8
Ringkjøbing Gymnasium meget mere end uddannelse Kvartalsskrift 12/14 Faglighed & fællesskab Valgfagsorientering 2015 Studie- og karrieredag Forældrelanciers 2015

Rkg kvartal vinter 14

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Kvartalsskrift vinter 2014. Ringkjøbing Gymnasium

Citation preview

Page 1: Rkg kvartal vinter 14

Ringkjøbing Gymnasium meget mere end uddannelse

Kvartalsskrift 12/14

Faglighed & fællesskab

Valgfagsorientering 2015Studie- og karrieredag

Forældrelanciers 2015

Page 2: Rkg kvartal vinter 14
Page 3: Rkg kvartal vinter 14

Første halvår af skoleåret 2014 nærmer sig sin afslutning.Årets musical ”Al magt til kvinden” blev en kæmpesucces, der med fire fore-stillinger blev overværet af ca. 1500 tilskuere. To forestillinger i skoletiden for lokalområdets elever fra 6-10. klasse fra folkeskolerne og efterskolerne og to aftenforestillinger med betalende publikum. De og vi fik noget for øjnene og ørerne, og det var en meget flot forestilling på alle måder. Der blev arbejdet intenst, selvstændigt og ansvarligt på tværs af klasser og årgange. De otte med-virkende lærere og 150 elever fortjener alle stor ros. Det var masser af faglighed og fællesskab.

I uge 43 var hele 2g-årgangen på tur til København, hvor de oplevede mange spændende ting og havde masser af fælleskab. I samme uge var hele 3g årgang-

en på besøg på mange forskellige videregående uddannelser, hvor de havde åbent hus – og vore elever havde så fri tre dage. De fik her masser af ideer til årene efter gymnasiet. Nogle fik bekræftet deres forestilling om, hvad de vil i gang med efter gymnasiet (læge, lærer, sygeplejerske, journalist, ingeniør, molekylærbiolog, jurist osv.) – andre skiftede me-ning. Begge dele er et godt udbytte af disse tre dage. Vi er et af de få gymnasier, som giver vore 3g-elever fri til at benytte sig af disse ”Åbent Hus” dage på de videregående uddannelser, hvilket de sætter stor pris på, for så kommer alle afsted. På andre gymnasier får eleverne fravær, og så er der ikke så mange, der tager afsted. Vi bakker op om vore elevers fremtid og de videregående uddannelsers store indsats i disse tre dage. Vi sætter også pris på, at folkeskoleeleverne kommer i brobygning hos os. Vore studenter bruger i meget stor grad deres studentereksamen til nog-et bagefter. Tal fra Danmarks Statistik viser, at 93 % af vore studenter enten er færdige med – eller i gang med – en videregående uddannelse, når de er 25 år. Andre tal fra Danmarks Statistik viser, at også de få studenter, der ikke tager en videregående uddannelse, faktisk får bedre jobs og en højere livsindkomst end unge uden en studentereksamen. Så en studentereksamen betaler sig og er en god investering i fremtiden.

Den 11. december fik eleverne deres første standpunktskarakterer i dette skoleår. For eleverne i 1g deres første karakterer i gymnasiet. Specielt de nye elever har været meget spændte på disse første karakterer. Generelt må jeg sige, at vi har nogle dygtige og samvittighedsfulde elever på Ringkjøbing Gymnasium! De klarer sig godt og har generelt et lavt fravær. I kan gå ind på LUDUS sammen med jeres unge menneske og se både karakterer og fravær. Man skal være log-get ind for at se det. Forældrene i 1g får tilsendt karaktererne. En del elever i 1g vil dog nok opleve et lille fald i karaktererne fra folkeskolen pga. de større krav

i gymnasiet. Men gennemsnittet for skolen til studentereksamen ligger på 7,2, så de vænner sig til det og kommer op i tempo og niveau over de tre år. Og det bliver juleaften, selvom man ”kun” fik 4 i matematik, tysk eller spansk her første gang! Karaktererne plejer at gå opad de næste gange.

