Selected Article - The Journal Greenland

TIDSSKRIFTET

GRØ

NLA

ND

NR

. 2/JU

NI 2

012 6

0. Å

RGA

NG

DET G

RØ

NLA

ND

SKE SELSK

AB

TEMA: Sprog og ArktisFESTSKRIFT · MICHAEL FORTESCUE

80 Introduktiontilfestskriftianled- ningafMichaelFortescuesfatrædelse fraKøbenhavnsUniversitet

83 lIsbethvalgreen:

»haapalaar!«-omarbejdetmed illustrerededobbeltsprogede børnebøgerogtegneserier

97* jUdIthedenbæK: dialekteronline

104* jUst ynsal aMon:

Interaktionenmellemsprog, landskabogorienteringsperception igrønland

116 IbenMondrUp:

sprogligintegration

121 KIrstenthIsted:

omkringhjertefjeldet.gensynmedMikeFortescueshjemmestyreroman

133* hansChrIstIangUlløv:

grønlandsforhistorieogdialekterne

147* lIsatheMøllerKrUse:

stednavneigrønland

157* darIaMorgoUnovasChWalbe:

sprogideologieribrug.etstudieaf yupiksprogogsprogbrugenpå tjukotka-halvøen

169 bibliografioverMichaeld.Fortescues publikationer

Artikler markeret med * er fagfællebedømt. Dette er sket, hvis artiklen er forskningsbaseret, og forfatteren har ønsket en bedømmelse. Yderligere om fagfællebe dømmelse kan læses på Det grønlandske Selskabs hjemmeside www.groenlandselskab.dk under linket »Retningslinjer til forfatterne« under fanen Tidsskriftet Grønland.

TIDSSKRIFTET GRØNLAND Udgivet af Det Grønlandske SelskabStrandgade 1021401 København KTelefon 61 60 53 31Danske Bank konto: 9570-6403476E-mail dgs@groenlandselskab.dkwww.groenlandselskab.dkwww.tidsskriftetgronland.dkIBAN DK 9820 0080 14 80 32 71SWIFT/BIC NDEADKKKSE nr. 19 04 29 28

Redaktion/redaktør:Dette nummer er redigeret af Anne BrunkDet Grønlandske SelskabStrandgade 1021401 København KTelefon 61 60 53 31E-mail [email protected]

De i artiklerne fremsatte synspunk-ter er forfatternes egne – og står i alle tilfælde for forfatterens eget an-svar

Redaktionelle synspunkter i tidsskrif-tet dækker ikke nødvendigvis i alle tilfælde Det grønlandske Selskabs synspunkter

Eftertryk i uddrag er tilladt med kildeangivelse

Tidsskriftet ”Grønland” er udgivet med støtte fra bl.a. Augustinus Fon-den, Oticon Fonden, Dronning Mar-grethe og Prins Henriks fond, Antik-var Carl Julius Petersens Hjælpefond og Juuliip Nipitittagaa/Grønlands Ju-lemærkefond

Grafisk udformningUrs Gjerding

TrykGullanders Bogtryk A/S

Forsidebillede:Michael Fortescue. Foto: Susanne Reitz.

INDHOLD

Tidsskriftet Grønland 2/2012 83

AF lISBETH vAlGREEN

»haapalaar!«–omarbejdetmedillustrerededobbeltsprogedebørnebøgerogtegneserier

Da jeg blev spurgt, om jeg ville skrive en ar-tikel til tidsskriftet Grønlands temanum-mer/festskrift til Michael Fortescue om sproglige kulturmøder, tænkte jeg i første omgang, at min viden og erfaring slet ikke kan matche en artikel til en forsker med en så omfattende viden inden for sprog, særligt de arktiske, at det kunne blive til en ved-kommende artikel i den sammenhæng. Ef-ter nogen overvejelse kom jeg frem til, at mit arbejde med at lave tekster til dobbelt-sprogede børnebøger og oversættelse af teg-neserier alligevel har givet en indsigt i nogle til tider svære sproglige overvejelser. Det har givet en erfaring om brugen af sprog i en an-den kontekst inden for de teorier om kultu-relle sprogmøder, end jeg normalt har be-skæftiget mig med, når jeg har arbejdet med begrebet »sprogmøder«. Denne erfaring kan være til glæde for andre, der ønsker at ar-bejde inden for (dobbeltsproget) illustreret litteratur.

