Greve Kommune

Forældrevejledning

Sprogvurdering af 3-årige og hva´så?

Inspiration til hvordan man støtter sit barns sproglige udvikling i hverdagen.

•

Center for Dagtilbud, Greve kommune 2008

2

Kære forældreJeres barn er blevet sprogvurderet og der er

muligvis fundet frem til sproglige områder,

som skal støttes lidt ekstra i den kommen-

de periode.

I denne pjece er beskrevet ideer til brug i

hverdagen, som netop støtter jeres barns

sproglige udvikling indenfor de 7 områder

vurderingen dækker:

ordforråd side ���side ���

sproglig opbygning side ���side ���

udtale af lyde side 7side 7

opfattelse af lyde side ���side ���

lydlig hukommelse side �0side �0

sprogforståelse side �2side �2

sproglige strategier side ����side ����

Pjecen er ment som en inspirations- og

idékilde.

I er naturligvis velkommen til at finde på an-

dre ting, søge information andre steder, be-

•

•

•

•

•

•

•

søge biblioteket eller det kommunale lege-

tek (spørg efter pjece), for at få yderligere

vejledning og inspiration.

“Det skal være sjovt for barnet at

lege-lære, og børn bruger det, de

lærer, til at lære mere”

Måske har pædagogen krydset de områder

af, der er vigtige for netop jeres barn udfra

sprogvurderingens resultat. I kan også bruge

pjecen til at blive inspireret generelt omkring

jeres barns sproglige udvikling.

En forudsætning for alle sproglige områder

er naturligvis, at I har sikret jer, at jeres barns

hørelse er i orden.

Nogle af legene skriver jeg, man kan lave

mens man kører bil. Det er blot for at under-

strege, at sprogstimulering kan forgå overalt

og i alle dagligdags situationer – har man

travlt, ja, så udnyt den tid, I er sammen med

jeres barn, også i bilen til og fra børnehaven!

Som forældre er I således de vigtigste

sprogmodeller for jeres barn.

Barnet tilegner sig også sprog i samspil med

de voksne og børn det møder i dagtilbudet,

3

men de vigtigste rollemodeller for jeres barn

vil altid være JER!

God fornøjelse!

Joanna Rump / pædagogisk konsulent.

”Børn tilegner sig primært sprog i

nært samvær med voksne, som de

holder af og som holder af dem”

”Se bamse er glad”.

���

Sproglig formåenLidt omkring det 3-��� årige barns sproglige

formåen.

Kort og meget generelt kan man sige, at der

på det sproglige område bl.a. forventes af

det 3-��� årige barn

at det kan:

turtagning, dvs at vente på tur og give

plads til andre, samt have fælles op-

mærksomhed

forståelse for hv-spørgsmål (hvem,

hvad, hvordan o. lign.)

formulere minimum 3-��� ords sætninger

og fortælle om små oplevelser i sam-

menhængende tale.

bruge de grammatiske regler for bl.a.

bøjning af ord, forholdsord (foran/bag-

ved, i, på...), gradbøjninger (stor, stør-

re, størst), stedord (han, hun, hende,

den, det, jer osv.), kendeord (en/et) i et

eller andet omfang.

et vist repertoire af vokal-

(a,e,i,o,u,y,a,ø,å) og konsonantlyde

(b,d,f,h,j,k,m,n,p,s,t).

anvende almindelig ord og ikke baby-

sprog, så som rap-and og fut-tog,

•

•

•

•

•

•

samt at det har en fornemmelse for

overbegreber. (tøj, dyr, frugt)

lege rollelege med jævnaldrende.

gengive korte rim og remser, samt syn-

ge små sange.

forstå ord, der beskriver følelser

(glad, sur osv.)

sige sit eget navn og efternavn.

Herefter følger ideer til praksis i hverdagen.

•

•

•

•

���

Giv barnet oplevelser udfra tanken:

Hvad jeg hører, glemmer jeg.

Hvad jeg ser, husker jeg.

Hvad jeg gør, forstår jeg.

•

•

•

Udvælg evt. �-2 aktiviteter ad gangen. Få

dem ind som en del af hverdagen i 2-��� uger.

Det er ikke meningen, I skal ”skole-træne”

med barnet. Det skal være en naturlig del af

jeres måde at være sammen på, det skal

være sjovt og børn i 3-års alderen lærer na-

turligt gennem leg.

Ordforråd(I denne sammenhæng tænkes på de ord,

som jeres barn kender og bruger aktivt =

siger)

Sæt ord på det I ser, hører og gør i hverda-

gen. Giv barnet ordene, men kræv dem ikke

af barnet. Gentag ordene mange gange i

forskellige sammenhænge.

