portfolio - college

.KADet Kongelige Danske Kunstakademi.....Kunstakademiets Artikektskole.....................................................................................Lorenzo Parrot di Giusto’s portfolio.....2007

Tegnerejse til Sicilien 2. år - Gæsteboliger, Østerbro2. år - En sejlklub i Lynettehavnen, Refshaleøen2. år - Pompidou Centret, Paris3. år - En bierstubbe til oktoberfesten, München3. år - Et auktionshus, Amager3. år - Boliger i Sydhavn, Nokken4. år - Scandinavian Grand Prix4. år - En målestation, Lofoten, Norge 4. år - Community center, Nørrebro5. år - Courtyard house5. år - Amager Gymnasium..........................................................................................................................................................Tegnestue-praktik på PLOT + BIG, Bjarke Ingels GroupIndstilling projekt: FRB kollegietAFGANG

3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27

31 29

IN-hold

1 3 5 7 9 11 13 15 17

19 21 23 25 27 29 31 33 35

2. år – afdeling 8 – forår 2001

.Tegnerejse til Sicilien+ (mellemstop i Milano)+ 14 dage i Trappeto, Sicilien

Studier i frihåndstegning med blyant, perspektiv og proportion + akvarel.

Institut 4 kursusleder Inge Poulsen + Finn Poulsen.Institut 4 lærere Steen Agger + Inger Agger.Det internationale Sekretariat Inger BakStudieafdeling 10 Poul Farlov.+ 25 elever fra afdeling 2, 3, 4 og 5.

1 3 5 7 9 11 13 15 17

19 21 23 25 27 29 31 33 35

2. år – afdeling 10 – efterår 2001

.Gæstelærer boligerVejleder Paul Farlov.

Overgang.

Grunden er mellem Rosenvængets Hovedvej og Næstvedgade, Østerbro.

Projektet består af en boligblok med lejligheder i varierende størrelser, fra single – til familiebolig. Traditionelt ville boligblokken være opdelt vertikalt, som i rækkehuse. Her forsky-des lejlighederne horisontalt, så facaderne ikke afslører deres position. Funktion-erne og rummenes spil bestemmer lejlighedernes opbygning. Yderligere forsky-der rummene med vinduespartier sig i blokkens bredde, som skuffe-moduler, så vinduerne står som åbne lys karnapper.

Nord facaden er lukket til respekt for tæt liggende naboejendom. Derimod åbner syd facaden sig med store glaspartier mod en grøn have.

Blokkens form er tænkt som en overgang for dens placering midt imellem kvar-terets høje og massive 5-etagers ejendomme og villa kvarteret. Fra samlede og kompakte moduler til fritliggende og åbne moduler.

1 3 5 7 9 11 13 15 17

19 21 23 25 27 29 31 33 35


.En sejlklub i Lynettehavnen, RefshaleøenVejleder Paul Farlov.

Renæssancen af gammelt industri område.

Sejlklubben er placeret ind i havnens syd østlige hjørne af havnen, så den, med sine to fløje, åbner sig naturligt mod hav-nens udsejling, stik diagonalt. Modsat lukker sejlklubbens syd og øst facader sig mod områdets industri barakkerne+ skaber læ og intimitet.

1 3 5 7 9 11 13 15 17

19 21 23 25 27 29 31 33 35

2. år – afdeling 10 – forår 2002.

.Pompidou Centret, ParisEn analyse af et mesterværk fra det 20. århundrede.Professor Carsten Thau Teammate Sebastian Vognsen Sørensen.

ArchigramRenzo Piano og Richard Rogers.

Afleveringen skulle bestå af en skriftlig afhandling, gengivelse af tegninger + en mundtlig fremlæggelse.

Vi startede med en privat studierejse til Paris for at se nærmere på Pompidou Centret.

Til selv præsentationen af projektet, havde vi: nat fotos af Pompidou Centret, som vi havde taget i Paris og printet i farver i A1 format. Genskabt tegninger på A1 format + kørte en film, på storskærm, om centrets opførelse – uden lyd. Lyder skulle komme fra vores egen mundtlige fortælling. Professor Carsten Thau, som ansvarlig for

1 3 5 7 9 11 13 15 17

19 21 23 25 27 29 31 33 35


.En bierstubbe for Oktoberfesten, MünchenGæstelærer Florian Nagler, München + vejleder Erik Bystrup.

