Plan for fiskepleje i

Plan for fiskepleje iSkals Å

Plan nr. 83-2021Distrikt 22, vandsystem 05

DTU Aqua Institut for Akvatiske Ressourcer

Datablad

Faglig rapport nr. 83 fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi.

Titel: Plan for fiskepleje i Skals Å, Distrikt 22, vandsystem 05Forfattere: Jørgen Skole Mikkelsen og Henrik Dalby RavnUdgiver: DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi©Udgivelsesår: 2021ISSN: 1396-4739

Forsidefoto: En ½ år gammel ørred (Salmo trutta). Ørreden anvendes som indikator for miljøstilstanden i vandløb, hvor ørreder gyder. Fotograf: Bernt René Voss Grimm.

Trykkeri: Rapporten er trykt af STEP. Kortet er trykt af Damgaard-Jensen A/S.

Bedes citeret: Jørgen Skole Mikkelsen og Henrik Dalby Ravn, 2021 Plan for fiskepleje i Skals Å. Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Fersk-vandsfiskeri og -økologi, nr. 83.

Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse.

Internetversion: Rapporten og tilhørende kort er tilgængelig i elektronisk format (pdf) på www.fiskepleje.dk/planer-for-fiskepleje

1

Indholdsfortegnelse I. Indledning ...................................................................................................................................................................... 3

Formål ............................................................................................................................................................................. 3 Anvendte metoder ........................................................................................................................................................... 3 Resultater ........................................................................................................................................................................ 5 Forslag til forbedring af de fysiske forhold .................................................................................................................... 8 Forurening .................................................................................................................................................................... 10 Fremtidig revidering af Plan for Fiskepleje .................................................................................................................. 10 Øvrige udsætningsplaner og planer for fiskepleje i distrikt 22 ..................................................................................... 10

II. Beskrivelse af de enkelte vandløb ............................................................................................................................. 11 Skals Å .......................................................................................................................................................................... 11 Kousted Å ..................................................................................................................................................................... 12 Tilløb til Kousted Å vest for Spentrup .......................................................................................................................... 14 Tilløb til Kousted Å ved Risagergård ........................................................................................................................... 14 Borup Møllebæk ........................................................................................................................................................... 15 Nesbæk ......................................................................................................................................................................... 15 Kåtbæk .......................................................................................................................................................................... 15 Fårbæk .......................................................................................................................................................................... 17 Handest Bæk ................................................................................................................................................................. 17 Østerkær Bæk ............................................................................................................................................................... 18 Kongsvad Mølleå .......................................................................................................................................................... 18 Tilløb til Østerkær Bæk ................................................................................................................................................ 19 Gettrup Bæk .................................................................................................................................................................. 19 Kravbæk........................................................................................................................................................................ 20 Hedeli Bæk ................................................................................................................................................................... 21 Klejtrup Bæk ................................................................................................................................................................. 21 Klejtrup Mølleå ............................................................................................................................................................. 22 Fristrup Bæk ................................................................................................................................................................. 22 Dremstrup Bæk ............................................................................................................................................................. 22 Afløb fra Hærup Sø ...................................................................................................................................................... 23 Skravad Bæk ................................................................................................................................................................. 23 Højgård Bæk ................................................................................................................................................................. 24 Lund Bæk ..................................................................................................................................................................... 24 Hørup Møllebæk ........................................................................................................................................................... 25 Vandløb ved Høkærrør ................................................................................................................................................. 25 Tilløb forbi Læsten Bakker ........................................................................................................................................... 25 Tjele Å .......................................................................................................................................................................... 26 Tjele Å/Vorning Å ........................................................................................................................................................ 26 Foulumdal Bæk ............................................................................................................................................................. 27 Engdal Bæk ................................................................................................................................................................... 27 Vinge Møllebæk ........................................................................................................................................................... 27 Tilløb til Vinge Møllebæk ved Vingegård .................................................................................................................... 28

2

Vorning Møllebæk ........................................................................................................................................................ 28 Sjørring Kanal ............................................................................................................................................................... 29 Skovkær Bæk ................................................................................................................................................................ 29 Rødå .............................................................................................................................................................................. 29 Tilløb til Rødsø fra Amdal ............................................................................................................................................ 29 Agatelund Bæk ............................................................................................................................................................. 29 Løvel Møllebæk ............................................................................................................................................................ 30 Trudskov Bæk ............................................................................................................................................................... 30 Trolddal Bæk ................................................................................................................................................................ 31

III. Udsætningsmateriale ............................................................................................................................................... 32 Praktiske anbefalinger for udsætning af ørred .............................................................................................................. 32 Regler for udsætning af fisk .......................................................................................................................................... 32

IV. Udsætningsskemaer ................................................................................................................................................. 34 Bilag 1: Oversigt over biotopbedømmelse, befisket areal og fiskebestanden på stationerne. Hvis der er gydning af laks i vandsystemet, er bestandstætheden af laks beskrevet i et særligt bilag 1a. Bilag 2: Oversigtskort som viser stationslokaliteter og -numre for det undersøgte vandområde. Kortet viser, hvor der

er undersøgelses- og evt. udsætningsstationer. Bliver der anbefalet udsætning på en station, vil denne være vist med et symbol, som angiver hvilken aldersgruppe af ørred, der anbefales udsat.

Bilag 3: ”Ørredindeks” kaldet DFFVø til bedømmelse af fiskebestanden

3

I. Indledning Denne plan for fiskepleje er udarbejdet på baggrund af undersøgelser over den fiskebiologiske til-stand i Skals Å vandsystem. Undersøgelsen er foretaget i perioden fra den 20. august til den 22. september 2020 af DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi, kaldet DTU Aqua i resten af denne rapport. Viborg Sportsfiskerforening, Hobro Sportsfiskerforening og Skalsådalens Sportsfiskerforening har assisteret med feltarbejdet og været behjælpelige med oplysninger om vandløbsrestaurering og pas-sageforhold. Denne plan for fiskepleje i Skals Å er en revision af den tidligere udsætningsplan fra 2012. Planen er udarbejdet som led i de aktiviteter, der sker i forbindelse med den generelle fiskepleje, herunder restaurering af vandløb ved udlægning af gydebanker m.m. Udsætninger i vandløbene bliver varetaget af Viborg Sportsfiskerforening. Formål Fiskeplejeplanen giver en aktuel status for vandløbets fiskebestand og dermed bl.a., hvor godt vand-løbet virker som gyde- og opvækstområde for ørred. Denne viden kan bruges i det lokale arbejde med at forbedre miljøtilstanden i vandløbene. Mangel på yngel kan f.eks. skyldes mangel på gyde-fisk pga. spærringer i vandsystemet, forurening, mangel på gydegrus, tilsanding af gydebanker eller hårdhændet vedligeholdelse. Formålet med evt. udsætninger er at øge vandløbenes produktion af ørred, således at vandløbsstræk-ninger, hvor den naturlige reproduktion af den ene eller anden årsag ikke fungerer, alligevel kan fungere som opvækstområde. Udsætninger af yngel, ½-års og 1-års har til hensigt at opfylde dette formål. Mundingsudsætning af ørred har til formål at forbedre bestanden af havørred, primært i havet. Størrelsen af mundingsudsætningen er fastlagt således, at vandløbets samlede smoltproduktion ikke overstiger det antal smolt, som DTU Aqua vurderer, at vandløbet oprindeligt har kunnet producere. Miljøstyrelsen har det formelle ansvar for at overvåge og beskrive vandmiljøets tilstand. Styrelsens vandområdeplaner for perioden 2015-2021 indeholder krav om gode, naturlige fiskebestande i en del vandløb samt en beskrivelse af de problemer, der skal løses. Kommunerne er vandløbsmyndig-hed og skal sikre, at problemerne bliver løst. DTU Aquas opgørelse af fiskebestandens antal og sammensætning i de enkelte vandløb samt beskrivelsen af de problemer, der forhindrer etablering af naturlige bestande, kan anvendes i dette arbejde. Det skal dog fremhæves, at DTU Aqua ikke nød-vendigvis kender alle lokale problemer i vandløbene. NOVANA-programmet er det nationale overvågningsprogram for natur og vandmiljø og bliver gen-nemført af Miljøstyrelsen. NOVANA har et større antal stationer fordelt i hele landet og omfatter såvel fysisk-kemiske og biologiske undersøgelser, herunder også fiskebestanden. Udsætning af fisk kan vanskeliggøre fortolkningen af de indsamlede resultater. Derfor er NOVANA-stationerne indar-bejdet i denne plan, således at der ikke bliver anvist udsætninger af ørred i et område fra ca. 2 km opstrøms og ca. 1 km nedstrøms disse stationer. Anvendte metoder Feltundersøgelserne på de besøgte stationer består af en besigtigelse, som ofte er suppleret med en elektrobefiskning, hvor de fangne fiskearter bliver registreret.

4

Naturligt produceret ørredyngel fra gydning i vandløbet kommer normalt frem fra gydebanken om foråret. Der bliver ikke udsat yngel i det år, hvor DTU Aqua undersøger vandløbene. DTU Aqua foretager undersøgelserne i efteråret, hvor den naturlige yngel er ca. ½ år gamle. Forekomsten af ½-års ørreder i feltundersøgelserne stammer således fra gydning. Bestandstætheden af ørred er beregnet ud fra resultaterne ved elektrofiskeri, hvor man har anvendt udtyndingsmetoden, som forudsætter minimum 2 befiskninger over samme strækning. På stationer hvor der bliver fanget 10 eller færre ørreder pr. 50 m vandløbsstrækning, er der kun fisket 1 gang. I disse tilfælde er bestandstætheden beregnet ud fra den gennemsnitlige fangsteffektivitet i vandsyste-met. Både bestandstætheden beregnet pr 100 m2 og bestandstætheden pr løbende 100 m vandløb fremgår af bilag 1. Den beregningsmetode, der bliver benyttet på den enkelte station i forhold til vandløbets bredde, er fremhævet. Bestandsdata kan også findes på et elektronisk kort fra DTU Aqua, som kan findes her: kort.fiskepleje.dk Biotopsbedømmelsen er en vurdering af vandløbets egnethed som ørredvand og er vurderet efter en skala på 0-5, hvor 5 er bedst (tabel 1). Denne skala anvendes til beregning af, hvor mange ørreder, der evt. kan udsættes i vandløb med dårlige bestande. Princippet er, at der kun udsættes det antal ørreder, der er skjul til, idet ørreden er territoriehævdende. Hvis der udsættes flere ørreder, end der er skjul til, vil en del af ørrederne dø. Tabel 1. Sammenhæng mellem biotopsbedømmelse og de fysiske forhold i vandløbet. Ørredbestanden kan ofte forbedres væsentligt, hvis vandløb med biotopsbedømmelser under 4 bliver restaureret.

Biotops-be-dømmelse Beskrivelse af de vigtigste forhold i bedømmelsen

5 Slynget strækning med friskstrømmende vand over grusbund og sten, vandplanter og udhængende bredvegetation, dvs. et fysisk varieret vandløb

4 Overgangszone…………………

3 Delstrækninger med gode fysiske forhold men med mindre variation end ovenstående, oftest pga. sand og menneskelig påvirkning

2 Overgangszone………………………..

1 Kedelig vandløbsstrækning, typisk med sandbund og uden nævneværdige skjul for ørred

0 Vandløbstrækning der vurderes som uegnet som levested for ørred

Til biotopsbedømmelsen er der altid knyttet en størrelsesgruppe (yngel, ½-års, 1-års eller "store"), idet der er væ-sentlige forskelle i de krav, som de forskellige aldersgrupper stiller til deres levested, herunder er især vanddybden afgørende. Yngel kræver lavt vand.

Hvis den naturlige ørredbestand i et ørredvandløb er væsentlig mindre end forventet, kan bestanden ofte øges ved gydning. Det kan f.eks. kræve, at gydemulighederne forbedres eller der skabes flere skjul, fri passage etc. Derfor anbefales det ofte at restaurere, som beskrevet i Miljøstyrelsens vand-områdeplaner, frem for at udsættte fisk. Hvis der skal udsættes ørreder, bør der kun udsættes det antal, der er plads til på strækningen ud fra de nuværende antal skjul. Naturforholdene på lokaliteten, herunder bundens beskaffenhed og antal-let af naturlige skjul er afgørende i denne forbindelse. Derfor er bedømmelsen af udsætningsbehovet for ørred samt den anviste mængde og fiskenes alder vurderet konkret for den enkelte lokalitet.