I uge 47 tilbød vi 1g-eleverne og deres forældre en samtale med lærerne og studievejlederne. ”Hvordan går det mit unge menneske i dansk, matematik, engelsk osv. – og er det nu den rigtige studieretning, han/hun har valgt”. De-sværre var der kun 1/3, der benyttede sig af dette tilbud. Gad vide, om der ligger en del invitationer i elevernes skoletaske – endnu?Sidste år sendte vi invitationen med posten, og der var fremmødet meget større. Der er ikke nær så ofte og stor forældrekontakt i gymnasiet som i folkeskolen, så vi vil rigtig gerne have besøg, når det er muligt.

1g’erne har nu valgt endelig studieretning for de næste 2 ½ år. Deres første halvår i grundforløbet er jo en ”prøveperiode”, hvor de får lejlighed til at prøve gymnasiets forskellige fag af for så på den baggrund at træffe deres endelige valg her i december. Vi opretter næste år syv af vore otte studieretninger, og kun fire af de 136 elever kunne ikke få hele deres ønske opfyldt. Det er dejligt, at vi som et mindre gymnasium igen kan oprette et bredt udbud af forskellige studieretninger med noget for enhver smag: Naturvidenskab, sprog, samfunds-fag og musik. Det kan vi nemlig år efter år. Så eleverne får deres ønsker opfyldt.

Når 3g’erne har afleveret deres større skriftlige projektopgave (SRP) på 15-20 sider – deres ”svendeprøve” - den 22. december, ser vi alle hen til juleferien, men så sandelig også lancierfesten fredag den 30. januar 2015 – en af byens største fester. Vi glæder os til at se rigtig mange forældre til dette arrangement, hvor der sidste år kom godt 800 elever og forældre! I er meget velkomne, og vi håber på stort fremmøde også denne gang.

Glædelig jul og godt nytår til alle.

Rektor Tonny Hansen

Page 4: Rkg kvartal vinter 14

Skulle du spørge fra nogen?

Så er det blevet tid til den årlige musical-artikel igen, og denne gang leverer Elev-redaktionen svarene på netop de spørgsmål, der opstår indbyrdes iblandt de for-skellige grupperinger i musicalen. Vi har sendt en stafet rundt til grupperne med forskellige ansvarsområder. Det vil altså sige, at vi har bedt én gruppe om at stille et spørgsmål til en anden gruppe, og denne anden gruppe har så været nødt til at svare på spørgsmålet og derefter stille et nyt spørgsmål til en tredje gruppe. På denne måde har vi kastet lys over nogle af musicalens mange afkroge og samtidig lettet en del af musicaldeltagernes hjerter for deres hjertesmerter og tvivl.

Stafetten startede naturligt nok ved servicegruppen, for denne gruppe er fundamentet for en god musical, da ordsproget jo lyder: Uden mad og drikke duer musicalen ikke!Servicegruppen fik til opgave at stille kostumegruppen et spørgsmål. Efter en del overvejelse kom de frem med spørgsmålet, som lyder:

Hvordan er I kommet på kostumerne til de forskellige personer?

Turen gik derfra hen til kostumegrup-pen, hvor Mathilde og Anna fra 2a lå henslængte i 1g-arealets sofa og var klar til at svare. ”Det ved jeg ikke” var den første bemærk-ning, ”Det er kommet lidt ud af ingenting.” Uddybende svarede de dog, at der er et stort ko-stumelager i kælderen, og at de har været på rov i forskellige genbrugsbutikker – De har endda været nødt til at stjæle et par af John Buchs waders. Udover de ideer, som kostumegruppen selv har kunnet finde på ved at læse i manuskriptet, har Stig og Lars været gode til at supplere der, hvor der var behov for det.

