Roskilde KOD Biogas · Indsatser i Borgmesterpagten: KOD biogas kel 11) med en opfordring til, at medlemslandene indsamler husholdningernes bioaffald med henblik på kompostering

Indsats i Borgmesterpagten

Kildesorteret organisk husholdningsaffald

KOD Biogas i Roskilde Mulighed for udnyttelse af kildesorteret organisk husholdningsaffald RUC, Oktober 2017

Anvendelse af kildesorteret organisk husholdningsaffald

Side 1 Indsatser i Borgmesterpagten: KOD biogas

Kildesorteret organisk husholdningsaffald

KOD Biogas i Roskilde Mulighed for udnyttelse af organisk husholdningsaffald Rasmus Nør Hansen og Tyge Kjær Oktober 2017

Roskilde Universitet Institut for Mennesker og Teknologi Forskningsenheden Klima og Energi

1. Introduktion Indsatser i Borgmesterpagten: Formålet er her at fremkomme med forslag til projekter, der kan bidrage til en reduktion af drivhusgasser. Indsatsen vil typisk være fordelt på omstilling til vedvarende energi og energieffektivisering. Dette forslag handler om at belyse mulighederne for etablering af et biogasanlæg, som kan sikre muligheder for at udnytte det organiske affald fra dagrenovationen og eventuelt også organisk affald fra virksomheder i området.

Problemstillingen er: Hvordan kan der skabes en biogas-kapacitet til behandling af or-ganisk husholdningsaffald? Hvor stor skal anlægget være, og er der fordele forbundet med størrelse, placering, osv.? Hvilke tiltag skal der til for at sikre, at restproduktets har en så tilstrækkelig kvalitet, at restproduktet og dets næringsstoffer fuldt ud kan anven-des?

Baggrunden: Diskussionen om anvendelse af organisk husholdningsaffald til biogasan-læg, er især foranlediget af EU’s affaldsdirektiv, men også foranlediget af den danske ressourcepolitik. 1 Den generelle danske problemstilling kan kort karakteriseres som »Genanvend mere - forbrænd mindre«. Der er således et ønske om, at en større del af husholdningsaffaldet genanvendes og en mindre del forbrændes på affaldsforbræn-dingsanlæggene.2

Denne problemstilling har også ført til, at et meget stort antal kommuner på Sjælland, herunder Roskilde Kommune, har vedtaget indsamling af kildesorteret bioaffald (KOD). En række kommuner har allerede iværksat indsamlingsordninger, medens andre er på vej. For de kommuner, der i dag indsamler kildesorteret bioaffald, har der typisk været to løsninger.

1 Affaldsdirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver), samt »Danmark uden affald. Genanvend mere – forbrænd mindre.« Regeringen, Oktober 2013, samt »Danmark uden affald. Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018«, Høringsudkast, November 2013.

2 Jvf. Danmark uden affald. Genanvend mere – forbrænd mindre (Ressourcestrategien), hvor forvent- ningen er, at 50% af husholdningsaffaldet som minimum genanvendes i 2022 mod nuværende 22%’s genanvendelse og 75% forbrænding, op.cit., s. 12.



Den ene løsning består i en direkte leverance af bioaffaldet til Aikan-anlægget Biovækst ved Holbæk. Den anden løsning har bestået i udbudsordninger, hvor affaldsselskaberne gennem udbud har indgået behandlingskontrakt med selskaber, der oparbejder bioaffal-det til biopulp, som dernæst afsættes til biogasanlæg. Denne løsning er blevet det typi-ske valg for de fleste affaldsselskaber og deres kommuner – og det er også den, der be-nyttes i ARGO’s område (KaraNoveren’s område).

De vigtigste selskaber til oparbejdelse af kildesorteret organisk husholdningsaffald til biopulp 3 er Komtek A/S placeret i Holsted i Sydjylland, HCS A/S med anlæg placeret i Glostrup og NC Miljø, også placeret i Holsted nær et biogasanlæg. Endvidere bør næv-nes Marius Pedersen, som dog kun indsamler madaffald fra butikker, producenter, kan-tiner, hospitaler, etc.

