Referat - Jammerbugt · Underudvalget Børne- og Kulturudvalget 5 14.08.2006 45. Målstyring vedr. budget 2007 for dagtilbudsområdet 346/ JR Resume Underudvalget – Børn og Kultur

Referat

Underudvalget Børne- og Kulturudvalget

14.08.2006 kl. 13:00Mødelokale 1.01, Fjerritslev Rådhus

Underudvalget Børne- og Kulturudvalget 14.08.2006

Punkter på åben møde:

44. Grundlæggende principper, vision og mål på børne- og kulturområdet 145. Målstyring vedr. budget 2007 for dagtilbudsområdet 346. Målstyring vedr budget 2007 for forebyggelsesområdet 547. Målstyring vedr. budget 2007 på Kultur- og Fritidsområdet 1048. Fortsættelse af den regionale kulturaftale – Kulturaftale Nordjylland 1649. Status på Børne- og kulturudvalgets arbejde og plan for udvalgets arbejde i den resterende del af 2006 1850. Aftale om Ungdommens Uddannelsesvejledning 1951. Organisering af pædagogisk støtte i daginstitution 2252. Folkeoplysning fra 1. januar 2007 2653. Orienteringer fra Børne- og Kulturdirektøren 2854. Orientering fra udvalget til mødet den 14. august 2006 29

Punkter på lukket møde:


44. Grundlæggende principper, vision og mål påbørne- og kulturområdet

353/ JR

SagsfremstillingUnderudvalget har i møder i første halvdel af 2006 behandlet og indstillet vision, mål, servicemål mm. vedr. områderne

Dagtilbud•Undervisning og fritid•Forebyggelse, sundhed og særlig indsats•Kultur og fritid•

til Sammenlægningsudvalgets godkendelse.

Udvalgets arbejde på de fire ovennævnte områder har taget afsæt i fire planlægningsrapporter, der relaterer sig til de respektive områder.

Bilaget , rapporten ”Forord”, beskriver generelle forhold på områderne. Dele af rapporten er allerede behandlet tidligere i forbindelse med den specifikke behandling af de ovennævnte fire politikområder.

Rapportens afsnit

1.1.4. – Grundlæggende principper•1.1.5 – Vision•1.1.6 – Delmål•

gøres til genstand for en mere dybtgående behandling i mødet den 14. august 2006.

Retsgrundlag

Økonomiske konsekvenser

IndstillingBørne- og Kulturdirektøren indstiller at udvalget godkender beskrivelsen af de generelle forhold og drøfter afsnittene Grundlæggende principper, Vision og Delmål

Bilag:"Forord" til målstyring på Børne- og kulturområdet


Underudvalget Børne- og Kulturudvalget, den 14.08.2006Børne- og Kulturdirektørens indstilling godkendtes

Tilbage til toppen


45. Målstyring vedr. budget 2007 for dagtilbudsområdet

346/ JR

ResumeUnderudvalget – Børn og Kultur – har i en række møder i foråret behandlet planlægningsrapporten vedr. ”Dagtilbud”. Der foreligger nu et forslag til endelig godkendelse.

SagsfremstillingUnderudvalget – Børn og Kultur – har i en række møder i foråret behandlet planlægningsrapporten vedr. ”Dagtilbud”.

Umiddelbart efter Udvalgets gennemarbejdelse af rapporten – med heraf følgende indstillinger til Sammenlægningsudvalget - blev der centralt udmeldt en generel skabelon til brug vedr. udformning af vision, mål, servicemål og indhold i relation til organisationens politikområder.

På baggrund heraf har Forvaltningen justeret den centralt udmeldte skabelon en smule for at undgå en omfattende gentagelse i såvel den administrative som den politiske sagsbehandling.

Dette indebærer, at samtlige besluttede indstillinger i Underudvalget er samlet op i et dokument, hvori endvidere begrebet ”målindikator” er introduceret.

Udvalgets indstillinger – samt Forvaltningens forslag til målindikatorer og redaktionelle ændringer - fremgår af bilaget ” Det gode børneliv i Jammerbugt Kommune”.

Retsgrundlag


IndstillingBørne- og Kulturdirektøren indstiller, at Underudvalget indstiller Udvalgets tidligere beslutninger vedr. indstilling til Sammenlægningsudvalget med de redakltionelle ændringer samt tilføjede målindikatorer, der fremgår af bilaget.

Bilag:Det gode børneliv i Jammerbugt Kommune


Underudvalget Børne- og Kulturudvalget, den 14.08.2006Børne- og Kulturdirektørens indstilling godkendt


46. Målstyring vedr budget 2007 for forebyggelsesområdet

329/ MS

ResumeMed baggrund i de vedtagne skabeloner er der udarbejdet forslag til visioner og mål for forebyggelsesområdet.Punktet er tidligere behandlet på mødet den 15. maj 2006. Nedenstående sagsfremstilling er tilrettet jf. beslutningen på mødet 15. maj 2006.

SagsfremstillingBaggrund

Økonomiudvalget drøftede på møde den 20. marts 2006 blandt andet underudvalgenes fremadrettede rolle i forhold til budget 2007 og det videre arbejde med at beskrive visioner og mål for de enkelte politikområder.

Det blev bl.a. besluttet, at sammenlægningssekretariatet udarbejder en skabelon for det videre arbejde med målsætninger og visioner på de enkelte politikområde. Skabelonen skal anvendes af de nedsatte underudvalg i forbindelse med deres drøftelse af visioner, mål og budget for de enkelte politikområder. Hensigten er at udarbejde nogle rammer, der skal sikre sammenhæng mellem visioner og mål på den ene side og budgettet for 2007 på den anden side.

I forbindelse med godkendelse af budgetproceduren for 2007 (SAU den 3. januar 2006) blev det lagt fast, at ambitionen for 2007 er, at der på målsiden tages udgangspunkt i de Fase 2 rapporter, der er udarbejdet på de enkelte politikområder.

I forbindelse med udarbejdelse af Fase 2 rapporterne blev alle arbejdsgruppe bedt om at tage udgangspunkt i følgende overskrifter:

Vision•Overordnede mål •Servicemål •Overordnet organisering •Ressourcemodel •Basisbudget med udgangspunkt i eksisterende ressourceforbrug i de 4 •kommuner Beskrivelse af eventuelle stordriftsfordele •Beskrivelse af rationaliseringsgevinster/-muligheder i forbindelse med •


sammenlægningen

På forårets temamøder om de enkelte politikområder er der taget udgangspunkt i disse beskrivelser fra Fase 2 rapporterne. Herefter har underudvalgene blandt andet fået til opgave at konkretisere visions- og måldelen, således at der sikres en tæt sammenhæng mellem budgettet, visioner og målene for de forskellige politikområder.

Målskabelon

Sammenlægningssekretariatet anbefaler, at der indenfor hvert politikområde arbejdet videre med en skabelon der anvender følgende overskrifter:

Vision•Målsætninger•Servicemål•Indhold•

Beskrivelserne for hvert politikområde bør max. fylde 3 sider indeholdende de 4 overskrifter.

Forebyggelsesområdet

VisionVisioner er pejlemærker for den retninger man ønsker at gå – en langsigtet ledestjerne, som målene kan sættes i forhold til.

---------------

”Visionen på forebyggelsesområdet er at børn og forældre oplever sig som betydningsfulde og handlende aktører, når opgaverne i forhold til Sundhedsfremme, Forebyggelse og Særlig Indsats løses i Jammerbugt Kommune.”

---------------

MålsætningerMålsætningerne er hensigtserklæringer; hvad vil vi opnå på længere sigt. Det skal være muligt at få svar på spørgsmålene hvorfor og hvordan til en målsætning. Det vil sige, hvorfor er det vigtigt at netop den målsætning gennemføres og hvordan har kommunen tænkt sig at føre den ud i livet.

-----------------

”I Jammerbugt Kommune er der formuleret en grundlagsforståelse for opgaveløsningen indenfor det samlede børne- og kulturområde, der skal medvirke til at tydeliggøre de nære professionelles betydning i samarbejdet med børn, unge og forældre. Dette betyder at de ”gode løsninger” skal søges i børn og familiers nærmiljø. Det er rådgivernes opgave at understøtte denne opgaveforståelse, der tager afsæt i en anerkendende og resourceorienteret


tilgang til opgaveløsningen, hvor børn og forældres aktive inddragelse sikres. Således er der rådgivernes opgave at sikre en høj grad af faglighed i vejlednings- og rådgivningsopgaverne, med henblik på at understøtte grundlagsforståelsen.

I Jammerbugt Kommune må den rådgviningsmæsige indsats kendetegnes ved at tage afsæt i den nyeste og mest relevante viden og indsigt i forhold til den overordnede grundlagsforståelse.”

------------------

ServicemålServicemål er konkrete mål, der skal nås på et bestemt tidspunkt. Målene skal være målbare, sammenlignelige og realistiske. Servicemålene er det mål, der operationaliserer de politiske visioner og målsætninger.

------------------

Med henblik på at omsætte visioner og mål til konkret handling iværksættes følgende:

i løbet af 2007 sikres grundlagsforståelsen udbredt til de professionelle -aktører inden for det samlede børne- og kulturområde for at skabe et samlet fælles tilgang i det pædagogiske, socialfaglige, sundhedsfaglige og psykologfaglige arbejde.i løbet af 2007 og efterfølgende år støttes de nære professionelle –-lærere, pædagoger, dagplejere m.fl. – i at kunne udmønte grundlagsforståelsen i praksisi løbet af 2007 og efterfølgende år støtte rådgiverne – socialrådgivere, -psykologer, konsulenter m.fl. – i at kunne udmønte grundlagsforståelsen i praksisi løbet af 2007 og efterfølgende år rettes opmærksomheden mod fælles -tværgående kompetenceudvikling med henblik på at kvalifcere praksis i forhold til grundlagsforståelsen i løbet af 2007 og efterfølgende at arbejde med udvikling af -målfastsættelse, dokumentation og evaluering i forhold til de enkelte delområder samt i forhold til det tværfagligesamarbejde

-----------------

IndholdHer beskrives kort hvad området indeholder af opgaver m.v., samt eventuelt lovgrundlag.

-----------------

”Fagområder og opgaver jævnfør Folkeskoleloven, Lov om Social service samt Lov om sundhedsfremmende og forebyggende foranstaltninger:


sundhedstjenesten-tandplejen-familieområdet-pædagogisk psykologisk rådgivning-SSP-støtteindsats i dagtilbud-støtteindsats i familier-ergoterapi – fysioterapi-

Se beskrivelser indenfor de enkelte delområder

------------------

Politikområderne

* Skabelonen er ikke relevant i forhold til tværgående aktiviteter og politisk organisation.

Opmærksomhedspunkter

Der er mindst to store udfordringer for de politiske udvalg og embedsmænd i dette arbejde:

sikre at de udarbejdede visioner, målsætninger og servicemål for de 16 •politikområder er ensartede, overskuelige og kortfattedesikre at målsætninger og servicemål er tilpassede og realistiske i •forhold til de økonomiske rammer

Det er direktionens og sammenlægningssekretariatets opgave at sikre, at disse udfordringer bliver håndteret.

------------------

”Som et særligt opmærksomhedspunkt i forhold til familieområdet, skal der udarbejdes standarder i forhold til sagsbehandlingen. Der er tale om eksplicitte kvalitetskrav til sagsbehandlingen. I den forbindelse vil det være relevant og påkrævet at udarbejde en dokumentaitons- og evalueringsstrategiherfor. Endvidere må kvalitetssikringsveje drøftes.”

Retsgrundlag


IndstillingBørne- og Kulturdirektøren indstiller, at Sammenlægningsudvalget godkender vision, mål, servicemål og indhold

Bilag:


Underudvalget Børne- og Kulturudvalget, den 14.08.2006Børne- og Kulturdirektørens indstilling godkendt


47. Målstyring vedr. budget 2007 på Kultur- og Fritidsområdet

328/ JF

ResumeMed baggrund i de vedtagne skabeloner er der udarbejdet forslag til visioner og mål for Kultur- og fritidsområdet.

SagsfremstillingBaggrund

Økonomiudvalget drøftede på møde den 20. marts 2006 blandt andet underudvalgenes fremadrettede rolle i forhold til budget 2007 og det videre arbejde med at beskrive visioner og mål for de enkelte politikområder.

Det blev bl.a. besluttet, at sammenlægningssekretariatet udarbejder en skabelon for det videre arbejde med målsætninger og visioner på de enkelte politikområder. Skabelonen skal anvendes af de nedsatte underudvalg i forbindelse med deres drøftelse af visioner, mål og budget for de enkelte politikområder. Hensigten er at udarbejde nogle rammer, der skal sikre sammenhæng mellem visioner og mål på den ene side og budgettet for 2007 på den anden side.

I forbindelse med godkendelse af budgetproceduren for 2007 (SAU den 3. januar 2006) blev det lagt fast, at ambitionen for 2007 er, at der på målsiden tages udgangspunkt i de Fase 2 rapporter, der er udarbejdet på de enkelte politikområder.

I forbindelse med udarbejdelse af Fase 2 rapporterne blev alle arbejdsgruppe bedt om at tage udgangspunkt i følgende overskrifter:

Vision•Overordnede mål •Servicemål •Overordnet organisering •Ressourcemodel •Basisbudget med udgangspunkt i eksisterende ressourceforbrug i de 4 •kommuner Beskrivelse af eventuelle stordriftsfordele •Beskrivelse af rationaliseringsgevinster/-muligheder i forbindelse med •sammenlægningen


På forårets temamøder om de enkelte politikområder er der taget udgangspunkt i disse beskrivelser fra Fase 2 rapporterne. Herefter har underudvalgene blandt andet fået til opgave at konkretisere visions- og måldelen, således at der sikres en tæt sammenhæng mellem budgettet, visioner og målene for de forskellige politikområder.

Målskabelon

Sammenlægningssekretariatet anbefaler, at der indenfor hvert politikområde arbejdes videre med en skabelon der anvender følgende overskrifter:

Vision•Målsætninger•Servicemål•Indhold•

Beskrivelserne for hvert politikområde bør max. fylde 3 sider indeholdende de 4 overskrifter.

Kultur- og FritidsområdetUdarbejdelsen af visioner og mål på Kultur- og Fritidsområdet har taget udgangspunkt i de visoner og mål der er fremstillet i planlægningsrapporten på Kultur- og Fritidsområdet. I forbindelse med organiseringen i afdelinger af det samlede Børne- og Kulturområde er politikområdets 4 delområder fra planlægningsrapporten Folkebiblioteker, Folkeoplysning, Haller og Idrætsanlæg samt Kulturelle aktiviteter suppleret med Ungdoms-, Musik- og Naturskoler.

Visioner og mål for hele Kultur- og Fritidsområdet er sammenskrevet med henblik på at udgøre en samlet helhed for området. Endvidere har udgangspunktet for fremstillingen været at inddrage helhedssyn, sundhed, natur og forebyggelse, som i udredningsarbejdet og senere ved ledermøder på Tranum Strand har været nogle af de gennemgående visioner og mål pådet samlede Børne- og Kulturområde samt de øvrige kommunale forvaltningsområder.

De overordnede visioner og mål beskrives i denne sagsfremstilling. Visioner og mål for de enkelte delområder inden for Kultur- og Fritidsområdet vil efterfølgende blive beskrevet, f.eks. i forbindelse med udarbejdelsen af den første virksomhedsplan for hvert delområde.

VisionVisioner er pejlemærker for de retninger man ønsker at gå – en langsigtet ledestjerne, som målene kan sættes i forhold til.---------------

”Visionen for Kultur- og Fritidslivet i Jammerbugt Kommune er at der skabes kvalitative og mangfoldige kultur- og fritidsaktiviteter og et udviklende tværfagligt samarbejde som grobund for livskvalitet, personlig udvikling, aktiv


og kreativ udfoldelse, oplevelser og udfordringer samt forebyggelse og sundhedsfremme”

---------------

MålsætningerMålsætningerne er hensigtserklæringer; hvad vil vi opnå på længere sigt. Det skal være muligt at få svar på spørgsmålene hvorfor og hvordan til en målsætning. Det vil sige, hvorfor er det vigtigt at netop den målsætning gennemføres og hvordan har kommunen tænkt sig at føre den ud i livet.-----------------

”Målsætningen for Kultur- og Fritidsarbejdet i Jammerbugt Kommune er at udvikle eksisterende og nye aktiviteter, at styrke nye initiativer, nye kreative alliancer, børnekulturen, lokalt engagement og kommunens tværgående udviklingspolitik, at sikre gode fysiske rammer og en effektiv udnyttelse af faciliteterne, og at bryde grænser, formidle, oplyse og uddanne samt fremme borgernes evne til at indgå i forpligtende fællesskaber.

