M A R T S 2 0 0 8

N R . 2

| Lotte Rod – ung idealist | Asylsagen indefra | Efter Bali | | Nytårsstævne | Stemmer i detaljer | Lille parti, hvad nu? |

2

Talentet fra sønderjyllandFolketingsvalget blev et gennembrud for fl ere unge radikale kandidater. Selv om de ikke kom ind, mar-kerede de sig stærkt i valget og ånder nu den nuvæ-rende generation af MF’ere tungt i nakken. En af de helt unge kandidater var også den, der klarede sig bedst. 22-årige Lotte Rod var fra sin kreds i det sønderjyske, ganske få stemmer fra at komme i Fol-ketinget. Alligevel er hun ikke bitter – så langt fra.

side 16

Lille parti, hvad nu?Hvor er Radikale Venstre på vej hen i disse år? Hvad er partiets største udfordringer efter vælger-lussingen ved valget i november og i en tid med stort opbrud i dansk politik? Hvilke overvejelser presser sig på, når strategien skal lægges? Få sva-ret på de spørgsmål og mange andre fra fremtidens radikale, eksperterne og næstformanden, når Ra-dikal Politik sætter fokus på partiets fremtid.

side 24

indhold

3

08 Siden sidstRadikal Politik giver dig overblikket over vinterens mange radikale udspil, nyheder og debat. Denne gang om homoseksuelle, nationalparker, vindmøl-ler, asyl, motorveje, jobplaner og meget andet.

14 Det store spørgsmålHvis du kun må stille et spørgsmål, hvad skulle det så være? Det har Margrethe Vestager og resten af folke-tingsgruppen spurgt de radikale medlemmer om. Håbet er, at de mange svar vil give en god gro-bund for politikudviklingen i de kommende år.

32 Valgkamp fortsatte i NyborgValgdønningerne havde knap lagt sig, da Nyborg Strand traditionen tro lagde rammer til det årlige radikale nytårsstævne. Det blev både til verbale kindheste til de politiske partier fra fl ere markante personligheder og til en god bidende politisk de-bat.

40 Bag stemmerneFolketingsvalget den 13. november sidste år gav Radikale Venstre 177.161 stemmer. Dermed miste-de vi netto 131.051 i forhold til valget i 2005. Det er de tørre tal og dem har landsformand Søren Bald set nærmere på.

42 Efter BaliSom 2007 sang på sit sidste vers mødtes en hel verdens miljøministre, organisationer, eksperter og miljøforkæm-pere til FN’s Klimakonference på Bali. Resultatet af konferencen var imødeset med stor spænding, men spørger man i radikale kredse, så blev Bali-aftalen til en varm fuser.

62 Guide til politiske fi lmRadikal Politik inviterer på en lynrejse gennem den politiske fi lms univers. Få også en anbefaling på fem fi lm fra det forgangne fi lmår, hvor der er mere eller mindre politik på spil.

Her bor de radikaleHareskovby nord for København blev radikal topscorer ved folketingsvalget. Her stemte 13,5 procent på liste B ved valget i november og antal-let af radikale stemmer var det højeste i landet set i forhold til indbyggertallet. Radikal Politik har besøgt byen med de radikaleste af dem alle.

side 46

U DGI V ER:Radikale Venstre, Christiansborg, 1240 København K, tlf. 33 37 47 47 • radikale@radikale.dk • radikale.dk • radikale.netR EDA KTØR:Søren Højlund Carlsen (ansvarshavende)R EDA KTION:Jesper Gronenberg, Johannes Sørensen, Anna Rørbæk og Søren BaldSK R I BEN T ER I N U M M ER 2:Karin Kaas, Trine Vendelboe Juul, Astrid Haug, Margrethe Vestager, Gitte Kvist, Jacob Wendt Jensen, Luis Andersen og Solveig KärkFOTOGR A FER I N U M M ER 2:Ditte Valente, David Bering, Ulrik Jantzen, Scanpix, Colourbox og PolfotoFORSI DEFOTO:Folketingskandidat Lotte Rod er fotograferet af Ulrik JantzenLAYOU T:Helle Bøye ChristensenDEA DLI N E:Sidste frist for indsendelse af uopfordret materiale til Radikal Politik nr. 3 er den 25. marts 2008. Det skal sendes til redaktion@radikale.dk. Redaktionen påtager sig intet ansvar for materiale, indlæg, foto mv., som indsendes uopfordret. Redaktionen for denne udgave slut-tede 28. januar 2008. Der tages forbehold for senere ændringer i politikken, personer, ordførerskaber, udspil m.m. Annoncer, artikler, debatindlæg og andet indhold i dette magasin udtrykker ikke nødvendigvis Radikale Venstres holdning.Radikal Politik udkommer seks gange årligt. Næste nummer udkommer til maj 2008.A BON N EM EN T:Kr. 200 om året. Gratis for medlemmer af Radikale Venstre. Kontakt Radikale Venstre på tlf. 33 37 47 47 for abonnement.A N NONCER:For annoncering i Radikal Politik kontakt redaktion@radikale.dk eller tlf. 22 99 28 50. T RY K:Arco Grafi sk, Skive. Trykkeriet er miljøcertifi ceret og har EMAS-certifi kat og licens til Svanemærket produktion iht. Nordisk Ministerråds bestemmelser. OPLAG:Oplag: 10.500. ISSN: 0107-279X.

4

radikal pol it ik

DEN LEGENDARISKE fodboldtræner Sepp Piontek sagde, at det var umu-ligt at kritisere et hold, der vandt hele tiden. Også selv om der sagtens kunne være gode grunde til at påpege ting, der kunne gøres endnu bedre. Politiske partier har det på samme måde. For øjeblikket har vi ikke dette luksuspro-blem, for vi tabte stort. Men et politisk parti skal alligevel konstant vurdere sin egen stilling. Fremgang bør ikke få os til bare at juble. Tilbagegang må ikke slå os med debatangst eller den tavshed, der er barn af den misforståede loyalitet. Og hverken i den ene eller den anden situation bør vi se skævt til dem, der ønsker en karsk og åbenhjertig debat om partiets stærke og svage sider. Ingen nævnt – ingen glemt.

Det er klart, at en konfl iktsulten presse ikke skal have serveret store lunser offentlig kritik, men forårets møder i kommune- og storkredsforeninger er velegnede steder til medlemmernes frie debat. Ikke for at se bagud, men for at blive klogere på begivenhederne fra 2005-valget til valgresultatet i novem-ber. Ved disse møder kan vi diskutere, hvad vi som parti har lært af historien, selv om vi selvfølgelig ikke skal tro, at historien automatisk gentager sig. Og lidt paradoksalt kan man jo sige, at vi af historien lærer, at vi intet lærer.

EN ANDEN VEJ2005-valget gav en kanonsejr. 8 nye mandater. Efter det kom et lidt turbulent frigørelsesforløb fra socialdemokraterne, som gang på gang adopterede VK-regeringens politik. Værst var skattestoppet.

Så fulgte ”en anden vej” med fokus på de områder, hvor den radikale linje hverken fl ugtede med regeringens eller socialdemokraternes. Det var en vanskelig kurs, fordi den viste selvstændighed, men også signalerede isolation. At den blev suppleret med ultimative personkrav, gjorde ikke salgsarbejdet lettere. Kronen på værket var Naser Khaders brud med par-tiet, selv om den ambitiøse partistifter på intet tidspunkt havde gjort en reel indsats for at præge linjen for det parti, han allerede var valgt for. Midt i juni valgte folketingsgruppen ny formand, og fem måneder efter kom det valg, der efter Fogh-planen skulle have været allerede i september. Der er altså faktorer nok, der kan forklare, hvorfor vi kæmpede op ad bakke og derfor i nogle tilfælde bærer et fælles ansvar for slutresultatet den 13. no-vember.

FARER LURERMen fl ere farer lurer. Politiske partier har undertiden en illusion om egen usår-lighed. Der kan være en kollektiv fortrængning af også reelle eksterne trusler. Der indsniger sig let en forestilling om, at egen moral er højere end modstan-dernes. Der opstår pres mod partimedlemmer, som anfægter de dominerende opfattelser i partitoppen. Eller der fremelskes en fælles illusion om enighed. Og ind kommer så de selvudnævnte meningsbeskyttere. Og hvad der er værst: fremvækst af den selvcensur, som er umulig at se, men farlig for den åbne og tillidsfulde dialog. Ethvert politisk parti står med sådanne risici, men i et væl-gerparti som Radikale Venstre har vi et godt modtræk. Det er medlemmernes ret og pligt til konstant, lødigt og gerne kritisk at tage den fælles diskussion om partiets sjæl og retning. Hos os er det ikke folketingsgruppens monopol. Uden jeres bidrag ingen reel medlemsdebat. Og uden medlemsdebat ingen inspira-tion til den nytænkning, der kan give radikal fremgang ved kommende valg.

Vi har et godt modtræk

Søren Bald, landsformandRadikale Venstre

5

UDEN SAMMENLIGNING i øvrigt er det at skabe et nyt medlemsblad, som det du sidder med i hånden nu, lidt lige som at male et billede. Først skal grundsubstansen og tonen være på plads – den skabte vi i de første to udgaver og nu skal vi så lige fi npudse maleriet – undskyld, magasinet fær-digt. Derfor vil du i denne martsudgave af Radikal Politik også opdage en smule forandringer i forhold til det forrige nummer, ligesom du sikkert i de kommende udgaver også vil se, at vi ændrer lidt i detaljen her og der. Med denne udgave af Radikal Politik er vi dog ved at være ved vejs ende i forandringen, men i modsætning til et maleri, så hører vi aldrig op med at sætte et nyt penselstrøg her og lidt farve dér, i vores bestræbelser på hele tiden at gøre magasinet så godt og læsevenlig, som overhovedet mulig. Har du input til paletten, så tøv ikke med at sende os ideer, kritik eller ros til det nye blad på: redaktion@radikale.dk Det har været en begivenhedsrig tid siden vi sidst lå i de radikale postkasser. Ikke bare er Danmark blevet europamestre i håndbold, vi var også snublende nær et lynvalg i forbindelse med den såkaldte asylsag. Eller var det hele bare taktik for alle pengene? Det var vi spurgt integrati-onsordfører Morten Østergaard om over en kop kaffe, hvor han fortæller, at sagen har skabt en helt nyt og nærmest elektrisk stem-ning på Christiansborg. Et sted, der også fra tid til anden er elektrisk er Nyborg Strand, hvor landsformand Søren Bald i årets første weekend var vært for det traditionsrige nytårs-stævne. Læs mere om stævnet i denne udgave af Radikal Politik, hvor du også kan møde en re-præsentant fra den næste generation af radikale politikere. Vi har mødt Lotte Rod, der var snub-lende nær på at komme i folketinget ved valget i november. Med sine kun 22 år er Lotte en af de mange unge talentfulde radikale. Talent får par-tiet også brug for i de kommende år, hvis vi skal tilbage til styrken fra forrige valgperiode. Hvor-dan det skal ske, får vi et bud på fra en række markante personligheder, som har fl ere forfri-skende bud på fremtidens vej. Mon ikke den vej blandt andet skal beklædes med en skarp klimaprofi l? I hvert fald er det tiltrængt med gode radikale bud på en fornuftig miljø- og klimapolitik. Det kigger vi også på. Alt det og meget mere til i denne nærmest forårskå-de udgave af Radikal Politik. Forhåbentlig udkommer vi sammen med foråret. For vi trænger til sol og varme, både udenfor og på regeringskontorerne. God læselyst.

Altid et nyt strøg

Søren Højlund Carlsen Redaktør

r a d i k a l p o l i t i k

For nylig havde jeg besøg af et interessant menneske, som sagde, at han slet ikke var sikker på, at de debat-ter, der interesserede politikere, var det, som interes-serede borgerne. Han udfordrede mig på, at hvis jeg spurgte hundrede mennesker, så ville jeg vide meget mere om, hvad der var interessant, end hvis jeg læste alle politiske indlæg i aviserne i hundrede dage.

Men hvad er så det vigtigste spørgsmål at arbejde vi-dere med? Hvordan arbejder vi på en måde, så Radikale Venstre er relevant for dig som medlem og for andre men-nesker? I valgkampen forsøgte Radikale Venstre at op-summere vores spørgsmål eller udfordring til vælgerne i ordene ”bæredygtig fremtid”. Vi havde en række svar på uudtalte spørgsmål: Hvordan bedre velfærd? Tillidsre-form. Hvordan bedre skat? Grøn skattereform. Og hvor-dan et bedre klima? Markant omlægning af vores energi-produktion og energiforbrug og vores transport. Et af de spørgsmål, som spillede en stor rolle var ”hvilke forhold vil vi byde vores asylansøgere?” Jeg oplever det som den symbolske version af et større spørgsmål: ”Hvordan vil vi leve med hinanden?”. Det spørgsmål har længe spillet en rolle for folketingsgruppens arbejde. F.eks. var udgangs-punktet for arbejdet med vores plan ”Det Kreative Dan-mark” fra 2004 spørgsmålet ”Hvad skal vi leve af om 15 år, og hvordan vil vi leve med hinanden?”.

HVAD NU HVISFor mig er forudsætningen for forandring, at vi kan un-dres over det, som er her nu. Blive nysgerrige, forarge-de, indignerede – og ikke stille os tilfreds med det før-ste svar. Hvorfor? Hvordan? Hvilke? Hvad nu hvis…?

Radikale Venstre er ikke et universitet, en tænk-som forskningsinstitution. I arbejdet med forskellige spørgsmål fi nder vi her og nu både værdier, og forslag til konkrete handlinger, som vi her og nu gerne vil gøre til virkelighed for at nå vores mål. Et godt ek-sempel er arbejdet med at lave en Social 2015-plan. Ud fra en social indignation over forholdene for udsatte og sårbare børn og voksne er spørgsmålet, hvordan vi kan sikre deres forhold. Det kan vi blandt andet ved at gøre det tydeligt, at de sociale mål er mindst ligevær-

dige med de økonomiske mål. Og ved at gøre vores mål konkrete, så fl ere kan arbejde med.

Hvad er så det vigtigste spørgsmål at arbejde videre med? Hvordan arbejder vi på en måde, så Radikale Ven-stre er relevant for dig som medlem og for andre men-nesker? Relevant som sted for politisk diskussion og ud-vikling, relevant som et sted, hvor vi hver for og sammen kan danne os som borgere. Relevant som en kraft, der kan skabe forandringer i vores samfund? Midt i december stillede jeg spørgsmålet på vores debatforum Radikale.net. ”Hvad er det vigtigste spørgsmål? I skrivende stund er der 93 kommentarer derinde, og der er rigtig mange spørgsmål. I to omgange har jeg forsøgt at skabe et over-blik og en systematik. Det er ikke så nemt… Se selv efter på www.radikale.net/margrethe-vestager.

Selvom de mange, mange spørgsmål trækker mange forskellige spor, oplever jeg i fl ere spørgsmål et underlig-gende spørgsmål, der er noget større, end hverdagspoli-tikken svarer på: Hvordan får vi både hver enkelt af os til at åbne sig for andre mennesker og deres behov - og sam-tidig til at tage et større ansvar for sig selv? Der er mange, der overvejer forholdet mellem middelklassen og udstød-te grupper, overvejer de skræmmende mekanismer, der udstøder mennesker, overvejer, hvordan vi giver lige mu-ligheder til alle, overvejer, hvordan vi får bedre tid.

I folketingsgruppen har vi taget to spørgsmål op til nærmere undersøgelse (ud over det, som nu kører som projektet Social 2015-plan). Det ene spørgsmål er, hvad det er for et børneliv, vi forestiller os, at vores samfund er med til at sætte rammen om i fremtiden? Det andet spørgsmål er, hvad demokrati, dannelse og det at være borger er i dag og fremover? Måske holder de to spørgs-mål til en nærmere undersøgelse og kan blive projekter, hvor vi meget gerne vil involvere bredt inden for og uden for partiet for at fi nde svar. Det er ikke altid det enkle svar, der motiverer til at handle politik. Det er i lige så høj grad det inspirerende og indignerede spørgsmål.

Der er et spørgsmål, som jeg i hvert fald ikke er fær-dig med: ”Hvordan vil vi leve med hinanden?”

Margrethe Vestager, gruppeformand

Det vigtigste spørgsmål?

6

7

Over halvdelen af disse børn dør af sygdomme, der let kan forebygges eller helbredes

For 135 kr. kan UNICEF vaccinere et barn mod de 6 mest udbredte børnesygdommeFor 160 kr. kan UNICEF behandle 400 børn mod udtørring som følge af diarréFor 200 kr. kan 5 børn beskyttes mod hiv-smitte fra deres mor under fødslen

Meld dig som UNICEF Partner allerede i dag på

www.unicef.dk

•••

Hver dag dør mere end 30.000 børn under 5 år !

Foto: UNICEF Danmark

8

FOGH LEVER IKKE OP TIL LØFTER

Den radikale leder Margrethe Vestager mener, at statsminister Anders Fogh Rasmussen ikke kan leve op til sine egne armbevægelser.

– Der er slået større brød op, end Anders Fogh Ras-mussen kan bage, og derfor lider alle de store planer og forslag en krank skæbne eller bliver i det mindst noget mindre end planlagt, sagde Margrethe Vesta-ger for nylig til Fyns Stiftstidende. Gruppeforman-den ser en klar tendens til, at de store ord fra valg-kampen bliver omsat i små handlinger. Han lægger ud med at sige, at kvalitetsreformen skal munde ud i det 21. århundredes reform – det er godt nok store ord. Det er blevet til en fremrykning af en lønregu-lering og en vedtagelse af trepartsforhandlingerne. Det er fi nt nok, men det er ikke det 21. århundredes velfærdsreform, siger Margrethe Vestager, der over for avisen ser en fremtid med mindre tillid til rege-ringen.

– Oplevelsen er, at vi skal forsikre os mere og mere mod, at forliget bliver udnyttet til kanten. Det ville være meget enklere, hvis vi havde tillid til samarbej-det, selv om der er store politiske modsætninger. Fogh løber fra det, han har sagt, men han løber i vores ret-ning, og hvad er der så galt? Det kan godt være, vi er enige, men det forudsætter, at vi har en forventning om, at han mener det. Når han har haft et synspunkt i valgkampen på en ret aggressiv måde, så er det svært at vide, hvem der er den rigtige Fogh. Er det ham, der vil slås for boligejerne, eller er det ham, der vil sætte en proces i gang? Når vi lægger sten til samfundet om 10 år, så skal vi vide, hvor han er, siger Margrethe Vesta-ger til Fyns Stiftstidende.

MØLLEPROJEKT SKAL GENNEMFØRES

Radikale Venstre vil ikke accep-tere, at vindmølleparken Rødsand 2 bliver tabt på gulvet. Sådan siger energiordfører Johs. Poulsen, efter at E.ON har kastet håndklædet i rin-gen. (E.ON er Europas største pri-vatejede energiselskab, red.)

– Vi har brug for meget hurtigt at få afdækket, hvad der er grun-den til, at først Dong og nu E.ON ikke mener, de kan få økonomien til at hænge sammen. Men jeg kan sige 100 procent sikkert: Projektet skal realiseres, siger Johs. Poulsen til Ritzau. Han vil ikke drage kon-klusioner om, hvad der bør gøres, og om vedvarende energi bør have bedre vilkår, før energiminister Connie Hedegaard (K) har fået af-dækket årsagerne til havmøllepar-kens midlertidige forlis.

– Vi har brug for ret præcist at vide, hvad der angives som grund. Det er formentlig noget med stigen-de priser på vindmøller, men det er gætværk lige nu for mit vedkom-mende, siger Johs. Poulsen.

8

LIDEGAARD TAGER AFSTAND Tidligere MF’er og trafi kordfører Martin Lidegaard tager skarpt afstand fra en række udtalelser fra den tidligere transportminister Flemming Hansen (K). Han har sagt til Ritzau, at der ikke er tra-fi kale argumenter for at undersøge to forskellige muligheder for en kommende udvidelse af jernbanen fra København til Ringsted. Fol-ketinget vedtog i 2006 at undersøge to muligheder, og det skyldtes ifølge Hansen ikke mindst et ultimatum fra den daværende radikale trafi kordfører Martin Lidegaard, da Lidegaard var valgt i Roskilde og derfor arbejdede for, at Roskilde ikke skulle hægtes af jernbanens hovedstrækning. Den udlægning tager Martin Lidegaard skarp af-stand fra.

– Han vrøvler. Jeg skal ikke blande mig i debatten, for jeg er ikke trafi kordfører mere, men jeg synes, at man bør holde sig til sandhe-den. Det var sådan, at vi og Dansk Folkeparti ønskede et femte spor, mens De Konservative ønskede nybygningsløsningen. Venstre var splittet, og så endte det med et kompromis. Jeg vil også gerne sige, at min holdning til den her sag blev lagt fast lang tid før, jeg blev opstillet i Roskilde. Så jeg er – for at sige det mildt – meget træt af at blive beskyldt for, at jeg kun har den holdning, som jeg har, fordi jeg er opstillet i Roskilde, siger Martin Lidegaard.

siden sidst

99

NY PRESSECHEF Radikale Venstre har ansat den 34-årige Henrik Kjerrumgaard som pressechef. Han har i fi re år haft ansvar for strategisk kom-munikation i den internationale tekstilvirk-somhed Kvadrat.

Henrik Kjerrumgaard tiltræder den 1. marts 2008 hos De Radikale. Han har arbej-det som journalist og redaktør på Danmarks Radio, Politiken, bladet Euroman og været redaktionschef på avisen Dagen. Her har han især beskæftiget sig med kultur og poli-tisk journalistik. Desuden ved han meget om kampagner, pr og brug af nye medier.

De Radikales partileder Margrethe Vesta-ger glæder sig over sin nye pressechef.

– Vi får en person med solid journalistisk forståelse og samtidig en strategisk kommu-nikator. Det styrker vores ambition om at være dagsordensættende og om at skabe et krystalklart billede af den radikale identitet, siger hun.

GLÆDELIG NYHED FOR UNGE MED UDENLANDSK ÆGTEFÆLLE

Efter adskillige samråd, spørgsmål og debatter i folketingssalen, er det endelig lykkedes Radikale Venstre at få en praksisændring for danskere, som efter ophold i et EU-land ønsker at vende hjem til Danmark med deres udenlandske ægtefælle. I et samråd om en dom fra EF-Domstolen meddel-te Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) i januar, at praksis nu er ændret, så enhver dansker, der har arbejdet i et andet EU-land, kan bringe en udenlandsk ægtefælle hjem til Danmark uden om de særlige danske fa-miliesammenføringsregler som 24-årsreglen og tilknytningskravet.

