| Søren Fauli | Kommunalvalg | Landsmøde | Ny formand | | Afghanistan | Nicolaj Holm | Ærø | Vores radikale rødder |

N r . 6

N O V. 2 0 0 9

2

Hænderne op af lommenUanset hvordan den politiske virkelighed ser ud, er et radikalt landsmøde altid en stor begivenhed. Også i år, hvor optimismen spirede og fornem-melsen af en ny start sneg sig langs strandkanten i Nyborg. Godt hjulpet på vej af et spændende for-mandsvalg blev årets landsmøde et af de mest med-rivende og levende i mange år.

side 22

Kram Pia K.Radikale Venstre er i krise, men bare rolig, det lysner forude. Sådan ser virkeligheden i hvert fald ud, når man hedder Søren Fauli. Hvis den radikale filminstruktør var psykolog og partiet hans klient, ville han bede det om at give Dansk Folkeparti et kærligt kram. At være radikal handler nemlig om at favne hele verden – også de grimme sider

side 14

indhold

3

rad ikal pol it ik

– Det HAr FANDeme iKKe VÆret SPecieLt opløftende at være radikal de seneste år. Og det er ikke kun meningsmålingernes skyld. Det handler også om måden, vi driver politik på. Sådan siger filminstruktøren Søren Fauli i denne udgave af Radikal Politik, hvor vi inter-viewer en af dansk films skæveste og mest talentfulde humorister og instruktører. Søren Fauli kommer med et kritisk indspark til sit parti, som han mener, trænger til en ordentlig ruske- og krammetur, hvor vi også skal til at kramme Pia som i Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti. Det skal der nok være delte meninger om, men sådan er vi jo så forskellige. Og uanset om man er enig med Søren Fauli eller ej, så er han et af de mere farverige medlemmer, der gør det ekstra godt at være radikal.

eNDNu et VALgNoget andet der kunne gøre et radikalt medlemskab ekstra godt i disse dage, er succes ved det kommende kommunal- og regionsvalg. i skrivende stund er der ganske få dage til, at danskerne igen skal til stemmeurnerne. Denne gang ikke for at beslutte, hvem der skal repræsentere dem i europa-Parlamentet, men hvem der skal tale for dem rundt om hjørnet i deres lokale kommune eller lidt længere væk i rådet for deres respektive regioner. Det bliver et meget spændende valg, og det alle os radikale spørger os selv om i øjeblikket, er vel, hvordan de små hop på stedet og den senere tids dansen op og ned i målingerne vil spille ind. For der er jo forskel på et folketingsvalg og så dem af den lokale slags. Det kan både gå bedre end på landsplan, men det kan også gå dårli-gere. Samtidig går der i mange kommuner et spøgelse løs ved navn SF, der stormer frem. Og selv om vi er mange, der kan undre os over, hvordan Villy Søvndahl kan skabe fremgang i Holstebro, Haderslev og i Hjørring, hvor vi jo alle godt ved, at de lokale SF’ere ikke er… ja, Villy, så er det ikke desto mindre også en faktor, der kommer til at spille ind på resultatet.

gODt ruStetmen vi er godt rustet til den 17. De mange kandidater har knoklet en vis legemsdel ud af bukserne, der er delt foldere ud til hænderne er faldet af og der hænger radikale kandidater i alle landets lygtepæle end. Så vi er klar og har gjort alt, der står i vores magt for, at radikale Venstre får et resultat, som vi kan bygge videre på og varme os ved i den kommende kolde vintertid. men hvad betyder det så? Hvad er et godt resultat? Ja, der kan der jo være mange meninger om, men sikkert er det, at vi gerne skulle fastholde radikal repræsentation i alle landets kommuner og i hvert fald dér, hvor vi er nu. Samlet set kommer vi sikkert til at gå tilbage og rammer måske i gennemsnit de fem procent, som vi var tilbage på i en gallupmåling fra oktober. men kan vi holde os i nogenlunde i det leje og samtidig sørge for, at vi stadig er repræsenteret så mange steder som menneskeligt muligt, så er det vel også et ok resultat.

OPtimiSmeSom en der selv kæmper for en byrådsplads, er jeg i hvert fald optimistisk på hele partiets vegne. Vi er i allerhøjeste grad i live som parti og alle vores kandidater har vist Danmark, hvordan man fører en valgkamp, når man kommer fra et parti med holdninger, tillid og konkrete løsninger. Kommu-nalvalget kommer vi naturligvis også ind på i denne novemberudgave af radikal Politik, men der er heldigvis også andet i livet end kommunalvalg. Som for eksempel førnævnte interview med Søren Fauli. eller hvad med et fyldigt referat fra det radikale landsmøde og et interview med partiets nye landsformand? Vi kan også byde på en kronik af den radikale hof-historiker Kristian Hvidt, mens der for de lidt mindre historieinteres-serede er et interview med landets yngste byrådskandidat. Så der nok at kaste sig over, men lad os nu lige vinde det kommunalvalg først – så kan vi læse blade og kramme Pia og hinanden bagefter.

Søren Højlund Carlsen, Redaktør

Vi krammer bagefter

4

28 Formand FrandsenKlaus Frandsen blev valgt som ny landsformand for Radikale Venstre på landsmødet i september. Så nu skal der ruskes op i organisationen, så Ra-dikale Venstre kan vinde den offentlige dagsorden og fremtidens valgkampe.

30 radikalismens rødderDet er med sorg, man som historiker hører radika-lismens snarlige undergang. Sådan skrev histo-riker Kristian Hvidt i en kronik tidligere i år som en reaktion på de faldende meningsmålinger for partiet. Radikal Politik bad Kristian Hvidt skrive en ny kronik.

34 KommunalvalgHvor er de radikale kamppladser, hvor er partiet på vippen og hvordan skal det hele gå for Radikale Venstre ved kommunalvalget. Radikal Politik har kigget på et landkort over den radikale kommunale valgkamp.

42 radikale ryster posen på ÆrøEn ny radikal lokalforening på Ærø er klar til kam-pen op mod de etablerede byrådspartier på øen. Dermed kan borgerne på øen for første gang stemme radikalt til et kommunalvalg.

46 HvepseredenRadikal Politik har talt med Niels Helveg Petersen om Radikale Venstres politik i Afghanistan to gan-ge. Først før valget i Afghanistan, hvor udenrigs-ordføreren var optimistisk. Men så kom valget.

u Dgi V er:Radikale Venstre • Christiansborg • 1240 København Ktlf. 33 37 47 47 • radikale@radikale.dk • radikale.dk • radikale.netr eDA Ktør:Søren Højlund carlsen (ansvarshavende)r eDA KtiON:Jesper gronenberg, Johannes Sørensen, Henrik Kjerrumgaard, Jacob Stig Jørgensen og Søren BaldSK r i BeN t er i N u m m er 6:marcus Aggersberg, øjvind Hesselager, trine Vendelboe Juel,Niels Krause Kjær, tomas Bech madsen, Jacob Wendt Jensen, mads BrandsenFOtOgr A Fer i N u m m er 6:Ditte Valente, Nicky Bonne, Helle Arensbak, Scanpix og colourbox FOrSi DeFOtO:Søren Fauli er fotograferet ved Fælledparken i København af Nicky BonneLAyOu t:Helle Bøye christensenDeA DLi N e:Sidste frist for indsendelse af uopfordret materiale til radikal Politik nr. 1– 2010 er den 10. december og skal sendes til redaktion@radikale.dk. Redaktionen påtager sig intet ansvar for materiale, indlæg, foto mv., som indsendes uopfordret. redaktionen for denne udgave sluttede den 10. oktober 2010.Der tages forbehold for senere ændringer i politikken, personer, ordførerskaber, udspil m.m. Annoncer, artikler, debatindlæg og andet indhold udtrykker ikke nødvendigvis Radikale Venstres officielle holdningA BON N em eN t:Kr. 200 om året. gratis for medlemmer af radikale Venstre. Kontakt radikale Venstre på tlf. 33 37 47 47 for abonnement.A N NONcer:Vestergaard og co. Kontakt: rené Vestergaard, tlf. 98 51 00 30,rene@vesco.dkt ry K:Arco Grafisk, Skive, der er miljøcertificeret og har EMAS-certifikat og licens til Svanemærket produktionOPLAg:Oplag: 10.000. iSSN: 0107-279X

indhold

Landets yngsteMorten Nielsen er radikal. Dem er der stadig mange af – trods alt. Han er også byrådskandidat. Dem er der heldigvis også en del af fra Radikale Venstre. Og så er Morten Nielsen lige fyldt 18 år og det gør ham til en meget ung byrådskandidat, og dem er der ikke så mange af.

side 12

5

FørSt HOLDt DA NSK FOLK ePA rti KONgr eS og sagde, at de er de rigtige socialdemokrater. Så holdt Socialdemokraterne kongres og lagde fornyet distance til DF. i en tid, hvor uenighederne mellem Socialdemokraterne og os får daglig medie-bevågenhed er det værd at tænke over også de partikulturelle årsager til, at vi fore-trækker dem, der har navnerettighederne i orden. DF består af en politisk-teknisk virkelig dygtig firebande, hvorimod Socialdemokraterne er et stort parti med en næ-sten 100-årig tradition som regeringsbærende parti og et stort bagland, som kræver opmærksomhed, især når partiet er i opposition. De to forhold har karakteriseret vores forhold til dem. Deres regeringsbærende gen har gjort, at vi mange gange har kunnet enes med dem om regeringsgrundlag. Socialdemokraternes hensyn til baglandet har medført, at vi mange gange har fundet deres politiske budskaber mere ”udfordrende”, når de har været i opposition. Deres Fair Forandring oplæg passer i forhold til det ideologiske indhold fint i det historiske billede. Det indeholder en række elementer, som er rettet mod deres bagland og kritiske vælgergrupper, men som ikke passer helt med vores politik, fordi elementerne ikke peger fremad mod fremtidens Danmark.

KNÆFALD Det nye denne gang er ikke ideologien, men de to knæfald til VK-regeringens kon-traktspolitik-tankegang, som Fair Forandring indeholder, nemlig ordet ”ultimativ” og reformpausen i resten af regeringsperioden. Kontraktspolitiktankegangen burde være dybt miskrediteret på nuværende tidspunkt. Danmarks svage håndtering af den finansielle krise og sørgelige produktivitetsudvikling er to af følgerne af kontraktspo-litik-tankegangen. Særligt nu hvor enhver økonomisk langtidsplanlægning startende med 2015-planen er skudt ned i flammer af den økonomiske krise, er det forfejlet at tro at fortsat anvendelse af den samme kontraktspolitiske tankegang kan bringe os ud af krisen. modsat anerkender jeg også den politiske logik i, at når det er VK re-geringen, som har påført landet skadevirkningerne af kontraktspolitikken, så er det svært at forvente, at det er Socialdemokraterne, som først skal fortælle vælgerne det upopulære budskab, at vælgerne ikke af fremtidige regeringer kan forvente den grad af forudsigelighed, som kontraktpolitikken har indebåret. Socialdemokraternes tan-kegang er givetvis, at man ingen lyst har til at hjælpe den siddende regering med at formidle det budskab. VK-regeringen skal stege i sine egne misgerninger et stykke tid endnu, er formentlig tankegangen. Oplægget til regeringens nye Vækstforum under ”newspeak” navnet :”Danmark styrket ud af krisen” kan betragtes som en indirekte tilståelse fra regeringen af egne fejl. tilståelsen er selvfølgelig leveret til et forum og i en form, som ikke ligner en tilståelse, men indholdet er ikke til at tage fejl af. gra-fen hvor både konkurrenceevne og eksportmarkedsandel går i graven fra det tidspunkt, hvor VK-regering kommer til, taler nærmest for sig selv.

Vi Ligger HVOr Vi SKALHvad er så konklusionen for os? Den er, at vi nu ligger, hvor vi skal ligge frem til valget. Vi peger på den mulige regeringsleder, der ikke har deltaget i at grave hullet, og derfor uanset den nøjagtige fortolk-ning af ordet ”ultimativ” har størst handlefrihed til at bringe os op igen. Og i kraft af de andre partiers binding til kontraktspolitikken ejer vi reformdagsordenen. Den rolle skal vi udbygge frem mod valget med et sæt af fremadrettede politikoplæg, hvor vi gør vores politik skarp i forhold til den situation, som krisen har bragt landet i. Vores skatteoplæg var starten på det arbejde. en række af de ældre oplæg bl.a. arbejdsmarkedspolitik holder også i den nye situation. Der skal suppleres med en række nye. udover den organisatoriske platform jeg gik til valg på, og som jeg vil fokusere på med det nye forretningsudvalg, er der også en aktiv og spæn-dende politisk periode foran os.

rad ikal pol it ik

Vores venner i S

Klaus Frandsen, landsformand, Radikale Venstre

6

DeN gODe N y H eD er, at vi kan gøre noget! Hvis vi handler nu, baseret på viden og med gennemarbejdede for-slag. Den dårlige nyhed er, at Dansk Folkeparti og deres støt-te-regering ikke vil se problemet i øjnene.

Det kunne handle om klima – og her er det jo ikke kun os danskere, der skal gøre noget. men det gør det ikke: Det hand-ler om fremtidens velfærd for vores børn, syge mennesker og sårbare mennesker med behov for pleje. Og her er det lige præcis kun os, der har ansvaret.

De økonomiske vismænd har for nylig offentliggjort deres rapport om dansk økonomi. Og det er dyster læsning, kan jeg love jer. Skrækindjagende faktisk.

rapporten dokumenterer, at dansk økonomi er i et dybt til-bageslag. Vi står midt i den største økonomiske krise siden 30erne. økonomien er ikke bare gået i stå – den går baglæns: negativ vækst, negativ produktivitet og stadig flere mennesker, som mister deres arbejde. Vores velfærd er truet. underskud-det på statens finanser stiger hver gang finansministeren kigger. ikke bare i år, men i årtier frem i tiden. Det er meget alvorligt.

Vi har sagt det længe. Og nu siger vismændene det alt-så også: regeringens økonomiske politik er brudt sammen. Den økonomiske 2015-plan ligner en marengs, som nogen har knust. Der bliver ingen samling igen.

Jeg prøvede at vække statsministeren fra hans tornerose-søvn allerede i maj i kronikken ”Løkke, Løkke sover du?” i Ber-lingske tidende. Det hjalp ikke. Han sover stadig. Og han sover tungt. Der er ingen lydhørhed til opfordringen om handling.

Siden maj har regeringens ensidige fokus på privatforbruget, ændret kursen for Danmark fra slemt til værre. Problemerne vokser. For hver dag Løkke drømmer sig væk til en dagligdag, hvor regeringens pinlige burka-zigzag er eneste problem, vok-ser problemerne i den virkelige verden: Danmark bliver mere forgældet, og flere mister deres job.

Og mens mange andre lande begynder at kunne se lys for enden af tunnelen, er Danmarks økonomi stadig truet.

De ved godt, at den er gal – både i Dansk Folkeparti og langt ind i deres støtte-regering. Hvor er så visionen? For de ved godt, den er gal. Allerede kort før jul sagde Venstres skat-teminister Kristian Jensen til Politiken: »Sådan som økono-mien er i øjeblikket, er der to valgmuligheder for fremtiden - det er enten mindre velfærd eller større reformer. økonomien er ikke holdbar på sigt med de reformer og de aftaler, som vi har indgået på nuværende tidspunkt. men regeringen har helt åbenbart valgt den første mulighed: mindre velfærd.

Dansk Folkeparti og deres støtte-regering vil undervur-

dere den økonomiske krise, den stigende arbejdsløshed og det enorme underskud, Danmark står midt i. Og den konstante fejlvurdering vil trække dybe spor i dansk økonomi og dansk velfærd i mange år frem, hvis ikke der handles nu. Hvis ikke fedteriet afløses af fokus, hårdt arbejde og krise-erkendelse.

Dansk Folkeparti og deres støtte-regering bliver nødt til at forklare vælgerne, hvordan de vil redde dansk økonomi fra det historiske underskud, den stigende arbejdsløshed og en konkurrenceevne, som bare styrtdykker.

radikale Venstre vil ud af krisen ved at investere i ud-dannelse. Vi vil ud af krisen ved at investere i erhvervslivet. Vi vil ud af krisen ved at investere i forskning, innovation og klima. Vi vil ud af krisen, og ind i fremtiden. Og vi har endda vist hvordan:

radikale Venstre har fremlagt stribevis af bud på, hvordan Danmark kan komme ud af krisen. Vi har foreslået en grøn vækstpakke med målrettede og midlertidige investeringer på 25 mia. kr. i forskning, uddannelse og en forbedret klima-indsats. Det ruster Danmark til tiden efter krisen og skaber mange af de job, som mangler lige nu.

En sådan vækstpakke kræver finansiering. Radikale Ven-stre vil finansiere vækstpakken gennem reformer af efterløn-nen, af dagpengene - forkortelse af dagpengeperioden, kom-bineret med en mere målrettet indsats over for den ledige, bedre adgang for kvalificeret international arbejdskraft, samt ikke mindst en skattereform.

men hver gang er forslagene blevet skudt ned. men hvad vil regeringen så? man kunne sløjfe hele den danske politistyrke. Det ville give godt otte milliarder. man kunne lukke alle sko-lefritidsordninger og folkebiblioteker. Det ville give 10,5 mil-liarder. Vi kunne også helt afskaffe efterlønnen. Det ville give 9,7 milliarder . eller man kunne fjerne kommunale special-skoler, børnehaver og tandpleje. Det ville give 10,8 milliarder. er det det, regeringen vil? Det er bestemt ikke ”løsninger”, som radikale Venstre ønsker. men konsekvensen af ikke at handle er forringelse af vores velfærd. Det er hasard.

Det er derfor, det er altafgørende, at regeringen lytter til oppositionens, til erhvervslivets og til uafhængige økonomers krav om handling. For Danmark, for danske virksomheder, for danskerne og for vores børn er det nødvendigt at få gang i et reformarbejde, som kan betale regningen for Dansk Folke-parti og deres støtte-regerings passivitet og manglende mod.

Margrethe Vestagergruppeformand

r a d i k a l p o l i t i k

Velfærdshasard

7

8

V SKABer uSiKKerHeD Om ViNDmøLLer

Samme dag som Danmark indviede ver-dens største havvindmøllepark, Horns rev 2, meldte Venstres energiordfører Lars christian Lilleholt ud, at Venstre hele ti-den har haft som mål at aftrappe støtten til vindmøller. På den måde skaber Venstre igen usikkerhed om vindkraften i Dan-mark. Det er helt uberettiget og uansvar-ligt, mener radikale Venstres gruppefor-mand margrethe Vestager.

– Venstre må have fået for meget vind i håret. Deres frontalangreb på Danmarks vindmølleindustri er uberegneligt og kort-sigtet. Vi står midt i en økonomisk krise, og derfor er det uansvarligt, at Venstre nu går ud og skaber usikkerhed om det dan-ske vindmøllemarkeds fremtidige størrelse. Vindmøller skaber job, grøn innovation, bæ-redygtig energi – ja vindmøller ruster både økonomien og klimaet til fremtiden, mar-grethe Vestager, der mener, at udbygningen af vindmøllekapaciteten er en både økono-misk og miljømæssig gevinst for Danmark.

– Da regeringen tiltrådte i 2001 gik udbyg-ningen af Danmarks vindkraft stort set i stå. med den energipolitiske aftale fra februar 2008 er der endelig begyndt at komme gang i opstillingen af vindmøller i Danmark igen. Derfor kommer Venstres udmelding på det værst tænkelige tidspunkt. radikale Venstre vil bevare udbygningen af den danske vind-møllekapacitet. Vores mål er, at vindmøller skal levere mindst halvdelen af vores strøm i 2020. Det kræver investeringer på den korte bane, men så vinder vi også på den lange bane. Både økonomisk og miljømæssigt, si-ger margrethe Vestager.

8

HAr gLemt ALt Om NÆrDemOKrAti

en ny rapport fra Anvendt Kommunalforskning (AKF) viser, at et stort antal lokalpolitikere i stigende grad oplever, at christi-ansborg overtager styringen med de kommunale anliggender. Det skriver Berlingske tidende. radikale Venstres kommunal-ordfører Johs. Poulsen anklager Dansk Folkeparti for at stå bag en stor del af centraliseringen og Venstre og de Konservative for at spille rollen som ynkelige og passive medløbere. Han foreslår et nyt aftalesystem mellem kommunerne og regeringen.

– rapportens konklusioner kommer ikke bag på mig, men de bekymrer mig meget. De danske kommuner har ikke brug for mere central styring, men større frihed til at lave løsninger ud fra lokale prioriteringer, der er baseret på demokrati og selvsty-ret. Kommunale kerneopgaver løses bedst så tæt på borgerne som muligt, og derfor er det utrolig trist, at Dansk Folkeparti som dukkeførere og Venstre og de Konservative som passive marionetdukker mere og mere har overtaget styringen af kom-munerne. Ofte endda på baggrund af enkeltsager og ren popu-lisme. Det er ved at være længe siden, Venstre stadig kæmpede for nærdemokrati og lokalt selvstyre. Venstre og de Konser-vatives centralistiske linje får unægtelig regeringens gentagne skåltaler om frihed til at klinge hult, siger Johs. Poulsen.

r, S Og SF NÆrmer Sig HiNANDeN

De radikale strækker hånden frem i oppositionens interne skat-testrid, men der er også stor uenighed om efterløn og dagpenge. radikale Venstres leder, margrethe Vestager, forklarer i et in-terview med ritzau, at det ikke er afgørende for hende, om der skaffes mere arbejdskraft via skattepolitikken eller via reformer – bare den afskaffes.

– Jeg synes, at det er konstruktivt og godt, hvis De radikale ikke længere er så fokuserede på skattepolitikken, der ligger fast, men fokuserer på målet om langsigtet holdbarhed, siger Socialdemokraternes politiske ordfører, Henrik Sass Larsen til ritzau. men bag de pæne ord er der en klar uenighed. ek-sempelvis vil De radikale gerne reformere efterlønnen, men det udelukker Socialdemokraterne. margrethe Vestager, pe-ger på, at Socialdemokraterne og SF’s skatteudspil og de to partiers udtalelser om, at det ikke står til forhandling, reelt vil låse skattesystemet i seks år. Det øger behovet for reformer andre steder, der kan skaffe mere arbejdskraft.

– Vi har lavet et katalog af ting, man kan gøre, som faktisk vil virke. Vi vil fremrykke efterlønsforliget, så det virker hur-tigere. Det er det mest effektive, man kan gøre overhovedet, fordi det jo har den meget enkle effekt, at mennesker med ud-dannelse og erfaring, som kan arbejde, arbejder lidt længere, end de gør i dag. Det, der er vigtigt for os, er, at det virker, siger margrethe Vestager.

De tre partier har da også brug for en hurtig afklaring af den interne splid om skattepolitikken. Det vurderer tidligere rådgiver for SF Peter goll, der i dag er administrerende direktør i rådgiv-ningsfirmaet Geelmuyden. Kiese.

– Nu hvor der er klimatopmøde, og regeringen er bundet op på bundne opgaver, så har oppositionen lidt et frirum til at forhandle sig frem til en eller anden forståelse. Hvis de ikke har fundet en løsning, inden klimatopmødet er færdigt, så har de svækket sig selv i forhold til den borgerlige regering, siger Peter goll til ritzau.

siden sidst

99

HAArDer må SiKre LÆreruDDANNeLSeN

De danske lærere får ikke efteruddannelse nok og det rammer vores børn. Det mener uddannel-sesordfører marianne Jelved, der derfor vil ar-bejde for, at der bliver afsat 200 millioner ekstra til efteruddannelse af lærerne, så landets folke-skoleelever kan blive mødt med den faglighed, de har krav på. Og skal kommunerne udarbejde en efteruddannelsesplan.

– Selvfølgelig har folkeskoleelever krav på at møde lærere, der er uddannet i det, de undervi-ser i. men sådan er det desværre langt fra altid i dag. mere end hver fjerde lærer underviser i fag, de ikke har haft som linjefag på seminariet. Det rammer vores børn, og det kan vi ikke være bekendt, siger radikale Venstres uddannelses-ordfører marianne Jelved.

en stor del af problemet skyldes, at kommu-nerne eller skolerne selv skal dække de vikar-udgifter, der opstår, når lærerne skal efterud-dannes og derfor ikke kan undervise. marianne Jelved peger på, at undervisningsminister Ber-tel Haarder (V) sidder med en stor del af ansva-ret, når der faktisk er afsat penge til efteruddan-nelse. Penge, som ikke bliver brugt.

– elever og forældre er nok ligeglade med, om regningen havner hos kommunerne eller hos ministeren. eleverne har bare ret til at møde en veluddannet lærer. Derfor er det tvingende nød-vendigt, at undervisningsministeren nu træder i karakter og går i dialog med kommunerne om at få løst dette problem, siger marianne Jelved.

VANVittigt FOrBuD

At Venstre har ønsket, at få organisationer Kirkeasyl og Støttekomiteen for Skjulte Flygtninge dømt ulovlige viser, at regeringen er blevet vanvittig. Så ligefrem er de radikales retsordfører Lone Dybkjær.

– De er blevet fuldstændig forbudsgale og straffegale og fængselsgale. De er jo blevet helt vanvittige. At gribe til den slags tiltag viser jo også, hvad de går op i, og hvad de ikke går op i – hvad med at gå en lille smule op i, at vi har et kæmpe underskud på vores finanslov, at vi har en stigende arbejdsløshed, og at vi står i en økonomisk krise, siger hun.

BeDre tiDer KOmmer iKKe AF Sig SeLV

Den økonomiske krise i Danmark er større, end regeringen hidtil har villet erkende. Det viste gyser-tal fra Danmarks Statistik, der kom frem sidst i september. radikale Venstres skatteordfører Niels Helveg Petersen minder regeringen om, at gode tider ikke kommer af sig selv. Der må reformer til.

– Det er en udbredt misforståelse, at den nuværende regering og Dansk Folkeparti er gode til at styre Danmark igennem de økonomiske vanskeligheder. De seneste tal fra Danmarks Statistik er klar dokumentation. Ser vi på væksten i vores økonomi, er tallene de dårligste siden 30’erne. BNP faldt med 7,2 % i 2.kvartal og med 5,3 % i første halvår sammenlignet med samme periode sidste år. Faldet i erhvervsinvesteringerne og boligbyggeriet er også meget dramatisk og påvirker beskæftigelsen negativt, siger radikale Venstres skatteordfører Niels Helveg Petersen, der mener, at tallene må få regeringen til med det samme at tage hul på det reformarbejde, den ellers tidligere har udskudt i det uendelige.

– Det er bekymrende, at regeringen har bebudet et stop for vigtige reformer, som det ellers blev anbefalet af dens egen arbejdsmarkedskommission. regeringen undskylder sig med, at reformer må vente til bedre tider. men det er forkert tænkt. Bedre tider kommer ikke af sig selv. De forudsæt-ter netop reformer. Danmarks konkurrenceevne er i de seneste år faldet med næsten 30 %. Sam-menholdt med dagens gysertal fra Danmarks Statistik, er det indlysende, at der venter danskerne et langt og sejt træk for at få forbedret vores økonomi. Jo, før vi kommer i gang, desto bedre. Hidtil har regeringen lukket ørene for de gode råd, den har fået. Dagens tal må nu en gang for alle få re-geringen til at lukke ørene op, siger Niels Helveg Petersen.

10

s i d e n s i d s t

rADiKALt FiNANSLOVSFOrSLAg

Inden finanslovsforhandlingerne gik rigtig i gang kom Radikale Venstre med sit finanslovfor-slag for 2010. Forslaget sætter ind på tre afgørende områder: en virkningsfuld grøn vækstpak-ke, der skaber 25.000 flere jobs. En ansvarlig reformpakke, der skal fremtidssikre den danske økonomi og massive investeringer i folkeskole, sundhed og miljø. radikale Venstre opfordrer regeringen til at forhandle bredt med Folketingets partier om årets finanslov.

– regeringen har konsekvent undervurderet den økonomiske krise, Danmark står midt i. Den fejl har vi ikke råd til at blive ved med at begå. Derfor har radikale Venstres finanslovsforslag to hovedelementer. For det første skal en grøn vækstpakke, der over to år skaber 25.000 flere job. For det andet vil vi sætte gang i en ansvarlig reformpakke, der skal sikre, at regningen for regeringens passivitet ikke ender i de danske børneværelser, siger radikale Venstres gruppeformand margrethe Vestager, der mener, at regeringen konsekvent har undervurderet krisens omfang.

