STED

&

TILSTEDEVÆRELSE

Kirstine Kannegaard Jæger

Afgang januar 2014

Arkitektskolen Aarhus

Studio Building Design

Vejleder: Anders Gammelgaard

Indhold

5 Indledning

6 Sted Historisk Perspektiv Bykontekst Trafik Sol Kanten Rummets helhed Opsummering Analysefortolkning

32 Tilstedeværelse Rummets elementer Terræn Belægning Fællesvej

43 Fortolkninger - analyse og undersøgelser Felt Terræn Belægning Reflektion Opsummering

58 Shared Space

62 Projektbeskrivelse

70 Litteraturliste

72 Kandidat CV

“The space could be to the place what the word becomes when it is spoken:

grasped in the ambiguity of being accomplished, changed into a term

stemming from multiple conventions, uttered as the act of one present (or

one time), and modified by the transformations resulting from successive

influence....” s. 80

Marc Agué, ‘Nonplaces, Introduction to an Anthropology of Supermodernity’

5

Indledning

Fokus

Projeketet tager udganspunkt i en interesse for realationen mellem mennesker og rum, sted og tilstedeværelse.

Oprindelig opgave

Projeketet startede med en interesse for relationen mellem rum, objekter og krop. Målet var at aktivere et konkret site gennem indsættelse af kontekstbevidste kropslige elementer der formidler kontakten mellem mennesket og rummet. Objekterne vil hermed blive en fortolkning af det konkrete sites rumlige potentiale, samt et studie af materialer, stoflighed og skalas betydning for vores kropslige relation til rum og objekt.

Opgavens retning

De to vigtige aktører i opgaven er konteksten og de mennesker der passerer denne. Opgaven er derfor bygget op omkring undersøgelser af et konkret sted og menneskets færden på stedet, tilstedeværelse. Projektet er en fortolkning af disse to elementer og deres sammenspil og har været med til at styre dets retning og udbytte. Dette har betydet at fokuset er gået fra indsættelse af objekter i rum, til et mere overordnet rumligt greb. Projektet har været en rejse i forståelsen af sammenhæng imellem rummet og dets elementers betydning for vores naturlige læsning og forståelse af rummets hierarki.

6

STED

Byen er et netværk af steder i konstant udvikling. Vores offentlige rum ændre sig i takt med tiden, og steder udvikler sig i forhold til deres relevans for den menneskelige aktivitet. Som en konsekvens af dette, mister steder til tider deres nærvær Gradvist glider de ud af bevidstheden i vores daglige færden. De bliver til stedet mellem A og B som ligger ubemærket hen. Stedet uden tilstedeværelse.*

Et af de steder i Aarhus er Østbanetorvet.

Midt imellem to trafikretninger, ligger det brolagte torv med sin allé af ahorntræer, gemt bag et mindesmærke for afdøde politiker Peter Sabroe, beskyttet af et rækværk, der danner værn mod den omkringliggende trafik. Et proformarum til ære for torvets symmetri og visuel markering af et sted der engang var et aktivt byrum i Århus.

Non-places, Introduction to an Anthropology of Supermodernity Marc Augé

7Non-places, Introduction to an Anthropology of Supermodernity Marc Augé

8

Historisk perspektiv

Østbanetorvet er anlagt 1895-1896, hvor bygningerne omkring Østbanegården (1880) opførers. Torvet har igennem tiderne fulgt udviklingen af den kollektive trafik i Aarhus, som således har været med til at difinere karakteren af torvet frem til i dag. Billedet på modstående side viser pladsen som den så ud ved skiftet fra sporvogne til bustrafik i 1970erne. Torvet er anlagt med en brostensbelægning og en allé af ahorntræer, der med statuen af Peter Sabroe understreger torverummets symetriske placering i forhold til stationsbygningen. På pladsen foran statuen er der placeret 2 bænke med læmure parallelt med de sideløbende veje.Kommunens forslag til en fremtidig udvikling af torvet, er i henhold til deres byrumatlas* at fjerne gelænderne langs allén for at skabe mulighed for bevægelse på tværs og anvendelse til mindre events. Siden torvets anlæggelse i 1896 er det genanlagt på 5 forskellige måder, hvoraf 3 gange var i perioden, hvor den elektriske sporvej var på stedet.**

