Rust November 2010

RUST - STUdenTeRmagaSineT foR SyddanSk UniveRSiTeT

// temaviden

v for verbal

Per vers

RUSTno

vem

beR

201

0

2 RUST / november / 2010 RUST / november / 2010 3

(INDHOLD)

PUBLIK

5 Hvordanlærerdubedst...trordu? RUSTharsetnærmerepålæringsstile.Læsforskernesforklarin-

gerpå,hvordanvitror,atvilærerbedst.

8 Studiejobsikreflerejobmuligheder CV-rytteribetalersig:Hardurygsækkenfuldaffærdigheder,kan

dutrygttrædeoppåkarrierestigen.Læsom,hvorforvirksomhe-dervægterrelevanteerfaringerfremforhøjesnit.

12 Platontogo StuderendepåSDUtilbyderTake-awayfilosofi.RUSTharbestilten

Marxmedekstramayoogtaltmedfolkenebagdisken.

14 Plagiatprogramfangersnydere Blackboardharetprogram,dertjekkeromduplagierer.Selvom

programmetfårros,erdetkunfåuddannelser,derbrugerdet.

PARNAS

19 VforVerbal PerUldal,bedrekendtsomPerVers,harrappetpådansksiden

hanvar12.Oghantagerdetganskealvorligt,forhanmener,atraperkunst.Derforrapperhan,hvadhanmener,ogmener,hvadhanrapper.Mensådanerdetikkeforalle,ogdeterærgerligt.

24 Hurtigere,nemmere,klogere RUSTogdentidligereverdensrekordholderihukommelseOdd-

bjørnBygiverdighemmelighedentilatfåmereviden-hurtigtognemt.

26 StudentermadtilderettePricer RUSTharværetbagkulissernetilaftenshowetogfåetmadtipsfra

madguruernebrødrenePrice.

32 Påvejmodteorienomalt FysikerenHolgerBechNielsenlaverteorieromogregnerpåtiden.

Menidenvirkeligeverdenløberdentitfraham.

PLENUM

37 Debatindlægafvidenskabsministeren Undervisningenpålandetsuniversitetererikke,hvadden harværet.

38 Klumme-æggeviden Skægforsigogsnotforsig,heddetengang.Nuerdetmåske nærmereblommerforsigoghvidenforsig?

19

32v

iCTo

Ria

Ho

LST

Po

ULS

en

SIG

NE

HA

AR

H P

EDER

SEN

DM

C N

oR

DIC

5


NYHEDVi har nu også

Kettlebell Crossfitog Zumba.

Ejbygade 4 ∙ 5220 Odense ∙ Tlf 6612 7778 ∙ www.squash-fitness.dk

VI GLÆDER OS TIL AT SE DIG I DK’S HYGGELIGSTE CENTERLÆS MERE PÅ WWW.SQUASH-FITNESS.DK

FANTASTISK FRITID!SPINNINGVi har det bredeste udvalg af timer, og det bedste set-up af instruktører.

SQUASHDen sundeste og sjoveste sport, du kan dyrke.

FITNESSDu finder alt, hvad du har brug for til cardio- og styrketræning.

HOLDTRÆNING Vi har alle typer hold – også et til dig- og naturligvis studierabat.

SIG

NE

HA

AR

H P

EDER

SEN

DM

C N

oR

DIC

BLIV MEDLEM AF BIOZONEN OG FÅ MASSER AF KONTANTE FORDELEI DANMARKS STØRSTE BIOGRAFKLUB…

• Optjen BioBonus point – og brug dem på køb af biografbilletter

• Modtag invitationer til forpremierer og events• Få fi lmanbefalinger der matcher dine favoritter• Deltag i konkurrencer

Det er helt gratis – tjek biozonen.dk

www.centrumtandlaegerne.dkCentrumTandlægerne

...vi gir’ bedøvelsen og røntgenbillederne gratis til studerende...

TANDLÆGEHar du “lommesmerter”...?

Odense City • Grønnegade 16 • tlf.: 66 126 226Middelfart • Teglgårdsparken 100 • tlf.: 64 402 403

...mod forevisning af gyldigt studiekort.

4 RUST / november / 2010

(LEDER)

ForsidefotoDMC Nordic

LayoutMonica Brixwww.monicabrix.com

AnnonceansvarligAmin Baram, [email protected]

UdgiverServiceområdet

Oplag2.500 · 8 gange årligt

Trykone2one

DistributionAlle afdelinger af SDU

[email protected]

Webwww.sdu.dk/rust

AdresseRUST, Campusvej 55, 5230 Odense M

ISSN 1604-5238

HvordererWi-Fi,erdervej

»Detvedjegikke,menjegved,hvorhennejegkanfindeudafdet!«

Hvorforerdetikkeetheltlegitimtsvartileksaminer–mundtligeogskriftlige–allede,dererklassificeretunderdensærligondsindedeprøveform,derikketilladeradgangtildeton-lineoverflødighedshornaflettilgængeligogvidenskabeligverificeretogveldokumenteretinformationerogviden.Hva’?

Deterklart,atdetikkekanværedetenestesvar,derperautomatikbliverlangetoverdengrønnedugforderefteratefterladecensorogeksaminatorudenafsættilnæstespørgsmål. Deterklart!Mensvaretburdeværeiordentiltekniskeogformellespørgsmål,somfore-kommeruendeligtligegyldigefordenrødetrådieksamens-fortællingen. Detkrævergoderesearch-værktøjerogmegetkildekritiskeøjne.Mendetersådanvir-kelighedenofteserudierhvervslivet.Viindsamler,researcher,slåropogformidlervidere.Hvorforskalvoresprøveformerikkeafspejledette? Detvirkermåskeabsurdat foreslå,at fremtidenseksamenerallesammenskal foregåmedadgangtilnettet.Deterbestemtikkeatforetrække,atoperationslægenligeskalfindesiniPhonefremforatfindeudaf,omdeterdenrødeellerblåledning,derskalklippes.Altmedmåde,menmeddenmodernemåde.

Studerendedererlidtforparatetilatkastesigudisøgogfind,klipogklister,børligelæseomSDU’splagiatmaskinepåside14.

Holdermanderimodpåatmemorerehelepensum–bevares–såSåkandupåside24læseomsnedigeteknikkerframanden,derikkegadlærenoget.

RUSTstemainovembererviden.Detafdækkervimedviden,mankanblæresigmed,videnmankanspiseogvidensomkangiveseriøseøretævermed,hvismansætterderigtigeordefterhinanden,somPerVersgørdetpåside19.

Godfornøjelse

AndreasDohn AgneteScheel

faSTe SkRibenTeR:

SIGNE HAAHR PEDERSEN

KASPER MARKER PEDERSEN

RedakTØR RAzAN El-NAKIEb

RedakTØR NIKolAj AlbRECtSEN

RedakTØR KItt KRIStENSEN

RedakTØR KARINE KIRKEbæK

CHefRedakTØR ANDREAS DoHN

anSv. CHefRedakTØR AGNEtE SCHEEl


(PUBLIK)

Hvordanlærerdubedst…trordu?Kandubedstlideatarbejdealene,ellerfårdumestudafatarbejdeistudiegrupper?Foretrækkerduatlæsehjemme,ellerkandulideatgåtilforelæsninger?Oghvadmedtidspunktetpådagen?

TekST RAzAN El-NAKIEb // iLLUSTRaTion VICtoRIA HolSt PoUlSEN

Måskeharduenidéom,underhvilkefor-hold du bedst lærer noget,menmåske erderandreogbedremåderat lærepå.Detmener ph.d. studerende Jacob Klitmøller,dernetoperigangmedatforskeilærings-stile,oghanundrersig: »Hvordanveddu,omduhavdelærtno-getbedre,hvisduhavdegjortdetanderle-des,enddugør?« Hansvarerselv:

»Det,atvilærertingpåvoresegenmåde,betydernemligikkenødvendigvis,atviskallærealtpådensammemåde,«sigerhan. Enlæringsstilerenheltpersonligmåde,som vi optager og forstår informationerpå.Ogdeteretområde,somtoamerikan-skeforskere,Dr.RitaDunnogDr.KennethDunn, har beskæftiget sigmed. Deres ud-gangspunkter,atallemenneskerharderesindividuellemåde at lære på; hver enkelt

personharnoglepræferencer,sommanlæ-rerbedstudfra,menerde. Detkanforeksempelvære,atnoglefore-trækker at arbejde alene, mens andre fårmereudafstudiegrupper.Noglekanlideatlæsehjemme,mensandrekanlideatbliveundervist.Omdet er omdagen eller afte-nenharogså enbetydning, ligesomat formegeteller for lidt lys,musikellerstilhedogsåkanhaveenindflydelse.

RUST / november / 2010 5


(PUBLIK)

Men til teorien har Jakob Klitmøller etlillemen: »Selvomvierforskelligeogmåskelærerforskelligt,betyderdetikke,atvikanfindeinstrumenter,dermåler,hvordandulærerbedst, og hvordan jeg lærer bedst og såmodtageundervisningderefter,«sigerhanoguddyber: »For selvom vi lærer forskelligt, går vifor eksempel til samme undervisning ogerenigeom,at sammeunderviserergod,fordivisynes,atvilærernoget.Derforlig-ger det pludselig i måden, underviserenpræsenterer stoffet på frem for den indi-viduellemåde,vi lærerbedstpå, forklarerJakobKlitmøllerogrunderaf: »Såselvomnoglemener,atvikanmåle

måder,vibedst lærerpå,kanvi ikkenød-vendigvisdragenytteafdet,fordiderersåmange andre faktorer, der spiller ind. Oghvilken af dem gør så, at du og jeg lærerbedre?«spørgerJacobKlitmøller,ogstillersamtidigspørgsmålstegnvednogetafDunnogDunn-teorien.

MerefeedbackOgnårdetsåalligevelersværtatdefinereunder hvilke omstændigheder, vi lærerbedst, så er feedback en god hjælper. DetfortællerKlausJensen,dererprofessorpåPsykologiskInstitutpåÅrhusUniversitet. »Detervigtigt,atduudviderdinarbejds-måde,vedatduogsåmøderandremåderog kan vælge i mellem dem, og at du får

feedback på dine arbejdsmetoder,« sigerhan. Han mener, at uddannelsessystemet iforvejen er dårligt til at evaluere på ar-bejdsmåder,fordifokuserpågodekarakte-rer.Ogkaraktererfortællerikkenødvendig-vis nok om, hvor meget man har lært.Derforbørderifølgehamværemerefokuspå bedre arbejdsstrategier, og hvordan destuderende kan forbedre disse. Så selvomduføler,dubedstlærerpådinmåde,kunnedumåskehavelærtmereunderandrefor-holde.Og såerdetmåskeoplagt at startevedat spørge,hvormegetduegentligharlærtafdenneartikel?

RUST / september / 2010 7

(PUBLIK)

IDAs

fors

ikrin

ger t

egne

s ge

nnem

IDA

FORS

IKRI

NG, I

NGEN

IØRE

RNES

FOR

SIKR

INGS

GRUP

PE F

orsi

krin

gsag

entv

irkso

mhe

d.

shc

.dk

FÅ TEGNET DANMARKS VILDESTE STUDIEFORSIKRING...MEN KUN HVIS DU ER INGENIØRSTUDERENDE ELLER STUD.SCIENT.Med IDA Studieforsikring får du Danmarks nok billigste og bedst dækkende forsikringer. Priserne er lave og naturligvis med 0,- i selvrisiko. Fordelene stopper heller ikke ved din dimission, for efter studiet kan du beholde studieforsikringerne til dit fyldte 29. år. Få IDA Studieforsikring – så er du dækket!

Læs mere om den skinbarlige sandhed på ida.dk/studerende

Jagterdukundetgodesnit,erdetmåskepåtideatsadleom.Praktiskerfaringvægteroftehøjereendkarakterer,nårdusiddertilansættelsessamtalehosenvirksomhed.

TekST ANN-SoPHIE NØHR HEMMINGSEN // foTo KItt KRIStENSEN

8 RUST / november/ 2010

(PUBLIK)

Nårvirksomhederneansætterdimittender,læggerdesærligvægtpå,atpersonenharrelevanterfaringfrastudiejob.Deterenafkonklusionerne fra virksomhedsundersø-gelsenfra2007,ogdengælderstadig.Erhvervslivetogen rækkevirksomheder iRegion Syddanmark blev i undersøgelsenspurgt, om de bruger Syddansk Universi-tet,oghvordansamar-bejdet i fremtiden kanblivebedre. Det er Karriere-centret på SyddanskUniversitet, der stårbag undersøgelsen,og budskabet er klart:Virksomheder vil havestuderende, der harpraktiskerfaring. »Det man ved påområdet omkring di-mittendledighed er, atman er langt dårli-gerestillet,hvismanikkeharnogetpåsitCV, når man er færdig,« fortæller KamilleSmed,derervejlederpåKarrierecentretpåSyddanskUniversitet.