– radikale Venstre vil investere massivt i sundhed, folkeskole og miljø. Vi afsæt-ter 1,7 milliarder til sundhed, 1 milliard til folkeskolen og 700 millioner til miljø og trafik. Det er langt mere end regeringen er parat til. Og det er vigtige elementer, hvis Danmark skal tilbage på ret kurs og hvis det varige offentlige underskud skal vendes til et overskud, som kan investeres i fremtiden, siger finansordfører Morten Østerga-ard: Læs hele Radikale Venstres finanslovsforslag på radikale.dk

JørgeN POuLSeN StOPPer

Jørgen Poulsen stopper i politik. Den tidligere røde Kors-chef har besluttet, at han ikke vil genopstille ved næste folketingsvalg. efter en kort karriere i Folketinget har De radikales Jørgen Poulsen nu besluttet at stoppe i politik. Den tidligere røde Kors-generalsekretær og Ny Alliance-medlem har efter to år i Folketinget gjort op med sig selv, at han ikke vil genop-stille ved næste folketingsvalg.

– Jeg kan ikke se, at det giver mening for mig eller for partiet, at jeg stiller op igen, siger Jørgen Poulsen, der mener, at de radikale i stedet har brug for unge, driftige kandidater og viger derfor pladsen for dem.

– Jeg synes, der er så mange gode, unge kandidater, og det er dem, vi skal have frem, siger Jørgen Poulsen, der føler, at han – trods alt balladen med Ny Alliance – forlader politik med værdighed og føler selv, at han har været tro mod sine vælgere fra folketingsvalget i 2007, selv om han efterfølgende skiftede parti. Én ting har han dog indset:

– Jeg er nok ikke en særlig god politiker. For at være i dansk politik skal man være langt mere skolet til den gesjæft. Jeg må nok erkende, at jeg kom for sent på banen og ikke mestrer håndvær-ket, som de, der har stået i lære i 20 år, siger Jørgen Poulsen til ritzau.

2010Radikale Venstres udspil til nanslov for 2010 – folketingsgruppen, sept. 2009

gennemVelfærd

reformer

Nye OrDFørerSKABer

radikale Venstre konstituerede sig på sæsonens første gruppemøde med nye ordfører-skaber efter morten Helveg Petersens farvel og Anne marie geisler Andersens indtræ-den i den radikale folketingsgruppe. Det betyder ny finansordfører, ny udlændinge- og integrationsordfører, ny retsordfører, ny forsvarsordfører og ny socialordfører. mari-anne Jelved bliver ny udlændinge- og integrationsordfører, morten østergaard bliver ny finansordfører, Lone Dybkjær ny retsordfører, Niels Helveg Petersen ny forsvars-ordfører mens Anne marie geisler Andersen overtager posten som socialordfører.

– Jeg synes, vi har sat et fedt hold, hvor vi udnytter hver enkelt politikers kvaliteter på bedste vis. Vi indleder nu en lang og spændende valgkamp frem mod næste folke-tingsvalg, og jeg føler, at vi med dette hold står rigtig stærkt rustet. Vi er så klar til at vælte den siddende regering, for der er hårdt brug for forandring efter alt for lang tid med VKO ved magten, siger gruppeformand margrethe Vestager.

10

11

VeStAger KrÆVer Ny eu-AFStemNiNg

Hvis irerne som forventet stemmer ja til Lissabon-traktaten, (ikke afgjort ved redaktionens slutning, red.) skal statsminister Lars Løkke rasmussen straks sætte dato på en folkeafstemning om de danske eu-forbehold. Det mener margrethe Vestager.

– Hvis det bliver et ja, så er der ikke længere nogen barriere for statsmi-nisteren. Så må han melde helt klart ud, om vi kan få de afstemninger, vi har brug for, nu, eller om han ikke har mod på det, så det derfor ikke bliver i den her valgperiode, siger margrethe Vestager. Professor marlene Wind, der er leder af center for europæisk Politik på Københavns universitet, peger overfor ritzau på, at det danske retsforbe-hold kommer under stærkt pres, hvis irerne stemmer ja. Lissabon-trakta-ten medfører nemlig, at Danmark risikerer at blive skubbet ud af det euro-pæiske politisamarbejde, europol. Af samme grund kræver den radikale leder en folkeafstemning hurtigst muligt.

– Det handler om kampen mod organiseret kriminalitet, om kvindehan-del og om andre ting, som er helt centrale, og som vi har haft kæmpe gavn af at være en del af. Så hvis vi ikke kan få retsforbeholdet til afstemning, så har Lissabon-traktaten store negative følger for os, siger margrethe Vestager.

rADiKAL SANger Hitter

Selv om indledningen ”Jeg har trukket nitten, jeg har jokket i en lort, samlet den op og bidt i den” lyder noget brødebetynget, har thomas Holm nu ikke aktu-elt grund til at hænge med mulen. Hans debutsingle Nitten er nem-lig i heftig rotation på landets ra-diostationer og også har fundet vej til lytternes hitliste, tjeklisten på P3, og dermed er der lidt musi-kalsk succes til radikale Venstre. thomas Holm er nemlig medlem af radikale Venstre, læser stats-kundskab og har tidligere været i praktik i partiets politisk-økono-miske sekretariat på christians-borg. Han er i øjeblikket i studiet med debutalbummet, der kommer på gaden først i det nye år.

11

rADiKALe er På VeJ tiLBAge radikale Venstre begyndte i efteråret, at gå frem i en ny meningsmåling og partiet var i en måling i september på det højeste niveau i et år. Det viste måling, som Sentio research Danmark lavede for Nyhedsbureauet Newspaq. Den radikale næstformand, morten østergaard, er glad for resultatet.

– Jeg tror, det skyldes, at vi igennem diskussionen om S og SF’s ultimative krav har fået skærpet vores profil som dem, der i oppositionen leverer ansvarlig økonomisk politik, en moderne folkeskole og en anstændig udlændingepolitik, siger han Det er vælgere fra især Konservative og SF’ere, der nu går til radikale Venstre. Det vurderer elisabet Svane, der er politisk redaktør på Avisen.dk.

– Det er SF-vælgere, som synes, at nu bliver det for meget med den hårde værdipoli-tik. De kan gå til enhedslisten, men de kan altså også gå til Det radikale Venstre. Det andet sted, som de radikale kan tage vælgere fra, er Konservative, hvor deres vælgere også synes, at det er nok efter burka-sagen, siger elisabet Svane til ritzau. menings-målingen viser, at oppositionen stadig står til at få flertal med i alt 91 mandater.

Nye SPørgSmåL Om irAKere radikale Venstre kræver, at integrationsminister Birthe rønn Hornbech (V) én gang for alle gør det klart, hvad der er aftalt – og lovet – i forbindelse med den omstridte hjemsendelsesaftale med irak.

Senest har premierminister Nuri Al-Maliki bestridt, at der findes en aftale med Danmark om tvangshjemsendelse af irakere.men De radikales integrationsord-fører, marianne Jelved, henviser til, at der også er usikkerhed om, hvorvidt den danske regering har lovet at fortsætte sin økonomiske og uddannelsesmæssige støtte til irakere, der frivilligt rejser hjem.

– Nu må integrationsministeren forklare, hvad aftalen med bilag egentlig går ud på. Har Birthe rønn Hornbech lovet den irakiske regering at arbejde for frivil-lige hjemsendelser af afviste irakiske asylansøgere med blandt andet økonomisk støtte? Hvis ikke, hvad er så meningen med bilaget til aftalen? Det virker meget rodet, ikke mindst når den irakiske premierminister skriver, at der ikke er en af-tale om tvangshjemsendelser, siger marianne Jelved til ritzau.

12

h v a d s å?

gen på tømmermænd og i sengen oven på en bytur på Buddy Holly i hjemby-en Holbæk. men det gør morten Niel-sen ikke. Han farer i stedet rundt i Hol-bæk Kommune og fører valgkamp for sit eget kandidatur til byrådet i Holbæk Kommune. morten Nielsen er nemlig ikke en hvilken som helst teenager. Han er glødende radikal og nummer syv på partiet listet til det kommende kommu-nalvalg den 17. november.

– Jeg har interesseret mig for politik igennem lang tid og jeg vil gerne have større indflydelse på hvordan de unge har det her i byen. For eksempel vil jeg gerne samle de unge og lave et hus for dem med lektiecafé, eller bare almin-delig hygge efter skole – det ville være en god måde at give de unge et fælles-skab i byen. Det er bare en af mine ide-er og jeg synes man kan få masser af indflydelse i et byråd, og det er en god måde, man kan leve det politiske ud, fortæller morten Nielsen, som mange af de lokale medier for længst har ud-råbt til landets yngste byrådskandidat, og med de netop fyldte 18 år er det vist også sikkert og vist. Og den status er han ikke bleg for at bruge i sin valg-kamp, hvor hans hjemmeside da også bærer adressen: denyngstekandidat.dk

– min alder giver selvfølgelig lidt

ekstra opmærksomhed og den er jeg da ikke bleg for at udnytte til at komme ud med mine politiske budskaber og blive lidt mere kendt, siger morten Nielsen, der udover det politiske også er meget optaget af musik. Ved siden af gymna-siet spiller han bas i lokale bands og drømmer om en fremtid som konser-vatorieuddannet musiklærer – gerne med en sidegesjæft som byrådsmed-lem i Holbæk.

– musik og politik er mine to største interesser og det kan jeg sagtens kom-binere, selv om der lige nu selvfølgelig går meget tid med valgkamp, tilføjer morten Nielsen.

BOrgmeStereNS SøNSelv om det er tidligt at springe ud som fuldbyrdet kandidat, så har det altid lig-get i kortene og især i generne, at mor-ten Nielsen skulle være radikal. Som søn af gunnar Nielsen, der er redaktør på den lokale – og stadig partitro – avis, Holbæk Amts Venstreblad, har partiet og politikken været en lige så naturlig del af barndomshjemmet i Holbæk som aviser, nyheder og politiske diskussio-ner hen over middagsbordet. især i den senere tid, hvor far gunnar har orlov fra avisen for at kæmpe som radikale Ven-stres nye spidskandidat i Holbæk. Der-med står far og søn på samme liste. Far er nr. et og morten er nr. syv.

– Der hjemme er der jo blevet snak-ket politik og radikale Venstre så læn-ge jeg kan huske, så det er selvfølge-

lig kommet ind med blodet. Jeg meldte mig ind i ru som 12-årig og kort efter i radikale Venstre, og det har altid væ-ret med mig. Jeg har altid været meget interesseret i politik generelt, men ra-dikale Venstre er det rigtige parti for mig. Og nu står min far og jeg så på den samme liste og det er selvfølgelig rigtigt sjovt. Det er de færrest 18-årige, der er så meget sammen med deres far, som jeg er nu, så det er fedt – men jeg havde stillet op selv om min far ikke havde gjort det, understreger morten Nielsen, som er optimistisk omkring sine egne chancer for et valg. i øjeblik-ket har radikale Venstre fem mandater i byrådet i Holbæk, men også i den ra-dikal højborg møder partiet modvind. Derfor er det officielle mål for partiets lokale afdeling, at man holder de fem – måske med lidt tilbagegang. men mor-ten Nielsen snupper gerne en af plad-serne, hvor mange det så bliver til.

– Jeg tror på det, selvfølgelig gør jeg det. Det har været en god valgkamp ind-til nu og jeg har fået megen opmærk-somhed, så der er en chance, siger mor-ten Nielsen, som dermed måske kan se frem til repræsentere noget så usædvan-ligt som en radikal byrådsgruppe med både far og søn. Den slags plejer som be-kendt kun at forekomme i Folketinget.

Se mere om Morten Nielsen på www.denyngstekandidat.dk og læs mere om valgkampen i Holbæk andetsteds i Radikal Politik.

morten Nielsen er radikal. Dem er der stadig mange af – trods alt. Han er også byrådskandidat. Dem er der heldigvis også en del af fra radikale Venstre. Og så er morten Nielsen lige fyldt 18 år og det gør ham til en meget ung byrådskandidat, og dem er der ikke så mange af. teKSt: Søren Højlund carlsen FOtO: Ditte Valente

Landets yngste

Hvis morten Nielsen ville leve op til fordommene om sin alder – han fyldte 18 år den 1. oktober – så skulle han bruge sønda-

13

14

radikale Venstre er i krise, men bare rolig, det lysner forude. Sådan ser virkeligheden i hvert fald ud, når man hedder Søren Fauli. men partiet skal passe på med at føle sig bedre end andre, og hvis den radikale filminstruktør var psykolog og partiet hans klient, ville han bede det om at give Dansk Folkeparti et kærligt kram. At være radikal handler nemlig om at favne hele verden – også de grimme sider. teKSt: marcus Aggersbjerg FOtO: Nicky Bonne

15

måske skulle vi begynde at holde

mere af Pia

16

li advare radikale Venstre mod at dyr-ke angst og populisme, som deres politi-ske kolleger i Dansk Folkeparti gør det. Han vil undre sig over dele af radikale Venstres ligestillingspolitik, som ifølge filminstruktøren er både dum og sam-fundsnedbrydende. Og undervejs vil han slå et slag for, at partiet skruer lidt ned for modstanden mod Pia Kjærsgaard.

men han vil også rose radikale Ven-stre for at stå fast. Og han vil komme med forslag til, hvordan partiet kom-mer på banen igen. Han vil påstå, at Danmark er ved at udvikle sig til et liv-løst mønstersamfund med nazistiske tendenser, og at radikale Venstre kan være med til at bremse katastrofen. Og sidst men ikke mindst, vil han holde fast i, at fremtiden trods partiafhoppe-re og almindelig vælgerflugt tegner lys og lovende. Det sidste vil glæde ham. For selv om Søren Fauli flere gange har overvejet at melde sig ud af partiet, kan han ikke se, hvor han skulle gå hen, hvis det endelig kom så vidt.

– Dybest set er der jo ikke andre, som er værd at stemme på, som 46-årige filminstruktør siger.

FOrBryDeLSe Og StrAFSelv kunne Søren Fauli ikke drømme om at blive politiker. mest af alt fordi han er ordblind og umuligt vil kunne overskue at læse de stakke af papirer, der vælter ind over politikerne på chri-stiansborg. Som ung instruktørelev på Den Danske Filmskole måtte han bede sin mor indlæse hele Dostojevskijs ”For-brydelse og straf” på kassettebånd.

– Det var altså rigtig mange kassette-bånd, skulle jeg hilse at sige. Den slags kan jeg simpelthen ikke bede hende om at gøre igen.

i stedet har Søren Fauli nøjedes med at stille sine kreative kræfter til rådig-hed for partiet ved skiftende lejlighe-der, og han arbejdede for radikale Ven-stre, da det gik allerbedst. Det var ved supervalget i 2005, hvor partiet med 17 mandater endegyldigt trådte i karakter som storbyfolkets og den kreative klas-ses foretrukne talerør. Dengang regne-de kåde optimister med, at partiet med tiden ville vokse sig lige så store som Socialdemokratiet. men det var inden Naser Khaders afhop, inden marianne

Jelveds afgang som formand, og inden emil Ammitzbøll begyndte at skrive kronikker i Berlingske tidende, og i dag er spærregrænsen ikke længere no-get, man spøger med.

– Ja, det har fandeme ikke været spe-cielt opløftende at være radikal de se-neste år. Og det er ikke kun menings-målingernes skyld. Det handler også om måden, vi driver politik på, siger Søren Fauli.

Vi tÆNKer På ANDre Dig Den københavnske filminstruktør var den kreative energi bag det radikale slo-gan ”Vi tænker på andre dig”. en slag-kraftig linie, som her fem år efter sin fød-sel stadig indrammer hjørnestenen i den radikale filosofi: At man er et parti, der bekymrer sig for omverdenen og har et udsyn, der strækker sig ud over både den personlige og den nationale næsetip.

men ironisk nok er det også det symptiske slogan, der er nøglen til at forstå Søren Faulis snigende utilfreds-hed med partiet.

– Jeg har et problem med den frelst-hed, som hersker i partiet. Der er nogle holdninger omkring miljø og ligestil-ling, hvor det hele bliver lidt for ”vi-ved-bedre-end-alle-andre” til min smag, si-ger Søren Fauli og begiver sig ud på én af de mange omveje, som dette inter-view skal vise sig at komme til at bestå af. Omveje, der i første omgang kan vir-ke kaotiske og vildledende, men i sidste ende rummer både klarhed og retning.

– mennesket har grundlæggende angst i sig. Det har vi alle sammen. Det er et menneskeligt overlevelsesinstinkt, som først og fremmest skyldes, at vi tid-ligere døde meget lettere. Angst er jo et faresignal, der skal få os til at passe på os selv. Der er bare ikke så meget at passe på længere, fordi vi lever så beskyttet i dag. men angsten har vi stadig, og derfor finder vi hele tiden nye ting at være bange for. Og da vi ikke længere har nogen re-ligion at læne os op ad, læner vi os op ad videnskaben, som hele tiden bliver bed-re, hvilket dybest set er godt, men som også har sine slagsider. For eksempel er videnskaben blevet ekstremt dygtig til at måle selv de mindste ting. i dag kan man måle minimale alkoholpåvirkninger på fostre, hvilket betyder, at det nu er helt almindeligt, at kvinder slet ikke drikker under graviditeten. men det, at noget kan måles, er ikke ensbetydende med, at det også er skadeligt. Og nu kommer poin-ten: Bare fordi vi kan måle, at den glo-

bale opvarmning i et eller andet omfang er menneskeskabt, behøver vi ikke at gå i kollektiv miljøpsykose. Jeg læste for ny-lig, at forskere på Niels Bohr instituttet har fundet ud af, at 80 procent af den glo-bale opvarmning kommer fra solen, og at kun de sidste 20 procent er menneske-skabte. i virkeligheden er de reelle miljø-problemer måske forsvindende små.

Så siger du, at vi ikke skal gøre noget ved verdens miljøproblemer?

– Det er sikkert meget fornuftigt, at vi træffer nogle forholdsregler for at begrænse udledningen af cO2, men det bliver pludselig til, at vi skal være cO2-neutrale. Nu må vi slet ikke udle-de noget som helst. Vi udvælger noget at være angste for, og så opstår der en konsensus om, at det værste i hele ver-den er firhjulstrækkere. Og vel er det da det fjollet at køre rundt i København i en bil, der er bygget til at køre i moser, men det betyder ikke nødvendigvis, at vi skal forbyde dem.

Det rimer mere på Lomborg end på vindmøller?

– mange af de ting, han siger, lyder fornuftige i mine ører. Selvfølgelig skal vi ikke kun rette os efter Lomborg, men det er fint, at den form for tænkning også eksisterer. Den enøjede hellighed, jeg nogle gange sporer i partiet, er i hvert fald heller ikke optimal. Den skaber også angste mennesker. Ligesom Dansk Folkepartis vælgere er angstmennesker, er vi det også, vi er bare angste for noget andet - mekanismen er den samme.

Er det ikke det, man kalder at have en holdning?

– måske, men radikale Venstre har det med at gøre sig bedre end andre. Jeg harcelerede for eksempel over, at min ekskone blev ved med at købe grøntsa-ger fra Aarstiderne, fordi det gav hende følelsen af at være et godt miljømen-neske. Det hed sig næsten, at folk, der købte sprøjtede gulerødder i Netto, var dårlige miljømennesker. Det er fint, at man selv tager hensyn, men når man begynder at lovgive sig frem, kommer tingene let til at lugte totalitært, siger han og hiver fat i Københavns radika-le miljø- og teknik Borgmester, Klaus Bondam, for at illustrere sin pointe:

– Den mand fører totalitær miljøpo-litik i København. Ved at gennemføre sin omfattende trafikplan, ender pro-jektet med at blive meget uradikalt. At være radikal handler netop om at dele sol og vind lige. At man tager hensyn til, at andre har en anden holdning end ►

Der er ingen grund til at skjule det. Vi skal vidt omkring på de næste si-der. i dette interview vil filminstruktør Søren Fau-

17

FAuLiSøren Fauli er født den 24. oktober 1963 og er filminstruktør, manuskriptforfatter og skuespiller, Han brød igennem med filmen De skrigende hal-se. Han medvirker også i reklamefilm på tv. Han er barnebarn til redaktør carl Henrik clemmensen, der under besættelsen blev myrdet under medvir-ken af Søren Kam. Filmen min morfars morder handler om Faulis møde med Søren Kam.

Senest har Søren Fauli instrueret filmen Hvor-dan vi slipper af med de andre og tv-serien De-route. Han har desuden instrueret og selv medvir-ket i et stort antal reklamefilm, blandt andet for toms chokolade, tuborg, Punkt1, Sonofon og Kims, og har i de sidste par år været regelmæssigt med i panelet i radioprogrammet mads og mono-polet på Dr P3.

18

én selv. men Klaus Bondam gør det så indviklet at køre gennem København, at det der før tog 20 minutters forure-ning, nu tager 40 minutters forurening. Det er dobbelt så meget forurening for at begrænse trafikken.

Men skal vi ikke forsøge at begrænse biltrafikken i de større byer?

– Selvfølgelig. Det skal bare ikke ske ved at gøre det sværere at køre i bil. Den plan ødelægger hverdagen for enormt mange mennesker, og jeg tror desværre, at den totalitære måde, par-tiet fører politik på i København, bety-der, at mange ikke stemmer på os ved næste folketingsvalg.

Men det er vel ikke kun Bondams skyld, at Radikale Venstre den seneste tid har ligget ubehagelig tæt på spær-regrænsen?

– Nej, det er klart. Det hele er lige-som brast sammen. Jelved udråbte sig selv til statsministerkandidat, Khader og Ammitzbøll forlod partiet, og hele idéen om Den tredje Vej faldt til jorden med et brag. Fauli er tavs et øjeblik.

– men den gode nyhed er, at det lys-ner forude, jubler han så.

– Problemet har længe været, at ra-dikale Venstre har holdt stædigt fast i sine grundprincipper, mens alle andre ændrede sig. Det har været skidt på den korte bane, men på langt sigt må det bli-ve en fordel. Der føres populistisk poli-tik som aldrig før herhjemme. Og det er vel at mærke pænt sagt. Skal jeg være ærlig, så ser jeg nazistiske tendenser i vores samfund i dag. De fleste partier render hovedløst rundt efter vælgerne, og når de gør det, løber de alle sammen efter midten af samfundet. Og med De Konservative i regering og med støtte fra Dansk Folkeparti har man forsøgt at rense ud i samfundets yderpoler. Alle de ekstreme, alle de mærkelige og an-derledes tænkende besværliggør dybest set tingene for alle os andre. For os på midten. Og de fleste af os befinder sig jo på eller omkring midten. Og for os er det da skide besværligt, at nogen har be-sluttet sig for at være narkoman, ryge for mange cigaretter eller proppe sig med

pomfritter og chokoladefrøer, så de be-laster de hospitaler, vi andre også skal ligge på. For ikke at tale om alle dem, der hører høj musik for åbne vinduer, som drikker for mange øller eller kom-mer fra et fremmed land. Det er alt sam-men meget besværligt. Så hvis man kan udrydde yderpolerne, kan man gøre det bedre for midten, og så får de fleste dan-skere det jo bedre. eller hvad?

en kort pause, så kommer skraldet:– Det var præcis den slags, Hitler

havde i tankerne. Den sidste, der gen-nemtrumfede et rygeforbud i det offent-lige rum, var faktisk Hitler i 1939, og det var ud fra devisen om, at det ariske menneske skulle være rent. Det er stort set de samme argumenter, man bruger i dag. Vi ved allerede, hvad det næste bli-ver. Om et par år får vi et forbud mod at være fed, fordi man har haft succes med rygningen, og snart får vi en bekendt-gørelse om, at man ikke må bande i det offentlige rum. Og i starten vil folk pro-testere vildt og voldsomt, men i løbet af nogle år kan de fleste se fornuften i det.

Vi har længe været på vej ind i en vanvidstid, som dybest set handler om ufrihed. ufrie mennesker ønsker kon-trol. Så er det dem, der er de retfærdige, så har de ikke gjort noget forkert, og så kan de stå og pege af alle os andre og sige: Det er jer, den er gal med. ikke os! På den måde blåstempler de deres egen ufrihed og gør den normal. eller sagt på en anden måde: De gør det normale unormalt, siger Søren Fauli.

PeSteNPopulisme er tiden pest, siger Søren Fauli. i dag går politikerne bevidst ef-ter, hvad flertallet mener. På den måde legitimerer de konsensus, og den slags ender til syvende og sidst i konsensus-tyranni, lyder den kontante analyse fra den anden side af bordet.

– men hvis man som parti står fast og siger: ”Det kan godt være, vi får færre vælgere på vores holdninger, men det er altså, dét vi mener”, så går man mod kon-sensustyranniet. Det her er alt sammen bedst eksemplificeret i forhold til indvan-

drerne og de fremmede, hvor de radikale jo har nægtet at bøje sig. Det er ironisk, at radikale Venstre stadig skydes i skoene, at folk ikke ved, hvad partiet mener, fordi vi ændrer holdning, som vinden blæser. Sikke noget vrøvl! Vi holder jo netop fast i vores grundholdninger.

Nogen vil sikkert mene, at det er par-tiets store fejl. Er det fornuftig taktik at holde fast i nogle grundholdninger, hvis kun to procent af befolkningen kan se værdien i dem?

– Ja!Svaret kommer som en refleks.– Jeg vil hellere være medlem af lille

godt parti, end at være en del af et stort

“ Det er de radikales ansvar at blande sig i verden. Også selv om man synes, den er både dum og grim.

►

19

dårligt parti. men som sagt er jeg opti-mist. De seneste otte år har regeringen lavet et voldsomt angreb på det, de med foragt i stemmen kalder for kultureliten. De mennesker findes stadig, og de er i klemme. Derfor er jeg ret overbevist om, at radikale Venstre nok skal rejse sig.

Og så skal vi lige en tur omkring det fænomen, Søren Fauli kalder for den danske ”normalitetspsykose”. Hele den masterplan, der ifølge filminstruktø-ren hedder, at samfundet hurtigst mu-ligt skal normaliseres.

– Lad os tage christiania. Personligt kan jeg sagtens finde fornuftige begrun-delser for at lukke stedet, for eksempel,

at det ikke længere er et samfundsekspe-riment, men bare nogle mennesker, der sidder og våger over deres egen lille ejen-domsret. men regeringen siger, at stedet skal normaliseres, hvilket er fuldstændig knald i låget. i mine øjne er problemet, at christianitterne er blevet for normale.

Filminstruktøren retter sig op i stolen i et beslutsomt ryk, skubber sin kaffe-kop til side, så der bliver plads på bordet mellem os.

– Lad os sige, at samfundet er en me-ter bredt, siger han og tegner en usynlig streg op med hænderne.

– De yderste 25 cm i begge ender er marginalerne. Dem skærer vi væk, som

Hitler prøvede at gøre. Så er der 50 cen-timeters midte tilbage. Derinde kan man så lave en tilsvarende opdeling. Der vil altid være en marginalkultur. Der vil al-tid være noget, som ikke hører til det nor-male. Og det er godt. Der ligger en stor dynamik i, at et samfund har en bredde. Derfor ærgrer jeg mig også over vores EP- spidskandidat Sofie Carsten Niel-sens forslag omkring kønskvotering. Det er bare er en ny form for diskrimi-nation, en diskrimination af mænd. i vir-keligheden er jeg på mange måder helt uforstående over for de dele af ligestil-lingsdebatten, der drejer sig om at tvin-ge ligestilling igennem. i Norge lukkede ►

20

myndighederne på et tidspunkt de besty-relser, hvor der ikke sad nok kvinder, og på det svenske filminstitut er ligestilling skrevet ind som en særlig kønsparagraf i filmaftalen, hvor produktionsstøtten i fremtiden skal fordeles jævnt mellem mænd og kvinder. Så er det ligegyldigt, hvor gode eller dårlige de er. Det er lige så udynamisk og stift, som kommunis-men var engang. Hvad nu hvis ligestilling er et utopisk mål? Hvad hvis ligestilling i virkeligheden er samfundsnedbryden-de? Hvis det netop er i forskellighedens spænding, at udviklingen flyder? Hvor-dan skal vi kunne udnytte spændingsfel-tet imellem mænd og kvinder, hvis der død og pine skal være ligestilling? Hele fundamentet i ligestillingstanken er at udjævne forskelle mellem mennesker, men det nedbryder samtidig den dyna-mik, som forskelligheden giver, siger han med suk i stemmen.

