TEMAHMI

Human Machine interface

03 • 2013 • AUGUST

2 Produktivitet skaber vi mellem mennesker og maskiner

3 Grunddesign af operatør HMi hos CP Kelco

4 Operatørinformation i CP Kelco’s nye HMi system

5 App’s til professionel brug

6 Fremtidens HMi er mærkbar

8 Konference: smartere HMi kan forbedre din

virksomheds KPi’er

9 HMi udenfor fabrikken

10 Matematik og visualisering giver overblik over myriader af data

12 et projekt er meget andet end at bygge et anlæg og få det til at virke

13 Krav til HMi i maskindirektivet

14 industriel security skal prioriteres!

15 dAu sætter fokuspå uddannelse

15 er du glad for dAu-bladet?

TEMARobotter

T I D S S K R I F T F O R D A N S K A U T O M A T I O N S S E L S K A B

04 • 2013 • NOVEMBER

2 Robotter er kun en del af svaret

3 små robotter tordner frem

4 Få dit robotprojekt op af skuffen

4 dAu skærper sin web-profi l

5 din nye kollega bliver en robot

6 Når en robot er en robot

7 Automatisering og robotter baner vejen for Kamstrups høje kvalitet

8 Krav til en god robotleverance

9 Årlige wellness for robotten

10 Mes optimerer fabrikken

11 100 mennesker blev klogere på Mes

side 2 • DAu • November 2013

ISSN 1601-6750

Udgiver:Dansk Automationselskab

Sekretariat:DI ITEKHannemanns Allé 252300 København STelefon 3377 3377dau@dau.dkwww.dau.dk

Redaktion: Henrik Valentin Jensen, DI ITEK

Layout: Fru Nielsens Tegnestue

Tryk: Kailow Graphic A/S

DAu’s bestyrelse:

Frank Faurholt (formand Chairman) Siemens A/S

John Ammentorp (næstformand) Rambøll

Torsten Olsen (kasserer) Haldor Topsøe

Flemming Schou (ansv. redaktør) Rockwool International A/S

Kasper Agerbæk Beckhoff Automation ApS

Hans Morten Henriksen Maskinsikkerhed ApS

Allan P. Kjær COWI A/S

Jesper Knage cp Kelco ApS

Johnny Krogh Sørensen Chr. Hansen A/S

Per Larsen ABB A/S

Ernst Madsen Novo Nordisk A/S

Leif Poulsen NNE Pharmaplan A/S

Per Thyme Rockwell Automation A/S

Hassan Yazdi FLSmidth Automation

Af Per Thyme, Proces sAles mANAger, rockwell

issN 1601-6750

Udgiver:dansk Automationselskab

Sekretariat:di iTeK1787 København VTelefon 3377 3377dau@dau.dkwww.dau.dk

Redaktion: Henrik Valentin Jensen, di iTeK

Layout: Fru Nielsens Tegnestue

Tryk: Kailow Graphic A/s

DAu’s bestyrelse:

Frank Faurholt (formand Chairman) siemens A/s

John Ammentorp (næstformand) rambøll

Torsten Olsen (kasserer) haldor Topsøe

Flemming schou (ansv. redaktør) rockwool International A/s

Kasper Agerbæk beckhoff Automation Aps

Hans Morten Henriksen maskinsikkerhed Aps

Allan P. Kjær cowI A/s

Jesper Knage cp kelco Aps

Johnny Krogh sørensen chr. hansen A/s

Per Larsen Abb A/s

ernst Madsen Novo Nordisk A/s

Leif Poulsen NNe Pharmaplan A/s

Per Thyme rockwell Automation A/s

Hassan Yazdi flsmidth Automation

Robotter er kun en del af svaret

robotter er i den politiske arena blevet synonym med automatisering. Det er en tese, de fleste af DAu bladets læsere na-turligvis ved, kun er en lille del af svaret på industriens automationsbehov. vi, der arbejder med automation, har derfor en opgave med at informere politikerne om, at investering i forskning og udvikling ikke kun skal centreres omkring robotudvik-ling, men omkring så optimale automati-onsløsninger som muligt. Det ændrer dog ikke på, at robotterne indtager en større og større rolle i automatisering af mange industrilinjer.

Industrirobotter er gennem årene ble-vet mere og mere sofistikerede, og man-ge robotter fungerer i dag i samspil med avancerede sensorer og visionkameraer og intelligente zone-opdelte safety systemer. Det sikrer, at robotten udfører sine opgaver hurtigt og præcist. men én ting er at få en robot til at fungere som en stand-alone ap-plikation, i mange tilfælde indgår robotten i produktionslinjer, hvor den skal fungere i samarbejde med andre robotter, special-maskiner eller transportbånd.

for at kunne kommunikere med ro-botterne, og få dem til at indgå som en del af en produktionslinje, leveres mange ro-botter i dag med forskellige kommunika-tionsinterface. Tidligere var det ofte Devi-ceNet eller Profibus, men ligesom ethernet har vundet indpas på frekvensomformere

og på Io-moduler, er robotterne i dag også en del af den konvergens, som er sket på netværkssiden. således har mange robot-ter deres egen IP adresse og er en del af fabrikkens infrastruktur.

er næste trin i integrationen, at ro-bot-styringen smelter sammen med den øvrige automationsløsning? Teknologien er på plads i form af super deterministi-ske ethernet læsninger, programmerbare automations controllere, PAc, videreudvik-lingen af Plc’en med integrerede robot-profiler. Nogle af svarene finder du i artik-lerne her i bladet og ved at deltage i næste DAu konference, hvor temaet er forskel-lige indgangsvinkler til implementering af robotprojekter.

