2
Indhold
Indholdsfortegnelse 2
Velkommen v/Robert W. Thorsen 3
Boligkontoret Århus - Hvad er det for noget? 4
Hvordan startede det? 4
Hvem er med i samarbejdet bag Boligkontoret Århus? 5
Tankerne bag Boligkontoret Århus 6
Visionens Ord 7
Og hvad betyder så det? 7
For den enkelte beboer betyder det? 7
Det nye logo er et billede af dit boligkontor 8
Hvorfor har et boligkontor brug for et logo? 8
En blomst? Eller et boligområde set fra oven? 8
Ny administrationsbygning 12
Udlejningen 12
Arbejdsmiljø 14
Teknisk Afdeling 14
Steen Møller Andersen 15
Hvordan er det at bo til leje i en almen boligforening? 17
Mange forskellige boliger 17
Gode og sunde boliger 17
Hvordan er det egentlig at være lejer? 18
Lejere har også råderet over boligen 18
Lejeren bestemmer selv 19
Vil du bo i eller udenfor byen? 21
Beboerdemokrati 29
Afdelingsbestyrelsen 29
Organisationsdiagram 30
Boligforeningernes repræsentantskabsmøde 31
Boligforeningernes hovedbestyrelser 31
Bestyrelsen i Boligkontoret Århus 31
Repræsentantskabet for Boligkontoret Århus 31
Kort 34
Nyttige kontaktoplysninger 35
3
Den 1. januar 2008 etablerede boligforeningerne
VesterBo, Højbo, Fagbo og BO83 en fælles admi-
nistration; Boligkontoret Århus.
Boligforeningerne har arbejdet på det spændende
nye projekt i hele 2007, og resultatet er nu, at 33
medarbejdere står klar til at modtage dig i de fæl-
les nye lokaler på Brendstrupgårdsvej.
Vi fire boligforeninger har besluttet at oprette en
fælles administration, fordi vi vil være bedre til at
leve op til de krav, som både vores beboere og
samfundet omkring os stiller til en moderne bolig-
organisation.
Der har været holdt mange møder i de fire forenin-
ger, og vi er blevet enige om en vision for boligkon-
toret. Visionen er nærmere beskrevet på side 7,
men ganske kort kan det siges, at visionens hoved-
mål er at sikre den bedst mulige betjening af vores
beboere, og at støtte beboerdemokratiet i forenin-
gerne. Samtidig ønsker vi også at blive bedre til at
leve op til de stadigt stigende krav om gode løsnin-
ger og optimal servicering. Det kan vi bl.a. blive ved
at forene vores faglige ekspertise.
Boligkontoret Århus administrerer omkring 7000
almene boliger, og vi håber, at dette profilmagasin
kan være med til at give et indtryk af den nye ad-
ministration. Alle er naturligvis velkomne til at kon-
takte os i administrationen, hvis der er spørgsmål,
eller hvis konkrete opgaver ønskes løst.
Velkommen til Boligkontoret Århus!
Bestyrelsen for boligkontoret ønsker hermed be-
boere, medarbejdere, afdelingsbestyrelser og re-
præsentantskaber tillykke med den fælles admi-
nistration. Vi ser frem til et godt og spændende
samarbejde i årene fremover.
Robert W. Thorsen
Formand
Boligkontoret Århus.
4
Hvordan startede det?
Allerede tilbage i 2003 etablerede de fire boligfor-
eninger sammen med Statsbo opnoteringssamar-
bejdet Aarhusbo. Dette samarbejde har fungeret
så godt, at de fire boligforeninger besluttede at
føre det videre med en fælles administration.
Du kan stadig søge bolig via Aarhusbo. Dette sam-
arbejde kører nemlig videre, og den fælles inter-
netbaserede søgeplatform giver dig mulighed for
at søge online og vælge mellem mere end 8.000
boliger i og omkring Århus. Du kan også få hjælp
ved at henvende dig direkte til Statsbo eller Bolig-
kontoret Århus.
I løbet af 2007 satte fire århusianske boligforenin-
ger sig ned og diskuterede mulighederne for at
etablere en fælles administration. Og fra den 1. ja-
nuar 2008 er den fælles administration blevet en
realitet, - under navnet Boligkontoret Århus.
De fire boligforeninger bag Boligkontoret Århus,
VesterBo, Højbo, Fagbo og BO83, har fået fælles
administration, men er ellers stadig fire selvstæn-
dige boligforeninger.
Boligkontoret Århus – Hvad er nu det for noget?
5
Hvem er med i samarbejdet bag Boligkontoret Århus?
