Radikal Politik 2007, nr. 9

R A D I K A L P O L I T I K - N R . 9 N O V E M B E R 2 0 0 7

+ Folketingsvalg ▪ Møde med en tysk gigant ▪ Henrik Larsen på vej på tinge ▪ Politikken siden sidst

NieLs HeLveg PeterseNManden der ikke ville løbefra sit ansvar

et suNdt daNMarkFagfolk er begejstrede for radikalt sundhedsudspil

Nye tider i NyborgLandsmødet anno 2007stod i fornyelsens tegn

Bedre adoptioner adoptioner er etetisk morads

5R A D I K A L P O L I T I K - N R . 1 N O V E M B E R 2 0 0 7

det går vi tiL vaLg PåFolketingsvalget er det første med Margrethe

Vestager i spidsen. Den nye gruppeformand har peget fremad og ført kampagnen på benene af et

nyt radikalt valggrundlag, der hviler på ni reform-forslag, som undervejs har mødt god

genklang i oppositionen.

side 54

Nye tider i NyBorg Landsmødet anno 2007 stod i fornyelsens tegn. Nye ansigter i ledelsen, ny visuel identitet og en ny stra-tegi. Alt sammen blev præsenteret for de delegerede i en atmosfære af optimisme og kampgejst. Men midt i fornyelsen var der også traditioner, hvilket indebar en resolutionsdebat, nye vedtægter og alt det andet et landsmøde skal byde på.

side 24

udgiverRadikale Venstre, Christiansborg, 1240 København K

redaktØrSøren Højlund Carlsen (ansvarshavende)

redaktioNJesper Gronenberg, Johannes Sørensen, Tomas Bech Madsen, Anna Ebbesen, Anna Rørbæk, Birgit Voigt, Søren Bald og Helle Bøye Christensen

skriBeNter i NuMMer 9Anna Rørbæk, Karin Kaas, Marcus Aggersberg, Flemming Ø. Petersen, Stefan Seidler, Søren Højlund Carlsen

FotograFer i NuMMer 9Nicky Bonne, Johnny Wichmann, Jonas Ahlstrøm, David Bering, Scanpix, Colourbox, Polfoto

LayoutHelle Bøye Christensen

ForsideFotoNiels Helveg Petersen er fotograferet i sin have af Nicky Bonne

deadLiNeSidste frist for indsendelse af uopfordret materiale til Radikal Politik nr. 10 er den 22. november 2007 og skal sendes til [email protected]. Redaktionen påtager sig intet ansvar for materiale, der indsendes uopfordret. Redaktionen for denne udgave sluttede ultimo oktober 2007. Der tages forbehold for senere ændringer i politikken, personer, udspil m.m.

aBoNNeMeNtKr. 200 om året. Gratis for medlemmer af Radikale Venstre. Kontakt Radikale Venstre på tlf. 33 37 47 47 for abonnement

aNNoNCerFor annoncering i Radikal Politik kontakt [email protected] eller tlf. 22 99 28 50. Radikal Politik udkommer 6 gange årligt. Næste nummer udkommer i uge 51

trykArco Grafisk, der er miljøcertificeret og har EMAS-certifikat og licens til Svanemærket produktion iht. Nordisk Ministerråds bestemmelser

oPLag: 10.500

radikaLe veNstre - CHristiaNsBorg 1240 kØBeNHavN k - tLF. 33 37 47 47

www: radikaLe.dk og radikaLe.Net

8 Politikken siden sidst Radikal Politik giver dig overblikket over efterårets udspil, nyheder og debat. Denne gang blandt andet om et nyt slogan,kampfly og sundhedsforsikringer.

36 eu skal sikre etiske adoptioner Mens velegnede danske familier i årevis går og venter på at adoptere et barn fra udlandet, så vok-ser mistanken om, at ikke mindst rige amerikanske familier henter børn ved at købe sig frem. Et etisk morads, som nu skal tages op på EU-niveau

38 Møde med en tysk gigant Den tidligere tyske udenrigsminister Joschka Fi-scher har en stor stjerne blandt danske europæere. Også hos en radikal EP-kandiat, der mødteJoschka Fischer på Krogerup Højskole.

40 Henrik Larsen på vej på tinge Henrik Larsen afløser efter nytår Elsebeth Gerner Nielsen i Folketinget. Dermed bliver der snart vendt op og ned på byrådspolitikerens verden. Men Henrik Larsen er klar og kampberedt, afslører han overfor Radikal Politik.

48 et sundt danmarkFagfolk er begejstrede for det radikale sundheds-udspil, der er et af de mest omfattende længe. Flere folkehøringer landet over sætter fokus på et sygt sundhedssystem.

MaNdeN der ikke viLLe LØBe Fra sit aNsvarGruppemøde, møde med Georgiens præsident, frokost med Nordisk Ministerråd og så i Folketingets formands-stol. Niels Helveg Petersen har stadig en arbejdsdag, der kan tage pusten fra de fleste, men den tidligere udenrigs-minister har ingen planer om pension, fortæller han Radi-kal Politik i et nærgående portræt af den radikale nestor.

side 12

4 R A D I K A L P O L I T I K - N R . 1 N O V E M B E R 2 0 0 7

i N D H o L D

HVEMREAGERER

NÅR STATENDISKRIMINERER?

I NOVEMBER LANCERER AMNESTY INTERNATIONAL EN KAMPAGNE MOD ETNISK DISKRIMINATION I DANMARK. STØT OS PÅ AMNESTY.DK

DET ER EN MENNESKERET IKKE AT BLIVE UDSAT FOR DISKRIMINATION.

Denne plads er normalt dedikeret til landsformand Søren Balds ledere, men i anledningen af valget, bringer vi hermed i stedet den radikale valgudtalelse, som vedtaget på det udvidede hovedbestyrelsesmøde lørdag den 27. oktober. Søren Bald er tilbage i næste nummer.

En radikal dagsorden for en bæredygtig fremtid Danmark har brug for en ny regering. Radikale Venstre går til valg for at bryde VKO-flertallet. Vi vil en anden politik, så Danmark er forberedt på fremtidens udfordringer.

Vi vil tage hånd om miljø, klima og økologi. Vi vil skabe en offentlig sektor baseret på tid, tillid og faglighed. og vi er garanten for en anstændig udlændingepolitik.

Vi skal både skabe et renere Danmark og skaffe mere arbejdskraft, hvis fremtidens velfærd og sociale balance skal sikres. Derfor vil vi en grøn skattereform, der beskatter forurening og letter skatten på arbejde. En bæredygtig fremtid forudsætter reformer nu. Vi skal tænke kreativt og målrettet. Det kræver et andet flertal og en ny og handledygtig regering. Vi ønsker en regering forankret i midten, som er uafhængig af Dansk Folkeparti. Vi går derfor til valg for at samle et flertal, der kan skabe grundlag for en ny regering. Vi peger på Helle Thorning-Schmidt som forhandlingsleder. Radikale Venstre vil udnytte alle politiske muligheder for at skabe en midterregering. Hvis der efter et valg ikke er grundlag for at danne en regering sammen med Socialdemokraterne, vil vi under alle omstændigheder bruge radikale mandater til en politik, der ikke er afhængig af Dansk Folkeparti. Radikale Venstre kan samarbejde med alle, der deler vores ønsker om reformer og en ny politik bygget på ansvarlighed og anstæn-dighed. Jo flere radikale mandater i et nyt Folketing, jo stærkere står vi i forhandling om en bæredygtig fremtid.

Velkommen til den første udgave af det nye Radikal Politik, som – hvis guderne og postvæsenet vil det – ud-kommer lige inden vi skal til stemmeurnerne. Bladet har været længe undervejs – også længere end vi oprindeligt havde regnet med, og det skal jeg være den første til at undskylde. Men fornyelsen af bladet har været en stor proces, som har taget længere

tid end først beregnet. Blandt andet fordi vi har skullet ”genopfinde” bladet helt fra bunden med et nyt layout, indhold, papir og koncept. Samtidig har vi ikke ønsket at gå på kompromis med vores ambitioner, vi synes nemlig, det ville være synd at sende et halvfærdigt blad på gaden. Men på grund af valget, der har krævet redaktionsgruppens kræfter andetsteds, har vi så alligevel været nødt til at skære lidt i vores ambitioner for at nå en udgivelse inden den 13. november.

Således mangler dette blad en hel del stof og nye tiltag, som vi desværre først kan bringe efter valget. Blandt andet må du undvære vores nye og opdaterede udgave af Landet rundt, debatstoffet, samt en del andet lokal- og organisato-risk stof. Det glæder vi os så til at præsentere senere, men vi synes, det var så vigtigt, at få det nye blad på gaden inden

folketingsvalget, at vi i vores feberredning er gået lidt på kompromis for, at du kunne få det bedst mulige medlems-blad inden folketingsvalget. Det skal også bemærkes, at dette blad ikke er et særligt valgnummer med valgrepor-tager, politik og hvad dertil hører, men i stedet et hastigt færdiggjort udtryk for det blad, som vi - hvis ikke Anders Fogh havde trykket på knappen - havde udgivet i november som det første eksempel på det nye Radikal Politik.

Men derfor er det blad du sidder med i hånden nu alligevel, sagt i al ubeskedenhed, faktisk blevet rigtig godt. Der er naturligvis altid plads til forbedringer, og i den kommende tid vil vi helt sikkert også arbejde videre mod et endnu bedre blad, og i den forbindelse hører vi meget gerne fra dig. Har du input, ideer, kritik eller ros til det nye blad, så mail dem endelig til os på: [email protected]. Her hører vi også gerne fra dig med ideer og generelle ønsker til indhold. Men gå først til mailen, når du har læst bladet til ende. i denne udgave kan du blandt meget andet læse et nærgående portræt af folketingsgruppens nestor, Niels Helveg Petersen. og selv om det efterhånden er lang tid siden, så finder du også en stor reportage fra landsmødet i september, ligesom vi har sat partiets sundhedsudspil under et kraftigt røntgentjek. Det og meget meget mere i dette, den første udgave af det nye Radikal Politik midt i en meget spændende valgkamp. God fornøjelse og godt valg!

Søren Højlund Carlsen Redaktør

LederSøren Bald,

landsformand, RV


L E D E R

Nyt sLogaN: Bæredygtig FreMtid Samtidig med præsentationen af de radikales forslag til en ny finanslov, blev sløret også løftet for partiets nye slogan. Bæredygtig fremtid er den sætning, som alle nu skal kende, når det handler om radikal politik. Bag sloganet er der rum til politik på alle hylder, siger gruppefor-mand Margrethe Vestager.- Bæredygtighed kan nu komme ned fra hylden med hurraord og blive til noget, vi kan gøre til virkelighed i hverdagen, vi kan få mere miljørigtige biler, vi kan bruge cyklen mere, og ny teknologi kan hjælpe os. Men det handler også om økonomisk bæredygtighed, så vi ikke efterlader regningen hos fremtidige generati-oner, fordi vi gerne vil bruge løs i øjeblikket. og det er bæredygtighed i forhold til andre mennesker. i stedet for at skubbe nogen fra os, skal vi have en anstændig udlændingepolitik. Bæredygtighed rummer politisk energi på rigtig mange områder, siger Vestager, der mener, at sloganet kan appellere til mange vælgere.- Der er i hvert fald meget mere energi og indhold i det her end i ”Vi kan gøre det endnu bedre” (Venstres slogan, red.) eller ”Det ku’ være så godt” (SF’s slogan, red.), eller hvad der ellers findes. De lægger bare op til mere af det samme og til at byde over hinanden. i stedet for søger vi nye løsninger, ny teknologi og nye måder at organisere os på, så vi får en bæredygtig fremtid, tilføjer Margrete Vestager.

syNsPuNkter På eu-ForFatNiNgeNSyv synspunkter på EU-forfatningen er titlen på et hæfte, som er udgivet af det radikale EU-kritiske netværk. Hæftet handler om forfatningen og indeholder både indlæg, der forholder sig kritisk til EU-forfatningen og indlæg, der går ind for den. Formand Søren Bald har skrevet forordet til hæftet, hvor han blandt andet fortæller, at: ”formålet er at sætte fokus på centrale problemstillinger og lade forskellige fugle synge med hver deres næb”. Det er Svend Skovmand, der har redigeret hæftet, der blandt andre indeholder bidrag af Johannes Lebech, Hanne Roed, Sissel Bjerrum og Mette Lykke Nielsen.

Besøg netværkets hjemmeside for mere information: www.radikaleukritik.dk

BæREDyGTiGHED KAN NU KoMME NED FRA HyLDEN MED HURRAoRD oG BLiVE TiL NoGET, Vi KAN GØRE TiL ViRKELiGHED i HVERDAGEN

FoRMåLET ER AT SæTTE FoKUS På CENTRALE PRoBLEMSTiLLiNGER oG LADE FoRSKELLiGE FUGLE SyNGE MED HVER DERES NæB

eLseBetH gerNer Har Fået aNstæNdigHedsPris Ved et stormøde den 15. september uddelte ”Borgere for et anstændigt Danmark” Brandbjerg prisen til Else-beth Gerner Nielsen. Prisen gives for hendes varme engagement i flygtninge- og asylspørgsmål og hendes indsats i Folketingets Udlændingeudvalg. Gang på gang har Elsebeth Gerner Nielsen påpeget urimeligheder og uretfærdigheder i myndighedernes og VKo-rege-ringens behandling af asylansøgere. Mange tunge og sørgelige enkeltsager er i årenes løb landet på Elsebeths bord, indtil hun sidste år trådte tilbage som medlem af Udlændingeudvalget. Brandbjergprisen blev indstiftet september 2006 samtidig med stiftelsen af netværket ”Borgere for et anstændigt Danmark”.

LeBeCH kLar tiL at overtage eP-PLadsJohannes Lebech er klar til at overtage Anders Samu-elsens plads i Europa-Parlamentet, hvis Ny Alliances medstifter som ventet bliver valgt til Folketinget.- i det øjeblik, hvor Anders Samuelsen trækker sig eller bliver valgt til Folketinget, så er jeg klar. Jeg skal blot søge om orlov fra mit arbejde. Men jeg brænder virkelig for det europæiske arbejde, siger Johannes Lebech, der kun er anden suppleant efter Anders Samuelsen, men førstesuppleanten, Camilla Hersom, har besluttet, at hun vil hellige sig arbejdet som formand for Forbru-gerrådet. Det åbner nu døren for Johannes Lebech til Europa-Parlamentet.- Europapolitikken har altid været det emne, som jeg har været mest engageret i. Det er vigtigt, at vi kan levere nogle løsninger til de europæiske borgere, når det gælder miljøet, grænseoverskridende terrorisme, kriminalitet og asylsøgere, siger Johannes Lebech.

FjerN Fradraget For suNdHedsForsikriNger Det øger uligheden blandt danskerne, at virksomheder i dag får fradrag for private sundhedsforsikringer. Radikale Venstre

vil fjerne fradraget – og bekæmpe uligheden. Antallet af private sundhedsforsikringer vokser eksplosivt. Nu har hver femte

på arbejdsmarkedet en privat sundhedsforsikring. Den radikale sundhedsordfører Charlotte Fischer mener, at udviklingen

øger uligheden i adgangen til behandling. Hun vil derfor nu fjerne fradraget for sundhedsforsikringer.

- Vi ønsker ikke at opmuntre virksomheder til at bruge pengene på private sundhedsforsikringer. Det er det, vi gør med

fradraget. Så væk med det. Det vil i sig selv styrke den lige adgang til sundhedsydelser, siger Charlotte Fischer, der hellere

så, at arbejdsmarkedets parter brugte overenskomsterne til at udvikle sunde arbejdspladser.

- Det vigtigste er ikke at sikre medarbejdere hurtigere behandling. Ventetiderne er allerede ret korte. Langt vigtigere er

det at skabe nogle arbejdspladser, der fremmer medarbejdernes sundhed. Bedre kost og plads til motion i arbejdstiden ville

være langt mere visionært, siger Charlotte Fischer.

