RUST april 2010

RUST - STUdenTeRmagaSineT foR SyddanSk UniveRSiTeT

aPR

iL 2

010

RUST i Lag med magTen

vind BiLLeTTeR TiL RoSkiLde feSTivaL

HanS gammeLTofT-HanSen: den fLØJTende omBUdSmand

RUST

2 RUST / april / 2010 RUST / april / 2010 3

(INDHOLD)

5 Uligevægt i stUdenterråd16 fra Odense, én fra Esbjerg og nul fra de andre campusser. Sådan er fordelingen i studenterrådene på SDU.

8 KønsKamp om KitlerneSDU bliver beskyldt for at forskelsbehandle ved medicinoptaget.

10 reKtoren vil iKKe være en prop Jens Oddershede skærer i kagen af beslutninger. Se hvor stort et stykke, han

selv tager.

12 regler sKaber egoisterOle Hammerslev, Sørine Gotfredsen og Mads Fuglede kommenterer på alverdens love. Store og små, mange og få.

16 når tanKerne tager overOg handlingerne følger med. Signe Holck Jensen fortæller om sine år med tvangstanker.

20 �Sahl-MadSen�i�SpidSenHvad ville du gøre, hvis du var videnskabsminister for én dag?

24 den fløjtende ombUdsmandTrods sin titel er Hans GammeltoftHansen ikke glad for ordet magt.

28 sproget fortjener din opmærKsomhed

Når magten ligger i munden, og ord bestemmer din formidling.

30 vind billetter til rosKilde festival

32 lyden af magt P3 er en af de største magtfaktorer i dansk

musik.

34 marKen rUmmer mange magter RUST besøger bofællesskabet Toustrup

Mark.

24

10

32


Få en fantastisk Fritid

Find det, der passer dig på www.squash-fitness.dk Vi har de dygtigste instruktører og byens bedste miljø - også efter træning.

Vi glæder os til at se dig – vi er på Ejbygade 4 og på tlf. 66 12 77 78

spinning Vi har også dKs stærkeste afdeling med spinning på alle niveauer fra begynder til elite.

Boxing & aEroBic m.m.Vi har hold til alle. Styrke, kondition, balance og koreografi.

fitnEss & styrkEtræning - og vi har et bredt udvalg i kredsløbs- og styrketrænings-maskiner.

squash Få en helt gratis startinstruktion til dKs sjoveste spil - i dKs største-squashcenter

prisEr fra 145,-pr/md.

>_gå nye veje. Sæt dine spor.

>_læs mere på www.cand-it-vest.dk

Når du vælger cand.it. efter din bachelor, tager du et innovativt valg. Du kan kom-me til at udvikle og udnytte it-teknologi inden for det område, du brænder for, hvad enten det er ledelse, kommunika-tion, design eller noget helt fjerde.

annonce_213x158.indd 1 03/02/10 17:30:22


(LEDER)

ForsidefotoThomas Fryd

LayoutMonica Brixwww.monicabrix.com

AnnonceansvarligAmin Baram, [email protected]

UdgiverServiceområdet

Oplag2.500 · 8 gange årligt

Trykone2one

DistributionAlle afdelinger af SDU

[email protected]

Webwww.sdu.dk/rust

AdresseRUST, Campusvej 55, 5230 Odense M

ISSN 1604-5238

anSvaRSHavende CHefRedakTØRAgnete scheel

CHefRedakTØRAndreAs dohn

RedakTØRkArine kirkebæk

RedakTØRkitt kristensen

RedakTØRnikolAj Albrectsen

RedakTØRrAzAn el-nAkieb

»det skal komme fra de studerende …«

I de seneste to numre af RUST har man kunnet opleve, hvordan SDUledelsen skubber et »ansvar« videre til de studerende. Eller måske: Hvordan der gavmildt bliver delt ud af beslutningskraften på universitetet, når det handler om klima i undervisningen og elektroniske noter til eksamen. I dette nummer opfordrer rektor Jens Oddershede endnu engang til, at de studerende spytter påfuglen ud af munden og engagerer sig i studenterpolitikken. Bolden er spillet over på de studerendes side af tavlen. Men mange studerende aner ikke, hvad de skal sigte efter i fald de vil skyde kuglen retur. Nåraktivestuderendegribertelefonenogforsøgeratfindedenperson,derkanbesvareet spørgsmål, modtage en klage eller på anden vis være behjælpelig, så ender det ofte i tåfræsere og realsize pingpong. For hvor går man hen? Og hvem bringer de geniale idéer somkommernedefradestuderende-optiloverfladen?

Spørgsmålet er måske, om der på SDU er vilje, lyst eller utilfredshed nok til, at de studerende kan samles om at ændre på noget? Destuderende-specieltdemfracampusiOdense-erfintrepræsenteretiuniversitetetsbestyrelse og råd. Men når valgdeltagelsen som ved seneste studentervalg roder rundt omkring 15 procent, har vore valgte repræsentanter en spinkel argumentstok at støtte sig til.

Jens Oddershede vil ikke være en prop. Det siger han på side 10 i nærværende blad. Og når ledelsen sender initiativet videre til cirka 20.000 studerende, er det svært at beskylde ham for at være af en sådan støbning.

Herfra skal der derfor lyde et »engager jer, grupper jer og former jer«! RUSTs sektion PLENUM er åben for debatindlæg og kronikker, hvor alle har mulighed for at bidrage til dagsordenen.

Vi glæder os til at høre fra jer.

Andreas Dohn Agnete Scheel

faSTe SkRiBenTeR:stine grevesigne hAAhr PedersenkAsPer MArker Pedersen

koRRekTUR:Mikkel crAMon


(PUBLIK)

Uligevægt i studenterrådStudenterrådene på Syddansk Universitet har kun ét medlem, der ikke læser i Odense. Bestyrelsen for Syddanske Studerende efterlyser derfor studerende specielt fra Sønderborg og Slagelse.

TekST rAzAn el-nAkieb

Flere undervisere? Eller bedre computere? Det går alt sammen igennem Syddansk Universitets studenterråd. Men med en overrepræsentation af studerende fra SDU i Odense, har Sønderborg, Slagelse, Kolding og Esbjerg ikke meget at sige. For af i alt 17 pladser er 16 af dem gået til studerende fra universitetet i Odense. »Der sidder 17 studerende i alt i Akademisk Råd og bestyrelsen. Vi har én, som studerer i Esbjerg, ellers er resten fra Odense,« fortæller formand for Syddanske Studerende Freja Brandhøj. Akademisk Råd er tilknyttet SDU’s fem fakulteter. Her er plads til 15 studerende, tre

forhvertfakultet.Deharmøderfiregangeårligt med en række andre beslutningstagere for at diskutere og beslutte forbedringer inden for sociale og miljømæssige forhold på hele SDU.

søger drivkræfterAf i alt 20.000 studerende på Syddansk Universitet er 70 procent af dem fra Odense. Og når de samtidig har 95 procent af pladserne istudenterrådene,hardemereindflydelsei forhold til hvor stor en del, de udgør i alt. Freja Brandhøj er klar over den manglende indflydelsefraallecampusser. »Det er selvfølgelig ærgerligt, vi ikke når

helt ud til de andre campusser. Men møderne er kun i Odense, og derfor er det svært at skabe incitament,« forklarer hun.Kim Erik Jensen, der er medlem af universitetsbestyrelsen og næstformand for SyddanskeStuderende,harethåbomatfåflereaktive studerende fra alle fem campusser. »Vivil forsøgeatfindedrivkræfter,såvikan få gang i studenterrådene, men Slagelse er ikke helt let at få fat i,« siger han og tilføjer, at de nu har fået kontakt med Sønderborg, så her se de frem til et bedre samarbejde fremover. Han tror, der er behov for at informere de studerende om deres muligheder.

RUST / april / 2010 5

6 RUST / april / 2010

(PUBLIK)


»Det, vi skal have gjort dem opmærksom på,er,atdefåren indflydelsevedatstilleop til Akademisk Råd, for der er man med i forhandlingerne,« forklarer Kim Erik Jensen.

studerende henvender sig personligtPå få af campusserne er der nogle mindre råd som for eksempel studenterrådet i Kolding (SRK). Det tager sig af lokalt stof, såsom flere fester på universitetet. Men iSønderborg måtte en studerende henvende sig direkte til Syddanske studerende, fordi der ikke er noget talerør for dem. »Der havde været ombygning på universitetet i Sønderborg. En studerende ringede og fortalte, at indretningen ikke var optimal, og at de studerende slet ikke var blevet hørt i processen,« fortæller Kim Erik Jensen. Han forklarer, at bestyrelsen for SyddanskeStuderendeerdetorgan,deflesteharkendskab til, og derfor henvender de sig direkte til dem. Som et forsøg på at holde øje med byernes universiteter har Syddanske Studerende an

sat en fagrådskoordinator og en campuskoordinator. De har til opgave at komme rundt til alle fem byer, når der er tid. »Men det er klart, at eksempelvis fagrådskoordinatoren aldrig får samme opfattelse af de enkelte campus, som de studerende, der har deres daglige gang på de forskellige campusser,« siger Kim Erik Jensen. Et andet eksempel er på fakultetet teknik, hvor de studerende blev undervist i mørke kælderlokaler, og hvor der heller ikke er nogen direkte repræsentanter at gå til. Når de studerende derfor henvender sig direkte til Kim Erik Jensen og Freja Brandhøj, er det en god ting: »Vi har brug for, at de studerende kommer og fortæller os, hvad der er galt, når der ikke altid er andre til at se det,« siger Kim Erik Jensen.

frivilligt arbejde bygger på lystUdfordringerne ligger altså i at få opdateringer og informationer om alle campusser. Det skyldes især distancen, fortæller de to studerende. Og netop distancen er en af grundene til, at der ikke er en bredere re

præsentation i studenterrådene. »Det tager for eksempel to timer fra Sønderborg til Odense, hvor møderne varer cirka tre timer. Og så tager det også lige to timer hjem,« fortæller Freja Brandhøj. Derfor er det udelukkende et spørgsmål om lysten til at gøre en forskel, mener hun. »Pointen er at finde nogen, som giderlave et stykke frivilligt arbejde, og som vil give en masse af deres tid,« siger hun og fortsætter: »Det handler ikke så meget om, hvem der sidder der, for dem, der sidder i rådene, varetager alles interesser«. Både Kim Erik Jensen og Freja Brandhøj er enige om, at alle, der har tilknytning til SDU, skal høres så godt som muligt. I et forsøg på at ændre strukturen har Syddanske Studerendes bestyrelse besluttet, at de snarest vil tage rundt i byerne for at tage en snak med de studerende. De håber, at det vil vække en lille lyst til at engagere sig. »Men der er lang vej endnu,« indrømmer Freja Brandhøj.


(PUBLIK)dimittendseminarforår 2010

Gør din karrierevej nemmere

få Gode råd om:hvordan du skriver en God ansøGninGhvad du kan forvente at få i lønhvornår oG hvordan du får penGe fra a-kassenhvilke fælder der kan være i ansættelseskontrakten

tilmeld diG nu på ief.dk eller rinG 33 18 48 18

seminaretNærmer din sidste eksamen sig, er det en god idé at melde dig til IDAs gratis dimittendseminar.

På dimittendseminaret får du gode råd om dine muligheder og om, hvordan du skal forholde dig umiddelbart efter din sidste eksamen.

Seminaret er din genvej til at komme bedst muligt i gang med fremtiden. Velkommen.

Vi byder på sandwich med mere undervejs.

sted oG tid (arr. nr.)SDU/SDU-TEK, Odense:Fredag d. 23. april kl. 9.0012.30 (101103)Onsdag d. 28. april kl. 9.0012.30 (101084)Mandag d. 3. maj kl. 9.0012.30 (101104)

100310_IDA_dimRUST_210x297.indd 1 10/03/10 15.28

Forfordeling. Positiv særbehandling. Eller ren og skær kønskvotering. SDU bliver beskyldt for at forskelsbehandle på medicinstudiet, fordi en særlig optagelsesordning harførttilfleremandligestuderende.Atomgåsspillereglerne, mener ekspert, mens universitetet afviser kritikken.

TekST & iLLUSTRaTion AndreAs dohn


(PUBLIK)

Der vil være kamp om de eftertragtede kvote2-pladser,nårflerehundredelægespirerkaster sig over SDUs optagelsesprøve den 24. april. Men måske kan optagelsesstatistikken dulme nerverne en smule blandt de mandlige deltagere. Tallene viser nemlig, at der sidste år blev optaget 15 procent flere mænd i kvote 2 end i kvote 1. Som det eneste universitet i Danmark udvælger SDU halvdelen af sine lægestuderende gemmen et optagelsesforløb i kvote 2, hvor ansøgerne bliver testet ved en skriftlig og en mundtlig prøve. Universitet håber på den måde at finde demest motiverede studerende, og resultatet er, at færre dropper ud. Men ordningen har også betydet, at der kommer lidt flere mænd ind på lægeuddannelsen,som dog stadig er domineret af kvinder. Det får kritikere til at mistænke SDU for bevist at indrette prøverne, så de skaffer fleremændikitlen. »Resultatet af det her optagelsesforløb favoriserer de mandlige studerende,« siger Rikke Andreassen, som forsker i køn og medier ved Malmø Universitet. ingen�fif�fra�storebror�SverigeISverigeharmangennemflereårarbejdetmed kønskvotering på bestemte uddannelser og hermed sikret mænd lettere adgang til det eftertragtede lægestudie. Men i januar meddelte den svenske regering,

at det fremover skal være slut med at ’slå unge, studiemotiverede kvinder i hovedet’. Den form for særbehandling er ulovlig i Danmark. Og på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på SDU mener man da også, at kritikken rammer helt ved siden af. »Alle er oppe til de samme to prøver, og de kommer udelukkende ind efter, hvordan de har klaret sig ved de prøver. Ikke noget som helst andet,« forklarer Birgitta Wallstedt, chefkonsulentved Det Sundhedsvidenskabel ige Fakultet. Hun betegner den øgede til

gang af mandlige studerende som en tilfældig konsekvens og mener ikke, der er noget mistænkeligt ved studiestatistikken.