Hesteomnibus 1896 - 1903 Elektrisk sporvej 1904 - 1971 Bus 1971 -

* http://www.e-pages.dk/aarhuskommune/138/** http://www.sporvejsdrift.dk/html/sporvejshistorie.html

9

Østbanetorvet, 1973

10

Hesteomnibus, Østbanetorvet, 1899

11

Elektrisk sporvej, Østbanetorvet, 1939

12

Elektrisk sporvej, Østbanetorvet, ukendt årstal

13

Elektrisk sporvej, Østbanetorvet 1969

14

Situation biltrafik

Østboulevarden

Kystv

ejen

Knudsr

isgad

e

Århus Ø

Skov

vejen

Bykontekst

Østbanetorvet er et skæringspunkt for trafikken mellem Trøjborg, Centrum og Aarhus Ø, den nye bydel på havnen. Trafikken afvikles i dag omkring et centreret torv, der opdeler de to kørselsretninger. Torvet fordeler trafikken mellem den tungt trafikkerede Skovvej/Kystvej og de mindre trafikkederede Østboulevarden og Knudsrisgade.

15

Trøjborg

Århus Ø

Centrum

16

Trafik

Pladsen er opdelt i forskellige typer af trafikkanter. Trafikken er opdelt i spor i to retninger, fra let trafik langs facaderne, mod den tungere trafik langs torvets midte. Fodgængere, cyklister, bus og bilister har dermed hver deres rille, hvor regelsættet for færdslen er fast defineret.

Ved nærmere observation, viser den rumlige og bymæssige kontekst sig at at have indflydelse på karakteren af torvets to sider. Den sydlige vejbane er bredere end den nordlige, hvilket er et udtryk for en tungere biltrafik mod Kystvejen, end mod Østboulevarden. Den nordlige side er derimod fodgængernes fortrukne, da dette er den mest solrige og grønne del af pladsen.

17

Fort

orv

- 5km

/t

Fort

orv

- 5km

/t

Cyke

lsti -

15k

m/t

-15

Cyke

lsti -

15k

m/t

-15

Situationssnit 1:200

Bus p

å- o

g afst

igni

ng 0

-50k

m/t

Bus p

å- o

g afst

igni

ng 0

-50k

m/t

Køre

bane

- sto

p ve

d lys

regu

lerin

g 50

km/t

Køre

bane

- sto

p ve

d lys

regu

lerin

g 50

km/t

Østb

anet

orve

t - m

ellem

rum

0 k

m/t

Kystvejen / Skovvejen Østboulevarden / Knudsrisgade

18

N

S

ØVmarsep

10

04

05

06

07

08

09

10111213

14

15

16

17

18

19

20

20

30

40

50

60

70

80

Sol

Stedet er præget af at have en markant skygge- og solside. Sydsiden er i skygge hovedparten af døgnets soltimer, imens nordsiden kun falder i skygge meget tidligt på dagen eller sent om aftenen alt efter årstid. Nordsiden er dermed den mest eftertragtede side både i forhold til ophold og bevægelse.

marts/september

19

N

S

ØV

dec

10

04

05

06

07

08

09

10111213

14

15

16

17

18

19

20

20

30

40

50

60

70

80

N

S

ØV

jun

10

04

05

06

07

08

09

10111213

14

15

16

17

18

19

20

20

30

40

50

60

70

80

juni December

20

Kanten

Den primære del af bebyggelsen omkring torvets kant er anlagt i 1895-96, bortset fra nr. 8, der er opført i 70’erne og står i kontrast til de oprindelige bygninger med dens glatte teglfacade.Alle husene er opført i rød tegl og den oprindlige bebyggelse har en detaljerigdom, der vidner om en tid, hvor arkitekturen blev oplevet ved væsentligt lavere hastighed.

Bygningernes detaljering er primært lagt ind som bånd imellem og omkring vinduer, samt ved opgangenes malede træporte med fyldningsdetaljer.

