rr - 25(abrf "s*

GULVIA* fern‘5

HOlOBAH -•'„Ub1"1 GIANSFUID^V r

, SUPERf'*4

1 COPAII^^^

F.D.B.- Tandem-Cykler 1936

Til 2 Herrer eller Herre og Dame. 250 Kr. Fineste Muffestel (rustbehandlet), lakeret og stafferet. Forchromede Tandemfælge, 26"Xl3,a". Fineste TandeiruGummi, 26"xl8/s". Engelske Kæder. Brampton Pedaler. ElastiksSadler. Torpedo Nav. UsSkærme. Forchromede Kædehjul, 48 Tdr., ‘/a’^Va”-

5 Aars Garanti for Stel og Lejer, 1 Aar for Gummi.

Dansk Staalgærde fra

Aktieselskabet

Nordiske Kabel- og Traadfabriker

er — omhyggelig opsat — det billigste

og mest holdbare Staaltraadshegn.

Forlang Tilbud med Vejledning til Op-

sætningen igennem Brugsforeningen.

ooo

Strammeværktøj udlaanes gratis.

Specielle&wlele:

HURTIGTØRRENDE KLÆBEFRI

MODSTMRVAND

ENORM SLIDSTÆRK

CUtsaa: t(£fPecU71JeoU^rumr4

finoles ove/nbovedet ^ Xkke Turnet bedvef

3

BRUGSFORENINGS~BLADET

OETTE

Forsidebillede: Fællesforeningen fylder 40 Aar.

Tegning af Poul Sæbye.

Gennem fyrretyve Aar 239

Folkeaand og Fællesskab. Af K. L. Kristensen 241

En Samtale — 242

Et Tilbageblik 243

R INDEHOLDER: —

Da Fællesforeningen blev til — 246

Smaatræk fra Dagliglivet 249

Vidunderhesten. Af Harry Søiberg 250

Hjemmets Opgaver 252

Lille P. Brugs 254

Søren Vims 255

Den 1. Januar 1896 begyndte Fællesforenin-

gen for Danmarks Brugsforeninger sin

Virksomhed, efter at den tidligere bestaaende

sjællandske og den jydske Fællesforening var

ophævede og sluttede sammen paa et fælles

Grundlag og efter Beslutning paa de respek-

tive Generalforsamlinger.

Aaret 1936 er saaledes et »rundt« Aar i

F. D. B.s Tilværelse, og Jubilæet fejres i For-

bindelse med den store aarlige Generalfor-

samling, der afholdes, maaske mens disse Li-

nier læses, i Stadion-Bygningen ved Aarhus.

Der skal ikke tales Historie paa dette

Sted. Hvad vi her i Bladet kan tilbyde

i denne Retning, vil vore Læsere finde for-

skellige andre Steder i .dette Nummer, som

vi har ladet faa lidt af Jubilæumsstemningen

over sig, lige fra Forsiden, hvor vi i Tegne-

rens smukke Jubilæumsramme finder et Fly-

vebillede af Fællesforeningens Hovedkvarter

i Njalsgade i Kobenhavn og Partier fra Af-

delingerne ude i Landet samt Ridset af en af

vore gamle Brugsforeninger, der jo mange

Steder har deres særlige og ikke mindst in-

teressante Historie.

Men med Hensyn til den historiske Skil-

dring af Fællesforeningens Udvikling vil vi

iøvrigt henvise særlig til den Jubilæumstale,

som Formanden for F. D. B.s Bestyrelse, Di-

rektør L. B r o b e r g, holder i Dag ved Ge-

neralforsamlingen i Forbindelse med sin

mundtlige Beretning om det svundne Aar,

hvilken sidste vi maa vente med at bringe til

næste Nummer. Endvidere kan vi henvise til

vor Skildring af F. D. B.s nærmeste Forhisto-

rie og Tilblivelse, hvor ogsaa Billederne for-

tæller om »den Gang«. Og ikke mindst til

de personlige Udtalelser, som et Par af de

nuværende Ledere, der har gjort hele Felt-

toget med, har fremsat til vort Blads Læsere.

Vi staar altsaa nu og ser tilbage paa en

Udvikling, et Stykke Arbejde gennem fyrre-

tyve Aar. Dette Tidsrum er jo mere end

langt nok til at skabe Historie — ikke mindst

i vore Dage, hvor Begivenhedernes Voldsom-

hed ude i den vide Verden lærer os, at meget

kortere Tid er tilstrækkelig dertil. Og vi er

i Stand til for den Virksomhed, som F. D. B.

har været Udtryk for, at iagttage en bestemt

historisk Udviklingslinie, som er lagt gennem

fyccetyvz Aa»

Aarene, det ene efter det andet, fra Maaned til

Maaned, fra Dag til Dag.

Mange Mænds Tanker og Virke har bi-

draget dertil. Mange Hænder har været sat

i Arbejde, mange Trin er gaaet og løbet, og

mange Hjul har været sat i Sving for at til-

vejebringe de Resultater af højst forskellig

Art, som til syvende og sidst har dannet

Billedet af den samlede Virksomhed gennem

de mange Aar. Der er Grund til at ofre en

Tanke paa alle disse Enkelt-Faktorer, som

har virket, og som har virket sammen

efter en fælles Plan og efter en bestemt Linie.

Der er ogsaa Grund til at tænke paa dem

med en Paaskønnelse af den Dygtighed og

Redelighed, som de har været med til at for-

lene Fællesforeningen med som et Karakter-

træk udad til og indad til gennem de fyrre

Aars Udvikling.

*

Men der er ganske særlig Grund til paa

dette Sted at drage frem til Paamindelse

den Linie i den danske Brugsforeningsbevæ-

gelse som Helhed, der har fundet sit mange-

aarige Udtryk i Samarbejdet mellem de en-

kelte Brugsforeninger — paa deres Medlem-

mers Vegne — og som har fundet sin ydre

Tilkendegivelse netop i F. D. B. Det skal

ingensinde tilsløres eller forplumres, at de

enkelte Medlemmers Deltagelse i deres egen

Brugsforenings Virksomhed, deres Forstaaelse

af dens Formaal og Betydning og deres Vel-

befindende, ja maaske Glæde, ved at være

med i dette Forehavende, maa være det,

hvorpaa Bevægelsen skal bygge og skal lyk-

kes. Men samtidig har de svundne fyrre Aar

tilfulde vist og bekræftet, at Fortsættelsen

af dette Foreningsarbejde, maaske endda

Kronen paa Værket, maa blive, at de Inter-

esser, som næres af de enkelte Brugsfor-

eningsmedlemmer, og den Styrke eller sna-

rere Magt, som de er forlenede med i deres

Egenskab af Forbrugere, samles i et større

Hele, hvor denne Indflydelse kan gøres gæl-

dende efter det gamle Princip, at lidt lægges

til lidt og bliver til meget.

Rigtigheden og Betydningen af denne For-

bindelseslinie og denne Opbygning af den

danske Brugsforeningsbevægelse har F. D. B.s

Virksomhed bidraget til at bevise gennem de

svundne Aar. Dette er da Grundlaget for, at

vi ikke vil passere det »runde« Hjørne, som

de fyrretyve Aar betegner, uden at vi ogsaa

vil opfordre de enkelte Medlemmer til at

tænke paa denne Linie i Forbrugernes Sam-

arbejde, der paa denne Maade er anlagt.

Det kan med Sikkerhed fastslaas, at der

har været og er Styrke i dette Samarbejde.

Trods talrige Angreb ude fra, baade tid-

ligere og nu i de seneste Dage, ofte paa et

latterligt eller højst skrøbeligt Grundlag, har

Arbejdet i det daglige fundet sin solide og

støtte Udfoldelse. Og intet tyder paa, at

nogen Svækkelse er i Sigte, eller at der ikke

stadig vil melde sig Opgaver, som kræver

Løsning gennem Forbrugernes Samarbejde.

Det vilde dog være overmodig Jubilæums-

tale at give Udtryk for, at Vejen fremad kun

behøver at betrædes eller at fortsættes

fra tidligere, og at det hele derefter vil gaa

af sig selv. Det er der intet, der gør. Det

maa tværtimod være det egentlig centrale

i vore Krav til os selv og vort Samarbejde

nu ved Udgangen af de fyrre Aar og Ind-

gangen til Tiden frem mod nye »runde« Aar,

at der til Stadighed og helst endda med for-

øget Styrke maa findes et bevidst Sammen-

hold og en bevidst Aktivitet lige fra det en-

kelte Led, d. v. s. det enkelte Medlem, til Hel-

heden.

Dette er Læren gennem de fyrre Aar, og

dette maa være Maalet for vor Stræben frem-

ad gennem Aarene, der kommer.

A—r.

Foruden at forsyne Brugsforeningerne med Varer ved direkte Import eller ved Køb fra danske Fabriker har Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger (FDB) efterhaanden oprettet en Række Fabriker, hvis samlede Omsætning ifjor udgjorde 51,2 Mili. Kr.

I ovenstaaende Diagram viser vi Egenproduk-tionens Udvikling i Kroner fra den første Be-gyndelse til vore Dage. Endvidere gengives nedenfor, hvilke industrielle Foretagender, FDB driver, og hvornaar de forskellige Virksom-heder tog deres Begyndelse:

1898 — Kafferisteriet. 1900 — Chokoladefabriken. 1901 —- Sukkervarefabriken.

Cyklefabriken. 1902 — Cigar- og Tobaksfabriken.

Krydderimøllen. 1906 — Trikotagefabriken. 1907 — Rebfabriken.

Sæbefabriken, Tekn. kemisk Fabrik.

1909 — Sennepsfabriken. 1913 — Margarinefabriken. 1921 — Garveriet.

Skotøjsfabriken. Træskofabriken, Sadelmageriet.

1923 — Konfektionsfabriken. Arbejdstøjfabriken.

1931 — Hvedemøllen. 1934 — Grynmøllen.

FÆLLESFORENINGEN FOR DANMARKS BRUGSFORENINGER. **$-BRU6**

Ved

F. D. B.s 40-Aars Jubilæum 2j. Maj 1936

Af K. L. Kristensen.

Aandens Sæd, som nys var saaet,

yded nu de fulde Fold; linder Nød til Modning naaet, gav den Kraft til Sammenhold. Vaarligt bruste Nordens Aand, da den faldt fra Høvdinghaand over Folkemulden. Efter Uaars Tab og Tugt Kræfter af dens Fold og Frugt, vaar-baudt Vinterkulden.

Det var Drift fra gamle Dage dulgt i Danmarks Folkesind:

fælles Lod som Lavsmænd tage af, hvad Livsværk bringer ind. Holdt i Hævd fra Hedenold Samhørshu og Sammenhold var faa Danmarks Sletter inderst under Strid og Splid, over alskens Nød og Nid gennem Aar og Ætter.

Folkefællig rejste Riget,

bygged Land med Lov og Ret; syd paa sattes Grænsediget; nord paa fandtes Frændeæt. Landet laa med By og Bygd lovfast, lavsfast, hegnet trygt helt f ra Middelalder: dyrket Vang og Or edrev, Bondejord og Kongelev —

hvad vi Danmark kalder.

„Nordens Aand“ og „Danmarks Vætte“ —

d-t var mer end Drøm og Digt; Aandens Vejr paa Danmarks Slette blev til noget virkeligt. Deraf dir red Hjertestreng: Samhu, Samhør, Sammenhæng toned gennem Tiden. Virkeligheds Prøve stod, Aandens Sæd i Kød og Blod, s ej red stort i Striden.

„ Udad tabt skal indad vindes“ —

Aand og Haand til Værge greb; længe skal de Magtord mindes, Vid og Værge hvast de sleb. Værget det var Le og Plov, Løsnet det var Landsmænds Lov, kendt fra langt tilbage: over skilte Deles Skel virke til det heles Vel —

Rigets Tørn at tage.

Lfy og Borg med Vang og Vænge, Skov og Enge, Strand ved Hav om det Danmark værned længe Landskabslov og Landsbylav. Folkestyrets Fællesaand kendes her paa første Haand, kvaltes aldrig siden; blegned den i Vinterkaar, blomstred den i Folkevaar s ej red stort i Striden.

var Drømmens dybe Mening, det blev Virkelighedsmagt. Andelssag og Brugsforening er paa samme Linie lagt —

i irkeligheds Hverdagsord for en Sag i Aandens Spor, vel dog værd at nævne, naar en majgrøn Sommerdag for en Sejr for samme Sag holdes festligt Stæime.

Lunefuld var Landets Lykke,

skiftende dets Skæbne lagt; mistet blev saa mangt et Stykke ydre Grttnd og indre Magt. Sammenholdet bar dog ud over alle Sammenbrud,

frelste Folk og Rige. Efter sidste store Tab holdt det Folkefællesskab Land og Liv vedlige.

L)riften fra de gamle Dage

dulgt i Danmarks Folkesind: fælles Lod som Lavsmænd tage af, hvad Livsværk bringer ind, Landsmænds Lov i Andelssag hyldes her paa Festens Dag for hver Brugsforenmg,-Virkeligheds Hver dagsnavn —

Danmarks Ære, Folkets Gavn er dets dybe Mening.

•242 BRUGSFORENING S-BLADET 1936

EN SAMTALE med Fællesforeningens Formand — om gammelt og nyt gennem 40 Aar.

Det er kun naturligt, at vi ved Fællesfor-

eningens 40-Aars Jubilæum benytter

Lejligheden til at anmode Direktor L. Bro-

b e r g, der som mangeaarig Formand for

F. D. B.s Bestyrelse har staaet i Centrum

af den organisationsmæssige og forretnings-

mæssige Ledelse, om en Udtalelse til Brugs-

forenings-Bladets Læsere.

Vi moder op med det af Severin Jørgen-

sen i sin Tid udgivne »Maanedsblad for Dan-

marks Brugsforeninger«, hvor der i Referatet

af den nuværende F. D. B.s første ordinære

Generalforsamling i Sommen 1896 meddeles,

hvem der valgtes som Medlemmer af Re-

præsentantskabet. Herunder staar anført, at

der som Suppleant for Repræsentanten i 8.

Kreds, Sognefoged J. P. PedersenRask,

Demstrup, var valgt: »L ars Pedersen,

Brobjerg«.

— Er det Dem, der menes, Direktør

Broberg?

— Vist er det saa. Jeg kan godt huske,

at mit Navn blev lidt mishandlet i den første

Tid for Resten ogsaa efter at jeg i 1 898

rykkede ind som Medlem af Repræsentant-

skabet. Den daværende Formand for dette,

Lærer Anton Jensen, Lund, blev ved

med at kalde mig Lars Broberg, til Trods

for, at jeg gjorde ham opmærksom paa, at

jeg hed Laurits.

— De har altsaa faktisk været i Fælles-

foreningens snævrere Ledelse gennem alle

Aarene?

— Ja, det kan man altsaa sige. Det var

jo dog særlig efter 1902, da jeg blev valgt

ind i Bestyrelsen, at jeg kom det daglige Ar-

bejde paa nært Hold. Og dette blev naturlig-

vis yderligere Tilfældet, da jeg i 1 908 blev

valgt til kontrollerende Direktør og selv fik

min daglige Virksomhed i F. D. B. Og endnu

nærmere knyttedes jeg til denne, da jeg i

1914 valgtes til Formand for Bestyrelsen.

— Hvad betød Deres Tilknytning til F.D.B.

for Dem personligt?