Kultur og natur skaber en vigtig forudsætning for en fælles identitet i Jammerbugt Kommune. Dette er en ressource som skal styrkes ved udvikling af et varieret og fremsynet tilbud af kultur- og fritidsaktiviteter i samspil med kommunens udvikling inden for natur, miljø, planlægning og friluftsliv. Folkesundheden og Jammerbugt Kommune som bosætnings- og turistkommune forbedres ved at udvikle og sikre betingelserne og mulighederne for kunstnerisk og kulturel udfoldelse, for at dyrke friluftsliv og opleve naturen og ved at prioritere naturudvikling, naturformidling, naturkvalitet og naturbeskyttelse højt.

Jammerbugt Kommune skal, i samarbejde med foreninger, virksomheder og enkeltpersoner støtte, stimulere og udvikle kulturlivet, og stimulere borgerne, foreningerne og virksomheder til at deltage i, udvikle og formidle kulturlivet i Jammerbugt Kommune.

Jammerbugt Kommune betragter mulighederne for børn og unges deltagelse i kulturelle aktiviteter som særdeles vigtige. Børn og unge skal sikres muligheder for at udforske og fordybe sig i de forskellige kunstneriske udtryk. Kommunen vil udvikle læringsmiljøer, som kan rumme børnenes forskellighed, og har fokus på kvaliteten ved at børnene har forskelligt udgangspunkt. Målsætningen i relationen til børne- og ungepolitikken er generelt at skabe helhed ved arbejdet med at sikre de bedst mulige vilkår for børns sunde levevis.

I kultur- og fritidstilbuddene skal der skabes plads til nyskabelse og forbedringer for herved at sikre, at der i Jammerbugt Kommune også i fremtiden er aktive kulturelle foreninger, foregår talentudvikling og fastholdes en opbakning til kulturens betydning for identitet og selvværd blandt borgerne.


1 Grønt Råd er et dialogforum, som oprettes i mange kommuner for at skabe en ramme for en god dialog og inddragelse af borgerne, hvor alle interesser er repræsenteret: foreninger, interesseorganisationer, lodsejere, borgere og erhvervsinteresser som landbrug og skovbrug. Kommunen kan herigennem få værdifulde informationer og forankre et medejerskab, der kan lette implementeringen af politik, planer og strategier. Kommunerne får med kommunalreformen en ny rolle i naturforvaltningen i Danmark og får øget ansvar for både naturbeskyttelse og friluftsliv samt sammenkædningen til turisme, kultur og fritidsliv.

Kultur- og Fritidsområdets indsats og det tværfaglige samarbejde skal afstemmes i forhold til den samfunds- og lovgivningsmæssige udvikling samt ændrede behov hos børn og familier. F.eks. skal der arbejdes med at udbygge det internationale perspektiv i børnenes opvækst, læring og udvikling, bl.a. gennem undervisning og internationale kontakter.”------------------

ServicemålServicemål er konkrete mål, der skal nås på et bestemt tidspunkt. Målene skal være målbare, sammenlignelige og realistiske. Servicemålene er de mål, der operationaliserer de politiske visioner og målsætninger.------------------

Med henblik på at omsætte visioner og mål til konkret handling iværksættes følgende:

i løbet af 2007 oprettes et Kulturelt Samråd til at koordinere og være -inspirerende bindeled mellem lokale foreninger, institutioner og lignende med kulturelle formål, samt til at støtte, planlægge og tage initivativ til kulturelle aktiviteter i Jammerbugt Kommune, herunder venskabsbysamarbejde og internationale kontakter. Folkebibliotekerne bliver koordinator og sekretariat (en uddbybelse af denne rolle og funktion beskrives nærmere i virksomhedsplanen for Folkebibliotekerne). i løbet af 2007 nedsættes et Børnekulturelt Samråd med henblik på at -fremme børnekulturelle aktiviteter.i løbet af 2007 oprettes et Grønt Råd 1 med henblik på at fremme -dialogen mellem kommunalbestyrelsen og de lokale interesseorganisationer samt dialogen mellem de lokale interessesorganisationer omkring natur, kultur og friluftsliv.i løbet af 2007 etableres kulturelt samarbejde med regionens øvrige -kommuner – Region Aalborg Samarbejdet og Den regionale Kulturaftale.i løbet af 2007 afsættes en kulturudviklingspulje til understøttelse af -gode idéer og samarbejdet på tværs.i løbet af 2007 og efterfølgende afholdes et årligt dialogmøde mellem -aktører inden for Kultur- og Fritidsområdet, Det Grønne Råd, turisme og erhvervsliv.i løbet af 2007 og efterfølgende år rettes opmærksomheden mod fælles -tværgående kompetenceudvikling inden for Kultur- og Fritidsområdet med henblik på at kvalificere praksis i det tværfaglige samarbejde for at skabe større sammenhæng i opgaveløsningen.

-----------------


IndholdHer beskrives kort hvad området indeholder af opgaver m.v., samt eventuelt lovgrundlag.

-----------------Politikområdet omfatter aktiviteter inden for kultur- og fritidsområdet, som biblioteker, ungdomsskolevirksomhed, ungdoms- og juniorklubber, folkebiblioteksvirksomhed, voksenundervisning, musikskoler, naturskoler, museer, idrætshaller, foreninger og selvejende institutioner som haller, mv.

Lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt -folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 924 af 5. oktober 2000, som ændret ved lov nr. 149 af 25. marts 2002, lov nr. 1224 af 27. december 2003 og lov nr. 1227 af 27. december 2003.Lov nr. 340 af 17. maj 2000 om biblioteksvirksomhed-Lov om Ungdomsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 997 af 8. oktober -2004.Lov om musik, jf. lovbekendtgørelse nr. 826 af 31. august 2000, med de -ændringer, der følger af lov nr. 145 af 25. marts 2002 og lov nr. 230 af 2. april 2003.

------------------

Politikområderne

* Skabelonen er ikke relevant i forhold til tværgående aktiviteter og politisk organisation.

Opmærksomhedspunkter

Der er mindst to store udfordringer for de politiske udvalg og embedsmænd i dette arbejde:

sikre at de udarbejdede visioner, målsætninger og servicemål for de 16 •politikområder er ensartede, overskuelige og kortfattedesikre at målsætninger og servicemål er tilpassede og realistiske i •forhold til de økonomiske rammer

Det er direktionens og sammenlægningssekretariatets opgave at sikre, at disse udfordringer bliver håndteret.------------------

Retsgrundlag


IndstillingBørne- og Kulturdirektøren indstiller, at Sammenlægningsudvalget godkender vision, mål, servicemål og indhold.


Bilag:

Underudvalget Børne- og Kulturudvalget, den 14.08.2006Punktet udsættes til behandling i Børne- og Kulturudvalgets møde den 28.08.06

Tilbage til toppen


48. Fortsættelse af den regionale kulturaftale –Kulturaftale Nordjylland

343/ JF

ResumeStillingtagen til fortsættelse af den regionale kulturaftale Nordjylland.

SagsfremstillingSekretariatet for Kulturaftale Nordjylland fremsender med skrivelse af 26/6 2006 opfordring til fortsættelse af den regionale kulturaftale Nordjylland.

Det oplyses til orientering, at repræsentanter for de nye nordjyske storkommuner og Region Nordjylland samt de nuværende kommuner og amtet på møde den 21/4 2006 har været samlet for at drøfte en eventuel fortsættelse af den nuværende regionale kulturaftale – Kulturaftale Nordjylland.

På mødet var der opbakning til følgende konklusion;

”Den nuværende kulturaftale skal forlænges, men med de nye kommuner og Kulturministeriet som fremtidige aftaleparter. Regionens rolle skal afklares. De nuværende temaer fastholdes.Det skal sikres, at ingen af de nuværende amtslige kulturopgaver ”tabes pågulvet”. Dette betyder ikke, at samtlige ordninger skal fortsætte, men udelukkende, at alle skal beskrives med henblik på senere prioritering.Det skal vurderes, om de amtslige kulturopgaver, der ønskes fortsat, med fordel kan organiseres i regi af Kulturaftale Nordjylland. I så fald vil kulturaftalen rumme en udviklingsdel svarende til den nuværende aftale samt en driftsdel med de kulturopgaver og -ordninger, der måtte overføres fra amtet.”

På baggrund heraf inviteres de nye storkommuner og regionen til at deltage i den videre proces, hvis indhold vil tage udgangspunkt i

Temaer og målsætninger fra den nuværende kulturaftale, som skal •videreføres efter 1.1.07. For allerede i efteråret ’06 at kunne forhandle med Kulturministeriet om statsmidler til kulturaftalen udarbejdes sideløbende tillige forslag til strategiske fokuspunkter inden for hver målsætning.Samlet beskrivelse af de nuværende amtslige kulturopgaver samt •forslag til hvilke, der bør fortsætte, og hvordan disse kan organiseres. Forslag til ny organisering af kulturaftalen. Her vil forslaget være, at •


alle nye kommuner repræsenteres direkte i såvel politisk som administrativ ledelse af aftalen.Opfordring til, at alle kommuner i budget 2007 og frem reserverer •midler til kulturaftalen.

Til orientering oplyses, at der fredag den 15. september afholdes nyt stormøde for repræsentanter for de nye kommuner og regionen. Her drøftes det ovenfor omtalte materiale med henblik på, at der allerede den 1. oktober kan udarbejdes aftalegrundlag for ny Kulturaftale Nordjylland med Kulturministeriet.

Herudover vil der - for at sikre størst muligt lokalt engagement og medejerskab blive afholdt 3–4 lokale debatmøder for de nye nordjyske storkommuner i foråret 2007. Dette giver samtidig kommunerne og deres kulturaktører indflydelse på fremtidige handleplaner inden for hvert tema i kulturaftalen.

RetsgrundlagLov nr. 1104 af 29/12/1999 om regionale kulturaftaler

Økonomiske konsekvenserPt. er der ingen bindinger.

IndstillingBørne- og Kulturdirektøren indstiller, at der så vidt muligt deltages i de kommende orienteringsmøder og den kommende proces med henblik på en fortsættelse af samarbejdet og deltagelse i den regionale kulturaftale –Kulturaftale Nordjylland.

Bilag:Oversigt over politisk og administrativ styregruppe - KulturaftaleSkematisk oversigt over amtsopgaver - genforhandling af kulturaftaleTidsplan 2006/2007 - Kulturaftale

Underudvalget Børne- og Kulturudvalget, den 14.08.2006Børne- og Kulturudvalget godkendte Børne- og Kulturdirektørens indstilling

Tilbage til toppen


49. Status på Børne- og kulturudvalgets arbejde og plan for udvalgets arbejde i den resterende del af 2006

357/ JR

ResumeDrøftelse af status på Børne- og kulturudvalgets arbejde og plan for udvalgets arbejde i den resterende del af 2006

SagsfremstillingUnderudvalget Børne- og Kulturudvalget har frem til nu arbejdet med en lang række områder, og har fortsat nogle områder, som bør afklares inden årsskiftet. Det skønnes derfor relevant, at gøre status på arbejdet samt drøfte prioriteringerne for udvalgets arbejde i den resterende del af 2006.Børne- og Kulturdirektøren vil til mødet have udarbejdet et bilag, der kan danne grundlag for udvalget drøftelse. Bilaget vil blive udleveret på mødet.

Retsgrundlag


IndstillingBørne- og Kulturdirektøren indstiller til Underudvalget Børne- og Kulturudvalget, at på baggrund af det udleverede bilag drøftes planen og prioriteringerne for udvalgets arbejde for den resterend del af 2006.

Bilag:

Underudvalget Børne- og Kulturudvalget, den 14.08.2006Udsættes til Børne- og Kulturudvalgets næste møde. Bilag udleveret. Statusredegørelser.

Tilbage til toppen


50. Aftale om Ungdommens Uddannelsesvejledning

289/ MST

ResumeVed overgangen til Jammerbugt Kommune skal der politisk træffes beslutning om hvorledes den fremtidige vejledning af unge indtil 18 år og unge fra 18 og til 25 år skal varetages.

SagsfremstillingSom indledning til drøftelse i det tværfaglige underudvalg med henblik påvalg af udbyder af Ungdommens Uddannelsesvejledning i underudvalgets møde den 14.08.06 beskrives følgende:

Frem til den 31.12.06 varetages vejledningen - jævnfør lov nr. 298 af 30. april 2003 om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og bekendtgørelse nr. 1319 af 14.12.04 - i de fire Jammerbugt Kommuner således:

Aabybro Kommune har indgået en aftale med Aalborg Kommune om vejledningsopgaver i forhold til 12 – 25 årige. Aftalen er udmøntet i en ”Betjeningsoverenskomst” mellem UU-Aalborg, som organisatorisk er en kontraktstyret enhed under Skole- og Kulturforvaltningen, Aalborg. Lederen af UU refererer til skolechefen. UU-Aalborg kan i henhold til kontrakten indgåbetjeningsoverenskomst med kommuner og institutioner.Ved UU-Aalborg er oprettet et centerråd som et repræsentations- og samarbejdsforum for interessenterne i Ungdommens Uddannelsesvejledning og er en del af konkretiseringen af det samarbejde, som lovgivningen forudsætter. Centerrådet er forum for principielle drøftelser af samarbejdet mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning og de eksterne parter, som er repræsenteret i rådet.

UU-Aalborg er beliggende i Aalborg.

Brovst Kommune, Fjerritslev Kommune og Pandrup Kommune er en del af et kommunalt § 60-selskab – UU Øst Vest, hvor de øvrige kommunale parter er: Brønderslev Kommune, Dronninglund Kommune og Hals Kommune. Pr. 1.01.07 bliver Hals Kommune en del af Ny Aalborg Kommune og vil herefter frekventere vejledning fra UU-Aalborg. Ved oprettelsen af § 60-selskaber UU Øst Vest overførte kommunalbestyrelserne i Brovst Kommune, Fjerritslev Kommune og Pandrup Kommune de opgaver, der påhviler kommunalbestyrelserne jævnfør lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv.

UU Øst Vest er en selvstændig forvaltningsvirksomhed, hvis overordnede


ledelse varetages af en bestyrelse. Bestyrelsen består af èn politiker og èn embedsmand fra hver af de deltagende kommuner. Lederen af UU Øst Vest deltager som sekretær i bestyrelsen. Bestyrelsen for UU Øst Vest godkender budget, målsætninger, rammer og retningslinjer og drøfter i øvrigt den overordnede målsætning, politik, økonomi og strategi mv. set i lyset af nationale mål for vejledning.

Ungdomsvejledningscentret – UU Øst Vest – er beliggende i Brønderslev Kommune.

I forbindelse med kommunesammenlægningen vil UU Øst Vest blive reduceret til et mindre antal kommuner: Brønderslev-Dronninglund Kommune og evt. Jammerbugt Kommune.

Ved valg af UU-center forudsættes, at de jævnfør lovgivning og bekendtgørelser krav til vejledningen opfyldes.

I forhold til vejledning af unge mellem 18 og 25 år fremstilles dette forhold i underudvalget for Arbejdsmarkedsområdet.

Centerlederne for de to vejledningsinstitutioner – henholdsvis UU-Aalborg og UU Øst Vest er blevet anmodet om at vurdere forskelle mellem de to vejledningsudbud. Centerledernes vurdering vil foreligge i underudvalgets møde den 14. august 2006 med henblik på endelig beslutning vedr. valg af UU.

RetsgrundlagFolkeskoleloven

Økonomiske konsekvenserVed valg af UU-Alborg vil udgiften til en betjeningsoverenskomst, jævnfør den Aabybro Kommune har indgået, andrage kr. 2.546.250.

Ved valg af UU Øst Vest vil udgiften til en aftale med § 60-selskabet andrage kr. 4.878.198,-.

IndstillingBørne- og Kulturdirektøren indstiller, at Underudvalget på baggrund af det foreliggende materiale drøfter valget af UU, med henblik på en endelig beslutning den 14. august 2006.

