Projekt Bevægelse, Krop & Sind - Region Sjælland · og Region Sjælland ”Projekt” Bevægelse, krop og sind Jim Toft, Idrætsforsker . ... ”Morten udtrykker glæde ved at deltage

Velkommen til Psykinfo

Projekt

Bevægelse, Krop & Sind

Jim Toft, Ph.d. projektleder "Bevægelse, krop & sind"

Sorø, Ringsted, Slagelse og Region Sjælland

”Projekt”

Bevægelse, krop og sind

Jim Toft, Idrætsforsker

Den socialpsykiatriske dagligdag

Jim Toft, Ph.d. Projektleder: Bevægelse, Krop & Sind

Krop og idræt som instrument

Sundhedskroppen: Ved at bruge kroppen fysisk bliver du sund – kroppen som objekt

Den sociale diskurs: Ved at være social og lave noget socialt bliver du selv social – kropen som instrument



Projektperiode: april 2012 til april 2015

Formål:

At borgere med psykiske udfordringer eller sindslidelse laver fysisk aktivitet (bevægelse / idræt) som en fast del af deres hverdag / ugeprogram.



1. Styrkelse af det civile liv – frivillig idræt

2. Implementere fysisk aktivitet i socialpsykiatrien

3. Kompetenceudvikling af medarbejdere

4. Styrke det tværsektorielle (behandling / social)

5. UCSJ – valgmodul på professionsuddannelserne

6. Kommunikation / PR om fysisk aktivitet som behandling / støtte i psykiatrien

Vigtigt at understrege…

Idræt skal ikke opfattes som et instrument for at opnå noget

Kroppen er ikke et objekt / Kroppen er en del af subjektet / personen

Idræt er ikke et universelt vidundermiddel

Fysisk aktivitet kan være så meget andet end idræt


Hvorfor idræt?

Fysiologisk – sindslidende lavere middellevetid

Socialt - afstigmatiserende og inkluderende

Psykologisk - mening, nærvær, samlethed, kontaktevne, self-efficacy


Fysisk aktivitetsniveau

Fysisk aktivitetsniveau for borgere i psykiatrisk behandling. Undersøgelse viser:

Energiomsætning og fysisk aktivitetsniveau svarer til kørestolsbrugere


Den psykiatriske dagligdag

Idrætspsykologisk forskningsprojekt Retspsykiatrisk Afdeling – Nyk. Sj.

Mål:

At undersøge virkningen af idræt

v. Jim Toft, Ph.D. studerende i Idræt og psykologi


Idræt og Skizofreni på Sikringsafdelingen

7 patienter + 23 medarbejdere:

Interview og observation

Både boldspil og spinning i gruppe

Individuel dans og fitness


Morten om idræt

”Jeg bliver i bedre humør – mine tanker bliver bedre.”

”Alle burde træne. Fordi når man har tvangstanker, så er det godt, fordi man afleder tankerne. Mine tvangstanker bliver mindre – så tænker jeg kun på at træne og blive øm.”

”Det er godt at træne – det afleder tankerne. Det er sjovt at træne. Det er fedt at løfte vægte , godt for musklerne. Jeg er i hvert fald glad for at træne.”

Jeg kan godt li’ ømhed i kroppen.”

”Det hjælper på mig at træne. Jeg får det godt af det.”


Observationer af Morten ”Morten udtrykker glæde ved at deltage i idræt. ”Det er

dejligt og det er sundt”, siger Morten, og han mener det.”

”Er bedre i kontakten og har øjenkontakt efter, at han har dyrket idræt.”

”.. han trak vejret på en anden måde, da han kom ind fra idræt, det var ligesom om han havde rettet sig op, at han trak vejret mere frit og også så gladere ud. ”

”Han bliver mere almindelig i sin forholdemåde” (mindre utålmodig og mere lyttende).

”Jeg synes, jeg ser Morten mere rettet op efter, at han er kommet i gang. Han har en anden holdning. Hovedet plejer at hænge – han er mere rank.”


Milan om idræt

”Idræt har betydet meget for mig. Jeg føler mig frisk og afslappet efter idræt.”

”Jeg kan godt li’ idræt, fordi det er godt at være i en gruppe.”

”Det har betydet meget for mig, at I roser mig ”Godt Milan, siger I”.”

”Jeg ville ikke være så frisk hvis jeg ikke havde haft aktiviteter som idræt.”


Observationer af Milan ”Ved spinning er Milan mere spontan og tager initiativ til

små samtaler.”

”Man kan se han stråler efter idræt, når han kommer ind på afdelingen.”

”Sociale relationer er blevet bedre. Dette er nok sket i idrætten. Er i en gruppe, hvor han har en rolle – kompetence, som er svært at vise i afdelingen.”

”Hoved mindre foroverbøjet – mere fri kropsholdning – hans gang er blevet mere fri og raskere. Det er en kropsmæssig ændring til det bedre – ja væsentlig bedre”

Milan omtaler altid idræt og hvor godt det er for ham. Idrætten har givet ham sejre.”

