Politikkens medialisering

FALS - Odense9. november 2007

Stig Hjarvardhttp://staff.hum.ku.dk/stig

Samfundets medialisering Ved medialisering af samfundet skal vi overordnet forstå den

proces, hvor samfundet i stigende grad underlægges eller bliver afhængige af medierne og deres logik. Denne proces er kendetegnet ved en dobbelthed af, at medierne integreres i andre samfundsinstitutioners virke, samtidig med at medierne selvstændiggør sig som en institution i samfundet. Ved mediernes logik forstås deres institutionelle og teknologiske virkemåde, herunder de måder hvorpå medierne fordeler materielle og symbolske ressourcer og arbejder ved hjælp af formelle og uformelle regler.

I medialiseringen som proces kan man skelne mellem en direkte (stærk) og en indirekte (svag) form for medialisering

Ikke normativ, ikke universel, ikke ensartet indflydelse på alle institutioner

Medialisering skal ikke forveksles med det mere udbredte begreb mediering.

Mediernes udvikling hen mod en selvstændig institution

Dominerende periode

Institutionel karakter

Styringslogik Mediesystemer Mediernes opgaver

- 1920 Medier som redskab for andre institutioner

Partikulære interesser

Partipressen, videnskabelige tidsskrifter, religiøse og kunstneriske publikationer

Argumentation og agitation ud fra specifikke interesser i den enkelte institution

1920-1980 Medier som kultur-institution

Almenhedens styring

Statsradiofonien: radio og tv under monopolet, omnibuspressen

Repræsentation af forskellige institutioner i en almen arena

1980- Medier som medie-institution

Medieprofes-sionalisme

Kommercielle og konkurrenceprægede medier, satellit-tv, internet, mobile medier

Servicering af publikum; salg til specifikke målgrupper

Medialisering af politik Medier spiller øget rolle for etableringen af

politiske dagsorden og etablering af konsensus omkring politiske beslutninger – nyhedskriterier osv.

Medier strukturerer kontaktformer mellem politikere og vælgere – selskabelighedsgørelse, spin, politiske kommentatorer

Mediehensyn kommer tættere på selve politikudformningen – skal ikke blot kommunikeres bedre

Olof Petersson: Journalismen som ideologi

TV-Avisen under monopolet

Fra TV-Avisens start har afdelingens medarbejdere og ledelse set det som en hovedopgave at orientere om den politiske proces - såvel nationalt som internationalt - og om de økonomiske vilkårs omskiftelighed. Vi har fundet, at skildringen af disse spørgsmål levede op til væsentlighedskriteriet. [...] Denne orientering har vi søgt gennemført uden at lade os tyrannisere af kravet om levende billeder. Det har fra starten været en forudsætning, at det journalistisk dækkende og relevante måtte gå forud for kravet om billeddækning

Hans Jørgen Jensen, 1973, om TV-Avisens redaktionelle prioritering

Monopolbruddet: TV 2’s nye redaktionelle prioriteringer

Der er nogle begivenheder, som egner sig bedre til at blive registreret som tv-nyheder end andre. Vi valgte at satse på billedrige oplevelseshistorier fremfor det dér revisor- fjernsyn med en masse tal og tunge emner fra kommuner og amter, som slet ikke er til at forklare i fjernsynet alligevel. [...] DR har i årene som monopol følt en stor forpligtelse til at tage sig grundigt af det politisk-økonomiske stof. Den har vi ikke, og nyheder fra de områder skal være virkelig vigtige for at komme med hos os.

Ulla Terkelsen, 1991, nyhedschef på TV 2.

Den øgede folkelighed – tendenser i sidste 10 års tv-journalistik

Nærhed i konkurrence med væsentlighed Emne (bløde politik, kriminalstof, kultur etc.) Vinkel (nedefra, indefra) Kildevalg (almindelige mennesker) Fortælleform (journalisten som seerens advokat) Præsentation (personliggørelse af henvendelse)

Alle tv-stationer har bevæget sig i denne retning Men graden af kommercialisme afgørende for

hvor hurtigt og i hvor høj grad det sker Spektrum fra DR2 til TVD2

Øget professionalisme Selvstændiggørelse fra politiske styring i

monopoltiden Øget uddannelse (grundlæggende og

videreuddannelse) Konceptudvikling af nyheds- og

aktualitetsprogrammer Teknologiske fornyelser: indsamling (SNG),

digital redigering og afvikling Internet som ny medieplatform – tværmedial

produktion og distribution Øget mediebevidsthed – krav fra mediet Målgruppestyring af journalistikken

Folkeligheden sat i system: TV 2’s omvendte OBS-journalistik

Jens Gaardbo, Nyhedschef, TV 2”Jeg synes stadigvæk, at TV-Avisen ikke kan rive sig løs fra at tilhøre etablissementet, Kongens Nytorv, Det Kongelige Teater, og hvad der nu er af statsdrevne selvforståelser i det her land. De laver det, vi kalder OBS-fjernsyn, Oplysning til Borgerne om Samfundet. Vi laver det modsatte: vi laver Oplysning til Samfundet om Borgerne. Så det er det “omvendte OBS”, som jeg synes stadigvæk gør den største forskel”. (november, 1998)

Populisme som varemærke: TV 2 Nyhederne er ”Mere af livet”

TV 2 Nyhedernes overordnede koncept: ”Mere af livet”

”Det betyder, at TV 2 / Nyhederne mere end andre medier skal vise interesse for menneskers dagligdag og dagligdagens vilkår. Det meste af tilværelsen foregår uden for samfundets officielle rutiner. Vi ønsker at danskerne også genkender deres eget liv – og ikke kun beslutningstagernes – i nyhedsudsendelserne”

”’Mere af livet’ er derfor ideen om at positionere TV 2 / Nyhederne som det medie, der kender danskerne bedst. Det er en værdiorientering og som sådan ikke fantastisk konkret. Men den er unik for TV 2 / Nyhederne og den vil give både ledelse og medarbejdere mulighed for at arbejde med nogle fælles referencer. Det er ikke blot ord. ’Mere af livet’ skal langsomt men sikkert hen over årene kunne ses stadigt tydeligere på skærmen”

Fra Jens Gaardbo: TV 2 / Nyhederne, oktober 2002.