5

Udsætningsmængderne er beregnet ud fra tabel 2 og de bestandstætheder, der forventes i forhold til ørredindekset DFFVø (se særskilt afsnit om dette i bilag 3). Tabel 2. Sammenhæng mellem biotopsvurdering og ørredtætheder. Tallene er ”konservative” forstået på den måde at naturlige tætheder godt kan være højere. Der er taget udgangspunkt i DFFVø-grænseværdierne vedr. god økologisk tilstand for ½-års ørreder, som er markeret med en *.

Vandløb under to meters bredde Antal ørreder pr. 100 m2

Vandløb, der er mindst to meter brede Antal ørreder pr. 100 m

Biotops-karakter Yngel ½-års 1-års Store Biotops-

karakter Yngel ½-års 1-års Store

5 300 80* 30 10 5 600 150* 60 20 4 240 60 24 8 4 480 120 48 16 3 180 45 18 6 3 360 90 36 12 2 120 30 12 4 2 240 60 24 8 1 60 15 6 2 1 120 30 12 4

Hvis den beregnede bestand i et gydevandløb er dårligere end kravet for god økologisk tilstand, vil det være relevant med en vurdering af, hvordan man evt. kan forbedre vandløbets tilstand. Mangel på yngel kan som tidligere nævnt f.eks. skyldes mangel på gydefisk pga. spærringer i vand-systemet, forurening, mangel på gydegrus, tilsanding af gydebanker eller hårdhændet vedligehol-delse. Resultater Undersøgelsen har omfattet i alt 94 stationer. Af disse er 24 stationer besigtiget, mens der på de re-sterende 70 stationer også er foretaget kvantitativ bestandsanalyse ved elektrofiskeri. I figur 1 og tabel 3 er resultaterne fra denne og tidligere bestandsanalyser samlet for at give et over-blik over udviklingen i ørredbestanden i perioden fra 1993 til 2020.

Figur 1. Udvikling i den %-vise andel af befiskede stationer med ørredyngel (½-års ørreder). I opgørelsen indgår befiskede stationer med biotopskarakteren 1-5.

50

67

5462

0

25

50

75

1993 2003 2011 2020

Proc

ent a

f sta

tione

r

% forekomst af ½-års ørred på befiskede stationer

6

Tabel 3. Oversigten viser antal befiskede stationer de enkelte år. Ligeledes er vist den %-vise andel af befiskede stationer med hhv. ½-års og ældre ørred. I beregningerne indgår befiskede stationer med biotopskarakteren 1-5.

År Antal

befiskede stationer

Stationer med ½-års Stationer med ældre

På antal st. % På antal st. %

1993 72 36 50 37 51 2003 67 45 67 41 61 2011 64 35 54 36 56 2020 68 42 62 33 49

Som det fremgår af tabel 3, er der fundet ½-års (naturlig yngel) på et nogenlunde stabilt antal statio-ner mellem 35 og 45 siden undersøgelsen i 1993. Efter at andelen af stationer med fund af yngel ved befiskningerne i 2011 var lidt lavere end den foregående undersøgelse i 2003, er der i 2020 igen fundet yngel på mere end 60 % af de befiskede stationer. Der er i 2020 registreret naturlig yngel på 62 % af de befiskede stationer. Tilsvarende er der også en nogenlunde stabil udvikling i andelen af stationer med ældre ørred. Her ses der dog et lille fald fra 56% i 2011, til 49% i 2020, som dermed også er det år med færrest stati-oner, hvor der er fundet ældre ørred. Der er sket et fald i den gennemsnitlige yngeltæthed fra 44 stk./100 m2 i 2011 til 34 stk./100 m2 i 2020 (tabel 4). Omvendt er medianværdien (figur 2) i samme periode ændret fra 3,5 stk./100 m2 til 6 stk./100 m2 (tabel 4). Medianværdien fortæller, at der på halvdelen af de befiskede stationer ved befiskningerne i 2020 er fundet en tæthed på 6 stk/100m2 eller derover. Den gennemsnitlige tæthed af ældre ørred er faldet fra 16 stk./100 m2 i 2011 til 9 stk./100 m2 i 2020. Medianværdien er tilsvarende faldet fra 6 stk./100 m2 i 2011 til 0 stk./100 m2 i 2020. Tabel 4. Oversigten viser antal befiskede stationer de enkelte år. Den gennemsnitlige tæthed er beregnet på bag-grund af 68 befiskede stationer med biotopskarakteren 1-5. Mediantætheden er den midterste værdi i et sorteret datasæt. År Antal

befiskede stationer

Gns. tæthed af ½-års (stk./100 m2)

Gns. tæthed af ældre ørred (stk./100 m2)

Mediantæthed af ½-års (stk./100 m2)

Mediantæthed af ældre ørred (stk./100 m2) 1993 72 31 9 0,6 1,9

2003 67 42 9 10,0 1,4 2011 64 44 16 3,5 4,0 2020 68 34 9 6,0 0,0

7

Figur 2. Udvikling i mediantæthed af ½-års og ældre ørreder på de befiskede stationer med biotopskarakter 1-5, målt som antal ørreder pr. 100 m2 vandløb. Bemærk at figuren også medtager vandløb, der er bredere end to m, idet der hermed kan sammenlignes med tidligere opgørelser af data for de samme stationer. I forhold til Ørredindekset (DFFVø) opfylder 22 % af de befiskede stationer med biotopkarakter 1-5 kravet om god eller høj økologisk tilstand (15 ud af 68 stationer), hvilket er en øgning med 3 pro-centpoint i forhold til undersøgelsen i 2011, hvor 19 % af de befiskede stationer levede op til kravet om god eller høj økologisk tilstand (12 ud af 64 stationer). Målopfyldense er fortsat langt fra det øn-skede niveau, og den lille fremgang der ses kan reelt skyldes tilfældigheder. Der er sket en markant fremgang i den naturlige forekomst af yngel på følgende lokaliteter:

• Kousted Å (st. 14, 16, 18, 19) • Flegbæk – tilløb til Kousted Å (st. 26) • Kåtbæk (st. 29, 33) • Handest Bæk (st. 36, 37) • Skravad Bæk (st. 61) • Lund Bæk (st. 64) • Løvel Møllebæk (st. 88).

Tilsvarende har der været markant nedgang i yngeltætheden på følgende lokaliteter:

• Kåtbæk (st. 30, 31, 32) • Østerkær Bæk (st. 39) • Skravad Bæk (st. 58) • Trudskov Bæl (st. 91).

I modsætning til gennemgangen af vandløbene i 2011 er der ved denne undersøgelse registreret na-turligt forekommende ørredyngel på følgende lokaliteter:

• Skals Å (st. 4) • Kousted Å (st. 13, 15) • Kongsvad Mølleå (st. 40, 41a)

0,6

10

3,5

6

1,9 1,4

4

00

5

10

15

1993 2003 2011 2020

Med

iant

æth

ed p

r. 10

0 m

2Mediantæthed af ørred på befiskede stationer

½-årsÆldre

8

• Klejtrup Bæk (st. 49) • Hørup Møllebæk (st. 67, 67a) • Vorning Møllebæk (st. 82) • Løved Møllebæk (st. 89).

Ved denne undersøgelse blev der i modsætning til tidligere ikke fundet ørredyngel på følgende lo-kaliteter:

• Øvre Kåtbæk (st. 28) • Fårbæk (st. 34) • Gettrup Bæk (st. 46) • Trudskov Bæk (st. 90).

Det samlede smoltudtræk fra vandløbets naturlige produktion er i 2020 beregnet til 6.646 stk. Forslag til forbedring af de fysiske forhold En nærmere beskrivelse af observerede problemer med passageforhold, vandløbsvedligeholdelse, tilgroning, mangel på gydegrus og skjulesten, sandvandring og forurening kan findes under beskri-velsen af de enkelte vandløb. Passageforhold Med henblik på at opnå en så stor naturlig selvreproducerende fiskebestand som muligt er det nød-vendigt at give vandrefiskene fri op- og nedstrøms passage i vandløbene. Dette kan man bl.a. opnå ved at frilægge rørlagte strækninger, så der bliver skabt fri passage for ørreder m.m. til opstrømslig-gende gydeområder. Dårlige passageforhold ved vejunderføringer kan udbedres ved udlægning af sten og gydemateriale. I denne undersøgelse blev der observeret spærringer i form af opstemninger eller rørlægninger i:

• Kousted Å (opstrøms st.12, st. 18) • Fårbæk (St. 35) • Borup Møllebæk (mellem st.25 og 26) • Engdal Bæk (st.77) • Agatelund Bæk (ca. 200 m opstrøms st.87).

Vandløbsvedligeholdelse Omkring grødeskæring i vandløb er det vigtigt at slå fast, at grødeskæring i enhver form alene sker for at forbedre vandløbenes naturgivne evne til at bortlede vand fra arealerne omkring vandløbene. I vandløbene indebærer grødeskæring en negativ påvirkning af planter, smådyr, fisk og de fysiske forhold. Miljøvenlig grødeskæring søger at mindske de negative påvirkninger. Det vil således kunne gavne smådyr, vandplanter og fisk, at der praktiseres miljøvenlig grødeskæring, indtil vand-løbene viser tegn på at kunne tåle ophør af grødeskæring. Momentant ophør af grødeskæring i stærkt regulerede og hårdt vedligeholdte vandløb kan være pro-blematisk, idet ophør kan være forbundet med tilgroning og aflejringer og dermed tab af både vand-løbskvalitet generelt og fiskevandskvalitet specielt. Grødeskæringen bør i alle vandløb udføres, så-dan at der efterlades grøde på bunden af vandløbene til at give strømlæ, skjul og levesteder og at der langs bredderne efterlades bræmmer af kantvegetation til gavn for især de små fisk. Betydningen af bredzonens bræmmer af delvis vanddækket kantvegetation for små individer af ørred kan således

9

ikke pointeres stærkt nok. Og netop disse bræmmer er ofte fraværende eller dårligt udviklet i små, dybt nedskårne vandløb med stejle brinker og skygge fra høj brinkvegetation. Det er et grundlæggende problem, at stort set alle små vandløb er reguleret/kanaliseret, og at de ofte er dybt nedskåret under terræn. I mange små vandløb er det ikke muligt at opfylde miljømålene alene gennem miljøvenlig grøde-skæring. Ofte vil en egentlig restaurering af den fysiske vandløbskvalitet være nødvendig, eksem-pelvis i form af udlægning af grus og sten. Der blev konstateret hårdhændet vedligeholdelse på vandløbsstrækninger i:

• Skals Å (st. 2) • Handest Bæk (st. 37) • Hedeli Bæk (st.48) • Tjele Å (st.72).

Tilgroning Ved vandløb der har tendens til tilgroning med vandplanter vil vandstanden typisk øges og strømha-stigheden falde. Her kan skyggevirkningen fra træbeplantninger langs bredden eller en mere regel-mæssig skånsom vedligeholdelse være med til at begrænse væksten af grøde. Der blev fundet kraftig tilgroede vandløbsstrækninger i:

• Tilløb til Østerkær Bæk (st. 45) • Gettrup Bæk (st. 46) • Fristrup Bæk (st.52) • Skravad Bæk (st.55+56+57) • Trolddal Bæk (st.92).

Gydegrus og skjulesten Udlægning af gydegrus kan være relevant på strækninger, hvor de rette forhold så som et passende fald på vandløbsbunden, en passende vandhastighed og en god vandkvalitet er til stede. I forbin-delse med etablering af gydebanker kan det være nødvendigt at etablere sandfang, der bør placeres umiddelbart opstrøms gydebankerne. Ud over på denne måde at skabe flere egnede gydepladser er det ligeledes vigtigt at skabe en større fysisk variation i vandløbene. Dette kan gøres ved udlægning af større sten, indsnævring af vandløbet for at skabe strømrender samt genslyngning af regulerede vandløbsstrækninger. Disse tiltag vil resultere i flere skjul, standpladser og dermed øge den fysiske variation for både fisk og anden vandløbsfauna. DTU Aqua har udarbejdet en vejledning i etablering af gydestryg, som anbefales af Miljøstyrelsen og kan downloades på www.fiskepleje.dk/Vandloeb/restaurering/gydegrus I følgende vandløb er der observeret mangel på skjulesten og gydemateriale:

• Kousted Å (st.13+16+17+19) • Kåtbæk (st. 29) • Fårbæk (st. 35) • Hansted Bæk (st. 37) • Kongsvad Mølleå (st. 40) • Gettrup Bæk (st. 46) • Hedeli Bæk (st.47a)

https://www.fiskepleje.dk/Vandloeb/restaurering/gydegrus

10

• Skravad Bæk (st.60) • Lund Bæk (st. 64+65+66) • Vorning Møllebæk (st. 81) • Agatelund Bæk (st.87).

