- Sammen bygger vi fremtiden

2

Indhold

Indholdsfortegnelse 2

Velkommen v/Robert W. Thorsen 3

Boligkontoret Århus - Hvad er det for noget? 4

Hvordan startede det? 4

Hvem er med i samarbejdet bag Boligkontoret Århus? 5

Tankerne bag Boligkontoret Århus 6

Visionens Ord 7

Og hvad betyder så det? 7

For den enkelte beboer betyder det? 7

Det nye logo er et billede af dit boligkontor 8

Hvorfor har et boligkontor brug for et logo? 8

En blomst? Eller et boligområde set fra oven? 8

Ny administrationsbygning 12

Udlejningen 12

Arbejdsmiljø 14

Teknisk Afdeling 14

Steen Møller Andersen 15

Hvordan er det at bo til leje i en almen boligforening? 17

Mange forskellige boliger 17

Gode og sunde boliger 17

Hvordan er det egentlig at være lejer? 18

Lejere har også råderet over boligen 18

Lejeren bestemmer selv 19

Vil du bo i eller udenfor byen? 21

Beboerdemokrati 29

Afdelingsbestyrelsen 29

Organisationsdiagram 30

Boligforeningernes repræsentantskabsmøde 31

Boligforeningernes hovedbestyrelser 31

Bestyrelsen i Boligkontoret Århus 31

Repræsentantskabet for Boligkontoret Århus 31

Kort 34

Nyttige kontaktoplysninger 35

3

Den 1. januar 2008 etablerede boligforeningerne

VesterBo, Højbo, Fagbo og BO83 en fælles admi-

nistration; Boligkontoret Århus.

Boligforeningerne har arbejdet på det spændende

nye projekt i hele 2007, og resultatet er nu, at 33

medarbejdere står klar til at modtage dig i de fæl-

les nye lokaler på Brendstrupgårdsvej.

Vi fire boligforeninger har besluttet at oprette en

fælles administration, fordi vi vil være bedre til at

leve op til de krav, som både vores beboere og

samfundet omkring os stiller til en moderne bolig-

organisation.

Der har været holdt mange møder i de fire forenin-

ger, og vi er blevet enige om en vision for boligkon-

toret. Visionen er nærmere beskrevet på side 7,

men ganske kort kan det siges, at visionens hoved-

mål er at sikre den bedst mulige betjening af vores

beboere, og at støtte beboerdemokratiet i forenin-

gerne. Samtidig ønsker vi også at blive bedre til at

leve op til de stadigt stigende krav om gode løsnin-

ger og optimal servicering. Det kan vi bl.a. blive ved

at forene vores faglige ekspertise.

Boligkontoret Århus administrerer omkring 7000

almene boliger, og vi håber, at dette profilmagasin

kan være med til at give et indtryk af den nye ad-

ministration. Alle er naturligvis velkomne til at kon-

takte os i administrationen, hvis der er spørgsmål,

eller hvis konkrete opgaver ønskes løst.

Velkommen til Boligkontoret Århus!

Bestyrelsen for boligkontoret ønsker hermed be-

boere, medarbejdere, afdelingsbestyrelser og re-

præsentantskaber tillykke med den fælles admi-

nistration. Vi ser frem til et godt og spændende

samarbejde i årene fremover.

Robert W. Thorsen

Formand

Boligkontoret Århus.

4

Hvordan startede det?

Allerede tilbage i 2003 etablerede de fire boligfor-

eninger sammen med Statsbo opnoteringssamar-

bejdet Aarhusbo. Dette samarbejde har fungeret

så godt, at de fire boligforeninger besluttede at

føre det videre med en fælles administration.

Du kan stadig søge bolig via Aarhusbo. Dette sam-

arbejde kører nemlig videre, og den fælles inter-

netbaserede søgeplatform giver dig mulighed for

at søge online og vælge mellem mere end 8.000

boliger i og omkring Århus. Du kan også få hjælp

ved at henvende dig direkte til Statsbo eller Bolig-

kontoret Århus.

I løbet af 2007 satte fire århusianske boligforenin-

ger sig ned og diskuterede mulighederne for at

etablere en fælles administration. Og fra den 1. ja-

nuar 2008 er den fælles administration blevet en

realitet, - under navnet Boligkontoret Århus.

De fire boligforeninger bag Boligkontoret Århus,

VesterBo, Højbo, Fagbo og BO83, har fået fælles

administration, men er ellers stadig fire selvstæn-

dige boligforeninger.

Boligkontoret Århus – Hvad er nu det for noget?

5

Hvem er med i samarbejdet bag Boligkontoret Århus?

