Resultatkontrakt 2012-2015 - soefartsstyrelsen.dk · På grund af søfartens globale karakter er Søfartsstyrelsens arbejde i høj grad rettet mod at fremme danske, maritime interesser

Resultatkontrakt2012-2015

Søfartsstyrelsens resultatkontrakt 2012-2015

Søfartsstyrelsen 2011, Vermundsgade 38C, 2100 København Ø Telefon 39 17 44 00 - Fax 39 17 44 01 www.sofartsstyrelsen.dk [email protected]

Indholdet i denne publikation må gengives,

men kun med tydelig angivelse af kilde

ISSN trykt udgave: 1902-2069

ISSN elektronisk udgave: 1902-2077

Forsidefoto: Danske skibes sejladsmønstre i 2011

(udarbejdet med IWRAP på baggrund af satellit AIS data fra ExactEarth og landdata fra IALAnet)

2

Indholdsfortegnelse

Indledning ............................................................................................................. 3

1. Præsentation af Søfartsstyrelsen ..................................................................... 4

2. Strategiske målsætninger, resultatmål og resultatkrav .................................. 5

Kerneopgave 1: Sikre skibe, sundhed og miljø ................................................. 6

Kerneopgave 2: Sikre farvande, afmærkning og navigation ............................. 8

Kerneopgave 3: Sociale forhold, søfarende og fiskere ................................... 10

Kerneopgave 4: Rammebetingelser, konkurrence og vækst .......................... 11

3. Scorebog og budgetmæssige forudsætninger ................................................ 13

4. Formalia og påtegning .................................................................................... 15

Bilag 1. Opgavehierarki ...................................................................................... 16

Bilag 2. Måling af de strategiske målsætninger ................................................. 17

3

Indledning

Denne kontrakt er indgået mellem Søfartsstyrelsen og Erhvervs- og Vækstministeriets departement.

Resultatkontrakten synliggør parternes krav og forventninger til styrelsens resultater i perioden 2012-2015.

De indgåede resultatkrav for 2012 er bindende og vil blive afrapporteret i styrelsens årsrapport 2012. Resultatkontrakten angiver styrelsens vigtigste eksterne målsætninger, resultatmål og resultatkrav for 2012.

Der er enighed blandt parterne om, at kontrakten er ambitiøs. Kontrakten skal derigennem påvirke og

motivere styrelsen til at opnå markante og synlige resultater. Heri ligger også implicit, at det ikke kan

forventes, at alle mål opfyldes, og et manglende opfyldt mål er således ikke nødvendigvis et udtryk for, at

styrelsen har løst sine opgaver utilfredsstillende. Søfartsstyrelsens resultatkontrakt kan findes på styrelsens hjemmeside: www.sofartsstyrelsen.dk

4

1. Præsentation af Søfartsstyrelsen

Søfartsstyrelsen er en central aktør for vækst og udvikling af de maritime erhverv i Danmark og for et højt

niveau af sikkerhed til søs. På grund af søfartens globale karakter er Søfartsstyrelsens arbejde i høj grad rettet

mod at fremme danske, maritime interesser internationalt. Fokus er med udgangspunkt i kvalitetsskibsfart på at fastholde og udvikle Danmarks styrkeposition som en

af de mest konkurrencedygtige søfartsnationer med gode rammevilkår. Søfartsstyrelsen arbejder for et højt niveau af sikkerhed, sundhed og miljøbeskyttelse til søs.

Mission

Som sektorstyrelse for søfartserhvervet tager styrelsens ansvarsområde udgangspunkt i søfarten og dens

rammevilkår, skibet og dets besætning og skibets omgivelser. Søfartsstyrelsen støtter op om Erhvervs- og

Vækstministeriets mission ved på søfartsområdet at fremme kvalitetsskibsfart, sikkerhed til søs og gode

rammevilkår for virksomheder, søfarende og andre interessenter i Det Blå Danmark. Søfartsstyrelsen er på

forkant med udviklingen og søger international indflydelse på fremtidens skibsfart.

Vision

På søfartsområdet arbejder Søfartsstyrelsen for, at Danmark udvikles til at være Europas mest attraktive sted

at drive international kvalitetsskibsfart. Vækstbetingelserne og konkurrencedygtigheden i hele Det Blå

Danmark skal styrkes, samtidig med at sikkerhed, sundhed og miljø på skibene og sejladssikkerheden skal

fastholdes og styrkes, så Danmark udvikler sig som en toneangivende søfartsnation med kvalitetsskibsfart og

internationalt udsyn.

Erhvervs- og Vækstministeriets arbejdsprogram

Erhvervs- og Vækstministeriet har et fælles arbejdsprogram, som angiver de større strategiske mål, som

koncernen samlet arbejder efter for at opfylde ministeriets mission samt indfri ministeriets vision. Arbejdsprogrammet angiver også årlige resultatmål for ministeriets indsats for at nå de langsigtede

strategiske mål. Det fremgår af scorebogen, når et resultatkrav er identisk med eller bidrager til opfyldelsen

af et årligt resultatmål i arbejdsprogrammet.

Erhvervs- og Vækstministeriets mission At skabe fremtidsrettede vækstvilkår for borgere og virksomheder i en stadig mere global verden. Søfartsstyrelsens mission At fremme sikkerhed og sundhed på rent hav, samt effektivt at styrke søfartserhvervenes konkurrenceevne og beskæftigelse.

