ÅRSBERETNING OM ERHVERVSRETTET KONTROL OG TILSYN 2016 · ERHVERVSSTYRELSEN - EN TILSYNSMYNDIGHED I FORANDRING 3 FORORD I Erhvervsstyrelsen vil vi gerne skabe gennemsigtighed om vores

APRIL 2017

ERHVERVSSTYRELSEN – EN TILSYNSMYNDIGHED I FORANDRING

ÅRSBERETNING OM ERHVERVSRETTET KONTROL OG TILSYN 2016

ERHVERVSSTYRELSEN - EN TILSYNSMYNDIGHED I FORANDRING 3

FORORD I Erhvervsstyrelsen vil vi gerne skabe gennemsigtighed om vores arbejde og fortælle vores interessenter om vores opgaver og aktiviteter. Derfor udgiver vi for andet år i træk denne årsberetning, hvor vi gør status over arbejdet med kontrol og tilsyn i 2016. Det var et år, hvor en række sager satte fokus på behovet for at gribe effek-tivt ind overfor grove regnskabsfejl, organiseret økono-misk kriminalitet som hvidvask og herunder mulig grov skattesvindel, ofte af grænseoverskridende karakter. Både for at undgå økonomiske tab for samfundet og in-vestorer men også for at sikre den grundlæggende tillid til ansvarlig ledelse, som er en forudsætning for vækst i erhvervslivet.

Erhvervsstyrelsen skal som tilsynsmyndighed sikre et effektivt indgreb mod systematisk og organiseret misbrug. Aktuelt er der registreret mere end 280.000 selskaber alene, og vi vil meget gerne undgå at skulle belaste et stort antal virksomheder med unødvendig kontrol. Derfor er det afgørende, at vi så præcist som muligt kan finde de tilfælde, hvor en nærmere undersø-gelse er påkrævet. Her kommer den digitale udvikling os til hjælp, og udviklingen går nu så stærkt, at vi på en række områder med en meget høj sikkerhed kan finde frem til de sager, hvor en indsats er nødvendig. Digitali-seringen af regnskaber, hvor Danmark er internationalt førende, er fundamentet for, at vi effektivt kan bruge teknologier som machine learning, robotter og kunstig intelligens til et meget præcist og målrettet tilsyn, hvor vi undgår at belaste alle de regelrette virksomheder. Denne udvikling betyder også, at det i stigende grad ikke bliver antallet af gennemførte kontroller, men effektiv-teten af kontrollerne som bliver den relevante måle-stok for, om man som tilsynsmyndighed har performet tilfredsstillende.

En anden afgørende forudsætning for at styrke mulig-hederne for et mere effektivt og målrettet tilsyn og for at kunne gribe effektivt ind mod grove regnskabsfejl, organiseret økonomisk kriminalitet og skattesvindel er et styrket samarbejde og en øget udveksling af data både internt og mellem tilsynsmyndighederne. Erhvervs-styrelsen er gennem grundregistrering af alle danske virksomheder og deres regnskaber den grundlæggende datakilde til oplysninger om danske virksomheder, men det er først, når disse oplysninger kan sammenholdes

med oplysninger fra andre myndigheder, herunder ikke mindst SKAT, at det bliver muligt effektivt og præcist at udsøge sager med grov overtrædelse af afgørende lovkrav og samtidig skåne alle de andre virksomheder for unødvendig kontrol. Erhvervsstyrelsen har i 2016 styrket samarbejdet med andre tilsynsmyndigheder, herunder ikke mindst SKAT med henblik på i nær frem-tid at kunne opnå en større synergi mellem kontrolin-stanserne.

Effektivt indgreb mod hvidvask og skattesvindel forud-sætter, at det er muligt at finde frem til de ansvarlige bag misbrugene. Vi har gennem mange år haft lovkrav, som sikrer åbenhed om virksomheders ledelse, kapital- og regnskabsforhold. Som noget nyt er der nu også indført lovkrav, som indfører åbenhed om virksomheders ejer-forhold. Vi har allerede fået oplysninger om de formelle ejerforhold i det såkaldte ejerregister. Det er imidlertid ikke altid, at vi alene på bagrund af registreringer af de formelle ejerforhold kan finde frem til de personer, der i sidste ende ejer virksomhederne. Derfor blev der i 2016 vedtaget lovkrav om, at virksomhederne også skal oplyse om, hvilke personer, der reelt kontrollerer en dansk virksomhed. Vi er ved at bygge registreringsløsningen, som åbner i maj 2017, hvorefter virksomhederne har nogle måneder til at få registreret oplysningerne. Det er et grundlæggende paradigmeskifte, at vi nu får åben-hed om både formelle og reelle ejerforhold, og det har afgørende betydning både præventivt og i opklaringen af eventuelle misbrug.

Jeg er overbevist om, at med nye muligheder, som den digitale udvikling giver, med et styrket samarbejde mel-lem tilsynsmyndighederne og ikke mindst dataudveks-ling og med åbenhed om både formelle og reelle ejerfor-hold har tilsynsmyndighederne nogle stærke værktøjer, der kan sikre en effektfuld og målrettet indsats mod grov skattesvindel og organiseret økonomisk kriminali-tet. I Erhvervsstyrelsen arbejder vi med at udnytte disse nye muligheder så effektivt som muligt, og dette arbejde er nærmere beskrevet i årsberetningen for 2016.

GOD LÆSELYST!BETINA HAGERUP, DIREKTØR

OM OS OG VORES ROLLE SOM TILSYNSMYNDIGHED . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

DERFOR UDGIVER VI EN ÅRSBERETNING? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

VORES 2 FOKUSOMRÅDER I 2016 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11

Fokusområde 1 - Datadrevet og effektfokuseret tilsyn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11

Fokusområde 2 - Bedre regulering der understøtter vores kontrol og tilsyn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

KONTROL OG TILSYN 2016 I TAL . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

KONTROL OG TILSYN 2016 – PRINCIPIELLE AFGØRELSER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17

ERHVERVSSTYRELSEN SOM TRÆFSIKKER TILSYNSMYNDIGHED I 2017 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19

REDEGØRELSER FOR DE 6 KONTROL- OG TILSYNSOMRÅDER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

Hurtige fakta . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .21 1. Regnskabskontrol . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 2. Tilsyn og kvalitetskontrol af revisorer og revisionsvirksomheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31

3. Fondstilsyn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37

4. Hvidvasktilsyn og selskabskontrol . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43

5. CO2-Kvoteregisteret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49

6. EU Controlling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55

INDHOLD


Erhvervsstyrelsen er en del af Erhvervsministeriet. Erhvervsministeriet udarbejder hvert år et arbejdspro-gram, der er det overordnede styringsredskab for hele ministeriet, herunder Erhvervsstyrelsen. Arbejdspro-grammet udmøntes bl.a. i den mål- og resultatplan, som Erhvervsstyrelsen hvert år indgår med Erhvervsmini-steriet. Mål- og resultatplanen sætter nogle meget kon-krete mål for Erhvervsstyrelsens arbejde i de enkelte år. Derudover er den også med til at sikre, at Erhvervssty-relsen overordnet arbejder for at skabe de bedste ram-mer for virksomhederne og gøre det enkelt og attraktivt at drive virksomhed i hele Danmark samtidig med, at samfundet har tillid til danske virksomheder, i tråd med, hvad hele Erhvervsministeriet arbejder for.

Erhvervsstyrelsen tilstræber at være en kompetent og troværdig tilsynsmyndighed, som tager ansvar for, at lovkrav efterleves. For os gælder det om at finde den balance, som skaber den bedste mulighed for at efterleve reglerne, samtidig med at vi og virksomhederne bruger færrest mulige ressourcer på det. Vi anvender dialog og vejledning over for dem, der gerne vil følge reglerne, men som oplever, at det kan være en udfordring, mens vi anvender mere traditionel sanktionering over for dem, der bevidst tilsidesætter lovkrav. Vi målretter desuden vores ressourcer til at udvælge de mest væsentlige og principielle sager, hvor vores afgørelser kan være med til at sætte en retning for andre virksomheder. Vi udvikler

digitale kontrolløsninger og en databaseret kontrolud-vælgelse som en afgørende forudsætning for at kunne kontrollere et meget omfattende antal erhvervsdrivende med begrænsede ressourcer.

Samtidig understøtter denne balance de policymål, der ligger til grund for reguleringen. Vi bruger erfaringer og resultater fra vores kontrol og tilsyn til at udvikle reguleringen, ligesom vi tænker kontrolmuligheder ind, når vi laver ny regulering. Vi afvejer hele tiden i konkre-te tilfælde af fejl og overtrædelser, om vi bedst kan sætte ind med yderligere kontrol, eller om reglerne er svære at efterkomme og derfor skal justeres. Med den seneste ændring af årsregnskabsloven i 2015 er visse krav, som særligt små virksomheder skal overholde, eksempelvis gjort mere simple. Dermed er der skabt nogle rammer for at sikre højere grad af regelefterlevelse, som bidrager til mere tillid til danske virksomheder, og det gavner samlet set væksten i Danmark i sidste ende.

For at udvikle og tilpasse os som tilsynsmyndighed arbejder vi kontinuerligt på at fremme samarbejdet med vores interessenter, herunder f.eks. virksomheder, brancheforeninger og samarbejdspartnere i EU og FN. Vi fremmer samarbejdet på flere forskellige fronter afhængig af typen af interessenter på vores forskellige tilsyns- og kontrolområder. Eksempelvis afholder vi dialogmøder med revisionshuse og branche- og interes-seorganisationer generelt og roadshows for bl.a. vores.

OM OS OG VORES ROLLE SOM TILSYNSMYNDIGHED

For kontrol og tilsyn var der i Erhvervsstyrelsens mål- og resultatplan for 2016 angivet følgende mål:Identifikation af risikofaktorer mhp. risikobaseret kontrol på selskabs-, fonds- og hvidvaskområdet, regnskab- og revision samt EU-Controlling og pilot-test heraf.

Samspillet mellem erhvervsregulering og kontrol er vigtig i balancen mellem at gøre det lettere at drive virksomhed og vores mål om at skabe rammer, der fremmer et ansvarligt erhvervsliv.

8 ERHVERVSSTYRELSEN - EN TILSYNSMYNDIGHED I FORANDRING ERHVERVSSTYRELSEN - EN TILSYNSMYNDIGHED I FORANDRING 9

I de senere år har der både politisk og i medierne været fokus på en række sager med omfattende skatteunddra-gelse og økonomisk kriminalitet, ofte af grænseover-skridende karakter. Svindel med refusion af udbytte-skat, moms karusseller, grænseoverskridende hvidvask transaktioner m.v. Sådanne sager er meget skadelige for den tillid, der er en afgørende forudsætning for vækst og udvikling i erhvervslivet. Årsberetningen er en måde at fortælle vores forskellige interessenter om vores opgaver og aktiviteter for at skabe gennemsigtighed om indsatsen med kontrol og tilsyn. Og forhåbentlig deri-gennem øge tilliden til, at der bliver sat stadig mere effektivt ind mod de få, der ikke overholder den danske erhvervsregulering. Vi offentliggjorde vores årsberet-ning for første gang i 2016 for at informere interessen-ter og imødekomme et stigende politisk fokus på vores arbejde med kontrol og tilsyn. Det gav os en masse feed-back – både positiv og kritisk – som vi har kunnet bruge i vores videre arbejde med at informere om og styrke vores rolle som tilsynsmyndighed.

I denne årsberetning gør Erhvervsstyrelsen status over arbejdet med kontrol og tilsyn med erhvervsregulering i 2016. Beretningen samler op på de kontroller og tilsyn, der er gennemført i løbet af 2016. Derudover benytter vi samtidig lejligheden til at se fremad - både i forhold til de konkrete arbejdsopgaver, der venter i de kommende år, men også på det strategiske plan i forhold til at sætte en dagsorden og definere Erhvervsstyrelsens rolle som tilsynsmyndighed.

Først beskriver vi de fokuspunkter, der har været omdrejningspunktet for vores arbejde i 2016 samt de resultater, vi har opnået. Derudover gennemgår vi, hvad vi vil fokusere på, både konkret og på et mere strategisk niveau, i 2017 og fremover.

Dernæst præsenterer vi resultaterne for de 6 kontrol- og tilsynsområder. Det er en detaljeret gennemgang af de kontroller og tilsyn, der er gennemført i løbet af 2016, og de fokuserede indsatser, som områderne har arbejdet med. Derudover giver redegørelser for de 6 kontrol- og tilsynsområder et nærmere indblik i de arbejdsgange og metoder, som områderne anvender.

DERFOR UDGIVER VI EN ÅRSBERETNING?

CO2-kvote kontohavere, faglige workshops, ligesom vi deltager i et bredt udsnit af internationale fora med henblik på erfaringsudveksling.

Øvrige kontrol og tilsyn der ikke er medtaget i denne årsberetningPå teleområdet fører Erhvervsstyrelsen tilsyn med, om teleselskaber med en stærk markedsposition overholder de forpligtelser, selskaberne er pålagt efter de sektor-specifikke konkurrenceregler på teleområdet.

Antalsmæssigt er der tale om få sager rettet mod et meget begrænset antal virksomheder. Til gengæld er der tale om et vidtfavnende og dybdegående tilsyn med sel-skabernes engrosforretningsbetingelser og -priser. Som supplement til den egentlige tilsynsvirksomhed arbej-der Erhvervsstyrelsen proaktivt på at løse problemstil-linger mellem teleselskaberne gennem dialog og samarbejde med relevante brancheaktører.

Erhvervsstyrelsen fører også tilsyn med virksomheders overholdelse af de særlige regler om databeskyttelse

inden for elektronisk kommunikation (e-privacy). Det drejer sig bl.a. om danske hjemmesiders brug af cookies. Der er tale om et relativt begrænset antal tilsynssager. På området for e-privacy fører Erhvervsstyrelsen også tilsyn med brud på persondatasikkerheden i forbindelse med udbud af offentlige elektroniske kommunikati-onstjenester. Tilsynet føres på baggrund af konkrete indberetninger om brud på persondatasikkerheden fra teleselskaber og andre udbydere af elektroniske kom-munikationstjenester. Også her er der tale om et be-grænset antal sager.

Erhvervsstyrelsen koordinerer derudover inspektio-ner af danske virksomheder, der anvender kemikalier, der potentielt kan anvendes til fremstilling af kemiske våben. På grund af den relativt begrænsede volumen af sager på dette område, er de ikke medtaget i denne årsberetning.

Victor KjærVicedirektør

Susanne ThorhaugeKontorchef

Camilla HesselbyKontorchef

Regnskabskontrol

Tilsyn og kvalitetskontrolaf revisorer og revisionsvirksomheder

CO2-Kvoteregisteret

EU Controlling

Hvidvasktilsyn- ogselskabskontrol

Fondstilsyn

1

Organiseringen af vores 6 kontrol- og tilsynsområder


Overordnet har vi haft to konkrete fokusområder i 2016:1. et mere datadrevet og effektfokuseret tilsyn og 2. bedre regulering, der understøtter vores kontrol og tilsyn.

FOKUSOMRÅDE 1 - DATADREVET OG EFFEKTFOKUSERET TILSYN Erhvervsstyrelsen har arbejdet målrettet med at udvikle tilsynsmetoder til at blive mere datadrevne og effektfo-kuserede gennem en række aktiviteter. Vi har udviklet og testet risikomodeller på alle vores seks kontrol- og tilsyns-områder. Herudover har vi afdækket, om der med afsæt i øget datadrevet tilsyn og kontrol kan opnås større fokus og effekt. Når vi lægger så stor vægt på dette, er årsagen, at vi står overfor et meget betydeligt omfang af virksomheder og regnskaber og samtidig meget gerne vil begrænse unødven-dig kontrol til et minimum. Derfor er det afgørende, at vi har redskaberne til så præcist som muligt at identificere de tilfælde, hvor risikoen for alvorlige overtrædelser er størst.

Endelig har Rigsrevisionen taget initiativ til at gennemføre en undersøgelse af effektiv kontrol i udvalgte myndigheder, herunder i Erhvervsstyrelsen. Undersøgelsen kommer passende i forlængelse af vores fokus på datadrevet og effektfokuseret tilsyn, og vi vil derfor tage Rigsrevisionens anbefalinger med i vores videre arbejde med at udvikle vores tilsynsmetoder til at blive mere datadrevne og effekt-fokuserede.

Udvikling af risikomodeller til pilottestEn af Erhvervsstyrelsens strategiske målsætninger er at styrke danske virksomheders konkurrenceevne gennem en enkel og effektiv erhvervsregulering og håndhævelse. Erhvervsstyrelsen skal gribe effektivt og professionelt ind overfor bevidst misbrug gennem tilsyn og kontrol på et risikobaseret grundlag.