“I de gamle byer, hvor trafikken var baseret på mennesker, der gik, udformedes rum og bygninger som en selvfølgelighed i en 5km/t-skala.... 5km/t-arkitekturen byder på en rigdom af sanseindtryk, rummene er små, bygningerne er tæt på, og oplevelsen af både detaljer, ansigter og aktiviteter er med til at give en rig og intens sanseoplevelse.” s. 53 Jan Gehl ”Byer for Mennesker”

“Gademønstre, rumsekvenser, detaljerigdom og oplevelsesintensitet har indflydelse på kvaliteten af gåturerne og glæden ved at gå. Også i denne sammenhæng spiller byens kanter en vigtig rolle. Mens man går er der god tid til at se det hele og kvaliteten i øjnhøjde af de stueetagefacader, men passerer tæt forbi, er særlig vigtig for turens kvalitet” s. 85

Jan Gehl ”Byer for Mennesker”

21

Detaljer og materialer

nr. 8 nr. 6 nr. 5 nr. 3

nr. 9 nr. 5 nr. 7 nr. 2

Paustian nr. 4 nr. 3 Torvets belægning

22

Syd

Torvets kant består af en blanding mellem private opgange og serviceerhverv. Alle husene har opgange med adgang fra gaden. Der er ingen gennemkørsel til baggårdene, men porten i nr. 1 er altid åben og bruges flittigt af fodgængere som smutvej gennem karréen. Butikkerne har de seneste år haft det svært og der er derfor 2 ud af de 4 erhvervslokaler med adgang fra torvet, der står tomme. Nr. 3 huser i dag en halalslagter og et pizzaria. Nr 7 og nr. 9 har begge tomme erhvervslokaler. Hjørnet ved nr 1. huser en bar med adgang fra kystvejen.

Nr 1

Nr 3

Nr 5

Priv

atO

ffent

ligt/E

rhve

rv

Opg

ang

Opg

ang

Opg

ang

Pizz

aria

Slag

ter

Bagg

ård

23

Nr 7

Nr 9

Opg

ang

Indg

ang

Indg

ang

Opg

ang

24

Nr 8

Nr 6

Nr 4

Møn

tvas

k

Men

s Clu

b

Bagg

ård

/ Priv

at P

Opg

ang

Bagg

ård

Priv

atO

ffent

ligt/E

rhve

rv

Nord

Nordsiden er ligeledes præget af blandingen mellem bolig og erhverv, hvor erhvervet ligger i hver deres ende, henholdvis i nr 8 og 2. Husene indimellem er private opgange hvoraf nr 6 har altaner med tæt kontakt til pladsen. Nr. 8 indholder i stueplan en aktiv møntvask, der benyttes af områdets beboere, samt den mere lukkede Mensclub, som præges af diskret indadvendt aktivitet og som ikke forholder sig aktivt til stedet. Der er fra nr. 8 gennemkørsel til en privat bagvedliggende P-plads. I nr. 2 ud mod skovvejen ligger den populære cafe Fredes Flyvende Tallerken, der bruger fortorvet til udeservering.

25

Nr 2

Bagg

ård

Restu

aran

t

26

Vest

Fra vestsiden fylder den grønne kirkegårdsbakke langs Østboulevarden udsigten. Kirkegården anvendes, udover sit hovedformål, til rekreative aktiviteter så som hundeluftning, spadsereturer, og løb. Den er ligeledes en god smutvej for fodgængere til og fra Trøjborg.

Øst

På østsiden af Kystvejen ligger den gamle Østbanegård. Den tidligere station er nu et design bolighus. På facaden af bolighuset er der monteret en bænk til ophold. Herfra kan torvet opleves i dets fulde perspektiv, indenfor bolighusets åbningstid. Perronen er stadig aktiv fra baggsiden, hvor der er forbindelse til Grenå med tog. Det er planen at den nye letbane skal betjenes herfra. Dermed bliver dette sted den moderne kollektive trafiks adgang til de nye havnearealer.

27

28

29

Rummet som helhed

Det ydre rum, der spænder mellem torvets to kanter, er afskærmet af allétræerne, der hindrer at man som gående rigtig kan se facadernes karakter. Det forholdsvis smalle fortorv tillader ligeledes kun at man ser en begrænset del af stueetagernes facader.

-10

50-55

-70-80

30

Opsummering

På baggrund af mine analyser af Østbanetorvet, står det klart at rummet i sin nuværende form ikke udfolder, hverken sit æstetiske eller rumlige potentiale, da gennemsyn og bevægelse på tværs af rummet, er hindret af torvets centrale allé.

Den opdelte trafik har konsekvenser for oplevelsen af rummet. I den forstand at rummet er så effektivt at man ikke når at opleve dette i sin færden. Pladsen i sin nuværende form inviterer ikke til ophold. Det er et transitrum med trafik af relativ høj hastighed.

