Pergamentet nr 4, 2013

Pergamentet nr. 4, 2013

Tema: ”Historikerens fremtidige arbejdsmarked””

2

Pergamentet

Redigeres af studerende på

historiestudiet på AAU

Ansvarshavende Redaktør: Martin Ottovay Jørgensen

([email protected])

Redaktion: Jonas Bertelsen (4.sem.)

Katrine Funding Højgaard (4.sem.) Martin Ottovay Jørgensen (PhD.stip.)

Søren Christian Winther (4.sem.)

Korrektur: Katrine Funding Højgaard (4.sem.)

Martin Ottovay Jørgensen (PhD.stip.)

Layout: Søren Chr. Winther

Forside:

Jonas Bertelsen (4.sem.) Foto: Gabriela Manzur / Monsun

Skribenter i dette nummer:

Bente Larsen Casper B. Krogh

Jimmy Munk Larsen Katrine Funding Højgård

Linda Haastrup Martin Ottovay Jørgensen

Mette Sjørup René Hansinnguaq Olsvig Schmidt

Steffan Ohrt

Interviewede fremgår af indholdsforteg-nelsen

Deadline for indlæg næste nummer: 1/4

[email protected]

Oplag: 150. Kan fås som PDF ved henvendelse.

Indlæg repræsenterer alene forfatterens holdning. Redaktionen holder sig derfor

ikke ansvarlig.

Leder ............................................................................ 3

Tema: Historikerens fremtidige arbejdsmarked Lidt at tænke over: Fra verden ’derude’ ...................... 4

Bo Lidegaard ................................................................. 7

Peter Bejder ................................................................. 8

Henrik Halkier ............................................................. 10

Trine Hestbech Jensen ............................................... 11

Lisbeth Videbæk Thomsen ......................................... 13

Bitten Larsen .............................................................. 15

Poul Sverrild ............................................................... 17

Tea Dahl Christensen .................................................. 18

Kenan Van die Mierop ................................................ 20

Maibritt Slott Kristiansen ........................................... 21

Jens Topholm ............................................................. 23

Dit Stadsarkiv har brug for dig! .................................. 23

Studierelevant arbejde ............................................... 24

Fra studerende ”on demand” til kandidat ”in demand” ............................................ 25

Adeu Dänemark, grüezi Schweiz ................................ 27

Udenfor tema

Franke min ven... Du skulder’ mig penge! .................. 28

Hvilke tidsskrifter læser du? ....................................... 33

En tur ned i de internationale gemmer: FN’s

Flygtningehøjkommissariats arkiver i Geneve............ 34

The mission of Friar William of Rubruck:

his journey to the court of the Great Khan Möngke .. 37

King Leopold´s Ghost: A Story of Greed, Terror, and

Heroism in Colonial Africa .......................................... 38

Alle præsidentens mænd ........................................... 39

Into the Silence: The Great War, Mallory and the

Conquest of Everest af Wade Davis ........................... 41

Aktiviteter på studiet

Set og Sket på Historiestudiet ................................... 41

HISTORY SLAM -

kom ud over kanten med dit budskab! ...................... 45

Anna-Birte Ravn går på velfortjent pension ............... 45

3

Leder

Kære læsere,

Vi håber, I har haft en god jul og er kommet godt ind i det nye år og vel forbi eksamenerne!

I dette nummer har vi valgt et tema, der forhåbentligt ligger jer alle på sinde. For tiden er I ganske vist stu-

derende og givetvist fuldt beskæftigede dermed, men inden længe skal studierne gerne give jer en plads på

arbejdsmarkedet.

Derfor har vi valgt at stille skarpt på de udfordringer, arbejdsmarkedet for historikere byder på. Her kan I

således læse beretninger fra forskellige gode folk, der alle har det til fælles, at de er uddannede historikere.

De har indvilget i at svare på nogle spørgsmål med det for øje at få jer til at reflektere over jeres studieliv og

kommende arbejdsliv. Nuværende studerende reflekterer over deres forventninger og hvorledes de søger

at indfri disse igennem studiejobs. Arbejdende historikere, uddannet her fra stedet, beretter om deres erfa-

ringer med hensyn til skiftet fra studie- til arbejdsliv i forhold til forskningen, museerne, det private er-

hvervsliv, de offentlige forvaltninger og gymnasierne, og giver lidt tips og tricks. Praktikken nævnes som et

godt middel til at tænke strategisk. Tænk, hvor opslaget hos DR kunne føre hen? En just tilbagetrådt histo-

riker, lektor og studieleder herfra beretter derefter om sit valg i forhold til at læse historie, samt hendes

faglige og personlige udvikling og siden arbejde her på stedet. Enkelte historiestuderende andre steder i

verden kunne overtales til også at fortælle om deres overvejelser, ligesom historikere uddannet andre ste-

der i Danmark giver deres perspektiver fra bl.a. medieverdenen, freelanceverdenen og turismeforskningen.

Derudover bringer vi, igen med henblik på at give jer et styrket udgangspunkt for jeres refleksioner, en op-

summering af en undersøgelse baseret på respons fra 53 dimittender fra historiestudiet fra 2007-2011. Vi

håber, disse forskellige indspark falder i god jord hos jer. Men et er, hvad vi her kan sætte sammen og give

jer at tænke ud fra. Andet og langt vigtigere er, hvad I selv kan sætte i bevægelse af tanker. Jeres forgænge-

re her på stedet har fundet de typiske jobs i arkiverne, museerne, universiteterne og gymnasierne, men

også ’atypisk’ indenfor HR, kultur- og fritidstilbud, EU, netmedierne, den fagre it-arkivverden, forlag, sta-

tens arkiver, medieforskningen og den kommunale, regionale eller statslige forvaltning. Hvilken fremtid

ønsker I? Hvad vil jeres medstuderende, snart kollegaer?

Derudover har vi vore faste sektioner. ’Udenfor Tema’-bidragene bringer os denne gang omkring et af dan-

skernes fjendebilleder mm. Vores ’Erfaringer fra arkiverne’ er et forsøg på at videreformidle faglige erfa-

ringer på en ikke alt for kedelig måde, mens ’Set og Sket’ beretter om stort og småt på studiet. Vores

’Kommende arrangementer’ kalder på jeres engagement. Som rosinen i pølseenden har vi et interview

med Anna-Biete Ravn i forbindelse med hendes pensionering i begyndelsen af efteråret 2012.

Ligesom vi godt kunne tænke os at se nogle af jer i redaktionen, kunne vi godt tænkte os at få input til næ-

ste nummers tema. Hvad vil I gerne skrive og læse om?

Bladet er jeres, så skriv endelig en mail med forslag til temaet, en boganmeldelse, et indlæg, et debatop-

læg, opfordringer til spilaftener, læsegrupper eller events, hvor man kan øve sig i at formidle sit projekt

eller lignende til hinanden. Tænk socialt, tænk fagligt: Hvad vil I selv læse? Hvad skal studiet og bladet væ-

re?

De bedste hilsener, Redaktionen

4

Lidt at tænke over: Fra verden

’derude’

Af Martin O. Jørgensen, Ph.d.-stip.

Sidste år fik Instituttet for Kultur og Globale

Studier, hvori historie indgår, lavet en undersø-

gelse blandt dets dimittender. Erfaringerne og

perspektiverne undersøgelsen rummer er rele-

vante at reflektere over, hvorfor dele af under-

søgelsen kort præsenteres her.

En fuldstændig præsentation samt dybere analy-

se af tal og svar fra undersøgelsen og de pro-

blemstillinger, der knytter sig til at bevæge sig fra

studieliv til arbejdsliv, findes ikke i indlægget.

Indlægget er derimod en invitation til at reflekte-

re over den virkelighed tallene og svarene delag-

tiggør jer i, og derefter at sammenholde dem

med jeres drømme, ambitioner og planer at reali-

sere disse igennem.

De 110 adspurgte dimittender er kommet igen-

nem studiet i perioden fra 2007 til 2011 med

både hovedfag og sidefag. Antallet af tilbage-

sendte svar var 53, dvs. lige under 50% (Husk det

når spørgeskemaet fra instituttet dumper ind af

døren eller havner i indbakken om et par år).

Under uddannelsen og umiddelbart efter ud-

dannelsen: Jobtanker og jobsøgning

Jobtanker før uddannelsesstart:

- 30% i høj grad

- 34% i nogen grad

- 26% i mindre grad.

Undervejs tænkte:

- 50% af høj grad over job

- 26% i nogen grad over job

- 17% ikke over job

Før dimission tænkte:

- 56% i høj grad på job

- 14% i nogen grad på job

- 18% ikke på job

Jonsøgning og job:

Konkret begyndte 36% at søge job efter påbe-

gyndelse af BA projekt eller specialet, men før

dette blev afleveret. 42% begyndte først at søge

efter aflevering.

Af de 53 respondenter fik 27% arbejde før de

havde gjort uddannelsen færdig og andre 27%

fandt arbejde indenfor 3 måneder. 36% måtte

vente mellem 4 og 12 måneder på at finde arbej-

de og 11% mere end et år.

Beskæftigelse på undersøgelsestidspunktet

På svartidspunktet var 78% af de 53 responden-

ter i arbejde. Ledighed havde ramt 18%, mens 4%

i gang med en fuldtidsuddannelse (som fx Ph.d.)

Af de 78% i arbejde var:

- 64% fastansatte

- 10% projektansatte

- 18% i vikariater

- 3% i job med løntilskud

- 5% i andet

Af disse var 13% privatansatte og 88% offentligt

ansatte blandt sidstnævnte fordelt således:

- 77% på gymnasier

- 12% ved kultur/medier

- 8% på andre undervisningsinstitutioner

- 4% i kommunikation

Søgning af og opnåelse af job skete primært i

region Nordjylland med 62%.

Hvordan opnåedes jobbene?

- 26% ansættelse efter studiejob

- 25% efter praktikophold

5

- 36% efter projektsamarbejde

- studiejob undervejs (43% med relevans)

- 22% fik lavet et projekt med en virksom-

hed eller organisation undervejs, oftest

med samme steder som også afholdte

praktik ophold (andre steder, der kan

nævnes er asylcentre, digitalt fokuserede

studier på universitetet, udenlandske

universiteter, arkiver, museer, folke- og

privatskoler og gymnasier i regionen samt

på AAU)

(Praktikopholdene fandt sted primært i det nord-,

vest- og midtjyske, men også i andre jyske byer

og i KBH på museer, enkelte i udlandet på muse-

er, ambassader og turistbureauer).

Arbejdsopgaverne og faget

Af de arbejdsopgaver respondenterne dagligt

varetog, vurderedes det, at 72% af opgaverne lå

indenfor det traditionelle fagområde mens 18% lå

udenfor fagområdet men krævede faglige kom-

petencer. Af de 53 respondenter varetog (muligt

med mere end et kryds):

- 67% uddannelses- og undervisnings-

opgaver

- 28% administrations- og sekretariats-

opgaver

- 26% rådgivning og vejledning

- 23% kulturformidling

- 23% analyse og evaluering

- 15% formidling og kommunikation

- 15% kunde- og borgerservice

- 13% projektledelse

- 10% tekstproduktion

- 8% forskning

- 8% oversættelse og tolkning

Studiet i forhold til arbejdet

I forhold til evnerne blev der svaret at man tog

følgende med sig fra studiet (samme som før –

mere end 100 %):

- 83% evnen til at analysere

- 81% relevante metodiske færdigheder

- 81% evnen til at formidle skriftligt

- 76% evnen til at arbejde projekt oriente-

ret

- 76% evne til at tilegne sig ny viden

- 75% relevant teoretisk viden indenfor mit

felt

- 68% evnen til at arbejde selvstændigt

- 64% evnen til at arbejdes struktureret og

overholde deadlines

- 57% evnen til at formidle mundtligt

- 55% evnen til at problemorienteret

- 49% evnen til at arbejde tværfagligt

- 47% generel kulturforståelse

På arbejdspladsen oplevedes at følgende evner

var efterspurgte: (muligt med mere end et kryds):

- 81% evnen til at formidle mundtligt

- 60% Evnen til at formidle skriftligt

- 60% Evnen til at tilegne mig ny viden

- 59% evnen til at arbejde struktureret og

overholde deadlines

- 57% evnen til at arbejde tværfagligt

- 49% til at analysere

- 49% evnen til at arbejde på tværs af fag-

grupper

- 47% evnen til at arbejde kreativt og inno-

vativt

- 45% levant praktisk viden indenfor mit

fag

- 43% relevant teoretisk viden fra fagom-

rådet

- 40% it-færdigheder

- 38% evnen til at arbejde problemløsende

Som serviceoplysning kan nævnes, at følgende

evner blev af jer nævnt som vigtige i semester-

evalueringen her på historiestudiet forrige og

dette efterår:

- Evnen til at strukturere tid (2011)

- Skelnen mellem relevant og irrelevant

(2011)

6

- Gruppearbejde (2011)

- Samarbejdsevner (2011)

- Kilde kritik (2011)

- Analytiske evner (2011)

- Bedre til kritik af eget arbejde (2011)

- Informationssøgning (2012)

- Evnen til at arbejde selvstændigt (2012)

- Evnen til at finde kilder (2012)

- Omsætte til praksis (2012)

- Projektstrukturering (2012)

- At deltage i undervisningsdialogen (2012)

- Bedre læse og notatteknikker (2012)

Tanker om evner respondenterne gerne ville

have styrket eller tilegnet under studiet:

- Undervisningskompetence

- Praktisk erfaring

- Menneskelige kompetencer

- Administrationsevner

- Kommunikations- og formidlingsevner

Kompetencer og områder respondenterne følte,

var decideret underudviklede:

- Mundtlig formidling

- Regnskabsfærdigheder

- tværfagligt samarbejde

På denne baggrund havde 60% af respondenter-

ne tilegnet sig kompetencer igennem yderligere

enkeltfag, korte kurser, regelmæssige seminarer,

mentorordninger og lign., mens flere ville gerne

videreuddanne sig indenfor ledelse, træne præ-

sentation, organisation, læring og pædagogik.

Hvad kan man tage med sig?

Der ligger nogle ting helt lige for; som at deltage i

gymnasiepraktiktilbuddet, træne mundtlig for-

midling i grupper og skriftlig formidling f.eks.

igennem bladet her, kontakte museer landet over

mhp. at skrive formidlingstekster, at tage praktik-

ken seriøst, træne diskussionsevner i en debat-

klub, tage småkurser i regnskab, melde sig som

kasserer i en fritidsklub mv. eller skrive projekter

med ekstern partner osv. Men hvad synes under-

søgelsen ellers at indikere som relevante ting at

gøre eller øve sig i?

Jeg vil dog ikke ’tygge yderligere på’ undersøgel-

sen for jer. Det hænger sammen med, at det er

jeres liv, det handler om. Vil I undervise (og på et

gymnasium eller et seminar), forske, sidde i for-

valtning, formidle på museum, gå ind i mediever-

denen eller…? Tankerne om jeres drømme, ambi-

tioner og planer kan I kun selv tænke. Og tal for

alt i verden om disse med hinanden. At sætte ord

på ens egne og høre andres forventninger,

drømme og planer har en vis indbygget kreativ og

styrkende dynamik man ikke må undervurdere.

Jeres svar i semesterevaluereringerne fra 2011 og

2012 kunne også tyde på, at I skal tage dette lidt

mere alvorligt.

Jeres arbejdsindsats som I selv ser den

I 2011 gav kun 14% udtryk for at bruge 30-40

timer pr. uge (som timenormeringerne målt i

ECTS jo faktisk svarer til). I 2012 var tallet steget

til 35%. Mon forhenværende studieleder Marian-

ne Rostgaards peptalk til de nye 3. semesterstu-

derende virkede og spredte sig som ringe i van-

det? Det går tilsyneladende ud fra jeres egne

vurderinger fremad i forhold til at bruge den tid,

der svarer til kursernes timenormeringer pr. se-

mester. Så er alt vel godt?

Mjoh… I 2011 gav 36% udtryk for at bruge 20-30

timer på studiet pr. uge, dvs. under det normere-

de timetal, mens det i 2012 var 51%. Igen synes

det at gå fremad. Men så er alt vel godt? Selvom

det tilsyneladende på baggrund af jeres vurderin-

ger går fremad, synes det stadig voldsomt at 51%

på en uddannelse bruger markant færre timer

end de normerede timer.

En skræmmende stor gruppe på 42% brugte i

2011 kun 10-20 timer pr. uge på studiet. Denne

gruppe var i 2012 heldigvis faldet til 9%. På sam-

me måde er antallet af studerende, der bruger

7

under 10 timer pr. uge på studiet også faldet fra

9% i 2011 til 5% i 2012.

Nogle andre tal taler imod at tænke at alt bare er

i skønneste orden på trods af at jeres svar vidner

om forbedringer i jeres indsats. Således erklære-

de 48% af jer både i 2011 og sidste år sig enige i,

at man brugte nok tid på studiet (selvom I for

mere end halvdelens vedkommende ikke reelt

ramte de normerede timer). Kun 25% i 2011 og

23% i 2012 erkendte at have brugt for lidt tid på

studiet. Her synes altså at være en markant

uoverensstemmelse?

Det fik mig til at tænke på om man egentligt re-

flekterer (nok) over hvad man vil på stedet her og

efter? Overgangen fra studieliv til arbejdsliv sker

ikke af sig selv. Man kan jo ikke nøjes med at ar-

bejde mellem 10-30 timer på en arbejdsplads, og

slet ikke som arbejdsmarkedet ser ud pt. Men

måske tager jeg helt fejl og det forholder sig såle-

des, at I både var og er mere effektive og dygtige

end tidligere studerende og studerende andre

steder? Måske er det også (for) provokerende at

stille det sådan op?

Uanset hvad man så tænker om min måde at

stille det op på her, er det vigtigt for jer at over-

veje hvor I vil hen fra studie- til arbejdsliv og

hvordan I kommer derhen. Alt andet lige, er det

jeres eget liv og ansvar!

Med dette kærlige spark bagi helt far Belgien:

God vind!

Bo Lidegaard

Uddannet historiker fra Københavns Uni-

versitet (dr.phil). Har skrevet en række

velmodtagne værker om Danmark og dansk

udenrigspolitik i det 20. århundrede, paral-

lelt med en karriere som departementsråd

og ambassadør indenfor Statsministeriet og

har siden foråret 2011 bestridt posten som

ansvarshavende direktør for Politiken.

Hvilke overvejelser omkring tiden efter studiet

gjorde du dig igennem studietiden?

Så godt som ingen. Men jeg havde meget forskel-

ligt studiearbejde ved siden af, både studierele-

vant og andre ting, så jeg havde god kontakt til

forskellige arbejdsmiljøer - dog ikke med berøring

med min første "rigtige" arbejdsplads.

Gjorde du dig nogen erfaringer med praktik un-

der studiet og hvad har det siden betydet for dig

mht. konkrete skill-sets og netværk(sevner)?

Jeg var ikke i praktik men havde den del forskel-

ligt lønnet arbejde under vejs. Der-

imod studerede jeg et semester i udlandet, hvil-

ket kom til at betyde meget.

Har du noget råd til hvorledes man på det gene-

relle plan kan forberede sig bedre på arbejdsli-

vet efter studiet?

