Projekt VIP

FRA TVÆRFAGLIGHED TIL INNOVATION

En forskningsbaseret evaluering af projekt VIP Viden- og InnovationsPartnerskaber

Vi investerer i din fremtid

DEN EUROPÆISKE UNION

Den Europæiske Socialfond


1

FRA TVÆRFAGLIGHED TIL INNOVATION - en forskningsbaseret evaluering af projektet Viden- og InnovationsPartnerskaber

Copyright Knowledge Lab 2014

Fotos: VIP deltagere Tryk: Clausen Grafisk ISBN: 978-87-992880-9-0

Bogen er sat med District Pro Thin og Adobe Garamond Pro

Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret.

Alle rettigheder forbeholdes.

Projekt VIP er støttet af Den Europæiske Socialfond





3

IndholdsfortegnelseVIP - projekt Viden og InnovationsPartnerskaber .................................................................. 5

Fra tværfaglighed til innovation ............................................................................................. 9

VIP - som rammesætter for tværfagligt samarbejde og brobygning ....................................... 11

Når forskelle bliver til fordele .............................................................................................. 21

Projekt BISI - Building Interfaces for Social Inclusion ......................................................... 25

Alle skal have det samme at vide, forskelligt ......................................................................... 27

Bisi film ............................................................................................................................... 33

VIP - velfærdsbolig .............................................................................................................. 35

Brobygning til det private og offentlige erhverv - perspektiver fra to eksterne partnere i VIP velfærdsbolig ..................................................... 45

Dullerfiks - hygiejne på den innovative måde ....................................................................... 51

Opsummering på evaluering af projekt VIP ......................................................................... 63


5

VIP- projekt Viden og InnovationsPartnerskaber

forord af Jan Lund, VIP projektleder og videncenterchef, Erhvervsakademi Lillebælt


6

Da projekt VIP startede i januar 2012, var det grundtanken og am-bitionen at ændre den måde, som studerende og undervisere ved Erhvervsakademier og University

Colleges i Region Syddanmark ser på innova-tionssamarbejde mellem private og offentlige partnere. Der skulle opbygges et fælles ’sprog’ og en fælles forståelse på tværs af uddannelser, fagligheder og sektorer, og alle deltagere skulle blive ”VIP’er”; VIP virksomheder, VIP Stu-derende og VIP Undervisere. Der skulle med andre ord skabes et fælles mindset for aktører-ne, et mindset der kunne skabe forandring – og i sidste ende innovation.

Dette idealbillede af, hvad Projekt VIP skulle skabe, var udgangspunktet for de tre års arbejde, som fulgte for projektets aktører. Der er siden projektets start uddannet 95 VIP-undervisere. De har gennemført innova-tionsevents for mere end 500 studerende, hvor der er blevet arbejdet med et utal af forskellige

velfærdsudfordringer lige fra hygiejne i børne-haver til skabelse af intelligente hjælpemidler og nye typer boliger til velfærdssektoren.

Gennem projektforløbet er der gjort mange erfaringer med at arbejde på tværs af organisa-tioner, der er så forskellige af natur som pro-fessionshøjskoler og Erhvervsakademier. Hvor erhvervsakademierne typisk arbejder meget produkt- og målorienteret og med tætte rela-tioner til det private, arbejder professionshøj-skolerne typisk mere procesorienteret og med tætte relationer til det offentlige. Det har givet anledning til ny læring på tværs af professio-nerne samt i deres relationer til såvel offentlige som private partnere. Samtidig er kulturerne for arbejdet med de studerendes professioner meget forskellige, idet professionshøjskolerne ofte har myndighedsgivne kompetencekrav, hvor erhvervsakademierne kan arbejde mere frit med faglighederne, idet faglighederne her er mere generiske.

Et vigtigt mål med Projekt VIP, som vi har

arbejdet hårdt for at nå, er at skabe mindst 10 viden- og innovationspartnerskaber, som kan fortsætte efter projektets ophør i 2014. Viden- og innovationspartnerskaber er tværprofessio-nelle partnerskaber, hvor offentlige og private virksomheder arbejder sammen med professi-onshøjskoler og erhvervsakademiuddannelser om at løse samfundsmæssige udfordringer. Partnerskaberne bygger på viden om praksis i velfærdsindustrien og viden om teknologiske og merkantile områder inden for det private, som bringes i spil med henblik på at finde nye og gerne innovative løsninger til velfærds-samfundsmæssige udfordringer. Målet om 10 partnerskaber er nået, og disse vil fremadrettet blive drevet af videninstitutionerne i fælles-skab, hvor de skal bruges i opbygningen af ny viden med henblik på at skabe og bringe nye velfærdsteknologiske løsninger i anvendelse til gavn for private og offentlige partnere, samt til gavn for studerende, der brænder for at arbejde med disse temaer.

Projekt VIP har ikke alene genereret nye partnerskaber, løsninger og indsigter, men også skabt nye måder at arbejde sammen på i det daglige. Mange VIP undervisere bruger metoder og viden fra projektet til at inddrage studerende i nye projekter og områder uden di-rekte tilknytning til projektet, som kan danne basis for nye partnerskaber, eller bidrage med viden ind i de etablerede. Herudover opnår de studerende indblik i mulighederne for bredere karrierevalg eller mulighederne for at være med til at skabe deres eget job gennem innovations-arbejde.

Projektet indeholder mange eksempler på, at der er sket forandring. Men den vigtigste forandring er sikkert den, der er foregået hos de studerende, som gennem projektet har fået øjnene op for nye jobmuligheder, de ikke har set før, og selv har fået lysten og troen på, at de kan være med til at skabe disse jobs. Projektet har været med til at få studerende, der normalt arbejder med sociale, pædagogiske, sundheds-


7


8

mæssige og didaktiske fagligheder til at se mulighederne for at starte eget firma, ligesom studerende med teknisk og merkantil baggrund har fået øjnene op for nye brancher for deres arbejde.

Som eksempler kan nævnes den pædagog-studerende, som gerne vil være med til at starte en virksomhed, der laver legepladser med ind-bygget læring (BuildAGround som vandt TV2s innovationspris i 2013), eller de IT studerende, der forsøger at starte egen virksomhed inden for hjælpemidler til ord- og talblinde børn.

Projektet har desuden arbejdet med at skabe vækst i eksisterende og nye virksomheder, hvilke også fremadrettet vil være fokus i de etablerede partnerskaber. Et eksempel på dette er virksomheden Tutee Aps. Virksomheden består i dag af tre iværksættervirksomheder, som er gået sammen om skabelsen af Tutee ApS, hvor der arbejdes med online systemer til lektiehjælp i skoler og gymnasier. Systemet eksisterer i dag som en afprøvet prototype, og

udvikling af prototypen til eksportmarkeder er igangsat i partnerskabet.

Ved afslutningen af projektet er jeg, som projektleder, stolt over at have været en del af projektet. Jeg er tilfreds med de mål, vi har nået i projektet og glad for det fantastiske samarbejde, der er skabt mellem videninstitu-tionerne. Jeg håber og tror, at samarbejdet vil fortsætte i de etablerede partnerskaber, samt at nye vil opstå som følge af Projekt VIP.


9

FRA TVÆRFAGLIGHED TIL INNOVATION - en forskningsbaseret evaluering af projektet Viden- og InnovationsPartnerskaber

af Heidi Philipsen & Louise Stjerne Knudsen, Knowledge Lab


10

Velkommen til læsere af pub-likationen ”Fra tværfaglighed til innovation”, som er udgivet af forskningscenteret Knowledge Lab på Syddansk Universitet,

Odense. I denne publikation vil du kunne læse en forskningsbaseret evaluering af pro-jektet Viden- og InnovationsPartnerskaber (herefter VIP).

Evalueringen er udarbejdet på baggrund af observationer og videomateriale, ligesom der er indsamlet materiale via spørgeskemaer fra personer med tilknytning til VIP. Derudover har tre projektledere fra hhv. Projekt BISI, VIP Velfærdsbolig og VIP Hygiejne, baseret på forløb afviklet i foråret 2014, beskrevet deres erfaringer med Projekt VIP. Dette materi-ale udgør tilsammen udgangspunktet for den endelige evaluering af Projekt VIP, som Knowledge Lab har lavet.

Projekt VIP (Viden- og InnovationsPartner-skaber) fokuserer på at etablere tværgående og

forpligtende viden- og innovationspartnerska-ber mellem private virksomheder, offentlige institutioner og erhvervs- og professionshøj-skolerne i Region Syddanmark. Hensigten er, at disse viden- og innovationspartnerskaber skal bidrage til udviklingen af nye produkter og koncepter inden for området velfærds-teknologi. De deltagende erhvervsakademier og professionshøjskoler er: Erhvervsakademi Kolding (IBA), University College Syddan-mark (UCSYD), Erhvervsakademiet Lillebælt (EAL), Erhvervsakademi Sydvest (EASV) og University College Lillebælt (UCL). Projekt VIP er støttet af EU’s Social Fond og løber frem til 2015.

Vi håber, at publikationen ”Fra tværfag-lighed til innovation” kan være til inspiration for personer inden for uddannelsesområdet, virksomheder inden for det private og offent-lige erhvervsliv, der har fokus på innovation og entreprenørskab, samt nuværende og nye undervisere og studerende i Projekt VIP.

Desuden kan denne publikation være til gavn for alle, der interesserer sig for innovation, og hvordan man skaber samarbejder på tværs af institutioner og kulturer.


11

VIP - som rammesætter for tværfagligt samarbejde og brobygning

af Heidi Philipsen, lektor ved Medievidenskab og leder af Knowledge Lab, Syddansk Universitet


12

Idenne del af rapporten vil fokus være på, i hvilken udstrækning og på hvilke niveauer VIP-projektet har fungeret som støtten-de rammesætter dels for de medvirkende studerendes læring og dels for brobygningen

mellem studerende, offentlige partnere og virksomheder.

Der redegøres dels for lærings-, motivati-ons- og kreativitetsteorier (herunder såkaldt ‘stilladsering’), som medvirker til at begrebs-liggøre den potentielle læring på tværs af fagligheder. Og dels medtænkes en mindre empirisk undersøgelse, som vi på Knowledge Lab, Syddansk Universitet, har udført med intentionen om at spørge de deltagende studerende, hvad de har oplevet som fordele og ulemper ved VIP. Der tages - i denne be-stræbelse - især afsæt i projektet VIP Velfærds-bolig.1 Foruden data fra denne undersøgelse

1 Undersøgelsens data er dels indsamlet fra spørge-skemaer udfyldt af studerende og dels i form af vi-deointerviews foretaget med studerende fra University

(spørgeskemaer) anvender vi også data fra de mange videoobservationer, som Knowledge Lab har foretaget i VIP projektet gennem hele processen. Jeg trækker således perspektiver til andre dele af VIP, men har i dette kapitel mest VIP Velfærdsbolig og de studerendes vurdering heraf i centrum.

Målet med projekt VIP VelfærdsboligMålet med projekt VIP Velfærdsbolig i regi af VIP er to-delt. Således kan man dele op i et samarbejdsmål og et decideret projektmål.

Samarbejdsmål: Målet med de næste ugers samarbejde mellem de implicerede uddannelser og de offentlige og de private partnerskaber er at finde konkrete eksempler på, at man i borgerens eget hjem er i stand til at indarbejde diverse velfærdsforanstalt-

College Lillebælt og Erhvervsakademiet Lillebælt.

ninger. Således vil borgeren kunne få en velfungerende hverdag uden hele tiden at blive konfronteret og udstillet med sine egne begrænsninger (Opgavebeskrivelse: Velfærdsbolig 2014: 3)

Projektmål: At skabe inspiration til en bolig, som fremmer livskvalitet for borgeren med lettere fysiske handicap i eksisterende bo-ligformer i relation til værdighed, nydelse og oplevelse, rehabilitering, betjenings-venlighed, selvhjælp og tilgængelighed. Der skal skabes bedst mulige rammer for, at borgerne kan vende hjem i egen bolig og dér tage del i hverdagsaktiviteter så aktivt som muligt og derigennem kunne praktisere vedligeholdende træning såvel som genoptræning (Opgavebeskrivelse: Velfærdsbolig 2014: 3)

Tanken med projektarbejdet, som de stude-

rende (ergoterapeuter og bygningskonstruk-tører) indgår i, er, at borgerne skal inddrages i processen med de innovative løsninger, såkaldt brugerdreven innovation. Og at “Der skabes plads til nytænkning, som kan bidrage til justering af de nuværende rammer i samfundet” (Opgavebeskrivelse: Velfærdsbolig 2014: 4, min fremhævning). Spørgsmålet er, om de rammer, som de studerende mødes med i projektet, faciliterer, at de kan udvikle produkter (prototyper), der kandiderer til at justere rammer i samfundet. Det vil blive vurderet i dette kapitel. Nedenfor vender jeg desuden tilbage til, hvordan henholdsvis ‘innovative løsninger’, ‘brugerdreven innova-tion’ og ‘nytænkning’ fungerer i projekt VIP Velfærdsbolig, hvordan dette må ses i lyset af kreative læringsprocesser, og hvorledes læringsprocesserne kan vurderes dels ud fra et teoretisk afsæt, dels ud fra de studerendes egne udsagn. De projektdeltagende studerende er fra henholdsvis University College Lillebælt


13

(UCL) og Erhvervsakademiet Lillebælt (EAL). De eksterne partnere er dels Bjerggårdshaven (Odense Kommune) og virksomhederne Pressalit Care og Guldmann A/S.

VIP som overordnet rammeVIP Velfærdsbolig er - som nævnt - et delpro-jekt under VIP, hvor der også er en række overordnede målsætninger (Opgavebeskrivelse: Velfærdsbolig 2014: 5). Her står bl.a. at “skabe vækst i regionen”, “forny uddannelserne”, “skabe nye karriereveje”, “skabe nære relati-oner til omverdenen”, “skabe inspirerende samarbejdsrelationer” og “definere en ny underviserrolle”. Herudover er der de mere nære mål, der er for omfattende at liste op her, men som samlet set handler om at udvikle tværfaglige samarbejder, der skaber prototyper og bygger bro fra uddannelser til private og offentlige virksomheder (Opgavebeskrivelse: Velfærdsbolig 2014: 5)

Foruden disse mål og intentioner ligger der

i VIP Velfærdsbolig som i de andre delpro-jekter under VIP, en ret konkret tidsplan for forløbet, og derudover et par modeller, som de studerende skal lære at kende og anvende (DIN modellen, GAP modellen, arbejdet med personaer samt research).

Spørgsmålet er, om disse mål og intentio-ner kommer igennem i et projekt som VIP Velfærdsbolig, om modellerne og tidsplanen mv. giver mening for de studerende? Det vil jeg vende tilbage til en vurdering af til sidst i kapitlet.

Stilladsering som støtte for de studerende i VIPLad os starte med at indkredse de rammer, som projektet er opbygget omkring, og som dels skal sikre god læring for de studeren-de, og dels give dem en bro ud til eksterne partnere, i særdeleshed virksomheder. For at indkredse typen af rammer for projekt VIP Velfærdsbolig må vi først studere, hvordan

såkaldt ‘stilladsering’ kan støtte lærende, altså de studerende, i nye typer af læringsprocesser. At der i projektet (både det overordnede VIP og det konkrete projekt VIP Velfærdsbolig, som er i fokus her) er opstillet både mål og tidsplan, samt etableret kontakter til eksterne partnere, må betragtes som en tryg stilladse-rende ramme for de studerende at tage afsæt i.

