RYEGAARD GODS

DANSK SKOVFORENINGS EKSKURSION

MANDAG DEN 9. SEPTEMBER 2002

Ryegård ligger mellem Roskilde og Holbæk. Godset omfatter bl.a. Dyrehaven, Bramsnæs, Strandskoven, Ordrup Skov, Enghaveskov samt landbrugsarealer omkring Ryegård og Trudsholm. Indhold Ryegaard Gods 3 Punkt 1. Intensiv – ekstensiv foryngelse 6 Punkt 2. Skovbørnehaven i Hjortespringshuset 9 Punkt 3. Vildtvenlig skovdrift 10 Punkt 4. Ryegaard Dyrehave – alternative indtægter 12 Punkt 5. Produktion : naturbeskyttelse 14 Jagtens rolle for skovbrugets økonomi 15 Beregning af forventet antal besøg i Dyrehaven 17 Svampe som indtægtskilde i skovbruget 18 - Indsamling af svampe i skoven 18 - Svampedyrkning i skovbruget 20 - Trøffeldyrkning som indtægtskilde i skovbruget 22 Medicinplanter som nicheproduktion i skovbruget 23 Fotos i denne fører er optaget i maj 2002, kort efter udspring. Side 2

Ryegaard Gods Ryegaard har siden 1924 været i familien Scheels eje. Ryegaard består i dag af hovedgårdene Ryegaard og Trudsholm. Arealfordeling: Landbrug 450 ha Bevokset areal 429 ha (se herunder) Ubevokset areal 250 ha (se herunder) Samlet areal 1129 ha Bevokset areal

429

ha (reduceret med bevoksningskvotient er nettoarealet kun 392 ha produktivt bevokset)

Løvtræ

229

ha 53%

heraf er de vigtigste: bøg 75 ha (heraf netto 54 ha) eg 43 ha ask 21 ha rødel 16 ha rødeg 13 ha ær 11 ha værnskov 36 ha lystskov 9 ha

Nåletræ

131

ha 31%

heraf er de vigtigste: rødgran 59 ha sitkagran 32 ha lærk 15 ha douglas 7 ha

Pyntegrønt

69

ha 16%

(delvist som I/S) heraf er: nordmannsgran 57 ha nobilis 10 ha

Ubevokset areal 250 ha Vigtigst er:

Eng Ager Græsning Mose Ukultiveret

68 38 38 27 19

ha ha ha ha ha

Side 3

Ryegaard ejes af Johan Scheel, der overtog skoven i 1991 og landbruget i 1998. Driftsformålet er at bevare ejendommen i familiens eje og at bevare og forbedre de natur- og kulturhistoriske værdier. Landbruget Landbruget drives som planteavl (bortset fra 160 shropshire moderfår til afgræs-ning af juletræer). Ansvarlig for landbruget er driftsleder Per Madsen, som har to traktorførere samt en tømrer. Herudover løses en del opgaver både i skoven og med ejendommenes vedligeholdelse. Skovbruget Der er ingen ansatte i skoven, men opgaverne i skoven løses af Skovdyrkerfor-eningen Nordlige Sjælland ved skovrider Lars Holmegaard Knudsen. Skovfoged Per Bundgaard Larsen har ansvaret for højskovsdriften, mens dyrkningskonsulent Kristian Sønnichsen har ansvaret for pyntegrønt. Den seneste driftsplan er fra år 2000.

Ryegaard Hovedbygning som blev nedrevet i 1974. Foto ca. 1920. Side 4

Øvrige aktiviteter Til ejendommen hører omkring 40 forskellige ejendomme, hvoraf 25 udlejes som boliger. Der er eget vandværk, som leverer vand til 45 huse. Hovedbygningen på Ryegaard blev nedrevet i 1974, mens hovedbygningen på Trudsholm, fra 1551, anvendes til fester og andre arrangementer. Jagten er udlejet som arealudlejning til otte forskellige konsortier (bortset fra ca. 100 ha med eget jagtvæsen). På godskontoret er der en deltids sekretær (samt webmaster og fårehyrde) og en deltids bogholder. Godset tilstræber at anvende internettet i videst muligt omfang i kommunikation med omverdenen. Godsets stigende fokusering på ”publikum” kræver en del ekstra administrative ressourcer. Kulturhistorie Ejendommens store kulturhistoriske værdier med bl.a. 74 kæmpehøje og 23% ”uproduktive arealer”, afspejles i det kuperede og smukke landskab. Dette medfø-rer store herlighedsværdier, mange levesteder for flora og fauna og smukke udsig-ter. Det medfører imidlertid også produktionsmæssige udfordringer med bl.a. 30 km skovrand, masser af administrative udpegninger og bindinger. Fremtiden Det er opfattelsen på Ryegaard at godsets traditionelle produktion af råvarer (tradi-tionelle landbrugsprodukter og råtræ) også i fremtiden vil komme under kraftigt prispres. Hvis driftsmålene skal nås vil det derfor være nødvendigt at udnytte ejen-dommens herlighedsværdier kommercielt. Den vestlige verden er på vej ind i oplevelsessamfundet, hvor vi er så rige, at vi ikke blot efterspørger fødevarer for at overleve og huse for ikke at fryse. Vi køber i stigende grad ”historien” bag produktet. Marmelade fra den gamle fabrik og drøm-men om det rolige liv på landet med bindingsværk og stokroser. Her har Ryegaard meget at byde på, men det store spørgsmål er hvordan denne styrke kan bringes til at bidrage til at sikre virksomhedens overlevelse.