— Det kan jeg sige ganske kort saa-

ledes: at jeg derigennem fik, hvad jeg alle-

rede den Gang og i forstærket Grad siden da

har betragtet som min egentlige Livs-

gerning. Den er, naar jeg ser tilbage paa

de mange Aar, saa fuldstændig knyttet til

F. D. B., og de Opgaver, som jeg efterhaanden

har deltaget i Løsningen af udenfor Fæl-

lesforeningen i snævrere Forstand, har mere

eller mindre deres direkte Udspring i min

Virksomhed her. Jeg var jo i nogle Aar, fra

1906 til 1914, Medlem af Landstinget, og selv

om mit Arbejde dér paa mange Maader inter-

esserede mig, og jeg ogsaa maatte paatage mig

adskillige Hverv baade direkte i det politiske

Liv og med dette som Basis, saa betragtede

jeg det den Dag, da jeg sagde Farvel til den

aktive Politik, som noget af en Lettelse

— netop fordi jeg derved fik Samling paa

mit Arbejde. Netop i de Aar — under Krigs-

perioden — var der jo ogsaa her mange og

ret vanskelige Opgaver at tage fat paa.

Tegning af

Gerda Ploug Sarp.

— Betegner Tidspunktet nu, da vi kan

fejre 40-Aars Jubilæet, noget særlig karak-

teristisk i Deres Betragtning af Udviklingen,

som De har staaet i Ledelsen af gennem de

40 Aar?

— Det kan naturligvis kun være mig en

Glæde at betragte Fællesforeningens fortsatte

Vækst. Og ikke mindst fordi jeg har paa

Følelsen, at vi i denne Vækst altid har

haft Forbindelsen fast knyttet med

Brugsforeningerne og deres store og voksende

Medlemskreds. Vore naturlige Modstandere

indenfor Handelsstanden vil jo gerne snakke

om »Kolossen paa Lerfødder«. Det kan vi

imidlertid tage med Sindsro og vi gør det

ogsaa for vi ved, at det passer ikke. Og

med Hensyn til Tidspunktet nu staar det

saadan for mig, at vi har faaet løst adskil-

lige Opgaver indenfor F. D. B., som netop

tager Sigte paa at styrke og fremme Arbej-

det ude i Brugsforeningerne. Jeg tænker

paa Andelsskolen, paa den nye Ordning af

Konsulent- og Kredsrevisor-Virksomheden,

og jeg vil da ikke mindst fremhæve Brugs-

forenings-Bladet — hver især betydningsfulde

Virksomheder, hvis Virkeliggørelse jeg har

tillagt stor Værdi ved Siden af de rent forret-

ningsmæssige Opgaver. — Lad mig med Hen-

syn til Bladet føje til, at jeg gerne saa som

Slutstenen af dets Tilblivelse, at det blev et

•C3e?3- Ugeblad, naar ellers den økonomiske Side

kunde finde en overkommelig Løsning, baade

for Foreningernes Medlemmer og F. D. B.

— Vilde De maaske til sidst sige lidt til

vore mange Læsere om Deres personlige Syn

paa Organisationsarbejdet?

— Jeg har jo gennem Aarene været stil-

let overfor mange Mennesker og mange Si-

tuationer i dette Arbejde. Jeg har navnlig

tidligere staaet overfor mange Forsamlinger

af Medlemmer og har følt Værdien i Arbej-

det for Brugsforeningssagen »ude i Marken«.

1 de senere Aar har jeg maattet samle mig om

det specielle i F. D. B.s Ledelse. Og næsten

altid har jeg følt Glæden i Arbejdet — og

Styrken ved at kunne vække Tiltro og

Tillid hos dem, hvis Interesser man har søgt

at varetage. Dette er jo Grundlaget for, at Or-

ganisationsarbejdet skal kunne lykkes. Bliver

der Brist heri — med eller uden Aarsag —

melder Vanskelighederne sig, til Skade foi

begge Parter. Og mit Ønske for Frem¬

tidens Organisationsarbejde, specielt i den

store Kreds, som staar sammen i Brugsfor-

eningerne, kan ikke være stærkere end netop,

at dette Tillidsforhold mellem Medlemmerne

og deres valgte Mænd paa de forskellige Po-

ster maa vare og vinde. A—r.

1936 B R U G S F O R E N 1 N G S - B L A D E T 243

F.D.B.s Generalforsamling:

Et Tilbageblik — Direktør Brobergs Foredrag om Fællesforeningen gennem 40 Aar.

Qom del er Dem alle bekendt, er det ^ i Aar 40 Aar siden, at F. I). B. traadte

ud i Livet, og ejendommeligt nok er det samtidig 70 Aar, siden den første Brugs-forening, Thisted Arbejderforening, stifte-des. Repræsentantskabet og Bestyrelsen har været enige om, at det var værd at fejre F. D. B.s Jubilæum paa en Maade, der svarer til Tiden og Forholdene, og vi har fundet det naturligst at gøre det ved at søge at gøre dette vort aarlige Møde med Brugsforeningernes Delegerede saa fest-ligt som muligt. Derfor har vi ladet vort Mødelokale smykke i Dag og har sørget for god Musik, saa at Mødets Deltagere

Vi bringer i det følgende Indholdet af det Foredrag, som Formanden for F. D. B.s Bestyrelse, Direktor L. B r o b e r g, holder i Dag ved Generalforsamlingen i Aarhus, og hvori han i Anledning af 40-Aars Ju-bilæet kaster Blikket tilbage paa den sted-fundne Udvikling og i Forbindelse dermed fremdrager Mænd og Begivenheder, som ' har præget denne.

I næste Nummer af Bladet bringer vi Direktor Brobergs mundtlige Beretning om Aaret 1935 samt dernæst det øvrige Refe-rat af Generalforsamlingen.

Fællesforening. I 1895 sluttede Fynboer-ne under Kr. Kristensen, Særslev, sig til Jyderne og fik en Afdeling i Odense, og

har kunnet møde den festlige Stemning omtrent samtidig besluttede Jyderne at straks, da de kom herind. Og endelig vil vi gøre det Eksperiment at samle alle de De-legerede til en lille Fællesspisning efter Generalforsamlingen og fortsætte Samvæ-ret under friere Former.

Efter at jeg nu har aflagt Beretningen for Aaret 1935 giver 40-Aars Jubilæet

anlægge Ekspeditionskontor i København. Man blev imidlertid snart i begge Or-

ganisationer klar over, at det bedste vilde være at samles i een Forening, men det Grundlag, hvorpaa hver af de to Forenin-ger var dannet, var saa forskelligt, at det krævede betydelig Resignation — man

naturlig Anledning til at kaste Blikket tilbage kan godt sige fra begge Sider — at finde over hele F. D. B.s Levetid sammen. Den jydske Forening, der op¬

og søge at give el Billede i enkelte grove rindelig drev Virksomhed i Severin Jør-Træk af den Virksomhed, som blev skabt, gensens eget Navn og paa hans person- og af dens Liv indtil nu.

Om F. D. B.s Stiftelse har afdøde Kon-sulent V o i g t berettet i sit Skrift, som han forfattede til F. D. B.s 25-Aars Jubi-læum, og maaske har mange af de Delege-

Laursen, Rustrup, Folketingsmand J. Hansen, Ølstykke, Næstformand, og Højesteretssagfører Svend Høgsbro som Sekretær. Endvidere dannedes et Re-præsentantskab paa 21 Medlemmer, hvor-af Jylland fik 11, og Øerne 10. Som hen-holdsvis Formand og Næstformand her-for valgtes samtidig Folketingsmand An-ton Jensen, Lund, og Forstander Fr. Voigt, Støvring. Grundlaget for den nye F. D. B.s Økonomi blev de i den jydske Forening gældende Regler, nemlig

1) enhver Brugsforening maatte inden-for sine Medlemmers Kreds have so-lidarisk Ansvar for Foreningens øko-nomiske Forpligtelser, før den kunde optages som Medlem af Fællesfor-eningen.

2) enhver Brugsforening skulde indbe-tale til Fællesforeningen 1 Andel paa 100 Kr. for hver paabegyndt 20 bo-siddende Medlemmer.

3) enhver Brugsforening var pligtig at lade Vs af hvert Aars Udbytte hos Fællesforeningen forblive indestaa-ende som Reservefond i Fællesfor-eningen.

4) Andele og Reservefondsbeløb skulde af Fællesforeningen forrentes med 5 pCt. p. a.

Det blev

straks ved Begyndelsen en Virksomhed af

ret betydeligt Omfang efter Datidens Forhold.

Del første Aars Omsætning blev over 4 Mili. Kr. Foreningens Hovedkontor blev paa Vesterbrogade Nr. 29 i København, men dens Afdelinger i Aarhus, Odense, Kolding, Vejle og Randers fortsattes ufor-andret. Forretningsførere blev de Herrer P. Eskesen og Hans Kristian Nielsen. Af andre Funktionærer, der har været med fra Begyndelsen i 1896, findes endnu i F. D. B.s Tjeneste Direktør Chr. Peder-sen, Direktør Th. Brask og Forretnings¬

lig Severin Jørgensen og den senere Di-rektør Hans Kr. Nielsen i sin Bestyrelse. Men allerede i 1888 skilte de jydske For-eninger sig ud og dannede deres egen

lige Ansvar, arbejdede med Varelagre flere Steder i Landsdelen, medens den sjællandske Forening, hvis første Leder var II. Dønnergaard, oprindelig dreves paa Kommissionsbasis. Der blev gjort ad-

rede nu benyttet Anledningen til at friske skillige Tilløb og Forsøg, før det endelig i disse Begivenheder op ved fornyet Læs- 1895 lykkedes at enes om en Sammenslut-ning. Alligevel skal jeg komme lidt ind ning under den sjællandske Forenings derpaa og minde om, at Tanken om en Navn, men med Virksomhed som den Fællesforening for Brugsforeninger jo er jydske. Fællesforeningen for Danmarks mere end 40 Aar gammel. Ogsaa Tankens Brugsforeninger paa det saaledes tilveje- Udformning i Praksis var sket før 1896. bragte Grundlag begyndte sin Virksomhed fører Simon Jørgensen, Odense. Forret- I 1884 stiftedes paa Sjælland en Fælles- den 1. Januar 1896. Der fandtes dengang ningsførerne P. A. Petersen, Vejle, og M. forening, der i 1886 optog Repræsentan- ca. 750 Foreninger i Landet, og heraf gik Andersen, Randers, fratraadte fornylig, ter for de jydske Brugsforeninger, nem- ialt ca. 300 straks ind i F. D.B. Den første efter ligeledes at have tjent F. D. R. fra

Bestyrelse, der skulde bestaa af 3 Jyder den første Tid. og 2 Sjællændere, blev Severin Jør- Dermed var Grunden lagt til den Virk-gensen, Formand, N. P. Bnndsgaard, somhed, som skulde blive en af de største Kærholm, pr. Lunderskov, Rasmus i dette Land. Jeg skal ikke give en histo-

risk Fremstilling af hele den vide-re Udvikling fra den Gang til nu, men blot nævne, at det jo ret hur-tigt blev nødvendigt at udskille Isenkram, Manufaktur og Frø som selvstændige Afdelinger, og at man allerede i 1897 begyndte at an-lægge den Række Afdelinger i Provinsen, som begyndte med Aalborg og fortsatte med Es-bjerg, Nykøbing F., Horsens, Skive, Rønne, Thisted, Sønderborg, Sla-gelse bg senest for faa Aar siden endte med Vemb; Ledelsen af Ad-ministrationen og Afsætningen gik efter Eskesens Død over til Direk-tørerne Chr. Pedersen og Martin Christensen, foruden at Direktør

F.t Bestyrelsesmøde i Fællesforeningens første Dage. — Fra venstre: N. E. Pors, Svend Iløgsbro. L. Eroberg. 11,,,,.. ,, v , _ xr c- !>,..... Morlin Christensen, Severin Jørgensen. J. Ilansen, Ølstykke, II. Kr. Nielse. II. Laursen, Chr. Pedersen. lians i\r. ly teisen og tv. r.. l in s

244 BRUGSFORENINGS -BLADE T 193«

vedblev at lede Virksomheder-i Aarhus og Kolding. Det blev Direktør Th. Brask, som overtog Isen-kramafdelin-

gen, og Direk-tør Kr. Bruun, der fik Ledelsen af Manufaktur-afdelingen, li-gesom Direktør J. E. Jacobsen fra først af var

Konsulent Fr. Votgl. Frøafdelingens

Chef. Men Livets Omskiftelser og Døden har efterhaanden medført, at nye Mænd kom til, og blandt dem først og fremmest Direktør Fr. Nielsen i Stedet for Martin Christensen, og i den seneste Tid har Dir. O. Fløjborg afløst Dir. Bruun og Dir. Bagge Andersen Dir. J. E. Jacobsen.

Man kom allerede i 1897 ind paa

Produktionsvirksomhed,

idet det første Kafferisteri anlagdes i Kolding i 1897 med daværende Forret-ningsfører Pors som Leder. Allerede Aa-ret efter fulgte Chokoladefabrikken, og dermed er F. D. B. inde paa Udviklingen af en betydelig Produktion. Efter Kolding-Fabrikkerne fulgte Gyklefabrikken, To-baksfabrikken, Krydderimøllen, Trikota-gefabrikken, Viby-Fabrikkerne, Skotøjs-fabrikken, Garveriet, Træsko-Monterings-fabrikken, Konfektionsfabrikkerne og i de senere Aar Hønse- og Kyllingefoderfabri-kationen. I denne Forbindelse bør ogsaa nævnes Vejle Dampmølle, som Brugsfor-eningerne overtog i 1931.

Medens Udviklingen af Afdelingerne almindeligvis skyldtes lokale Krav om direkte Betjening og øget lokal Omsæt-ning, var Aarsagen til Optagelsen af de forskellige

Fabrikationer

saa godt som altid, at den private Indu-stri i den paagældende Branche søgte at gennemføre urimelige Priser eller at tvinge eller binde F. D. B. paa andre Punkter. Det friskeste Eksempel har Brugsforeningerne jo i Havregryn og Byggryn, hvor F. D. R. brød igennem Prisaftalerne ved at lade Vejle Damp-mølle optage denne Produktion. Dette Eksempel er i Virkeligheden yderst ka-rakteristisk for F. D. B.s Produktionspo-litik. Hen hjemlige Produktion, der fore-tages af Virksomheder, hvis Ledelse ikke søger at udnytte Forbrugerne eller at spærre F. D. B. og Brugsforeningerne ude, har hverken F. I). B. eller Foreningerne Lyst eller Interesse i at lage op. Den vil være sikker paa kun al møde loyal Kon-kurrence hos F. I). B.

De gode tekniske Resultater, som vore egne Produktionsvirksomheder efterhaan-den har naaet, skyldes vore egne faglige Lederes og vore tekniske Afdelingers — Ingeniør-, Arkitektkontoret og Central-laboratoriet — dygtige og gode Arbejde.

Arkitektkontoret, lngeniorkontoret og

Centrallaboratoriet

er jo først blevet til i de senere Aar, og det kan godt nu erkendes, at det var med nogen Skepsis, man fra Ledelsens Side saa hen til deres Betydning for F. D. B. Virkeligheden har imidlertid paa afgø-rende Maade vist, at F. D. B. ikke kan undvære disse tre Institutioner mere, og de har alle tre men navnlig Arkitekt-kontoret gjort en betydningsfuld Ind-sats blandt de enkelte Brugsforeninger.

