1. A ARG AN G 13. MARTS 1928 NUMMER 5

’KKOIMOS"

TITAN HVI DT er altid hvid, uanset hvor længe den sidder, holder længere end nogen anden Maling, fordi den ikke skaller af.

Lidt dyrere i Indkøb - meget billigere i Brug. Faas i alle Brugsforeningerne.

GENERALAGENTER

DET HEMPELSKE HANDELSHUS KØBENHAVN K.

7)en er rigtigf

DEN ER FRA

Zinck GODT- HAAB

HUSMODER Husk

at den engelske Ksxex Cw ulvlak er mest holdbar, mest glansfuld og klæber ikke-

Liqnid Veneer, den eneste ægte

amerikanske lovbeskyttede

flydende Fineer, som foretrækkes af 3 Ges nerationers Husmodre over hele Jordkloden.

Forlang dette prima

danske Fabrikat,

som er fremstillet

af de fineste og

bedste Materialer.

Bedre Sele frems

stilles ikke.

SVENDBORG EDDIKEFABRIKER

Eddike Fiskekonserves

ÆngelsJie

FORLANG Kotøjer

Næsegrimer

• Staldkæd er

Bringkobler med

Delfin = Mærket

Dette Mærke garant terer, at De faar en Kvalitetsvare.

Aktieselskabet

NORDISKE KABEL-OG TRAAD FAB RIKE R

Kaffetilsætning

*,,©« ffiaan« jøjette og (portomonijr t>«6 aftib af Bfanbe 'Kaffen meb Rich

er Fremstillet af rene vegetabilske Stoffer

og indeholder hverken Coffei'n eller andre skadelige Bestanddele,

den er sund og nærende og overtræffer i Velsmag

e thve rt andet Kaffesurrogat

Som man saar — saa høster man!

SK ø b derfor:

Garantiplomberede (jrøMAfiKsE

FRØ ^W med Aarstal 1928

i Plomben

Husk nu at bestille F. D. B.s kon# trollerede Urte# og Blomster#Frø!

H

<

2

tm

SS

< Eb

H

*

r*

Danmarks Kaffetilsætning fabrikeres paa det mest moderne Fabriksanlæg af de fineste Raavarer under stadig Kontrol af V. Steins Laboratorium

Ved af forlange

Danmarks Kaffetilsætning ved Bestilling i Deres Brugsforening er De derfor sikker paa at faa et absolut 1. Klasses Produkt, som altid vil vinde Deres Tilfredshed.

AKTIESELSKABET

KAFFESURROGATFABRIKEN

DANMARK

5a!

H

tt

H

H

*5

es

s

M

w

FÆLLESFORENINGEN FOR DANMARKS BRUGSFORENINGER-

F. D. B.s Ure er billige, naar der regnes med Kvaliteten Aftrækkes alle paa vort eget Værksted

Leveres

med

skriftlig

Garanti

Stort Udvalg i Stueure og Vækkeure

Patent

Holder

Foderet

tørt

X.

% | 1

Mulepose STØBTE GRISETRUGE

Mange

Anbetalinger

foreligger

Fremstillet af p r i in a .Intest«! PRAKTISK, STÆRK OG BILLIG

Keb Plovdele i Brugsforeningen Prima Plovdele føres

paa Lager til

Oliver Fraugde Landsperg Bissel Langeskov Sanderum Alierup og Rud Sacks Plove

Paasættes med Lethed af enhver praktisk Landmand

Forlang ovennævnte Artikler * Brugsforeningen! Illustrerede Kataloger og Prislister foreligger.

” Valet" er fremstillet i Europas største Barber= maskine = Fabnk > England

"Valet' Barbermaskinen faas i Brugsforeningerne over hele Landet

Den verdensberømte Barbermaskine, der sliber sine egne Blade

Pris Kr. 3.22 Komplet med Klinge, indbygget Slibemaskine samt LædersStrygerem — alt i smukt Etui.

Saaledes sliber ‘Valet’

sine egne Blade. - Intet skal skilles. Slibemaskinen er indbygget i Apparatet. Kun 5 Sekunders Slibning og man har en skarp Klinge for hver Barbering

AUTOSTROP SAFETY RAZOR CO KULTORVET 4 A KØBENHAVN K

FORLANG

„PERFECT" eller

..REFORM"

% FREDERIKSBERG METALVAREFABRIK NITIVEJ IO KØBENHAVN F.

TELF. 2326 • 2360

Det kalder jeg en tTransports pand.

nem af holde ren , finfin aortmnmg,

og endda billig

SHvorfor bør De altid forlange

VIKING HAVREGRYN I BRUGSFORENINGERNE

Ø'ordi de er de bedste danske Havregryn! Faas saavel i Pakker som løs Vægt, er altid paa Lager ved Fællesforeningens Afdelinger.

Husmandsforeningernes kontroll. HØNSEFODER OG KYLLINGEFODER (KONSULENT LØVENDAHL JENSENS BLANDING)

erden bedste Krafttoderblanding til Høns. Brug dertor aldrig andet og anmod Deres Uddeler altid at tøre det i Brugsforeningen. Er altid paa Lager ved Fætlesforeningens

Afdelinger.

foremnge^labtf

Af s vamp med Tillantin

Udtalelser om flfsvampning Ved Planteavlsmødet i Maribo

den 20. Februar 1925 udtalte:

Forsogsledei* F rast Kram, Fyng- by, bl. a. angaaende Byggets Stribesyge, at der var en meget betydelig Forskel i Prisen paa Ger misan og Tillantin, medens Forsøgene stillede dem lige i Virkning, og

Konsnlent Holme Hansen, Ha* ribo, anbeialede at bruge Tillantin til flfsvampning, da Tillantin kun kostede det halve og virkede lige saa godt.

Efter yderligere 2 Bars Forsøg meddeles i:

Hen jyrUkc Plontravlsberet-iiing for 195i<5 Side 440: »Efter For-søgsresultaterne staar de toflfsvampnings-midler: Tillantin C og Germ isan en s til Byg; det bliver Prisen, der bliver afgørende for, hvad man skal bruge. Til Hvede har Tillan-tin C Overvægt i 2 Forsøg og Germisan i 1«.

Konsulen t .TI. li. li risten-sen, Skanderborg, udtalte i sit Foredrag i Lemvig den 9. Marts 1927: »Germisan og Tillan-tin har i de sidste Har vist samme udmærkede Virkning ved flf-svampningen, der er dog ingen Anledning til at give henimod

11/2 Gang saa meget for flfsvampning med Germisan som Tillantin«.

Et flår senere skriver:

lionsnlent 91. li. Kristensen, Skanderborg, i »Jydsk Landbrug« den 2/2 1928: »Ved flfsvampningen har Tillan-tin C og Germisan givet de samme gode Resultater, men da Tillantin C er langt det billigste, vil vel nok de fleste bruge dette, saa meget desto mere um dette Middel er fortrinligt til Tørbehandling«, og

Hen sjællandske Planteavls-beretning 19S7 meddeler Side 287, efter at have refereret 4 Forsøg, hvor Fr ø a f s v a m p n i n g med Tillantin har givet det dobbelte Plantetal og 56 hkg Roer mere end ubehandlet: »Frøets flfsvampning har i disse Forsøg bevirket en betydelig For-

af Plantebestanden, der gav Kende saavel ved Udtynding som ved Optagning af Roerne, flfsvampningen har tillige bevirket en betydelig Udbytteforøgelse. Roefrøets flfsvampning maa derfor anses for at være en billig Assu-rance for en god Plante-bestand i Marken og et deraf følgende s t o rt U d b y tte«

øgelse sig til

Mindste Udgift Største Udbytte

1. AARGANG 13. MARTS 1928 NUMMER 5

Fællestoreningen for Danmarks Brugsforeningers Reservefond

Ifølge den paa Fællesforeningens Generalforsam*

ling 1922 vedtagne Ændring til Lovenes Para* graffer 14 og 15 skal de i disse Paragraffer inde* holdte Bestemmelser om Reservefonds*Ordningen til Behandling paa Generalforsamlingen i Sommer. I den Anledning har Bestyrelsen og Repræsentants skabet vedtaget at stille følgende Forslag:

Den nuværende Paragraf 14 gives et Par smaa Ændringer, der foranledigcs af, at der fremtidig kun haves een Reservefondskonto (den siden 1922 bestaaende Bestemmelse om baade en Konto »A« og »B« udgaar, og Ordlyden bliver derefter saa* ledes:

§ 14. Regnskabsaaret gaar fra 1. Januar til 31. Dccem*

ber, og Regnskabet skal være aflagt inden Udgan* gen af Marts Maaned.

Efter at Forrentning af Andels* og Reservefonds* kontiene har fundet Sted, skal der af Aarets Over* skud aarlig godskrives Fællesforeningens Ejendoms* afdragskonto mindst 5 pCt. af det samlede Beløb, Foreningens Ejendomme staar i. Godskrivningen kan dog formindskes eller ophore, naar der paa Ejendomsafdragskontoen indestaar Halvdelen af det nysnævnte Belob.

Pifter at mulige Afskrivninger har fundet Sted, fordeles Resten af det ved Aarsopgørelsen frem* komne Nettooverskud til Medlemmerne i Forhold til deres Køb af udbytteberettigede Varer hos Fæl* lesforeningeri i det afsluttede Regriskabsaar. Hvad der saåledes tilfaldér et Medlem, godskrives dets Reservbfondskbnto med en Trediedel, overensstem* mende med Reglerne i § 15, medens de to Tredie* dele godskrives dets Dividendekonto.

Del indeståaende paa Reservefonds* eller Divi* dendékontiene forrentes af Fællesforeningen med 5 pCt. aarlig. Renten udregnes pr. hvert Aars 1. Januar og overføres til vedkommende Medlems Di* videndekonto.

Saa snart et Medlem fuldt ud har dækket Andels* beløbet, som det er pligtig at tegne, kan det fordre sit Indestaaende paa Dividendekontoen overfort til Kredit for sin Handelskonto. Derimod er Reserve* fondskontoen uopsigelig, saa længe Medlemsforhol* det varer. Ved Udtrædelse af Fællesforeningen faar et Medlem sit Reservefondsbeløb udbetalt efter de i § 15 givne Regler.«

Ændringerne til § 15 er af mere saavel reel som ogsaa redaktionel Betydning, og Forslaget er der* for, at den nuværende § 15 udgaar, og som ny Pa* ragraf 15 indsættes:

»Saa snart et Medlem har indestaaende paa sin Reservefondskonto et Beløb svarende til det dob* belte af Andelsbeløbet, som det er pligtig at tegne (overensstemmende med § 7) sammen med en og en halv ( 114 ) Procent af dets Omsætning med Fæl* lesforeningen i de sidst forløbne 10 Aar, og som mindst skal udgøre et lige saa stort Beløb som nævnte dobbelte Andelsbeløb, ophører Tilskrivnin* gen til Reservefonden med Udgangen af Kalender* aaret, i hvilket dette Maal naas, og Medlemmets Nettoudbytte tilskrives derefter fuldt ud dets Di* videndekonto.