Side 5

Punkt 1. Intensiv - ekstensiv foryngelse Punkt 1a. Selvforyngelse i afd. 2a (nord for vejen) Moderbevoksning: Fra 1890 dansk oprindelse Ryegaard ? Selvforyngelse udført: 1991 Metode: Forberedende sprøjtning m. Round up Pløjning m. Ledreborg plov Oldendækning og tromling Sprøjtet for kimbladsskimmel Skærmen er tyndet kraftigt i 1998 og 2000 (udtag begge gange 80-100 træer eller ca. 700 m3f vedmasse i alt). Der er fortrinsvis taget fra toppen, både hvad angår kvalitet og diameter for at udnytte de positive afsætningsforhold. Det har vist sig at den tykkeste 20 % dbh > 65 cm blev taget for sent med en del rødmarv til følge ! For at modvirke den voldsomme lysstilling er der sprøjtet 2 gange med Kerb i år 1999 og 2001. Det er hensigten at gemme 5-10 overstandere af dårlig kvalitet pr. ha, fortrinsvis langs vejen for at bevare indtrykket af stor bøgeskov af hensyn til herlighedsværdien.

Punkt 1a. Typisk intensiv selvforyngelse af bøg, næsten komplet. Side 6

Punkt 1b. Naturforyngelsen i afd. 13a vest (syd for vejen og før man når sidevej der går mod syd) Foryngelsen er i denne del af afdelingen overladt totalt til sig selv pga arealets smalle form, der forhindrede maskinelle løsninger. I 1998 blev de sidste træer af værdi hugget, og resten er i dag efterladt med sam-me formål, som de overstandere der påtænkes efterladt i afd. 2a. Der har været ønske om at arealet skulle forblive lysåbent (velegnet til jagt) og samtidig kunne give de passerende et lidt ”dybere” blik ind i skoven. I de sidste 2 år har opvækst af dårlig kvalitet dog langsomt lukket over størstedelen af arealet. Vil dette med tiden ændre karakter i lighed med afd. 2d ?.

Punkt 1b. Naturforyngelse af bøg i varierende kvalitet, fremkommet af sig selv.

Side 7

Punkt 1c. Naturlig succession i afd. 2 d. (syd for vejen og efter man når sidevej der går mod syd) Den gamle bevoksning var fra 1890 ligesom 2a, men den blev renafdrevet i 1992, hvorefter arealet blev overladt til sig selv. Dette areal blev efter afdrift opfattet som lystskov – ligesom afd. 13a vest – men er dog groet til med fortrinsvis ær. I 1997 blev dele af stykket udrenset, og i kommen-de vinter forventes det at der tyndes for første gang i arealets vestligste ¾ dele med selvskovere. Diskussion til punkt 1 - Hvor meget skal man ofre for at få skov på arealet? - Hvilken kvalitet skov / træproduktion vil man i fremtiden skulle ”nøjes med”? - Er skoven i punkt 1b og 1c acceptabel efter den nuværende skovlov? Er den acceptabel for skovejeren på langt sigt? - Hvor stor værdiforøgelse er nødvendig efter 120 år for at dække en kulturudgift på kr. 40.000/ha ?

Punkt 1c. Naturlig succession af ær og andre træarter, fremkommet helt uden hjælp. Side 8

Punkt 2. Skovbørnehaven i Hjortespringshuset Hjortespringshuset er udlejet til Bramsnæs Kommune, der her etableret en naturin-stitution eller skovbørnehave i 1997. Der er plads til 30 børn, som fortrinsvis kom-mer fra Ejby. På vej til pkt. 2 passeredes et indhegnet areal som skovbørnehaven har lejet. Børnehaven betaler følgende: Husleje for anvendelse af huset kr. 9.700/måned Ret til organiseret færdsel på veje og stier i skoven kr. 15.000/år Ret til at færdes på et indhegnet areal på 2 ha kr. 22.500/år Ret til brugen af et markstykke kr. 2.000/år Samlet betales der således kr. 116.400 for huset og kr. 39.500 for den ekstra færdsel, svarende til ca. 6 kr./barn/dag. Der drives ikke jagt på skovbørnehavens areal, men der drives skovdrift nogenlun-de som normalt. Der var både fra godsets og børnehavens side usikkerhed om hvor meget der skulle være tilladt på dette areal. Det meste er tilladt, dog må træer over 10 cm i diameter ikke skades, og arealet må ikke få karakter af en byggelege-plads. Der blev i 2002 tæt ved huset fundet en del ældre affald herunder medicin og kany-ler, da et barn stak sig på en kanyle. Skoven og børnehaven lavede i fællesskab en oprydning. Der har ikke været konflikter mellem børnehaven og skoven. Skoven bestræber sig på at give besked ved skovning af stort træ, eller andet underholdende. Der er en anden børnehave i Teglhuset, som selskabet ser til frokosten. Denne fungerer som en udflytterbørnehave, hvor børnene køres til og fra med bud fra Svogerslev. Som følge af disse og andre færdselsaftaler er jagtlejen reduceret betydeligt. Diskussion: - Kan man tillade sig at tage penge for børns færdsel i skoven? - Risikeres et tab af vedkvalitet på længere sigt? - Kan skoven give andre tilbud til børnehaver eller skoler? - Skal der opkræves penge hver gang skoven giver særlige tilladelser til børn og unge? Hjortespringshuset er vist på bagsiden af føreren.

Side 9

Punkt 3. Vildtvenlig skovdrift Strandskov. Kræmmerbækken afd. 49a: Fugtigt område der oprindelig var tilplantet med gran over det hele. Efter afdrift blev der i 1989 plantet sitkagran, som stod uden videre pleje, indtil det i ca. 1995 aftaltes med jagtlejerne at fjerne den østlige side af kulturen der i forvejen stod tyndt. Formålet var at tilgodese bukkejagt og ønsket om en opdrætsplads. Den vestlige 1/3 (mellem skovvejen og lysningen) blev i 1999 tyndet. Skovarbej-derne viste selv ud med ordre til at bevare de træer med bedst form og et priorite-ret træartsvalg lydende på eg, bøg, ask, ær, lærk, sitka og birk hvor form dog var af højeste prioritet ! Den sydvestlige ende er i dag stort set bevokset med lærk. Der er foretaget andre dispositioner til fordel for jægerne og til ulempe for vedpro-duktionen. Skovdistriktet har nok ikke set det sidste af denne ”given efter for ho-vedsponsorens ønsker”.

