15. AUGUST 1953 - 2 3. ÅRGANG NR. 14 - OPLAG A-3

Verdens-eneret forbeholdt The Times og Den britiske Mount Everest ekspedition 1953

FREDAG DEN 23. MAJ KL. 11.30 PA VERDENS HØJESTE BJERG. (Se artiklen side 4—5).

ASIATISK STATUS

Blomsterne i stuen

-77.^-.

SAMVIRKES REJSER

EFTERÅRETS RIVIERA-REJSER Årets anden Riviera-rejse for Sam-

virkes læsere finder sted den 15. sep-tember og er næsten fuldtegnet, så in-teresserede opfordres til snarest at tegne sig. Rejsen varer tolv dage, dens pris er 545 kr., alt indbefattet. Netop

Lion MINIMOTOR-

CYKLE

med den tyske REX motor hai mange fordele, bl. a.: let og hurtig start — støjfrit og renligt træk — god lyddæmpning — driftssikker — holdbar og billig i drift.

Pris kr. 975,- excl. omsætningsafgift på kr. 125,-

Fås . Brugsen og Magasin Anva

lindet

i midten af september, når efteråret er begyndt at sætte ind på vore bred-degrader, vil man få det fulde udbytte af en Rivierarejse. Man får al den sol-varme, som vor egen sommer er så karrig med, og i tilgift middelhavslan-denes overdådige frugtsæson.

Ligesom ved konfirmandrejserne, der er blevet så stor en sukces, bliver også denne rejses hovedkvarter ferie-hjemmet Bellosguardo i det skønne Bordighera ved den italienske Middel-havskyst. Bellosguardo er velindrettet til formålet og har en stab af elsk-værdige og dygtige nonner (specielt husholdningsuddannede), der på for-trinlig måde tager sig af gæsternes forplejning. På alle rejserne deltager danske mandlige og kvindelige rejse-ledere, og der vil blive mange udflug-ter under opholdet. En dag er der en tur til Frankrig, hvor den maleriske by Nizza besøges, endvidere vil der blive tur til Monaco med Monte Carlo, en lang køretur langs den italienske Riviera-strækning og et besøg i Mi-lano, hvor der vil blive rundtur til alle den gamle bys seværdigheder. Endvi-dere en tur højt op i bjergene. Disse her nævnte ture er alle inkluderet i rejsens samlede pris.

Konfirmandrejsen De hjem, der vil spendere en uden-

landsrejse på deres børn, vil Samvirke imødekomme med arrangementet af gode og billige konfirmandrejser. Den 11. og 18. oktober starter to rejser, som begge varer elleve dage, og hvis op-holdssted også bliver Bellosguardo. Prisen er 350 kr.

Til Rom Den 25. september startes årets an-

den Romrejse, hvis pris for de 12 dage er 580 kroner. Deltagelse i en pragt-fuld heldagstur til Neapel, Pompeji, Sorrento og Capri koster 85 kr. ekstra.

PROGRAM OG INDMELDELSE

Alle Samvirkes rejser beskrives i illu-strerede brochurer, der kan fås ved he vendelse til Samvirkes kontor, Njalsg:-.. 15, København S. Brochurerne kan afhen-tes i FDB Magasinerne (på Bomho.m: Fox Skotøjsmagasin i Rønne). Indmeldelse ved direkte henvendelse til Samvirke.

Kgl. dansk patent al 25. okt. 1904

DECROTTES hals- og: brystsaft, et fremragende husmiddel, rigt på styrkende a-vitaminer, yndet af børn og voksne, uundværligt for rygere og talere, i l\

DECROTTES lials- og: brysttablct er velsmagende og tindrende og kan fås overalt.

Fabrikken DECROTTES, København S. — Telefon Central 2613

Forlang aliid

REDSKABER

OG

VÆRKTØJ

stemp et

Mærket, der borger for den

prima kvalitet

DANSK STAAL INDUSTRI As

al 1933

KONGENS LYNGBY

Det er hurtigere og mere etfektivt. Hafniaplast

har antiseptisk-behandlet kompres, og perfo-

reringen giver den nødvendige lufttilførsel.

den ideelle hurtigforbinding

2 SAMVTRKK

Storhandel med telefon og teleprinter I anledning af den opmærksomhed, Nordisk Andelsforbund fornylig har skabt om sig ved købet af National-Scala komplekset i København —

fortælles her om dette store fæl-lesskandinaviske andelsforetagendes

arbejdsmetoder.

En usynlig hånd i en eller anden europæisk storby skriver de medde-lelser, som fjernskriveren døgnet rundt tikker ned på lange papirstrimler, te-lefoner kimer og melder ilsamtaler fra London og Rotterdam, Stockholm eller Helsingfors, og samtidig indløber telegrammer fra de fjerneste egne af kloden. — Vi er på Nordisk Andels-fo'bunds hovedkontor i København.

Der er ofte en hektisk travlhed, og der er altid spænding. Et veltræ-net personale med administrerende di-rektør Mogens Efholm i spidsen .ta-ler« på teleprinteren — den »private telegrammaskine«, der er installeret i et af kontorerne — med fjerne uden-landske leverandører og skandinaviske købere, modtager tilbud og afgiver or-drer. Der skal handles hurtigt, og den tid, det varer at afslutte en million-forretning, kan i reglen tælles i mi-nutter. Varerne beordres så direkte til den af de nordiske fællesforeninger, som gennem Nordisk Andelsforbund har gjort sin bestilling.

Nordisk Andelsforbund, eller NAF, er intet almindeligt agentfirma, som blot hvert år skal skaffe de skandina-viske fællesforeninger kaffe, rosiner m. m. for så og så mange penge. For-bundets opgave er gennem sine ind-køb at opnå økonomiske fordele for

sine medlemmer. Og det bliver i før-ste række til gavn for forbrugerne.

Baggrunden for dette formål er en naturlig og direkte udvikling af brugs-foreningsbevægelsen, for ligesom brugsforeningerne i sin tid, da de hav-de vokset sig store og stærke, selv dannede en fællesforening, måtte det næste skridt være, at fællesforenin-gerne dannede deres egen indkøbs-central.

Tanken kom allerede frem lige før første verdenskrig, som jo så tydeligt kom til at vise, hvor betydningsfuldt et intimt nordisk samarbejde også på dette område ville være. På opfordring af Albin Johansson, de svenske brugs-foreningers ledende mand, og med del-tagelse af blandt andre daværende di-rektør for FDB, Frederik Nielsen, stif-tedes Nordisk Andelsforbund ved et møde i Oslo i 1918. Ti år senere blev de to finske fællesforeninger tilsluttet, og i 1949 blev også Island optaget, så Nordisk Andelsforbund nu tæller alle 6 fællesforeninger i Skandinavien.

Årsomsætning på 250 miil. kr. På verdensmarkedet har Nordisk

Andelsforbund forlængst befæstet sin position, og man er klar over, hvilken betydelig købekraft, der her er samlet. Mange af de udenlandske leverandører er store kooperative producentsammen-slutninger, som f. eks. frugtavlerne i USA, Australien, Tyrkiet o. a., og ved køb herfra går varerne fra producenten den lige vej til den købende fællesfor-ening for derfra gennem brugsforenin-gen at ende på forbrugernes bord. Mere direkte kan det næppe gøres

De vigtigste varer, der indkøbes, er tørret og frisk frugt fra lande spredt over hele kloden, endvidere kaffe. NAF er et af de største, måske endog det største, kaffeagentur i Europa, og i 1952 indkøbtes således 13.764 tons

Fra Nordisk Andelsforbunds kontor i Kø-benhavn føres korrespondancen pr. tele- 'S&tø, printer (herover) med alle fællesforenin-gerne i Norden, f. eks. den svenske (biil. yderst t. h.) og med markederne verden over, f. eks. kaffemarkederne i Brasilien.

(eller ca. 245.000 sække) kaffe til de nordiske fællesforeninger (heraf 2624 tons til FDB). Andre vigtige varegrup-per er the, kakao, korn, ris, krydderier, salt, frø samt gennem London-filialen gummi og råvarer til olie- og marga-rineindustrien, f. eks. kopra fra Indien og sojabønner fra Manchuriet. London-kontoret har også fornylig fået speciel-le indkøbsafdelinger for manufaktur og isenkram. NAFs omsætning har i de sidste år ligget på ca. 250 mili. kr.

Handel i hektisk tempo Nordisk Andelsforbunds virke er et

smukt bevis på samarbejdets betyd-ning i den internationale handel. Der kan nævnes mange eksempler på dette samarbejde. En morgen tidlig fik Nor-disk Andelsforbund pr. telefon fra en hollandsk forbindelse et vink om, at Italien muligvis ville udstede forbud mod eksport af ris ved middagstid sam-me dag. NAF kaldte straks Kooperativa Forbundet i Stockholm på teleprinte-ren og fik at vide, at KF var køber til 2000 tons ris (for ca. 3 miil. kr.), så-fremt dette parti kunne købes til gårs-dagens notering. NAF tager en eks-pressamtale til Milano med chefen for en af de største rismøller og får be-kræftet, at et eksportforbud vil blive officielt deklareret klokken 12. Man aftaler med chefen, at han aldeles om-gående prøver at få eksporttilladelse for de 2000 tons. For at spare tid be-stilles straks en ny ilsamtale med Mi-lano for at være sikker på at få sam-talen efter de tre kvarter, det tager den italienske rismand at få besked fra ministeriet. Da telefonsamtalen kom-mer igennem, kaldes samtidig KF på teleprinteren, og mens man taler med Milano i telefonen og har KF på tele-printeren, afgøres handelen i alle de-tailler et kvarter før det endelige eks-portforbud.

Der er talt og skrevet mange ord om det nordiske samarbejde, ikke mindst på det økonomiske område; men desværre har resultaterne hidtil været temmelig beskedne. I virkelig-heden er Nordisk Andelsforbund og SAS de to eneste eksempler på prak-tiseret nordisk samarbejde på det øko-nomiske område og på demokratisk grundlag.

Nr. 14 - 1953 1

in mf di w si m UDNYT HELE FRU6THØSTEN Der er solskin og kraft i havens afgrøder. På få mi-nutter kan De af nedfalds-æbler og alle andre faste frugter og grøntsager frem-stille en liflig, vitaminrig råsaft. Af 1 kg saftige æbler får De ca. 800 g saft, frisk som æblemost og med alle vitaminer i behold. - Aret rundt vil De have glæde af den elektriske saftcentrifuge

MINI JUICER A/s H. RASMUSSEN & CO. ODENSE

I

CODAN HAARD-GUMMI

BALJEN

* Bliver blød og myg af det varme Vand - derfor skaansom mod Glas og Porcelæn.

* Bliver paany haard efter Af-køling - derfor let at stuve af Vejen.

* Ingen skarpe Kanter, vejer mi-nimalt - derfor let at haandtere selv fyldt med Vand.

* Taaler alle Opvaskemidler-

* Koster ikke mere end Opvaske-baljer af billigere Materialer og Udførelse.

* Faas i Farverne rød, gul og grøn med Marmorering.

* Højde 14,5 cm.

* Diameter 35 cm.

Se den i BRUGSEN

DEN STORE VERDEN

SEND nogle af jeres drenge derop og lad dem tage flaget ned! Sådan påstår en anekdote, at Churchill

skal have svaret på en russisk bekla-gelse over, at det engelske flag var plantet på toppen af verdens højeste bjerg, til trods for at det ikke ligger i britisk territorium.

Anekdoten skjuler ikke den engel-ske nationalstolthed over, at den dri-stige britiske ekspedition nåede sit mål. En gammel Asien-kender, den svenske opdagelsesrejsende Sven Hedin an j det simpelthen for umuligt, at Mount Everest nogensinde ville blive beste-get. Det var i modstrid med naturenti love, mente han, og intet menneske kunne klare sig i de umådelige højder.

Den 29. maj modbeviste en britisk ekspedition Sven Hedins påstand. Som de første i verden stod nevv zealændc-ren Hillary og den nepalesiske bjerg-fører Tensing på toppen af Mount Everest, 8842,6 meter højt,

I mere end hundrede år har Mount Everests tinde, der knejser højt over Kimalayas isjungle, draget bjergbesti-gere. I de sidste 30 år har britiske, franske, schweiziske, tyske og japan-ske ekspeditioner hentet dyrekøbte er-faringer under forsøget på at besejre giganten; kampen med Mount Everest har været dramatisk og kostet mange menneskeliv.

