2. årgang nr 9 oktober 2004

- vi gør de bedste bedre..

I adminstrationen hos Botica Entreprise harøkonomiansvarlig Kirsten Poulsen kikket påarbejdsgange udfra princippet “worksmarter, not harder”.

Et af de helt klare målbare resultater er, atfirmaets kontantrabatter blev forøget med26%. Dette er sket uden investeringer i nyeIT-løsninger, men blot ved at udnytte BFCSystemets mange muligheder for smidigerearbejdsgange.

“Vi øgede udnyttelsen afkontantrabatter med 26%...”Kirsten Poulsen, Botica Entreprise A/S

ww

w.w

ikin

gcom

.dk

7093

5 - Hvor vi før havde ting kørende i flereadskilte subsystemer, samler vi nuøkonomistyringen og sagsbehandlingen iBFC Systemet til et mere stringent, elegantog effektivt informationsflow, siger KirstenPoulsen

- Time-/sagsregnskabet er blevet afsnits-og artsopdelt, så det er lettere at overskueen sag og omkostningsarter, og se fordelin-gen på underentreprenører, varer medvidere. Næste trin er et netop installeretmodul i BFC Systemet til håndtering afaftalesedler, fortsætter Kirsten Poulsen.

6500 Vojens2605 Brøndby7400 Herning5220 Odense

Tlf. 73 24 01 01Fax 73 24 01 00e-mail: mail@bitas.dkwww.bitas.dk

Forretningsorienteret · Engageret · Serviceminded · Troværdig

- Jeg har ikke før prøvet at arbejde med etså fleksibelt system som BFC Systemet.Samtidig får vi en support fra Byggeriets ITaf folk, der både kender til IT, bogholderiog til byggevirksomhed, slutter BoticaEntreprise’s økonomiansvarlige KirstenPoulsen.

Du kan læse mere om Botica Entreprise’sudnyttelse af BFC Systemet påwww.bitas.dk.

3

Redaktion Anders Hundahl (ansv.), Martin K.I. Christensen (redaktør),

Anette Amundsen, Ditte Brøndum, Jan Hesselberg (produktnyt), Mogens Hjelm, Mette Alkjær Larsen, Stine Bjerregaard Pedersen og Mette Schmidt.

Design salomet-Lucky group. Udgiver Dansk Byggeri er arbejdsgiver- og interesseorganisation for knap 6.000 virksomheder inden for byggeri, anlæg og

industri. Adresse Postboks 2125, 1015 København K, telefon 72 16 00 00, fax 72 16 00 10, e-mail red@danskbyggeri.dk. Annoncesalg Forlaget Coronet A/S,

Postboks 2599, "Parken", P.H. Lings Allé 4, 2100 København Ø, telefon 35 25 34 00, fax 35 25 34 01, e-mail coronet@forlaget-coronet.dk.

Oplag 11.000, 10 gange årligt. Tryk Elbo Grafi sk A/S, Nørrebrogade 14-16, 7000 Fredericia. ISSN 0906-1037. Oplagskontrol Fagpressens Medie Kontrol (FMK).

Der gøres opmærksom på, at indhold i annoncer og lignende udelukkende er annoncørernes ansvar og ikke udtryk for en offi ciel holdning hos Dansk

Byggeri, ligesom bladets redaktion alene redigerer bladets redaktionelle indhold.

Forside Malerlærling hos Malermester Jørn Johansen. Foto Ricky John Molloy

OKTOBER 2004

IN

DH

OL

D

LEDER

5 It i byggeriet - et middel og ikke et mål Michael H. Nielsen

KORT OG GODT

6 Nyheder om bygge- og anlægsbranchen

TEMA: DIGITALT BYGGERI Digitalisering af byggeriet vil åbne nye muligheder og stille nye

krav til alle i branchen

10 Digitalisering - nye muligheder

12 Medarbejdere skal bruges til det, de er gode til

14 Hvad har digitalisering med mig at gøre?

15 Byggesagens elektroniske møderum

16 Det handler om kendskab til processen

18 Logistik og proces i en it-sammenhæng

18 Elektroniske fakturaer: Giv den nødvendige tid

MENNESKER OG MENINGER

20 Tækkefaget ud i lyset Dansk Tækkemandslaug professionaliserer branchen

22 Broer til ny motorvej

24 Der er ikke så meget banjospil i skurene mere Murersvendene Bent Madsen og Knud Erik Hansen er stadig

aktive efter 50 år i branchen

FAGLIGT

26 Signalement af kvalitet i uddannelserne Undersøgelse af arbejdsmarkeds- og erhvervsuddannelserne

27 Bundlinje, vækst og viden Dansk Byggeri støtter kampagnen for at få ansat akademikere i

mindre virksomheder

28 Messen uden nyheder og med for få besøgende Reportage fra HI-messen 2004

29 Grænseløst håndværk blev en kæmpe succes Vellykket samarbejde mellem tyske og danske tømrerlærlinge

på NordBau i Neumünster

30 Stagnation ventes afløst af svag fremgang En analyse af den økonomiske udvikling i branchen

32 Klagenævnet for Udbuds bedømmelse af stan-

dardforbeholdet

SERVICESTOF

33 Paragraffer

34 Entreprenørskolens kurser

35 Produktnyheder

37 Navne

38 Kalender

HVABEHAR

40 Slip visionerne fri! Kristian Kreiners kommentar til bygge- og anlægsbranchen

10

2029

Hos Statoil kan du få et kontokort, som præcis matcher firmaets behov. Så kan du tanke

lavprisbenzin og diesel på AUTOMATEN – og komme videre i en fart. Der er mange kort

at vælge imellem. Uanset hvilket kort du vælger, slipper du fremover for at tage penge

op af lommen, når du handler hos Statoil. I stedet bliver dine indkøb samlet på en over-

skuelig regning én gang om måneden. Kortene kan bruges på alle Statoil stationer i hele

Skandinavien. Nærmere oplysninger og hjælp med at finde det kort, der passer dig bedst,

får du hos KundeService på tlf. 70 12 42 42 eller på www.statoil.dk

Få et matchende kontokort

5

leder

Direktør MICHAEL H. NIELSEN

foto RICKY JOHN MOLLOY

It i byggeriet – et middel og ikke et mål

"Vi skal stille krav, så udviklingen i højere grad bliver kundedrevet"- Michael H. Nielsen

. Det er med it som med globaliseringen – vi kan ikke diskutere for eller imod, for

den ér her. Det kan give os nogle indlysende fordele i form af bedre arbejdsgange,

billigere kommunikation og administrative lettelser – hvis vi benytter it rigtigt.

Vi skal have fokus på det fundamentale: At it et middel og ikke et mål. Oven på et

årti, der i dén grad har stået i den digitale væksts tegn, er det vigtigt at huske på,

at it ”bare” er et nyttigt værktøj.

Da togdriften tog et spring fremad i midten af 1800-tallet, var det jernbaneselska-

berne og deres direktører, der satte dagsordenen. Da små, billige og bærbare tran-

sistorradioer kom frem i 1960’erne, sagde man, at de ville revolutionere verden,

fordi der ville komme information frem til de fattigste landsbyer. Både togene og

de transportable radioer påvirkede vores samfund, men i dag er begge dele selv-

følgeligheder – endda overhalet af fly og internet.

På samme måde går det digitaliseringen. It er ved at være et dagligdags værktøj,

der gør tingene nemmere for os – hvis vi stiller krav.

Vi skal stille krav til vores leverandører, så udviklingen i højere grad bliver kunde-

drevet og i mindre grad salgs- og teknologidrevet. It-systemerne skal kunne klare

opgaverne – let og forståeligt for medarbejderne.

Vi skal stille krav om, at systemerne kan tale sammen. Vi siger nej tak til systemer

udviklet på forskellige platforme, der mest er til glæde for sælgere. Resten af er-

hvervslivet har for længst fundet ud af, at fælles standarder er kundens ønske og

vejen frem.

Vi vil have skræddersyede systemer, der passer til den enkelte virksomhed – og

som er lette at gå til. Byggeriet går foran. Byggeriets IT tilbyder fx skræddersyede

løsninger til erhvervslivet. Og vi blander os aktivt i digitaliseringsprocessen, der

skal styrke kommunikation og videndeling eksempelvis via projektet Det Digitale

Byggeri. For Dansk Byggeri er det væsentligt, at it understøtter en ønsket udvikling

– ikke styrer udviklingen. 2

www.danskbyggeri.dk

6

KO

RT

O

G G

OD

T Staten støtter bygge-

forskningen. Regeringen

afsætter 12 mio. kr. til ud-

viklingsaktiviteter. I sam-

arbejdet mellem staten og

byggeriet er det meningen,

at de midler, der bliver

afsat i år, skal bruges til at

udvikle byggeinformation,

når det gælder priserne

på byggeri. Desuden skal

byggeriet blive bedre til at

digitalisere. Byggeriets In-

novationsfond vil modtage

økonomisk støtte fra staten

i løbet af de næste år, hvis

Finansloven bliver gen-

nemført. Indtil 2008 har

regeringen planlagt, at der

skal afsættes i alt 6 mio.

kr. til forskning i byggeriets

omstilling og fornyelse.

Fugtproble-mer i terræn- og kæl-

dergulve skyldes ofte, at

konstruktionen er udført

uden kapillarbrydende lag

og/eller uden fugtspærre,

skriver Byg-Erfa. Skaderne

opstår som følge af opsti-

gende fugt fra de underlig-

gende terrændæk og kun-

ne altså i mange tilfælde

være undgået. Se mere i

Erfaringsblad 04 08 02.

www.byg-erfa.dk

Det bliver dyrere at

omdanne pulterrum og

tørrelofter under eksiste-

rende ejendommes tage

til lejligheder, når det nye

bygningsreglement for

alvor træder i kraft fra 1.

januar 2006. Dermed risi-

kerer reglementet at sløve

processen, hvor tusindvis

af loftskvadratmeter om-

dannes til boliger.

af METTE SATTRUP, mes@danskbyggeri.dk

. Tagpapbranchens Oplysningsråd,

TOR, har netop udsendt TOR-anvis-

ning 23 ’Udførsel’, som handler om

udførelse af tagpaptage. Det er den

sidste i en serie på tre sammen-

TAGPAPBRANCHENS OPLYSNINGSRÅD:Ny TOR-anvisning til professionelle

hørende anvisninger. De to øvrige

anvisninger er TOR-anvisning 22

’Projektering’ og TOR-anvisning

24 ’Specifikationer’.

Anvisning 23 indeholder en

række regler for udførelse af de-

taljer, fastgørelse, montering og

udlægning af isolering og tagpap

samt kvalitetssikring og sikkerhed.

Desuden indeholder anvisningen

et afsnit om niveaufri adgang til

tagterrasser, idet der for øjeblik-

ket ses mange problemer med for

lave inddækningshøjder i boliger

og plejeinstitutioner.

Den nye anvisning henvender

sig særligt til tagentreprenører og

tilsynsførende teknikere, men om-

handler også en række forhold, der

bør tages hensyn til under projek-

teringen. 2

www.tor.info

EIC GENERALFORSAMLING:Møde for internationale entreprenører i København

KAMPAGNE FOR GOD KØRSEL 2004 I VIBORG:Rigtige fagfolk tænker – hele tiden!Sådan lyder sloganet i en

humoristisk kampagne om

trafiksikkerhed udarbejdet

af Dansk Byggeri og Viborg

Amt, som sætter fokus på

de mange trafikulykker,

hvor lastbiler er indblandet

af METTE SATTRUP, mes@danskbyggeri.dk

. Hvert år kommer mere end 100

personer til skade i trafikulykker,

hvor der er en varebil eller en lastbil

indblandet. Det svarer til en fem-

tedel af det samlede antal men-

nesker, der kommer til skade i tra-

fikken i Viborg Amt.

'Kampagnen for god kørsel 2004'

skal med sit humoristiske islæt gøre

fagfolk mere opmærksomme, når

de færdes i trafikken og få dem til

at bruge hovedet – ikke kun på ar-

bejdet, men også på vejen til og

fra arbejde.

Som et led i kampagnen kan

man gå op til 'den sjove køreprø-

ve' og være med i en konkurrence

om at vinde årets julefrokost til he-

le firmaet. Ved prøven, som foregår

pr. telefon, vil en 'Motor-u-kyn-

dig', en 'Motorsags-myndig' eller

en 'Motorsavs-kyndige' på hver sin

humoristiske måde teste din viden

om reglerne i trafikken.

Deltag i "den sjove køreprøve'

på tlf.: 70 10 18 10. 2

www.viborgamt.dk

www.danskbyggeri.dk/amter

af BJARNE BONNÉN,

redaktionen@danskbyggeri.dk,

foto SIMON LADEFOGED

. Dansk Byggeri var fredag den 1.

oktober vært for den halvårlige ge-

neralforsamling i ”European Inter-

national Contractors” (EIC), som er

en sammenslutning af nationale

brancheorganisationer, herunder

Dansk Byggeri.

EIC arbejder for at gøre det let-

tere for entreprenørvirksomheder at

arbejde på det internationale mar-

ked. Efter generalforsamlingen holdt

EIC en konference om EU-projekter

i udviklingslande og lande på vej

ind i unionen, hvor den afgående

danske EU-kommissær Poul Niel-

son deltog.

På mødet opfordrede han entre-

prenørerne til at komme med for-

slag til nye former for samarbejde

på baggrund af dalende interesse

for at arbejde med anlægsprojek-

ter i Afrika syd for Sahara

Den afgående danske EU-kommis-

sær Poul Nielson slog i den halvår-

lige generalforsamling i ”European

International Contractors” (EIC) til

lyd for øget engagement i Afrika syd

for Sahara

En bekymrende udvikling

”Vi er enige med Poul Nielson i,

at der er en ubehageligt dalende

interesse for at arbejde med an-

lægsprojekter i Afrika syd for Saha-

ra. Det er bekymrende for alle, som

interesserer sig for udvikling. I EIC,

har vi netop udarbejdet en hvidbog

om bæredygtige indkøb. Hvidbo-

gen indeholder en lang række for-

slag til modernisering af den må-

de, man tilrettelægger licitationer

om nye bistandsprojekter. En fæl-

lesnævner er et stærkt behov for at

øge kvaliteten i det projektforbere-

dende arbejde, men vi peger også

på mulighederne for på et tidligt

tidspunkt at inddrage entreprenø-

rernes ekspertise i udformningen

af projekterne,” siger Søren Lang-

vad, formand for Dansk Byggeris

Eksportsektion og adm. direktør i

E. Pihl & Søn A/S.

EIC er i dialog med EU om mo-

dernisering af den måde, inter-

nationale projekter udbydes i li-

citation. 2

www.eicontractors.de

www.danskbyggeri.dk/eksport

Formand

for Viborg

Amt, Mogens

Blæsild, er

primus mo-

tor i kam-

pagnen

7

af ANDERS FREDERIK GJESING,

afg@danskbyggeri.dk

. I det seneste nummer af Byg-

geriet bragte vi en artikel om in-

tegrationsministeriets kampagne

’100 praktikpladser på 100 dage’.

Målet med kampagnen var, at der

skulle oprettes 100 praktikpladser

til unge med en anden etnisk bag-

grund end dansk.

Man må sige, at arbejdsgiverne

har støttet flot op om sagen. Således

havde 97 virksomheder stillet sig til

rådighed med en praktikplads, da

kampagnen var kommet halvvejs

OPFØLGNING:100 praktikpladser på 100 dage

gennem de 100 dage, og virksom-

hederne i bygge- og anlægsbran-

chen var godt repræsenteret blandt

disse virksomheder.

Desværre har de mange hen-

vendelser fra virksomhederne kun

resulteret i indgåelse af fem nye lær-

lingeaftaler midtvejs i kampagnen.

Problemet er først og fremmest, at

de unge har en meget fast overbe-

visning om, hvor de skal i praktik

og inden for hvilke fag. Der mang-

ler altså både geografisk og faglig

mobilitet.

Integrationsministeriet og er-

hvervsskolerne bør se det som et vink

med en vognstang om, at der findes

en stor udfordring for erhvervssko-

lernes uddannelsesvejledning. Ofte

udpeges de ’uvillige arbejdsgivere’

som en barrierer for vellykket inte-

gration - men midtvejsresultatet af

denne kampagne viser, at der skal

to til en tango. 2

www.brugforalleunge.dk/

100dage

www.inm.dk

Fugt og skimmelvækst

på massive ydermure og

kanalvægge kan ofte af-

hjælpes ved ind- eller

udvendig isolering, skriver

Byg-Erfa. I Erfaringsblad

04 07 29 kan du læse om,

hvordan massive ydermure

og kanalvægge efteriso-

leres med forsatsvægge,

så problemer med fugt og

skimmelvækst undgås.

www.byg-erfa.dk

Hvert år starter

16.000 iværksættere egen

virksomhed. Nu har de

mulighed for at hente

gratis rådgivning og spar-

ring via en database på et

landsdækkende netværk.

Lige meget hvor de bor i

landet, og om det er råd-

givning om personale, it

eller markedsføring, der

optager dem, kan iværk-

sætterne trække på de 300

private rådgivere, der indtil

videre har tilmeldt sig råd-

givningsdatabasen

www.startguide.dk.

De love og regler, der

omgiver erhvervslivet,

fungerer i det store og hele

godt i Danmark, viser en ny

rapport fra Verdensbanken.

Vi er dog langt bagud, når

det gælder behandlingen

af konkurser og regler for,

hvordan man stiller sik-

kerhed for lån. Rapporten

sammenligner erhvervs-

reguleringen i 145 lande

på basis af vurderinger fra

over 3.000 eksperter. Og

samlet set viser det sig, at

Danmark er nummer 12 på

listen over lande, hvor det

er let at danne virksom-

hed.

s

af JESPER JUUL SØRENSEN, jjs@danskbyggeri.dk,

foto HERING MESSECENTER

. Danmarksmesterskabet for 48

unge lærlinge løb af stablen på

HI-messen Byggeri & Håndværk i

Herning. Heraf er 26 af lærlinge-

ne i lære hos virksomheder, der er

medlem af Dansk Byggeri.

Der blev konkurreret inden for

otte fag: Anlægsstruktør, bygnings-

snedker, bygningsstruktør, gulvlæg-

ger, maler, murer, tømrer og VVS

med hver seks deltagere. Ud af de

otte fag var de fire vindere fra virk-

somheder, der er medlem af Dansk

Byggeri.

Anlægsstruktør: Entreprenørfirmaet

LÆRLINGEKAMP:Danmarksmesterskabet i håndværk

Nordkysten A/S, Gilleleje - Lærling

Jesper Martin Petersen, Københavns

Tekniske Skole

Bygningssnedker: Lem Tømrer-

og Snedkerforretning, Spøttrup –

Lærling Henrik Hjelmager Olesen,

Skive Tekniske Skole

Bygningsstruktør: NCC Construc-

tion Danmark A/S, Hellerup - Lær-

ling Niels Peter Larsen, Københavns

Tekniske Skole

Murer: Bredkjærvejens Murer &

Beton ApS, Odder - Lærling René

Henriksen Vitus Bering.