Lederne af de to UUér inviteres til møde den 14. august 2006

Fraværende:Inge Pedersen (A)


Bilag:§60 aftale for UU Øst VestBeskrivelse af økonomi ved en betjeningsaftale mellem UU-Aalborg og Jammerbugt KommuneBetjeningsoverenskomst mellem UU-Aalborg og Aabybro KommuneBudget 2006 / Jammerbugt - udl. 07.08.06Budget 2007 til UU - uld. 07.08.06Budget Aabybro Kommune / 2006 - udl. 07.08.06Budgetforslag 2007 UU Øst Vest Øst VestForretningsorden UU Øst VestFunktionsbeskrivelse for vejledningsdelen/grundskolen UU Øst VestRedegørelse fra Ole Danekilde vedr. budget 2007 UU Vendsyssel Øst VestUU Øst Vest Priskatalog / skoleåret 2005/06

Underudvalget Børne- og Kulturudvalget, den 14.08.2006Et flertal i Børne- og Kulturudvalget traf beslutning om at indstille UU Øst - Vest til Sammenlægningsudvalget

Tilbage til toppen


51. Organisering af pædagogisk støtte i daginstitution

347/ JR

ResumeDer skal tages stilling til den fremtidige organisering af pædagogisk støtte i daginstitutionerne.

SagsfremstillingOpgaven vedr. pædagogisk støtte i daginstitution er i dag organiseret forskelligt i de 4 kommuner (jf. ”Støtteindsats”, udredning på børne- og kulturområdet, forår 2005):

Brovst Kommune: Støtten er samlet i støtteenhed ved Halvrimmen Børnehave og kan løse opgaven i forhold til 12 børn. Personalenormeringen er 111 timer om ugen.

Fjerritslev Kommune: Støtten er samlet i støtteenhed ”Anemonen” ved børnehaven ”Grøftekanten” og kan løse opgaven i forhold til 10 børn. Personalenormeringen er 215 timer om ugen.

Pandrup Kommune: Støtten ydes til daginstitution og SFO af pædagoger fra støttekorps. Der er endvidere tilknyttet halvtids koordinator. Personalenormeringen vedr. ”pædagogisk støtte i dagtilbud” er 190 timer om ugen.

Aabybro Kommune: Støtten ydes til daginstitution og familier af pædagoger fra støttekorps. Der er endvidere tilknyttet psykolog og ergoterapeut (30 ugl. timer). Personalenormeringen vedr. ”pædagogisk støtte i dagtilbud” vurderes at være 193 timer om ugen.

Planlægningsrapporten ”Sundhedsfremme, Forebyggelse og Særlig Indsats”fra december 2005 anfører som en grundlæggende forståelse, at de nære voksne er de centrale aktører i opgaven med barnet. I daginstitutionen skal de nære voksne forstås som det pædagogiske personale i lokalmiljøet.Opgaven for de eksterne fagpersoner – f.eks. fagpersoner fra PPR – er således primært at understøtte det pædagogiske personales opgave.

Dette er i Serviceloven § 21 stk. 1 formuleret som følger: ”Kommunalbestyrelsen skal fastsætte mål og rammer for dagtilbuddenes arbejde som en integreret del både af kommunens samlede, generelle tilbud til børn og af den forebyggende og støttende indsats over for børn, herunder børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med andet behov for


støtte”.

Som den naturlige konsekvens heraf overflyttes ressourcen fra de traditionelle støtteordninger til daginstitutionerne i nærmiljøet. Herved gives der optimale muligheder for, at det pædagogiske personale i nærmiljøet tager ansvar for og løser opgaven med alle børn, som er indskrevet.

I praksis betyder dette, at hver daginstitution tillægges en ressource pr. barn(f.eks. 0,30 timer pr. barn pr. uge), som giver daginstitutionen mulighed for at yde en forebyggende og støttende indsats. Denne indsats udvikles, planlægges og evalueres i daginstitutionens konsultative forum, som består af leder, PPR og personale ad hoc.

Der etableres ved PPR en funktion med 7 pædagoger, som yder konsultativ bistand til daginstitutionerne i nærmiljøet. Disse ”konsultative pædagoger”understøtter den enkelte daginstitutions forebyggende og støttende opgave. Konsulenterne indgår i et tæt samarbejde med PPR’s øvrige personale påområdet.

Skønner forældre og/eller det konsultative forum i daginstitutionen, at der er behov for en specialpædagogisk bistand, som ligger ud over den forebyggende og støttende indsats, foretages en pædagogisk-psykologisk vurdering af barnet. Vurderingen afgives efter samråd med forældrene.Er konklusionen heraf, at barnets behov bedst tilgodeses i andet tilbud, flytter barnet hertil.

Samtidig overføres en forvaltningsmæssig defineret ressource fra den afgivende til den modtagende daginstitution. Denne ressource, som ligger ud over grundnormeringen, giver den modtagende daginstitution de bedste muligheder for at løse opgaven. Ressourcen bør andrage ca. en tredjedel af den ressource, daginstitutionen er tildelt. Ressourcen tilbageføres til distriktsinstitutionen, når barnet starter i skole.

Eksempel: En 4-årig dreng med behov for støtte går i den lokale ”Børnehave A” (40 børn indskrevet). ”Børnehave A” er tillagt 12 ugentlige timer (0,30 ugentlige timer på barn) til forebyggende og støttende indsats. Drengen er i målgruppen for dette arbejde, som koordineres fra ”Børnehave A’s” konsultative forum. Det pædagogiske personale i ”Børnehave A” modtager vedvarende konsultativ bistand fra distriktets konsultative pædagog i et omfang af cirka en halv dag om ugen. Desuden deltager psykolog og talepædagog i det konsultative forum.

Det konsultative forum skønner efter en periode, i samråd med forældrene, at der er behov for en indsats ud over den aktuelle. Der foretages en pædagogisk-psykologisk vurdering som, efter samråd med forældrene, vurderer, at drengens behov bedst tilgodeses ved flytning til ”Børnehave B”.


Ved flytningen medfølger, ud over grundnormeringen (f.eks. 4,75 ugentlige timer), 4 timer til konkrete støtteforanstaltninger.Den ”nye” børnehave med 40 indskrevne børn vil således ud over ”sine” 12 ugentlige støttetimer disponere over de 4 tilførte. Opgaven med drengen koordineres i ”Børnehave B’s” konsultative forum og personalet modtager, i forbindelse hermed, konkret rådgivning fra PPR (psykolog og/eller talepædagog). Endvidere er der tilknyttet konsultativ pædagog til ”Børnehave B” i et omfang af cirka en halv dag om ugen.

RetsgrundlagServiceloven.Folkeskoleloven.Bekendtgørelse (af 24.04.06) om folkeskolelovens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen

Økonomiske konsekvenserIngen. Det forudsættes, at de 4 kommuners budget på området opretholdes i Jammerbugt Kommune

IndstillingBørne- og Kulturdirektøren indstiller, at princippet vedr. ”Organisering af pædagogisk støtte i dagtilbud”, som indebærer en flytning af ressourcer frade traditionelle støtteordninger til daginstitutionerne i nærmiljøet, indstilles af det tværgående underudvalg, Børne- og Kulturudvalget, Jammerbugt Kommune til godkendelse i Sammenlægningsudvalget

Bilag:Pædagogisk støtte i dagsinstitution

Underudvalget Børne- og Kulturudvalget, den 14.08.2006Et flertal i Børne- og Kulturudvalget godkendte Børne- og Kulturdirektørens indstilling, og der vurderes en fordeling af de objektive tildelte ressourser i forhold til de centralt visiterede. Kim Benneke ønsker en implementeringsplan beskrevet. Morten Klessen tog forbehold

Tilbage til toppen


52. Folkeoplysning fra 1. januar 2007

364/ JF

Resume

SagsfremstillingDen 17. maj 2006 blev der afholdt møde med

de nuværende 4 kommuners Folkeoplysningsudvalg1.de nuværende kommuners 4 Folkeoplysningsudvalg og de nuværende 2.tilskudsberettigede foreninger og samråd/samvirker

i Mediecentret i Aabybro.Til møderne var der et fint fremmøde, og der fremkom mange input til det videre arbejde vedrørende organiseringen af folkeoplysningsområdet fra 1. januar 2007.Der vil blive udarbejdet en liste/oversigt med udsagn/input fra møderne. Listen kan evt. bruges i det videre arbejde vedrørende organiseringen af folkeoplysningsområdet fra 1. januar 2007.Alle de nuværende 4 folkeoplysningsudvalg har nu valgt medlemmer til det nedsatte ad hoc-folkeoplysningsudvalg.

RetsgrundlagLov om Folkeoplysning


IndstillingBørne- og Kulturdirektøren indstiller, at det nedsatte ad hoc-folkeoplysningsudvalg indkaldes hurtigst muligt med henblik på

- konstituering af ad hoc-udvalget.- udarbejdelse af forslag til sammensætning og kompetencer for det

kommende folkeoplysningsudvalg i Jammerbugt Kommune.- udarbejdelse af forslag til tilskudsmodeller.

Børne- og Kulturudvalgets beslutning den 29. maj 2006Indstillingen tiltrædes. Status på arbejdet forelægges i mødet den 14/8 2006

Fraværende: Inge Pedersen

---------------------------


Formanden for ad´hoc folkeoplysningsudvalget (Leo Pedersen) tiltræder mødet, hvor han vil fremlægge udvalgets indstilling. Evt. bilag udleveres påmødet.

IndstillingBørne- og Kulturdirektøren indstiller at der på baggrund af redegørelsen træffes en beslutning vedr. folkeoplysningsområdet.

Bilag:

Underudvalget Børne- og Kulturudvalget, den 14.08.2006Børne- og Kulturudvalget besluttede at godkende anbefalingen fra Ad hoc-folkeoplysningsudvalget vedr. folkeoplysningsområdet (se referat af mødet i Ad hoc-folkeoplysningsudvalget den 10. august 2006) som grundlag for det videre arbejde med henblik på udformning af regelsæt påfolkeoplysningsområdet. Ad hoc-folkeoplysningsudvalget udarbejder forslag til godkendelse af regelsæt herunder tilskudsmodel.I mødet udleveredes bilag:"Referat af møde d. 10.08.06 i Ad hoc-Folkeoplysningsudvalget" "Start og udviklingspulje""Tilskudsmodeller for det samlede område under folkeoplysningsloven"

Tilbage til toppen


53. Orienteringer fra Børne- og Kulturdirektøren

330/ JR

Sagsfremstilling

Børne- og Kulturdirektøren vil orientere om:Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling i Nordjyllands Amts •BiblioteksforeningTemadag for kommunalpolitikere og forvaltningschefer om •anbringelsesreformen

Indstilling

Bilag:Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling i Nordjyllands Amts BiblioteksforeningTemadag for kommunalpolitikere og forvaltningschefer om anbringelsesreformen.

Underudvalget Børne- og Kulturudvalget, den 14.08.2006Punktet blev taget til efterretning

Afbud:

Fraværende:

Tilbage til toppen


54. Orientering fra udvalget til mødet den 14. august 2006

358/ Jytte Rosenlund

Bilag:

Underudvalget Børne- og Kulturudvalget, den 14.08.2006

Tilbage til toppen


Underskrifter

Bøje Lundtoft (V)Inge Pedersen (A)Jens Chr. Golding (A)Kim Bennike (O)Kurt Mølgaard (V)Morten Klessen (A)Sonia Luther Nielsen (V)

1

1 De enkelte delområders anbefalinger vil ikke umiddelbart resultere i, at der pr. 1. januar 2007 er etableret en organisering af området jævnfør, det der politisk beslutning om. Der træffes således beslutning om fremtidige pejlemærker i den nye Jammerbugt Kommune med hensyn til organiseringen.

Forord

Formålet med nærværende rapport på Børne- og Kulturområdet i den Ny Jammerbugt Kommune er dels at beskrive nogle overordnede betragtninger, som er fælles for det samlede område. Endvidere er der beskrevet visioner og delmål, organiserings- og ressourcemodeller angående de fire delområder:

• Dagtilbud• Undervisning og Fritid• Sundhedsfremme, Forebyggelse og Særlig Indsats• Kultur og Fritid

Dermed er det også hensigten med rapporten, at den skal kunne udgøre grundlaget for politiske beslutninger både i forhold til mål og retning for udviklingen af Børne- og Kulturområdet i den nye kommune samtidig med, at rapporten ligeledes skal kunne være udgangspunktet for beslutninger vedrørende forhold af mere konkret karakter og som umiddelbart ind i den nye kommunes etablering pr. 2007 vil få konsekvenser inden for Børne- og Kulturområdet. Det betyder, at rapporterne lægger op til, at der politisk træffes beslutning om bestemte mål og udviklingsretninger1 som først på et senere tidspunkt vil kunne realiseres på baggrund af nærmere beskrevne processer. Dette forhold er vigtigt at have sin opmærksomhed rettet mod for ikke at skabe forventninger til arbejdet og organiseringen af dette i den nye kommune, som ikke er indfriet 1. januar 2007.

På nuværende tidspunkt er det ikke muligt detaljeret at beskrive processerne på de enkelte delområder frem om de overordnede visioner og mål. Denne opgave måbeskrives og igangsættes på et senere tidspunkt.

Med hensyn til de overordnede betragtninger, så vedrører de perspektiver eller temaer, som har været anlagt i forhold til rapporten for det samlede område. Endvidere vedrører disse betragtninger begrundelser for arbejdsprocessen set i forhold til både de enkelte delområder og det samlede område.

Overordnede værdier, grundlagsforståelser og principper har således været væsentlige at få beskrevet, idet disse er udtryk for overvejelser og visioner på tværs af det samlede område.

Distriktsopdeling

Organiseringen i distrikter har været et væsentligt fokuspunkt i visionsarbejdet inden for det samlede Børne- og Kulturområdet. De enkelte fagområder har hver især givet deres bud på en organisering af deres områder. Det har været chefgruppens opgave dels at få

2

tænkningen bag det samlede Børne- og Kulturområde til at fremstå som et hele, men opgaven har også bestået i at bidrage med yderligere faglige perspektiver i forhold til temaerne ”Helhed og sammenhæng” samt ”At udvikle og forankre opgaveløsningen i distrikter”.Udfordringen i den nye kommune bliver således at sikre sammenhæng og helhed påforskellig vis. Dette forudsætter en nærmere begrebsafklaring. Sammenhæng eller kontinuitet vedrører i særdeleshed barnets, den unges og forældrenes oplevelse af mødet med den nye Jammerbugt Kommunes opgaveløsning. Det vil sige, at det er brugerens, borgerens og klientens perspektiv der anlægges på opgaveløsningen, når sammenhæng og kontinuitet skal forstås og vurderes i praksis. Hvad hjælper det, når vi taler om vigtigheden af at børn og unge med særlige behov oplever kontinuitet, når de så samtidigt er udsat for flest brud i deres relationer til nogle personer, der kunne have været de vigtige betydningsfulde voksne. Sammenhæng skabes således ikke alene i de professionelles opfattelser, men i lige så høj grad hos dem det handler om. Sammenhæng og helhed kan imidlertid også forstås som det at skabe tætte relationer mellem f.eks. skole og daginstitution eller dagpleje og daginstitution. Der ud over kan sammenhæng og helhed kan også forstås som det at arbejde sammen på tværs af fagprofessioner i forhold til en konkret opgave – eks. socialrådgiver og lærer.

Endnu et perspektiv på sammenhæng og helhed i den nye kommune kunne eks. være det samlede skolevæsen og det samlede institutionsvæsen. Hvorledes skabes et skolevæsen eller institutionsvæsen, der som en vigtig opgave har at bidrage til udviklingen af bl.a. folkeskolerne og børnehaverne?

Sammenhæng og helhed kan således både forstås i en faglig og tværfaglig sammenhæng.

Delområderne

Efter de overordnede betragtninger beskrives på de enkelte delområder væsentlige forhold med afsæt i de delrapporter, som de enkelte områder har udarbejdet. Der har forestået megen sammenskrivning. Dette har været en bevidst strategi fra chefgruppens side med henblik på at udforme en overskuelig rapport på det samlede område som ogsåer udtryk for en pragmatisk måde at få tingene til at nå sammen på. Om dette er lykkedes vil vi lade læseren om at vurdere.

Intentionen har imidlertid været at beskrive væsentlige forhold af betydning både for det samlede område og de enkelte delområder.

Som bilag for de enkelte delområder vedlægges de enkelte delrapporter, hvortil der ogsåhenvises.

3

2 Denne opdeling i delområder blev gjort på baggrund af drøftelser i chefgruppen på et fælles fremtidsværksted med ekstern konsulent. Disse drøftelser tog endvidere afsæt i tre temamøder i foråret 2005 med alle ledere inden for Børne- og Kulturområdet.3 Møderne på Børne- og Kulturområdet den 12. og 19. maj samt 9. juni 2005 i Tranum.4 Møde i Tranum den 23. maj 2005.