De trafikale riller, spredt ud på pladsen, gør at det er svært at udnytte den solrige nordlige side af pladsen. Uderummet for mennesker tilsidesættes til fordel for bilisme.

Analysefortolkning

Med udgangpunkt i mine analyser, foreslår jeg, at man lægger vejen om, så den tunge trafik dirigeres over på sydsiden, og dermed skabes rum til et større torv på den nordlige side, hvor folk foretrækker at passere.

Af hensyn til busstop og forbindelsen til Østboulevarden, laves der et knæk, så fortorvet bliver breddere ved påstigningsarealet ved hjørnet hvor torvet møder Knudsrisgade.

31

BusstopBusstop

Foreløbig fortolkning 1:1000

32

Tilstedeværelse

Måden vi bevæger os på i rum er betinget af den akitektoniske ramme og nogle simple regler for bevægelse. Iain Couzin, professor ved Princeton Univerity, forsker i hvordan flokke bevæger sig. Han beskriver mennesker som simple og egoistiske. Vi tænker primært på hvordan vi selv kan opnå den korte vej og bevæge os i en lige linie mod vores mål. Samtidig kører vi på en slags autopilot, hvor vi følger andre der bevæger sig i samme retning. Det interessante er her, at hvis man placerer et element i et rum som fx billetstanden på Central Station, NYC, vil det øge flowet med op til 15 procent.

Følgende undersøgelser er lavet med henblik på at afkode nogle af de faktorer der spiller ind, når vi bevæger os i byrum. Undersøgelserne har til formål at belyse vores naturlige interaktion med rum og rummets elementer. Det handler ikke nødvendigvis om hvad vi oplever, men mere om hvilken aflæselig effekt arkitekturen har på vores måde at bevæge os. Undersøgelserne tager udgangspunkt i byrum i Aarhus, hvor jeg har observeret og fotograferet de mennesker der passerer. Disse er efterfølgende kondenseret i kollager der viser deres position i rummet. Kollagerne i denne redegørelse er valgt ud fra hvilke observationer der har haft størt betydning for den videre udvikling af projektet.*

*The Code, BBC dokumentar

33

Grand Central Station, NYC fra BBC dokumentaren “The Code”

34

Rumlige elementer

Gårdrummet bag Arkitektskolens Aarhus administration bruges flittigt af studerende og ansatte der skal til og fra kantinebygningen. Den primære trafik foregår derfor diagonalt over pladsen. Der er forskellige rumlige elementer i spil i forhold til at tage “den lige vej” igennem rummet. Typisk ville man bevæge sig bagom den rumlige konstruktion i midten af gården, forbi træet. Belægningen her består af runde granitsten og er derfor en smule mere uvejsom end den planlagte, mere glatte sti, der krydser tværs over mod administrationen og derefter drejer mod kantinen. Man kan også vælge at krydse gårdrummet igennem konstruktionen, men belægningen her er også uvejsom. Som bevægelseskollagen (se modstående side) viser er det meget forskelligt hvilken vej man tager. Gårdens rumlige elementer lægger op til flere valgmuligheder og fortolkninger af, hvad den korteste vej mod ens mål er.

35

Arkitektskolen Aarhus

36

Terræn

Mølleparken ligger centralt i Aarhus og benyttes både af Hovedbibliotekets brugere, samt gående til og fra forløbet langs Aarhus Å. Trafikken på pladsen er en blanding af fodgængere og cyklister. Den primære bevægelsesflade er en glat granitbelægning, der gør det behageligt at færdes både til fods og på cykel. Som det fremgår af bevægelseskollagen (se modstående side) benyttes granitbelægningen primært, mens de plane græsarealer i siderne krydses for at opnå den hurtigste vej gennem parken. Det sænkede græsareal centralt i parken hindrer folk i at krydse direkte diagonalt. Terrænnet bliver styrende for hvordan man bevæger sig over pladsen.

granit granit græsgræsgræs

37

Mølleparken, Aarhus

38

Belægning

Vestergade strækker sig fra Lilletorv mod Vor Frue kirke. Gaden er fælles for fodgængere, cykelister og bilister. Den grove belægning signalere sammenhæng med Lilletorv. Samtidig distancerer den grove belægning sig naturligt fra de vanlige hastighedsregler på asfaltveje. De store sten i belægningen og mellemrummet mellem stenene giver ubehag ved højere hastigheder for både cyklister og bilister. Den lavere hastighed skaber et fladere hierarki mellem alle trafikanter. De glatte bordurbånd langs facaderne er der af tilgængelighedshensyn og bruges primært af gående i langsomt tempo, for eksempel med barnvogn eller i kørestol. Dette virker til at være generelt accepteret af alle typer af trafikanter at man i disse zoner udviser ekstra hensyn.