Vinderne af konkurrencerne in-

den for bygningssnedker-, mu-

rer-, tømrer- og VVS-området går

nu videre til verdensmesterskaber-

ne i Finland.

De øvrige får mulighed for at

overvære verdensmesterskabet i

Finland.

Møbel- og maskinsnedkerne

afholdt DM under TIMI-messen,

Fredericia.

Her vandt møbelsnedkerlær-

linge 19-årige Jonas Søndergaard

Nielsen fra Hvidovre, Københavns

Tekniske Skole.

Danmarksmester hos maskin-

snedkerne blev Jesper Kristensen fra

Svendborg Erhvervsskole. 2

www.hi-byggeri.dk

www.timi.dk

af HOLGER JØRGENSEN, hoj@danskbyggeri.dk

. Dansktrae.dk er den direkte linje

til Dansk Træ, en interessegruppe

under Dansk Byggeri, hvor en kreds

af trævirksomheder har et specifikt

fagligt samarbejde.

Nogle af hovedtemaerne, som

indgår i Dansk Træs daglige virke,

er, at traditionerne inden for træ-

DANSK TRÆ:Ny hjemmeside

håndværket skal bevares, de nye

industrialiserede byggeprocesser

skal indføres, og økonomien op-

timeres.

Næste aktivitet i interessegrup-

pen Dansk Træ er medlemsmødet

den 5. november 2004. 2

www.dansktrae.dk

8

KO

RT

O

G G

OD

T

af MARIE-LOUISE DETH PETERSEN,

mdp@danskbyggeri.dk

. Dansk Byggeri har netop holdt

et møde, hvor 17 af landets direk-

tører for erhvervsskoler var samlet

for at drøfte byggeerhvervets er-

hvervsuddannelserne og arbejds-

markedsuddannelserne.

Ved mødet præsenterede

Dansk Byggeri sit uddannelsespo-

litiske grundlag, 'Bedre uddannel-

se – bedre byggeri', og lagde op

til en tættere dialog med skoler-

ne om nye organisationsformer, fx

lærerteam.

Repræsentanter fra Odense Tek-

niske Skole præsenterede deres er-

ERHVERVSUDDANNELSER:Dansk Byggeri mødes med direktører for erhvervsskoler

faringer med selvstyrende lærer-

team, hvor en gruppe lærere selv

står for at tilrettelægge og gennem-

føre undervisningen, så alle under-

visningstimer er dækket. Lærerne

fungerer både som lærere og som

rådgivere for lærlingene.

Dansk Byggeri inviterede på mø-

det til et samarbejde om evaluering

af kvaliteten på skole- og praktik-

ophold i erhvervsuddannelserne.

Invitationen blev returneret med

et konkret tilbud til Dansk Bygge-

ri om at deltage i et udviklingsar-

bejde, som 15 erhvervsskoler har

igangsat om løbende evaluering af

uddannelsesindsatsen.

Formanden for Dansk Byggeris

Uddannelsesudvalg, Per Tagora, som

er teknisk direktør i NCC Danmark

A/S Construction, kvitterede for in-

vitationen med at love, at der se-

nest 1. januar 2005 gives en konkret

udmelding omkring resultaterne af

evalueringssamarbejdet.

Ved mødet med skoledirektører-

ne inviterede Dansk Byggeri også til

et konkret samarbejde om udspil-

let 'Bedre læring i bygge erhvervet',

der har til formål at styrke lærin-

gen i byggeerhvervet. Initiativet

er resultatet af en større undersø-

gelse, som Dansk Byggeri har gen-

nemført sammen med RealDania

om læring.

Dansk Byggeri foreslog desuden

et samarbejde om udmøntning af

mulighederne i det nye AMU-kon-

cept, hvor der er sat fokus på en ef-

terspørgselsstyret indsats for efter-

uddannelsesaktiviteter i de former

og rammer, som virksomhederne

har behov for. 2

www.danskbyggeri.dk/

uddannelse

Vicedirektør Flem-

ming Christensen fra

Randers Tekniske Skole

giver formanden for

Dansk Byggeris Ud-

dannelsesudvalg, Per

Tagora, håndslag på

et tættere samarbejde

om evaluering af ud-

dannelsesaktiviteterne

inden for byggeer-

hvervet.

Renovering af

terrændæk i ældre bygnin-

ger kan føre til fugtopstig-

ning i ydermuren, skriver

Byg-Erfa. Fugtopstigningen

kan skyldes forringede

udtørringsforhold ved

fundamentet/ydervæggen

som følge af det nyetable-

rede varmeisolerede gulv.

Læs mere i Erfaringsblad

04 07 30

www.byg-erfa.dk

Dansk Arkitekturcen-

ter, DAC, har lanceret et nyt

interaktivt undervisnings-

materiale om arkitektur,

hvor lærere og elever frit

kan hente beskrivelser af

de vigtigste perioder i arki-

tekturens historie, fortæl-

linger om kendte arkitekter

samt billeder og beskrivel-

ser af både almindelige og

usædvanlige boliger, sko-

lebygninger fra Danmark,

byrum fra hele verden og

meget mere.

www.arksite.dk

Kun 10% af alle nye

pumper i landets 1,6 mio.

villaer og rækkehuse er

tidssvarende. Elsparefon-

den og VVS-branchen har

starten en kampagne, der

skal sikre et gennembrud

for de nye, elbesparende

pumper.

www.elsparepumpe.dk

’Sikkerheds-Guiden’ er navnet

på en ny håndbog, der gi-

ver gode råd om, hvordan

man sikrer den bygnings-

mæssige kulturarv mod

brand, tyveri, indbrud og

hærværk.

www.brandteknisk-

institut.dk

af METTE MØLLER NIELSEN,

mmn@danskbyggeri.dk

. Som følge at Arbejdstilsynets

skærpede praksis overfor tunge

løft inden for bygge- og anlægs-

branchen har Dansk Byggeri sam-

men med TIB indgået en aftale med

Arbejdstilsynet om håndtering af

gipsplader.

Aftalen indebærer, at der ved

håndtering og montering af gipspla-

der skal anvendes et egnet teknisk

hjælpemiddel, men at man frem

til 31. december 2005 manuelt kan

håndtere gipsplader, der er højst

90 cm bredde.

For at aftalen kan overholdes,

kræver det, at alle parter i byggeri-

et, dvs. bygherren, projekterende/

rådgivende og entreprenøren alle

gør en indsats:

Bygherren skal sikre, at der

kun anvendes 90 cm gipsplader

og at der er afsat plads til tekni-

ske hjælpemidler og afsætning af

materialer.

Projekterende/rådgivende skal

sikre, at der projekteres med max.

90 cm brede gipsplader.

Entreprenøren skal sikre, at hånd-

NY AFTALE:Håndtering af gipsplader

tering og montering af gipsplader

er planlagt sådan, at arbejdet kan

ske sikkerheds- og sundhedsmæs-

sigt fuldt forsvarligt.

Branchearbejdsmiljørådet for

Bygge & Anlæg udsender en ny

vejledning om håndtering af gips-

plader. Her bliver de forholdsreg-

ler, som bygherrer, projekterende/

rådgivende og entreprenører skal

tage i forbindelse med projekte-

ring, udbud, planlægning og udfø-

relse af gipsplademontering, gen-

nemgået – indtil et egnet tekniske

hjælpemiddel kan fremskaffes. Et

hjælpemiddel er i øjeblikket under

udvikling og kan derfor endnu ikke

købes eller lejes. Det er planen, at

hjælpemidlet er parat til fremvis-

ning i løbet af efteråret 2004. Der-

efter skal det afprøves, inden det

kan sættes i produktion.

I branchevejledningen gives ek-

sempler på eksisterende tekniske

hjælpemidler, der kan bruges, og

som der skal sikres plads til og an-

vendelsesmuligheder for ved pro-

jektering og planlægning af byg-

gepladsens indretning.

www.danskbyggeri.dk/

arbejdsmiljø

Tårnhøj kompetence…

Ansvar og løfter

BMS A/SSindalvej 10 · 2610 RødovreTlf. 44 94 90 48 · Fax 44 94 37 60E-mail: info@bms.dk · www.bms.dkVi har depoter i Rødovre · Kvistgård · Køge · Odense · Kolding · Esbjerg · Århus · Aalborg

Vi tager vidtrækkende miljøhensyn, så påvirkningerne af omgivelserne reduceres mest muligt. Det dokumenterer vi i vores grønne regnskab, som er offentliggjort på www.bms.dk

Det er kompetence og kreativitet, der skaber

de logiske løsninger på det,man ikke tror er muligt. Her blevløsningen skabt i et samspil mellem4 af landets største arbejdsplatforme,som blev løftet helt op til 62 m højde.Hos BMS var eksperterne ikke i tvivl om,at manøvreringen af de fire platforme kunnekoordineres, så arbejdet kunne gennemføresfleksibelt, hurtigt og sikkert. Som tænkt, sågjort. Men det kræver viden og erfaring udover det almindelige at få flere mobile enhedertil at arbejde sikkert sammen.Hos BMS er du sikker på at få det rigtige udstyr tilkomplicerede opgaver. Vores kreative og kompe-tente rådgivere tænker på sikkerhed og effektiviteti enhver forstand.Vi har tilstrækkelig kapacitet til store og krævendeopgaver – og til de utallige små opgaver, der ligeskal klares i en fart. Vi har næsten 500 mobile enhe-der parat til indsats. De er placeret på depoter overhele landet, så der er kort vej til at løse dine opgaver.Vi udlejer lifte, der bringer dig og dine kolleger sikkertpå arbejde i højden. Vi påtager os alle former for

løfte- og bakseopgaver.Kontakt BMS, når du skal have

udført kran- og liftopgaver medtårnhøj kompetence.

Bus

ines

s to

Bus

ines

s w

ww

.bto

b.dk

10

DIG

ITAL

T BY

GGER

IForeningen bips - byggeri - informationstek-

nologi - produktivitet – samarbejde - blev

stiftet i 2003 ved en fusion af de hidtidige

foreninger BPS, ibb og It-Bygge•Net. Idéen

bag bips er at samle byggesektorens kræf-

ter i en forening, der under én hat kan

prioritere udviklingsbehov og -indsats for

fælles metode og værktøjer på tværs af branchen, for derigen-

nem at løfte byggeriets produktivitet og kvalitet. Bips indgik

omkring årsskiftet aftaler med Erhvervs- og Boligstyrelsen om

at udvikle og drive læringsnetværket for Det Digitale Byggeri

og støbe det digitale fundament for fremtidens it i byggeriet.

www.bips.dk

Digitalisering af byggeriet er sat på dagsor-

denen – det vil åbne nye muligheder for og

stille nye krav til alle aktører i branchen

af MARTIN K.I. CHRISTENSEN, mic@danskbyggeri.dk, foto JOHN RICKY MOLLOY

. "Lad os slå det fast med det samme: Digi-

talisering i sig selv forbedrer ikke byggeriets

kvalitet eller produktivitet. Det er først, når

informations- og kommunikationsteknologi

bruges målrettet og i en bevidst planlagt

sammenhæng, at der kommer effektivise-

ringsgevinster ud af det," pointerer direktør

Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri.

Det er dette potentiale for effektiviserin-

ger, som en række konkrete projekter inden

for digitalisering i øjeblikket skal hjælpe med

til at udvikle. Ikke mindst staten har, via

programmet Det Digitale Byggeri og ved at

iværksætte en aktiv bygherrepolitik, sat digi-

talisering af byggeriet på dagsordenen.

Det Digitale Byggeri

Det Digitale Byggeri har med en samlet bud-

getramme på 40 mio. kr. sat digitalisering på

dagsorden.

"Man har fra starten tænkt på, at pro-

jekterne efterfølgende skal forankres i

branchen. Det sikres bl.a. ved at involvere

en lang række forskellige virksomheder og

videninstitutioner i projekterne, men også

ved at lade de statslige bygherrer indarbejde

resultaterne af projektet i form af bygher-

rekrav ved fremtidige byggeprojekter," siger

Michael H. Nielsen.

Denne forankring indebærer efter hans

opfattelse, at byggeriets aktører vil blive

mødt med et krav om, at alle projektinfor-

mationer, såsom tegninger, beskrivelser,

tidsplaner og byggemødereferater, skal kun-

ne formidles digitalt. Det vil i praksis ske via

en hjemmeside, der er oprettet til formålet

- en såkaldt projektweb.

"Også underentreprenører, materiale-

producenter, materialeleverandører og dem,

der står for den efterfølgende bygningsfor-

valtning, vil skulle kunne håndtere data og

kommunikation digitalt."

Mere end bare snak

Digitalisering af byggeriet har været drøftet

i mange år, og almindelig sund skepsis kan

nemt føre til en holdning om, at det jo nok

ikke vil lykkedes at ændre noget som helst.

Men Michael H. Nielsen mener, at noget er

anderledes denne gang:

"Om de mange projekter vil medføre

reelle ændringer er naturligvis svært at for-

udsige. Men jeg synes, det er værd at lægge

mærke til det brede engagement, der er bag

Det Digitale Byggeri, både blandt virksomhe-

der, videninstitutioner og organisationer".

Bl.a. har en kreds af store rådgivende

ingeniør- og entreprenørvirksomheder meldt

ud, at de vil samarbejde om indførelse af

fælles standarder i byggeriet eksempelvis ved

brug af projektweb, CAD, samt tegnings- og

beskrivelsesstandarder. Også foreningen bips

har påtaget sig væsentlige opgaver over for

Det Digitale Byggeri.

Dansk Byggeri deltager i processen

Dansk Byggeri deltager ligeledes aktivt i ud-

viklingsprocessen omkring digitalisering og

effektivisering af byggeriet.

"Vi mener, det er nødvendigt, at byg-

geerhvervets it-leverandører og virksom-

heder nøje følger udviklingen inden for

informations- og kommunikationsteknologi

for at kunne udvikle og indføre nye rutiner i

produktions- og administrationssystemer,"

understreger Michael H. Nielsen. 2

www.danskbyggeri.dk/it

Digitalisering – nye muligheder

I DET DIGITALE Byggeri kan bygher-

ren i fremtiden stille fire

krav: Projektweb, digitalt

udbud, 3 D tegninger og

digital aflevering. Byg-

geriets IT deltager i pro-

jektwebkonsortiet, der

skal formulere de bygherrekrav, der skal fremme

udviklingen og implentering af projektweb, så

det bliver operationelt for byggeriets udførende

parter.

www.detdigitalebyggeri.dk

Michael H. Nielsen mener, at der er et bredt engagement bag Det Digitale Byggeri

ERHVERVS- og

Byggestyrelsen har sam-

men med fonden Real-

dania igangsat en række

udviklingsprojekter til

forskellige udviklingskon-

sortier. Programmet består

af: Udvikling af bygher-

rekrav, udvikling af et så-

kaldt digitalt fundament,

læring, koordinering og

videnformidling.

www.realdania.dk

11

Fundamentet for et bedre samarbejdeaf direktør PETER MØLSKOV HENNINGSEN,

MT Højgaard a/s

. Der er gennem de sidste 20 år

investeret store beløb til it i de en-

kelte virksomheder. Disse investe-

ringer har naturligvis betydet ef-

fektiviseringer i den enkelte virk-

somhed inden for de specifikke

arbejdsområder.

Imidlertid er der en manglen-

de anvendelse af it på tværs af ar-

bejdsområderne i de enkelte virk-

somheder og mellem de enkelte

virksomheder i leverancekæden,

så den ønskelige produktivitets-

forbedring ikke er blevet realise-

ret. Det skyldes bl.a., at den til-

gængelige software inden for de

enkelte områder ikke kan snakke

sammen - formentlig fordi der ik-

ke er en tilstrækkelig standardise-

ring og datadisciplin.

Med Det Digitale Byggeri bliver

der skabt et fundament for dette.

Gennem den støtte, de syv største

virksomheder (fire entreprenører

og tre rådgivere) har meldt ud til

at implementere resultaterne og

udvikle fælles værktøjer på den-

ne baggrund, og fordi de offentli-

ge bygherrer vil kræve disse stan-

darder anvendt i de støttede byg-

gerier, er der skabt en forventning

om, at byggebranchen nu kommer

på lige fod med øvrige brancher i

anvendelse af it. 2

www.mthojgaard.dk

En mere effektiv byggesektoraf vicedirektør JESPER RASMUSSEN,

Erhvervs- og Byggestyrelsen

. Erhvervs- og Byggestyrelsen

har sammen med Fonden Real-

dania iværksat Det Digitale Byg-

geri med det formål at skabe en

mere effektiv byggesektor. Initia-

tivet går i korthed ud på at udvik-

le en række 'it-færdselsregler' på

tværs af byggeriets mange aktører,

så samspillet i fremtiden kan fore-

gå digitalt– både mellem bygher-

rer og entreprenører og mellem de

mange underleverandører.

Digitalisering af byggeriet er dog

i høj grad en opgave, branchen selv

må løfte. Derfor har staten krævet,

at den private sektor medfinansie-

rer halvdelen af udviklingsaktivi-

teterne. Og når de nye it-færdsels-

regler tegner sig, forventer vi, at

den enkelte virksomhed får meget

større tilskyndelse til selv at inve-

stere i digitaliseringen.

Allerede her i udviklingsfasen

er byggeriets organisationer og en

lang række konkrete virksomhe-

der gået aktivt med. Men der skal

endnu flere med, for byggeriet –

og hele samfundet – går i retning

af digitalisering. Det er der ingen

tvivl om. 2

www.ebst.dk

Videreuddannelse skal sikre gevinsterneaf sekretariatsleder GUNDE ODGAARD,

BAT-kartellet

. Det Digitale Byggeri kan poten-

tielt løfte bygge- og anlægsbran-

chens produktivitet og kvalitet be-

tydeligt.

Den nye teknologi giver mulig-

hed for at effektivisere og planlæg-

ge byggeprocessen gennem auto-

matisering af den daglige drift og

rutinearbejde samt øget erfaring

fra tidligere byggerier. Men end-

nu vigtigere giver IKT mulighed for

helt nye arbejdsprocesser – i alle

led af byggeriet.

I den forbindelse er kommuni-

kation vha. elektroniske hjælpemid-

ler mellem faggrupperne helt cen-

tral. Den store gevinst af Det Digitale

Byggeri opnår erhvervet først, når

alle parter i en byggesag får hur-

tig og nem adgang til opdaterede

informationer og kan bruge disse

i sammenhæng med den konkrete

opgaveløsning.

Set nedefra kræver det, at de

udførende håndværkere får løftet

deres informations- og kommu-

nikationstekniske-kompetencer

inden for de relevante områder.

Dette skal ske gennem erhvervs-

uddannelserne og ved løbende

videreuddannelse. Hvis ikke det

sker, er en stor del af de poten-

tielle gevinster ved Det Digitale

Byggeri tabt på forhånd. 2

www.bat-dk.org

af direktør BENT FRANK,

Forsvarets Bygningstjeneste

. Den danske byggesektor består

af over 20.000 små og mindre virk-

somheder. Dem kan vi som bygher-

rer ikke undvære - og det kan de

store og mellemstore entreprenør-

virksomheder heller ikke. Det ser vi

med tydelighed, når man ser på,

hvem der er repræsenteret på byg-

gepladserne.