Det Arbejde, man fra F. D. B.s Side har gjort i Tidens Lob for at betjene Brugsforeningerne og Medlemmerne bedst muligt, har stedse hvilel paa

Samarbejdets Grundlag i Forhold til Brugs-

foreningernes egne Ledelser

og da ikke mindst Uddelerne. Der har været en gensidig Forstaaelse i det dag-lige Arbejde, i Meningsudvekslingen om de mange Mellemværender og Forhold og en Udveksling af Erfaringer, som i høj Grad har medvirket til, al Udviklingen er blevet saa stærk, og Resultaterne saa gode, som Tilfældet er. Der er ved denne Lej-lighed god Grund til at være taknemme-lig for og anerkende dette gode Samar-bejde.

For Udviklingen af Produktionen og Afsætningen har F. D. B.s Ledelse igen-nem Tiderne ikke glemt

Udviklingen af det Oplysningsarbejde, som er

saa betydningsfuld en Del af Bevægelsens Liv.

Tidligt har man været inde paa al af-holde Kursus for F. 1). B.s og Brugsfor-eningernes Folk. Uddelerskolen i Støv-ring var et andet betydningsfuldt Sta-dium paa denne Vej og støttedes derfor ogsaa i omfattende Grad fra F. D. B., ind-til Kravet om, at Andelsbevægelsen og navnlig Brugsforeningsbevægelsen skulde have sin egen Skole, blev saa stærkt, at det ikke mere kunde siddes overhørigt, og Andelsskolen i Staurby blev rejst. Del store Navn i Oplysningsarbejdet efter Se-verin Jørgensen er Fr. Voigt, der i næ-sten en Menneskealder var Brugsfor-eningsfolkets altid redebonne Vejleder. Men der er desuden en god Udviklings-linje fra Voigt gennem Dynastiet Søren

Fælles foreningns nyeste .Afdeling: Vemb.

Frederiksen til L. .1. Godsk, der hver til sin Tid og under sine Forhold har gjort en betydningsfuld og anerkendt Gerning.

Brugsforeningerne og F. I). B. har gennem hele 41) Aars Perioden haft

et Blad til Disposition som Bindeled og Med-

delelsesmiddel overfor Medlemmerne.

Der er ogsaa her en — omend knap saa fast Linie i Udviklingen fra »Maa-nedsblad for de jydske Brugsforeninger«, over »Maanedsblad for Danmarks Brugs-foreninger«, »Brugsforeningernes Tids-skrift« og »Andelsbladet«, til vi i 1928 fik »Brugsforenings-Bladet«. Andelsbladét, der er Centralorgan for hele Andelsbe-vægelsen, kunde jo ikke blive alene Brugs-foreningernes Blad. Det maa imidlertid anerkendes, at det baade i de godt 30 Aar, hvori det var Brugsforeningernes eneste Blad, saa vel som ogsaa efter den Tid, har været et liberalt F'risted for Diskussion om Brugsforeningernes F'orhold og en al-tid rede Vaabendrager overfor den øvrige Presse.

Brugsforenings-Bladet er nu blevet vort Hovedorgan ogsaa i sidstnævnte Henseende, og det anerkendes alminde-ligt, at Bladets Betydning under Redaktør Axelsen Drejers Ledelse for Foreninger-nes Medlemmer og F'. D. B. har vist sig at være blevet langt større, end man havde troet og haabet.

Skulde jeg ganske kort antyde, hvad jeg for mit personlige Vedkommende be-tragter som noget af det mest karakteri-stiske for Udviklingen paa de nævnte Om-raader indenfor Fællesforeningen gennem ile Aar. da jeg har deltaget i Ledelsen, og noget af det, der betegner ligesom en Linie i denne Udvikling, da maatte det være dette, at vi har paataget os Røgten af saa-danne Opgaver, som jeg nu har nævnt, nemlig Andelsskolen, Brugsforenings-Bla-det, en fastere Form for Konsulent- og Revisions-Virksomheden o. s. v. Derigen-nem tilkendegiver Ledelsen, at man har erkendt, at Fællesforeningen ved Siden af sit forretningsmæssige Formaal paa Varefordelingens Omraade, som kræver sin særlige Sagkundskab paa de mange Omraader, er en saa almindeligt betyden-de Faktor i Brugsforeningsbevægelsen, at den ogsaa maa varetage andre Sider, som i Almindelighed er af Betydning for Brugs-foreningsbevægelsens Trivsel. Det har væ-ret mig magtpaaliggende at bidrage til denne Linies Fremme, og det er min Op-fattelse, at det baader Fællesforeningen vel at fortsætte den. Indenfor den evrige danske Andelsbevægelse

har F. D. B. ogsaa efterhaanden vundet sin Plads.

Oprindelig havde Brugsforeningerne og F. D. B. noget Besvær med at blive anerkendt som Andelsforeninger af samme Betydning som f. Eks. Slagterier og Mejerier. Men denne særlige Mentali-tet, som navnlig ofte fandtes indenfor de andre Andelsforeningers Ledelse mere end blandt Medlemmerne, er, efter at Brugsforeningerne og F. D. B. i Forening

1930 B R UGSFOH E N INGS-BLADE rJ' 245

J 0 *

Andelsskoten ved Staurby Skov.

har vist deres Vilje til at være med, ikke mere til Stede. F. D. B. liar væ-ret med til at sætte nye Virksomheder i Gang, f. Eks. Dansk Andels-Ægexport, Jydsk Andels-Foderstofforretning og Dansk Andels-Gødningsforretning for ikke at tale om Andels-Cementfabrik-ken. F. D. B. støttede mere end nogen anden Organisation Andelsbevægelsens gamle Bank og har et betydeligt Tab ved dens Sammenbrud uden at kny — ja var endda rede til faa Aar efter at gaa ind i den nye Bank igen som den største Deltager. Da det Hus, Andelsbanken rej-ste i København, stod for at skulle sælges til Fremmede, var ogsaa F. D. B. blandt de første og største til at indskyde den nye Kapital, der sikrede Ejendommen i Andelsbevægelsens Eje. Og i den seneste

Direktør Direktør Chr. Pedersen. Th. Brask.

Tid har Brugsforeningerne og F. D. B. ydet Støtte til Arbejdet med at løse Kautions-sagen i og udenfor Foreningerne.

Medens Udviklingen indadtil er fore-gaaet støt og uden væsentlige Uoverens-stemmelser eller Meningsforskelligheder, kan det samme ikke siges om

Virksomheden udadtil i de 40 Aar.

Faa Foretagender er mødt med større Skepsis, Mistro og Mistænkeliggørelse end F. D. B„ og næsten ingen Ledere af store Foretagender er i Tidens Løb blevet angrebet paa deres personlige Ære som F. D. B.s. — I nogen Maade er det forstaaeligt, at de Erhvervsvirksomheder, hvis Kunder gik over til at blive Med-lemmer i Brugsforeningerne og F. D. B., satte sig til Modværge og søgte at bevare deres Eksistens, men Midlerne, man an-vendte og endnu i ikke ringe Omfang anvender, synes mig at ligge under, hvad der kunde ventes fra anden Side — ikke mindst fra de store Erhvervsorganisatio-ner, deres Ledere og deres Presse. Senere er de personlige Angreb blevet sjældnere.

Nu sætter Agitationen særlig ind paa Kravet om Beskatning af Brugsforeningerne og F. D. B. efter ændrede Regler og paa gennem Købmandspjecer og »Frie Erhvervs Værn« at søge at sprede Ængstelse for Ansva-ret for BrugsforeningernesDrift og derved lokke Medlemmerne bort fra Foreningerne og holde Tilgangen tilbage. Naar F. D. B. i sil 40. Arbejdsaar alligevel

øgede sin Omsætning med 10 Miil. Kr. til 184 Millioner, og der indmeldtes 18 nye Foreninger som Medlemmer, kan man vist ikke sige, at Agitationen mod os har faaet synderlig Medgang endnu.

Men Arbejdet paa at føre F. I). B. frem, var ikke blot en Kamp mod Agi tationen. Meget hurtigt blev det

en Kamp for Tilværelsen,

for at faa de Varer til Fordeling, som var Maalet for Virksomheden, og faa dem til Priser, der ikke paa Forhaand øde-lagde F. D. B.s Konkurrencedygtighed. Jeg skal ikke i Dag komme ind paa alle de mange Forsøg, der til de forskellige Tider og for de forskellige Varers Ved-kommende er gjort paa at bremse eller genere F. D. B. og Brugsforeningerne. Jeg skal blot minde om, da Petroleumsselska-berne første Gang i 1904 søgte al gen-nemtvinge Tanksystemet, men maatte op-give det, fordi F. 1). B. fandt andre Veje til Varetilførsel. En anden Sag, hvis Be-tydning for Forbrugerne var mindst lige saa stor, men hvis Resultat for F. D. B. blev Nederlag, var Cementsagen.

Kampen mod Ringe med Pris- eller Produk-

tionsaftaler som Maal

har stedse været det karakteristiske for F. D. B.s Virksomhed. F. D. B. har altid set sin Opgave i af al Evne at bi-drage til, at Prisdannelsen kunde ske i aaben og fri Konkurrence, at Vejen mel-lem Producent og Forbruger blev saa kort og billig som muligt, og Produktion og Afsætning saa rationelt ordnet som muligt. Desværre har de almindelige ydre Vilkaar for en saadan Stræ-ben ikke altid været os gun- JF'

stige. Krigs-tidens Vare-knaphed, Kort-systemerne og de importbe-grænsede For-anstaltninger søgtes paa en-hver tænkelig Maade bragt til Anvendelse mod Brugsfor- Direktør Kr. Bruun.

eningerne og F. D. B., om ikke med an-det Maal, saa for at forhindre vor vi-dere Udvikling. Til alt Held var Re-geringen dengang som nu i Hænderne paa politiske Grupper, der ikke vilde

laane Haand hertil, og en enkelt Mini-ster viste endog Brugsforeningerne og F. D. B. en særlig kvalificeret Tillid i et bestemt Forhold. Efter Krigsperiodens Vareknaphed fulgte Prisfaldsperioden, hvor Verden var ved at blive kvalt i Varer, hvortil der ingen Forbrugere fand-tes, Id. a. fordi Hærene var sendt hjem eller draget hjem af sig selv fra Slag-markerne, og fordi store Bigers Økonomi var fuldstændig sprængt. Ogsaa denne Tid arbejdede Brugsforeningerne og F. D. B. sig igennem, omend med nogle Tab, der dog, takket være selve det ra-tionelle i vor Varefordeling, ikke blev saa store som frygtet og ventet. F. D. B.s egen Økonomi gik snarere styrket ud af denne Periode end svækket. Under den nuværende Verdenskrises Virkninger, der herhjemme har medført Valutaloven og den deri liggende Regulering af vore Indkøb i Udlandet ikke blot kvantitativt, men ogsaa kvalitativt, og med Hensyn til Købets Tid og Sted, har man fra vore Modstanderes Side forsøgt den samme Taktik som før, at gøre Valutaordningen til et Kampmiddel mod Brugsforenin-gerne og F. D. B. Kaffeordningen og Ord-ningen af Importen af tørret Frugt viser imidlertid, at man heller ikke nu paa ledende Sled er til Sinds at lade sig misbruge til dette Formaal. Men hvorfor ikke ogsaa nu vise F. D. B. den særlig kvalificerede Tillid, som det i og for sig skulde være det naturligste og det sikre-ste at vise netop Forbrugernes egen Or-ganisation.

X Jaar vi i Dag har set tilbage over de ^ svundne 40 Aar, fristes man til at

udfritte Skæbnen om,

hvad Fremtiden vil bringe.

Har Forbrugerbevægelsen her i Landet og i det hele taget Verden over kulmi-neret, eller vil den kunne holde Stillin-gen eller endda føre Standarden endnu et Stykke frem? Vil dens Principper no-gensinde blive de-ledende i Samfundenes Ordning? Der er i Dag intet, der tyder paa, at Bevægelsen herhjemme er gaaet i Staa, til Trods for alle Vanskeligheder og offent-lige, regulerende Foranstaltninger. Ude omkring i Verden er Stillingen ikke no-get Sted væsentlig bedre end her. I store Lande som Tyskland, Italien og Rusland er Bevægelsen — ofte mere end det al-mindelige Erhvervsliv — taget i Statens Tjeneste eller opløst. Det synes i det hele taget, som om den stigende Tendens til Gennemførelse af diktatoriske Tilstande eller i alt Fald til, at Staten skal gribe regulerende ind i Erhvervslivet, hvad og-saa i andre end de tre nævnte Lande gør sig mere og mere gældende, vil be-rede Brugsforeningerne og deres Fælles-foreninger store Vanskeligheder. Da den-ne Tendens heller ikke tor siges endnu at have naaet Kurvens Maksimum her-hjemme, bør man forberede sig paa, at Tiden, der kommer, bliver vanskeligere,

(Sluttes Side 248.)

246 BRUGSFORENINGS-BLADET 1936

Severin Jørgensen. J. Hansen, ølslykke. lians Kr. Nielsen. Svend Iløgsbro. P. Eskesen.

%dl Mo/vtiQ D

et gaar jo let saaledes, at vi nulevende

synes, at vi er de klogeste og højest

udviklede Mennesker, der nogensinde har le-

vet paa Jorden. Naar vi ser tilbage paa

Tiden, der er gaaet, er der naturligvis en

hel Masse, som vi har Respekt for, maaske

beundrer, hvis vi da i det hele taget kender

til det, men der er ogsaa en hel Del, vi for-

undres over baade af det, der er sket,

og af det, der ikke er blevet til noget. Saa-

dan gaar det ogsaa paa Brugsforeningsom-

raadet. Naar vi til Sammenligning med For-

tiden betragter Virksomheden nu i Dag, kan

vi f. Eks. undres over, at man ikke helt fra

Begyndelsen af Brugsforeningernes Eksistens

havde et Samarbejde indbyrdes, bl. a.

med det Formaal for Øje, som senere prak-

tiseredes gennem en Fællesforening. Det

ligger for os som Nutids-Brugsforeningsfolk

som noget naturligt, at man har et saadant

Fællesindkøb, hvor de enkelte Foreninger

kan forsyne sig, og hvor man er sikker

paa, at det er Brugsforeningernes, d. v. s.

Medlemmernes Interesser, der er de raaden-

de. Ja, vi vil maaske nok gaa med til, at

man ikke straks fik en Fællesforening, men

dog i hvert Fald maatte være klar over, at

man saa hurtig som muligt skulde have en

saadan.

Nu gik det jo imidlertid saaledes, at der

forlob nogle Aar, før Tanken om en Fælles-

forening blev realiseret. Og een Ting til: der

hengik endnu flere Aar, før man naaede at

praktisere en Fællesforening under de For-

mer, som vi nu kender. Der krævedes Mænd

med Evner og Forudsætninger, bl. a. i Form

af Erfaringer fra praktisk Brugsforeningsar-

bejde, for at føre Brugsforeningstanken vi-

dere i en Fællesforening og anlægge dennes

Arbejde saaledes, at det blev til virkelig Be-

tydning for Brugsforeningerne og deres Med-

lemmer. Og de Begivenheder, som kende-

tegner Udviklingen, og de Tanker, som lig-

ger bag ved Mændenes Handling, havde en

bestemt Tidsaand og en bestemt Opfattelse

paa det Omraade, som det nu drejer sig om,

til Forudsætning og Grundlag. Saadan er

Historiens Gang, og saadan vil den finde sin

Bekræftelse atter og atter, ikke mindst naar

vi beskæftiger os med Dagliglivets Historie

og de 'Udtryk, som denne har givet sig paa

forskellige Omraader.

