Samlet crossmedia opgave gruppe 1

/6Ď,� ��č��",6,Ď � � ��>��i��ÀÕÃ�>Ûi��>ÀÃi��ÎääÇ�ä��ÀÕ��ÌÌ«\ÉÉ�ÀÕÃ�>Ûi°`�ÉLV�>É`�ÃÌ�ÀÌ��>��>�À>>i�"�Ãi��££äÎ�Ó��VLÀ>��ÌÌ«\ÉÉÕ`ÌÀÞ��`ÌÀÞ�°`�ÉVÀ�ÃÃ�i`�>/��>�iV��i�-V�Õ�Ìâ��Îä£änx��ÌViÃ��ÌÌ«\ÉÉÌÃ��ÌÃ«�Ì°`�ÉVÀ�ÃÃ��i`�>/��i�7>��À�Ìâi�i�iÀ��Ó{ä{nÇ��Ì�Ü>��ÌÌ«\ÉÉÌ��i°ÜvÉVÀ�ÃÃ�i`�> >`�>��iÛ>�}�/�vÌ��ä�££n��Ì�v��ÌÌ«\ÉÉvÀ�Ì�vÌ`iÃ�}�Ã°`�ÉVÀ�ÃÃ�i`�>

,"--� ��Ƃ�� ,�*��/6ƃ,-6 �� ,�� ,� // ��""-

��-/",/�" ��,1** �£�x°nÈÎ�Ƃ -�Ƃ�

Indholdsfortegnelse

Indledning 1 Motivation 1 Problemfelt 1 Problemstilling 2 Problemformulering 2 Afgrænsning 3 Målgruppe 3 Begrebsdefinitioner 4 Teori og metode 4

Teori 4 Metodeovervejelser og -teori 5

Opgavens struktur 5

Kapitel 1 6

Kapitel 2 8 Case præsentation 8 Tværmedialitet 9

Medieplatforme og medieprodukter 10 Relationer og interaktivitet 10

Mapping af Distortions tværmediale univers 11 Petersen om forskellige former for tværmedialitet 11 Facebook 12 Officielt website: cphdistortion.dk 16 YouTube 17 Twitter 18 Instagram 18 Gadefester 18 Thomasen om kommunikationens sammenhænge 19

Distortions fortælling 21 Oplevelsesøkonomi 23

Indholdsfortegnelsefds

Kapitel 3 26 Kvantitativ metode: Spørgeskema 27 Udformning af survey 27 Gennemgang af spørgeskema 28 Indsamling af data 30 Analyse og bearbejdning af data 31

Inferentiel statistik - giver det mening? 31 Deskriptiv statistik 35

Kritik af kvantitativ metode 38

Kapitel 4 39 Diskussion 39

At hælde oplevelser på flasker 39 Street hosts som et led i kommunikationen 40 Facebook-siden og involvering af deltagerne 40 Cphdistortion.dk – Forstærkning af 41 den tværmediale effekt 41 Fra mange gæster til engagerede deltagere 42 At udfylde den tværmediale ramme 43

Kapitel 5 44 Konklusion 44

Referencer 45 Bøger 45 Artikler 45 Links 45

Camilla, Jannie, Nadja, Tina & Toke | Maj 2013 Crossmedia | Distortion

Digitale Medier og Design | IT-Universitetet i København 1 ∙ 48

Indledning Motivation Vores valg af Distortion som grundlag for en caseundersø-gelse udsprang af vores fælles interesse i oplevelser og events. Vi var især nysgerrige efter at undersøge samspillet mellem digitale medier og et fysisk event. Vi diskuterede herefter en lang række muligheder, hvoraf størstedelen omhandlede festivaler. Da vi alle er bosat i København og er interesserede i byens liv, fester og musikalske scene, lagde vi os hurtigt fast på en festival i Københavnsområdet. Vi har alle deltaget i forskellige festivaler, men kom frem til, at det kunne være spændende at vælge en der blev af-holdt omkring perioden for vores case. Derfor fandt vi fe-stivalen Distortion oplagt, da den bliver afholdt umiddel-bart efter vores casearbejde. Distortion kombinerer vores interesseområder, og skiller sig desuden ud fra andre festi-valer, ved at tage hele byen i brug, og ikke blot benytte et afspærret område. Vi er alle enige om at festivalen er et innovativt tiltag, som vi håber fortsat vil være en del af Kø-benhavns oplevelsestilbud.

Problemfelt I den vestlige verden har den øgede velstand medført en stigning i forbrug af oplevelser. Dette skyldes dels at vi har fået flere penge, men også mere fritid til at udforske andre interesser end blot de materielle. Selvom den økonomiske krise har haft indflydelse på danskernes forbrugsvaner, ser det ikke ud til, at det er oplevelserne der bliver valgt fra. Tværtimod er der fra 2005 til 2009 sket en stigning i for-brug af fritidsudstyr imens vi bruger færre penge på mate-rielle goder. Det tyder dog på, at vi i krisetider prioriterer de billigere oplevelser (Erhvervsstyrelsen, 2011). Endvidere er oplevelser et led i identitetsskabelsen for den enkelte, hvor faktorer såsom personlig stil, følelser og holdninger vægter højere end prisen (Mossberg, 2007). Danmark tilbyder et stort udbud af oplevelser, og herunder er festivalscenen efterhånden konkurrencedygtig på et in-ternationalt plan. Med events som Roskilde Festival og NorthSide trækker danskerne både udenlandske artister og publikum til. København tilbyder ligeledes et bredt udvalg af musikoplevelser og festivaler hele året rundt. De mange tilbud gør, at alle frit kan vælge til og fra. Det er derfor in-teressant at undersøge hvilke faktorer der afgør hvilken festival man vælger, og om man føler sig involveret i mar-kedsføringen. Udviklingen i det digitale landskab har med-ført et skift i måden at markedsføre sig på, og i stedet for



at nå ud til brugerne via plakater og andre trykte medier, er det i højere grad de digitale medier der bliver brugt som kommunikationsværktøj. Herunder bruges sociale medier i højere grad som led i kommunikationen. Disse kendeteg-nes bl.a. ved styrken af viral markedsføring, der sker, når brugerne deler indhold til resten af sit netværk. Distributio-nen af en oplevelse kan derfor tage afsæt i mange forskel-lige kanaler, hvilket åbner op for nye muligheder og udfor-dringer som svar på brugernes behov og forventninger. Problemstilling Distortion er en kombination af gadefester og nattefester, og indtager hele Københavns byrum i maj måned. Til nat-tefesterne kræves der billet for at komme ind, imens gade-festerne er gratis. Når det drejer sig om gratis oplevelser er det især interessant, hvad der driver folk til at deltage. I modsætning til et event der kræver entrebillet, er der ikke på samme måde foregået en ‘købsbeslutning’ hvor man dedikerer sig til at deltage på forhånd. Derfor kan elemen-ter som fortælling, involvering og brugerdeltagelse være et udgangspunkt for en mediestrategi, der engagerer delta-geren aktivt i konceptet inden afholdelsen af selve festiva-len. En nytænkning af kommunikationsformen kan vise sig at imødekomme nogle af de økonomiske udfordringer, festivalen står overfor. Distortion er først og fremmest en

fest arrangeret af frivillige og kreative ildsjæle. I den for-bindelse er det relevant at undersøge hvorvidt deltagerne føler sig som en del af Distortion, således at det bliver et fælles projekt at løfte de økonomiske forhold, ligesom det er et fælles projekt at skabe en god fest. Problemformulering Med udgangspunkt i ovenstående problemstilling, lyder opgavens specifikke problemformulering som følger: Vi vil undersøge hvordan Distortion benytter sig af tvær-medial kommunikation, samt i hvilket omfang deltagerne involveres i kommunikationen forud for festivalen. På bag-grund af vores analyse vil vi vurdere, om andre kommuni-kationstiltag, kan forstærke den tværmediale effekt. I løbet af opgaven vil vi derfor fokusere på at besvare ne-denstående undersøgelsesspørgsmål:

• I hvilket omfang involveres brugerne i kommunikati-onen forud for festivalen?

• Hvordan skabes der opmærksomhed om gadearm-båndenes formål forud for festivalen?

• Hvordan kan gadearmbåndet skabe merværdi for deltagerne?



• Hvilken historie fortæller Distortion, og hvordan er deltagerne med til at forme historien?

• Hvilke kommunikationstiltag kan understøtte Distor-tion yderligere?

Afgrænsning Da Distortion er et årligt tilbagevendende event, og afhol-delsen af festivalen for år 2013 foregår fra 29. maj til 2. juni - hvilket er efter denne opgaves deadline - er det en nød-vendighed at afgrænse vores tværmediale analyse til en bestemt tidsperiode. Vi har her valgt at lægge vores fokus på optakten til Distortion i år. Vi afgrænser os desuden til kun at fokusere på gadefesterne. Vores undersøgelse vil derfor ikke omhandle de pre-parties og night parties, Distortion også afholder før og under festivalen. Målgruppe I undersøgelsen af Distortions tværmediale kommunikation begrænser vi os til målgruppen: Deltagere fra Køben-havnsområdet, der har deltaget 0 eller flere gange før, i aldersgruppen fra 15-35 år. Eftersom opgavens fokus er gadefesterne, har vi valgt en

bred aldersgruppeafgrænsning, da festerne er åbne for alle. Den brede afgrænsning bunder i, at der, i kraft af ga-defesternes offentlige tilgængelighed, ikke foreligger del-tagerstatistik. Vi har derfor måttet læne os op af lignende projekters/produkters aldersgruppeafgrænsning og på baggrund heraf foretage et kvalificeret bud. Herunder har vi udvalgt tre pointer, som begrunder aldersgruppeaf-grænsningen.

• Idet opgaven helt grundlæggende beskæftiger sig med tværmedialitet, mener vi, det er relevant at fo-retage en aldersgruppeafgrænsning på baggrund af, hvilke aldersgrupper i samfundet der anvender sociale netværkstjenester. Her er aldersgruppen 16-34 år den dominerende (Danmarks Statistik, 2011).

• Distortion har tidligere samarbejdet med Soundve-

nue om udgivelsen af reportager og anmeldelser fra festivalen. Soundvenue ejes af metroXpress, som definerer sin målgruppe til "de 15-39 årige moder-ne, travle storbymennesker, der vil læse om hverda-gens vigtigste nyheder på en ungdommelig og un-derholdende måde" (Metroxpress, 2013).

• Endelig er en af gadefesternes hovedfunktioner at

fungere som "opvarmning" til nattefesterne, der bli-ver afholdt på natklubber som generelt arbejder med en aldersgrænse på minimum 18-20 år.



Begrebsdefinitioner Gadefesterne foregår rundt omkring i Københavns gader, og er koncentrerede omkring en bydel hver dag. Der er live koncerter, musik, barer og andre kreative tiltag. Gadefesterne fortsætter om aftenen til night parties på natklubber rundt omkring i byen. Disse kræver entrebillet, som kan købes inden og under gadefesterne. Deltagere er de personer der kommer til Distortion både til gadefesterne i løbet af dagen og/eller til Night Parties om aftenen. Når vi i refererer til tilhørsforholdet mellem deltageren og Distortion, skal det forstås som det forhold der skabes når deltagerne vender tilbage til Distortion. Brugerinvolvering betyder, at brugerne involveres aktivt i Distortions kommunikation, eller har mulighed for at være det i form af to- eller flervejskommunikation. En street host er en eller flere udefra kommende personer som har lyst til at bidrage med et særligt arrange-ment/indslag til gadefesterne, f.eks. i form af musik eller en bar. Er man samarbejdspartner med Distortion får man tit-len Streethost Distortion (cphdistortion, 2013).

De frivillige personer som stiller op og er med til at gøre gadefesterne mulige bliver kaldt Street Captains of Distor-tion. Man skal minimum arbejde 16 timer under festivalen, hvilket fx kan være inden for sikkerhed, distribution, mer-chandise eller billetsalg. Gadearmbåndet ‘God Stil’ er en måde hvorpå deltagerne kan støtte gadefesterne, der ellers er gratis at deltage i og åbne for alle. Pengene fra gadearmbåndene går bl.a. til toiletter, oprydning og sikkerhed. Gadearmbåndet koster 100 kr og kan købes inden og under Distortion. Teori og metode Teori Med udgangspunkt i Anja Bechmann Petersens (2007) og Bo Hovgaard Thomasens (2007) definitioner af tværmedia-litet, vil vi undersøge i hvilket omfang Distortions kommu-nikation kan betegnes som tværmedial. Vi vil benytte Pe-tersens teori med det formål at fastlægge hvilke medieplat-forme og medieprodukter der anvendes i kommunikatio-nen. Endvidere vil vi benytte Thomasens teori om tværme-diale forbindelser og henvisninger. Her vil vi undersøge Distortions kommunikationsstrategi med udgangspunkt i de tre former for tværmedialitet: interpersonel, funktionel og hyperstrukturel. Med afsæt i disse to teoretiske aspek-



ter, dannes et grundlag for mapping af Distortions tvær-mediale univers. Vi vil endvidere anvende forskellige teoretiske perspektiver på storytelling, herunder Lena Mossbergs artikel ‘at skabe oplevelser ved hjælp af storytelling’ (2007) og uddrag fra bogen ‘Storytelling - branding i praksis’ (Fog et al, 2009). Med denne vinkel kan vi belyse hvilken historie Distortion forsøger at kommunikere ud til brugerne, samt hvordan storytelling kan anvendes til at involvere deltagerne i kommunikationen og oplevelsen. Desuden inddrager vi teorien om oplevelsesøkonomi og har her valgt at benytte Pine & Gilmores (1999) oprindelige definition af begrebet. Pine & Gilmore argumenterer for at det ikke er selve produktet, der skal ses som ydelsen eller varen, men oplevelsen af produktet. Metodeovervejelser og -teori Vores metodiske tilgang er en kombination af den sam-fundsvidenskabelige kvantitative metode, i form af en spørgeskemaundersøgelse (survey), og den humanistiske kvalitative metode i form af interviews. Tidligt i processen overvejede vi at bruge den ene metode til at informere den anden, eksempelvis ved at basere vores survey på de indsigter vi fik af de kvalitative interviews. Grundet en kort projektproces samt koordinering med en anden studie-gruppe ift. indsamling af empiri, valgte vi at sende surveys

ud og sideløbende afholde de kvalitative interviews. Havde vi startet ud med at få afviklet de kvalitative interviews, kunne det have afkastet nye vinkler på vores problemstil-ling og vi kunne i dette lys derfra have formuleret hypote-ser, der skulle undersøges i vores kvantitative analyse. Vi er endt med resultater fra to uafhængige forløb, som vi vil analysere med henblik på at be-, eller afkræfte, samt un-dersøge korrelationer i, vores hypoteser (Bryman, 2012). Ved at supplere vores kvantitative undersøgelse med en-keltinterviews, kan vi opnå en større forståelse for og ny indsigt omkring Distortion. Den kvalitative metode diffe-rentierer sig fra den kvantitative metode ved ikke at være repræsentativ og objektiv (Kvale & Brinkmann, 2008). Vi kan derfor ikke drage nogle generelle konklusioner om fe-stivaler generelt ud fra interviewene, som i stedet er en subjektiv tilgang til at undersøge vores problemstilling. Ved at benytte os af den kvalitative metode, kan vi desu-den åbne op for nye perspektiver. (Metelmann & Lungholt, 2010). Vi har foretaget to enkeltinterviews med hhv. Kevin Christensen, en street host fra Beat People, og Christian Langballe, der er PR-chef for Distortion. Opgavens struktur Kapitel 1 indledes med en gennemgang af de kvalitative interviews, med udgangspunkt i Steinar Kvale og Svend



Brinkmanns teoretiske metode, samt en præsentation af vores to interviews med hhv. Christian Langballe og Kevin Christensen. Begge interviews er foretaget i forbindelse med den indledende research til opgaven og har til formål at præcisere opgavens fokus. Kapitel 2 indeholder en præsentation af den valgte case. Herunder redegøres for hvad casearbejde indebærer og event-begrebet defineres. Som indledning til vores map-ping af Distortions tværmediale univers, har vi benyttet Anja Bechmann Petersens definition til at beskrive hvad tværmedialitet er. Med udgangspunkt i denne følger en overordnet mapping med fokus på brugen af medieplat-forme, medieprodukter og mediestrukturer. Endvidere in-deholder kapitlet en illustration af hvordan de tværmediale henvisninger er forbundet jf Thomasen. Endelig følger en gennemgang af Distortions brug af storytelling og oplevel-sesøkonomi. Kapitel 3 består af en beskrivelse af vores kvantitative me-tode, og en gennemgang af de metodiske overvejelser omkring det udsendte spørgeskema. Herefter følger en analyse af den indsamlede empiri, med henblik på at be- eller afkræfte vores to hypoteser. Kapitel 4 er en diskussion af de kvantitative resultater fra forrige kapitel sammenlignet med vores delkonklusioner fra kapitel 2. Herunder belyses hvordan Distortion benytter

tværmedialitet, hvordan deltagernes mediebrug tager sig ud, samt hvorvidt idéen om gadearmbåndet fungerer. En-deligt vurderes hvorvidt nye kommunikationstiltag kan in-volvere deltagerne yderligere.