Skal byggesektoren være me-

re effektiv og opnå en højere pro-

duktivitet, skal alle branchens virk-

somheder med på den digitale ud-

vikling.

Vi skal alle flytte os lidtDet er udfordringen, men også

løsningen på en række problemer:

Ingen tvivl om mængderne, der skal

gives tilbud på, fordi de udregnes

automatisk samtidig med projek-

teringen, ingen formelle problemer

med at regne og sende tilbud (det

klares elektronisk), ingen tvivl på

byggepladsen om hvilken tegning,

der er den seneste og godkendte

(det fremgår af projektweb), ingen

ændringer fordi brugerne under-

vejs, når de ser byggeriet 1:1, bli-

ver klogere (nu kan de virtuelt gå

igennem bygningen på projekte-

ringsstadiet), ingen problemer med

drifts- eller vedligeholdsforskrifter

(fordi manualer m.v. laves digitalt

på projekteringsgrundlaget). Ja, så-

dan kan man blive ved.

Naturligvis er alt ikke rosenrødt.

Det vil kræve uddannelse, det vil

kræve visse investeringer, og frem

for alt vil det kræve, at vi ALLE skal

flytte os lidt i forhold til vores tra-

ditionelle måde at gøre tingene på.

En udfordring - nuvel - men vel

egentlig meget sundt! 2

www.fbt.dk

12

DIG

ITAL

T BY

GGER

I

Der anvendes PDA'er til kommu-

nikationen mellem byggeplads og

virksomhed. Et godt værktøj, der in-

deholder opgaver, materialedatabase,

telefon, netforbindelse, adresse.

Medarbejderne styrer alt herfra og

sparer ugesedlerne og de små lapper

Medarbejdere skal bruges til det, de er gode til

Tømrervirksomheden Børge Jacobsen A/S

i Hjorthede ved

Bjerringbro driver

en traditionel

tømrervirksomhed

med ca. 30 mand

og har desuden en virksomhed med 30

mand, som producerer vinduer og døre,

samt afdelinger, der driver låseservice og

glasservice med to ansatte.

www.b-j.dk

I PROJEKT IT På Byggepladsen del-

tager Ålborg Universitet,

Dansk Byggeri/Byggeriets

IT og en række udbydere

af it-værktøjer til styring

og håndtering af bygge-

virksomhedernes data og

dokumenter. Projektet føl-

ger udviklingen i virksomhederne og inddrager

erfaringerne i undervisning af byggeriets parter.

Projektet koordineres fra Vitus Bering i Horsens.

www.vitusbering.dk

www.danskbyggeri.dk

www.bitas.dk

"GENNEM PROJEKTET hos

Børge Jacobsen A/S har vi fået værdifuld viden

om, hvordan man indfører mobil datafangst i

håndværksvirksomheden og ikke mindst om,

hvilke krav det stiller til virksomhedens orga-

nisation og kravet til integration til virksom-

hedens øvrige administrative systemer," siger

Svend Aage Hansen, som er med i projektet 'IT

på byggepladsen' fra Byggeriets IT. Reeft byg-

ger grundlæggende på tankegangen i Lean-

construction – altså det trimmede byggeri -

og er derfor særdeles spændende som en del

af virksomhedens ledelsesværktøj.

www.bitas.dk

. En tømrer, der får 'påduttet' administrativt

arbejde, skal ikke føle, at det er hans pro-

blem, hvis han har svært ved at finde ud af

de digitale værktøjer. Det er ikke håndvær-

kerens, men virksomhedens problem.

"Vi skal vende problematikken om:

Grundbetingelsen for ansættelse af medar-

bejdere er, at de har en kernekompetence.

En tømrer er ansat i firmaet, fordi han er god

til tømrerarbejde, og det er det, han skal

lave. Det digitale værktøj må aldrig blive en

belastning, men skal være en forbedring og

en hjælp i det daglige."

Sådan siger tømrermester Claus Jacobsen

om filosofien bag det system som Tømrer-

firmaet Børge Jacobsen A/S, Bjerringbro, har

indkørt i sommer. Systemet hedder Reeft og

er et resursestyringssystem til PDA (hånd-

holdte terminaler), der bl.a. registrerer timer,

materialer og henter information samtidig

med, at den fungerer som mobiltelefon.

Implementeringen er et resultat af, at

virksomheden deltager i udviklingsprojektet

'IT på Byggepladsen', der koordineres af Vitus

Bering i Horsens

Udfordring at finde det rigtige system

Claus Jørgensen fandt frem til Horsens-fir-

maet Reeft, der havde et forslag til mobil

registrering og behandling af data i virksom-

heden i et samarbejde med DDT.

"Formålet var gensidig orientering om

behov, ønsker og muligheder indenfor mobil

registrering i virksomheden og mere rationel

administration hos medarbejdere og virk-

somhed," siger Claus Jacobsen, der er daglig

leder af Børge Jacobsen A/S.

Alle medarbejdere har PDA'er

Den daglige indrapportering af time- og

materialeforbrug giver mulighed for at følge

dækningsbidraget meget tæt.

"Vi er nået et godt stykke med pilot-

projektet, men jeg tror ikke, alt fungerer før

1. januar 2005. De medarbejdere, som er

ansvarlige for de forskellige byggesager, har

en PDA, som registrerer timer, materialer og

navne på de folk, der er med på opgaven.

Det hele indrapporteres elektronisk på de

givne sager til det administrative system,"

siger Claus Jacobsen.

"Vi har styr på timeregistrering, men kø-

rer lidt endnu med 'dobbeltbogholderi' med

almindelige ugesedler. Papirsedlerne slippes

ikke, før vi er sikre på, at der ikke er fejl."

Medarbejdere på kursus

"Alle medarbejdere har været på kursus tre

mand af gangen i tre timer i brugen af den

håndholdte computer, inden vi for alvor tog

den i brug."

"Vi lægger job ud på terminalen og ret-

ter henvendelse til de tre-fire medarbejdere,

der er aktuelle. Det er os, der styrer og sæt-

ter vores personlige præg på arbejdsgangen.

Reeft systemet gør, at vi slipper for en masse

tastearbejde. Der er altid en fejlmargin, når

man skal tyde noget, andre har skrevet.

Timesedlerne føres nu online, og vi undgår

mange fejl."

Det tager tid at være prøveklud

"I starten brokkede vi os over PDA'en. Det er

os, der er ude på byggepladsen, og hvis vi

skal bruge for meget tid på PDA-værktøjet,

smider vi den bare hen i et hjørne," siger

tømrer Jacob Mathiasen, der normalt ikke

bruger computer.

"Det er os, der skal fortælle udviklerne,

hvordan det skal virke, og det har været en

udfordring. Timestyringen har vi fået tilrettet

et par gange, før det kom til at virke opti-

malt. Det tager tid at være prøveklud, og det

skal være nemt, ellers kommer det aldrig i

brug." 2

13

Computervisualiseringer i byggepro-

cessen. 3D-billeder er en effektiv

platform for kommunikationen i alle

faser: Fra designudvikling over myn-

dighedsbehandling til markedsføring.

Gray:Lindström Aps specialiserer sig i

kommunikationsmateriale til brug i

byggesektoren og tæller samarbejdspartnere blandt de store

og mellemstore investorer og entreprenører, hjemme såvel

som internationalt.

www.graylindstrom.com

Tømrermester Claus Jacobsen, Fa. Børge Jacobsen A/S, og ingeniør Jens Heldgaard, Vitus Bering Danmark, gennemgår den nyeste version af

Reeft på PDA'erne. Virksomheden deltager med erfaringsudveksling i projekt IT på Byggepladsen

Hvis håndværksvirksomhedens mobile styring skal være en succes, så er indkøringen af digitale

værktøjer virksomhedens problem - ikke kun medarbejderens af KIRSTEN DALUM, redaktionen@danskbyggeri.dk, foto LARS AARØ/FOKUS

KRUMTAPPEN i Det Digitale Byggeri er visionen om det objektori-

enterede byggeri, hvor alle data knyttes til den virtuelle

bygningsmodel, som genereres under projekteringen.

Bygherrekravet 3D modeller skal give retningslinier for

bygherrens krav til anvendelse af 3D-modeller i forbin-

delse med rådgivningsydelserne i byggeriets indledende

faser (programmering og skitseprojektering). Retnings-

linierne skal indeholde konkrete forslag til kravspecifi-

kationen for anvendelse af 3D modeller, herunder visualisering og simulering,

anvendelsesområder samt genbrug af data i de efterfølgende faser. Indsatsom-

rådet er udbudt i samarbejde med Statens Forsknings og Uddannelsesbygnin-

ger (SfoU), der vil stå som bygherre for to demonstrationsbyggerier.

www.s-fou.dk

14

DIG

ITAL

T BY

GGER

I

. Det er i de fælles træk, de største gevinster

kan hentes i fremtiden.

Lad mig nævne tre konkrete eksempler

fra branchen i dag:

Resursestyring

Alle byggevirksomheder arbejder med resur-

seplanlægning- og styring i et eller andet

omfang. Brugen af it-baserede systemer

sikrer, at informationer om medarbejdere,

arbejdsopgaver og kunder kan kombineres

mere effektivt, og virksomheden kan hurtigt

få et opdateret overblik over hvilke svende,

der arbejder på hvilke opgaver, for hvilke

kunder, med hvilket resurseforbrug osv.

I it-baserede værktøjer har betydet min-

dre dobbeltarbejde, hurtigere udsendelse

af byggemødereferater, større enighed om

arbejdsplaner m.m. Erfaringsmæssigt kan en

byggeleder spare mellem en halv og en hel

arbejdsdag pr. uge ved at bruge it-baserede

planlægnings- og logistik værktøjer.

Erfaringsopsamling

Alle byggevirksomheder indhenter erfarin-

ger og informationer. Det kan være forud for

en byggesag, der kræver, at virksomheden

får ny viden om produkter, materialer, byg-

ningsdelsbeskrivelser, som led i indhentning

af byggetilladelser, myndighedsaccept eller

andet.

Kunsten er ikke at kunne finde informa-

tion, men at kunne udvælge den informa-

tion, der er relevant for netop den byggesag,

man arbejder på her og nu. It-baserede

søgeværktøjer hjælper til med at strukturere

informationen og finde netop den informa-

tion, der er relevant.

Hvad har digitalisering med mig at gøre?Digitalisering af byggeriet er selvsagt mange ting, og hvilken betydning, det vil få, vil va-

riere fra virksomhed til virksomhed. Omvendt er der en lang række forretningsgange og

arbejdsprocesser i virksomhederne, som ligner hinanden af TORBEN KLITGAARD, tkl@danskbyggeri.dk, grafik DITTE BRØNDUM

Erfaringerne fra bygviden.dk - viser, at

flere og flere af Dansk Byggeris medlemsvirk-

somheder anvender portalen i det daglige

arbejde og derved opnår overblik til at kunne

hente den information, der skal anvendes i

den enkelte byggesag.

Dokumenthåndtering

Alle entreprenører kender kun alt for godt de

ofte tusindvis af byggesagsdokumenter, der

produceres ved blot mindre byggesager.

Udveksling og arkivering af disse mange

papirer og tegninger kræver ressourcer. Men

også her kommer selv relativt simple it-

værktøjer problemerne i møde. Samling af

en byggesags dokumenter på en såkaldt pro-

jektweb bidrager til at gøre udveksling og

lagring af informationer langt mere over-

skueligt for bygherre, rådgiver og entrepre-

nør.

Erfaringer viser allerede, at virksomhe-

der, der udveksler dokumenter via projekt-

web, ikke ønsker at gå tilbage til mere tradi-

tionelle former for informationsudveksling.

Vi har kun set starten

De tre eksempler er alle fra hverdagen i byg-

geriet i dag. Kigger vi længere frem, vil en

bedre udnyttelse af data på tværs af byg-

geherre, rådgiver og de udførende medføre

meget store besparelser for alle parter, men

disse initiativer har vi endnu til gode at se

resultaterne af, fx gennem projekterne under

Det Digitale Byggeri.

Så jo, Digitalisering har noget med alle

aktører i byggeriet at gøre, store som små.

Og digitaliseringen af byggeriet er kun

lige begyndt. 2

www.danskbyggeri.dk/it

www.detdigitalebyggeri.dk

Bygherrekrav: Digitalt udbud:

Udvikling og test af krav, der sikrer mulighed

for automatisk udtræk af mængder på grund-

lag af digitale tegninger og beskrivelser. Bl.a.

skal det afklare juridiske og ansvarsmæssige

spørgsmål ved automatisk mængdeudtag-

ning. Projektweb: Udvikling og test af krav til

projektweb, der understøtter information og

kommunikation mellem byggeriets aktører.

3D visualisering og simulering: Udvikling

og test af krav til rådgiverydelser i byggeriets

indledende faser. Digital aflevering: Udvik-

ling og test af krav til aflevering af relevante

data for drift og vedligehold.

Det digitale fundament består af

tre områder, der skal skabe kommunikations-

grundlaget i Det Digitale Byggeri:

2 Klassifikation - udvikling af et fælles system

for informationshåndtering – et 'alfabet' for

dataudveksling

2 3D metoder - udvikling af fælles arbejds-

metoder til 3D-modeller, der sikrer genan-

vendelse af data skabt forskellige steder i

værdikæden

2 Logistik og proces – opstilling af krav til data

for, at de kan bruges i forbindelse med til-

buds-, planlægnings- og udførelsesfase

www.detdigitalebyggeri.dk

REGERINGEN udsendte i 2003 en så-

kaldt statslig bygherrepo-

litik, 'Staten som bygherre

– vækst og effektivisering

i byggeriet'. Staten vil

påvirke udviklingen af

byggeerhvervet via efter-

spørgsel af branchens ydelser, via en række

indsatsområder: Øget brug af nye udbudsfor-

mer som partnering, OPP og omvendt licitation,

krav om nøgletal og benchmarking, krav om

it-anvendelse i byggeriet, nyindustrialisering

og arkitekturudvikling m.m.

www.ebst.dk

Det digitale fundament

skal gøre det muligt at

udveksle data mellem

byggeriets forskellige ak-

tører og etablere en infra-

struktur for kommunikation

Bygherrer

Rådgivende

ingeniører

Byggevare-

leverandører

Offentlige

myndigheder

Arkitekter

3D arbejdsmetode

Logistik og proces

Klassifikation

15

. "Hvis man kan finde ud af en PC på al-

mindeligt brugerniveau, så kan man også

finde ud af at benytte projektweb. Nogle af

vores underentreprenører var lidt skeptiske

i starten, men efter vi er kommet i gang, er

skepsisen fejet væk."

Afdelingsleder Kenneth Asbjerg er sam-

men med kollegaen civilingeniør Morten

Christensen byggepladsleder på Jakon A/S'

renovering af Danmarks Pædagogiske Uni-

versitet og administrator på projektweb, der

er oprettet til samme formål.

"Det er første gang, Jakon prøver pro-

jektweb, og står det til os, er det ikke sidste

gang," siger Morten Christensen.

Projektweb indgår i Det Digitale Byggeri,

som et af de fire krav en bygherre fremover

kan stille. Byggeriets IT indgår i projektweb-

konsortiet, der over de næste år bl.a. skal

videreudvikle projektweb til at blive mere

fleksibelt og operationelt for byggeriets ud-

førende parter.

"Skærer man helt ind til benet, så er

projektweb bare et fælles rum for udveksling

af dokumenter. Vi bruger internettet til at

skabe elektroniske møderum for konkrete

byggerier for at kunne styre byggesagerne på

mere smidig vis," siger Svend Aage Hansen,

Byggeriets IT.

Mindre spildtid, færre fejl

Selvom projektweb langt fra er færdigudvik-

Byggesagens

elektroniske møderum

let, så er brugerne iøjnefaldende enige om

fordelene.

"Da jeg som byggepladssekretær var in-

volveret i nybygningen og renoveringen af

Ølstykkeskolerne, startede vi med at distri-

buere tegningerne på gammeldags vis. Det

gik langt hurtigere, efter vi tog projektweb i

brug," siger Ulla Lundberg, NCC, der ikke fik

nogen instruktion i brugen af programmet

Byggeweb, men fandt det ganske ligetil.

Med projektweb kan alle typer doku-

menter distribueres elektronisk. Det giver i

sig selv en administrativ besparelse. Men det

betyder også, at man kan sikre sig, at alle re-

levante personer får de nyeste udgaver af de

for dem relevante dokumenter og en auto-

matisk advisering herom.

"Jeg kan ikke dokumentere det, men

det må betyde en mindre risiko for fejl, når

ingen ved et uheld kommer til at arbejde

videre på et gammelt grundlag," siger pro-

jekteringschef Jens Thamdrup, NCC.

Han har flere gange prøvet at bruge pro-

jektweb på en byggesag. Senest på den net-

op afleverede renovering af Arbejdstilsynets

domicil i Landskronagade i København. En

partneringopgave, hvor NCCs andel i projek-

tet var på omkring 50 millioner kroner.

Mindre, men relevant information

"Projektweb har en positiv afsmitning på

byggeklimaet. Det understøtter den åben-

hed, som partnering forudsætter – og som er

en arbejdsform, vi sætter pris på," siger Jens

Thamdrup og betoner, at projektweb ikke

er en erstatning for at mødes på god, gam-

meldags vis.

Dokumenterne på et projektweb kan

være åbne, så udvalgte parter kan arbejde

videre på dem, eller låste, så en større kreds

kan se dem. Men projektweb er ikke et

værktøj til ukritisk at massedistribuere infor-

mation, tværtimod er det velegnet til at be-

grænse informationsstrømmen, så relevante

dokumenter kun distribueres til relevante

personer. Ideelt set altså.

"Det er for nemt at uploade en revision,

så der bliver for mange revisioner af detal-

jer, som tager tid hos for mange. Det kan

måske løses med, at man arbejder med en

oversigtstegning med underliggende de-

tailtegninger, hvor detaljerettelsen kun sker

på det lille udsnit af byggeriet," siger Jens

Thamdrup.

"Vi har ikke fået begrænset informations-

strømmen så meget, som vi gerne ville, men

vi er nået et stykke af vejen," siger Kenneth

Asbjerg. 2

www.jakon.dk

www.ncc.dk

Projektweb er en trædesten på vejen til det

digitale byggeri. En trædesten, der mindsker

risikoen for spildtid og fejl undervejs

af OLE FARBØL, ole@reporters.dk, foto LEIF TUXEN"Det var ganske ligetil at bruge projektweb," siger Ulla Lundberg,

NCC, der som byggepladssekretær stod for dokumentstyringen

"Projektweb har en positiv afsmitning på byggeklimaet og under-

støtter åbenheden," siger projekteringschef Jens Thamdrup, NCC

"Via et trådløst netværk på byggepladsen har vi og vores underen-

treprenører alle adgang til projektwebbet," fortæller afdelingsleder

Kenneth Asbjerg og civilingeniør Morten Christensen, Jakon A/S

16

DIG

ITAL

T BY

GGER

INils Frederiksen og Søren Faebo Larsen har

begge været ansat i Ringsted Byg-

ningsentreprise a/s i ca. 10 år. Det

er Nils Frederiksen, der dagligt va-

retager udviklingen af det interne

informations- og videndelingssy-

stem. Foruden en række indledende

interview har Nils Frederiksen holdt tre informationsmøder

på ca. en times varighed, hvor medarbejderne har fået lov til

at kommentere systemets dele og anvendelighed.