Som arbejdsgiver, der skal ansætte, ser man efter

to ting hos nybagte kandidater: er det fag-

ligt stærke? Og har de gennem studietiden haft

overskud til at lave andet? Arbejde, politik, for-

eningsliv, rejser, socialt arbejde, skrevet artik-

ler etc.

8

Hvilket forløb førte til din nuværende stilling

eller det fokus du har derigennem?

Det var ret tilfældigt, at jeg søgte job i udenrigs-

ministeriet som det første, men jeg tror at det

skyldes de ting, jeg har nævnt ovenfor, at de tog

mig ind.

Hvor meget har du i dine job(s) haft brug for din

faglige viden om det emne du specialiserede dig

i vs. de mere generelle kompetencer som f.eks.

at overblik over et større materiale, formidle

mundtligt som skriftligt, projektarbejde etc.?

Det er helt klart det sidste, en arbejdsgiver ser

efter - i hvert fald i generaliststillinger som dem,

jeg har erfaring med. I jobsituationen kan

det være farligt at fokusere for meget på et kon-

kret speciale, fordi det er få jobs der ikke har brug

for bredere kompetencer, og fordi et speciale til

syvende og sidst er en øvelse, hvor den stude-

rende viser, at hun behersker fagets meto-

der, snarere end forskning i et givet forsknings-

område. Det sagt, har jeg også haft den fornøjel-

se at kunne trække på min viden fra specialet

i konkrete situationer - men det er ikke derfor,

jeg blev ansat.

Føler du i dit daglige virke at du er ’langt’ fra din

uddannelse eller evt. måske rettere de forestil-

lede ’typiske’ historikerstillinger eller er synes

dette at være en naturlig forlængelse af studiet

eller tidligere jobs?

Mine jobs og erhvervsforløb har været atypisk for

en historiker - men jeg har brugt og bruger faget

og hvad jeg har lært fagligt hver dag.

Hvilke kompetencer bør man være særligt op-

mærksomme på at udvikle, gerne set fra din

nuværende stilling eller ift. vejen dertil?

Knivskarp metodik omkring forståelse af kilder

og hvad man kan udlede af dem + i skriftlig frem-

stillingsform, som er på en gang præcis for let

forståelig.

Hvilken rolle har dit faglige netværk spillet for

dig?

Mit netværk blandt andre historikere har især

spillet en rolle i forbindelse med forskningspro-

jekter og bøger. I mit erhverv går det faglige net-

værk på tværs af faggrænser.

Har du andre tips, overvejelser eller opfordrin-

ger til nuværende historiestuderende?

Det er ikke nok at være dygtig. Man skal også

kunne formidle sine faglige kompetencer på en

måde, så det forstås af ikke-historikere.

Peter Bejder

Uddannet historiker fra Århus Universitet

med tillægsuddannelse fra Danmarks Jour-

nalisthøjskole. Skriver undervisningsbøger

til folkeskolens små årgange, til gymnasiets

sidste årgang, rejselitteratur (bl.a. flere ’Tu-

ren går til’) og bevæget sig over i livet som

selvstændig med avisartikler, websider,

korrekturlæsning mv. (se www.bejder.org

for yderligere oplysninger)



Faktisk ikke andet end at jeg troede, at jeg skulle

være gymnasielærer og have et bifag. Jeg blev

cand.phil., tog Journalisthøjskolens Tillægsud-

dannelse, fik barn/børn osv., og så blev jeg over-

halet indenom af virkeligheden.

9




Jeg var ikke i praktik, men lavede frivilligt arbejde

i en NGO, ligesom jeg var aktiv i studenterpolitik

og blandt andet var næstformand i Studienæv-

net. Så jeg orienterede mig hele tiden mod noget

uden for de gule mure i Aarhus, for dengang [ja,

jeg er gammel ] var studenterpolitik også sam-

arbejde på tværs af universiteteter.



vet efter studiet?

Gå i praktik, lav frivilligt arbejde, skriv artikler osv.

Kun fantasien (suk) og tiden sætter grænser, men

jeg vil mene, at det er vigtigt at kunne dokumen-

tere erfaring uden for universitetsverdenen. Og

at bevise, at man kan networke.



Journalisthøjskolens Tillægsuddannelse. No

doubt. Den åbnede mine øjne for, dels at jeg

kunne skrive andet end snørklet akademisk, dels

at faglighed er andet end svære or dog begreber.






Jeg bruger det hver dag i en alder af 52 (eller er

det 53? Fucking hell, det kan jeg ikke huske). De

generelle kompetencer, evnen til at kunne over-

skue store materialer, evnen til at kunne resear-

che, evnen til at kunne fokusere, evnen til at

kunne og turde fordybe sig osv. – alt for mange af

mine kolleger i fagbogsverdenen ejer ikke den

egenskab, og jeg bilder mig selv, dem og nu jer

ind, at det stammer fra min videregående uddan-

nelse på universitetet.






Jeg er et stykke vej væk fra og så alligevel ikke –

jfr. mit svar lige ovenfor. Selv om jeg ikke lige

skriver noget decideret historisk, bruger jeg mine

generelle kvalifikationer og kompetencer. At

kunne se årsag-virkning fx.


dig?

Alt. Både dem, jeg stadig bruger fra min studie-

tid, og dem, jeg mødte uden for universitetet i

min studietid. Siden har jeg gjort en dyd ud af at

networke, og selv om networking er et buzzword

og af og til lidt bullshitbingo-agtigt, virker det.



Nyd livet! Betragt det som et privilegium at gå på

en videregående uddannelse (det er da helt fan-

tastisk at få lov at rode med noget, man finder

spændende) og vær klar over, at det samtidig

forpligter at gå der. Dvs.: Brug jeres evner og

fordyb jer! Og lad for Helvede (undskyld) være

med at betragte universitetet som en skole. Det

er IKKE en forlængelse af folkeskolen. Vær faglig,

sørg for at networke osv.

Sommer- og kandidatfest 2013

Studienævnet har nu fastsat datoen for næste

års sommer- & kandidatfest.

Datoen bliver fredag den 7. juni 2013 - så re-

server allerede nu datoen og fortæl videre

til andre kandidater fra historieuddannelsen,

Aalborg Universitet.

Programmet vil blive udsendt senere

10

Henrik Halkier Læste historie og engelsk og tog siden en

Ph.d. i historie. Har siden bevæget sig over i

regional udvikling og turismestudier og

fejrede nyligt som professor 25 års ansæt-

telse i statens tjeneste.



Meget få, jeg startede med at læse i 1976 og alle

var enige om at der næppe var noget arbejde

bagefter. Da jeg så efter et langt studieforløb var

ved at afslutte hovedfag i historie i starten af

1980erne, valgte jeg engelsk som bifag, fordi jeg

så havde to gymnasiefag – men på det tidspunkt

var jeg mest interesseret i at gå forskningsvejen.




Ingen – ikke relevant den gang.



vet efter studiet?

Praktik er en god ting.



Jeg endte med at få en forskerkarriere 3 måneder

før den 3-årige deadline jeg havde sat mig selv

som smertegrænsen for deltidsbeskæftigelse,

hyret som engelsktalende ph.d.-stipendiat på

Handelshøjskolen i Århus med forskning og un-

dervisning i historie og samfundsforhold for en-

gelskstuderende. Det førte så efter nogle år vide-

re til AAU, hvor jeg blev lektor inden for samme

område, specialiserede mig i regional udvikling,

der så gled over i turismeudvikling samtidig med

at jeg praktiserede ledelse på en række planer –

og så endte jeg som institutlede, seneste periode

startende i 2007.






Har primært brugt generelle historikerkompeten-

cer, aldrig vendt tilbage til den franske revolution

som jeg ellers skrev et rigtig godt speciale om i sin

tid.






Dette passer meget godt, historians are eve-

rywhere, anyway, og jeg har aldrig abonneret på

forestillingen om typiske historikerjobs – min

specialemakker startede som økonomichef i den

danske afdeling af et tysk autoreservedelsfirma

og stortrivedes med det.




Samarbejde og kommunikation er vigtigt, foruden

det rent faglige (time & place matters).


dig?

11

Fik bl.a. jobbet på AAU ved at have gjort op-

mærksom på mig selv som redaktør af tema-

nummer af Den Jyske Historiker.



Keep cool, vi andre troede heller ikke der var job

til os dengang.

Trine Hestbech Jensen

Cand.mag. i historie og udviklingsstudier.

Har arbejdet i AAU administrationen i flere

stillinger, senest som studiesekretær. Pt på

barsel.



Jeg søgte ind på historiestudiet fordi jeg altid har

haft en stor interesse for dette område. Og jeg

må tilstå, at det var min interesse for historie, og

ikke hvilke muligheder jeg havde for at få et job

inden for området bagefter, som gjorde, at jeg

søgte ind i sin tid. Mens jeg læste min bachelor

gjorde jeg ikke de store overvejelser om min

fremtidige karriere. Det skal dog siges, at jeg i det

omfang det var muligt, beskæftigede mig med

moderne historie på det afrikanske kontinent. Så

på den måde har jeg alligevel bevægede mig i en

bestemt retning.

Gjorde du dig nogen erfaringer med praktik

under studiet og hvad har det siden betydet for

dig mht. konkrete skill-sets og netværk(sevner)?

På min kandidatuddannelse læste jeg en

specialisering på et år inden for Development and

International Relations. I den forbindelse var jeg i

praktik hos Mellemfolkelig Samvirke, hvor jeg især

beskæftigede mig med kommunikations- og

kampagnearbejde inden for udviklingsområdet.

Der er ikke nogen tvivl om, at mit praktikforløb

har øgede mine chancer for at komme til

jobsamtale efter endt uddannelse. Det tror jeg,

der er flere årsager til. Det, at have praktisk

erfaring fra sin studietid gør en mere attraktiv i en

kommende arbejdsgivers øjne. Karakteren af

praktisk erfaring spiller selvfølgelig også ind. Her

er det efter min mening vigtigt at finde en

praktikplads, hvor man kan beskæftige sig med

opgaver, som man også ønsker at beskæftige sig

med efterfølgende.

Mit første job efter endt uddannelse var et

vikariat på Internationalt Kontor på Aalborg

Universitet. At det blev her jeg startede min

karriere hænger nok sammen med, at jeg rigtig

gerne ville holde fast i det internationale aspekt,

som jeg havde haft fokus på i min uddannelse, og

at jeg desuden synes, at det er spændende at

arbejde med uddannelse (og det kunne jeg også

godt forestille mig, at jeg på sigt, kunne arbejde

med ift. udvikling og Afrika). Der er ikke nogen

tvivl om, at det var mine erfaringer med at tage i

praktik, og være studerende i udlandet, som

skaffede mig mit første job. Et job som jeg søgte

uopfordret.

Har du noget råd til hvorledes man på det

generelle plan kan forberede sig bedre på

arbejdslivet efter studiet?

Praktik, praktik, praktik. Og hvis det er muligt, at

finde en praktikplads inden for det område, som

man ønsker at arbejde med efter endt

uddannelse, ville det jo helt klart være at

foretrække. Det forudsætter selvfølgelig, at man

ved hvad man vil arbejde med bagefter:). Det er

heller ikke nogen dum ide at have et relevant

12

studiejob, hvis det er muligt. Jeg arbejdede selv

på VisitAalborg gennem det meste af min

studietid, og det er også et job, hvor det

internationale område er i fokus, og som har

været godt at kunne skrive på mit cv, da jeg skulle

ud at søge et ordinært arbejde.



Jeg blev, som nævnt ovenfor, først ansat i et

vikariat på Internationalt Kontor, og denne

ansættelse førte til et vikariat som international

sekretær på Arkitektur og Design på Aalborg

Universitet. Da jeg havde været ansat et par

måneder som international sekretær (hvilket var

en HK stilling) blev jeg tilbudt en nyoprettet

stilling som studienævnssekretær (hvilket er en

AC stilling) på Arkitektur og Design, hvor jeg

fortsat skulle beskæftigede mig med det

internationale område, herunder optag af

internationale studerende og international

markedsføring. Jeg har nu arbejdet som

studienævnssekretær i mere end to år, og synes

virkelig, at det er et spændende og udfordrende

job, hvor der både indgår kommunikations-

opgaver og mere strategisk baseret opgaver af

international karakter.






I og med at jeg beskæftiger mig en del med

internationale studerende (og det internationale

område), synes jeg bestemt, jeg kan bruge de

faglige aspekter af min uddannelse. Jeg har

beskæftiget mig en hel del med andre kulturer

under min uddannelse, og det kommer mig til

gode nu. Men jeg har helt sikkert også stor

fornøjelse af de mere generelle kompetencer,

som jeg har erhvervet mig. Det være sig

eksempelvis mundtlig og skriftlig kommunikations

og formidlingevner samt evnen til at samarbejde

med kollegaer om at løse diverse opgaver.


uddannelse eller evt. måske rettere de

forestillede ’typiske’ historikerstillinger eller er

synes dette at være en naturlig forlængelse af

studiet eller tidligere jobs?

Jeg er nok langt væk fra et typisk historikerjob,

men jeg synes, at der er mange af de

kompetencer, som jeg har tilegnet mig gennem

historiestudiet, som jeg benytter mig af i det

daglige arbejde som studienævnssekretær.

Selvom jeg ikke umiddelbart gjorde mig de store

tanker om min fremtidige karriere, mens jeg

læste, så har jeg nok egentlig aldrig set mig selv

arbejde som historiker i traditionel forstand. Så på

den måde, virker det naturligt for mig, at jeg

arbejder som studienævnssekretær.

Hvilke kompetencer bør man være særligt

opmærksomme på at udvikle, gerne set fra din


Set ift. det job som jeg har i dag, og de jobs som

jeg har haft tidligere, har mit gennemgående

fokus på det internationale område, haft stor

betydning. Så det er nok det, jeg vil sige, man skal

være særlig opmærksom på, hvis man ønsker sig

et lignende job. Et element som jeg ikke selv har

været særlig opmærksom på, men som jeg nok

burde havde været, er uddannelsesaspektet. I og

med at jeg arbejder inden for

uddannelsessektoren, og beskæftiger mig med

udvikling og drift af uddannelser, vil jeg anbefale

et større fagligt fokus på dette område gennem

ens egen uddannelse. Men det kræver

selvfølgelig, at man er meget bevist omkring,

hvad man har lyst til at arbejde med efter endt

uddannelse.


dig?

13

Mit faglige netværk på historiestudiet har ikke

betydet noget, men det er gennem mit

arbejdsrelateretnetværk, at jeg fik det job, som

jeg har i dag. Så jeg vil helt klart anbefale, at man

gør brug af sit netværk, når man skal ud at finde

et job.

Har du andre tips, overvejelser eller

opfordringer til nuværende historiestuderende?

Jo tidligere man ved hvad man har lyst til at be-

skæftige sig med efter endt uddannelse, jo bedre.

På den måde kan man langt nemmere målrette

sine kompetencer til drømmejobbet:)

Lisbeth Videbæk Thomsen

Cand.mag. i dansk og historie fra AAU. Arbejder

nu i studieadministrationen på AAU.



Jeg har haft et lidt anderledes uddannelsesforløb

end de fleste studerende på AAU. Jeg tog en HK-

uddannelse som kontorassistent med regnskab

for lææænge siden. Da min mand og jeg fik vores

barn besluttede jeg at gå ned i tid og tog et job i

rengøringsbranchen og som medarbejdende æg-

tefælle i min mands enkeltmandsvirksomhed. Det

medførte desværre en kronisk tennisarm, så jeg

blev anbefalet at gå i gang med noget nyt. Det

blev enkeltfag på HF-VUC. Der blev min slumren-

de trang til litteratur vakt og jeg søgte ind på AAU

(dansk-studiet) med henblik på at uddanne mig til

gymnasielærer. Jeg tog min BA efterfulgt af spe-

cialeskrivning (det kunne man dengang).

I specialeperioden tænkte jeg over valg af side-

fag, og valget faldt på historiestudiet. Jeg har altid

haft interessen for historie og interessen blev

styrket af, at jeg havde studiejob på Museums-

center Aars. Mit nuværende job som AC-

fuldmægtig på det studieadministrative område

på Det Humanistiske Fakultet fik jeg ad snørklede

veje. Jeg kom ind på fakultetet fordi jeg både

havde en HK-uddannelse og er uddannet fra Det

Humanistiske Fakultet. Jeg havde fra 2006 til

2008 forskellige funktioner/vikariater og fik en

fast stilling som fuldmægtig i studieadministrati-

onen fra 2008.

Hvilken konkret arbejdsopgave har du?

Jeg arbejder primært med studieadministration i

form af studieordninger, akkreditering, kvalitets-

sikring, ledelsesstøtte og udvalgsbetjening (stu-

dieleder- og studienævn) men indgår i mange

forskellige sammenhænge derudover.



Jeg var meget fokuseret på gymnasielærerjobbet

og var også i praktik som gymnasielærer plus at

jeg udnyttede alle muligheder for at få en fod

inden for i VUC-sammenhænge. Da det imidlertid

ikke lykkedes at få job i gymnasieskolen straks

efter, at jeg blev kandidat, begyndte jeg at kigge

mig om efter andre muligheder. Jeg var fast be-

sluttet på, at jeg VILLE have et job…


under studiet og hvad har det siden betydet for

dig mht. konkrete skill-sets og netværk(sevner)?

Jeg var som ovenfor beskrevet i praktik dels på et

gymnasium og også i korte forløb på VUC. Det har

betydet, at jeg har et godt netværk især i VUC-

sammenhæng. Jeg har enkelte gange overvejet at

søge job i gymnasieskolen/VUC siden, men sam-

tidig er jeg meget glad for mit nuværende job, så

det er ikke så relevant mere. Jeg vil dog medgive

14

at jeg kan savne min dansk- og historiemæssige

faglighed, men den får jeg afløb for på andre må-

der. Bl.a. arbejdede jeg i en periode frivilligt med

etablering af Folkeuniversitetet i Vesthimmer-

land. Det gav nogle rigtig spændende udfordrin-

ger og interessante møder i faglig sammenhæng.



vet efter studiet?

Engagement, engagement, engagement, studie-

job, studiejob, studiejob, netværk, netværk, net-

værk


dig?

Det spiller for så vidt en større rolle nu end det

gjorde direkte i jobansøgnings-sammenhæng. Jeg

glæder mig dagligt over at have mulighed for at

følge med i forskning og uddannelse på mine to

fagområder. Det er et stort privilegium at have

som ansat på universitetet, at man faktisk ind-

imellem har mulighed for at følge forskernes ar-

bejde – lidt indirekte så at sige. Jeg synes også, at

det er interessant at få indblik i og beskæftige sig

med studienævnsarbejdet fra den anden side af

bordet – noget man som studerende ikke får

indblik i medmindre man stiller op til valg til stu-

dienævnene.






Mit speciale var helt klart litterært (den norske

forfatter Dag Solstads roman ” 16.07.41”) så det

benytter jeg i mindre grad. Men hele mit studium

har uddannet mig til at kunne indoptage meget

stof, have mange bolde i luften og arbejde seriøst

med formidling og projektorienteret fx når det

gælder arbejdet med studieordninger og akkredi-

tering.