sprogbrugenskontekstSprog anses, ligesom kulturel identitet, som en levende størrelse, da det udelukkende er dets brugere, der bestemmer, hvordan det skal bruges i hvilke kontekster og i hvilke fora inden for de enkelte sprogsamfunds

Udarbejdelsen af illustrerede dobbeltsprogede børnebøger og tegneserier kan være en udfordrende opgave at løse. Både som forfatter, tegner, grafiker og redaktør. Artiklen formidler en række af de problemstillinger, overvejelser og erfaringer, som ligger til grund for arbejdet med tegneserien »Andala« og børnebøgerne om »lille Andala« og »Avataq«.

RESUMÉ

Lisbeth Valgreen(1978) er uddannet cand.mag. i eskimologi. Ansat som sekretari-atschef i Det Grønlandske Sel-skab og som projektleder på Arktisk videns- og Oplevelses-center (Arktisk Institut). Har skre-vet flere børnebøger og artikler samt medvirket ved udarbejdel-sen og gennemførslen af en række udstillings- og formidlingsprojekter i både Grønland og Danmark.

84 Tidsskriftet Grønland 2/2012

lISBETH vAlGREEN: »HAAPAlAAR« - OM ARBEJDET MED IllUSTREREDE DOBBElTSPROGEDE BøRNEBøGER OG TEGNESERIER

sprogregler og normer (fx Cohen, 1986). Der er forsket meget inden for sprog, identitet og samfund, og særligt det (post)koloniale grønlandske samfund har været genstand for forskning og interne debatter om, hvor-vidt det grønlandske vs. det danske sprog skal bruges og i hvilke sammenhænge (fx Langgård, 2003; Lynge, 2002). En af de fakto-rer, der vanskeliggør denne diskussion, er følelser. De fleste mennesker er stærkt knyt-tet til deres modersmål og kan med sin for-nuft godt bruge et eller flere andre sprog, men ofte har sprogbrugeren det følelses-mæssigt bedst på sit eget modersmål. I Grøn-land har særligt perioden fra 2. Verdenskrig frem til hjemmestyrets indførelse i 1979 sat sine spor, og det danske sprog spiller således en væsentlig rolle på både samfundsniveau og i familier. Mange familier har begge sprog som en del af deres hverdag, men på grund af de historiske skift i brugen af hen-holdsvis grønlandsk og dansk, er nogen mere trygge på det ene sprog end det andet: Da den danske stat førte den såkaldte G-50- og G-60-politik, blev det danske sprog anset som et prestigefyldt sprog. Det var det sprog, som skulle blive vejen for unge grønlændere til en god uddannelse. I samme periode bo-ede og arbejde der mange dansktalende i Grønland, håndværkere, lærere, læger mm., og flere stiftede familier med grønlandskta-lende ægtefæller. Med optakten til, og indfø-relsen af, Hjemmestyret i 1979 svingede det sproglige pendul over i den anden side, og mange i Grønland opfattede nu grønlandsk som elitesproget og som en ikke uvæsentlig del af den grønlandske identitet. Og dermed skete et sprogligt magtskifte. Disse mar-kante skift i mellem de to sprog medførte, at man i dag i nogle familier primært talte/taler dansk og i andre grønlandsk. Og så er der alle dem i gråzonen. Uanset hvilket pri-mærsprog man taler, kan det være et pro-blem for de forældre, der ønsker at lære de-res børn begge sprog, men ikke har selvtilli-den og sikkerheden til at tale det med dem (Valgreen, 2004).

I erkendelse af dette problem besluttede kunstneren Nuka K. Godtfredsen1 og jeg i 2004 at lave et projekt med en dobbeltspro-get børnebog, som de frustrerede forældre kunne bruge til at læse op fra for deres børn. De første udmeldinger fra forlag både i Grøn-land og Danmark i forbindelse med projek-tet var mildest talt afvisende: Man laver da ikke tosprogede bøger! Vi var stædige og gennemførte projektet og stod i 2006 med udgivelsen »Andalaaraq ikinngutaalu/Lille Andala og hans venner« (Forlaget BIOS). Bo-gen overgik alle vores forventninger i både salg og interesse fra grønlandsktalende og dansktalende familier, og vi fik mange posi-tive tilbagemeldinger fra vores primære målgruppe – børnene. Siden da er det bl.a. blevet til bøgerne »Avataq takornariallu / Avataq som guide« for skolebogsforlaget Ilin-niusiorfik i 2008 og en opfølger til Lille And-ala i 2011 »Andalaaraq uteqqippoq/Lille And-ala på banen igen« udgivet på forlaget BIOS (Valgreen og Godtfredsen 2011).