Efter at Anna og Mathilde havde svaret, fik de muligheden for at sende stafetten videre til bandet. Efter en del overvejelse kom de frem med spørgsmålet, som lyder:

Hvordan kan det være, at I har valgt at være en del af bandet?

Til at besvare dette spørgsmål fik vi fat i Thomas og Jonas fra 3e samt Oscar fra 3c fra bandet. De svarede kløgtigt, at de primært var i bandet for at få adgang til årets fest, nemlig musicalfesten (!). Desuden hygger de sig ved at være en del af fællesskabet i bandet, og det er en mulighed for at få lov at spille en masse musik uden at skulle huske en masse replikker.

Da de kom til at stille et spørgsmål til kulisseholdet, skulle de først igennem en snes ubrugelige spørgsmål (deriblandt et med en skægagame), før de efter en del overvejelse kom frem med spørgsmålet, som lyder:

Hvad siger I til fremover at lave kulisser til bandets del af scenen?

Christina fra 3c og Lea og Trine fra 3d var meget positive over for idéen, der inde-bærer at bygge kulisser til bandet. ”Det vil vi umådeligt gerne”, var svaret, og der blev lovet personlig udtænkning og udarbejdelse af pyntningen.

Stafetten fortsatte med et spørgsmål fra kulisser til sangerne. Efter en del overvejelse kom Christina, Lea og Trine frem med spørgsmålet, som lyder:

Hvordan har Lars Roesen påvirket jeres humør og jeres lyst til at synge på scenen?

Back stage, hvor alle stjerner befandt sig mel-lem scenerne, fangede vi Kirstine fra 3c,

Johan fra 2a og Andreas fra 1c, lige inden de skulle op og synge deres

sange i scenens rampelys.De fortalte, hvordan Lars har været meget støttende og positiv i forhold til deres performance. Han er tov-holder i stykket, og det er virkelig en stor hjælp, når han vrikker med

til teksterne.

Sangerne var nødt til at tænke hurtigt, da de blev kaldt ind på scenen i samme øje-

blik, som de fik opgaven at stille et spørgsmål til lyd og lys. Efter en kort overvejelse kom de frem

med spørgsmålet, som lyder:

Hvordan var jeres reaktion, da Julian faldt i ”You Can Leave Your Hat On”?

Vi begav os derpå op på balkonen, hvor halvdelen af lyd og lys har base. Her mødte vi Hjalte og Sebastian fra 2a, som havde tid til at forlade knap-

perne et øjeblik og svare på spørgsmålet.”Faldt han?”, var Hjaltes første indskydelse, da de fik stillet spørgsmålet. Sebastian måtte derfor forklare Hjalte om situationen. ”Jeg husker det godt”, sagde han ”Han sad på en stol i strippershowet, og så faldt han bagover”. Desuden tilføjede Sebas-tian, at han kaldte på Hjalte midt i hændelsen, men at Hjalte havde for travlt til at reagere. Sebastian havde grinet – Han synes det var lidt sjovt – Og han overvejede efterfølgende, om det havde været tilsigtet for Julian at vælte. Han har dog ikke tænkt over det siden. Kun de sidste 30 sekunder, hvor han skulle svare på spørgsmålet.

Det tog ikke lang tid for de to begavede drenge at komme på et nyt spørgsmål. Efter næsten ingen overvejelse kom de frem med et spørgsmål, som var specielt tiltænkt Enea og Johan fra skuespillerholdet:

Drenge – Hvad mener I om at skulle rende rundt i pigekjoler på scenen? Til dette kunne Johan fra 2a kun svare, at han ikke vidste, at han skulle rende rundt i kjole og sidde i skide-stilling, da han meldte sig til musicalen. ”Det giver lidt op-

I dette nummer har vores elevredaktion stillet spørgsmål til nogle af de medvirkende i årets musical: Hvordan har det været at medvirke i processen? Læs de afslørende svar hér.