VesterBo
VesterBo blev etableret i 1946, og i dag kan denne
almene boligforening tilbyde omkring 2700 boliger
beliggende i Århus og omegn.
Højbo
Boligforeningen Højbo blev etableret i 1942 under
navnet ”Det Sociale Boligbyggeri for Århus og Om-
egn”. Denne boligforening skiftede senere navn,
men siden 1991 har den været kendt under nav-
net Boligforeningen Højbo. Højbo råder over om-
kring 1700 boliger og flere forskellige boligtyper.
Fagbo
Boligforeningen Fagbo er i dag en almen boligfor-
ening uden tilknytning til faglige organisationer.
Foreningen blev oprindelig stiftet i 1951. Fagbo
har cirka 1650 boliger.
BO83
BO83 blev oprettet i 1983 og er en videreførelse
af Jyas Bygge- og Boligselskab s.m.b.a, der blev
stiftet i 1947. Boligforeningen råder over 1025
boliger i Århusområdet.
6
Det har gennem længere tid været diskuteret, om
ikke et tættere samarbejde mellem boligforeninger-
ne ville kunne forbedre forholdene og serviceniveau-
et for både nuværende og kommende lejere. Mange
forskellige aspekter omkring miljø, energivenlige løs-
ninger og sunde, naturlige byggematerialer diskute-
res dagligt i boligforeningerne. Derfor er VesterBo,
Fagbo, Højbo og BO83 blevet enige om at indlede et
samarbejde og et fællesskab, der har styrken til at
sikre boligforeningernes interesser i samfundet.
Tankerne bag Boligkontoret Århus
7
”Det er de fire boligorganisationers vision at udnytte den synergi, der ligger i at bringe fire boligorganisatio-
ner sammen, og på den måde yde en højere kvalitet indenfor hovedformålet; at administrere støttet boligbyg-
geri i overensstemmelse med reglerne i lov om almene boliger m.v.”
Visionens Ord
I al sin enkelthed betyder det, at de fire boligfor-
eninger er blevet enige om at arbejde sammen for
at sikre et højt niveau af boliger og en endnu bedre
service for vores medlemmer. Og vi ønsker at for-
ene vores kræfter for at nå disse mål. Vi tror på, at
vi i fællesskab vil kunne udvikle os og dermed skabe
moderne og nytænkende løsninger på boligområ-
det for både nuværende og kommende beboere. I
vores moderne samfund er det ikke tilstrækkeligt
at være ”god nok” – vi vil gerne være de bedste!
For den enkelte beboer betyder det:
• At det skal være let og overskueligt at søge bo-
lig. På tværs af boligforeningerne,
• At man kan forvente et højt serviceniveau, når
man kontakter Boligkontoret Århus,
• At man får en enkel og gennemsigtig admini-
stration af boligforeningen,
• At man får god, klar og forståelig information
om både rettigheder og pligter.
Og hvad betyder så det?
8
Boligkontoret Århus er et nyt navn, som du ofte vil
støde på i fremtiden. Måske fordi du allerede bor i
en af de fire boligforeninger, der har samlet admi-
nistrationen under det nye fælles navn.
Boligforeningerne beholder deres eget navn, men
Boligkontoret Århus har valgt at lave et nyt logo,
der kan samle alle foreningerne under et fælles
symbol. Ikke alene giver det os et fælles kendt an-
sigt udadtil, vi sparer også penge på trykning af
papirer, kuverter osv. Og det kommer i sidste ende
vores beboere til gode.
Det nye logo symboliserer starten på netop det
samarbejde.
Når nu vi møder flere tusinde logoer hver dag, er
det vigtigt, at man skaber et symbol, der ikke bare
ligner alle de andre. Men det skal ikke bare være et
symbol for symbolets skyld. Der skal være indhold i
grafikken. Der skal være noget, der gør logoet per-
sonligt.
Mange danske boligforeninger har valgt at bruge
et hustag som symbol. Derfor er mange af disse
logoer også røde. Og derfor fravalgte vi på forhånd
hustaget som symbol og rød som farve. Vi vil være
noget for os selv.
Det er 4 selvstændige og ligeværdige foreninger,
der er gået sammen om etableringen af Boligkon-
toret Århus. Derfor startede vi med fire lige store
cirkler. Grønne, fordi grøn er en sund, positiv og op-
timistisk farve, og det er værdier, der kendetegner
vores vision for sammenlægningen.
De 4 foreninger samler de administrative funktio-
ner, der lapper over hinanden, så vi har samlet de
4 cirkler, så de også lapper over hinanden. Cirk-
lerne eksisterer stadig, men de danner samtidig
en helhed. Foreningerne kommer tættere på hin-
anden. Og administrationen er i centrum.