I 1921 døde den skotske dr. Kellas af udmattelse under bestigningen, få

PÅ VER år senere forsvandt to englændere i en slugt, da et uvejr pludselig brød ud over bjerget. Det eneste spor efter dem var en isøkse. der blev fundet 8 år efter. I 1945 fandt en ekspedition liget af én ensom bjergbestiger og resterne a hans telt og dagbog. Dagbogen for-talte om en mand med en fanatisk idé. Han ville ved at bestige Mount Everest overbevise verden om værdien af hans asketiske og nøjsomme levevis.

Mount Everests hdjde blev først be-regnet i 1852, og bjerget fik navn efter den engelske geodæt, Sir George Everest, der var leder af Indiens kort-lægning. I de indfødtes sprog hedder bjerget Chomo-lungma — jordens gud-dommelige moder. Men »gudinden« har altid stået isoleret, ikke blot geo-grafisk, men også politisk, for enttn man nærmer sig bjerget fra nord eller frn syd, har ruten ført gennem lande, der var mistroisk indstillet overfor

Æ SAMVIRKE

E7 ENESTÅENDE DOKUMENT Fotograferne leverer os dokumen-terne for alle dagens begivenheder. Selv dem på verdens højeste bjerg. Da den britiske Mount Everest ekspedition fredag den 29. maj kl. 11.30 havde nået sit mål, foto-graferede deltagerne hinanden på bjergtoppen, og på vort forside-billede ses new zealænderen Hil-larys fotografi af den nepalesiske bjergfø-rer Tensing, der stolt svinger isøksen med England, New Zea-lands og Nepals flag. Det andet billede, vi bringer fra ekspedi-tionen (med tilladel-se af The Times, Lon-don og Den britiske Mount Everest Ekspedition 1953), er en flyve-op-tagelse af Mount Everest-massivet, taget mens ekspeditionens medlem-mer endnu opholdt sig i bjergene. Billedet viser Mount Everest (i midten) set fra den side, ad hvil-ken opstigningen lykkedes. I sad-len mellem Mount Everest og bjer-get Lhotse (til højre i billedet) havde ekspeditionen indrettet sin sidste hovedlejr.

NS TAG verden udenom. De tidligste ekspedi-tioner udgik fra Darjeeling i Tibet; men da de politiske forhold i landet lukkede denne rute, måtte man søge efter en sydlig indfaldsvej gennem staten Nepal. I mange år havde Nepals hersker forbudt fremmede gennemrej-se i sit land, men efter sidste verdens-krig tillod han dog ekspeditionerne at komme ind i landet, og i 1951 fandt englænderen Eric Shipton ruten fra syd mellem Everest og nabobjerget Lhotse. En schweizisk ekspedition nåede året efter ad denne rute op i 8.600 meters højde og havde dermed bevist, at det var muligt at bestige bjerget fra syd. Det var denne rute, årets britiske ekspedition fulgte.

Kun i to perioder af året tillader vejret bjergbestigning på Mount Everest, nemlig i maj og september, før og efter monsunen. Denne sidste ekspedition havde kun ca. 3 uger til

at forsøge bestigningen, og den havde krævet utallige forberedelser og lang træning, fordi deltagerne langsomt skal vænne sig til højderne og den tynde luft, der forårsager åndenød, svimmelhed og en voldsom hovedpine. Ekspeditionen medbragte de fineste vi-denskabelige og tekniske hjælpemidler i form af moderne iltapparater, telte af nylon, der næsten intet vejede, en sammenfoldelig stige af let metal til at bruge over kløfter og slugter, en særlig slags snefarve til at afmærke vejen, specielle kogeapparater, hvor sneen kan smeltes til vand selv i store højder, radiomodtagere og -sendere m. m. Af bjergbestigeren selv kræves der udholdenhed og mod.

Og hvad retfærdiggør da sådanne ekspeditioner, der har kostet så mange ofre og menneskeliv, og som ikke by-der nogen vinding? Sejren over Mount Everest er en sejr for menneskets hi-gen efter det fjerne, det uopnåelige. Det er en kamp mod selve moder na-tur, og derfor er bestigningen af ver-dens højeste bjerg en triumf for vi-denskaben og den menneskelige for-skertrang.

Nr. 14 - 1953 5

TEKNIK

NATURLIGE FILMBILLEDER 3Dfilm, „brede billeder1' og lignende

filmtekniske nyheder vil revolutionere

biografforestillingerne

I nogle biografer kan man nu se film, hvor man (næsten) overfaldes af løver, får spyd i brystet eller film-skønheder på skødet. Risikoen for lø-verne, spyddene og filmskønhederne er dog betinget af, at man har et par særlige briller på.

3D, som disse films teknik betegnes, er en af biografernes nye attraktioner. To andre er på vej, nemlig brede bil-leder og naturlig lyd.

ET TRICK MED LYS

Filmens billeder har hidtil været flade. Man ser billederne på lærredet sådan som et enøjet menneske iagt-tager verden omkring sig — uden dyb-devirkning.

3Dfilm optages med et .to-øjet« ka-mera, der stort set .ser« på scenerne ganske som et normalt seende men-neske. Kameraet tager to film på een gang, og når filmen vises, kastes beg-ge billeder samtidig på lærredet. At tilskuerne derefter kan se billederne med en naturlig dybdevirkning, skyl-des polariseret lys.

Foran linsen på hvert af de to fore-føringsmaskiner i biografen er sat et polariseret filter. Det ene lader lys-strålerne passere med vertikale bøl-ger, det andet lader dem passere med horisontale bølger. Tilskuerne har sær-lige briller på under forestillingen, og det ene brilleglas lader de vertikale bølger passere, mens det andet giver adgang for de horisontale. Hvert øje ser altså sit særlige billede og tilskue-ren får indtryk af billeddybde.

3Dfilmteknikken er endnu behæf-tet med en del mangler. Virkningen er f. eks. kun til stede, når man ser billederne gennem de særlige briller og i en meget bred biograf vil bille-derne for de, der sidder på dårlige yderpladser, blive .flade« til trods for

alle trickene. Endelig kan det ikke skjules, at der opstår en vis øjentræt-hed hos mange tilskuere.

SAMMENKLEMTE FILMBILLEDER

Mens det menneskelige øje har et synsfelt på 200 grader, er kameralin-sens kun ca. 30 grader. Hvis man gav linsen en synsbredde som et menneske-øjes, skulle billederne i højere grad kunne blive naturlige. Til dette for-mål er Cinerama-systemet konstrue-ret. Dets film optages af et kamera, hvis tre linser tilsammen dækker 143 grader. De tre optagne film kastes samtidig op på et meget bredt lærred fra tre foreføringsmaskiner, og virk-ningen er fantastisk. Cinerama-syste-met er dog kun for de allerstørste bio-grafer, alene fordi lærredet skal være ikke mindre end tyve meter bredt og syv meter højt.

Når vi her i landet får brede bio-grafbilleder at se, bliver det derfor i et enklere system, som f. eks. Cinema Scope. I dette anvendes kun eet ka-mera og een foreføringsmaskine. Beg-ge er forsynet med en særlig linse, der henholdsvis kan .sammenklemme« billederne på filmstrimlen og .brede« dem ud i biografen. CinemaScope sy¬

stemet skal anvendes på lærreder, del-er godt og vel dobbelt så brede som de hidtil kendte.

LYDEN FRA DE RIGTIGE SIDER

Det menneskelige øre opfatter jo lyden fra mange retninger på een gang. Det er ikke vanskeligt at lade filmens ledsagende lyd udsende i biografen, så der opnås en lignende naturlig virk-ning. Lyden optages nemlig på flere forskellige lydbånd ved hjælp af flere og forskelligt anbragte mikrofoner. Og i biografen overføres lydbåndenes ind-hold til højttalere ikke alene bag lær-redet, men også forskellige steder i bio-grafsalen. Den naturlige lyd vil stærkt bidrage til forøgelse af de brede films virkning, og CinemaScope systemet forudsætter da også anvendelse af ialt fire forskellige højttalersystemer i bio-grafen.

FILMENS KAMP MOD FJERNSYNET

Hvorfor nu disse eksperimenter med filmen? Arsagen er at søge i USA. Fjernsynet holder nemlig filmpubli-kumet hjemme. Før den første 3Dfilm skabte sensation om sig, var biograf-besøget ugentlig faldet fra 80 til 46 millioner mennesker. Filmindustrien var simpelthen tvunget til at finde sensationer for at lokke husarerne til-bage. Disse midler er 3D, brede film og naturlig lyd.

Om disse kneb så hjælper, er en helt anden ting.

Den samme scene »set« henholdsvis af et rat og tilsvarende vist af et ordinært og

ordinært og et CinemaScope-optagelsesappa-et CinemaScope-fremføringsapparat. Størrel-

sesforskellen mellem de to tegnede biograf-billeder giver indtryk af, at biografpubli-kum’et for fremtiden skal vænne sig til at se pi en meget bred scene. Billederne vi-ses desuden med en svag indsnævring på midten. Fotografier-ne til venstre (efter »Time«) viser hen-holdsvis det »klemte« filmbillede og bille-det, som publikum ser det i biografen med en vis naturlig dybde.

6 SAMVIRKE

Udgiver: V celles foreningen for Danmarks Brugsforeninger

Redaktør: Eggert Nielsen, ansvarshavende efter presseloven

FREM I LYSET Når en ny teknik truer produktionsmetoder, der

— som f. eks. i teglværksindustrien — har tusindårige tra-ditioner bag sig (jCr. bibelens beretning om Babelstårnet), bliver den første reaktion blandt producenterne i reglen, at man ignorerer det nye, reducerer det til påfund og sur-rogater, som såmænd ikke er værd at tage alt for højtideligt.

Men har det nye for megen livskraft i sig til at kunne fryses ihjel, kommer mistænkeliggørelsens stadium. Tavsheden er blevet afløst af hvisken — eller rettere hvi-sken, ikke åben kritik, som kan imødegås offentligt, men snak i krogene, antydninger af skjulte defekter, af uheldige bivirkninger af materialets anvendelse etc., etc. Først i tredie stadium kommer den egentlige modreaktion i form af enten skarp konkurrence eller bevidst boykotning.

ALLE disse stadier har andelsselskabet Durisols materialer helt eller delvis gennemløbet. Vi skal

ikke gå alt for skarpt i rette med de første udslag af den mod Durisol rettede chikane. Det er vel ret naturligt, i hvert fald menneskeligt, at noget nyt modtages med et vist forbehold, selv om dets kvalitet kan dokumenteres ved indhøstede erfaringer i andre lande. Det er måske mere menneskeligt end naturligt, at modstanden dernæst viser sig i form af en hviskekampagne. Er imidlertid det nye ikke stærkt nok til at overvinde en sådan kampagne i kraft af sine egne overbevisende fordele, er det sikkert, fordi der virkelig er noget at hviske om.

Men når — som tilfældet er med Durisol — materialet har fået blåt stempel såvel af Statsprøveanstalten som af de meget erfarne eksperter i Københavns kommune og Boligministeriet, gør man klogt i ikke at tillægge denne hvisken større betydning, end man i almindelighed kan tillægge det, der går under betegnelsen ,ølsnak«.

Helt jammerligt er det, når modstanden i tredie sta-dium udarter til en åben boykot mod det fremskridt, som det nye repræsenterer.

AF de to måder, hvorpå kampen føres i det åbne marked mellem Durisol og teglværksindustrien,

har vi intet at indvende mod den direkte konkurrence mellem de nye letbetonmaterialer og de gamle sten. Tvært-imod! Jo skarpere, jo bedre. Vor opgave er at værne for-brugernes interesser, og vi ser ikke, hvordan disse bedre løgtes, end når de to parter kæmper om at overgå hin-anden i forbrugernes gunst. Al respekt for de virksom-heder i teglværksindustrien, som har den gode vilje hertil.

Men det lader sig ikke nægte, at — alle godkendel-ser fra byggeautoriteterne til trods — står Durisol bran-chemæssigt på grænsen mellem andet og tredie stadium: trængt af både bagtalelse og boykotning. Det drejer sig for resten ikke om Durisol alene, det drejer sig om alt byggemateriale i letbeton, som truer med at gøre de gamle byggematerialer rangen stridig.