*

Og nu er da hengaaet 40 Aar, siden Fæl-

lesforeningen for Danmarks Brugsfor-

eninger paa sit nuværende Grundlag blev

stiftet, og der kan være Anledning til at op-

friske i Erindringen, hvad der førte til denne

Begivenhed, dens Forudsætninger og Plads i

Bevægelsens Udvikling. Der er som Regel

noget at lære ved at gaa tilbage i sin egen

Historie, thi, som Professor Segelcke en-

gang for mange Aar siden udtrykte: i For-

tidens Erfaringer skal man søge Rettesno-

ren for Fremtidens Gerning.

Pastor H. C. S o n n e, som vi net-

op her i Bladet har faaet fortalt om i et

Par interessante Artikler, stiftede sin »T h i-

s t e d Arbejderforening«, Moderforeningen

for den danske Brugsforeningsbevægelse, i

1866. Der mødte i de kommende Aar Til-

slutning til Bevægelsen Landet over, mest

efterhaanden paa Sjælland og blandt Land-

befolkningen. I 1870 71 afholdtes paa Uni¬

versitetet de to Fællesmøder for brugsfor-

eningsinteresserede Mænd til Drøftelse af

Spørgsmaal Bevægelsen vedrørende. Og man

stiftede

»Fællesforeningen for Danmarks Hushold-

ningsforeninger«

som Fljemsted for Varetagelse af fælles In-

teresser. Det er værd at nævne Gaardejer

V. Holm, Ubberupgaard, Formanden for

T ømmerup Brugsforening, som den, der

først tog til Orde for Tilvejebringelsen af

dette Fællesudtryk for en dansk Brugsfor-

eningsbevægelse. Ved Siden af ideelle Op-

gaver, som var Foreningens egentlige For-

maal, havde man dog ogsaa Tanke for prak-

tiske Spørgsmaal, faktisk noget i Retning af

et Fællesindkøb. Det var vel Redaktør

H e 1 m s, Varde, der var denne Tankes

egentlige Ophavsmand her i Danmark. Og

man fik et vist Samarbejde i denne Retning

gennem Forbindelse med en praktisk For-

retningsmand, der mod en Provision foretog

Indkøb af visse Varer for Foreningen. Men

Virksomheden tog ikke fast og varig Form.

Tilslutningen ebbede ud, og Samarbejdet, In¬

teressefællesskabet mellem Brugsforeningerne

Landet over, var uden egentlig fast Ramme

i en Aarrække.

Saa kom 80 erne. Politisk Røre, mere

Bevidsthed til Samarbejde indenfor den al-

mene Landbefolkning — ogsaa bl. a. overfor

og i nogen Maade med Front mod visse By-

kredse — Læbæltets Bestaaen omkring Køb-

stæderne, en stigende Interesse for Andels-

bevægelsen, styrket som denne var ved Land-

brugets stigende Deltagelse heri gennem

Mejerier og Slagterier, gav en naturlig Bag-

grund for, at Brugsforeningerne fik mere

Luft under Vingerne.

I Vester Nebel Brugsforening havde

Uddeleren, Severin Jørgensen, be-

gyndt at arbejde for et Fællesindkøb til flere

Brugsforeninger. Man skulde gennem Fæl-

lesskabet og det dermed forøgede Indkøb

opnaa Fordele, som den enkelte Brugsfor-

ening ikke kunde regne med. Han søgte

Tanken realiseret ved en Slags

Filial-System med V. Nebel som Centrum,

og med Held. Han udsendte saa, i 1883, en

Opfordring til Brugsforeningerne i andre

Egne af Landet til at gaa med. Tilslutningen

blev dog ret beskeden, idet kun 12 For-

eninger meldte sig, og Planen blev foreløbig

stillet i Bero.

Men der var

Grøde i Luften.

Paa Sjælland,

hvor Brugsfor-

eningernes Antal

var forholdsvis

større end i Jyl-

land, og hvor

man havde det

tidligere Samar-

bejde mere le-

vende i Erin-

dring, og hvor

ogsaa Severin

Jørgensens Plan

trods alt havde

vakt Opmærk-

somhed, tog man

fat paa at rejse

en ny Fælles- F. I). B. ’s første Hjemsted i København: Vesterbrogade 29.

1930 8 R (J G S F O R E N I N G S - B L A D E T 247

Det gamle Pakhus ved Vejle Afdeling.

forening. Folketingsmand Hans D o n-

nergaard, Lærer Jørgen Hansen,

Ølstykke, Lærer Anton Jensen, Lund, og

med dem mange andre, fik først Sagen truk-

ket i Klæder. I 1884 stiftedes

Fællesforeningen for Danmarks Brugs-

foreninger,

som Navnet angiver, øjensynligt anlagt paa

at skulle faa Tilslutning fra Kele Landet. Og

man fik ogsaa Bykredse repræsenteret i Le-

delsen. Redaktør Viggo Hørup og Spa-

rekasseinspektør W. S. W. F a b e r, to kø-

benhavnske Forgrundsfigurer indenfor deres

respektive Kredse, indtraadte i Bestyrelsen, Dg Forretningsfører Hørby fra Østerbros

Husholdningsforening blev en af Revisorerne.

Men Jyderne var tilbageholdne.

Det var, som om det hele ikke rigtig

passede dem. Var der lidt Jalousi med i

Spillet? Ja, man kommer let til at stille

sig det Spørgsmaal. Det var menneskeligt,

om der var, men noget positivt Svar er man

ikke berettiget til at give. De kom dog

med i den stiftede Fællesforening, »den

sjællandsk e«, som den kaldtes. I 1 886

gav den udstrakte Haand til Jylland sig Ud-

tryk deri, at to af de jydske Brugsforenin-

gers førende Mænd, Gaardejer Hans Kr.

Nielsen, Rødding (ved Skive), og S e v e-

rin Jørgensen, Vester Nebel, valgtes

ind i Bestyrelsen. Disse to Mænd repræsen-

terede foruden Jylland ogsaa noget af

en bestemt Indstilling, tildels forskellig fra

den hidtil praktiserede, til Sagen. Man vilde

i højere Grad, end det var lykkedes Sjællæn-

derne hidtil, have et virkeligt og intimt Sam-

arbejde bragt i Stand mellem de deltagende

Brugsforeninger. De skulde hver især brin-

ges til at fole sig medansvarlige. Man skul-

de endvidere søge at gøre Fællesforeningen

til et virkeligt Forretningsforetagende — den

skulde selv gøre Indkøb, den skulde have

Lagre og ikke nøjes med at virke som en

Kommissionsforretning.

Det var disse Spørgsmaal, der bragte For-

skellen mellem Sjælland og Jylland frem til

Overfladen. I 1887 stillede Severin Jørgen-

sen Forslag om at faa et Lager i Kolding,

og samtidig foreslog han en Ændring i Brugs-

foreningernes Stilling indenfor Foreningen.

Forslagene blev forkastede, og Severin Jør-

gensen gik ud af Bestyrelsen, og et Par Aars-

tid efter ogsaa Hans Kr. Nielsen. Det er in-

gen Hemmelighed, og de jydske Ledere lagde

ingensinde Skjul derpaa, at en ikke uvæsent-

lig Grund til dette Skisma var, at Jyderne

ikke havde overdreven Tillid til den sjæl-

landske Fællesforenings Formand paa dette

Tidspunkt, Hans Dønnergaard.

Men dermed var den jydske Fællesfor-

eningstanke ikke begravet. Tværtimod tog

man nu Planen op til Realisation i Jylland,

og efter forskellige Møder i 1887—88 naaede

man i Foraaret 1 888 saa vidt, at der var teg-

net et tilstrækkeligt Antal Brugsforeninger

som Medlemmer til en ny Fællesforening, og

den 16. April afholdtes i Aarhus den kon-

stituerende Generalforsamling i

Fællesforeningen af jydske Brugsforeninger,

der begyndte sin Virksomhed den 14. Juni

samme Aar. Den daglige Virksomhed an¬

lagdes, som Meningen

var, paa selvstændigt

Indkøb med Kontor

og Lager, foreløbig i

Kolding, med Anta-

gelse af en Forret-

ningsfører, hvortil var

valgt Friskolelærer P.

E s k e s e n, Bøvling,

og et beskedent Per-

sonale, o. s. v.

Saa havde vi alt-

saa to Fællesforenin-

ger, en sjællandsk og

en jydsk. De arbej-

dede hver for sig og

tænkte sig vel ogsaa

hver især efterhaan-

den at skulle udvide

sig til større Omraader. En og anden Begiven-

hed tyder paa, at man heller ikke helt kunde

dy sig for at gaa hinanden lidt i Bedene.

Det var ikke til at tage Fejl af, at den

jydske Fællesforening i Kraft af sit Grund-

lag og ganske sikkert ogsaa i Kraft af sine

Lederes større Handlekraft havde stærkere

Fremgang end den sjællandske. Det jydske

Hovedkvarter var i 1889 flyttet til Aarhus,

medens Kolding opretholdtes som en Filial.

Der tænktes tillige paa Oprettelse af en saa-

dan i Odense, hvorved der altsaa vilde naas

en ikke uvæsentlig Landvinding for Jyderne.

Ligeledes havde man forskellige Planer i Kik-

kerten til eventuelle andre fremtidige Filialer.

Og navnlig kan det ikke skjules, at man

havde Kig paa København. Man vilde

have Kontor og Lager derovre, og det var vel

egentlig en stiltiende Vedtagelse, at man

skulde have Hovedkontoret flyttet til Køben-

havn. I Løbet af 1895 var Tanken herom

modnet. Det fremførtes med Styrke, at der

vilde opnaas adskillige vigtige Fordele her-

ved. Man kunde saaledes foretage sine Ind-

køb fordelagtigere paa »Centralpladsen for

Danmarks Handel og Omsætning«, og dertil

kom, at man efterhaanden havde en Del

Brugsforeninger som Medlemmer ogsaa paa

Øerne, og disse kunde selvsagt betjenes

bedre gennem et Kontor i København.

Aarene 1894—95 var betydningsfulde

Fremgangsaar for den jydske Fællesforening.

Der var paa dette Tidspunkt tilsluttet hen-

imod 200 Brugsforeninger, og Omsætningen

beløb sig i 1894 til 2,2 Miil. Kr. Samtidig

havde den sjællandske Fællesforening godt

100 Medlemmer og en Omsætning paa ca.

750,000 Kr. Der er ingen Grund til at be-

tvivle, at de hver især spillede en betydelig

Rolle for Brugsforeningernes Indkøb, men

samtidig ligger det nær at antage, at selve

Bevægelsens Udvikling naturligt rettede Blik-

ket hen paa en Udvidelse af Samarbejdet

mellem de enkelte Landsdele altsaa een en¬

kelt Forening for hele Landet.

Alt tydede i hvert Fald hen paa, at

Frugten var ved at blive moden til Plukning.

Paa den sjællandske Fællesforenings Ge-

neralforsamling i Maj 1895 fik Bestyrelsen

Bemyndigelse til at træde i Forbindelse med

Jyderne for at opnaa Klarhed over, »paa

hvilket Grundlag et frugtbart Samarbejde,

eventuelt fuld Sammenslutning, kan iværk-

sættes.« 1 Løbet af Sommeren og Efteraaret

1895 genoptoges derfor Forhandlingerne

mellem de to Foreningers ledende Mænd

Her var fra Jydernes Side Severin Jørgensen,

Hans Kr. Nielsen og Forretningsfører Eske-

sen, og fra Sjællænderne Lærer Hansen, Øl-

stykke, der siden 1889, efter Dønnergaards

Afgang, var Formand, endvidere Højesterets-

sagfører Svend Høgsbro, Lærer Anton

Jensen, Lund, m. fl.

Og efter forudgaaende Forhandlinger, der

trak sig sammen om Realisation af Sammen-

slutningstanken, afholdtes da i December

1895, henholdsvis den 7. i den jydske og

den 18. i den sjællandske Fællesforening, Ge-

neralforsamlinger, hvor det udarbejdede

Grundlag for en Sammenslutning og Stiftelse

af den virkelige Fællesforening for Dan-

marks Brugsforeninger blev vedtaget,

begge Steder med stort Flertal. Severin Jør-

gensen skrev i sit »Maandsblad«, at man nu

først havde en Virksomhed, der svarede til

dette sit Navn, og, føjer han til, »gid vi en-

gang med Rette vil kunne nævne den: Fæl-

lesforeningen for alle Danmarks Brugs-

foreninger«. Dette Ønske er jo paa det nær-

meste gaaet i Opfyldelse nu.

Efter den saaledes stedfundne Sammen-

slutning og

Stiftelsen af »Fællesforeningen for Danmarks

Brugsforeninger«

foretoges de derved nødvendiggjorte Valg

og forskellige andre Foranstaltninger til

Samarbejdets Praktisering. Til Bestyrelse

valgtes fra Jydernes Side Severin Jørgensen,

der blev valgt til Formand, Proprietær N.

J. Bundsgaard, Kjærholm, og Gdr. R s.

Laursen, Rustrup. Af Sjællænderne valg-

tes Lærer og nu Folketingsmand J. Han-

sen, Ølstykke, og Højesteretssagfører

Sven d Hogsbro. Den forretningsmæs-

sige Side af Sagen ordnedes saaledes, at Ho-

vedkontoret, som naturligt var, blev lagt i

København og fik Lokaler paa Vesterbro-

gade 29, hvortil Forretningsfører P. Eske-

sen overflyttedes, iøvrigt sammen med nu-

værende Direktør Chr. Pedersen som

Hovedbogholder. Hans Kr. Nielsen, der

havde været Næstformand i den jydske Be-

styrelse, overtog samtidig Posten som Leder

af den store Afdeling i Aarhus, der vedblev

at være en Slags Hovedkvarter i Jylland.

248 BRUGSFORENINGS-BLADET 1936

Allerede i Januar 1896 begyndte den nye

F. D. B. sin Virksomhed.

Et stort grundlæggende Organisations-

arbejde stod nu at udføre.

Efter de første Maaneders Overgangstid

afholdtes da den 13. Juni 1896 i Arbejder-

foreningens Sal i København den første ordi-

nære Generalforsamling i F. D. B.

Medlemstallet var paa dette Tidspunkt

298, nemlig 205 jydske, 71 sjællandske og

22 fynske . Bemærkelsesværdigt er det ved

Fremdragelsen af disse Tal, set ved en Nutids-

betragtning, at det nævnte Medlemstal ikke

svarede til nær Halvdelen af samtlige be-

staaende Brugsforeninger, hvis Tal paa dette

Tidspunkt var ca. 800.

Et Tilbageblik. (Sluttet fra Side 245.) ja inaaske farligere end de 40 Aar, der er gaaet. Bevægelsens Idé og Organisa-tionen i Praksis af Varefordelingen blandt Medlemmerne og Dækningen af deres Forbrug er dog formentlig i sig selv den almindelige Handel saa meget mere over-legen i rationel Ydeevne, at Brugsforenin-gerne og F. D. B. vil kunne staa alle den nærmeste Fremtids Vanskeligheder igen-nem. At se dette bevist igennem det fremtidige daglige Arbejde er antagelig tilstrækkeligt til at tilfredsstille Flertallet af dem, der nu er Bevægelsens Tilhængere.