Kapitel 1 “Ordet metode betød oprindeligt vejen til målet” (Kvale & Brinkmann, 2008, s. 125) I dette kapitel vil vi se nærmere på den kvalitative metode, som vi har benyttet til analyse af vores empiri fra de to in-terviews. Vi har primært benyttet os af meningskategorise-ring, som er med at til at skabe et overblik, kategorisere interviewets indhold i temaer og samtidig forenkle den vi-dere proces med behandling af materialet (Kvale & Brink-mann, 2008). Efterfølgende har vi gjort brug af ad hoc-metoden, som er en blanding af analysemetoderne, til at uddrage særligt relevante pointer eller citater, der belyser interviewets emner. Meningskategorisering/kodning benyttes ved lange ud-sagn til at kode den indsamlede empiri og derved få en mere systematisk begrebsliggørelse af denne. Ved kodning knyttes et eller flere nøgleord til de forskellige passager,



hvilket muliggør hurtig identificering af udsagn senere hen (Kvale & Brinkmann, 2008), fremfor at foretage en decide-ret transkribering af al den indsamlede empiri. Før, under og efter interviewet er disse 3 ord vigtige at tage stilling til: hvorfor og hvad der skal besvares, før man til sidst kan konkludere og udvælge hvilke metoder man vil/kan benytte i sin rapport og hvordan. ”Hvorfor: afklaring af formålet med undersøgelsen Hvad: tilegnelse af en forhåndsviden om det emne, der skal undersøges Hvordan: tilegnelse af nøje kendskab til forskellige inter-view- analyseteknikker og beslutning om, hvilke der skal bruges for at opnå den påtænkte viden.” (Kvale & Brink-mann, 2008, s. 125) Vi har gjort brug af de 7 faser som benyttes til at designe selve interviewundersøgelsen. Der findes ingen regler eller standardprocedurer til udførsel af et forskningsinterview eller til en hel interviewundersøgelse (Kvale & Brinkmann, 2008), men der er derimod nogle standardvalg og teknik-ker i de forskellige faser, det kan være gavnligt at tage stil-ling til, og det er her de 7 faser gør sig gældende. Formå-let med at dele interviewundersøgelsen op i 7 faser er, at få intervieweren til at træffe velovervejede beslutninger om metoden. Disse beslutninger er baseret på den viden per-sonen allerede har om emnet, de foreliggende metodolo-

giske valgmuligheder, om der kan være nogle etiske impli-kationer og hvilket udfald de enkelte valg vil medføre (Kva-le & Brinkmann, 2008). Vores eliteinterviews med hhv. Christian Langballe og Ke-vin Christensen var særdeles gavnlige. De gav begge rele-vant information og viden fra hvert deres felt, som vi ikke umiddelbart kunne have fået med andre metoder. Det gav et overblik over og indsigt i opbygningen af Distortion samt hvordan de ser sig selv og øvrige medspillere. Inter-viewet med Christian Langballe er det af de to interviews der anvendes mest i opgaven, da det har haft størst rele-vans i forhold til opgavens fokus. Interviewet med Kevin Christensen viser os et andet perspektiv af Distortion og giver os mulighed for at stille os kritisk overfor det, vi har fået at vide af Distortions PR-chef, såfremt dette skulle vise sig interessant. De to interviews har også været med til at påvirke vores videre kurs i opgaven. Noget af det der især interesserer os er, det store fokus på gadefester: “Distortion bliver helt klart tænkt som en gadefestival. Det er det helt klart ble-vet, og det er helt klart det stærkeste i festivalen.” (Lang-balle, 2013, bilag 1, 12:40). I forhold til hvor stor en succes gadefesterne er, set ud fra deltagerantallet, er det påfaldende at Distortion genererer



så stort underskud. Igen er det interessant at se de forskel-lige vinkler Langballe og Christensen har på dette: Christian Langballe: “Hvis vi har 100.000 gæster på gaden, så tjener vi 200.000 kroner i baren. Det er eddermaneme en dårlig forretning, gæsterne giver 2 kroner hver. Der er noget at arbejde med.” (Langballe, 2013, bilag 1, 13:30) Kevin Christensen: “De har jo et kæmpe brand. Jeg kan godt lave en fest for 1000 mennesker med et overskud på 100.000kr. og hvis de ikke kan det så er der edermaneme noget galt [...] især så statsstøttede som de er.” (Christen-sen, 2013, bilag 2, 18:23) Disse udtalelser har blandt andet inspireret os til at se på eventuelle grunde til at Distortion ikke genererer et øko-nomisk overskud. Festivalen tilbyder lige nu en masse op-levelser som tiltrækker mange mennesker, men Distortion formår ikke at vende dette til en indtjening. Festivalens eget forsøg på at vende underskud til overskud er lanceringen af gadearmbåndet, som er frivilligt at købe, som skal generere en indtægt for at sikre gadefesternes overlevelse. Langballe og Christensen har hvert deres synspunkt på konceptet: Christian Langballe: “Det er en unik konstruktion, fordi det er noget vi er økonomisk afhængige af. Selv om det ikke er noget man er nødt til at købe.“ (Langballe, 2013, bilag 1, 15:13)

Kevin Christensen: “De spurgte os om vi ikke ville sælge deres God Stil armbånd, men jeg var hurtigt sådan - hey, det giver ingen mening for mig at sælge armbånd, så de kan få billige øl hos andre. Jeg synes der er modstridning i deres forventninger [...] Jeg ved ikke om man ville kalde det god stil fra deres side - jeg synes det var fucking dårlig stil.” (Christensen, 2013, bilag 2, 18:08) Som Langballe påpeger er Distortion økonomisk afhængi-ge af gadearmbåndet, hvorfor vi finder det relevant at se på, hvordan festivalen anvender digitale medier til at moti-vere deltagerne til at købe armbåndet.

Kapitel 2 Case præsentation Casestudiet som metode er kendetegnet ved at koncentre-re sig om et nøje udvalgt udsnit af et observeret fænomen (Miles & Huberman, 1994:5, citeret af Thomasen, 2007, s. 46). I en tværmedial sammenhæng, hvor det er en nødvendig-hed at betragte alle medier i et koncept samtidigt, er det en nødvendighed for casestudiet at afgrænse disse be-



tragtninger til en bestemt tidsperiode, til en bestemt del af det undersøgte fænomen samt med bevidste undersøgel-sesoptikker (Thomasen, 2007). På Distortions officielle website, cphdistortion.dk, skrives: "Remember that behind all the arts & culture & society crap, Distortion is really just a party. The only real goal is for our guests to forget who and where they are - and feel touched by the magic finger of Freedom." (cphdistorti-on.dk, 2013). Her påpeges altså, hvad Distortion selv me-ner er festivalens sjæl: Festen. Så på trods af at der er mas-ser af kulturelle tilbud, både i form af musik og streetart, skal de, der kommer til Distortion, huske på at det ikke er hovedformålet med at de dukker op. De kommer for at feste og føle sig fri. Det er interessant at se på, hvordan Distortion formidler deres formål på tværs af det store ud-bud af digitale medier - og hvorvidt der ligger nøjere plan-lagt strategi til grund for denne brug. Tværmedialitet Medielandskabets udvikling har indenfor de sidste årtier resulteret i, at kommunikation har fået et digitalt omdrej-ningspunkt, og dermed er der opstået nye former for me-diestrategier. Denne digitalisering har muliggjort brugerin-volverende koncepter, samtidig med at der er blevet stillet

højere krav til hvor, hvornår og hvordan kommunikationen skal være tilgængelig for brugerne. Udviklingen har desu-den forstærket brugernes tilstedeværelse online og øget mulighederne for at kommunikere på tværs af medier. Overordnet set kan medieudviklingen beskrives ud fra to tendenser: Mediekonvergens og mediedivergens. Hvor konvergens er sammensmeltning af forskellige medier i samme medieplatform skal mediedivergens forstås ved at flere forskellige medier eksisterer samtidig. I den forbindel-se karakteriseres flermedialitet som enten konvergerende (en anvendelse af flere medier i det samlede medieudtryk) eller divergerende (flerhed af kommunikation på flere me-dier). Tværmedialitet er en kombination af de to former og forudsætter et samlet koordineret budskab (Sandvik 2010). Vi vil gennem opgaven arbejde med Anja Bechmann Pe-tersens (2007) og Bo Hovgaard Thomasens (2007) teorier omkring tværmedialitet. Deres overordnede billede af tværmedialitet er meget lige - Petersen taler om tværme-dialitet som kendetegnet ved kommunikation på tværs af medieplatforme (Petersen 2007), mens Thomasen taler om tværmedialitet som kommunikation inden for det samme koncept i flere medier, hvor kommunikationens indholds-side er forbundet eller relateret på tværs af medierne (Thomasen 2007). Det mest centrale der adskiller de to, er deres fokus. Vi kan med afsæt i de to fokuspunkter, benyt-



te os af hver deres respektive modeller til at tegne et bille-de af Distortions tværmediale brug. Medieplatforme og medieprodukter Først og fremmest skelner Petersen mellem seks forskellige niveauer af medier (eksempler angivet i parentes):

1. Symbolske formater eller modaliteter (lyd, billede og tekst)

2. Mediestrukturer eller genre (radioaviser, netaviser) 3. Medieprodukter (hjemmesider, rss-feeds, tv-

udsendelser) 4. Medieplatforme (trykte aviser, fjernsynsapparater,

mobil, pc, laptop) 5. Mediedistributionsnetværk (radiofrekvenser, LAN,

GRPS) 6. Mediehuse (DR og Politiken)

Kommunikation kan foregå på tværs af og internt i de seks ovennævnte medieniveauer. Tværmedialitet kan altså både opstå bl.a. som relation mellem medieprodukt og medie-struktur (fx en hjemmeside og radioavis), såvel som mellem medieplatforme (fx trykte aviser og mobil) (Petersen 2007). Petersen refererer til medieplatforme som mediets fysiske format, og disse kan derfor ikke være indlejret i hinanden, men kan i stedet fungere som supplement til hinanden. Medieprodukter og mediestrukturer kan til gengæld være indlejret i hinanden (Petersen 2007). I et konkret medie-koncept opereres oftest på tværs af niveauerne. Fx kan en

bruger tilgå Distortions musikprogram på både mobil og laptop såvel som at læse den trykte flyer, hvor der desuden er indlejret billeder og tekster i alle niveauer. Petersen arbejder desuden med tre analytiske perspekti-ver, som vi vil placere Distortions tværmediale kommunika-tionsform i:

1. Tværmedialitet som relationer mellem mediepro-dukter

2. Tværmedialitet som mediestrukturer 3. Tværmedialitet som aktør-platform relationer

Relationer og interaktivitet ”Kommunikationen på tværs af flere medier har potentiale for, at egenskaberne ved alle de anvendte medier kan væ-re en del af kommunikationssituationens samlede kommu-nikative mulighedsfelt” (Thomasen 2007, p. 53). En væsentlig del af tværmediale koncepter er ikke blot brugen af forskellige medieplatforme og -produkter, men også sammenhængen mellem de forskellige elementer der indgår i kommunikationen, herunder også de henvisninger der foregår fra et medie til et andet. Bo Hovgaard Thoma-sen fokuserer primært på netop relationer imellem medier-ne, og har i den forbindelse beskrevet hvilke forskellige henvisninger der kan observeres (Thomasen 2007).



Ifølge Thomasen kan tværmedialitet både foregå samtidigt eller tidsforskudt. Specielt i tidsforskudt tværmedialitet kan brugeren selv bestemme, hvornår mediet benyttes, og der stilles høje krav til at brugeren opfatter de tværmediale relationer. Der vil altid være brugere, der ikke anvender det fulde koncept, og disse skal helst ikke blive glemt i det tværmediale univers. Selvom et medie henviser til et andet, er det vigtigt at de brugere, der hovedsageligt bruger det ene medie, også får en fuld oplevelse af indholdssiden, mens de, der registrerer henvisningerne og benytter sig af flere medier, kan opnå en merværdi ved at bevæge sig rundt i hele konceptet. I denne sammenhæng er det essen-tielt, at afsenderen er opmærksom på de egenskaber de enkelte medier/medieformer besidder, så det tværmediale mulighedsfelt udnyttes til fulde (Thomasen, 2007). Face-book kan i Distortions tilfælde siges at være det medie, der besidder den sammenkædende effekt, idet de fleste hen-visninger sker til og gennem dette medie. En sådan effekt giver et samlende helhedsindtryk, i stedet for at de mange forskellige medier opleves isolerede. Der er dog også en del medier der blot henvises overfladisk til, hvilket kan få brugeren til at overse mediet og derfor ikke benytte sig af det. Et medies interaktive egenskaber kan udnyttes som ’input-medie’. Det data, som genereres i input-mediet kan an-vendes i medier hvori denne data ellers ikke kunne være

blevet genereret. Et eksempel herpå er YouTube, som mu-liggør videointegrering på websitet eller Facebook. Mapping af Distortions tværmediale univers Petersen om forskellige former for tværmedialitet Vi har været nødsaget til at genfortolke både Petersen og Thomasens analytiske tilgange, for at gøre modellerne an-vendelige for vores case. Derfor har vi taget udgangspunkt i deres definition og teoretiske afsæt, men blot genfortol-ket en del af rammen. De fysiske events, der er en stor del af Distortion, har vi valgt at anskue som en medieplatform for sig. En stor del af Distortions kommunikation foregår på de sociale medier, hvor Langballe informerede os om, at Facebook er det mest benyttede medie: “Al kommunikati-on og trafik foregår på Facebook”. (Langballe, 2013, bilag 1, 11:55) De sociale medier giver brugerne større mulighed for at blive en integreret del af konceptet, da det specielt er her der kan opstå en dialog med deltagerne. Vi har valgt at betragte disse som medieprodukter på samme niveau som det officielle website.



Figur 1: Mapping af Distortions tværmediale univers jf Pe-tersens teori om tværmedialitet. Ovenstående model viser, hvilke medieprodukter og me-diestrukturer der kan tilgås fra de forskellige medieplatfor-me. Platformene er i dette tilfælde illustreret ved de grå felter, mens medieprodukterne er de røde og sorte. De røde er de medieprodukter og mediestrukturer vi beskæf-tiger os med i opgaven, mens de sorte ikke er omfattet af opgavens afgrænsning. Eftersom Distortion benytter 25 unikke medieprodukter i forskellig grad, har vi valgt at afgrænse os, og dermed gå mere i dybden med Facebook-siden, cphdistortion.dk,

Twitter, YouTube, Instagram, ‘God Stil’ gadearmbåndet samt gadefesterne. Vi finder de nævnte medieprodukter mest relevante for vores case, da vi mener det er her bru-gerne har den største mulighed for at blive involveret i konceptet forud for festivalen. Disse medieprodukter vil i det følgende blive præsenteret jævnfør Petersens begre-ber og terminologi. Facebook Distortions officielle Facebook-side er det sociale medie, hvorigennem Distortion kommunikerer mest (Langballe, 2013, bilag 1, 10:55-10:56). Det er oftest her den tværme-diale navigation ender, og dette gør siden kontakttagende (Petersen, 2007), hvilket vil sige, at de andre medieproduk-ter henviser til denne side. Hvis man klikker sig ind under information om Distortion på Facebook-siden, bliver man henvist til Billetto, cphdistortion.dk samt Instagram, og i dette tilfælde er Facebook kontaktgivende (Petersen, 2007), eftersom den viderenavigerer brugerne til andre medieprodukter. Facebook-siden har i skrivende stund 60,510 likes (tilgået d. 11/4-13). Sproget veksler mellem dansk og engelsk og de seneste opdateringer fra Distortion har overvejende været skrevet på engelsk - med undtagelse af ordene “ga-dearmbånd” og “turpas”. Nogle opdateringer er ligeledes en blanding af det danske og det engelske, for eksempel lyder en opdatering fra d. 5/4-13 (distortionfb, 2013):



Figur 2: distortionfb 2013. Generelt er Distortions opdateringer ofte en informerende og/eller reklamerende kort tekst, kombineret med et bille-de eller video. Nedenfor ses et opslag, hvor Distortion har indlejret en YouTube-video for gadearmbåndet. Denne

indlejring kan, ud fra teorien tværmedialitet som medie-strukturer (Petersen, 2007), beskrives som translativ tvær-medialitet. Dette vil sige at videoen stadig er bundet til medieproduktet YouTube, men eftersom den er indlejret på Facebook-siden etableres en inddragelse af dele fra et andet medieprodukt.



Figur 3: distortionfb, 2013 Distortion benytter sig desuden af konceptuel tværmediali-tet i visuel form, ved at have gennemgående grafiske ele-menter på tværs af platformene og i forskellige mediepro-dukter. Dette ses blandt andet på Facebook-siden, hvor

der anvendes to ‘faste’ billeder - et coverbillede og et pro-filbillede. Begge indeholder Distortions logo samt dato for afholdelsen af Distortion 2013. Festivalens logo er formet som en cirkel med teksten “Distortion - A celebration of Copenhagen night life” og tidspunktet for festivalen anført herunder: “Distortion 2013 - All over Copenhagen 29 may - 2 june”. I midten af logoet er der en dansende “gøgler”. Gøgleren symboliserer frisindethed og passer godt ind i Distortions generelle ånd. Logoet ses her:

Figur 4: Profilbillede på Distortions Facebook-side, 2013 Profilbilledet på Facebook består af logoet, datoen og hashtagget #cphdistortion, der ellers er et udtryk der for-bindes med Instagram og Twitter. Ved at bruge det på Fa-



cebook benytter Distortion sig af en æstetisk konvergens, hvor de låner andre mediers udtryksformer/stilarter for at sætte dem sammen på nye måder (Sandvik 2010). Festivalens grafiske materiale har en genkendelseseffekt, da samme farvenuancer og formater benyttes flere steder. Materialet anvendes på tværs af medieprodukterne og platformene, og skaber derved en grafisk identitet og visu-el sammenhæng for brugeren. Nedenfor ses grafisk mate-riale hentet fra Distortions officielle hjemmeside www.cphdistortion.dk, som har mange identiske træk med ovenstående billede. På grafikken fra den officielle hjem-meside kan man i øvrigt se Royal, rdio og Københavns Kommunes logoer, som er Distortions hovedsponsorer. Disse logoer går også igen flere gange i forbindelse med Distortions eget logo.

Figur 5: cphdistortion, 2013

Figur 6: cphdistortion, 2013 Distortion benytter også en konceptuel tværmedialitet når gadearmbåndet er i fokus. En hyppigt forekommende catch phrase ses på ovenstående billede: “Gadearmbånd = Gadefester” og går igen på alle medieprodukter og plat-forme der henviser til gadearmbåndene.



Officielt website: cphdistortion.dk Distortions officielle website tilgås på cphdistortion.dk. Sproget på websitet er hovedsageligt engelsk, men enkel-te ord og sider såsom “gadearmbånd” og “God Stil part-ner” er skrevet på dansk. På forsiden ligger info om festiva-len samt en trailer for Distortion 2013, integreret via You-Tube, hvilket, ligesom det var tilfældet med Facebook-siden, hører under translativ tværmedialitet. Hvis man tryk-ker på share-knappen i højre hjørne på videoen, vises der ikoner af bl.a. Facebook og Twitter. Ikonerne sender bru-geren direkte ind på de pågældende sider, hvor videoen kan deles i brugerens sociale netværk. Den metaforiske brug af ikonerne etablerer en inddragelse af dele af en an-den medieplatform, eller som i dette tilfælde, et medie-produkt (Petersen 2007). Nedenfor ses den indlejrede YouTube-video på cphdistortion.dk.

