LÆRER-VEJLEDNING

Så-vejledning i skolehaven

Haver til Mavers så-vejledning er skrevet til elev-erne og består af enkeltstående instruktionsark for en række udvalgte afgrøder, som der er gode erfaringer med at dyrke i skolehaven. De lokale dyrkningsforhold såsom klima, jordtype, skadedyr, dræningsforhold og lysforhold har indflydelse på, hvordan afgrøderne udvikles og vokser. Man må derfor være åben overfor, at ikke alle afgrøder bliv-er en succes hvert år. Lad de erfaringer man gør sig med dyrkning i skolehaven være en del af læringen for både undervisere og elever.

Såtidspunkter Jordens temperatur og ønsket høsttidspunkt er de to faktorer, der er mest afgørende for, hvornår det er passende at så i skolehaven. I en skolehave vil man gerne kunne høste modne afgrøder lige inden eller lige efter sommerferien, så høsten kan foregå i fællesskab og i skoletiden. I skemaet med såtid-spunkter i skolehaven, er der angivet hvilke period-er man bør så i, for at ramme et høsttidspunkt, der ligger uden for skolernes sommerferie. Er det et koldt forår, skal man se bort fra det anbefalede såtidspunkt og vente med at så, indtil jordtem-peraturen er minimum 6-8 grader, og risikoen for nattefrost er ovre.

Det frarådes at så nye frø lige inden sommerferien, da eleverne ikke kan nå at lære, at genkende og

tynde ud i spirene inden de går på ferie. Dette er en af grundene til, at det ikke er muligt at etablere alle afgrøder, så de først modner efter ferien. De udvalgte afgrøder i så-vejledningen kan godt tåle at vokse længere og blive høstet senere end det optimale modningstidspunkt i forhold til smag og kvalitet. (Se også høst-vejledning).

Før du sårInden frøene kan sås er det vigtigt, at jorden bliver kultiveret dvs. forberedt til dyrkning af afgrøder. Ukrudt og større sten skal fjernes, og hvis jorden er hård, skal den løsnes med en greb ned til mini-mum 20 cm dybde.

Gør klar til såningNår jorden er kultiveret, skal der laves såriller der hvor rækkerne med grøntsager skal være.

Afstanden mellem rækkerne er bestemt på forhånd og angivet på klassens haveplan. Der skal være plads mellem rækkerne til planternes vækst og til eleverne, så de har nemt ved at luge, tynde ud og høste. 30 cm rækkeafstand er et godt ud-gangspunkt for de fleste afgrøder.

Sørg for at sårillerne er lige; afgrøder som er sået på lige rækker, er nemmere at skelne fra ukrudtet, som helt sikkert også vil vokse frem i

LÆRER-VEJLEDNING

Haver til Mavers vejledning til såning i skolehaven

haven. Som hjælp til at lave rækkerne lige og for at markere hvor sårillen skal være, kan man starte med at sætte to pinde i jorden i hver sin ende af rækken og eventuelt spænde en snor ud imellem dem. Snoren gør det meget nemmere at luge lige omkring fremspiring, hvor afgrøden er svær at se og skelne fra ukrudtsspirer. Hjælpesnoren fjernes igen, når spirerne er blevet til små planter.

Selve sårillen kan laves nemt og pædagogisk ved at lægge haveredskaber ud på jorden med skaf-tet placeret, der hvor rillen skal være. Sørg for at redskaberne ligger lige, og med de skarpe dele nedad. Dernæst går børnene balancegang på red-skabernes skafter, hvorved jorden trykkes let ned i sårillen. Det er en sjov måde at lave sårillerne på, og eleverne vil huske det som noget særligt.

VandingVil man sikre en hurtig fremspiring, kan man vande i sårillen inden frøene lægges i. Undlad at vande efter såning, da frøene vil flytte sig i sårillen, og vandet fordamper hurtigere ovenpå jorden.

I skolehaven hvor eleverne kun kommer en gang om ugen eller hver anden uge, anbefales det som udgangspunkt ikke at vande ved såning. Dette skyldes at plantefrø godt kan tåle tørke og derfor venter med at spire til der kommer regn. Er frøene derimod begyndt at spire og udsættes for tørke i 1-2 uger, så vil de hurtigt visne.

Hvis jorden er sandet, og dermed ikke holder særlig godt på vandet, kan det være nødvendigt at vande ved såning og efterfølgende 1-2 gange om ugen, indtil planterne har fået 2-3 rigtige blade, og dermed har rødder, der er kraftige nok til at hente vand fra dybere jordlag.

SåningNår jorden er kultiveret, sårillerne er lavet og ræk-kerne markeret med pinde, så er det tid til at sætte grøntsagsfrø i jorden. Grøntsagsfrø har forskellige størrelser. Små og store frø skal sås på forskellige måder og lægges med forskellig afstand og dybde. Læs i så-vejledningen, på frøglasset eller frøposen, hvordan de enkelte frø skal sås.