PersonligprofilfremforhøjtsnitI en tid hvorman stadig kæmpermed fi-nanskrisens efterveer, er der mange ombuddet,nårderslåsstillingerop.Nyuddan-nedekæmper ikkekunmodhinandenomjobbene,menogsåmedde fritstilledekol-legaer,derharrygsækkenfuldaferfaringerfra erhvervslivet. Derfor er det vigtigt, atmankan visemere fremend et godt snit,nårmansiddertilenansættelsessamtale. »Hvisjegskalvægtekaraktereropimod

etrelevantstudiejob,såvægterjegstudie-jobbet,« siger Nicky Strandstoft, Marke-tingchefivirksomhedenAutocomA/S,derblandtandetdriveronlinebilauktionssider.»Karaktererkanjoibedstefaldsigenogetomvidenellermåskeovenikøbetparatvi-denogikkeretmegetandet.Menkarakte-rer erogsådet eneste,derkan sigenoget

om,hvaddukunnepåditstudie.Såjegsidderikkeogsiger,atkarak-terer er ligegyldige,men som chef vil jegheltklartkiggepåstu-diejobbetogdinmoti-vation,«forklarerhan. IfølgeKamille Smeddeler flere virksomhe-der samme holdningsomNickyStrandstoft,når det gælder vægt-

ningenaferhvervserfaring: »Langtstørstedelenafdevirksomheder,vitalermed,kiggerpårelevanterhvervser-faring.« Et relevant studiejob i 10-15 timer omugengivernemlignogeterfaring,derpifterCV’etopogskaberenpersonligprofil.DetfortællerKamilleSmed. »Det, du får i et relevant studiejob, ernoglekonkreteting,somduudviklerudfradinfagligeballast,mensomdukanputteikasseroggivelabels,sådukansætteordpå,hvaddukan,«forklarerhun.

EnreferencegirgarantiNicky Strandstoft har i snart fire årtaget sig af ansættelsesrunder hos

AutocomA/S,ogforhameretkarakterbladsjældentbevisnok. »En god skuespiller kan over-performesinegentligeværdi,ogenandenkanhaveskrevetansøgningen.Såreferencerbetydermeget,«forklarerhanogfortsætter: »Når jeg har ansættelsesrunder, så kig-gerjegpå,hvadansøgerneharmediba-gagenafviden,hvadhardemedibagagenaffærdigheder,oghvadhardemedibaga-genafmotivation.«

CV-rytteri betaler sig

Mens viden er noget, man til-egner sig på

universitetet, dukker færdighederne først op, når den studerende får fingrene i noget konkret arbejde.


(PUBLIK)

Nicky Strandstoft forklarer, atmens vi-den er noget, mantilegner sig på uni-versitetet, dukkerfærdighederne førstop, når den stude-rende får fingrenei noget konkret ar-bejde, somnårmanfor eksempel får etrelevantstudiejob.

Erfaring frem forpengeHos Autocom A/Sarbejder KatrineHolstAndersen.Hun løserhverugenoglefasteopgaveroglaverforskelligtadhocar-

bejde.Hunharvalgtjobbetheltbevidst: »Det er 100 % for atfå noget studierelevanterfaring,« siger KatrineHolst Anderson, der læ-serCand.negot i Interna-tionalMarketingogKom-munikation med spansksomhovedsprog. Katrine Holst Andersonhar arbejdet hos Auto-com A/S siden juli 2009og arbejder ca. 10 timerom ugen. Hun er ikke itvivlom,hvaddeter,hunlærerpåjobbet,somhun

ikkefårpåstudiet: »Jamen, det er helt klart det praktiske.

Deterdetdermedatbrugedet,«forklarerhunogfortsætter: »Deteorier,jeglæserom,ogsomkanvir-ke ret perifere, blivermerehåndgribelige,når jeg har noget konkret at sætte det påhos en virksomhed, hvor det er relevant,”forklarer hun og fortæller, at studiejobbetgiverhendeenidéom,hvaddetkræveratsiddeienmarketingsafdelingognogleerfa-ringer,hunikkevilbyttefornoget. »Jegvilletjenemerevedatserverebur-gerepå JensensBøfhus,menden erfaringjegkommerudmed,ogdetjegharatskrivepåCV’et,nårjegharrelevanterhvervserfa-ring,detkanmanikkegøreopipenge,«si-gerKatrineHolstAnderson.

CV-rytteri betaler sig

Ifebruar2009foretogKarrierecentretpåSyddanskUni-versitet en studiejobundersøgelse blandt universitetetsstuderende.

3312respondentergavfølgendesvar:56,2%havdeetstudiejob.25,1%medstudiejobhavdevalgtet jobmed lidt rele-vansiforholdtilderesuddannelse.36,9%havdevalgtetstudiejobmedmegetrelevansforderesuddannelse.

Etrelevantstudiejober ikkedeteneste,derskafferdigpointtilCV’et.RelevanterhvervserfaringkanogsåværeetpraktikopholdienvirksomhediDanmarkeller iud-landet,projektsamarbejdemedenvirksomhed,atlæseiudlandetellerrelevantfrivilligtarbejde.

Jeg ville tjene mere ved at ser-vere burgere på

Jensens Bøfhus, men den erfaring jeg kom-mer ud med, når jeg har relevant erhvervserfa-ring, det kan man ikke gøre op i penge.


(PUBLIK)


Regnestykketsersådanherud:40mænd+4kvinder=en skævkønsfordeling. Sådanserdet ihvert faldudpåDetSamfundsvi-denskabelige Fakultet, hvor de kvindeligeprofessorereriundertal. Ogfortsætterudviklingenidethertem-po,skalvi250årfrem,førkønsfordelingenbliver ligelig ifølgeflere udregninger.Det er ikke fordi,der ikke er nok afdem.Forjolængereman rykker ned ihierarkiet, jo flerekvindererder.Me-dieforskervedSyd-dansk UniversitetCharlotteWien haren forklaring pådenuligetendens,nårmanrykkeropihie-rarkiet: »Deransættes for eksempel ligemangemandlige og kvindelige ph.d.-studerendevedfakultetet,såmankunnetro,atdetville

udjævnesigafsigselv,mendeterderikkenoget,dertyderpå,atdetgør,forkvindernefalderfraundervejs,«fortaltehunundersintale i oktober på Syddansk Universitet påudgivelsesdagen for sin nye bog, Hverken strigle, superkvinde eller professorens pige.

Få,menforskelligeCharlotteWiener selv enaf de omtalte få; hun ermedieforsker og lektorvedInstitutforStatskund-skab og har blandt andetforsket i stereotyper.Hunmener, at der findes ste-reotype forestillinger omkvindelige forskere, og isin nye bog forsøger hunat gøreopmeddisse.For

selvomkvinderneerfå,erdeforskellige. »Manved,atjomindreengruppeer,ogjomereusynligdener,jomereforsimpledeoggrovebliverstereotyperneomden,«for-tællerhun.

I bogen er der fokus på tre stereotypeforestillinger,somCharlotteWiensammenmed otte andre kvindeforskere tager af-standfra. »Vi møder tit de her stereotyper. Bådehosvoresmandlige,menogsåvoreskvin-deligekolleger.Medbogenhåberviatvise,atviermegetandet.Ogatvierforskelligebåde i stil, formogemne,«sigerCharlotteWientilsdu.dk Superwoman er typen, der er lykkeligtgiftmedenandenforsker,hunerselvenin-ternationalanerkendtprofessor,harsmuk-kebørnogaltervellykket. Striglen erden irriterende type,der foreksempelgøropmærksompå,atdermang-ler kvindelig repræsentation på de for-skelligeledelsesposter.Ogsåerhunofteststresset. Professorens pige er den søde. Hun nårmåskeikkesålangt,menhunerkvik.Hunerderaltid,nåropgavernebliverfordelt,og’mantrækkeralfaderligtpåsmilebåndene,når det yndige lille væsen bakser af sted

Hvoroghvemerdekvinder?Professorererdermangeaf,mendekvindelige,hvorbliverdemonaf?DetSamfundsvidenskabeligeFakultetharenunderrepræsentationafkvindeforskere.Ogdem,dersåerder,hvemerdeegentlig?

TekST RAzAN El-NAKIEb // foTo AGNEtE SCHEEl

Man ved, at jo mindre en grup-pe er, og jo mere

usynlig den er, jo mere forsimplede og grove bliver stereotyperne om den.


(PUBLIK)

medenalt for storopgave’, somCharlotteWienudtrykkerdet. Menhvisdenlillegruppeafforskerkvin-der på blandt andet Syddansk Universitethverkenersuperkvinden,striglenellerpro-fessorenspige,hvemerdeså? »Seriøseogambi-tiøse forskere.Vi vilgerne vise omver-denen og medierne,atvifindessomhøjtkvalificerede eks-pertkilder, og at detersomsådan,atvigernevilbetragtes,«si-gerlektorentiluniversitetshjemmeside.

MulighederneskalgribesDet Samfundsvidenskabelige Fakultet erdet fakultet på hele universitet, der harnæstfærrest kvindelige forskere. Men dererifølgeCharlotteWienmangemuligheder

foratændredennestatistik. »Vores ligestillingsmi-nister har en fortid somprorektor ved Køben-havns Universitet, hvorder er sket rigtig megetfor ligestillingde senesteår. Vores forskningsmini-

stererenkvinde,ogvoresrektorerblevetambassadør for flerekvinder i ledelse,vo-

res søsteruniversiteter har indført kvote-ordningerforatfåflerekvindeligeforskere.Menaltdethjælperjoikkemeget,hvisikkevi – kvindelige forskere – griber de boldeder er i luften,« understreger CharlotteWien. Ifølgehendegælderdetderforomikkeathoppe fra,nårkvindernebevægersigop ihierarkiet,menistedetatgribechancernederoppe.Ogsåbehøverviforhåbentligikkeat vente 250 år, før fordelingen ser jævnud.

Det hjælper jo ikke meget, hvis ikke vi - de kvin-

delige forskere - griber de bolde, der er i luften.

(PUBLIK)

Filosofihørerikkekunhjemmeistøvedebøgerogdunklelæsesale,menerdepåfiloso-fistudietiOdense.Derfordriverdeforedragsordningen’Take-awayfilosofi’,hvorstude-rendelufterfilosofienudenforSDU’srustnevægge,såinteresseredekansmagepådestoretanker.

TekST & iLLUSTRaTion ANDREAS DoHN

En nummer syvmed Sokrates.Marxmedekstramayo.OgDescartesogenhalv litercola.Associationernekanletfåfritløb,nårderskalbestillesfilosofi fraSDU.Herud-byder filosofistuderende foredrag om altmellemhimmelogKierkegaardundernav-netTake-awayfilosofi. DeteradjunktCarolineSchaffalitzky,somtagerimodbestillingerne.Hunforklarer,atkonceptet giver interesserede mulighedforathøreom filosofiskeemner,mensdestuderendefårlejlighedtilatprøvekræftermedformidlingforanetbrederepublikum. »Deterenmulighedforatkommeudogdiskuterefilosofimednogenudenforfaget,sommåskestillernoglelidtandrespørgsmål,enddetmanervanttilindenformurene,«sigerCarolineSchaffalitzky,derselvvarendelafTake-awayfilosofi,dahunstuderede.Take-awaypåkatederetOrdningenhareksisteretsiden1996oger

drevetafstuderende,dergennemåreneharholdt oplæg for alt fraMødrehjælp til er-hvervsfolk.Oftesterdetdogforeningeroguddannelsessteder,derhyrerforedragshol-derne.SomVUCiOdense,hvorunderviserBrittHanfgarnalleredeharbestiltfilosofitildecemberogserfremtilserveringen: »Jeg håber på et spændende, debatska-bendeoglærerigtoplæg.Derudoverhåberjeg,atminekursisterfårenfornemmelseafetuniversitetsstudie,fordeterenheltan-

denverdenfordem,«sigerBrittHanfgarn,derunder-viserisamfundsfag.HøjetankerigulvhøjdeDet er Anne Sofie BangLindegaard fra 7. semester,der skal levere take-awaytilVUC iOdense, ogdetbli-ver hendes første tjans somforedragsholder. Hun menerligesom Britt Hanfgarn, at foredragenekanhaveenpædagogiskvirkningogværemedtilatafmystificerefilosofienoguniver-sitetet. »Derermange,derikkeharenheltklaropfattelseaf,hvadderforegårpåuniversi-teterne,ognoglegangekandethjælpelidtatseenstuderende,somermegetnormalogkanfortælleomtingenelidtnedepåjor-den,sådetertilatforstå.« MenAnneSofieBangLindegaardregnerogsåmed,athunselvkommer til at fåenmasseudafforedragene: »Jeg synes altid, jeg bliver klogere, nårjegfortællerandreomnoget,«sigerhun.