Kultur af sitkagran med åbne områder af hensyn til vildtet. Side 10

Jagtpolitik Udover dette eksempel på tilpasning af en kultur forsøger skoven at sørge for at der hele tiden på hvert revir er mulighed for en god råvildt jagt, et antal fuglesåter og et muligt andeudsætningssted samt fasanudsætningssteder. Når man kan sør-ge for alle disse ting på et lille areal, kan der typisk opnås en højere pris pr. ha. Dette betyder, at der på hvert revir altid skal være unge kulturer især nåletræskul-turer. Ofte indplantes sitkaholme i huller i en løvtræskultur. Ved nykulturer afvejes jagt og skovinteresser ved overvejelser om hegning. Generelt tilstræbes det at der er en løbende dialog med jægerne, både om disposi-tioner i skovdriften, m.h.t. publikums færdsel og i tilfælde af særlige ønsker fra jæ-gerne. Princippet er, at merudgifter opkræves hos jagtlejerne, men dette princip fraviges ofte. Diskussion: - Er disse ændringer acceptable af hensyn til vedproduktion, skovejerens økonomi, almindelige skovgæster? Skal skovdriften tilpasses jagtlejernes ønsker? - Er der andre forslag til tiltag som kan forøge skovens værdi til jagt? - Eksempler på konflikter mellem flere anvendelser – fx jagt : friluftsliv : naturværdi-er? - Hvorfor er det kun jægerne, der skal betale for brug af skoven? Frokost I kanten af Dyrehaven, ved parkeringspladsen til Teglhuset som også udlejes til børnehave.

Side 11

Punkt 4. Ryegaard Dyrehave – alternative indtægter Udsigtspunkt 61 moh. med udsigt over Isefjorden og Bramsnæs Bugt. Dyrehaven rummer mange former for aktiviteter: * Status quo fredning - måske under forandring * Udpegning til EU habitatområde * SFL område med miljøvenlig græsning * Naturpleje betalt af Roskilde Amt * Forsøg på foryngelse af Troldeskoven (gamle bøge nord for udsigtspunkt) * Filmoptagelser * Firmaoplevelsesture * Botaniske ekskursioner * Bryllupper * Skolebørn * Æggetrilning * Ski- og kælkeparadis. Godsets politik er at tiltrække ”tung” rekeativ færdsel til Dyrehaven, der kan tåle det, mens resten af skovene forsøges friholdt i videst muligt omfang. Der opkræves min. kr. 300+moms for en færdselstilladelse. Der er problemer med mountainbikes, og færdsel uden for veje og stier. (En skov-brand og vandalisme efter naturplejeindsatsen). Kirkemosen (500 meter herfra mod øst) er meget sårbar overfor færdsel. Skoven vil foreslå at Bramsnæs Kommune betaler for at kommunens borgere kan få lettere adgang til skoven. Generelt opfører folk sig pænt i skoven. Det er ikke den almindelige skovgæst der smider skrald her i skoven, men man kan se at naturen bliver slidt af færdslen her. Der omsættes på Ryegaard over kr. 1.000/ha i oplevelser. Forsiden af føreren viser et maleri af Dyrehaven fra ca. 1870. Udsigtspunktet anes øverst til højre. Side 12

Diskussion: - Skal der opkræves penge for en almindelig skovtur? - Skal der opkræves penge for nogle af de nævnte aktiviteter og i givet fald hvor meget? - Hvorfor skal det i det hele taget koste penge at bruge skoven. ”Biblioteker er da gratis, og det koster jo ikke skoven noget at jeg færdes her?” - Skal nogle af de nævnte aktiviteter afvises aht. slid på naturen, jagtinteresser eller konflikter med andre interesser? - Det paradoksale ved begrebet naturpleje. Skulle skoven i stedet have søgt at få så store områder som muligt udpeget til EU habitat? - Hvem skal regulere færdslen, eller hensynet til naturen, hvis der i fremtiden ikke kræves tilladelse til organiseret færdsel? - Er en indhegning i Troldeskoven den rette metode til at pleje denne naturtype? Indlæg om andre former for alternative indtægter - Har deltagerne andre forslag til nye indtægter? – alle forslag er velkomne.

Dyrehaven med gamle træer, buske og åbne områder.

Side 13

Punkt 5. Produktion : naturbeskyttelse Kirkemosen er en af Sjællands få højmoser og har en spændende flora af f.eks. tranebær og soldug. Roskilde amt har de sidste år brugt en del kræfter og penge på at bevare mosen. Der laves lugning af selvsåede birk samt hævning af vandstanden ved at sætte et lille stigbord i afvandingsgrøften. Afd. 10 g. (Til venstre for stien og på skråning oven for Kirkemosen). Nobilis fra 1991, som siden da har været passet traditionelt. Der er dog ikke brugt gødning og jordmidler af hensyn til risikoen for udvaskning ned til Kirkemosen. Disse hensyn er pt. alene finansieret af ejendommen, men der har været en del diskussion med myndighederne om at finde en løsning til alles interesse. Der kun-ne måske opnås løvskovstøtte, men det har endnu ikke været muligt at finde en sponsor til den manglende gødskning. Afd. 11c. (Til højre for stien). Nobilis fra 1968 der bliver passet traditionelt da van-det herfra løber mod sydøst, dvs. væk fra Kirkemosen. Bevoksningen blev tyndet fra toppen i 2001 da liften ikke længere kunne nå. Det er målet at klippe 1-2 gange mere og så afvikle kulturen over 2-3 år ved skovning og klipning. Afd. 13a sydøst. Selvforyngelse. Moderbevoksning: Fra 1890 dansk oprindelse Ryegaard ? Selvforyngelse udført: 1995 Metode: Forberedende sprøjtning m. Round up Pløjning m. Ledreborg plov Oldendækning og tromling Sprøjtet for Kimbladsskimmel Skærmen var allerede ved foryngelsen lidt tynd og er siden tyndet kraftigt i 1999 og 2001. Man har fortrinsvis taget fra toppen både hvad angår kvalitet og diameter for at udnytte de positive afsætningsforhold – det har vist sig at den tykkeste 20 % dbh > 65 cm blev taget for sent med en del rødmarv til følge. For at modvirke den vold-somme lys-stilling er der sprøjtet 2 gange med Kerb i år 1998 og 2000. Det er hensigten at gemme 5-10 overstandere af dårlig kvalitet pr. ha, fortrinsvis langs veje og spor af hensyn til herlighedsværdien. Diskussion: - Bør skovene betales for at producere rent grundvand og CO2? - Bør skovene betales for at tage naturhensyn (som i dette eksempel - hensyn til næringstilførsel til en højmose)? Herfra er der ca. 1 km til bilerne. Side 14

