LANGEBRO MUSEUM UDSTILLINGSSTED OG CAFE

UDVIDET OPLÆG - OKTOBER 2018

W W W.FACEBOOK.COM/LANGEBROMUSEUM W W W.LANGEBROMUSEUM.DK

3

RESUMEVisionen for projektet er at bringe historien ud i byrummet og med en utraditionel vinkel gøre københavnere og turister opmærksomme på Københavns historie. Langebro forbinder ikke kun Amager og Sjælland, men skaber også bro mellem nutid og fortid og mellem mennesker - ønsket er at lave et museum med tilhørende cafe, der binder København i nutid og fortid sammen i et levende museum, hvor gæsterne vil være inde i broen og høre trafikken passere ovenpå, mens de ser udstillingen.

Langebro er en tidsrejse gennem Københavns historie. Gennem de mange udviklingstrin, som bro-en har været igennem, kan man ikke blot følge den tekniske udvikling, men også opleve køben-havnerne i deres liv og gøren ved broen, som alt sammen findes i smukke billeder og film. Broen er fyldt med sjove og interessante historier. Broen har sågar været hjemsted for sabotage d. 27. marts 1945. Sabotagegruppen BOPA anbragte 150 kg sprængstof i en jernbanevogn, som bragtes til sprængning midt på broen, og der findes et interview med den person, som stod for det. Broen har ligeledes indtaget malerkunsten med det kendte billede af Eckersberg fra 1836 ”Langebro i måneskin med løbende figurer”, og musikken med den kendte sang ”Langebro” fra Gasolins første album er gået over og er blevet en klassiker i dansk rockhistorie. I filmens verden er broen omdrej-ningspunkt for den legendariske monsterfilm ”Repticus” fra 1961, hvor et søuhyre truer befolknin-gen, og de løber forfulgt over Langebro. Inden for litteraturen har bl.a. både Søren Kirkegaard, H.C. Andersen, Klaus Rifbjerg og Bjarne Reuter skrevet om broen.

Vi forestiller os (biillede B & C), at følgende lokaler skal huse museet. Lokalerne bruges i dag af Teknik- og Miljøforvaltningen, der har vist sig velvillig til at flytte, hvis der kan findes et andet sted til deres biler og arkiv. Til venstre ud til vandet planlægger vi, at der skal laves en café, hvor folk kan side uden for ved vandet, hvilket der er fin plads til - dette område ejes også af Kommunen. Ideen med beliggenheden er at lade turister og københavnere opleve Københavns historie, lige hvor den skete og stadig udfolder sig, så de bliver en del af den. Vi oplever Langebro Museum som en lille oplevelseslomme med historiske fortællinger, som opleves digitalt. Vi ønsker at bringe kultur-historien ud i byrummet, så byen opleves med nye øjne.

Det vil kræve nogen istandsættelse, men som udgangspunkt er lokalerne og beliggenheden fin og vi vurderer, at Langebro Museum kan blive et godt suplement til de i forvejen eksisterende museer og kulturinstitutioner i nærheden (se billede A) . Der kommer mange mennesker, særligt når Lille Langebro åbner i 2019, og vi mener, at det er et oplagt sted og en god udnyttelse af det specielle sted. Vi er i samarbejde med Cowi, Kunst og Historie i Københavns Kommune og Axel Poulsen Arkitekter (der har lavet istandsættelsen på den anden side) og i dialog med Nordeafonden og Slots- og Kulturstyrelsen (for godkendelse af ombygning), der alle synes godt om ideen, men for at samle trådene har vi brug for grønt lys til at arbejde videre. Det vil sige, at der skabes politisk opbakning til projektet med at finde et andet sted til Teknik- og Miljøforvaltningen. I første omgang beder vi om jeres tilladelse til brug af lokalerne, så vi kan arbejde på at få finansieringen udefra på plads til istandsættelse og senere til inventar.