Indførelse af ny teknologi til at er-statte medarbejdere er altid en følelsesla-det proces, ikke mindst fordi det ofte er de personer, der bliver erstattet, som er med til at få den nye teknologi implementeret. heldigvis viser historien, at der ofte findes nye og mere spændende job til medarbej-derne samtidig med, at produktionen bli-ver mere effektiv.

er du er en af de mange, med et par robotprojekter liggende i skuffen, der ikke var rentable eller teknologisk mulige for nogle år siden, er det måske igen tiden at tage dem frem for at se om ikke den tek-nologiske udvikling måske har gjort dem rentable.

November 2013 • DAu • side 3

virksomhederne køber nu robotter i sam-me tempo som før krisen, det viser nye tal. I 2009 havde den internationale finanskrise for alvor fat i dansk industri. salget af ro-botter styrtdykkede i Danmark og blev iføl-ge International federation of robotics hal-veret på blot et enkelt år fra 2008 til 2009. I 2011 steg antallet af solgte robotter i Dan-mark kraftigt og i 2012 var det tilbage på niveau med jubelåret 2008 før finanskrisen for alvor fik tag i Danmark.

virksomhederne er dog ikke tilbage til tiden med højkonjunktur før finanskrisen, hvor der var en tro på nærmest uhæmmet vækst og let adgang til finansiering af sto-re investeringer. Det er først nu i 2013, at vi begynder at kunne ane et lys for enden af tunnelen. Investeringer er i stedet præ-get af et stærkt fokus på at gøre virksom-hederne klar til fremtidens udfordringer ved hjælp af teknisk snusfornuft og godt køb-mandsskab.

Ny teknologi giver nye mulighederI 00’erne frem mod finanskrisen vil jeg be-skrive den typiske robotinstallation i dansk industri, som en robot boltet i gulvet omgi-vet af dyrt hegn og sikkerhedsudstyr. Den skulle programmeres af folk med specialise-ret viden. Prisen for en robotcelle, inden ro-botten kom i drift, kom nemt på den anden side af 1 mio. kr. robotterne var ikke særlig fleksible endsige mobile, og der skulle en større ensartet produktion til at ’bære’ in-vesteringen. Det gjorde dem langt fra til ’al-le’-mands eje i dansk industri.

I 2009 oplevede jeg de første tegn på nye teknologier, der for alvor kunne æn-dre den typiske robotinstallation ved hjælp af mobile fleksible robotter og sikkerheds-

Små, lette og fleksible robotter til en overkommelig pris sætter gang i virksomhedernes inve-steringer.

Små robotter tordner frem

Af PeTer vANgsØ Jeberg,rAmbØll A/s

løsninger, der fjernede den fysiske barriere mellem mennesker og maskiner.

Pausen slutselv om salget af robotter har taget et par års ’pause’, er teknologiudviklingen langt fra gået i stå. I 2013, fire år senere, har dis-se teknologier ændret virksomhedernes bu-siness case, og driver salget fremad. et par af disse teknologier kan eksemplificeres ved:

• små lette robotter, der er nemme både at programmere og flytte rundt i pro-duktionen. sikkerhedsforanstaltninger-ne kan typisk reduceres, da robotter-ne i sig selv er godkendt til at arbejde uden sikkerhedsafskærmning. robot-terne er relativt billige, og dermed æn-dres virksomhedernes business case sig i positiv retning.

• robotterceller, som bliver fleksible i kraft af deres mulighed for udskift-ning af værktøj og fixturer. Dermed kan de understøtte et produktionsflow af forskellige produkter, der er tæt på enkeltstyksproduktion. Det øger an-vendeligheden i mange danske virk-somheder.

Business casen har forandret sig Nøgleordene for teknologiudviklingen er la-vere etableringsomkostninger og øget flek-sibilitet. for danske virksomheder er det med til at drive business casen for et auto-mationsprojekt i den rigtige retning. Dan-ske virksomheder laver typisk ikke masse-produktion men i stedet mindre serier eller enkeltstyksproduktion. Derfor er det essen-

tielt populært sagt at kunne ’hyre og fyre’ robotterne i forhold til de enkelte arbejds-opgaver i produktionen hurtigt og nem og enten flytte eller omstille dem uden at skul-le bruge lang tid og specielle kompetencer på programmering og indkøring. et typisk eksempel herpå er maskinbetjening med håndtering af emner ind og ud af maskinen.

Find projekterne frem!Det er ikke mange uger siden, at en under-søgelse af dansk konkurrenceevne igen vi-ste nedadgående tendens. Der bliver alle-rede løbet stærkt i de fleste virksomheder efter, at driften er blevet rationaliseret de seneste par år. Derfor er det på tide, at virk-somhederne rundt omkring i Danmark får kigget deres produktion efter for potentiel-le robotprojekter.

robotprojekternes business case skal vurdereres i forhold til den seneste teknolo-giudvikling med bl.a. billigere robotter, øget fleksibilitet og mindre kompetencekrav. be-sidder virksomheden ikke selv evnen til at vurdere mulighederne, er det en god ide at kontakte systemleverandører eller uvildi-ge rådgivere. Det er nemlig vigtigt, at have kompetencerne til at vurdere muligheder-ne. for selv om teknologierne har flyttet sig meget de seneste år, og det går kun stær-kere, så ’vokser træerne desværre ikke ind i himlen’, endnu.

Det er essentielt, at dansk industri er opmærksom på og undersøger de teknolo-giske muligheder og formår at udnytte dem til at blive mere toptunet og konkurrence-dygtig, inden der for alvor kommer gang i ’hjulene’ og konkurrenterne igen.

0

100

200

300

400

500

600Antal/år

Antal installerede industrirobotter i Danmark

Kilde: D

IRA (IFR)

År121008060402209896949290

Udviklingen inden for robotteknologi er buldret af sted inden for de seneste år. moderne robot-ter er fl eksible, mobile, lærenemme og tilmed billigere sammenlignet med deres forgængere, som blot er 5-6 år gamle.