Begrebet ‘stilladsering’ (på engelsk ‘scaf-folding’) stammer oprindeligt fra bygge-branchen, men skal – inden for læringsteori – opfattes metaforisk. Stilladsering bør forståsdynamisk og bygges støttende op omkring en person i en læringssituation, der skal opleve tryghed i den usikre proces. Der kan både arbejdes med solide og mere spinkle stilladser - afhængigt af behovet hos den person, der behøver støtte.2

2 Jeg har lavet en undersøgelse - en ph.d. afhandling - med fokus på den indflydelse, som dansk film har fået fra Den Danske Filmskole (Philipsen 2005). Fra midten af 1980’erne sker der en del ændringer på

At opstille et stillads - i form af fx klart definerede spilleregler for opgaven og opføl-gende vejledning - medvirker til at tøjle den præstationsangst eller usikkerhed, der gerne er forbundet med at skabe noget nyt og an-derledes eller ligefrem innovativt. En proces, hvor man skal skabe noget nyt, som i projekt VIP Velfærdsbolig, er ofte forbundet med stor usikkerhed over for løsningen af opgaven. Når man som studerende bevæger sig ud i at arbejde med nye projekter, bevæger man sig samtidig ud i noget ukendt. Usikkerheden medvirker til at vække en sensibilitet, som ifølge Thea Mikkelsen er en forudsætning for kreativitet, og som man skal turde gå ind i. Kreativitet er videre oftest en forudsætning for

Filmskolen af både strukturel og undervisningsmæssig karakter. Daværende rektor, Henning Camre, indfører blandt andet de såkaldte ’penneprøver’ (praktiske øvelser inden for bestemte spilleregler), som viser sig at yde god støtte i de usikre læringssituationer, eleverne gennemgår. I lighed med VIP projektet, arbejder Filmskolens elever også tværfagligt.


14


15

at skabe innovation. Ifølge Mikkelsen (2009) er det uhensigtsmæssigt, hvis usikkerheden over for nye opgaver medfører handlingslam-melse, så man for eksempel trækker sig tilbage fra skabelsen af et produkt.3 Modet til at gå ind i den usikre situation og vende den til en positiv læringsproces, kan hentes i forskellige former for stilladsering. Dels kan man støtte sig til visionen for projektet, målet med op-gaven, deadlines, lærerens feedback, gruppens samarbejde, ens egen faglighed og i VIP-regi også fx en ekstern partners respons (offentlig instans eller privat virksomhed).

Forskellige former for støtte i en lærings- el-ler skabelsesproces medvirker til, at man føler sig tryg nok til for eksempel at begive sig ud i den usikkerhed, der er forbundet med nye projekter, som måske ligger uden for ens kom-fortzone. Film-konceptet Dogme 95 kan tjene

3 Thea Mikkelsen er er cand. mag. i litteraturviden-skab og moderne kultur og cand. psych. med speciale i kreativitet. Nu leder hun Center for Kreativitet.

som et godt eksempel på klar stilladsering (10 regler og et støttende ‘broderskab’/team), der medførte både kreative processer/film og en innovativ udvikling for dansk film. Ligeledes arbejder de på Den Danske Filmskole med at lade eleverne skabe små øveproduktioner (de nævnte penneprøver) inden for bestemte kon-ditioner, der støtter dem. Altså lærer de under uddannelsen at anvende stilladsering, der kan hjælpe dem igennem usikkerheden ved nye projekter og tværfaglige samarbejder. Man skal ikke betragte stilladset som en begrænsning, men som en støtte og udfordring.

Ifølge læringsteoretikere findes der primært seks typer af stilladsering: 1) Recruitment, 2) reduction in the degrees of freedom, 3) direction maintenance, 4) marking, critical features, 5) frustration control og 6) demon-stration (Wood, Bruner and Ross, 1976). Dem vender jeg tilbage til. Derudover vil jeg kort introducere, at jeg selv som forsker har foreslået og empirisk afprøvet tre overordnede

kategorier for stilladsering (hvorunder de seks typer kan anvendes). Det drejer sig om: 1) Institutions-stilladsering, 2) Team-stilladse-ring, og 3) Individuel stilladsering (Philipsen 2009: 149-150 in Mathieu and Pedersen, 2009). Mere om hvilke typer af stilladseringer, som VIP Velfærdbolig reelt bygger på (deadli-nes, vejledning mv.), og om de virker, følger senere i kapitlet. Her vil jeg blot konstatere, at de spilleregler, som sættes for VIP og for VIP Velfærdsbolig er at betragte som en såkaldt ’institutions-stilladsering’.

Kreativitetsforsker, Chris Bilton, der arbejder meget med anvendelsesorienterede kreativitets- og innovationstilgange, som ræk-ker ud mod private virksomheder, bakker op om spillereglers positive indvirkning, idet han skriver: ”I argue that creative processes and creative people actually thrive on constraints and boundaries” (Bilton 2012: xxi). Arbejdet med veldefinerede projekter skaber altså større fokus og mere mod til at arbejde kreativt

med opgaverne, end frie opgaver gør. Og set i denne kontekst, har rammerne omkring VIP som fx i VIP Velfærdsbolig en positiv effekt, skal man tro kreativitets- og læringsforskere. Hvordan de studerende vurderer rammesæt-ningen, vendes tilbage til nedenfor.

Rammer for læring og kreativitetVIP-projektet arbejder overordnet ud fra en intention om at fremme innovation på tværs af studerende, fagligheder og eksterne part-nere - herunder virksomheder. Intentionen om at bringe de studerende i direkte kontakt med potentielle fremtidige arbejdsgivere, er motiverende for de studerende i sig selv, da de derved slipper for udelukkende at arbejde i hypotetiske projekter og med hypotetiske pro-dukter. De vil gerne møde ’virkeligheden’, det fremgår også af den spørgeskemaunderøgelse, vi lavede. Derved er motivationen på plads i dette projekt, hvilket man altså også kan læse ud fra de studerendes udsagn om, hvilke for-


16

ventninger – og efterfølgende oplevelser - de havde til VIP Velfærdsbolig.

De studerende skriver fx om forventninger, at det bliver “Spændende at arbejde sammen med andre, end vi er vant til. Også spæn-dende med en anden slags case”. De fleste deler denne opfattelse samt forventninger om faglige udfordringer. Forventningerne til samarbejdet var således indledningsvis høje, men de blev også indfriet langt hen ad vejen. En studerende beskriver fx samarbejdet med andre studerende sådan her: “Alle var seriøse og engagerede. Alle byder ind.” En anden stu-derende anfører, at han/hun fandt det: “sjovt at lave noget, der kan bruges i virkeligheden”. I deres svar på spørgeskemaer giver de også udtryk for, at deres forventninger til samar-bejdet med eksterne partnere stort set blev indfriet, da de blev taget godt imod og også vejledt af disse. En skriver fx: “De (offentlige og private partnere) ville have noget godt ud af projektet, og det smittede af på os”.

Denne type af samarbejde vurderes således af deltagerne som positivt, ligesom de er ven-ligt stemt over for at skulle arbejde på tværs af fagligheder (ergoterapeuter og bygningskon-struktører). Videre har det været inspirerende, smittende og motiverende at arbejde sammen med eksterne partnere ifølge undersøgel-sen. En studerende skriver endda: “Det har opmuntret mig yderligere til at studere, fordi man nu kan se, hvad ens eventuelle arbejde kunne være”. Således er denne studerendes motivation og udbytte i top og medvirker til at indfri VIP Velfærdsboligs nære mål.

Spørgsmålet er imidlertid, om de stude-rende i projektet når frem til noget brugbart eller måske ligefrem innovativt. For at nå frem til eksempelvis et innovativt produkt eller en innovativ ide, er det typisk nødven-digt at gennemgå en kreativ proces først (fra kreativ proces til innovativ prototype). I det videre arbejde med VIP-lignende projekter kan det anbefales – med erfaringerne fra dette

projekt in mente – at de studerende tilbydes en langt bedre indføring i grundlæggende og anvendelsesorienterede kreativitets- og innova-tionstilgange. Disse tilgange kan i sig selv hjælpe dem med at kende den kontekst og de forventninger ude fra, som de arbejder inden for, og kunne oparbejde en bevidsthed om karakteren af de processer og produkter, de er involveret i. Videre hjælper det dem også med at opnå en vis tryghed i at arbejde innovativt, at de er gjort bekendt med, hvad projekthaver mener med innovation, og hvor de kan byde ind. Altså sker der en forventningsafstemning, som kan fungere som en slags stilladsering i sig selv. Der kunne fx med fordel gives de studerende en definition på innovation og herunder skelnes mellem såkaldt ’inkremen-tel’ og ’radikal innovation’ (Lybecker 2009), eftersom det mål, der sættes op for de stude-rende, medtænker innovation, uden nærmere definition.

I projektet lægges helt klart op til, at de

studerende skal arbejde ud fra ’inkrementel innovation’, idet de skal tage afsæt i eksi-sterende boliger, personer (via research) og derudover også personaer. Men det adresse-res ikke, at de ikke skal kaste sig ud i mere ’radikal innovation’, hvilket ellers kunne have tydeliggjort rammerne og forventningerne fra skolernes og de eksterne partneres side. ’Inkre-mentel innovation’ tager afsæt i det allerede eksisterende og twister det lidt, mens ’radikal innovation’ fordrer, at man kaster sig ud på ’det dybe vand’ og fx opfinder noget nyt. Det sidste er klart mere en angstfremkaldende og usikker situation - og også gerne mere tidskrævende - end det første. En studerende skriver i evalueringen: ”Jeg synes, det var lidt utydeligt, om det skulle være nyopfindelse eller nytænkning, og her synes jeg ikke altid, der var fælles fodslag fra underviserne”. Dette kunne være klargjort.


17

De studerendes oplevelserI undersøgelsen, vi har udført med de stude-rende i projekt VIP Velfærdsbolig, kan således spores en vis usikkerhed over for de ramme-betingelser, og de forventninger, som stilles op for dem af de overordnede i projektet. En studerende formulerer det sådan her: “Det kunne godt have været bedre struktureret ift. hvilke opgaver, vi skulle løse undervejs. Jeg mangler lidt overordnet sammenhæng”. En anden indvender: “[..] Og så havde vi i starten lidt svært ved at finde ud af, hvad vi egentlig skulle aflevere for et projekt”. Andre efterlyser på lignende vis klarere rammer og forvent-ningsafstemning fra starten af. “Det virkede uoverskueligt til at starte med” indvendes det fx. Altså er der plads til forbedringer, hvad angår ‘institutions-stilladseringen’. Mens de studerende generelt var godt tilfredse med den støtte, de får fra de andre gruppemedlemmer, hvorfor ‘team-stilladseringen’ i dette projekt må anslås at fungere efter hensigten. Dog må

det indvendes, at nogle af de studerende ud-trykker en vis skuffelse over, at de ikke kom til at arbejde med så mange forskellige faglighe-der, som de blev stillet i udsigt ved projektets begyndelse (igen, dette er projekthavers ansvar). De havde forventninger om (og var blevet stillet i udsigt fra projekthavers side), at de skulle arbejde på tværs af 4-5 faglighe-der, hvilket desværre kun blev til 2. Men det samarbejde, der var, gik godt og var lærerigt, som beskrevet ovenfor.

For at komme nærmere en vurdering af innovations-potentialet i VIP-projektet, er det hensigtsmæssigt med yderligere indkredsning af fænomenerne kreativitet og innovation. Kreativitetsforsker, Chris Bilton, anfører at: ”Creativity requires that we make or think something new, or a new combination of existing elements (..) To be creative, the idea must also be useful or valuable (..) Creative ideas must demonstrate fitness for purpose” (Bilton 2012: 3). I VIP Velfærdsbolig har de

studerende ikke været særlig godt klædt på ift. at vide, hvad kreativitet og innovation indebærer, og de har ikke nødvendigvis lavet processer og/eller produkter, der kandiderer til at være kreative – i hvert fald ikke i ‘BIG C’ forstand (kreativitet der får en stor betydning for andre), men mere i en ‘mini-C’ udgave (kreative læringsprocesser) (Kaufman & Beghetto 2009). De har således, at vurdere ud fra de data vi har, gennemgået nogen relativt kreative tværfaglige læringsprocesser. Men om deres prototyper er udtryk for nytænkning, det er op til eskperter at vurdere, hvilket jeg vender tilbage til.

Bilton vægter meget i sin kreativitets- og innovationsteori, at flere fagligheder tilsammen tænker langt bedre end een. På dette punkt har VIP Velfærdsbolig været velfungerende, idet de studerende klart viser, at de har fået meget ud af mødet med andre studerendes faglighed og kompetencer. Der synes heller ikke at have været de helt store

‘kultur-vanskeligheder’, som ellers kan udfor-dre det tværfaglige samarbejde. Tværtimod udtrykker de fleste, at de fik gode indsigter via det tværfaglige gruppearbejde. “Der er respekt for hinandens fagområder [..] Ergoterapeuter kan pege på problemstillinger, og bygnings-konstruktører kan komme med løsninger. Fin supplering” skriver en studerende fx. Dette punkt kan man læse mere om i kapitlet skrevet af videnskabelig assistent, Trine Lai, i denne rapport.

Fejring og feedbackNår kreativitet og innovation skal bedømmes, gøres dette bedst af fagfolk/eksperter, som kender det domæne, som ideen/produktet falder inden for, og det må siges at være indfriet i både VIP Velfærdsbolig og det over-ordnede VIP projekt. Projektet udmundede nemlig i opsætning af posters, de studerendes præsentation og udnævnelse af vindere fra ekspert-panel. Denne type af afrunding og


18

anerkendelse er et særdeles vigtigt – og i dette og andre VIP-del-projekter – meget velud-ført stilladseringsgreb. “Markering af kritiske træk” er een af de seks typer stilladsering, som Wood, Bruner og Ross (1976) udpeger. Og i de projekter, som vi fra Knowledge Labs side har haft lejlighed til at følge tæt (især VIP Velfærdsbolig og Bisi) har netop denne type af vigtig og konstruktiv afrunding samt fejring været velfungerende. De studerendes proto-typer er blevet vurderet og har fået feedback, hvilket både peger tilbage på, hvad der er gået godt og dårligt, samt fremad på hvad de kan forbedre. Det er et vigtigt træk, at man i VIP- projekter har valgt at lade et panel af eksperter foretage den endelige vurdering. Forskning udpeger netop, at det optimalt set skal være eksterne partnere, der selv er repræsentanter for domænet (fx en faglighed, en virksom-hed) for, at feedback’en fungerer bedst for de studerende (Philipsen 2009). Det er ligeledes denne type af eksperter, der bedst kan vide,

om ideen/prototypen er brugbar (useful). Og det højner motivationen for at arbejde seriøst med en ide eller et produkt, at de studerende ved, at det ikke alene er deres lærere, der skal se og vurdere den/det.