– men mest af alt ærgrer jeg mig over, at radikale Venstre ikke selv kan se, at der i partiets holdninger til ligestilling og miljø også ligger en stor grad af populisme.

Den må du lige forklare nærmere?– Jamen, nu er det ligestilling og mil-

jø, der er in fashion, og så kaster vi os over det.

Men det er vel ikke nyt, at Radikal Venstre er et grønt parti?

– Det er muligt, men vi skal først og fremmest være et klogt parti, som stiller spørgsmål ved tingene. Så når hele sam-fundet går i miljøpsykose, skal vi spørge os selv: er det nu også fornuftigt? Og på samme måde den anden vej. Vi skal hu-ske at blive ved med at tvinge os selv og hinanden til skeptisk overvejelse.

Skal man også stille sig i opposition til konsensus, når konsensus er radikale mærkesager?

– Den smukkeste opgave vil altid i mine øjne være at være konsensustyran-niets vogtere. Vi skal turde stille spørgs-mål ved den fremherskende holdning.

Men risikerer man så ikke netop at blive beskyldt for at flagre fra side til side, og skabe tvivl om, hvad partiet egentlig mener?

– Selvfølgelig skal også holde fast.

Det er en væsentlig pointe i denne tid, hvor det er så snublende oplagt at løbe efter masserne.

Fauli går i stå i ordene og sidder læn-ge uden at sige noget. Så vokser et stille smil frem i ansigtet:

– Jeg har en tanke, og nu kommer jeg til at lyde som om, jeg har røget både det ene og det andet, men jeg tror, det er på tide, at vi giver Dansk Folkeparti et kærligt kram.

Et kærligt kram?– Vi har konsekvent nægtet at tage

Dansk Folkeparti alvorligt. Vi har meldt ud, at vi ikke vil i regering med Venstre, fordi de arbejder sammen med et parti, som vi ringeagter. Vi har gjort os selv bedre end andre, i stedet for at sige: OK, sådan ser verden altså ud. Hver tiende dansker elsker Pia Kjærsgaard, hvad en-ten vi kan lide det eller ej, og det må vi så få mest muligt ud af! Det radikale pro-jekt er jo netop at rumme og favne hele samfundet. Det betyder også at favne og rumme racisme.

Så i princippet skal Radikale Venstre også kunne gå i regering med Dansk Folkeparti?

– Jeg har fandeme svært ved at over-skue det, men ja … Hør nu her, det kan godt være, at Fogh var totalitær, men Venstre er ligesom os et frihedssøgende parti. Det meste af den politik, regerin-gen fører, er skabt af Dansk Folkeparti. Og de konservative, som jeg ringeagter helt afsindigt. Vi taler om et parti, der ar-bejder med forbud som vigtigste værktøj i kassen. men hvis jeg var psykolog, og radikale Venstre lå på briksen, ville jeg sige: Prøv, at blive lidt bedre venner med hende der Pia Kjærsgaard.

Bundlinien er klar. På den ene side skal radikale Venstre fastholde anstændighed, på den anden skal partiet favne det uan-stændige, lyder rådet fra Søren Fauli.

– Lad os forestille os et Radikale Ven-stre i regering med Venstre og Konserva-tive. Sammen har de tre partier lukket en finanslov, stærkt påvirket af Dansk Fol-keparti, og undervejs har vi måttet stem-me for det modsatte af, hvad vi egentlig mener. Hvad skal Margrethe Vestager

så sige til journalisterne? Og vælgerne? Hvordan kan hun være sig selv bekendt?

Pause. Filminstruktøren skal tydelig-vis lige tænke fortsættelsen på plads.

– Nu er jeg er ikke politiker, begyn-der han.

– men jeg vil sige tingene, som de er, kommer det så.

Og de er?Søren Fauli rejser sig fra bordet, stiller

sig ud på gulvet og gør klar til at spille radikal finanslovsforhandlende poli-tiker. Foran ham står en horde af ima-ginære journalister, som venter på en forklaring på samarbejdet med Dansk Folkeparti:

– Det er klart, at der er ting i denne finanslov, som vi er lodret uenige i, men vi har været med for at påvirke tingene i vores retning, og havde vi ikke siddet med til bords, havde det set endnu værre ud, siger han med højtidelig stemme.

Det var det?Ja. Lød det ikke meget overbevisende?Jo, men risikerer man ikke at skubbe

mange vælgere væk på den måde?– tværtimod. Det er de radikales an-

svar at blande sig i verden. Også selv om man synes, den er både dum og grim. Demokrati er netop pragmatisme. At man ikke kan få det, som man vil hele vejen, siger Fauli og fortsætter med en anekdote.

– Jeg var til fest hos partiet på valgaf-tenen i 2005, men undervejs gik det op for alle, at vi ikke kunne bruge vores 17 mandater til noget, fordi vi havde lagt så meget afstand til Dansk Folkeparti, at det var umuligt at sige ja til en regeringsinvi-tation. For mig at se, er den eneste farba-re vej ud af den nuværende vælgerkrise, at vi begynder at lave forlig med nogle af dem, vi ikke kan lide. Det gør vi alle-rede, men vi skal ikke være bange for at gøre det endnu mere. ellers gider hver-ken vælgere eller journalister at høre på os. Vi har jo alligevel ikke tænkt os at bruge vores stemme til noget. radikale Venstre skal altid forsøge at arbejde sam-men med dem, der har magten. Og gerne så langt ind i magtens centrum som mu-ligt. Og vi kan sagtens gå i regering med

“Nu hvor folk ikke kan presse flere fladskærme ind i deres samtalekøkkener, begynder de at lede efter et åndeligt indhold i tilværelsen.

►

21

partier, vi ikke er 100 procent enige med, og som i øvrigt også samarbejder med Dansk Folkeparti

Er der ikke en risiko for, at mange vælgere vil afholde sig fra at stemme på de radikale, fordi de ikke ved, om de stemmer på et parti, der arbejder sam-men med Dansk Folkeparti eller Social-demokratiet og SF?

– Det er da lige præcis den usikker-hed, jeg gerne vil stemme på. På den måde vinder man uanset hvad. Når suc-ceskriteriet bliver, at Dansk Folkeparti skal stå uden for indflydelse, ender man let med selv at stå uden for indflydelse. man skal bruge den magt, man har. Og så kan det kan godt være, at man en-der sammen med nogen, der ønsker et burkaforbud. men så må man lufte sin utilfredshed og arbejde for at få en min-dre ringe løsning. Alternativet er, at ens stemme helt forsvinder. At ens holdnin-ger slet ikke bliver hørt.

egOPOLitiK Verden mangler en ny forretningsstra-tegi, siger Søren Fauli. Der mangler en vision for fremtiden. Det meste af den politik, der bliver ført i dag, er styret af egoer, som skal nå at blive ministre el-ler partiformænd. Vi har brug for en po-litik, der rækker 100 år frem i tiden og handler om den lange fremtid:

– De radikale har hele tiden holdt fast i, at der eksisterer nogle menneskelige grundværdier, og nu hvor folk ikke kan presse flere fladskærme ind i deres sam-talekøkkener, begynder de at lede efter et åndeligt indhold i tilværelsen.

Og her har de radikale noget at byde ind med?

– Kulturen er i den grad er blevet røv-pulet af den siddende regering. Der er no-get absurd over, at en publicservice in-stitution som Dr er blevet underlagt en dødssyg virksomhedskultur, der er besat af seertal. Hele institutionen er splittet op i en masse små selvstændige enheder, som skal præstere og overholde nogle tal. Det handler om profit og overskud. Det er på tide, at radikale Venstre slår et slag for kulturen. Vi skal have kulturen tilba-

ge i kulturinstitutionerne. Hvis vi her et år efter finanskrisen skal finde et andet indhold i tilværelsen end materialismen, kunne kulturen være et bud.

Men er det ikke netop, det Radikale Ven-stre gør. Partiet foreslår for eksempel at give DR et rentefrit lån, så man har mu-lighed for at komme ud af den nuværende krise uden at skulle slagte hele stationen?

– Det er også et godt forslag, men jeg synes ikke, at vi udnytter kulturområ-det stærkt nok. Op gennem 90erne var ord som ”anstændig” og ”ansvarlig” ofte tilføjet et ”u”, når radikale skulle karakterisere politiske modstandere. Så fulgte nogle år, hvor ord som ”krea-tiv” og ”spontan” prægede retorikken, og det var gode frugtbare år, for her pe-gede politikken fremad. men nu er det som om det gamle ”u” har sneget sig ind i sproget igen. Jeg hører alt for ofte, ra-dikale politikere beskylde de andre for at være uanstændige eller uansvarlige.

Hvad skal man gøre i stedet for?– Vi skal komme med forslag og ud-

pege idéer i stedet for at bruge krudtet på at kritisere de andre. Det er som om, vi nogle gange bruger mere tid på at fortælle, hvor tarvelige de andre er, end på at pro-filere vores forslag til forbedringer. I ste-det for at sige, hvad Dr ikke skal gøre, så kom med forslag til, hvad de skal gøre.

Så vil Margrethe Vestager sikkert sige: Det gør vi også, der er bare ingen, som lytter til os.

– Jo, men det skal ikke afholde os fra at blive ved. På min profil på Facebook har jeg under politisk orientering skre-vet ”idépolitik”, altså politik, der base-rer sig på idéer. Historisk set har vi været gode til dens slags, og jeg tror…

Han afbryder sig selv. Borgerløn, for eksempel, siger han så.– Hvad kan det egentlig? ikke at jeg

er specielt vild med tanken, men idéen om at tage alternative løsningsforslag op og prøve dem af, kan jeg godt lide. Politik er også et essayistisk job. man skal forholde sig spørgende, undrende og åbent til virkeligheden, for så tænker man verden fremad, i stedet for bare at pege fingre af de andre. □

“Jeg har en tanke, og nu kommer jeg til at lyde som om, jeg har røget både det ene og det andet, men jeg tror, det er på tide, at vi giver Dansk Folkeparti et kærligt kram.

22

Hænderne op af lommen

23

Hænderne op af lommen

uanset hvordan den politiske virkelighed er i september måned er et radikalt landsmøde altid en stor begivenhed. Også i år, hvor optimismen spirede og fornemmelsen af en ny start sneg sig langs strandkanten i Nyborg. godt hjulpet på vej af et spændende formandsvalg og en overraskende prismod-tager blev årets landsmøde et af de mest medrivende og levende i mange år.

teKSt: Søren Højlund carlsen FOtO: Helle Arensbak

24

ste som et faktum, at solen altid skin-ner over Nyborg Strand Hotel, når der er radikalt landsmøde. Således også i september i år, hvor det var svært at vide om det var sommeren, der endnu ikke havde sluppet sit tag i Fyn eller det var det begyndende efterår, der blot var usædvanligt mildt. Så solen skinnede på de godt 500 gæster mens de indtog mødesalen til et landsmøde, der bød på noget så usædvanligt som et lands-formandsvalg. men inden landsmødet kom så langt var det stadig formanden gennem de sidste otte år; Søren Bald, der stod i spidsen, og det gjorde han med vanlig skarphed og smæk for skil-lingen i sin formandsberetning.

– Fra 2001 har regeringens holdning til flygtninge og asylansøgere været styret af Dansk Folkepartis forkvakle-de menneskesyn. i Dostojevskijs roman ”Brødrene Karamazov”, lader forfatte-ren djævelen sige: ”Jeg glæder mig til det 20. århundrede. Når jeg har udryd-det medfølelsen, så har jeg vundet”. i dagens Danmark fører djævelen klart på point – uhyggeligt og umenneskeligt. man taler hele tiden om smitterisikoen for den nye influenza, type H1N1, der skulle være så farlig, men Danmark er langt mere truet af den politiske smitte med typebetegnelsen DFVK. Det har været smerteligt at se udviklingen siden 2007-valget med de afviste asylansøge-re, hvor Fogh ellers udskrev valget under foregivende af, at ikke mindst de stak-kels børn skulle hjælpes, men efter val-get skete der stort set intet. tiden siden da har været præget af især integrations-ministerens klamme og desperate for-

søg på at give forældrene ansvaret for, at børnene stadig er i Danmark. Hvorfor har ministeren ikke valgt at give huma-nitært ophold til både asylansøgere med lang tids ophold i Danmark og deres børn, der kun kender Danmark? Hvor-for har man ikke givet disse mennesker mulighed for at bidrage til det danske samfund ved at arbejde? Hvorfor har man skruet ned for humanismen og op for umenneskeligheden,? spurgte Søren Bald med en sammenligning der efter-følgende vakte en del opsigt i medierne, mens de delegerede kunne tage imod den afgåendes opfordring til alle med-lemmer om at stå sammen og kæmpe for et godt lokalvalg den 17. november.

– Lige nu gælder det om at tage fat frem til valgene den 17. november. Storm P. blev spurgt: Hvordan gør vi verden bedre? Svaret lød: Begynd med at tage hænderne op af lommerne. Det vil vi så gøre! Vi vil nemlig tage fat! Og hvis hver og en laver bare lidt mere end gennemsnittet, så er den hjemme, sagde Søren Bald, der blev hyldet med et varmt og stående bifald, som næsten blev for meget for den gode formand.

men der var ikke noget at gøre - om han ville det eller ej, blev Søren Bald al-lerede om lørdagen behørigt hyldet for sin indsats for partiet.

S Og SFBifald fik også gruppeformand Margre-the Vestager, da hun indtog talerstolen. Og som Søren Bald berørte margrethe Vestager også asylspørgsmålet. Hun havde talt ved en demonstration dagen efter rydningen af Brorsons Kirken og det havde gjort indtryk.

– Da jeg stod på ladet af lastbilen for-an alle de mange, mange mennesker, fik jeg en klump i halsen. Det giver energi at se så mange sige fra. Sige fra overfor

otte år med en forfejlet asylpolitik. Sige fra overfor den benlås Dansk Folkeparti har lagt Venstre og Konservative i. Sige fra over for et sort årti, der har ændret Danmark, lød det fra margrethe Vesta-ger, der også brugte tid på forholdet mel-lem fremtidens mulige regeringspartne-re. Op til landsmødet havde debatten om radikale Venstres tilhørsforhold til S og SF nemlig kørt godt og grundigt rundt i mediemøllen, og emnet prægede derfor i høj grad landsmødet – både blandt de delegerende og fra talestolen.

– Der er brug for at finde løsninger, som kan samle 90 mandater og allerhelst flere. Det er givetvis ikke rene radikale løsninger, men heller ikke andres løs-ninger. Det er fælles løsninger. Vi stil-ler ikke ultimative krav, og vi accepte-rer ikke ultimative krav. Det er ikke os, der har problemet. Det er S-SF, der har lovet vælgerne noget, som de ikke har mandaterne til at holde. Der skal et nyt flertal til ellers får vi ikke en ny rege-ring. Det er mindst 90. Det er en fælles opgave for det nye flertal at finde løs-ninger, der kan samle flere end det nye flertal. Der skal god regeringsførelse til – den sort/blå blokpolitik skal ikke af-løses af en rød. Når jeg ser på de fire partier i den reelle opposition – S, SF, rV og eL – så er der meget, der samler, og noget der skiller. Det er der næppe nogen, der er i tvivl om. Vores ambi-tion er forhandling, at få indflydelse på det hele – og tage det ansvar, der følger med. Det betyder også, at Dansk Folke-parti får kamp til stregen, hvis de tror, at de kan fortsætte i deres vante rolle med et nyt flertal af S-SF-DF. Dansk Folkeparti skal vide, at står det til os, komme de ikke uden om radikale Ven-stre. De kommer heller ikke inden om, neden om eller oven om. en stemme på radikale Venstre er en stemme for at

l a n d s m ø d e 2 0 0 9

Det er en kliche og går man tilbage i gamle ud-gaver af radikal Politik, står der sikkert det sam-me. men det virker næ-

25

Dansk Folkeparti ikke får samme ind-flydelse på en ny regering, som de har på VK, slog margrethe Vestager fast før hun ønskede de delegerede held og lykke med det forestående kommunal- og regionsrådsvalg.

– i det radikale arbejde i kommu-nalbestyrelser og regionsråd får vel-færdssamfundet et ansigt. Det er her, der hårde prioriteringer skal foretages i hverdagen – her mødes borgerne og po-litikerne direkte i diskussionen om en skole skal nedlægges eller lægges sam-men med en anden, om der skal være flere eller færre busafgange; om maden i børnehaven skal være lavet på stedet el-ler vakuumpakket fra et centralkøkken. Vi står netop foran valgene til kommu-ner og regioner og det bliver en stor op-gave for os alle sammen at sikre så stor radikal repræsentation som mulig. Det er en stor glæde for mig at opleve styr-ken og engagementet i disse valg, og jeg beundrer og respektere alt det arbejde, der bliver gjort og jeg vil kæmpe sam-men med jer for gode resultater landet over, tilføjede gruppeformanden.

DON’t Be SiLLyDet var dog ikke alle delegerede, der var helt enige i strategien i forhold til S og SF. Selv om kursen højlydt blev klappet af på landsmødet, så kom det frem i den politiske debat, at der også er radikale, der taler for flere forbehold overfor en S, SF og r regering.

– Jeg kan ikke se S og SF løse lan-dets langsigtede økonomiske proble-mer, og jeg kan ikke forestille mig, at gå i regering med dem under de vilkår, de har lagt frem. Hvis prisen for at hol-de Dansk Folkeparti uden for indflydel-se er, at vi skal holde os selv uden for indflydelse, så er prisen for høj, sagde folketingskandidat rasmus Helveg Pe-

tersen blandt andre, mens tomas Bech madsen fra Sorø opfordrede S og SF til at bløde op på de ultimative krav.

– Kære S og SF. Vi vil gerne sam-arbejde med jer efter et valg. måske endda i et regeringssamarbejde. men det bliver ikke med ultimative krav, og derfor bliver vi nødt til at sige: Don’t be silly – don’t vote for Villy, sagde tomas Bech madsen.

Også Sander Jensen fra århus sendte en besked til de måske kommende rege-ringspartnere.

– S og SF vil nu sætte betingelserne for en fremtidig regering, hvor radikale ingen indflydelse får på centrale om-råder, og vi får at vide, at hvis vi ikke kan lide det, så kan vi bare vælte rege-ringen. Det er dumt. Så lyt efter Helle, Villy og dig, Henrik Sass: Hvis der er noget, man ikke skal, så er det at tage os for givet og regne med at vi bare føjer os efter en herremandsmentalitet. Og det er en ekstremt dårlig idé. at håne os of-fentligt, hvis man gerne vil være venner med os, sagde Sander Jensen, mens tid-ligere folketingsmedlem elisabeth ge-day fra Virum mente, at S og SF nok skulle komme til at give sig.

– Når det gælder skatten og udlæn-dingepolitikken har S og SF valgt at lave et fælles udspil, som vi ikke er eni-ge i. men efter et valg skal et regerings-grundlag skrives, og jeg er overbevist om, at vi nok skal nå hinanden på trods af de hårde ord. Vi kommer til at give os på vigtige områder, men det gør de så sandelig også, sagde elisabeth geday.

VALg i Sigte udover debatten om bogstaverne i en kommende regering var landsmødet også præget af to valg: Det kommende kommunal- og regionsvalg og det in-terne formandsvalg om Søren Balds ►

26

afløser, hvor to kandidater til landsfor-mandsposten bejlede til de delegerede. Kommunalvalget blev skudt i gang med en storstillet præsentation af udvalgte politiske områder, hvor radikale topfolk i kommunerne fortalte om de forskel-lige områder. Spidskandidater som Da-niel Nyboe Andersen fra Aalborg, Peter thyssen fra århus og Klaus Bondam fra København præsenteret på scenen, og sammen med kandidater fra andre byer, de lokal folk gang i den radikale kom-munale kampagne, der blandt andet fo-kuserer på folkeskolen, klima og tillids-reformen. men mon ikke også der var mange delegerede, der på det tidspunkt havde tankerne på et andet og – på det tidspunkt – mere forestående valg. De trippede nemlig for at vælge en ny lands-formand for radikale Venstre efter Sø-ren Bald havde besluttet sig for at trække sig tilbage. På valg var mikkel Sarbo og Klaus Frandsen, og det er nok de færre-ste, der nu er ubekendt med valgresulta-

tet, som først blev afgjort søndag efter de to kandidater havde duelleret på ord lørdag. Om den ene kandidat sagde fol-ketingskandidat christian Friis Bach:

– Klaus Frandsen er leder – ingen forfører, men i vil heller ikke forføres – i vil ledes. Han skaber resultater og det er det vi har brug for. Han bakker fuldt op om strategien og vil sikre, at vi bliver politisk forankret på midten. Klaus har et solidt sæt af løsninger, han kan samle og forny os - han kan tage ved, som de siger i Vendsyssel, lød det blandt andet fra christian Friis Bach, mens martin miehe-renard, der er for-mand i gentofte og Hellerup, anbefa-lede mikkel Sarbo.

– Vi skal ind og grave og dele vores viden – det kan mikkel gøre. Alle syns-punkter tæller på til den endelige be-slutning og det er en svær proces, men den er ikke til at komme uden om og til at håndtere den proces har vi brug for mikkel, sagde martin miehe-renard.

Om det var de varme anbefalinger, der gjorde udslaget vides ikke, men om søn-dagen viste det sig, at landsmødet næ-sten var delt i to lige store lejre. Klaus Frandsen blev valgt med 194 stemmer, mens Mikkel Sarbo fik 160 stemmer.

– Jeg ser frem til de udfordringer, der ligger foran os. tak til mikkel for en god tur rundt i landet. Det forløb har bidra-get til at gøre mig optimistisk og der har været en rigtig god stemning. Vi har kørt en valgkamp på det organisatoriske i ste-det for andre skæve bolde. tak til Søren Bald, vi har haft et godt forløb sammen og det er vigtigt, at der er en respekt for historien. Nok er vores model en smule anderledes end andre partier, men med de rigtige mennesker er det en styrke og det skal videreudvikles i samspil med folketingsgruppen, sagde Klaus Frand-sen i sin takketale. (Læs længere inter-view med den nye formand andetsteds i denne udgave af Radikal Politik, red.) Som om formandsposten ikke var valg nok for de delegerede, så var næstfor-mandsposten også i spil på dette års landsmøde, hvor Zenia Stampe blev ud-fordret af Hanne Jakobsen fra Fyn. Her blev Zenia Stampe genvalgt med 260 stemmer foran 102 til Hanne Jakobsen.

Den nye formandskabskombination blev vel modtaget på christiansborg:

– Vi har fået et fantastisk formand-skab og jeg tror, at kombinationen af Klaus Frandsen og Zenia Stampe som formand og næstformand bliver rigtig, rigtig god for partiet, sagde margrethe Vestager.

PriS tiL uFFe Som altid blev landsmødet også besøgt af kendte ansigter udefra. Lørdag aften holdt Benny Andersen den traditions-rige festtale, der tidligere er blevet va-retaget af blandt andre Flemming Jen-

l a n d s m ø d e 2 0 0 9

►

27

sen og tøger Seidenfaden. Det skulle dog blive søndag formiddag før den mest overraskende gæst dukkede op i skikkelse af tidligere udenrigsminister, uffe ellemann Jensen. til stor glæde og overraskelse for de delegerede blev uffe ellemann tildelt marianne Prisen, der gives hvert andet år til: ”en politi-ker, der har gjort en uegennyttig indsats for folkestyret”. Prisen blev indstiftet af partiet i 2007 for at markere afslutnin-gen på marianne Jelveds tid som grup-peformand. udover æren og en check på 10.000 kroner består prisen af en for-sølvet håndtaske.

– årets prismodtager er på mange måder kontraktpolitikkens, strudsepo-litikkens og populismens modsætning. Han er en mand, der om nogen står inde for de liberale frihedsværdier – ytrings-frihed, religionsfrihed, ligebehandling. Hans synspunkter er præget af toleran-ce og respekt for mindretal. Og det i en sådan grad, at han er blevet beskyldt

for at være lige så slem som en radi-kal. Han er skarp, han er en flab, han er grov, men han er også sjov og alvorlig. Og det er grundene til, at vi savner dig, uffe, sagde margrethe Vestager blandt andet, da hun overrakte prisen til uffe ellemann, der var tydeligt rørt, da han blev modtaget med stående bifald fra de delegerede.

– Jeg er stolt, fordi det er et parti, som jeg har ikke har noget imod at modtage en pris fra og jeg tror, at ansigtsudtryk-ket viser, at det her er jeg rigtigt glad for, sagde uffe ellemann-Jensen, som efterfølgende blev spurgt om han med accepten af prisen drillede Venstre.

– Det gør jeg vel også. men er det dril-leri at stå fast på nogle synspunkter, som man hele tiden har stået på? Jeg synes, at jeg har været meget blid i mange år, tilfø-jede den tidligere udenrigsminister, som vil donere de 10.000 kroner, der følger med prisen, til Støtteforeningen for pårø-rende til udsendte danske soldater. □

Det SK et e

• Gruppeformand Margrethe Vestager skær- pede De radikales krav til S og SF og for- langte indflydelse på alle dele af regerings- grundlaget, hvis oppositionen vinder mag- ten.

• Margrethe Vestager fik pæne ord med på vejen, da Venstres politiske ordfører, Peter christensen, roste hende for at vise ”poli- tisk mod” ved at kræve indflydelse på alle dele af regeringsgrundlaget.

• Afgående landsformand Søren Bald sam- menlignede regeringen og Dansk Folke- parti med en sygdom, der er værre end H1N1-influenzaen. Han mener, at Dan- mark er mere truet af ”den politiske smitte med typebetegnelsen DF-V-K”.

• MF’er Jørgen Poulsen annoncerede, at han stopper i dansk politik.

• Landsmødet valgte Klaus Frandsen som ny landsformand efter Søren Bald.

• 30-årige Zenia Stampe blev genvalgt som partiets næstformand.

• Udviklingsprojektet Lange Lys blev ved- taget.

• Uffe Ellemann-Jensen fik Marianneprisen.

• Den radikale valgkamp til kommunal- og regionsrådsvalget blev skudt i gang.

Landsmødet betød også vedtagelsen af mange resolutioner og en ny sammensætning af Ho-vedbestyrelse og Forretningsudvalg. Se mere om det på radikale.dk

DeN Før St e DeBAt V i N Der

På landsmødet blev den første vinder af den nye radikale debatkonkurrence offent-liggjort. Konkurrencen er indført for at motivere til øget radikal deltagelse på de-batsiderne i landets aviser. Og den første vinder blev byrådsmedlem Per Jensen fra Halsnæs, der gennemsnitligt er afsender af hele ni indlæg om måneden og i alt har fået optaget 80 indlæg i pressen i de ni måneder som konkurrencen har varet. For som han sagde, da han modtag førstepræmien: ”Det gælder om at få fingeren op af lommen” og det må man sige, at Per Jensen har. Prisen for den mest skrivende kommuneforening gik til Herning foran Frederikssund og Svendborg. Læs mere på radikale.net

28

leder efter en ventil på den radikale gang. i hvert fald blev han i Kristelig Dagblad udnævnt som ham der skal give radikale Venstre ny luft. Det skete efter han på årets landsmøde blev valgt som ny landsformand med 34 flere stemmer end sin modkandidat, mikkel Sarbo – i alt stemte 194 delegerede på Klaus Frandsen, der afløser Søren Bald og bliver den tyvende landsformand for radikale Venstre siden 1905. Dermed skriver han sig ind i rækken af navne som erik Scavenius, Asger Baunsbak-Jensen, margrethe Vestager og Johan-nes Lebech. For Klaus Frandsen handler det nu om at modernisere partiorganisa-tionen og sætte skub kampagnerne og i udviklingen af politik, så partiet bliver bedre til at sætte sig på den offentlige dagsorden og vinde fremtidens valg-kampe.