FOR Durisols vedkommende foreligger der fra lim-fjordsøen Mors, hvor dette byggemateriales erob-

ringer har været særlig store, vidnefaste oplysninger om en kampagne på laveste niveau fra den lokale teglværks-ledelses side. Det er et alvorligt slag for de lokale værker, når Durisol og andre nye materialer gør et betydeligt ind-hug i deres — som følge af fragtbyrder og markedsdelinger — afgrænsede marked. Men det retfærdiggør på ingen måde de midler, som tages i brug for at komme denne generende konkurrence til livs, og som består dels af boykotning overfor Durisol-bygninger med hensyn til skillerumsten og

tagmaterialer, dels af illegale og falske former for omtale af Durisol-materialets egenskaber.

På lignende måde har bagtalelse og boykotning op-trådt som forbundsfæller i et stort sønderjysk teglværks forsøg på at komme Durisol til livs indenfor statslån-byggeriet i det sønderjyske område — et forsøg, der brød sammen bl. a. som følge af, at myndighederne for det statslånsfinancierede byggeri jo ikke kan godkende for-dyrelser, der skyldes en sådan lokal boykot. Der findes nemlig adskillige teglværker, som ikke vil deltage i så-danne konkurrenceformer, men fragtomkostningerne fra disse og til et boykottet område er selvfølgelig betydelige.

Som eksempel på, hvordan man andre steder har spændt beskæftigelsesmæssige særinteresser for boykot-tromlen — et ikke ukendt trick — kan nævnes, at en brugs-forening ved trusel om udmeldelse af teglværksdirektøren og hans 23 arbejdere blev nødsaget til at fjerne reklame for Durisol fra butikken, og at en sognerådsformand et sted på Fyn tog til genmæle mod Durisol-salget, fordi det skadede beskæftigelsen indenfor hans kommune, hvor 75 familier var knyttet til teglværksindustrien.

ENDNU andre, endnu mere graverende former for anvendelse af illoyale konkurrenceformer kan

nævnes, men vil inden så længe få svar på tiltale. Foreløbig skal blot slås fast, at Durisol, som her i

Danmark i de fem år siden grundlæggelsen har opnået større produktion end selve moderfabrikken i Schweiz og alle andre udenlandske Durisol-fabrikker, har krav på at få sine materialer vurderet alene ud fra deres kvalitets-mæssige fortjenester og ikke noget som helst uvedkom-mende hensyn.

Boligministeriets statslånsafdeling har (som tidligere omtalt) foruden byggeriet med blokke anerkendt endnu cn byggeform med Durisol, og disse godkendelser er et ud-tryk for, at myndighederne efter Statsprøveanstaltens om-fattende undersøgelser med tillid har placeret Durisols materialer og byggemetoder i dansk byggeri. Kan det ikke være nok til at slå al underjordisk modstand af marken? Man skulle synes det.

Modsat ville det sikkert være til alles gavn, om tegl-værksindustrien ville besinde sig på, om dens egne pro-dukter svarer helt til førkrigsstandard, også efter at mere normale tilstande har afløst den tid, da alt kunne sælges.

At byggeri med gamle materialer er under kritisk videnskabelig vurdering på samme måde som alt det nye, fremgår af et fomylig af Boligministeriet udsendt cirku-lære, hvori det om en ofte anvendt byggeform — formur af tunge, massive teglsten <1800 kg/mU, bagmur af lette mangehulsten (1500 kg/m3) — hedder, at denne 31 cm hul-mur af tegl »ikke er helt tilfredsstillende i økonomisk og hygiejnisk henseende«, og at »tilladelsen til at anvende den vil blive trukket tilbage, når forholdene gør det muligt«.

Teglværkerne bør samle kræfterne om at forbedre deres materialer og metoder, så myndighederne ikke be-høver at true med at kassere en meget anvendt traditionel byggeform. Der kræves i dag med rette en bedre mod-standsevne mod fugt og en bedre isolering end den, der ydes af de gamle materialer og byggemetoder.

Der findes teglværker, der fra forbrugernes side for-tjener al mulig respekt, fordi de har travlt med at for-bedre og billiggøre både materialerne og byggeriet med t'em. Det vil være rimeligt at nævne landets største tegl-værk — Hedehusene — som et godt eksempel.

Det er forbrugerfjendtligt bagstræb, når teglværks-ledere over for Durisol bruger metoder, der sikkert vil være strafbare under »Lov om uretmæssig konkurrence«. Det er fremskridt, når teglværkerne går ind for bedre og billigere materialer og metoder på deres eget felt.

For en gangs skyld kan man sige, at forbrugerne vil være bedst tjent med, om udviklingen går »ad hedehusens til«, og at det bliver nederlag for manden fra Mors og hans følgesvende.

Frem i lyset med arbeidsmetoderne.

En dejlig, randsyet drenge- og pigesko,

fremstillet af prima brun boxcalf

og forsynet med kraftig rågummisål

Spørg efter dessin 13-1C3

industriforetagender, der låner dem penge. Hvad det vil betyde i praksis er ikke svært at forestille sig. Mon købmændene f. eks. selv vil få lov til at bestemme, hvilke varer de vil føre i deres forretning, hvis der er fare for, at det vil betyde konkurrence for pro-dukter fra de industriforetagender, der har hjulpet købmanden til at etablere sin forretning? Og kan et sådant ens-rettet forhold mon blive til gavn for forbrugerne?

I FÅ LINIER

Ordensdekoration. Medlem af FDBs bestyrelse, fhv. folketingsmand Lauritz Pedersen, Todbjerg, er udnævnt til ridder at Dannebrog.

HB-butik i byens centrum. Til efter-

året åbner Hovedstadens Brugsfor-ening sit første udsalg i den indre by, idet man har fået lokaler i sygekas-sernes bygning på Nørrevold. Hånd-værkerne er allerede i fuld gang med ombygningen, og når den flotte nye forretning står færdig, vil den være indrettet som en moderne s-butik både for kolonialvarer og færdigpakkede viktualier fra fryseboks.

Dødsfald. Forretningsfører Axel

Houengaard, FDBs manufakturafde-ling, Århus, er død efter kort tids sygdom, 67 år gammel.

Forretningsfører Houengaard hav-de arbejdet sig op gennem alle gra-derne indenfor brugsforeningsbevæ-gelsen, hvor han i 40 år havde sit vir-ke. Han begyndte som lærling i Glæs-borg brugsforening, var kommis for-skellige steder og blev i 1911 ansat i FDBs manufakturafdeling i Køben-havn. I 1923 blev han afdelingschef i Odense, og allerede to år senere for-fremmedes han til forretningsfører ved den nyoprettede manufakturafdeling i Århus.

50 år i FDB. Rejsende i FDBs isen-

kramafdeling, Aage Jensen, kunne den 1. august fejre et sjældent jubilæum, nemlig 50 års dagen for sin ansættelse i FDB. Samtidig med jubilæet træk-ker Aage Jensen sig tilbage fra sin gerning, der har gjort ham kendt og afholdt rundt om i landets brugsfor-eninger og indenfor FDB. Aage Jensen kom allerede som 17-årig til FDBs af-deling i Horsens, og i 1908 ansattes han ved isenkramafdelingen i Århus. Siden 1915 har han været rejsende på Sjælland og Bornholm.

Jubilæer i FDB. 25 år: Disponent

V. Jurs, den 1. september, og disponent Axel Jørgensen, den 3. september — begge isenkramafdelingen.

Jubilæer. 60 år: Uggerløse Brugs-

forening, den 1. september. 50 år: Brugsforeningen Arentsminde, den 3. september.

Købmændene vil sælge sig seiv til industrien

De samvirkende Købmandsforenin-ger har store planer om at få opret-tet et finansieringsinstitut på flere millioner kroner, der skulle gøre det muligt for købmændene »at tage kam-pen op mod brugsforeningerne.. Der-med forstås — ifølge Berlingske Aften-avis, der bringer meddelelsen — at fi-nansieringsinstituttet skal sikre køb-mændene lejemål af butikker i de nye boligkvarterer i Københavns omegns-kommuner, hvor hidtil — ligeledes ifølge Berlingske Aftenavis — Hoved-stadens Brugsforening har haft eneret på »at rykke ind i moderne kæmpe-lokaler, mens de private købmænd må nøjes med mindre og dårligt placerede butikker«.

Finansieringsinstituttet skal, hvis det bliver til virkelighed, låne køb-mændene penge på gunstige vilkår og dermed sætte dem i stand til at sikre sig de nye butikslokaler, hvor brugs-foreningerne tidligere har »boltret sig«, som det påstås af Berlingske Af-tenavis og Jyllandsposten.

Noget kunne dog tyde på, at det kun bliver så som så med selvstæn-digheden hos disse købmænd, der sø-ger støtte hos instituttet. Kapitalen skal nemlig — forstås det — fremskaf-fes på grundlag af garanti fra forskel-lige industrivirksomheder (hvilke op-lyses dog af letfattelige grunde ikke), men det vil i virkeligheden sige, at købmændene sælger sig selv til de

En *kole«ko

til hele året

Str. 25-27.. 3.5,25

Str. 28-30 . 38,25

Str 31-33.. 41,25 Str. 34-36.. 44,25

Str. 37-39.. 47,25

I>e er altid på grod lod med et par FOX sko

* 8 SAMVIRKE

AF PAUL MORANO

Den lille elegante restaurant var overfyldt og larmende. Midt i den høj-røstede konversation, der blev akkom-pagneret af klirrende service, hørte man det lille orkester intonere en vals af Strauss.

Francoise, der sad tæt op ad Jules, syntes, at denne yndefulde valsemelodi fuldstændiggjorde den romantiske stemning. Sagen var jo den, at hun og Jules engang havde troet, at de el-skede hinanden... nu var det, som om denne melodi bragte den lyse, mun-tr: fortid tilbage. Stedet, Jules’ nær-hed, de to glas fornem madeira — alt bidrog til at gøre denne oplevelse for-underlig spændende.

Jules smilede til hende. — Er du glad for, at vi traf hinan-

den? — Meget glad! svarede hun med

overbevisning og gengældte hans smil.

Det hele var kommet så uventet — bedst som hun var kommet gående ad Rue Kléber, var hun i næsten bog-stavelig forstand løbet på Jules. Efter de gensidige henrykkelsesudbrud hav-de han taget hendes arm og sagt:

— Nu kommer du værs’go’ med mig ... vi må fejre gensynet med en drink ... tænk, nu er det tolv år siden —!

Og hun havde gyst en lille smule ved hans bestemte tonefald og havde tænkt, »nå, ja, hvorfor ikke? Henri vil ikke have noget imod det, og det kan jo blive vældig morsomt.«

Og det blev det, hun følte det, som var hun igen tyve og ikke en ung frue, som lige havde været på indkøb for at skaffe to par sko til sine børn.

— Hør, sagde Jules pludselig, kan vi ikke trække det her lidt længere ud? Spis middag sammen med mig et eller andet morsomt sted; hvor der er dans og musik og fest og farver. Hans stemme blev lav og indtrængen-de. — Husk på, hvor frygtelig længe siden det er, vi sidst så hinanden, Francoise.

Hun var forbavset, meget forbav-set over, at hun ikke blev mere cho-keret. — Jah... begyndte hun og smi-lede til ham, jeg ved ikke rigtigt...

Men pludselig kastede hun alle be-tænkeligheder over bord.

— All right! Henri fortæller mig altid, at jeg har min fulde frihed, og at mand og kone bør stole uindskræn-ket på hinanden — og desuden, det er såmænd første gang, jeg overhovedet

har haft lejlighed til at benytte mig af hans frisind og hensynsfuldhed. Ah, Jules — det er frygteligt, men jeg føler mig så syndefuld, og jeg morer mig sådan... ih, hvor er det gyse-ligt spændende!

Deres øjne mødtes, og de lo begge. Så tog hun sin taske og gik ud til telefonboksen. Hun smilede hele ti-den, mens hun gik gennem foyer’en og havde fornemmelsen af, at hun var ude på et farligt eventyr.

Hun lukkede døren til boksen og kaldte et nummer. Der lød et klik. da abonnenten tog røret, og en dyb mandsstemme svarede: — Hallo!

— Henri! sagde Francoise — hallo, min ven! Du kan ikke gætte, hvor jeg befinder mig nu.

— Nå, hvor er du da? sagde Henri. — På restaurant — og sammen med

en mand oven i købet! Francoise smilede til telefonappa-

ratet. — Jules Fauvert, ham har du nok hørt om, så du gør bedst i at være jaloux.

— Hm, brummede Henri. Francoise lo. — Jeg løb tilfældigvis

på Jules, mens jeg kom gående i Rue Kléber. Du kan godt huske ham, ikke?