Bestyrelsen og dens Medlemmer

F. D. B.s første Bestyrelse undergik ret tidligt Forandringer. Den første, der gik ud, var N. P. Bundsgaard, i hvis Sted jeg i 1902 traadte ind i Bestyrelsen, efter at jeg i 1890 var bleven Repræsentant-Suppleant og i 1898 Medlem af Repræsen-tantskabet. I 1908 indtraadte Bygmester Kr. Kristensen, Særslev, i Høgsbros Sted, og i 1910 Claus Johansen i Hansen-Ølstykkes Sted, idet jeg, der i 1908 var blevet kontrollerende Direktør, da valg-tes til Næstformand. I 1913 udvidedes Bestyrelsen med 2 Medlemmer, hvortil valgtes I. C. Jensen, Taars, og S. Peder-sen, Gundestrup. I 1914 trak Severin Jør-gensen sig tilbage som Formand, og jeg valgtes til hans Efterfølger. /?. Jensen Vandmann efterfulgte i 1918 S. Pedersen. Derefter har yderligere foruden de nu-værende Medlemmer af Bestyrelsen L. A. Godsk været Medlem, indtil han blev Forstander paa Andelsskolen. Som Re-præsentantskabsformænd har i Tidens Løb virket efter Anton Jensen, N. H. Skrydstrup, Soren Frederiksen og senest /. Th. Arnfred.

Som Afslutning vil jeg sige

nogle Ord om enkelte af de Mænd, der har

betydet mest

for F. D. B. igennem de 40 Aar. Severin Jørgensens Navn maa her blive det før-ste og det største. Han førte Tanken om en landsomfattende Fadlesforening frem atter og atter og overvandt til sidst alle Vanskeligheder for dens Realisation. Med samme Kraft kastede han sig ind i Ar-bejdet for F. D. B.s Trivsel og Fremgang,

Hermed slutter naturligt Beretningen

om: »Da Fællesforeningen blev til«. Hvorledes

Udviklingen siden da har formet sig, bliver

»en anden Historie«. Et omfattende Arbejde

er udført, og betydningsfulde Resultater er

opnaaede gennem de forløbne 40 Aar. Og

først og sidst har det Samarbejde, der grund-

lagdes og fandt sin Udformning fra Begyndel-

sen af 1896, i forretningsmæssig og organi-

sationsmæssig Henseende bidraget til en virk-

ningsfuld Varetagelse af de Interesser, som

næres af Brugsforeningerne og den store

Kreds af Forbrugere, der nu udgør Forenin-

gernes Medlemskreds, de 340,000 Medlemmer

og deres Paarørende.

og han var den, der udkastede Planerne til nye Fremstød. Han optog ined sin Pen Kampen mod Modstanderne i Pres-sen, samtidig med at han skrev oplysende og vejledende Artikler og Skrifter for Foreningerne og Medlemmerne. Hans høje Idealitet, hans faste Tro paa Ideens Gennemførelse og hans uselviske aldrig hvilende Kamp herfor har sikret ham Førstepladsen indenfor Brugsforenings-bevægelsen i Danmark nu og i al Frem-tid. Omkring ham arbejdede i forskel-lige Stillinger Mænd som .1. Hansen-Ølstykke, Svend Høgsbro og Hans Kri-stian Nielsen, hver paa sin Vis og sit Felt dygtige og redelige Medarbejdere, som log de første drøje Tiders Skrub og Stød sammen med Severin Jørgensen, og som i uegennyttig Tro paa Sagens Be-tydning lod Bevægelsen drage Nytte af deres sociale Position og Autoritet. Af den første Bestyrelse har vi endnu Ras-mus Laursen, Rustrup, tilbage. Ham bør vi ogsaa i Dag hylde som den gode, tro-faste og ivrige Forkæmper for F. D. B. igennem et langt Liv og som den loyale Medarbejder, han altid har været.

Af det daglige Arbejdes Mænd er det naturligt at mindes P. Eskesen, den før-ste Forretningsfører. Dette Valg viste sig at være meget heldigt. Hans forretnings-mæssige Dygtighed og store Arbejdsevne og økonomiske Sans har sin væsentlige Andel i de gode Resultater, som det alle-rede i de første Aar lykkedes at naa. Hans Efterfølger, Direktor Chr. Pedersen,

havde ikke for intet gaaet i Lære hos Eskesen og var da, trods sine unge Aar, godt udrustet til sammen med Eskesens Svigersøn, Martin Christensen, at tage Gerningen op efter ham. Vi kender alle Direktør Chr. Pedersen og ved, hvorledes han med Pligttroskab, Omhu og Redelig-hed har tjent F. D. B. i alle de 40 Aar og dygtigt og energisk ledet dens Øko-nomi og Regnskabsvæsen. Der er Grund til i Dag at sige Direktør Pedersen Rrugs-foreningernes og F. D. B.s oprigtige Tak for, at han viede F. D. B. sit Livs Ar-bejdskraft. Der er endelig Grund til at nævne Direktør Kr. Bruun og Direktør Brask, som begge i de første Tider dyg-tigt og energisk gjorde en stor person-lig Indsats under vanskelige Forhold, for at bygge F. D. B.s Omsætning i Manu-faktur og Isenkram op til den Million-omsætning, den er blevet. Lad os ogsaa mindes Direktør Jacobsen, som skabte vor Frøafdeling, der nu kan kaldes en Mønstervirksomhed. Blandt de yngre er der først og fremmest Direktør Fr. Niel-sen, Hans Kristian Nielsens Søn. Det er endnu for tidligt at anlægge en Bedøm-melse af Fr. Nielsens Betydning for F.D.B. som Disponent for dens største Afdeling, Kolonialafdelingen. Alle kender vi og re-spekterer højt den store Dygtighed og Energi, hvormed han indtil i Dag har ledet sin Afdeling og tilkæmpet F. D. B. en respekteret Plads indenfor Erhvervene.

Maa jeg til allersidst faa Lov at bringe de danske Brugsforeningers Mænd

min egen personlige Tak

for den store Tillid, man har vist mig gennem de mange Aar, og for den Aner-kendelse, man ved enhver Lejlighed har ydet mig. Denne Tak gælder jo da sær-lig mine skiftende Kolleger i Bestyrelsen og Repræsentantskabet, med hvem Sam-arbejdet har været og er saa tillidsfuldt som overhovedet muligt til Glæde for os selv og til Gavn for Brugsforeningerne og disses Medlemmer. I 37 Aar har jeg arbej-det med Brugsforeningerne og F. D. B.s Anliggender og set dem vokse og blive no-get af det største i dette Land, til Gavn for alle de mange Tusinde Mennesker, der staar som Medlemmer af en Brugsfor-ening. Selv har jeg saa lidt som nogen anden kunnet undgaa at faa Skuffelser og

Den nuværende Bestyrelse: Forreste Række: Konrad Petersen. L. Broberg, N. C. Poulsen. Bageste Bække: /. M. Johansen, M. Refsqaard-T bøgers en, Hjalmar Jensen, P. Pedersen.

A.-r.

1936 BKUGSFOHENINGS-BLADET 249

Sorger under dette Arbejde,Snen det, der i Dag trænger sig stærkest frem hos mig, er Følelsen af, at det har været en stor Lykke for mig at have faaet Lov til at lægge mit Livs Arbejde her, og for den Lykke siger jeg alle min ærlige og oprigtige Tak.

SMA ATRÆK fra Dagliglivet.

Paa vor Opfordring fortæller her Forretningsforer Jul. E. Eskild-s e n, Slagelse, der er blandt dem, som har været med helt fra F. D. B.s for-ste Dage, et Par muntre Smaatræk fra Livet i F. D. B.

Livet paa Vesterbrogade, hvor

Kontoret var — først i en lille Bagbyg-

ning og senere i Forbygningen Nr. 29 — gik

sin rolige Gang. Biler kendtes ikke, og ude

paa de toppede Brosten kunde man hore

Hestenes trip-trap-trip-trap i det uendelige.

Indenfor i det lavloftede Kontor med Gas-

blussene hørtes Papirraslen, Penneskrat og

-sprut, nu og da Telefonens Kimen eller et

Postbuds: »Goddag Farvel«, men ellers

jævnt Arbejde. Skrivemaskiner var jo for-

beholdt en senere Tids tempojagende Ungdom.

Næstformanden, tidligere Folketingsmand

J. Hansen-Ølstykke, havde sin Ar-

bejdsplads sammen med Forretningsfører P.

E s k e s e n i det »aller helligste« — og her-

fra bestred han de daglige Smaaudbetalinger

for Fragt, Strafporto o. 1., men ind imellem

kunde man se ham liste en Skrivebordsskuffe

halvt ud, og i Bunden af denne laa opslaaet

— en fransk Læsebog. Trods han var

en aldrende Mand, vilde han lære Fransk,

Tysk beherskede han, og lærte det.

1 Frokostpausen, der holdtes paa Kon-

toret, trak han sig tilbage til »Soveværelset«,

hvor den medbragte Frokost fortæredes til

en Kop Kaffe, medens »Adresseavisen«s tørre

Stof med Paket-Listen var den aandelige

Føde. Disse Frokosttider kunde være Fest-

dage. Det var, naar en Fødselsdag blev

kendt. Da kunde Hansen-Ølstykke servere

Wienerbrød eller hjemmebagt Kringle til en

Kop Kaffe til Personalet. Og hyggeligt var

det naturligvis med disse »Dage«. Her ud

mod Gaardspladsen, hvor Ølvogne rullede ind,

og med Udsigt til den gamle, nu nedlagte Va-

rieté »Concert du Boulevard« — der saavist

ikke var en Overklasse-Forlystelsesanstalt —

sad vi saa og lyttede til, hvad den idealisti-

ske, kloge og elskelige Næstformand fortalte

om sine Rejser i Udland og Indland etc.

Nu kendes næppe saadanne patriarkalske

Forhold indenfor F. D. B., dertil er Virksom-

heden for stor, og Tempoets Krav for vold-

somme, men Mindet om hine Dage følger

dem, der var med at bygge op i den første

Tid, og Minder har ansporende Kraft endnu

i Dag.

*

Et andet lille Træk er, da vi havde Konge-

besøg i F. D. B. Det var i 1908, da

F. D. B. var flyttet fra Ny Toldbodgade til

Njalsgade 15, at Meddeleren heraf var paa

Vej fra Administrationsbygningen over til

Kolonialbygningen. Midt paa Vejen blev jeg

standset af en Ekspedient, der forpustet og

i største Ophidselse kom løbende og for-

klarede, at: Kongen kommeri Hvem, hvor,

hvornaar, spurgte jeg. Ja, Majestæten er

lige udenfor og gaar nu ind ad Porten. Og

saa fik jeg travlt. Op paa Kontoret og ind

til Direktør Chr. Pedersen, der netop

sad og spiste Frokosten, som laa udbredt

foran ham. Og saa var det til mig, Spørgs-

maalene lød: hvem, hvor, hvornaar. Paa

min Forklaring om,

at Kongen just i

dette Øjeblik gik

ind ad Porten, tog

den ellers roligt

overvejende Direktør lidt hurtigere end

sædvanlig sin Frokostpakke, lagde den

ned i Skrivebordsskuffen, tog sin den Gang

brugte, tynde Kontorjakke af, fik en anden

paa og gik ud til Modtagelse. Og som en

Løbeild gik det gennem alle Bygninger: Kon-

gen kommer.

Hvorledes det egentlig gik til, skal for-

tælles. Kong Frederik den Ottende

havde sammen med Prinsesserne Dagmar

og Thyra foretaget en Spadseretur om

forbi Bygningskomplekset i Njalsgade, og i

Porten var netop da kommen førnævnte Eks-

pedient, til hvem Kongen havde rettet Spørgs-

maalet om, hvad det var for en Fabrik. Her-

til svarede Ekspedienten, at det var F. D. B.,

og om ikke Majestæten havde Lyst at se

Bygningerne. Jo Tak, det vilde Majestæten

gerne — og saaledes fik F. D. B. Besøg af

Landets Konge. ^

De kongelige Gæster blev af Direktør

Pedersen ført rundt i Komplekset, først paa

Kontoret og senere til Manufakturbygningen

med Strikkeriet og Vinafdelingen, og til Slut

i Frøafdelingen og Kolonialbygningen.

Fra denne Dag fik en af Broerne mellem

Lagerbygningerne Navnet »Kongebroen« i

Modsætning til en anden Bro, der hedder

»Sukkenes Bro«.

I denne Forbindelse vil det endnu erin-

dres, at ogsaa vor nuværende Konge, Chri-

stian denTiende, har vist sin Interesse

for Brugsforeningerne. Bl. a. har han besøgt

Udstillingerne saavel i Skanderborg som i

Sønderborg, hvor F. D. B.s Stand er bleven

forklaret. Om et Besøg i Langerhuse

Brugsforening paa Jyllands Vestkyst fortalte

»B.-B.« i 1928, at Kongen og Dronningen i

Juni havde været en Tur med »Dannebrog«

i Limfjorden, og samtidig besøgt Brugsfor-

eningen. Kongeparret, der kørte som Passa-

gerer i Uddelerens Bil fra Thyborøn, ønskede

gerne at besøge Uddeleren, og da der netop

var en ung Pige i Butikken overtog Kongen

Ekspedientens Rolle og spurgte: »Hvad øn-

sker De, Frøken?« Dette er antagelig ene-

staaende i Brugsforeningshistorien, at en

Konge forsøger sig som Uddeler i en Brugs-

forening.

Om et andet Besøg i en Brugsforening

paa Øerne fortæller »Næstved Tidende« føl-

gende: For et Par Aar siden stævnede

Kongeskibet »Dannebrog« en skøn Sommer-

dag op gennem Smaalandshavet. Majestæten,

der var ombord, ønskede at overraske sine

Undersaatter paa Omø. Under Rundturen

paa Øen ønskede Kongen at se Brugsfor-

eningen. Her blev Kongen budt Velkommen

af Uddeleren, som udtalte sin Glæde over at

se Majestæten i Foreningen. Kongen spurgte

interesseret til de forskellige Varer og hæf-

tede snart sin Opmærksomhed ved noget To-

bak og spurgte Uddeleren, hvad det var for

en Blanding.

»Det er saamænd noget, jeg selv har la-

vet.« »Det er altsaa en Omø-Bian din g,« lo

Kongen.

Lidt senere spurgte Kongen, om han ikke

kunde faa Lov at se Forretningen. »Jo, det

kan Majestæten godt,« sagde Uddeleren,

»men saa skal De forpligte Dem til at eks-

pedere den første Kunde, som kommer ind

i Forretningen.«

Kongen gik muntert ind paa Forslaget.

Et Øjeblik efter stod Kongen bag Disken i

Omø Brugsforening. Da der var gaaet et

Par Minutter, traadte en gammel Omøboer

ind i Forretningen. Majestæten gik galant

Kunden i Møde og spurgte, hvormed han

kunde være til Tjeneste. Kunden, der jo nok

kendte sin Konge, tabte saa at sige Mælet af

Befippelse, og da Samtalen syntes at gaa

istaa, traadte Kongen hjælpende til og an¬

befalede under stor Munterhed de udmær-

kede Varer.

»Vi har især en fin Tobak, en Omo-

blanding, som jeg kan anbefale «

Andelsstævnet paa Ladelund.

I det vi minder om Andelsstævnet, som afholdes paa Ladelund Landbrugsskole

i Dagene 7.—9. Juni, og livis Program vi meddelte i sidste Nummer af Bladet, er vi anmodet om at meddele, at Indmeldelse til Stævnet modtages indtil 3. Juni.

250 BRUGSFORENINGS-BLADET 1030

VIDUNDERHESTEN Af Harry Søiberg.

Paa en Hedeslette Vest i Landet laa et en-

somt Udbyggersted. Det stod med buet

Bindingsværk trykket af Vestenvinden, der

havde sin Vej over Landet. Den havde slidt

i Straadækket og gravet om Gavlen; saa man

maatte fylde Hullerne med Torv, at Vinden

ikke skulde gaa under Muren. Og i et dybt

skaaret Hjulspor, der førte fra Huset ind over

Heden, havde den skuret i den røde Al, saa

Stenene laa rentføgne og blinkende.