For at lære ord, skal alle sanser gerne i

brug.

Vær specifik i de ord, I giver barnet. Eksem-

pel: når barnet er fortrolig med begrebet

”MÆLK” introduceres de nuanceret begre-

ber som skummet-, let-, sød-, kærnemælk

osv.

Spil billedlotteri og sig ”hvem har en

blomst?” / ”jeg har en blomst” – ”åh, du

havde en blomst” = gentag ordet flere gan-

ge.

Læs bøger med jeres barn. Netop historie-

læsning ved man har gavnlig virkning på bl.

a. ordforrådet og den senere læseindlæring

i skolen.

”Gæt-et-dyr”. En leg, der kan leges mens I f

eks. kører bil. Voksen; ”Hvad er det for et

dyr, der har fire ben og spiser kød?” - Barn;

”En hund” – Voksen; ”Næsten, den har fire

ben, spiser kød og så brøler den” – Barn;

”En løve!” – Voksen; ”Nemlig, en løve har

fire ben, spiser kød og brøler”.

Hvor mange oplysninger skal man bruge for

at gætte dyret? Byt roller.

”En herlig lyd!”

���

Sproglig opbygningHermed menes barnets måde at danne

sætninger og følge de grammatiske regler,

så som at bøje ords endelser = far(s) bil,

dukke/dukker, og at ændre i tider = spiser,

spiste, har spist. Den sproglige opbygning

udvikles sideløbende med udviklingen af

ordforråd og sprogforståelse.

Vær en tydelig voksen og gentag barnets

sætninger korrekt = indirekte korrektion.

Eksempel: Barn; ”Bamse nej sove”

Voksen; ”Nå, bamse vil ikke sove”

Barn; ”Se, to koer!” Voksen; ”Ja se, to

køer”.

Læs bøger med korte, enkle sætninger og

gerne med mange gentagelser. Spørg bibli-

otekaren omkring gode bøger til formålet.

7

Udtale af lydeI dette sprogområde arbejdes med barnets

udvikling af bl.a. mundmotorikken og der-

med evnen til at kunne artikulere = forme

sproglydene korrekt.

Minimer unødvendig baggrundsstøj (sluk for

TV og radio), så barnet har den optimale

mulighed for at høre de korrekt udtalte lyde.

Gentag ordet korrekt, men ret ikke direkte

barnet = kræv ikke at barnet gentager efter

jer.

Eksempel; barnet siger: ”go på”. Den voks-

ne gentager: ”ja, du skal ha´ sko på” – ”se,

nu fik du sko på”

Gentag gerne ordet flere gange i naturlig

sammenhæng. Barnet vil som oftest selv

rette sin udtale med tiden. Hvis ikke, kan

der være andre årsager til den manglende

udtale, så som nedsat hørelse, evt. pga.

væske i mellemøret.

8

Udtalevanskeligheder kan skyldes dårlig eller sent udviklet mundmotorik.

Her er lidt inspiration til mundmotoriklege

Tilbyd barnet sugerør til aftensmaden.

Giv barnet udfordringer og noget at ar-

bejde med i form af gulerødder, agur-

kestave, rugbrødsskorper og andet

grov mad.

Tænd et stearinlys ved aftensbordet og

lad barnet puste det ud.

•

•

•

Lad det slikke tallerkenen ren for yog-

hurt i weekenden.

Spis rosiner, popcorn, M&M´s med

hænderne på ryggen.

Pust sæbebobler. (man kan også puste

bobler i et glas mælk, i badekarret, el-

ler puste til en vindmølle i papir)

Sug popcorn op med sugerør, inden de

spises (pas på de helt små stykker).

Man kan også suge grønne, kogte ær-

ter og majs en aften, man har god tid.

Lav fjollede ansigter foran spejlet og

sig fjollede lyde.

Leg med tungen hver aften foran spej-

let, efter tandbørstningen; op til næsen,

ned til hagen, ud til ørerne, slikke rundt

om munden, lige ud, hurtig ud og ind

osv.

•

•

•

•

•

•

���

Opfattelse af lydeHermed menes bl.a. evnen til at kunne skel-

ne mellem lyde, der ligger tæt op ad hinan-

den, men som skaber forskellig mening i et

ord, når de skiftes ud - foreksempel bil-pil,

tog-bog, hus-mus

Lydskelnen er en vigtig forudsætning for

den senere læseindlæring.

Vanskeligheder ved lydskelnen kan skyldes

nedsat hørelse, hvorfor den altid bør under-

søges ved ørelægen.