Dog skal i hvert Aar, hvis Slutningstal er 5 el* ler 0, Medlemmets Reservefondskonto revideres, og saafremt dets Andclsbeløb eller Omsætning er for* øget, skal Reservefonden bringes i Overensstem* melse dermed.

Nedgang i Omsætning eller Andelsbeløb beret* tiger derimod ikke til Nedsættelse af Reservefonds* beløbet.

Ved Udtrædelse af Fællesforeningen faar Med* lemmet — samtidig med at Andelsbeløbet udbeta* les i Overensstemmelse med denne Lovs § 9 — ud* betalt de to Trediedele af sit Indestaaende paa Reservefondskontoen, dog selvfølgelig kun efter Fradrag af, hvad vedkommende Medlem maatte være Fællesforeningen skyldig, medens den ene Trediedel tilfalder Fællesforeningen.«

Side 66 No. 5 ^>ntøe>forcnmgo53(abcf

Som man vil lægge Mærke til, betyder Forslaget en stor Simplificering i Sammenligning med, hvad Paragraf 15 har indeholdt siden 1922, og den fores slaacde Affattelse bringer i Grunden Paragrafen tils bage til sin Ordlyd før nævnte Aar, kun at der nu ifølge Forslaget kræves en Tilskrivning fra Forenins gerne af 1 Yr pCt. af de sidste 10 Aars dividendes berettigede Køb foruden det dobbelte Andelsbeløb, medens der forud for 1922 kun krævedes 1 pCt. af de sidste 10 Aars Køb plus det dobbelte Andelss beløb. Det er imidlertid F. D. B.s Ledelses Opfats telse, at de 1 A pCt. er det allermindste, Fællesfors eningen kan nøjes med, om den i nogen Maade skal kunne hjælpe sig med egen Kapital, og paa de fors ud for Forslagets Udformning afholdte Møder har der endda hævet sig Røster, som holdt paa 2 pCt. i Stedet for 1 Yt.

Det maa jo nemlig erindres, at naar cn Forening har tilskrevet til Fonden i Henhold til Bestemmels serne i § 15, faar den hele sit Udbytte udbetalt els ler rettere overført til Handelskontoén, og først ved Revisionen Aar 1930 o. s. v. kan der eventuelt blive Tale om ny Tilskrivning (1 Aar eller saa) paa Grund af større Køb eller flere Andele, end den havde, da Tilskrivningen hørte op.

Ved Aaret 1922 var Størsteparten af F. D. B.s daværende ældre Medlemmer færdige med Tilskrivs ning til Reservefonden og havde gennem en kors tere eller længere Aarrække faaet hele deres Uds bytte overført til Kredit for Handelskontoen. F. D. B. kunde imidlertid ikke klare sig med det davæs rende Reservefondsbeløb med de Henlæggels ser (5/4 Miil.), som blev tilført Fonden, og Ges neralforsamlingen vedtog derfor, at de gamle og med Tilskrivning færdige Foreninger paany skulde tilskrive i 5 Aar, og at det, der saaledes tilskreves, skulde indføres under Betegnelsen »B«, samt at nye Bestemmelser skulde forelægges paa Generalfors samlingen 1928. Af denne Vedtagelse er ovennævns te Forslag Resultatet.

For at bringe de gamle og yngre Medlemmer paa lige Fod — den lOsaarige Medlemstid — og samtis dig imødekomme et Krav fra mange Sider stiller Fællesforeningens Bestyrelse og Repræsentantskab i Tilslutning til det ovenfor omtalte Forslag endvis dere Forslag til Beslutning paa Generalforsamlingen om, at Beløbet, der indestaar paa Reservefondskons to »B«, med det samme bliver overført til Handelss kontoen med de Beløb, hver af de paagældende Foreninger har henstaaende i Fonden overensstems mende med Notaen over Dividende og Reservefond

dateret 10. Maj 1927. Forrentning for Aaret 1927 bliver tillagt Udbyttet for det samme Aar.

Dette er tilsammen et Beløb paa ca. 5,4 Miil. Kr., og det er Bestyrelsens og Repræsentantskabets Haab, at ogsaa Forslaget herom vil blive modtaget med Glæde og Tilfredshed fra alle Sider.

Købmændenes og Brugsforeningens Priser.

Fra en af F. D. B.s Medarbeidere, N. Nielsen, Aarhus, har vi modtaget nedenstaaende Artikel, der paa en klar og nøgtern Maade fremfører en Række Eksempler t'l Belysning af det store Spørgs* maal i Brugsforeningernes Virksomhed: Forholdet mellem, hvad Kunder hos en privat Købmand og Medlemmer af en Brugsfore* ning maa give for deres Varer.

Det skal, for at afværge Misforstaaelse, paa Forhaand oplyses, at Redaktionen er i Besiddelse af originale Bilag til Paavisning af de meddelte Tals Rigtighed.

Vfed mine Besøg i Brugsforeninger har jeg stadig Lej. lighed til at drøfte baade med Uddelere og Brugsfor.

enings.Medlemmer de økonomiske Fordele ved at handle i Brugsforeningen, og jeg erfarer da ret ofte, at kun faa har rigtig Forstaaelse af, hvor billig en velledet Brugs, forening kan være.

At der kan være stor Prisforskel paa samme Varer, købt i en Brugsforening og hos Købmænd, saa jeg for. leden Bevis for.

I Anledning af de paa Møder og ogsaa f. Eks. i An. delsbladet førte Forhandlinger om at skifte »Spor« med Flensyn til enten at uddele Varer til almindelige Dags. priser og give Overskud, eller at uddele disse til Indkøbs, pris plus Omkostninger og ikke give Overskud, — havde en Uddeler ladet købe to Kolonialvareposter hos to for. skellige Købmænd i Oplandets Købstad.

De købte Varer var absolut ikke Ledre end Brugs, foreningens, men Prisforskellen var ret stor. Regningerne ser saaledes ud, sammenlignet med Brugsfore Ingens Pri.

ser:

1ste Købmand Den 24. Novbr. 27

Brugsforeningens Priser Samme Dag

2 kg amk. Flormel l/2» »Oma« Marg. y2 » Flormelis ... 1 » br. Sæbe .... 1/2 » Mars. Sæbe . 1 » Ris !/2 » Blommer.... 1 Pk. Rosiner

(Sun Maid) 1/2 kg Boghv. Gryn 1/4 » Kakao

Kr.

6 22

(»Pan«).

Kr. Øre

84 65 28 58 50 50 40

45 26 50

96

Ca. 25 pCt, billigere

No. 5 Side 67 ^ ^ruø*form«t$ø2$laM

2den Købmand Den 7. Juni 27

Brugsforeningens Prisei Samme Dag

2 Tg d. Flormel.. 1 » amk. do. .. l/2 » »Oma« Marg 1/2 » Flormelis .. 1/2 * Blommer... 1/2 » Sago 1 » Sagomel ... V2 » Ris 1/2 » Bogh. Gryn 1 » br. Sæbe . .. 1/2 » Mars. Sæbe V4 » Kaffe

Kr. Øre

84 48 74 34

65 26 56 32 32 60 80 95

86

(»Pan«)

Øre

80 44 65 28 40 23 50 27 26 52 50 90

5 i 75

Ca. 20 pCt. billigere

Vareposterne kostede allraa ikke faa ^rocent mere hos disse to Købmænd end i Brugsforeningen, og denne giver endda ofte 10 å 12 Procent : Overskud.

Priserne paa de almindeligste Varesorter kan Købere nok føre lidt Kontrol med. Disse Varer er nemlig ofte Konkurrenceartikler, som baade i Brugsforeninger og hos Købmænd sædvanligvis sælges med en lille eller slet in« gen Fortjeneste. For disse Varers Vedkommende ligger Fortjenesten da i Overskudet, der i saadanne Tilfælde ofte er højere end Brugsforeningens Fortjeneste paa disse Varer.

c&re Professorers Udtalelser om Andelsbevægelsen

Det svenske »Kooperativa Forbundet« har i et smukt lille Skrift udgivet en Række Udtalelser af kendte Mænd og Kvinder om Andelsbevægelsen, eller, som Kooperativa Forbundet betegner den: Kooperationen.

Vi gengiver nedenfor nogle Udtalelser af tre Professo« rer, hvis Navne og tildels ogsaa Arbejder vil være mange af vore Læsere bekendt.

Professor Harald Høffding skriver saaledes:

Gennem Dannelse af Fors orugsforeninger bliver det mus ligt at faa Del i den Gevinst, som ellers tilfalder Mellems handlerne. Forbrugerne dans ner en Sammenslutning, hvis første Opgave er at billiggøre Levnedsmidlerne, derved at Vareomsætningen saa direkte som muligt ledes fra Produs centerne til Forbrugerne. Men som det gaar med andre Sams menslutninger, saaledes gaar det ogsaa med denne. Som Følge af Samarbejdet udviks ler der sig nye, værdifulde

Egenskaber, og højere og mere omfattendeFormaal opstilles ved Siden af de oprindelige og elementære. Der, hvor Brugsforeningerne ret har udviklet sig, har de kraftigt bis draget til Styrkelsen af Samfølelsen. De har desuden frems met Redelighed og Uegennytte, Klogskab og Energi, des mokratisk Sindelag og Evne til Selvstyre. Af særlig Be= tydning er det blevet, at Arbejdet i saadanne Forenins gers Tjeneste har skabt en Stab af Mennesker med Ads ministrationsevne og Vidsyn.

Det er en Udvikling, som er foregaaet nede fra gens nem Opøvelse af Kræfterne i mindre Kredse og ofte paa tilsyneladende ubetydelige og materielle Opgaver. Maas let er ikke blot Anskaffelse af billigere Livsfornødens heder. Man har ogsaa ideelle Formaal for Øje, særlig Medlemmernes aandelige Fremgang. Ved Hjælp af fælles Kapital gaar man yderligere over til fælles Produktion at Fornødenhederne. Hvilken Fremtid der end maatte være denne og lignende Sammenslutninger beskaaret, saa indes holder deres Histore sikkert de mest betydningsfulde historiske Erfaringer, som Menneskeheden har gjort i det sidste Aarhundrede. De Samfundsformer, som udvikler sig paa Frihedens Grund, har den store Fordel, at de hviler paa Krav, som af sig selv gør sig gældende, og ikke kan fremkaldes ved kunstige Midler. De prøves først i mindre Kredse, forinden de breder sig ud i stør* re. De viser, hvorledes Selvbeherskelse og Sympati og For« staaelsen af ideelle Værdier vaagner, saa snart Menne« skene i Fællesskab kæmper for Livet og ikke staar hver for sig i blind Selvopholdelsesdrift.

der, skønt nan er Svensker, dog indtager en fremragende Plads som Lærer ved Køben« havns Universitet, udtaler føl« gende:

Det, som tiltaler mig mest ved den kooperative Forbru« gerbevægelse, er, at den ikke som Socialismen eller Georg« ismen kommer med et revo« lutionerende Program, hvis Gennemførelse med Sikker« hed vilde medføre enorme Vanskeligheder og Tab, me» dens først Erfaringen langt senere kan vise, om det nye

System er bedre end det gamle eller ej. Paa en helt anden Maade gaar den kooperative Forbrugerbevæ« gelse frem, idet den allerede fra Begyndelsen fremtræder i Konkurrence med det ældre System for Varehandelens Organisation og derfor kun kan udvides og vokse i det Omfang, hvori den viser sig at være Privathandelen over« legen. Ogsaa Forbrugerkooperationens Egenproduktion staar straks fra Begyndelsen over for den samme Prøvet« se, nemlig Levedygtighedens. Dette er en langt rime« ligere Maade at gaa til Værks paa end at kræve Gennem« førelsen af storslaaede Reformprogrammer, forinden man i Praksis har prøvet, hvad de duer til.