Billede B -Facade Langebro Islands Brygge

Billede A - Situationsplan; Langebro i København

Billede C - Gavl Langebro Islands Brygge

4

INDHOLD MUSEUMMuseet skal formidle broens historie og kultur. Udstillingerne vil være eksperimenterende i deres formidlingsform og inddrage ”stedet”, det at være under broen, et ”overset” rum i byen og åbne det for den besøgende med en række oplevelser, hvor publikum på utraditionel vis får dette steds specifikke historie fortalt. En del af formidlingen vil være digital, mens andet vil give mulighed for hands-on aktiviteter og refleksjoner omkring broers fysiske og filosofiske betyd-ninger. Når publikum forlader stedet, har de fået ny viden, en overraskende rumlig oplevelse og har oplevet at mødes med andre om at skabe noget.

FolkeejeLangebro har trængt sig så stærkt ind i folkebevidstheden, at den er blevet besunget. For det var jo ud ad Langebro, Kim Larsen gik en tidlig mandag morgen i nummeret ”Langebro” på Gasolins første udgivelse. Broen optræder i romaner og digte. Klaus Rifbjerg har i et digt kaldt ”Broerne til Amager” for ”hjerteklapper i mit liv”. Mest folkeeje har Langebro formentlig været som anerkendt undskyldning for at komme for sent: Broen var oppe, sagde man. Undskyldningen var relevant, da broerne gik op og ned 40 gange om dagen, men undskyldningen bruges stadig, selv om broerne nu kun åbner få gange dagligt på grund af det store fald i skibstrafik.

HistorienHistorisk vil vi bevæge os tilbage i Københavns historie til dengang, Christian 5. byggede broen i 1670 som en del af Københavns volde for at sikre beskyttelsen af København. Vi vil fortsætte denne rejse og følge udviklingen med, hvordan hestevogne erstattes af sporvogne og senere af biler. Vi ser, hvordan den gamle træbro, der brugte håndsving til åbning, når der skulle skibe igennem, blev efterfulgt af moderne teknologi, der skabte en svingbro; en bro med kun én klap og en kolossal klods som kontravægt ophængt i enorme jerndragere, og videre frem til den moderne bro, vi kender i dag. Vi slutter vores rejse i motorrummet i broen, hvor publikum får lov at opleve, hvordan broen åbner sig fra flere steder både i kontroltårnet, motorrummet og på vandet. Ved siden af denne historie følger vi udviklingen i København fra enevælden til de-mokrati med små sidespring til Druknehuset, Blåtårn, Bomhuset og badeanstalten, som alle lå lige ved Langebro. I år får Langebro så en lillebror, Lille Langebro, som noget helt nyt, der vil føre tusindvis af turister over vandet lige ved siden af Langebro. Ønsket omkring historien er at blande nutid og fortid for at skabe dynamik og spænding, hvilket vil sige sprængning af broen af Bopa, visitation af biler efter politimordene af Palle Sørensen - der i princippet kan stå side om side med historien om Linje 5’s sidste sporvognstur på Langebro.

KulturenPå den kulturelle side vil museet beskæftige sig med de malerier, bøger og musik, der er skabt omkring broen. De færreste ved, at den kendte kunster Emil Nolde faktisk har malet broen i 1901, da han opholdt sig i København og blev forelsket. Mange kender det spændende billede ”De Løbende på Langebro” af Eckersberg, men har har malet flere billeder af broen og der er utroligt mange spændende billeder, der viser Langebro og den udvikling, som skete omkring broen, f.eks. billedet malet af hofmalerne Johannes Rach & Hans Heinrich Eegberg, som udover deres billede også åbner for historien om, hvad det ville sige at være en hofmaler. De fleste malerier har en god historie at fortælle. Med Langebro i centrum oplever vi bombardementet af København, men også helt almindelige københavnere, der færdes på broen gennem de sidste mere end 300 år.