Det må jeg sige ja til. Jeg mener dog at jeg træk-

ker på en disciplin som historisk metode, idet en

væsentlig del af mit arbejde (også)relaterer til det

juridiske område, fx i forbindelse med klagesager

og formidling/fortolkning af bekendtgørelser på

uddannelsesområdet. Så jo, at være stærk på de

analytiske kompetencer er helt klart en nødven-

dighed




Som nævnt analytiske og metodiske kompetencer

og helt klart kompetencer til formidling både

mundtligt og skriftligt.



Flid og målrettethed er vigtigt – og så skal man

måske være parat til at tage et ikke-ønske-job på

vejen til sit ønskejob. Det har i høj grad hjulpet

mig. Det betyder også at man må være realistisk.

Og slutteligt vil jeg sige, at man skal respektere og

anerkende andre faggruppers faglighed. Det er

nødvendigt i store organisationer som fx universi-

tetets, hvor man skal løfte opgaver i fællesskab

og hvor man kan have mange forskellige tilgange

til opgaverne.

15

Bitten Larsen cand.mag. og museumsinspektør ved For-

stadsmuseet



Jeg blev færdig som cand.mag. i historie allerede i

2010, men skulle lige igennem en barsel, før jeg

var klar til jobmarkedet. Allerede mens jeg var på

barsel, søgte jeg enkelte opslåede jobs, men når

jeg ser de ansøgninger i dag, er det helt klart, at

jeg havde godt at den pause, som barsel og efter-

følgende ledighed var, for at komme på afstand

af min studietid. Mine første ansøgninger var

simpelthen for fokuserede på mit studie.

Mit nuværende job var jeg så heldig at få ved at

sende en uopfordret ansøgning til det rigtige sted

på det rigtige tidspunkt. I første omgang fik jeg to

måneders arbejde, hvor vi kunne se hinanden an,

og derefter seks måneder på et nystartet projekt.

Efterfølgende er jeg blevet hængende, fordi jeg

har været god til at skaffe eksterne midler hjem

til projekter, der passede ind i den strategi, mu-

seet havde i forvejen.

Hvilke konkrete arbejdsopgaver har du?

Som museumsinspektør sidder jeg med mange

forskelligartede opgaver, men i mit seneste pro-

jekt har jeg primært siddet med projektudvikling

og -styring, indsamling og formidling af viden.

Museet har en meget flad, inkluderende struktur,

så alle deltager i det daglige arbejde, hvad enten

det er sparring på akademiske projekter eller

pasning af husets telefoner.



Som studerende havde jeg hele tiden en forvent-

ning om, at vejen til et fast job var gennem pro-

jektansættelser, og det er her jeg står nu. Jeg har

været heldig at finde en plads et sted, hvor sne-

bolden kan få frit løb, og et projekt udvikle sig til

andet og mere end først tiltænkt. Nu må vi se,

hvor længe bolden bliver ved at rulle.




Praktik er helt klart vejen frem, og tag gerne me-

re end, hvad studiet måske lægger op til. Jeg hav-

de et semester, hvor jeg kun skulle have under-

visning en dag om ugen, men i stedet for at stå i

Magasin, eller hvad jeg ellers kunne have tjent

penge på, valgte jeg at gå i en ulønnet praktik på

et museum. Bortset fra en uge som gæsteformid-

ler var det mit første studierelevante arbejde, og

det rummede alt, hvad jeg forventede!

Praktik er en rigtig god måde at afprøve forskelli-

ge arbejdspladser og forskellige projektformer,

men kræver også, at man stiller krav til praktik-

stedet, hvis ikke man får opgaver, som svarer til

ens niveau og forventninger. Det kan være en god

idé at få en ”opgave i opgaven”, som man selv

har ansvar for, så man har noget helt konkret at

skrive på sit CV.



vet efter studiet?

Det er rigtig godt tidligt at sætte sig et mål for,

hvad man gerne vil arbejde som på den anden

side af studiet. Tiden går hurtigt, så hvis du først

på fjerde år, afprøver nogle ting og finder ud af,

16

at de ikke var noget for dig, har du ikke ret meget

tid til at ændre retning.


dig?

Det er ikke pga. mit netværk, at jeg sidder i mit

nuværende job, men jeg tror, at det vil få en rolle

i fremtidige projekter og ansættelser. Et stort og

godt netværk betød, at jeg havde et godt sted at

starte, da jeg skulle i gang med uopfordrede an-

søgninger. Først føltes det mærkeligt at spørge

efter arbejde hos mennesker, jeg ikke havde set

længe, men de fleste vil jo i virkeligheden gerne

hjælpe, og efter de første positive svar, var det

rigtigt dejligt at kunne skrive til folk og blive op-

dateret på dem og deres liv og fortælle, at nu var

jeg selv klar til arbejdsmarkedet. Derudover er

det ekstra hyggeligt at gå til faglige seminarer og

workshops og høre, hvad de enkelte går og laver.






Det har været en kombination af begge dele. Mit

speciale handlede om Danmark under 1. ver-

denskrig og selvom det jeg sidder med nu mest

handler om anden halvdel af det 20. århundrede,

trækker der sig linjer tilbage. Jeg har bevæget mig

fra velfærdsstatens spæde start til dens helt store

udfoldelse fra 1950’erne og frem. Man skal nok

være meget heldig for at få et job, hvor man di-

rekte kan bruge sin specialeviden. Selvom det til

tider føles sådan, når man sidder midt i skrive-

processen, er specialet jo heldigvis ikke define-

rende for hverken hele ens studietid eller resten

af ens liv.






Jeg er på min helt rette hylde. Som museumsin-

spektør får jeg lov til at arbejde direkte med hi-

storien. Jeg arbejder med det, der interesserer

mig allermest og er samtidig med til at skabe

værdi for andre. På Forstadsmuseet arbejder vi

med ”almindelighedens historie”, og mine projek-

ter har indtil videre haft det formål at åbne be-

folkningens øjne for, at de ellers historieløse for-

stæder har masser af historier at byde på og er

værd at opsøge for deres kulturarv. Det er en

gave!




Uanset hvilket job man har, er det nødvendigt

både at kunne holde fokus og se nye muligheder i

forhold til det, man laver. Det gælder for ens

arbejdsopgaver, men også for ens faglige udvik-

ling.



Husk din fremtid – også når eksamenstressen

jager dig!

Pergamentet er kommet på World Wide Web!

Find os på Facebook og del din kærlighed til

faget med andre eller kom med din mening om

bladet. Vel mødt!

www.facebook.com/Pergamentet

17

Poul Sverrild mag.art. Leder af Forstadsmuseet

Hvad siger din spådomskugle om de kvalifikatio-

ner museerne, i Danmark som i udlandet og det

offentlige som det private, vil komme til at ef-

terspørge på sigt?

Museernes faglige landskab spejler på mange

leder det omgivende samfunds udvikling. Der er

ingen tvivl om, at formelle kompetencer (phd-

niveau) lige nu er stærkt efterspurgt i lyset af

forventningerne til den kommende museumslov,

som nok kommer til at gælde i en længere årræk-

ke.

Ved siden af dette er det sidefagligheder, som

muliggør cross-over mellem det museale og for-

midlingsfaglighederne, som er og i stigende grad

bliver efterspurgt: ”Lav lige platforme i de rele-

vante sociale medier for vores nye projekt!” ” Du

klarer nyhedsbrevet i eftermiddag!” Men parallelt

hermed er det min vurdering, at der kommer et

stigende forventningspres om 1:1 formidling,

hvor historikeren sætter sin faglighed i spil i di-

rekte dialog med museumsgæsten eller tilhøre-

ren.

Endelig vil kandidater, som kan demonstrere ev-

ner til at samtænke og effektuere projektudvik-

ling og funding være i høj kurs i takt med, at drif-

ten i de fleste institutioner bliver slanket og eks-

tern finansiering bliver styrket.

Hvad kigger du efter som arbejdsgiver efter, når

folk søger ansættelse hos dig på museet?

Forstadsmuseet er muligvis lidt ved siden af, når

vi rekrutterer nye kandidater, men ud over at

grundfagligheden skal være i orden, så er vores

vurdering af, om kandidaten har de sociale kom-

petencer, som matcher virksomhedens profil,

afgørende. Udstråling af personligt overskud

kombineret med ydmyghed overfor opgaverne,

offentligheden og bevillingsyderne er central og

en veludviklet humoristisk sans er uomgængelig.

Har du noget råd til hvorledes man under studi-

et på det generelle plan kan forberede sig bedre

på arbejdslivet efter studiet?

Studierelevant arbejde, studierelevant arbejde og

studierelevant arbejde!

Det giver ikke bare erfaring, men skaffer også

grundstenene i det netværk, som senere vil vise

sig at være nøglen til ansættelse for rigtig mange.

Parallelt hermed vil deltagelse i konferencer,

symposier og lignende i de verdener, man ser sig

selv i, være udviklende for den faglige kommuni-

kationsplatform, som man skal sælge sig selv fra.

– Og lad være med at gå for tidligt til ro, når der

er fagligt/sociale sammenkomster.

Hvilke kompetencer bør man både under og

efter studietiden være særligt opmærksomme

på at udvikle set fra positionen som arbejdsgi-

ver?

Kommunikation vil for de fleste være nøgleordet.

Skriv artikler til flere former for tidsskrif-

ter/aviser/blade. Hold foredrag (Danmark er fuld

af foreninger og institutioner, som hvert år skal

fylde deres arrangementskalendere med gode og

nye tilbud) om de emner man alligevel har kæm-

pet sig til en specialviden om (det har også den

sideeffekt, at man bliver skærpet om relevansen

af de emner, man arbejder med). Det demonstre-

rer overskud, sociale og kommunikationsmæssige

kompetencer og handlekraft.

18

Det andet hovedfelt er teknologianvendelse, hvor

man skal kunne dokumentere sin kunnen og helst

med andet end kursusbeviser. At have ansvar for

et par avancerede foreningshjemmesider er ikke

nogen skade til.



Betragt historiefaget som et dannelsesfag, hvor

der også er plads til nørdet specialviden på ud-

valgte felter. Der vil være arbejdsgivere, som har

brug for kandidatens specialviden, men nok så

mange vil gå efter den demonstrerede evne til at

kunne engagere sig fagligt bredt (omstillingspa-

rathed) og se på det nørdede element som en

demonstration af evne til kvalificeret fordybelse.

Demonstrer at der er plads til mere end historie i

livet. Der er ingen arbejdspladser, som ikke

kommer til at undergå store uforudsigelige om-

væltninger i form og indhold, så evne og parathed

til at løse opgaver indenfor udvikling, ledelse,

projektstyring og kommunikation vil blive værd-

sat.

Det er de færreste specialiseringer, som holder til

mødet med erhvervsvirkeligheden ret længe.

Heldigvis, for der er så meget andet, som giver

mening efter endt studie.

Held og lykke med jeres kvalificerede arbejdsliv.

Sommer- og kandidatfest 2013

Studienævnet har nu fastsat datoen for næste

års sommer- & kandidatfest.

Datoen bliver fredag den 7. juni 2013 - så re-

server allerede nu datoen og fortæl videre

til andre kandidater fra historieuddannelsen,

Aalborg Universitet.

Programmet vil blive udsendt senere

Tea Dahl Christensen

Uddannet Cand.mag. i historie på AAU og

forhistorisk arkæologi på AU. Efter studiet

bl.a. museumsinspektør på Grønland og nu

Ph.d. stipendiat på Syddansk Universitet.

Hvilket forløb førte til din nuværende stil-

ling eller det fokus du har derigennem?

Jeg afsluttede min kandidatuddannelse i 2007.

På det tidspunkt var jeg klar over, at jeg gerne

ville arbejde med kulturhistorisk formidling og

allerhelst på et museum. Det var svært på den

måde, at jeg i løbet af min studietid ikke havde

afgjort den karrierevej, hvorfor jeg ikke havde

nogen relevant museumserfaring, da jeg så

stod klar som nyuddannet historiker. Det var

nogle rigtig ærgerlige første måneder at gå

uden arbejde! Jeg valgte så at starte i en virk-

somhedspraktik på Kvindemuseet i Aarhus

efterfulgt af en løntilskudsstilling ved Roskilde

Museum. Det var to rigtig gode og brugbare

forløb og jeg havde klart en fornemmelse af, at

de arbejdsformer og det stof jeg havde været

igennem på historieuddannelsen kom mig til

gavn. Det var rigtig fedt at erfare, at mine bog-

lige “erfaringer” let kunne omsættes til praksis

igennem f.eks. registrering, udstillingsarbejde

og anden formidling. Henover julen 2007 op-

dagede jeg et stillingsopslag til en stilling som

museumsleder på et kulturhistorisk museum i

Maniitsoq, Grønland. Jeg søgte stillingen og fik

den – blandt andet fordi mit speciale omhand-

lede historieskrivning om Grønland.

Efter tre år i Grønland vendte jeg i 2011 tilbage

til Danmark igen, fordi jeg gerne ville tæt på

19

familie og venner igen. Det betød,at jeg i en

periode igen måtte tage et job i løntilskud, hel-

digvis i en rigtig spændende og udfordrende

stilling ved et af Danmarks største arkiver, Fre-

deriksberg Stadsarkiv. Sideløbende hermed fik

jeg sendt ansøgning af sted til et samfinansieret

ph.d. stipendiat opslået ved Syddansk Universi-

tet i samarbejde med Give Egnens Museum. Jeg

startede som stipendiat i september 2012 og

glæder mig nu over at være i en stilling, hvor

jeg videreuddanner mig, snuser til universite-

tet som arbejdsplads og samtidig bevarer for-

bindelsen til museumsarbejde.

Hvilke overvejelser omkring tiden efter

studiet gjorde du dig igennem studietiden?

Undervejs på mit studium var jeg meget be-

vidst om rådene om, at et relevant studiejob

var en fordel, men det var svært for mig at vur-

dere, hvad der var relevant for mig, når jeg

endnu ikke havde afgjort, hvilken retning jeg

skulle gå erhvervsmæssigt. Det havde helt sik-

kert været en fordel med et studiejob på et

museum eller lignende, men jeg klarede mig jo

også uden et “relevant” studiejob.


under studiet og hvad har det siden betydet

for dig mht. konkrete skill-sets og net-

værk(sevner)?

Jeg var ikke i praktik. Jeg var på udlandsophold

og tilknyttet Oslo Universitet.

Har du noget råd til hvorledes man på det

generelle plan kan forberede sig bedre på

arbejdslivet efter studiet?

Jeg synes faktisk, at det der har hjulpet mig har

været, at jeg har været aktiv i mange forskellige

sammenhænge. Studieliv, studiejob, udvalgsar-

bejde,frivilligt arbejde, foreningsliv, sport osv.

er alt sammen kilde til, at man bliver et alsidigt

menneske og dermed også en alsidig medar-

bejder. Synes det er den alsidighed samt det

slid jeg har puttet i processerne omkring pro-

jektarbejdet, der virkelig giver bonus i mit ar-

bejdsliv.

Hvor meget har du i dine job(s) haft brug

for din faglige viden om det emne du specia-

liserede dig i vs. de mere generelle kompe-

tencer som f.eks. at overblik over et større

materiale, formidle mundtligt som skrift-

ligt, projektarbejde etc.?

Mens jeg stadig var igang med kandidatuddan-

nelsen tror jeg ikke, at jeg regnede med, at mit

arbejde med Grønland som emne ville blive

direkte relevant for mig efter endt uddannelse.

Men det har virkelig vist sig at være meget

brugbart! Der er ingen tvivl om, at kombinatio-

nen af detailviden om et bestemt område (i mit

tilfælde Grønland) og så det metodiske og teo-

retiske fundament jeg gennem uddannelsen

har fået, har vist sig at være en ideel kombina-

tion. Jeg har ligeledes haft en klar følelse af, at

projektarbejdsformen har været en stor fordel

at have erfaring med. De erfaringer har jeg vir-

kelig kunne trække på i løsningen af helt al-

mindelig arbejdsopgaver.

Føler du i dit daglige virke at du er 'langt'

fra din uddannelse eller evt. måske rettere

de forestillede 'typiske' historikerstillinger

eller er synes dette at være en naturlig for-

længelse af studiet eller tidligere jobs?

Mit nuværende job må jo nok siges at være i fin

forlængelse af uddannelsen som historiker.

Har du andre tips, overvejelser eller opfor-

dringer til nuværende historiestuderende?

Jeg var rigtig glad for mit udlandsophold, men

tror det ville have været endnu mere givtigt,

hvis jeg havde fået arrangeret et praktikophold

ved et museum. Muligheden for praktik vil jeg

opfordre til, at man overvejer, hvis det er en

mulighed. Dels vil det for en kommende ar-

bejdsgiver virke interessant, at du allerede har

haft hands on, dels kan du bruge det som afkla-

20

ring i forhold til, hvilken retning du vil gå (eller

ikke gå).

Kenan Van die Mierop Ph.D. stipendiat på Gent Universiteit, Bel-

gien

Did you take part in any internships or paid stu-

dent jobs while studying and if so what did you

learn from them?

Yes, I worked during the summers and for one

year in-between the final year of my bachelor

studies and before my masters. I found that

working put into perspective why I was interested

in studying history. I didn't enjoy the feeling of

getting up and going to do work that I didn't real-

ly mean anything to me beyond the paycheck. I

began to reflect more seriously on what I wanted

to do as a job and what I liked doing and found

important in life in general. These are difficult

issues that everyone wrestles with when they

graduate. There is no escaping it, either you deal

with it now or when you are fifty. Since you are

going to be working every day for the rest of your

life, it is a good idea to try to figure out what type

of work you enjoy. If you know what you want to

do and why then you have a better chance of

achieving it. I came back to studying after having

confronted these questions and I found that I was

far more motivated to do well.

Because most students at university level have

been students their whole life, I think it is some-

times difficult for them to realize why exactly

they are studying. It may seem like its just the

thing to do, after all everyone else is doing it and

they have been doing it for as long as they can

remember. I recall that as a student I tended to

view my studies, exams etc. as obstacles to over-

come. But after having worked, I started to take

more pleasure in learning for learning’s sake.

Once I started to view learning as an end in itself

then I became a far better student. I came to see

grades, passing and failing exams etc. as feedback

instead of points.

How did you imagine your professional life while

at university and was the PhD path your main

focus?

When I was an undergraduate doing a PhD

seemed like a terrible idea. I had imagined work-

ing in politics but not necessarily as a politician.

Like most people who study history, I have always

had strong political opinions. I thought that turn-

ing to politics would be a way of doing something

"practical." Later on I changed my mind about

what the best way for me to have a "practical"

impact on the political issues I care about would

be.

How did you mange as an American to do a PhD

in Belgium?

It was easier for me than it would have been for

other Americans because my father is Belgian

though he lives in the US. I still had to learn Dutch

and pass a language test to get into the university

to do a master’s degree in the first place. The

hardest thing is to get used to the different aca-

demic system and deal with the day to day prob-

lems of living in a different country. For example,

it took me ages to figure out my tax form here in

Belgium and getting insurance for the car I want-

ed to buy was a nightmare when you are coming

from abroad. But Belgium is a fantastic place to

be all things considered.

21

How did the focus in your research come about?

I had to write a very focused proposal in order to

get funding for the PhD. I always knew, however,

that my focus would change. One and half years

into my PhD my focus has changed quite a bit. I

am actually still finding my focus right now.

What skills should one focus on developing,

especially if thinking from your current position

or the road there?

