Hvorfor skal de skrive?

Mulernes Legatskole, 6. november 2013

Hanne Leth Andersen RUC

Tekstgenrer Rettelser og

feedback

Progression

Når det skriftlige arbejde skal gøres til fagenes fælles projekt og omlægges til en delvis simultan proces mellem lærer og elever, er der i særlig grad brug for at undersøge

tekstgenrer, fagligt samarbejde, progression og feedbackformer

• Tradition

• Faglige mål Opgavetyper

• Læringssyn

• Elevforventninger Rettestrategier

Grundbevidsthed om (opgave)genrer

• Hvad er målet med opgaven?

• Hvad er læringspotentialet?

• Hvorfor er den skriftlig/mundtlig?

• Hvorfor er den digital? Hvordan kan mediet anvendes mere konstruktivt/kreativt?

• Hvordan kan den bearbejdes videre?

• Hvilke andre typer opgaver indgår i forløb/progression

• Delopgaver – delkompetencer

Hvorfor skriftlige opgaver?

Erke

nd

else

smid

del

Writing to learn Fo

rmid

ling

Learning to write

Akademiske opgaver/afhandlinger

Anvendelsesorienterede opgaver/autentiske genrer

Tale

• Informationsenheder og produktionstid i rytme

Skrive

• Tid til integration

• Syntaktisk kompleksitet, hierarkisk organisation

Læse

• Hurtig assimilation af indholdsenheder

• Informationstæthed

Lytte

• Svær assimilation af stærkt integreret sprog

• Behov for udtyndet information

”Once a thing is put in writing, it rolls about all over the place, falling into the hands of those who have no concern with it just as easily as under the notice of those who comprehend; it has no notion of whom to address and whom to avoid”

Socrates: Phaedros

Talesprog

Chat Samtale

Sms Telefonsamtale

E-mail Interview

Uformelle breve

Tegneserie Rap

Grafisk Fonisk

Graffiti En tale

Dagbogsnotat Nyhedsoplæsning

Faglitteratur Forelæsning

Juridisk dokument

Skriftsprog

Thode Hougaard, Tina 2005

Opgavetypologi og genrer

• Oversættelse

• Udfyldningsopgave

• Billedbeskrivelse

• Mini-analyse

• Journal

• Teoriopsamling

• Projektrapport

• Synopsis

• Matematikopgave

• Essay

• Læserbrev

• Debatindlæg

• Anmeldelse

• Referat, summary, abstract

• Artikel

• Litterær produktion

• Stil

• Webtekst

• Chat-kommunikation

• Film eller medieproduktion

• Mobiloptagelse

Trin 1: Færdighedsopgaver

• Bundne opgaver

• Undervisningsopgaver med givet emne eller given problemformulering

• Træning af fx - akademiske fremstillingsformer - fagets metoder - faglige iagttagelses- og analyseevner - måder at bruge kilder og litteratur på - formalia

• Delkompetencer

Trin 2: Selvstændige opgaver

• Fri tekstproduktion

• Dokumentation af en undersøgelse af et fagligt problem ved hjælp af relevante faglige teorier og metoder - selvstændig problemformulering - selvstændig litteratursøgning og -valg - selvstændig analyse og vurdering - selvstændig konklusion

Rienecker & Jørgensen 2005

Sproghandlinger i opgaver Rienecker & Jørgensen 2005

Opgaver kan

• Analysere

• Argumentere

• Begrunde

• Beskrive

• (Be)vise

• Citere

• Definere

• Diskutere

• Undersøge

• Problematisere

Opgaver skal ikke

• Agitere

• Anmelde

• Bekende

• Belære

• Causere

• Formode

• Fortælle

• Lovprise/nedgøre

• Postulere

• Underholde

Skrivepædagogik

• Typer af tekster i vejledning: proces vs. produkt

• Læringsstile - forskellige skriver- og planlæggertyper

• Kompetencebevidsthed og anerkendelse

• Feedbackmetoder

• Feedback ud fra individuelle behov

Stadier og fokus

1) Før skriftlighed (pre-task planning) Forberedende øvelser, brain storm, emnegennemgang,

tekstlæsning, diskussioner, mind maps, grammatikgennemgang (induktivt eller deduktivt)