Forbehandlingskapaciteten på Sjælland er for lille til de samlede mængder. Kapaciteten på hele Sjælland vurderes til at være maksimalt 30.000 tons. Afsætningen til biogasan-læg på Sjælland er endnu mindre. Det har betydet, at en betydelig del af forbehandlin-gen finder sted i Jylland, og at hovedparten af biopulpen fra Sjælland anvendes på bio-gasanlæg i Jylland, medens kun en mindre del afsættes til to biogasanlæg på Sjælland (Hashøj og Nysted) eller eksporteres til Sverige.

Den hidtidige udvikling har resulteret i følgende: Gennem udbud er der etableret for-behandling på de ovenfor nævnte anlæg. Der er over de seneste år udviklet en række konkurrerende forbehandlingsteknologier, som har en særdeles god miljøprofil.4 Ind-samlingssystemer og forbehandlingsteknologier har også været under udvikling, hvor forskellige løsninger har vist sig at give høj sorteringseffektivitet. Der er stadig behov for en række eksperimenter og udviklinger i indsamlings- og forbehandlingssystemer af det kildesorterede organisk husholdningsaffald.

Hvad er problemet: Problemet består i, at både forbehandlingskapaciteten og biogaska-paciteten er for lille på Sjælland. Det forventes, at forbehandlingskapaciteten (bioaffal-det oparbejdet til biopulp) automatisk vil blive udbygget efterhånden som indsamlings-mængderne vokser. Der har således været annonceret udbygnings- og etableringsplaner på Sjælland af såvel eksisterende forbehandlingsvirksomheder som nye virksomheder. Det største behov består derfor i at etablere en tilstrækkelig biogaskapacitet. Det er denne problemstilling, som skal behandles i denne rapport: Hvordan kan der etableres en tilstrækkelig kapacitet til behandling af biopulpen fra forbehandlingsanlæggene?

2. Hvad er kravene til biopulpen og biogasanlægget EU giver en forholdsvis entydig anvisning på, hvordan husholdningsaffald skal håndte-res. Den første anvisning er, at 50% af husholdningsaffaldet skal genanvendes (jvf. arti- 3 Det samlede forløb kan beskrives sådan: Husholdningerne sorterer madaffald (organisk husholdningsaffald - KOD) i særlige beholdere. Det kildesorterede affald transporteres til et forbehandlingsanlæg, som gennem forskellige processer frasorterer fejlorteringer, f.eks. metal, plastik, pap, osv. Reusltatet fra denne forbehandlingsprocs kaldes biopulp, som afsættes til biogasanlæg. I forbehandlingsprocessen tilsættes der vand i forskellig omfang. KOD har typisk et tørstofindhold på 30-35%; medens biopulpen som følge af vandtilsætningen vil være noget ’tyndere’ med et tørstofindhold på 15-19%. Rest- produktet fra biogasanlægget kaldes typisk for biogødning, som skal overholde en række krav. 4 Se undersøgelsen af bl.a. forbehandlingsanlæggene i rapporten: Ida Køster og Mette Sofie Mortensen: Fremtidens behandling af KOD; Specialerapport; januar 2017.



kel 11) med en opfordring til, at medlemslandene indsamler husholdningernes bioaffald med henblik på kompostering eller bioforgasning (jvf. artikel 22).5

Husholdningsaffaldet vil typisk bestå af tre hovedfraktioner, nemlig emballage på knap 40%, organisk affald (madaffald) på ligeledes knap 40% og restaffald på 20%, hvor det sidstnævnte typisk kun kan nyttiggøres ved affaldsforbrænding. Det er som følge af denne fraktionssammensætning den almindelig opfattelse, at opfyldelsen af målsætnin-gen om 50%’s genanvendelse af husholdningsaffaldet kun kan lade sig gøre ved at kom-postere eller anvende de organiske fraktioner i et biogasanlæg.