VesterBo

VesterBo blev etableret i 1946, og i dag kan denne

almene boligforening tilbyde omkring 2700 boliger

beliggende i Århus og omegn.

Højbo

Boligforeningen Højbo blev etableret i 1942 under

navnet ”Det Sociale Boligbyggeri for Århus og Om-

egn”. Denne boligforening skiftede senere navn,

men siden 1991 har den været kendt under nav-

net Boligforeningen Højbo. Højbo råder over om-

kring 1700 boliger og flere forskellige boligtyper.

Fagbo

Boligforeningen Fagbo er i dag en almen boligfor-

ening uden tilknytning til faglige organisationer.

Foreningen blev oprindelig stiftet i 1951. Fagbo

har cirka 1650 boliger.

BO83

BO83 blev oprettet i 1983 og er en videreførelse

af Jyas Bygge- og Boligselskab s.m.b.a, der blev

stiftet i 1947. Boligforeningen råder over 1025

boliger i Århusområdet.

6

Det har gennem længere tid været diskuteret, om

ikke et tættere samarbejde mellem boligforeninger-

ne ville kunne forbedre forholdene og serviceniveau-

et for både nuværende og kommende lejere. Mange

forskellige aspekter omkring miljø, energivenlige løs-

ninger og sunde, naturlige byggematerialer diskute-

res dagligt i boligforeningerne. Derfor er VesterBo,

Fagbo, Højbo og BO83 blevet enige om at indlede et

samarbejde og et fællesskab, der har styrken til at

sikre boligforeningernes interesser i samfundet.

Tankerne bag Boligkontoret Århus

7

”Det er de fire boligorganisationers vision at udnytte den synergi, der ligger i at bringe fire boligorganisatio-

ner sammen, og på den måde yde en højere kvalitet indenfor hovedformålet; at administrere støttet boligbyg-

geri i overensstemmelse med reglerne i lov om almene boliger m.v.”

Visionens Ord

I al sin enkelthed betyder det, at de fire boligfor-

eninger er blevet enige om at arbejde sammen for

at sikre et højt niveau af boliger og en endnu bedre

service for vores medlemmer. Og vi ønsker at for-

ene vores kræfter for at nå disse mål. Vi tror på, at

vi i fællesskab vil kunne udvikle os og dermed skabe

moderne og nytænkende løsninger på boligområ-

det for både nuværende og kommende beboere. I

vores moderne samfund er det ikke tilstrækkeligt

at være ”god nok” – vi vil gerne være de bedste!

For den enkelte beboer betyder det:

• At det skal være let og overskueligt at søge bo-

lig. På tværs af boligforeningerne,

• At man kan forvente et højt serviceniveau, når

man kontakter Boligkontoret Århus,

• At man får en enkel og gennemsigtig admini-

stration af boligforeningen,

• At man får god, klar og forståelig information

om både rettigheder og pligter.

Og hvad betyder så det?

8

Boligkontoret Århus er et nyt navn, som du ofte vil

støde på i fremtiden. Måske fordi du allerede bor i

en af de fire boligforeninger, der har samlet admi-

nistrationen under det nye fælles navn.

Boligforeningerne beholder deres eget navn, men

Boligkontoret Århus har valgt at lave et nyt logo,

der kan samle alle foreningerne under et fælles

symbol. Ikke alene giver det os et fælles kendt an-

sigt udadtil, vi sparer også penge på trykning af

papirer, kuverter osv. Og det kommer i sidste ende

vores beboere til gode.

Det nye logo symboliserer starten på netop det

samarbejde.

Når nu vi møder flere tusinde logoer hver dag, er

det vigtigt, at man skaber et symbol, der ikke bare

ligner alle de andre. Men det skal ikke bare være et

symbol for symbolets skyld. Der skal være indhold i

grafikken. Der skal være noget, der gør logoet per-

sonligt.

Mange danske boligforeninger har valgt at bruge

et hustag som symbol. Derfor er mange af disse

logoer også røde. Og derfor fravalgte vi på forhånd

hustaget som symbol og rød som farve. Vi vil være

noget for os selv.

Det er 4 selvstændige og ligeværdige foreninger,

der er gået sammen om etableringen af Boligkon-

toret Århus. Derfor startede vi med fire lige store

cirkler. Grønne, fordi grøn er en sund, positiv og op-

timistisk farve, og det er værdier, der kendetegner

vores vision for sammenlægningen.

De 4 foreninger samler de administrative funktio-

ner, der lapper over hinanden, så vi har samlet de

4 cirkler, så de også lapper over hinanden. Cirk-

lerne eksisterer stadig, men de danner samtidig

en helhed. Foreningerne kommer tættere på hin-

anden. Og administrationen er i centrum.