atlavebørnebøgerersomatsamleetIKea-skab;sørgforatalledeleneerder,indendustarter…De fleste kender situationen. Man har netop været en tur i IKEA og har erhvervet sig et nyt klædeskab. Og så skal det samles. Man går optimistisk i gang med at samle side-stykkerne med de rigtige skruer i de rigtige huller. Dernæst hylder og låger. Men lågen hænger skævt, for der mangler et hængsel og to skruer… Det samme gør sig i og for sig gældende i processen med at lave illustre-rede dobbeltsprogede børnebøger. Alle dele skal være til stede og placeres de rigtige ste-der. Ellers virker bogen ikke efter hensigten.

Samspillet mellem sprogbrugere, sprog-regler og sociale og kulturelle fora vanske-liggøres og udfordres, når sprogene bruges i sammenhæng med billeder. De, der har læst en billedbog, tegneserie eller set en frem-medsproget film med undertekster, genken-der uden tvivl de situationer, hvor et eller andet sprogligt går galt: øret hører én ting,



øjnene læser en anden ting og ser en tredje. Det gør hjernen forvirret. Hvad er nu rig-tigt? I de fleste tilfælde gætter jeg på, at det er billederne, der vinder, hvilket særligt re-klamebranchen er udmærket klar over. Der-næst er det afhængigt af hvilke af de brugte sprog, man bedst kan tale, som kommer ind på andenpladsen, og det andet sprog ind på tredjepladsen. Men problemet er allerede op-stået og har forstyrret fortællingens forløb, idet der bliver skabt forskellige og måske li-gefrem modsatrettede billeder inden i læse-rens eller seerens hoved. Derfor er det magt-påliggende for os som oversættere, forfattere og billedmagere (tegnere såvel som instruk-tører), at hele dette sproglige kulturmøde går op i en højere enhed og udsender et fæl-les budskab.

Processen med at arbejde sig hen i mod det fælles budskab starter allerede i de helt tidlige manuskriptgennemskrivninger, hvor man som forfatter er nødt til at gøre sig tan-ker om, hvilket konkret budskab, der skal fremhæves, og hvem modtageren er (Breum, 2001).

For mit og Nukas vedkommende har bud-skabet ofte været af indirekte undervis-ningsmæssig karakter: beskrivelser af det (moderne) grønlandske samfund i form af kulturel og sproglig formidling til børn »pakket ind« i en historie, som tager ud-gangspunkt i grønlandske børns hverdag. Da vores målgruppe ofte er børn, er den første del af processen altid meget vigtig. Der skal gøres en del tanker omkring de personer, som skal optræde i teksten, og hvordan de reagerer og bevæger sig i et rum – det være sig ude eller inde. Desuden skal personerne være typer, som børnene nemt kan relatere sig til, for ellers står de af, allerede inden budskabet er sendt af sted.

Kritiske røster kan nemt pege på mang-len af socialrealisme i vores børnebøger, men dette er et bevidst valg, idet vores se-kundære mål er at udvikle børnenes fantasi og kreativitet. Den proces kan let blive kvalt i beskrivelser af fordrukne mennesker eller

andre sociale slagsider. Det udelukker dog ikke, at vi på sigt kan finde på at inddrage sådanne problemstillinger – det skal bare være i meget velovervejede situationer.

En anden vigtig grundsten i arbejdet er at finde den eller de konflikter, som gør hi-storien interessant, og som fastholder læse-ren. Og børn er vældig kritiske! I dag er de vant til at zappe videre til en anden kanal, klikke videre til en ny internetside eller læg-ge bogen væk til fordel for Nintendo’en, hvis de ikke lige synes, at handlingen tager en in-teressant drejning, eller hvis personerne er for langt fra deres egen verdensopfattelse. Her spiller samspillet mellem de tre elemen-ter, sprog, billeder og budskab, den vigtigste rolle. Skriver man til en aldersgruppe, der hedder 4-7 år, nytter det ikke, at man »skri-ver ned til dem«, dvs. forenkler ord og sæt-ninger for meget. Så bliver det opfattet barn-ligt. Til gengæld skal de samfundsformidlen-de budskaber heller ikke dreje sig om Rigs-fællesskab eller bloktilskud, for så er læse-ren stået af.

