PRIORITERINGSKATALOG BUDGET 2017-2020PRIORITERINGSKATALOG BUDGET 2017-2020 BUDGETOPLÆG 1 18.08.2016 Ændringsforslag til budget 2017-20 Besparelser på hardware Udvalg: Børne og

PRIORITERINGSKATALOG BUDGET 2017-2020

F = for (forslaget indgår i prioriteringsrummet)I = imod (forslaget indgår ikke i prioriteringsrummet)A = afventer (der bliver ikke taget stilling til forslaget)

Tekst der beskriver forslaget 2017 2018 2019 2020

3.01 SkolerBesparelser på hardware 70 70 70 70PPR - Psykologbetjening 670 670 670 670Nedlæggelse af sproggruppeindsats for børn i dagtilbud 300 300 300 300Nedlæggelse af PPR betjening i Greve Kommunes STU tilbud 180 180 180 180Reduktion af støttetilbud i dagtilbud 450 450 450 450Ændret serviceniveau ved ønske om specialtilbud i andre kommuner 800 800 800 800Nedlæggelse af Greve Kommunes kriseberedskab 100 100 100 100Bugtskolen 500 500 500 500Reduktion af rammebevilling i skoler og SFO 1.450 1.450 1.450 1.450Læseindsats og Læseevalueringsværktøj bortfalder i skolerne 558 1.338 1.338 1.338Børnehaveklasseassistenter - bespares 3.316 7.960 7.960 7.960Reduktion i brugen af undervisningsassistenter 577 1.384 1.384 1.384Skolemiljøpris 60 60 60 60Reduceret åbningstid SFO med 1 time ugentligt 300 600 600 600Lejrskoler specialklasser 78 78 78 78Forhøjelse af forældrebetaling SFO 2.605 2.558 2.504 2.504Privatskolers SFO - bortfald af særtilskud 200 200 200 200Lukkedage SFO - 2 uger i sommerferien 300 600 600 600Al central kompetenceudvikling på folkeskoleområdet nedlægges 3.500 3.500 3.500 3.500Overflytning fra børnehave til SFO pr. 1. januar. Nettobeløb på 3.02 **

3.02 Dagpleje og daginstitutioner 0-6 årReduktion i løn- og driftsrammetildelingen pr. barn i dagtilbud med 3 pct. 1.900 3.850 3.950 3.950Frivillig overgang til børnehave ved 2,9 år ændres til fast overgang ved 2,9 år 2.200 4.650 4.200 4.2005 lukkedage i dagtilbud i sommerferien 1.100 2.250 2.300 2.300Reduktion i åbningstiden i dagtilbud med 2 timer pr. uge 2.300 4.750 4.850 4.850Overflytning fra børnehave til SFO pr. 1. januar - koordineres med 3.01 Skoler)** 1.725 3.500 3.450 3.450

1


Tekst der beskriver forslaget 2017 2018 2019 20203.03 Forebyggelse og anbringelseSundhedsplejen 1.700 1.700 1.700 1.700Greve Familiecenter 200 200 200 200Forebyggelse og anbringelse 2.000 2.000 2.000 2.000FI - forebyggelse og anbringelse *** 750 1.500 2.250 3.000Nedlæggelse af K team 1.580 1.580 1.580 1.580

3.04 Fritid - ungeHavana 150 150 150 150Gadeteam 2.000 2.000 2.000 2.000

Notater:Normeringen i dagtilbud 0 - 3 år i ht. BUUs beslutning den 06.04.16

** Driftsbesparelsen på 3.02 Dagpleje og daginstitutioner 0-6 år medfører driftsudvidelse på Budgetområde 3.01 Skoler. Netto medfører forslaget mindreudgifter.*** Driftsbesparelsen medfører driftsudvidelse på Budgetområde 1.01 Administration. Forslaget er en Forretningsmæssig Investering (FI) og medfører nettomerudgifter til og med 2019,

Besparelsesforslag i alt, Børne- og Ungeudvalget 33.619 50.928 51.374 52.124 I 1.000 kr. 2017-priser+ = merindtægt/mindreudgift, - = merudgift/mindreindtægt

2


BUDGETOPLÆG 1 18.08.2016

Ændringsforslag til budget 2017-20 Besparelser på hardware

Udvalg: Børne og Ungeudvalget Budgetområde: 3.01 Skoler Center: Staben for HR, Udvikling og It Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: 301.08.01.17 Drift/anlæg/finansiering: Drift

Forslag: Tekst 2017 2018 2019 2020 Besparelser på hardware 70 70 70 70I alt 70 70 70 70

Alle beløb er i 1.000 kr. (2017-priser) - = Udgifter (merudgift/mindreindtægt), + = Indtægter (mindreudgift/merindtægt) Forslagets konsekvenser: i 1.000 kr. (2017-priser) Oprindeligt

budget Ændring Korrigeret

budget Ændring

i % Budget 2017 -1.845 70 -1.775 4Budget 2018 -1.845 70 -1.775 4Budget 2019 -1.845 70 -1.775 4Budget 2020 -1.845 70 -1.775 4

- = Udgifter (merudgift/mindreindtægt), + = Indtægter (mindreudgift/merindtægt)

Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Pc platformen på skolerne udfases til fordel for en Mac platform. Besparelsen vil medføre, at der ikke kan indkøbes tilstrækkeligt Mac computere til at dække behovet. Hver skole vil gennemsnitligt mangle én Mac computer. Målgruppe Målgruppen er folkeskoleelever og folkeskolelærere i kommunen. Fordele og ulemper Der er og vil i en årrække fremover stadig være en Pc platform på skolerne som anvendes som eksamenssæt. De manglende Mac computere kan således erstattes af en Pc. Afledte konsekvenser Der er ingen afledte konsekvenser. Økonomi og tidsplan Forslaget kan implementeres pr. 1/1-2017.



Ændringsforslag til budget 2017-20 PPR - Psykologbetjening

Udvalg: Børne- og Ungeudvalget Budgetområde: 3.01 Skoler Center: Center for Børn & Familier Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: 301.08.02.17 Drift/anlæg/finansiering: Drift

Forslag: Tekst 2017 2018 2019 2020 PPR - Psykologbetjening 670 670 670 670I alt 670 670 670 670

Alle beløb er i 1.000 kr. (2017-priser) - = Udgifter (merudgift/mindreindtægt), + = Indtægter (mindreudgift/merindtægt) Forslagets konsekvenser: I 1.000 kr. (2017-priser) Oprindeligt


budget Ændring



Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Reduktion af psykologbetjening på almenskoler. PPR’s psykologer har deres faste kontor og hverdag på den skole, de er tilknyttet. Psykologerne på PPR er fysisk placeret med kontor på skolerne og har deres daglige gang på skoler, dagtilbud og klub således, at deres indsats sker, når børnene er tilstede, i pædagogernes og lærernes dag-ligdag og ved konkrete aftaler med forældre. Der er således ikke en afgrænset åbningstid, men i stedet sker PPR-medarbejdernes indsats i hverdagen i skoler og dagtilbud og ved samtaler med forældre. Psykologerne udfører fx psykologiske undersøgelser af børn, rådgivning og sparring i hverdagen til forældre, pædagogisk personale og ledelse og observation, samtaler med børn mv. Derudover samarbejde med Praktiserende læger, psykiatrien, hospitaler mv. En reduktion vil betyde, at psykologerne vil fremover være mindre tilstede på almenskolerne i hver-dagen. Ved reduktion af psykologbetjening svarende til ca. kr. 670.000,- vil der kun i meget lille omfang være mulighed for at personale og forældre kan få psykologisk sparring og rådgivning ved de tidlig-ste tegn på bekymring svarende til anbefalinger fra KL og forskning. Det vil ikke være muligt at få helt korte og tidlige forebyggende psykologsamtaleforløb til børn i forhold til fx angst mv. Der må her forventes, at flere børn der ikke modtager en helt tidlig indsats, vil udvikle behov for mere ind-gribende indsatser. Der ses erfaringsmæssigt ganske få muligheder for fx samtaleforløb ved udvik-ling af egentlig psykiatrisk angstlidelse eller lignende i psykiatrien. Der vil fortsat foretages pædagogisk psykologisk vurdering. Målgruppe Børn og unge i skolealderen og deres forældre. Hertil personale og ledelse skoler.



Fordele og ulemper Fordele • I budgetprocessen vil både almen og specialområdet bidrage til de budgetbesparelser som By-

rådet beslutter skal gennemføres Ulemper: • Der vil kun i meget lille omfang være mulighed for, at personale og forældre kan få psykologisk

sparring og rådgivning allerede ved tegn på bekymring. Det vil ikke være muligt at få helt korte og tidlige forebyggende psykologsamtaleforløb til børn i forhold til fx. angst mv.

• Forslaget vil samlet set reducere muligheden for bedst muligt at tilgodese de behov det enkelte barn har tidligst muligt på indsatstrappen, og før problemerne har vokset sig store.

• Hvis færre børn får tidlige indsatser vil der opstå større behov og pres på at få iværksat indsat-ser fra familierådgivningens myndighed i form af forebyggelse og anbringelse

Afledte konsekvenser Erfaringen viser, at støtte og hjælp på det specialiserede social- og specialundervisningsområde hænger tæt sammen som forbundne kar. Indsatser eller manglende indsatser ét sted på de kom-munale budgetter dæmper eller øger udgiftspres på andre områder. Ud fra forskning og anbefalinger må der forventes flere børn med behov for mere indgribende ind-satser. KL peger på, at der er størst effekt ved forebyggelse og tidlig indsats. Her er det afgørende, at der er mulighed for, at de voksne omkring børnene kan få sparring og rådgivning allerede ved de tidligste tegn på bekymring, så specialviden er nemt tilgængelig og der kan ske en hurtig afkla-ring, evt. udredning, så indsatser kan igangsættes omkring barnet inden, der skal mere indgri-bende foranstaltninger i gang. Forskning peger på, at de mest virksomme indsatser er de, der un-derstøtter børn tættest på en almindelig opvækst og så tæt på almenområdet som muligt. Socialstyrelsen henviser aktuelt til analyser, der peger på, at investeringer i tidlige indsatser for ud-satte børn giver et betydeligt økonomisk afkast. Kommuner opfordres derfor til øget tidlig indsats. Budgetforslagene fremlægges med en faglig bekymring. Det vurderes generelt ikke forsvarligt at nedsætte PPR´s indsats i specialtilbud på skole-, dagtilbuds- eller klubområdet, da Cvi og PPR kun i særdeles begrænset omfang visiterer børn til udenbys specialtilbud. Erfaringsmæssigt ses det, at børnene i specialtilbud er præget af større grad af forskellighed og stigende vanskeligheder. Økonomi og tidsplan Der budgetlægges med en besparelse på 0,670 mio. kr. fra 2017 og frem. Nøgletal. I forhold til sammenlignelige kommuner med samme udfordringer bruger Greve Kommune for-holdsmæssigt få midler. Ifølge ECO nøgletal brugte Greve Kommune 1.802 kr. pr. 6-16 årig til ansatte beskæftiget med pædagogisk psykologisk rådgivning. Kommuner i sammenligningsgruppen brugte i gennemsnit 2.315 kr., kommuner i region Sjælland i gennemsnit 1.901 kr., mens landsgennemsnittet var 1.635 kr.



Ændringsforslag til budget 2017-20 Nedlæggelse af sproggruppeindsats for børn i dagtilbud


Forslag: Tekst 2017 2018 2019 2020 Nedlæggelse af sproggruppeindsats for børn i dagtilbud

300 300 300 300

I alt 300 300 300 300Alle beløb er i 1.000 kr. (2017-priser) - = Udgifter (merudgift/mindreindtægt), + = Indtægter (mindreudgift/merindtægt) Forslagets konsekvenser: I 1.000 kr. (2017-priser) Oprindeligt


budget Ændring

i % Budget 2017 -300 300 0 100Budget 2018 -300 300 0 100Budget 2019 -300 300 0 100Budget 2020 -300 300 0 100


Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Nedlæggelse af intensiv sproggruppeindsats for børn i dagtilbud. Børn præget af omfattende sproglige vanskeligheder kan modtage et intensivt gruppetilbud fra PPR to formiddage ugentligt ved særligt uddannede pædagoger og tilknyttet talehørekonsulent. Herudover er indsatsen tilrettelagt således, at der både arbejdes meget målrettet med børnene i gruppen og sikres tæt vejledning i barnets dagtilbud. Der arbejdes intensivt med opfattelse af lyde, sproglig opbygning, lydlig hukommelse, ordforråd mv. Visitation sker i visitationsudvalg. Gruppetilbuddet er en tidlig, tidsafgrænset indsats målrettet barnets sproglige udvikling. Der ses en tæt sammenhæng mellem tidlige sproglige vanskeligheder og senere læsevanskeligheder. Den intensive sproggruppeindsats svarer til ca. 300.000 kr. Målgruppe Børn og unge 0-6 år og deres forældre. Hertil personale og ledelse i dagtilbud. Fordele og ulemper Fordele • I budgetprocessen vil både almen og specialområdet bidrage til de budgetbesparelser, som

Byrådet beslutter skal gennemføres. Ulemper: • Forslaget vil reducere muligheden for at understøtte børns sprog- og læseforudsætninger. • Børn med omfattende sproglige vanskeligheder vil få en mindre indsats, der må forventes at

have betydning for deres senere læseudvikling i skolen.