– Det her betyder, at unge danskere, som har været landsforvist på grund af deres kærlighed til en udlænding, nu kan vende hjem for at studere eller for at søge arbejde – uden at skulle tænke på 24-årsregel, tilknytningskrav eller nogle af de andre regler. Det er et lille skridt i retningen af, at danske statsborgere får ret til at bo i deres eget land med deres ægtefælle og børn. Det er bare ufatteligt, at det kræver EU’s hjælp at nærme sig noget så åben-lyst rigtigt, siger Morten Østergaard om den gode nyhed.

HOMOSEKSUELLE SKAL KUNNE ADOPTERE

Bøsser og lesbiske har nu udsigt til at blive ligestillede med heteroseksuel-le og enlige, når det gælder adoption. Der tegner sig i hvert fald et fl ertal uden om regeringen for at give ho-moseksuelle ret til adoption.

– Dybest set handler det om bar-nets tarv. At børn får de bedste for-ældre til at tage vare på sig, så de får den omsorg og kærlighed, de har brug for, siger den radikale familie-ordfører Simon Emil Ammitzbøll, der understreger nødvendigheden af aftaler med hvert enkelt land.

– Forslaget må ikke betyde, at der kommer færre børn til Danmark, fordi nogle donorlande helt vil stop-pe med at samarbejde med Dan-mark. Det undgår vi ved at lave af-taler med hvert enkelt land. Sverige var det første land i verden, der gav homoseksuelle lov til at adoptere, og her er erfaringen, at det ikke har givet færre adoptionsbørn, tilføjer Simon Emil Ammitzbøll. AC Bør-nehjælp, der er et af de to danske adoptionsbureauer, er heller ikke bekymret for, at færre børn kan bli-ve en konsekvens af loven.

FOTO: SCANPIX

10

BØRN SKAL OGSÅ HAVE FRI ENGANG IMELLEM

En kommende ændring i folkeskoleloven betyder, at regeringen vil gøre børnehaveklassen obligatorisk for alle børn. Det er udmærket, men lærer-ne skal have mulighed for at tage ansvar for den undervisning, de er ud-dannet til at varetage. Det siger uddannelsesordfører Marianne Jelved.

– Det kan være udmærket at forlænge undervisningspligten med et år, så undervisningen begynder i børnehaveklassen. Det forudsætter selvfølgelig, at man tager hensyn til børnenes alder og udvikling, siger Marianne Jelved, der dog tager skarpt afstand fra de nye obligatoriske krav om nye forpligtelser til kommunalbestyrelser og skoler.

– Nu må lærerne have mulighed for at tage ansvar for den undervis-ning, de er uddannet til at varetage. Og vi må tage afstand fra, at også SFO skal til at indgå som en del af børnenes kompetenceudvikling. Børn skal også have fri engang imellem, tilføjer Marianne Jelved.

ØREMÆRK BARSEL TIL MÆND

I en ny undersøgelse, som Socialforskningsinstituttet (SFI) har lavet for Familie- og Forbrugerministeriet, fremgår det, at mange mænd og kvinder går ind for øremærkning af orloven. Det kan ses som et behov for at kunne legitimere afholdelse af forældreorlov over for deres arbejdsgivere og kolleger gennem en lovbe-stemmelse, hedder det i undersøgelsen. Men beskæf-tigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) vil ikke lovgive, så mænd presses på barsel. Det har mødt kritik fra ligestillingsordfører i Radikale Venstre, Lone Dybkjær.

– Det er dobbeltmoralsk. Lovgivningen er i for-vejen sådan, at 12 uger er øremærket til kvinden. Hvorfor vil Claus Hjort så ikke øremærke til man-den, når der er et helt åbenlyst og endda doku-menteret behov for det?, spørger Lone Dybkjær.

siden sidst

UDPEGNING AF NATIONALPARKER EN SUCCES

Partierne bag nationalparklovgivningen blev i januar enige om at sætte endeligt navn på yderligere fi re nationalparker. For-handlingerne er derfor med radikale øjne endt rigtigt godt, da Radikale Venstre har nået sit oprindelige mål.

– Mens tidligere miljøminister Connie Hedegaard (K) fra starten kun ville udpege en nationalpark, har jeg gentaget og gentaget, at det var nødvendigt at udpege mindst en håndfuld for at leve op til nationalparklovens formål; at de vigtigste danske naturtyper skal være repræsenteret, siger den radikale miljøordfører Johs. Poulsen.

I sommer blev partierne enige om at pege på Thy som nationalpark. Og forventningen var herefter, at Skjernå og Mols Bjerge ville komme med ved årsskiftet. Nu får Danmark fem nationalparker i alt, idet både Skjernå, Mols Bjerge, Kon-gernes Nordsjælland og Vadehavet udnævnes. Dermed har Radikale Venstre fået opfyldt sit oprindelige ønske.

DF PUSTER TIL FOLKSFRYGT OG UTRYGHED

Radikale Venstre har, sammen med regerin-gen, Ny Alliance og SF, taget en lang række initiativer til at nedbringe antallet af overfald i nattelivet. Men samtidig beder den radikale retsordfører Simon Emil Ammitzbøll sine po-litiske kolleger i Dansk Folkeparti om ikke at gøre folk bange. Initiativerne, som Radikale Venstre stemmer for, omfatter bl.a. skærpet straf ved ulovlig våbenbesiddelse, mere syn-ligt politi i nattelivet samt en tidligere forebyg-gelsesindsats.

– I Radikale Venstre mener vi på den ene side, at det er vigtigt at gøre noget ved kniv-problemet, hvilket kommer til udtryk, når vi stemmer for fx skærpet straf og mere synligt politi. På den anden side, mener vi, at det er lige så vigtigt, at politikerne tager ansvar i for-hold til ikke at gøre knivproblemet større, end det er. Når man hører knivdebatten, kan man blive overrasket over, at antallet af knivover-fald faktisk ikke er steget de sidste 10 år. Pro-blemet er, at der er nogle partier og politikere, der som i Dansk Folkeparti, lever af at puste til folks frygt og utryghed, siger den radikale retsordfører Simon Emil Ammitzbøll.

Radikale VenstreChristiansborg1240 København KTelefon 3337 4747Telefax 3313 7251

radikale@radikale.dk

Februar 2008

Kære medlem af Radikale Venstre, Vi har brug for dig! Folketingsgruppen arbejder med Social 2015 plan, den grønne skat-

tereform og mange andre politiske reformer. Sammen skal vi udvikle det åbne parti,

hvor landsforbund og folketingsgruppe sammen styrker Radikale Venstre og udvikler

demokratiet. Der er store opgaver og gode muligheder for et social-liberalt parti som Radikale Ven-

stre. Vi skal løse dem sammen. Du kan bidrage. Alle kan gøre en forskel – uanset om

det er som tillidsvalgt, ved at dele pjecer ud i din gade eller opgang, bidrage med nye

ideer til et politisk udspil, skrive læserbreve, støtte med kontingent eller lave kommu-

neforeningens regnskab. Tak fordi du allerede er med. Vi håber, at du fortsat vil være med og derfor også vil be-

tale kontingent for det kommende år. Valget i 2007 betød en ny situation for Radikale Venstre – vi er igen på niveauet for

2001. Dit kontingent og de andre medlemmers kontingent gør en kæmpe forskel. Det er

det væsentligste fundament for Det Radikale Venstres kommende valgkampe, idet den

offentlige partistøtte ikke må opspares fra år til år. Der er brug for os som politisk kraft – derfor er der også brug for dig som medlem

i Radikale Venstre.Med venlig hilsen

Margrethe Vestager Søren Bald

Gruppeformand Landsformand

12

ASYLAFTALE ER ET POLITIK OG MENNESKELIGT LØFTEBRUD

Den asylaftale som regeringen og Dansk Folkeparti indgik i januar blev den smallest mulige. Dermed begik regeringen politisk løftebrud, mener Radikale Venstre.

– Fogh lovede kun to dage inden valget, at han ville indgå en hurtig og bred aftale. Over to måneder senere præsenteres vi for en aftale indgået med Dansk Folkeparti. Rigtig man-ge vælgere må føle sig rigtig snydt, siger integrationsordfører Morten Østergaard.

Asylcentrene er bygget til ophold af højst et års varighed for voksne. Alligevel vil regeringens aftale med Dansk Folke-parti kun hjælpe familier, som har opholdt sig i asylcentrene i mere end tre år.

– Hvorfor vil man tvinge asylansøgerne og deres børn til at bo tre år i centrene, som kun er beregnet til at huse mennesker i et år? Der er 190 børn, som har boet i asylcentrene i mindre end tre år, og som nu kan se frem til fl ere fødselsdage og fl ere juleaftener i de danske asylcentre. Det er ikke, hvad statsministeren lovede hverken børnene eller de danske vælgere, siger Morten Øster-gaard om aftalen, som sidst i januar som bekendt skabte megen debat og valgrygter på grund af oppositionens store modstand og det fl ertal, der på et tidspunkt tegnede sig mod aftalen, men som fortonede sig i Ny Alliances støtte til forslaget.

12

DYBKJÆR VIL HAVELIGESTILLING

Ligestillingsområdet svigtes politisk, mener MF’er Lone Dybkjær, der der-for ønsker et fast udvalg i Folketin-get. Det står nemlig skidt til med lige-lønsudviklingen i Danmark, som for nylig blev sendt ned på en 19. plads i EU’s statistik. På verdensplan lig-ger vi nr. 39, og lønforskellen mel-lem danske mænd og kvinder er vok-set fra 15 til 18 procent de seneste år. Samtidig oplever både det offentlige og det private erhvervsliv problemer med at rekruttere kvinder til toppo-ster. Men disse ligestillingsudfor-dringer får ifølge den radikale ord-fører Lone Dybkjær en stedmoderlig parlamentarisk behandling.

– Området ligger i dag i Det Poli-tisk-Økonomiske Udvalg, hvor man-ge medlemmer ikke ligefrem har li-gestilling som speciale. Derfor er der brug for et fast udvalg, hvor emner-ne kan samles op og behandles, siger Lone Dybkjær til Information.

– Vi kan ikke bare tale om, at om-rådet er vigtigt - politikerne skal på banen, tilføjer Lone Dybkjær.

siden sidst

MANU SAREEN NY STATSREVISOR Den radikale folketingsgruppe udnævnte i januar Manu Sareen til ny statsre-visor efter Johannes Lebech, der har valgt at stoppe for at hellige sig sin nye position som partiets medlem af Europa-Parlamentet.

Lederen af Radikale Venstres gruppe i Borgerrepræsentationen Manu Sareen vil arbejde for, at den gamle institution genindtager sin position som den stem-me, ministrene har respekt for, og som betyder noget i den offentlige debat.

– Min rolle bliver at bide ministrene i haserne. Sammen med de andre stats-revisorer skal jeg være borgernes garant for, at magtfuldkommenheden ikke indtræder, siger Manu Sareen, der ser det som sin opgave at få statsrevisorer-nes arbejde frem i lyset.

– Stort set alle i min generation ved, at der fi ndes statsrevisorer, men de ved ikke, hvad de laver. Det er betænkeligt, for vores historiske pondus udvandes, og ministrene kan være ligeglade med statsrevisorernes eventuelle kritik, hvis ikke befolkningen kender og kan reagere på deres arbejde, siger Manu Sareen.

Både personligt og politisk betyder udnævnelsen meget for den indisk fødte Manu Sareen, der kom til Danmark i 1971.

– For mig at se har udnævnelsen stor signalværdi, og kan blive et forbillede for unge minoriteter. Det er helt vildt fedt, siger Manu Sareen, der glæder sig til at komme i gang med arbejdet. (læs mere om Manu Sareen i ”Tæt på” sidst i bladet, red.)

FOTO: SCANPIX

13

RU OG VU DANNER FÆLLES FRONT MOD OVERVÅGNING

Er der to, der står sammen i modstanden mod at plastre ga-derne i de større byer til med overvågningskameraer, så er det Radikal Ungdom og Venstres Ungdom. I 2005 stiftede de to ungdomsorganisationer foreningen Nej til øget Over-vågning i protest mod regeringens forslag til en ny antiter-rorlovgivning. Foreningens måske mest farverige indslag dengang var uddeling af overvågningsskeptikerens bibel, George Orwells 1984 til MF’ere fra regeringspartierne. Men uden held, idet antiterrorpakken blev vedtaget.

Nu verserer overvågningsdebatten igen, og Nej til øget Overvågning er atter aktiveret. Omkring 40 deltog i ge-neralforsamlingen i januar, der bl.a. blev dækket af TV 2/Lorry. Debatten på generalforsamlingen endte med ved-tagelsen af et manifest, der bl.a. fastslår, at et angreb på en frihedsrettighed er et indgreb på dem alle sammen. I manifestet pointeres det desuden, at knivoverfaldene er uacceptable, men at de ikke skal blive startskuddet til en uovervejet panisk reaktion fra politikerne.

Asser Gregersen, der har været KRE-ordfører i Radikal Ungdom og medlem af Radikale Venstres KRE-udvalg, blev valgt til ny formand for foreningen, mens Venstres Ungdoms landsformand, Thomas Banke, blev talsmand. Den tidligere formand for RU’s hovedbestyrelse, Mark Gray, blev desuden valgt til bestyrelsen. Blandt det kom-mende års aktiviteter bliver at få udbredt foreningen, der dog allerede har en afstikker i Odense, hvor Facebook-gruppen ”Nej til øget Overvågning i Odense” har om-kring 50 medlemmer.

13

VK LAVER STRUDSE-POLITIK I JOBPLAN

I forbindelse med regeringens jobplan efterlyser Radikale Venstre en kulturrevolution i den dan-ske jobpolitik – frem for regeringens fodslæben-de justeringer.

– Regeringen viger uden om de væsentlige refor-mer, som gemmes i kommissioner: Skattereform i Skattekommission. Dagpengereform i Arbejds-kommission. Det er en strudsepolitik, som ikke le-ver op til Radikale Venstres ønske om økonomisk ansvarlighed, siger den den radikale arbejdsmar-kedsordfører Morten Østergaard.

Radikale Venstre går til forhandlinger om jobpla-nen for at puste ambitioner i regeringens planer. Partiet mener fx, at de små ændringer på supple-rende dagpenge bør erstattes af en reform af hele dagpengesystemet. Og Radikale Venstre vil over-veje alle forslag ud fra et hovedkriterium: Kan for-slaget på en ansvarlig måde bringe mere arbejds-kraft ind på et trængt dansk arbejdsmarked?

– Det bør være en fælles bestræbelse at fi nde mo-det til de nødvendige reformer, da alle danskere vil mærke effekterne af manglende arbejdskraft på kort og langt sigt, fastslår Morten Østergaard, der inden forhandlingerne med regeringen fremlægger en ”Radikal Jobplan”. Den Radikale Jobplan vil synlig-gøre, hvor meget arbejdskraft Danmark kan få, hvis et ansvarligt politisk fl ertal udviser rettidig omhu.

BETALING PÅ MOTORVEJE ER ENESTE LØSNING

Efter rapporten fra Infrastrukturkommissionen blev of-fentliggjort, foreslog Radikal Venstre at fi nansiere udbyg-ninger med brugerbetaling. Hvis det skal være muligt at hæve infrastrukturniveauet i Danmark, må vi fi nansiere med brugerbetaling på motorvejene, lyder det i forslaget fra den radikale trafi kordfører Johs. Poulsen.

– Danske bilister bør betale på motorvejene, og penge-ne bør gå til nye investeringer i jernbaner og veje. Ellers bliver der ikke råd til de investeringer i nye trafi kanlæg, som vi fi nder nødvendige, siger Johs. Poulsen, der mener, at regeringens skattestop står i vejen for en tilfredsstil-lende infrastruktur.

– Fremtidens investeringsbehov er langt større end det beløb, der i øjeblikket anvendes på nyanlæg årligt. Og hvis ikke fi nansminister Lars Løkke Rasmussen vil hæve skatterne på grund af skattestoppet, så er der ingen penge til at følge Infrastrukturkommissionens anbefalinger og hæve niveauet på vejene. Derfor foreslår Radikale Ven-stre brugerbetaling på motorvejene, så de, der bruger ve-jene, betaler for dem, siger Johs. Poulsen og henviser til den schweiziske model for brugerbetaling, der er enkel og ubureaukratisk.

14

Det sidste Margrethe Vest-ager gjorde inden grup-peformanden gik på ju-leferie var at udskrive kommentarer fra hendes

profi l på Radikale.net. Kommentarer-ne stammede fra debatten ”Det vigtig-ste spørgsmål”, hvor Margrethe Vesta-ger opfordrede medlemmerne til at komme med et – og kun et – spørgsmål, som inspiration til folketingsgruppens kommende arbejde med at udvikle ny politik. Blandt de mange spørgsmål, som belastede Margrethe Vestagers printer, var blandt andet: ”Hvordan får vi effektive, demokratiske processer på globalt plan og hvordan fornyer vi må-den det politiske fungerer på?”, samt mange andre spørgsmål om samfun-dets store udfordringer. Spørgsmålene er i løbet af januar og februar måned blevet til næsten 100 i alt, som Mar-grethe Vestager og resten af den radi-kale folketingsgruppe nu vil arbejde videre med i en tæt dialog med de po-litiske udvalg, græsrødderne og resten af partiet. Målet, at Radikale Venstre skal blive bedre til at præsentere poli-tik, der rækker længere ud i fremtiden end i den aktuelle mediestrøm af en-keltsager.

FØRSTE SKRIDT– Det handler om, at man skal være meget omhyggelig, når man tager det første skridt i en ny retning. Fordi man med det første skridt angiver en bestemt retning, og hvis man ikke er sikker på, hvor man så vil hen, så får man et pro-blem. Derfor skal man aldrig tage det første skridt uden at forberede sig om-hyggeligt, siger gruppeformanden, som fremhæver den grønne skattereform, som et eksempel på et stykke politik,

der rækker længere frem end i morgen og som derfor ligger som en solid bund i alle udspil og løsninger inden for skat-teområdet.

– Det betyder, at alverdens små skattespørgsmål i det daglige har en klangbund i en perspektiveret og gen-nemarbejdet politik. For eksempel det udmærkede spørgsmål om studerende kan trække deres studiebøger fra i skat. Dér kan vi vise, at det ønske forstår vi sådan set godt, men vores mål er et en-kel skattesystem med en lavere skat på arbejde, så du har bedre råd til at købe bøgerne. Med andre ord behøver du at sætte dig ind i en masse skatte- og lov-teknisk stof, når du møder kravet om daglige politiske løsninger. For du ved, hvor du vil hen og derfor har du et klar svar på det konkrete spørgsmål, forkla-rer Margrethe Vestager.

DEN SOCIALE INDIGNATIONUdover projekt ”Det vigtigste spørgs-mål” arbejder folketingsgruppen også med andre store politiske projekter, der i helikopterperspektiv vil forsøge at fi nde svarene på en række centrale udfordringer. Det handler blandt andet om projektet med en social 2015 plan, der handler om at fi nde svarene på en række af de store problemer, som sam-fundets svageste medborgere stadig er udsat for. Ifølge Margrethe Vestager er det nu tid til for alvor at vise, at Radi-kale Venstre også er et parti fyldt med socialt indignation.

– Hvor kan vi vise den sociale indig-nation, som det her parti er født med? Det er en debat vi har haft internt i lang tid fordi det har været svært at fi nde ud af, hvordan vi skulle kanalisere den kraftige sociale indignation alle i Ra-dikale Venstre bærer rundt med. Der

er en tendens til, at socialpolitik altid kommer ud på en slags ”SF måde” – alt skal være dobbelt op og mere af det hele, men i stedet vil vi gerne vise no-gen andre og mere perspektivrige svar. For det kan ikke være rigtigt, at der er folk, der bliver kastet af det her sam-fund, når det bliver svært. At unge op-lever, at de ikke har nogen chancer for en uddannelse og det må ikke være så-dan, at børn i en udsat situation ikke har et sted at gå hen. Der er en fattig-dom på muligheder og rummelighed i vores samfund, som man ikke løser ved bare at sige dobbelt op, siger Margre-the Vestager, som i arbejdet med den sociale 2015 plan også kommer til at berøre en del af de spørgsmål som hun har modtaget på sin profi l på radikale.net. For de store spørgsmål i livet hand-ler oftest om, hvordan vi tager hånd om vores næste.

– Et af de spørgsmål, som spillede en stor rolle i valgkampen var for ek-sempel ”hvilke forhold vil vi byde vo-res asylansøgere?”. Det oplever jeg som den symbolske version af et større spørgsmål: ”Hvordan vil vi leve med hinanden?”. Det spørgsmål spiller også i høj grad ind i en social 2015 plan, hvor vi agerer ud fra vore sociale indignati-on, siger Margrethe Vestager, som med de mange nye politiske projekter også ser frem til at skue indad. For som hun tilføjer:

– Det at diskutere de store spørgsmål er jo også at diskutere, hvordan er Ra-dikale Venstre relevant for det enkelte menneske.

For mere information om forårets mange radikale politiske projekter, be-søg: radikale.net/margrethe-vestager eller radikale.dk

Alive and kicking

h v a d m e n e r d u?

Hvordan berører Radikale Venstre det enkelte menneske? Det og mange andre store spørgsmål er på dagsorden i foråret, når Margrethe Vestager sætter sig i spidsen for et nyt og på mange måder utraditionelt stykke politikudviklingsarbejde. Et arbejde som blandt andet skal få den radikale sociale indignation længere frem i lyset. TEKST: Søren Højlund Carlsen FOTO: Scanpix

15

16

Talentet Sønderjyllandfra

17

Folketingsvalget sidste år blev et gennem-brud for fl ere unge radikale kandidater. Den yngste var også den, der klarede sig bedst af dem, der var lige ved og næsten. Lotte Rod var kun ganske få stemmer fra at komme i Folketinget. Alligevel er hun ikke bitter – så langt fra. Det ligger ikke til sønderjyden, der bare gerne vil gøre en forskel. Og med sine 22 år har hun hele livet foran sig til at trække i den radikale retning.

TEKST: Søren Højlund Carlsen FOTO: Ulrik Jantzen

18

De må have kigget noget, de unge mænd i Kon-servativ Ungdom i Søn-derjylland. Her kom en pige, der gik i 9. klasse

i den lokale skole og gerne ville vide mere om de unge konservative. Lige et potentielt medlem, tænkte den lokale formand sikkert. Men nej, skolepigen skulle ikke høre meget på diskussionen i det konservative ungdomsparti, før hun drejede rundt om sig selv og gik igen. Lotte Rods første politiske møde var hos KU, men det var første og sid-ste gang hun gik til et møde på den side af den politiske skala. Men mødet med KU’erne var bestemt ikke hendes sid-ste politiske møde. Der kom mange fl e-re til senere, men nu i Radikal Ungdom og senere i Radikale Venstre.

