12
SPILLERINTERVIEW Interview med Olle Liss RONNY LARSEN Interview med Ronny Larsen Pirates Support Ny bestyrelse og udvalgsformænd PIRATES FOR FAN

Pirates for fan

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Fanblad for Aalborg Pirates. Interview med Olle Liss og Ronny Larsen. Ishockey, Aalborg Pirates.

Citation preview

Page 1: Pirates for fan

SPILLERINTERVIEW Interview med

Olle Liss

RONNY LARSENInterview med Ronny Larsen

Pirates SupportNy bestyrelse og udvalgsformænd

PIRATES FOR FAN

Page 2: Pirates for fan

INDHOLD

Billederne er leveret af: Simon André Pedersen

FANMAGASIN JULI 2015

Status på Aalborg Pirates fra direktør Thomas Michael

Bjuring.

07 - Pirates Support bestyrelse

04 - Interview med Ronny Larsen

02- Status fra direktionen

08 - Interview med Olle Liss

Lær assistenttræner og salgs- og sportschef Ronny

Larsen lidt bedre at kende. Læs blandt andet om hans

forventninger og hans nye rolle på kontoret.

Se den nye bestyrelse i Pirates Support. Se desuden

hvem der er de nye udvalgsformænd.

Lær Olle Liss lidt bedre at kende. Læs blandt andet om

hans forventninger og hvad han kender til Aalborg og

den danske liga.

Page 3: Pirates for fan

STATUS FRA DIREKTIONENSelv om om solen står højt på himlen og Gigantium isarena får en unaturlig varm temperatur som på ingen måde minder eller lugter af ishockey, så er ishockeyen ikke glemt.

Administrationen, lederstaben og spiller-truppen er på mange måder gået på ferie, det ændrer dog ikke ved, at der i alle kroge af klubben er opgaver der skal passes, også selvom solen skinner. Fra administrationens side planlægges klubbens nye forretningsdel, som består af events, catering og generelle nye tiltag, som skal skabe grundlaget for en stærkere økonomi, samt en ny og forbedret oplevel-se for klubbens fans og sponsorer i et tæt samarbejde med elitesporten. Vi arbejder ganske enkelt på en større oplevelse for alle.Når dagligdagen og ishockeyen skøjter af sted fra august til april er der tøj der skal vaskes, en omklædning der skal rengøres og udstyr der skal passes. Når ferien er over klubben er der et hav af andre opgaver som udføres, så alle forhold spiller, når klubbens maskinrum starter op den 1. august. Gulvet skal poleres, udstyret skal klargøres, plan-lægning af alt fra speakerboks, vagtplaner for lederstaben og lejligheder til klubbens importspillere mm. Savner man ligeledes duften af ishockey, så går man blot en tur i styrketræningslokalet (der lugter af sved), som næsten uafbrudt, selvom det er som-mer, er fyldt med spillere, som gør en ekstra

indsats for at være 100% klar til sæsonstart. Klubben sover på ingen måde. Vi sælger dagligt sæsonkort og sponsorkontrakt-erne flyder jævnt som softice fra en isbod i Blokhus. Lad det endeligt fortsætte sådan, vi har brug for mange af begge og skulle man som fan eller sponsor ligge inde med et godt ”lead” til en mulighed for Aalborg Pirates skal man på ingen måde holde sig tilbage. På kontoret er min dør altid åben.

I ønskes alle en god sommer.På vegne af Aalborg Pirates A/S

Thomas Michael BjuringAdm. direktør

FANMAGASIN JULI 2015

Page 4: Pirates for fan

MOVE OUT!Sommersolen og de lange, lyse aftener er på vej. Hele vinteren har vi gemt os indenfor i vores hjem, men nu skal vi ud i den friske luft sammen. Ud i naturen - og ud i den bedste tid.

Flyt komforten fra din stue ud under åben himmel med RETROit Cobana. Nyd morgenkaffen i ro og mag, mens fuglene synger. Eller hold en havefest med luksuriøs loungestemning for dem, du holder af.

Udvid din stue til sommerlivet på terrassen eller altanen med RETROit Cobana.

sackit.dk

Vandafvisende

Lysægte

Slidstærk

Indoor & Outdoor

Page 5: Pirates for fan

Interview med Ronny Larsen, assistenttræner, salgs- og sports-chef i Aalborg Pirates, om blandt andet hans forventninger og om

hans nye rolle på kontoret.

Hvordan ser du frem til at skulle være assistenttræner med så ungt et hold?Det bliver spændende, da det er unge men-nesker og vi skal have dem til at udvikle sig mere. Det er en lidt mere langsigtet plan vi har gang i nu. Det er ikke planen at bygge et hold, der skal toppe måske allerede i den her sæson. Vi skal toppe indenfor de næste 3-4 år først. Så spændende og der bliver en masse at arbejde med.