2) Procesorientering Skriveproces, diskussion af struktur-, ordforråds- eller

sprogproblemer Redskaber til arbejdet: ordbøger, grammatikker 3) Produkt 4) Feedback på produkt Peers, læreren retter – nb: fokus 5) Reaktion på feedback Elevernes arbejde med feedback

Progression

Kontekst, egne eksempler

Analyser

Detaljer

Regler

Lukkede øvelser

Frie øvelser

Input Helhed

Output

Fokus i feedback

• Korrekthed (form) – grammatik, ortografi, påsætning

• Hensigtsmæssig kommunikation / akademisk skrivning – modtager- og mediebevidsthed – struktur, overgange, åbning, afslutning – eksempelanvendelse, billeder, citater, referencer – stil, tale/skriftsprog

• Teksttypologi – statistik, matematik, rapportskrivning, web-tekst

• Indhold – relevans – taksonomisk bevidsthed, fremstilling, argumentation,

konklusion, perspektivering – selvstændig stillingtagen

Evaluering af skriftligt arbejde

• Retning eller feedback?

• Kommentering (individuelt eller gruppevis) af produkt eller proces

• Skriftligt eller mundtligt

• Retteprogrammer

• Automatisk retning, multiple choice

• Hvem retter/giver feedback?

Fejlretningstypologi

Korrektion: den rigtige løsning angives

Fejlunderstregning: eleven finder selv ud af hvad problemet kan være

Fejlunderstregning med indikation af problemtype

Indikation af problemtype

Anvendelse af løsningsforslag

Anvendelse af rettenøgle

jf. Chandler 2003

Virker grammatisk fejlretning?

• De grammatiske forklaringer er ofte mangelfulde eller usystematiske

• Eleven kan ikke forstå dem

• Eleven er ikke opmærksom på dem eller anvender dem ikke

Jf. Truscott 1996

Men alligevel …

• Feedback på indhold virker lidt bedre end kommentarer til fejl

• Derudover ingen signifikante forskelle mellem fejlretningstyper

• Det virker på dem der retter!

Feedback

• Klare kriterier: Hvem opstiller dem?

• Kærligt, kritisk, konstruktivt

• Formidling & retorisk opbygning: struktur, overgange, åbning, afslutning, eksempelanvendelse, billeder, stil, tale/skriftsprog

• Form: syntaks, ortografi

• Indhold, relevans

Mål med selvevaluering og feedback

• Students can perform a variety of assessment tasks in ways which both save the tutor's time and bring educational benefits, especially the development of their own judgement skills

• Rust 2001

Fordele ved gensidig feedback

• Bevidsthed om kriterier

• Ansvarliggørelse og autonomi

• Motivation

• Forfængelighed

• Evne til at give feedback

• Team building

• Bedre eksamensresultater

Referencer • Andersen H. L. 2005. Sprog i bevægelse. Almen sprogforståelse på tværs,

Systime • Ayoun D. 2004. The effectiveness of Written Recasts in the Second Language

Acquisition, Modern Language Journal 88, 1 • Boud D. 1995. Enhancing learning through self assessment, London: Kogan Page • Chafe W. & J. Danielewitz 1987. Properties of Spoken and Written Language, R.

Horowitz & S. J. Samuels (eds).Comprehending Oral and Written Language, San Diego, 83-113

• Chandler J. 2003. The efficacy of various kinds of error feedback for improvement in L2 students writing, Journal of Second Language Writing 12/3, 267-96

• Dysthe O. 2005. Ord på nye spor - indføring i procesorienteret skrivepædagogik, Klim

• Ferris D.R. 2004. The ”Grammar Correction” Debate in L2 Writing. Journal of Second Language writing 13, 1

• Race P. & Brown S. 2001. Inspiring Learning about Teaching and Assessment, York: Institute of Learning and Teaching

• Truscott J. 1996. The Case Against Grammar Correction in L2 Writing Classes. Language Learning 26, 2

Gode skriveråd

1. Skriv tidligt og skriv ofte det bliver lettere det bliver en vane jo længere tid, jo mere uoverskueligt 2. Don’t get it right, get it written før det er skrevet, kan ingen hjælpe det klarer tanken start med det der står klarest 3. Sørg for et skriftligt oplæg til hvert møde skriv med jævne mellemrum en synopsis af opgaven skriv også om processen, identificer problemer, mulige løsninger

skriv resuméer af bogkapitler og artikler der læses