Professor Bertil Ohlin

Side 68 3mg£forenmgø2$labef

No. 5

der som Professor i National* økonomi ved Stockholms Uni* versitet ikke blot har skrevet en Række omfattende teoreti* ske Værker, men ogsaa ved flere Lejligheder har deltaget i en Række praktisk*økono* miske Diskussioner, bl. a. om Bankforhold, det nordiske Møntvæsen m. m., skriver som følger:

Kooperationen betyder en Koncentration af hele Detail* handelen og dermed en bety* delig Besparelse af Arbejds* kraften i Sammenligning med

det rent ud utrolige Sløseri, som den frie Konkurrence i denne Henseende gør sig skyldig i. Besparelse af Ar* bejdskraft .Undgaaelse af unødvendigt Arbejde er det eneste virkelig betydningsfulde Middel til økonomisk Fremgang. Staar dette en Gang fast, saa kan det ikke længere betvivles, at den højere Organisation af Detail* handelen, som hedder Kooperationen, af Socialokonomen maa hilses med Glæde, som et virkeligt og vigtigt Skridt fremad.

Solidarisk Ansvar Fra Formanden for Flovedstadens Brugs*

forening, l. M. J oh an s e n, har vi mod= taget følgende:

Det solidariske Ansvar har alle Dage staaet højt i Kurs i den danske Andelsbevægelses mange

Forgreninger. Det er det Grundlag, hvorpaa hele Bevægelsen er lagt, og det har været Forudsætnin* gen for Fremgang og Trivsel i alle vanskelige Pe* riodcr.

Og det er sikkert netop ud fra den samme For* staaelse af det solidariske Ansvar som en Hoved* hjørnesten i Andelsbevægelsens store Bygning, at man fra privatkapitalistisk Side med saa stor For* kærlighed har valgt sig dette som Emne for en Række Angreb i større Stil. Her har man troet Gær* det lavest, og de dertil indrettede Blade har ofret mange Spalter paa at søge Tilliden og Tiltroen til egne Foretagender brudt ned i Andelsfolkenes Ræk* ker.

Det er næppe udelukkende af Kærlighed til For* brugerne, og næppe heller alene for at afværge Samfundsulykker, at man fra den Side gør en saa stor Indsats i Oplysningens Tjeneste. I saa Fald kunde der sikkert med afgjort Held ledes efter langt bedre Felter, hvor man med virkelig Ret kunde tale

om Samfundskatastrofer, og hvor en Bekæmpelse af disse i langt højere Grad vilde være paa sin Plads.

Men man behøver næppe at have denne Fløj af Samfundsbevarerne mistænkt for, at det er dette, de tilsigter.

Vi, der gennem Aar har arbejdet for det koo* perative Princip, har nu engang lært at kende For* holdet fra en ganske anden Side. For os staar det fast, at den Solidaritetsfølelse, der har været bæ* rende for Landets Andelsbevægelse, netop har haft sin Basis i og ikke kunde være udviklet uden net* op gennem det solidariske Ansvar.

Hvem tør med Landboernes økonomiske Sammen* slutninger og mægtige Foretagender for Øje søge at benægte, at netop dette, der her er skabt paa det solidariske Ansvars Grundlag, har haft sin store baade økonomiske og moralske Betydning for hele Landet og dets Befolkning.

Men det er fornuftigvis heller ikke her, man tør sætte Fingeren. Nej, Forholdene er af en ganske anden Natur. Den saa stormægtige Handelsstand har længe mærket, at Kooperationens Tanker ikke behøver den danske Muld for at gro, den har vist sig ogsaa at kunne omplantes til Byernes Stenbro, og denne sidste Skanse til Værn for Privatspekula* tionen vil Handelsstanden nødig se sig berøvet.

I samme Grad som Byerne vokser i Størrelse, i samme Grad aabnes der Muligheder for Udbytning af Forbrugerne i et næsten ubegrænset Forhold, og det er selvfølgelig kun nødtvungent og under Kamp, at Privathandelen giver disse Udbytningsmulig* heder fra sig.

Derfor er det, at efterhaanden som Kooperationen vinder Terræn baade i Provinsbyerne og i Stor*Kø* benhavn, mobiliseres der fra Handelens Side en Ar* mé, hvis Opgave det skal være at hindre os i at rykke ind paa det Terræn, som man fra den anden Side helst vil have betragtet som egne og for andre urørlige Græsgange.

Det har vist sig vanskeligt — ja, rent ud sagt umuligt — for Handelsstanden at holde »By*Fæst* ningen«. En Tid søgte man at holde Kooperationen ude derfra ved at bruge netop det solidariske An* svar som Skræmmebillede for Befolkningen, men nu er dette Vaaben jo slaaet dem af Hænde.

Det var ellers saa pænt lagt til rette. Privathan* delen havde hurtig lært, at hverken paa Prisernes eller Kvaliteternes Omraade kunde de konkurrere med Brugsforeningerne. Overalt i Byerne, hvor en Brugsforening blev dannet, dér dalede Prisniveauet.

Professor Gustav Cassel

No. 5 s>ru^forcnin^53labcf

Side 69

og den private Handlende saa sig i Konkurrencen berøvet en stedse større Del af sit Nettoudbytte. Man følte, at nu var det Knald eller Fald, og da som bekendt i Krig alt er tilladt, ja, saa greb man til det solidariske Ansvars Skræmmebillede.

Efter hvad Handelens egne Organer nævner, saa er nu den bekendte Købmandspjcce spredt i et An* tal af en halv Million Eksemplarer ud over det garn ske Land.

Det er virkelig en helt præsentabel Anstrengelse, man her har præsteret i Oplysningens Tjeneste — kun synes de opnaaede Resultater at staa i et skæ* rende Misforhold til det udførte Arbejde.

En medvirkende Aarsag til dette Misforhold maa afgjort søges i dette, at en Række af By*Brugsfor* eningerne har ophævet det solidariske Ansvar. Det er jo som bekendt lettere at opskræmme Befolkning gen end at faa den til at indse sit eget Vel, og det var sikkert en rigtig og god Foranstaltning ved Op* hævelsen af det solidariske Ansvar at slaa den Dør i for Modstanderne og saaledes hindre dem i at skabe en Panikstemning.

Hovedstadens Brugsforening var den første inden for F. D. B., der betraadte denne Vej. I den fors holdsvis korte Tid, denne Forening har bestaaet, har den evnet at skabe sig saa gode økonomiske Kaar og en saa godt konsolideret Stilling, at den kunde tillade sig at gøre dette og saaledes for Køs benhavns Vedkommende gøre Lirckassenummeret om det solidariske Ansvar til en gammel og forslidt Plade, der ikke mere kunde bruges paa dette Sted.

Ad den Vej og med Skræmmebilleder manes Kooperationen ikke i Jorden. De Herrer Riddere af den private Kapital maa alligevel grave dybere, om de vil finde Vaaben frem mod det kooperative Prins cip — ja, man kan rolig sige, at hvor dybt de end graver, saa vil deres Anstrengelser være forgæves.

1. M. Johansen. »299e^«

Kamp eller Samarbejde Det, der kendetegner vor Tid, er en stadig Kamptiis

stand. Vi har oplevet Historiens største Kamp mels lem Folkene, vi har set denne Kamps forfærdelige Følger og vil endnu i mange Aar komme til at leve i Skyggen af dens svære Eftervirkninger.

Ogsaa det politiske Liv staar i Kampens Tegn; det kan være en sund og frugtbringende Kamp om Ideer, men er desværre ofte en Kamp om personlig Magt og Indflydelse og da med Kampens uundgaaelige Følger, døde og saarede, Mistro og Had, og de Folkeslag, som Kampen staar om

og for, maa som Regel betale Krigsomkostningerne, men mærker sjældent noget til de lovede Goder.

Men allermest præges det økonomiske Liv af en hidsig Kamp, alles Kamp mod alle. Mottoet er: Mindst muligt Arbejde og størst mulig Gevinst. Dette er Spekulations* kampen, som vi saa den i sine allergrelleste Former i Krigs* og Efterkrigstiden, men som raser Dag ud og Dag ind uden Ophør. Kampmidlerne er Kapital og Indflydelse. Den, der sejrer, faar begge Dele. Saaledes kan en Petro* leumskonge i Amerika uden at spørge nogen Rigsdag om Forlov lægge en Ekstraskat paa alle Petroleumsforbrugere ikke blot i sit eget Land, men over det meste af Verden, blot ved at forhøje Prisen paa Petroleum. En Tændstik* konge i Sverrig kan gøre det samme for Tændstikker* nes Vedkommende. Og saaledes gives der Staalkonger, Farvekonger, Banankonger o. s. v., Folk, der ved Kapi* talens Magt regerer mere uindskrænket end nogen virke* lig Konge. De fører ofte store indbyrdes Krige, der maa* ske i Øjeblikket føles som en Lettelse for deres »Skatte* ydere«, Forbrugerne af de omstridte Varer; men naar Krigen er forbi, skal Omkostningerne dér som ved enhver Kamp betales, Sejrherren paalægger Forbrugerne nye Pris* forhøjelser.

Saaledes i Storhandelen. Men vi ser den samme evin* delige Kamp i det private Forretningsliv, Kamp med kost* bare Reklamemidler, med alle mulige Tricks, der skal lokke Kunder. Forbrugerne betaler. Derfor er der ofte en saa skærende Modsætning mellem den Pris, som Vare* fremstilleren faar for sit Arbejde med Varen, og den Pris som Forbrugeren af den samme Vare maa betale.

Man hører, at der f. Eks. betales Fiskerne 5—10 Øre for Kiloet af Fisk, som Fiskespiserne senere maa betale 40—50 Øre eller mere for Kiloet af.

Landmanden faar maaske 12 Øre for en Liter sød Mælk. Forbrugeren i Byen maa betale 25—36 Øre for en Liter af den samme Mælk.

En Pakke Kaffesurrogater siges at indeholde Raastof og Arbejde for ca. 4 Øre. Køberen betaler 20 Øre Pakken.

En Liter Benzin siges at staa Importørerne i en Pris af 10/4 Øre; Forbrugeren maa betale 22—24 Øre + Skatten. Og saaledes i en Uendelighed.