If you want to do a PhD you must learn to enjoy

reading and accept the pain involved in writing.

Also in general you need a lot of self-discipline

and self-motivation. If you are doing a PhD you

don't have a boss who gets on your back all the

time. But the fact that you are your own boss can

actually prove to be more stressful if you don't

manage your time well.

Do you have any general advice on how to pre-

pare better for a professional working life after

finishing at university?

If you are studying history you should ask yourself

what kind of career you have in mind. If you are

not interested in being an academic or teaching

history then you should probably study some-

thing else instead. Remember that history de-

grees do not open doors to a wide array of jobs.

History graduates usually need to study some-

thing else as well in order to get a job outside

education (law, journalism, economics etc.). Also

remember that pursuing an academic career is

very difficult; it’s highly competitive and there is

little job security. Furthermore you won't be very

well paid. The work itself is the reward. So ask

yourself whether you are just interested in histo-

ry or if you want to dedicate your life to studying

it. If you are only interested in history just get a

library card and read history books in your free

time.

Maibritt Slott Kristiansen cand.mag &

Online Communications Manager v. Migatronic



Da jeg startede på historiestudiet og faktisk under

hele min studietid var jeg ganske sikker på at jeg

ikke ville eller ønskede at få et arbejde i de tradi-

tionelle beskæftigelsesområder, som historikere

typisk har og søger. Det var ikke fordi interessen

for at bruge mit fag ikke var der. Mine mål for

beskæftigelse drejede sig meget mere om formid-

ling og kommunikation. Jeg var på et tidligt tids-

punkt klar over at man sagtens kan bruge den

viden man får i de tekniske redskabsfag, som en

slags værkstøjskasse, til at arbejde med markeds-

føring og kommunikation i det private.




Det var bestemt ikke almindeligt at komme

udenfor universitet under min studietid med

praktikophold eller i forbindelse med specialet.

Der var ingen krav om praktik. Nogle få studeren-

de knyttede sig dog til arkiver eller museumsver-

den. Derfor var networking og relevante joberfa-

ringer ganske minimale. Det er en af de ting ved

studiet, som jeg er mest glad for har forandret sig

og mine opfordringer går naturligvis på at tænke

out-of-the-box når det gælder praktik og studie-

jobs og nytænke de mange kvaliteter, som en

historiestuderende har at tilbyde det private er-

22

hvervsliv i både store som mellemstore virksom-

heder. For mit eget vedkommende var mit stu-

dierelevante job mit arbejde på institutbibliote-

ket på Engelsk på au. Der brugte jeg mine erfarin-

ger til at vejlede mine medstuderende i informa-

tionssøgning. Igen var det redskabsfagene der

kom mig til gavn. Vurdering, evnen til at overskue

og navigere i store informationsmængder, priori-

tering og kildekritik.



vet efter studiet?

Se muligheder, hvor man traditionelt ikke kan se

sig selv som cand.mag. i historie i forhold til stu-

diejob. Det kan ikke understreges nok, hvor vigtig

opbygning af et netværk er. Der er ingen tvivl om,

at man nok skal få brug for den viden, man har

tilegnet sig under studiet. Jeg vil til enhver tid

mene at en historiker på mange områder er bed-

re rustet til mange markedsføringsopgaver eller

kommunikations-opgaver netop fordi man kan

processe store mængder information - gøre sin

viden og formidling konkret og samtidig sætte det

i kontekst.



Netværk og erfaring med markedsføring. Jeg var

så heldig at få mine 2 første jobs via mit netværk.

Mit nuværende job søgte jeg og der er ingen tvivl

om at mit netværk var med til at understøtte mig

som den rette kandidat. Det gælder både det

faglige netværk og det private.


dig?

Mine faglige netværk er stedet, hvor nye ideer

tager form. Vi udveksler ideer til nye tiltag, sparer

med hinanden og udveksler de gode som dårlige

erfaringer. Jeg sidder altid og vurderer om ideer

og tiltag kan bruges hos os - hvordan de evt. kan

tilpasses.



lede ’typiske’ historikerstillinger eller synes det-

te at være en naturlig forlængelse af studiet


De fleste vil nok mene at min jobbeskrivelse lig-

ger langt fra historikerens. Jeg bruger dagligt min

værktøjskasse så mit svar er nej.




Evnen til at formidle og ikke mindst evnen til at

formidle til forskellige modtagergrupper ud fra

deres individuelle behov.

Kære studerende!

Var du mon klar over, at Historiestudiet har sin helt

egen side på Facebook? Nej vel. Studienævnet har i

dag besluttet, at det skal være slut. Siden henvender

sig nemlig til alle historiestuderende fra 2.-10. seme-

ster på Aalborg Universitet og enhver der måtte have

interesse for studiet, men indtil videre er vi kun 24

medlemmer. Derfor: Grib fluks jeres smartphones og

bærbare og klik jer vej til

http://www.facebook.com/groups/91013959707/?ref

=ts&fref=ts og bed om at blive medlem af gruppen. Så

skal jeg til gengæld love at stå i den anden ende og

tage imod jer, og byde velkommen, én efter én. Frem-

over vil Historiestudiet – både undervisere og fagud-

valget – bruge siden langt mere aktivt til at reklamere

for nyheder, arrangementer og meget andet godt. Og

selv må I også meget gerne poste, hvad I har på hjerte

– ordet er frit! Vi ses i cyberspace.

På vegne af studienævnet,

med venlig hilsen Poul Duedahl

http://www.facebook.com/groups/91013959707/?ref=ts&fref=ts

http://www.facebook.com/groups/91013959707/?ref=ts&fref=ts

23

Jens Topholm

Arkivar på Aalborg Stadsarkiv siden 1985 og

Stadsarkivar samme sted siden 2008

Hvad kigger du efter som arbejdsgiver efter, når

folk søger ansættelse hos dig på arkivet?

Kvalifikationer - dvs. uddannelse og praktisk erfa-

ring. Der er forskellige funktioner i tilknytning til

arkiverne og dermed også forskellig vægtning,

men det er de to grundlæggende elementer – og

så er der det tredje. Det er vigtigt, at man per-

spektiverer og begrunder, hvorfor man lige netop

søger den stilling eller skal løse den opgave.

Hvad siger din spådomskugle om de kvalifikatio-

ner arkiverne, i Danmark som i udlandet og det

offentlige som det private, vil komme til at ef-

terspørge på sigt?

Den siger klart digitale informationer, der skal

kunne findes her og nu – og på sigt. Det kræver

fokus på opgaven og viden om strukturer, konsi-

stens, kontekst og internationale standarder. Det

koster tid at lede forgæves efter informationer,

der kunne findes langt hurtigere og bedre, hvis

der var tænkt over praksis og strukturer. Det er

potentialet og de centrale kompetencer, der er

brug for i det offentlige og private.

Har du noget råd til hvorledes man under studi-

et på det generelle plan kan forberede sig bedre

på arbejdslivet efter studiet?

Tage kontakt derude i det offentlige og private,

hvor de ting foregår, som man synes er spæn-

dende – altså også tænke praktik, studiejob – og

frivilligt arbejde for dens sags skyld – alt sammen

for at få indblik i faktiske problemstillinger og

dermed blive bedre forberedt til arbejdslivet.

Hvilke kompetencer bør man både under og

efter studietiden være særligt opmærksomme

på at udvikle set fra positionen som arbejdsgi-

ver?

Det er de generelle kompetencer, viden om teo-

ri/praksis relationer, evne til at sætte sig ind i nyt

stof og hele tiden stille spørgsmål ved for-

mål/konsekvenser og fastholde perspektivering.



Gå efter det, du interesserer dig for. Det er det

bedste udgangspunkt og den sikreste drivkraft.

Du kan bruges til meget mere, end du aner.

Dit Stadsarkiv har brug for

dig!

Af Bente Jensen, arkivar på Aalborg Stadsarkiv

Alle historiestuderende på AAU har tilbragt et

antal kursusgange på Aalborg Stadsarkiv i deres

femte semester i forbindelse med modulet: Do-

kumenthåndtering, som i den seneste studieord-

ning er omdøbt til Arkivkundskab. Her er I blevet

præsenteret for arkiv som ressource i historie-

forskningen.

Her er 4 gode grunde til at vende tilbage til Aal-

borg Stadsarkiv:

Fordi du kan deltage i en samtale om by-

udvikling og aktuelle begivenheder, der

tager udgangspunkt i historien lige om-

kring dig, og være med til at se/påvirke,

hvordan den bruges i nutiden til at præge

24

fremtiden! Du kan også være med til at

præge indsamlingen af privat materiale

og arkivets formidling af historien. Du

behøver blot at tage smartpho-

nen/Ipad’en frem og følge Stadsarkivet

på diverse sociale medier (se links neden-

for). Og du er mere end velkommen til at

komme forslag til, hvad arkivet skal tage

op.

Fordi der i HistorieAalborg (et samarbej-

de mellem museum, arkiv og bibliotek)

regi foregår en stor programvirksomhed

(foredrag, workshops, kurser), som har

relation til historie og slægtsforskning

(mikrohistorie), som man kan blive kloge-

re af. Langt de fleste arrangementer er

gratis. Se forårets program her på:

www.aalborgbibliotekerne.dk/historieaal

borg-165.aspx?showIpaper=52. Hvis du

har forslag til arrangementer, hører vi

gerne fra dig.

Fordi det efter aftale er muligt at bruge

Stadsarkivets læsesal, HistorieAalborg,

som studieplads. Der er WIFI, ro og fred,

skøn beliggenhed i midtbyen og mulighed

for at få faglig sparring til mange typer af

projekter.

Fordi der i Stadsarkivets og Det Danske

Udvandrerarkivs (i samme hus) samlinger

ligger et stort materiale i form af doku-

menter, fotografier og film, som kan væ-

re grundlag for et projekt på historiestu-

diet, der tager udgangspunkt i lokalt og

regionalt materiale. Men det ved du jo

fra arkivkundskabs-modulet på Historie-

studiet. Nyt er, at du kan søge i samlin-

gen på www.aalborgstadsarkiv.dk –

Stadsarkivets ny hjemmeside, i det digita-

le Udvandrerarkiv på

www.detdanskeudvandrerarkiv.dk

De lovede links:

Facebook:

www.facebook.com/#!/pages/Aalborg-

Stadsarkiv/74025152089

Twitter: aalb_stadsarkiv

Instagram: aalborg_stadsarkiv

Flickr: Aalborg Stadsarkiv

www.flickr.com/photos/32217266@N05/

Aalborg Stadsarkiv /HistorieAalborg (læsesalen),

Arkivstræde 1, (lige bag Vor Frue Kirke) , Aalborg,

99 31 4220 [email protected]

Studierelevant arbejde

af Mette Sjørup, stud.hist.

Ved slutningen af 4. semester begyndte jeg at se

mig omkring efter et studierelevant arbejde. Det-

te gjorde jeg særligt i håbet om, at det vil øge

mine jobmuligheder når studiet er fuldført. I min

søgning blev jeg opmærksom på, at det tidligere

Aalborg Søfarts- og marinemuseum stod overfor

et image skift. Marinemuseet skulle, i forbindelse

med en brand, genåbne som Springeren maritimt

oplevelsescenter. Det ”nye” museum havde i den

sammenhæng bl.a. et mål om at formidle både

lokal, regional og national søfartshistorie på en

måde, som i højere grad kunne inddrage de be-

søgende, herunder særligt de helt unge gæster.

Denne nye profil syntes jeg lød spændende, og

jeg valgt derfor at sende en uopfordret ansøg-

ning, hvori jeg bl.a. udtrykte min interesse for at

være en del af denne udvikling. Jeg fik hurtigt et

positivt svar fra museet, der ikke i forvejen havde

nogle studerende ansat.

I øjeblikket består mit arbejde på museet i at få

en udstilling på benene omhandlende pirater og

kapere i danmarkshistorien. I dette arbejde lærer

jeg f.eks. hvilke overvejelser man skal gøre sig når

25

man arbejder med billeder, herunder copyright

og ophavsret. Tro mod museets nye image arbej-

der jeg ligeledes med, hvordan dette historiske

emne, i sin formidling, kan gøres børnevenligt.

I mit arbejde på Springeren maritimt oplevelses-

center har jeg hovedsagligt fået forbedret min

evne til at formidle historien. Igennem projekt-

skrivning på historiestudiet lærer man, groft sagt,

at formidle historien til andre historikere. På mu-

seet skal historien nu formidles til befolkningen

på et langt mindre detaljeret niveau, men stadig

med respekt for historiens kompleksitet. I forar-

bejdet til at formidle historien til museets bruge-

re, er de historiske metodiske redskaber, som

man lærer på historiestudiet, meget anvendelige

og den tillærte kildekritiske tilgang til alt materia-

le, bruger jeg i høj grad. Det der har været den

største udfordring, men også den bedste øvelse,

er at formidle historien på en ”brugervenlig” må-

de, der stadig respekterer nuancerne i historiske

begivenheder. På længere sigt håber jeg ligeledes

at kunne få muligheden for at øve min evne til at

formidle historien mundtligt.

Jeg kan kun opfordre andre studerende til at søge

et studierelevant arbejde, både som frivillig eller

som lønnet medarbejder. De udfordringer man

får og de erfaringer man gør sig i et studierele-

vant arbejde, bidrager til, at man føler sig bedre

rustet til at springe ud på arbejdsmarkedet, og

fungerer samtidigt som et godt supplement til

det man lærer på studiet.

Pergamentet er kommet på World Wide Web!

Find os på Facebook og del din kærlighed til

faget med andre eller kom med din mening om

bladet. Vel mødt!

www.facebook.com/Pergamentet

Fra studerende ”on demand”

til kandidat ”in demand”

af Steffan Ohrt, Samfundsfags- og historie-

studerende på Aalborg Universitet

”Hvorfor slår man et helt folk ihjel?” Det spørgs-

mål har jeg efterhånden stillet til et par hundrede

elever rundt omkring på de nordjyske ungdoms-

uddannelser i min funktion som studenterunder-

viser i Aalborg Universitets undervisningskorps

AAU on Demand. Brugbar erfaring til CV’et og

muligheden for at skabe netværk kombineret med

glæden ved den faglige formidling udgør tilsam-

men den perfekte studiejobs-cocktail.

At stå op kl. 05.45 en augustmorgen, i den for os

universitetsstuderende så privilegerede forlæn-

gede sommerferie, kan på nogle virke som en

halsløs gerning. Ikke desto mindre var det, hvad

jeg – og en lang række af mine medstuderede

fordelt på alle universitetets forskellige fakulteter

– gjorde denne sommer. Vi er alle en del af Aal-

borg Universitets undervisningskorps AAU on

Demand, der tager rundt på de forskellige ung-

domsuddannelser i Nordjylland og overtager un-

dervisningen, når gymnasielærerne er fraværen-

de pga. pædagogisk dag, ekskursion og lignende.

Denne morgen skulle vi til Viborg Katedralskole

for over to dage at hjælpe gymnasieeleverne med

at lave mini-projekter ud fra Aalborg Universitets

karakteristiske PBL-model, mens vi andre gange

på mere traditionel vis med udgangspunkt i vores

individuelle oplæg introducerer eleverne for det,

vi hver især arbejder med på universitetet. At

være en del af AAU on Demand har for mig to

væsentlige perspektiver: At få erfaring, udvikle

kompetencer og skabe tilknytning til fremtidens

arbejdsmarked og samtidig at få muligheden for

at formidle min faglige indsigt fra universitetet.

Konfrontationen med virkeligheden uden for

campus

26

Som studerende bliver vi jævnligt mindet om, at

erfaring og netværk er to vigtige parametre på

fremtidens arbejdsmarked. Fremtidige arbejdsgi-

vere synes i stadig større omfang at vægte, at

man har konfronteret en relevant virkelighed

uden for campus, hvilket stiller krav til ens studie-

job. For studerende, der som jeg selv, læser på

gymnasielærerordningen kan dette krav ses som

ekstra presserende, fordi vi til trods for en ret

målrettet uddannelse ikke har et praktikforløb

indlagt i vores uddannelse. Samtidig kan kravet

ses som ekstra udfordrende for studerende, der

læser ”ren historie”, fordi det måske kan være

vanskeligt at finde et relevant studiejob. I begge

tilfælde kan studiejobbet som studenterundervi-

ser i AAU on Demand siges at være en god løs-

ning. For studerende på gymnasielærerordningen

udgør jobbet således en direkte erfaring med den

virkelighed, der møder én efter studiet. Spørgs-

målet om, hvordan man som underviser holder ro

i klassen, eller hvordan man får alle elever enga-

geret i undervisningen, er bare nogle af de udfor-

dringer, der møder og modner én, når man står

på den anden side af katederet. Dertil kommer,

at jobbet som studenterunderviser også giver én

muligheden for at skabe netværk ikke mindst til

de øvrige studerende i AAU on Demand, som

også ønsker at blive gymnasielærere, men også

mere direkte til uddannelsesinstitutionerne, i det

omfang, der er undervisere og ledere til stede,

når vi er ude med korpset. Studiejobbet som stu-

denterunderviser er imidlertid også relevant for

studerende, der læser ”ren historie”. For selvom

man ikke ønsker at undervise i fremtiden, så er

kompetencerne fra undervisningssituationen

nogle, der også efterspørges i mange af de jobs,

som historikere søger. Det drejer sig bl.a. om

evnen til på en inspirerende og systematisk måde

at kunne formidle et fagligt stof og evnen til at

kunne tale for større forsamlinger.

Glæden ved den faglige formidling

Foruden erfaring, kompetencer og netværk med

henblik på ens fremtidige beskæftigelse er studie-

jobbet i AAU on Demand også attraktivt nu-og-

her, fordi det giver muligheden for at anvende

ens faglige viden fra hverdagen på universitetet.

Som universitetsstuderende opnår vi en stor fag-

lig indsigt, men ofte er det kun over for eksami-

nator og censor, man får mulighed for at formidle

denne viden. I AAU on Demand får man mulighe-

den for at anvende og videreformidle ens viden

til en langt større gruppe, og man får endda mu-

ligheden for at præsentere eleverne for det, som

man selv synes, er det vigtigste og mest interes-

sante i ens undervisning fra universitetet. Glæden

ved denne faglige formidling kan være en gevinst

i sig selv, som når en elev i en tilbagemelding

giver udtryk for, at vedkommende ”Gik til frikvar-

ter med en Wauw-oplevelse og en masse ny vi-

den”, eller når eleverne efterfølgende efterspør-

ger mere materiale, fordi de gerne vil skrive om

emnet i forbindelse med en opgave i gymnasiet.

Samtidig er der også en brugbar sideeffekt ved

denne faglige formidling, fordi man gennem den

refleksion og forberedelse, det kræver at lære et

fagligt stof fra sig, faktisk også selv opnår større

faglig indsigt.

What’s in it for me?

Mens et studiejob, der kan gavne mulighederne

på fremtidens arbejdsmarked og tilmed kan for-

bedre ens faglige kompetencer nu-og-her, er

attraktivt, betyder det også meget for én som

studerende, at man får noget konkret ud af ens

studiejob. Også på dette punkt har studiejobbet

som studenterunderviser i AAU on Demand noget

at byde på. For det første skal man i forbindelse

med undervisningskorpset gennemføre en indle-

dende workshop, der giver 2 ECTS point ekstra på

ens eksamensbevis. Workshoppen består dels af

undervisning i pædagogik og didaktik og dels af

hjælp til udviklingen af ens undervisningsoplæg.