Sabortage mod nazisterne på Langebro

Folk springer ud fra Langebro

Langebro 2018

C.W. Eckersberg: maleri af LangebroGasolin skrev deres hit “Langebro”

Christian 5 byggede LangebroMotorummet i Langebro idag

Fra mosterfilmen Repticus Olsen Bandens film omkring Langebro

Emil Noldes kunst fjernes af nazisterne Langebro, tegning af Emil Nolde 1901 H. C. Andersen skrev om Langebro

Langebro i 1830

Gasolin på vej over Langebro

Kirkegaaard skev om Langebro

Lille Langebro tages i bruge i 2019

5

Inden for musikken hører vi om Gasolin, der synger deres sang om Langebro, og vi hører om gruppens tilhørsforhold til Langebro og historien om den legendariske trækvogn, som de brugte til at fragte deres instrumenter i - indimellem gik turen over Langebro til deres øvelokale i Farvergade. Den 5. oktober 2018 går et mindeoptog med flere tusinde mennesker ruten fra Chrstianshavn over Langebro til Farvergade for at mindes Kim Larsen efter hans død for kort tid siden. Der er mange spændende historier, og ideen er at trække dem ud, så vi ikke blot skildrer broens historie, men får mulighed for bruge broen som katalysator for at fortælle dele af Københavns kulturhistorie.

AktivitetsværkstedMuseets hovedrum vil have et værksted, hvor man kan bygge broer enten af Lego-klodser, tændstik-ker eller af spaghetti. Her kan børn og voksne arbejde sammen og lave broer og se, hvor meget de kan holde til. Museets hovedrum vil have et værksted, hvor man kan eksperimentere med at bygge broer i utraditionelle materialer. Udviklingen af aktiviteterne vil foregå i samarbejde med kunstnere, ingeniører og andre fagfolk og vil være skiftende oplæg, der sætter refleksjoner igang omkring æstetik og konstruktion - hvilke metoder har man historisk udviklet og benyttet for at skabe holdbare konstruktioner? Herudover vil der være en række andre aktiviteter som vil blive præ-senteret senere, herunder bl.a. maleri, musik og foto events, hvor folk deltager med broen i centrum

Foredrag Tanken er, at hovedrummet også skal rumme foredrag om alt fra malerkunstens Langebro til modstandsbevægelsen Bopas sprængaktion mod tyskerne i 1945 til hele tanken om, hvilken betydning broer har i storbyen for mennesker, osv.

Live-transmission af broåbning Planen er, at man i broens hovedrum vil kunne følge nedtællingen til næste broåbning. I det øjeblik den går i gang, vil man på video kunne følge broåbningen fra flere steder, bl.a. motorrummet, kontroltårnet og underbroen. Det vil også være muligt at starte en broåbning selv, som en gengivelse på video fra flere vinkler, hvis man ikke har tid til at vente, til den næste sker, da der i dag jo ikke er så mange skibe i havnen. Museet vil dog hele tiden have webcams oppe, så man kan følge livet på broen - biler der passere, liv underbroen, motorrummet og kontroltrånet.

Guidet tur til kontroltårn og broens motorHerudover vil der være en guidet tur til broen, som starter med, at man bliver samlet op ved museets sydlige gavl og sejler ind under broen for at lægge til ved den bropille, hvor man både kan komme ind i motorrummet og op i kontroltårnet.

6

LOKALE BESKRIVELSEMuseetHovedrummetMuseet vil have et stort rum, hovedrummet, i brofæstets sydlige ende med udstilling. I dette rum vil der både være udstilling, aktivitetsværksted og mulighed for brug af projektor til undervisning og foredrag. Det store rum vil både have udstilling, men også et værksted med aktiviteter. Fra hoved-rummet vil der være adgang til toiletterne og køkken og udgang i brofæstets sydlige gavl, hvor man vil finde samlingssted for rundvisningen omkring broen.

1. reposFra hovedrummet vil man kunne tage trappen op til 1. repos, som er en aflang gang, der strækker sig ca. 25 meter. Planen er, at Langebros historie skal fortælles i billeder, litteratur og kunst. Her vil man finde det historiske galleri med billeder af Langebro fra 1960 og frem til i dag. Sort-hvide fotos vil blive blandet med malerier fra malerkunsten (Emil Nolde, C.W. Eckersberg og hofmalerne Johannes Rach & Hans Heinrich Eegberg og frem til moderne kunstværker af Ib K. Olsen, Marianne Nerving, Emma Sivell). I litteraturen vil H. C. Andersen, Søren Kirkegaard, Bjarne Reuter høre hjemme, idet de har skrevet om Langebro. Vi bevæger os op gennem tiden til i dag og oplever ikke blot, hvordan broen gennemgår sin tekniske udvikling men har også fokus på københavnernes liv og transport over broen fra hestevogne til sporvogne til en eksplosion i privatbilismen.