Erhvervs- og Vækstministeriets vision At opnå Europas bedste vækstvilkår, så det er attraktivt at bo, arbejde og drive virksomhed i Danmark. Søfartsstyrelsens vision Danmark skal være en førende søfartsnation, der sætter retning for fremtidens kvalitetsskibsfart.

5

2. Strategiske målsætninger, resultatmål og resultatkrav

I 2011 blev Søfartsstyrelsens ansvar, opgaveportefølje og organisation markant ændret. Ansvarsområder blev

udskilt, og nye kom til. Samlet set blev Søfartsstyrelsen udvidet.

I juni blev Opklaringsenheden udskilt fra Søfartsstyrelsen som følge af gennemførelsen af et nyt EU-direktiv

om, at undersøgelsesenheder skal være uafhængige af de nationale søfartsmyndigheder, jf. lov nr. 457 om

sikkerhedsundersøgelse af ulykker til søs af 18. maj 2011. Opklaringsenheden hedder nu Den Maritime

Havarikommission.

I henhold til den kongelige resolution af 3. oktober blev ressortansvaret for det maritime uddannelsesområde,

herunder de maritime uddannelsesinstitutioner og de to skoleskibe, udskilt fra Søfartsstyrelsen og lagt over i

det nye Ministerium for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser.

Den kongelige resolution indebar også, at Farvandsvæsenet blev nedlagt og betydelige dele af

opgaveporteføljen, herunder blandt andet ansvar for farvandsafmærkning, navigationssystemer, en række

maritime forvaltnings- og myndighedsopgaver, sejladsinformation og Lodstilsynet blev overført til

Søfartsstyrelsen.

Som følge af disse ændringer har Søfartsstyrelsen revideret sine kerneopgaver, så de afspejler de nye

ansvarsområder. Da kerneopgaverne først blev endeligt fastlagt i foråret 2012, fremgår de ikke af

finansloven for 2012. Søfartsstyrelsen finder imidlertid, at resultatkontrakten bør afspejle styrelsens nye

organisation, hvorfor resultatkontrakten for 2012 er opbygget i overensstemmelse med udkast til finanslov

for 2013, hvor de nye kerneopgaver er beskrevet.

Søfartsstyrelsens nye kerneopgaver er:

Sikre skibe, sundhed og miljø

Sikre farvande, afmærkning og navigation

Sociale forhold, søfarende og fiskere

Rammebetingelser, konkurrence og vækst.

Som fundament for de fire kerneopgaver ligger støttefunktionerne ”ressourcer og styring”. Kerneopgaverne

er underinddelt i produktgrupper og produkter. For hver produktgruppe har styrelsen formuleret en strategisk

målsætning for, hvad der skal opnås på netop dette område inden for en tidshorisont på et til tre år. De

strategiske målsætninger skaber en forbindelse mellem styrelsens langsigtede mål - dvs. styrelsens mission

og vision - og de konkrete årlige resultatmål og resultatkrav, som styrelsen har valgt at opstille for udvalgte,

strategisk væsentlige produkter i det indeværende kontraktår.

6

Kerneopgave 1: Sikre skibe, sundhed og miljø

Kerneopgave 1 vedr. sikre skibe, sundhed og miljø består af to produktgrupper, hhv. politikudvikling og

regelfastsættelse samt håndhævelse. I finansloven er opgaven beskrevet ved:

”Reglerne skal være internationale og let tilgængelige, begrænset til det nødvendige og nyde opbakning i

erhverv og samfund. Gennem håndhævelse og arbejde med sikkerhedsledelse skal sikkerhedsniveauet på

danske skibe være i top, sammenlignet med andre førende søfartsnationer, så dansk skibsfart med rette kan

betegnes som kvalitetsskibsfart.”


Politikudvikling og regelfastsættelse Reglerne for ’Sikre skibe, sundhed og miljø’ skal være internationale og let tilgængelige, begrænset til det

nødvendige og nyde opbakning i erhverv og samfund.

Strategiske målsætninger:

Inden udgangen af 2014 er der i regi af IMO godkendt et obligatorisk internationalt regelsæt for sejlads

i arktiske farvande.

Der skal være en bindende regulering af skibsfartens CO2-udledning, som effektivt medvirker til at

reducere den globale CO2-udledning, og som samtidigt sikrer ensartede konkurrencevilkår.

Resultatmål Type Resultatkrav Deadline

1. Klare regler for sejlads

Sikkerhedsreglerne for

passagersejlads i små

fartøjer revideres som

opfølgning på ulykken på

Præstø Fjord.

Aktivitet 1.1 SFS vil i tæt dialog med relevante interessenter

udarbejde målbaseret regulering af passagersejlads i

små fartøjer. Reglerne skal også tage hensyn til

grønlandske forhold.

Kendskabet til de nye regler skal udbredes gennem

kampagnesyn samt målrettet information til ejere af små

fartøjer, som anvendes til passagersejlads.

31.12.12

2. Sejladssikkerhed i

arktiske farvande

Fremdriften i arbejdet med et

endeligt udkast til Polarkoden

fastholdes.

Aktivitet 2.1 For at fremme forhandlingerne i IMO om Polarkoden

vil SFS sikre, at der sker en effektiv koordination og

dialog om udkastet i IMOs underkomité for design og

udstyr (DE Design and Equipment), så den

sikkerhedsmæssige del af Polarkoden kan træde i kraft

hurtigst muligt.