– Jeg var i skolepraktik hos Lene Espersen, der dengang ikke var mini-ster. Jeg havde spurgt om en praktik-plads fordi jeg synes hun var en ung sej kvinde, jeg gerne ville møde. Hun skil-te sig ud og brændte igennem. Så jeg var nok lidt fascineret af hende – det var dengang, jeg ikke vidste, hvad hun stod for. Men da jeg så kom hjem fra min praktik på Christiansborg, tænkte jeg, at jeg måtte prøve et møde i KU. Men det var en mærkelig oplevelse og jeg var på ingen måder enige med dem om noget som helst. Jeg kan hu-ske, at der var en EU-diskussion, hvor jeg syntes, de var alt for nationalistiske, og jeg tænkte: her skal jeg aldrig melde mig ind. Det var bare slet ikke mig, for-tæller Lotte Rod om sine første spæde erfaringer med politik.

TÆT PÅ TINGELotte Rod er med sine bare 22 år en af Radikal Venstres helt unge talenter. Som folketingskandidat i både Aabenraa og Esbjerg var hun uhyre tæt på at komme i Folketinget ved valget i november sid-ste år. Hun fi k 23 personlige stemmer mere end hendes nærmeste konkurrent, Bente Dahl og sølle 80 stemmer i alt skilte hende fra at tage det sønderjyske radikale sæde fra Bente Dahl, der blev genvalgt med 3.363 personlige og liste-stemmer, mens Lotte Rod i alt fi k 3.283 stemmer. For at gøre opløbet bare endnu tættere var Lotte Rod blevet valgt, hvis et radikalt forslag om ændring af valg-loven havde været vedtaget før valget. Så det var tæt i Sønderjylland, tættere end noget andet sted i landet, og fl ere

lokale medier nåede da også at udråbe hende som vinder af det radikale søn-derjyske mandat inden de valgtekniske detaljer faldt på plads og Lotte Rod måt-te sande, at det ikke blev til en plads i Folketinget i hendes første forsøg. Al-ligevel er Lotte Rod ikke bitter over, at hun var så tæt på, men alligevel så langt fra et sæde i landets parlament, hvor hun i øvrigt var blevet landets yngste MF’er, hvis hun altså var blevet valgt den no-vemberaften i 2007.

– Jeg kan helt ærligt sige, at jeg har det helt fi nt med valgresultatet, siger Lotte Rod med et glimt i øjet, der ikke efterlader tvivl om, at hun mener det. Også for alvor og ikke bare som en af de bevidste og helende sætninger, der skal tjene til at komme over et person-ligt valgnederlag. Lotte Rod mener det, når hun siger, at hun ikke er bitter.

– For det første havde jeg slet ikke regnet med at være så tæt på, det var jo helt vildt og det er jeg stadig meget glad for. Selvfølgelig var det en un-derlig tanke bagefter, når man sidder alene oven på valgkampen og tænker over, hvor tæt jeg egentlig var på at bli-ve valgt, for det var rigtig tæt. Men nu kan jeg komme i gang med mine stu-dier og blive lidt mere hærdet. Så det er godt nok at blive lidt ældre og lidt mere erfaren. Som 22-årig er man måske lidt mere sårbar, siger Lotte Rod, der un-derstreger, at hun har et rigtig godt samarbejde med Bente Dahl. Faktisk så godt, at Lotte Rod hver onsdag hjæl-per hende med politiske projekter.

– Vi har et rigtig godt forhold, og det er overhovedet ikke blevet dårligere på grund af det tætte valgresultat. Vi sup-plerer hinanden godt, og man skal al-drig forfalde til personlig fnidder fnad-der på grund af et valgresultat.

Jeg har en stor ambition om at holde mig uden for de personlige konkurren-cer og blive ved med at være mig selv. Jeg ved naturligvis godt, at der er kon-kurrencer i politik, også blandt kolle-gaer. Men derfor sætter jeg også enorm pris på, at jeg og Bente arbejder så godt sammen, som vi gør, siger Lotte Rod.

IDEALISTEN Efter oplevelsen, hvor Lotte Rod ef-terlod en fl ok skuffede sønderjyske KU’ere, var den politiske fl amme vakt og den skulle ikke være hjemløs sær-lig længe. Lidt research i bogen ”Dansk Politik” bekræftede hendes radikale

sympatier og så var der ikke langt fra tanke til handling. Lotte Rod var med til at starte den lokale afdeling af Ra-dikal Ungdom, der blev en lille, men handlekraftig størrelse i Aabenraa og omegn. Op gennem gymnasietiden var det her hun fi k udlevet sit politiske en-gagement, og faktisk er Lotte Rod mere RU’ er end noget andet. Hun blev først meldt ind i Radikale Venstre den dag, hun blev opstillet til Folketinget af den ”voksne” vælgerforening i Aabenraa, der havde set et lys i den – på det tids-punkt – kun 20-årig sønderjyde. Så en dag ringede telefonen hos Lotte Rod.

– Radikal Ungdom i Aabenraa havde et rigtig godt samarbejde med vælger-foreningen, hvor vi blandt andet arbej-dede sammen om EP-valgkampen. Og da deres tidligere folketingskandidat på et tidspunkt fl yttede til USA, tænkte de åbenbart, at de ville prøve med en ung kvinde, så jeg blev spurgt, om jeg ikke ville stille op, fortæller Lotte Rod, der sagde ja med det samme.

– Der var ikke så meget at betænke sig på. Det er jo en kæmpe tillidserklæ-ring, som jeg var og er meget stolt af, tilføjer Lotte Rod, der sætter en ære i, at hun er blevet opstillet i sin føde-egn.

– Det er en enormt vigtig opgave, ra-dikale har i Sydjylland, for jeg tror på, at vores politik vil være med til at skabe et mere helt og dermed bedre Danmark. Det budskab vil jeg også gerne kæmpe for at få ud i Syd- og Sønderjylland. Det har en stor værdi, at man er tilknyttet det sted, man stiller op, at man har en historie og en kulturel baggrund, siger Lotte Rod, som fortsætter med at stille op i Sydylland, hvis de vil have hende. På trods af at hun nu bor i København, hvor hun studerer, er hun fortsat med at markere sig i landsdelen. Således blev hun sidste år også Esbjergs folketings-kandidat og stillede dermed op for beg-ge byer ved valget i november 2007. Så båndet til hjemstavnen er tykt som en ringriderpølse, og både familie og væl-gerforening plejes rigeligt ved de hyp-pige rejser hjem til Sønderjylland og Aabenraa, hvor hendes familie fortsat bor. Når Lotte Rod ikke plejer vælger-foreningen og sine sønderjyske aner, studerer hun statskundskab på univer-sitetet i København. En udklæknings-anstalt for mange med politiske ambi-tioner.

– Jeg læser statskundskab, fordi jeg synes, politik er spændende. Det er lidt ►

19

20

21

som at få SU for min hobby og for at læse noget jeg alligevel ville læse.

Du ligner ellers prototypen på en god yngre MF’er. Ung folketingskandidat, statskundskabsstuderende og radikal. Det kan vel kun gå en vej?

– Det ved jeg nu ikke. Jeg har ikke nogen forkromet karriereplan, og det er lidt en tilfældighed, at jeg er blevet fol-ketingskandidat allerede nu. Jeg kan i hvert fald under ingen omstændigheder se mig selv som embedsmand eller no-get i den stil. For mig handler politik om at gøre en forskel og ikke at gøre kar-riere. Jeg ville elske at være medlem af Folketinget, men om ti år kunne jeg lige så vel være i Afrika og bygge en skole eller noget helt tredje. For mig handler det om at gøre en forskel, og der er po-litik jo den umiddelbare vej.

Hvorfor har du så valgt politik nu, i stedet for en anden vej, hvor du jo også kunne gøre en forskel?

– Fordi jeg har radikale grundholdnin-ger, som jeg gerne vil kæmpe for. Vi skal have et samfund, hvor man tager sig or-dentlig af de svageste og behandler alle ordentligt. Men de holdninger kan man også godt bruge andre steder, og jeg kan da også godt frygte, at der er så meget personfnidder og taktik, at idealet druk-ner på Christiansborg. Jeg vil gerne gøre en forskel og, hvis ikke det kan lade sig gøre på Christiansborg, så skal jeg ikke være der. Jeg beundrer for eksempel Per-nille Rosenkrantz Theil (Enhedslisten, red.), der stoppede, da hun ikke havde gnisten mere til at gøre en forskel, og nu vil hun så lave noget andet. Det har jeg stor respekt for, siger Lotte Rod, der er bevidst om, at hun er på vej ind på et spor, hvor man måske tidligt i karrieren skal ligge bånd på sig selv, hvis man vil have opfyldt sine ambitioner.

LIDT FOR GRÅT– Faren ved at blive valgt tidligt er må-ske, at så er man allerede sporet ind. Og jeg synes, at man kan se en tendens hos nogle af de yngre medlemmer på Chri-stiansborg til, at de pakker idealismen væk, hvis de har ministerambitioner.

Og det er en rigtig ærgerlig udvikling. Der skal være en drøm – de skal ud med deres holdninger.

Synes du, at politikere og politik er blevet lidt for kedelig og strømlinet?

– Ja, lidt måske. Man skal stille op, fordi man har nogen politiske mål og, der skal jo være nogle idealister, ellers bliver det hele lidt for gråt, og den ten-dens synes jeg at ane i dansk politik. Det er for eksempel meget sigende, at man i udlandet ikke rigtig kunne forstå den danske valgkamp, fordi det udefra så ud, som om Socialdemokraterne og Venstre jo lige så godt kunne gå i rege-ring sammen – det er et meget godt bil-lede på, hvor gråt og ens det er blevet

Gælder det også for os i Radikale Venstre?

– Nej, vi holder stadig principperne højt. Men jeg synes godt, vi kunne tåle at få meldt nogle fl ere ting ud. Vi har jo

“Det er en enormt vigtig opgave, radikale har i Syd-jylland, for jeg tror på, at vores politik vil være med til at skabe et mere helt og dermed bedre Danmark

►

►

22

en god politik, men vi skal være bedre til at få vores budskaber ud. Det er ærger-ligt, at der ikke er fl ere, der kender vo-res politik. Så tror jeg også valgresultatet havde set anderledes ud, siger Lotte Rod, der savner, at Radikale Venstre igen bli-ver det reelle alternativ til det bestående, som partiet var ved valget i 2005.

– Når SF i valgkampen gik så stærkt frem, som de gjorde, så er det min ople-velse, at det er fordi de var alternativet. Folk sagde, at hvis jeg virkelig ikke kan lide den udvikling, der sker i Danmark så er det bedste nok at stemme på SF, fordi de vil noget andet. Men det vil vi jo også, vi vil også et andet samfund og nogle andre værdier end dem, som regeringen står for. Derfor er det så ær-gerligt, at vi ikke længere fremstår som det naturlige alternativ. For det er jo os, der er de progressive og dem med am-bitioner på landets vegne, det er vores rolle. For eksempel vores principper om det internationale ansvar og den men-neskelige og humanistiske tilgang, der jo er vores hjerteblod. Men det formå-ede vi ikke at få ud, og det er i virkelig-heden vores største problem.

Men det var vel også dit eget ansvar som folketingskandidat?

– Ja, det er klart. I valgkampen for-søgte jeg netop at sætte dagsordenen ved at medbringe en fl agstang til panel-debatterne. Jeg begyndte mit oplæg med at fortælle, at det var forkert at give DF patent på Dannebrog, og at danskhed betød noget helt andet for mig – åben-

hed, kreativitet, tolerance – og at det var det Danmark, jeg kæmpede for. Det var noget, folk kunne forholde sig til. Men ja, jeg oplevede, at mange unge menne-sker ikke rigtig vidste, hvad vi stod for. Så vi har ikke været tydelige nok, og vi formåede ikke at skabe det image, at det er os, der vil fremad. Det er ikke no-gen kritik, men jeg savnede noget mere pondus i valget og en større tydelighed – for eksempel med 24års-reglen, hvor jeg brugte enorm lang tid på at forklare, hvad vi egentlig mente, og det er ærger-ligt, for det var jo egentlig kun ment som en taktisk udmelding.

Men vel også en nødvendig udmel-ding i forhold til Socialdemokraterne. På den måde kan man vel ikke adskille taktik og politik?

Nej, men øvelsen ligger så i, at vi næ-ste gang skal blive bedre til at forklare, hvorfor vi mener som vi gør. Det er det vi skal i gang med nu. Vi skal forklare vores politik, så alle forstår det. Den al-mindelige dansker skal forstå, hvorfor hele spørgsmålet omkring integration og 24års-reglen er så sindssygt vigtigt, siger Lotte Rod, der går efter at gentage succesen fra november 2007 og så lidt til. Så vil hun nemlig med al sandsyn-lighed blive det næste sønderjyske med-lem af den radikale folketingsgruppe.

– Det er min plan at stille op igen, men det kommer jo an på så meget.Man ved ikke, hvordan det ser ud i fremtiden, men jeg tror på det, hvis jeg får muligheden igen. □

Lotte Rod... • er 22 år • er opvokset i Aabenraa• har gået i tysk skole • har været udvekslingsstu- dent Frankrig og • taget en matematisk stu dentereksamen fra Aaben- raa Gymnasium og Hf • bor med sin kæreste Mathias i København• studerer statskundskab ved universitet • er kandidat for Radikale Venstre i Aabenraa og Esbjerg • fi k 1.102 personlige stem- mer ved valget i november 2007 • opnåede blandt andet at blive den tredje mest be- søgte kandidat på TV2’s valghjemmeside under hele valget i 2007 • var – og er – de radikales yngste folketingskandidat

Sagt om Lotte Rod...

” Vi er meget trygge og glade for, at vi har Lotte som kandidat. Hun er god i debatter og til at argumentere, og hendes engage-ment er smittende og stort. Hun førte jo nærmest valgkamp 27 timer i døgnet ved sidste valg. Lotte er sig også meget bevidst om sine rødder i det sønderjyske, og her-nede er det en god egenskab.

Ebbe Lilliendal Jørgensen, for-mand, Radikale Venstre i Aabenraa ” Hun er en up and

coming star med et godt fl air for det politiske. Vi har et rigtig godt samarbejde, der også

er fortsat efter valget. Lotte er en fantastisk engageret ar-bejdskraft og er nem at arbejde sammen med.

Bente Dahl, MF’er

►

23

Lotte Rod om...FORBILLEDE? Marianne Jelved. Hun har begge ben på jorden og brænder oprigtigt for at gøre vores samfund mere retfærdigt. I mine øjne er hun Danmarks mest tro-værdige politiker.

MOTTO? Mød alle mennesker med åbenhed og nysgerrighed

FERIE? Jeg er forelsket i New York, men jeg vil lige så ger-ne vandre rundt i Sverige. Jeg har en følelse af ul-timativ frihed og eventyr, når jeg har min rygsæk spændt på.

MAD? Når jeg er ude at rejse, prøver jeg altid så meget for-skelligt som muligt, men samtidig sværger jeg også til min bedstemors stuvede bønner.

24

Lille

hvad nu?parti

25

Hvor er Radikale Venstre på vej hen i disse år? Hvad er partiets største udfordringer efter vælger-lussingen ved valget i november og i en tid med stort opbrud i dansk politik? Hvilke overvejelser presser sig på, når strategien skal lægges? Få svaret på de spørgsmål og mange andre fra fremtidens radikale, eksperterne og næstformanden, når Radikal Politik sætter fokus på partiets fremtid.

TEKST: Astrid Haug FOTO: Scanpix

26

Ingen ved, hvor længe regerin-gens spinkle fl ertal kan holde, men måske kommer næste valg først i år 2011. Der skal der-for ikke hastes en strategisk

beslutning igennem, fortæller Folke-tingsgruppens næstformand Morten Østergaard.

– Det er vigtigt, at vi nu tager os tid til at vurdere, hvad den moderne dags-orden er, som vi skal udvikle løsninger til. Vi skal skynde os langsomt og skabe en platform, der kan holde hele valgpe-rioden, siger Morten Østergaard. Der-for vil folketingsgruppen prioritere en åben proces omkring udviklingen af nye, stærke løsninger, der matcher de store udfordringer. Men der skal ifølge Morten Østergaard ikke ændres kurs i forhold til målet, nemlig at få en ny re-gering med bredt samarbejde.

– Udfordringen er at skabe balance mellem at markere en skarp profi l og vise viljen til at samarbejde og få radi-kale resultater. Denne balance er ker-

nen i Radikale Venstre. Vi skal på én gang kunne præsentere løsninger og påvirke den førte politik, siger Morten Østergaard og nævner partiets grønne skattereform som et eksempel på den-ne strategi. Den var først og fremmest værdibaseret, dernæst klassisk økono-misk ansvarlig og er nu blevet en del af regeringsgrundlaget.

– Det afgørende er at fl ytte dagsorde-nen fra den trættende snak om at love mest velfærd til de velbjærgede dan-skere. Opgaven er i stedet at fl ytte fo-kus til prioritering af de socialt udsatte, og tage ansvar i verden, tilføjer Morten Østergaard.

FANGET I HAMSKIFTEMorten Østergaard erkender, at der i den seneste valgperiode har været for mange forskellige signaler på grund af de spændinger, som til sidst førte til Ny Alliances dannelse. Næstformanden mener, at Radikale Venstre blev ”fan-get midt i et hamskifte”, da valget blev

udskrevet. Manu Sareen, der er første-suppleant til Folketinget i København, mener ligeledes, at statsministerens ti-ming af valget ikke var til de radikales fordel. Men også dannelsen af Ny Alli-ance og det følgende opbrud i dansk po-litik har vist sig at være en udfordring for partiet, siger Manu Sareen, der også sidder i Borgerrepræsentationen i Kø-benhavns Kommune og netop er blevet valgt som radikal statsrevisor.

– Radikale er et midterparti under pres, for med Ny Alliance og Venstres midtersøgning er der trængsel på mid-ten, siger Manu Sareen, som mener, at det nu er tid til at vaske tavlen ren en gang for alle. Partiet skal ikke hænge fast i historiske bindinger eller plejer-mentalitet. Hvis radikal politik bedst gennemføres med Enhedslisten eller DF, så er det den virkelighed, partiet må forholde sig til. Han ønsker dog ikke at diskutere mulige konstellationer. For det er netop det, der har været proble-met for Radikale i den senere tid, me-ner han.

– I stedet skal vi lade det politiske indhold styre, hvilken vej vi skal - frem for at lade os styre af strategien. Vi bør skippe alle bogstaver og udelukkende tænke politik, siger Manu Sareen.

SOCIAL 2015-PLANEt af de områder partitoppen allerede har taget fat på er socialpolitikken. Ra-dikale er ofte blevet kritiseret for ikke at have en tydelig social profi l. Morten Østergaard erkender, at der er behov for at præsentere den sociale profi l på en ny måde. Partiet har derfor lanceret

Den radikaleudfordring

Nu skal vi skynde os langsomt, siger næstformand i folketingsgruppen, Morten Øster-gaard, om partiledelsens strategi frem mod næste valg. Lokalpolitiker i København og nyvalgt statsrevisor Manu Sareen mener, det er tid til at vaske tavlen ren, mens brand-ingeksperten Søren Skafte Overgaard ser ansvarligheden som partiets grundsten.

27

en social 2015-plan (en pendant til FNs 2015-plan med otte målsætninger på udviklingsområdet) for de mest udsatte grupper i Danmark.

– Vi skal sikre, at selvom man har fået en dårlig start på livet, skal man have en chance. Derfor skal vi priorite-re, så de svageste får fl ere muligheder, siger Morten Østergaard, der nægter at hoppe med på de andre partiers galej om at give mere velfærd til alle.

– Det duer ikke bare at råbe på mere uden at ville prioritere. Det er ikke god socialpolitik.

Morten Østergaard ønsker ikke lig-hedsmageri, men ligeværd. Radikale sagde for eksempel nej, da regeringen sænkede egenbetalingen i daginstituti-onerne for alle familier, da der bør prio-riteres i forhold til de mest udsatte.

Med en radikal 2015-plan afprøves samtidig en ny måde at arbejde på - det åbne parti. Her foregår projektudvik-lingen for åbent tæppe – blandt andet på radikale.net

Manu Sareen hilser den sociale 2015-plan velkommen, for der er stadig en masse mennesker, der falder uden for samfundet.

– Vi har ikke fået brudt den socia-le arv til trods for økonomisk opsving. Desværre har vi overladt socialpoli-tikken til SF og Enhedslisten, selvom netop socialområdet er meget vigtigt for mange radikale. I fi nansloven for 2003 afsatte regeringen penge til 1.000 nye betjente. Hvorfor afsatte de ikke i stedet penge til 1.000 pædagoger eller socialrådgivere, så vi kan tage fat der, hvor problemerne opstår? Vi skal tæn-

ke langt mere forbyggende, siger Manu Sareen.

KLASSISKE DYDERRadikale er stærkest på den værdi-mæssige dagsorden - og det er også der, samfundsbehovet er størst, mener Morten Østergaard. Derfor er det Ra-dikale Venstres opgave at sørge for, at næste valg handler om værdier. I 2001 var det netop værdidagsorden der gjor-de sig gældende. Men Morten Østerga-ard advarer mod ensidigt at fokusere på kanonvalget fra 2005.

– Vi skal ikke tænke bagud, men fremad. Her skal vi fi nde nogle af de klassiske dyder frem: Den benhårde vilje til at foretage upopulære priorite-ringer for samfundets bedste, at sætte de svageste først, økonomisk ansvarlig-hed ’på den kedelige radikale måde’, og sidst tage et ansvar ude i verden med de omkostninger, det nu har, siger han.

Søren Skafte Overgaard er adm. di-rektør i e-Types, et strategisk design-bureau, der arbejder med branding, virksomhedsidentitet og strategisk kommunikation. Han er enig i, at de klassiske radikale værdier er det, der skal bringe partiet videre. Han mener, at grundstenen i Radikale Venstre er modet til at tage de nødvendige, men upopulære standpunkter. Han ser an-svarligheden som det allervigtigste i det radikale værdigrundlag.

– Radikale bør være det samfunds-mæssigt ansvarlige parti, der tør sige de ubehagelige sandheder og tænke det lange perspektiv, siger Søren Skafte Overgaard. Han fremhæver sloganet

“Vi bør skippe alle bogstaver og udelukkende tænke politikManu Sareen

“Radikale bør være det samfundsmæssige ansvarlige parti, der tør sige de ubehage-lige sandheder Søren Skafte Overgaard

►

28

”Vi tænker på andre end dig” som rig-tig velfungerende, og derfor undrer det ham, at man ikke har brugt det noget mere.

– Hvis en virksomhed har fundet et virkelig godt slogan, så skifter de det ikke bare ud, men beholder det i fl ere årtier, siger Søren Skafte Overgaard.

Manu Sareen er enig i, at ”Vi tænker på andre end dig” er partiets hidtil mest geniale slogan.

– Det er nemlig forklaringen på, hvad der er særligt radikalt, siger han. Men ligesom Morten Østergaard advarer han mod at se sig for meget tilbage.