Figur 7: cphdistortion, 2013 På cphdistortion.dk finder man i toppen informationer om de forskellige fester, ved at klikke sig ind under de enkelte dage, som vist på følgende screenshot:

Figur 8: cphdistortion, 2013



Ved klik på et menupunkt viderestilles til en underside. Her kan man se hvor og hvornår gadefesten bliver afholdt. Derudover er der skrevet: “Free entrance. Buy gadearm-bånd” og linket videre til et nyt medieprodukt: billetto.dk. Sidemenuen på hjemmesiden indeholder menupunkterne gadearmbånd, line-up, participate, atmosphere og info. Der linkes desuden eksternt videre til salg af gadearm-bånd, turpas og merchandise. Klikker man ind på “at-mosphere” præsenteres man for en ny række muligheder; story, video, photos, music og facts. Her er Distortions hi-storie og stemning illustreret i billeder, lyd, video og tekst. På videosiden er der indlejret videoer fra to andre medie-produkter, nemlig Vimeo og YouTube. Under musik er de foregående års line-up listet, men der er ikke musik på si-den, hvilket ellers kunne lade sig gøre ved at integrere SoundCloud. I bunden af websitet finder man en fast bjæl-ke med menupunkter der guider brugeren videre i resten af Distortions univers, men væk fra websitets kommunikati-on. Websitet navigerer brugerne videre til andre medie-produker, herunder Facebook-siden, Facebook-events, YouTube, Twitter, SoundCloud og billetto.dk. Derved får websitet karakter af et kontaktgivende medie (Petersen, 2007).

YouTube På Distortions officielle YouTube-side er pr. 11/4-13 uploa-det 33 videoer fordelt i følgende 6 kategorier: Highlights from Distortion 1998-2009, 2010, 2011, 2012, 2013 og ga-dearmbånd. Under de 4 første kategorier findes der trailers og promo-videoer fra de pågældende år samt videoer fra Distortions gadefester, koncerter og afterparties. Under “Highlights from Distortion 2013” findes en video af pre-party eventet Dark Distortion #2, hvor der vises videoklip fra festen. Den sidste video omhandler street hosts, hvor man ser 5 forskellige hosts fortælle om, hvorfor de har valgt at være street hosts og hvad de føler at de får ud af det. Derudover ser man grundlæggeren Thomas Fleurquin, som fortæller: “Distortion har kun 2 scener. De resterende 30-40 er opsat af street hosts, så derfor vil der ikke være noget Distortion uden street hosts” (Distortionyt, 2013, 01:11). Til sidst opfordres man til at ansøge om at blive street host og bliver henvist til festivalens hjemmeside med linket www.cphdistortion.com/666/streethosts. YouTube-sidens sidste kategori hedder “gadearmbånd” og her er uploadet 6 videoer, hvor Distortion interviewer deltagere om, hvorfor man skal købe gadearmbåndet. Der linkes til billetto.dk, hvor gadearmbåndene kan købes, til sidst i hver video samt under beskrivelsen.



Twitter Distortions Twitter-profil er fulgt af 4014 personer (Distorti-ontw, 2013), hvilket er betydeligt mindre end Facebook, der har over 60.000 likes. I næsten alle tweets linkes til an-dre medieprodukter, fx Facebook-siden, cphdistortion.dk eller Billetto. Twitter anvendes altså primært i kontaktgi-vende forstand. Foruden henvisningerne til andre medie-produkter tweeter Distortion primært om deadlines for køb af billetter med rabat, jobopslag, programoffentliggørelser eller henvisning til videoer fra YouTube eller Vimeo. Twit-terprofilen er primært blevet anvendt i perioden fra marts til juni 2012 og i perioden hvor selve festivalen blev af-holdt, og aktivitetsniveauet er faldende herefter. I takt med at vi nu nærmer os dette års festival er aktiviteten på Twit-terprofilen så småt opblomstret igen. Instagram På Distortions Instagram-profil linkes der i beskrivelsen til cphdistortion.dk. Der står desuden datoen for Distortion samt “Remember: Gadearmbånd = Gadefester”. Da Insta-gram-siden blev tilgået d. 9/4-13 havde Distortion 17 fotos og 183 følgere. Siden april 2013 indsættes stemningsbille-der fra Distortion 2012 med hashtagget #cphdistortion lø-bende. I skrivende stund er der herudover blevet uploadet en række billeder med offentliggørelsen af de forskellige night hosts og kunstnernavne til Distortion 2013. Det bety-der at antallet af billeder steg fra 17 til 58, hvilket ses på følende screenshot, som er taget den 20. maj 2013:

Figur 9. distortiontw, 2013 Billederne på Instagram bliver oftest synkroniseret med Distortions Facebook-side og Twitterprofil, hvorfra der henvises direkte til billedet på Instagram. Ifølge Christian Langballe benyttes Instagram ikke som et primært medie-produkt: "Vi er selvfølgelig på Instagram og sådan noget, men det er mest for sjov" (Langballe, 2013, bilag 1, 12:07). Gadefester Onsdag den 29 maj afholdes den første dag med Distorti-on på Nørrebro, hvor der fra 16.00 - 22.00 vil være en gra-tis gadefest på Nørrebro og dagen efter, i samme tidsrum, på Vesterbro. Hvor Indre By tidligere har været vært for festivalen en af dagene, afholdes fredagens og lørdagens festligheder i år på Refshaleøen. Om søndagen vil der væ-re ‘hygge’ - også kaldet ‘chillout parties’ - rundt omkring i København.



Gadefesterne består af opstillede scener, hvor forskellige artister vil spille. Derudover vil der være boder, som sælger mad, drikkevarer og merchandise. Ifølge Christian Langbal-le er der “[...] rigtig få på gaden der kommer for at se no-get bestemt. De kommer for at have det pisse sjovt.” (Langballe, 2013, bilag 1, 15:25). Rammen om gadefester-ne dannes af Distortion, men det er i høj grad deltagerne selv der skaber festen. I skrivende stund, har der ikke været observeret nogle henvisninger til gadefesterne. Dette kan forklares med at gadefesterne ikke afholdes endnu. Distortions kommunikationsstrategi på tværs af mediepro-dukter og -platforme kan beskrives som tværmedialitet som relationer mellem medieprodukter. Dette ses ved brugen af forskellige medieprodukter til navigationel tværmedialitet, hvor der henvises til ét medieprodukt fra et andet. Brugeren opfordres til aktivt at navigere på tværs af medieprodukterne, hvilket giver brugeren en forståelse af sammenhænge i konceptet (Petersen, 2007). Derudover benytter Distortion konceptuel tværmedialitet med samme farver og logo på alle deres online og trykte medier, hvilket skaber en genkendelseseffekt. Derudover benytter Distor-tion tværmedialitet som mediestrukturer (Petersen, 2007), hvor den translative tværmedialitet ses ved elementer fra medieprodukter indlejret i andre medieprodukter, som f. eks. en YouTube-video indlejret på Facebook. Da vi har defineret gadefesterne som en platform, kan man argu-mentere for, at der her benyttes vejledende tværmediali-

tet, eftersom der henvises til gadefesterne på diverse me-dieprodukter. Distortion benytter kun tværmedialitet af typen aktør-platform relationer i lille udstrækning. I denne type tvær-medialitet inddrages brugeren aktivt i kommunikationen, hvilket muliggøres når afsenderen kender målgruppen, ved hvor de befinder sig, hvilke medieprodukter de anvender, og hvilket medieprodukt de kommer fra (Petersen, 2007). Denne form for tværmedialitet er oplagt til at skabe en dy-bere brugeroplevelse og -inddragelse, idet kommunikati-onskonteksten kan skræddersys til målgruppen, men det forudsætter som sagt et indgående kendskab til denne. Thomasen om kommunikationens sammenhænge Relationerne mellem medieprodukterne, som mappet ud fra Petersens teori, undersøges yderligere ved brug af Thomasen, for at klarlægge hvordan de tværmediale hen-visninger i Distortions kommunikation optræder (se figu-ren).



Figur 10. Tværmediale henvisninger i Distortions kommuni-kationsform. Vi har valgt at vise hyppigheden af henvisninger med tre forskellige tykkelser af pile. Pile, der kun går en vej, illustre-rer at henvisningen kun er observeret fra den me-die/medieform hvor pilen starter, og ikke begge veje (Thomasen, 2007). Den røde farve indikerer at der er tale om et digitalt medie/medieform, imens offline medi-er/medieforme er illustreret med en grå farve. Vi har valgt blot at beskrive henvisninger i de medier/medieformer vi tidligere begrænsede os til. Disse er valgt på baggrund af, hvilke der er mest interessante i forhold til deres forskellige egenskaber, samt hvilke medier/medieformer der er obser-veret flest henvisninger i.

De tre former for henvisninger, Thomasen beskriver, udgø-res af to former for interaktivitet; den funktionelle og den interpersonelle interaktivitet, samt de hyperstrukturelle henvisninger. Den funktionelle interaktivitet dækker over hvordan en mediebruger benytter og har mulighed for at påvirke et medie, fx ved at have indvirkning på, hvilket indhold der vises. Den interpersonelle interaktivitet dækker over den kommunikation der enten kan foregå samtidig eller tidsforskudt med andre deltagere eller Distortion, fx på Facebook eller Twitter. Den samtidige interaktivitet vil i stedet foregå til fx gadefesterne. Hyperstrukturer imellem medier består i de henvisninger der giver mediebrugerne anledning til at opfatte konceptet som tværmedialt. Her skabes en kommunikativ forbindelse mellem to ellers sepa-rate kommunikationssituationer. Disse henvisninger kan igen inddeles i to former, hhv. de der opfordrer brugeren til at indgå i kommunikationen og de, der udelukkende henviser til et andet medie i konceptet – men hvor det ikke ekspliciteres for brugeren, hvilke kommunikative sammen-hænge man kan indgå i. Distortion benytter sig specielt af sidstnævnte type af henvisninger, for at lede deltagerne hen på deres Facebook-side, hvor en stor del af deres kommunikation foregår. Som figuren illustrerer går mange af henvisningerne på, at få deltagerne til at købe gade-armbåndet og dermed støtte gadefesterne.



Distortions kommunikation kan siges at være indholds-mæssigt sammenkædet, fordi en stor del af kommunikatio-nen går på at informere deltagerne om Distortion, køb af billetter og gadearmbånd, samt at danne rammen om fe-sten, ved at lægge stemningsbilleder og videoer op fra de sidste år, på de forskellige medier. Der foregår dog en uli-ge vægtning af de enkelte medier der indgår i kommunika-tionen. Facebook anvendes som det centrale og samlende medie, som de fleste andre medier refererer til, imens an-dre medier såsom SoundCloud og Tumblr blot eksisterer perifert i den tværmediale kommunikation. Distortions fortælling Vi lever i en tid præget af materiel overflod, hvor det er vigtigt at adskille sig fra sine konkurrenter. ”[…] At vi bliver præsenteret for et kvalitetsprodukt til en fordelagtig pris er ikke som sådan en stor nok fordel i sig selv. I stedet efter-spørger vi produkter, som giver os en særlig oplevelse. Produkter, som taler til vores drømme og følelser, og som giver mening i vores søgen efter det gode liv” (Fog et al, 2009, s. 23). Forbrugeres valg af produkter og ydelser symboliserer holdninger og værdier. Virksomhederne kan målrette deres produkter mod forbrugerne ved at mar-kedsføre disse holdninger og værdier, ved at skabe en fø-lelsesmæssig relation til forbrugerne gennem storytelling.

Historien i storytellingstrategi skal indeholde følgende fire elementer: budskabet, konflikten, rollefordelingen og handlingen. “Et stærkt brand knytter sig til en fortælling, som taler til vores følelser” (Fog et al, 2009, s. 51). I Distor-tions tilfælde er fortællingens centrale elementer klare: Fe-stivalen er en gadefest, der opfordrer deltagerne til at en-gagere sig og medvirke i afholdelsen. “Det er vigtigt folk forstår at de er med, de er en brik i spillet. De er med til at gøre denne her festival god, når de kommer.” (Langballe, 2013, bilag 1, 20:10). Distortion adskiller sig desuden fra andre festivaler, da det er gratis at deltage. Konflikten er i Distortions tilfælde ikke et utydeligt bud-skab, men snarere en manglende evne til at profitere på dette budskab. I år 2011 havde festivalen et underskud på 780.000 kr., hvilket resulterede i, at de måtte revidere de-res forretningsplan. I den forbindelse besluttede de sig i 2012 for at lancere ’God Stil’-gadearmbåndet, som gav dem 46.000,- kr. i overskud (Politiken, 2012). Souvenirs som gadearmbåndet har dog ikke kun en øko-nomisk betydning for deltageren. Det har også en følel-sesmæssig indvirkning, da det forlænger og forstærker sel-ve oplevelsen (Mossberg, 2007). Gadearmbåndet kan ses som en rekvisit, der kan få deltageren til at føle sig som en del af festivalen. Det er ikke et krav at anskaffe sig arm-båndet for at deltage, men deltageren opfordres til at kø-be armbåndet for at støtte op om eventet og bidrage øko-nomisk til Distortion. Dette ses blandt andet på festivalens



website: “Gadearmbåndet er et frivilligt bidrag til de gratis gadefester. Alle som vil hjælpe til gadefestens overlevelse, bør købe et gadearmbånd. Udfordringen er naturligvis den kæmpe udgift til rengøring, toiletter, sikkerhed, pro-duktion osv.” (cphdistortion, 2013). Christian Langballe udtaler i forlængelse heraf: ”Hvis der kun er 4 der køber gadearmbånd i år, er der ikke nogle gadefester næste år” (Langballe, 2013, bilag 1,13:55). Efter at have fået overskud pga. salget af gadearmbåndet i 2012, har Distortion i år udvidet sortimentet af merchandi-se, som kan købes på Distortions egen hjemmeside, eller under festivalen i opstillede boder. Sammen med gade-armbåndet er dette tiltag et nyt element til Distortions for-tælling og var med til at løse konflikten. Budskabet og opfordringen til at købe armbåndet bliver suppleret med YouTube-videoer. Her har Distortion fået 5 rollemodeller til at stille op og fortælle at det er vigtigt at bidrage til oprydningen, heriblandt artisten Master Fatman, modebloggerne AnyWho og komikeren Mikael Wulff. Der-udover har Distortion fået et ældre ægtepar og en person, de kalder ‘gangster’, til at komme med underholdende udtalelser, men budskabet står klart i alle fem fortællinger: Distortion har brug for den økonomiske støtte for fortsat at afholde gadefester. På denne måde benytter Distortion arketyper, som kan ses som rollemodeller med visse karak-teristiske egenskaber, til at tiltrække opmærksomhed fra brugerne, der kan identificere sig med disse. (Snowden

2001, citeret af Lena Mossberg, 2007, s. 329). Intentionen er at få brugerne til at træffe en købsbeslutning under på-virkning af arketypernes budskab og opfordringer til købet (Mossberg, 2007). Såvel arketypernes fortællinger som brugen af stærke bil-leder kan tale til modtagernes følelser og hjælpe med at fortælle festivalens historie, og dermed også Distortions budskab. Festivalen bruger både billeder og videoer, og størstedelen er ifølge Christian Langballe produceret af frivillige, som gør det for at markedsføre sig selv. Derfor ser man fx billeder på Distortions Facebook-side, hvor fotogra-fens/filmproducentens navn er angivet. Distortion har foto-grafer ude til alle night parties, og sender billeder videre til pressen hver morgen (Langballe, 2013, bilag 1, 10:28). Som det beskrives i ‘Storytelling - branding i praksis’ gør det festivalens historie mere troværdig, at den fortælles af en journalist, end hvis virksomheden selv fortæller den. Ved selv at udvælge de billeder der videresendes til pres-sen, kan Distortion sørge for at afspejle det budskab de gerne vil formidle. I en YouTube-video fortæller grundlæggeren af Distortion, Thomas Fleurquin, hvordan Distortion er bygget op, og hvor vigtigt det er for eventet med frivillige street hosts. Han siger, at uden street hosts ville der ikke være noget Distortion og opfordrer seerne til at blive en del af det. Denne form for storytelling, kaldes af Lena Mossberg



(2007) organisationshistorien, da man får et indblik i virk-somhedskulturen og derved kan der opstå et tilhørsforhold for deltagerne. Distortions markedsføring kan ses i lyset af teorien om ”konceptet som historie” (Mossberg, 2007), som beskriver markedsføring på baggrund af virksomhedskonceptet. Distortion lægger vægt på et fællesskab mellem gæster og arrangører, hvilket ses på hjemmesiden under menupunk-tet ’participate’: “Distortion is the celebration of you and me and of all of us, and the celebration of our city, Copen-hagen!” (cphdistortion, 2013). Derudover skriver de: “With time, we have grown and become semi-pro. But some pri-mitive party rules like "no vip area" and "we really want everybody to lose control (including ourselves), have remained”, (cphdistortion, 2013) og får hermed deltagerne til at føle sig på samme niveau som arrangørerne ved at tale i øjenhøjde og betragte deltagerne som ligeværdige og -sindede. Selve konceptet bag Distortion, nemlig at have det sjovt til en stor fest, benyttes altså som markeds-føringshistorie. Et vigtigt aspekt i storytelling er effekten af ‘word-of-mouth’: ”Getting people to talk often, favourable, to the right people in the right way about your product is far and away the most important thing that you can do as a marke-ter” (Silverman, 1997, citeret af Mossberg, 2007, s. 337). Christian Langballe mener ikke at Distortion behøver at

gøre meget for at markedsføre festivalen: “Vi er så heldige at have at gøre med et produkt som vi ikke behøver at markedsføre” (Langballe, 2013, bilag 1, 1:55). Han udtaler derefter at det stigende antal deltagere i høj grad skyldes word-of-mouth: “og så kom der flere og flere på år efter år og det var sådan noget word-of-mouth” (Langballe, 2013, bilag 1, 2:36). Foruden word-of-mouth-effekten eksponeres Distortion også, når deltagerne tilmelder sig festivalens åbne begi-venheder på Facebook. Tilmeldingerne er synlige på del-tagernes væg, og på denne måde spredes Distortion ud til deltagernes Facebook-netværk, hvilket fungerer som viral markedsføring for Distortion. Oplevelsesøkonomi I det følgende vil vi redegøre for begrebet oplevelsesøko-nomi jf Pine & Gilmore, samt undersøge hvilke oplevelses-økonomiske aspekter, Distortion benytter sig af. Desuden vil vi placere festivalens koncept i oplevelseskompasset. Maslows behovspyramide er blevet vendt på hovedet i den vestlige verden, da vores basale behov for længst er op-fyldt. Derfor har selvrealisering fået topprioritet, og men-nesket søger oplevelser, der taler til deres følelser og drømme, og som kan skabe det gode liv. (Fog et al, 2009).