Ringsted Bygningsentreprise a/s har

en vision om åbenhed i

processen. Derfor har de

valgt at lægge billeder af

samtlige byggeprojekter

ud på hjemmesiden. "Det

er tænkt som et signal til

såvel kunder som med-

arbejdere om, at vi står ved det, vi laver," siger

Søren Faebo Larsen.

www.rbe.dk

www.altan.dk

DE NYE FUNK-TIONER har stort set

kunnet etableres ud fra

Microsoft Office. Det eneste

hjælpeprogram, firmaet

har skullet købe, er Total

Commander, der hjælper til,

når en sag skal flyttes fra en

tilbudsmappe til en bygge-

sagsmappe.

Nils Frederiksen har undervejs i forløbet holdt tre informationsmøde, for medarbejderne

17

Der kan være mange grunde til at

systematisere indsamlingen af data

i en virksomhed. Hos Ringsted Byg-

ningsentreprise a/s var de trætte af,

at værdifuld information ofte gik

tabt i processer med mange involve-

rede parter. Men som en ekstra side-

gevinst har de nu både fået gladere

og mere effektive medarbejdere samt

udsigt til en mærkbar økonomisk

fordel

. "En sag skifter som regel ansvarsperson un-

dervejs, og vi brugte simpelthen for meget tid

på at lede efter informationer. Det førte til irri-

tation både hos os og hos vores kunder," siger

salgs- og marketingchef Søren Faebo Larsen,

Ringsted Bygningsentreprise a/s.

"I en typisk sag, hvor vi fx laver ti altaner

for en andelsforening, vil vi meget ofte ende ud

med at have ti forskellige aftaler. Det skyldes, at

de mennesker, der skal bruge altanerne, selv-

følgelig har deres helt egen mening om, hvor-

dan det færdige resultat skal være. Det ene sted

vil de gerne have flyttet en radiator, det andet

har de specielle ønsker til dørene osv. Faktisk

kan én sag let blive lige så kompliceret som ti

– det er i hvert fald samme mængde papirer og

STINE BJERREGAARD PEDERSEN,

spe@danskbyggeri.dk,

foto SIMON LADEFOGED

logistik

DET HANDLER OM KENDSKAB TIL PROCESSEN – IKKE OM SYSTEMER

formularer, der skal udfyldes," forklarer miljø-

chef Nils Frederiksen, der har stået for at udar-

bejde og implementere it-systemet.

Viden på tværs

Idéen med projektet er, at alle informatio-

ner skal registreres i ét samlet system, der så

skal fodre medarbejderne med viden om det

konkrete projekt på tværs af funktioner i virk-

somheden.

Selve systemet er bygget op om det, miljø-

chef Nils Frederiksen kalder byggeriets natur-

lige værdikæde. Til hver sagsmappe hører en

central tjekliste, der følger byggeriet 'fra vug-

ge til grav'. Tjeklisten er kronologisk fremad-

skridende og inddelt med milepæle, der mar-

kerer, hvor i byggeprocessen sagen er. På den

måde undgår firmaet at sende sager videre,

der endnu ikke er færdigbehandlede.

"Vores målsætning er, at parterne altid skal

møde en kvalificeret rådgiver – uanset hvor i

processen, byggeriet befinder sig," fortæller

Nils Frederiksen og uddyber:

"Man kunne vælge at lade én person styre

sagen, men det er ikke nær så effektivt. Vi har

i stedet valgt at fokusere på de ting, den en-

kelte medarbejder er god til."

En løbende proces

Med sine snart 10 år er Ringsted Bygningsentre-

prise a/s stadig en forholdsvis ung virksomhed,

og det har været en fordel ved implementerin-

gen af det nye system. Alligevel er tanken om

ændringer enkelte steder stødt mod allerede

indgroede vaner hos de ansatte. For at undgå

komplikationer har man derfor fra første færd

sørget for at inddrage medarbejderne.

"En af de største farer ved at indføre et så-

dant system er, hvis folk ikke er indstillede på

at bruge det. Derfor indledte vi processen med,

at jeg interviewede de enkelte afdelinger. Jeg

spurgte ind til deres konkrete behov og forsøgte

derved at kortlægge arbejdsgangen: Hvornår

bruger medarbejderne de forskellige formu-

larer, hvornår faktureres der osv. Det handler

i bund og grund om kendskab til arbejdspro-

cesserne – ikke om selve systemet," forklarer

Nils Frederiksen.

Medarbejdernes erfaringer inddrages des-

uden i det videre arbejde med systemet, der

betragtes som en løbende proces.

"Som brugere af systemet er medarbejder-

ne jo uundværlige for videreudviklingen. Men

inddragelsen har desuden betydet en vis til-

fredsstillelse. Det betyder noget at kunne sige,

at man arbejder i et firma, der er helt frem-

me i skoene – på alle områder", slutter Søren

Faebo Larsen. 2

www.rbe.dk

www.altan.dk

Målsætningen for Ringsted Bygningsentreprise a/s er, at kunden og parterne i byggeriet altid skal møde en kvalificeret medarbejder - uanset hvor i processen,

byggeriet befinder sig

18

DIG

ITAL

T BY

GGER

I 'Logistik og proces' er et projekt un-

der den del af Det Digitale Byggeri,

der kaldes det Det Digitale Funda-

ment. Formålet med projektet er at

sørge for, at selve den produktion,

der foregår på byggepladsen, også

får gavn af initiativerne

af SØREN SPILE, redaktionen@danskbyggeri.dk,

foto SIMON LADEFOGED

. De senere års erfaringer, viser, at der er

store økonomiske gevinster forbundet med

at forbedre processerne i byggeproduktionen.

De samme erfaringer kan drages ved at kigge

på andre industrier, der er sammenlignelige

med byggeriet - fx skibsindustrien.

Forskellige analyser samt forsknings- og

udviklingsprojekter har peget på gevinster på

mellem 5 og 15% ved en optimering af pro-

cesserne i forbindelse med byggeproduktio-

nen. Og da byggeriets årlige omsætning ligger

på over 100 mia. kr., er der tale om et ganske

betragteligt potentiale.

Delprojekter i logistik og proces

Der er to centrale områder, hvor man typisk vil

sætte ind i forbindelse med projektet 'Logi-

stik og proces' for at tilgodese produktionen.

Det første vedrører Digitalt udbud.

Det konsortium, der beskæftiger sig med

Logistik og proces i en it-sammenhængdigitalt udbud i Det Digitale Byggeri, har lagt

op til, at de bydende skal udfylde en beskri-

vende mængdefortegnelse i digitalt format. For

at mængderne kan indlæses digitalt, skal de

have en 3D-model af byggeriet fra rådgiverens

CAD-system til rådighed i forbindelse med til-

budsgivningen.

'Logistik og proces' skal pege på, hvilke mål

og mængder, man skal kunne finde i 3D-mo-

dellen, for at udarbejde tilbud, der indehol-

der præcise lønydelser og materialemængder.

Dermed vil tilbuddet kunne blive mere præ-

cist, og det vil kunne bruges som grundlag for

selve produktionen.

Produktion af standardtyper

En del af gevinsten ved Det Digitale Bygge-

ri skal opnås ved, at man sikrer, at man kan

genbruge viden og erfaringer fra projekt til

projekt, så man ikke skal opfinde hjulet for-

fra hver gang. Dette skal til dels opnås gen-

nem en mere udstrakt anvendelse af stand-

arder for konstruktionsløsninger i form af 'byg-

ningsdelstyper'.

For at sikre, at denne brug af typer også får

gennemslagskraft i forhold til produktionen,

skal 'Logistik og proces' komme med et oplæg

til, hvordan bygningsdelstyperne kan komme

til at hænge sammen med de konstruktioner,

der produceres ude på byggepladserne.

Derfor er delprojekt nummer to i 'Logistik

og proces' at komme med forslag til, hvordan

man kan knytte informationer til de bygnings-

delstyper, der vælges i projekteringen, så de

hænger sammen med de konstruktioner, man

skal producere på byggepladsen.

Gennemførelsen af projektet

Projektet 'Logistik og proces' skal gennemføres

inden for en beløbsramme på 2,3 mio. kr. Pro-

jektet iværksættes i efteråret 2004 og skal af-

leveres i juni 2006. Projektet vil primært blive

bemandet med repræsentanter for den udfø-

rende del af branchen, idet der lægges vægt

på, at projektdeltagerne repræsenterer en bred

viden om byggeproduktion samt erfaringer fra

de senere års arbejde med lean construction,

trimmet byggeri, byggelogistik m.v. 2

www.detdigitalebyggeri.dk

www.bitas.dk

Fra årsskiftet kan offentlige

myndigheder forlange fak-

turaer fremsendt elektro-

nisk. Dansk Byggeri hilser

initiativet velkommen, men

direktør Michael H. Nielsen

advarer mod hastværk, da

udviklingen af systemet

kun vanskeligt kan ske in-

den årsskiftet

af MOGENS HJELM, moh@danskbyggeri.dk

. Hvis ikke alle administrative pro-

cedurer er på plads inden 1. januar

2005, mener han, at overgangen til

elektronisk fakturering vil blive pro-

blematisk – ikke mindst i de små og

mellemstore virksomheder.

"Vi er meget enige i tankegan-

Elektroniske fakturaer:

Giv den nødvendige tidgen om øget digitalisering. Vi ar-

bejder hårdt på at få it inddraget i

alle relevante sammenhænge med

henblik på at effektivisere rutiner og

processer i forbindelse med bygge-

ri," siger Michael H. Nielsen.

Ifølge bekendtgørelsen skal of-

fentlige myndigheder modtage reg-

ninger elektronisk i et særligt format,

der gør det muligt for myndighe-

den at indlæse regningen direkte

i økonomisystemet.

Virksomheder med halv- eller

kvartårligt momstilsvar kan dog gra-

tis anvende en såkaldt ’læs ind’-

service, der etableres i forbindelse

med, at bekendtgørelsen træder i

kraft. Virksomheder med måned-

ligt momstilsvar skal betale et ge-

byr, hvis de bruger servicen.

Såfremt regningen ikke frem-

sendes elektronisk til den offent-

lige myndighed, kan myndigheden

udskyde betalingen.

For lidt tid

Michael H. Nielsen mener dog ik-

ke, der er tilstrækkelig tid til at få

foretaget den nødvendige udvikling,

test og implementering af det nye

system. På nuværende tidspunkt

findes der nemlig kun et udkast til

den kravspecifikation, der danner

grundlag for udvikling af det elek-

troniske afregningssystem.

Byggeriets IT vurderer, at det vil

tage op til to måneder at udvikle de

tekniske faciliteter, der vil gøre, at

den elektroniske afregning overho-

vedet bliver mulig. Det vil sige tid-

ligst i december 2004.

Det ser ifølge Michael H. Niel-

sen derfor ud til, at tilretninger-

ne af systemerne vil blive gen-

nemført under et stort tidspres

og uden den nødvendige tid til en

fornuftig test og implementering i

virksomhederne.

"En forhastet gennemførelse

skaber ikke den bedste motiva-

tion og den største forståelse for

de fordele, der helt sikkert er ved

en øget anvendelse af it og digi-

talisering af de forretningsmæssige

og administrative rutiner," pointe-

rer han. 2

www.danskbyggeri.dk/

virksomhedsudvikling

www.danskbyggeri.dk/

cirkulært

Den helt nye TransitConnect har vundetVan of the Year 2003. Den fik 126 point udaf 140 mulige på egenskaber som lasteev-ne, driftsomkostninger, sikkerhed og kom-fort. Men ligesom storebroren Transit – derblev Van of the Year i 2001 – har vi jo ogsåbygget TransitConnect fra bunden som enægte varevogn. Til gengæld føles det somom du kører en personbil. Ikke mindst med2. generations commonrail TDCi turbodies-el motoren, der giver dig dieseløkonomi ogsejtræk kombineret med benzinmotorensfølelse af kraftoverskud og støjsvaghed.Find din lokale Ford forhandler påwww.ford.dk og bestil en prøvetur i dennye TransitConnect.

Ogi

lvy

&M

athe

r Kb

h.

Den nye FordTransitConnect

går direkte i storebrors fodspor

Den nye FordTransitConnect

Færdigt arbejde ✓

Har du styr på dine

processer?

Logistik

Indkøb

Byggestyring

© 2004 KPMG C.Jespersen Statsautoriseret Revisionsinteressentskab, the Danish member firm of KPMG International, a Swiss cooperative. KPMG and the KPMG logo are registered trademarks of KPMG International.

Ejendom & Entreprise er med til at sikre KPMG’s kunder

inden for branchen en faglig og professionel rådgivning. Vi er

eksperter i økonomisk rådgivning på alle stadier i en ejendoms

livscyklus. Byggeri, køb, salg, leje, drift og administration.

Vi udvikler nye produkter og støtter vores kunder i tæt sam-

arbejde med KPMG’s internationale branchegrupper. Vores

målsætning er gennem en branchefokuseret rådgivning at

04

08

8

sikre merværdi for vores kunder. Har din virksomhed brug for

yderligere informationer eller rådgivning, er du altid velkom-

men til at kontakte Ejendom & Entreprise på tlf. 38 18 32 22

eller via e-mail krhofman@kpmg.dk.

www.kpmg.dk

20

For 20 år siden var tækkebranchen et

døende erhverv. Der var ingen for-

mel uddannelse, og stråtag var gået

af mode. Nu er faget kommet ud

af skyggen og er blevet synligt ikke

mindst på grund af en række tiltag i

Dansk Tækkemandslaug

. "Tækkebranchen er blevet professionalise-

ret," slår Søren Vodder fast. Han er formand

for Dansk Tækkemandslaug, en interessegrup-

pe i Dansk Byggeri.

Han gik i sin tid ind i Dansk Tækkemandslaugs

bestyrelse med det mål at få etableret en egent-

lig tækkemandsuddannelse. AMU havde pla-

ner om at lave en uddannelse på ni måneder,

og det, syntes han, absolut ikke var tilfreds-

stillende. Den nye uddannelse har været med

til at professionalisere branchen.

"Tækkefaget er et fag, der i generationer er

gået i arv fra far til søn, men sådan er det ikke

længere, så der var brug for en uddannelse."

Sammen med tendensen til at sætte ældre

bygninger i stand i den gamle stil, har det været

med til at øge udbredelsen af stråtag.

Dokumentation af faget

Lauget er i gang med en revision af ’Tække-

vejledningen’.

"Hidtil er meget af videnformidlingen gå-

et fra tækkemand til lærling nu har vi fået de

tekniske specifikationer skrevet ned, så arki-

tekter, ingeniører osv. også kan bruge infor-

mationerne," påpeger Søren Vodder.

Når tækkevejledningen er på gaden, plan-

lægger lauget et kursus for ingeniører og arki-

tekter, som man håber, vil medvirke til, at strå-

tag bruges mere i moderne byggerier.

"Og der er store arkitektoniske muligheder

i stråtag. Der er ingen andre materialer, hvor

man kan opnå så skulpturelle virkninger – så

bløde og runde linjer. I Holland og Tyskland

er man langt fremme med brugen af stråtag i

moderne byggerier."

"Der eksisterer stadig en myte om, at stråtag

er brandfarlige og dyre. Den stammer fra den-

gang, hvor hele byer brændte ned på grund af

de åbne og sammenhængende tage. Sådan er

det ikke længere. Stråtage er brandsikrede og

lever op til strenge brandkrav."

Fokus på arbejdsmiljø

Faget har for nogle år siden været med til at

udarbejde en arbejdsmiljøvejledning for tæ-

kefaget, ’Højt på strå’.

"Personligt startede jeg i 1982 med at kø-

be stilladser. Jeg lagde stor vægt på at komme

til tiden, overholde mine aftaler osv., og jeg

fik på den måde et stort kundegrundlag og var

i stand til at holde en konstant pris uden de

udsving, man indimellem ser i branchen," si-

ger Søren Vodder.

Han fortæller, at en af de ting, der virkelig

har rykket noget, er, at man er gået over til stil-

ladsbroer i stedet for det traditionelle rundtøm-

mer, der har rødder tilbage til oldtiden. Rund-

tømmeret blev brugt som afstivere på hølæs-

sene og lå derfor let tilgængeligt rundt om på

gårdene, hvor der blev tækket tage.

"Det er en tradition, der har været svær at

gøre op med, men for mig selv er der ingen tvivl

om, at det er en langt bedre løsning – jeg har

tidligere haft store knuder på akillessenerne,

men de forsvandt efter mindre end et år."

Samme teknik verden over

Grundlæggende tækker man i dag tage, som

man altid har gjort.

"En af de ting, der fascinerer mig, er, at

tækkemetoden er ens overalt i verden. Det være

sig Japan, hvor de tækker nogle store, en meter

tykke stråtag eller i Sydafrika, hvor traditionen

stammer fra Boerne - for blot at nævne to ek-

sempler," fortæller Søren Vodder.

Men der sker fornyelser. For eksempel vin-

der kobberrygninger frem. De er med til at øge

levetiden på taget, fordi kobberen langsomt fri-

gør stoffer, som dræber alger, mos og lignende

- men det sker i så små mængder, at det ikke

skader miljøet på nogen måde.

Enighed gør stærk

Søren Vodder peger på, at årsagen til, at ek-

sempelvis nederlænderne er nogle hesteho-

veder foran den danske branche, blandt andet

er, at de allerede i 1950erne lagde de davæ-

rende tre laug sammen og derfor har kunnet

stå samlet som branche om at markedsføre og

udvikle faget.

"Jeg håber, det vil lykkes at samle den dan-

ske branche, for det er den eneste måde, vi kan

blive ved med at udvikle og professionalisere

branchen til alles bedste," slutter han. 2

ww.taekkelaug.dk

www.vodder-taek.dk

MARTIN K.I. CHRISTENSEN,

msc@danskbyggeri.dk

professio-nalisering

TÆKKEFAGET UD I LYSET

Tækkefaget er et fag, der i generationer er gået i arv fra far til søn, men sådan er det ikke længere, så der var brug for en professionel uddannelse

21

Søren Vodder lavede sit

første tag autodidakt i

1976, fordi han ikke kunne

få fat i en tækkemand.

Siden lærte han faget, og i

1980 blev han selvstændig

og har siden drevet tæk-

kefirmaet A’ Øllebølle Tæk

ApS i Øster Ulslev på Lol-

land.