Vores kontrol- og tilsynsområder har indtil nu arbejdet med risikobaseret kontrol og tilsyn i en vis udstrækning. Vi vil gerne finde den balance, som skaber den bedste efter-levelse af reglerne, samtidig med, at vi og virksomhederne bruger færrest mulige ressourcer på at sikre efterlevelse. For at opnå dette ønsker vi i endnu højere grad at målrette vores kontrol og tilsyn, så vi rammer de få, der bevidst und-går at efterleve reglerne og laver svindel. Vores erfaring er heldigvis, at langt de fleste virksomheder gerne vil efterleve reglerne, og gør det, og de virksomheder vil vi gerne undgå at bebyrde.

Vi har i 2016 arbejdet målrettet med at udbrede og syste-matisere risikobaseret kontrol og tilsyn. Konkret er der udviklet egentlige risikomodeller til kontrol og tilsyn, der er blevet pilottestet. Det indebærer, at der er identificeret operationelle risikofaktorer, som efterfølgende er pilotte-stet for at få en indikation af modellernes træfsikkerhed. Pilottesten på fondsområdet viser f.eks., at træfsikkerheden i kontrollen kan øges fra ca. 30 pct. til 70 pct. ved at basere udvælgelsen på risikoindikatorer fremfor tilfældig udvæl-gelse. Modellerne er fortsat på et tidligt stadie og er nu klar til videreudvikling og bliver løbende justeret i takt med den erfaring, der opnås med brugen heraf.

Overordnet er identifikationen af risikofaktorer på de forskellige områder baseret på konkrete erfaringer fra de enkelte kontrol- og tilsynsområder, ligesom det tværgående samarbejde og erfaringsudveksling mellem områderne har bidraget til identifikationen. Herudover er identifikatio-nen baseret på tilgængelig information og de data, vi har i Erhvervsstyrelsens it-systemer. Et vigtigt læringspunkt i arbejdet med at identificere risikofaktorer og pilotteste disse har været, at vi fortsat skal have fokus på arbejdet med at sikre et validt datagrundlag gennem bl.a. færre fejl, når virksomhederne indberetter deres regnskabsdata.

VORES 2 FOKUSOMRÅDER I 2016


udtagningen af mindre revisionsvirksomheder til kvalitets-kontrol fremover udelukkende er risikobaseret. Samtidig er Revisornævnet tillagt yderligere sanktionsmuligheder i forhold til alvorlige overtrædelser

Ændringerne vil effektivisere og forenkle det offentlige til-syn med revisionsvirksomheder og målrette tilsynet til der, hvor der er størst risiko for og ved fejl og mangler.

Register over reelle ejere giver åbenhed om ejerforholdDen 1. marts 2016 blev lov om indførelse af register over reelle ejere vedtaget, hvorved der blev indført krav om regi-strering af reelle ejere i kapitalselskaber og i en lang række andre juridiske personer. Loven implementerer dele af skattelypakken fra december 2014 samt dele af 4. hvidvask-direktiv, der har implementeringsfrist 26. juni 2017.

Erhvervsstyrelsen begyndte i efteråret 2016 udvikling af den tekniske løsning til registeret og forventer, at loven vil træde i kraft 23. maj 2017, hvor systemet ligeledes sættes i drift.

Kravet om registrering af reelle ejere medfører en stor op-gave for rigtig mange virksomheder. I forbindelse hermed vil vi gøre alt for at hjælpe virksomhederne med råd og vejledning, således at registreringen af oplysningerne kan forløbe så let for virksomhederne som muligt.

Med registeret har vi i fremtiden et godt udgangspunkt for at kunne understøtte de tilsyn- og kontrolindsatser, hvor virksomheders ejerforhold er relevant. Vi er aktuelt i gang med at tilrettelægge en strategi for, hvordan vi vil følge op på og sikre, at der sker registrering.

Ændring af selskabsloven muliggør lovlige kapitalejerlånFolketinget vedtog den 1. december 2016 lov om ændring af selskabsloven. Loven indeholder blandt andet en ændring af selskabslovens § 210, der betyder, at kapitalselskaber efter den 1. januar 2017, modsat tidligere, har mulighed for lovligt at yde lån til kapitalejere, ledelsesmedlemmer med flere, hvis en række betingelser er opfyldt. Bl.a. skal lånet inkl. påløbne lovpligtige renter samt eventuel skat af lånet kunne rummes inden for selskabets frie reserver og det skal besluttes på generalforsamlingen. Med andre ord er det nu blevet lovligt at låne ud til selskabets kapitalejere og ledel-

sesmedlemmer, hvis det bl.a. er økonomisk forsvarligt.

Det betyder, at Erhvervsstyrelsen fremadrettet omlægger kontrollen med ulovlige kapitalejerlån, så den afspejler de nye regler. Vi målretter indsatsen mod de udlån, der inde-bærer den største risiko for, at selskabet og dets kreditorer lider tab. Selskabet skal over for os kunne dokumentere, at et ydet kapitalejerlån opfylder betingelserne

Ønsket om bedre balance i erhvervsregulering gav nye reguleringsprincipperErhvervsstyrelsen iværksatte i 2016 nye initiativer for at afdække behov og redskaber i forbindelse med udarbejdelse af erhvervsregulering. I forhold til det indholdsmæssige i lovgivningen samt arbejdsprocesserne i tilknytning hertil har vi identificeret en række hovedprincipper for vores arbejde med lovgivning, bekendtgørelser og vejledninger. Ønsket er at sikre en moderne, agil og fremtidssikret lovgiv-ning.

Følgende principper er på nuværende tidspunkt identificeret:

• Internationalt fokus• Målrettede og effektive sanktioner samt håndhævelse• Anvendelse af alternative reguleringsværktøjer• Fokus på effekter• Digitaliseringsparat lovgivning• Interessentinddragelse

Overordnet er principperne til for at styrke arbejdet internt i Erhvervsstyrelsen med henblik på at optimere processer for lovforslag samt inddragelse af alle interessenter, interne såvel som eksterne, på det rigtige tidspunkt.

De gennemførte pilottests skulle afdække anvendeligheden af de enkelte risikofaktorer og generelt bidrage til nyttig erfaring med modellerne til videre praktisk anvendelse. Der følger nu en proces med at præcisere og implementere modellerne og gradvist integrere dem i kontrol- og tilsyns-arbejdet. Processen hænger sammen med vores arbejde med at udvikle tilsynsmetoder med evaluering af effekt og brug af ny teknologi.

Sideløbende med arbejdet med at udvikle risikomodeller er der særligt for kontrollen med CO2-kvotehandel i 2016 implementeret digitale transaktionsanalyser med fokus på at opdage svig i forbindelse med handel med CO2-kvoter. Endvidere er en digital risikoanalyse blevet færdigudviklet og vil blive sat i drift i 2017. Risikoanalysen vil afgøre hvor ofte, der skal gennemføres transaktionsanalyser for en kontohaver i CO2-Kvoteregisteret.

Resultaterne på de enkelte kontrol- og tilsynsområder gennemgås mere detaljeret efterfølgende.

Vores muligheder for et datadrevet og effektfokuseret tilsynParallelt med udviklingen af risikomodeller har det inter-nationale revisions- og konsulenthus EY udarbejdet en omfattende analyse af mulighederne for mere datadrevet tilsyn og kontrol i Erhvervsstyrelsen, herunder en moden-hedsvurdering af kontrolområderne i forhold til at blive mere datadrevne.

Analysen blev gennemført som en del af et større projekt, der skulle afklare, om der med afsæt i datadrevet tilsyn og kontrol kan opnås større fokus og effekt, bl.a. ved brug af mere risikobaseret kontrol og viden om effektiv og propor-tional sanktionering.

Analysen viste, at til trods for implementering af mere ri-sikobaseret kontrol og digitalisering af b.la. regnskabsdata, bør vi arbejde videre for at opnå en egentlig databaseret og effektfokuseret kontrol.

En forudsætning for at blive fuldt datadrevne er at have et validt datagrundlag. Det er nødvendigt, at de grunddata, særligt regnskabsdata, som virksomhederne indberetter, er korrekte. I forbindelse med arbejdet om vores regn-skabskontrol samt i arbejdet med udviklingen af risi-komodeller har vi erfaret, at der er plads til væsentlige forbedringer. Selvom vi gradvist arbejder med at forbedre datakvaliteten, eksempelvis via automatiske digitale kon-troller, når virksomhederne indberetter regnskab samt ved direkte dialog med leverandører af indberetningssystemer, kan forbedring af datakvaliteten ikke skabes af os alene. Vores samarbejde med virksomheder, revisionsvirksomhe-der og leverandører af indberetningssystemer spiller derfor en vigtig rolle.

FOKUSOMRÅDE 2 - BEDRE REGULERING DER UNDERSTØTTER VORES KONTROL OG TILSYN Vores andet fokuspunkt i 2016 har været at sikre forbedrin-ger i erhvervsreguleringen, der i høj grad også understøtter en effektiv kontrol- og tilsynsindsats.

Implementering af ny lovgivning på revisorområdet i maj 2016På revisorområdet blev der den 19. maj 2016 vedtaget et lov-forslag om ændring af revisorloven, som trådte i kraft den 17. juni 2016. Ændringerne udspringer fra implementerin-gen af ny EU regulering på området. Efter ikrafttræden af loven er der sket en omorganisering af det offentlige tilsyn med revisorerne. Revisortilsynet er nedlagt, og Erhvervs-styrelsen er udpeget som ansvarlig tilsynsmyndighed. Der er nedsat et Revisorråd, der skal rådgive Erhvervsstyrel-sen om generelle forhold i revisorlovgivningen, herunder f.eks. i forbindelse med vores varetagelse af det offentlige tilsyn med revisorerne. Revisornævnet er videreført, men omfanget af sager begrænses fremadrettet, idet mindre sager om førstegangsovertrædelser ikke længere vil blive indbragt men i stedet blive fulgt op af en handlingsplan, der skal sikre, at overtrædelsen ikke vil gentage sig. Hvis de aftalte forbedringer i handlingsplanen ikke gennemføres, giver den nye lov mulighed for at offentliggøre resultatet af kvalitetskontrollen. En anden væsentlig ændring er, at

Målet er at minimere kontroller, der efter-følgende viser sig at være unødvendige, og at maksimere en dokumenterbar effekt af indsatsen.

Forbedring af grunddata vil være et vigtigt fokuspunkt for 2017.


1) Både Erhvervsstyrelsens og Finanstilsynets kontrol med de børsnoterede virksomheder2) Antallet af sager/fejlprocent i 2016 er angivet til at være væsentligt lavere end i 2015. Dette skyldes, at en stor del af de rejste sager først er afsluttet i 2017, og der for ikke fremgår af årsberetningen for 2016. 3) Gennemførte kontroller foretaget i 2016 sagsbehandles i 20174) Som følge af de gennemførte kontroller i 2015, som er blevet sagsbehandlet i 20165) Gennemført i løbet af 2015 og 2016

Tabel 1: Hovedtal fra Erhvervsstyrelsens kontrol- og tilsynsindsats i 2016 (2015 anført i parentes)

Kapitalejerlån

Revisorforbehold

Børsnoterede virksomheder1

Øvrig regnskabskontrol med de ikke børsnoterede virksomheder

Revision

Revisorers efteruddannelse

Erhvervsdrivende fonde

Hvidvask

CO2-Kvoteregisteret

EU’s Social- og Regionalfond

• Kontrol med større lån, der overstiger virksomhedens frie reserver (kontrol med alle større lån)

• 908 (1.200) forbehold kontrolleret

• 31 (41) års- eller delårsrapporter udtaget til kontrol – heraf 16 (36) færdigkontrolleret ved årets udgang

• Fokuseret kontrol (stikprøvevis kontrol): 379 rejste sager (1.009 kontrollerede årsrapporter)

• Gennemførte kontroller af 2 (4) PIE revisionsvirksomheder • Gennemførte kontroller af 743 (187) non-PIE revisionsvirksomheder• Afgjorte undersøgelser 13 (4)

• Gennemførte kontroller af 2835 (398) godkendte revisorers efteruddannelse for perioden 2012-2014

• 151 (200) kontroller udtaget ved stikprøve og 50 kontroller udtaget ved brug af risikofaktorer • 1.798 (1.830) registregrings- eller tilsynssager

• 103 (150) gennemførte tilsyn

• 1018 (439) automatiske kontroller• 203 (296) manuelle kontroller

• Regionalfond: 59 (45) kontrol-på-stedet (projektrevisioner)• Socialfond: 20 (16) kontrol-på- stedet (projektrevisioner)

• 669 (1.408) sager startet med krav om inddrivelse (volumen ca. 314 (ca. 607) mio. kr.)• 240 (230) politianmeldelser

• 108 (369) kontrolsager (bl.a. udvalgt ud fra væsentlighed/risiko)• 800 (850) virksomheder har modtaget informationsbreve

• 2 (13) tilfælde med konstaterede fejl2

• 317 (34) påbud om ny årsrapport• 57 sager om overtrædelser af bogføringsloven• 2 sager om ugyldig hjemstedsadresse• 3 sager hvor der er anmodet om yderligere oplysninger, som endnu ikke er afsluttet

• 14 (12) revisionsvirksomhed er indbragt for revisornævnet• 274 (101) revisorer indbragt for revisornævnet• 5 (1) revisorer indbragt for revisornævnet på baggrund af undersøgelser

• 3 (59) revisorers godkendelse blev frataget• 35 (135) revisorer valgte at deponere godkendelse på baggrund af kontrollen

• Stikprøvevise kontroller: Grundlag for at rejse en sag, yde vejledning eller anmode om en redegørelse i 32 pct. (37) af tilfældene.• Risikobaserede kontroller: Grundlag for at rejse en sag, yde vejledning eller anmode om en redegørelse i 70 pct. af tilfældene.

• 142 (135) påbud vedr. overtrædelse af hvidvaskloven• 7 (14) politianmeldelser• 6 underretninger til SØIK

• 268 (296) tilfælde af mangelfuld dokumentation• 4 (5) sager med suspenderede konti pga. administrativ sanktion

• < 2 pct. (maks. tilladt fejlgrænse, jf. EU regelsæt)

Gennemførte kontroller/tilsyn Sager/fejlprocent

Hovedtallene i tabellen beskriver gennemførte kontroller og tilsyn. Disse hovedtal dækker også over en række tunge og ressourcekrævende sager med principielle og væsentlige aspekter, der har betyd-ning for investorer og for samfundet som helhed. Både på regnskabs- og fondsområdet har der i 2016 været flere af sådanne sager. En række andre forhold kan medføre forskelle i såvel omfang af kontrol som opnåede resultater fra år til år. Der henvises herom nærmere til omtalen af de enkelte tilsynsområder. Som eksempler på særlige årsager kan nævnes, at lovliggørelse af kapitalejerlån har medført fokus på

lån, som også vil være ulovlige efter de nye regler, en omfattende og krævende international evaluering af hvidvasktilsynet, og endelig at regnskabskontrollen med de ikke børsnoterede virksomheder er ændret til en mere risikobaseret kontrol. Sidstnævnte har reduceret omfanget af kontroller fra 1.009 til 379, men samtidig er antallet af sager med påbud om ny årsrapport steget fra 34 til 317. Erhvervsstyrelsen ønsker generelt at gå i netop den retning, dvs. at indsatsen ikke primært skal måles på omfanget af kontroller, men på andelen af kontroller, som har afdækket væsentlige mangler.

KONTROL OG TILSYN 2016 I TAL


Af principielle afgørelser i 2016 kan bl.a. nævnes un-dersøgelsen af årsrapport for 2014 for virksomheden Hesalight A/S, som viste en betydelig vækst i aktiviteten i forhold til tidligere. Undersøgelsen havde bl.a. til hen-sigt at få afdækket, hvorvidt virksomhedens indtægter var udtryk for gennemførte salg. Vi offentliggjorde vores afgørelse i sagen i maj 2016, da afgørelsen efter vores vurdering havde stor samfundsmæssig interesse. Virk-somheden havde således bl.a. lånt ca. 600 mio. kr. af en række institutionelle investorer. Af afgørelsen fremgår det, at det er vores vurdering, at det anvendte indtægts-kriterie – produktionsmetoden – ikke kunne anvendes af virksomheden, og at metoden samtidig blev anvendt forkert. Den omsætning, som fremgik af regnskabet, var således ikke udtryk for gennemførte salg. Vi påbød derfor virksomheden at indsende en ny og berigtigede årsrapport for 2014. Den berigtigede årsrapport viste en væsentlig reduktion af såvel balancen samt resultat og egenkapitalen. I den pågældende sag var der også et tæt samarbejde med Erhvervsstyrelsens revisortilsyn og det ledte til, at revisortilsynet gennemførte en undersøgel-se af revisionen af Hesalight A/S. Den 15. februar 2017 offentliggjorde vi resultatet af undersøgelsen, hvoraf det fremgår, at det er vores vurdering, at revisionen af års-regnskabet, på flere områder, har været behæftet med så omfattende mangler, at vi har indbragt revisor for Revisornævnet, med indstilling om, at Revisornævnet fratager revisors godkendelse.