Bedre kost og plads til motion i arbejdstiden ville være langt mere visionært


K o R T N y T


Mere videN oM regNBueBØrN Radikale Venstre vil bruge én million kroner på at under-søge de vilkår, som børn af homoseksuelle familier vokser op under.- Vi kan ikke rokke på VKO-flertallets holdning på dette område, med mindre vi får flere facts på bordet, siger Lone Dybkjær om forslaget. Pengene, der skal komme fra næste års satspulje, skal blandt andet bruges til at afdække, hvorvidt homoseksuelles adoptivbørn vil være dårligere stillet end børn af heterosek-suelle par. Lone Dybkjær peger også på behovet for en øget viden om homoseksuelle forældres retstilling med henblik på at

ændre lovgivningen på området. i regeringen bliver forslaget modtaget med kølighed. - Det er ikke Venstres første prioritet i satspuljeforhandlin-gerne. Vi vil hellere bruge pengene på at undersøge udsatte børn i misbrugsfamilier eller blandt hjemløse, siger Kim Andersen, socialordfører for Venstre til information. An-derledes bastant er Det Konservative Folkeparti. - Det skal vi ikke lade offentlige kroner gå til. Hvis en sådan undersøgelse endte med at konkludere, at børn har det rigtigt godt hos homoseksuelle familier, så ville det ikke ændre ved, at vi mener, at børn har bedst af at have både en mor og en far. Punktum. De radikale ønsker at omstyrte al familie, tradition og kultur. Vi er lodret uenige,” siger Tom Behnke, der er socialordfører hos De Konservative til information.

iNteressaNt kaMPFLysraPPort Dansk institut for Militære Studier (DiMS) fremlagde tidligere på efteråret en rapport om Danmarks behov for kampfly, hvori det anbefales, at beslutningen om flytype og antal skal bygge på Danmarks forsvarspolitiske strategi. Morten Helveg Petersen, der er forsvarsordfører for Radi-kale Venstre, mener, at rapporten danner godt grundlag for en videre kampflysdiskussion. - Jeg er glad for, at rapporten er kommet. Radikale Venstre har selv bedt om den, og den er et godt grundlag for den videre diskussion, siger Morten Helveg Petersen. DiMS-rapporten anbefaler tre modeller for dansk anven-delse af kampfly i fremtiden. De forskellige modeller stiller forskellige krav til antal og type af kampfly. Og DIMS mener, at valget af model er en politisk beslutning. - Jeg er fuldstændig enig med Dansk institut for Militære Studier i, at vi skal starte med at diskutere, hvad vi vil med det danske forsvar i fremtiden. Beslutningen om flytype og

antal skal bygge på vores forsvarspolitiske strategi – ikke omvendt. Derfor forventer jeg, at vi i den kommende tid tager en bred diskussion i Folketinget. Radikale Venstre lægger vægt på, at en eventuel beslutning om investering i kampfly ikke ses isoleret nationalt, men på baggrund af NATo’s samlede behov. Ligeledes mener Mor-ten Helveg Petersen, at muligheden for et tæt samarbejde med en gruppe NATo-lande bør undersøges. - Der er rigtigt gode argumenter i rapporten for at udskyde beslutningen om investering i kampfly til næste forsvars-forlig 2015-2019. Lige nu er vi i en situation, hvor vi ikke kender priserne på de tre kandidatfly. Samtidig ved vi endnu ikke med sikkerhed, hvilke fly vores samarbejdspart-nere vil vælge. Hvis vi træffer beslutningen nu, kan vi ende i en situation, hvor vi for det første kommer til at betale en alt for høj pris for flyene. For det andet kan vi risikere, at vores samarbejdspartnere vælger andre flytyper. Og det kan betyde, at vi ikke kan bruge flyene i de internationale mis-sioner, som vi måtte ønske, siger Morten Helveg Petersen.

RADiKALE VENSTRE LæGGER VæGT På, AT EN EVENTUEL BESLUTNiNG oM iNVESTERiNG i KAMPFLy iKKE SES iSoLERET NATioNALT, MEN På BAGGRUND AF NATo’S SAMLEDE BEHoV

K o R T N y T


Manden der ikke ville løbe

fra sit ansvar

Gruppemøde, møde med Geor-giens præsident, frokost med Nordisk Ministerråd og så i Folketingets formandsstol. Niels Helveg Petersen har stadig en arbejdsdag, der kan tage pus-ten fra de fleste og den tidligere udenrigsminister har da heller ingen planer om pension. Selv om Niels Helveg Petersen snart runder 69 år og har været på Christiansborg det meste af sit liv, så banker det radikale hjerte stadig for mere politik.

TEKST: Marcus Aggersbjerg FoTo: Nicky Bonne

...som politiker slipper man nok ikke for at give en lille luns af sig selv

Niels Helveg Petersen har været tidligt oppe. Hans dag begyndte, da vækkeuret ringede klokken

syv. Det gør det hver dag, men her til morgen vågnede han af sig selv allerede ved sekstiden. Sådan er det ofte. også de dage, hvor han ikke skal på arbejde. Den slags sidder i kroppen, når man er vant til topstillinger, og spildtid er en unødvendig luksus. om sommeren, når morgensolen står skarpt ind gennem vinduet i soveværel-set, plejer han at stå ud af sengen, så snart han vågner, men om vinteren, når mørket klæber ind til den gamle villa på Frede-riksberg, kan han godt finde på at blive liggende lidt, inden han tager hul på da-gen. Det gjorde han i morges. Da vækkeuret ringede, stod han op, skim-mede overskrifterne i Politiken, og drak en hurtig kop kaffe, inden han tog sin cykel og rullede de fire kilometer ind til centrum for at være på Christiansborg i god tid, så han kunne nå at læse Financial Times og Harald Tribune, inden gruppe-mødet begyndte. Senere på formiddagen stod den på uformelt møde med Georgi-ens præsident, så frokost med islandske Haldor ingrimsson fra Nordisk Minister-råd, inden arbejdsdagen sluttede i Folke-tingets formandsstol, hvor Niels Helveg og de andre næstformænd i Folketingets Præsidium skiftes til at holde styr på de-batterne nede i salen.– Det har været en lang dag, men også en spændende dag. Meget spændende, siger Niels Helveg Petersen. Der er ikke meget folkepensionist over den tidligere udenrigsminister, som næste gang fylder 69 år, og på spørgsmålet om, hvornår han har tænkt sig at trække sig ud af politik, lyder svaret:– Holde op? Det er der vist ingen aktuelle planer om. i hvert fald ikke så vidt jeg er orienteret, siger han og lader et stort smil rydde ansigtet.Vi mødtes første gang på hans kontor et par uger tidligere. Dengang sad Niels Helveg Petersen i nystrøget skjorte og et pænt jakkesæt og drak kaffe af Folketin-gets hvide porcelænskopper. Nu står han i strømpesokker i sit åbne køkken i sin og hustruen Kirsten Lees villa på Frede-riksberg og steger hakkebøffer og spejlæg med emhætten på fuld drøn. iført grå sweatshirt og et par gamle cowboybuk-ser.De fleste mennesker har et privat og et offentligt ansigt. Niels Helveg Petersen

er ingen undtagelse. og selv om forskel-len på de to sider er helt naturlig, virker billedet af privatmennesket Niels Helveg Petersen næsten som et oprør mod politi-keren. i sit arbejde har Niels Helveg nær-mest gjort en dyd ud af at være kedelig og seriøs. Når han gennem et langt liv i poli-tik har udtalt sig til aviser, radio og tv, har han altid bestræbt sig på at være saglighe-den selv. Som ung fremadstræbende poli-tiker kaldte journalisterne ham drillende for ”Den gamle Helveg”, mens hans far, den radikale toppolitiker Kresten Helveg Petersen, der var notorisk kendt for sine begejstrede taler og rappe replikker, altid gik under navnet ”Den unge Helveg”. i årevis beskyldte tv-anmelderne Niels Helveg Petersen for at være højtidelig og charmeforladt, og hans eneste virke-lige gennembrud i fjernsynet var en fejl. Skraldgrinende kaldte han tv-journalisten Mette Fugl for ”en dum kælling”, da hun fangede ham med et præcist spørgsmål under et interview. Sekvensen skulle være klippet ud af udsendelsen, men Mette Fugl valgte alligevel at bruge den for at vise seerne, at Niels Helveg slet ikke var så kedelig endda. Pludselig trådte men-nesket Niels Helveg Petersen frem. Den vittige og uhøjtidelige person, der spil-ler fodbold på AB s oldboyshold, og som taber i tennis til det lokale postbud, når han holder sommerferie med familien på Langeland: – Som politiker skal man kunne mange ting, og med tiden er jeg blevet rimelig god til det meste. Men jeg har det stadig svært med at ”være på”, og set i lyset af min høje alder, må jeg nok erkende, at det aldrig bliver min stærke side, konstaterer Niels Helveg tørt. Han taler et afslappet rigsdansk. Det ene ord overtager roligt det andet. Niels Hel-veg Petersen er ikke typen, der mander sig belærende op og serverer sine holdninger i skråsikre statements. Han svarer på de ting, han bliver spurgt om. Velovervejet, grundigt og nøgternt. På den måde er han atypisk, og er man på jagt efter saftige og kontroversielle citater, skal man gå uden-om den radikale politiker. Han vil gerne tale, men helst ikke om sig selv, og hver gang spørgsmålene drejer ind på privat-mennesket, bruger han politikerens vel-kendte undvigelsesmanøvrer til at styre samtalen tilbage på holdningerne og me-ningernes sikre hovedvej.– Jeg kan godt forstå, at vælgerne interes-serer sig for, hvad jeg er for en. Hvad laver

ham den ældre herre med brillerne, når han ikke er på Christiansborg? Folk har krav på at kende det menneske, de stem-mer på, og som politiker slipper man nok ikke for at give en lille luns af sig selv. Men mit egentlige privatliv med min kone, mine børn og børnebørn vedkom-mer ikke andre end mig.

NatioNeN over sig seLvNiels Helveg Petersen har aldrig kunnet eller villet markedsføre sig selv som poli-tiker på andet end sin politik. Det har uden

tvivl sat sin grænse for hans gennemslags-kraft i befolkningen, men det har ikke sat en grænse for hans indflydelse i dansk politik. i 1982 var han manden bag Poul Schlüters overtagelse af Statsministeriet, der banede vejen for 11 års uafbrudt bor-gerlig dominans. Hans modvilje mod sin tidligere ven Svend Auken spillede en afgørende rolle for, at Socialdemokratiet først kom tilbage til magten i 1993 efter et dramatisk formandsopgør, som Niels Hel-veg Petersen også tog aktivt del i. De to historier rummer på mange måder essensen af fortællingen om Niels Hel-veg Petersen. Som politiker har han væ-

ret villig til at sætte nationens interesser over hensynet til sig selv og sit parti, og spørger man på gangene på Christians-borg, så anerkender begge sider af salen i stor stil, at Niels Helveg Petersen har spillet en central rolle i nogle af de mest betydningsfulde projekter i dansk politik de sidste 40 år. Eller som Berlingske Ti-dendes politiske kommentator, Thomas Larsen, udtrykker det:– Der er ingen tvivl om, at Niels Helveg Petersen sammen med Poul Schlüter og Henning Christophersen var med til at støbe fundamentet til det økonomiske mi-rakel, som Danmark oplever i disse år. På

T æ T På N i E L S H E LV E G P E T E R S E N

14 R A D I K A L P O L I T I K - N R . 1 N O V E M B E R 2 0 0 7 15R A D I K A L P O L I T I K - N R . 1 N O V E M B E R 2 0 0 7

“...som politiker har man et ansvar, der rækker ud over hensynet til ens parti”

sensationel kort tid lykkedes det at gå fra taberland til økonomisk rollemodel. Men det har ikke været specielt morsomt at føre den slags politik ud i livet, og i den sammenhæng har Niels Helveg Petersen aldrig skånet hverken sig selv eller sit parti. Selv siger den radikale politiker: – Som politiker har man et ansvar, der rækker ud over hensynet til ens parti. Hvis man synes, der er ting i samfundet, som er nødvendige at ændre, skal man arbejde for det uden skelnen til, hvad det måtte koste af stemmer. Sådan har jeg al-tid opfattet mit medlemskab i Folketinget. Det er først og fremmest et arbejde, der består i at varetage helhedens interesser. – Siger alle politikere ikke det? – Det gør de uden tvivl, og jeg har in-gen intentioner om at fremstille mig selv som en omvandrende helgen, den slags ligger mig meget fjernt. Men jeg vil alli-gevel tillade mig at fastholde, at jeg altid har bestræbt mig på at kæmpe for de ting, jeg troede på. i ethvert politisk liv er der tidspunkter, hvor man er nødt til at gøre noget, som er upopulært her og nu, men som på længere sigt er godt for helheden. Ved sidste valg havde vores parti et slo-gan, som måske ikke fungerede optimalt som valgslogan, men som til gengæld rummede en god pointe: ”Vi tænker på andre end dig”, hed det. Det indfanger fint mit forhold til politisk arbejde. Det er en appel om, at politik ikke kun handler om galluptal og målgruppeanalyser. At de store ord ikke bare er tomme flosk-ler og politiske salgstaler, behøver man ikke at bladre dybt i historiebøger for at forstå. i 70erne og 80erne stillede Niels Helveg Petersen og hans radikale kolleger jævnligt op til vælgertæsk som betaling for deres rolle i den brutale genopretning af dansk økonomi. Det kan være svært at forstå i dag, men det er så ikke forfærde-lig længe siden, at den nationale konkurs stod og trippede utålmodigt i kulissen. Det var dengang, at Danmark med social-demokraten Knud Heinesens berømte ord ”kørte mod afgrunden på første klasse”: – Vi havde underskud på betalingsbalan-cen i 27 år i træk. Fra 1963 til 1990 hand-lede alt om, hvordan vi skulle få betalt vores købmandsregning, og det var tvin-gende nødvendigt, at politikerne smøgede ærmerne op og tog ansvar. i dag runger den slags historier som rust-ne ekkoer fra en fjern og dyster fortid. i 2007 har vi med finansminister Thor Pe-

dersens ord snart råd til at købe resten af verden, og den udbredte mangel på krise-stemning har skabt en ”gavebodskultur”, som Niels Helveg har meget svært ved at forstå: – Jeg er rystet over, hvor meget de for-skellige partier lover befolkningen i disse år. Letsindigheden breder sig, og partier-ne lover til højre og venstre for at få stem-mer i kassen. Noget af det, jeg beundrede mest ved en mand som Poul Schlüter, var hans vilje til at tage et medansvar for lan-dets økonomiske politik, uanset hvad det måtte koste hans parti af stemmer. – Siger du, at vi med det nuværende Fol-keting er alvorligt på spanden, den dag konjunkturerne vender? – Forhåbentlig kan partierne igen mobi-lisere den rette holdning. Forhåbentlig er der politikere, som går ind og sætter de nationale interesser over partiets interes-ser og opfører sig ansvarligt. Hvis ikke, ja, så kan vi hurtigt komme i uføre igen.

PriviLegeret oPvækst Evnen til at sætte sig selv i anden række har Niels Helveg Petersen med hjemme-fra. Han bruger selv ordet privilegeret om sin opvækst, og den radikale politiker kommer fra et hjem, hvor de politiske dis-kussioner naturligt gled ind og ud af hver-dagen. Og vil man finde en dybere forkla-ring på Niels Helveg Petersens tilgang til politik, skal man tilbage til hans rødder, og ikke mindst hans mor, Lilly Helveg Petersen. i et fællesinterview med mor og søn, som journalisten Ninka skrev i Poli-tiken i 1987, kom hun med en leveregel for familien Helveg Petersen:– Det, det drejer sig om for mig, er, at man udfører en gerning for en by eller for et land. Man udfører den ikke som privat-person – man sidder der med et mandat, og det er dette mandat, man skal leve op til så godt som muligt. Noget af det, vi har det sværest med i partierne, det er disse Jeg-ministre, folk for hvem karriere og politiske ambitioner går sammen i én bunke. Det er en manglende ydmyghed, men det er også en manglende forstå-else, de forveksler embede og personlig vinding. De planlægger den store nedtur for sig selv… det har noget at gøre med det, Niels har fået indprentet hjemmefra: Noget så forfærdeligt kedsommeligt som tjenersind. Niels Helveg Petersen smiler af ordene:

– Det er jeg stolt af, hun har sagt. Det var et grundlæggende tema i min opdragelse, at man har et ansvar for andre mennesker. Det hørte med til hele grundstemningen i huset, at man var bevidst om, at man var privilegeret og derfor havde et ansvar overfor mennesker, som ikke var født med samme muligheder som en selv.Diskussionerne i det Helveg ske hjem handlede først og fremmest om, hvordan man kunne indrette det hjemlige uddan-nelsessystem bedre. Begge forældrene var lærere, og de var stærkt optaget af at ska-be bedre vilkår for især de svage elever. Dengang blev klasserne splittet op efter 5. klasse, de bedste kom i mellemskolen med mulighed for at komme på gymna-siet, mens resten i stor stil blev tabt på gulvet, og Niels Helveg Petersen husker tydeligt, hvordan hans dansklærer på den store eksamensdag sendte en af drengene ned i banken for at hente en pose femkro-ner. De elever, som løste opgaven og be-stod, fik hver en femmer af hende.- Hun ville have så mange af os videre som overhovedet muligt, og det var egent-lig en nobel tanke, men hele baggrunden, hvor man brutalt skærer en klasse midt over, var jo dybt forfærdelig. Det kan in-tet samfund have interesse i. Den slags er med til at marginalisere store dele af en befolkning, og derfor er det også et pæda-gogisk tilbageskridt af rang, at regeringen i disse år indfører de nationale tests, siger Niels Helveg Petersen og hiver en historie frem for at illustrere sin pointe: - En tidligere ambassadør i Singapore fortalte mig engang noget meget inte-ressant. Singapore er et af de mest gen-nemorganiserede samfund i verden, og på et tidspunkt havde man fundet ud af, at landets skolebørn var alt for autoritetstro. De gjorde hvad lærerne sagde, og de var gode til at gentage, hvad de lærte under-vejs, men de savnede frimodighed og kre-ativitet. Så man nedsatte en kommission, der skulle finde en løsning på problemet.