• Børn med omfattende sproglige vanskeligheder vil ikke i samme grad kunne udvikle deres kommunikation, der ses afgørende i det sociale samspil.

Afledte konsekvenser Erfaringen viser, at støtte og hjælp på det specialiserede social- og specialområde hænger tæt sammen som forbundne kar. Indsatser eller manglende indsatser ét sted på de kommunale bud-getter dæmper eller øger udgiftspres på andre områder. Socialstyrelsen henviser aktuelt til analyser, der peger på, at investeringer i tidlige indsatser for ud-satte børn giver et betydeligt økonomisk afkast og at dette er størst, når man sætter ind i børnenes tidlige leveår. Kommuner opfordres derfor til øget tidlig indsats. Økonomi og tidsplan Der budgetlægges med en besparelse på 0,300 mio.kr. fra 2017 og frem.



Ændringsforslag til budget 2017-20 Nedlæggelse af PPR betjening i Greve Kommunes STU tilbud


Forslag: Tekst 2017 2018 2019 2020 Nedlæggelse af PPR betjening i Greve Kommu-nes STU tilbud

180 180 180 180



budget Ændring

i % Budget 2017 -52.534 180 -52.354 0,3Budget 2018 -52.853 180 -52.673 0,3Budget 2019 -52.851 180 -52.671 0,3Budget 2020 -52.851 180 -52.671 0,3


Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Nedlæggelse af PPR-betjening i Greve kommunes STU-tilbud. Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) Greve er en treårig ungdomsuddannelse for unge op til 25 år. STU Greve har tilbud til flere målgrupper: unge præget af generelle indlæringsvanske-ligheder, autisme, ADHD mv. i en sådan grad, at de ikke har mulighed for at gennemføre anden ungdomsuddannelse. Hertil unge præget multiple funktionsnedsættelser, uden eller med begræn-set verbalt sprog. Der arbejdes på at give de unge muligheder for at størst mulig selvstændighed, botræning, praktik og fokus på tilknytning til arbejdsmarkedet. PPR sikrer fysioterapeutisk behandling og rådgivning, psykolog og talehørebetjening. Nedlæggelse af PPR-betjening med mindreudgift på ca. 180.000 kr. vil berøre kvaliteten i tilbuddet med bekymring for forældres eller andre kommunes valg af STU-tilbud. Målgruppe Unge i Greve STU og deres forældre. Hertil personale og ledelse i STU Greve. Fordele og ulemper Fordele • I budgetprocessen vil både almen og specialområdet bidrage til de budgetbesparelser, som

Byrådet beslutter skal gennemføres Ulemper:



• Forældre og unge i STU Greve vil opleve ændret kvalitet i tilbuddet. Der må evt. forventes på-virkning i forhold til salg af pladser til andre kommuner.

• Forslaget vil reducere muligheden for at understøtte de unge på STU Greve i at udvikle størst mulig selvstændighed og uddannelse.

• Det kan være vanskeligt at tilgodese de unges behov i de nuværende målgruppe på STU Greve.

Afledte konsekvenser Erfaringen viser, at støtte og hjælp på det specialiserede social- og specialundervisningsområde hænger tæt sammen som forbundne kar. Indsatser eller manglende indsatser ét sted på de kom-munale budgetter dæmper eller øger udgiftspres på andre områder. Budgetforslaget fremlægges med en faglig bekymring for hvordan kvaliteten i Greve Kommunes indsats på specialområdet vil kunne fastholdes. Det vurderes generelt ikke forsvarligt at nedsætte PPR´s indsats i specialtilbud på skole-, dagtilbuds- eller klubområdet, da der kun i særdeles be-grænset omfang visiterer børn til udenbys specialtilbud. Erfaringsmæssigt ses det, at børnene i specialtilbud er præget af større grad af forskellighed og stigende vanskeligheder. Økonomi og tidsplan Der budgetlægges med en besparelse på 0,180 mio. kr. fra 2017 og frem.



Ændringsforslag til budget 2017-20 Reduktion af støttepædagog i dagtilbud


Forslag: Tekst 2017 2018 2019 2020 Reduktion af støttetilbud i dagtilbud 450 450 450 450I alt 450 450 450 450



budget Ændring



Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Reduktion af støttepædagog i dagtilbud. Der kan bevilges støttepædagog fra PPR til børn i mistrivsel, børn præget af vanskeligheder som fx ADHD, adfærdsmæssige vanskeligheder eller andre vanskeligheder. PPR’s støttepædagoger har deres faste hverdag i de dagtilbud, hvor de enkelte børn går. Støtte-pædagog til børn i dagtilbud bevilges i visitationsudvalg efter ansøgning fra dagtilbud og i samar-bejde med forældre. Støttepædagog bevilges med henblik på en tidlig, forebyggende indsats, der skal understøtte at flest mulige børn med vanskeligheder udvikles og så vidt muligt senere kan tilgodeses i en almen-skole. Der ses aktuelt en stigning i ansøgninger til støttepædagog fra dagtilbud, hvor alle ansøgninger ikke kan imødekommes. I forlængelse af en reduktion på ca. 450.000 kr. må forventes en længere ventetid på støtte til børn i dagtilbud. Forskning viser, at der er størst effekt ved forebyggelse og tidlig indsats. Målgruppe Børn og unge 0-6 år og deres forældre. Hertil personale og ledelse i dagtilbud. Fordele og ulemper Fordele • I budgetprocessen vil både almen og specialområdet bidrage til de budgetbesparelser som By-

rådet beslutter skal gennemføres



Ulemper: • Forslaget vil reducere muligheden for bedst muligt at understøtte det enkelte barn i en så al-

mindelig opvækst som muligt. • Der må forventes flere børn med vanskeligere social adfærd i dagtilbud og længere ventetid på

støtte til børn med særlige behov. • Der forventes flere sager, hvor forældre klager. Der er tidligere erfaringer med pres fra borgere

mod de politisk valgte i et forsøg på af denne vej at få tilgodeset de konkrete børn og familiers ønsker og behov.

• Hvis færre børn får særlig pædagogisk støtte, vil der opstå større behov og pres på at få iværk-sat indsatser fra familierådgivningens myndighed i form af forebyggelse og anbringelse.

Afledte konsekvenser Erfaringen viser, at støtte og hjælp på det specialiserede social- og specialområde hænger tæt sammen som forbundne kar. Indsatser eller manglende indsatser ét sted på de kommunale bud-getter dæmper eller øger udgiftspres på andre områder. Der visiteres aktuelt kun i særdeles begrænset omfang børn til specialtilbud eller udenbys special-børnehaver. Ud fra forskning og anbefalinger må der forventes flere børn med behov for mere indgribende ind-satser. KL peger på, at der er størst effekt ved forebyggelse og tidlig indsats på indsatstrappen. Forskning peger på, at de mest virksomme indsatser er de, der understøtte børn tættest på en al-mindelig opvækst og så tæt på almenområdet som muligt. Socialstyrelsen henviser aktuelt til analyser, der peger på, at investeringer i tidlige indsatser for ud-satte børn giver et betydeligt økonomisk afkast og at dette er størst, når man sætter ind i børnenes tidlige leveår. Kommuner opfordres derfor til øget tidlig indsats. Økonomi og tidsplan Der budgetlægges med en besparelse på 0,450 mio. kr. fra 2017 og frem.



Ændringsforslag til budget 2017-20 Ændret serviceniveau ved ønske om specialtilbud i andre kommuner


Forslag: Tekst 2017 2018 2019 2020 Ændret serviceniveau ved ønske om specialtilbud i andre kommuner

800 800 800 800



budget Ændring



Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Ændret serviceniveau ved ønske om specialtilbud i andre kommuner. Når Greve kommune har et specialtilbud, der fagligt vurderes at kunne imødekomme barnets be-hov lægges der vægt på at tilbyde specialtilbud i barnets nærområde. I enkelte tilfælde får forældre tilbud om andet specialtilbud på baggrund af fx helt særlige vanskeligheder i samarbejdet med for-ældre i en sådan grad, at det ses at påvirke barnets udvikling. Der foreslås reduktion i udgifter ved fremover alene at tilbyde Greve kommunes specialtilbud, hvis barnets behov vurderes at kunne tilgodeses her, uanset forældrenes ønsker til anden placering. Endvidere hjemtage fra andre tilbud. Der er klageadgang i Klagenævnet og deres afgørelse skal følges; ligesom der i ganske få tilfælde er frit skolevalg, jf. lovgivning. Dette vil betyde mindreudgift på den samlede specialbørnehave, undervisnings- og fritidsdel og be-fordring. Eksempelvis er der merudgift på ca. 335.000 kr. til eksternt specialbørnehavetilbud i forhold til et lokalt tilbud til børn med tilsvarende behov. Hertil merudgifter til befordring. På skoleområdet er der tilsvarende merudgift fx på op til 389.000 kr. i forbindelse med eksternt specialtilbud i stedet for Bugtskolen. Samlet skønnes mindreudgift svarende til ca. kr. 800.000,- ved reduktion/hjemtagelse. Der kan dog være behov for at øge midler på Bugtskolen, hvis der skal kunne undervises flere børn med multi-ple handicaps



Målgruppe Børn og unge 0-18 år og deres forældre. Hertil personale og ledelse i dagtilbud. Fordele og ulemper Fordele • I budgetprocessen vil både almen og specialområdet bidrage til de budgetbesparelser, som

Byrådet beslutter skal gennemføres Ulemper: • Der må forventes flere forældre, der oplever ikke at få det rigtige specialtilbud med flere foræl-

dreklager. • Forslagene vil samlet set alle reducere muligheden for bedst muligt at tilgodese de behov det

enkelte barn har for en optimal opvækst og uddannelse. • Der forventes flere sager, hvor forældre klager til Klagenævnet/Ankestyrelsen. Afledte konsekvenser Erfaringen viser, at indsatser på det specialiserede social- og specialundervisningsområde hænger tæt sammen som forbundne kar. Indsatser ét sted på de kommunale budgetter dæmper eller øger udgiftspres på andre områder. Økonomi og tidsplan Der budgetlægges med en besparelse på 0,800 mio. kr. fra 2017 og frem.



Ændringsforslag til budget 2017-20 Nedlæggelse af Greve Kommunes kriseberedskab


Forslag: Tekst 2017 2018 2019 2020 Nedlæggelse af Greve Kommunes krisebered-skab

100 100 100 100



budget Ændring



Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Nedlæggelse af Greve kommunes Kriseberedskab. Der indgår timer til psykologer fra PPR i Kriseberedskabet og administrativ bistand. Der er herud-over timer fra Familierådgivningen og Sundhedsplejen i Kriseberedskabet. Kriseberedskabet yder hjælp til børn og deres familier inden for et døgn på hverdage, og har ek-sempelvis været tilkaldt i forbindelse med ulykke, hjemmerøveri, forælders selvmord, overfald, spædbarnsdød mv. Ud over indsatsen til børn og familier er behovet ofte også fx. psykisk førstehjælp/debriefing af per-sonale og sparring til leder ved akutte og voldsomme hændelser. Der koordineres med andre ind-satser, hvis dette er relevant. Målgruppe Børn og unge 0-18 år og deres forældre. Hertil personale og ledelse i dagtilbud og skoler. Fordele og ulemper Fordele • I budgetprocessen vil både almen og specialområdet bidrage til de budgetbesparelser, som

Byrådet beslutter skal gennemføres Ulemper:



• Det vil betyde, at børn og familier i Greve kommune ikke tilbydes krisehjælp ved voldsomme og akutte hændelser. Der må forventes øgede efterreaktioner hos flere børn og forældre, når der ikke er tilbud om den akutte hjælp.

• Der må forventes flere efterreaktioner hos personale og ledelser, der vil stå mere alene i hånd-tering af en akut hændelse. Ansatte kan fortsat anvende abonnementsordning.

• Hvis færre børn får støtte, vil der opstå større behov og pres på at få iværksat indsatser fra fa-milierådgivningens myndighed i form af forebyggelse og anbringelse

Afledte konsekvenser Erfaringen viser, at støtte og hjælp på det specialiserede social- og specialundervisningsområde hænger tæt sammen som forbundne kar. Indsatser eller manglende indsatser ét sted på de kom-munale budgetter dæmper eller øger udgiftspres på andre områder. Der ses størst effekt ved en forebyggende og tidlig indsats, hvorfor der må forventes flere børn med behov for mere indgribende indsatser. Socialstyrelsen henviser aktuelt til analyser, der peger på, at investeringer i tidlige indsatser for ud-satte børn giver et betydeligt økonomisk afkast. Kommuner opfordres derfor til øget tidlig indsats. Økonomi og tidsplan Der budgetlægges med en besparelse på 0,100 mio. kr. fra 2017 og frem.