I september måned 2016 offentliggjorde Erhvervsstyrel-sen sin afgørelse i undersøgelsen af den revisionsvirk-somhed, der udførte revisionen af årsrapporten for 2012 for Genan Business & Development A/S. Vi påtalte, at revisionsvirksomheden ikke havde dokumenteret, at der blev iværksat passende skridt til en hurtig og effektiv afhjælpning af de væsentlige fejl og mangler, som revi-sionsvirksomheden selv konstaterede ved deres interne kvalitetskontrol af revisionen af årsregnskabet for 2012.

Det er desuden i 2016 offentliggjort, at vi har iværksat undersøgelser af:• revisionen af års- og koncernregnskabet for OW Bunker A/S for 2013 og øvrige

erklæringer afgivet af revisorerne• revisionen af års- og koncernregnskabet for 2014/2015 for Hellerup Finans A/S samt en række øvrige årsregnskaber for virksomheder ejet af Hellerup Finans A/S.

Vi har ikke afsluttet undersøgelserne på nuværende tidspunkt og har derved ikke konstateret, om revisorlov-givningen har været overtrådt i forbindelse med revisors erklæringer, men det er dette forhold, som vores under-søgelse vil afdække.

På fondsområdet har Erhvervsstyrelsen den 22. februar 2017 truffet endelig afgørelse i sagen om Fonden Won-derful Copenhagen. Afgørelsen vedrører dispositioner truffet af Fonden Wonderful Copenhagen i forbindelse med afviklingen af Eurovision Song Contest 2014. Vi har på baggrund af flere udkast til afgørelser vedrørende Fonden Wonderful Copenhagen modtaget en lang række høringssvar fra fonden og dens daværende ledelses-medlemmer, og vi udarbejdede på den baggrund den endelige afgørelse. Sagen omhandler den daværende ledelses ansvar for de dispositioner, som ledelsen traf i forbindelse med afholdelsen af Eurovision Song Contest 2014. Vi udtaler bl.a. kritik af bestyrelsesmedlemmerne i Fonden, ligesom vi har fundet den daværende bestyrel-sesformand erstatningsansvarlig for en del af fondens tab. Afgørelsen er indbragt for Erhvervsankenævnet, hvor den afventer videre behandling.

Derudover kan det nævnes, at der i perioden 2014 til marts 2017 er faldet dom i 15 sager om overtrædelse af hvidvaskloven, hvor Erhvervsstyrelsen har anmeldt virksomheder til SØIK. Overtrædelserne vedrører bl.a. manglende iagttagelse af opmærksomhedspligten og un-derretningspligten, og der er i flere tilfælde givet ganske store bøder, herunder på hhv. 1 mio. kr. og 2 mio. kr. Den største enkeltsag vedrører et vekselkontor, hvor sel-skabet bag kontoret i januar 2016 blev idømt en bøde på 92 mio. kr. i en sag om hæleri og hvidvask. Samtidig blev to mænd idømt hver 6 års fængsel. Dommen blev anket til Østre Landsret, hvor den blev stadfæstet den 26. januar 2017 og skærpet til en bøde på 111 mio. kr., mens fængselsstraffene på 6 år til begge mænd blev fastholdt.

KONTROL OG TILSYN 2016 – PRINCIPIELLE AFGØRELSER


Som tilsynsmyndighed arbejder vi ud fra strategiske pejlemærker, som er forankret i hele organisationen, og som vi konstant fokuserer på at omsætte i praksis.

Da Erhvervsstyrelsen som tilsynsmyndighed er i gang med et strategisk skifte, vil vores fokus fremadrettet bli-ve udmøntet anderledes. Det strategiske skifte betyder, at vi i udgangspunktet ikke længere alene vil måles på antallet af kontroller og tilsyn, men derimod på, hvor træfsikker vores kontrol er, om det er de rigtige sager der rejses. Effekten af vores indsats vil være med til at reducere omfanget af væsentlige mangler og overtræ-delser over tid. Dette stiller krav til os om, at vi følger med i, hvad der sker i vores omgivende samfund. Her spiller både vores interessenter, samarbejdspartnere og ikke mindst medierne en vigtig rolle. Det betyder også, at vi fordeler vores ressourcer anderledes, da de væsent-lige sager har mere tyngde og naturligt vil kræve flere af vores ressourcer.

Vores vigtigste fokuspunkt for 2017 er at styrke arbej-det med at blive datadrevne og effektfokuserede. Dette hænger sammen med det overordnede mål i Erhvervs-styrelsens mål- og resultatplan for 2017:

Der skal udarbejdes en proces for risikobaseret tilsyn, som indeholder krav og behov for datadeling, anvendel-se af tidligere kontrolresultater og effektmålinger.

Helt konkret vil vi styrke arbejdet med at blive datadrev-ne og effektfokuserede gennem følgende indsatser:

1. videreudvikling af risikomodeller og forsøg med machine learning 2. systematisk opsamling af kontrolresultater, der kan anvendes på tværs af kontrol- og tilsynsområderne 3. forbedring af kvaliteten af vores grunddata 4. afdække om vores lovhjemler er tidssvarende og tillader dataudveksling og -sammenkøring 5. målrette vores redskaber til at sikre regelefterlevelse, bl.a. ved differentieret brug af straksafgørelser, vejledning og dialog

Vores arbejde og fokus har flere lighedspunkter med det, der sker i andre erhvervsrettede kontrol- og tilsynsmyn-digheder i vores ministerium. Vi vil derfor se nærmere på gevinsterne ved et endnu tættere samarbejde med andre myndigheder og udveksle erfaringer både på sags-niveau men også på et mere generelt strategisk niveau. Måske ligger der et uudnyttet potentiale i et mere syste-matisk samarbejde om modeller/metoder, dataudveks-ling og it-systemer med andre myndigheder, både inden for og uden for Erhvervsministeriet. Vi kommer i de kommende år til at udforske dette felt endnu mere og vil arbejde for at etablere mere formelle erfaringsbaserede netværk på tværs af myndigheder.

ERHVERVSSTYRELSEN SOM TRÆFSIKKER TILSYNSMYNDIGHED I 2017


1) Perioden 2007-2013 for programmer, hvor Erhvervsstyrelsen har erklæringsansvar

HURTIGE FAKTA

6. EU CONTROLLING OMFATTER TILSYN FOR 785 STRUKTURFONDSPROJEKTER OG UDGIFTER FOR 1,5 MIA. EUR1

1. REGNSKABSKONTROL OMFATTER MERE END 220.000 REGNSKABER

2. TILSYN OG KVALITETSKONTROL AF REVISORER OG REVISIONSVIRKSOMHEDER OMFATTER CA. 1.500 REVISIONSVIRKSOMHEDER OG 3.700 REVISORER

3. HVIDVASKTILSYN- OG SELSKABSKONTROL OMFATTER CA. 12.000 HVIDVASKENHEDER OG OVER 280.000 REGISTREREDE SELSKABER

4. FONDSTILSYN OMFATTER CA. 1.360 ERHVERVSDRIVENDE FONDE

5. CO2-KVOTEREGISTERET OMFATTER 391 KONTI OG HANDEL FOR MELLEM 1 OG 1,8 MIA. KR. OM ÅRET

REDEGØRELSER FOR DE 6 KONTR OL- OG TILSYNS OMRÅDER

22 ERHVERVSSTYRELSEN - EN TILSYNSMYNDIGHED I FORANDRING

Erhvervsstyrelsens regnskabskontrol består af en række indsatser med særlig vægt på vejledning og risikobase-ret kontrol, som tilsammen skal medvirke til at højne kvaliteten af regnskaberne og gøre det lettere at drive virksomhed.

Erhvervsstyrelsen modtager hvert år årsrapporter fra over 220.000 virksomheder, der således er omfattet af vores regnskabskontrol. Vi har i 2016 arbejdet målrettet med at optimere kontrol- og vejledningsindsatsen til gavn for regnskabsbrugere og virksomheder – og her har nogle af nøgleordene været digitale og risikobase-rede kontroller. Disse områder vil også fremover være i fokus.

De digitale løsninger betyder, at vi i højere og høje-re grad får mulighed for at tilrettelægge og udføre en risikobaseret kontrolindsats, så vi både kan gå målrettet efter de virksomheder, der bevidst forsøger at omgå reg-lerne og samtidig kan vejlede de virksomheder, som blot skal hjælpes på rette vej.

Som led i Handlingsplan for de kommende års indsats på regnskab-, revision- og selskabsområdet fra 2015 har vi i 2016 – ligesom i 2015 - haft to særlige indsatsområder på regnskabskontrolområdet; styrket indsats over for ulovlige kapitalejerlån samt en styrket opfølgning på revisorforbehold.

Regnskabskontrollen med de ikke-børsnoterede virksomheder

Digitale modtagekontrollerVi har indført en række automatiske kontroller, der aktiveres i forbindelse med indberetning af årsrappor-

ter. Denne modtagekontrol forhindrer, at årsrapporter bliver indberettet med de mest åbenlyse fejl og mangler. Vi har stort fokus på dette område, som løbende er med til at bidrage til en bedre regnskabs- og datakvalitet. Der vil derfor løbende blive sat nye kontroller i søen.

Processen for implementering af nye kontroller foregår ved, at vi informerer markedet, herunder indberettere, revisorer og systemleverandører, om, at der er nye kon-troller på vej. De nye kontroller er ligeledes beskrevet på vores hjemmeside, så der sikres fuld gennemsigtig-hed. Kontrollerne ”tændes” som udgangspunkt efter en omstillingsperiode, så systemleverandører har mulighed for at tilpasse sig. Dermed bliver virksomhederne påvir-ket i mindst muligt omfang.

I efteråret 2016 indførte vi en ny type kontrol, adviskontroller. Vi opererer således med to former for modtagekontroller:

• Hårde kontroller, hvor årsrapporten afvises fra indberetning. Årsrapporten kan først indberettes, når det pågældende forhold er rettet.

• Bløde kontroller (advis-kontroller), hvor vi gør virksomheden opmærksom på, at der kan være fejl i årsrapporten. Virksomheden har mulighed for at fortsætte indberetningen.

I 2016 blev det ligeledes muligt for Erhvervsstyrelsen at foretage automatiske kontroller af årsrapporter op imod andre af vores systemer, eksempelvis kontrol af, om re-visor er registreret korrekt i vores virksomhedsregister. Kontrollerne er ligeledes målrettede, eksempelvis er der indført kontroller, som kun vedrører fonde.

“ MED MERE END 220.000 MODTAGNE ÅRSRAPPORTER OM ÅRET ER DET HELT AF-GØRENDE, AT KONTR OLLEN

ER RISIKOB ASERET OG FOKUSERET. VI ANVENDER DERFOR MÅLRETTET FLERE FORSKELLIGE INDSATSER S OM DIGITALE MODTAGEKONTR OL-LER, VEJLEDNING OG DIALOG SAMT MANUELLE KONTR OLLER”Lykke Skødt, t i lsynschef

1 .REGNSKABSKONTROL


På linje med i 2015 udførte vi i 2016 ca. 10 mio. kon-troller, som medførte, at ca. 5.600 fejl og mangler blev afværget mod ca. 8.300 fejl i 2015. Der antydes således en begyndende tendens - nemlig at andelen af afvær-gede fejl er nedadgående. Vi har ydermere udført ca. 25.000 kontroller, som har været målrettet de større virksomheder i regnskabsklasse C og D. Disse kontroller har medført, at knap 70 fejl blev afværget.

Kontrollerne er implementeret direkte i vores online indberetningsløsning Regnskab Basis. Det betyder, at virksomheden i forbindelse med selve dannelsen af års-rapporten (kladden) vejledes til ikke at begå de fejl, som tjekkes af kontrollerne. Årsrapporter, som indberettes via Regnskab Basis, er således ikke en del af ovenstående statistik.

Styrket indsats over for ulovlige kapitalejerlånErhvervsstyrelsen har i 2016 fortsat den styrkede ind-sats over for ulovlige kapitalejerlån. Kontrollen inde-bærer, at når vi konstaterer et ulovligt kapitalejerlån, påbydes virksomhedens ledelse at sikre, at lånet tilbagebetales til virksomheden. Indsatsen retter sig mod større ulovlige lån. Hvis påbuddet ikke efterkom-mes, kan vi pålægge ledelsen tvangsbøder. Vi politian-melder virksomhedens ledelse ved de største ulovlige lån, i gentagelsestilfælde og ved andre skærpende omstændigheder. Virksomheden pålægges i disse sager revision fremover. Vi orienterer endvidere SKAT om af-sluttede sager med henblik på at styrke SKATs kontrol.

Indsatsen i 2016 har især været præget af tre forhold; Ændring af lovgrundlaget, ændret kontroltilgang og færdigbehandling af det store antal sager, der blev rejst i 2015.

Folketinget vedtog den 1. december 2016 lov om æn-dring af selskabsloven og årsregnskabsloven2. Loven indeholder blandt andet en ændring af selskabslovens § 210, der betyder, at kapitalselskaber efter den 1. januar 2017 har mulighed for lovligt at yde lån til kapitalejere, ledelsesmedlemmer med flere, hvis en række betingel-ser er opfyldt.

Loven indebærer også, at visse ulovlige kapitalejerlån ydet før 1. januar 2017 kan lovliggøres, hvis betingelser-ne herfor er opfyldt. Beslutningen om lovliggørelse skal

træffes på virksomhedens førstkommende generalfor-samling efter den 31. december 2016.

På den baggrund satte vi i december 2016 alle igangvæ-rende sager i bero. Sagerne genoptages ved udløbet af fristen for de pågældende virksomheders indsendelse af den årsrapport, som de skal indsende til os i 2017. Vi vil på det tidspunkt undersøge, om virksomheden har lovliggjort det tidligere ulovlige kapitalejerlån, eller om der er sket inddrivelse i henhold til de gældende be-stemmelser.

Ud fra en væsentligheds- og risikobetragtning har vi i 2016 valgt primært at fokusere på regnskaber, hvor kapitalejerlånet oversteg virksomhedens frie reserver. Årsagen til den ændrede kontroltilgang er, at der er en større risiko for, at kreditorer m.fl. lider tab i de situati-oner, hvor en virksomhed har ydet et ulovligt kapitale-jerlån, som ikke kan rummes inden for den pågældende virksomheds frie reserver.

Herudover har vi i 2016 strammet op på vores praksis om påbud om revision i de groveste sager. Det betyder, at påbuddene nu gælder de to kommende årsrapporter mod tidligere alene den kommende.

Baggrunden for at antallet af rejste sager er færre end forrige år, skyldes vores ændrede kontroltilgang. Udover de sager, der fremgår af tabellen, har vi i 2016 færdigbehandlet 668 sager om ulovlige kapitalejerlån, der blev rejst i 2015.

Styrket opfølgning på revisorforbeholdI 2016 har Erhvervsstyrelsen fortsat skærpet fokus på regnskaber med forbehold fra revisor.

Et forbehold i revisors påtegning af årsregnskabet er en særdeles vigtig information til regnskabsbrugerne. Vores indsats fokuserer alene på at få rettet op på de overtrædelser, som ofte ligger bag nogle af forbehol-dene. Så længe virksomhedens årsrapport lever op til lovgivningens krav, vil langt de fleste forbehold kunne undgås. Vi er dog opmærksomme på, at revisorforbehold i nogle tilfælde ikke kan undgås.

I forbindelse med vores konkrete sagsbehandling kate-goriseres forbeholdene efter følgende reaktioner:

• vi kan kræve omgående berigtigelse af årsrapporten eller give et fremadrettet påbud uden forudgående høring af virksomheden - det vil typisk være ved forhold, der vedrører en entydig overtrædelse af lovgivning,

• vi må anmode om en nærmere redegørelse fra revisor og/eller virksomheden, inden der eventuelt kan træffes afgørelse, og

• vi konkret vurderer, at virksomhedens helt særlige forhold gør, at forbeholdet ikke kan undgås.

Antal sager med krav om inddrivelse1 669Påbud vedr. lån i kr. Ca. 314 mio.

Antal politianmeldelser2 240Politianmeldelser i kr. Ca. 245 mio.

Virksomheder, der er pålagt revision3 84Tvangsbøder4 121

Kontrolaktiviteter

Tabel 2: Kontrol med ulovlige kapitalejerlån 2016

1) Vedrører sager rejst i 2016, men som ikke alle er afsluttet i 2016. Tallet inkluderer sager, hvor Erhvervsstyrelsen efterfølgende har modtaget dokumentation for, at der ikke var tale om et ulovligt kapitalejerlån.2) Vedrører sager der er afsluttet i 20163) I 63 af tilfældene er der pålagt revision for de to kommende år4) Tvangsbøder udstedt i 2016 i sager, der alle er rejst i 2016

2) Lov nr. 1547 af 13. december 2016.


1) Sager, hvor der er foretaget en konkret faglig vurdering, men der er ikke rejst en sag2) Sager hvor vi efter at have modtaget en redegørelse fra revisor/ledelse har vurderet, at der ikke var grundlag for at gøre yderligere3) Sager, hvor vi endnu ikke har modtaget eller taget stilling til de indsendte redegørelser

Herudover har vi i 2016 strammet op på vores prak-sis om påbud om revision i de groveste sager, hvor vi kræver en omgående berigtigelse af årsrapporten. For de virksomheder, som samtidig oplyser, at de for det kommende år fravælger revision, beslutter vi ydermere, at virksomhederne ikke kan anvende muligheden for at fravælge revision for de to kommende regnskabsår.