2. reposFra 1. repos kan man igen tage trappen op til 2. repos, og hvis man stod udenfor, bevæger vi os nu over vandet ved broens bue, og her skal en lille biograf og et diasrum ligge i hver sin ende af den lange gang. Her vil vi vise film med broens tekniske udvikling og også se de kendte film, bl.a. Olsen Banden og monsterfilmen ”Repticus” fra 1961. Dias-rummet vil skabe tidsrejsen, hvor lyd og billeder spiller sammen til en gennemgang af broens historie

CafeenCafeen er museets anden hovedfunktion. Cafeen er vigtig både for at kunne tiltrække folk og som et indtægtsgrundlag. Cafeen vil have kombineret salg af mad og drikke samt billetter ved samme skranke (se billedet), så hele museet kan betjenes af en enkelt medarbejder på tidspunkter, hvor der ikke er så mange mennesker. Til cafeen etableres et anretterkøkken, således at der er mulighed for at lave friske sandwiches og lettere anretninger. Anretterkøkkenet indrettes med fast køkkeninven-tar i rf-stål samt føringer for opvaskemaskine og øvrige hvidevarer. Til cafeen etableres nye toiletforhold ved siden af cafekøkkenet, således at alle de våde installationer samles mest muligt. Køkken-/toiletkernen etableres i to rum. Anretterkøkkenet indrettes med fast køkkeninventar i rf-stål samt føringer for opvaskemaskine og øvrige hvidevarer.

I overstemmelse med ønsker fra Islands Brygge Lokalråd har vi valgt allerede fra starten at sikre at cafeen ikke kommer til at fremstå ”kommercialiseret”, og at både cafe og museum vil fremstå med stor respekt for havneområet som også er et ønske fra Kulturarv Slots- og Kulturstyrelsen, der allerede har forløbigt godkendt byggeplanerne.

Rummene fremstår overordnet i dag godt brugt, men med en smuk industriel patina, som søges bibeholdt i projektet.

nord sydpassage

Langebro Faceade mod øst

Skitse over planinddeling. Areal uden rapos 205 Kvm2

7

TILGÆNGELIGHEDI maj 2018 åbner Lille Langebro, som opføres i forbindelse med byggeriet BLOX, hvor blandt andet Dansk Arkitektur Center og BLOX er flyttet ind, og fra Lille Langebro lander cyklister ved Islands Brygge – et stenkast fra Langebro Museum.

Langebro Museum vil dermed få en meget god beliggenhed ud til vandet tæt ved Lille Langebro.Islands Brygge er et af de mest eftertragtede områder i København lige nu. Ved åbning af Lille Langebro forventes 8-10.000 cyklister at passere dagligt under broen foran museet.

Man vil kunne komme ind i museet både fra gavlene og facaden, og da museet ligger ud til vandsiden med et stort bredt gangareal, mener vi, at vi kan forvente en del besøgende.

Projektet skal opfylde Bygningsreglementets krav om tilgængelighed for alle til det offentlige cafeareal. Det store kommende caferum er opdelt, så der både findes indendørs og udendørs områder.

Udendørs er cafeen indrettet med borde, stole og en gennemgående siddetrappe/bænk samt evt. serveringsdisk. Indenfor etableres toiletforhold, anretterkøkken samt ekstra opholdsmuligheder.

Museet har indgang fra den sydlige port og indeholder et stort rum. Rummet vil huse udstillingen. De besøgende kan herefter gå videre op til reposen, hvor der vil være biograf og galleri.

Diagram. Ganglinier, passager og flows.

• Store pile: Indgangsdøre. Adgangsforhold til museum sikrer niveaufri adgang for bevægelseshæmmede.• Fede røde linjer: Hovedpassage for al gående trafik

8

MODERNISERING AF GAVLE Cathrine Björk Vindheim Arkitekt MAA. Fredede Bygninger Center for Kulturarv Slots- og Kulturstyrelsen har foreløbigt godkendt ændringerne af bygningen.