I en efterfølgende regelfortolkning har Kommissionen udlagt regler, som betyder, at husholdningsaffald betragtes som genanvendt (recycled), hvis husholdningsaffaldets organiske del komposteres eller behandles på et biogasanlæg og restprodukterne fra komposteringen eller bioforgasningen kan anvendes på markerne til fordel for landbrug og miljø. Affaldsforbrænding betragtes kun som nyttiggørelse (recovery) og ikke som recycling.6 Affaldsforbrænding skal således ikke tælles med i genanvendelsen.

Restproduktet skal kunne anvendes på markerne til fordel for landbrug og miljø som det hedder i EU-reglerne. Det betyder, at uønskede stoffer, f.eks. tungmetaller, plastfraktio-ner, skal være under grænseværdierne eller endnu lavere. Det stiller skrappe krav til forbehandlingen; men det stiller også krav til de øvrige input materiale til biogasanlæg-gene. Restproduktet fra biogasanlægget – biogødningen – kan indeholde kildesorteret orga-nisk husholdningsaffald, og vil kunne anvendes af Arlagården (mælkeproducerende landbrug) og af økologisk landbrug. Hvis der indgår slam i biogasanlægget, vil Arlagår-den, de økologiske landbrug og de fleste landbrug ikke modtage restproduktet. Hvis f.eks. kildesorteret organisk husholdningsaffald tilføres rådnetanken på et spildevands-anlæg, vil der produceres energi, men restproduktet vil ikke kunne »… anvendes på markerne til fordel for landbrug og miljø«. Der vil kun være tale om nyttiggørelse (re-covery) og ikke genanvendelse (recycling).

3. Råvarerne – det kildesorterede husholdningsaffald Det vil være en fordel, at et biogasanlæg etableres bynært og at forbehandlingsanlægge-ne placeres i nærheden af et affaldsforbrændingsanlæg, således at frasorteret materiale fra forbehandlingen kan tilføres et forbrændingsanlæg.7 Bilag 1 viser, at den samlede mængde af organisk husholdningsaffald er på 194.000 til 205.000 tons på Sjælland. Det forventes imidlertid, at der kun vil kunne indsamles et sted mellem 136.000 til 148.000 tons. Denne vurdering er baseret på hidtidige erfaringer med forskellige indsamlingssystemer og boligtyper. 5 Jvf. Affaldsdirektivet, op.cit., Den Europæiske Unions Tidende, 22.11.2008, Artikel 11, L312/13; Ar- tikel 22, L312/16. 6 Jvf. Rules and calculation methods; Commission Decision (draft), November 2011, jvf. her Artikel 2, sektion 6. 7 Ved etableringen af såvel forbehandlingsanlæg som biogasanlæg skal der naturligvis tages hensyn til risiko for lugt og gener fra tung trafik, og de afstandskrav, der er knyttet til disse forhold. Det organiske husholdningsaffald kommer fra byerne, som kan gøre det ønskværdigt at placere anlægget så by- nært som muligt for at reducere transportafstand, øge indsamlingshyppigheden, og lignende.



I det følgende fokuseres der kun på kildesorteret organisk affald i følgende indsam-lingsområder: Amagerforbrændingen (ARC), Vestforbrænding og KaraNoveren (AR-GO). I overensstemmelse med tallene i Bilag 1 forventes der en samlet mængde kilde-sorteret organisk husholdningsaffald på 113.000 tons. For Vestforbrænding og ARGO (KaraNoveren) forventes mængderne at være tilsammen 71.800 tons, fordelt med 44.200 tons til Vestforbrænding og 27.600 tons hos ARGO’s kommuner.

Ved forbehandlingen frasorteres det såkaldte reject, dvs. fejlsorteret materiale, f.eks. metal, plast, osv., som husholdningerne ved en fejl har sorteret som organisk hushold-ningsaffald. Ved forbehandlingen tabes der også noget organisk materiale, hvor mæng-den varierer med de forskellige teknologier. Udbyttet fra de forskellige forbehandlings-teknologier er belyst nærmere i Bilag 4 og er illustreret nærmere med nedenstående oversigt:

Figur 1 Estimat af mængden af tilgængelig kildesorteret organisk husholdningsaffald (KOD), opdelt efter behandlingsprocessen og fordelt på hovedområderne henholdsvis [1] Vestforbrænding og KaraNoveren og [2] Amagerforbrændingen, Vestforbrænding og KaraNoveren.

