Danmarks eneste gratis magasin til patienter, pårørende og personale

®

MAGASINETApril 20094. årgang

Transplanteret:Med hjertetpå rette sted

Legal drugdealer:Hvordan får industrienfat i råopium?

Gør som dyrene:Vælg den rene vare

Özlem Cekic:Stemme for udsattemennesker

Per Larsen

Den bedste ambassadør

TEMAProstatakræft

TEMADårlig hørelse

®

individuel tværfagligbehandling med dokumenterede resultater

alkohol medicin afhængighed depression

www.svanegaarden.dk - tovesvej 30f - korsør

kontakt os før du bestemmer dig: 58 38 38 02 (døgnvagt)

Hvorfor opfattes alvorlige kræftsygdomme forskelligt?Hvorfor ser lægerne og sundhedsvæsenet så forskellig på opsporing og behandling af alvorlige kræftsygdomme? Det spørgsmål stiller jeg mig tit som formand for PROPA (Pros-tatacancer Patientforeningen). Jeg kan ikke lade være med at sammenligne os med kvinder, som rammes af brystkræft. Det er kræftsygdomme, vi begge har for os selv. Der er ca. 4.000 nye tilfælde om året og begge sygdomme forårsager årligt 1.200 dødsfald. Så i udgangspunktet er vi ret ens.

Men sundhedsvæsenets og mediernes behandling af os er derimod vidt forskellig. Hvert år i oktober måned gennem-føres en højprofi leret oplysningsindsats om brystkræft over for befolkningen, hvor læger, medier og kendisser virkelig sætter turbo på indsamling af penge til forskning og oplys-ning om sygdommen. Flot og dygtigt arbejde til glæde for kvinder, som rammes af brystkræft. Det har jeg stor respekt for.

Da jeg fi k konstateret prostatakræft i 2002, kendte jeg ikke sygdommen eller dens symptomer. Der var absolut ingen oplysning herom over for befolkningen (mændene). Det var der heller ikke frem til 2008. Men så gik PROPA i aktion. Vi bragte over to uger i juni måned 2 forskellige, iøjnefaldende helsides annoncer i landsdækkende aviser med kort informa-tion om sygdommen og nogle symptomer. Det skete for penge vi møjsommeligt selv havde sparet op og indsamlet gennem hårdt arbejde i fl ere måneder, altså ingen offentlige midler anvendt.

Men så faldt der brænde ned! Vi fi k en voldsom kritik fra lægeside for at føre skrækkampagne og forårsage over-behandling samt dårligere livskvalitet for mange mænd. Så er det, jeg ikke kan lade være med at tænke på, hvor forskelligt man dog ser på de to kræftsygdomme. Jo mere information om brystkræft desto bedre. Og lige omvendt for prostatakræft.

Hvorfor skal mænd holdes hen i uvidenhed om den hyp-pigste kræftform hos dem? Jeg forstår det ikke. Jeg føler mig tværtimod overbevist om, at også her er oplysning vejen frem til den bedste dialog mellem patient og læge om det bedste valg af behandling.

Lidt mere ligestilling efterlyses!

Af Poul Erik PyndtFormand for PROPA

Patienterne vil behandles – ikke venteNår man er syg og er blevet diagnosticeret, så forventer man selvfølgelig at blive behandlet umiddelbart efter. Men det sker i alt for mange tilfælde ikke. Hverken før, under eller i den mid-lertidigt suspenderede periode med frit udvidet sygehusvalg. Man bliver parkeret på en venteliste med uønskede og uover-skuelige konsekvenser til følge. Ventelisterne er forstemmende lange – den gennemsnitlige ventetid på sygehusbehandling ligger nu på 26,3 uger, hvilket er stort set samme niveau som i 2002. Det kan ingen være tjent med. Politikerne kan simpelt hen ikke være det bekendt.

Når berettiget kritik blive imødegået, høres der ofte indven-dinger som at man ikke kan forvente straks at komme til med en nedgroet negl eller åreknuder. Det er mildest talt nedladen-de. Som om befolkningen som helhed er en fl ok hypokondere, der kun lider af nedgroede negle eller åreknuder og har en udpræget krævementalitet. De nævnte gener, kræver i øvrigt hverken indlæggelse eller behandling på sygehus.

Fra politisk side har man næret et stærkt ønske om, at den private sundhedssektor skal være aktiv medspiller. Det er den så hastigt blevet. Da det imidlertid viste sig, at mange patienter ønskede at gøre brug af frit udvidet sygehusvalg og vi fi k en konfl ikt, så anedes konturerne af en økonomi, der løb løbsk. Regionernes aftale med regeringen om suspensionen af udvidet frit sygehusvalg sidste år indebar imidlertid, at ledig kapacitet på privathospitaler- og klinikker skulle udnyttes, så man kunne få puklen af patienter på ventelisterne nedbragt. Regionerne valgte derfor at sende en række veldefi nerede behandlinger i udbud. Godt så.

Det er bare ikke godt nok. For patienterne bliver ikke visiteret til behandling. De venter. Og nogle dør af det. Det kan vi ikke leve med. Hvad enten man går stærkt ind for en stærk offentlig sektor eller en styrket privat sektor på sundheds-området, så må politikerne foretage et kvalifi ceret valg, hvor patienternes tarv er centrum for al politisk tænkning og alle politiske valg. Politikerne har en væsentlig forpligtelse, nemlig at arbejde for den bedst mulige løsning for den befolkning, der har stemt på dem. Helt uden hensyn til partifarve.

Patienterne på venteliste er fl øjtende ligeglade med, om po-litikerne har den ene eller den anden farve, om de er lyserøde eller lilla. Men de er ikke ligeglade med, om de er langtidspar-keret på venteliste, så de ikke kan passe deres job, holde liv i deres fi rma eller kan holde noget som helst ud på grund af smerter eller frygt for forværring af deres sygdom.

Der er ledig kapacitet på den side og ’kunder i butikken’ i den anden ende. Så hvor svært kan det være?

Opfordringen til politikerne kan derfor ikke siges tydeligt nok. Løs problemet. Nu.

Af Charlotte Søllner HernøChefredaktørcsh@raskmagasinet.dk

2 Leder og klummen.

3 Indhold og kolofon.

4 Interview med Per Larsen: Den bedste ambassa-dør. Chefpolitiinspektøren fortæller åbent om sin egen kræftsygdom. ”Hvis det kan hjælpe folk til at komme videre, synes jeg, det er helt fi nt. Og så synes jeg, missionen er nået.”

8 Dårlig hørelse er en dobbelt belastning: Ikke langt fra tunghør til tungnem.

12 Valmuer, birkes og morfi n. Råopium produceres legalt til medicin og illegalt til narkotikamarke-det.

15 Fra Føtex til Folketinget. Özlem Cekic’ forunderlige rejse fra landsbyen i Tyrkiet til Folketinget.

16 De legale morfi npushere. Hvordan får medicinalindu-strien råopium til produktion af morfi n? Sender man en drugdealer af sted med en kuffert fuld af dollars?

18 Ingen vindere – masser af ledig kapacitet, men ingen patienter. Ventelisterne er nu længere, end de har været i mange år.

20 Mænd har noget særligt. Prostatakræft er den hyp-pigst forekommende og den hurtigst voksende kræft-form hos mænd. Alligevel får prostatakræft meget lidt opmærksomhed blandt mænd, medier og læger.

24 Ny skanner sikrer præcis og hurtig kræftdiagnose. Avanceret PET/CT-skanner er et stort fremskridt i diag-nosticering.

25 Gør som dyrene. Dyr har en usædvanlig god fornemmelse for, hvad der er godt for dem. Dyr foretrækker for eksempel rene fødevarer, hvis de får valget.

28 Med hjertet på rette sted. Casper Palmvig levede et helt almindeligt liv, men fi k for to år siden den chokerende meddelelse, at hans hjerte var så dårligt, at han kunne dø når som helst.

32 At være stemme for udsatte mennesker, der ikke selv kan komme til orde. Med Özlem Cekic har Folketinget fået en værdig arvtager til Hanne Reintoft.

34 Sexede, syrede læger og frække, frygtindgy-dende sygeplejersker. Forlag har kastet sig over bunden af dårlig smag og udgiver lægenoveller.

Indhold

RedaktionsudvalgDistribution, målgruppe, læsertal og oplag:RASK Magasinet distribueres gratis til 400 lægehuse, blodbankerne, en del praktiserende læger og tandlæger foruden de offentlige og private sygehuse. Magasinet sendes ligeledes til den trykte og elektroniske presse foruden hospitalernes indkøbsafdelinger, offentlige råd, nævn og udvalg indenfor sundhedssektoren samt regionerne, kommunerne, patientorganisationerne og Folketingets medlemmer. Kontrolleret oplag er 24.000 eksemplarer og læsertallet er 194.400 (est.) pr. udgave.

Der indlægges årligt 1.100.000 danskere på hospitalerne. De udskrives efter 7,6 dage i gennemsnit.

Der indlægges årligt 1.1 mio. danskere på hospitalerne. De udskrives efter 7,6 dage i gennemsnit.Kilde: Danmarks Statistik

Ansvarshavende udgiver:Carsten Elgstrømce@raskmagasinet.dk

Chefredaktør:Charlotte Søllner Hernøcsh@raskmagasinet.dk

Administration:Susanne Bergstrømsb@raskmagasinet.dk

Skribenter i denne udgave:Charlotte Søllner HernøPoul Erik PyndtEva Nystad

Fotografer:Anders BeldringRune Keller

Forsidefoto:Sisse Stroyer, Scanpix Denmark

Layout og Tryk:Zeuner Grafi sk as · www.zeuner.dk

IT leverandør:www-it-pedellen.dk

Rask MagasinetFrydendalsvej 31809 Frederiksberg Cwww.raskmagasinet.dkTlf.: 33 26 95 20Fax: 33 26 95 23redaktionen@raskmagasinet.dksalg@raskmagasinet.dkabonnement@raskmagasinet.dk

ISSN Danmark:1902-5092

Medlem af:

Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol:

Charlotte Søllner HernøChefredaktør

Flemming Hatting HansenFormand for Patient-foreningernes Samvirke

Gregers HermannOverlæge dr. med.

Carsten ElgstrømAnsvarshavende udgiver

Karsten Skawbo-JensenFormand for Patient-foreningen Danmarkog Landsforeningenmod Brystkræft.

28 34

2512

4

Den bedste ambassadørPer Larsen er chefpolitiinspektør på Politigården i København. Han er ofte politiets ansigt udadtil, når pressen står på spring i forbindelse med verserende og store kriminalsager. Han brænder for sit arbejde i ’fi rmaet’, som han kalder det, og han er om nogen politiets fremmeste ambassadør. Det seneste års tid er han også blevet ambassadør for en anden sag, idet han åbent fortæller om sin egen kræftsygdom. ”Hvis det kan hjælpe folk til at komme videre, synes jeg, det er helt fi nt. Og så synes jeg, missionen er nået.”

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Politigården er en imposant bygning, som de fl este kun kender fra nyhederne eller fra fi lm. Når man kommer ind på ’gården’ åbenbarer der sig et univers af lyse sand-sten omkranset af en søjlegang hele vejen rundt. Alle forstyrrende lyde lukkes ude og oven over ses kun den blå himmel. Der er en betagende ro over stedet, der næsten kan hensætte en i en meditativ tilstand. Noget som ’kunder’ på stedet dog nok ikke er enige i. Inden tilstanden udarter sig, spadserer Per Larsen, korrekt klædt og med energiske skridt, mig i møde. Han er tydeligt veltrænet og i god form, selv om han ikke må løbetræne, som han ellers elsker. Ikke endnu i hvert fald. Vi stikker på næven og går så gennem det marmorsorte indre ad buede gange til hans veludstyrede kontor. Det føles med det samme rart at være i hans selskab og man fornemmer, at her er en mand, der både er til stede i nuet og som hviler i sig selv. Og som enhver, der har set ham på tv, har opfattet, så er han utroligt charme-

rende. Øjnene slår smut, og han er en ligelig blanding af fræk

gadedreng fra Sydhavnen og mand, der alene ved sit kropssprog aftvinger respekt.

Nyresten viste sig at være kræftI juni måned sidste år opdagede Per Larsen efter en træningstur – en lang én – at der var blod i urinen. Han havde symptomer på nyresten. Undersøgelser bekræftede efterfølgende, at en nyresten rumlede rundt i urinvejene, men afslørede samti-digt også, at der sad en kræftsvulst i den venstre nyre. Det blev hurtigt besluttet, at svulsten umiddelbart efter skulle fjernes ved en kikkertoperation. Da han vågnede op efter operationen, viste det sig, at hele den ene nyre var blevet fjernet, men at det hele ellers var gået ok. Der opstod imidlertid en blødning, så han om aftenen blev kørt tilbage på operationsbordet og igen var un-der fuld bedøvelse til midt på natten, mens lægerne standsede blødningen. Denne gang blev der lavet et stort traditionelt snit i maveskindet, så det ville tage lidt tid at hele. Uden en god og stærk kondition opbygget gennem systematisk løbetræ-ning, var han nok ikke kommet så relativt hurtigt igennem så stort et indgreb, mener han. Fire timer efter at være blevet rullet

tilbage på afdelingen gik han sin første tur på gangen. Historien så ud til at være endt lykkeligt, idet hele svulsten blev fjernet og der tilsyneladende ikke var sket spredning. Han skulle derfor ikke i efterbehandling.

Er du klar til at blive indlagt med det sammeI januar i år blev det ved en regelmæssig kontrol imidlertid konstateret, at der var noget at se på skanningsbillederne. Højre binyre blev ved endnu et indgreb fjernet. For nylig var Per Larsen så til kontrol igen. ”Jeg var ude hos Gregers (overlæge Gre-gers Hermann på Frederiksberg Hospital, red.) sammen med min kone. Hun ville meget gerne med. Hun blev så tosset på mig første gang, jeg var derude. Første gang, hvor jeg blev indlagt, var hun ikke med. Da troede jeg jo bare, at det var et røntgenforløb og en skanning. Men så havde Gregers lavet en aftale med dem om, at lige så snart skanningen var overstået, så skulle de ned og se på billederne. Det var en

både er til stede i nuet og som hviler i sig selv. Og som enhver, der har set ham på tv, har opfattet, så er han utroligt charme-

rende. Øjnene slår smut, og han er en ligelig blanding af fræk

gang blev der lavet et stort traditionelt snit i maveskindet, så det ville tage lidt tid at hele. Uden en god og stærk kondition opbygget gennem systematisk løbetræ-ning, var han nok ikke kommet så relativt hurtigt igennem så stort et indgreb, mener han. Fire timer efter at være blevet rullet

havde Gregers lavet en aftale med dem om, at lige så snart skanningen var overstået, så skulle de ned og se på billederne. Det var en

”Jeg stopper til næste år ved udgangen af januar, når jeg fylder jeg 65. Ikke fordi jeg er træt af det, for jeg synes det er fanta-stisk, men jeg tror det er vigtigt, at gå af inden de bliver alt for trætte af mig her på ’gården’. Og så må jeg sige, at oplevel-serne her det seneste års tid har forstærket opfattelsen af, at vi skal huske at leve livet mens vi har det,” siger Per Larsen.Foto: Thomas Larsen, PolFoto.

4

Døgntelefon 70 20 40 80www.tjele.com

Minnesota-behandling har hjulpet tusinder til et bedre liv – uden alkoholVi kan også hjælpe dig.

Jeg er alkoholiker– men jeg drikker ikke mere

Ole ”Bogart”Michelsen

Ole ”Bogart”Michelsen

fredag eftermiddag. Da de kom tilbage, spurgte de, om jeg klar til at blive indlagt med det samme. Der var en operationstid mandag morgen. ’Ja, ja selvfølgelig, sagde jeg så. Det er jeg da. Det er klart.’ Jeg kom jo ikke hjem. Min kone gik jo der og hørte ikke fra mig, før jeg ringede ved to-tre tiden og sagde, at jeg faktisk var blevet indlagt på Frederiksberg Hospital. Og så fi k jeg en skide-balle. Det kan jeg godt forstå.”

Man troede den venstre binyre var væk”Nej, forleden havde jeg hende med – selvfølgelig. Vi sad og ventede, da Gregers Hermann kom gående hen ad gangen. Jeg syntes, han havde sådan et pokerfjæs på. Men han siger: ’Dav. Hvordan går det?’ Jeg svarede: ’Det går fi nt, indtil du gokker mig ned.’ Det havde han nu ingen planer om, sagde han. Så tænkte jeg, at den var god nok alligevel. Og det var den. Der var ikke noget. Det var hele systemet, der blev skannet. Det bedste ved det hele var, at man også fandt den venstre binyre. Det er dejligt, for på et tidspunkt troede man, at den var væk. De var nemlig lidt i tvivl om de havde hevet den med ud i slipstrømmen, da venstre nyre blev fjernet. Der var noget rod i bogføringen, så de kunne ikke rigtigt se, om den lå nede hos patologerne. Da jeg tilsyne-ladende stadigvæk producerer det der tjavs, der kommer ud af binyrerne, så må den være der. Jeg har altså venstre binyre og højre nyre. Og som lægen siger, så kan jeg klare mig med en halv binyre. Alt er smukt. Jeg skal først skannes igen om tre måneder. Så heldet fortsætter.”

Godt at der var en reservedel mere”Jeg tager det som det kommer. Men når jeg sådan skal efterra-tionalisere, så tror jeg nok, at min kone har været mere bekymret end jeg. Hun skjuler det dog utrolig godt. Der er ingen tvivl om, at det har taget hårdere på hende. Det lyder jo fuldstændig høj-røvet, at det næsten ikke har bidt på mig. Men det har det faktisk ikke. Mit udgangspunkt er – når nu det skulle være, det er jo ikke noget man opsøger – så har det været hamrende positivt hele vejen igennem. Det har det faktisk været uanset huller i maven og alt muligt. Men jeg har jo kunnet rejse mig og har fået at vide, at der ikke er mere at komme efter. Det onde inde i kroppen er fjer-net. Der har ikke skullet nogen efterbehandling til af nogen art. Man må jo sige, at det var da godt, at der var en reservedel mere, der kunne undværes. Og så er den ikke længere. Nu tror jeg fuldt og fast på, at toget bare kører.”