Jagtens rolle for skovbrugets økonomi – nu og frem-over Af forskningschef Bo Jellesmark Thorsen og sektionsleder Niels Strange, Skov & Landskab Det er velkendt, at jagten repræsenterer den måske vigtigste biindtægt for det dan-ske skovbrug. Dette indlæg giver et overblik over den viden, der aktuelt findes om jagtens økonomiske betydning. Herudover diskuteres udfordringen med at få na-turnær skovdrift og jagt til at gå op i en højere enhed samt mulighederne for, at vi kan blive bedre til at tjene penge på jagten i de danske skove. Mange har en mening om jagtens økonomiske betydning, men viden om de vigtigste faktorer og deres vekselvirkning er indtil nu ikke undersøgt til bunds. Her præsenteres kort nogle forslag. Jagtens rolle for skovbrugets økonomi Skov & Landskab gennemfører aktuelt nogle projekter, der kaster lidt mere lys over jagtens rolle for skovbrugets økonomi. Som del af en større undersøgelse har ca. 1600 danske skovejere svaret på en række spørgsmål om jagtens betydning for dem og deres ejendom. For større skovejere (>100 ha) er jagten helt eller delvist udlejet på mere end 65% af ejendommen, mens kun ca. 17% af de mindre skovejere (<32 ha) lejer jagt ud. For alle størrelsesgrupper gælder det, at ca. halvdelen af alle ejere selv benyt-ter hele eller dele af jagten i deres skove. Disse fakta afspejles også i, at ca. halvdelen af alle skovejere finder mulighe-den for egen jagt vigtig for deres lyst til at eje skov. Det er primært de større skove-jere, der finder, at indtægten fra jagtlejen har positiv eller stor positiv økonomisk betydning, mens de mindre skoveejere ikke finder den så væsentlig. Af privatskovbrugets regnskabsoversigter fremgår, at den gennemsnitlige jagt-lejeindtægt på landsplan er ca. 420 kr./ha, men med betydelig regional variation som det fremgår af følgende tabel: Region Gennemsnitsleje i perioden 1998-2000 Øerne 535 kr./ha Østlige Jylland 421 kr./ha Nordlige og vestlige Jylland 355 kr./ha Jagtens fremtid med naturnær skovdrift Den naturnære skovdrift beskrives ofte som en genvej til såvel en sundere økono-mi som en sundere økologi i de danske skove. En primær årsag er udstrakt brug af Side 15

naturlig foryngelse, der vil reducere omkostninger i skovbruget. Nogle steder vil et stort vildttryk imidlertid kollidere med denne ambiti-on og besværliggøre foryngelsen. Et højt jagttryk og en reduceret vildt bestand kan muligvis sænke jagtlejen betydeligt. Hvor meget vides ikke, men hvis reduktionen af jagtleje er større end de sparede hegnings- og kulturomkostninger, er det en dårlig forretning. Nedenstående figur illustrerer problemet.

Plads til forbedringer Både spørgsmålet omkring samspillet mellem naturnær skovdrift samt skovbrugets svage økonomi generelt gør det aktuelt at overveje, om en øget viden om jagtens økonomi og faktorerne bag den kan bidrage med ideer til en forbedret vildtforvalt-ning og indtjening på jagten. Indledende analyser på de tilgængelige data antyder, at jagtlejen pr. ha falder jo større et areal, der udlejes (en slags rabat). Den stiger til gengæld med skove-jernes administrationsomkostninger pr. ha samt forskellige faktorer, der antageligt relaterer sig til variation i landskab og skovtyper. Sådanne observationer fører naturligt til spørgsmål om, hvor vidt der fx findes en optimal arealstørrelse på en jagtlejekontrakt? Eller om det er muligt gennem en øget udviklings- og plejeindsats – og dermed øgede administrationsomkostninger – at forøge indtjeningen på jagten? Eller om man ved enkle variationsskabende tiltag kan forbedre jagtens værdi? Eksisterende data giver desværre ikke svarene på disse og mange andre rele-vante spørgsmål. Skov & Landskab har imidlertid udarbejdet et projektforslag, der kan tilvejebringe en mere detaljeret viden om sammenhængen mellem jagtens værdi og en række af de faktorer, som skovejerne har mulighed for at påvirke gen-nem driften. Det kan åbne for en bedre skov- og vildtforvaltning til gavn for den samlede økonomi. Side 16

Værdier i konflikt

-

20

40

60

80

100

120

140

Jagtlejens værdi Hegningsomkost. Lavere kulturomk.