Om prototyperne er innovative, står knapt så klart frem, ifølge det, som vi har kunnet følge. Og i det hele taget har præmisserne for at skabe og få vurderet noget innovativt, som tidligere nævnt i dette kapitel, stået svagt skit-seret for de studerende. I Opgavebeskrivelsen står der foreslået, at de fx kan tage afsæt i en genstand i rummet (borgerens bolig), “der kan designes om for at fremme tilgængeligheden” (Opgavebeskrivelse: Velfærdsbolig 2014: 17). Dette forhold vil svare til at bede de stude-rende om at lave ‘inkrementel innovation’ (jf. Lybecker 2009) med afsæt i borgerens behov. Således kunne det antageligt have hjulpet de studerende med en mere klar ‘institutions-stil-ladsering’, hvis innovation var blevet defineret og afgrænset. I det hele taget udtrykker de

studerende – i de data vi har haft adgang til – tilfredshed med det tværfaglige samarbejdeog glæde over projektets samarbejder med eks-terne partnere. Men samtidig kunne de have ønsket sig mere klarhed over selve projektets karakter (rammebetingelser, tilgængelighed ift oplysninger om projektet mv).

Opsamling på resultaterI starten af dette kapitel opsummerede jeg, at VIP Velfærdsbolig er et delprojekt under VIP, hvor der også er en række overordnede målsætninger, herunder at: “skabe vækst i regionen”, “forny uddannelserne”, “skabe nye karriereveje”, “skabe nære relationer til omverdenen”, “skabe inspirerende samarbejds-relationer” og “definere en ny underviserrol-le”. Herudover samlede jeg de nære mål til primært at handle om at udvikle tværfaglige samarbejder, der skaber prototyper og bygger bro fra uddannelser til private og offentlige virksomheder (Opgavebeskrivelse: Velfærdsbolig

2014: 5). Jeg nævnte også, at der i projektet er arbejdet frem efter en ret konkret tidsplan for forløbet af ugernes arbejde, og derudover et par modeller, som de studerende skulle kende og kunne anvende. Ingen af de studerende kommenterer i undersøgelsen på, om de har kunnet bruge modellerne til noget. Dog fremhæver et par stykker, at det gav mening at have research som en del af en idegenererings-proces, idet de – via interviews med beboere – blev inspireret til at skabe deres prototyper, så implicit har en del af arbejdet ud fra modeller øjensynligt virket.

De nære mål ser – overordnet betragtet – ud til at være så godt som indfriet. Der erafleveret prototyper fra grupperne, og der har været arbejdet på tværs af fagligheder og part-nere. Mht. de lidt større VIP mål, fx nye kar-riereveje og relationer, så er een af grupperne i VIP Velfærdsbolig i hvert fald godt på vej til at indfri disse mål, da de – af en fra ekspertpane-let - blev tilbudt at være del i et nyt projekt og


19

at deltage i Danish Entrepreneurship Award 2014 på baggrund af deres prototype. Dette betyder naturligvis ikke, at alle studerende har fået et karriereboost. Mht. “inspirerende sam-arbejdsrelationer” ser det også ud til at være lykkedes godt i dette projekt. Sværere er det at vurdere, om der ligefrem er skabt nye un-dervisningsroller, nye uddannelser og vækst i regionen, altså Region Syddanmark, da det vil være for tidligt at effektmåle på og også er ret ambitiøse mål at arbejde frem efter. Hvis dette skal indfries og måles, skal der nok en VIP 2,0 udgave til, da det overordnede VIP projekt – ikke ulig andre typer af lignende projekter – har taget lang tid at få igang. I et evt. nyt projekt kunne man anbefale – på baggrund af ovenstående viden – at ’institutionsstillad-seringen’ generelt bliver tydeligere, og at der arbejdes på tværs af endnu flere fagligheder blandt de studerende, hvilket ville give mere og bredere funderet ’team-stilladsering’. Og endelig er det vurderingen herfra, at det ville

styrke et evt. nyt VIP-projekt, at de studeren-de introduceres bedre for, hvad kreativitet og innovation er og indebærer for dem.Referencer Amabile, Teresa (2008) in Handbook of Orga-nizational Creativity, ed. by Zhou & Shalley, Taylor & Francis Group, LLC.

Bilton, Chris (2007/2012): Management and Creativity, Blackwell Publishing

Csikszentmihalyi, Mihaly (1996): Creativity – Flow and the Psychology of Discovery and Inven-tion, New York, HarperCollins PublishersKaufman, James & Beghetto, Ronald (2009): “The four-C-model of Creativity” in Review of General Psychology, American Psychological Association 2009, Vol. 13, No. 1

Lybecker, Søren (2007): Innovatismer, Sam-fundslitteratur

Mathieu, Chris & Pedersen, Jesper Strand-gaard (ed.) (2009); Dansk film i krydsfeltet mellem samarbejde og konkurrence, AriadneMikkelsen, Thea (2009): Kreativitetens psyko-logi, Nyt Nordisk Forlag, Arnold BusckPhilipsen, Heidi (2010): Designing New Me-dia – Learning, Communication and Innova-tion, ed. by Agerbæk, Philipsen and Walther, Akademisk Forlag.

Philipsen, Heidi (2005): Dansk films nye bølge – afsæt og aftryk fra Den Danske Filmskole (intern udgivelse på SDU)

Philipsen, Heidi (2009): http://seminar.net/index.php/volume-5-issue-1-2009-previousis-suesmeny-126/115-constraints-in-film-mak-ing-processes-offer-an-exercise-to-the-imagi-nation

Wood, D., Bruner, J. & Ross, G. (1976): “The role of tutoring in problem solving in

Journal of Child Psychology, vol.- 17, Blackwell Publishers.

Samt VIPs Opgavebeskrivelse: Velfærdsbolig (2014)


21

NÅR FORSKELLE BLIVER TIL FORDELE

af Trine Lai, tidligere videnskabelig assistent ved Knowledge Lab


22

Hvad sker der, når studerende fra erhvervsøkonomi og pædagogik mødes om et fælles projekt? Og hvordan skaber man fælles forståelse mellem grupper, der

ikke umiddelbart har noget til fælles? Disse to spørgsmål vil forsøges belyst i denne tekst ud fra eksemplariske cases fra Projekt VIP.

Man havde allerede fra projektets start stor opmærksomhed på de udfordringer, der kunne være forbundet med at sammenkoble forskellige fagfelter. Derfor blev VIP-pro-jektet på tværs af uddannelsesinstitutioner også indledt med uddannelse af særlige VIP-undervisere. Disse udvalgte undervisere, fra de fem uddannelsesinstitutioner: Er-hvervsakademiet Lillebælt, Erhvervsakademi Sydvest, Erhvervsakademi Kolding, University College Syddanmark og University College Lillebælt, blev undervist i, hvordan man skaber gode kulturmøder for de studeren-de. Til forskel fra en almindelig underviser

skal en VIP-underviser skabe og integrere tværfaglige, samskabende partnerskaber til afdækning af innovationsmuligheder til brug som praktik og i undervisningen generelt. VIP-underviserne har haft en helt central rolle i at se tværprofessionelle og tværfaglige muligheder og derigennem etablere viden- og innovationspartnerskaber med andre uddan-nelsesinstitutioner, private virksomheder og offentlige institutioner. I første omgang har viden- og innovationspartnerskaberne haft velfærdsteknologi som omdrejningspunkt, da det er et særligt indsatsområde for Region Syddanmark. Ved projektets afslutning, kan fremtidige viden- og innovationspartnerska-ber etableres inden for alle de områder, hvor underviseren kan bidrage til samskabende afdækning af innovationsmuligheder.

Det optimale kulturmødeRasmus Balder Larsen, adjunkt, Erhvervs-akademiet Lillebælt fra projekt-VIPs ud-

viklergruppe understregede i et indledende oplæg, for at gøre det krystalklart, at der ikke er tale om den kultur, der dyrkes, når vi går i biografen eller teatret. Men derimod om den ’sociale’ kultur, i forhold til handle og talemåder som man eksempelvis kan blive en del af gennem sit arbejde. De fleste har op-levet, at der kan være stor forskel fra den ene arbejdsplads til den anden, når man kigger på eksempelvis sprog og struktur; er tonen formel eller uformel? Er strukturen flad eller hierarkisk? Blot for at nævne nogle af de mest typiske forskelle.

VIP-projektet er på mange måder ét stort kulturmøde, sagde Rasmus Balder Larsen og pointerede, at det optimale kulturmøde handler om at skabe fælles forståelse og for-ventningsafstemning. Herpå eksemplificerede han, hvor let det er for to parter at misforstå hinanden, og hvor lidt der egentlig skal til for at mødes i forståelse.

Med VIP-underviser uddannelsen i ryg-

sækken blev underviserne rustet til at skabe nye muligheder for deres studerende både i undervisningen og potentielt i resten af deres karriere. De fik redskaber og indgangsvinkler til at se nye samarbejdsmuligheder med partnere fra mange forskellige brancher, som andre måske ikke umiddelbart ville se som oplagte til samarbejde med folk fra netop deres fagområde. De lærte at tage springet og kaste sig ud i nye partnerskaber, de etablerede, og anvendte dem aktivt til at styrke deres stu-derendes tværfaglige kompetencer. De lærte, hvordan man skaber et fælles sprog med folk fra helt andre brancher end deres egen, så de sammen kunne identificere innovationsmu-ligheder, hvor deres forskellige kompetencer spillede sammen og løste ellers umiddelbart uløselige problemer.

Kort sagt, de udviklede kompetencer til at indgå i samskabende processer på områder og med problemstillinger, som de ikke tidligere har beskæftiget sig med.


23

En VIP undervisers betragtninger – VIP VelfærdsboligKim Jepsen, som har besvaret et spørgeskema i forbindelse med udarbejdelsen af denne arti-kel, er underviser på bygningskonstruktørud-dannelsen ved Erhvervsakademiet Lillebælt. Kims rolle har under VIP projektet VIP Vel-færdsbolig været dels at undervise og vejlede de studerende gennem forløbet og dels at agere sparringspartner for de andre undervisere i forløbet. For Kim har de tværfaglige aspekter været et gennemgående positivt træk – ikke bare for underviserne, men også for de stude-rende. Som Kim udtrykker det: ”Den tvær-faglige proces og samarbejdet med definering af projektrammerne, samt udarbejdelsen af cases eller plottet i projektet har været en god øvelse for teamet i projektet”. Derudover kan det tværfaglige samarbejde og mødet mellem forskellige kulturer, kompetencer og eksperti-ser, blive ”en genvej til forståelse for sin egen faglighed”, ifølge Kim.

Underviserne i VIP Velfærdsbolig kommer fra Ergoterapeutuddannelsen, University Col-lege Lillebælt og IT-teknologuddannelsen og Bygningskonstruktøruddannelsen Erhvervs-akademiet Lillebælt. Sammen har de udgjort et team af undervisere og vejledere, der blandt andet har haft ansvar for at udvikle og afvikle et VIP forløb for studerende fra de tre uddan-nelsesretninger. Det har, ifølge Kim, krævet en omstillingsparathed og (meget) koordinering i forhold til den hverdag, de er vant til ikke bare på Bygningskonstruktøruddannelsen, men også på de to andre uddannelser.

Det er klart, at når et projekt som dette gennemføres på tværs af uddannelsesinstituti-oner, så vil der opstå en række udfordringer i forhold til de uddannelsesmæssige praksisser og strukturer på de deltagende uddannelses-steder, specielt i forhold til fag og pensumkrav. Og det har der også været for underviserne i VIP Velfærdsbolig. Men ved at være tilstede og nærværende i hele processen, bliver gennem-

førelsen af selve projektet mere gnidningsfrit for underviserne, og kan, ifølge Kim, blive en lærerig og fantastisk proces for alle parter. Og endnu mere vigtigt, så vil underviserne fremstå som rollemodeller for de studerende ved at vise dem, hvordan tværfaglige sam-arbejder kan udføres. Samarbejdet mellem underviserne kan også, i Kims optik, ses som en innovationsproces. Selve udviklingen af projektet, lige fra fastlæggelse af rammerne, hvor hver enkelt uddannelse optimalt set skal tænke innovativt (og måske også kreativt) i forhold til deres didaktiske og pædagogiske linje, til selve gennemførelsen, har, ifølge Kim, også været en innovationsproces. For nærmere indkredsning af det innovative og kreative se kapitlet skrevet af Heidi Philipsen

Som dette eksempel med underviser Kim Jepsen illustrerer, så har mødet mellem de tre uddannelsesinstitutioner i VIP Velfærds-bolig både været en udfordrende og givende proces. Uddannelsesinstitutionerne er præget,


24

ikke bare af forskellige kulturer, men også af forskellige ekspertiser og praksisser. Men det er tydeligt, i hvert fald ud fra det som Kim fortæller, at disse forskelle er blevet til en for-del for underviserne i VIP Velfærdsbolig.

Når erhvervsøkonomi-, design- og pædagogstuderende tager på feltdag i en børnehaveÉt var at uddanne underviserne noget andet var at introducere forløbene for de studeren-de. Følgende case beskriver et eksemplarisk Projekt-VIP forløb.

Pædagogstuderende Jeanett D. Vagner fra University College Syddanmark var med i en gruppe, som var på feltdag i en børnehave for at finde forbedringsmuligheder. Her opdagede hun, at det var i samspillet med de andre fag-grupper, at de gode idéer opstod, og hurtigt formede der sig en idé om en legeplads, som ikke står i 20-30 år og forfalder, men som derimod er så fleksibel, at man for få midler

kan bygge den om en gang om året eller oftere. Jeanett D. Vagner udtaler: “Vi så noget forskelligt. Vi var tre pædagoger, som kunne sige, hvad vi havde brug for i forhold til børns motorik og udvikling. Designeren kunne spørge: kan det se sådan ud? og så videre. Vi havde en god dynamik og en god energi i gruppen. Alle otte deltagere kom hver gang og havde lyst til at få noget til at ske”.

Annelene Nørgaard Madsen studerer han-delsøkonomi med speciale i entreprenørskab på Erhvervsakademi Kolding. Hun syntes, at det som erhvervsøkonomistuderende var en sjov oplevelse at arbejde sammen med pæda-gogstuderende. Annelene Nørgaard Madsen udtaler:

“Jeg havde nogle fordomme om pædagoger på forhånd. Vi går selv meget op i kreativitet og innovation, og jeg var forundret over, at der var så mange pædagoger, der havde meldt sig til kurset: “De kan da ikke være kreative,” tænkte jeg. Men de var faktisk lige så kreative

og havde et lige så stort ønske om at lave et godt produkt”.

Processen med at give idéen form var sjov og udfordrende, fortæller Annelene Nørgaard Madsen. De forskellige faglige baggrunde i teamet gjorde det nemmere at sortere i og skærpe de omkring 100 ideer på blokken. Hvilket altså endte med den fleksible lege-plads, Build A Ground.

“Vi gjorde hinanden skarpere og var alle sammen enige om, at det skulle være den idé. Hvis de andre havde været ligesom mig, ville det have givet et snævert syn i udviklingen af idéerne.”

VIP-forløbet har bekræftet Annelene Nør-gaard Madsen i, at hun gerne vil være iværk-sætter efter endt uddannelse. Og måske bliver hendes første projekt Build A Ground. Hun er i hvert fald sikker på, at idéen er stærk, men pointerer også, at det var i det tværfaglige samarbejde, at den virkeligt brugbare viden opstod.

De studerende indstillede deres idé til TV2’s idékonkurrence. Og gruppens idé om en fleksibel legeplads, som pædagoger og børn selv kan bygge om, var så god, at gruppen løb af med 30.000 kroner og 40 timers sparring med konsulenthuset Insero i Horsens.