– Jeg er rigtig glad og stolt over at være blevet valgt som ny landsformand for radikale Venstre. Partiet står over-for en masse vigtigt politisk og orga-nisatorisk arbejde i den kommende tid, og som ny landsformand ser jeg virke-lig frem til at komme i arbejdstøjet. Jeg vil bruge posten som landsformand for radikale Venstre til at styrke landsfor-bundets deltagelse i politikudviklin-gen, arbejde for en bedre servicering af medlemsforeningerne og åbne for en forenkling af partistrukturen. Og så vil jeg arbejde for, at vores valgkamps-håndtering bliver professionaliseret, så vi kan give alle typer af valgkampagner – både kommunale, regionale, lands-dækkende og europæiske – den ind-sats, som er blevet nødvendig i dagens medielandskab, siger Klaus Frandsen, som på landsmødet kunne konstatere, at han får Zenia Stampe som sin næst-

formand, da hun blev genvalgt af de delegerede. Det er en formandskombi-nation, der mødes med tilfredshed på christiansborg.

– Vi har fået et fantastisk formand-skab og jeg tror, at kombinationen af Klaus Frandsen og Zenia Stampe som formand og næstformand bliver rigtig god for partiet, siger gruppeformand margrethe Vestager, der har store for-ventninger til partiets nye landsfor-mand. Både for de mål, der er sat for at udvikle den radikale organisation, men også som personlig sparringspartner.

– under intense perioder tror jeg, at det er meget vigtigt, at Klaus Frand-sen er en formand, jeg kan ringe til og spørge, hvordan han tror vandet står? Hvad er grundholdningen i baglandet, og hvad er det råd, som han så kan give, siger margrethe Vestager.

NOK At tAge FAt PåKlaus Frandsen kommer som radikal landsformand med en lidt usædvanlig baggrund. Han har nemlig en baggrund som økonom og direktør i et PBS-datter-selskab. trods den - for radikale - lidt usædvanlig baggrund i det private er-hvervsliv, er det en kombination som mange mener, er oplagt til jobbet med at modernisere organisationen. Og både når det handler om økonomi, medlems-tilgang og frivillig arbejdskraft er der nok at tage fat på, mener Klaus Frandsen.

– radikale Venstre fremstår i øjeblik-ket antikveret i det politiske billede og det er blot med til at øge frustrationen, som vi har set i form af nye partidannelser og flere skæve budskaber fra medlemmer. I stedet skal vi forandre indefra, så det bli-ver det positive og medlemmernes gejst og engagement, der tegner det offentlige billede af radikal Venstre. Derfor skal vi i ledelsen i langt højere tilskynde og støt-te netværksbaseret aktivitet. Det kan for eksempel være lokale aktivitetsudvalg, hvor organisationen skal skabe rammer-

ne og skabelonerne for et aktivt politisk arbejde uden man skal opfinde den dybe tallerken hver gang. Jeg vil også styrke Politisk udvalg, som jeg synes skal have mulighed for at nedsætte ad hoc udvalg, når der er behov for det og dermed give et mandat til de aktive medlemmer, for-tæller den 45-årige nybagte formand, der stammer fra en radikal, fynsk hus-mandsfamilie og er rundet af et radikalt julebord, hvor den gamle radikale kæm-pe, forhenværende undervisningsmini-ster Jørgen Jørgensen var en hyppig gæst i hjemmet. Det var dog ikke Jørgen Jør-gensen, der tændte Klaus Frandsen po-litiske engagement sådan for alvor. Li-gesom for mange andre radikale var det EU debatten, der fik Klaus Frandsen op på de politiske barrikader, da han i 1987 var glødende tilhænger af det europæi-ske samarbejde. Den gang blev han for-mand for eu-udvalget i samme periode som maastricht-traktaten faldt på plads.

Nye VeDtÆgtermen nu må eu vige til fordel for det or-ganisatoriske arbejde. Blandt andet vil Klaus Frandsen kaste sig over et arbej-de med nye vedtægter, så forenings- og organisationsarbejdet bliver lettere.

– min ambition er at lave vedtæg-terne om, så det bliver mere fleksibelt, hvordan den lokale struktur er.

Hvis der er for eksempel er steder i landet, hvor man ønsker en simplere foreningsstruktur, så skal landsvedtæg-terne rumme mulighed for det. På den måde bliver der færre antal foreninger, der skal administreres og på den måde reducerer du det administrative og kan skabe mere fokus på den reelle politi-ske aktivitet, siger Klaus Frandsen, der håber, at det i hans formandskab bliver nemmere at komme i gang med aktivi-teter rundt om i landet.

Formand Frandsen

l a n d s m ø d e 2 0 0 9

teKSt: Søren Højlund carlsen FOtO: Helle Arensbak

Måske den nye radi-kale landsformand Klaus Frandsen går rundt med cykelpum-pe i de her dage og

29

Formand Frandsen

30

tror, at det almindelige mismod ikke mindst skyldes, at folk i almindelig-hed og især partiets tilhængere mang-ler kendskab til nogle idéer at læne sig op ad, viden om en radikal ideologi, som har fortonet sig i de sidste årtiers trængsel omkring midten. Det radi-kale Venstre har en lysende fortid og et fornemt idégrundlag og været en hovedåre i europæisk politik og kul-tur. Den udspringer midt i 1700-tallet og løber gennem to århundreder i to parallelle forløb, en litterær, i en pe-riode kaldet realisme, og en politisk, en uundværligt midteråre i den natur-givne venstre-højre partiskala. De to gamle ”konstruerede” ideologier, libe-ralisme og socialisme var fød-te fjen-der. men de havde også en fælles mod-stander, konservatismen, der langsomt har trukket hele partispektret mod høj-re. Det ville være drejet endnu mere højre om, hvis ikke radikalismen hav-de krævet fremskridt. indtil 1973 var systemet så dejlig enkelt. Fire klare ideologier stod mod hinanden, Ven-

stre, Konservative, socialdemokrater og radikale som et smukt, forholdsvis harmonisk firkløver der regerede Dan-mark det meste af 1900-tallet, indtil velfærdspolitikkens midtpunktsøgen-de kræfter fik partiprogrammerne, in-klusive det radikale, til at smelte sam-men og udviske grænserne.

rADiKALFørst noget om ordet radikal. Det kom-mer af latin: ”rod”, blev først brugt i overført betydning af en fransk kemi-ker i 1792 som fagord for en vis type grundstoffer. Få år efter, i 1798, brug-te en engelsk politiker udtrykket ”a radical reform”, og ud fra det opstod et radikalt parti i england, der sigtede mod en demokratisk valgreform. Der-med var der skabt et ord for ”yderlig-gående” – radikal var således bare en slags kraftudtryk uden eget indhold, der kunne bruges af nye partidannere og deres idéer. Det engelske radikale parti forsvandt, da valgreformen blev gennemført i 1832 og ordet radikal blev først igen brugt i Frankrig i 1880 som officielt partinavn for George Cle-menceaus parti – efterabet året efter i Danmark, da Hørups del af Venstre blev kaldt radikale, det navn, der 25

år efter blev etableret som Det radi-kale Venstre i 1905. Det var et dårligt navn, P. munch og hans venner valgte, for i vælgernes bevidsthed lænkede de dermed dansk radikalisme til Venstre-reformpartet, skønt det nye radikale partis medlemmer netop ikke tilslut-tede sig de andre partier, men havde sine egne grundregler. Da det radika-le Venstre i 2005 fyldte 100 år, skrev jeg partiets historie og sluttede med et forslag om, at partiet burde fjerne or-det Venstre fra navnet og vedgå sig sin midterstilling i politik – så meget mere som partiet i mere end 75 af de 100 år netop har tilsluttet sig Venstres mod-standere og dermed erhvervet et tvivl-somt image af vaghed og tvesyn.

røDDerOg nu til Det radikale Venstres ideolo-giske rødder, der går lige så langt tilbage i tiden som libera-lisme og levede læn-ge før socialismen. radikalismens ud-gangspunkt er 1700-tallets rationalisme med dens fornuftsreligion og videns-hunger, omformet til en politisk væk-kelse til modstand mod kongedømmet. Filosoffers statstanker blev formedes til et enkelt feltråb, som alle forstod: fri-hed, lighed og broderskab. Budskabet

rødderradikalismensDet er med sorg, man som historiker hører radikalismens snarlige undergang. Sådan skrev historiker Kristian Hvidt i en kronik tidligere i år som en reaktion på de faldende meningsmålinger for partiet. radikal Politik bad Kristian Hvidt uddybe sin kronik og historikeren spår her ikke om nogen undergang for radikale Venstre, snarere tværtimod, for der er håb i historiens gang.

30

Det er med sorg, man som historiker ofte ser de ny-hedsglade medier mel-de om radikalismens snarlige undergang. Jeg

31

ket, især blandt studenter, levede sta-dig feltråbet: Frihed, Lighed og Bro-derskab. Det begejstrede og tændte fattigfolk lige som før, men stemte de tænksomme til eftertanke; for nu var der filosoffer, som advarede mod sam-menstillingen. Det var ikke en lyk-kelig treenighed ligesom den kristne, men en giftig sammenstilling af ord, der modarbejdede hinanden. Fuld fri-hed, især økonomisk frihed, havde vist sig at ødelægge ligheden mellem men-nesker. Og bliver fuld lighed omvendt gennemført, begrænses friheden. Bro-derskab, forstået som nationalisme, ødelagde europa i forfærdelige kri-ge, og militarismen begrænsede des-uden både lighed og frihed! Dette blev 1800-tallets største dilemma: feltråbet var et ideologisk sprængstof, der – når det fremførtes af talebegavede politi-kere – kunne tænde sultende folkemas-ser til revolution tre gange i 1800-tal-let, 1830, 1848 og 1870. Og fra Paris bredte oprørerne sig til hele europa. Frihed, lighed og bro-derskab eller døden blev der skreget på gaderne og igen skrevet over offentlige bygninger. Og hver gang lykkedes revolutionen, republikken blev udråbt og reformer påbegyndt. men efter få måneder eller

år, viste det sig, at sejrherrerne, arbej-derne, ikke kunne enes om løfterne, og derfor vend-te man tilbage til den gam-le halv-enevælde, blot et trin mere re-aktionær end før, tilbage. estrup-styret er den danske udgave af dette.

FrANSK greVeradikalismen som ideologi fødtes - el-ler snarere genfødtes – efter 1814 i lyset af dette dilemma. grundlæggeren var en mærkelig fransk greve, claude Hen-ri de Saint-Simon født 1760, i sin ung-dom frivillig soldat i den amerikanske frihedshær, siden selvbestaltet opfinder og forfatter i Paris. Hans statstanker var mange og ofte uklart formulerede, fabulerende i stil med vores grundt-vig. men meningen var, at videnska-belige kendsgerninger skulle erstatte den kristne metafysik. en kortlægning af de sociale forhold skulle bidrage til samfundets højeste mål, at løfte den fattige klasses moral og økonomi. Da mennesker er skabt med meget forskel-lige fysiske og åndelige talenter, findes social lighed ikke, og samfundets op-gave må derfor være at kontrollere fri-heden, så ligheden ikke lider overlast. Videnskab og sagkundskab skal rådgi-ve ”staten” (et nyt begreb dengang), der

begejstrede de ludfattige franskmænd. Det lød fra titusinder af struber, blev skrevet på alle offentlige bygninger og tegnet på brystet af alle soldater med til-føjelsen ”– eller døden”. Feltråbet fun-gerede fint: kronen blev styrtet, kongen halshugget og kirkens folk forjaget. Det frie og lige franske folk var forenet i ét stort broderskab: la Patrie, Fædrelandet. Aldrig har radikalismen fejret større tri-umfer! Men det varede kun fire fem år, indtil det politiske kompas i løbet af få måneder i 1794–95 drejede 180 grader rundt og radikalismen blev til sort re-aktion, fra 1799 under Napoleon. mel-lem 1789 og 1814 blev der rørt så grun-digt rundt i den politi-ske ”melting pot”, at de gribende statstanker fra 1700-tal-let måtte tænkes fuldstændig om i lyset af den kendsgerning, at alle barrierer mod folkeforførelse og diktaturer, som montesquieu og rousseau havde ud-tænkt, havde vist sig uduelige. Det var fint med demokrati, men folkedemokra-ti var lige så livsfarligt som den værste enevælde.

iDeOLOgiSK SPrÆNgStOFKonservatismen havde vundet. tilpas-set enevælde med modifikationer var moderne efter 1814. men nede i fol-

rødderradikalismens

31

►

32

skulle overtage kirkens tidligere opga-ver. Saint-Simon havde en elev, Augu-ste comte, der fortolkede og genudgav hans værker, så de nærmest blev en bi-bel for mange. Den inspirerede i høj grad de første socialister, men skabte også en livskraftig radikal bevægelse af intellektuelle i mange lande, der pe-gede på videnskab som værktøj til løs-ning af politiske samfundsproblemer. Det var udgangspunkt for en filosofi, positivismen, der er den nutidige radi-kalismes tankegrundlag. comte op-stillede videnskaberne i et stort, lo-gisk system og skabte på toppen et nyt fag, sociologi-en, det værktøj, der med statistikkens hjælp kunne være sam-fundets styresystem for at holde den sociale balance. Heri var kvindernes frigørelse var en vigtig del.

DeLte meNiNgeri 1848 kom revolutionen igen og Frihed, Lighed og Broderskab blev atter repu-blikkens motto. men meningerne var nu blevet delte. Bønderne lagde hovedvæg-ten på friheden. Arbejderne, der styre-de stemningen i Paris, betonede deri-mod ligheden og undertrykte friheden, især den økonomiske, som trykkede de fattige helt ned i bund. Broderskab blev nu opfattet som det faglige fællesskab, fagforeninger, af socialister oversat til solidaritet. Dermed var klassebegrebet indført, bønder mod arbejdere, en ho-vedinddeling i både politik og kultur, som kløvede europæisk politik gennem det følgende århundrede. Frihedspar-tiet, Venstre, troede på den naturgivne balance og ekspansion under minimal-staten. Socialisterne mente at man bur-de tæmme kapitalismens frihed ved at

lade staten omfordele kapitalen og til sidst erobre magten – gennemtvinge ligheden. men midt imellem de to grup-per stod de radikale, positivisterne, som advarede mod ekstremerne og hævde-de, at både liberalismen og socialismen pegede mod en utopi, en drøm, der let endte i et diktatur.

Det skrev comtes geniale elev John Stuart mills udførligt om i 1850’erne i værker om demokrati, politisk øko-nomi og kvindesag. Hans bøger er lige så dybtgående og afklarede som både Adam Smiths og Karl marx’s værker. Han talte for en humanistisk nyttemo-ral, utilitarisme, der skal være baseret på positiv viden og erfaring, renset for metafysiske elementer som romantik og kristendom. georg Brandes oversat-te som ung to af hans vigtigste værker og førte dermed også den poli-tiske ra-dikalisme til Danmark. tankerne i den franske radikalismes udgave bragte P. munch med hjem fra et langt ophold i Paris år 1900. tre afgørende program-punkter skilte radikalismen fra libera-lismen, antimilitarismen, en jordfor-delingsreform og kravet om kirkens adskillelse fra staten – her skiltes tro og viden. Venstre er endnu bange for de radikale krav – Anders Fog ras-mussens udfald 2001 mod eksperter og foragt for Besættelsestidens politikere var en klar afmærkning af grænsen til de radikale. Nyttemoral ville nedbry-de liberalismens højeste budskab om den fri konkurrences velsignelser.

i LÆi læ af Socialdemokratiet kom De ra-dikale til at dominere dansk politik i et halvt århundrede.

Partiets første førere Ove rode, Brandes, Zahle var overmodige, tro-ede, at de havde slugt de vises sten, sandheden. men deres eminente vi-den og taktiske evner kom på alvor-lige prøvelser under Første og Anden Verdenskrig – partiet måtte gå på ak-kord på kernepunkter. medens det ra-dikale parti i Frankrig efter 1900 blev splittet i to, de socialradikale og de ra-dikalliberale, lykkedes det i Danmark at holde de to fløje inden for rammer-ne – deraf partiets store styrke ved re-geringsdannelser helt op til år 2001, men også dets svaghed ved de stadig stærkere interne brydninger i den lil-le, indskrænkede folketingsgruppe. Saint-Simon, Auguste comte og John Stuart mills – og her-hjemme mere tørt P.munch – har stadig et budskab til os alle sammen om en midtervej, der ikke skævvrider den sociale balance. De ra-dikale kan få sin selvrespekt igen ved at genoplive de ideer, som stadig er bæredygtige og langtidsholdbare. Det kan være med til at sikre, at radikale vælgere kan opholde sig i ”røde stue” uden at blive påvirket af magnetismen omkring SF og dette partis nu så mud-rede budskaber. □

Kristian Hvidt er historiker og har tidlige-re skrevet forskellige historiske værker og Radikale Venstre. Han er desuden forfatter til en lang række historiske og biografiske værker, bl.a. Edvard Brandes. En radikal blæksprutte, Københavns Rådhus: bygnin-gen og dens indre liv i 100 år og Europa: 1000 års historie. Kristian Hvidt var anmel-der af bøger om historiske emner for Ber-lingske Tidende i perioden 1962–2006.

rødder

32

►

33

rødderGå i Biografen

8 gange om året til 1/2 pris

Radikal Politik har i år lavet et eksklusivt samarbejde med Teaterporten hvor du som medlem får muli�hed for at �å i teatret til �/� pris.

Teaterporten tilbyder �� forestillin�er om året. Af dem kan du væl�e fem - o� se dem til �/� pris. Bl.a. forestillin-�en Kreditorer med Camilla Bendix o� Peter Christof-fersen i hovedrollerne.

Som læser af Radikal Politik kan du blive medlem af Tea-terporten for ��� kr. (normalprisen er ��� kr.) Du bliver medlem ved at klikke på banneret på www.radikale.dk/radikalpolitik

Radikal Politik har i år lavet et eksklusivt samarbejde med Filmporten hvor du som medlem får muli�hed for at �å i bio�rafen til �/� pris.

Filmporten tilbyder � film om året - alle til �/� pris. Se bl.a. Michael Moores nye film Kapitalisme: En kærli�-hedshistorie

Som læser af Radikal Politik kan du blive medlem af Film-porten for �� kr. (normalprisen er �� kr.) Du bliver medlem ved at klikke på banneret på www.radikale.dk/radikalpolitik.

Læs mere om Teaterportens pro�ram på www.teaterporten.dkTilbudet �ælder fra d. �� september.

Læs mere om Filmportens pro�ram på www.filmporten.dkTilbudet �ælder fra d. �� september.

Gå i teatret til 1/2 pris med Radikal Politik

Gå i biografen til 1/2 pris med Radikal Politik

Gå i teatret 5 gange om året

til 1/2 pris

34

Kommunal- og regionsrådsvalget står lige for døren og i de senere måneder har radikale kandidater kæmpet for opmærksomhed og vælgernes gunst ude over det ganske land. men hvor er de radikale kamppladser, hvor er partiet på vippen og hvordan skal det hele gå for radikale Venstre? radikal Politik har kigget på et landkort over den radikale kommunale valgkamp og kastet pilen ned på en række mere eller mindre tilfældige kamppladser.

teKSt: Søren Højlund carlsen FOtO: Diverse/arkiv

Kampen om kommunerne

radikale briller, så afhænger det også af, hvor man kigger hen. For ser man for eksempel på valgkampen i Kalund-borg, så ser den kommunale radikale fremtid lys ud, mens den ser lidt mere dyster ud, hvis man kigger på Køben-havns Kommune, hvor målinger truer med en halvering i antallet af medlem-mer i borgerrepræsentationen.

KALuNDBOrgSå lad os for humørets skyld starte den-ne lille danmarksturné i Kalundborg, hvor det tidligere radikale folketings-medlem, Ole glahn fører valgkamp for at blive borgmester og dermed gentage perioden, da han var borgmester i den mindre Bjergsted Kommune.

– Det er umuligt at sige noget om vo-res chancer, men det er klart, at jeg ikke var borgmesterkandidat, hvis ikke jeg gik efter posten. Der er mange hjemlø-

se vælgere i Kalundborg efter den tidli-gere borgmester (tommy Dinensen fra SF, red.) ikke genopstiller, og vi har et rigtig godt samarbejde med de borger-lige partier, så hvem ved, hvordan det går i konstitueringen. muligheden er der i hvert fald og den er vi klar til at gribe, fortæller Ole glahn fra sin kam-pagne i Kalundborg.

HOLBÆKmuligheder er der også en kort svip-tur østpå, hvor Holbæk som bekendt gennem mange år har været en radi-kal højborg. Den radikale borgmester Jørn Sørensen genopstiller dog ikke og i stedet er det gunnar Nielsen, der skal forsøge at fastholde den eneste radikale borgmesterpost i landet. gunnar Niel-

Ole Glahn

KV2009

Alle vurderinger her i livet afhænger som bekendt af øjnene, der ser. men når man kigger på den kom-munale valgkamp med

35

sen har siddet i radikale Venstres Ho-vedbestyrelse i over 30 år og har p.t. orlov fra sit job, som redaktionschef på Holbæk Amts Venstreblad. Han går til valg på at samle et splittet byråd.

– For Jørn Sørensen har det handlet om at kunne tælle til 16. Jeg kommer med anden stil med vægt på et sam-arbejdende byråd vel vidende, at der skal flere parter til et samarbejde, si-ger gunnar Nielsen til den lokale avis. Om så det er nok til en fornyelse af en radikal borgmesterpost er straks mere tvivlsomt.

– Jeg tror, at det har en betydning, at næsten alle partier stiller med nye spidskandidater, og at der i det hele ta-get er lagt op til en stor udskiftning i byrådet, siger gunner Nielsen.

KøBeNHAVN i København ser der noget svære ud end i Holbæk. Her har partiets topfolk omstruktureret i forsøget på at opti-mere kræfterne efter spidskandidaten Klaus Bondam har haft en række svære sager. Så det har lige så meget været manu Sareen og de andre topkandida-ter, der har været i frontlinjen i valg-kampen.

– Jeg skal bruges meget mere, end vi havde regnet med. Både til at pro-filere vores politik og til at koordinere valgkampen. Vi skal vise, at de radika-le er andet end skodsager, konstaterede manu Sareen overfor Politiken. en må-ling viste i oktober, at de radikale står til at gå fra syv til tre mandater og der-med miste den eftertragtede borgme-sterpost i hovedstaden.

– Klaus er blevet behandlet uretfær-

digt, men vi har så travlt, at vi nu må satse på, at vælgerne skal se, at de radi-kale er andet end ham, siger medlem af Borgerrepræsentationen og en anden kandidat, margrethe Wivel.

Også fra centralt hold er der stor fo-kus på København,

– Trafik og miljø er så vigtigt for kø-benhavnerne, at vi mener, vi står med rimelige chancer. men som alle andre steder er vi udfordret af, at vi ikke står så stærkt. Derfor bliver det også med næb og klør, hvis vi skal holde fast i

en borgmesterpost i København, si-ger næstformand i folketingsgruppen morten østergaard til Altinget.dk

FANø Den slags bekymringer har de ikke på Fanø, hvor der for første gang er sam-mensat en radikal liste til kommu-nalvalget. Her skal spidskandidaten, Anette Schleicher forsøge at skabe vej mod det første radikale mandat i byrå-det i Fanø kommune. Her var gruppe-formand margrethe Vestager i foråret ”fødselshjælper” til en liste med seks personer, der udfordrer pladserne i det 11 mand store byråd på Fanø.

– Her på øen har man altid manglet radikale Venstre at stemme på. Der er sket det nye, at mange lokale lister har opgivet denne gang, og for første gang vil det være ”de gamle partier”, som får en styrkeprøve mod hinanden. Der er ca. 2.500 stemmer at kæmpe om, og da man er tæt på hinanden her, har man også en reel mulighed for at vejre folke-stemninger, og den er i øjeblikket i den grad med os, så vi er meget optimisti-ske, fortæller Anette Schleicher. (Læs en anden øhistorie om Ærø i denne ud-gave af radikal Politik, red.

HOLSteBrO i Holstebro Kommune har der været rigtig god radikal repræsentation i by-rådet, hvor hele tre radikale har siddet i den seneste periode. Og trods en vis nervøsitet i byen over den landspoliti-ske stemning, så er man også optimi-stisk i forhold til valgresultatet i Hol-stebro.

– Vi har mange rigtig gode kandida-Klaus Bondam

Anette SchleicherGunner Nielsen

►

36

ter. Det synes alle kommuner selvfølge-lig, men vi har fundet nogen, som vir-kelig har en bred og stor berøringsflade i kommune, fortæller torben gudik-sen, der er nummer to på den radikale liste i Holstebro, hvor Lars Stampe er spidskandidat. Netop Lars Stampe var borgmesterkandidat for fire år siden, men nu er de radikale i Holstebro gået sammen med Socialdemokraterne og SF for at få et skifte på borgmesterpo-sten med en S-borgmester.

– Det er i en erkendelse af, at hvis vi gerne vil have et skifte, så skal vi stå sammen som en enhed. Lige nu står den 14 – 13 i de andres favør. Så hvis vi kan vippe et enkelt mandat, kan vi få mere indflydelse. Vi håber, at holde de tre og det tror vi er realistisk, tilføjer torben gudiksen.

SKiVeNord for Holstebro ligger Skive, der stadig betegnes som lidt af en radikal højborg, selv om det ved de seneste fol-ketingsvalg er gået lidt ned ad bakke med tilslutningen til radikale Venstre. Også lokalt er der langt fra tidligere ti-ders radikal dominans. Således sidder der lige nu kun en radikal i byrådet i Skive Kommune i skikkelse af Aage Dahl. men partiet kan overraske ved det aktuelle kommunalvalg, spår chef-redaktør på Skive Folkeblad Ole Dall.

– Det var ikke noget godt valg sidst – til gengæld er fornemmelsen denne gang, at man ikke bør gøre det ringere. Det skyldes blandt andet, at der denne gang er et valgforbund med Kristende-mokraterne og en borgerliste, der kan være udslagsgivende. Samtidig er der gode folk på listen, hvor der er en kendt

spidskandidat, det nuværende byråds-medlem og en joker i det tidligere fol-ketingsmedlem, Poul erik christen-sen. De kommer ikke ind alle tre, men det er ingen skade til, at der er kamp om mandaterne og god profilering, si-ger Ole Dall.

Spidskandidaten i Skive er Ditte Sta-un, der i radikale kredse også er kendt som en aktiv eu-kritiker. Ditte Staun stillede således op til sommerens eP valg på liste N, hvor hun lokalt kun blev overgået af morten messersch-midt, Dan Jørgensen, Bent Bendtsen og margrethe Auken. Så hun er opti-mistisk frem mod valget den 17. no-vember.

– Det ser ud til, jeg måske kunne være med til at forøge mandattallet fra et til to i Skive Byråd, spår Ditte Sta-un.

AALBOrg – Der er en god og positiv stemning, konstaterer den radikale spidskandidat i Aalborg, Daniel Nyboe Andersen, da radikal Politik fanger ham mellem de godt 25 vælgermøder han skal igennem før den 17. november. Daniel Nyboe af-løser tidligere rådmand, Preben Peder-sen, der ikke genopstiller. men skal Aalborg fortsat have en radikal råd-mand, kræver det lidt af et mirakel.

– Det mest sandsynlige er, at vi ryger ned på et medlem – lige nu er der to og jeg sidder yderligt på sidste mandat, så vi skal ikke gå tilbage før vi ryger ned på et og sker det, er det ikke sandsyn-ligt, at vi kan få en rådmandspost. men vi kæmper for det og for første gang er der rigtig mange medlemmer, der er aktive i valgkampen, hvor der er man-ge, der løfter i flok, siger Daniel Nyboe Andersen.

På den lokale avis ser den politiske redaktør heller ikke mange mulighe-der for en fornyelse af den radikale rådmandspost.