Det er ikke tilfældigt, at det nye logo for Boligkontoret Århus ser ud, som det gør. Her er forklaringen.

Det nye logo er et billede af dit boligkontor

Hvorfor har et boligkontor brug for et logo?

En blomst? Eller et boligområde set fra oven?

9

Det har vi understreget ved at gøre administrations-

kontoret til centrum – omgivet af grønne områder

og stier. Kombinationen af de hvide cirkelstreger og

de rundede, ydre former betyder, at det hele ser ud

som om, det bevæger sig – prøv at knibe øjnene lidt

sammen og kig længe på symbolet.

Eller kig på blomsten, som er det symbol, de fle-

ste først får øje på. Et positivt symbol på vækst og

harmoni.

Nu har du fået historien om, hvorfor vores nye logo

ser ud, som det gør. Det er ikke tilfældigt. Måske

synes du om det – måske er det ikke din smag. Alle

har ret til at have en mening, men vi håber under

alle omstændigheder, at logoet opfylder den vigtig-

ste mission af dem alle: At du genkender det på et

splitsekund, næste gang du møder det.

Og vi håber selvfølgelig, at du genkender den grøn-

ne, positive boligforening i bevægelse, du er med-

lem af.

1010

1111

12

Boligkontoret Århus er flyttet ind i nye og dejlige lokaler på Brendstrupgårdsvej 7 i Århus N. Herfra glæder 33

medarbejdere fra de fire boligforeninger sig til i fællesskab at servicere både nuværende og kommende beboere

i de fire boligforeninger.

Ny administrationsbygning

Som boligsøgende eller beboer i en af boligforenin-

gerne vil du fortrinsvis møde personalet i Udlejnin-

gen. Det er deres ansigter, der smiler dig i møde,

når du ankommer til vores nye kontorer. Og de er

parat til at hjælpe med stort og småt.

Udlejningen

12

13

Rikke har arbejdet i boligforening i 13 år, og hun er

glad for sit arbejde. ”Jeg synes stadig, jeg møder nye

udfordringer i hverdagen, og arbejdet er varieret og

spændende”, siger hun. Og det skyldes i høj grad, at

hver eneste dag byder på nye ansigter og nye op-

gaver, der skal løses. Som ansat i Udlejningen skal

man nemlig være parat til at tackle flere forskellige

problemstillinger i løbet af en enkelt arbejdsdag.

Rikke er glad for det nye samarbejde, og synes det

er spændende med nye kolleger. Hvad omgivelser-

ne angår i den nye administration, har hun skullet

vænne sig til dem. Men sådan er det jo altid, når

man flyttes fra vante rammer til noget nyt. Hendes

arbejdsopgaver har ikke ændret sig så meget, for

hun arbejdede også tidligere i Udlejningen, men nu

skal hun jo, ligesom de andre medarbejdere, for-

holde sig til nuværende og kommende beboere i

fire boligforeninger i stedet for en. Og det kan na-

turligvis godt give sved på panden i perioder.

En typisk arbejdsdag rummer både sagsbehand-

ling af opsigelser, tilbud og kontraktskrivning. Og

Rikke møder kunderne enten personligt, når de

møder op på kontoret eller via telefonen. Ofte er

der også tale om decideret rådgivning omkring bo-

ligvalg, flytning eller lignende. En stor del af hendes

arbejde går også ud på at hjælpe med eksempelvis

udfyldning af ansøgningsskema eller give gode råd

om, hvor det er bedst at søge lejlighed, og hvor mu-

lighederne er størst for at finde noget, der passer

til ansøgerens behov.

En af de ansatte i Udlejningen er Rikke Laursen.

14

Også i Teknisk Afdeling er der tænkt på det fysi-

ske arbejdsmiljø med lyse farver, grønne planter

og masser af lys og luft. Men de faste medarbej-

dere på Boligkontoret Århus er her ikke kun p.g.a.

det fysiske arbejdsmiljø. Det er ganske enkelt en

god arbejdsplads at være på, og denne holdning

udtrykkes da også direkte af Jørgen Holm fra Tek-

nisk Afdeling.

Jørgen har arbejdet i boligforening siden 1979 og

er rigtig glad for sit arbejde.

”Jeg er i kontakt med mange forskellige mennesker

hver dag, og ikke to dage er ens”, fortæller Jørgen, der

holder af variationen i arbejdsopgaverne, men endnu

mere af de mange dejlige mennesker, han møder.

Jørgen har ansvar for vedligeholdelse af bygnin-

gerne i boligforeningen. Og den personlige kontakt

med beboerne foregår som regel i forbindelse

med syn af lejlighederne, men det er nu også gan-

ske ofte, for i øjeblikket har han omkring 300 syn

om året!