Hvis der etableres et fælles anlæg, som dækker oplandene til Vestforbrænding og Kara-Noveren, vil der være 99.200 tons biopulp til rådighed. I oplandende til alle tre - Ama-gerforbrændingen, Vestforbrænding og KaraNoveren - vil der være 156.500 tons til rådighed. Bemærk, at disse mængder er inklusiv det vand, der tilsættes i forbehandlin-gen, som betyder, at tørstofniveauet i den færdige biopulp falder til ca. 15-19%.

Denne tørstofprocent er for høj til et biogasanlæg. Det er nødvendigt at tilsætte væske, hvor den mest oplagte vil være gylle, men andre væske kan naturligvis ikke udelukkes. Fordelen ved at anvende gylle er for det første, at biogasanlægget tilføres mere NPK (kvæstof, fosfor og kalium), som er en vigtig forudsætning for, at restproduktet, altså biogødningen »… kan anvendes på markerne til fordel for landbrug og miljø«, og der-med noteres som genanvendelse. Den anden fordel består i, at der kan etableres et sam-arbejde med de landbrug, der både leverer gylle og modtager restproduktet.



I Bilag 5 er der redegjort for den gyllemængde, som forventes at være til rådighed ved en placering af anlægget i Roskilde-området, nær KaraNoveren. Indenfor en afstand af op til 20 km forventes der at være knap 70.000 tons gylle til rådighed med en gennem-snits transportafstand på 15,9 km. I en afstand på op til 25 km vil der være godt 103.000 tons til rådighed med en gennemsnitlig transportafstand på 18,1 km.

I Bilag 6 og 7 er der beregnet en råvaresammensætning. En ideel råvaresammensætning med et maksimalt tørstofindhold på ca. 12% fører frem til to muligheder, hvor den ene mulighed er et biogasanlæg på 160.000 tons, baseret på kvæg-, svine- og minkgylle på 60.800 tons og på 99.200 tons biopulp fra KaraNoveren og Vestforbrændingen.

Den anden mulighed består i et anlæg på 250.000 tons med 156.500 tons biopulp fra al-le tre nævnte oplande og 93.500 tons gylle. Efter analysen i bilag 5 vil gyllen til et an-læg på 160.000 tons kunne findes indenfor en afstand på 20 km, medens anlægget på 250.000 tons forudsætter, at gyllen hentes i en afstand på op til 25 km.

Der kan overvejes forskellige placeringsmuligheder, hvor der er behov for at inddrage en række kriterier i vurderingerne. Der er her taget udgangspunkt i placeringer nær de to forbrændingsanlæg, placeringer i forhold til fjernvarmenettet og/eller det bestående na-turgasnet, indtransportering af gylle til anlæggene og afsætningen af anlæggets restpro-dukter. Placeringsmulighederne er belyst med nedenstående figur:

Figur 2 Mulige placeringer: Ved Vestforbrænding, ved AGRO (KaraNoveren) eller ved Solrød Biogas.

Figuren viser tre placeringsmuligheder, som hver især har fordele og ulemper. På figu-ren er anført den forventede mængde tilgængelig biopulp, hvor det må understreges, at der tale om forbehandlet biopulp inklusiv vand tilsat i forbehandlingsprocessen.

Det er ikke givet, at der kun skal etableres én biogaskapacitet. To mindre anlæg, f.eks. et anlæg i tilknytning til Spildevandscenter Avedøre og et anlæg ved ARGO (KaraNo-veren kunne måske også være en løsning. Der er imidlertid i analyserne og beregninger-ne taget udgangspunkt i en placering ved ARGO, bl.a. fordi det giver en række fordele for afsætningen af biogødningen til landbrugerne vest for Roskilde ud mod Holbæk.