Men ét Sted er den evige Kamp afløst af enigt Sam* arbejde, nemlig i Brugsforeningsbevægelsen, i de enkelte Brugsforeninger og deres Sammenslutninger. Dér gælder andre Love. Mens Privathandelen er interesseret i at dri* ve Producenternes Pris saa langt ned som muligt og For* brugernes Pris saa højt op som muligt, fordi et stort Mellemrum mellem disse to Priser giver den store Fortje* neste, saa er Brugsforeningen interesseret i at gøre det samme Mellemrum saa lille som muligt. Den giver dem, der skal udføre Fordelingsarbejdet, deres Løn, og Resten af Fortjenesten kommer Forbrugerne til gode. Her kan den enkelte ikke skabe sig Fortjeneste ved Spekulation.

Stiller Producenterne for store Fordringer, da kan en enig Sammenslutning af Brugsforeninger, som vi har den i F. D. B„ selv optage Fabrikationen og saaledes faa Va* rerne til den Pris, som de virkelig kan fremstilles for, den kan indkøbe Varer paa Udlandets Produktionssteder og paa begge disse Maader befri dem for al Profitjagt.

Men skal hele dette Fællesarbejde lykkes, da maa der staa et enigt Brugsforeningsfolk bag Bestræbelserne. Dan*

Side 7t No. 5 3ra^foremngø3$labef

marks ca. 350,000 Brugsforeningsmedlemmer maa føle sig som ét, staa enige bag deres Foreninger og disses Fælles* virksomheder, lære at forstaa, hvilken uhyre Magt de har, og lære at bruge den. Da vil Bevægelsen blive endnu meget stærkere, end den er, og da kan den give sine Med* lemmer endnu betydeligt større Fordele, end de allerede har.

Derfor hilser jeg vort nye Brugsforeningsblad med Glæde. Jeg tror, det vil skabe Forstaaelse af Sagen, ska* be mere Fællesvillie til at gennemføre dens Opgaver til Gavn for det store forbrugende Folk. Bladet har en me* get uensartet Læsekreds, mere uensartet end de fleste Bla* de. Der er Landmænd, Ejere af store Brug og smaa Brug, der er Embedsmænd og Tjenestemænd, der er fag* og ufaglærte Arbejdere, Haandværkere o. m. fl.. Men som Forbrugere har de alle é n vigtig Fællesinteresse, de er interesserede i, at ingen Spekulant fordyrer de Varer, de skal bruge. Kunde denne ene Fællesinteresse saa knytte os alle nærmere sammen, saa vi ogsaa i andre Henseender lærer bedre at forstaa hverandres Standpunkter, og lærer, at fredeligt Samarbejde altid giver bedre Resultater end Krig og Splid, saa har Bladet faaet en stor og ideel Op* gave. bleid og Lykke til det!

Peder L. Madsen.

Smaa Anmeldelser DANMARKS INDUSTRI. Af Frederik Vedsø. (256 Si*

der. Martins Forlag). Den ret omfangsrige Bog fremtræder som Led i Ræk*

Ken »Nyt socialt Bibliotek« og udsendes af »Fællesudval* get for social Litteratur«. Der lægges paa historisk Bag* grund for med en Skildring af en Del særlig typiske og salrlig betydningsfulde danske Industrigrene, idet Forfat* teren ved Valget af disse særlig har ladet sig lede af Øn* sket om at søge en Belysning af Forholdet mellem Industri og Landbrug.

De forskellige Afsnit ledsages af en Række nyttige Litteraturhenvisninger, og tillige meddeles der adskillige statistiske Oversigter, og blandt disse da navnlig et selv* stændigt Afsnit i Slutningen af Bogen »Danmarks Haand* værk og Industri fra 1897 til 1925 i Tal«.

Vi skal iøvrigt ved en sénere Lejlighed komme no* get nærmere ind paa dette Arbejde, der efter sit An* læg og efter et rent foreløbigt Skøn ogsaa efter sit Ind* hold fortjener Opmærksomhed paa et Tidspunkt, da In* dustriens Forhold i saa høj Grad staar paa den offentlige Diskussions Dagsorden.

FOLKESTYRE? Parlamentarismens Teknik. Af Niels Skriver Svendsen. Med Forord af fhv. Indenrigsmini* 5ter J. Jensen-Sønderup. (38 Sider. Nyt nordisk Forlag.)

Forfatteren behandler i dette i al sin Korthed inter* essante og let læselige Skrift et Emne, som han ved tid*

ligere Lejligheder har beskæftiget sig med, og hvori han er en af vort Lands forstaaende Eksperter, nemlig vor Afstemningsmetode, idet han slaar til Lyd for Indførelse af den saakaldte Kvalitetsmetode, eller, som han tidligere har kaldt det, den naturlige Repræsentation. Hvad der maaske i nogen Grad kan have virket lidt for tungt paa en og anden Læser af Forfatterens tidligere Arbejder sy* nes i det foreliggende Skrift at være holdt i Baggrunden, uden at den Idé, som der kæmpes for, i nogen Maade er bleven uklar.

Det er aabenbart, at Skriver*Svendsen gennem sit Ar* bejde med denne Sag nu er kommet til det Punkt, at han vil have fat paa den store Mængde, og at han har sat sig for at give sin nye Fremstilling en saa ligetil Form som muligt. Dette er lykkedes. Og tillige aander der en egen Friskhed ud fra Bogen, som gør den til en næsten underholdende Læsning.

Afstemningsproblemet er ikke mindst inden for vore Andelsorganisationer et Spørgsmaal af yderste Vigtighed, og for dem, der har Interesse deri, er den udsendte Bog et nyt Middel paa Vejen fremad

LANDØKONIMISK AARBOG FOR 1928. Udgivet veci Landbrugsministeriets Foranstaltning. Redigeret af Det kgl. danske Landhusholdningsselskab. Ved H. M. Knudsen. (180 Sider. Gyldendalske Boghandel, Nor* disk Forlag A/S).

Den, der f. Eks. skal sætte en Udlænding ind i danske Organisationsforhold, kan undertiden være stillet vanske* ligt med Hensyn til Fremskaffelse af et trykt Materiale, som den udenforstaaende kan tage med sig hjem.

Til Belysning af de almindelige Landbrugsforhold, til Angivelse af Rammerne og til Oplysning om de Personer, som staar i Spidsen for Institutioner og Foreninger af of* fentlig og privat Art, er Landøkonomisk Aarbog i saa Henseende en Guldgrube. Der er næppe den Sammenslut* ning, det Kontor eller det »Væsen« inden for Landbruget, hvorom Aarbogen ikke giver et Par Linjer. Den cr for den, der staar i det praktiske Arbejde, en nyttig Vej* viser, og den er et Stykke Statistik og dermed for Efter* tiden et Stykke Historie. Ret benyttet fortæller den s al sin Nøgternhed mange forskellige Ting om det danske Landbrug.

Alt dette gælder ogsaa den sidst udkomne Aaigang (den 29nde), der helt igennem er lagt an og fortsat paa det gennem mange Aar prøvede Grundlag.

BRUGSFORENINGS* BLADET udkommer hver 14. Dag

kan af Ikke*Medlemmer i Brugsforenin* gerne bestilles gennem Postvæsenet eller paa Bladets Kontor. Saadant Abonnement

koster 4 Kr. aarligt.

No. 5 Side 71 ^'riii^forairago-I'laiiif

5«blen om 6en blinde og 6en lamme.

I »Nyttige og gode jydske Efterretninger« for Aaret 1768 findes Fablen om den blinde og den lamme gengivet saaledes:

s£n lam engang en bltnb mon ftnbe

paa Dejen ene fibbenbe.

Web (Stabe f>aabcbe bin blinbe

at ftnbe her cn Pebere. ,3cg," fagbe bin, „big fTulbe lebe?

jcq Øtaffel nappe felo fan gaa;

men bine Øfulbre fynes brebe,

at be en Bvrbc bare maa.

IDerfom bu frem mig nu r>il bare,

jeg Dejen big ba fige vil,

bin ftarfe 8ob mit 35>en ffal vare,

mit <Pje big jfal bore til."

»5an nu paa Hyggen af ben blinbe

fig ban ger fast, ben blinbe gaar.

Deb falles *5jalp be gorligt ftnbe,

bv>ab ej enb*>er for fig fonnaar.

*£n anben fattes, b*^ bu buver,

og bv>ab bun bur, bet fattes big. Paa bisfe ufulbfomne (Saver

vort falles Øatnfvem grunber fig!

4>m bet, fom mig Plat uren ftanfte,

en anben tffe nagtet v»ar,

ban ba paa fig alene tanfte og ej for mig Befymring bar.

5£>u berfor ej meb ‘junlen five;

ben (Save, fom bu tranger til,

og anbre bur, fan falles blive, naar vi fun Øamfunb bolbe vil.

AntUBrugsen. Det nyeste nyt inden for Detailhandelens

Krinkelg-.nge synes at være, at der nu er duk» ket noget op, der kaldes »Anti*Brugsen«. En af vore Læsere sender os derom nedenstaa* ende Meddelelse og nogle Betragtninger, som Fænomenet naturligt giver Anledning til:

Forleden Dag var jeg i Esbjerg, fik en lokal Avis i Hænde, og ovenstaaende Ord: »AntUBrugsen« (med

meget fede Typer) lyste mig i Møde under en meget stor Annonce. I denne var fremhævet fem Punkter som særlige Aarsager til, at denne »Anti»Brugs« kunde sælge sine Varer langt, langt under alle Konkurrenters Pris. At dvæle ved de fire Punkter vilde være Tidsspilde. Det var almindelige Vendinger, som enhver Forretningsmand

kan anvende i sine Annoncer. Det femte er ikke mindre almindeligt, men det er no*

get, som en »rigtig« Brugs (i Modsætning til en »Anti«* Brugs) ogsaa har paa sit Program. — Det var det eneste Lighedspunkt, jeg kunde finde mellem de to Slags Brug*

ser. — Dette — jeg fristes til at kalde det »det omme Punkt« — lod saaledes: »Kontant Betaling! Derved naaes dette, at vi intet Tab har paa usolide Kunder® Ja, Konkurrenterne behøver just ikke at fortælle os det,

men dette er jo Brændpunktet i saa mangen en »rigtig« Brugs, og »AntUBrugsen« har i Grunden Ret til at poin* tere, at hvis de intet Tab har ved Kredit, kan der sælges billigere (om dette sidste saa praktiseres, er en anden

Sag). Selve Ordet »AntUBrugs« fik mig til at tænke paa,

om vore Konkurrenter synes, at det skal være noget med »Brugs« ved, for at det skal være godt. Vi har jo alle Dage haft »AntUBrugser«, ja indtil Andelsbevægel*

sens Fremkomst, var enhver Forretning jo faktisk en »AntUBrugs®. — Nu tror vist ingen, at denne første

»AntUBrugs« — uden Indehaverens Navn — i nogen Maa* de betyder nogen Fare for vor gode sunde Andelsbevæ* gelse. Esbjerg har jo to store velledede Brugser, som nok

ogsaa med Sindsro ser hen til deres »AntUKollega« og

dennes videre Færd. Til Slut fik jeg da ogsaa kun dette ud af at læse denne

Annonce, at den første »Anti*Brugs« egentlig betyder, at vi Brugsfolk i 1928 — som forøvrigt altid — maa være vaagne over for Konkurrencen. At denne nu ogsaa tager vort gode Navn med i Midlerne, tror jeg er et Bevis paa, at de ved, vi har en stor og samfundsgavnlig Be*

tydning, og denne vil blive endnu større den Dag, da og* saa de rigtige Brugser undgaar Tab paa usolide Kunder. — Konkurrenten nævner jo netop, at »Kontant Betaling« e« et af Midlerne til at faa endnu billigere Varer, og deri

tør vi med fuld Honnør give ham Ret. C. N.