Hvordan ser du frem til samarbejdet med Jens Nielsen?Nu kender Jens og jeg hinanden rigtig godt, da vi har spillet sammen både i klub og på landshold. Vi har haft en god dialog om hvordan vi godt kunne tænke os tingene skal køre her. Jeg glæder mig rigtig meget til at se Jens, for han har en god hockeyfilo-sofi, synes jeg, og vi er meget tæt på hinanden, indenfor hvordan der skal spilles og vi er begge to indforstået med, at vi skal have meget puck, så vi ikke skal bruge så meget energi på at jagte pucken. Det ser jeg frem til og jeg glæder mig rigtig meget til det.

Hvordan ser du fremtiden for Aalborg Pirates?Vi kan kalde det her år 1 i det nye Pirates. Det bliver en lang sæson på mange punkt-er, ikke kun det sportslige. Der er mange ting udenfor banen vi skal have rettet op op og have styr på. Vi skal gøre det rigtigt den her gang, vi skal have fokus på vores øko-nomi. Jeg tror på, at hvis vi får styr på det og får en fornuftig sæson, så har vi fremtiden i vore hænder. Det er som sagt et ungt hold og de har fremtiden foran sig.

Hvad tænker du omkring spillestilen den kommende sæson?I og med vi er så unge som vi er, så er det spillere som er skøjtestærke, da moderne ishockeyspillere er meget skøjtestærke. Vi skal skøjte meget og spille hurtigt.

FANMAGASIN JULI 2015

INTERVIEW MED RONNY LARSEN

Page 6: Pirates for fan

Er de unge klar til at tage kampen op mod de mere etablerede og dyre hold?Ja, det er det spørgsmål vi kan stille os selv. Talentmæssigt er de da, men fysisk vil der selvfølgelig komme nogle udsving og det ved vi med unge mennesker. De kommer ikke til at spille 45 kampe på samme niveau, der kommer lidt op- og nedture. Her over sommeren, har Martin Thimm arbejdet utroligt hårdt med deres fysiske styrke og har gjort det rigtig godt. Vi er på vej, men de er selvfølgelig ikke fuldmodne, som de dyre udenlandske spillere i de andre klubber.

Du har fået ny funktion på kontoret, hvordan har oplevelsen været med det?Det har været spændende, der har været mange ting. Det er lidt mere spændende at komme ind i en dagligdag nu, som det er. Tidligere var der et fuldtidsjob og så skulle man suse ud i hallen, nu kan man være her-ude og fokusere fuldstændig på det man elsker overalt på jorden. Det har været dejligt at komme i gang med det her, men der er stadigvæk en masse udfordringer.

Hvordan med at kombinere kontor-arbejde med at være assistenttræner når sæsonen kommer i gang?Ja, det må vi se. Det skal vi nok få til at passe sammen. Thomas, direktøren, har heldigvis sagt jeg får fri til de kampe vi har (sagt med et stort grin).

Hvordan går det med at finde nogle nye sponsorer?Jeg synes vi er godt på vej, men vi siger jo ikke nej til nogen, så vi mangler stadigvæk lidt flere hvis der er nogle der står med nogen på hånden. Ellers synes jeg at opbakningen generelt har været der ude ved de sponsorer vi tidligere har haft inde og de giver os en chance mere, som vi kalder det.

Er der en hovedsponsor på trapperne?Ikke lige umiddelbart, men vi kan da håbe og vi arbejder på det. Vi giver i hvert fald ikke op.

Hvordan synes du sommertræningen er forløbet?Martin Thimm har haft fuldstænding kon-trol over sommertræningen og stået for det. Feedbacken fra spillerne er at de er utroligt tilfredse. Martin siger at spillerne har et utroligt engagement og de vil virkelig blive bedre. Det er unge mennesker fyldt med talent, de ved godt at der skal arbejdes hårdt for at komme videre og det vil de gerne. Jeg er meget positiv over sommertræningen.

Hvordan er dine egne forventninger til den kommende sæson?Det er lidt som jeg sagde tidligere. Det er unge mennesker som vi skal udvikle, og vi kommer til at have nogle udsving gennem sæsonen, men vi skal minimere dem og komme hurtigt tilbage på sporet igen. Forventningerne er at vi er unge, vi er sultne og vi vil gerne det her.

FANMAGASIN JULI 2015

Page 7: Pirates for fan

SÆSONKORTPRISER 2015-16Sæsonkort til Aalborg Pirates’ hjemmekampe er gældende til hele sæsonen - undtaget eventuel pokalfinale. Kortet giver adgang til

sæsonkortsholder + 1 barn under 15 år.

STÅPLADS:BARN/VOKSEN/PENSIONIST

1.800 kr.

SIDDEPLADS:BARN/VOKSEN/PENSIONIST

2.200 kr.

GRATIS MEDLEMSKAB HOS PIRATES SUPPORTSom noget nyt kan du gratis blive medlem af Pirates Support til en

værdi á 100 kr, hvis du køber sæsonkort hos Aalborg Pirates.Når du har købt dit sæsonkort, skal du udfylde formularen via linket

herunder, for at aktivere medlemskabet:

http://aalborgpirates.dk/pirates-support-medlemskab

KØB DIT SÆSONKORT PÅWWW.AALBORGPIRATES.DK

Page 8: Pirates for fan

PIRATES SUPPORT BESTYRELSE

Lørdag den 11. juli havde Pirates Support generalforsamling. Her blev der valgt ny bestyrelse og nye udvalgsformænd.