Min sygdom er sådan lidt privat”Min sygdom rager sådan set ikke andre. Det er jo sådan lidt privat. På et tidspunkt havnede historien alligevel i Se og Hør og sådan nogle steder. Og så tænkte jeg: Nå, ja. Der er jo ikke noget hemmeligt i det. Jeg havde ofte drøftelsen med dem herinde på ’gården’, fordi de spurgte, hvad de skulle sige. Sige? I skal da sige det som det er. Jeg har kræft. Mere er der ikke i det. Det ender lykkeligt. Bare rolig. Som jeg sagde til forkontoret en dag, jeg rin-gede ind. ’Altså, hvis I har taget navnet ned, så kan I godt sætte det op igen’. Jeg synes, man skal sige, hvad der er galt. Der er ekstremt meget blufærdighed om lige præcis kræft. Og så tænkte jeg ved mig selv: OK, jeg kan da godt fortælle min historie.”

De overlevendes klub”Jeg ved da godt, at der er mange, der dør af det. Jeg ved godt, at der er mange, der slæber sig af sted. Men der også mange, der kommer igennem. Som jeg selv. Jeg har i øvrigt haft det tæt på i vores omgangskreds, inden jeg selv blev syg. En som har haft lungekræft og som virkelig har kæmpet og fået kemo og stråler. Hele den tunge tur igennem. Men som også er kommet ud i den anden ende med højt hævet fane. Det er jo pragtfuldt. Vi har dannet ’De overlevendes klub’ i sådan lidt skæg og ballade, men der er faktisk meget alvor i det også. Den historie viser, hvor vigtigt det er, at der er nogle, der gerne vil snakke om det, gerne vil følge op. Det er også det, der er missionen med at gå ud og fortælle om det. Det er da et rigtig godt budskab at melde ud og sige, at selv om du får stillet diagnosen kræft, så skal du ikke springe ned til bedemanden og bestille tid. Det er fuldstændig åndssvagt. Kæmp dog kampen. Du er jo ikke død, før du ligger der. Lad være med at lade dig formørke totalt af tanker om, at det ender i den værst tænkelige situation. Det er det, der er mis-sionen med at gå ud og fortælle om det.”

Per Larsen gik ind i politiet for 43 år siden. ”Det har jeg aldrig et sekund fortrudt,” fortæller han.

5

Man kommer igennem på en anden måde, når man er i form”Jeg er motionsfreak om en hals. Når man er i god fysisk form, så har man det både fysisk og psykisk ti gange bedre. Og så kommer du igennem det her på en helt anden måde og kan udstå det voldsomme din krop bliver udsat for. Der frigives endorfi ner og det er en naturlig lykkepille. Jeg har det jo ad helvede til lige nu, fordi jeg ikke må løbe. Jeg får ikke brændt al den energi af, som jeg plejer. Jeg blev ope-reret her den 22. januar og Gregers siger, at nu ’holder du dig i ro, for jeg vil ikke skære mere i dig’. Han påstår hårdnakket, at man får brok, hvis man starter med at løbe for tidligt. Det giver jo voldsomme stød, når man løber. Så det gør jeg så ikke. Jeg vil tro, jeg kan begynde igen omkring 1. maj. Jeg glæder mig som et lille barn til det.”

Skøjter hen over bagateller”Som udgangspunkt gider jeg ikke tænke alt for meget på negative ting. Det gælder også i fi rmasammenhæng. Du møder masser af mennesker, som måske har sagt det ene eller det andet i en eller anden sammenhæng. Men jeg går ikke og gem-mer på det. Livet er sgu for kort til det. Og det er det især blevet her på det sidste. Det kan jeg godt love dig. I ’94 havde jeg en blindtarm, de troede var dårlig. Det var den så ikke alligevel. Men de fi k rodet i mig, så jeg fi k tarmslyng. Hold da kæft, da var jeg ved at stille træskoene. Det var voldsomt. Siden dengang har jeg specielt ikke gidet beskæftige mig med pis og papir for at sige det populært. Alle de der bagateller, som går og irriterer folk. Det skøjter jeg hen over. Det gider jeg ikke sidde og høre på. Eller huske.”

Mission i sig selv, at vi kan kommunikere”Jeg vil jeg gerne have at det her fi rma kører derudad. Selvfølgelig sker der koks i kulissen, men det skal jo ikke give en søvn-løse nætter. Jeg vil gerne have, at denne her butik fremstår som troværdig og som en butik man gerne vil kommunikere med, fordi i bund og grund afhænger vores succes af, at vi kan kommunikere med befolkningen. Hvis ikke vi kan det, det har der måske været små tendenser til og vi er kokset, men dem tror jeg på, vi har fået repareret. Hvis ikke det fungerer, så har vi et kæmpeproblem. Det synes jeg er en mission i sig selv, så derfor skal du være oppe på beatet. Det har jeg det godt med. Jeg synes det er sjovt.”

And now the end is near”Jeg bruger mig selv i denne her situation. Der er et budskab i det. Når nu det var, når

Chefpolitiinspektør Per LarsenPer Larsen, født 1945, fi k sin grund-læggende uddannelse i ordenspoli-tiet og overgik herefter til kriminal-politiet med en række forskellige tjenestesteder, bl.a. i Glostrup og København – senest som souschef i bedrageriafdelingen, anklager i dommervagten samt ansat i Køben-havns Politis planlægningsafdeling. Siden 2005 har Per Larsen været chefpolitiinspektør i København Po-liti med tjenestested på Politigården. Per Larsen er den højst rangerende politiuddannede person i kredsen. De højere grader i dansk politi er alle besat af jurister. Få politifolk har i øvrigt været involveret i så mange forskelligartede og så store sager som Per Larsen: Rockerkrigen i 1996-97, Blekingegadebanden, Dan Lynge sagen, Christiania, og Ung-domshuset på Jagtvej for at nævne nogle enkelte.

det nu skete – det lyder jo fuldstændigt åndssvagt – men er faktisk rigtigt, at få sådan en tur med to kræftoperationer, det er noget af det mest livsbekræftende, du overhovedet kan opleve. Det er helt fanta-stisk. Det er det sgu. Der er nogle, der har spurgt mig, om jeg har haft tænkt på, at jeg kunne risikere at dø af det. Det har jeg næsten ikke. Der var på et tidspunkt, hvor jeg tænkte: Arrh, hvis det skulle gå helt galt, så er pensionen meget god til min kone. Sidste år i april deltog jeg i et stort arrangement, hvor jeg skulle synge sam-men med andre som hyldest til kvinderne. Og så da vi nåede til et af de sidste numre, var det ’My Way’, som jeg elsker over alt på jorden. Altså Frank Sinatra og My Way – det er simpelt hen bare super. Det kom jeg til at tænke på, da jeg lå på operati-onsbordet. Der er grotesk det her. For du har lige stået og sunget teksten ’And now the end is near’. Men så tænkte jeg, at det skulle sgu nok gå godt. Og det gjorde det. Med lidt forhindringer undervejs. Men jeg kom ud i den anden ende af pølsemaski-nen. Det er faktisk den eneste gang jeg har tænkt over det.”

Der er ikke noget, der ikke kan løses”Nu kan man jo ikke tvinge folk til at tænke positivt, og man skal også have det dybt nede i sin sjæl, men man kunne måske alligevel godt få folk til at refl ek-tere. Når den der lalleglade idiot ikke er bange, er der måske heller ikke nogen grund til at være det. Selvfølgelig er det ikke bare skæg og ballade det her, men omvendt er der ingen grund til at male fanden mere på væggen end nødvendigt er i en given situation. Det er sådan set det der er budskabet. Jeg mener ikke, der er noget problem, der ikke kan løses. I hvert fald som udgangspunkt. Det gælder jo også i dagligdagen. Der er nogle der siger, åh, det kan ikke lade sig gøre. Gu’ kan det da så. Lad os nu se. Hvordan kommer vi rundt om det her problem. Det har altid været min attitude til tingene. Det holder jeg fast ved. Der er ikke noget, der ikke kan løses.”

Jeg er ikke interessant som person”Jeg sætter jo nogle grænser, men jeg synes, at så længe jeg kan gavne politi-sagen, som mit hjerte brænder for, og så længe jeg også kan gavne ’helbredelses-sagen’, som jeg også er kommet til at brænde for, så synes jeg det er fi nt. Men man kommer aldrig nogensinde ind på mine private enemærker. Aldrig. Du har al-drig set mig optræde i et interview i Hjem-met eller stå foran mit hus. Der sætter jeg grænsen. Også for at beskytte min familie. Jeg er interessant, fordi jeg har det job jeg har, jeg er ikke interessant som person. Jeg

udnytter det groft til at brande fi rmaet og nu også i en bredere sammenhæng.”

Fint hvis det kan hjælpe folk til at komme videre”Jeg synes det er vigtigt at sige: hør nu her venner, vi er mange, der har været gennem den tur. Hør her, det er slet ikke slemt. Der er selvfølgelig nogle, der får en dårlig oplevelse, der er nogle, der dør af det, der er nogle der aldrig rigtigt kommer op på mærkerne igen. Men der er utroligt mange, der kommer ud i den anden ende af pølsemaskinen og lever videre og kan lægge det bag sig – man bliver ikke hel-bredt for kræft – men man kan leve med risikoen for, at det kommer igen. Risikoen må blot ikke overskygge evnen til at leve. Derfor siger jeg: Det er fi nt. Den oplevelse har jeg lagt bag mig nu. Jeg spekulerer aldrig en meter over det.”

”Det er absurd at skulle gå og holde det hemmeligt i stedet for at sige, lad os da snakke om det. Lad os snakke om vores følelser, vores erfaringer på godt og ondt. Og hvis det kan hjælpe folk til at komme videre, så synes jeg det er helt fi nt. Og så synes jeg missionen er nået.”

6

Jeg elsker at læse en god bog. Jeg læser også avisen hver dag for at holde mig orienteret. Min søster

foreslog mig at tage et kosttilskud med blåbær og noget, som hedder lutein, som er godt for øjnene.

Blueberry ekstrakt og lutein– Jeg fandt Blue BerryTM, som tablet-terne hedder, hos Matas i centret. Jeg har før hørt historien om jager-piloterne, der under krigen spiste blåbær for et godt nattesyn, inden de tog på nattetogt. Den søde dame i Matas fortalte om Blue Berry og det lød fantastisk. Det er nok hendes fortjeneste, at jeg faktisk tog skridtet og prøvede. – Nu har jeg taget tabletterne hver dag i over tre måneder. For at jeg ikke skal glemme det, tager jeg dem altid til morgenkaffen.

Det gode humør er tilbage– Det betyder meget for mig at kunne læse avisen og have mulighed for at nyde en god bog i ny og næ. Mine venner fortæller, at de igen kan kende den gamle aktive Anna. Jeg må nok give

dem ret i, at jeg ikke rigtig var mig selv i en periode. Jeg følte hvordan mit ellers glade humør svigtede. Nu efter tre måneder føler jeg mig på toppen igen.

De originale blåbær piller med luteinLutein er godt for øjnene og har fået sit navn fra øjets “macula lutea” – den gule plet, som man fokuserer med. Kosttilskud med lutein kan hjælpe med til at tilføre lutein til øjets macula. Blue Berry indeholder lutein både fra blåbær og morgnefrue.Tabletterne består af naturlige ekstrak-ter af blåbær, morgenfrue, vindrue-kerner og lægeøjentrøst. En særlig velegnet kombination, der har gjort Blue Berry tabletterne til den mest anvendte blåbær-tablet i mange lande.

Fra SverigeBlue BerryTM er en dansk-svensk opfi ndelse, der forener velkendte og afprøvede ekstrakter med den seneste fremstillings-teknologi. Blue Berry er en specialitet for dine øjne. Det er aldrig for sent at tage affære.

Vil du være sikker på at få de rigtige Blue Berry tabletter, så læg godt mærke til dette ”Sølvtræ”, når du

handler. Det er betryggende at købe kosttilskud fra en producent du kender. New Nordic’s Sølvtræ er din garanti for kvalitet og ægthed.

Vil du være sikker på at få de rigtige Blue Berry tabletter, så læg godt mærke til dette ”Sølvtræ”, når du

handler. Det er betryggende at købe

Kan fås hos: Matas og helsekostbutikker.Spørgsmål: New Nordic sidder klar ved telefonen: 46 33 76 00 eller besøg websitet: www.newnordic.com for yderligere information.

Anna’s historie:Anna bor i en dejlig solrig lejlighed. Hun mistede sin mand for længe siden, men Anna holder sig aktiv.

Det er skønt med gode øjne når man bliver ældre

Mod

elfo

to

Annonce

Dobbelt belastning:

Ikke langt fra tunghør til tungnemUden vore fem sanser er vi mennesker ringe stillet. Hørelsen er en af vores allervigtigste. Vi bliver som regel født med en god hørelse. Men uanset hvor godt vi passer på, så bliver hørelsen ofte nedsat hos børn som følge af mellemørebetændelse, hos unge af støj, sjældnere af sygdomme eller med tiden på grund af alder. Og mens man i manges øjne kommer til at se klog ud med briller, så er der ikke ret mange, der synes, det er smart med høreapparat. Tværtimod.

Enhver, der har set en gruppe døve sidde og diskutere ophedet og engageret med hin-anden, ved at er der noget, man ikke er, når man er døv, så er det langsom i optrækket. Alligevel er det en sejlivet myte, at døve eller hørehæmmede er mindre kvikke end andre mennesker. Mærkeligt nok gælder denne fordom ikke for mennesker med et synshan-dicap. Snarere tværtimod. Måske skyldes det, at nedsat hørelse ofte bliver forbundet med alderdom, hvilket i sig selv jo heller ikke gør en mindre begavet. Men tågede forestillinger bør man nok afholde sig fra, for nedsat hørelse kan ramme alle. Børn, unge, voksne og gamle. Og fl ere og fl ere må i fremtiden regne med at få reduceret hørelsen. Vi lever i et samfund, hvor vi er omgivet af støj – enten frivilligt eller ufrivilligt. På længere sigt er al denne støj med til at ødelægge hørelsen.

Det starter med ørerneMennesker har synlige ører, ligesom de fl este andre dyr, og det ydre øres funktion er at virke som en tragt, der ind-samler og leder lydbølger til trommehinden for enden af

Lider du af søvnbesvær fordi ...• din partner snorker• det larmer fra gaden• din nabo spiller højt• eller andre støjende

elementer

... så har vi løsningen på dit problem

Hos audiovox fremstiller vi individuelle sove-propper og høreværn, som støbes efter dine øregange i blødt materiale og som derfor er behagelige at have på og dæmper effektivt.

Ring på 39 40 10 50 og bestil tid til en afstøbning og om 14 dage kan du roligt sove videre.

... vi høres ved

Ndr. Frihavnsgade 49 · 2100 Kbh. Ø

www.audiovox.dk

øregangen. Samtidigt virker det ydre øre som en beskyttelse for mellemøret. Trommehinden ligger for enden af øregangen og er græn-sen til mellemøret, som indeholder kroppens mindste knogler, nemlig hammeren, ambolten og stigbøjlen, tilsammen kaldet knoglekæ-den. Bagved disse befi nder sig det ovale og det runde vindue, som er to åbninger til det indre øre og som begge er lukket via en tynd membran. Når en lyd rammer trommehinden, videregives lydbølgerne gennem knoglekæ-dens mekaniske bevægelse og den forstærkes af de indre membraner, inden væsken i det indre øre sættes i bevægelse. Det indre øre består blandt andet af cochlea, sneglen, på hvis hinde, der sidder ca. 3.500 indre og ca. 12.000 ydre hårceller på række. Når hårcel-

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

En svensk undersøgelse har dokumenteret, at over 50 % af befolkningen under 65 år har høreproblemer.

til at ødelægge hørelsen.

Det starter med ørerneMennesker har synlige ører, ligesom de fl este andre dyr, og det ydre øres funktion er at virke som en tragt, der ind-samler og leder lydbølger til trommehinden for enden af

En svensk undersøgelse har dokumenteret, at over 50 % af befolkningen under 65 år har høreproblemer.

8

PROFESSIONELT HØRECENTERGratis høreundersøgelse

Ring og bestil tid i dag på telefon 86 78 23 28

• Uddannede hørespecialister• Ørelæge tilknyttet• Ingen ventetid• Egenbetaling for høreapparat fra kr. 0,-

• 4 års garanti på alle høreapparater• Ingen betaling for servicebesøg de første 4 år• Stort udvalg af høreapparater

Hørecenter Århus · Skejbycentret · Skelagervej 5 · 8200 Århus NHørecenter Århus City · Vestergade 15-17 · 8000 Århus CHørecenter Viborg · Vendersgade 5, st. · 8800 ViborgHørecenter Herning · Østergade 7A, 1. · 7400 Herning

Hørecenter Middelfart · Algade 36 · 5500 MiddelfartHørecenter Hovedstaden · Strandvejen 153 · 1.tv · 2900 HellerupHørecenter Randers · Kirkegade 13A · 8900 RandersHørecenter Silkeborg · Vestergade 35 · 8600 Silkeborg

www.hca.dk

lerne sættes i bevægelse af lyd, konver-terer de vibrationsenergien i væsken i det indre øre om til elektrisk energi, som transmitteres til hjernen. Denne energi bliver behandlet i hørecentret, som også kaldes den auditive cortex, som bl.a. gør os i stand til at genkende stemmer, musik og meget andet.

Det starter godt, men bliver gradvist dårligereSom udgangspunkt fødes vi med en fi n hørelse. Nogle børn fødes dog helt uden hørelse enten på grund af arvelige syg-domme eller fordi moderen har haft f.eks. røde hunde under graviditeten eller har været misbruger. I dag er det til gengæld sjældent, at børn får skader under selve fødslen. Til gengæld lurer faren de næste mange år. En af de mest almindelige årsager til hørenedsættelser hos børn er betændelse i mellemøret på grund af virus eller bakterier. Betændelsen fører til op-hobning af væske i mellemøret og det kan være meget smertefuldt. Nogle børn har kronisk mellemørebetændelse og må til sidst have lagt dræn ind, så betændelsen kan ledes ud af øret. Alligevel kan arvæv efter sprængt trommehinde og dræn give arvæv, der svækker hørelsen.