Side 72 No. 5 25ntøe»forcnmgø^(abcf

Foroven til venstre: Damptrawleren vender hjem fra Togtet til Atlanterhavets Fiskebanker med Lasten fuld af Klipfisk.— Tilhøjre. Islandske Fiskedampere udenfor Reykjavik. Sneklædte Bjerge i Baggrunden. — Forneden til venstre: Islandske Græsgange ved Foden af Klipperne. — Forneden til højre: Rismar•

kerne piøjes med Træplove og Okse forspand.

Syd og Nor Danmarks Brugs

aa at sige hver eneste Brugsfora eningsbutik Danmark over er

som en lille Verdensudstilling for sig, hvori der findes Varer fra alle Lande.

Kun de færreste tænker paa, hvila ket mærkeligt Kræfternes Sammena spil en saadan Butik er et Udtryk

for, eller paa, hvor mange Mennea sker af forskellige Racer og Natioa ner i Syd og Nord, Øst og Vest, der har været i Virksomhed for at tila vejebringe de Varer, der nu findes opmagasinerede paa Salgsstederne i de danske Landsbyer.

Meget af det, der findes, er natura ligvis fremstillet paa danske Fabriks ker, men en stor Del har maattet hentes udefra, saaledes bl. a. forskel*

No. 5 2)ntøeforcnmge^5(abc(

Side 73

( mødes i »reninger

lige Krydderier, Kaffe, The og an« dre Kolonialvarer, der kun kan pro* duceres i varme Egne, for ikke at tale om Edderdun, Tran o. lign., der maa hentes hjem fra de kølige Re« gioner.

Paa en Hylde finder vi f. Eks. en Stabel Klipfisk, og lige under den staar maaske en Sæk Ris. Klipfisken stammer fra det kolde Nord og Ri* sen er opvokset under Tropesol. Nu har de mødt hinanden i en dansk Brugsforeningsbutik, og de vil maa« ske komme til at følges ad i en Kun« des Kurv for saa senere at optræde sammen paa et Middagsbord.

Lad os følge dem fra Begyndelsen og se, hvilke Budskab de bringer fra hver sin Del af Verden.

I Vinterens Slud og Blæst pløjer Damptrawleren fra Reykjavik igen* nem Nordatlanterhavets Bølger, me« dens Fiskeredskaberne slæbes frem« ad i Vandet og fanger Stortorsk og Kuller over Bankerne udenfor Island.

Paa den vuggende Fabrik underkas« tes Fisken en første Behandling, idet Hovedet afskæres, Kroppene flækkes og Indvoldene og Rygraden udtages, hvorefter de lægges i Salt.

Naar Skibene kommer i Land med Lasten fuld, bliver der Travlhed, idet Kvinderne og de øvrige Landkrabber faar Fisken til Behandling. Den bli«

ver skrubbet og vadsket og igen sal« tet for derpaa, efter at have været opstablet og presset i nogen Tid, at blive bredt ud til Tørring paa store Klippeflader.

Baade paa Island og Færøerne fremstilles der store Mængder af Klipfisk af forskellige Sorter, og for Hovedmængden af disse findes der Afsætning i Spanien, Italien og an« dre sydeuropæiske Lande.

Samtidig føres der dog betydelige Kvantiteter til København, hvorfra det sendes videre ud til de mange danske Forbrugere, som sætter Pris paa det kraftige og velsmagende Fø» demiddel, der ligesom bringer med sig et Pust fra det kolde, nordlige Atlanterhav.

* * *

Langt mod Syd brænder Indiens Sol over Rismarkerne. De dovne Ok« ser sveder, medens de under Raab og Stokkeslag trækker den oldnordisk

udseende Træplov gennem den fede, lerede Jord, hvor Risen skal plantes. Naar Jorden er gennemarbejdet med Plov og Haandhakke, ledes Vandet ind over de flade Marker, og Risen plantes omhyggeligt.

Saa er der ikke stort andet at gøre end at haabe paa rigelig Regn og vente paa Høsten.

Naar Risen modnes, bliver der Travlhed. Mænd, Kvinder og Børn, alle nøgne eller blot med et Lænde« klæde om Hofterne, kommer ud paa Markerne med deres Segl for at af« skære Risen, der i moden Tilstand minder meget om Byg eller Havre. Afgrøden bindes i Neg, og naar den er tilstrækkelig tør, bæres den hen til Tærskepladserne, hvor Travlheden fortsættes.

Foroven : Indiske Okser tærsker Ris ved at træde Kærnerne ud. — Forneden til venstre: Risen tær* skes paa Tærskeplanker i Indien. — Forneden til højre; Rensningen af Risen foregaar paa Tærske* pladsen, ved at man lader Vinden blæse Avnerne fra•

Side 74 3rugs»forcntnøø^>labc(

No. 5

Det er ikke Damptærskeværker, man bruger, og ikke engang Heste® kraft. I Troperne er Haandkraften altid rigelig. Enkelte Steder benytter man dog Okserne som Tærskemaski® ner, idet man breder Risen ud paa den fast sammentrampede Jord og lader Okserne gaa rundt og træde Kernerne ud.

Anvendelse af Tærskeplanker er dog den mest almindelige Metode. Medens vi, naar vi tærsker ved Haandkraft, slaar Plejlen ned imod Kornet, saa gaar man i Indien den modsatte Vej og slaar Kornet ned imod Plejlen eller Plankerne.

Rensemetoderne, som vises paa et af de foranstaaende Billeder, ken® der vi derimod bedre. Man lader Vin® den blæse Avnerne fra, ligesom vi og® saa gjorde det i gamle Dage.

Storvask Ordet Vaskedag har altid haft en

daarlig Klang. Man forbinder hermed en eller flere uhyggelige Dage med opvarmet Mad og en nervøs og over® anstrengt Husmoder. — Saadan er det dog heldigvis ikke mere, eller behøver i hvert Fald ikke at være det. Med Nutidens udmærkede Hjæl® pemidler er Vaskedage ikke besvær® lige, blot man er klar over den rig® tige Frcmgangsmaade og kender de bedste Vaskemidler. — Her gaar man aldrig fejl ved at foretage sine Ind® køb i Brugsforeningen. F. D. B.s Fa® briker i Viby fremstiller flere bløde Sæber og Vaskepulvere, der er ke® misk undersøgt og absolut ikke inde® holder for Tøjet skadelige Stoffer. Desuden begynder Fabriken i Løbet af kort Tid Fremstillingen ogsaa af Sæbespaaner. Disse udmærkede Vas® keingredienser opløser i Kogningen Snavset paa Tøjet, saa stærk Gnid® ning og Slid herpaa undgaas.

Tre Ting maa blot nøje overholdes: Tøjet skal 1) ligge i Blød i Bleg® soda 24 Timer, 2) have en god Kog® ning og 3) skylles ekstragodt.

Følgende Fremgangsmaade bruger jeg og kan anbefale: Meget smudsigt

Naar Risen endelig gennem de nri® mitive og langsomme Metoder er ble® ven gjort til en fin Handelsvare, pak® kes den i Halmsække og køres med Oksevogne ofte flere Dagsrejser til den nærmeste Jernbanestation. Her gribes Varen af den europæiske Cis vilisations Jernhaand og føres nu i rasende Fart videre pr. Bane eller pr. Damper bort fra Orienten over de varme Have mod Nord, til Kulden og Blæsten.

En Del deraf finder Vej til Dan® mark og bliver fordelt til Brugsfor® eningerne, hvorfra det igen spredes videre til Titusinder af Kunder, som gennem dette Tropesol»Produkt mod® tager Hilsener fra en fjern og mær® kelig Del af Verden. s „

Tøj koges ca. 1 Time, mindre smuds sigt kan nøjes med kortere Tid. Man beregner 1 stor Pakke »Bienda« til en Grubekedelfuld. Naar Tøjet er kogt, trækkes det op og efterses, og er det rent, skylles hvert enkelt Styk® ke i en Balje kogende Vand for at faa Luden fjernet. Her maa anven® des stor Nøjagtighed, da Vaskens heldige Forløb afhænger af, at al Lud skylles bort i det varme Vand. Skal Tøjet staa til næste Dag, før det hænges op, sættes det i et Kar koldt Vand tilsat 34 Flaske Blegvand; saa skylles det atter to Gange, blaanes og vrides.

Kulørt Flonel og Bomuldstøj vas® kes i varm Lud, men koges ikke. Man gør vel i at komme lidt Eddike i sidste Hold Skyllevand for at holde paa Farverne.

Til Uldtøj tilberedes to Hold lun® kent Sæbevand af piskede Sæbespaa® ner; heri vaskes Tøjet rent og skyl® les derefter i rent, lunkent Vand. Tørringen foregaar langsomt og ikke i for stærkt Solskin. A.

Sygepleje og Sarnepleje Bliver et lille Barn forkølet, viser

dette sig med Hoste og tilstoppet Næse. Man gør klogest i at tage

Temperaturen, men behøver ikke at blive ængstelig, hvis Termometret vi® ser lidt mere end normalt, som er mellem 36,6 og 37,5. Børns Tempera® tur stiger nemlig hurtigt, men falder til Gengæld hurtigt igen.

Er Forkølelsen kun let, hjælper det at give 34 Teskefuld Honning, udrørt i kogt Mælk samt gnide Barnets Bryst og Næserod med varm Olie. Olien varmes ved at sætte Flasken i en Kasserolle med koldt Vand og lade det koge op. Derpaa hældes Olien op, og man prøver ovenpaa sin egen Haand, om den er tilpas varm for det lille Barns sarte Hud.

I Alderen 6—8 Maaneder bliver Barnet tit urimeligt og grædende, faar Udslet, ondt i Maven og vil ikke drik® ke. Det er sikkert Tandbrudet, der begynder, Barnet har »ondt for Tæn® der«. Tandkødet bliver rødt og svul® lent, og Barnet er tilbøjeligt til at stikke Fingrene i Munden. De saakald« te Tandknopper kan være meget ge® nerende, og herfor kan et Klidbad væ® re udmærket. Man syer en lille fin Lærredspose, fylder den med Hvede® klid og bruger den ved Barnets Bad i Stedet for Svamp.

Bliver man i Tandperioden fristet til at bruge Narresut, maa denne en® delig forsynes med et Baand, der med en Sikkerhedsnaal er heftet til Natdragten; man undgaar herved, at den bliver borte i Sengen eller tabes paa Gulvet. Husk at holde Sutten ren; den maa daglig koges og flittigt afvaskes i Borvand. A.