Det betyder, at der er en lang række af dine skuffeprojekter, som nu er blevet rentable. fokus for denne konference er netop at få styr på teknologien og business casen for at tilknyt-te en ny robot i dine produktionsprocesser. end-videre vil vi tage fat om de ledelsesmæssige og tekniske udfordringer ved robotprojekter:

• hvordan håndterer du simulering, safety samt integration med øvrige de processer?

• hvordan motiverer du dine medarbejdere, når robotten bliver deres nye kollega?

• hvordan konfi gurerer du dine robotter til at arbejde sammen?

• hvilken type robot skal du vælge – hvad er din tidshorisont?

ved denne konference vil vi fremvise de nyeste tekniske landvindin-ger med robotter og gennemgå konkrete uses cases præsenteret af de førende danske eksperter. konferencen henvender sig både til dig, som har dit første robotprojekt til gode, samt til leveran dører, systemintegratorer og rådgivere, som ønsker et solidt og kritisk brush up på, hvor langt robotteknologien er kommet.

Praktisk informationTitel Få dit robotprojekt op af skuffen – Nye teknologier kan redde din business caseTid Tirsdag den 3. december 2013Sted syddanske Forskerparker, Forskerparken 10 ,5230 Odense M Pris Medlemmer af dAu: 1.900 kr. ex. moms. Abonnenter af dAu: 2.200 kr. ex. moms. Øvrige: 3.900 kr. ex. moms.

DAu skærper sin web-profi l

dAu har over sommeren styrket sin profi l på nettet. Vi har lanceret en ny præsentations-video på vores hjemmeside, og vi har øget vores indsats på Linkedin og ingeniøren.dk. Hensigten er at fremme debat og erfaringsudveksling om automation på de medieplat-forme, som vores medlemmer og læsere allerede anvender. Vi skrives ved på nettet!

DAus formand frank faur-holt har sin egen blog om automation og industriel it hos Ingeniøren.dk.

Der er nu knap 850 medlemmer af DAu’s linkedIn-gruppe – og DAu har også oprettet sin egen company profi le.

DAus formand frank faur-holt har sin egen blog om automation og industriel it hos Ingeniøren.dk.

Der er nu knap 850 medlemmer af DAu’s

se helt ny præsentations-fi lm af DAu. På knap 4 minutter lærer du, hvem DAu er, hvad vi gør og hvorfor du skal være med! filmen fi ndes også på youtube.

DAu konference i Odense tirsdag den 3. december

Få dit robotprojekt op af skuffen – Nye teknologier kan redde din business case

Udstiller ved minimessen? Ønsker du at udstille ved minimessen koster det dobbelt pris. det giver gratis adgang for 2 personer.

Tilmelding: www.dau.dk

DAu’s konferenceudvalgJesper Knage, CP Kelco A/sPer Thyme, Rockwell Automation A/sPeter Vangsø Jeberg, Rambøll A/ssøren Cajus, dAu

November 2013 • DAu • side 5

Den første klassiske industrirobot flyttede sit første emne i 1961. stedet var fabrik-ken gm Ternsted i UsA, og opgaven bød på håndtering af bl.a. dør- og vindueshånd-tag. Implementeringen af robotten marke-rede begyndelsen på en ny æra i fremstil-lingsindustrien, hvor de til enhver tids mest avancerede computerprogrammer gjorde robotterne til stedfortrædere for menne-sker – som regel i simple industrielle pro-cesser.

således forholder det sig i udgangs-punktet stadig. Alene i 2012 blev der på verdensplan solgt 159,346 industrirobotter til områder som fx håndtering, svejsning, maling og montage1. billedet ændrer sig dog nu. robotterne bliver mobile og fleksi-ble, og den enkelte robot kommer til at ar-bejde sammen med os på forskellige opga-ver. Det sørger ny software for, og danske virksomheder er godt med i udviklingen.

Robotteknologi med mennesker De ændrede forbrugsmønstre og -ønsker stiller helt nye krav til ikke mindst måden, hvorpå industrirobotterne arbejder og age-rer i forhold til mennesker omkring dem. fleksibilitet i produktionsflowet og mulig-hed for hurtig omstilling og indlæring af nye opgaver i tæt samarbejde med det ek-sisterende mandskab er nye kerneområder for udviklingen af morgendagens industri-elle robotteknologi. Den nye æra hedder robotteknologi med mennesker og handler i øget grad om et helt nyt syn på arbejds-relationen mellem teknologier og menne-sker. kort sagt, mennesker og robottekno-logi skal til at arbejde tæt sammen og side ved side.

Din nye kollega bliver en robot

Danske virksomheder og ny software virkeliggør de nye visioner om robotter, som no-gen vi arbejder sammen med i stedet for at de erstatter os.

Af morTeN ThrysØe, roboclUsTer

Sidemandsoplært robotNy forskning, udvikling og innovation gør op med den fysiske opdeling mellem robot-ter og mennesker. fremtidens fokus ligger i langt højere grad på ønskerne om at ud-vikle det, som man kan kalde robot cow-orkers – sidemandsoplærte robotkollegaer.

målsætningen for de nye robotkolle-gaer er, at de skal være så simple at pro-grammere, at det ikke kræver højspeciali-serede færdigheder at omstille dem til nye opgaver. samtidig skal de arbejde helt tæt på deres kollegaer i kød og blod. og til sidst skal de kunne tilegne sig nye kompetencer på lige fod med et menneske, der lærer nye færdigheder ved at observere sine omgivel-ser.