Page 5: Rkg kvartal vinter 14

mærksomhed” sagde han, ”men måske ikke den opmærksomhed, man går efter.” Vi fik endvidere at vide, at Johan har tænkt sig at købe et par boxershorts med hjerter på til sin tur på scenen. Enea fra 3e svarede supplerende, at han siden sidste år har været forberedt på lidt af hvert, og at de jo ser godt ud. De højhælede sko skulle dog være slemme – de er forbeholdt kvinder!

Det videre spørgsmål kom også til at omhandle kvinder – Det gik til folkene bag storskærmen. Efter en smule overvejelse kom de frem til spørgsmålet, som lyder:

De kvindelige politikere på skærmen – kunne nogen tage det som en fornærmelse?Vil lærerne blive kede af at deres billede bliver brugt? Ulla og Thomas?

Med hensyn til dette spørgsmål gjorde storskærms-folkene Jonas og Søren fra 3a kort proces og svarede ”nej.” Det blev efterfulgt at ”Det tror jeg ikke”, ”Det er en musical – Det tror jeg ikke…” og Nej – Det er vi ikke bange for.” Samtalen rund-ede af med en mumlen om ytringsfrihed, hvorefter vi gik over til stille-spørgsmål-delen.

Spørgsmålet gik denne gang til Lars Roesen, og Jonas og Søren valgte derfor at holde sig til klichéerne. Efter en del overvejelse kom de frem til spørgsmålet, som lyder:

Er det sjovt at lave musical? Vil I fortsætte med det?

Da vi endelig fandt Lars Roesen i virvaret, tog han pc’en og skrev selv følgende ned som svar:

”Ja, selvfølgelig er det sjovt, og selvfølgelig fortsætter vi med det, selv om der er mange ting, der skal forbere-des og ordnes, og der selvfølgelig kan der opstå lidt stress undervejs. Det er nemlig det hele værd, når vi først er nået frem til premieren, og det hele lykkes og går op i en højere enhed. Jeg tør godt love, at vi på gymnasiet bliver ved med at have en årlig elevforestilling, for det er en vigtig del af fællesskabet på skolen, og det er samtidig en god reklame, som sikrer, at vi får nye elever.”

Da stafetten jo blev nødt til at fortsætte, bad vi ham stille et spørgsmål til danserne. Efter en del overvejelse kom han frem med spørgsmålet, som ly-der:

Hvad synes I om musikvalget til årets musical? Er det nemt at danse til?

Danserne Nicoline 2d, Marajke 2c og Laura 3c fik dette spørgsmål.Der var bred enighed om, at musikvalget var godt, men de var ikke så vilde med de numre, hvor sangteksten er blevet bearbejdet. Ellers karakteriserer de sangene som nogle dejlige disco-sange, og de tre piger bliver snart væk i idéen om en musical med temaet Disney i stedet for. Vi fik dog det sidste spørgsmål til servicegruppen ud af det, da de efter en smule overvejelse kom de frem med spørgsmålet, som lyder:

Hvordan går det – Synes I at danserne er flotte – Hot or not?

Vi vendte snuderne tilbage til køkkenet, hvor det hele startede, og fandt endnu engang en del af servicegruppen bestående af Ida, Emina og Katrine fra 2c samt Nina fra 2d, som skulle afslutte cirklen ved at besvare det endelige spørgsmål.”Stoledansen er mega-hot”, ”De er indbegrebet af hot!” og ”De er ganske ud-mærkede” var deres tanker om dansernes præstationer. Vi fik også ud af dem, at det går godt i servicegruppen, og at de efterhånden er blevet virkelig gode til at bage kage. Da vi opsøgte dem, var de i fuld gang med banankage-cupcakes og kaffebrygning. Efter lidt hurtig optælling kom de frem til, at de bager ca. 300 kager pr. musicalweekend.

Da cirklen var fuldendt, tog vi hjem.

Christian Hundahl 3a, Anne Marie Møller Faaborg 2a og Pernille Paabøl Svend-sen 2e.