Ændringsforslag til budget 2017-20 Bugtskolen


Forslag: Tekst 2017 2018 2019 2020 Bugtskolen 500 500 500 500I alt 500 500 500 500



budget Ændring



Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Besparelsen på Bugtskolen sker ved reduktion på fire områder i skolens budget:

1. Sommerferielukning i to fortløbende uger i juli måned: ca. 148.000 kr. 2. Afskaffelse af lejrskoleaktiviteter for alle grupper: ca. 62.000 kr. 3. Efter- og videreuddannelse afholdes ikke midlertidigt: ca. 100.000 kr. 4. Restbeløbet dækkes ved en reduktion af drift- og lønmidler: ca. 190.000 kr.

Synspunktet er, at den daglige undervisning stadig har det fulde fokus for Bugtskolens virksomhed. Målgruppe Både elever, medarbejdere og til dels elevernes forældre vil blive berørt af ændringen. Afledte konsekvenser Forslaget om sommerferielukningen vil betyde, at forældrene i perioden, hvor der er lukket, vil være pålagt enten selv at tage ferie i de to lukkeuger i juli måned, eller at skaffe pasning til deres barn fremover. Forslaget påvirker ikke elevernes skolegang. I forbindelse hermed kan der imøde-ses, at flere vil fremsende ansøgning om tabt arbejdsfortjeneste, aflastningsordning og hjælp i hjemmet til Familierådgivningen, som foretager en myndighedsbehandling. Afskaffelse af lejrskoleaktiviteter vil fratage eleverne de særlige oplevelser og erfaringer, der pågår, når gruppen og dens medarbejderne er afsted i flere dage. Reduktion af efter- og videreuddannelse påvirker indirekte elevernes skolegang i den forstand, at videreuddannelse gerne skal føre til forbedrede pædagogiske tiltag i undervisningen.



Reduktionen i drift- og lønmidler betyder, at der vil være færre medarbejdere og dermed mindskes også den omsorg og den tilstedeværelse af voksne, der er essentielt for Bugtskolens elever. Økonomi og tidsplan Der reduceres i Bugtskolens budget med 0,5 mio. kr. fra budgetåret 2017 og frem.



Ændringsforslag til budget 2017-20 Reduktion af rammebevilling i skoler og SFOér

Udvalg: Børne- og Ungeudvalget Budgetområde: 3.01 Skoler Center: Center for Dagtilbud & Skoler Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: 301.08.09.17 Drift/anlæg/finansiering: Drift

Forslag: Tekst 2017 2018 2019 2020 Reduktion af rammebevilling i skoler og SFOér 1.450 1.450 1.450 1.450I alt 1.450 1.450 1.450 1.450



budget Ændring

i % Budget 2017 -16.080 1.450 -14.630 9Budget 2018 -16.046 1.450 -14.596 9Budget 2019 -16.065 1.450 -14.615 9Budget 2020 -16.065 1.450 -14.615 9


Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Skolerne og SFOérne får hvert år tildelt en rammebevilling til blandt andet indkøb af undervisnings- og beskæftigelsesmaterialer, inventar, fødevarer m.m. Tildelingen til skolernes rammebevilling sker på baggrund af klasse- og elevtal pr. 5. september. Til SFOérne sker tildelingen på baggrund af det forventede antal børn og SFOérne reguleres ultimo året for det faktiske antal årsbørn Målgruppe Forældre og børn i skoler og SFOér. Fordele og ulemper Fordele: Der tilføres kassen 1,45 mio. kr. i 2017-2020. Ulemper: Reduktion af rammebevillingerne til skoler og SFOér vil medføre færre aktiviteter. For SFO’erne vil det være i forhold til de værkstedstilbud og læringsmæssige aktiviteter de tilbyder. For skolerne vil det begrænse muligheden for bl.a. at opdatere undervisningsmaterialesamlingen både analogt og digitalt. Samlet set vil det medføre et forringet serviceniveau. Afledte konsekvenser Med en nedskrivning af rammebevillingerne, vil kvaliteten af det pædagogiske arbejde forringes og mulighederne for at lave relevante aktiviteter begrænses. Økonomi og tidsplan Hvis forslaget vedtages kan det implementeres fra 1. januar 2017.



Ændringsforslag til budget 2017-20 Læseløftindsats og Læseevalueringsværktøj (LUS) bortfalder i skolerne


Forslag: Tekst 2017 2018 2019 2020 Læseløftindsats og læseevalueringsværktøj (LUS) bortfalder i skolerne 558 1.338 1.338 1.338I alt 558 1.338 1.338 1.338



budget Ændring

i % Budget 2017 -1.338 558 -780 42Budget 2018 -1.338 1.338 0 100Budget 2019 -1.338 1.338 0 100Budget 2020 -1.338 1.338 0 100


Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Der har i Greve Kommune siden 2007 været særlig fokus på den forebyggende indsats Læseløft for kommunens elever. Indsatsen er forbeholdt klasser i indskolingen især 1. og til dels 2. klasse. LUS er et læseevalueringsværktøj, som følger den enkelte elevs læseudvikling helt op til mellemtrinnet med (4.-5. kl). Indsatsen er en del af det forebyggende læseudviklingsprogram og tidlig opsporing. Målgruppe Elever fra 1. - 5.klasse på Greve Kommunes skoler. Fordele og ulemper Fordele: Der tilføres kassen 0,558 mio. kr. i 2017 og 1,338 mio. kr. i 2018-2020. Ulemper: Læseløft og LUS er forebyggende tiltag, som skal sikre en god læseudvikling. Læseudviklingen kan vendes positivt ved tidlig indsats og understøtter den faglige udvikling i såvel dansk som alle andre fag. Den sproglige udvikling/ordkendskab kan afspejle læseniveauet senere i skoleforløbet. Dette kan netop styrkes med tidlige indsatser samt mindske gabet i forhold til den sociale arv. Den kommunale læseundersøgelse, samt mange andre undersøgelser, dokumenterer, at læseløft har en positiv effekt i forhold til at styrke elevernes funktionelle læsekompetence. Fra 2012 og frem kan man i kommunen konstatere, at progressionen i udvikling af læsefærdigheder er bedre end tilsvarende progression på landsplan.



Afledte konsekvenser Hvis løseløftpuljen nedlægges, vil det få stor betydning for skolernes indsats med at styrke elevernes læseudvikling. Dette kan på sigt betyde, at andelen af elever i læsevanskeligheder vil stige. En ringe læsefærdighed har negative konsekvenser for indlæringen i de andre fag i folkeskolen. Opfyldelsen af den nationale målsætning om, at 80 % af eleverne i folkeskolen, skal placere sig i kategorien gode resultater i dansk læsning, er endnu ikke opnået i kommunen. Målsætningen om at andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år, må forventes at blive forringet, hvis forslaget om at fjerne læseløftmidlerne gennemføres. Økonomi og tidsplan Hvis forslaget vedtages, vil det kunne implementeres fra skoleår 2017/2018 og dermed opnå en besparelse i 2017 på 0,558 mio. kr. og med helårsvirkning fra 2018 med 1,338 mio. kr. Forslaget vil kunne implementeres med delvis virkning fra 2017 grundet skoleårets planlægning samt personalemæssige varsler.



Ændringsforslag til budget 2017-20 Børnehaveklasseassistenter


Forslag: Tekst 2017 2018 2019 2020 Børnehaveklasseassistenter – besparelse 3.316 7.960 7.960 7.960I alt 3.316 7.960 7.960 7.960



budget Ændring

i % Budget 2017 -7.960 4.644 -3.316 42Budget 2018 -7.960 7.960 0 100Budget 2019 -7.960 7.960 0 100Budget 2020 -7.960 7.960 0 100


Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Greve kommune har organiseret undervisningen i børnehaveklassen med en børnehaveklasse- leder og en assistent. Assistenten er ikke lovbestemt og deltager i børnehaveklassen i 25 lektioner om ugen. Denne ekstra ressource har eksisteret i Greve Kommune siden 1977. Ved forslaget bespares assistenten og undervisningen forestås alene af en børnehaveklasseleder. Tilsammen arbejder børnehaveklasseleder og børnehaveklasseassistent med to primære mål for øje, at gøre alle børn skoleparate til at gå i skole og modtage undervisning samt til at lave grundlæggende faglige aktiviteter med eleverne som skaber en basis i forhold til sprog-og læseforståelsen samt talforståelsen. Målgruppe Målgruppen er børnehaveklasseelever i Greve Kommune. Fordele og ulemper Fordele: Der tilføres kassen 3,316 mio. kr. i 2017 og 7,960 mio. kr. i 2018-2020. Ulemper: Hvis assistenten fjernes, vil det være en markant og mærkbar ændring af ressourcen og dermed også en væsentlig forandring i de pædagogiske muligheder for at sikre den bedst mulige skolestart for eleverne. Samtidig vil kvaliteten i det almene faglige arbejde og i det sociale arbejde forringes. Da børnehaveklassen er obligatorisk, foregår der mange faglige aktiviteter. Disse skal sikre en god faglig udvikling i såvel dansk som matematisk i det videre skoleforløb. Den sproglige udvikling/ordkendskab kan afspejle læseniveauet senere i skoleforløbet. Dette kan netop styrkes med tidlige indsatser samt mindske gabet i forhold til den sociale arv. Fagligt vil det blive svært at nå rundt om alle eleverne, idet de ikke er selvstændige og skal til at ”lære at lære”.



Afledte konsekvenser Der vil kun være én voksen til stede i samtlige timer uafhængig af aktiviteter. Socialt vil det kunne medføre mindre velfungerende klasser, som ikke er undervisningsparate, og deraf mere uro i klasserne. Dette kan føre til ringere læring, hvilket mærkbart vil kunne mærkes i undervisningen i 1. kl. og det videre skoleforløb. Hvis børnehaveklasseassistenten bespares, vil der være brug for vikarressourcer i børnehaveklasselederens fravær. Det vil aflede mere utryghed end i dag, hvor der sjældent bruges vikarer i forbindelse med børnehaveklassepersonalets fravær. Økonomi og tidsplan Hvis forslaget vedtages vil det kunne implementeres fra skoleår 2017/2018 og dermed opnå en besparelse i 2017 på 3,316 mio. kr. og med helårsvirkning fra 2018 med 7,960 mio. kr. Forslaget vil kunne implementeres med delvis virkning fra 2017 grundet skoleårets planlægning og personalemæssige varsler.



Ændringsforslag til budget 2017-20 Reduktion i brugen af undervisningsassistenter


Forslag: Tekst 2017 2018 2019 2020 Reduktion i brugen af undervisningsassistenter 577 1.384 1.384 1.384I alt 577 1.384 1.384 1.384



budget Ændring

i % Budget 2017 -1.384 577 -807 42Budget 2018 -1.384 1.384 0 100Budget 2019 -1.384 1.384 0 100Budget 2020 -1.384 1.384 0 100


Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Greve Kommune har politisk vedtaget at bruge undervisningsassistenter til støtte for undervisnin-gen i folkeskolen. I den centrale pulje til ordningen er der afsat 1,38 mio. kr. i årsvirkning. Ud over den centrale pulje lægger skolernes SFO-personale arbejde som undervisningsassistenter i under-visningen for en årlig værdi af 0,800 mio. kr. Undervisningsassistenter er ikke lovbestemt. Undervisningsassistenten er en praktisk hjælp for læ-reren i undervisningen. Det er læreren, der er ansvarlig for undervisningen, og det er lærerens vur-dering, der er udgangspunkt for, hvordan undervisningsassistenten indgår i det daglige arbejde med klassen. Besparelsen vedrører ca. 4 fuldtidsstillinger fordelt på 10 folkeskoler. Det skal bemærkes, at der her er tale om, undervisningsassistenter der er tilstede i al deres tid i undervisningen, da de ikke skal have forberedelsestid og øvrig tid. Målgruppe Lærerne i folkeskolen og eleverne i klasser med en undervisningsassistent. Fordele og ulemper Fordele: Der tilføres kassen 0,577 mio. kr. i 2017 og 1,384 mio. kr. i 2018-2020. Ulemper: Hvis man sparer undervisningsassistenten væk, vil der være færre voksen ressourcer i en given klasse, og dermed færre hænder til at håndtere sociale vaskeligheder samt understøtte den faglige læring i klasserummet. Tilstedeværelsen af en undervisningsassistent kan medvirke til,



at der skabes mere ro i klassen, ligesom undervisningsassistenter kan medvirke til at løse prakti-ske opgaver. Derudover kan de hjælpe ved særlige problemstillinger i en klasse, hvor der er brug for ekstra ressourcer. Undervisningsassistenten kan hjælpe eleverne med at løse deres opgaver, men kan ikke have selvstændige undervisningsopgaver som f.eks. have ansvar for et hold. Afledte konsekvenser Ved at reducere brugen af undervisningsassistenter, vil læreren få mindre tid til at nå rundt om ele-verne. Derudover vil det især få konsekvenser for de klasser med særlige problemstillinger, eller klasser som kræver særlige ressourcer, i kraft af en markant stigning af uro, med ringere læring til følge. Det kan ligeledes få negativ indflydelse på elevernes læringsudbytte af undervisningen, idet der oftere vil ske afbrydelser i undervisningen. Da skolerne ”køber” en væsentlig del af deres undervisningsassistenter blandt personalet i skoler-nes SFOér, vil en beskæring af undervisningsassistenterne påvirke omfanget af stillinger i SFO'en med hensyn til både antal og omfang. I langt de fleste tilfælde vil en stilling af større omfang være mere attraktiv end en stilling af mindre omfang og en nedlæggelse af undervisningsassistenterne vil derfor forventeligt have negative konsekvenser for SFO'ernes mulighed for at besætte deres stillinger med velkvalificeret personale. Økonomi og tidsplan Såfremt forslaget vedtages vil det kunne implementeres fra skoleår 2017/2018 og dermed opnå en besparelse i 2017 på 0,577 mio. kr. og med helårsvirkning fra 2018 med 1,384 mio. kr. Forslaget vil kunne implementeres med delvis virkning fra 2017 grundet skoleårets planlægning samt personalemæssige varsler.