18 19

“...Jeg har oplevet Karen Jespersen som højtråbende venstresocialist og nu er hun pludse-lig en del af Anders Fogh Rasmussens hold”

De kiggede rundt i verden for at finde et sted, hvor man var god til den slags, og ret hurtigt faldt valget på Danmark. De følte, de kunne lære noget meget vigtigt af det udannelsessystem, som i disse år er så udskældt og miskrediteret. Det er ret tankevækkende, synes jeg.Selv havde Niels Helveg Petersen ingen problemer med at klare sig igennem folke-skolens udskillelsesræs. Han kom videre i gymnasiet og siden hen på universitet, hvor han læste jura. Det sidste interesse-rede ham ikke synderligt, og studiet var i virkeligheden ventesal for den politiske karriere, som lå og ventede forude. Alle-rede som ung teenager havde Niels Hel-veg gjort op med sig selv, at han ville være politiker, og derfor blandede han sig også lystigt i debatterne, når der var besøg i huset. Blandt gæsterne var radikale top-folk som fx Karl Skytte og Hilmar Bauns- gaard, der senere blev statsminister.– Og selv om jeg kun var 16 år, fik jeg taletid. Det gjorde kvinderne i øvrigt også, og jeg aldrig har haft den tanke, at

kvinder var mindre værd at lytte på. Kvin-derne sad ikke bare i stuen ved siden af og drak kaffe. De var med til bords og havde stærke meninger om tingene.En af de kvinder, der markerede sig i debatterne, var Niels Helvegs egen mor, Lilly Helveg Petersen. Undervejs skiftede hun sit lærerjob ud med en politisk kar-riere, og endte som borgmester i Køben-havn, og indtil kort før hendes død i 2005 brugte Niels Helveg hende som sparrings-partner, når han havde brug for at vende indholdet af politisk beslutning. – Min mor var et meget usædvanligt men-neske. En skarp og begavet iagttager af politik. Alt, hvad hun sagde og mente om politik, var noget, der var groet i hendes egen have. Det var ikke noget, hun efter-plaprede fra en eller anden smart spindok-tor. Det var originalt, det var hendes eget, og det var gennemtænkt.Man får ham ikke til at sige det direkte. Det ligger Niels Helveg Petersen fjernt at lave ufine tacklinger på sine politiske kampfæller, men når han taler om sin

mor, er man ikke i tvivl om, at han ikke har meget til overs for politikere, der er til fals for folkestemninger. Af samme grund

forstår Niels Helveg ikke Karen Jespersen nylige skifte fra partiløs ekssocialdemo-krat til aktiv venstredame:– Den slags værdiskift har jeg meget svært ved at forstå. Jeg har oplevet Karen

Jespersen som højtråbende venstresocia-list og samfundskritisk skribent på in-formation, og nu er hun pludselig en del af Anders Fogh Rasmussens hold, der i årevis har støttet sig op af Dansk Folke-parti. Hvordan man kan udskifte så vitale reservedele i sin mentale motor, det fatter jeg simpelthen ikke.– Hvad med dig selv? Er der ingen forskel på denne unge, fremadstormende Niels Helveg Petersen, og så den erfarne politi-ker, som nu har siddet i Folketinget i snart 40 år?En lang pause, så kommer svaret listende:– Det er et ubehageligt spørgsmål. På den ene side virker det aldeles tåbeligt, hvis ikke man har flyttet sig en tomme gennem et langt liv. På den anden side mener jeg med god samvittighed at kunne sige, at grundtonen i mine politiske holdninger er rimelig uforandret.

Nye raMMerMåske har Niels Helveg Petersen ikke forandret sit politiske udsyn voldsomt

gennem årene. Til gengæld har rammerne for det politiske arbejde ændret sig. Han blev første gang valgt i en tid, hvor politi-kere stadig kunne vinde en valgkreds ved at tage ud og kigge folk i øjnene, trykke dem i hånden og fortælle dem, hvad man ville gøre for dem. Ansigt til ansigt. i dag vindes slagene i bedste sendetid, og medi-erne er altid med på en kigger: – Så snart en politiker slår en bøvs, kan man læse om det i avisen. i dag er kon-kurrencen mellem medierne jo enorm, alle skal have deres eksklusive nyhed, og det præger den politiske debat på godt og ondt. Man skal hele tiden være klar til at vinkle en sag, så man kan rane taletid til sig. og så er det, at der går overbuds-politik i den, fordi det er den måde, man nemmest får hul igennem. Jeg frygter, at den nye udvikling fører til en kultur, hvor ´winner takes all . At man profilerer sig, vinder valget, og så hænger man ellers på den. Så er man nødt til at gennemføre alle de tåbelige ting, man lovede vælgerne un-dervejs. – Men det er vel ikke nyt, at partierne profilerer sig? Nej, men profileringen er blevet mere ekstrem. ikke mindst på grund af alle de her politiske eksperter, der har en mening om alt og alle. ”Kommentariatet” plejer jeg at kalde dem. Den del af udviklingen har jeg det skidt med. Det hele flyder sam-men til én stor politisk suppe, som vi alle sammen sidder og søber i. Det begynder med, at statsministerens spindoktor for-tæller et af medlemmerne i kommentaria-tet, at nu sker der sådan og sådan, og så skriver han det, og det reagerer resten af kommentariatet så på, og pludselig mener alle det samme om alting. Man kan næ-sten få det indtryk, at alt kører efter en klar strategi. At alt hvad der bliver sagt er bevidste forsøg på at manipulere eller snyde modstanderen, men sådan fungerer politik heldigvis ikke.– Hvordan fungerer politik så?– Man kan måske snyde og slippe af sted med det et par gange. Men kommenta-torerne glemmer, at det i stor stil er de samme 179 medlemmer, der spiller med hinanden år efter år, og snyder de i nogle af de første spil, bliver de straffet i resten. Men kommentatorerne undervurderer også, hvor ofte politikere er nødt til at træffe beslutninger på baggrund af relativ stor uvidenhed. De ved ikke altid, hvad der sker, når de sætter noget i værk. Det er ofte fuldstændig uberegneligt. Bare se på

irak-krigen. Sidst men ikke mindst så un-derkender kommentatorerne også dumhe-dens betydning. Der er beslutningstagere, som slet og ret tager dumme beslutninger, men det indgår sjældent i analyserne. Der er altså store elementer af kaos i politik, og sådan har det altid været, siger Niels Helveg Petersen, der ofte bliver spurgt, om ikke tonen mellem politikere er ble-vet hårdere de seneste år. Men det er en skrøne, det var meget værre i gamle dage, siger han og fortæller historien om Ru-dolf Christiani, en stor erhvervsmand fra firmaet Christiani og Nielsen, som kom i Folketinget for Venstre. – Da han skulle holde sin jomfrutale, sad den radikale oluf Steen, der var en vit-tig hund, og lyttede til, hvad Christiani sagde i sin stort anlagte tale, og da han var færdig, rystede han på sit store hoved og sagde: ”Ham Nielsen må være meget dygtig.” Der blev virkelig gået til makro-nerne dengang, men jeg tror, at fjernsynet i dag lægger en dæmper på det hele. Det ser ikke godt ud, at man sidder og siger, at modstanderen er en idiot på tv. Til gengæld er det blevet legitimt at lægge mindretal for had, og det er nyt. Det er der masser af lande, hvor man ikke gør. Men det har vi vænnet os til, mener Helveg. – Der er mange fornuftige politikere, som har forsømt at stille sig op og forsvare de etniske mindretal, alene fordi de har væ-ret bange for at blive stemplet som god-troende halalhippier. Men heldigvis er det ved at gå op for de fleste, at vi har brug for udlændinge, hvis vi skal klare fremti-dens velfærdsopgaver. Vi har hårdt brug for polske blikkenslagere, indiske læger og tyske ingeniører, så forhåbentlig er vi ovre den værste bølge i udlændingedis-kussionen.

eN vis kyNisMe De sidste bemærkninger rammer ned i noget af det, som får nogle af modstan-derne af det radikale projekt til at ryste irriterende på hovedet og beskylde Niels Helveg Petersen og hans kampfæller for at være for blødsødne. i det billede glem-mer folk ofte, at man ikke klarer skærene i politik i 40 år uden at være i stand til at kunne lægge de pæne manerer på hylden en gang imellem. Som toppolitiker er man nødt til at træffe ubehagelige beslutninger undervejs. Den del af metieren vedkender Niels Helveg Petersen sig uden at vakle i ordene. En politiker kommer ikke fremad i systemet uden ”en vis kynisme”, som





“...Jeg blev så opslugt af mit arbejde, at jeg ikke havde over-skud til at tænke på andet end da-gens opgaver.”

han udtrykker det. og kynismen har Niels Helveg haft brug for undervejs. En af de mest kendte sager, var Helvegs hemme-lige frokostmøder med Poul Nyrup Ras-mussen, der i 1992 førte til hans tidligere ven Svend Aukens fald fra formandspo-sten i det gamle arbejderparti. Set udefra lignede Helveg Petersen manden med kni-ven, men sådan ser den radikale politiker ikke på det: – Folk overvurderer min rolle i den sag. Det var almen viden, at vores forhold til Socialdemokratiet skrantede så voldsomt. ikke mindst på grund af Svend Auken, og det var svært at se de to partier indgå i noget frugtbart samarbejde, så længe han stod i spidsen for partiet. Det var soleklart, at det ville ændre situationen gevaldigt, hvis socialdemokraterne fik ny formand, siger Niels Helveg Petersen. En kort pause:– Men som leder på topniveau er man selvfølgelig nødt til nogle gange at træffe ubehagelige beslutninger. Sådan er det, og den del af arbejdet har jeg aldrig haft problemer med. Det er et redskab til at fremme de ting, man kæmper for. Men det kræver selvfølgelig en stor grad af ansvar-lighed at træffe den slags beslutninger, det er ikke noget man bare lige gør. Det kan jo få stor betydning for andre mennesker, og det ansvar skal man altid være sig be-vidst.– Er der beslutninger, du fortryder i dag?– Der er sikkert mange ting, jeg kunne have gjort anderledes, men jeg samler ikke på fortrydelser og nederlag. Der er ingen grund til at hæfte sig ved det ne-gative i tilværelsen. Jeg er nok rimelig god til at fokusere på de ting, der skub-ber mig fremad i livet og ignorere de ting, der standser mig. Man kan ikke undgå at træffe beslutninger, der er forkerte, men hvis man bagefter kan se sig selv i øjnene og sige, at man gjorde sig umage med at træffe den rigtige beslutning, at man gjor-de det, så godt man kunne, så giver det ingen mening at fortryde.– Er det blevet lettere at træffe de rigtige beslutninger med årene?– Det bliver aldrig let, men selvfølgelig giver min alder mig en fordel. Klarsynet kommer ofte med erfaringen. Man bliver bedre til at mærke efter, hvad der føles rigtigt. Hvad er ellers forskellen på den unge og den ældre Niels Helveg Petersen? – Den helt fundamentale forskel er am-bitionsniveauet. Som ung var jeg meget

ambitiøs og skulle nå en masse her i livet. Min fordel eller min bagdel alt efter bril-lerne, der ser på det, er, at jeg i dag ikke bærer rundt på en masse uopfyldte ambi-tioner. Jeg skal ikke nå noget, jeg har ikke andet mål end at gøre mit arbejde så godt som muligt. Da jeg i sin tid trådte tilbage som udenrigsminister, var det, der overra-skede mig allermest, ikke, at jeg pludselig ikke længere havde et stort serviceapparat til min rådighed. Dét, der for alvor kom bag på mig, var, at jeg ikke længere hige-de efter noget. Jeg havde ingen ambitioner om at komme frem i systemet eller erobre en eller anden betydningsfuld post. Det var meget uvant for mig. indtil da havde jeg jo altid stræbt efter noget større– Hvordan havde du det med det?– Jeg tror ikke, man skal se sådan på det, at det ene er ikke bedre end det andet. Det er to meget forskellige livsepoker med hver sin rytme. Jeg vil ikke undvære den første, stræbertiden, hvor man knokler løs for at sætte sine aftryk. omvendt vil jeg nødig undvære den periode, jeg står i nu, hvor der er blevet tid til at reflektere mere over, hvad der foregår. Jeg er endda så ubeskeden, at jeg bilder mig, at jeg kan bi-drage med noget vigtigt til dansk politik. Det er en fordel for det politiske system, at der er folk, som ikke er drevet af karrie-reambitioner. Det er godt med en blanding af unge stræbere og gamle gnavne mænd som mig, der kan sidde og sige: ”Nej, duer ikke, det har vi prøvet!”, siger Niels Hel-veg og undertrykker et grin.– Mangfoldighed er altid en fordel. ”it takes all kind to make a World,” som en klog mand sagde engang. Derfor er det ekstremt vigtigt og direkte uansvarligt ikke at gå forsigtigt frem. Politikere, der kun vil høre på kloner af dem selv og de-res egen ideologi er jo latterlige. Det er altid inspirerende at høre mennesker, der tænker andre tanker end en selv. Det ud-fordrer vanetænkningen, og sætter tanker i gang. Jeg tror, at diskussion, dialog og ærlige meningsudvekslinger fører verden frem, det er mit credo.– Har du nogensinde overvejet at skifte spor?– Nej, ikke for alvor. Med tiden bliver man også en smule erhvervsskadet. Plud-selig er politik det eneste, man kan. Som toppolitiker er ens arbejdsdag som en spe-gepølse, der skæres i meget tynde skiver. Man går fra den ene arbejdsopgave til den anden, og det er enormt inciterende. Det bliver man bidt af. Men risikoen er, at man

mister evnen til at fordybe sig i noget ret længe af gangen. Det er der simpelthen ikke tid til, og den slags sætter sig i en. Man bliver afhængig af tempoet, og jobs, der kræver fordybelse, kan ikke fange dig. Tid til fordybelse er et problem for mange topledere. Den tidligere svenske statsmi-nister, Tage Erlander, sagde engang klogt: ”Man er også nødt til at have tid til at fundere.” og det har jeg fået mere tid til i dag. også privat. Det havde jeg slet ikke på samme måde tidligere.– Var det et problem?– Ja, det synes jeg. Jeg blev så opslugt af mit arbejde, at jeg ikke havde tid og over-skud til at tænke på andet end dagens op-gaver.– Er der noget, du ville have gjort ander-ledes?– ikke en snus, fastslår Niels Helveg fyn-digt og begiver sig ud i noget, der ligner en afslutning:– Fortrydelsen giver ingen mening. Et-hvert menneskeliv har sine fejl og mang-ler. Sådan er det, og jeg har altid forsøgt at gøre tingene så godt, jeg kunne. Både politisk og privat. Hver gang man træffer et valg, har det nogle konsekvenser, og dem kender man ikke på forhånd. Det er jo netop det, der gør både politik og livet så interessant.

Niels Helveg Petersen

valgt i Fyns amtskreds fra 21. september 1994• Niels Helveg Petersen er født i 1939 i

odense. Søn af fhv. minister Kristen Helveg Petersen og fhv. borgmester Lilly Helveg Petersen.

• Niels Helveg Petersen er gift med den radikale regionspolitiker Kirsten Lee

Parlamentarisk karriere• Økonomiminister fra 3. juni 1988 til 18.

december 1990• Udenrigsminister fra 25. januar 1993 til

21. december 2000• Medlem af Folketingets præsidium fra

23. februar 2005• Medlem af Det Udenrigspolitiske Nævn

1968-1974 og igen fra 2001. • Partiets politiske ordfører 1968-1974 og

1977-1978. Formand for folketingsgrup-pen 1978-1988

og for Folketingets Politisk-Økonomiske Udvalg 1982-1984. Formand for Hoved-stadens Udviklingsråd 1990-1993.

Medlem af blandt andet: • Udvalget for Forretningsorden (UFo)• Udvalget vedrørende Grønlandske

Forhold (UGF)• Udvalget vedrørende Færøske Forhold

(UFF)• Det Udenrigspolitiske Nævn (UPN)

ordførerskaber• Færøerne• Grundloven• Grønland• Udenrigspolitik og udvikling• Udenrigspolitisk Nævn-ordførere




LANDSMØDET anno 2007 stod i fornyelsen tegn. Nye ansigter i ledelsen, ny visuel identitet og en ny strategi. Alt sammen blev præsenteret for de delegerede i en atmosfære af optimisme og kampgejst. Så da flere hundrede radikale forlod Nyborg Strand en solrig søndag septembereftermiddag var det med en smilede konstatering af, at de er medlem af et stærkt par-ti med en stor historie, men også på vej mod nye tider.

TEKST: Søren Højlund Carlsen FoTo: David Bering

Nye tider i Nyborg

Nye tider

i Nyborg

Ligesom Nyborg Strand Hotel ikke lignede sig selv efter en større og moderne tilbygning, lignede Ra-

dikale Venstre heller ikke sig selv ved årets landsmøde på det – for radikale – så traditionsrige hotel ved Storbælts breder. Landsmødet præsenterede et parti i nye visuelle rammer, et parti med en ny grup-peformand og et parti med en ny strategi. Det var nærmest år nul efter det mest dramatiske forår i partiets lange histo-rie. En helt ny start for det 102 år gamle parti. Men hvor der er historie er der også traditioner, så trods den nye indpakning og nye personer i toppen, er der stadig landsmøde midt i september i Nyborg, hvor strandhotellet da også lignede sig selv, når man først kom indenfor. og på samme måde ligner et landsmøde i Ra-dikale Venstre stadig sig selv – derinde ved hjertet og fornuften, hvor anskuel-serne bor. Det kan ingen nye alliancer og lige så nye partifarver lave om på. Så landsmødet var stadigvæk skueplads for heftige politiske diskussioner og debat. Blandt meget andet om broer, kirken og staten, Danmarks Radio, skolemad og ikke mindst om hvor, eller rettere, hvem partiet skal pege på, som vores statsmi-nisterkandidat. Statsministerdebatten var affødt af en kontroversiel resolution fra 12 nordjyske medlemmer – en resolution, der gav anledning til debat under hele landsmødet.