VIP-vindere, klip fra Go’ morgen Danmark: http://www.projektvip.dk/?page_id=1942Kilde: http://www.projektvip.dk/


25

PROJEKT BISI- Building Interfaces for Social Inclusion

af Louise Stjerne Knudsen, videnskabelig assistent, Knowledge Lab


26

Følgende afsnit handler om BISI projektet – et af projekterne under VIP. BISI, som er en forkortelse af Building Interfaces for Social Inclu-sion, er et samarbejde mellem Pæda-

goguddannelsen i Odense, University College Lillebælt og Erhvervsakademiet Lillebælt.

Formålet med BISI er at fremme inklusion af børn og unge gennem skabelsen af vel-færdteknologiske løsninger, og i de forskellige cases under BISI, deltager pædagogstuderende samt studerende på professionsbachelor i E-koncept Udvikling. Sammen udvikler de, gennem en række innovationsprocesser, et produkt, som de præsenterer for de involvere-de samarbejdspartnere. BISI-forløbet foregår på hvert forårssemester. BISI har ligeledes en stor international rækkevidde, hvor både undervisere og studerende fra forskellige lande deltager i samarbejdet med de studerende fra de danske uddannelser.

Målet for BISI er gennem de cases, som

de studerende udvikler, at tilbyde løsninger, der er til gavn for børn med motorisk nedsat funktionsevne. Med dette ønsker BISI at være med til, via IT og teknologiske løsninger, at give børn og unge en mulighed for at udvikle og understøtte deres kommunikation med omverdenen med inklusionselementet for øje.

I det seneste BISI-forløb deltog, inden for den offentlige sektor, Nislevgård Efterskole og Antons Hus. En af de udfordringer, som de studerende skal løse, via deres case, er et ønske fra Nislevgård (efterskole for ordblinde med læse- og skrivevanskeligheder) om, at deres elever kan blive bedre til engelsk, og især in-den for denne målgruppe er velfærdsteknologi relevant. Også Antons Hus, en aflastnings-institution for børn med specielle behov, har stillet en udfordring, som de ønsker løsnings-forslag til.

I artiklen ’Alle skal have det samme at vide, forskelligt’ deler lektor ved Erhvervsakademiet Lillebælt Lise Agerbæk sine refleksioner som

projektleder i BISI, og hvilke overvejelser hun har gjort sig i udvikling, koordinering og afvikling af lige netop dette projekt. I artiklen indkredses det, hvilke interne og eksterne interessenter der er en del af projektet, og hvilken rolle de skal have, så hver deres eks-pertise bliver bragt i spil.

Artiklen er suppleret af en video produceret af Knowledge Lab.


27

ALLE SKAL HAVE DET SAMME AT VIDE, FORSKELLIGT - en VIP-projektleders refleksioner

af Lise Agerbæk, lektor, Erhvervsakademi Lillebælt


28

Artiklens overskrift forsøger – på én gang – at beskrive, hvad den helt store udfordring er for en lærer, som kaster sig ud i at udvikle, koordinere og afvikle et VIP pro-

jekt. Man kan også sige det sådan, at artiklens overskrift er en formulering af den erfaring, som fire år ”i marken” har givet. Hvad betyder det så faktisk, at alle skal have det samme at vide, forskelligt?

Først og fremmest er det vigtigt at forstå, hvad det indebærer, at et VIP projekt er karakteriseret ved at have fire eller flere meget forskellige ”stakeholders” eller interessenter, som kommer til projektet med vidt forskellige interesser – og vidt forskellige mål. I BISI pro-jektets tilfælde drejer det sig om personale fra de inddragne institutioner og repræsentanter fra de inddragne virksomheder samt ledelse og lærere fra EAL og ledelse og undervisere fra UCL, og ikke mindst studerende fra begge uddannelser.

For projektlederne (en fra hver uddannel-

se) har den største opgave været at bringe de forskellige stakeholders sammen til gensidig fordel for alle parter. Det lyder egentlig enkelt. Hvor svært er det at sætte et møde op og så bare snakke om det? Hvis man ser bort fra de evige problemer omkring afstemning af ka-lendere, så er det faktisk ikke så enkelt endda. Det er endda så vanskeligt, at jeg vil trætte læseren med at give et indtryk i tre afsnit af, hvordan forløbet i projektet typisk har været. Det kræver nemlig en introduktionsfase, en afviklingsfase og en efterbearbejdningsfase at få sådan et samarbejde til at fungere.

IntroduktionsfaseDen største del af introduktionsfasen drejer sig om at forberede hver enkelt af de fire interessenter på, hvad projektets mål er – og hvordan det kan forenes med de enkelte interessenters interesser. Det er der både en ekstern og en intern side af. Eksterne interes-senter er institutionerne og virksomhederne.

Interne interessenter er ledelse og underviser-ne på uddannelserne samt de studerende.

Eksterne interessenterI BISI projektets sammenhæng betød den eksterne involvering, at vi som projektlede-re har holdt møder individuelt med alle de institutioner, som blev involveret – Nislevgård efterskole, Antons hus og før det Platanha-ven. Målet med møderne har været at bede institutionerne finde ud af, hvad det var for nogle udfordringer, som de studerende kunne hjælpe med at finde løsninger på.

Det svære her er faktisk ikke at finde ud-fordringerne – det svære er at bede institu-tionerne om IKKE at lægge op til bestemte løsninger. Hvis udfordringen er for snæver, hvis løsningen så at sige er givet på forhånd, får de studerende ikke et innovativt rum stort nok til at kunne bruge deres professionelle kunnen til at skabe løsningen. Problemet er, at hvis institutionernes personale, som ofte

Videns- ogInnovationsPartherskab

(VIP)

Eksterne interessenter

Institutioner Virksomheder

Interne interessenter

Ledelse ogundervisere

Studerende

Denne artikels forfatter har i fire år været projektleder for projekt BISI, som er et samarbejde mellem Pædagog Uddannel-sen ved University College Lillebælt og PBA i E-konceptudvikling ved Erhvervs-akademi Lillebælt. Studerende fra de to uddannelser samarbejder gennem et semester på at udvikle og afprøve vel-færdsteknologi, som vil hjælpe børn med nedsat funktionsevne til at blive inklude-ret i samfundet.

De to bacheloruddannelser har gen-nemført samarbejdet hvert andet semester i fire år - i tæt samarbejde med både brugere af velfærdsteknologi og velfærds-teknologibranchen. To kommunale insti-tutioner for børn med særlige behov har beskrevet forhindringer for integration, som de studerende så har forsøgt at finde løsninger på. Løsningerne udviklet af de studerende er så blevet præsenteret for repræsentanter for velfærdsteknologibran-chen som mulige innovative produktideer til videre udvikling med henblik på at blive en del af firmaets produktportefølje.


29

er professionelle pædagoger eller fysio- og ergoterapeuter, skal forestille sig, hvilke IT løsninger, de har brug for, så bliver det farvet af deres erfaringer med IT løsninger – som ofte er betydelig mindre differentierede end fx de e-concept studerendes. Så for projekt-lederen er opgaven her at forlade mødet med udfordringer, der pirrer de studerendes fantasi og innovative lyst – snarere end bestillingsop-gaver. Det kræver faktisk ofte flere møder at komme så langt.

Involveringen af virksomheder er en til-svarende balancegang. På den ene side er det vigtigt, at virksomheden tager de studerendes projekter alvorligt – og faktisk vurderer på, om der reelt er potentiale for udviklingen af et produkt baseret på de studerendes prototyper. På den anden side skal virksomheden ikke opleve, at de spilder deres tid. Det har været en glæde i forbindelse med BISI projektet at opleve, hvor villige virksomheder som MV Nordic og Birdhouse har været til at indgå

samarbejdet. Men det har også været vanske-ligt at komme tæt nok på virksomhederne til, at de oplever projektet som andet end noget, der ”boner” ud på kontoen for socialt ansvar.

I forbindelse med BISI projektet er det en uløst udfordring at involvere virksomhederne ”dybt nok”. I forbindelse med opsætningen af BISI i 2015 er det her, projektlederne sigter mod at gøre en større indsats. Opgaven her er at få de rette medarbejdere fra virksomhe-derne involveret – hvilket især peger på, at en kontakt på ledelsesniveau er essentiel. Vores fornemmelse som projektledere er, at det ville være en fordel for projektet, hvis virksomhe-derne beskrev deres nærmeste udviklingszone, når det kommer til produkter, så de studeren-de havde mulighed for at lade sig inspirere af det. For virksomhederne er et nyt produkt en satsning, som er meget alvorlig.

Interne interessenterUden ledelsesopbakning til et VIP projekt

er det dømt til et kort liv. Det skal stemme overens med de ønsker og visioner, som afde-lingen eller skolen som sådan har for sig selv, hvis det skal blive succesfuldt. Det skyldes grundlæggende, at der skal afsættes tilstræk-keligt ressourcer til, at projektledere kan skabe de nødvendige kontakter til de eksterne interessenter, til kollegaer og selvfølgelig til de studerende. I BISI projektets tilfælde har vi på den måde været velsignede, fordi der lige fra starten har været opbakning fra ledelsessi-de i begge uddannelsesinstitutioner, ligesom VIP projektet også gav mulighed for at sætte øremærkede ressourcer af til det. Det inde-bærer, at projektlederens opgave også bliver at redegøre for, hvordan projektet passer ind sammen med skolens og afdelingens ønsker og visioner, hvilket primært betyder, at man ikke kan gå ud fra, at det er selvindlysende for andre end en selv.

Et VIP projekt uden ledelsesopbakning vil have meget svært ved at blive flyvefærdigt,

fordi ressourcerne ville skulle findes inden for de ressourcer, der afsættes til afvikling af et ”normalt” semester. Det kan måske godt lade sig gøre, men vil skabe unødigt stress for projektlederne.

En anden fundamental forudsætning for et vellykket VIP-projekt er – i denne projektle-ders øjne - at projektet indgår som en del af det normale studieforløb på semestret. Det betyder helt konkret, at projektet skal indgå i de studerendes eksamen – eller anden form for evalueringsforløb. Hvis projektet forbliver ekstracurriculært, så vil både de studerende og kollegerne ikke tage det alvorligt nok. Det er simpelthen for usikkert for projektets succes at regne med frivillig involvering både fra de studerende og fra kollegaers side.

Opgaven for projektlederne er her at fortolke projektet, så det kan forstås og accepteres som et ”almindeligt” projekt på begge uddannelser. Det svære er her tilpasse projektet til to uddannelser på en gang – uden

VIP projectBISI

Eksterne interessenter

PlatanhavenAntons husNislevgårdefterskole

M-V NordicBirdhouse

Interne interessenter

Ledelse ogundervisere

ved EAL

Studerende PBA i E-koncept

Udvikling(EAL)

Studerende Pædagog-

uddannelsen(UCL)

Ledelse og undervisere

ved UCL


30


31

at den ene eller den anden bliver for domi-nerende. I BISI projektets tilfælde betød det, at E-konceptudviklingsuddannelsen skulle passe på med at give plads til den udvikling af pædagogisk indhold, som var nødvendig for Pædagoguddannelsen. Tilsvarende skulle projektet beskrives, så der ikke blev lagt vægt på bestemte teknologier fra Pædagoguddan-nelsen, fordi det ville betyde begrænsninger i forhold til E-konceptuddannelsen. For eksempel skal man passe på med at lægge sig fast på at udvikle apps, fordi det måske ikke er det, som børnehaven eller efterskolen reelt har brug for – selvom det er nemmere for de pædagogstuderende at forestille sig.

Slutteligen er det i introduktionsfasen vigtigt at få de studerende i tale på en ordent-lig måde – så de føler engagement og reel indflydelse. Her har det vist sig at være en stor fordel, at der er eksterne interessenter, fordi det faktisk er vigtigt for studerende at lave noget, ”som nogen kan bruge til noget”. Det

er helt klart en af de vigtigste fordele ved at lave et VIP projekt.

AfviklingNår det er lykkedes at få alle interessenter i tale – og alle er parate til at gå i gang, gælder det i afviklingsfasen om at vedligeholde dialo-gen. Det skyldes helt enkelt, at når dagligda-gen sætter ind, er der en tendens til, at gode intentioner drukner. I BISI projektets tilfælde har vi vedligeholdt dialogen ved at inddrage alle interessenter i projektet, selvom det også sker på forskellige måder.

Repræsentanterne for institutionerne starter med at holde oplæg på en to dages introcamp, hvor de selv fremlægger de udfordringer, som de gerne vil have løst. Det giver dem en mu-lighed for at møde de studerende – og de stu-derende en mulighed for at stille opklarende spørgsmål. Det tager ca. en times tid i alt – så det er overkommeligt for et hårdt arbejdende personale på institutionerne.

Vi har også været heldige med at få virk-somhederne til at være med på dele af intro-campen, men det er ikke strengt nødvendigt - medmindre de selv stiller udfordringer op for de studerendes projekter.

Introcampen er også der, hvor de stude-rende første gang mødes og lærer hinanden at kende – og hvor de studerende inddeles i grupper med repræsentation fra begge uddannelser. Vi har derefter skemalagt 2 efter-middage, hvor de lærer noget om hinandens faglighed og profession frem mod InnoEvent.

InnoEvent er en uge, hvor de studeren-de arbejder sammen hver dag i grupperne med idéudvikling og skabelse af den første prototype. Ugen afsluttes med, at de stu-derende udstiller deres projekter – og lader dem bedømme i en konkurrence. Her er alle interessenter involveret – idet institutionerne og virksomheder inviteres ind som dommere i den afsluttende konkurrence mellem løsnin-gerne. Det giver virksomheder og institutioner


32

mulighed for at se de studerendes projekter i deres første iteration. Under InnoEvent inddrages så mange lærere som muligt i at være vejledere for de studerende i udviklings-processen.

Efter InnoEvent tager de studerende ud på institutionerne og afprøver deres prototyper, eller foretager research. Også her har vi ske-malagt to eftermiddage, hvor de studerende mødes med lærerne. Her er det projektleder-nes opgave at tilrettelægge disse besøg, så de forstyrrer mindst muligt i den dagligdag, der er på institutionen. 50 studerende kan ikke bare lige droppe ind, så det gælder om at have forberedt tidspunkter og at opdele i mindre grupper. Dette punkt er især vigtigt i forhold til, om institutionerne er med på projektet en anden gang. Til gengæld er det virkeligt vigtigt for projekterne, at der bliver lejlighed til at afprøve dem i virkeligheden.

Projektet afsluttes med endnu en udstilling, hvor institutioner og virksomheder igen er

dommere i en konkurrence. Her er der lejlig-hed for de eksterne partnere til at se projekter-ne i deres anden iteration, hvor projekterne er blevet forandret efter at have været prøvet af. Vi er skridtet nærmere en fuldt færdig proto-type, som giver især virksomhederne mulig-hed for at overveje, om de vil videreudvikle til et egentligt produkt.

I løbet af de fire år, vi har gennemført BISI projektet, er der tre projekter, som de stude-rende har arbejdet videre med i samarbejde med virksomheder. Det forholder sig til i alt 23 færdigtudviklede prototyper, så andelen af videreførte projekter er ikke høj. Det er et område, vi vil arbejde mere fokuseret på, når projekt BISI næste gang afvikles i foråret 2015.