Sandvandring Et stort problem i mange vandløb er tilsanding af gyde- og opvækstområder. For at reducere sand-vandringen kan det være nødvendigt at etablere sandfang eller genslynge udrettede vandløbsstræk-ninger, hvilket nedsætter strømhastigheden og dermed erosionen af brinkerne. En medvirkende fak-tor til øget sandtransport kan være husdyr, der nedtræder brinkerne pga. manglende indhegning af afgræsningsarealer. Etableres der sandfang er det vigtigt, at dimensionen er rigtig, så sandet altid kan aflejre sig i sandfanget uanset vandføringen, og at der løbende er kontrol med behov for tøm-ning. Der er konstateret betydelig sandvandring i:

• Kousted Å (st.14+19) • Kåtbæk (st. 29+30+32) • Hansted Bæk (st. 36+37) • Kongsvad Mølleå (st. 41a) • Gettrup Bæk (st. 46) • Hedeli Bæk (st.47a) • Klejtrup Bæk (st.50) • Dremstrup Bæk (st.53) • Skravad Bæk (st.62) • Lund Bæk (st.64+65+66) • Trudskov Bæk (st.90+91).

Forurening

• Tilløb til Kousted Å ved Risagergård (st.23). Fremtidig revidering af Plan for Fiskepleje På grund af de ændringer, der sker i vandløbene med hensyn til passageforbedringer, vedligehol-delse, restaurering og forureningstilstand bør resultaterne af planens virkning kontrolleres efter en 8-9-årig periode af DTU Aqua. Øvrige udsætningsplaner og planer for fiskepleje i distrikt 22

• Udsætningsplan for Simested Å • Udsætningsplan for tilløb til Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord.

DTU Aquas planer for fiskepleje m.m. kan findes på vores hjemmeside www.fiskepleje.dk.

http://www.fiskepleje.dk/

11

II. Beskrivelse af de enkelte vandløb

Vandløbets navn

og st. nr. på bilag 1

Beskrivelse Udsætningsmateriale og antal

Skals Å (1) (2) (3-11)

Afløbet fra Fussing Sø udgør starten af Skals Å. Åen løb tidligere gennem den opstemmede møl-ledam ved Fussing Vandmølle, men løber nu i et nyt forløb syd for mølledammen. Strækningen nedstrøms mølledammen har et fint fald og er præget af god fysisk variation. Bundsubstrat er domineret af grus og sten. Vandløbsbredden er delvis dækket af træer, hvilket bidraget med gode ørredskjul i vandløbet i form af trærødder og nedfaldne grene. Strækningen er præget af lave vanddybder på 5-20 cm, men med enkelte høller med vanddybde på op til 40-50 cm. Trods fine fysiske forhold blev der ikke fundet ørred på strækningen. Lgd.: ca. 1,3 km, gbr.: 2,2 m, dybde: 5-40 cm. Her kan udsættes: Nedstrøms Fussing Mølle ændrer åen hurtigt ka-rakter til et kanaliseret forløb. Her løber åen ned mod Viborgvej på delstræk gennem skov, som giver beskygning. Det kanaliserede forløb fort-sætter ned forbi Viborgvej, hvor bundsubstratet er bestående af fint og blødt sediment afløst af enkelte områder med mere fast og sandet bund, og et plantesamfund domineret af pindsvine-knop. Strækningen bærer præg af hård vedlige-holdelse, men nedhængende bredvækster danner grundlag for enkelte standpladser for større ør-red. Lgd.: ca. 3,3 km, gbr.: 3,2 m, dybde: 60-80 cm. Fra forløbet vest for Fårup og videre til udløb i Hjarbæk Fjord er Skals Å et større og let slynget vandløb, som gradvis tiltager i bredden. Fra 6 meter ved Fårupvej (st.3) til ca. 15 m ved Skals Bro (st.11). Der er generelt ikke nævneværdige gyde- og opvækstområder i hovedløbet. På grund af den store vanddybde var det i lighed med tidligere kun muligt at elfiske ved Nørbæk Bro. Her blev der fanget enkelte yngel og nogle ældre ørred. Ved undersøgelsen i 2011 blev der alene fanget ældre ørred.

1.500 stk. yngel

12

Vandløbets navn og st. nr. på bilag 1 Beskrivelse Udsætningsmateriale

og antal

Skals Å (3-11) fortsat

Lgd.: ca. 50 km, gbr.: ca. 9 m, dybde: 40-80- >120 cm

På det sidste stykke af åen fra Skals Bro og til udløb i Hjarbæk Fjord, ca. 2 km, blev der den 26. maj 2016 indviet et nyt vådområde. Skals Åer blevet delt to steder. Den første deling sker200 m vest for Løgstørvej, hvor ca.25 % af åens vandføring ledes nordpå ind i etnyt slyng. Ca. 500 m længere mod vest delesåen igen, og her ledes ca. 40 % af vandføringenind i et slyng, der ender diffust inde i det lav-vandede vådområde.Projektet er etableret, så det på en række punk-ter afviger fra DTU Aquas anbefalinger.Det kan ikke udelukkes, at projektet har medførtøget dødelighed for nedvandrende ørred (smoltog voksne individer), som på sigt kan hindremålopfyldelse efter ørredindekset i Skals Å sy-stemet.Mundingsudsætning: 11.200 stk. smolt

Kousted Å (12-13)

Tilløb til Skals Å, højre side

Kousted Å udspringer i området øst for Spen-trup By. Fra udspring og ned forbi Jennum (st.12) er vandføringen for ringe til, at der kan leve ørred.

På det videre forløb syd om Spentrup forbedres vandføringen. Strækningen blev undersøgt ved vejen ind til Spentrup Renseanlæg (st.13), som ikke længere er i drift. Her på strækningen er der både sand, grus og stenbund, men udlæg-ning af gydegrus vil forbedre de fysiske forhold. Der blev elfisket på begge de undersøgte statio-ner, men kun på st. 13 blev der fanget et stk. af årets yngel. Lidt opstrøms st. 13, mellem Rønne Allé og Birke Allé er vandløbet rørlagt på en over 300 m lang strækning. Lgd.: ca. 3,7 km, gbr.: 0,9 m, dybde: 3-5-10-20 cm.

13


og antal

(14-15)

(16-17)

(18-19)

På strækningen nord om Bjergby og videre ned til Mariagervej (st.15) er der overvejende jævn strøm og varierende bundforhold, stedvis med egnet gydegrus, men også en del sandbund og nogen sandvandring. Der blev fundet naturlig yngel på begge stationer, hvilket er en fremgang i forhold til undersøgelsen i 2011. Dengang blev der alene fundet yngel på st. 14, og tætheden var lavere. Ingen udsætning. Lgd.: ca. 3,6 km, gbr.: 1,4 m, dybde: 10-15-20 cm.

Længere nedstrøms ved Blegvad Bro (st.16) og videre ned forbi Råsted Bro (st.17) er vandløbet noget større. Her er der overvejende sandet bund, men skjulesten skaber nogen variation. Grus forekommer, men i mindre omfang. Der er varierende forekomst af vegetation, men nyttige vandplanter som mærke og vandranunkel ses på strækningen. Der er en naturlig ørredbestand på strækningen bestående af såvel yngel som ældre fisk. Ingen udsætning. Lgd.: ca. 4,5 km, gbr.: 2,7 m, dybde: 35-50-70 cm.

Ved Stampen Mølle (st. 18) er der en vanskelig passabel passage ved resterne af det gamle stemmeværk, som forhindrer fri passage for fisk. Trods dette blev der fanget godt med både yngel og ældre opstrøms resterne af stemmevær-ket ved befiskningen, men det er sandsynligt, at den vanskeligt passable strækning ved Stampen Mølle ikke kan passeres af opstrøms vandrende ørred i år med lav vandføring. Der er fine fysiske forhold på strækningen med et varierende planteliv og fast bund delvis bestå-ende af grus og større sten på strækningen ned til Skovvadbrovej (st. 19), hvor der ligeledes blev fanget fint med ørred i flere aldersgrupper. Ved st. 19 er der dog en del sandvandring, og gydegruset er her næsten helt tildækket af sand. Det anbefales at supplere med udlægning af nyt gydegrus.

14

Vandløbets navn



Kousted Å (18-19) fortsat (20)

Strækningen fra møllen, forbi Skovvad Bro til jernbanen er miljøvenligt vedligeholdt, hvilket medfører gode skjul for ørred i vegetationen samt ved underskårne brinker. Bestanden var mere end dækkende for biotopen. Ingen udsætning. Lgd.: 2,0 km, gbr.: 2,9 m, dybde: 20-60 cm. Den nedre del af åen nær udløbet i Skals Å har et ringe fald med bundsubstrat bestående pri-mært af sand og fin sediment. Der er ikke eg-nede opvækstområder for ørred-ungfisk. Ingen udsætning. Lgd.: 2,6 km, gbr.: 4,0 m, dybde: 80-130 cm.

Tilløb til Kousted Å vest for Spentrup (21-22)

Et lille vandløb, hvor vandføringen er ringe i den øvre del ved Hastrupvej (st.21). Længere nedstrøms ved Mariagervej (st.22) er vandførin-gen bedre, og bunden er her overvejende gruset-stenet. Der blev fundet naturlig ørredyngel på begge de undersøgte stationer. En fremgang i forhold til undersøgelsen i 2011. Ingen udsætning. Lgd.: ca. 3,3 km, gbr.: 0,9 m, dybde: 5-10-15 cm.

Tilløb til Kousted Å ved Risagergård (23)

Et mindre vandløb med fine fysiske forhold. Der er et stort fald med god til frisk strøm, og bun-den er overvejende gruset-stenet. Den vanskelig passable dæmning af kampesten, der blev fundet lidt opstrøms Hastrupholmvej (st.23) i 2011, er fjernet. Ca. 80 m opstrøms vejen siver der til gengæld lidt forurenet vand ud i vandløbet fra en mindre dam. Der er lagt sandsække ud i et forsøg på at forhindre udsivningen. Der blev fundet høj tæthed af ørred især bestå-ende af årets yngel. Intet udsætningsbehov. Lgd.: ca. 1,8 km, gbr.: 1,6 m, dybde: 5-10-15 cm.

15

Vandløbets navn



Borup Møllebæk (24-25) (26)

Den øvre del af bækken har ret gode fysiske for-hold med klart vand og jævn til frisk strøm. Bunden består af såvel grus som sand samt nogle sten. Der er kun en ret sparsom udbre-delse af vandplanter bestående af bl.a. mærke, vandstjerne og vandranunkel. Ca. 500 m nedstrøms Kondrupvej (st.25) for-svinder vandløbet ned i undergrunden. Ca. 1 km længere nedstrøms dukker det op fra undergrun-den igen. En udsætning giver ingen mening, da denne isolerede del af vandløbet er for lille til at huse en bestand af fangbare ørred. Der blev alene fanget trepigget og nipigget hundestejle på strækningen. Ingen udsætning. Lgd.: ca. 3,3 km, gbr.: 1,7 m, dybde: 5-10-20 cm. Ved Koldkilde dukker vandløbet op igen og be-nævnes her Flegbæk. Her er der særdeles klart vand og et godt fald. Stedvis forekommer der gydestrækningen med gruset bund og lav vand-dybde, som er velegnet til ørredyngel. Der blev fundet en god tæthed af ørred især yn-gel. Intet udsætningsbehov. Lgd.: ca. 1,5 km, gbr.: 2,0 m, dybde: 5-15-30 cm.

Nesbæk (27)

Vandføringen er for ringe til, at der kan leve ør-red i dette lille tilløb. Der er næsten udeluk-kende sandet bund og kun få skjul. Ikke ørredvand. Lgd.: ca. 1,2 km, gbr.: 0,5 m, dybde: 2-5-7 cm.

Kåtbæk (28)

Kåtbæk er på den øvre del ned forbi Kåtrup et kanaliseret og ensartet vandløb med blød bund. Plantesamfundet er domineret af sødgræs, men også vandstjerne forefindes. Der er enkelte skjul for ældre ørred ved udhængende vegetation, og der blev ved befiskningen fanget få ældre ørred opstrøms Kåtrup Bro.