Ændringsforslag til budget 2017-20 Skolemiljøpris


Forslag: Tekst 2017 2018 2019 2020 Skolemiljøpris 60 60 60 60I alt 60 60 60 60



budget Ændring

i % Budget 2017 -78 60 -18 77Budget 2018 -78 60 -18 77Budget 2019 -78 60 -18 77Budget 2020 -78 60 -18 77


Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund For at øge fokus på arbejdet med miljø og natur i Greve kommunes folkeskoler, afsatte Byrådet i 2013 en pulje til at belønne særlige indsatser på en eller flere skoler. Som en udløber af indsatsen omkring miljø og natur har kommunens skoler arbejdet med miljøundervisningsprogrammet ”Grønt Flag”. Den årlige udgift til Grønt Flag er finansieret af midlerne til miljøpris, og det forslås, at denne del fortsætter. Administrationen vurderer, at der ikke er behov for at fastholde den resterende økonomi til at belønne særlige indsatser. Målgruppe Alle folkeskoler.

Fordele og ulemper Fordele: Kassen tilføres midler.

Ulemper: Skolerne kan ikke kandidere til Skolemiljøprisen og dermed belønnes for særlige indsatser.

Afledte konsekvenser Ingen bemærkninger.

Økonomi og tidsplan Forslaget kan implementeres med fuld virkning fra 2017.


BUDGETOPLÆG 1 2016

Ændringsforslag til budget 2017-20 Reduceret åbningstid i SFO


Forslag: Tekst 2017 2018 2019 2020 Reduceret åbningstid i SFO, 1 time ugentligt 300 600 600 600I alt 300 600 600 600



budget Ændring



Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund På alle skoler i Greve er der tilknyttet en SFO, der er et pasningstilbud forældrene kan vælge at benytte sig af i forlængelse af skoledagen. Greve Kommune har generelt lange åbningstider sammenlignet med andre kommuner. Det vil derfor være muligt, fremadrettet at reducere disse og dermed høste en gevinst. Der er ingen lovkrav om åbningstiderne, og forslaget lægger derfor op til at reducere SFO’ernes åbningstider med 1 time ugentligt og derved opnå en besparelse på den samlede medarbejderressource. Det vil blive den enkelte skolebestyrelse, der konkret skal beslutte, hvordan den reducerede åbningstid bedst kan implementeres. Målgruppe Målgruppen er forældre og børn, som benytter sig af SFO-tilbuddene på skolerne. Fordele og ulemper Fordele

• Forslaget vil medføre en økonomisk gevinst, i form af besparelse på den samlede medarbejderressource i SFO’en.

Ulemper • En kortere åbningstid i SFO og en fastholdelse af de nuværende takster, vil betyde øget

forældrebetalingsandel. • Muligheder for at lave relevante aktiviteter forringes, grundet kortere åbningstid, og der er

en risiko for, at tilbuddet bliver reduceret til en "pasningsordning” uden relevant pædagogisk indhold.

• Forslaget vil yderligere forringe muligheden for at leve op til bekendtgørelsen om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelser for folkeskolens skolefritidsordninger.


BUDGETOPLÆG 2 2016

• Forældre, der pendler, kan have sværere ved at nå at hente deres barn • Risiko for ringere tilslutning til SFO’en • Vanskeligere at rekruttere veluddannet personale til SFO, da der vil blive færre

fuldtidsstillinger. Økonomi og tidsplan Ved en reduktion af åbningstiden vil der kunne opnås en besparelse i 2017 på 0,300 mio. kr. og med helårsvirkning i 2018-2020 på 0,600 mio. kr. i hvert af årene. Forslaget vil kunne implementeres med delvis virkning fra 2017 grundet personalemæssige varsler. Alternativt kan åbningstiden reduceres med 15 min eller 30 min ugentligt.

2017 2018 2019 2020 15 min /uge 50 150 150 150 30 min/uge 150 300 300 300 1 time/uge 300 600 600 600



Ændringsforslag til budget 2017-20 Lejrskoler for specialklasser


Forslag: Tekst 2017 2018 2019 2020 Lejrskoler for specialklasser 78 78 78 78I alt 78 78 78 78



budget Ændring

i % Budget 2017 78 78 0 100Budget 2018 78 78 0 100Budget 2019 78 78 0 100Budget 2020 78 78 0 100


Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Lejrskoler for specialklasser har et fagligt sigte, men det primære mål er socialisering og en mulighed for at give eleverne, som for en stor del kommer fra ressourcesvage familier, nogle oplevelser, der vil styrke dem i deres fremtidige færd og generelt styrke de sociale relationer de børnene/de unge mennesker i mellem. Der ydes et tilskud til faglige og specialpædagogiske ture i specialklasserne, når disse inkluderer overnatning. Tilskuddet udgør max. 1.051 kr. pr. elev for lejrskole i Danmark. For ture til udlandet udgør beløbet max. 1.576 kr. pr. elev. Lærerudgifter skal afholdes inden for dette beløb. Målgruppe Elever og lærere i specialklasserne i Greve Kommune. Fordele og ulemper Fordele: Der tilføres kassen 0,078 mio. kr. i 2017-2020. Ulemper: Tidligere tures erfaringer viser entydigt, at disse styrker sammenholdet, giver de enkelte elever helt unikke oplevelser og bidrager til at styrke deres ballast fremadrettet. Lærerne opnår en særlig mulighed for at arbejde med relationer både eleverne i mellem, men også i forholdet lærer-elev. Dette relations skabende arbejde er i vigtigt i det daglige virke på skolen. Økonomi og tidsplan Hvis forslaget vedtages, kan det implementeres fra 1. januar 2017.



Ændringsforslag til budget 2017-20 Forhøjelse af forældrebetaling i SFO


Forslag: Tekst 2017 2018 2019 2020 Forhøjelse af forældrebetaling i SFO 2.605 2.558 2.504 2.504I alt 2.605 2.558 2.504 2.504



budget Ændring

i % Budget 2017 37.403 -2.605 40.008 6,9Budget 2018 36.337 -2.558 38.895 7,0Budget 2019 36.337 -2.504 38.841 6,9Budget 2020 36.337 -2.504 38.841 6,9


Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Ifølge Folkeskoleloven kan Greve Kommune frit fastsætte størrelsen af forældrebetalingen for SFO. Greve Kommune vil kunne opnå en merindtægt ved en forhøjelse af taksten til 1.830 kr. pr. måned i 11 måneder – juli måned er betalingsfri. Forhøjes taksten med 12 % svarende til 200 kr. pr. måned i 11 måneder udgør merindtægten i 2017 ca. 2,6 mio. kr. Målgruppe Børn der går i SFO og deres forældre. Fordele og ulemper Fordele: Greve Kommune vil opnå en merindtægt, og kassen tilføres ca. 2,6 mio. kr. i 2017 og ca. 2,5 mio. kr. i 2018-2020. Ulemper: I forbindelse med skolereformens indførelse fra skoleåret 2014/15 nedsatte Byrådet taksten for SFO med 10 %, som følge af den reducerede åbningstid i SFO. Denne reduktion vil bortfalde. Afledte konsekvenser Skolereformen har betydet et øget undervisningstimetal for eleverne og dermed mindre tid i SFO. SFOérne er et pædagogisk tilbud, som udover at være pasningstilbud, også yder en indsats for at fremme børnenes udvikling og motivere børnene til sunde fritidsaktiviteter.



En øget forældrebetaling vil kunne betyde, at flere forældre fravælger SFO. Økonomi og tidsplan Merindtægten i 2017 ved at hæve SFO-taksten med 200 kr. pr. måned i 11 måneder udgør ca. 2,6 mio. kr. Af nedenstående oversigt fremgår anslået merindtægt ved at hæve taksten med henholdsvis 50 kr., 75 kr., 150 kr. og 200 kr. pr. måned i 11 måneder:

Beregningerne er foretaget ud fra Demografi 2016-2020. Forhøjelse af forældrebetalingen kan indføres fra 1. januar 2017.

Kr. pr. mdr. i 11 mdr. I %

Netto‐merindtægt

2017*

Netto‐merindtægt

2018*

Netto‐merindtægt

2019*

Netto‐merindtægt

2020*1.630 50 3% 1.680 651 639 626 626 1.630 75 5% 1.705 977 959 939 939 1.630 150 9% 1.780 1.954 1.919 1.878 1.878 1.630 200 12% 1.830 2.605 2.558 2.504 2.504

*Beregnet udfra demografi 2016. Søskenderabat og økonomisk friplads er indregnet.

Takst 2016pr. mdr. i 11 mdr.

Takst hæves med:Ny takst pr. mdr. i 11 mdr.

I 1.000 kr.



Ændringsforslag til budget 2017-20 Privatskolers SFO, bortfald af særtilskud

Udvalg: Børne- og Ungeudvalget Budgetområde: 3.01 Skoler Center: Center for Dagtilbud & Skoler Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: 301.08.17.17 Drift/anlæg/finansiering: Nej

Forslag: Tekst 2017 2018 2019 2020 Privatskolers SFO, bortfald af særtilskud 200 200 200 200I alt 200 200 200 200



budget Ændring

i % Budget 2017 -323 200 -123 62Budget 2018 -323 200 -123 62Budget 2019 -323 200 -123 62Budget 2020 -323 200 -123 62


Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Greve Kommune yder særtilskud til Greve Privatskole og Hundige Lilleskole pr. barn, der benytter privatskolernes SFO. Kommunen er ikke forpligtet til at yde tilskuddet, og det kan derfor bortfalde. I budget 2014 indgik en ny model for særtilskud til Greve Privatskole og Hundige Lilleskole pr. barn, der benytter privatskolernes SFO. Modellen nedsatte tilskuddet pr. barn. Endvidere vedtog Byrådet i budget 2014 en budgetbemærkning, om at ydelse af tilskud til Greve Privatskole og Hundige Lilleskoles SFO optages til forhandling, med henblik på, at sikre en fornuftig drift af disse, både for Greve Kommune og for de to privatskoler. Det skal i forhandlingen indgå, at tilbud på privatskolerne og i de kommunale SFO'er, så vidt muligt ligestilles bl.a. med hensyn til muligheder for aktiviteter. Bortfald af særtilskuddet vil altså, jævnfør Byrådets beslutning, kun kunne ske såfremt det vurderes, at de to privatskolers SFO’er ikke derved stilles ringere end de kommunale SFO’er. Målgruppe Greve Privatskole og Hundige Lilleskole.



Fordele og ulemper Greve Kommune vil opnå en besparelse ved at særtilskuddet til børn i SFO på Greve Privatskole og Hundige Lilleskole bortfalder. Afledte konsekvenser Såfremt Greve Privatskole og Hundige Lilleskole vurderer det nødvendigt at hæve forældrebetalingen for SFO, kan det have konsekvenser for forældrenes valg af skole. Økonomi og tidsplan Der ydes fortsat tilskud til privatskolernes SFO’er for børn der påbegynder 0. klasse den 1. august. Fra 2016 er tilskudsperioden for Greve Privatskole ændret så der ydes tilskud fra 1. januar – 31. juli mod tidligere fra 1. april – 31. juli (BY 23.03.15). Hvis forslaget vedtages vil det kunne implementeres fra 1. januar 2017.