1.1.0 Det samlede Børne- og Kulturområde

Indledning

I det overordnede kommissorium for Børne- og Kulturområdet er beskrevet en områdeopdeling2 som afsæt for arbejdet med at formulere visioner og mål for den nye kommune. Følgende fire områder har været udgangspunkt for nærmere beskrivelse:

• Dagtilbudsområdet

• Undervisning og fritid

• Forebyggelse, Sundhedsfremme og Særlig Indsats

• Kultur og fritid

På baggrund af de fælles ledermøder3 samt drøftelser4 i Børne- og Kulturchefgruppen konkluderes nødvendigheden af at se det samlede område i større helheder i forhold til de faser der følger efter ”udredningsfasen”.

Det overordnede kommissorium har således haft som sigte at være rettesnor for de enkelte områder med henblik på:

At udvikle og forankre opgaveløsningen i distrikter

At skabe helhed i opgaveløsningen indenfor det samlede område.

At udvikle helhed i opgaveløsningen mod tydelige fælles mål

At udvikle kompetence såvel på tværs af områderne inden for det samlede Børne- og Kulturområde, som i forhold til de enkelte decentrale enheder

At udvikle ledelseskompetence indenfor hele området

Børne- og Kulturcheferne ønsker på baggrund af ovenstående tydeligt at signalere, at den

4

5 ”Modernisering af den offentlige sektor” s. 69: ”Hvordan de enkelte offentlige organisationer vælger at organisere sig, afgøres imidlertid ikke af rationelle – eller funktionelle – hensyn alene. Valget af organisationsform i en opbruds- og omstillingstid kan afgøres af mange faktorer. Herunder af hensynet til organisationens rennomè i omverdenen, og her har det i 90èrne ikke været det værste signal at sende, at man var med på de nyeste organisationsnoder. Som Kragh Jespersen (1995) formulerer det: - ”Dengenerelle udvikling og de mange eksperimenterende forvaltningers og institutioners resultater kan ligefrem gøre forandringsorientering til et kriterium for høj status blandt den offentlige sektors forvaltninger og institutioner.”6 Se bilag 1 vedr. ”Disposition for planlægningsrapport” samt bilag 2 vedr. ”

nye kommune i sin opgaveløsning og organisering indenfor det samlede børne- og kulturområde skal medtænke et helhedsperspektiv. Helhedsperspektivet skal forstås i forhold til barnet, eleven, forældrene, og brugerne. Men ligeledes et helhedsperspektiv i forhold til medarbejdere og ledere har været anlagt i bestræbelserne på at skabe og udvikle sammenhæng i den nye kommune.

Velvidende, at det er vigtigt i Jammerbugt Kommunen hurtigst muligt at søge at etablere en fælles kultur med afsæt i fælles værdier, har chefgruppens overvejelser angående distriktsopdeling været funderet ud fra faglige og kulturelle betragtninger. Det skal forstås således, at det ikke i sig selv har været et mål5, at skabe nye distrikts- og organisationsmåder. Overvejelser vedrørende helhed og sammenhæng set bl.a. ud fra etbørne-, medarbejder- og ledelsesperspektiv vil derfor give sig udtryk i måske allerede eksisterende eller ”naturlige” distriktsområder.

I et fremadrettet ledelsesperspektiv vil det være væsentligt, at gøre sig overvejelser vedrørende den proces der skal medvirke til i praksis at udvikle et fælles Børne- og Kulturområde i den nye Jammerbugt Kommune.

Arbejdsprocessen

Inden for hvert af de fire områder – dagtilbud, undervisning og fritid, sundhedsfremme, forebyggelse og særlig indsats samt kultur og fritid blev der nedsat nogle visionsgrupper.

Visionsgruppernes opgave var at afklare, hvorledes opgaven skulle forstås og dermed hvorledes processen skulle gribes an. Baggrunden herfor var at involvere relevante fagpersoner fra de fire kommuner. Med afsæt i visionsgrupperne på de fire delområder, blev der inden for hvert af disse områder nedsat arbejdsgrupper, med det sigte bl.a. at formulere visioner og beskrive mål for de enkelte delområder6.

Der ud over blev Visionsgruppens opgave at sikre sammenhæng i arbejdet med visionsfasen på det enkelte område og i sidste ende blev det chefgruppens opgave at søge sammenhængen på tværs af det samlede Børne- og Kulturområde.

Børne- og Kulturcheferne udpegede personerne til visionsgruppen ud fra følgende kriterier:

5

7 Politikkens Store Fremmedordbog8 Det af DAS udarbejdede kommissorium for planlægningsrapporten i fase 2.9 Værdier afspejler sig i menneskesyn og omvendt. ”Menneskesyn i teorier om mennesket”, s. 43: ”Det humanistiske menneskesyn går i korthed ud på, at mennesket er et subjekt, et unikt jeg, der har frihed, ansvar og værdighed…. Mennesket har en egenværdi, det er skabende og har en fri bevidsthed til selv at forme livet. Inden for denne tradition bliver respekten for individet et grundlæggende ideologisk og praktisk princip – uanset funktionsforskelle, raceforskelle eller sociale forskelle.”

- Med henblik på at kunne anlægge et ledelsesperspektiv- Med henblik på at kunne anlægge et geografisk perspektiv- Med henblik på at kunne anlægge et fagligt perspektiv

1.1.1 Visioner og mål for det samlede område

Visioner er ”En ideal eller klog forestilling om fremtiden”7. Visioner og mål udspringer ofte af en forestilling om ”det gode liv”, ”det gode arbejde” eller ”den gode skole” osv.. En forestilling som kan være forskellig afhængig af, hvilket perspektiv der anlægges. Fælles for forestillingerne er imidlertid, at de et eller andet sted afspejler forestillingen om, hvorledes vi gerne vil have det med hinanden, hvorledes vi gerne vil udføre vores arbejde og mange andre forestillinger på væsentlige områder. Forestillingerne er dermed udtryk for nogle værdier vi gerne vil tillægge betydning.

På baggrund af drøftelserne og arbejdet8 inden for delområderne sammenfattes nedenstående som fælles for det samlede Børne- og Kulturområde.

1.1.2 Værdier

Følgende væsentlige værdier9 er bærende og understøttende for principperne i arbejdet med børn og familier i Jammerbugt Kommune:

Respekt og ligeværdÅbenhed og tydelighedTroværdighedEngagement og nærværRessourceorienteret menneskesyn

Omsat i det praktiske arbejde inden for de forskellige opgaveområder og dermed medarbejdergrupper i den nye Jammerbugt Kommune betyder ovenstående noget helt grundlæggende. Det vil således være et mål i sig selv at udvikle en fælles grundlagsforståelse på tværs af delområderne.

6

1.1.3 Grundlagsforståelse

I Jammerbugt Kommunen er der en faglig og menneskelig forståelse for, at de nære voksne er de centrale aktører i opgaveløsningen. De nære voksne er forældre og de professionelle – eks. lærere og pædagoger - som barnet møder i det lokalmiljø, hvor det lever sit liv. Hvor forældrene ikke i tilstrækkeligt omfang kan påtage sig ansvaret i forhold til barnet kan det nære netværk – familie m.m. - omkring barnet udgøre en vigtig ressource og forudsætning for opgaveløsningen. Dette er grundlagsforståelsen i en opgaveløsning, som ser forældre som en ressource og de nære professionelle som betydningsfulde i relationen til børn, unge og familier med behov for særlig støtte og hensyntagen.

Rådgiverne er sekundære i forhold til denne opgaveforståelse men betydningsfulde i relation til at understøtte de nære professionelle i deres løsning af opgaven og i forhold forældrenes og netværkets aktive medvirken.

Grundlagsforståelsen kan illustreres således:

Fælles forståelse Familien for opgave

Barnet

Rådgiverne De nære professionelle

Grundlagsforståelsen er det pejlemærke, som medarbejdere i den nye Jammerbugt Kommune må have som sigtepunkt for såvel den faglige som personlige udvikling i den praksis, hvor de udøver deres virke. Denne tilgang i arbejdet afføder nogle grundlæggende principper på tværs af hele området.

1.1.4 Grundlæggende principper

7

De grundlæggende principper for arbejdet med børn og familier i børne- og kulturområdet vedrører alle faglige delområder.Tydeliggørelse af det enkelte princip vil naturligvis variere i forhold til det faglige perspektiv, som bliver anlagt.

Aktivt forældre- og børneperspektiva.Forældre kender deres børn bedst og i dette perspektiv må fagpersonerne sikre en dialog med forældrene om at nå frem til en fælles forståelse for opgaven ifm. barnet.

Helhedb.Gælder såvel ved arbejdet med det enkelte barns livssituation som ved organiseringen på alle niveauer i den samlede Børne- og Kulturforvaltning.

Tidlig indsatsc.Der arbejdes tidligt, målrettet og sammenhængende med barnets muligheder i nærmiljøet. Den kommunale opgave i dagtilbud og skole gøres mest muligt forebyggende.

Tværfagligt samarbejded.Den tværfaglige opgavehåndtering rummer perspektiver - og fagpersoner - med baggrund i sundheds-, service- og folkeskolelovgivning.Der arbejdes tværfagligt på alle niveauer i organisationen.

Sund levevise.Enhver udvikling forudsætter, at der sikres de bedst mulige vilkår for børns sunde levevis.

Højt informationsniveauf.Den viden, der foreligger hos barn, forældre og fagpersoner, deles med alle relevante parter i organisationen.Det gælder for alle fagpersoner, som arbejder i henhold til sundheds-, service- og folkeskolelovgivning.

Tydelige kompetence- og ansvarslinierg.Der skal, på alle fagområder og organisationsniveauer, formuleres klare mål for kompetence og ansvar.Fagpersonen - og teamet - har overblik over den samlede organisation påbørneområdet.

Målrettet arbejdeh.Der arbejdes systematisk med hensyn til planlægning, dokumentation og refleksion over egen og fælles praksis. I den sammenhæng vil det være vigtigt at udvikle en evalueringskultur, der som sit mål har at bidrage til den samlede organisations kompetenceudvikling, hvor fokus er på at realisere grundlagsforståelsen som udgangspunkt for opgaveløsningen.

Udviklingsorienteringi.

8

Den kommunale indsats afstemmes i forhold til den samfunds- og lovgivningsmæssige udvikling samt ændrede behov hos børn og familier.

Det fordrer en organisation, som på alle planer er udviklingsparat. Således er udvikling et grundvilkår for den enkelte fagperson.

1.1.5 Visionen

I Jammerbugt Kommunen vil vi arbejde for, at børn og unge gives lige muligheder for udvikling og trivsel i en kultur, som bygger på et demokratisk grundlag.

Vores børn og unge sikres en opvækst, som skaber de bedste forudsætninger for et voksenliv med medbestemmelse, medansvar og handlekompetencer.

Jammerbugt Kommunen yder dels en generel forebyggende indsat og dels en indsats, som tager sigte på at støtte børn og unge med særlige behov og hensyntagen.

Organisationen løser sin opgave dels ud fra et anerkendende og relationelt perspektiv og dels på baggrund af et højt fagligt niveau.

1.1.6 Delmål

Opgaverne vedr. børn og unge løses ud fra serviceloven, sundhedsloven og folkeskoleloven samt de politiske målsætninger.

Inden for Børne- og Kulturforvaltningens samlede område vil vi:

yde en tværfaglig forbyggende indsats på alle niveauer i den kommunale organisation1.

forbedre og samordne kommunens tilbud til børn og unge2.

yde en indsats med barnets og dets relationer3.

styrke og forbedre indsatsen over for børn og unge med særlige behov 4.

sikre, at opgaven med børn og unge har et sundheds-, et omsorgs- og et 5.læringsperspektiv.

medvirke til så tidligt som muligt - hos børn med særlige behov - at afdække 6.eventuelle fysiske, psykiske og sociale behov og iværksætte tiltag.

9

10 Fælles møde den 12. maj 2005 med skoleledere, den 19. maj 2005 med institutionsledere og den 9. juni 2005 med ledere i musik- og ungdomsskolerne, tandplejen og bibliotekerne i de firekommuner.

sikre, at organisationen og enhver ansat udvikler kompetencer på 2 områder: Dels 7.eget fagområde og dels relationelle kompetencer.

sikre, at alle opgaver i børne- og kulturområdet beskrives i forhold til ressourcer, mål 8.og handledel.Det gør sig gældende såvel for den enkelte organisationsenhed som for opgaven i forhold til børn.

1.1.7 Helhed og sammenhæng

Helhed og sammenhæng er et tema, som på flere niveauer har afspejlet sig i hele arbejdsprocessen. Tre perspektiver, der har været i fokus i processen er:

● børneperspektivet● medarbejderperspektivet● ledelsesperspektivet

I foråret 2005 har der været afholdt mødet med samtlige ledere inden for Børne- og Kulturområdet med henblik på at indlede fase 2. I den forbindelse blev der foretaget opsamlinger fra gruppearbejderne, hvor målet var at rette fokus på visionen for den nyekommune. Opsamlingerne fra disse møder gav grundlaget for at udforme det overordnede kommissorium for det samlede Børne- og Kulturområde.

Sammenfatninger fra møder10 med institutions- og skoleledere:

Sammenhæng med førskoleområdetVi skal skabe et helhedssyn på børnVi skal have lavet en ”fritidspædagogisk linje”LBOèrne sammen med dagplejenDer skal udarbejdes et fælles værdigrundlagUdarbejdelse af fælles vision og værdigrundlagVærdigrundlag for tværfagligt samarbejdeMålsætning for børn 6 – 14 årBørne-/menneskesyn fra ”vugge til krukke”Fortsat sikring af tilbud i nærmiljøetHelhed i barnets livUdnytte muligheder for helhedstænkning i organisationenSkoler og institutioner arbejder sammen om opgaverne (tværfagligt) Tværfaglige områder/distrikterEn inkluderende institution + ressourcer

10

Arbejdsgrupperne inden for de enkelte delområdet har inden for rammerne af det overordnede kommissorium skulle forholde sig til de udmeldte temaer. Dette er gjort i større eller mindre omfang.

På baggrund af dels de indledende møder med lederne samt arbejdet i visions- og arbejdsgrupperne anbefaler chefgruppen inden for Børne- og Kulturområdet, at der målrettet arbejdes hen mod en distriktsinddeling med det formål at understøtte grundlagsforståelsen for arbejdet i den nye Jammerbugt Kommune samt understøtter ønsket om at skabe fælles forståelse for og sammenhæng i opgaven og opgaveløsningen.

Med udgangspunkt i de største skoler(overbygningsskolerne) inddeles den nye kommune i 7 distrikter.

Distriktsinddelingen vedrører følgende delområder inden for den nye Børne- og Kulturforvaltnings område:

• Skolerne• Daginstitutioner(børnehaver)• Dagplejen• Tandplejen• Musikskolen• Ungdomsskolen• Pædagogisk psykologisk rådgivning• SSP- og Ungdomskonsulentarbejdet• Sundhedsplejen• Børne-, Unge- og Familieområdet• Hallerne

1.1.8 Distriktsinddelingen

Skoler og daginstitutioner

Distrikt 1(D1):Fjerritslev Skole, Thorup Klim Skole, Ørebro SkoleBørnehaven Skovhuset, Børnehaven Grøftekanten, Børnehaven Gl. Danehøj

Distrikt 2(D2):Skovsgaard Skole, Tranum Skole, Trekroner Skole, Hjortdal SkoleSkovsgaard Børnehave

Distrikt 3(D3):

11

Brovst Skole, Øland Skole, Langeslund Skole, Halvrimmen Skole, Arentsminde Skole Børnehaven Bøgebakken, Brovst Børnehave, Halvrimmen Børnehave(+special bh.)