I 2016 har vi også arbejdet med såkaldt machine lear-ning – bl.a. i forhold til revisorforbehold. For at få et større erfaringsgrundlag med machine learning blev det forsøgt at lære computeren at læse forbeholdene. Tanken var, at kategorisering af forbeholdene kunne gøres automatisk. Arbejdet med machine learning er dog stadig på et tidligt stadie, men det er vores klare forvent-ning, at machine learning fremover kan blive til et endog meget nyttigt redskab i tilrettelæggelsen og gennemfø-relsen af vores risikobaserede regnskabskontrol.

Øvrig regnskabskontrol med de ikke børsnoterede virksomhederI 2016 har Erhvervsstyrelsen desuden rejst 379 sager, som falder uden for de fastlagte indsatser om forbehold og ulovlige kapitalejerlån og sager, der indledes som op-følgning på tidligere kontrolsager – fx opfølgning på, om et tidligere påbud om revision er efterkommet.

Disse øvrige kontroller omfatter bl.a. sager, hvor regn-skabet ikke lever op til kravene i årsregnskabsloven, om ikke-godkendte revisorer, der har afgivet erklæringer i årsrapporter, om forfalskede revisionspåtegninger, sager, hvor virksomheden i strid med årsregnskabslo-ven har indsendt en undtagelseserklæring i stedet for en årsrapport eller sager, hvor revisor i sin påtegning oplyser, at virksomheden overtræder bogføringslovens bestemmelser.

Vi modtager i løbet af året også en del henvendelser fra borgere, virksomheder og andre myndigheder, som kan give anledning til, at en virksomheds årsrapport under-søges nærmere og i visse tilfælde også fører til, at vi starter en egentlig kontrolsag.

I de almindelige kontrolsager, som vi tager op, anvendes typisk følgende reaktioner i forhold til årsrapporten:

• påbud om at forholdet straks berigtiges ved indsendelse af en ny årsrapport

• påbud om at virksomhedens ledelse fremadrettet sørger for, at virksomheden overholder lovgivningens krav

Hvis der ved en undersøgelse af en virksomheds årsrap-port konstateres væsentlige fejl eller mangler i forhold til selskabslovgivningen eller regnskabslovgivningen, vil vi typisk beslutte, at virksomheden ikke kan anvende muligheden for at fravælge revision i indeværende samt de to følgende regnskabsår.

2016 har været kendetegnet ved en række større og tungere kontrolsager vedr. forhold, der har haft stor betydning for regnskabsbrugerne. Flere af disse har også tiltrukket sig mediernes interesse.

Regnskabskontrolområdet har desuden bistået revi-sortilsynet med gennemgang af ca. 150 nøje udvalgte årsrapporter til brug for deres kontrol af revisorer.

På regnskabskontrolområdet er der i 2016 i alt afgjort 3 sager i Erhvervsankenævnet, som vi alle har fået med-hold i. Herudover er der i 2016 indbragt 2 klager over vores afgørelser i regnskabskontrolsager, som endnu ikke var afgjort ved udgangen af året.

Kontrollen har i 2016 primært fokuseret på: • regnskaber med revisorforbehold omhandlende manglende udarbejdelse af koncernregnskab,

• regnskaber fra mellemstore og store virksomheder i regnskabsklasse C med revisorforbehold,

• regnskaber med revisorforbehold med afkræftende eller manglende konklusion samt

• opfølgning på udsendte vejledningsbreve i 2015.

I 2015 udsendte vi 850 informationsbreve, heraf 650 generelle breve og 200 individualiserede breve til virksomheder med revisorforbehold. I brevene gør vi virksomhederne opmærksomme på ledelsens særlige pligt til at sikre, at virksomhedens årsrapport lever op til lovgivningens krav samt til at stille de nødvendige oplysninger til rådighed for revisor i forbindelse med revisionen af regnskabet. I brevene gøres der ligeledes opmærksom på vores indsats på området og på, at virk-somhedens årsrapport kan blive udtaget til nærmere undersøgelse. En række af vores kontrolsager var såle-des opfølgning på de udsendte vejledningsbreve i 2015.

Med forbehold for en række usikkerheder viser evalu-eringen af denne indsats, at de vejledende breve har en effekt, samt at de individualiserede breve har haft den største effekt.

Der er en række usikkerheder forbundet med evaluerin-gen, da en virksomheds forhold og anledning til forbe-hold er individuelt. Det er således vanskeligt at vurdere, hvorvidt der er tale om samme type forbehold, som vide-reføres, eller om der er tale om et nyt opstået forbehold. Ligeledes kan revision være fravalgt.

På grund af de store usikkerheder omkring evalueringen af vejledningsindsatsen valgte vi igen i 2016 at udsende 800 vejledningsbreve. Hvis denne indsats viser et lig-nende resultat som indsatsen i 2015, kan det med større sandsynlighed konkluderes, at de vejledende breve har haft en effekt, om end samme usikkerhed omkring effekten af indsatsen i 2015 ligeledes gør sig gældende for så vidt angår indsatsen i 2016. Derfor er det ligeledes hensigten at følge op på effekten heraf i 2017 og foretage kontrol efter en konkret vurdering.

Tabel 3: Kontrol med forbehold

Kontrollerede regnskaber 108 Ikke rejste sager1 46 Rejste sager 62 Fremadrettede påbud 17Påbud om at udarbejde en ny årsrapport 20Henlagte sager2 8Afventende sager3 17

Sager Reaktion

Tabel 4: Vejledende breve

Generelle breve 400

Individualiserede breve 400

Vejledende breve i alt 800


4) Det skal bemærkes, at hvis der ved en regnskabskontrol konstateres flere forhold, tæller forholdet alene med én gang i den følgende tabel. Dette betyder, at hvis der f.eks. både er konstateret en fejl og en overtrædelse, er det alene fejlen, der er med i statistikken. Fejl er fravigelser fra reglerne, der vurderes at kunne have betydning for investorernes beslutningstagen. Overtrædelser er fravigelser af formelle oplysningskrav, hvor den sædvanlige væsentlighedsvurdering er vanskelig at anvende, men som umiddelbart ikke vurderes at kunne have betydning for investorernes beslutningstagen, men hvor virksomheden ikke fremadrettet kan fortsætte med fravigelsen

3) For en fuld redegørelse af Finanstilsynets og Erhvervsstyrelsen regnskabskontrol i 2016 se: http://www.finanstilsynet.dk/da/Tal-og-Fakta/Rapporter/2017/redegorelse_Finanstilsynets_og_Erhvervsstyrelsens_regnskabskontrol_2016

Som det fremgår af tabel 5, blev der i alt udtaget 31 sager til regnskabskontrol i 2016, heraf 22 årsrapporter for 2015 og 9 delårsrapporter for 2016. I alt blev der i 2016 afsluttet 21 kontrolsager (heraf var 5 overførte sager fra 2015), og der blev overført 15 uafsluttede sager til 2017.

Det følger af den fælles europæiske kontrolmyndighed ESMA’s (The European Securities and Markets Autho-rity) guidelines, at udvælgelsen skal ske på baggrund af såvel risikovurdering som tilfældig udvælgelse.

Siden 2005, hvor vi påbegyndte arbejdet med regnskabs-kontrollen, har risiko været et af nøgleordene for vores tilgang til opgaven og er det fortsat.

80,6 pct. af de udtagne års- og delårsrapporter blev udtrukket på baggrund af en risikovurdering, og 19,4 pct. af de udtagne års- og delårsrapporter blev udtrukket til-fældigt. De års- og delsårsrapporter, der blev udtrukket ud fra en risikovurdering, var blandt andet udvalgt ud fra en screening på baggrund af en række kriterier, der erfaringsmæssigt indikerer en forhøjet risiko for fejl. I den forbindelse indgår de fokusområder, som ESMA har udvalgt for regnskabskontrollen.

Da en stor andel af sagerne er udtaget på baggrund af en risikovurdering, er den konstaterede fejlandel ikke repræsentativ i forhold til den samlede population.

Der var 209 børsnoterede virksomheder i 2016. Af disse fik 15,8 pct. udtaget deres års- eller delårsrapport til kontrol.

Resultat for året 2016Nedenfor vises resultatet af regnskabskontrollen i de 16 regnskabskontrolsager, der både blev påbegyndt og afsluttet i 2016. Det er således et udtryk for regnskabs-kontrollen af årsrapporterne for 2015 og delårsrappor-terne for 2016 for de sager, der på nuværende tidspunkt er afsluttet4. Resultatet af kontrollen vises samlet for Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen, da der er tale om en fælles kontro-lindsats.

Identifikation af risikofaktorer og pilottest af disseErhvervsstyrelsen har i 2016 haft et mål om at identi-ficere risikofaktorer med henblik på at iværksætte en risikobaseret kontrol og pilottest heraf på bl.a. regn-skabsområdet. Vi har derfor udarbejdet en bruttoliste med områdets risikofaktorer, hvoraf et udsnit er blevet pilottestet. Pilottesten viste gode resultater. Holdes pilottesten op mod resultatet af vores tidligere indsatser med en tilfældig stikprøvevis kontrol, ses tydelige for-bedringer i hitraten, når det gælder om at finde årsrap-porter med væsentlige fejl og mangler. Ved regnskabs-kontrollen af årsrapporterne for 2013 fandt vi fejl og mangler i ca. 30 % af de tilfældigt udvalgte årsrapporter – heraf havde ca. 10 % af årsrapporterne, som minimum, en eller flere fejl af en vis væsentlighed.

Denne gruppe viste sig imidlertid ikke ideel egnet som kontrolgruppe og dermed sammenligningsgrundlag til brug for pilottesten. For det første fordi gruppen ikke består af 100 % tilfældigt udvalgte årsrapporter, og for det andet fordi tilgangen i vurderingen af årsrapporter-ne på daværende tidspunkt var en anden, end den der er anvendt ved pilottesten. Dette skyldes, at vi ved den gamle stikprøvevise kontrolform alene fokuserede på åbenbare fejl og mangler i årsrapporten, mens vi i pilot-testen og sin risikobaserede kontroltilgang også ser på indikationer på fejl og mangler.

Vi udarbejdede derfor en ny kontrolgruppe, der sikrer, at der er et validt sammenligningsgrundlag til brug for pilottesten og vurderingen af hitraten ved en risikobase-ret tilgang. Vi fandt her indikationer på fejl og mangler i ca. 22 % af de tilfældigt udvalgte årsrapporter – heraf havde ca. 7 % af årsrapporterne, som minimum, indika-tioner på en eller flere fejl af en vis væsentlighed.

Pilottesten af den risikobaserede udsøgning viste, at vi ved en risikobaseret tilgang kan finde indikationer på fejl og mangler i ca. 75 % af årsrapporterne – heraf havde ca. 47 % af årsrapporterne, som minimum, indikationer på en eller flere fejl af en vis væsentlighed.

Regnskabskontrollen med de børsnoterede virksomheder3 Erhvervsstyrelsen skal kontrollere, at børsnoterede virksomheder omfattet af årsregnskabsloven overhol-der reglerne om finansiel information i årsrapporter og delårsrapporter efter årsregnskabsloven og de inter-nationale regnskabsstandarder, IFRS (International Financial Reporting Standards). Herved medvirker vi til at sikre en høj kvalitet af regnskabsrapporteringen fra børsnoterede virksomheder. Finanstilsynet kontrollerer tilsvarende de virksomheder, som er underlagt deres finansielle tilsyn. Det er Finanstilsynet og Erhvervssty-relsen, der træffer afgørelse i de enkelte sager, men hvis afgørelsen er af væsentlig og/eller principiel betydning, vil den blive forelagt Finanstilsynets bestyrelse, som er øverste ansvarlige myndighed for kontrollen.

Tabel 5: Resultat af Finanstilsynets og Erhvervsstyrelsens arbejde i 2016

Udtaget til regnskabskontrol 2016 22 9 31Sager overført fra 2015 3 2 5

Afsluttet i 2016 14 7 21Uafsluttede sager overført til 2017 11 4 15

Årsraporter Delårsrapporter Samlet


1) I to af årsrapporterne for 2015 og en af delårsrapporterne fra 2016, der er afsluttet ved henlæggelse, er der ydet vejledning vedrørende regnskabsmæssige forhold

I den ene af de sager, hvor der blev konstateret fejl, valg-te virksomheden at rette fejlen i en efterfølgende års-rapport, inden Finanstilsynet/Erhvervsstyrelsen afgjor-de sagen, hvorfor sagen blev afsluttet med en påtale af forholdet. Den samme virksomhed fik også et påbud om at rette sammenligningstal i den kommende delårsrap-port. I den anden af de sager, hvor der blev konstateret fejl, valgte virksomheden selv at offentliggøre korrige-rende/supplerende information, inden Finanstilsynet/Erhvervsstyrelsen afgjorde sagen, hvorfor sagen blev afsluttet med en påtale af forholdet.

Vi har endvidere behandlet flere forespørgsler fra børs-noterede virksomheder og deres rådgivere vedrørende forventet regnskabsmæssig behandling af transaktioner mv. Dette omfatter såvel formelle henvendelser – med formelle svar – som uformel dialog.

Vi har i forbindelse med de seneste års regnskabskon-trol afholdt flere møder med virksomhederne og deres revisorer. Vi har således opfordret virksomhederne til, i forbindelse med opstar-ten/behandlingen af en regnskabskontrolsag, at deltage i et møde med os. Dette har vist sig at være givtigt for alle parter. Det har blandt andet bevirket, at de faktuelle omstændigheder for den regnskabsmæssige problemstilling blev fastlagt tidligere i processen, og det har bidraget til at fremme forståelsen heraf for begge parter. Derudover har tiltaget reduceret den interne sagsbehandlingstid betydeligt, da ét møde ofte kan erstatte (og/eller supplere) op til flere hørings-

breve til og fra virksomheden. Vi har fået flere positive tilbagemeldinger på dette tiltag samt håndteringen af de enkelte regnskabskontrolsager fra både virksomhederne og deres revisorer.

Internationalt samarbejdeDet internationale samarbejde er centralt for vores udførelse af regnskabskontrollen. Vi deltager aktivt i arbejdet i ESMA vedrørende regnskabskontrollen. Dette arbejde sikrer, at danske afgørelser følger den europæ-iske linje, og at der ikke blandt danske myndigheder, revisorer eller virksomheder udvikles en særlig dansk fortolkning af IFRS. Det er blandt andet på baggrund af dialog med og indrapportering fra de forskellige lande, at ESMA årligt udvælger sine fokusområder for regnskabskontrollen. Ved vores aktive deltagelse i dette samarbejde sikres det, at de danske erfaringer og observationer indgår i udvælgelsen og fastlæggelsen af fokusområderne.

Via ESMA er der også en løbende dialog med IASB, der udsteder IFRS. Dette sikrer, at afgørelserne ikke går i en anden retning i forhold til IASB’s forståelse af IFRS. Samtidig får IASB (International Accounting Standards Board) kendskab til de praktiske erfaringer fra regn-skabskontrollen, herunder oplysninger om uhensigts-mæssigheder i de enkelte regnskabsstandarder som ek-sempelvis uklarheder, manglende sammenhæng mellem standarder og divergerende anvendelse i praksis.

Tabel 6: Resultat for året

Virksomheder medio 2016 209Færdigkontrollerede rapporter 11 5 16

Fejl 0 2 2Overtrædelser, uden betydning for investorernes beslutningstagen 0 0 0Ingen fejl og overtrædelser (henlagt)1 11 3 14

Årsrapporter for 2015

Delårsrapporter for 2016

Samlet

Revisionsbranchen er en vigtig aktør i et effektivt er-hvervsliv. Det er afgørende, at offentligheden og er-hvervslivets aktører har tillid til den finansielle infor-mation som de modtager og på baggrund af hvilken de træffer beslutninger. Som offentlighedens tillidsrepræ-sentant er revisor med til at sikre og opretholde tilliden til de finansielle informationer som samfundsøkonomien bygger på. Det er essentielt, at kreditgivere, investorer, offentlige myndigheder og andre interessenter kan have tiltro til, at revisor varetager opgaven som offentlighe-dens tillidsrepræsentant med den omhu, objektivitet og kvalitet som hvervet kræver.

Erhvervsstyrelsen varetager det offentlige tilsyn med revisionsvirksomheder og revisorer, der pri-mært omfatter:

• Kvalitetskontrol Vi står for gennemførelsen af den lovpligtige kvalitetskontrol af revisionsvirksomheder, hvor det kontrolleres, om revisionsvirksomheden har etableret, implementeret og anvendt et kvalitetsstyringssystem i overensstemmelse med reglerne herfor. Derudover foretages en stikprøvevis gennemgang af udvalgte erklæringsopgaver for at teste, om erklærings- arbejdet er udført i overensstemmelse med gældende regler og standarder, og i overensstemmelse med revisionsvirksomhedens kvalitetsstyringssystem.