Varer og serviceydelser er ikke længere nok i sig selv, og derfor er oplevelsesøkonomiske tiltag vigtige for at virk-somheder kan overleve (Pine & Gilmore, 1999). ”An experience occurs when a company intentionally uses services as the stage, and goods as props, to engage indi-vidual customers in a way that creates a memorable event. Commodities are fungible, goods tangible, service intan-gible, and experiences memorable” (Pine & Gilmore, 1998, s.98). Oplevelsesøkonomi sætter altså produktet i bag-grunden og fokuserer på den samlede oplevelse. I Distor-tions tilfælde betyder det, at produkter som koncerter, drikkevarer, merchandise og fester bliver til biprodukter eller rekvisitter og selve oplevelsen af festivalen bliver det essentielle. Med opgavens fokus på tiden forud for festiva-len, er det interessant, hvordan man kan strække denne oplevelse, så deltagerne bliver involveret allerede inden Distortion afholdes. Virksomhederne skal brænde for at gøre en forskel for at skabe den bedste oplevelse for brugerne, og derfor er det vigtigt at kende målgruppen. Hvis virksomhederne forsø-ger at gøre alle glade, gør de ingen glade ,og deres bud-skab vil blive så vagt, at det er svært for brugerne at skabe en relation til produktet (Fog et al, 2009). Ifølge Christian Langballe har Distortion svært ved at definere festivalens målgruppe, da det de sidste par år er gået stærkt med an-tallet af deltagere. I 2010 mente Distortion selv, at det var

en decidereret Københavnerbegivenhed, men pga. op-mærksomhed fra medierne, heriblandt Politiken, musikme-dier og musikblogs, blev Distortion i år 2011 til en Dan-marksbegivenhed (Langballe, 2013, bilag 1, 46:44), og an-tallet af deltagere steg fra 40.000+ i 2010 til 120.000+ i 2011 (cphdistortion, 2013). Ifølge Christian Langballe er det ikke et succeskriterie med mange deltagere, men det er essentielt at de, der kommer, er engagerede og bidra-ger til festivalen. Der er ikke to deltagere som oplever festivalen på samme måde, da oplevelsen udledes igennem interaktionen mel-lem den iscenesatte begivenhed og individets forudgåen-de bevidsthedstilstand og generelle tilstand (Pine & Gil-more, 1999). Ligeledes kan man sige at deltagerens for-ventning har stor indflydelse på oplevelsen: “To faktorer synes således udslagsgivende, for at oplevelsen indtræffer. Der skal på den ene side foreligge en ydre situation (en vare eller en begivenhed), som indbyder til nydelse. På den anden side er det en forudsætning, at individet har en in-dre parathed (i form af ønsker og kompetencer) til vitterligt at stræbe efter nydelse. Både de indre og ydre faktorer skal som regel være tilstede for at nydelse faktisk kan ind-træffe.” (Jantzen & Østergaard, 2007, s. 85). En af Distortions store forcer er den store frihed de tillæg-ger deltagerne af gadefesterne. Som de selv skriver: “It's free and it's got a rare anything-goes vibe” (cphdistortion,



2013). Deltagerne udgør en stor del af oplevelsen, som Distortion blot skaber rammerne for. ”I virkeligheden er vi bare en paraply. Nu er der kommet så mange mennesker. Vi ville ikke kunne styre det hele om vi så ville.” (Langballe, 2013, bilag 1, 19:40). Det er deltagerne som skaber festen, og derved selve oplevelsen. På den måde er der også en høj grad af uforudsigelighed i forbindelse med gadefester-ne. Deltagerne ved på forhånd hvor de skal dukke op og hvor der bliver afholdt planlagte events, men hvordan sel-ve oplevelsen tager sig ud, er ikke til at vide. Det afhænger både af deltagernes egne forventninger, sindsstemning og åbenhed over for uforudsigeligheden, som er særligt ken-detegnende for Distortion, netop fordi de skaber en følelse af at man er fri til at gøre hvad man vil: ”Vi vil rigtig gerne fortælle folk at når de kommer til Distortion, så er de med til at gøre festen god” (Langballe, 2013, bilag 1, 32:14.). Pine & Gilmore formulerer det: ”Iscenesættelsen af ople-velser handler ikke om at underholde kunder – det handler om at engagere og inddrage dem” (Pine & Gilmore, 1999, s.49). Efterhånden som oplevelsesøkonomien begynder at udfol-de sig, vil folk se i nye retninger for at få mere usædvanlige oplevelser (Pine & Gilmore, 1999). Til at forstå hvordan del-tagerne interagerer med oplevelsen, har Pine & Gilmore udformet et oplevelseskompas (se figur nedenfor). Denne belyser hvilke faktorer der er essentielle for den fuldstæn-dige oplevelse.

Figur 11. Oplevelseskompas Kompassets horisontale akse er et udtryk for niveauet af gæsternes deltagelse. Den passive deltagelse er når gæ-sterne oplever en begivenhed som iagttagere eller passivt publikum, f.eks. til en koncert. Den aktive deltagelse er når gæsterne personligt påvirker forestillingen eller begiven-heden, der fører til oplevelsen. Dette sker eksempelvis for Distortions street hosts, der selv er en aktiv del af skabel-sen af deres egen oplevelse.



Den vertikale akse viser oplevelsesdimensionen og beskri-ver, hvordan gæsterne bliver forenet med begivenheden eller forestillingen. I den ene ende ses tilegnelse, som er hvordan en person lader oplevelsen sive ind i bevidsthe-den, hvilket f.eks. sker når man ser fjernsyn. I den anden ende af spektret finder vi opslugthed, som forekommer når en person fysisk eller virtuelt bliver en del af oplevelsen. Dette kan fx være til en koncert, hvor deltagerne der står på de første rækker foran scenen og bliver opslugt af san-seindtrykkene. I kompasset findes der følgende fire brede typer oplevel-sessfærer, der er gensidigt forenelige domæner, som of-test blandes (Pine & Gilmore, 1999). Sfærerne er under-holdning, hvor deltageren ønsker at sanse noget, uddan-nelse, hvor deltageren ønsker at lære noget, eskapisme, hvor deltageren ønsker at gøre noget, og æstetik, hvor deltageren ønsker at være til stede. For at skabe den ulti-mative oplevelse, skal man ramme i centrum af disse akser. Deltagerne til Distortion er med til at skabe og påvirke eventet, og vil derfor være placeret tæt på aktiv deltagelse på x-aksen i kompasset. På y-aksen vil de ligge tæt på op-slugthed, da de fysisk bliver en del af oplevelsen ved deres tilstedeværelse. De bliver altså placeret under kategorien eskapisme, hvor individet bliver en aktør, der er i stand til at påvirke den konkrete aktivitet. Deltagerne betragtes som en aktiv involveret deltager, der lægger vægt på fæl-lesskabet.

Der kan dog også argumenteres for, at der er gæster til Distortion der vil ligge i det modsatte nederste hjørne af spektret, da de kommer for at observere og iagttage kon-certerne, og derfor vil være passive deltagere. De vil der-ved befinde sig i den æstetiske kategori, hvor individet lader sig opsluge af det omgivende miljø, umiddelbart uden at det har nogen effekt på miljøet, da de kun er ob-serverende og ikke aktivt deltagende.

Kapitel 3 I det foregående kapitel har vi kortlagt Distortions brug af digitale medier til at markedsføre festivalen, og vi har be-skrevet, hvordan storytelling og oplevelsesøkonomi er for-søgt anvendt i denne markedsføring. For at undersøge, hvordan denne markedsføring modtages af festivalens del-tagere, har vi udsendt en spørgeskemaundersøgelse be-stående af 21 spørgsmål. I det følgende vil vi først beskrive vores kvantitative metodegrundlag samt vores overvejelser omkring udformningen og eksekveringen af undersøgel-sen, og dernæst præsentere væsentlige resultater af den empiriske analyse. Endelig vil vi reflektere over processen og den valgte metode.



Kvantitativ metode: Spørgeskema Til vores empiriindsamling og analyse heraf, har vi udsendt et spørgeskema (survey) til en stikprøve af vores tidligere definerede population, som er 15-35 årige bosat i Køben-havnsområdet, som skal deltage i Distortion i år. Målet med at anvende kvantitativ metode er, at kunne identifice-re generelle mønstre. (Bryman, 2012). Vores survey om-handler imidlertid den specifikke festival Distortion, hvorfor undersøgelsen kun kan identificere mønstre, der gælder for netop denne festival. Vores metodiske tilgang er deduktiv, idet vi tester allerede eksisterende teorier, frem for at op-stille nye. Vi har påbegyndt processen ved at opstille to hypoteser, som vi gennem vores databehandling kan vur-dere validiteten af. Derfor er det vigtigt at formulere hypo-teserne, så de er testbare. Med udgangspunkt i vores pro-blemformulering definerede vi først grundlaget for spørge-skemaet, og overvejede herunder, hvad der reelt kunne måles via empiri. Med afsæt i opgavens mediefokus ud-sprang første hypotese: H1: Et større medieforbrug hos deltageren påvirker beslut-ningen om at tage med til Distortion, i en positiv retning Vi formoder, at Distortions kommunikative tilstedeværelse på flere medier har en positiv betydning for deltagerens beslutning om at deltage i festivalen. Med denne hypotese vil vi teste hvilke af Distortions kommunikationstiltag delta-

gerne benytter sig af. Vores anden hypotese har til formål at undersøge hvilke deltagere der køber gadearmbåndet, og lyder derfor: H2: Det er tilbagevendende deltagere, der køber gade-armbåndet. Da det ikke kræver en billet at deltage i gadefesterne, må der være andre årsager til at købe gadearmbåndet. Vi for-moder, at det er deltagere der har været til Distortion flere gange, der gerne vil bidrage økonomisk. Udformning af survey Spørgsmålene i skemaet er til dels udformet på basis af de to opstillede hypoteser. Det indledende arbejde med spørgeskemaet, fra udformning af spørgsmål, valg af svar-muligheder til indsamling af empiri, er udført i samarbejde med en anden gruppe. Det endelige survey blev derfor dannet på baggrund af flere forskellige hypoteser. Vi måtte desuden gå på kompromis med nogle spørgsmål, idet vi helst ikke så at spørgsmålsantallet oversteg 21, da et højt antal spørgsmål resultere i uafsluttede besvarelser, sim-pelthen fordi det tager for lang tid at færdiggøre det. Det færdige spørgeskema er tilgængeligt i bilag 4.



Gennemgang af spørgeskema Der anvendes forskellige variabeltyper gennem hele spør-geskemaet (anført i parantes i kursiv; ikke en del af selve spørgsmålets formulering), hvilket er relevant i databe-handlingen (Bryman, 2012, p. 336 og 340). Undersøgelsens spørgeskema er opdelt i en række sektioner, og første sek-tion udgøres af spørgsmål 1-4 som er demografiske spørgsmål.

1. Jeg skal med til Distortion 2013 d. 29. maj - 2. juni (nominal)

2. Køn (dikotomisk) 3. Alder (interval) 4. Hvilken region bor du i? (nominal)

Eftersom spørgeskemaet blev udsendt af Distortion på fe-stivalens officielle Facebook-side, har vi i stikprøveudvæl-gelsen ikke kunne målrette udsendelsen af spørgeskemaet mod den specifikke population, vi ønsker at undersøge. Spørgeskemaet er derimod blevet udsendt i en gruppe, der repræsenterer en bredere population, hvorfor vi an-vender spørgsmål 1-4 til at udvælge de respondenter, der matcher vores population (15-35 årige bosat i Hovedsta-den, som skal til Distortion i år, eventuelt som frivillig). Vi har frasorteret partielle bortfald (som dermed bliver til ob-jektbortfald).

Spørgsmål 5-7 udgør 2. sektion og handler om responden-tens tidligere Distortion-deltagelse samt motivationen for at vende tilbage til festivalen.

5. Jeg har tidligere deltaget i Distortion (interval) 6. Da jeg var til Distortion deltog jeg i (nominal) 7. Jeg vender tilbage af følgende grunde (nominal)

Spørgsmål 5 er et intervalspørgsmål, hvor respondenten besvarer, hvor mange gange han/hun tidligere har deltaget i Distortion. Spørgsmål 6 og 7 defineres af nominale variable, idet man ikke kan rangere svarmulighederne efter værdi. Spørgsmål 7 er et attitudespørgsmål, hvor respondenten skal erklære sig enig eller uenig i en række udsagn der handler om, hvorfor han/hun vender tilbage til Distortion. Svarmulighederne er udformet som en Likert-skala med et lige antal svarmuligheder: “i høj grad”, “i nogen grad”, “i mindre grad” og “slet ikke”. Desuden har respondenten, efter behov, mulighed for at anføre en anden begrundelse for at deltage i festivalen. Spørgsmål 8-17 handler om festivalens og dens deltageres medieforbrug:

8. Inden for den sidste måned har jeg holdt mig opda-teret og søgt information omkring Distortion 2013 via (nominal)



9. Inden for den sidste måned har Distortions online services (Website, Facebook, Twitter etc.) hjulpet mig med følgende (nominal)

10. Jeg føler at jeg er en del af et online fællesskab, når jeg anvender sociale medier i forbindelse med Distortion (ordinal)

11. På Distortions Facebookside er jeg aktiv bl.a. ved at 'synes godt om' og skrive kommentarer til, samt de-le indholdet der findes på sitet (ordinal)

12. Distortions aktivitet på Facebook op til eventet i 2013 har øget min interesse for Distortion 2013 (di-kotomisk)

13. Hvilke af disse virkemidler motiverer dig mest til at deltage i gadefestivalen (vælg gerne flere) (nominal)

14. Distortions aktivitet på www.cphdistortion.dk op til eventet i 2013 motiverer mig til at deltage i gadefe-stivalen (dikotomisk)

15. Hvilke af disse virkemidler motiverer dig mest til at deltage i gadefestivalen (vælg gerne flere) (nominal)

16. Op til festivalen anvender jeg online medier til.. (vælg gerne flere) (nominal)

17. Hvor enig er du i følgende udsagn: ”Distortion be-nytter sig af gæsternes billeder, videoer, lydopta-gelser mv til at promovere Distortion”? (ordinal)

I spørgsmål 8 anvendes en Likert-skala, hvilket ofte resulte-rer i en ordinal variabel der kan indgå i statistiske operatio-ner, fordi skalaens svarmuligheder tildeles talværdier. Det-

te lader sig imidlertid ikke gøre i vores spørgsmål 8, da svarmulighederne “i mindre grad” og “overvejende i ugen op til festivalen” ikke umiddelbart kan rangeres. I spørgs-mål 8 er svarvariablen derfor nominal. I spørgsmål 9 har respondenten mulighed for at vælge ét svar blandt en række svarmuligheder. Der er ikke en natur-lig rangering af disse svarmuligheder, hvorfor svarvariablen er nominal. Spørgsmål 10 og 11 benytter identiske Likert-skalaer med valgmulighederne “meget høj grad”, “høj grad”, “hverken eller”, “mindre grad” “slet ikke”. Den neutrale svarmulig-hed er altså ikke i midten af skalaen. Spørgsmål 12 og 14 er dikotomisk udformede, idet man enten kan svare “ja” eller “nej”. Den ene svarmulighed udelukker den anden. Spørgsmål 13 og 15 henviser til 12 og 14, idet spørgsmål 13 kun forekommer, hvis man har svaret ja til spørgsmål 12, og 15 kun forekommer hvis man har svaret ja til 14. I både 13 og 15 er der tale om nominale variable. Spørgsmål 16 omhandler deltagerens medieforbrug op til festivalen (nominal variabel). Der er mulighed for at vælge flere svarmuligheder, hvorfor den samlede procentforde-ling af svarmulighederne kan derfor overstige 100%. Spørgsmål 17 er et attitudespørgsmål, hvis svarmuligheder udgøres af Likert-skalaen “meget enig”, “enig”, “uenig”, “meget uenig” og “ved ikke”.



Spørgsmål 18-21 afslutter spørgeskemaet, og handler om gadearmbåndet:

18. Har du hørt om gadearmbåndet 'God Stil'? (dikoto-misk)

19. Hvor har du hørt om gadearmbåndet (vælg gerne flere)? (nominal)

20. Har du købt gadearmbåndet? (nominal) 21. Hvis du ikke købte gadearmbåndet sidste år og/eller

ikke køber det i år, hvad er da grunden (vælg gerne flere)? (nominal)

Spørgsmål 18 bygger på en dikotomisk variabel, der kan antage værdien “ja” eller “nej”, afhængigt af, om respon-denten har hørt om gadearmbåndet eller ej. De efterfølgende tre spørgsmål er mere uddybende, og er alle nominale. Spørgsmål 19 omhandler hvor respondenten har hørt om gadearmbåndet, mens spørgsmål 20 handler om, hvorvidt man har købt gadearmbåndet. Her har re-spondenten mulighed for at uddybe begrundelsen for kø-bet (åbent spørgsmål). Spørgsmål 21 spørger ind til, hvor-for man ikke har købt/ikke køber gadearmbåndet. Vi har angivet nogle typiske begrundelser, og desuden givet mu-lighed for at besvare spørgsmålet med “andet”.

Indsamling af data Efter dialog med Distortions PR-medarbejdere indgik vi en aftale med festivalsekretariatet om, at få lov til at lægge vores survey på Distortions officielle Facebook-side. Sur-veyen blev indsat med Distortion som afsender.