FrivilligformidlingDerer ingenpriserpå filosofistudietsme-nukort,somfristermedforedragsometikog livsfilosofi, erkendelsesteoriogpolitisk


(PUBLIK)

filosofi.OgifølgekontaktpersonCaroline Schaffalitzky er det

særlige ved Take-away fi-losofi netop, at frivilligestuderende står for alleforedrag. »Det er ikke noget, visælger.Deterikkesådanenvare,vigårudogproppernedihalsenpånogen. Folk henvender sig, hvis de er interes-serede,« siger Caroline Schaffalitzky. Deterdaogsåsværtatbeskyldefilosofi-studietforatovereksponeretake-awayfor-retningen,hvisenestedørtilomverdenerensparetsideundersdu.dk.Iøjeblikketerderikkeressourcertilmeremarkedsføring,forklarerCarolineSchaffalitzky,ogdetkanmærkespåefterspørgslen.Trebestillingerhar der foreløbigt været i dette semester. Alligevel frygter Caroline Schaffalitzkyikke,atTake-awayfilosofidørheltud. »Selvom det eneste vi har, er den hergodtgemtehjemmeside,somderstortsetikke er linket til nogen steder, så kan jegkonstatere,atderstadigerfolk,derkontak-termigogspørger.Såmankansige,athvisvi var lidtmeremarkedsføringsorientere-de,såvardermåskenoglemulighederidether,«sigerCarolineSchaffalitzky.Hunvilnuarbejde på at få sparket mere liv i Take-awayfilosofi.

’Take-away filosofi’ … er en foredragsordning drevet af filosofistudiet ved Syddansk Universitet. Take-away filosofi har eksisteret siden 1996.

Alle foredragsholdere er filosofistuderende på ba-chelor og kandidatuddan-nelsen.

Foredrag kan bestilles gen-nem den ansvarlige kon-taktperson ved Filosofi Caroline Schaffalitzky: [email protected] mailto:[email protected]

Det er ikke sådan en vare, vi går ud og propper ned i halsen på no-gen.



(PUBLIK)


PLAGIAT.Paspå.Paspå,hvisopgavenharfået lidt formeget inspiration fra studie-kammeratensopgave,ellerhvisrapportenharetWikipedia-afsnit.Denelektroniskeløftede pegefinger og det altseende øjefindes på SDU. Førhen har undervisereogstudieledereværetnødsagettilatgen-nemsøge internettetsafkroge forat findeud af, om de studerende snyder. Om deklipper,klistrerogplagierer.MeniBlack-board findes der faktisk et program, derklarerdendelafvurderingen.SafeAssignhedderopgavernesløgnedetektor.Destu-derendekan afleverederes studieprojek-

teriprogrammet,ogunderviserenkanpåtreminutter få en rapport, der fortæller,hvormegetlighedopgavenharmedandreprodukter. Sætningerne sammenlignespunktum for punktum med internettetsvidenskabelige rodebutik, og opgavernebliverogsåholdtopimoddeandrestude-rendes. Programmetharganskevisteksisteretinæstenfireår,mendeterlangtfraalle,derentenudnytterdet,elleroverhovedetved,atSafeAssignrentfaktisklever. MadsLildholdtere-læringskoordinatorpå det Samfundsvidenskabelige Fakultet

påSyddanskUniversitet,oghanarbejdermed programmet. Og han ser følgendeårsagertil,atdeteretfåtal,derudnytterSafeAssigniBlackboard: »Deterderfleregrundetil:Nogleken-der ikke muligheden, andre mener ikke,det har vist sig nødvendigt, mens andrebareikkefårdetgjort,«sigerhan.GodtredskabforuddannelserneMenpåerhvervsøkonomiiEsbjergkenderman godt programmet. Her har de medsucces kørt opgaverne igennem SafeAs-signsidenjuni,ogdeteretredskab,som

EtprogramiBlackboardkantjekkedestuderendesopgaverforkopiogsammenlignerindholdetbådemedandrestuderendesopgaverogheleinternettet.SafeAssignmodta-gerrosfranogleafbrugerne,mendererenighedom,atprogrammetikkekanbedømmeplagiatalene–menneskererstadignødvendige.

Plagiatprogramfangersnydere

+ +

TekST NIKolAj AlbRECtSEN // iLLUSTRaTion AGNEtE SCHEEl


(PUBLIK)

studieleder på uddannelsen Anna LundJepsenergladforatbruge: »Determegetpraktisk,atmanligekanøjeigennemfor,omderernogen,derstik-ker udmedenhøjscore.Demkanmansågå lidt nærmere efter. Det er jo ikke sik-kert,atdeharplagieret.Dekangodthaveciteretmeget,heltlovligt.« Programmet fortæller nemlig kun, ihvorhøjgradensætning lignerandrepåinternettetoggiverenprocentsats.Derforerdetunderviserensopgaveatdykkenediensætning,hvorSafeAssignsrødealarm-klokkerringer,ogse,omdererenkorrektkildehenvisning, eller om der kan væretaleomulovligafskrift. MadsLildholdterenigi,atprogrammetpå ingen måde erstatter underviserens

bedømmelse.Dermå altid være enmen-neskelig vurdering, der skal arbejdemedplagiatvurderingen,somSafeAssigngiver:»Det er jo enmaskine, den tolker råt forusødet på, hvad der står. Hvis den finderden, laver denmatch. Det er ikke et pro-dukt,derkanståalene.Derskalundervis-ningindover.« Mads Lildholdt mener heller ikke, atprogrammetsvigtigstemåleratfangesny-dere, men derimod være medvirkende tilatsikre,atdestuderendekanderesstofoghenviserkorrekt: »Somudgangspunkterdetilangtdefle-

stetilfældeuvidenhedfremforondviljefrade studerendes side. Meget opgaveskriv-ning er jo omformulering af viden. Det atplagiereerjoiprincippetenstordel,manskalbarehuskeatgøredetpådenrigtigemåde. Kildehenvisninger, omformulere ogtagedenviden til sigpådenmåde,«sigerhan.

PræventiveffektTilbageiEsbjergfortællerAnnaLundJep-sen,atdestuderendepåuddannelsenhartagetgodt imodSafeAssign.EnafdemerLeneEgknud.Hunharafleverettreopgaveri SafeAssign og kan sagtens se fordelenevedsystemet. »Kerneelementet er ud fra min vurde-ring,atplagiatnemmereopdages.«

Lene Egknud tror også, at programmetharenpræventivvirkningpåhendesmed-studerende.Nårdestuderendeved,atpro-grammet bliver brugt, vil potentielle sny-deremåskeikkebrugeplagiatsomløsningpåderesdovenskabellertravlehverdag.»Jegtrorprogrammetharenpræventivef-fekt,darisikoenforatblivetagetiplagiater blevet væsentlig større, idet systemetogsåtjekkerpåtværsafuniversiteter,«si-gerhun. »Forhåbentligharprogrammetdenge-nerelleeffekt,atdestuderende ikke læn-geresersnydellerdenletteoghurtigeløs-

ningvedplagiatsomenmulighed,«menerLeneEgknud. Den holdning deler hendes studiele-der, Anna Lund Jepsen.Hun tror også, atSafeAssignharbetydning,alenepågrundaf sin tilstedeværelse, og at programmetogsåtilgodeserdem,derikkesnyder. »Deergennemgående tilfredse. Stude-rende,derpasserderesting,erhellerikkegladefor,atnogleslipperigennemvedatsnyde,«sigerhun.

EksamensændringvilgavneSafeAssignSelvom der hersker tilfredshed med Sa-feAssign, er det de færreste uddannelser,derbrugerprogrammet.Ogmådenmangestudierafleverereksamensopgaverpå,eren af de største syndere på denne front.Sekretariater bruger flere dage på at fåstyrpådestuderendeseksamensopgaverpå papirform, og når det er i tyndt træog ikke elektronisk afleveret, så har ud-dannelserne ikke mulighed for at brugeSafeAssign. Derfor skal derændringer tili eksamensstrukturen, før SafeAssign foralvorkanslåigennem. »Vores målsætning er at udvikle nyeeksamensformerogreeltnogleeksamens-former,somertidssvarende.Ogtestedenstuderendeidenhverdag,somdekommerudi,«sigerMadsLildholdtogforklarer,atdetaltsåikkebørværeenprøveform,derkræver12siderstekstpåfiretimerudeninternet. Derimod vil en fire timers hjemmeop-gavemedadgangtilinternettetogomver-denenværemererelevant: »Der vil SafeAssign være interessant.Derhardutidtilatbrugenettet.Manskalkunnesineting,kanmanikkesineting,såkanmantytilinternettet,«sigerhan. SafeAssignkanogså integreresbedre iopgaveafleveringerne,menherkræverdetmere end strukturforandringer. Et hold-ningsskift er også nødvendigt, forklarerMadsLildholdt. »Iforholdtilopgaveafleveringermålet,at langt flere af vores afleveringer skalkøre igennem Blackboard, ikke kun pågrundafSafeAssign,menogsåforatsparepapir og i stedet rette opgaven på enskærm.Dérermangedogstadigforskep-tiske.«

= PLAGIAT ?

(PUBLIK)

RUST / november / 2010 1716 RUST / november / 2010

Studentervalg 2010SidSte år lå valgdeltagel-

Sen på Sølle 15 % - det kan

vi gøre bedre.

vi Skal vælge 2 repræSen-

tanter til univerSitetetS

beStyrelSe og 3 repræ-

Sentanter til hver af de

5 fakulteterS akademiSke

råd.

de elektroniSke valgSte-

der åbner d. 23. november

kl. 9.00 og lukker igen d.

24. november kl. 19.00.

vi Skal ogSå vælge Stude-

rende til alle Studienævn

og ph.d.-udvalg.

Stem på de Studerende på

StemmeSedlen - Så er de

en Stemme for dig.


(PUBLIK)

SDUpåsmartphoneSDUlæggerBlackboardilommenpådestu-derende.Somdet førsteuniversitet iDan-mark tilbyder SDU et e-læringsprogram,somerskræddersyettiliPhone,AndroidogBlackBerry mobiltelefoner. Hidtil har detværetmuligtatloggepåBlackboardviadenalmindelige internetbrowserpåmobiltele-fonen. Men med den nye, såkaldte nativeapplikationerBlackboardtilpassetspecielttilsmartphonesogdukkeropmellemFace-book, iTunes og andre kulørte ikoner påmobiltelefonensskrivebord. Applikationen giver de studerendemu-lighedforaltidathaveBlackboardvedhån-den, forklarer universitetets IT-chef KurtGammelgaardNielsen. »Alle har deresmobiltelefonermed, daden er ens primære kommunikation medomverdenen. Så hvorfor ikke placere detmateriale, som er relevant i forbindelsemedstudiet,pådenplatform,manaltidgårrundtmed,«sigerKurtGammelgaardNiel-sen.Hanhåber,programmetkanskabenyemuligheder for interaktionbåde iogudenfor undervisningen – for eksempel medblogs og live diskussioner. Og så kan detmobileBlackboardbliveetnyttigtværktøjforstuderende,derarbejderimarken: »Et eksempel kunneværebiologistude-rende,dererudeogstuderefauna.Hervillemankunnesige: ’Vitager ligeetbilledeafdet her, eller vi streamer lige den her ad-færd,ogsålæggerviklippetopviaiPhone,sådetertilrådighedformedstuderendeogunderviseren.’Deterletogenkeltatgøre,«forklarerKurtGammelgaardNielsen. DetmobileBlackboardkandownloadestiliPhone,AndroidogBlackBerrytelefoner.Søgpå’blackboardmobile’–foreksempeli

iPhone’sAppStore–ellerfindhjælppåe-learn.sdu.dk.