Uddannelsen til tækkemand foregår i en såkaldt

vekseluddannelse. Foruden de obli-

gatoriske perioder hos en godkendt

praktikvirksomhed har eleverne

gennemgået en grundlæggende

tømreruddannelse. I de sidste to

perioder har eleverne specialiseret

sig i tækkefaget på den tekniske skole i Hadsten med særligt

fokus på tækkefagets teknik og materialer.

www.traeuddannelser.dk/taekker.htm

Når tækkevejledningen er på gaden, planlægger lauget et kursus for ingeniører og arkitekter, som man håber, vil medvirke til, at stråtag bruges mere i moderne byggerier

22

. Broen står ude i intetheden midt på en

mark. Den er bygget helt færdig med asfalt,

kloakering og gelændere, men resten af til-

kørselsvejene og motorvejen neden under

mangler stadig. Under broen er maskinerne i

gang med at flytte tonsvis af jord og sand, så

der kan blive forberedt og gjort plads til den

nye motorvej mellem Svendborg og Odense.

De fire broer stod som planlagt færdige

den 1. oktober, men hvornår, hele motorve-

jen står færdig og klar til brug, er uvist. Efter

planen hedder indvielsesåret 2008, men

der er mange faktorer, der kan forsinke et så

stort projekt undervejs.

En ting er sikkert. Broerne er færdige

HANSSON & KNUDSEN A/S begyndte den 28. april

2003 på opførelsen af fire motorvejsbroer mellem Odense og Ringe.

Arbejdet udføres i hovedentreprise for Vejdirektoratet. Broerne udføres

som efterspændte kassedrager-broer med konstruktionslængder fra 57,0

meter til 68,40 meter.

2 Beton: 3100 kubikmeter

2 Armeringsstål: 320 tons.

2 Asfalt: 505 kubikmeter.

Broerne stod færdige den 1. oktober 2004, og den samlede entreprise-

sum er på 24.100.000 kr.

Hansson og Knudsen A/S blev grundlagt i 1946

af murermestrene

Svend Hansson og Ma-

rius Knudsen. Omsæt-

ningen er i dag over

200 mio. kr., og der er mere end 200 ansatte

i firmaet.

til tiden, og afdelingsleder Boye Nielsen fra

Hansson & Knudsen er meget tilfreds med

resultatet.

"Byggeriet af de fire broer er gået helt

som planlagt. Vi har ikke haft problemer,

som har forsinket processen. Derfor har vi

kunnet aflevere til tiden," siger Boye Nielsen.

Broerfaring

Det odenseanske entreprenørfirma er ingen

novice, når det gælder brobygning. Det er

også Hansson & Knudsen, der har bygget den

store motorvejsbro og rundkørsel ved Odense

S, og derudover har firmaet bygget broer over

Odense Å. Erfaringen med brobygning har

man draget stor nytte af, da byggeriet ved

den kommende motorvej blev skudt i gang

den 28. april 2003.

De fire motorvejsbroer er projekteret af

Vejdirektoratet til at være efterspændte kas-

sedrager-broer. En speciel teknik, der gør

broerne lettere, øger bæreevnen, og som

betyder, at broerne kan bygges slankere og

lavere.

"Vi har prøvet det før og har derfor stor

erfaring med at bygge denne type broer. Det

er ikke alle og enhver, der kan lave en efter-

spændt bro, så vi nyder godt af den viden,

som vi har fået fra tidligere opgaver," siger

Boye Nielsen og forklarer:

Broer til ny motorvej

Hansson & Knudsen A/S har stået for byggeriet af fire motor-

vejsbroer til den kommende motorvej mellem Svendborg og

Odense af JAKOB SCHULTZ, redaktionen@danskbyggeri.dk, foto ULRIK SAMSØE FIGEN

Brospændet set i ret vinkel. Da beton ikke kan optage træk, er det armeret og der er støbt rør ind i brolegemet. Gennem rørene er der trukket kabler, som er

efterspændt for at øge bæreevnen, så broen kan holde til presset fra tunge lastbiler

23

"En efterspændt bro er en speciel løs-

ning, som betyder, at man laver nogle hul-

rum i betonen. Man lægger nogle rør ind

i betonen, som bruges til at trække kabler

igennem, når broen er hærdet. Kablerne ef-

terspændes og forøger bæreevnen af broen.

Beton har jo den egenskab, at det ikke kan

optage træk, så derfor lægger man også ar-

mering i."

Kan gå galt

At lave efterspændingen på den rigtige måde

og få hele forarbejdet til at gå op i en højere

enhed kræver grundighed og præcision. Det

er dog situationen, når selve brolegemet skal

støbes, der giver anledning til mest nervø-

sitet.

Hele brolegemet støbes på én gang med

900 kubikmeter beton. Støbningen skal

foregå i en og samme arbejdsgang, og man

begynder derfor tidligt om morgenen og er

først færdige omkring midnat, hvor hele bro-

legemet er færdigstøbt. Det er mange timer,

hvor især én ting kan gå galt og have fatal

betydning for hele broprojektet:

"Betonen kan sætte sig, og hvis det sker,

så skal man bryde alt op og starte helt for-

fra, hvilket både er meget dyrt og et kæmpe

arbejde, som forsinker hele processen. Det

er mange kubikmeter beton, der støbes på

en gang, så der er en potentiel risiko for, at

det kan gå galt. Det er heldigvis aldrig sket

for os, men man er da altid lidt nervøs, mens

arbejdet står på. Vi sørger for, at forarbejdet

er helt i orden. Man kan sikre sig mod meget

ved ikke at springe over, hvor gærdet er la-

vest," siger Boye Nielsen. 2

www.hansson-knudsen.dk

Inden det næste lag køres på, sørger mandskabet for, at anlægget er i vatter

Jorden bliver flyttet rundt om byggeplads nr.

36, hvor broen netop har fået lagt det nederste

lag asfalt

Æstetikken i den støbte beton er i top. Træ-

forskalningens aftryk ses tydeligt i den støbte

beton og viderefører projektets linier

Landskabet afstikker ruten for den kommende

motorvej fra Odense i nord til Svendborg i syd

24

. Bent Madsen og Knud Erik Hansen har

begge arbejdet over det meste af Sjælland,

men kan dog ikke huske, at de tidligere har

arbejdet sammen. For ca. 15 år siden mødtes

de i murer- og kloakfirmaet Niels Rasmussen

A/S. Her vægrer mester sig ved at slippe de

to erfarne herrer, som han mener, arbejder

langt hurtigere og mere effektivt end mange

af de unge kolleger.

Da jubilarerne begyndte i lære, var ar-

bejdsugen på 48 timer. I vinterhalvåret blev

den reduceret til 42 timer – der dog skulle

suppleres med aftenskoleundervisning efter

fyraften.

”Vi mødte ind klokken 17.30 og fik først fri

ved 20-21-tiden. Jeg kan ikke huske, præcis

hvad tid, vi slap, men det var i hvert fald for

sent til, at vi kunne nå i biografen”, ler Bent.

Ekstra for ’pænt’

Når Bent Madsen og Knud Erik Hansen ser

tilbage, er de enige om, at det først og frem-

mest er de bygninger, hvor der er gjort noget

ekstra ud af finishen, der har fæstnet sig i

hukommelsen. Det gælder fx Kennelklub-

ben i Køge, der har facetstøbte klinker på

facaden.

”Arkitekten derude var lidt speciel for

sin tid. Han spurgte os, om vi ikke kunne

’mure det lidt pænt’. Men dengang fik man

ikke noget for udseendet; en bygning skulle

først og fremmest være funktionel. Vi fortalte

ham, at han i så fald ville komme til at beta-

le ekstra for udførelsen – og det accepterede

han! Så han blev faktureret for ’pænt’ – og

det lagde næsten 100% oven i prisen”.

En af de fælles opgaver er den tidligere

Efter 50 år som murersvende kan Bent Madsen og Knud Erik Hansen se tilbage på et

arbejdsliv, hvor meget har forandret sig af STINE BJERREGAARD PEDERSEN, spe@danskbyggeri.dk, foto SIMON LADEFOGED

Der er ikke så meget banjospil i skurene mere

trikotageforretning i Nørregade i Køge. Byg-

ningen skulle renoveres, og for at bringe den

tilbage til den oprindelige stil havde plan-

læggerne fundet en række gamle fotografier

frem. Det resulterede blandt andet i, at de

firkantede ruder i endegavlene blev skiftet

ud med store, runde vinduer – nøjagtig som

det var tilfældet i 1880’erne.

Hurtigheden går tabt

Bent Madsen og Knud Erik Hansen mener, at

det især er uddannelsen af de unge lærlinge,

der har ændret sig.

”De unge får jo ikke lov til at være med til

så meget. I realiteten er praktiktiden halve-

ret, fordi skolen er gjort til en integreret del

af uddannelsesforløbet. Det går især ud over

tempoet. Finesserne og de tekniske detaljer

kan de sagtens lære på skolen og på diverse

kurser – hvis de altså vil – men hurtigheden

er gået lidt tabt”.

Fra tid til anden oplever Bent og Knud

Erik dog også, at de kan lære noget af de

unge.

”Der kan sagtens være seks forskellige

måder at udføre et arbejde på. Og det er ikke

sikkert, at vores er den rigtige. Fordi vi viser

én måde, behøver de unge jo ikke at følge

den. Det vigtigste er, at de får en fornem-

melse af, hvordan materialerne reagerer, og

hvordan arbejdet kan gribes an”, siger Knud

Erik.

Mindre sjov og banjospil

Rent fysisk er det blevet lettere at være

murer. For 50 år siden skulle svendene selv

slæbe og stable materialerne; i dag leveres

alt direkte ud til pladserne. Tilsvarende er fx

cementposerne blevet reduceret væsentligt

– fra 42 ¾ til 25 kg pr. sæk. Alligevel er Bent

og Knud Erik enige om, at der var mere sjov

på pladserne dengang.

”Vi havde mere frihed, fordi vi bestemte

lidt mere selv. Vi arbejdede på akkord, så det

gik kun ud over os selv, hvis vi valgte at bru-

ge den ene af arbejdsdagene til at feste med

bidesild og snaps. Så skulle vi bare arbejde

så meget desto hårdere resten af ugen. Der

er ikke så meget banjospil i skurene mere”.

Noget at glæde sig over

Ingen af de to har for alvor overvejet an-

dre fag. Bent skulle have været maler, men

sprang fra 14 dage før, han skulle begynde i

lære. Knud Erik havde tænkt på at følge sto-

rebroderens vej ind i bagerfaget. Men faktisk

var det broderen selv, der overtalte ham til at

vælge en anden karriere.

”Han sagde til mig, at han syntes, jeg

skulle vælge et fag, hvor jeg producerede

noget, der er mere bestandigt end brød. Det

skulle være noget, jeg kunne gå og glæde

mig over i mange år. Hans branche er præget

af en helt anderledes flygtighed, for når først

brødet er solgt i butikken, så ser han det al-

drig igen”.

Bent og Knud Erik har ingen planer om at

indstille arbejdet foreløbig. Benene og ryg-

gen holder fint – og så er der jo ingen grund

til at stoppe.

”Det bliver i hvert fald ikke inden for de

næste 14 dage”, slutter Bent Madsen. 2

Bent Madsen(tv.) og Knud Erik Hansen nægter at blive sentimentale ved tanken om et jubilæum; der er jo ikke noget at flæbe over!

Telefon 7015 1050www.habila.dk

mobilvægge

foldevægge

glasvægge

skydedøre

specialdøre

BD 30 - BD 60

Lydisolation:

op til Rw 59 dB

Folk

man

n D

esig

n

26

Dansk Byggeris virksomhedspanel er

ifølge en undersøgelse i august enig

om, at kvalitetsniveauet i arbejds-

markeds- og erhvervsud dannelser

gør en forskel

. Panelet er også enig om, at det teknisk-

faglige håndværk og personlige kompeten-

cer, som kreativitet, selvstændighed og ini-

tiativ, er vigtige for både lærlinge og voksne

medarbejdere. Ca. halvdelen af virksomhe-

derne opfatter de nyuddannede svende som

velkvali ficerede.

Der er dog ikke grund til at afkorte ud-

dannelsestiden for dygtige lærlinge. Og der er

heller ikke grund til at opfordre interessere-

de lærlinge til at tage fag på et højere niveau

med henblik på videreud dan nelse. Alligevel

synes halvdelen af virksomhederne, at ma-

tematik, dansk og IT i erhvervsud dan nel serne

har stor betydning.

I arbejdsmarkedsuddannelserne skal kurserne

være erhvervsrettede, og ud bud det efterspørg-

sels styret og fleksibelt. Ca. 80% ønsker at aftale

kursusindhold med skolerne, og 41% vil gøre

brug af skolernes faste kursusprogram.

Skolerne skal medvirke

At mindre fagområder kan have vanskeligt ved

at danne hold og få gennemført kurser, er en

kendt sag, der bekræftes af undersøgelsen.

Godt hver anden virksomhed ønsker et net-

værk, som kan sikre kursistgrundlaget til de

ønskede kurser. Det kan være inden for samme

fag eller tværfagligt på byggepladsen.

Effekten af det nye AMU afhænger af skoler-

nes vilje til at omsætte fleksibiliteten til praksis.

Det gælder både holddannelsen og beslutnin-

gen om, hvor og hvornår kurset kan afholdes.

82% af virksomhederne ønsker indflydelse på

afholdelsestidspunktet. Og 21% mener, at sko-

lerne er for uvillige til at flytte et kursus til en

lokal skole eller til virksomheden.

Virksomhederne som lærested

Varigheden harmonerer tilsyneladende med

erhvervsuddannelsernes mål, men halvde-

len af virksomhedspanelet mener, at skole-

opholdene er for lange. Til gengæld ser godt

halvdelen en god sammenhæng mellem det,

lærlingene lærer på skolen, og opgaverne i

virksomheden.

Svendene er i stort omfang indstillede på

at deltage i oplæringen. De fleste mener og-

så, at virksomhederne er gode til at udfordre

lærlingene i praktikken, og at virksomhederne

gerne deltager i en tæt kommunikation med

skolen om lærlingene.

Husk lærernes efteruddannelse

Erhvervsskolernes lokaler, værksteder og ud-

styr er velholdte og velegnede, og i de fleste

tilfælde møder lærlinge og kursister lærere,

som er dygtige og engagerede, og som bruger

gode undervis ningsmaterialer.

AMU-kurser opleves dog ikke altid som ef-

fektive, og kun lidt over halvdelen vurderer, at

under vis ningsmaterialet er korrekt og forståe-

ligt. Det er vigtigt, at skolerne forholder sig til

dette signal. En uheldig oplevelse sætter ikke

bare spor hos virksomheden, men bliver også

genstand for kollegial udveksling af erfaringer

og præger den generelle opfattelse af uddan-

nelser og kurser negativt.

De økonomiske vilkår

Halvdelen af virksomhederne mener ikke, at

økonomien er forklaringen på, at det kan væ-

re svært at finde en læreplads. De mener hel-

ler ikke, at et økonomisk tilskud vil give flere

praktikpladser.

Tilsvarende afskrækkes virksomhederne ik-

ke af en kursusafgift på 500-750 kr. pr. uge.

Derimod er 30% utilfredse med løntabsgodt-

gørelsen.

Undersøgelsen udgives i ”Kvalitet i arbejds-

markedsuddannelserne” og ”Kvalitet i erhvervs-

uddannelserne”. Rapporterne kan hentes på

www.danskbyggeri.dk/uddannelse. 2

www.danskbyggeri.dk/

uddannelse

MARIE-LOUISE DETH PETERSEN,

mdp@danskbyggeri.dk og

JESPER JUUL SØRENSEN,

jjs@danskbyggeri.dk,

foto RICKY JOHN MOLLOY

undersøgelse

EUD, Erhvervsuddannelserne,

kendetegnes ved at:

2 Bygge videre på folkeskolens 9.

klasse

2 Være ungdomsuddannelser med

både et alment og et erhvervsrettet

indhold

2 Fungere efter vekseluddannelses-

princippet

2 Give lærlingene et godt grundlag til

arbejdslivet med kvalifikationer sva-

rende til arbejdsmarkedets behov

2 Danne grundlag for efter- og videre-

uddannelse

SIGNALEMENT AF KVALITET I UDDANNELSERNE

CA. 20% u fag-

lærte del tager hvert år i

knap to ugers kursus, ca.

2% faglærte deltager i

godt 1½ uges kursus. Det

overrasker ikke, at især

de ufaglærte deltager i

kurser. De bruger AMU-

kurser som grundud-

dannelse. Det kan ses

som et udtryk for, at

ufaglærte ofte er fleksi-

ble og omstillingsparate

medarbejdere.

Dansk Byggeris virksom-

hedspanel har

100 medlemmer

og i denne un-

dersøgelse har

45% svaret. Re-

sultatet er ren-

set for skemaer fra fx virksomheder,

der hverken har erfaring med EUD

eller AMU. Panelet afspejler Dansk

Byggeris medlemmer, hvoraf 64% har

anvendt AMU-kurser i 2003, og 53%

havde lærlinge i 2003.

40% af

virksomheds-

panelet havde

en eller to

lærlinge, 23%

havde seks

lærlinge. På

de traditio-

nelle byggefag

er der i gen-

nemsnit fem

ansatte for

hver lærling.

AMU-kurser

skal:

2 Efterkomme

efterspørgslen

efter målrettede

og fleksible kur-

sustilbud

2 Bygge videre på

grund ud dannel-

ser

2 Give kvalifika-

tioner, der passer

til medarbej de-

r ens jobfunktion

27

Ingeniøren der blev en god forretning

Det er snart blevet en floskel, at 'vi-

den er vejen til vækst'. Senest har en

undersøgelse fra Rambøll Manage-

ment og Ingeniørforeningen vist, at

der faktisk er noget om snakken

. Af Rambøll Management og Ingeniørfore-

ningens undersøgelse fremgår det, at mindre

virksomheder, der i perioden 1995 til 2001 an-

satte deres første højtuddannede – det væ-

re sig en ingeniør, økonom eller lignende -

i gennemsnit har oplevet en markant højere

vækst end virksomheder, der ikke har ansat

en højtuddannet.

Konsulent Anders Frederik Gjesing, Dansk

Byggeri, siger:

"Der er stor individuel forskel på, hvad an-

sættelsen af en højtuddannet fører med sig.

En ingeniør kan eksempelvis hjælpe til med at

strømline produktionen, effektivisere indkøb

eller forbedre byggelogistikken, mens en øko-

nom blandt andet kan bidrage til at få bedre

styr på administrationen, økonomistyringen og

kontakten til myndighederne."

Undersøgelsen peger på, at ansættelsen af

en højtuddannet medarbejder kan give virk-

somhedslederen et større overskud til at tæn-

ke på forretningsudvikling og planlægning, da

At der er stor fornuft i at

ansætte en højtuddannet

i en byggevirksomhed, kan

direktør Alex O. Christen-

sen, Ranum Byggemonte-

ring A/S i Nordjylland, tale

med om

af ANDERS FREDERIK GJESING,

afg@danskbyggeri.dk

. Ranum Byggemontering A/S star-

tede som et traditionelt tømrerfir-

ma, men har siden udviklet sig til

en virksomhed med fokus på in-

dustriel fremstilling og montage af

træelementer, som kviste og tag-

kassetter.