Figur 12: Distortions post af vores spørgeskema Spørgeskemaet blev åbnet 6. april og lukket 11. april 2013. I alt indsamlede vi 252 besvarelser på spørgeskemaet. Ef-ter frasortering af ukomplette besvarelser og respondenter der faldt udenfor populationen, foretaget på baggrund af spørgsmål 1-4, får vi en stikprøvestørrelse på 134 respon-denter (n = 134).



Eftersom vi har anvendt Facebook til uddeling af spørge-skemaet, er der ikke tale om repræsentativ udvælgelse. Vores population antages at være cirka 150.000 menne-sker, idet dette var antallet af deltagere i gadefesterne i år 2012 (distortionfb, 2012). Vores stikprøveramme udgøres imidlertid af den officielle Facebook-side, som pr. 18. maj 2013 har 63.589 likes (distortionfb, 2013a). Stikprøveram-men udgør således under halvdelen af populationen, og vi kan kun udvælge respondenter, som allerede i en vis grad anvender Distortions medieprodukter, idet de er medlem-mer af Facebook-siden. Vi har altså en skævhed i vores sampling, der favoriserer deltagere, som allerede har vist en interesse for Distortion, over deltagere, der “bare” del-tager i selve festivalen. Desuden falder sampling via Facebook ind under kategori-en convenience sampling, som er karakteriseret ved, at det er respondenternes egen lyst til at deltage i undersøgelsen der afgør, hvem der kommer til at udgøre stikprøven (Bry-man, 2012, p. 201) (der er ikke tale om snowball sampling (Bryman, 2012, p. 202), idet spørgeskemaet ikke blev delt af respondenterne). Convenience sampling er ikke repræsentativ, så fundene, der udkrystalliserer sig i dataanalysen, er ikke generaliser-bare - men ved at behandle data kvantitativt, kan vi påvise sammenhænge i datasættet.

Analyse og bearbejdning af data Inferentiel statistik - giver det mening? Som anført i starten af indeværende kapitel, arbejder vi med to forskellige hypoteser, der omhandler hhv deltager-nes medieforbrug og køb af gadearmbånd: H1: Et større medieforbrug hos deltageren påvirker beslut-ningen om, at tage med til Distortion, i en positiv retning H2: Det er tilbagevendende deltagere, der køber gade-armbåndet. Ofte benyttes inferentiel statistik til at be- eller afkræfte sådanne hypoteser, men det kræver, at stikprøven er ud-valgt tilfældigt, hvilket ikke gør sig gældende i vores tilfæl-de (Bryman, 2012, p. 347). Et direkte eksempel på datae-nes ikke-repræsentativitet ses i spørgsmål 8: Her spørges til, om respondenten har købt gadearmbåndet, hvortil 41,5% svarer, at de købte det sidste år. I dagene efter sid-ste års Distortion-festival rapporterede festivalsekretariatet imidlertid, at blot 10% af deltagerne havde købt gadearm-båndet (Distortionfb, 2012). Den tidligere antagelse om, at vi favoriserer stikprøveenheder, der udviser en særlig inte-resse for Distortion, understøttes af denne forskel.



Eventuelle karakteristika man kan drage ud fra datasættet i forhold til de to hypoteser, vil altså relatere sig til en popu-lation, der er forskellig fra den population vi undersøger. Men lad os, blot for det illustrative eksempels skyld, allige-vel prøve at anvende inferentiel statistik på datasættet. H1: Et større medieforbrug hos deltageren påvirker beslutningen om, at tage med til Distortion, i en positiv retning Pointen med inferentiel statistik er at afdække, om eventu-elle sammenhænge i datasættet også er gældende i popu-lationen, eller om sammenhængene blot er opstået som konsekvens af samplingen (Bryman, 2012, p. 187). For at undersøge validiteten af H1 opstilles først en modsvarende nulhypotese: H01: Omfanget af medieforbrug hos deltageren har ingen indflydelse på beslutningen om at tage med til Distortion Hypotesen opstiller to variable: Omfanget af medieforbrug (uafhængig variabel) og beslutningen om at tage til Distor-tion (afhængig variabel). I vores spørgsmål 8 har vi spurgt ind til, i hvor høj grad respondenten anvender Distortions forskellige medieprodukter. Den afhængige variabel finder vi i spørgsmål 1, som omhandler respondentens deltagelse

eller mulige deltagelse i dette års festival1. Svarmulighe-derne “ja” og “ja, jeg skal være frivillig” slås sammen, så-ledes at vi får en dikotomisk variabel: Enten skal man med til Distortion, eller også har man ikke besluttet sig endnu. Vi ønsker altså at undersøge sammenhængen mellem en nominal og en dikotomisk variabel, hvilket bedst gøres ved at opstille en krydstabel og udføre en chi-i-anden test (Bryman, 2012, p. 240). Grundet spørgsmålenes udform-ning, ville det i tilfælde af repræsentativ sampling være nødvendigt at lave en krydstabel for hvert medieprodukt, men grundet stikprøvens ikke-repræsentativitet har vi blot udført testen for Facebook-siden. Tabellen nedenfor viser resultatet.

1 Grundet det fælles arbejde om at udforme spørgeskema-et sammen med en anden studiegruppe, har vi ikke mulig-hed for at medtage data, hvor respondenten har svaret, at han/hun ikke skal med til Distortion. Spørgeskemaet afslut-tes, hvis denne svarmulighed vælges.



Observeret værdi

Grad af brug

Skal med Høj Nogen Mindre Ugen op til

Slet ikke

Total

Ja 73 (92%)

62 (95%)

22 (88%)

9 (75%)

12 (71%)

178

Ved ikke 6 (8%)

3 (5%)

3 (12%)

3 (25%)

15 (29%)

20

Total 79 65 25 12 17 198

Forventet værdi

Grad af brug

Skal med Høj Nogen Mindre Ugen op til

Slet ikke

Ja 71 (90%)

58 (89%)

22 (88%)

11 (92%)

15 (88%)

Ved ikke 8 (10%)

7 (11%)

3 (12%)

1 (8%)

2 (12%)

De forventede værdier i tabellen er udregnet efter formlen E = (kolonnetotal * rækketotal)/(antal respondenter) (NIST/SEMATECH, 2012a). Eksempel: 79 af respondenter-ne bruger i høj grad Facebook-siden, og 178 respondenter har svaret, at de vil deltage i festivalen, så E = (79*178)/198 = 71 (NIST/SEMATECH, 2012b). Det viser sig, at der er procentmæssigt flere af responden-terne, som ikke har brugt Facebook-siden, der endnu ikke har besluttet sig for, om de vil deltage i årets festival. For at undersøge, om denne sammenhæng er statistisk signifi-kant, udføres en chi-i-anden test i Excel med funktionen CHI2.TEST() (Excel for Mac 2011). Denne funktion giver sandsynligheden for, at den observerede sammenhæng er opstået tilfældigt, og altså ikke repræsenterer en sammen-hæng som gælder for hele populationen. For de viste data fås en værdi på p = 0.013. Ofte arbejder man med et signi-fikansniveau på p < 0.05, hvilket betyder, at der skal være mindre end 5% sandsynlighed for, at sammenhængen er opstået tilfældigt, før man afviser sin nulhypotese om, at der ingen sammenhæng er (Bryman, 2012, p. 348). I vores tilfælde er der blot 1.3% sandsynlighed for, at den obser-verede sammenhæng er opstået tilfældigt. Havde der væ-ret tale om et repræsentativt sample, ville vi kunne afvise nulhypotesen og argumentere for, at den observerede sammenhæng også er gældende for hele populationen. Men eftersom vores stikprøve ikke er repræsentativ, er det ikke sikkert at den observerede sammenhæng gælder for



vores population, men derimod for den population, stik-prøven rent faktisk repræsenterer. En anden pointe er, at ovenstående chi-i-anden test ude-lukkende er udført på baggrund af brugen af Facebook-siden. Yderligere tests på Distortions andre medieproduk-ter ville nuancere billedet yderligere, men er ikke udført, idet den inferentielle statistik ikke kan fortælle os noget . H2: Det er tilbagevendende deltagere, der køber gade-armbåndet Lad os igen starte med at formulere nulhypotesen: H02: Både nye såvel som tilbagevendende deltagere køber gadearmbåndet Krydstabellen og chi-i-anden testen udformes på baggrund af spørgsmål 5 (interval; uafhængig variabel) og 20 (nomi-nal; afhængig variabel). Den samlede total er større end antallet af respondenter, da flere svarmuligheder kunne afkrydses.

Observeret værdi

Antal gan-ge deltaget

Købt armbånd

Nul Én To Tre el. flere

Total

i 2012 0 (0%) 8 (24%)

22 (33%)

29 (29%)

59

i 2013 0 (0%) 0 (0%) 0 (0%) 2 (2%) 2

Regner med at købe

4 (40%) 10 (29%)

31 (49%)

34 (34%)

79

Har aldrig købt

6 (60%) 16 (47%)

10 (16%)

36 (36%)

68

Total 10 34 63 101 208

Forventet værdi

Antal gan-ge deltaget

Købt armbånd

Nul Én To Tre el. flere

i 2012 3 (30%) 10 (29%)

18 (29%)

28 (28%)

i 2013 0 (0%) 0 (0%) 1 (2%) 1 (1%)



Regner med at købe

4 (40%) 13 (38%)

24 (38%)

38 (38%)

Har aldrig købt

3 (30%) 11 (32%)

21 (33%)

33 (33%)

Generelt er tendensen, at de, som har deltaget to, tre eller flere gange, viser større interesse for gadearmbåndet, en-ten ved at have købt det sidste år, i år, eller ved at forvente at købe det i år. Andelen, der aldrig har købt gadearm-båndet, er størst hos de, som har deltaget 0 eller 1 gang (henholdsvis 6/10 = 60% og 16/34 = 47%) i forhold til de to sidste grupper (henholdsvis 10/63 = 16% og 36/101 = 36%). Ved samme databehandling i Excel returneres en signifi-kans på p = 0.02, hvilket betyder, at der kun er 2% sand-synlighed for, at sammenhængen er opstået ved en tilfæl-dighed under vores sampling. Hvis der havde været tale om et repræsentativt sample kunne vi altså afvise nulhypo-tesen med argumentet, at der er sammenhæng mellem antallet af gange man har deltaget i Distortion, og hvorvidt man køber gadearmbåndet. I vores konkrete tilfælde kan vi dog ikke, på baggrund af den inferentielle analyse, udtale os om hvorvidt H2 gælder for vores population.

Deskriptiv statistik Vi kan imidlertid godt undersøge datasættet med deskrip-tiv statistik og undersøge, om der tegner sig særlige sam-menhænge i datasættet. Derfor har vi udvalgt en række spørgsmål, som er relevante i beskrivelsen af Distortions deltagere.

Figur 13: Fordelingen af respondenternes medieforbrug for de pågældende medieprodukter Figuren viser fordelingen af, hvordan respondenterne an-vender Distortions medieprodukter (spørgsmål 8), summe-ret op i procent. Gennemsnitsværdien for antal responden-ter, der slet ikke bruger et givent medieprodukt, er 64.1% (fundet med Excels MIDDEL-funktion). Medianen, fundet med Excels MEDIAN-funktion, er 88.5%. Forskellen på



gennemsnit og median fortæller os, at datasættet ikke er symmetrisk omkring centraltendensen, og altså ikke følger en normalfordeling. Gennemsnitsværdien bliver trukket ned i forhold til medianen, fordi blot 5.97% af responden-terne slet ikke bruger Facebook-siden. Denne værdi ligger langt fra de øvrige værdier. Medianen påvirkes derimod af det lave antal målepunkter. Fordelingen af målepunkterne kan beskrives med datasæt-tets range: Den største værdi er for tumblr, hvor 94.62% af respondenterne svarer, at de slet ikke bruger mediepro-duktet. Den mindste værd findes for Facebook (5.97%), hvilket giver en range på 94.65% - 5.97% = 88.65%. Lige-som gennemsnittet er range imidlertid sårbar for ekstreme yderpunkter, hvorfor standardafvigelsen ofte udregnes i stedet: Med Excel-funktionen STDAFV fås en værdi på +/- 34.5%. Grundet skævvridningen af datasættet og anvendelsen af ikke-repræsentativ sampling kan vi ikke drage konklusioner, som gælder for hele populationen. Havde vi haft at gøre med et normalfordelt datasæt i et repræsentativt sample, kunne vi drage følgeslutningen, at der for 68% af populati-onen ville gælde, at mellem 29.6% og 98.6% af de ad-spurgte (gennemsnit +/- 1 standardafvigelse) slet ikke ville anvende et givent medieprodukt. (Bryman, 2012, p. 196).

Hvad angår markedsføringen af gadearmbåndet, svarer 88.1% af respondenterne, at de har hørt om gadearmbån-det (spørgsmål 18). Kun 41.5% af respondenterne købte det i 2012 (spørgsmål 20), mens 55.1% udtrykker en for-ventning om at købe det i år (spørgsmål 21; se nedenstå-ende figurer).



Figur 14: Kendskab til gadearmbåndet (venstre) og grunde til udeblevet køb af gadearmbånd (højre).

Som konsekvens af stikprøvens ikke-repræsentativitet har vi ikke fortolket fundene fra databehandlingen i forhold til populationen. Vi vil derimod diskutere dem senere i tek-sten. Grafiske afbildninger af de pågældende data findes i bilag 5.

• Spørgsmål 5 viser, at næsten halvdelen af respon-denterne har deltaget i Distortion tre gange eller fle-re. Gennemsnittet for, hvor mange gange en re-spondent har deltaget, er 2.2 gange.

• 98.4% af de adspurgte har deltaget i en gadefest, mens kun 41.3% har været med til night party (spørgsmål 6).

• 84.6% erklærer sig i høj eller nogen grad enige i, at de vender tilbage til Distortion fordi det er blevet en tradition. 59.5% er slet ikke enige i, at de vender til-bage for at engagere sig i planlægningen eller af-holdelsen af festivalen (spørgsmål 7).

• Spørgsmål 11 viser, at kun 3.73% af de adspurgte er meget aktive på Distortions Facebook-side, mens 10 gange så mange slet ikke er aktive.

• Henholdsvis 45.1% og 47% erklærer sig uenige i, at Distortions aktivitet på den officielle hjemmeside og Facebook-siden motiverer til at deltage i gadefe-sterne (spørgsmål 12 og 14).

• De envejskommunikerende kommunikationsfunktio-ner er dominerende i Distortions kommunikation



med deltagerne: Læsning af nyheder, planlægning af egen spilleplan og kigning af billeder/videoer ud-gør cirka 87% af svarene på spørgsmål 16.

• 64.9% af respondenterne erklærer sig enige eller meget enige i, at Distortion anvender deltagernes billeder, lyd, video mv til at promovere festivalen (spørgsmål 17).

• 46.2% af de adspurgte svarer, som årsag til ikke at have købt gadearmbåndet, at de aldrig fik foretaget det.

Kritik af kvantitativ metode Generelt om kvantitativ forskning, i form af spørgeskema-undersøgelser, gælder det, at jo større stikprøve jo bedre (Bryman, 2012, pp. 197-198). Samplestørrelsen er en for-handling mellem tidsforbrug, præcision og tilgængelighed af respondenter (Bryman, 2012, p. 197). I casestudiet af Distortion fik vi, ved at uploade vores spør-geskema til festivalens Facebook-side, nemt adgang til en stor pulje af mulige respondenter, og indsamlede på fem dage 252 besvarelser, hvoraf 134 udgjorde respondenter fra den population, vi ønsker at undersøge. Det høje frafald skyldes til dels frasorteringen af respondenter, der faldt uden for populationen, dels ufærdige besvarelser. Herun-

der er en række mulige årsager til de mange ufærdige be-svarelser.

• Svares “nej” til spørgsmål 1 afsluttes spørgeskema-et, og de efterfølgende spørgsmål vil være ubesva-rede.

• Generelt om skalaer: Det er op til respondenten at vurdere, hvad de forskellige svarmuligheder (fx “i høj grad”) betyder. Dette kan give anledning til blandede svar, da hver respondent kan tolke svar-muligheden forskelligt (Bryman, 2012, p. 187). Ofte er den neutrale svarmulighed ikke placeret i midten af skalaen, hvilket kan forvirre yderligere.

• I spørgsmål 8 er der ikke en entydig forskel på sva-rene “i mindre grad” og “overvejende i ugen op til festivalen”, hvilket gør det svært at rangere svarmu-lighederne og score svarene (Bryman, 2012, p. 258). Derfor er svarene fra dette spørgsmål behandlet som en nominal variabel, modsat en ordinal varia-bel, som ofte er tilfældet med Likert-skalaer.

• Yderligere i spørgsmål 8, som handler om medie-forbruget inden for den sidste måned, kan man sva-re “overvejende i ugen op til festivalen”. Et medie-forbrug i ugen op til Distortion falder uden for den tidsramme, spørgsmålet omhandler (den sidste må-ned). Ikke-sammenhængen mellem spørgsmål og svarmulighed kan være ophav til forvirring og der-



med at spørgsmålet springes over (Bryman, 2012, p. 258).