Stigbøjlen kan renses eller udskiftesHørelsen kan være nedsat på grund af for meget ørevoks, der danner en prop i øregangen. Det kan imidlertid fjernes ved skylning, enten hjemme eller hos lægen, så det kan ikke siges at være en alvorlig tilstand. Mere kompliceret er det, når der er tale om egentlige sygdomme i øret. En af de små knogler i knoglekæden, nemlig stigbøjlen, kan vokse fast i det ovale vindue, som er den ene af de to åbnin-ger til det indre øre. Sygdommen, som hedder otosklerose, betyder, at hørelsen vil være mærkbart nedsat. Til gengæld kan de fl este i dag tilbydes operation, hvor stigbøjlen renses eller udskiftes med en ny, kunstig knogle, så resultatet bliver vellykket.

TinnitusSå let er det ikke, hvis man har fået tin-nitus. Tinnitus er et fænomen, hvor man hører konstant støj, hyletoner eller har susen for ørerne. Årsagerne kan være mange, men generelt er tinnitus udtryk for, at nogle af det indre øres sanseceller er blevet overbelastet eller beskadiget. Mennesker, som i mange år har arbejdet i støj, som f.eks. maskinarbejdere, musikere eller pædagoger, er mere udsatte for at få

tinnitus end andre. Er sansecellerne først blevet ødelagte, kan de ikke repareres eller gendannes. Det betyder også, at tinnitus ikke kan helbredes, kun afhjælpes. Tin-nitus kan aftage, hvis man ophører med støjende arbejde, nogle gange kan det helt forsvinde, men ellers er behandlingen, at man ved hjælp af psykologiske metoder lærer at leve med lidelsen, så støjen ikke opfattes som belastende.

LydoverfølsomhedMed alderen bliver de fl este mennesker mere følsomme over for lyd, men fæno-menet ses også hos yngre, der har begyn-dende høreskade. Visse skarpe og kraftige lyde kan begynde at føles plagsomme eller decideret gøre ondt. Man taler i givet fald om lydoverfølsomhed, som man bør tage alvorligt. Udover at det er meget gene-rende og kan give koncentrationsbesvær, så er det også vigtigt at passe på og fjerne lydkilden eller sig selv for at beskytte hørel-sen. Lydoverfølsomhed er so oder so en form for høretab.

Skud kan give høretabUdover infektion i mellemøret, som kan give arvæv og dermed nedsat hørelse, og konstant støj, som kan resultere i såvel

9

tinnitus som hørenedsættelse, så kan også høje lyde give skader. Pludselig opstået støj kan medføre uoprettelig høreskade, som for eksempel skud tæt ved øret eller en eksplosion. Skaden kan i vær-ste fald betyde fuldstændigt høretab, men ofte vil der være tale om høretab i bestemte frekvensområder, som også kan få stor konsekvens, hvis høretabet befi nder sig i den del af diskanten, der giver taleforståelighed.

Høretab giver træthedUanset årsagen til en hørenedsættelse, høretabets karakter og ens alder, så er et høretab belastende. Det kan resultere i træthed og stress, fordi man skal anstrenge sig meget for at høre, hvad der bliver sagt. Det kan også være svært at høre, hvad der bliver sagt til en, når der befi nder sig mange mennesker i samme rum – man kan ikke ubesværet adskille lyde, som man måske har været vant til tidligere har været legende let. Det er en lang proces at er-kende, at man har et høreproblem – ofte er det omgivelserne, der først bliver opmærksomme på problemet. At have høreproblemer er jo på alle måder et skjult handicap. Man kan ikke se det.

Undersøgelse og høreoprøveHvis man mener, at man har et problem med hørelsen, bør man få det undersøgt hos en ørelæge eller få en henvisning fra sin praktiserende læge til en høreklinik, en såkaldt audiologisk afde-ling på et af landets sygehuse eller hospitaler. I begge tilfælde vil lægen grundigt undersøge ørerne og hørelsen. Der kan være tale om otoskopi, hvor øregang, trommehinde og til dels mellemøret undersøges visuelt, impedansmåling, hvor trommehindens bevæ-gelse som følge af trykforandringer inde i øregangen registreres og rentoneaudiometri, også kaldet den ’almindelige høreprøve’, hvor forskellige toner med forskellige frekvenser med skiftede lyd-styrke sendes gennem hovedtelefoner til hvert øre. For hver tone

Dit hørecenter i hjertet af Valby

Ring og bestil tid til en uforpligtende høreprøve og hør hvad vi kan gøre for dig.

Vi forhandler alle de kendte mærker og sætter en ære i kvalitet og service.

Mulighed for gratis høreapparater med offentlig tilskud.2 timers gratis parkering.

Tæt på offentligt transport Bus 26, 18 og 4A eller S-tog til Valby Station.

Lene KristensenAudiologist

8 års erfaring med høreapparater i

offentligt og privat regi

Loc A HanCivilingeniør

11 års erfaring med høreapparat

udvikling

Gratis høreapparater

har vi naturligvis også

Ring på Tlf: 36 16 77 88

Nyt: Lørdagsåben, ring og hør nærmere

Hørecentrum Valby l Spinderiet l Bomuldsgade 4, 1.tv. 2500 Valby l Tlf: 36 16 77 88 Web: www.hoerecentrum.dk

Helene BroncanoAudiologist

22 års erfaring med høreapparater i

offentligt og privat regi

Omkring hver sjette har problemer med hørelsen, svarende til 800.000 danskere, halvdelen af alle danskere over 75 år har nedsat hørelse og omkring 300.000 bruger høreap-parat. Omkring 1 promille af alle børn fødes døve, hvilket svarer til ca. 65 om året. I alt er der omkring 4.000 døve danskere. Læs mere om hørelsen på www.hoerelse.info og på www.hoereforeningen.dk. Læs mere om Danske Døves Landsforbund på www.deaf.dk

Hvad koster det?I 2009 er satsen for offentligt tilskud pr. høreapparat 6.010,- kr. Tilskud gives til alle over 18 år og er ikke indtægtsbestemt. Man er berettiget til tilskud, hvis man aldrig før har fået høreapparat. Efter 4 år kan man opnå nyt tilskud. For at tilskuddet kan søges, skal man have en bekræftelse på høretabet fra en øre- næse- og halslæge. Tilskuddet dækker i mange tilfælde hele prisen for et høre-apparat.

markerer man, om man kan høre den. Bagefter gentages prøven med en ’benleder’, som placeres på knoglen bag øret. Tonerne overføres på denne måde som vibrationer gennem kraniet. Ved at sammenligne de to prøver, kan det konstateres, om et eventuelt høretab skyldes den ydre del af øret eller det indre øre.

Også de kendte bruger høreapparatHvis det viser sig, at man har et høretab, der er så stort, at man bør eller vil få glæde af at få et høreapparat, så skal man ikke fortvivle. For det første er der omkring 300.000 danskere, der bruger høreapparat og for det andet er der faktisk mange kendte danskere, der åbent fortæller om, at det gør de også. For eksem-pel bruger landstræner Morten Olsen høreapparat. Det samme gør musiker og sanger Lotte Rømer samt ikke at forglemme Niels Hausgaard. Det lever de fi nt med. I dag fi ndes der avancerede høreapparater, som sidder helt usynligt inde i øregangen, selv om der fortsat også anvendes de noget større apparater, der sidder bag øret og er forholdsvis synlige, især hvis man er korthåret.

Ørets funktion er at virke som en tragt, der indsamler og leder lydbølger til trommehinden for enden af øregangen.

10

Hos PAKS-klinikkerne er du sikret:• Kort ventetid• Professionel og personlig vejledning

og betjening• Høreapparater i alle størrelser fra

de førende fabrikanter• Høreapparater i alle prisklasser• Offentligt tilskud: kr. 6.010,- pr. øre• Tilskud fra Sygeforsikringen danmark• Sundhedsstyrelsens godkendelse• Landsdækkende service • 4 års landsdækkende garanti• Ombytnings- og returret

PAKS sikrer optimal hørehjælp

En række uafhængige høreklinikker i Danmark er gået sammen om at danne PAKS – Private Audiologiske Klinikkers Sammenslutning.

PAKS arbejder for bedre forhold for hørehæmmede i Danmark – både politisk og gennem det daglige arbejde i klinikkerne.

PAKS-klinikkerne er toppen af dansk audiologi. Vi samarbejder med de bedste høreapparatproducenter og er foretrukket blandt øre-, næse- og halslæger.

Alle medlemsklinikker skal leve op til PAKS’ omfattende kvalitetskrav og etiske regler.

Find din lokale PAKS klinik via hjemmesiden www.paks.dk

PAKS – sikkerhed for optimal hørehjælp!

Valmuer, birkes og morfi nDer er en direkte sammenhæng mellem blå birkes på rundstykker, opiummarker i Afghanistan, morfi n som gives mod stærke smerter og heroin. Det stammer alt sammen fra valmuer, en smuk blomst, som også kendes fra danske kornmarker. En variant er særligt stor og dyrkes som staude i haverne, mens en anden variant dyrkes i Thailand, Burma, Laos og i ’Den Gyldne Halvmåne’, som dækker over Afghanistan, Pakistan og Iran.

Papaver somniferum eller opiumsvalmuen er en af ca. 80 valmuearter. Valmuer dan-ner utrolige mængder af frø og en af ud-gaverne kendes som blå birkes. Dem spiser vi gerne på brød og i kager og anser dem almindeligvis ikke som farlige. Men man kan faktisk godt måle, at man har morfi n i urinen, hvis man bliver narkotestet op til fi re dage efter man har spist to tebirkes. Mængden er dog så mikroskopisk lille, at det er uden betydning, med mindre man som professionel sportsudøver risikerer at blive dopingtestet. De fl este blå birkes dyrkes i Østeuropa på grund af den tørre varme, men vokser også gerne i Danmark. Opiumsvalmuer kan ligeledes sagtens

dyrkes i Danmark, men valmuens saft vil på grund af klimaet ikke indeholde opium af betydning. Man må nøjes med at nyde blomsternes skønhed.

Råopium produceres legalt til medicin og illegalt til narkotikamarkedetUnder de rette klimatiske forhold kan opi-umsvalmuen til gengæld producere store mængder opium. Efter opiumsvalmuen er afblomstret skæres der lodrette snit i den store grønne frøkapsel. Efter 12-15 timer kan man skrabe de gummiagtige dråber af. Denne råopium kan æltes og pres-ses sammen og indeholder fra 5 til 15 % morfi n, dvs. at ud af 10 kg råopium kan

der ved en simpel kemisk proces udvindes omkring 1 kg morfi nbase. Denne mor-fi nbase kan både sælges på det illegale narkotikamarked og på det legale marked til medicinalindustrien. Nogle lande, som f.eks. Tyrkiet og Indien, dyrker legalt opiumsvalmuer, som sælges til produktion af smertestillende lægemidler. Afghani-stan bliver oftest nævnt som producent af illegale opiumsvalmuer. Det internationale samfund ønsker i høj grad at destruere opiumsmarkerne, så Taleban ikke kan tjene penge på det illegale marked, men der er også stærke røster, som mener, at man i stedet for burde aftage afgrøderne, så bønderne dels kan opretholde livet ved

Der fi ndes omkring 80 valmuearter, men det er specielt Papaver somniferum, som dyrkes for sit høje indhold af opium.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

12

salg af produktionen og verden som helhed kan få mulighed for at producere mere morfi n, som der angiveligt er mangel på til smerteplagede patienter.

Det er alt sammen græsk Opiumsvalmuen og virkningen af dens saft har været kendt i tusindvis af år. Grækerne gav stoffet dets navn opium, som be-tyder plantesaft, og det er i øvrigt også en græsk gud, Morfeus, der har givet navn til morfi n. Morfeus var nemlig drømmenes gud. Man taler stadigvæk om at være i ’Morfeus favn’, hvilket betyder at sove. Opiums medicinske egenskaber var kendt i Persien og Ægypten helt tilbage i 1500-tallet f. Kr. og senere i Grækenland og Romerriget og store dele af den kendte verden. Englænderne fi k monopol på handel med opium i det 17. århundrede og solgte det til Kina i bytte for te, silke og sølv. Et omfattende misbrug blev resultatet, ligesom de to opiumskrige, som til sidst gjorde, at det også blev tilladt at dyrke opium i Kina.

Morfi n har været kendt i godt 200 årSelv om opium har været kendt i tusindvis af år, så har morfi n kun været kendt i godt 200 år. Det var en tysk farmaceut, Frie-drich Wilhelm Adam Sertümer, der i 1806 først offentliggjorde, hvordan det lykkedes ham at isolere morfi n fra råopium. Men selv i sin rene form kan morfi n have bivirkninger i form af kval-me, opkastning, træthed og forstoppelse, hvis man som patient er i langvarig behandling med lægemidlet. Med opdagelsen af morfi ns kemiske struktur og de omdannelsesprodukter, meta-bolitter, der dannes i leveren med det formål at lette udskillelsen fra organismen, har man identifi ceret morfi n-6-glucuronid, M6G, der har en smertestillende effekt, der er længerevarende end morfi ns og uden de samme bivirkninger, samt andre meta-bolitter med hver med deres farmakologiske effekt.

· Andrologi· Anæstesi

· Bryst- og organkirurgi· Ergo- og Fysioterapi

· FertilitetUdredning og behandling

· Gynækologi· Helbredsundersøgelse

Forebyggende, lungemedicinsk og allergi

· Hudlægecenter · Idrætsklinik· Karkirurgi

· OrtopædkirurgiSkulder, albue, hånd, knæ, fod og underben

· Plastikkirurgi Bryst, mave og øjne

· Psykolog· Rheumatologi· Rygcenter

· 3D/4D scanning· Tumorkirurgi

· Ultralyd, røntgen og MR· Øre-, næse- og halskirurgi

Ciconia Aarhus Privathospital samarbejder med Danske Regioner og førende forsikrings­selskaber, indgår i samarbejde om uddannelse af sundhedspersonale, er medlem af sammen slutning af Danske Privathospitaler og er koncernpartner for Aarhus Elite.

Få en kvalitetsoplevelseuden ventetid

Saralyst Allé 50 · DK-8270 Højbjerg · Tlf. 86 27 76 26 · www.ciconia.dk

ARO

S KO

MM

UN

IKAT

ION

Ciconia Aarhus Privathospital er et af Danmarks førendeprivat hospitaler. Vi tilbyder kompetent og effektiv behand ling inden for 19 forskellige specialer. Og du kan undgå frustrerende ventetid. Som patient er du i centrum i hele forløbet. Gennem både under søgelse, behandling og eventuel genoptræning er dui trygge hænder hos vores dygtige speciallæger, der hartop moderne udstyr til rådighed.

Vi har over 50 af landets førende og mest erfarne special-læger tilknyt tet, og det hele foregår med menneskelig omsorg i moderne, trygge omgivel ser. Du er derfor i de bedste hænder hos Ciconia Aarhus Privathospital.

808-076 Rask 105x297.indd 1 30/03/09 13:11:09

Bjørne producerer en slags opioid, kaldet hiberbal, når de går i dvale. Forskere har fundet ud af at producere stoffet syntetisk, så det kan bruges til svært tilskadekomne.

AfghanistanAfghanistan står for 93 % af verdens produktion af opium, selv om Islam ikke accepterer hverken dyrkning eller brug af opium. En stadig større del af opiumshøsten forarbejdes til heroin inde i Afghanistan og landet oplever samtidigt en voldsom stigning i antallet af misbrugere. Det anslås, at der i dag er mellem 1 og 1 ½ million af-ghanske misbrugere, som i øvrigt har meget få mulighe-der for at komme på afvænningsklinik.

Lider du af migræne/hovedpine?Meld dig i Migræne- &Hovedpineforeningen

Ring efter folder på tlf. 70 22 00 52www.hovedpineforeningen.dk

Opioider binder sig til særlige receptorer i hjernenDe stoffer, der udvindes af opiums-valmuens saft, kaldes opioider. Morfi n og kodein er de mest kendte. Men betegnelsen omfatter såvel de naturligt forekommende som de syntetisk fremstil-lede opioid-agonister (farmaceutisk udtryk for det samme) og antagonister. De mest kendte præparater blandt en lang række syntetiske stoffer i familien af opioider hedder ketogan og metadon. Fælles for alle stofferne er, at de kan binde sig til de opioide receptorer i hjernen. Specielt i det limbiske system fi ndes opioid-receptorerne i høj koncentration, men de er i øvrigt jævnt udbredt i hele den grå substans.

Hvorfor virker opioder smertestillende?Det er en kendt sag, at morfi n virker stærkt smertestillende, som i øvrigt ikke overgås af andre midler. Når man oplever smerte indgår der to elementer i smerteoplevelsen, både en sensorisk og en psykisk. Når der opstår en vævsskade et eller andet sted i kroppen, vil der blive sendt smerteimpulser af sted til rygmarven gennem smertenerver. Fra rygmarven går der smerteimpulser op til thalamus i storhjernen, hvorfra smer-tesignalet overføres til den del af cortex, som registrerer smerte. Opioider hæmmer udskillelsen af transmitterstof, således at impulserne i nervebanerne hæmmes. Morfi n virker sagt på anden måde, ved at påvirke de områder i hjernen, der registre-rer smerte. Virkningen varer almindeligvis mellem tre og fem timer. Morfi n kan indtages oralt eller hvis det skal være mere effektivt som injektionsvæske, der indsprøj-tes i en muskel, i en blodåre eller direkte omkring rygmarven (epiduralt).