39

Vestergade, Aarhus

40

Fælles vej

Krydset ved Gulsmedegade og Klostergade er et eksempel på et ureguleret møde mellem fodgængere, cyklister og bilister. Det er et sted for forhandling mellem trafikanter. Et sted hvor der, via den ændrede belægning på kørebanen, er lagt op til agtpågivenhed overfor sine medtrafikanter. Bløde trafikanter har plads til at bevæge sig frit over krydset, blot alle viser hensyn.

41

Guldsmedegade / Klostergade, Aarhus

42

43

Fortolkninger / analyser og undersøgelser

De følgende tre forslag er lavet som viderbearbejdning af resultatet af kontekstfortolkningen fra den indledende analyse.

De følgende eksempler der gennemgåes, er hver især, udviklet på bagrund af virkemidlerne fra bevægelsesundersøgelserne og skal forstås som en test af rumlige koncepter på pladsen. Dette gøres ikke for at fortolkningerne skal ses som endelige løsninger på projektet, men for at belyse de muligheder og fordele der er ved forskellige typer af greb. Fortolkningerne er til for at skabe et diskussionsgrundlag for den videre bearbejdning. Værktøjer der kommer i spil i det endelige forslag.Fordele og ulemper i de tre fortolkninger analyseres efterfølgende og vigtige delelemeter føres videre.Fælles for fortolkningerne er det trafikale program hvor den bløde trafikant kan bevæge sig frit. Vejen gennem torvet hvor kørsel er tilladt anlægges med en belægning der relaterer sig til pladsens materialitet for at signalere sammenhæng med torvet og dermed agtpågivenhed. Torvet laves som en 20km/t zone.

44

Felt

Denne fortolkning tager udgangspunkt i undersøgelsen omkring rummets elementer. Målet er at skabe et netværk af muligheder for bevægelse i rummet og dermed sprede fodgængerne ud, med mulighed for flere intime rum på torvet. Den korteste vej er ikke længere lige så fast defineret som i det åbne rum. For at undestrege en mere menneskelig skala trækkes skellene mellem husene på tværs over pladsen gennem et skift i belægningens farve og tekstur. Der dannes hermed et mønster, der retningsmæssigt referer til rytmen i husene og det tværgående rum. I længderetningen udlægges linier af samme materialekarakter med en afstand på 3 meter. Denne rytme svarer til dimensioner på en standard vejbane og en lav etagehøjde. Lygtepæle på sydsiden spejler træerne og udgør et vertikalt element. På den mindre del af pladsen, ville træerne rumligt vil være for voldsomme.

pladsens linierkantens linier

451:500

N

46

Snit 1:250

Perspektiv mød Østboulevarden, model 1:200

471:100

N

48

Terræn

I denne fortolkning deles pladsen op i tre forskelige zoner. En fleksibel zone foran den midterste del af pladsen, hvor boligerne primært er koncentreret og to zoner i enderne hvor erhvervet har mulighed for at indtage pladsen til udeservering eller ophold i forbindelse med erhvervene. Mod Kystvejen hæves terrænet for at skabe en ryg mod den tunge trafik og en kant til bussens stopzone. Tærrænets lette fald mod stationen udnyttes til at sænke belægningen ved kanten af den midterste torvedel. Dette giver en kropslig kant hvor man kan sidde og have udsyn over pladsens aktiviteter. Terrænbearbejdningen lægger op til en bevægelse langs kanterne og tværs over pladsen. Der er her, modsat den forrige og mere intime fortolkning, lagt op til en indramning af aktiviterne omkring hoveddelen af pladsen, der understreges af terrænbearbejdningen.