GribverdenGribverden.dk er et nyt website, der skallokke,skubbe– inspirereogmotivere lan-detsungetilatstudereiudlandet.Mankanbåde se og selv lave videoer om, hvordandeteratstudereiudlandet. »Websitet er først og fremmest tænktsomenmotivations-oginspirationsportal,hvordeungekanse,hvordanglobaltudsynog erfaring fra udlandet gavner både per-sonligtogfagligt.Virksomhederefterspør-ger i stigende grad kandidatermed inter-national forståelse,såhvisungeskalværerustet til fremtidens jobmarked, er det etvigtigtelement«, sigervidenskabsministerCharlotteSahl-Madsen ienpressemeddel-se.Ogienvideopåsidenbakkeshunopaftv-værtenClementKjærsgaard. »Jegkanikkese,hvordanmankankompen-serefordetathaveinternationalerfaring,«sigerhan. Gribverden.dkblevlanceretd.15.Okto-ber2010

Mellem6%og47%?47 procent af de danske universitetsmed-arbejdere er ansat til at administrere deandre 53 procent. Det offentliggør DanskMagisterforening, DM, i en ny rapport frad.8.oktober2010.Deteretresultatafuni-versitetsfusionenogprisenharværet1000forskere,menerDMsformand,IngridStage.

»Resultatet er tankevækkende: 1000ekstraforskereogunderviserevillekunneberigedetdanskesamfundogikkemindstde studerendemedny viden«, sigerhun ienpressemeddelelse.Menrapportenbliverikketagetgodtimodpådedanskeuniversi-teter,hvorformandforrektoratetJensOd-dershedemener, at undersøgelsen anven-derforkertetal. »Viforholderosstærktkritisktilunder-søgelsen,« siger JensOddershede. »Der ermange faktorer, som rapporten ikke tagerhøjde for.« Han peger på SDU, hvor deresegne tal for den generelle administrationsidenfusioneni2007erstegetfra6,1pro-centtil6,3procentafmedarbejdende. På landets øvrigt universiteter afvisermanligeledeskritikken.

AU-professorfårnobelprisAarhus Universitet kan glæde sig i dissedage.Deharnemligen–nuekstremt–an-erkendt gæsteprofessor. Dale Mortensenhar nemlig modtaget Nobelprisen i øko-nomi sammenmedhans tokollegerPeterDiamond og Christopher Pissarides. DaleMortensenharværettilknyttetdetdanskeuniversitetsiden2006somgæsteprofessorpå et Niels Bohr-gæsteprofessorat. Og daamerikaneren, med en dansk far, modtogprisen,varhanselvfølgeligstolt: »Deternæstenikkegåetopformigend-nu,forjegharsletikkehafttidtilatfordøjedethelt.Mendereringentvivlom,atdeterutroligspændendeogenmegettilfredsstil-lende fornemmelse at modtage en nobel-pris som belønning for sit arbejde«, sigerDaleMortensentilau.dk Rektor på Aarhus Universitet er ogsåglad for sin gæsteforsker, der skaber storpositiv opmærksomhed på universitetet.

RustogrammerTekST AGNEtE SCHEEl, ANDREAS DoHN & NIKolAj AlbRECtSEN

(PUBLIK)

19 RUST / november / 2010 RUST / november / 2010 1918 RUST / november / 2010

LauritzB.Holm-Nielsenbetegnerkåringensom’yderstvelfortjent’ovenpåenstorar-bejdsindsatsogtilføjertilau.dk: »Jeger stolt af, at fagmiljøetpå Institutfor Økonomi kan tiltrække internationaleforskere i den absolutte topklasse«, sigerrektoren.

TaxameterproblematikforfaglighedenTaxameter-ordningeneretproblemfordesmå studier, der har svært ved at vokse,selvom universiteterne gør det. I sidsteendegårdetudoverkvalitetenogfaglighe-den.SådanlyderdetfraflereSDU-undervi-sere,blandtandreprofessorvedInstitutformatematikogdatalogi,JørgenBang-Jensen. »Detatundervisningenbetalesviaståergør,atmanernødttilatprioriterekurserder kan givemange ståer højere end spe-cialiserede højniveau kurser, der kun kantrække få studerende,« siger professorJørgenBang-Jensenoguddybersinbekym-ring:»Selvompolitikerne ikkevil sigedet,så er det klart at man kun kan holde enstorgennemførelsesprocentvedatsænkeniveauetogdetskerogsåismåskridtoverhele linien ermin erfaring, både som un-derviserheri25årogsomcensorvedDTUogKUidesidste15år.« Og Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen er heller ikke tilfreds – hun harbareikkenogetbedreløsning,sigerhun. »Jegharmine forbehold i forholdtil ta-xameterordningen,menindtilviharetal-ternativ, så bruger vi det,« sigerCharlotteSahl-Madsen.

10millionertilSDU-forskerDererpengeistamceller.Hvertfaldforenaf Syddansk Universitets forskere, lektorBlagoyBlagoev.Haner lektorpåSDUs in-stitut forBiologiogMolekylærBiologi.Og

nu er hans forskning blevet begavet med10millioner kroner fra et stipendium fraLundbeckfonden. Blagoys Blagoevs forskning består i dekontrolmekanismer, der styrer udviklin-gen af menneskelige celler fra stamcellertilfærdigmodnedeogspecialiseredeceller,somsdu.dkbeskriverdet.Blagoevsoghansforskningsgruppeanalysemetodeerenså-kaldt kvantitativ massespektrometri, derbruges til at opnå detaljeret informationommekanismerne. Lundbeckfondenuddeltetrestipendierà10millionerkroner,men iårvarderhele47ansøgeretilfondensstipendier,derforerdetenfornemhædertilSDUsBlagoyBlago-ev.OmLundbeckfondensJuniorGroupLea-derFellowshipskriverLundbeckfonden: »Stipendierne tiltænkes fem forskere i30’erne,somvilværeistandtilatetablereeller videreføre forskergrupper indenforsundheds-ellernaturvidenskab.Viforestil-ler os forskere, som indenfor de sidste 5årharerhvervetenPh.D.grad.Emnetskalværeoriginalfrontlinieforskningindenforgrundforskningelleranvendtforskning.«Sidste år var der også en forsker fra Syd-danskUniversitetblandtmodtagerne,nem-ligMartinRøsselLarsen.

AHA’Fra nyheder til ahaheder’, lyder titlen pådetnyewebmagasin,derblev lanceret15.oktoberpåwww.ahaheder.dk. Magasinet kommer fra Center for jour-nalistikpåSDUogvilsættefokuspåjour-nalistikkensudvikling.Det skalblandtan-det skegennem forskningogspecialer frastuderende på SDU. ’Fra nyheder til aha-heder’ har også samlet ’Journalistikkenstænketank’, hvor blandt andre BerlingskeTidendes chefredaktør, Lisbeth Knudsen,EkstraBladets chefredaktør,PoulMadsen,ogpolitiskredaktørpåFyensStiftidendeogtidligereSDU-ansat,TroelsMyhlenberg,ermedlemmer. »Dethandlerkortsagtomnyeerkendel-ser, derpirrer, inspirer ogmåske ligefremmotiverer til at prøve noget nyt«, udtalerPeterBro,derercenterlederpåcenterfor

journalistiskogansvarshavendechefredak-tørpå’Franyhedertilahaheder’.

VestaslovpriserSDU’erSDUs kemiingeniøruddannelse har godgrund til at juble.Den studerendeAndersFjeldbo Haubjerg blev nemlig kåret somÅrets Ingeniørstuderende i slutningen afseptember.Titlensom’Engineeringstudentoftheyear’fikhanafVestas,deroverraktehamdiplometogæreniØksnehalleniKø-benhavn. Anders Fjeldbo Haubjerg vandt foranblandt andre studerende fra DanmarksTekniskeUniversitet,ogmedprisenfølgerderogsåetrejselegatpå10.000kr. Dommerpanelet begrundede deres valgmed, at SDU’eren, foruden sine gode aka-demiskekarakterer,ogsåkanproppeCV’etmed studierelevant arbejde og tilmed erengageretidetsocialemiljø. Anders Fjeldbo Haubjerg synes forstå-eligtnok,atdeterenkæmpeære,ogomsitegetengagementsigerhan: »Jegernokenlillebittesmuleutrættelig,nårdetkommertilatlæremere.Jegfindernoklidtforofteenundskyldningforatblivesiddendeoppeomnatten forat læseellerundersøgenoget,« fortællerAndersFjelboHaubjergtilsdu.dk Hanarbejderiøjeblikketpåsitspeciale,deromhandlerbrintlagringogalgefermen-tering,ogde10.000kronerskalnokbliveveludnyttet.Fornetopdetoemnerdisku-teresseneredetteefterårtilenkonferenceiTaiwan, hvor Anders Fjelbo Haubjerg vildeltage.Tillykkemedprisen.

19 RUST / november / 2010 RUST / november / 2010 19RUST / november / 2010 19

(PARNAS)

V for Verbal

20 RUST / november / 2010 21 RUST / november / 2010 RUST / november / 2010 21

Scenen er hans arbejdsplads og sprogethans håndværk. Freestylerapperen PerVersbøjerdedanskeverberialleretningerog ignorerer jantelov og selvcensur. Denimproviseredestilartkrævererfaring, for-beredelseogviden,menikkedenslags,dufinderibøgerne. PerUldal(aliasPerVers)erfødtiGramiSønderjylland.Gennemhelegymnasietidenbrugtehansineweekenderpåatrejseindtildestorebyerforatrappeoglavemusik,oghverdageneblevbrugttilathørehiphop-pladerogskriveraptekster.Detkunnehantilladesig,forudoverrimogremserkunnePerUldalogsåproducere13-taller.Hanbe-gyndtederefterpåenbacheloruddannelseiNordiskpåÅrhusuniversitet,mendenharhanendnuikkeafsluttet. »For første gang imit liv opdagede jegmodstand i indlæringsprocessen.Dethav-debareværetsålet,ogdetoplevedejegsålige pludselig, at det ikke var på universi-tetsniveau,«fortællerPerUldal. Men passionen for hiphop og rap trakham op af den jyske muld og ind på destoredanskescener.PerUldalblevtilbudtenstillingietevent-firma,derarrangeredeDMidanskrap,ogplanenvaratsåkunnehanflytteogfærdiggøresitstudiepåKUAiKøbenhavn.

SygeligsulteftervidenDetblevimidlertidaldrigtilnoget.PerUl-daldroppedeKUA,menvidenkan joogsåerhverves på fleremåder.Ogdet er ifølge

Per Uldal nødvendig med viden som fre-estylerapper, daman skal kunne improvi-sereoverethvilketsomhelstgiventord,ogdetkræverengodportionalmenviden. »Detheleerjosådanrodetgodtoggrun-digtsammen,nårmanleverafsinhobby.Såjegeraldrigpåarbejde,menjegharhelleraldrigfri,«sigerPerUldal. Inspirationenkommerfrasamtalermel-lemmenneskersåvel som fra tvogaviser.Oghvergangbliverinformationeninkorpo-reretisystemet,sådenerklartilbrug.PerUldalerstorfanafforeksempelTwitter,forher får han overskrifter og dermed inspi-rationogvidendirektetikkendeindpåsinmobilheletiden. »Baredetathaveenbredoversigtover,hvad fa’en der foregår, og hvad folk talerom,deterheltklartenormtvigtigt.Aviserognyhederskalfortæresisåstoremæng-dersommuligt,«sigerhan. Avislæsningkanværeenformforlektiertiletkommendeshow,mendeterikkesatindiskemaet.PerUldalharaltidværetsul-ten,nærmestsygeligtsultenefterinforma-tion.Mendebliverikkefortæretafpligt: »Jeg ermegetpassioneret oghar ingenproblemermedatarbejde14timer idøg-net,mendetskalværelystbetonet.«

Rapitup!Per Uldals passionerede arbejde og indreritzau gjorde ham klar til optrædener ifreestylerap,somvikenderdetfrablandtandet de opstillede rap-slagsmål i MC’s


12 år gammel blev Per Uldal bidt af det gale og geniale rim. Siden har han ikke kunne ryste musik-ken af sig, og som en livsledsager følger rappen Per Uldal på Danmarks scener.

HansnavnerVers.PerVers.Oghvorhankommerfra er tale guld, og tavshedpinligt.Havdehan etudeståendemeddig,fikdutaltetæsk,tilduvreddigopadvæggenafverbalsmerte.MenfreestyleraperforPerVersikkelængereenkamp,derskalvindes.RUSTmødtegadedrengenmeddenskarpetungepå en café i udkanten afAmagermedkunspørgsmålsomforsvar.