Udkastet til Polarkoden skal omfatte danske mærkesager

om koordineret sejlads for krydstogtskibe samt

redningsudstyr.

31.12.12

3. International regulering

af CO2-udledning

Der skal skabes fremdrift i

de internationale

forhandlinger om regulering

CO2-udledning.

Aktivitet 3.1 I lyset af mødet i IMOs komité for miljøbeskyttelse

(MEPC The Marine Environment Protection Committee) i

foråret 2012 vil SFS foretage en evaluering af, om et

internationalt møde med relevante lande og

Kommissionen vil kunne skabe fremdrift i forhandlingerne

om global regulering af skibsfartens CO2-udledninger.

31.12.12

7

Kerneopgave 1: Sikre skibe, sundhed og miljø fortsat


Håndhævelse

Gennem håndhævelse og arbejde med sikkerhedsledelse skal sikkerhedsniveauet på danske skibe være i

top sammenlignet med andre førende søfartsnationer, så dansk skibsfart med rette kan betegnes som

kvalitetsskibsfart.

Strategiske målsætninger:

Danmark skal være på hvidlisterne i Paris-MoU og Tokyo-MoU samt være Qualship nation i USCG.

Hyppigheden af arbejdsulykker skal til stadighed være for nedadgående.

Der må ikke forekomme fiskeskibsforlis, hvor årsagen kan henføres til uanmeldte ombygninger.


4. Kvalitetsskibsfart

Der skal fortsat ske færre

arbejdsulykker om bord på

danske skibe og færre

tilbageholdelser af danske

skibe i udenlandske havne.

Effekt 4.1 Danmark fastholder sin status som ’Qualship 21 nation’

ved USCG.

31.12.12

Effekt 4.2 PSC-syn af danske skibe i Tokyo-MoU:

- Danmark er på White listen i Tokyo-MoU.

- Hyppigheden af danske skibe, der får konstateret fejl og

mangler ved PSC i Tokyo-MoU skal falde 3 pct. i

perioden 2010-2012 i forhold til perioden 2008-2010.

31.12.12

Effekt 4.3 PSC-syn af danske skibe i Paris-MoU:

- Danmark er på White listen i Paris-MoU.

- Hyppigheden af danske skibe, der får konstateret fejl og

mangler ved PSC i Paris-MoU skal falde 3 pct. i


31.12.12

Effekt 4.4 Der må tilsammen være højst 9 tilbageholdelser af

dansk registrerede skibe i regionerne Paris-MoU, Tokyo-

MoU og USCG i 2012.

31.12.1 2

Omfanget af alvorlige

arbejdsulykker skal fortsat

være faldende i 2012.

Effekt 4.5 Hyppigheden af alvorlige arbejdsulykker per 1.000

besætningsmedlemmer på alle skibstyper skal falde 3 pct.

årligt i perioden 2008-2012 i forhold til perioden 2003-2007.

31.12.12

De skærpede regler og

kontrol af mindre fiskeskibe

skal afspejles i et fald i

hyppigheden af alvorlige sø-

og arbejdsulykker.

Effekt 4.6 Hyppigheden af alvorlige sø- og arbejdsulykker (inkl.

forlis) på fiskeskibe under 15 meter skal falde 3 pct. årligt i


31.12.12

Effekt 4.7 Indsats vedr. ombyggede fiskeskibe:

- Der må ikke forekomme forlis med fiskeskibe under 15

meter, hvor årsagen kan henføres til ombygninger, der

ikke er anmeldt.

- Som led i det forebyggende arbejde gennemføres

mindst 10 kontrolsyn på fiskeskibe under 15 meter med

henblik på at kontrollere, om skibet har gennemgået en

større ombygning, der ikke er anmeldt.

31.12.12

8

Kerneopgave 2: Sikre farvande, afmærkning og navigation

Kerneopgave 2 vedr. sikre farvande, afmærkning og navigation består af to produktgrupper, hhv. politik- og

systemudvikling og regelfastsættelse samt håndhævelse og drift. I finansloven er opgaven beskrevet ved:

”Afmærkningen i danske farvande og sejladsinformationen skal altid være af passende kvalitet og tilpasset

de aktuelle forhold, trafik og brugerbehov, så risikoen for ulykker og forurening fra skibe i danske farvande

som følge af grundstødninger og kollisioner minimeres. Reguleringen af de vilkår, som lodser og lodserier

opererer under i danske farvande og tilsynet med statslig og privat lodsvirksomhed på det danske lodsmarked

skal bidrage til at skabe størst mulig sikkerhed til søs og sikre miljøet.”


Politikudvikling, systemudvikling og regelfastsættelse

Systemer inden for afmærkning og navigation videreudvikles, så sejladssikkerheden til stadighed forbedres. Strategiske målsætninger:

Det automatiske identifikationssystem (AIS netværk) udvikles fortsat med henblik på at styrke

mulighederne for at analysere skibstrafikken og dermed optimere afmærkningens antal, placering og

udformning til gavn for sejladssikkerheden.

I samarbejde med nationale og internationale aktører styrkes den forebyggende sejladssikkerhed i

arktiske farvande, herunder de grønlandske.