»Det vil svare til at sige, at der er kønskvotering i gymnasiet, fordi der kommer flere piger i gymnasiet enddrenge,« sigerBirgitta Wallstedt.

Kvinder i kvote 1Men ifølge Rikke Andreassen er den sammenligning tvivlsom. Hun synes ikke, man kan tale om rene tilfældigheder, når debatten samtidig går på, at det kan blive et problem med for mange kvinder på medicinstudiet i fremtiden: »Man er nødt til at se det såkaldte tilfælde i sin kontekst,« siger Rikke Andreassen

og tilføjer: »Hvorfor vælger man

at lave den optagelsesform? Det gør man jo som

udgangspunkt, fordi man mener, der er noget galt med

dem, man får ind. Ellers ville man jo ikke lave systemet om;

så ville man bare køre en klassisk kvote 1, som de andre gør. Og hvis

man ser på, hvem det er vi får ind, så er der en stor, overvejende grad af

kvindelige studerende. Så jeg køber ikke helt, at det ikke også har været inde over.« På Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet afviser Birgitta Wallstedt, at kønsfordelingen har betydning for, hvordan optagelsesprøverne bliver skruet sammen: »Der er kun én grund til, at vi har valgt at have en anden optageprocedure til halvdelen af studiepladserne på medicin. Nemlig at finde de, der på optagetidspunktet har de bedste forudsætninger for at klare uddannelsen og at bruge de bedst dokumenterede metoder til udvælgelsen.«

nye spillereglerRikkeAndreassenfinderdetpåfaldende,atSDU bruger alternative optagelseskriterier

på et studie, hvor det netop er kvinderne, der er i overtal: »Det er sådan et eksempel på, at spillereglerne bliver lavet om. Mange kvinder tænker: ’Okay, det handler simpelthen bare om, at jeg skal få mit høje snit i gymnasiet. For så kan jeg komme ind på universitetet og gøre det, jeg vil’. Og så bliver spillereglerne alligevel pludselig lavet om, fordi det visersig,atdetvarpiger,derfikdehøjesnit.« Hun har svært ved at forestille sig en lignende situation på uddannelser, hvor mændene dominerer. »Hvis der var nogen på datalogi eller matematik hvor der er en meget skæv kønsfordeling der pludselig sagde: ’Nu laver vi simpelthenetoptag forat få flerekvinderind. Vi ændrer måden, vi optager på’, så tænker jeg, man ville høre et ramaskrig.«

Krøller eller ej …Blandt fagfolk bliver det diskuteret, om den skæve kønsfordeling på medicinstudierne vil føre til alvorlig mangel på bestemte specialer i fremtiden – blandt andet inden for kirurgien, som

traditionelt har været præget af mænd. Men Birgitta Wallstedt ser det ikke som etproblem,atderiøjeblikketerflestkvindelige studerende på lægeuddannelserne. Og hun kan derfor ikke forstå, at SDU skulle have grund til at forskelsbehandle. »Hvis man får de personer ind, som er motiverede for en uddannelse, som gennemfører den godt, og som fungerer godt i deres profession, så kan det jo være lige meget, hvilken hårfarve de har, eller hvordan de i øvrigt er udstyret,« siger Birgitta Wallstedt. sdU forhindrer panikHun får opbakning fra Lægeforeningen, som heller ikke synes, det er nødvendigt med særbehandling på nuværende tidspunkt. »Jeg mener ikke, vi har et behov for det,« siger Michael Dall, der er formand for uddannelsesudvalget i Lægeforeningen: »Men hvis vi lige pludselig er i en situation, hvor vi ikke længere kan rekruttere nogen til at være ortopædkirurger, så kan det godt være, at jeg vinkler den lidt hårdere

og siger, så må vi kigge på det problem. Men som det er i dag, hvor vi ikke har et problem i forhold til kønsbestemt rekruttering, så går det. Jeg tror rent faktisk, det er optagelseskravene på SDU, der gør, at vi ikke er nået derhen. Og så længe vi kan regulere det på den måde, så er jeg ikke så bekymret.«

medicinoptaget

Hvert år optager SDU 300 ansøgere på Medicin fordelt med 150 i kvote 1 og 150 i kvote 2.Optagelsen i kvote 2 består af en Multiple Choice Test (MCQ) og et Multiple Mini Interview (MMI).

mCQ omfatter cirka 100 spørgsmål. Resultatet af testen afgør, hvem der bliver inviteret til MMI. mmi består af 8 interviewstationer med hver én opgave, som deltagerne skal løse.De ansøgere, der klarer MMI bedst, får tilbudt en plads i kvote 2.

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet anvender lignende optagelsesforløb på uddannelserne i Klinisk Biomekanik og Idræt samt på den nyoprettede psykologiuddannelse.Alle optagelsesforløb er godkendt af Videnskabsministeriet.

Kilde: www.sdu.dk/health


(PUBLIK)


(PUBLIK)


rektoren vil ikke være en propJens Oddershede bryder sig ikke rigtig om ordet magt. Men ikke desto mindre er det en del af hverdagen for Syddansk Universitets rektor, når han træffer beslutninger for 20.000 studerende.

TekST nikolAj Albrectsen // foTo Agnete scheel

»Jegkanbedrelideordetindflydelse.Ordetmagt lyder sommagtmisbrug. Indflydelsestår for en positiv brug, men man kan ikke komme uden om, at når man er leder, har man magt.« Jens Oddershede har som rektor nok med papirer på skrivebordet. Og masser af beslutninger, der skal tages. Alligevel er han ikke meget for ordet magt. Derfor er det også svært for ham at forholde sig til den sortrøde kage, der står foran ham på bordet. Kniven kan ikke blive ført, så længe magt er temaet. Kagen står uberørt på bordet, det er en skam. Heldigvis går der kun få sekunder, før Ikeajernet kærtegner chokoladekanten. »Det er utrolig svært at skære en kage ud efter magtforholdet, i mange sammenhænge kan de forskellige instanser træffe beslutninger. Jeg kan til gengæld give et kagebillede på, hvor mange beslutninger jeg tager i forhold til antallet af beslutninger overhovedet,« siger han. Et lille stykke bliver skåret omhyggeligt ud, mens han forsikrer, at stykket havde været af en anden størrelse, hvis det var vigtigheden af beslutningerne.

magt over brevpapiretFor han bestemmer, gør han. Men Jens Oddershedesersigikkeforfintilnogensag.De bunker af papirer, der hober sig op på skrivebordet, bliver alle ordnet; store som små sager. »Jeg træffer både vidtrækkende afgørelser og ganske små afgørelser. Alt det, som ingen andre skal tage sig af, er placeret hos mig. Eksempelvis skal jeg bestemme,

hvordan brevpapiret ser ud, og om de studerende kan have gæster med til fester på universitetet,« siger han. Rektoren synes, det er en naturlig del af hans job og er helt sikker på, at ingen sager er for uinteressante eller for små til ham. Ingen sager må blive liggende. Støvet må ikke lægge sig på dokumenterne, og derfor har Jens Oddershede et klart princip: »Jeg vil hellere træffe en forkert beslutning for hurtigt end slet ingen. Er der forsinkelse, går det hele i kage.«Alligevel mener Jens Oddershede ikke, at han har truffet forkerte beslutninger af afgørende betydning, men der er dog beslutninger, der har ærgret ham efterfølgende: »Der er gange, hvor jeg har tænkt, at hvis jegnuhavdebrugtmeretidogspurgtflerepersoner, så havde jeg nok besluttet anderledes. Men mange sager kører henover mit bord, og jeg vil ikke være en prop.«

papirskubber og påfugleOg en prop bliver han heller ikke, blandt andet takket være SDUs organisation, der sikrer, at beslutninger bliver taget andre steder end på rektors kontor. Dekaner kan ansætte, uden Jens Oddershede behøver at være med i ansættelsen. Mens Jens Oddershede sidder med den største magt i den

daglige ledelse, byder SDUs struktur alligevel på et organ, der kan dunke rektoren oven i hovedet: »Bestyrelsen kan fyre mig på gråt papir

i morgen, hvis de vil det. Det er deres magt.« Magt – han sagde det. For det er ikke et fyord for Jens Oddershede, selvom han helst taler om indflydelse.Sinegenmagtog rolle er han derfor helt bevidst om. »Hvis jeg ikke vælger at bruge den magt, jeg har og i stedet bliver en papirskubber, udfylder jeg ikke jobbet, « siger han.

Jobbet kræver beslutninger for 20.000 studerende, og hvis nogle af dem kan have svært ved at gennemskue SDUs organisation og magtfordeling, forstår Jens Oddershede det godt. Men han er samtidig også sikker på, hvad der skal til, hvis de studerende selv vil have et stykke af den dejlige magtkage. »Man skal være med i studienævn, men også akademisk råd og sociale råd. Det giver langt større indflydelse,endman tror.Dukanfåengevaldigstorindflydelse,hvisdu engagerer dig ud over dit eget studie. Men hvis du sidder i kantinen og lader påfuglen flyve ind i munden, får du ikkemeget magt,« siger Jens Oddershede med et stykke kage i den ene kind. Tilbage på bordet ligger der ikke mange papirer, men kagen er der rigeligt tilbage af.

Du kan få en ge-valdig stor ind-flydelse, hvis du

engagerer dig ud over dit eget studie. Men hvis du sidder i kanti-nen og lader påfuglen flyve ind i munden, får du ikke meget magt.



(PUBLIK)

Love bygger på både politiske, religiøse og strukturelle nødvendigheder. Men indimellem kan det være svært at gennemskue det logiske i lovene, det rationelle eller hvorfor de får så megen opmærksomhed – eller netop hvorfor de næsten ingen opmærksomhed får. RUST ser på Indland, Udland og Him-melland.

TekST Agnete scheel & Mikkel crAMon // iLLUSTRaTion jette scheel

UDLANDAmerikanerne har både flere og meremærkværdigeforbudogreglerenddefleste. Der findes sågar flerewebsider, hvoramerikanere selv lister deres staters mest besynderlige og deciderede dumme regler og love. Kigger man listerne igennem, vil man se, at det eksempelvis i Kentucky er ulovligt at bære et skjult (!) våben på sig,

INDLAND

Nårmedierneformidlerdagenskonflikter,så kræver det ofte en handlekraftig politiker. Derfor bliver nogle lovgivninger hastet igennem under stor mediebevågenhed. Men ofte er det regler, der ikke har den store indflydelse på den almindelige danskers dagligdag, og som befolkningen sandsynligvis ville glemme efter meget kort tid. De love, der derimod berører hver enkelte dansker direkte, nyder knap så megen mediedækning eller interesse fra borgerne, mener Ole Hammerslev. Og det er paradoksalt. Han peger blandt andet på, at hele privatiseringen af den offentlige sektor, behandlingen af private boliglån og hele Lissabontraktaten ikke har fået den opmærksomhed fra borgerne, som de reelt burde have fået.

regler skaber egoisterTekST Agnete scheel

Rød�mand�gå,�grøn�mand�stå – Landets love sikrer, at vi alle kan leve i ro og fred blandt hinanden. Og hvis man vil deltage i spillet ’Danmarksborger’, så skal man naturligvis sætte sig ordentligt ind i spillereglerne. Men bunken af regler er ikke lille. Den danske spilvejledning instruerer både om, hvor hurtigt du må køre, hvor du må ryge, og hvordan du skal håndtere din armbrøst, når du er til hest. Jo, Danske Lov fra 1683 gælder stadig, og over de seneste 400 år erdertilføjetendnuenbunkeregler,ogderkommerstadigflere. »Regler avler regler. Og så kræver den nye, moderne teknologi og globalisering, at vi laver yderligere flere love,« forklarerOleHammerslev, der erPh.d., cand. jur. og studieleder ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet i Odense. Men reglerne avler også egoister. »Det handler mere og mere om, hvad ’jeg’ har ret til, og hvad ’jeg’ må og ikke må.Derkommerflereogflereindividualister,«menerOleHammerslev. Han påpeger, at nutidens regeleksplosion og individualisering betyder, at det, der før var ’for almenvældets gode’ – til det fælles bedste – nu i højere grad er blevet et spørgsmål om ’mit gode’.