EfterbearbejdningNår projektet er færdigt, er det fristende at slippe det helt – fordi det er ret intenst særlig op til den afsluttende udstilling, som ofte

bliver fulgt af eksamen for de studerende. Her er det vigtigt at sætte tid af til at holde et afsluttende evalueringsmøde, hvor så mange som muligt af interessenterne er til stede.

Evalueringsmødet skaber nemlig grundlag for at starte forberedelsen af det næste forløb. Ud over det, så er det berigende at høre fra alle interessenter, hvad de synes resultatet af forløbet har været – både på den positive side, og på den mere kritiske side. På den måde bliver alle partnere klogere. Det var for eksempel på et sådant evalueringsmøde, at det kom frem, at projektlederne skulle være meget påpasselige med at give adgang til afprøvning på institutionerne, fordi hverdagen er nøje tilrettelagt og nemt kan blive forstyrret af de studerendes besøg.

Vi bruger faktisk et helt semester på dels at efterbearbejde og dels forberede næste semesters projekt. Selvfølgelig er det ikke fuld-tidsbeskæftigelse, men det er en stor fordel af BISI semestret afvikles hver anden semester, så

der er et helt semester til at komme sig, og til at forberede det næste.

Det forskellige sammeProjektlederens største opgave i et VIP-pro-jekt er at kunne fortolke projektet, så det er meningsfuldt for alle interessenter. For de stu-derende og for kollegaer skal projektet forstås inden for en læringslogik, hvor det lærings-mæssige udbytte beskrives helt konkret. Den-ne vinkel er kun i et lille omfang meningsfuld for virksomhederne, som skal have projektet beskrevet i forhold til produktudvikling. Endelig skal institutionerne have projektet præsenteret om en mulighed for udvikling af hjælpemidler og nye arbejdsgange, som kan lette en travl hverdag. Med andre ord skal alle have det samme at vide, men forskelligt.


33

BISI FILMaf Nikolai Tuborg, videnskabelig assistent, og Sofie Marie Johansson Carlsen, studentermedarbejder, Knowledge Lab


34

Filmen om BISI projektet rummer optagelser fra februar frem til juni forår 2014. Den skildrer BISI projektets forløb fra den indledende camp til den afsluttende udstilling

og kåring af årets vindere af projekt BISI. Vinderne blev projekt PocketCare, som er

en kommunikationsapplikation til at hjælpe personale og forældre med at kommunikere på aflastningsinstitutionen Antons Hus, nær Odense. Andre interessenter i dette års projekt var MV Nordic, Birdhouse og Nislevgård efterskole. Projekterne blev ved den afslut-tende udstilling bedømt af repræsentanter for institutioner og virksomheder.

Filmen varer 6 minutter og 27 sekunder og kan ses her http://youtu.be/Fe0IM4UD-NM.


35

VIPVELFÆRDSBOLIG - en refleksion over, hvad projekt VIP har betydet for uddannelsesorganisationerne

af Sara Rosager Mortensen, projektleder i Projekt VIP, Forskning & Innovations afdelingen, UCL


36

Denne artikel er en refleksion over, hvad projekt VIP, med udgangs-punkt i VIP Velfærdsbolig, har betydet for uddannelsesorganisationerne, set med en lokal projekt-

leder og koordinators øjne.

Mit møde med projekt VIPProjekt VIP er et spændende og relevant pro-jekt, som skaber en god platform for at bygge bro mellem praksis og uddannelsesverdenen, via partnerskabsrelationer, således at man sam-men kan bidrage til vækst og samtidigt forme mindsettet hos fremtidens medarbejdere.

Denne artikel tager udgangspunkt i VIP Velfærdsbolig. Der blev i foråret 2014 planlagt og afviklet et innovation- og entreprenør-skabsprojekt med 90 studerende fra både Erhvervsakademiet Lillebælt (EAL) og Uni-versity College Lillebælt (UCL).

I skrivende stund planlægges et nyt innovati-onsforløb i efteråret 2014, det andet forløb, hvor

der udvikles videre på de erfaringer, som blev gjort i forårets forløb. Ligeledes sættes der fokus på de områder, der bør optimeres og videre-udvikles, samt hvorledes det vil være muligt fremadrettet at drifte dette tværprofessionelle innovationsforløb på tværs af UCL og EAL.

Hvorfor er VIP projektet interessant?Omdrejningspunktet i projektet er en spæn-dende udviklingsdel, som dels består i dan-nelse af partnerskabsrelationer og derigennem skabelsen af nye netværk, initiativer, tænk-ning, løsninger, samarbejdsflader, videndeling, skabelse af praktik og arbejdspladser og bro-bygning mellem uddannelsesverdenen, sam-fundet og det virkelige liv i form af offentlige institutioner og private virksomheder, samt borgerne – såkaldt brugerdreven innovation. Det er dermed også løftestang for de visioner og strategier, som f.eks. UCL har omkring innovation, entreprenørskab og partnerskaber med eksterne partnere.

Dertil kommer en administrativ del, som tager tid at få indsigt i, men som samtidigt afkræver og bevirker, at indholdet, vinklin-gen og relevansen af det projektarbejde som skal gøres bliver overvejet en ekstra gang i forhold til målsætningen, samt at aktiviteterne bliver vurderet og beskrevet løbende. Men det ændrer ikke ved det faktum, at et af de tidskrævende arbejdsopgaver i projektet er den administrative del omkring dokumentation etc. Denne del skal man ikke underkende, i hvert fald ikke indledningsvis, når sådanne projekter tages hjem – da skal der sættes god tid af til dette, således at der bliver lagt en god struktur fra starten. Vi har oparbejdet en god og lærerig erfaring, som gør, at vi i kommende projekter vil have solid viden og et indsigts-fuldt fundament til at virkeliggøre og styre sådanne projekter godt fra starten af og der-med have flere ressourcer til at arbejde endnu mere med udviklingsdelen, sikre forankring af tiltag, etablering af blivende partnerskaber

og sammenhængende forløb for de stude-rende, som linkes bedre ind i resten af deres grunduddannelse og studieordning/pensum– og dermed skaber sikring af en rød tråd for de studerende og bedre grobund for udvikling af og brug af partnerskabsrelationerne.

Udgangspunktet for VIP Velfærdsbolig og arbejdsprocessenDer var ikke noget defineret, andet end emnet var Velfærdsboligen, og målet var at få etable-ret et samarbejde på tværs af EAL & UCL, således at undervisere fra begge organisationer kunne samarbejde om at få igangsat innovati-onsforløb og processer for de studerende.

Det centrale fokus indledningsvis var at få etableret et tværprofessionelt samarbejdsforløb, som gav de studerende indsigt i og redskaber til at arbejde innovativt og entreprenant, samt styrke deres tankegang og handlemuligheder i det tværprofessionelle samarbejdsfelt.

Dernæst at få inddraget offentlige og private


37


38

partnere i disse processer, således at partner-skaber mellem uddannelsesorganisationerne, privat virksomheder og offentlige institutioner kunne etableres, og der kunne udvikles løs-ninger og prototyper i dette samarbejde.

Der er velvilje og ønske om at ville dette samarbejde fra både EALs og UCLs side af, hvilket der har været hele tiden, da man kan se spændende og lærerige muligheder, såvel fagligt som metodisk for de studerende i at mødes tværprofessionelt, på tværs af erhvervs-akademier og UC’er, i et innovationsforløb med fokus på entreprenørskab.

Det tog mange indledende møder at få defineret visionen og missionen, samt sat rammer og indhold, ordi det tager tid at lære hinandens undervisningsrammer og kultur at kende, få defineret hvilket mål processen skal have, få belyst hvordan man kommer i mål, etablere en god samarbejdsform og herpå få skabt en platform for et etableret partnerskab med private virksomheder og

offentlig institutioner. Her blev det tydeligt, at der er behov for flere timer til at have lokale koordinatorer sat på, som i samspil med underviserne får samlet interessenterne og kan drive processen. Dette fordi der ikke er meget ekstra tid hos underviserne til at lave om på undervisningsplanerne, og hvad det medfører af ekstra koordinering, organisering, planlæg-ning i forhold til såvel interne som eksterne samarbejdspartnere og slutteligt holde det overordnede overblik.

Det tog det meste af et efterår/forår, hvorefter der i maj og juni 2014 blev afholdt et 6 ugers innovationsforløb med 90 stude-rende, bestående af bygningskonstruktører og ergoterapeut studerende. I de 6 uger var der skemalagt en fælles projektdag for de studerende for hver uge. Der var undervisere med fra begge grunduddannelser, samt fra IT, VVS, EL og Energi teknologerne. Forløbet blev afsluttet med en posterfremlæggelse over-for et dommerpanel bestående af de eksterne

partnere, samt innovations og entreprenør-skabs konsulenter.

Innovationsforløbet kan med fordel betrag-tes som et pilotprojekt, da alt skulle tænkes og gøres fra bunden af. Det levner selvfølgelig plads til optimering og videre udvikling, i for-hold til at samordne plan og målsætninger for to uddannelsesorganisationer, samt justeringer af det faglige indhold. Dette forarbejde, og nu med en bedre fælles forståelse af hinandens kulturer og præmisser, gør, at tilrettelæggelsen af det forstående modul er nemmere, da den praktiske del er prøvet af og dermed kendt område. Det gør, at der kan allokeres mere tid til at arbejde med selve innovationsforløbet, samt sætte øget fokus på inddragelse af offent-lige partnere og i særdeleshed private partnere.

Formål og målsætningFormål: At skabe inspiration til en bolig, som fremmer livskvalitet for borgeren med lettere fysisk

handicap i eksisterende boligformer, i relation til værdighed, nydelse og oplevelse, rehabilite-ring, betjeningsvenlig selvhjælp og tilgænge-lighed. Der skal skabes bedst mulige rammer for, at borgerne kan vende hjem i egen bolig og der tage del i hverdagsaktiviteter så aktivt som muligt og derigennem kunne praktisere såvel vedligeholdende træning som genoptræ-ning.

Målsætningen: Projekt VIP søger at afdække behovet for og give et bud på en komplet løsningsmodel til de offentlige og private virksomheder, hvor ovenstående formål er realiserbart i eksisterende bygninger. Dette sker bl.a. med udgangspunkt i, hvad de offentlige og private virksomheder mener, der er borgernes virke-lighed og behov, samt de præmisser der gør sig gældende i den offentlige og private sektor. Desuden anvendes brugerdreven innovation. Der skabes plads til nytænkning, som kan


39

bidrage til justering af nuværende rammer i samfundet.

Målsætningen søges løst i det arbejde, de studerende lægger i det tvær- og monopro-fessionelle studiemiljø, med undervisere som facilitatorer og faglige vejledere i processen. Denne proces understøttes yderligere i samar-bejdet med de offentlige og private virksom-heder1.

Kom vi i mål med formål og målsætninger?StuderendeDer blev skabt et godt og spændende tværpro-fessionelt innovationsforløb, hvor de kunne teste og udvikle deres monofaglighed. Det var en faglig og metodisk øjenåbner for de studerende. De oplevede både udfordringer og styrker ved det tværprofessionelle samarbejde, tillige med opnåelse af viden om og erfaring med vigtigheden af brugerdreven innovation.

1 VIP Velfærdsbolig opgavebeskrivelse (2014)


40


41

De gjorde sig nogle brugbare erfaringer om-kring dét at tale samme fagsprog eller rettere at forstå hinandens fagsprog, professionerne imellem. De fik indblik i, hvad en velfærds-bolig kan rumme, og hvorledes man kan få afdækket brugernes behov via et tværprofessi-onelt samarbejde. Et eksempel på en innovativ løsning er vinderprojektet: ”Det modeller-bare badeværelse”. Vindergruppen består af følgende: ergoterapeutstuderende Cindy Krog Herweck og bygningskonstruktørstuderende Simon Olsen, Kasper Regnar Sørensen, Mi-chaela Feddersen, Martin Roholdt og Michael Fahlen Jørgensen. ”Vi har designet badevæ-relset, så det passer til mennesker med eller uden handicap. Der er klinker på badesædet, og fleksibiliteten afhænger af penge. Det kan laves som en ”kogeø” på badeværelset med brus og toilet på hver sin side”, forklarer grup-pen. Prisen i det kommende vinderprojekt er beregnet til knap 200.000 kroner inkl. moms.

Godt tænktDe tre partnere i pilotprojektet vender tom-melfingrene op for vinderprojektet. Salgschef Claus Lund Albertsen ved Pressalit Care og ergonomisk konsulent Anders Haugaard ved Guldmann A/S synes, at vinderprojek-tet skiller sig ud ved, at gruppen har tænkt anderledes:

”Det er et realistisk projekt, hvor fleksibi-litet er indarbejdet. Designet er ikke han-dicappet, og det kan bruges i eksisterende boliger”. Også leder af Bjerggårdshaven Peder Dichmann ved Odense Kommune er begej-stret: ”Det er den billigste, mest anvendelige, fleksible og innovative løsning blandt de fremkomne forslag. Super godt tænkt og nemt at integrere i både nyt og gammelt byggeri”.

De studerende fik direkte kontakt til brugerne og institutionerne – den virkelige verden, hvilket udover indsigt i borgernes liv og vilkår, også gav et øget motivations drive og engagement i deres arbejde. Det var ikke

muligt at skaffe borgere og fagfolk nok til, at alle studerende kunne lave interviews, men det søges muliggjort i det forestående inno-vationsforløb her i efteråret. Succeskriterier vedr. deltagelse af studerende, vurderes at være bedst, når processerne indgår som en del af obligatorisk pensum.

De fagretninger som fik valgfrihed ift., hvorvidt de ønskede at deltage eller ej – endte med at melde pas på målstregen. Dette fravalg skønnes at være, fordi det netop var valgfrit og ikke en del af det obligatoriske pensum, og den studerende foretager en prioritering ud fra, hvad de kan få ECTS-point for. Rammer-ne for de studerendes innovationsprocesser i VIP Velfærdsbolig er blevet indkredset yderlige-re i Heidi Philipsens artikel i starten af denne publikation.

I forbindelse med det forstående innova- tionsforløb nr. 2 i VIP Velfærdsbolig, har VVS- og EL-teknologerne, samt den interna-tionale linje, nu fået forløbet ind som en del

af pensum i dette semester, så nu deltager der i alt 130 studerende, hvoraf ca. 10 studerende er engelsksprogede.

UnderviserneDer er skabt en øget motivation for og vilje til blandt underviserne at prøve mulighederne af inden for studieordningen – altså udfordre studieordningens rammer på en god måde og dermed skabe grobund for udvikling af eksi-sterende undervisningstilbud. VIP projektet bliver dermed bidragende som løftestang for og virkeliggørelse af de målsætninger, som organisationerne ruller ud omkring innova-tion og entreprenørskab, samt etablering af partnerskabs relationer med eksterne partnere. Underviserne har alle været en del af arbejds-gruppen som sammen, på tværs af UCL og EAL, har tilrettelagt rammer og indhold for innovationsforløbet. Dermed er der skabt et naturligt ejerskab og ansvarlighed for proces-sen. Derudover har alle undervisere og koor-


42

dinatorer fungeret som faglige og metodiske vejledere igennem hele innovationsprocessen og fysisk været til stede i det omfang, det tids-mæssigt var praktisk muligt. Underviserne har bidraget med fælles teoretiske oplæg for alle studerende, inden for hver deres fagområde. Ligeledes har de offentlige og private partnere bidraget med oplæg, i hvilke der var stor faglig og virkelighedsnær værdi i for de studerende. Nærmere uddybning af undervisernes oplevel-ser kan læses i den efterfølgende artikel.