Nordjyder Har ikke Fidus tiL aNders FogHDen nordjyske resolution foreslog, at landsmødet skulle vedtage en udtalelse

om, at: ”Partiet har svært ved at forestille sig, at den radikale folketingsgruppe kan støtte en ny Anders Fogh Rasmussen re-gering efter et valg”, som det hed i resolu-tionsforslaget, der inden landsmødet blev indstillet til afvisning med henvisning til regelsættet for samarbejdet mellem fol-ketingsgruppen og landsforbundet ved regeringsdannelse. Det holdt dog ikke stillerne tilbage. – For mig at se er der intet i vedtægterne, der forhindrer landsmødet i at tage stil-ling til resolutionen. og vi har opnået det vi ville, nemlig en debat om et væsentligt emne. Vi har ikke fidus til Anders Fogh Rasmussen som en leder af en regering, der skal formidle et bredt samarbejde og vi bør vel kæmpe med åben pande. Min væsentligste anke er hans (statsministe-rens, red.) rolle i irak. Det burde diskrimi-nere ham som statsminister i fremtiden. sagde en af stillerne, Peter Hvid Jensen i hans indlæg under debatten om forsla-get. Et indlæg, som han i øvrigt lukkede med et; ”Stem i fred!”. og det blev der så gjort under stor mediebevågenhed. Dog ikke om resolutionen, men om en såkaldt afvisningsresolution, som fik et massivt flertal, hvilket fik bragende klapsalver fra salen søndag eftermiddag, da landsmødet stemte om årets mange resolutioner. Re-solutionen om Anders Fogh blev dog ikke afvist af landsmødet, fordi de delegerede ønsker, at Radikale Venstre skal pege på Anders Fogh – det skulle man ikke op-holde sig længe i korridorerne for at finde ud af – men snarere fordi et stort flertal af de delegerede ikke ønsker at binde folke-tingsgruppen nu. (Læs mere om de mange resolutioner senere i denne artikel, red.)

aNsvar og aNstæNdigHedMere end et døgn før pegeafstemningen var der også andre punkter på den radika-le dagsorden. Fra podiet flankeret af par-tiets nye logo og bannere med ord som; økologi, forskellighed, tillid og fremtid, kunne landsformand Søren Bald gøre sta-tus over et turbulent radikalt år. Med ud-gangspunkt i dannelsen af Det Radikale Venstre i 1905 konstaterede Søren Bald blandt andet, at ringen er sluttet. – De oprindelige idealer er bæredygtige – også over for en ny tids krav. De første radikale tog afstand fra i. C. Christen-sens højrekurs, fordi de satte idealer og anstændighed højere. Det vigtigste var ikke selv at komme til fadet. De radikale stiftere ville ikke bare være et øjebliksbe-stemt krydderi på en aktuel parlamenta-risk situation. De havde en tungere dags-orden. De ville en anden rangorden i dette samfund. og en mere fredelig verden. i dag er vi et oppositionsparti, som må tage afstand fra Fogh-regeringens politik. Den fører blokpolitik og har på afgørende områder krænket bærende internationale principper og humanistiske værdier. Det er derfor vi ønsker en anden regering helt uafhængig af Dansk Folkeparti. Vi lover os ikke væk på forhånd, men vi lover en stor indsats for en anden og ny politik, sagde Søren Bald, der gentog det radikale mål om at få et flertal godt og solidt på midt. – Vores mål er at blive en del af et reform-flertal forankret i midten og forpligtet af ansvar og anstændighed. og med fokus rettet mod en bæredygtig fremtid. Vi tror

ikke på Foghs ”fast og fair”. Den varede-klaration er falsk. Den er nemlig ”Farlig og forkert”. Vores svar er ”Ansvar og anstæn-dighed”. Det behøver vi ingen resolutioner om, for det er radikalt hjerteblod. Det var det i 1905. Det har været linjen siden. Jeg håber, at landsmødet både i debatten og vedtagelserne kan vise, at sådan er det sta-dig, sagde Søren Bald blandt andet.

vestagers deBut2007-landsmødet var ikke kun historisk på grund af det forgangne års mange be-givenheder. Det var også den nye gruppe-formands første landsmøde efter hun tog over fra Marianne Jelved. og Margrethe Vestager debuterede med en engageret og intens beretning, der tog udgangspunkt i et nyt reformprogram, som blev præsen-teret på landsmødet. (Læs meget mere om reformerne andetsteds i bladet, red.). Udover de nye reformer var Margrethe Vestagers tale også præget af det radikale ønske om mindre blokpolitik og endnu mindre Dansk Folkeparti. Radikale Venstre vil samarbejde med dem, der vil en regering, der er forankret i midten, og som er uafhængig af Dansk Folkeparti, lød det igen og igen fra en vel-oplagt Margrete Vestager. – Blokpolitikkens logik er ”dem og os”, få-rene og bukkene”. Blokpolitikken bygger på sig selv – aldrig på helheden. Blokpoli-tikken bygger på konfrontation. Blokpoli-tikken lukker ude. Vi har set det i finans-lov efter finanslov, i den skæbnesvangre deltagelse i irak-krigen, i det langvarige og pinlige postyr med at få sikret tolkenes sik-kerhed. og senest med regeringens usikre håndtering af de ufinansierede skattelet-

telser på et tidspunkt, hvor der er risiko for en overophedet samfundsøkonomi. Blok-politikken er yderfløjenes Utopia. Her er politikken afhængig af yderfløjene, sagde Margrethe Vestager, der også gentog, at en regering med radikal indflydelse bliver uden indflydelse fra Dansk Folkeparti, der i øvrigt holdt landsmøde samtidig inde i odense. Tæt på Nyborg på et landkort, men politisk så langt fra hinanden som to partier næsten kan komme. – En ny regering må være uafhængig af Dansk Folkeparti. Uenigheden er for grundlæggende. Det er en nøgtern kon-statering, at DF og Radikale Venstre er hinandens modsætninger. Det oplever jeg i synet på Danmarks rolle i verden, retten til at bo i Danmark som dansk statsborger med sin ægtefælle og børn. og om dansk-hed skal forstås som en mangfoldig kul-tur eller ej. Vi vil samarbejde med den og dem, der vil en regering, der er forankret i midten, og som er uafhængig af Dansk Folkeparti, understregede Margrethe Vestager gentagne gange under sin tale.

PegeLegeNMåske det var for at tage toppen af de-batten om Fogh, som Margrethe Vestager godt vidste ville komme på landsmødet - nordjysk resolution eller ej. i hvert fald kom gruppeformanden i sin tale også ind på, hvilket signalement den person skal have, som Radikale Venstre vil pege på som kongelig undersøger efter et valg. – Vi vil pege på en forhandlingsleder, der også vil bryde blokpolitikken, insistere på uafhængigheden af DF og skabe en ny politik. Jeg har lagt mærke til, at Social-demokraterne også kan se et politisk rum

efter blokpolitikken. Senest har de erklæ-ret sig klar til en grøn, socialt afbalance-ret og fuldt finansieret skattereform. At de vælger reformvejen og det brede sam-arbejde, når de siger, at et borgerligt parti skal være med. Det vil jeg gerne kvittere positivt for, sagde Margrethe Vestager, der samtidig lagde afstand til den borger-lige regering. Gruppeformanden lagde under landsmødet nemlig ikke skjul på, at forhandlingsforløbet omkring skatte-aftalen, hvor de radikale kun var indbudt til drøftelser én gang, har slået skår i et ellers spirende forhold. – i forsommeren kvitterede jeg for stats-ministerens bevægelser på indvandring og hans accept af forskellighed som en styrke for Danmark. Senest har det dog knebet ge-valdigt - i forbindelse med skatteaftalen var vi for eksempel tilskuere til blokpolitikken i dens massive form, fastslog Margrethe Vestager og understregede endnu en gang, at hun ikke nu vil sætte navn på en forhand-lingsleder, der har en radikal velsignelse. – Tiden er ikke til at lukke døre. Tiden er til at åbne dem. Vi vil samarbejde med den og dem, der vil en regering, der er for-ankret i midten, og som er uafhængig af Dansk Folkeparti. En regering som vil en bæredygtig fremtid. Som tør, hvor andre tøver med reformer, så vi får en grøn skat. Der beskatter forurening og letter skatten på arbejde. og som sikrer en ansvarlig samfundsøkonomi. Som tør vise tillid til alle de engagerede og fagligt dygtige medarbejdere i vuggestuer, plejehjem, skoler og plejeboliger – og selvfølgelig socialrådgivere og integrationsmedar-bejdere og alle de andre, som sjældent nævnes. Som ikke kun forfølger velfærd,


L A N D S M Ø D E T 2 0 0 7


Nye tider

i Nyborg

men også de værdi-er, der bærer vores

samfund. Som tør tage imod de mennesker, der vil gøre en forskel for

sig selv og for Danmark. En regering som gør op med blokpolitikken og forpligter sig til at samarbejde med alle folketingets partier. Sådan en regering kan vi støtte. Sådan en regering kan vi være en del af, sagde Margrethe Vestager og så var nav-nelegen sendt til pause indtil nordjyder-nes forslag indtog scenen søndag, hvor Margrethe Vestager i øvrigt også gik på podiet igen, hvor hun præsenterede en ny vaccine mod blokpolitikken. Mere om den tiltrængte nye medicin senere.

Pris tiL MariaNNe jeLvedFor et andet af lørdagens højdepunkter var en hyldest til Marianne Jelved i form af en uventet og nystiftet pris: ”Marian-neprisen”, der er indstiftet for at markere afslutningen på Marianne Jelveds tid som gruppeformand. Den første udgave af prisen gik natur-ligvis til hende, der har lagt navn til den. Prisen er indstiftet af den radikale fol-ketingsgruppe og den radikale landsfor-mand, Søren Bald. Meningen er, at den skal uddeles på det radikale landsmøde hvert andet år til en person, der har gjort en lang og uegennyttig indsats for folke-styret. Prisen består af en håndtaske – der skal gå fra prismodtager til prismodtager – og en check, som modtageren kan bruge til hvad som helst. i tilfældet med Mari-anne Jelved inviterede hun fra talerstolen prompte sin gemal med til Rom. i en følelsesladet motivation begrundede Margrethe Vestager valget af Marianne Jelved med, at hun er et af de mest tro-værdige mennesker, Margrethe Vestager kender, og at hun på én gang er blid, men også meget engageret. og var der nogen, der måtte mene, at radikale er en smule tørre og ikke viser alt for mange følelser, så modbeviste Marianne Jelved det under sin takketale, da hun betroede de delege-rede på landsmødet, at hun elsker partiet. – Det er måske noget underligt noget at sige, for kan man overhovedet elske et parti. Men det kan man godt. For partiet består jo af jer, og det er her vi både kan dyrke den modsigelse, der er nødvendig for at skærpe politikken og det fællesskab, der binder os sammen, sagde Marianne

Jelved, der fuldt fortjent blev hyldet med et minutlangt taktfast bifald. og hvis man havde kigget de radikale dybt i øjnene på dette tidspunkt, så var der ikke meget tørt over landsmødet.

resoLutioNs-aFsteMNiNgerNe Resolutionen om skattereformen var bare en af mange resolutioner og ændringsfor-slag, der blev stemt om i løbet af sønda-gen. Som altid var det en øvelse i at holde hovedet koldt, bevare overblikket og løfte stemmekortet rigtig mange gange på kort tid. og som beslutningsmaskine fungerede landsmødet endnu en gang rigtig godt og professionelt – i øvrigt fint ledet af den erfarne dirigent Arne Vierø, der med myndig stemme og et overblik af en anden verden ledede slagets gang. De fleste steder fulgte de delegerede med meget stort flertal hovedbestyrelsens og resolutionsudvalgets indstilling. Det gæl-der for eksempel en række resolutioner om miljø, energi og klima og om sundhed og psykiatri. Andre resolutionsforslag gav anledning til mere debat og stemmemæssigt mere delte afgørelser. Således gik landsmødet imod indstillingen fra hovedbestyrelse og reso-lutionsudvalget om at gå ind for differen-tieret moms, da man vedtog følgende re-solutionstekst: ”Som led i at imødegå den tiltagende fedmeepidemi vil Det Radi-kale Venstre arbejde for at nedsætte eller fjerne moms på frisk frugt og grønt”. For-inden havde landsmødet vedtaget en reso-lution om at hæve afgifterne på sodavand, slik og chips. også resolutionsforslaget om adskillelse af kirke og stat delte som vanligt vandene. Her måtte der skriftlig afstemning til. Udfaldet blev at261 dele-gerede stemte for en fuldstændig adskil-lelse af kirke og stat, medens 114 stemte imod. Et i medierne meget omtalt forslag om, at kommunerne skal kunne forbyde kirker i tæt bebyggede områder at ringe solen op og ned faldt til gengæld – klok-keklart, fristes man til at sige. Skriftlig afstemning kom der også om, hvorvidt Radikale Venstre vil anbefale en folke-afstemning om EU’s reformtraktat, også selvom den ikke formelt fører til suveræ-nitetsafgivelse. 134 delegerede stemte for forslaget, men et flertal på 219 delegerede gik imod en ikke grundlovsbestemt fol-keafstemning. Hele listen over vedtagne

landsmøderesolutioner kan i øvrigt ses på http://www.radikale.dk/lm07/upload/VedtagneResolutionerLM2007.pdf

også Nye vedtægterEj heller noget landsmøde uden en større eller mindre justering af landsforbundets vedtægter. Sidste år skete der en større ommøblering af den radikale organisation, som var ble-vet nødvendig efter kommunalreformen og den dertil knyttede valgkredsreform. i dønningerne efter dette arbejde havde en række sjællandske medlemmer til dette års landsmøde stillet et forslag om ændring af reglerne for opstilling af fol-ketingskandidater. Forslaget gik ud på at ingen kandidat kan nomineres i mere end en opstillingskreds. Det blev på landsmødet mødt med argu-menter om, at det ville være et indgreb i de lokale organisationers ret til selv at træffe den slags beslutninger. Muligvis derfor valgte et flertal af landsmødedel-tagerne at forkaste forslaget. Resultatet er derfor, at denne afgørelse som hidtil skal træffes lokalt. Der var derimod stor til-slutning til et andet vedtægtsændringsfor-slag. Det gik ud på, at det i vedtægterne skal være tydeligt, at Det Radikale Ven-stre er ”Danmarks social-liberale parti”. Hovedbestyrelsen, der havde fremsat for-slaget, nævnte bl.a. i sin begrundelse at den stigende internationalisering gør det nødvendigt at have et præcist navn, der ikke kan misforstås, i modsætning til ”ra-dikal” og ”venstre”, der signalerer nogle helt andre politiske holdninger, når de oversættes til andre sprog.

sMiL På vej HjeMDen sidste resolution landsmødet tog stil-ling til, var også den mest omtalte. Nem-lig den i starten omtalte Fogh-resolution, der som nævnt aldrig kom til afstemning. Men debat gav den, og det var vist også bare de gode nordjyders mening. i hvert blev de set med et smil på læben, da de forlod landsmødet søndag eftermiddag sammen med alle de andre delegerede. Endnu et landsmøde var slut, men det var ikke som andre landmøder. Ligesom omgivelserne på Hotel Nyborg Strand var blevet moderniseret, var det også et landsmøde i nye rammer og et landsmø-de i et parti på vej mod nye tider.

Det er måske noget underligt noget at sige, for kan man overhovedet elske et parti. Men det kan man godt, sag-de Marianne Jelved, der fuldt fortjent blev hyldet med et minutlangt takt-fast bifald, da hun modtog historiens første Mariannepris.


“Hvordan sikrer vi en fredsommelig verden bygget på international lov og ret? Hvordan forhindrer vi brugen af vilkårlig magt? Hvordan hjælper vi de hjælpeløse?

Partiet har altid set forandringer som et vilkår, nye vilkår har aldrig gjort os nostalgiske. Højst eftertænksomme. Vi har i årenes løb givet forskellige svar på udfordringerne – også forskellige svar fra partiets egne medlem-mer – men at være radikal betyder også at være klar til forandring. Det indebærer altid et internationalt perspektiv og en international forplig-telse. En omvendt Pia Kjærsgaard – om jeg så må sige.“

Uddrag af Søren Balds tale til landsmødet 2007

Radikale Venstre er intet uden sine medlemmer, som den tidligere gruppeformand Marianne Jelved sagde i sin takketale efter hun havde fået overrakt den allerførste udgave af ”Marianne-prisen”. og de, altså medlemmerne, var fyldt med optimisme på landsmødet, da Radikal Politik mødte nogle få af dem på gangene udenfor landsmødesalen.

Leif Harbo Nielsen, århus – Jeg har det grundlæggende godt med, at der nu er sat et ungt hold, men et ungt hold, der ikke er uden erfaringer. Og det vel og mærke erfaringer, der rækker både fra det landspolitiske til det kommunalpo-litiske over EU.

Birgitte Larsen, Fredensborg: – Der er ikke mange partier, der kan gøre det ef-ter, som vi så med Marianne Jelved. At en afgået leder får stående applaus. Det er virkelig radikal ånd, så det vil noget. Jeg synes, de nye strategier ser godt ud, det er altid nemt at være bagklog, men den gamle strategi var alt for fastlåst. Den nye er bredere og mere fremtidsrettet, synes jeg.

kasper Langberg, rudersdal– Det har været spændende med Ny Alliance, som åbner op for en helt ny situation. og det kan jo meget vel være, at vi går tilbage ved næ-ste valg, men vinder indflydelse. I modsætning til sidst, hvor vi jo gik frem, men tabte indfly-delse. Så der er sket nogle nye eksterne foran-dringer, som gør, at jeg er fuld af forventning.