Distrikt 4(D4):Aabybro Skole, Gjøl Skole, Ulveskov SkoleAabybro Børnehave, Anlægsvejens Børnehave, Thomasmindeparken Børnehave, Børnehuset

Distrikt 5(D5):Biersted Skole, Nørhalne SkoleBjessingbo Børnehave, Kernehuset, Nørhalne Børnehave

Distrikt 6(D6):Jetsmark Centralskole, Skole- og Familiecentret, Moseby Skole, Pandrup SkoleKaas Børnehave, Jetsmark Børnehave, Cannerslundvejens Børnehave, Blokhusvejens Børnehave, Hune Børnehave

Distrikt 7(D7):Saltum Centralskole, Vester Hjermitslev Skole, Ingstrup SkoleEgnshusets Børnehave

Dagplejeområdet

1 distrikt: den nye Jammerbugt Kommune

Biblioteksområdet4 biblioteker: D1, (D2+D3), (D4+D5), (D6+D7)

TandplejeområdetForslaget rummer to modeller med henholdsvis 3 og 2 distrikter

3 distrikter: (D1+D2+D3), (D4+D5), (D6+D7)2 distrikter: (D1+D2+D3), (D4+D5+D6+D7)

Ungdomsskoleområdet4 distrikter: D1, (D2+D3), (D4+D5), (D6+D7)

Musikskoleområdet

12

4 distrikter: D1, (D2+D3), (D4+D5), (D6+D7)

Naturskoleområdet1 distrikt: Den samlede Jammerbugt Kommune

HalområdetD1: Thorup-Klim Hallen, Hanherred Fritidscenter

D2+D3: Skovsgaardhallen, Halvrimmen Idrætshal, Trekronerhallen, Brovsthallen

D4: Birkelsehallen, Aabybrohallen, Gjølhallen

D5: Bierstedhallen, Nørhalnehallen

D6: Jetsmarkhallen

D7: Nolshallen(Saltum)

Distriktsmodellen med de 7 distrikter anbefaler chefgruppen at være det mål, som organiseringen af det samlede Børne- og Kulturområde har som perspektiv for udviklingen i den nye kommune. Det betyder følgende for de enkelte delområder:

13

11 ”Fra marginalisering til deltagelse” s. 167: ”En af de store barrierer er parternes forforestillinger om hinanden som styrende for dialogen og samarbejdet. Den professionelles erfaringer med klienter, der er oplevet som vanskelige, modvillige eller lige glade med egen situation, kan blive styrende for den profesionelles tilgang til dialogen. Brugerens erfaringer med professionelle, der ved bedst, der er undertrykkende og taler ned til, der er magtfulde og undertrykkende, kan blive styrende for brugerens tilgang til dialogen. Man giver så at sige påforhånd ikke hinanden en eneste chance for at lykkes. Og de rammer, der ofte er givet for dialogen, er samtidigt ikke fremmende for den konstruktive dialog og det konstruktive samarbejde. Rådhuset og offentlige administrationsbygninger oser ofte langt væk af bureaukrati, når det er værst. Fortravlede medarbejdere, der er

Sammenfatning

Overordnet kan anføres, at udviklingen mod en distriktsmodel bestående af 7 distrikter forudsætter nogle fysiske rammer11, der giver mulighed for at rumme de faggrupper, der

14

tættere på den politiske og økonmisk-administrative virkelighed med krav om effektivitet og lønsomhed (bureaukratiet) end på brugerens virkelighed, kan være en næsten uovervindelig barriere. Rammebetingelserne for dialogen giver så at sige på forhånd ikke parterne en eneste chance for at lykkes.”

indgår i opgaveløsningerne i distrikterne. Imidlertid er det ikke alene de lokalemæssige forhold der skal tages i betragtning. Den faglige og tværfaglige udvikling set i perspektivet af grundlagsforståelsen har forrang i denne sammenhæng. Kompetenceudvikling for ledere og medarbejdere vil derfor være en vigtig strategi at anlægge i processen frem mod at den Nye Jammerbugt Kommune i praksis komme til at fremstå som en helhed med fælles værdier og kultur som afsæt for opgaveløsningen.

De politiske overvejelser med hensyn til Børne- og Kulturområdet i den nye Jammerbugt Kommune bør således vedrøre:

de overordnede visioner og mål for de enkelte delområder, som er båret af -en grundlagsforståelse, der går på tværs af hele organisationen

udviklingsretningen i forbindelse med den fremtidige organisering i -distrikter af det samlede Børne- og Kulturområde

konkrete udarbejdede ressourcetildelingsmodeller-

Børne- og Kulturcheferne

Jytte RosenlundKarsten LarsenNiels Eske NyhusMichael Stilling

1

”Det gode børneliv”i

Jammerbugt kommune

VisionVisionen er, at alle børn i Jammerbugt Kommune får et sundt, trygt og godt liv.

Mål

Det betyder, atdet enkelte barn har optimal mulighed for udvikling.•der er fleksible dagtilbud.•der er helhed i barnets liv.•der er et velfungerende forældresamarbejde.•barnet opholder sig i et inspirerende og attraktivt miljø.•der er fagligt kompetente medarbejdere.•at der er etableret en central pladsanvisning.(nyt mål)•

Det enkelte barns udvikling

MålMed udgangspunkt i det enkelte barnets egne ressourcer mødes barnet med respekt og anerkendes for det, det er. Barnet bliver set, hørt og accepteret og oplever nærvær. Barnet har mulighed for at udvikle sig til et helt menneske med selvværd. Barnet skal have mulighed for at knytte venskaber og lære at være en del at fællesskabet med fællesskabets normer og værdier. Barnet skal inddrages aktivt i den daglige rytme og have medbestemmelse.

ServicemålDet betyder, at der – med respekt for de af Kommunalbestyrelsen godkendte pædagogiske læreplaner - sættes fokus på

det enkelte barns fysisk udvikling.•generelt sundhedsfremmende og forebyggende tiltag.•det tværfagligt samarbejde.•at det enkelte barn udfordres og stilles overfor relevante krav med henblik på•udviklingen af barnets sociale kompetencer.et inkluderende pædagogisk miljø.•udvikling af såvel medarbejdernes som børnenes relationskompetence.•

2

et velfungerende forældresamarbejde.•

MålindikatorerDer foretages sproglig screening af alle 2-årige, 3-årige og 4-årige børn i dagtilbud senest ved udgangen af 2007.Der senest den 1. august 2007 er etableret et ”konsultativt forum” i det enkelte dagtilbud.Der udarbejdes udviklingsplaner for alle børn med særlige behov inden udgangen af 2007.

Fleksible dagtilbud

MålVi tilbyder i Jammerbugt Kommune forskellige valgmuligheder for at tilgodese -såvel det enkelte barns behov for udvikling - som forældrenes behov for pasning. Ud over valget mellem forskellige institutionstyper tilbyder vi forskellige åbningstider og pasningsmoduler.Det tilstræbes at tilbyde pasning i barnets nærmiljø.

ServicemålDet betyder, at i en attraktiv Jammerbugt kommune er der bl.a. følgende institutionstyper

dagpleje•børnehave (herunder børnehaver med særlig profil)•integreret institution•landsbyordning•privat pasning•skolefritidsordninger•klubtilbud•institutioner for børn med særlige behov•

Etablering af vuggestue og integreret institution (nyt) kan evt. gøres til genstand for en senere politisk drøftelse.

MålindikatorerDet kan dokumenteres, at der i de enkelte distrikter findes dagtilbud med forskellige åbningstider. Forvaltningen foretager en årlig registrering af åbningstiderne på baggrund af dagtilbuddenes virksomhedsplaner.Det enkelte dagtilbuds bestyrelse tilrettelægger åbningstiden – inden for de af Kommunalbestyrelsen fastsatte rammer – i henhold til de aktuelle behov.Der tilbydes deltidspladser i samtlige dagtilbud pr. 1. januar 2007.Der igangsættes et udredningsarbejde primo 2007 vedr. behov for etablering af

3

kommunale tilbud til børn med særlige behov.Begrebet ”nærmiljø” er defineret inden udgangen 2006.

Helhed i barnets liv

MålI Jammerbugt Kommune er der etableret et forpligtende samarbejde mellem forskellige former for dagtilbud - for herved at skabe helhed i barnets liv i forbindelse med overgang fra et tilbud til et andet. Det er et fælles ansvar for medarbejdere og barnets forældre at sikre, at overgangen bliver til en positiv og udfordrende oplevelse.

ServicemålDet betyder, at

der er etableret brobygning fra dagpleje til børnehave og fra børnehave til skole/SFO.•dagplejens legestuegrupper i så vid ustrækning, som det er hensigtsmæssigt, benytter•børnehavernes og landsbyordningernes faciliteter. Det betyder, at der ved indretningen af de fysiske rammer - såvel ude som inde - tages hensyn til, at faciliteterne også skal kunne udnyttes optimalt af legestuegrupperne.der er etableret relevante former for tværfagligt samarbejde.•der er et velfungerende forældresamarbejde.•dagtilbuddet har fleksible åbningstider.•nærmiljøets ressourcer er inddraget i det pædagogiske arbejde.•

MålindikatorerDer er etableret brobygning i relation til alle overgange senest foråret 2008.Der foretages – på baggrund af virksomhedsplanerne – en registrering af dagplejens brug af børnehavernes og landsbyordningens faciliteter ved udgangen af 2007.Der er etableret tværfaglige team i henhold til Servicelovens og Sundhedslovens bestemmelser medio 2007.Klubvirksomhed og foreningsliv søges inddraget i det forebyggende pædagogiske arbejde, idet det tværfaglige team inviterer repræsentanter for klubber og foreningsliv medio 2008.

Forældresamarbejde

MålForældrene er de vigtigste voksne i barnets liv. De har hovedansvaret for barnets udvikling og trivsel. Dagtilbuddet er medansvarlig for barnets udvikling og trivsel, hvorfor samarbejdet mellem forældre og dagtilbud bygger på ligeværdighed og respekt - gensidige krav og forventninger.

Servicemål

4

Det betyder, at dagtilbuddet viser forældrene respekt og accept.•dagtilbuddet altid inddrager forældrene i ethvert forhold i relation til barnet.(nyt)•dagtilbuddet forventer, at forældrene tager ansvar for opdragelsen af deres børn.•dagtilbuddet forventer, at forældrene er tydelige voksne, der ved bedst i forholdet til •deres børn.dagtilbuddet forventer, at forældrene tager aktivt del i og viser respekt overfor hele •dagtilbuddets virke.dagtilbuddet er medansvarlig og rådgivende for børnenes opdragelse, trivsel og •udvikling.

MålindikatorerDer foretages én gang årligt – i oktober måned – en mini-brugerundersøgelse i det enkelte dagtilbud.Der holdes mindst et årligt forældremøde.Der tilbydes en årlig forældresamtale – herudover samtaler efter behov.Det enkelte dagtilbuds bestyrelse tillægges maksimumkompetence inden for de af Kommunalbestyrelsen fastsatte rammer.Der holdes et årligt dialogmøde med repræsentanter for forældrebestyrelserne og Børne- og Kulturudvalget.

Et inspirerende og attraktivt miljø

MålI Jammerbugt Kommune giver miljøet i dagtilbuddene mulighed for oplevelser og aktiviteter, bidrager til at stimulere fantasi, kreativitet og sproglig udvikling. Dagtilbuddet danner endvidere rammen for læring, fysisk udfoldelse og samvær. I Jammerbugt Kommune er dagtilbuddene etableret i henhold til gældende lovgivning og danne ramme for et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø.

ServicemålDet betyder i dagplejen, at

dagplejehjemmet er indrettet såvel funktionelt som indbydende – herunder med gode •lyd- og lysforhold.der er et røgfrit miljø.•der er legepladser og/eller grønne områder til rådighed for dagplejen i samtlige •lokalområder.der lokalt kan etableres pædagogiske miljøer - eksempelvis heldagslegestuer – der kan •medvirke til at fremme dagplejernes faglighed og samtidig understøtte børnenes udvikling.

Det betyder i daginstitutionerne, at

5

de fysiske rammer er spændende, udfordrende, funktionelle og indbydende med gode •lyd- og lysforhold.der er et røgfrit miljø.•den enkelte daginstitution indrettes til dennes pædagogiske profil. •der i den enkelte daginstitution er udfordrende legemiljøer – herunder gode •udearealer.

MålindikatorerDer udarbejdes en børnemiljøvurdering indeholdende en kortlægning af dagtilbuddets fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø i henhold til lov om børnemiljø i dagtilbud.. Loven er gældende pr. 1. juli 2006 – for dagplejens vedkommende først 1. januar 2007. Der foretages et kortlægning af legepladser/grønne områder i lokalområderne inden udgangen 2007.Der foretages en kortlægning af legestuemuligheder i nærmiljøer inden udgangen 2007.

Medarbejdere

MålLedelse og medarbejdere har en betydningsfuld rolle i udviklingen af såvel det enkelte som Kommunens samlede dagtilbud. Der er en kompetent ledelse, som er ansvarlig for i samarbejde med de øvrige medarbejdere at skabe en atmosfære, så barnet bliver mødt af glade, engagerede og fagligt kompetente medarbejdere med indlevelsesevne, der har tid til det enkelte barn.

ServicemålDet betyder, at lederen som kulturbærer, skal

have en pædagogisk uddannelse.•lede det pædagogiske arbejde og medarbejderne.•have den nødvendige ledelsestid til rådighed.•kende forventningerne til ledelsesopgaven. •gennemgå obligatorisk lederuddannelse.•have mulighed for faglig og ledelsesmæssig sparring.•

Det betyder at, medarbejdernehjælper barnet med at opdage, begribe og selv fortolke tilværelsens mangfoldighed.•gennem egne handlinger og tale er gode eksempler for børnene.•tilbydes relevant efter- og videreuddannelse.•til stadighed gives mulighed for kompetenceudvikling.•modtager relevant supervision.•

MålindikatorerDer udarbejdes job- og funktionsbeskrivelser for samtlige ledere og øvrige medarbejdere

6

primo 2007.Der foreligger en kompetenceudviklingsplan for samtlige ledere og øvrige medarbejdere ultimo 2007.Der holdes pædagogiske dage for samtlige medarbejdergrupper, hvor grundlaget for arbejdet med børn sættes i fokus. Disse pædagogiske dage holdes i løbet 2007.

Den centrale pladsanvisning

MålPladsanvisningen medvirker til, at det enkelte barn tilbydes det dagtilbud, der bedst tilgodeser dets behov.

ServicemålPladsanvisningen rådgiver og vejleder forældrene om dagtilbud.•Pladsanvisningen tager hensyn til enkelte barns behov ved anvisning af plads.•

MålindikatorerPladsanvisningen indgår i dagtilbuddenes årlige brugerundersøgelse, hvorved brugertilfredsheden måles.

Indhold

Dagtilbuddene omfatter i henhold til lov om social service og folkeskoleloven

kommunal dagpleje•puljeordninger•frit-valg ordninger, hvortil der gives tilskud efter § 26 i Lov om Social Service for•aldersgruppen 0-2 årprivatinstitutioner•børnehaver•landsbyordninger•skolefritidsordninger, som er tilbud til aldersgruppen børnehaveklasse til og med 3.•klasse med mulighed for dispensation til 4. klasse elever

Modulordninger/deltidspladser

Dagplejen

Der tilbydes

deltidspladser•fuldtidspladser•

7

Børnehaver og landsbyordningerDer tilbydes

deltidspladser•fuldtidspladser•

8

Skolefritidsordninger

Der tilbydes

morgenpasning•eftermiddagspasning•fuldtidspasning•

Klubtilbud

Der etableres klubtilbud i ungdomsskoleregi.

Øvrige forhold i relation til dagtilbud

Kommunen har pasningsgaranti fra dag til dag. Der tilbydes ikke geografisk •pasningsgaranti, men det tilstræbes, at pasning tilbydes i nærmiljøet.Dagplejen er tilbuddet til de 0 - 2-årige.•Børnehaven er tilbuddet til børn, der er fyldt 3 år indtil de påbegynder •skolegangen. Hvis særlige forhold taler for, at et andet dagtilbud er bedre for barnet, kan der dispenseres fra den generelle regel.Pasningen tilbydes så vidt muligt i barnets lokalmiljø inden for de vedtagne •åbningstider, som er i tidsrummet 6.00 til 17.30, ugentlig åbningstid 52 ¾ time.Forældrebestyrelsen har kompetencen inden for den givne ramme til at fastsætte •åbningstiden. Dog forventes det, at der er fleksible åbningstider i byerne.

ForældrebetalingBetalingen opkræves i 11 rater – juli måned er betalingsfri. Erfaringerne viser, at mange forældre ellers udmelder deres børn i juli måned pga. ferie.

ØkonomiDer udarbejdes normeringsberegning - som udgangspunkt minimumsfordeling 50/50 -ledelsestiden fremstår ud over den nævnte normering.

Forældrebestyrelsens kompetence i dagtilbudForældrebestyrelsen gives maksimumkompetence under hensyntagen til vedtagne kommunale principper.

Ferielukning

Der udarbejdes forslag til model for ferielukning i dagplejen, børnehaver og SFO i Jammerbugt Kommune.