Ændringsforslag til budget 2017-20 Lukkedage i SFO – 2 uger i sommerferien


Forslag: Tekst 2017 2018 2019 2020 Lukkedage i SFO – 2 uger i sommerferien 300 600 600 600I alt 300 600 600 600



budget Ændring



Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Forslaget lægger op til indførelse af 2 lukkeuger i Greve Kommunes SFOér. I forslaget placeres lukkedagene i forlængelse af hinanden i forbindelse med skolesommerferien. Der vil være enkelte SFOér, der har åbent og som tilbyder pasning. I Greve Kommune er det politisk besluttet, at SFOérne på nuværende tidspunkt har følgende lukkedage med mulighed for pasning:

• 3 dage før påske • Fredag efter Kristi Himmelfartsdag • Mellem jul og nytår fra den 27.-30. december • Nytårsaften den 31. december

Desuden holder SFOérne lukket den 5. juni og 24. december. På disse to dage er der ikke mulighed for pasning. Målgruppe Målgruppen er alle børn og forældre i SFO i Greve Kommune. Fordele og ulemper Fordele: Der opnås en besparelse i form af den samlede medarbejderressource i SFO. Ulemper: Ved indførelse af lukkedage i SFOérne vil forældrene have mindre fleksibilitet ift. tilrettelæggelse af deres ferie, da de vil være tvunget til at holde ferie samtidig med lukkedagene, hvis de ikke ønsker alternativ pasning i en anden SFO.



Afledte konsekvenser Forslaget forringer serviceniveauet, da forældrene vil få færre dage, hvor de har mulighed for at få passet deres børn. Økonomi og tidsplan Ved at indførelse af 10 lukkedage vil der kunne opnås en besparelse på 0,300 mio. kr. i 2017 og med helårsvirkning i 2018-2020 på 0,600 mio. kr. i hvert af årene. Forslaget vil kunne implementeres med delvis virkning fra 2017 grundet personalemæssige varsler. Nedenstående skema viser alternative besparelser i 1.000 kr. ved 1, 2, 3, 4, 5 eller 10 lukkedage.

Lukkedage 2017 2018 2019 2020 1 - 50 50 50 2 50 100 100 100 3 50 150 150 150 4 100 250 250 250 5 150 300 300 300

10 300 600 600 600



Ændringsforslag til budget 2017-20 Al central kompetenceudvikling på folkeskoleområdet nedlægges


Forslag: Tekst 2017 2018 2019 2020 Al kompetenceudvikling på folkeskoleområdet nedlægges 3.500 3.500 3.500 3.500I alt 3.500 3.500 3.500 3.500



budget Ændring

i % Budget 2017 -3.500 3.500 0 100Budget 2018 -3.500 3.500 0 100Budget 2019 -3.500 3.500 0 100Budget 2020 -3.500 3.500 0 100


Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Center for Dagtilbud & Skoler har to puljer til centrale udviklingsinitiativer: Udvikling af folkeskolen på 1,9 mio. kr. og uddannelse/kompetenceudvikling på 1,6 mio. kr. Disse midler anvendes til at sikre den fælleskommunale kompetenceudvikling på skolerne eksempelvis i forbindelse med udarbejdelse af skolepolitik, større og længerevarende kompetenceforløb (som f.eks. linjefag og vejledere) og andre strategisk vigtige indsatser i kommunen (f.eks. inklusionsindsatsen).

Midlerne anvendes desuden til afholdelse af videndelingsaktiviteter på tværs af skolerne. Centret faciliterer otte netværk for de vejledergrupper, alle skolerne har og samler én gang årligt alle skolernes udviklingsgrupper til et fælles seminar, hvor der arbejdes med udvikling i relation til kommunen og den enkelte skole. Centret sørger endvidere løbende for at afholde forskellige arrangementer, hvor nye prøveformer, ny faglig viden inden for specifikke fag og nye testværktøjer mv. præsenteres af eksperter på områderne.

Endelig bruges hovedparten af midlerne i disse år til at sikre, at Greve kan anvende de statslige midler, kommunen har mulighed for at trække på, i forbindelse med hele uddannelsesdelen i skolereformen. Det betyder, at vi i Greve indtil nu har været i stand til at udnytte de afsatte ca.1,3 mio. kr., fordi skolerne er blevet kompenseret for lærere og pædagogers undervisning på skolerne. De statslige midler kan nemlig ikke anvendes til vikarudgifter i forbindelse med kompetenceudvikling.

Af midlerne der vedrører 2016, anvendes de 2,9 mio. kr. som kompensation for øgede vikarudgifter på skolerne, 0,35 mio. kr. anvendes på udviklingsseminaret, og resten af midlerne går til afholdelse af inspirations- og vidensarrangementer for skolerne.



Målgruppe Alle pædagogiske medarbejdere på skolerne i Greve fordelt med ca. 500 lærere og 120 pædagoger i SFO og eleverne.

Fordele og ulemper Fordele:

• Kassen tilføres midler

Ulemper:

• Greve vil få vanskeligt ved at opfylde krav om videre- og efteruddannelse af lærere og pædagoger som skolereformen kræver.

• Lærere og pædagoger vil få ringere mulighed for at holde sig fagligt ajour. • Greve vil højst sandsynligt ikke kunne anvende de statslige midler, der er øremærket

området. • Skolerne vil blive stillet ulige, i forhold til at honorere kravet om kompetenceudvikling, da

det så vil være 100 % overladt til den enkelte skole, at opfylde reformens krav.

Afledte konsekvenser Lærere og pædagoger i Greve vil opleve en forringelse af deres muligheder, for at holde sig fagligt ajour. Der må forventes en ringere udvikling på skoleområdet i forhold til ny viden og tilegnelse af nye metoder og værktøjer.

Økonomi og tidsplan Forslaget vil kunne implementeres med fuld virkning fra 2017.



Ændringsforslag til budget 2017-20 Reduktion i løn- og driftsrammetildeling pr. barn i dagtilbud med 3 pct.

Udvalg: Børne- og Ungeudvalget Budgetområde: 3.02 Dagpleje og daginstitutioner 0-6 år Center: Center for Dagtilbud & Skoler Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: 302.08.01.17 Drift/anlæg/finansiering: Drift

Forslag: Tekst 2017 2018 2019 2020 Reduktion i løn- og driftsrammetildeling pr. barn i dagtilbud med 3 pct. 1.900 3.850 3.950 3.950I alt 1.900 3.850 3.950 3.950



budget Ændring



Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Institutionernes driftsbudget består af hhv. lønsum og driftsramme, som tildeles på baggrund af antal enheder. Lønsummen indeholder budget til pædagoger, pædagogmedhjælpere, økonomaer m.v. Driftsrammen indeholder blandt andet indkøb af beskæftigelsesmaterialer, inventar, fødevarer m.m. I budget 2015-2018 blev der tildelt ekstra ressourcer til forbedring af normeringen i daginstitutionerne (mere faglært personale). Der blev tildelt 2,5 mio. kr. i 2015 og 2 mio. kr. i årene frem. Tildelingen til mere faglært personale er i 2015 blevet udmøntet pr. enhed og er dermed indregnet i enhedsprisen til løn. Hvis enhedsprisen med forslaget reduceres, vil denne ekstra tildeling delvist bortfalde. Det skal bemærkes, at kommunerne i forbindelse med de seneste økonomiaftaler mellem KL og regeringen er forpligtet til at forbedre normeringen i dagtilbud, hvilket forslaget vil modvirke. Hertil kommer de midler til mere pædagogisk personale, som blev afsat på finansloven i 2015, hvor Greve Kommune har søgt og fået ca. 2 mio. kr. i 2015 og 2016. Målgruppe Målgruppen er alle forældre, børn og medarbejdere i vuggestuer, børnehaver og integrerede institutioner i Greve Kommune. Fordele og ulemper Fordele: Kassebeholdningen styrkes.



Ulemper: Med en nedgang i lønsum og driftsramme vil kvaliteten af det pædagogiske arbejde blive reduceret. Forslaget er ikke i overensstemmelse med intentionerne i dagtilbudspolitikken, herunder vigtigheden af nærværet mellem børn og voksne. Afledte konsekvenser Forslaget kan give problemer i forhold til de fremtidige muligheder for fastholdelse og rekruttering af personale. Økonomi og tidsplan Ved en reduktion af enhedspriserne med 3 pct. vil der kunne opnås en besparelse i 2017 på 1,9 mio. kr. og med helårsvirkning i 2018 på 3,850 mio. kr. I 2019-2020 vil der kunne opnås en besparelse på 3,950 mio. kr. i hvert af årene. I nedenstående oversigt fremgår den anslåede besparelse ved en reduktion i løn- og driftsrammetildelingen pr. barn i dagtilbud på henholdsvis 1, 2 og 3 procent:

2017 2018 2019 20201 procent 650 1.300 1.350 1.350 2 procent 1.200 2.500 2.550 2.550 3 procent 1.900 3.850 3.950 3.950

Forslaget vil kunne implementeres med delvis virkning fra 2017 grundet personalemæssige varsler. I beregningen er der benyttet gennemsnitlige enhedspriser til løn til pædagogisk personale og gennemsnitlig enhedspris til drift, som er baseret på distrikternes budgetter for 2016. Endvidere er de anvendte børnetal og procentsatser på hhv. økonomiske fripladstilskud og søskendetilskud fra Budget 2016-2019. Det betyder, at den beregnede nettobesparelse ved nedsættelse af enhedspriser er det bedste skøn ud fra de forudsætninger, som kendes i dag. Bemærk at besparelsen på dette forslag kan reduceres som følge af effekten af andre forslag på budgetområde 3.02.



Ændringsforslag til budget 2017-20 Frivillig overgang til børnehave ved 2,9 år ændres til fast overgang ved 2,9 år


Forslag: Tekst 2017 2018 2019 2020 Frivillig overgang til børnehave ved 2,9 år ændres til fast overgang ved 2,9 år 2.200 4.650 4.200 4.200I alt 2.200 4.650 4.200 4.200



budget Ændring



Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Byrådet vedtog den 25. august 2014 en ordning om frivillig overflytning til børnehave ved 2 år og 9 måneder. Frivillig overflytning sker med udgangspunkt i barnets udvikling/behov og på baggrund af en faglig vurdering i dagtilbuddet. Ordningen trådte i kraft pr. 1. januar 2015. Forslaget indebærer en ændring, så dagpleje-/vuggestuebørn fast overflyttes til børnehave ved 2 år og 9 måneder. Målgruppe Målgruppen er forældre, børn og medarbejdere i dagpleje og daginstitutioner i Greve Kommune. Fordele og ulemper Fordele: Der vil kunne opnås en besparelse ved at overflytte børnene fast ved 2 år og 9 måneder, da et børnehavebarn tildeles færre ressourcer end et vuggestuebarn. Ulempe: Forslaget vil gå imod intentionerne i dagtilbudspolitikken, herunder vigtigheden af nærværet mellem børn og voksne. Det må forventes, at der med forslaget kommer et større pres på personaleressourcerne, da der i børnehavegrupperne vil være en større andel af børn, som ikke er selvhjulpne, fx:

- En del børn, der endnu ikke er fyldt 3 år, er ikke renlige. Det betyder, at en medarbejder må gå fra, når et barn skal skiftes. Det vil særligt være en udfordring personalemæssigt i ydertimerne.



- Jo yngre børnene er, når de starter i børnehave, jo mere er der brug for at arbejde pædagogisk med træning i barnets grundlæggende personlige og sociale færdigheder, hvilket vil betyde, at der skal sættes ekstra tid af hertil.

Afledte konsekvenser Det skal sikres, at børnehaverne har de nødvendige puslefaciliteter til nye mindre børn. I den forbindelse må der påregnes en mindre udgift til etablering. Høringssvarene i forbindelse med forslaget om tidligere overgang til børnehave i juni/juli 2014, forholdt sig kritisk til forslaget om tidligere overgang, hvilket var baggrunden for, at ordningen blev gjort frivillig. Økonomi og tidsplan Ved ændring af overgang fra dagpleje/vuggestue til børnehave, vil der kunne opnås en besparelse i 2017 på 2,200 mio. kr. og med helårsvirkning fra 2018 med 4,650 mio. kr. I 2019 og 2020 vil der kunne opnås en besparelse på 4,200 mio. kr. Forslaget vil kunne implementeres med delvis virkning fra 2017 grundet personalemæssige varsler. Bemærk at besparelsen på dette forslag kan reduceres som følge af effekten af andre forslag på budgetområde 3.02.