Erhverv

Bolig

Erhverv

Tung trafik

Let trafik

Busstop

BusstopLet trafik

491:500

N

50

Perspektiv mød Østboulevarden, model 1:200

Snit 1:250

511:100

- 400mm

o

N

52

Belægning

Den sydøstgående trafik mod stationen har en højere hastighed end den modsatte retning grundet terrænets fald. Færdslen ned af bakke foregår i et andet tempo end op af bakken. For at bløde op på hastighedssituationen arbejder denne tolkning, ud fra undersøgelsen omkring Vestergade, med en grov belægning hvor hastigheden er højest. Det vil hermed blive naturligt for cykelisterne, der normalt på dette sted har en relativt høj hastighed, at sætte farten ned. Belægningen går fra grov på den nordlige side til fin på den nordlige side.

Længdesnit 1:1000

531:500

N

54

Snit 1:250

Perspektiv mød Østboulevarden, model 1:200

!:100

N

56

Reflektion

Fortolkningerne har hver især fordele og ulemper. Jeg vil her gennemgå nogle af de overvejelser og reflektioner der har fulgt efter, både i forbindelse med undersøgelserne og den efterfølgende bearbejdning.

Felt - Rummets elementer“Felt” skaber nogle kropslige forhold som det åbne rum mangler. Det giver mulighed for at opholde sig på og ved de forskellige elementer og dermed også flere muligheder for at stoppe op i rummet og opleve det fra flere perspektiver. Det er på denne måde et torv der kan rumme en mangfoldighed af mindre grupper på en gang, da der ikke er et åbenlyst fikspunkt for iscenesættelse af aktivitet. Det lægges op til flere intime rum i rummet. Dette er samtidigt fortolkningens svaghed. Træerne som rumligt elemement er ligesom de oprindelig træer afskærmende både for sol og for udsyn på pladsen. De giver små fine rum, men fjerner fokus fra det samlede rum, der udspændes mellem facaderne. En mulighed for videre bearbejdning af dette koncept kunne være at bruge et andet vertikalt rumskabende element med større gennemsigtigthed. Feltet kan også bearbejdes så det i højere grad understreger områder via sin densitet og dermed skaber mere fokus på rummets vigtige aktive steder.

Terræn“Terrænet” indrammer de forskellige funktioner på pladsen på en måde, hvor man fornemmer det rumlige hierarki mere end ved Feltet. Det er her mere fokus på iscenesættelsen af de enkelte funktioner i rummet og mulighed for at bruge pladsen i en mere fleksibel sammenhæng. Kanten mod sydsiden er dog ikke specielt demokratisk i forhold til konteksten til den anden side. Der kan dermed argumenteres for at situationen på den sydlige side er blevet dårligere ved favorisering og fokus på en nordvendt hovedplads. Det positive ved terrænbearbejdelsen er at det indrammer vigtige aktive steder. Problemet er at det ikke får det hele med. Sydsiden bør også bearbejdes.

Belægning“Belægning” gør pladsen fleksibel. Den skaber mulighed for anvendelse af pladsen til events og aktiviteter. Den adresserer samtidig problematikken omkring bevægelse ned ad bakken og op ad bakken i forhold til hastighed. Ligeledes understreger den en uligevægt i rummet. Ligesom Terræn vil nordsiden af pladsen visuelt blive tydeliggjort. Rummet spændes ikke ud mellem de to facader, men etableres primært mod nord. Belægningen har en uundgåelig rolle i forhold til samling af rummet. Selvom linierne er de samme som i den første fortolkning, virker linierne stærkere når man via materialerne kan følge dem gennem rummet.

VejenEfter en diskussion af forslagene har det vist sig at tolkningen af undersøgelsen af Guldsmedegade/Klostergade-krydset har været orienteret for meget mod den bløde trafikants perspektiv. Igennem diskussion med en billist, der til daglig benytter krydset, blev jeg gjort opmærksom på at han som bilist på dette sted godt vidste han at det var et sted med ekstra agtpågivenhed, men at han alligevel fandt det irriterende at cyklister og fodgængere på dette sted bevæger sig så frit som de gør. Det er jo stadig, i kraft af kanten og rent lovmæssigt en vej, og derfor bilistens domæne.