– i og med, at Preben Pedersen ikke genopstiller, så bliver det naturligvis sværere for radikale Venstre. Også set i lyset af, at ålborg er så tilpas stor, at

Ditte Staun Daniel Nyboe AndersenFOtO: JeFFery ricHt

Lars Stampe

KV2009

►

37

de landspolitiske vinde også spiller ind, og alt andet end lige, er det jo lidt op ad bakke for partiet i de her år, mens SF stormer frem. men dermed ikke sagt, at der ikke kan komme en chance for en rådmandspost. Det kommer jo helt an på, hvordan det ene mandat falder. Lige nu sidder der for eksempel tre konser-vative byrådsmedlemmer – uden en rådmandspost. Så det er ikke antallet, men om ens mandater er afgørende i konstitueringsfasen, der er afgørende i den situation. Daniel Nyboe Andersen er sat i front for at markere sig, og han er god til at rejse debatter og profilere radikale synspunkter. men det er klart, at Preben Pedersen, alene i kraft i sin erfaring og lange tid i politik, havde en fordel, vurderer Søren Wormslev, der er politisk redaktør på Nordjyske Stift-stidende.

eSBJergFra Aalborg til en anden traditionel svær by for radikale Venstre, nemlig esbjerg Kommune, hvor partiet lige nu slet ikke er repræsenteret i byrå-det efter et tidligere medlem sprang over til Venstre. til at ændre på det har de radikale esbjergensere valgt Helle Hestbech, der er spidskandidat og den eneste kvindelig af slagsen i esbjerg. i esbjerg er radikale med i et valg-forbund bestående af Socialdemokra-terne, radikale Venstre, enhedslisten

og SF. De fire partier går alle til valg på, at sikre et nyt politisk flertal og en ny borgmester i esbjerg Kommune, og man ser dette valgforbund som det første skridt på vejen. men det bliver svært spår den lokale avisredaktør.

– Det ser ud til, at borgmesteren bli-ver siddende og desværre for radikale Venstre ser det heller ikke godt ud med chancerne for et nyt radikalt mandat. Helle Hestbech er ny på den politiske scene og er ikke så profileret, så hun skal virkelig ud og sælge sig selv, hvis der skal være en chance. Sidste gang var der mere medvind omkring partiet og den daværende kandidat var i forve-jen valgt i Bramming Kommune, der

blev lagt sammen med esbjerg, så han havde sit bagland i orden og blev nok valgt på det, siger Jesper Nørkjær, der er lokalredaktør på Jyske Vestkystens esbjergredaktion.

ODeNSei Odense har radikale Venstre det svært efter, at partiet mistede sin re-præsentation i byrådet, da det tidlige-re byrådsmedlem erik Simonsen for to et halvt år siden forlod partiet i til fordel for Ny Alliance. Siden har ra-dikale Venstre kæmpet for opmærk-somhed og indflydelse uden for byrå-det. Blandt andet har partiet deltaget i de årlige budgetforhandlinger med

Radikale Venstre i Rebild har investeret i en højteknologiske ”tænkebænke” med ind-bygget opbevaringsrum til alle de gode ideer. Bænken bruges flittigt i valgkampen, som lokalformand Kjeld Lundager Jørgensen og byrådsmedlem Leon Sebbelin her viser.

Daniel Nyboe Andersen Susanne Ursula Larsen

Helle Hestbech

►

38

gode resultater til følge. Ny spidskan-didat er Susanne ursula Larsen, der til daglig er læge. men de lokale målinger er ikke med den nye spidskandidat. en gallupmåling i Fyens Stiftstidende fra oktober viste, at radikale Venstre ikke kommer ind den 17. november. i ste-det kan S og SF samle alene samle et flertal på i alt 17 ud af de 29 pladser i Odense Byråd.

BOrNHOLm På Bornholm har radikale Venstre i øjeblikket et medlem af regionskom-munen. Spidskandidaten ved det kom-mende valg hedder Bente Johansen, der er dyrlæge fra Aakirkeby. Hun sidder i kommunalbestyrelsen i øjeblikket, men spørgsmålet er, hvor mange hun får selskab af i den kommende periode. en måling viste for nylig, at tilslutnin-gen til radikale Venstre på Bornholm er halveret i forhold til sidste valg. ra-dikale Venstre på Bornholm går til valg for bedre og billigere bustrafik, en sam-ling af kommunens administration og en sikring af, at øens købstæder har en skole i fremtiden. Bornholm har også repræsentanter i region Hovedstaden og til den post genopstiller Kristian Kirk mailand, som den lokale spids-kandidat fra radikale Venstre.

regiONerNeOg apropos regionerne, så skal der jo også vælges nye medlemmer af re-gionsrådene, hvis indflydelse ellers er blevet noget decimeret i de senere år. Heldigvis er der mange radikale mænd og kvinder, der stadig brænder for sundhedspolitik og regional ud-vikling. til Hovedstadsregionen stil-ler radikale Venstre med en gammel og rutineret regionsræv i skikkelse af Kirsten Lee, der blandt andet har kørt sin kampagne på ”mere sund – mindre papir”, hvor hun slår til lyd for en af-bureaukratisering af sundhedsvæsnet. i region Sjælland er det Knud munk-sgaard, men Kristian grønbæk Ander-sen er i spidsen for den radikale liste i Syddanmark. i midtjylland er det Kurt H. Jørgensen fra Herning, der er spids-kandidat, mens Vagn Kvist er forrest på listen i Nordjylland. □

Bente Johansen

De radikale spidskandidater til regions-rådsvalget er: Kirsten Lee, Knud Munks-gaard, Kristian Grønbæk Andersen, Kurt H. Jørgensen og Vagn Kvist.

KV2009

►

39

For målet er, at fastholde den radikale tilstedeværelse, hvor den findes nu.

– et succeskriterium er, at vi fasthol-der repræsentationen de steder, hvor vi er i dag. Det ved vi godt er svært, og jeg vil heller ikke sætte tal på, si-ger næstformand i folketingsgruppen, morten østergaard, der erkender, at målsætningen er ambitiøs set i for-hold til partiets placering i menings-målingerne.

– Vi er godt klar over, at vi ikke lig-ger lige så lunt i svinget, som vi gjorde i 2005. Derfor skal der arbejdes mere for at sikre radikal repræsentation, si-ger morten østergaard til Altinget.dk

radikale Venstres udfordring er, at befolkningens tilslutning på landsplan næsten altid har en betydelig effekt til kommunalvalget. Det er mest udtalt i de store byer og derfor peger morten østergaard også på, at folketingsgrup-pen har et stykke arbejde at levere.

– Det bedste, vi kan bidrage med fra folketingsgruppen, er, at vi står stadig stærkere på landsplan. Hvis man ser over de seneste måneder, så er vi på en opadgående kurve nu. i de sene-ste målinger ligger vi omkring vores valgresultat. Hvis vi kan forbedre det frem til den 17. november, så er det et substantielt bidrag, siger morten østergaard.

eN SKALLeDen nyvalgte radikale landsformand Klaus Frandsen mener dog, at bille-

det er mere nuanceret. Han tvivler dog ikke på, at de landspolitiske målinger har en indflydelse på kommunalvalget, men: – Der er stor styrkeforskel på De radikale forskellige steder. Der er no-gen steder, hvor vi står til fremgang, og andre steder, hvor vi ikke står så godt. Det er vi ved at kigge på, og vi skal ind og give den en skalle de steder, hvor vi ser lidt sårbare ud, siger Klaus Frand-

Kamp for de kommunale skanserDet overordnede mål for radikale Venstre kan synes beskedent, men det kan vise sig svært nok i virkeligheden. Det radikale succeskriterium er nemlig at holde repræsenta-tionen i kommunerne.

sen, der er bekymret for den radikale borgmesterpost i København.

– Billedet er enormt kompliceret i København, fordi der er ny overborg-mesterkandidat og en stribe borgmestre med historier om dårlig forvaltning af økonomien. Klaus Bondam er den, der har fået turen senest, og det kan måske spille en rolle, vurderer den nyvalgte formand overfor Altinget.dk. □

KV2009

Der skulle gerne være ra-dikale i næsten alle lan-dets kommuner, når den nye valgperiode indle-des den 1. januar 2010.

40

plan. Hvad er den autentiske lærer og hvad betyder han for undervisningen?

Jeg kalder det også for den betyd-ningsfulde voksne, og det er en, der møder eleverne med alt, hvad de har at byde på og ikke kun som velopdrag-ne modtagere af faglige informationer. Det handler om at være nærværende og have antennerne ude i forhold til alle former for input, som eleverne bidra-ger med. Og at kunne improvisere ved at bruge de input konstruktivt i under-visningen stedet for at opfatte dem som forstyrrelser i et stramt program. Hvis en elev afbryder midt i en fortælling om en solsort, fordi eleven så en solsort i

hækken på vej til skole, så er der jo tale om et input, som læreren kan lade sig inspirere af i stedet for at lade sig ir-ritere. På den måde oplever eleverne at blive set og anerkendt, og det giver dem mere appetit på at lære og på at engage-re sig i undervisningen. Hvis undervis-ningen skal være autentisk for elever-ne, skal der være plads til kreative input og til improvisation. Anerkendelsen og autenticiteten er også med til at udvikle eleverne som mennesker.

Det menneskelige aspekt er vel også med at gøre lærerens mission større, og selvom du vægrer dig ved at bruge or-det kald om lærerjobbet, så mener du, at fokus på den autentiske lærerolle kan være med til at gøre jobbet mere attrak-tivt igen. Men hvorfor er lærergernin-gen egentlig blevet så forholdsvis upo-pulær i den brede offentlighed?

Det handler igen om anerkendelse. i det her tilfælde om mangel på anerken-delse af og respekt omkring lærerjobbet. Derfor vil jeg med bogen gerne fortæl-le, hvor ekstremt vigtigt et arbejde, der hver dag bliver udført på landets skoler. uanset om man er en autentisk lærer el-ler en lektor Blomme type, så er man med til at sætte dybe og varige spor hos eleverne. Og de spor rækker langt ud-over, hvad Pisa undersøgelserne kan do-kumentere. men netop den voldsomme opmærksomhed på Pisa undersøgelser-ne og indførelsen af nationale test osv. har været med til at give et falsk billede af, hvad læreruddannelsen og lærerjob-bet faktisk rummer af udfordringer. For 10 år siden og før al polemikken om-kring Pisa undersøgelserne var der ca. 10.000, der søgte ind på landets semina-rer, mens det i dag er nede på ca. 3.300.

Din bog nævner dannelse som én af tre centrale faktorer, som skolen skal have fokus på. De to andre er kvalifika-

tioner og kompetencer. Hvor-dan spiller de tre faktorer efter

din overbevisning sammen?De hænger uløseligt sammen,

for når man fx reducerer betyd-ningen af dannelsesfaktoren, så

reducerer man også omfanget af kvalifikationer og dermed kompe-

tencerne. Som sagt er dannelsesbe-hovet faktisk blevet større i og med,

at vi ikke længere blot skal lære at begå os som borgere i vores eget afgrænse-de samfund med en fælles forståelse for de demokratiske spilleregler. Det er den gamle Hal Koch’ske dannelse- og demokratiopfattelse, men den må revi-

Samtale om skolenI forrige nummer af Radikal Politik fik Marianne Jelved plads i Det Indre Ringhjørne, hvor hun kridtede banen op med pejlemærker for radikale Venstres uddannelsespolitik. Siden har hun præsenteret udspillet ”Vores Skole”, der et af kortene i den radikale kommunalvalgkamp. i denne samtale med radikal Politik ser uddannelsesordføreren tilbage på bogen ”Samtaler om skolen”, som det hele startede med. teKSt: trine Vendelboe Juul

Om SA mtALer Om SKOLeNSamtaler om skolen er udkommet på Dafolo For-lag, januar 2009.

i bogen samtaler marianne Jelved over seks for-skellige kapitler med professorer, forskere og un-dervisere inden for pædagogik, læring og under-visning. Blandt samtalepartnerne er professor ved center for grundskoleforskning Per Fibæk Laursen, der er ophavsmand til begrebet Den autentiske lærer. ud over samtalekapitlerne rummer bogen forord og indledning af ma-rianne Jelved samt et langt interview med hende selv med fokus på lærergerningen. interviewet er lavet af erik Lyhne.

Din bog handler blandt an-det om den autentiske lærer, der møder hver enkelt elev på både et fagligt og menneskeligt

41

deres i takt med, at vi har fået et mul-tikulturelt samfund og i stigende grad også skal begå os på den europæiske og den globale samfundsscene. Borgerbe-grebet er med andre ord blevet meget mere komplekst og det stiller nye krav til vores dannelse. Og det giver sig selv, at vi heller ikke bare kan stille op med en lille pose faglige kvalifikationer, der alene er valgt ud, fordi de kan testes. Det gør os ikke særlig kompetente i forhold til at løse de konflikter og komplekse problemstillinger, som vi hele tiden vil støde på i en moderne, global verden.

KLASSeVÆreLSetLad os gå tilbage til klasseværelset og virkeligheden på skolen. Du taler meget i din bog om det inkluderende læringsmiljø. Hvad er det, der bliver inkluderet, som ellers ville være ude-lukket?

en elev skal altid ses i det fællesskab, som den er en del af. Det gælder det overordnede fællesskab i skolen såvel som fællesskabet i klassen. Læreren er leder af de fællesskaber, og derfor er det lærerens opgave at skabe et miljø, hvor alle oplever sig som set og aner-kendt som den man er. Det inkluderen-de handler om, at alle har plads til og mulighed for at bidrage med noget til fællesskabet, og at de støttes af lære-ren i det. Det er det bedste grundlag for elevernes læring, for eleverne lærer ikke bare af lærerne, men nok så meget i samarbejdet med kammeraterne. Det modsatte er det ekskluderende miljø med udskillelse, mobning, ensomhed og isolation. Det siger sig selv, at den ”ekskluderede” har meget at skulle slås med og nemt kan miste modet på at lære.

Så er der LP-Modellen, som du taler meget begejstret om. Den er om noget et udtryk for en helhedstænkning, men hvordan og hvorfor er den egentlig op-stået, og hvad skal der til for, at den slår igennem?

LP-modellen er en systematisk måde at samarbejde på omkring læringsmiljø og pædagogisk analyse i den konkrete skole med de konkrete elever. Når jeg bruger ordet konkret, så er det for at understrege, at LP-modellen ikke er en facitliste med ”rigtige” løsninger i pa-rallelle undervisningssituationer. Det er netop en model og ikke en metode. Det er ligesom med et fikserbillede. Først ser man en snemand, men når man flyt-ter fokus, så ser man i stedet et dame-hoved med en stor hat på. Overført til klasseværelset har vi fx drengen Per, der er urolig, kører rundt på stolen, sparker ud efter ella, og smider blyanten efter Søren osv. i stedet for en automatisk henvendelse til PPr for at få ”proble-

met” Per testet og flyttet til specialun-dervisning vil en lærer, der benytter sig af LP-modellen, sammen med sine kolleger i stedet rette fokus mod de fak-torer i læringsmiljøet, der er med til at opretholder Per i sin håbløse situation. Forskningsresultater fra Norge, hvor LP-modellen stammer fra, viser at mo-dellen skaber arbejdsglæde, ro og bedre resultater. Den giver lærerne mulighed for sammen at give eleverne de bedste muligheder for at lære og for at udvikle sig – uden skelen til central styring, kon-trol og bureaukrati. i dag er der over 400 danske skoler, der bruger modellen, og forhåbentlig kan det faktum, at forske-re fra DPu også har fokus på modellen, være med til at udbrede praksissen. □

42

men for radikalt sindede vælgere på Ærø har vanskelighederne faktisk været helt reelle i årtier: De har nemlig ikke kun-net stemme på radikale Venstre til kom-munalvalg. Nu er det sorte hul på det ra-dikale danmarkskort imidlertid lukket. Tilflytteren Leif Werborg har sammen med partiets øvrige medlemmer på øen har dannet en lokalforening.

– Jeg opdagede hurtigt, at der var be-hov for en lokalforening på Ærø, fortæl-ler han, der derfor kontaktede det radi-kale sekretariat. Projektet lå dog stille et lille halvt års tid, indtil Leif blev kon-takt af rasmus Byg, et ungt medlem, der også pønsede på at stable en lokal-forening på benene. De aftalte at mød-tes og talte med Fyns Amts Avis, der

bragte en omtale af de radikale planer. i marts 2008 holdt Ærø radikale Ven-stre sin stiftende generalforsamling. Ni mødte frem, og de blev naturligvis alle valgt til bestyrelsen, hvor Leif blev for-mand og Rasmus fik den vigtige post som webmaster. Her lidt over et år efter er der kommet flere medlemmer til, så databasen nu rummer omkring 15 nav-ne. Både tilflyttere og indfødte, fortæl-ler den slet stolte formand.

iNgeN KAFFeKLuBHan beskriver de aktive som lille har-monisk gruppe, der dog sagtens kan diskutere passioneret – og lader forstå, at der altså ikke er tale om en kaffeklub. Den nyetablerede forening har nemlig store ambitioner om at bryde med det politiske establishment, med de magt-kampe, der traditionelt har præget ærøsk politik. Kort fortalt stemmer man i by-erne Ærøskøbing og Søby socialdemo-

kratisk, mens marstal er og har været en konservativ højborg. Spændinger-ne mellem byerne har århundredlange rødder. men nu skal posen rystes, me-ner Leif Werborg.

– Jeg synes samarbejdet i kommunal-bestyrelsen halter gevaldigt. Der bruges en masse energi på at kæmpe mellem byerne på Ærø i stedet for at samarbejde og kæmpe ud af øen. Der er simpelthen for lidt dynamik, og hvad hjælper det overhovedet, at man slås med hinanden, hvis man skal have skabt øget tilflytning til øen?, spørger han retorisk.

– efter at have fulgt med i lokalpolitik i noget tid, fornemmede jeg tydeligt, at ingen kiggede på Ærø som helhed. Der er der brug for, ligesom der er brug for et parti, der kan samarbejde med begge sider af det politiske spektrum, forkla-rer Leif Werborg, der som selvstændig indenfor el-installation hurtigt engage-rede sig i øens turist- og erhvervsråd og

Ny radikalforening ryster posen på Ærøen ny radikal lokalforening på Ærø er klar til at tage kam-pen op mod de etablerede byrådspartier på øen. Dermed kan borgerne på øen for første gang stemme radikalt til et kommunalvalg. Og målet er klart – tre radikale pladser i det 15 mand store byråd. radikal Politik tog til Ærø og besøgte manden bag den nyeste radikale forening, der har store planer for øen. teKSt: mads Brandsen FOtO: mads Brandsen og Scanpix

Vittighederne om radika-le, der ikke kan bestem-me sig er efterhånden så udslidte, at ingen orker at grine af dem længere.

43

også er blevet medlem af bestyrelsen for Ærø Højskole.

– Kommunen har jo – i kraft af sin begrænsede størrelse – en enestående chance for at udvikle et velfungerende nærdemokrati. men det kræver politi-kere, der tør prioritere og fokusere på hvad der gavner hele øen, siger han, der kun har haft positive oplevelser med at være tilflytter.

– Og jeg har haft en anden vinkel på det end mange af de, der boet på øen i en menneskealder, fortæller han.

Dyre FÆrger resultatet af de årelange kampe mel-lem øens bysamfund ses tydeligt, hvis man kigger på kommunens hjemmesi-de: rådhuset ligger i Ærøskøbing, mens øens eneste folkeskole med samtlige klassetrin ligger i marstal. Og så er der færgerne – de et kapitel for sig. Hele fire ruter forbinder Ærø med omverdenen:

Søby-Faaborg, Søby-mommark, mar-stal-rudkøbing og Ærøskøbing-Svend-borg. Sidstnævnte er den suverænt mest benyttede, men i Søby og marstal står man selvsagt stejlt på at beholde sine ru-ter. Færger, der både for kommunen og beboerne er en bekostelig affære.

– Vi har kæmpe omkostninger ved at rejse. Og jeg kan helt ærligt ikke forstå, hvorfor Bornholmstrafikken skal have 60–70 procent større tilskud end Ærø-færgerne. Jeg begriber ikke, hvorfor man for eksempel giver befordringsfra-drag med et erklæret mål om at frem-me mobiliteten i samfundet og samtidig ikke giver samme vilkår for færgedrift. Det hænger ganske enkelt ikke sam-men, pointerer Leif Werborg, og næv-ner, at beboerne på mange småøer slet ikke betaler for at tage færgen.

– Det at vi betaler så ekstraordinært meget er også dybt konkurrenceforvri-dende for erhvervslivet. De burde have

frikort. Hvis Ærø skal kunne tiltrække mindre erhvervsvirksomheder, er det på høje tid, at politikerne på christi-ansborg gør alvor af skåltalerne om, at man støtter op om udkantsområderne, siger Leif Werborg og langer ud efter de etablerede partier på Ærø, der ifølge ham har sovet i timen.

– man skulle have kæmpet langt mere for færgerne, sådan at der ikke var en politiker på christiansborg, der ikke kendte til problemstillingen og lad os starte med at gå til toppen. Vi kunne starte med at invitere margrethe Vesta-ger herover, siger Leif Werborg.

FiBerNetudover ønsket om at ændre på færgepri-serne har Ærø radikale Venstre diskute-ret, hvordan man kan profilere øen udad-til. målet er klart; mere bosætning. med et indbyggertal på 6.698 er kommunen en af landets absolut mindste, og i forbin-

Ny radikalforening ryster posen på Ærø

►

44

delse med kommunalreformen overleve-de den også kun takket været en samar-bejdsaftale med Svendborg Kommune.

– Vi er blevet enige om, at vi vil ar-bejde for gratis busdrift og de billigste daginstitutioner i landet, fortæller Leif Werborg, der også har foreslået at man på længere sigt sænker kommuneskat-ten betragteligt for at tiltrække nye ind-byggere. Selv har han desuden deltaget i en arbejdsgruppe omkring etablering af fibernet på Ærø.

– i dag har vi ikke tilstrækkeligt stabile bredbåndsforbindelser. Det er et problem, hvis man har behov for at sende store datamængder. Fibernet vil-le kunne skabe flere arbejdspladser og tiltrække vidensbaserede virksomheder og det vil sætte os på verdenskortet som den første ø i verden med rigtig god it-infrastruktur, tilføjer Leif Wiborg.

Af de 38 procent af beboerne, der del-

tog i en spørgeskemaundersøgelse om fibernet, sagde 78 procent ja tak til at få fibernet, men det lokale elselskab, der skulle deltage i realiseringen af i pro-jektet, endte med at bakke ud. Projektet kunne have fået et eu-tilskud i million-klassen og leif Werborg håber fortsat, at projektet en dag kan realiseres.

Du lægger ikke skjul på, at der er brug for erhvervsudvikling på øen. er du mere liberal end social?

– Nej, jeg er både social og liberal. Det går hånd i hånd. men i Ærøs nuvæ-rende situation er det vigtigt at fokusere på erhvervspolitik, så vi får tiltrukket børnefamilier. Når de kommer herover, er det klart, at det sociale aspekt også skal med, forklarer Leif Werborg.

NeJ tiL SOmmerHuSeHan mener i modsætning til et stort mindretal i kommunalbestyrelsen, at

der ikke skal etableres flere fritidshuse i byerne. Debatten kom i kølvandet på, at et flertal i kommunalbestyrelsen be-stående af bl.a. Socialdemokraterne og Venstre sagde nej til flere fritidshuse i marstal.

– Vi har fået en bosætningskonsulent på øen, der har til opgave at tiltrække fle-re indbyggere og at fastholde tilflytterne. Det er helt afgørende for Ærøs fremtid, at vi har fokus på bosætningen. Hvis man går ind for flere fritidshuse i byerne, er det det samme som at acceptere en fort-sat afvikling af Ærø, fordi det vil affolke byerne i vinterhalvåret. Vi bliver nødt til at værne om vores byer, hvis vi vil have vendt udviklingen, siger Leif Werborg.

Tilhængerne af flere fritidshuse, hæv-der at flere fritidshuse vil skabe øget bosætning på længere sigt, fordi nogle af fritidshusejerne vil flytte til øen per-manent. men det argument køber Leif Werborg ikke.

– Vi kan da ikke vente på, at nogle fritidshusejere måske flytter herover om mange år. Ærø har nået bunden be-folkningsmæssigt, men er nu inde i en positiv udvikling, og den skal vi gøre alt vi hvad vi kan for at fortsætte.

AmBitiøS grøNi horisonten venter den lille lokalfor-enings første kommunalvalg. Forbere-delserne har været i gang længe. Der har været afholdt sonderingsmøder med flere partier, som det kunne være interessant at indgå valgforbund med. Her har Leif Werborg oplevet, at de etablerede partier har taget godt imod den nye dreng i klas-sen. Og målsætningen er ganske klar:

– Vi håber på at få et par stykker valgt til kommunalbestyrelsen, men gerne tre. Selv om SF er ved at blive stort på landsplan, tror vi, at vi får et bedre valg end SF, pointerer Leif Werborg.

Kommunalbestyrelsen har 15 med-lemmer, og Ærø radikale Venstre stil-ler med syv kandidater på sin partiliste til november. Ved sidste folketingsvalg stemte 157 ærøboere – 3,4 procent - på radikale Venstre. Da et mandat i Ærø Kommunalbestyrelse ’koster’ cirka 400 stemmer skal der virkelig kæmpes til november. Leif Werborg og co. tager det nu helt roligt:

– Vi er ikke bare klar, vi er super-klar! □

LeiF W er BOrg• Født 1954• Uddannet elektriker og stærkstrømsingeniør• Selvstændig med el- installatørvirksomhed på Frederiksberg og Ærø• Medlem af Det Radi- kale Venstre siden 1988• I 1990’erne opstillet til Folketinget i Valby- kredsen

►

45

46

ret i Afghanistan. Den senest faldne er den 23-årige konstabel Steffen Bloch Larsen, der blev dræbt den 19. septem-ber i Afghanistan og efterlod sine kone, som han blev gift med i sommer. Og danske døde er kun en lille del af det samlede billede. ifølge amerikanske studier døde 3.500 civile afghanere i krigen fra 2005 til efteråret 2008. Der har været en fjerdedel flere civile drab i første halvår af 2009 end i samme pe-riode året før. Og krigen har ikke kun store menneskelige konsekvenser, det er også en dyr krig. Krigen koster de danske skatteydere 745 mio. kr. i 2009. Hertil kommer bistandsmidler på 400 mio. kr. årligt til genopbygning og ca. 50 mio. kr. til humanitær nødhjælp. Ja, det er ganske let at gøre den danske del-tagelse i Afghanistan til et meget kon-troversielt spørgsmål. Så enkelt, at det ikke er nødvendigt at opsøge eksperter

for at problematisere udviklingen i lan-det, der siden terrorangrebet på uSA 11. september 2001 har været udpeget til et hovedproblem i international sik-kerhed, fordi terroristerne skjuler sig i landets bjerge. eksperterne gør heller ikke den store gavn. De kender ikke fremtiden.

AFtALetil gengæld kender øjenvidnerne nuti-den. tidligere vicepræsident Haji mo-hammad mohaqiq påpegede i oktober 2008 at det internationale samfund har brugt 18 milliarder dollar på gen-opbygning de seneste syv år i Afgha-nistan, men som han sagde: ”Hvor er de synlige fremskridt for den alminde-lige afghaner? Både arbejdsløsheden, sulten og korruptionen er vokset, det samme er opiumproduktionen, og i de 16 sydlige provinser forværres sikker-hedssituationen næsten dag for dag.” Det er denne politiske hvepserede ra-dikale Venstre tog stilling til da partiet tog både Dansk Folkeparti og Social-demokratiet i hånden og lavede en af-

tale med regeringen om dansk politik i Afghanistan. Dengang sagde morten Helveg Petersen:

”Det radikale Venstre har støttet den danske indsats i Afghanistan fra starten, grundlæggende set fordi vi tror på et internationalt retssamfund. Vi lægger vægt på, at den danske ind-sats i Afghanistan hviler på et folke-retligt, klokkeklart grundlag i form af stribevis af resolutioner vedtaget i FN’s Sikkerhedsråd.”