Poul Fischer, allerød:– Der har været en afskalning i forhold til tidligere. Nu er posen ligesom ble-vet rystet og på den måde er det også et landsmøde i en frisk og positivt ånd. Jeg beklager, at der var nogen, der gik ud. Men man skal ikke græde over spildt mælk. I første omgang er det måske en trussel.

Nana sofia Hansen, aalborg Det virker som om, der er en fin sammenhæng mellem det nye og det gamle. Desværre blev Den Anden Vej opfattet, som noget, der fejlede. Indholdet var jo ganske fint, men der skulle li-gesom nye boller på suppen og fokus på nogle andre ting. Samfundsdebatten ændrer sig jo også.

SAGT oM LANDSMØDET

RiTZAU:

”Stilen var mere afdæmpet og kontrolleret end under forgængeren, Marianne Jelved. Også rammerne for landsmødet var topmoderne og veltilrettelagte. Ma-den var økologisk, og det elektroniske var toptunet med weblogs og youtube-videoklip på internettet.”

ASK RoSTRUP, PoLiTiKS REDAKTØR, DR:

”Man kunne måske godt have forestillet sig en anelse mere svung, lidenskab og bevægelse. Ja, faktisk havde det vel ikke været for meget forlangt, at det store farvel til den radikale håndtaske og det fremtidsbegejstrede goddag til den nye rorgænger havde haft lidt mere pres på tårekanalerne, på mellemgulvet og...ja, de store følelser. Og da Vestager efterfølgende denne lør-dag formiddag var færdig med sin første beretning som de radikales politiske leder, blev de 500 delegerede ganske enkelt siddende. Bevares, der var klapsalver, smil og glæde, men ingen sentimenter flød over, kan man roligt sige. Der var høflig, anstændig tilfredshed og opbakning.”

NyT FoR R ET Ni NGSUDVALGEfter landsmødet konstituerede Hovedbestyrelsen sig og Forretningsudvalget ser derfor nu således ud:

• Søren Bald, formand• Marianne Saxtoft, næstformand• Camilla Hersom, hovedbestyrelsen• Hanne Jakobsen, hovedbestyrelsen• Marianne Madsen, hovedbestyrelsen• Zenia Stampe, hovedbestyrelsen• Thorkild Maarbjerg, hovedbestyrelsen• Arne Vierø, hovedbestyrelsen• Morten Østergaard, folketingsgruppen• Margrethe Vestager, folketingsgruppen• Peer Tidemand-Petersson, organisationsnetværket• Leon Sebbelin, kommunalpolitisk netværk• Andreas Steenberg, Radikal Ungdom• ole Dall, den radikale redaktørforening

For yderlig information om Hovedbestyrelse, sektor-politiske udvalg og FU, gå på www.radikale.dk

Mie Nygaard, københavn:– Jeg synes, at der har været en positiv gejst siden foråret. Jeg kan mærke, at der er en ny gejst, og det er fedt, at der er kommet nyt logo og nye far-ver, og nye satsninger på nettet. Generelt synes jeg, at vi nogen gange har lidt kommunikations-problemer i partiet, men lad os nu se med den nye strategi. Jeg tror, den er nemmere at forklare end Den Anden Vej, og der måske også en mere po-sitiv strategi.

L A N D S M Ø D E T 2 0 0 7


L A N D S M Ø D E T 2 0 0 7


“Blokpolitikkens logik er ”dem og os”, fårene og bukkene”. Blokpolitikken bygger på sig selv – aldrig på helheden. Blokpolitikken bygger på konfrontation. Blokpolitikken lukker ude. Vi har set det i finanslov efter finanslov, i den skæbnesvangre deltagelse i Irak-krigen, i det langvarige og pinlige postyr med at få sikret tolkenes sikkerhed. Og senest med regeringens usikre håndtering af de ufinansierede skattwwelettelser på et tidspunkt, hvor der er risiko for en overophedet samfundsøkonomi. Blokpolitikken er yderfløjenes Utopia. Her er politikken afhængig af yderfløjene. Når blok-politikken smelter, styrkes midten. Midten bliver nøglen til en ny rege-ring og en ny politik. En styrket midte giver nye politiske muligheder og nye muligheder for samarbejde mellem partierne.”

Uddrag af Margrethe Vestagers tale til landsmødet 2007

Ventetiderne for at adoptere børn fra udlandet stiger. Alene inden for de seneste år er tiden,

fra det øjeblik en dansk familie ind-leverer en ansøgning, og indtil barnet ankommer, vokset fra to til tre år, ly-der et skøn fra interesseorganisationen Adoption & Samfund. Læg dertil de forudgående år, der ofte er gået med overvejelser, fertilitetsbehandlinger og så videre.

Så gik det langt mere smidigt for sig, da den amerikanske showdronning Madonna sidste år – i en alder af 48 – adopterede en etårig dreng fra Ma-lawi. Et land, der ellers ikke gør meget i bortadoptioner ad officielle kanaler. også andre stjernenavne har hentet fa-milieforøgelse i Afrika, men de udgør formentlig kun den medieeksponerede top af en langt mere udbredt trafik af børn til velhavende familier i primært USA.

MiNiSTER i SAMRåDHele dette etiske adoptionsmorads får nu familieordfører Elsebeth Gerner Nielsen fra Det Radikale Venstre til at foreslå en international opstramning på initiativ af EU. i løbet af efteråret

vil hun kalde familie- og forbrugermi-nister Carina Christensen i samråd for at drøfte ideen.

– Ud fra en etisk betragtning er det i mine øjne fuldstændig uacceptabelt, at amerikanske kendisser og andre rige familier kan købe sig til et barn i et fattigt land. Det rører mig, simpelt-hen. Derfor mener jeg, at EU ved at indføre et fælles regelsæt for adoptio-ner kan være med til at lægge pres på USA, så den trafik bliver bremset,” forklarer Elsebeth Gerner Nielsen.

Hun tror på den ønskede effekt, for-di: ”USA som retsstat i længden ikke tåler at give logi til handel med børn”, som hun siger.

Hovedpointen i regelsættet skal være, at barnets tarv til hver en tid går forud for alle andre interesser. Samti-dig skal det fastslås, at gebyrerne ved adoptioner alene skal dække de fakti-ske omkostninger til administration, rejser og så videre.

DET RUMæNSKE PRoBLEMi dag er det ”Haag Konventionen af 1993”, der udstikker retningslinjerne for internationale adoptioner. EU har ingen fælles politik på området, dog var adoptioner på dagsordenen i for-

bindelse med Bulgariens og Rumæni-ens optagelsesforhandlinger – med det uheldige resultat, at begge lande i dag stort set har lukket for internationale adoptioner.

”især i Rumænien er der slet ikke

familier nok til at tage i mod de man-ge børn, der har behov for det. og der har været dybt uheldige …episoder, som har kritiseret.

EU burde i stedet hjælpe landet med at opbygge et velfungerende system

for adoptioner,” siger Elsebeth Gerner Nielsen.

i hendes optik bør de fælles euro-pæiske regler udformes, så truede børn i prioriteret rækkefølge skal: (1) være hos den biologiske familie, (2)

adopteres til en familie i hjemlan-det, (3) adopteres til et andet land i Europa.

HAAG, FN oG EUi foreningen Adoption & Samfund hilser man det radikale initiativ vel-komment.

”Som udgangspunkt er vi positive overfor alle initiativer, der kan forbed-re forholdene omkring adoptioner”, si-ger Poul K. Jeppesen, der er næstfor-mand i Adoption & Samfund.

Næstformanden vil dog gerne se de-taljerne, inden han tager nærmere stil-ling. Adoption & Samfund holder sig primært til Haag Konventionen – som USA ikke har underskrevet, men måske er på vej til, ifølge Paul K. Jeppesen. Derfor er han lidt afventende over for ideen om EU som ny spiller på banen.

”Det kunne godt være en mulighed at udbygge Haag Konventionen, der i dag kun indeholder minimumskrav,” siger Elsebeth Gerner Nielsen.

”Jeg ser også gerne et tillæg om adoptioner i FN’s Børnekonvention. Det afgørende er, at vi foretager os noget for at sikre ensartede globale regler omkring adoptioner,” tilføjer den radikale ordfører.

Mens velegnede danske familier i årevis går og venter på at adop-tere et barn fra udlandet, så vokser mistanken om, at ikke mindst rige amerikanske familier henter børn ved at købe sig frem. Et etisk morads, som de radikale nu foreslår bliver taget op på EU-niveau

TEKST: Flemming Ø. Pedersen

FLERE ANSØGERE – FæRRE BØRN

Fra midten af 1990’erne har Danmark årligt modtaget 5-700 udenlandske børn til adoption. De seneste år er tal-let gradvist faldet, i 2006 an-kom blot 450 børn – et af de laveste antal nogensinde.

I kontrast hertil står et voksende antal ansøgninger. Fra midten af 90’erne og frem søgte 6-800 danske familier årligt om lov til at adoptere et barn fra udlan-det. Tallet er de seneste år ste-get til op omkring 1.000.KiLDE: Adoption & Samfund

fak ta

DE RADiKALES FEM FoRSLAG oMKRiNG ADoPTioN

• Fælles EU-regler for udenlandske adoptioner – med henblik på samlet at påvirke resten af verden til at lave et etisk regelsæt.

• En udbygning af FN’s børnekonvention – så den også indeholder et regelsæt for adoptioner.

• Fælles regelsæt for adoptioner på tværs af landegrænser i Europa – for at sikre de mange børn på børnehjem en familie, hvis de ikke kan vende tilbage til deres biologiske familie, eller der ikke er adoptions- familier nok i deres eget land.

• At Kenya og Uganda godkendes som lande, hvorfra der kan adopteres børn. • Sammen med de øvrige nordiske lande skal Danmark hjælpe ”afgiver lande” med at etablere sikre adoptionssystemer, hvor barnets tarv står over alt andet.

forslag

EU skali adoptionersikre etik

…EPiSoDER, SoM HAR KRiTiSERET.

EU BURDE i STEDET HJæLPE LANDET MED AT oPByGGE ET

VELFUNGERENDE SyS-TEM FoR ADoPTioNER,”

SiGER ELSEBETH GERNER NiELSEN.


R A D i K A L P o L i T i K


Jeg må tilstå noget overfor dig. Da de Grønne i 1998 skulle overtage udenrigsministeriet i Tyskland

jokede jeg tit med at ville emigrere til Danmark med det samme, siger jeg til Joschka Fischer, der slipper min hånd, kigger i den anden retning. For første gang den dag virker han sippet. Et karaktertræk han har fået påduttet af mange tyske journalister gennem tiden.

– Ja, og nu er du jo så i Danmark, si-ger han.

– Ja, men tilståelsen er faktisk, at jeg i dag bruger mange af dine citater og frem-hæver dig som et politisk forbillede, fedter jeg lidt. Smilet vender tilbage igen.

– Det skyldes bestemt ikke, at jeg har ændret mine holdninger med tiden, fast-slår Fischer.

– Nej, jeg er nok modnet lidt med ti-den, konstaterer jeg med en flov for-

nemmelse i maven. For pludselig føl-tes polerne omvendt, mens min gamle historielærers yndlingscitat fra Theo-dor Fontane bankede i baghovedet: ”Dem, som i sin ungdom ikke har væ-ret kommunist, har intet hjerte. Dem som i alderen stadig er det, har ingen forstand.”

HØJ STJERNE Joschka Fischer har en høj stjerne blandt danske europæere. Derfor fik han den 30. august overrakt prisen som ”året europæer” på Krogerup Højskole af Den Danske Europabevægelse. Fi-scher huskes især for hans opbakning til EU-indsatsen i Kosovo i 1999 og den ansvarsbevidste tyske handling på Balkan og i Mellemøsten, lyder det af formanden for Europabevægelsen Erik Boel.

– Konrad Adenauer, Willy Brandt,

Helmuth Kohl, remser Erik Boel op for til sidst at tilføje Fischer blandt ef-ter-krigstidens mest betydningsfulde tyske politikere. Fischer ruller med øj-nene. Hvilket man ikke kan fortænke ham i, velvidende om at først- og sidst-nævnte Kansler for ham nok er det samme som Pia Kjærsgaard er for os radikale. Men ikke mindst hans legen-dariske tale om EU’s fremtid på Ber-lins Humboldt Universitet i 2000 lob-hudles af Boel. Det var drømmen om en fortsættelse af denne tale denne dag, der blev tydeligt blandt os næsten 70 fremmødte på højskolen. Drømmen blev til virkelighed.

KoNFLiKTER i DET GLoBALE HUSFischer, der p.t. er gæsteprofessor på Princeton i USA, indleder sin takketale med at fortælle om USA.

– Nu hvor jeg bor i USA ved jeg hvorfor jeg er europæer. Godt nok er der mange stater og forskellig natur derover. Men i Europa har vi stadig forskellige lande. i USA er alt ens. Vi skal ikke ende på samme måde i Europa, siger Fischer og kigger over sine briller, som kun han og Jelved kan gøre det.

Fischer henviser til globale kulturelle konflikter og siger, at vi i hele verden i fremtiden vil stå overfor de samme trus-ler. Fischer fremhæver, at konflikter i en globaliseret verden ikke mere er langt væk, men tæt på os alle.

– Når der er konflikter i det globale hus, så kan vi i Belle Etagé heller ikke mere leve i fred, siger Joschka Fischer.

Spørgsmålet til os europæere er der-for hvordan det europæiske fællesskab vil reagere. og Fischer mener ikke at USA vil afkræve EU en reaktion. For ifølge ham er EU slet ingen seriøs ak-

tør på den amerikanske lystavle. Det er Kina og indien derimod.

– Vi må i Europa rejse os af os selv, sagde han og henviste derefter til israel, som ”Mother of all conflicts”; Suni- og Shia-muslimernes konflikter i Mellem-østen og irans ”Nuclear-Nightmare”.

– EU er nabo i et ubehageligt nabo-lag, siger Fischer og tilføjer at den eneste måde hvorpå vi kan reagere er gennem en mere fælles udenrigs- og sikkerheds-politik. Han er udmærket klar over, at han befinder sig i Danmark, som har mange EU-skeptikere. Derfor skynder han sig at tilføje:

– EU’s succes er, at i dette fællesskab, er de små stater proportionalt set mere magtfulde end de store stater. EU skal ikke være nogen superstat. Men EU’s yp-perste mål må altid være at holde en god balance mellem store og små stater.

Men så var tiden også kommet til et opgør med den udbredte danske EU-skepsis:

– Enhver som er bange for EU som bu-reaukratisk monster skulle gå i gang med at demokratisere EU. Den eneste vej frem er en stærkere politisering af EU.

i HoPLAFischer var i hopla på højskolen. Der blev grinet og pjattet meget på forre-ste række i den efterfølgende panel-debat mellem Fischer, Lykketoft, Uffe Ellemann og vores egen Niels Helveg. Dog kunne man mærke, at Fischer ikke havde et politisk bagland, som han skul-le tage hensyn til. Hvilket man hurtigt kunne få indtryk af de tre andre herrer. Visioner og skarpe kommentarer ken-detegnede Fischers optræden.

– Er der nogen her, der kan forkla-re mig rationalet bag den danske kro-ne?” spørger Fischer de tre ved siden af ham.

Den tidligere tyske udenrigsminister Joschka Fischer har en stor stjerne blandt danske europæere. også hos den radikale EP-kandiat Stefan Seidler. Han mødte Jo-schka Fischer på Krogerup Højskole, hvor den tidligere udenrigsminister i sensommeren blev kåret som årets europæer. Det blev til et møde med et idol, der ikke har mistet den europæiske ild.

TEKST: Stefan Seidler FoTo: Scanpix

– Jeg skal veksle mine Euro til den samme valuta, men bare trykt på andet papir med andre motiver på. Det er da fuldstændig irrationelt. Er der ingen i dette land, der tør fortælle befolknin-gen, at de reelt har Euroen og at pen-gepolitikken styres af den europæiske centralbank? Det var der ikke. og slet ikke de danske repræsentanter ved si-den af ham. Ja, de virkede endda overra-sket over spørgsmålet, som om de aldrig selv havde tænkt tilsvarende tanker.

Det var i det hele taget et meget forfri-skende oplæg af Fischer den dag.

– Kunne vores statsminister, den halv-lunkne europæer, da bare have hørt din tale, siger jeg til Fischer, mens jeg lige får taget et billede af ham til at hænge over skrivebordet derhjemme.

– Hvorfor ville du ikke have et større medieopbud, der kunne have spredt dit budskab bedre,? spørger jeg.

Fischer havde nemlig frabedt sig en mediestorm. Fordi avislæsere handler i mindre grad end tilhørere gør, svarede han.

Stefan Seidler er formand for EU-arbejds-gruppen og EP-kandidat. Derudover er han HB-medlem og folketingskandidat i Sønderborgkredsen.

JoschkaFischer

medMøde


M Ø D E M E D E N T y S K G i G A N T


40 41

til at være radikal direkte

For

På Henrik Larsens hjemmeside står der:Elsebeths farvel til politik vendte op og ned på min verden, og hvis ikke statsministeren udskriver valg inden nytår, er jeg MF’er fra årsskiftet. og det er Henrik Larsen så med stor sandsynlighed. Men hvem er denne mand fra Kolding, som skal overtage Elsebeth Gerner Nielsens plads i Folketinget? Hvad er det for en verden, han lever i og hvad er det, der dri-ver ham? Radikal Politik søgte svarene og fandt blandt andet ud af, at Henrik Larsen kender sin snarlige forgængers badevaner.

tekst: anna rørbæk Foto: jonas ahlstrøm

I starten af september blev 43-årige Henrik Larsen fra Kolding ringet op med en meddelelse om, at Else-

beth Gerner Nielsen ville forlade politik for at blive rektor for Designskolen i hjembyen Kolding, og at han stod til at afløse hende i Folketinget. Det var lidt af et opkald. For selv om Henrik Larsen, som medlem af Kolding Byråd og formand for Børne- og Kulturudval-get i Kommunernes Landsforening, er en af Radikale Venstres mest fremtræ-dende lokalpolitikere, så havde han ikke forestillet sig, at folketingskandidaturet i Horsens skulle føre til en taburet på tinge. Men det er den skinbarlige virkelighed, og fra nytår træder Henrik Larsen ind i den radikale folketings-gruppe på Christiansborg.