Selvom generalforsamlingen blev afholdt i ferieperioden, var der flot opbakning fra medlemmerne.

Da der var stor udskiftning i bestyrelsen, skal der bruges tid på at lære hinanden at kende og finde ud af hvor hinanden står.

Der er en masse at arbejde med for den nye bestyrelse og bestemt også for de nye udvalgsformænd. Vi er tæt på sæsonstart og det betyder arbejde for alle i Pirates Support, bestyrelse som udvalg, så alt kan være klar til drengene løber på isen igen.

Den nye bestyrelse består af: Formand: Sami RosengrenNæstformand: Laila LarsenKasserer: Kristine SandemandBestyrelsesmedlem: Lasse KastbjergBestyrelsesmedlem: Thomas NielsenSuppleant: Kristian MochauSuppleant: Tina Thinggaard

Udover bestyrelsen, blev der også valgt udvalgsformænd. Har man lyst til at hjælpe til i et af udvalgene kan man kontakte udvalgsformanden og høre mere om hvad udvalget laver. Mails kan findes på piratesfan.dk.

IT-udvalg: Kristian MochauBus-udvalg: Simon PedersenAktivitets-udvalg: Steffen AndersenKampafvikler: Mikkel Havbro

FANMAGASIN JULI 2015

Page 9: Pirates for fan

FANMAGASIN JULI 2015

Interview med Olle Liss, ung forward fra Leksands ungdomsafdeling og

ny spiller i Aalborg Pirates.

Hvorfor valgte du at spille ishockey?Jeg kommer fra en lille by og der vokser du bare op med det. Min far har spillet og var min træner da jeg var lille, så det kom helt naturligt.

Hvorfor valgte du Aalborg Pirates?Jeg snakkede med min fætter Lars Lundin om klubben, da han var ved at skrive kontrakt her. Det virkede som et godt og seriøst hold, så jeg havde nogle samtaler med Jens og det var sådan det hele startede.

Det er første gang du skal spille udenfor Sverige, hvordan ser du frem til det?Ja, det er første gang jeg skal spille udenfor Sverige. Det bliver spændende. Ser meget frem til det.

Kender du noget til Aalborg og den danske liga?Jeg kender faktisk ikke ret meget til Aalborg. Jeg har hørt at det er en smuk by. Omkring den danske liga, så virker det til at hockeyen bliver både bedre og større i Danmark. Så det ser positivt ud.

Hvad er dine forventninger til sæsonen?Mine egne forventninger er at kunne hjælpe holdet på alle måder jeg kan, og forhåbentligt score nogle mål også.For hele holdet, vil jeg vente med at svare til vi har været samlet og talt om de forvent-ninger vi har som hold.

Billedet er fra www.hhhf.se

Læs otte hurtige til Olle Liss på næste side.

INTERVIEW MED OLLE LISS

Page 10: Pirates for fan

FANMAGASIN JULI 2015

De 8 hurtige1. Civil stand:Single. Bare mig og min hund.

2. Bedste film:Batman, Dark knight rises

3. Bedste bog?Jeg læser ikke!

4. Hvorfor spiller du med nummer 24?Min fødselsdag er den 24. oktober, så det er derfor.

5. Ritualer i forbindelse med kamp?Alt for mange til at nævne her.

6. Hvad er din største hockeyoplevelse?Den største hockeyoplevelse må være, da jeg var junior og fik muligheden for at spille min første kamp for a-holdet i Leksand, for en næsten udsolgt arena.

7. Hvad er dit motto?”If you’re not willing to risk, then you don’t want it bad enough!”

8. Hvad synger du i badet?Det er fortroligt! Kun for udvalgte personer!

Billedet er fra www.hhhf.se

Page 11: Pirates for fan

Vi er stolt sponsor for Aalborg Pirates

Bestil på www.suncharter.dk eller ring på 70 34 50 97 - Telefontider: Man-tors: 10.00-22.00 & fre-søn: 10.00 -18.00

Benyt koden ved bestilling

& SunCharter støtterklubben med 300 kr.

“AALP“Kreta

Alanya

Rhodos

Rhodos

August fra: 2.999 kr.

August fra: 3.499 kr.

August fra: 2.999 kr.

August fra: 4.099 kr.

ALKIONIDES APART

KLEOPATRA RAMIRA

BAYSIDE HOTEL KATSARAS

FORUM BEACH

Strandlejlighed m. pool & børnepool. Ægte græsk familie hotel, som er beliggende ned til stranden.

Nyrenoveret familiehotel med en god beliggenhed. Prisen er med All Inclusive.

Bayside er et lejlighedskompleks med pool og en lækker have. Komplekset er beliggende direkte ned til stranden.

Forum Beach er et populært lejlighedskompleks med All In-clusive. Hotellet byder på mange forskellige faciliteter.

Page 12: Pirates for fan

FANMAGASIN