27

Undervisningen på denne workshop ledes af un-

dervisere fra Institut for Læring og Filosofi på

Aalborg Universitet. Foruden disse ekstra point

på eksamensbeviset, så får man efter gennemfø-

relsen af workshoppen løn for de gange, hvor

man er ude at undervise. Alt i alt kan man således

sige, at studiejobbet som studenterunderviser i

AAU on Demand giver dig nogle kompetencer og

erfaringer, der efterfølgende gør dig attraktiv på

arbejdsmarkedet. Sagt på en anden måde, så

giver studiejobbet dig muligheden for at bevæge

dig fra at være studerende ”on demand” til at

blive kandidat ”in demand” – og så får du endda

løn for det!

Adeu Dänemark, grüezi

Schweiz

Af Linda Haastrup, 9. semester, historie tilvalg

Der er mange gode grunde til at tage på uden-

landsophold, også når man læser historie: Man

får en helt anden oplevelse af det at studere.

Man møder en masse mennesker fra hele verden.

Man bliver udfordret på en ny måde, både fagligt

og socialt. Man får mulighed for at opleve en

anden kultur (både på godt og ondt). Da jeg blev

færdig med min bachelor i 2011, overvejede jeg,

om jeg eventuelt skulle holde en studiepause,

inden jeg gik i gang med kandidaten. Som mange

andre var jeg ved at være temmelig studietræt

efter tre intensive år på universitetet. Men sam-

tidig ville jeg egentlig også gerne fortsætte min

uddannelse, så jeg kunne blive færdig med den.

Jeg begyndte derfor at undersøge, hvilke mulig-

heder jeg havde for at tage på udenlandsophold

på 7. og 8. semester på Bern Universitet i

Schweiz.

Hvorfor lige Schweiz? Med hovedfag i tysk ville

jeg til et tysktalende land. I Schweiz er der bjerge

at vandre i og om vinteren stå på ski i. Så var be-

slutningen taget.

Jeg vidste, at det ikke ville blive noget problem at

få merit for tyskdelen af min uddannelse; det var

der andre, der havde gjort før mig. Hvad de ville

sige til min ide om studieophold i Bern på histo-

riestudiet, var jeg lidt mere i tvivl om. Men al min

bekymring blev gjort helt til skamme: Studie-

nævnsformanden syntes det var en glimrende

ide, og jeg gik i gang med diverse ansøgninger: Til

Bern Universitet, forhåndsmeritansøgniner, lega-

ter, SU.

Alt efter hvornår og hvor man vælger at tage på

studieophold, skal man være forberedt på (nogle

gange en del) papirarbejde. Man kan selvfølgelig

vælge at tage til et samarbejdsuniversitet (dvs. et

universitet, der har en udvekslingsaftale med

Aalborg Universitet). Det gør papirarbejdet en del

lettere. Næste skridt var at få lavet en forhånds-

meritansøgning. Det er her, man lærer sin studie-

ordning udenad. Jeg skulle finde kurser på Bern

Universitet, der indholdsmæssigt ville svare til de

moduler, jeg skulle have haft på henholdsvis 7. og

8. semester på Aalborg Universitet. I studie-

ordningen står de forskellige kurser beskrevet, og

ud fra disse beskrivelser fandt jeg kurser på Bern

Universitet, der svarede til modulerne i Aalborg

(f.eks. kulturmøder). Med forhåndsmeritten i hus,

var jeg klar til at starte på Bern Universitetet i

efteråret 2011.

Hvordan er det så at læse på et udenlandsk uni-

versitet i forhold til Aalborg Universitet? For mig

at se var der især tre ting, der skilte sig ud. For

det første muligheden for at vælge og vrage mel-

lem et utal af kurser, seminarer og forelæsninger.

For det andet størrelsen på Universitetet og især

historiestudiet. Jeg havde aldrig før prøvet at

sidde i et auditorium med flere studerende end

siddepladser. For det tredje skemalægningen.

Nogle dage havde jeg forelæsning til kl. 18, hvil-

ket jeg aldrig har oplevet på Aalborg Universitet.

Nu er der måske mange, der tænker: Det lyder

godt nok træls med forelæsninger til kl. 18. Ærlig

talt nej. Vi har alle sammen prøvet at være på

28

Aalborg Universitet efter kl. 15 – der er dødt. Det

var der ikke i Bern, tværtimod. Overalt på univer-

sitetet summede det af liv, og det i sig selv virke-

de motiverende.

Et udenlandsophold er meget mere end bare at

studere på et udenlandsk universitet. Langt de

fleste universiteter har rigtig gode organisationer

for udenlandske studerende. Der bliver arrange-

ret ture, så man får mulighed for at opleve landet

og kulturen, uden at man behøver gøre ret meget

andet end at møde op. Det er oftest studerende

fra selve landet, der er aktive i disse organisatio-

ner, så man får altså også mulighed for at lære

”de lokale” at kende. Nogle vil måske synes, at

det kan virke skræmmende og overvældende at

skulle ”leve på engelsk” (eller i mit tilfælde tysk).

Det er det også de første par uger, og så har man

glemt alt om det. Man behøver ikke at være

sproggeni for at tage på udenlandsophold. Der er

så til gengæld garanti for, at man er det, når man

kommer hjem igen.

Nu er jeg tilbage i Aalborg og ca. 6 måneder fra at

kunne kalde mig cand.mag. i tysk og historie. Der

er ingen tvivl om, at mit studieophold i Bern har

givet mig faglige og sociale kompetencer, som jeg

ikke kunne have fået på Aalborg Universitet –

omend det også er et godt universitet.

Kære studerende!

AAU On Demand søger nu igen studenterunder-

visere. Det er en oplagt mulighed for at få afprø-

vet dine formidlings- og undervisningsevner in-

den for historiefaget og på den måde få erfaring

til CV'et.

Læs mere om jobbet på On Demand’s hjemme-

side: http://www.on-

demand.aau.dk/Om+AAU+on+Demand/

Franke min ven... Du skulder’

mig penge!

Af Jimmy Munk Larsen, stud. hist. 7. sem.

Som rationelle og moderne mennesker er vi

tilbøjelige til at tro, at vi ikke kan forblindes af

fjendebilledets magt – sådan som f.eks. tyskerne

blev det i 1930’erne. Dette er ikke tilfældet.

Medierne har en kolossal magt, og kan med

ganske få virkemidler påvirke hele nationers

holdninger til bestemte etniske eller religiøse

grupper. Denne artikel viser, hvordan danske

medier og populærkultur i 1990’erne opbyggede

et serbisk fjendebillede, som endnu ikke – i 2012

– er blevet aflivet.

Jugoslavien bryder sammen

Under Den Kolde Krig tilhørte Jugoslavien hver-

ken NATO eller Warszawapagten. Jugoslaverne

frygtede derfor en sovjetisk intervention, som i

Ungarn og Prag i henholdsvis 1956 og 1968, og

havde på den måde en ydre fjende der var med

til at holde sammen på de forskellige etniske og

religiøse grupper i den jugoslaviske føderation. I

takt med nedrustningen på Den Kolde Krig, gled

det sovjetiske fjendebillede i baggrunden, og da

landsfaderen Josip Broz Tito døde i 1980 opstod

et magttomrum der ikke lod sig udfylde.

1980’ernes jugoslaviske politikere begyndte at

appellere til den nationalisme, som Tito med hård

hånd havde holdt nede, uanset om den var kroa-

tisk eller serbisk eller noget tredje.

Modsætningerne mellem katolske slovenere og

kroater og ortodokse serbere var også økonomisk

betingede. De nordlige områder var langt mere

velstående end særligt Kosovo, Makedonien og

det sydlige Serbien. I Slovenien var den nationale

indtægt syv gange højere end i Kosovo.

29

De otte delrepublikker i det tidligere Jugoslavien.

I 1991 var de politiske og økonomiske modsæt-

ningerne mellem især slovenerne og kroaterne på

den ene side og serberne på den anden side ble-

vet så store, at Slovenien og Kroatien løsrev sig.

Således udbrød der regulær krig i Europa på et

tidspunkt hvor optimismen ellers blomstrede pga.

afslutningen på Den Kolde Krig og Tysklands gen-

forening.

Forudsætningerne for et dansk fjendebillede af

serberne

Krigen i Slovenien sluttede efter blot ti dage,

imens situationen var en helt anden i Kroatien, da

der hér var store serbisk-beboede områder, som

den serbisk-dominerede føderale hær blev sat ind

for at forsvare. Samtidig begyndte serbiske og

kroatiske militser at begå krigsforbrydelser mod

civile i Kroatien. FN greb ind, og i marts 1992 ved-

tog Folketinget at sende danske soldater til Kroa-

tien. I april 1992 begyndte borgerkrigen i Bosni-

en-Hercegovina, og samtidig med at bl.a. danske

soldater ankom til Bosnien-Hercegovina rejste en

flygtningestrøm den modsatte vej. Cirka 20.000

bosniske krigsflygtninge kom til Danmark. På den

måde blev borgerkrigen i Jugoslavien i allerhøje-

ste grad nærværende i Danmark, da danske sol-

dater blev en del af krigen på Balkan, imens jugo-

slaverne blev en af de største befolknings-

grupper i Danmark. Der var i forvejen et betragte-

ligt antal jugoslaver og efterkommere af jugosla-

ver i Danmark pga. det store antal gæstearbejde-

re der kom i 1960’erne og 1970’erne. Krigen var

på alle måder kommet tæt på danskerne, og fyld-

te meget i de danske medier.

Mediekrigen

Borgerkrigen i Jugoslavien blev dækket massivt i

både danske og vestlige medier, og denne dæk-

ning blev afgørende for fordelingen af helte- og

skurkeroller.

Anders Bjørn pointerede i 2010, at en amerikani-

sering af TV-mediet i 1990’erne svækkede infor-

mationsniveauet og skabte behovet for korte

nyhedsindslag i hurtigt tempo uden dybde. Fra

1988 fik Danmark TV 2, hvilket skabte konkurren-

ce om nyhedsudsendelserne. Denne konkurrence

gjorde det nødvendigt for fjernsynsmedierne at

bruge de korte forsimplede nyhedsindslag –

seerne skulle jo nødigt kede sig og zappe væk!

Anders Bjørn nævner også, at der i medierne var

en ”Western-stil” hvor man yndede at gøre alt til

en kamp mellem de gode og de onde. Her må det

nævnes, at kommunismens sammenbrud i Østeu-

ropa skabte et tomrum, som efterlod Vesten

uden en oplagt fjende. Yderligere nævner Bjørn,

at der var en tendens til at personificere de stri-

dende parter og sammenligne dem med store

skurke i verdenshistorien som Hitler og Stalin.

Disse tendenser havde en afsmittende tendens

på de skriftlige medier – også i Danmark. Således

blev serberne allerede i 1992 i de populære Carl-

sen-årbøger kaldt for ”et fanatisk herrefolk” - en

klar reference til Hitler og 2. Verdenskrig.

Det er vigtigt at fastslå, at serberne også selv

havde en stor del af skylden for, at de fik skurke-

rollen. I 1991 begik man et tåbeligt artilleriangreb

på den kroatiske turistby Dubrovnik ved Adria-

terhavet, som var optaget på UNESCOs verden-

sarvsliste. Mange serbiske repræsentanter havde

desuden en arrogant og brovtende optræden

30

overfor de vestlige journalister. Medierne sukke-

de efter en skurk i borgerkrigen og serbernes

dårlige håndtering af den internationale presse

gjorde det let for denne at placere skurkerollen

hos serberne. Om dette skriver Anders Bjørn, at

”Mange reportager fra krigszonerne blev

derfor mere eller mindre bevidst præget af

en anti-serbisk tendens med en nedtoning el-

ler ligefrem en fortielse af, at også mange ci-

vile serbere blev uskyldige ofre for konflikter-

ne i det tidligere Jugoslavien. F.eks. kom det

som en stor overraskelse for mange efter

krigs-afslutningen i 1995, at over en halv mil-

lion serbere fra Kroatien og Bosnien nu leve-

de et usselt liv i flygtningelejre i Serbien og

Montenegro”.

Under krigen havde der ligeledes været et stort

mediefokus på koncentrationslejre drevet af ser-

bere, men først efter krigsafslutningen kom det i

medierne, at der også havde været koncentrati-

onslejre, hvor civile serbere var interneret. Her

skal det understreges, at de fleste koncentrati-

onslejre var oprettet og drevet af serbere, men

ligeledes må det understreges, at fraværet af

fokus på civile serberes lidelser under borgerkri-

gen i de vestlige medier var en del af den forsim-

plede journalistiske vinkel. Krigsgale kroater og

muslimer og nødlidende serbere ville ganske en-

kelt ødelægge det let-fordøjelige billede man

havde opbygget. Krigsforbrydelser begået af den

bosnisk-serbiske hær og serbiske militser gjorde

det mere end svært for serberne at slippe ud af

skurkerollen, selv om kroater og bosniske musli-

mer også begik krigsforbrydelser. Desuden havde

serbiske massakrer, som Srebrenica og Prijedor et

langt større omfang end kroatiske og muslimske

krigsforbrydelser.

Pusher skildrer et voldeligt narkomiljø på Vesterbro.

På filmens cover ses dansk-serbiske Slavko Labović og

dansk-kroatiske Zlatko Burić til venstre, som spiller de

serbiske narkogangstere i filmen.

Afsmitningen på populærkulturen

Mediernes billede af borgerkrigen i Jugoslavien

smittede af på populærkulturen. Således må man

overveje, hvorfor det i filmen Pusher fra 1996

netop blev serbere, som skulle agere hårdkogte

narkogangstere på Vesterbro. I 1996 havde det

været langt mere relevant, hvis narkobagmæn-

dene havde været etnisk danske rockere. Med

oprettelsen af Dansk Folkeparti i 1995 falder fil-

men også ind i en periode, hvor der fra flere sider

kom et negativt syn på indvandrere i det offentli-

ge rum i Danmark. Igennem filmen bliver man

hele tiden mindet om, at der er tale om netop

serbiske gangstere. Jugoslaviske og serbiske flag,

Røde Stjerne Beograd-logoer og billeder af den

serbiske krigsforbryder Željko Ražnatović pryder

kulissen i den restaurant hvor Milo og Radovan

holder til. Der bliver på den måde lavet et direkte

link mellem krigen på Balkan og de serbiske nar-

kogangstere i filmen. Pusher blev et stort biograf-

hit og Zlatko Burić’ karakter Milo blev kult – pga.

karakterens dårlige udtale på dansk, særligt sæt-

ninger, som ”Franke min ven” og ”Du skulder mig

penge”. I 2012 blev filmen genindspillet i Storbri-

31

tannien – ligeledes med Zlatko Burić i rollen som

Milo. På den måde bistod medierne og populær-

kulturen hinanden i fjendebilledet af serberne.

Fjendebilledet blev taget op igen, da NATO greb

ind i Kosovokrigen i 1999 og bombede Eksjugo-

slavien.

Serbernes funktion som kriminelle skurke i dansk

film fortsatte i 2000, hvor serbiske gangstere var

skurke i actionkomedien I Kina spiser de hunde,

som i 2002 fik efterfølgeren Gamle mænd i nye

biler. Særligt i Gamle mænd i nye biler, har filme-

ne – inklusive de serbiske gangstere – fået et

humoristisk element tilført, som gør, at fjendebil-

ledet forekommer langt mere afdæmpet, selv om

der også i disse film bruges serbiske symboler og

billeder af Radovan Karadžić i forbindelse med

portrætteringen af de serbiske gangstere.

Skurke i amerikansk populærkultur

Fjendebilledet i Danmark fulgte et mønster fra

især amerikanske medier, og ligesom serberne

blev skurke i dansk populærkultur, blev de det

også i amerikansk populærkultur. Efter Sovjet-

unionens og kommunismens sammenbrud var

det ikke længere de røde russere – som Rambo

mejede ned i hundredvis i 1980’erne – der var

fjende nummer ét. Denne plads blev gradvist

overtaget af serberne i starten af 1990’erne. Det-

te ses tydeligst i actionfilmen Behind Enemy Lines

fra 2001, hvor hovedskurken – en serbisk snig-

skytte – jagter filmens helt Owen Wilson gennem

Bosnien-Hercegovina. Helten er i besiddelse af

billeder af serbere, der begår en massakre under

krigen, og snigskytten sendes ud for at dræbe

ham. Helten spilles af Owen Wilson med det lyse

hår og charmerende smil. Skurken derimod er

mørklødet, tavs og med mørkt hår og skægstub-

be. Han spilles af den russiske skuespiller Vladimir

Mashkov – givetvis fordi ingen serbiske skuespil-

lere ønskede at bidrage til fjendebilledet.

Vladimir Mashkov som serbisk snigskytte i Behind

Enemy Lines fra 2001.

Den dansk-montenegrinske skuespiller Dejan

Čukić takkede nej til at afgive prøve på rollen

fordi han var træt af at blive typecastet til skurke-

roller. I 2011 udtalte Čukić til Politiken, at

”De der stereotyper stødte mig vanvittig meget.

Først var det de røde russere, der var fjenden i

alle film under og efter den kolde krig, i løbet af

1990’erne blev det så serberne, og nu er det mus-

limernes tur.” (…) ”De ringede fra Hollywood og

bad mig prøvefilme på ’Behind Enemy Lines’ for

godt ti år siden. Du ved, den hvor Owen Wilson er

en amerikansk soldat, der er blevet skudt ned

over Bosnien, og som Gene Hackman skal ud og

redde. Jeg skulle så prøve på rollen som skurken,

der jagter Owen Wilson. Det var jo så ... latterligt.

Der var én stor serbisk psykopat på det tidspunkt,

og det var Slobodan Milošević – de andre serbere

var helt almindelige mennesker. Så dét der, det

gad jeg ikke. Jeg havde helt sikkert fået rollen, for

den lå jo lige til mig. Men det var så plat, så ba-

nalt. Så grimt.”

Efter terrorangrebet på USA den 11. september

2001 er fjendebilledet i populærkulturen skiftet

32

igen, og (islamiske) terrorister er nu den oplagte

fjende i såvel dansk som amerikansk populærkul-

tur.

Fjendebilledet lever endnu

I januar 2012 afholdtes EM i herrehåndbold i

Serbien, hvilket gav anledning til en genoplivelse

af det gamle fjendebillede. Danmark tabte i den

indledende runde til hjemmeholdet Serbien, hvil-

ket fik danske kommentatorer til bl.a. at kalde

udfaldet af kampen for svindel – hvilket senere

blev beklaget. Allerede inden kampen var stem-

ningen på kogepunktet. På kampdagen blev der

således lavet en artikel på www.sportenkort.dk

under overskriften ”Danskere: Serbien vil slå os

ihjel”, hvori der skrives om, at man forventer et

voldeligt og aggressivt serbisk hold der støttes af

deres fanatiske tilskuere, som en optakt til afte-

nens håndboldkamp.

Skæbnen ville, at Serbien og Kroatien mødtes i

semifinalen med serbisk sejr til følge og derfor en

finale mellem Serbien og Danmark. I semifinalen

var den serbiske playmaker Žarko Šešum blevet

ramt i øjet af kasteskyts fra serbiske tilskuere.