Smerteoplevelser afhængig af situationHvis man er midt i at arbejde koncentreret, kan det ske, at man pludseligt opdager, at man har skåret sig, uden at man har regi-

Morfi n virker ved at påvirke de områder i hjernen, der registrerer smerte. Det smertestillende stof kan indta-ges oralt eller - hvis det skal være mere effektivt - som injektionsvæske,

streret det. Man ved ikke, hvornår ska-den er sket, men oplever en smerte,

når man ser blodet. Forklaringen er, at smerteoplevelsen ikke

nåede frem til bevidstheden, fordi man var dybt optaget

af noget andet. Selv meget svært tilskade-komne kan overkomme det mest utrolige, uden

at opleve smerte. F.eks. kan man have brækket et ben og stadigvæk bevæge sig – hvis det er væk fra en brændende bil – eller alvorligt sårede forældre kan

Opiumsvalmuer kan bruges til fremstilling af illegale stoffer som morfi nbase og heroin. Opium kan også ryges, som det vil være kendt fra en lang række fi lm. De legale stoffer indeholdende morfi n kan være lægemidler som Contalgin, Depolan, Doltard og Morfi n. Men der fi ndes også lægemidler med tilsvarende virkning som morfi n, hvor Ketogan, Petidin og Metadon er blandt de mest kendte.

sættes fra omkring 55 til 10 slag i minuttet og deres kropstemperatur falder til mellem 5 og 10 grader. De kan klare sig igennem en lang vinter uden vand og føde, hvilket ingen andre dyr kan. Forklaringen er til dels at bjørne producerer et særligt stof, hibernal, der nedsætter stofskiftet og der-med produktionen af affaldsstoffer, som dyret normalt skal af med gennem urinen. Hiberbal er en slags opioid. Forskere har fundet ud af producere stoffet syntetisk og indtil videre har undersøgelser vist, at det kan bruges ved svær tilskadekomst og ved organtransplantation. Giver man hibernal til svært sårede mennesker, øges chancen for overlevelse betydeligt, idet stofskiftet nedsættes og dermed også kravet om ilt og næringsstoffer, ligesom mængden af affaldsstoffer falder, ligesom hos bjørne. Derved overlever man bedre et større blodtab, en punkteret lunge m.v.

Alvorlige bivirkningerMorfi n anvendes ved stærke smerter, når mindre kraftigt virkende midler ikke er tilstrækkelige. Virkningen er effektiv, men der optræder bivirkninger. De mest al-mindelige er kvalme, opkastning, forstop-pelse, sløvhed, manglende vandladning og små pupiller. Men andre bivirkninger som eufori, svimmelhed, rysten, kramper, hallucinationer, hjertebanken, for højt eller for lavt blodtryk ses også, ligesom morfi n har en åndedrætshæmmende virkning, som kan blive forstærket af alkohol. Andre lægemidler kan i øvrigt ændre virkningen af morfi n, så bivirkningerne forstærkes el-ler omvendt kan morfi n ændre virkningen af eventuelle andre lægemidler.

Morfi n (og andre stoffer produceret af opiumvalmuens saft) har dog en anden og lige så kendt bivirkning: anvendelse kan medføre fysisk og psykisk afhængig-hed. For nogle mennesker vil få erfaringer med morfi n eller heroin betyde udvikling af stærk afhængighed, mens andre – og dem er der mange af – fi nt klarer at blive behandlet med opioider uden at blive af-hængige eller narkomaner. Forskerne ved dog ikke fuldt ud, hvorfor der ses denne forskel. Kun at den er der.

Når opiumsvalmuen er afblomstret lægges der en række lodrette snit i frøkapslen. Saften kan efter nogle timer skrabes af og samles sammen som råopium.

bringe sig selv og deres barn i sikkerhed, uden at føle den smerte, der under andre omstændigheder ville være ubærlig. Først når faren er drevet over, vil man opleve smerten. Men her venter en ny fare. Krop-pen kan gå i chok. Det interessante er, at morfi n givet i sådanne situationer både kan lindre smerterne og give en bedre overlevelseschance. Morfi net har en evne til at bryde choktilstanden og antagelig også en anden og mere direkte virkning ved at nedsætte stofskiftet.

Bjørne producerer en slags opioidNår bjørne sover vintersøvn, går de i en slags levende dvale, men vågner dog lidt op engang imellem. Deres hjerteslag ned-

14

Ingen lugt , passiv røg, ild eller tobak, kun damp med nikotin. NyCigaret giver dig rygefornemmelsen og tilfredsstiller dit nikotin behov, fås i flere styrker, 8mg 6mg 4mg tobak el/ mentol smag, også helt uden nikotin. Du slipper for kræft-fremkaldende tjære, svovl og kultveilte. Du gør klogt i at skifte nu, bestiller du idag, har du din NyCigaret i morgen. bestil på nettet eller ring på: 40602010

et fornuftigt alternativ til almindelig rygning. Skift til nyCigaret og ryg hvor du vil, nar du vil, uden at genere andre.

du ma

godt!

Fra Føtex til FolketingetHvor direkte og nemt det lyder: Fra Føtex til Folketinget. Som at gå en shoppingtur. Sådan er det blot ikke. Titlen på Özlem Cekic’ bog dækker over en forunderlig rejse. Fra land til land, fra kultur til kultur. Med alt hvad det kan indebære af godt og ondt. Det er historien om en forunderlig skæbne og over en forunderlig pige, der har taget et kvantespring fra den landsby hun og hendes forældre oprindeligt kom fra.

Af Eva Nystad · redaktionen@raskmagasinet.dk

Özlem Cekic ”Fra Føtex til Folketinget” er netop udkommet på Gyldendal. Bogen er på 220 rigt

illustrerede sider og koster 249,- kr.

Özlem Cekic er i dag lysende stjerne på den sociale bevidstheds himmel i Danmark, eksponent for socialt, indfølende, aktivt ændrende sindelag og nok den mest socialt engagerede politiker i Folketinget siden Hanne Reintoft. Ikke helt tilfældigt er Öz-lem valgt for SF. Med beretningen om sit liv vil hun fortælle om sin vej til Christiansborg, hvad og især hvem der hjalp med til dén vej. Det gør hun blændende, så man ofte føler man var der, med selv. En stærk mor-mor går gennem Özlems vævede livstæppe som en tyk guldtråd, uldtråd, stålwire. Fra før Özlem kom til Verden, hvor mormor spinder de første rækker ved at introducere Özlems forældre for hinanden, velvidende at Özlems kommende far er elendigt fattig. Hun hjælper ved at tilbyde ham giftermål med en af sine døtre og hjælper med bryl-luppet og dets udgifter.

Özlems fars drømÖzlem er ud af en kerne-gæstearbejder-familie. Hendes fars drøm er enkel og vedvarende: at spare op til ”40 får og et hus i landsbyen Haciömrogi”. Det er i 70’erne – de år hvor rige lande søger gæ-stearbejdere. Özlems far arbejder to gange i Tyskland, hvor han er af sted uden sin familie. Og en tredie gang i Finland, hvor han får arbejde på den tyrkiske ambas-sade i Helsingfors. Først da importerer han familien. Özlems mor arbejder samtidig hårdt hos ambassadørfruen og føler sig isoleret. Hun hører godt om Danmark, og at man her kan få frisk grønt og frugt ligesom i Tyrkiet. Hun overtaler Özlems far til at prøve lykken i Danmark. Første stop for den lille familie er i en lille lejlighed på Blågårds Plads hos forældrenes venner hjemme fra landsbyen. De har selv har fire børn. Özlems far og mor begynder deres livs arbejdshurdle med arbejde fra morgen til aften, på skift, og på natarbejde.

Ned til mormor og tilbage igenDet bliver for svært at få tingene til at hænge sammen med arbejde og børne-pasning. Özlem og hendes bror Önder sendes derfor ned til mormor i Tyrkiet. Hun, der ikke kan læse eller skrive, sørger for at børnene kommer i skole og får faste rammer: Op, morgenmad, følgeskab til skole, til skolegården. Efter to år under mormors vinger kommer chokket for Öz-lem – hun skal sendes tilbage til Danmark til trods for, at hun har lovet sin mormor

at blive. Det er en enorm omvæltning at blive separeret fra sine forældre og det Danmark, hun gerne ville være i, men lige så stor en omvæltning at komme tilbage.

Slut prutI Ny Carlsberg Vejen Skole underholder Özlems sidemand i timerne med højt-råbning: ”Nu har Özlem pruttet igen!”. Der er beredskabsalarm, vinduer bliver demonstrativt åbnet, folk fniser. Alt uden grund. Men Özlem er sej; efter 3 måne-ders pruttemobning tager hun action, uden gebrokken dansk argumentation. Hun rejser sig i timen og åbner alle vinduer. Uden et ord. Læreren spørger hvorfor. Sætningen Özlem har indøvet 100 gange, bliver afleveret på fejlfrit dansk: ”Min sidemand har pruttet”. Hun hører aldrig siden øgenavnet ”Prutte-øsse”. Som 14 årig er hun i skolepraktik i Føtex, i skoafdelingen. Bliver glad for det, spørger chefen dagen inden praktikudløb, om hun må få et job? Chefen siger efter overvejel-se: Hvis du undlader at ta’ det personligt, når dine kolleger retter dit dansk. Og det hedder ikke en arbejde, men ét. Hos Føtex lærer Özlem mere og bedre dansk end i skolen. Özlem fortsætter livsbanen, der

stikker vold-somt ud fra ”traditionelle gæstearbej-deres – sine forældres”, bliver student, sy-geplejerske i psykiatrien, tillidsmand, kommer i Dansk Sygeplejeråds Amts-bestyrelse, bliver politisk vakt i afmagten over at skulle sende et misbrugt barn hjem til de samme elendige forhold – bliver skilt efter lange, svære overvejelser fra sin første mand, fra et arrangeret ægteskab – oplever hårde, men også styrkende tider, oplever belastningen og sorgen i og med erkendelsen af, at hendes elskede bror viser sig at have en sindslidelse, får et lyk-keligt, ligeværdigt, nyt ægteskab, og bliver valgt ind i Folketinget!

Resten er ikke tavshed, for Özlem har opnået, hvad hun brænder for – ”at være en stemme for udsatte mennesker, der ikke selv kommer til orde”. Den stemme taler meget, højt og effektivt. Sidste kapi-tel er som bekendt ikke skrevet endnu.

15

De legale morfi npushereOpiumsvalmuer leverer både heroin, et illegalt stof, der kun kan købes af lyssky personer på gaden, og morfi n, som patienter med stærke smerter kan få ved behov. Heroin kommer på markedet ved hjælp af kriminelle, som smugler stoffet ind fra lande, hvor produktionen foregår illegalt. Men hvordan får medicinalindustrien råopium til produktion af morfi n? Sender man en drugdealer af sted med en kuffert fuld af dollars? Og hvordan kommer det ind i landet?

En række medicinalvirksomheder produ-cerer morfi npræparater. Nogle fremstiller syntetisk morfi n, andre fremstiller morfi n på basis af råopium. En af de virksomhe-der, der producerer morfi n i Danmark, er Nycomed. Medicinalvirksomheden produ-cerer såvel tabletter som injektionsvæske. Det er dog kun tabletterne, der fremstilles i Danmark. Injektionsvæsken fremstilles af Nycomed i et andet europæisk land, idet virksomheden har kontorer og produkti-onsenheder mange andre steder i verden.

Storforbrugere af codein fra opiumsvalmuer”Vi handler med store europæiske virk-somheder, som ekstraherer råopium,” forklarer senior scientist hos Nycomed Carsten Martini Nielsen. ”Det er en

Opiumsvalmuer leverer råvaren codein til hovedpinepiller og råopium til produktion af morfi n. Opiumsvalmuer produceres også i England på særlige marker og kan udmærket levere råvaren til produktion af morfi n hos Nycomed i Roskilde. Men vi ved det ikke. Og får det ikke at vide.

eiraP R I V A T H O S P I T A L E T S K E J B Y

• idrætsskader• knæalloplastik• hofteal loplastik• hofteartroskopi• skulderkirurgi• albuekirurgi• håndkirurgi• ankelkirurgi• rygkirurgi• plastkkirurgi• ultralydsskanning• MR-skanning• CT-skanning• røntgen• gynækologi

• tumorkirurgi• organkirurgi• almenmedicin• reumatologi• pædiatri• fysioterapi• ergoterapi• diætist• neurokirurgi• vaccination• urologi• neurofysiologi• neurologi• overvægtskirurgi• cancerudredning

E I R A – PR I VATHOSP I TALET S K EJ BYScienceCenterSkejby·Brendstrupgårdsvej21·DK-8200ÅrhusN.·Tlf.+4587424140·info@eiradanmark.dk · www.eiradanmark.dkEira–PrivathospitaletSkejbysamarbejdermedDanskeRegionerogforsikringsselskaber·IEira–NordicSkillslabervimedtilatuddanneandrelæger.

i de bedste hænderViden,åbenhedogtryghederværdiernebageira.Videnfordivit i lbyderdebedstespecial isterogdennyesteviden.Åbenhedfordivioffentl iggøral levoreresultaterogvihart i lgængeligestandarderforvorebehandlinger.Tryghedforindividuelafklaringogbehandlingafsammelægegennemheleforløbet,somudenventetidgiverdigenpersonlig,effektivogprofessionelbehandling.

Visikrer,atdufårdenbedstebehandling–bådefagligtogmenneskeligt.

Kontaktospåtlf .87424140forspørgsmålellerlæsmerepåwww.eiradanmark.dk

EIRASAMARBEJDERMEDDANSKEREgIONEROgfORSIKRINgSSELSKABER

v i d e n & å b e n h e d

handelsvare omfattet af restriktioner, for det er jo narko i store mængder. Vi bruger codein, som udvindes af morfi nvalmuen, til fremstilling af Kodimagnyl. Man må nok sige, at vi er storforbrugere af codein. Stoffet bliver naturligvis transporteret som sikkerhedstransport, uden at jeg nærmere kan komme ind på detaljerne. Codein kan laves om til narko og der er eksempler på, at nogle har opløst tabletter med codein

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

16

Codein, morfi n og heroin kommer fra den samme plante. Men kun de to første stof-fer er legale.

– og fordel udgiften med et rente- og gebyrfrit tand-abonnement uden udbetaling.

Ring og hør nærmere på 33 11 28 00

Få smilet tilbage!med en ny tandprotese

www.lkt.dk

Har JEG kravpå erstatning?

Har du været ude for en arbejdsulykke, trafikulykke eller en personskade i øvrigt,kan vi give dig svar på, hvorvidt du har krav på erstatning.

Er et højt specialiseret advokatkontor indenfor arbejdsskade- og personskadesager.

Dit indledende telefonmøde med os,er gratis og uforpligtende.

Telefon 33 12 30 45www.advokatkontoret.dk

for at fremstille narko ved en kemisk manipulation. Opiumsvalmuer blev indtil for nylig dyrket i Frankrig med henblik på codeinproduktion. Man kan ved avlsfor-ædling eller genmanipulation fremdyrke valmuer med særligt meget codein.”

Råopium kommer fra en mellemhandlerNycomed sender ikke en mand af sted til et af de opiumsvalmueproducerende lande i mellemøsten, men handler med virksom-heder, der har specialiseret sig i at levere råvarer til medicinalindustrien i hele verden. ”Når vi fremstiller morfi n, købet vi råopium fra et ’kemisk værk’, et ekstraktforetagende i Frankrig eller Skotland,” siger Carsten Martini Nielsen. ”Vi får råproduktet som et hvidt pulver, hvoraf vi fremstiller tabletter. Injektionsvæsken bliver fremstillet af vores sterile afdeling i Østrig. Vi køber varer ind til produktionen i lighed med alle andre virksomheder. Vores råvarer er blot omfat-tet af et regelsæt, dvs. nøje retningslinier for håndteringen. Alt noteres ned. Der skal kunne gøres rede for hvert eneste gram. Og det er vel ikke så underligt, når man tager produktet med i betragtning.”

Drugdealeren er selv valmueproducent i England

En af de grossistvirksomheder, der både indkøber, producerer og selv dyrker farmaceutiske ingredienser til medicin-produktion hos blandt andet Nycomed i Danmark, er Macfarlan Smith i Edinburgh. Virksomheden har mere end 200 års erfa-ring i at isolere og ekstrahere ingredienser fra naturlige kilder som opiumsvalmuer, men man producerer dog også syntetiske ingredienser.

Macfarlan Smith køber råvarer ind i hele verden, som bearbejdes i virksomheden, men ejer i øvrigt også den eneste valmue-produktionsvirksomhed på engelsk jord, således at man selv dyrker opiumsvalmuer. Valmuerne bliver sået om foråret på jord-arealer, der er særligt klassifi ceret til brug for ’industriel afgrøde’. Macfarlan Smith vil i øvrigt gerne løbende have henvendelser fra engelske landmænd, som har veldræ-net jord med en pH-værdi over 7 samt tørrefaciliteter.

Al produktion af opiumsvalmuer og af ekstrakter bliver autoriseret af det engel-ske Home Offi ce, ministeriet, som blandt andet har forskning og narkotikapolitik som ressortområde. Macfarlan Smith er selvsagt under uhyre streng kontrol fra myndighedernes side - lige fra dyrkning til produktion.

17

Sidste års konfl ikt betød, at patienterne i første omgang blev de store tabere. Behandlinger og operationer blev udskudt for alle andre, end de mest akutte patienter. Til gengæld betød det, at patienter kunne udnytte det udvidede frie sygehusvalg til at blive behandlet på privathospital. Med ændringen af sundhedsloven blev denne mulighed imidlertid suspenderet. Det skete for at sikre den bedst mulige faglige prioritering af patienter på venteliste. Resultatet er ikke udeblevet. Patienter venter nu endnu længere på behandling, end de har gjort i mange år.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Kan man sætte en fast pris på alle opera-tioner? Hvad så hvis kirurgen opdager, at en operation bliver mere kompliceret end formodet? Hvem skal så betale?

Ingen vindere– masser af ledig kapacitet men ingen patienter

Regionernes aftale med regeringen om suspensionen af udvidet frit sygehusvalg sidste år indebar, at ledig kapacitet på privatho-spitaler- og klinikker skulle udnyttes, så man kunne få puklen af patienter på ventelisterne nedbragt. Regionerne valgte derfor at sende en række veldefi nerede behandlinger i udbud, således at et privathospital kunne meddele, om man havde kapacitet til at udføre for eksempel 50 knæoperationer om måneden til en fast stykpris. I alle landets fem regioner blev der lavet aftaler om rigtigt mange behandlinger til fornuftige priser og privathospitaler- og klinikker, der havde vundet udbudsrunder, forventede naturligvis, ligesom patienter på ventelister, at den ledige kapacitet skulle udnyttes. Men patienterne er i høj grad udeblevet. De er ikke blevet sendt videre, men er i stedet par-keret på ventelister, der så til gengæld bliver længere og længere. Så man kan med god ret spørge om, hvad det er, der sker.