Det er ikke tilfældigt, at det nye logo for Boligkontoret Århus ser ud, som det gør. Her er forklaringen.
Det nye logo er et billede af dit boligkontor
Hvorfor har et boligkontor brug for et logo?
En blomst? Eller et boligområde set fra oven?
9
Det har vi understreget ved at gøre administrations-
kontoret til centrum – omgivet af grønne områder
og stier. Kombinationen af de hvide cirkelstreger og
de rundede, ydre former betyder, at det hele ser ud
som om, det bevæger sig – prøv at knibe øjnene lidt
sammen og kig længe på symbolet.
Eller kig på blomsten, som er det symbol, de fle-
ste først får øje på. Et positivt symbol på vækst og
harmoni.
Nu har du fået historien om, hvorfor vores nye logo
ser ud, som det gør. Det er ikke tilfældigt. Måske
synes du om det – måske er det ikke din smag. Alle
har ret til at have en mening, men vi håber under
alle omstændigheder, at logoet opfylder den vigtig-
ste mission af dem alle: At du genkender det på et
splitsekund, næste gang du møder det.
Og vi håber selvfølgelig, at du genkender den grøn-
ne, positive boligforening i bevægelse, du er med-
lem af.
12
Boligkontoret Århus er flyttet ind i nye og dejlige lokaler på Brendstrupgårdsvej 7 i Århus N. Herfra glæder 33
medarbejdere fra de fire boligforeninger sig til i fællesskab at servicere både nuværende og kommende beboere
i de fire boligforeninger.
Ny administrationsbygning
Som boligsøgende eller beboer i en af boligforenin-
gerne vil du fortrinsvis møde personalet i Udlejnin-
gen. Det er deres ansigter, der smiler dig i møde,
når du ankommer til vores nye kontorer. Og de er
parat til at hjælpe med stort og småt.
Udlejningen
12
13
Rikke har arbejdet i boligforening i 13 år, og hun er
glad for sit arbejde. ”Jeg synes stadig, jeg møder nye
udfordringer i hverdagen, og arbejdet er varieret og
spændende”, siger hun. Og det skyldes i høj grad, at
hver eneste dag byder på nye ansigter og nye op-
gaver, der skal løses. Som ansat i Udlejningen skal
man nemlig være parat til at tackle flere forskellige
problemstillinger i løbet af en enkelt arbejdsdag.
Rikke er glad for det nye samarbejde, og synes det
er spændende med nye kolleger. Hvad omgivelser-
ne angår i den nye administration, har hun skullet
vænne sig til dem. Men sådan er det jo altid, når
man flyttes fra vante rammer til noget nyt. Hendes
arbejdsopgaver har ikke ændret sig så meget, for
hun arbejdede også tidligere i Udlejningen, men nu
skal hun jo, ligesom de andre medarbejdere, for-
holde sig til nuværende og kommende beboere i
fire boligforeninger i stedet for en. Og det kan na-
turligvis godt give sved på panden i perioder.
En typisk arbejdsdag rummer både sagsbehand-
ling af opsigelser, tilbud og kontraktskrivning. Og
Rikke møder kunderne enten personligt, når de
møder op på kontoret eller via telefonen. Ofte er
der også tale om decideret rådgivning omkring bo-
ligvalg, flytning eller lignende. En stor del af hendes
arbejde går også ud på at hjælpe med eksempelvis
udfyldning af ansøgningsskema eller give gode råd
om, hvor det er bedst at søge lejlighed, og hvor mu-
lighederne er størst for at finde noget, der passer
til ansøgerens behov.
En af de ansatte i Udlejningen er Rikke Laursen.
14
Også i Teknisk Afdeling er der tænkt på det fysi-
ske arbejdsmiljø med lyse farver, grønne planter
og masser af lys og luft. Men de faste medarbej-
dere på Boligkontoret Århus er her ikke kun p.g.a.
det fysiske arbejdsmiljø. Det er ganske enkelt en
god arbejdsplads at være på, og denne holdning
udtrykkes da også direkte af Jørgen Holm fra Tek-
nisk Afdeling.
Jørgen har arbejdet i boligforening siden 1979 og
er rigtig glad for sit arbejde.
”Jeg er i kontakt med mange forskellige mennesker
hver dag, og ikke to dage er ens”, fortæller Jørgen, der
holder af variationen i arbejdsopgaverne, men endnu
mere af de mange dejlige mennesker, han møder.