Ledelsestid

9

Der udarbejdes forslag til model for ledelsestid i dagtilbuddene.

Sekretariatet for Kulturaftale Nordjylland � c/o Kultur- og Fritidsforvaltningen i Aalborg KommuneGodthåbsgade 8 � 9400 Nørresundby � Tlf.: 9931 4000 � Mail: [email protected]

26. juni 2006

Oversigt over medlemmer i politisk og administrativ styregruppe 2005-2006

Politisk styregruppe:

Ole Albæk Hirtshals (VUR) 9890 3600 (arb.) [email protected] (arb.) [email protected] (privat)

Leon Sebbelin Skørping 9833 7777 (arb.) [email protected]

Lisbeth Roth Hadsund 9857 3478 (priv.) [email protected]

Gunhild Bach Nielsen NJA 9823 1145 (priv.) [email protected]

Signe Friis NJA 2627 4843 (priv.) [email protected]

Henrik Nielsen Aalborg 9933 1238 (arb.) [email protected]

Nils Bell Aalborg 9931 4001 (arb.) [email protected]

Administrativ styregruppe:

Jacob Dalsgaard Frederikshavn 9622 5615 (arb.) [email protected]

Jørgen Rasmussen Ny Hjørring 9923 2710 (arb.) [email protected]

Jens Lykke Hobro 9657 6403 (arb.) [email protected]

Arne Arildsen Skørping 9982 8410 (arb.) [email protected]

Per Larsen(Region Aalborg Samarbejdet)

Støvring 9986 8657 (arb.) [email protected]

Else Berntsen Løgstør 9966 6033 (arb.) [email protected]

Vibeke Gamst NJA 9635 1260 (arb.) [email protected]

Thomas Østergaard NJA 9635 1239 (arb.) [email protected]

Claus Svenstrup Aalborg 9931 4174 (arb.) [email protected]

Lars Stentoft Aalborg 9931 4150 (arb.) [email protected]

1

SKEMATISK OVERSIGT OVER AMTSOPGAVER PR. JUNI 2006- Bilag til genforhandling af Kulturaftale Nordjylland 1

1.Opgavens navn/Beløbsmodtager2

2.Opgavens/beløbetsplacering pr.1.1 2007 3

3.Regnskabstal skøn 2005 4

4.Fremtidigfordeling5

TEATEROMRÅDETAalborg Teater1. S / S 19.661.240Teaterabonnementsordningen2. S / S 1.466.373Det danske Teater3. S / S 470.882Den jyske Opera4. S / S 1.265.578Det rejsende Børneteater5. S / S 670.638Vendsyssel Teater6. K / O 702.716Himmerlands Teater7. K / O 526.000Nordjysk Opera/Andet teaterf.8. K / O 526.000Teaterfællesudvalget9.

MUSEUMSOMRÅDETAmtsmuseumsråd10. U / O 327.182Skagens Museum11. K / O 250.000Vendsyssel Kunstmuseum12. K / O 154.179Limfjordsmuseet13. K / O 139.805Læsø Museum14. K / O 126.405Skagen By- og Egnsmuseum15. K / O 154.179Sydhimmerlands Museum16. K / O 194.088Sæby Museum17. K / O 154.179Try Museum18. K / O 126.496Vendsyssel historiske Museum19. K / O 804.151Vesthimmerlands Museum20. K / O 164.450Bangsbo Museum21. K / O 189.848Nordjyllands historiske 22.Museum

K / O 1.045.336

Nordjyllands Kunstmuseum23. S / S 633.223Hessel24. K / O 805.637Do. Bygninger, vedligehold.25. U / O 385.000Museumsudvikling, herunder 26.museumskonsulent

U / R 1.094.148

Nordjyllands Amts 27.Konserveringsværksted

U / U 1.656.380

ANDRE KULTURELLE OPGAVERAalborg Zoo28. K / O 652.677Nordsømuseet29. K / O 911.400Lokaletilskud, amtsungdom30. K / O 304.853

REGIONAL UDVIKLING, PROJEKTER, KONSULENTEREnkelte projekter31. U / R 3.256.390Børnekulturkons. (løn m.v.)32. U / R 392.737Regional kulturkons. (løn m.v.)33. U / R 537.888”Rød stue i biografen”34. U / O 103.545Med skolen i biografen35. U / O 389.342Biografers modernisering36. U / R 199.950Internationalt 37.kulturudvekslingssamarbejde

U / R 58.125

1/1 kunstner til ¼ pris38. U / O 921.210

MUSIKOMRÅDETAalborg Symfoniorkester.39. K / O 100.000Regionale spillesteder40. S / O 190.000 MGK41. S / S 604.000Faste tilskud42. K / O 885.000Skolekoncerter43. S / S 471.493Variable tilskud44. U / R 217.391

2

1 Skemaet opsamler de amtslige kulturopgaver med udgangspunkt i ”skønnet regnskabstal 2005.” Når der er anvendt skønnede regnskabstal, skyldes det hensynet til at sikre overensstemmelse med de tal, der er indberettet til Kulturministeriet på et tidspunkt, hvor endelige regnskabstal ikke forelå. Således kan der forekommer afvigelser i tilfælde, hvor f.eks. beløb ikke er kommet til udbetaling, men er overført til næste regnskabsår, eller hvor en forventet aktivitet ikke blev realiseret.

2 Kolonne 1 betegner navnet på beløbsmodtageren, hvor denne selv forestår aktiviteten, eller navnet på en ordning eller en virksomhed, hvor denne forestås af flere eller af Amtet selv.

3 Kolonne 2 fastslår opgavens / beløbets placering efter 1. januar 2007. Denne sondring skyldes, at det ligger fast i regeringsaftalen for strukturreformen, hvordan der skal forholdes med midlerne, også de frivillige, til amternes kulturopgaver, men ikke, hvem der skal løse de frivillige opgaver.

Det er værd at bemærke, at faste modtagere af enkelttilskud gennem årene 2004, 2005 og 2006 er sikret tilskud også i overgangsårene 2007-10 gennem Finansloven. Tilskud vil svare til 2005-tilskuddet. Hvor der ikke er tale om en enkeltmodtager, men en ”ordning”, vil udbetaling af tilskud kræve, at en juridisk person (institution, kommune, organisation el. a.) på fællesskabets vegne anmoder om udbetaling til videreførelse.

S: stat, R: region, K: kommuner, O: overgangsordning, U: uafklaret

4 Kolonne3 oplyser skønnede regnskabstal 2005

5 Kolonne 4 oplyser den fremtidige placering efter forhandlinger om opgavernes og bevillingernes fordeling mellem kommuner, stat, region og evt. som en del af Kulturaftale Nordjylland. De opgaver, der som udgangspunkt kan komme på tale til kulturaftalen er primært opgaver benævnt U: uafklaret og O: overgangsordning.

Sekretariatet for Kulturaftale Nordjylland � c/o Kultur- og Fritidsforvaltningen i Aalborg KommuneGodthåbsgade 8 � 9400 Nørresundby � Tlf.: 9931 4000 � Mail: [email protected]

26. juni 2006

Tidsplan for det videre arbejde – kulturaftalen

16. august 2006 Materiale udsendes til kommunerne og regionen:

Temaer og målsætninger fra den nuværende kulturaftale, •som skal videreføres efter 1.1.07 – samt forslag til strategiske fokuspunkter inden for hver målsætning.Samlet beskrivelse af de nuværende amtslige •kulturopgaver samt forslag til hvilke, der bør fortsætte, og hvordan disse kan organiseres. Forslag til ny organisering af kulturaftalen. Her vil •forslaget være, at alle nye kommuner repræsenteres direkte i såvel politisk som administrativ ledelse af aftalen.Opfordring til, at alle kommuner i budget 2007 og frem •reserverer midler til kulturaftalen.Forslag til sagsbeskrivelse, som kan bruges i forbindelse •med den lokalpolitiske behandling.

15. september 2006 kl. 12 Stormøde for repræsentanter for de nye kommuner og regionen:Det ovennævnte materiale drøftes

Omkring årsskiftet 06-07 Underskrivelse af kulturaftalen for 2007-2008

Foråret 2007 3-4 lokale debatmøder for de nye nordjyske storkommuner for at sikre kommunerne og deres kulturaktører indflydelse påhandleplanerne inden for kulturaftalens temaer

§ 60 aftale for UU Øst Vest

Aftale om etablering af fælles Ungdommens Uddannelsesvejledningscenter mellem

Hals, Dronninglund, Brønderslev, Pandrup, Brovst og Fjerritslev

Kommuner

Kaldet

UU Øst Vest

Kommunalbestyrelserne i Hals, Dronninglund, Brønderslev, Pandrup, Brovst og Fjerritslev kommuner indgår hermed, med virkning fra 1. marts 2004 aftale om etablering af et fælles kommunalt Ungdommens Uddannlsesvejledningscenter med henblik på vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv i henhold til kapitel 1 og 2 i lov nr. 298 af 30. april, jf. lovens § 8, stk. 1, og § 60 i lov om kommuners styrelse. Formål og navn § 1. Fællesskabets navn er "Ungdommens Uddannelsesvejledningscenter Øst Vest" ( i det følgende kaldet UU Øst Vest.) Stk. 2. UU Øst Vest er beliggende i Brønderslev Kommune. § 2. Med oprettelsen af UU Øst Vest overfører kommunalbestyrelserne i Hals, Dronninglund, Brønderslev, Pandrup, Brovst og Fjerritslev kommuner de opgaver, der påhviler kommunal-bestyrelserne i henhold til lov nr. 298 af 30. april 2003, til bestyrelsen for UU Øst Vest, jf. lovens § 8, stk. 1 og § 60 i lov om kommuners styrelse.

Stk. 2. Formålet med etableringen af UU Øst Vest er:

• At skabe en enhed, der på højt fagligt niveau kan vejlede om ungdomsuddannelse og erhvervsvalg

• At skabe en enhed som især medvirker til, at unge med særlige behov får vejledning om uddannelse og erhverv

• At den personlige betjening af brugerne fortsat i så høj grad som muligt skal ske i den enkelte kommune og på den enkelte institution

• At vejledningen er sektoruafhængig, d.v.s. forankret i et fælles kommunalt samarbejde, jf. § 60 i lov om kommuners styrelse

• At der i den større enhed rummes muligheder for etablering af nye former for vejledning ( virtuel vejledning )

• At skabe en vejledningsenhed, der er effektiv og fleksibel

• At der skabes en samarbejdsplatform mellem UU Øst Vest, medarbejderne i skolen, de kommunale forvaltninger, ungdomsuddannelserne, det private erhvervsliv og AF, således at der kan skabes grundlag for udarbejdelse af de nødvendige samarbejdsaftaler om opgaveløsningen med de decentrale parter

Ledelsen og dens virksomhed § 3. UU-Øst Vest er en selvstændig forvaltningsvirksomhed, hvis overordnede ledelse varetages af en bestyrelse. Bestyrelsen består af én politiker og én embedsmand fra hver af de deltagende kommuner. Hver af de deltagende kommuner udpeger en personlig suppleant for politikeren og en personlig suppleant for embedsmanden. Stk. 2. Lederen af UU Øst Vest deltager som sekretær i bestyrelsen med taleret, men uden stemmeret. Stk. 3. Bestyrelsen vælger en formand og en næstformand blandt bestyrelsens politikere. Valget gælder for en kommunalbestyrelsesperiode. Første gang dog kun til udgangen af 2005. § 4. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede. Stk. 2. Beslutninger træffes ved stemmeflertal. § 5. Bestyrelsen holder møder efter formandens bestemmelse, eller når et medlem ønsker det. Der afholdes minimum et møde pr. halvår. Stk. 2. Formanden indkalder til møderne med angivelse af dagsorden. Indkaldelsen skal så vidt muligt ske med 2 ugers varsel. Ethvert medlem af bestyrelsen har, efter forudgående meddelelse til formanden, ret til at få en sag på dagsordenen. Anmodningen skal indeholde en beskrivelse af sagens indhold, og den skal fremsendes til formanden senest 3 uger før afholdelse af møde. Stk. 3. Der afholdes møde én gang årligt mellem bestyrelsen for UU Øst Vest og lederne af de institutioner centeret samarbejder med. På disse møder drøftes UU Øst Vest´ overordnede målsætning, politik, økonomi og strategi mv. set i lyset af de nationale mål for vejledning. Stk. 4. Bestyrelsen har den overordnede ledelse af UU Øst Vest og godkender budget, målsætninger, rammer og retningslinjer.

Leder og medarbejdere i UU Øst Vest § 6. Lederen af UU Øst Vest ansættes og afskediges af bestyrelsen. Stk. 2. Lederen forestår under ansvar over for bestyrelsen den daglige ledelse af UU Øst Vest inden for rammerne af de vedtagne budgetter, planer og målsætninger. Stk. 3. Lederen er forpligtet til at holde bestyrelsen underrettet om alle sager af betydning for UU Øst Vest, herunder at forelægge halvårlige økonomi- og aktivitetsrapporter, stille forslag om ændringer i aktiviteter / budgetter / mål m.v., som er nødvendige for, at de vedtagne rammer kan overholdes. Ledelsen forelægger hvert år senest den 1. april et revideret regnskab med bemærkninger for det foregående år, og senest den 1. august forslag til budget for det kommende år til bestyrelsens godkendelse. Stk. 4. Lederen ansætter og afskediger personale i UU Øst Vest. Personale som er tjenestemand ( fastansat eller udlånt fra de deltagende kommuner ) afskediges af bestyrelsen efter indstilling fra lederen. Bestyrelsen fastsætter retningslinjer for personalets løn- og ansættelsesforhold, medens lederen indgår de konkrete aftaler m.v. § 7. Medarbejdere, som UU Øst Vest beskæftiger, ansættes af UU Øst Vest. Det vil dog være muligt for de deltagende kommuner at udlåne en del af deres nuværende personale. Dette i henhold til gældende regler. Stk. 2. Ved ændring af UU Øst Vest`s opgaver og / eller ændring i antallet af deltagende kommuner, jf. § 13 og 14, vil personalet blive tilpasset. Stk. 3. Samarbejds- og sikkerhedsarbejde i UU Øst Vest fastlægges i henhold til en MED- / SU-aftale. § 8. UU Øst Vest stiller vejledningsservice til rådighed for kommunerne på et "skal -niveau", d.v.s et defineret niveau for en minimumsservice, der opfylder de forskellige lovgivningers krav til vejledning. Bestyrelsen fastsætter én gang årligt centerets serviceniveau. Hvis en kommune ønsker et højere niveau end minimumsniveauet, skal dette forhandles direkte med UU Øst Vest, der mod betaling stiller de ekstra vejledningsressourcer til rådighed. Samarbejdet mellem UU Øst Vest og kommunerne fastlægges gennem indgåelse af en kontrakt. Denne kontrakt, der bl. a. skal indeholde beskrivelse af "skal-opgaver" og omfanget af eventuelle tilkøbsydelser forhandles / indgås mellem UU Øst Vest og den enkelte kommune.

Stk. 2. UU Øst Vest tildeles hvert år, ved de deltagende kommuners budgetforhandlinger, et budget, som samlet set er en rammebevilling i henhold til den indgåede kontrakt, jf. § 8, stk. 1. Stk. 3. UU Øst Vest kan varetage andre opgaver af vejledningsmæssig karakter for de deltagende kommuner, andre offentlige myndigheder og institutioner, som UU Øst Vest efter aftale med bestyrelsen kan bemyndiges til at varetage efter den til enhver tid gældende lovgivning. Etablerings- og driftsudgifter § 9. De deltagende kommuner betaler en andel af UU Øst Vest´s etablerings- og driftsudgifter i forhold til antallet af borgere. Tillægsydelser kan tilbydes efter nærmere skriftlig aftale. Tillægsydelser betales særskilt efter nærmere beregning. Stk. 2. Etableringsudgifter aftales inden opstart de deltagende kommuner imellem. De deltagende kommuners andel af etableringsudgifterne indbetales inden 1. maj 2004. Stk. 3. Betalingsterminer for driftskapitalen fastsættes til den 1. i måneden forud for forbrugsmåneden. Indbetaling til UU Øst Vest bliver således pr. 1. juli. Dog indbetales pr. 1. maj 2004 den nødvendige driftskapital for opstart af UU Øst Vest. Budget, regnskab og revision § 10. Bestyrelsen udarbejder hvert år budget for det kommende kalenderår og budgetoverslag for en flerårig periode i overensstemmelse med reglerne i den kommunale styrelseslov. Budget og budgetoverslag sendes til de deltagende kommuners kommunalbestyrelser. § 11. Bestyrelsen udarbejder årsregnskab for UU Øst Vest. Regnskabsåret er kalenderåret. Regnskabet udarbejdes og aflægges i overensstemmelse med reglerne i den kommunale styrelseslov. § 12. Regnskabet revideres af en af deltagende kommuners revision, som vælges af bestyrelsen. Regnskabet revideres i overensstemmelse med reglerne i den kommunale styrelseslovgivning. Regnskabet med revisionsbemærkninger forelægges bestyrelsen til afgørelse. Regnskabet med revisionsbemærkninger og de afgørelser, der er truffet i forbindelse hermed, sendes til de deltagende kommunalbestyrelser og tilsynsmyndigheden. Regnskabet med revisionsbemærkninger fremlægges tilgængeligt for offentligheden.