— Jo, det kan jeg rigtignok. Du plejede at gå ud med ham for nogle år siden, før vi blev gift.

— Åh. du ved jo, at det aldrig be-tød noget videre for mig, sagde Fran-coise, og det at være sammen med ham nu forhøjer skam heller ikke mit blodtryk væsentligt, kan jeg forsikre dig. Men, Henri... jeg har det så mor-somt! Du ved, sådan sidde og snakke om gamle dage og . .. Hun tøvede lidt. — Ser du, han er i Paris nogle dage .. . ville du have noget imod, at vi ventede lidt endnu og spiste middag også? Du har altid sagt, at den slags ikke generede dig, og ...

— Jamen, naturligvis, sagde Henri. Hvis du morer dig, så bliv du bare.

— Åh, du er sød, min ven! Du for-står godt... det er, ligesom man får et lille bitte stykke af sin ungdom tilbage!

— Selvfølgelig, sagde han i en hjer-telig tone, mor dig godt, Francoise. Der var et øjebliks tavshed. Så sagde han: — Åh, Francoise, er min over-frakke kommet hjem fra skræderenT

— Jo — ja, den hænger i skabet. — Udmærket, nå, men så siger jeg

farvel, og ... — For resten, hvordan har børnene

det? spurgte hun. — Storartet, lo Henri. — Armand

er dog vist knap så glad for, at du kommer hjem. Han kom til at vælte noget frugtsaft på dit chatol.

Francoise kunne se det hele for sig. — Åh nej, klagede hun, mit dejlige chatol! Er det en slem plet?

— Næh, det er såmænd ikke så slemt, sagde Henri og rømmede sig, — det vil sige, ikke så slemt. Agnés

Nr 14 - 1953 9

- det betaler sig at købe i

BRUGSEN

Det er praktisk, det er

hygiejnisk og det pynter

med en rusftri ståivask

i køkkenet, som

de her viste eksempler.

Skal De iøvrigt bruge

sanitetsvarer, se så det nye

sanitetskatalog i Brugsen,

og spørg om priserne —

De vil opdage, at det

slet ikke er dyrt

Vask med udslags-kumme, nr. 7/216-7/217-7/218

Enkelt vask med ventil

og prop, nr. 7/200 - 7/201 -7,202

Vask med bakke, ventil

og prop, nr. 7, 220 - 7/221 - 7/222

er ved at udbedre skaden. Nå, men jeg vil ikke opholde dig ...

— Madeleine har det vel godt? — Pigebarnet har det fortræffeligt,

sagde Henri. Du skulle bare se hende nu — øjnene lyser, og hendes kinder er røde som et par æbler.

— Madeleine? Francoise svælgede en klump i halsen. — Jamen, hun der ellers altid er så bleg... hvordan går det til, at hendes kinder pludselig er blevet så røde?

— Herregud, sagde Henri, jeg siger dig jo, at hun har det udmærket. Hun har vel leget lidt for voldsomt, antager jeg. Eller... du tror da ikke?

— Du må hellere tage hendes tem-peratur, sagde Francoise ... for at væ-re på den sikre side.

— Ja, ja, når du synes! Hvornår venter du at være hjemme?

— Omkring klokken ni, sagde Fran-coise mekanisk.

— Nå, men så go’ fornøjelse da. Farvel, Francoise.

— Farvel. Francoise lagde røret på, idet hun rynkede panden. Hun gik til-bage gennem foyer’en. Da hun nåede restauranten, lagde hun mærke til, at den nu ikke var nær så fuld af men-nesker. Musikken forekom hende plud-selig ulidelig, og luften i lokalet vir-kede trykkende og stikkende.

Jules rejste sig, da hun nærmede sig bordet. Da hun kikkede på ham, syntes hun pludselig, at han ikke så nær så godt ud som før. Han ser vir-kelig ældre ud, og den ansats til dob-belthage lagde jeg slet ikke mærke til før, tænkte hun.

- Nå, var der fri bane? spurgte han.

Fri bane? Hun satte sig og smilede svagt, men da hun stirrede ned i det tomme glas foran sig, svandt smilet. Hun rynkede panden og så langsomt op på ham.

— Jules, sagde hun, ville du have noget imod, om vi lod være at spise sammen? Jeg tror faktisk, jeg bliver nødt til at tage hjem.

Henri lagde røret på og gik tanke-fuldt ind i dagligstuen, hvor de to børn legede fredeligt på gulvtæppet. Han betragtede Madeleine. Jo, hun var et blegt barn... måske havde han overdrevet lidt... det med de røde kinder.

Husassistenten kom ind. — Nu er det helt i orden, sagde

hun, det var kun en ganske lille plet! Kommer fruen hjem til middag?

Henri så på hende. — Jah, sagde han og smilede bredt,

jeg er ikke helt sikker, men jeg tror næsten, hun kommer til middag.

Tanken om telefonsamtalen vendte tilbage, og han følte en lille smule samvittighedsnag. Men han rystede det hurtigt af sig. — For pokker, tænkte han, en kones plads er da i hjemmet.

* 10 SAMVIRKE

SÅDAN HOLDER DANMARK FERIE

Langt de fleste er nu vendt hjem fra deres årlige ferie, forfriskende på krop og sjæl — sig selv, deres arbejde og hele samfundet til nytte og glæde. Af ovenstående tegning, der på basis af en statistisk undersøgelse fra 1951 klart og overskueligt fortæller om dan-skernes ferie, fremgår netop, at 72 pct. af samtlige ferierende vælger at slappe af i juni eller juli. Følger man tegnin-gen fra venstre mod højre, ser man først og fremmest, at de selvstændige landmænd er de .flittigste.., idet de allerfleste af dem slet ikke under sig nogen ferie, og de, der gør det, i gen-nemsnit kun ligger stille en uges tid. Derimod tager 61 pct., d. v. s godt tre femtedele af deres tjenestefolk fe-rie hvert år - omend ikke helt så lang tid som de 12 søgnedage, medhjælper-loven regner for rimeligt (søn- og hel-ligdage er på tegningen ikke anset som ferie). Til gengæld ser man, at funktionærerne oven i købet gennem-snitligt holder længere ferie end de 2 uger, som er foreskrevet i ferieloven.

I det hele taget er byboerne mere

udprægede feriemennesker end land-boerne: tre fjerdedele af københavner-ne, to trediedele af de øvrige byboere og en trediedel af landbefolkningen holder ferie ifølge omtalte undersøgel-se. Slutresultatet heraf bliver, at lidt over halvdelen af Danmarks befolk-ning holder ferie hvert år, ligesom en større del af mændene end kvinderne lægger arbejdet på hylden i de par uger, som er hele befolkningens gen-nemsnitlige ferieperiode.

Til tegningens venstre halvdel må bemærkes, at de selvstændige er-hvervsdrivende på land og i by kun betragtes som ferierende, hvis de er rejst bort fra bedrift og hjem, og da netop de selvstændige ikke kan være ret længe væk ad gangen, kan man ikke uden videre sammenligne deres ferieforhold med de andre gruppers. Husmødrenes ferieprocent er næsten den samme som for de selvstændige i byerne, nemlig 40 pct., et tal, som for-håbentlig vil stige i fremtiden. „Dov-nest« er de studerende, der for en stor del består af almindelige skoleelever

over 14 år, men dog af gode grunde, da skoler og læreanstalter altid har lan-ge ferier.

Til højre for porten ind til ferie-landet midt på tegningen skildres, hvordan samtlige danskere på ferie tilbringer denne. Iøjnefaldende er det navnlig, at langt de fleste rejser på besøg hos familie eller bekendte eller simpelthen bliver hjemme på sofaen for der at nyde livet, hvorimod kun 8 pct. tager til udlandet - vel nok den dyreste form for ferie, men også den, der giver størst udbytte. Norge og Sve-rige er stadig de foretrukne lande, selv om Østrig og Italien i de senere år har konkurreret skarpt. Udlandsfarer-ne bruger for resten en del mere fremmed valuta, end de udenlandske turister bringer ind i landet, så vi kan ikke prale af at bo i noget særlig fint turistland, skønt H. C. Andersen i hvert fald har gjort sin store indsats i denne retning!

Danske turister i udlandet samt de 5 pct. af de ferierende (fortrinsvis helt unge, som på apostlenes heste, cykle, knallert eller lignende tager på telt-ture rundt i landet), repræsenterer uden tvivl de mest fantasirige ferie-måder, men eftersom disse grupper til-sammen kun udgør 13 pct. af det sam-lede antal danskere på ferie, kunne det se ud, som opfindsomheden på ferielivets område lader noget tilbage at ønske.

Nr. 14 - 1953 11

HONG Brit. kro

©HANOI

•BANGKOK

HAINAN

dræbte

fangne

ASIATISK STATUS Da kanonerne (or kort tid siden endelig tav i Korea, beteri det i virkeligheden kun

afslutningen på den vigtigiie af de mange krige og uroligheder, der i disse år hær-

ger Asien, hvor et af de alvorligste problemer er kommunismens (remfrangen i

sydost, I denne oversigtsartikel gives for hvert område pi tegningen en kort be-

skrivelse af situationen, som den bar udviklet sig i de seneste år op tii i dag.

BURMA trådte I 1441 helt ud af det britiske statssamfund og er

endnu et ungt demokrati, præget ar de mange folkestamme;! mere eller mindre voldelige kampe om magten. Forskellige kom-munistiske grupper arbejder som guerillastyrker I Burma, men vil næppe nogensinde få overtaget, så længe de kommunistiske ledere 1 Peking og Moskva ikke beslutter sig til et effektivt frem-

stød 1 Sydostasien.

Kina

ens selvstændige stater, har gennem mange år haft forbud mod kommunisme, og i selve landet findes kun få kommunister, først og fremmest

''Bur;

• MANDALAY

fordi selvstændig hedskravet, der bæ-rer kommunismen fremad i store dele af Asien, slet ikke er aktuelt for det i for-vejen frie Siam. Men landet trues udefra — fra nordvest, hvor Indokinas kommunister er i færd med at trænge gennem Laos mod den siamesiske grænse.

A LAOS m RANGOON

Siam

MALAYA, et af verdens vigtigste gummi- og tinproducerende om-råder, har i 5 år været sæde for forbitrede junglekampe mellem kommunistiske terrorister og en-gelske politistyrker: 4000 kommu-nister og 1500 politifolk er dræbt, og tusinder af civile er myrdet af terroristerne. Men kommunismen trænges nu tilbage igen ved en energisk britisk indsats. Det er vigtigt at bevare Malayas råstof-reserver for den vestlige verden, men englænderne ønsker også at sikre en fredelig overgang fra det nuværende koionistyre til malaj-isk selvstyre i det engelske impe-rium og at højne levestandarden for den jævne befolkning, hvilket er en forudsætning for at slå lo-den væk under kommunismens fremtrængen.