Gennem standardisering af systemer til navigation, dataudveksling og kommunikation skal

sejladssikkerheden styrkes og administrative byrder lettes.


5. Videreudvikling af AIS-

analyse

Den forebyggende indsats

for sejladssikkerhed i danske

farvande skal fortsat styrkes.

Aktivitet

5.1 Der udvikles en prototype til et AIS-baseret

analyseværktøj, som automatisk detekterer skibe med

afvigende adfærd.

31.12.12

6. Undersøgelse af

muligheder for brug af AIS

i Arktis

Den forebyggende indsats

for sejladssikkerhed i

arktiske egne, herunder

Grønland skal fortsat

styrkes.

Aktivitet 6.1 Der udarbejdes et beslutningsgrundlag for etablering

af landbaseret AIS-dækning i Grønland i samarbejde med

Grønlands Kommando og Grønlands Selvstyre.

Mulighederne for at anvende satellitbaseret AIS-data undersøges og afprøves.

31.12.12

7. Videreudvikling af e-

Navigation

For at styrke

sejladssikkerheden og

samtidig lette administrative

byrder videreudvikles og

afprøves infrastruktur og

services til e-Navigation.

Aktivitet 7.1 Nyt koncept for håndtering af navigationsadvarsler og

–meddelelser idriftsættes inden årets udgang.

31.12.12

9

Kerneopgave 2: Sikre farvande, afmærkning og navigation fortsat


Håndhævelse og drift

Afmærkningen i de danske farvande og sejladsinformationen skal altid være af passende kvalitet og tilpasset de aktuelle forhold, trafik og brugerbehov, så risikoen for ulykker og forurening fra skibe i danske farvande som følge af grundstødninger og kollisioner minimeres. Strategiske målsætninger:

Inden udgangen af 2018 skal afmærkningen i danske farvande været gennemgået og analyseret,

på de steder hvor der er særlige udfordringer for skibsfarten, med henblik på optimering af

afmærkningernes placering og antal.

Sejladsinformation skal leve op til princippet om ’just in time’: Brugerne skal modtage netop den

information, de har brug for – på rette tid og sted.


8. Afmærkning og advarsler For at fastholde et højt

niveau for sejladssikkerhed

sikres effektiv afmærkning og

velfungerende systemer for

udsendelse af advarsler og

information til skibstrafikken

og havets øvrige brugere.

Kvalitet

8.1 Funktionstider for fyr i danske farvande skal mindst være på 99,8 pct.

31.12.12

Kvalitet

8.2 Funktionstider for lystønder i danske farvande skal

mindst være på 99,0 pct.

31.12.12

Kvalitet 8.3 Udsendelse af navigationsadvarsler.

Mindst 95 % af alle navigationsadvarsler udsendt af

Søfartsstyrelsen med prioritet IMPORTANT skal være

udsendt til skibsfarten inden for 1 time.

31.12.12

Effekt 8.4 Formidlingen af Efterretninger for Søfarende (EfS)

moderniseres til stadighed m.h.p. at øge anvendelse af

publikationen. Antallet af abonnenter på EfS skal stige

med 20 pct. (fra 1500 til 1800) i 2012.

31.12.12

Aktivitet

8.5 Som led i den løbende optimering af

farvandsafmærkning skal der i 2012: - Analyseres trafikdata fra farvandene nord for

Djursland, Drogden og Hatter områderne, og

udarbejdes handlingsplaner og tiltag til forbedring af

sejladssikkerheden for disse områder.

- Indsamles trafikdata fra områderne Svendborg Sund,

Østbroen i Storebælt og Sundet samt identificeres

yderligere tre områder, som byder på særlige

udfordringer for skibstrafikken.

31.12.12

Aktivitet 8.6 SFS fortsætter i 2012 den løbende revision af

afmærkningen i danske farvande.

- Inddragelse og justering af afmærkning i Svendborg

Sund og Farvandet syd for Fyn er afsluttet.

- I Lillebælt er afmærkningen gennemgået, beskrevet,

informationsskrivelse er afsendt og informationsmøde

afholdt.

- Afmærkning er gennemgået, beskrevet og inspiceret

for så vidt angår Smålandsfarvandet.

- Afmærkningen er gennemgået, beskrevet og

inspiceret for så vidt angår Sundet.

31.12.12

10

Kerneopgave 3: Sociale forhold, søfarende og fiskere

Kerneopgave 3 vedr. sociale forhold, søfarende og fiskere består af én produktgruppe - regelfastsættelse,

håndhævelse og service. I finansloven er opgaven beskrevet ved:

”Søfartsstyrelsens arbejde på området skal sikre, at de søfartssociale forhold på danske skibe og de

søfarendes kompetencer skal være i top, sammenlignet med andre førende søfartsnationer.”


Regelfastsættelse, håndhævelse og service

De søfartssociale forhold på danske skibe og de danske søfarendes kompetencer skal være i top sammenlignet med andre førende søfartsnationer. Strategisk målsætning:

Reglerne skal være gennemskuelige for brugerne og følge den internationale udvikling Styrelsens kundeservice skal leve op til princippet om ’just in time’: Søfarende og fiskere skal modtage

netop den information, de har brug for – på rette tid og sted.


9. Internationale

konventioner

Den internationale

konvention om søfarendes

arbejdsforhold (MLC) og

fiskeres arbejdsvilkår samt

ændringer til konventionen

om søfarendes uddannelse,

certificering og vagthold

(STCW) gennemføres i

dansk lov.