Ind- og udtræden af samarbejdaftalen § 13. Udtræden af UU Øst Vest kan kun ske til en 1. januar og med mindst et års varsel. Varsel om udtræden skal skriftligt meddeles kommunalbestyrelserne i de øvrige deltagende kommuner. Stk. 2. Ved en af deltagende kommuners udtræden af UU Øst Vest vil en evt. formue i UU Øst Vest blive fordelt efter samme fordelingsnøgle som drifts- og etableringsudgifterne bliver fordelt, jf. § 9, stk. 1 under henvisning til, hvor længe kommunen har været deltager i samarbejdet. § 14. Kommunalbestyrelserne i de deltagende kommuner kan beslutte at optage andre kommuner i UU Øst Vest. Beslutning om optagelse af andre kommuner kræver enighed blandt kommunal-bestyrelserne i de deltagende kommuner og forudsætter indgåelse af en ny aftale, jf. §§ 17 og 18. Stk. 2. Kommunalbestyrelserne i de deltagende kommuner kan, dersom deltagerne er enige herom, efter nærmere aftale beslutte af ophæve UU Øst Vest, herunder i forbindelse med indgåelse af ny aftale ved udvidelse af medlemskredsen, jf. § 18. Stk. 3. Alle udgifter i forbindelse med ophævelse af UU Øst Vest fordeles efter samme fordelingsnøgle som nævnt i § 9, stk. 1. Ændringer i samarbejdsaftalen § 15. Enhver af de deltagende kommuner samt bestyrelsesmedlemmer kan stille forslag til ændringer af samarbejdsaftalen. Såfremt forslaget vedtages af bestyrelsen, skal det godkendes i de deltagende kommuners kommunalbestyrelser. Stk. 2. Ændringer skal, forinden de kan træde i kraft, godkendes af tilsynsmyndigheden. Tvister § 16. Tvister vedrørende fortolkningen af vedtægterne kan for så vidt angår kommunalretlige forhold indbringes for tilsynsmyndigheden. Stk. 2. Tvister vedrørende nærværende aftale, skal som udgangspunkt løses ved forhandling mellem parterne. I mangel af enighed i tvisten, såfremt spørgsmålet ikke kan henføres under stk. 1, afgøres endeligt i voldgift.

Stk. 3. Hver part udpeger en voldgiftsmand, og voldgiftsmændene udpeger i forening en opmand. I tilfælde af uenighed om udpegning af en opmand, udpeges denne af præsidenten for Vestre Landsret. Gensidig meddelelse om valg af voldgiftsmænd skal ske senest en måned efter at begæring om voldgift er fremsat. Stk. 4. Voldgiftsretten fastsætter selv sin procedure og træffer afgørelse om fastsættelse og fordeling af de omkostninger der er forbundet med voldgiftssagen. I øvrigt henvises til lov om voldgift. Stk. 5. Såfremt en voldgiftskendelse er gået en af de deltagende kommuner imod, kan kommunen udtræde med mindst 3 måneders varsel til en 1. januar, 1. april, 1. juli eller 1. oktober og i øvrigt efter vilkår, som fastsat i § 13, stk. 2. Godkendelse og øvrige bestemmelser § 17. Nærværende aftale er godkendt af tilsynsmyndigheden, jf. lov om kommuners styrelse § 60, stk. 1. Stk. 2. Ændringer i vedtægten skal ligeledes godkendes af tilsynsmyndigheden. § 18. Tilsynsmyndigheden skal godkende vilkårene for ophævelsen af samarbejdsaftalen og tilsynsmyndigheden kan fastsætte vilkårene for ophævelsen i tilfælde af uenighed mellem de deltagende kommuner jf. lov om kommuners styrelse § 60, stk. 3. Tilsynsmyndigheden kan efter anmodning fra en deltagende kommune ophæve fællesskabet, når tilsynsmyndigheden finder en rimelig grund hertil, jf. lov om kommuners styrelse § 60, stk. 2. § 19. Beslutninger om optagelse af lån og påtagelse af garantiforpligtelse m.v. skal ske o overensstemmelse med reglerne i den kommunale styrelseslovgivning, herunder reglerne om tilsynsmyndighedens godkendelse. § 20. Vedtægterne træder i kraft den 1. marts 2004.

Således vedtaget på et møde i kommunalbestyrelserne i Hals, Dronninglund, Brønderslev, Pandrup, Brovst og Fjerritslev kommuner. For Hals Kommune:________________________________________________ For Dronninglund Kommune:_________________________________________ For Brønderslev Kommune:___________________________________________ For Pandrup Kommune:_______________________________________________

For Brovst Kommune:________________________________________________ For Fjerritslev Kommune:______________________________________________

Befolkningstal i Jammerbugt Kommune pr. 1.01.07

Alder Mænd Kvinder I alt12 275 247 52213 315 276 59114 286 274 56015 286 240 52616 282 256 538

I alt 1444 1293 2737

Alder Mænd Kvinder I alt17 249 246 49518 223 216 439

I alt 472 462 934

Alder Mænd Kvinder I alt19 195 178 37320 211 161 37221 147 125 27222 141 105 24623 143 97 24024 118 113 231

I alt 955 779 1734

Udgift til UU-AalborgI alt

12-16 (Skolevejledning) 700kr./elev/år 1.915.90017-18(ungdomsvejledning) 350kr./elev/år 326.90019-24(åbenvejledning) 175kr./elev/år 303.450

I alt 2.546.250

Budget 2006/Jammerbugt 07.08.06.Nuværende ressourcer.

Fjerritslev kommune:

Timetal: 1924 timer a 205 kr. = 394.420 kr.Ekstra midler: = 50.000 kr.DUT-midler = 60.000 kr.DUT-midler/produk. = 7.500 kr.

511.920 kr.

Ekstra midler dækker: tillidsmand/sikkerhedsrepræsentant/sekretær/kontorhold.

Brovst kommune:

Timetal: 3600 timer a 205 kr. = 738.000 kr.DUT-midler: = 59.000 kr.DUT-midler/produk. = 7.500 kr.

804.500 kr.

Pandrup kommune:

Timetal: 2700 a 205 kr. = 553.500 kr.DUT-midler: = 82.000 kr.DUT-midler/produk. = 9.600 kr.

645.100 kr.

Fællesudgifter:IT- SE – Oplysningsmaterialer –Uddannelsesmapper – Klasselærerkurser4. 6. og 8. årgang – Fællesarrangementer m.m.

Fjerritslev/Brovst/Pandrup: = 170.000 kr.

Samlet: 2.131.520 kr.

Præsentationskurser/transport – praktik – brobygning (transport/værnemidler) –arbejdsdusør har indtil videre været placeret i de enkelte forvaltninger/skoler.Hvor meget beløbet har udgjort, ved jeg ikke, men på et møde på Pandrup Rådhus d. 20 juni 2006 blev det aftalt, at Anne M. Holm og MS skulle finde ud af det –ligesom spørgsmålet om barselsfond og forsikring i Jammerbugt kommune.

Jeg er nødt til at lægge det ind i budgettet, da det er faktiske udgifter – barselsfondenfra 2007 – Forsikringerne i indeværende år betales af kommunerne, men hvordan fra 2007?

Præsentationskurser/brobygning/praktik:Fjerritslev – Brovst – Pandrup kommuner: 200.000 kr.

Forsikringer:Fjerritslev- Brovst – Pandrup kommuner: 24.000 kr.

Barselsfond ?????

Totalt:Fjerritslev- Brovst – Pandrup kommuner: 2.355.520 kr.

Nye tiltag: Lovpligtige.

Fra 01.01.07 skal UU Vendsyssel Øst Vest forestå vejledningssamtaler med alle unge under 25 år på de nye kommunale jobcentre.Det vil for Jammerbugt kommunes vedkommende kræve en person på halvtid –(den anden halvtid placeres på jobcentret i Brønderslev).Der gives ikke DUT-midler til denne funktion, men UU kan ikke løfte opgaven økonomisk.Ensartning af niveauet fra 01.08.07 vil give en øget ansættelse.Den øgede ansættelse begrundes endvidere i:Den nye forældreorientering, som udløser DUT-midler fra indeværende år.Socialaftalen lavet på bagrund af en politisk beslutning i bestyrelsen for UU Vendsyssel Øst Vest.”Fremgang, fornyelse og tryghed.” Strategi for Danmark i den globale økonomi –Regeringen april 2006.

Kommunerne skal have et klart ansvar for, at alle unge får en ungdomsuddannelse.Indførelse af kommunal belønningsordning/straf – 50.000 kr. skal betales pr. ung,hvis antallet af unge, som ikke gennemfører en ungdomsuddannelse stiger.

Kommunale handlingsplaner, for at alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse.Systematisk opsøgende indsats efter folkeskolen.En forstærket vejledningsindsats i folkeskolen fra 6. klasse m.m.

Vejledningen på de socialpædagogiske opholdsstederFriskolernes vejledning.

Der henvises endvidere til praksiskatalog for UU Vendsyssel Øst Vest samtredegørelse for udredningsarbejde – vejledning/Ny Jammerbugt kommune.Redegørelsen gælder kun Fjerritslev, Brovst og Pandrup kommuner, idet vi aldrig har modtaget redegørelsen for Åbybro kommune.

Der er ikke indregnet tal for Åbybro kommune, idet jeg ikke har kendskab til dem.

Budgetforslag 1 dækker det optimale. Forslaget er lavet på baggrund af serviceniveauet i 3 af medlemskommunerne i UU Vendsyssel Øst Vest.Det er lavet ud fra et bestyrelsesønske om at harmonisere serviceniveauet.

Budgettallene i dette budget er tallene for Fjerritslev, Brovst og Pandrup i indeværende år (indeholdende udgifter for aktiviteter, som hidtil har været betalt af diverse skoler/forvaltninger.

07.08.06.

Ole Danekilde/CenterlederUU Vendsyssel Øst VestNy Rådhusplads 19700 Brønderslev.

Budget 2007 til Ungdommens Uddannelsesvejledning

Teknisk Ønske UU Øst Vest UU-AalborgBrovst- Fjerritslev-Pandrup 2.221.000Aabybro 587.000

I alt 2.808.000 4.878.198 2.546.250

Korrigeret for UU-Aalborg 2.660.700

Teknisk UU Øst Vest2.355.520862.600

3.218.120

Ungdommmens Uddannelsesvejledning for Hals, Dronninglund, Brønderslev, Pandrup, Brovst og Fjerritslev kommuner -

UU Øst Vest Forretningsorden for bestyrelsen §1. UU Øst Vest er en selvstændig forvaltningsvirksomhed, hvis overordnede ledelse varetages af en bestyrelse. Bestyrelsen består af én politiker og én embedsmand fra hver af de deltagende kommuner. Hver af de deltagende kommuner udpeger en personlig suppleant for politikeren og en personlig suppleant for embedsmanden. Stk. 2. Lederen af UU Øst Vest deltager som sekretær i bestyrelsen med taleret, men uden stemmeret. Stk. 3. Bestyrelsen vælger en formand og en næstformand blandt bestyrelsens politikere. Valget gælder for en kommunalbestyrelsesperiode. Første gang dog kun til udgangen af 2005. Stk. 4. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst havdelen af medlemmerne er til stede. Stk. 5. Beslutninger træffes ved stemmeflertal. § 2. Bestyrelsen holder møder efter formandens bestemmelse, eller når et medlem ønsker det. Der afholdes minimum et møde pr. halvår. Stk. 2. Formanden indkalder til møderne med angivelse af dagsorden. Indkaldelsen skal så vidt muligt ske med 2 ugers varsel. Ethvert medlem af bestyrelsen har, efter forudgående meddelelse til formanden, ret til at få en sag på dagsordenen. Anmodningen skal indeholde en beskrivelse af sagens indhold, og den skal fremsendes til formanden senest 3 uger før afholdelse af møde. Stk. 3.

Der afholdes møde én gang årligt mellem bestyrelsen for UU Øst Vest og lederne af de institutioner centeret samarbejder med. På disse møder drøftes UU Øst Vest´ overordnede målsætning, politik, økonomi og strategi mv. set i lyset af de nationale mål for vejledning. Stk. 4. Bestyrelsen har den overordnede ledelse af UU Øst Vest og godkender budget, målsætninger, rammer og retningslinjer.

Redegørelse for budgetforslag 2007.

UU Vendsyssel Øst Vest. Budgetforslaget kan deles op i 2 enheder. En enhed, som dækker aktiviteter, oplysningsmaterialer, IT-systemer, licenser, klasselærerkurser, vejledernes efteruddannelse, kørselsgodtgørelser, kontorhold, vejledertelefoner, kopimaskiner m.m. Enhed 2 dækker løndelen, tillidsmand, lovpligtige forsikringer, pensioner, 6. ferieuge, barselsfond, vikarkonto m.m. I perioden 01.08.04 – 31.12.06 har der været forskellig økonomi i de enkelte kommuner. Betalingen til hele området har været spredt ud på mange institutioner og konti. De enkelte kommuner har tilført DUT-midler – vejledningstimer og pengene til de forskellige aktiviteter til UU + en kommune et ekstra årligt tilskud på kr. 50.000 . Nogle af aktiviteterne er så efterfølgende blevet betalt af den enkelte skole/forvaltning. Ved overgangen til 2 medlemskommuner vil der blive en forenkling i administrationsområdet, idet det tilstræbes, at serviceniveauet vil blive det samme i begge medlemskommuner og ikke som nu, hvor niveauet er på 6 forskellige trin. Siden starten af UU Vendsyssel Øst Vest er der tilgået området flere vejledningsopgaver, som der på nuværende tidspunkt ikke er kompenseret for. Disse og nye opgaver er implementeret i det nye budgetforslag. Nye lovpligtige aktiviteter: UU Vendsyssel Øst Vest er blevet pålagt at stå for udarbejdelsen af uddannelsesplaner, og vurderinger til produktionsskolerne. Det har medført, at der bruges 1/3 stilling på denne aktivitet. Fra 01.01.07 skal UU Vendsyssel Øst Vest stå for vejledningssamtaler på de nye jobcentre for alle under 25 år. Det betyder, at der skal ansættes en person, som skal forestå disse samtaler på de nye jobcentre. Denne vejleder skal være 2.5 dag om ugen på hver af de 2 jobcentre. UU Vendsyssel Øst Vest skal forestå vejledningen på de socialpædagogiske opholdsteder, som driver skoler med kommunal godkendelse. Fra 01.08.07 skal UU Vendsyssel Øst Vest efter loven varetage vejledningen på alle områdets friskoler. UU Vendsyssel Øst Vest er ligeledes af den politiske bestyrelse for § 60-selskabet UU Vendsyssel Øst Vest blevet pålagt af gennemføre vejledningssamtaler med alle unge under 25 år, som henvender sig til de kommunale myndigheder med henblik på at få

kontanthjælp. Sigtet er at få den unge til at gå i gang med en uddannelse, så man sparer kontanthjælp. Denne gruppe unge kan være meget tidkrævende - specielt unge som kommer fra matchgruppe 4 og 5. Denne aktivitet, som vi er blevet pålagt fra lokal politisk side, og som foruden vejledningssamtalen også rummer aftaler med skoler (herunder amtets specialskoler for voksne), kontaktbesøg m.m. andrager tidsmæssigt omkring en 2/3 stilling. Der er kommet en ny bestemmelse om forældreorientering, når unge under 18 år, som kræver vejledning af den ene eller anden grund bliver vejledt, ligesom vi er blevet pålagt at orientere forældrene i forbindelse med udarbejdelsen af den unges uddannelsesplan. Den seneste DUT-forhandling på UU-området vedrørende denne aktivitet udløser 6 mill. kroner indregnet med 5/12 i dette kalenderår. Samtidig bliver det kommunernes ansvar, at alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Det bliver kommunernes ansvar at lave en handlingsplan, så alle gennemfører en uddannelse. Det beskrives i ” Strategi for Danmark i den globale økonomi” – FREMGANG, FORNYELSE OG TRYKHED. Kommunerne bliver belønnet med kr. 50.000 for hver ekstra ung, som kommer i uddannelse, ligesom kommunerne skal betale kr. 50.000 pr. ung, hvis antallet af unge, som ikke er i uddannelse, falder. Denne opgave betyder, at vejledningen i folkeskolen om ungdomsuddannelserne skal starte tidligere og have endnu mere fokus på de unge, som har særlig behov for vejledning og støtte. I det fremtidige samarbejde står UU Vendsyssel Øst Vest også for betalingen af de enkelte aktiviteter. Pengene er indeholdt i del 1 af budgetforslaget. Det har været meget forskelligt, hvor pengene har været anbragt. Nogle konti har været placeret i den enkelte forvaltning, andre på de enkelte skoler, medens den tidligere konsulent for UEA-orientering har haft nogle konti. Af det næste fremgår det, hvordan placeringen har været i Brovst, Fjerritslev, Pandrup, Brønderslev og Dronninglund kommuner: Transport til præsentationskurser: Brovst: Den enkelte skole afholder transporten, dog har forvaltningen betalt 1 bus i indeværende år. Fjerritslev: Fjerritslev skole har betalt udgiften til præsentationskurser. Pandrup: Betales af den enkelte skole – det skal dog tilføjes, at Jetsmark Centralskole for tiden har sparet pengene væk. Brønderslev: UU Vendsyssel Øst Vest betaler – pengene overført fra Br.slev kommune. Dronninglund: Den enkelte skole betaler. Brobygning: Brovst: Betales af forvaltningen. Fjerritslev: Betales af Fjerritslev skole.