Jørgen har ansvar for vedligeholdelse af bygnin-
gerne i boligforeningen. Og den personlige kontakt
med beboerne foregår som regel i forbindelse
med syn af lejlighederne, men det er nu også gan-
ske ofte, for i øjeblikket har han omkring 300 syn
om året!
”Jeg var lidt skeptisk i starten overfor alt det nye,
men jeg er blevet mere og mere positiv”, fortæller
Jørgen. I forbindelse med sammenlægningen har
han siddet i en arbejdsgruppe med kolleger fra de
Teknisk Afdeling
andre boligforeninger, og sammen har de beskre-
vet arbejdsopgaverne. Tanken er, at procedurerne
i de enkelte boligforeninger hen ad vejen skal blive
mere standardiserede, så der ikke er forskel på
de enkelte afdelingers arbejdsmetoder og -proces-
ser. På sigt vil det blive en fordel for de ansatte og
ikke mindst for beboerne i boligforeningerne.
”Jeg ser også denne sammenlægning som en ny
mulighed”, siger Jørgen. ”Nu hvor vi er flere kol-
leger, er der også flere erfaringer og mere faglig
viden at trække på.”
Med nye omgivelser og et godt, sundt arbejdsmiljø har vi på Boligkontoret Århus lagt kursen for en ny og moderne kultur.
Vi ønsker at gå i spidsen med åben, imødekommende og venlig betjening, og vi vil være endnu bedre til at sætte bebo-
erne og deres ønsker og behov i centrum. Derfor hører vi gerne fra dig, hvis du har ønsker eller forslag til ændringer.
Arbejdsmiljø
15
Steen Møller Andersen er ny direktør for den fæl-
les administration. Han er uddannet jurist og har
en HD i Organisation og Ledelse. Derudover har
han også en lederuddannelse fra forsvaret, hvor
han stadig er officer af reserven og har tjeneste
op til 10 dage om året.
I løbet af sin studietid var han udsendt nogle gange
af forsvaret, bl.a. til Bosnien og Rwanda, og hans
erfaringer herfra vækkede en interesse for men-
neskerettigheder og humanitære forhold. Med
i bagagen har den nye leder af administrationen
også en tid som leder af tre Røde Kors asylcen-
tre, samt en bred baggrund i det offentlige. Senest
har han som Miljø- og Teknikdirektør været med-
ansvarlig for sammenlægningen af den nye Nord-
djurs Kommune.
Det er således en bred erfaring indenfor flere forskel-
lige ledelsesmæssige områder Steen Møller Andersen
stiller til rådighed for den nye fælles administration.
”Jeg har igennem de senere år overvejet at søge fra det
offentlige over i en privat eller halv-privat organisation”,
fortæller Steen Møller Andersen og fortsætter: ”Faktisk
havde jeg allerede blikket vendt i retning af ejendoms-
administration!” Alligevel var han på ingen måde aktivt
jobsøgende, da stillingen som direktør for Boligkontoret
Århus blev slået op. Men jobbeskrivelsen fangede ham
umiddelbart, idet den både rummede ejendomsaspek-
tet og var en spændende ledelsesmæssig udfordring i
kraft af selve sammenlægningsprocessen.
Steen Møller Andersen
16
Og det er en leder med visioner og holdninger til
den almene boligsektor, der står ved roret på Bo-
ligkontoret Århus.
”Jeg mener de almene boligforeninger har en stor
rolle at spille i samfundet i dag”, siger Steen Møller
Andersen. ”Hele vores samfund synes at orientere
sig mod parcelhusbyggeriet, men der skal simpelt-
hen være et alternativ til parcellerne. Fordi det er
bedst og mest naturligt med blandede boligområ-
der med tilbud til alle, også til de mennesker, som
af den ene eller anden grund ikke har mulighed for
eller lyst til at bo i parcelhus, men som gerne vil bo
i et særligt lokalområde.”
Det bliver også en væsentlig opgave for den nye
fælles administration at arbejde for opførelsen af
flere almene boliger og bl.a. være vagthund over-
for kommunen, så den fastholder det almene bo-
ligbyggeri i deres store strategiplan.
”Men vi skal også selv være med til at løfte ansva-
ret som boligforeninger”, siger han. ”Blandt andet
ved at sørge for gode, tidssvarende boliger i høj
kvalitet”. Kort og godt ønsker han at arbejde for
langtidsholdbare og samtidig fleksible boligløsnin-
ger, der modsvarer samfundets krav om person-
lige og individualistiske boliger. Og hvis rammebe-
løbet lægger op til det, kan der træffes bevidste
Visionerne
valg i forhold til eksempelvis miljøspørgsmål, når
der bygges nye huse. De almene boligforeninger
har den store fordel, at de ikke skal tjene penge på
at leje boliger ud.