Og partileder margrethe Vestager understregede i radikal Politik num-mer 4 i 2008 at radikale Venstre fort-sat står bag missionen: ”Vi har netop sat et markant fingeraftryk på den nye aftale om Afghanistan…”. For ikke nok med at radikale Venstre bakker op i Afghanistan. Store dele af tankegodset er udsprunget af radikale pander: Dan-mark skal hjælpe afghanerne til en civil udvikling og genopbygning af landet. Kort sagt. Og radikale Venstre frem-hæver gerne de konkrete fremskridt – for eksempel at der blev afholdt det første parlamentsvalg i landets historie

Hvepseredenradikal Politik har talt med Niels Helveg Petersen om radikale Venstres politik i Afghanistan to gange. Først før valget i Afghanistan, hvor udenrigsordføreren var optimistisk. men så kom valget.teKSt: øjvind Hesselager FOtO: Scanpix og arkiv

ser v iceef tersyn

r A DiK A Lt SerV iceeFterSy N: i en serie på tre udfordrer journalist øjvind Hesselager nogle af radikale Venstres

kerneværdier. er der overensstemmelse mellem partiets praksis og program og medlemmernes værdier? Og hvilke punkter

mener eksperterne et progressivt parti burde kaste sig over? Sidste artikel i serien handler om Afghanistan.

►

Det er en hjerteskærende krig Danmark deltager i. Siden 2002 har 27 dan-ske soldater mistet livet mens de var udstatione-

47

48

i september 2005. ”Det kan man da kal-de for et fremskridt,” som det hedder på partiets hjemmeside.

Der er da også optimisme at spore i udenrigs- og forsvarsordfører Niels Helveg Petersens meldinger første gang radikal Politik interviewer ham. Det er i dagene umiddelbart efter, at Anders Fogh-rasmussen som nyud-nævnt generalsekretær i Nato har un-derstreget, at koalitionen står for en dialogsøgende politik i Afghanistan. Og det ser Niels Helveg Petersen som ren vind i radikale sejl.

– Det nye er, at alle nu er enige om, at krigen ikke kan vindes militært. Vi er nødt til at finde en politisk løsning. Og den omfatter forhandlinger med alle mo-derate parter, siger Niels Helveg Peter-sen, der især er glad for, at uSA’s præsi-dent Barack Obama har udpeget tidligere FN-ambassadør richard Holbrooke som særlig udsending i Afghanistan.

– Holbrooke forhandlede en løsning på plads på Balkan med alle slynglerne. Det er et stærkt signal. Han forhandler med enhver, bare det kan give resultater. Det nye er at den amerikanske administrati-on på det punkt skifter kurs. Vi skal ikke blive til den sidste talebaner er skudt.

KOmPLeKSt Niels Helveg Petersen lægger ikke skjul på at problemet er komplekst. Også iran og Pakistan skal inddrages i en løsning, hvis der ikke skal opstå nye problemer i regionen.

– iran overses ofte, men de er abso-lut modstandere af taleban. Da jeg var udenrigsminister, der posterede iran et stort antal tropper langs grænsen for at vise, at de var imod udviklingen med taleban i Afghanistan.

Irak udviklede sig til en rekrutte-ringsplatform for islamisk terrorisme, fordi de internationale angreb kunne bruges retorisk af radikale islamister i mobiliseringen af terrorister. Sker det samme ikke i Afghanistan?

– Jeg synes situationerne er noget forskellige. irak var et fejlgreb blandt andet fordi det øgede modsætningerne mellem den islamiske verden og ve-sten. i Afghanistan er situationen an-derledes. Store dele af den islamiske verden er også imod taleban. modera-te islamiske kræfter er vores allierede, siger Niels Helveg Petersen.

men for nogle radikale er radikale Venstres opbakning til en mere aktivi-stisk udenrigspolitik svær at sluge. På radikale.net lyder kritikken blandt an-det:

”Vores gamle afdøde minister for nedrustningsspørgsmål Kresten Hel-veg Petersen må rotere i sin grav over den ”aktivistiske” udenrigspolitik, som landet og hans gamle parti fører. Akti-vistisk udenrigspolitik er kulturimpe-rialisme.”

men Niels Helveg Petersen afviser, at hans far skulle være uenig i partiets linje i dag.

– min far levede, da jeg begyndte som udenrigsminister og jeg har drøftet de her ting med ham flere gange. Han forstod så glimrende at grundvilkårene for dansk udenrigspolitik havde ændret sig. Den nye situation skulle udnyttes til at skabe et mere fredeligt samarbejde i europa, siger Niels Helveg Petersen, der understreger, at verden er forandret. Kommunismen er væk som ideologi og Sovjetunionen smuldret.

– Situationen under den kolde krig låste vores handlemuligheder. Den nye

situation i europa har gjort det muligt for Danmark at arbejde for udvidelse af eu og NAtO mod øst.

Dele af venstrefløjen har også kriti-seret at radikale Venstre gik med rege-ringen i Afghanistan-strategien. Niels Helveg Petersen mener det skyldes, at politikerne er låst i irak-retorikken.

– Vi var jo alle imod krigen i irak fordi der ikke var et FN-mandat. Jeg tror at dele af venstrefløjen hang fast i en vanetænkning: uSA gik jo forrest og derfor gik venstrefløjen imod. SF var jo også imod udvidelsen af NAtO oprindeligt, tilføjer Niels Helveg Peter-sen.

PriSeN VÆrDSkeptikerne påpeger, at danske solda-ter dør uden grund i Afghanistan. Og Niels Helveg Petersen anerkender, at der er en smertegrænse for den danske indsats.

– Når vi som folkevalgte sender folk i kriser er vi nødt til at vurdere om pri-sen er værd at betale. Det er store veks-ler at trække på unge menneskers liv og fremtid. Vi er efter min mening sta-dig der, hvor vi skal fortsætte. Den nye amerikanske linje fortjener en chance.

Med krigen i Afghanistan mod Tale-banstyret støtter Danmark Karzaisty-ret. Hvordan er det bedre?

Kvindernes stilling i samfundet; gen-nemførelse af valg. Det var jo utænke-ligt under talebans meget repressive styre. Det kan slet ikke diskuteres. Det er indiskutabelt bedre.”

Er regeringen i Kabul ikke korrupt og nogle af medlemmerne reelt krigs-forbrydere?

– Det er en broget skare vi har med at gøre. Opiumssmugling og heriontrans-

►

49

porter. et meget vanskeligt samfund. Der er masser af ting i Afghanistan, som ikke fungerer så godt som vi ønsker det, men Afghanistan skal ikke igen være et sted hvor man udklækker internationale terrorister, siger Niels Helveg Petersen.

eFter VALgetDa radikal Politik interviewer Niels Helveg Petersen første gang tæller ver-denssamfundet ned til det valg, der efter planen skal bane vejen mod af-ghansk selvstyre efter 2012.

– Der gøres store anstrengelser for at valget kan foregå fair og ordentligt. Valghandlingen og resultatet kan være ganske afgørende for den videre demo-kratiske proces i Afghanistan. Det er et meget afgørende valg, siger Niels Hel-veg Petersen.

Da valgets stemmer er talt op inter-viewer vi ham igen og beder ham om en kort evaluering af valget i forhold til bestræbelserne på at demokratisere Afghanistan.

– Det går desværre temmelig dårligt med at demokratisere Afghanistan. Val-get tydede længe på at kunne blive en succes og man så under valgkampen en del reel debat mellem kandidaterne. men som valget udviklede sig, har det ikke styrket demokratiet i Afghanistan. Der er rygter om forfalskninger og snyd. Karza-is regering ser ikke stærk ud og har ikke stærk legitimitet. Valget har ikke været det afsæt for fremskridt, som vi håbede.

Har Radikale Venstre og den danske linje været naiv?

– Jeg vil ikke sige, vi har været naive. Alle har været klar over at indsatsen i Af-ghanistan var den sværeste og farligste opgave, vi nogensinde har engageret os i. men den store fejl, når man kigger bag-

læns på hele forløbet fra 2001, er at ame-rikanerne under præsident Bush mente det handlede om irak og ikke Afghani-stan og derfor fik man ikke tildigt nok fat i Afghanistan. Og den linje gik Danmark med på, siger Niels Helveg Petersen.

men måske der er ændringer på vej i Nato-koalitionens stillingtagen til Af-ghanistan. uSA er gået i tænkeboks:

– Der er intense overvejelser i den ame-rikanske regering om uSA skal optrappe den militære indsats eller gå en anden vej. Debatten er intenst men ikke færdig.

intet er umiddelbart forandret. end-nu. men holder Niels Helveg Petersens

fornemmelse, kan fremtiden enten in-deholde en generel oprustning med flere støvler på jorden, som det hedder. eller en ændret strategi, hvor indsatsen ude-lukkende rettes mod Al Qaeda og ikke mod taleban.

Den danske strategi i Afghanistan skal drøftes igen i foråret 2010. Her og nu vurderer Niels Helveg Petersen ikke at radikale Venstre fraviger sin linje, der er båret af troen på, at verden skal lære Afghanistan at styre landet selv.

– men vi følger udviklingen i den amerikanske debat og må være klar til at justere. □

• FN’s sikkerhedsråd vedtog resolution 1386 den 20. december 2001, hvor rådet bemyndigede indsættelse af en international sikkerhedsstyrke i Afghanistan.

• Sikkerhedsrådet understregede, at situationen i Afghanistan var en trussel imod international fred og sikkerhed. Samtidig bad Sikkerhedsrådet FN s medlemslande om at bidrage med soldater, udstyr og andre ressourcer til den internationale sik- kerhedsstyrke.

• Radikale Venstres holdning er at Danmark har et internatio- nalt ansvar, derfor skal Danmark efterleve resolutioner fra FN.

• I 2002 sendte Danmark de første specialstyrker til Afghani- stan, efter at amerikanerne havde indtaget Kabul.

• I 2006 blev de første tropper sendt til den urolige Helmand- provins, hvor de er under britisk militærledelse.

• I alt har indsatsen i Afghanistan kostet 26 danske soldater li- vet. Heraf har 24 mistet livet i kamp. Derudover har en enkelt dansk soldat begået selvmord d. 3. december 2004. en soldat er død af hjertestop under en løbetur.

“Som valget udvikledesig, har det ikke styrket demokratiet i Afghanistan.

Niels Helveg Petersen

50

Det inDre ringHjørne – en oppositionsføljeton

Hvad har SF, Socialdemokraterne og Radikale Venstre til fælles? Hvilken dagsorden kan de blive enig om, og hvilke refor-mer vil de sammen kæmpe for at gennemføre? Det er nogen af spørgsmål, som Radikal Politik har sat sig for at indhente svar på med det formål at afsøge territoriet for en stærk og samlet opposition, der kan give regeringen kamp til stregen. Det indre ringhjørne består af fire runder og hver gang vil repræsentanter fra alle tre oppositionspartier give deres respons på en række fælles spørgsmål. Tredje omgang handler om klima og miljø.

århundredes hensynsløse udnyttelse af naturen og forurening af miljøet truer klodens overlevelse. Derfor er det ble-vet mere end comme il faut på tværs af politiske skel at være grøn og optaget af miljømæssige problemstillinger. Der er dog stadig stor forskel på, hvor alvorligt, man opfatter trusselsbillederne, og ikke mindst hvilke politiske handlinger man er villig til at gennemføre nu og her så-vel som på langt sigt. i forbindelse med det forestående klimatopmøde i Køben-havn, hvor intet mindre end klodens fremtid synes at være på spil, har vi i den-ne runde ladet klima- og miljøordfører-ne fra de tre oppositionspartier komme til orde: ida Auken fra SF, mette gjer-

skov fra Socialdemokraterne og mar-grethe Vestager fra radikale Venstre.

Mette gjerskoV: Hvad er de mest centrale forskelle på Socialdemokraternes overordnede mil-jøpolitik og regeringens?

Det helt centrale er nok, at vi tager udgangspunkt i naturens tålegrænser frem for beskyttelse af særlige sårbare områder med elitenatur. Vi har såle-des et bredere naturbegreb, hvor dan-skernes hverdagsnatur, moser, enge og grøftekanter også skal beskyttes. Og så ser vi helt afgørende forskelligt på land-brugets rolle i naturbeskyttelsen. Vi vil ikke bare mere produktion – vi er parate til at omlægge landbrugsstøtten, så den også kan ydes til naturpleje.

Hvor ser Socialdemokraterne de stør-ste ” fejl” og ”mangler” i regeringens udspil Grøn Vækst?

Princippet er, at ”forureneren beta-les” og ikke ”forureneren betaler”. re-geringen har fx fraskrevet sig enhver mulighed for at bruge økonomiske in-strumenter for at få et bæredygtigt landbrug. enhver reduktion i brugen af sprøjtemidler bliver betalt kontant med skattelettelser. Samtidig er regeringen højst parat til at gå med til et naturbe-skyttelsesniveau, der svarer til eu’s mi-nimumskrav, hvor vi før i tiden havde langt højere standarder end resten af eu. Danmark er slet ikke det grønne lo-komotiv i miljødebatten mere.

Hvad er umiddelbart de mest centrale lighedspunkter mellem SF, Socialdemo-kraterne og Radikale Venstres miljøpo-litik?

Vi har et fælles mål om økologi og bæredygtighed og en fælles indsats i for-hold til grøn Vækst, hvor vi stillede fæl-les krav til regeringen.

det ind re r inghjør ne

Næsten alle politiker på tværs af politiske skel er enige om, at det nu gælder om at være grøn og gøre noget ved truende de klima- og miljømæssige problemstillinger. Der er dog stadig stor forskel på, hvor alvorligt, man opfatter trusselsbillederne, og ikke mindst hvilke politiske handlinger man er villig til at gennemføre. radikal Politik har smidt So-cialdemokraterne, SF og radikale Venstre i ringhjørnet for at debattere klima.

teKSt: trine Vendelboe Juel FOtO: Scanpix og arkiv

grønneDen dagsorden

temperaturstigninger, skov-død, forgiftet vand, oversvøm-melser, tørke og øde kontinen-ter. Skrækscenarierne står i kø for at overbevise os om, at

►

51

52

Hvad er p.t. Socialdemokraternes eget vigtigste udspil af miljømæssig karakter?

Vi er i den groteske situation, at vores top-tre udspil alene handler om at få rege-ringen til at overholde gældende aftaler og lovgivning. Nemlig at nedbringe landbru-gets overforbrug af sprøjtegift, som er steget med 50 pct. siden 2002, at få miljøministe-ren til at sikre kommunernes overholdelse af Naturbeskyttelsesloven, hvor især be-skyttelsen af de særligt sårbare §3-områ-der er katastrofalt ringe, og endelig at sikre en bedre ”gyllelov”, så miljøgodkendelser i landbruget reelt beskytter miljøet.

Det er ikke for meget at sige, at den dan-ske naturpolitik hænger i laser.

Hvad er den største miljømæssige ”skan-dale” i nyere tid?

Det er eu’s bratte ophør med braklæg-ning uden at sikre naturen. i Danmark har den halsløse gerning betydet tab af 100.000 hektar natur, uden at regeringen har så me-get som skyggen af en plan til genopretning af det tabte.

Hvilke mere grundlæggende faktorer udgør de største trusler mod miljøet?

ikke bæredygtigt landbrugs- og skov-drift er den største trussel mod naturen både i Danmark og resten af verden. Her-til kommer en manglende eller halvhjertet klimaindsats.

Hvordan skaber vi et mere bæredygtigt samfund?

Fødevareproduktion, dyrkning af mar-ker og fældning af skove er den største trussel mod naturen. enhver udvikling skal derfor ske i pagt med naturen. Hvis skove fældes et sted, skal der plantes nye skove et andet sted. Vi skal ikke ekspor-tere vores kemikalieeventyr til resten af verden, men basere udviklingen på vores gode erfaringer med økologi.

Hvad håber Socialdemokraterne resulta-tet bliver af Klimatopmødet i København?

en ambitiøs aftale med konkrete reduk-tionsmål og en troværdig finansieringsmo-del, så der sikres penge til klimaindsatsen ikke mindst i udviklingslandene. En fi-nansieringsmodel kunne fx være baseret på løbende indtægter fra salg af cO2 kvo-ter og afgifter på international forurening som fly- og skibsbrændstof. Dermed er der skabt en fast indtægtskilde. en løsere mo-

del, hvor de rige lande yder hver deres bi-drag, som er afhængig af det enkelte lands årlige finanslov, har ikke vist sig at være særlig stabil på udviklingsområdet.

Hvordan gør partiet for at påvirke resul-tatet i den retning?

Vi presser på ad alle politiske kanaler – regeringen, det nordiske samarbejde, sø-sterpartier og kontakter. Vi stiller løbende forslag om yderligere satsning på vedva-rende energi, flere vindmøller, flere sol-celler, produktion af biomasse og biogas. imidlertid har regeringen nægtet at følge den ambitiøse linje og dermed solgt ud af den bedst tænkelige forhandlingsposition.

Hvad er omvendt worst case scenario, når det gælder Klimatopmødet?

Vi mener ikke, at der skal indgås en afta-le for enhver pris. Hvis det højeste, der kan opnås, er en vattet aftale, som freder lande-ne for kontante cO2-reduktioner i mange år fremover, ser vi hellere et sammenbrud i forhandlingerne, så der er mulighed for at genoptage forhandlingerne senere.

i DA Auk en:Hvad er de mest centrale forskelle på SF’s overordnede miljøpolitik og regeringens?

regeringen ser miljøpolitik som en be-grænsning og søger mod laveste fælles-nævner i eu og internationalt, mens SF ser miljøpolitik som et positivt konkur-renceparameter i forhold til fremtidens produktion og teknologi, og søger regio-nale og internationale alliancer for at få lavet bindende aftaler.

Hvor ser SF de største ” fejl” og ”mang-ler” i regeringens udspil Grøn Vækst?

udspillet lever ikke engang op til eu’s minimumsregler, fx inden for vandramme-direktiver, og det ignorerer behovet for fle-re grønne ”korridorer i hverdagsnaturen”. Det har genindført uforsigtighedsprincip-pet, der fx betyder at man ikke vil reducere produktionen af kvælstof mere end højst nødvendigt – altså ikke reducere mere blot for at være på den sikre side. Landbruget har således fortsat særstatus, og den gene-relle forarmning af naturen fortsætter.

Hvad er umiddelbart de mest centrale lig-hedspunkter mellem SF, Socialdemokrater-ne og Radikale Venstres miljøpolitik?

Vi har alle en international tilgang, hvor

Danmark sammen med ligesindede lande skal gå forrest i kampen for et bedre miljø. Derudover har vi en fælles forståelse for behovet for en robust natur, for hvordan vi udfaser brugen af fossile brændstoffer og for målrettet at få gjort op med brugen af farlige kemikalier. Derfor er vi også enige om gennemførelsen af eu’s omstridte ke-mikalielov reAc.

Hvad er p.t. SF’s eget vigtigste udspil af miljømæssig karakter?

Vores Naturplan for Danmark, der be-står af fire målsætninger og 10 virkemidler, der skal sikre, at naturens mangfoldighed fra og med 2010 ikke længere forringes. udspillet lægger op til, at en tredjedel af landet skal udgøres af naturarealer, og så indeholder det en klar og meget tiltrængt definition på begrebet ”natur”.

Hvad er den største miljømæssige ”skan-dale” i nyere tid?

At fortielser, spin og magtfordrejning for alvor har vundet indpas af hensyn til særin-teresser og egen vinding. miljøministerens pressemeddelelse om OecDs vurdering af dansk miljøpolitik undlader fx at nævne OecD’s kritik, og citerer kun anbefalinger og ros. Den tidligere miljøministers favo-risering af sin tidligere arbejdsplads (Som-mersted Skole) i forbindelse med udbud af tilskud til grønne formål er et andet eksem-pel. Kommunalreformen har også mulig-gjort tilbagekomsten af ’sognerådspolitik’.

Hvad mener du med ”sognerådspoli-tik”?

Kommunalpolitikerne har et større inci-tament til at se igennem fingre med loka-le miljøovertrædelser, end amterne havde. For nylig fik kommunalbestyrelsen i Ring-købing-Skjern kommune således anbefa-let at politianmelde op til 20 bønder, der havde overtrådt Naturbeskyttelseslovens paragraf 4. Bestyrelsen indgav kun 5 poli-tianmeldelser, der førte til påbud. efterføl-gende har DN dokumenteret, at der er tale om 20 overtrædelser, hvor landmænd har opdyrket beskyttede naturområder.

Hvilke mere grundlæggende faktorer udgør de største trusler mod miljøet?

De otte tabte år under Bush er den korte version, der handler om, at miljø og klima ses som omkostninger og ikke som lang-sigtede investeringsmuligheder. Dernæst

grønneDen dagsorden►

53

vil jeg pege på energiselskabernes magt og indflydelse samt klimafornægtelsen, der eksisterer side om side med kampen for bindende klimaaftaler.

Hvordan skaber vi et mere bæredygtigt samfund?

Oppefra og ned skal vi have 1) afviklet brugen af fossile brændstoffer, 2) gennem-ført en global, bindende konvention på ke-mikalieområde, 3) en global vandaftale og en global havstrategi vedrørende ressour-cer og beskyttelse, 4) stabiliseret befolk-ningstallet og 5) fjernet handelsbarrierer.

Nedefra og op skal vi have mobiliseret befolkningen til at ændre livsstil og præfe-rencer og få dem til at involvere sig i miljø og klimaspørgsmål.

Og på tværs skal vi have 1) grønne of-fentlige indkøb, 2) turbo på udviklingen af miljøteknologier, 3) introduceret bæ-redygtighed i alle sektorer, begyndende med ministerierne og det offentlige.

Hvad håber SF resultatet bliver af Kli-matopmødet i København?

en aftale som til fulde respekterer 2 gra-ders målsætningen, og som er baseret på en tilstrækkelig finansiering, ikke mindst i forhold til klimatilpasning og omstilling i de fattige lande. Desuden skal aftalen bane vejen for et videre samarbejde om yderlige-re reduktioner, teknologisamarbejder osv.

Hvad er omvendt worst case scenario, når det gælder Klimatopmødet?

En aftale, der er fyldt med fine ord, men som ikke indeholder de rigtige målsæt-ninger, mekanismer og en tilstrækkelig finansiering. Allerværst vil det være, hvis aftalen har indbyggede stopklodser for gen-optagelse af forhandlingerne, så vi ikke vil kunne forbedre den i mange år fremover.

M A rgr etHe V estAger: Hvad er de mest centrale forskelle på Radi-kale Venstres overordnede miljøpolitik og regeringens?

radikale Venstre udvikler politik, når samfundet har brug for det, og har in-gen tabuer og ideologiske hensyn som fx skattestoppet. Der er hårdt brug for et skat-tesystem, der tilskynder til investeringer i effektiv og vedvarende energi, mens re-geringen forsømmer enhver lejlighed til at gøre skatten grøn.

Hvor ser Radikale Venstre de største ” fejl” og ”mangler” i regeringens udspil Grøn Vækst?

udspillet rummer ingen reel forbedring af landbrugets brug af sprøjtemidler. Pla-nens målsætninger om etablering af sprøjte-fri dyrkningszoner og naturarealer opfylder blot allerede indgående aftaler og krav fra eu. radikale Venstre vil omvendt fordoble naturarealerne og omlægge landbruget til økologisk drift, således at 20 pct. af land-brugsarealet er økologisk i 2020 og meget gerne 100 procent på længere sigt. P.t. mang-ler der dog forskning, der kan sikre, at den økologise produktion bliver mere rentabel.

Hvad er umiddelbart de mest centrale lig-hedspunkter mellem SF, Socialdemokrater-ne og Radikale Venstres miljøpolitik?

Alle tre partier har ambitiøse og realisti-ske målsætninger, der svarer til de anbefa-linger, som miljø- og klimaforskere samt miljøøkonomer giver. Det gælder fx cO2-reduktion, anvendelse af vedvarende ener-gi og reduktion af anvendelsen af giftstof-fer i landbruget.

Hvad er p.t. Radikale Venstres eget vig-tigste udspil af miljømæssig karakter?

Det seneste udspil ”Skat der virker” griber til det mest effektive middel i mil-jøpolitikken – nemlig anvendelsen af mil-jøafgifter. Vi mener, at forureneren be-taler-princippet bør være gældende, og derfor skal det koste at forurene. modsat skal husholdninger og virksomheder have en afgiftsrabat, hvis de fx køber en energi-effektiv bil.

Hvad er det mest ”opsigtsvækkende” forslag i det?

radikale Venstre vil have reelle afgifter på virksomhedernes energiforbrug og af-gifter i landbruget. Desuden vil vi indek-sere miljøafgifterne, så de ikke udhules i takt med, at priserne stiger. Her adskiller radikale Venstre sig fra både regeringen og fra S-SF.

Hvad er den største miljømæssige ”skan-dale” i nyere tid?

regeringen har efterhånden et længere miljø-synderegister, fordi den ikke hand-ler i tide, men hellere satser på Bjørn Lom-borg. regeringen har bl.a. udskudt vigtige handlingsplaner, fx for reduktion af trans-portsektorens cO2-udsslip, og aflyst frem-

adrettede projekter som opsætningen af tre hav vindmølleparker. i stedet har regerin-gen givet frit spil for øget forurening ved at indgå aftaler med Dansk Folkeparti og Li-beral Alliance – bl.a. om tilladelse af kulfy-ring på to store centrale kraftværker.

Hvad eller hvem udgør de største miljø-mæssige trusler? Nu og her såvel som på langt sigt?

radikale Venstre ser luftforurening i de større byer som en af de største miljømæs-sige problemer nationalt. På verdensplan er den globale opvarmning vores største mil-jøtrussel.

Hvordan vil Radikale Venstre definere et bæredygtigt samfund?

Det er et samfund, der sikrer fremtidens generationer samme eller bedre mulighe-der end nutidens generationer. et samfund, der fungerer i overensstemmelse med vug-ge til vugge-princippet.

Hvad håber Radikale Venstre bliver re-sultatet af Klimatopmødet i København?

radikale Venstre håber, at vi får en glo-bal aftale, der forpligter i-landene til at re-ducere udledningen af cO2 svarende til de anbefalinger, FN’s klimapanel har givet, og samtidig sikrer, at u-landene har råd til at tilpasse sig de klimaændringer, der uundgåeligt kommer.

Hvad er dit eget bud på at sikre det? Vi bør anvende provenuet fra kvotesal-

get til at finansiere klimainitiativer i ud-viklingslandene. Og Danmark skal være villig til at betale sin del af regningen fx ved at melde ud, at vi lægger fem milliar-der kroner på bordet. Så ville man have en standard, som de andre rige lande kan for-holde sig til.

Hvad er worst case scenarioet, når det gælder Klimatopmødet?

Det værste, der kan ske, er, at vi ikke får en forpligtende global aftale. Det næstvær-ste er, at vi får en aftale, men at den er så ringe, at den reelt ikke kom-mer til at gøre nogen forskel. □

gr i b DebAtten: 100 procent økologisk landbrug, genindførelse af reAcH, forurening i byerne eller fældning af skovene?

Hvor mener du, samlingspunkterne lyser op, og hvor dybt stikker forskel-lene? grib debatten og bliv klogere på dit eget og de andre oppositionspartier. Du kan bidrage med dine synspunkter på www. radikale.net/emner, hvor Det indre ringhjørne er oprettet som emne.

54

iFøLge DANSK integrationslov er det helt og holdent kommunernes ansvar, at integrationen bliver en succes. Og dét uanset, hvor mange forhindringer VKO-regeringen så lægger til hindre for det-te på nationalt plan: starthjælp som har genskabt fattigdom i Danmark, 450-re-gel som er direkte møntet på nydanskere samt afskaffelsen af modersmålsunder-visningen, som medvirker til både indlæ-ringsvanskeligheder og rodløshed. Dette krydret med et tvist af fjendtlighed: dum-me burka-debatter og populistisk moské-modstand. i virkeligheden er det simpelt: Dét man søger fra VKO’s side er ikke an-det end konfrontationen. Hele tiden for-søger man at prikke til en gruppe – som paradoksalt nok ikke engang er en grup-pe, men derimod vidt forskellige, helt som gammeldanskere er det – indtil man opnår forløsning: Konfrontation! Dét der berettiger ens politiske eksistens.