En Dag stod en Dreng og en Pige i Dø-

ren og saa spejdende ud over Sletten i den

Retning, Vejen førte. Skyggen af Huset strakte

sig fladt over Jorden lige for dem, men ude

over Lyngen laa Solen i glitrende Flader, saa

man kunde se Vindpustene stryge hen over

Toppene. De stod med Øjnene store af For-

ventning.

»Han er ikke at se, Mor,« raabte Dren-

gen ind. Og en forlemmet Kone kom ud i

Døren.

Hun havde Sjalet bundet om Hovedet og

bar et aarsgammelt Barn paa Armen. Hen-

des Øjne gled i et fjernt Blik ud over Sletten.

»Han maa være paa Vej,« sagde hun og

trak Døren til sig. »Lad os gaa, vi faar jo

Agning tilbage.« Og hun tog Pigen ved

Haanden, og de gav sig til at følge Hjulsporet

indover.

Hun traadte sindigt og tungt og svajede

* Ryggen, saa Hoften gav Hvile for Barnet,

Tegninger af Axel Mathiesen.

medens Drengen vadede afsted i Lyngen tæt

ved. Hans Øjne var langt fremme, hvor Slet-

ten løftede sig, saa Vejen blev borte, og som

ventede han hvert Øjeblik, at Vognen skulde

vise sig for ham.

Solen stod lavt i Vest og kastede deres

Skygger ud over Lyngen foran dem, lang-

strakte og store. Inde paa Heden stod en Flok

Faar med Hovederne vendt mod dem og bræ-

gede. Men pludselig svingede Drengen ud med

Armene og lob gennende mod dem. Og han

kom springende tilbage og vrinskede som en

Hest.

»Tror du,« sagde han og saa spørgende

paa Moderen, »at den kan løbé stærkere

end saadan?«

Og han galopperede henad Vejen ... og

tilbage.

Hun smilte til ham.

»Ja, bette Hans.«

Saa gik han videre i sine egne Tanker.

Det havde været ham en let Sag at løbe Stu-

den op, som de havde haft, saa længe han

kunde huske. Selv bette Signe kunde følge

med der, naar den gik for Vognen ...

Nu var Faderen taget til Byen for at bytte

med Hest. I lange Tider var der blevet snak-

ket og handlet derom. Og nu var de paa Vej

for at mode ham.

Signe kom hen til ham, men han var saa

optaget, at han knap saa hende. Fra den

første Dag, han havde hørt Tale om Hesten,

havde han drømt om denne Stund ...

Moderen standsede og hvilte, men hun

vilde gaa til Bakken, som Hævningen hed.

Derfra kunde man se i Mils Kreds over det

flade Land. Ogsaa hun gik i glad Forvent-

ning ... Hendes Ansigt smilte. Det skulde

blive Stads at komme hestkørende til Byen,

som Manden skæmtende havde sagt.

Saa gik hun videre, men standsede i sam-

me Nu. Signe greb Broderen i Haanden, og

de stod stive af Spænding og lyttede med Øj-

nene mod Bakken.

Ud gennem Stilheden hortes Lyden af en

Vogn. Det lød, som kom den i Trav. Mo-

deren traadte hen til dem og trak Pigen ud

i Lyngen ved Siden af Vejen.

»Nu kommer Far,« sagde hun.

Men Drengen blev staaende ubevægelig,

til han saa Hestens Hoved komme til Syne

over Bakken. Da veg ogsaa han til Side. So-

len, der stod lavt nede over Sletten, fik Hest

og Vogn til at skinne i en æventyrlig Glans.

Han kom i Trav ned mod dem, til han

smilende holdt Hesten an lige for dem. Ko-

nen hilste, men blev staaende og saa paa

Hesten med et Par Øjne, der nok var værd

at se. Det var et stort, grovlemmet Øg med

Knokler store og kantede under Huden. Den

var lodden og langhaaret, som havde den

aldrig været under Striglen. Og Hovene var

brede og buede af Slid.

»Er den skikkelig>« spurgte hun og gjor-

de et Par Skridt frem.

»Ja,« grinte Manden og skottede nysger-

rigt fil hendes Ansigt.

Hun traadte hen til den og klappede den

under Manken, der hang strid og filtret ned

over Halsen. Hans stillede sig op bag hende

og stod stille og saa til. Den var saa stor,

syntes han, at En kunde gaa den under Bu-

gen ... Hesten bøjede Mulen om mod dem og saa

paa dem med et Par godsindede Øjne. Og den

løftede Hovedet og vrinskede, som vejrede

den Huset.

»Den ser nok ud til at kunne gøre Li e

for sit,« sagde hun. Og Manden lo tilfreds.

Saa gjorde han Plads paa Agefjælen og

fik dem til Vogns. Hans krøb op bagest.

Hans Ansigt var lutter Agtpaagivenhed. Saa

rykkede Manden i Tømmen. Der skulde kores

i Trav, og han lod Pisken smælde. Han sad

som en Stadskusk med begge Hænder i Tom-

men og Fødderne spændt ud for sig. Han

havde kort med andet end Stude i sine Dage.

»Kom saa Lotte,« muntrede han. Og den

svang Forhovene i store Buer, saa det kla-

skede i Vejen, medens Vognen skumpede af-

sted i Hjulsporene.

Hans krøb frem til Agfjælen og keg ud

mellem Faderen og Moderen. Den tog Skridt,

syntes han, som med Syvmilestøvler ... Vog-

nen var bleven saa lille, den, der havde fore-

kommet ham saa stor som et Skib ...

Den hed Lotte, og han sad med Navnet

paa sine Læber. Hans Øjne fulgte Lyngiisene

langs Vejen, de røg forbi under Farten, syn-

tes han.

Himlen var bleven luende rød ind over

Landet og spejlede sig hjemme i Ruderne,

103(5 BRUGSFORENINGS-BLADET 251

og han saa Haarene funkle, som var de helt

gyldne. Manden stod tankefuld og saa til,

den var utvivlsomt Storæder. Men der blev

vel Raad for det ogsaa.

Da Hans vandrede afsted til Skolen over

Heden ad en Sti, han selv havde traadt, maatte

han vende sig Gang paa Gang for at se til-

bage. Langt borte kunde han øjne, hvorledes

den blev ved at gaa med Mulen mod Jorden.

Dens Krop rejste sig for ham uvant og sæl-

somt over Sletten, hvor ellers bare Huset laa

synligt som en ertsom Høj. Morgenlyset svøm-

mede i hans Øjne, der var blaa og spejlende

som Himlen over det aabne Land, og fik hans

Ansigt til at lyse af stolt Glæde.

Stort vilde det være, naar han kom til

Skolen . . . og alle vilde flokkes for at høre

om Hesten. Og han syntes, han havde det

vidunderligste at berette.

Til langt op paa Dagen fik Lotte Lov at

græsse. Den flyttede sig kun langsomt, men

gjorde ren Mark, hvor den gik. Selv Graa-

risenes sommerfriske Skud bed den og tyg-

gede. Og dens Bug var rummelig som en

Høsæk.

Den var født derude paa en Gaard nogle

Mil øster og havde Hedelandets haarde Nøj-

somhed i Blodet.

Nu og da stod dén stille med hængende

Hoved og daskede Halen langs sine Sider. Det

var ikke første Gang, den havde skiftet Græs-

marker og Stald. 1' otte Aar havde den gaaet

for Plov og Tørvevogn hos en Hedebonde paa

den Kant af Landet, hvor Solen stod op. Den

gjorde en Tur rundt i Tøjret og vrinskede,

som følte den pludselig Uro paa det fremmede

Sted, men kort efter gik den atter med Mu-

len i Græsset. (Sluttes Side 256.)

hen og klappede den paa Ryggen.

Den skulde heller ingen Nød komme til

at lide ...

Da de sad inde i Stuen og spiste, maatte

han fortælle hvert Ord om Handelen og alt,

hvad den og den havde sagt. Og tilsidst,

hvordan Studen havde gaaet for fremmed

Vogn.

Næste Morgen var Hans oppe sammen

med Faderen. Han var lysvaagen, straks han

satte sig over Ende i Sengen. Det var Skole-

dag, men han vilde være med Hesten i Mar-

ken, for han tog fra Hjemmet. Kaffen, som

Moderen havde skænket, skyllede han ned og

var ude af Stuen.

Straks han aabnede Stalddøren, kendte

han den fremmede Lugt af Hesten, og han

stod stille og snøftede den til sig med et vist

Behag, medens Lotte vrinskede om mod ham.

Han syntes, Lyden klang venlig, som

kendte den ham allerede.

Han gik op ved Siden af Baasen og tog en

Brødskorpe af sin Lomme, som han havde

stukket til sig om Aftenen, og han rakte den

til den paa sin flade Haand. Det trak i hans

Muskler, da den rørte ham, bange for, den

skulde tage Haanden med. Men Lotte snap-

pede Bid for Bid og stod og ventede mere.

Da rakte han den tomme Haand frem.

»Jeg har ikke mere, Lotte,« sagde han

og lænede sig over Baasen og klappede den

paa Halsen, og den snuste til hans Klæder.

Da Faderen kom i Stalden og gik op i

Baasen til den, saa han til Drengen.

der blinkede mod dem. .Fra en Mose ude i

Heden hørtes Vibernes Skrig hen gennem

Stilheden. Og Faarene, der var kommet til

Vejen, skræmtes til Side, da de agede forbi.

Da de holdt for Døren, blev Konen staa-

ende og saa til, medens Manden spændte fra.

Han klappede den venligt til Velkomst. Og

den drejede Hovedet om og vejrede mod Hu-

set, som kendte den Stalden, og sænkede

Mulen undersøgende mod Jorden, idet den

snuste til Straaene og Stenene.

Hans kom helt hen til den, saa nær, at

han kunde rore den, om han vilde. Pludselig

rakte han Haanden ud og fik den klappet

over Mulen. Og der gik en Følelse af Varme

gennem ham, som blev de Venner med det

samme. Han fulgte nøje Faderen, medens han

spændte fra, og bed Mærke i hvert Spænde,

Rem og Gjord ... at han kunde gøre det

efter.

Da den blev trukket til Brønden for at

vandes, stod han tæt ved og hørte, hvor

den sugede Vandet i sig, som skulde den

tømme Truget i eet Drag. Saa løb han i For-

vejen og aabnede Stalddøren. Han havde

selv gjort Studens Baas ren til den og strøet

Halm som for en Prins.

Lotte snuste til Stolperne og Krybben og

Strøhalmen, som kunde den lugte, hvem der

havde haft Pladsen før den. Men da Man-

den kom med Hakkelsen, drejede den paa

Hovedet og begravede Mulen prustende deri

og gumlede los.

Ogsaa Konen og Signe var kommen til

Stalddøren og stod tavse og saa til.

»Jeg tror, den lier sig,« sagde Konen. Og

Manden smilte.

Ja, det saa saadan ud. Og han traadte

»Er du ræd for Hesten, Hans?«

»Nej,« grinte han tænksomt.

Manden løste den og trak den ud til

Brønden. Hans mærkede, det ryste gennem

Huset, naar den traadte, og han saa Skoene

slaa Gnister mod Stenbroen derinde.

Ivrigt løb han til Brønden og hejste Span-

den op og fyldte Truget til den. Da den

havde drukket, stod den stille og saa sig om,

til den sænkede Mulen og snappede en Bid

Græs, der groede under Truget. Manden

fulgte nøje dens Bevægelser.

»Jeg tror, den kender sig hjemme,« sagde

han, og han tog i Tøjret for at trække den

paa Græs, men standsede vendt mod Drengen.

»Vil du op at ride?« spurgte han.

Hans tøvede et Øjeblik, men gik saa frem

til den, og Faderen greb ham i Benet og hjalp

ham op. Moderen, der havde staaet bag Køk-

kenruden og set til, aabnede Døren og kom ud.

»Han sidder som en hel Dragon,« lo hun.

Og Hans slappede sit Tag i Manken og

rettede sig op, medens Faderen trak afsted.

Men Lotte skumpede og gyngede som et Hø-

læs, saa han maatte spænde Hælene mod Bu-

gen. Den blev tøjret paa et uddrænet Sig i

Kanten af Mosen, hvor Græsset var frodigt

som paa en Eng. Der kom Koerne først, naar

Leen havde slaaet. Langs Drængrøfterne stod

Kærulden hvid og skinnende i Solen, hvis

Straaler splintredes i Stjerner og Støv mod

den dugvaade Jord. Og Graarisene havde

skudt deres lyse Skud gennem Agrene, trods

Leen ryddede dem hvert Aar.

Med Velbehag dukkede Lotte Mulen i det

kølige Græs og begyndte at æde, for Hans var

kommet af. Lyset skinnede i dens røde Pels,

brugsforenings-bladet 1936 252

PATENT CASTROL

MOTOR OIL

PRIS KR. 25.- for Kvaliteterne

Z - AA - C

(aas nu i praktisk

Transportspand Denne nye Oliepakning for PATENT

CASTROL er en Spand med Tud

i Laaget. Naar Indholdet er brugt,

kan Laaget let fjernes, og De har en

udmærket Spand, der vil være prak-

tisk baade i Husholdningen, og hvor

De ellers maatte faa Brug for den.

C. C. WAKEFIELD & CO. A/S - VESTERPORT 318 - KBHVN. V.

IIIIIIIlllllllllllllllllllllllllllllIM

Henry Larsens

danske Fluefangere

„Loke"

„Diana"

„Thor"

Faas i Brugsforeningen

lllllllllllllllllllllllllllllllil!

Mit første Møde med Brugsen. TAet var el Andenhaands, og i init Minde falder det sammen ^ med en duftende Pinsehave, en herlig gammel Urtegaard,

hvis Skønhed der allerførst maa siges lidt om. Langs en gulkalket, brunt afstolpet Bindingsværksmur med

mange Vinduer strakte sig en Rabat, hvor Perlehyacinter, Ko-driver og Pinseliljer blomstrede. I et Bed mellem Bryggers-døren og Vippebrønden voksede Ambra og Balsam, og ellers var der rigeligt af Plæner med grønt Græs, blomstrende Æble-træer, i hvis Toppe Skovduer boldt til, samt mandshøje Ribs-buske og Hindbærbuske, der groede i Vildnis som en Urskov. Fra Dammen, omkring hvis Spejl hundredaarige Pile stod Vagt, strømmede en Bæk igennem Haven. Over Bækken førte en Træbro, i hvis Skygge der afgaves Bolig til alle de Ge-spenster, man den Gang brugte at skræmme Børn med, hvor-for man nødig kom den altfor nær ved Aftentide.

Men det morsomste og hedste ved Haven var det mægtige Dige, der omgav den. Det var en Vold, hvis Materiale bestod af Jord og Sten og repræsenterede meget udholdende Arbejde. Midt paa Diget var der en Forhøjning med Trapper op til, og herfra kunde man se vidt ud over Egnen med dens hvide Kir-ker, Landsbyer og Gaarde, dens Smaaskove, dens Søer og Vandløb. Forhøj-ningen med dens »nagelfaste« Bor-de og Bænke af solidt Egetømmer var de voksnes Domæne. Men i Hegnet, der kro-nede Diget, og som skærmede

Haven udefra ved sin grønne, leven-de Mur, »boede« vi Børn. Mellem krogede Hassel-grene og under deres tætte Løv-tag havde vi vore »Stuer«, hvor vi besøgte og log imod hverandre. Her legede vi de voksnes Samfundsliv, abede deres Ordforraad og deres Væremaade efter. Her snakkede vi dybsindig Snak. Her op-drog vi vore Dukkebørn med Tugt og Formaninger.