• Undersøgelser Herudover foretages undersøgelser af konkrete erklæringsopgaver, hvor der er en særlig risiko for lovbrud og hvor der vurderes at være risiko for, at en revisor har overtrådt reglerne. Undersøgelserne kan eksempelvis være igangsat på baggrund af medieomtale af konkrete revisionssager, regnskabskontrollen, eller ved konkrete henvendelser til os.

• Efteruddannelse Vi varetager endvidere kontrollen med godkendte revisorers overholdelse af de til hvervet knyttede obligatoriske efteruddannelseskrav.

Resultatet af de gennemførte kontroller fremgår neden-for.

Med vedtagelsen af ændringen af revisorloven (lov nr. 631 af 8/6 2016 ”Lov om ændring af revisorloven og for-skellige andre love”), der trådte i kraft den 17. juni 2016, har Erhvervsstyrelsens revisortilsyn været genstand for en række ændringer både organisatorisk såvel som i forhold til den praktiske tilgang til tilsynet med revisi-onsvirksomheder og revisorer.

Revisortilsynet er nedlagt, og Erhvervsstyrelsen er udpeget som ansvarlig tilsynsmyndighed. Der er nedsat et Revisorråd, der skal rådgive os om generelle forhold i revisorlovgivningen, herunder f.eks. i forbindelse med vores varetagelse af det offentlige tilsyn med revisorerne.Der er sket en ændring i kvalitetskontrollen, hvorefter der anlægges et større fokus på risikobaseret kontrol, frem for systematisk kontrol, ligesom der er sket en ændring af sanktionssystemet med lempeligere sanktio-ner for mindre førstegangsovertrædelser, og til gengæld

2.TILSYN OG KVALITETSKONTROL AF REVISORER OG REVISIONS-VIRKSOMHEDER


Resultatet af 2015 kontrollerne fremgår af nedenstående tabeller:

Tabel 7: Resultatet i forhold til virksomhedsstørrelse (antal revisorer) og Erhvervsstyrelsens reaktion.

strengere sanktioner for grove overtrædelser. Vi skal i vores tilsyn have fokus på de revisionsvirksomheder og erklæringsopgaver, hvor risikoen for og ved væsentlige fejl og mangler er størst.

I 2016 har fokus været på at identificere relevante risikoindikatorer med henblik på at kunne identificere revisionsvirksomheder og erklæringsopgaver med størst risiko for og ved væsentlige fejl og mangler. Under hen-syntagen hertil vil fokus være rettet i mod de revisions-virksomheder og erklæringsopgaver, hvor betydningen for samfundsøkonomien og overfor tredjemand, af potentielle væsentlige fejl og mangler, vurderes at være størst.

Fra og med kontrolåret 2017 vil den risikobaserede tilsynspraksis skulle operationaliseres i sit fulde format, og de identificerede risikoindikatorer skal medvirke til at udtage revisionsvirksomheder og erklæringsopgaver til kvalitetskontrol ud fra et risikoperspektiv. Den prak-tiske udtagning af revisionsvirksomheder og erklærings-opgaver til kvalitetskontrol skal i vidt omfang basere sig på datadrevet udsøgning af relevante data på baggrund af ovennævnte risikoindeks.

Erhvervsstyrelsen har nu kompetence til at træffe beslutning om konklusionen på en gennemført kva-litetskontrol, herunder om denne skal afsluttes uden yderligere bemærkninger eller med en henstilling. Vi vurderer desuden om resultatet af den gennemførte kvalitetskontrol giver anledning til at indlede en under-søgelsessag. I tilfælde af en eventuel undersøgelsessag tager vi stilling til, om undersøgelsen giver anledning til at afslutte sagen uden yderligere bemærkninger, at give en påtale eller pålægge et påbud. I de grove tilfælde af fejl og mangler, vil vi overveje, om en undersøgelsessag skal lede til en indbringelse for Revisornævnet af revisi-onsvirksomheden eller revisor.

KVALITETSKONTROLPligten til at underkaste sig kvalitetskontrol omfatter alle godkendte revisionsvirksomheder og revisorer. Den lovpligtige kvalitetskontrol skulle tidligere som mini-mum gennemføres hvert sjette år, og som minimum hvert tredje år i revisionsvirksomheder, der udfører revision af regnskaber aflagt af virksomheder af inte-resse for offentligheden. Med vedtagelsen af ændringen af revisorloven er kontrolfrekvensen ændret, hvorefter revisionsvirksomheder, der alene reviderer små virk-somheder, ikke længere er underlagt et fast tidsinterval, men alene udtages til kvalitetskontrol baseret på en risikovurdering. Revisionsvirksomheder, der reviderer mellemstore og store virksomheder udtages ligeledes på baggrund af en risikoanalyse, dog mindst hvert sjette år. Revisionsvirksomheder, der reviderer OMXC20 cap kunder, OMXC Large Cap kunder eller OMXC Mid Cap kunder underlægges årlig kvalitetskontrol ud fra en risi-kovurdering, dog således at kvalitetskontrollen af kvali-tetsstyringssystemet sker på rotationsbasis, svarende til en fuld kvalitetskontrol hvert tredje år. Revisionsvirk-somheder der reviderer store virksomheder af offentlig interesse samt revisionsvirksomheder der reviderer små og mellemstore virksomheder af offentlig interesse ud-tages til kvalitetskontrol på baggrund af en risikoanalyse dog mindst hhv. hvert tredje- og hvert sjette år.

Til og med 16. juni 2016 var Revisortilsynet ansvarlig for kvalitetskontrollen af revisionsvirksomheder, og Erhvervsstyrelsen fungerede som sekretariat herfor. Fra og med 17. juni 2016 er Erhvervsstyrelsen ansvarlig for gennemførelsen af kvalitetskontrollen. Vi har i 2016 behandlet resultaterne for 182 kontrollerede revisions-virksomheder og 555 revisorer, som blev kontrolleret i efteråret 2015, hvoraf hovedparten blev afsluttet inden 17. juni 2016 af sekretariatet for det daværende ”Revi-sortilsynet”.

Blank 16 94 47 0 2 159

Påtale 0 10 3 0 3 16

Påtale med fornyet kontrol 0 5 0 0 1 6

Påtale med fornyet kontrol samt indbringelse for Revisornævnet 0 1 0 0 0 1

I alt 16 110 50 0 6 1821 2

Holding-virksomheder

Revisions-virksomheder med 1 revisor

Revisions-virksomheder med 2-10 revisorer


Revisionsvirksom-heder med +30 revi-sorer samt PIE-revi-sionsvirsomheder I alt

På baggrund af kvalitetskontrollen vedrørende kon-trolåret 2015 har Revisortilsynet henholdsvis Er-hvervs-styrelsen afsluttet 23 kvalitetskontroller med en reaktion i forhold til revisionsvirksomheden. 16 revisi-onsvirksomheder har fået en påtale, svarende til ca. 9

pct., og 7 revisionsvirksomheder har fået en påtale med krav om, at revisionsvirksomheden skal gennemgå en fornyet kontrol, svarende til ca. 4 pct. Heraf er 1 revi-sionsvirksomhed blevet indbragt for Revisornævnet, svarende til ca. 0,5 pct.

Tabel 8: Resultat i forhold til virksomhedsstørrelse (antal revisorer) og Erhvervsstyrelsens reaktion.

Antal revisorer kontrolleret i alt 123 207 0 225 555

Antal revisorer, der ikke har fået en reaktion 79 166 0 173 418

Antal revisorer, der alenehar fået en påtale 36 32 0 42 1101

Antal revisorer, der både har fået en påtale og er indbragt for Revisornævnet 8 9 0 10 27

Revisions-virksomheder med 1 revisor



Revisionsvirksomheder med +30 revisorer samt PIE-revisions-virksomheder I alt

1) Hertil kommer resultatet af 9 kontroller, som endnu ikke er afsluttet

1) Hertil kommer 9 kontroller, som endnu ikke er afsluttet 2) Ud af de 182 sager verserer 14 sager fortsat i høring


På baggrund af kvalitetskontrollen vedrørende kon-trolåret 2015 har Revisortilsynet henholdsvis Erhvervs-styrelsen givet en reaktion i form af en påtale eller en på-tale samt en indbringelse for Revisornævnet over for 137 revisorer. 110 revisorer, svarende til ca. 20 pct., har alene fået en påtale. Revisortilsynet henholdsvis Erhvervssty-relsen har herudover givet en påtale til, samt besluttet at

indbringe 27 revisorer for Revisornævnet, svarende til ca. 5 pct., for forhold, som er fundet alvorlige.

Der er i kontrolåret 2016 udført kontrol af 2 revisions-virksomheder, der reviderer virksomheder af offentlig interesse, de såkaldte PIE virksomheder. Denne kontrol udføres af ansatte hos Erhvervsstyrelsen

Tabel 9: Kontrol af PIE revisionsvirksomheder i 2016

Antal kontrollerede virksomheder 2Antal kontrollerede enkeltsager 70Heraf kontrollerede PIE enkeltsager 36

Kontroller

Endvidere er der i kontrolåret 2016 udført kontrol hos 74 non-PIE revisionsvirksomheder. Denne kontrol fore-tages af praktiserende revisorer.

Resultaterne fra de gennemførte kontroller i 2016 er under sagsbehandling i 2017.

StrategiarbejdeErhvervsstyrelsens revisortilsyn har i 2016 arbejdet på udviklingen af en strategi for området for det offentlige tilsyn med revisionsvirksomheder og revisorer. Med denne er der vedtaget 7 strategiske indsatsområder:

•Risikobaseret og datadrevet tilsynspraksis – brugerhensyn Der anlægges et større fokus på risikobaseret kontrol, frem for systematisk kontrol.

• Forebyggelse af væsentlige fejl og mangler Vores indsats skal også være forebyggende. Der er et ønske om, at afgørelserne bidrager til forebyggelse af, at væsentlige fejl og mangler indtræffer.

• Ensartethed i kvalitetskontrol og sanktionering Det er afgørende, at kvalitetskontrollen, og en mulig reaktion/sanktion, opleves ensartet, og at vores afgørelser ved konstaterede fejl og mangler fremstår fair og veldokumenteret.

• Synlighed og information Vi ønsker at være synlige og til stede i det danske erhvervsliv, og være transparente overfor dets interessenter.

• Internationalt samarbejde og internationalise- ring af arbejdet med revisionskvalitet Vi ønsker dels at præge udviklingen på regel- og tilsynsområdet inden for EU såvel som globalt, og dels at være på forkant med de internationale tendenser, der præger det globale erhvervsliv såvel som den globale revisionsbranche.

• Tværgående tilsyn- og samarbejde Fokus vil også fremadrettet være på at intensivere det tværgående samarbejde mellem områderne i Erhvervsstyrelsen. Dette omfatter ligeledes det offentlige tilsyn med revisionsvirksomheder og revisorer.

• Kompetenceudvikling og specialisering Der stilles øgede krav til tilsynsmyndighedernes kompetencer, hvilket kræver et løbende fokus på efteruddannelse og kompetenceudvikling af tilsynets medarbejdere.

Alle strategiske indsatsområder har som primære målsætning, at medvirke til at skabe og opretholde tillid til den danske revisionsbranche, herunder godkendte revisionsvirksomheder og revisorer.

“ S OM OFFENTLIG TILSYNS -MYNDIGHED ØNSKER VI AT UDVISE ÅBENHED OM-KRING TILSYNSSTRATEGI,

ARBEJDSMETODER- OG FORMER, OR GANISERING MV. DET VAR DER-FOR OGSÅ MED STOLTHED, AT VI OFFENTLIGGJORDE VORES STRATE -GI FOR DE KOMMENDE 3 ÅR I JANUAR MÅNED 2017”Martin Samuelsen, ti lsynschef

Internationalt samarbejdeErhvervsstyrelsen er medlem af en række internatio-nale lov- og tilsynsfora både på EU niveau såvel som på globalt plan.

Den danske tilstedeværelse i disse internationale fora anses at være afgørende for, dels at præge udviklingen på regel- og tilsynsområdet inden for EU såvel som globalt, og dels for at være på forkant med de internatio-nale tendenser, der præger det globale erhvervsliv såvel som den globale revisionsbranche. Revisionsbranchens internationale aktører arbejder i vidt omfang under hensyntagen til globale netværk, og tværgående videns-deling landende imellem medvirker til en mere effektiv og professionel kvalitetskontrol.

Vi har i 2016 deltaget i relevante internationale møder, og har herigennem opnået vigtig viden, samt betydeli-ge erfaringer til gavn for det praktiske tilsynsarbejde. Denne deltagelse vil fortsætte de kommende år, og vi vil

prioritere at deltage i de særligt relevante arbejdsgrup-per, der etableres i de overordnede tilsynsfora.

I tilknytning til ovenstående vil vi ligeledes fortsat være aktiv i relation til udviklingen i den EU baserede CAIM metode (Common Audit Inspection Methodology), der er vores metode og værktøj til gennemførelse af kva-litetskontroller. Dette omfatter deltagelse i relevante fora, hvor CAIM udvikles, samt bidrag til meningsud-veksling mv. Vi har anvendt CAIM for kvalitetskontrol-ler gennemført fra og med 2015, og har implementeret værktøjet og metoden fuldt ud, ligesom vi er repræsen-teret i den internationale styregruppe, der er med til at godkende de arbejdsprogrammer mv., der udvikles.

UndersøgelserDet offentlige tilsyn kan foretage ad hoc undersøgelser, når det vurderes, at revisorer eller revisions-virksom-heder kan have handlet i strid med revisorlovgivningen. Dette må ikke forveksles med den årlige systematiske


Erhvervsdrivende fonde adskiller sig fra øvrige virksom-hedsformer ved, at der ikke er en ejerkreds og typisk heller ikke nogen anden kreds af påtaleberettigede, som har mulighed for at gribe ind, hvis der fra ledelsens side foretages eller agtes foretaget dispositioner, som vil kunne indebære krænkelse af vedtægten, således som denne må fortolkes under særlig hensyntagen til stifte-rens vilje, eller lovgivningen.

Derfor har der siden den 1. januar 1985, hvor lov om er-hvervsdrivende fonde trådte i kraft, været fastsat regler om, at der skal være en fondsmyndighed, og at fonds-myndigheden skal føre et tilsyn med, at fondene admi-nistreres forsvarligt i overensstemmelse med loven og fondenes vedtægter. Tilsynet omfatter ikke en vurdering af hensigtsmæssigheden af ledelsens forretningsmæssi-ge dispositioner.

Erhvervsstyrelsen er fondsmyndighed for alle de er-hvervsdrivende fonde. En fond er erhvervsdrivende hvis den har erhvervsdrift eller ejer dattervirksomheder. Pr. 1. januar 2017 var der registreret i alt 1.360 erhvervsdri-vende fonde i Erhvervsstyrelsens register.

Fondstilsynets opgaver kan opdeles i 5 hovedopgaver:

• Tilladelse til ændring af vedtægter, likvidation, omdannelse og ekstraordinære dispositioner mv.

• Registrering af stiftelser og ændrede forhold i vedtægten, ledelse, revisor mv.

• Kontrol af fondenes forhold (gennemgang af årsregnskabet, vedtægten og de registrerede oplysninger)

• Øvrige tilsynssager ( bl.a. på baggrund af henvendelser fra tredjepart, medierne eller lignende).

• Kundeservice ( besvarelse af direkte henvendelser fra fondene, deres rådgiver eller anden tredjepart).

Fondstilsynet har i løbet af 2016 behandlet ca. 1.800 indkomne sager på fondsområdet, fordelt på alt fra stif-telser, ledelsesændringer, vedtægtsændringer, opløs-ninger, anmodninger om samtykke til ekstraordinære dispositioner til konkrete tilsynssager om eksempelvis vederlag. Heriblandt var der også nogle større sager, som har tiltrukket sig mediernes opmærksomhed. Ca. 1.625 af de indkomne sager er blevet afsluttet i 2016.

kvalitetskontrol. Undersøgelser udspringer ofte af kri-tisk omtale i medierne af det udførte revisionsarbejde i en konkret virksomhed, hvilket kan skade troværdighe-den af revisorers arbejde generelt. Hvis vi finder, at der er tale om en overtrædelse kan revisor eller revisions-virksomheden blive indbragt for Revisornævnet, eller de kan få en påtale eller et påbud om at stoppe overtræ-delsen. Vi kan endvidere offentliggøre resultatet af en undersøgelse på vores hjemmeside.

Vi har i 2016 afgjort 13 sager. I 5 af sagerne blev revisor indbragt for Revisornævnet, mens 2 sager endte med et påbud til revisionsvirksomheden om at bringe ejer-/ledelsesforholdene i revisionsvirksomheden i overens-stemmelse med kravene i Revisorloven. De 5 indbragte sager vedrørte alle overtrædelser af revisorlovgivnin-gens uafhængighedsbestemmelser.