SeLVStyremen sådan skal det nødvendigvis være. For i Danmark er der heldigvis i udstrakt grad kommunalt selvstyre, hvilket bety-der at en hel masse gode løsninger kan gøres til virkelighed på integrationsom-rådet. Såfremt vi altså vælger de rigtige folk og prioriteringer. Frem for trusler om at tage gellerup-forældrenes børne-penge kunne man bruge krudt på opsø-gende socialt arbejde. i stedet for moské-historier i dommedagskategorien burde man fortælle historier om glade børn i kvarterets lektiehjælp. Sidst men ikke mindst skulle et land, som bekender sig til menneskerettighederne og det enkelte individs eksistensret også lade diskrimi-nationsproblemet – som rent faktisk er ganske udtalt i det danske samfund – få langt større fokus. radikale Venstre er det eneste parti, der adresserer problemet i VKO’s uheldige prioriteringer. Det skal

vi vedblive at gøre – især ved kommende kommunalvalg. Det er nemlig i kommu-nerne, at de egentlige forskelle for det en-kelte menneske på dette område kan op-nås. Så selvom VKO har udstukket nogle temmelig håbløse rammer, så skal vi på

r a d i k a l u n g d o m

rADiKAL uNgDOmS økonomi og er-hvervsudvalg har kigget det gamle vækst og velfærdsprogram igennem og ændret, redigeret, skrevet til og opdateret, og nu relanceret udspillet, under den kreative titel vækst og velfærd 2.0. Det nye pro-gram lægger op til dramatiske ændrin-ger i ”den klassiske velfærd”, ændringer der er nødvendige for at forhindre det fuldbyrdes generationstyveri som fin-der sted anledt af den nuværende rege-ring og deres manglende reformiver. Det nye vækst og velfærdsudspil fra radikal ungdom skal ses som et ungdommeligt bud på hvordan Danmark i fremtiden skal håndtere den skrantende velfærds-stat alias Danmark. Det er alment kendt at Danmark i fremtiden vil stå med et større underskud end det historiske som en drypsvedende finansminister frem-

lagde i år, såfremt der ikke snart bliver gjort noget dramatisk. i udspillet lægges der op til flere større ændringer, ændrin-ger som ikke alle er lige behagelige men som ru anser for nødvendige for at sikre en velfærdsstat hvor der forsat er plads til god velfærd og vækst.

Programmet er opdelt i to dele, første del hvor der fokuseres på skatteområ-det og en del 2 hvor der sættes fokus på de mange andre vigtige områder. Dette grundet at Danmark er bygget op om skatten som væsentligste indtægtskilde som grundlag for vores velfærd.

Konkret drejer det sig om afskaffelse af efterlønnen, og indførelse af en ny fleksibel tilbagetrækningsordning, der tager udgangspunkt i det enkelte indi-vid. øget bolig og miljøbeskatning, som skal afhjælpe dels klimaforandringer ved

forhåbentlig heraf følgende lavere ener-giforbrug, samt mindske det uretfærdige forhold der trods krise og andet stadig er mellem boligejeres investering og hertil følgende afkast. Forslag om revurdering af førtidspensionister, således at førtids-pensionister for mulighed for at komme tilbage i arbejde såfremt deres vilkår gør det muligt. massive investeringer i uddannelse og forskning som sikrer, at Danmark i fremtiden har det immateri-elle råstof som skal til for, at sikre vækst og fortsat udvikling i erhvervssektoren såvel som den offentlige sektor.

uanset man vil det eller ej, er der be-hov for reformer hvis Danmark skal gå en lys fremtid i møde med lav arbejds-løshed og vækst i BNP, samt penge på kistebunden til at kunne foretage inve-steringer nu, såvel som fremadrettet, i de

Vækst og velfærd 2.0

integration på kommunalt plan

54

55

KOm m u NA L - Og r egiONSVA LgeN e står for døren, og kampag-nerne er de fleste steder allerede skudt i gang. Med over 45 ungradikale kandidater på de radikale lister udgør radikal ungdom en integreret del af valgkampen, og vores lokalforeninger arbejder over hele landet på livet løs for at hive mandaterne hjem for partiet. De kan dog bruges til mere end heppekor for aldrende kandidater. Først og fremmest giver de ungradikale energibomber partiet mulighed for at nå nye og yngre målgrupper - især på de lokale uddannelsesinstitutioner. men radikal ungdom er også en kreativ åre, som partiet kan tappe for at få endnu større gennemslagskraft i valgkampen.

Vores tilgang til valgkampe er grundlæggende sjov-vildere-vildest. Det er muligt at skabe kampagner, der har et konstruktivt politisk budskab og er sjove og provokerende på samme tid. Pumpning af dæk og smøring af kæder for at sætte fokus på vilkårene for cyklister og opholde dem i lang tid nok give en folder og en snak. Oppustelige køer, der kan springes over for at få bilerne ud af byen og flere til at benytte sig af den kollektive trafik. Leje af busser til natkørsel for at vise, at der er et passagergrundlag for en be-stemt rute. Listen af ideer er uudtømmelig, men som disse trafikpolititiske eksempler viser, behøver kommunal- og regionspolitik ikke være hverken svært eller kedeligt at formidle. udfordringen er at kommunikere det gen-nem letforståelige happenings, som aktiverer de forbipasserende.

under europaparlamentsvalget blev vores maskot eumo, det radikale eu-monster, en skattet gæst til events, og både små børn og medierne elskede den. Eumo viste, at EU faktisk ikke er så farligt, som højrefløjen vil udråbe det store EU-monster til. Tværtimod uddelte den slik, flag, bal-loner og rettigheder. tidligere har peanuts og kyllinger protesteret mod regeringens manglende reformiver. På samme måde vil radikal ungdom under kommunalvalgkampen lancere vores nye venner, nemlig hverda-gens superhelte: Lærerman, SOSuwoman og Superpædagogen. De løser de opgaver, som får det danske samfund til at hænge sammen, men de har en formidabel modstander i den onde Dr. Bureaukrato, der spreder skræk og rædsel i den offentlige sektor. Han er nemlig i besiddelse af det eneste våben, som hverdagens superhelte ikke kan modstå: papir. radikal ungdom vil bistå hverdagens superhelte i at redde verden ved hjælp af en tillidsreform, der fjerner unødig kontrol og overflødigt papirnusseri.

i mange kommuner vil valgkampen formentlig blive udlagt som et præ-sidentvalg mellem spidskandidater fra Venstre og Socialdemokraterne. Det risikerer at drukne de små partier og deres politiske forslag. med hverda-gens superhelte og resten af radikal ungdoms arsenal af gode ideer er der rig mulighed for at skabe en sprudlende lokal og regional valgkamp, der giver masser af opmærksomhed og en markant og selvstændig profil.

Herfra skal der lyde et held og lykke til alle kandidater. må det bedste parti vinde!

Emil Dyred, landsformand for Radikal Ungdom

r u F O r m A N D e N S K L u m m e

Hverdagenskommunale superhelte

med den radikale arbejdshandske og sæt-te kampen ind på et af de områder, der er ”vores” – nemlig positiv integration.

teKSt: Liv Holm Andersen, integrationsord-fører og kandidat til århus byråd

ting som er nødvendige for velfærdssta-ten Danmark, så vi fortsat kan leve i et samfund hvor der er plads til alle. radi-kal ungdom har indset behovet for refor-mer, det samme har radikale Venstre, nu venter vi bare spændt på de øvrige par-tier, for en ting er snak om villighed til reformer, en anden er konkret handling, og den er der behov for nu. teKSt: Sebastian Hvid Jedzini, økonomi og erhvervsordfører radikal ungdom.

integration på kommunalt plan

55

56

Kvinder og kommunalbestyrelser ne otte erik’er hænger borgmester-kæden om halsen – det samme kunne otte kvinder. Det kommunalpolitiske Danmark er et af de områder, hvor vores tro på Danmark som et ligestil-lingsforegangsland virkelig kommer til kort. Det er en af landets mest uligestil-lede bastioner. under 700 af vores over 2500 kommunalbestyrelsesmedlem-mer er kvinder og pt. er blot 7 af vores 98 borgmestre en kvinde. Hvad angår kvindelige kommunalbestyrelsesmed-lemmer har tallet på de omkring 27 procent ikke ændret sig i over 20 år. en kommunalforsker har regnet sig frem til, at hvis stigningstaksten for kvinder i kommunalbestyrelser bliver som mel-lem valgene i 2001 og 2005 har vi lige repræsentation på den anden side af år 2300!

Så længe har Kvinderådet ikke tænkt sig at vente. med udgangspunkt i oven-stående har Kvinderådet derfor udpe-get lørdag den 7. november til national kampagnedag for flere kvinder i kom-munalpolitik. Vi mailer og ringer rundt til de kvindelige kandidater og opfor-drer dem til – på tværs af partifarve – at føre fælles valgkamp om formiddagen. Kandidaternes imødekommenhed har været overvældende. Når dette skri-ves, sidder der kvindelige kandidater i 60 af landets kommuner og planlægger fælles aktiviteter den 7. november. Vi fortsætter arbejdet med at få fat i kan-didaterne i de resterende kommuner. Fantasien er stor lige fra klassiske ”vi mødes på torvet og deler valgmateriale ud” til speeddating med en kvindelig kandidat, traveture med kandidaterne, modeshows og cafemøder. Senere på

dagen den 7. november inviterer Kvin-derådet de kvindelige kandidater til netværksarrangementer i hhv. århus og Odense med indlæg, underholdning og forhåbentlig masser af lokal presse.

HALVDeLeN AF mAgteNmen hvorfor er det nu, det er så vigtigt, det der med den lige repræsentation? et for mig helt indlysende svar er, at når kvinder udgør halvdelen af befolknin-gen, ja så skal man også have halvdelen af magten. Sidde med der hvor visio-nerne starter, rammerne udstikkes og beslutningerne tages. Her indvender de der mener, at mænd og kvinder stort set er ens, at det da er et fedt. Hertil må indvendes, at selv om kvinder og mænd skulle være næsten ens, så lever kvin-der og mænd generelt set forskellige liv i dagens Danmark. Forskellige liv der fordrer forskellige tilbud og udbud i eksempelvis den kommunale service. eksempler kunne være: Kvinder tager en meget lang barselsorlov, mænd en meget kort. Kvinder kører oftere med offentlig transport end mænd. mænd tager oftere bilen end kvinder. Kvinder er oftere enlige forsørgere end mænd. mænd sparer mere op til pensionen end kvinder. Dagligdage og liv der giver forskellige erfaringer og forskellige be-hov, der skal i spil i lokalpolitik. Det er derfor vigtigt, at kvinder og mænd hø-res lige og er repræsenteret lige både i folketing, regioner og kommuner, hvor rammerne og mulighederne for deres liv udstikkes.

Sammen er vi bedst, så det er ikke en ”fjendtlig overtagelse”, vi er i gang med. Vi vil bare have halvdelen af kom-munalbestyrelsespladserne og halvde-len af borgmesterkæderne.

Skulle det nu ikke lykkes denne gang, vil jeg på det kraftigste opfordre partierne til at ryste posen. Det er nød-

vendigt kritisk at se på det kommunale feudalsystem – undskyld demokrati. er det betalte kommunalbestyrelsesmed-lemmer vi skal have, er det lynlåsprin-cipper på valglisterne, er det kvoter, er det ”stem på en kvinde” kampagne fra højeste sted eller noget helt andet. en ting er sikkert – ender vi igen-igen på omkring de 27 procent, skal mit første barnebarn – uanset køn – hedde erik.

udef ra

UDEFRA er Radikal Politiks nye klummeserie, hvor vi beder en mar-kant dansk personlighed udefra parti-et om sit syn på et aktuelt emne. Den-ne gang er det forkvinde i Kvinderådet Randi Iversen, der skriver om en kam-pagnedag i forbindelse med kommu-nalvalget.

56

Vil man være borgmester i Danmark er det en overor-dentlig god karrierestrategi at hedde erik. efter kom-munalvalgene i 2005 kun-

teKSt: randi iversen, forkvinde Kvinderådet

Randi Iversen

57

kult u rkar r usel len

Hvornår var du sidst i biografen og hvad så du? Lidt trist at skulle indrømme, synes jeg, men på den anden side er jeg sikker på, at jeg ikke er ale-ne. Den sidste film jeg har set er ”Sorte Kugler” i tisvilde Bio her i sommerferien med min mand. Det var den eneste der gik, og det var første gang i mindst et halvt år, at jeg var i biografen – pga. både fødsel og valgkamp.

Er der en film, som du vendertilbage til igen og igen? Jeg har ikke rigtig nogen eviggyldig klassiker, men danske socialrealistiske klassikere som ”Kundskabens træ”, ”Se min smukke navle” og ”tro, Håb og Kærlighed”, dem kan jeg se rigtig mange gange. Jeg kan adskillige citater fra dem, som alle på min alder, der er født og opvokset i Danmark kan genkende. De har sat sig spor.

Ser du tv-serier? Ja! På DVD. Det er derfor jeg er afhængig af ma-skinen. Det er børnefamiliers redning – sådan en times koncentreret underholdning i ny og næ når ungerne sover. Og så har jeg fundet verdens bedste serier. ”the Wire”, ”West Wing”, ”the Sopranos” og lige nu er vi i gang med ”mad men” og ”Six Feet under”. Fedt, fedt tV.

Hvilken bog ligger på dit natbord? en del forskellige. Flere er gået lidt i stå, men er i gang med Bernard malamuds ”the Fixer” og Jesper Juuls ”Dit Kompetence Barn”. Vi har jo en dreng på tre år... er lige blevet færdig med ”Naiv.Super.” af den norske forfatter erlend Loe som jeg fik af et par gode venner efter valgkam-pen. tankevækkende og sjov samtidig.

Hvad har du sidst set i teatret? Al for lang tid siden. Kan ikke engang huske det. Beklager. Jeg har to ret små børn, jeg vender stærkt tilbage om nogle år. Den sidste forestil-

ling der gjorde stort indtryk på mig var forestil-lingen ”undskyld”, der gik for et par år siden. Jeg har aldrig grinet så meget og så længe. Den hand-lede om fire kvinder og deres helt almindelige liv og bekymringer. Og nej, det var ikke Bridget Jo-nes – det var langt, langt mere begavet.

Hvad bruger du museer til? til at lufte ud i hovedet. Og ind imellem til lige at svinge en tur ind forbi og ”gå tur”, hvis det regner f.eks. Vi bor i indre by – tæt på mange muséer.

Fortæl om en overset kulturperle du holder af? København er fuld af grønne åndehuller, som jeg sætter stor pris på og bruger. Nu mens jeg er på barsel har jeg et morgenritual, hvor jeg går en tur i Botanisk Have, når Villads skal sove sin første lur. Ser på skilpadder, der soler sig og læser avi-sen. tættere på et zen-øjeblik kommer min utål-modige sjæl sjældent. Landbohøjskolens Have er også smuk at gå tur i, og der er dukketeater i Kon-gens Have hver søndag i sommermånederne.

Hvilken kulturform bruger du mindst? Jeg går ikke til ballet og sjældent i operaen (jo, men ikke for at høre opera). et svigt i min opdra-gelse vel sagtens. Jeg elsker at gå til koncerter til gengæld.

Hvad er der af kultur i din arbejdsdag? For lidt. Vi har en kunstklub på mit arbejde, og en låneordning med kunst, vi hænger op, men det er også det.

Hvordan slapper du bedst af med kultur? Koncerter og biografture er rigtig god afslap-ning. Hvis ikke det lykkes på anden vis, så er det en sikker måde til lige at blive taget lidt ud af hverdagen og slippe blikket på den næste dead-line. Det er sundt, og noget jeg helt klart vil ar-bejde med.

Kulturkarrusellen er Radikal Politiks interview-serie, hvor vi udfritter en radikal profils kultur-forbrug. Denne gang er det EP spidskandidat og folketingskandidat, Sofie Carsten Nielsens kulturforbrug, der får en tur i karrusellen.

57

udef ra

58

tefølje. Nej, regionerne blev reelt til politiske sygehus-bestyrelser uden ret til skat- teudskrivning, uden kommu-nal fuldmagt, uden faste udvalg osv. regionerne var kort sagt et helt nyt politisk-administrativt koncept, der lå langt fra den traditionelle decentrale, selvforvaltende lokale politiske enhed i Danmark. Og den eneste løn-nede fuldtidspolitiker blev regionsformanden, som der-med blev regionspolitiker i en klasse for sig. Klausen og christoffersen beskriver amternes modstandskamp og resignation og regionernes gradvise etablering, der i midtjylland lykkedes bedre på nogle områder end andre. Forfatterne opstiller to mu-lige fremtidsscenarier for de danske regioner, som beggenærmest overflødiggør devalgte regionsrådsmedlem-mer: en model, hvor regio-nerne bliver selvstændige sygehuskoncerner med en stærk folkevalgt formand og et svagt folkevalgt regi-onsråd. Og en model, hvor regionerne afpolitiseres oggøres til professionelle admi-nistrative forvaltere af en statslig sygehuspolitik.

rADiKALt BuDen tredje vej, som er befriende

HiStOrieN Om et NeDerLAg

Den danske regionskonstruktion Kurt Klaudi Klausen og Henrik Christoffersen Syddansk Universitetsforlag Læst af Tomas Beck Madsen

”JuNi 2004. POLitiSK af-tale i Folketinget. Dag nul efter strukturreformen: Am-terne har tabt på alle fronter, de har tabt kampen om strukturreformen og står med ryggen mod muren. Sejrherrerne triumferer. re-geringen har i juni månedmed indenrigsminister Lars Løkke rasmussen i spidsen indgået en historisk aftale med sit støtteparti, Dansk

Folkeparti, om den største omkalfatring af det danske kommunestyre i nyere tid. Så skarpt er linjerne trukket op i bogen ”Den danske regionskonstruktion”, der ud-kom i august. Forfatterne – professor Kurt Klaudi Klau-sen, Syddansk universitet, og forskningschef Henrik christoffersen, cePOS – giver en særdeles grundig og afdækkende gennemgang og analyse af skabelsen og implementeringen af den danske regionsmodel i perioden 2004 til 2008. Forfatteren bruger region midtjylland som case; en region der opstod på ruinerne af århus Amt, ringkøbing Amt, hovedparten af Viborg Amt samt den nordligste del af Vejle Amt, og som fik hovedby i Viborg.

Nyt KONcePtBogen kunne også kaldes ’Historien om et nederlag og dets konsekvenser’. For sådan må det have været oplevet af politikere, embedsmænd og medarbejdere i amterne, der var oppe mod magtfulde fjender. Og hurtigt stod det klart for beslutningstagerne i amterne, at regionerne ikke ville blive en moderniseret udgave af amterne med en måske lettere tilrettet por-

lyt til elefAnterne – digital kommunikation i praksis handler om, hvordan man som politiker, virksom-hed eller organisation navigerer i det digitale univers. Bag bogen står Astrid Haug og Anna ebbesen, der begge har stor erfaring med kommunikation – også i radikale Ven-stre, hvor Anna ebbesen har arbejdet for partiet på chri-stiansborg, mens Astrid Haug netop er vendt tilbage fra barsel til sit job som pressechef for Klaus Bondam, hvor hun nu arbejder med klimakommunikation. Bogen giver konkrete råd til, hvordan man kan kommunikere i cyber-space og sociale netværk til størst mulig gavn for sagen. Det handler ikke om blot at poste sine budskaber ud via blogs, Facebook, twitter. Vilkåret for digital kommunika-tion er dialog, slår de to forfattere fast, der også går bag om radikale.net Lyt til elefanterne er netop udkommet.

radikal Pol it ik anbefaler:

– men desværre måske utopisk – er det radikale bud om en decideret re-demokratisering på det regionale niveau. På det netop afholdte landsmøde vedtog de delegerede således en resolution om at styrke det regionale demokrati og sikre en mere kvalificeret drift og sagsbehandling på miljø- og handicapområdet, konkretiseret i følgende mål-sætninger: – At regionerne får et cen-tralt ansvar i natur- og mil-jøspørgsmål.– At regionerne får et øget ansvar for tilbuddene til specielt de mindre handicap-grupper.– At regionerne får ret til at udskrive skat.– At regionerne får større fri-hed til at organisere det po-litiske arbejde i regionsrådet.

tiden vil vise hvem der får ret i forudsigelserne, og om regionsrådsvalget den 17. november bliver det sidste, sådan som nogle har spået. Og før nogle af de store kommuner glæder sig for meget til en regional nedsmeltning, bør de nok overveje om de selv kan blive den særdeles uliberale centralismes næste ofre. Tomas Bech Madsen er med-lem af Forretningsudvalget i Radikale Venstre.

b ø g e r

en siDste DAns er udkommet på Forlaget Sohn og er en tragiko-misk beretning om en mands møde med kræf-ten og ikke mindst det danske behandlersystem, der snarere et ventesy-stem end et behandlersy-stem.

i ventesalene fordriver man tiden med at tale om mirakelkure og knytte nye venskaber. Her møder fortælleren den tidligere balletdanserinde Lydia, som har mistet begge bry-ster, men stadig har livs-

59

den samme eller lige uklar, og det gennemskuede vælgerne naturligvis trods forskellige indpakninger. For hvis den personlige karisma, erfaring, køn og evne til oneliners vir-kelig betyder så meget, så burde meningsmålinger og valgresultater jo være hoppet op og ned. Det skete ikke.

POLitiKKeN SKiFteDeåh jo, det skete, da Fogh af-løste ellemann og da Søvn-dal afløste Nielsen. Men hvad skete der ved de lejligheder? Nemlig. Der blev skiftet po-litik. Se dét reagerer væl-gerne på. De er nemlig slet ikke så dumme og overfla-diske, som man nogle gange kan få indtrykket af, er den almindelige opfattelse. Den altovervejende del af bogen ’Det politiske superbrand’ er en gennemgang af tolv le-dende danske politikere samt det nuværende globale su-perbrand, uSA’s præsident Barack Obama. endelig er der en hurtig gennemgang af nogle lokale kendiser som Lars Kolind, Jørgen Poulsen og Paula Larrain. gennem-gangen af de danske toppoli-tikere bygges hver gang over samme skabelon og bliver noget ensformig, refererende og forudsigelig efterhånden som siderne vendes. Hver

SuPerBrAND

Det politiske SuperbrandMads Christian Esbensen og Bo Bredsgaard LundBørsens ForlagLæst af Niels Krause-Kjær

”POLitiK er PerSONer”, citerer de to forfattere af bo-gen ’Det politiske superbrand’ tV2’s politiske redaktør Hen-rik Qvortrup for at have sagt. Forfatterne, mads christian esbensen og Bo Bredsgaard Lund, gennemgår herefter de evner, politiske ledere skal have og tager derefter en række politikere én efter én og træk-ker dem igennem superbrand-analysen. Synlighed, strategisk kommunikation, politisk hånd-værk, visioner, troværdighed

og karisma er ifølge forfatterne tilsammen de egenskaber, som skaber den komplette politiske leder – hvis alt altså er til stede i tilstrækkeligt omfang. At po-litik er personer, er et mantra, som efterhånden er blevet gen-taget så mange gange de sene-ste år, at det nærmest er blevet en etableret sandhed, man ikke behøver at argumentere for el-ler imod. Personspørgsmålet betyder alt i moderne politik, lyder det.

men er det nu også helt rig-tigt? Hvis personspørgsmå-let er så altafgørende, hvordan forklares så, at Det Konservati-ve Folkeparti under så forskel-lige ledere som Per Stig møller, Pia christmas-møller, Bendt Bendtsen og Lene espersen har ligget ganske fast med 10 procent af vælgerne bag sig - plus-minus en smule gennem mere end et årti? tiderne har oven i købet været meget for-skellige skiftende mellem op-position og regering samt indre uro og nogenlunde ro. Hvordan forklarer man, at Socialdemo-kraterne uanset så forskellige formænd som Poul Nyrup ras-mussen, mogens Lykketoft og Helle thorning-Schmidt siden 2001 har ligget ganske lavt og stabilt på 25 procent af vælger-ne plus-minus en smule?

måske er forklaringen, at politikken altovervejende var

VælDige ting er 63 fortællinger om verden, som den er skrevet af historikeren Søren mørch, der er en my-reflittig forfatter. I hvert fald udkommer Vældige ting kun kort tid efter Store Forandringer, der blev en succes. Nu følger forfatteren og historikeren succesen op med 63 nye fortællinger, der på nye og ofte overraskende måder be-lyser, hvem og hvad der fik verden til at forandre sig fra den gamle til den moderne. Fra historien om jernbanen – blandt andre andet set gennem H.c. Andersens øjne – over Darwin og Dreyfus til indsigtsfulde beretninger om tysk-lands udvikling fra Bismarck til Adolf Hitler. Fra 1. Ver-denskrigs flamske slagmarker til 2. Verdenskrigs terror-bombardementer, kulminerende med atombomberne over Hiroshima og Nagasaki. Og endelig – overraskende – en tour de force af en fortælling om det amerikanske land-brugs udvikling fra familielandbrug til industri – en ud-vikling, mørch ser som den måske mest afgørende overho-vedet i bevægelsen fra den gamle til den moderne verden.

politiker afsluttes med en ed-derkoppelignende graf, hvor alle egenskaberne er sat ind og på den måde giver indtryk at være vældig akademisk.

Blandt de undersøgte po-litikere er naturligvis også radikal Venstres margrethe Vestager. Hun scorer højt på – surprise! – på politisk hånd-værk, visioner og troværdig-hed. Derimod kniber det, ifølge forfatterne, med synlighed og karisma. tidligere partifælle Naser Khader scorer omvendt lavt på politisk håndværk. Det havde vi næsten gættet. til gengæld scorer han mellem-godt på visioner og troværdig-hed. Det havde denne skribent ikke lige forudset. ’Det politi-ske superbrand’ er en fin gen-nemgang af en række danske politikeres styrker og svaghe-der. Den strukturerer nogle af de egenskaber, som politiske ledere skal besidde, men hvis man tror, at politik kan sættes på formel, så kan det anbefa-les at se ud af vinduet og iagt-tage virkeligheden. Politik og politisk lederskab kan være li-geså uforudsigeligt, fantastisk og forfærdeligt som forelskel-se. Og det lader sig gudskelov ikke altid forklare.

Niels Krause-Kjær er politisk kommentator og bestyrer sit eget radioprogram på P1

modet i behold. Da Lydia dør, er livsmodet svært at holde oppe. Behandlin-gerne trækker ud, og in-gen kan fortælle, hvordan det hele vil ende. men så inviterer den kræftsyge lastbilchauffør Orla for-tælleren med på en sid-ste tur til Berlin. måske er der alligevel tid til en sidste dans?, som forom-talen til bogen spørger. Den sidste dans er skre-vet af torben Lange og giver et tankevækkende indblik i dagens behand-lerdanmark.

60

eN gru PPe r A Di K A Le folketingskandidater, borgerrepræsentanter og andre gode folk er garant for, at den næste radikale generation er sikret og på vej på tinge. i København mødes således en gruppe radikale mødre og deres børn til radikal ammestue og fælles barselsorlov. med ungerne på armen og barnevognen i opgangen diskuterer merete risager, Laura Friberg, Astrid Haug, Katrina Feilberg og Sofie Carsten Niel-sen fremtiden for partiet under overskriften: Krise i RV? Hvad fa’en gør vi? Og ordene flyder frit, ustruk-tureret, energisk og afbrudt af barnegråd. radikal Po-litik sendte fotograf Ditte Valente til ammestue.

radikal ammestue

Besøg den nye radikale hjemmesidewww.ny.b-retning.dk, der samler alle radika-le nyheder og blogs fra nær og fjern. Lokalt og nationalt? er det radi-kalt, findes det her!

Ny r ADiK AL HJemmeSiDe

61

r FOrmAND FOrLADer POSteN

Birthe mogensen går af som lokalformand for radikale Venstre i ringsted. Det skriver Dagbladet ringsted. Bir-the mogensen er utilfreds med, at radikale Venstre er gået med i budgetforliget for ringsted Kommune sam-men med Venstre, Socialdemokraterne og SF. Avisen skriver, at hun især er utilfreds med de tre partiers aftale om at fordele borgmester- og udvalgsposter mellem sig efter kommunalvalget.

– Jeg er personligt dybt uenig i, at gå med i budgetaf-talen med partier, som ikke vægter de demokratiske spil-leregler, siger Birthe mogensen til DAgBLADet ring-sted. Beslutningen om, at gå med i budgettet var dog kun det sidste i en generel utilfredshed med den udvikling også moderpartiet har taget.

– De radikales udvikling mod S og SF politik, er ikke noget, jeg kan stå inde for, siger Birthe mogensen.

det pol it iske værksted

må vi få din mailadresse?Du har sikkert en mailadresse. men det er ikke sikkert, at din lokale radikale forening kender den. Og der kan spares en del penge på porto, hvis der kan sendes en mail til dig i stedet for et brev. Penge der kan bruges på politiske aktiviteter i stedet. Så hvis du er i tvivl, om din mailadresse er kendt, vil sekretariatet bede dig have ulejlighed med at sende den til: radikale@radikale.dk – så bliver den registreret både hos den lokale for-ening og i landsforbundets sekretariat. tak for hjælpen!