Kravet om at tænke selvMen uanset hvor mange regler og love vi brygger omkring den nye teknologi, sågårdenengang imellem istykker.Ognår trafiklysenegårud,ogvisombilister ikke blot skal koncentrere os om at holde stille ved rødt, koble ind ved gult og speede op ved grønt, bliver vi tvunget til at holde øje med andet end vores egen vej. En europæisk undersøgelse fra 2008 viser klart og tydeligt, at hvis lysregu


(PUBLIK)

hvis det er længere end 1,8 meter. Og I Arkansas er det lovligt for en mand at banke sin kone – én gang om måneden. Mads Fuglede, ekspert i amerikanske forhold, mener at USA’s sammensætning af forskellige stater er årsagen til, at disse besynderlige love har haft ’held’ til at overleve: »Centrallovgivningen i USA fungerer således, at de enkelte stater har meget let ved at

HIMMELLANDRegler og love er, i den vestlige verden, oftest produkter af det oplyste samfund, vi lever i. Videnskaben og fornuften er det bærende element i måden, hvorpå landene struktureres og regler formes. At vesterlændingen sekulariserer kirke og stat, er netop et billede på det – at samfundets reglerogloveerstatsrelateretogikkeinfluererreligion. Men når eksempelvis læger i Bahrain ikke må se direkte på kvindens kønsdele, når de undersøger dem, men er nødt til at benytte et spejl, er det omvendt religionen, der bliver det dominerende udgangspunkt for lovgivningen. Journalist og sognepræst Sørine Gotfredsen siger: »Når man har en religion, som er fyldt med love og regler, man ikke må pille ved, så er det, at det her opstår.« Hun mener, det er et evigt spørgsmål om, hvordan religioner udvikler dig. I forhold til kristne samfund i dag er de islamiske i højere grad båret af traditioner. Derfor er det nogle andre værdier, der går ind og påvirker udformningen af eksempelvis Bahrains love.


lave sine egne regler. Og grunden til at reglerne bliver ved med at gælde i de enkelte stater er, at det i sidste ende er den føderale lovgivning for hele landet, der gælder,« forklarer Mads Fuglede. Han er er ikke i tvivl om, hvad der ligger til grund for, at amerikanerne ikke bare afskaffer de lokale love, men bliver ved med at holde dem i hævd:

»Hvis nogen satte sig ned og sagde: ’skal viikkefjernedenregel’,såvillederkommeet oprørsråb fra den pågældende stat eller by,forhvorfordogfjerneenskidesjovregelog et stykke kulturhistorie.«

leringer,vejskilte,fodgængerfelterogcykelstierfjernesfrabyerne,såvilderske langt færre og mindre alvorlige ulykker. Tanken bag eksperimentet kommer fra den hollandske miljøplanlægger Hans Monderman, der mener, at de mange skilte og regler fratager mennesket evnen til at tænke selv. Noget tyder altså på, at hvis vi dropper spillereglerne, så vil vi begynde at holdemereøjemedhinandenudenatflettekofangerindicykelgear.Mensåsimpelt er det ikke. »Dele af lovgivningen er til for at beskytte de svage mod kapitalismen. Man kan jo nemt forestille sig, at den gamle dame, der vil over på den anden side af vejen, kan komme til at vente længe,mens firhjulstrækkernebare kørerforbi,« siger Ole Hammerslev.

statens højre hånd»Det handler om, at vores tillid til hinanden er forsvundet i takt med det stigende antal lovgivninger,« siger Ole Hammerslev. Han forklarer, at det er fordi, der er sket en magtforskydning i forhold til, hvilke værdier staten vægter højest. I statens venstre hånd er der det sociale arbejde og de bløde værdier, og i højre hånd er der militær og politi. »I nutidens regeleksplosion er det ekstremt vigtigt at være opmærksom på, hvilkegrupper,derfremførerspecifikkeinteresser.Ogsåerdetvigtigtatsepå,hvor samfundet er på vej hen,« siger Ole Hammerslev, der dog ikke vil vurdere om det er bedst at gå derhen, hvor den højre hånd peger, eller tage med venstre hånd, når den tomler hjem.


(PUBLIK)

rUst på rundtur:ingen gemmelege i esbjergSyddansk Universitet strækker sig over hele landet og stikker sågar halen ned i Tyskland til afdelingen i Flensborg. Men det forhindrer ikke, at sammenhold og nærvær spirer mellem de studerende. RUST har fundet netop dét på campus i Esbjerg. TekST stine greve & signe hAAhr Pedersen // foTo stine greve

Ensmal flisebelagtsti føreroptildenlillehovedindgang. Her er ingen pralende kæmpeskilte, ingen gigantiske glasdøre og ingen tykke betonmure. En simpel bygning, almindelige røde parcelhusmursten, en enkelt dør, et vindfang, endnu en dør og så er man indenfor i et rum, hvor kun lyden af et par studerendes stemmer runger i rummet med højt til loftet og lys fra de mange vinduer. Syddansk Universitet i Esbjerg er med sine blot 850 studerende et af de mindste i campusfamilien. Men det forholdsvis lave antal studerende giver, ifølge campuschef Birgit Mikkelsen, en speciel tryghed. »Der er et helt andet nærvær. Hvis de studerende har spørgsmål, kan de bare gå ned til deres underviser og spørge,« fortæller hun. I Esbjerg er det ikke sjældent, at holdene kun kommer op på 20 studerende. Men det er ikke nødvendigvis en negativ ting.

»Når man er ny studerende, kan man godt være bange for at spørge. Men når holdene er så små, er der nogle, der har nemmere ved det,« forklarer Birgit Mikkelsen. Bevæger man sig udenfor og over vejen, møder man en gul bygning af beskeden størrelse. Inde i bygningen foregår det meste af universitetets undervisning, men nedenunder brummer musikken. Der er torsdagsbar i ’Hennings Kælder’. Bag baren står 25årige Niels Kock, som læser negot i turisme på fjerde semester. Han mærker også nærværet på SDU: »Her er meget hyggeligt. Man kommer i kontakt med alle her, og det kan man jo ikke i Odense,« siger han og smiler, alt imens han nikker til Peter Jensen, der sidder på den anden side af baren. Han læser miljøplanlægning, hvor de er syv på holdet, men det har han ikke noget imod: »Det er småt og jordnært, og man kommer hele vejen rundt,« siger han.

Men det hele er ikke så rosenrødt, som det måske lyder. Birgit Mikkelsen påpeger, at der selvfølgelig også er ulemper ved at være så få studerende. Man kan nemlig ikke tage en mental offday og bare gøre sig usynlig i undervisningen. »Hvis man vil væk, kan man ikke gemme sig. Hvis en studerende er fraværende, bliver der hurtigt lagt mærke til det,« siger hun. Men det er ikke kun på studiet, at det kan være svært at gemme sig. Det kan det også være i Hennings Kælder. Her fortæller torsdagsbarens seks gæster, at det er svært at få opbakning til arrangementer. Trænger de studerende til en fest med lidt mere end seks deltagere, går turen over vejen til Aalborg Universitet, som har en afdeling der. »Der er lidt mere gang i den,« siger Peter Jensen og hentyder til den stille universitetsbar.

fakta om hennings Kælder

Hennings Kælder er ifølge ryg

tet blevet skænket af en gam

mel pedel, der hed Henning.

Ingen er dog helt sikre på det:

»Jeg har hørt, at det er en gam

mel sømand, der har lavet ba

ren,« siger Niels Kock. Uanset

hvem Henning var, så er baren

populær blandt de studerende

på Syddansk Universitet i Es

bjerg.


skæve stUdierskæve stUdier

»Stort set alle er store spørgsmålstegn, når jeg fortæller, at jeg læser Design og kulturøkonomi. Men jeg er forberedt på, at jeg altid skal forklare, hvad uddannelsen går ud på, og efterhånden har jeg et standardsvar. Der er næsten ingen, som kender uddannelsen.« Sådan siger Mette Skovfoged, der er 4. semestersstuderende på bacheloruddannelsen i Design og kulturøkonomi ved Syddansk Universitet i Kolding. Uddannelsen er den eneste af sin slags i Danmark og optog de første studerende i sommeren 2006. Den treårige uddannelse lærer ikke de studerende at lave design. Overordnet set handler studiet om at formidle og analysere design med fokus på økonomiske og ledelsesmæssige fag. Faglederen Anders Munch er ikke i tvivl om, at uddannelsen i Design og kulturøkonomi har sin berettigelse i det danske uddannelsessystem. »Når der er brug for en bacheloruddannelse i Design og kulturøkonomi, skyldes det, at designeren ikke altid taler samme sprog som virksomhederne. Og omvendt kan virksomhederne også have lidt svært ved at forholde sig til, hvordan design virker, da design ofte arbejder med forskellige kulturelle koder. Så vores studerende bliver en slags mellemmænd på den måde,« siger Anders Munch. Han understreger, at erhvervslivet også reagerer med positive tilkendegivelser, når de først hører, hvad uddannelsen har at tilbyde.

overraskende populærtDesign og kulturøkonomi kan kun læses i Kolding, men trods beliggenheden i den jyske provinsby optager SDU hvert år omkring 50 ansøgere. Anders Munch fortæller, at man i studieledelsen er overrasket over, hvor mange der søger ind på uddannelsen op til semesterstart. Samtidig er han glad for, at langt størstedelen af de studerende er

paratetilatflyttetilKoldingfrastørrebyersom København og Århus. »Vieroverraskedeover,hvormangederfinder frem til Design og kulturøkonomi. De nystartede på uddannelsen er også meget indstillede på atflyttetilKolding.Dekommerhertil,fordideteren drømmeuddannelse,« fastslår Anders Munch. drømmen om modeMette Skovfoged fortryder ikke, at hun for to år siden søgte ind på bacheloruddannelsen i Design og kulturøkonomi. Hun drømmer om at få et job i modebranchen og ser derfor uddannelsen som det perfekte match. »Jeg er rigtig glad for uddannelsen. Vi er ikke så mange mennesker på studiet, så det er egentlig meget hyggeligt. Vi har et vildt godt sammenhold. Og så er der en rigtig god blanding af fag på uddannelsen. Vi har både designprægede fag og fag som erhvervsøkonomi, organisation og projektledelse. Samtidig er vores lærere også superkompetente,« siger hun. Mette Skovfoged har også selvflyttetsofaogsengtilKolding for at studere på Danmarks eneste bacheloruddannelse i Design og kulturøkonomi.

design og økonomi parres i provinsen SDU i Kolding byder på Danmarks eneste bacheloruddannelse i Design og kulturøkonomi. Faglederen er overrasket overantalletafstuderende,somfinderfremtiluddannelsen, da den stadig er ganske ukendt i det danske uddannelsessystem.

TekST kAsPer MArker Pedersen

(PUBLIK)


(PUBLIK)

når tankerne tager overMindst 100.000 børn og voksne lider af tvangshandlinger og tvangstanker. Det svarer til omkring to procent af den danske befolkning, fortæller Edith Christensen fra OCDforeningen.dk

TekST & foTo kitt kristensen

Tvangstanker og tvangshandlinger lammer hverdagenhosfleredanskere.Tankerneoghandlingerne bunder i en uforklarlig angst og handler oftest om død, smittefare eller frygten for at skade sig selv eller andre. Ifølge oplysninger fra OCDforeningen.dk og Netpsykiater.dk er der gode chancer for at blive fuldstændig rask, når man lider af Obsessive Compulsive Disorder (OCD). Behandlingen består blandt andet af adfærdsterapi, og i nogle tilfælde sup

plerer man behandlingen med antidepressivmedicin, de såkaldte ´lykkepiller´. Personer med OCD skammer sig ofte over deres tvangstanker og handlinger og giver sig selv skylden for, at de ikke bare kan stoppe med at gøre det.

man skal ikke skamme sigPå de kommende sider kan du læse om Signe Holck, der blev ramt af OCD i en alder af 13 år. Signe Holck levede med sygdommen i 2 år, inden hun atter blev rask. I tiden efter sin sygdomvarhunmeget flovover,

at hun havde haft de skøre tanker og mærkelige tvangshandlinger. Men

i dag ved hun dog, at der ikke er noget at skamme sig over. Hun

håber, at hun med artiklen kan hjælpe andre i samme situation.

symptomer på oCdSymptomerne er tvangstanker og/eller tvangshandlinger. Tvangstankerne er tanker, billeder eller forestillinger, der bliver ved med at dukke op i bevidstheden på en ensartet måde. Det mest almindelige er tvangstanker om:

• Atmanskalundgåatblivesnavset.• Atmanskalundgåatblivesmittet. eller syg.• Atmanskaldø.• Atmankommertilatskadesigselvel

ler andre.

Tvangshandlingerne er handlinger og ritualer, som man er nødt til at udføre igen og igen, da man ellers bliver angst. De mest almindelige tvangshandlinger er:

Kontrol af, om man for eksempel har låst døren eller slukket for komfuretRitualer, hvor man skal gentage den samme handling på præcis samme måde. Ritualer, hvor ting skal stilles eller arrangeres efter helt bestemte mønstre

Ritualerne kan være komplicerede og svære at udføre, og ofte skal man begynde helt forfra, hvis man laver fejl.

Kilde: netpsykiateren.dk


(PUBLIK)

»Kroppen er fyldt med gråd«Signe Holck var konstant bange. Så snart hendes storesøster var ude om aftenen, hendes mor ude at køre, eller hendes far var med toget, var hun sikker på, at der ville ske dem noget, og at de ville dø. Signe Holck var 13 år, da hun blev ramt af OCD, og der skulle gå to år med sygdommen, før hun blev rask igen. TekST & foTo kitt kristensen

Signe Holck var 13 år, da hun begyndte at få tvangstanker, som sidenhen udviklede sig til tvangshandlinger. De først fem måneder gik hun med sygdommen uden at ane, hvad hun fejlede. Hun vidste bare, at noget var galt. Under et besøg hos sin mormor faldt Signe Holck tilfældigt over en artikel, der handlede om en pige, som har lidt af OCD. »Alle de ting hun fortalte om, og de ting hun gjorde, var helt ligesom jeg havde det. Hun var så bange, og jeg kunnefuldstændigidentificeremigmedhende,«sigerSigne Holck. Efter et besøg hos lægen og en efterfølgende henvisning til en psykiater stod det klart for Signe Holck og hendes familie, at det også var OCD, som hun led af.

nyhedsjunkienFra at være en ubekymret, glad og åben pige, der kunne snakke med alle og nød skolen og veninderne, blev tilværelsen stille og roligt ændret. »Jeg kunne godt lide, at dem jeg holdte meget af også havde det godt. Men det begyndte nærmest at blive sådan en tanke, jeg konstant havde inde i hovedet. At alle skulle havde det godt hele tiden,« fortæller hun. Der måtte for alt i verden ikke ske noget ondt med dem, hun holdt af. »I starten var det meget små tanker, hvor det ’bare’ var noget med, at de skulle komme ud for en ulykke, men jeg begyndte at gå alt for meget op i det. Jeg kunne slet ikke styre det,« siger hun og fortsætter: »Jeg troede hele tiden, der kom krig. Jeg så nyheder hver aften og var helt besat af tanken. Jeg tjekkede nyhederfleregangedagligt.Jegvarbesatafnyheder.Hvis


(PUBLIK)

RUST / april / 2010 1918 RUST / april / 2010

det begyndte at gå dårligt i verden, så var det min skyld«.