Ændringsforslag til budget 2017-20 5 lukkedage i dagtilbud i sommerferien


Forslag: Tekst 2017 2018 2019 2020 5 lukkedage i dagtilbud i sommerferien 1.100 2.250 2.300 2.300I alt 1.100 2.250 2.300 2.300



budget Ændring



Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Forslaget lægger op til indførelse af 5 lukkedage i Greve Kommunes pasningstilbud, dvs. vuggestuer, børnehaver og integrerede daginstitutioner. I forslaget placeres lukkedagene i forlængelse af hinanden i forbindelse med sommerferien. Der vil være enkelte institutioner, der har åbent og som tilbyder pasning. Der gøres opmærksom på, at Børne- og Ungeudvalget den 7. april 2010 vedtog, at når mindst 40 pct. af børnene har behov for pasning i en institution, skal den pågældende institution, hvor barnet er indmeldt holde åbent. Hvis under 40 pct af børnene har behov for pasning, skal der tilbydes alternativ pasning i et af de dagtilbud, der er udvalgt til at holde åbent. I tilfælde af at mindst 40 pct. af børnene i en institution har behov for pasning, kan besparelsen ikke indhentes. Det skal bemærkes, at kommunalbestyrelsen har mulighed for at ændre kriteriet for, hvornår en institution skal holde åbent. I Greve Kommune er det politisk besluttet, at daginstitutionerne på nuværende tidspunkt har følgende lukkedage med mulighed for pasning:

• 3 dage før påske • Fredag efter Kristi Himmelfartsdag • Mellem jul og nytår fra den 27.-30. december • Nytårsaften den 31. december

Ydermere holder daginstitutionerne lukket den 5 juni og 24. december. På disse to dage er der ikke mulighed for pasning.



Målgruppe Målgruppen er alle børn, forældre og medarbejdere i daginstitutioner i Greve Kommune. Fordele og ulemper Fordele: Der er umiddelbart ingen fordele for børn og forældre, da forslaget forringer serviceniveauet, fordi forældrene vil få færre dage, hvor de har mulighed for at få passet deres børn. Ulemper: Det vil give forældrene mindre fleksibilitet ift. tilrettelæggelse af deres ferie, fordi de vil være tvunget til at holde ferie samtidig med lukkedagene, hvis de ikke ønsker alternativ pasning i en anden institution. Særligt forældre til børn med særlige behov, der ikke kan tåle overflytning til en anden institution i lukkedagene, vil være tvunget til at planlægge ferie i lukkedagene. Afledte konsekvenser Forslaget vil betyde, at medarbejderne skal holde tvungen ferie i en uge i sommerferien. Økonomi og tidsplan Ved at indføre nye lukkedage, vil der kunne opnås en forskellig besparelse, alt efter antallet af lukkedage. Nedenstående skema viser alternative besparelser i 1.000 kr. ved 1, 2, 3, 4 eller 5 lukkedage. Forslaget vil kunne implementeres med delvis virkning fra 2017 grundet personalemæssige varsler.

Lukkedage 2017 2018 2019 2020 1 200 450 450 450 2 450 900 900 900 3 650 1.350 1.400 1.400 4 900 1.800 1.850 1.850 5 1.100 2.250 2.300 2.300

I beregningen er der brugt gennemsnitlige enhedspriser til løn til pædagogisk personale, som er basereret på distrikternes lønsummer for 2016. Endvidere er de anvendte børnetal og procentsatser på hhv. økonomiske fripladstilskud og søskendetilskud fra Budget 2016-2019. Det betyder, at den beregnede nettobesparelse ved indførelsen af 5 lukkedage i dagtilbud er det bedste skøn ud fra de forudsætninger, som kendes i dag. Bemærk at besparelsen på dette forslag kan reduceres som følge af effekten af andre forslag på budgetområde 3.02.



Ændringsforslag til budget 2017-20 Reduktion i åbningstiden i dagtilbud med 2 timer pr. uge


Forslag: Tekst 2017 2018 2019 2020 Reduktion i åbningstiden i dagtilbud med 2 timer pr. uge 2.300 4.750 4.850 4.850I alt 2.300 4.750 4.850 4.850



budget Ændring



Indhold og baggrund Forslaget lægger op til at reducere åbningstiden med 2 timer ugentligt fra 51,53 timer ugentligt til 49,53 ugentligt i Greve Kommunes pasningstilbud, dvs. vuggestuer, børnehaver og integrerede daginstitutioner. Det vil være op til de enkelte institutioner at vælge, hvordan denne reduktion skal udmøntes. Dog skal det sikres, at der i et geografisk område er institutioner, der samlet set dækker åbningstiden kl. 6:30 – 17:15. Af nøgletalsrapporten for 2014 fremgår det, at Greve Kommune ligger i midten blandt sammenligningskommunerne i forhold til åbningstid i daginstitutioner. Den gennemsnitlige ugentlige åbningstid i 2013 på børnepasningsområdet

Note: Åbningstiden er angivet som den gennemsnitlige åbningstid for institutioner, der er åbent på fuld tid i 2013, uden korrektion for lukke- og feriedage i 2013.



Målgruppe Målgruppen er alle forældre og børn i vuggestue, børnehave og integrerede institutioner i Greve Kommune. Fordele og ulemper Fordele: Der er umiddelbart ingen fordele for børn og forældre forbundet med forslaget, da det medfører en kortere åbningstid. Ulempe: Børnenes pasningstilbud reduceres med 2 timer ugentligt, hvilket betyder, at de forældre, der i dag benytter den fulde åbningstid, vil opleve forslaget som en serviceforringelse. Greve Kommune er en pendlerkommune og forslaget vil betyde, at forældrene kan få svært ved at nå at aflevere og hente inden for åbningstiden. Afledte konsekvenser En reduktion af åbningstiden vil medføre et mindre behov for pædagogisk personale, hvorved der vil skulle foretages afskedigelser. Økonomi og tidsplan Ved en reduktion af åbningstiden på 2 timer pr uge, vil der kunne opnås en besparelse i 2017 på 2.300 mio. kr. og med helårsvirkning i 2018 på 4.750 mio. kr. I 2019-2020 vil der kunne opnås en besparelse på 4.850 mio. kr. i hvert af årene. Forslaget vil kunne implementeres med delvis virkning fra 2017 grundet personalemæssige varsler. I beregningen er der brugt gennemsnitlige enhedspriser til løn til pædagogisk personale, som er basereret på distrikternes lønsummer for 2016. Endvidere er de anvendte børnetal og procentsatser på hhv. økonomiske fripladstilskud og søskendetilskud fra Budget 2016-2019. Det betyder, at den beregnede nettobesparelse ved reduktion i åbningstiden er det bedste skøn ud fra de forudsætninger, som kendes i dag. Alternativt kan åbningstiden reduceres med 1 eller 3 timer pr. uge. Nedenstående skema viser besparelsen ved en reduktion på henholdsvis 1, 2 eller 3 timer pr. uge.

2017 2018 2019 2020 1 time /uge 1.150 2.350 2.400 2.400 2 timer/uge 2.300 4.750 4.850 4.850 3 timer/uge 3.500 7.150 7.300 7.300

Bemærk at besparelsen på dette forslag kan reduceres som følge af effekten af andre forslag på budgetområde 3.02.



Ændringsforslag til budget 2017-20 Overflytning fra børnehave til SFO pr. 1. januar

Udvalg: Børne- og Ungeudvalget Budgetområde: 3.01 Skoler / 3.02 Dagpleje og daginstitutioner 0-6 år Center: Center for Dagtilbud & Skoler Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: 302.08.05.17/301.08.15.17 Drift/anlæg/finansiering: Drift

Forslag: Tekst 2017 2018 2019 2020 Overflytning fra børnehave til SFO pr. 1. januar 1.725 3.500 3.450 3.450I alt 1.725 3.500 3.450 3.450



budget Ændring

i % Budget 2017 1.725 Budget 2018 3.500 Budget 2019 3.450 Budget 2020 3.450


Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund I Greve Kommune sker overflytning mellem børnehave og SFO pr. 1. april i det år, barnet skal begynde i 0. klasse. Hvis overflytningstidspunktet ændres fra nuværende 1. april til 1. januar, vil der kunne opnås en besparelse i 2017 på ca. 1,725 mio. kr., i 2018 på 3,500 og 3,450 mio.kr. i 2019 og frem. Målgruppe Børn der skal begynde i SFO forud for skolestart og personale i børnehaver og SFO. Fordele og ulemper Fordele:

• Forslaget vil medføre en økonomisk gevinst, da omkostningerne til børn i SFO er mindre end i dagtilbud.

• Som udgangspunkt er der ingen pædagogiske fordele ved at overflytte børnene til SFO 1. januar i det kalenderår, børnene skal starte i skole. Der kan dog argumenteres for, at en tidligere overflytning vil give børnene god tid til at vænne sig til omgivelserne, deres kommende skolekammerater og nogle af de voksne, de fremover vil møde i hverdagen.

SFOérne modtager på nuværende tidspunkt ekstra økonomiske midler til førskolebørnene, hvilket forudsættes videreført i perioden fra overflytning til skolestart. Det vil kunne afbøde nogle af de negative konsekvenser ved forslaget. Ulemper:

• Forskning viser, at nogle børn oplever det som et ”kulturchok” at starte tidligere i SFO og ikke er i stand til at anvende de kundskaber, færdigheder og sociale kompetencer, som de havde erhvervet sig og magtede i børnehaven.



• Vurderingen af skoleparathed i dagtilbuddene påbegyndes allerede i april/maj året før skolestart ved hjælp af Dialogprofilen, som alle kommunale dagtilbud arbejder med. Den endelige vurdering foregår i oktober/november måned. Denne praksis vurderes ikke nødvendigvis at skulle ændres grundet tidligere overflytning til SFO. Men det vil være langt fra alle børn, der er modne til overflytning fra børnehave til SFO pr. 1. januar. En tidligere overflytning til SFO, vil derfor kunne påvirke vurderingen af skoleparathed og betyde, at antallet af børn med udskudt skolegang øges med forslaget.

Hvis antallet af børn med udskudt skolegang øges, vil den beregnede besparelse ved tidligere overflytning fra børnehave til SFO blive mindre. Forslaget indebærer, at der er færre økonomiske midler til pædagogisk personale, da ressourcetildelingen pr. barn pr. måned udgør 4.103 kr. for børnehave og 2.401 kr. pr. førskolebarn i SFO (inkl. særligt tillæg frem til skolestart på 1.077 kr. pr. mdr.). I Greve Kommunes børnehaver etableres der i dag storbørnsgrupper frem mod overflytningen til SFO 1. april. I grupperne støttes børnenes udvikling frem mod skolestart gennem forskellige former for aktiviteter, der styrker barnets samlede kompetencer og robusthed frem mod start i SFO. Det vil ikke være muligt for SFO’erne indenfor deres ressourcetildeling at udføre det samme forberedende arbejde. Afledte konsekvenser Forslaget vil medføre en omfordeling af de pædagogiske ressourcer, da der skal tilføres ressourcer til SFO’erne, og fragå ressourcer fra børnehaverne. Der kan være behov for mindre anlægsinvesteringer til lokale forandringer, eksempelvis flere garderober. Tidligere overflytning fra SFO til klub kan blive nødvendigt af kapacitetsmæssige hensyn i SFO’erne, da overflytningen fra SFO til klub først sker pr. 1. april. Hvis en privatskole i dag ikke optager børn i SFO pr. 1. april, tilbydes barnet plads i kommunal SFO på distriktsskolen indtil barnet kan starte i privatskolens SFO. Ændres overflytningstidspunktet til 1. januar vil samme procedure blive fulgt. Dog vil Greve Privatskoles SFO, uanset Greve kommunes overflytningstidspunkt, optage børn, der skal starte i 0. klasse d. 1. januar i 2016 og 2017 (se BY 23.3.15 pkt. 35). Økonomi og tidsplan Besparelsen i 2017 ved at ændre overflytning fra børnehave til SFO fra 1. april til 1. januar udgør 1,725 mio. kr. Grundet personalemæssige varsler vil der ikke kunne opnås fuld virkning i 2017. Af nedenstående oversigt fremgår anslået besparelse ved ændret overflytning fra 1. april til henholdsvis 1. marts, 1. februar og 1. januar. Overflytningsdato fra børnehave til SFO ændres fra 1. april til:

Nettobesparelse 2017 2018 2019 2020

1. marts 575 1.200 1.150 1.150 1. februar 1.150 2.350 2.300 2.300 1. januar 1.725 3.500 3.450 3.450



Den tidligere overflytning kan indføres fra 1. januar 2017. Bemærk at besparelsen på dette forslag kan reduceres som følge af effekten af andre forslag på budgetområde 3.01 og 3.02.