"Tidligere benyttede vi et råd-

givende ingeniørfirma til at stå for

beregninger af større konstruktio-

ner og projektering. Det indebar

nogle ulemper og lang leverings-

tid, så for fire år siden beslutte-

de vi os for, at vi skulle have vores

egen ingeniør i virksomheden. Og

det har vi ikke fortrudt," fortæller

Alex O. Christensen.

Diplomingeniør Anette Nørha-

ve blev som nyuddannet ansat på

almindelige vilkår i virksomheden

for fire år siden. I begyndelsen be-

stod arbejdsopgaverne primært i

beregninger af konstruktioner-

nes bæreevne samt materialefor-

brug. Siden har opgaverne udvik-

let sig meget.

"Nu har Anette i langt højere

grad direkte kontakt med arkitek-

ter, rådgivende ingeniører og kun-

der – hvoraf en del er firmaer med

to-tre ansatte, som har større op-

gaver, hvor der indgår tagelement-

løsninger. En del af disse kunder

kan nu få den direkte rådgivning

og dermed bedre og hurtigere løs-

ninger. Hun har desuden bidraget

BUNDLINJE, VÆKST OG VIDEN

en stor del af den daglige administration kan

overlades til den højtuddannede medarbej-

der. Dermed kan den højtuddannede bidrage

til bedre tal på bundlinjen.

Mulighed for løntilskud

Anders Frederik Gjesing gør opmærksom på,

at der netop nu er gode muligheder for en-

ten at ansætte en højtuddannet på alminde-

lige vilkår med løntilskud eller at afprøve en

højtuddannet gratis i fire uger. Der er nemlig

i øjeblikket en relativ stor gruppe ledige højt-

uddannede.

For at gøre noget ved den høje ledighed har

Beskæftigelsesministeriet startet Akademiker-

kampagnen for at få ansat flere højtuddannede

i de små og mellemstore virksomheder. Dansk

Byggeri er sammen med en række organisatio-

ner på arbejdsgiver- og lønmodtagerside gået

med i denne kampagne.

"Kampagnen skal fortælle om muligheder-

ne for at ansætte højtuddannede med støtte i

form af løntilskud eller muligheden for kvit og

frit at afprøve en højtuddannet i en praktik-

periode på op til fire uger," siger Anders Fre-

derik Gjesing.

For at få støtte skal personen være ledig

og dagpengeberettiget, og stillingen skal væ-

re nyoprettet. Det er AF, der godkender ansæt-

telse med løntilskud samt virksomhedspraktik.

Løntilskuddet kan maksimalt udgøre ca. 9.300

kr. pr. måned. 2

www.akademikerkampagnen.dk

www.af.dk

akademikereMARTIN K.I. CHRISTENSEN,

mic@danskbyggeri.dk,

foto RICKY JOHN MOLLOY

til at løfte vores kvalitetssikring

samt udarbejdet produktionspla-

ner, så vi har et betydeligt mindre

spild af tid og materialer," siger

Alex O. Christensen.

"Samlet set må vi sige, at vo-

res erfaring med en højtuddannet

medarbejder har været meget po-

sitiv," slutter han. 2

www.rbm.dk

"Kampagnen skal fortælle om

mulighederne for at ansætte

højtuddannede med støtte i

form af løntilskud," fortæller

Anders Frederik Gjesing

28

. Denne HI-messe var ingen undtagelse.

Hal M var vel – hvis man skal være meget

flink mod Messecenter Herning - for ca. 25%

af hallens areal fyldt med byggevarer. Det

meste var udstillere af serviceydelser og store

– og det skal siges til deres ros – meget flotte

udstillinger om arkitektur og lokale bygge-

projekter. Hertil skal så lægges nogle mere og

mere perifere udstillere, såsom vin og deli-

katesser, reklamegaver og julenisser.

Langt mellem nyhederne

Helt konkret fandt Byggeriet to reelle ny-

heder i hal M. Det ene var fliseklæbere med

nanoteknologi, der betød, at man kunne

starte opsætningen af fliser fra oven – flisen

klæber straks i en sådan grad, at den ikke

forskubbede sig eller faldt af.

Den anden nyhed var to unge murer-

mestre, der havde udtænkt et system til

midlertid lukning af råhuset i den periode,

Messen uden nyheder

og med for få besøgende

HI-messe 2004 skuffede igen i år, hvad angår antallet af besøgende og bredden af ud-

stillere med byggevarer. Men der var enkelte nyheder tekst og foto JAN HESSELBERG, jkh@danskbyggeri.dk, foto MESSECENTER HERNING

der normalt går, fra selve råhuset bygges, til

vinduer og døre monteres. Et let alu-baseret

profilsystem, der forholdsvis nemt kunne

monteres i råhusets åbninger til vinduer og

døre. Samtidig betyder plastpladen at var-

metabet reduceres og udtørringen i råhuset

bliver billigere.

Materiel og værktøj i lange baner

Til gengæld var der – ligesom for to år siden

– meget værktøj og mange maskiner og rigtig

meget materiel, såsom stilladser, lifte, skur-

vogne, hejs og så videre.

Værktøjsfirmaet 4a præsenterede en

verdensnyhed i form af en let håndbetjent

maskine der med to modsatarbejdende skær

hurtigt, let og præcist kunne skære i mursten

og fuger. Mange murere og mestre fik rødt

murerstøv på bukser og sko, for prøves skulle

maskinen. 4a melder om stor interesse for

nyheden. De modsatarbejdende skær gør, at

skærearbejdet støver meget lidt i forhold til

en almindelig vinkelsliber.

Skuffende besøgstal

Udstillerne kunne både tirsdag og onsdag

kigge langt efter de horder af besøgende, der

i fordums dage valfartede til Herning under

HI. Lidt bedre blev det torsdag og fredag,

men slutresultatet blev dog, at det samlede

besøgstal igen satte bundrekord og nu ligger

under 2/3 af det besøgstal, som BYGGERI i fe-

bruar 2004 kunne melde om, og som her var

rekordbesøg i forhold til for to år siden.

Lidt hårdt sagt må man nok konstatere,

at HI-2004 kan man ikke kalde en byggeva-

remesse.

Messecenter Herning bør nok tænke i nyt

navn til messen, der nu har hovedvægt på

værktøj og materiel. 2

www.hi-byggeri.dk

29

Det dansk-tyske samarbejdsprojekt

ved den netop afsluttede NordBau-

messe i Neumünster, hvor to danske

og tyske tømrerlærlinge byggede en

kompliceret trækonstruktion, kom til

at overstige alle forventninger

. Om morgenen den 23. september blev de ty-

ske og danske lærlinge sat i gang med at klar-

gøre de sidste ting på standen inden den of-

ficielle åbning kl. 11.30. Projektet var beram-

met til at vare alle de seks dage, som messen

varede.

"I starten var vi lidt i tvivl, om det hele vil-

le lykkes. Lærlingene skulle lige bruge et par

dage på at se hinanden an. Men fælles delta-

gelse på NordBau-aften den første messedag,

samt ishockey og en bytur i Hamborg aftenen

efter brød isen," siger Preben Lupnaav, tøm-

rerlærer på EUC Sjælland.

Der blev tegnet op, snøret, savet og sam-

GRÆNSELØST HÅNDVÆRK BLEV EN KÆMPE SUCCES

let i de to blandede team. Og lærerne stod pa-

rate til at give et fif eller holde træet, hvis det

skulle til. Der var en utrolig stor opmærksom-

hed fra de besøgendes side, men standen var

også placeret strategisk ved en af hovedind-

gangene til hallerne.

Tiltrak mange besøgende

Også udstillerne kom forbi for at se, hvad de her

lærlinge var i gang med – og der kom mange

rosende bemærkninger, især til de danske lær-

linges engagement og kvalitetssans.

"Jeg tror faktisk, at udstillerne også fik no-

get ud af det – rent besøgsmæssigt. Vi tiltrak

jo en del opmærksomhed," understreger Anita

K. Larsen fra Dansk Byggeris eksportafdeling.

"Måske også fordi vi havde været i fjernsynet

allerede ved åbningsceremonien, hvor Mini-

sterpræsident Heide Simonis og Generalkonsu-

len Niels Højer savede bjælken over."

Stort fagligt udbytte

"Vi er yderst tilfredse med turen. En helt utrolig

uge - oplevelsesmæssigt og tømrermæssigt,"

fortæller de danske tømrerlærlinge, Jimmi Pe-

dersen og Jeppe Thøfner, nærmest i kor.

Samarbejdet blev fortsat allerede dagen

efter messen, hvor de danske deltagere blev

inviteret til et besøg på den tekniske skole,

værkstederne og den tyske søsterorganisation

i Hamborg. Værterne var naturligvis de tyske

partnere, Heinz Söllner fra uddannelsescentret

og Wolfgang Bierkarre fra Dansk Byggeris sø-

sterorganisation i Hamborg.

"Vi fik alt i alt et godt indblik i, hvordan de

tyske lærlinge arbejder på skolen og som tøm-

rere," opsummerer Jimmi Petersen

Han fortæller, at der er nogle enkelte fag-

lige forskelle, som det var sjovt at opleve. For

eksempel foretrækker man i Danmark at ar-

bejde i savskåret træ, hvor der i Tyskland ab-

solut foretrækkes høvlet træ. Og optegningen

laves på spånplader i Danmark, og på papir i

Tyskland. Men det er ikke noget, som kunne

forstyrre det faglige samarbejde – tværtimod,

det er sjovt at lære noget nyt. 2

www.eucsj.dk

www.hh.schule.de/g19

NordBau 2004 viste endnu

en gang, at dansk kvalitet

bestemt kan klare sig på

vores største eksportmar-

ked, selv i dårlige tider

af ANITA K. LARSEN, anl@danskbyggeri.dk

. Selv om det tyske byggemarked

stadig ikke har formået at komme

ud af den efterhånden tiårige re-

cession, er der nogle danske byg-

NordBau2004

MARTIN K.I. CHRISTENSEN,

mic@danskbyggeri.dk,

fotos PREBEN LUPNAAV og

ANITA K. LARSEN

gevarevirksomheder, der formår at

holde sig oven vande i den hårde

konkurrence.

I runde tal var der 900 udstillere

på årets NordBau og knapt 74.000

besøgende. Man har altså mod alle

ods næsten kunnet fastholde det

høje niveau fra sidste år.

Ifølge Per Smed, der i år var

med for 29. gang som medarran-

gør af den danske fællesstand, var

der i alt 29 danske udstillere med

egen stand, heraf 11, der deltog med

eksporttilskud via Det Kgl. Danske

Generalkonsulat i Hamborg. Der-

udover var der 13 danske virksom-

heder, der udstillede under tysk

navn hhv. sammen med deres ty-

ske partnere.

Det var tydeligt, at udstillerne

havde sat sig realistiske mål for, hvad

man kunne forvente af denne mes-

se. Det tyske marked er jo ikke li-

gefrem nemt i disse år, og der har

Danskerne holder fast i Tysklandaltid været en hård konkurrence.

Især er de etablerede producenter

af vinduer og trapper ret beherske-

de i deres optimisme. Til gengæld

var der et par andre virksomheder,

som var helt eller forholdsvis nye

på det tyske marked, der var ret til-

fredse med resultaterne. Men også

nogle af de erfarne producenter sy-

nes, det var gået godt. 2

www.nordbau.de

www.danskbyggeri.dk/eksport

Alle snit skulle udføres med uhyre præcision for at

konstruktionen kunne komme op og stå

De danske lærlinge i det nye tyske arbejdstøj, som de

fik efter drillerier fra de tyske kollegaer

Man kunne knap komme til ved rejsegildet for bare

kamerahold. Alle traditioner blev fulgt

30

Nogle områder inden for bygge- og

anlægsbranchen oplever en svag

vækst, mens andre områder stag-

nerer eller er i tilbagegang. Special-

konsulent Finn Bo Frandsen, Dansk

Byggeri, giver her en forklaring på de

modsatrettede udviklingstendenser

. Når man hører vejrudsigten, kan man blive

forvirret. For det kan samme dag blive både

solskin og regn. Solen kan imidlertid skinne på

Sjælland, mens det regner i Jylland. Man kan

også blive forvirret, når man den ene dag hører

om vækst og den næste dag hører om fald in-

den for byggeriet. Hvordan kan det gå til?

I stedet for at blive forvirret bør man hol-

de hovedet koldt, så man kan få et overblik.

Lad os først fokusere på den samlede aktivi-

tet. Bygge- og anlægsvirksomhedernes sam-

lede salg var 76,3 mia. kr. i januar-juli 2004

mod 75,0 mia. kr. året før. Væksten på 1,3 mia.

kr. svarer til 1,8% i løbende priser. Hvis man

korrigerer for prisstigningerne, er salget i år en

anelse under niveauet i fjor.

Ifølge konjunkturbarometret fra Danmarks

Statistik venter bygge- og anlægsvirksomhe-

derne en svag opgang i aktiviteten fra somme-

ren til efteråret. I 2004 som helhed vil beskæf-

tigelsen derfor ligge på det samme niveau som

i 2003. Først i 2005 er der en mindre fremgang.

FINN BO FRANDSEN,

fbf@danskbyggeri.dk,

grafik DITTE BRØNDUM

analyse

STAGNATION VENTES AFLØST AF SVAG FREMGANG

Ifølge Dansk Byggeris konjunkturanalyse fra juli

vil beskæftigelsen stige med 500 mestre, arbej-

dere og funktionærer til i alt 158.000.

Områder i vækst

Vi kan derefter se på de enkelte aktivitetsom-

råder. Er der segmenter, som er i fremgang? Ja,

nybyggeriet af private parcelhuse er stigende

som følge af fremgang i indkomsterne og det

lave renteniveau samt rentetilpasningslån og

de nye afdragsfrie lån. Den øgede efterspørgsel

har drevet prisen på eksisterende huse markant

op over prisen på nyopførte huse, og derfor er

der gang i nybyggeriet. Det er noget, som ty-

pehusproducenterne kan mærke.

De stigende ejendomspriser har sammen

med de gunstige finansieringsvilkår og ind-

komstudviklingen fremkaldt øget renoverings-

aktivitet både hos de private husstande og de

private erhverv. Med den stigende aktivitet op-

lever mange mindre byggevirksomheder frem-

gang i omsætningen.

Tilbagegang andre steder

Samtidig hermed er der tilbagegang på nogle

andre områder. Nybyggeriet af almene boli-

ger falder fra et højt niveau, da byggeriet blev

fremrykket sidste år.

Siden 2001 er byfornyelsen blevet kraf-

tigt beskåret, og reformen pr. 1. januar 2004

medfører et yderligere fald, da man først skal

kende den nye lov. Aktiviteten kan herudover

blive hæmmet af, at byfornyelsen kræver øget

privat deltagelse i finansieringen, men der er

dog lagt op til bedre afkast for ejerne ved for-

bedringsarbejder.

Erhvervsbyggeriet er også faldet. Tenden-

sen blev i 2003 forstærket af den internationa-

le uro, som medførte udsættelser af projekter.

Påbegyndelserne af fabrikker og værksteder

faldt med 490.000 kvm eller med 40% fra 2000

til 2003. Nybyggeriet af bygninger til admini-

stration, handel og lager er også reduceret. Fra

2001 til 2003 var nedgangen 340.000 kvm eller

25%. Selv om der indtræffer en vending, er der

tale om en mindre fremgang fra et lavt ni-

veau.

Den samlede anlægsaktivitet er vigende. I

2004 falder anlægsarbejderne på energiområdet

og ved byggemodning, mens der er fremgang

på trafikområdet og miljøområdet.

Fremgang efter forårspakken

Mange entreprenørvirksomheder er ramt af til-

bagegangen i det almene boligbyggeri og by-

fornyelsen samt erhvervsbyggeriet.

Regeringens forårspakke vil øge bygge- og

anlægsvirksomhedernes omsætning. Regerin-

gen fremrykker nybyggeri af 800-900 støttede

private udlejningsboliger og 400-600 private

ungdomsboliger. Der er også afsat en pulje på

100 mio. kr. til en byfornyelsesindsats i kom-

muner med særlige behov. Ifølge regeringen vil

det øge aktiviteten med 400 mio. kr. 2

www.danskbyggeri.dk/statistik

Det kan både være solskin og regnvejr

på samme tid. På samme måde kan

den økonomiske udvikling inden for

forskellige markedssegmenter i bygge-

og anlægsbranchen gå i forskellige

retninger

JURA-KALK

Vi er eneimportør af den ægte Jura-kalk og den kan kun købes igennem os. Spørg efter eventuel forhandler.Husk der skal stå JURA-KALK på posen.

Skandinavisk Jura-Kalk A/STelefon 5650 3000

JURAMØRTEL

Betegnelserne Kh og KKh Jura-mørtel og dette bomærke skal være trykt på poserne. Dette garanterer at det er den ægte vare.

Skandinavisk Jura-Kalk A/STelefon 5650 3000

Storkøbenhavns Jura-Mørtel

Baldersbækvej 25 - 2635 IshøjTlf.: 43 52 60 59 - Fax: 43 52 60 56

Rødvig KulekalkJura KalkIndfarvet Kalk-mørtelKalkfarver

Tlf. 44 84 77 66www.haki.dk

Salg og leje af -

MurerstilladsRammestilladsOverdækningMaterialehejsPersonhejsForskalling

HAKI - total i højden.Få et godt tilbud.

AS

Udlejningsmateriel til byggeriTotaloverdækningerTelthaller/ArbejdstelteFacade-/rullestilladserPersonlifteKonkurrencedygtige priserStor kapacitet

VEST 7568 8033 - ØST 4585 3611www.helge-frandsen-as.dk

- her og nu!

7 forskellige typer, højre eller venstre.

Trin og håndlister i mange træsorter.

Ring efter brochure og se vor mange typer.

www.gunner-skovsby.dk

32

PA

RA

GR

AF

FE

R

kendelser

HENRIK FAUSING, hfa@danskbyggeri.dk

Klagenævnet for Udbud har i tre ken-

delser forholdt sig til, om tilbud er

ukonditionsmæssige, når standard-

forbeholdet er taget

. Spørgsmålet om ukonditionsmæssighed har

i denne sammenhæng kun relevans for udbud,

der er omfattet af tilbudsindhentningsloven og

udbudsdirektiverne. Det vil sige, når udbyder

er staten, amter, kommuner og ’halv-

offentlige selskaber’.

Konklusionen i kendelserne er, at udbuds-

betingelserne konkret skal sammenholdes med

standardforbeholdet, og der må så foretages en

vurdering af, hvorvidt de enkelte bestemmel-

ser i standardforbeholdet er i strid med grund-

læggende elementer i udbudsvilkårene. Hvis

det er tilfældet, er udbyder forpligtet til at se

bort fra tilbudet. I så fald er tilbudet ukondi-

tionsmæssigt.