TABSLISTE

Frankrig

220.000 27.000 franskmænd, 21.000 indfødte

65.000 franskmænd, 26.000 Indfødte

kina sik fransk s Pakistan

Undei nerne. S1 sen til h mændene styrende kinesiske styre. M(

I Vie1 lem den mændene staden H ningen ti

IKDØKIKA, efter Korealtrigens afslutning måske det vigtigste brændpunkt i den .varme, krig, består af staterne Vietnam (23 miil. indb., skraveret med rødt på kortet), Kambod.a <3 mili.) og Laos (114 mili.). Alle tre stater indgår i den franske union — en slags fransk »imperium«. Området har stor økonomisk be¬ tydning, og for Frankrig gælder det om at bevare så

s« stor indflydelse, at de franske kapitalinteresser i Indo¬

styrker, en opslic der får t

Spørj nisme o; spektiv 1 krav oit

jorden c på kornn (som er side slet — herun hed, son vil ende eller Mc

Derfo at stater: nistiske gelser. O dette tor — næstci sætter se cierstrege flugt til løfter«. 1

[anchuriet fn-kommando

/Z20.000 USA-soldatei

t -J0 000 kampklare sydk. 250.000 under uddannelse

32.000 andre

NORDK KOMMANDO

250.000 nordkoreanere

750.000 kinesere

TABSLISTE (juni 1950—juni 1953)

71.000 dræbte'"—' —. 250.00# sårede 1.350.000 dræbte og sårede I

5.000 savnede og fangne 500.000 savnede og fangne J 05.(

Formosa

efolkningen ønsker at frigøre sig fra i opnå en fri stilling som f. eks. den, ?er i det britiske statssamfund. . verdenskrig var Indokina besat af japa-ter kapitulationen skred nationalbevægel-, 1 ferste række i Vietnam, hvor Iransk-vunget til at anerkende landet sora selv-for den franske union; de to andre indo-fik senere indrømmet et lignende selv-

kina kræver mere. im det allerede i 1946 til sammenstød mel-inlstisk dominerede oprørshær og fransk-lar garnisoner ved kysten samt i hoved-3 kortet). Disse sammenstød blev indled-u 7 år gamle krig i Indokina, hvor franske af lejede indokinesiske soldater, har fort amp mod kommunisternes Vietminh-hær, fra Kommunistkina. i om sammenhængen mellem kommu-ncfisroe i Indokina (og i videre per-ien), må svaret blive, at kommunismens e reformer, som f. eks. udstykning af trialisering, i høj grad giver forklaring ms tiltrækning på de forarmede masser idsgerning), mens disse på den anden år øje på kommunismens dybere farer n for alt, at den politiske selvstændig-lunisteme lokker med, på længere sigt ; omfattende diktatur, ledet fra Peking

navnlig 1 Indokina af uvurderlig værd.', r så udstrakt et selvstyre, at de kommu-ister fodfæstet i de nationalistiske bevæ-okinas nationale ledere selv er klare over »mgår af den skarphed, hvormed også de 1 skarpt som kommunistlcderne — frent-kraveue over for Frankrig, tydeligst un-bodia, hvor kongen under en demonstrativ ir beskyldt Frankrig for »svegne friheds-er i lndoi.ma klemt mellem to skjolde.

KINA er præget af

modsætningen mellem general Chiang Kai-chek og den nuværen-de hersker, Mao Tse-tung. Ser vi nogle få år tilbage i tiden, var det Chiang, der havde den egentlige rege-ringsmagt under hele den lange krig mod Japan, aom stod på indtil 1945 med støtte til Chiang fra både Eng-land, USA og Rusland. Oven i købet gav Rus-land løfte om støtte til Chiangs regering efter Japans kapitulation, men modsætningen mellem Chiang og de kinesiske kommunister blev hurtigt så kraftig, at den slog ud i borgerkrig. Den-ne borgerkrig, bag hvilken skimtedes den verdenspolitiske kamp mellem øst og vest, resulterede i Chiangs fordri-velse til Formosa.

Fra Formosa har Chiang Kai-chek siden gjort sit efterhånden lidt virkelig-hedsfjerne krav gældende på hele Kina, støttet af USA, der anerkender hans re-gering som Kinas eneste lovlige, hvor-imod England, Danmark og andre vest-lige lande har taget konsekvensen af tingenes tilstand og anerkendt Mao som Kinas hersker. Strædet mellem Formosa — en ø med 7 mili. indbyggere — og det kinesiske fastland er således et farligt område, og derfor sendte USA allerede i 1950 en del af sin krigsflåde dertil for at »neutralisere, farvandet, samtidig med at det beordrede Chiang til at af-holde sig fra angreb på Kina. En ko-vending i denne USA-politik i Stille-havet skete, da præsident Eisenhower kort tid efter sin tiltræden i januar i år

KOREA, indtil våbenhvilen for få uger siden hoved-

centret for den »varme, krig mellem øst og vest, har i mange fir været kastebold mellem stormag-terne, navnlig Japan og Kina. Efter sidste verdens-krig blev Korea taget fra Japan og sat under admi-nistration af russiske og amerikanske besættelses-myndigheder, der placerede sig på hver side af den 38. breddegrad, den senere så skæbnesvangre de-lingslinie. Nogle år efter var både Nord- og Syd-korea formelt selvstændige stater, der gensidigt spekulerede på at erobre hinanden, og efter en række episoder ved grænsen udbrød åben krig mellem dem juni 1950.

Kampen førtes fra Sydkoreas side næsten fra starten under FNs kommando og blev altså en slags international krig, mens Nordkorea støttedes af ki-nesiske soldater, officielt frivillige. Styrkeforholdet mellem parterne lige inden fjendtlighedernes op-hør fremgår af øverste tegning: Selve frontlinierne bemandedes i øvrigt i nord for 90 pct.s vedkom-

(Fortsættes side 14.)

ophævede neutraliseringen af strædet og lod banen fri for Chiang Kai-cheks pla-ner om invasionsforsøg på fastlandet. - Men Chiangs hær, opbygget med amerikansk støtte og på omkring 400.000 mand, kan næppe stille meget op mod Maos millionhære, hvis han ikke får di-rekte militær støtte udefra, og bloka-dens ophævelse har da heller ikke endnu fået skæbnesvangre følger.

På sin side har Mao Tse-tungs kine-siske »folkerepublik«, lige siden den blev proklameret i efteråret 1950, været fuldt optaget af Korea-konflikten, der således for Mao Tse-tung kom til at be-tyde en midlertidig afbrydelse af bor-gerkrigen mod Chiang Kai-chek og hans nationalistregering. Men nu, da en våbenstilstand omsider er endeligt eta-bleret i Korea, vil den kommunistiske centralregering i Peking utvivlsomt at-ter vende sine øjne mod Formosa, og spørgsmålet om, hvorvidt krigen mod Chiang skal genoptages, er for alvor blevet aktuelt.

HJEM OG FAMILIE

HVORFOR IKKE ANDELS-BØRNEHAVER?

mende af kinesere, i syd for 75 pct.s vedkommende af sydkoreanske solda-ter. Endvidere er ovenfor anført kri-gens omtrentlige tab på begge sider, men hertil må føjes, at op mod halv-anden mili. civile er blevet dræbt, og mange miil. er hjemløse og ramt af den sult og elendighed, som fulgte i krigens spor.

Straks efter krigens start gik de nordkoreanske styrker sydpå med stor kraft, og i løbet af 2 måneder havde de erobret hele Korea undta-gen et mindre hjørne i sydvest. Her-fra indledte FN nu et modangreb, der helt vendte krigslykken og på de næ-ste 2 måneder bragte de sydkoreanske styrker helt op til den manchuriske grænse. Dermed var signalet givet til Kinas indblanding: 100.000’er af kine-siske soldater skubbede atter FN-tropperne ud af Nordkorea og læn-gere endnu, inden disse kunne samle sig til et modstød.

Krigen var imidlertid nu gået ind i en ny fase, hvor bevægelseskrigen ikke mere anvendtes, men hvor det afgørende for FN-hæren i stedet blev en mere stillestående udmattelseskrig med udgangspunkt i en frontlinie langs 38. breddegrad.

Eet år efter krigsudbruddet ind-ledtes våbenstilstandsforhandlingerne, men de blev afbrudt 6 uger efter af kommunisterne med den hensigt at søge undertegnelsen af fredstraktaten med Japan afbrudt. Det lykkedes ikke, og parterne genoptog de for-handlinger, der først for kort tid siden resulterede i en endelig aftale om vå-benhvile. Først var parterne uenige om en våbenstilstandslinie, derefter om krigsfangeproblemet.

Da enighed også herom var nået, ødelagde den sydkoreanske præsident det hele ved uden videre at frigive en mængde fanger, men efter ca. 14 dages nye forhandlinger undertegne-des til sidst en overenskomst om vå-benstilstand.

Vestfra set har de 3 års krig i Ko-rea haft betydning som udtryk for de vestlige demokratiers forsvarsvilje, ligesom krigen har lagt så stærkt be-slag på Kommunistkinas hær, at den ikke har kunnet dirigeres andre ste-der hen i Sydøstasien til støtte for kommunismens fremtrængen.

Også politiske konflikter fulgte i Koreakrigens spor. FN-troppemes øverstbefalende, MacArthur, blev af-skediget, da han ville lade kinesiske baser i Manchuriet flyverbombardere, og der opstod farlige gnidninger mel-lem de europæiske og amerikanske krigspartnere indenfor FN i forbin-delse med spørgsmålet om krigens of-fensive eller defensive karakter, lige-som Indiens forsøg på mægling mel-lem de kæmpende parter ved flere lej-ligheder har rejst forskellige alvor-lige stridsspørgsmål.

Det er svært at få sit barn i bør-nehave. Tit er ventelisten så lang, at barnet næsten har nået skole-alderen, før der bliver plads. Men for mange for ældre er det jo en nødvendighed at få barnet beskæf-tiget og betryggende passet nogle timer om dagen, især i hjem, hvor moderen har udearbejde. Vore bør-nehaver er ellers fine, dygtigt ledet efter moderne undervisningsmeto-der, og både de private såvel som de kommunale er eksempler til ef-terfølgelse for de fleste andre lan-de. Vi har altså bare alt for få.

I Amerika — der i så mange ret-ninger er foregangslandet — har man tumlet med samme problem og har løst det på den enkle og glimrende måde, at man har op-rettet andels-børnehaver.

5te Ideen er, at en kreds af forældre

slutter sig sammen, indbeto.ler en fæl-les driftskapital, lejer velegnede loka-ler, der i øvrigt slet ikke behøver at være så hypermoderne og raffineret indrettet, som vi tror herhjemme, f. eks. kan anvendes et ubenyttet lo-kale i en eller anden offentlig byg-ning, i en kirke eller blot et privat kælderrum. Hovedsagen er, at der er god plads og rigelig frisk luft. Børne-haven ledes af en uddannet lærerinde, der lønnes af forældrene, men alle mødrene må skiftes til at tage et nap med. Det ordner man på den måde, at når moderen bringer sit barn om mor-genen, kommer hun i så god tid, at hun kan nå at hjælpe til med forbere-delserne i børnehaven, og når hun at-ter henter barnet om eftermiddagen, er hun med til at gøre rent og rydde op efter dagens travle liv.

5te Mødrene er inddelt i hold, der hver

tager tørnen en ugestid ad gangen, el-ler som man nu bliver enige om. Og man skulle ikke mene, at det betyder nogen særlig byrde for moderen, om hun skal ofre de få timer af sin dag. Til gengæld lærer hun jo sit barns omgivelser at kende, kan tale med den lille om oplevelserne, legen og kam-meraterne. Hjemmet kommer derved i langt nærmere kontakt med barnets allerførste »skole«.

5te Fra skoledirektionen i de forskelli-

ge amerikanske stater kan forældre.

der ønsker at oprette en børnehave på andels-basis, få hjælp og vejledning ved tilrettelægningen. Skoledirektio-nen sender også konsulenter ud for at starte studiekredse for forældrene. Det foregår på den måde, at børnehavens »andelshavere« mødes en eller to gan-ge om ugen og hører foredrag om sundhedslære, børneopdragelse, børne-haveteknik m. m. Mødrene er med til at lave legetøj og forskelligt undervis-ningsmateriale, og specielt for fædrene er der kursus i selve det driftsmæssige og økonomiske ved børnehaven, så den drives virkelig forsvarligt.

fte

Var det ikke noget for os danske hus-modre at starte noget tilsvarende? Netop i Danmark, hvor andelstanken er si grundfæstet og så vidt praktiseret, ville det være naturligt, om vi hjalp os selv med at oprette andelsbørnehaver — store eller små, i mere eller mindre elegante lokaler, det gør slet ikke så meget til sa-gen, for tanken bagved er god og rigtig. Og den vil løse problemet for os.

KJOLENUMRENE STANDARDISERES Det har altid været et irritations-

moment, at størrelserne på damekjo-ler er så forskellige fra konfektions-fabrikkerne. Sommetider passer en størrelse 44, som var den syet til en, til andre tider skal den tages ind eller lægges ud alle vegne. Det har da også været et længe næret ønske fra alle kvinder at få standardiseret kjolenum-rene, og nu er den første begyndelse gjort, idet Dansk Standardiseringsråd har udsendt et forslag til størrelses-betegnelse og mål på damekjoler. Det udvalg under rådet, der har arbejdet med sagen, og hvori forbrugerne er re-præsenteret ved Forbrugerrådets for-mand, cand. polit. Lis Groes, har gjort et stort forberedende arbejde. Til støtte for opgavens løsning er således 2500 kvinder over hele landet blevet målt efter retningslinjer udarbejdet og udsendt af udvalget.

Forslaget går ud på, at de hidtil anvendte numre på normalstørrelser fra 34, 36, 38 o. s. v. op til størrelse 50 er fastlagt efter to mål: overvidde og største hoftevidde. Disse mål skulle være tilstrækkelige til at angive stør-relsen. Endvidere foreslås, at der an-vendes »skæve numre«, f. eks. 43, hvil-ket skal betyde, at kjolen har en over-vidde svarende til størrelse 42 og en hoftevidde svarende til 44.