De første bud på kommercielle robot-kollegaer har allerede gjort deres indtog i produktionshallerne verden over. Produkter som Ur5 fra danske Universal robots og baxter fra amerikanske reThink robotics er de første bud på morgendagens robotkol-legaer. samtidig arbejdes der på europæisk plan i bl.a. projektet smerobotics på udvik-lingen af en ny generation af industrirobot-ter, der er i stand til at forstå og arbejde på baggrund af interaktion med mennesker

ROS gør udviklingen enklerestørre fleksibilitet er dog ikke kun et nøg-leord inden for anvendelsen af industriro-botter. også i de robotteknologiske udvik-lingsmiljøer blæser der i disse år nye vinde, som vil påvirke fremtidens industrirobotter markant.

Dagligdagen, hvor hver robotfabri-kant udvikler sit eget programmerings-sprog, er i opbrud, og krystalkuglen peger på én fælles og frit tilgængelig software-platform. Den førende platform på områ-det har fået navnet ros (robot operating system). softwaren går netop nu sin sejrs-gang i de robotteknologiske udviklingsmil-jøer verden over, da den åbent inviterer til medudvikling og genbrug af programme-ringskoder i verdensomspændende on-line-community.

MIR en ny dansk virksomhedDe nye robotteknologiske produkter på markedet har også kastet deres kærlighed på ros. hos den nystartede danske virk-somhed mIr, som producerer Danmarks første kommercielle mobilrobot til industri-

en, er softwaren baseret på ros. og det er noget, som kan boostet muligheden for at kunne udvikle robotten.

- Jeg har arbejdet med mobile robot-ter i mere end 20 år, men ros er den før-ste software, hvor jeg har fået et værktøj, hvor jeg som udvikler ikke skal hen og lave det hele selv – vi får det meste forærende fra det kæmpestore online community, som ligger bag ros. Det gør det enklere, billi-gere og simplere at udvikle robotteknolo-gi, fortæller Niels Jul Jacobsen, der er med-ejer i mIr.

1) Tallet er netop offentliggjort af Ifr (Interna-tional federation og robotics) i publikationen world robotics 2013

i 2012 blev der på verdensplan solgt 159,346 industrirobotter til områder som fx håndtering, svejsning, maling og montage. Billedet ændrer sig dog nu. Robotterne bliver mobile og fleksible og den enkelte robot kommer til at arbejde sammen med os på forskellige opgaver. Det sørger ny software for, og danske virksomheder er godt med i udviklingen.

Mobile industrirobotter mIr har valgt at udvikle og satse på udvik-lingen af en mobil industrirobot, som passer til den udviklling mange ser for industrien fremover. fremstillingsindustriens behov for fleksibilitet og produktion i små serier giver plads og mulighed for nye typer af robot-teknologier. herunder findes de mobile ro-botter, der i særdeleshed øger muligheder-ne for fleksibel produktionskapacitet.

selv små produktionsopgaver, som måske kun løses et par gange om ugen, kan nu automatiseres. robotteknologi, der i større eller mindre omfang kan bevæge sig rundt i industrielle miljøer, gør det muligt hurtigt at opskalere og nedskalere udvalgte produktionsprocesser, uden at skulle inve-stere i ekstra maskiner.

side 6 • DAu • November 2013

På spørgsmålet om, hvornår en robot er en robot, kunne man selvfølgelig vælge at sige ligesom Joseph engelberger, udvikleren af verdens første industrirobot, ”jeg kan ikke definere en robot – men jeg kender en, når jeg ser en”... robotterne findes ikke kun i produktionsvirksomheder. De har også sne-get sig ind i vores hjem (støvsugerrobotter), i sygehuse (operationsrobotter), på mars, i film, under vandet, i undervisning (engelsk lærerrobot) osv. Jeg vil her give mit bud på, hvad en robot er, og ikke er.

Tjekkisk skuespilselve ordet ”robot” stammer fra en skue-spil af den tjekkiske forfatter karel capek. han udgav i 1920 skuespillet: r.U.r (ros-sum Universal robots) hvor kunstige men-nesker blev skabt til at erstatte arbejdere. karel capek refererede til disse kunstige mennesker som: ”robotter” (”robota” be-tyder træl eller tjener på tjekkisk). vi kan dog ikke bruge det som grundlag for en

definition af robotter. De fleste af de robot-ter vi kender ligner jo slet ikke mennesker.

Enighed om uenighedDer er udformet en række forskellige for-slag til hvordan man kan definere en robot. for eksempel har den Internation standar-diseringorganisation (Iso) udviklet definiti-oner af nogle klasser af robotter (industri-robotter og servicerobotter), men mangler en generel definition af robotter. sådanne mere generelle definitioner er udformet af forskellige robotorganisationer og kan fin-des i diverse leksika. Disse definitioner er endog meget forskellige. Det eneste, der er enighed om, er, at det er svært at blive enig om, hvad der gør en robot til en robot!

Fire trækDer er dog især fire karakteristika, som jeg mener karakteriserer en robot, og som kan genfindes i en eller anden form i de fleste af de eksisterende definitioner.

En fysisk maskinefor det første, mener jeg, at en rigtig robot skal være en fysisk maskine og som kan in-teragere med fysiske objekter i dens omgi-velser. Industrirobotter og støvsugerrobot-ter er gode eksempler på dette. Jeg synes derimod ikke, at de virtuelle modstandere, mine børn spiller imod i deres computerspil, er rigtige robotter (jeg tror nu også, at de kalder dem for bots).

Sanserfor det andet, skal en robot have sanser. Den skal, ved hjælp af sensorer, kunne ind-samle information om sig selv og sine omgi-velser og skal kunne bruge denne informa-tion til at styre den fysiske del af robotten.

Når en robot er en robot

Når man kigger på alle de meget forskellige maskiner, vi kalder robotter, kan det være svært at se, hvad de egentlig har til fælles, og hvad der gør en robot til en robot.