Ændringsforslag til budget 2017-20 Sundhedsplejen

Udvalg: Børne- og Ungeudvalget Budgetområde: 3.03 Forebyggelse og anbringelse Center: Center for Børn & Familier Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: 303.08.01.17 Drift/anlæg/finansiering: Drift

Forslag: Tekst 2017 2018 2019 2020 Sundhedsplejen 1.700 1.700 1.700 1.700I alt 1.700 1.700 1.700 1.700



budget Ændring



Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Nedlæggelse af tilbuddet En God Start. Målgruppe En God Start er et tidligt forebyggende tilbud i sundhedsplejen, der er målrettet socialt og følelsesmæssigt belastede kvinder. Indsatsen starter allerede i graviditeten. Kvindernes liv er præget af kaos og impulsivitet, og de har gennem deres opvækst været udsat for omsorgssvigt på forskellig vis. Kvindernes parforhold er ustabile og typisk meget omskiftelige. Kvinderne er således fra familier, hvis tyngde af problemer let skaber afmagtsfølelse i det almindelige behandlingssystem. Den primære målgruppe er spædbarnet hos mødrene, da risikofaktorerne er så omfattende, at vi må forvente, at det vil få en negativ indflydelse på barnets opvækst og udvikling, hvorfor indsatsen er nødvendig. Formål med En God Start: At øge forældrenes indsigt og forståelse for barnets behov og signaler, for at undgå udviklings og kontaktforstyrrelser. Mål:

• Øge forældrenes forståelse for vigtigheden af kontakt til og samspil med barnet • At støtte forældrene så barnet får så optimale udviklingsmuligheder som muligt • At støtte forældrene i at tage ansvar for eget liv • At støtte forældrene i en personlig udvikling, som øger deres selvværd og evne til at

planlægge deres hverdag/ liv med barnet – herunder fokus på uddannelse/tilknytning til arbejdsmarkedet



En God Start er således en helhedsorienteret og tidlig indsats, der understøtter børn og sårbare mødre, med henblik på at forebygge langt mere indgribende og omfattende indsatser for både børn og familie. Den tidlige indsats ses af Socialstyrelsen både fagligt og økonomisk, som den bedste investering og kommuner opfordres aktuelt til øge og styrke tidlig indsats. Byrådet fastlægger serviceniveauet. Budgetændring skal varsles, og opsigelser gennemføres, ligesom der skal udbetales feriepenge mv. Fordele og ulemper Forslaget indgår som forslag til at udfylde Byrådets ønskede prioriteringsrum. KL og Socialstyrelsen anbefaler kommunerne at øge de forebyggende tiltag. En nedlæggelse går imod disse anbefalinger. Afledte konsekvenser På længere sigt må der forventes flere børn, som får brug for massiv støtte efterfulgt af foranstaltninger som f.eks. anbringelse. Budgettet til En God Start er tjent ind, hvis der undgås én anbringelse eller én familieundersøgelse. En lukning vil derfor afledt føre til flere udgifter på myndighedsområdets økonomi. En forsigtigt vurdering er, at tilbuddet mindst sparer 1 anbringelse om året. Der må endvidere forventes et øget behov for støtteforanstaltninger fra familierådgivningens myndighedsområde, hvorefter besparelsen hurtigt kan vise sig at vende til en merudgift, der skal findes finansiering til. Derudover vil der på kort sigt blive et betydeligt øget pres på Sundhedsplejens drift, idet familier der i dag er tilknyttet En God Start, må forventes at have behov for tæt kontakt til sundhedsplejersken igennem barnets første 1-2 leveår. Der er i dag ansat familierådgiver i En God Start. Hvis denne stilling bortfalder, vil Familierådgiverne i Center for Børn & Familie skulle løse de socialfaglige opgaver, der pt. varetages i En God Start. Økonomi og tidsplan Der reduceres med 1,7 mio. kr. fra 2017 og frem.



Ændringsforslag til budget 2017-20 Greve Familiecenter


Forslag: Tekst 2017 2018 2019 2020 Greve Familiecenter 200 200 200 200I alt 200 200 200 200



budget Ændring



Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Greve Familiecenters (GF) budget nedsættes med 200.000 kr. Målgruppe Familier med børn fra 0-18 år inkl. flygtningefamilier. Fordele og ulemper Budgetforslaget bidrager i budgetprocessen. Afledte konsekvenser Af Greve Familiecenters budget udgør ca. 400.000 kr. driftsmidler, mens resten er lønsum. Derfor må besparelsen på 200.000 kr. findes på løndelen. Greve Familiecenter har 10 familieterapeuter ansat inkl. leder og administration. Heraf er en terapeutstilling en midlertidig stilling, der løber indtil 2018, finansieret af midler ved statsrefusion i forbindelse med Greve Familiecenters deltagelse i den ”gode modtagelse” af flygtninge. Det er endnu ikke besluttet om dette kan fortsætte yderligere – noget der vil afhænge af det fremtidige flygtningepres. Konsekvenserne ved at spare 200.000 kr. er, at der bliver ½ stilling færre fra 2017. GF har i gennemsnit 360 familier indskrevet pr. år plus ca. 30 flygtningefamilier. Der er venteliste, idet de nuværende ressourcer ikke er nok til at imødekomme efterspørgslen efter hjælp. Så besparelsen vil øge ventetiden. Økonomi og tidsplan Der reduceres med 0,200 mio. kr. fra 2017 og frem.



Ændringsforslag til budget 2017-20 Forebyggelse og anbringelse


Forslag: Tekst 2017 2018 2019 2020 Forebyggelse og anbringelse 2.000 2.000 2.000 2.000I alt 2.000 2.000 2.000 2.000



budget Ændring



Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Der reduceres i budgettet til forebyggelse og anbringelse. Målgruppe Forebyggelse og anbringelsesområdet dækker samlet over indsatser til familier i vanskeligheder. Disse indsatser kan være iværksat med sigte på en hurtig indgriben, hvis børn kommer i vanske-ligheder eller forældre ikke vurderes at varetage et barns tarv. Serviceloven fastlægger en skærpet pligt til indgriben. Familierådgivningen benytter en bred vifte af tilbud for at leve op til Servicelovens krav, om under-søgelse, forebyggelse og behandling af børn og unge. Formålet med forebyggelse er, at børn og unge får muligheden for et godt og selvstændigt voksen-liv. I Greve Kommune sker det administrativt primært med fokus på løsninger i lokalmiljøet. Er fore-byggelse ikke nok kan anbringelse komme på tale, men der er et konstant fokus på, at anbringel-sestallet fastholdes på nuværende lave niveau, hvilket blandt andet sker ved at kombinere tiltag fra den forebyggende vifte. Fordele og ulemper Formålet med forslaget er at opnå budgetbesparelse. Sammenlignet med andre kommuner, har Greve kommune fortsat et lavt forbrug på området. Modellen med tidlig forebyggelse, vurderes at være et vigtigt element i, at det har været muligt at fastholde et lavt anbringelsestal. En budgetbesparelse på forebyggelse vil mindske muligheden for, at Greve kommune fortsat kan leve op til Servicelovens krav om tidlig forebyggelse. Derved øges risikoen for et stigende anbrin-gelsestal.



Afledte konsekvenser Ankestyrelsen tager i dag langt flere sager op af egen drift og har i flere tilfælde pålagt Greve kom-mune at anbringe et barn. Konsekvensen af forslaget kan være, at der kommer flere beslutninger fra Ankestyrelsen, hvor kommunen er uden indflydelse på foranstaltningernes pris, hvilket kan gøre det vanskeligere at realisere budgetbesparelsen. At almenområdets dag-, skole- og fritidsinstitutioner i højere grad skal kunne rumme børn og unge, som tidligere ville have haft forebyggende tilbud eller have været anbragt. Lukning af et eller flere forebyggende tilbud, vil gøre det nødvendigt at købe ydelser hos private aktører og vil mindske serviceniveauet på området. Det forventes at give flere klager fra familier og professionelle. Relationen til familierådgiver er vigtig for at få indsatsen til at virke. Manglende muligheder for at kunne hjælpe familierne, vil betyde større udskiftning af familierådgivere og derved et fald i kvalitet af sagsbehandling. Økonomi og tidsplan Der reduceres med 2 mio. kr. fra 2017 og frem.



Ændringsforslag til budget 2017-20 Forretningsmæssig investering: Forebyggelse og anbringelse

Udvalg: Børne- og Ungeudvalget Budgetområde: 3.03 Forebyggelse og anbringelse og 1.01 Administration Center: Center for Børn & Familier Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: 303.08.04.17 Drift/anlæg/finansiering: Drift

Forslag: Tekst 2017 2018 2019 2020 1.01 Administration -2.500 -2.500 -2.500 -2.5003.03 Forebyggelse og anbringelse 750 1.500 2.250 3.000I alt -1.750 -1.000 -250 500



budget Ændring

i % Budget 2017 Budget 2018 Budget 2019 Budget 2020


Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Med forslaget sker der et paradigmeskift i Greve Kommunes indsats jf. de seneste forskningsmæssige anbefalinger om at satse på, at ved at nedbringe sagstal pr. familierådgivere væsentligt kan der opnås en tidsmæssig ressource som opkvalificerer sagerne på børn- og familieområdet og giver rådgiver mulighed for en langt hurtigere, oftere og tættere kontakt med de familier, børn og unge som kommunen er i kontakt med. Mange andre kommuner i nærområdet har eller er i gang med tilsvarende omlægning. For familierådgivningen betyder det, at en rådgiver kan få ca. halveret sit sagstal ved at flytte til disse kommuner. Samtidig forlyder det, at det giver en langt større tilfredshed med de faglige løsninger. For Greve Kommune har det de seneste år betydet en stor afgang af erfarne rådgivere, som har søgt mod de nye muligheder. I afprøvningen kan f.eks. indgå:

• Nedsættelse af sags antal fra 45 til 35 børnesager pr. familierådgiver • Omlægning af administrationsopgaver fra familierådgiver til administration

Målet er at opnå tættere opfølgning på de enkelte børn og unge, revurdering af indsats og effekt af indsats med henblik på at gå ned af indsatstrappen. Målgruppe Børn og unge samt deres familier som har brug for familierådgivning og støtte. Fordele og ulemper • Fordele ses i forhold til muligheden for at opnå bedre rammer for familierådgivningen ved færre

sager, hurtigere og tidligere indgriben afledt af en oftere opfølgning i sagerne mv.



• Ulempen er den usikkerhed der indgår som finansiering. Greve Kommunes udgifter pr. 0-22 årig er i forvejen lave sammenlignet med øvrige kommuner i Region Sjælland (Greves niveau: 7.927 kr., Region Sjælland: 10.549 kr.). I regnskab 2014 blev der brugt færrest udgifter pr. borger. Der er derfor ikke nogle ”lavt-hængende frugter” som kan imødeses. Herning er den kommune, som har haft mest erfaring, men da Herning er startet fra et udgangspunkt med langt flere udgifter pr. barn er det svært helt at forudse om driftsbesparelserne på anbringelses- og forebyggelsesområdet vil udmønte sig.

Afledte konsekvenser Hvis der fremadrettet foretages administrative besparelser, der berører Familieafdelingen, vil besparelsen på Forebyggelse og anbringelse være vanskelig at indfri. Økonomi og tidsplan Der lægges op til en forretningsmæssig investering, selvom de besparelser som skal opnås på driften kan blive vanskelige at realisere, da Greve Kommune allerede inden investeringen har høstet mange af de gevinster, som er indgået i andre kommuners gennemførelse af paradigmeskiftet for familierådgivning. Der sker en investering i årene 2017-2019 som først fra 2020 vendes til en årlig ventet besparelse. Investeringen vil være dækket ind i 2025 og herefter giver det en kassemæssig besparelse. I budgetmappen findes også et andet besparelsesforslag på anbringelse og forebyggelse. Hvis dette vedtages samtidig vil der skulle spares følgende på anbringelse og forebyggelse:

• 2017: 2,700 mio. kr. • 2018: 3,500 mio. kr. • 2019: 4,250 mio. kr. • 2020: 5,000 mio. kr.



Ændringsforslag til budget 2017-20 Nedlæggelse af K team

Udvalg: Børne- og Ungeudvalget Budgetområde: 3.03 Anbringelse og forebyggelse Center: Center for Børn & Familier Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: 303.08.05.17 Drift/anlæg/finansiering: Drift

Forslag: Tekst 2017 2018 2019 2020 Nedlæggelse af K team 1.580 1.580 1.580 1.580I alt 1.580 1.580 1.580 1.580



budget Ændring

i % Budget 2017 -1.580 1.580 0 100Budget 2018 -1.580 1.580 0 100Budget 2019 -1.580 1.580 0 100Budget 2020 -1.580 1.580 0 100


Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Nedlæggelse af K-Teamet. K-Teamet er en nemt tilgængelig indsats til almenskolerne målrettet børn og unge med fravær, som har behov for hjælp til at forblive i deres klasse. Det kan både dreje sig om børn og unge, som har tiltagende fravær, men fortsat møder frem i klassen, og om langvarigt og ulovligt fravær. K-Teamet understøtter grupper af børn og/eller skoleklasser og lærere med fokus på trivsel og læring og kan her målrette indsatsen både i skolen og i hjemmet. Der lægges vægt på en praktisk, pæda-gogisk tilgang i hverdagen. Et forløb strækker sig typisk over ca. ½ år. K-Teamets indsats kan be-stilles direkte efter aftale med skolens leder. Fravær ses ofte som tegn på mistrivsel og er en afgørende faktor i forhold til både den faglige og sociale udvikling. Børn og unge med højt samlet fravær får gennemsnitligt lavere karakterer. Der ses endvidere, at højt fravær i grundskolen øger risikoen for frafald på en ungdomsuddannelse. K-Teamet er en forebyggende indsats mod fravær i samarbejde med både barnet/den unge, sko-len og forældrene. En nedlæggelse af K-Teamet må således forventes at skabe et øget pres på almenskolens egne indsatser, som de selv skal løse. Merudgift til dette er ikke indarbejdet og må finansieres af skolens egen samlede økonomi. Målgruppe Børn og unge i skolealderen og deres forældre. Hertil personale og ledelse i skoler. Fordele og ulemper Fordele • I budgetprocessen vil både almen og specialområdet bidrage til de budgetbesparelser, som

Byrådet beslutter skal gennemføres.