Nærværende projekt foreslår enkelte ændringer på de udvendige facader i form af ændring af de eksisterende vindueshuller i begge gavle (syd og nord) til dørhuller og i form af etablering af to nye glaspartier i porterne til det kommende museum og caferum.

Disse ændringer ønskes for dels at optimere dagslysindtag i henholdsvis museum og caferummet, og dels for at sikre nødvendige nødudgange til det fri fra begge rum. Herudover vil en etablering af dørhuller i gavlene understrege og skabe en stor og ønsket sammenhæng mellem ude og inde.

Etablering af dørhuller i brofæstets gavle er en gentagelse af de dørhuller, som pt. findes på Langebros midterpiller, og som er lavet i de identiske lokaler på den anden side af broen på Christians Brygge - se billeder.

I fortolkningen af det kommende caferum og museet er det hensigten at knytte det indendørs så tæt sammen med det udendørs som muligt for på den måde at sikre den størst mulige forståelse af stedet som en aktiv, tryg og attraktiv del af byen og det havnenære byrum.

Det betyder, at ønsket med projektet er, at byrummet; passagen mellem brofæstet, søjlerne og rum-met under broen, så naturligt som muligt flyder ind i brofæstets rum, så disse fremstår og anvendes på stedets præmisser og ikke som konventionelle, fuldt opvarmet og lukkede cafe-/museumsrum.

Dette er på den ene side et ønske og på den anden side en del af projektets præmis. Projektets øko-nomiske ramme såvel som broens tilstand og fredning muliggør f.eks. ikke en indvendig efterisolering af hele klimaskærmen.

Langebro set fra Havneparke. Den gulve cirkel i venstre side markere, hvor gavlen er blevet moderniseret på Christians Brygge og den gule cirkel i højre side markere, hvor vi ønsker at lave den samme moderinsering på Islands Brygge til Langebro Museum.

Dette billede forestiller, hvordan vi tænker det vil se ud, når nye døre er indsat på Islands Brygge siden og bed, el-boks og bænk eventuelt er taget væk. Området her er tiltænkt til den udendørs cafe.

9

NUVÆRENDE STANDUderummet domineres i dag af broens brune teglfacader, porte/døre, søjlerne og asfaltbelægning samt betonflader under broen. Inderummene domineres af grå beton på gulve og som hævet plateau, af malede vægge og lofter. Alle overflader fremstår smukt robuste, men dog slidte og let medtagede af tidens tand.

De nære udearealer - pladsen ved Aristo Cafe, GoBoat og Havnebadet samt det kommende projekt Lille Langebro af Realdania med to husbåde beliggende - domineres af belægninger i henholdsvis granit mod Havnebadet, egetræ ved GoBoat samt Havnebadet og beton i forskellige udførelser.

Projektet anvender identitetsbærende materialer

Eksisterende indvendig beton afrenses og støvfikseres. Malede overflader; eksisterende indvendige malede overflader børstes rene og fikseres med binder. Glaspartier; nye glaspartier monteres i porthuller og nye/ændrede udvendige dørhuller Træ; lyst, nordisk træ i form af lette strukturer; trapper, bænke, bardisk m.m. Det er hensigten at anvende egetræ, men dette afhænger af fordelingen af den samlede økonomi, jvf. overslaget. Ligegyldigt hvilken træsort, som anvendes, vil de lette, nye træstrukturer fremstå på en gang både varme og formmæssigt præcise mod de slidte henholdsvis grå beton og hvid-/grønmalede overflader.Metal: rødbrun som dørkplade i form af bukkede trapper fra nyetablerede dørhuller i syd- og nordgavl.