Af ole mADseN, Professor, AAlborg UNIversITeT, INsTITUT for mekANIk of ProDUkTIoN

Selvstyrendefor det tredje, mener jeg, at en robot skal på en eller anden måde være selvstyrende. efter min opfattelse behøver den dog ikke være fuldstændig autonom. Industrirobot-ter skal have et program før den kan køre automatisk. en operationsrobot, som Da vincy robotten fra Intutitive, er teleopere-ret. Der sidder en kirurg og styrer robottens operationsværktøjer. kirurgen behøver dog ikke styre alle robottens frihedsgrader, el-ler sørge for at værktøjerne kun drejer om-kring det hul hvor de kommer ind i krop-pen. Det tager robotten sig selv af.

Multifunktionelet fjerde karakteristika er, at en robot skal være multi-funktionel. Den skal kunne bru-ges til forskellige formål, i forskellige sam-menhænge. en elevator for eksempel har vel de tre første karakteristika, men den er ikke multi-funtionel. Den kan flytte objek-ter imellem forskellige predefinerede loka-tioner – men meget andet kan den vel ikke – så den vil jeg ikke kalde en robot. en støv-sugerrobot, som vi er mange der har der-hjemme, kan godt nok kun støvsuge, men den er i stand til at tilpasse sig (i hvertfald i nogen grad) til de forskellige opgaver. Den kan finde vægge, køre uden om stole osv.

Skal have alle fire trækså eet svar på: ”hvornår er en robot en ro-bot?” kunne være: ”Det er den hvis den fy-sisk kan interagere med omgivelserne; hvis den har sanser, som anvendes til at styre den; hvis den er selvstyrende og hvis den er multifunktionel. hvis du har en robot, så prøv at se efter, om ikke du kan genken-de den.

det eneste, der er enighed om, er, at

det er svært at blive enig om hvad der gør en robot

til en robot!

November 2013 • DAu • side 7

med sit højautomatiske anlæg opnår kam-strup, der producerer målere til el, varme og vand, et meget højt kvalitetsniveau med høj præcision og gentagelsesnøjagtighed. hver eneste måler og hver eneste printkort te-stes, og hver eneste lodning bliver overvå-get. Det ville virksomheden aldrig have væ-ret i stand til at gøre, hvis kontrollen skulle være udført manuelt.

Tænker selvfordelene for kamstrup er mange, og for medarbejderne betyder mere teknologi mere ansvar og øgede kompetencer.

”Alle vores 850 medarbejdere skal tænke selv. hele dagen. Det gælder ikke mindst de 170 i produktionen. Automatise-ring betyder i realiteten, at vores medarbej-dere skal være endnu dygtigere end førhen, for en hammer er nu en gang meget sim-pel sammenlignet med en robot”, siger ad-ministrerende direktør Per Asmussen, kam-strup A/s.

Teknologi halvdelen af historienI kamstrup tales der meget om teknologi og højautomatiseret produktion, fordi det gør kamstrup i stand til at konkurrere inter-nationalt. Alle i virksomheden er med til at udvikle dens teknologi, ikke mindst måden kamstrup anvender den på. Trods stigende produktion har man i en lang årrække stort set haft uændret antal medarbejdere i pro-duktionen.

Det skyldes i udpræget grad den høj-automatiserede produktion, og det som den gør virksomheden i stand til. Udover

Den største gevinst ved auto-matisering er den høje tekni-ske standard af virksomhedens målere, fortæller Per Asmus-sen, Kamstrups administreren-de direktør i dette interview.

Automatisering og robotter baner vejen for Kamstrups høje kvalitet

høj kvalitet fx gælder det stabil og kort le-veringstid, og sammenlignet med at produ-cere i kina har kamstrup lavere arbejdskapi-tal ved at være i Danmark. skulle kamstrup producere et hvilket som helst andet sted, ville det derfor stadig blive med meget høj automation.

Teknologien er den ene halvdelen af historien bag dette, forklarer Per Asmussen, og peger på de mange forbedringer, virk-somheden hele tiden skaber som den an-den halvdel til at skaffe virksomheden pro-duktivitet og fornyelse.

Skal levere fire gange mereDe næste 10 år satser kamstrup på at ti-doble sin volumen og levere til den halve pris. Det betyder også, at virksomheden vil gå videre med automatisering. ”Når hver enkelt medarbejder skal producere fire gan-ge så mange komponenter som i dag, skal vi hente 15 pct. produktivitet hvert år. og det kræver på den ene side mere it og auto-mation og på den anden side stor fleksibili-tet”, siger Per Asmussen.

Kundens behovom det betyder mere automation eller flere robotter, vil Per Asmussen ikke bruge tid på

Af heNrIk vAleNTIN JeNseN, DI ITek

at filosofere længe over. kamstrup tænker her, som når det gælder så meget andet, på hvad det betyder for forretningen.

”for i sidste ende handler det om, hvad kamstrup kan gøre til hvilken pris, så det er ikke kun kundens behov, vi ser på i den sammenhæng”, siger Per Asmussen, der samtidig lægger stor vægt på kam-strups kultur.

Handlekraft medarbejderne slutter op om kamstrup som virksomhed og om dens værdier. kun 1-2 pct af medarbejderne forlader således kamstrup om året for at søge andre steder hen. Det bevarer vigtig viden og værdierne om at tage ansvar og udvise handlekraft.

hvor mange andre ledere måske ville være nervøse for om så lav en personaleom-sætning fører til stilstand, bekymrer det ikke kamstrups direktør, så længe virksomheden viser, den er i stand til at forandre sig. De 170 i produktionen er således vigtige foran-dringsagenter for virksomheden.

På kamstrup anser man således evnen til forandring og udvikling for at være en ubetinget nødvendighed, når man konkur-rerer internationalt ud fra en højtlønsøkono-mi som den danske.