Danske medier svælgede i dette, som en del af

optakten til finalen. Dartpile blev i flere danske

medier offentliggjort som ”gerningsvåbnet” selv

om dette ikke var rigtigt. Ekstra Bladet kom end-

da til at offentliggøre et flere år gammelt arkivfo-

to af Šešum med et ordentligt sæbeøje – Uhel-

digvis for Ekstra Bladet var det ikke samme øje,

han var blevet ramt af kasteskytset med. Balladen

blev udlagt som et typisk Balkan-problem, selv

om problemer med kasteskyts kendes fra sport i

en lang række europæiske lande. Ligeledes blev

brugen af laserlys af de danske kommentatorer

på TV 2 udlagt som noget særligt fejt og usports-

ligt, som man hidtil ikke havde kendt til. Laserly-

set har imidlertid været brugt i spansk og fransk

fodbold i flere år og kendes desuden fra spansk

og fransk håndbold – også internationale kampe

mod danske hold, som blev kommenteret af selv-

samme kommentatorer. Op til finalen blev der på

TV 2 brugt meget tid på at skabe hype omkring

finalen og især de uroligheder man nærmest for-

ventede fik stor omtale. Ligeledes blev det flere

gange fremført, at serberne jo var et folk vi havde

været i krig med i 1990’erne. Heldigvis viste de

serbiske tilskuere sig fra deres bedste side, og

selv om Danmark vandt finalen blev der ikke

sendt nogen dartpile gennem luften.

Afslutning

Fjendebilledet af serberne er, som tidligere skre-

vet, blevet overtaget af (islamiske) terrorister,

men dukker stadig med ujævne mellemrum op,

som det gjorde ved EM i herrehåndbold i januar

2012. Ved etableringen af disse fjendebilleder

bliver man belært om, hvordan man er alt det

fjenden ikke er. Fjendebillederne tjener altså også

det formål at samle befolkningen om denne fæl-

les fjende.

Litteratur

Bjørn, Anders, Jugoslaviens sammenbrud:

Balkan-krigene 1991-2001 (København:

Bogforlaget Frydenlund, 2010)

Bo, Michael, ”Den indestængte serbiske

badguy – med pokerfjæset”, Politiken, 30.

januar 2011.

http://politiken.dk/kultur/film/ECE11811

60/den-indestaengte-serbiske-badguy---

med-pokerfjaeset/

Necef, Mehmet Ümit, ”De fremmede og

Det Onde: Fra kitsch til hybriditetens

glæder”, Essay, 2003.

http://kunstoginterkultur.dk/2011/pdf/D

eFremmedeOgDetOnde.pdf

Philipsen, Heidi, ”?Hey Franke, min ven? -

fremmedhed vises i danske spillefilm”,

Blog, 22. marts 2012.

http://videnskab.dk/blog/blog-hey-

franke-min-ven-fremmedhed-vises-i-

danske-spillefilm

33

Paaske, Søren, ”Danskere: Serbien vil slå

os ihjel”, Sportenkort, 17. januar 2012.

http://www.sporten.dk/haandbold/dansk

ere-serbien-vil-slaa-os-ihjel

Rasmussen, Ole, Året fortalt i billeder

1992 (København: Forlaget Carlsen, 1992)

Hvilke tidsskrifter læser du?

af Martin Ottovay Jørgensen, PhD-Stip

Tidsskrifterne jeg henholdsvis prøver at dyrke,

orienterer mig i, blot bladrer i og gerne ville have

mere tid til at snuse til afspejler, som også Mo-

gens gav udtryk for i forrige nummer, den under-

visning og de forskningsområder man beskæfti-

ger sig med samt ’andre interesser’.

Det postkoloniale tidsskrift Interventions, Journal

of World History (som Poul har bidraget til), Jour-

nal of Global History giver metodiske og teoreti-

ske input samt den globalhistoriske ramme. I

samme boldgade har jeg store forventninger til

det nye tværfaglige tidsskrift New Global Studies.

Et andet jeg endnu heller ikke har fået kigget nok

i, er the Electronic Journal of International Histo-

ry.

De ligeledes tværfaglige tidsskrifter Peacekeeping

& International Relations og Journal of Internati-

onal Peacekeeping samt i mindre grad the Inter-

national Journal of Peace Studies og Peace and

Conflict Studies giver input fra forskningen i

fredsoperationer, som de fredsbevarende, freds-

skabende og humanitære operationer nu samles

under. Man finder her de nyeste teoretiske

strømninger, analyser af især igangværende ope-

rationer og koblinger til andre forskningsfelter

som fredsforskningen, samt feltet internationale

relationer/international politik. Spændende og

somme tider provokerende!

Andre militært relaterede tidsskrifter er det tvær-

faglige og vidtfavnende Armed forces and Society

samt det mere traditionelle Journal of Imperial

and Commonwealth History. På sigt kommer jeg

nok også til at skulle se nærmere på Military

History og the Journal of Military History, som

AUB desværre ikke synes at have de senere års

udgaver af.

Artikler, der i tid og rum og fra flere vinkler nær-

mer sig operationerne i Gaza-striben og på Cy-

pern, jeg kigger på, finder jeg som regel i Journal

of Palestine Studies, the Middle East Journal, the

Journal of Refugee Studies, the Journal of Cold

War Studies, Cold War History, Bulletin – Cold

War International History Project, the Journal of

European History og the Journal of Contemporary

History.

De to sidstnævnte samt Temp og Historisk Tids-

skift, som også Mogens alle fremhævede, giver

input til oversigtsundervisningen i dansk og euro-

pæisk historie efter 1776. Derudover trækker jeg

på History and Theory, History Workshop Journal,

History and Memory til kurset i Brugen af Histo-

rie, hvor refleksioner over koblinger mellem for-

tid, historie, traumer og identitetsdannelse i og

udenfor historiefaget og universitetet vendes på

alle ledder og kanter.

Som ‘faglig hobby’ læsning overvejer jeg, når

tiden ’engang’ er til det, at se nærmere på det

relativt nye tidsskrift Media, War and Conflict.

Det ser ud til at byde på nogle udfordrende ana-

lyser!

Hvilke tidsskrifter læser du?

34

En tur ned i de internationale

gemmer: FN’s Flygtningehøj-

kommissariats arkiver i Ge-

neve

af Martin Ottovay Jørgensen, PhD. Stip.

I forbindelse med mit Ph.d.-projekt har jeg været

en tur hos FN’s Flygtningehøjkommissariat i Ge-

neve og hos FN i New York, hvor jeg skal over

igen her til foråret. Dette er et par historier der-

fra.

De arkiver jeg ’graver’ i, er såkaldt in-house arki-

ver, dvs. tilknyttet de organisationer hvis behold-

ninger de holder styr på. For UNHCRs vedkom-

mende er der også tale om records management,

dvs. dokumenthåndtering og styring inden arkive-

ring. At organisationerne er internationale afspej-

ler sig ganske åbenlyst i de byer, de er placeret i,

da disse over årene siden 1940’erne og 1950’erne

i den grad er kommet til at afspejle deres gæsters

aktiviteter. FNs hovedkvarter og organisationens

hovedarkiv ligger således placeret i New York og

UNHCR’s i Geneve. I dette nummer beretter jeg

om turen til UNHCR’s gemmer i Geneve i juni

sidste år, mens fortællingen fra New York kom-

mer i et senere nummer.

Geneve som kontekst Sidstnævnte ankom jeg til som første led i min

tur. Landskabet rundt om Geneve med Geneve-

søen og bjergene var det flotteste landskab jeg i

en længere periode havde set. Dog var det hur-

tigt beskæmmet af de utallige reklamer for ban-

ker og ure, man støder på fra det sekund man

lander i byens lufthavn. Det var næsten som en

plat joke.

Skal man til Geneve skal man være forberedt på

at det er dyrt, mad og overnatning hører til i den

norske ende af skalaen! Nå, Geneve er som

nævnt i den grad gået hen og blevet en internati-

onal orienteret og global by, men mere i politisk

og social forstand i forhold til den stærke økono-

miske dimension i modsætning til New York, Lon-

don og Shanghai og hele den kinesiske nordøst-

kyst, Hongkong, Singapore og nu også de sam-

mensmeltende Rio de Janeiro og Sao Paolo, for

nu at næve nogle. Nu kom jeg ikke været ud af

centrum, der oser af dens mange haver og par-

ker, store BMW‘er, endnu større Mercedes’er og

et par Lamborghini’er (om end også gamle fran-

ske vrag fra start-1980’ne stadig fungerer som

varebiler for de mindre butikker), men den politi-

ske og sociale globalisering af Geneve kan hurtigt

høres på de mere 10 sprog jeg kunne høre langs

søen. På to meter kan man høre kinesisk, spansk,

portugisisk, fransk og engelsk i både ’original-

udgaverne’ og flere (post)koloniale afskygninger

såvel som kinesisk og arabisk fra store dele af

Mellemøsten (selv der jeg boede, var størstede-

len af gæsterne knyttet til de internationale or-

ganisationer som (foruden primært hvide) enten

FN, Røde Kors eller UNHCR osv. praktikanter eller

projektansatte baserede i Geneve på kort tid).

I retning af togstationen et par gader op fra søen

opefter stod kvinder fra alle verdens hjørner og

gjorde deres som prostituerede for at holde sig

ude af hårdtslående problemer. Et par gader tæt

ved stod yngre arabiske og afrikanske drenge i

mindre grupper og spillede op til hinanden in-

ternt. Det var dog ret let at lure hvem der solgte

og hvad der blev solgt, men mindre hvem der var

spotter, sælger og ’interference’.

Om end der det meste af tiden i Geneve var grå-

vejr, var der ved min ankomst 25 grader og høj

luftfugtighed efter solnedgang (lidt senere end i

Danmark). Den sammensatte lugt (skærpet af

varmen) og den dunkende lyd af et globaliseret

natteliv gjorde, at jeg i flere områder følte mig

som i Tel Aviv, Cape Town, Jo-burg og Lima. Byen

som sådan virker ellers, måske logisk nok, for-

bundet med det større tidligere imperiale Cen-

traleuropa med bygningsstile, visse typer boule-

35

varder mv. Dog er der den forskel fra Wien, Bu-

dapest, Prag og Bratislava at der her er udsigt til

sneklædte bjerge fra Geneve søen. Men grundet

de meget få km til Frankrig var 1960’s franske

byggestil eller mangel på samme også tilstede. De

Gaulle-æraens beton, der for øvrigt minder me-

get om stilen under Perus militær-junta, var tyde-

lig. Omkring jernbanelegemerne mod de interna-

tionale organisationer er der dog søgt shinet op,

så de nyere bygninger dog ligner tilsvarende fran-

ske som især i Paris og Lille i Nordfrankrig. Nå, fra

byens centrum til arkivet.

UNHCR og dets arkiv UNHCR er som nævnt et in-house og dermed

’aktivt arkiv’. Det betyder at man, som jeg har

prøvet i det belgiske udenrigsministerium tidlige-

re, kommer til at færdes i et miljø der her dog

prægedes af internationale politikere og diploma-

ter, analytikere, PR folk, sikkerhedsfolk i kontek-

sten af globale problemer, regionale hungers-

nødsproblemer, store humanitære kriser efter

jordskælv, borgerkrig osv. Det betyder en anden

tilgang til håndteringen af sikkerhed og fysisk

adgang end vi er vant til fra Udvandrerarkivet

eller Rigsarkivet for eksempel.

Her bliver man ved første besøg sendt igennem

en metaldetektor og får sin taske scannet som i

lufthavnen. Vel at mærke efter man har vist pas

og receptionen har fået bekræftet at man har en

formal aftale med nogen, der kan ringes op på

deres liste over godkendte inviterende instanser.

Så får man sikkerhedsgodkendelse og adgang

enten en dag af gangen eller man har en længere

og fast aftale en uge af gangen.

Arkivet, både fysisk og som arbejdssted for ansat-

te og gæster, lå tidligere i kælderen, men er nu

placeret på 3. sal. Personalet er glade for den nye

udsigt. Gæsterne nok mindre er mit bud, om ikke

andet så midlertidigt. Stedet, hvor man arbejder,

var/er enden af en gang med to vinduer uden

gardiner ved to borde på endevæggen af toilet-

terne i midten af gangen og kontorer på hver

side. Da jeg var der, var en større renovering af

hele gangen i gang. Så der var vinduer uden glas,

nogle steder persienner. Det første næsten til en

ulykke da folk bruger vinduerne som døre i de

tilfælde de rigtige døre var lukkede og uden dør-

håndtag… Så smiler man stille for sig selv. Det

kunne jo ske for mig selv også. Faktisk mindedes

jeg i selvsamme øjeblik at have rendt ind i en

glasdør for fuld fart en gang. Mit stille smil blev et

sympatisk smil med den erindring.

Jeg mærkede dog konstant stedets ikke så arkiv-

lignede indretning mellem kontorerne uden døre

og vinduer idet jeg er med i alle samtaler, vinduer

uden glas eller ej. Glassene blev sat i vinduerne i

den ene side efter to timers bladren i dokumen-

ter. Med en hammer og en lang række eder på

fransk, når den af og til smuttede og ramte en

finger. En dag eller to senere blev der så på den

anden side af gangen snakket om Syrien og hvor-

dan en lokal ngo hævdede at være de eneste

tilstede. Hårdnakket leder en UNHCR-kvinde efter

en bestemt plakat med nogle fotos der kan mod-

bevise denne påstand i en bunke, der ligger i en

lettere anarkistisk bunke på hjørnet af det bord

jeg er tildelt. Væglampen over mig blinker endvi-

dere også uafbrudt. Et andet eksempel på den

knap så heldigt placering af gæstepladserne, er

en mindre behagelig samtale i modsatte side

mellem to staff, henholdsvis en mandlig indisk

sikh og hans kvindelige arabiske overordnede

omkring tillid og samarbejds-problemer mellem

dem. Denne kvinde var ikke af den såkaldt under-

trykte slags… Den mandlige underordnede fik

meget tydeligt at vide hvor skabet skulle stå.

Heldigvis har jeg dog siddet selv det meste af

tiden og i relativ ro trods det jeg lige har skitseret.

Jeg mødte kun en anden bruger (og heldigvis for

det pga. de kun to små pladser), Florian, en tysk

Ph.d., der arbejder på humanitær bistand i Biafra

og det forhenværende Østpakistan, nu Bangla-

desh.

36

Efter en snak med Kimberly Brenner, en canadier

og den ene af de to, snart tre, arkivaruddannede

ansatte, blev det ret hurtigt klart at man ved

UNHCR i forhold til Røde Kors, der har et hoved-

kontor af samme størrelse og vistnok operationer

lige så mange steder, mildt sagt var underbe-

mandet. Ved røde kors havde de tre gange så

mange ansatte i arkivet...

Man er dog fra arkivledelsens og forhåbentligt

dermed også UNHCR’s ledelses side klar over, at

henvendelserne fra forskere mv. vil stige. Pt. er

de dog kun 10 ansatte, og med en forespørgsel

fra 3 brugere disse dage er de godt bagefter. Der

tales om en ’avalance af requests’, som man kan

høre det igennem de manglende vinduer. På arki-

vet vil de dog gerne have flere hænder, da man i

bygningen alene huser ca. 10 km dokumenter og

tilsvarende eller mere off-site samt yderligere i

alle organisationens field offices.

Montserrat, en spanier ud fra hendes accent at

dømme, 10 år på arkivet, og Kimberly med en

fortid hos Den Internationale Valutafonds (ifølge

hende lidt kedelige) arkiv, såvel som resten af

personalet, der næsten forventeligt kommer fra

resten af verdens hjørner, var yderst imødekom-

mende. Altid smil på læben og venlige samt med

mere end blot antydningen af personlig interesse.

Forholdene gjorde, som man nok har læst sig til,

at det ikke var fornuftigt at efterlade kamera og

computer i frokostpausen, men det holdt de ger-

ne øje med.

Mine forventninger til arkivalierne var følgelig

defineret af mit projekt og hvad registraturerne

kunne åbenbare om arkivernes indhold. Det var

afgjort Cypern-operationen, der var mest i regi-

straturerne, hvorfor jeg også forventede at finde

mere til denne end til FN-operationen i Gaza-

striben.

Trods det vældigt gode materiale, kom jeg ikke

så tæt på vældigt mange menneskelige skæbner.

Hvad fik jeg så med mig fra materialet? Flere ting:

Nogle gode, omend ukomplette, oversigts-

’billeder’ af antal og placeringer af de hen ved

300 flygtningelejre, UNHCR fik oprettet i årene

efter Tyrkiets invasion af den nordlige del af

Cypern i 1974.

Et godt indtryk af de politiske omgivelser

UNHCR måtte manøvre i på Cypern i forhold til

USA’s rolle som hovedsponsor efter at have

bakket om militariseringen i det strategisk vig-

tige østlige middelhav (og herved på sin vis

undermineret NATOs egen sydøstlige flanke),

nationalismerne i NATO-landene Grækenland

og Tyrkiet samt levering af store mængder vå-

ben til begge parter og manglende evne til at

forhindre (eller måske ville) eskaleringen af

konflikten til at Tyrkiet i 1974 invaderede Cy-

pern.

Et godt indtryk af, hvorledes man fra ameri-

kansk side med tiden ønskede at trække sig

ud, delvist pga. af relativt oppustede tal og

dermed ønsker fra den amputerede og nu

græsk cypriotiske regering, der søgte at udnyt-

te de udenlandske midler.

Et godt indtryk af, hvordan man i sidste ende

fra amerikansk side ville, at UNHCR skulle be-

holde opgaven nu hvor man var der. Det skyl-

des måske at UNDP (FN’s udviklings-

organisation) blev set som værende i hænder-

ne på den 3. verden på dette tidspunkt, og

dermed også besiddende en vis risiko for

kommunistisk indflydelse.

Og som forventet materiale om det egyptiske

styres flygtningepolitik i 1950’erne, hvor flere

årsager spillede ind. Men lad mig slå fast, at

jeg ikke ser nogen inspiration at hente der for

danske partier, uanset holdningerne til især

flygtninge. Minoriteter og flygtninge flygtede

ud af Egypten, når de fik chancen…

37

En sidste ting jeg fik med mig, var en venlig

respons på spørgsmålet om arkivpraktik. Arki-

vet giver mulighed for en måneds praktik. Det

passer måske ikke med et semester, men bur-

de alt andet lige være noget enhver studeren-

de, især hvis man har kastet sig over informa-

tionsforvaltning, måtte ønske sig. Ikke alle bli-

ver vurderet ’kvalificerede’ til praktik på bag-

grund af karakterer og cv, ligesom alle ikke

kommer i praktik af den grund. Kommer man

igennem nåleøjet er man dog ’in for a treat’.

Kontakten forgår gennem praktik koordinator

Michael Wagner. I et senere nummer af bladet

beretter jeg om mine erfaringer fra FNs arkiv i

New York, så Stay tuned!

The mission of Friar William

of Rubruck: his journey to the

court of the Great Khan

Möngke, 1253-1255

Translated by Peter Jackson; introduction,

notes and appendices by Peter Jackson with

David Morgan.

Af Katrine Funding Højgaard, 4.sem. hist.