Kun en brøddel visiteret trods udbudI forbindelse med regionernes udbud af operationer vandt Furesø Privathospital en del af licitationerne. Hospitalet fi k aftale med Region Sjælland og Region Hovedstaden om behandling af

en række patienter indenfor ortopædkirurgi som hofte-, knæ-, skulder- og rygoperationer, men også om en række gynækologi-ske indgreb, galdeoperationer og åreknudeoperationer m.v. Trods indgået kontrakt har patienttilgangen indtil nu været utilstræk-kelig, idet Region Hovedstaden kun har visiteret en brøkdel af det aftalte antal patienter. Den manglende patienttilgang har været lige ved at tvinge privathospitalet i knæ. Fra midt i marts er der imidlertid sket en markant ændring. ”Regionerne har lavet tiltag

for at få ventelisterne ned”, forklarer over-læge på Furesø privathospital John Chri-stensen. ”Der er givetvis kommet en lodret ordre, for vi oplever lige pludselig, at vi har patienter nok. Vi får mellem 50 og 60 % af det lovede antal fra Region Hovedstaden og næsten 100 % fra Region Sjælland. Samti-dig har private investorer tilbudt at skyde ny kapital ind i selskabet, således at det nu ser vældig positivt ud.”

Ny tendens – der kommer patienter igenRigge Nørmark, som er patientvejleder på Nørmark Privathospital, har bemærket det

samme. ”Faxen er begyndt at røre på sig”, siger hun. ”Der kom-mer patienter igen. Det er dog først lige sket, så jeg vil nøjes med at kalde det en tendens. Men man kan uden overdrivelse sige, at patienterne siden november er blevet stablet op. Der står en puk-kel uden lige. Kolleger, jeg har talt med, fortæller, at de også op-lever en pludselig tilgang af patienter. De mener ligeledes, at der må være tale om en lodret ordre oppefra. ”Lige siden suspensio-nen trådte i kraft har regionerne bevist, at de er dumpet. Mange har lidt tab, men de virkelige tabere, det er patienterne”. Det har nu også været en lidt barsk periode for Nørmark Privathospital, fortæller Rigge Nørmark. ”Men vi har valgt at klemme ballerne sammen og håber på at tingene snart normaliseres”.

Ventetid er steget, men ikke udtryk for strategiJacob Kjellberg, som er sundhedsøkonom ved Dansk Sundhedsinsti-tut, bekræfter, at effekten af markedsgørelsen af sundhedsvæsenet har været mindre, end man tror, og at det ikke har fjernet venteti-derne på behandling. Den gennemsnitlige ventetid på sygehusbe-handling ligger nu på 26,3 uger, hvilket er stort set samme niveau som i 2002. ”Udbudsrunder betød, at man aftalte, hvor mange patienter man på formodning skulle henvise til behandling på privathospitalerne. Når der ikke er henvist så mange patienter, som der er blevet kalkuleret med, så tror jeg nu ikke det er udtryk for en strategi. Beslutningerne om at visitere patienter til behandling på pri-

Patienten i centrum”Ved undersøgelse af mavesækken benytter vi os af et superslankt kik-kertinstrument, der sikrer minimalt ubehag for patienten” siger sygeplejerske Lone Fly.

Lone Fly oplever, at patienterne falder til ro i klinikkens behagelige omgivelser og afslappede miljø.

Ingen ventetidAlligevel tilbyder man på Endosko-piklinikken noget ganske særligt: Hurtig og effektiv undersøgelse og behandling af speciallæger uden ventetid.

Jens Baggesens Vej 88E · 8200 Århus NTlf: 86 13 08 46 · www.endoskopiklinikken.dk

Mave-tarmsygdomme og sygdomme i urinvejene

– Speciallæger i gastroenterologi og urologi

18

vathospitaler, man har lavet aftale med, sker jo helt decentralt på de enkelte afdelinger. Det er min formodning, at man har skyndt sig langsomt. Men jeg må også sige, at jeg græder tørre tårer over privathospitalerne. Man må kunne klare en smule nedgang, selv om nogle – for eksempel Furesø Privat-hospital – kom til på et uheldigt tidspunkt sidste år. Privathospitalerne er underleveran-dører på nogle defi nerede vilkår. Og der står ingen steder, at man skal have de patienter, som man har lavet aftaler om ved udbuds-runderne. Endelig er patienterne ikke så mobile, som man tror. Der er langtfra altid ønske om at blive behandlet langt væk fra hjem og pårørende.”

Ikke sundt, hvis prisen er den primære parameterUdbudsrunder er med andre ord blevet det nye ord, når regionerne laver afta-ler med privathospitalerne. Og selv om mange er enige om, at konkurrence er rigtig sundt, er det til gengæld knapt så sundt, at prisen er blevet den primære parameter.

Endoskopiklinikken Århus A/S tabte sidste år udbud til nogle, der aldrig havde haft det pågældende speciale før. ”Det er for alle parter en dårlig forretning”, forklarer Lone Fly fra klinikken. ”Vi har udstyret og kapaciteten, mens dem der vandt udbuddet skulle ud og investere i nyt udstyr. Udbudsrunderne handlede kun om penge. Da jeg tror, udbud er kommet for at blive, så mener jeg, at man skal inddrage andre parametre end penge. Kvalitet i behandlingen er et mindst lige så vigtigt parameter.” Lone Fly mener, at der vil være større fordele ved ikke kun at sende behandlinger i udbud og hvor prisen er det afgørende. Regionerne bør gå ud og lave mindre aftaler med fl ere. ”For så har patienterne mere at vælge imellem,” forklarer hun.

Udbud har ført til problemerFrank Odgaard fra Parkens Privathospital er langt hen ad vejen enig med Lone Fly. Udbud har også ført problemer med sig. ”Vi ser, at privathospitaler vinder udbud på operationer, de ikke plejer at lave. Det vil sige, at nogle hospitaler skal til at udføre operationer, som de ikke har nogen rutiner med. Det, synes jeg, er et meget stort problem. Jeg går ind for konkurrence, men som det er nu, betyder det, at patienter henvises til kirurger, der er så urutinerede, at jeg personligt hellere ville tage ventetiden med i det offentlige sygehusvæsen, hvis jeg stod i situationen og ikke havde en forsikring, der betalte for det bedste hospital.”

Også i Patientforeningen, der vareta-ger interesserne for alle danske patienter, frygter formand Erich Bach, at udbudsrun-

derne kommer til at gå ud over kvaliteten. ”Vi vil gerne have konkurrence, men det skal være konkurrence på kvalitet, ikke på penge, og vi frygter at patienterne bliver taberne, fordi de måske får valget mellem at vente et halvt år på en operation i det of-fentlige eller at komme på et privathospital, der udelukkende har vundet en udbuds-runde, fordi de var de billigste,” siger han.

Udbud vundet ved at byde 10 til 40% under pris i det offentligeFrank Odgaard og mange andre privat-hospitaler oplever altså, at det eneste parameter er, hvem der kan levere den pågældende undersøgelse eller behandling billigst muligt. Det har resulteret i, at nogle privathospitaler har vundet udbudsrun-derne ved at byde på operationer 10 til 40 % under DRG-taksten (DRG-taksten er det,

Gråbrødre KlinikkenGynækologisk og urologisk kirurgi

Speciale i fødselslæsioner, inkontinens

og nedsynkning

Lille Gråbrødre Stræde 1 • 5000 Odense C

www.graabroedreklinikken.dk - Telf 65 95 99 17

Dette her er der rigtigt mange patienter, der venter på. Den gennemsnitlige ventetid på sygehusbehandling ligger nu på 26,3 uger, hvilket stort set er samme niveau som i 2002.

en operationer koster i det offentlige. Før operationerne kom i udbud, fi k privathospi-talerne typisk 90 til 95 % af DRG-.taksten). ”Når man byder så lavt på noget, er der ingen penge til at lave en ordentlig og spe-cialiseret behandling. Og fordi operation af eksempelvis et knæ står til en fast pris, uan-set hvor kompliceret operationen er, kunne man, allerede da vi fi k hele DRG-taksten, snildt risikere at åbne et knæ og se, at hvis vi skulle behandle patienten korrekt, ville vi sætte penge til på det. Og det gjorde vi så. Men når nogle privathospitaler så byder op til 40 procent under DRG-taksten, så tvivler jeg på, at de yder den bedste behandling, for så taber de rigtig mange penge på det. De gør det, fordi de er pressede og i nogle tilfælde for at vinde marked og har så ty-pisk en kapitalfond i baghånden, så de i en periode kan køre med underskud. Når man presser priserne på den måde, må man spørge sig selv: Hvad er bedst – en god korsbåndsoperation eller to dårlige?”

19

Mænd har noget særligtFra naturens side er mænd udstyret med en blærehalskirtel, også kaldet prostata, som er beliggende rundt om mandens urinrør lige nedenunder urinblæren før lukkemusklen. Prostata vokser med alderen og det er både normalt og ufarligt. Det er det til gengæld ikke, hvis der opstår kræft i prostata. Det er både den hyppigst forekommende kræftform hos mænd efter almindelig hudkræft og den hurtigst voksende kræftform i Danmark med en vækst på 10 % om året. Alligevel får prostatakræft meget lidt opmærksomhed blandt mænd, medier og læger.

Hvert år får mere end 13.000 mænd konstateret kræft, mens tallet for kvinders vedkommende er 14.000. I begge tilfælde er almindelig hudkræft ikke medtaget og det skyldes dels, at denne kræftform registreres forskelligt i internationale sammenhænge og dels at dødeligheden er meget lav. Brystkræft hos kvinder steg år for år indtil 2002 og var indtil da den hyppigst forekommende kræftform, men det registrerede antal hvert år er nu stagneret og er så småt ved at blive overgået af lungekræft. For mænd gælder, at prostatakræft er den mest udbredte alvorlige kræftform. Således bliver ca. 3.500 mænd opereret for prostatakræft om året, mens omkring 1.200 dør af sygdommen. Der ses imidlertid kun en svag stigning i dødeligheden forårsaget af prostatacancer sammenlignet med den kraftige stigning af nye tilfælde i perioden 1997 til 2006. En forklaring er dels, at diagnosen kan stilles tidligere end før og at behandlingsmetoderne er blevet forbedret.

Speciallæge udtalelseSpeciallæge i urologi og kirurgi Torben Dørfl inger på Endoskopiklinikken Århus A/S som er klinikkens specialist på området siger: ”Vi følger Dansk Urologisk Selskabs an-befalinger på området, som understøttes af nylige undersø-gelser fra bl.a. USA. Selskabet anbefaler ikke systematiske screeningundersøgelser for prostatacancer, men derimod, at alle mænd over 40 år med vandladningsforstyrrelser blodprøvetestes ved en såkaldt PSA-bestemmelse.”

Vi er en forening, der støtter sygdomsramte erhvervsaktive mennesker med tilskud til et rekreationsophold, såfremt man har været udsat for en arbejdsskade eller har fået en sygdom der gør, at man i kortere eller længere tid er sygemeldt fra sit arbejde. Formålet med tilskuddet er, via et rekreationsophold, at hjælpe den sygdomsramte til at komme til kræfter og dermed tilbage til arbejdsmarkedet.

Hvem kan få støtte?Erhvervsaktive borgere samt personer der har været på revalidering.

Du skal opfylde tre betingelser:• Du skal være erhvervsaktiv og skal efter et rekreationsophold afholdt i

sygemeldingsperioden være i stand til, umiddelbart efter opholdet, at genoptage et arbejde

• Opholdet skal være afsluttende led i sygdomsbehandling• Opholdet skal anbefales af en læge

Der ydes støtte til:• Ophold i Danmark på anerkendte rekreationssteder

(se www.sygdomsramte-borgere.dk eller rekvirer liste hos foreningen)• Ophold på kuranstalter i udlandet• Almindelige charterrejser under varme himmelstrøg, såfremt det

anbefales af læge

Der ydes ikke støtte til storbyferie og kør-selv-ferie.

Ansøgningsskema:Ansøgningsskema hentes på foreningen hjemmeside eller ved at ringe til foreningen. Tilskud kan variere efter omstændigheder og sygdommens karakter. Generelt ydes tilskud på 3.000 kr.

Der bevilges ikke tilskud med tilbagevirkende kraft.

Kontakt til foreningen:Telefon 2094 1832 - tirsdag & torsdag mellem 10-12

Tilskud til rekreationsopholdEr du erhvervsaktiv – og har du brug for et rekreationsophold?

Foreningen til støtte af sygdomsramte erhvervsaktive borgere

Hvor brystkræft uomtvisteligt får stor opmærksomhed hvert år i oktober, som er brystkræftmåned, så får prostatakræft generelt en stedmoderlig behandling i medierne.

Blærehalskirtlen vokser Blærehalskirtlen producerer den sædvæske, der ved seksuel udløsning blandes med sæden fra testiklerne. Hos unge mænd er prostata på størrelse med en kastanie, men kirtlen vokser ofte med alderen, hvilket kaldes en godartet forstørret prostata. Hvis prostata vokser meget, kan den klemme urinrøret og give besvær med vandladningen. Typiske symptomer på forstørret prostata er meget hyppig vandladning både dag og nat, pludselig kraftig trang til at komme af med vandet, slap stråle, besvær med at komme i gang, afbrydelser af strålen eller dryp efter man er færdig. Har man til gengæld tilbagevendende urinvejsinfektioner, blod i urinen, blod i sæden eller vedvarende smerter i ryggen, bækkenpartiet eller hofterne, så skal man prompte reagere. Det kan være tegn på kræft i prostata. I de tidlige stadier af prostata-kræft er der ofte ingen eller kun få symptomer, der nemt overses eller bagatelliseres af patient og praktiserende læge. Så det gæl-der om at være opmærksom og reagere hurtigt. Man skal hellere gå en gang for meget end en gang for lidt til læge, hvis man er i tvivl. Omkring 10 % af alle tilfælde af prostatakræft skyldes arve-lighed. Er der i familien en som er ramt af sygdommen bør man få målt sit PSA-tal fra en blodprøve fra 50-års alderen. Er der to eller fl ere førsteledsslægtninge med sygdommen bør man få målt PSA regelmæssigt allerede fra 40-års alderen. Jo fl ere i familien, som er blevet diagnosticeret med prostatakræft, desto større er risikoen altså for at få sygdommen.

Diagnosticering af prostatakræftHar man mistanke om, at noget ikke er, som det plejer at være, kan den praktiserende læge blandt andet foretage en hurtig undersøgelse, hvor han via endetarmen føler på prostata for at vurdere dens størrelse samt tage en blodprøve for at måle det såkaldte PSA-tal. PSA er en forkortelse for Prostata Specifi kt Antigen. PSA, som er et naturligt forekommende enzym, dannes i prostatas kirtler og har som funktionen at holde sædvæsken fl y-dende. En meget lille del af PSA når fra prostata ud i blodbanen, hvor det kan måles i en blodprøve. Det naturlige indhold af PSA i blodet er højere, jo ældre en mand er og jo større prostata er.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

20

Men PSA har i sig selv intet med kræftsyg-dom at gøre. Det er blot en såkaldt ’or-ganspecifi k markør’ og ikke en ’sygdoms-specifi k markør’. Det betyder, at man ikke kan sætte lighedstegn mellem et forhøjet PSA-tal og prostatakræft, for forhøjet PSA-værdi i blodet kan skyldes meget andet end prostatakræft: f.eks. godartet prostataforstørrelse, blærebetændelse, kronisk betændelse i prostata, proble-mer med at lade vandet, brug af kateter eller som følge af kikkertundersøgelser af blæren. Ved alle disse tilstande, vil der lække mere PSA end normalt fra prostata over i blodet. Når tallet måles som et led i undersøgelsen hos egen læge, så er det selvfølgelig fordi et forhøjet PSA-tal sam-men med andre symptomer kan være et udtryk for kræft. Viser undersøgelsen, at man måske kan have kræft i prostata, vil man blive henvist til fl ere undersøgelser på en urologisk hospitalsafdeling. Her vil man tage vævsprøver og foretage andre under-søgelser for at afklare om det forhøjede PSA-tal skyldes kræft.

Danske mænd kender ikke særligt meget til sygdommenOpdages kræften inden den spreder sig uden for prostata, kan man få en hel-bredende behandling. På den urologiske afdeling kan speciallæger foretage fl ere undersøgelser, som kan diagnosticere kræft i prostata. Man kan blandt andet lave en ultralydscanning af prostata, endoskopi af blære og urinveje samt tage en biopsi, dvs. en vævsprøve af prostata. Har kræften imidlertid spredt sig uden for prostata, kan sygdommen sinkes væsentligt, men man kan ikke længere få en fuldstændigt helbredende behandling. Som med alle andre kræftformer gælder

VEJLEFJORD BEHANDLINGSCENTERSanatorievej 26 | 7140 Stouby

Tlf. 7682 3333 | sekretariatet@vejlefjord.dkwww.vejlefjord-behandlingscenter.dk

Rekreation og genoptræning

Målrettet, individuel genoptræning i fredelige, smukke omgivelser

Afkort sygeforløbet og få livsglæden tilbage!

Rekreation 50 x 60.indd 1 23-02-2009 09:21:57

det derfor, at jo tidligere kræften opdages jo bedre er behandlingsmulighederne. De fl este kommer dog ofte for sent til at få en helbredende behandling. I gennemsnit får 10 mænd hver dag besked om, at de har prostatakræft. Kun 5 kommer i tide til at få en helbredende behandling. Årsagen hertil er ifølge PROPA, som er Prostata-cancer Patientforeningen i Danmark, at danske mænd ikke kender særligt meget til prostatakræft og symptomer på syg-dommen.