Og her legede vi første Gang »Brugs«, og lad mig i 40-Aars Jubilæets Tegn fortælle lidt derom:

I Nabosognet havde man oprettet en Brugsforening. Den var ingenlunde af de første i Landet. Min Hjemegns Befolk-ning var aldrig hæsblæsende efter at slutte sig til noget nyt og gav sig ikke uden tvingende Grunde i Kast med Pionér-Foretagender. Men nu var Fænomenet altsaa rykket os saa nær, at det besøgtes af Folk, vi kendte.

Og en skøn Sommerdag bragtes Nyheden derom til vor Have af en Legekammerat, en elleveaarig Størrelse, som med egne Øjne havde set Brugsen, havde handlet i den, smagt paa dens Bolsjer og var meget imponeret af, at man der kunde faa alting fra Svesker og Rosiner til blaa Glas-Sukkerskaale og højrødt Sirts. Og saa sagde man »du« til Brugsmanden og kaldte ham Rasmus!

Jo, efter hendes Mening var Brugsen det helt rigtige i Ret-ning af Varerigdom og Vennesælhed, og hun blev ved at for-tælle for os, der med vore Dukker paa Skødet og med op-ladte Øren sad paa vor Gren og lyttede.

1036 BRUGS F ORENINGS-B L A D li T

Ingen af Parterne blev trætte, for (let var virkelig noget, der var i Slægt med det eventyrlige, det, hun berettede!

Her var der til en afsides, hengemt Landsby, hvor man fra Arilds Tid ikke var vant til anden Handel end den, Op-køberes Virksomhed førte med sig, kommet et Omsætnings-centrum, hvor man kunde købe, hvad en s Hjerte begærede, og hvor Folk selv havde Haand i Hanke med det hele. Det er en stor Forskel, naar man hidtil har maattet umage sig over en Mil til Købstaden for at blive af med sine Penge, at man pludselig kan blive lænset i sin egen By. Og saa endda tilmed baade kan faa Tingene billigere, end man er vant til, samt faa »Renter« af de Penge, man køber for.

Egentlig lød det forunderligt. Men hun havde set og været i Brugsen. Det havde vi ikke. Vi troede hende.

Og hun beskrev Reolerne, Hylderne, Skufferne og Udstil-lingsvinduerne.

Hun gjorde det saa levende, at det gik op for os, at her var noget, der var værd at gøre efter, og med haard Haand anbragte vi Dukkerne i deres respektive Vogne og Senge, placerede dem i bekvem Afstand, saa de ikke skulde forstyrre os i den dejlige Leg, vi nys havde faaet Inspiration til.

Vi </ik i Gang med tit indrette en Glugs« under de. gamle Grene.

Den unge Dames Slutreplik v il jeg ikke forbigaa, selv om den næppe var groet i hendes egen Have, men upaatvivlelig var et »Laan« fra hendes Mor, der havde Ord for at være en Kende salvelsesfuld. Replikken lød som følger:

>Og saa skal Brugsen være et Værn om vore Hjem!« .leg vil ikke sige, vi forstod den dybere Mening med det —

dengang. Men vi legede herligt. I Dag synes jeg, at der er meget om Snakken. Har ikke netop Brugsforeningsbevægelsen i de forløbne

mange Aar lært os Husmodre Ting, der under Kriser og veks-lende Konjunkturer har vieret værdifulde Støtter i Kampen for ;it holde vore Hjem oven Vande? Har ikke Andelstan-ken tilført vort Samfund saa megen Sundhed, at det er be-rettiget at regne den blandt de Kræfter, der beskytter Hjem-mene —?

.leg tror, al man tør sige del og bør erkende det. ¥ Søster.

Priserne dengang og nu —.

T uedeustaaendc Kolonner giver vi et lille Stjkke »Historie« i Tal, * idet vi bringer Engros-Priserne paa en Række vigtige Hushold-ningsvarer i F.D.B.s første Dage, altsaa omkring Nytaar 1896, og de tilsvarende Priser, der i Dag maa betales af Brugsforeningerne for Varer af lignende Kvalitet, købt i Fællesforeningen.

Ejendommeligt nok vil man ved en Betragtning af Priserne bemærke, at der for flere af Varernes Vedkommende kun har været en meget ringe Stigning i det lange Aaremaal, ja, at der endog er et Par af disse, der var dyrere dengang, hvilket bl. a. har sin na-turlige Forklaring i de nuværende lave Raavarepriser. I det store og hele er det dog naturligvis en Stigning, der gør sig gældende, men her maa man ikke glemme de nuværende store Toldomkost-ninger, ikke mindst for Kaffe og Krydderier:

Blommer, tyrkiske Boghvedegryn, i Sk Cardemomnie, stødt" I Kanel (Cassia ligneal .... Malerfernis Havregryn, skotske Kaffe, Santos . » , Java . . 4

Kartoffelmel Marseillesæbe Peber, sort Uis, Java » , Japan

Rismel Semouille Soda (i Sække)., pr. Sæk Sæbe, blød Sukker, hug. Krystal ....

» » Melis Sirup Viktoria Ærter

» » fl

pr. kg 1896

18 Øre 24 »

000 100 55 32

184 224

19 100 70 28 16 24 20

400 56 43 41 15 28 20

kalif.,

pr. kg 1936

52 Øre

st.

danske

38 1000 »

120 » 82 » 32 »

200 » 382 » 34.5 » 95 »

145 » 32.5 » 35 » 35 » 32 »

pr. Sæk 1175 » 48 ;> 49% » 49% » 26% » 37 » 46 »

253

Besøg vore Detail-Udsalg med Rekvisition eller bed Deres Brugsforening skaffe Skoene

F. D. B s Skotøjsfabrik

254 BRUGSFORENINGS-BLADET 1930

IGARER- Cigarer er noget for sig

en Vare, der skal fremstilles med Omhu og Forstaaelse af

de Krav, Cigarrygerne stiller.

FDBs nye Mærker, AVANTI

og CALDAS er fremstillet med

disse Retningslinier for Øje

og besidder hver for sig de

Egenskaber, der kendetegner DEN GODE CIGAR.

AVANTI er den billigste — den ko-

ster 18 Øre pr. Stk. I Halv-

kasse med 50 Stk. 9 Kr.

CALDAS koster 25 Øre pr. Stk.,. men

det er ogsaa en ekstra god

Cigar. I Halvkasse med 50 Stk.

er Prisen 12,50 Kr.

Intet Læder er slidstærkt

som

Det er vandtæt! Øuh-d&fc!

Lille Peter Brugs’s store Oplevelser. Der er Foraar i Luften —!

Peter: Tak skal du ha’! Derude staar Slag-ter Hansen, som jeg skj’lder 11 Kroner, og man har dog andet at bruge sine Penge til ved Foraarstid end til at betale Gæld med!

Peter: Han har set mig, og jeg slipper ikke levende forbi ham — han ved jo, at der kun er den ene Udgang. Men jeg skal nu alligevel narre ham, for heldig-vis er ens Hjerne da lige saa frisk som Bøgeskoven!

Opsynsmanden: Hør, de Bøgegrene slipper De ikke ustraffet ud med. Det er forbudt at plukke Grønt!

Budet: Det — det er ikke mig.

Opsynet: Nej, de er faldet lige ned fra Træ-erne, ikke? Lad os faa dem læsset af!

Opsynsmanden: Naa, det er Dem, der har været paa Spil, Peter Brugs! Jeg troede dog, De kunde læse, men det kan De øjensynlig ikke, og det kommer til at koste Dem 10 Kroner i Bøde!

Slagteren: Jeg syntes jo nok, at det var dig, kære Peter. Nu kan du faa Lejlighed til at be-tale mig de Penge, du skylder mig, og som jeg ved, at du længe har været ivrig efter at komme af med!

Peter: Jeg er lige i Stemning til at sidde under en Hængepil. Der røg 11 Kroner til Slag-teren, 10 i Bøde og 2 til Trækvognsmanden!

Palle: Ja, det er den Slags Oplevelser, der virker opstrammende paa Ærligheden!

1936 BRUGSFORENINGS-BLADET 255

cDøren cZJims o At iver Af em i,

Brugsen, 25. ds.

Kære Moder!

S aa! Nu kan man da trække Vejret igen — ja, det er ikke, fordi jeg var holdt op

med at gøre det, men jeg mener, at nu kan man da trække det nogenlunde stille og ro-ligt, hvad jeg faktisk har været alt for meget i Hopla til at kunne gøre de sidste Uger paa Grund af Forberedelserne til

»Ungdomsklubben«s Fest i Anledning af »Fælles’« 40-aarige Fød-selsdag. Festen fandt Sted i Aftes, for Søndagen er jo den bedste Dag for os til den Slags, og den forløb paa allerbedste Maade, hvad der ikke er Pral fra min Side, da jeg har et Utal af Fest-deltageres Ord for det. Men lige til selve Aftenen kom, var jeg bombesikker paa, at det hele var gaaet i Fisk, for der indløb efter-haanden saa mange Uheld og Genvordigheder, at jeg næsten tabte Hovedet og omtrent gik ud af mit gode Skind, saa du kan nok regne ud, at mit Udseende var temmelig mangelfuldt i de Dage. For det første havde jeg Spekulationer og Ærgrelser med Pjevs, den lille Mimregøg! Du husker nok, at jeg i al Stilhed havde op-daget, at han havde fattet en gaadefuld og temmelig aandssvag Kærlighed til en ældgammel Fordvogn, der i adskillige Aar havde nydt en fredelig Alderdom i Gaardejer Søren Sørensens Vognport, og ved at gaa Ejeren paa Klingen, fik jeg lusket ud af ham, at vor meget ungdommelige Ven mente at kunne anvende den i det lille Tidsbillede »VED FÆLLES’ HJÆLP«, der skulde opføres ved Festen, og til hvilket jeg jo var Medfader. Jeg tog saa straks Pjevs i skarpt Forhør, og han tilstod skamløst, at han havde tænkt sig, at vi skulde hale det gamle Rasleværk op paa Scenen i det højtidelige Dramas 1. Afdeling, der tænkes at foregaa i 1896, da »Fælles« begyndte. »Der skal saadan noget til for at føre Publikums Tanker tilbage til svunden Tid,« erklærede han kæphøj og tilføjede: »Det skaber Kolerine!« Jeg tyggede lidt paa den med Kolorinen, som i mine Øjne var en Slags »Galopmave«, men eftcrhaandcn gik det op for mig, at han nok mente »Kolorit«, hvad han da ogsaa indrømmede med en Bemærkning om, at jeg ogsaa altid hængte mig i Smaatiug. Jeg maatte derfor oplyse ham om, at det var en meget daarlig »Kolorit«, man satte paa et Tidsbillede fra 1896 ved Hjælp af en Ford fra cirka 1915 — og at Ford i det hele taget først i 1903 var begyndt paa at tænke paa at lave billige Biler. Det lille Grødhovede var imidlertid saa begejstret for sin Idé, at det omtrent tog mig 5 Dage at snakke ham fra den, og saa gaar han alligevel stadig og føler sig forurettet ... Dertil kom, at Skindet paa vor eneste Trom-me, der er et af de vigtigste — i al Fald mest dominerende — In-strumenter i vort Amatørorkester, revnede med et Brag ved Gene-ralprøven Søndag Eftermiddag, saa den gæve Trommeslager i Man-

gel af bedres Havelse maatte brage en flor-omvundet Ballie til Tromme om Aftenen, hvad jeg var rasende nervøs for, men som det senere viste sig — ganske uden Grand. Det sidste større Uheld, som jeg nu kommer til, var jeg selv Mester for, hvad der dog ikke gjorde det mindre. Der var en Sekretær Han-sen inde fra F. D. B.’s Afdeling, der skulde indlede Festaftenen med et lille historisk

Overblik, og som efter skriftlig Aftale skulde hentes paa Bane-gaarden Klokken 6 og saa bespises hjemme i Brugsen. Da jeg kun saa een fremmed Rejsende deroppe, og han saa sig om med et spør-gende Blik, skyndte jeg mig selvfølgelig hen til ham og spurgte, om det maaske var ham, der skulde tale i »Afholdshotellet«. Det var det, og jeg slæbte derfor af Sted med ham, men tænk — saa viste det sig, at det var en forkert Mand! Han var nemlig Repræsen-tant for et »Rotte-og-Muse-Udryddelsesfirma« og skulde holde et agi-tatorisk Foredrag i »Afholdshotellet«s lille Sal for en Samling rotte-plagede Medborgere. Sandheden kom imidlertid først for en Dag, ef-ter at han havde nedsvælget en større Bøf og otte Stykker Smørre-brød med forskelligt, og det store store Spørgsmaal var nu: Hvor i Alverden var den rigtige Hr. Hansen havnet? Det var der ingen, der vidste, men heldigvis kom han en Time senere (øffende i en Bi). Maaske netop paa Grund af alle disse delvis katastrofale Uheld blev Festen ualmindelig vellykket, og navnlig gjorde en lille, af mig komponeret Scene, hvor Hjulmandens 2-aarige Severin symbolise-rede »Fælles« i 1896, og Smeden (124 Kilo netto) »Fælles« i 1936, stormende Lykke —• og dermed være du kærligst hilset fra din i Øjeblikket lidt halvtrætte Søn .Søren.

Art. 2115 Derby-Sko af graa Sportscalf

Nikkelsnøreringe Nr. 39—45

Art. 2183 Brun Boxcalf Golfnæse, Gummifiæk Snoet Stormrandl Nr. 39-46

Besøg vore Detail-Udsalg med Rekvisition eller bed Deres Brugsforening skaffe Skoene

F.D.Bs Skotøjsfabrik

256 B R U G S F O H E N I N G S - B L A D E T 1936

VIDUNDERHESTEN (Sluttet fra Side 251.)

Efter Middag kom Manden og hentede den

hjem og lagde Seletøjet paa. Nu var det Tid

at bryde de Par Marker, hvorpaa der længe

havde været tænkt, og som allerede laa af-

skridtet ude i Heden. Ploven havde staaet

derude og ventet siden Vaarplojningen.

Konen maatte til Ruden, da han drog af-

sted, men en Stund senere tog hun Sjalet og

Strikketøjet og gik derud. Hun stillede sig

for Enden af Plofurene og fulgte ham Agren

op. Han gik med Hænderne paa Plovstæn-

gerne og Tømmen over Nakken, og hun saa

den lysegraa Hedejord vælte for Plovjernet i

en Strøm.

Da han saa Konen, løftede han Øjnene

fra Furen og saa til hende gennem et Slør af

Drømme.

Han standsede ud for hende.

Han havde aldrig haft bedre Hest for en

Plov, sagde han. Og hun nikkede til ham

og saa ømt til Hesten.

En Stund blev hun staaende og fulgte dem

ved Arbejdet, saa gik hun hen gennem Lyn-

gen til deres Marker, der laa lysende i Som-

merens Farver. Solskinnet hang vuggende i

Rugaksene, og fra Roemarkerne blinkede det

gyldent fra Bladene, der endnu gemte Draa-

ber af Nattens Dug.

Da Hans kom fra Skolen, gik Faderen

endnu bag Ploven. Moderen stod ved Bordet,

medens han spiste, og fortalte om Hesten. Og

knapt havde han sunket den sidste Bid, før

han var derude.

Og det varede ikke længe, for han maatte

sande Faderens Ord.

Om Søndagen kom nogle Smaafyre inde

fra Heden for at bese Lotte. Det var Søren

Nabos Drenge, der boede en halv Mils Vej

sønder i Heden. Da de kom nærmere Huset,

blev de staaende og gloede mod Ruderne, til

Hans rejste sig fra Bænken og kom ud.