Tal,�systemer�og�jorden�er�forgiftetSigne Holcks tvangstanker om død og ulykke udviklede sig til deciderede tvangshandlinger. Og hun begyndte at få tanker om, hvad hun kunne gøre for at forhindre, at der kom krig. »Jeg skulle sætte mine ting i bestemte systemer, og jeg skulle gå på en bestemt måde. Jeg var helt besat inde i hovedet. Når jeg skulle udenfor, kunne jeg slet ikke gå normalt. Jeg måtte ikke træde på stregerne, eller også skulle jeg gå to skridt inden for densammeflise,«fortællerhun. Hvis ikke Signe Holck udførte sine handlinger, betød det, at noget slemt ville ske med enten hendes familie, eller at en ny krig ville bryde ud. »Hvis nogen døde i for eksempel Irakkrigen, fik jeg det rigtig dårligt, for såvar det min skyld. Så blev jeg nødt til at finde på flere ting, så det kunne gåbedre,« forklarer hun. Signe Holck synes selv, det lyder vanvittig surrealistisk, når hun skal forklare, hvordan det var at lide af OCD. Hun sammenligner sygdommen med, at man ser sig selv som Gud. Som den, der kan herske over alt i verden. At ens handlinger har effekt på alt omkring en. Sygdommen betød også, at hun gav tal og ord forskellige betydninger. Tallet tre betød eksempelvis 3. Verdenskrig, så når hun gjorde noget tre gange, forhindrede det specifikt 3. Verdenskrig. Ord havde konkrete betydninger, nogle betød fred, og det var godt at bruge dem mange gange i én sætning. Tal og gentagelser fyldte meget i Signe Holcks tvangshandlinger og det blev normalt for hende, at læbepomaden skulle smøres på læberne 153 gange, før hun kunne gå i seng. Eller at hun skulle røre håndtaget 256 gange, inden hun kunne gå videre.

sygdommen har magtenI al den tid Signe Holck kæmpede med tvangstankerne og tvangshandlingerne, gik hun i skole. Men selvom hun mødte op til timerne,føltehunikke,athunfiknogetudaf undervisningen, de to år hun var syg, da hun stort set kun var tilstede rent fysisk. »Det var ikke kun halvdelen af mit døgn, jeg mistede til sygdommen. Det føl

tes som om, at det var alle mine vågne timer, for jeg tænkte hele tiden på det. Tankerne fyldte oven i mine normale tanker,« forklarer Signe Holck og uddyber: »OCD var mit liv i den periode, og jeg kunne aldrig komme helt væk. Det eneste jeg havde lyst til var bare at sove, for så skulle jeg ikke gøre noget.« Selvom sygdommen var slem og hele tiden stak sit hoved frem i form af tanker og handlinger, var den samtidigt letpåvirkelig af Signe Holcks sindsstemninger. Når det gik godt med veninderne og derhjemme, havde hun overskud til at tage kampen op med sygdommen. Men lige så snart det modsatte var tilfældet, og hun havde skændtes med søsteren eller veninderne, gik det den anden vej. »Når jeg blev uvenner med nogen, så tænkte jeg: nu går det dårligt, fordi du ikke gør dine handlinger ordentligt. Så begyndte jegatfindepånyeting,jegkunnegøreforat bekæmpe nye problemer,« forklarer hun. »Så kunne jeg begynde at rede mit hår på en bestemt måde et bestemt antal gange, for så ville jeg blive gode venner med mine veninder igen.«

støttende familie og forstående vennerI de år Signe Holck led af OCD, græd hun meget. Og hun beskriver følelsen indeni som om, at der sidder gråd i kroppen hele tiden.

»Det var frygt, det var ren angst indeni. Jeg tror, det var derfor, jeg græd så meget, for det gør man jo, hvis man virkelig er bange,« forklarer hun. Signe Holck var heldig. For hun havde en familie, der lyttede meget til hende og tog hende alvorligt og nogle veninder, der ikke lod hende passe sig selv, men som trak hende med til hyggeaftener, fester og andre sociale sammenkomster. De mange samtaler medpsykiaterenfikikombinationmedopbakningen hjemmefra og lykkepiller stille og roligt Signe Holck tilbage på ret køl igen.

»Sammen med min psykiater lavede jeg meterlange lister med alle de ting, jeg gjorde. Lidt efter lidt skulle jeg strege ting fra listen og stoppe med at udføre dem,« siger Signe Holck. »I starten var det umuligt. Der tænkte jeg, at det

her går aldrig, jeg kan jo ikke lade være. Det var en meget lang proces, men det lykkedes,« siger hun og smiler. I dag er Signe Holck 17 år, går i 1.g og er fuldstændig fri for sygdommen. Det har hun været siden midten af 2007. Hun forklarer: »Jeg kan på ingen måde fremkalde følelsen af, at de handlinger, jeg gjorde, ville hjælpe. Da jeg var syg, følte jeg virkelig, jeg kunne og skulle redde verden gennem mine handlinger. I dag er det en fuldstændig urealistisk tanke, at det ville hjælpe. Det, at jeg indser det, er også en god indikator på, at jeg er rask.«

Det eneste jeg havde lyst til var bare at sove,

for så skulle jeg ikke gøre noget.


(PUBLIK)

1000 x hurtigere internet

Tusind gange hurtigere computere og internetforbindelse er fremtiden for danskerne. Syddansk Universitet har fået bevilget 20 millioner kroner til forskning inden for nanoteknologi. Det er det Frie Forskningsråd, der har bevilget beløbet, og målet med forskningen er at imødegå en fremtid, der kræver mere plads på computeren og hurtigere kommunikation. Forskningen vil også muliggøre bedre skærmopløsning på mobiler og smartere computerspil. Metoden, der skal hjælpe forskerne på SDU frem til målet, hedder ’nanoplasmonics’. Professor Sergey Bozhevolnyi fra SDU’s Institut for Sensorer, Signaler og Elektroteknik (SENSE) forklarer: »Teknologien betyder blandt andet, at man vil kunne sende endnu større mængder af information hurtigere og hurtigere gennem mindre kredsløb.« For danskerne betyder det konkret hurtigere internetforbindelse og computerspil. Der er ifølge professoren stort potentiale i metoden, men der er stadig brug for endnu mere viden på området, for at kunne benytte sig af metoden.

guldæg for alle For fjerdeår i trækafholdeskortfilmfestivalen ’Guldægget’ på Syddansk Universitet i Odense. Guldægget er en årlig festival,

hvor spirende talenter fra medievidenskab får chancen for at vise, hvad de dur til, nårdetkommer til skabelsenaf filmmagi. De studerende kæmper om at vinde det prestigefyldte ’Guldæg’ samt en lang række andre priser. Forskellige folk fra filmbranchen vil udgøre juryen denneaften og bedømme de forskellige film. Arrangementet i år er en anelse anderledes end de andre år, da der til denne festival vil være adgang for alle og ikke kun studerende på medievidenskab. Kortfilmfestivalenbliverenaftenifilmensånd med spektakulært prisoverrækkelsesshow, udsøgt gallamiddag, fest og drinks. Billetsalget startede den 15. marts og en billet koster 120 kroner.

studerende tilpassede uddannelsen SDU bød med Valg Undervejsdagen op til studerende, der skal træffe beslutninger for at sammensætte deres uddannelse bedste muligt. Campustorvet var omdannet til marked for Syddanske Studerende, og de opstillede boder skulle ’sælge’ fagområderne.Enafdissevarfilosofiskranken,derblevstyretafspecialestuderendeogfilosofis magisterkonferens, Mette Smølz Skau.Hun ved ikke, hvor mange der har gavn af denne dag, da hun tror, de fleste alleredehar besluttet sig. »Men vi får forhåbentligt fat på de sidste, og vi er her for at vise os,« siger hun. Mette Smølz Skau uddyber, at det dog ikke udelukkende er en salgskampagne:»Vi prøver at hjælpe, vi sidder her ikke for kunatsige’filosofi,filosofi’.Viskalgivedetreelle svar,« siger hun.

sdU klar med ube-grænset mail-plads

Den kommer dumpende ned i din SDUmailbox med udråbstegn og advarsler. For nogle studerende er den blevet et fast supplement til den sene aftenkaffe: Beskeden om at ’postkassen overskrider den tilladte størrelse’. Men fra 1. april er det slut. ITService løfter låget over de studerendes postkasser fra 2 GB til ubegrænsede højder, samtidig med at hele mailsystemet opgraderes. »Det vil altså sige, at de studerende kan sende og modtage ubegrænset mange mails og benytte den fulde Outlookklient med alle dens features,« siger Kurt Gammelgaard Nielsen, ITchef på Syddansk Universitet, og tilføjer: »Grunden til, at vi giver de studerende ubegrænset plads, er, at vi også på dette område ønsker at være førende. Vi har for nylig gennemført en benchmarking af vores elæring, som viste, at SDU er førende blandt en række danske og udenlandske universiteter. Vi ønsker også på andre ITservices at være førende, og mig bekendt er der ikke andre universiteter, der kan tilbyde ubegrænset mail til de studerende.«

Selvom de studerende fremover kan sende og modtage uendelig mange mails, vil der dog stadig være grænser for, hvor stor den enkelte mail må være: »Vi opretholder begrænsningen på 20 MB pr. mail, for når man sender så store filerovervoresmailsystem,såbelasterdetsystemet unødvendigt meget og forsinker mailbehandlingen for andre brugere,« siger Kurt Gammelgaard Nielsen. Ifølge ITchefen bliver der sendt op til 500.000 mails om dagen gennem SDUs mailsystem.

rustogrammerTekST kitt kristensen, nikolAj Albrectsen & AndreAs dohn


(PUBLIK)


sahl-madsen i spidsenEt par høje hæle patruljerer nu på gangene i Videnskabsministeriet efter ni år med sandaler. Den nye videnskabsminister, Charlotte SahlMadsen, lover, at hun vil arbejde for en bro mellem erhvervslivet og universiteterne, og hun vil arbejde for et stærkt dansk videnssamfund. Men bare ikke på én dag.

tekst agnete scheel // foto søren hytting

I februar trådte det 46årige og nybagte medlem af Det Konservative Folkeparti Charlotte SahlMadsen ind i sit nye ministerium. Med sig tog hun et par årtiers erhvervserfaring og ønsket om et bedre samarbejde mellem erhvervslivet og universiteterne. »Der mangler at blive bygget bro mellem alt den viden, vi har på universiteterne, og så erhvervslivet. Og min erfaring siger mig, at det kan vi gøre mere ved,« siger Charlotte SahlMadsen.

livslang læringUniversiteternes nye minister stoppede sit jurastudie på Århus Universitet før tid og har derfor kun en sproglig studentereksamen. »Jegfiketjobtilbud,somjeggernevilleprøveaf,ogjegharikkefortrudt, at jeg ikke færdiggjorde jurastudiet,« siger Charlotte Sahl

Madsen, der trods den manglende uddannelse ikke mener, at folk med en kandidatgrad kan tillade sig at lægge bøgerne fra sig. »Jeg hylder princippet om livslang læring. Og det er jeg jo et levende eksempel på,« siger Charlotte SahlMadsen.

farvel til sanderRektor på SDU, Jens Oddershede, byder Charlotte SahlMadsen velkommen, men ser ingen tegn på, at hun vil ændre den nuværende politik. »Jeg forventer, at hun vil videreføre regeringens politik, men jeg vil afvente og se, hvad hun har i muleposen,« siger Jens Oddershede. Han beskriver den afgående videnskabsminister, Helge Sander, som en minister, der gjorde meget for sektoren, men som alligevel ikke blev ret populær. »UnderHelgeSanderfikvienuniversitetsreform,vifiksammenlægninger,ogvifikflerepenge.Detretingvilståsommonumenter,«siger rektor Jens Oddershede.

videnskabsminister for en dag?Helge Sander lavede en konkurrence, hvor der var mulighed for at blive ’videnskabsminister for en dag’. Den konkurrence fører Charlotte SahlMadsen videre, men hun skal ikke forvente, at rektor Jens Oddershede er blandt deltagerne. »Hvisjegfikbudetomatblivevidenskabsministerforendag,så ville jeg sige nej tak. Man kan nærmest ingenting gøre på én dag, så den konkurrence er en narrehat,« siger Jens Oddershede. Ministeren selv var tøvende i sit svar, da RUST spurgte hende, hvad hun ville gøre, hvis hun var videnskabsminister for blot én dag: »Ja, det er et godt spørgsmål. Det hele er jo mere komplekst, end hvad man kan nå på én dag. Jeg ville arbejde for at formidle forskningen fra universiteterne,« siger Charlotte SahlMadsen.