14 SAMVIRKE

T, —N A /f /IT TID C Tomaten er en dejlig Irugt, fuld af C-vitamin, så det er

/ v_//Vi /» i ~ I 11 w klogt at udnytte den mest muligt i denne tid, hvor den er

billig. Det sætter smag på hverdagsmaden, om man krydrer den med et par tomater, enten ristede eller blot friske skiver lagt på den færdige ret til lige meget pynt som nytte. Til mange fikse forretter eller som en let frokostret egner tomater sig glim-rende. Man kan kan f. eks. servere fyldte tomater, det ser festligt og appetitvækkende ud, og til fyld kan bruges de forskellige rester, som spisekammeret byder på.

FOKSKELLIGE TOMATFYLD

* Kogte løse ris blandes med en rest hakket kød i lidt mayonaise, smages til med krydderier. I stedet for kød kan bruges grøntsager. Et par skiver skinke (ca. 50 gram) blandes med to finthakkede syltede agurker, lidt revet løg, salt, peber, eventuelt sennep, røres i to spiseske-fulde mayonaise, og tynde æggeski-ve af to hårdkogte æg lægges oven på fylden, en lille dusk persille stikkes

VANDER SIG SELV Rejser De bort nogle dage, behøver De ikke at have noget problem med at få vandet Deres potteplanter. Lav en væge af stof, der let suger vand, stik den ene ende af stoffet i en flaske fyldt med vand og før den anden ende af stoffet hen over urtepotten (på billedet er brugt en mæl-keflaske for bedre at illustrere). De kan jo forsøge det en dags tid, før De rejser, så De er sikker på, at vandingen fungerer.

ned under tomatlåget, og retten er fær-dig (se billedet). * En selleri og et hårdkogt æg hakkes fint og røres op med olie, salt og suk-ker. k Frisk hvidkål hakkes fint, røres op med eddike, olie og peber, eventuelt et halvt revet æble.

Også en almindelig mælkestuvning blandet med reven mild ost og f. eks. en rest asparges, ærter el. lign. kan bruges som fyld.

k k

2000 KRONER FOR EN KIMONO

Verdens dyreste silke fremstilles i den lille japanske by, Yuki, i det di-strikt, hvor silkeindustrien i Japan be-gyndte for over 2000 år siden. Grunden til, at silken herfra er så kostbar og egnes for at være Japans fornemste,

er, at den stadig fremstilles i hånden og med samme primitive redskaber scm for 600 år siden.

Det er kvindernes arbejde at spin-de silketråden i hånden med spyt og bagefter væve garnet på en gammel-dags håndvæv, hvor silken nærmest bliver strikket. Senere farves det fær-dige silkestof i hjemmelavede farver udvundet af planter. Selv om hele fa-milien arbejder med, kan det vare yver en måned, før en rulle silke er rærdig, og man vogter omhyggeligt over, at »fabrikationshemmeligheder-ne. ikke kommer ud til andre silke-distrikter. Den årlige produktion i Yuki er omkring 30.000 ruller silke, svarende til lige så mange kimonoer, og flere mennesker er der ikke i Ja-pan, som har råd til at købe det kost-bare stof. Når kimonoen endelig er færdig, står den nemlig sin bærer i et beløb svarende til 2000 danske kroner.

MELON-KOLDSK ÅL

En melon skrælles tyndt og skæres i fire dele. Kærnerne tages omhygge-ligt ud med en ske, og frugten skæres i store tynde skiver, der lægges i en skål og overstrøes med sukker efter smag, saften af en frisk citron hældes over, og det hele får lov at trække en timestid. Det bliver en frisk og vel-smagende kompot.

k k k

GAMMEL SYS E AT ER

BLIVER TIL LEGEDRAG 1 En gammel sweater, som De ellers

ville kassere, kan på en timestid for-vandles til en god lille legedragt. Klip den ud efter diagrammet vist på teg-ningen, så den kommer til at passe til barnets størrelse. Sy klappen til selerne i dobbelt stof som en lille pose, der vendes. Benklæderne må sys med dobbelte sømme. Stik dem først (med vrang mod vrang) forneden og langs siderne, vend dem derefter og sy de samme sømme en gang til. Træk elastik gennem en søm forneden i buk-sebenene. Sy klappen på og forsyn den med seler, som knappes eller bindes ind i en strop bagpå.

Nr. 14 -1953 15

Lad blomsterne give stuerne liv og skønhed

Akelejer, lathyrus roser, nel-liker, iris og et par simple græsstrå. Den italienspræge-de krukke er den rette vase. (T.v.) — Bedstemors kop tje-ner soni vase for stedmoder-blomster (herunder). — Lilje-konvaller i et glas, hvor man kan se stænglen. (T. h.)

Herover: Et par violette lathyrus og en enkelt rød pariserrose i den lille vase. — Tulipaner i stærke kulø-rer i en lille, buttet kruk-ke. — To laksefarvede ro-ser i et blåt apotekerglas. — Riddersporer i forskel-lige blå nuancer tager sig godt ud.

\ n) En vase med et par \ \ |m|g& blomster giver stuen en

ty W skønhed, den ellers ikke .1i ‘H ville have haft. Men det i fVf ' p. i l } tf‘l V \' I / er tilstrækkeligt at V \ 1 i , i sætte buketten i en til— 't i ff % Ij'jf [ tældig vase, der måske

IIHIH P hverken passer i farve el-|J V 1' S-.t ; ler form til blomsterne.

:v | Vase og blomster må har-yJBLf- Yim.Å monere. — Høje, slanke

'SS.iTSSr "»Mtd blomster må ikke sættes

i en lille krukke, og lave, buttede blomster tager sig ikke ud i en høj vase.

Det er kønnere med en smagfuldt ord-net buket i en beskeden krukke end en sjusket og tilfældig buket i selv den kost-bareste vase.

Brug fantasien og Deres farveglæde, når De arrangerer blomster. Det er de mest uventede ting, man kan putte dem i, en morsom flaske, en syltetøjskrukke, en ler-kande, et kobber- eller tinkrus, eller blot et par gamle porcelænskopper. Og så er der jo alle de nye smukke brugsting, der netop er lavet til formålet.

1 <> SAMVIRKE

Butikskonsulenternes opgaver drøftes

Det særlige produktivitetsudvalg for handelens rationalisering, der ned-sattes i april i år, har stillet en mil-lion kroner til rådighed for uddannel-se af butikskonsulenter, heraf skal fem konsulenter tilknyttes brugsforenin-gerne. For at drøfte samtlige konsu-lenters uddannelse og arbejdsopgaver har repræsentanter for alle handelens organisationer og fra FDB og brugs-foreningerne været samlet med de ny-ansatte konsulenter til en konference i Marielyst på Falster. Senere vil brugsforeningernes konsulenter gen-nemgå et særkursus, før de skal over-tage deres opgaver. Fra FDB deltog i møderne planlægningschef Jacob Ing-vartsen, direktionssekretær Frank Metzlaff, chefarkitekt M. K. Michael-sen og arkitekt Poul Hansen. Desuden deltog repræsentanter for uddelerne.

Danmarks eksempel Foroven: Udenrigsminister Ole Bjørn Kraft i samtale med to kursusdeltagere fra Burma. Midt i billedet kursets forstander, profes-sor Nyboc Andersen,yderst til højre chefen for den kooperative afdeling af det Internationale Arbejdsbu-reau i Geneve, mr. Lam-ming. — I midten: Kur-susdeltager fra Pakistan mellem Nordisk Andels-forbunds direktør Mogens Efholm og kursets sekre-tær demens Pedersen. — Forneden: En indonesisk gruppe af kursusdeltagere.

25 af de mest fremstående repræ-sentanter for andelsbevægelsen i det sydøstlige Asien, nemlig fra Burma, Ceylon, Indien, Indonesien, Malay-staterne, Pakistan og Siam er i øje-blikket samlet på Krogerup Højskole, hvor de i de næste 2 måneder (fra 3. august til 26. september) skal gen-nemgå et omfangsrigt kursus i dansk andelsbevægelses opbygning, resulta-ter og metoder. Det er dén danske stats hidtil vigtigste bidrag til hjæl-pen til de underudviklede lande,"gen-nemført med tilslutning fra alle po-litiske synspunkter i Danmark ud fra den overbevisning, at omplantningen af andelsideen til disse fjerne lande vil være det bedste middel til at hjælpe dem til økonomisk og erhvervsmæssig uafhængighed og national selvstændighed. I ca 30 foredrag skal 25 andels- og økonomieksperter (fortrinsvis dan-ske), jævnsides med besøg på andelsbevægelsens betydeligste virksomheder i land og by, gøre rede,for alt, hvad der her til-lands er opnået ved andelsbevægelsens hjælp.

Blandt foredragsholderne er direktør Ebbe Groes, direktør Fre-derik Nielsen, direktør Mogens Efholm, direktøren for ICA, P. W. Watkins, professorerne Nyboe Andersen, Carl Iversen og Rosen-stand Schacht m. fl.

Efter de første 6 uger på Krogerup er der planlagt en længere tur ud i landet. Holdet deles i tre grupper, og hver gruppe vil opholde sig nogle dage i en lille landsby, hvorefter hele holdet samlet foretager en tur til Syd- og Midtjylland:, De sidste dage på Krogerup benyttes til en afsluttende drøftelse af studiernes resultater, og deltagerne vil hver skrive en kort beretning,

Udenrigsminister Ole Bjørn Kraft og civilingeniør Jørgen Saxild åbnede på regeringens vegne det betydningsfulde kur-sus, som ventes at blive forløberen for flere af samme slags'.i-de kommende år. Ved åbningshøjtideligheden talte endvidere redak-tør Axelsen Drejer som den danske andelsbevægelses -repræsen-tant og kursets forstander, professor Nyboe Andersen.

* Nr. 14 - 1953 17

PENGE OG SAMFUND

Forbud mod faste priser på mærkevarer?

Trustkommissionen har for kort tid uden afgivet sin betænkning til rege-ringen, og det er allerede nu kommet til offentlighedens kendskab, at man i betænkningen går ind for at afskaffe industriens faste mærkevarepriser og er modstandere af det såkaldte brutto-prissystem. Betænkningen vil blive behandlet til efteråret, idet den nu-værende prislov udløber den 15. no-vember, og inden dette tidspunkt skal en ny lov være udarbejdet af regerin-gen og vedtaget af rigsdagen. Det vil være trustkommissionens ønske, at denne nye lov skal indeholde et for¬

bud mod anvendelse af bruttopriser. Med bruttoprissystemet forstås en

ordning, hvorefter fabrikanten af cn vare fastsætter den pris, som varen skal sælges til ikke blot fra grossist, men i alle detailforretninger. Overhol-der en detailhandler ikke den fastsatte pris, vil han risikere at blive nægtet leverancer. Bruttoprissystemet bety-der således, at en vare fra samme pro-ducent koster det samme i alle landets forretninger.

Anvendelsen af dette system har hidtil været fuldt tilladt i Danmark, når de fastsatte priser anmeldes til

prismyndighederne. Bruttopriser om-fatter mange varegrupper, det er ikke blot færdigpakkede mærkevarer, men ting som f. eks. benzin, eddike, petro-leum, tændstikker, øl, bøger m. m.

Når trustkommissionen nu foreslår bruttoprissystemet afskaffet, er det ud fra ønsket om at skabe øget konkur-rence indenfor detailhandelen og der-med billigere priser til forbrugerne, idet kommissionen mener, at de faste priser fordyrer varerne.

Fra fabrikanternes side er man selvsagt ikke interesseret i et forbud mod bruttopriserne. I industriens or-gan, Tidsskrift for Industri, er kontor-chef i Industrirådet, cand. jur. Ernst Klæbel, i en artikel fremkommet med en række betragtninger i forbindelse hermed og omtaler samtidig den nye svenske lov om forbudet mod faste bruttopriser. Fra dansk industris side understreges det, at man ligesom i Sverige ønsker en undersøgelse af bruttoprisernes virkninger foretaget, før man skrider til forbud ved lov. Fabrikanterne er tilhængere af mær-kevaresystemet ud fra ønsket om at opnå en masseproduktion til stabile priser. Herved undgår man de sving-ninger i afsætningen, som undersalg eller for høje priser kan medføre, hed-der det i artiklen, hvori det ligeledes omtales, at mens man i Sverige har forbudt bruttopriser, er man i Ameri-ka gået den modsatte vej og har åbnet adgang til fastsættelse af bruttopriser.