Mio

. kr

pr å

r

Besparelsespotentiale

Beregning af forventet antal besøg i Ryegård Dyrehave Af Hans Skov-Petersen og Frank Søndergaard Jensen, Skov & Landskab (FSL) Det er muligt at beregne, hvor mange mennesker der kan nå frem til et vilkårligt punkt i landskabet med bil. Det sker ved hjælp af oplysninger om transporttid og -middel i forbindelse med skovbesøg samt digitale kort over vejnettet (der bl.a. in-deholder oplysninger om den tilladte kørselshastighed) og befolkningstal. På den måde kan man forudsige det (bil-baserede) besøgstal for eksisterende og planlag-te skovområder. Det vurderes, at Ryegaard Dyrehave kan forventes at modtage godt 1000 biler om året (med i snit 2,5 personer pr. bil). Tidligere undersøgelser viser, at på helt korte afstande (< 1 km) er det under 10 % af besøgene der foretages med bil. Da Dyrehaven må betragtes som en skov af mere lokal end regional betydning, for-ventes at det samlede besøgstal – inklusive gående og cyklister – vil ligge 5-10 gange højere – eller ca. 12.000 - 25.000 besøg pr. år. - Idet vi må dog understrege, at der er tale om ”et bedste gæt”-estimat.

Svampe som indtægtskilde i skovbruget De næste tre indlæg er et forsøg på at vise, hvordan svampe kan udnyttes som indtægtskilde i skovbruget, og hvilke forudsætninger og overvejelser der kræves. De er ment som oplæg til diskussion, og evt. også som udgangspunkt for senere forskning og rådgivning om udnyttelse af denne indtægtskilde. Indsamling af svampe i skoven Af seniorrådgiver Iben M. Thomsen, Skov & Landskab (FSL) Svampeplukning I de øvrige nordiske lande er der en lang tradition for svampeplukning. I Danmark har det typisk været forbeholdt en lille kerne af entusiaster, som har indgående kendskab til spisesvampe eller andre svampe med nyttige egenskaber (dekoratio-ner, garnfarvning). Indsamling af svampe er dog langsomt ved at blive mere popu-lært, hvilket udgivelser af svampebøger og besøgstallene på Svampeforeningens arrangementer vidner om. Arter De mest populære arter af spisesvampe er kantareller, rørhatte (især Karl Johan), morkler, østershat, blækhatte, trøfler, foranderlig skælhat, gran-svovlhat samt visse arter af skørhatte. Disse svampe er alle kendetegnede ved, at de er mykorrhiza-dannere (eller i få tilfælde nedbrydere af dødt ved) og derfor nyttige svampe i sko-ven. Mykorrhizadannerne findes ydermere kun i kombination med deres værtstræ-arter, hvorfor skovene er det vigtigste voksested. Herudover findes en lang række mere specielle arter, hvoraf f.eks. blomkåls-svamp, oksetunge, tueporesvamp og svovlporesvamp har det til fælles, at de er parasitter på stående træer og derfor er mindre velsete i skovbruget. Arealer I Danmark foregår svampeplukning i høj grad i offentlige skove, hvor man må fær-des uden for stier og veje. Gode svampesteder vogtes gerne nidkært og holdes hemmelige, specielt hvor der findes kantareller. Dette giver nogle gange anledning til, at gode svampelokaliteter uforvarende ødelægges, f.eks. ved kraftig jordbear-bejdning eller anlæggelse af en orienteringsløbspost midt i frugtsætningstiden. De fleste træarter i Danmark har tilknyttet mykorrhizadannende svampe, hvoraf en del er spiselige. Ask, ahorn og elm danner dog ikke mykorrhiza med spise-svampe, og derfor er det ikke værd at lede efter svampe i bevoksninger af disse træarter. Men både gran, fyr, eg og bøg på såvel næringsrig som næringsfattig jord giver grundlag for en rig og varieret svampeflora. Side 18

Indtægter fra indsamling af svampe Der er potentiale for indsamling af svampe i de private skove, hvilket gør svampe til en mulig indtægtskilde for skovejeren. Dette skyldes, at der skal tilladelse til at færdes uden for stier og veje. Dette kunne f.eks. gives i form af et ”svampe-sankekort” med ret til færdsel og svampeplukning i bestemte områder af skoven. Det skal her nævnes, at svampens underjordiske dele ikke tager skade af, at frugtlegemerne plukkes. En anden mulighed er at sælge f.eks. kantareller til grønthandlere og restau-ranter, hvis man er bekendt med deres voksested og kan arrangere plukning. Man kan endvidere overveje at supplere den naturlige svampeforekomst med dyrkning af forskellige arter, f.eks. østershat (se også næste indlæg). Koncept for kommerciel plukning Der findes ikke noget færdigt koncept for, hvordan man griber ”kommerciel” svam-peplukning an, men følgende bør overvejes: Først og fremmest bør man få gennemgået sin skov for ”gode svampesteder”. September og oktober er de bedste måneder at gå på svampejagt, da langt de fleste svampe sætter frugtlegemer på dette tidspunkt. Dog er f.eks. morkler og østershat fremme på andre tidspunkter. Det er ikke hvert år, at svampenes mycelium sætter frugtlegemer. Rigelig ned-bør og varme i august-september giver anledning til såkaldte ”svampeår”, hvor det vrimler med frugtlegemer. Andre år ses langt færre, og i sådanne år er det svært at udpege de bedste indsamlingssteder. Når svampestederne er fundet, kan de afsættes på et skovkort samt omtales i bevoksningslister. Dermed kan man kan tage hensyn i skovdriften (jordbearbejd-ning og kørsel med højt marktryk er en trussel mod svampevæksten) og med an-dre aktiviteter som jagt og orienteringsløb. Endvidere hjælper det til at udpege om-råder med en rimelig høstmulighed for svampesamlerne. Hvis man selv vil pluk-ke/afsætte svampene, er en nøjagtig kortlægning afgørende for at nedbringe tids-forbruget. Et samarbejde med Foreningen til Svampekundskabens Fremme ( www.svampe.com ) eller andre svampekyndige om svamperegistrering og sanke-kort ville være optimalt. Dels kan lokale medlemmer af foreningen hjælpe med at finde svampestederne, dels kan markedsføring måske foregå via Svampeforenin-gens hjemmeside. Det må understreges, at denne ide ikke er luftet overfor hverken bestyrelse eller andre fra Foreningen til Svampekundskabens Fremme, så deres reaktion kendes ikke. Men Dansk Skovforening kunne jo tage initiativ til et sådant samar-bejde, hvis skovejerne synes om forslaget.