– Jeg tænker meget over, hvordan jeg mon kommer til at passe ind i fol-ketingsgruppen. Jeg er jo vant til at stå forrest i KL-regi og især i Kolding Byråd, så jeg skal lige vænne mig til en ny plads i geleddet. Jeg kommer nok til at give en kvajebajer eller to i starten, fordi jeg får sagt noget på en

store stygge ulv. Det var jeg ikke, jeg var bare den eneste af politikerne, der ikke ville løbe fra mine løfter, fortæl-ler Henrik Larsen, der træder ind i den radikale gruppe med et ydmygt ønske om at blive idrætspolitisk ordfører, for sport fylder meget i Henrik Larsens liv. ikke fordi han selv får dyrket meget af slagsen – det rækker ikke videre end et medlemskab af Fitness.dk, en løbetur og en sjælden squashkamp. ikke desto mindre er Henrik Larsen dedikeret til idræt.

– Jeg er sportsgal. Det er allere-de lykkedes mig at spolere min søn Svend på fem år. Han har sæsonkort til Kolding FC, og han er en ligeså stor fan af den engelske fodboldklub Wolverhampton, som jeg er.

Det er fællesskabet og konkurren-ceelementet i idræt, Henrik Larsen holder af.

– Jeg er en fighter i sport såvel som i politik. For eksempel har jeg tabt ek-stremt mange gange med resultatet 24–1 nede i byrådssalen i Kolding. Men jeg er blevet ved, og det har betydet, at jeg i den

andens ordførerområde. Men det skal nok gå, siger Henrik Larsen.

Som uddannet økonom var det den ansvarlige økonomi, der trak Henrik Larsen ind i den radikale fold. Han så op til Niels Helveg Petersen, som i 1980erne var med til at stoppe inflati-onen og bringe dansk økonomi tilbage på sporet. Det førte til, at Henrik Lar-sen i 1991 meldte sig ind i Radikale Venstre, og siden har han kæmpet for de socialliberale værdier.

i KL sidder han i den borgerlige gruppe, hvor han også samarbejder med Venstre. Derfor har Henrik Lar-sen haft det svært med folketings-gruppens tidligere retorik om, at Fogh er en farlig mand.

– For mig handler det om at få radikal politik igennem, uanset om samarbejdet går til højre eller venstre i Folketingssalen. Derfor glæder jeg mig over det radikale formandsskifte, og at Margrethe Vestager er kommet så fænomenalt godt fra start.

sidste ende alligevel har fået gennem-trumfet et moderne bibliotek og boliger omkring havnen. Min politiske figh-terånd – den har jeg fra sportsverdenen.

BETæNKNiNGSTiD I 2003 fik Henrik Larsen konstateret lymfekræft. Kræften kunne ikke ku-reres, men sættes i bero, og derfor går Henrik Larsen til kontrol fire gange om året. En sygdom, som naturligvis også spillede en rolle, da Henrik Lar-sen skulle bestemme sig for, om han ville være en del af folketingsgruppen.

Det er en speciel situation et leve med kræft. Lægerne siger, at jeg en dag vil få et nyt udbrud, og så skal jeg i behandling igen. Heldigvis er der

PoLiTiSK FiGHTERåND oprindelig er Henrik Larsen vendelbo – fra Løkken – men i dag siger han med et grin, at han er udsendt af Da-nida til Østjylland, nærmere bestemt Kolding, hvor han og hustruen Kirsten bor sammen med deres søn Svend på fem år. Henrik Larsen karakteriserer sig selv som en målrettet og kontant politiker - nogle gange lidt for kontant.

– Jeg bliver aldrig en alfaderlig skik-kelse, der samler tusindvis af stem-mer. Det er jeg alt for direkte til. Nogle gange får jeg faktisk at vide, at jeg er for direkte til at være radikal. Jeg har altid været god til at forhandle og få enderne til at hænge sammen, men mine kontante udmeldinger skal jeg lære at passe på med. For eksempel gik jeg tilbage i mit personlige stem-metal ved sidste kommunalvalg, fordi jeg sagde, at vi i Kolding Kommune var nødt til at skære i hjemmeplejen. Det vidste alle politikerne, jeg var bare den eneste, der sagde det, og det fik jeg hug for ved sidste valg, fordi de andre partier fremstillede mig som den

direkte For

Henr ik Larsen

ALDER: 43 år, født den 18. januar 1964.BoPæL: Bakkegårds Allé 17 i Kolding.FAMiLiE: Gift med Kirsten Hahn Larsen, som arbejder som leder af Studievalg Sydjylland. Sammen har de sønnen Svend på fem år.UDDANNELSE: Økonomiuddannet fra odense Universitet. JoB: orlov fra sin stilling som afde-lingsleder på Handelsskolen i Vejle. PoLiTiK: Siden 1998 medlem af byrådet i Kolding. Medlem af Øko-nomiudvalget og formand for Ud-dannelsesudvalget samt Fritids- og idrætsudvalget. Formand for KL’s Børne- og Kulturudvalg, hvor Hen-rik Larsen også sidder i bestyrel-sen. Derudover med i Lokale- og Anlægsfondens bestyrelse, og netop valgt ind i regeringens Elitefacili-tetsudvalg. FRiTiD: Familie, sport, bøger og musik.

kommet nye behandlingsformer til siden det første udbrud.

Ved første udbrud fik Henrik Larsen otte kemobehandlinger. Alligevel næg-tede han at lade sig sygemelde på fuld tid, for ikke at få for ondt af sig selv hjemme i sofaen. Til sidst måtte han dog alligevel erkende, at kræft er en sygdom, der tærer på kræfterne.

– Da jeg efter min syvende kemo-behandling fulgte op med to grundlov-staler og en landskamp i København, dejsede jeg om og måtte erkende, at jeg var syg. og det var ikke alt, kræf-ten fik Henrik Larsen til at erkende.

At leve med kræft har givet mig blik for at nyde den tid, jeg har sammenmed min søn Svend. Så længe han har

til at være radikal

T æ T På H E N R i K L A R S E N


Velskrevet viden

WEEKENDAVISEN udkommer kun én gang om ugen. Til gengæld tager vi os tid til at levere Danmarks grundigste dækning af samfundsspørgsmål, kultur og forskning.

En række af Danmarks bedste skribenter folder sig ud i avisen med fi nurlige, morsomme, alvorlige og engagerede historier om, hvad der sker i Danmark og udenfor. Så kan De blive inspireret, berørt og frem for alt meget klogere på en verden, der er større end den enkeltes horisont.

Prøv Weekendavisen, hvis De savner et grundigt og horisontudvidende alternativ til den daglige nyhedsstrøm.

Læs mere på www.weekendavisen.dk

SPAR 50 %FÅ WEEKENDAVISEN I 10 UGER FOR KUN 17,- PR. UGE. RING NU: 80 20 20 03

MAN KAN KOMME LANGT UDEN VIDEN

SPØRGSMÅLET ER HVOR MAN ENDER

Radikal.indd 1 21/09/07 12:55:10

en far, skal hans far være der. og det var også derfor, at jeg behøvede be-tænkningstid, da jeg pludselig blev til-budt Elsebeths plads i Folketinget. Det var vigtigt for mig at have en grundig snak med min kone Kirsten. For Svend var ikke glad for det – den lille knægt ved godt, hvor lang tid det tager at køre til København. omvendt vidste Kirsten og jeg, at jeg ville komme til at ærgre mig gul og blå resten af livet, hvis jeg ikke tog imod pladsen. og derfor blev det et ja tak.

Men en hverdag i København kræver, at Henrik Larsen både fysisk og mentalt er hos familien, når han er hjemme i Kolding. Derfor betyder det et farvel til Kolding Byråd, hvis Henrik Larsenefter næste folketingsvalg fortsat er MF’er. og også et farvel til posterne i Kommunernes Landsforening, som han i første omgang får orlov fra.

”Kirsten arbejder også en del mere end 37 timer om ugen. Derfor må vi sætte os ned og planlægge med bed-steforældre og barnepige for at få det til at hænge sammen. Vores nabo, som har et barn på Svends alder, er også med inde over planlægningen, for vi hjælper hinanden med at hente og sådan, når tiden er knap. Men jeg skal nok finde tid til både at slappe af med familien og blive blæst igennem, når vi tager over til ferielejligheden i Vestjylland i weekenderne,” forsikrer Henrik Larsen.

FiRMAETS MANDHenrik Larsen betegner sin post som formand for Børne- og Kulturudvalget i Kommunernes Landsforening som det bedste kommunaljob, der findes. Derfor er det med vemod, at han til nytår lukker ned for arbejdet i KL.

– Jeg mener – i al beskedenhed - at have været en god mand for KL – en firmaets mand. Jeg har forsvaret kom-munernes interesser over for rege-ringen og offentligheden, og jeg har været med til samarbejde på tværs af partierne. og det er næsten altid lyk-kedes at skabe fælles fodslag blandt partierne. Derfor er jeg også meget imod den blokpolitik, vi ser på Chri-stiansborg. Den fører ingen steder hen. Det gælder om at have en pragmatisk – ikke ideologisk – tilgang til politik, siger Henrik Larsen.

Børne- og kulturområdet, som Hen-rik Larsen har arbejdet med hos KL, er på mange måder blevet en poli-tisk slagmark, efter VK-regeringen er kommet til.

– Det er svært at forstå, hvorfor der eventuelt skal skæres en pædagog væk i Svends børnehave, når man samtidig kan se, at den danske økonomi buldrer derudad. Eller hvorfor folkeskolen skal ødelægges, når den er det allerbedste fundament for vores børns fremtid. Vi har en offentlig sektor, som er ved at brænde sammen, fordi vi grundet regeringens skattestop bliver ved med at snitte mere og mere af pølsen. Des-værre lever vi med et flertal på Chri-stiansborg, som er overbevist om, at skattestoppet er en lyksalighed, forkla-rer Henrik Larsen og fortsætter:

– Finansminister Thor Pedersen hol-der igen, fordi han tror, at alle kommu-nalpolitikere uhæmmet vil skrue op for skatten, hvor de kan komme til det. Det er ikke tilfældet. Som kommunalpoliti-ker står du i den grad til regnskab over for borgerne, hvis du lige hæver kom-muneskatten med en eller to procent-point. Efter min mening er det en klar fejl, at regeringen ikke har mere tillid til kommunerne. Sådan som det er nu, har regeringen faktisk annulleret kom-munernes ret til at udskrive skatter, så kommunerne ikke har værktøjerne til at ændre indtægter – og derfor ender i en masse ufine nedskæringer.

ELSEBETH, EN iLDSJæLHvis statsministeren ikke udskriver valg inden nytår, er Henrik Larsen MF’er fra årsskiftet, som han skriver på sin hjemmeside. og han er både glad og bekymret for at skulle udfylde pladsen efter Elsebeth Gerner, hvis ildsjæl han til slut meget rammende beskriver.

”Da jeg lige var blevet kredsformand og Elsebeth var nyt folketingsmedlem, skulle hun overnatte en aften hos Kir-sten og mig. Da Elsebeth meget tidligt skulle i bad næste morgen, kunne jeg høre, at hun tog det korteste bad nogen-sinde. Troede jeg. Men badet var ikke så kort endda, det lød bare sådan, fordi Elsebeth er den type, der slukker for vandet, når hun sæber sig ind. Det er det bedste eksempel, jeg har på, hvilket menneske Elsebeth er. Det fortæller, hvor dedikeret og konsekvent hun er i alt, hvad hun gør. Hun er en politisk ildsjæl, som bliver svær at afløse.”

direkte For


i 2008’s første weekend er der igen radikalt nytårsstævne på Hotel Nyborg Strand.

overskriften i år er”Nye udfordringer til demokratiet”og det bliver debatteret med enlang række markante og spændende navne.

Alle kan deltage i nytårsstævnet - både rettroende radikale og allehånde fritænkere, ogtraditionelt er der altid en god og åbenhjertig debat.Stævnet varer fra lørdag den 5. januar kl. 13til søndag den 6. januar kl. 15.Der indgår ikke resolutioner i stævnet, men masser af debat.Stævneleder er landsformand Søren Bald.

De kommer til Nyborg: Morten Albæk, samfundsdebattør & vicedirektør,

Christian Friis Bach, international chef i Folkekirkens Nødhjælp

Søren Bald, landsformand

Preben Brandt, overlæge, Rådet for socialt udsatte

Jeppe Bruus Christensen, formand for Dansk Ungdoms Fællesråd

Lykke Friis, prorektor ved Københavns Universitet

Trine Henningsen, sektionsleder på Roskildefestivalen

Lisbeth Knudsen, chefredaktør, Berlingske Tidende

ove Korsgaard, professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet

Karina Pedersen, valgforsker

Kjeld Møller Petersen, professor ved Syddansk Universitet

Anders Fogh Rasmussen, statsminister og partiformand for Venstre

Helle Thorning-Schmidt, partiformand for socialdemokraterne

Margrethe Vestager, formand for den radikale folketingsgruppe

Kommer du også …?

med nyeudfordringerNytårsstævne

LØrdag deN 5. jaNuar og sØNdag deN 6. jaNuar 2008

For tiLMeLdiNg og FLere oPLysNiNger,BesØg www.radikaLe.dk eLLer koNtakt sekretariatet.

N y T å R S S T æ V N E 2 0 0 8


det står skidt til med dan- skernes sundhed. Vi lever kortere end både finner, nordmænd og svenskere, og skal det ændres, kræ-

ver det en langt mere ambitiøs investe-ring i folkesundheden.

Men det kræver også, at vi konstant kan tilbyde alle borgere hurtig behandling af højeste kvalitet. En kolossal udfordring, for sundhedsvæsenet er under pres. Mu-lighederne og behovet for behandling sti-ger og stiger, og så nytter det ikke at stir-re sig blind på det kortsigtede, synlige og målbare som ventetider og mursten.

Det er på den baggrund det radikale sundhedsudspil ”Sundhed i dybden” skal ses. Det angiver fem veje til mere kvalitet i det danske sundhedsvæsen som i over-skriftsform handler om, at:1. Vi skal tænke stort2. Vi skal tænke langt3. Vi skal tænke i dybden4. Vi skal tænke nyt og 5. Vi skal tænke brugerne mere ind.

Det gør op med den voldsomme fo-kus på produktivitet og opererer blandt andet med, at pengestrømmen til både hospitaler og praktiserende læger også skal afgøres af kvaliteten af ydelserne, det gør op med den herskende politik om, at alt skal behandles lige hurtigt, og det tænker ikke mindst sundhedsvæse-net ind i en globaliseret verden.

Udspillet indeholder en lang ræk-ke konkrete forslag til en kvalitetsre-form på sundhedsområdet. Forslag, der spænder lige fra, at Danmark skal sætte sig i spidsen for at få formuleret et sæt klare europæiske patientrettig-heder over afbureaukratisering af den danske kvalitetsmodel til større frihed for regionerne til at eksperimentere med sygehusenes frihedsgrader. For eksempel skal sygehusene have lov til at modtage øremærkede donationer til konkrete, afgrænsede formål som ind-køb og drift af skannere.

I korte træk ser udspillet sådan ud:

Sundhed i dybden, det nye radikale sundhedsud-spil, indeholder en lang række konkrete forslag tilfremtidens sundhedsvæsen, hvor kvalitet er nøgleordet.TEKST: Karin Kaas

5merekvalitet

vejetil

1Vi SKAL TæNKE SToRT

Vi er ikke de eneste, der slås med at skaffe kvalificeret personale og sikre viden om, hvilke metoder til forebyggelse, diagnostik og behand-ling, der virker bedst. Der er altså stordriftsfordele i at gå sammen. Der-for skal vi bryde med national vanetænkning og gøre sundhedsvæsenet internationalt.

Konkret foreslås det i udspillet at skabe et sammenhængende skan-dinavisk sundhedsområde med fælles uddannelse af læger, fælles medi-cinindkøb og frit valg for kræftpatienter. Desuden at skabe et ”patienter-nes Europa,” hvor det er lettere at rejse og være patient, og hvor landene går sammen om at dokumentere og sikre kvalitet i behandlingen.

2Vi SKAL TæNKE LANGT

Sundhedsvæsenets økonomi tilrettelægges fra år til år, selvom det står lysende klart, at vi har at gøre med en supertanker, hvor det tager år at ændre kursen. Personalemang-len kan heller ikke løses fra år til år og fore-byggelse, som er den bedste investering i fremtiden, er stærkt underprioriteret.