Operation eller strålebehandlingDen mest anvendte metode ved helbre-dende behandling af prostatakræft er operation, som kaldes radikal prosta-tektomi. Ved operationen fjernes hele prostatakirtlen, samt de to sædblærer. Indgrebet foretages oftest gennem et snit i maveskindet, sjældnere gennem et snit i mellemkødet foran endetarmsåbningen. Operationen kan også foretages som en såkaldt laparoskopisk operation, hvor man opererer gennem små snit vejledt af en kikkert, evt. assisteret af en operationsro-

bot. Ved operationen fjernes prostata og den del af urinrøret, som prostata omslut-ter. Den nederste del af urinrøret syes op til urinblæren og manden kan derfor lade vandet naturligt efter operationen. Der er dog en risiko for at få problemer med at holde på vandet efter indgrebet. Forbigå-ende utæthed er meget almindelig i de første måneder. Vedvarende let utæthed

Den hyppigste kræftform blandt mænd er kræft i prostata, men sygdommen

får langt fra den samme opmærksomhed som brystkræft blandt kvinder, selv om

omtrent lige mange rammes. Formanden for PROPA mener, at det skyldes,

at de fl este mænd rammes når de er fra 50 år og opefter.

21

Vi lægger vægt på kvalitet, grundighed og omsorg i en hyggelig atmosfære

Klinikken, der er Danmarks største ortopædkirurgiske klinik, blev grundlagt i 1997 af speciallæge Finn Nørmark.

Medlem af Sammenslutningen af Privathospitaler og Privalklinikker i Danmark.

Mere information på www.nørmark.dk

Speciale i kikkertkirurgi i knæ, skulder, ankel og albue samt hånd- og fodkirurgi

Stor ekspertise, 8 erfarne speciallæger i ortopædkirurgi, anæstesi og radiologi

Klinikken er en privatklinik, der har aftale med forsikringsselskaberne, men også med Sygesikringen samt Danske Regioner om 4 ugers behandlingsgaranti

MR scanner, snart også højfelt MR scanner samt røntgen og ultralyd.

ses hos cirka 10 procent, mens svær utæt-hed ses hos et par procent. Potensen kan påvirkes ved operationen, men i tilfælde hvor der kun er begrænset sygdom i pro-statakirtlen kan operationen udføres som en nervebesparende operation, hvorved rejsningsevnen kan bevares hos op til 75 % af patienterne – afhængig af alder og potens før operationen.

En anden helbredende behandling for kræft i prostata er strålebehandling. Denne kan enten foretages som ekstern bestråling, hvor prostata bestråles udefra dagligt i cirka otte uger eller ved en operation, hvor man med nåle gennem mellemkødet indlægger radioaktive korn i selve prostata. Ved hjælp af avancerede teknikker kan man tilføre prostata høje stråledoser, samtidig med at man skåner det omkringliggende normale væv mest muligt. Bivirkningerne ved strålebehand-ling afhænger af, hvor kraftig bestråling der gives. Hos cirka fem procent ses sen-følger i form af tarm - og blæregener og cirka 40 % udvikler potensproblemer.

Medicinsk behandling, hvis kræften har spredt sigViser undersøgelser derimod at kræften har spredt sig uden for prostata, bliver man tilbudt en medicinsk behandling, som vil sinke kræftens udbredelse. Man

Ved kræft i prostata, kan prostata og den del af urinrøret, som prostata omslut-

ter, fjernes operativt. Den nederste del af urinrøret syes op til urinblæren og manden

kan derfor lade vandet naturligt efter operationen.

Nyrer

Urinledere

Blære

Prostata

Urinrør

kan leve mange gode år, hvor man er i medicinsk behandling. Den medicinske behandling foretages med hormonpræpa-rater. Formålet er at standse produktionen af det mandlige kønshormon eller blokere for, at det bliver optaget i kræftcellerne. Præparaterne gives enten som tabletter eller i form af indsprøjtning. Prostatakræft er kendetegnet ved at den ofte spreder sig til skelettet. Også her kan man i dag få en medicinsk behandling i form af indsprøjt-ninger. Behandlingen reducerer nedbryd-ningen af knoglerne. Endelig tilbydes der i dag også kemoterapi i behandlingen af prostatakræft. Behandlingen sinker kræftens spredning og giver en bedre livskvalitet.

2222

Vores patienter gårefter eksperterne– Vi sikrer kvalitet gennem specialisering Hans Bekkevolds Allé 2

2900 Hellerup

Pantheonsgade 255000 Odense C

Kontakt os på tlf.: 39 77 70 70 (København)65 48 70 70 (Odense)www.ryghospitalet.dk

Ann.Rask#1 24/03/09 9:02 Side 1

Oplysningskampagne i stiv modvindPROPA er en relativt ny patientforening, som blev stiftet i år 2000. I 2008 gik foreningen ud med en stor oplysningskampagne for at informere om sygdommen. Baggrunden for kampagnen var, at kendskabet til prostatakræft er ret beskedent blandt danske mænd. En fælles skandinavisk undersøgelse fra 2006 har vist, at kendskabet til prostatakræft er langt dårligere blandt danske mænd end blandt mænd i Norge og Sverige. Det ville PROPA gøre noget ved. I forbindelse med den årlige Mens’ Health Week kørte en oplysningskampagne af staben over to uger i såvel dag- som specialblade.

Poul Erik Pyndt, som er formand for PROPA, forklarer, at man ønskede at gøre noget for at skabe opmærksomhed om sygdommen. ”En enkelt kampagne gør det ikke, men det er bedre end ingenting. Det ville nok have været lidt for optimi-stisk at håbe på noget i retning af brystkræftkampagnen i oktober, men det er et faktum, at næsten lige så mange mænd rammes og dør af kræft i prostata som kvinder, der rammes og dør af brystkræft.” Kampagnen fi k kritik fra lægeside, blandt andet fra formanden for Dansk Urologisk Selskab, idet det i Ugeskrift for Læger blev fremført, at risiko for prostatacancer blandt mænd med forhøjet PSA er størst hos mænd uden vandladningssymptomer, mens der blandt de symptoma-tiske oftere er alternative forklaringer på det forhøjede PSA og at en aggressiv og sensitiv strategi for at opdage alle tilfælde af kræft i prostata derfor uvægerligt vil resultere i overdiagnostik og -behandling.

”Jeg tolker det sådan, at lægers holdning er, at jo mindre du ved, jo bedre er det. Jeg forstår ikke den holdning. Der er ganske vist mange mænd, som har prostata-kræft, som de ikke dør af, idet sygdommen kan være meget længe om at udvikle sig. Men jeg mener, at det gælder om at fi nde de mænd, som har en aggressiv prostatakræft, så de kan blive behandlet i tide. Også selv om der er bivirkninger ved alle behandlingsformer, herunder at man kan miste potensen. Men det er nu engang bedre, at beholde livet end potensen, hvis man altså står over for det valg,” siger Poul Erik Pyndt.

Patientforeningen for mænd med prostatacancer hedder PROPA. For-eningen arbejder blandt andet for, at kendskabet til sygdommen øges og for at sikre ensartede behand-lingsmuligheder af høj standard over hele landet. Læs mere om forenin-gen og om prostatakræft på www.propa.dk eller www.prostatainfo.dk.

Hvorfor får mænd prostatakræftForskerne ved ikke særligt meget om, hvorfor knapt 5 % af alle mænd har en livstidsrisiko for at få prostatakræft. Men forskerne ved, at der er høj forekomst i USA og lav forekomst i Asien. Derud-over er der størst risiko hos den sorte befolkning i USA, derefter følger den hvide befolkning i USA og i Vesteuropa, mens risikoen er lavest i Asien. Kræftens Bekæmpelse nævner tre faktorer, der muligvis øger risikoen, nemlig animalsk fedt, vasectomi og arvelig disposition og yderligere at hormonelle faktorer, vitami-ner, sporstoffer og fysisk aktivitet muligvis påvirker risikoen.

23

Rutineret og erfarent sundhedsfagligt uddannet personale

Pleje til private der ønsker en ekstra støtte eller aflastning i eget hjem

Værdig og omsorgsfuld pleje af mennesker med ekstra krævende behov

Plejen kan kombineres i samarbejde med den kommunale hjemmepleje

Kontakt os på tlf. 55 34 14 00 eller via mail: vip@vipvikar.dk

Vi tilbyder i samarbejde med VIPvikar:

Ny skanner sikrer præcis og hurtig kræftdiagnoseI begyndelsen af februar slog Thava-Hamlet-Scanray dørene op til Danmarks første private kræftdiagnose center med Europas mest avancerede PET/CT-skanner. Kombinationen af PET- og CT-skanning betyder, at svarene er meget sikre. Den diagnostiske sikkerhed er med denne skanner ved fl ere kræftformer i størrelsesordenen 95 % sammenholdt med omkring 65 % for CT- og MR-skanning. På nuværende tidspunkt fi ndes der kun tre andre skannere som denne i hele resten af verden.

Opdagelsen af røntgenstråler i 1895 og den senere udvikling af en røntgen-teknologi har ikke mindst har været til gavn for lægevidenskaben i forbindelse med knoglebrud og fremmedlegemer i kroppen. I 1896 blev den radioaktive stråling opdaget, men først 60 år senere fremkom de første skannere og kameraer, der ved brug af radioaktive sporstoffer viste organernes funktion og ikke kun deres form og omrids. Nye skannere har siden forbedret mulighe-den for denne anderledes diagnostik og for nylig er en tæt på revolutionerende ’state of the art’ PET/CT-skanner opstillet i Gyngemosen i Søborg.

To skannere bygget sammen i enPET er en forkortelse for Positron-EmissionsTomo-grafi , som danner snitbilleder af kroppen ved hjælp af positroner, som er negativt ladede elektroner. Denne type skanning bruges især i forbindelse med kræft, hjerte- og hjernesygdomme. CT står for ComputerTomografi , som er en røntgenteknik, der indebærer optagelse af snitbilleder af kroppen med en særlig computerteknik. PET/CT er derimod en form for medicinsk billeddiagnostik, som foretages ved hjælp af to skannere, der er bygget sammen i en maskine - en såkaldt PET/CT-skanner. Man får derfor i en og samme omgang udført både en PET-skanning og en CT-skanning. Ved at lægge billederne fra PET-skannin-gen og CT-skanningen oven på hinanden kan lægerne få en meget mere præcis diagnostik.

Når PET/CT-skanning er af så stor betydning kan det undre, at den – siden teknikken nu fi ndes – ikke er mere udbredt, end tilfældet er. Men det er der fl ere gode grunde til. Professor Poul Flemming Høilund-Carlsen forklarer: ”For det første er det en kostbar skanner. Vores udgave koster 25 mio. kr. Men det er også først for nylig, nemlig omkring år 2000, at

man har fundet på at samle en PET-skanner og en CT-skanner i en og samme maskine. Gennembruddet kom da de amerikanske myndigheder godkendte metoden og kort efter besluttede, at refundere udgiften for skanning af patienter uden forsikringsordning i forbindelse med de fl este kræftformer.”

Ved PET/CT-skanning kombineres det bedste fra funktionel (PET) og anatomisk (CT) billeddiagnostik. Ved funktionel billeddiagnostik forstås, at man undersøger organernes og vævenes funktion, mens man med anato-misk billeddiagnostik, typisk røntgenundersøgelser, belyser deres form og udseende. Ved at lægge billederne fra PET-skanningen og CT-skanningen oven på hinanden kan man få et detaljeret billede af, om der er tale om kræft, og hvor meget den har spredt sig (PET) samt præcis, hvor den be-fi nder sig (CT). Den kombinerede viden er afgørende for tidlig og præcis diagnostik og ikke mindst for korrekt valg af behandling.

Store fordele ved PET/CT-skanningVed en enkelt undersøgelse kan lægerne få et overblik over sygdomsak-tiviteten i hele kroppen så man undgår fl ere forskellige undersøgelser, og sparer – også for patienterne - kostbar tid. Al anden teknik undersøger kun en del af kroppen, men med PET/CT-skanning kan man opdage kræftknuder og eventuel spredning på et meget tidligt tidspunkt, ofte før de kan ses på en traditionel MR- og CT-skanning. Med en tidlig diagnose og hurtig start på behandling er der større chance for helbredelse. PET/CT-skanninger er også gode til at vurdere effekten af en kræftbehandling, idet de kan måle ændringer i kræftsvulstens størrelse og aktivitet og der-ved tidligt afsløre om kræftcellerne er døde eller levende, så behandlingen kan korrigeres løbende. Ved opfølgning og kontrol efter endt kræftbe-handling kan det hurtigt afgøres, om kræften er vendt tilbage.

PET/CT-skanning er ikke 100 % sikker og endelig kræftdiagnose kræver vævsprøve. Men PET/CT er stort fremskridt i diagnosticering af kræft og dens spredning, som vejledning for behandling og til efterkontrol. Metoden bruges især ved hoved-halskræft, lunge-kræft, brystkræft, mavekræft, tarmkræft, knoglekræft, blærehals-kræft, livmoderkræft, lymfekræft, modermærkekræft og kræft i æggestokkene. Læs mere om mulighederne på www.hamlet.dk

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Tværsnit af kroppen med PET – brystet opad. Den sorte plama-ge i midten er hjertet – (skal se sådan ud). I venstre side er en sort ”dims” der ikke skal være der. Det er dog ikke helt klart hvor den sidder (ribben, lungevæv, leveren etc.).

Samme tværsnit af kroppen med CT – brystet opad. Her kan man ikke se noget – pa-tienten vil blive sendt videre til anden undersøgelse eller få at vide man ikke fejler noget.

Samme tværsnit af krop-pen med PET/CT – brystet opad. Her kan man både se ophobning og nøjagtigt hvor den sidder – nemlig i ribbenet hvilket er afgørende for be-handlingen.

24

Gør som dyreneDyr har en usædvanlig god fornemmelse for, hvad der er godt for dem. Overlevende efter tsunamien har kunnet berette, at dyrene i god tid søgte væk fra kystnære områder, så de ikke druknede, da havet kom brølende over land. Dyr foretrækker også rene fødevarer, hvis de får valgmuligheden. F.eks. vælger aberne i zoo først de økologiske bananer. Så måske skal vi lære af dyrene og vælge den rene vare. For vores egen skyld. Og for fremtidens.

Selv om økologi har bidt sig godt fast i Danmark sammenlignet med andre lande, så er det alligevel forbløffende så få, der går over til den rene vare, både blandt raske og syge. For der er ingen tvivl om, at økologiske fødevarer indeholder flere gode og færre dårlige stoffer. Der er næppe nogle, der er i tvivl om, at man ikke trives på en kost bestående af cola, roulade og pommes frites. Faktisk vil man over tid med stor sandsynlighed blive syg. I hvert fald vil man blive fed. Og det er i sig selv sygdomsfremkaldende. Omvendt vil man logisk nok få det bedre af at sørge for at få alle de byggesten kroppen har brug for via en sund, varieret kost med så få giftstoffer som muligt. Men økologi handler ikke kun om rene fødevarer. Det handler også om dyrevelfærd, om at dyrke jorden forsvarligt og om at økologisk producerede fødevarer har højere værdier

af sundhedsfremmende stoffer. Hvis du er skeptisk, så læs hellere videre.

Vægt på den rene vareHvor vi end vender blikket, så bliver vi gjort opmærksomme på, at vi skal passe på det mange kalder for livsstils-sygdomme, hvorved man så selvfølgelig glemmer, at en lang række sygdomme er sociale sygdomme. Vi må ikke blive fede, vi skal passe på med sukker, alkohol, tobak og mangel på motion. Det er også alt sammen udmærket. Men man glem-mer måske nok en mere offensiv fokus på det gode, man kan gøre, ikke blot ved at spise sundt og varieret, men også gen-nemtænkt med vægt på den rene vare. Dvs. økologiske fødevarer. Især hvis man er barn, teenager, i den fertile alder, lider af skavanker, er eller har været syg. Det er stort set os alle sammen. Inklusive hunden,

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Dyr foretrækker økologisk foder, hvis de får valgmuligheden. Det gælder både kyllinger, kaniner, rotter og aber.

katten, hamsteren og alle de andre dyr, mange familier har i deres varetægt.

Økologisk livsstil forbundet med bedre sædkvalitetFor ikke så længe siden dokumenterede en undersøgelse, at økologiske landmænd er betydeligt mere fertile end andre mænd, hvilket vil sige, at de har en betydeligt høje-re spermkoncentration. Men herudover ty-der meget på, at en økologisk livsstil er for-bundet med en bedre sædkvalitet. Mænd, der overvejende spiser økologisk mad, har vist sig at have et 43 % højere sædcelletal end mænd, der spiser almindelig mad. Det kan godt undre, at der stadigvæk er så stor skepsis at spore, for landmænd har længe vidst, at deres dyr får mere afkom, hvis man fodrer med både rene og for dyrene naturlige fødeemner. Man har på den ene side lid til dyreforsøg, inden man går over til

25

Børn og økologiStudier har vist, at småbørn af mødre, der overvejende spiser økologisk kost, har 30 % mindre eksem og færre allergiklager end børn af mødre på traditionel kost. Børn, der hovedsageligt får økologisk mad, har tilsvarende mindre hyppigt eksem og allergi.

Plastikkirurgi: BrystoperationerFedtsugningerFacelift/pandeløftMaveskindsoperationerØjenlågsoperationerArkorrektionerInjektionsbehandlingerPeelingerAvanceret hudpleje

Kæbekirurgi

Øre-næse-halskirurgi:NæsekirurgiBihulekirurgiTonsillectomi

Søvn og respirationscenter:SnorkebehandlingSøvnapnøbehandlingAllergi / Lungesygdomme

Rygkirurgi:Mikrokirurgisk operation for diskusprolaps i lændenOperation for slidgigt og forsnævring i rygsøjlen

Hospitalet med fokus på kvalitet, service og dialog

Tueager 5 • 8200 Århus N • tlf: 86 10 80 11e-mail: grymer@grymer.dk • www.grymer.dk

Operationer udføres udelukkende af speciallæger.

Overenskomst med sygesikringen og Danske

Regioner. Godkendt af sygeforsikringen ”danmark”

GRYMERPRIVATHOSPITAL

S K E J BY

at anvende f.eks. et lægemiddel til mennesker. På den anden side har man slet ikke lid til observationer blandt dyr. Hvis ikke resultater gældende for dyr er bekræftet ved omfattende og publicerede undersøgelser af mennesker, så kan de slet ikke bruges. Det er et paradoks, som er svært at forstå. På nuværende tidspunkt mangler den store analyse, der utvetydigt dokumenterer det sundhedsfrem-mende for mennesker i at leve af økologiske fødevarer. Der er til

gengæld mange rapporter, der dokumenterer bedre immunforsvar og sundere afkom hos dyr. Jeg tillader mig at lade tvivlen komme mig til gode. Det kan logisk nok ikke skade at undgå giftstoffer, så jeg nægter at være skeptisk.