Side 19

Eksempler på svampebøger: H. Hall Andersen 1986 Svampefarvning. Ahrent Flensborgs Forlag. E. Garnweider 1991 Svampe. Gyldendals Forlag. (oversat fra tysk) U. Groos 1989 Dyrk selv spisesvampe. Clausen Bøger. (oversat fra tysk) H. Knudsen 1992 Politikens Svampebog. Politikens Forlag. H. Knudsen 1994 Politikens Svampeguide. Politikens Forlag. H. Knudsen & J. Vesterholt 1999 Danmarks svampelokaliteter. Politikens Forlag. M. Lange 1990 Nordens Svampe. Gads Forlag. M. Lange & B. Lange 1991 Gode Spisesvampe. Gads Forlag. T. Læssøe 1998 Politikens Store Svampebog. Politikens Forlag. Svampedyrkning i skovbruget Af biolog Simon Skov, Skov & Landskab (FSL) Svampeøkologi Vednedbrydende svampe har evnen til at omdanne vedmasse til energi. Kun under de rette betingelser kan svampe leve i træ. I et naturligt nedbrydningsforløb vil forskellige svampearter afløse hinanden, indtil veddet er helt nedbrudt. Mekanis-merne bag denne afløsning er dårligt kendt, men det kan konstateres, at hver svampeart er specialiseret til en bestemt fase i nedbrydningen. Dyrkning af svampe forudsætter, at vi kan skabe vækstforhold, der er passen-de for netop den svamp, vi ønsker at dyrke. Forhold, der er vigtige for svampevækst i ved:

• Træart • Nedbrydningsgrad • Fugtighed • Temperatur • Konkurrenceforhold til andre svampe

Østershat Den vedboende svamp, der umiddelbart har størst erhvervsmæssig potentiale er almindelig østershat. Svampen er almindeligt forekommende i danske bøgeskove, hvilket betyder, at svampen er tilpasset danske forhold. Svampen er kendt fra salg i supermarkeder, hvor kvaliteten ofte er meget dårlig. Smagen er god, og svampen holder sig godt i køleskab. Der produceres en stor mængde frugtlegemer først på vinteren, hvor svampene er velegnede i årstidens retter. Side 20

Salgsstruktur Det er svært at konkurrere med prisen på hollandsk producerede svampe, så det er vigtigt at finde andre salgsargumenter end kiloprisen. Det kunne f.eks. være muligheden for, at den private forbruger selv kan dyrke svampe ved at købe en stamme, der allerede var podet med mycelium. Det kunne også være svampe-sankekort til skovarealer, hvor der blev dyrket svampe i naturlige skovomgivelser. Da importerede østershatte ofte er af dårlig kvalitet, kunne der også skabes en salgsniche for kvalitets-østershatte og andre svampe. Aftagerne kunne være re-stauranter og delikatesseforretninger. Andre svampe Det vil naturligvis øge interessen for at købe svampe-sankekort, hvis der dyrkes andre svampe i området, og hvis der i øvrigt er en rig forekomst af mykorrhi-zasvampe. I en varieret skov vil der være mulighed for at dyrke f.eks. østerhat på bøg og tueporesvamp på eg og gran-svovlhat på gran (kun for kendere!). Artsvalget afhænger af de lokale forhold. FSL kan i et vist omfang rådgive om artsvalget og fremgangsmåden. Metode Den generelle metode til dyrkning af svampe på ved er at vælge friske stamme-stykker i en størrelse, der kan håndteres. Skal stammerne bruges i en have, skal de være forholdsvis lette, mens de kan være tungere, hvis de skal håndteres med maskiner i skoven. I skoven kan man med fordel bruge høje stød. Stammerne skal være helt friske, så uønskede svampe ikke har invaderet stammen. De friske stammer skal podes med mycelium (=svampevæv). Myceliet køber man, men teoretisk set kan man også bruge smuld fra stammer, hvori der er kraftig svampevækst. Man borer huller i stammen, og med et særligt podestempel trykkes myceliet ind i hullerne. Hullerne plomberes med voks eller en træprop. I en mere simpel produktion saver man en skive af enden på stammen/stødet. Snitfladen podes med mycelium, og den afsavede skive sømmes på igen. Nu skal svampen vokse i veddet og samle kræfter til at danne frugtlegemer. Vækstraten afhænger af svampearten, og hvordan svampen trives i stammen. Mycelium kan købes som inficeret savsmuld hos Bioplant (Henry Dam), e-mail: bioplant@post.tele.dk Prisen afhænger af svampeart og mængde. Materialeudgif-terne vil være minimale. Links: om svampedyrkning: www.lund-hede.dk og www.shii-take.dk om svampe generelt, mange links: www.mycosoc.dk