Brug af eksisterende materialerFortolkningen af brofæsterummet som en del af det udendørs rum vil komme klart og præcist til udtryk i brugen af materialer. Projektet vil, så vidt som det er muligt, bevare og sikre de eksisterende overflader, som de fremstår i dag; slidte, men smukt robuste, og herudover tilføje enkelte materialer, der har en naturlig og historisk tilknytning til broen og havnemiljøet. Tanken med terrænbearbejdningen er generelt at gøre så lidt som muligt, på samme måde som det er sket i de tilsvarende lokaler på den anden side af broen på Christians Brygge i projektet ”Underbroen” (se billeder). Generelt mener vi, at arealet ikke skal stå helt uberørt, så det ser ud som om, det ikke er bearbejdet og glemt, eller at pengene slap op. Råheden skal bestå, men det skal bearbejdes, også så det holder på sigt, og ikke vil fremstå som et nedslidt mellemareal mellem to ’fine arealer’, der holder længe. Det gælder om at finde den rette balance. Pladsarealet under Langebro deles overordnet i to områder; nemlig et fortovsområde og et pladsareal/forområde ved indgangsparti til cafe og museum.

Lokaler under Langebro på Islands Brygge siden tiltænkt til museum

Lokaler under Langebro på Islands Brygge siden tiltænkt til museum

10

MODERNISERING AF FACADE

Moderniseret facadeport med glasdørBillede tager fra Langebro Chistians Brygge siden

Moderniseret gavl. Nyindsat dør indsat istedet for vindue med udsigt.Billede taget fra Langebro Chistians Brygge siden

Ændringer i facaden - porthul til museum og cafe

Ved ændringer af facaden tager vi igen udgangspunkt i, hvad der allerede er blevet ændret på den anden side af broen i de tilsvarende lokaler på Christians Brygge.

For at sikre mest muligt dagslys i museet og cafeen om dagen, sammen med en positiv og optimal kontakt mellem ude og inde om aftenen, ønskes etableret 2-4 glaspartier foran de eksisterende brune træporte til det kommende museum og caferum.

Glaspartierne søges etableret enten som et parti med en gående dør og et stående parti samt to faste partier mod siderne. Glassets eventuelle refleksion om aftenen opløses af LED-lys, som monteres i portfalsen mellem glasparti og port.

Brofæstet set fra Islands Brygge. Museets tiltænkte facade set gennem søjlerne. Porthullerne ønskes suppleret med glasparti monteret foran de eksisterende træ porte, som forbliver i sin nuværende position (se nedeste billede fra den modsatte side af broen)

11

NUVÆRENDE STANDUderummet domineres i dag af broens brune teglfacader, porte/døre, søjlerne og asfaltbelægning samt betonflader under broen. Inderummene domineres af grå beton på gulve og som hævet plateau, af malede vægge og lofter. Alle overflader fremstår smukt robuste, men dog slidte og let medtagede af tidens tand.

De nære udearealer - pladsen ved Aristo Cafe, GoBoat og Havnebadet samt det kommende projekt Lille Langebro af Realdania med to husbåde beliggende - domineres af belægninger i henholdsvis granit mod Havnebadet, egetræ ved GoBoat samt Havnebadet og beton i forskellige udførelser.

Projektet anvender identitetsbærende materialer

Eksisterende indvendig beton afrenses og støvfikseres. Malede overflader; eksisterende indvendige malede overflader børstes rene og fikseres med binder. Glaspartier; nye glaspartier monteres i porthuller og nye/ændrede udvendige dørhuller Træ; lyst, nordisk træ i form af lette strukturer; trapper, bænke, bardisk m.m. Det er hensigten at anvende egetræ, men dette afhænger af fordelingen af den samlede økonomi, jvf. overslaget. Lige-gyldigt hvilken træsort, som anvendes, vil de lette, nye træstrukturer fremstå på en gang både varme og formmæssigt præcise mod de slidte henholdsvis grå beton og hvid-/grønmalede overflader.

Metal: rødbrun som dørkplade i form af bukkede trapper fra nyetablerede dørhuller i syd- og nordgavl.

Brug af eksisterende materialerFortolkningen af brofæsterummet som en del af det udendørs rum vil komme klart og præcist til udtryk i brugen af materialer. Projektet vil, så vidt som det er muligt, bevare og sikre de eksisterende overflader, som de fremstår i dag; slidte, men smukt robuste, og herudover tilføje enkelte materialer, der har en naturlig og historisk tilknytning til broen og havnemiljøet. Tanken med terræn-bearbejdningen er generelt at gøre så lidt som muligt, på samme måde som det er sket i de tilsvarende lokaler på den anden side af broen på Christians Brygge i projektet ”Underbroen” (se billeder). Generelt mener vi, at arealet ikke skal stå helt uberørt, så det ser ud som om, det ikke er bearbejdet og glemt, eller at pengene slap op. Råheden skal bestå, men det skal bearbejdes, også så det holder på sigt, og ikke vil fremstå som et nedslidt mellemareal mellem to ’fine arealer’, der holder længe. Det gælder om at finde den rette balance. Pladsarealet under Langebro deles overordnet i to områder; nemlig et fortovsområde og et pladsareal/forområde ved indgangsparti til cafe og museum.