”Det er som om han vågner op, når han laver spinning”.

”Den mur der normalt omgiver ham er væk, når han kommer ind fra idræt.”


Peter om idræt/cykling

”Jeg vil gerne køre så stærkt, at jeg ikke kan mærke bevidstheden.”

”Jeg bliver i godt humør af at cykle sammen med dig og

ikke alene, og jeg bliver motiveret til resten af dagen ved cykling. Det er et skulderklap til resten af dagen.”

Særpræg: Puls meget høj – langsom vejrtrækning


Observationer af Peter

”Hans tanker er mere strukturerede efter idræt.”

”Peters verbalisering er bedre efter idræt”

”Peter virker mere glad og samlet, når han har lavet idræt”

”Peter var meget positiv og meget relevant i tale i forbindelse med idræt”

Observation af Anne Jim: Hvis du bare med egne ord skulle beskrive Anne og din oplevelse i forbindelse med idræt med Anne, hvad ville du så sige? Steffen: Jamen, der da hun skulle til dans, så havde jeg ingen anelse om, at hun ændrede sig så meget. Jeg havde sådan gjort mig nogle tanker om, hvordan ville det være at se Anne danse, og jeg havde ikke forstillet mig, at hun kunne bevæge sig på nogen måde, når hun har gået der i afdelingen og været så spændt og så sammenknyttet. Men når hun træder ind af døren og musikken spiller, så slapper hun af i hele kroppen, og hun slapper af i sig ansigt, og hun åbner øjnene, og det er en af de første gange, jeg har set hende i øjnene, hvor hun ikke misser med øjnene på samme måde. De er åbne, og der er direkte øjenkontakt og når hun bevæger sig lidt, så kan man se, så har hun ikke ondt. Det kan hun umuligt have, hun vrikker med hofterne, hun drejer rundt og sådan med arme og ben osv., hun hopper næsten, hvor hun skal løbe frem i sådan noget gadedrengeløb og svinger med armene, det klarer hun fint. Det havde jeg ikke forestillet mig. Første gang jeg var med, der stod jeg bare med åben mund og polypper, det var næsten uvirkeligt at se hende bevæge sig på den måde, når man sådan har set hende i afdelingen i det der faste mønster, det der slæbende, det forsvandt. Det var en anden verden, hun trådte ind i og der var der ikke noget, der eksisterede ondt i ryggen og ondt i maven ikke. Så det var jo fantastisk at opleve. Men det vendte så mere eller mindre tilbage, når hun kom ind i afdelingen igen. Hvis hun havde haft en rigtig god dag til dans, så holdt det måske ved i et par min., men når hun ligesom var trådt ind af døren til afdelingen, så kom den samme spænding igen, den kom op i hende og så blev hun ligesom minde om, at det var her, jeg kom fra. Men næsten gang hun skulle til dans, når hun trådte ind af døren, så slappede hun af igen.


Observationer af Anne

Kontaktperson 1:

”Jeg synes, hun er mindre anspændt. Jeg synes, hun virker meget mere afslappet.”

Interviewer:

”Hvordan kan du se det? ”

Kontaktperson 1:

”Jamen det er igen hendes udstråling. Den synes jeg, man kan se det på, fordi når hun kommer ind i afdelingen, jeg vil endda påstå, det er det eneste tidspunkt, hvor hun virker vågen.”

Kontaktperson 2:

”Hun taler mere med maven, altså hun bruger mellemgulvet, når hun skal sige noget. Når hun er i afdelingen, så kan det godt være sådan meget snøvlende, sådan meget sagte. Men når hun står i salen, så kommer der sådan lidt mere klang på.”


Hvad fik patienterne ud af det?

1. Kropsligheden ændredes / mere vilje

2. Psykisk og mentalt nærvær /samlethed

3. Lyst og bedre evne til kontakt/spontanitet

4. Fik det bedre på afdelingen (både eget funktionsniveau og socialt)



Hvordan kan det forklares?


Bevidsthed

Repræsentation • Forestillingsverden • Tankeunivers • Drømme / Fantasi

Præsentation • Lige nu og her - Uden tolkninger • Det der sanses • Nærvær • Kontakt Sig selv og verden


Bevidsthed




Bevidsthed




Opmærksomhed

•Hoved - tankeverden

• Krop - Væren


Opmærksomhed


• Krop - Væren


Opmærksomhed


• Krop - Væren

Jim Toft, Ph.d. projektleder "Bevægelse, krop & sind" Jim Toft, Idrætsforsker

A Det

sensomotoriske

B Det affektive og driftsmæssige

C Det kognitive

Psyken Balance/ nærvær

Felt C

Felt B

Felt A

Nærvær Bevidsthed

A-C: Perception B-C: vilje

A-B: Kroppen


A Det

sensomotoriske


C Det kognitive

Psyken Lav sensomotorisk ramme / høj repræsentativ bevidsthed

Felt C

Felt B

Felt A

Nærvær Bevidsthed

A-B: Kroppen


A Det

sensomotoriske


C Det kognitive

Psyken Høj sensomotorisk ramme

Felt C

Felt B Felt A


A-B: Kroppen


Nærvær Bevidsthed

Kroppen er i psyken

Sansning→ Perception→ Kognition→ Psyke

Sansning / kroppen sidder i psyken

Kroppen er en repræsentation i psyken


Tidligere kropslige kompetencer

Alle patienter gjorde brug af deres tidligere kompetencer og oplevelser med idræt.