Heller ikke fra detailhandelens si-de synes man at være tilhænger af kommissionens forslag, idet formanden for De danske Handelsforeningers Fællesorganisation, Max Lindskov, til Berlingske Aftenavis i denne anled-ning har udtalt, at han ikke finder de faste bruttopriser på en række mær-kevarer urimelige. »Vi har jo privat ejendomsret her i landet, og fabrikan-ten må vel have lov til selv at bestem-me, hvad hans varer skal koste,« ud-taler hr. Lindskov.

Der har således allerede rejst sig en livlig debat for og imod brutto-prisernes afskaffelse, og at et så vig-tigt spørgsmål ikke kan undgå at ska-be problemer, er kun naturligt. Nu må man afvente de videre oplysninger om, hvad Trustkommissionen foreslår i sin betænkning. Slutresultatet må væ-re bestemt af, hvad der er til gavn for forbrugerne — og ikke, hvad der pas-ser fabrikanter og detailhandlere.

Vej pris mod kvalitet. FDBs central-

laboratorium har udarbejdet en nyttig lille pjece om kvalitetsmærkning. Pje-cen fortæller om alle de forhold, der spiller ind ved bedømmelsen af en va-res kvalitet, og den vil være en god vejledning for forbrugerne i disse ak-tuelle spørgsmål.

opfylder alle krav til kvalitet »gr 11 (Iførelse

Slidmand arbejdstøj er fremstillet

af prima sanforbehandlet stof.

Slidmand er stærkt, velsyet

og behageligt — og hvert eneste

sæt er forsynet med udførlig

kvalitetsdeklaration.

Khakifarvet jakke som tegning

412'4115, str. 84-88 92-112 116-120

26,85 29,65 33,10

Tilsvarende benkl. med bæltekanaler

41/4115, str. 76 80-112 116

24,35 27,60 30,35

Fås i BRUGSEN s i» it - ti v(»as . \ i: it \ i: o« magasin anva

* 18 SAMVIRKE

VOR EGEN VERDEN

Radioreportage fra Samvirkes Rom-rejse Fra et sommerligt strejftog i Ita-

lien udsendte Statsradiofonien forle-den i Kvindernes halve time nogle bø-rebilleder hentet fra Palazzo Salviati under Samvirke’s Rom-rejse. Såvel Samvirke’s italienske rejsefører Cam-polin som nogle af de kvindelige del-tagere fik lejlighed til at fortælle om deres erfaringer og oplevelser.

Det viste sig, at flere af deltagerne havde sparet sammen til Italiensturen gennem flere år — for slet ikke at tale om, hvor længe de havde ønsket sig en sådan tur (25 år, sagde en!) — og på reporterens spørgsmål, om man så også syntes, at rejsen havde været de forudgående afsavn værd, svarede en gæv jyde, at hun pr. omgående ville anskaffe sig en ny sparegris og begyn-de forfra!

Det er nemlig sådan — det var del-tagerne enige om —, at Rom er alt for stor og alt for kringlet og alt for spæn-dende til, at man kan nå at se den rigtig på bare otte dage. Der skal bru-ges en måned, eller flere. Altså: Man må afsted igen!

Som mødre og husmødre havde deltagerne undret sig over, at de så godt som ingen barnevogne havde set i Rom, for de italienske kvinder plejer at bære deres børn. Det forekom dem noget primitivt.

Omvendt var de forbløffet over, at

Kongelig belonningsmedalje Kafferister Aage Koch, Kolding (til højre i billedet), kunne den 1. august fejre 50 års dagen for sin ansættelse på FDBs fa-brikker, hvor han allerede som 12-årlg fik plads i kaffebrænderiet. I anledning af jubilæet fik Aage Kocli overrakt den kon-gelige belønningsmedalje, ligesom han ved en festlighed på fabrikken fik overrakt FDBs guldnål af direktør V. Vilstrup (i hvid kittel). Beskæftigede på Kolding fa-brikkerne har særlig høj anciennitet. For-ud for Koch har fire mand modtaget den

kongelige belønningsmedalje.

den utrolige mængde »scooters« til-syneladende havde slået cyklerne ud. De danske husmødre var også en ken-de forvirrede m. h. t. det romerske for-retningsliv. Hvordan bar deres ita-lienske medsøstre sig egentlig ad med at vide, hvilke butikker, der solgte hvad — og hvornår? Alt er så under-ligt rodet sammen, og lukketiden føl-ger ingen politivedtægter, men ene og alene lokal sædvane og den handlen-des forgodtbefindende.

Men det var ellers en fryd at gå på gaderne, for i Rom retter de kørende sig efter de gående, påstod de danske rejsende. Det er næsten det mest for-underlige ved denne forunderlige by!

RATIONALISERINGS- MILLIONERNE

Handelsministeriet har nu udarbej-det låneansøgningerne til detailhand-lere, der ønsker lån gennem produk-tivitetsfonden til indretning af selv-betjeningsbutikker. Det er kun detail-butikker i levnedsmiddelbranchen såvel brugsforeninger som private handlende — der kan få andel i de 4 mili. kr., som statens produktivitets-fond vil yde som lån til modernise-ring og rationalisering af detailbutik-ker. Lånet .skal afdrages på 3 år og med 5 pct.s rente.

FDB er repræsenteret ved »sorte-ringen«, idet Handelsministeriet har udpeget revisionschef Chr. P. Nielsen til medlem af bedømmelsesudvalget for de indkomne ansøgninger.

den

helt riglige

drengeskjorle Drengeskjorte med glimrende pasform, syet af finnistret, engelsk poplin. Skjorten er vaskeægte og krympefri og forsynet med stivere i flippen. Føres i str. 6—16 i farverne blå, grå og drap. Dessin 2369.

Sir. 6 13,20 Str. 16 16,70

En uhyre praktisk og solidt forarbejdet drengeskjorte i ternet, kraftig og vaskeægte bomuldskvalitet,

Føres i str. 4—14. Dessin 2366

Str. 4.. 10,55 Str. 14.. 13,20 V/ Fås i BRUGSEN, FDB-Magasinerne og Magasin Anva

Nr. 14 - 1953 19

Smeltevandet fra istidens gletschere har dannet hede-fladerne ved aflejring af sand. De højeste bakketoppe blev ikke dækket og står som bakkeøer. Hegnormen kan ikke trives her, og jorden bliver derfor ikke tilstrække-lig udluftet.

Øverst dannes et lag, der hindrer luftens adgang. Fra dette lag medtager regnvan-det humussyre, hvorfor det kan opløse jernforbindelser i sandet, der omdannes til blegsand. Dybere nede ud-skilles jernet igen og sam-menkitter sandskornene.

Dette lag, der er uigen-nemtrængeligt for planterød-der, kaldes al. Skal heden opdyrkes, brændes lyngen af, og der piøjes så dybt, at alen kommer til overfladen. Så smuldrer den hen og bliver til sand, og arealet er parat til plantning.

Da sandjorden er kvæl-stoffattig, plantes der bjerg-fyr sammen med rødgran. Fyrren understøtter granens vækst, men vokser samtidig selv så hurtigt, at den senere må fjernes, da den ellers ville kvæle den mere værdifulde rødgran

DA MANDEN SKULLE PASSE HUSET FORTÆLLING FOR BORN

Ved / det? Hvad er det, som du ikke kan

se, men som altid er foran dig? — Hvilke ord kan kvinder bedst lide? — Hvornår kører et automobil lige så hurtigt som et tog? — Svar andet sted på siden.

Hvem spejler sig?

Tegn streger mellem alle disse tal, du

skal begynde ved 1 og følge tallene, til

du ender ved 13, og så vil du opdage,

hvem det er, der står og ser på sig selv

i spejlet.

* *

•laSol pau: ipuas jaAnq lap

J?N — aispts }aa — •uapiimaj.i :ibas

Der var engang en mand, der allid var gnaven og utilfreds. Han syntes aldrig, hans kone gjorde nogen ting rigtigt hjemme i huset, og en aften i høsten kom han hjem fra marken og begyndte atter at skænde på sin kone. — Min kære mand, sagde hun, — vær dog ikke så vred, lad os bytte arbejde en dag, så kan du blive herhjemme og passe huset, mens jeg går i marken med høstfolkene.

Det blev de enige om, og næste morgen drog konen med le på ryggen ud i marken for at høste, mens man-den skulle passe huset.

Først ville han skumme fløden af mælken og kærne smør, men da han havde arbejdet lidt, blev han tørstig og gik ned i kælderen for at tappe sig et krus øl fra tønden. Så hørte han pludselig, at grisen var kommet ind i køkkenet gennem den åbne dør, og han skyndte sig op ad kældertrappen og fandt grisen stående med hovedet nede i mælkespanden. Manden blev vred og jog grisen ud i haven, hvor den begyndte at rode i urtebedene, men manden, der pludselig opdagede, at han stod med tappen til øltønden i hånden, skyndte sig ned i kælderen for at lukke tønden, men da var al øllet løbet ud og fyldte hele kælder-gulvet.

Det var nu blevet langt op på for-middagen, og det var høje tid at fodre koen, men manden syntes, det var for besværligt at trække den helt ud på

engen, og så fik han den idé, at koen kunne græsse på taget af huset. Huset var meget lavt og tækket med græs-tørv. Ved den ene gavl var der en lille jordhøj, og manden lagde nu et brædt fra denne høj og op til taget og trak koen derop, selv om den strit-tede nok så meget imod.

Det var ved at være middag; man-den satte en stor gryde vand over il-den og hældte en pose gryn deri, han havde jo ingen mælk at koge grød af. Mens han stod og rørte i gryden, hørte han koen brøle fra taget og blev ban-ge for, at den skulle falde ned. Han gik derfor op på taget og bandt et reb om koens ben, lod rebet falde ned gen-nem skorstenen til køkkenet og bandt den anden ende fast om livet på sig selv. Nu var koen bundet forsvarligt. Alligevel faldt den ned fra taget, og i faldet trak den manden, som jo var bundet sammen med den, op gennem skorstenen. Der sad han fast, for koen kunne hverken komme op eller ned, men hang og dinglede i luften.

Konen, der havde arbejdet på mar-ken i mange timer, var blevet sulten og gik hjem for at se, om middags-maden var færdig. Da hun så koen hænge i rebet, skyndte hun sig at skæ-re det over med sin le; men da hun gjorde det, faldt hendes mand ned gen-nem skorstenen, og da hun kom ind i køkkenet, fandt hun ham siddende på hovedet i grødgryden.

Næste morgen gik manden atter på høstarbejde, og konen blev hjemme og passede huset. Og fra den dag var manden aldrig mere utilfreds med sin kones arbejde i huset.

* 20 SAMVIRKE

SUNDHED OG SYGDOM - V

Den store og den lille narkomani

Man er i Indien begyndt at fore lister over opiumsrygerne. Registret rummer omkring 4000 rygere, og an-tallet synes ikke at være stigende.

Men dette betyder .jo ikke, at der kun er 4000, som ryger opium i Indien, der hævder at have taget opium-be-kæmpelsen op på egen hånd, dels gen-nem registreringen af narkomanerne, del's ved at besværliggøre handelen med de narkotiske midler. Der er så-ledes al mulig grund til at tro, at de indiske narkomaner ikke ligefrem står i kø for at blive optegnede på de frem-lagte lister. Tilsvarende har man jo heller aldrig kunnet fremskaffe nogen sikker fortegnelse over lommetyvene i Rom.

DEN SKAL »HOLDES GÅENDE«

Sandheden er, at der forbruges en mængde narkotika verden over. men uden tvivl mest i Orienten og Østen. Det drejer sig ikke kun om opium, men bl. a. — og i første række — også om hashish og marijuana, der som opium er produkter af den indiske hampe-plante.

Der er forskel på de narkotiske midlers styrke og virkning, men fæl-les for dem er, at de hurtigt skaber en tilvænning, således at den, der een gang er begyndt at bruge disse stof-fer, til sidst ikke kan holde op igen, men tværtimod må have stadig mere for at kunne »holde den gående«. Med det resuitat, at hans eller hendes fy-

siske såvel som psykiske helbred ned-brydes. Og hvor der findes en streng lovgivning mod misbrug af narkotika, tvinges narkomanerne ofte ind i krimi-nelle transaktioner for at få tilfreds-stillet deres behov. Denne sidste om-stændighed er vi særdeles godt kendt med her i landet, hvor fortvivlede mor-finister og mecodrinister mange gange benytter sig af de særeste tricks for at skaffe sig de nødvendige recepter.