En ide om at skabe nogle mere permanente rammer til området – Haller og faciliteter til helårlig brug. 1. prioritet: skab en bier-stubbe til den årlige Oktoberfest, ud fra bestemte organisatoriske kristerier. Model 1:100.

Forslaget til bierstubben – som en svævende enhed, bestående af en stål konstruktion indrammet i træ indvendigt + udven-digt. Hele Bierstubben holdes oppe af wirer og kabler, som er koblet til en massiv stål og gittedrage skelet-konstruktion, som omkranser hele faciliteten. Malet i hvidt.

Den svævende bierstubbe består af sammenkoblede plateauer i forskellige højder, som åbne og forskudte balkoner. Det neder-ste plateau, lidt forskudt fra planens midte, fungerer som hoved åren med indgangspartier. Denne har, som eneste, fodfæste på niveau 0. Loftet i hallen består af frit hængende hvide sejl elementer – beskyttende mod regn og sol.

”Et meget interessant forslag, hvor du har forstået at genskabe stemningen og atmosfæren, som er vital for en bierstubbe.” kritik af arkitekt Florian Nagler.

1 3 5 7 9 11 13 15 17

19 21 23 25 27 29 31 33 35


.Et auktionshus Vejleder Erik Bystrup.

Industri kvartets præg på arkitekturen. Et tektonisk koncept.

Matriklen er på hjørnet af Strandlodsvej og Lergravsvej, Amager.

Konceptet er inspireret og taget direkte fra nabogrunden, en industri bygning. De langes smalle vinduesbånd og resterne fra nabobygningens bærende stålske-let overføres til projektet. Vinduesbåndet overføres parallelt i sin højde med nabobygningen og bliver til selve huset. Enheden afstives den af gittedrager kon-struktion, som videre frit holdes i luften og koblet til nogle massive indspændte søjle-bjæke rammer. Huset svæver i 5 meters højde og skaber rum nedenunder til kommunikation: indgangsparti, til og fra kørsel, varelevering og parkering – delvis beskyttet af vind og vejr.

Auktionshuset er trukket tilbage på matriklen og åbner sig derved mod gadekryd-set, hvor en grøn park skabes og danner afstand til bytrafikken. Visuelt åbner auktionshuset sig ligeledes mod parken, mens den vender ryggen til baglandets mindre attraktive industriområde. Sandblæst, translucent glas er monteret på bagsiden af Auktionshuset, for at få maximalt lysindfald + naturlig belysning.Indgangspartiet er placeret der, hvor huset knækker, på matriklens hjørne – fun-gerer visuelt, som et hængsel for de to fløje.

1 3 5 7 9 11 13 15 17

19 21 23 25 27 29 31 33 35


.By boliger i Københavns sydhavn, NokkenVejleder Erik Bystrup.

Demokratisering af boliger med havudsigt Alle med direkte kontakt og udsigt til vandet. Åbne tagterrasser, så alle kan nyde solnedgangen.

Singleboliger, familieboliger i forskellige dimensioner. Kanaler graves ud og moler skabes til opførelse af boligerne, som forbliver på fast grund – som en marina med boliger.

Inspirationen er taget fra huse på søjler i det syd østlige Asien og små middelhavs fiske byer, hvor man har en daglig approch til vandet. Boligerne i sydhavn giver beboerne mulighed for at kommunikere til lands og til vands, med bådplads. Kanal-boligerne vil, modsat i Asien, ligger beskyttede mod trusler fra havet.

1 3 5 7 9 11 13 15 17

19 21 23 25 27 29 31 33 35


.Scandinavian Grand PrixIntern konkurrence på afdelingen.Teammate Jeppe Appelin.

Bringe det ikke-bæredygtige til det bæredygtige.

Projektet tager udgangspunkt i en lukkede bugt i nord vest Sjælland, lukket med dæmning og drænet. Dæmningen åbnes, så bugten genfinder sin oprindelige kystlinie, fra 1870. Et omkringliggende bakketerræn omkranser bugten og skaber et beskyttede miljø.