Side 21

Trøffeldyrkning som indtægtskilde i skovbruget Af skovrider Ole Pedersen Dansk skovbrug mangler alternative indtægtskilder, dvs. nye produkter, som er velegnede til fremstilling i skoven i kombination med den skovdrift, der allerede finder sted. Dyrkning af trøfler synes at være en oplagt mulighed, men der mangler viden om emnet. Derfor er der et projekt i gang (i samarbejde mellem FSL og Skovrider Ole Pedersen A/S) for at afprøve i praksis, om der under danske forhold kan produceres trøfler i egeskov (Pedersen et al, 2002). Træarter Trøfler er underjordiske frugtlegemer af svampe, som har samliv (mykorrhiza) med en række træer og buskes rødder. Svampen samler vand og næringsstoffer ind til træet, og træet leverer sukkerstoffer til svampen. Begge arter har fordel af samar-bejdet, og svampen kan ikke leve uden sin vært. De vigtigste værter for trøfler er eg, bøg, lind, hassel og tjørn. I Danmark findes mange uspiselige trøffelarter naturligt i skovene uden at være særligt almindelige. Der findes også gode spisearter, såsom sommertrøflen (Tuber aestivum). Krav til jordbund Sommertrøflen trives ikke hvor som helst. Foretrukne voksesteder er muldrig og kalkrig løvskovsjord, måske kan også kalkrig lerjord bruges. God tilførsel af ilt og god dræning er nødvendig, og pH skal helst være over 7. Andre væsentlige fakto-rer kan være nedbørsmængde og temperaturforhold. Der vil senere ud fra jord-bundsprøver og myceliets vækst på forskellige jorde kunne gives en bedre vejled-ning. Et dansk privat foretagende har opfundet et kunstigt medium, hvor myceliet indtil videre gror glimrende. Dette ville give mulighed for trøffeldyrkning på steder, hvor den naturlige jordbund ikke er egnet. Endvidere har firmaet haft god succes med podning af hasselplanter. Firmaet håber på, at nye investorer vil give mulighed for at fortsætte udvik-lingsarbejdet. Dette ville give et alternativ til den nuværende situation, hvor egeplanterne skal podes i Frankrig med fransk trøffelmycelium. Produktion Få oplysninger er tilgængelige. Myceliet skulle under de rigtige forhold begynde at give trøfler efter 5 til 10 år. Til gengæld forventes det, at produktionen vil kunne fortsætte i mange år, måske det meste af bevoksningens levetid. På landbrugsjor-de med kunstvanding i Frankrig angives produktionstal på op til 180 kg/ha/år. Fra Sverige på et naturligt voksested angives 12 til 32 kg/ha/år. Side 22

Hvis man ønsker at starte en trøffelproduktion, er det første skridt at finde eg-nede arealer og analysere jordbunden. Beliggenheden er vigtig, både i forhold til god tilgængelighed ved høst og hvis der evt. skal kunstvandes i tørre år. Podede egeplanter skal afmærkes og behandles omhyggeligt, f.eks. med god renholdelse og forebyggelse af vildtbid, musegnav og andre barkskader. Bekæm-pelse af meldug med økologiske midler kan overvejes for at sikre god vækst i kul-turstarten. Dette er kun nogle af de ting, man skal tage stilling til. Afsætning Importen angives til 1.000 kg. Engrosprisen er omkring 700 kr./kg, detailpris hos køkkenchefer angives til 2.000-3.000 kr./kg. Da hele mængden importeres, vil den danske produktion umiddelbart kunne afløse importen, da friskheden er afgørende for kvaliteten i duft og smag. Prøvesmagninger af svenske og franske trøfler viste ingen forskel. Da produktion af trøfler startede i New Zealand, opstod der et hjemligt forbrug, som aftog produktionen. En importør af trøfler tror noget lignende vil ske i Dan-mark, hvor han mener, at der er mulighed for at afsætte 10.000 kg. Tidshorisont Projektet forventes at give brugbare resultater i løbet af 3-5 år, herunder en prak-tisk vejledning i trøffelproduktion. Trøffeldyrkning er således ikke en hurtig løsning på skovbrugets indtægtsproblemer, men en mulighed for at skabe et positivt dæk-ningsbidrag i unge egebevoksninger på lidt længere sigt. Litteratur Pedersen, O.; Thomsen, I.M.; Callesen, I. 2002 Trøffelproduktion i danske skove. Skoven 4: 184-185. Medicinplanter som nicheproduktion i skovbruget Af Jan Svejgaard Jensen og Ditte C. Olrik, Skov & Landskab (FSL) Udvikling af plantemedicin og kosttilskud (urtete) synes at være en nærliggende mulighed for at skaffe biindtægter til skovbruget. Større danske jordejere har gjort deres egne erfaringer indenfor området. Skov & Landskab (FSL) arrangerede sid-ste år en temadag om emnet og var med til at udfærdige ansøgninger mht. produk-tion og høst af plantemateriale fra tjørn til naturmedicin. Der er en øget efterspørgsel efter naturlige og økologiske produkter og en villighed til at betale mere for dem. Det gælder for kost, men især også for medicin.

Side 23

Generelt skelnes der mellem kosttilskud og plantemedicin. For at få godkendt et produkt til plantemedicinsk brug kræves der talrige og tilbundsgående analyser. Derfor er det vanskeligere at få et produkt godkendt som plantemedicin end som kosttilskud. Dog er der i dag også en mere striks kontrol med kosttilskud end førhen. Det skyldes at indholdsstofferne ofte er ukendte, samt at der er meget stor forskel i indholdet mellem individer selv inden for samme art, hvorved medicinen bliver svær at dosere. Traditionel medicin har den store fordel at doseringen er ens. Produktion af plantemedicin Alle arter af træer, urter og svampe har interesse til plantemedicin. Man ved gene-relt lidt om potentialet, og nye muligheder kan lige pludselig vise sig. På verdensplan findes utallige uudnyttede arter, hvis potentiale endnu er ukendt. Søgningen efter nye spændende emner er dog meget vanskelig, og det kan til tider virke som at lede efter en nål i en høstak. Udnyttelsen af plantemedicin betegnes ofte som en cost-effektiv produktions-metode, fordi materialet kan samles direkte i naturen, hvor det findes til overflod. Dette gør sig dog kun gældende visse steder i verden, f.eks. i troperne hvor arter-ne er mange, og hvor arbejdskraften er billig. Typisk har man i Danmark kun arbejdet med arter der allerede er gjort erfarin-ger med i udlandet. Der er f.eks. gjort indledende undersøgelser på f.eks. ginseng, tjørn, perikum, baldrian, solhat og pil. Taks Fra udlandet kan som eksempel nævnes taks som indeholder det aktive stof taxol der anvendes til behandling af kræft. Da stoffet blev opdaget, opstod der stor inte-resse indenfor skovbruget internationalt, hvilket medførte store investeringer i taks. Men efter nogle år blev det muligt at fremstille taxol syntetisk, hvilket var langt billi-gere end udvindingen af det naturlige stof. Herved fjernede man grundlaget for en naturlig kommerciel produktion. Eksemplet med taxol virker afskrækkende for ethvert tiltag som kræver store investeringer. Desuden belyser det et vigtigt dilemma: jo bedre man kender ind-holdstofferne og kan præcisere deres virkning, jo nemmere er det at få dem lov-mæssigt godkendt, og desto lettere vil det være at fremstille stofferne kunstigt. Ginseng I Danmark har en gruppe landmænd i samarbejde med Danmarks Jordbrugs-Forskning (Aarslev) forsøgt sig med dyrkning af ginseng. Resultatet blev at gin-seng-produktion er mulig i Danmark. Side 24