(PUBLIK)

Rune ClausenMiljøteknologi, SDU – Odense

hvad�ville�du�ændre,�hvis�du�var�viden-skabsminister i en dag?Det ville være naivt at tro, man kunne ændre noget på én dag, men centralt for mig ville være at styrke Danmark som videnssamfund. Jeg har ikke helt kompetencen til at vide hvordan på forhånd, så jeg ville undersøge det! Og så ville jeg udfordre andre indflydelsesrige personer til at gøre merepå området.

hvem ville du ringe til fra ministerbilen?Først ville jeg da ringe til min mor, jeg tror hun ville blive ret stolt. Dernæst ville jeg tage en sludder med statsministeren om, hvad vi gør for at styrke Danmark som videnssamfund. hvad er din vigtigste viden?Min bedste viden er inden for bæredygtig udvikling og vedvarende energi, både tekniskspecifikt,miljømæssigtogsocioøkonomisk relateret. Det er et bredt og ret spændende vidensområde, synes jeg.

Steven Vestergaard RødkærPh.d.-studerende, Institut for Biokemi og Molekylær Biologi

hvad�ville�du�ændre,�hvis�du�var�viden-skabsminister i en dag?I dag er religion og videnskaben på mange områder stadig konkurrenter. Hvis jeg var videnskabsminister for én dag, ville mit forslag derfor klart være at indføre et alternativ til alle kirkens events! Gennemføres dette på den rigtige måde, kan videnskaben vinde den kæmpemæssige fortjeneste, der ligger i kirkeskatten og Folkekirkens Nødhjælp – hvis sidstnævnte da rent faktisk er en nødhjælp til folkekirken. Der skal opføres store kirkelignende bygninger i samtlige byer, hvor man hver søndag kan samles for at fejre videnskaben. Lad blot stadig folk møde op halvsøvnige, bagstive og nogle endda stadig kampberusede klokken 10 søndag formiddag. Men herfra træder optimeringerne så i kraft! I stedet for gudstjeneste lægger videnskabskirken ud med et brag af et kemi/fysikshow. Der vil være høje knald, farver og røg i alle retninger. Og det store klimaks vil måske være et par øjenskader eller en tredjegradsforbrænding. Senere i programmet vil den ellers så populære nadver møde sin forbedrede udgave. Mit forslag er, at en opdeling efter køn, efterfulgt af topløs servering, kunne

lokkeflerefolkvækfradelunknesøndagsdyner. Det er selvfølgelig klart, at det tørre papbrød og det tynde kildevandsvin i den forbindelse også skulle opdateres. Man kunne lave ethanolbowler eller Enummersmagsforstærket saftevand. Papskiven kunne substitueres med alverdens genmodificeredefødevarer, så ethvert behov kunne opfyldes.

hvem ville du ringe til fra ministerbilen?Ministerbilen skal bruges som det store reklamestunt. Den skal bygges større, måske i etager, og den skal proppes med telefoner. Og så vil jeg vente på de rette opringninger. Her tænker jeg på opkald fra de evigt glade og altid irriterende telemarketingssælgere, der får os til at købe selv de mest røvsyge blade og aviser. Og hvis de kan det, er det netop dem, jeg skal rekruttere til at have siddende i min ministerbil. Her skal vi sammen reklamere for videnskabens nye tiltag, hvor vi vil nedkime den danske befolkning og sprede budskabet om ’superkirken’.

hvad er din vigtigste viden?Min bedste og yderst kampagnerelevante viden i denne sammenhæng må være den, jeg blev belært af en vis hr. Nietzsche: ”Gud er død!”

voXpop Videnskabsminister for en dag?

Vil du deltage i konkurrencen, skal du sende en mail, hvori du beskriver, hvor–for forskning er vigtigt for dig. Det skal [email protected]

(PARNAS)


ESBJERGthomas buttenschøn Torsdag d. 1. april kl. 21.00 TobakkenCity�Singler�-�Sko,�håb�&�kærlighed Torsdag d. 8. april kl. 20.00 MusikhusetKashmir Lørdag d. 10. april kl. 21.00 Tobakkenfotoudstilling: de rodløse Udstilling om hjemløse udstillingen åbner kl. 16.30 hver dag til og med den 24. april. Phototekturboweekend Onsdag d. 28. april kl. 20.00Tobakken

KOLDINGrasmus nøhr akustisk Fredag d. 2. april kl. 21.00 Godsetglobal opvarmning Fredag d. 9. og lørdag d. 10 april kl. 20.00 Mungo Park

turboweekend Lørdag d. 24. april 21.00 Pitstop

ODENSEforedrag: netværk og personlig branding Tirsdag d. 6. april kl. 19.00 Kulturmaskinenthe floor is made of lava Torsdag d. 8. april kl. 20.00 POSTENtømmermændscafé søndag d. 11. april kl. 16.00 Kulturmaskinenp3’s Karrierekanon Fredag d. 16. april kl. 21.00POSTENavalyn Fredag d. 23. april kl. 21.00 POSTEN

SLAGELSEmedina Lørdag d. 17. april kl. 21.00 Kultur Godsetthe stormTorsdag d. 8. april kl. 20.00 Slagelse Musikhusturboweekend Torsdag d. 29. april kl. 21.00 Kultur Godset

SØNDERBORGmick øgendahl’s propaganda Lørdag d. 10. april kl. 19.00 og 21.30 Koncertsalen AlsionWhen saints go machine Lørdag d. 17. april kl. 21.00 Sønderborghusthe stormFredag d. 23. april kl. 21.00 Sønderborghus

foTo AllAn ringgAArd

KuLtuRKALENDER

(PARNAS)

22 RUST / april / 2010 RUST / marts / 2010 23

»Jeg laver vildt mange ups’ere, men det er måske det, som folk synes, er det naturlige ved mig.«

Postens Påske RockDen Danske Mafia + Bad Boys of Boogie

1. april kl. 21.00

White Pony2. april kl. 21.00

Medina3. april kl. 21.00

Dana Fuchs Band(US)7. april kl. 20.00

The Floor Is Made Of Lava8. april kl. 20.00

Pink Floyd Project9. april kl. 21.00

AVE10. april kl. 21.00

La Coka Nostra(US)15. april kl. 20.00

Karrierekanonen16. april kl. 20.00

Thomas Buttenschøn

17. april kl. 21.00

Avalyn Release Koncert23. april kl. 21.00

Tyrants and King 22. april kl. 20.00

Nick Cave - Teaterkoncert20. april kl. 20.00

Kashmir 24. april kl. 21.00

Ginger Ninja 29. april kl. 20.00

Seabear(IS) 30. april kl. 21.00

Nordic - Folk Club Fyn

1. april kl. 20.00

Mo-Joes2. april kl. 21.00

Dexter Jazz Dance3. april kl. 22.00

Curtis Stinger6. april kl. 20.00

Songwriters Cicle7. april kl. 20.00

Murder8. april kl. 20.00

Phønix10. april kl. 21.00

B.Rockmann11. april kl. 11.00

The Pulse14. april kl. 20.00

Benne Holst Trio15. april kl. 20.00

Patricia Vonne16. april kl. 21.00

Jimmy Jørgensen17. april kl. 10.00

Sarah MacDougall18. april kl. 20.00

Magic Slim20. april kl. 20.00

FUSK [D,DK]21. april kl. 20.00

Osgood/Smith duo22. april kl. 20.00

Ole Frimer Trio23. april kl. 21.00

Organic Picnic24. april kl. 21.00

Rachelle Van Zanten(CA)

28. april kl. 20.00

Khani Cole29. april kl. 21.00

Annika Aakjær30. april kl. 21.00

JamHver Mandag

Se hele programmet og køb dine billetter på postenlive.dkSe ses til nye rytmer på Posten, Østre Statoinsvej 35, 5000 Odense C

April


(PARNAS)


Hans GammeltoftHansen har prøvet mange ting, siden han afsluttede den juridiske kandidatuddannelse i 1970. Årene er blandt andet blevet brugt på at være professor i retsvidenskab og en formandspost i Dansk Flygtningehjælp. Men siden 1987 har han kunnet kalde sig for folketingets Ombudsmand. Selv mener han, det er jobbets alsidighed, der har gjort, at han gerne har villet sidde så længe: »Jeg er glad for at være ombudsmand, fordi det giver mig mulighed for at arbejde med store dele af juraen. Jeg skal tage stilling til mange forskellige sager og har desuden forskningslignende opgaver så som at skrive artikler.« Ombudsmanden mener ikke, han har magt,menderimodindflydelse.

»Jeg foretrækker ordet indflydelse fremfor magt, det passer bedre til ombudsmandsinstitutionen. Den minder på nogle områder om en domstol, men myndighederne er jo ikke forpligtet til at følge henstillingerne.«

ikke den lille mands advokatOmbudsmanden synes, at han har et alsidigt job, men samtidig gør han det lysende klart, at jobbet har faste rammer. Det er inden for disse rammer, vurderingerne skal foretages, siger han. »Rammerne er for så vidt vide. Og en gang imellem har jeg overvejet, om jeg kunne have gjort mere, hvis en borger virkelig har været i klemme,« fortæller juristen, der forklarer, at sager også har et menneskeligt aspekt, som man ikke altid kan tage stilling til:

»Jeg føler en sjælden gang imellem afmagt, når jeg møder en borger, som man egentlig gerne vil hjælpe, men hvor juraen forhindrer det. Men sådan er det, og det hører med til jobbet. Heldigvis følger myndighederne næsten altid mine henstillinger, derfor er det yderst sjældent, jeg føler afmagt i den retning.« Den66-årigekøbenhavnerharfleregange set sig selv omtalt som ’den lille mands advokat’. Men det er ikke en betegnelse, som passer ham. »Det er svært at komme med et bedre bud på et navn end folketingets Ombudsmand. Jeg synes ikke, begrebet ’den lille mands advokat’ er dækkende for mit job. Institutionen minder mere om en domstol og skal se både på borgerens og myndighe

den�fløjtende�ombudsmandHans GammeltoftHansen har kontor midt i landets hovedstad med de tre formelle magter; folketinget, politigården og Københavns Byret inden for en kilometers radius. Men folketingets Ombudsmand er ikke glad for magt som betegnelse. Han foretrækker i stedetindflydelseogvilfortælle,hvilkenindflydelsehanselvhar,hvordandenbørbruges,oghvadoghvemderharinflueretham.

TekST & foTo thoMAs dAMgAArd sØrensen

24 RUST / april / 2010 25 RUST / april / 2010 RUST / april / 2010 25

(PARNAS)


(PARNAS)


dens argumenter,« siger Hans GammeltoftHansen, der slår fast, at jobbet også giver ham glædelige oplevelser: »Jegermegetgladfordenindflydelse,jeghar haft, når en borger, der var blevet behandlet forkert, kontakter mig for at sige tak for hjælpen.«

magt er mange tingSelvom Hans GammeltoftHansen foretrækkerbegrebetindflydelse,vilhangernefortælle, hvorfor han ikke bryder sig om ordet magt. »Jeg synes, ordet magt har en negativ klang, som knytter sig til udøvelsen. Eller med andre ord siger man: Sådan skal det være,« fortæller den 66årige jurist. Manden, der på 23. år sidder i sit nuværende job, mener, at magt dækker over mange ting. For ham er der dog især to betydninger, som er vigtige. »Magt er mange ting. De to vigtigste former er statslig magt det vil i sidste ende sige voldsmonopolet og så den indflydelse, man kan någennem uddannelse og politik.«

jurist ved et tilfældeNetop indflydelse gennemuddannelse harbragt Hans GammeltoftHansen i den position, han har i dag. Tilbage i 1962, da han som 18årig stod med studenterhuen på hovedet, var der dog ikke meget, der tydede på, at Hans GammeltoftHansen skulle nå så langt, som han er nu. »Jeg ville gerne være musiker og spille fløjteietorkester.Menidagerjeggladfor,at det ikke blev til noget, for musikken har været en god ting at have ved siden af juraen,« forklarer han. Faktisk var det lidt af et tilfælde, at det var Juridisk Institut, som modtog en ansøgning. »Jeg ville gerne indskrives på universitetet, og jeg valgte jura, fordi det var det korteste studie. Medicin, som jeg også overvejede, varede totre år mere. Desuden ville jeg ikke være det samme som mine forældre og voksne søskende,« fortæller juristen.

en sen starterGennem de første år i paragraffernes tegn havde den unge københavner svært ved at se, hvad fagene havde at gøre med verden udenfor murene: »Der gik et godt stykke tid, før jeg for alvor fik smag for juraen. Jeg tror blandtandet, det er fordi, man ikke har den store livserfaring som 18årig.« 48 år og mange erfaringer senere har ombudsmanden et par bud på, hvad man kan gøre for at få et bedre tag i nye jurastuderende fra dag et. »Jeg tror for det første, det er vigtigt at starte med de fag, som ligger nærmest dem.

For eksempel familieret. Mange unge har for eksempel oplevet, at deres forældre er blevet skilt, eller også har de set, at andre er blevet det. For det andet er det vigtigt med nogle praktiske eksempler. Det kan blandt andet være ture i retssalen,« lyder det fra ombudsmanden. I dag er han glad for, at han ka

stede sig over paragrafferne og ville ikke vælge noget andet, hvis han kunne. Skulle hanalligevelfindeenandenlevevej,skulleder enten studeres statskundskab eller tegnes huse: »Statskundskab giver en masse spændende muligheder. Desuden interesserer jeg mig for en kombination af det funktionelle og æstetiske, og derfor ville arkitekt måske være en mulighed.« Hans Gammeltoft-Hansen fik dog hverken en karriere med politiske taler eller med blyant og lineal. Men det glæder ham faktisk, for selvom der er faste rammer, er der hele tiden en ny sag, der skal tages stilling til, ligesom han har kontakt til mange forskellige mennesker.