Etablering af partnerskaberOmkring etablering af partnerskaber så er det en øvelse at få skabt et berigende netværksfo-rum omkring Velfærd i byggeriet. Det var der ikke tid nok til at få arbejdet dybdegående nok med i det første innovationsforløb, idet samarbejdet mellem EAL og UCL omkring innovationsforløbet skulle være på plads først – det blev det hen ad vejen, grundet det var i pilotfase. Men da alt dette er prøvet af, og

rammen er kendt, er et af de særlige fokusom-råder i det forestående innovationsforløb at få skabt en større partnerskabskreds af offentlige og private partnere, som har interesse i og mu-lighed for at løfte ideerne videre fra prototype stadiet, evt. i samspil med de studerende som kunne have interesse deri efter projektets ophør. De private virksomheder som deltog i det første innovationsforløb leverede nogle særdeles fagligt veldisponerede oplæg for de studerende og bidrog med at klæde de studerende på til at blive tværprofessionelt tænkende og arbejdende. De private virk-somheder ville gerne – ligesom de offentlige institutioner – bidrage til kvalificeringen af kommende medarbejdere i det virkelige liv efter deres grunduddannelse.

Relevansen for uddannelsesinstitutionen – læring og udviklingspotentialerDet er af stor relevans for vore grunduddan-nelser at være en del af sådanne projekter,

for i projekter som VIP projektet, skabes der rammer for, at der kan etableres partnerskabs-relationer og samarbejdsaftaler med eksterne partnere, tillige med at det tværprofessionelle samarbejde uddannelsesinstitutioner imellem bliver udbygget og mere etableret og tilgæn-geligt.

Samarbejdet uddannelsesinstitutionerne imellem er lykkedes, og der er nu en god platform for et mere etableret og formaliseret samspil. Dette tværprofessionelle samarbej-de på tværs af uddannelsesorganisationer er et godt fagligt og vigtigt supplement, til de kendte tværprofessionelle interne samarbejder i UCL. Det er her, de studerende for alvor kan få deres monofaglighed i spil og udfordres.

Det er oplagt at tænke projekter som ar-bejdet med Velfærdsboligen ind i pensum, da opgaven i VIP Velfærdsbolig ville kunne passe ind med de krav, der sættes i studieordningen. Blot er det erfaringen indtil nu, at dette kræ-ver tid, og det er ikke bare gjort med et knips.

Der arbejdes pt. med at finde en form og måde, hvorpå det kan gøres. Det vil, for un-derviseren, helt klart lette den administrative og tidsmæssige tilgang til planlægningsarbej-det, samt hvad forløbet kan og bør indehol-de i sammenhæng med tilrettelæggelsen af studiemiljøet i f.eks. Velfærdsboligen som et tværprofessionelt innovationsforløb.

Ligeledes er ideen med projektet en unik mu-lighed for at blive bedre til at bygge bro mellem uddannelsesverdenen og det virkelige samfund, præge hinanden begge veje og sammen finde løsningerne til gavn for brugeren og med langt bedre mulighed for at skabe effektivitet og kvalitet, i sidste ende også en socioøkonomisk gevinst, når disse samarbejder lykkes.

Her er det af stor vigtighed, at vi som uddannelsesorganisationer følger med og er opdateret og samarbejdsvillige udadtil. Men det tager tid at få disse partnerskaber bygget op og realiseret. I VIP Velfærdsbolig er vi nået langt med samarbejdet og grundstenene,


43

hvorpå der fremadrettet kan skabes berigende partnerskabsrelationer, som kan generere og dele viden.

Vi forventer at kunne få etableret mere aktive og blivende partnerskaber via det for-stående og andet innovationsforløb i vinteren 2014. Sideløbende arbejdes der med at få muliggjort, at forløbet kan køre i drift for de involverede grunduddannelser. Dette er der fokus på og velvillighed til at få til at lykkes efter projektets ophør, på såvel ledelses- som på underviserniveau, da man ser værdi i at fortsætte det påbegyndte initiativ omkring det tværprofessionelle innovationsforløb.

Mindsettet hos undervisere og studerende er også begyndt at ændre sig i takt med fokus på virkeliggørelse af strategier i egen organi-sation omkring innovation og entreprenør-skab. Her er projekt VIP en god løftestang for en virkeliggørelse af disse strategier. Der er en øget interesse for vigtigheden af og mulighederne i at arbejde med innovation og

entreprenørskab.Opgaven består fremadrettet i at få define-

ret, placeret, virkeliggjort og samordnet sådan-ne forløb i egen organisation og i samarbejde med eksterne uddannelsesinstitutioner. Målet er at kunne udføre et brugbart innovati-onsforløb, hvori der for den studerende, de offentlige og private aktører kan etableres en brugbar og anvendelig viden, kontakter, samarbejdsrelationer og vidensdeling, der kan gøre fremtidige samarbejder nemmere, mere tilgængelige, inspirerende og udbytterige.

Vi ser frem til det kommende innovations-forløb i VIP Velfærdsbolig og er særdeles glade for muligheden for at kunne arbejde videre med erfaringerne fra ”pilot” innovationsfor-løbet i foråret 2014, fordi det har muliggjort at få samarbejdet, uddannelsesinstitutionerne imellem, ført et skridt videre, endnu bedre funderet og dermed få skabt en bedre plat-form for videreudvikling af partnerskabsrelati-onerne i et blivende og langsigtet perspektiv.

Vi har som uddannelsesorganisation brug for et samarbejde med offentlige og private institutioner og virksomheder for, at de studerende den vej igennem kommer i så tæt kontakt som muligt med det virkelige liv og brugernes behov.


45

BROBYGNING TIL DET PRIVATE OG OFFENTLIGE ERHVERV - perspektiver VIP Velfærdsbolig af Louise Stjerne Knudsen, videnskabelig assistent, Knowledge Lab


46

Følgende artikel er baseret på empiri indsamlet af Knowledge Lab i for-bindelse med evalueringen af Projekt VIP. Der er sendt spørgeskemaer ud til de deltagende private og offentlige

partnere og undervisere, der har været en del af VIP Velfærdsbolig, for at få deres perspektiver og betragtninger med.

Ovenstående artikel skrevet af projektleder Sara Rosager Mortensen tilbyder et indblik i en projektleders erfaringer med Projekt VIP, og hvordan det konkret har foregået i VIP Velfærds-bolig. Som Sara beskriver i sin artikel, er formålet med VIP Velfærdsbolig, at ”skabe inspiration til en bolig, som fremmer livskvalitet for borge-ren med lettere fysisk handicap i eksisterende boligformer, i relation til værdighed, nydelse og oplevelse, rehabilitering, betjeningsvenlig selvhjælp og tilgængelighed. Der skal skabes bedst mulige rammer for, at borgerne kan vende hjem i egen bolig og der tage del i hverdagsak-tiviteter så aktivt som muligt og derigennem

kunne praktisere såvel vedligeholdende træning som genoptræning”. Det blev således opgaven for de studerende og deres undervisere at finde løsninger på denne problematik gennem inno-vationsprocesser, hvor de eksterne partner bistod med ekspertise og sparring.

I VIP velfærdsbolig deltog Pressalit Care og Guldmann A/S som partnere fra det private erhverv og Bjerggårdshaven, et center for sen-hjerneskadede, deltog som offentlig partner (Odense Kommune). For de studerende har samarbejdet med Pressalit Care, Guldmann A/S og Bjerggårdshaven været en mulighed for at få adgang til ’virkeligheden’, og de har på hver deres måde haft betydning for elevernes innovationsprocesser i VIP Velfærdsbolig.

Et engageret partnerskab for de studerende Virksomheden Pressalit Care, som ligger i Ry i Danmark, udvikler, producerer og mar-kedsfører produkter til indretning af boliger for mennesker med nedsat funktionsevne –

oprindeligt badeværelser, nu også køkkener. Deres mission er at kompensere for fysiske begrænsninger, og målet er at skabe et bedre liv for mennesker med nedsat funktionsevne, et bedre arbejdsmiljø for sundhedspersona-let, og en bedre og langsigtet løsning for den ledelse, der skal investere. Guldmann A/S, som ligger i Århus, beskæftiger sig mest med forbedring af arbejdsmiljøet, tilgængelighed og mobilitet inden for den offentlige sektor. Gennem levering af senge og løftehjælpemid-ler og ved levering af ydelser, der spænder fra rådgivning over undervisning til service og montage, er de med til at sikre ressourcerne i plejesystemet udnyttes på den mest effektive måde. Både Pressalit Care og Guldmann A/S har stået for faglige oplæg for de studerende fra de deltagende uddannelsesinstitutioner, ligesom de har stået for sparring og feedback i deres innovationsproces.2

2 VIP Velfærdsbolig, opgavebeskrivelse, (2014: 15-16)

Pressalit Care har således fungeret som en engageret sparringspartner for de studerende, og det har været interessant for virksomheden at koble forskellige faguddannelser med det private erhvervsliv, ifølge salgschef Claus Lund Albertsen. I et spørgeskema skriver Claus føl-gende: ”de studerende kommer med friske, og for nogle lidt uvidende øjne, og det giver altid en god dynamik”. Pressalit Care ønsker ikke at finde den næste ’Ole Opfinder’, men i stedet være med til at tone de studerende. For Pres-salit Care har samarbejdet med de studerende, ifølge Claus, betydet, at de er blevet inspireret til at se deres opgaver på en ny måde, og deltager gerne i et lignende projekt igen, hvis det kan flettes ind i de opgaver, Pressalit Care til daglig løser for deres kunder.

Bjerggårdshaven er et rehabiliteringscen-ter på senhjerneskadeområdet i Ældre- og Handicapforvaltningen i Odense Kommune. Centeret er for voksne med erhvervet hjerne-skade. Bjerggårdshaven er indrettet, så svært


47


48

handicappede kørestolsbrugere nemt kan komme rundt og bruge stedet. Bjerggårdsha-ven består af tre boligenheder, en dagrehabi-literingsenhed og et aktivitetshus. Bjerggårds-haven har stillet deres borgere til rådighed for de studerende, så de via et interview med dem kunne få inspiration til deres produkt, samt afdække hvilket behov det er, personer med nedsat funktionsevne har i forbindelse med deres boligforhold. I et spørgeskema med Peder Sobarnia Dichmann, rehabiliterings-leder fra Ældre- og Handicapforvaltningen i Odense Kommune, skriver Peder, at Bjerg-gårdshaven har været glade for samarbejdet med de studerende. Via VIP Velfærdsbolig har Bjerggårdshaven fået tydeliggjort deres arbejde med senhjerneskadede borgere, og samtidig koblet det til den velfærdsdagsorden, der er i Odense Kommune. Bjerggårdshaven har blandt andet stået for at udvikle tre personaer, der udover de førnævnte interviews med deres brugere, fungerede som eksempler på, hvad

det er, borgerne har behov for. De studeren-de skulle gennem et tværfagligt samarbejde (bygningskonstruktører og ergoterapeuter) udforske borgernes behov, følelser, ønsker og udfordring og på baggrund af dette udvikle konkrete forslag til boliger.3

En motivationsfaktor – betragtninger fra en underviser i VIP VelfærdsboligIfølge Kim Jepsen (underviser i VIP Velfærds-bolig), hvis betragtninger også er beskrevet tidligere i denne publikation, har samarbejdet med de eksterne partnere, fungeret godt og har i høj grad været en ekstra motivations-faktor for de studerende. Ifølge Kim, så har deres deltagelse i projektet både udfordret de studerende og underviserne til at yde en ekstra indsats for at få det bedste ud af projektet.

Kim peger dog på i sit spørgeskema, at det er vigtigt i fremtidige VIP projekter, at

3 VIP Velfærdsbolig, opgavebeskrivelse (2014)

rammerne for samarbejdet med de eksterne partnere defineres endnu tydeligere, ligesom der udvikles en tidlig forventningsafstemning mellem projektgruppen og de deltagende eks-terne partner, for at gøre dem opmærksomme på; hvilke studerende der deltager, hvad deres kompetencer er, hvad de skal have ud af sam-arbejdet, og i sidste ende, hvilken innovation/løsning, de kan forvente. I VIP Velfærdsbolig har dette dog ikke været et væsentligt pro-blem, ifølge Kim, idet både Guldmann A/S, Pressalit Care og Bjerggårdshaven har været bevidste om de didaktiske og læringsmæs-sige mål med projektet. Kim udtaler blandt andet: ”I det aktuelle tilfælde var vore private samarbejdspartnere garvet inden for disse metoder (…), hvilket var med til at styrke processerne”.

”Kaospiloter i gode hænder” – overordnet om rammerne i VIP Velfærdsbolig set fra en undervisers perspektivIfølge Kim Jepsen har projektet VIP Velfærds-bolig været en udbytterig og lærerig proces både for studerende, partnere og undervisere tilknyttet VIP Velfærdsbolig. De deltagende undervisere har undervejs fået testet deres kompetencer og faglighed ikke bare i forhold til udvikling af projektet, men også i forhold til selve rammerne og indholdet. Som Kim selv beskriver det, så har underviserne i lige netop dette projekt været medbestemmen-de i udvikling og defineringen af projektets samarbejdsformer – og dermed også rammer-ne for de studerende og samarbejdet med de eksterne partnere – og det har været, som Kim selv udtrykker det, en innovationsproces i sig selv, ligesom man har fået testet sin kompe-tencer som underviser i samarbejde med andre fagligheder.

Til trods for at der til tider har hersket


49

kaos, og underviserne har bevæget sig rundt som ’kaospiloter’, så har der, ifølge Kim, altid været en god kontakt til projektgruppen. Projektgruppen har sørget for at holde under-viserne i kort snor i forhold til projektram-men, som de dog, ifølge Kim, også har haft mulighed for at definere selv, dog altid med det overordnede mål for øje. Men de er også stødt på begrænsninger og udfordringer. Ifølge Kim har det været svært at tænke projektet ind i pensum, og der kunne han ønske sig, at man i fremtidige VIP projekter var bedre til at definere rammerne for dette, så det fx kunne integreres i et eksisterende pensum. Det ville gøre processen nemmere ikke bare for un-derviserne, men også for de studerende, som kunne se en helhed og rød tråd med projektet gennem deres uddannelse.

”Det tager tid at omstille fra forberedelser til en traditionel undervisning, til forbere-delser i en form, hvor vejledning i nuet er temaet”. Dette er ifølge Kim en af de største

udfordringer ved at deltage i et VIP Projekt. Tid til forberedelse. Derudover har det for de studerende været svært at gennemskue, om de nu når deres læringsmål, når der afviges fra den normale semesterplan. Og her har projektgruppen, ifølge Kim, ikke været god nok til at erkende, at det tager tid at udvikle og sætte rammer for et nyt koncept og samti-dig udføre nye pædagogiske metoder, (som fx kontinuerlig vejledning og feedback).