Page 6: Rkg kvartal vinter 14

I skoleåret 2014/2015 har gymnasiet indledt talentudviklingsprojektet Debattle. Politisk engagerede elever fra tre gymnasier, Lemvig Gymnasium, Vestjysk Gym-nasium Tarm og Ringkjøbing Gymnasium mødes én gang på hvert gymnasium for at lære om og praktisere argumentation. Alt fra skat på cigaretter til et multikulturelt Danmark til kongehusets plads i det moderne Danmark diskuteres til Debattle, og virkemidler som stråmænd, pathos, gestik, ordvalg og ethos bliver alle brugt som en del af projektet. Og der stod jeg, en simpel 1g’er, med nogle holdninger og en smule veltalenhed som de eneste våben at bruge imod de andre holds repræsentanter, hvoraf en stor del bestod af principfaste ungdomspolitikere med ordet i deres magt. Jeg har ikke tænkt mig at lyve – jeg var lidt bange. Hurtigt viste det sig dog at de alle, både repræsentanterne fra Ringkøbing, VGT og Lemvig, var fantastisk flinke mennesker, som ikke lod deres ideologiske holdninger komme i vejen for at lære andre at kende med en anden mening. Segmenterne foregår således, at der skiftevis bliver holdt oplæg i brug af forskellige virkemidler samt mindre debatter i grupper eller enkelvis, hvor der gøres brug af virkemidlerne. Når der skal diskuteres, får man som enkeltdebattør eller i sin gruppe at vide, hvilket standpunkt man skal tage, og eventuelt hvilke virkemidler der skal gøres brug af. Det var noget af en udfordring for mig at skulle antage den modsatte holdning, især på noget som jeg stod så fast på som kongehuset. Men de indlærte virkemidler og de andre holdmedlemmer, som for resten var sammensat på tværs af gymnasierne, hjalp utrolig meget, og vi endte med at vinde den diskussion.

I oktober stod vi der så igen, nu på Ringkjøbing Gymnasium, og skulle for første gang debattere med et publikum, som bestod af de andre debattører. Her disku-terede man enten to mod to, en mod en, eller en mod to. Et par dage inden havde Ringkjøbing-holdet samlet sig for at forberede sig og for at vælge, hvem der skulle være enkeldebattører. Uden at tænke videre over det rakte jeg hånden op og blev enkeldebattøren fra Ringkøbing. Dog mærkede jeg under de små prøvedebatter, som vi afholdt ved samme lejlighed, at jeg ikke ligefrem var på toppen. Men det kan være meget sundt at blive uddebatteret, og det blev jeg endnu mere bevidst om den dag. Så nu stod jeg her igen, og med mit held endte jeg selvfølgelig med at stå alene mod to andre debattører fra Lemvig Gymnasium, endda to meget talentfulde individer. Koldsveden bredte sig på ryggen, og en klump måtte synkes, mens jeg gik op til de to andre. Men igen gjorde jeg mine forventninger til skamme, da debatten endte med både at være sund og behagelig. Dog har det indtil videre kun været opvarmningsrunder til at forberede repræsent-anterne på den endelige finale på Lemvig Gymnasium i januar, hvor der både disku-teres enkeltvis og i grupper med hinanden. Dette bliver også den første gang, hvor man vil stå over for et egentligt publikum når de debatterer. Den sidste del af projektet er en tur til København med alle tre hold. Men hvem der vil blive de sejrende, ved kun skæbnen.