Jeg ville gerne være musiker og spille fløjte i

et orkester. Men i dag er jeg glad for, at det ikke blev til noget, for musikken har været en god ting at have ved siden af juraen.

foTo thoMAs Fryd


Fynsk Karrieretræf arrangeres i tæt samarbejde med Udvikling Odense.

FYNSKKARRIERETRÆF

29. april 2010Kl. 13.30-15.30

på Campustorvet

Mød fynske virksomheder face to face til en snak om dine

lokale karrieremuligheder.

Mere info på: www.sdu.dk/karrierearrangementer.

Tilmelding er ikke nødvendig.

RUST - STUdenTeRmagaSineT foR SyddanSk UniveRSiTeT 33

radioRUST 87,9

RUST RADIO. Hver mandag kl .20.00 på 87,9 Odense Studenterradio

RUST RADIO. Lyden af SDU, Odense og hele verden”

Følelsen af SDU

Odense Studenterradio

Odense Banegård Center · www.kino.dk · Tlf. 70 13 12 11

STUDIERABAT Mandag - torsdag. Vis studiekort og få kr. 10 i rabat.

DANMARKSPREMIERE 22. APRIL

DANMARKSPREMIERE 29. APRIL

EN FILM AF LONE SCHERFIG


(PARNAS)


Mennesket må kommunikere for at overleve. Men der er en mærkelig ligegyldighed over for det, vi skriver, og ikke mindst det vi siger. Og det kan i værste fald blive et demokratisk problem. Det mener Julie Fabricius, der er cand.mag. i dansk og retorik og har arbejdet i DR og på TV2 i mere end 25 år som blandt andet speaker.

TekST & iLLUSTRaTion kArine kirkebæk

»Om et PAR dage VIL ALLE danskere få mu-lighed for at købe den tidligere jægersoldat Thomas Rathsacks BOG i buTIKkerne.« Sådan indledte Klaus Bundgård Poulsen et indslag om den omstridte Jægerbog i TV Avisen den 21. september 2009. De fremhævede bogstaver illustrerer, hvor studieværten lagde tryk på ordene. Der sniger sig mange meningsforstyrrende elementer som sjusket udtale af ordene og forkerte tryk ind i det danske sprog. Og det kan være problematisk, at den mundtlige formidling er så jammerlig. Derfor bør vi bruge sproget med omtanke, mener Julie Fabricius, der i mange år har været kursusleder på den journalistiske efteruddannelse med kurser i mundtlig formidling af blandt andet studieværter hos Danmarks Radio. »Retorik er læren om den effektive kommunikation eller hensigtsbestemte tale. Det er vores fornemmeste redskab til at opretholde et civiliseret samfund. For uden samtalen var demokratiet umuligt,« siger Julie Fabricius, cand.mag. i dansk og retorik. Den effektive kommunikation, skriftlig som mundtlig, går ud på at få fat i lytteren, så lytteren forstår, hvad man siger. Vi bruger alle retorik, fordi vi ønsker at blive hørt. Når vi hepper på vores bundhold, når vi kræver den sidste sukkerknald, eller når vi vil have ligestilling. Ingen ytring er for stor eller lille til retorik. »Det er retorik, hver gang vi åbner munden. For vi har en hensigt med det, vi siger. Nemlig den, at vi vil have nogen i tale,« forklarer Julie Fabricius og tilføjer: »Hvis man ikke gider gøre sig umage med at udtrykke sig, så lytteren forstår, hvad man

siger, så kan man ligeså godt holde mund.« elendig sproglig formidlingIfølge Julie Fabricius står det virkelig dårligt til med den formidling, vi dagligt lægger øre til. Det gælder især den formidling, vi hører i blandt andet tv og radio. Det skyldes, at der ingen retorisk tradition er i Danmark. Og det kan ifølge Julie Fabricius være forklaringen på, hvorfor der er en så ringe bevidsthed om det skrevne og mundtlige sprogs kraft. »De fleste har en underlig ligegyldighedover for især det talte ord, og det bliver et demokratisk problem, fordi de flestemennesker modtager deres information gennem øret. Og det er en ynk at lytte til formidlingen i de mundtlige medier,« siger Julie Fabricius og tilføjer: »Også vores politikere er sprogligt forarmede. Deres tale er fyldt med klichéer og tomgang. Oppustet, upræcist og uklart sprog.« hitler,�Odysseus�og�ObamaNår vi kommunikerer, påvirker vi hinanden. Men når vi påvirker ved hjælp af bedrag, er der tale om manipulation. Og manipulation er dårlig retorik, siger Julie Fabricius. »Hitler var god til at fange folk, om man så må sige. Men han manipulerede med folks følelser, hvilket fremgår tydeligt, når man ser filmoptagelser af de folkemasser, hanspyttede sine ord udover. Han var en folkeforfører af den værste slags. Man kan godt tænke lidt over, hvordan verden havde set ud, hvis Hitler havde været mindre god til at manipulere,« siger Julie Fabricius. Men både historien og nutiden rum

mer også mange gode retorikere. Odysseus klarede sine bedrifter ved hjælp af gode ord og argumenter. Og USA’s præsident, Barack Obama, er ifølge Julie Fabricius en stor retoriker. Han begejstrer folk. Ligesom Klodshans i H. C. Andersens eventyr har han noget på hjerte en tro på et mere lige og retfærdigt samfund. »Han er en god retoriker, fordi han forstår at formidle et godt budskab: ’Yes, we can’, som i øvrigt er et fremragende slogan. Derudover har han en meget smuk stemme. Menneskets mest personlige instrument,« siger Julie Fabricius og tilføjer: »Når man har en god stemme, har noget på hjerte og brænder for en sag og formår at formidle den, så man ikke kan lade være med at høre efter, er man en god retoriker. Han er på enhver måde Bushs (George W. Bush, red.) diametrale modsætning. Hans mundtlige formidling var ubehjælpsom.«

retorikere som mangelvare»Desværre kan jeg ikke komme i tanke om en eneste god dansk retoriker. Men i Danmark har vi heller ingen undervisning i retorik. Det burde være et fag i skolen allerede fra første skoledag. Det ville betyde, atvifiketbevidstforholdtildet,visigerogskriver,« siger Julie Fabricius. Hun understreger, at jo flere der behersker retorikken, jo bedre vil vi blive til at kommunikere, og det vil skabe et bedre samfund.

sproget fortjener din opmærksomhed


bliv ’danmarks pt. eneste gode retoriker’:

Godt nok er der ikke nogen gode retorikere i Danmark på nuværende tidspunkt. Men hvis du følger Julie Fabricius’ råd, kan du måske blive den første.

vælg det rigtige ordVær altid opmærksom på at bruge lige præcis dét ord, der er rigtig i situationen. Ingen ord er bedre end andre, men tænk altid over, hvad du bruger dem til.

Udtryk dig præcist og forståeligtDet vil fremme kommunikationen mellem mennesker, hvis man altid gør sig umage med at udtrykke sig klart og præcist og altid tænker sig om, før man siger noget. Ordet skaber, hvad det nævner. Sproget er jo ikke bare noget, man bruger til at videregive informationer fra den ene til den anden. Sproget er vores følelser, sproget er vores identitet, derfor er det så utrolig vigtigt, at vi er opmærksomme på, hvordan vi bruger det.

Vær�opmærksom�på,�hvem�du�taler medMan er nødt til at indrette sin tale efter, hvem der lytter. Det kan for eksempel ikke nytte noget, at man bruger 400 fremmedord over for en 1. klasse, der skal lære om retorik.

vælg det rigtige sprog og den rigtige stilNår man ikke har den samme referenceramme, så må man gøre sig ekstra umage for at få lytteren i tale og tage hensyn til, hvem man taler til. Man skal vælge sit sprog og sin stil i forhold til det emne, man beskæftiger sig med og den modtager, man har foran sig. Og så må man vælge sprog og stil, så man er sikker på, at han eller hun begriber, hvad man siger.

tal tydeligtSproget er hele tiden i forandring, men man skal udtrykke sig i et sprog, der ikke bare er klart og præcist, men umisforståeligt. Tal tydeligt, så man ubesværet kan forstå det, du siger.

(PARNAS)

sproget fortjener din opmærksomhed

Vi bruger alle retorik, hver gang vi åbner munden. Og historien indeholder tusindvis af eksempler på gode og dårlige retorikere.

(PARNAS)


På Roskilde Festival er der ikke kun glade festivalfolk og musikanter. Der er også plads til organisationer, der spreder deres budskab. En af disse er Danmark Mod Landminer, hvor unge klæder sig i rottekostumer i en god sags tjeneste.TekST nikolAj Albrectsen // foTo jens dige, rockPhoto

Bajere, musik og fest. Alle tre er gudsbenådede ting, der passer perfekt til Roskilde Festival. Men der er også andre aspekter af den ugelange festival. Mange organisationer får nemlig mulighed for at gøre opmærksom på deres sag, blandt andet ved hjælp af boder ved den store sø på festivalen. Danmark Mod Landminer er en af disse organisationer, og deres eventafdeling har i flereårværetfastegæsterpåfestivalen.Cecilie Thiim fortæller nedenfor, hvad HeroRats, der er en underafdeling af Danmark imod Landminer, er for en størrelse, og hvorfor de går klædt i kapper.

hvad er organisationens formål?Vi en eventgruppe på 14 mennesker på Roskilde Festival og gør alle mulige ting, der laver en kæmpe PR omkring Danmark Mod Landminer og HeroRats. Rotter bliver brugt til kampen mod landminer, og det

sætter vi fokus på. Rotternes lugtesans er så god som hundes. De kan snuse sprængstof i minerne, men i modsætning til hunde er rotterne så lette, at de ikke udløser landminen. Derfor er det ikke dyrplageri og godt at bruge rotter.

hvad laver i på roskilde festival?Vi er de her 14 rotter, der arbejder fra søndag til torsdag, 11 til 17 hver dag. Om formiddagen, hvor folk har tømmermænd, går vi rundt i små grupper til lejrene – klædt ud som helterotter, hvor vi har guitar med og synger sange. Som regel er der sindssygt mange, der gerne vil snakke med folk med tømmermænd i rottekostumer. Vi fortæller om det, vi laver og har brochurer med. Sidste år lavede vi et rottetivoli. Der lavede vi ting som: ’gør rotten våd’ og ’rotten i grotten’. Det er simpelthen så plat, at det samler mega mange mennesker, der

bliver interesserede i det. Men hele eventet handler om landminer, vi har for eksempel landminefodbold, hvor man for eksempel kun har et ben, så det kan være en anelse livsfarligt.

hvorfor overhovedet reklamere på en festival?Vores opgave som eventhold er ikke at samle nye medlemmer, men det er i stedet at fortælle om projektet HeroRats og inspirere folk. Vi når ud til alle mulige steder, hvor der sker en masse, og mange unge er samlet på et punkt. Og selvom folk er fulde, har vi fået fans fra det ene år til det andet.

Eventgruppen er klar igen til Roskilde 2010, hvor der igen vil være rottetivoli og masser af landminelege.

rottehelte på roskilde


Vind Billetter Til Roskilde Festival


(PARNAS)

- Vil du ind i varmen i Lægemiddelindustrien?- Er du bachelorstuderende med en solid kemisk og biologisk baggrund?- Vil du være en del af et unikt, prisvindende studiemiljø?- Har du lyst til en international oplevelse på Københavns Universitet?

Som kandidat i Lægemiddelvidenskab bliver du en eftertragtet profil for biotek-, medi-co- og lægemiddelindustrien. Omdrejningspunktet i uddannelsen er lægemidler, og den er skræddersyet, så du kan få adgang til lige netop den del af lægemiddelverdenen, som du er mest interesseret i.