Stedet er ideelt til placering af Nordens første formula 1 bane, Scandinavian Grand Prix. En man-made koncept af hastighed og tid. Banen snor sig rundt langs bugten og vandet, mens den forholder sig til dens omgivelser – en hyldest til det danske landskab, med hav, landbrug, skove, strande, små havne og bebyggede landom-råder. Projektet bringer det ikke bæredygtige til det bæredygtige, med vindmøller, solenergi og skove som absorberer kuldioxiden og støj forureningen. Projektet fremhæver de danske teknologier. Udenfor grand prix sæsonen, åbnes banen for gå gænger, cyklister og andre rekreative aktiviteter, der på den måde vil opleve området i en anden hastighed – fra 340 til 0 km/t.

Hoteller, restauranter, butikker og helårsboliger ophøres omkring banen

1 3 5 7 9 11 13 15 17

19 21 23 25 27 29 31 33 35


.En målestation i Lofoten, nord NorgeVejleder Erik Bystrup.

IsoleretUdstationeret BæredygtigDelvis selvforsynende

Målestationen er bemandet af 2 -3 meteorologer, som udstationeres i en 2 måneder periode. Opgaven er vejr-måling af bl.a. golfstream’et ved den Nordlige Polarkreds.

Formgivningen er inspireret af naturens præg på stedets omgivelser, skabt af slid fra vind og vejr. Terrænet er barskt og ujævnt. Enheden er trukket fri fra terrænets kolde og våde/sneede overflade. Formen er let og aerodynamisk, som et insekt – næsten bevægelig.

1 3 5 7 9 11 13 15 17

19 21 23 25 27 29 31 33 35


.A Community CenterVejleder Erik Bystrup.

Social bæredygtighed Social prævention.

Grunden: hjørnet ved Åboulevarden og Blågårdsgade, Nørrebro.

En community center, i amerikansk forstand, som samles om kvarterets unge. Et forsøg på at aktivere de unge i positive baner – væk fra gadelivet. Et sted hvor de unge vil samles og mødes. Ledsaget af professionelle ”storbror- pædagoger”, som udfordrer og motiverer de unge til en konstruktiv og sund livsholdning. Sport, værksteder, skolehjælp, vejledning, støtte, couching.

Et hang out for kvarteret unge. Fra potentielle ballademager til gode knægte!

1 3 5 7 9 11 13 15 17

19 21 23 25 27 29 31 33 35

19 21 23 25 27 29 31 33 35


.Courtyard HousingGæstelærer, professor Thomas Herzog + vejleder Erik Bystrup.

fase 1......Historie + inspiration af eksisterende courtyard housing.fase 2......Privat studietur til Matmata i det sydlige Tunesien + registrering og opmåling af troglodytter. fase 3......Model 1:50 af en eksisterende troglodyt fra Matmata + teammate Erik Pyndt Jørgensen.fase 4......Individuel koncept og projekt af en courtyard house. + model 1:50fase 5......Komposition af en courtyard house landsby med alle projekterne/modellerne.

1 3 5 7 9 11 13 15 17

19 21 23 25 27 29 31 33 35

5. år – afdeling 10 - efterår 2005

.Amager GymnasiumVejleder Kenneth Warnke

Fra bygning til landskabFra 2D til 3D

Området mellem KUA og Serum Institittet, ved Njalsgade, som et no-mans-land i dag, omdannes til et rekreativt bakke landskab. Et hvilestop mellem to eksisterende rekreative områder: Islands Brygge og Amager Strand Park.

Gymnasiet overdækkes med et grønt tæppe, som danner landskabet.Gymnasiet bliver derved underjordisk, ikke som en bunker, men tænkt som dyna-misk hule, som fra en James Bond film. Naturligt oplyst af store runde lyshuller, som genererer klasselokalernes udformning – som små runde atrium. Et stort centralt placeret amphi, nederst i plan 0 genererer planens rytme, i form af plateauer for hver faggruppe, som skyder sig op overlappende rundt om amphien. Lyshuller oplyser plateauerne + amphien, som lys spots.

Gymnasiet skal appellere til ungdommens virkelighedsopfattelse og fantasi.

1 3 5 7 9 11 13 15 17

19 21 23 25 27 29 31 33 35

forår + sommer 2006

.PLOT + BIG, Bjarke Ingels Grouptegnestue-praktik i 5 måneder.

Skitsering og modelbygeri 1:50 af omdannelsen af Østre Gasværk teatret – opfordring fra teatrets bestyrelse, under ledelse af Lars Kaalund + kontaktperson.