Kapitel 4 Diskussion At hælde oplevelser på flasker Distortion startede i 1998 som et endagsarrangement, hvor en flok venner tog bussen rundt til forskellige barer (Lang-balle, 2013, bilag 1, 1:43). I 2000 blev Distortion et 5-dages arrangement, hvor festen blev afholdt på en ny loka-tion i København hver dag. Festivalens officielle motto er: “Celebrating Copenhagen Street Life and Modern Party Culture", men derudover skriver Distortion også: “The gre-atest art of it all would be to create a healthy business mo-del based on values like randomness, generosity and fun" (cphdisrortion, 2013). Distortion savner hverken oplevelses-tiltag eller deltagere til deres events. Med over 150.000 deltagere i 2012 og et brand der ifølge Distortions PR-chef promoverer sig selv, kan det godt undre, at festivalen end-nu ikke er en overskudsforretning for arrangørerne. Det hænger muligvis sammen med, at Distortion startede som en privat fest mellem venner, hvis formål ikke var af øko-nomisk karakter. Eftersom festen er vokset sig større, er det

dog blevet nødvendigt med en forretningsmodel. Ifølge Christian Langballe er gadefesterne det, deltagerne for-binder med Distortion, og gadefesternes popularitet un-derstreges af spørgeskemaundersøgelsen, hvor 98.4% af de adspurgte har deltaget i en gadefest. Da underskuddet i dag er så stort, at de er udrydningstruede, må der æn-dringer til for at Distortion kan bevares som vi kender den. Pine & Gilmore skriver: “Din oplevelse vil aldrig være en entré værd, før du finder ud af, hvordan du holder op med at give den væk gratis” (Pine & Gilmore, 1999, s.90). I det-te tilfælde kan man dog ikke tage sætningen så bogstave-ligt. Det er i hvert fald svært at se Distortions gadefester i et indelukket format, hvor man skal betale entré for at del-tage. Med en sådan strategi ville Distortion ikke kunne dif-ferentiere sig så meget fra Danmarks øvrige festivaler, som de gør i dag, hvilket ville svække festivalens unikke storytel-ling. Teorien om oplevelsesøkonomi fokuserer på at få købet af en vare til at blive en oplevelse. Udfordringen for Distorti-on er derimod at få købet af en vare til at ske på baggrund af en oplevelse. Citatet fra Pine & Gilmore belyser hoved-problematikken for Distortion: Hvis man fortolker entréen metaforisk, er Distortions største problem lige nu, at de giver oplevelserne væk gratis. Hvad denne metaforiske entre så skal være i Distortions tilfælde, er svært at afklare. Distortions eget bud er gadearmbåndet ‘God stil’. Ud fra



et oplevelsesøkonomisk perspektiv, kan gadearmbåndets funktion være at forlænge mindet om oplevelsen. Distorti-on skal i høj grad fokusere på salget af armbåndene under selve festivalen, for at få deltagerne til at købe armbåndet, mens de stadig har oplevelsen tæt på. "Kommunikations-opgaven er, at folk de forstår hvad de køber, når de køber et gadearmbånd." (Langballe, 2013, bilag 1, 18:15-18:20). Gadearmbåndets værdi skal uddybes overfor deltagerne, for at få dem til at træffe en købsbeslutning. Det manglen-de incitament for at købe gadearmbåndet afspejles i spør-geskemaundersøgelsen, hvor 88.1% svarer, at de ikke har kendskab til det, mens kun 41.5% købte armbåndet sidste år. Street hosts som et led i kommunikationen Street host Kevin Christensen udtaler, at han ikke føler sig som en del af Distortion: ”Generelt føler jeg ikke rigtig vi bliver hørt. Det er meget vores egen fest. Der er mange der kommer fordi Distortion er det største, men festerne ville ikke være det samme, hvis hostene ikke arrangerede dem” (Christensen, 2013, bilag 2, 23:56). Modsat dette udsagn udtaler Distortions grundlægger Thomas Fleurquin i en YouTube-video (http://youtu.be/OqK2Sd0XDwA) at festivalen ikke vil være det samme uden street hosts, og at de har en stor betydning for festivalen. Det tyder på, at Distortion kunne have gavn af et tættere samarbejde med deres street hosts, og dermed udnytte de input de forskel-

lige street hosts kunne bidrage med. Endvidere udtaler Kevin Christensen: “Der er stor forskel på om man er street host, for der kører du din egen økonomi, der køber du dig ligesom ind på en plads” (Christensen, 2013, bilag 2, 7:50). Vores undersøgelse af Distortions brug af tværmedialitet viste bl.a. at de primært benytter sig af envejskommunika-tion på flere af deres online medieprodukter. Hvis de i hø-jere grad udnyttede de enkelte medieprodukters egenska-ber, hvor flervejskommunikation er muligt, ville de lettere kunne inddrage street hostsene i kommunikatio-nen/dialogen. Et eksempel på, at der ikke tages højde for medieproduktets kommunikationsmuligheder er bl.a. Twit-ter, der i høj grad kan benyttes til at interagere med bru-gerne, men som primært bruges som kontaktgivende me-dieprodukt, idet det henviser brugerne til andre medie-produkter. Facebook-siden og involvering af deltagerne Dog involveres deltagerne i nogle sammenhænge i den tværmediale kommunikation forud for festivalen. Christian Langballe pointerer, at størstedelen af kommunikationen foregår på Facebook. Dette kom også til udtryk i vores mapping, hvor vi observerede Facebook-siden som et kon-takttagende og sammenkædende medie, idet de reste-rende medieprodukter alle fører deltageren hen til Face-book-siden.



Analysen af de kvantitative surveys giver dog en indikation af, at respondenterne mangler motivation for at deltage i kommunikationen på Facebook. Det kan aflæses ud fra undersøgelsen, at blot 3.73% af de adspurgte er meget aktive på Distortions Facebook-side. Det tyder på, at Distortion benytter Facebook på en måde, der ikke får del-tagerne til at føle sig involverede i kommunikation. På den anden side svarede 64.9%, at de er enige eller meget eni-ge i, at Distortion anvender deltagernes billeder, lyd, video mv til promovering af festivalen. Kun 2.2% er uenige eller meget uenige. Dette kan tyde på at Distortion er gode til at meddele, når de anvender de produkter, deltagerne har skabt. Selvom Facebook - i form af det egenskaber som medie - i høj grad lægger op til at gå i dialog med deltagerne, er Distortions kommunikation herpå stadig af informerende karakter. Derfor afhænger brugerinvolveringen på disse medieprodukter i høj grad af et deltageren selv er interes-seret i at indgå aktivt i den tværmediale kommunikation, hvorfor Distortion bør overveje hvordan man bedst opfor-drer til dette. Observationerne kan måske begrundes med perioden for opgavens udførelse, der har fundet sted et par måneder forud for festivalen. Under festivalen opfor-dres der måske i højere grad til brugerinvolverende dialog, men derfor kan flervejskommunikative tiltag måske stadig højne deltagernes interesse for festivalen i månederne op til.

Cphdistortion.dk – Forstærkning af den tværmediale effekt Cphdistortion.dk er ligeledes af informerende og envejs-kommunikerende karakter. På websitet indgår der overve-jende hyperstrukturelle henvisninger, af den type, hvor der blot henvises til et andet medie, men uden at det eksplicit fremgår hvilken tværmedial kommunikation, brugeren skal indgå i. Grunden til dette, kan være at Distortion har valgt at benytte Facebook som det primære kommunikations-medie, men de kunne formentlig udnytte websitets egen-skaber mere, ved at benytte den anden type hyperstruktu-relle henvisninger, som opfordrer brugeren til at indgå i den tværmediale kommunikation i stedet for blot at pege på den. Disse hyperstrukturelle henvisninger kunne komme til udtryk på websitet, ved at integrere forskellige ’input-medier’ og lade disse videreføre brugeren i det tværme-diale koncept. Det kunne eksempelvis opnås ved at indlej-re Twitter, SoundCloud eller Instagram inde på websitet, i stedet for blot at linke videre til dem nede i bunden af websitet. I stedet for indlejring af indhold fra andre medier lægges en stor del af ansvaret over på deltageren, som selv skal navigere sig videre i kommunikationen, frem for naturligt at blive ført videre af Distortion. Ganske vist er YouTube videoer allerede integreret, men en indlejring af de andre medieprodukter kunne være med til at forstærke den tværmediale effekt i kommunikationen.



På tidspunktet for udførelsen af denne opgave, er kommu-nikationen omkring gadearmbåndene på cphdistortion.dk ikke videre fyldestgørende. Der reklameres for gadearm-båndet og linkes til salg på billetto.dk, men det fremgår ikke tydeligt hvorfor man som deltager skal købe det. Des-uden henvender gadearmbåndet sig kun til folk der forstår dansk, eftersom både informationen på hjemmesiden og selve navnet ‘God stil’ gadearmbånd ligeledes er på dansk. Dette selvom der ifølge en stikprøveundersøgelse var 15 % af gæsterne som var udenlandske i 2012 (Langballe, 2013. Bilag 1. 4:46). Fra mange gæster til engagerede deltagere Christian Langballe pointerer, at succeskriteriet for Distor-tion ikke nødvendigvis er et højt antal deltagere, men der-imod deltagere, der engagerer sig i og bidrager til festiva-len. Da formålet med gadearmbåndet netop er, at yde et økonomisk bidrag, forekommer det oplagt at markedsføre gadearmbåndet overfor de deltagere, der udviser et så-dant engagement. Til at udforme en målrettet, og forhå-bentlig mere effektiv, kommunikationsstrategi på digitale medier, kan Anja Bechmann Petersens teori om tværme-dialitet som aktør-platform relationer (Petersen, 2007) be-nyttes. Teorien lægger vægt på forståelsen af brugernes færden i det tværmediale medielandskab, hvor det vil være relevant at undersøge hvilke medieprodukter brugerne går fra og til og hvordan brugerne benytter de forskellige plat-forme. Det er vigtigt at designe platformene, så de både

kan bruges monomedielt, hvor produktet står alene, samt flermedielt, hvor produktet benyttes sammen med andre platforme. Eftersom opgaven er afgrænset til at involvere kommunikationen før Distortion, kan vi ikke argumentere for, hvorledes tværmedialiteten benyttes eller kunne benyt-tes, under festivalen. Christian Langballe udtaler: “[...] vær-dien af Distortion uden for den uge det foregår er i virke-ligheden meget meget lille” (Langballe, 2013, bilag 1, 36:35) Brugerne vil sandsynligvis udnytte tværmedialiteten i højere grad under festivalen, hvor Distortions app vil være særligt relevant. Derudover kan det formodes at Twitter vil blive anvendt som kommunikationsværktøj, da en af medi-ets egenskaber netop er at kunne opdatere med aktuelle nyheder og informationer. Vi vil mene at ovenstående teori kan benyttes på tværs af medieprodukter og ikke kun på platforme, eftersom det også er relevant at vide, hvordan brugerne bliver navigeret ind på de respektive medieprodukter. Det vil fx være inte-ressant at vide om deltagerne først har liket Facebook-siden efter at have deltaget i Distortion, eller har om delta-geren har taget med til festivalen på baggrund af Distorti-ons kommunikationsform.



At udfylde den tværmediale ramme Distortion opfordrer deltagerne eksplicit til at købe gade-armbåndet, og implicit til at bidrage til en god fest og god tone. Dette kommer bl.a. til udtryk når Distortion skaber rammerne ved deres sprogbrug og de visuelle virkemidler samt opfordringen til at dele billeder og video med dem. Det kan være svært for Distortion at vedligeholde den sto-re interesse for festivalen forud for afholdelsen, da den tidsmæssigt kan ligge fjernt for deltagerne. Som tidligere nævnt, kan en følelsesmæssig relation tiltrække deltageren selv uden for festivalperioden – hvis mediekonceptet er designet til det. Sociale medier lægger op til interaktivitet, og vil være es-sentielle at benytte som kommunikationsform mellem bru-gerne og Distortion. Som tidligere nævnt benytter Distorti-on kun Facebook til flervejskommunikation, selvom medie-produkter som YouTube, Twitter, SoundCloud og Vimeo også vil være oplagte til det. Det største antal af totale henvisninger er observeret fra de forskellige medieproduk-ter til Facebook. De medier der blot henviser til Facebook, kan derfor fremstå som isolerede dele i stedet for at blive præsenteret som et samlet kommunikationskoncept, med hver medies egenskab for øje. Distortion formår derfor ikke at give brugerne en fuld oplevelse på flere medier, fordi de ikke udnytter de muligheder og/eller begrænsninger der er ved de forskellige medieprodukter.

For at udnytte samspillet mellem medieprodukterne bedst muligt, vil det være essentielt at anvende en tværmedial fremfor en flermediel mediestrategi. Tværmediale koncep-ter kan skabe merværdi for brugeren, hvis denne navigeres rundt i konceptet og hver del af kommunikation bidrager med noget nyt til oplevelsen. Medieprodukternes egen-skaber som kommunikationskanal bør udnyttes til at gå i dialog med brugerne og forlænge festivaloplevelsen. En mulighed for at involvere deltagerne forud for festiva-len, kunne være ved at opfordre brugerne til aktivt at del-tage på de sociale medier. Dette kan fx gøres ved en af-stemning af, hvilke bands brugerne helst vil høre, som se-nere vil blive inkorporeret i gadefesterne. Distortion har skabt et tværmedialt kommunikationsgrundlag, ved at væ-re til stede på flere platforme, men de mangler et klare incitament og en mere målrettet kommunikationsstrategi som står klart på alle medieprodukterne.



Kapitel 5 Konklusion De digitale mediers kompleksitet muliggør en kombination af hyperstruktuelle og interaktive henvisninger, som tvær-mediale koncepter kan imødekomme. Distortion benytter sig på nuværende tidspunkt ikke optimalt af disse mulig-heder. De gør brug af et stort omfang af medieprodukter, men dette foregår primært med henblik på at formidle samme budskaber ud fra så mange kanaler som muligt. I stedet burde der være et større fokus på at udnytte de særlige muligheder, som findes inden for hvert mediepro-dukt. Distortions website er meget præget af envejskom-munikation, hvilket på sin vis ikke nødvendigvis er en dårlig strategi. Det centrale er, at der laves hyperstrukturelle hen-visninger til medieprodukter, hvor der er mulighed for in-teraktion med brugerne. Det skal være tydeligt for de som læser ét sted, hvordan de kommer videre til næste sted, og hvordan de skal agere på dét sted. De hyperstrukturelle henvisninger kan eventuelt være til Facebook, hvor den primære kommunikation i forvejen udspiller sig - men det er også nødvendigt med en større inddragelse af bruger-ne, så der kan skabes et tilhørsforhold Distortion og bru-gerne imellem.

Da Distortion primært kommunikerer via online medier op til Distortion, er de nødt til at gøre mere opmærksom på hvad gadearmbåndet betyder for gadefesternes overlevel-se, igennem disse medier. Det er dog ikke på nuværende tidspunkt fremhævet tydeligt hverken på Facebook eller Distortions eget website. Dette gør det svært for deltager-ne af festivalen at forstå hvorfor de skal købe armbåndet, når nu gadefesterne alligevel er gratis. Endvidere vil en målrettet markedsføring til de engagerede deltagere, gen-nem en større forståelse for hvordan brugerne færdes mel-lem medieprodukter og platforme, være en fordel, da det er blandt de engagerede deltagere, der er størst mulighed for salg af gadearmbånd. Det kunne være en fordel at gøre mere ud af at skabe et internt sammenhold mellem arrangørerne af Distortion street hostsene. Hvis street hostene føler sig som en del af Distortion, istedet for at være en ekstern part, vil de have mere engagement i at sprede Distortions budskaber videre ud i deres netværk.



Referencer Bøger Bryman, A., 2012. Social research methods. 4. udgave. New York: Oxford University Press inc. Sider: 187, 196, 197, 201, 202, 240, 336, 340, 341, 348 (11) Fog, K. et al., 2009. Storytelling - branding i praksis. 2. udgave. Frederiksberg: Samfundslitteratur. Sider: 18 - 102, 208 - 222 (98) Jantzen, C., og Rasmussen, T. A., 2007. Oplevelsesøkonomi - Vinkler på forbrug. 1. Udgave, 2. Oplag. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag Sider: 21-47 og 83-109 (52) Kvale, S. og Brinkmann, S., 2008 Interview -Introduktion til et håndværk. 2.Udgave, 5. Oplag. København: Hans Riet-zels Forlag Sider: 119-128, 148-150, 167, 223-230 (19) Metelmann, P. og Lungholt, H., 2010. Hvem spiser boller i karry? Gylling: Kommuneforlaget A/S. Nielsen, J., 2010. Events i den danske oplevelsesøkonomi - den kollektive brusen. 1. udgave, 2. oplag. Frederiksberg: Samfundslitteratur. Sider: 64-94 (30)

Artikler Mossberg, L., 2007. ‘At skabe oplevelser ved hjælp af sto-rytelling’ i Oplevelsesøkonomi - produktion, forbrug, kultur. Forlaget: Samfundslitteratur. Petersen, A.B., 2007. ‘Tværmedialitet som kommu-nikationsform’ i På tværs af medierne. Århus: Ajour. Pine II, J. & Gilmore, J.H. 1999. The Experience Economy: Work Is Theatre & Every Business a Stage. Boston: MA: Harvard Business School Press Sider: 7-98 (91) Sandvik, K., 2010. At tale med flere medier: Effektiv kom-munikation på tværs af medierne. København: Institut for Medier, Erkendelse og Formidling. Sider: 1-28 (28) Thomasen, B.H., 2007. ‘Tværmedial kommunikation i fler-mediekoncepter’ i På tværs af medierne. Århus: Ajour. Links Cphdistortion, 2013. Facts, [online]. Tilgængelig på: http://cphdistortion.dk/about/facts/ [Tilgået d. 19.05.2013] - Antal gæster Cphdistortion, 2013. Gadearmbånd, [online]. Tilgængelig på: http://cphdistortion.dk/gadearmbaand/gadearmband/ [Tilgået d. 17.05.2013]



Cphdistortion, 2013. History, [online]. Tilgængelig på: http://cphdistortion.dk/atmosphere/history [Tilgået d. 18.05.2013] Cphdistortion, 2013. Streethost, [online]. Tilgængelig på: http://cphdistortion.dk/666/streethost/, [Tilgået d. 22.04.2013] Danmarks statistik, 2013. Sociale medier, [online]. Tilgængelig på: http://dst.dk/pukora/epub/Nyt/2011/NR403.pdf [Tilgået d. 21.03.2013] Distortionfb, 2012. Foto af God Stil, 5. juni 2012, [Online] . Tilgængelig på: http://www.facebook.com/photo.php?fbid=10150933514940956 [Tilgået d. 18.05.2013] Distortionfb, 2013a. Frontpage, [online]. Tilgængelig på: http://facebook.com/cphdistortion [Tilgået d. 18.05.2013] Distortionfb, 2013b. Likes, [online]. Tilgængelig på: http://facebook.com/cphdistortion/likes [Tilgået d. 19.05.2013] Erhvervsstyrelsen, 2013. Oplevelser [online]. Tilgængelig på: http://www.erhvervsstyrelsen.dk/file/186099/vaekst_via_oplevelser.pdf - brugt i problemfelt. [Tilgået d. 12.04.2013]

Metroxpress, 2013. Målgruppe, [online]. Tilgængelig på: http://metro-media.dk/facts/malgruppe [Tilgået d. 21.03.2013]. NIST/SEMATECH, 2012a. e-Handbook of Statistical Meth-ods, [online]. Tilgængelig på: http://www.itl.nist.gov/div898/handbook/ppc/section2/ppc24.htm, [Tilgået d. 22.05.2013] NIST/SEMATECH, 2012b. e-Handbook of Statistical Meth-ods, [online]. Tilgængelig på: http://www.itl.nist.gov/div898/handbook/eda/section3/eda3674.htm, [Tilgået d. 22.05.2013] Nus/Nus, 2013. News, [online]. Tilgængelig på: http://nusnus.dk/news.html [Tilgået d. 18.05.2013] Politiken, 2013. I byen. [online]. Tilgængelig på: http://politiken.dk/ibyen/nyheder/fokus/distortion/ECE1806079/gadearmbaand-vender-distortions-underskud-til-overskud/ [Tilgået d. 19.05.2013] Research LifeLine, 2013. Sample-Size-Calculator, [online]. Tilgængelig på: http://polarismr.com/research-lifeline/sample-size-calculator [Tilgået d. 18.05.2013]



Theory and Practice, 2013. Nye stemmer, [online]. Tilgængelig på: http://theoryandpractice.ru/posts/3374-nye-stemmer-no-1-bhvad-distortion-kan-lre-os-om-at-engagere-sine-brugere-b [Tilgået 05.04.2013] Twitter, 2013. Distortion, [online]. Tilgængelig på: https://twitter.com/cphdistortion - Twittertal [Tilgået d. 05.04.2013] Youtube, 2013. Thomas Fleurquin, [online]. Tilgængelig på: http://www.youtube.com/watch?v=OqK2Sd0XDwA - video hvor Thomas Fleurquin taler om frivillige [Tilgået d. 11.04.2013]

Bilag Bi lag 1: Interview med Christ ian Langballe (på vedlagt CD) Bilag 2: Interview med Kevin Christensen (på vedlagt CD) Bi lag 3: Figurer fra opgaven Bilag 4: Spørgeskema Bilag 5: Databehandling af data fra spørgeskema Bilag 6: Rådata fra spørgeskema

Bilag 1 Interviewguide Christian Langballe Job og uddannelse

- Hvad har du lavet inden du begyndte at arbejde for Distortion - både arbejds - og uddannelsesmæssigt? Markedsføring

- Hvilke overvejelser har I ang. markedsføringen af Distortion og hvordan har den ændret sig over årene? (hvilke værdier lægger I vægt på og hvordan kommer det til udtryk/hvordan kunne det forberedes?)