”Jeg var lidt skeptisk i starten overfor alt det nye,

men jeg er blevet mere og mere positiv”, fortæller

Jørgen. I forbindelse med sammenlægningen har

han siddet i en arbejdsgruppe med kolleger fra de

Teknisk Afdeling

andre boligforeninger, og sammen har de beskre-

vet arbejdsopgaverne. Tanken er, at procedurerne

i de enkelte boligforeninger hen ad vejen skal blive

mere standardiserede, så der ikke er forskel på

de enkelte afdelingers arbejdsmetoder og -proces-

ser. På sigt vil det blive en fordel for de ansatte og

ikke mindst for beboerne i boligforeningerne.

”Jeg ser også denne sammenlægning som en ny

mulighed”, siger Jørgen. ”Nu hvor vi er flere kol-

leger, er der også flere erfaringer og mere faglig

viden at trække på.”

Med nye omgivelser og et godt, sundt arbejdsmiljø har vi på Boligkontoret Århus lagt kursen for en ny og moderne kultur.

Vi ønsker at gå i spidsen med åben, imødekommende og venlig betjening, og vi vil være endnu bedre til at sætte bebo-

erne og deres ønsker og behov i centrum. Derfor hører vi gerne fra dig, hvis du har ønsker eller forslag til ændringer.

Arbejdsmiljø

15

Steen Møller Andersen er ny direktør for den fæl-

les administration. Han er uddannet jurist og har

en HD i Organisation og Ledelse. Derudover har

han også en lederuddannelse fra forsvaret, hvor

han stadig er officer af reserven og har tjeneste

op til 10 dage om året.

I løbet af sin studietid var han udsendt nogle gange

af forsvaret, bl.a. til Bosnien og Rwanda, og hans

erfaringer herfra vækkede en interesse for men-

neskerettigheder og humanitære forhold. Med

i bagagen har den nye leder af administrationen

også en tid som leder af tre Røde Kors asylcen-

tre, samt en bred baggrund i det offentlige. Senest

har han som Miljø- og Teknikdirektør været med-

ansvarlig for sammenlægningen af den nye Nord-

djurs Kommune.

Det er således en bred erfaring indenfor flere forskel-

lige ledelsesmæssige områder Steen Møller Andersen

stiller til rådighed for den nye fælles administration.

”Jeg har igennem de senere år overvejet at søge fra det

offentlige over i en privat eller halv-privat organisation”,

fortæller Steen Møller Andersen og fortsætter: ”Faktisk

havde jeg allerede blikket vendt i retning af ejendoms-

administration!” Alligevel var han på ingen måde aktivt

jobsøgende, da stillingen som direktør for Boligkontoret

Århus blev slået op. Men jobbeskrivelsen fangede ham

umiddelbart, idet den både rummede ejendomsaspek-

tet og var en spændende ledelsesmæssig udfordring i

kraft af selve sammenlægningsprocessen.

Steen Møller Andersen

16

Og det er en leder med visioner og holdninger til

den almene boligsektor, der står ved roret på Bo-

ligkontoret Århus.

”Jeg mener de almene boligforeninger har en stor

rolle at spille i samfundet i dag”, siger Steen Møller

Andersen. ”Hele vores samfund synes at orientere

sig mod parcelhusbyggeriet, men der skal simpelt-

hen være et alternativ til parcellerne. Fordi det er

bedst og mest naturligt med blandede boligområ-

der med tilbud til alle, også til de mennesker, som

af den ene eller anden grund ikke har mulighed for

eller lyst til at bo i parcelhus, men som gerne vil bo

i et særligt lokalområde.”

Det bliver også en væsentlig opgave for den nye

fælles administration at arbejde for opførelsen af

flere almene boliger og bl.a. være vagthund over-

for kommunen, så den fastholder det almene bo-

ligbyggeri i deres store strategiplan.

”Men vi skal også selv være med til at løfte ansva-

ret som boligforeninger”, siger han. ”Blandt andet

ved at sørge for gode, tidssvarende boliger i høj

kvalitet”. Kort og godt ønsker han at arbejde for

langtidsholdbare og samtidig fleksible boligløsnin-

ger, der modsvarer samfundets krav om person-

lige og individualistiske boliger. Og hvis rammebe-

løbet lægger op til det, kan der træffes bevidste

Visionerne

valg i forhold til eksempelvis miljøspørgsmål, når

der bygges nye huse. De almene boligforeninger

har den store fordel, at de ikke skal tjene penge på

at leje boliger ud.