KANDIDAT I LÆGEMIDDELVIDENSKAB

Kandidatuddannelse på engelsk

Ansøgningsfrist: 15. maj 2010Læs mere på: farma.ku.dk/lmv

RESEARCH SCIENTIST FORMULATION CHEMIST INTERNATIONAL TRIAL MANAGER MEDICINAL CHEMIST DRUG SAFETY GCP COORDINATOR MEDICAL MANAGER MEDICAL ADVISOR REGULATORY AFFAIRS MANAGER DRUG SAFETY SPECIALIST QA SCIENTIST QA COMPLIANCE SYSTEM MANAGER PRODUCT SPECIALIST CLINICAL RESEARCH ASSOCIATE REGULATORY SPECIALIST SAFETY OFFICER CLINICAL TRIAL ADMINISTRATOR SALES EXELLENCE MANAGER QUALITY INSURANCE MANAGER TEAM LEADER


skriv et debatindlæg på 300 ord. det eneste krav er, at det skal handle om sdU.

de to bedste indlæg præmierer rUst med partoutbilletter til roskilde Festival.indlæggene bliver også trykt i maj-nummeret.

du skal indsende dit debatindlæg til [email protected] senest d. 14. april foTo klAvs bo christensen, rock Photo

Vind Billetter Til Roskilde Festival


(PARNAS)


Stil ind på 93,9 i København. 91,7 i Århus. 92,6 i Odense. Og ’du lytter til P3’. Det gør en gennemsnitlig dansker i nogle og tyve minutter hver dag. På vej hjem i bilen, under emhætten eller bag samlebåndet. For mange er P3 et fast element i hverdagen. Det gør de velkendte frekvenser til en magtfaktor i musikbranchen, mener pladeselskaber og en fagekspert. »P3 er nok den mest magtfulde faktor i dansk musikliv lige nu,« siger Henrik Marstal, kulturskribent og ph.d. i musikvidenskab. »Man kan simpelthen se en sammenhæng mellem den måde rock og popnavne bliver skabt på, og så det engagement P3 vælger at lægge i dem.« RUST har talt med flere pladeselskaber, som er enige i den vurdering. »P3 har kæmpestor betydning. Det er svært at komme igennem lydmuren med nichepræget musik, hvis ikke P3 trykker på knappen,« siger Nicolaj Bundesen, General Manager hos ArtPeople. der er et lille landIfølge Henrik Marstal er der to overvejende grunde til P3’s nuværende domi

nans. Den første er Danmarks størrelse: »Det er kun, fordi vi lever i så lille et land, at vi kan have sådan en enkelt samlende faktor som P3, der bestemmer så meget, som de gør. For i virkeligheden taler alt for, at det ikke burde være sådan. Simpelthen fordi musikforbruget bliver mere og mere individualiseret.« Den anden er, at pladeselskaberne gennem de seneste 10 til 12 år har mistet indpas på markedet: »Den samlede mængde af magt er konstant efter min opfattelse. P3’s magt er øget i kraft af, at de andre, der tidligere havde magten, er blevet svækket,« siger Henrik Marstal. ændret magtligningDet er måske ikke det bedste for musikbranchens helbred, mener Henrik Marstal: »P3 bør være bevidst om, hvilken magt de egentlig har og forvalte den magt så hensynsfuldt som overhovedet muligt i forhold til dansk musikliv. For lige nu er der en uligevægt mellem P3’s indflydelse og alle mulige andre magtfaktorer. Der står P3 solidt placeret højere end alle andre. Og det, synes jeg, er usundt,

fordi de har så meget magt, som de har.« Derfor har P3 også en særlig forpligtelse over for danske kunstnere fordi de har magten til at bygge karrierer op og rive dem ned igen: »Ved simpelthen bare at holde op med at spille dem,« siger Henrik Marstal.

ny med de nyeDet oplevede blandt andre Tue West og Marie Key Band, som begge har været i høj rotation på P3’s playlister og valgt som Ugens Uundgåelige på P3. »Da de navne så kom tilbage med deres andet album, så var P3 sådan lidt: ’Er I nu der igen, vi har allerede brugt jer. Vi har fået det ud af jer, vi skal’,« siger Henrik Marstal: »Så kan man sige, at Tue West og Marie Key ikke laver ligeså gode sange, som de gjorde engang. Men det kan bare se ud, som om der er en brandingeffekt fra P3’s side i at være ny med det nyeste.«

ingen grund til mystikP3 bliver jævnligt beskyldt for magtmisbrug og for at have monopol på dansk populær musik. Som da Annika Aakjær i 2008

’Pppp3. Det, man hører, er man selv’, lyder det på DanmarksRadiosProgram3fleregangeitimen.Oghvismanforstår sloganet bogstaveligt, har de en del at skulle have sagt – dem, som bestemmer, hvad lytterne skal høre. P3 erelsketforsinalsidigeprofiloghadetsomenmonopolistiskmastodont.Mendeflestekanbliveenigeom,atkanalen er en af de største magtfaktorer i dansk musik.

TekST & iLLUSTRaTion kArine kirkebæk & AndreAs dohn


(PARNAS)

fjernedeetPerVversfra’LilleFilantrop’,sånummeretpassedebedretilP3’sprofil.Eller da Rasmus Nøhr saksede en saxofonsolo på radioudgaven ’Alderspræsident’. Dengang fik P3’s Playlisteudvalg - sombeslutter, hvilke numre der får spilletid på kanalen hug i medierne for at kræve ændringer i musikken. Det har været med til at skabe en vis mystik omkring udvalget, som har mødetid hver torsdag, hvor alle kan komme forbi og spille deres musik. Men der ingen grund til mystik, mener Nicolaj Bundesen fra ArtPeople: »Det er en helt neutral ramme, hvor der som udgangspunkt bliver lyttet til alt på lige vilkår.«

Censur eller selvdisciplinHenrik Marstal hylder Playlisteudvalgets spilleregler som et eksempel på dansk og demokratisk åbenhedskultur. Men han efterlyser en større rotation i det magtfulde udvalg, hvor formanden på egen hånd udpeger de øvrige medlemmer. For hvis smagsdommerne sidder for længe, opstår der en risiko for, at pladebranchen får for stor respekt for udvalget og

begynder at vælge kunstnere efter deres musiksmag, frygter Henrik Marstal. Men det ser Krede Pedersen, musikredaktør i DR Medier, ikke som et problem: »Pladeselskaberne har altid og vil altid signe strategisk. Ligesom al anden virksomhed ligger der vel strategi bag de beslutninger, pladeselskaberne tager andet vil være underligt.« Når Nicolaj Bundesen fra ArtPeople udvælger kunstnere, bruger han øret og almindelig sans for udbud og efterspørgsel: »Jeg kan lytte efter og erfare hvilken musikalsk profil, de (P3, red.) har. Og sågælder de samme vilkår, som der gælder på alle andre markeder. Altså prøver jeg at optimere mit produkt efter de gældende regler på det respektive marked,« siger han.

stadig brug for p3Men måske skal pladebranchen snart til at lytte bedre efter andre musikprofiler end P3’s. For hvis det står til Venstre, bliver P3 fjernet fra FM-båndet i 2011,så kanalen udelukkende ligger på DAB. Det er dog en ganske dårlig ide, mener

folk fra både musikbranchen og på Christiansborg. »Formidlingen af ny dansk rockmusik vil blivesvækket,hvismanfjernerP3fraFM-båndet. Jeg forstår slet ikke idéen i at gøre det andet end, at det skulle være en håndsrækning til de kommercielle kanaler,« siger Mogens Jensen, kultur og medieordfører for Socialdemokraterne. Og Henrik Marstal er heller ikke begejstret: »Jeg tror stadig, at vi har brug for P3 og P4 som nationale samlingspunkter.«


(PARNAS)


marken rummer mange magter


(PARNAS)

En mark uden for Skanderborg. 25 lejligheder, otte tønder land og 70 beboere. Dét er bofællesskabet Toustrup Mark. På muren til et lille lysebrunt hus hænger skiltet »Alderdomshjem«, og indenfor trisser Johannes Lassen aka ”Johs” rundt. Han var med, dengang ideen til Toustrup Mark opstod, og han ved, hvordan man bapper på piben i bofællesskabet. »Dengang kunne alting lade sig gøre. I 60’erne blev der bygget enfamiliehuse på flademarkeroveralt,ogsåvarderhøjhusei storbyerne, og det var, hvad vi kunne forvente at bo i. Og det gad vi sgu ikke,« fortæller Johs. I den mintgrønne stue hos Johs har Johannes Hejl og Thea Skaanes også sat sig tilrette i sofaen. De har levet i bofællesskabet i henholdsvis to og halvandet år. De tre snakker ommagt, indflydelse ogstruktur i bofællesskabet kontra det øvrige Danmark. På bordet er der kaffe og håndsmurte rugbrødshapsere – i munden er der store ord.

mere end et fedt køkkenThea Skaanes motivation for at flytte tilToustrup Mark er klar: »Den ensomhed, tosomhed, tresomhed eller fordensagsskyld fir-somhed,dereri vores samfund i dag, synes jeg virker usundt,«sigerhunogbliverkortafbrudtafsin søn, der gerne vil ud at stå på rulleskøjter. »Så sidder man der i sit fede køkken og kigger på hinanden – materialisme er jo ikke andet end tom magt,« fortsætter hun, hvor hun slap. For hende er det magten til at bestemme over sit eget liv og sin egen hverdag, der betyder noget. »Herude har man ikke bundet sig ind i alle de der statussymboler. Det er billigt at bo her, og man er på ingen måde lønslave i samfundet,« siger Thea Skaanes.Både Johannes Hejl og Johs er enige: »Ja, her bliver man ikke slave af omgivelserne og andre folks forventninger. Man får virkelig mulighed for at påvirke sit eget liv

Bofællesskabet Toustrup Mark er et lille samfund i samfundet. Her er der ingen rangorden, ingen chef og ingen låste døre. Til gengæld er der fællesspisning, og den, der maler, bestemmer farven på væggen.

TekST siMone MArtedAl skov & Astrid holck jensen // foTo siMone MArtedAl skov


(PARNAS)


herude, så der er meget personlig magt, « siger Johannes Hejl, og Johs følger op: »Man kan snakke meget om personlig indflydelse herude. Der er nogen, derhar mere magt end andre, det er dem, der handler. Hvis folk gør noget ved sagen, så får de også mere magt.«

frit spil for alle farverDen personlige magt skal dog udøves inden for nogle bestemte rammer i bofællesskabet.Lidtstrukturerderatfinde,ogikkealtkræver fuld enstemmighed. »Vi har for eksempel en regel: Den, der maler, bestemmer farven på væggen. Det er en uskreven regel, og det behøver vi jo ikke stemme om,« siger Johs og griner. B o f æ l l e s s k a b e t har en række udvalg, som man kan gå ind i, hvis man vil påvirke fællesskabet i en bestemt retning. Det kan for eksempel være energiudvalget, der uddeler gratis elsparepærer. Derudover har hver beboer et ansvarsområde, som skal udfyldes. Og det skal det bare. Nogle laver mad en gang om ugen, mens andre tager opvasken, og så er der dem, der foretrækker at gøre rent. »Nårmanhargjortnogeti40år,såfinderman efterhånden ud af, hvordan ansvaret skal fordeles, så man får de praktiske ting til at fungere,« fortæller Johannes Hejl.

sammen om mad og maskinerEn af de mest karakteristiske ting ved Toustrup Mark er fællesspisning, der fungerer som samlingspunkt for beboerne, og den er obligatorisk. Der bliver stillet få krav til nyeindflyttere,mendetvigtigsteer,atdevil indgå i madordningen. »Det er jo også praktisk. Man kan sætte sig op og spise på restaurant hver dag, og varerne kommer bare, man skal ikke handle på samme måde,« siger Johs, og forklarer om ordningen med ugentlig levering af madvarer til hele bofællesskabet, så beboerne slipper for selv at handle. Og der er meget af det praktiske, der er fælles. Det gælder blandt andet elmålere,

tre vaskemaskiner, og et ’loppemarked’, hvor beboerne stiller ting frem, de ikke længereharbrugfortilfriafbenyttelseforresten af bofællesskabet. »Vi har nogle faciliteter fra hjemmet, der bliverflyttetoveridetfælles.Pådenmådegør man det billigere. Det koncept synes jeg godt, man kunne videreføre og udbrede til resten af det danske samfund,« siger Johs.

ingen afmagt på marken»Jeg har oplevet mange gange, at jeg som borger i Danmark, i det danske fællesskab,

har følt afmagt,« siger Johannes Hejl. Han boede i Århus, indenhanflyttedetilToustrup Mark, og dengang oplevede han, at ’Huset’ – et aktivitetshus med kreative værksteder til fri afbenyttelse for alle,blev lukket. Dét på trods af demonstrationer og modstand fra de lokale borgere. Toustrup Mark har også værksteder, og dem er der ingen, der lukker.

Det er op til beboerne, hvad og hvor meget der sker med dem. »Man får aldrig den der følelse af, at man kan gøre en forskel ude i samfundet, uanset hvor højt man råber. Jeg har i hvert fald ikke prøvet det,« konstaterer han. Den afmagt Johannes Hejl fortæller om, møder han ikke på Toustrup Mark. Der er der tradition for, at man lytter til hinanden, alle bliver inddraget, når der skal tages en beslutning – og det kræver ikke engang så meget endda. »Her er der en vanthed i at komme frem tilsagenskerne,fådetafklaretogsåkommevidere. Vi bliver gode til at træffe beslutninger i fællesskab,« forklarer Thea Skaanes, og Johannes Hejl tilføjer hurtigt: »Ja, man gider jo ikke sidde til fællesmøde til midnat og bruge hele aftenen på at diskutere.«

ingen�ego-røve,�takOg lige præcis den rundkredspædagogik, med uendelige diskussioner, der karakteriserede bofællesskaberne i 70erne, mener de tre beboere på Toustrup Mark, ikke er tidssvarende. De ser sig selv som helt normale personer, der også forstår at følge med tiden. Faktisk tror både Johs, Johannes Hejl og Thea Skaanes, at fremtiden for Toustrup Mark ser ganske lys ud. »Et af de store problemer i vores samfund i dag, er jo ensomhed. Man kan godt have et job og en karriere og stadig være ensom. Folk har deres privatliv, men sådan noget som det her,« siger Johannes Hejl og slår ud med armene, inden han fortsætter: »Det vil have en tiltrækningskraft på folk i fremtiden.« Han mener, at folk har et behov for at føle sig som en del af noget for at være glade.Thea Skaanes tror også på, at fællesskabet vil blive styrket i fremtiden, selvom der lige nu er stor fokus på den individuelle præstation. »Samfundet ændrer sig jo hele tiden, og jeg synes, vi begynder at se en klar efterspørgsel på fællesskaber,« siger Johannes Hejl, og Johs nikker samtykkende. Han kan slet ikke forstå, hvorfor vi hver for sig skulle være vigtige. »Folk bliver bombarderet med propa

ganda. Du skal være en ener, og du er noget helt specielt. Det er sådan nogle mærkelige normer, vi har i samfundet i dag. Gør som du vil, og alle har ret til et fedt køkken,« siger Johs sarkastisk. »Ja, for at bo herude skal man nok ikke være en egorøv, så får man det ikke sjovt. Men bortset fra det, så tror jeg

sgu, vi er meget almindelige. Her er der bare lidt mere plads til at være sig selv,” siger Johannes Hejl. Og måske er det netop dét, de mange forskellige farver på vinduer, døre og vægge vidner om.