Så sundhedsvæsenet skal have arbejds-ro. Der skal indføres flerårige økonomiaf-taler, udarbejdes en 10-års plan for rekrut-tering af personale, og private og offentlige sygehuse skal have ens vilkår. Det er det

radikale synspunkt, at de private sygehuse i dag ikke alene får flere penge for at be-handle patienterne, end man gør på de of-fentlige sygehusafdelinger, men at de også har bedre vilkår i øvrigt, fordi de slipper for vagtberedskab, uddannelse af personale og forskning. Så konkret foreslås det, at pri-vate hospitaler og klinikker, der behandler patienter for det offentliges regning, skal have pligt til at uddanne speciallæger, sy-geplejersker og andet sundhedspersonale. Samtidig skal de private leve op til samme

kvalitetskrav som de offentlige sygehuse. i en langsigtet rekrutteringsstrategi ind-

går også, at der skal optages flere studeren-de på både læge- og sygeplejerskeuddan-nelsen, at universiteterne får større frihed til at optage studerende på kvote to, og at der uddannes avancerede behandlersyge-plejersker, der selv kan diagnosticere, or-dinere, behandle og henvise patienter.

og så skal de mest syge prioriteres først. i erkendelse af, at vi ikke kan alt, vil de radikale gøre op med den generelle vente-

3Vi SKAL TæNKE i DyBDEN

i dag belønner vi sundhedsvæsenet efter produktion og ikke kvalitet. Det skal blandt andet ændres ved at ændre på pengestrømmen til både sygehuse og prak-tiserende læger, så det kan betale sig at levere behandling af høj kvalitet.

Konkret betyder det, at der skal indføres takster for sammenhængende be-handlingsforløb, kvalitet og forskningsafsats. Det betyder også, at kvaliteten af de praktiserende lægers behandling skal indgå i honoreringen. Men ikke bare kvaliteten af behandlingen. også emner som handicaptilgang, patienttil-fredshed og lægens villighed til at bruge elektronisk kommunikation kunne være et parameter.

og så skal ledelsen på sygehusene være bedre. Det skal ikke længere være mu-ligt at blive leder med alene en faglig baggrund. Efteruddannelse i administration skal ifølge de radikale være en forudsætning for at sætte sig i chefstolen.

Et center for kvalitet, der samler og styrker udviklingen og implemente-ringen af nationale kvalitetsstandarder for patientbehandling, er også et af de konkrete forslag.

4Vi SKAL TæNKE NyT

Regionerne og sygehusene skal have stør-re frihed til at udvikle nyt og eksperimen-tere fx i offentligt-privat samarbejde og i sygehusenes organisering.

Det foreslås, at sygehusene skal kun-ne modtage donationer, der er øremær-kede til konkrete afgrænsede formål som indkøb og drift af fx skannere. Det skal ske under forudsætning af, at det sker på helt åbne vilkår, der sikrer, at sygehuset er fuldstændig uafhængig af virksomhe-den. Det skal således ikke kunne lade sig gøre for en privat virksomhed at drive en hel medicinsk afdeling. Ledelsesret-ten skal fortsat ligge hos sygehuset.

5BRUGERNES SUNDHEDSVæSEN

Patienternes, de pårørendes og medarbejdernes viden og ressourcer skal ind-drages langt mere systematisk i udviklingen af sundhedsvæsenet. Patienterne skal have ansvar og tages alvorligt for det, de ved og kan, specielt når det gælder deres egen sygdom. Og hvis ikke medarbejderne skal flygte til den private sek-tor, er det vigtigt, at de får både ansvar og opmærksomhed.

Det betyder blandt andet, at specielt de kroniske patienter skal involveres systematisk i deres behandling. Alle kroniske patienter skal således ifølge Sundhed i dybden have en personlig, skræddersyet sundhedsplan.

Fejl og mangler skal bruges til at udvikle sundhedsvæsenet fx ved, at syge-husene skal have et mæglingstilbud til patienter, der føler sig forkert behand-let. Hvis en patient får medhold her, skal det følges op af, at sygehuset giver besked om, hvordan det vil forhindre lignende fejl.

også medarbejdernes erfaringer skal inddrages, og deres tilfredshed skal gøres til et synligt mål i sig selv. Derfor foreslår de radikale blandt andet, at sygehusene fast måler på medarbejdertilfredsheden.

tidsgaranti. Konkret skal der indføres en ny og længere ventetid for patienter med mindre skavanker, mens der skal indføres mål for, hvor længe kræftpatienter højst må vente fra diagnose til behandling.

At tænke langt betyder også, at der skal satses mere på forebyggelse. Det Radikale Venstre vil have en national folkesundheds-strategi med bindende prioriterede mål, og spiller her i efteråret selv ud med et forslag til en sådan strategi.


51

Veluddannede lever længere end men-nesker uden uddannelse, og arbejds-løse har markant dårlige helbred end mennesker i job.

Tredjevigtigste princip er at forhin-dre flest mulige dødsfald, Det betyder en forstærket indsats for at få afskaffet tobakken og for at få danskerne til at motionere mere. På fjerdepladsen kom en indsats for at forhindre folk i at bli-ve så syge, at de ikke kan passe deres arbejde og først på sidstepladsen pri-oriterede odenseanerne hjælp til selv-hjælp, altså at hjælpe dem, der selv gør noget for deres helbred.

Listen fra odense ligner til forveks-ling resultatet fra de øvrige høringer. De kan ses på www.sundplus.dk, hvor også debatoplægget kan downloades. Her kan man også læse de mere eller mindre fantasifulde forslag til, hvordan folkesundheden kan forbedres, som er samlet under ”Provohjørnet”.

For eksempel forslaget om at tilbyde gratis kurser i rygestop, vægttab m.m. til rygere, overvægtige og andre med stor risiko for livsstilssygdomme. Hvis folk nægter at gennemføre, eller ikke kan holde sig sunde efter kurserne, må de selv betale for behandling.

Eller hvad med forslaget om, at alle der bruger frokostpausen på at motio-nere får en time til det, mens de andre må nøjes med en halv timer, eller at alle fjernsyn og computere tilkobles et løbebånd, så man kun kan bruge dem, hvis man løber samtidig.

egentlig kan man slet ikke stemme om, hvordan indsatsen for større folkesundhed skal prioriteres. Når man prioriterer, går det

altid ud over nogen - det handler alt-så om etik, og i etiske spørgsmål kan hverken eksperter eller flertallet give svaret. Her må enhver stå til ansvar for sin holdning.

Som en af fire indledere på Radikale Venstres Sund+ høring i odense i sep-tember gjorde adjunkt i filosofi Anne-Marie Søndergaard Christensen det klart, at filosoffen ikke har større auto-ritet end alle andre mennesker, når det for eksempel handler om at beslutte, om vi skal smide rygerne bag i syge-huskøen.

– Men afstemning eller ej. Diskus-sionen er væsentlig. For jo mere reflek-terede vi er, desto bedre er vi klædt på til at træffe beslutninger, sagde hun på høringen.

Hverken filosoffen eller de øvri-ge indledere – ledende børnelæge på odense Universitets Hospital Arne Høst, hverdagslivsforsker Lisbeth Rostgård eller Knud Vilby, der den af-ten optrådte i egenskab af formand for Socialpolitisk Forening – satte spørgs-målstegn ved præmissen for aftenens diskussion: at vi skal investere mere i forebyggelse og folkesundhed, men at vi også er nødt til at prioritere, hvor pengene især skal bruges.

Deres input bevægede sig vidt om-

kring. Fra Arne Høst, der vil afskaffe de store sundhedskampagner (de hjæl-per alligevel ikke en dyt) til fordel for ”den motiverende samtale”, over Lis-beth Rosgårds budskab om, at det er lige så sundt at grave sin kolonihave som at møde op i motionscenteret og det vigtige i at tage udgangspunkt i det, folk har det godt med, til Knud Vilbys afdækning af den onde cirkel mellem sociale problemer og dårligt helbred.

Men de egentlige hovedpersoner var de radikale medlemmer, der havde be-væget sig ind i Historiens Hus denne tirsdag aften for at give sundhedsord-fører Charlotte Fischer et input til den nationale folkesundsstrategi, som Det Radikale Venstre lancerer i dette ef-terår. Høringen var en af fem i Sund+ kampagnen, hvor fem forskellige prin-cipper for, hvordan der kan prioriteres, er sat til debat. Afhængig af princip er det vidt forskellige usundheder, der især skal sættes ind over for.

odenses radikale vil først og frem-mest sætte ind der, hvor udviklingen går mest galt. Det vil sige, at de især prioriterer en indsats mod fedme og alkohol, for her går udviklingen rigtig skævt. 400.000 danskere er svært over-vægtige og vi har i løbet af de sidste 50 år fordoblet vores alkoholforbrug. Så her er virkelig noget at hente, hvis udviklingen bliver drejet.

Deres anden prioritet er at forhindre social ulighed i sundhed. For den stiger på trods af, at vi bliver rigere og rigere.

På fem høringer over hele landet har radikale medlemmer og diverse eksperter diskuteret, hvordan vi skal prioritere investeringerne i forebyggelse og folke-sundhed. Høringerne er et led i Sund+ kampagnen, der skal ende ud i et radikalt forslag til en national folkesundhedsstrategi

TEKST: Karin Kaas FoTo: Johnny Wichmann

til debatPrioritering


de mest syge skal behandles først. Sundhedsvæse- net skal internationalise- res, økonomien skal ses i et flerårigt perspektiv

og ikke alene afhænge af produktivitet men også af kvalitet, de private hospi-taler skal ikke have bedre vilkår end de offentlige, og brugerne skal involveres mere.

Det er nogle af de centrale punkter i det radikale sundhedsudspil – Sund-hed i dybden – som er lanceret i dette efterår. Et udspil, der på flere områder bryder – undskyld udtrykket – radi-kalt med den hidtidige måde at drive vores sundhedsvæsen på. Det gør ikke mindst op med regeringens generelle behandlingsgaranti, der sikrer, at pa-tienter med fx åreknuder kommer i be-

handling meget hurtigt, mens alvorligt syge kræftpatienter eller patienter med hjerte-karproblemer kan vente i måne-der på de undersøgelser, der skal fast-lægge deres behandling.

Men mest kontroversielt er, at de ra-dikale vil droppe nationalromantikken, når det gælder sundhedsvæsenet. Par-tiet vender ryggen til politikeres og bor-geres rygmarvsreaktion: EU skal ikke have beføjelser på sundhedsområdet. For det har EU allerede i dag, siger den radikale sundhedsordfører Charlotte Fischer.

LUTTER RoSERDe to store personalegrupper i sund-hedsvæsenet – lægerne og sygeplejer-skerne – er næsten uforbeholdent be-gejstrede over udspillet. Ambitiøst og

velgennemarbejdet er den generelle kommentar fra både Jens Winther Jen-sen, formand for Lægeforeningen og fra Connie Krucow, der er formand for Dansk Sygeplejeråd.

ikke mindst det internationale per-spektiv får mange roser med på vejen af Jens Winther Jensen. ”Det er ikke bare rigtigt at tænke internationalt. Det er nødvendigt. For hvad enten vi vil det eller ej, er vi i international konkurren-ce,” siger han.

Hos sygeplejerskerne er det især den stærke fokus på sundhedsfremme og forebyggelse, der får lovord med, lige-som Connie Krucow er ”helt enig i de radikale tanker om at uddanne flere sy-geplejersker og læger og ikke mindsti forslaget om, at der skal uddannes egentlige behandlersygeplejersker.”

EU HANDLERoGSå oM SUNDHEDCharlotte Fischer er godt klar over, at det provokerer en hel del politikere og borgere, når Det Radikale Venstre taler om europæiske patientrettigheder og om, at EU skal føre sundhedspolitik.

”Men det er i virkeligheden et stort bedrag, når vi siger – og har sagt i mange år – at EU ikke har beføjelser på sundhedsområdet. EU har en hel del at skulle have sagt blandt andet via sto-re beføjelser på lægemiddelområdet på grund af det indre marked, og fordi der er faldet flere EF-domme, der slår fast, at patienter i Europa har rettigheder,” siger hun.

Hun tilføjer, at det passer politikerne rigtig godt at holde fast i myten om, at EU ikke spiller en rolle for sundheds-

politikken. Jo mere uklare patientret-tighederne er, desto færre bruger dem, og så er man da ude over det problem.

og det er Jens Winther Jensen helt enig i.

”Man har defineret sundhed som væ-rende et emne, der ikke berører EU. Det er helt forkert, for virkeligheden er, at man alligevel snakker sundhed. Derfor kan man lige så godt tage tyren ved hor-nene og erkende, at sådan forholder det sig og så få ”sundhed ind af fordøren i EU,” siger han.

Lægeforeningens formand er helt enig i, at der er behov for at få fastlagt nogle europæiske patientrettigheder, så systemet bliver gennemsigtigt.

MERE STANDARDiSERiNGogså han har åbne øjne for, at al snak om EU og sundhed møder modstand, og at det er derfor, politikerne stikker hovedet i busken. ikke bare her i lan-det men også i mange andre europæi-ske lande.

”Men virkeligheden er den, at for-skellige direktiver – senest arbejdstids-direktivet – har stor betydning for de na-tionale sundhedsvæsener. Det kan man ikke bare sidde overhørig,” siger læger-nes formand, der gerne så, at man ud-videde standardiseringsarbejdet, så det ikke kun handler om det indre marked og om, at varerne skal kunne bevæge sig frit over grænserne, men så det også omfattede patientsikkerhed. Mærkning af medicin er fx et af ønskerne.

Både lægerne og sygeplejerskerne er stærke tilhængere af princippet om, at de mest syge skal behandles først. Den generelle behandlingsgaranti, hvor alt – dybt alvorlige sygdomme og mere ba-nale – stilles lige, er ikke fostret hos no-gen af de hvidkitlede.

NØDT TiL AT FoREByGGE”De forskellige garantier tvinger en prioritering igennem udenom læge/patientforholdet, og dermed fjernes muligheden for at læger og patienter i samarbejde kan vurdere hastegraden af

De kunne næsten ikke have gjort det bedre selv. Læger og sygeplejer-sker er begejstrede for det nye radikale sundhedsud-spil. især for tankerne om at se ud over de danske grænser, og for den stærke fokus på forebyggelse

TEKST: Karin Kaas

Nytænkningpå sundhedsområdet

tilstanden. At tvinge en månedsgaranti igennem har kun værdi for de grupper, der har mulighed for at bruge de private tilbud og det giver en skævvridning af hele systemet,” siger Jens Winther Jen-sen. Han advarer i øvrigt politikerne om, at de i stigende grad vil opleve, at de firkantede garantier vil ramme dem selv, fordi det er svært at bruge dem til noget fornuftigt.

Sygeplejerskerne har i årevis talt for større fokus på forebyggelse, så her fal-der de radikale tanker om langt flere investeringer i folkesundheden i mere end god jord. Især finder Connie Kru-cow forslaget om, at en tredjedel af nye bevillinger til sundhedsvæsenet skal øremærkes til forebyggelse og folke-sundhed meget interessant.

”Vi er nødt til at investere i både be-handling og forebyggelse. Hvis vi frem-over alene sætter ind, som vi traditio-nelt har gjort – altså til behandling – så kommer vi aldrig til at bryde den onde cirkel, og så rækker pengene overhove-det ikke,” siger Connie Krucow. Hun henviser blandt andet til tal fra WTo, som siger, at vi i løbet af 10 år vil op-leve en eksplosiv stigning i antallet af kronisk syge, hvis ikke vi gør noget al-vorligt ved sundhedstilstanden.

Hun erkender ligesom Charlotte Fi-scher, at det kan gå ud over bevillinger-ne til behandling af dem, der altså er blevet syge, men der er ingen vej uden om forebyggelse, er de enige om. og så har politikerne jo den mulighed at øge de samlede bevillinger, understreger den radikale sundhedsordfører.

”Vi synes ikke, vi har et valg. Det er utrolig kortsigtet, som vi kører nu. Vi kæmper med kræftbehandling, men gør alt for lidt for at forebygge, og det går ikke. Vi er nødt til at få antallet af kræft-syge ned,” siger Charlotte Fischer.


radikale venstre gik til valg på et program, der samler tre forskellige områder i ni markante reformer. savner du overblikket over den radikale politik anno 2007 kommer det i en meget komprimeret form her.

EN GRØN SKATTEREFoRM BETyDER, AT RADiKALE VENSTRE ViL:Hæve de grønne afgifter med 20 %, rydde op i en række fradrag for private og er-hvervsliv og lade ejendoms- værdibeskat-ningen følge lønudviklingen. I alt finder vi her et provenu på 85 mia. kr. Benytte hele dette beløb til at sænke skat-ten på arbejde, så alle indkomstgrupper får nedsat deres marginalskat. Tjener man over 425.000 kr. om året, bliver ens skat højst 58 % mod 63 % i dag. Tjener man under 425.000 kr., skal man højst betale 40 % i marginalskat. Afskaffe skattestoppet og dets urimelige fordeling af store skatterabatter.

DERMED oPNåR Vi AT: Vores børn og børnebørn kan forsyne sig med ren, vedvarende energi inden for få årtier. Danmark giver et væsentligt bidrag til kampen mod dramatiske klimaforandrin-ger. De næste generationer får en større for-syningssikkerhed og bliver uafhængige af gas fra Rusland og olie fra Mellemøsten. Vi får en sundere befolkning, fordi vi slip-per for partikler og giftstoffer fra olie, kul og gas. Danmark får betydeligt bedre kort på hån-den, når vi skal forsøge at overbevise EU, USA, Kina og indien om, at de også må nedbringe brugen af fossile brændsler. Dansk erhvervsliv får adgang til et gigan-tisk verdensmarked for ny, dansk energi-teknologi, der kan få enhver børsmægler til at blusse i kinderne.