Er standardforbeholdet ikke i strid med

grundlæggende elementer i udbudsvilkåre-

ne, har udbyder ifølge Klagenævnet ret - men

ikke pligt til - at se bort fra tilbudet. Tager ud-

byder tilbudet med standardforbeholdet i be-

tragtning, i de tilfælde, hvor det ikke strider

mod grundlæggende elementer i udbudsvil-

KLAGENÆVNET FOR UDBUDS BEDØMMELSE AF STANDARDFORBEHOLDET

kårene, skal det kapitaliseres. Det vil sige, at

udbyder skal kunne bevise at have foretaget en

saglig og objektiv vurdering af prissætningen

af forbeholdene (en kapitalisering) med hen-

blik på at gøre tilbudet sammenligneligt med

de bud, som ikke har medtaget standardfor-

beholdet. Kan han ikke det, har han handlet i

strid med ligebehandlingsprincippet.

Klagenævnets behandling af de enkelte

bestemmelser i standardforbeholdet er i øv-

rigt ikke forskellig fra nævnets behandling af

individuelle forbehold.

Et vanskeligt skøn

For en tilbudsgiver er det vanskelige i tilbuds-

situationen at vurdere, om et vilkår i udbudet

vil være et ’grundlæggende element’.

For at illustrere, hvor vanskeligt dette skøn

er, omtales i en artikel på vores hjemmeside tre

eksempler, hvor Klagenævnet afgjorde, at stan-

dardforbeholdet ikke indeholdt forbehold mod

’grundlæggende elementer’ i udbudsgrund-

laget, og to eksempler, hvor Klagenævnet af-

gjorde, at standardforbeholdet indeholdt for-

behold mod ‘grundlæggende elementer’ i ud-

budsgrundlaget.

Det er vanskeligt præcist at give retnings-

linjer for, hvornår der er tale om et grundlæg-

gende element i udbudet, og hvornår det ikke

er tilfældet. Skønnet er behæftet med en vis

usikkerhed. Under alle omstændigheder har

udbyder efter klagenævnspraksis ret til at se

bort fra tilbud med standardforbehold, men

kun pligt dertil, hvis det strider imod et grund-

læggende element.

I praksis vil man som tilbudsgiver skulle over-

veje, om tilbudet dermed indeholder forbehold

mod grundlæggende elementer, hvis man tager

standardforbeholdet eller dele deraf. Derimod

vil tilbud, som ikke indeholder forbehold mod

grundlæggende elementer, i praksis blive ka-

pitaliseret, fordi bygherren må formodes i egen

interesse at antage det for ham billigste eller

økonomisk mest fordelagtige tilbud.

Afgørelser kan ankes

Det skal bemærkes, at Klagenævnets afgørel-

ser kan indbringes for domstolene. Først når

EF-domstolen eller Højesteret har afsagt dom,

kan man sige, at retstilstanden på dette om-

råde er endeligt fastlagt.

Denne artikel indeholder ikke refleksio-

ner over, om EF-domstolen eller Højesteret

må kunne forventes at nå til et andet resultat

end Klagenævnet. 2

www.danskbyggeri.dk/

kendelser

Artiklen kan ses i sin

fulde længde på

hjemmesiden:

danskbyggeri.dk/

kendelse

Henrik Fausing er

afde-

lingschef

for juri-

disk se-

kretariat

MINIORD-BOG: Ukonditions-

mæssigt: Tilbuddet er

i strid med de grund-

læggende elementer

i udbudsmaterialet.

Standardforbehold: En

række standardvilkår,

som de bydende hver

især i den konkrete til-

budssituation vurderer,

hvorvidt de vil medtage

helt eller delvist som en

del af deres tilbud.

KLAGENÆVNET for Udbud er en uafhængig administrativ

klageinstans - et såkaldt ’domstolslignende

klagenævn’ - der ikke er undergivet instruk-

tionsbeføjelser fra nogen. Klagenævnets

afgørelser kan med enkelte undtagelser

indbringes for domstolene, men de kan ikke

indbringes for anden administrativ myndighed. Klagenævnets ho-

vedopgave er at behandle klager over offentlige udbyderes overtræ-

delser af EU-fælleskabsretten ved udbud af bygge- og anlægsarbej-

der, indkøb og tjenesteydelser. Klagenævnet er nedsat til opfyldelse

af Danmarks forpligtelser i henhold til de såkaldte kontroldirektiver.

www.klfu.dk

33

PA

RA

GR

AF

FE

R Cirkulært siden

sidst

Nr. 126 Branchevejledning

om afmærkning af

vejarbejder

Nr. 125 Regler for trans-

port af dieselolie

Nr. 124 Gipsplader

Nr. 123 Nye krav til ud-

dannelse på stil-

ladsområdet

Nr. 122 Isolering af tekni-

ske installationer

skal forbedres

Nr. 121 Ny procedure for

elektronisk afreg-

ning med offent-

lige myndigheder

Nr. 120 Bliv årets forebyg-

ger

Nr. 119 Sætter din virk-

somhed pris på

sikkerhed?

www.danskbyggeri.dk/

cirkulært

DA-pjecen

‘Konfliktløsning på ar-

bejdsmarkedet’ giver en

beskrivelse af de forskellige

organer, hvor arbejds- og

ansættelsesretlige kon-

flikter kan afgøres. Der

er således ikke fokus på

de materielle regler, der

regulerer området, men i

stedet hvor konflikterne

skal løses. Bogen giver et

godt overblik over såvel det

generelle konfliktsystem,

som det fagretlige konflikt-

system. Det er derfor til-

stræbt at belyse de enkelte

retsorganers kompetence

og sammenhænge og be-

tydningen af arbejdsgivers

og lønmodtagers organi-

sering. ‘Konfliktløsning

på arbejdsmarkedet’ er

på 136 sider og koster 160

kr. pluds moms og forsen-

delse.

www.danskbyggeri.dk

Beskæftigelsesministeriet

har netop udsendt klare

regler om godtgørelser for

ansættelsesbeviser

af THORSTEN WILSTRUP, twi@danskbyggeri.dk

. Den 1. juli trådte nye regler i kraft

om den godtgørelse, arbejdsgive-

ren skal betale medarbejderen, hvis

ansættelsesbeviset er mangelfuldt.

Regler, som halverer det maksimale

loft fra 26 ugers godtgørelse til 13

ugers godtgørelse og fastsætter den

maksimale godtgørelse til 1.000 kr.,

hvis manglen skyldes undskyldelige

forhold hos virksomheden. Godt-

gørelse var tidligere 5.000 kr.

En aktuel kendelse fra Sø- og

Handelsretten har imidlertid skabt

Klare regler om ansættelsesbevisertvivl om tolkningen af de nye reg-

ler. Retten har vurderet, at de nye

regler ikke omfatter sager fra før

den 1. juli 2004.

Regler gælder fra 1. juli

Det har fået beskæftigelsesminister

Claus Hjort Frederiksen til at gribe

ind, og han slår nu fast, at dom-

stolene skal bruge de nye regler om

nedsatte godtgørelser for mangel-

fulde ansættelsesbeviser ved alle

sager, uanset om sagen er begyndt

før den 1. juli.

Det nedsatte godtgørelsesni-

veau må ikke få virksomheder-

ne til at slække på ansvaret for at

udstede et ansættelsesbevis til nye

medarbejdere. Der er fortsat pligt

til at udstede et ansættelsesbevis

til nye medarbejdere ved ansæt-

telse ud over en måned med en

ugentlig arbejdstid på over otte ti-

mer, og virksomhederne skal også

udfærdige et nyt ansættelsesbevis,

hvis der sker væsentlige ændringer

i ansættelsesforholdet.

I Dansk Byggeris overenskom-

ster er der aftalt regler om, at virk-

somhederne inden for en vis frist

- typisk 15 dage fra kravet er rejst

over for virksomheden - har mu-

lighed for at retteop på eventuel-

le fejl og mangler ved et ansættel-

sesbevis eller eventuelt udstede et

nyt bevis uden at skulle betale en

godtgørelse. 2

www.danskbyggeri.dk/

overenskomst

af ANDERS HUNDAHL, ahu@danskbyggeri.dk

. Ifølge regeringens lovkatalog

fremsættes der en ændring til til-

budsloven til december. Ændrin-

gerne fremgår ikke, men ventes

at blive:

Underhåndsbud

2 Loftet på antal bud sænkes til

tre. Dog kan der indhentes et

fjerde bud, hvis begge af to føl-

gende betingelser er opfyldt:

. Bygherren har i anmodnin-

gen om buddet udtrykkeligt

forbeholdt sig mulighed for

at indhente op til fire bud

. Mindst et bud skal komme

fra en tilbudsgiver uden for

lokalområdet

2 Det præciseres, at det ikke i alle

tilfælde er nødvendigt at ind-

hente tre tilbud – fx er det ved

arbejder under 300.000 kr. nok

med et bud

2 Den økonomiske tærskel for

underhåndsbud hæves fra to

til tre mio. kr.

Licitation

2 Bygherrens pligt til – hvis der

er forhandling – at forhandle med

alle konditionsmæssige tilbud er-

stattes med et loft på tre forhand-

lingspartnere ved økonomisk mest

fordelagtige tilbud. Senest samti-

dig med, at der indledes forhand-

linger, frigøres ikke-inddragne til-

budsgivere

2 Bygherren får pligt til at oplyse

om antallet af indbudte ved en

direkte indbudt licitation.

2 Underkriterierne ved økonomisk

mest fordelagtigt tilbud skal så

vidt muligt vægtes – evt. med

angivelse af et interval. I modsat

fald skal underkriterierne angi-

ves i prioriteret rækkefølge. Der

vil være mulighed for ’dumpe-

karakterer’ på det enkelte un-

derkriterium

2 Bygherren skal i alle tilfælde be-

grunde sit valg i forhandlings-

processen. Begrundelsen gæl-

der både de tilbudsgivere, der

vælges fra med det samme, og

de tilbudsgivere, der forhand-

les med, men som vælges fra

til sidst.

Samlet set en forbedring

"Ændringerne er blevet til efter en

høringsrunde mellem bl.a. Kom-

munernes Landsforening, Bolig-

selskabernes Landsforening, Byg-

herreforeningen, Tekniq og Dansk

Byggeri. Vi fik ikke alt, hvad vi øn-

skede. Vi havde gerne set, at til-

budsloven også kom til at omfatte

private – dog ikke forbrugere. At det

maksimale tilladte underhåndsbud

skulle være endnu mindre. Og at

det økonomisk mest fordelagtige

tilbud på licitationen skulle anta-

ges," siger direktør Mogens Han-

sen, Dansk Byggeri.

"Det er Dansk Byggeris vurdering,

at ændringerne samlet set indebæ-

rer forbedring – ikke mindst set i

lyset af, at hvis ikke der vedtages

ændringer nu, vil en revision have

meget lange udsigter. Derfor bak-

ker Dansk Byggeri op om forslaget,"

pointerer Mogens Hansen. 2

www.danskbyggeri.dk/jura

www.stm.dk

Regeringen vil revidere Tilbudsloven

"Det er Dansk Byggeris vurdering, at ændringerne samlet set indebærer

forbedring" siger Mogens Hansen

34

KU

RS

ER AKTUELLE kurser på Entreprenørskolen

Kursus Tid

Engelsk for entreprenører 17.11.04 + 01.12.04 + 12.01.2005

Grundkursus i projektledelse 22.-24.11.2004

Den forudseende leder 24.-25.11.2004

Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse for sikkerhedsgrupper 29.11.-02.12.2004

Effektiv byggeledelse 01.-02.12.2004

Geoteknik på byggepladsen 06.-07.12.2004

Entrepriseret I 08.-09.12.2004

Grundkursus i ledelse 13.-17.12.2004

Produktions- og enterprisestyring 13.-16.12.2004

Microsoft Project 2 – netbaseret 17.12.2004

Lovpligtige arbejdsmiljøuddannelser rundt i landet

for koordinatorer – Scandic Hotel Hvidovre 29.11.-01.12.2004 + 16.-17.12.2004

for sikkerhedsgrupper – Scandic Hotel Århus 29.11.-01.12.2004 + 16.-17.12.2004

Kurser rundt i landet

Funktionsbaserede brandkrav - Scandic Hotel Ringsted 13.12.2004

Funktionsbaserede brandkrav - Scandic Hotel Århus 14.12.2004

Oplysninger om kurser, tilmelding

m.m. kan fås ved hen-

vendelse til Entrepre-

nørskolen på telefon:

86 34 18 11, email:

eskole@danskbyggeri.dk

eller eskole.dk

Tid er en mangelvare i mindre virk-

somheder, men behovet for at lære

nyt er stort. Derfor er Entreprenør-

skolen ved at udvikle et nyt målrettet

e-læringskoncept

"Det er positivt, at det meste kan foregå hjem-

mefra. Fx klokken 22 når ungerne er lagt i seng.

Men det er også positivt, at noget foregår som

tilstedeværelsesundervisning, hvor vi faktisk

mødes på Entreprenørskolen."

Per Smith driver Præstbro Tømrer- og Sned-

kerforretning samt køkkenfirmaet Dybvad Køk-

kenet, der er landets måske mindste køkken-

producent, med tilsammen otte ansatte, og

han har svært ved at rive flere dage ud af ka-

lenderen.

"Jeg er udlært håndværker. Økonomi, le-

delse og marketing er alt sammen noget, jeg

har måttet samle op bagefter," siger han.

Også i Østjylland er tiden en knaphedsfaktor.

Her driver ægteparret Ole B. Sørensen og Sigrid

Marcussen Snedkergaarden af 1923.

e-læring

OLE FARBØL, ole@reporters.dk

foto ANDERS BACH

NÅR DER ER 16 SEKUNDERS PAUSE

"E-læring er en kanongod idé. Vi kan gøre

det, når der lige er 16 sekunders pause i kalen-

deren og når det kombineres med tilstedevæ-

relsesdage, får vi mulighed for at udbygge vo-

res netværk. Det er utroligt gavnligt at kunne

udveksle erfaringer med andre mindre virk-

somheder," siger Ole B. Sørensen.

Indhold efter ønske

De to virksomheder deltager sammen med syv

andre mindre byggevirksomheder i et udvik-

lingsprojekt, som Entreprenørskolen har sø-

sat med støtte fra Videnskabsministeriet, som

vil udbrede brugen af e-læring i små og mel-

lemstore virksomheder.

’Vækst i byggebranchen via e-læring’, som

projektet hedder, er anderledes end sædvanlige

uddannelsesforløb, fordi deltagerne selv defi-

nerer, hvad undervisningen skal indeholde.

"Det er dem, der er de kloge. Ikke os. De

ved, hvor skoen trykker, og hvor de har et ef-

teruddannelsesbehov," siger afdelingsdirektør

Niels Henning Andersen.

Derfor har de ni virksomheder netop af-

sluttet en selvanalysefase, hvor de i samspil

med skolen afdækker deres behov.

"Vi skal blive bedre til at markedsføre os,

til at effektivisere arbejdsprocesser ved bl.a.

at blive bedre til at kommunikere med kun-

der og medarbejdere og til at lære mere in-

den for projektstyring," siger Ole B. Sørensen,

mens Per Smith ser et behov for at blive bedre

til at lede inden for it-integration og admini-

strative processer.

"Vi vil ikke kunne imødekomme alle be-

hov her fra starten. Af økonomiske årsager er

vi nødt til at begrænse os til tre moduler. Men

fordi vores platform er e-læring, kan vi in-

dividualisere undervisningen, så det samme

overordnede emne bliver koblet til den en-

kelte virksomheds hverdag," siger Niels Hen-

ning Andersen.

Undervisningsforløbet ventes påbegyndt i

begyndelsen af november.

www.eskole.dk

www.smith.dk

www.snedkergaarden.dk

"Vi har ikke prøvet e-læring før, men det virker

som en kanongod idé," mener Ole B. Sørensen og

Sigrid Marcussen fra Snedkergaarden af 1923

"Som håndværkere ved vi alt om vores fag, mens økonomi, ledelse

og marketing er noget, vi må lære bagefter," siger Per Smith, Dybvad

Køkkenet

35

PR

OD

UK

TN

YH

ED

ER

Red

igere

t af

DIT

TE B

RØN

DU

M,

dib

@d

an

skbyggeri

.dk

VOSSFORMSQR – rørsamlingssystem i nyt design. Dunlop Hiflex

har forhandlingen i Danmark af VOSS

Fluid GmbH & Co’s produktprogram.

VOSSform SQR er et rørsamlingssystem,

der opfylder alle gængse krav omkring

sikkerhed og kvalitet. VOSSform SQR

er fremstillet i et nyt design baseret

på VOSS-ingeniørernes principper. På

VOSS’ specialmaskine formes enden

af et standard-hydraulikrør og samles

således komplet med VOSSSQR omløberen, hvilket giver systemet den tætte

rørsamling.

www.dunlophiflex.dk

Forza er sidste skud på stammen inden for homogene vinylgulve.

Forza kollektionen består af 20 forskellige farver i

et retningsløst mønster, som er tilpasset farverne

i Forbos linoleums- og vinylkollektioner. I et

vådrum kan gulvet behandles med vinylpolish.

www.forbo.dk

MILWAUKEE lancerer en elektrisk, pneumatisk mejselhammer PCE 3 Q. Mejselhammeren har 720 watts

effekt og er den kraftigste model i sin klasse. Låsemekanismen med

35 mulige positioner, Variolock-systemet, gør det muligt at vælge

mejseljern. Den elektriske kontakt har variabel hastighed som giver

en kontrolleret start. Kontakten har en låsemekanisme, så hastighe-

den kan fastholdes under arbejdet. Mejselhammeren har en funk-

tionsvælger med symboler. Mejselhammeren har metalgearkasse,

SDS-plusfæste og ergonomisk indsatspatron, som er isoleret i forhold

til elektricitet og varmeudvikling. Til mejselhammeren kan købes et 4

m. langt QUIK-LOK® kabel og spidse, flade og brede mejsler samt flise- og hulmejsler.

www.milwaukeetool.dk

Flere sammenføjningsmulig-

heder af rør

med ny mo-

del Ring-

brænder.