16

Vandløbets navn



Kåtbæk (28) fortsat (29) (30-32) (33)

Lgd.: ca. 3,8 km, gbr.: 2,5 m, dybde: 40-60 cm. Ingen udsætning. Det kanaliserede forløb fortsætter ned til Ej-strup, men her får vandløbet mere karakter. Der er flere skjul for fiskene i form af et varieret plantesamfund bestående af arter som vandra-nunkel, vandstjerne og mærke. Der er på del-stræk gydegrus og større sten, men strækningen er præget af sandvandring. Det kan anbefales, at der suppleres med nyt gydegrus og etableres et sandfang opstrøms for at forhindre gydegruset i at lukke til. Siden vandløbet blev oprenset for tre år siden er der foretaget en mere miljøvenlig vedligeholdelse. Vandløbet ligger på stræknin-gen dybt i terrænet. Ingen udsætning. Lgd.: ca. 1,8 km, gbr.: 2,2 m, dybde: 20-40 cm. På det videre forløb fra Ejstrup og ned til Fårup nær udløbet i Skals Å er Kåtbæk generelt et fremragende ørredvandløb med høj fysisk varia-tion og gode skjul samt opvækstforhold for både yngel, ½-års og 1-års ørred. Vandløbsbredden øges gradvist til 4 meter. Bundsubstratet er ge-nerelt domineret af grus og større skjulesten, men vandløbet er præget af sandvandring, hvil-ket flere steder tildækker gruset. Umiddelbart er der en god produktion af ørred på strækningen, og der er fanget meget ørredyngel på alle statio-ner, men der kan med fordel etableres sandfang opstrøms for at sikre optimal ægoverlevelse. Ingen udsætning. Lgd.: ca. 3,2 km, gbr.: 3,5 m, dybde: 10-30 cm. Fra Fårup til udløbet i Skals Å ændrer vandløbet karakter til at være mere langsomt flydende og med dybere vand. Bundsustratet er her domine-ret af sand, der flere steder er blødt, sandsynlig-vis grundet en høj sandtransport i vandløbet. Der er mange gode skjul til ældre ørred ved ud-hængende vegetation og under store bede af vandranunkel, der på delstræk præger den nedre del af vandløbet.

17

Vandløbets navn



Kåtbæk (33) fortsat

Ingen udsætning. Lgd.: ca. 1,1 km, gbr.: 3,0 m, dybde: 20-80 cm.

Fårbæk (34-35)

Den øvre del af Fårbæk (St. 34) har blandet bund bestående af små partier med grus, men el-lers domineret af sandet og til dels blød bund. Vandløbet ligger her meget dybt i terræn og har en lille vandføring. Den dybe profil kombineret med lav vandføring gør, at vandløbet let lukker til, hvis bredvegetation og sediment falder ned fra den stejle vandløbsbred. I modsætning til be-fiskningen i 2011 blev der i år ikke fanget ørred på strækningen. Ved Gundestrupbakken nord for Fårup (st. 35) er der gode faldforhold og bunden består af grus og sten, som dog er sammenkittet. Det anbefales at løsne gruset og evt. supplere med nyt gyde-grus for at sikre bedre gydemuligheder på stræk-ket. Der er fald inde i rørunderføringen under Gundestrupbakken. Der bør her sikres bedre passageforhold. Lgd.: 2,4 km, gbr.: 0,9 m, dybde: 5-10-15 cm. Her kan udsættes

600 stk. yngel

Handest Bæk (36-37)

Handest Bæk er på den øvre del (st. 36) et fint lille ørredvandløb med gode skjul for yngel og ½-års ørred ved nedhængende bredvækster og vegetation i vandløbet. Der er på strækningen et fint fald og partier med grus, men gruset er flere steder delvis tilsandet og derfor ikke optimal til gydning. Længere nedstrøms ved Handest (st. 37) er vandløbet i højere grad præget af sandvandring, og bundsubstratet består næsten udelukkende af sandet og blød bund med få skjul for ørred. På tidspunktet for undersøgelsen var kantvegetatio-nen klippet for nylig, hvorimod tilgroning af dueurt ved sidste undersøgelse hindrede vandet i at løbe frit ved Hansted (st. 37). Periodevis til-groning i dueurt kan forklare den store ophob-ning af sand på denne strækning. Der kan med fordel udlægges med gydegrus på strækningen.

18

Vandløbets navn



Handest Bæk (36-37) fortsat

Ingen udsætning. Lgd.:3,4 km, gbr.: 0,9 m, dybde: 5-30 cm.

Østerkær Bæk (38-39)

Tilløb og afløb Glenstrup Sø Den øvre del af bækken (st. 38) har et meget lille fald. Forløbet er her kanalagtigt, vandet er stillestående og bunden meget blød. Der er en-kelte skjul for ældre ørred, men ikke egnet habi-tat for yngel. Længere nedstrøms ved Broløs (st. 39) bliver forholdene bedre. Her sikrer en miljøvenlig grø-deskæring en fin strømrende gennem vegetatio-nen og bunden består overvejende af grus. Vandløbet ligger dybt i terræn og har også her et meget lige forløb, men den miljøvenlige vedli-geholdelse og de varierende dybdeforhold ska-ber gode fysiske forhold. Bunden bestod ved sidste undersøgelse i 2011 ligeledes overvejende af grus, men der er ifølge lokal viden suppleret med udlægning af gydegrus på strækningen for 3-4 år siden. Der blev fanget flere årgange af ør-red. Ingen udsætning. Lgd.: ca. 4,8 km, gbr.: 2,5 m, dybde: 30-50 cm.

Kongsvad Mølleå (40-43)

Kongvad Mølleå er afløbet fra Glenstup Sø. Øverst i afløbet (st. 40) har åen et bredt forløb (6 m) med frisk strøm og fast bund bestående af primært sand og pletvis grus. Der kan med for-del suppleres med gydegrus og skjulesten for at sikre gydeforhold og flere skjul. Lgd.: 1,1 km, gbr.: 5,0 m, dybde: 20-60 cm. Ingen udsætning. Herfra har vandløbet et fint bugtet forløb ned til det tidligere Kongsvad Mølle Dambrug (st. 41a). På det gamle dambrugsareal blev åen genslynget i 2010, og der blev udlagt store mængder grus og sten. Der er i dag et varieret planteliv i vandløbet, men en del af gruset er dog siden blevet dækket af sand. Der er dog

19

Vandløbets navn



Kongsvad Mølleå (40-43) fortsat

stadig mindre partier, hvor bunden består af gy-desubstrat. Ved befiskningen blev der fanget både yngel og ældre. Ingen udsætning. Lgd.: 0,9 km, gbr.: 3,5 m, dybde: 30-70 cm. Kongsvad Mølleå løber herfra i et mindre bugtet forløb ned til Ulstrup (st. 42). Her består bund-substratet næsten udelukkende af sand, og de større vanddybder gør, at der ikke er egnet til gydning her. Der er en forholdsvis hårdhændet vedligeholdelse på strækket, der kun efterlader få skjul midt i åen. Der blev ved befiskningen fanget både yngel og ældre. Lgd.: ca. 3,5 km, gbr.: 4,5 m, dybde: 40-90 cm.

Tilløb til Østerkær Bæk (44-45)

Vandløbet har på den øvre del (st. 44) et diffust løb gennem et moseområde. Længere nedstrøms syd for Svenstrup (st. 45) er der et kort stræk med godt fald og gruset bund. Her blev der i 1993 fundet en høj tæthed af ørredyngel. I 2003 blev der fanget 1 stk. yngel og ingen ved under-søgelsen i 2011. Ved seneste undersøgelse blev der ligeledes ikke fanget ørred. Åen er på strækket nedstrøms st. 45 tilgroet i gæstuer, der danner en naturlig spærring for vandrefisk. Desuden er der fra rørunderføring under Fjelstedvej et fald ned mod vandløbsover-fladen. Det anbefales at gå vandløbet igennem for at konstatere, hvor det er nødvendigt at sikre bedre passage, for at ørredbestanden kan gen-etablere sig. Så længe der ikke er passage, er det ikke relevant at hjælpe bestanden med udsæt-ning på dette stræk. Ingen udsætning. Lgd.: 1,9 km, gbr.: 1,0 m, dybde: 5-15 cm.

Gettrup Bæk (45a-46)

Gettrup Bæk løber på det øvre stykke (45a) gen-nem et fugtigt lysåbent engområde med græs-sende kreaturer. Vandløbet har her en bred pro-fil på op til 10 meter, hvoraf store dele er dæk-ket af brøndkarse, som gennembrydes af 1-2

20

Vandløbets navn



Gettrup Bæk (45a-46) fortsat

strømrender med bredder på op til 1,5 meter. Bunden er sandet med mindre partier af grus, som flere steder er tilsandet. Der er generelt gode skjul til ørred ungfisk på strækket, men der blev ingen fanget ved befiskningen. Længere nedstrøms løber bækken gennem et mere til-groet og sumpet område, som kan danne en na-turlig spærring. Nedstrøms Gettrupvej (st. 46) kommer der igen et lysåbent stræk med gode faldforhold. Stræk-ket blev i 2005 restaureret ved udlægning af grus og sten. Tiltagene betød, at antallet af ør-redyngel gik fra ingen i år 2004 til 587 pr. 100 m² ved undersøgelse i 2011. Ved dette års un-dersøgelser blev der kun fanget 1 ørred på strækket. Gydegruset på det restaurerede forløb er efterhånden tilsandet, hvilket kan betyde, at æggene ikke overlever. Desuden er strækket nedstrøms tilgroet i dueurt, hvilket kan have for-hindret passage for gydefisk. Det anbefales, at vandløbet løbende gennemgås med henblik på at fjerne dueurt og sikre fri pas-sage både nedstrøms og opstrøms Gettrupvej. Herudover kan det anbefales at supplere med nyt gydegrus nedstrøms Gettrupvej og etablere et sandfang opstrøms for at hindre gydegruset i at blive tildækket. Det forventes, at bedre passageforhold vil sikre en fin produktion af ørredyngel igen på stræk-ket. Så længe der ikke er passage, giver det ikke mening at ophjælpe bestanden i Gettrup Bæk med udsætning. Ingen udsætning. Lgd.: 1,6 km, gbr.: 1,8 m, dybde: 5-15 cm.

Kravbæk (47)

Et lille vandløb med blød bund, som er kraftigt tilgroet af dueurt, hvilket medfører, at vandet er opstuvet og stillestående. Vandløbet udmunder diffust i et tagrørsområde ved søen. Ikke ørredvand under nuværende forhold. Lgd.: 0,7 km, gbr.:1,5 m, dybde 5-10 cm.

21

Vandløbets navn



Hedeli Bæk (47a) (48)

Iflg. lokale oplysninger har vandløbet sit ud-spring i et kildevæld. Lidt nedstrøms udspringet er en ca. 175 m lang rørlægning fjernet tilbage i 2017. Den fritlagte strækning blev undersøgt ved st. 47a, og her er der særdeles klart vand, jævn-god strøm, men bunden er meget sandet, bl.a. som følge af, at kreaturer træder brinkerne ned. Der blev kun fundet et lille stryg på nogle meter ca. 80 m nedstrøms st. 47a. Lgd.: 0,5 km, gbr.: 0,9 m, dybde: 5-20 cm. Her kan udsættes: Den nederste del af vandløbet blev undersøgt ved Søbjergvej (st.48) tæt på udløbet i Glen-strup Sø. Her var bækken oprenset for nyligt på en hårdhændet måde, og bunden er blød og san-det. Kun på st. 47a blev der elfisket, men her blev der alene fanget tre- og ni-pigget hunde-stejle. Ingen udsætning. Lgd.: 0,5 km, gbr.: 1,5 m, dybde: 20-30 cm.

500 stk. yngel

Klejtrup Bæk (49)

Tilløb til Skals Å, højre side fortsat Den øvre del af bækken blev undersøgt ved Lil-lemøllevej (st.49). Her er der særdeles klart vand og god-frisk strøm. Bunden er overvejende gruset, og der er skjul i form af sten, trærødder og vandplanter. Ved undersøgelsen i 2004, og tidligere er der fundet en god selvreproduce-rende ørredbestand. I 2011 var der ingen ørred på strækningen, men ved denne undersøgelse blev der fundet en mindre bestand af årets yn-gel. Tætheden er dog ringe, og bestanden sup-pleres med udsætninger. Som det blev fremført i undersøgelsen fra 2011 er årsagen til den ringe bestand nok, at søørred-bestanden i Klejtrup Sø er gået tilbage. Lgd.: ca. 0,9 km, gbr.: 1,5 m, dybde: 5-10-15 cm. Her kan udsættes:

1.500 stk. yngel

22


og antal

(50) Den nedre del af bækken blev undersøgt vedst. 50. Her er bunden meget sandet, og dybdener især velegnet til ældre ørred. Der blev ikkefundet yngel på stationen, men til gengæld varder en del ældre ørred sammen med mange sø-fisk såsom aborre og brasen.Ingen udsætning.Lgd.: ca. 2,3 km, gbr.: 1,7 m, dybde: 40-50-70cm.

