PÅ JAGT EFTER DEN NYE ALM personligheds sommerfugl pulveriseres. Altså et ekko af Ma-På jagt efter

Embed Size (px)

Text of PÅ JAGT EFTER DEN NYE ALM personligheds sommerfugl pulveriseres. Altså et ekko af Ma-På jagt...

  • m. Dialektisk og materialistisk

    psykologi sges

  • P jagt efter den nye almenpsykologi 133

    KAPITEL lO P JAGT EFTER DEN NYE ALMENPSYKOLOGI

    Psykologiens to spor

    Vi har nu set, hvordan problemet om subjektets og objektets (inkl. individets og samfundets) samtidige sammenhng og adskilthed - der er psykologiens viden-skabelige genstandsproblem - har delt den unge psykologi i henholdsvis en sam-menstningslre (psykologien som Naturwissenschaft eller stoflre) og en sammenhngspsykologi (psykologien som Geisteswissenschaft eller formlre).

    Det frste - elementistisk forklarende - sammenstningssynspunkt genfinder vi i diverse psykologiske discipliners studier af psykiske delprocesser (fysiologisk psykologi, motivationspsykologi, indlringspsykologi, kognitionspsykologi, etc.). Ingen af disse delstudier gr (almindeligvis) krav p at rumme hele hemmelig-heden om den menneskelige psyke, men den eksplicitte forudstning er, at til-sammen udgr de svaret p den menneskelige psykologis gder. Tilknyttet dette spektrum af discipliner findes der derfor ogs en disciplin, der anskuer de mangfoldige specielle 'brikker' i deres 'Gesamtheif. Dette er almenpsykologien, som den traditionelt har vret udvet. I de fleste definitioner - omend sjld-nere i praksis - dkker dens samlebestrbelse ogs de socialpsykologiske og personlighedspsykologiske discipliner. Men i s fald opfattes personlighedspsy-kologi og socialpsykologi ogs som brikker i sammenstykningen af den menne-skelige psyke.

    Det andet - holistisk forstende - sammenhngssynspunkt finder vi i person-lighedspsykologien, der med Stem og Kroeger opfatter personligheden som en irreducibel 'Ganzheit' eller form. Eller i socialpsykologien, der med Mead opfatter den sociale gruppe ( dyaden som minimum) som en irreducibel enhed. Eller- og det er reglen snarere end undtagelsen ~ i de to i en kombination, hvor personligheden henter sit indhold fra den sociale helhed og den sociale helhed konstitueres af personlighedspsykologiske forhold (selvbevidstheden).

    Som ren form (som Stem tnkte sig det) har personligheden nemlig vist sig at vre temmelig tom. Er man som personlighedspsykolog veget tilbage fra som f.eks. Jung at gre personligheden direkte spirituel og dermed flytte den uden for det, man normalt forstr ved videnskabelig undersgelse, s synes val~ get at have vret, enten at give personligheden et biologisk indhold og dermed forvandle den til Gesamtheil (Freud kan lses p den mde, hvad behaviorister som Dollard og Miller har udnyttet p en interessant mde), eller at give den indhold fra den sociale form.

  • 134 Personlighedens Almene Grundlag l

    Det sidste har vret normen. Hvad enten man har gjort det direkte som Wundt, Mead og McDougall. Og som Adler, Fromm, Horney og Sullivan, hvis personlighedspsykologi egentlig er en slags syntese af klinisk psykologi (analy-tisk psykiatri) og socialpsykologi. Eller indirekte som de fnomenologisk orien-terede personlighedspsykologer fra James til Rogers, der med selvet som grund-begreb er socialpsykologisk forpligtet, selv om de uforpligtende njes med at beskftige sig med individets subjektive oplevelsesverden.

    Med almenpsykologiens Gesamtheitslre p den ene side og den sociale per-sonlighedspsykologis Ganzheitslre p den anden, kan man alts sige, at den unge videnskab faktisk flger Wundts dualistiske program og Diltheys tvedeling i Naturwissenschaft og Geisteswissenschaft.

    Romantikkens pris

    Selv om man skal skubbe et betragteligt eklektistisk bunddkke til side for at se det, s er delingen af psykologien i en stof- og en formlre fortsat reglen sna-rere end undtagelsen. Og man skal ikke lade sig narre af, at den ndsvidenska-belige psykologi synes at vre forsvundet. Det er bare navnet Geisteswissen~ schaft, der er forsvundet ud af sprogbrugen. Den brede strm af sammenv-vede fnomenologiske, hermeneutiske, essentialistiske og eksistentialistiske1

    retninger, der i USA har slet sig sammen ideologisk og organisatorisk under betegnelsen humanistisk psykologi (eller 'the third force' - i kontrast til hen-holdsvis behaviorismen og psykoanalysen) er den samme psykologiske formlre - med de samme intentioner, indsigter og svagheder - som den psykologiske Geisteswissenschaft fra rhundredeskiftet. Hvilket klart fremgr af det grund-synspunkt, som prsidenten for The American Association for Humanistic Psy-chology lagde til grund for bevgelsen i 1963: "Man, as man, supersedes the sum of his parts; Man has his being in a human context; Man is aware; Man has a choice; and Man is intentional."2 Eller mere pluralistisk uddybende i bev-gelsens statutter, hvori det hedder: ''Humanistic psychology is primarily an ori~ entation toward the whole o f psychology rather than a dislinet area or school. .. As a 'third force' in contemporary psychology it is concerned with topics having littie place in existing theories and systems: e.g., love, creativity, self, growth, or-ganism, basic need~gratification, self~actualization, higher values, being, beco-ming, spontaneity, play, humor, affection, naturalness, warmth, ego-transcen~ dence, objectivity, autonomy, responsibility, meaning, fair~play, transcendental experience, peak experience, courage and related concepts."3