Foto

: Kam

stru

p A

/S

På Kamstrup er alle med til at udvikle teknologien

side 8 • DAu • November 2013

en succesfuld robotleverance begynder al-lerede i det indledende salgsarbejde. hos os inddeles kunderne i to forskellige kategori-er. Den ene kategori består af dem, der har klart defi nerede behov, og har erfaring med anvendelsen af robotter i deres produkti-onslinier. Den anden kategori består af de virksomheder, der først i løbet af projekt-forløbet erkender behovet for en robotløs-ning.

I de to kategorier er der stor forskel på de potentielle faldgruber for os som leveran-dør, og derfor er vores håndtering af projek-tet forskellig. er kunden eksempelvis en lille fabrik, der hidtil har håndteret palleteringen manuelt, så er det en stor udfordring, at le-vere et anlæg, der kan håndtere opgaven, som kunden samtidig er ”dus” med.

Bedre, hurtigere og billigere robotydelser leveret til tiden fra Qubiqa.

Krav til en god robotleverance

Af PeTer berg, ProJekTchef QUbIQA A/s.

Grundig behovs afdækningDen indledende analyse leverer en produkt-liste opdelt i produktgrupper inkl. håndte-ring, tenderoplysninger, mv. Analyseresulta-terne gennemgås med kunden for at sikre, at der er overensstemmelse mellem kun-dens forventninger, og det, vi leverer.

vi havde eksempelvis en kunde, der ønskede mønsterændring for at opnå auto-matisk palletering, hvilket ikke kunne lade sig gøre. Det var meget nemmere for kun-den at forstå og acceptere i fasen, før an-lægget blev købt, end hvis det først var ble-vet oplyst efter ordre.

Design af værktøj og softwarevi bliver ofte udfordret mht. at designe værktøjet til robotten. lastens vægt, ræk-keafstand væk fra robotten samt stablehøj-den gør, at der skal tænkes kreativt og fi n-des en løsning, som kan opfylde de krav, produktprogrammet skal kunne håndtere.

I denne fase fastlægges robottens pla-cering i layoutet med fokus på optimering af løsningens kapacitet. vi anvender solid-works som grundlag for vores konstrukti-on. Det giver mulighed for at lave mindre simuleringer af robottens bevægelser, hvil-ket er en stor hjælp, også for programmø-ren, så han kan se, hvordan bevægelserne er tænkt.

Det er desuden vigtigt, at kunden er be-vidst om, at en robot medfører nyt soft-waresystem. kunden bestemmer soft-waresystemet på linjen men ikke på robotten, da det er et standardsystem.

Installation som regel er udfordringerne med at idrift-sætte robotten relateret til, at produktfor-hold afviger fra beskrivelsen eller at erfa-ring med produktionsudstyret gør, at man får behov for at foretage mindre justerin-ger.

hos kategori 2 kunder er det også særligt vigtigt, at vi får klædt operatører-ne på, så de er klar til at overtage anlæg-get – både motivations- og operations-mæssigt. hvis ikke operatørerne er vant til at arbejde med robotter, er det vigtigt at tage sig den fornødne tid til at instru-ere dem og gøre dem fortrolige med ro-botten.

Det er også vigtigt, at man i ind-køringsfasen får afprøvet så mange pro-dukter som muligt, så fejl kan undgås. vi forsøger at levere løsninger, hvor robot-ten har vPN-adgang, men det er ikke alle kunder, som tillader det pga. sikkerheden og nervøsitet for uønsket adgang til deres produktionsudstyr.

Som regel er udfordringerne med at idriftsætte robotten relateret til,

at produktforhold afviger fra be skrivelsen eller at erfaring med produktionsud styret gør, at man får behov for at foretage mindre

justeringer.

for fem år siden overtog en orange robot slæbet med at sortere 25 kg. sække med citrusskaller hos virksomheden cP kelco. I samtlige fem år, har virksomheden sørget for deres eneste robot, ved at give den en årlig date med en medarbejder fra Abb’s serviceafdeling.

Bedre arbejdsmiljøDer var to primære årsager til at indføre robotten i produktionen. Den ene var ar-bejdsmiljø og den anden var produktivitets forøgelse. Arbejdsmiljøet led under hårdt arbejde med de 25 kg tunge baller, som blev manuelt håndteret. ballerne blev dog ikke løftet men trukket ned på et transport-bånd, det blev til adskillige tons per vagt. Det arbejde bliver i dag kun udført, når ro-botten er i stykker eller bliver vedligeholdt.

En gang om året får CP Kelcos robot smurt sine led, efterset bremser og skiftet slidte reser-vedele.

Årlige wellnessfor robottenmed mindre der er tale om planlagt vedli-gehold er der ikke afsat en medarbejder til at håndtere ballerne manuelt. Det er derfor vigtigt, at vedligeholdet er planlagt og ned-brudene er så kort og få som mulige.

Investeringen holdtProduktivitetsforøgelsen skulle vise sig som en lavere omkostning per kg. produkt. Den budgetterede produktivitets forøgelse viste sig også at holde, da projektet efter nogle år blev evalueret.

”Da vi investerede i robotten valgte vi at tegne en serviceaftale der inkluderer et årligt servicebesøg. Det gjorde vi af sik-kerhedsmæssige årsager, men også for at forebygge langvarige stop i produktionen, på grund af pludselige store nedbrud,” si-ger Jesper knage, el-ingeniør i cP kelco.

virksomheden kunne også have valgt at uddanne en af deres egne medarbejdere til at servicere robotten. men Jesper knage mener, at det i cP kelcos tilfælde er en sik-rere løsning at lade folk, der har daglig er-faring med at servicere Abb’s egne robotsy-stemer, om den del.