Emil Leth Beiter 1c

Det er sundt at blive uddebatteret

Page 7: Rkg kvartal vinter 14

NYT

Når 2g’erne tager hul på 4. semester umiddelbart efter nytår, er det tid til at vælge valgfag, og det er dermed også tid til at give sin studentereksamen en personlig toning. Afhængigt af studieretning og det allerede valgte 2. frem-medsprog vil der være op til tre valg, der skal foretages. I lighed med tidligere år, udbyder gymnasiet en lang række spændende valgfag. Der vil således både være mulighed for at vælge kendte fag på højere niveauer, ligesom der vil være mulighed for at vælge helt nye fag på c-niveau. Alt dette vil vi studievejledere i begyndelsen af det nye år orientere nærmere om i 2g-klasserne. Vi vil her forklare om valgmulighederne på de enkelte studie- retninger, ligesom vi vil sikre os, at alle er velinformerede og bevidste om valgenes betydning i forhold til adgangskravene på de videregående uddan-nelser. I forlængelse heraf vil faglærerne afholde en lektion bestående af tre orienteringsrunder, hvor det vil være muligt at høre nærmere om indholdet i de enkelte valgfag. Vi studievejledere står naturligvis også meget gerne til rådighed for de elever, der gerne vil tale deres valgønsker yderligere igennem, ligesom forældre også er meget velkomne til at henvende sig. På gymnasiets hjemmeside kan man

allerede nu orientere sig nærmere om de forskellige valgmuligheder. Valget skal foretages i LUDUS senest d. 20. januar 2015.For 3g’ernes vedkommende vil vi i begyndelsen af det nye år orientere om ”Studie- og Karrieredagen”, som løber af stablen torsdag d. 29. januar. Her vil vi i fællesskab drage tage til Herning, hvor der i Kongrescentret vil være mulighed for at stifte bekendtskab med en meget lang række af videregående uddannelser og jobs. På Studievalgs hjemmeside kan man allerede nu få et overblik over de mange videregående uddannelser og jobs, der vil være repræsenteret (https://www.ug.dk/studievalg/studievalgmidtvestjylland/). Det er således også Studievalg Midt- og Vestjylland, der står for vejledningen i relation til valg af videregående uddannelse. Her er det Elena Hedegaard, der er vores kontaktperson, og Elena har i det kommende semester træffetider ca. en gang om måneden. De specifikke træffetider kan findes via gymnasiets hjemmeside. Derudover kan hun naturligvis altid kontaktes pr. telefon 87 55 16 10 eller pr. mail [email protected].

Jan Bech Andersen, Hanne Sloth Pedersen og Søren Kjær

Valgfagsorientering og Studie- og karrieredag 2015

JuleafslutningMandag den 22. december er der almindelig undervisning de første tre lektioner for 1g og 2g. 3g’erne skal aflevere deres SRP-opgave senest kl.10.00. Kl. 11.30 går vi i hallen til vores traditionelle juleafslutning med fællessang, juletale og diverse musikalske optrin. Kl. ca. 12.30-13.00 afholder vi årets sidste frikvarter, hvor der traditionen tro serveres æbleskiver. Her er det vigtigt, at alle elever sørger for, at der bliver ryddet ordentligt op, dvs. al julepynt skal ned, så rengøringspersonalet kan få gjort rent og gå på juleferie i ordentlig tid.Kl. ca. 13.00 runder vi dagen af med den ligeledes traditionelle volleyballkamp mel-lem vinderne af beachvolleyturneringen, 3c, og lærernes »Dream Team«, hvor vi håber, at rigtig mange elever og lærere vil sørge for den moralske opbakning fra sidelinjen.

Jesper Vagn Andersen

Nyt fra skolen

Page 8: Rkg kvartal vinter 14

”Nyt fra Ringkjøbing Gymnasium” nr. 93 – Vinter 2014.“Nyt” er gymnasiets kvartalsskrift, som formidler kontakten mellem skole og hjem. ”Nyt” udkommer før efterårsferien, juleferien, påskeferien og sommerferien.Redaktion: Inspektor Lars Roesen (tlf. 96 74 34 06; e-mail [email protected]). Elevredaktion: Christian Hundahl 3a, Anne Marie Møller Faaborg 2a og Pernille Paabøl Svendsen 2e. Design: Axzept. Tryk: A. Rasmussens Bogtrykkeri, Ringkøbing.