Lokaler under Langebro på Islands Brygge siden tiltænkt til museum

Lokaler under Langebro på Islands Brygge siden tiltænkt til museum

12

NY ISTANDSÆTTELSETanken med renoveringen er generelt at gøre så lidt som muligt, på samme måde som det er sket i de tilsvarende lokaler på den anden side af broen på Christians Brygge i projektet ”Underbroen” (se billeder). Generelt mener vi, at arealet ikke skal stå helt uberørt, så det ser ud som om, det ikke er bearbejdet og glemt, eller at pengene slap op. Råheden skal bestå, men det skal bearbejdes, også så det holder på sigt, og ikke vil fremstå som et nedslidt mellemareal mellem to ’fine arealer’, der holder længe. Det gælder om at finde den rette balance. Pladsarealet under Langebro deles overordnet i to områder; nemlig et fortovsområde og et pladsareal/forområde ved indgangsparti til cafe og museum.

Store lokale efter istandsætttelse, Christians Brygge, “Underbroen”

Repos efter istandsættelse ved projektet, Underbroen. Repos er tiltænkt udstilling og galleri. Gang er ca. 25 meter lang

6

Træppe fra grund areal til 1. repro

13

PLAN FREMTID

Skitse over planinddelingDet samlede areal er ca. 205 KVM2 - ekslusiv arealet øverste til galleri, diasrum og biograf som med skå vægge

14

LYS UNDER BROEN

Lys installation under Langebro, Christians Brygge

Udover at skabe en modernisering af lokalerne til etablering af Langebro Museum er vores ønske, at også Islands Brygge skal have et levende lys under broen - som det sker på den anden side af Langebro

Vi ønsker med lyset at gøre Langebro på Islands Brygge smukt og spændende, samtidigt mere tilgængeligt, sammenhængende og trygt. Herudover er ideen, at lyset skal sætte fokus på detaljerne i Kaj Gottlobs smukke arbejde ved Langebro.

På Christians Brygge har man allerede lavet lys under broen som Jesper Kongshaug har stået for, han har tidligere skabt belysningsprojekter til Højbro Plads, Skuespil-huset og Den Blå Planet.

Lyset under Langebro ved museet er ikke inkluderet i budgettet.

15

REFERENCER

31

4

2

6

Referencer nyt inventar, bygningsdele mm.

1. Indgangsdør i gavl set fra Lille Langebro2. Glasdør i facade ønskes lavet på samme måde som på Christians Brygge

3. Centralvarme Laves som på den anden siden af broen

4. Anretterkøkken til personale

5. Anretterkøkken til personale

6. Handikaplift Laves som på den anden siden af broen7. Handikap toilet

8. Almindeligt toilet / museum - cafe

9. Belysning med neonrør i museum

987

5

16

REFERENCERReferencer til mulige udstillinger

1. Aktiviteter med workshops for familier2. Biograf og diasoplevelser 3. Videobooth til optagelse af Kim Larsens “Langebro”4 Billeder fremvisning - historie og kunst5. Rekonstruktioner/skibe i vand6. Besøg i Langebro kontroltårn

31

4

2

65

17

REFERENCER CAFE

PROJEK TBESKRIVELSE UDARBEJEDET AF DAVID PETER FOX, SEPTEMBER 2018

31 2

Referencer nyt inventar, bygningsdele mm.

1. Interieur cafe

2 Lysaramtur skærme 3. Cafe / billetsalg samt skræme

4. Udendørs cafe mod Havnebadet

4. Kaffe og bespisning

6. Cafe med udsigt til Havnefronten

4 5 6