Man er som forfatter nødt til at finde en god balance mellem dramaet, beskrivelserne og handlingen generelt.

samarbejdetom»treenigheden«:budskab,sprogogbilledeNår de første tanker er gjort og teksten er ved at tage form, skal tegneren eller story-boarderen2 i gang med at udarbejde personi-ficeringen af teksten og give rummene fy-sisk form og perspektivering. I denne del af processen arbejder forfatter og tegner/in-struktør meget tæt sammen, for at forfatte-rens tanker og tekst bliver levendegjort så tæt på teksten som muligt. Hvis det altså er muligt. Ofte må teksten ændres eller tilpas-ses, fordi det sproglige indhold ikke matcher en konkret billedliggørelse af de sproglige udtryk. Mange kender nok fornemmelsen af at have læst en fantastisk bog, der efterføl-gende bliver filmatiseret, og at billedliggø-relsen af bogen slet ikke lever op til ens for-ventninger. Her er præmisserne helt anderle-



des, idet forfatteren ikke har lavet bogen i samarbejde med en tegner eller instruktør, men at manus til filmen er lavet efter, at læ-serne allerede har dannet deres eget billede i hovedet af teksten indhold, personer og rum. Denne problemstilling er der en chance for at undgå, hvis man samarbejder om manus og billeder på et meget tidligt tidspunkt.

Hvis man ser på fig. 1, kan man se, at der skal mange ting i billedet på en gang. Nogle af bevægelserne er helt tydeligt markeret i teksten og er altså forfatterens præmis, mens andre af bevægelserne er tegnerens egne indfald. I teksten står der, at pigen med lyst hår går ned med en lille taske i den ene hånd osv., men der står ikke noget om, at Amos skal trække bukserne ud fra revnen

Fig. 1: Eksempel på kunsten at balan-cere mellem forfatterens tekst, og dermed retningslinjer, og illustratorens egne ideer (Valgreen, 2006: 17)



Fig.3: Kropssprog kan sige mere end ord (Valgreen, 2008: 21).

Fig. 2: Et andet eksempel hvor tegnerens egen fantasi får lov at arbejde udover forfatterens guidelines (Valgreen, 2006: 54-55).



mellem ballerne... Detaljen gør til gengæld, at hele opslaget bliver meget mere humori-stisk og levende. Sådanne afvigelser er vigti-ge og helt klart nødvendige i de dele af teksten, hvor det let kan blive kedeligt eller for beskrivende for at fastholde de »unge« læsere.

Som det kan ses på fig. 2 og fig. 3, er tekst næsten overflødig. Personernes krops-sprog viser præcist, hvilken følelsesmæssig tilstand de er i, og teksten er således kun understøttende i en forklaring på hvorfor. Særligt i børnebøger er det altafgørende, at der med mellemrum gives et sprogligt fri-rum, hvor børnene selv uden at læse eller høre teksten, kan forstå, hvordan historien fortsætter. I andre tilfælde skal billedet ned-tones, så teksten bliver fremhævet, og så de små ører lytter mere, og øjnene ikke stjæler koncentrationen, som i eksemplet givet i be-gyndelsen af denne artikel. Det kan være en svær balance, og det kræver, at både for-fatter og tegner kan hæve sig op over be-

stræbelserne på egen perfektionisme og overgive scenen til den anden, hvis det er det læseren kræver. Med det mener jeg, at forfatteren må og skal give plads til at lade tegneren udtrykke de ting og følelser, som i det virkelige liv også overlader til synet, dvs. ansigtsudtryk og kropssprog. Og sær-ligt når børn er målgruppen. Børn bruger meget energi på at lytte og forstå det sprog-lige, så der skal være mere plads til synssan-sen end hos voksne – deraf fænomenet bil-ledbøger.