EfteruddannelseRevisors rolle som offentlighedens tillidsrepræsentant kræver, at revisor har den faglige kompetence, som sikrer, at revisorgerningen udføres i overensstemmelse med god revisorskik.

Alle revisorer skal derfor bestå en særlig eksamen for at blive godkendt revisor, ligesom det faglige niveau skal vedligeholdes. Revisorlovgivningens regler omkring efteruddannelse er et væsentligt element til at sikre, at godkendte revisorer vedligeholder og udbygger deres kompetencer.

Erhvervsstyrelsen kan fratage revisor godkendelsen, hvis han eller hun ikke overholder revisorlovgivningens krav til efteruddannelse.

Vi iværksatte i 2015 en kontrol af revisorernes afholdte efteruddannelse for perioden 2012-2014, og kontrollen er fortsat i 2016. Kontrollen har haft fokus på de reviso-rer, der ikke har indberettet op til 80 timers efteruddan-nelse i revisorregistreret, men der er, og vil også blive, taget stikprøver blandt de øvrige revisorer.

Vores kontrol af revisorernes efteruddannelse sker med udgangspunkt i de treårs efteruddannelsesperioder. Vi har ikke afsluttet kontrollen for perioden 2012-2014 på nuværende tidspunkt. Kontrollen forventes afsluttet i løbet af 2017, og vi vil udsende en redegørelse om kon-

trollen af revisorernes ef-teruddannelse for perioden 2012-2014 i løbet af 2017.

Vi har pr. 31. december 2016 iværksat kontrol af 283 godkendte revisorer, hvoraf 136 revisorer har fået god-kendt deres efteruddannelse.

Kontrollen har herudover, og indtil videre, i 3 tilfælde, medført fratagelse af revisors godkendelse. I 35 tilfælde valgte revisor at deponere sin godkendelse. Vi har her-udover udstedt påbud om at opnå yderligere efteruddan-nelse til 13 revisorer, og givet dispensation til afholdelse af den resterende del af efteruddannelsen til 2 revisorer. 18 kontrolsager er afsluttet uden yderligere bemærknin-ger. 76 kontrolsager er fortsat igangværende.

Vi vil fortsat have fokus på dette område, og i 2017 påbe-gyndes kontrollen af efteruddannelsesperioden 2015-2017. Kontrollen vil fokusere på de revisorer, der ikke har indberettet 120 timers efteruddannelse, men der vil også blive taget stikprøver blandt de øvrige revisorer.

3.FONDSTILSYN


Som det fremgår af tabellen, er effekten ved risikobase-ret udvælgelse, at der i over dobbelt så mange sager som ved stikprøvevis udtagelse er grundlag for at rejse en konkret kontrolsag.

Blandt de kontrollerede fonde er de hyppigst observerede fejl og mangler:

• Manglende overholdelse af nye oplysningskrav – bl.a. redegørelse for god fondsledelse, redegørelse for uddelingspolitik og indsendelse af legatarfortegnelse

• Fejl i registrerede oplysninger om ledelse og revisor

• Fejl ved indregning af ejendomme

• Behov for ændring af en eller flere bestemmelserne i fondenes vedtægter

Fondstilsynet vil også fremover fokusere på en videre-udvikling af den risikobaserede kontrol. Det indebærer, at Fondstilsynet i de kommende år vil have mere fokus på at tilrettelægge ovennævnte gennemgang af fondenes årsregnskaber og øvrige forhold mere målrettet og på sigt formentlig overgå fuldstændig til en risikobaseret kontrol af de erhvervsdrivende fonde.

Fondstilsynet vil endvidere gøre brug af de digitale mod-tagekontroller af fondenes årsregnskaber. Der er f.eks. allerede i 2016 indført en automatisk kontrol af, om notekravet til oplysninger om vederlag mv. til ledelsen indgår i årsrapporten. På tilsvarende vis kan der indfø-res automatiske kontroller af f.eks. noteoplysninger om transaktioner med nærtstående parter eller redegørelse for god fondsledelse.

Derudover har vi udtaget godt 200 fonde til kontrol (gennemgang af årsregnskab, vedtægt og de registrerede oplys-ninger). Kontrollerne fordeler sig på stikprøvevise kontroller og risikobaserede kontroller.

Tabel 10: Antal sager

Stiftelser 38

Ændringer (f.eks. vedtægt eller ledelse) 1.436

Fusioner 3

Overgang til likvidation 15

Overgang til konkurs 5

Øvrige sager (herunder aktindsigt) 301

I alt 1.798

Type af sag Antal

Tabel 11: Stikprøve- og risikobaserede kontroller af erhvervsdrivende fonde i perioden 2010-2016 opgjort på årsbasis

Kontroller udtaget ved stikprøve 76 80 80 80 120 200 151

Kontroller udtaget ved brug af risikofaktorer 50

År 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016

Fondstilsynet har i 2016 som led i Erhvervsstyrelsens overgang til en mere risikobaseret tilgang til kontrol udtaget 50 erhvervsdrivende fonde ved brug af risiko-faktorer, mens de øvrige 151 fonde er blevet udtaget ved stikprøvekontrol. Fondstilsynets har i 2016 haft fokus på at identificere, pilotteste og evaluere de risikofaktorer, der skal indgå i kontrollen. Både den risikobaserede og den stikprøvevise kontrol indebærer en gennemgang af fondenes årsrapporter for 2015, vedtægter og registrere-de oplysninger for at identificere eventuelle overtrædel-

ser af lov om erhvervsdrivende fonde og årsregnskabs-loven.

Den risikobaserede kontrol er fortsat i en opstartsfase og de enkelte parametre udvikles løbende. De foreløbige tests viser dog en stor effekt, jf. nedenstående tabel 12.

Tabel 12: Resultat af Erhvervsstyrelsens fondstilsyns regnskabsgennemgang for henholdsvis 2015 og 2016

Stikprøvevise kontroller 200 151

Grundlag for at rejse en kontrolsag, yde vejledning eller anmode om en redegørelse 74 37 % 50 32 %

Intet grundlag for atrejse en sag 126 63 % 101 68 %

Risikobaseret kontroller 50

Grundlag for at rejse en kontrolsag, yde vejledning eller anmode om en redegørelse 35 70 %

Intet grundlag for at rejse en sag 15 30 %

År 2015 2016 Antal Andel Antal Andel


Redegørelse for god fondsledelseDe erhvervsdrivende fonde skulle for første gang i forbindelse med aflæggelse af årsrapporten for 2015 forholde sig til de nye Anbefalinger for god Fondsledelse udarbejdet af Komitéen for god Fondsledelse.

I henhold til § 60 i lov om erhvervsdrivende fonde skal bestyrelsen således redegøre for, om fonden følger en given anbefaling, eller forklare, hvorfor den ikke følger anbefalingen, og hvad fonden gør i stedet for. Denne redegørelse skal indgå som en del af ledelsesberetningen eller noterne til årsrapporten for 2015, eller som et link i ledelsesberetningen eller noterne til årsrapporten, hvis redegørelsen er offentliggjort på fondens hjemmeside.

Ved en gennemgang af de erhvervsdrivende fondes årsrapporter for 2015 kunne Fondstilsynet konstatere, at cirka to tredjedele af fondene havde forholdt sig til Anbefalingerne for god Fondsledelse.

I forhold til den tredjedel af fondene, der ikke har for-holdt sig til anbefalingerne, har Fondstilsynet ultimo 2016 igangsat en opfølgende indsats. Fondene har såle-des primo 2017 modtaget et brev fra os med et påbud om at udarbejde og indlevere den manglende redegørelse for god fondsledelse inden for en given frist.

Der er samtidig sendt et orienteringsbrev til de revisi-onsvirksomheder, der blandt deres klienter har flere fonde, som ikke har indsendt redegørelsen. Dette skyl-des, at fondens revisor skal kontrollere, at bestyrelsen har udarbejdet redegørelsen for god fondsledelse, og påse, at redegørelsen indeholder de krævede oplysnin-ger.

Kontrol af fondenes udarbejdelse af legatarforteg-nelserDe erhvervsdrivende fonde skulle ligeledes for første gang i forbindelse med aflæggelse af årsrapporten for 2015 udarbejde en legatarfortegnelse. Legatarfortegnel-sen er en fortegnelse over modtagere af uddelinger fra fonden i regnskabsåret.

Det følger af § 80 i lov om erhvervsdrivende fonde, at legatarfortegnelsen skal indsendes senest samtidig med indsendelse af årsrapporten. Legatarfortegnelsen kan enten indsendes som en del af årsrapporten, eller som

et særskilt dokument undtaget fra aktindsigt. Lega-tarfortegnelsen skal som minimum indeholde navn på modtagerne og det beløb, de enkelte personer m.v. har modtaget.

Fondstilsynet har ultimo 2016 iværksat en gennemgang af legatarfortegnelserne, som er - eller burde være - ind-sendt samtidig med årsrapporten for 2015. Kontrollen er således todelt.

Dels kontrollerer Fondstilsynet de fonde, der har fore-taget uddelinger, men som ikke har indsendt en legatar-fortegnelse. Dette sker ved en gennemgang af fondenes årsregnskaber.

Dels kontrollerer Fondstilsynet de indsendte legatarfortegnelser med særligt fokus på følgende:

• Stemmer uddelingsbeløbet i legatarfortegnelsen overens med uddelingsbeløbet indregnet i årsregnskabet

• Har fonden frie reserver at uddele af

• Uddeler fonden i overensstemmelse med fondens formål.

• Uddeler fonden til stifter, ledelsesmedlemmer eller andre nærtstående

Gennemgangen af legatarfortegnelserne og uddelinger-ne i fondenes årsregnskaber er fortsat i gang og forven-tes afsluttet første halvår 2017.

“ DE ERHVERVSDRIVENDE FONDE HAR EN SÆRLIG BETYDNING I DANMARK. FONDENES BESTYRELSER

HAR ET STORT ANSVAR. DE KAN GENNEM DERES ENGAGEMENT VÆRE MED TIL AT SIKRE TILLIDEN TIL FONDENE. ERHVERVSSTYREL-SEN VIL GENNEM ÅBEN DIALOG, VEJLEDNING OG KONTR OL SKABE GODE, KLARE OG STABILE RAMMER FOR DE ERHVERVSDRIVENDE FON -DE I DANMARK.”Christine Maxner, ti lsynschef


Tilsynets baggrund og omfangDen væsentligste danske lovgivning på området er hvid-vaskloven, der indfører EU’s 3. hvidvaskdirektiv. Direk-tivet er vedtaget på baggrund af en række anbefalinger fra FATF, som er et mellemstatsligt samarbejde under OECD, som bl.a. udvikler anbefalinger til forebyggelse og bekæmpelsen af hvidvask og terrorfinansiering.Erhvervsstyrelsens hvidvasktilsyn søger at bekæmpe og forebygge hvidvask og terrorfinansiering ved at føre tilsyn med hvidvasklovens overholdelse hos valutaveks-lingsvirksomheder, revisorer, ejendomsmæglere og udbydere af tjenesteydelser til virksomheder, som f.eks. selskabsoprettere og virtuelle kontorhoteller. Indsatsen tager sigte på at lette politiets efterforskning af økono-misk kriminalitet samt understøtte SKAT’s indsats mod skattesvindel. Indsatsen er risikobaseret med fokus på, at det fortsat skal være enkelt og attraktivt at drive virk-somhed i Danmark.

Hvidvasktilsynet blev i 2015 tilført øgede ressourcer, der førte til en væsentlig forøgelse af antallet af hvid-vasktilsyn fra 13 i 2014 til 150 i 2015. Det højere antal tilsyn i 2015 bidrog med værdifulde erfaringer i forhold til risiciene forbundet med netop de erhvervsaktiviteter, der er omfattet af vores tilsyn.

I forlængelse af indsatsen i 2015 og som et led i den risikobaserede tilsynsindsats blev fokus i 2016 at sætte ind hvor tilsynene havde den største effekt, og hvid-vasktilsynet udførte i 2016 103 tilsyn. Dette fokus blev bl.a. sikret ved, at man hovedsageligt førte tilsyn med de brancher og de virksomheder indenfor disse brancher, hvor risikoen for at komme i kontakt med forsøg på hvidvask var størst. Indsatsen sigtede derudover også mod at yde vejledning overfor de virksomheder, der hav-de et reelt ønske om at efterleve hvidvasklovens krav og

dermed medvirke til at bekæmpe og minimerer risikoen for at blive udnyttet til hvidvask. Den samlede indsats blev således i 2016 effektiviseret væsentligt på baggrund af målrettet tilsyn og vejledning.

Hvidvaskloven omfatter både privatpersoner, finansielle virksomheder og en række ikke-finansielle virksomhe-der, som i kraft af deres erhvervsaktiviteter har særlig mulighed for at opdage forsøg på hvidvask eller ter-rorfinansiering. Erhvervsstyrelsen fører tilsynet med følgende ikke-finansielle erhvervsaktiviteter (ca. 12.000 virksomheder i alt):

• Valutaveksling• Godkendt revision• Ejendomsmægling• Ydelser, der sammenlignelige med de som advokater, godkendte revisorer og ejendomsmæglere udbyder (f.eks. ekstern bogholderi og skatterådgivning)• Tjenesteydelser til virksomheder, herunder navnlig selskabsoprettelse og virtuelle kontorhoteller

“ BEKÆMPELSE AF HVID -VASK ER EN FÆLLESOPGAVE, OG DE VIRKS OM-HEDER, DER ER OMFATTET

AF HVIDVASKLOVEN, SPILLER EN HELT CENTRAL R OLLE I BEKÆMPELSEN AF HVIDVASK. DET ER DERFOR VIGTIGT, AT VIRKS OMHEDERNE LEVER OP TIL DERES DEL AF ANSVARET OG TAGER DERES FORPLIGTELSER EFTER HVIDVASKLOVEN MEGET ALVORLIGT. ERHVERVSSTYRELSEN VIL GENNEM TÆT DIALOG OG VEJ-LEDNING BISTÅ DE VIRKS OMHE -DER, DER ØNSKER AT EFTERLEVE HVIDVASKLOVEN, OG VIL GENNEM KONTR OL HAVE FOKUS PÅ DE VIRK-S OMHEDER, S OM IKKE LEVER OP TIL DERES ANSVAR”Lene Dahl Prahm, teamleder

4.HVIDVASKTILSYN OG SELSKABSKONTROL


• Legitimation af kunder ved etablering af faste kundeforhold og af lejlighedskunder ved transaktioner på over 1.000EUR

• Yderligere foranstaltninger ved legitimation af distancekunder

• Opbevaring af dokumentation i 5 år fra kundeforholdets ophør

• Udarbejdelse af tilstrækkelig interne regler i forhold til hvidvasklovens krav

• Registrering hos Erhvervsstyrelsen i tilfælde, hvor erhvervsaktiviteten er registreringspligtig (f.eks. selskabsoprettere og virtuelle kontorhoteller)

Tilsynets udfald – Påbud mm.I tilfælde hvor et tilsyn har afdækket en overtrædelse af hvidvaskloven, vil vi som udgangspunkt afgive et påbud om, at der skal rettes op på forholdet inden for en given frist. Derudover benytter hvidvasktilsynet sig af mulig-heden for at politianmelde eller foretage underretning til Hvidvasksekretariatet hos SØIK i tilfælde, hvor overtrædelser vurderes at være tilstrækkelig grove, eller hvor der er mistanke om konkret hvidvask eller terrorfi-nansiering.

I visse tilfælde, hvor hvidvaskkontrollen afdækker over-trædelse af selskabslovgivningen, f.eks. i form af mangel på den lovpligtige kontaktadresse eller ledelse for et kapitalselskab, kan dette føre til, at selskabet oversendes til tvangsopløsning. I tilfælde hvor et hvidvasktilsyn har givet anledning til mistanke om overtrædelser af anden lovgivning, som f.eks. revisorloven eller momsloven, vil dette føre til en underretning af den relevante myndig-hed, enten internt til andre kontrol- og tilsynsområder i Erhvervsstyrelsen, som f.eks. regnskabskontrollen eller Revisortilsynet, eller eksternt til SØIK eller SKAT.

Vi har i 2016 gennemført 103 hvidvasktilsyn, hvilket har ført til bl.a. 142 påbud for overtrædelser af hvidvasklo-ven. Hvidvasktilsynene har desuden ført til, at der 7 gange er sket politianmeldelse, 6 gange sket underret-ning af mistænkelig forhold til Hvidvasksekretariatet og 2 gange sket underretning til SKAT af mulige overtræ-delser af skattelovgivning. Derudover er der oversendt

8 virksomheder til tvangsopløsning som udløber af et hvidvasktilsyn, hvor der blev afdækket overtrædelser af selskabslovgivningen.

Erhvervsstyrelsens register til bekæmpelse af hvidvaskI 2016 er der optaget 304 nye virksomheder og personer i Erhvervsstyrelsens Register til bekæmpelse af hvid-vask. Samtidig har styrelsens hvidvasktilsyn nægtet registrering i tre tilfælde, fordi domme imod et medlem af ledelsen eller ejerkredsen har givet anledning til en ri-siko for, at deres rolle i en registreret virksomhed kunne misbruges.