”Nogle ting skal måske kun skiftes hvert tiende år, og så er det jo svært at op-retholde en rutine hos vores egne medar-bejdere. Det er tryggere for os at lade no-gen, der kender systemet godt, tage sig af den del,” fortæller Jesper knage.

Det årlige serviceeftersyn nedsætter risikoen for store nedbrud, og er dermed en

potentielt besparelser for mange virksom-heder, der har investeret i robotsystemer.

Serviceaftale med ABBPå en virksomhed som cP kelco, hvor ro-botten er i aktion stort set i døgndrift, har det stor betydning, at der ikke går for lang tid, inden robotten kan blive repareret.

cP kelcos aftale om service er ikke et valg for resten af livet; aftalen kan løbende justeres hvis behovene ændres.

Holder øje 24/7remote boksen, der tilsluttes robotten, re-gistrerer al aktivitet i robotsystemet. Den sender data til Abb’s afdeling i Indien, der er specialiseret i overvågning. ved alarmer kontakter Abb cP kelco.

samtidig registrerer systemet uregel-mæssigheder i den daglige drift. På den måde, kan den generelle tilstand af anlæg-get overvåges, og eventuelle nedbrud i en motor forudsiges og dermed undgås.

”som alle andre maskiner kræver ro-botter vedligehold, ellers går de ned før el-ler siden. hvis virksomheden ikke selv har folk, der kan holde sig opdateret, vil jeg klart anbefale, at man tegner en aftale, frem for at tilkalde en lokal elektriker. så re-ducerer man risikoen for situationer, hvor en lille fejl skaber flere eller store fejl, som til sidst kan resultere i store nedbrud,” siger Jesper knage.

Af sUsANNe berNbom, servIce mANAger Abb roboTIcs

side 10 • DAu • November 2013

De sidste 10-15 år er der investeret store beløb i at implementere erP løsninger. De er med til at sikre, at produktionsvirksom-hederne får det bedst mulige værktøj til at sikre af de administrative rutiner som ordre, indkøb, planlægning og økonomi. mange produktionsvirksomheder har også investe-ret i en øget automation af produktionen i form af nye og bedre maskiner, robottek-nologi og implementering af diverse lean. en række produktionsvirksomheder er des-uden tvunget til at øge investeringerne for at sikre overholdelse af de stadigt stigende myndighedskrav.

Til trods for disse i mange tilfælde massive investeringer oplever mange virk-somheder fortsat, at konkurrencen og øge-de krav fra myndigheder kræver yderligere optimering.

Denne artikel beskæftiger sig med de fordele, der er ved at investere i en mes løs-ning. Det gælder bl.a. at sikre en optimal

MES optimerer fabrikken

MES og dens afløser MOM – Manufacturing Operations Management – binder produk-tions- og administrationslage-ne sammen.

Af Tommy vINceNTz lArseN, ceo og PArTNer – oPerATor sysTems

udnyttelse af maskiner, materialer og med-arbejdere samt sikre synlighed og gennem-sigtighed i det, der produceres. Typen af system, der har fokus på dette, er en mes løsning (manufacturing execution systems).

Endnu bedre overblikvil du acceptere at producere uden at vide, hvordan du rent faktisk performer og har performet, uden at kende årsagerne til at dine maskiner ikke leverer det output, du forventer, eller hvorfor du ikke udnytter dine materialer optimalt?eller ikke kunne identificere i hvilke produkter eventuelt fejl-agtige komponenter indgår? Næppe, men virkeligheden er desværre sådan for mange virksomheder.

eksempel: en virksomhed har modta-get en ordre på 1000 enheder. ordre regi-streres i erP systemet, der herefter kalku-lerer en forventelig leveringstid ud fra de planlægnings parametre man anvender i erP systemet, herunder opstillingstider, produktions tider og forventet leveringstid på indgående komponenter. Disse parame-tre er alle baseret på historiske data og vi-den. Når tiden er inde udskrives eller vises kørelisten og når de 1.000 enheder er pro-duceret, færdigmelder operatøren til erP systemet antal styk produceret. herefter be-regner systemet hvor mange komponenter der er anvendt og måske kalkulerer den tid der er gået fra operationen startede til den stoppede. men alt det der foregår ind imel-lem start og slut, hvor opsamler og opbeva-rer du den viden og hvordan ved du hvad du rent faktisk har anvendt af indgående materialer? spørgsmålet er, hvordan du kan effektivisere og optimere uden at have den-ne viden.

MES og MOMmes som begreb har man kendt i snart 20 år. I de senere år er mes blevet erstattet af mom – manufacturing operations ma-nagement, som er et lidt bredere begreb, der også dækker processerne.

I nedenstående figur er mom indpla-ceret i virksomhedens samlede system kom-pleks.

en mom løsning kan bedst beskrives som den ”lim”, der binder shop-floor laget sammen med det administrative lag (erP, scP, Planning etc).

hvor erP og Planning løsningerne ty-pisk håndterer data, der strækker sig over måneder, uger og dage, så håndterer mom løsningerne data på niveauet dag, time, mi-nut eller sekunder. Det er også en af årsa-gerne til, at de traditionelle erP systemer ikke er i stand til at tilbyde mom funktio-nalitet, da de ville drukne i transaktioner og detaljer og deres database modeller er ikke designet hertil.

Fordelene i et MOM systemman kunne starte med at spørge, hvor-for ikke flere virksomheder har investeret i mom systemer? Det skyldes, at en del af de funktioner man løser i et mom system alle-rede løses i andre systemer i dag, dog uden at være integrerede og ofte er de på papir.

Problemet hermed er bl.a., at man ikke samler alle relevante data ét sted, og at man derfor ikke kan skabe det nødvendige grundlag for at lave de nødvendige kPI’er, Dashboards eller analyser.

groft sagt kan fordelene i inddeles i to kategorier. Dem der direkte giver resultat af at investere i et mom system og dem, der er indirekte eller afledte.