Økologisk foder fremmer vækst og restitutionMange dyreforsøg viser, at økologisk foder fremmer vækst, reproduktion, samt restitution efter sygdom. Frugtbarheden er større for de dyr, der udelukkende får økologisk foder og der er en tendens til højere fødselsvægt for afkommet, ligesom man ser et stærkere immunforsvar og mindre fedme hos både unge og voksne dyr. Andre dyreforsøg viser, at dyr foretrækker økologisk foder, hvis de får valgmuligheden. Det gælder både kyllinger, ka-niner, rotter og aber. Og hvis man bruger sin logiske sans, så ved man jo, at dyr - med få undtagelser - i modsætning til mennesker instinktivt ved, hvad der er godt og sundt at spise. Unge dyr tager ikke fejl og spiser ikke noget, der gør dem syge. Dog kan dyr også lære af hinanden og lære at spise noget, som de ellers ville have været gået uden om. Men stort set altid kun noget som er godt for dem. De omtalte forsøg styrker med andre ord hypotesen om, at økologisk mad tilsvarende fremmer menneskers helbred.

Hvad siger lægerneNogle læger ryster på hovedet ad økologi. Det er synd. Andre har den diametralt modsatte holdning. Læge Carsten Vagn-Hansen, der også er kendt som ’radio-doktoren’, er ikke i tvivl. ”I økologi-ske fødevarer er der ikke spor af giftstoffer, hvilket er vigtigt, for det er ikke sundt at få giftmolekyler ind i sig. De belaster systemet og udskillelsesorganer som f.eks. leveren. Man skal derfor, så vidt det er muligt, vælge friske, økologiske varer. Det gør vi også selv og har gjort det de sidste 20 - 30 år. Men det gjorde vi nu også ’i gamle dage’ på landet, hvor jeg er vokset op. Vi brugte ikke an-det. Jeg mener, at vi i Danmark er nødt til at ofre noget mere på kosten. Kosten skal være økologisk og af ordentlig kvalitet. Det gælder både frugt, grønt og kød, som hvis det ikke er økologisk indeholder forkerte fedtsyrer. Og så smager og dufter økologiske fødevarer jo også meget bedre,” forklarer Carsten Vagn-Hansen. ”Blot ikke for rygere. Det er spild at servere et godt måltid for dem. De kan hverken smage eller lugte.”

Frugtbarheden er større for de dyr, der udelukkende får økologisk foder og der er en tendens til højere fødselsvægt for afkommet.

26

BioFlex® magneterne er fremstillet til smertelindring og registreret sommedicinsk udstyr. CE-mærket - ISO 13485:2003.

Ortenvej 60 - 6800 Varde - www.vello.dk

� Ekstra 18 DELTA magnetfelter = kraftigere virkning(1000 gaus).

� Ekstra 45 cirkulæremagnetfelter.

� Indsyet ved nakke oglænd.

� Dobbelt uldlag overmagnetbanerne, krafti-gere bomuld og ekstraforstærkede syninger.

BEM

ÆRK

!Vi

frar

åder

folk

med

Pace

mak

erat

sove

påen

mag

net-

topm

adra

s• Muskelkramper• Sportsskader• Søvnproblemer• Spændinger• Skuldersmerter• Knæsmerter

*ekskl. fragt og ekspedition

• Kramper i be nene• Rygproblemer• Spændings hoved pine• Smerter i hånd leddet• Nakkesmerter• Kolde, ømme fødder

VelloFlex® Magnettopmadras kan bl.a. hjælpe på disse problemer:

OBS! Ekstra 500 kr. rabat ved købaf 2 madrasser!

SPAR Kr. 2.500,-

Kr.2495,-*

Vello®

introducerer nu den helt

nye generation af magnettopmadrasser

til smertelindring:

Til dig, der vil

vide mere!

Læs mere om:Side

Kroppen - en genial indretning.

Kroppens funktioner. 2

Hvad kan magneter gøre for at

hjælpe kroppens kemi?3

Hvad kan magnet-terapi hjælpe

mod?

4

Sådan vedligeholdes sundheden 5

Magnet-terapi – en gammel

historie.

6

Hvad ved forskerne om

magnet-terapi?7

Få smertelindring...

-med VelloFlex® Magnetterapi!

PRODUKTKATALOG-magnet- og uldartikler

fra Vello Scandinavia

Læs mere om:Side

Velloflexmagnetfolier ....................2

VelloFlex rygbandage,universalbandage ogmagnetsåler.....................3

SABONA smykker medmagnetterapi ...................4

Vello Ergo-puden ............5

Vello uldsengetøj ............6

VelloFlexMagnetmadras.................7

VelloFlex Stolemadras,Magnetsåler,madras til dyr samtspecialbandager..............8

Sov dig til et bedre liv...-på en Vello Topmadras medVelloFlex Magnetterapi!

Ring og få en snak med en af vore konsulenter eller

rekvirér GRATIS brochuresætmed alt om smertelindringog få endnu flere tilbud på

magnetterapi!

Tlf. 75 21 11 10

KAMPAGNETILBUD

NYHED

Ved hjælp af den nyeste teknologi og viden-skabelige forskning giver ”ROYAL Wellness”en endnu større og bedre smertelindring.VelloFlex®ROYAL Wellness er bygget på samme teknologi somden originale madras - blot med disse forbedringer:

VelloFlex®

1-1 s. A4 03-09:Layout 1 30/03/09 15:26 Side 1

Med hjertet på rette stedCasper Palmvig er en fl ot ung mand, som i de første 20 år af sit liv har levet et ganske almindeligt liv med skole, arbejde og masser af sport. Som alle andre unge mennesker troede han, at han var udødelig. For næsten to år siden fi k han imidlertid den chokerende meddelelse, at hans hjerte var så dårligt, at han kunne dø når som helst. Og det kunne meget vel have været sket – hvis ikke han havde fået et nyt hjerte.

Alle danskere er de seneste år blevet op-fordret til at forholde sig til organdonation af den simple grund, at der for det første er forholdsvis få, der personligt har taget stilling, og for det andet, at der mangler organer til ventende patienter. Den 1. januar 2009 stod der i alt 594 danskere på venteliste til et nyt organ, det være sig en ny nyre, et hjerte eller lunger. Gør man tal-lene op pr. indbygger, har Danmark klart de længste ventelister – ventelister, der i øvrigt er voksende.

Mange mennesker har de bedste inten-tioner, men har ikke lige fået talt med de-res pårørende eller fået taget sig sammen. Sådan var det også for Casper Palmvig,

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Casper Palmvig levede indtil for to år siden et særdeles aktivt liv med mange former for sport.

der havde masser at se til, en sød kæreste og gik op i sport. ”Inden jeg blev syg, havde jeg faktisk allerede besluttet mig for, at jeg ville være organdonor. Alligevel havde jeg ikke fået taget mig sammen til at blive registreret i donorregistret, for jeg var jo ikke selv i fare for at dø lige med det samme. Troede jeg da. Jeg havde det som alle andre unge på min alder, jeg var ung og udødelig og havde livet foran mig,” fortæller Casper. ”Men pludselig, fra den ene dag til den næste, blev jeg dødeligt syg. Og så fi k jeg taget mig sammen til at tilmelde mig donorregistret. Det samme gjorde mange i min familie og i min ven-nekreds. Vi mennesker er åbenbart sådan

indrettet, at vi først tager stilling til organ-donation, når vi selv eller en tæt på os har brug for et nyt organ.”

Der var noget helt galtCasper Palmvig er født i 1987 og i de første 20 år af sit liv har han levet et særdeles aktivt liv med Taekwondo, ski, vandski, springgymnastik og artisteri. En ganske almindelig morgen, hvor han som sædvanligt cykler den en kilometer korte tur til arbejde, får han pludseligt svært ved at trække vejret. Hans hjerte hamrer og han bliver meget utilpas. Han har hidtil stort set aldrig været syg og ikke været hos lægen med mindre, det var alvorligt.

28

En Heartmate et mekanisk hjerte, hvor batterier, kabler m.v. altid bæres uden på kroppen. Det er ret besværligt.

”Men denne gang vidste jeg, at der var noget helt galt. Det var en søndag og sammen med min forlovede tog jeg til lægevagten i Hillerød for at få noget penicillin; jeg regnede med, at jeg havde fået en lungebetændelse,” forklarer Casper.

”Lægen tjekkede selvfølgelig, om min egen diagnose var rigtig, men hun kunne ikke fi nde symptomer på lungebetændelse. Deri-mod opdagede hun, at min puls var tårnhøj - 130 slag i minuttet, selv om jeg sad helt stille. Jeg kunne se, at hun blev bekymret, fordi hun ikke kunne fi nde nogen årsager til, at min puls var så høj. Hun tog ingen chancer, så hun fi k mig indlagt på hjerteafde-lingen til en scanning af hjertet. Scanningen viste, at mit venstre hjertekammer var to centimeter for stort. Det betyder, at hjertet skal arbejde meget hårdt for at pumpe blodet rundt i kroppen, fordi der konstant er tilbageløb. Ingen kunne sige, hvordan eller hvornår det var opstået - måske er det medfødt.”

Skal jeg dø nu?”Det var en forfærdelig besked at få. Tankerne for rundt i mit hoved, og jeg var meget bange. Jeg havde et meget dårligt hjerte og jeg kunne slet ikke overskue, hvad det betød. Skulle jeg dø i morgen, om en uge, om et par år? Eller ville jeg kunne klare mig, hvis blot jeg fi k noget medicin? I starten fi k jeg ikke noget at vide, så jeg var efterladt med alle mine tanker, som jeg ikke kunne styre. Der blev foretaget forskellige undersøgelser og efter nogle dage blev jeg sendt hjem med noget medicin og en besked om ikke at lave noget aktivt. Fjorten dage senere kom jeg ind til en samtale om det videre medicinforløb Min forlovede tog med mig til samtalen, hvor lægen omgående indlagde mig og jeg blev med det samme overfl yttet til intensivafdelingen på Rigshospitalet.”

”Det første lægerne gjorde, var at lægge et CVK (et kateter, der lægges i halsen). Mens det blev gjort, blev min familie og min forlovede vist ind i et lokale, hvor de blev informeret om, at jeg var meget syg og kunne dø af det. Det fi k jeg intet at vide om. Jeg var næsten færdig med gymnasiet, og jeg havde set frem til vognturen og alle festerne, men jeg måtte indse, at der ikke ville blive noget af det for mig. Efter et par dage på intensivafdelin-

gen blev jeg overfl yttet til hjerteafdelingen. Min forlovede og jeg havde planlagt, at vi skulle ringforloves på Oslofærgen den 30. juni 2007, men i stedet blev det på hospitalsstuen, hvor jeg friede til hende med 50 langstilkede røde roser. Hun sagde ja, men kort efter vores forlovelse begyndte det at gå stærkt ned ad bakke for mig. Jeg lå i min seng og kunne ingenting, uanset hvor gerne jeg ellers ville. På en god dag spiste jeg en agurk, men kastede den halve op igen. Der gik nogle dage, hvor jeg fl yttede frem og tilbage mellem sengeafsnittet og intensivafdelingen, og da jeg begyndte at hoste blod op, traf lægerne en beslutning.”

Et mekanisk hjerte”Den 20. juli, blot en måneds tid efter man havde opdaget min sygdom, var der ikke andre muligheder, end at jeg fi k indopereret et mekanisk hjerte, hvis jeg skulle have noget som helst håb om at overleve. Et mekanisk hjerte, en såkaldt Heartmate, hjælper hjertet med at pumpe blod rundt i en konstant strøm. Heartmaten er en pumpe, der er placeret på selve hjertet og via et kabel, der går ud

Foto: Kaare Smith

www.kbhprivat.dk

86x65.indd 1 01-04-2009 15:51:05

29

Bwell PowerNAP conceptet

15 minutter der kan forandre dit liv

Bwell DanmarkRosenkæret 11 C2860 SøborgTel.: 39 69 00 52Fax.: 39 69 58 63info@bwell.dk

Prøv omkostningsfrit vores massagestol

Kontakt os for mere information eller se mere på:

www.bwell.dk

●

●

●

Brugervenlige og medicinsk rigtige massageprogrammer, udviklet af vores fysioterapeut

og koncept i 8 dage på din arbejdsplads.

Reducer sygefravær og få mere oplagte og effektive medarbejdere

● Massagestol udviklet til det nordiske marked

Bwell’s specialudviklede program i mental afspænding

gennem maven, er der en systemkontrol og batterier tilkoblet til at drive pumpen. Det var en kæmpe operation og jeg måtte lægges i respirator i en uge, hvor min forlovede kom hver dag og snakkede i timevis til min livløse krop. Bagefter var der forskellige følgesyg-domme og jeg skulle genoptrænes til både at gå og tale. Min højre side var delvis lam i næsten en uge, jeg fi k meget væske i den ene lungehinde, som blev tømt med et kateter, hvilket var ekstremt smertefuldt og jeg fi k blødninger fra min tyktarm, så jeg mistede meget blod og måtte have fl ere blodtransfusioner.”

”Efter to måneders indlæggelse blev jeg endelig udskrevet - 16 kilo lettere og meget svækket. For at komme igennem dagene den første halvanden måned, efter jeg kom hjem, var jeg nødt til at sove til middag hver dag og jeg kunne ikke gå op til anden sal uden at holde pause. Alt, selv de helt små ting i min hverdag blev et stort projekt for mig at klare.”

Kun en midlertidig løsningHeartmaten er kun en midlertidig løsning, så jeg har gået i næsten to år og ventet på en hjertetransplantation. Det lykke-des mig at få min studentereksamen i begyndelsen af december samme år, helt alene på et tomt gymnasium. Derefter begyndte jeg at søge job. Men det viste sig, at det slet ikke var så nemt, fordi kablerne fra min Heartmate var synlige og det skræmte folk væk. Alligevel fi k jeg til sidst et fuldtidsjob som kasseassistent i en trælasthandel. Jeg har i hele forløbet forsøgt at leve en så normal hverdag som muligt, selvom det selvfølgelig er begrænset på grund af Heartmaten. F.eks. skal alt skal pakkes ind i et vandtæt plaster - og det tager tid - inden man skal i bad og man skal altid have ekstra batterier med, når man skal ud! Alligevel har jeg hele tiden været positiv og jeg har valgt ikke at ikke at lade mig slå ud af min sygdom.”

Organdonor eller formodet samtykkeCasper Palmvig har startet en underskriftsindsamling for indførelse af formodet samtykke. Han opfordrer til, at man klikker sig ind på www.formodetsamtykke.dk og giver sin mening til kende. Selvom man føler sig udødelig, ved man ikke hvad der sker i morgen. Ved at tage stilling kan andre ligesom som Casper redde livet. 1. marts 2009 var 611.566 danskere tilmeldt Donorregistret, hvilket kun er godt 11 % af befolkningen. Kilde: Donorregistret

Selv er han ikke i tvivl: ”Set i bagklogskabens klare lys er det min overbevisning, at der bør indføres formodet sam-tykke i Danmark. Det betyder, at man i stedet for at tilmelde sig donorregistret skal framelde sig, hvis man ikke ønsker at donere sine organer,” forklarer Casper Palmvig, der netop har været så heldig at få et nyt hjerte.

Blev pludselig ringet op om, at der var et nyt hjerte”En dag i marts var jeg på besøg hos min far, da jeg blev ringet op fra Rigshospitalet. Jeg fi k at vide, at de nok havde et nyt hjerte til mig. Jeg skulle vente ved telefonen, gøre mig parat og pakke nogle ting. Så ville jeg blive afhentet inden for en time,” forkla-rer Casper helt uden dramatik. ”På Rigshospitalet blev der taget blodprøver, jeg kom i bad og så var jeg mere eller mindre klar, hvorefter jeg blev kørt op til operationsbordet.”

”Jeg blev opereret søndag morgen klokken 03.30. Operationen tog 14 ½ time. Da jeg blev vækket mandag morgen, kunne jeg

30

BLÆREFORENINGENFOR PATIENTER MED POLYPPER ELLERBLÆREKRÆFT OG DERES PÅRØRENDE

Blærekræft er en af de mest belastende sygdomme både for patienten og de pårørende. 13.000 mennesker går til regelmæssig kontrol og hvert år bliver der konstateret ca. 1700 nye tilfælde. Der er derfor behov for at sætte mere fokus på denne sygdom. Det arbejder vi på i Blæreforeningen.

Blæreforeningen har bl.a. følgende formål:• At støtte og vejlede patienter og deres pårørende• At øge kendskabet til sygdommen• At forbedre kommunikationen mellem behandlere og patient• At oprette lokale netværk overalt i landet.

Vi har også brug for din støtte. Hvis du har mod på og overskud til at bidrage til foreningens arbejde, stort som småt, hører vi meget gerne fra dig.

Et medlemskab koster 150 kroner om året.

BLÆREFORENINGENFrydendalsvej 31955 Frederiksberg CTlf. 33 26 95 22Mail: info@blaere.netwww.blaere.net

I samarbejde med

Kræftens Bekæmpelse

Hurtig og seriøs behandling i trygge rammer

Brummersvej 1 . 7100 Vejle . Tlf. 75 83 20 99 . Fax 75 83 53 50

www.molholm.dk

PAT I E N T E N I C E N T R U M

Privathospitalet Mølholm er et alsidigt hospital medstor lægelig kapacitet og erfaring, hvor du sikres densamme kompetente speciallæge gennem hele forløbet.Som patient på Privathospitalet Mølholm står du aldrigalene – vi har tid til omtanke og omsorg, og diskretioner en selvfølge.

Vi tilbyder behandling uden ventetid indenfor næsten alle specialer: www.molholm.dk

regne ud, at det var gået godt. To dage senere kom jeg op på sengeafsnittet og ti dage senere kom jeg hjem på orlov i weekenden. Det er meget hurtigt, har jeg fået at vide. Normalt tager det angiveligt en måned at komme sig så godt. Måske er det fordi jeg er i god form.”