Identitet og betydning som person lå i tidligere tilegnede kompetencer i form af kropsskema.


Krop og psyke

Bevægelse, Idræt og Fysisk aktivitet påvirker og samler krop og psyke

Kroppen sidder i psyken – den er indlejret i et kropsskema


Kropsskema

Fysiologisk – gamle motoriske færdigheder er allerede indlejret

Psykologisk – gamle erfaringer, oplevelser kan huskes

Motivationen sidder i kropsskema/kroppen

Identitet sidder i kropsskema/kroppen


Bevidstheden / psyken

Den er forankret i kroppen

Meningsfuld Fysisk aktivitet =>:

– Nærvær

– Nye selvbilleder

– Self efficacy

– Agency – jeg’et som handlekraft

– Kontakt til sig selv = KONTAKT TIL ANDRE

– MOTIVATION SIDDER I KROPPEN



Motivation

Gamle skemaer (oplevelse af og erfaringer med idræt) ligger gemt som ressource

Bevægelse er forbundet til vitalitet

Mit gamle jeg kan mærkes (kropslige erfaringer ligger dybere end psykiske symptomer!)

Motivation Indre

Person / Psyke / Kropsskema

Agency / Nærvær / Ro / Samlethed /

Ydre

Personale / Faciliteter / Forståelse

”Holding”


Hvad ved vi fra videnskaben?

Om effekt af fysisk aktivitet / idræt.


Effekt af idræt

Stress

Angst

Depression

Borderline / Personlighedsforstyrrelse

PTSD

Misbrug

Kognitiv fitness

Skizofreni – evidens? Jim Toft, Ph.d. Projektleder: Bevægelse,

Krop & Sind

Norsk undersøgelse

Behandlingstilbud: Hvad betød mest for dig?

1. Individuel terapi

2. Medicinering

3. Miljøterapi

4. Fysisk aktivitet / idræt

Fysisk aktivitet / idræt toppede listen!

Jim Toft, Ph.d. projektleder "Bevægelse,

krop & sind"

Filmklip med Stacey

Kropsskema


Endorfiner? Glem det!

Nej. Indsprøjtning – ikke samme virkning

Det er rotteforsøg fra 1980’erne! Aldrig bevidst at det optages på samme måde hos mennesker. Desuden kommer effekten først efter min 40 min. Hårdt fysisk arbejde.

Kroppen i sig selv opleves som vital / integreret


Idræt som Støtte / behandling er undervurderet

Relationen har betydning i behandling

Klientcentrering

De non-specifikke faktorer – kompetence, mening, subjektivitet, vedholdenhed, etc.


Konklusion om idræt og Motivation

Idræt indeholder potentialer såvel pædagogisk som psykologisk til meningsfuld aktivitet som er psyken / kroppen iboende

Kan være et vigtigt led i recovery


Idræt i Socialpsykiatrien

Sorø: www.ifsoroe.dk

Ringsted: www.iffrisk.dk

Slagelse: www.trelleborgif.dk


http://www.ifsoroe.dk

http://www.ringsted.dk

http://www.trelleborgif.dk

Barrierer!

Spørgeundersøgelse af patienter i Norge.

Vil du gerne dyrke idræt / motion? 94% Ja

Spørgsmål til personalet: Tror du patienterne gerne vil dyrke idræt / motion? 80% Nej – det vil de ikke!

Hvordan er det hos os / min arbejdsplads?


Diskussion

Bør fysisk aktivitet ikke indgå obligatorisk i handleplanen for mennesker med psykiske udfordringer eller sindslidelse?

Hvordan fastholder vi motivation blandt personale og borgere?


Søren Kierkegaard holdt af at gå. Det kommer til udtryk i et

brev fra 1847 til hans svigerinde Henriette:

”Tab for alt ikke lysten til at gå. Jeg går mig hver dag det

daglige velbefindende til og går fra enhver sygdom; jeg har gået mig mine bedste tanker til og jeg kender ingen tanke så tung, at man jo ikke kan gå fra den.”

Documents

Projekt Bevægelse, Krop & Sind - Region Sjælland · og Region Sjælland ”Projekt” Bevægelse, krop og sind Jim Toft, Idrætsforsker . ... ”Morten udtrykker glæde ved at deltage