    Og man skal naturligvis ikke efterlyse den indre konsistens i denne ikke helt stringente bestemmelse, for dens forml er frst og fremmest stikordsagligt at definere bevgelsen i modstning til noget andet. Nemlig i modstning til den hrde og kolde, scientific og fact-finding, kvantificerende og eksperimentelt mardpulerende psykologi, i hvis analytiske og reduktionistiske kvlergreb den menneskelige personligheds sommerfugl pulveriseres. Alts et ekko af Ma-

  • P jagt efter den nye almenpsykologi 135

    dame de Staels og Diltheys protest mod den mekanisk-naturalistiske naturvi-denskab. Den humanistiske personlighedspsykologi er ganske enkelt den ro-mantiske anskuelse i en ny ikldning.

    Dette bekrfter, hvad vi allerede tidligere har set, nemlig at den romantiske anskuelse altid er et svar p den mekaniske. Erkendelsesvejen gr fra det be-kendte (fnomenale og erfarede) over det abstrakt-analytiske til den egentlige erkendelse. Eller fra synkret eller pseudokonkret sammenhng over abstra-heret sammenstning til den konkrete sammenhng. Den mekaniske videnskab er udtryk for anstrengelserne p det andet trin, hvor fnomenerne forstet som sammenstninger vitterligt bliver gjort noget virkelighedsfjerne. En naturlig reaktion herimod er at g tilbage til den fnomenale og holistiske sammen-hngsforstelse p det bekendte trin. Det er det, som vi kalder en romantisk bestrbelse.

    Det fremgr heraf, at romantisk tnkning er lidt af et tilbageslag. Men selv om det ikke er svrt at indvende meget imod den4, s m man ikke glemme, at romantikken fylder et stort hul, som det er ndvendigt at fylde. Mennesket kan ikke give afkald p en forstelse af menneskelivets molre sammenhnge, blot fordi den psykologiske videnskab hakker i det p trin to og har svrt ved at n den konkrete sammenhng p trin tre. Romantikken tilbyder derfor den 'hu man understanding', der indtil videre m erstatte egentlig videnskabelig erken-delse. Og det er uhyre vigtigt. Hermed tilvejebringes ikke blot de vedensbille-der, som er liges ndvendige for det menneskelige liv som nring, men roman-tikken holder ogs sigtet hjt for videnskaben. Overladt til sig selv er den ikke for god til at tro, at de clementistiske sammenstninger, som den strides med, er hele virkeligheden.

    Men det fr den alts ikke lov til, fordi romantikken holder hele virkelig-heden bent frem i sine beskrivelser. I den forstand har romantikken sine de-fekter til trods en betydelig andel i den fremadskridende videnskabelige erken-delse af mennesket. Dette glder ogs psykologiens romantiske formlre, der gr ud fra personligheden (eller den sociale gruppe) som en given og irreducibel helhed. Hvad navn den s end er get under, har den ikke i mindre grad end den mekaniske stoflres discipliner (samlet under almenpsykologiens hat) v-ret med til at skubbe psykologiens videnskabelige erkendelse betragteligt frem.

    Genstandens vej

    Er delingen af psykologien i den almenpsykologiske sammenstnings- eller stoflre og den personlighedspsykologiske sammenhngs- eller formlre ikke i sig selv en hindring for videnskabelige fremskridt (og som et ndvendigt trin i den videnskabelige erkendelsesudvikling p ingen mde en fejl), s er det imid-lertid ikke en deling, som man br stille sig tilfreds med. Psykologien m af al magt strbe efter at blive en forenet genstandslre i stedet for et uvillig! og uligevgtigt parlb mellem en stoflre og en formlre. For genstanden er det

  • 136 Personlighedens Almene Gmndlag l

    videnskabelige udgangspunkt, hvorimod stof (og dermed sammenstning) svel som form (og dermed sammenhng) isoleret fra hinanden blot er folie katego-rier. Det vil sige filosofiske kategorier, svarende henholdsvis til den mekanisk-materialistiske filosofi og den idealistiske filosofi.

    Hvilket lvrigt vil sige, at svel almenpsykologi (som Gesamtheitspsykologi) som personlighedspsykologi (som Ganzheitspsykologi) er filosofiske kategorier og ikke videnskabelige kategorier, idet de henviser til filosofiske grundantagel-ser og ikke til genstandskvaliteter.

    I det frste tilflde er det temmeligt klart. Almenpsykologiens sttekasse har ikke meget med den virkelige genstand at gre. Men det glder ogs i det andet. Personlighed er- jvnf. Sterns Unitas multiplex- blot et andet ord for form (vsen), som det anvendes om det menneskelige subjekt. Ganske vist peger begrebet p noget, som vi med spontan vished forbinder med virkelige individer, men nr begrebet skal gives et konkret indhold, s er det s godt som uden undtagelse et allerede givet indhold af fi/oso[!Ske fomdstninger. F.eks. at mennesket (i kraft af personligheden) er mere end summen af sine dele; at det har et valg el1er en vilje; og