Mange har hørt om Marco Polo og hans oplevel-

ser ved Kublai Khans hof i slutningen af 1200-

tallet, men han var langt fra den første, der rejste

til mongolernes rige. I årene 1238-1241 fejede

mongolske styrker nådesløst ind over det euro-

pæiske kontinent og bekæmpede kristne hære i

Ungarn og Polen, før de vendte om og slog sig

ned som Den Gyldne Horde på den anden side af

floden Volga. Efter dette voldelige møde med det

fjerne nomadefolk, opstod der et behov for at

skaffe informationer om mongolerne, hvorfor de

første ekspeditioner afsendt af pave Innocent IV

havde til formål at undersøge mongolernes vaner

og fremtidige intentioner. William af Rubrucks

rejse fandt sted 12 år efter mongolernes indtog i

Østeuropa, og siden da havde mongolerne ikke

forsøgt at invadere Europa igen. William af

Rubruck var franciskanermunk og rejste som mis-

sionær, men rejsen havde også et andet formål,

nemlig på vegne af den franske konge Louis IX at

undersøge mulighederne for en alliance med

mongolerne i kampen mod muslimerne i mel-

lemøsten. Louis IX var dybt optaget af korstogs-

tanken og håbede derfor på at finde kristne allie-

rede i kampen for det hellige land, og der gik

rygter om, at den kommende leder af Den Gyldne

Horde, Sartaq, var kristen. William af Rubruck

begav sig derfor gennem Østeuropa for at over-

drage et brev fra Louis IX til Sartaq, men grundet

mongolernes ekstremt topstyrede hierarki, kunne

Sartaq ikke tage stilling til brevet, og William af

Rubruck blev sendt videre til Sartaqs fader, Batu

Khan, der ledede Den Gyldne Horde. Denne send-

te ham videre til den øverste Khan for det mon-

golske rige, Möngke Khan, og derfor måtte

Rubruck gennem en lang og strabadserende rejse

gennem Sibirien, og havde efterfølgende et læn-

gere ophold i Mongoliet før han vendte hjem til

Europa.

Hele rejsen og opholdet hos mongolerne beskrev

han detaljeret i sin rapport til Louis IX, som Peter

Jackson har nyoversat fra latin til engelsk, og

kommenteret med hjælp fra David Morgan. Beg-

ge er etablerede forskere inden for studiet af

mongolernes historie. Formålet med nyudgivel-

sen af William af Rubrucks rapport har været dels

at levere en forbedret oversættelse af den latin-

ske tekst, dels at tilføje teksten uddybende noter

og kontekstbeskrivelse. Bogen starter med 55

siders introduktion, hvor læseren får et godt ind-

blik i bl.a. mongolernes historie, franciskaner-

munkenes missionstanke, Louis IX’s rolle, bag-

grunden for William af Rubrucks rejse mm. Deref-

ter følger selve rejseberetningen, der byder på

diverse detaljer om mongolernes levevis, bl.a.

mad- og drikkevaner, familiemønstre, boligfor-

hold, love og straffe mm. Beskrivelsen af mongo-

38

lernes religionsformer er dog det, der fylder mest

i beretningen, hvilket grunder i William af

Rubrucks franciskanske baggrund. Her får vi man-

ge detaljer om de forskellige religioner der findes

hos mongolerne. Der er tilsyneladende religions-

frihed, og William af Rubruck møder bl.a. sarace-

nere, nestorianere og manikæere. Han er desu-

den den første europæer til at beskrive buddhi-

ster.

Jackson og Morgans udgivelse fungerer godt som

en introduktion til William af Rubrucks rejse, da

det indledende afsnit giver en god forståelse af

samtiden og rejsens formål, så man kender lidt til

konteksten før man læser rejseberetningen. Selve

beretningen er spækket med uddybende noter,

hvor der bl.a. henvises til andre kilder, der beskri-

ver de samme ting som William af Rubruck, eller

til andre forskeres fortolkninger. Beretningen kan

derfor læses som den er, eller bruges som et led i

et større studium af middelalderlige rejser til

Østen, samt tidens generelle syn på ikke-

europæiske, ikke-kristne folkeslag.

King Leopold´s Ghost: A Story

of Greed, Terror, and Heroism

in Colonial Africa

Af Jonas Bertelsen, 4.sem. hist.

Bogen, der er skrevet af Adam Hochschild, om-

handler den massakre, der blev begået i Central-

afrika i perioden 1890 til 1920. Den belgiske kon-

ge Leopold II havde endeligt i 1885 på Berlinkon-

ferencen fået kolonien, Fristaten Congo, oprettet.

Gennem snedigt diplomati og manipuleringen af

andre europæiske magters modstridende inte-

resser, var det lykkedes Leopold II at oprette ko-

lonien med sig selv som den fuldstændige autori-

tet. Kolonien var godkendt af de europæiske

stormagter på Berlinkonferencen, med den belgi-

ske konges løfte om filantropiske og humanitære

hensigter, der skulle civiliserer afrikanerne.

Udviklingen i Fristaten Congo var dog ikke af en

særligt filantropisk eller humanitær art. Nogle

protestantiske og katolske missionsordrer opret-

tede skoler, det var dog primært fordi disse mis-

sionærer troede på, at en hvis grad af uddannelse

ville gøre afrikanerne mere modtagelige for kri-

stendommen. Uddannelsen congoleserne mod-

tog, var fuldstændigt anderledes end den, euro-

pæiske børn modtog og bidrog til at oprette og

vedholde rangforholdene mellem hvide og sorte.

Fristaten Congo udviklede sig også i en vis grad

teknologisk, men primært fordi den infrastruktur

var nødvendig for kongens regime. Staten kom

ikke på nogen måde til at ligne den belgiske; i

Belgien var kongens magt indskrænket og ind-

byggerne var blevet til borgere med rettigheder;

disse rettigheder kunne congoleserne dog godt

kigge langt efter.

I starten af 1890’erne indførte Kong Leopold II en

lov, der sikrede ham selv rettigheden til ubeboet

land i Fristaten Congo, og desuden måtte congo-

lesere udelukkende handle med kongens egne

folk. Efter denne lovs indførelse begyndte forhol-

dene at blive særligt grumme for congoleserne.

Congo er stadig i dag det ressourcerigeste land i

verden med store forekomster af bl.a. diamanter,

guld og uran, men i 1890’erne var man særligt

interesseret i landets gummitræer. Der var kæm-

pestor efterspørgsel på gummi i datidens Europa

og USA; det var en nødvendig ressource til bl.a.

produktionen af bildæk og installeringen af elek-

tricitet. Leopold II’s koloni havde verdens eneste

gummiplantager i datiden, og da gummi kun kan

høstes fra modne træer af havde Leopold II flere

års monopol på den eftertragtede vare, inden

plantager i Asien og Latinamerika modnedes. I

forbindelse med gummihøsten blev der derfor

taget meget voldsomme metoder i brug til at

udnytte lokalbefolkningens arbejdskraft, for at

39

indtjene så stor en formue som muligt inden kon-

kurrencen ville tvinge prisen ned.

Adam Hochschild har en bachelor i Historie og

Litteratur fra Harvard, han har deltaget i flere

politiske bevægelser bl.a. mod Vietnamkrigen og

regeringen i Sydafrika. Med sin bog ønsker Adam

Hochschild at sætte fokus på de forbrydelser, der

blev begået mod den lokale befolkning i Fristaten

Congo og de første år efter den belgiske stat

overtog kolonien. Belgien har som andre europæ-

iske lande forsøgt at skrive de koloniale forbry-

delser ud af deres historie, og Hochschilds bog

kan ses som et opgør mod dette. Selvom bogen

er en bestseller, har den modtaget voldsom kritik.

Særligt belgiske historikere har kritiseret Hoch-

child og argumenterer for hvordan han anvender

sine retoriske virkemidler og brugen af kilder til at

skabe et billede af sig selv som en utrættelig for-

sker, der henter en skjult historie frem fra et stort

arkivmateriale. Belgiske historikere påpeger des-

uden hvordan meget af det Hochschild vurderer

som sandsynlige tal for ofrene under Red Rubber

perioden fra 1890-1920, er baseret på løse kilder

og vidnesbyrd fra bl.a. personer som har haft stor

interesse i at fremstille Kong Leopold II i et dårligt

lys. Hochschild anklager ligeledes belgiske histori-

kere for at fokusere for lidt på de rædselsgernin-

ger der blev begået i kolonien, og i stedet fokuse-

re på mere neutrale emner som geografi og et-

nografi. Vigtigst af alt efterlyser Hochchild, at

belgiske historikere og politikere officielt vedken-

der sig at der reelt foregik et folkemord i koloni-

en.

Alle præsidentens mænd

Af Casper B. Krogh, 4.sem.hist.

Vi lever i en tid hvor journalister med deres dyb-

de-borende artikler kan være med til at skabe

store politiske og sociale omvæltninger såsom

rigsretssagen imod Bill Clinton, og fra de hjemlige

himmelstrøg, Tamilsagen. Jeg vil dog i denne an-

meldelse gå tæt på den vel nok mest kendte af

disse, nemlig Watergate-sagen og filmen ”Alle

Præsidentens Mænd”, som blev skabt i forlæn-

gelse heraf.

Lad mig være ærlig fra starten af, "Alle præsiden-

tens mænd" er en mere sand fortælling om,

hvordan journalistik fungerer som håndværk, end

den er i historiefortællingens kunst, og det er

samtidig også dens problem. Filmen er så nøjagtig

omkring de processer, der anvendes af dybdebo-

rende journalister, og selvom vi muligvis har en

vis idé om hvordan disse processer fungerer, så

bliver man stadigvæk overvældet over hvor me-

get proces der er i selve fortællingen - man bliver

kastet fra side til side i et hav af navne, datoer,

telefonnumre, tilfældigheder, stædigt fodarbejde,

benægtelser, undvigelser, og nogle gange endda

sandheden. Det var også tusindvis af disse små

detaljer der førte til Watergate og Nixons resigna-

tion i 1974. Man kan i bund og grund godt sige, at

filmen handler mere om detaljerne i Watergate-

sagen, end om de endelige resultater.

Det er derfor stadig ikke helt til at sige om filmen

ikke er god til at udføre, hvad den sætter sig for

at gøre. Filmen giver derimod den mest opmærk-

somme undersøgelse af en journalists arbejdsvil-

kår vi nogensinde vil kunne se i en spillefilm. Fil-

men lykkes samtidig glimrende i at fremvise en

blanding af både opstemthed, paranoia, selvtillid

og mod, og gennemsyrer også den pågældende

avis Washington Post med de førnævnte følelser

imens deres to unge journalister Carl Bernstein

og Bob Woodward gik efter at fælde præsidenten

og hans parti i deres forbrydelser.

I film der omhandler enten specifikke journalister

eller bare avisbranchen generelt, er der kutyme

for at skabe en kunstig opskruet spænding og

samtidig ignorere evt. kedsomhed og venten. I

”Alle Præsidentens Mænd” er der nærmest ikke

andet end en handling, der bevidst omfavner

40

kedsomheden og venten, og utrætteligt at blive

ved med at grave videre i deres efterforskning.

Dermed afhænger hele filmens synopsis af den

viden, vi allerede har om Watergate, for at give

filmen et niveau af spænding. Alligevel må man

dog sige, at i en betragtning af, at manuskriptfor-

fatteren William Goldmans manuskript er næsten

ren dialog og næsten udelukkende en række sce-

ner med mennesker, der taler eller, rettere sagt,

ikke taler til hinanden så har instruktøren Alan J.

Pakula gjort et bemærkelsesværdigt imponeren-

de stykke arbejde med at holde tempoet stramt

og narrativet lineært.

Hvem ville f.eks. have troet, du kunne bygge

spændingen op med scener, hvor Carl Bernstein

går over til Bob Woodwards skrivebord og lytter

med på en ekstern telefon. Det kan man. Filmen

er som tidligere nævnt også så godt timet, hand-

let, og redigeret, at den udvikler en illusion af

momentum, selv i de scener, hvor Woodward og

Bernstein får dørene smækket i deres ansigter i

jagten efter vidneudsagn.

Da skuespilleren Robert Redford i sin tid meddel-

te, at han havde købt filmrettighederne til "Alle

præsidentens mænd", cirkulerede der vittigheder

i de forskellige avisredaktioner om journalister nu

blev til filmstjerner, men hvad der i virkeligheden

var sket, var at Robert Redford som Woodward

og Dustin Hoffman som Bernstein, blev til journa-

lister ved at synke ned i deres karakterer, ved at

sidde med ved avisredaktionerne i månedsvis og

se hvordan en avis fungerede, og resultatet er

utrolig troværdigt. Man får på intet tidspunkt

følelsen af, at det er en film fra det glamourøse

Hollywood og det i sig selv er prisværdigt.

Der må unægteligt have været en vis fristelse i at

konkretisere eller udpensle om Woodward og

Bernsteins privatliv da der potentielt kunne være

anledning til drama, men filmen holder sig resolut

til dens emne. Dette er historien om en historie.

I filmen møder man udover de to hovedkarakte-

rer, Woodward og Bernstein, flere af de redaktø-

rer som de var nødt til at konferere med inden

offentliggørelsen af deres reportager, heriblandt

Harry Rosenfeld (Jack Warden), der var med til

både at forsvare, men også få dem ned på jorden

igen. Martin Balsam spiller Howard Simons, ad-

ministrerende redaktør, og Jason Robards er Ben-

jamin Bradlee, chefredaktøren for ”Washington

Post”. Alle tre er helstøbte karakterer, og selvom

de måske aldrig personligt har været på en avis-

redaktion før, så udviser de den rigtige indstilling

og attitude til at se ud som om at de har befundet

sig der i årevis.

Alle disse elementer som der er blevet nævnt i

"Alle præsidentens mænd" må roses, og alligevel

er det ikke en fuldstændig tilfredsstillende film-

oplevelse. Når vi har set en cyklus af hvordan den

efterforskningsmæssige rapportering foregår, når

Woodward og Bernstein har brudt den første

barriere imod afsløringen af præsidenten, så for-

står vi filmens metode. Man har som seer ikke

behov for at se den cyklus gentaget op til flere

gange, bare fordi historien bliver længere og kil-

derne mere vigtige. For alle sine tekniske færdig-

heder viser filmen os hovedsageligt de samme

journalistiske processer flere gange, da det fører

tættere og tættere på en afslutning, vi allerede

kender.

Filmen er lang, og ville muligvis være kedelig, hvis

ikke det var for instruktøren Pakula, sine skuespil-

lere, og teknikere som udfører mirakler med det

materiale de havde til rådighed. Det er især flot

hvis man tænker på, at sagsakterne fra sagen

først blev gjort tilgængelige for offentligheden i

år 2000, så manuskriptet er udelukkende baseret

på førstehåndskilder. Det er desuden ikke filmens

narrativ eller spænding der vinder en over, men

derimod succesen af dens tekniske kunnen. Alli-

gevel overvejer de svagheder som narrativet har,

dog ikke de fremskridt filmen skabte med dens

realisme og momentum og påviste, at en film

41

man godt kendte slutningen på, kunne være

spændende og have noget på hjerte, bare at hol-

det der var involveret i den kreative proces

brændte nok for den.

Into the Silence: The Great

War, Mallory and the Con-

quest of Everest af Wade Davis

Af René Hansinnguaq Olsvig Schmidt,

4.sem.hist.

Efter at have skrevet et projekt om årsagerne til

den 1. verdenskrig, dets mange forklaringer og

indviklinger, blev det interessant at se på hvordan

krigen påvirkede befolkningen i Europa umiddel-

bart efter. 1. verdenskrig satte dybe spor i den

kulturelle bevidsthed; blandt kunstnere så man

en afstandtagen til alt det, der var logisk og ratio-

nelt, dadaisme og surrealisme blev født under og

umiddelbart efter krigen som en reaktion på den

store tragedie. Mennesket var ikke så rationelt og

fornuftigt som videnskaberne ellers havde lokket

os til at tro.

Bogen har som fokus de tre ekspeditioner til

Mount Everest1 i 1921, 1922 og 1924, men Davis

har kapitler der berører andre emner end blot

ekspeditionen. Emner som homoseksualitet på

datidens kostskoler, det engelske imperium i

Indien og englændernes brutalitet, hvordan at 1.

verdenskrig både påvirkede George Mallory (bo-

gens ’hovedperson’) og hans venner og familie og

hvordan at man i breve, bøger og digte kan se

1 Mount Everest er opkaldt efter Sir George Everest,

manden der var ansvarlig for ansvarlig for The Gre-

at Trigonometrical Survey, kortlægningen af Indien.

En sjov bemærkning er at Sir George Everests efter-

navn udtales Eave-rest, så hele verden udtaler altså

verdens højeste bjerg ”forkert.

hvordan at 1. verdenskrig havde en lammende

effekt på menneskehedens selvforståelse.

Wade Davis er ikke uddannet historiker, men er

uddannet antropolog og ethnobotanist (ethno –

studiet af kultur og botanik – studiet af planter)

og har tidligere beskæftiget sig med at forklare de

haitianske zombier. Men at han ikke er historiker,

er ikke umiddelbart til at se i Into the Silence, en

akademisk historiker vil muligvis ikke skrive bo-

gen på den måde som Davis gør, f. eks. springer

Davis i tid og sted, men man kan ikke klantre ham

den forskning og den bibliografi som Davis benyt-

ter sig af.

Ekspeditionerne bliver metaforer for den kamp

det var at komme videre efter krigen. Den sidste

ekspedition hvor George Mallory og Andrew

’Sandy’ Irvine omkommer, det er stadig uvist om

de nåede toppen af bjerget eller ej, var en mo-

numental bedrift. I nyere hukommelse står måne-

landingen som menneskehedens største teknolo-

giske bedrift, men i 1920’erne var Mount Everest-

ekspeditionerne et symbol på det bedste ved

mennesket, et forsøg på at komme op af den

psykologiske grøft som mennesket var i efter 1.

verdenskrig.

Set og Sket

på Historiestudiet

Gæsteforelæsninger

Arkiver

Arkivar Nancy Bartlett, Head of the University

Archives and Records Program på University of

Michigan, var forbi historiestudiet for at reflekte-

re over arkivet som erindringsbærende og ska-

bende samfundsinstitution. Bartlett kom rundt

om forskellige arkivregimer i Frankrig, USA og

Danmark og hvordan de har udviklet sig forskel-

ligt som funktion af det samfund og den stat de

var og er en aktiv del af. Danmark og Frankrig er i

42

forhold til graden af statslig kontrol langt mere

centraliserede og regulerede end i USA, hvad

knytter sig til USA som selvstændiggjort koloni og

siden føderal republik, og Danmark og Frankrig

som stærkt centraliserede forhenværende kon-

gedømmer. I USA har man været og er derfor

stærkt bevidste om at man på arkiverne endog

selv må skabe arkivalierne ved hjælp af en åben-

hed overfor og projekter med samfundet. Her-

med indgår en erindringspolitisk aktivisme, også i

det små spirer her i Danmark, mente stadsarkivar

Jens Topholm fra Aalborg Stadsarkiv, der rundede

fint Nancy Bartletts forelæsning af med nogle

refleksioner i den danske kontekst.

Andrew Jotischky

Andrew Jotischky, professor i middelalder-

historie ved Lancaster University, var forbi studiet

som led i kulturmødekurset og forelæse om kors-

farerstaterne som de første europæiske kolonier.