Ringbræn-

der familien

er vokset fra

tre til otte

modeller,

inddelt i to

kategorier. Det nye system, Ring-

brænder BRA, er til slaglodning

- også af tykvæggede rør. Ring-

brænderen kan foretage relativt

komplicerede lodninger med stor

hastighed i lodningen, og den lod-

der i lukkede systemer på steder,

hvor det normalt er svært at kom-

me til. Gasprøvenævnet har netop

godkendt den.

www.brusch.dk

I EFTERÅRET kommer en

farvevifte fra Flügger, Flügger 900,

der består af 920 nuancer. Farverne

er lysere, dækker bedre og er mere

lysægte. Farverne er ikke udvalgt

matematisk. 900-viften er opdelt i

fem adskilte serier, Noget nyt er en

serie i gråtoneskala. LVR-værdi og

dækkeevne angives i en folder.

www.flugger.com

Tømrer Gert Mikkelsen fra Galten ved Århus fik idéen

til hammeren, da han sammen med sin kollega

skulle lægge 14.000 kvadratmeter gulv. Foran

dem lå mange ugers arbejde på knæ med en

hammer og en klods i hånden. Af en klapham-

mer, to lægter, et hængsel og nogle spændbånd

fremstillede han den første primitive udgave af

en hammer. I dag er gulvhammeren et stykke

værktøj i stål og rødt plastik. På små plastikhjul

kører hammeren hen over gulvet. Gulvlæggeren

kan gå oprejst og banke brædderne på plads med

små smæk med hammeren. Prisen er cirka 2.000

kroner ekskl. moms. Gulvhammeren er det første produkt fra iTools. iTools

har til huse i Danfos`s udviklingspark for iværksættere i Nordborg på Als.

www.itools.dk

Bosch GCO 14-1 anvender en stor skive med en diameter på 355 mm. Skæret kan afskærmes, så fjedre

og klinger ikke kommer i vejen under arbejdet. En skruetvinge fastholder arbejdsem-

nerne, mens den påmonterede arm giver en ensartet skæring. GCO 14-1’ eren kan uden

brug af kæder låses under transport. GCO 14-1 har følgende specifikationer: Kapacitet

(optagen effekt) 2.400 W, Kapacitet (ubelastet) 3.900 omdrejninger, Skive / hul diameter

355 x 25,4 ø, Skærebredde: 118x118 (kvadratisk), 125 (rundt), 125x175 (vinkel), 125x175 (rek-

tangulært), Vægt 18 kg.

www.bosch-pt.com/dk/da/stationary/gco14.htm

G. Tscherning A/S er branchens eneste, der er ISO og OHSAS certificeret indenfor kvalitet, miljø og arbejdsmiljø. Det giver dig papir på, at dine opgaver er udført ordentligt.Derfor slipper du for kedelige overraskelser og dermed hovedpinen, når det gælder:

NEDRIVNING · ANLÆGSOPGAVER · MASKINUDLEJNING · MILJØSANERING Telefon 7020 7050 · www.nedrivning.dk

37

På Vitus Bering Center er det nye hold brolæggersvende netop

blevet udklækket. På fotoet ses: Kent Jespersen, Stenstrup, ud-

dannet i Vej- og Parkafdelingen i Svendborg kommune, Brolæg-

gerlaugets oldermand Sørens Rasmussen, Kim Baltzer Henriksen,

Ry, uddannet i entreprenørafdelingen i Ry Kommune, samt Mi-

chael Storm, Odense, der har gennemført sin læretid hos Skan-

ska Danmark A/S i Ballerup.

www.vitusbering.dk

Syv lærlinge på Den jydske Haandværkerskole har netop fået svendebrev som

tækkesvende. Fra venstre mod højre ses: Michael Andersen, Tækkefirmaet

Evald Knudsen & Søn ApS i Egtved, Troels Leth Jensen, Tagtækker Jesper Glerup

Kristiansen i Års, Rasmus Vinther Christensen, Jørand Tække- og Tømrerforret-

ning A/S i Glamsbjerg, Erik Bjerg, Tækkemanden fra Spjald ApS i Spjald, Tonny

Wartau Nielsen, Tækkemanden Per Kleis ApS i Morud samt Ole Raun Petersen

og Lars Jørgensen, begge fra Tækkefirmaet Hvid I/S i Egtved.

www.hadstents.dk

Næste nummer af BYGGERIET udkommer i december. Navnestof til

december-nummeret skal være redaktionen i hænde senest den

17. november. Oplysninger kan fremsendes på email:

red@danskbyggeri.dk eller til adressen: Dansk Byggeri, att.: Byg-

geriet, Postboks 2125, 1015 København K.

2 Opmåler og Beregnergruppen

ApS, 1900 Frederiksberg C

2 City Gruppen A/S,

2000 Frederiksberg

2 City Murerentreprise ApS,

2200 København N.

2 Amager Malerservice,

2300 København S

2 Nedrivningsfirmaet Kobenet,

2500 Valby

2 Michael Nielsen Murer- og Aut.

Kloakmester ApS, 2630 Tåstrup

2 Nyboder Modernisering ApS,

2650 Hvidovre

2 Murerfirmaet AK-Byg,

2650 Hvidovre

2 Vision Byggeservice A/S,

2840 Holte

2 ASVI - Gulvservice,

3320 Skævinge

2 Stråtag fmba, 3400 Hillerød

2 ALCA-Gruppen ApS,

3500 Værløse

2 Pela Entreprise ApS, 3520 Farum

2 Murermester Martin Olsson,

3630 Jægerspris

2 Malerfirmaet Kristian Møller

Nielsen ApS, 4050 Skibby

2 Peter Christensen Broby ApS,

4180 Sorø

2 Krogens Murermester,

4190 Munke Bjergby

2 K.S. Tagdækning, 4690 Haslev

2 J.M. Scanbyg ApS,

6100 Haderslev

2 JK Entreprise A/S, 6360 Tinglev

2 Scancore ApS, 6705 Esbjerg Ø.

2 Jysk Geoteknik A/S,

6715 Esbjerg N

2 Ribe Betonvarefabrik A/S,

6760 Ribe

2 Brodersen Byg, 6823 Ansager

2 VJ-Huse ApS, 6851 Janderup

2 Ølstrup Maskinsnedkeri,

6950 Ringkøbing

2 SaxBro ApS, 7100 Vejle

2 MG Byg ApS, 7100 Vejle

2 Tørring Tagdækker og

Murerforretning, 7160 Tørring

2 Ringtved Byg, 8240 Risskov

2 Stig & Lund Byg ApS,

8400 Ebeltoft

2 Haurballe, 8410 Rønde

2 Murermester John Munk,

8660 Skanderborg

2 FLP Byg A/S, 8732 Hovedgård

2 Tømrer- og Bygningssnedkeri

Vagn Johansen,

8840 Rødkærsbro

2 Bjerringbro Låseservice ApS,

8850 Bjerringbro

2 Korreborgs Eftf. ApS,

8900 Randers

2 HMH-BYG ApS, 8900 Randers

2 Assentoft Totalbyg,

8900 Randers

2 Murermester Jens Erik Madsen,

9300 Sæby

2 Mads Møller Hansen A/S,

9500 Hobro

2 Murermester Gert Madsen,

9550 Mariager

2 Nordjysk Bygningsbevaring ApS,

9800 Hjørring

Velkommen til 43 nye medlemmer i Dansk Byggeri

NyansættelserNCC har ansat

Thomas

Mollerup,

som

sektionsdirektør, med ansvar for

anlægsprojekter og fundering hos

NCC Construction Danmark A/S.

www.ncc.dk

Bravida Danmark A/S har ansat

Gregor Lozina som ny afdelings-

chef i Aalborg. Søren Andersen

er startet som ny afdelingschef i

Randers.

www.bravida.dk

40 ÅRS JUBILÆUMBusiness Manager Jørgen E. Raa-

hauge fejrede den 29. september

2004 sit 40 års jubilæum hos Dun-

lop Hiflex.

www.dunlophiflex.dk

FØDSELSDAGE85 år

Fhv. direktør Jens C. Tingskou,

Ålborg, fylder 85 år den 13. no-

vember.

60 år

Tømrermester Poul Abildgaard,

Roskilde, fylder 60 år den 1. de-

cember.

Tømrermester Poul Hvitved, Alle-

rød. Fylder 60 år den 11. december.

50 år

Murermester Per Andersen, Gille-

leje, fylder 50 år den 9. november.

FORTJENSTMEDALJE

Efter 45 års ansættelse hos Tøm-

rerfirmaet Georg Wohlers A/S i

Brøndby Strand er bygningssned-

ker Jørgen Otto Olsson blevet

tildelt fortjenstmedaljen. Han har

nu i en alder af 62 år valgt at gå på

efterløn.

www.wohlers.dk

GenerationsskifteEntreprenør-

forretningen

E. Bodilsen

Totalbyg A/S,

Hedelund,

Glyngøre blev

1. oktober købt af teknisk direktør

Morten Stampe, der i 2001 blev

ansat i virksomheden med henblik

på senere at overtage den. Erik Bo-

dilsen bevarer en løsere tilknytning

til virksomheden, hvor han stadig

vil kunne træffes på daglig basis.

www.bodilsentotalbyg.dk

NA

VN

E

foto

SIM

ON

LAD

EFOG

ED

38

09.2004-03.2005 Udstilling: Ny global fremtid

Strandgade 27B, København K

22.10.2004 Amtsgeneralforsamling Roskilde Amt

Svogerslev Kro

29.10.2004 Amtsgeneralforsamling Viborg Amt

Hotel Fjordgården, Ringkøbing

29.10.2004 Amtsgeneralforsamling Ringkøbing amt

Hotel Fjordgården, Ringkøbing

29.10.2004 Amtsgeneralforsamling Storstrøm

Præstekilde Hotel

02.11.2004 Totalentreprenørgruppens årsmøde

København

02.-04.11.2004 Scotbuild

Glasgow, www.scotbuild.co.uk

05.11.2004 Medlemsmøde Dansk Træ

Entreprenørskolen

05.11.2004 Generalforsamling Sønderjyllands amt

Hotel Norden Hadeslev

05.11.2004 Generalforsamling Århus Amt

Turbinehallen i Århus

05.11.2004 Generelforsamling i Dansk Byggeri Bornholm

+ sektionsvalgmøder

Hotel Fredensborg, Rønne

05.11.2004 Generalforsamling i Ribe Amt

Hotel Britannia, Esbjerg

09.11.2004 Udd.politisk konference

Haslev

09.11.2004 By og Bygs årlig debatdag

Hørsholm

12.11.2004 Amtsgeneralforsamling Vestsjælland

Sørup Herregård

12.11.2004 Amtsgeneralforsamling, Vejle Amt

Munkebjerg, Vejle

12.11.2004 Vejbygningssektionen: Generalforsamling og

konference

Entreprenørskolen

16.11.2004 Udd.politisk konference

Vejle

16.-17.11.2004 Sikkerhedslederkonference

Entreprenørskolen

17.11.2004 Udd.politisk konference

Aalborg

18.-20.11.2004 Brolæggerlauget, Medlemskonference

E-skolen

18.11.2004 Generalforsamling i Københavns Amt

Moltkes Palæ

19.11.2004 Amtsgeneralforsamling Nordjyllands Amt

Hotel Hvide Hus, Aalborg

25.11.2004 Medlemsmøder/DBI’s Afløbs-,

Blok- & Belægningsfraktion

Hotel Pejsegården, Brædstrup

26.11.2004 Amtsgeneralforsamling Fyn

Odense

KA

LE

ND

ER

foto

SIM

ON

LAD

EFOG

ED

BY OG BYG holder tirsdag den 9. no-

vember sin årlige debatdag. I år er fokus de kom-

mercielle muligheder i dansk lavenergibyggeri.

Den danske byggebranche står over for en stor udfordring i de kommende

år, når branchen skal leve op til de politiske mål om, at energiforbruget i

nye bygninger skal reduceres med op til 30 procent. Samtidig arbejdes der

i øjeblikket på at implementere EU’s nye direktiv om bygningers energi-

mæssige ydeevne i de danske regelsæt.

www.by-byg.dk

Too PerfectArkitekter viser ny global fremtid. Dansk Arkitektur Center (DAC) står bag

udstillingskoncept om dansk arkitektur og design - Too Perfect: Seven

New Denmarks. Udstillingen er udviklet af den canadiske designer Bruce

Mau og den danske tegnestue PLOT. På udstillingen oplever publikum syv

nye konkrete bud på, hvordan unge danske arkitekter i fremtiden desig-

ner løsninger fra rent drikkevand og baby-booms til lavprisboliger og nyt

landbrug uden EU-tilskud. Udstillingen vises til marts 2005 i Dansk Arki-

tektur Center, Strandgade 27B, København K.

www.dac.dk www.tooperfect.dk

MEDLEMSMØDE i interessegruppen

Dansk Træ afholdes den 5. november 2004, hvor

en del af mødet er bygget op om 'Situationen i EU efter Østudvidelsen'

– 'Var vi parate til Østudvidelsen?', med indlæg af fhv. udenrigsminister

Uffe Ellemann, direktør Jens Klarskov, Dansk Byggeri, og forbundsformand

Arne Johansen, Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark. Hele programmet

kan ses på hjemmesiden.

www.dansktrae.dk

Arbejdsmiljøkonference

på Entreprenørskolen 'Fremtidens arbejds-

miljøudfordringer' er titlen på den konference, som Arbejdsmiljø har

arrangeret den 16. og 17. november 2004. Konferencen holdes på Entrepre-

nørskolen. På konferencen vil aktuelle emner i arbejdsmiljødebatten blive

taget op med henblik på orientering og debat. Dagsordenen ligger endnu

ikke helt fast, men emner som arbejdsmiljøreformen herunder screening

og det fremtidige rådgivningssystem samt det objektive ansvar vil være på

programmet. Prisen for deltagelse er 2.500 kr. Tilmelding sker til Entrepre-

nørskolen på telefon 8634 1811. Der er et begrænset antal pladser på kon-

ferencen – tilmelding vil derfor ske efter princippet 'først til mølle'.

www.eskole.dk www.danskbyggeri.dk/arbejdsmiljø

Gratis markedsføringSom udbyder af andelsboliger får du

med andelsbolig.dk en enestående mu-

lighed for at nå mange købere nemt og

hurtigt, idet andelsbolig.dk hver uge har

ca. 3000 brugere, som specifi kt søger

efter en andelsbolig. Mange udbydere

bruger allerede andelsbolig.dk til mar-

kedsføring af deres projekter og sand-

synligvis har du allerede stiftet bekendt-

skab med os - men måske har du et nyt

projekt, som du med fordel kunne mar-

kedsføre på andelsbolig.dk?

Få egen hjemmeside til nye projekterDu kan gratis oprette en hjemmeside til

hvert af dine projekter på andelsbolig.dk.

På hjemmesiden kan du beskrive de

forskellige boliger, vise billeder, planteg-

ninger og evt. linke til egen hjemmeside.

Kontakt andelsbolig.dkDu skal altid være velkommen til at kon-

takte andelsbolig.dk mailadressen

info@andelsbolig.dk eller via vores hot-

line tirsdag og torsdag 9-15 på telefon

33 42 14 85.

Sådan gør du:• Gå ind på www.andelsbolig.dk

• Vælg menupunktet

“Opret ny projekthjemmeside”

• Udfyld de tomme felter og klik “Send”

Inden for det efterfølgende døgn mod-

tager du en e-mail fra andelsbolig.dk

med vejledning, vilkår og adgangskode

til hjemmesiden.

Når du efterfølgende får et nyt projekt,

skal du logge på med din adgangskode

på andelsbolig.dk, inden du sender en

ansøgning om at oprette hjemmesiden.

Andelsbolig.dk - dit ekstra udstillingsvindue

hvabeharKRISTIAN KREINER,

FOTO SIMON LADEFOGEDSlip visionerne fri!. Fremtiden tilhører det digita-

liserede byggeri, og det er værd

at investere i en sådan fremtid.

Så langt er vi vist alle enige. Men

når det kommer til visionerne

for denne fremtid; bl.a. hvilke

effekter udbredelsen af it i byg-

geriet vil få; så opstår tvivlen og

uenigheden.

Mange tror tilsyneladende på

en form for magi: Når man lyt-

ter til debatten, kunne man tro,

at det er digitale byggerier, der i

fremtiden skal holde regnen ude,

og at det er digitaliserede bygge-

processer, som skal få bygninger-

ne op at stå.

Andre er mere jordbundne

og tror på, at der fortsat er rig-

tig regn, virkelige mennesker og

fysiske materialer i det digita-

le byggeri. Hvis man tilhører de

jordbundne, så er det samspillet

mellem den virtuelle og den vir-

kelige verden, som hele interes-

sen samler sig om. Hvilken effekt

har den virtuelle verden og den

ny teknologi på samspillet mel-

lem mennesker og materialer?

Mindst to lejre

Her er der igen mindst to lejre. De

fleste hylder it-værktøjerne for

at effektivisere byggeriets pro-

cesser: At arkitekter, bygherrer,

entreprenører og leverandører

bliver bedre til det, de gør, ved

at anvende de nye værktøjer, når

de har lært at bruge dem rigtigt.

Kommunikationen bliver hurti-

gere, informationsmængden bli-

ver større, beslutningerne bliver

mere rationelle, og styringen og

kontrollen bliver tættere. Det er

gode og legitime visioner for det

digitaliserede byggeri.

Men den anden lejr vil hæv-

de, at det også er fattige visioner.

Fattige i den forstand, at de ikke

fanger pointen i den teknologi-

ske revolution: Nye teknologier

forandrer os og får os til at øn-

ske at gøre nye ting! Visionerne i

denne lejr kunne være, at byg-

geriet engang skal blive digitali-

seret på samme måde, som det

danske samfund i dag er moto-

riseret. Bilerne kører stadig hur-

tigere, og alligevel bruger vi også

stadigt mere tid i dem, ikke fordi

vi er ineffektive, men fordi bilen

har inspireret os, fx til at bo på

landet, selvom vi arbejder i byen.

Vi har brugt bilens nye mulighe-

der til at øge vores ambitioner og

realisere nye drømme. Den har –

på godt og ondt – transformeret

os, vores liv og vores samfund.

For fattige visioner i byggeriet?

Måske foregår udbredelsen af it i

byggeriet så trægt, fordi vi bruger

for fattige visioner. Måske er der

for lidt inspiration i udsigten til

effektivitet – især fordi effekti-

vitetsgevinsten afhænger af så

mange ting, og vi er blevet skuf-

fet så tit. En ny teknologi, som

legitimerer nye begrænsninger og

krav på kort sigt via usikre beløn-

ninger på langt sigt, vil under

alle omstændigheder have svært

ved at finde fodfæste.

Måske skulle vi bruge mere

tid på at fantasere om, hvad byg-

geriet er og kunne blive, når det

digitaliseres.

Digital arkitektur er ikke nød-

vendigvis kendt arkitektur i edb,

men kunne blive en ny form for

arkitektur; digitalt udbud kun-

ne give nye roller og nye mar-

kedsformer; digital planlægning

kunne gøre håndværket mere vi-

denstungt og styringen mere di-

stribueres, og bygherrernes vi-

sioner om livs- og arbejdsformer

kunne tilføre en fjerde dimen-

sion til de ingeniørmæssige 3D-

modeller. At opnå besparelser, at

sikre koordinationen på tværs af

parterne, at øge evnen til at kon-

trollere og at blive bedre til at

opbevare og genbruge data over

tid – alt dette er naturligvis ikke

uden værdi.

Vær ambitiøs

Men det rummer ikke kimen til

en revolution i byggeriet, og det

udnytter ikke den nye tekno-

logis kreative og konstruktive

potentialer. Ambitionerne skal

være store: Intet mindre end nye

boligtyper, nye organisations-

former, nye designtraditioner og

nye æstetiske normer – men først

og fremmest skal ambitionerne

vokse med brugen af teknologien

og vokse hurtigere end dens for-

måen. Først da udnytter vi mu-

lighederne rigtigt.

Slip visionerne fri i det digita-

liserede byggeri! 2

www.cbs.dk

”Måske skulle vi bruge mere tid på at fantasere om, hvad byggeriet ér og kunne blive, når det digitaliseres”– Kristian Kreiner

Kristian Kreiner er professor og studieleder for MBA BYG programmet på Handelshøjskolen i København