HVILKE PILLER TA’R DE?

Men har De for resten tænkt over, at al tilvænning til opkvikkende eller — modsat — beroligende, eventuelt søvnfremkaldende midler er i slægt roed narkomanien og rummer visse af dens farer, selv om de pågældende op-kvikkende eller beroligende piller er af langt mildere virkning? Bliv der-for ikke vred på Deres læge, hvis han ikke vil blive ved med at skrive disse eller hine piller op til Dem. Det kan være, De for Deres helbreds skyld må vænne Dem af med at tage de piller, selv om pillerne i sig selv måske ikke er så forfærdelig stærke, og selv om det en overgang er så temmelig ube-hageligt at skulle undvære dem.

Fås i

BRUGSEN FDB-MAGASINERNE MAGASIN ANVA

De kan nyde livet som sædvanlig

-

takket være GACEL

GACEL er fremstillet af

silkeblødt engelsk cellstof med

omslag af fineste gaze.

Den er let som dun og har

en enestående stor

absorberingsevne.

GACEL 10 sti;. 2,45

ANETTE (0 stk. 1,80

ANETTE er lidt

mindre end Gacel,

men er fremstillet af

samme fine cellstof.

Omslaget er af

tricotslange.

*• Nr. 14 - 1953 21

HOVEDSTADENS BRUGSFORENING

VIKTUALIER OG KØD I SAMME BUTIK Den modernisering af sundheds-

vedtægterne, som har fundet sted i København, har gjort det muligt for sundhedsmyndighederne at give til-ladelse til — hvor pladsforholdene og en række andre ting gør det forsvar-ligt — at der fra samme butik for-handles kød og viktualier. Dette har som bekendt tidligere ikke måttet finde sted.

For HBs vedkommende har de nye bestemmelser foreløbig medført æn-dring af forholdene i afdeling Lykke-bo på Vigerslevvej, hvor der fremti-dig i kødbutikken også vil blive for-handlet pålægsvarer, salater etc. Se-nere vil lignende ændringer blive foretaget i afdelingerne Østerbro og åmagerstokkene.

I de afdelinger, hvor kød- og vik-

tua bevarer lægges sammen, må der dog ikke forhandles konserves og fla-skevarer. Disse ting vil i de ændrede afdelinger derfor blive henført til ko-lonialbutikkerne.

BIENDA NEDSAT Prisen for FDBs selvvirkende va-

skepulver Bienda, der som bekendt nu er tilsat det nye stof CMC, er påny nedsat med 10 og 5 øre for henholds-vis store og små pakker.

DET BETALER SIG — I dagbladet Social-Demokratens

søndagstillæg Hjemmets Søndag hav-de man for nogen tid siden en serie, hvori husmødre berettede om deres gode eller mindre gode erfaringer og oplevelser under indkøb. Vi har fået

rådighed over nedenstående indlæg i denne enquete:

»Kære Hjemmets Søndag. Jeg har fulgt serien »Indkøb* med

interesse og ville skrive om et tilfæl-de, der måske kunne være godt at slutte serien med.

Ved juletid købte jeg et vægur hos en lokal handlende til 225 kr. (Havde desværre ikke tid til at gå i Fælles-foreningen.) Kort efter kom jeg i an-det ærinde på Islands Brygge og så da i Fællesforeningen magen til ur til 168 kr. Måske var træet ikke slet så blankt som det, jeg havde købt, men alligevel var prisforskellen meget stor. Jeg spurgte på Prisdirektoratet, om en så stor avance var lovlig. Sva-ret var, at når urmageren gjorde lidt ekstra ud af træet og gav et års ga-ranti, måtte han gerne tage den pris. Da jeg fortalte urmageren, at jeg hav-de eet det samme ur meget billigere, fik jeg 8 kr. godtgjort, motiveret med deponeringsordningens bortfald.

Jeg ved godt, vi burde købe koope-rativt, men det er vanskeligt at nå. når ens arbejde ligger i periferien modsat Amager — så jeg glæder mig til, vi får Anva ind midt i byen og ønsker vort eget stormagasin en god fremtid. Der bliver vi i det mindste aldrig snydt. Venligst

Gerda Nielsen, Slettevej 23, Søborg. c

For god ordens skyld gør vi opmærksom på, at FDB også yder skriftlig garanti for de kvalitetsure, der leveres medlemmerne.

Fru Gerda Nielsens brev er et nyt klart bevis på, at det betaler sig at købe i Brugsen.

EL-RØREMASKINE I ANVA Nu er der kommet en ny elektrisk

røremaskine, som passer for de min-dre husholdninger. Det er den nye » Ju-nior Mixer«, som vi forleden så ud-stillet i Magasin Anva.

Denne maskine vil være en stor hjælp for enhver husmoder i det dag-lige arbejde, og så fylder den ikke mere, end at der kan være plads til den i ethvert køkken.

Maskinen er et helt lille teknisk vidunder, og det er en fornøjelse at se, hvad den kan præstere. Den rører f. eks. en sandkagedejg på 5 minutter, pisker æggehvide og flødeskum på få sekunder, rører fars og mayonaise, mo-ser kartofler, presser citroner, appel-siner o. s. v„ og alt går som en leg.

Desuden kan maskinen også fås med kødhakker, så man kan hakke kød, spinat, grønkål o. lign.

Maskinen er let at rengøre, og ha-stigheden kan reguleres jævnt blot ved en enkelt knap. — Prisen er kr. 325,00 og kr. 40,CD ekstra, hvis man vil have kødhakkeren med.

CHOKOLADE alle kan lide

Trænger De til noget virkeligt

lækkert, eller skal De glæde en

med en lille opmærksomhed, vil

en æske lækre FDB kattetunger

eller en plade „den med koen“

være det helt rigtige.

Den med koen - er en lækker flødechokolade med vanillesmag pr. plade ... kr. 1,00

FDBs ekstrafine kattetunger serveres i en fornem gaveæske for ... kr. 2,75

22 SAMVIRKE

den officielle kurs, en glædelig følge af det meget hårde økonomiske gen-opbygningsprogram, som Storbritan-nien længe har været i gang med,

den vesttyske d-mark, der il-legalt har været vurderet så lavt som 6 cents, nu er oppe på 22 USA-cents, mens den officielle værdi er ca. 24 cents,

den italienske lire, af hvilken dei1 i 1948 gik 915 på 1 dollar, nu be-dømmes »sort« til næsten det samme som den italienske regerings egen fastsættelse: 625 lire,

schweizerfrancen, den hol-landske GYLDEN OG DEN BELGI-SKE franc i den grad er stabilise-ret, at de praktisk taget ikke noteres mere på den sorte børs,

den danske krone, der tidligere har været så lavt ansat som til mere end 10 kr. pr. dollar på den sorte børs, nu har genvundet op mod 95 pct. af sin officielle dollarværdi.

Autoriseret sortbørshandel

At de »sorte« valutakurser langt bedre end de »hvide« fortæller sand-heden om nationernes financielle stil-ling, fremgår først og fremmest deiaf, at regeringerne ofte ser igennem fing-re med de sorte pengemarkeder og somme tider encog selv optræder som købere eller sælgere på dem. F. eks. har den spanske regering solgt masser af sine pesetas under bordet i Tanger, ganske enkelt for at skaffe amerikan-ske dollars i sin slunkne valutakasse. Ot i Paris findes der i selve børsbyg-ningen et sort valutamarked, der lige-frem overvåges af en ordensbetjent!

Meget tyder imidlertid nu på, at alle disse sone pengebørser er godt på vej til at forsvinde helt ud af billedet: genopbygningen af de forskellige lan-des produktionsapparater, snart he:t fuldført, har nemlig gjort sit til at tilliden til betalingsmidlerne i det in-ternationale pengevæsen er vendt til-bage, således at de illegale valutakur-ser i det sidste års tid har nærmet sig Stærkt til de officielle.

Kurserne svinger igen Hertil kommer, at de officielt fast-

satte kurser på 8 vesteuropæiske va-lutaer er begyndt at svinge fra dag til dag efter valutamarkedernes skif-tende vilkår — en følge af, at de på-gældende 8 lande har genindført de såkaldte arbitrageforretninger, omend kun i begrænset form.

Arbitragen har på afgørende måde rokket ved de hidtil strengt bundne kurser, hvad man selv kan overbevise sig om ved at kigge på avisernes kurs-lister: Mens nationalbanken, inden ny-ordningen gennemførtes den 18. maj i år, noterede helt faste kurser på de

Siden efterkrigstidens inflations-bølge »toppede« for et par år siden, er prisen på en guldbarre på Europas frieste pengemarked i Ziirich sunket til det halve målt i dollars, d. v. s. meget nær den officielle værdi — et klart bevis på, at inflationsfrygten snart er en saga blott, og at de store formueejere ikke længere er bange for at anbringe deres penge i en ver-densvaluta frem for i guld.

Sandheden er jo nemlig den, at den virkelige værdi af et lands valuta ene og alene vurderes efter, hvad man ved om landets reelle produktionsevne, be-talingsbalance og andre vigtige kende-tegn på dets økonomiske sundhed. Og disse mere private vurderinger er det netop, som kommer til udtryk på verdens »scrte« pengemarkeder.

8 valutaer, er disse nu begyndt at vise begrænsede udsving! Begyndelsen er således gjort til en større frihed i de internationale betalinger, og i samme grad, som bindingen af valutakurser-ne løsnes, vil også betydningen af me-re eller mindre »sorte« kurser for-svinde.

På vej mod sundhed

Sammenligner man nu »sorte« el-ler »frie« kurser med »hvide« eller »bundne« for de vigtigste vesteuro-pæiske valutaer, viser det sig, at

det frie engelske pund nu næ-sten er de 2,80 dollars værd, som er

Kvalitets-målliabitter i elegant snit

THORSHAVNSGADE 25-27 . TLF. ASTA *1

Linie 4 kerer lige ti! doren

HELULD KAMGARN fin grå peber og salt

298,-

VERDENSVALUTAERNES S-O-R-T-E VÆRDI

SAMVIKKE’s redaktion, annoncealdeiing, abonnementsafdeling: Intet ansvar for manuskripter, fotografier eller tegninger, der

Njalsgade 15, København S Tlf. C 4015. SAMVIRKE påtagel si§ uopfordret indsendes. — Trykt i FDB trykkenet, København S.

-UUL/IUJ

GOD BAGNING BEGYNDER I BRUGSEN TREKRONER MARGARINE og SAFIR HVEDEMEL

fremstilles under omhyggelig hygiejnekontrol

pi FDBs moderne virksomheder i Viby og Vejle.

For at kunne garantere forbrugerne de bedst mulige

kvaliteter, foretages der til stadighed prøvebagninger

og analyser med TREKRONER MARGARINE

og SAFIR HVEDEMEL, således at husmoderen kan være

sikker på, at bagværket bliver vellykket, når

bagningen begynder i Brugsen.

Og fåt De gæster til kaffe, eller skal De

fejre „en dag", vil Hofjægermesterkager være

en lækkerbidsken, De får succes på.

HOFJÆGEHMESTERKAGEH

2 æg, 150 g sukker, 90. g Safir hvede-

mel, 70 g Davre havregryn, 2 store

teskefulde hjortetaksalt.

Kr (em af: 60 g Trekroner margarine,

60 g flormelis, 1 dl rand, 20 g Safir

hvedemel, 1 æggeblomme, FDB kakao,

Cirkel-kaffe eller citronsaft.

De hele æg og sukkeret piskes skummende,

og heri blandes mel, havregryn og hjortetak-

salt. Kagerne sættes med én teske på pladen

i god afstand fra hinanden, da de flyder me¬

get ud. De bager ved god varme gyldenbrune

og kan spises, som de er, eller lægges sam-

men med kræm.

Der er mange opskrifter på kræm, men denne

har den fordel, at den kan holde sig et par

dage (køligt), og at den ikke er så fed. Man

koger en jævning af vand og mel, hælder

•æggeblommen i og smager til med stærk

kaffeékstrakt, kakao eller citronsaft. Medens

den afkøles, røres margarine og florsukker

hvidt og blandes med den kolde jævning.

i

•:*