– Mange siger, at Radikale skal fi nde tilbage til det, som det plejer at være. Men til dem kan jeg kun sige, at ver-den ikke længere ser ud, som den plejer. Samfundet og den politiske virkelighed har ændret sig. Radikale har nu i alt for mange år løbet efter noget, som ikke er der, siger Manu Sareen.

DET ÅBNE PARTIManu Sareen er en del af det naturlige generationsskifte, partiet står over for inden for en årrække. Og netop næste

generation af politikere og unge vælge-re er vigtige at få bragt i spil for at ven-de partiets nedtur, mener han. Måden at tænke parti på skal ændres.

– Vi skal starte en bevægelse ved at åbne partiet op nedefra. Vi skal ud - ikke kun invitere radikale ind. Partiet skal fungere som en tænketank og et vækstforum. Radikale skal ikke kun være et parti for medlemmerne, men også parti for gode idéer, strømninger og følelser, siger Manu Sareen.

Morten Østergaard er enig i, at partiet skal åbne sig mere op end andre partier og inddrage relevante aktører fra hele samfundet. Derfor er arbejdet med at skabe det åbne parti sat i gang. Morten Østergaard ønsker samtidig at bruge de unge talenter, der er i partiet og folke-tingskandidaterne til at sørge for tilste-deværelse frem mod næste valg.

Manu Sareen fremhæver radikale.net som et initiativ, der peger i den rigtige retning. Også RU’erne kan i højere grad inddrages, da de har mange skæve, al-ternative vinkler og en god fornemmel-se af, hvad det rører sig, mener Manu Sareen.

– Lad os tage ud til de unge på gym-nasierne og uddannelsesinstitutionerne og snakke med de unge. Jeg og andre kandidater oplevede i valgkampen ude på gymnasier og andre steder, at Radi-kale vandt ved det efterfølgende prø-vevalg. Lad os sætte os i de unges sted. Det virker altså, når vi er ude, og det er dét, vi skal bruge tiden på fra nu og ind-til næste valg. Det skal føles rigtigt at stemme radikalt, siger Manu Sareen.

KOMMUNIKATION FRA EN HELIKOPTERMorten Østergaard ser det som en del af strategien at skabe en videreudvik-ling af den radikale base.

– Jeg tror, vi kan komme op på 10 procent af vælgerne, men det skal ikke ske ved at indtage de mest populære standpunkter. Det skal være en lang-som, organisk vækst, der strækker sig over fl ere valgperioder. Det skal ske ved at vise kant frem for at søge de hur-tige løsninger, fortæller Morten Øster-gaard.

Ifølge Søren Skafte Overgaard er det dog en svær kommunikativ opgave at sælge de langsigtede løsninger frem for nu-og-her velfærdsgaver.

– Rent kommunikativt gælder det om på én gang at være oppe i helikop-teren og nede i detaljen. For at kom-munikere en abstrakt eller overordnet dagsorden, som for eksempel tillidsre-formen, skal den knyttes op på tre helt konkrete eksempler - hvad betyder det for Jytte og Flemming i Skive i prak-sis? Det samme gælder idéen om en skattereform. Man skal kunne forklare ned på decimalen, hvad det betyder i kroner og ører for en almindelig fami-lie, mener Søren Skafte Overgaard og fortsætter:

– Radikale Venstre har en begavet politik. Men hvis man skal forklare folk det, de har behov for at vide frem for at fortælle dem det, de gerne vil høre, så er man nødt til at være meget konkret og præcis med, hvad det bety-der. Ellers risikerer man, at for eksem-pel en skattereform bliver opfattet som en enorm usikkerhedsfaktor frem for som en styrke, når man står i boksen og skal afgive sin stemme, siger Søren Skafte Overgaard.

Denradikaleudfordring

►

29

Lotte Rod, Sydjylland:

Hvad ser du som den største udfordring for Ra-dikale Venstre frem mod næste folketingsvalg?– I valgkampen syntes jeg, det var svært at skelne os fra SF, så jeg kan sagtens forstå, at mange vælgere har haft det på samme måde. Vi skal fremstå mere ideali-stiske, og jeg synes, vi skal markere os på at være par-tiet, der tager internationalt ansvar. Det vigtigste ved at være radikal er vores menneskesyn. Vi skal have mere ”Vi tænker på andre end dig” og bekæmpe den stigende selvtilstrækkelighed. Det burde være os – og ikke SF – der står for at være det skarpe, fremsynede parti i oppositionen.

Hvad mener den næste generation af radikale folketingspolitiere om partiets tilstand? Radikal Politik har spurgt fi re unge radikale, som alle er førstesuppleanter til Folke-tinget. De efterlyser en klar politik og en skarp kommunikation. Og så vil de have mere ”vi tænker på andre end dig” og kant til SF.

Merete Riisager, Odense: Hvad er det, Radikale har, som de andre partier ikke har? – Det spørgsmål fi k jeg en del gange under valgkampen – især af de unge vælgere. Vi tager bøvlet med både at være sociale og liberale. Det betyder, at vi er afsindigt optagede af de mennesker, der sidder for tæt på kanten af samfundet. Samtidig er vi optaget af at sikre den personlige frihed og kan derfor ikke bare indføre en masse love og regler. I denne valgperiode var et af de mest vellykkede politiske projekter i Radikale at blive tydelige på klima- og miljøområdet. De ting, der virkede i denne proces, må adopteres til andre områder. Og så skal vi generelt være bedre til at kommunikere med vores vælgere. Vi vil gerne have en fagligt skarp profi l, og det er også vigtigt, men vi er hele tiden i fare for at gå i ”akademikerfælden” og gøre vores eget projekt uforståeligt for alle andre.

Daniel Nyboe, Nordjylland:

Hvad kan partiet gøre for at vende medlems- og stemmefl ugten? – Vi kan stå fast. Ikke mere slingrekurs og vrøvlesnak om, at vi skal tiltrække borgerlige vælgere. Vælgerne er ikke dumme. De kan sagtens forstå, at vi er imod VKO og peger på Helle, men ikke nødvendigvis er enige i al SFØ-politik. Og så skal vi huske, hvor vi kommer fra.

Morten Skovsted, Østjylland:

Hvad bør den radikale strategi være fremadrettet? – Vi skal dyrke vores radikale og socialliberale rødder, der sæt-ter smukke skud i en unik skolepolitik, retspolitik, økonomisk ansvarlighed, humanistisk integrationspolitik og fokus på vores klima. Med de rødder og de frugter kan der skabes en stille og rolig organisk vækst. Lad os droppe de overmodige forvent-ninger om 17, 25 eller 30 mandater næste gang. Lad os først og fremmest snakke politik og så lade vælgerne afgøre, hvor mange vi bliver. Personligt ligger jeg ikke vågen om natten over, at de fritsvævende og latte-drikkende kystbanesocialister har fundet hjem til SF.

moderne partiBud på det

30

Radikale må indse, at Dan-mark er et klassesamfund. At partiet udgør eliten, ikke midten. Og at ikke alle passer ind i videnssam-

fundet, som derfor er et asocialt og eli-tært projekt. Det er de udfordringer, Ra-dikale Venstre i dag står over for. Sådan lyder den barske karakteristik af Radi-kale Venstre anno 2008 efter et folke-tingsvalg.

– Når man defi nerer sig selv på midten, må man spørge: På midten af hvad? Når radikale snakker om midten, er det ikke nødvendigvis i forhold til en højre-ven-stre-skala, men midten opfattet som det naturlige, det rationelle og det anstændi-ge. Det er de holdninger, der forekom-mer så naturlige for folk, som har høje indtægter, lytter til P1 og læser Politiken, siger Rune Lykkeberg, der er weekendre-daktør på dagbladet Information.

Rune Lykkeberg mener ikke, der er noget i galt i at tilhøre denne gruppe af mennesker, men problemet opstår, når de ikke forstår, at der kan være andre per-spektiver på verden. At deres optik ikke nødvendigvis er den naturlige.

Hvis der skal være en midte i dansk po-litik, forudsætter det, ifølge Rune Lyk-keberg, en markant modsætning mellem Venstre og Socialdemokraterne, og det

mener han ikke, at der er. Rune Lykkeberg ser Mari-anne Jelveds ”Den anden vej” som en erkendelse af, at Radikale Venstre ikke længere var den naturlige platform mellem to fl øje.

– Den anden vej var måske ikke den bedste løsning på det problem. Men problemet for-svinder ikke, bare fordi man fjer-ner et løsningsforslag, som måske ikke er hensigtsmæssig eller reali-stisk, vurderer Rune Lykkeberg.

EN ARBEJDSFORMMen den kritik køber næstformand i den radikale folketingsgruppe, Morten Østergaard ikke. Han siger, at han be-vidst er begyndt at undlade at bruge ud-trykket ”midten” om Radikale Venstres politiske placering, fordi alle partier ef-terhånden siger, at de ligger på midten.

– Vi har brugt ’midten’ som udtryk for en arbejdsform, ikke som et politisk bud-skab. I valgkampen brugte vi det i betyd-ningen ’uafhængighed af fl øjene’. Mid-ten er politisk ikke så interessant. Det er i stedet det brede samarbejde, da den førte politik bliver bedre, når alle parter søger kompromisset, siger Morten Østergaard.

Rune Lykkeberg mener på den anden

side, at det er problematisk at holde fast i et opgør med blokpolitikken og forestillingen om det samarbejdende folkestyre.

– Når de Radikale taler om, at de vil analysere ”megatrends” og ”det samar-bejdende folkestyre”, fører de ikke poli-tik som løsning af problemer, men advo-kerer for en bestemt politisk stil. Det er politik for den gode smag. Det er faktisk identitetspolitik, siger Rune Lykkeberg

Der fi ndes ingen midte i dansk politik, og derfor er Radikale Venstre et eliteparti. Det mener samfundsdebattøren Rune Lykkeberg, der udfordrer den radikale selvopfattelse og uddeler verbale øretæver i sin karakteristik af Radikale Venstre. Folketingsgruppens næstformand, Morten Østergaard, afviser anklagerne om skyklapper og næs-en i sky. Det er en kerneradikal opgave at få alle med i videnssamfundet, siger han.

Midtender

30

31

og ud-dyber sin

kritik:– Man hæver sig

over den røde og den blå blok og mistænkeliggør det at tænke ef-ter interesser. Den holdning, der ligger bag, er, at Radikale taler om de store ting, mens de andre er optaget af de små ting.

DEN KREATIVE KLASSE OG VIDENSSAMFUNDETVed valget i 2005 var Radikale Venstre indbegrebet af caffè latte og ”Den krea-

tive klasse”. Sidstnævnte udtryk er lånt af den amerikanske sociolog Richard

Floridas bog The rise of the creative class.

– De Radikale tog den kreative klasse til sig ud fra en forestil-ling om et klasseløst samfund, for den radikale selvopfattel-se opererer ikke med en un-derklasse. Vi kommer dog ikke udenom, at plejeklassen – altså dem der driver om-sorg for de syge, de ældre og børnene – er en nødvendig forudsætning for velfærds-samfundet, siger Rune Lyk-keberg. Og dem er der ikke taget højde for i den radika-le samfundsopfattelse, me-ner han.

– Radikale abonnerer på en urefl ekteret forestilling-

om samfundet, nemlig videns-samfundet. Videnssamfundet

fremlægges som klasseløst. Her dannes skoler, uddannelse og ar-

bejdsmarkedet ud fra de bedst ud-dannedes billede. Men videnssam-

fundet er og bliver en myte – for alle kan ikke være med, siger Rune Lykkeberg, der fremhæver den radikale Reform 2000 som et konkret eksempel på, hvor-dan idéen om videnssamfundet omsat til praksis fungerer ekskluderende, fordi den danner de tekniske uddannelser i de akademiske uddannelsers billede. Det il-lustreres, ifølge Rune Lykkeberg, af det store studiefrafald på de tekniske uddan-nelser.

Morten Østergaard afviser Lykke-bergs udlægning af den radikale profi l. Han mener, at videnssamfundet er et grundlæggende vilkår og ikke en uto-pisk forestilling. I Østergaards videns-samfund har alle en plads:

– Ikke alle skal være ph.d’ere, men vi

må heller ikke på forhånd sige til folk: Med det, du har i bagagen, kan du kom-me ned på fabrikken ligesom din mor og hendes mor. Opgaven er, at skabe rum-melighed og ligeværd, så alle kommer med. Det ville være meget lidt radikalt at opgive nogen på forhånd, siger Morten Østergaard.

Ifølge ham bygger radikal politik på en grundlæggende idé, nemlig den so-cial-liberale ideologi, hvor man hjælper fra bunden, er drevet af en social indig-nation, ikke sætter for mange grænser for folk og er optaget af verden omkring os.

– Radikale Venstre skal ikke være en lus mellem to negle, men derimod et fyr-tårn, som andre må navigere efter. Vores rolle er med afsæt i et klart social-libe-ralt værdisæt at udvikle stærke løsninger og samtidig forsøge at formidle det bre-de samarbejde, som alle omkring os har vendt ryggen. Vi skal ikke slingre – vi skal styre, siger Morten Østergaard

Rune Lykkeberg mener, at partiets po-litik mangler en folkelig forankring. For på den ene side vil man have, at 75 pro-cent af alle unge får en ungdomsuddan-nelse, men på den anden side viser under-søgelser, at skolerne bliver dårligere til at håndtere dem, der ikke er boglige.

– Radikale vælgere er ikke egoister. Det er en stor ressource for partiet at have de vælgere, de har. Vælgere, der mest ser på helheden. Men partiet svigter ved at hoppe med på den laveste fællesnævner, nemlig forestillingen om den kreative klasse, uddannelse til alle og videnssam-fundet. Det er ekskluderende, siger Rune Lykkeberg. □

(Morten Østergaard fulgte i øvrigt denne artikel op med at byde Rune Lykkeberg på en kop kaffe (efter eget valg) på sit kontor. Red.)

forsvandt

31

32

33

For en kort stund var det, som om, at valgkampen ikke var slut. Det var, som om, at valg-kampen levede videre i disen ved Nyborg Strand

den første søndag eftermiddag i 2008. Med Helle Thorning Schmidt, Margre-the Vestager og Bendt Bendtsen på ta-lerstolen foran 250 tilhørere og en god portion pressefolk, var det i hvert fald nærliggende at drømme sig tilbage til tiden før den 13. november 2007. Det har mange radikale i den senere tid sik-kert gjort af helt andre og gode grunde, og ved Nyborg Strand Stævnets sidste dag var omgivelserne også klædt på til drømme og til valgkamp, da nytårsstæv-nets sidste og traditionsrige politiske de-bat løb af stablen. Og fra talerstolen lød det da også til forveksling, som om valg-kampen fortsat var i gang. For eksempel da Socialdemokraternes formand, Helle Thorning Schmidt ikke kunne dy sig for at sige; ”Hvad sagde jeg”.

– Det er som regel noget af det mest irriterende, når nogen siger det. Men alligevel kan jeg ikke lade være med at bemærke, at sjældent har vi oplevet så stor en afstand mellem valgløfter og virkeligheden efter valget, lød det fra en oplagt Helle Thorning Schmidt, der benyttede lejligheden til at gentage sit budskab fra valget om, at prioriteringer er nødvendige.

– Vi går en svær tid i møde, når rege-ringen opdager, at de økonomiske love også gælder for dem. Valgresultater står ikke til at ændre, derfor er det tid til ef-tertanke og til, at vi fællesskab vi fi nder nogle løsninger, sagde Helle Thorning Schmidt fra talerstolen foran landsfor-mand og stævnearrangør, Søren Bald, der havde fået til opgave at fordele sol og vind lige mellem de tre debattører.

VILJE TIL BREDT SAMARBEJDEDen konservative leder Bendt Bendtsen var ikke sen til at minde sit socialde-mokratiske modstykke om, at valget er overstået (desværre, red.) Det var, som om Bendt Bendtsen havde svært ved at skjule en smule skadefryd, da han di-rekte henvendt til Helle Thorning Sch-midt sagde:

– Valgkampen er slut og resultatet står ikke til at ændre, men det er, som om du fortsat er midt i valgkampen.

Men glem nu det, der går nogle år, før I får chancen igen. Men vi har alle væ-ret med til at lægge grundstenen til den økonomiske politik i Danmark. Derfor er det nu I skal blande jer og få indfl y-delse på området. Mit budskab er, at vi har en fælles udfordring i at holde øko-nomien på sporet. Derfor skal der være vilje til bredt samarbejde, det har jeg og det har regeringen, sagde Bendt Bendt-sen på stævnet, kort tid inden regerin-

gen i øvrigt indgik en ”bred” asylaftale med Dansk Folkeparti.

EFTER HELLE THORNING Schmidt og Bendt Bendtsen havde markeret hvert sit hjørne og dermed skudt den politiske sæson anno 2008 i gang, var det gruppe-formand Margrethe Vestagers tur. Hun startede også med at berøre den økono-miske situation.

– Set fra et radikalt synspunkt er ve-jen til fremtidssikring af en solid og sta-bil økonomi ikke en pludselig realisme i forventningerne. Fremtidssikring er et reformprojekt. En solid og stabil øko-nomi som fundament for vores sam-fund kræver reformer, sagde Margre-the Vestager, der benyttede lejligheden til at lancere et forslag om at suspendere de lovede skattelettelser for 2009.

– Skattepakken er i 2008 og 2009 un-derfi nansieret med mindst 4-5 mia. kr., fordi indekseringen af energiafgifterne først slår igennem på længere sigt. Det betyder, at skattepakken sender penge ud til ekstra forbrug på et tidspunkt med mangel på arbejdskraft og risici for en ødelæggende løn- og prisspiral. Derfor vil jeg gerne foreslå S, DF og regeringen, at vi i enighed suspenderer skattelettelserne i 2009 af hensyn til den økonomiske ophedning og i stedet laver en egentlig, fi nansieret skattere-form, der bidrager til soliditet og sta-

Valgdønningerne havde knap lagt sig, da Nyborg Strand traditionen tro lagde rammer til det årlige radikale nytårsstævne. Årets første weekend bød på en ordentlig håndfuld vægtige foredrag, debat og oplæg med en stor politisk debat som toppen af den politiske kransekage. Her løftede Margrethe Vestager sløret for et stort radikal projekt i 2008, der skal skærpe den radikale sociale profi l. TEKST: Søren Højlund Carlsen FOTO: David Bering og Scanpix

Valgkampenfortsatte i Nyborg

►

34

bilitet, fordi der skabes mere arbejds-kraft. Det vil give økonomien tiltrængt luft og skattekommissionen noget at arbejde med. Det vil være økonomisk ansvarlighed i handling – ikke bare i ord, slog Margrethe Vestager fast. For-slaget om at suspendere de kommende skattelettelser blev dog hurtigt slået ned af Bendt Bendtsen, der fra talerstolen i Nyborg sagde, at det kunne ”I godt glemme alt om”.

UD OVER SKATTEFORSLAGET be-nyttede Margrethe Vestager også nyt-årsstævnet til at lancerer en ny radikal plan. En såkaldt Social 2015 plan, der skal sætte socialpolitikken på dagsor-den igen.

– Radikale Venstre vil lave en plan, der sætter ambitiøse mål for en socialpolitik, der virker, fordi den prioriterer de svage-ste før de stærke og de få udsatte før de mange velfungerende. Radikale Venstre vil vise, at et af verdens rigeste samfund og stærkeste økonomier aldrig har haft

bedre råd til at gøre en rigtig indsats for de svageste.

Og aldrig har haft færre undskyld-ninger for at lade være, sagde Margre-the Vestager om den ambitiøse plan, der blandt indebærer, at de radikale MF’ere i foråret og sommeren tager på en længere turne landet rundt for at tale med de men-nesker, der til daglig beskæftiger sig med de sociale problemstillinger og de svage-ste i samfundet.

– Radikale Venstres Social 2015 plan vil vise, hvad vi realistisk set kunne ud-rette af små og store mirakler i Danmark, hvis vi tør prioritere. For eksempel kan man tale om børnecheck eller børn i voldsramte familier. Regeringen har fore-slået, at børnechecken hæves for alle med et beløb på årligt 400 mio. kroner. Brugte vi bare halvdelen af de penge på en effek-tiv indsats for de 29.000 børn, som hvert år oplever, at deres mor udsættes for vold, kunne vi måske opnå, at vi i 2015 havde under 10.000 børn i samme situation. Og vi kunne sikre, at ingen børn overlades til

deres egen skæbne i en voldsramt fami-lie. Det er absurd at lade stå til. Men pen-gene kan kun bruges en gang. Til højere børnecheck til forældrene eller målrettet indsats for børnene, forklarede Margre-the Vestager, der tydeligvis brænder for den nye radikale plan.

– Perspektivet for en Social 2015 plan er et mere rummeligt samfund. Et bedre samfund for dem, som opsvinget risikerer at lade tilbage. Men også et bedre samfund for os alle sammen. Et samfund, hvor identiteten som borger udvikles og udvides i stedet for at bli-ve erstattet af en rolle som brugere el-ler forbrugere, sagde Margrethe Vesta-ger inden landformand og stævneleder Søren Bald åbnede den frie debat med at vende tilbage til valgretorikken, der var så udbredt i starten af ”topmødet” i Nyborg.

– Nu skal man passe på med at sige at valget er overstået, vi radikale leder stadig efter brevstemmebunker et eller andet sted.

Valgkampenfortsatte i Nyborg

►

35

Demokratiet er en tudse-gammel, græsk sag, og det kommer næppe bag på de fl este, at virkelighe-den har ændret sig siden

demokratiets spæde begyndelse år-hundreder før vores tidsregning. Med titlen Nye udfordringer til demokrati-et lagde Nyborg Strand Stævnet 2008 således ikke umiddelbart op til en vi-dere kontroversiel konference fyldt med sprængfarlige budskaber. Men tre af stævnets indlæg fi k alligevel tændt godt op under tilhørerne, da det blev mere og mere klart, at det ikke kun er virkeligheden, der ændrer sig og der-med skaber nye udfordringer for demo-kratiet, men at det i høj er demokratiet selv, der er ved at ændre sig. Og den store udfordring består i, om vi – bor-gere, politikere, partier, partimedlem-mer, journalister osv. – har set og for-stået den forandring, som demokratiet undergår, og ikke mindst, om vi er i stand til at handle aktivt på den. Det havde de tre oplægsholdere, der alle havde selve den demokratiske kultur under luppen, hver deres bud på. Og hvor forskellige de bud ellers var, så tegnede de tilsammen et meget godt og sammenhængende billede af, hvor-dan det ser ud med demokratiet anno 2008.