TekST NINA bENDIXEN // foTo NINA bENDIXEN & DMC NoRDIC

(PARNAS)


FightNight.Menerfaring finderman ikkebagskrivebordet.Hansførstetrinindidenstorkæftedebranchetogsitudgangspunktpå gaden, hvor rapperne oprindeligt kunmødtes,hvismanhavdeetudeståendemedhinanden: »Nårjegbattlede,såvardet foralvor.Jeg sagde ikke no-get, jeg ikkemente.Og hvad der måtteblive sagt fra mod-standerensside,togjeg også for påly-dende.« Trofæet var atydmyge den anden,og det skulle gøres i rimog på vers.Manhavdeetformålmedatmødes.Detvarenkrig,der skulleafgøresudenandrevåben

endetskarpladtstemmebåndogenskud-sikkerattitude.Menligesomisportsåkræ-ver en rap battle kontrol over den vrede,manmåttehaveoverforsinmodstander. »Hvisduerudeafditcenter.Hvisduer

udeafbalance,såperfor-mer du dårligt. Man måikkeblivesåvred,atmanmister tråden og barestårogråber.Menvredenligger ligeunderhuden,«sigerPerUldal. Våbnet er stadig detsamme, men scenerietog formålet har ændretsig. Begivenheden harændret sin karakter af

krigtilenkarakterafsport,ogdeltagernemødes i enbokseringmedomkring4000tilskuere,tredommereogsexedenummer-piger.Overtrerunderafetminutimprovi-sererrapperneoveretemne,som »Nuerderkommetenmasseuskrevnereglerom,atalthvadmansiger,deterforsjov. What’s said in the ring stays in thering.« Freestyle rap er en nichebranche, ogderforerdetaltiddesammerappere,somstillerop.Engangimellemkommerderetnytskudpåstammen,somkansmidenytgødningpådegamlerødder,mendethårdegademiljøerikkelængereendelafgamet. »Detbliver ligesomet spil forgalleriet,enuskyldigleg,hvoralleerenigeom,atdetfungererbedst,hvismanerheltvildtgrov,«fortællerPerUldal. Per Uldal forlod ubesejret MC’s fightnightsomforsvarendemesteri2001,mendetlukkedeikkemundenpårapperen.Hanstår stadig i bokseringen, men nu er detudenenmodstander. »Jeg kan ikke forestillemig nogenme-sterboksere,jegvillegideseståiringenogslåudiluften.Mankanikkerigtigse,hvorondtdetvillehavegjort,sådeterikkein-teressant.Menfaktumer,atdetikkeerensport.Deterkunst.Såderforgårjegirin-genalene,«sigerhan.

»Dårligkunsterstadigkunst«RapogrimerPerUldalskunst.Menhvadhvisenamatørholderpenslen,somviople-verdettilbryllupperogfødselsdage?Hvorfællessangepå”Ienkældersortsomkul”og ’KatinkaKatinka’bliversøndersmadretmed formange versefødder, og hvor ’hat’rimerpå’båd’?


Når jeg battlede, så var det for al-vor. Jeg sagde

ikke noget, jeg ikke men-te. Og hvad der måtte blive sagt fra modstan-derens side, tog jeg også for pålydende.

(PARNAS)


(PARNAS)


Dårlig kunst er stadig kunst. Det kan stadig have

en funktion, og det kan stadig have et formål. Om ikke andet, så for den der udfører den.

•Rap-musikerenstrømafordsagtienbestemtrytme–Rhythm and poetry.

• Dendansksprogederapblevfødti1988.

• Per(Vers)Uldalstar-tedemedatrappei1989ogerligenupladeaktuelmedcd-triologien”10-20-30”,hvoroverskud-detgårtilDanskRødeKors’arbejdeiHaiti.

»Det er vel ligesom at væremekaniker,ogsåkommerens far ien eller anden gammelsmadderkasse, hvorman bare kan høre,hvordan lydpotten denrumler forkert ik’. Daklørdetvelogsåihansfingre for lige at gå udogtuneden lidt,«sigerPerUldal.Så selvom du ikke juster sangskrivningenssvarpåMichaelStrunge,såskalduikkehol-dedigtilbageforatudtrykkedigpåvers. »Dårlig kunst er stadig kunst. Det kanstadighaveen funktion,ogdetkanstadighave et formål.Om ikke andet, så for denderudførerden.Oghvorforskullemanogsåladevære,barefordimanikkeerknaldgod?HvisGerdalaverensangellerentaletilIb,såerdetmellemdeto.Ogjegersikkerpå,atIbhellerevilhaveendårligsangafGerdaendik’nogen.Forhanvedgodt,hvadhunvilsigemedden,«sigerPerUldal.

TænkimensdutalerPerUldalskalhøremeget,nårhanerudeatoptræde.Menørenesidderstadigfastpåbegge sider af hans hoved til trods for deemner,sompublikumkanfindepå,athanskal improvisere over. ”Hvorfor er du sågrim?”fikhanengangtildeltafenskoleelev.»Såkommerderenhistorieommingrim-me familie, ommin grimme hund, ogmitgrimmehus.Det erderfor, jeg er så grim.

Deterdaklart.Dervedtransformerermannoget negativt til no-get positivt... forhå-bentligt. Det er sådanen slags yogaforsvar,«fortællerhan.Ogforatforblivepo-sitivvilde flestemen-nesker nok leve efterden teori om, at manbørtænke,førmanta-ler. Men i det universPer Uldal befinder sig

i,måmantænke, imensmantaler.Manmåhængejanteloven,censurenogselvkritikkenpåknagenoghåbepådetbedste.

Det laderRUSTkommeanpåenprøveogstikkerhamordet’strygejern’:»Altsånårdusiger’strygejern’,såtænkerjegstrakspåenmand,derskaludogscore,og derfor bliver han nødt til at stryge sitjern...Detersjovt-afstedmedden.Jegmåhaveentropåmigselvisituationenogminegen situationsfornemmelse, så jeg ikkecensurerermigselv.Såjegikketvivlerpå,atjeggodtkanserveresådanenhistorieogsåtilgamledamer,udenatdekasterbananereftermig.Detskalnokgå.Bådenårdetermeget seriøst,meget plat ellermeget sjo-felt.«


»

så hør dog efter!!

MANDAG 19-20

Vi investerer i din fremtid

DU FINDER DEM PÅ WWW.SDU.DK/JOBBANK!

På KarriereCentrets jobbank kan du finde et relevant studiejob. Og vi sidder altid klar til at hjælpe dig med gode råd og vejledning til at tune din ansøgning og dit CV.

Kontakt os – både face to face på vores kontorer, på telefonen, på nettet og på mailen.

Du finder os på: www.sdu.dk/karriere

STUDIEJOB HÆNGER IKKE PÅ TRÆERNE


(PARNAS)


Morsealfabetet.KodentilDankortet.Tyskkasserollebøjning.Dinegenadresse.Allefiretingkanværenyttigeathuske,menmangeharkunpinkodenogmatrikelnummeretbøjetineonihippocampus–langtidshukommelsenshøjborg.Mendeter,fordideikkekenderhemmelighedentilnemmereviden.Detmenerdentidligereverdensrekordholderihu-kommelseOddbjørnBy.

TekST KARINE KIRKEbæK // foTo SIRI j. EGElAND

Hurtigere,nemmere,klogere

508143734231477541855278299951126315169613628409804098040962162271578254.72vilkårligecifre.DemlærteOdd-bjørn By udenad på et minut. Det gjordehamtilverdensrekordholderihukommelsei2006. Man skal nok ikke regnemed at kunnekalde sig Grand Master of Memory, hvisman følger Oddbjørn Bys teknikker. Menmankannemmereopnåenstørreviden,ogetgodtudgangspunkterinteresse. »Hvorfor vihuskernogetog ikkenogetandet, handler blandt andet om interesse.Men mennesket er skabt til at glemmemeget.Hvisikkeviglemtemeget,villedetbliveforvirrendeselvathuske,hvorduharparkeret bilen i dag,« siger Oddbjørn By,norsk mester og tidligere rekordholder ihukommelse.

MformirakelkurogMemoDerforerhemmelighedentilathuskedet,vihartendenstilatgåogglemme,atmanskalgøretingenevisuelle.Forliveterikkealtid lutter flødeskumskage. Og OddbjørnBy forsikrer, at livet vil byde én, at manindimellemblivernødttilatsættesignedog læremereabstrakte ting,end ihvilkenskuffenøglerneligger. »Vi er bedre til at huske det, vi lærer ipraksis,enddetvi lærer i teori.Ogdeter,fordiviharoplevetdet.Teorienharvideri-modbarelæstellerhørt.Deterbarenogle

bogstaverellerord,«sigerOddbjørnBy. Men Oddbjørn By har knækket koden:hukommelsesteknikken Memo. Det kanlyde som en kvaksalvers mirakelkur, menMemo kan ifølge Oddbjørn By hjælpe tilat huske både sprog, geografi, pensum,foredrag, navne, aftaler, tricks og megetmere - og endda alle tingene på en gang: »Forduskalbrugemindretidpåathu-ske.Memoerenerstatningforkedeligre-petition, repetition, repetition,« sige Odd-bjørnByogforklarer: »Engodmemoteknikudnytterdineksi-sterende hukommelse. For eksempel kanallejohuskerummeneivoresbedsteforæl-dreshus.Detliggerivoreslangtidshukom-melse,somvihartildispositionheletiden.Hvis vi bruger den, kan vi huske megetmereeffektivt.«

Ikkehøjere,hurtigere,stærkereOddbjørn Bys hukommelsesteknik gårnemligudpåatudnyttedenviden,manal-tidvilkunnehuskeogaldrigglemmer,hvorendmangerneville.Derforkoblerhandennyevidenpådengamle.Slagordeneer:as-sociationer,visualiseringogrepetition. Manskallaveenruteplanforetsted,mankender til hudløshed, i blinde og i søvne.Detkanværegenvejentilatlæredansetrin,telefonnumreellermåskemorsealfabetet.Detkanogskalgøresenkelt,ogdeternet-op essensen i Oddbjørn Bys Memo. Ikke

højere,hurtigere,stærkere.Menhurtigere,nemmere, klogere. Man skal bare vide, atderfindesgrænser. »Mit bedstememoråd er faktisk, at deterumuligtathuskealt.Derforskaldufindedetvigtigsteogfokuserepådet.Derfindesikkenogeniverden,somkanhuskealt,hel-lerikkehelepensum.Havdesådanenper-son eksisteret, så havdeder jo ikke væretnogen pointe i at arrangere VM i hukom-melse,«sigerhan.

Fradovenskabtil11-talI bogenMemo – studiehåndbogen skriverOddbjørnBy,athanvarenstuderende,somdeerflest.Hanvardovenoglæstekundet,hankunneoverkomme.Ogdetvarforlidt.Det kanhaveden fordel, atman ikke skalhuske såmeget.Men hvem vil ikke gernehuske det, de trods alt sætter sig ned oglæserogenddablivebelønnetmedhøjeka-rakterer?DetvilleOddbjørnBy,ogdetvarnogetafhansdrivkrafttilatudvikleteknik-ken, somhar belønnet hammed11-tallereftertodagesstudieriuniversitetsfag. Teknikkentrækkertrådetilbageitiden.Helttilbagetilantikken.Ogdeerkrydretopmed erfaringer Oddbjørn By har gjort sigtilkonkurrencerihukommelserundtomiverden.Fordeterikonkurrencerne,atmanopdager,hvaddervirker.Hvadderermesteffektivt. »Menkonkurrencenbaserersig forme-

24 RUST / november / 2010 25 RUST / november / 2010 RUST / november / 2010 25RUST / november / 2010 25

Få bedre hukommelsemedMemo

FindlagerpladsDu har ting, du aldrig glemmer. Det kanf.eks.væreallerummeneiditbarndoms-hjem.Definerlagerpladsenvedat laveenruteplanforf.eks.ditbarndomshjem.

LavnøgleordNårduharreduceretheleditpensumel-lerandenvidentilnotaterogopsumme-ringer,skaldulavenøgleord,derminderdigomdet,duharlærtafnotaterne.Fortemaet”Denkoldekrig”kanduf.eks.lavenøgleord som Marshallplanen, NATO ogBerlinmuren.

LavassociationerNuskaldugørenøgleordenevisuelle, sådukansedemfordig.NATOkan forek-sempel blive til et nattog. Ordene ligger

tætopadhinanden,ogdeternemmereatseetnattogendNATOforsig.

VisualisérSæt dine associationer ind i ruteplan ogsedetfordigidinetanker.Hvisduserpåetpapir, kandu risikereat fokuserer formeget på de skrevne ord. Hvis du f.eks.skal lave et oplægomdenkoldekrig ogdetfjerdepunkt,duvilkommeindpåerNATO,såkan forestilledignattoget idetfjerderumpådinruteplan.