Der er fordele ved at inve-stere i en MES løsning. Det gælder bl.a. at sikre en opti-mal udnyttelse af maskiner, materialer og medarbejdere samt sikre synlighed og gen-nemsigtighed i det der pro-duceres.

områder eller funktioner der påvirkes direkte:

• oee (overall equipment effectiveness)

• kassation (scrap)

• ombearbejdning (rework)

• materiale udnyttelse (yield)

• kvalitet

• sporbarhed

• enkel og intuitiv bruger grænseflade

• Integration til maskiner

områder eller funktioner der indirekte påvirkes:

• virksomheden kan fortsætte med at producere og levere hvis erP system eller kommunikationen er ”nede” eller under opdarering

• lean processer kan gøres ”elektroniske” og mere effektive

Indenfor mom er der et begreb, der hedder oee (overall equipment effectiveness).

Det udtrykker, hvordan en maskine performer i forhold til de opstille normtal. herunder:

• er maskinen ledig og klar indenfor det tidsrum, den er planlagt til at producere

• hvor meget producerer maskinen (evt. i stk.) i forhold til det maksimale

• hvilken kvalitet producerer den i – hvad må kasseres og om bearbejdes

hvis man anvender oee målinger, vil man konstant opsamle data enten direkte fra maskinen, eller manuelt, af de årsager der har været til, at man ikke har ”kørt” op-timalt. På den måde kan man identificere mulige generelle fejl og problemer. ved at analysere disse kan man forsøge at elimi-nere disse fejl og problemer, og på denne måde kontinuertligt forbedre maskinens to-tale performance (eller oee tal).

resultatet heraf kunne være, at man får identificeret om et bestemt type værk-tøj altid er årsag til, at maskinen står stil-le. Det kunne være, at et bestemt skiftehold eller medarbejder, mangler uddannelse og dermed ikke kan levere samme performan-ce som de øvrige, eller at en bestemt kom-ponent altid fejler på grund af en uheldig konstruktion.

DAu havde samlet en buket af ”tunge drenge” til at klarlægge MES-problematik-kerne på den netop afholdte konference.

100 mennesker blev klogere på MES

Af PeTer greve, hAreskov PromoTIoN

Smart Phone som dataterminalformanden for den amerikanske afdeling af mesA-organisationen Dennis brandl gav et inspirerende indlæg om nutiden og fremtiden for mes i et skiftende IT-land-skab. han er overbevist om, at det bliver mere og mere almindeligt at lægge virk-somhedernes IT- og mes-applikationer med tilhørende enorme datamængder ”op i skyen” med hvad det medfører af fordele, ulemper og sikkerhedsrisici. med tiden vil der kun blive scADA- og Plc-systemerne i produktionsvirksomheder der kører lokalt.

BYODDennis brandl ser fremtidens brugerinter-face til præsentation af mes-data som per-sonlige og bærbare enheder som smart-phones og tablets. Princippet hedder – byoD – bring your own Device. Apps fra fx virksomhedens eget App-store skal hjæl-pe brugerne til hurtigt, bekvemt og sikkert at kunne udsøge sig lige nøjagtig den ene mbyte data, som han skal bruge, blandt de mange Tbytes som virksomheden har lig-gende i skyen.

han sluttede sit indlæg med at belyse sammenhængen i de hidtidige og fremti-dige udviklingsforløb for industriprodukti-onen, for menneskeheden, for teknologier og produktions-IT.

Den gyldne batchet af de andre interessante indlæg blev le-veret af Jacob veiss fra lantmännen Uni-

bake. han er produktionsmand og fordy-bede sig ikke så meget i IT-teknik Jacob veiss talte om, hvordan mes-applikatio-ner tilpasses organisationen og om for-retningsstrategien set ud fra produktio-nens side.

Jacob veiss sammenlignede mes- strategien som vejen til ”den gyld-ne batch”, som er enhver produktions-mands målsætning. ”Den gyldne batch” definerer han som en effektivitet på 100% og et spild på 0%.

vejen mod målet starter med for-bedringsteams – ”nogen skal gøre no-get bedre”. værktøjskassen er virksom-hedens resurser og her peger han bl.a. på motivation, kompetencer, involvering og kultur hos medarbejderne som nogle af de ikke-tekniske resurser der kan og skal udnyttes.

Gør resultater synligeIfølge Jacob veiss skal man ikke bruge kræfter på forbedringer, hvis ikke de kan gøres synlige for de involverede.

At man hele tiden har noget at måle sig op imod.

yderligere hørte vi flere spænden-de indlæg om planlægning, implemen-tering, drift og erfaringer med mes-ap-plikationer i store virksomheder. Igen kan man som deltager konstatere, at DAu ramt plet med temaet og fremragende talere.

November 2013 • DAu • side 11

DAu bladet støttes af følgende sponsorer:

Har I lyst til at være med til at sponsorere DAu Bladet? Så send logo i en høj opløselig fil til dau@dau.dk. Det koster 4.000 kr. + moms per fire DAu blade.

Se mere om DAu på

hjemmesiden

Stor virksomhed Lille virksomhed (flere end 20 ansatte) (20 ansatte eller færre)

DAu-medlem

Kontingent 8.500 kr. 3.400 kr.

Konferencegebyr* 1.900 kr. 1.900 kr.

DAu-abonnent

Abonnement 8.500 kr. 3.400 kr.

Konferencegebyr* 2.200 kr. 2.200 kr.

Bliv medlem eller abonnent

* for andre er konferencegebyret 3.900 kr.

Afsender: dI ITeK / dansk Automationsselskab – 1787 Københanvn V