SelskabskontrolKontrolindsatsen på selskabsretsområdet har fokus på de enkelte ”brodne kar” som bevidst ønsker at omgå reglerne. Kontrollen har således været rikobaseret, her-under på baggrund af henvendelser fra eksterne aktører. Herudover har Erhvervsstyrelsen foretaget risikobase-ret kontrol, hvis vi i forbindelse med sagsbehandlingen af en konkret sag har fundet anledning til at undersøge en konkret anmeldelse eller anmelder nærmere.

Indførelsen af moderniserede og udbyggede it-syste-mer til selskabsregistreringer har fra 2015 givet langt bedre muligheder for at undgå misbrug og kontrollere registreringer. Vores kontrol på selskabsområdet er derfor opdelt i den kontrol, der finder sted automatisk i forbindelse med en registrering i vores systemer og den opfølgende manuelle kontrol, hvor vi i op til tre år efter, en registrering er foretaget, kan anmode om dokumen-tation for at ledelse og kapitalforhold var lovlige på registreringstidspunktet.

I de nye digitale selvbetjeningsløsninger er der indbyg-get en række minimumsregler, der skal være opfyldt, hvis en registrering skal kunne gennemføres. Mini-mumskravene drejer sig blandt andet om, at bestemte typer dokumenter skal vedlægges forskellige sagstyper samt krav til de oplysninger, der skal afgives til os. Det kontrolleres eksempelvis, at et aktieselskab har en selskabskapital på mindst 500.000 kr., og at selskabets ledelse opfylder kravene hertil i selskabsloven. Hvis de enkelte minimumskrav ikke hver især er opfyldt, vil det ikke være muligt for indberetteren at gennemføre registreringen.

Tilsynets fokusområder og fremgangsmådeHvidvasktilsynet tilrettelægges således, at der er fokus på områder, hvor der vurderes at være størst risiko. Tilsynet inddrager til fastlæggelsen af risikovurderingen evalueringer fra bl.a. SØIK’s nationale risikovurdering og anbefalinger fra FATF. Den risikobaserede tilgang bygger desuden på erfaringer oparbejdet igennem selve hvidvasktilsynet såvel som på informationer fra andre tilsynsområder internt i Erhvervsstyrelsen og fra eks-terne samarbejdspartnere som SKAT og SØIK.

Konkrete sager udvælges på baggrund af disse risikovur-deringer suppleret med oplysninger fra vores it-syste-mer, erfaringer fra tidligere tilsynsbesøg samt konkrete informationer om mulige overtrædelser fra andre myn-digheder, andre enheder i Erhvervsstyrelsen eller øvrige parter. Det prioriteres desuden at genbesøge virksomhe-der, hvor der på baggrund af tidligere tilsyn vurderes at være behov for opfølgning.

Tilsynet i 2016 har på denne baggrund haft særlig fokus på valutaveksling, og der var sat et mål for året at aflæg-ge et tilsynsbesøg hos de valutavekslingsvirksomheder, der ikke havde været underlagt tilsyn i 2015, hvilket blev nået. Derudover har der været fokus på tjenesteudby-dere, deriblandt særligt selskabsoprettere og virtuelle

kontorhoteller, der ikke har overholdt pligten til at lade sig registrere hos os.

Tilsynet med ejendomsmæglere og godkendte revisorer og revisionsvirksomheder har været baseret på både stikprøvekontrol og målrettet kontrol i de tilfælde, hvor der har været en konkret mistanke om overtrædelse af hvidvaskloven. Derudover har hvidvasktilsynet indgået i et tværgående samarbejde med Revisortilsynet, der i forbindelse med deres lovpligtige kvalitetskontrol af godkendte revisorer og revisionsvirksomheder har indarbejdet kontrol med visse af hvidvasklovens krav, herunder om virksomhederne har tilstrækkelige interne regler om hvidvasklovens specifikke forpligtelser og hvordan virksomheden sikrer deres overholdelse.Hvidvasktilsynet fører tilsyn med kendskab til hvid-vaskloven og dens specifikke forpligtelser såvel som konkret efterlevelse af kravene i form af stikprøvekon-trol i opbevaret dokumentation. Tilsynet kontroller bl.a. overholdelse af følgende forpligtelser i hvidvaskloven:

• Opmærksomhed, undersøgelse og notering af bemærkninger i forhold til kunder og deres adfærd

• Underretning af mistænkelige forhold til Hvidvasksekretariatet

Figur 1: Hvidvaskkontroller i 2016

Kontrolsag: Anden virksomhed

Kontrolsag: Bogføring/skatterådgivning

Kontrolsag: Ejendomsmægler

Kontrolsag: Kontorhotel

Kontrolsag: Registreret revisor

Kontrolsag: Tjenesteudbyder Kontrolsag: Vekselkontor

47,6%

32%

7,8%

4,9%3,9%

1,9%1,9%


Som nævnt indeholder de nye it-systemer endvidere en underretnings- og indsigelsesordning, som indebærer, at både selskaber og personer kan reagere hurtigt, hvis der sker urigtige registreringer, ligesom vi har udar-bejdet retningslinjer for håndtering af sager, hvor en person uretmæssigt er blevet registreret i et selskab.

Der bliver løbende modtaget en hel del henvendelser om selskabsregistreringer fra eksterne personer typisk ejere, ledelsesmedlemmer, kreditorer eller personer der er blevet misbrugt og kontrolindsatsten i 2016 har koncentreret sig om disse.

I 2016 behandlede vi ca. 370 konkrete indsigelser, op-stået på baggrund af henvendelser fra eksterne personer vedr. registreringer på registreringspligtige selskaber.

Figur 2: Indsigelser

Ud af disse er 80 indsigelser affødt af misforståelser, som har kunnet afklares med e-mailsvar og udredning af registreringen. Denne afklaring sker på baggrund af det adviseringsbrev, der gør de berørte personer og virk-somheder opmærksom på, at de ved registrering på CVR er tiltrådt/fratrådt forskellige roller i en virksomhed.

149 henvendelser vedrørte indsigelser om et selskabs registrerede hjemstedsadresse. Disse indsigelser, der ty-pisk hidrører fra de nye tilhørende på adressen, skyldes ofte, at selskabet har glemt at flytte hjemstedsadressen i forbindelse med en flytning og løses oftest med et brev til selskabets ledelse.

40 af sagerne vedrørte derimod grovere misbrug af vores selvbetjeningsløsning, heraf førte 16 til politianmeldel-se. I sagerne er der typisk tale om uretmæssig indsættel-se af stiftere/ledelsesmedlemmer, der ikke har påtaget sig hvervet, eller uretmæssig ændring af eksisterende selskabers oplysninger, fx af selskabets hjemstedsadres-se.

De sidste 65 af indsigelserne er sager, hvor selskab/an-melder er uenige med den der har gjort indsigelse om, hvorvidt registreringen har været uretmæssig, altså hvor der er interne uenighed om lovligheden af registre-ringerne. Det er eksempelvis sager, hvor der er uenighed om, hvorvidt en person har påtaget sig et ledelseshverv eller er retmæssigt fratrådt ledelsen, eller hvor der er strid om adkomsten til selskabet, og dermed tvivl om at en registrering er foretaget eller anmeldt på baggrund af en ugyldig beslutning. Disse sager må typisk henvises til afgørelse ved domstolene, dog blev 37 af disse sager afsluttet ved, at den der gjorde indsigelse ikke besvarede vores høring.

Misforståelser

Hjemstedsadresser

Groft misbrug

Uenighed

22%

40%10%

28%


Samlet

“ DET ER VIGTIGT AT CO2- KVOTEREGISTERET B ÅDE ER SIKKERT OG ENKELT AT BRU GE. VI ARBEJDER

DERFOR I EU PÅ AT GØRE DET LETTERE FOR VIRKS OMHEDERNE AT NAVIGERE I CO2-KVOTEORDNIN -GENS REGLER OG FORPLIGTELSER. VI ER BLEVET BEKRÆFTET I AT FORENKLING AF B ÅDE KVOTEREGI-STER, REGLER OG FORPLIGTELSER SAGTENS KAN SKE UDEN AT GÅ PÅ KOMPR OMIS MED SIKKERHEDEN.”Susanne Bødtker Petersen, teamleder

5.CO2-KVOTEREGISTERET

Hvad er CO2-Kvoteregisteret og hvad er vi til for?I 2005 indførte EU-Kommissionen en CO2-kvoteord-ning for at nedsætte CO2-udledning på verdensplan. Der blev indført et Kvotehandelssystem, hvor virksomheders klimaforpligtelser registreres og hvor de kan handle med CO2-kvoter.

CO2-Kvoteregisteret er et fælles register for alle EU lande. Hvert land har egen national indgang til registe-ret. Registeret fungerer ligesom en internetbank, hvor virksomheder har konti hvorfra de kan handle med

deres kvoter og hvorfra de kan opfylde deres klima-forpligtelse. Betalingen for handel med kvoter sker uafhængigt af registeret. Formålet med CO2-Kvotere-gisteret er at administrere og registrere ejerskabet af Kvoter samt virksomhedernes overholdelse af deres klimaforpligtelser. EU-kommissionen driver registeret. Virksomheder, der er omfattet af EU’s kvotehandelsord-ning skal have en konto i CO2-Kvoteregisteret. Andre virksomheder og privatpersoner, der ønsker at handle med CO2-kvoter kan anmode om at få åbnet en konto.

Antal åbne konti i kvoteregisteret pr 31/12 2016:- 341 driftslederbeholdningskonti til kvoteomfattede virksomheder- 14 luftfartøjsoperatørbeholdningskonti til kvoteomfattede luftfartøjsoperatører- 31 personbeholdnings- eller handelskonti til handel med kvoter- 5 adgange for akkrediterede verifikatorer

Note: der kan handles med CO2-kvoter fra alle konti på nær verifikatoradgangene

I Danmark administreres registeret af Erhvervsstyrelsen. Vores opgave er at administrere Kvoteregisteret og føre tilsyn med de virksomheder, der er underlagt CO2-kvoteordningen.


5) KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 389/2013af 2. maj 2013 om oprettelse af et EU-register i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF og Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 280/2004/EF og nr. 406/2009/EF, og om ophævelse af Kommissionens forordning (EU) nr. 920/2010 og nr. 1193/2011

Der blev i næsten alle førstegangskontrollerne registre-ret fejl i den dokumentation, der blev indsendt, mens der kun blev registreret fejl i 73 af de efterfølgende ændringer af oplysninger. Den periodiske kontrol viste fejl i 40 af sagerne.

Fejlene ved førstegangskontrollerne og de efterfølgende opdateringer af oplysninger består typisk af manglende overholdelse af tegningsregel ved bemyndigelses- og tegningsregel og manglende eller forkert verificering af den indsendte dokumentation. Den periodiske kontrol viser typisk at virksomheden har glemt at afmelde per-soner, der ikke længere arbejder i virksomheden eller har glemt at indsende opdaterede dokumenter, hvis der f.eks. er udstedt et nyt pas.

Som kontohaver i CO2-Kvoteregisteret har man pligt til at holde data om kontorepræsentanterne opdatere-de – herunder pasoplysninger telefonnumre etc. Det vil sige ved udskiftning af medarbejdere i virksomheder, skal de slette en kontorepræsentant og sørge for at få oprettet en ny. Vi kan selv finde oplysninger om udløbne pas, men har ikke mulighed for at se, om der udstedes et nyt pas af andre årsager. Ligeledes kan vi ikke se, om en medarbejder ikke længere arbejder i virksomheden.

Risikoanalyser Teamet har udviklet en fuldautomatisk risikoanalyse, som udelukkende baserer sig på objektive data. Risiko-analysen har været undervejs siden 2014, og er klar til at blive implementeret i 2017. Risikoanalysen vil indpla-cere alle kontohavere i 3 risikogrupper. Risikogruppen afgør hvor ofte vi vil udføre kontrol af virksomhedens handler i CO2-Kvoteregisteret.

Selve risikoanalysen består af 4 dataområder, som hver indeholder en række specifikke vurderinger:

1. Virksomhedens grunddata2. Oplysninger om direktion, bestyrelse og reelle ejere3. Oplysninger om kontorepræsentanter (personer med adgang til virksomhedens konto)4. Resultater af analyse af virksomhedernes handler.

Det var målsætningen, at risikoanalysen skulle sæt-tes i drift i efteråret 2016, og at der inden udgangen af 2016 ville ligge en risikovurdering på alle kontohavere i CO2-Kvoteregisteret. Af forskellige årsager er idriftsæt-ning af risikoanalysen udsat til sommeren 2017. Der forelægger derfor ingen resultater fra 2016.

Hvad er CO2-kvoter ?

En dansk fabrik, der udleder eksempelvis 100 tons CO2, skal altså have 100 kvoter.

Men da ideen med kvoterne er at nedbringe udledningen af CO2,får virksomheden ikke 100 kvoter af staten. Den får måske kun 80 kvoter.

Virksomheden skal nu ud og købe 20 kvoter - eller nedbringe sit CO2-udslip med 20 procent.

Skulle virksomheden være så god til at nedbringe udslippet at den har kvoter i overskud, kan den også sælge sine overskydende kvoter til andre. På den måde opstår der altså både et udbud og en efterspørgsel efter CO2-kvoter. I Europa styres markedet for CO2-kvoter af EU-kommissionen og har været åbent for frie handler siden 2008.

80 kvoter 0 kvoter

Det er et system, man har indført for at bremse CO2-udledning på verdensplan. Virksomheder får som udgangspunkt et antal kvoter, der svarer til den mængde CO2, de udleder af staten.

100 ton CO2= 100 kvoter

20%

CO2-Kvoteregisteret administrerer de forskellige slags kvoter:

• EU-Kvoter, som tildeles til de kvoteomfattede virksomheder og bortauktioneres af staten

• FN-godkendte kreditter fra klimaprojekter i U-lande. Virksomhederne kan benytte en begrænset mængde kreditter til deres klimaforpligtelse

Erhvervsregulerende instans - vores tilsynsopgaveSom tilsynsmyndighed er det Erhvervsstyrelsens opgave at sikre, at alle kontohavere og alle kontorepræsentan-ter overholder de gældende regler for brug af CO2-Kvoteregisteret. Dette sikres ved, at vi kontrollerer de virksomheder og privatpersoner, der ønsker at få eller har en konto i registeret samt de personer der får adgang til disse konti. Herudover kontrolleres ved ændrin-ger af oplysninger og mindst hvert tredje år bliver alle oplysninger for en virksomhed kontrolleret. Alle disse kontroller er fastsat af EU’s registerforordning 5.

Vi sikrer, at de oplysninger der findes i CO2-Kvotere-gisteret er opdateret, ved at ugentligt at sammenholde oplysningerne med data fra CVR og CPR.

Gennemførte kontroller i 2016Der er i 2016 gennemført følgende kontroller:

Tabel 13: Kontroller 2016

Virksomheder og personer ved 1. gangs registrering 102 145

Virksomheder og personer ved efterfølgende opdatering af oplysning incl korrektioner fra den ugentlige sammenligning af data med CVR og CPR 439 622

Periodisk kontrol 219 58

Transaktionsanalyser 396

Kontroltype 2015 2016


6) Kilde: EEX primary Auction Report

CO2-kvoteprisen har betydning for virksomheder-nes CO2-udledning CO2-Kvoter handles som andre værdipapirer til dags-priser og til levering på et senere tidspunkt. Prisen på CO2-kvoter afhænger således af udbud og efterspørg-sel og påvirkes af politiske beslutninger. Paris-aftalen om en klimaaftale fra 2021 såvel som Brexit har haft betydning for kvoteprisen som endvidere er knyttet til energipriserne.

Da virksomhederne skal købe CO2-Kvoter til den del af deres udledning, som overstiger det, de får tildelt, påvirker prisen deres indsats for at sænke udledningen. Så længe det er billigere at købe kvoter end at sænke udledningen, vil virksomhederne købe kvoter. I EU arbejdes der for at mindske antallet af kvoter på mar-kedet, så kvoteprisen vil stige. Dermed håber man at virksomhederne vil igangsætte tiltag for at sænke deres CO2-udledning.

Der kan ses et generelt fald i Kvotepriserne i perioden, hvilket formentlig har påvirket hvor meget, der handles. Der kan ses et fald i almindelige overførsler fra 41,5 mio. enheder i 2014 til 28,5 mio. enheder i 2016. Samtidig var den gennemsnitlige kvotepris 5,85 euro i 2014, 7,54 euro i 2015 og 5,19 Euro i 20166. Der ses et tilsvarende fald i kvotehandlen i andre EU-lande.

Erhvervsstyrelsen arbejder for at gøre CO2-Kvote-registeret sikrere og enklere at benytteErhvervsstyrelsen arbejdede i 2016 i både EU og FN for at lette byrderne for virksomhederne og gøre det enklere og lettere at navigere indenfor CO2-kvoteordningens regler og forpligtelser. Det er vores mål at forenklingen skal ske samtidig med, at registerets sikkerhed bibehol-des, da det er en væsentlig faktor for at sikre integriteten til kvotehandelssystemet.