RepetérGentagruteplanen.Deterforskelligt,hvormangegangemanskalgøredet.Mendeter nødvendigt at repetere både ruteplanog associationer inden for eksempel eneksamen.

Deterikkenemt,mennemmere…

Læsmerepå:www.oby.no

Norske Oddbjørn By er norsk mester og tidligere verdensrekordholder i hukommelse. Han har udviklet hukommelses-teknikken Memo, som han bruger til både at huske tal, sprog og kort-spil udenad.

getpåtal,kortspilogligegyldigekundska-ber.Derforarbejderjegpåatperfektionereteknikkernetilmerenyttigeområder,«for-tællerOddbjørnBy.

Kort,kinesisk,tantraHans teknik bygger på at skabe interessefor et emne og giver hovedet noget merekonkret at forholde sig til endbare tal ogbogstaver.Oghvismanikkekanfindedenmindste begejstring for fysikeren ErnestRutherfordsteorieromradioaktiveproces-ser,såmåmanskabeenfalskinteresse. »Detersmartatkombinere langtidshu-kommelsenmedvisualiseringogensyste-matisk tilgang, sådu snyderhjernen til athuske, hvad den er god til at huske. Altsåspændendebilleder.Ikkebareord,sortpåhvidt,«sigerOddbjørnBy. OddbjørnBylæsertildagligtpåUniver-sitetiBergen.Menudoveruniversitetsstu-dietkanhanmemorereetkortspilpå43se-kunder.Hanharogsålærtsigenavanceretformfortantriskmassage.Menhanharnæ-stenmåtte se sigovermandetafkinesisketegn. »Detvanskeligste,jegharforsøgtatlære,er kinesisk. Jeg har altid været overbevistom,athukommelsesteknikkerermegetef-fektive til al slags teori. Betydningen oggrammatikkenergodtegnet til teknikken,men selve tegnene er det værste jeg harmødt,«sigerOddbjørnBy.

(PARNAS)


(PARNAS)


Kanduvridegodmadudafdesmåmad-budgetter,nårduerpåSU?Detbevistetrekolle-gier,atdugodtkan,dadekomifinaleniForbrugerrådetskonkurrence’KollegieKogeriet’,somblevafholdtiDR’sAftenshowetioktober,oghvoroverdommernevarbrødrenePrice.RUSTvarmedbagkulisserneogfikensnakmedbådevinderneogomderesmadglæde,samtdetoPrice-brødreomhvordande,sommadentusiaster,overlevedepåSU.TekST StINE GREVE & FIE SKjolDHoF // foTo StINE GREVE

StudentermadtilderettePricer

»Det er vigtigt, at I viserægte glæde,« in-struererværtenMadsSteffensendetrekol-legiehold,indenhanselvgåristudiet. Der er mad i hvert hjørne af studiet:Børn, der bager for en sag, en tv-kok, derskal tilberedepaellapå20minutterog fi-naleniKollegieKogeriet.Madericentrum,men finalen er aftenens hovedret. De trekollegier er Falkoner Kollegiet, Rigshospi-taletsKollegiumfraKøbenhavnogDenFrieLærerskoleskollegiumfraOllerup.

ModogfedteriEn repræsentant fra hvert kollegium ermedistudiet,oghverdeltagererivrigefterat fortælle de madglade Price-brødre omnetopderesret.Omhvormegetkærlighed,dererlagtiretten,ogatdeheltvillehaveværetudeogplukkedebær,derermed iretterne.Såmegetatdetnærmestgrænsertilfedteri.Ihvertfaldifølgeværten. Efter en halv times tyggen, madpilleriog hvisken er dommerne klarmed en af-gørelse.Ogdetobrødreerikkeitvivlom,atniveauetharværetmegethøjthelevejenigennem. Men alligevel var det FalkonerKollegiets lammeret, der ifølge brødrenehavde den bedste harmoni, en rigtig godsmag,ogsomvaretmodigtvalg. Derlyderet jubelhylfraFalkoner,ogdehopperopafsofaenogkrammerhinanden,tagersigtilhovedetoggårhenimoddom-merne.ForFalkonererdetikkebaredet,at

deharvundetenmadkonkurrence.Det,derervigtigt,er,atdetligenetoperbrødrenePrice,dererdommerne. »Vi følger jomed i deres programhvertirsdag,sådeterjokæmpestort,atdekanlidevoresmad,«sagdedegladevinderefraFalkoner.

BrugfantasienOg selvom James ogAdamPrice ikke selvharboetpåkollegium, såkandegodthu-ske,hvordandetvaratværeung,madgladstuderende på SU. RUST slæbte brødrenevæk fra det travle studie ogudenfor, hvorrygning var tilladt oghvor der var plads tilstorearmbevægelser. »Jegkangodthuskeperioder, da jeg bo-ede i en lille lejlighed,hvor man var nødt tilat kigge på budgettetogspørge:’Hvadviljeghelst:Spiseellerbogodt?’«forklarerJamesPriceogfortsætter: »Selvfølgelig var der nogle dage, hvorman sagde: ’Ahhh, vimå springeoverher.Ellers såblevdet sådanendag,hvormantoghjemtilfarogmorogsagdehej’.« OgJamesogAdamPriceerfuldeafgodeideer til, hvordan man studerende kan fålækkermadtilingenpenge. »Manmåbrugesinopfindsomhedogsinfantasi. Man kan jo rent faktisk godt lave

en fantastisk pastasovs ud af en dåse flå-edetomater,enlillestumpparmasanostoglidtfriskekrydderurter.Deterinteressant,hvor meget man kan få ud af det,« sigerAdamPrice.Storkøkken og billige udskæringerDetsværesteer,ifølgebrødrene,atfindedegode,billigeråvarer.Mensåkanmanjoslåsigsammen. »Noget,dergodtkanbetalesigietkolle-giekøkken,er,hvismanlavernogetstorkøk-ken.Hvismansimpelthensiger:’Hey,nula-vervidamadtilhelegangenpålørdagellersøndag, hvor vi alle sammenbare er bag-

stive.’Såkanmangåoglavenoglesimreretter,«forklarer Adam Pricemed arme, der flyverop og ned i luften, ogJames Price supplerer: »Manskalkøbebil-lige udskæringer, som

kræver lang tilberedning og så lave rigtigmeget af det. Del det op og få frosset detned.Deterikkedumt.« Og hvad skal du så altid have i sit køk-kenforatkunnelavenogetgodmad?JamesPriceharsinegentjeklistetilstudenterkøk-kenet.OgdetbehøverikkeværeetarsenalafClausMeyersdyreprodukter. »En studerende skal i hvert fald havede sædvanlige basisting. Nogle gode olierog eddiker. Man skal have nogle ordent-

Jeg vil hellere spise rigtig godt, end have den

nye iPhone.


(PARNAS)


lige krydderier og allerhelst hele kryd-derier, så det ikke er de stødte,« for-klarer han, og Adam Price bryder ind: »Manskalaltidhaveflåedetomater–ienordentlig kvalitet. Man kan faktisk smageforskelpå,omdeterdendåse,manharfåetfor1,95,somerkommetviasyvmærkeligelandeogharenukendtoprindelse,ellerommanharkøbten,dererordentlig.« Men hvisman virkelig ermadelsker, sådrejerdet sig omprioritering, oghvaddestuderendehelstvilbrugederespengepå,menerAdamPrice: »Jegvilhellerespiserigtiggodt,endhavedennyeiPhone.«

Brødrene Price med delta-gerne. Vinderholdet fra Fal-koner, kan nu se frem til, at få brødrene Price hjem til at kokkere en festmiddag for deres kollegiekøkken.

BrødrenePricesbudpåengodspareret

Spaghetti Aglio Olio-Spaghettitil2pers.-6fedhvidløg-2helechili-1dl.Jomfruoliven-Persille(erikketvingendenødvendigt)-Revetparmasan/Grana-Friskkværnetpeber

Kogspaghettien.Skærhvidløgityndeskiveroghakchilien.Varmolienop,menikkeforhidsigt.Tilsæthvidløgogchiliogsvitsdentildetersprødtoggyldent.Hældvandetfraspaghettienogblanddetmed’oliesaucen.’Drysmedfriskrevetost,peberoghakketpersille.Velbekomme.Mængdenafkrydderierkanjusteres,sådetpassertilegetbehov.Ogkøbikkeparmasaniposer,menrivdenselv,for»deterdetenestefødevare,derlugterogsmagerafbræk.«(citatbrdr.Price)

(PARNAS)


Væropsøgende, nysgerrigog engageret. Såbliverdu aftenens vinder afBezzerwizzer.RUSTharsnakketmedredaktørenpådetdanskespilBezzerwizzer,TrineBojeMorten-sen,om,hvordanduhurtigstfårditholdsbedsteparatvidenogkommerførstimål.

ysgerrighedgørdigtilen inder

TekST MAjA MAzoR & MEttE SERUP // foTo AGNEtE SCHEEl

Deterpåtideatløftesnudenfraditanato-mileksikon,ryddehukommelsenforengel-skepræpositionerogladeMaxWeberfåsigenlur.Duskalistedetrykkeudpågaden.Fordeterblandtmennesker,dukantilegnedigviden.Sådansigerredaktørenpådetdanskespil Bezzerwizzer, Trine Boje Mortensen. Dem,derinkassererflestepointispillet,ernysgerrigemennesker.Deter,ifølgeTri-

neBojeMortensen,folk,dersynes,atdetersjovtatvidemærkeligeting. Denne taktik kan du også overføre tildenvirkelige verdenuden forbrætspillet.Bezzerwizzers professionelle spørgsmåls-mager JakobKragh suger sin viden til sigfrasinhverdag.Bådenårhankiggerudafvinduet, spiser aftensmad eller går i bad.Hanharudviklettusindvisafspørgsmålpå

fuldtidimangeår–bådetilBezzerwizzerogandrequizspil. »Han har en lille mental notesblok. Såkommer han på arbejdemed den indstil-ling: Hov, forresten, jeg så, det der cykel-mærkeharlanceretennycykel. Hvornår kom den førsteWinther-cykelegentlig?« forklarerTrineBojeMortensenomJakobKraghsarbejdsmetode.



(PARNAS)

UdfordrdinvidenpåukendtgrundDubehøveraltsåikkeathaveendoktorgradihjernekirurgiforatblivevinderafBezzer-wizzer.Skulledutilmedfåetjobsomprofes-sionelspørgejørgenerdetenfordelatud-viklespørgsmålienkategori,hvorduikkeer specialist.Fordeternemmereatværenysgerrigpåområder,hvorduikkekenderalle afkroge, siger Trine Boje Mortensen. Samtidigtskalspørgsmåleneværenutidi-geogrelevanteforspillerenafBezzerwizzer.»Viermegetinteresseredei,atselvomatfolkikkekendersvaret,såtænkerde’aha’,nårdefårsvaret,«sigerTrineBojeMorten-senogfortsætter: »Detervigtigt,atspørgsmålenekanfast-holde både teenageren og pensionisten.Alleskalkunneværemed,såderikkekuner spørgsmål om Kate Perry og længdenpå amerikanske baseball-spilleres tisse-mænd,«formulererTrineBojeMortensen. »IBezzerwizzerblivermantestetidag-lig,almindeligbasisvideni20kategorier,«forklarerTrineBojeMortensen. Der skal nysgerrighed til for at blivekampklartilallekategorier,sådukanrykkeførstovermålstregen.Niveauetpåspørgs-målene bliver grundigt testet, før et spilrammerbutikkerne.Nårmanlaverspørgs-mål,kandetværesværtatvurdere,omdetnemt eller svært. Derfor udsætter spilud-viklerne nøje udvalgtemålgrupper for denyespørgsmål.Endagkanslikskåleogfa-miliermedbørntestefamilieudgaven,dennæstedagbliverhelemarketingsafdelingenudfordret,fortællerTrineBojeMortensen.

»Et spørgsmål er for svært, hvis spil-lerne taber gejsten, og så skal det lavesom. Vi bliver en gang imellem kontaktetaf spillere, som har opdaget fejl i sva-rene på spørgsmålene,« pointerer hun. »En tandlægekanringe indog forklareos,atkundeleafetspørgsmålerkorrekt,menatdermanglerelementer,førspørgs-måletfungerer.Såbliverspørgsmåleneæn-drettilnæsteudgaveafspillet.Detgælderomatbrugedenviden,sommanfår,«ud-dyberTrineBojeMortensen. Hunfremhæver,atderfindesmangefor-merforblærevidenindenforBezzerwizzer.Dukanhenteendelstreetcredithjemvedatdysteienkategori,somhørerindunderdit eget fakultet ellerunderdit interesse-felt.Dererprestigeiathavestyrpåsitstof,derforkandudragefordelafatlæsepåuni-versitet. Menduskalstadighavedetsjovtogfast-holdedinnysgerrighedindenforallekate-gorier foratkommeførst imål.Derforerdu smart, hvis du tænker taktisk, når duvælgernyevennerifredagsbaren.Detulti-mativeBezzerwizzer-holderengodcock-tail af humaniora, samfundsvidenskab ognaturvidenskab.Såspillerdetforjer.