Klejtrup Mølleå (51)

Dette vandløb er afløbet fra Klejtrup Sø. Ved Brovej (st. 51) er der i 2019 etableret et nyt om-løb uden om ålekisten ved den gamle mølle. Faldet er højt på st. 51 med frisk til rivende strøm. Vandet er meget uklart som følge af alger fra Klejtrup Sø, men bunden består af udlagt gy-degrus og sten. Der blev ikke fanget nogen ør-red, men mange andre fisk bl.a. skalle, brasen, suder og ål. Lgd.: ca. 1,4 km, gbr.: 2,5 m, dybde: 30-50 cm.

Fristrup Bæk (52)

En mindre bæk, som nedstrøms markvejen ved st. 52 har god til frisk strøm, klart vand og over-vejende gruset-stenet bund. Både op- og ned-strøms st. 52 er de fysiske forhold dog væsentlig ringere, idet bunden bliver meget sandet, og i nedstrøms retning er bækken tilgroet i mærke. Der blev alene fanget enkelte ældre ørred på strækningen. Der kan også i den kommende pe-riode sættes ørred ud. Lgd.: ca.1,2 km, gbr.: 1,2 m, dybde: 5-10-15 cm. Her kan udsættes: 1.300 stk yngel

Dremstrup Bæk (53)

Et mindre tilløb til Klejtrup Sø, som blev under-søgt ved Søvej (st.53). Strømmen er god, og vandet er klart, men bunden er meget sandet. Kun på nogle delstrækninger ses der lidt grus og sten. Lgd.: ca. 1,2 km, gbr.: 0,8 m, dybde: 5-10-15 cm.

23

Vandløbets navn



Afløb fra Hærup Sø (54)

Vandet fra søen er klart, og nedstrøms mark-vejsoverkørslen ved st. 54 er der et ca. 25 meter langt stenstryg. Udenfor stryget er der blød og sandet bund. Der blev ikke fanget nogen ørred på strækningen, men en række andre arter især skalle, aborre og suder.

De fysiske forhold i bækken er for ringe til ud-sætning af ørred. Lgd.: ca. 0,45 km, gbr.: 2,3 m, dybde: 40-70-90 cm.

Skravad Bæk (55-57)

Den øvre del af vandløbet benævnes Støttrup Bæk. Strækningen syd for Hvilsom Plantage blev i 2010 udsat for en hårdhændet oprensning, som skabte en bred profil med ren sandbund. I lighed med undersøgelsen i 2011 blev hele strækningen fra udspring til ned forbi st. 57 også denne gang fundet stærkt tilgroet med opstuv-ning af vand til følge. Strømmen er svag, og bunden er sandet og stedvis blød. Ikke ørredvand i sin nuværende tilstand. Lgd.: ca. 5,6 km, gbr.: 1,5 m, dybde: 20-70 cm.

(58)

Fra lidt opstrøms Skravad Møllevej (st.58) for-bedres faldet i bækken. Der er udlagt gydeban-ker på strækningen både op- og nedstrøms ve-jen. På grund af at bundkoten var blevet for høj har Viborg Kommune i december 2019 gravet sand op på strækningen. Skravad Mølle Dam-brug, der lå lige opstrøms st. 58, er nu nedlagt.

(59-60)

På det videre forløb ned forbi Hobrovej (st.59) og Naundrupvej (st.60) er faldet fortsat højt med god-frisk strøm og særdeles klart vand. Bunden består af noget sand, men er overvejende gruset-stenet på de undersøgte stationer. Ved Naund-rupvej (st.60) kan der med fordel udlægges yderligere gydegrus. Der er fin udbredelse og sammensætning af diverse vandplanter bl.a. mærke, vandstjerne og vandranunkel. Disse medvirker til at øge skjulemulighederne for ør-redyngel. På alle 3 stationer blev der fundet en

24

Vandløbets navn



Skravad Bæk (59-60) fortsat

god til høj tæthed af ørredyngel samt en del æl-dre ørred. Intet udsætningsbehov. Lgd.: ca. 4,6 km, gbr.: 2,1 m, dybde: 15-30-50 cm.

(61-62)

Både på forløbet ved Haugårdvej (st.61) og ved Bjerregrav Bro (st.62) er der i flere omgange udlagt gydegrus. Der ses dog en del aflejring af sand i det udlagte grus. Alligevel blev der på begge stationer fundet en god selvreproduce-rende ørredbestand. Intet udsætningsbehov. Lgd.: ca. 3,8 km, gbr.: 3,4 m, dybde: 30-40-60 cm.

Højgård Bæk (63)

En lille bæk med svag strøm og sandet til dels blød bund. Stærkt tilgroet af bl.a. pindsvine-knop. I 2011 blev der fundet et vandingssted, som forårsagede en del sandvandring. Vand-ingsstedet bliver ikke benyttet i øjeblikket. Ikke ørredvand i sin nuværende tilstand. Lgd.: ca. 1,4 km, gbr.: 0,8 m, dybde: 10-20 cm.

Lund Bæk (64-66)

Lund Bæk er belastet af sandvandring og man-gel på grus og sten. Bækken blev undersøgt 3 steder, og både i området ved Lundvej (st.64) og Broholmvej (st.65) er der udlagt gydegrus. Der vokser en del brøndkarse i vandløbet, som giver tiltrængte skjulemuligheder. Der kan med fordel udlægges skjulesten i vandløbet for at øge varia-tionen. Som i 2011 er der fortsat en naturlig ør-redbestand i vandløbet bestående af såvel yngel som ældre ørred. Ingen udsætning. Lgd.: ca. 3,0 km, gbr.: 2,1 m, dybde: 20-30-60 cm.

25

Vandløbets navn



Hørup Møllebæk (67-67a)

Bækken udspringer ca. 500 m opstrøms Hørup Mølle Dambrug. Dambruget var ikke i drift ved denne undersøgelse, men det er iflg. lokale op-lysninger solgt, og planen er, at det skal i drift igen. Bækken blev undersøgt på 2 stationer ned-strøms dambruget. Begge steder er der god strøm og særdeles klart vand. Ved Herredsvejen (st. 67) blev der observeret en gydegravning i efteråret/vinteren 2019. Der er gennem tiden ud-lagt gydebanker ved begge de undersøgte statio-ner. Ved Herredsvejen (st.67a) er der skåret grøde på en skånsom måde, hvilket opretholder en fin strømrende. På trods af de ret gode for-hold i bækken, blev der kun fundet enkelte ør-redyngel. Tætheden er langt under det forventede. Lgd.: ca. 2,3 km, gbr.: 1,6 m, dybde: 10-20-40 cm. Her kan udsættes:

500 stk. ½-års

Vandløb ved Høkærrør (68)

Et lille kort vandløb med ret ringe vandføring og noget tilgroet i dueurt. Der blev ikke fundet hverken ørred eller andre fisk i vandløbet. Dette svarer til resultaterne fra de forrige undersøgel-ser. Ingen udsætning. Lgd.: ca. 0,9 km, gbr.: 0,6 m, dybde: 3-5-10 cm.

Tilløb forbi Læsten Bakker (69)

Tilløb til Skals Å, venstre side

Kanaliseret vandløb med lille fald og overve-jende blød og sandet bund. Ved undersøgelsen var vandløbsvegetationen lige klippet, men der var tegn på kraftig vækst af pindsvineknop på dele af strækningen, som sandsynligvis næsten lukker vandløbet til på delstræk i perioder. Der er for mere end ti år siden udlagt grus på stræk-ket, som nu næsten er helt dækket i sand og fint sediment. Ved sidste undersøgelse fandtes der en lille bestand på strækket, som vurderes at stamme fra udsætning. Der har ikke været ud-sætning i Skals Å-systemet de seneste år, og ved

26

Vandløbets navn



Tilløb forbi Læsten Bakker (69) fortsat

dette års undersøgelse blev der ikke registreret ørred på strækket. Lgd.: 3,8 km, br.: 1,3 m, dybde: 20-50 cm. Her kan udsættes:

500 stk. ½-års Tjele Å (70-71)

Tjele Å er et vandløb, som gennem årene har været udsat for en hårdhændet maskinoprens-ning bl.a. i 2007, hvor der fandt en ulovlig op-rensning sted. Derfor fremstår vandløbet som overvejende kanaliseret og med sandet bund med meget få gydemuligheder for ørred. På den øvre strækning fra afløbet af Vansø og ned forbi Ingstrupvej (st.71) er vandet grønligt uklart som følge af alger fra søen. Ca. 35 m op-strøms Ingstrupvej (st.71) er der udlagt gyde-grus og skjulesten på en ca. 25 m lang stræk-ning. Der ses dog nogen sandaflejring i gruset. I 2011 blev der ved st. 71 fundet en naturlig ør-redbestand bestående af såvel yngel som ældre ørred. Ved denne undersøgelse blev der alene fundet et stk. ørredyngel. Lgd.: ca. 4,0 km, gbr.: 1,6 m, dybde: 5-10-20-40 cm. Her kan udsættes:

1.200 stk. ½-års

(72) Længere nedstrøms blev Tjele Å undersøgt ved Tjele Møllebro (st.72). Her er vandet klart, men bunden er udelukkende blød og sandet. Der er foretaget en hårdhændet vedligeholdelse for ny-lig bl.a. med mejekurv. Der blev ikke fanget no-gen ørred på strækningen. Lgd.: ca. 3,2 km, gbr.: 3,3 m, dybde: 40-60-80 cm.

Tjele Å/Vorning Å (73-75)

På hele strækningen fra Tjele Langsø til sam-menløbet med Skals Å er vandet uklart på grund af alger fra søen. Bunden består overvejende af fint blødt og sandet sediment. Øverst i afløbet (st. 73) bærer vandet tydeligt præg af at være sø-vand, og ved undersøgelsen i september var vandet meget grønligt. Der er på strækket en forholdsvis stor artsdiversitet, hvor der ved un-dersøgelsen blev fanget ål, skalle, suder, aborre,

27


og antal

Tjele Å/Vorning Å (73-75) fortsat

gedde og grundling, men ingen ørred. Længere nedstrøms (st. 74 og 75) er vandet for-sat uklart, og der er ligesom ved st. 73 dybt vand med forholdsvis få skjul ved nedhængende bredvækster. Der er ikke elfisket på st. 74 og 75 grundet dybt vand og blød bund. Længde: 8,5 km, gbr.: 5.2 m, dybde: 50-130 cm.

Foulumdal Bæk (76)

En lille bæk, som løber i et udrettet forløb gen-nem dalen. Vandet er meget klart, og der er jævn til god strøm. Bunden er overvejende san-det, og det forekomne grus er i høj grad sandet til. Der blev ikke fanget hverken ørred eller an-dre fisk ved denne undersøgelse. Det samme var tilfældet i 2011, men ved undersøgelsen tilbage i 2003 blev der fundet en lille bestand af årets yngel. Lgd.: ca. 1,5 km, gbr.: 0,6 m, dybde: 10-15 cm.

Engdal Bæk (77)

Bækken blev undersøgt på den nederste del tæt på udløbet i Tjele Langsø. Her er der placeret sten ved indløbet til rørunderføringen under skovvejen for at stemme vandet op til en dam. Ved udløbet af røret er der et rørstyrt på ca. 80 cm ned over nogle større sten. Der er ingen pas-sage i opstrøms retning. Herfra og til udløb i Tjele Langsø er der ringe fysiske forhold med lav vanddybde og blød-sandet bund. Ingen udsætning. Lgd.: ca.0,8 km, gbr.: 1,2 m, dybde: 2-5-10 cm.

Vinge Møllebæk (78)

Bækken blev undersøgt ca. 650 m opstrøms Vinge Mølledam på st. 78. Her er bunden sær-deles blød og uden gydemuligheder. Ingen udsætning. Lgd.: ca. 2,1 km, gbr.: 2,5 m, dybde: 15-25 cm.

(79) Ved Vinge Mølle er der en opstemning med etstyrt på ca. 2,5 m, som forhindrer al opgang affisk. Umiddelbart nedstrøms opstemningen erbækken et glimrende ørredvandløb med mangegode skjul for både yngel, ½-års og 1-års ørred.

28

Vandløbets navn



Vinge Møllebæk (79) fortsat

Der er tidligere fanget ørred på strækket, men det er ikke tilfældet under denne og forrige be-fiskning. Strækket løber gennem skov, hvorfor det er sandsynligt, at væltede træer og/eller ned-faldne grene kan danne en naturlig spærring. Det kan anbefales, at gå vandløbet igennem, for at sikre, at eventuelle naturlige spærringer læn-gere nedstrøms ikke forhindrer opgang. Lgd.: ca. 1,5 km, gbr.: 2,5 m,dybde: 10-40 cm. Her kan udsættes:

700 stk. ½-års

Tilløb til Vinge Møllebæk ved Vingegård (80)

Vandløb med meget lille vandføring. Vandløbet er tilgroet i lodden dueurt. Ikke ørredvand under nuværende forhold. Lgd.: ca. 0,8 km, gbr.: 0,7 m, dybde: 2-10 cm.