Han talte bl.a. om de medbragte europæiske

administrative og politiske erfaringer, og hvorle-

des de udmøntede sig i dannelsen af korsfarer-

staterne og bosættelsesmønstre, og afsluttede

med en diskussion af graden af gensidig kulturel

påvirkning i dette specifikke kulturmøde.

Globalhistorie

Som led i oversigtsforløbet i europæisk historie

før 1775 afholdte professor i økonomisk og glo-

balhistorie ved Ghent Universitet, Eric Vanhaute,

den 27. september en gæsteforelæsning om glo-

balhistorie som en måde at forstå historie på

igennem forandringer i landsbrugssamfund ver-

den over i perioden fra 1500-2000. Om end der

desværre ikke var mødt mange studerende op,

hermed en opfordring fremadrettet, var de

fremmødte studerende engagerede og i besiddel-

se af en god portion spørgelyst, der fordrede

nogle interessante diskussioner om hvorledes vi

kan søge at forstå ’the rise of the west’, den indu-

strielle revolution, de globale forandringer i ver-

dens landbrug og fødevareproblemerne verden

over.

Miljøhistorie

Hen over semestret har de første forelæsninger i

lektor Bo Poulsen og professor mso Mogens Rü-

digers miljøhistoriske forelæsningsrække Initiati-

ve for Sustainability and Change også været afvik-

let med godt besøg, der også har indbefattet folk

fra andre studier. Tanken bag initiativet knytter

sig til behovet for at sætte fokus på de lange

menneske-natur relationer man ikke kan tilside-

sætte fremadrettet ift. at imødekomme klimafor-

andringerne.

Åbningsspeakeren var Libby Robin, gæste-

professor hos Kungliga Tekniska Högskolan i

Stockholm, professor i miljøhistorie ved Austra-

lian National University og seniorforsker ved Au-

straliens National Museum, der igennem en præ-

sentation af det antropocene tidsbegreb slog til

lyd for behovet for at diskutere klimaforandrin-

gerne på et bredere og mere inkluderende grund-

lag end kun de ofte teknisk tunge naturvidenska-

belige fag.

Lektor ved Institut for Byggeri og Anlæg, Eva Rit-

ter, gav den næste forelæsning omkring det nød-

vendige i at søge imod et mere symbiotisk for-

hold med skoven som led i at søge imod en bæ-

redygtig fremtid.

Dernæst fulgte Nancy Langston, King Carl XVI

Gustaf Visiting Professor of Environmental Sci-

ence, Department of Historical, Philosophical and

Religious studies at Umeå University og professor

i miljøhistorie ved University of Wisconsin, med

en forelæsning om de miljømæssige forandringer

i de nordamerikanske Great Lakes på baggrund af

udefrakommende aggressive fisk og sammen-

bruddet af fiskerierhvervet.

Med næste semesterstart fortsætter fore-

læsningsrækken og søsætningen af miljøhistorien

43

på studiet. Programmet byder igen på både in-

ternationale gæsteforelæsere såvel som egne

kræfter. Se Kommende Arrangementer sektionen

eller www.isac.cgs.aau.dk for yderligere oplysnin-

ger.

Byvandring v. K. Knudsen

D. 18. sept. var alle historiestuderende inviteret

til at deltage i en byvandring igennem det gamle

Aalborg, ført an af lektor Knud Knudsen.

Dagen startede ud med at give en smule støvregn

fra oven, men det var umiddelbart ikke noget der

slog de fremmødte ud. Praktisk tøj og godt humør

fra både K. Knudsen og de fremmødte var alt der

skulle til for at lyse en ellers råkold efterårs-

eftermiddag op.

Turen startede ved det gamle rådhus på gammel-

torv, der blev fornemt introduceret, hvorfra turen

gik ned imod Mølleå-arkaden, der ligeså blev

præsenteret, omend historien omkring dette lille

stykke var mindre flatterende. Videre imod Fre-

derikstorv, hvor især den gamle varietébygning

var i fokus, men her blev der tid til et lille afbræk i

form af en quiz, hvor en heldig studerende vandt

et eksemplar af K. Knudsens bog om Aalborg.

Videre til den lille scene ved Louisegade og deref-

ter forbi Odd Fellow Palæet over til en lille parke-

ringsplads, hvor der blev fortalt om det gamle

berygtede Skolegade og den skæve Boulevarden.

Bagefter blev der fortalt om CW Obel og hans

brandfarlige fabrikker på pladsen opkaldt efter

selvsamme person, hvor også bl.a. Aalborgs klo-

ster og livet omkring dette blev præsenteret.

Derefter ned til det frøspringvand og derefter

igennem Vesterbro, op til Jens Bangs Gade, hvil-

ket man sikkert kender bedre som gaden ved

Café Alpha, Aalborg ældste værtshus.

Med vanlig charme og indlevelse blev de tilhø-

rende guidet igennem det gamle Aalborgs gader

og historier. Folk var småkolde, våde og nogles

fødder værkede, men der var bred enighed om at

det havde været både spændene, sjovt og lære-

rigt. Udover dette viste det sig også at være en

oplagt mulighed for at lære nogle af dem fra an-

dre semestre at kende, hvilket blev endnu nem-

mere efter turens slutning, hvor K. Knudsen blev

inviteret på en øl (han takkede pænt nej tak), da

de tilhørende tog på en ny byvandring. Denne

gang gik turen dog igennem byens gamle værts-

huse, men det lader vi være historie.

Semesterafslutning 25/01 2013.

Det hedder sig at man på mange studieretninger

vælger at holde julefrokost som afslutning på året

der er gået, og som en mulighed for at komme

sine medstuderende lidt ved. Men som de fleste

ved, har disse arrangementer det med at hobe sig

op og komme i vejen for hinanden, hvilket også

var en af grundene til at det blev besluttet at

holde en semesterafslutning/forskudt julefrokost

i januar for alle historiestuderende.

Festen blev afholdt i MærkBars lokaler, hvor der

var stillet Playstation 3 op og fjernsyn tilkoblet

håndboldlandskampen Danmark – Kroatien. Som

sædvanlig forstod de kommende historikere at

hygge igennem og udveksle anekdoter på tværs

af semestrene, og både før og efter kampen var

stemningen frisk og frejdig, ikke mindst pga. af

alle de små konkurrencer og spil der blev opfor-

dret til.

Dette kom i kølvandet på den generøse mængde

af sponsorater, der var blevet hentet hjem til

lejligheden. Her skal rettes en tak til følgende:

Aalborg Pirates, EA Games, Kulma, Nordjyske og

ikke mindst de undervisere/vejledere/forelæsere,

der kom med bøger til os. Sidst men ikke mindst

skal der også uddeles kæmpe tak og indtil flere

skulderklap til Thor og Anders for at have skaffet

sponsorater, tage teten med at få arrangementet

på benene og - ikke mindst - at skabe grobund for

godt studiemiljø på tværs af semestrene.

44

Det store gavebord.

Endnu engang tak for bidragene.

Der spilles spil, PS3 og hygges.

Anders & Thor efter hvad der ligner en uafgjort Fifa-

kamp (ingen har villet bekræfte noget)

Facebook

Som den opmærksomme læser har bemærket er

Pergamentet kommet med i en moderne tidsal-

der, da vi har valgt at oprette en side på det soci-

ale medie/netværk kendt som Facebook. Vi har

fra redaktionens side erfaret, at denne side skulle

blive brugt flittigt af især studerende men også

andet godtfolk, og vi vil derfor forsøge os på at nå

ud til flere via denne platform.

Vi håber, I vil benytte siden til at komme med

indspark, kritik og inspiration til nye (og gamle)

numre og måske endda bruge siden aktivt til at

skabe forbindelser på tværs af faget. Forhåbentlig

vil siden kunne fungere som en start til nytil-

kommende i skabelsen af et netværk, men også

for tidligere studerende eller fagfolk, der føler for

faget.

Så tænd din personlige datamat, spring ind i cy-

berspace og surf videre til:

www.facebook.com/Pergamentet og giv lyd fra

dig. Vi glæder os til at høre mere fra vores læsere.

Kære studerende!

AAU On Demand søger nu igen studenterunder-

visere.

Det er en oplagt mulighed for at få afprøvet dine

formidlings- og undervisningsevner inden for

historiefaget og på den måde få erfaring til CV'et.

Læs mere om jobbet på On Demand’s hjemme-

side:

http://www.on-

demand.aau.dk/Om+AAU+on+Demand/

45

HISTORY SLAM – kom ud over

kanten med dit budskab!

Hvorfor: Som et af arrangementerne i anledning

af Aalborg Historiske Museums 150 års jubilæum

afholdes History Slam.

Hvornår: Fredag den 22. november 2013, kl. 14 til

16, Studenterhuset, Gl. Torv 10, 9000 Aalborg.

Form: Formidling af højest 8 min. varighed af det

historiske/arkæologiske emne du brænder for og

ved en masse om– alle former for formidling

modtages – film, tavle og kridt, power point osv.

Deltagere: Studerende på alle niveauer (også

ph.d.) fra Historiestudiet, Aalborg Universitet og

Arkæologistudiet, Aarhus Universitet.

Anmeldelse: Hvis du vil lege med, skal du senest

den 1. oktober 2013 anmelde et oplæg (emne,

navn og performancestil) til museumsdirektør

Lars Christian Nørbach, Aalborg Historiske Muse-

um – [email protected] – en jury udvælger

minimum 6 oplæg blandt de anmeldte til endelig

deltagelse på selve dagen.

Præmier: Museet udlover tre hovedpræmier til

en samlet værdi af 5.000 kr.

Afgørelsen: De bedste oplæg findes ved afstem-

ning blandt publikum – så inviter gerne familie og

venner med.

Efter den hektiske slam er Aalborg Historiske

Museum vært ved en animeret reception.

Med venlige hilsener

Lars Christian Nørbach

Anna-Birte Ravn går på velfor-

tjent pension

Vi har stillet Anna Birte Ravn, vores just afgåede

studieleder, lidt forskellige spørgsmål i forbindel-

se med hendes fuldt fortjente tilbagetrækning fra

arbejdslivet. Anna-Birte svarede med følgende

fine refleksioner over livet på skrift. Læs med og

bliv nogle tanker klogere på livet, faget og univer-

sitetsverdenen.

Pergamentet: Hvad fik dig til at søge ind på hi-

storie?

ABR: Jeg havde en god historielærer i de sidste

klasser i folkeskolen og ville være gymnasielærer i

historie – det var min morbror, den eneste i fami-

lien før mig, der havde en universitetsuddannel-

se. Han læste på Aarhus Universitet, så det gjorde

jeg også.

Jeg er vokset op på en gård i Sønderjylland i

1940’erne og 50’erne – med højskolesangbog og

nordisk mytologi, forholdet til Tyskland var stadig

et hedt emne i hverdagen, men det var ikke der-

for, jeg valgte historie. Jeg var blevet stopfodret,

indoktrineret kan man vist roligt sige, med ’de

gode’ (danskerne) og ’de onde’ (tyskerne), og

syntes på det tidspunkt ikke, det var det mindste

interessant.

Jeg valgte at læse russisk som bifag, bl.a. fordi jeg

troede, det gav gode beskæftigelsesmuligheder i

gymnasiet, men efter at have taget pædagogikum

i Odense i efteråret 1973 søgte jeg forgæves i

hele landet efter et job som gymnasielærer i hi-

storie og russisk. Den såkaldte ’Oliekrise’ var sat

ind. Dertil kom det danske medlemskab af EF,

som betød, at fransk var det sprog, de fleste

gymnasieelever valgte, ikke russisk.

I januar 1974 flyttede jeg til Aalborg, hvor min

kæreste havde fået arbejde i administrationen af

det nye Aalborg Universitetscenter (AUC), som

46

skulle åbne for de første studerende 1. septem-

ber 1974. Ved at kime gymnasierektorerne i

Nordjylland ned lykkedes det at få hele 3 deltids-

stillinger i historie, men det var stadig ikke en hel

stilling.

2. september 1974 – dagen efter de første stude-

rende var startet - fik jeg en opringning fra AUC,

om jeg ville ansættes som undervisningsassistent

straks. Jeg sagde ja tak – og har været her siden.

I 1975 blev jeg ansat som adjunktvikar i moderne

historie. Det var så heldigt, at den stilling, jeg blev

ansat i, tilhørte Sven Caspersen (’Casper’), AUCs –

senere AAUs – mangeårige rektor. Han var gan-

ske vist ansat i statistik, men det kom sig ikke så

nøje dengang. Jeg sad derfor trygt og godt, indtil

jeg i 1986 fik en lektorstilling i kønsarbejdsdeling

og samfundsudvikling.

P: Hvad fik dig til at fokusere på kønshistorie?

ABR: Historikere er en del af deres tid. Den nye

kvindebevægelse 2 , Rødstrømpebevægelsen

(RSB), opstod i 1973 og blev i høj grad båret frem

af unge kvinder på universiteterne. For mig som

for mange andre var RSB’s budskab en åbenba-

ring. Det åbnede ikke bare øjnene for kønsmæs-

sige uretfærdigheder (læs: uretfærdigheder mod

kvinder – mændene blev først et køn og en del af

forskningen senere), men også for de historiske

og strukturelle årsager til dem. Historien blev

pludselig interessant og relevant på en helt ny

måde.

Som barn havde jeg mødt uretfærdigheden man-

ge gange, men uden at sætte spørgsmålstegn

ved, at det var mænd, fædre, der bestemte. Fx

var jeg den eneste fra min årgang, der kom i

gymnasiet. Min kusine, der bestemt var egnet til

det, fik at vide af sin far, at uddannelse var spildt

på kvinder – de skulle jo alligevel bare giftes og

2 I modsætning til den gamle kvindebevægelse, Dansk

Kvindesamfund, fra 1871.

passe hus, mand og børn. Min mor var uddannet

lærerinde (det hed det dengang), men opgav

lærerjobbet for at blive landmandskone, da hun

giftede sig med min far. Det betød, at hun var

nødt til at be’ min far om penge, og en episode,

hvor hun bad om penge til sko til min bror og

mig, men min far ikke svarede, og hun bare græd,

har brændt sig ind i min bevidsthed. Patriarkatet

var lyslevende i 1950’erne og senere. Derfor blev

jeg feminist og kvindeforsker i 1970’erne.

Et af de væsentligste træk ved opbygningen af

velfærdsstaten i 1960’erne og 70’erne var indivi-

dualiseringen, dvs. opgøret med familien som en

enhed. Det betød, at alle voksne personer fik ret

til deres egne penge i form af lønarbejde eller

sociale ydelser. Individualiseringen begrædes af

mange i dag, men det, at ingen voksne skulle stå

med hatten i hånden for at få mad på bordet, tøj

på kroppen og tag over hovedet, var et enormt

fremskridt – et fremskridt, som desværre senere

er blevet rullet tilbage. Som det fremgår af aviser

og TV i disse dage, er kontanthjælpen igen af-

hængig af ægtefællens indkomst – og det ram-

mer både kvinder og mænd. Det kunne blive ud-

gangspunktet for mit næste projekt.

P: Hvordan med historie som job og AAU som

arbejdsplads?

ABR: Jeg fik ikke bare et job, jeg fik et helt liv.

Den første årgang på Den Samfundsvidenskabeli-

ge Basisuddannelse bestod af 360 studerende,

120 på hver etage på Strandvejen 19. Og hvilke

studerende! Ungdomsoprøret var ikke gået upå-

agtet hen i Nordjylland. Lærerne havde besluttet,

at temarammen for P1 skulle være den borgerlige

regerings spareplaner3, og kritikken af disse spa-

replaner var massiv.

3 Poul Hartlings Venstre-regering var trådt til i decem-

ber 1973.

47

Min far var pr. tradition Venstre-mand, men min

mor kom fra en socialdemokratisk byfamilie. Hun

forsvarede så godt hun kunne Socialdemokratiets

politik, men det var nærmest umuligt i det ud-

prægede Venstre-miljø, vi levede i. Jeg havde

meget svært ved at finde et politisk og forsk-

ningsmæssigt ståsted og endte som regel med at

se en sag fra (mindst) to sider. Det er jo ikke nok.

Som enhver projektskrivende studerende ved,

skal man også nå frem til en konklusion, noget

der – ud fra kildemateriale og argumentation - er

mere rigtigt end andet.

Takket være kolleger – og studerende – på AUC

begyndte jeg for første gang at se sammenhænge

og strukturer i politiske og historiske ændringer.

Jeg læste bl.a. Leo Huberman: Menneskehedens

rigdomme. Det var også en åbenbaring. Jeg blev

marxist, og efter et mislykket forsøg på at under-

søge husmandskoners levevilkår kastede jeg mig

over arbejderkvinders historie.

De første år på AUC havde jeg ikke bare et job.

Lærere og mange af de studerende levede alle

deres vågne timer på Strandvejen 19, eller på

barerne i omegnen, dybt optaget af at diskutere

fagligt og ikke mindst pædagogisk, hvordan vi

kunne skabe den bedste universitetsundervis-

ning, der nogensinde var set. I de sidste uger før

projektaflevering overnattede de studerende i

soveposer på Strandvejen, parate til at tænke

videre over projektet, så snart de slog øjnene op.

Baggrunden for både de studerendes og lærernes

engagement i studiet i 1970'erne var naturligvis,

at vi troede på, at uddannelse og viden kan for-

andre verden til det bedre - at viden er magt.

Senere har vi lært - bl.a. takket være Foucault og

senere 'den sproglige vending' inden

for historieforskningen og andre videnskaber, at

forholdet mellem viden og magt er mere kompli-

ceret - at det alt for ofte er magten, der bestem-

mer, hvad der er 'sand' viden. Det er desværre -

ud fra al personlig og historisk erfaring - sandhe-

den om forholdet mellem viden og magt.

P: Hvordan har tiden været på Historiestudiet?

ABR: Jeg fik det administrative ansvar for den

første årgang på Historiestudiet4 - og ender mit

arbejdsliv som studieleder, senest studienævns-

formand på Historie. Det har været 5 dejlige år.

Det gode ved at administrere – i modsætning til

at forske – er, at opgaverne bliver afsluttet.

Forskning kan altid blive bedre, der er altid et hav

af kilder og vinkler, som også kan og måske burde

inddrages. Der er grænser for, hvad der skal stå i

en studieordning, ja selv en akkrediteringsansøg-

ning rummer ikke alt.

Jeg har nydt arbejdet, og jeg har været meget

glad for samarbejdet med studerende, sekretæ-

rer og undervisere. Historiestudiet er et rigtig

godt arbejdsmiljø. Det håber jeg, det bliver ved

med at være!

Martins note: I sin tid fik Anna-Birte sammen

med Knud Knudsen og Per Boje (nu SDU) under-

tegnede, dengang en forvirret bassist, overbevist

om historiefagets og historikernes nytte. Som

afslutning på interviewet vil jeg derfor, i hvert

fald på vegne af mig selv, gerne takke Anna-Birte

for hendes indsats og væsen og ønske god vind

fremover!

4 De første år af AUCs levetid fulgte de historiestude-

rende på 2. år det såkaldte fællesforløb – og begyndte

altså på det ’rene’ historiestudium på 3. år.

48

Vi ses i næste nummer!

Documents

Pergamentet nr 4, 2013