Efter såning kan det være en fordel at rækken bliver markeret med en pind eller et skilt, hvor grøntsagernes navne er skrevet på. Herved får eleverne også bedre kendskab til afgrødernes navne og kan øve sig på at stave.

Uanset om man vander eller ej, er det godt at klappe jorden tæt med hænderne efter frøene er lagt og dækket til af jord, da det skaber kontakt mellem frøene og jordens porer, så der kan trænge vand op omkring frøene.

Såning af små frøDe helt små frø er svære at placere enkeltvis med den rette afstand. Det gælder f.eks. gulerod og rucola. Derfor står der i så-vejledningen, at de skal drysses ud i sårillen. Rent praktisk tager man nogle frø op med tommel- og pegefinger og drysser dem ud i sårillen, som når man drysser salt på en hånd-mad, imens armen bevæges langs med sårillen. Metoden med at drysse frø i sårillen er hurtig og nem at forstå, men forbruger flere frø end nød-vendigt og kræver derfor udtynding senere. For at mindske forbruget af små frø, kan man blande dem op med sand (ca. en del frø til 4 dele sand), og så dem med samme metode. Alternativet er at tage sig ekstra god tid til at så med nøjagtig frøafstand, hvorved behovet for udtynding senere bliver minimalt.

LÆRER-VEJLEDNING

Såning af større frøStore frø som f.eks. bønner, majs og squash skal sås med en anden metode. I så-vejledningen til eleverne står der, at frøene skal trykkes ned i jorden. Dette kan gøres med en tommelfinger, hvis jorden er blød. Er jorden hård kan man bruge en pind til at lave et hul i jorden inden man lægger frøet i. Pinden skal være ca. 2 cm i diameter, og man kan markere sådybden med en streg, så hullerne ikke bliver for dybe.

Afgrøder der skal plantes, lægges eller sættesNogle afgrøder etableres bedst som småplanter eller kloner f.eks. hvis frøene spirer meget lang-somt. I Haver til Mavers så-vejledning er det løg, kartofler og porrer, der ikke skal sås fra frø. Tekn-isk set hedder det, at man ‘sætter’ løg, ‘lægger’ kartofler og ‘planter’ porrer. Måden de etableres er beskrevet i så-vejledningen.

Småplanter som porre er meget følsomme overfor udtørring. Derfor er det vigtigt, at de bliver vandet grundigt ved udplantning. Hvis der ikke kommer nedbør i dagene efter udplantning eller jorden er meget sandet, skal der vandes hver anden dag i en uges tid. Løg og kartofler har et lager af væske i sig selv, så de kan godt tåle, at der ikke kommer vand under spiringen.

Porrer er desuden meget næringskrævende, så man bør give dem lidt ekstra gødning 1-2 gange mellem juni og august måned f.eks. i form af høn-semøg eller piller med organisk gødning.

Kartofler lægges med god afstand. Når kartof-felstænglen er kommet til syne over jorden skal planterne hyppes: Jord trækkes eller kastes op om-kring stænglen, så der opstår en jordvold omkring planten.

FiberdugBønner, majs og squash kan med fordel dækkes til med en fiberdug, da de har godt af den ekstra varme og fugtighed der opstår, og de vil også være beskyttet mod sultne fugle. I et meget koldt forår kan brug af fiberdug også sikre fremspiring af andre afgrøder.

Fiberdugen klippes til, så den dækker 25-30 cm på hver side af grøntsagsrækken. Det er nemmest at arbejde med store stykker fiberdug, som dækker 2 rækker eller et helt bed, og alle frø kan tåle at have fiberdug på, det fremmer blot spiringen. Det er vigtigt at dugen holdes fast ved jorden, da den nemt blæser væk. Til fastgørelse graves et hul med en spade i hvert hjørne, dugen lægges i og jorden kommes tilbage i hullet og trampes tæt. Alterna-tivt kan man lægge sten eller sandsække på mini-mum 10 cm i diameter rundt i kanten af dugen. Fiberdugen lægges på lige efter såning og fjernes helt igen, når planterne er blevet 5-10 cm høje. Undervejs tages dugen af, når man skal luge.

Rigtig god fornøjelse og held og lykke med grøntsagsdyrkingen

LÆRER-VEJLEDNING

LÆRER-VEJLEDNING

Afgrøde SåtidspunktBede Slut maj - midt juni

Bladbede Juni

Bønne Slut maj - midt juni

Dild Slut april - start juni

Gulerod Maj - juni

Hestebønne Midt maj - midt juni

Kartoffel Start maj - midt maj

Koriander Midt april - juni

Kronokseøje April - maj

Løg Midt april - start maj

Majs Start maj - midt maj

Morgenfrue Maj

Porre Maj

Radise April - start maj

Rucula April - start maj

Solsikke Midt maj - juni

Spinat April

Squash Slut maj - midt juni

Tallerkensmækker Maj - juni

Såtidspunkter i skolehaven