”Hver uge de første seks uger skal der tages prøver. Der bliver taget en biopsi af hjertet for at se, om der er afstødning. Det håber jeg selvfølgelig ikke. Det er helt vildt, at dette er sket. At jeg har fået et nyt hjerte. Og at det er gået så hurtigt. Jeg tænker ikke på, hvor hjertet er kom-met fra. Mit ønske har blot været at få et sundt og velfungerende hjerte. Og når jeg vælger at fortælle min historie, så betyder det mest, at jeg nu får sendt en anonym besked til dem, der har taget stilling til or-gandonationen om, at jeg har det godt.”

Casper Palmvig på Rigshospitalet, hvor han netop har fået indopereret et nyt hjerte.

31

At være stemme for udsatte mennesker– der ikke selv kan komme til orde

Özlem Cetic er lige nu i vælten med en nybagt bog ”Fra Føtex til Folketinget”. Hun er også snart nybagt mor. Og så er hun konstant i medierne med opsange om forholdene for psykiatriske patienter, de hjemløse og børn.

At åbne døren til Özlems rum – arbejdsrum og hjerterum – er at sige goddag til alle mulige skæbner, der svigtes i vores system. Især sindslidendes forhold, hjemløses, misbrugte børns, får hende helt op i det røde felt. Hvor hun i øvrigt konstant er, som erklæret rød. Hun er ny mega-social stjerne på SF’s himmel. I hende har Hanne Reintoft (landskendt socialrådgiver og forfatter, red) fundet en værdig arvtager.

En behjertet ildsjæl med humøret i beholdÔzlems kontor på Christiansborg er et sted, hvor borgere i klem-me kan komme og møde et menneske med indlevelse og hjertet på rette sted. Som forstår at få ting ud i praksis. Hvad enten det er nye psykiatri- og socialreformerende forslag, sociale kampagne-tiltag, eller, helt konkret og meget Özlemsk, på sit kontor at have en medarbejder, der selv har været i systemet.

Hun er på hjemmebane i det sociale system og på det psykiatri-ske område, og hun tager sig varmt af tusindvis af danskere. In-volveres i alle mulige skæbner, der er ”på tværs” i systemet, ikke mindst sindslidendes og hjemløses. Holder sin mail, sin telefon, sit kontor og sig selv til rådighed for dem, der søger hende. ”Jeg får 150 mails om dagen, jeg svarer dem alle. Jeg er ikke en tilbage-trukket akademiker. Jeg reagerer. Også i Folketingssalen. Når jeg sidder i debatter, mailer borgere: ”Spørg om det og det”. Mange politikere siger ”Vi går ikke ind i enkeltsager”. For f... da – de sid-der jo og lovgiver om noget, der rammer enkelte mennesker”.

”To gange om ugen har jeg folk inde hos mig på Christians-borg. Vi spiser sammen. Sidste uge havde jeg en interesseor-ganisation for hjemløse inde. Det er helt fantastisk, at jeg som socialordfører taler om hjemløse, og så dukker der en tidligere hjemløs op, og vi kan udveksle ideer”.

Özlem er morsom, modig og har et par gange opført sig i Folketingssalen, så hun fik opringninger fra Thor Pedersen, folke-tingets formand, og hver gang lovede aldrig mere at gøre ”det eller det” igen. Som at skære ansigter af folketingskolleger, der gentager sig selv ulideligt på talerstolen eller lade unge grupper prøve Folketingets elevatorer.

Integreret mønstermodel med integritetÖzlem er ikke dansk født men føler sig dansk. Hun er sygeple-jerske af uddannelse og har udelukkende været beskæftiget i psykiatrien. Hun er i Folketinget for SF som ordfører for psykia-trien og det sociale område. Hun var også første amtsbestyrel-sesmedlem i Dansk Sygeplejeråd med ”anden etnisk baggrund”. ”Jeg bliver kaldt indvandrerkvinde, det er jeg jo ikke, jeg er jo ikke kommet vandrende ind i landet med en kamel, jeg siger selv jeg har minoritetsbaggrund. Det er stort for mine forældre at jeg blev valgt. De siger: ”Vi gjorde rent – du kom i Folketinget”.

Özlem har kreeret Mangfoldighedsnetværket. Ideen spirede, da hun hørte om sundhedspersonale med anden etnisk baggrund, der blev diskrimineret, og at nogle kommuner efterkom ønsker om ”bestilling af danskere” til sundhedsplejeopgaver. Netværket arbejder for udviklingen af en mangfoldig sundhedssektor gen-nem bl.a. fastholdelse og rekruttering af sundhedspersonale med etnisk minoritetsbaggrund. Özlem er selv formand for netværket.

Moderne skytsengel for de sindslidendeÖzlems ønsker for sindslidende og deres pårørende er mange og

”Jeg synes det er svært at slukke for computeren, når det drejer sig om mennesker”. Sådan siger tilgængelige Özlem. Der også arbejder hjemme om aftenen med at svare folk.

Engang imellem bliver hendes mand så socialordfører og akti-vist i hjemmet, gemmer hendes computer væk og slukker hendes telefon. Og så lejer han en film og køber popkorn, så Özlem og hendes familie får et tiltrængt frirum til egen inter-social-familiær opladning.

Af Eva Nystad · redaktionen@raskmagasinet.dk

32

Så er du i sikre hænder

PRIVATHOSPITALET HAMLET– i sikre hænder

H. V. Nyholms Vej 21 • 2000 FrederiksbergGyngemose Parkvej 66 • 2860 Søborg

Når du skal opereres, er det vigtigt, at du føler dig tryg og i sikre hænder.

• Døgnhospital – vi er her for dig døgnet rundt

• Intensiv overvågning – din tryghed som nyopereret patient

• Speciallæge i døgnvagt – optimal sikkerhed dag og nat

vidtgående. Hun er grebet af skæbner, hun mødte i sit arbejde i psykiatrien. ”Vi er for dårlige til at behandle sindslidende. I Sverige bliver anorexiramte indlagt med deres familie, man frikøber de pårørende, så de ikke skal arbejde imens, men kan koncentrere sig om familiemedlemmet, der har det dårligt. I Norge ta’r man ikke børn ind på hospitalet UDEN deres forældre. I Vestlapland indkalder man indenfor 24 timer hele familien, hele netværket, når man indlægger en psykiatrisk patient. 1,5 % af befolkningen er pårørende til en sindslidende. Jeg er også selv pårørende til en. Jeg har ikke været på en eneste psykiatrisk afdeling, hvor læger og sygeplejersker ikke selv har haft en sindslidende i familien”.

Özlem mener ikke, at pårørende kan vurderes højt nok, når det gælder om at lykkes med en behandling af sindslidende. Hun synes også pårørende skal behandles meget bedre, have flere ret-tigheder - og være med i behandlingen af sindslidende i familien. I den forbindelse har hun stillet et beslutningsforslag i folketinget.

Beslutningsforslaget pålægger regeringen at fremsætte lov-forslag inden udgangen af oktober 2009, der sikrer, at hospitals-psykiatrien og socialpsykiatrien pålægges at tilbyde pårørende undervisning, pårørendesamtaler og inddragelse i behandlingspla-ner til pårørende til mennesker med sindslidelser. Hun ønsker, at der skal grundlægges en faglighed, der netop tager de pårøren-de, og også deres følelser, med hver gang. Det skal ikke være op til den enkelte behandlers gode vilje, der må være retningslinjer for hvordan man gør, og hvordan man får fællesskabsfølelse om patient og behandling. ”Vi må løfte i flok som Benny Andersen siger: Fugle flyver i flok, når de er mange nok”, siger hun.

PsykiatriministeriumÖzlem vil have et psykiatriministerium. ”Ja, et psykiatriministe-rium er store tanker, en ny vision. Hvert ministerium laver kun deres, men kræfterne skal forenes på det psykiatriske område. Vi skal ha’ ligestilling af psykologer og psykiatere. Fordi medicinsk behandling ikke kan stå alene. Psykologerne skal også på banen. Patienterne skal ikke bruges som gidsler på grund af fagfor-enings- og fagopdelingsspørgsmål”.

Det er et drømmejob for mig at være psykiatriordfører, det er det jeg helst vil, jeg bliver så rasende, når nogen taler dårligt om sindslidende, selv folk med lungekræft bebrejder du ikke at de har fået deres sygdom, selv om det måske skyldes at de har røget. Der eksisterer en forestilling om, at det er ”folks egen sag eller skyld” at være sindslidende. Vi må skabe holdningsændringer. Og en moderne, inkluderende psykiatri, hvor patienten er i centrum, og hvor vi taler om det vi ved – at det ER muligt at komme sig”.

Eksempler i glimt– ”En smuk ung mand er hjemløs og har boet på en madras, han har flyttet rundt med, med en lille hund, han elsker. Han har levet sammen med hunden i et år. En dag tænker han ”Jeg skal gøre noget for hunden”, han finder en hundepsykolog på de gule sider, fortæller om sit og hundens liv, og spørger hvad han skal gøre for den lille hund – hun siger at den lille hund trænger til et hjem, til at være hos en familie. Hun finder en familie til den, og

den unge mand står på Enghave Plads, da der kommer en bil med en familie, der stopper, åbner døren og ta’r hunden med. Han sagde: ”Der stod jeg i regnen og græd, og der var ikke engang én, der kom og spurgte hvorfor jeg græd”. Man er usynlig som hjemløs, når man går på gaden – uden at ha’ et sted at gå hen”.

– ”En anden af mine hjemløse har lige fået nye tænder. Hans sag var blevet væk i kommunen, vi truede med Ekstra Bladet, så dukkede den pludselig op. Nu er han blevet bedre behandlet, og sendte mig en SMS, mens jeg sad i Folketingssalen: ”Nu har jeg fået nye tænder”. Det er dejligt. Hvis jeg ikke hører fra dem i en periode plejer det at være fordi det går godt. Men ham her, han sendte en SMS med godt budskab”.

Børnenes stemmeDen afmagt Özlem følte, da hun i sin tid var med til at sende et misbrugt barn hjem til samme dårlige forhold, fik hende til at gå ind i politik. På et tidspunkt var hun nødt til at stå frem og fortælle om nogle af de svigtede børn, hun havde mødt. Det fik velfærdsministeren til at fare i flint og forlange, at Ankestyrelsen undersøgte hende personligt for en lovovertrædelse. Men hun fortsætter ufortrødent med nye afsløringer.

”Hvad er de for nogen, de udsatte børn og unge, vi snakker om? Man kan se det fra to synsvinkler: Mange af børnene er i stor risiko for at ende i bander og kriminalitet, når de bliver ældre. Men de samme børn er på den anden side også ekstremt sårbare børn, som udsættes for svigt, man slet ikke kan forestille sig. Vi kender alle billederne af de udsatte unge, der ender i kriminelle bander. Men billedet af de svigtede og sårbare børn forbliver - desværre - stadig ukendt for de fleste. Og det gør også det fak-tum, at det ofte er de samme børn, vi svigter som små, som siden ender uden for pædagogisk rækkevidde som utilpassede unge eller senere som hjemløse, psykisk syge eller misbrugere”.

3333

Svaneklini

Lyngby Hovedgade 27

2800 Lyngby

Telefon: 45 87 01 10

www.svaneklinik.dk

Vi samarbejder med hospitaler, læger og lægekonsulenter

Få råd og vejledning hos vores frisør og det øvrige dygtige personale.

Læs mere på www.svaneklinik.dk

Stort udvalg i:• Tørklæder

• Hatte/Huer

• Bandanaer

• Plejeprodukter

Internet butik

Vi samarbejder med

Svaneklinik

Parykker ved hårtab

Sexede, syrede læger og frække,

frygtindgydende sygeplejersker

Bunden af dårlig smag er lægeromaner. Dem læser man simpelt hen ikke. Alligevel er det en genre alle har et forhold til. Enten dybt afstandtagende eller sygeligt betaget. FADL’s Forlag, som ellers kun udgiver medicinske fagbøger, har imidlertid taget skalpellen i den anden hånd og har netop udgivet ’Hun var følelsesløs fra fødderne og nedefter’. Det anbefales at have en hjertestarter i nærheden – eller en ung, smuk overlæge med hede læber.

Alligevel er det en genre alle har et forhold til. Enten dybt afstandtagende eller Alligevel er det en genre alle har et forhold til. Enten dybt afstandtagende eller sygeligt betaget. FADL’s Forlag, som ellers kun udgiver medicinske fagbøger, sygeligt betaget. FADL’s Forlag, som ellers kun udgiver medicinske fagbøger, har imidlertid taget skalpellen i den anden hånd og har netop udgivet ’Hun har imidlertid taget skalpellen i den anden hånd og har netop udgivet ’Hun

hjertestarter i nærheden – eller en ung, smuk overlæge med hede læber. hjertestarter i nærheden – eller en ung, smuk overlæge med hede læber.

1) Erinyer er ifølge græsk mytologi gudinder, der optræder som straffende og hævnende guddom-me. De forfølger grove forbrydere, men våger også over opretholdelsen af den moralske og til dels den fysiske ligevægt i verden.

”Toke brølede, skrumpede i mig og væltede af. I øjeblikke, der var evigheder, kravlede han rundt på gulvet mellem ligbordene med Mark over sig som en hæslig eriny1. Blodspor bredte sig på de hvide fl iser, Mark huggede løs, Toke værgede for sig med hænderne, og jeg så kniven skære to af hans fi ngre af. Alligevel fi k han kæmpet sig op. Han var altid stærk, Toke.” Sådan kan det gå, når man giver efter for lysten og villigt lader sig bedække på det eneste ledige metalbord i obduktionssalen med to opsprættede lig som livløse tilskuere. I hvert fald ifølge Anne-Marie Vedsø Olesen, som har leveret novellen ’Brangænes medicin’ til novel-lesamlingen. For en gangs skyld bliver der ikke lagt fi ngre imellem og detaljer bliver udpenslet så blodet drypper, driver og sejler. Man er ret hurtigt sikker på, at forfatteren må have en lægeviden-skabelig baggrund. Og det hun også. Hun er fuldbefaren læge.

Erfaring fra obduktionskælderen”Jeg har været patolog på Roskilde Amtssygehus et år,” forklarer Anne-Marie Vedsø Olesen. ”Jeg har erfaring fra kælderen og ved hvordan det ser ud, når de udtagne organblokke ligger på metalbordene. Jeg kender også til den usikkerhed hovedpersonen Elisabeth føler fra min tid som turnuslæge. Det har derfor været lettere for mig at gå ind i novellens univers. Og det har været sjovt at dryppe lægefaglige ord ind i den magi-ske fortælling om død og drifter.” Som læser er det mindst lige så interessant at læse. Ordene er præcise og direkte obskøne i sand forening med den håndfaste, hardcore lægeromantik, man præ-senteres for. Det er frydefuld læsning, lidt ligesom når man ser en gyserfi lm, der er lidt for uhyggelig. Hermed skulle det så være cementeret i Boneloc,

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

at vi ikke taler om traditionelle lægenoveller. Langt fra. Der er tale om noveller, der har læger eller et lægemiljø som omdrejningspunkt. Men så ophører også al meningsfuld sammenligning.

Magen til realisme skal man lede længe efterJan Frejlev, direktør på FADL’s Forlag, havde gen-nem længere tid haft genren lægeromanen lig-gende i baghovedet. På et redaktionsmøde smed han idéen på bordet og uden yderligere dissektion blev den fanget. ”Genren med hospitaler, læger, hierarkier og de onde og de gode er interessant. Men der har ikke tidligere været nogle, der har udfordret skønlitterære forfattere til at bidrage til en samling lægenoveller. Ikke før nu. Den skjulte lægeroman eller -novelle har været den skjulte skabelon for projektet. Nogle ville måske kalde disse romaner gammeldags, kitchede og det der er værre, men kittelmændene på FADL’s Forlag kan ikke forstå, at der studses over lægernes hel-testatus og sygeplejerskernes Florence Nightinga-le-komplekser – magen til realisme skal man da lede længe efter.”

Kærlighed, kitler og kønsliv”Det tog lidt tid at fange et forfatterhold,” forklarer Jan Frejlev om tilblivelsesprocessen. ”Vi ville gerne have kendte yngre forfattere til at bidrage, både rutinerede og opkomlinge. Vi brugte Facebook til markedsføring af idéen og rygtet spredte sig hurtigt. Jeg har en forventning om, at det nok skal gå godt. For kærlighed, kitler og kønsliv, det er jo dybt interessant.” Og det skal det nok. Sjældent har en udgivelse fået så meget foromtale. Nyheden om lægenoveller udgiver på FADL’s forlag har hærget medierne som en step-pebrand. Før udgivelse. Forkortelsen står for resten for Foreningen af danske lægestuderende.

Sygeplejersker er altid søde, sexede og mere end villige,

når den unge overlæge kigger på dem med sit stål-

grå blik. I lægeromaner, altså.

’Hun var følelsesløs fra fødderne og nedefter’ fås hos alle boghandlere til 150,- kr.

34

HOSPITALET– følg heltene på et dansk hospital

Mandag– torsdag kl. 19.30

Hvis du ikke kan se TV3, så ring til 70 121 161 og få et godt tilbud. www.tv3.dk/hospitalet

11696 Hospitalet A4.indd 3 18/02/09 12:55:24

Ventetid på hjertebehandling?

Du har ret til behandling – og vi har tid til dig!

Velkommen hos HjerteCenterVarde

27 hjertelæger og fl ere end 2000 behandlinger per år gør os til specialister i hjerter. Kontakt os på tlf. 7695 0100 eller på e-mail: hcv@hjertecentervarde.dk

HjerteCenterVarde er et privathospital med hjertespecialister, der er blandt de bedste og mest erfarne i Danmark og i udlandet. Vi er Skandinaviens største center for varmebehandling af rytmeforstyrrelser, herunder atriefl imren. Vi behandler over 2000 hjertepatienter årligt,

herunder gennemfører vi 1000 varmebehandlinger af rytmeforstyrrelser, 600 operationer og 600 ballonudvidelser. Du kan læse mere på www.hjertecenter.dk