Modelbyggeri af VM-husene 1:100 til BIG’s officielle indvielse THE BIG PICTURE, med som invit-erede Overborgmester Ritt Bjerregaard, Borgmester for Teknik- og Miljøforvaltningen Klaus Bondam og Kulturministeren Brian Mikkelsen.

Modelbygger på Bjerget, Ørestaden.Modelbygger på BIG house, Ørestad Syd – teamet.

1 3 5 7 9 11 13 15 17

19 21 23 25 27 29 31 33 35

6. år - afdeling 10 - efterår 2006

.FRB kollegietIndstilling projektVejleder Erik Bystrup + Lars Nymand

Fortætning i eksisterende byrumFra IN-fill til ON-fillErobring af københavnertagene

I en karréer i Svømmehalskvarteret på Frederiksberg fjernes nogle tomme tørre-lofter i københavnertage helt og erstattes af en etageplan, som bliver uafhængig af den eksisterende boligblok. Øverst lægges en grøn tagterrasse, i form af en inten-siv tagbeplantning, som den nye samlede ejendom får glæde af. Udsigt + frisk luft. Inde i kollegiet bruges yderligere bæredygtige materialer, som gummigulve til den snoede gang og korkgulve til studieværelserne. De 2 lange stringente planformer brydes af en blød, fri og snoende linie, som bliver til en fælles korridor, som forbinder rummene og faciliteterne. En grøn maygreen farve er valgt for at udtrykke de studerendes energi, vitalitet og drømme.

1 3 5 7 9 11 13 15 17

19 21 23 25 27 29 31 33 35

AFGANG - afdeling 10 - juni 2007

.KA’s hang out’s Vejleder Lars Nymand

En campus på HolmenStudenter faciliteter

Ideen om at give Arkitektskolen nogle ‘hang out’s’, er et udtryk for et ønske, om at udvide Kulturministeriets gamle drøm om en campus på Holmen.Realiseringen af drømmen stoppede med at skolerne flyttede ind i de nyrenoverede og historiske bygninger. Plan 2 kunne være yderligere planlægning, med faciliteter, så som kollegier, sportsfaciliteter, studentercafeer, mm.

Forslaget her, om Hang out’s tilknyttet KA, skal ses som et bidrag til konkretisering af et udvidet studenterliv på Holmen. De studerende vil blive tilbudt et nyt syn på skolen, som helhed. Et syn om større tilknytning, om større tilstedeværelse. Et tilbud, som vil stemme overens med skolens krav om de studerendes engagement. Et tilbud om friere bevægelse, om større kommuni-kation, om det sociale netværk.

Hang out’s tilbyder faciliteter, så som café, lounge, køkken, fitness klub + Sovetuber, som bookes for en nat eller flere, op til en aflevering - Inspireret fra Holmens historiske baggrund, fra det maritime, fra ubådenes torpedo rør og videre designet til midlertidig brug og humane forhold.

1 3 5 7 9 11 13 15 17

▲

+3+2+1+0- 1

▲▲

▲

▲

▲▲

▲ ▲

Området på KA med højst aktivitet, kommunikation, studentertæthed - studiemæssigt + rekreativt.

Internt + eksternt kommunikation. Den eksterne kommunikations indkig på KA. KA’s nye indgang + facade for den eksterne Verden. Indmaden på KA’s område - ‘gårdrummet’. Tilbygninger i historiens løb. KA’s hang out’s skal tiltrække den interne kommunikation. I dag : en vindtunnel I morgen : et gårdrum. Eksisterende bevægelse + genemtrængende bevægelse. = tiltrækningen

Bevægelse - form - arkitektur. Afsluttet tagparti løsning til en tilbyging. ‘Super structure’ ‘Parasit’. Enheden forskydes ligeledes i plan, for at frigøre sig fra de eksisterende bygninger + fanger grittet.

Forskydningen møder KA’s primære kommunikations åre.

KA’s primære kommunikations åre møder enden. En rampe skaber bevægelsen op. En elevator, en sekundær tilgang, en dynamisk vertikal bevæge skabes ind i gårdrummet mel-lem de eksisterend bygninger 155 og 160.

Koncept: en kran konstruktion + stål

Placeringen af Hang outs’ene skal ligge i forbindelse med giv-ende kriterier – opad KA, skolens puls.

KA’s interne kommunikation er kommet i indirekte kontakt med en, ny, ekstern kommunikation: trafikken og besøgende til og fra Operaen. Skolens bagside er blevet til hovedfacade. Kun KA’s bruger (+ de nye beboer) benytter Philip de Langes Allé.