BOTTOM UP DEMOKRATIET En af udfordringerne for demokratiet kommer fra den nye demokratiske un-dergrund, der er opstået i kølvandet på web 2.0 bølgen, og som gør os alle sam-men til potentielle publicister. Med nye blogs, der oprettes hurtigere end man kan nå at sige klik, fremkomsten af sta-digt fl ere sociale og sofi stikerede net-værk som FaceBook og LinkedIn samt digitale publikationsplatforme som Myspace og YouTube er der tale om en betydelig undergrund, der vokser dag for dag kloden rundt. Umiddelbart

skræmmende statistik for en chefre-daktør for et af landets gamle dagblade som Lisbeth Knudsen, men Berlingskes chefredaktør, der var en af oplægshol-derne på Nyborg Strand, er ikke kendt for at kny, og hun hilste de nye publici-ster velkommen.

– Vi er udsat for intet mindre end en mediemæssig revolution, som vi end-nu ikke har fattet omfanget af. Der er tale om den største demokratisering af ytringsfriheden nogensinde, hvor alle har mulighed for at komme til orde. Et bottom-up demokrati, der i den grad lever op til begrebet folkestyre, sagde Lisbeth Knudsen.

HEGNET DER FORSVANDTDet er altså langtfra længere kun po-litikerne og journalisterne, der på godt og ondt sammensætter dagsordenen og vinkler budskaberne. Men det har po-litikerne mere end svært ved at forstå, hvilket ifølge chefredaktøren resulterer i politiske klagesange over mediernes – de traditionelle vel at mærke – un-fair behandling, der har haft alvorlige konsekvenser for partierne i form af alt fra vælgerfl ugt, manglende gennem-slagskraft og utidigt lederskifte (ingen partier nævnt!). Det er klagesange, som imidlertid kan ses som et udtryk for po-litikernes frustration over deres egne manglende evner til at komme igen-nem lydmuren i de nye medier. Og kla-gesange, som journalisterne selvsagt må lade sive ind ad det ene øre og ud ad det andet, mens de i øvrigt selv kæmper hårdt for at følge med og fi nde sig til rette i det nye medielandskab. Men hel-ler ikke alle fra Lisbeth Knudsens egen stand har set skriften på væggen.

– Mange journalister tror stadig, de-res eneste og vigtigste funktion er at være gatekeepere, og derfor sidder de troligt på lågen og holder vagt. De har ikke opdaget, at hegnet for længst er væk.

Demokratiets spilleregler er un-der forandring, og det skaber nye udfordringer for alle aktører i det demokratiske samfund. Ud-fordringer der i bedste fald kan gøre os til villige demokrater og i værste fald til selvfede idioter.Nyborg Strand Stævnet bød på rigelig debat om demokratiets og partiernes udfordringer anno 2008. TEKST: Trine Vendelbo Juul

Demokrateridioter i det 21.

århundredeog

►

3636

EN NY OFFENTLIGHEDNogle få meter hegn er der dog tilbage. Om ikke andet på netop et traditionelt medie som Berlingske Tidende, hvor Lisbeth Knudsen som chefredaktør selv er en gatekeeper af rang. På hen-des retoriske spørgsmål, om de gamle medier stadig har en rolle at spille som leverandør af saglig og informativ vi-den, er svaret da også et overbevisen-de ja. Og netop fordi de nye publici-ster ikke skal vise pas ved havelågen og heller ikke er underlagt noget journali-stisk kodeks, så er den klassiske opga-ve for de tilbageværende gamle medier så meget mere påtrængende. Men det er vel at mærke en opgave, der skal va-retages parallelt med de mange nye op-gaver, som det udvidede mediebillede

stiller. Set i det lys, bliver pressens rol-le som demokratiets vogter allerhøjest til en mindre birolle i fremtiden.

– De nye publicister skaber en helt ny offentlighed, der i den grad er ukon-trollabel og anarkistisk. Hverken me-dierne eller politikerne kan styre den dagsorden, som den sætter, men vi kan lytte til den, løbe efter den og deltage i den. Det så vi herhjemme i forbindel-se med ungdomshuset, hvor det var de unge og deres blogs og mobiltelefoner, der styrede fl ere af medieslagets gang. Vi har set det med klimabevægelsen, der for alvor tog fart med Al Gores fi lm og den virale markedsføring, der fulg-te med. Og ligeledes ville vores viden om de politiske forhold i Burma og Kina være meget fattigere, hvis ikke det var for internettet, der lader nyhe-der passere ucensureret uden om den statskontrollerede presse, forklarede Lisbeth Knudsen, der ikke frygter, at den højt besungne og stærkt efterly-ste sammenhængskraft er i fare med fremkomsten af de mange ny medier.

– Jeg deler ikke frygten for natio-nens og de store fællesskabers sam-menbrud. Vi har blot fået en masse nye og mindre fællesskaber, der sam-ler sig om forskellige særinteresser af fx lokalpolitisk, faglig eller social ka-rakter. Det medfører ikke mere ego-isme og selvtilstrækkelighed, men tværtimod skaber det mere åbne, to-lerante og selvkritiske borgere. Der-for mener jeg, at det er på tide, at vi dropper paraderne og i stedet bruger mange fl ere ressourcer på at udvikle det her nye demokrati.

At Danmarks mest nysgerrige og omstillingsparate parti for længst har droppet paraderne og er hoppet med på vognen, har de fl este forhåbentlig opdaget. Som det fremgik af forrige nummer af Radikal Politik har partiet

Morten Nødgaard Albæk er uddannet fi losof og nu chef for interesserelationer og vicedi-

rektør i Danske Bank

Lisbeth Knudsen er chefredaktør på Berlingske Tidende, koncern-chef for Det Berlinske Offi cin samt bestyrelsesformand for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Demokrateridioter i det 21.

århundredeog

“Der er tale om den største demokratise-ring af ytringsfriheden nogensinde, hvor alle har mulighed for at komme til orde. Et bottom-up demokrati, der i den grad lever op til begrebet folkestyre.

Lisbeth Knudsen

►

3737

med oprettelsen af blog- og netværks-siden radikale.net endda overhalet de andre partier hvad angår udnyttelsen af de nye mediers dialogskabende mu-ligheder. Men som Lisbeth Knudsen rigtigt nok påpeger, så er monologen stadig den mest udbredte kommunika-tionsform blandt partierne, og derfor er der lang vej igen, før den professio-nelle politiske samtale kommer på fuld omdrejningshøjde med de medier, som gør den mulig.

RIGE SVINEfter chefredaktøren var det vicedirek-tørens tur. Og skal man tro Morten Al-bæk fra Danske Bank, så står det mere end sløjt til med netop den samtale, der rækker ud over privatsfæren og ind i den politiske og offentlige sfære. I hvert fald hos den del af befolkningen, der li-gesom Morten Albæk selv tilhører de mest privilegerede og forgyldte klas-ser. Nemlig den stadigt mere velstillede middelklasse og klassen derover.

– Kulturkampen handler blandt andet om noget så alvorligt som næstekær-lighedsbegrebet. Nemlig kampen mel-lem Søren Krarups næstekærligheds-begreb og det klassiske protestantiske næstekærlighedsbegreb. Hvor Krarups næstekærlighed siger, at du skal elske den, der i bogstavelig forstand befi nder

sig inden for rækkevidde af dig selv, i det næste hus, eller nede om hjørnet, den du mere eller mindre kan se og røre ved, så siger det protestantiske næste-kærlighedsbegreb, at du skal elske din næste, uanset hvor denne næste befi n-der sig – altså skal du elske den ube-kendte. Konsekvensen af Krarups næ-stekærlighed bliver et samfund, der dyrker social onani. Hvor vi kun elsker os selv og dem, der ligner os selv, lød det fra Morten Albæk, som bekræfter, at kulturkampen står i Krarups favør med henvisning til det paradoks, at den sociale mobilitet for de svageste i sam-fundet mest af alt har været af regressiv karakter, samtidig med at det er gået frem for samfundets rigeste.

– Og hvorfor? Fordi den rige mid-delklasse er til fals for stadig fl ere vel-færdrettigheder, hvor det handler om mig, mig og mig. Ingen anfægter dens ret til at være til fals, for det er samtidig blevet forbudt at moralisere.

Her rammer Morten Albæk et ømt punkt hos de fl este radikale. For med rygtet som det bedrevidende, pladder-humanistiske og politisk korrekte parti ved radikale vælgere om nogen, at det ikke er populært at indtage rollen som moralist. Men direkte henvendt til sa-len lød det fra Morten Albæk:

– I både må og skal moralisere.

“Konsekvensen af Krarups næste-kærlighed bliver et samfund, der dyr-ker social onani. Hvor vi kun elsker os selv og dem, der ligner os selv.

Morten Albæk

►

3838

udramatisk, og hvis der er nogle, der gisper efter luft, gør de det meget di-skret og lydløst. Som radikal har man vel takt og tone i livet, og røsterne venter således pænt med at rejse sig, til landsformand Søren Bald, der var stævneleder og arrangør, erklærer debatten for åben. I mellemtiden får Karina Kosiara-Pedersen lov til at ar-gumentere videre for sin påstand ved at svare på en række tænkte og sand-synlige indvendinger, der omvendt ta-ler for medlemspartiets berettigelse. Konklusionen på lektorens videre ar-gumentation er ikke til at tage fejl af:

– Nedlæg vælgerforeningerne og oprust kampagnekontorerne.

FREMTIDENS PARTIKampagnekontorerne skal i Karina Kosiara-Pedersens vision danne ram-me om elitepartier med topstyrede og professionelle valgmaskiner. Måske et stort tab for det folkelige demokrati, hvilket i princippet vil sige for demo-kratiet som sådan.

– Fremtidens partier kommer til at arbejde tæt sammen med endnu fl ere spindoktorer, analytikere og konsu-lenter. Men selv om medlemskultu-ren i partierne dør og forsvinder, så er pointen netop, at selv fem spindokto-rer per parti ikke kan gøre hele arbej-det alene. Demokratiet kan kun lyk-kes, hvis også borgerne bidrager med idéer, viden og holdninger, lød det fra Karina Kosiara-Pedersen om et scena-rio, der passer ganske godt til de nye demokratiske spilleregler, som af Lis-beth Knudsen blev defi neret som et bottom-up demokrati.

– Se på USA og deres valgkampe. Kandidaterne mangler ikke ligefrem tilslutning og engagement fra borge-re, der rejser sig fra sofaen og bidra-

lisme og sikre, at den økonomisk vækst bliver bedst muligt distribueret til og dermed bliver til gavn for hele samfun-det. Med andre ord indebærer den so-ciale indignation, at man er villig til at opgive krævementaliteten og give af-kald på allehånde overfl ødige velfærds-rettigheder. Som Morten Albæk siger:

– Hvad skal en mand med min ind-komst med en børnecheck…?

NEDLÆG FORENINGEREn humanist af den mere klassiske slags indtog podiet sidst på stævnets første dag. Universitetslektor Karina Kosiara-Pedersen forsker og undervi-ser i politisk kommunikation og de po-litiske partiers organisationer, og med det afsæt var der lagt op til et mere veldokumenteret bud på de aktuelle udfordringer for demokratiet. Men selv om der hyppigt bliver refereret til tal og statistikker, ender lektorens indlæg alligevel med at være det, der uden sammenligning provokerer de fremmødte radikale mest. Hovedbud-skabet er nemlig en spand kold vand på det billede, som langt de fl este af tilhørerne spejler sig i og bygger deres demokratiske identitet på.

– Det klassiske medlemsparti, som havde sin storhedstid i 50’erne og 60’erne, er under forandring. Det er ikke længere hver mands eje. At være medlem af et parti i dag er snarere at betragte som en kuriøs fritidsbeskæf-tigelse, og medlemmernes betydning er reduceret til først og fremmest at udgøre en legitimeringsfunktion. Det vil sige, at vælgerforeningerne faktisk er blevet mere eller mindre overfl ødi-ge, sagde Karina Kosiara-Pedersen.

Det kontroversielle budskab rettet mod en sal med knap 300 partimed-lemmer bliver sagt ganske faktuelt og

Hvorfor er Radikale Venstre holdt op med at moralisere? Senest under valg-kampen, hvor I brød med det moralsk ansvarlige standpunkt at afskaffe 24-årsreglen. Se dog på Dansk Folke-parti, der er det eneste parti, der tør moralisere, og som igen gik frem ved valget.

UD MED BØRNECHECKEr vores tids største demokratiske ud-fordring simpelthen den, at der hersker omvendt proportionalitet mellem ma-teriel velstand og social ansvarlighed? Og er der så overhovedet andet at gøre for de velstillede borgere end at ka-ste rigdommen overbord i solidaritet med de svageste? Som vicedirektør i Danske Bank ville en Robin Hoodsk anbefaling af den karakter fra Morten Albæk unægtelig klinge hult. Han kø-ber da heller ikke præmissen om, at økonomiske superlønninger for de få i sig selv skaber større uretfærdighed for de mange.

– Jeg har overhovedet ikke dårlig samvittighed over at tilhøre samfun-dets rigeste en procent, så længe jeg bevarer den sociale indignation. Det er den sociale indignation, der skal byg-ge bro mellem de veluddannede og vellønnede medarbejdere, og det om-givende samfund. Derfor gælder den demokratiske udfordring i høj grad også virksomhederne, der skal blive langt bedre til at tænke på andet end bundlinjen. Det medfører en helt ny demokratisk fi gur, som jeg vil kalde for den kommercielle humanist.

Indignationen skal altså føre til et større, demokratisk engagement i sam-fundet. Og hvad angår den sociale og kulturelle mobilitet, så er opgaven for den kommercielle humanist den såre enkle at forene kapitalisme med idea-

Demokrateridioter i det 21.

århundredeog

“At være medlem af et parti i dag er snarere at betragte som en kuriøs fritids-beskæftigelse, og medlemmernes betyd-ning er reduceret til først og fremmest at udgøre en legitimeringsfunktion.

Karina Kosiara-Pedersen

►

39

ger, når der sker noget. Det skyldes i høj grad, at de amerikanske politike-re forstår at udnytte det meget frag-menterede mediebillede til at rekrut-tere støtter og stemmer på kryds og tværs. Og det er jo altså ikke kun tro-faste partimedlemmer, der er brugere af de nye medier og på den måde bliver engageret i politikken. Det er os alle sammen. Med andre ord skal hverken almindelige borgere eller den i for-vejen truede bestand af traditionelle partidisciple ikke ophøre med at dyr-ke demokratiet, men skal netop sikre deres politiske indfl ydelse ved at til-slutte sig underskoven af uafhængige publicister. Udfordringen for det såle-des medlemsløse parti bliver at vinde sympati og støtte gennem en konstant udvikling af partiets netværk og ikke mindst at styrke dette netværk ved at kommunikere efter alle kunstens reg-ler. Hvilket parti, der får succes i det-te bottom-up demokrati, afhænger af, hvorvidt det erkender omfanget af de mange kunstens regler i det voldsomt udvidede medielandskab, og selvføl-gelig hvorvidt det evner at leve op til selv samme regler. Set i det lys er Det Radikale Venstre med et initiativ som radikale.net ganske godt med på no-derne. Spørgsmålet er, om medlem-merne også er det. □

Trine Vendelboe Juul er medlem af Radi-kale Venstre og er cand.mag. i æstetik og kultur. Hun har gennem fl ere år arbejdet med PR og kommunikation i det århusian-ske kulturmiljø og er nu indehaver af kom-munikationsbureauet a2be i Århus. Trine Vendelboe Juul har skrevet debatbogen ”Forstand og følelse – kulturkampen al-vorligt talt”.

Karina Kosiara-Pedersen er lektor ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet.

40

Nu hvor valget er lidt på af-stand, så lad os se på talle-ne i detaljer. Det kan nem-lig både være interessant og lærerigt.

Så her sættes der fokus på de radika-le stemmetal i hele landet, herunder de personlige stemmetal. I tabellen herun-der kan du se rækkefølgen for de opstil-lingskredse, hvor Radikale Venstre fi k procentvis fl est stemmer. I gamle dage var der såkaldte højborge. De lå for ek-sempel i Skive og Holbæk. Det har de ikke gjort i langt mere end en menne-skealder.

TABEL 1

10 bedste radikale opstillings-kredse ved valget i 2007

FORKLARING: Det bedste radikale resultat er 11,7 % i Indre by i Køben-havn, tæt fulgt af Nørrebro med 11 % osv.

Nr. 1 Indre By 11, 7 %Nr. 2 Nørrebro 11, 0 %Nr. 3 Falkonér 10, 9 %Nr. 4 Østerbro 10, 6 %Nr. 5 Vesterbro 10, 3 %Nr. 6 Rudersdal 9, 8 %Nr. 7 Århus Øst 9, 4 %Nr. 8 Lyngby 8, 9 %Nr. 9 Slotskredsen 8, 9 %Nr. 10 Sundbyvester 8, 6 %

Den stærkeste opstillingskreds har 11,7 procent radikale stemmer, mens kredsen med lavest procent har 1,7 procent. De radikale stemmer er med andre ord me-get ujævnt fordelt.

Den næste tabel viser, hvordan de 177.161 radikale stemmer procentvis er fordelt på de 10 storkredse, som landet efter den sidste valglovsændring er ind-delt i.

TABEL 2

Storkredse rangordnet efter andel radikale stemmer

FORKLARING: Hovedstadens stor-kreds er nr. 1. Her falder hver 5. ra-dikale stemme (20 %) Den Øst-Jyske storkreds er nr. 2, idet der her falder 14 % af de 177.161 radikale stemmer osv. RANG- PROCENT- ORDEN NR. ANDEL

Hovedstaden 1 20,0 %Øst-Jylland 2 14,0 %Sjælland 3 12,0 %Nordsjælland 4 11,0 %Hovedst.omegn 5 10,0 %Fyn 6 9,0 %Sydjylland 7 9,0 %Nordjylland 8 8,0 %Vestjylland 9 7,0 % Bornholm 10 0,3 %I ALT 100,3 %

Til trøst for vores bornholmske venner kan det siges, at RV med 0,3 procent af alle ra-dikale stemmer alligevel på klippeøen fi k fl ere stemmer end både Kristendemokra-terne, Enhedslisten og Ny Alliance.

TABEL 3

Procentvis fordeling på psonligestemmer på den valgte MF er, øvrige radikale kandidater og rene radikale partistemmer

FORKLARING: I hovedstaden fi k den valgte MF er 15 procent af samtlige radikale stemmer, de øvrige radikale kandidater fi k 23 procent af de radikale stemmer, mens de rene partistemmer i alt udgjorde 62 procent. I Hovedstadens omegn fi k den valgte MF er 15 procent af alle radikale stemmer, mens de øv-rige kandidater fi k 19 procent osv. VALGT ØVRIGE PARTI MF´ERS KANDI- STEM- %-ANDEL DATER MER Hovedstaden 15 % 23 % 62 %Hovedst.omegn 15 % 19 % 66 %Nordsjælland 71 % 8 % 21 %Bornholm –––– 20 % 80 %Sjælland 9 % 28 % 63 %Fyn 20 % 18 % 62 %Syd-Jylland 7 % 26 % 67 %Øst-Jylland 12 % 19 % 69 %Vest-Jylland 19 % 20 % 61 %Nord-Jylland 23 % 17 % 60 %SAMLET: 21 % 20 % 59 %

BagstemmerneFolketingsvalget den 13. november sidste år gav Radikale Venstre 177.161 stemmer. Dermed mistede vi netto 131.051 i forhold til valget i 2005. Det er bittert, men lad det nu ligge her, hvor landsformand Søren Bald gennem-går de radikale stemmetal fra hele landet.TEKST: Søren Bald FOTO: Bax Lindhardt/Scanpix

41

59 procent af samtlige radikale stemmer er afgivet på partiet og ikke på nogen kan-didat. 21 procent af de radikale stemmer er afgivet på en kandidat, der blev valgt i november 2007, og endelig er 20 procent af stemmerne afgivet på en kandidat, der ikke blev valgt. For tre ud af fem radikale vælgere er det altså tilstrækkeligt at mar-kere sympati med partiet ved at levere en ren partistemme. Tendensen ved succes-valget i 2005 var nøjagtigt den samme.

FEJLTAGELSER OM VALGLOVENNår vælgerne drøfter valg, optræder der tit tre fejlantagelser. Folk tror, at folke-tingsmedlemmer vælges i opstillings-kredse. Det gør de ikke. De vælges i storkredse.

Den anden fejl er, at folk tror, at når vi i Danmark har forholdstalsvalg, så får partierne mandater efter deres stemmer. Rigtigt, men personvalget afgøres mere sindrigt. Det er nemlig et grundlovskrav, at der ved fordelingen af mandater skal tages hensyn til områdets vælgertal, fol-ketal og endelig areal. Hvis denne areal-faktor ikke indgik ved fordelingen, ville Manu Sareen være blevet valgt i Ho-vedstaden, og det ville have kostet Johs. Poulsen mandatet.

Og så er der den tredje fejltagelse, som består i, at folk tror, at sideordnet opstil-ling betyder, at de personlige stemmer er altafgørende. Sådan er det ikke. I det nu-værende Folketing sidder der otte med-lemmer, som ikke havde fl est personlige stemmer i deres storkreds. De to sidder i

den radikale gruppe. De sidder der fuldt lovligt, men de fi k ikke fl est personlige stemmer.

TABEL 4

Valgte MF eres og 1. supplean-tens procentvise andel af de ra-dikale stemmer i ni storkredse (Bornholm udeladt)

FORKLARING: Tabellen viser, at i Hovedstaden fi k den valgte kandidat 15 procent af alle radikale stemmer, mens 1. suppleanten fi k 13 procent osv.

VALGT MF´ERS 1. SUPPL.S %-ANDEL AF %-ANDEL AF RV STEMMER RV STEMMER

Hovedstaden 15,0 % 13,0 %Hovedst. omegn 15,0 % 4,0 %Nordsjælland 71,0 % 4,0 %Sjælland 1 9,0 % 8,9 % Fyn 20 % 7,0 %Syd-Jylland 2 7,1 % 7,2 % Øst-Jylland 12,0 % 4,0 %Vest-Jylland 3 19,0 % 6,4 %Nord-Jylland 23,0 % 4,0 %

Note 1 handler om det særprægede re-sultat i netop den sjællandske storkreds. Her får Ole Glahn fl est personlige stem-mer (9,2 procent af alle radikale stem-mer), mens Simon Emil Ammtzbøll bli-ver valgt med 9,0 procent af de radikale stemmer, og Martin Lidegaard bliver 1.suppleant med 8,9 procent af de radi-kale stemmer.

Note 2 drejer sig om den sydjyske stor-kreds, hvor 1.suppleanten, Lotte Rod, får fl est personlige stemmer, nemlig 7,2 pro-cent af samtlige radikale stemmer, mens den valgte, Bente Dahl, får 7,1 procent.