61

BAgLANDet ueNig Om SF Og S StrAtegi

ifølge Politiken, så er tvivlen er til at få øje på i det radikale bagland, når spørgsmålet går på, om partiet skal gå med som lillebror i en kommende regering med Socialistisk Folkeparti (SF) og So-cialdemokraterne. 50 procent af lokalformændene i radikale Venstre svarer klart ja til en S-SF-r-re-gering, den anden halvdel vil ikke med for enhver pris. Det viser en rundspørge, som politiken.dk har foretaget blandt 30 af partiets lokalforeninger.

– Vi skal arbejde for en centrum-venstre-rege-ring. Det mest oplagte er en social-radikal rege-ring, der består af rV, S og SF. Så selvfølgelig skal vi deltage i en sådan regering på ligeværdige vil-kår, siger gustav Sieg Sørensen, formand for den radikale lokalforening i thy.

I modsatte grøft befinder Mikkel Balle sig, der er lokalformand i Odsherred.

– Jeg tror, vi får mere politisk indflydelse ved at være et nødvendigt støtteparti for en S-SF-regering end ved at være lillebror i en rød blok, siger mikkel Balle til Politiken.

Det er blandt andet skattepolitikken, der bekym-rer i det radikale bagland. Således af viser 72 pro-cent af de adspurgte formænd S og SF’s planer om indførelse af en ekstra skat for de højeste indkom-ster - en såkaldt millionærskat.

– Det forslår som en skrædder i helvede - og jeg går ikke ind for den, siger mai-Britt Schultz, der er formand for lokalforeningen i Svendborg.

rigtig meD KOLD LuFt

Det var en rigtig beslutning, da den radikale byrådsgruppe i Holstebro og bestyrelsen i den lokale partiforening sidste år afbrød forbindelsen til partiets medlem af regionsrådet, ulla Fasting. Det skriver Skive Folkeblad. årsagen til det afbrudte samarbejde var ulla Fastings støtte til en place-ring af det nye regionshospital i gødstrup ved Herning.

– Hele sygehusdebatten har tydeliggjort, at vi ikke er enige internt i partiet hen over regionen. Der skal ikke mange kilometer til, før der er milevid forskel på holdnin-gerne, også i radikale Venstre, sagde formanden i Holste-bro, Jette Hingebjerg på en generalforsamling. Formanden er dog overbevist om, at uenighederne næppe kommer til at smitte af på vælgernes opbakning til radikale Venstre, når der er kommunalvalg til november.

– På den positive side, må vi også sige, at situationen har fremhævet et fællesskab med de radikale i Struer, Lemvig og Skive, tilføjede Jette Hingebjerg.

62

XXXXXXXXXXXXXXXX

Xxxx

d e t p o l i t i s k e v æ r k s t e d

Nye BOLLer På SuPPeN

Spidskandidat ved dette års europaparla-mentsvalg, Sofie Carsten Nielsen, er nu offi-cielt udpeget til at afløse Morten Helveg Pe-tersen (r) som partiets folketingskandidat i Hvidovre-kredsen. Hun fejrer sit kandidatur ved at varsle et mærkbart generationsskifte i den radikale folketingsgruppe.

– Vi er en gruppe, som har blod på tanden, og som har ydmyghed overfor opgaven, men ikke nødvendigvis overfor samarbejdspart-nerne. Vi er ikke vant til at blive fe teret af pressen, har ikke en lang politisk karriere bag os, hvor man var vant til at blive ringet op. Vi, der står på spring, kan godt selv finde ud af at gribe knoglen, siger Sofie Carsten Nielsen. Med Sofie Carsten Nielsen kandi-datur i Københavns Omegns Storkreds be-gynder billedet at tegne sig af et forynget radikalt hold ved det kommende folketings-valg.

i København stiller det 42-årige med-lem af Borgerrepræsentationen, manu Sa-reen, op, i Sjællands Storkreds dyster par-tiets næstformand, 30-årige Zenia Stampe, med den 40-årige rasmus Helveg Petersen. På Fyn overtager Forbrugerrådets 38-årige formand, camilla Hersom, Niels Helveg Pe-tersens traditionelle middelfart-kreds. Og i Sønderjylland afløser 23-årige Lotte Rod Bente Dahl, der ikke genopstiller.

– Jeg vil ind sammen med en ny genera-tion af Radikale og udøve min indflydelse så meget, som vi overhovedet kan. Jeg tror, at det vil være gavnligt, at der kommer friske kræfter til for at vise, at man ikke kan tage vores mandater for givet, siger Sofie Carsten Nielsen til ritzau.

62

Nyborg Strand stævne 2010På rekordtid er Danmark gået fra kunne ”købe hele verden” til at ligge i den tunge ende af OecD-gruppen økonomisk set. Fogh ras-mussen-regeringens ”surfer”-tilgang til sam-fundets udfordringer skal igen erstattes af samme politiske dynamik som under Schlüter og Nyrup-regeringerne, hvor der var dømt hårdt politisk arbejde for at imødegå en bred vifte af samfundsudfordringer.

Denne bredde i de foranstående udfordringer er temaet for årets Nyborg Strand stævne. Vi vil netop ikke se det som en isoleret økonomisk udfordring, men en bred vifte af udfordringer i forhold til den basis, hvorpå velfærdssamfund i dag hviler. Vi har valgt titlen: Danmark – sammenhæng eller sammenbrud?

i praksis har vi udvalgt seks udfordringer, hvor vi lade en samfundsdebattør udfordre forsamlingen:• Hvad skal vi leve af i en fremtidig mere global verden?• Hvordan undgår vi en udskillelse af den svageste ende af arbejdsmarkedet?• Hvordan får vi en politisk kultur, som kan reagere på udfordringerne i tide?• Hvordan får vi den homogenitets-tilvænne- de danske befolkning til at være mere tryg i en global verden, hvor andre kulturer vinder indflydelse bl.a. i kraft af øget økonomisk styrke?• Hvordan bliver den offentlige sektor adræt nok til at imødegå den ubønhørlige og kon- stante stigning i befolkningens forventning til service indenfor de rammer, som en glo- baliseringsudfordret økonomi rummer? • Hvorledes finder vi en balance i vores be- handling af andres tro, hvor vi respekterer deres rettigheder uden at det fører til at vi svækker dele af det værdisæt, der er bæren- de for vores egen kultur?

Læs mere på www.radikale.dk/ns10 Der er fri adgang til stævnet mod betaling af stævneafgift på 150 kr.Tilmelding og eventuel bestilling af overnat-ning og måltider www.radikale.dk/NS10

NOrDiSK ArBeJDSgruPPe

udenrigspolitisk udvalg har besluttet at ned-sætte en arbejdsgruppe til at arbejde med et Nordisk politisk program og efterlyser interes-serede kræfter til at arbejde med nordisk po-litik. ønsker man at deltage i arbejdet er det blot at kontakte formanden for udenrigspoli-tisk Udvalg, Henning Nielsen, der kan findes på radikale.net

63

63

miNDeOrD FOr BJArNe ørum Den radikal profil i Århus, Bjarne Ørum døde den 8. september i år efter længere tids sygdom. Her følger rådmand Peter Thys-sens mindeord:

Det var med sorg men også med lettelse at vi tirsdag den 8. september fik meldingen om Bjarne Ørums død. Bjarne havde efter en lang og svær kamp mod sin kræftsygdom endelig fået fred.

Humoren havde Bjarne i behold til det sidste. Om sin sygdom sagde han ”det var som at blive ramt af lynet, uden at man havde hørt det tordne”, altid havde han en underfundig formulering på store og små problemer i livet. med Bjarnes ørums død har vi mistet en stor radikal profil i Århus. Efter et solidt partiarbejde blev Bjarne valgt til århus Byråd i 1978 og sad der til udgangen af 1997. i den tid var han rådmand i to perioder for ”det grønne område” og blev helt fortjent kaldt ”Den grønne rådmand”.

men Bjarnes interesser var mangesidige og hans engagement stort. i røde Kors har Bjarne lagt et stort arbejde og i Domsog-nets menighedsråd hvor han sad til udgangen af sidste periode som formand. igennem mange år samlede Bjarne en stor skare af mennesker om sig, når han fejrede sin fødselsdag omkring cæsars dødsdag. Bjarne havde hele livet tæft for det politiske. Andre kunne holde lange taler, men Bjarne kunne med enkle sætninger sætte tingene på plads. Netop nu hvor vi har budget-forhandlinger husker jeg, at Bjarne holdt den nok korteste bud-gettale af alle i århus Byråd, men ikke desto mindre, er det den tale, der blev størst sat op i avisen: ”Nu er der talt nok, det er tid til handling!”

De ord er meget dækkende for Bjarnes forhold til tilværelsen. Han var en handlingens mand i alle livets forhold. i det politiske liv vil ”århus omkranset af skov” og mange naturprojekter som genopretningen af Brabrand Sø og etableringen af årslev engsø stå som milepæle i hans indsats. Samtidig var Bjarne en dygtig medspiller, når det drejede sig om at få samlet et byrådsflertal for nye initiativer – AroS, stadions udvidelse, AreNA m.v. Bjarne har sat sin anonyme signatur på mange af de synlige pro-jekter, som byen i dag nyder godt af. uden for det politiske var Bjarne også en handlingens mand. Derom vidner hans store en-gagement i det frivillige og ulønnede arbejde, som Bjarne kaste-de sig ud i. et arbejde som favnede andre mennesker, men som ikke mindst kastede noget af sig til andre mennesker. Husket vil Bjarne således også blive for sin rolle som Zeus i Vilhelmsborg Festspillet. Det menneskelige samvær betød meget for Bjarne. ikke kun samværet med dem, han delte opfattelse med, men nok så meget med dem, han kunne dele oplevelser med. Og det har givet alle os, der kendte Bjarne mange mindeværdige diskussio-ner og oplevelser.Bjarne udtalte i et interview, at ”friheden til at gøre det, jeg har mest lyst til, uden at det går ud over andre, bety-der alt for mig”. udtalelsen rummer essensen af Bjarnes indsats – en frihed Bjarne i betydeligt omfang brugte til gavn for byen og hans medmennesker på en uselvisk måde.

Bjarne ragede op og var synlig i gadebilledet, når han gik med sit net over torvet på indkøb. Sådan vil vi også mindes Bjarne som menneske – et menneske af et format, som vil blive sav-net.

Peter Thyssen, radikal rådmand i Århus Kommune

HeLVegS PLADS

På østerbro, ved Jagtvej og Borgmester Jensens Allé, ligger der en plads, der i ef-teråret fik et helt særligt navn. Nu kan man kan besøge Lilly Helveg Petersens Plads, hvis man kommer en tur på østerbro. Lilli Helveg Petersen var mor til Niels Helveg Pe-tersen og i sin tid borgmester i København for sporvejene. Pladsen blev indviet af vor tids ”sporvejsborgmester”, den ligeledes ra-dikale Klaus Bondam under overværelse af blandt andre Niels Helveg Petersen. Navn-givningen af pladsen er et led i, at flere kø-benhavnske kvindelige politikere får navne og veje opkaldt efter sig i forbindelse med 100 året for kvinders valgret til kommunal-valget. Lilly Helveg Petersen døde i 2005, 94 år gammel.

BALLADe i SyDDJurS

Det radikale byrådsmedlem Hardy Vinter har smækket med døren i Syddjurs Kommune. Han kritiserer den radikale udvalgsformand carsten Bech for at have gennemført en løn-forhøjelse til sig selv på 40.000 kroner. Det er ganske vist godkendt af byrådet, men Hardy Vinter er alligevel utilfreds, beretter århus Stiftstidende.

– Jeg tager kraftigt afstand fra den slags pamperi, især fordi kommunen er så trængt af besparelser, skolelukninger og skattestig-ninger, siger Hardy Vinter, der nu har meldt sig ud af de radikale og går nu sammen med lokallisterne i byrådet i Syddjurs, men uden at genopstille den 17. november. til den lokale avis siger carsten Bech, at det er forkert, når Hardy Vinter påstår, han får lønforhøjelse for de samme opgaver som før. carsten Bech tror i øvrigt, det vil forbedre de radikales chan-cer ved kommunevalget, at Hardy Vinter har meldt sig ud af partiet. Lønforhøjelsen skyl-des, at carsten Bech er blevet formand for et lokalt renseanlæg.

64

d e b a t

debatFor en anstændig udlændingepolitikJeg HAr FOr NyLig iNDmeLDt mig i DrV. Det skete som en spontan reaktion på den seneste tids dramatiske begivenheder med den natlige ryd-ning af Brorsons kirke og den hensynsløse tvangs-hjemsendelse af en gruppe irakiske asylansøgere til en højst usikker tilværelse. Begivenheder, der har chokeret mig dybt. For lidt over 100 år siden kom mine bedsteforældre til Danmark på flugt fra den russiske zars pogromer. Dengang var der ikke noget flygtningenævn, der skulle afgøre, om de skulle have lov til at blive i landet eller tvangs-hjemsendes. De skulle heller ikke dokumentere, at de var ”individuelt forfulgte”, hvilket de næp-pe havde kunnet. efter nutidens kriterier var de sandsynligvis blevet betegnet som ”bekvemme-lighedsflygtninge”. Men heldigvis for dem og os efterkommere var reglerne anderledes dengang, og det har vi alle gennem nu fire generationer nydt godt af og haft et godt liv i et smørhul af et land, der altid har behandlet os godt. Da nazisterne var kommet til magten i tyskland i 1933 begyndte de tyske jøder – efterhånden mere og mere desperat - at søge efter et tilflugtssted, hvor de kunne komme i sikkerhed for nazisterne. men næsten alle lande lukkede deres grænser for dem. Det gjaldt også – med ret få undtagelser – Danmark. Her resolve-rede de danske politikere med Steincke i spidsen, at de tyske jøder ikke var ”individuelt forfulgte”. Alligevel lykkedes det et mindre antal af dem at komme til Danmark, men efter den tyske besæt-telse den 9. april 1940 blev deres situation for man-ges vedkommende risikabel.

meDALJeNS BAgSiDeFor nogle år siden skrev historikeren Vilhjálmur Vilhjálmsson bogen ”medaljens bagside”, hvor han dokumenterede, hvordan de danske myndigheder i besættelsens første par år udviste 21 statsløse jøder til Nazityskland. 19 af de udviste, heraf tre børn, omkom siden i de tyske kz- og udryddelseslejre. Disse oplysninger foranledigede Anders Fogh ras-mussen til på Danmarks vegne at fremsætte en op-rigtig undskyldning for de danske myndigheders handlemåde 60 år før. På baggrund af den danske regerings behandling af de irakiske asylansøgere, virker det som om, man nu har ”glemt” fortidens fejltrin. i oktober 1943 oplevede jeg – 14 år gam-mel – sammen med min familie at blive reddet fra nazisterne af modige danskere, der på smukkeste vis praktiserede ”civil ulydighed”. Da vi nåede den svenske kyst, modtog de svenske kystbetjente os med ordene: ”Välkomna til Sverige!” Det er så-

dant et land, jeg ønsker at leve i. Og ikke i Bir-the rønn Hornbechs og Dansk Folkepartis Dan-mark. Så dersom næste Folketingsvalg fører til et regeringsskifte, foreslår jeg, at DrV arbejder for: at Dansk Flygtningehjælp atter får plads i Flygt-ningenævnet, således at dette nævn på ny bliver et uvildigt organ og ikke som nu VKO-flertallets for-længede arm, at man som ny integrationsminister får en person med nogle anstændige menneskelige holdninger. Allerhelst burde manu Sareen overta-ge denne vigtige post, så vi kan få en ende på det helt uanstændige mareridt, som Birthe rønn Horn-bech har skabt de seneste par år.

John SaietzSøllerød

Ny luftJeg BLiVer gLAD Når Jeg blandt andre ser manu Sareen udtale at verden ikke går under hvis de radikale ikke kommer i regering. Jeg vejrer ny luft og det er på tide! På tide at de radikale bliver et parti der kæmper for politikken og ikke poten-tielle ministerposter – på tide at de radikale bliver et parti der fremhæver egen politik og synspunk-ter i stedet for hele tiden at skulle spille bold op ad Socialdemokratiet og SF – og på tide at de radi-kale bliver et parti der kan kommunikere med ro-lig stemme og overbevisning om hvad vi tror på i stedet for at blive skinger i stemmen og ty til mud-derkastning om hvor forkerte ”alle de andre” er på den. Jeg stemmer radikalt fordi partiet har – og arbejder for – nogle grundholdninger som jeg fuldt og helt tror på – men jeg tvivler engang imellem på min stemme når jeg ser hvordan disse bliver for-valtet af partiets ledelse og i debatten i dag.

Burde vi ikke snart have lært af tidligere succeser og fejltagelser? Vi gør det godt (endda rigtig godt) når vi kommunikerer egen politik og lader andre om deres, vi fungerer rigtig godt (og har størst indfly-delse) når vi er tungen på vægtskålen og vi bliver taget alvorligt (endda rigtig alvorligt) når vi ikke stil-ler ultimative krav og tørster efter ministerposter. Så jeg bliver glad når jeg vejrer nye toner og ny luft fra kommende spillere på banen! Lad os droppe den skingre stemme, lade være med at påpege andres mangler og fejl – og i stedet blive stærke på at kom-munikere hvad vi virkelig ønsker og tror på:

en fremadrettet klimapolitik – der sikrer vel-stand, forskning, arbejdspladser og et sted at leve om 100 år.

en solid økonomisk politik – der tør agere i de økonomiske udfordringer vi har i dag og som tør

64

65

debatDu KAN OgSå VÆre meD i DeBAtteN – både her i bladet og på partiets hjemmesider. Send gerne dit indlæg i god tid. Debatindlæg til bladet sendes til redaktion@radikale.dk. Vedhæft meget gerne et foto og evt. link til din hjemmeside eller blog. Skriv gerne kort og præcist, så er der plads til flere stemmer i debat-ten. redaktionen forbeholder sig ret til at afvise og forkorte indlæg. Og husk, at debatten altid fortsætter på www.radikale.net

65

gøre op med vanetænkning når det kommer til eks. skatter og afgifter fremover.

en human integrations politik – som fokuserer på det enkelte menneske, integration med fokus på de fordele kulturelle forskelligheder kan give os og som også gør op med – og tør tage afstand til – religiøs fanatisme i alle dets former (et punkt hvor jeg syntes radikale kan blive væsentlig klarere i spyttet!)

en verdenspolitik der fokuserer på samarbejde, forståelse og udvikling på tværs af landegrænser – og som sætter Danmark på verdenskortet som et land der tør og vil agere i den store sammenhæng.

Hvis vi tør fokusere på dette – og kommunikere det stærkt udadtil – i stedet for at fokusere på mu-lige ministerposter, Helle thorning og muligheden for at fortælle hvad alle de andre gør forkert – så har de radikale en lovende fremtid og får med garanti også flere tunger på vægtskålen efter næste valg.

Kasper ArentoftÅrhus

At være radikalDeBAtteN i meDierNe og ved spisebordene i Danmark om en højre- eller venstrefløj i Det Radi-kale Venstre er en fordrejet diskussion, der altid har undret mig. Jeg betragter mig først og fremmest som radikal, men mange taler om, at radikale kan være enten højre- eller venstreorienteret. At man ligefrem kan tilhøre en fløj. Debatten foregår ofte i dyb indforståethed, som om alle ved, hvad det vil sige. Jeg har dog hørt mange bud. Det kan for eksempel handle om den traditionelle fordelings-politik. Skal vi have mere skat eller mindre skat? Det kan også handle om social ansvarlighed, om ressourcesvage mennesker mest skal have pisken

eller guleroden. Jeg har også hørt, at det drejer sig om rendyrket magt, hvor man vælger side afhæn-gig af, hvad der giver mest indflydelse. Andre siger, at det handler om den personlige frihed, om lovgiv-ning skal adfærdsregulere borgerne, eller individet skal sættes fri til at vælge selv. men ingen har kun-net givet mig et endegyldigt svar. i århus har vi en gammel, garvet radikale, der hopper af vrede, hver gang nogen snakker om det at være højre- el-ler venstreorienteret. ”Jeg er radikal. Hverken til højre eller til venstre,” sprutter han. Først syntes jeg, at det var noget pjat, at han gik så højt op i det, men han har et helt livs radikal historie at bygge sin holdning på. Og han har ret. Jeg valgte Det radi-kale Venstre, fordi partiet havde sin egen sandhed, der kombinerede det bedste fra det politiske spek-trum. Jeg er ikke socialist, liberalist, konservativ eller nationalist – jeg er radikal, en dansk socialli-beral. med begge ben plantet i fornuftens muld og hovedet højt hævet, skuende mod nye horisonter.

eN OPLySt VerDeNFor radikale Venstre er et parti, der vægter ba-lancen mellem social ansvarlighed og personlig frihed. et parti der tror på både fælles rettigheder og fælles pligter. Hvor uddannelse, oplysning og forebyggelse på lang sigt er de bedste værktøjer til et fredeligt, tolerant og moderne demokratisk samfund. et parti der tror på samarbejde mellem folkeslag for et fælles bedste. men også et parti, der tør være konsekvent, når verden viser sig fra sin værste side. Hvis man tror på det, er man hver-ken venstreorienteret eller højreorienteret. Så er man radikal. Så uanset hvad medier, modstandere og selv radikale siger, så skal vi radikale ligesin-dede stå sammen om vores fælles værdigrundlag og identitet, og være stolte af det.

Sander Jensen, Formand for Århus Radikale Vælgerforening

66

k a f f e

gerne gøre det hele om, gøre det godt igen – håber på en chance for at score et mål for holdet. man ved godt, at målet ikke bliver sejrsmålet, men man kan i det mindste udligne til 1–1. Den radi-kale folketingskandidat Nicolaj Holm tænker tilbage på den nat, hvor en by-tur i Hobro for næsten fire år siden end-te med en 40 dages betinget dom for vold – en dom, der næsten et år efter betød, at den daværende radikale vice-borgmester i mariagerfjord Kommune blev dømt ude af Valgbarhedsnævnet, der ikke fandt ham ”valgbar”, som det så poetisk hedder, når en politiker har trådt ved siden af loven. Derfor måtte Nicolaj Holm den 27. marts 2007 træk-ke sig ud af byrådet, hvor han ellers var det første radikale medlem i 35 år.

– Jeg var i byen en aften på et disko-tek i Hobro, hvor min onkel tilfældigvis arbejdede som dørmand og skæbnen ville, at jeg var sammen med min far, der havde et meget anstrengt forhold til

min onkel. resultatet af byturen blev en betinget dom for at skubbe min onkel, da han ville smide mig ud, fortæller Ni-colaj Holm om baggrunden for sagen, der betød et farvel til det kommunal-politiske, men som han nu for længst har lagt bag sig. i dag er Nicolaj Holm fokuseret på sit folketingskandidatur i Nordjylland og på sine organisatoriske poster som medlem af Hovedbestyrel-sen og formand for udvalget for Kultur, ret og integration.

– Den gang var jeg en ung mand på en forholdsvis fremtræden kommunal post. Jeg var 24 år, da jeg skete og hav-de som de fleste unge mænd på den al-der, en opfattelse af, at jeg kunne klare hele verden – det kunne jeg ikke. Jeg troede jeg havde overblikket – det hav-de jeg ikke. men efterfølgende er bare blevet bekræftet i, at jeg er i det helt rig-tigt parti, der er villig til at give folk en chance mere, siger Nikolaj Holm, som fik stor støtte fra høj som lav i Radikale Venstre og fra andre partier.

– Jeg fik stor opbakning fra mange sider af, og det hjælp mig igennem. For eksempel fra ledelsen af partiet, der var hurtig til at støtte mig. Og lokalt støt-

tede borgmesteren mig meget. Så selv-følgelig var det ikke sjovt, men jeg blev båret igennem af god støtte fra mange sider, fortæller Nicolaj Holm, der ar-bejdede i byrådet indtil kendelsen fra Valgbarhedsnævnet kom.

Du overvejede ikke at trække dig, da du fik din dom?

– Det gjorde jeg meget, for det be-tød selvfølgelig rigtig meget for mig, hvordan det ville påvirke partiet. men da jeg fik de gode tilkendegivelser og kunne se, at det ikke skadede parti-et, valgte jeg at afvente kendelsen fra nævnet, tilføjer Nicolaj Holm.

Hvad så nu? - føler du, at det er glemt eller vil det altid forfølge dig?

– Jeg vil aldrig helt slippe for det og det vil altid være der og jeg oplever for eksempel, at folk – særligt partifæller – nu forholder sig humoristisk til sagen, men i dag oplever jeg ikke, at episo-den tilbage i 2006 lukker nogle døre, siger Nicolaj Holm, der nu har kastet sig over en landspolitisk karriere. Som folketingskandidat i Frederikshavn og Læsø har han udset sig et fremtidigt nordjysk folketingsmandat.

– et eller andet sted er det måske

Når en dør lukker åbner en ny

66

jeg havde det lidt som en fod-boldspiller, der først havde scoret et selvmål – og bagef-ter fået det røde kort. Så står man der på sidelinjen og vil

67

– rent politisk håber jeg selvfølge-lig på, at mit folketingskandidatur kan føre til en plads i Folketinget. Det bli-ver ikke foreløbigt, for partiet får kun ét mandat i Nordjylland og det går selv-følgelig til marianne Jelved. Jeg håber hun bliver ved længe endnu, så kam-pen om mandatet ligger ikke ligefor. i mellemtiden fokuserer jeg mere på, hvad jeg kan gøre for partiet. Jeg vil gerne sætte mere fokus på de radikale kerneværdier. Det er også derfor, at jeg er aktiv i udvalget for Kultur, ret og integration og derfor jeg sidder i Ho-vedbestyrelsen. Jeg skylder partiet at score et mål – og derfor løfter jeg, hvor jeg kan.

KAFFe er radikal Politiks interviewserie, hvor redaktøren drikker en kop kaffe med en radikalpersonlighed, der på den ene eller anden måde har en historie at fortælle. Denne gang mødte vi den radikale folke-tingskandidat, Nicolaj Holm, der har kæm-pet sig tilbage i partiet efter en voldsdom.

også det, der har interesseret sig mest, så jeg er rigtig glad for, at være folke-tingskandidat og jeg havde nok gået ind ad den dør alligevel. Så nu er am-bitionen, at blive en af dem, der måske får chancen i Nordjylland, når marian-ne Jelved en gang i fremtiden trækker sig tilbage, siger Nicolaj Holm.

Går I alle sammen og venter på jeres chance, jer kandidater i Nordjylland?

– Der er sket et generationsskifte mange steder i partiet, men ikke i Nord-jylland. marianne Jelved genopstiller, og det er jeg glad for, for det er vig-tigt med erfarne personer i Folketin-get. men når hun ikke stiller op mere, er der flere, der forhåbentlig har en chance, når den tid kommer, siger Ni-colaj Holm, der understreger, at valget i Nordjylland skal vindes i hele landsde-len og ikke kun i Hjørring. Og her dæk-ker Nicolaj Holm mange flanker. Han er opvokset i Himmerland, har studeret og bor nu i Aalborg, hvor hans hustru arbejder som læge, mens han er fol-ketingskandidat i de to østlige kredse i Vendsyssel. Så Nicolaj Holm er klar, når dagen kommer, hvor Hjørring bli-ver en kreds som så mange andre.

Når en dør lukker åbner en ny teKSt: Søren Højlund carlsen FOtO: Hans christian Jacobsen

67

Nicolaj Holm er uddannet historiker fra Aalborg Uni-versitet og arbejder nu som selvstændig rådgiver inden for strategisk kommunika-tion og læring, primært in-den for det offentlige. I radi-kale sammenhænge er han EP-kandidat i Nordjylland, bestyrelsesmedlem i kom-muneforeningen i Aalborg og folketingskandidat i Fre-derikshavn og Læsø. Der-udover sidder han i HB og er formand for partiets ud-valg for kultur, Ret og Inte-gration.

Udgiveradresseret magasinpost ID 42158