Lyt efter lyde i naturen/hverdagslyde (fugle,

fly, ambulance, et barn der græder i lokalet

ved siden af, et ur der tikker osv.)

Lån CD´er med hverdagslyde, dyrelyde osv.

på biblioteket/legeteket og lav en lytte-gæt-

te-leg.

Lær jeres barn at være ”lytte-aktiv”, især

hvis det har haft en periode med mellem-

øreproblemer. Barnet kan i så fald blive ”do-

vent” og skal igen lære sig at være ”lytte-

aktiv”

Lytte-leg med æggeur. Køb et æggeur/mi-

nutur, der tikker rimelig højt. Gem det et

sted i køkkenet, stuen eller i værelset og lad

barnet lytte sig frem til det, inden det ringer

ud. Byt roller.

Leg med fjolle-ord og -lyde. Eksempel:

kone/bone,

Far/bar, Mor/bor, Markus/Larkus, Fie/bie

”Gæt en lyd”. Luk øjnene og gæt en hver-

dagslyd. (Eks. nøgle, der falder på gulvet,

en pruttelyd, kysselyd, hosten, fløjtelyd,

smasken, saks der klipper osv.)

Minimer unødvendig baggrundsstøj. Sluk

for radioen og TV´et og giv ro til ordene…

Vær selv tydelig i jeres udtale.

Kan barnet høre, hvis I laver fejl?

�0

Lydlig hukommelse(Her tænkes på evnen til at huske, det vi

hører.

Vi har også en hukommelse for syns-, føle-,

lugte- samt smagssansen.)

Spil memory/huskespil/vendespil. Lån dem

evt. på biblioteket/Legeteket i kommunen.

Lad barnet dække bord og giv det små,

overskuelige opgaver som: ”du skal hente

en ske og en tallerken”.

”Du skal hente et glas og en gaffel”.

”Hent to knive”

Fortsæt til bordet er dækket.

Samme leg kan leges ved at lade barnet

hjælpe med at tømme opvaskemaskinen.

”Giv mig en kop og en tallerken”, ”Giv mig

et glas, en gaffel og en grydeske”.

Sværhedsgraden øges langsomt efterhån-

den og husk at tag hensyn til barnets tal

kendskab. 3-��� års barnet kan normalt hu-

ske ca. 3 enheder.

Du kan også lave legen i andre situationer:

påklædning; hent sokker og bluse.(du

har evt. lagt det frem på sengen inden)

indkøb; find mælk og smør. (du står

bag barnet og vælger naturligvis ting i

dets højde)

•

•

Lad også barnet være den, der giver

dig kommandoer og lav bevidst fejl.

Med det signalere du, at de voksne

heller ikke er fejlfrie og det er ok. De-

suden synes børn ofte, der er vældig

sjovt at få lov til at rette lidt på de

”perfekte voksne”.

Kimsleg:

Gem nogle (max.���) legeting under dynen /

sofapuden og husk, hvilke det var. Eller fjern

én og ”gæt”, hvilken en der nu mangler.

Skift til at være den, der husker.

”Papegøje-leg”, som også kan laves, mens

I kører bil, eller handler ind sammen.

”Nu er du min papegøje, der skal lære at

tale. Sig efter mig; du er sød…han gik en

tur…bien flyver højt…

��

Mælk, brød…is, banan, mel…” (3-���-årige

kan normalt huske / gentage seks stavelser)

Byt roller.

Leg en ”ønske-huske-leg” ; Voksen: ”jeg

ønsker mig en bold” Barn: ”du ønsker dig

en bold” Voksen: ”jeg ønsker mig en bold

og en bil”.

Barn: ”du ønsker dig en bold og en bil” osv.

byt roller.

Legen kan være lidt svær i begyndelsen…

�2

SprogforståelseHer tænkes på hvor meget barnet forstår af

det talte sprog, uden selv at udtrykke sig

verbalt.

”Se, jeg står foran dig i køen”, ”Dukken lig-

ger under sengen”, ”Du sidder ved siden af

lillebror, hvem sidder ved siden af mig?”

Tal om størrelser og gradbøjninger af disse:

Stor, større, størst – lille, mindre, mindst

osv.

”Hvem fik den største kartoffel?”, ”Kan du

finde den mindste tomat i bakken?”

Lær barnet at kategorisere/få overbegreber,

hvis det ikke er begyndt af sig selv.(Bukser,

bluser og jakker = TØJ. Pære, appelsin og

æble = FRUGT) osv.

Legen kan laves overalt, også i bilen, hvor

man opfordrer barnet til at komme i tanke

om alle de ting, der er TØJ, eller alle de

ting, der er DYR, MAD, FRUGT, TRANS-

PORT osv. Eller omvendt ”Hvad hedder

æble, pære og banan tilsammen?”