Omvendt kræver det også, at tegneren til tider må undertrykke de kreative udfor-dringer, det er at tegne en scene med avan-cerede budskaber og lade det skriftlige sprog tale til læserens egen fantasi. Et eksempel på dette er fig. 4. Opslaget er fra bogen »Avataq takornariallu – Avataq som guide«, som Nuka Godtfredsen og jeg lavede til sko-lebogsforlaget Ilinniusiorfik (Valgreen, 2008). Budskabet var bundet til at skulle om-handle de tre emner: moderne grønlandsk

Fig. 4: Fra undervisningsbogen om Avataq (Valgreen, 2008: 4-5)



erhverv (fårehold), kommunikation/sprog og Sydgrønland. Da bogen skulle bruges i un-dervisningssammenhæng (yngstetrin) var det altså vigtigt, at indholdet i budskabet var så tydeligt som muligt for eleverne. På fig. 4 kan man således se, at illustrationen er holdt som baggrundsbillede for teksten, hvor der bliver beskrevet nogle af de centra-le punkter i fåreholdererhvervet. Omvendt placerer illustrationen den beskrevne viden i en formidlende ramme eller rum, der for-tæller læseren, at Grønland ikke kun er ind-landsis, sne og fiskeri, men altså også kan være grønne marker og landbrug. Her er alt-så en særlig opgave for grafikeren og redak-tøren, der således skal have layoutet til at passe med udtrykket og det ønskede bud-skab.

skriftsprogetogoversættelsenitegneserierogdobbeltsprogedeteksterDer er ingen tvivl om, at når man som bør-nebogsforfatter på forhånd ved, at den på-gældende tekst dels skal illustreres, men også oversættes, indretter man til en vis grad sit skriftlige sprog derefter. Da jeg i for-vejen er godt bekendt med det grønlandske sprog, ved jeg hvilke passager, der kan blive vanskelige at oversætte og kan således for-søge at undgå, at det bliver alt for snørklet. En af fælderne ved det er dog, at man kan lade sit danske influere af det grønlandske – og omvendt. Det er i det hele taget en virke-lig svær manøvre at oversætte til den kor-rekte betydning på sprogets egne præmisser (fx talemåder) og ligeledes at holde sig til il-lustrationens budskab. Derfor er korrektur-læsere på begge sprog uundværlige, og vi har haft 3-4 korrekturlæsere til hvert sprog

fig. 5: En af de mere »oversættelsesvenlige« striber (Godtfredsen, 2006: 38-39).





Fig. 6: En af de særlige udfordringer ved tegneseriemediet er den ofte trange plads i taleboblerne (Godtfredsen, 2006: 14-16).







til begge »Lille Andala«-bøgerne. Vi har begge måttet sluge mange kameler i den del af processen! Heldigvis er børnebøger/billed-bøger dog fortrinsvis taknemmelige at over-sætte, da det er skrevet i et enkelt og letfor-ståelig sprog. Værre bliver det, når man skal oversætte tegneserier skrevet til voksne. Her er det stadig tekst-billed-kombinationen som fastholder oversætteren inden for nogle stramme rammer, men også rent grafisk er der rammer i form af talebobler, hvori tek-sten skal kunne være. I vores tilfælde har boblerne som udgangspunkt været et stør-relsesforhold, der var tilpasset den grønland-ske tekst, hvilket jo for det meste er en for-del i oversættelsesøjemed, da grønlandsk ofte er længere end dansk. Men dette er ikke altid tilfældet ved tegneserier. Den særlige udfordring ved Andala-tegneserien3 var, at den primært er satirisk. Og humor kan stort set aldrig oversættes direkte. Det skal om-skrives – og passe med billederne...

Eksemplet i fig. 5 er en af de mere med-gørlige striber; her er det meste billedsprog, og de eneste bobler, der kan være lidt proble-matiske er første scene på s. 39, hvor den danske tekst rent grafisk er blevet klemt sammen for at kunne være der, og desuden scene 4 samme side med teksten »haapala-ar«, som sydgrønlandsk slang og derfor ikke har en direkte oversættelse til dansk, hvor det ville betyde noget i retning af »hold da op!«

Et andet eksempel på problematikkerne omkring oversættelse af tegneserier er fig. 6. Her er der flere steder, hvor den danske tekst er enten helt omskrevet eller klemt en hel del sammen for at kunne være inden for boblerne. Dette ville ikke være et problem, hvis det var en computeranimeret tegnese-rie, men da alt undtagen selve bogstaverne i tekstboblerne er håndtegnet, er der ikke mange muligheder for at manipulere med billedernes tekstbobler.