4. Biogas eller forbrænding Det kildesorterede organiske husholdningsaffald tages ud af forbrændingen. Det stiller naturligvis spørgsmålet om det er en energimæssig og en miljømæssig fordel. Spørgs-målet er belyst nærmere i Bilag 9. Det er naturligvis altid en række vanskeligheder, når to teknologier skal sammenlignes. Der kan f.eks. være store variationer i brændværdier, hvis det organiske husholdningsaffald forbrændes, og der kan være store forskelle i gas-udbytte i biogasanlægget. For at kunne sammenligne er der taget udgangspunkt i nogle forventede standardværdier for brændværdi og standardværdier for gasudbytte. Sam-menligningen er som sagt nærmere belyst i Bilag 9. Hovedpunkterne kan sammenfattes i følgende, hvor der tages udgangspunkt i anlægget på 160.000 tons:

Energi:

• Biogas: Biopulpen på 99.186 tons (tørstof 19,1%) giver et bruttoproduktion på 53.700 MWh. Anlæggets eget forbrug af især varme reducerer nettoproduktionen til 50.400 MWh.

• Forbrænding: Råvaren på 62.200 tons organisk husholdningsaffald (svarende til den ovennævnte mængde biopulp) giver en bruttoproduktion på 50.300 MWh, som med egetforbruget af energi giver en nettoproduktion på 45.900 MWh. Det er under forudsætning af en virkningsgrad på 85%, som er typisk for et forbrændingsanlæg uden røggaskondensering. Med røggaskondensering kan anlæggets virkningsgrad øget til 95%, som vil give en netto energiproduktion på 51.800 MWh. Det skal dog bemærkes, at de nævnte virkningsgrader forudsætter anvendelse af støttebrændsel (naturgas), som i princippet skal inddrages i beregningerne. Det vil ikke være muligt at opnå de omtalte virkningsgrader, hvis der udelukkende blev fyret med organisk husholdningsaffald.

På energiområdet kan det konkluderes, at der ingen væsentlig forskel er mellem et bio-gasanlæg og et forbrændingsanlæg, især ikke hvis der kan forudsættes høje virknings-grader på forbrændingsanlægget. Forbrændingen ligger fra 9% under til 3% over pro-duktionen på biogasanlægget.

Miljø- og ressourceområdet:

• Biogas: Biopulpen giver sammen med den tilførte gylle et restprodukt, som fuldt ud kan udnyttes. Altså ingen affald. Endvidere bidrager den anvendte biopulp med 327 tons næringsstoffer (NPK), hvor det samlet bidrag er 815 tons næringsstoffer. Det organisk kildesorterede husholdningsaffald’s næringsstoffer har en værdi på 2,2 mio. kr. med en samlet værdi for hele restproduktet på 5,9 mio. kr.

• Forbrænding: Restprodukterne kan ikke anvendes, men skal deponeres. Nærings- stofferne går tabt. Forholdsmæssigt beregnet skal man regne med et ikke nyttebart restprodukt på i alt 25.100 tons, hvor spildevand udgør 12.400 tons og slagger, fly- veaske og slam udgør 12.700 tons (ca. 20%). Bortskaffelses- og deponeringsom- kostninger og afgifter forventes at beløbe sig til mellem 5-8 mio. kr.

Klima:

• Biogas: Bidrager samlet til en reduktion af med i alt 42.200 tons (se bilag 13), hvor fortrængningen af fossil energi udgør 29.500 tons.



• Forbrændingen: Bidraget vil i princippet være det samme, hvad angår fortræng- ningen af fossil energi. Da el-virkningsgraden er lavere på et termisk kraftvarmean- læg i sammenligning med et motoranlæg bliver reduktionen af drivhusgasser noget mindre; endvidere er der ingen virkning i forhold til gyllens metan-dannelse. Bidra- get forventes at være mellem 23.400-25.100 tons (jvf. bilag 13 og Bilag 16).

På miljø- og ressourceområdet er der en betydelig forskel mellem udnyttelsen af det or-ganiske husholdningsaffald på et biogasanlæg i sammenligning et affaldsforbrændings-anlæg. Anvendelse det organiske husholdningsaffald på biogasanlæg repræsenterer en cirkulær økonomitænkning. Der er miljø-, ressource-, klima- og økonomifordele at sen-de det biologiske husholdningsaffald gennem et biogasanlæg.