Populismens grundlæggende modsætning mellem folk og system

FolketOsRettenPraktisk, sund fornuftFamilie, fællesskabNærhedFølelser, varmeSubjektIndividerKonkreteProvins

SystemetDemMagtenVidenskabelig/bureaukratisk fornuftSamfund, statDistanceIntelligens, kuldeObjektInstitutionerAbstrakteMetropol

Den traditionelle historie Fra meningspresse over partipresse til

omnibuspresse Kommercialisering: øget modtagerorientering Professionalisering: øget faglighed og

uafhængighed Mediekoncentration: Fra ekstern til intern

politisk pluralisme Selvstændiggørelse af presse som politisk

institution Tomothy Cook (1998): Governing with the News. The News Media as a Political Institution, Chicago: University of Chicago Press.

Den selvstændige nyhedsinstitution eller pressen som politisk aktør

Pedersen et al. (2000): Når vi derfor påstår, at aviserne politiseres, er det ikke ensbetydende med, at de bliver mere eksplicitte i deres partipolitiske eller “fløjpolitiske” tilhørelsesforhold; heller ikke at de mere eksplicit tager politisk eller ideologisk stilling i deres valg af nyheder eller den måde, hvorpå de “toner” eller “skriver” nyheden. Tværtimod. Aviserne politiseres samtidig med, at deres tilhør til parti- eller fløjpolitikken ophører (Pedersen et al., 2000: 166)

Heraf følger at medialisering af politik først og fremmest skal forstås som politikkens underordning under den journalistiske / mediemæssige logik: spin, pr, osv.

Måske mere komplekst: selvstændiggørelsen har i et vist omfang fundet sted, men der er en række konkurrerende logikker på spil, hvor avisen som opinionsbærende medie og som præget af et publicistisk formål til stadighed udfordrer den journalistiske egendynamik

Snarere tale om flere forskellige måder, hvorpå medierne kan spille politisk rolle; i nogle situationer og betingelser spiller de en politisk rolle gennem en selvstændiggjort journalistik; i andre situationer spiller de en politisk rolle i kraft af deres opinionsdannende – publicistiske – formål; i nogle situationer spiller disse sammen – i andre modarbejder de hinanden

3 niveauer for kobling mellem politik og medier Institutionelle niveau: koblingen på

organisationsniveau: politiske og økonomiske netværk

Indholdsniveau: kobling mellem opinionsstof og journalistisk stof til den politiske dagsorden: journalistiske og politiske netværk

Modtagerniveau: kobling mellem bestemte avisers opinion/journalistik og bestemte holdninger blandt publikum: politiske og markedsmæssige netværk

Empirisk belæg for eksistens af politisk

parallelisme i indhold

Dækningen af Irakkrigen i danske aviser

Hjarvard, Stig, Kristensen, Nete Nørgaard, and Ørsten, Mark (2004). ”Mediernes dækning af

invasionen af Irak 2003”. København: Modinet. Elektronisk version her:

http://www.staff.hum.ku.dk/stig/Mediernes_daekning_af_invasionen_af_Irak_2003.pdf

Politiske tendens i ledere (N= 38)

6

11122

1

1

4

1

02468

1012141618

Politiken Jyllands-Posten Information

An

tal le

dere

Kritisk Opbakkende Neutral Andet

Politiske tendens i øvrige opinionsstof (N = 225)

53

19

60

11

35

55

3

8

179

0

10

20

30

40

50

60

70

80

Politiken J yllands-Posten I nformation

An

tal o

pin

ion

sart

ikle

r

Kritisk Opbakkende Neutral Andet

Overordnede politiske tendens i journalistiske forsidestof(N = 134)

43

8

50

12

34

7

4559

43

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Politiken J yllands-Posten Information

Ford

elin

g i

%

Kritisk Opbakkende Neutral/Andet

De politiske kommentatorer som politiske børsmæglere

Overvåger de mindste udsving på markedet for meninger og vurderinger

Fastlægger realiteter Giver prognoser for fremtidige udvikling Køber og sælger meninger og

vurderinger Lever af processen – ikke af indholdet Præget af politisk tendens i større eller

mindre omfang

Journalister

Politikere

Eksperter

Politiskekommentatorer

Repræsentation via valg

Formidlingefter journa-listiske institu-tions principper

Ekspertise fra videnskabensinstitution

Empirisk belæg for eksistens af politisk

parallelisme i avisers relation til publikum

Under udgivelse i næste nummer af tidsskriftet Journalistica. Se

nærmere her:http://www.journalistica.dk/index.html

Politikkens medialisering

FALS - Odense9. november 2007

Stig Hjarvardhttp://staff.hum.ku.dk/stig