RUSTudfordrerBezzerwizzer

Har redaktøren på Bezzerwizzer, TrineBoje Mortensen, overhovedet selv denviden,derskal til foratvindeetspilBez-zerwizzer?RUSTbesluttedesigforattestehendesparatviden.

Leg selvmedog se, omdukan tæveBez-zerwizzerividen!

1.Hvornår blev DSB grundlagt? Hendessvar:1924

2. Hvilke lande omkranser det DødeHav?Hendessvar:JordanogIsrael

3.HvilkenprismodtogHenrikV.Ring-stedi1945?Hendessvar:Nobelprisen

4. Hvilken medalje fik Camilla Martinved OL i Sydney i 2000? Hendes svar:Bronze

5.HvadhedRibe-bispen,derregnesforDanmarks vigtigste reformatorskikkel-se,ogsomi1535oversattede5Mose-bøger?Hendessvar:HansTausen

6.HvemspillerhovedpersonenJohnAn-dertonifilmen’MinorityReport’i2002?Hendessvar:TomCruise

DetreførstespørgsmålerudvikletafRUST,mensdetresidsteerBezzerwizzersegne.


1.Korrektsvar:18852.korrektsvar:JordanogIsrael3.Korrektsvar:DenførsteCavlingpris4.Korrektsvar:Sølv5.Korrektsvar:HansTausen6.Korrektsvar:TomCruise


(PARNAS)

KulturKalender

eSBJerGTheFloorIsMadeofLavaFredag den 5. november kl. 21.00Tobakken

TinaDickowTorsdag d. 18. november kl. 20.00Tobakken

OmarMarzoukLørdag den 20. november kl. 20.00Musikhuset Esbjerg

KOldInGKalles World TourTorsdag den 4. november kl. 21.00Pitstop

EfterklangLørdag den 6. november kl. 21.00Godset

Tøser,TrendogTapaspåTrap-holtOnsdag den 17. november kl. 16.30Trapholt, Kolding

OdenSeSimonJuliOdense-bagframedhavudsigtTorsdag den 4. november kl. 20.00Magasinet

TøjLuksusLoppemarkedLørdag den 6. november kl. 11-16Skt. Jørgens hallen

ManjageretbæstmenfangeretmenneskeTirsdag den 16. november kl. 18.45Centralbiblioteket

UnderByenTorsdag den 18. november kl. 20.00Posten

ProMusicaKammermusikkoncertTirsdag den. 23. november kl. 20.00Pro Musica

SlaGelSeHelsemesseSøndag d. 7. november kl. 10-16Tao Centret

OmarMarzoukTorsdag d. 18. november kl. 20.00Slagelse Musikhus

PinkFloydProjectTorsdag d. 11. november kl. 20.00Slagelse Musikhus

SØnderBOrGElektroniskMusikfestival2010Lørdag den. 13, og søndag den. 14. novemberKoncertsalen Alsion

SysBjerreFredag d. 19. november kl. 21.00Sønderborghus

TroelsAbrahamsenTorsdag den 25. november kl. 20.00Sønderborghus

foTo

ma

Rfi

S75



(PARNAS)

foTo

ma

Rfi

S75

Odense Internationale Bluesdage4. - 6. nov.

Love Shop19. nov. kl. 21.00

Songwriters Circle

3. nov. kl. 20.00

Chrisholm & Drever

11. nov. kl. 20.00

Big Band 17:4821. nov. kl. 15.00

Se hele programmet og køb dine billetter på postenlive.dkSe ses til nye rytmer på Posten, Østre Stationsvej 35, 5000 Odense C

Nov.

Figurines + The Kissaway Trail11. nov. kl. 20.00

DÚNÉ20. nov. kl. 21.00

The Rumour Said Fire12. nov. kl. 21.00

Rock Med Rynker21. nov. kl. 12.00

Cæcilie Norby13. nov. kl. 21.00

The Floor Is Made Of Lava26. nov. kl. 21.00

Fairport Convention(UK)17. nov. kl. 20.00

Odense Assholes27. nov. kl. 21.00

Under Byen18. nov. kl. 20.00

Drive-By Truckers(US)30. nov. kl. 20.00

Indra4. nov. kl. 20.00

Marie Frank12. nov. kl. 21.00

PublicJazzService Vol. V

23. nov. kl. 20.00

Luca Ciarla Quartet(ITA)

5. nov. kl. 21.00

Billie Holiday’s Blå Tone

16. nov. kl. 20.00Esben Just Solo Show

26. nov. kl. 19.00

Anders Blichfeldt6. nov. kl. 10.00

Astro Buddha Agogo

17. nov. kl. 20.00

Magnus Hjorth Trio

27. nov. kl. 21.00

Dexter Jazz Dance6. nov. kl. 22.00

Afenginn18. nov. kl. 20.00

5000 DK Søndagskoncert

28. nov. kl. 15.00

PublicJazzService Vol. IV

9. nov. kl. 20.00

Mike Andersen Band

19. nov. kl. 21.00

JamHver mandag


Hansætteruniversetpåformelogregnerpårumogtid.Hanjagterteorienomtidensbegyndelse.Menipraksisløberdenoftefraham.

TekST SIGNE HAARH PEDERSEN & ISAbEllA HINDKjæR // foTo SIGNE HAARH PEDERSEN

På vej mod teorien om alt


Blå jakke, blå sweater, blåt stofnet i højrehånd.PåvejhenadfortovetpåBlegdams-vej. Foroverbøjet. Fremad. Forbi bænken,drejer til højre, kigger op,missermed øj-neneogsmiler. Hanharadvaretos.Hanharsværtvedatkommeopommorgenen,oghanskalhentesinkoneilufthavnen.Detervigtigt.Kl.15.Gennemporten,moddøren. HannårNielsBohr Instituttetsrøde fa-cadeogdrejermålrettetind.Hermøderviham.Oghererhanpåhjemmebane. Holger Bech Nielsen producerer viden.Hansætteruniversetpåformlerietforsøgpåatløsegådenom,hvordandetheleblevtil.HanerligeihælenepåBohrogEinstein. Hanvarenafdetrefysikere,deruafhæn-gigtafhinandenfandtfremtilStrengteori-entilbagei1970’erne. Strengteorienerintetmindreendetbudpåenteoriomalting.Denbyggerpå,atuni-

verseterlavetafendimensionellestrenge.Teorien var banebrydende, fordi den kansvarepåallede spørgsmål,mannumåttehave om det hele – begyndelsen, nuet ogslutningen. Indaddøren,skridtpåtrapper,ligeudadlangegangeoogoogvæggeigrå.Hanstop-perop. »DeterAlice,«sigerhanogpegerpåenmodel.HuneretkernefysiskeksperimentiSchweiz.AlargeIonColliderExperiment.LavetpåbaggrundafHolgersStrengteori.

PædagogenEinsteinNedadtrappen.ForbiNewtonpåvæggen.Åbnerendør.AuditoriumAer lystog luf-tigt.PåbilledernesidderNielsBohrogH.C.Ørsted. Dem bør vi jo kende. Han guiderosvidereudafdetgamlerumognedmodkantinen,hvorvisætteros.Vimedte,hanmedkaffeogenlillebunkehvideservietter.

I mellemskolen regnede Holger BechNielsen alle sine regneøvelser og læsteom relativitetsteorien af ren interesse: »Einsteinerikkesådårligsompædagog,«sigerhanogvilvide,hvorgodtvikenderEin-stein.Vikiggernervøstpåhinanden. Hanfolderenservietpåmidtenmedbeggehæn-derogladerdenstålidt,førhanfortsætter: »Jamen, Ihardagået i gymnasiet ikke?Pådennaturvidenskabeligelinje?« Han ruller servietten mellem fingrene,sådenblivertilenlangtyndstrimmel.Densmuldrerlidtudpåhanseneblåærme.Vierbeggesprogligestudenter,hvilketfrem-kalderennervøslatter. »Nåmen, det kan jo også være en godstart,«sigerhan. Holger blevmatematisk student i 1961fraJohannesSkolenpåFrederiksberg. »Jegvarvanttilatfåretgodekarakterer.Igymnasietlykkedesdetmigenddaatfåen

(PARNAS)


godkarakter i gymnastik, såmit gennem-snitblevUG-(dersvarertilet11-tal,red.)Detvarenmystisktilfældighed,«fortællerhanoggrinerlidtafhistorien. HolgerBechNielsenerikkeenmand,derbliverfærdig.Somfysikstuderendetoghansig så god tidmed sit speciale, atHolgersvejlederenddagtoghansnotaterogindle-verede dem på eksamenskontoret. HolgerfikMG+ (et ganske hæderligt 10-tal, red.)forspecialet.Hanvarskuffet. »Men det står ovre på biblioteket, såmankanlæsedet,hvismanvil,«sigerhan. Og den dag, de studerende skulle søgeom uddannelsesstøtte, fik Holger ingen,fordihankometkvarterforsent. Mendetvaregentligogsåligegyldigt,når

han istedetkunnetjeneenskillingvedatundervisesinemedstuderendeigeometri.

GudigåseøjneMenshan fortæller videreomEinstein ogBohr,harhanshænder fået fat iendnuenserviet. Han vrider den, og drejer den, oglaver tynde trådeafden.Ognår samtalenstrejferHolgersteorier,bliverdetformegetfor ham.Hanmå op og stå ved tavlen, ogHolgerfægtermedarmeneogtalerhøjlydtnæsten uden at trække vejret. Han tagerproppen af tuschen. Cirkler, tal og figurer.Vejintegrationsformulering af kvanteme-kanikken.DenharHolgertegnetpåtavlen. »Ja,deterenlidtskummelhistorie.Manintegrererovertænkbarehistorierforuni-

verset.DeterenslagsformelforGudsvil-je,«sigerhan. Holgerharlavetenprofeti.Sammenmedenjapanskforskerfandthanudaf,atLHCaldrigvil få succes.LargeHadronColliderheddermaskinen nede i Schweiz, som vilgenstarteBigBang iminiformat,mendener ramt af uheld. Hvis ikke det er strøm-men, der går, er det en fugl, der taber etbaguette-brød ned i acceleratoren. Og determeningen,menerjapanskeMasaoNino-miyaogdanskeHolgerBechNielsen. Forder findesen formforGud,somvilforhindre, at processoren virker. Tuschentegner gåseøjne om ”Gud”. Det er vigtigt.ForHolgerBechopererermedtoGuder. Hamigåseøjne,sommesterenanalogi,

(PARNAS)

HolgerBechFritzNielsen,professor i teo-retiskhøjenergifysik.Født1941.

• Cand.Scient.i1968fraNielsBohrInsti-tuttet på Københavns Universitet, hvorhanharværetansatligesiden.

• Forskede i fem år i slutningen af1980’erne som såkaldt superprofessorog betragtes af sine internationale kol-legersometgenipåsitfelt.

• Udvikledei1970’ernesinbanebrydendeStrengteoriomatomerneogderessmå-delesopbygning.

• Modtog i2001denprestigefyldte tyskeHumboldtPris.

• Har fået opkaldt flere atomfysiske be-grebereftersig,somforeksempelKoba-Nielsen-variablen,somblevtilietsam-arbejdemed den japanske forsker ZiroKoba.

• Professoren er kendt for sin entusia-stiske og højtråbende facon, når hanforelæser og er blevet betegnet som”populærvidenskabsmand” og ”stand-up-professor”.

• Jens Kerte har skrevet bogen HolgersUniversomHolgerBeckNielsen.