Aktivitet 9.1 ILO’s konvention om søfarendes arbejdsforhold (MLC)

forventes at træde i kraft internationalt i 2013.

Søfartsstyrelsen vil sikre, at alle nødvendige ændringer af

regler, bekendtgørelser og standarden for

overensstemmelseserklæringen er udfærdiget inden

udgangen af 2012, så disse kan offentliggøres og er kendt

af erhvervet i god tid inden MLC træder i kraft. Som led i

dette arbejde vil der også foreligge et regelsæt, der

gælder fiskere, som ikke er dækket af MLC, så deres

retstilstand er klar.

31.12.12

Aktivitet 9.2 Søfartsstyrelsen vil udarbejde udkast til ændrede

regler om søfarendes certificering som følge af

ændringerne til STCW-konventionen.

31.12.12

10. Sagsbehandling og

digital ansøgningsproces

Den hurtige sagsbehandling

af sønæringsbeviser

fastholdes og der udvikles

mulighed for, at søfarende og

fiskere kan få adgang til at

ansøge digitalt om

sønærings- og

kvalifikationsbeviser samt

søfartsbøger.

Produk-

tivitet

10.1 Sagsbehandlingstiden for 90 pct. af sagerne

vedrørende sønæringsbeviser må højst være på 11 dage.

31.12.12

Kvalitet 10.2 Søfartsstyrelsen vil i 2012 tilbyde fuld digital ansøgning om sønærings-, kvalifikations- og anerkendelsesbeviser, søfartsbøger og besætningsfastsættelse. Alle digitale ansøgninger om sønærings- og

kvalifikationsbeviser samt søfartsbøger vil blive digitalt

sagsbehandlet og i det omfang ansøgningen muliggør

det, vil ansøgningerne tillige blive straks-sagsbehandlet.

31.12.12

11

Kerneopgave 4: Rammebetingelser, konkurrence og vækst

Kerneopgave 4 vedr. rammebetingelser, konkurrence og vækst består af to produktgrupper, hhv.

politikudvikling og regelfastsættelse samt implementering. I finansloven er opgaven beskrevet ved:

”Niveauet og mulighederne for at drive kvalitetsskibsfart fra Danmark skal ligge i top internationalt, og

dansk indflydelse i EU og internationalt skal styrkes.

Søfartsstyrelsens arbejde på området skal sikre konkurrencedygtige vilkår på åbne og udbyggede markeder

for en dansk registreret handelsflåde med et højt sikkerheds-, sundheds- og miljømæssigt niveau, samt et højt

niveau for beskyttelsen af de søfarendes rettigheder.”

Rammebetingelser, konkurrence og vækst

Politikudvikling og regelfastsættelse

Niveauet og mulighederne for at drive kvalitetsskibsfart fra Danmark skal ligge i top internationalt, og dansk indflydelse i EU og internationalt skal styrkes. Strategiske målsætninger:

Vækst og beskæftigelse i det Blå Danmark skal styrkes.

Principper om fri og åben adgang til de globale markeder, som skibsfartspolitikken bygger på, skal fastholdes og styrkes.


11. Forbedring af vækst-

og markedsmuligheder

Der udarbejdes en ny

handlingsplan for Det Blå

Danmark med fokus på

vækst og beskæftigelse,

grøn skibsfart og sikkerhed

(Resultatmål i EVMs

arbejdsprogram).

Aktivitet

11.1 Vækstteamet for Det Blå Danmark skal sekretariats-

betjenes professionelt med henblik på, at væksttemaet

senest den 1. oktober 2012 afleverer anbefalinger til

regeringen, som vil kunne danne grundlag for regeringens

handlingsplan for Det Blå Danmark.

På baggrund af vækstteamets anbefalinger udarbejdes en

handlingsplan med indsatser, der skal styrke væksten og

beskæftigelsen i Det Blå Danmark.

31.12.12

12. Dansk indflydelse

internationalt skal

fastholdes og styrkes

Det danske EU-formandskab skal gennemføres effektivt på søfartsområdet Principperne om fri og åben

markedsadgang skal

fastholdes og styrkes

Effekt

12.1 Under det danske EU formandskab skal der opnås

enighed mellem Rådet og Parlamentet om mindst ét

forslag på søfartsområdet, som er møntet på at forbedre

konkurrenceevnen og/eller sikkerheden til søs for

europæisk skibsfart.

31.12.12

Effekt 12.2 SFS vil sikre, at EU’s statsstøtteretningslinjer fortsat

fastholder de økonomiske rammebetingelser for

skibsfartens internationale konkurrenceevne, og dermed

ikke er en barriere for vækst og beskæftigelse i Det Blå

Danmark.

31.12.12

12

Kerneopgave 4: Rammebetingelser, konkurrence og vækst fortsat


Implementering

Søfartsstyrelsen skal være værdiskabende for kvalitetsskibsfart. Strategisk målsætning:

Den danske målsætning om reduktion af skibsfartserhvervets administrative byrder skal udbredes internationalt.


13. Værdiskabende

administration

Indflagning af skibe under dansk flag foregår hurtigt og effektivt Skibsfartserhvervets administrative byrder skal reduceres.