- Hvem er jeres målgruppe og hvilke overvejelser har I gjort jer om, hvordan denne nåes bedst? - Hvilke medier anvender I til markedsføringen og med hvilket formål? (Hvilke har I fravalgt? / hvilke fungerer

bedst?)

Gadearmbåndet - Hvilke overvejelser har I gjort jer, i forbindelse med lanceringen af gadearmbåndet?

- Hvorfor hedder det egentligt god stil armbånd på dansk? Kun dansk målgruppe? - Hvordan motiverer I deltagerne til at købe armbåndene, når gadefesterne alligevel er gratis? - Hvilke økonomiske ændringer er der sket efter lanceringen af gadearmbåndene? - Hvilke erfaringer fik I fra sidste års lancering af gadearmbåndet - og har de evt. været skyld i en ændret

strategi fra jeres side?

Brugerinddragelse - Forsøger I aktivt at inddrage deltagerne op til Distortion? Hvordan? - Forsøger I at skabe en dialog med deltagerne op til festivalens afholdelse? (På facebook for eksempel) - Hvilken rolle føler I at deltagerne spiller i afviklingen af Distortion? Storytelling - Hvordan prøver I at differentiere Distortion fra lignende festivaler? - Prøver I at engagere deltagerne ved at skabe en fortælling omkring Distortion? Hvordan?

Eventuelt - Hvor tror du, Distortion er på vej hen? - Har du selv noget at tilføje her til sidst?

Meningskategorisering af Christian Langballes interview Fra start: Om Christian Langballe Det [Distortion, red.] er jo ikke en virksomhed som sådan, det er båret af at folk synes det er piss-esjovt. Det er mega inspirerende 01:43: Markedsføringsstrategi Produkt behøver ikke at markedsføre Startede som privatfest med busser, bydel til bydel og aftale med butikker og barer Word-of-mouth. Folk kom til. 2010 mener de selv er en decideret Københavnerbegivenhed. Attention fra medier (foruden mus-ikmedier og musikblogs), pludselig Politiken mv. 2011 Danmarksbegivenhed. Vejret fantastisk. Busselskaber i Jylland der solgte pakkeløsninger. Det har de ikke gjort noget for. De tænker: "Det er ikke et succeskriterie at der kommer mange". Når vi skriver pressemeddelelser holder vi selvfølgelig dem inde i loopet. Dialog med barer og butikker (det er "af gammel vane"). Samarbejde med Wonderful Copenhagen (WC); tiltrække udenlandske gæster 15% udenlandske. Mange svenskere og tyskere. Overraskende mange. Sammenligner med Primavera og Sonar (som har været gode til at brande sig). Vil holde Distortion andre steder, men det kræver noget netværk rundt omkring. Det kan WC hjælpe med. De prøver at få fat i de rigtige presse- og style wise mennesker. Hvem har fingeren på pulsen. Han har lige været til SXSW. Hvordan kan Distortion være attraktive i Nordamerika? Ingen kan for-estille sig at det kunne være hos dem selv. Berlin: Samarbejde med lokal markedsføring. Der var ikke fyldt. Tvivlsom succes. Men samarbejde med melt!, som har et stort publikum. Det var sjovt at prøve, men ikke meget mere end det. Hvordan kan Distortion blive en eksportvare? Samarbejde med Soundvenue og forhandling om trykt avis om Distortion. Distribueret gennem metroXpress (som ejer Soundvenue). De finder annoncører og samarbejdspartnere, og de laver noget sammen med dem. Så er det "firma x" der markedsfører det selv. Plakater; gammel vennetjeneste. Hvor meget giver det? Videoer. Trailer for 2013. Video bliver spredt og set ufatteligt meget. Gode erfaringer. De laver lidt selv. Under selve festivalen har de frivillige fotografer og videofolk. Laver superfede ting, som de kan bruge. De får ikke betaling. Der er så mange der vil. Om aftenen har de foto-grafer til alle fester, som laver ting der kan sendes videre til pressen næste morgen.

10:55: Hvilke medier bruger I? (senere i klippet: lidt om økonomi) Facebook rigtig meget. 60K followers. Al kommunikation og trafik foregår på Facebook-siden Lidt Twitter under festivalen; selvfølgelig Insta; mest for sjov. FB er der hvor de skal sælge deres billetter. Lidt underligt forretningskoncept. Folk synes helt klart at Distortion er en gadefest, men hvis man spørger arrangørerne selv, har Distortion (gadefesten) altid været en opvarmning til, at der kom noget megafed musik om aftenen. At festivalbegrebet kom om aftenen. Fokus på, at "husk, det er pissesjovt på gaden, men husk også, at hvis du er kommet for at feste, så skal du altså virkelig tage ind på klubberne eller tage med til Final Party". Det er dér de skal tjene deres penge. Med 100.000 på gaden sælger de for 200.000 i baren. Det er en dårlig forret-ning. Indtjening kommer om aftenen. Opdeling i økonomi: Gadefester fra KK-støtte og gadearmbånd-indtjening. Nattefesternes økonomi kører for sig selv. 14:12: App Nogle har meldt sig frivilligt. Det må de selvfølgelig gerne. Man skal kunne se musikken. Har været spejling af trykt magasin (program-fold-ud-flyer). App'en har prøvet at formidle alt det som sker på gaden. Nørrebro fx 30 forskellige steder. Men alt er jo i nærheden, så det giver "information overload". Meget få som kommer på gaden kommer efter noget specifikt. Om det er dér eller dér er underodnet; de pejler ikke efter det. Men det vil de gerne have dem til at gøre om natten. Om dagen er det mere sådan noget med at folk skal finde hinanden og hvor de kan chille. De får en app igen i år, men han håber næste år at det bliver uppet. Der skal være info om, hvor folk kan købe gadearmbåndet, hvor de kan købe billetter til nattefesterne, i stedet for bare at være en digital udgave af et trykt magasin. De (Distortion, red.) er megaåbne. Kommer nogle med en idé, er det bare Distortions opgave at sætte det igang, og give bolden til dem og sætte kontakten op. "Lad os prøve det"-mentaliteten. 17:51: Gadearmbånd og økonomi Sidste år var første gang med gadearmbånd. Gadearmbåndet en sjov størrelse. Traditionelt ville man se på "Hvordan ville vi kunne få folk til at bruge mere end 2 kr. hver i baren". Potentialet i en god omsætning ligger mere i at se på, hvilke indtjeningsmuligheder der er (i stedet for at hype baren, red.), og hvor dårligt/godt bliver de/kan de blive anvendt. Omvendt er gadearmbåndet tænkt som en unik konstruktion, fordi det er noget de er økonomisk afhængige af, men som ikke er obligatorisk. De skal være enormt skarpe på at fortælle, at når du køber gadearmbåndet, køber du en del af en fremtidig gadefest. Hvis du synes det er sjovt at være til gadefest, skal du købe armbåndet. Det er et klap på skulderen til Distortion, men også til hinanden. Det her vil jeg gerne være med til at sikre i fremtiden. Kommunikationsopgaven (for Distortion, red.) er at få crowden til at forstå hvorfor det er nødvendigt at købe gadearmbåndet.

Hvis de forstår det, tror Distortion på, at nok personer vil købe det til at det kan give en indtjening. Alternativet er hegn og entré. Så kommer Distortion til at styre formatet, og det vil de ikke. De er mere bare en paraply, hvor allemulige holder fester. De er ikke interesserede i at styre det. Hvis folk forstår, at de er en brik i et billede, at de er med til at gøre festivalen god, håber Distortion at det vil medføre et køb (af gadearmbåndet). Aktiveringspulje med penge fra Royal, som skal gå til at få folk til at forstå, at det er altså ikke Carlsberg der bliver solgt i baren - det er Royal. Gadearmbånd = gadefest. Det kommer også til at stå på øllene. Royal trykker nogle specielle øl. Distortion er ikke en forretning. Sammenligning med Roskilde Festival: Hvis der er noget som fungerer dårligt, er det RF's skyld. Eksempel med toiletter: Det er dårligt, at RF har gjort sådan og sådan, og toiletterne er så klamme. I Distortion er det brugernes eget (pengemæssige, red.) engagement som styrer, hvordan forholdene er. Sidste år var det lidt uheldigt, at der var nogle fra Distortion som var ude og sige, "det er sgu for dårligt at der kun er 10K der har købt armbåndet". I Christians optik var det en helt vild succes. I år skal de sælge minimum 14.000 gadearmbånd for at få økonomien for 2014 til at gå op. I gamle dage tog alle med til nattefesterne, og det var dér man lagde pengene. Det var nemmere at få overskud på den måde. Sidste år var der lidt overskud. Men prisen var hård; fyringer i sekretariatet og leverandører der ikke fik deres fulde beløb. Hvis leverandørerne havde stået fast på at ville have alle deres penge, var Distortion gået bankerot. Så de har forhandlet sig til at have et overskud (ved at undlade at betale fulde beløb til leverandørerne). I år budgetterer de med et højere overskud. De har ikke økonomisk sikkerhed til at holde gadefest i Indre By; de starter på -400.000 og kan ikke tåle mere minus. Hvor sælges gadearmbånd? Online (inkl tilsendt, som man ikke kunne sidste år). Billetboder på gaden (kun billet og info, ikke øl), flere salgssteder, mere synlige salgssteder. Sælges i barerne. Dialog med 7-11 (som også ejer DSB kiosker), som de håber vil sælge det. Armbåndet skal være mere tilgængeligt end sidste år før de kan tjene penge. Kommunikationen kommer til at handle om, hvor fed nattefesterne og final party bliver. "Final Par-ty bliver den vildeste fest nogensinde. Nytårsaften om sommeren." Gadearmbånd og billetter. Der kommer til at være nogle rabatter/fordele med gadearmbåndet. Der er en polet i, hvor man får en øl til havnefest/final party. Der er mange der vil tilbyde noget gratis (til gadearm-båndsgæster, red.) for at få deres brand med. Det er ikke færdigforhandlet, men måske kan folk tilbydes gratis transport i S-tog onsdag-lørdag aften/nat. Sidste år var der rabatter i baren for dem med armbånd. Dem uden armbånd lod bare være med at købe øl. Så fandt de (Distortion, red.) ud af det. Eller at vennerne bare lånte det samme arm-bånd. Så ingen rabat i barerne. Har de lavet andet om mht. gadearmbåndet? Det med barerne er den eneste konkrete ting. Det skal ikke være så salgsagtigt lige i transaktionsøjeblikket (i.e. ikke rabat på ting) Det er megacool at købe gadearmbåndet. Ikke fordi vi bliver glade glade, men fordi du viser du er glad.

30:45: Føler folk sig som en del af Distortion hvis de køber gadearmbåndet? Det gjorde de helt klart tidligere (følte sig som en del, red.). Men når der kommer 14-årige fra Al-bertslund og busser fra Holstebro, de er fucking ligeglade med Distortion. Derfor er succeskriteriet ikke at der kommer mange, men at folk bidrager med noget positivt. Det er folks eget gøgl og gak der gør Distortion til noget unikt. Indre By blev så stort de sidste par år, at man ikke kunne se detaljerne. Det synes de var synd. De vil gerne fortælle folk, at når de kommer til Distortion, så er DE med til at gøre festen god. De vil heller ikke stå og være Big Brother-agtige. De vil ikke tvinge folk til at støtte. Hvis gadearm-båndet mislykkes hen over de næste par år, kommer Distortion til at ændre sig som koncept. Så bliver det sekretariatets opgave at ændre konceptet, så de kommer til at lave noget der er sjovt for dem som støtter. Lige nu er der bare mange freeriders. Sticker til butikker, vinduer, biler osv. Hvor det før har været sådan noget "æsjh, vi må ikke være sellouts, så vi vil ikke sælge merchan-dise" er det nu bare "fuck mand, sælg de der tees, vi kan tjene penge". Det behøver ikke være undergrund længere. Folk kommer for at have det sjovt. Det (deltagelsen, red.) er ikke specielt velovervejet. Så alt det de gerne vil tjene penge på, skal de sørge for er tilgængeligt "i øjeblikket". Det er dér værdien af Distortion er højest. Værdien af Distortion udenfor ugen er i virkeligheden meget meget lille. 36:46: Hvorfor hedder det "God Stil"-armbånd? (Hvorfor hedder det det på dansk, hvis de gerne vil fange udenlandske gæster?) Hehe. Måske fordi de har en masse badges til overs fra sidste år. FB kører også primært på dansk. Det er primært danskere der kommer, så derfor er det meste på dansk. Noget af charmen ved de crazy ting de skriver, ville være tabt på engelsk. Men det er slet ikke så velorvejet et sprogvalg som det Christian nu sidder og ræsonnerer sig frem til. Omkring 38-39 stykker: Klager om larm, lokalområdet mv De inviterer meget til, at dem som bor hvor festerne holdes kommer ned og deltager. Der kom-mer til at være flere af den slags initiativer. 40:00: Københavnermiddagen Der er mulighed for junk alle steder. Distortion prøver at skille sig ud ved at sætte langborde op, med dug og hygge og blomster. God mad og fællesskab. Folk som bor der kommer ned. De laver det ikke på Skt. Hans Torv, men i sidegaderne hvor der er lidt mere stille og roligt. 42:56: Differentiering fra andre festivaler Distortion kaldes for en festival, og det kommer de til i højere grad, for at få fokus tilbage på mus-ikken som omdrejningspunkt, og ikke bare en krydring. Store navne kommer i år. De har selv fire bookere, og betaler for bookings. Folk der spiller om dagen i street parties bliver booket af street hosts og spiller ofte gratis. Red Bull kommer ikke med så mange penge, men de har alle de store navne.

Låner fra Primavera, Sonar og Melt!. Låner fra Melt!s sansebombardement. Lærer meget af RF og snakker med deres folk og talsmænd, og lærer hvordan de håndterer tragiske/ulykkelige hændelser. Cirka 49: Distortions fremtid Skal man lave en lukket fest? Det har de overvejet (inspiration fra Strøm, Trailerpark osv). Men de ved godt, at de har noget, som på internationalt plan er unikt. Men de vil ikke sælge fran-chisen. Hellere indgå et samarbejde. Niveauet i Danmark er nået, og det kommer til at foregå et par år. Efter det udbrede andre steder i verden.