Af en Husmoders Leveregler

Hav altid Maden parat paa det Klokkeslet, der er bestemt til Spise® tiden.

Dæk altid Bordet smukt, med Om® hu og Sirlighed, og sørg for, at in* tet mangler derpaa.

Lad Smaafortrædeligheder blive udenfor, og mød Familiens forskel* lige Medlemmer med et kraftigt, vel® tillavet Maaltid og en frisk, venlig og let Underholdning.

Den Næringsværdi, der rummes heri, bør ogsaa fremhæves, thi den betyder mere, end nogen tænker paa.

Med Misstemning og Uvenlighed spoleres selv den bedste Anretning og tages Duften af selv den fineste Ret.

Lad os øve os i ikke at sige eet ukærligt Ord, naar vi kan undgaa

Enhver, som vil tilegne sig den« ne Regel, maa opdrage sig til at tæn* ke kærligt om sine Medmennesker og vil da føle Velsignelse spire frem i

og om sig.

Hjemmets Opgaver b> w * w vh« * ** % a* % s«1 iv 7*rr

No. 5 Side 75

Et af Resultaterne heraf vil være Ønsket om at bortrydde og mildne Sorgerne paa vor Næstes Vej, hvor vi evner det.

Vi maa dele hverandres Sorger og Bekymringer, men under Bestræbels serne herfor maa ingen Husmoder glemme at være huslig, punktlig, gens nemproper og ordentlig, saavel < sin egen Person som i hele Hjemmets Styrelse.

Huslighed og Orden parret med Smag og Skønhedssans er nogle af Hjemmets bedste Skytsaander og bør derfor aldrig lukkes ude.

I et Hus, hvor Familiens Medlems mer mødes i et fælles Ønske om at støtte hinanden paa disse Omraader, vil meget af den Egenkærlighed, der er fremme i vore Dage, omsættes i ægte Kærlighed, der altid beriger baade os selv og andre, saa vi føler Sandheden i disse Ord:

Da jeg vilde Glæden eje, flygted’ den fra mine Veje,

men: Da jeg vilde Glæden bringe, dalcd’ den paa Englevinge.

Th.

Gode Raad. Rust, der altid paa en gaadefuld

Maade fremkommer paa de bedste Stykker Vasketøj, fjernes med Safs ten af en Citron. Det'samme Middel bruges mod Blækpletter.

Jordslaaet Tøj lægges i Kærnes mælk, før det gaar i Vask.

Blodpletter forsvinder, naar Tøjet lægges i lunkent Sodavand og derpaa afvaskes i Sæbevand.

Maling borttages med Terpentin. Stearin med et varmt Strygejern;

dog maa der lægges et Trækpapir over Pletten, før Jernet sættes paa.

A.

Ved en festlig Lejlighed En Middag til 12 Personer, som

Husmoderen selv kan tilberede, uden Hjælp, undtagen til Serveringen.

Klar Suppe med Vandbakkelser, Krustader med Kalvebrissel og Charm pignons. Oksefilet, stegt som Vildt, brunede Kartofler og hertil Æbles kompot; til Dessert hjemmebagt Lags kage.

Klar Suppe. Af 5 kg Højreb udskæres Filet’en

og af Højrebsbenene koges Suppen

Dagen forud. Den koges over langs som Ild i 3 Timer, tilsættes Suppes grønt og Gulerødder op henstilles da til næste Dag, men maa ikke være tildækket. Gulerødderne udskæres næste Dag med en Chartreusekniv og kommes paa Suppen. Smaa Vandbaks kelser fyldes med Grønærter og bys des til Suppen.

Krustader med Kalvebrissel og lidt Salt. Naar de er kolde, skæres de

3 Brisler koges møre i Vand tilsat lidt Salt, naar de er kolde, skæres de i smaa Stykker og nlandes med itus skaarne Champignons. Suppen herfra benyttes til Opbagning af en god jævn Sauce, som tilsættes Sherry efs ter Smag. Man kan, hvis man vil gøs re den rigtig lækker, tilsætte et Par Æggeblommer til Legering. Fyldnins gen maa være meget varm og tyk, før den kommes i Krustaderne.

Oksefilet, stegt som Vildt. Filet’en, som vil veje 2—3 kg, lægs

ges i Mælk Dagen forud. Naar den optages heraf, afvaskes den godt, Fedt og Sener borttages, og den spæks kes tæt med Strimler af røget Flæsk. Den sættes i Ovnen belagt med en jævn, tyk Sauce, opbagt af Smør, Mel, Mælk og Sky. Den steges en Tis me eller halvanden, Saucen sies og jævnes som Vildtsauce, tilsat lidt Kus lør, Fløde og Ribssaft. Den lægges paa et aflangt Fad, pyntet med Salats blade. Brunede Kartofler lægges uden om. Hertil serveres Æblekompot og Ribsgele.

Æblekompot. 12 gode faste Æbler skrælles, overs

skæres og udhules, koges i rigeligt Vand til de er møre. De optages og lægges forsigtigt i en Glasskaal. Nos get af Æblevandet koges nu til en Sukkersirup, tilsat 34 kg st. Melis samt et Stykke Vanillie og hældes derefter over Æblerne.

Lagkage. 125 Gram Smør, 125 Gram Melis,

125 Gram Mel, 1 strøget Teske Bages pulver, 3 Æg, Vanillie, Makronbund, Creme og Piskefløde.

, Th.

il Spørgsmaal og Svar 11

m%wi( — .t^m 1 ’ *~Jv£D

Fra en af vore Læsere har vi modtaget nedenstaaende Spørgs= maal til Besvarelse, og da vi mes ner, at de er af saa almindelig Natur, at deres Besvarelse kan være af Interesse for adskillige af Bladets andre Læsere, gengives de her i Bladet sammen med Besvas relserne.

1. Hvilke Stoffer indeholder Mis neralsaltet »Eva«?

2. Er »Zelio«sPræparaterne gif= tige for andre Dyr end Mus og Rotter, og er der i saa Tilfælde ikke Fare for, at disse skadelige Gnavere kan føre dem hen i Hus= dyrenes Fodermidler?

3. Det gør vel ikke noget, at Saasæden hejses med »Tillantin« et Par Maaneder før Saaningen; burde i saa Tilfælde ikke Fælless foreningen bejse i hvert Fald Roefrøet? S.

Svar: 1. Mineralsaltet »Eva« er frem>

stillet i Overensstemmelse med den af Landbohøjskolens dyrefys siologiske Forsøg anvendte Sams mensætning og indeholder: 27 pCt. Fosforkalksalte (11 % P205), 46 pCt. andre Kalksalte, 27 pCt. Natriumsalte (14 % Na20). I Blans dingen findes ialt ca. 33 pCt. Kalk (Ca 0).

2. Der findes ingen Gift, der udelukkende virker dræbende paa Rotter og Mus og ikke paa andre Dyr. Naar man vil gaa til en rationel Udryddelse af disse Skadedyr, maa der anvendes virksomme Giftstoffer, som selvs følgelig naa udlægges med For» sigtighed for at undgaa, at andre Husdyr kommer til at æde den forgiftede Lokkemad. En Fremgangsmaade, hvorved

man kan udlægge Zelio=Pasta for Rotter uden Fare for andre Dyr, er den, at man anVender gamle Smaakasser som Fodringskasser. I hvert af Kassens Endestykker ud--saves et Hul, ca. 7X8 cm. Kassen maa være forsynet med et Laag, som belastes med Sten eller afs laases med en Hængelaas, for at forhindre, at ubudne Gæster des likaterer sig med Lokkemaden, der lægges paa en i Kassen ans bragt flad Lers eller Blikskaal. Denne Fodringskasse stilles opad en Væg paa de af Gnaverne hjemsøgte Steder og paa en saa= dan Maade, at Rotterne har fri Passage gennem de udskaarne Huller i Kassens Sider. Til Loks kemad anbefales Kartoffelmos, som Rotterne ikke kan slæbe med sig, men fortærer paa Stedet. Foderkasserne skal ikke renses

alt for grundigt efter Afbenytteis (Fortsættes Side 78)

Side 76 3ntøe>forcmnøø^3labcf

No. 5

»Pressens Radioavis« er for ta'rige Alængder ogsaa af dette Blads Læsere blevet Middelet til Erhvervelsen af Kend= skabet om det allersidste Nyt. Med In= teresse modtages daglig Meddelelserne, og »Stemmen«-, det lyder fra den fjerne Udsenderstation, træder i den rigtige Avis’ Sted og bringer, omend upersom ligt, saa dog under en mere levende Form end Spalterne, Bud over Lande.

»Stemmen«, som saa mange af os kern der, er i mange Tilfælde Redaktøren af Radioavisen, Svend Carstensen, som i hosstaaende Artikel fremsætter nogle Ud= taleiser om Radiofoniens Forhold til det praktiske Liv. Paa Tegningen oven over Artiklen er gengivet et Interiør fra Radio= avisens Redaktion, hvorfra »Stemmen« bliver udsendt ved Hjælp af mange og sære Apparaters Manøvrering.

Og Fotografiet neden for gengiver »Stemmen«s Træk, Saa at vi nu ogsaa kan blive klar over, hvordan han ser ud.

Som saa mange andre Fremskridt her i Tilværelsen skyldes Ra* dioavisens Opdukken herhjem*

me nærmest et Tilfælde. I Somme* ren 1923 afholdt »Politiken« en Ræk* ke Prøver med Radioudsendelser over den eneste daværende Radiotelefonsta* tion — vor berømte Forsker Valdemar Poulsens Buesender i Lyngby. Den Aften, Landmandsbankdommen var faldet, stod den medvirkende Medar* bejder netop med en Løbeseddel om

Resultatet i Lommen, og dens Ind* hold forekom ham at være et Mo* ment, der maaske kunde forhøje In*

teressen for Radiofonien, som den Gang væsentligst bestod af Gengi* velser af Grammofonplader. Blot det at høre »Alte Kameraden« og »Riber* husmarchen« fra en Grammofonplade, hvis Toner viderebragtes gennem det nye, mystiske Radioforetagende, an* saas i de Dage for at være noget af det vidunderligste.

Hin Aftens nye Tilvækst til Pres* sen blev hilst med megen Begejstring, og det enkelte Forsøg mundede ud i en regelmæssig Udsendelse af en Ra* dioavis hver Søndag Aften. Største*

parten af Landets Befolkning var jo om Søndagen uden Postforbindelse. Siden disse Barndommens Dage er hele Radiofonien vokset op, og. Radio* avisen, der efterhaanden blot blev en lille Del af det store Kompleks, er fra den beskedne Begyndelse blevet en fast daglig Institution. Det er mit Indtryk af den omfattende Post, vi paa Radioavisen modtager navnlig fra Landbolyttere, at den ogsaa har sin Mission som Nyhedsbringeren, der supplerer Dagspressen.