Rollen som chef
Som leder har Steen Møller Andersen stor respekt
for medarbejdernes viden og kompetencer. Det er
hans stil at uddelegere ansvar, og som udgangs-
punkt ønsker han at give den enkelte medarbejder
endnu mere ansvar og kompetence til at træffe be-
slutninger. Medarbejderen har den direkte kontakt til
beboerne og er dermed også, i langt de fleste tilfæl-
de, bedst i stand til at træffe de rigtige afgørelser.
Han ser også etableringen af fællesadministratio-
nen som en mulighed for at uddanne deciderede
specialister indenfor vanskelige fagområder. Ek-
sempelvis med viden om råderetten, så medarbej-
derne i endnu højere grad kan rådgive beboerne
om mulighederne på dette område og dermed
lukke op for en større individualisering af boliger-
ne. Han ønsker, at den nye fælles administration
skal være en god og attraktiv arbejdsplads. Og det
vil han gøre blandt andet ved at indføre en konse-
kvent uddannelses- og efteruddannelsespolitik for
medarbejderne. Samt naturligvis ved at bidrage
aktivt til at arbejdsmiljøet bliver endnu bedre.
17
De fire boligforeninger samlet under Boligkonto-
ret Århus råder over boliger af mange forskellige
typer. Målrettet de behov vi har som mennesker,
hvad enten vi for første gang sætter foden under
eget bord i en ungdomsbolig, eller vi etablerer os
i en +55 bolig, når ungerne er fløjet fra reden. Og
i hele den mellemliggende periode, mens der er
småfolk overalt, er der næsten ikke noget bedre
sted at bo end i en boligforening.
Mange forskellige boliger
Sammen tilbyder de fire boligforeninger et bredt
spektrum af gårdhavehuse, rækkehuse, fritlig-
gende huse, samt store og små lejligheder i etage-
byggeri. Overalt er der tænkt på både børn, unge
og ældre med masser af grønne fællesområder,
mange steder også med egen have til boligen.
Børnevenlige adgangsforhold og legepladser med
tilsyn, hvor legeredskaberne altid lever op til lovens
strengeste krav til sikkerhed, er en selvfølge.
Gode og sunde boliger
Boligkontoret Århus tilbyder sunde og gode bo-
liger, samtidig stræbes der efter at gå i spidsen
med nytænkende arkitektoniske løsninger. En fæl-
les bevidsthed om vigtigheden af det rigtige grønne
klima både inde og ude. Det er også en del af vores
vision for samarbejdet mellem de fire boligforenin-
ger i Boligkontoret Århus.
Hvordan er det at bo til leje i en almen boligforening?
18
Når man bor til leje i en boligforening, er man en
del af et større fællesskab. Man kan søge hjælp hos
viceværten, når vandhanen driller, eller hvis vinduet
er utæt. Og det er også viceværten, der må trække
huen ned over ørerne og sørge for snerydning, når
den danske vinter for alvor sætter ind.
Vita Jensen har boet til leje det meste af sit voksne
liv. Og da hendes børn var små, nød hun de fordele,
det giver at bo i en boligforening med velfungeren-
de vaskekælder og en varmemester, der kommer
som kaldet! ”Sådan noget med at luge i haven, det
er det altså dejligt at slippe for, når man har små
børn”, siger Vita med smil i stemmen.
Lejere har også råderet over boligen
Mange mennesker tror, at der ikke må laves æn-
dringer i en lejebolig. Men det er faktisk ikke læn-
gere sandt! Glem alt om gamle dages betonadmi-
nistration og ufleksible holdninger til ændringer og
forbedringer af din lejebolig.
Siden den 1. juli 2005 har det været muligt for
lejere at udføre forbedring af deres bolig, samt
endog at få økonomisk godtgørelse efterfølgende,
hvis der flyttes fra boligen, før forbedringerne er
afskrevet. Det gælder eksempelvis hvis badeværel-
set renoveres, eller hvis der sættes et helt nyt og
bedre køkken op.
Hvordan er det egentlig at være lejer?
19
Den enkelte lejer bestemmer selv, hvad der skal
forbedres og skal også selv sørge for at få arbej-
det udført. Men det skal være ændringer, der øger
boligens samlede værdi, og man skal altid anmelde
forbedringer i boligen til boligforeningen, før man
går i gang. I visse tilfælde skal man endvidere sør-
ge for byggetilladelse fra kommunen.
Også på dette område er hjælpen nær, for Bolig-
kontoret Århus står naturligvis parat med gode
råd og anvisninger til, hvordan sådan en proces
skal gribes an. Kontakt os gerne og hør mere om
forbedringer af din bolig.