Citat udpluk Christian Langballe “Distortion bliver helt klart tænkt som en gadefestival. Det er det helt klart blevet, og det er helt klart det stærkeste i festivalen.” (Langballe, 2013, bilag 1, 12:40). “Hvis vi har 100.000 gæster på gaden, så tjener vi 200.000 kroner i baren. Det er eddermaneme en dårlig forretning, gæsterne giver 2 kroner hver. Der er noget at arbejde med.” (Langballe, 2013, bilag 1, 13:30) “Det er en unik konstruktion, fordi det er noget vi er økonomisk afhængige af. Selv om det ikke er noget man er nødt til at købe.“ (Langballe, 2013, bilag 1, 15:13) “Al kommunikation og trafik foregår på Facebook”. (Langballe, 2013, bilag 1, 11:55) "Vi er selvfølgelig på Instagram og sådan noget, men det er mest for sjov" (Langballe, 2013, bilag 1, 12:07) “[...] rigtig få på gaden der kommer for at se noget bestemt. De kommer for at have det pisse sjovt.” (Langballe, 2013, bilag 1, 15:25) “Det er vigtigt folk forstår at de er med, de er en brik i spillet. De er med til at gøre denne her fes-tival god, når de kommer.” (Langballe, 2013, bilag 1, 20:10) ”Hvis der kun er 4 der køber gadearmbånd i år, er der ikke nogle gadefester næste år” (Langballe, 2013, bilag 1,13:55) “Vi er så heldige at have at gøre med et produkt som vi ikke behøver at markedsføre” (Langballe, 2013, bilag 1, 1:55) “og så kom der flere og flere på år efter år og det var sådan noget word-of-mouth” (Langballe, 2013, bilag 1, 2:36)

"I virkeligheden er vi bare en paraply. Nu er der kommet så mange mennesker. Vi ville ikke kunne styre det hele om vi så ville." (Langballe, 2013, bilag 1, 19:40) "Kommunikationsopgaven er, at folk de forstår hvad de køber, når de køber et gadearmbånd." (Langballe, 2013, bilag 1, 18:15-18:20) “[...] værdien af Distortion uden for den uge det foregår er i virkeligheden meget meget lille” (Langballe, 2013, bilag 1, 36:35)

Bilag 2

Interviewguide Kevin Christensen - Hvad har du lavet inden du begyndte at arbejde for BeatPeople - Både arbejds - og uddan-nelsesmæssigt? man kan sige at BP - buff patruljen startede da de var 16 i gymnaiset og gik i gymnaset var fan af elektronisk musik, var 12 drenge som mødtes og stemte om hvilket musik der var fedest - betalte 50 kroner i døren. - Hvor mange gange har I været med til at arrangere gadefester til Distortion? - Hvilken rolle føler du i spiller når i laver et event til Distortion? - Når i laver events som streethosts til Distortion, er det så efter nogle fastsatte retningslinjer fra Distortions side eller har i frie hænder til at afholde eventet? - Hvordan bliver jeres events finansieret? Får i sponsorater eller lignende? Får i indtjening fra salg af øl eller andre varer? - Har i nogle aftaler med distortion om hvordan I omtaler distortion på jeres egen facebookside? (Beat People) - Giver Distortion noget igen ved at i promoverer dem på jeres FB side?

- Giver i rabatter (eller andre fordele?) til dem som har valgt at støtte Distortion med ‘God Stil’ armbåndet? - Bruger i andre medier til at markedsføre jeres gadefest? (ex youtube, twitter mv) - Er i en del af Distortions app og hvilken indflydelse har i på den? -----------

● Hvor meget indflydelse har de på afholdelsen af distortion? ○ Bestemmer I selv hvordan”jeres” fest afholdes, eller er det forhåndsbestemt af dis-

tortion? Er der nogle retningslinjer I skal følge fra Distortions side?

● Hvad får I ud af det? ○ Økonomisk (tjener i på det? - hvordan bliver det finansieret? Får i sponsorater eller

lign?)

Streethosts: Del af Distortion som medarrangør eller som ‘gæst’? Kevin’s baggrund: uddannelse, interesse / arbejde i eventbranchen, Hvad er beatpeople? - Ar-bejder / samarbejde I med andre firmaer til at promovere gadefesten?

Meningskategorisering af Kevin Christensens interview Baggrund for BP 00:00-3:25 Udvikling af privatfester. Bygget op om Allerød 50% større og vildere hver gang. Flyttede til kbh og begyndte at holde fester på Metropols fredagsbar og senere i Pumpehuset mm. (2011) Første år med gadefest til Distortion 3:26-5:57 2011 første år de holdte noget til Distortions gadefest 2012 havde Sankt Hans Torv Lavet om på gadefesterne 5:58-6:22 Distortion har lavet om i hvordan man søger som streethost i år. Nu står de selv alle de fede/store steder som f.eks Sankt Hans Torv. Fredag er det kun Destortion der holder gadefester Kevins baggrund 6:23-7:01 Bachelor i Sevil ingeniør i Medicin og teknologi, blev færdig for 2 år siden. Er i gang med kandi-daten men er stadig ikke færdig (DTU). Forespørgsler til afholdelse af events via BP 7:02-7:34 Begyndt at fokusere på corporate på store firmaer frem for BP Rent økonomist er der ikke rigtig noget aspekt i det kontra den arbejdsindsats der bliver Hvilken rolle føler i at i ”spiller” når i holder for Distortion 7:35-9:48 Ser sig som et eksternt firma – det er man Stor forskel på om man er streethost – der køre man sin egen økonomi. Køber sig ind på en plads hvor man må gøre lige hvad man vil. Distortion søger for toiletter mm Distortion har deres egene øl boder men streethosts kan også sætte boder op til salg af drikkevar-er. – den eneste indtjening man får/har som streethost Havde 3 dage sidste år (2012) med gadefester + nattefester på søpavillonnen der skulle være med til at prøve at få balance i økonomien. Det tabte ikke penge på arrangementerne

Får i nogle sponsorater? Promovering? 9:49-12:26 Sidste år fik de et kæmpe sponsorat fra reedbull Sponsorater har meget at sige Man har et sponsorat på ens spiritusforbrug – jo flere der bliver indkøbt/solgt nu billigere får man dem i liter pris Ved at være med til Distortion er deres firma blevet brandet og blevet ”større” i den forstand at det re blevet mere anderkendt. De har aldrig betalt for bookinger (musiker) da de forskellige kunstnere/opkommende kunstnere gerne selv vil promovere sig selv ved at spille til Distortion. Markedsføring af gadefest 12:27-14:55 Ingen retningslinjer fra Distortions side. Bliver smidt op på deres FB side hvor og hvornår de holder. De invitere via FB (alle deres venner som så kan invitere deres venner og så videre) Om de kender til armbåndet ’god stil’ 14:56-21.09 Ja men han syntes at det er plat da de han mener at de kun gør det for at få flere til at købe i Dis-tortions egene bare, og derved tage kunderne væk fra streethostnes bare og deres mulighed for indtjeneing ’god stil’ armbåndet er godt nok. Det er bare ikke fair at de dumper deres barpriser helt vildt Distortion spurgte om de ville sælge deres armbånd i deres bar – de sagde nej da det ikke gav nogen mening at sælge et armbånd som gav rabatter i en andens bar Fået en sammenarbejds aftale op med distortion i år da de er trætte af at de køre deres eget løb Ved ikke om ’jeg’ vil kalde det ’god stil’ nærmere fucking dårlig stil fra deres side Rakker ned på Distortions måde at styre hele arrangementet på. Har en forkert indstilling til det (distortions ’hold’) De er begyndt at udnytte deres potiontaiale nu og deres størrelse/branding BP laver natte fester ved siden af Distortions nattefester og tager 50kr frem for 150kr. Bruger i andre medier end FB til at markedsføre jer selv? 21:10-24:43 Laver videoer hver gang de har holdt et arrangement. Bruger det til at vise til sponsorer, presentationer mm. Og billeder hvor folk tagger sig selv og andre på hvilket er med til at skabe opmærksomhed omkring dem. Distortion har også spurgt om de ville lave en video til dem. Den største måde de reklamere for sig selv for –de deler ting mellem sig via hinandes venner De brugte ikke Distortions app sidste år Føler ikke at streethosts bliver hørt af Distortion Sammenligning mellem gadefest og nattefest 24:44-27:50 Den ene nattefest gik rigtig godt da de havde fået markedsført den tidligt, den anden gik rigtig dårlit da de først fik markedsført den nærmest ugen op til

- Her de kunne se power of marketing Har et kæmpe netværk og kendte mange andre streethosts og fik dem til at reklamere om deres nattefest og fik dem til at sælge deres billetter uden om distortion.

Citat udpluk Kevin Christensen Kevin Christensen: “De har jo et kæmpe brand. Jeg kan godt lave en fest for 1000 mennesker med et overskud på 100.000kr. og hvis de ikke kan det så er der edermaneme noget galt [...] især så statsstøttede som de er.” (Christensen, 2013, bilag 2, 18:23) “De spurgte os om vi ikke ville sælge deres God Stil armbånd, men jeg var hurtigt sådan - hey, det giver ingen mening for mig at sælge armbånd, så de kan få billige øl hos andre. Jeg synes der er modstridning i deres forventninger [...] Jeg ved ikke om man ville kalde det god stil fra deres side - jeg synes det var fucking dårlig stil.” (Christensen, 2013, bilag 2, 18:08) ”Generelt føler jeg ikke rigtig vi bliver hørt. Det er meget vores egen fest. Der er mange der kom-mer fordi Distortion er det største, men festerne ville ikke være det samme, hvis hostene ikke ar-rangerede dem” (Christensen, 2013, bilag 2, 23:56) “Der er stor forskel på om man er street host, for der kører du din egen økonomi, der køber du dig ligesom ind på en plads” (Christensen, 2013, bilag 2, 7:50).

Bilag 3

Figur 1

Figur 2

Figur 3

Figur 4

Figur 5

Figur 6

Figur 7

Figur 8

Figur 9

Figur 10

Figur 11

Figur 12

Bilag 4

Bilag 5 Tabel 1 Observeret værdi Grad af brug

Skal med Høj Nogen Mindre Ugen op til Slet ikke Total

Ja 73 (92%) 62 (95%) 22 (88%) 9 (75%) 12 (71%) 178

Ved ikke 6 (8%) 3 (5%) 3 (12%) 3 (25%) 15 (29%) 20

Total 79 65 25 12 17 198

Forventet værdi Grad af brug

Skal med Høj Nogen Mindre Ugen op til Slet ikke

Ja 71 (90%) 58 (89%) 22 (88%) 11 (92%) 15 (88%)

Ved ikke 8 (10%) 7 (11%) 3 (12%) 1 (8%) 2 (12%)

Tabel 2 Observeret værdi Antal gange deltaget

Købt armbånd Nul Én To Tre el. flere Total

i 2012 0 (0%) 8 (24%) 22 (33%) 29 (29%) 59

i 2013 0 (0%) 0 (0%) 0 (0%) 2 (2%) 2

Regner med at købe 4 (40%) 10 (29%) 31 (49%) 34 (34%) 79

Har aldrig købt 6 (60%) 16 (47%) 10 (16%) 36 (36%) 68

Total 10 34 63 101 208

Forventet værdi Antal gange deltaget

Købt armbånd Nul Én To Tre el. flere

i 2012 3 (30%) 10 (29%) 18 (29%) 28 (28%)

i 2013 0 (0%) 0 (0%) 1 (2%) 1 (1%)

Regner med at købe 4 (40%) 13 (38%) 24 (38%) 38 (38%)

Har aldrig købt 3 (30%) 11 (32%) 21 (33%) 33 (33%)

Spørgsmål 5

Spørgsmål 6

Spørgsmål 7

Spørgsmål 8 (figur 13)

Spørgsmål 11

Spørgsmål 12

Spørgsmål 14

Spørgsmål 16

Spørgsmål 17



Bilag 6

Besvarelser Procent

Besvarelser Antal

96.3% 1293.7% 50.0% 00.0% 0

1340

Besvarelser Procent

Besvarelser Antal

53.0% 7147.0% 63

1340

Besvarelser Antal

134134

0

Besvarelser Procent

Besvarelser Antal

100.0% 1340.0% 00.0% 00.0% 00.0% 0

1340

Besvarelser Procent

Besvarelser Antal

6.0% 814.2% 1932.8% 4447.0% 63

Ja

besvaret spørgsmål

2 gange

ubesvaret spørgsmål

Svarmuligheder

Mand

Nordjylland

5. Jeg har tidligere deltaget i Distortion

Syddanmark

Svarmuligheder

Midtjylland

Sjælland

0 gange

Spørgeundersøgelse

3. Alder

Nej


Svarmuligheder

1. Jeg skal med til Distortion 2013 d. 29. maj - 2. juni

Svarmuligheder

Har ikke besluttet mig



Ja, jeg skal arbejde frivilligt


3 gange eller flere

Hovedstaden



4. Hvilken region bor du I?

1 gang

2. Køn

Svarmuligheder

Kvinde

1340

Besvarelser Procent

Besvarelser Antal

98.4% 12441.3% 5213.5% 175.6% 77.1% 90.0% 0

1268

I høj grad I nogen grad

9 2055 4335 5065 39

I høj grad I nogen grad

11 3955 431 40 03 230 53 0

Besvarelser Procent

Besvarelser Antal

7.8% 104.7% 6

79.1% 10262.8% 8165.1% 84


Sat mig i kontakt med andre frivillige medarbejdere

Jeg engagerer mig i planlægningen og/eller afholdelsen af festivalen

Facebook

Vist mig videoer fra tidligere Distortion-events

Andet

Svarmuligheder

Dark Distortion (pre--parties)

8. Inden for den sidste måned har jeg holdt mig opdateret og søgt information omkring Distortion 2013 via:

Svarmuligheder


Tumblr



Twitter

Jeg har været frivillig

Websitet www.cphdistortion.org


Holde mig informeret omkring festivalens tider og steder for events

For at møde nye mennesker

Vist mig billeder fra tidligere Distortion-events

Det er blevet en tradition for mig


Sat mig i kontakt med andre deltagere

Musikken er meget vigtig for mig

Svarmuligheder


7. Jeg vender tilbage af følgende grunde..

App til smartphone

9. Inden for den sidste måned har Distortions online services (Website, Facebook, Twitter etc.) hjulpet mig med følgende (vælg gerne flere)

Soundcloud

6. Da jeg var til Distortion deltog jeg i


Jazz Distortion

Svarmuligheder

Gadefest

Youtube

Night Party

Ingen af de ovenstående/andet

16.3% 2110.9% 14

1295

Meget høj grad Høj grad

2 18

Meget høj grad Høj grad

5 20

3.73% 14.93%

Besvarelser Procent

Besvarelser Antal

45.1% 7354.9% 60

1331

Besvarelser Procent

Besvarelser Antal

78.4% 5835.1% 2664.9% 4840.5% 30

7460

Besvarelser Procent

Besvarelser Antal

47.0% 7053.0% 62

1322

Billeder

14. Distortions aktivitet på www.cphdistortion.dk op til eventet i 2013 motiverer mig til at deltage i gadefestivalen

Svarmuligheder

Video

ubesvaret spørgsmålbesvaret spørgsmål

Nej

11. På Distortions Facebookside er jeg aktiv bl.a. ved at ‘synes godt om’ og skrive kommentarer til, samt dele indholdet der findes på sitet


13. Hvilke af disse virkemidler motiverer dig mest til at deltage i gadefestivalen (vælg gerne flere)

Statusopdateringer

10. Jeg føler at jeg er en del af et online fællesskab, når jeg anvender sociale medier i forbindelse med Distortion


Ja


Nej


Svarmuligheder

Svarmuligheder

Ingen af de overstående

12. Distortions aktivitet på facebook op til eventet i 2013 har øget min interesse for Distortion 2013

Lyd

Givet mig mulighed for at lytte til musik fra tidligere Distortion-events





Svarmuligheder



Ja

Svarmuligheder

Besvarelser Procent

Besvarelser Antal

72.2% 5261.1% 4470.8% 5147.2% 34

7262

Besvarelser Procent

Besvarelser Antal

75.8% 10066.7% 889.8% 131.5% 2

15.2% 2068.9% 913.8% 5

1322

Besvarelser Procent

Besvarelser Antal

20.1% 2744.8% 600.7% 11.5% 2

32.8% 44134

0

Besvarelser Procent

Besvarelser Antal

88.1% 11811.9% 16

1340

Besvarelser Procent

Besvarelser Antal

Svarmuligheder

Svarmuligheder

Ved ikke

Enig

17. Hvor enig er du i følgende udsagn: “Distortion benytter sig af gæsternes billeder, videoer, lydoptagelser mv til at promovere Distortion”?

Uenig

Videoer


Deltage i debatter

18. Har du hørt om gadearmbåndet ‘god stil’?

Svarmuligheder



Meget enig

16. Op til festivalen anvender jeg online medier til.. (vælg gerne flere)


Information om Distortion

Svarmuligheder

Billeder

Nej

Planlægning


Stille spørgsmål

Ja

Nyheder

Se billeder og vidoer

Meget uenig

Skabe hype



19. Hvor har du hørt om gadearmbåndet (vælg gerne flere)?

Komme i kontakt med andre deltagere

15. Hvilke af disse virkemidler motiverer dig mest til at deltage i gadefestivalen (vælg gerne flere)

Svarmuligheder


Programoversigt

73.5% 8659.0% 6959.8% 7030.8% 3621.4% 2512.0% 14

11717

Besvarelser Procent

Besvarelser Antal

41.5% 491.7% 2

55.1% 6539.8% 47

26118

16

Besvarelser Procent

Besvarelser Antal

32.3% 2121.5% 1446.2% 3012.3% 812.3% 8

6569ubesvaret spørgsmål

Jeg ved ikke hvorfor jeg skulle købe det

Jeg regner med at købe det i år

besvaret spørgsmålAndet


Jeg fik aldrig gjort det

På Distortions officielle hjemmeside

Det var/er for dyrt

På Distortions Facebook-side

Andetsteds

20. Har du købt gadearmbåndet (afkryds gerne flere)?

Svarmuligheder


Ja, i 2012


Plakat/avisannonce/flyerForhandlere af armbåndet

Jeg synes ikke om idéen om gadearmbåndet

Gennem venner/bekendte

21. Hvis du ikke købte gadearmbåndet sidste år og/eller ikke køber det i år, hvad er da grunden (vælg gerne flere)?

Uddyb gerne hvorfor du har købt/køber detNej

Svarmuligheder


Ja, i 2013

I mindre grad Slet ikke Besvarelser Antal

20 72 12123 2 12333 5 12317 2 123

21124

10

I mindre gradOvervejende i

ugen op til festivalen

Slet ikke Besvarelser Antal

25 16 41 13220 8 8 1346 4 115 1304 3 123 130

26 7 71 1309 7 109 1303 7 117 130

1340


Andet

8. Inden for den sidste måned har jeg holdt mig opdateret og søgt information omkring Distortion 2013 via:



7. Jeg vender tilbage af følgende grunde..


Hverken eller Mindre grad Slet ikkeVurderinger Gennemsnit

Besvarelser Antal

50 28 36 3.58 134134

0

Hverken eller Mindre grad Slet ikkeVurderinger Gennemsnit

Besvarelser Antal

17 42 50 3.84 134134

012.69% 31.34% 37.31%

11. På Distortions Facebookside er jeg aktiv bl.a. ved at ‘synes godt om’ og skrive kommentarer til, samt dele indholdet der findes på sitet


10. Jeg føler at jeg er en del af et online fællesskab, når jeg anvender sociale medier i forbindelse med Distortion

besvaret spørgsmålubesvaret spørgsmål


Documents

Samlet crossmedia opgave gruppe 1