Bilag 11-12 og Bilag 14-15 indeholder en analyse af investeringer og driftsøkonomi. Det vurderes, at der ingen betydelig risiko er forbundet med investeringerne. Den største risiko er forbundet med gasudbyttet, hvor der er arbejdet med et forholdsvis konserva-tivt estimat på gasudbytte med 350 m3 pr. tons tørstof for biopulpen. Der er også en ri-siko forbundet med de eksisterende støtteordningers mulige ændringer. Denne risiko kan afdækkes gennem en kort muligt afskrivningsperiode, hvor budgetanalysen i Bilag 12 og Bilag 15 viser mulighed for en afskrivningsperiode på 10 år.

5. Sammenfattende Undersøgelsen kan sammenfattes med følgende:

• Der er på Sjælland behov for etablering af en biogaskapacitet til behandling af det kildesorterede organiske husholdningsaffald (KOD).

• Kapacitetsbehovet kan løses gennem etablering af én eller flere biogasanlæg, baseret på biopulp fra etablerede eller nye forbehandlingsanlæg og baseret på gylle fra land- bruget i oplandsområderne. En høj kvalitet i forbehandling og i råvarevalget til bio- gassen kan bidrage til at sikre afsætningen af restproduktet fra biogasanlægget, altså af biogødningen.

• Der kan peges på flere placeringsmuligheder, som vil kunne opfylde de nævnte kriterier. En placering i tilknytning af ARGO (KaraNoveren) vil kunne opfylde de vigtigste placeringskriterier: Nærhed til byområderne, nærhed til forbrændingsanlæg samt til fjernvarme- og naturgasnet, og adgang til gylle og afsætning af restprodukter.

• Der er en række miljø- og klimafordele ved etableringen af et biogasanlæg, beregnet på kildesorteret organisk husholdningsaffald. Et sådan biogasanlæg skal ikke ses som konkurrent til affaldsforbrændingen, men som et symbiotisk supplement, som kan bidrage til optimal udnyttelse af affald, ressourcer, genanvendelse med et godt økono- misk overskud.

———————————————



Bilagene

Det bemærkes, at der såvel i den foregående som efterfølgende tekst anvendes de vel-kendte navne for de forskellige affaldsselskaber og anlæg. Navnene er følgende: • KaraNoveren. Nyt navn: ARGO (affald, ressourcer, genbrug, overskud). • Amagerforbrændingen. Nyt navn: ARC (Amager Ressource Center). • Vestforbrændingen. Af hensyn til genkendelighed anvendes betegnelserne: KaraNoveren, Amagerforbræn-dingen og Vestforbrænding i det efterfølgende.

Oversigten Analyserne i det foregående er dokumenteret nærmere i de efterfølgende bilag, som om-fatter følgende:

Bilag 1: Forventet mængde kildesorteret organisk husholdningsaffald (KOD) Samlede mængder opdelt på affaldsoplandene for Amagerforbrænding, Vestforbrænding og KaraNoveren. Bilag 2: KOD kommunefordelt i Region Sjælland KOD mængder opdelt på kommuner i affaldsoplandene til affaldsselskaberne REFA, Af- faldplus og KaraNoveren. Bilag 3: KOD kommunefordelt i Region Hovedstaden KOD mængder opdelt på kommuner i affaldsoplandene til Amagerforbrændingen og Vest- forbrændingen. De øvrige affaldsoplande i Region Hovedstaden er ikke medtaget i denne oversigt. Bilag 4: Biopulp – forbehandling af KOD Analyse af input og output af tre forbehandlingsanlæg: KomTek i Holsted, HCS i Glostrup og NC Miljø i Holsted. De tre teknologier har forskellig niveau i reject og biomassetab i forbehandlingsprocessen, samt varierende vandmængde tilsat den producerede biopulp. Bilag 5: Gyllepotentiale ved placering ved KaraNoveren Mængden ad gylle, fordelt på svine-, kvæg- og minkgylle i et opland på henholdsvis 20 km’s og 25 km’s afstand i forhold til en placering af biogasanlægget i nærheden af KaraNoveren. Bilag 6: Gasudbytte for et biogasanlæg på 160.000 tons Anlæg på 160.000 tons vil kunne dække behandlingen af biopulp fra de kommunale oplande til Vestforbrænding og KaraNoveren. Bilag 7: Gasudbytte for et biogasanlæg på 250.000 tons Anlæg på 250.000 tons vil kunne dække behandlingen af biopulp fra de kommunale oplande til Vestforbrænding, Amagerforbrændingen og KaraNoveren. Bilag 8: Næringsstoffer i restproduktet Den forventede mængde NPK (kvælstof, fosfor og kalium) i restprodukterne fra et anlæg på 160.000 tons og fra et anlæg på 250.000 tons, samt beregning af markedsværdien for næ- ringsstofferne. Bilag 9: Biogas eller forbrænding Sammenligning af energiudbytte ved forbrænding af KOD og ved anvendelse af KOD i et biogasanlæg med udgangspunkt i restprodukterne fra et anlæg på 160.000 tons. Endvidere