Vita Jensen er en af de lejere, der har nydt godt
af forbedringer i boligen. Hun har fået nyt badevæ-
relse og for fem år siden også nyt køkken. I hendes
afdeling var det dog hele afdelingen, der i fælles-
skab tog beslutningen. ”Afdelingsmødet blev præ-
senteret for to forskellige modeller til renovering
af vores badeværelser og valgte i første omgang
at nøjes med en udskiftning af rørene i alle bade-
værelser”, fortæller Vita og fortsætter:
”Men samtidig besluttede afdelingsmødet, at be-
boere der ønskede fuldstændig renovering kunne
udnytte råderetten, og vi kan derfor glæde os over
et dejligt nyt badeværelse i vores lejlighed”.
Lejeren bestemmer selv
21
De fire boligforeninger under Boligkontoret Århus tilbyder værelser, lejligheder og huse i flere størrelser både
i Århus C og ”uden for Ringgaden”.
Hvad enten man er til den hyggelige rumlen fra
Ringgaden eller holder mere af stilhed og fugle-
sang i haven, kan man finde en bolig via Boligkonto-
ret Århus. For det er jo nu engang sådan, at nogle
mennesker uanset alder og familieforhold næsten
ikke kan leve uden suset fra den store by. Mens
andre holder af at dyppe tæerne i morgendug på
græsplænen og helst ikke vil forstyrres af natte-
ravne på vej hjem fra en glad aften.
Børnefamilier foretrækker ofte en bolig der ligger
i ”jordhøjde” og med let adgang til grønne arealer
– som fodboldbaner og legepladser. Men også i
vores lejlighedsbyggeri i byen er der tænkt på bør-
nene. Så i bund og grund handler det om den helt
personlige frihed til at vælge, hvor man gerne vil
bo! Og netop den frihed og det personlige valg er
vigtig for os. Derfor vil vi fortsætte med at tilbyde
vores lejere attraktive og moderne boliger både i
og udenfor storbyen.
Vi har spurgt nogle af vores beboere, hvordan de har
det med at bo henholdsvis i byen og udenfor byen.
De bor tæt på Ringgaden
Vita Jensen bor i VesterBos afdeling på Hammers-
husvej, hvor hun er formand. Hun glæder sig over
det gode fællesskab, der er i afdelingen og fortæl-
ler med stolthed om de mange fælles aktiviteter
og arrangementer. ”Vi holder fest både forår og
efterår, og der er også fastelavn hvert år for afde-
Vil du bo i eller udenfor byen?
lingens børn”, fortæller hun. Afdelingen har indført
et julearrangement den første søndag i advent,
hvor børn og voksne samles om at lave juledeko-
rationer og julepynt, og hvor traktementet står på
æbleskiver og gløgg. ”Vi laver altid arrangementer,
der er for både børn og voksne”, fortæller Vita, der
glæder sig over det liv og det fællesskab, det giver,
når der bor både børnefamilier og lidt ældre bebo-
ere i afdelingen.
Vagn Andersen er en af veteranerne i boligfor-
eningen Fagbo. Han har boet i boligforening siden
1954 og kunne ikke tænke sig at bo på andre må-
der. ”Mens børnene var små, havde vi en stor fire
værelses lejlighed”, fortæller han. ”Men da de flyt-
tede hjemmefra, flyttede vi til en mindre og mere
overkommelig lejlighed”.
”Jeg bor i en lille afdeling på Paludan Müllers Vej,
og her er et rigtigt godt forhold mellem unge og
ældre”, siger Vagn og tilføjer, ”Også varmemeste-
ren har vi det godt med – når der kommer en ny,
sørger vi for at få ham dresseret, så han passer
til os!”
Selvom Vagn Andersen bor i en af de rigtig ”gamle”
afdelinger, er lejlighederne ført op til nutidig stan-
dard, og der har været løbende renovering af byg-
ningerne. Eksempelvis med nyt tag og nye toiletter.
25
Astrid og Henrik bor i et toplans rækkehus i Egå med
en søn på fire år og en lille datter på otte måneder.
De nyder at bo forholdsvis tæt på vandet, og hu-
sets størrelse passer dem perfekt. Det var helt
bevidst, at de valgte Egå, for de kendte området
i forvejen og ville gerne være tæt på familien. Og
det var også bevidst, at de valgte en lejebolig. ”Min
mand kan rigtigt godt lide, at vi bare kan ringe til vi-
ceværten, hvis der er problemer”, fortæller Astrid
med smil i stemmen. ”Så selv om vi næsten kunne
bo i eget hus for de samme penge, vælger vi de
fordele, der er ved at bo til leje”.