oghvadvilvisåmedalledebogpro-jekter?Ja, først og fremmest er det jo ikke en guld-grube at forfatte børnebøger, men det er en interessant og udfordrende opgave, der kræ-ver både tid, tålmodighed, samarbejde og mest af alt en idealisme, der konkretiseres i formidling af kulturel og akademisk viden til børn. At sætte fokus på nogle erfaringer og værdier, som vi som forfattere og illustra-torer mener, er vigtige at formidle videre til børn og deres forældre, og samtidig give dem mulighed for at tilegne sig flere sprog samtidig.

Jeg vil med disse ord takke dig, Mike For-tescue, for at være en af dem, der har inspire-ret mig til at arbejde med sprog, at analysere til mindste detalje, stille spørgsmål ved affik-ser og deres sammenhænge og ikke mindst at være nysgerrig over, hvorfor vi siger, skri-ver og oversætter, som vi gør! PAGGAA!

litteraturhenvisningeroginspirationtilrelevantlitteratur

Breum, Trine (2001): Film. Fortælling og forførelse. Om filmdramaturgi og manuskriptskrivning. Frydenlund.

Cohen, Anthony P. (1986): Of symbols and boundaries, or, does Ertie s greatcoat hold the key? In: Symbolising boundaries. Identity and diversity in British Cultures. Anthropological studies of Britain, no. 2. Ed. by Anthony P. Cohen, Manchester University Press: 1-17.

De Courtivron, Isabelle (2009): Lives in translation, bilingual writers on identity and creativity. Palgrave Macmillan.

Felbo, Mette (2008): Formidling til børn – hvor svært kan det være? Om at skrive bøger i børnehøjde. Arkæologisk Forum nr.18, maj.

Godtfredsen, Nuka K. (2006): »Andalap Misigisarpassuilu II« / »Andalas største bedrifter II«, Forlaget BIOS.

Langgård, Karen (2003): Magt og demokrati – og sprog. In: Demokrati og magt i Grønland, ed.by Gorm Winter. Aarhus Universitetsforlagt: 215-235.

Lynge, Finn (2002): Den vanskelige tango. Tango nalunartoq. Forlaget Atuagkat.

Valgreen, Lisbeth (2004): »En analyse af de sprogpolitiske problemstillinger i det postkoloniale Grønland (1979-2003) - med særligt henblik på den enkeltsprogedes situation i forhold til den førte politik og samfundsdebat«. Speciale, Afdeling for Eskimologi og Arktiske Studier Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Københavns Universitet.

Fig. 7: Paggaa! (Valgreen, 2011: 24-25).



Valgreen, Lisbeth (2006): »Lille Andala og hans venner / Andalaaraq ikingutaalu«. Forlaget BIOS.

Valgreen, Lisbeth (2008): »Avataq takornariallu / Avataq som guide«, Ilinniusiorfik.

Valgreen, Lisbeth; Appelt, Martin & Grønnow, Bjarne (2010): »De første skridt« – en ny vej i forskningsformidlingen. I: Tidsskriftet Grønland: 1/2010: 66 – 75.

Valgreen, Lisbeth (2011): »Lille Andala på banen igen / Andalaaraq uteqqippoq«. Forlaget BIOS.

andrekilder

Møde i Det Grønlandske Selskab om sprogdebatten i Grønland d. 10. november 2011 med Arnaq Grove, Per Langgård og Iben Mondrup.

www.andala.dk

Illustrationer, Nuka K. Godtfredsen

noter

1 Nuka K. Godtfredsen, tegner og kunstner fra Narsaq. Har udover illustrationer til bøger, bl.a. lavet tegneserierne »De første skridt« (2009) og »Hermelinen« (2012) i samarbejde med skolebogsforlaget Ilinniusiorfik, Sermitsiaq og Nationalmuseet i København.

2 Storyboards bruges især af tegneserietegnere og filmfolk. Det er den (første) skitse, der skal danne grundlag for indholdet i tegningen/klippet, herunder personers placering, bevægelse, rum og perspektivering.

3 »Andalap Misigisarpassuilu II« / »Andalas største bedrifter II«, Nuka K. Godtfredsen, Forlaget BIOS, 2006.

Documents

Selected Article - The Journal Greenland