sammenligning af miljøeffekterne af restprodukterne ved forbrænding og ved behandling i biogasanlæg. Bilag 10: Gaspriser og el-afregningspriser For at beregne driftsøkonomien i biogasanlæggene er der udarbejdet et estimat over de forventede fremtidige tilskud til biogasproduktionen. I anlægsvurderingerne er der taget udgangspunkt i et motoranlæg, og dermed udgangspunkt i el-afregningspriserne ifølge gæl- dende ordninger fremskrevet 10 år, svarende til den forventede afskrivningsperiode. Bilag 11: Investering – Anlægsoverslag for et anlæg til 160.000 tons råvarer På basis af enhedssummer for anlægsomkostninger for biogasanlæg med motoranlæg og/eller opgraderingsanlæg beregnes den forventede investering for anlægget, som bruges til at estimere driftsøkonomien i Bilag 12. Bilag 12: Driftsøkonomi for et biogasanlæg på 160.000 tons Driftsøkonomien for anlægget beregnes på basis af forventet gasproduktion, beregnede afregningspriser, forventet omkostninger til biopulp, transportudgifter ind tilførsel af gylle og udbring af restprodukter (biogødningen) til landmændene, samt afskrivning og forrentning af anlægskapitalen. Bilag 13: Reduktion af drivhusgasser ved anlæg på 160.000 tons Reduktion i udledning af drivhusgas indeholder tre hovedgrupper af beregninger: Reduktion ved at fortrænge fossil energi i el- og varmeproduktionen, reduktion af metan dannelse fra henlagt organisk materiale, samt modregning af drivhusgasudledninger ved elektricitets- forbrug og transport. Bilag 14: Investering – Anlægsoverslag for et anlæg til 250.000 tons råvarer På basis af enhedssummer for anlægsomkostninger for biogasanlæg med motoranlæg og/eller opgraderingsanlæg beregnes den forventede investering for anlægget, som bruges til at estimere driftsøkonomien i Bilag 15. Bilag 15: Driftsøkonomi for et biogasanlæg på 250.000 tons Driftsøkonomien for anlægget beregnes på basis af forventet gasproduktion, beregnede afregningspriser, forventet omkostninger til biopulp, transportudgifter ind tilførsel af gylle og udbring af restprodukter (biogødningen) til landmændene, samt afskrivning og forrentning af anlægskapitalen. Bilag 16: Reduktion af drivhusgasser ved anlæg på 250.000 tons Reduktion i udledning af drivhusgas indeholder tre hovedgrupper af beregninger: Reduktion ved at fortrænge fossil energi i el- og varmeproduktionen, reduktion af metan dannelse fra henlagt organisk materiale, samt modregning af drivhusgasudledninger ved elektricitets- forbrug og transport.

































Documents

Roskilde KOD Biogas · Indsatser i Borgmesterpagten: KOD biogas kel 11) med en opfordring til, at medlemslandene indsamler husholdningernes bioaffald med henblik på kompostering