Parret havde tilbragt en del år i København, men
flyttede tilbage, da deres ældste barn var på vej.
De kiggede udelukkende på rækkehuse og tæt/lav
bebyggelse, da de søgte bolig. ”Det er simpelthen
dejligt at man bare kan lukke døren op og gå ud i
sin have”, siger Astrid og fortsætter:
”Vi er ikke de store havemennesker, men kan godt
lide at nusse lidt i vores egen have. Og om somme-
ren er det næsten som et ekstra rum til huset”.
Udover haven glæder de sig også over de mange
grønne områder, hvor der spilles fodbold og ba-
sketball på livet løs. Og hvor ungerne har mulighed
for rigtigt at bruge kræfterne.
Der er et godt fællesskab blandt beboerne i bebyg-
gelsen, og ungerne kan trygt lege udendørs. ”Man
holder sådan lidt øje med hinandens unger”, for-
tæller Astrid. Og med kammeraterne tæt på kan
børnene frit løbe rundt på kryds og tværs i husene.
”Vi har et fantastisk naboskab”, fortsætter hun.
Der hører også et fælleshus med til beboelsen.
Det kan man leje til private arrangementer, men
der afholdes også mange arrangementer for be-
boerne, - både børn og voksne. Julehygge, som-
merfest, Skt. Hans bål og fastelavn er blandt nogle
af de mange tilbud.
Astrid kunne ikke tænke sig at flytte tilbage til byen,
selvom hun har haft mange gode år tæt på centrum.
Hun er vokset op med hus og have og holder af den
frihed det giver, at man bare kan gå udenfor.
”Hvis man bor i lejlighed med børn, er man nødt til
at gå med ud og holde øje med dem hele tiden. I
hvert fald så længe de er små”, siger hun.
Der hvor de bor nu, kan hun uden bekymring lukke
den store søn ud at lege i haven eller i området i
det hele taget.
”Men man skal helst ikke luge, når han er med”,
fortæller Astrid. ”For han kender ikke forskel på
blomster og ukrudt, så der kan hurtigt ryge en
blomst her og der”.
De bor langt fra Ringgaden
2929
På Boligkontoret Århus vil vi gerne sikre, at alle be-
boere har mulighed for at få indflydelse både på
de nuværende og på de fremtidige forhold i deres
boligforeninger. Det skal være let at få indflydelse
og give sin mening til kende.
Boligkontoret Århus ønsker også at spille en aktiv
rolle i at få beboerdemokratiet til at fungere bedst
muligt. Det vil vi bl.a. gøre ved at udvikle forskellige
værktøjer til brug i bestyrelserne i de lokale afdelin-
ger, og ved at tilbyde rådgivning og aktiv støtte til
udvikling af nye projekter. På sigt er det også tan-
ken at tilbyde interne kurser, samt at hjælpe med
at nedsætte grupper til udveksling af erfaringer og
meget, meget mere.
I alle de fire boligforeninger holder vi hvert år et
afdelingsmøde for samtlige beboere i afdelingen.
Her kan alle møde op og give deres mening til
kende. På mødet fremlægges store og små pro-
blemstillinger, og deltagerne har mulighed for at
ytre sig og få indflydelse på helt konkrete og dag-
lige områder. Og det gælder, hvad enten det dre-
jer sig om trappevask eller de helt store linjer om-
kring eksempelvis renovering af boligerne. Lejerne
har indflydelse på det kommende års budget og
planlagte arbejder. Det er på disse møder, man
som beboer for alvor har mulighed for at sætte sit
præg på afdelingen, og for at få indflydelse på sine
egne boligforhold.
På det årlige møde i afdelingen vælges medlem-
mer til afdelingsbestyrelsen, der tager sig af de
løbende sager året igennem. Afdelingsbestyrelsen
vil typisk skulle arbejde med spørgsmål omkring
eksempelvis beboerarrangementer, vaskeforhold
og lignende. Afdelingsbestyrelsen har indflydelse
på kommende vedligeholdelse i afdelingen, men
det er selve afdelingsmødet, der beslutter, hvilke
arbejder der skal udføres og ligeledes tager stilling
til de økonomiske konsekvenser.
Beboerdemokrati Afdelingsbestyrelsen
30
VESTERBO HØJBO FAGBO BO83
Repræsentantskab RepræsentantskabRepræsentantskabRepræsentantskab
Organisationsbestyr. Organisationsbestyr. Organisationsbestyr.Organisationsbestyr.