Vorning Møllebæk (81) (82)

Vorning Møllebæk har nedstrøms Vorningvej (st. 81) et fin varieret forløb med mange skjul ved underskårne brinker og nedhængende bred-vekster samt ved vegetation, sten og grene i vandløbet. Der er en lang rørunderføring under Vorningvej, og nedstrøms udløbet af røret ligger en gammel rørstump, som bør fjernes, for at sikre, at passage ikke forhindres. Der er lidt grus på strækket, som dog ikke er særligt egnet til gydning grundet tilsanding. Der kan med fordel suppleres med udlægning af nyt gydegrus. Lgd.: 1,8 km, gbr.: 0,8 m, dybde: 10-25 cm. Her kan udsættes: Længere nedstrøms ved Vorning Mølle (st. 82) er vandløbet for år tilbage restaureret ved fjer-nelse af møllesøen. Også her er vandløbet fint varieret og med næsten ren grusbund. Vandløbet løber via en rørføring under markvejen, hvor der i den nedstrøms ende er et fald ned til vandløbet. Faldet er udlignet ved udlægning af sten, men vandløbet er smalt her og har en tendens til at lukke til. Det anbefales derfor, at tilse strækket i efteråret for at sikre, at der er fri passage for op-gangsfisk i efteråret. Ingen udsætning. Lgd.: 1,5 km, gbr.: 1,0 m, dybde: 10-20 cm.

150 stk. ½-års

29

Vandløbets navn



Sjørring Kanal (83)

Blødbundet afvandingskanal med svag strøm. Ikke ørredvand. Lgd.: ca. 2,2 km, gbr.: 1,4 m, dybde: 20-40 cm.

Skovkær Bæk (84)

Bækken er ikke besigtiget ved denne undersø-gelse grundet spærring af skovveje ned til bæk-ken på undersøgelsestidspunktet.

Rødå (85)

Rødå er afløbet fra Rødsø. Åen har svag strøm og blød-sandet bund. Til dels dækket af tagrør og andemad. Ikke ørredvand Lgd.: ca. 1,3 km, gbr.: 2,5 m, dybde: 80-? cm.

Tilløb til Rødsø fra Amdal (86)

Bækken har så ringe vandføring, at den ikke er egnet til udsætning af ørred. Lgd.: ca. 0,8 km, gbr.: 0,4 m, dybde: 3-5 cm.

Agatelund Bæk (87)

Bækken blev undersøgt ved Åstrupvej (st.87) ca. 200 m nedstrøms den opstemmede dam ved Agatelund. Bækken er præget af sandbund og udpræget mangel på gydegrus, som bør udlæg-ges for at forbedre de fysiske forhold. Der har tidligere været forsøgt med udsætning af ørredyngel, men disse blev opgivet i forbin-delse med undersøgelsen i 2011. Ingen udsætning. Lgd.: ca. 1,5 km, gbr.: 1,4 m, dybde: 10-20-30 cm.

30

Vandløbets navn



Løvel Møllebæk (88-88a) (89)

Den øvre del af bækken er undersøgt på 2 statio-ner beliggende tæt på hinanden. Ved den øverste af disse, st. 88 ved Møllevej, er Løvel Mølle Dambruget nu nedlagt, og der er således ikke længere spærret for passage her, som det var til-fældet ved undersøgelsen i 2011. Der bliver skå-ret grøde på en skånsom måde på strækningen, hvilket øger variationen og skjulemulighederne. Der er en del sandvandring på strækningen og et sandfang opstrøms Møllevej er fyldt op. Ca. 150 m nedstrøms ved st. 88a er der udlagt gydegrus. Her er strømmen god-frisk, og brønd-karse øger skjulemulighederne. Der blev fundet en moderat tæthed af yngel på begge stationer. Ingen udsætning. Lgd.: ca.0,7 km, gbr.: 1,4 m, dybde: 5-10-20-30 cm. Iflg. lokale oplysninger aftager faldet lidt ned-strøms st. 88a, og bækken løber i et stærkt ud-rettet forløb over tørvebund. Bækken blev un-dersøgt godt 100 m opstrøms udløbet i Skals Å. Her er strømmen svag og bunden meget blød. På trods af de ringe forhold blev der fanget nogle få ørred såvel yngel som ældre på statio-nen. Ingen udsætning. Lgd.: ca. 1,4 km, gbr.: 2,1 m, dybde: 40-50-60 cm.

Trudskov Bæk (90-91)

Vandløbet udspringer fra nogle små søer ved Kistrup. Nedstrøms vejen ved st. 90 er der et ca. 13 m langt stenstryg, men ellers er bunden helt sandet. Ca. 600 m længere nedstrøms ved Løgs-tørvej (st.91) er åen lagt i et nyt forløb og genslynget i 2016, hele vejen til udløbet i Skals Å. Dette er sket i forbindelse med Skals Å våd-områdeprojekt. Der er stedvis udlagt gydegrus og sten, men meget af det er siden blevet dækket af sand. Strømmen er svag til jævn, og det vir-ker som om, at faldet efter restaureringen er for ringe. Mens der ikke blev fanget ørred på st. 90, blev der fanget enkelte ørredyngel på st. 91.

31

Vandløbets navn



Trudskov Bæk (90-91) fortsat

Dette er en tilbagegang i forhold til 2011, hvor der blev fundet ørred på begge stationer, og tæt-heden tilmed var højere. Ingen udsætning. Lgd.: ca. 3,0 km, gbr.: 1,9 m, dybde: 10-20-40 cm.

Trolddal Bæk (92)

Bækken blev undersøgt ved Havrisvej (st.92). Her er der klart vand, jævn-god strøm, men bun-den er sandet og blød. Vandføringen er lille og kan måske være kritisk i tørre perioder. På de lysåbne strækninger er bækken helt tilgroet i dueurt og mærke. Ca. 700 m nedstrøms st. 92 er åen lagt i et nyt slynget forløb ned til sammenlø-bet med Trudskov Bæk. Dette er sket i forbin-delse med Skals Å vådområdeprojekt. Der blev i lighed med tidligere undersøgelser ikke fundet ørred på den undersøgte strækning. Ingen udsætning. Lgd.: ca. 1,4 km, gbr.: 0,7 m, dybde: 3-5-10 cm.

32

III. Udsætningsmateriale På baggrund af denne undersøgelse vil udsætningsbehovet i Skals Å systemet fremover kunne dæk-kes ved årlig udsætning af:

Yngel ½-års 1-års Mundingsudsætning 5.400 stk. 3.050 stk. 0 stk. 11.200 stk.

Praktiske anbefalinger for udsætning af ørred Planen omfatter et særskilt udsætningsskema (afsnit IV), i hvilket der er anført udsætningsmængde og aldersgruppe for hvert udsætningssted. Udsætningsmaterialets fordeling på udsætningsstederne skulle kunne ske alene ved benyttelse af udsætningsskemaerne, samt udsætningskortet. Spred yngel og ½-års ørreder over de strækninger, der er angivet i udsætningsskemaerne. De anviste udsæt-ningsmængder må ikke blive overskredet, men kan deles til udsætning over flere gange, når blot ud-sætningerne bliver foretaget inden for den fastlagte periode:

1. Yngel udsættes i maj 2. 1-års udsættes i maj 3. ½-års udsættes i september/oktober 4. Mundingsudsætning af smolt udsættes i april, uge 14-17 5. Put & take udsætning af store ørreder udsættes mest hensigtsmæssigt ultimo maj/primo juni.

Yngel Den udsatte yngel skal være fuldt svømmedygtig og have opbrugt blommesækken, samt være for-fodret i mindst 3 uger. Udsætning af yngel skal foregå på de mest lavvandede steder (helst under 10 cm dybde), hvor strømmen er frisk og hvor der er skjulmuligheder mellem grus og/eller vege-tation. Det er en forudsætning for en høj overlevelse, at ynglen bliver spredt videst muligt på den angivne strækning. ½-års Det er en forudsætning for en høj overlevelse, at fiskene bliver spredt videst muligt på den angivne strækning. Mundingsudsætning Angiver udsætning af smoltificerede 1- eller 2-års fisk (større end 14 cm, ca. 30 gr.) nederst i vand-systemet. Denne udsætning foretages i april (uge 14-17) måned og fastsættes ud fra en vurdering af vandsystemets oprindelige og nuværende smoltproduktion. Regler for udsætning af fisk DTU Aqua anbefaler, at planen så vidt muligt bliver opfyldt med fisk, som er afkom af vandsyste-mernes egne ørredstammer. Før en fiskeriforening går i gang med en sådan produktion skal de vete-rinære forhold imidlertid være afklaret med Fødevarestyrelsen, VeterinærSyd, Akvakultur. De ørreder, som bliver udsat i forbindelse med dambrugs og andre stemmeværksejeres pligtudsæt-ninger, skal i det omfang det er muligt, være afkom af vildfisk opfisket i vandløbet. Man skal være opmærksom på, at der gælder særlige veterinære krav til det udsætningsmateriale, som bliver an-vendt opstrøms dambrug der er kategoriseret fri for IPN (Infektiøs Pancreas Necrose) og/eller BKD (Bakteriel nyresyge). De love man skal være opmærksom på, når man beskæftiger sig med udsætning af fisk, er blandt andet: Fødevarestyrelsens bekendtgørelse nr. 967 af 18. juli 2013 om overvågning og registrering af

33

IPN og BKD, Fødevarestyrelsens vejledning nr. 9253 af 1. maj 2014 om godkendelse af akvakultur-brugs vandtilførsel i forbindelse med IPN og BKD sundhedsstatus som kategori I eller II samt Vete-rinærdirektoratets cirkulære af 27. august 1986 om rensning og desinfektion af ferskvandsdambrug. Vær opmærksom på vejledningen i følge hvilken der nu også kan oprettes zoner fri for IPN og BKD, så der vil altså ikke nødvendigvis kun være tale om IPN og BKD krav i forbindelse med ud-sætninger opstrøms IPN- og BKD-fri dambrug.

Endvidere er der Fødevarestyrelsens bekendtgørelse nr. 965 af 18. juli 2013 om autorisation og drift af akvakulturbrug samt om omsætning af akvatiske organismer og produkter deraf, og Fødevare-styrelsens bekendtgørelse nr. 1324 af 26. november 2015 om overvågning og bekæmpelse af visse smitsomme sygdomme hos akvatiske organismer.

I forbindelse med VHS-syge (Viral Haemorrhagisk Septikæmi), også kaldet Egtvedsyge har Dan-mark tidligere været opdelt i forskellige zoner. Det sidste VHS udbrud i ferskvand forekom i marts 2009. Siden november 2013 er alle danske ferskvandsområder blevet kategoriseret som fri for VHS (Kat. I), og som en følge heraf er zoneringen ophævet. Vær opmærksom på at de danske havområ-der kun er kategori III, hvorfor der ikke må føres levende fisk herfra til danske ferskvandsområder.

Opmærksomheden skal, som tidligere beskrevet, også henledes på bestemmelserne vedrørende ud-sætning af fisk i frivand ovenfor visse dambrug, hvor det også kræves, at udsætningsmaterialet er IPN og/eller BKD frit. I CHR-registret, der drives af Fødevarestyrelsen kan man finde den aktuelle sygdomskategorisering af det enkelte dambrug. CHR-registret findes på Fødevarestyrelsens hjem-meside under Dyr → Fisk og Akvakultur → Register over danske akvakulturbrug → Aquaculture farms. Det enkelte dambrugs status kan ændres med dags varsel.

Det kan være lidt vanskeligt at finde rundt i CHR-registret. Det anbefales derfor at man inden ud-sætning i vandløb med dambrug indhenter den aktuelle sygdomsmæssige status hos Fødevarestyrel-sen, Sektion for Akvakultur, VeterinærSyd, Søndergade 50, 6600 Vejen. Telefon: 72 27 69 00. Telefax: 72 27 55 02, E-post: [email protected]

Det skal bemærkes at det i følge ovennævnte bekendtgørelse 967 er erstatningspådragende at ud-sætte fisk med vildfiskeoprindelse (første generation afkom af vildfisk) opstrøms dambrug der er kategoriseret fri for IPN og BKD.

Læs mere på www.fiskepleje.dk/fiskesygdomme

mailto:[email protected]

http://www.fiskepleje.dk/fiskesygdomme

Ud

sætn

ing

sske

mae

r (ø

rred

) | S

kals

ÅI

udsæ

tnin

gssk

emae

rne

er u

dsæ

tnin

gsst

rækn

ing

for

ynge

l og

½-å

rs a

ngiv

et m

ed e

t an

tal m

eter

op-

og

neds

trø

ms

fra

tilkø

rsel

sste

det.