RADiKALE VENSTRE ViL MED EN ØKoLoGiSK REFoRM: Bruge 13 mia. kr. på at firedoble den øko-logiske produktion, så 25 % af det danske landbrugsareal i 2020 er omlagt til øko-logisk drift, og de økologiske fødevarer når en markedsandel på 25 % af hjemme-marked. Eksporten skal syvdobles og ud-gøre ca. 2-3 mia. kr. Pengene skal primært komme fra EU’s nuværende landbrugs-støtte til det konventionelle landbrug. Fordoble de danske naturarealer fra 15 % til 30 %, herunder udvikle mere ekstensiv landbrugsdrift. Demontere alle de tikkende miljøbom-ber, som de ældre jordforureningssager i Danmark udgør, og beskatte brug af ke-mikalier i fx parfume og sprøjtemidler betydeligt mere.

EN ØKoLoGiSK REFoRM ViL:Gøre de danske landskaber endnu smuk-kere - og bedre egnede til turisme. Nedbringe anvendelsen af kemikalier i Danmark markant. Bringe nyt liv og bedre økonomi til land-distrikterne. Give dansk erhvervsliv mulighed for at komme først i en udvikling, som hele ver-den skal igennem. Skabe langt bedre dyrevelfærd for Dan-marks 40 mio. husdyr. Mindske Co2-udslippet fra landbrugs-sektoren, som står for 20% af den samlede danske tilførsel af drivhusgasser. Sikre dansk landbrug og hele landbrugs-sektoren en fremtid på et globaliseret

marked, hvor vi ikke kan konkurrere på pris alene, men derimod på økologi og kvalitet.

RADiKALE VENSTRE ØNSKER MENTAL REVoLUTioN i DEN oFFENTLiGE SEKToR. DERFoR ViL Vi:Genskabe arbejdsglæden i den offent-lige sektor ved en massiv forenkling af reglerne og ved at afskaffe al overflødig detailregulering, så vi bruger medarbej-dernes tid til offentlig service i stedet for bureaukrati. Løbende sikre alle offentligt ansatte mu-lighed for videreuddannelse. Styrke den offentlige ledelse ved at over-lade flere beslutninger til den enkelte børnehave, det enkelte plejehjem og den enkelte skole i et samarbejde mellem medarbejdere og brugere. Nedsætte en kommission, der kan se på lønudviklingen i den offentlige sektor.

DET RADiKALE VENSTRE ViL: Bruge 1 mia. kr. ekstra hvert år til bedre kvalitet, mere tid og madordninger i alle daginstitutioner. De 25 % fattigste foræl-dre skal fortsat have fuld friplads. Styrke både fagligheden og kreativiteten i de danske folkeskoler for alle elever. Hver folkeskole skal have ressourcer til at lave sin egen udviklingsplan til netop dette formål. Til gengæld bliver folkeskolerne fri for at bruge tid på overflødige elevpla-

ner og ubrugelige centrale test. i skolerne skal der være madordninger. Skabe en helt ny praksis ved anbringelser af udsatte børn, så det bliver langt van-skeligere at anbringe større børn. Det skal være langt mere almindeligt at anbringe udsatte børn, mens de er små og virkelig har brug for det.

RADiKALE VENSTRES SUNDHEDSREFoRM BETyDER: En markant øget forebyggende indsats for folkesundheden, ikke mindst over for børn og unge. i dag bruger vi en kr. på forebyg-gelse, hver gang vi bruger 1.000 kr. på behandling. Med vores sundhedsreform vil en tredjedel af alle nye bevillinger på sundhedsområdet gå til forebyggelse. En langt større indsats for at skaffe det nødvendige personale til fremtidens sy-gehuse og ved at uddanne flere sygeple-jersker og læger. Det betyder et bedre arbejdsmiljø, bedre videreuddannelse af personalet og brug af udenlandsk perso-nale - og dermed det nødvendige antal hænder. En massiv satsning på kvalitet, både på sygehusene og hos de praktiserende læ-ger, ved at afskaffe alle overflødige regler og til gengæld måle kvaliteten hos alle gennem enkle målsætninger. Det vil også give mening for den enkelte læge og sy-geplejerske.

RADiKALE VENSTRE FoRESLåR: At der laves helhedsplaner for samtlige problemramte boligområder, og at der indføres en positiv undtagelsestilstand, som fjerner regler, projekttyranni og an-dre bindinger på de institutioner og or-ganisationer, som arbejder for at hjælpe de problemramte områders beboere med

skolegang, fritid og arbejde. Det gælder fx regler om tidsbestemt aktivering, løbende afrapporteringer til integrationsministe-riet og besværlige visiteringer. At der over fire år samlet investeres 2 mia. kroner i de problemramte boligområder via Landsbyggefonden og SATS-puljen. Et nationalt videnscenter for praktisk in-tegration skal sikre, at der udveksles er-faringer, og at eksisterende viden gøres praktisk anvendelig og tilgængelig for kommuner og boligorganisationer. En ny national task-force får til opgave at forebygge æreskriminalitet og radikali-sering, så alle der arbejder med unge får direkte adgang til professionel hjælp og sparring, når unge mennesker pludselig vender verden ryggen pga. problemer i hjemmet eller begyndende radikalisering. Task-forcen skal omfatte et socialt rejse-hold, som er klar til at rykke ud, hvis pro-blemerne ikke kan håndteres lokalt.

RADiKALE VENSTRE FoRESLåR: At der skal et loft over opholdstiden i asyl-centrene, og at alle asylansøgere - også af-viste asylansøgere, som ikke kan komme hjem - skal have ret til at arbejde og leve uden for centrene, såfremt de samarbejder med de danske myndigheder. At Danmark tilslutter sig den fælles euro-pæiske asylpolitik og arbejder for en langt

mere rimelig fordeling af byrderne internt i EU, fx ved at styrke EU s flygtningefond, så den bedre kan finansiere udgifterne til at modtage og integrere flygtninge. At vi gennemfører en menneskerettig-hedsreform af den danske udlændingelov-givning, så den bringes i overenstemmel-se med anbefalingerne fra Europarådets menneskerettighedskommissær.

RADiKALE VENSTRE FoRESLåR: At alle med 80 point under greencard-ord-ningen skal have en arbejds- og opholds-tilladelse. Positivlisten over stillinger, der giver opholds- og arbejdstilladelse, skal udvides, og indtægtsgrænsen skal sænkes til 300.000 kr. om året. At opholdstilladelsen følger den kvalifice-rede udlænding, ikke det enkelte job. Hvis en udlænding med gyldig arbejdstilladel-se mister sit arbejde, skal han/hun have 6 måneder til at finde et nyt arbejde. At Udlændingelovgivningen regelsaneres og afbureaukratiseres, så det bliver nem-mere at gennemskue rettigheder og plig-ter. Der skal laves en formidlingsindsats for indvandrende arbejdskraft, og det skal være en ret at kunne kommunikere med den offentlige sektor på engelsk.

Bestil pjecen ”Bæredygtig fremtid” for mere information om de 3x3 refor-mer. Kontakt sekretariatet eller gå på www.radikale.dk, hvor du også kan læse meget mere om reformerne og valgkampen. Det er også på radikale.dk eller på radikale.net, at du melder dig som frivillig, giver et bidrag el-ler på anden måde bakker op om valgkampen, hvis du har lyst til en aktiv indsats. Alternativt kan man kontakte sin lokale vælgerforening, hvis man ønsker at bidrage eller melde sig som frivillig.

✗Et bæredygtigt Danmark

VA L G P R o G R A M


VA L G P R o G R A M


Samtalekøkken

i forbindelse med årets landsmøde lancerede det Radikale Venstre en helt ny social platform på nettet. På Radikale.net kan alle – radikale eller ej – nu mødes om politik, debat og alt muligt andet. En socialdemokrat besøgte de radikale hjemmesider for en vurdering. TEKST: Mette Bom

det

parti

på nettet

det er i første omgang Mar- grethe Vestagers øjne, der drager brugeren inde på hovedsitet www.radikale.dk – den

nye formand, som (heldigvis) ikke er blevet overstylet til lejligheden. Rare, brune øjne med glimt i. Det er godt tænkt, for der er troværdighed i de præstedatterøjne. og troværdighed er jo alfa omega for et politisk parti.

På Radikale.dk finder jeg top-nyhe-den, som er skrevet af dem selv. Her står, at de har levet en ny hjemmeside. At denne nye hjemmeside er ”revoluti-onerende” og noget af det ypperligste inden for politisk kommunikation på nettet. Det er da noget af en historie, derfor klikker jeg for at få hele nyheden og kommer – måske ved en fejl? – ind på det, de må tale om; www.radikale.net (beta).

Dette site har nogenlunde samme (kedelige) farver og design som ho-vedsitet, men med en ny ikonpræget navigation. Her er dog betydelig mere gang i den. Det minder om noget, man har set i MySpace, Linkedin og Kfo-rum, nemlig et profilnetværk. Herligt. og nyskabende for et politisk parti. SF har længe haft et ”Aktivistnet”, men teknologien har ikke været så avance-ret eller inviterende. S, som jeg selv ar-bejder for, har et medlemssystem, som kan noget a la dette, men som langt fra er så tjekket. Jeg kender ikke til Ven-stres eller Konservatives medlemsnet. De er ikke Web 2.0-vidensdelende. Al-ting er altid så super hemmeligt med dem.

MoDERNE MARGRETHE Hatten af for Margrethe Vestager, der som moderne formand selvfølgelig har en profil herinde. Hun har adskilli-ge nyligt skrevne ”blog”/-debatindlæg og har oven i købet skrevet lidt sjovt om sig selv. Formanden virker, i mod-sætning til mange andre politikere på Christiansborg, fortrolig med webme-diet. Der er ikke noget forceret eller so-ein-Ding over hendes profilside.

Hun er der bare, ligesom alle de an-dre politikere og medlemmer. Vi ved jo godt, at hun nok ikke selv har tid til at skrive alle debatindlæg, men det virker, som om hun har og (hun) sva-rer hurtigt tilbage på kommentarerne. Det samme kan siges om formandens tilstedeværelse på www.vestager.dk, MySpace, og Flicker, som man kan komme til fra hovedsitet. Alt sammen troværdigt med forholdsvis nye indlæg og videoer – noget, der helt sikkert gi-ver hendes medarbejdere grå hår i ho-vedet at opdatere.

De regler, som gælder i Web 2.0-verdenen, gælder også for politikere; hvis man er her, skal man være det helhjertet, ærligt og hele tiden. Det har vist sig i de forløbne år, at de politi-kere, som forsøgte sig med ”falske” blogs uden kommentarfunktion, hvor en eller anden spin-sekretær sad og skrev indlæggene, hurtigt blev gjort til skamme på nettet. Her tænker jeg specifikt på Venstres blog under 2005-valgkampen, hvor nogle unge venstre-løver sad og skrev dagbog fra tourbus-sen. Med blogs er vi alle lige. Der er nogle, der bliver læst mere end andre, og nogle, man følger mere end andre.

Der er idioter, men selv idioterne er sjove at læse.

MØD EN RADiKAL Kalenderen på radikale.net er sitets mest suveræne feature og bringer søde minder fra Howard Dean og Meet-up-tiden. Der er ikke så mange radikale ”events” i Struer, men det gør ikke os københavnere noget. Det er bare læk-kert at kunne poste begivenheder og hurtigt orientere sig, hvis man nu var til den slags. igen er det modigt, at si-den giver brugeren ”frihed under an-svar”, for jeg kunne jo godt være en idiot og poste en socialdemokratisk demonstration, eller invitere et par husmænd til te-uden-håndtryk hos As-maa Abdol-Hamid.

Kalenderen giver noget af den sam-

me feel som profilerne, nemlig, at her er man sammen om at bidrage med vi-den inden for et bestemt felt. Der er selvfølgelig flest medlemmer, der er aktive, poster begivenheder og blog-ger, men lur mig, om der ikke skulle snige sig et par ”lurere” ind på sitet for at kommentere på debatterne. Bruge-re og måske potentielle vælgere, som ikke ønsker at forpligte sig med noget så gammeldags som et partimedlem-skab, men som ønsker at deltage, fordi de kan, uden nødvendigvis straks at skulle ud og hænge valgplakater op på Brønshøj Torv den følgende lørdag.

Radikale tænker nyt og godt med lanceringen af www.radikale.net. De er også modige og moderne. På ind-holdet kan de stå distancen og mere til i forhold til deres fortabte sønner hos

www.nyalliance.dk, men de har glemt formen, deres designprofil er ikke kon-sekvent imellem de forskellige sites – politikernes sider, partiforeningerne, og MySpace-profilerne. Derudover er det forholdsvis svært at finde ind til beta-netværket fra hovedsiden. Vi ved – og som De Radikale bittert må have erfaret denne sommer – at overra-skende mange nye vælgere skuer hun-den på hårene. Hvis ikke navigationen virker og brugeren ikke straks genken-der sider, når han eller hun bevæger sig rundt, vil det koste stemmer, og det er da ærgerligt.

Mette Bom er cand.mag.i engelsk og journalistisk fra KUA og Columbia University. Mette er webredaktør og redaktør for Socialdemokraterne. Skriver freelance for diverse medier om web, køn, politik og amerikanske forhold. Er desuden for-fatter til bøger om feminisme. Anmeldelsen af radikale.net blev bragt første gang på Kommunikationsforum.dk, hvor den også kan læses i sin helhed.

R A D i K A L P o L i T i K R A D i K A L P o L i T i K


59

fortrydelsen plakat.indd 1 26/10/07 10:28:12

Peter Hvid Jensen er regionsformand for Det Radikale Venstre i Nordjylland. Ved årets landsmøde gjorde han og 11 andre nordjyske radikale sig bemærket med et snart berømt resolutionsforslag om statsministerspørgsmålet. Når gymnasierektoren ikke knokler for partiet i Nordjylland bruger han blandt andet sin tid i DR’s bestyrelse og – som han afslører her – på at overkomme skriveblokeringer.

Hvad er dit Mest udtaLte karaktertræk?- Jeg er mest glad for min evne til at sætte mig i andres tankegang. Dermed undgår man nemlig at dæmonisere andre. Jeg er en stor samtaletilbeder, og for at det skal kunne fungere, må man gå til en samtale med et åbent sind. Fordi man er radikal, er man jo ikke et bedre menneske, end hvis man er fra Dansk Folkeparti eller Enheds-listen.

HviLket karaktertræk Hos dig seLv er du Mest ked aF?- Jeg er for doven i forhold til at få for-muleret mig på skrift. Som mange andre første generations intellektuelle er jeg en smule ramt af skriveblokering. Jeg ville være velegnet til at have en privat sekre-tær, der kunne nedskrive alle min tanker, men for at få det skulle jeg nok blive stats-minister eller præsident for USA, og det er jo nok lidt urealistisk.

Hvad er diN ForetrukNe BeskæFtigeLse?- Jeg kan vældigt godt lide at være på mit job. Det passer mig nemlig udmærket at være rektor, for det er en kompleks hver-dag, og det er ideelt for mig.

HviLkeN aF diNe ejeNdeLe er du gLadest For?- Det er en række møbler, som stammer fra min bedstefar og oldefar. Jeg er en me-

get historisk tænkende person og har stor glæde af at se mig selv i historisk sam-menhæng. Det giver en god følelse.

Hvad er det Bedste råd du Har Fået?- Jeg synes ikke, at jeg har fået nogle gode råd. Jeg var forudbestemt til at blive læ-rer. Min bedstefar var nemlig lærer, og jeg blev dermed sporet ind på den bane. Det var en god sporing fra mine forældres side.

HviLket taLeNt kuNNe du Bedst MuLigt tæNke dig at Besidde?- Jeg ville meget gerne have en indbygget printer, for jeg er en mand, som speku-lerer meget og er min egen bedste sam-talepartner. Jeg ville meget gerne kunne printe disse interessante samtaler med mig selv ud.Hvad sLaPPer du Bedst aF Med?- Det gør jeg med en kryds og tværs. Det er en fornøjelse. Jeg kan også godt lide at læse historisk litteratur, for det sætter gang i noget i mig. Det gør en kryds og tværs ikke.

Hvad kØBte du sidste gaNg, Hvor du BageFter tæNkte ”arH, BeHØvede jeg virkeLig det Her”?- Det har jeg aldrig tænkt, for jeg er ikke til impulskøb. Jeg er i det hele taget træls

at have med på indkøb, for jeg er for for-nuftig og lidt en forsigtig-Per, så det er mest min kone, som handler ind.

jeg er For doveN i For-HoLd tiL at Få ForMuLe-ret Mig På skriFt.

HveM viLLe du ØNske var radikaL?- Han er blevet radikal. Det er nemlig den tidligere SF’er Jes Lunde. Jeg har altid syntes, at den mand burde blive radikal, for han kan dyderne: højt til loftet og den gode samtale.

Hvad viLLe du ØNske at FLere vidste? - Jeg ville ønske, at flere vidste, at po-litik fremover i langt højere grad bliver noget, der strækker sig ud over Danmarks grænser. i den proces må vi være tro mod fortiden og samtidig åben overfor omver-denen.

Hvad skaL du Lave i MorgeN?- Jeg skal have fire personalesamtaler og tale med elever og studievejledere. Hjem-me skal jeg have min konditime. Hver dag cykler jeg 45 min foran fjernsynet for at få noget motion. Jeg skal nok også lytte til P2, for man har visse forpligtelser, når man er med i DR’s bestyrelse.

HvidTætJensen

påPeter


www.sundplus.dk

Documents

Radikal Politik 2007, nr. 9