Fabrikmestervej er blevet den eksterne kommunikation’s passage.

Den nye placering af 66’erens busstoppested, har gjort KA’s bagindgang til hovedindgang, for mange af skolens bruger. Placeringen af Hang outs’ene her vil kunne give stedet en ’facelift’, nu hvor det er blevet KA’s nye facade. I dag er der ingen tegn på KA’s eksistens, for den eksterne kommunikation. I morgen vil turistguiden kunne sige: ” Her er Kunstakademiets Arkitektskole!...”

En observation, jeg har gjort mig, er gårdrummet eller indmaden, som ligger mellem de lange og store magasinbygninger. Denne ligger i et centraliseret grit, i sin militære orden - og her har bygningerne en lavere højde, i forhold til rammen.

Gårdrummets bygninger har i tidernes løb, fået nogle tilbygninger, som små ’parasitter’. Hver bygning, sin parasit….

Hang outs’ene skal tiltrække den interne kommunikation, på naturlig måde. Fange eleverne og lærene, der hvor de går…

I dag er stedet lidt utiltrækkende og føles tomt. Kun på en varm forårsdag, ligger folk på plænen for at nyde omgivelserne. Mellemrummet mellem værkstedsbygningerne står i dag , som en åben vind tunnel, koldt. Ved at lukke af, vil man kunne bruge rummet: Fra ikke brugbart rum til brugbart – fra vindtunnel til gårdrum!

Tiltrækningen til placeringen af Hang outs’ene, eksisterer allerede nu, med en bevægelse, som starter på plænen, og drager folk ind og ned til vesterKopi, Tutein & Koch og 24 timer værkstedet. Denne bevægelse vil jeg fortsætte og skal lede én videre mod hang outs’ene. Bevægelsen går op igen, til niveau 0 og fortsætter i en vertikal opstignig. Den snævre plads inviterer til fortætning i højden.

Jeg har arbejdet med diverse volume øvelser (, som I kan se foran jer) og der opstod en kamp mellem ’The Super Structure’ og ’Parasit-ten’. A, som svæver over bygningerne og arbejder frit, formmæssigt og materialemæssigt – uafhængigt. B, som kobler sig fast, fysisk, til bygningen og derfor styret at helt andre spilleregler: den opsluger, absorberer, arbejder sig ind i det eksisterende – integrerer sig mere.

Værkstedsbygningerne tagpartier er ikke lade, men har en lav saddeltag. Og derfor er formen, tagpladen afsluttet. Jeg mener derfor at man ikke må røre ved den afsluttede tagflade og frigør sig, i højden, lægger sig frit henover.

Enheden er frigjort fra bygning 155 og 160 (værkstedsbygningerne) Relaterer, inspireres, men lades ikke dominere af 155 og 160’s form og placering.

Hele konstruktionen er bygget op i stål. En række hovedsøjler, I-profil er 1500 x 600mm, bærer top planen, samt mellem blokken (sove-salene - 2. og 3. plan) Hver søjle bærer en gittedrage , som videre afstives ved hjælp af et ‘trækbånd’ Ø150mm stål wire, der trækker kræfterne ned i modsatte ende + indspændt i det massive og op-tråkkede fundament. Fundamentet er yderligere pilloteret 15-20 meter ned i jorden!! Udhænget af topplanen (plan 4) er 20 meter.

KA’s hang out’s

Situationaplan 1:2000

Plan 4 - 1:100

Plan 3 - 1:100

Plan 2 - 1:100

Plan 1 - 1:100

Tværsnit 1:50 Længdesnit 1:50

Nord opstalt 1:200

Syd opstalt 1:200

Øst opstalt 1:200

Vest opstalt 1:200

Aften view af Nord facaden - perspektiv mod vandet View mod caféen Lounge view + ‘luftboblen’ , udendørs terrasse View ved køkken-tubene, topdelen trækkes ned når der festes i baren.

Lorenzo Parrot di Giusto Det Kongelige Danske Kunstakademi Kunstakademiets Arkitektskole afdeling 10 vejleder Lars Nymand forår 2007

Fitness

Lounge

Køkkenerne

café

outdoor

19 21 23 25 27 29 31 33 35

1 3 5 7 9 11 13 15 17

19 21 23 25 27 29 31 33 ++

Documents

portfolio - college