Administrationen
*BKÅ = Boligkontoret Århus
Repræsentantskab BKÅ*
Bestyrelse BKÅ*
Organisationsdiagram
31
Til afdelingernes årlige repræsentantskabsmøde
samles de medlemmer fra afdelingsbestyrelserne,
der er valgt til repræsentantskabet. På dette møde
trækkes de store linjer op, og man diskuterer for-
holdene i de forskellige afdelinger. Er der fælles
træk og ønsker om nye tiltag? Hvad sker der i det
hele taget indenfor boligområdet? Her diskuteres
eksempelvis også samfundsmæssige og politiske
forhold eller tiltag, der kan få eller allerede har fået
betydning for boligforeningernes forhold. Repræ-
sentantskabsmødet er den øverste myndighed for
boligforeningerne.
Boligforeningernes hovedbestyrelser
Medlemmerne i boligforeningernes hovedbesty-
relser vælges blandt medlemmer fra samtlige af-
delingsbestyrelser. På hovedbestyrelsens møder
diskuteres bl.a. nye byggeprojekter, økonomi med
videre. Grundkøb diskuteres også på baggrund af
bemyndigelse fra repræsentantskabsmødet. Alle
forhold vedrørende økonomi skal desuden endeligt
godkendes i hovedbestyrelsen.
Med den nye fælles administration bliver der sat en
”hat” på organisationen. Boligkontoret Århus er et
særskilt administrationsselskab dannet af de fire for-
eninger. Det er medlemmer fra de fire boligforenin-
gers hovedbestyrelser, der sidder i bestyrelsen for
Boligkontoret Århus. Der er således adgang i lige linje
fra beboerniveau til bestyrelsen.
Repræsentantskabet for Boligkontoret Århus
Ligesom de enkelte boligforeninger har egne re-
præsentantskaber, har også Boligkontoret Århus
et repræsentantskab. I dette sidder samtlige ho-
vedbestyrelsesmedlemmer fra de fire boligforenin-
ger i samarbejdet.
Boligforeningernes repræsentantskabsmøde Bestyrelsen i Boligkontoret Århus
32
Vita Jensen er formand for afdelingen på Hammers-
husvej, og hun mener beboerdemokratiet er selve
grundlaget for boligforeningerne. ”Mange tror, at af-
delingsbestyrelsen bestemmer det hele, men hos os
er afdelingsbestyrelsen faktisk kun formidler af infor-
mation, og så har vi ellers ansvar for at få udført det,
beboerne beslutter”, fortæller hun. Hun opfordrer
kraftigt til, at man benytter sig af sin mulighed for at
få indflydelse. ”Her er et sted i samfundet, hvor ”kom-
mandovejen” er forholdsvis kort, og man har reel mu-
lighed for at præge det sted, man bor, hvis man bare
møder op til afdelingsmødet”, siger Vita Jensen.
33
Også Vagn Andersen, der bor på Paludan Müllers
Vej, kunne tænke sig at endnu flere beboere invol-
verede sig i afdelingens arbejde. ”Jeg ville blive glad
for at få mere gang i beboerdemokratiet”, siger
Vagn og fortsætter: ”Det glæder mig meget, at
den nye fælles administration vil arbejde aktivt for
at stimulere lysten til at deltage”. Det er hans ople-
velse, at det kan være svært at engagere de unge
i boligforeningerne, og han synes, det er ærgerligt,
de ikke benytter sig af chancen for at blive hørt.
34
Kort
Vejlby Ringvej
Skejbygårdsvej
SøftenvejSkejby Nordlandsvej
ÅRHUS
Randersvej
Randersvej
Randersvej
Brendstrupgårdsvej
3 - 115 - 117118 - 918X
11
101
14 - 17 -101
Boligkontoret Århus
Brendstrupgårdsvej 7
8200 Århus N.
35
TELEFON 87 39 39 39
TELEFAX TEKNISK AFD. 87 39 39 59
TELEFAX UDLEJNING 87 39 39 58
TELEFAX BOGH. / LEDELSESSEKR. 87 39 39 57
HJEMMESIDE www.bk-aarhus.dk
E-MAIL ADRESSER
GENEREL [email protected]
UDLEJNING [email protected]
BOGHOLDERI [email protected]
TEKNISK AFDELING [email protected]
TELEFONTIDER
MANDAG - ONSDAG 9.00 – 15.00
TORSDAG 9.00 – 17.00
FREDAG 9.00 – 12.00
EKSPEDITIONSTIDER
MANDAG - ONSDAG 9.30 – 15.00
TORSDAG 9.30 – 17.00
FREDAG 9.30 – 12.00
Nyttige kontakoplysninger