Det

vil

sige

, at

ant

alle

t af

uds

ætn

ings

fisk

for

den

enke

lte s

tatio

n sk

al fo

rdel

es o

ver

den

angi

vne

stræ

knin

g.

YN

GE

LD

is-V

sV

andl

øb

St.

nr.

Uds

ætn

ings

loka

litet

Ops

trø

ms

Ned

strø

ms

Ant

alm

eter

met

er22

-05

Ska

ls Å

1T

rold

esko

vvej

100

300

1500

22-0

5F

årbæ

k34

Får

bækv

ej0

500

600

22-0

5H

edel

i Bæ

k47

aS

yd fo

r S

øbj

ergv

ej25

025

050

022

-05

Kle

jtrup

Bæ

k49

Lille

mø

lleve

j10

080

015

0022

-05

Fris

trup

Bæ

k52

Sø

vej

300

300

1300

I alt:

5

400

34

Ud

sætn

ing

sske

mae

r (ø

rred

) | S

kals

ÅI

udsæ

tnin

gssk

emae

rne

er u

dsæ

tnin

gsst

rækn

ing

for

ynge

l og

½-å

rs a

ngiv

et m

ed e

t an

tal m

eter

op-

og

neds

trø

ms

fra

tilkø

rsel

sste

det.

Det

vil

sige

, at

ant

alle

t af

uds

ætn

ings

fisk

for

den

enke

lte s

tatio

n sk

al fo

rdel

es o

ver

den

angi

vne

stræ

knin

g.

½-Å

RS

Dis

-Vs

Van

dlø

bS

t. nr

.U

dsæ

tnin

gslo

kalit

etO

pstr

øm

sN

edst

røm

sA

ntal

met

erm

eter

22-0

5H

øru

p M

ølle

bæk

67H

erre

dsve

jen

080

050

022

-05

Till

øb

forb

i Læ

sten

Bak

ker

69V

asev

ej50

050

050

022

-05

Tje

le Å

71In

gstr

upve

j70

015

0012

0022

-05

Vin

ge M

ølle

bæk

79H

olm

evej

050

070

022

-05

Vor

ning

Mø

llebæ

k81

Vor

ning

vej

150

400

150

I alt:

3

050

35

Ud

sætn

ing

sske

mae

r (ø

rred

) | S

kals

ÅF

iske

ne s

pred

es v

ides

t mul

igt o

mkr

ing

udsæ

tnin

gslo

kalit

eten

.

MU

ND

ING

SU

DS

ÆT

NIN

GD

is-V

sV

andl

øb

St.

nr.

Uds

ætn

ings

loka

litet

Ops

trø

ms

Ned

strø

ms

Ant

alm

eter

met

er22

-05

11-

-11

200

I alt:

1

1200

36

Bila

g 1

(ø

rred

) | S

kals

Å. U

nd

ersø

gt

i eft

erår

et 2

020

Dis

Vs

Van

dlø

bst

#P

ositi

on

B

ioto

p (ø

rred

)B

redd

eA

real

Ant

al/1

00 m

²A

ntal

/100

mÅ

l

And

re a

rter

WG

S84

UT

M32

NY

ngel

½-å

rs1-

års

>1-

års

(m)

(m²)

Yng

elÆ

ldre

Yng

elÆ

ldre

A

ntal

225

Ska

ls Å

155

1197

,625

9790

44

2.2

101

00

00

03-

pig,

Abo

, FK

reb

225

Ska

ls Å

255

2630

,626

1158

23.

214

40

40

100

Abo

, Ged

, Sud

er22

5S

kals

Å3

5509

67,6

2668

931.

52

6-

--

--

-(ik

ke b

efis

ket)

225

Ska

ls Å

455

0929

,626

8015

22

512

54

919

410

3-pi

g, A

bo22

5S

kals

Å5

5477

47,6

2688

362

29

--

--

--

(ikke

bef

iske

t)22

5S

kals

Å6

5457

45,6

2701

352

10-

--

--

-(ik

ke b

efis

ket)

225

Ska

ls Å

754

0514

,627

1365

33

9-

--

--

-(ik

ke b

efis

ket)

225

Ska

ls Å

853

4909

,626

7492

22

10-

--

--

-(ik

ke b

efis

ket)

225

Ska

ls Å

953

0286

,626

9971

212

--

--

--

(ikke

bef

iske

t)22

5S

kals

Å10

5262

80,6

2676

642

10-

--

--

-(ik

ke b

efis

ket)

225

Ska

ls Å

1152

4731

,626

6426

215

--

--

--

(ikke

bef

iske

t)22

5S

kals

Å12

5646

30,6

2655

991

0.5

50

00

00

225

Ska

ls Å

1356

3945

,626

5624

33

1.4

842

02

00

3-pi

g22

5S

kals

Å14

5621

75,6

2650

523

1.4

7752

073

00

3-pi

g, 9

-pig

225

Ska

ls Å

1556

1526

,626

5486

31.

564

270

390

03-

pig,

9-p

ig22

5S

kals

Å16

5585

24,6

2651

183

2.6

124

5525

141

630

3-pi

g22

5S

kals

Å17

5581

80,6

2638

713

2.9

9522

4261

121

03-

pig

225

Ska

ls Å

1855

6982

,626

3086

42.

886

132

125

368

349

03-

pig

225

Ska

ls Å

1955

6260

,626

3195

33

8197

4329

012

61

225

Ska

ls Å

2055

4517

,626

3851

00

00

4-

--

--

-(ik

ke b

efis

ket)

225

Ska

ls Å

2156

2952

,626

6526

20.

817

540

430

03-

pig,

9-p

ig22

5S

kals

Å22

5614

61,6

2658

253

130

360

360

03-

pig,

9-p

ig22

5S

kals

Å23

5606

13,6

2663

174

1.6

5213

48

214

120

225

Ska

ls Å

2456

2676

,626

3232

33

1.5

750

00

00

3-pi

g, 9

-pig

225

Ska

ls Å

2556

0856

,626

2768

32

120

00

00

03-

pig

225

Ska

ls Å

2655

8443

,626

4109

33

266

962

190

30

3-pi

g22

5S

kals

Å27

5563

63,6

2624

320

00

00.

5-

--

--

-(ik

ke b

efis

ket)

225

Ska

ls Å

2855

7451

,626

9067

11

2.5

125

03

07

0A

bo22

5S

kals

Å29

5558

80,6

2679

764

42

6021

869

435

137

03-

pig,

BLa

mp,

Elri

t, S

uder

225

Ska

ls Å

3055

5036

,626

8030

44

33

135

5513

165

360

BLa

mp

225

Ska

ls Å

3155

4274

,626

6891

53

3.5

157

6013

208

453

BLa

mp,

Ged

225

Ska

ls Å

3255

3434

,626

6393

44

180

717

283

250

3-pi

g, B

Lam

p22

5S

kals

Å33

5526

02,6

2664

145

43

105

1426

4078

23-

pig,

BLa

mp

225

Ska

ls Å

3455

2675

,626

8157

20.

990

00

00

022

5S

kals

Å35

5518

25,6

2680

973

150

195

195

022

5S

kals

Å36

5516

24,6

2699

704

30.

730

767

535

022

5S

kals

Å37

5503

41,6

2694

231

150

530

530

03-

pig,

BLa

mp

225

Ska

ls Å

3855

7959

,627

3054

00

00

2-

--

--

-(ik

ke b

efis

ket)

225

Ska

ls Å

3955

5440

,627

3207

34

32.

512

519

1047

232

3-pi

g, G

ed22

5S

kals

Å40

5497

44,6

2720

542

25

275

43

1510

33-

pig,

Ged

, Ska

l, S

uder

3-pi

g:T

re-p

igge

t hun

dest

ejle

, 9-p

ig:N

i-pig

get h

unde

stej

le, A

bo:A

borr

e, B

Gru

n:B

åndg

rund

ling,

BLa

mp:

Bæ

klam

pret

, Bra

s:B

rase

n, E

lrit:E

lrits

e, F

Ful

k:F

inne

strib

et fe

rskv

ands

ulk,

Fje

lØ:F

jeld

ørr

ed, F

Kre

b:F

lodk

rebs

, FLa

mp:

Flo

dlam

pret

, Ged

:Ged

de, G

rund

:Gru

ndlin

g,H

avØ

:Hav

ørr

ed, H

Lam

p:H

avla

mpr

et, K

arud

:Kar

udse

, Kild

Ø:K

ildeø

rred

, Kut

l:Kut

ling,

LlH

un:L

ille

hund

efis

k, P

Sm

er:P

igsm

erlin

g, R

egnØ

:Reg

nbue

ørr

ed, R

Løj:R

egnl

øje

, Rud

Sk:

Rud

skal

le, S

and:

San

dart

, Ska

l:Ska

lle, S

Kar

ud:S

ølv

karu

ds, S

kKar

:Skæ

lkar

pe,

SK

reb:

Sig

nalk

rebs

, Skr

ub:S

krub

be, S

mer

l:Sm

erlin

g, S

næb:

Snæ

bel,

SoK

utlin

g:S

ortm

unde

t kut

ling,

Sol

Ab:

Sol

abor

re, S

tal:S

talli

ng, S

trS

k:S

trø

msk

alle

Uds

plan

202

1-06

-23

Sid

e 1/

3

Bila

g 1

(ø

rred

) | S

kals

Å. U

nd

ersø

gt

i eft

erår

et 2

020

Dis

Vs

Van

dlø

bst

#P

ositi

on

B

ioto

p (ø

rred

)B

redd

eA

real

Ant

al/1

00 m

²A

ntal

/100

mÅ

l

And

re a

rter

WG

S84

UT

M32

NY

ngel

½-å

rs1-

års

>1-

års

(m)

(m²)

Yng

elÆ

ldre

Yng

elÆ

ldre

A

ntal

225

Ska

ls Å

41a

5489

25,6

2714

351

33

3.5

133

136

4519

13-

pig,

Abo

, BLa

mp,

Ged

, Ska

l22

5S

kals

Å42

5479

64,6

2701

422

34

200

53

1911

5A

bo, S

uder

225

Ska

ls Å

4455

8348

,627

3747

00

00

2.5

--

--

--

(ikke

bef

iske

t)22

5S

kals

Å45

a55

2709

,627

3874

33

210

00

00

00

3-pi

g, 9

-pig

225

Ska

ls Å

4555

7837

,627

3251

41

100

00

00

3-pi

g22

5S

kals

Å46

5526

90,6

2734

984

1.8

900

20

20

3-pi

g22

5S

kals

Å47

a55

4499

,627

1411

22

0.9

900

00

00

3-pi

g, 9

-pig

225

Ska

ls Å

4755

0921

,627

2732

11.

560

00

00

022

5S

kals

Å48

5538

58,6

2716

961

1.5

--

--

--

(ikke

bef

iske

t)22

5S

kals

Å49

5414

23,6

2745

244

1.5

6716

024

00

3-pi

g22

5S

kals

Å50

5397

18,6

2734

942

1.7

850

270

443

3-pi

g, A

bo, B

Lam

p, B

ras,

Ska

l22

5S

kals

Å51

5391

92,6

2718

012

2.5

112

00

00

53-

pig,

Abo

, Bra

s, G

rund

, Ska

l, S

uder

225

Ska

ls Å

5253

9294

,627

4159

31.

260

04

05

03-

pig,

9-p

ig, B

Lam

p22

5S

kals

Å53

5386

75,6

2730

622

0.8

240

00

00

3-pi

g, B

Lam

p22

5S

kals

Å54

5359

79,6

2680

791

2.3

570

00

01

3-pi

g, A

bo, B

ras,

Gru

nd, S

kal,

Sud

er22

5S

kals

Å55

5351

40,6

2774

830

00

01.

3-

--

--

-(ik

ke b

efis

ket)

225

Ska

ls Å

5653

4193

,627

7683

11

1.7

--

--

--

(ikke

bef

iske

t)22

5S

kals

Å57

5332

09,6

2768

970

00

02

--

--

--

(ikke

bef

iske

t)22

5S

kals

Å58

5331

05,6

2754

094

42

5223

522

469

430

3-pi

g, S

kal

225

Ska

ls Å

5953

2921

,627

4197

44

2.1

7312

037

250

780

3-pi

g, B

Lam

p22

5S

kals

Å60

5322

39,6

2731

803

2.4

110

7822

187

530

3-pi

g, B

Lam

p22

5S

kals

Å61

5316

09,6

2718

613

312

090

1726

950

03-

pig,

BLa

mp

225

Ska

ls Å

6253

1118

,627

0687

33.