Pandrup: Betales af forvaltningen. Brønderslev: UU Vendsyssel Øst Vest betaler. Dronninglund: Betales af forvaltningen (gammel konsulentkonto). Praktik: Brovst: Betales af den enkelte skole. Fjerritslev: Betales af Fjerritslev skole. Pandrup: Betales af forvaltningen. Brønderslev: UU Vendsyssel Øst Vest betaler. Dronninglund: Betales af konsulentkonto. Arbejdsdusør: Brovst: Betales af forvaltningen. Fjerritslev: Betales af forvaltningen. Pandrup: Betales af forvaltningen. Brønderslev: Betales af forvaltningen. Dronninglund: Betales af kurator. Gæstelærerkonto: Brovst: Betales af forvaltningen. Fjerritslev: Betales af den enkelte skole. Pandrup: Betales af den enkelte skole. Brønderslev: UU Vendsyssel Øst Vest betaler. Dronninglund: Betales af konsulentkonto. IT-system: Brovst: Betales af forvaltningen efter regning fra UU. Fjerritslev: Betales af forvaltningen efter regning fra UU. Pandrup: Betales af forvaltningen efter regning fra UU. Brønderslev: UU Vendsyssel Øst Vest. Dronninglund: Betales af konsulentkonto efter regning fra UU. SE-pakken: Brovst: Betales af forvaltningen efter regning fra UU. Fjerritslev: Betales af forvaltningen efter regning fra UU. Pandrup: Betales af forvaltningen efter regning fra UU. Brønderslev: UU Vendsyssel Øst Vest. Dronninglund: Betales af konsulentkonto efter regning fra UU. Udgifterne til licenser, kontorhold, kørselsgodtgørelser, kurser m.m. betales af de enkelte forvaltninger efter regning fra UU. En del af disse udgifter har dog hidtil været betalt af UU, som har betalt dem via en del af DUT-midlerne til vejledning, som overføres fra de enkelte kommuner til UU Vendsyssel Øst Vest.

Der gives DUT-midler til vejledningsreformens implementering, Produktionsskolesamtaler/uddannelsesplaner/vurderinger. Brobygning. Forældreorientering. Disse DUT-midler er indeholdt i de nye budget. Udgifterne til ovennævnte er lovpligtige, idet eleverne jo skal deltage i disse aktiviteter, ligesom det kræves, at vi skal have et IT-system. Udgifterne til kontorhold/kopimaskiner m.m. er også en forudsætning for, at vi kan drive UU. Kørselsudgifter er også nødvendige med den geografiske struktur, som UU Vendsyssel Øst Vest har fra Hals Barre til Bulbjerg med center i Brønderslev. Dækningsydelsen fremgår af Praksiskatalog for skoleåret 2005/06 ligesom opmærksomheden henledes på ”Statusrapport for UU Vendsyssel Øst Vest” – fremsendt til den enkelte kommune sept. 05. Del 2 - løndelen: Hvis man kigger på del 2, kan man se, at der er en stigning i lønudgifterne. Denne stigning er begrundet i, at der skal ansættes flere folk til at bestride de nye lovpligtige arbejdsområder. Der ydes jævnfør undervisningsministeriets afgørelse ikke ekstra DUT-midler til vejledningssamtalerne på jobcentrene. Disse midler skal betales af kommunerne (jobcentrene) uden kompensation på DUT-området. Øgningen i antallet af ansatte begrundes også med, at serviceniveauet skal ensrettes fra 01.01.07. Der har i opstartsfasen været meget store forskelle i ressourcetildelingen til vejledningsområdet i de enkelte medlemskommuner. De øgede aktiviteter (Produktionsskoleområdet – social/kontanthjælpsområdet, opholdsstederne) har medført en øget arbejdsbyrde for den enkelte vejleder. Det har især været hårdt for de vejledere, som ikke har haft så stor en ressourcetildeling, for opgaverne har jo skulle løses. Specielt har opgaven med vejledningssamtaler for gruppen 19 – 25 årige, som vi er blevet pålagt at gennemføre af UU Vendsyssels Øst Vest´s politiske bestyrelse været meget tidkrævende for de vejledere, som er blevet tillagt denne opgave. Denne ekstra funktion er kommet oveni de vejledningsopgaver, som den enkelte skulle lave jævnfør sin arbejdsbeskrivelse, uden at der har været midler til at kompensere det for. Med henblik på punkterne ”Barselsfond/vikarkonto” og Lovpligtige forsikringer kan det selvfølgelig diskuteres, om disse ting skal med her, men udgiften er der jo. Hvis disse poster kan dækkes ind af den enkelte kommune, som de jo har været hidtil, kan der umiddelbart spares kr. 425.000. Omkring vikarkonto må jeg konstatere, at det er problematisk, at der ikke er penge til at kunne ansætte en vikar i forbindelse med langtidssygemeldinger. Vi har haft en langtidssygemelding, som nu har varet et år. Her er der dog blevet ansat en vikar, idet den pågældende kommune har dækket betalingen i denne periode minus de første 3 måneder.

Dækningen af disse 3 måneder var også problematisk, idet jeg selv måtte gøre det oven i alt det andet uden nogen form for kompensation. Denne situation ønsker jeg ikke at komme i igen, derfor er en vikarkonto en nødvendighed. Omkring personaleudvidelsen (ensartning af serviceniveau) er det således, at perioden frem til 31.07.07 er planlagt efter den nuværende økonomiske ordning – 1 centerleder + 14 heltidsstillinger. Da Hals kommune træder ud af samarbejdet d. 31.12.06 som følge af overgang til Aalborg kommune, skal der dog ansættes vejledere til at dække Åbybroområdet. I Hals kommune dækkes vejledningen af 2.8 stilling. Der skal derfor føres midler over fra Jammerbugt kommune til at dække denne funktion fra d. 01.01.07 Det betyder, at den totale udvidelse først får virkning fra 01.08.07, men dog med den undtagelse, at der også skal ansættes en vejleder med virkning fra 01.01.07 til at dække vejledningssamtalerne på de nye jobcentre. Struktur: UU Vendsyssel Øst Vest. Vejledningen skal foregå tæt på den enkelte unge af vejledere, som har et stort kendskab til lokalområdet, derfor har UU Vendsyssel Øst Vest lokalkontorer placeret i Fjerritslev, Brovst, Skovsgård, Jetsmark og Saltum. UU Vendsyssel Øst Vest lægger vægt på, at den enkelte vejleder bor og er synlig i lokalområdet og engagerer sig i lokalsamfundet. UU Vendsyssel Øst Vest vægter det meget højt, at det enkelte lokale vejledningskontor har mange åbningstimer. Kun på den måde bliver vejledningen optimal efter min mening. Fra d. 01.01.07 vil der i fald Åbybro kommer ind under UU Vendsyssel Øst Vest blive oprettet et lokalkontor på Åbybro Skole og et på Biersted skole. Åbningstiden vil blive afhængig af tildelingen af økonomiske midler, men et skøn vil være sammenlignet med de andre medlemskommuner, at kontoret på Åbybro skole dækkende vejledning i grundskolen, ungdomsvejledningen og vejledningssamtaler efter samarbejdsaftalen med de enkelte socialforvaltninger vil have en ugentlig åbningstid på 30 timer. Kontoret på Biersted skole vil i kraft af skolens mindre størrelse have en mindre åbningstid. Den enkelte vejleder har lokalkontoret som dagligt mødested og skal derfor ikke bruge tid på transport fra Åbybro til Brønderslev og derfra retur. Meget vejledningssamarbejde i UU Vendsyssel Øst Vest er netbaseret og foregår i selvstyrende team. Hvad får man for pengene: Vejledning i grundskolen omfattende lovpligtige samtaler:

• 6. kl. 1 individuel samtale. • 7. kl. 1 individuel samtale. • 8. kl. 2 individuelle samtaler. • 9. kl. 2 individuelle samtaler. • 10. kl. 2 individuelle samtaler. Derudover vejledningsfaglige samtaler efter behov – forældresamtaler, deltagelse i forældremøder, arbejdet med uddannelsesbog og uddannelsesplan, kollektiv vejledning, åben vejledning, møde med lærerteam, ressourceperson for UEA-orientering, §9.5 forløb, præsentationskurser, praktik, brobygning, virksomhedsbesøg, udslusningssamtaler med lærerteam og skolens ledelse, studievejlederaften, uddannelsesdage, hjælp til den obligatoriske selvvalgte opgave, kontakt til uddannelsessystemet, samarbejde med sociale myndigheder m.m.

Ungdomsvejledning: Ungdomsvejledning efter loven for gruppen indtil det 19. år. For gruppen 19 – 25 år efter loven, dog holdes der en stærkere kontakt til en gruppe unge (herunder opsøgende virksomhed, selv det ikke fremgår af loven). Vejledningssamtaler for gruppen af unge under 25 år, som søger kontanthjælp – det er ikke efter loven, men en politisk beslutning taget af bestyrelsen for UU Vendsyssel Øst Vest. Udarbejdelse af uddannelsesplaner og produktionsskolevurderinger for unge i aldersgruppen 16 – 25 år. Specielle vejledningsforløb i samarbejde med produktionsskolerne og specielle forløb i samarbejde med VUC Hansyssel. Kuratorvirksomhed: Unge, som tilhører denne kategori, følges tæt med hensyn til skolegang, praktik, uddannelse, uddannelsesbog, uddannelsesplan, forældrekontakt , udvidet ungdomsvejledning. m.m. Der samarbejdes med amtets specialskoler for voksne. Forældrekontakt: Vejledningen foregår allerede nu i tæt kontakt med forældregruppen for unge under 18 år. Lovkrav fra 01.08.06. Kontakt til uddannelsessteder: Der bruges megen tid på kontaktformidling mellem unge og uddannelsesstederne. Mange unge ledsages på besøg på uddannelsesstederne (unge med specielle behov for vejledning).

28.06.06 Ole Danekilde Centerleder UU Vendsyssel Øst Vest Ny Rådhusplads 1 9700 Brønderslev. Tlf. 99 45 46 78 – 25 26 83 52. Mail: [email protected]

Støtteindsats i daginstitution

Fordeling af støtteopgaver i det pædagogiske og det familiemæssige områdeData stammer fra udredningsrapporter vedr. "Støtteindsats" og "Sårbare børn og unge" fra foråret 2005.

Pædagogisk Familiemæssigstøtte i dagtilbud støtte

Timer om ugen Timer om ugen

Brovst 111 3) 67 7)

Fjerritslev 215 1) 111 2)

Pandrup 190 4) 56 5)

Aabybro 193 6) 88 6)

I alt ugentlige timer 709 321

1) Heraf er 180 timer (12 børn á 15 timer) tillagt specialgruppen, 20 timer er tillagt konsulentfunktionog 15 timer er til individuel støtte.

2) Anvendes i Familiehuset, Fjerritslev.3) Angivet som "3 pædagoger".4) Heraf 18,5 timer til leder. Af det det samlede timetal på 246 timer anvendes 189,50 i dagtilbud

(jf. Bitten Bolund 22.06.06)5) Heraf "1 familiekonsulent" i socialforvaltningen og 0,5 stilling i B/K.6) Forholdet mellem pædagogiske og familiemæssige støtteopgaver i Brovst, Fjerritslev og Pandrup

anvendes til opdeling af opgaverne i Aabybros støttekorps.Støttekorpset i Aabybro er i alt tillagt 281 ugentlige timer. Heraf udgør pædagogfunktionen 214 timer, psykolog 37 timer og ergoterapeut 30 timer.

7) Angivet som "1 3/4 konsulenter".

Støtteindsats i daginstitution

Der etableres 3 typer af støtteindsats i daginstitution (3 - 6 år)

a. Specialgruppe ved centralt liggende børnehave til børn med betydelig og varignedsat funktionsevne.

b. Forebyggende og støttende indsats i distriktsinstitutionen. Der tildeles tid på objektive kriterier (f.eks. 0,30 timer til 1500 børn).

c. En markant udvidet konsulentfunktion (f.eks. 7 konsulenter på sociale/emotionelle funktioner).

I alt

28.06.06

450timer

259timer

709timer

Til chefen for området; Børn og unge med særligt [email protected]

2. august 2006Journalnr/ala

Temadag for kommunalpolitikere og forvaltningschefer om anbringelsesreformen.

Tirsda

g den 1. august udsendte Styrelsen for Social Service en mail om temadage om anbringelsesreformen. Desværre indeholdt mailen også den korrektur, der tidligere er blevet foretaget. Dette beklages og der sendes hermed en ny udgave af invitationen til deltagelse i temadagene.

Den 1. januar 2006 trådte anbringelsesreformen på børn og ungeområdet i kraft. Styrelsen for Social Service vil hermed gerne invitere politikere og forvaltningschefer på børn- og ungeområdet til en temadag om anbringelsesreformen. På temadagen kan man få viden om anbringelsesreformens intentioner og indhold, den nyeste forskning på børn- og ungeområdet samt eksempler på metoder og redskaber til arbejdet med at fastlægge og anvende en sammenhængende børnepolitik.

Temadagene afvikles i efteråret 2006:D. 5. september: Dronning Margrethe Hallen, FredericiaD. 20. september: Hotel Scandic RoskildeD. 25. september: Hotel Scandic, Aalborg

Alle dage kl. 14-17.30

Program14.00 Velkomst

14.15 Anbringelsesreformens baggrund, intentioner, indhold og udfordringer. Oplæg ved Styrelsen for Social Service

14.45 Spørgsmål og dialog

15.00 Udsatte børn og unge: de nyeste forskningsresultater. Hvad ved vi? Oplæg ved SFI


16.00 Pause

16.30 Sammenhængende børnepolitik: Metoder og redskaber. Oplæg ved Styrelsen for Social Service samt projektkommuner.


17.30 Afslutning

Deltagelse i temadagene er gratis. Sidste tilmeldingsfrist er den 18. august 2006.

Yderligere oplysninger om temadagene og tilmelding kan ske ved henvendelse til:Styrelsen for Social Service: Tlf. 65 48 40 00,E-mail: [email protected]

Endvidere kan der læses mere om Styrelsens opgaver i forbindelse med anbringelsesreformen påwww.servicestyrelsen.dk/anbringelsesreformenog www.servicestyrelsen.dk/boernepolitik.

Med venlig hilsenAlaChef for børn- og ungeområdet ogOmrådet for særligt udsatte grupper.

Documents

Referat - Jammerbugt · Underudvalget Børne- og Kulturudvalget 5 14.08.2006 45. Målstyring vedr. budget 2007 for dagtilbudsområdet 346/ JR Resume Underudvalget – Børn og Kultur