Teamet har deltaget i de 3 møder under registeradmi-nistratorarbejdsgruppen, som EU-kommissionen har afholdt i 2016, samt i det årlige registeradministrator-møde under FN’s Klimasekretariat (UNFCCC), hvor vi præsenterede de danske analyser af handler i kvotesy-

stemet og risikoanalyser.

Herudover har vi deltaget i arbejdet i både EU- og FN med at højne sikkerheden i CO2-kvotesystemet. Det-te arbejde er afgørende for, at sikkerheden i systemet opretholdes. Vi har arbejdet for at sikkerhedstiltagene bliver proportional med risiciene og bliver afvejet med de eventuelle byrder, det kan medføre for brugere. For at sikre Best Practice deltager Erhvervsstyrelsen både i et netværk med vores kolleger fra de øvrige EU-lande og i et tæt samarbejde med Energistyrelsen og SKAT, hvor viden og erfaringer deles.

Vi vil i 2017 fortsætte arbejdet med at forenkle register-systemet og sikre at systemet fortsat er sikkert.

Et årligt Roadshow – hvor vi møder virksomhederneCO2-Kvoteregisteret afholder årligt et Roadshow hvor vi informerer virksomhederne om deres forpligtelser og om nye og kommende regler indenfor CO2-kvoteord-ningen. Samtidig forbedrer vi løbende vores dialog og information til virksomhederne, så det bliver lettere for dem at håndtere det til tider bøvlede kvoteadministrati-onssystem – CO2-Kvoteregisteret.

Roadshowet blev i 2016 afholdt i Horsens og København. Interessen er stigende og deltagerantallet er steget fra 116 deltagere i 2015, til 145 deltagere i 2016.

De grønne certifikater Når en virksomhed vælger at slette CO2-kvoter, så kan de - uden beregning - anmode Erhvervsstyrelsen om at udstede et grønt certifikat som bevis for, at virksomhe-den har bidraget til den globale sænkning af CO2-udled-ningen.

Alle virksomheder med en konto i det danske CO2-kvo-teregister, som har slettet kvoter kan få certifikatet ved at kontakte CO2-kvoteregisterteamet. Certifikatet påføres oblat og underskrift og sendes i original til virk-somheden.

Det forventes, at risikoanalysen vil blive foretaget for samtlige kontohavere hen over sommeren, og at der foreligger en risikovurdering af alle kontohavere i CO2-Kvoteregisteret i Danmark i løbet af efteråret 2017. Så snart dette resultat foreligger, vil transaktionsanaly-sernes interval blive fastsat ud fra risikovurderingen i risikoanalysen.

Som tilsynsmyndighed er vores fokus på analyse af handlerCO2-Kvoteregisteret har i 2016 indført kontrol med handler i CO2-Kvoteregisteret. Til dette formål har vi udviklet en analyse, som kan sammenligne handels-mønstre på en konto med handelsmønstrene på tilsva-rende konti i registeret, således at afvigelser fra normen blotlægges.

Kontrollerne har til formål at afdække enkelte kontis handelsmønstre for at opdage mod svindel. Handels-mønsteret sammenlignes ligeledes med allerede kendte eksempler på svig. Desuden indgår andre faktorer som handelspartnere og handelshistorik også i vurderingen.

Der er i 2016 gennemført 396 kontroller af konti. Da der var tale om en førstegangskontrol, blev kontrollen gennemført på samtlige åbne konti i registeret. Baseret på resultatet af denne første kontrol, er kontiene blevet opdelt i 5 opmærksomhedsgrupper, som angiver hvor ofte, der skal gennemføres ny kontrol af kontiene. Det er målet at kontrollerne skal udvælges på baggrund af en risikovurdering af virksomheden, og når risikoanalysen bliver implementeret i 2017, vil den fastsætte, hvilke konti, der skal kontrolleres hvor ofte.

Der blev ved kontrollerne i 2016 ikke iagttaget tegn på svindel. Kontrollen giver et overblik over, hvordan de danske konti benyttes. Det overordnede resultat viste, at ca. halvdelen af de danske konti i CO2-Kvoteregisteret alene benyttes til virksomhedernes klimaforpligtelser. Ligeledes blev det tydeligt, at en mindre gruppe virk-somheder udfører størstedelen af danske virksomheders handel i EU’s CO2-Kvoteregister målt på både antal transaktioner samt handelsvolumen.

Tabel 14: Aktivitet i CO2-Kvoteregisteret

Antal overførsler

Tildeling til stationære anlæg og Luftfartøjs-operatører

Returnering af kvoter

Veksling af kredit-ter til kvoter

Sletning af kvoter og annullering af kyotoenheder

Alm. overførsler

Antal enheder

Værdi i Euro

Antal overførsler

Antal enheder

Værdi i Euro

11.104.007 83.724.213 9.523.472 49.426.820

19.521.803 147.194.395 16.331.000 84.757.890

116 3.818.223 28.789.401 17 95.851 497.467

22 49.518 373.366 19 7.547.576 39.171.919

627 33.332.633 251.328.053 501 28.521.206 148.025.059

”Der handles i det danske CO2-Kvoteregi-ster for mellem 1 og 1,8 mia. kr. om året.”

2015 2016CO2-Kvoteregisteret i tal


7) Heraf udgør to ud af de 81 system/tema revisioner hos en bevilgende myndighed8) EU’s strukturfonde følger EU’s finansielle budgetperioder

EU Controlling (EUC) har ansvaret for at efterprøve, at forvaltnings- og kontrolsystemerne, for udvalgte strukturfondsprogrammer i Danmark, fungerer effek-tivt. EUC har erklæringsansvar for fem programmer i perioden 2007-2013, tre programmer i perioden 2014-2020, med varetagelse af opgaven som revisionsmyndig-hed. Derudover har EUC ansvaret for kontrol af danske projektpartnere og er medlem af revisionsgrupperne på tværs af EU landenes revisionsmyndigheder i 7 interna-tionale- og grænseoverskridende programmer.

Figur 3: Udførte kontroller i 2016 - fordelt på programtype

Området er reguleret i EU’s forordningsgrundlag samt retningslinjer, som i høj grad betinger den udførte kon-trolindsats, og dermed adskiller sig på flere måder fra Erhvervsstyrelsens fokus i den øvrige tilsyns- og kontro-lindsats. Udgangspunktet for EUC’s kontroller af enkelt sager har hidtil været risikobaseret på transaktioner efter, at disse sager overordnet er blevet udvalgt ved en tilfældig stikprøve med en dækning på ca. 10 pct. af pro-jekterne og 10 pct. af de anmeldte omkostninger. Fokus

er at sikre, at regnskaberne er korrekte og kun indehol-der støtteberettiget omkostninger, som er grundlaget for, at vi kan erklære os i forhold til de samlede udgifter, som Danmark har anmeldt til EU Kommissionen.

Kontrolindsats 2016I 2016 har EUC gennemført 817 revisioner hos danske støttemodtagere (offentlige organisationer og private virksomheder) i et overgangsår med overlappende programperioder for EU strukturfondsmidler, som har medført en stigning på ca. 33 pct. set i forhold til 2015. På de to nationale strukturfondsprogrammer, som vi selv forvalter og bærer den økonomiske risiko for, udgjorde populationens volumen 275.840.871 EUR. Den forøgede arbejdsmængde i 2016 var forventet, men uforudsete og yderligere kontrolopgaver har alligevel vist sig hen over året. Dertil kommer overlappet mellem at afslutte en hel programperiode8 (2007-2013) samtidig med opstarten af en ny programperiode (2014-2020), og derudover indfrielsen af vores mål gældende for samt-lige tilsynsområder. Da vi modsat tidligere kontrolår (frist ultimo kalenderår) i 2016 har haft en senere afrap-porteringsfrist over for EU Kommissionen (d. 31. marts 2017) i forbindelse med lukning af programperioden 2007-2013, betyder det, at de endelige fejlrater først er fastlagt i løbet af marts 2017.

“ MÅLSÆTNINGEN ER, AT VI UDFØRER TILSYN I ØJEN -HØJDE FOR AT NEDBRYDE BILLEDET AF, AT VI ALENE

KOMMER S OM ”FEJLFINDERE”. I MARKEN VIL VI GERNE, I SAMAR-BEJDE MED TILSKUDSMODTAGERE OG MYNDIGHEDER, BIDRAGE TIL AT SIKRE EN HØJ KVALITET I AN -VENDELSEN AF STRUKTURFOND -SMIDLERNE.”Lise Høding Sauer, teamleder

6.EU CONTROLLING

Nationalestruktufonds-programmer (2)i alt 51 revisioner

Internationale strukturfonds-programmer (13) i alt 30 revisioner

37%

63%


9) Fastlagt i EU og national lovgivning 10) Danmark er pålagt at afgive en erklæring vedr. de anvendte EU midler i Danmark på baggrund af de forordningsbestemte krav samt EU Kommissionens regler og retningslinjer. Den statistiske model er mere anvendelig for EU Kommissionen, som er forpligtet over for EU Parlamentet i forbindelse med afrapportering af fejlrater i hele EU på et sammenligneligt grundlag

Dette til trods for, at mange virksomheder har en ople-velse af, at det at drive strukturfondsprojekter er for-bundet med bureaukrati og tunge dokumentationskrav. Det er udtryk for, at vi kan bruge vores erfaring aktivt i den fremadrettede videreudvikling af vores tilsynsvirk-somhed..

Risikomodel vs. tilfældighedEUC balancerer for tiden i et krydsfelt mellem en EU optik for kontrolindsats, som adskiller sig markant fra den nationale og herunder Erhvervsstyrelsens risiko-baserede retning. På den ene side skal vi basere os på gennemregulerede10 forudsætninger for udførelse af revisionsarbejdet, der i høj grad skal afspejle statisti-ske modeller for den del, der handler om udvælgelse af ”kontrolobjekter”; i denne forbindelse private og offentlige virksomheder, som modtager EU støtte til udviklingsprojekter inden for vækst, innovation og beskæftigelse. På den anden side befinder vi os midt i et tilsynsområde i Erhvervsstyrelsen, som stræber mod øget risiko-, data og effektbaseret kontrol. Et krydsfelt, som er vanskeligt at navigere i. Grundlæggende er der en uforenelighed mellem en statistisk- og risikobaseret metode, som har helt forskellige formål:

• Den risikobaserede tilgang har til formål at isolere den del af populationen, som anses for at indeholde størst risiko for fejl baseret på en risikoscore med en vægtning ud fra væsentlighed eller grad af fejl, der kan have en samfundsmæssig og økonomisk negativ effekt. Fokus og kontrol målrettes således denne population frem for restpopulationen.

• Den tilfældige udvælgelsesmetode baserer sig på statistiske modeller og har ikke til formål at fokusere tilsynsindsatsen, men snarere, at tilfældige fejl bliver ekstrapoleret ud på restpopulationen, hvorved den ”højst” mulige fejl antages at være afdækket. I denne model læner man sig op ad tillidsgraden til ”systemernes” virke (centrale forvaltningssystemer) gennem systemrevisioner snarere end en analytisk tilgang på baggrund af risikofaktorer.

Der er defineret en række risikofaktorer i lighed med øvrige tilsynsområder, som er indarbejdet i den formelle revisionsstrategi, som vi er forpligtede til i henhold til EU lovgivning. Denne strategi er dog ingen begrænsning for vores øvrige strategiarbejde på tilsynsområdet.EU Kommissionen har i forbindelse med 2014-2020 programperioden forordningsmæssigt indført nye og øgede kriterier, eksempelvis foranstaltninger til be-kæmpelse af svig, risikostyring, indikatorer, milepæle og ændrede afrapporteringsprocedurer, som skal indar-bejdes i revisionsmyndighedens arbejde. Herunder er der ligeledes fokus på procedurer for sikring af datas pålidelighed (elektronisk og digital registrering samt håndtering af data).

Da muligheden for at benytte en fuldskala risikomodel med udgangspunkt i risikofaktorer er begrænset set i lyset af ovenstående, har udviklingen af arbejdet i 2016 (særligt 2. halvår) været fokuseret på software og data, som peger frem mod en målsætning om en mere dat-adrevet kontrolindsats. I fremtiden vil man forventeligt kunne indarbejde en mere risikobaseret model i kon-trolhandlingerne, hvis man har de rette data digitalt, trods det, at ”kontrolobjektet” ikke kan udvælges på baggrund af en risikomodel og –score.

I denne kontekst er det en interessant betragtning, om en dansk pilottest, der baserer sig på en ”dansk” risiko-model for en moderne tilsynsvirksomhed, potentielt kan udbredes til kontrollen med EU strukturfondsmidler i kommende programperioder, som en data- og effektba-seret model, der samtidig vil kunne nedbringe de rela-tivt høje kontrolomkostninger, som er forbundet med tilsyn med strukturfonde.

I 2016 har der været enkelte sager, som ikke var helt afsluttede i 2015 pga. behov for yderligere undersøgelser vedrørende forsvarlig anvendelse af EU midler, samt afdækning af eventuel risiko for svig. Resultaterne har i 2016 medført væsentlige finansielle korrektioner i til-skudsgrundlag, da fejlene viste sig at være systematiske. Det har ikke givet anledning til mistanke om svigagtige forhold.

Derudover er der kun få sager med væsentlige forbe-hold, som vil udløse større tilbagebetalingskrav overfor tilskudsmodtagerne. Men heller ikke her, har det givet anledning til mistanke om svigagtige forhold.

Karakteren af øvrige observationer og fundne fejl er tilfældige af natur og udløser i langt de fleste tilfælde en reduktion af de støtteberettiget omkostninger, uden at EU tilskuddet til det enkelte projekt nødvendigvis påvirkes.

Ny programperiode 2014-2020Kommissionen har i den nye programperiode øget fokus på projektresultater, samt brug af digitale værktøjer, og en kortere rapporteringscyklus. Dette kombineres med administrative lettelser for individuelle projekter gennem brug af udokumenterede standardsatser samt regelforenkling. For at tilpasse disse prioriteter har EUC

i løbet af året påbegyndt arbejdet med standardisering af eksisterende og udviklingen af nye værktøjer samt øget koordineringen mellem interessenter.

FremadrettetDen type kontrolarbejde EUC udfører, er ikke af fore-byggende karakter på nuværende tidspunkt, da bl.a. vejledningsopgaven primært er placeret hos program-mernes forvaltningsmyndigheder (bevillingsgivere)9. Men der tænkes fremadrettet i mere kommunikative indsatser og synlighed samt samspil med programmer-nes øvrige myndigheder, hvor erfaringen i dette tilsyns-område kan komme i spil med henblik på at bevirke en såvel forebyggende som positiv effekt på ovenstående fejltyper. Derudover har flere programmer indført en højere grad af digital afrapportering, hvor mere data bliver tilgængeligt. Dette forventes i sammenhæng med forenkling af regelsæt og øget anvendelse af standard-satser, og heraf mindre dokumentation og administrati-ve byrder, at kunne mindske fejlkilder. Derudover vil det kunne bidrage til, at tilsynsdelen kan få gavn af datade-ling.

En af de positive oplevelser i en kontrolsituation med interessenter, og i dette tilfælde tilskudsmodtagere (virksomheder), er, at vi i mange tilfælde får god og kon-struktiv feedback fra deres møde med ”os” i marken.

Tabel 15: Reviderede omkostninger og fejlrater i 2015/20161

Nationale Socialfonden 18 23.847.413,96 0,14

Nationale Regionalfonden 25 21.850.712,56 0,55

Interreg IVA Syddanmark Schleswig-K.E.R.N. (international) 15 2.767.957 0,73%

Interreg IVA Fehmernbelt (international) 11 979.723 1,44% Interreg IVB North Sea (international) 21 5.864.997 0,75%

Program Antal revisioner Revideredeudgifter EUR Fejl %

1) Data i tabellen afspejler alene kontroller udført for referenceåret 2015-2016 vedr. perioden 2007-2013. Det anførte antal revisioner for de internationale programmer er akkumuleret på programniveau og indeholder derfor revisioner udført i andre lande. Derudover er der gennemført en række kontroller af danske partnere i Interreg programmer, hvor Danmark ikke har ansvar for revisionsmyndigheden samt et mindre antal supplerende kontroller, herunder for perioden 2014-2020, hvorved det samlede antal kontroller af danske støttemodtagere kommer op på 81

Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside www.erst.dk

UdgiverErhvervsstyrelsenDahlerups PakhusLangelinie Allé 172100 København ØTlf.: 35 46 60 00Fax: 35 46 60 01

Grafisk designLe Lyhne Fischer / www.leoglyhne.dk

FotosColourbox

Documents

ÅRSBERETNING OM ERHVERVSRETTET KONTROL OG TILSYN 2016 · ERHVERVSSTYRELSEN - EN TILSYNSMYNDIGHED I FORANDRING 3 FORORD I Erhvervsstyrelsen vil vi gerne skabe gennemsigtighed om vores