Rollen som chef

Som leder har Steen Møller Andersen stor respekt

for medarbejdernes viden og kompetencer. Det er

hans stil at uddelegere ansvar, og som udgangs-

punkt ønsker han at give den enkelte medarbejder

endnu mere ansvar og kompetence til at træffe be-

slutninger. Medarbejderen har den direkte kontakt til

beboerne og er dermed også, i langt de fleste tilfæl-

de, bedst i stand til at træffe de rigtige afgørelser.

Han ser også etableringen af fællesadministratio-

nen som en mulighed for at uddanne deciderede

specialister indenfor vanskelige fagområder. Ek-

sempelvis med viden om råderetten, så medarbej-

derne i endnu højere grad kan rådgive beboerne

om mulighederne på dette område og dermed

lukke op for en større individualisering af boliger-

ne. Han ønsker, at den nye fælles administration

skal være en god og attraktiv arbejdsplads. Og det

vil han gøre blandt andet ved at indføre en konse-

kvent uddannelses- og efteruddannelsespolitik for

medarbejderne. Samt naturligvis ved at bidrage

aktivt til at arbejdsmiljøet bliver endnu bedre.

17

De fire boligforeninger samlet under Boligkonto-

ret Århus råder over boliger af mange forskellige

typer. Målrettet de behov vi har som mennesker,

hvad enten vi for første gang sætter foden under

eget bord i en ungdomsbolig, eller vi etablerer os

i en +55 bolig, når ungerne er fløjet fra reden. Og

i hele den mellemliggende periode, mens der er

småfolk overalt, er der næsten ikke noget bedre

sted at bo end i en boligforening.

Mange forskellige boliger

Sammen tilbyder de fire boligforeninger et bredt

spektrum af gårdhavehuse, rækkehuse, fritlig-

gende huse, samt store og små lejligheder i etage-

byggeri. Overalt er der tænkt på både børn, unge

og ældre med masser af grønne fællesområder,

mange steder også med egen have til boligen.

Børnevenlige adgangsforhold og legepladser med

tilsyn, hvor legeredskaberne altid lever op til lovens

strengeste krav til sikkerhed, er en selvfølge.

Gode og sunde boliger

Boligkontoret Århus tilbyder sunde og gode bo-

liger, samtidig stræbes der efter at gå i spidsen

med nytænkende arkitektoniske løsninger. En fæl-

les bevidsthed om vigtigheden af det rigtige grønne

klima både inde og ude. Det er også en del af vores

vision for samarbejdet mellem de fire boligforenin-

ger i Boligkontoret Århus.

Hvordan er det at bo til leje i en almen boligforening?

18

Når man bor til leje i en boligforening, er man en

del af et større fællesskab. Man kan søge hjælp hos

viceværten, når vandhanen driller, eller hvis vinduet

er utæt. Og det er også viceværten, der må trække

huen ned over ørerne og sørge for snerydning, når

den danske vinter for alvor sætter ind.

Vita Jensen har boet til leje det meste af sit voksne

liv. Og da hendes børn var små, nød hun de fordele,

det giver at bo i en boligforening med velfungeren-

de vaskekælder og en varmemester, der kommer

som kaldet! ”Sådan noget med at luge i haven, det

er det altså dejligt at slippe for, når man har små

børn”, siger Vita med smil i stemmen.

Lejere har også råderet over boligen

Mange mennesker tror, at der ikke må laves æn-

dringer i en lejebolig. Men det er faktisk ikke læn-

gere sandt! Glem alt om gamle dages betonadmi-

nistration og ufleksible holdninger til ændringer og

forbedringer af din lejebolig.

Siden den 1. juli 2005 har det været muligt for

lejere at udføre forbedring af deres bolig, samt

endog at få økonomisk godtgørelse efterfølgende,

hvis der flyttes fra boligen, før forbedringerne er

afskrevet. Det gælder eksempelvis hvis badeværel-

set renoveres, eller hvis der sættes et helt nyt og

bedre køkken op.

Hvordan er det egentlig at være lejer?

19

Den enkelte lejer bestemmer selv, hvad der skal

forbedres og skal også selv sørge for at få arbej-

det udført. Men det skal være ændringer, der øger

boligens samlede værdi, og man skal altid anmelde

forbedringer i boligen til boligforeningen, før man

går i gang. I visse tilfælde skal man endvidere sør-

ge for byggetilladelse fra kommunen.

Også på dette område er hjælpen nær, for Bolig-

kontoret Århus står naturligvis parat med gode

råd og anvisninger til, hvordan sådan en proces

skal gribes an. Kontakt os gerne og hør mere om

forbedringer af din bolig.