De vilde da se den nye Hest.

Da de gik forbi Huset, kom Faderen ud

og spurgte, om Hans kunde trække den til

Vands. Og Hans blev svær Karl ... for Sø-

ren Nabo var studkørende, ligesom de havde

været. Lotte var flyttet fra Siget, hvor hun havde

gjort ryddeligt som en Le, til en Græssletning

mellem Lyngrisene. De slog Kreds om den,

uden den løftede Hovedet. De kunde hore

Tænderne slide Græsset fra Roden.

Hans gik hen til den og løftede dens Ho-

ved op, og den største af Drengene tog den

i Mulen for at se Alderen. Men Lotte rystede

ham væk, da det blev for meget.

De stirrede imponeret paa dens store Krop

og lodne Ben.

Ja, der var nok Gavn i den.

Men Hans maatte vise, hvor den kunde

plove. Og han forte dem op langs de ny-

brudte Agre, medens han fortalte om den.

Deres Ansigter var stive af Alvor.

Der var nok ingen Tvivl om det ...

Da gav Hans sit Hjerte frit Løb. Den

havde paa et Par Dage gjort, hvad Studen tog

en Uge om ... og forleden, da de korte efter

Torv, drejede den selv fra Vejen, uden Fa-

deren havde rørt Tømmen ... og Moderen

havde sagt, den teede sig hjemme, som var

den følfødt her.

Da de kom tilbage til den, og Hans kov-

iede Tøjret op, spurgte de:

»Vil du ikke op at ride?«

Jo... han trak paa det, han havde redet

før.

Og Drengene tog ham i Benene og løftede

ham op, saa han hang paa Maven over den.

Da flyttede Lotte sig, og han syntes Jorden

skred under ham. Saa fik han Benene over

Ryggen °g klemte sig fast. Drengene fulgte

efter med Øjnene ved Rytteren, som var det

noget af en Bedrift. Lotte tog Vejen i en Bue.

Hans trak i Tøjret for at dreje dens Hoved

mod Huset, og han raabte:

»Kan du gaa . . . Ah, kan du gaa.«

Han sad sammenbojet af Spænding og

havde hvert Øjeblik Lyst til at glide af for

at trække den. Men pludselig stod Lotte bom-

stille.

Da løb den største af Drengene hen og

slog den over Laaret, og den satte i Trav

med Hans hoppende og dansende paa sin Ryg,

saa de kunde se Himlen under hans Bag.

Da han fik Øje paa Faderen ude ved

Brønden, rettede han sig og blev Rytter med

det samme. Han tog Hænderne fra Manken

og holdt igen i Tøjret og raabte:

»Thru . . . thru . . . thru,« medens han

skar Ansigt af Vrede, til han fik Hold paa

den. Men Knæene skjalv under ham, og

han var flov i Blikket, da han stod paa Jor-

den og gav Tøjret fra sig. Han havde siddet

som en So.

Konen kom ud i Døren.

De maatte komme ind, sagde hun. Hun

havde skænket Kaffe.

Og Hans lod Faderen trække Lotte til-

bage til Marken. Han selv var gaaet i Staa.

Han syntes, han kunde gaa ud og slaa den,

saa krænket følte han sig. Men han skulde

lære den til at ride. Og han lod Drengene gaa

uden at følge dem paa Vej.

Men den største af alle Begivenhederne

var dog den Dag, da Moderen skulde age med

til Købstaden. Højtidelig som til Gilde tog

hun frem Stadskjolen, der kun sjældent blev

brugt. Hans og Signe stod om hende bare

for at se med drømmende Øjne, som gjorde

de Turen med.

Om Morgenen, da de skulde køre, var der

bredt Dækken over Agfjælen, og Moderen var

tullet i Sjaler, saa Ansigtet knapt var til at se.

Ogsaa Lotte var blevet striglet med en Halm-

dusk og saa ud, som skulde den paa Marked.

Hans fik et Par Ord fra Moderen om at

passe paa, og hun nikkede bag Sjalet. Hun

skulde nok købe til dem ogsaa.

Hele Dagen gik Hans i Uro og Spænding,

og længe før de kunde ventes, gik han og Signe

ud til Bakken for at tage imod dem. De satte

sig i Lyngen og ventede, og Solen var nede,

før de kom.

Og de var ikke langt fra at briste i Graad

af bare Fryd. Moderen havde købt Honning¬

kager og Bismarksklumper, noget, de kun

havde smagt en Gang før.

Om Aftenen og de følgende Dage fik han

høre om Turen. Man havde villet købe Lotte

. . . der var budt fire Hundrede Kroner for

den.

Men om han blev buden seks Hundrede,

vilde han betænke sig, sagde Faderen.

Tiden gik, og Lotte blev til Aars. Men

Beundringen blev ikke ringere, eftersom Signe

og den bette og nok en lille voksede til. Hvad

Hans havde dromt, tog de i Arv. Den levede

med i deres barnlige Sysler, ingen Hest var

stærkere og kunde trække som den ... og

løbe, naar først den kom i Trav.

For hvert Aar brod Manden en ny Ager

ud af Heden, og Lotte drog Ploven i samme

sindige Tempo og med en Vilje, der holdt

Aarene i Skak.

I seks Aar levede den derude og gjorde,

hvad den skulde. Da begyndte Manden at

mene, at det var Tid at skifte, om den ikke

skulde miste enhver Værdi.

En Aften sad de sammen i Stuen, Hans

inderst paa Bænken. 1 to Vintre havde han

været fæstet ud, saa han var blevet en hel

Karl, og Signe gik med Fletninger ned ad

Ryggen, gule som modne Kornaks.

1 lang Tid var der blevet handlet ... og

nu skulde Lotte rejse. Der blev ikke talt me-

get, for Sagen var klar. Men nu og da lagde

der sig en Tavshed ind mellem Ordene, som

sad hver med sine Tanker.

Bare Signe holdt sig i Køkkenet ... for

hun var af blødt Sind. Hver Dag i den sidste

Tid havde hun gemt Brød til Side og fodret

den dermed, medens hun dækkede den med

Kærtegn.

Hans sad med Øjnene i Bordpladen og

fandt knap et Ord. Han havde forlængt er-

faret, at Verden rummede Heste, der langt

overstraalede gamle Lotte . . .

Nej, der var ingen Snak om den Sag.

Og dog sad han saa underlig stille, til han

pludselig rejse sig og gik ud af Stuen.

Heden laa i en sort Flade under den

stjernefyldte Himmel, der slog Kreds om Jor-

den. Han drev et Stykke ud ad Vejen og blev

staaende og saa mod den synlige Rand af

Landet, saa vendte han sig og gik lige til Stal-

den.

Hakkelsekassen stod nær Døren. 1 dens

ene Rum var der Havre, og han fyldte noget

i Skæppen og gik op til Lotte og blandede det

i dens Foder. Hans Haand gled op gennem

dens Manke.

»Gamle Lotte ... gamle Lotte,« sagde han.

Lotte gnubbede Mulen ind mod ham i

gammelt Venskab. Saa stak den Mulen i Kryb-

ben og gumlede i sig af Havren.

Næste Morgen, da den stod spændt for

Vognen og skulde kore, kom Konen ud med

Haanden fuld af Brod og gav den. Og Man-

den blev holdende, til den havde spist. Signe

var ikke at se, og Hans stod paa Afstand, stiv

i Trækkene til Afsked.

Saa klappede hun den over Mulen og lod

sin Haand glide over Ryggen ... og Manden

tog til Tømmen. Og Lotte korte af Gaarde.

Udgivet af Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger. Redaktør: cand. polit. A. Axelsen Drejer. — Redaktion og Ekspedition: Njalsgade 15, København S.

Det Hoffensbergske Etabi.

Inaerat.

En lille Støvsky rejste sig paa den øde Landevej — det er før Bilernes Tid.

Manden inde paa Marken har Tid til at staa stille og se langt efter Hestekøretøjet, der passerer forbi, — en lille, let Vogn med nogle solide, graa Kasser og 2 Mænd paa Bukken.

»Naa,« siger han til sig selv, »nu skal Mor nok snart i Brugsen og se paa de nye Sager, for det var jo den Hejsende i Manufaktur fra Fællesforeningen.«

Vi er gaaet 40 Aar tilbage i Tiden, og Køretøjet rummer F. D. B.s Manu-faktur-Hejsende og hans Prøvekollektion. Den var saare beskeden dengang, Tvist-lærred, ternede og stribede Bomuldstøjer, Skjortelærred, Bluser og Arbejdsbenklæ-der — bramfri, jydsk Trikotage, Vanter og strikkede Halstørklæder. Strømperne var almindeligvis sorte, for de mere kræsne var der ogsaa brune. Der var ogsaa Prøver af Klædevarer og Kjole¬

om disse Tider ligger saa uendelig langt tilbage, og dog drejer det sig kun om fire Tiaar — men Aar, hvor Udviklingen paa alle Omraader er gaaet frem med rivende Hast.

Krigstidens Varemangel afbrød i nogle Aar den naturlige Udvikling, men næppe var den forbi, før der faktisk skete en fuldstændig Omvæltning. Man stillede nu langt større Krav end tidligere og fik et helt andet Syn paa Modevarerne; der skulde langt flere Variationer til i Far-ver og Mønstre, og Stofferne skulde være lettere og finere. Brugsforeningens Med-lemmer var modtagelige for alt dette nye, og F. D. B. fulgte med i denne Udvik-ling, og da det nu viste sig, at Tendensen mere og mere gik i Retning af det »fær-digsyede«, blev de første Konfektions¬

tøjer, men Udvalget var ringe, og Va-riationerne saa faa, at man nutildags maa undre sig over, at der kunde sæl-ges noget paa den Facon. Tænk f. Eks. blot, hvor mange Nuancer, der nu kræ-ves i Silkestrømpernes Farver, for at de kan staa til Kjolen.

Alligevel blev den Rejsende efterhaan-den et Modens Sendebud, der blev ventet med Længsel og modtaget med Interesse, for trods det enkle Udvalg havde han dog stadig mere og mere nyt at vise frem, og Brugsforeningerne blev stadig større og større Aftagere. Del synes, som

Afdelinger i Provinsen starlet, og Brugs-foreningerne havde saaledes et Sted, hvor de kunde sende deres Medlemmer hen, naar det drejede sig om Ekvipering.

Efterhaanden har man ogsaa taget Reklamen i sin Tjeneste — medens man før nøjedes med at udsende almindelige Kataloger, gik man over til at fortælle om Varerne i Brugsforenings-Bladet, og i de senere Aar at udsende Foraars- og Efteraars-Kataloger, der reklamerer for en Rigdom af Varer, — gennem Brugsfor-eningen kan man nu købe alt, hvad næv-nes kan indenfor Manufaktur, Trikotage, Sengeudstyr, Tæpper, Beklædningsgen-stande, Damekonfektion og Herrekonfek-tion. Manufaktur-Afdelingen er gaaet støt og stadigt frem. I 189fi solgtes for 100.000 Kr., men i 1035 var dette Tal naaet op paa 19% Mili. Kr.

Efterhaanden som Salget steg, blev Spørgsmaalet om egen Fabrikation ak-tuelt. I 1905 havde man under beskedne Former begyndt en Fabrikation af Tri-kotage og Arbejdstøj, og vi skal tilbage til 1911 for at finde vore første vage Forsøg paa at fremstille Konfektion.

Men Kravet fra Brugsforeningsmed-lemmerne vilde vi ikke sidde overhorige, og vi fortsatte derfor trøstigt og havde da ogsaa snart den Glæde at se en mange-artet Fabrikation vokse frem. Det aller-meste af Herretøjet og alt Dametøjet blev indtil da syet ude i Byen, men da Salget stadigvæk steg, blev det besluttet at ind-rette Konfektionsfabrik, derved blev vi ogsaa i Stand til al levere Varerne til de efterhaanden talrige Konfektions-Afdelin-ger, der voksede frem i Provinsen, og denne Begyndelse er resulteret i, at der i 1935, umiddelbart efter Opførelsen af Bygning til Fabrikation af Trikotage, blev bygget en ny moderne Konfektionsfabrik.

Det siger sig selv, at alle de moderne Beklædnings-Artikler med deres utallige Variationer, saavel i Kvaliteter og Faconer som Mønstre og Farver kræver meget stort Udvalg og stor Plads.

At afse en saadan Plads til disse Ar-tikler alene, er jo foreløbig ikke ret man-ge Brugsforeninger beskaaret, derfor har F. D. B. ombygget og udvidet de tidligere Konfektions-Afdelinger og forsynet dem med alle de til Paaklædning hørende Ar-likler.

Brugsforeningerne og disse nye saa-kaldte »F. D. B. Paaklædnings-Magasiner.« danner nu et betydningsfuldt Led i Be-stræbelserne for indenfor dette specielle Omraade at kunne forsyne Medlemmerne med de bedste Varer til de billigste Pri¬ ser.

Alt det udvendige Trcevcerk, som bages af Sol og piskes af Regn, maa have Maling, som ikke springer eller skaller af.

Beskyt det Ydre — det er det Indres Værn.

LadMur ogTræværk male med KRONOS TITAN-HVIDT. Den er al anden Maling langt overlegen m. Hensyn til Hvidhed og Dækkeevne og er enestaa-ende holdbar overforVejr ogVind.KunKronosTitan-hvidt kan give den fulde aarelange Beskyttelse.

Generalagent: DET HEMPEI.SKE HANDELSHUS

ais København

En gammel Husflid, der altid har lønnet sig, er Hjemmefarvning, selv den Gang da man maatte nøjes med mindre fuldkomne Midler. Nutidens Hjemmefarve

gør al Hjemmefarvning til et fornøjeligt og lønnende Hjemmearbejde. Forlang derfor altid Opal Hjemmefarver, der faas i alle Brugsforeninger.

Vi liar Redskaberne «ler garanterer Item gode Arbe|dstilkaar.

Kvalitetsmark e.

DANSK STAAL INDUSTRI A S ai .»»»

Systematisk Brug af

TONIC FODER gør sig altid betalt.

I>el giver Vægtforøgelse, Fordøjelseslige-

vægl, Appelit og Kræfter hos Grisene.

Ved Badestranden er en Badekaabe uundværlig

— men sy den selv.

De kan gennem Deres Brugsforening faa F. D. B.s glimrende Frottestoffer i gode, svære Kvaliteter og i en Mængde smukke Farver og Mønstre. — Paa denne Maade faar De en Badekaabe, der passer Dem, og den bliver billig.

Dessin 141/F G K 35/17 Bredde ca. 150 cm. Fyldigt Frottestof i sorte og grønne Far* ver, der danner et pragtfuldt, moderne Mønster Pr. Meter Kr. 6.20

Dessin 141/F F K 35/1 Bredde ca. 150 cm. Sorte og blaa Striber med storblomstret Mønster i graat. Blød og god Kvalitet.

Pr. Meter Kr. 7.20 Dessin 141/F G K 35/19

Et Mønster, der vil falde i alles Smag, dejlige Farver i rødt, graat, gult og ter* rakotta. Dette Frottestof virker smart i den færdige Kaabe Pr. Meter Kr. 6.20

Hvide og kulørte Badehaandklæder. F. D. B. har et righoldigt Udvalg i Frottes haandklæder, hvide og kulørte, ensfarvede og stribede, i mange moderne Farver og til alle Priser. Lad Uddeleren skaffe Udvalg fra F.D. B.

kob det i BRUGSFORENINGEN -SteÅJtA