Har jeres barn vanskeligt ved at lære farver,

så vælg én farve og sæt fokus på den i en

uge ad gangen. Giv f. eks barnet et stykke

tøj på i den udvalgte farve hver dag. Brug

sugerør i den farve, lad barnet tegne en

tegning til mormor med farven, lån billedbø-

ger med farver som tema osv.

Førstehåndserfaringer er de vigtigste,

dvs. at barnet får lov at ”se, røre,

gøre, høre og være nysgerrig”

Tal med barnet om det, I oplever. Helst i

korte, enkle sætninger krydret med naturligt

kropssprog og mimik.

Lad barnet være med i de daglige gøremål

og sæt ord på, det I laver mens I laver mad,

bager, gør rent, sorterer vasketøj, køber ind,

ordner i haven, vasker bil osv.

Hjælp barnet med at sætte ord på følelser

og tal om, hvornår/hvorfor man bliver glad,

sur, ked af det osv.

Sæt i en periode særlig fokus på forholds-

ord i hverdagen = op, ned, foran, bagved,

ved siden af, under, over osv.

�3

Brug korte, enkle sætninger, frem for lange

og indviklede.

Syng sange og gerne med fagter, der un-

derstreger betydningen af det, I synger.

Læs børnebøger, der svarer til barnets

sproglige niveau (ikke alder). Tal om det, I

læser. Billeder giver barnet noget at støtte

sig til og gør det lettere at fastholde op-

mærksomheden gennem hele historien.

Spil billedlotteri uden at vise billedsiden.

Beskriv i stedet funktionen, udseende eller

andre kendetegn og lad barnet finde ordet.

Eksempel: Voksen; ”Hvem har en ting, man

kan spise suppe med?” Barnet peger evt.

og siger; ”Ske. Jeg har en ske!” Voksen;

”Den kan spises, den er sur og den er gul”.

Barnet; ”En citron!”

Byt roller. Legen kan være lidt svær i begyn-

delsen, indtil barnet fanger ideen.

Brug fantasien, der er uendelige mu-

ligheder!

Det er i legen, man lærer bedst

����

Rollelegen er en vigtig del af barnets udvikling

Sproglige strategierMotiver jeres barn til at anvende sproget

aktivt ved at vise interesse for indholdet af

det, det fortæller dig, frem for måden det

udtrykker sig på.

Leg små rollelege med jeres barn. I rollele-

gen er det som bekendt sproget, der bærer

legen. Lad sprogets mangfoldighed folde

sig ud her i replikker og leg ”lade-som-om-

lege”.

Man kan ligefrem ”hoppe et rim” i sengen,

ved at hoppe takten i ordrimene eller endda

i badekarret kan man hoppe rim og sætte

sig ned med et plask til slut.

Sammenfattende kan siges; at børn

lærer en masse nyt af de voksne, men

det er i samspillet med andre børn, de

bedst lærer at bruge det.

Lær barnet balancen i en dialog, hvor man

skiftes til at lytte og tale. Vær gode modeller

sammen med andre voksne i dets nærvær.

Lær barnet strategier for at aflæse andre

menneskers sindstilstande og reaktioner

ved at tale om følelsesudtryk. Hvordan ser

man ud, når man er ked af det, glad, vred,

skuffet osv.

Andet

Det bedste man kan gøre for sit barns

sproglige udvikling er at tale med det og

ikke kun til det. Dialog er en vigtig del af vo-

res kommunikation med andre, hvor begge

parter bidrager og lærer af hinanden.

����

Man kan også ”klappe et rim”, sit navn og

alt muligt andet i stavelser: ap-pel-sin,

skum-met-mælk, Lu-kas, Ni-ko-li-ne. Tælle

hvor mange klap hvert familiemedlem har i

sit navn.

Syng, leg, læs, tal, oplev sammen med jeres

barn og lad det møde skriftsproget i hver-

dagen.

Deltag aktivt i jeres barns sproglige udvik-

ling, det skaber tryghed, glæde og udvik-

ling.

Opmuntre og ros jeres barn, det giver selv-

tillid og øger dets sproglige kompetence

“Læs den igen, far”

Modeller: Tak til Thilde & Martin

HUSK; kun fantasien sætter grænser

for, hvordan I kan lege med sproget

og have det sjovt sammen med jeres

barn.

Denne pjece er udarbejdet af Joanna Rump/Pædagogisk konsulent Uddannet socialpædagog, speciallærer og talepædagog

Center for DagtilbudGreve Kommune 2008