Jeg erindrer et pudsigt Tilfælde fra Kalundborg, før den store Station blev bygget deroppe. I Bil havde jeg aflagt et Besøg paa Gisseløres travle Arbejdsplads, og »tankede« nu hos en Købmand. Det var »Far selv«, som afregnede inde i Butiken — han studsede lidt, da jeg talte med ham, kunde aabenbart kende Stemmen og sagde saa: »Sig mig, er det ikke Dem, vi hører om Aftenen i Radioavisen?« Jeg maatte jo indrømme, at det var saa — og jeg fik et langt Foredrag om, hvilke Dyder og Udyder der var i Radioavisen, om hvor lidt Interesse det havde for en Kalundborger at høre Sportsresultater fra København og faa fortalt, hvilke Totalisator*Fa* voriter, der havde vundet paa Væd* deløbsbanerne. Derimod, fortsatte han, kan De tro, jeg følger med i Noteringerne — og det gør Kunderne skam ogsaa. Husmændene ude paa

No. 5 %u^forenmgø3$labef

Side 77

Maskinmester Rasmussen averterer den første Radioavis fra Lyngby Radio 1923

Refsnæs kommer herind og kender ganske nøje Priserne, ikke blot paa Smør og Æg, men de kan ogsaa for* tælle mig, naar Majsen er faldet eb ler steget . . . De sidder splitterne’ og hører det hjemme i Radioen om Af« tenen!

Jeg maatte jo svare den flinke Køb« mand, at ligcsaa vred han var over Sporten, ligesaa lidt Interesse havde Københavnerne af Priserne paa La Plata og Galfoxmajs eller i at faa at vide, hvormeget Kornnoteringen var steget og faldet pr. 85 eller 90 Pund hollandsk — men se, hvis vi glemmer Travresultaterne en Aften, saa skal De høre et Hus i Telefonopringninger fra højst ublide Københavnere, der beklager sig.

. . . Det forekommer mig, at denne lille Oplevelse karakteriserer mange af de Vanskeligheder, Radioavisen har. Landet vil have Priser og No« teringer (»Sødmælks« og Dubletkalve« er jeg især forelsket i) og paa den an« den Side vil Byen have Sport, Bors og Bynyt.

Da der findes saa nogenlunde lige mange Lyttere i By og paa Land (ea. 100,000 i hver Kategori) er der intet andet at gøre end at føje begge Par« ter, og disse Særefterretninger — som iøvrigt i den senere Tid er suppleret ogsaa med Søfartsnyt — henlægges da til Oplæsningens sidste Minutter, saa de Uinteresserede kan lukke af for Modtagerne. De mange Klager, der i den senere lid er fremkommen over Radioavisen, skyldes rimeligvis for en stor Del Umuligheden af at gøre alle tilpas — det er imidlertid vort Ønske at imødekomme alle be« rettigede Krav, og skulde denne Art’« kel, som jo fremkommer i et Blad,

der henvender sig direkte til en stor Læsekreds, kunne skaffe os nogle Ud« talelser om dennes særlige Ønsker, er saadanne kun kærkomne.

Jeg skulde mene, at Radiofonien in«

denfor en ikke altfor uoverskuelig Fremtid kan komme til at spille en endnu større Rolle for det praktiske Liv, end Tilfældet er i Øjeblikket. Det vil sikkert ikke vare lang Tid, før Handelsmeddelelser, Børskurser, Søfartsnyt, Noteringer etc., kort sagt alle de Udsendelser, som henvender sig til Særinteresser blandt Lytterne, maa foretages som selvstændige Af«

delinger af Radiofonien paa Tids«

punkter, der indrettes saaledes, at Ra« dioens hastige Efterretninger kan

støtte de Erhvervsdrivende i deres Dispositioner.

Dette gælder ikke mindst for en

saa vigtig Erhvervsgren som Fiskeriet. Igennem særlige Udsendelser i Sam« arbejde med Fiskeriforeningerne vil

man pr. Radio kunne holde Fiskerne

paa Søen underrettet om Priser og

Tilførsler paa de forskellige Marke«

der, saaledes at Kutternes Folk kan gøre ogsaa deres Handelsbestik langt

ude til Havs. Der er jo det forunder« lige ved Radiofonien, at den favner

saa vidt og virker saa øjeblikkeligt.

Vi føler det mere og mere, vi der har

med den at gøre hver Dag. Paa den

anden Side er Radiomeddelelsen flyg«

tig — et Ord siges, men forsvinder

i det Øjeblik, det har ps-sseret Ap«

parater og Antenner. Det har bragt Budskab — men det kan ikke som den trykte Avis findes frem igen el« ler klæbes op som et Udklip. Saa langt kommer vi først om nogle Aar

— kan hænde kun faa — naar Fjern«

synet eller Billedrundkastningen tager Fart.

Trods alle Mangler og Brist har Ra«

diofonien dog netop i sin Umiddel« barhed og øjeblikkelige Virken sine store Chancer ogsaa i det praktiske

Liv. Og det er mit Haab, at den

Smule, vi i denne Retning hidtil har

kunnet udføre gennem Radioavisen,

maa vise sig at være en frugtbar Spi«

re, som vokser sund og kraftig op til

Gavn ogsaa for den danske Handels«

verden — baade Formidler og For«

bruger.

Svend Carstensen.

Side 78 No. 5 3>ruørformmgø^labe(

SPØRGSMAAL OG SVAR ions. fra S. 75

sen, thi jo mere de «stinker» af Rotter og Mus, des hurtigere op* pores de af nye Rotter.

3. Saasæd, som er tørafsvampet med Tillantin, kan opbevares i ubegrænset Tid uden at tage Ska* de, og uden at Afsvampningens Virkning svækkes.

Saasæd, som er vaadbehandlet med Tillantin, kan ligeledes op* bevares i længere Tid, naar den udbredes et tyndt Lag og jævn* lig røres, indtil saa meget Vand er bortdampet, at Sæden ikke mugner eller tager Varme ved at henligge.

Med Hensyn til det sidste Punkt i Spørgsmaal 3 skal det oplyses, at man inden for F. D- B.s Frøaf* deling netop for Tiden har den* ne Sag under Overvejelse.

Kursus og Møder I det sidste Par Maaneder er

der i adskillige Kredse Landet over afholdt Møder og Kursus for Brugsforenings*Interessercde. Der synes gennemgaaende at have væ* ret en særdeles god Tilslutning til disse Sammenkomster, hvor der baade er lagt Vægt paa Op* lysninger og Belæring om rent praktiske Anliggender og tillige ved Foredrag og Diskussioner fremdraget og behandlet forskel* lige Emner af almen Interesse.

3. Kreds har fornylig afsluttet et Kursus

paa Vejle Højskolehjem. Kreds* revisoren, Uddeler Østergaard, Jelling, har ledet Kursuset, der begyndte den 19. Januar med 52 Deltagere, og der er senere fortsat med en Eftermiddag om Ugen. Kursuset afsluttedes den 23. Fe* bruar med Foredrag af F. D. B.’s Konsulent, Fr. Voigt, Viby, der talte om Kapitalopsparing og Sta* tusopstilling. Ved de forudgaaen* de Sammenkomster har der væ* ret holdt Foredrag af Direktør C. Larsen, Viby, Proprietær P. Pedersen, Christiansdal, Forstan*

der Munk, Vinding Højskole, Skolebestyrer L. A. Godsk, Oden* se og Ingeniør I. Th. Arnfred, Askov.

Vor Meddeler slutter med at udtale, at det alt i alt har været nogle gode Dage, der nok skal vise sig at bære Frugt i Form af bedre og stærkere Sammenhold om den Bevægelse, som alle, der har deltaget, staar sammen om og skal bære i Fællesskab. ,

22. Kreds har af holdt Regnskabskursus i

Ryomgaard een Eftermiddag om Ugen gennem 4 Uger. Der var ca. 60 Deltagere fra Brugsforeninger* ne og deriblandt baade Formænd, Bestyrelsesmedlemmer og Revi* sorer. Kursuset lededes af Kreds* revisoren for Regnskabsføringen. I. C. Christensen, Nimtofte, og desuden indledede forskellige Brugsforenings*Interesserede Dis* kussioner om Emner fra det prak* tiske Arbejde, bl. a. »Bestyrel* sens og Revisorernes Ansvar«, »Ekspeditionsregnskabet«, »Kre* ditspørgsmaalet« og »Fællesfor* eningens Vareindkøb« (Forret*

Der laa en stor, køn Bondegaard ude ved Kattegat; den var en

hel Verden for sig. Og det var netop saa mild og god en Sommer.

Ja, der var Grøde i alle Ting; for Solen er saa vidunderlig frugtbar — naar den passer paa ikke at overdrive.

Engene laa bløde og grønne og stænket med mange Farver af dejlige Blomster. Og Aaen, der stadig fik Næring af mange smaa Bække, gled saa sagte og tyst ud mod det store Hav; det var nu dens Himmerig.

Og om Søndagen skyggede de sto* re Bøgetræer i Skovene for Menne* skene, der søgte ud i dem for at hvile efter Ugens Arbejde.

Men det er ikke Menneskene, vi skal høre om her; dem skrives der saa meget om, og det kan de ikke taale, saa bliver de vigtige.

Bondens Lade havde en Storkerede med fire Unger i. Madam Stork —

ningsfører J. Sølvhøj). Efter Regnskabskursus’ets Afslutning den sidste Dag forevistes Dansk Andels Ægeksports Lysbilleder ved H. Mortensen, Esbjerg, der talte om Selskabets Virksomhed, og endelig forevistes F. D. B.’s Chokoladefilm for en talrig Kreds af Egnens Brugsforeningsmedlems mer.

4. Kreds lader i denne Tid afholde et 6

Dages Kursus i Horsens. Man be* gyndte den 27. Februar, hvor Re* præsentanten, Gaardejer Rasmus Laursen, Brund, bød Velkommen til de 150 mødte Deltagere og ud* talte Ønsket om et godt Udbytte af dette Kursus, Uddeler Poulsen, Løsning, der leder Kursus’et i dobbelt Bogholderi, gav nogle ori* entørende Oplysninger, og Mødet afsluttedes med et Foredrag af Ingeniør I. Th. Arnfred, Askov, der talte om forskellige Sider af Andelsbevægelsen og sluttede med at udtale Ønsket om, af An* delsbevægelsen maa bidrage til at støtte og bevare den gode Udvik* ling i Danmark.

Storkene siger endnu Madam, for de har Smag — hun hentede Føde fra Engenes Grøfter til de forslugne Un* ger, som ikke syntes at have Bund i sig. Og der var Føde nok; hun fyldte sig, saa der sad tykke Knuder paa hendes lange Hals, og ud af Næbet dinglede endda et Par Frøer, hun ik* ke kunde faa ned.

Fatter Stork havde det en Gang imellem med Magelighed. Hans Kone var jo dygtig; hun kunde selv forsør* ge sine Børn. Saaledes tænkte han; og det var han ikke ene om.

Han kunde staa i Timer paa Ladens Mønning og skue vidt ud over det dejlige Land. Han havde Kunstnex-* blod i sig, og det er ikke altid af det gode. Sandt at sige var han dum nok; saa for den Sags Skyld kunde han godt blive en stor Kunstner.