Vita Jensen er en af de lejere, der har nydt godt

af forbedringer i boligen. Hun har fået nyt badevæ-

relse og for fem år siden også nyt køkken. I hendes

afdeling var det dog hele afdelingen, der i fælles-

skab tog beslutningen. ”Afdelingsmødet blev præ-

senteret for to forskellige modeller til renovering

af vores badeværelser og valgte i første omgang

at nøjes med en udskiftning af rørene i alle bade-

værelser”, fortæller Vita og fortsætter:

”Men samtidig besluttede afdelingsmødet, at be-

boere der ønskede fuldstændig renovering kunne

udnytte råderetten, og vi kan derfor glæde os over

et dejligt nyt badeværelse i vores lejlighed”.

Lejeren bestemmer selv

2020

21

De fire boligforeninger under Boligkontoret Århus tilbyder værelser, lejligheder og huse i flere størrelser både

i Århus C og ”uden for Ringgaden”.

Hvad enten man er til den hyggelige rumlen fra

Ringgaden eller holder mere af stilhed og fugle-

sang i haven, kan man finde en bolig via Boligkonto-

ret Århus. For det er jo nu engang sådan, at nogle

mennesker uanset alder og familieforhold næsten

ikke kan leve uden suset fra den store by. Mens

andre holder af at dyppe tæerne i morgendug på

græsplænen og helst ikke vil forstyrres af natte-

ravne på vej hjem fra en glad aften.

Børnefamilier foretrækker ofte en bolig der ligger

i ”jordhøjde” og med let adgang til grønne arealer

– som fodboldbaner og legepladser. Men også i

vores lejlighedsbyggeri i byen er der tænkt på bør-

nene. Så i bund og grund handler det om den helt

personlige frihed til at vælge, hvor man gerne vil

bo! Og netop den frihed og det personlige valg er

vigtig for os. Derfor vil vi fortsætte med at tilbyde

vores lejere attraktive og moderne boliger både i

og udenfor storbyen.

Vi har spurgt nogle af vores beboere, hvordan de har

det med at bo henholdsvis i byen og udenfor byen.

De bor tæt på Ringgaden

Vita Jensen bor i VesterBos afdeling på Hammers-

husvej, hvor hun er formand. Hun glæder sig over

det gode fællesskab, der er i afdelingen og fortæl-

ler med stolthed om de mange fælles aktiviteter

og arrangementer. ”Vi holder fest både forår og

efterår, og der er også fastelavn hvert år for afde-

Vil du bo i eller udenfor byen?

lingens børn”, fortæller hun. Afdelingen har indført

et julearrangement den første søndag i advent,

hvor børn og voksne samles om at lave juledeko-

rationer og julepynt, og hvor traktementet står på

æbleskiver og gløgg. ”Vi laver altid arrangementer,

der er for både børn og voksne”, fortæller Vita, der

glæder sig over det liv og det fællesskab, det giver,

når der bor både børnefamilier og lidt ældre bebo-

ere i afdelingen.

Vagn Andersen er en af veteranerne i boligfor-

eningen Fagbo. Han har boet i boligforening siden

1954 og kunne ikke tænke sig at bo på andre må-

der. ”Mens børnene var små, havde vi en stor fire

værelses lejlighed”, fortæller han. ”Men da de flyt-

tede hjemmefra, flyttede vi til en mindre og mere

overkommelig lejlighed”.

”Jeg bor i en lille afdeling på Paludan Müllers Vej,

og her er et rigtigt godt forhold mellem unge og

ældre”, siger Vagn og tilføjer, ”Også varmemeste-

ren har vi det godt med – når der kommer en ny,

sørger vi for at få ham dresseret, så han passer

til os!”

Selvom Vagn Andersen bor i en af de rigtig ”gamle”

afdelinger, er lejlighederne ført op til nutidig stan-

dard, og der har været løbende renovering af byg-

ningerne. Eksempelvis med nyt tag og nye toiletter.

2222

2323

2424

25

Astrid og Henrik bor i et toplans rækkehus i Egå med

en søn på fire år og en lille datter på otte måneder.

De nyder at bo forholdsvis tæt på vandet, og hu-

sets størrelse passer dem perfekt. Det var helt

bevidst, at de valgte Egå, for de kendte området

i forvejen og ville gerne være tæt på familien. Og

det var også bevidst, at de valgte en lejebolig. ”Min

mand kan rigtigt godt lide, at vi bare kan ringe til vi-

ceværten, hvis der er problemer”, fortæller Astrid

med smil i stemmen. ”Så selv om vi næsten kunne

bo i eget hus for de samme penge, vælger vi de

fordele, der er ved at bo til leje”.

Parret havde tilbragt en del år i København, men

flyttede tilbage, da deres ældste barn var på vej.