57

Opsummering

Det står efter fortolkningerne, Terræn, Felt og Belægning, klart at projektet skal udvikle sig mere i en retning af et samlet rum, hvor kanterne ligeværdigt er generator for livet på pladsen. Pladsens tager derfor delvist udgangspunkt i Felt, hvor objekter i rummet bruges til at etablere en kropslig skala, dog med fokus på vigtige aktive steder i rummet. Med hensyn til trafikken, skal der findes en mere hensigtmæssig måde at integrere disse på, så det bliver på fodgængernes præmisser. Af denne årsag har jeg valgt at inddrage begrebet “Shared Space”. Jeg analyseret 3 forskelige cases hvor Shared Space anvendes. Herunder et historisk perspektiv (Market Street, San Fransisco) og to moderne byrum (New Road, Brighton og Exhibition Street, London). Hvad betyder Shared Space og hvordan virker det? Hvordan skaber jeg et rum, hvor mennesket kommer først? Hvor sted og tilstedeværelse forenes.

58

“Every road tells a story. It’s just that so many of our roads tell the story poorly, or tell the wrong story”.

“A wide road with a lot of signs is… saying, go ahead, don’t worry, go as fast as you want, there’s no need to pay attention to your surroundings. And that’s a very dangerous message”.

“All those signs are saying to cars, ‘this is your space, and we have organized your behavior so that as long as you behave this way, nothing can happen to you’. That is the wrong story”.

“Who has the right of way? I don’t care. People here have to find their own way, negotiate for themselves, use their own brains”.

“Essentially, what it means is a transfer of power and responsibility from the state to the individual and the community”.

“When you treat people like idiots, they’ll behave like idiots”.*

Hans Monderman

Shared Space

“Shared space” begrebet stammer fra Holland hvor trafikingeniør Hans Moderman begyndte at arbejde med begrebet for 30 år siden. Egentligt er det ikke noget nyt. Det han står for er at vi fjerner reguleringen af trafikken og lader det være op til trafikanterne at læse og vurdere den kontekst de er i. Monderman sammenligner selv dette koncept med tiden før reguleringen. Problemerne i trafikken er ifølge ham steget i takt med at flere og flere bilister ser det som en naturlig ting at have førsteret til at køre i byen og at det derfor har spist sig ind på det der har været vores offentlige rum. Med det mener han ikke at man nødvendigvis skal fjerne bilerne, men derimod give dem ansvar for at læse den kontekst de bevæger sig i ved at løsne op for reguleringen og tænke mere på bearbejdningen af de rum vi bevæger os igennem.

*Project for public space - http://www.pps.org/reference/hans-monderman/

59

Butiksfacader

Cafeer

Sporvognsstop og lyselement

Blandet bevægelse

Marketstreet, San Francisco / 1906

Billedet herunder er et screendump fra en film, taget ud igennem forruden på en sporvogn, på en tur ned igennem Market Street i San Francisco, 1906. I filmen ser man den blandede trafik som Hans Monderman referer til. Vejen er ikke reguleret og fælles for alle trafikanter. Sporgvogne, cyklister, fodgængere og bilister bevæger sig frit imellem hinanden, i midten af gaderummet. Langs kanterne i stueetageniveau, findes handel og serviceerhverv. Stoppesteder for sporvogne markeres med en forhøjet kant.Filmen vidner om at trafikken er langsom nok til at man som fodgænger kan krydse vejen uden problemer. Denne situation svarer meget fint til det vi indledningsvis, så i det historiske perspektiv over udviklingen af Østbanetorvet. Billedet af Østbanetorvet fra 1899 viser en klart højere menneskelig aktivitet på stedet, end de følgende nyere billeder.

60

New Road, Brighton / Gehl architects

New Road er et eksempel på shared space. Langs kanterne understreges den bløde trafikants tilstedeværelse ved opholdszoner og servicerende butikker. Den niveaufrie flader indikerer at byens gulv er fælles, imens den bløde trafikans ret til kanterne indikeres grafisk ved hjælp af belægningsvariationer og afvandingsriste.

Afvandingsrist

Siddeelement

Fortorvscafe

Blandet bevægelse

Siddeelement

61

fodg

ænge

re

fodg

ænge

re

Funktionselementer

Rist og relief i belægning

Lyseelementer

Blan

det b

evæg

else

Stat

iske

Funk

tions

prog

ram

mer

Exhibition Rd / Dixon Jones

Exhibition Rd binder en række af Londons store museer sammen. Museerne afhænger af turister som primært er fodgængere, der ankommer til området via offentligt transport. Gaden har en plan belægning på tværs, der understreger rummets sammenhæng og dets samlede indentitet som en langsom bevægelseszone. Trafikken er begrænset til 20 km/t for at skabe bedst mulig grundlag for forhandling mellem og hensynstagen til de forskellige trafikformer. Vejen er underdelt i 3 forskellige zoner, der understreges af rummets elementer. De let hævede lygtepæle på midten deler “hovedvejen” i et bevægelsesrum og et rum til forskellige statiske funktionselementer, så som bænke, parkering og bycykler. Afvandingsriste og riflet belægning markerer på begge sider en fodgængerzone der er velegnet til børn og bevægelseshæmmede der ikke er har samme forudsætning for at navigere i det delte rum.