(PARNAS)


dergørdetnemmereatforholdesigalledetalog formler.Ogsåhamdenanden.Sommåskeerder,måskeikke.HolgersbørnHolgerBechNielsenhartobørn.Ikkeikon-kretforstand,meniteorien.StrengteorienogTilfældigDynamik. »Strengteorienerjodensøn,derharkla-retsiggodt.Menjegplejeratsige,atjegerdendårligefartilStrengteorien.Forjegergåetlidtvækfradenigen.«FarsnyekæledæggehedderTilfældigDy-namik og tager udgangspunkt i naturenstilfældigheder. En slags anti-Darwin, somhankalderdet. »Mendenerderikkemange,dertrorpå.KunNinomiyaogmig”.Detsidstekommerpåtavlenmedrødeversaler:

MenHolger trorpå,athanhar fat ino-get.Oghandrømmeromat findesandhe-denogfortælleverdenomsineopdagelser. Hanharalleredevundetden fornemmeHumboldt Pris for Strengteorien og væretiTimesMagazinemedTilfældigDynamik.Mensåvarder jo ligedenderNobelPris. »Ja,denviljegjogernehave.Menmankanjo ikke indstille sig selv,«konstatererhan.

Menhvisnu,HolgerBechNielsen fandten teori for alt, villeman kunne læse omdenihistoriebøgerneoglæreomdenisko-len.Hanforestillersig,hvordanenskolelæ-rervilleunderviseihansteoriomtilfældigdynamik: »Jaaa,mennuskal Ihøre,børn.Selvføl-gelig er den grundlæggende naturlov helttilfældig.Denermåskeudvalgtaf enellerandenvigtiggud,detmågudernevide,denerhelttilfældig.Mendetgørhellerikkeno-get, fordiHolgerogkompagnideharvist,atdetførertildetsammealligevel.Ogvifåralledisseherlove.NuskalIse,sometek-sempelskalvifortællejer,hvordanmanfikLorentz invariansud.Nåårh, ja, I skal ligelæreomLorentzinvarians.«

TeorienomaltMen når man leder efter verdens begyn-delse,kandetafogtilværesværtatover-komme hverdagens praktiske gøremål. SåharHolgerBechNielsensinkoneKlara:»Hunkomsomjournalist–ligesomjer–ogskulleinterviewemig.« Vi griner alle tre, før han fortsætter: »Vimødtesivirkelighedenlidtsent.Detvar året, hvor Niels Bohr ville være fyldthundrede.«

Kortefterderesførstemødei1985,togHolgerBechNielsen initiativetogopsøgtesinkommendehustru: »Ogsåtoghunsigafmig,fordihunvarsågod,ogdetharhungjortsiden,«sigerhanstilleogfortæller,athanerlidtklodset.Ogikkesågodtilmadlavningogtøjvaskogdenslags. Og det kan irritere hende, forklarerhan: »Hunsiger,atjegersådum.Oghunkla-geroveralledeting,jegikkegør.« Men det er jo det, alle koner siger omderesmænd,erderénafos,derpåpeger.Hankiggeropogslåropmuntretudmedar-mene,såsmåservietstumpersnernedoveros: »Ja, det tror jeg også, fordi det harjeg læst i en bog, hun anbefalede mig.« Ogtidenergået.Konenventerilufthav-nen.Detervigtigt.Hantagersitblånetoghusker,athanmåafsted. Han er på vejmod at finde teorien omvoresverden,rum,tidhvornårdethelebe-gyndte. Ommenneskeheden og universet.Hvordandetgiktil,hvorlængedetharstå-etpå,hvornårviallesammenervækigen. Menindenhangår,erdernogethanmåvide. »Hvaderklokken?«

(PARNAS)

RUST / november / 2010 3534 RUST / november / 2010

Til unge under 26 år og studerende med gyldigt studiekort

Se alle koncerter på odensesymfoni.dk Billettelefon 63121314

STudie- ogUngerabat

Annonce Rust:Layout 1 04/10/10 14:55 Side 1


Blærdigoverforvennerne,imponerfamilienellerunderholddindate.MedRUST’sguidetilnyttigogunyttigvidenveddumereenddefleste.TekST PERNIllE UlRIKSEN // iLLUSTRaTion lARS bo UlRIKSEN

Det anslås, at der dagligt er 100 millioner samlejer rundt om i verden.

En rulle toiletpapir har i gennemsnit 333 stykker.

Den stærkeste muskel i kroppen er tungen.

Danmark har mere end 400 øer.

Det er fysisk umuligt for en gris at kigge op i luften.

Kinesisk er det mest talte sprog i verden.

Hippopotomonstrosesquippedaliofobi er fobi for lange ord.

71 % af jordens overflade er dækket af vand.

Det tager mere end to dage at tælle til en million.

Et menneske vil i gennemsnit have sex 3000 gange i sit liv.

Der er fire mænd i Danmark, der hedder So til fornavn.

Man kan blæse luft ud med en fart på omkring 120 km/t, når man nyser.

(PARNAS)



(DEBAT)

Undervisningenpålandetsuniversitetererikke,hvaddenharværet.Ogdet skaldenhellerikkevære.På50årerdanskeuniver-sitetergåetfraatoptageunder3.000stude-rendeomårettilatoptageover23.000stu-derende årligt.Denneudviklingudfordrerbådeundervisningensindholdogform.

Undervisningen skal afspejle, at universi-teterne nu skal undervise større ogmereforskelligartedegrupperafstuderende,ogatdestuderendelærerogtilegnersigvidenpå forskellige måder. Universiteterne skalværebedretilattænkeinyeoganderledesundervisningsformer og bl.a. have øje fordetstorelæringspotentiale,somf.eks.tek-nologientilbyder.

Deungeidagudgørdenførstegeneration,dereropvoksetmedinternettet,Facebookogmobiltelefoner.Universiteterneskalfor-holde sig til, at de studerende stiller nyekravtilanvendelsenafitiundervisningen.Vi skal have attraktive studie- og lærings-miljøer, som er gearet til de unge stude-rende,deridissedageindtageruniversite-terne.

StanfordUniversity har f.eks. kurser, hvorder undervises på tværs af lande- og fag-grænser.Endansk ingeniørstuderendear-bejdede sidste semester sammen med enpolskarkitektogenamerikanskbusiness-studerende om at designe et universitets-byggeri.Detmesteforegikoverinternettetog ved hjælp af avancerede computerpro-grammerfrahversitland.

Eksemplet er fra en nyligt afholdt konfe-rence om it og innovative læringsmiljøer.Her præsenteredeDr. Renate Fruchter fraStanfordsitproblembaseredelæringslabo-ratorium,hvorhunharudvikletenuddan-

nelsesmodel for globalt samarbejde. DetskalvilæreafheriDanmark.Teknologienåbnermulighedfor,atstuderendenemtkantilegnesigglobaleogerhvervsrettedekom-petencer. Men det kræver, at vi nytænkerundervisningsformerne.

Viskaltænkenytoganderledes.Viskalud-vikleundervisningen,ogviskalturdekasteosudidendigitaleverden.Idensammen-hængerdetessentielt,atvidelervidenom,hvadder virker, oghvordan it styrkerun-dervisningen.

Derharværetetstigendefokuspåunder-visningskvalitet inden fordet seneste tiår,oguniversiteterneharallefokuspådenfag-didaktiskeogpædagogiskeindsats.

Deternødvendigtmedetvedvarendeledel-sesmæssigtogstrategiskfokuspåudviklin-genafundervisningenpåuniversiteterne.

Jegharnetopholdtetdebatmødemeduni-versiteternes ledelser, politikereogøvrigeinteressenter om universitetsundervisnin-gensudfordringerogmuligheder. Detvarenormt inspirerende og udbytterigt, ogder kom mange interessante eksemplerpå,hvaddeenkelteuniversitetergørforatsikreenhøjundervisningskvalitet.

Dedanskestuderendeerikke,hvaddeharværet.Ogdetskaldehellerikkevære.Deerambitiøse,deerkrævende,debeherskernyteknologi,ogdeudfordreruniversiteternesundervisning. Den udfordring skal vi tageop.

NygenerationafungeudfordreruniversiteterneTekST VIDENSKAbSMINIStER CHARlottE SAHl-MADSEN, K // foTo MARtIN MYDtSKoV RØNNE



Ægge(h)videnTekST & iLLUSTRaTion jUlIE REbECCA S. lYbæK-HANSEN


Viden er vores nye eksportvare. Dan-markshåb er ikke længere svin,menviden. Det,deradskilleros i lilleDan-mark, hvor vi efter sigende hardetsomblommenietæg,fra’deandre udenfor’, er (h)viden.Videnerogsådet,deradskil-ler den gode journalist fradendårlige.Kandidatenfrabacheloren,akademikerenfrahåndværkeren. Og foratblive iægge-allegorien en stund erviden så at sigedetnyesort. Eller rettere: Det/dennyehvide,derskallune os, somden lunerblommen,modenkoldogubarmhjertigverdenudenforskallen. Dét er så kendt vi-den, at vi måske noknæsten tager den forgivet? Derfor spørgerjeg: Hvad er denne (h)viden?Hvadskalden(oghvad skal den ”ægge”)?Er der nogen parametrefor,hvadgodvidener?

Specialiseretvidenerin.Detvedvi, fordet sigerarbejds-giverne.Men…kan jeg egent-ligvidemedsikkerhed,atdetteikke bare er et flygtigt udsagn,

nogettidstypisk? For engang var æggesnaps

meget moderne. Men så kom salmo-nellaen.Ogmeddenenvidenom,atmad

ogsåkunneværefarlig: Indenen sommerferiehosminebed-

steforældre,formanedeminmor,atjegikkemåttetageimodråægfradem:

»Også selvomde siger,det ikkeer farligt!« indprentedehun

mig.Minebedsteforældrefremstoddaforførstegangsomalvorligt,gammeldagsuvidende. Alligevelharjeg,sidenhen,piskethviderogsukkersammentilhjemmelavedeflødeboller-velvidende,athviderikkelængereersåfarlige,sålængedeerpasteuriserede. Skægforsigogsnotsig,heddetengang.Nuerdetmåskenær-mereblommerforsigoghvidenforsig? Sådan klinisk adskilt i små plastikbægre skal vores (h)videnåbenbartforfines,indenvarenerklartileksport.Menhvadskerder,nårvidenkliniskadskillesogputtesiplastik?Vilemlæstesåndeligt,hvisaltingskalgøresopieffektiviseringogspecialisering.Videner ikkekun logiskmatematiskogorienteretomproduktivitet.Videnerikkeselvtilstrækkelighed.Videnerud-synogindsigt. Hvismingeneration, for ikkeat tænkepåvoresbørnsgenera-tion,skaltilegnesigsand(h)viden,kanviikkebarelæneostilbageihvervoresluneæggeskal,hvorfraverdenkanbeskuespåtrygaf-stand.Nix,vimåudoghavefingreneiden! Ellersbliver(h)videnenluftig,flødebolleagtigstørrelse,derin-genrelationhar tildenvirkelige,vidunderlige,videverden,hvoraltingsansesogberøresligefremtogufiltreret. (H)videnmåikkebliveentågetmasse,derslørervoresudsyn.Sometnøjetilpassetbrilleglasskal(h)videngøreblikketskarpere. Konkretkunnedethandle fxomdenbro,vimåbyggemellempraktikereog teoretikere.Verden inden foroguden forUniversi-tet-villedeoverhovedetkunneeksisterehverforsig?Leverdetoverdenerikkenetopikraftafhinanden?Detenekanikkeudelukkedetandet!

Vimåikkeblivesåbangefordet,viikkevednogetom,menværenysgerrige. Vimå ikkestagnere i falsk tryghedellerbedrevidenhed.Voresvidenskullegerneværedet,derfårostilatbevægeogudvikleosogikkedet,derholderosfastiselvtilstrækkelighed.

IDenStoreVideVerden,der,modsatminbarndomsforestillinger,ikkenødvendigvisersærlighvid,rejsereventyrerenud,ognårhanattervenderhjem,kaldeshansfærdforendannelsesrejse:Rejsenmodindsigt-ogviden. Viskalvidenogetomosselv,viskalvidenogetomverden,såveldenindeniossomdenomkringos.Vimåbrydeskallenogkommeudforatteratkunnekommehjem,foratgenfinderoenindeiskal-len.

(KLUMME)

RUST


(KLUMME)

Bliv chefredaktør for RUSTSDU’s studentermagasin

ret.

tilføj.

Smid ud.

kommentér.

diktér indhold.

Styr redaktionSmødet.

Sæt linjen for layoutet.

du har nu muligheden

for at lede Studenterma-

gaSinet på SyddanSk

univerSitetS.

vil du være chef for re-

daktionen, Så Send din

anSøgning inden den

22. november kl. 12.00 til

[email protected].

fortæl, hvad du vil gøre

med bladet, og hvorfor

vi Skal vælge netop dig -

eller jer, hviS i er flere.

med venlig hilSen

den nuværende redaktion

RUST


(PUBLIK)

Documents

Rust November 2010