815

555

3820

814

40

225

Ska

ls Å

6353

2915

,627

7326

10.

820

00

00

09-

pig

225

Ska

ls Å

6453

4324

,627

3126

32

100

87

1412

03-

pig,

BLa

mp

225

Ska

ls Å

6553

3800

,627

2811

44

41.

995

123

2023

337

03-

pig,

9-p

ig22

5S

kals

Å66

5327

44,6

2726

302

2.5

120

1714

4234

03-

pig,

9-p

ig, B

Lam

p22

5S

kals

Å67

a52

9716

,627

1052

31.

781

30

50

03-

pig

225

Ska

ls Å

6752

9658

,627

1251

31.

656

30

30

022

5S

kals

Å68

5259

47,6

2676

031

0.6

300

00

00

225

Ska

ls Å

6955

1023

,626

0560

21.

260

00

00

03-

pig,

Abo

, Ska

l, S

uder

225

Ska

ls Å

7053

1463

,626

0158

00

00

150

00

00

09-

pig,

Gru

nd, L

øje

225

Ska

ls Å

7153

2167

,626

0777

11

2.2

110

20

20

03-

pig,

Gru

nd22

5S

kals

Å72

5358

39,6

2631

912

3.3

165

00

00

03-

pig,

9-p

ig22

5S

kals

Å73

5422

40,6

2666

690

00

05.

527

50

00

01

Abo

, Ged

, Gru

nd, S

kal,

Sud

er22

5S

kals

Å74

5449

83,6

2676

651

5-

--

--

-(ik

ke b

efis

ket)

225

Ska

ls Å

7554

7386

,626

8344

25

--

--

--

(ikke

bef

iske

t)22

5S

kals

Å76

5359

21,6

2621

562

0.6

180

00

00

225

Ska

ls Å

7753

7182

,626

4261

11.

2-

--

--

-(ik

ke b

efis

ket)

225

Ska

ls Å

7854

2668

,626

4411

12.

5-

--

--

-(ik

ke b

efis

ket)

3-pi

g:T

re-p

igge

t hun

dest

ejle

, 9-p

ig:N

i-pig

get h

unde

stej

le, A

bo:A

borr

e, B

Gru

n:B

åndg

rund

ling,

BLa

mp:

Bæ

klam

pret

, Bra

s:B

rase

n, E

lrit:E

lrits

e, F

Ful

k:F

inne

strib

et fe

rskv

ands

ulk,

Fje

lØ:F

jeld

ørr

ed, F

Kre

b:F

lodk

rebs

, FLa

mp:

Flo

dlam

pret

, Ged

:Ged

de, G

rund

:Gru

ndlin

g,H

avØ

:Hav

ørr

ed, H

Lam

p:H

avla

mpr

et, K

arud

:Kar

udse

, Kild

Ø:K

ildeø

rred

, Kut

l:Kut

ling,

LlH

un:L

ille

hund

efis

k, P

Sm

er:P

igsm

erlin

g, R

egnØ

:Reg

nbue

ørr

ed, R

Løj:R

egnl

øje

, Rud

Sk:

Rud

skal

le, S

and:

San

dart

, Ska

l:Ska

lle, S

Kar

ud:S

ølv

karu

ds, S

kKar

:Skæ

lkar

pe,

SK

reb:

Sig

nalk

rebs

, Skr

ub:S

krub

be, S

mer

l:Sm

erlin

g, S

næb:

Snæ

bel,

SoK

utlin

g:S

ortm

unde

t kut

ling,

Sol

Ab:

Sol

abor

re, S

tal:S

talli

ng, S

trS

k:S

trø

msk

alle

Uds

plan

202

1-06

-23

Sid

e 2/

3

Bila

g 1

(ø

rred

) | S

kals

Å. U

nd

ersø

gt

i eft

erår

et 2

020

Dis

Vs

Van

dlø

bst

#P

ositi

on

B

ioto

p (ø

rred

)B

redd

eA

real

Ant

al/1

00 m

²A

ntal

/100

mÅ

l

And

re a

rter

WG

S84

UT

M32

NY

ngel

½-å

rs1-

års

>1-

års

(m)

(m²)

Yng

elÆ

ldre

Yng

elÆ

ldre

A

ntal

225

Ska

ls Å

7954

2059

,626

5126

45

42.

512

50

00

03

3-pi

g, G

ed, S

kal,

Sud

er22

5S

kals

Å80

5416

76,6

2657

740

00

00.

8-

--

--

-(ik

ke b

efis

ket)

225

Ska

ls Å

8154

4607

,626

5764

34

0.8

4024

019

00

225

Ska

ls Å

8254

3712

,626

6178

44

130

104

010

40

03-

pig,

BLa

mp

225

Ska

ls Å

8354

4313

,627

0068

00

00

1.4

--

--

--

(ikke

bef

iske

t)22

5S

kals

Å85

5328

23,6

2675

880

00

02.

5-

--

--

-(ik

ke b

efis

ket)

225

Ska

ls Å

8653

1919

,626

5793

00

00

0.4

--

--

--

(ikke

bef

iske

t)22

5S

kals

Å87

5287

98,6

2681

081

11.

470

00

00

03-

pig

225

Ska

ls Å

88a

5277

74,6

2668

684

41.

560

542

813

022

5S

kals

Å88

5276

89,6

2667

032

21.

365

440

560

09-

pig

225

Ska

ls Å

8952

7273

,626

7905

12.

194

72

133

03-

pig

225

Ska

ls Å

9052

5321

,626

4792

22

286

00

00

29-

pig,

Sud

er22

5S

kals

Å91

5248

76,6

2651

952

1.9

954

07

00

3-pi

g, 9

-pig

, Abo

, BLa

mp,

Bra

s22

5S

kals

Å92

5249

63,6

2646

941

0.7

100

00

00

3-pi

g:T

re-p

igge

t hun

dest

ejle

, 9-p

ig:N

i-pig

get h

unde

stej

le, A

bo:A

borr

e, B

Gru

n:B

åndg

rund

ling,

BLa

mp:

Bæ

klam

pret

, Bra

s:B

rase

n, E

lrit:E

lrits

e, F

Ful

k:F

inne

strib

et fe

rskv

ands

ulk,

Fje

lØ:F

jeld

ørr

ed, F

Kre

b:F

lodk

rebs

, FLa

mp:

Flo

dlam

pret

, Ged

:Ged

de, G

rund

:Gru

ndlin

g,H

avØ

:Hav

ørr

ed, H

Lam

p:H

avla

mpr

et, K

arud

:Kar

udse

, Kild

Ø:K

ildeø

rred

, Kut

l:Kut

ling,

LlH

un:L

ille

hund

efis

k, P

Sm

er:P

igsm

erlin

g, R

egnØ

:Reg

nbue

ørr

ed, R

Løj:R

egnl

øje

, Rud

Sk:

Rud

skal

le, S

and:

San

dart

, Ska

l:Ska

lle, S

Kar

ud:S

ølv

karu

ds, S

kKar

:Skæ

lkar

pe,

SK

reb:

Sig

nalk

rebs

, Skr

ub:S

krub

be, S

mer

l:Sm

erlin

g, S

næb:

Snæ

bel,

SoK

utlin

g:S

ortm

unde

t kut

ling,

Sol

Ab:

Sol

abor

re, S

tal:S

talli

ng, S

trS

k:S

trø

msk

alle

Uds

plan

202

1-06

-23

Sid

e 3/

3

Bilag 3 ”Ørredindeks” kaldet DFFVø til bedømmelse af fiskebestanden I september 2015 udsendte Miljøministeriet en bekendtgørelse, der definerer, hvordan vandløbenes fiskebestande fremover skal vurderes i forhold til, om de opfylder kravet om en god økologisk til-stand i de kommende vandområdeplaner og EU’s Vandrammedirektiv. Kravene er medtaget i sta-tens Vandområdeplaner for perioden 2015-2021. Fremover kan der nu anvendes to forskellige fiskeindeks, Dansk Fiskeindeks For Vandløb til en vurdering af fiskebestanden og den fiskeøkologiske tilstand:

• DFFVa, der beskriver artssammensætningen i vandløbet, men ikke kan anvendes til at vur-dere, om den naturlige bestand af fx ørred og laks er på et naturligt niveau, målt i antal.

• DFFVø, der anvendes til at vurdere, om den naturlige bestand af ørred og laks er på et til-fredsstillende niveau, målt i antal. Indekset, der bl.a. bygger på DTU Aquas data fra under-søgelser af danske bestande af ørred og laks gennem årtier, er beregnet på den naturlige be-stand af ørredyngel. Derfor kan DTU Aquas data over yngeltætheder, fra Planerne for Fiske-pleje, direkte bruges til en beregning af DFFVø.

Det nye indeks DFFVø kaldes også for ”Ørredindekset” og anvendes i DTU Aquas Planer for Fi-skepleje. Ørredbestanden bliver som hidtil beregnet som antal ½-års ørred og antal ældre ørred pr. 100 m2 vandløbsbund for de vandløb, der har en bredde på under to meter. Det nye er, at bestanden nu bliver opgjort som antal pr. 100 løbende meter vandløb, hvis vandløbet er mindst to meter bredt. Det skyldes, at i små vandløb kan hele arealet være egnet for yngel, mens der i de brede vandløb kan være områder som er uegnet for yngel. Kravene til ørredbestanden i et gydevandløb er defineret i ørredindekset DFFVø og vist i tabellen. I naturlige gydevandløb for ørred skal den økologiske tilstand som minimum være vurderet som god for at opfylde vandområdeplanernes kvalitetskrav. DTU Aqua har på den baggrund udarbejdet et digitalt kort over de naturlige ørred- og laksebestande fra gydning, bedømt i forhold til DFFVø, som kan findes her: kort.fiskepleje.dk Den fiskeøkologiske tilstand af et gydevandløb for ørred kan i forhold til ørredindekset DFFVø beskrives ud fra bestanden af ½-års ørredyngel. Bestanden bør normalt leve op til kravene for god økologisk tilstand. Hvis der gyder laks i vandløbet, medregnes antal ½-års lakseyngel, idet de to arter stort set stiller de samme krav til vand-løbets miljøtilstand.

Økologisk tilstand

Vandløb med en bredde under 2 m Antal ½-års yngel pr. 100 m2 vandløbsbund

Vandløb med en bredde på 2 m og derover Antal ½-års yngel pr. 100 m vandløb

Høj Over 130 Over 250 God 80-130 150-250 Moderat 40-79 100-149 Ringe 10-39 30-99 Dårlig 0-9 0-29

2020

Nr. 73 Plan for fiskepleje i Gudenå, delområde 2 (nedstrøms Mossø og indtil Tange) / Michael Kaczor Holm og Andreas Svarer

Nr. 74 Plan for fiskepleje i Gudenå, delområde 3 (nedstrøms Tangeværket) / Jørgen

Skole Mikkelsen og Hans-Jørn Aggerholm Christensen Nr. 75 Plan for fiskepleje i mindre vandsystemer i området mellem Sandbjerg Vig, nord

for Juelsminde og Kalø Vig (Århus Bugt) / Jørgen Skole Mikkelsen

Nr. 76 Plan for fiskepleje i Ørum Å/Rohden Å / Peter Geertz-Hansen

Nr. 77 Plan for fiskepleje i alsiske vandløb / Andreas Svarer

Nr. 78 Plan for fiskepleje i mindre tilløb til Randers Fjord / Michael Kaczor Holm

2021

Nr. 79 Plan for fiskepleje i Uggerby Å / Hans-Jørn Aggerholm Christensen Nr. 80 Plan for fiskepleje i Salling, Mors, Thyholm og tilløb til sydvestlige del af Lim-

fjorden / Michael Kaczor Holm Nr. 81 Plan for fiskepleje i sydøstsjællandske vandløb / Andreas Svarer

Nr. 82 Plan for fiskepleje i vandløb på Lolland, Falster og Møn / Peter Geertz-Hansen

Nr. 83 Plan for fiskepleje i Skals Å / Jørgen Skole Mikkelsen og Henrik Dalby Ravn

Nr. 84 Plan for fiskepleje i vandløb omkring Haderslev mellem Genner Strand og Avnø Vig / Andreas Svarer

Nr. 85 Plan for fiskepleje i tilløb til Åbenrå Fjord og Genner Bugt / Jørgen Skole Mik-kelsen

Danmarks Tekniske Universitet

DTU AquaVejlsøvej 398600 Silkeborg

www.aqua.dtu.dk

Find andre Planer for fiskepleje

fiskepleje.dk/planer-for-fiskepleje

Kortet viser, hvilke kommuner rapportens vandløb løber igennem.

Documents

Plan for fiskepleje i