Kvalitet 13.1 Der gennemføres en afsluttende evaluering i

forbindelse med indflagninger af skibe over 500 BT. Målet

er, at mindst 75 pct. af brugerne er enten tilfredse eller

meget tilfredse med styrelsens serviceydelser relateret til

indflagningen.

31.12.12

Aktivitet 13.2 Som opfølgning på IMOs beslutning i 2011 om at

mindske administrative byrder for søfartserhvervet vil SFS

udfærdige en opgørelse over administrative krav i

internationale konventioner. Opgørelsen skal bidrage til at

sikre fremdrift i IMOs videre arbejde på området.

31.12.12

Danmark skal være Europas

førende søfartsnation.

Effekt 13.3 På 3 ud af 11 indikatorer skal Danmark ligge i top 3

blandt de europæiske søfartsnationer (se bilag for en

detaljeret beskrivelse).

31.12.12

13

3. Scorebog og budgetmæssige forudsætninger

S c o r e b o g Budget uden/ med

fællesudgifter (mio. kr.)

Vægt

i pct.

Delvist op-

fyldt: 50 point

Helt opfyldt:

100 point



Strategiske målsætninger: 1) Inden udgangen af 2014 er der i regi af IMO godkendt et obligatorisk internationalt

regelsæt for sejlads i arktiske farvande. 2) Der skal være en bindende regulering af skibsfartens CO2-udledning, som

effektivt medvirker til at reducere den globale CO2-udledning, og som samtidigt sikrer ensartede konkurrencevilkår.

1 Klare regler for sejlads 0,1 / 0,2 5 - 1 RK

2 Sejladssikkerhed i arktiske farvande 0,3 / 0,4 5 - 1 RK

3 International regulering af CO2-udledning 0,4 / 0,6 7 - 1 RK

Håndhævelse

Strategisk målsætning: Der må ikke forekomme fiskeskibsforlis, hvor årsagen kan henføres til uanmeldte ombygninger.

4 Kvalitetsskibsfart 25,5 / 35,7 15 3 RK 5 RK


Politikudvikling ,systemudvikling og regelfastsættelse

Strategiske målsætninger: 1) Det automatiske identifikationssystem (AIS netværk) udvikles fortsat med henblik på at

styrke mulighederne for at analysere skibstrafikken og dermed optimere afmærkningens antal, placering og udformning til

gavn for sejladssikkerheden. 2) I samarbejde med nationale og internationale aktører styrkes den forebyggende

sejladssikkerhed i arktiske farvande, herunder de grønlandske. 3) Gennem standardisering af systemer til navigation,

dataudveksling og kommunikation skal sejladssikkerheden styrkes og administrative byrder lettes.

5 Videreudvikling af AIS-analyse 0,4 / 0,4 5 - 1 RK

6 Undersøgelse af muligheder for brug af AIS i Arktis 0,5 / 0,5 5 - 1 RK

7 Videreudvikling af e-Navigation 0,5 / 0,5 5 - 1 RK


Strategiske målsætninger: 1) Afmærkningen i danske farvande gennemgås og analyseres med henblik på

optimering af deres placering og antal. 2) Sejladsinformation gøres mere brugervenlig og nemmere at tilgå.

8 Afmærkning og advarsler 80,3 / 101,1 12 3 RK 5 RK


Regelfastsættelse, håndhævelse og service

Strategisk målsætning: Søfarendes og fiskeres adgang til styrelsens produkter skal være enklere og mere brugervenlige.

9 Internationale konventioner 0,2 / 0,2 7 1 RK 2 RK

10 Sagsbehandling og digital ansøgningsproces 2,0 / 3,1 7 1 RK 2 RK


Regelfastsættelse og politikudvikling

Strategisk målsætning: Principper om fri og åben adgang til de globale markeder, som søfartspolitikken bygger

på, skal fastholdes og styrkes.

11 Forbedring af vækst- og markedsmuligheder 1,4 / 2,2 10 - 1 RK

12 Dansk indflydelse internationalt 0,3 / 0,5 10 1 RK 2 RK

Implementering

Strategisk målsætning: De danske tanker om reduktion af skibsfartserhvervets administrative byrder skal

udbredes internationalt.

13 Værdiskabende administration 1,1 / 1,7 7 2 RK 3 RK

Sum på produktniveau 147,1 / 113,0

Overordnet budget 307,8

Dækningsgrad 36,7 % / 47,8 %

14

Noter til scorebog

En budgetafvigelse på mere end 20 pct. medfører en reducering af scoren med 25 point.

Der henvises endvidere til Finansloven for 2012 resultatkontraktens budgetmæssige forudsætninger.

Resultatkontrakten angiver styrelsens vigtigste målsætninger og resultatmål for 2012. Der er enighed

blandt parterne om, at kontrakten er ambitiøs. Kontrakten skal derigennem påvirke og motivere

styrelsen til at opnå markante og synlige resultater. Heri ligger også implicit, at det ikke kan

forventes, at alle mål opfyldes, og et manglende opfyldt mål er således ikke nødvendigvis et udtryk

for at styrelsen har løst sine opgaver på uacceptabel vis.

Søfartsstyrelsen har i 2012 udvalgt følgende tre strategisk vigtige mål:

- Resultatmål 8 & 10 med fokus på optimering af farvandsafmærkningen (resultatkrav 8.5) samt

adgang til digital ansøgning om sønærings-, kvalifikations- og anerkendelsesbeviser,

søfartsbøger og besætningsfastsættelse (resultatkrav 10.2).