Flik

r.com

Et af de store problemer i vo-res samfund i

dag, er jo ensomhed. Man kan godt have et job og en karriere og stadig være ensom. Folk har deres privat-liv, men sådan noget som det her.

Man kan snak-ke meget om personlig ind-

flydelse herude. Der er nogen, der har mere magt end andre, det er dem, der handler. Hvis folk gør noget ved sagen, så får de også mere magt.

36 RUST / april / 2010 37 RUST / april / 2010

(DEBAT)

Jeg er meget glad for magten over min egen mad. Men lige så glad jeg er for den, ligeså irriteret er jeg over den stigende tendens, vi ser på Syddansk Universitet og i samfundet generelt. Jeg vil gerne kunne spise i fred i stedet for at blive mindet om hvor farligt, belastende og forfærdeligt den mad, jeg spiser, er. Igennem kolesteroltal, antalletafkilojouleogflottefarvestofferskalviafskrækkes – afskrækkes fra at spise, hvad der passer os. Oplys, informer og afskræk – en skøn trio. Jeg siger ikke, det skal være benægt, benægt, benægt i forhold til, at nogle produkter ikke er særlig sunde.

Men lad mig dog være i fred. Jeg beder ikke om informationer, der tager fokus væk fra min delikatesse. Jeg beder om lov til at tage chancen. Det kan jeg snart ikke få lov til mere, før jeg har sat mig ind i, hvad brødkrummen gør ved min krop. Dyrene kan da klare sig. Instinkter gør, at de sjældent spiser noget giftigt. Hvorfor skal et informationsoverload så gøre, at vi sjældent spiser noget, der er skidt for os? Lad mig nu gøre som dyrene og bruge min sunde fornuft til at indtage, hvad jeg nu vil. Hvis folk ikke stopper denne tendens, vil vi ende op med et frygtbaseret samfund, hvor borgere ikke tør spise eller gøre noget,

før de har læst instrukserne. Sindssyge individer.Ladosendeligfånogleflerespiseforstyrrede – nej, selvfølgelig ikke. Det tangerer en neurotisk tilværelse, så stop nu. Lad mig tage chancen. Jeg gider ikke læse om maden. Jeg vil smage maden. Så lad mig spise i fred.

Nikolaj [email protected], 2. Semester.


Lad mig spise i fred


(KLUMME)

jeg bebrejder …TekST signe hAAhr Pedersen // iLLUSTRaTion AndreAs dohn


Kære læser, du er i færd med at læse første linje i en klumme. Hvis du vælger at læse videre, vælger du at være i min magt de næste par minutter af dit liv. Så er du ikke til brok og bitterhed, råder jeg dig til at stoppe nu. Emnet er ligetil og så alligevel ikke – det skal handle lidt om kærlighed. Mit billede af kærligheden er voldsomt forvrænget. Men det er langt fra min egen skyld. Jeg har flereatbebrejde,ogjegstartermedminfamilie. Da min mor var atten år, tog hun til en fest, hun egentlig havdemeldt afbud til. Her inviterede hun min far ud at danse. Hun i skulderpuder og høje hæle, han med pagehår og lilla sokker på. Da morgentågen lagde sig tyk over markerne, spurgte min mor, om min far havde lyst til at se hendes hest. Siden har de ikke forladt hinanden. Med den historie summende i baghovedet har jeg vadet gennem livet og troet, at jeg en dag ville stille samme spørgsmål for dermed at sikre livslang tosomhed. I dag er jeg single og bange for heste. ’Bare vent. Lige pludselig en dag kommer der en, som slår benene væk under dig,’ plejer min mor at sige, mens min far nikker smilende. Indtil videre har jeg selv været ret god til at slå benene væk under mig, og det eneste, der er kommet ud af det, er smertefulde knoglebrud.

Jeg bebrejder også samtlige romantiske komediefilmog–serier,somblivervedmedatbildeosind, at vi møder vores eneste enere, når vi ræk

ker ud efter den sidste bøtte Nutella i supermarkedet, eller når vi tilfældigt går ind i hinanden på gaden med papkrus med kaffe, som vi så vælger at drikke sammen under hinandens paraplyer. For når det regner, er kærligheden let at finde.Heltinden er enten den frygtløse femme fatale, som står i sine stilethæle på toppen af verden, men ender med at vælge gadedrengen med det pjuskede hår, som er så forkert, at han kun kan være den rigtige. Eller også er hun den forvirrede og uheldige antihelt, der på en pinlig måde får den uopnåelige, men utroligt smukke mand til at forelske sig i hende. Og det er den sidste kvinde,vipigerbedstkanlide.Nokfordideflesteafosharnemmerevedatidentificereosmeddentype,og fordividrømmeromat findehamdermr. Darcy, der bare elsker os for dem, vi er.

Men det er jo alt sammen løgn, fup, svindel og fiduser. Der er ikkemeget film overmin hverdag ihvert fald.Da jeg ligevar flyttet ind iminlejlighed, manglede min brusekabine et badeforhæng, så jeg cyklede af sted mod IKEA. På halvvejen besluttede skyerne pludselig at vride sig selv for al det vand, de om muligt kunne indeholde, og jeg måtte kæmpe mig gennem dråber så store som vandmænd for at nå ud til boligbutikken. Lange totter af hår klaskede mod mit ansigt, og mine blå bukser skiftede farve til sort. Hvis mit liv havde været en romantisk komedie, ville Mads Mikkelsen, Josh Hartnett eller måske Orlando Bloom have sprunget frem og sagt ’Hal

løj du skønne!’, og så ville vi drikke te foran hans kamin, indtil han ville kigge mig dybt i øjnene og spørge, om det ikke skulle være os to for altid. Men sådan gik det ikke. Alle de tørre mennesker i IKEA gik i store buer uden om mig, som om jeg kunne smitte dem med min gennemblødthed, og så tog jeg hjem femten kroner fattigere og en forkølelse rigere. Og det er okay. Det er helt i orden, at virkeligheden er ond og våd, men så skal Hollywood og mine forældre da ikke fylde mit naive pigehjerte med falske forhåbninger.

Jeg har en sidste bebrejdelse, og den starter med endnu en autentisk kærlighedshistorie. Min faster boede engang i en bygning i København hos en veninde, der hed Ruth. Underboerne havde ikkenogetbad,ogdaRuthogminfastervarflinke mennesker, lånte de gerne deres brusekabine ud. Den ene af underboerne viste sig at være min kommende onkel. Som tak for lån af vand, serverede han så god en middag i sit køkken, at min faster glemte at gå hjem. Jeg bebrejder mine underboer, at de af ren forelskelse med hvin og brøl jagter hinanden op og ned af trapperne hver dag, når de skal ud eller hjem. Hold nu op. Jeg magter det ikke.


(PSYKOSEN)

p s y K o s e nBrevkassen med Carl-marCarlMar Møller har levet af at være par og psykoterapeut siden 1983. Hans mission er at nedbryde de tabuemner, der forhindrer mennesker i at vedligeholde kærligheden mellem dem. Her i brevkassen besvarer han dine spørgsmål om sex, samliv og livets store spørgsmål.Send dine spørgsmål til CarlMar på [email protected] og skriv ’CarlMar’ i emnefeltet.

Hej Carl-MarJeg har længe døjet med et lidt pinligt problem. Det er ikke så alvorligt, men det er alligevel noget, der går mig lidt på. Når jeg dyrker sex med min kæreste og kommer, sprøjter jeg sam-tidig utrolig voldsomt. Det er dejligt, men også lidt upraktisk at det hele bliver sølet til. Er der mon noget, jeg kan gøre for at kontrollere min orgasme lidt bedre? Hilsen Den sprøjtende

Ja,�du�kan�prøve�at�sætte�en�skydeskive�op�på�hendes�mave,� for�at�se�om�du�kan�ramme�midten.�du�sætter�en�beholder�op,�som�samler�dine�gulddråber�op.�du�kan�så sælge din sperm til kvinder med tørre kusser. de kan så sniffe din sperm og på denne�måde�blive�våde�i�fissen.�pik�er�Gud,�fissen�har�magten. - Carl-mar

Kan du sige mig, om det er rigtigt, at sorte mænd gennemsnitligt har en større penis end hvide mænd? Og hvad med asiater - er deres omvendt mindre end de hvides? Selv har jeg en ret lille pik. Tror du, der er noget, jeg gøre? Jeg synes ikke de ting, de lover i annoncerne på nettet, virker, og nu er jeg ret fortvivlet.

Mvh. ’Den nysgerrige’

negerpikke�er�en�centimeter�længere�end�danske�mænds,�og�asiaters�er�en�centi-meter�kortere�end�danske�mænds.�Jo�mere�du�bruger�pikken,�jo�større�bliver�den.�god fornøjelse. pas på du ikke får en tennisalbue. - Carl-marHej Carl-MarJeg er så slidt for tiden og helt svag. Magter ingenting, og alting synes uoverskueligt. Her i weekenden skal jeg i sommerhus med en masse lækre damer - hvad kan jeg gøre for at komme i bedre humør, så jeg kan score dem? Bedste hilsener Gong

du bruger for lidt tid på at lege og for meget tid på arbejde og pligter.hvis�du�skal�score,�skal�du�kunne�tre�ting:

1. stille hende mange spørgsmål om,�hvad�der�optager�hende.

2. du skal lytte og spørge dybere ind�til�det,�hun�svarer.

3.� �du�skal�fortælle�hende,�hvad�du�selv har bedrevet og om dine suc-ceser.

- Carl mar

giver ’Uni’ dig en psykose?- Carl-mar tilbyder:

sommerfester8. maj og 5. juni klokken 16 og frem til næste dag

50 rabat % for medlemmer af Dansk sexologforening.

programMuddergokart gennem et vandhul klokken 16, lagkagekamp klokken 17, tomatkrig klokken 18, ligge på taget af en Volvo gennem mosehullet klokken 21, henrettelse med paintballgevær klokken 22.

Herudover kan man forsøge sig med Gyrocop, djævlekarrusel, øksekast, elastiktræk, at svinge sig i et 10 meter langt tov, at kravle over en sø i et tov, kæmpeboksehandsker, skumgummikøllekamp, at rulle ned af en bakke i et rør, svævebane, samt at kravle igennem tunnel.

medbring telt, grillmad, badetøj, håndklæder, hårshampoo og drikkevarer. Indgang: 250 kr. Øl og vand: 10 kroner. Mød op på adressen og slå dit telt op eller sov i fælles telt.

CarlMar Møller www.carlmar.dkAvderødvej 45 777@carlmar.dk 2980 Kokkedal

Quiz: er de døde?’Er han eller hun mon død eller ej?’ – Tanken har strejfet dig, og måske føler du ikke, du har helt styr på det. Nu kan du blive klogere og samtidig have det sjovt med quizzen, ’Er de døde?’.

ajames sampsonFødt: 17. april 1990Kendt fra: Stjerne For En Aften

test din ven:hvad vil dU helst?

› Lide af ekstrem slem tourette eller få hyppige ukontrollerbare orgasmer?

^ Være vegetar, eller selv slå alle de dyr, du skal spise, ihjel?

› Have en lækker, blond, men dum kone eller en rødhåret, men klog kone?

^ Skyde din bedste ven i brystet med en sømpistol eller synge duet med Thomas Buttenschøn?

OG�hUSK!�du�skal�vælge,�ellers�dør�alle,�du�kender.

betta CameronFødt: 21. november 1939Kendt fra: Musik og skuespil

CbasimFødt: 4. juli 1992Kendt fra: XFactor

Svar: A)Nej, B)Ja i 2010, C) Nej

TekST Mikkel crAMon, hAns redder & nikolAj Albrectsen // foTo Flikr.coM & cArl-MAr.dk

WWW.ROSKILDE-FESTIVAL.DK

AFENGINN (DK) BLACKIE AND THE RODEO KINGS (CAN)

BOBAN I MARKO MARKOVIC ORKESTAR (SER) BROTHER ALI (US)

CASIOKIDS (N) CÉU (BRA) CHOC QUIB TOWN (COL) CIRCLE (FIN) CONVERGE (US)

DULSORI (KOR) EFTERKLANG(DK) ELECTROJUICE (DK)

FLORENCE+THE MACHINE (UK) FM BELFAST(ISL) GALLOWS(UK)

JAPANDROIDS (CAN) KASPER SPEZ (DK) KILLSWITCH ENGAGE (US)

THE KISSAWAY TRAIL(DK) LINDSTRØM & CHRISTABELLE (N)

JOHN OLAV NILSEN & GJENGEN (N) PORCUPINE TREE(UK)

THE RUMOUR SAID FIRE (DK) SCHLACHTHOFBRONX(DE) SERENA-MANEESH (N) SHANTEL & BUCOVINA CLUB ORKESTAR (DE) SÓLSTAFIR (ISL) TECH N9NE (US) THE TEMPER TRAP(AUS)

VALIENT THORR(US) WOODEN SHJIPS (US)

- OG MANGE FLERE...

ALICE IN CHAINS(US) C.V. JØRGENSEN(DK) DIZZY MIZZ LIZZY(DK) JACK JOHNSON(US) MOTÖRHEAD(UK) MUSE(UK) NEPHEW(DK) NOFX(US) PAVEMENT(US) ROBYN(S) THEM CROOKED VULTURES(US/UK)

Documents

RUST april 2010