Ulemper: • Forslaget vil samlet set reducere muligheden for bedst muligt at tilgodese de behov, det en-

kelte barn har for en optimal opvækst og uddannelse. • Muligheden for via en særlig indsats at få nedbragt børns fravær i skolen reduceres og overla-

des til den enkelte almenskoles egne indsatser. • Børn og unge med højt fravær må forventes at skabe et øget pres på almenskolens egne ind-

satser, som de selv skal løse med andre indsatser, og forventede øgede udgifter til mere ind-gribende indsatser.

• Hvis færre børn får inklusionsstøtte vil der opstå større behov og pres på at få iværksat indsat-ser fra familierådgivningens myndighed i form af forebyggelse og anbringelse

Afledte konsekvenser Personale skal enten opsiges eller omplaceres til undervisning på andre af kommunens skoler in-den årsskiftet 2016/17. Erfaringen viser, at støtte og hjælp på det specialiserede social- og specialundervisningsområde hænger tæt sammen som forbundne kar. Indsatser eller manglende indsatser ét sted på de kom-munale budgetter dæmper eller øger udgiftspres på andre områder. Ud fra forskning og anbefalinger må der forventes flere børn med behov for mere indgribende ind-satser. KL peger på, at der er størst effekt ved forebyggelse og tidlig indsats. Her er det afgørende, at der er mulighed for, at de voksne omkring børnene kan få sparring og rådgivning allerede ved de tidligste tegn på bekymring, så specialviden er nemt tilgængelig, så indsatser kan igangsættes omkring barnet inden, der skal mere indgribende foranstaltninger i gang. Forskning peger på, at de mest virksomme indsatser er de, der understøtte børn tættest på en almindelig opvækst og så tæt på almenområdet som muligt. Socialstyrelsen henviser aktuelt til analyser, der peger på, at investeringer i tidlige indsatser for ud-satte børn giver et betydeligt økonomisk afkast. Kommuner opfordres derfor til øget tidlig indsats. Der må forventes et øget behov for særlige skoletilbud eller andre understøttende indsatser. Mer-udgift til dette er ikke indarbejdet, men en anbringelse ekstra som konsekvens, vil alene koste 0,750 mio. kr. årligt. Der kan derfor forventes øgede udgifter på anbringelses/forebyggelsesbudget-tet senere. Økonomi og tidsplan Der budgetlægges med en besparelse på 1,580 mio. kr. fra 2017 og frem.



Ændringsforslag til budget 2017-20 Havana

Udvalg: Børne- og Ungeudvalget Budgetområde: 3.04 Fritid - unge Center: Center for Børn & Familier Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: 304.08.01.17 Drift/anlæg/finansiering: Drift

Forslag: Tekst 2017 2018 2019 2020 Havana – En uges ferielukning mv. 150 150 150 150I alt 150 150 150 150



budget Ændring



Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Der holdes lukket en uge i sommerferien eller i juleferien. En uges lukning kan give en besparelse på ca. 125.000 kr. Åbningstiderne i ferier er pt.: Mandag til torsdag: 7.30 – 17.00. Fredag 7.30 – 16.00. I alt er der 46,5 åbne timer pr. uge. I ferier er der min. 6 medarbejder på arbejde i forhold til, hvor mange børn der er meldt til. Børnene møder ind tidligt, og er der til lukketid. De resterende besparelser vil blive fundet på klubbens rammebudget til personaleudvikling mv. Målgruppe Havana klub er et tilbud til sårbare unge Fordele og ulemper Fordele: • Medarbejderne har holdt ferie sammen med børnene • At vi kan vælge en uge, hvor der er færrest børn • Personalet er der, når flest børn møder Ulemper: • Forældrene kan ikke få passet deres barn i skoleferien/juleferien • Enkelte børn skal passes andre steder, i forhold til pasningsgarantien • Havana har en høj belægningsprocent i ferier • Mini børnene kan kun passes af nogle som kender dem.



• Stress og uro hos børnegruppen • Der kommer flere ansøgninger om tabt arbejdsfortjeneste Afledte konsekvenser • Ud over reduktion i lønbudget vil budgetreduktionen blive hentet ved at minimere

omkostningerne til uddannelse og vikar. Dette kan afføde, at timer til understøttende pædagogik i forhold til medlemmernes særlige behov for udvikling og omsorg reduceres.

• Det kan ligeledes blive nødvendigt at minimere deltagelsen i tværfagligt samarbejde, hvilket vil have indflydelse på medarbejdernes arbejdsvilkår, i forhold til at have et optimeret samarbejde med div. skoler, forældre og andre samarbejdspartnere.

Økonomi og tidsplan Der reduceres med 0,150 mio. kr. fra 2017 og frem.



Ændringsforslag til budget 2017-20 Gadeteam

Udvalg: Børne- og Ungeudvalget Budgetområde: 3.04 Fritid - unge Center: Center for Børn & Familier Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: 304.08.02.17 Drift/anlæg/finansiering: Drift

Forslag: Tekst 2017 2018 2019 2020 Gadeteam, reduceret lønsum 2.000 2.000 2.000 2.000I alt 2.000 2.000 2.000 2.000



budget Ændring

i % Budget 2017 -3.797 2.000 1.797 53Budget 2018 -3.797 2.000 1.797 53Budget 2019 -3.797 2.000 1.797 53Budget 2020 -3.797 2.000 1.797 53


Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Kommunens korps af gadeteam reduceres gennem en reduktion af lønsummen på 2 mio. kr. Målgruppe Kommunens gadeteam er en del af den samlede kriminalitetsforebyggende indsats. Gadeteamet henvender sig til unge på gadeplan, som guides i forhold til opståede problemer. Fordele og ulemper Formålet er at opnå budgetbesparelse. Dette kan ske på et område, hvor Byrådet selv fastlægger niveauet. Gadeteam er ikke en opgave kommune skal have. Ifølge statistikkerne er kriminaliteten faldende både på landsplan og lokalt. Ulempen er, at kommunen vil have færre medarbejdere, der arbejder på gadeplan med de unge, som kommer i konflikter med andre borgere og myndigheder inden for Greve Kommunes grænser. Der vil fortsat være 2 gademedarbejdere og 1 koordinator for den kriminalitetsforebyggende indsats. Afledte konsekvenser Administrationen formoder, at gademedarbejderne i kommunen i dag, forebygger behovet for andre økonomiske indsatser for de unge, som kan udløse uro eller utryghed i lokalområderne. På sigt kan besparelsen opleves af borgerne som noget, der giver et mere utrygt lokalmiljø. Reduktionen kan øge udgiftspresset på andre indsatser i forebyggelsesviften eller medføre dyre anbringelser enten i døgntilbud eller sikrede døgninstitutioner.



Økonomi og tidsplan Der reduceres i lønsummen til gadeteam med 2 mio. kr. fra 2017 og frem.

Side 1 af 2

Notat til dagsordenspunkt Emne Notat om normering for 0-3 årige i dagtilbud Sagsnr. 253-2016-60431 Dokumentnr. 253-2016-58733 Dato 20. april 2016 Administrativ enhed Center for Dagtilbud & Skoler

Normering i dagtilbud 0-3 år, jf. BUU´s beslutning 6/4-16 under pkt. 6

På mødet den 6. april 2016 under punkt 6 vedr. ” Udfyldelse af prioriteringsrum til budget 2017-2020” besluttede Børne- og Ungeudvalget, at ”Udvalget ønsker endvidere specifikt at få beregnet normeringen på 0-3 års området og få belyst, hvad forskellen vil være, hvis vi ligger på landsgennemsnittet. ”

På Byrådets budgettemamøde den 29. marts 2016 blev der fremlagt nøgletal vedr. personalenormeringen på dagtilbudsområdet i hhv. Greve Kommune og i hele landet. Opgørelsen er fordelt på dagpleje, vuggestuer, børnehaver og aldersintegrerede institutioner.

Personalenormering på dagtilbudsområdet, 2014. Antal børn pr. fuldtidsstilling. Dagpleje Vuggestuer Børnehaver Aldersintegrerede institutionerGreve 2,4 3,2 6,6 6,9 Region Hovedstaden 2,6 3,5 6,0 6,3 Region Sjælland 2,9 3,9 6,3 6,4 Hele landet 3,2 3,2 5,7 6,5

Oversigten viser, at der i 2014 var færre indskrevne børn pr. fuldtidsbeskæftiget på dagplejeområdet i Greve Kommune end på landsplan, med 2,4 mod 3,2. I forhold til vuggestuer ligger Greve Kommune på niveau med landsgennemsnittet med 3,2 indskrevne børn pr. fuldtidsbeskæftiget. I de aldersintegrerede institutioner er der indmeldt såvel 0-2 årige som 3-5 årige. Her ligger Greve Kommune over landsgennemsnittet, idet der er 6,9 indskrevne pr. fuldtidsbeskæftiget mod 6,5 på landsplan.

Dagpleje Dagplejerne er organiseret forskelligt i kommunerne, nogle har til eksempel oprettet særlige gæstepladser/gæstehuse, eksempelvis i forbindelse med daginstitutioner eller legestuer. Organiseringen af dagplejen har betydning for udnyttelsen af pladserne og for antallet af indskrevne børn pr. fuldtidsbeskæftiget.

I Greve Kommune er der en dagplejemodel, hvor dagplejerne er ansat på 3– eller 4-børns kontrakter, med eller uden en ekstra gæsteplads, hvor der ikke kan indskrives faste børn. Der er endvidere nogle dagplejere, som har indgået aftale om seniorordning, og som derfor kun kan have 3 faste børn indmeldt. Endelig er der i foråret 2016 blevet oprettet et skærmet tilbud i dagplejen, hvor der hos hver dagplejer kan indskrives 2 faste børn. Pt. er der 5 dagplejere med i alt 10 pladser i det skærmede tilbud.

På baggrund af forskellene i organiseringen af dagplejen kan det være forbundet med usikkerhed at sammenligne kommunernes personalenormeringer. I forhold til optimal udnyttelse af pladserne, og dermed et så lille ressourcespild som muligt, er det i Greve Kommunes tilfælde mere relevant at fokusere på belægningsprocenter, dvs. antallet af indmeldte børn på de givne pladser.

I tabellen nedenfor ses belægningsprocenten i Greve Kommunes dagpleje igennem de sidste syv år samt den gennemsnitlige belægningsprocent i de første 3 mdr. af 2016:

Side 2 af 2

2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Belægningsprocent* 87% 88% 92% 90% 82% 80% 87% 94%**

*Belægningsprocenten er udregnet med udgangspunkt i den reelle kapacitet, dvs. fratrukket tomme pladser hos dagplejere på seniorordning mv. ** Gennemsnit for perioden januar-marts

Som det fremgår, var belægningsprocenten betydelig højere i 2015 end i 2014, og den ser på nuværende tidspunkt ud til at blive endnu højere i 2016. Det skyldes bl.a., at der til Budget 2015 er sket en tilpasning af personaleressourcerne. Der skal gøres opmærksom på, at der som følge af manglende overlap ved ind-/og udmeldelser, sæsonudsving etc. altid vil være uudnyttede pladser i dagplejen. I Greve Kommune regnes typisk med, at der i gennemsnit over et år vil være 7,7 pct. tomme pladser.

0-2 års pladser i daginstitutioner Som det fremgår, ligger Greve Kommune på niveau med landsgennemsnittet, hvad angår personalenormeringen i vuggestuer (3,2). Dog skal det bemærkes, at der i Greve Kommune kun er 2 vuggestuer, dvs. daginstitutioner hvor der kun er indmeldt 0-2 årige. De resterende 0-2 årige børn i daginstitutioner er indmeldt i aldersintegrerede institutioner med både 0-2 årige og 3-5 årige børn. Desværre er det ikke muligt at opdele personalenormeringen på 0-3årige og 3-5 årige i integrerede institutioner. I Greve Kommune skyldes det, at der tildeles et beløb pr. barn, og at det pædagogiske personale ikke specifikt ansættes til at passe børn i en bestemt aldersgruppe.

Documents

PRIORITERINGSKATALOG BUDGET 2017-2020PRIORITERINGSKATALOG BUDGET 2017-2020 BUDGETOPLÆG 1 18.08.2016 Ændringsforslag til budget 2017-20 Besparelser på hardware Udvalg: Børne og