Fatter Stork havde opdaget, at paa Bondens Gaard blev den, der raabte

SHUND OG SKAT Et Eventyr for Børn af Aage Brandmose

No. 5 Side 79 3ntø$forniutgø3$labef

højest, mest kendt. Nu stod han paa et Ben og knebrede, saa ingen andre Fugle kunde komme til Mæle.

Er jeg ikke en stor Musiker, smilede han og saa ned over G aardspladsen som for at vinde Anerkendelse for Præstationen.

U*a*w, saadan er vigtig Fyr, mjave* de den graa Hankat. Han spolerer mine Trommehinder.

Katten bildte sig ind at forstaa sig paa Kunst og den Slags høje Ting; han kaldte sig Kritiker og var altid skeptisk. Og han kunde ikke lide Dyr, der var større end ham selv, for de var i Reglen ogsaa stærkere; men han var lumsk nok til at krybe for dem og give dem hæderlig Omtale, derved solede han sig selv.

Han havde en slem Rival i Gaards* hunden Fax. Fax sagde altid sin Me* ning og værnede om dem, der havde Værn behov. Det turde han nu gøre, for han havde hvasse Tænder, og hvasse Tænder er frygtede.

Fatter Stork blev ved at braldre op, og Fax vaagnede af en lille Middags*

søvn. Den idiot, knurrede Fax ildevars*

lende. Han satte sig paa Halen og saa sig om og fik med det samme Øje paa Katten, som just laa og spandt en fin Anmeldelse om Storkens Sang; og alle Hønsene stod i Kreds om den og troede, at det var Sandhed, det, Kat* ten fortalte dem om den store, frem* mede Fugl.

Fax rejste Børster over Kattens Hykleri, og han satte i vildt Løb lige ind i Hønseflokken for at give den sledske Kat en ordentlig Afstraffelse.

Hjælp, hjælp, kaglede Hønsene, den brutale Hund. De flagrede ud paa Toften og gloede dumt tilbage uden at fatte et Muk.

Men Katten reddede sig op i Æble* træet, der ludede hen over Tjørne* hækken, og den satte sig til at vente paa, at Fax skulde faa raset ud. Svare igen kunde den ikke, og deri laa i Grunden dens Styrke.

Fatter Stork blev ved at knebre. Men Fax satte sig paa Halen og tu* dede ud over hele Gaarden, saa alle kunde høre det, at Storken kun var en Pralhals; der var ikke Gnist af Kunst i hans Skvalder.

Og Storken kunde, som saa mange andre Kunstnere, ikke taale Mod* gang; han blev tungsindig og gik hen til Reden for at beklage sig til Konen

og Børnene, og alle seks stak de Næb* bene sammen i et Vrøvleri, der ingen Ende syntes at tage.

Men Fax blev ved at tude. Fatter Stork holdt det ikke ud; han fløj ned i Engene for at faa Fred. Da tav Fax. Nu havde han sagt denne Vigtigper Sandheden; saa havde man da Fred en Tid.

Han løb ud paa Vejen, hvor Hyrde* drengen trak af Sted med Koerne til Græsmarken. Snart løb han foran og snart bagved Koblerne, og han gøede glad i sikker Forvisning om, at Krea* turerne var Gaardens sande Vel* stand.. Fax var Materialist.

Katten sprang mismodig ned af Æbletræet; nu skulde den hævne sig. Den væltede Hundens Vaskefad og kradsede Jord over Hundens Kødben, der laa i Døraabningen. Men Svalerne under Tagskæget saa det, — Svalerne

Hoved. Fax vilde saamænd ikke gøre dem noget; men saadan var han. Han fandt e. legende Fornøjelse i at tragte efter det uopnaaelige.

Svalerne blev ved at kokettere med ham; de havde nu deres paa det tørre. Undertiden skar de saa tæt forbi ham, at Vingespidserne rørte ved hans lod* ne Nakke. Men i næste Nu var de med et Vi*vit langt borte og højt op* pe, som kun Svaler kan tumle om. De vilde ikke lade sig kysse af Fax, — dertil var de altfor generte.

Der kom en stor Humlebi mumlen* de i rullende Fart. Brum*um*sum, og den saa sig ikke for, men fløj dort paa Fax og blev hængende i dens lod* ne Pels. Den gav sig til at kratte og sli* de for at komme løs, men opnaaede kun at bore sig ind til Hundens bare Skind. Humlebier er meget dumme.

ser al Ting, — og de fløj ud i Marken og sladrede til Fax. Svalerne kan ikke holde noget hemmeligt.

Da nu Katten ikke kunde finde paa mere, begyndte den at kede sig; det er ogsaa en Bestilling, og den tager paa Kræfterne.

Mutter Kat var saa sjælden hjem* me. Hyrdedrengen havde druknet hendes Unger. Nu strejfede hun om for om muligt at finde dem. Mælken trykkede hende, og Modgang havde hun i alle Sager. Fatter Kat forstod aldeles ikke at trøste hende, eller og* saa vilde han ikke; han levede meget i Byen, var næsten aldrig hjemme; det var blevet saa moderne mellem Han* katte.

Men lad os ikke glemme Fax. Han fo'r omkring og snappede gøende op i Luften efter Svalerne, som pilsnart sladrede gennem Rummet over hans

Side 80 ^roørformmgø3$labef

No. 5

Fax gav et Hyl at Vrede og satte i vildt Løb hjemefter. Humlebien hav« de aldrig været ude paa en saadan Fart før.

Saa stak den; det skulde den aldrig have gjort. At den ikke ogsaa kunde tænke, hvor galt det var. Fax væltede sig i Sandet og gned sig, hvor det smertede. Da faldt Humlebien af, og Fax hamrede begge Forpoter ned over det lodne Dyr og knuste det.

Han vilde lige til at æde Resterne, men fik i det samme Øje paa den graa Hankat, som nu var gaaet hjems mefra og listede om bag et Dige. Og Fax vidste med det samme, hvem hans Vrede skulde gaa ud over. Han lagde sig »flad«, og intetanende kom Mons nærmere uden at opdage ham, før de var i faretruende Nærhed af hinans den. Da faldt Mons ned paa Bugen og hvæsede af Forskrækkelse.

Vovsvov, Fax fo’r lige paa den. Mens Mons tog Flugten og benede

ind tværs over Marken og hjemefter. Fax var lige i Halen paa den. Kvivit — kvivit, lo Svalerne og

fulgte dem i Luften; de godtede sig rigtig over Kattens Uheld.

Vejen var lang, og Fax gav Hals i et Væk; det var en rigtig ubehagelig Tur for Mons. Og nu — med et væls digt Spring naaede Fax frem og plan« tede alle fire Ben lige i Ryggen paa den rædde Kat. Hvæsende rullede Mons sig omkring og satte Kløerne i Hundens Bug og Snude. Fax kom til at nyse, og derved slap Mons væk og sprang op i Æbletræet.

Fatter Stork var kommen hjem; han knebrede og lo Fax ud for at ind« smigre sig hos Katten, der talte saa venligt om ham. Ungerne strakte Hals serie ud af Reden; men de forstod in« gen Ting, og det var meget godt.

Fax blev siddende en Time under Træet; men Mons lod, som om den sov. Saa opgav Fax at hævne sig den Dag.

Nu gik desuden den fine Kandidat fra København ud for at spadsere, og han fløjtede paa Fax. Det var lige nos get, Hunden kunde lide; han fik Op« rejsning nok i, at det ophøjede Væ« sen paa to Ben ønskede hans Følge« skab.

Vov, vov, bed han tilbage mod Kat« ten; dermed mente han, at det aldrig kunde falde et Menneske ind at fløjte efter en simpel Kat.

Da Hr. Aløller søgte Ansættelse. Hr. Møller var kommen af sin Stil«

ling og maatte se sig om efter noget andet. Han anmodede sin Chef om en Anbefaling til en Ansættelse hos en af Chefens gode Venner og forsys net med nedenstaaende Skrivelse hen« vendte han sig hos denne, men blev yderst forbavset, da Vennen, efter at have læst Anbefalingen, bad ham om hurtigst muligt at forsvinde.

Hr. Møllers Anbefaling lød saa« ledes:

„Kære Ven!

Jeg beder Dig meget om ikke at tage denne Anbefaling som en almindelig Formssag. Hr. Møller, hvis Forhold jeg kender nøje, vil i Dag tillade sig at hilse paa Dig. Han ønsker at faa Plads som din Kasserer, og han vil ikke skuffe din Tillid. — Intet ligger ham fjernere! — Tillige er han godt lært, velopdragen. Hr. Møller er et Menneske, der besidder en Karakterstyrke, som sikrer ham mod Fgenskaber, som Letsindighed og Ødselhed Med eet Ord: jeg skulde ønske, Du antog ham. Og hvad behøver jeg forøvrigt at tilføje? Du ved, jeg nærer uforandret Venskab for Dig.

Din Ven C. Adamsen."

Vi overlader nu til vore Læsere at tyde, hvad der var Grunden til, at Hr. Møller ikke fik Pladsen, som han søgte.

Begravet Ord. Det første findes i Hval, Det andet findes i Sal, Det tredje findes i Hal. Det tredje findes i Bal. Det femte findes i Sprog, Det sjette findes i Drog, Det syvende findes i Bog. Det hele en By i Danmarks Land, Og Gaaden nu lettelig løses kan.

Løsning paa Lidt Hjernegymnastik Nr. 3 Diamantgaade:

M G O A

DONAU B A N G K O K

MONGOL 1 ET F 1 N I. A N D

S E I N E FES

T

Geografisk Gaade:

ALTONA

1) Amerika, 2) Liverpool, 3) Triest, 4) Oporto, 5) Nain, 6) Argentina.

Skjulte Dyr: 1) Hane, 2) Aal, Ørn, Ko, 3) Ko,

Ulv, 4) Løve.

Løsning paa Lidt Hjernegymnastik Nr. 4 Rebus:

To Hunde forliges ikke om eet Ben.

f irkantet Nød: M I K A I VA R KAIN A R NO

Bogstavgaade: AARHUS.

Indhold: Fællesforeningen for D. B.s Reservefond. — Købmændenes og Brugsforeningens Priser. — Tre Professorers LIdtalelser om Andelsbevægelsen. — Solidarisk Ansvar. — Kamp eller Samarbejde — Smaa Anmeldelser. — Fablen om den blinde og den lamme. — Huskeseddel. — Anti=Brugsen. — Syd og Nord mødes i Danmarks Brugsforeninger. — Hjemmets Opgaver. — Spørgsmaal og Svar. — Radiofonien og det praktiske Liv. — Kur-us og Møder. — Hund og Kat. — Lidt Hjernegymnastik.

Udgivet at Fællesforeningen tor Danmarks Brugsforeninger. Redaktør: cand. polit. A. Axelsen Dreier. — Redaktion Njalsgade 15, København S.

Postekspedition: Sønder Boulevard 88, 1 Sal, København V. Del Berlingske Bogtrykker1 A.S