De kiggede udelukkende på rækkehuse og tæt/lav

bebyggelse, da de søgte bolig. ”Det er simpelthen

dejligt at man bare kan lukke døren op og gå ud i

sin have”, siger Astrid og fortsætter:

”Vi er ikke de store havemennesker, men kan godt

lide at nusse lidt i vores egen have. Og om somme-

ren er det næsten som et ekstra rum til huset”.

Udover haven glæder de sig også over de mange

grønne områder, hvor der spilles fodbold og ba-

sketball på livet løs. Og hvor ungerne har mulighed

for rigtigt at bruge kræfterne.

Der er et godt fællesskab blandt beboerne i bebyg-

gelsen, og ungerne kan trygt lege udendørs. ”Man

holder sådan lidt øje med hinandens unger”, for-

tæller Astrid. Og med kammeraterne tæt på kan

børnene frit løbe rundt på kryds og tværs i husene.

”Vi har et fantastisk naboskab”, fortsætter hun.

Der hører også et fælleshus med til beboelsen.

Det kan man leje til private arrangementer, men

der afholdes også mange arrangementer for be-

boerne, - både børn og voksne. Julehygge, som-

merfest, Skt. Hans bål og fastelavn er blandt nogle

af de mange tilbud.

Astrid kunne ikke tænke sig at flytte tilbage til byen,

selvom hun har haft mange gode år tæt på centrum.

Hun er vokset op med hus og have og holder af den

frihed det giver, at man bare kan gå udenfor.

”Hvis man bor i lejlighed med børn, er man nødt til

at gå med ud og holde øje med dem hele tiden. I

hvert fald så længe de er små”, siger hun.

Der hvor de bor nu, kan hun uden bekymring lukke

den store søn ud at lege i haven eller i området i

det hele taget.

”Men man skal helst ikke luge, når han er med”,

fortæller Astrid. ”For han kender ikke forskel på

blomster og ukrudt, så der kan hurtigt ryge en

blomst her og der”.

De bor langt fra Ringgaden

2626

2727

2828

2929

På Boligkontoret Århus vil vi gerne sikre, at alle be-

boere har mulighed for at få indflydelse både på

de nuværende og på de fremtidige forhold i deres

boligforeninger. Det skal være let at få indflydelse

og give sin mening til kende.

Boligkontoret Århus ønsker også at spille en aktiv

rolle i at få beboerdemokratiet til at fungere bedst

muligt. Det vil vi bl.a. gøre ved at udvikle forskellige

værktøjer til brug i bestyrelserne i de lokale afdelin-

ger, og ved at tilbyde rådgivning og aktiv støtte til

udvikling af nye projekter. På sigt er det også tan-

ken at tilbyde interne kurser, samt at hjælpe med

at nedsætte grupper til udveksling af erfaringer og

meget, meget mere.

I alle de fire boligforeninger holder vi hvert år et

afdelingsmøde for samtlige beboere i afdelingen.

Her kan alle møde op og give deres mening til

kende. På mødet fremlægges store og små pro-

blemstillinger, og deltagerne har mulighed for at

ytre sig og få indflydelse på helt konkrete og dag-

lige områder. Og det gælder, hvad enten det dre-

jer sig om trappevask eller de helt store linjer om-

kring eksempelvis renovering af boligerne. Lejerne

har indflydelse på det kommende års budget og

planlagte arbejder. Det er på disse møder, man

som beboer for alvor har mulighed for at sætte sit

præg på afdelingen, og for at få indflydelse på sine

egne boligforhold.

På det årlige møde i afdelingen vælges medlem-

mer til afdelingsbestyrelsen, der tager sig af de

løbende sager året igennem. Afdelingsbestyrelsen

vil typisk skulle arbejde med spørgsmål omkring

eksempelvis beboerarrangementer, vaskeforhold

og lignende. Afdelingsbestyrelsen har indflydelse

på kommende vedligeholdelse i afdelingen, men

det er selve afdelingsmødet, der beslutter, hvilke

arbejder der skal udføres og ligeledes tager stilling

til de økonomiske konsekvenser.

Beboerdemokrati Afdelingsbestyrelsen

30

VESTERBO HØJBO FAGBO BO83

Repræsentantskab RepræsentantskabRepræsentantskabRepræsentantskab

Organisationsbestyr. Organisationsbestyr. Organisationsbestyr.Organisationsbestyr.