- Resultatmål 4: Der skal fortsat ske færre arbejdsulykker om bord på danske skibe og færre

tilbageholdelser af danske skibe i udenlandske havne.

- Resultatmål 11: Der udarbejdes en ny handlingsplan for Det Blå Danmark med fokus på vækst

og beskæftigelse, grøn skibsfart og sikkerhed.

15

4. Formalia og påtegning

1. Resultatkontrakten indgås mellem Søfartsstyrelsen og departementet.

Resultatkontrakten træder i kraft den 1. januar 2012 og gælder for hele 2012.

Resultatkontrakten er en del af ministeriets rullende kontraktstyring. De årlige

bevillinger afhænger af årets finanslov.

2. Resultatkontrakten kan genforhandles i løbet af kontraktåret, hvis eksterne

faktorer, som institutionen ikke kunne eller burde have forudset, gør, at et

eller flere resultatkrav ikke kan nås. 3. Resultatkontrakten er ikke retsligt bindende og fjerner ikke ministerens

beføjelser og ansvar. Ministeren har stadig det sædvanlige parlamentariske

ansvar, og gældende lovgivning og hjemmelskrav, budget- og

bevillingsregler, overenskomster osv. skal følges, medmindre der på

sædvanlig måde er skaffet hjemmel til fravigelse. 4. Resultatkontrakten ændrer ikke det almindelige overunderordnelsesforhold

mellem departement og styrelse. 5. Resultatkontrakten er i overensstemmelse med Finansministeriets

anbefalinger for kontraktstyring. 6. Status på resultatopfyldelsen i resultatkontrakten skal rapporteres, når

departementet beder herom og følge departementets instrukser. Den endelige

resultatopfyldelse i resultatkontrakten skal rapporteres i styrelsens årsrapport i

overensstemmelse med Økonomistyrelsen og departementets vejledninger. 7. Styrelsesdirektøren har ansvaret for overholdelse af og afrapportering på

resultatkontrakten samt eventuel genforhandling.

16

Produkter

Produktgrupper

Kerneopgaver

Mission

Vision

Danmark skal være en førende søfartsnation, der sætter retning for fremtidens kvalitetsskibsfart

At fremme sikkerhed og sundhed på rent hav, samt effektivt at styrke søfartserhvervenes konkurrenceevne og beskæftigelse

Sikre skibe, sundhed og

miljø

Politik-udvikling

og

regelfast-sættelse

Love, bekendt-gørelser

mm.

Politik-formulering

SSM og inter-

nationalt arbejde

Hånd-hævelse

Syn, audit, klasse-kontrol

Afgørelser, godkend-

elser, autori-

sationer

Sønæring og

sundhed

Sikre farvande,

afmærkning og

navigation

Politik-udvikling, system-udvikling

og regelfast-sættelse

Bekendt-gørelser

mm.

Politik-formu-

lering SFAN og inter-nationalt arbejde

Udviklng af e-

Navigation og AIS

Hånd-hævelse og drift

Sejlads-infor-

mation

Farvands-afmærk-ning og

navi-gation

Myndig-heds

arbejde i danske

farvande

Sociale forhold,

søfarende og fiskere

Regelfast-sættelse,

hånd-hævelse

og service

Love, bekendt-gørelser,

mm.

Inter-nationalt arbejde

Arbejds-retlige forhold

Ramme-betingelser, konkurrence

og vækst

Politik-udvikling

og

regelfast-sættelse

Love, bekendt-gørelser

mm.

Politik-formule-ring RKV og inter-nationalt arbejde

Imple-men-tering

Gode rammer

Markeds-føring

Bilag 1. Opgavehierarki

17

Bilag 2. Måling af de strategiske målsætninger


Regelfastsættelse og politikudvikling

Strategiske målsætninger

Inden udgangen af 2014 er der i regi af IMO godkendt et obligatorisk

internationalt regelsæt for sejlads i arktiske farvande.

Der skal være en bindende regulering af skibsfartens CO2-udledning, som

effektivt medvirker til at reducere den globale CO2-udledning, og som samtidigt

sikrer ensartede konkurrencevilkår.

Løbende opfølgning

Målopfyldelsen følges løbende via statusopgørelse på styrelsens resultatkontrakt, som forelægges på direktionsmøder.

Endelig opgørelse

Endelig opgørelse af den strategiske målsætning om et obligatorisk regelsæt for sejlads i arktiske farvande foretages i Søfartsstyrelsens årsrapport for 2014. Endelig opgørelse af den strategiske målsætning om en bindende regulering af global CO2-udledning er ikke fastlagt.

Data, der ligger til grund for opgørelse

Mødemateriale og officielle dokumenter fra FN’s søfartsorganisation IMO relateret til hhv. Polarkoden og CO2-regulering.

Håndhævelse

Strategisk målsætning

Danmark skal være på hvidlisterne i Paris-MoU og Tokyo-MoU samt være

Qualship nation i USCG.

Hyppigheden af arbejdsulykker skal til stadighed være for nedadgående.

Der må ikke forekomme fiskeskibsforlis, hvor årsagen kan henføres til

uanmeldte ombygninger.



Endelig opgørelse

Endelig opgørelse er ikke fastlagt.