51

DULLERFIKS- hygiejne på den innovative måde

af Dorthe Christiane Zinck Iversen, University College Syddanmark, Videncenter for Ledelse


52

Hygiejne er umiddelbart ikke det mest sexede at lave et innovations-projekt omkring, og hygiejne- begrebet kan nok få de fleste til at blive lettere fjerne i blikket. Med

VIP-projektets fokus på, hvordan private og offentlige virksomheder gennem samskabende processer med uddannelsesinstitutioner kan samarbejde om at udvikle nye produkter, ser-vices og innovative løsninger inden for området velfærdsteknologi, er VIP-Hygiejne et forsøg på at opnå merværdi inden for hygiejne området.

Artiklen vil beskrive den innovationsproces, som ’hygiejneteamet’ (se oversigt over hygiejne-teamet i slutningen af artiklen) har medvirket i gennem samarbejde med studerende fra både et erhvervsakademi og en professionshøjskole. Dullerfiks blev navnet på det hygiejnekoncept, der her i slutningen af projekt VIP stadig udarbejdes flere produkter og services på baggrund af. Gennem artiklen vil vi beskrive den proces, som vi har været en del af og håber

her, at læseren vil have blik for, at denne type innovationsproces netop kan profitere af det tværprofessionelle element i samarbejde med både det private og det offentlige.

Konkret er blikket på hygiejne gennem inno-vationsprocessen ændret til, at Kolding Kom-munes daginstitutioner nu har fået skærpet blikket på hygiejne, og ikke mindst selv hjælper med at udvikle nye innovative løsninger på hygiejneområdet i en samskabende proces mellem Erhvervsakademi Kolding, University College Syddanmark, Sundhedsplejen Kolding, Kolding Kommune børneområdet, Kolding Kommune – rengøringsafdeling og teknisk forvaltning samt de fire private virksomheder: SIMI, DEB, ORAS og KÄRCHER.

Der er mange penge at spare inden for hygiejneområdetSundhedsstyrelsens skriver i deres Forebyg-gelsespakke Hygiejne fra 2012, at: ”Korrekt håndhygiejne i daginstitutionerne kan spare

samfundet for et trecifret millionbeløb”. Set ud fra et økonomisk aspekt er der således et stort potentiale i at udvikle nye produkter og service inden for hygiejneområdet.

Et andet væsentligt aspekt inden for hygiej-neområdet for daginstitutioner er også, at det hygiejne-materiale, der gennem de seneste cir-ka 20 år er udarbejdet til området, udelukken-de er udviklet af enten læger eller sundheds-plejersker. Der er i Danmark ikke eksempler på, at pædagoger selv – eller andre faggrupper - har deltaget i udviklingen af hygiejneviden og materialer mv. Overordnet kan man sige, at en faggruppe funderet i en naturvidenskabelig til-gang formidler til en faggruppe, der er funderet i en pædagogisk tilgang. Netop VIP projektets afsæt i brugerdreven innovation medvirker såle-des til et helt andet teoretisk afsæt, der i højere grad sikrer nye værdigivende produkter og ser-vices. Afsættet mindsker kulturkløft mellem de to fagområder og giver samtidig pædagogiske medarbejdere motivation til SELV at udvikle

nye produkter og service inden for området hygiejne.

Feltarbejde - alfa omega Projektets VIP-undervisere skulle gennem deres VIP uddannelse på et tværprofessionelt feltarbejde på ét af de mange seminarer. Her fik de tværfaglige og tværinstitutionelle grupper tildelt en daginstitution i Kolding Kommune, der er partner i projektet. Feltarbejdet gav netop mulighed for at forholde sig nysgerrigt og åbent, hvilket utvivlsomt var baggrunden for, at to VIP undervisere fik ”øje på” hygiejneområdet. Ved at observere børnene ved toilettet kunne de registrere, at børnene eksempelvis vaskede hæn-der inden toiletbesøg, og at børn efter bagning ikke havde en systematisk håndhygiejne tilgang, hverken før eller efter bagning.

De to VIP undervisere – én underviser fra det teknisk merkantile og én underviser fra det pædagogiske område fik således, på baggrund af feltarbejdet, beskrevet nogle behovslandska-


53


54

ber, der efterfølgende blev til konkrete mulig-hedsrum inden for hygiejneområdet. Feltarbej-de har således været alfa omega i udviklingen af VIP Hygiejne temaet, der har arbejdet eksemplarisk efter DIN-modellen – udviklet af Dansk Design Center.1

Feltarbejde igen – nu med de studerende på banen VIP undervisernes feltarbejde gjorde det syn-ligt, at der her var et innovationspotentiale, der skulle arbejdes videre med i samarbejde med de studerende. Studerende fra Erhvervsakademi Koldings entreprenør- og Designmanager ud-dannelse og University College Syddanmarks pædagoguddannelse i Aabenraa, har således, i samarbejde med fem undervisere, samarbejdet om projektet. De studerende har ligeledes samarbejdet tværprofessionelt gennem hele perioden.

1 Se mere her: http://ddc.dk/projekter/din-modellen/


55

Kolding Kommune stillede tre daginsti-tutioner til rådighed for den videre proces. Institutionerne er Børnehaven Valhalla, Designbørnehuset Sanseslottet og Daginstitu-tionen Kildemosen, der gennem hele processen har ydet et stort stykke arbejde og åbnet op for et område og feltarbejde, der for nogle kan være ret tabuiseret. Uden Kolding Kommunes børnechef Merete Lund Westergaards medvir-ken kunne en sådan brugerdreven innovations proces ikke være mulig, da en organisatorisk forankring i det offentlige her har været særde-les vigtig. De to af institutionerne er integre-rede institutioner med både børnehave – og vuggestuebørn, hvor Valhalla udelukkende har børnehavebørn. I forløbet har Valhalla været den eneste institution, der ikke var aldersinte-greret, da vi netop også havde et ønske om at sondre mellem børnehave- og vuggestuebørn i processen.

De studerende var på feltarbejde i de tre daginstitutioner i sammenlagt tre dage. Her

var de studerendes innovationsspørgsmål i feltarbejdet: Hvordan kan pædagoger ved hjælp af ændring af nuværende metoder og brug af nye redskaber, forbedre hygiejnen i institutionen og derved give børnene en bedre forståelse af hygiejne og fremstå som bedre rollemodeller? De stude-rende skulle under feltarbejdet have følgende fokusområder:• Faciliteter• Pædagogens viden• Pædagogens formidling• Børnenes færdigheder• Børnenes opdragelse

Feltarbejdets resultater i forhold til ’faciliteter’Her kunne de studerende registrere store for-skelle på de tre institutioner. Der var eksem-pelvis forskel på, hvorvidt institutionen havde installeret almindelige armaturer eller armatur med sensor-funktion. Her var det ikke muligt for enkelte børnehavebørn og næsten ingen af

vuggestuebørnene at åbne armaturerne for at få vand ud af vandhanen. Sæbedispenserne var ligeledes meget forskellige i deres udformning fra inspirerende farvede dispensere til meget kedelige. Skraldespand til brugte servietter var ligeledes vanskelig at betjene for vuggestue-børn. Institutionernes fysiske rammer havde ligeledes stor indvirkning på hygiejnen, hvor toiletter ved yderdøre minimerede snavset betydeligt frem for børn, der skal igennem hele institutionen fra legepladsen for at komme på toilet.

Overflader var også i fokus, da eksempel-vis puslebordet var en hygiejnebombe, da overflader på både gulv og stole var genstand for snavs. Her kan det også nævnes, at den spritnye institution sammenlignet med den meget gamle institution næsten havde de sam-me linoleumsoverflader, hvilket gav anledning til ny viden om rengøring samt kvalitet i belæg-ning. Endelig blev det registreret, at legerum ikke er genstand for kontinuerlig rengøring.

Opbevaring og leg var også et område, der havde de studerendes interesse. Her kunne de konstatere, at én af institutionerne i samspil med børnene legede ”vask din pony”. Her blev legetøjet vasket, men desværre ikke nok til, at snavset var helt væk. Flettede kurve blev ofte brugt til at opbevare legetøjet i, hvilket samlede en del støv og snavs. Nogle institutioner havde hamstre, skildpadder og vandrende pinde indendørs i institutionen. Vask af legetøj - herunder især vask af LEGO - blev igen udført i varierende grad i institutionerne. Overordnet kan man sige, at legetøj ofte bliver rengjort, når det er meget synligt beskidt.

Feltarbejdets resultater i forhold til ’pædagogernes viden om hygiejne’Her var det en øjenåbner i processen, da en medarbejder fra Sundhedsplejen under et besøg hos én af institutionerne spurgte pædagoger-ne om ”de havde læst deres nyhedsbrev om hygiejne”? Her blev den ellers meget talende


56

personalegruppe helt tavs. Ingen af medar-bejderne læser det materiale, som kommu-nens sundhedsplejersker gør sig umage for at udforme. Der skal en anden tilgang til for at tilføre pædagogerne hygiejneviden, der igen kan føre til ændret adfærd. Det er fælles for alle tre institutioner, at pædagogerne har viden om håndhygiejnens og rengøringens forebyggende virkning, men pædagogernes viden forvaltes ikke lige godt alle steder. Endelig er der en tendens til, at pædagogernes viden om hygiejne er privatiseret og ikke deles mellem kollegaer - som eksempelvis emner om motorik, sproglig udvikling hos børn mv. Hygiejne bliver således desværre ofte først italesat mellem kollegaer, når skaden er sket og mindre italesat i et fore-byggende perspektiv.

Feltarbejdes resultater i forhold til ’pædagogens formidling’Overordnet kendte institutionerne til sange, rim og remser omkring hygiejne, men det var

igen meget forskelligt, hvordan institutionerne anvendte dem. I det hele taget var pædagoger-ne som rollemodel også her sat i spil på forskel-lig vis. En institution arbejdede konkret med at få de ældre børn til sammen med det pædago-giske personale at fremstå som rollemodeller i hygiejneprocesser. Der var også her stor forskel på formidling gennem skiltning og info om håndvask. Det var lige fra ingen info til over-flod af information sammenholdt med, at det igen var forskellige procedurer for, hvordan det pædagogiske personale kontrollerede børnenes håndvask og italesatte hygiejneprocessen over for børnene. Formidlingsmæssigt kunne man i en institution blive dagens ’dygtige oprydder’ ved, at børnene konkret hjalp med oprydning, mens et enkelt barn fik en kongekrone på, mens barnet hjalp til med rengøringen.

Feltarbejde – ’børnenes færdigheder og børnenes opdragelse’Især børnehavebørnene er ret gode til at vaske

hænder, men har stadig nogle gange brug for ekstra hjælp. I forhold til børnenes opdragelse ser det ud til, at der også her er forskelle insti-tutionerne imellem. Det spænder fra, at nogle børn har lært håndhygiejne hjemmefra til, at børn ikke er instrueret godt nok hjemmefra. Nogle børn kender eksempelvis sange, rim og remser, hvor Mester Jacob sangen ofte er en gennemgående håndhygiejne sang, mens andre børn ikke har samme kendskab til sange mv.

Hygiejne idegenerering og prototyping På baggrund af de studerendes feltarbejde fik vi i det samlede hygiejneteam konkretiseret fire områder, som vi ønskede at lave et overordnet koncept på baggrund af. Temaerne var:• Eventyr og rollemodeller• Viden om hygiejne• Rensning af legetøj• Teknologiske løsninger

På idegenereringensaftenen deltog hele hygiej-

neteamet samt tre af de fire virksomheder, der deltager i projektet. Mødet var inspirerende for alle parter, hvor Dullerfiks-konceptet fik sin fødsel og som efterfølgende blev hjulpet på vej ud i Kolding Kommunes daginstitutioner.

Konceptets navn Dullerfiks var et forsøg på at læne sig op ad de eksisterende Karius og Baktus figurer.

I det følgende vil konkrete tiltag blive be-skrevet i forhold til de fire kategorier.

Eventyr og Rollemodeller: Vi fandt i processen inspiration fra en pixibog for børn udviklet af sundhedsplejersker fra Odense Kommune, der havde lavet hygiejnematerialet ”Prinsessen, der ikke ville vaske hænder” helt tilbage fra 1998. Hygiejne-børneboger er således ikke et område, der er meget materiale på. I projekt VIP Hygiejne har vi udviklet en hygiejne-hi-storie, der hedder ”Dullerfiks på legepladsen”. Institutioner arbejder i varieret grad med digitalisering sammen med børnene, hvilket


57


58

var baggrunden for, at vi både udarbejdede det mere ’old school materiale’ i form af en lamineret pixibog i pixiformat samt en stor lamineret pixibog til højtlæsning for en større gruppe børn. Materialet er lamineret, da man derved kunne tage bogen med ud på toilettet mv. Derudover er der udarbejdet en film på baggrund af Dullerfiks-bogen, så det nu er muligt at bruge digital teknologi i pædagogers og forældres hygiejne-formidling. Med hensyn til Dullerfiks-materialet, så har det været vigtigt for os, at Dullerfiks skal opfattes som en bak-terie, der både kan lide at være ren og beskidt. Sidstnævnte har vi fra den pædagogiske praksis fået positiv respons på, da flere af pædagogerne har givet udtryk for, at hygiejne-materiale ofte kan have karakter af ”løftede rene pegefingre”.

Til Dullerfiks konceptet har vi også fået udformet en Dullerfiks-figur. Det har her været vigtigt, at pædagogerne selv medvirkede til, at børnene enten SELV udformer deres egen eller institutionens Dullerfiks figur. Kolding

Kommune har politisk vedtaget, at de er de-signkommune, hvilket betyder, at de ønsker at fremme både børns og personalets designkom-petencer (læs innovative kompetencer). På den måde er det vigtigt, at Dullerfiks-konceptet ikke i sit afsæt bliver for fastlåst, men derimod giver pædagoger lysten til selv at arbejde videre med konceptet.

”Dullerfiks på hjemmebesøg” er et materiale, der sammen med Dullerfiks-figuren og Dul-lerfiks-bogen skal med barnet hjem - en slags vandrebamse. Her skal forældrene beskrive en kort historie, hvor Dullerfiks både bliver beskidt og ren igen - Dullerfiks elsker nemlig begge dele! Her har pædagogerne efterfølgen-de forpligtet sig til at følge op på historierne sammen med børnene. Kolding Kommune har netop lanceret en ny digital platform for forældre. Meningen på sigt er at få alt Duller-fiks-materialet ind på denne digitale platform, hvilket ikke er muligt på nuværende tidspunkt - men bliver muligt i den kommende fremtid.

Af andet materiale har vi også fået udarbejdet ark med runde Dullerfiks klistermærker, som kan anvendes på kreativ vis, som den enkelte institution selv mener, kan fremme institutio-nens hygiejne.

Viden om hygiejneI skrivende stund arbejder et nyt hygiejneteam med nye studerende fra de samme uddannelser på at udforme velfærdsteknologisk hygiej-ne-materiale til det pædagogiske personale. Gennem feltarbejdet blev det klart for os, at pædagoger ønsker materiale, der har et moti-verende og sjovt udtryk. I det materiale, der findes nu, så har man, groft sagt, inden for det sundhedsfaglige felt behov for at fortælle om mange faktorer inden for hygiejne-området. Dette har den konsekvens, at det pædagogiske område drukner i alt for mange ”kedelige” informationer. Innovationsudfordringen er her, om vi gennem en velfærdsteknologisk løsning kan udvikle løsninger, der i højere grad både


59

kan medvirke til bedre viden om hygiejne sam-tidig med, at materialet fremmer pædagogernes hygiejne adfærd. Endelig har det pædagogiske personale givet udtryk for, at forældre ikke som tidligere i deres børneopdragelse har fokus på håndhygiejne. Børn i dag har givetvis aldrig været renere i tøjet. Det er dog ikke kun vigtigt, at børnene ser godt ud i deres rene tøj, hvis manglende hygiejne ikke også er genstand i børneopdragelsen. Overordnet håber vi på, at det materiale vi pt. udvikler, på sigt i projektet samtidig kan bruges som videns-platform til forældre.