Administrationen

*BKÅ = Boligkontoret Århus

Repræsentantskab BKÅ*

Bestyrelse BKÅ*

Organisationsdiagram

31

Til afdelingernes årlige repræsentantskabsmøde

samles de medlemmer fra afdelingsbestyrelserne,

der er valgt til repræsentantskabet. På dette møde

trækkes de store linjer op, og man diskuterer for-

holdene i de forskellige afdelinger. Er der fælles

træk og ønsker om nye tiltag? Hvad sker der i det

hele taget indenfor boligområdet? Her diskuteres

eksempelvis også samfundsmæssige og politiske

forhold eller tiltag, der kan få eller allerede har fået

betydning for boligforeningernes forhold. Repræ-

sentantskabsmødet er den øverste myndighed for

boligforeningerne.

Boligforeningernes hovedbestyrelser

Medlemmerne i boligforeningernes hovedbesty-

relser vælges blandt medlemmer fra samtlige af-

delingsbestyrelser. På hovedbestyrelsens møder

diskuteres bl.a. nye byggeprojekter, økonomi med

videre. Grundkøb diskuteres også på baggrund af

bemyndigelse fra repræsentantskabsmødet. Alle

forhold vedrørende økonomi skal desuden endeligt

godkendes i hovedbestyrelsen.

Med den nye fælles administration bliver der sat en

”hat” på organisationen. Boligkontoret Århus er et

særskilt administrationsselskab dannet af de fire for-

eninger. Det er medlemmer fra de fire boligforenin-

gers hovedbestyrelser, der sidder i bestyrelsen for

Boligkontoret Århus. Der er således adgang i lige linje

fra beboerniveau til bestyrelsen.

Repræsentantskabet for Boligkontoret Århus

Ligesom de enkelte boligforeninger har egne re-

præsentantskaber, har også Boligkontoret Århus

et repræsentantskab. I dette sidder samtlige ho-

vedbestyrelsesmedlemmer fra de fire boligforenin-

ger i samarbejdet.

Boligforeningernes repræsentantskabsmøde Bestyrelsen i Boligkontoret Århus

32

Vita Jensen er formand for afdelingen på Hammers-

husvej, og hun mener beboerdemokratiet er selve

grundlaget for boligforeningerne. ”Mange tror, at af-

delingsbestyrelsen bestemmer det hele, men hos os

er afdelingsbestyrelsen faktisk kun formidler af infor-

mation, og så har vi ellers ansvar for at få udført det,

beboerne beslutter”, fortæller hun. Hun opfordrer

kraftigt til, at man benytter sig af sin mulighed for at

få indflydelse. ”Her er et sted i samfundet, hvor ”kom-

mandovejen” er forholdsvis kort, og man har reel mu-

lighed for at præge det sted, man bor, hvis man bare

møder op til afdelingsmødet”, siger Vita Jensen.

33

Også Vagn Andersen, der bor på Paludan Müllers

Vej, kunne tænke sig at endnu flere beboere invol-

verede sig i afdelingens arbejde. ”Jeg ville blive glad

for at få mere gang i beboerdemokratiet”, siger

Vagn og fortsætter: ”Det glæder mig meget, at

den nye fælles administration vil arbejde aktivt for

at stimulere lysten til at deltage”. Det er hans ople-

velse, at det kan være svært at engagere de unge

i boligforeningerne, og han synes, det er ærgerligt,

de ikke benytter sig af chancen for at blive hørt.

34

Kort

Vejlby Ringvej

Skejbygårdsvej

SøftenvejSkejby Nordlandsvej

ÅRHUS

Randersvej

Randersvej

Randersvej

Brendstrupgårdsvej

3 - 115 - 117118 - 918X

11

101

14 - 17 -101

Boligkontoret Århus

Brendstrupgårdsvej 7

8200 Århus N.

35

TELEFON 87 39 39 39

TELEFAX TEKNISK AFD. 87 39 39 59

TELEFAX UDLEJNING 87 39 39 58

TELEFAX BOGH. / LEDELSESSEKR. 87 39 39 57

HJEMMESIDE www.bk-aarhus.dk

E-MAIL ADRESSER

GENEREL post@bk-aarhus.dk

UDLEJNING udlejning@bk-aarhus.dk

BOGHOLDERI bogholderi@bk-aarhus.dk

TEKNISK AFDELING tekniskafd@bk-aarhus.dk

TELEFONTIDER

MANDAG - ONSDAG 9.00 – 15.00

TORSDAG 9.00 – 17.00

FREDAG 9.00 – 12.00

EKSPEDITIONSTIDER

MANDAG - ONSDAG 9.30 – 15.00

TORSDAG 9.30 – 17.00

FREDAG 9.30 – 12.00

Nyttige kontakoplysninger

http://www.stofa.dk

http://www.hth.dk

http://www.gudnitz-tegnestue.dk

Boligkontoret Århus

Brendstrupgårdsvej 7

8200 Århus N.

Tlf. 87 39 39 39

www.bk-aarhus.dk