Anlæggene skal blot være meget intensive mht. opbygning, renholdelse mv. Der kræves – i skovbrugsammenhæng – enorme investeringer, samt en villighed til at tage chancer, da produktionen meget let kan ødelægges af svampe, snegle og insekter. Ginseng er en skovart, og måske kan man have den i skoven, med god pro-duktion til følge – men det vil formentlig stadig være en intensiv driftsform. Tjørn Udvindelse af stoffer til anvendelse i hjertemedicin fra tjørn kan også have interes-se. Men ligesom med pil, kræver det en organiseret produktion, hvor plantematerialet høstes systematisk i hegn eller plantager. Det er formentlig ikke realistisk (økonomisk rentabelt) at basere en naturmedicin produktion af de ovennævnte arter på tilfældig indsamling rundt omkring i skoven. En dansk produktion af tjørn skulle i givet fald baseres på en økologisk produk-tion af en specialvare, hvor det angives hvor produktet er indsamlet og fremstillet. Der produceres store mængder af tjørn i Østeuropa og Kina, og en dansk pro-duktion ville ikke kunne konkurrere på mængder og pris. Udarbejdelsen af projektansøgninger inden for tjørn gav anledning til at opstille en række forløb, som man skulle igennem i forbindelse med en rationel produktion i Danmark: - Hvad findes på markedet (markedsundersøgelser)? - Hvilke indholdsstoffer er vigtige? - Hvilke dele af planten skal man bruge ( bark, blade, blomster, frugter)? - Hvordan skal de høstes? - Hvordan skal det plantes og passes? - Kan man forædle sig til bedre og mere ensartede produkter? - Hvordan skal det behandles/tørres/pakkes/forsendes? - Afsætningsforhold (brancheorganisationer)? - Kan man få produktet godkendt? - Kan produktet eksporteres? - Hvem er konkurrenterne? - Alternative produkter? Intensitet af produktionen Produktion af plantemedicin kan foregå på forskellige niveauer. Der er virksomhe-der som har udviklet en produktion og salg af mange små produkter og anlagt en niche-produktion baseret på en økologisk profil. De fleste firmaer og forskningsin-stitutioner, som har arbejdet med plantemedicin og naturprodukter har selv foreta-get forholdsvis store investeringer og gerne modtaget væsentlige offentlige forsk-nings- og iværksættertilskud, fordi dette er nicheproduktioner indenfor non-food området (f.eks. Barritskov). Der er formentlig ikke plads til mange af den slags virksomheder i Danmark.

Side 25

Hvis skovbrugsvirksomheder generelt skal have succes med medicinplanter, er det svært at forestille sig andet end at fremstillingen – ligesom med pyntegrønt – skal baseres på en mere eller mindre industrialiseret produktion – dvs. med an-læggelse af plantager mv. Man kan dog godt forestille sig at eksisterende bevoks-ninger eller læhegn udnyttes – f.eks. energipil, tjørn. Endelig kan man forestille sig at fremtidige vildt- og læplantninger etableres med øje for at de kan udnyttes til kosttilskud og plantemedicin. Afslutning Skal man drage en konklusion ud fra de erfaringer, som er gjort, må det være, at det ikke kan udelukkes, at vi en dag får viden om plantedele i vores skove, som umiddelbart kan høstes direkte og sælges til gode indtægter (ligesom med mos i Vestjylland). Der kan imidlertid ikke på nuværende tidspunkt peges på et specifikt produkt, hvor dette synes at blive tilfældet. Ryegaard Land- og Skovbrug Kontor: Munkholmvej 95, Rye, 4060 Kirke Såby Tlf.: 46 40 60 32, Fax: 46 40 61 32 www.ryegaard.dk E-mail: johan.scheel@ryegaard.dk Denne ekskursionsfører er udgivet i anledning af Dansk Skovforenings ekskursion til Ryegaard Gods mandag den 9. september 2002. Det generelle afsnit og omta-len af ekskursionspunkterne er skrevet af godsejer Johan Scheel og skovfoged Per Bundgaard Jensen. Artiklerne i sidste del af føreren er skrevet af medarbejdere på Skov og Landskab. Fotos: Søren Fodgaard – optaget i maj 2002, kort efter udspring. Redigeret af redaktør Søren Fodgaard, Dansk Skovforening. Udgivet september 2002 af Dansk Skovforening Amalievej 20, 1875 Frederiksberg C. Tlf. 33 24 42 66 fax 33 24 02 42 www.skovforeningen.dk info@skovforeningen.dk Tryk: Tønders Offsettryk, Frederiksberg. Side 26

Notater

Skovbørnehaven i Hjortespringshuset som besøges under punkt 2.

Forsiden viser et maleri af Ryegaard Dyrehave fra ca. 1870