62

Projektbeskrivelse

Konceptet til det endelige projekt består af tre forskellige elementer. Belægning, vertikale lyselementer og inventar.

Belægningen er byrummets gulv. Gulvets rolle er at samle rummet, der er udspændt imellem den nordlige og sydlige facade. Det er vigtigt at belægningen er kontekstbevidst og understreger det tværgående rum, så der sættes fokus på den aktive kant og rummets sammenhæng.

De vertikale lyselementer placeres som et felt af variende tæthed, der bryder skalaen mellem det store rum og opholdszonerne

Mellem fortætningerne placeres rummets inventar som cykelstativer, bænke og skraldepande.

Målet er at give pladsen en samlet identitet med øje for kontekst, menneskelig aktivitet og skala.Trafikanter vil således kunne bevæge sig frit, der hvor fortætningerne tillader dem at passere. Som en konsekvens af det knapt så retningorienterede rum, fjernes de to busstop fra torvet og flyttes til Knudsrisgade.

De følgende modelfotos er fra designprocessen af det endelige projekt. Herudover følger billeder af materialereferencer og tegnings- og modelstudier af belægning og kanter.

63

Pladsens udstrækning og aktive zoner 1:1000

64

Belysning, model 1:10

65

Test af grundgrid, model 1:200

66

Tidlige belægningsstudier

67

Tidlige belægningsstudier

68

Retningsgivende bånd, granit

Retningsgivende bånd, tegl

69

brolægningsdetaljer,

brolægningsdetaljer,

70

Litteratur

‘Byer for Mennesker’ Jan Gehl

‘Non-Places’ Marc Augé

‘The Space Between Buildings’ Larry R Ford

‘The Eye of the Skin’ Juhani Pallasma

‘At se sig selv sanse- samtaler med Olafur Eliasson’ Anna Engberg-Pedersen og Karsten Wind Meyhoff

‘See Yourself Sensing’- redefining human perception’Medeline Schartzman

‘Material Matters - New materials in design’Phillip Howes og Zoe Laughlin

‘The Thinking Hand - extensial and embodied Wisdom in Architecture’Juhani Pallasma

‘Arkitekturen som tidsmaskine’Carsten Thau

Links

‘Byrumsatlas’ - http://www.e-pages.dk/aarhuskommune/138/

‘Sporvejsdrift Århus’ http://www.sporvejsdrift.dk/html/sporvejshistorie.html

‘Hans moderman’ Project for public space : http://www.pps.org/reference/hans-monderman/

‘Shared Space’ forelæsning af Hans Monderman‘http://www.urbannous.org.uk/udlhm1.htm’

‘A trip down Market Street 1906 San Fransisco’http://www.youtube.com/watch?v=dGloeX1SpAU

71

72

Kandidat CV

2011

7. Semester

Making Real, Arkitektskolen Aarhus- Space Activator (workshop)

- Pneumatic Architecture (workshop)

- Ephemeral Spatial / Building Intervention 1:1

Roskilde Festival (2011)-Waves on Shore Café, WHOISIN (design)

-Swim City (event og projektkoordinator)

Norberg Festival- Ambience (design, koordinering og opbyggelse)

Orlov

- Behaving Architecture (workshop) - Spaceumbrella (Kultunatten)- Curved Stool (FSC Design Awards)

2012

8.semester

Praktik, Jason Bruges Studio, London

-Oxford Brooks Libraby(design and prototyping af facade windinstallation)

-The listningproject, BBC R4(Materiale studie, udførelse og assistent på optagelse)

- 21th century light space modulator (Ansvarlig for design og udførelse af struktur)

Orlov

2013

9. semester

M:A:D, Arkitektskolen Århus- A short stay (rræstruktur til Mindeparken) - Garage Gardens, New City Allotments (microdwelling)