Endelig handler note 3 om den vestjy-ske storkreds. Her er der ingen tvivl om valget af Johannes Poulsen, der får 19 pro-cent af samtlige radikale stemmer. Her er det rækkefølgen blandt suppleanterne, der er særpræget. 1.suppleanten, Erika Lo-rentsen, får nemlig 6,4 procent af de ra-dikale stemmer, mens 2.suppleanten, Poul Erik Christensen, får 8,7 procent eller 287 stemmer mere end Erika Lorentsen.

Man tæller ikke de personlige stem-mer op under ét. Man tæller dem op for den enkelte opstillingskreds for sig og så tillægger man denne kreds´ partistem-mer. Kompliceret? Ja. Rimeligt? Nej! Men én ting bør vi diskutere grundigt. Når vi ved fl ere valg i træk ser, at ca. 60 % af stemmerne på Det Radikale Ven-stre er partistemmer, så bør vi nok over-veje, hvordan vi ved næste valg bedst kan markedsføre partiet Radikale Venstre og bruge vores knappe ressourcer med størst muligt udbytte.

42

Midt i december sid-ste år, sagde 187 lan-de ja til hinanden på ferieøen Bali. Ja’et faldt på FN’s klima-

konference og var en tilkendegivelse på, at landende nu agter at arbejde frem mod en global klimaaftale ved næste års topmøde i København. Og ikke bare sagde de 187 nationer ja, de tilslut-tede sig også konklusionerne fra FN’s klimapanel om, at menneskeskabte kli-maforandringer er et alvorligt problem, der truer mennesker, dyr og planter på jorden.

Den internationale enighed på Bali udmøntede sig også i en køreplan med fi re såkaldte forhandlingsmøder frem til 2009 – for eksempel om, hvor me-get CO2 de enkelte lande må udlede. Alligevel er resultatet fra Bali langt fra godt nok. Det er faktisk dybt skuffende, hvis man spørger den radikale klima- og miljøordfører Johs. Poulsen.

– Endnu engang har verdens ledere vist, at de ikke er i stand til at hånd-tere klimaudfordringen. Bali-aftalen medtager ikke henvisninger til de vig-tigste anbefalinger fra FN’s klimapa-nel, og statslederne indskriver dermed aftalen i den endeløse række af alt for

uforpligtende papirtigre, siger Johs. Poulsen, der også retter en skarp kritik af, at USA endnu engang satte en kæp i hjulet på bestræbelserne på at forbedre miljøet. Således nedlagde USA – der er verdens største udleder af CO2 – veto mod, at der kom konkrete målsætnin-ger for reduktionen af CO2-udslip med i Bali-aftalen.

Det har efterfølgende fået en række miljøorganisationer til, i skarpe ven-dinger, at kritisere aftalen for at være uden reelt indhold, retning eller ambi-tioner. En kritik som Johs. Poulsen er enig i.

– USA fi k endnu engang lov til at præge håndteringen af den måske stør-ste udfordring for jordkloden på en ne-gativ måde – det er sørgeligt og dybt skuffende, siger Johs. Poulsen, som dermed er på linje med fl ere af de andre oppositionspartier, der også har kritise-ret aftalen for at være for vag og ufor-pligtende.

NU ER DER MYGOgså den radikale folketingskandidat Christian Friis Bach er kritisk over for aftalen. I sin egenskab af international chef for Folkekirkens Nødhjælp deltog han i konferencen på Bali. Her mød-

te han en virkelighed, som står i skarp kontrast til resultatet af konferencen.

– En af deltagerne fra Sri Lanka for-talte mig, at da han var barn, var der in-gen myg i det centrale Sri Lanka, men det er der nu. Landmænd i Malawi be-retter om, at tørkeperioderne er blevet længere. I sværmen af temperaturkur-ver og klimamodeller er det den slags jordnære beskrivelser, der gør størst indtryk. Den menneskeskabte klima-krise er ikke en blot en risiko, vi løber om 100 år. Den er allerede i dag en rea-litet, som mennesker i verdens fattige lande rammes af – og dør af, fortæller Christian Friis Bach.

Derfor er Christian Friis Bach også meget kritisk over for Bali-aftalen.

– Kontrasten fra de barske realite-ter og til de abstrakte og højtfl yvende juridiske tekster, som forhandlingerne endte med, er massiv. De afsluttende tekster var fyldt med gummiord og for-behold som ”overveje”, ”under hensyn til” og ”hvis passende”. Set i forhold til den enorme udfordring, vi står over for, var resultatet derfor uendeligt de-primerende, siger Christian Friis Bach, der ligesom Johs. Poulsen også kritise-rer USA’s massive og negative fi nger-aftryk på den endelige aftale.

Som 2007 sang på sit sidste vers mødtes en hel verdens miljøministre, organisationer, eksperter og miljøforkæmpere til FN’s Klimakonference på Bali. Resultatet af konferen-cen var imødeset med stor spænding, men spørger man i radikale kredse, så blev Bali-aftalen til en varm fuser. Selv om signalet er, at verden nu er parat til at gøre noget ved klimaet, så skal der helt andre boller på klimasuppen, hvis ikke kloden skal koge over.

TEKST: Søren Højlund Carlsen FOTO: Dita Alangkara/Polfoto

to tilbageEt skridt fremog

►

43

4444

– Det lykkedes USA at pine ethvert konkret mål ud af handlingsplanen. Der er ganske vist en sølle henvisning til tre forskellige sider i rapporterne fra det internationale klimapanel, men går man henvisningerne efter, bliver de-pressionen kun værre. På de tre sider henvises der nemlig til reduktioner på alt mellem 0 og 40 procent i år 2020! På den uforpligtende baggrund skal lan-dene derefter ”overveje”, at gennemfø-re nationale reduktioner under hensyn-tagen til deres nationale forhold. Med andre ord: Landene skal frem til Kø-benhavn i december 2009 tænke på et tal mellem 0 og 40. USA tænker nok mest på 0. Tyskland har allerede sagt 40. EU har sagt 30. Danmark har in-genting sagt, slår Christian Friis Bach fast.

ISHOCKEY I VARMENDog forsøger Christian Friis Bach at fi nde lidt optimisme i det faktum, at USA – trods landets mangel på begej-string for aftalen – stadig er med. Be-stemt ikke i forreste linie, men i det fjerneste hjørne af lokalet.

– Som Al Gore sagde det på Bali: Vil man vinde en ishockeykamp, skal man ikke spille pucken direkte til manden, men i stedet spille pucken der, hvor manden er på vej hen. Med andre ord: Spil ikke direkte til George W. Bush. Den amerikanske befolkning og kon-gres bevæger sig i klimaspørgsmålet. Og med resultatet fra Bali er det trods alt lykkedes både at holde USA inde i kampen og spille pucken frem på ba-nen, siger Christian Friis Bach, der håber, at USA til november får en ny præsident, der løber frem, modtager pucken og spiller med.

KAMPEN FORTSÆTTERMen trods det dårlige resultat på Bali, fortsætter klimakampen. Næste fokus-punkt er topmødet i København i 2009, og begge radikale er enige om, at Radi-kale Venstre fortsat skal spille en me-get aktiv rolle i kampen for at reducere drivhusgasserne. For når de 10.000 del-tagere ved klimakonferencen på Bali kun tog et lille bitte skridt, er der nu brug for et længdespring.

– Det lille skridt består i, at der trods alt blev en aftale om en køreplan frem mod topmødet i København i 2009. Men det er en køreplan, der desværre ikke kender ruten, ikke ved, hvilket kø-retøj, der skal anvendes, og hvor der slet ikke er enighed om, hvem der skal sidde bag rattet. På den baggrund er der end-nu mere brug for, at de industrialiserede lande – med EU og Danmark i spidsen – viser sig som rollemodeller nu. Vi skal illustrere for resten af verden, at det er muligt at kombinere høje mål om ned-bringelsen af CO2 med fortsat udvikling og vækst, siger Johs. Poulsen.

RADIKALE AMBITIONERIfølge FN’s klimapanel skal kurven for den globale udledning af CO2-gasser knækkes inden for 10–15 år, hvis det skal være muligt fremover at kunne håndtere klimaforandringerne og der-med undgå de værste miljøkatastrofer. I 2020 skal industrilandenes udledning beskæres med mellem 25 og 40 procent, hvis temperaturstigningerne skal holdes nede på to grader, og i 2050 skal det glo-bale udslip af drivhusgasser være hal-veret. Radikale Venstre præsenterede i valgkampen en ambitiøs klimaplan, der går længere end klimapanelets anbefa-linger. Ideen i planen er at nå højere mål

på kortere tid. Danmark skal reducere vores CO2-udledning med 50 procent i 2020 og med 80 procent i 2030.

– Den radikale klimaplan var ikke po-pulistisk valgkampretorik. Den er skam alvorligt ment, og vi har endda været nødt til at øge de radikale ambitioner mere, end vi forestillede os for blot et år siden, siger Johs. Poulsen, der under-streger, at en realpolitisk indsats haster.

– Det blev også understreget med al tydelighed, da forskerne for nyligt of-fentliggjorde, at i 2007 alene var af-smeltningen af indlandsisen 97 procent højere end gennemsnittet for perioden 1995–2006. Det er ikke bare galt, det er katastrofalt. Alle alarmklokkerne ringer omkring os. Der skal håndfaste målsætninger til, før vi får løst proble-merne og ikke bare talt om dem, siger Johs. Poulsen. □

Christian Friis Bach deltog i klimakonfe-rencen på Bali for Folkekirkens Nødhjælp. Se hans blog fra Bali via www.friisbach.dk Den radikale klimaplan kan downloades på: http://www.radikale.dk/public/upload/Filer/Udpspil/RadikalKlimaplan_05112007.pdf

to tilbageEt skridt fremog

►

Hvis du er udlænding,må du kunlæse 50,3%af bladet

Læs mere om starthjælpen for udlændinge påwww.statsdiskriminationen.dk

4646

radikalesteHer bor

af dem allede

4747

Hareskovby nord for København blev radikal topscorer ved folketingsvalget. Med en fantas-tisk natur, landsbykvaliteter og storbyens kul-turtilbud lige om hjørnet har byen alt det, der åbenbart virker som magnet på radikale vælgere. Radikal Politik tog turen nord for København for at møde de radikaleste af dem alle. TEKST: Karin Kaas FOTO: Ditte Valente

48

De er veluddannede og kre-ative. De sætter pris på naturen, passer på mil-jøet, er aktive i deres fri-tid og ligger i den pæne

ende af indkomstskalaen. Altså på mange måder det radikale vælger-segment. Selvfølgelig er det ikke det rigtige, eneste og fuldstændige bille-de af beboerne i Hareskovby. Så vil-le der være fl ere radikale i byen end de 13,5 procent, der stemte på liste B ved sidste folketingsvalg. Men antallet af radikale stemmer var trods alt det højeste i landet set i forhold til indbyg-gertallet.

Og hvilket sted det er, her hvor par-tiet stadig står så stærkt. Ejendoms-mæglernes fl oskler ligger lige på tungen, når man skal beskrive Hare-skovby. Et smørhul kun 18 km fra Kø-benhavns centrum. En landsby – mi-nus gadekær – men uden landsbyens begrænsninger. Storbyens kulturliv og arbejdspladser ligger lige ved siden af. Her er ualmindelig smukt. Hareskoven breder sig på de tre sider, her er grøn-ne enge og søer, adgangsvejen er smal og bugtet, og der er ingen højhuse, der skæmmer udsigten. S-banen med 10-minutters drift søger for, at man kan nå Nørreport Station på 28 minutter. Ingen radikale behøver altså undvære deres kaffe med varm, pisket mælk. For den kan man ikke få i Hareskov-by, ligesom man ikke kan få andre af hverdagens nødvendigheder. Den sid-ste købmand er lukket og har overladt det til benzintanken at levere de altid nødvendige sidsteøjebliksindkøb.

Til gengæld kan man få et aktivt foreningsliv. Det er centreret om Ha-reskovby Medborgerforening, der til-byder alt fra debatter og foredrag, fællesspisning, vinsmagning, smyk-kefremstilling til Sankt Hans-fest og Kunstens Dag, hvor det dusin aner-kendte kunstnere, der bor i byen, ud-stiller sammen med byens glade ama-tører. Man kan få idrætsforening og rideskole, og man kan ganske gratis bruge skovene. Hvad motionsløberne gør i så stor stil, at det næsten ”ikke er til at komme frem for folk”, som An-ders Riber Høj, der er medlem af be-

styrelsen for Hareskovby Medborger-forening, siger det. Han er en af de tre radikale, Radikal Politik har sat stæv-ne for at få deres bud på, hvorfor Hare-skovby er den radikaleste by i landet. De to andre er Henrik Nord, medlem af Furesø Byråd, og Anna-Lise Frø-lich, der har været de radikales repræ-sentant i Værløse Byråd i 29 år. Hare-skovby ligger i Furesø Kommune og var inden kommunalreformen en del af Værløse Kommune. De to kommu-ner blev under højlydte protester fra Værløse-borgerne tvunget sammen i forbindelse med kommunalreformen.

DEN RIGTIGE KANDIDATDet lokale radikale trekløvers korte forklaring på de mange B-stemmer er, at Hareskovby og de radikale passer til hinanden som hånd i handske. Der-næst, at partiet havde den helt rigtige spidskandidat i Christian Friis Bach, der blev markedsført gennem en ak-tiv valgkampagne med blandt andet masser af plakater og omdeling til de 1.500 husstande af hans mærkesager og et CV, der fortæller, at kandidaten blandt meget andet har været initiativ-tager til dannelsen af Max Havelaar Fonden i Danmark og været formand for Mellemfolkeligt Samvirke. Det CV egner sig til at imponere poten-tielle radikale vælgere i kredsen, fordi det viser en mand, der handler, og ikke bare snakker om tingene, som de si-ger i Hareskovby. Og så hjalp det nok også, at spidskandidaten offentligt har krævet, at Christiansborg skal ”ryd-de op efter Brixtofte” godt støttet op af MF’er Johs. Poulsen, der klart har meldt ud, at man ikke bare kan tørre Farums gæld af på en tilfældig tvangs-sammenlagt nabokommune. For hvis der er noget, der kan få sindene i kog i den del af Furesø Kommune, der ikke hedder Farum, er det det økonomiske kaos, Peter Brixtofte efterlod sig i sit kølvand af dyre rødvine. Trods det, var det dog Venstre, der blev topsco-rer, da beboerne i Hareskovby satte kryds på valgdagen.

NÆSTE GANGDet blev Venstre også ved sidste kom-

munalvalg, der kostede de radikale en af de to pladser, partiet havde, inden Værløse og Farum kommuner blev slået sammen til Furesø Kommune. Men det skal nu ikke ses som fane-fl ugt, understreger Henrik Nord. Han er overbevist om, at mange radikale stemte strategisk på den tidligere Vær-løse-borgmester Jesper Bach (V) for at slippe for kandidaten fra Farum.

– Så de kommer igen ved næste valg, siger han.

Det er nu ikke kun i forhold til kom-munalvalget, de tre vejrer morgenluft. Selvom Egedalkredsen, som bekendt ikke gav valg til Christian Friis Bach, tror de lokale radikale på det næste gang.

– Vi var så tæt på, at der er lys for-ude. Men det må selvfølgelig ikke bli-ve en sovepude for os, at det gik Radi-kale Venstre bedre her end så mange andre steder. Vi skal gøre en indsats både i forhold til vores folketingskan-didat og os, der er opstillet til kom-munalvalget. Og vi har altså også en meget aktiv vælgerforening, og så er vi begunstigede af, at mange af vores medlemmer er engagerede andre ste-der også, siger Henrik Nord fra den lo-kale vælgerforening.

WISKYBÆLTET – IKKE HERHareskovby har aldrig været en del af whiskybæltet, og det tæller sandsyn-ligvis også på den radikale plusside. Det er ikke her, 80’ernes yuppier bo-satte sig – eller andre årtiers tilsvaren-de segment for den sags skyld. Hare-skovby har altid været præget af både velhavere og mere almindelige men-nesker, men Hareskovby har ord for at være usnobbet i forhold til visse an-dre af Københavns nordlige forstæder med sin blanding af håndværkere, læ-ger, sygeplejersker, lærere, ingeniører, akademikere, journalister og kunstne-re. Set udefra kunne man godt få den kætterske tanke, at fraværet af alment boligbyggeri også gør det lidt lettere at stemme radikalt. Her er ingen in-tegrationsproblemer, ingen to-sprogs-problemer i skolen, ingen tørklæder eller andet af det, der kan få vælge-re andre steder til – trods sympati for ►

49

50

51

52

partiet – at overveje krydset endnu en-gang. Men nej. Den køber de tre radi-kale ildsjæle ikke.

– Jeg tror ikke, det betyder så me-get for yngre mennesker. Jeg tror nær-mere, at de, der vælger at bosætte sig her, har overskud og udsyn til også at værdsætte andre kulturer. Men det er da rigtigt, at her er en meget homogen befolkning. Her er jo ikke 40 procent indvandrere, der kan give uoverskueli-ge problemer i skolerne for eksempel, siger Anders Riber Høj, der derimod mener, at mange ville sætte pris på, at byen rummede andet end villaer. Om ikke for andet, så fordi det vil gøre det muligt at blive skilt og alligevel blive boende i byen. Det har stort set været

umuligt for den indkomstgruppe, der bor her, selv om de nyere fi nansierings-former med afdragsfrie boliglån har gjort det lidt lettere at bryde ud af et forhold uden samtidig at være tvunget til at fl ytte væk fra Hareskovby, siger Anders Riber Høj

LANDSBYKVALITETERHenrik Nord et eksempel på den pro-blemstilling. Han bor ikke selv i Ha-reskovby. Han er efter en skilsmisse fl yttet til Farum Midtpunkt, men taler alligevel varmt for Hareskovby – ikke mindst lægger han vægt på, at Hare-skovby har mange af de kvaliteter, der kendetegner en landsby. Der er det samme fællesskab omkring Medbor-gerforeningen, som man oplever på landet, men fællesnævneren er en an-den end i de ”rigtige” landsbyer. Der samles man om landbruget, hvad der giver Venstre politisk vind. Her 18 km uden for København er der ikke no-get landbrug, så her er det den krea-tive kerne, der laver noget for alle de andre kreative, og det giver luft til de radikale.

For Anna-Lise Frølich, der har boet i Hareskovby i snart en menneskealder, er det huspriserne, der før var forholds-vis rimelige i forhold til andre steder nord for København, der er forklarin-gen på, at netop denne by har tiltrukket den radikale grundstamme.

– Her er ikke så mange storgrossi-ster, men mange lærere, akademikere og andre med stor samfundsinteresse, siger Anna-Lise Frølich, der i øvrigt lyder, som om hun kender alle og en-hver i byen. Der var landsbyen igen.

Men før landsbyromantikken tager helt over, så ligger Hareskovby altså heller ikke længere væk. Og de tre er enige om, at en af de virkelig store kva-liteter ved byen er, at den ligger midt i naturen og alligevel så tæt på Køben-havn.

– De mennesker, der bor her, bruger storbyen, som de lever lige op og ned af, og S-toget er livlinjen, siger de. □

Anders Riber Høj, Anna-Lise Frølich og Henrik Nord fra Radikale Venstre i Hareskovby

radikalesteHer bor

af dem allede

►

53

54bdeb

Oppositionen kunne have vundet valgetAnders Fogh udskrev valget i utide for at få en afklaring på den politiske situation. Fogh havde vurderet, at tiden var inde nu til et valg og der var ikke så meget at komme efter for oppositionen. Det skulle dog vise sig, at alle de nye ledere for oppositionspartierne klarede sig fornemt. Dét, der var endnu værre for Fogh, var, at oppositions-partierne holdt sammen indbyrdes, og at der heller ikke inden for de enkelte oppositionspartiers egne rækker var manglende sammenhold eller splid. Oppositionen kør-te dygtigt på to sager. Velfærd og asylpolitik. Fogh var imidlertid endnu dygtigere til med hidtil usete koven-dinger at neutralisere angrebene. Det blev nu temmelig svært at se forskel på, hvad de politiske partier stod for. Så hvad kunne oppositionen have gjort for at vinde val-get? De skulle have udnyttet den betydelige fordel, de havde ved at være enige om et samarbejde, og så skulle de have spillet Irakkortet og kædet det sammen med Kø-benhavns Bombardement i 1807! Irakkortet skulle have været spillet i samarbejde og koordineret. Det skulle ikke bare have været spillet konsekvent, men også fuldstæn-dig uforsonligt.

Først baggrunden: Der var intet FN-mandat. Kun Eng-land, Australien og Danmark støttede den krigsgale Ge-orge W. Bush. VKO fl ertallet stemte for og oppositionen imod. Alle humane lande som f.eks. Sverige, Norge, Fin-land, Island, Tyskland, Holland, Belgien, Frankrig mfl . takkede ikke bare nej, de protesterede mod krigen, som var startet på et løgnagtigt grundlag. Som nævnt beslut-tede et VKO fl ertal, at Danmark uden et FN-mandat skulle gå i krig.

Denne fl ertalsbeslutning er uden sammenligning den dummeste storpolitiske beslutning, der er truffet i Dan-mark i lige knap 200 år! Vi skal tilbage til august 1807, hvor Kronprins Frederik (senere Frederik den 6.) be-sluttede sig for ikke at samarbejde med England mod massemorderen Napoleon Bonaparte. Da Englænderne efterfølgende bombede København i september 1807 døde1600 danskere, og København blev smadret. Vo-res fl åde blev røvet, og i 1814 mistede vi Norge til Sve-rige. Derfor skal vi 200 år tilbage for at fi nde en dansk storpolitisk beslutning, der var værre end den, Fogh fi k gennemtrumfet i marts 2003. Spørgsmålet skulle derfor have været, om den mand, der i samarbejde med USA’s upopulære præsident, har indledt en krig på et løgnagtigt grundlag, og dermed truffet den dummeste beslutning i 200 år – skulle have lov til at fortsætte som Danmarks statsminister?

Hvis oppositionen havde spillet dette kort, havde med en til vished grænsende sandsynlighed vundet valget. Jeg gætter på, at udspillet kunne have fl yttet 5 mandater fra blå til rød stue. Selvom de fl este nok vil give mig ret i,

at ovennævnte valgstrategi ville have haft en god effekt, så er der nok ikke så mange, der kan lide idéen. Den er ikke særlig pæn – det er lidt udansk! Jeg kan ikke være uenig. Tænk alligevel på, at det trods alt er meget værre at begå en dumhed, end blot at udbrede kendskabet til dumheden. (Forkortet af red.)

Benny NormindFarum

Svært at læseKære redaktion. Det ny blad er fl ot og fyldigt – fi nt. Men det glittede papir i kombination med farvet papirbund (mindre kontrast til teksten) og den (undskyld udtrykket) dumsmarte baggrundsgrafi k, der sørger for at både re-fl ekserne fra glitningen og kontrasten til teksten varierer mens man læser, gør det for svært for mig at kæmpe mig gennem ret meget af bladet. Jeg er 60 år og ved fuldt nor-malt syn – læser 50–100 sider om dagen (sort på hvidt) i forbindelse mit arbejde. Det er lykkedes mig at medvirke til at nogle af mine fagtidsskrifter er holdt op med det dér farvefl ip som tekstbaggrund – mon jeg også kan påvirke jer? Det er indholdet, ikke layoutet, det handler om for os radikale. God layout skal fremme tilegnelsen og for-ståelsen af teksten – ikke hæmme.

