Religionens medialisering

Stig Hjarvardstaff.hum.ku.dk/stig

Københavns UniversitetAfdeling for Film- & Medievidenskab

Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Medialisering

Ved medialisering af samfundet skal vi overordnet forstå den proces, hvor samfundet og dets forskellige institutioner (fx kirke og tro) i stigende grad bliver afhængige af medierne og deres logik.

Denne proces er kendetegnet ved en dobbelthed af, at medierne integreres i andre samfundsinstitutioners virke, samtidig med at medierne selvstændiggør sig som en institution i samfundet. Som konsekvens må den sociale interaktion både inden for enkelte institutioner, mellem institutioner og i samfundet som helhed foregå gennem medierne.

.

Mediernes udviklingDominerende periode

Institutionel karakter

Styringslogik Medietyper Mediernes opgaver

- 1920 Medier som redskaber for andre institutioner

Partikulære interesser

Partipressen, videnskabelige tidsskrifter, religiøse og kunstneriske publikationer

Argumentation og agitation ud fra specifikke interesser i den enkelte institution

1920 - 1980 Medier som kulturinstitution

Almenhedens styring

Statsradiofonien: radio og tv under monopolet, omnibuspresssen

Repræsentation af forskellige institutioner i en almen arena

1980 - Medier som medieinstitution + medier integreret i andre institutioner

Medie-professionalisme og kollektiv brugergenerering

Kommercielle og sociale netværks-medier: internet, kabel- og satellit-tv, mobile og interaktive medier

Servicering af publikum, salg til udvalgte mål-grupper, etablering af sociale netværk og bruger-inddragelse

Hypoteser om religionens medialisering

Medierne er blevet hovedkilden til information og diskussion af religion

Medierne påvirker religionen• Bidrager til en grundlæggende religiøs relativisme og

eklekticisme• Fremmer en individuel og forbrugerorienteret holdning til

religionMedierne har på en række områder erstattet religionen

• Som fortolkende fællesskab og orienteringspunkt• Som leverandør af fortryllelse i en affortryllet verden • Som kollektiv instans for bearbejdning af sorg og

festliggørelse af højtider

Danskernes kilde til åndelige spørgsmål

Religion i nyhedsmedier

Fiktionens betydning for befolkningens interesse for magi, åndelige spørgsmål og religiøse emner

Fiktionens betydning for befolkningens interesse for magi, åndelige spørgsmål og religiøse emner

Fiktionens betydning for befolkningens interesse for magi, åndelige spørgsmål og religiøse emner

Kirken og troende som medieproducenter

• Omgå de gamle gatekeepere – selv blive broadcastere

• Give kontakt og dialog med menighed på nye måder

• Potentielt nå ud til nye målgrupper• Erfaring: større betydning for eksisterende

menighed• Fremmer en anden relation til menighed• Deltagerne fordrer indflydelse og service

Mediernes logik påvirker indhold af religion i medier

Den formelle og den uformelle religion; den institutionaliserede religion vs. Folketro, hverdagstro m.m. – pendant til Michael Billigs studie af ”banal nationalism” – medierne er storleverandører af ”banal religion”, der er ikke-systematiseret, ikke-argumenteret og går på tværs af eksisterende trosretninger

Fremmer individuel og forbrugsorienteret holdning til religion• Massekommunikation er frivillig; præget af selskabelig

modus • Afsender- til modtagerstyret logik præger medierne• Medieforbrug er styret af sociale, kønsmæssig og

klassemæssige forhold, men i individualiseret form

Dan Brown: The Da Vinci Code

Mediebegivenhed: fremprovokerede et utal af pro & contra medie-publikationer: bøger, websites, nyhedsartikler, dokumentar-programmer, talkshows etc.

Kritik af kirken, i særdeleshed den katolske kirke og den dominerende fortolkning af biblen

Populærkulturens genreformat (thriller/mystery) formidler en alternativ ”blød religion”: kærligheden mellem mand og kvinde

Trækker på occulture (Christopher Partridge): romantisering af det præmoderne, det ”helligt feminine”, selv-centreret spiritualisme, konspirationsteori etc.

Kan mediekulturen udfordre den organiserede tro? Tro og holdninger til Dan Brown’s Da Vinci Mysteriet

Stig Hjarvard: ”En verden af medier”, Samfundslitteratur, 2008.

Tv-sening: populærkultur versus religiøse og forkyndende programmer

Programserie Kanal År Ratings Ratings i pct.

Åndernes magt - I TV 2 2001 639.000 12,4

Åndernes magt - II TV 2 2002 555.000 10,8

Åndernes magt - III TV 2 2003 457.000 8,9

På rejse med sjælen TV 2 2003 646.000 12,5

Jesus & Josefine TV 2 2003 1.015.000 19,6

Jul i Valhal TV 2 2005 1.159.000 22,2

Den 6. sans TV 2 2004 833.000 16,6

Tal med Gud DR2 2004 59.000 1,1

Troens rødder DR2 2006 44.000 0,8

Himlen over Danmark DR2 2006 44.000 0,8

Troens Europa DR2 2006 53.000 1,0

På Herrens mark DR2 2007 32.000 0,6

Deadline 2. sektion DR2 2007 102.000 1,9

Før søndagen DR1 2007 106.000 2,0

Gudstjeneste i DR kirken DR1 2007 58.000 1,1

Medierne som forestillede fællesskaber

James Carey: mediet som ritual. Vi åbner avisen og tænder for fjernsynet for at blive del af kollektiv (Berelson: ”what missing the newspaper means”)

Medier som sociale hjælpemidler; definerer den sociale situation og relation; hvor lignelsen, salmen og bønnen tidligere gav fortolkningshjælp, træder medierne ind

Medierne leverer moralsk orientering på alle livsområder

Organisator af hverdagsliv: rytme i dag, uge og år og anknytning mellem det invididuelle og kollektive liv

Medierne som leverandør af sorgbearbejdning og festligholdelse – ofte i samarbejde med kirken

Sorgbearbejdning; NYT efter 11. September 2001; set tidligere ved JFK, Oluf Palme mord m.m.

Samtaleterapi på internettet og via telefonen; anonyme tjenester, selvhjælpsgrupper

Mediebegivenheder: festligholdelse af især nationale begivenheder: coronations, contests, conquests - og uforudsete: catastrophes

Medierne organiserer tilbedelse

Fankulturers kendetegn ifg. Henry Jenkins:

Fans tilegner sig en særlig receptionsmåde

Fandyrkelsen konstituerer et særligt fortolkningsfællesskab

Fankulturen skaber en særlig ”Art World”, dvs. kunstnerisk produktion, forbrug, evalueringskriterier m.m.

Fankulturen udgør et alternativ socialt fællesskab

Medierne som leverandør af fortryllelse

Weber og den protestantiske etik. Rationalismens ”jernbur”

Colin Campbell og den romantiske sensibilitet

George Ritzer ”Enchanting a disenchanted world”

Religionens medialisering

Stig Hjarvardstaff.hum.ku.dk/stig

Københavns UniversitetAfdeling for Film- & Medievidenskab

Institut for Medier, Erkendelse og Formidling