Rensning af legetøjInspirationen kom fra en af institutionerne, som lavede pædagogiske rengøringsaktiviteter med børnene. De vaskede ”My Little Pony”, men desværre fik de ikke den fulde effekt af rengøringen. Hygiejneteamet gik derfor på baggrund af inspiration fra en almindelig bil-vask i gang med at udvikle en udendørs ”Dul-

lerfiks renseri”. Der er således udviklet fem stationer, hvor Dullerfiks gennemgår en fuld rengøringsproces. De tre testinstitutioner har i en tre måneders testperiode forpligtet sig på at udvikle renseri-konceptet yderligere. Netop udvikling af nye metoder til rengøring tror vi på, har et større udviklingspotentiale, som der senere i artiklen vil blive beskrevet yderligere.

Teknologiske løsningerDe fire private virksomheder har gennem processen i varieret grad medvirket i den innovative proces. Virksomhederne har både deltaget sammen med hygiejneteamet, men også selv været på feltarbejde i de tre testinsti-tutioner. Feltarbejdet har givet anledning til ny viden. Virksomhederne kunne registrere, at de tre institutioner havde forskellige teknolo-giske behov. Viden fra feltbesøget var blandt andet, at ét er at sælge sæbedispensere til institutionsområdet, noget andet er at sørge for

at personalet ved, hvordan de vedligeholdes, så den fulde effekt opnås. En af virksomhe-derne så ved selvsyn, at hans produkter ikke virkede optimalt, således at virksomheden med fordel kan udvikle et nyt produkt, der hedder ”service” til institutionsområdet. Et andet element var, at den helt nye børnehave havde fået skiftet armaturer to gange i løbet af ganske kort tid. Og endeligt at gulvoverflader ikke fik den rigtige rengøringspleje, og derved ikke blev vedligeholdt som ønsket. I projektperioden har det ikke været muligt for virksomhederne at udvikle nye produkter, men kimen til dette er grundlagt. Virksomhederne har derimod valgt at indsætte forskelligt grej i testinstituti-onerne. Eksempelvis har virksomheden DEB sponsoreret 70 sæbedispensere med Dullerfiks klistermærker på - både med og uden sensor-funktion. Oras har sponsoreret forskellige ar-matur-løsninger, hvor der eksempelvis arbejdes med udendørs armaturer. Endelig har Kärcher sponsoreret tre professionelle damprensere til

de tre institutioner. Damprenserne afgiver ude-lukkende varmt vand/damp, der kan kommer over 80 grader, så uønskede bakterier dræbes. De tre institutioner har af virksomheden fået instruktion i anvendelse af maskinen. Nu er det blot pædagogernes egen fantasi, der sætter grænserne for anvendelsen af den. Eksempel-vis kan man lege vaskeri med børnene, hvor institutionens bamser eller tæpper med bilbane kan få en ordentlig tur med maskinen, mens børnene hjælper.

Innovation handler blandt andet om at anvende kendt eller ny viden kombineret på en ny måde, eller bragt i anvendelse i en ny sammenhæng, hvilket er det, vi i VIP Hygiejne blandt andet eksperimenterer med.

Et meget vigtigt aspekt for virksomhederne er muligheden for en tættere dialog med kom-munen på flere planer. Eksempelvis har flere af virksomhederne haft konstruktive møde med bygningsafdelingen, hvor der på baggrund af VIP Hygiejne projektet blandt andet er blevet


60

åbnet op for kommende nye institutioner. Virksomhedernes medvirken i projekt VIP Hygiejne handler således ikke blot om udvik-ling af nye produkter og services, men også om andre samspilsformer private og offentlige imellem. Kolding Kommunes rengøringsaf-deling har også medvirket i, hvordan Kärchers damprenser måske på sigt kan medvirke til ny rengøringspraksis i kommunen. I det hele taget oplever vi, at Kolding Kommune i innovations-processen har stillet sig til rådighed i et projekt, hvor resultaterne ikke kendes på forhånd. Det kræver, at alle parter har tillid til hinanden om, at vi alle løfter i samlet flok, og at vi alle tror på, at nye samspilsformer er vejen frem for at skabe merværdi. Vi har alle et ønske om at til-føre vækst i virksomhederne, samt at projektet på sigt kan resultere i en økonomisk besparelse til gavn for velfærdssamfundet.

VIP Hygiejne har også gang i en spørgeskemaundersøgelse I projektet har vi i samarbejde med Kolding Kommunes Sundhedspleje udformet et spørgeskema til 31 af Kolding Kommunes aldersintegrerede institutioner. Målet er at få viden om børns sygefravær. Projektet læner sig op ad den undersøgelse, Odense Kommune også lavede om emnet i 1998. Dette for at kunne sammenligne data med en efterhånden gammel undersøgelse. Der er blot indført et enkelt spørgsmål mere. Spørgsmålet omhandler forældres ansættelsesforhold, hvis barnet under sygdom bliver passet af en forældre. Vi håber gennem dette spørgsmål at få en fornemmelse af, hvad det koster samfundet, når en forældre passer et sygt barn. Spørgeskemaundersøgel-sen blev foretaget i perioden 7. april – 4. juni og igen i perioden 15. sep. – 14. november. I samme periode er det også blevet muligt at indsamle medarbejderes sygefravær. De to perioder - sommer og efterår - giver måske

også forskellige sygdomsbilleder. I sidstnævnte periode vil der ligeledes blive lavet interview med de tre testinstitutioner således, at projektet både vil kunne analysere på kvalitative og kvantitative data. En analyse af undersøgelsen vil blive fremlagt i december måned.

VIP Hygiejne på sigt I VIP hygiejne projektet mener vi selv, at vi kun lige er begyndt. Der er stadig potentiale for at udvikle yderligere på Dullerfiks kon-ceptet – ikke kun i Kolding Kommune, men i hele Danmark. Der er også et stort poten-tiale i udvikling af nye produkter og services i samarbejde med forskellige virksomheder. Eksempelvis har vi fokus på potentialet i rengø-ring af legetøj, hvor institutioners almindelige opvaskemaskine måske kan blive et led i at fremme hygiejnen i daginstitutionerne sammen med damprenseren mv. Vi mener, at viden udviklet inden for daginstitutionsområdet med fordel også kan overføres til eksempelvis

folkeskole-området, som på mange måder har de samme hygiejneudfordringer som daginsti-tutionsområdet.

VIP Hygiejne projektet har i september 2014 holdt et oplæg på Rådet For Bedre Hygiej-nes nationale hygiejnekonference i samarbejde med Kolding Kommune. Her blev det klart for os, at netop den brugerdrevne innovati-onstilgang kan medvirke til nytænkning inden for hygiejneområdet, da denne tilgang endnu ikke har slået an endnu inden for hygiejne-området. VIP projektet som helhed har efter vores vurdering et kæmpe potentiale ved den brugerdrevne tilgang og ikke mindst gennem samskabende processer mellem private- og offentlige virksomheder samt uddannelsesinsti-tutionerne.

Innovation er ideer omsat til bedre praksis, da innovation altid skaber merværdi. Innova-tion har en driftig, dristig og eksperimente-rende tilgang, hvilket vi i projekt VIP hygiejne kontinuerlig forsøger at have for øje. Vi laver


61

således fejl, da ingen af os uddannelsesinstitu-tioner har prøvet at samarbejde på denne VIP måde tidligere, og netop det tværprofessionelle og det tværinstitutionelle er der, hvor inno-vationsmulighederne ligger. Kulturforskelle kan på én og samme tid både være en barriere og et kæmpe potentiale i udviklingen af nye hygiejneprodukter og service. Trods kultur-forskelle så tror vi som samlet gruppe på, at den innovative arbejdsmetode og mindset er fremtiden. Ikke kun for udviklingen af vækst i regionen, men også set i forhold til, at vi som uddannelsesinstitutioner skal fremme stude-rendes og undervisernes kreative, innovative og entreprenante kompetencer. Man kan ikke være innovativ og entreprenant uden handling, hvilket utvivlsomt er ét af de elementer, VIP Hygiejne har haft succes med. Vi har kastet os ud i det nye og ukendte med hinanden og med de private og offentlige samarbejdspart-nere. Et samarbejde vi selv mener allerede nu bærer frugt, og som vi håber, det bliver muligt

at udvikle yderligere på. Hygiejneteamet har i hvert fald både lysten og modet til at stå på hygiejnens ”herrens mark” - hvor nye innovati-ve ideer gerne skal skabe merværdi for os alle i Region Syddanmark.

Hygiejneteamet• Kaj Gilling, Erhvervsakademi Kolding,

[email protected]• Ivan Hassinggaard, Erhvervsakademi

Kolding, [email protected]• Lars Brian Bach, Erhvervsakademi Kol-

ding, [email protected]• Lise Høgh Jönsson, University Colle-

ge Syddanmark, PædagoguddannelsenAabenraa, [email protected]

• Studerende fra Entreprenør og Designma-nageruddannelsen, Erhvervsakademi Kol-ding og pædagogstuderende fra campusAabenraa, University College Syddanmark


63

OPSUMMERING PÅ EVALUERING AF PROJEKT VIP

af Heidi Philipsen, lektor på Medievidenskab og leder af Knowledge Lab


64

Hvad har de respektive partnere i VIP lært af tre års projektar-bejde? Hvis man skal summere op, så giver hver enkelt artikel og hver enkelt skribent i denne

evalueringsrapport udtryk for, at VIP er et aktuelt projekt, der giver mening både i en læringskontekst for studerende og i en anven-delseskontekst for de involverede partnere fra offentlige instanser og private virksomheder.

Hvad er de positive resultater af VIP?• Der er blevet ’uddannet’ en række VIP

undervisere, der overvejende har væretglade for projektet, og som vil være klar tilat bringe indsigterne videre.

• Der har været en række studerende igen-nem projektet, der ligeledes overvejendeer positive, men som også udpeger kritik-punkter, som dokumenteret i rapportenog opsummeret nedenfor.

• En række virksomheder har – ved at in-

vestere forholdsvis lidt tid – fået en række prototyper på innovative løsninger, hvoraf nogle af dem kan arbejdes videre med og andre sættes i produktion.

• Der er stor tilfredshed med, blandt destuderende, at arbejde med noget, der har med ’det virkelige liv’ at gøre. Det skaber motivation.

• Ligeledes har det været motiverende oglærerigt, at eksperter fra virksomheds-do-mænerne har givet feedback på projek-terne, og der har været tildelt priser og anerkendelse.

• Der har været fokus på det tværfaglige ar-bejde og at udvikle ’sproget’ mellem disse, hvilket overvejende er lykkedes.

• Det er lykkedes at få forskellige institu-tioner med divergerende kulturer til at arbejde sammen.

Samlet betragtet er en del af de nære mål såle-des opfyldt: fx ”at skabe inspirerende samar-

bejdsrelationer og at ”definere en ny undervi-serrolle”. Rollen som VIP underviser er nok ikke decideret udtryk for en ny underviserrolle, men den har i hvert fald kompetenceudviklet de medvirkende undervisere, så de er bedre rustet til samarbejde på tværs af fagligheder.

Hvad kan der strammes op på i en fremad-rettet indsats (VIP 2.0)?• Der har samlet set været relativt lidt fokus

på og klarhed over, hvad innovation inde-bærer, og hvordan den skabes – ift. at VIPer et innovationsprojekt.

• Der kunne markeres mere klare rammerfor projektet og formålet, så især de stu-derende fik et klarere billede af projektetsretning. Dvs. en tydeligere ’institutions- stilladsering’ er ønskelig.

• Det bærer præg af at være et udviklings-projekt, som i næste fase burde værepræget af færre indkøringsvanskeligheder.

• Administration fylder en del især for de

involverede projektledere og lærere.• Der har - for nogle af de studerende – væ-

ret for lidt kontakt med virksomhederne, mens andre er tilfredse.

• Der er også – igen ifølge nogle studerende– været for få fagligheder involveret. Flerekunne ønskes i en evt. ny omgang VIP.

• Der er plads til forbedring ift. at få etsamlet overblik over de mange indsatserog del-projekter, der samlet set udgør VIP,og som velsagtens kun den overordnedeprojektleder, Jan Lund, kan se det samledemønster i.

En del af målene med VIP er således opnået, mens andre (mere langsigtede og ambitiøse) stadig lader vente på sig. Man kunne fx nævne: ”At skabe vækst i regionen” og at ”forny uddannelserne”. Selvom der er gjort skridt i retning af at indfri disse ambitioner, vil det kræve en effektmåling om et par år at afgøre, om disse mål er nået. Mange typer af udvik-


65


66

lingsprojekter lider af samme problem som VIP. Det er hverken nyt eller overraskende, at barren for visionerne sommetider sættes højere end det, som et 3-årigt projekt kan nå at indfri. Det er vigtigt at viderebringe, at jo klarere en forventningsafstemning, der sker med de involverede interessenter, jo større er succesra-ten for et udviklingsprojekt som VIP. Desuden er det signifikant at pointere, at for at opnå størst motivation blandt de studerende, og for at projektets indsigter ikke dør med projekt- afslutningen, bør arbejdsforløbene være en integreret del af undervisningsforløb, indtænkt i pensum og ECTS pointgivende, som også er én af pointerne i Sara Rosager Mortensens artikel. Hvis projektdeltagelse er helt frivillig, er den desværre næppe stramt nok struktureret til at påkalde sig de studerendes engagement.

Mange tak for alle indlæg/artikler i denne publikation og for alle svar, vi har modtaget fra respondenterne. Også tak for den åbenhed, der har været over for at lade Knowledge Lab

lave videoobservationer og interviews. Dette har været både spændende og tillige udgjort brugbare data for denne rapport, ligesom vi håber, at billeder og film giver mening for læ-seren at supplere med. Tak, fordi vi har måttet følge VIP projektet over tre år. Vi er blevet mødt med velvilje til at udføre det evaluerings-arbejde, vi som forskningscenter blev bedt om at udføre, og vi har også selv lært en del om tværfaglighed af projektet. Vi håber, at denne rapport samler og inspirerer til det videre VIP arbejde og ønsker tillykke med veloverstået projekt og lykke til med VIPs fremtid.

Deltagere i Projekt VIP




Projekt VIP fokuserer på at etablere tværgående og forpligtende viden- og inno-vationspartnerskaber (VIP) mellem private virksomheder, offentlige institutioner og er-hvervs- og professionshøjskolerne i Region Syddanmark. Hensigten er, at disse viden- og innovationspartnerskaber skal bidrage til udviklingen af nye produkter og koncepter indenfor området velfærdsteknologi. Projek-tet er støttet af EU’s Social fond.

Denne bog er en forskningsbaseret evaluering af projektet udarbejdet af Knowledge Lab, Syddansk Universitet

Documents

Projekt VIP