Ulf LindowHaslev

SVAR:

Under udvikling Kære Ulf. Tak for dit input til det nye blad, det sætter vi stor pris på. Det ”nye” Radikale Politik er – med dette nummer – kun tre numre gammelt og vi er i en konstant udvikling, også hvad gælder layoutet og siderne. Derfor vil er der stadig plads til forbedringer, også inden for de områder du nævner. For naturligvis skal teksten være læselig, og det skal layoutet understøtte, deri er vi enige. Vi synes nu, sagt i al radikal ubeskedenhed, at magasinet fremstår rigtig fl ot, og vi er indtil videre meget glade for resultatet. Men derfor vil vi naturligvis tage dine input med i det videre udviklingsarbejde med Radikal Politik, der altid kan blive bedre, blandt andet takket være gode input fra medlemmerne. Så tak igen for dine input.

Med venlig hilsenSøren Højlund Carlsen Redaktør

54

d e b a t

batbati stand til at samarbejde med hele spektret af partier. Vi skal kort sagt være lidt mere frække og ikke bare lade de andre partier gå på hugst i vores partiprogram, for der er ingen tvivl om, at Det Radikale Venstre har gode bud på en række væsentlige områder, og at vi kan blive endnu bedre, hvis vi markerer os lidt tydeligere over for andre partier som konservative og SF. Kulturpolitisk var det en skandale, at Dansk Folkeparti så nemt løb af med at inddrage Gud, konge og fædreland i deres partiprogram. De elementer skal vi på en positiv og tidssvarende måde generobre, så der kommer en bedre balance mellem vores internationale udsyn og lokale identitetsforståelse.

Eva Hvidt, Hellerup Byrådsmedlem i Gentofte Kommune

Lad os fåfi skeriefterskolerLandet rundt kan der være fi skeri- og navigationseftersko-ler på Fanø, Læsø, Anholt ved Bagenkop og på Christiansø. Ved efterskolerne bør der være et sejl- og skoleskib, som ”Jensine af Haderslev”, der er Danmarks ældste sejlende træskib. Her lærer de unge at svømme, bygge en båd og ro den. De pjasker husvant til søs med undervisningen i me-teorologi, navigation og motorlære. De lærer førstehjælp, bøder garn, renser fi sk og laver mad. En sådan efterskole er også en god husholdningsskole.

Arne Rud, Esbjerg

Ton rent fl ag i andre farverFolketingsvalget i november kom ubelejligt for Radikale Venstre, fordi partiet endnu ikke har fundet en selvstæn-dig identitet efter splittelsen og stiftelsen af Ny Alliance. Det var et svært udgangspunkt, og i det lys synes jeg Margrethe Vestager som nyvalgt politisk leder klarede skærene rigtig godt. Resultatet blev som bekendt ikke godt for de radikale, alligevel, hvilket i høj grad må væk-ke til eftertanke, hvis de radikale skal overleve de kom-mende årtier som parti. Trods alle vores rigtige, saglige og sobre holdninger fremstår Det Radikale Venstre i dag som et parti med en usikker identitet og ringe selvfølelse. Det må der gøres noget ved. Både i stort og småt. Lad mig derfor nævne en række forhold, som jeg mener vi snarest bør gøre noget ved.

I en valgkamp bør man tone rent fl ag. Budskabet kan være kompliceret, men iscenesættelsen skal være klok-keklar! Derfor var det mildest talt fortvivlende, at alt valgkampmaterialet var tonet i farverne mørkeblå, lilla, lyserød og brun. Prøv lige at tænke over hvad det symbo-liserer. Mine associationer går kun på dunkle, uafklarede temaer eller et sceneri a la sidste akt af Hamlet. Heller ikke det underligt udfl ydende og grammatisk ukorrekte partinavn Radikale Venstre går jeg med til. Det navn og de farver er uacceptable, også som layout i det nylan-cerede blad, Radikal Politik og ved Landsmødet! Ryd derfor scenen og ansæt en scenograf, der kan sit kram. Hvis man vil sælge en vare, skal der bruges rene, ublan-dede farver. Symbolværdien skal nøje afvejes ved hvert enkelt valg.

Det Radikale Venstre har et kommunikationsproblem, og det kan ikke undgås at afspejle sig i den offentlige de-bat, hvor begreber som saglig, sober, høfl ig og troværdig ikke just er i høj kurs. Omvendt er livskvalitet, person-lighed, nærvær og medfølelse noget, der sælger og som vi kan identifi cere os med. Lad os derfor gøre noget ved det.

Det er på tide, at relancere hele partiets image og fi n-de ind på en social-liberal kurs, der gør radikale bedre

55

DU KAN OGSÅ VÆRE MED I DEBATTEN – både her i bladet og på partiets hjemmesider. I Radikal Politik vil vi fremover forsøge at gøre debatten mere dynamisk ved for eksempel at indhente reaktioner på debatindlæggene, som vi har gjort denne gang ved udvalgte indlæg. Send derfor gerne dit indlæg i god tid. Debatindlæg til bladet sendes til re-daktion@radikale.dk – skriv Debat i emneordet og vedhæft meget gerne et pasfoto og evt. link til din hjemmeside eller blog. Skriv gerne kort og præcist, så er der plads til fl ere stemmer i debatten. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise og forkorte indlæg. Og husk, at debatten altid fortsætter på nettet – nu også på www.radikale.net

56

TEKST: Luis Andersen og Solveig KärkFOTO: Colourbox

VI KAN LIGESÅ GODT afsløre det med det samme: Radikal Ungdom går ikke ind for massive lønstigninger til de offentligt ansatte. Når man bliver færdig med slagsmålet om, hvem der skal have og hvor meget er kun en ting sikkert: Det er blevet umådeligt dyrt og de ansatte vil stadig ikke være til-fredse. RU mener ikke, at de offentlige ansatte skal have en større lønramme end den som allerede er afsat af rege-ringen. Inden for denne ramme kan de ansatte få en lønstigning, der svarer til den, som de privat ansatte har oplevet ved deres seneste overenskomstfor-handlinger. En lønstigning større end denne vil føre til en lønspiral, som vil være ugunstig for den nuværende øko-nomiske situation og skade Danmarks konkurrenceevne.

TID OG HÆNDERI RU tror vi, at man skal give de offent-ligt ansatte noget andet og bedre end sto-re lønstigninger. Noget som kan varme længe efter, at pengene er brugt. Noget som kan fastholde medarbejdere, unge som gamle, og trække endnu fl ere nye hænder til. De skal intet mindre end have arbejdsglæden tilbage. For er manglen på arbejdsglæde ikke det grundlæggen-de problem i en hårdt presset sektor? Og har denne mangel ikke en selvforstær-kende effekt?

Vi har brug for to ting: tid og hænder. Mere tid til en anstændig pleje kan fi ndes ved at frigøre plejepersonalet fra admini-strative opgaver og unødvendige indrap-porteringer. En sygeplejerske skal ikke være sekretær, men plejer. Samtidig skal den bureaukratiske byrde lettes. Medar-bejderne skal opleve mere tillid til de-res evner, og vi skal have fokus tilbage på kvalitet frem for kvantitet. Det giver

både gladere medarbejdere og patienter. Og gladere medarbejdere er både mere effektive og mindre syge og dermed bil-ligere. Medarbejderne fl ygter med god grund fra den offentlige plejesektor, og der skal derfor radikale ændringer til for at fastholde nuværende og tiltrække nye medarbejdere. Der er kun én vej frem: Arbejdsmiljøet må ændres, så det kan konkurrere med det private. Der skal fx være større fl eksibilitet i arbejdet. Ikke mindst skal det være muligt at sige fra over for overarbejde, og det skal være muligt at vælge mellem udbetaling af overarbejdstimer eller afspadsering.

ØGET FAGLIGHEDFagligheden skal øges gennem både eks-tern og intern videreuddannelse. Ligele-des kan der gøres brug af mentorordnin-ger mellem gamle og nye medarbejdere samt mellem forskellige afdelinger med samme speciale. I dag kører mange afde-

Nårlysten driver værket

r a d i k a l u n g d o m

56

57

FOLKETINGET ER IGANG IGEN. Valgløfterne skal rea-liseres. Anders Fogh lovede en masse interessante tiltag un-der valgkampen; der skulle fi ndes en løsning for asylansøger-ne, miljøet skulle forbedres og tests, kontrol og bureaukrati skulle afskaffes. Da regeringsgrundlaget kom, var det endnu bedre: ulandsbistanden skulle op og EU forbeholdene væk. Det var næsten ikke til at tro. Men da VK-regeringen ville have deres nye politik vedtaget, blev det til et noget usselt asyludspil, som slet ikke var, hvad Fogh have lovet. VK stem-te også imod oppositionens udspil om at give mere ulands-bistand. Den nye politik holdt ikke længe. Under debatten i folketingssalen om ulandsbistand sagde Venstres ordfører, at VK-regeringen jo har et ”naturligt” fl ertal med DF, og de er imod ulandsbistand. Også integrationsminister Birthe Rønn Hornbæk måtte med beklagelse meddele, at det desværre ikke var lykkedes at få en bedre asylaftale pga. Dansk Fol-keparti. Ærgerligt er det, at regeringen betegner VKO som naturligt. Jeg håber godt nok ikke, at VKO er en naturlov. Men det er også fortællingen, at DF ikke accepterer, at andre partier er med i aftaler. Kun DF må være med i fi nansloven, integrationspolitikken og mange andre områder. Det er helt uhørt, at man ikke søger bredde, fl ertal og forlig og i stedet giver et fl øj-parti vetoret. Det plejer langt de fl este regeringer at gøre. Det betyder for detførste, at vi radikale skal gøre alt, hvad vi kan for at få VKO væltet. Men også at vi skal være åbne over-for at afl øse DF i et VKR fl ertal. Alt andet vil være en skam for Dan-mark. VKR er trods alt bedre endVKO. Der vil være en verden til for-skel på VK med vetoret til DF og VK,der laver forlig med SR.

Andreas Steenberg, Landsformand for Radikal Ungdom

linger på pumperne med et uhyrligt antal eksterne vikarer. Dette nedsætter i høj grad fagligheden og den generelle kva-litet af plejen, fordi der hver dag bruges ressourcer på at køre nye ind i afdelin-gens funktioner. Da private vikarer til-med er væsentligt dyrere end fastansatte, burde disse helt udfases. På kommunalt plan kunne dette fx gøres ved at tilbyde de mange deltidsansatte fuldtidsstillin-ger. Summa summarum er at genfi nde stoltheden over vel udført arbejde, og nej, det gøres desværre ikke på en enkelt nat. Utilfredshed og stress avler ligegyldig-hed, som igen avler sjusk og lav kvalitet. Kunne man tænke sig, at tidens mange sager om omsorgssvigt bunder her? Hvis ja, har vi så ikke en mulighed for at slå to fl uer med et smæk?

Luis Andersen og Solveig Kärk er henholds-vis Erhvervs- og Økonomiordfører og Social- og Sundhedsordfører i Radikal Ungdom.

øger bredde, et fl øj-

e fl este for detalt, ltet. over-tal.

r Dan-e end

n til for-F og VK,

R U F O R M A N D E N S K L U M M E

Ku' vi da bare have fået VKR

57

58

SOM DET FREMGIK af sidste num-mer af Radikal Politik og til dels også af denne udgave, har valgresultatet givet anledning til mange dønninger og stor debat. Også ude blandt folketingskan-didaterne, der nu har givet den måske bedste pejling på, hvordan valgkampen spændte af – i hvert fald set fra kandi-daterne side. Deres indtryk og evalue-ring optræder i en evaluering, som fol-ketingskandidatnetværket iværksatte umiddelbart efter valget den 13. novem-ber 2007. Det er første gang, valget er blevet skriftligt evalueret så grundigt, og det er foregået ved, at der er sendt spør-geskemaer ud til samtlige folketings-kandidater – deres tilbagemeldinger har nu givet en række interessante svar og pejlemærker, fortæller Nils Sjøberg, der som formand for folketingskandidatnet-værket, har stået for evalueringen.

– Vi kan for eksempel se, at der er stor tilfredshed med Margrethe Vesta-ger, som respondenterne fi nder trovær-dig og dygtig, fortæller Nils Sjøberg, der også er medlem af Politisk Udvalg.

– Og set med de briller, er det også interessant, at kandidaterne siger, at de ønsker klarere politiske markerin-ger. Kandidaterne har behov for gode og velunderbyggede argumenter. Ger-ne kreative forslag, som kan adskille Radikale Venstre fra andre partier, si-ger Nils Sjøberg, der også fortæller, at svarene vise, at kandidaterne ønsker, at partiet holder fast i sine mærkesa-ger under et valg og undlader at indgå i kompromisser med andre partier.

det pol it iske værksted

– Et af de gennemgående ønsker er mere politisk kant, tilføjer Nils Sjø-berg.

STOR BRUG AF HÅNDBOGDet fremgår også af evalueringen, at organisationens støtte til kandidaterne er blevet mødt med stor tilfredshed.

Flere af respondenterne mener dog, at investeringen i plakater, fl yers og bro-churer dårligt står mål med investerin-gen i tid og penge. Derimod har mere end tre fjerdel af respondenterne brugt kandidathåndbogen og kandidatbre-vene til opdatering før, under og efter debatter og valgmøder – som forbere-delse og som krydstjek. Ved skrivning af debatindlæg og læserbreve samt som inspiration og opslagsværk.

– Kandidaterne er indstillet på at gøre et stort stykke arbejde for at kom-me direkte i kontakt med vælgerne og der er stor kreativitet i deres arbejde. Derfor bliver der lagt vægt på udveks-ling af erfaringer og ideer ved arran-gementer for kandidater, siger Nils Sjøberg, der fortæller, at en stor del af respondenterne har efterlyst nye kam-pagneformer.

– Det er for eksempel nævnt: sjove kampagner på datingsites, en fræk og provokerende video – som den med Bertel Haarder fra valget i 2005, en fælles aktivitetskampagne eller valge-vent, en konkurrence, mere målrettet radikal markering på nettet, noget at dele ud – som ikke er en folder, forkla-rer Nils Sjøberg.

LOKALE FORHOLDHovedparten af kandidaterne udtryk-ker tilfredshed med deres storkredsfor-mænds arbejde, mens enkelte – fra for-skellige storkredse – gør opmærksomme på, at de gerne så, at storkredsformæn-dene trådte i karakter, når der opstod uoverensstemmelser om fordeling af vælgermøder eller brud på aftaler.

– En af udfordringerne bliver der-for, om partiet skal efterleve ønsket om en etisk kodeks for, hvor, hvordan og hvornår kandidaterne må og skal tage vælgermøder i hinandens kredse, hvad de må, skal lave og hvorfor. Når respondenterne gerne vil have en etisk kodeks, skyldes det ønsket om at få et bedre samarbejde mellem kandidater-ne i valgkamp, så de kan fungere som et fælles hold med den fælles opgave at kommunikere radikal politik, fortæller Nils Sjøberg. For at komme problemet til livs har fl ere kandidater foreslået en fællesstrukturering og koordinering af arrangementer på tværs af kredsene for at undgå problemer mellem kandidater og kredse, samt for at styrke partiet.

Af de i alt 29 evalueringer, som folke-tingskandidatnetværket har modtaget, vil 15 af kandidaterne fortsætte som fol-ketingskandidater med sikkerhed. 13 overvejer deres kandidatur og en ønsker at stoppe. Ønsker man oversigter og dia-grammer om evalueringen er man vel-kommen til at rette henvendelse til Nils Sjøberg på nilssj@post10.tele.dk

Evaluering af folketingsvalget

58

59

DELEGERETMØDER

Der skal i løbet af foråret 2008 holdes delegeretmøder i regioner og storkredse.

I Region Syd er der allerede fastsat en fælles dato for delegeretmøde i regionen og i de to storkredse (Fyn og Sydjylland). Det bliver den 31. maj 2008 i et endnu ikke bestemt sted i trekants-området, og her vil blandt andre Margrethe Vestager komme med et oplæg.

Flere datoer for andre delegeretmøder følger. Hold øje med din loka-le vælgerforenings hjemmeside, partiblad eller nærværende besked-ne publikation.

KØBENHAVN

Kontakt: Johan Stubbe ØstergaardManøgade 12th • 2100 København Øtlf. 33 93 48 40 / 26 34 70 01e-mail: johan@ostergaard.orgwww.radikale.dk/hovedstaden

KØBENHAVNS OMEGN Kontakt: Jens Karlo JensenAldershvilevej 26 • 2880 Bagsværdtlf. 57 61 33 82 / 29 44 89 16e-mail: jens.karlo@get2net.dkwww.radikale.dk/koebenhavns-omegnsstorkreds

NORDSJÆLLAND

Kontakt: Torben TallerupEllehaven 54 • 2950 Vedbæktlf. 45 66 08 10 • tallerup@ofi r.dk

BORNHOLM

Kontakt: Birger NissenKodalsvejen 5 • Ibsker • 3740 Svaneketlf. 56 49 30 86 / 21 73 12 86 e-mail: birger@nissen.mail.dk

SJÆLLAND

Kontakt: Bjarne SommerDen lille Gade 13 • 2680 Solrød Strandtlf. 56 14 15 40e-mail: ete@sol.dk

FYN

Kontakt: Jesper OlesenAgnetevej 26 • 5000 Odense Ctlf. 65 91 10 71e-mail: j.ole@webspeed.dkwww.fyns-radikale.dk

BAGLANDET

Her en oversigt over de radikale storkredse. Lokale møder og arrangementer m.v. henvises til de lokale blade, hjemmesider og radikale.net. Redaktionen hører meget gerne fra kredsene, foreninger og enkeltperso-ner med tip og forslag til stof. Det kan være et for-mandsskifte i en kommuneforening, et større arrange-ment, en ny kandidat, møder i politikgrupperne eller andet relevant. Send en mail til redaktion@radikale.dk

SYDJYLLAND

Kontakt (øst): Per Kleis BønnelyckeMøllegården 21 • 6340 Krusåtlf. 74 67 67 67 e-mail: kleis@mail.dkwww.radikale.dk/sydjyllandsstorkreds

Kontakt (vest): Thomas BjørndalFrihedsvej 21A • 6700 Esbjergtlf. 75 13 53 86e-mail: bjoerndal@tiscali.dk

ØST- OG MIDTJYLLAND

Kontakt: Ejner Hviid JensenSjællandsgade 116st, 8000 Århus Ctlf. 86 12 56 18 e-mail: ehj@stofanet.dkwww.radikaleaarhus.dk

VESTJYLLAND

Kontakt: Erika LorentsenDalgasgade 53, 7400 HerningTlf. 20 99 91 82 e-mail: erikal@ofi r.dk

NORDJYLLAND

Kontakt: Jørgen HarderElverhøj 34, 9400 Nørresundbytlf. 98 17 31 76e-mail: jharder@stofanet.dkwww.radikale.dk/nordjylland

det pol it iske værksted

LANDSMØDE I K ALENDER EN

Så kan man allerede nu sætte kryds i ka-lenderen, hvis man planlægger at gæste det radikale landsmøde anno 2008. Det bliver nemlig den 20. og 21. september 2008. I henhold til vedtægterne indkal-des til landsmøde på de datoer, nærmere oplysning om mødeplan, priser og tilmel-ding følger i et senere nummer af Radi-kal Politik.

59

60

SKARPE KAPITLER Et par kapitler skiller sig ud som særligt skarpe. ”Fra fol-kepartier til markedspartier”, ”Myten om Folketingets revi-val”, ”Den stærke statsmini-ster” & ”Fra politik til butik: Det kommunale demokrati”. Hvis man ikke læser hele bo-gen – hvad man bør! – så bør det første læses af alle medlem-mer af Det Radikale Venstre. Det andet af alle folketings-kandidater. Det tredje af vores folketingsgruppe og det fjerde af alle, der overvejer at stille op til byrådsvalgene i 2009.

I Tim Knudsens perspek-tiv er partierne i dag kende-tegnet ved topstyring, perma-nent valgkamp, øget personlig markedsføring af få topkandi-dater, få og velvalgte valgte-maer, der brander partiet. Han stiller spørgsmålet: Hvad skal partitoppen med medlemmer-ne? De kan bruges ved valg-kampe og til rekruttering af nye kandidater, men ellers er de nærmest i vejen. Selv om partierne stadig mest bygger på ”helhedsforestillinger om samfundet”, så er f.eks. Dansk Folkeparti i dag et ”moderne markedsparti” med fl ere pres-sefolk end økonomer og fokus på ganske få temaer.

Beskrivelsen af statsministe-

GIGANTISK BEDRIFT

Tim Knudsen: Fra folke-styre til markedsdemokratiAkademisk ForlagLæst af Søren Bald

DET ER EN GIGANTISK be-drift, Tim Knudsen har udført med denne bog. Fra ”uende-lige bjerge af kildemateriale beskriver han de vigtige æn-dringer i demokratiets magt-forhold, institutioner og spil-leregler”. Han kommer fl ot gennem en analyse af det danske folkestyres udvikling siden 1973 mod øget mar-kedsstyre og med mere og mere teknokratisk topstyring.

I 19 kapitler tager han både fat med den brede pensel og med mere indsigtsfulde analyser af de detaljer, der viser dramaet og de urovækkende tenden-ser. Bogen er nemlig en for-faldshistorie, fordi individet mere og mere løsrives fra for-pligtende fællesskaber. Som politisk aktiv i et medlemsbå-ret politisk parti gyser man tit under læsningen. Vi radikale er oppe mod stærke kræfter.

Det samarbejdende folke-styre – consensus-demokra-tiet – er truet på mange fron-ter, og tiden siden 2001 har reelt vippet balancen til for-del for det markedsdemokra-ti, hvor borgeren bliver bru-ger, kan vælge og vrage på et marked, der ikke kende-tegnes ved gensidig tillid, og kun møder toppolitikere med enkle slogans. Det hele ind-svøbt i den kontraktpolitik, der fattiggør dialogen. Nu er der fokus på letforståelige temaer og papegøjepolitik med konstante gentagelser af enkle udsagn. Kontrak-tens overholdelse skal være let konstaterbar, og løftet skal knyttes til lederens per-son. Smarte tilbud på smarte varer. Idedebat undgås, for dens luftighed kan kun for-virre vælgerne.

KVALITETENS BESKAFFENHEDer skrevet af Peter Dahler-Larsen og er net-op udkommet på Syddansk Universitetsfor-lag.