Man d. 5.1 Første skoledag efter nytårMan d. 12.1 Studieretningsstart/1gMan d. 19.1 Orienteringsaften for kommende 1g-eleverTirs d. 20.1 Valgfagsønsker/2g afleveresLør d. 24.1 Orienteringseftermiddag for kommende 1g-eleverMan d. 26.1 At-opgave/3g udleveresTors d. 29.1 Studievalgsarrangement 3g: Studie- og karrieredagFre d. 30.1 Aktivitetsdag i ROFI; lancierfestTors d. 5.2 Valg af fag/at-3gMan d. 9.2- Vinterferiefre d. 13.2Tors d. 26.2 Termins/årsprøve/2g Fre d. 27.2 Termins/årsprøve/2g

Lør d. 28.2- 2g-rejseugesøn d. 8.3 Man d. 2.3- 1g-at-uge; 3g-terminsprøverfre d. 6.3 Fre d. 20.3 Karakterer frigivesFre d. 27.3 SRO/2g udleveresMan d. 30.3-man d. 6.4 PåskeferieTirs d. 7.4 3g afleverer at-synopsis Ons d. 22.4- 2g undervisningsfritors d. 23.4 Fre d. 24.4 SRO/2g afleveres kl. 7.55Læs mere om gymnasiet på www.rkbgym.dk

AKTIVITETSKALENDER

LancierfestenFredag den 30. januar 2015 afholdes fra kl. 18.00 til kl. 00.30 skolens årlige lancierfest, som er for alle elever samt deres forældre. Festen begynder med fællesspisning, der arrangeres klassevis. Derefter danser eleverne lanciers i sportshallen.Senere på aftenen arrangeres der lanciers for forældre. De forældre, der har lyst til at deltage, kan øve sig i perioden op til festen under Jens Jørgensens ledelse (se nærmere under Forældrelanciers).Efter lancieren slutter vi aftenen af med dans for alle i fællesarealet. Musikken leveres af et danseorkester, som byder på festlig musik.P.S. Samtlige klasser har praktiske opgaver den aften. Oprydning efter festen kl. 00.30 tilfalder hvert år 1g’erne. Husk det, når I arrangerer hjemkørsel (ca. 1 time skal I regne med)!

Festudvalget

Forældrelanciers 2015Traditionen tro inviteres alle forældre til en omgang Les Lanciers samt vals de sidste 4 torsdage før Lancierfesten. Datoerne for at få sig øvet i Les Lancier og dens 5 ture samt valsen er:

Torsdag den 8.1 kl. 19.00 – ca. 21.00Torsdag den 15.1 kl. 19.00 – ca. 21.00Torsdag den 22.1 kl. 19.00 – ca. 21.00Torsdag den 29.1 kl. 19.00 – ca. 21.00

Aftenen forløber således:fra kl. 19.00 – ca. 20 er der undervisning i Les Lanciers. Vi starter med 1. tur og når normalt at gennemgå 1. 2. og lidt af 3. tur den første gang, og så bygger vi videre derfra med gentagelser og en ny tur 2.3. og 4. gang, hvor den sidste gang finpudser og bliver mere sikre i turene.Efter pausen (de sidste par år har vi sprunget pausen over) er der for inter-esserede forældre og elever valseøvning.SÅ: er du forælder til en 3g’er, kan du komme på noget af en udfordring til lancierfesten, for det er overvejende sandsynligt, at du bliver budt op til vals af din søn/datter. Og er du forælder til en elev i 1 eller 2 g har du altså også muligheden for at øvre hele to eller tre år for at blive kvalificeret til denne store begivenhed. Lige meget om du kun er dig, er der plads.

Man kan se alle 5 ture på Youtube på følgende adresse:http://www.youtube.com/watch?v=Bv5Qi01ATSM&feature=rellist&playnext=1&list=PL4F108184261D4AC0.

På gensyn torsdag den 8.1. 2015.

Jens Jørgensen ([email protected] eller 97 32 27 09)