Data, der ligger til grund for opgørelse

Årsrapporter fra Paris-MoU og Tokyo-MoU, Søfartsstyrelsens opgørelse over arbejdsulykker, rapporter fra Den Maritime Havarikommission vedr. søulykker.




Det automatiske identifikationssystem (AIS netværk) udvikles fortsat med henblik på

at styrke mulighederne for at analysere skibstrafikken og dermed optimere

afmærkningens antal, placering og udformning til gavn for sejladssikkerheden.

I samarbejde med nationale og internationale aktører styrkes den forebyggende

sejladssikkerhed i arktiske farvande, herunder de grønlandske.

Gennem standardisering af systemer til navigation, dataudveksling og

kommunikation skal sejladssikkerheden styrkes og administrative byrder lettes.



Endelig opgørelse

Endelig opgørelse af de strategiske målsætninger er ikke fastlagt.

Data, der ligger til grund for opgørelsen

Strategisk mål vedr. samarbejde med nationale og internationale aktører Materiale fra bilaterale, nationale og internationale møder relateret til sejladssikkerhed i Arktis.

18

Sikre farvande, afmærkning og navigation fortsat



Inden udgangen af 2018 skal afmærkningen i danske farvande været

gennemgået og analyseret, på de steder hvor der er særlige udfordringer for

skibsfarten, med henblik på optimering af afmærkningernes placering og

antal.

Sejladsinformation skal leve op til princippet om ’just in time’: Brugerne skal

modtage netop den information, de har brug for – på rette tid og sted.



Endelig opgørelse

Endelig opgørelse af strategisk mål vedr. optimering af afmærkningen foretages i Søfartsstyrelsens årsrapport for 2018. Endelig opgørelse af strategisk mål vedr. sejlads-information er ikke fastlagt.


Strategisk mål vedr. optimering af afmærkningen Som led i arbejdet med at forbedre sejladssikkerheden i danske farvande arbejdes der over en årrække med forbedringstiltag i områder, hvor trafikdata og brugere peger på, at der er særlige udfordringer for trafikken. Den samlede plan for perioden 2010-2018 ser således ud:

Identificering af områder

1

Dataindsam-ling (før tiltag)

2

Analyse af data, handlingsplan og imple-mentering af tiltag

3

Dataindsamling (efter tiltag)

4 Analyse og evt. justeringer

5

2010 2011 2012 2013 2014

2011 2012 2013 2014 2015

2012 2013 2014 2015 2016

2013 2014 2015 2016 2017

2014 2015 2016 2017 2018

Metoden giver mulighed for adfærdsregulering blandt de søfarende. Der kan tænkes iværksat mangeartede tiltag i forbindelse med ovenstående mål. Udlægning af supplerende afmærkning, ændring af ruteforløb, nye trafiksepareringssystemer, bedre oplysninger i søkort, e-navigation tiltag osv. Målingen afvikles som en rullende proces hvor der hvert år (startende fra 2010) identificeres og opstartes målrettede indsatser (med mulighed for måling af effekt) i 3 nye geografiske områder. Noter til tabel 1) Der identificeres tre geografiske områder, som byder på særlige udfordringer for

skibstrafikken. De tre områder identificeres på baggrund af AIS-analyser (sejladsmønstre mm), interview med VTS centre, lodser og andre brugere på havet samt Søfartsstyrelsens egne eksperter.

2) Indsamling af data (AIS data, ulykkesdata mm.) vedr. de 3 geografiske områder. Der opstilles specifikke near-miss kriterier samt øvrige specifikke ønsker om ændring af adfærd for hvert område.

3) De indsamlede data analyseres, handlingsplan for forbedring af sejladssikkerheden ved hvert enkelt af de tre geografiske områder udarbejdes, og de afhjælpende tiltag implementeres jf. handlingsplanen.

4) Indsamling af data med henblik på måling af effekt af igangsatte tiltag. 5) Analyse af de nye data med henblik på evaluering af handlingsplanen og de

gennemførte tiltag. Eventuelle justeringer af handlingsplan gennemføres.

19




Reglerne skal være gennemskuelige for brugerne og følge den internationale

udvikling

Styrelsens kundeservice skal leve op til princippet om ’just in time’: Søfarende og

fiskere skal modtage netop den information, de har brug for – på rette tid og sted.



Endelig opgørelse



Gennemførsel af Søfartsstyrelsens digitaliseringsstrategi.




Vækst og beskæftigelse i det Blå Danmark skal styrkes.

Principper om fri og åben adgang til de globale markeder, som

skibsfartspolitikken bygger på, skal fastholdes og styrkes.



Endelig opgørelse



Mødemateriale og korrespondance relateret til Søfartsstyrelsens varetagelse af formandsposten i CSG (Consultative Shipping Group), som er en sammenslutning af søfartsadministrationerne der arbejder for fri og åben adgang til de globale markeder.

Implementering


Den danske målsætning om reduktion af skibsfartserhvervets administrative

byrder skal udbredes internationalt.



Endelig opgørelse



Mødemateriale og officielle dokumenter fra FN’s søfartsorganisation IMO relateret til administrative lettelser.

Documents

Resultatkontrakt 2012-2015 - soefartsstyrelsen.dk · På grund af søfartens globale karakter er Søfartsstyrelsens arbejde i høj grad rettet mod at fremme danske, maritime interesser