Det er en spændende, lidt tungt skrevet, men vigtig bog om alle faldgruberne ved kvalitetsmåling. Mange vil kunne fryde sig over alle faldgruberne ved kvalitetsmåling. Det er ikke behagelig læsning for evalue-ringsfanatikere, de PISA-troende eller ud-valgte økonomer, der tror fast på, at alt kan måles. Det er en bog om kvalitet, men det er sandelig også en kvalitetsbog.

LOKALT POLITISK LEDERSKAB er også fra Syddansk Universitetsforlag, der har tur i den i øjeblikket med en række gode titler. Lokalt politisk lederskab er skrevet af Rikke Berg og Ulrik Kjær, og den lukker et hul på et marked, hvor vi har savnet gode bøger om lokalpolitik. Som titlen antyder, hand-ler denne bog om politisk lederskab, og den stiller spørgsmålet, hvad det egent-

lig er politikerne ”gør”, når de udøver leder-skab? Fordi bogen bygger på casestudier af fi re danske borgmestre og de kommuner, hvor de bedriver politisk lederskab, bliver den aldrig for teoretisk, men blot endnu mere spændende og identifi cerende for dem, der beskæftiger sig med lokal politik til daglig.

Radikal Pol it ik anbefaler :

riets betydning suppleret med Finansministeriets efterhån-den helt utrolige styring – hos Knudsen omtalt som de ”10 ar-kæologiske lag” – er oplagt læs-ning for aktive parlamentarike-re, for de skal vide, at de er oppe mod stærke kræfter. Og de skal ikke lade sig lokke bort fra de politiske hovedmål af detaljer. Fraregnet disse to magtfulde ministre er de andre blot ”rej-sende i hastende ligegyldighe-der”. Endelig er de 47 sider om kommunestyret en lang svane-sang, hvor det lokale selvstyre bliver en lokal ”service-butik”. Kommunalreformen – ”forbe-redt i dølgsmål” - var reelt en statsreform. Kommunerne er under konstant afdemokratise-ring suppleret med økonomisk tvangsstyring. Og tror man at brugerbestyrelser vil hjælpe, så indfører man blot ”udgifts-drivende institutionsegoisme”. Dette er en ufatteligt god bog. Tim Knudsen kombinerer den faglige indsigt som professor i offentlig forvaltning med en åbenlys bekendelse til det bed-ste i et borgerinddragende fol-kestyre på en letlæselig og klar måde. Bogen kan stærkt anbe-fales.

Søren Bald er landsformand for Radikale Venstre

LOKALT også fra Sytur i den i øLokalt poBerg og et markom lokler deden

lig er polskab? Fordi danske borgbedriver pof i k

b ø g e r

61

Hvad er dit mest udtalte karaktertræk?Der er tre ting. Det ene, som jeg ikke er glad for, er, at loyalitet betyder helt vildt meget for mig. Det betyder, at når den bliver brudt, har jeg en tendens til at fare op. Det er ikke så heldigt. Specielt ikke i politik. De to andre er, at jeg svinger meget mellem at være et utroligt glad og kreativt menneske til at blive meget melankolsk. Det lærer man at leve med, og det behøver ikke at være en dårlig ting.

Hvad er din foretrukne beskæftigelse?Det er at være sammen med min familie. Det er et totalt kliche-svar, men det er sgu det fedeste at være sammen med mine børn på tre, otte og ti år. Det føles bare rigtigt. Jeg har altid søgt efter meningen med livet, men det er faktisk meget simpelt. Meningen er at give livet videre.

Hvad er det bedste råd du har fået?At man skal vælge sine konfl ikter med omhu, og at man skal vende den anden kind til. Det har jeg altid gjort, og det betyder, at selvom jeg er vokset op i et rimeligt hårdt miljø på Amager, har jeg aldrig været oppe at slås.

Hvilket talent kunne du bedst tænke dig at besidde?Det lyder langt ude, men jeg kunne godt tænke mig at være langdistan-celøber. Det har altid fascineret mig, at de kan løbe så let og ubesværet. Engang trænede jeg mig op til let at kunne løbe 20 kilometer. Det gav selvtilfredshed, og bare kontrollen over vejrtrækningen var fantastisk. Det var den bedste fysiske tid i mit liv, men desværre kunne min ryg ikke klare det.

Hvad slapper du bedst af med?Det bedste er at spille old boys-fodbold med vennerne på en varm som-merdag på Kløvermarken, mens solen skinner. Det gør mig lykkelig. Jeg elsker også at se fodbold og naturprogrammer på tv og at slappe af med at skrive børnebøger. Når jeg skriver, mister jeg fornemmelsen for tid, og når jeg samtidig skruer op for Mozart, kommer jeg ind i en anden verden.

Hvad købte du sidste gang, hvor du bagefter tænkte ”Arh, behøvede jeg virkelig det her”?Det var, da jeg købte en fl adskærm til stor, stor, stor irritation for min kone. Bagefter kunne jeg ikke lade være med at tænke på, at hun måske havde ret. Jeg elsker bare at gå i biografen og se fi lm, men med tre børn gør man ikke bare det. Så købte jeg en fuldstændig dyr fl adskærm, men ungerne er glade for den.

Hvem ville du ønske var radikal?Jeg ville gerne sige Gud, for tænk at have ham på sin side i en valgkamp. Men jeg siger George Bush, for hvis han var radikal, så ville verden se anderledes ud. Så ville han ikke smadre rundt i Irak og andre steder.

Hvad skal du lave i morgen? Jeg skal ind og købe jakkesæt, og om aftenen skal jeg have gæster, som skal have indisk mad. Det er jeg lige ved at brække mig over, for jeg har netop sat sidste hånd på min indiske kogebog, og det betyder, at jeg har stået og lavet indisk mad i store mængder. 10 retter om dagen, da der skulle tages billeder til bogen. Jeg har karry langt oppe i næsen!

Manu Sareen har siden 2002 været medlem af Bor-gerrepræsentation, hvor han også er gruppefor-mand for den radikale gruppe. Han er også fol-ketingskandidat i Køben-havn og var uhyre tæt på at komme ind ved det se-neste valg. Senest er Manu blevet udnævnt til stats-revisor, men der bliver også tid til at skrive bøger. Blandt andet fagbøger, der har suppleret Manus sociale arbejde, men det er også blevet til to børne-bøger om fi guren Iqbal Faroog og sågar en koge-bog med indiske retter, der snart er aktuel.

TÆT PÅ: MANU SAREEN

62

Film der udspiller sig i det po-litiske miljø kan være mange forskellige ting. I USA er der en stærk tradition for at be-handle alle krigstraumerne i

stærke fi lm og de er ofte politiske som Paul Haggis har gjort det med ”In the Valley of Elah”, der får dansk premiere til maj. En anden genre er portrætfi lme-ne af politiske legender som for eksem-pel ”Nixon” og ”JFK”. En tredje popu-lær genre er komplotfi lmene, der altid har været populære, selv om 70’erne står som det stærkeste årti med ”Tre døgn for Condor” og ”The Parallax View” (”Det sidste vidne”) af henholdsvis Sydney Pollack og Alan J. Pakula.

Blandt fi lmene i det følgende er kun halvdelen brede succeser i biografen, så en del af denne artikel skal gerne funge-re som reminder, og den anden del som inspiration til at gå på jagt på de neder-ste hylder i videobutikken eller de efter-hånden mange netbutikker, hvor de gode dvd-tilbud står i kø.

KOMPLOT I MANCHURIETPå min personlige rejse i jagten på kvali-tetsfi lm, der foregår i politiske miljøer, har jeg valgt ud fra min helt egen smag, der dækker over kriterier som fornyelse i sin

samtid, gode manuskripter og skinnebens-spark til de etablerede Hollywood autorite-ter - hvis ikke også de politiske autoriteter.

Med fi lmene i det følgende går du ikke galt i fi lmbyen og får oven i en dosis un-derholdning og eftertænksomhed. Lad mig bare tage dem i kronologisk række-følge. ”The Manchurian Candidate” blev genindspillet i 2004, men glem straks den nye fi lm og se at få set John Fran-kenheimers ”Kandidaten fra Manchu-riet” (1962), der af og til kører i fjern-synet. Thrilleren om hjernevask ligger i øjeblikket nummer 94 på listen over alle tiders bedste fi lm på www.imdb.com og det gør gamle fi lm ellers sjældent hos det unge internetpublikum. Om den bedste mand altid ender i Det hvide hus er et åbent spørgsmål i ”The Best Man” fra 1964, hvor Henry Fonda spiller hovedrol-len. Gore Vidal har skrevet manuskriptet og kampen mellem Fonda og Cliff Ro-bertson om at blive præsidentkandidat er spændende. Først i 1976 fi k mere spæn-ding i længere tid ad gangen i en politisk fi lm. ”Alle præsidentens mænd” gjorde de berømte bøger af Carl Bernstein og Bob Woodward til hvermandseje godt guidet af Robert Redfords næsten mag-netiske udstråling og Dustin Hoffmans realistiske hverdagshektiske ord.

BANALE RÅD TIL PRÆSIDENTEN”Velkommen Mr. Chance” (Being The-re) fra 1979 kan gå hen og blive din fa-voritfi lm, hvis du synes politikere lidt for ofte forlader sig på strategisk spin og fortænkte udgaver af virkeligheden. Peter Sellers er gartneren, hvis alminde-ligheder og banaliteter vinder indpas på præsidentniveau.

Tim Robbins er involveret i to gode fi lm om politik fra 90’erne. I ”Jacob’s Ladder” der desværre aldrig kom op i biograferne herhjemme, er han en mand, der lander i et større uigennemskueligt komplot. Lettere mystisk og bevidsthedsudvidende fi lm. ”Bob Roberts” som Robbins selv har in-strueret er mere ligetil. Her spiller han en højredrejet politiker, der forsøger at blive valgt til senator blandt andet ved hjælp af countrymusik og manipulation med spe-cielt en nysgerrig venstredrejet journalist.

De to nyeste fi lm med politisk satire-bid er ”Wag the Dog – når halen logrer med hunden” fra 1997 og ”The Conten-der” fra 2000. Førstnævnte er forrygende morsom og godt nok lige lovlig vidtløftig i historien om, hvordan man lige starter en krig i et andet land for at afl ede op-mærksomheden fra den anspændte po-litiske situation i hjemlandet. Og dog?

Guide til politiske fi lmHvis du er vild med fi lm – og politik – så tag her med på en lynrejse gennem den politiske fi lms univers. I denne helt personlige rejse krydser BT’s og Berlingskes fi lmanmelder Jacob Wendt Jensen alle kendte undergenrer i den politiske fi lm og fl ere til.TEKST: Jacob Wendt Jensen

63

”The Contender” knæsætter Jeff Bridges som en af sin generations bedste skue-spillere og gør det samtidig åbenlyst, at Joan Allen lyser klart og intenst over sin. Den kvindelige vicepræsident kommer i pressens søgelys, da hendes fortid som (helt almindelig) festabe og løs på tråden stilles til offentlig skue. Politikerne hol-der fast i retten til at have en fortid og slipper helskindet igennem det i modsæt-ning til i virkelighedens verden.

DANSKE POLITISKE FILMHerhjemme er politik også kommet på spillefi lmens dagsorden. Kriminalfi l-men ”Attentat” fra 1980 begynder med et mord i folketingssalen, men derefter gik der 24 år før Christiansborg igen for alvor stak frem i en dansk fi lm. Alle der læser den her tekst, har naturligvis set Nikolaj Arcels ”Kongekabale” og et gensyn vil vise, at den holder og stadig er en af de bedste danske fi lm fra den ny guldalder.

Siden kom ”AFR” der på intelligent vis tog udgangspunkt i et noget slidt rygte om, at Anders Fogh Rasmussen skulle være homoseksuel til at beskrive hyk-leriet i politik. Filmen faldt ikke i alles smag, men benægte instruktør Morten Hartz Kaplers fl air for at provokere og tænke utraditionelt kan man ikke.

Både Søren Kragh-Jacobsen med ”Det som ingen ved” og Kasper Barfoed med ”Kandidaten” er på vej med politiske thrillere senere på året. Førstnævnte med Anders W. Berthelsen handler for en stor del om hemmelighederne i PET.

Jacob Wendt Jensen er journalist og fi lmkri-tiker. Han anmelder blandt andet fi lm for BT, bestyrer en fi lmklumme i Berlingske Tiden-de, samt er dansk korrespondent for Screen International og medlem af programrådet i Copenhagen International Film Festival.

En fi lm kan være politisk på mange planer. Film der foregår i et politisk miljø er per defi nition 100 pct. politisk, mens en dokumentarfi lm om rødløg vel næppe er det? Og så alli-gevel. Spøg til side. Her kommer et bud på fem fi lm fra det forgangne fi lmår, hvor der er mere eller mindre politik på spil. De fl este af dem står allerede på hylderne i videofor-retningen, og de er alle rundt regnet fem stjerner værd ud af seks mulige

Children of Men – af Alfonso CuáronPå papiret kan fremtidsfi lmen om idealistiske humanister i en verden i forfald på grund af forfejlet politik på alle planer virke naiv. Ved at holde sig tæt inde på menneskeskæbnerne og fortælle den sympatiske historie med en djævleblændt teknisk kunnen og en visionær sans for at ramme vores fremtidsfrygt, hopper fi lmen ud af sin science-fi ction genre og vil røre alle.

The Good Shepherd – af Robert De NiroCIAs tidlige år set gennem agenten Edward Wilsons øjne. Han ofrede alt og hvad var det lige han fi k til gengæld? Vellavet, topprofessionel og grun-dig (nogen vil sige lidt for grundig) fremstilling af et efterretningsvæsens væsen. Matt Damon er Edward Wilson.

A Mighty Heart – af Michael WinterbottomFinancial Times journalisten Daniel Pearl blev bortført og dræbt i Pakistan for nogle år siden. Hans hustru Mariane førte an i jagten på kidnapperne og det skrev hun en bog om, som nu er fi lmatiseret. Nervefl ænsende og intenst spillet fi lm, der er ren storpolitik i vedkommende mikroformat.

Shortbus – af John Cameron MitchellDet er da ikke så lidt af et politisk standpunkt at lave en fi lm, hvor de med-virkende dyrker rigtig sex de steder, hvor det er normalt med stand-ins og kalkulerede fi lmkys. Højdepunktet er scenen, hvor tre homoseksuelle muntrer sig med at synge den amerikanske nationalsang ind i hinandens anus. Det skal ses, før man synes det er morsomt oven i at være herligt provokerende.

Sicko – af Michael MooreI den sædvanlige inkvisitoriske, underholdende og let manipulerende stil gør Michael Moore det indlysende, at det amerikanske sundhedsvæsen har alvorlige huller, hvis man ellers er den slags menneske, som mener, at alle mennesker har ret til at blive raske.

Fem aktuelle

64

k a f f e

Hvor drikker man kaffe med en af Radikale Ven-stres mest travle mænd? I Snapstingets café på Christiansborg, selvføl-

gelig. Næstformand i folketingsgruppen og integrationsordfører Morten Øster-gaard er en travl mand, så vil man have mest mulig tid med århusianeren, gælder det om ikke at gå for langt væk fra bor-gen. Omgivelserne betyder nu ikke så meget. Det er langt vigtigere ting, som Radikal Politik er interesseret. Morten Østergaard skal fortælle om de måske mest hektiske 14 dage i sin parlamenta-riske karriere, der udspillede sig i forbin-delse med asylaftalen, som fi k Christi-ansborgs mure til at sitre af valgrummel og politisk spænding. Som integrati-onsordfører for Radikale Venstre stod Morten Østergaard nærmest i midten af orkanen, som en af oppositionens mest kraftige kritikere af regeringens asylaf-tale. Morten Østergaard øjnede både en sprække i regeringen og vigtigst af alt: en mulighed for at forbedre forholdende for danske asylansøgere og deres børn. Sådan skulle det dog ikke gå.

– Vi fi k udstillet regeringens løfte-brud og på et tidspunkt opstod chancen

så også undervejs for at bringe regerin-gen i mindretal og dermed rent faktisk helt konkret få påvirket den til at lave en bedre aftale via nye forhandlinger. Det forsvandt så desværre som dug for solen, da valgrumlen blev for kraftig til Ny Alliances smag. Og derfor nåede vi ikke helt i mål.

Du kæmpede en hård kamp. Hvordan har du det med, at I ikke nåede helt i mål?

– Jeg havde selvfølgelig lidt den fø-lelse, at det var et antiklimaks. Men lad os nu se, hvad det fører til. Vi fi k lagt et massivt pres på regeringen og fi k vist, at der er en helt anden ustabil parlamentarisk situation. Og så fi k vi bragt Ny Alliance til at bekende kulør. De har jo vist – som vi sagde i valg-kampen – at de står sammen med Pia og Fogh, og de ofrede asylbørnene for at komme med i Foghs blok. Men de der selvfølgelig har tabt mest – og som vi hele tiden må huske på – det er asyl-ansøgerne. Og derfor må vi håbe, at vi fortsat kan skabe det nødvendige pres. (Der var stadig forhandlinger i gang med regeringen, DF og Ny Alliance ved redaktionens slutning, red.)

Hvorfor skete der egentlig ikke mere – hvor var det kritiske punkt, hvor chancen for forbedringer forsvandt?

– Det kan man selvfølgelig kun gisne om. Men min fornemmelse er, at stats-ministeren gjorde det klart for Naser Khader, hvad konsekvensen ville være, hvis ikke han støttede regeringen. Og så kan man jo spekulere over, hvad stats-ministeren havde gjort, hvis Ny Allian-ce havde stået fast og havde valgt asyl-ansøgernes parti i stedet for Foghs.

Skulle alliancen ikke have stået fast? Eller er det at være lidt for tossegod og naiv? Man undrer sig jo lidt over, hvor principperne er henne i denne sag.

– Altså, udover, at de jo havde ført valgkamp på asylspørgsmålet, så havde de i dagene op til også sagt, at de kun ville stemme for noget andet, hvis det var bedre. Hele deres eksistensberetti-gelse er, at de gerne vil gøre krav på at være et uafhængigt midterparti. Derud-over har de jo tiden sagt, at de vil stem- me for deres egen politik, det afgørende er ikke, hvem man arbejder med, men om hvad. Og havde de holdt fast på det samarbejde, vi havde, kunne vi have gjort noget godt for asylansøgerne. Så

Manden i midten TEKST: Søren Højlund Carlsen FOTO: Ditte Valente

65

Morten Østergaard er født i 1976 i Århus. Han blev valgt til Folketinget i Århus i første gang i 2005 og igen ved valget i november 2007. Han er integrationsordfører og arbejdsmarkedsord-fører samt næstformand for folketingsgruppen i Radikale Venstre. I civil er Morten Øster-gaard markedschef og cand.scient.pol. og efter sigende en habil serie 5 spiller.

K A FFE er Radikal Politiks nye interviewserie, hvor redaktøren, her på bladets to sidste sider, møder en radikal personlighed, der på den ene eller anden måde har gjort sig bemærket i de forgangne måneder. Denne gang bød vi Morten Østergaard på en kop kaffe efter det dramatiske forløb om den kontroversielle asylaftale. Den radikale integrationsordfører var nærmest på i døgndrift i de 14 dage, hvor debatten var på sit højeste, og han fortsætter kampen for bedre for-hold for asylansøgere. Har du en god ide til, hvem redaktøren skal give kaffe til næste gang – og ja tak, gerne en latte – så send en mail til redaktionen.

m

n..n

jeg mener, at de burde have stået fast, og havde de gjort det, tror jeg også, at Anders Fogh havde besindet sig.

Noget der også kan undre, når man ser hele forløbet udefra, er det forunder-lige, at I jo slet ikke blev indkaldt til for-handlinger inden. Selv om Anders Fogh gennem hele valgkampen havde sagt, at der ville komme brede forhandlinger på asylområdet efter valget. Blev I ikke engang ringet op af ministeren?

– Nej, det gjorde vi ikke. Jeg fi k et julekort fra Birthe Rønn Hornbech, der ikke nævnte noget om asyl. Og jeg må indrømme, at jeg ikke forstår, hun ikke tog nogle forhandlinger, for så kunne hun have sagt, at hun havde forsøgt. Og det er nok det, der undrer mest. At re-geringen ikke engang forsøgte at give indtryk af, at de ville samle Folketinget om det her spørgsmål. Så havde de stil-let sig selv i et noget bedre lys, og mi-nisteren erkendte da også selv bagefter, at det var et løftebrud.

Du brugte selv nogle hårde ord un-dervejs. Er det her det værste løfte-brud, du har set på Christiansborg?

– Det er klart, at når man har kæmpet

med asylspørgsmålet længe, og vi havde held til at få det på dagsordener i valget, så bliver man skuffet, når man så efter-følgende oplever et forløb som det vi har oplevet, hvor regeringen og Ny Alliance jo svigter fuldstændig det, de har lovet vælgerne. Så får det blodtrykket til at stige. Ikke så meget på grund af al Chri-stiansborgslagsmålet, men fordi det jo handler om mennesker, som vi kæmper for. Og vi havde godt nok håbet, at der denne gang var noget at komme efter. Men det var der så ikke.

“Man kan jo spekulere over, hvad statsministeren havde gjort, hvis Ny Alliance havde stået fast…

Maskinel magasinpostID 42158Afs. Postboks 77777000 Fredericia

Maskinel magasinpostID 42158Afs. Postboks 77777000 Fredericia

PROGR A M:

• En radikal opsang v/OLE RASMUSSEN, journalist (”At Tænke Sig” mm.)

• Klimaets sande tilstand v/CONNIE HEDEGAARD, klima- og energiminister, MARTIN LIDEGAARD, tidl. klimaordfører for RV, og JØRGEN HENNINGSEN, tidl. miljødirektør

• Hvordan kommer Vestager og Thorning i regering sam- men? v/ HELLE THORNING-SCHMIDT, partileder for Socialdemokraterne, og MARGRETHE VESTAGER, partileder for Radikale Venstre

Isefjordsstævnet er et politisk vinterstævne arrangeret af en komité under den radikale vælgerforening i Holbæk. Stævnet er åbent for alle interesserede. PRIS for deltagelse er kr. 70 (kr. 25 for studerende). Forplejning kan bestil-les. TILMELDING skal ske til: Gunner Niel-sen, tlf. 60 35 43 68 eller 59 44 18 76, til Ida Møller, tlf. 59 49 89 99 eller Lene Jørgensen, tlf. 30 27 93 79. Du kan også sende en email til: gunner@post3.tele.dk (husk at angive øn-ske om frokost mv.) Tilmelding senest den 23. februar, men har du først fået dette nummer af Radikal Politik efter fristens udløb, så bare prøv alligevel at tilmelde dig hurtigst muligt.

ISEFJORDSSTÆVNE 2008Lørdag den 1. marts kl. 9–16

på Holbæk Seminarium