Semesterbeskrivelse 3. semester

Modul 5 og 6 Studieordning, Februar 2008

Efterår 2012

2

Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse: ....................................................................................................................2

Generel information om Semesterbeskrivelsen ............................................................................. 3

Modulbeskrivelser ................................................................................................................... 3

Fagbeskrivelser ....................................................................................................................... 3

Undervisningsformer ...............................................................................................................4

Prøveformer og bedømmelse ...................................................................................................4

Studieaktiviteter ......................................................................................................................4

Deltagelsespligt ...................................................................................................................... 5

Læseplaner ............................................................................................................................. 5

ECTS - points ............................................................................................................................. 5

Vejledning .................................................................................................................................. 5

Brug af Fronter ........................................................................................................................... 5

Introduktion til modul 5 og 6 ...................................................................................................... 6

Teoretisk og klinisk undervisning ............................................................................................... 6

Modul 5 .................................................................................................................................... 8

Monofaglig del af det tværfaglige modul .................................................................................... 11

Det tværfaglige modul – TPM ................................................................................................... 16

Tilmelding ................................................................................................................................ 18

Fastlagt studieaktivitet modul 5 ................................................................................................. 19

Intern teoretisk prøve ............................................................................................................... 20

Modul 6 .................................................................................................................................. 26

Refleksionsopgave i Sundhedsplejen modul 6 ........................................................................... 34

Intern klinisk prøve .................................................................................................................. 36

Gerontologi og sygepleje ........................................................................................................... 41

Opgave i gerontologisk sygepleje modul 6 ................................................................................. 45

3

Generel information om Semesterbeskrivelsen En semesterbeskrivelse er en samling af modul- og fagbeskrivelser for de teoretiske og kliniske undervisningsforløb på et semester. Her ud over indeholder beskrivelsen kriterium sæt for interne og eksterne prøver samt fastlagte og planlagte studieaktiviteter.

Modulbeskrivelser Sygeplejerskeuddannelsen er opdelt i 14 moduler. Et modul består af teoretiske eller kliniske elementer eller kombinationer heraf. Hvert modul har fokus på et sygeplejefagligt tema, der belyses ud fra sygeplejefaget og øvrige udvalgte fag og fagområder. De studerendes studieindsats i modulet skal føre til, at de opnår et læringsudbytte og udvikler en helhed af faglig kompetencer inden for modulets tema. En modulbeskrivelse præciserer en sygeplejefaglig helhed, som modulet og de tilknyttede fag og delfag tilsammen udgør. En modulbeskrivelse er således en sygeplejefaglig konstruktion med udgangspunkt i et sygeplejefagligt tema. En modulbeskrivelse omfatter. Modulets overordnede idé, der skal introducere de studerende til ideen med, at fag og delfag er bragt sammen og skal udgøre en sygeplejefaglig helhed Læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og de kompetencer, de studerende kan opnå ved at arbejde i modulet Undervisningens overordnede tilrettelæggelse beskriver de arbejdsformer, de studerende skal indgå i i modulet Centrale fagområder orienterer de studerende om, hvordan fagene forløber i modulerne Prøver og bedømmelse beskriver kort prøvevirksomheden i det enkelte modul. Modulbeskrivelserne for de kliniske undervisningsforløb er ud over ovenstående udvidet med Målbeskrivelse for klinisk undervisning. Her beskrives, hvad de studerende skal kunne efter at have arbejdet i klinisk undervisning med modulets tema Centrale indholdskomponenter omtaler kort de emner, der i særlig grad er fokus på i det kliniske forløb Studiemetoder i praksis omtaler kort de særlige studiemetoder, der kan anvendes for at udvikle kliniske færdigheder i forløbet Pensum angiver litteratur og øvrige materialer, der er en forudsætning for, at en studerende kan lære i praksis og kan gennemføre en intern klinisk prøve Evaluering, der beskriver, hvordan evaluering kan foregå, og hvilke evalueringsredskaber der benyttes på det kliniske undervisningssted.

Fagbeskrivelser En fagbeskrivelse angiver den officielle standard for det undervisningstilbud, der tilbydes de studerende i de enkelte teoretiske fag og fagområder. En fagbeskrivelse indledes med Målbeskrivelse for fag/delfag, der både angiver niveauet for den viden og de nye begreber, som de studerende skal tilegne sig, og hvad de studerende skal kunne beherske og gøre med det boglige stof, når arbejdet i faget eller fagområdet er afsluttet. Delfagets opdeling på moduler informerer de studerende om, hvornår der arbejdes videre med et fag, og hvornår det afsluttes Centrale indholdskomponenter angiver de overordnede emner, der behandles i faget

4

Undervisningens tilrettelæggelse informerer kort om undervisningsformerne i faget, og vejledningstilbuddet præciseres De studerende læringsaktiviteter beskriver de krav, der er til de studerendes egne aktiviteter, for at de studerende kan nå målene i faget IT faciliteter informerer de studerende om, hvor de selv kan arbejde videre med fag, finde læseplaner og anvende uddannelsens læringsplatform og konferencesystem Prøve og bedømmelse angiver prøveformen Pensum er en overordnet beskrivelse af den litteratur, der skal belyse faget. Desuden er pensumbeskrivelserne identisk med eksamenspensum Evaluering angiver den form, som de studerende skal bruge for at vurdere undervisningen og deres eget udbytte.

Undervisningsformer Undervisningsforløbene er præget af varierende undervisnings-, studie- og læringsformer, der i høj grad har udgangspunkt i situationer og erfaringer i praksis. Undervisningsformerne er valgt, så de understøtter de studerendes udvikling af viden, færdigheder og kompetencer og deres udbytte af at arbejde med fagene. I sygeplejefaget indgår problembaseret læring (PBL), der er en vifte af undervisnings- og læringsformer, der overordnet handler om at lære at arbejde ud fra problemer og understøtte de studerendes selvstændige læring. Der ud over omfatter PBL både individuelt arbejde, holdundervisning og gruppearbejde samt opgave - og projektarbejder. Der tilbydes forskellige former for vejledning med udgangspunkt i de studerendes eget initiativ og behov.

Prøveformer og bedømmelse Der indgår både interne og eksterne prøver i uddannelsen. I hvert modul afholdes enten intern eller ekstern prøve. Prøverne er tilrettelagt således, at de kan dokumentere graden af målopfyldelse i forhold til krav og mål. Interne prøver kan indgå både i kliniske og teoretiske moduler. Ved interne prøver foretages bedømmelsen af eksaminator evt. flere eksaminatorer. Alle kliniske prøver er interne og bedømmes med Bestået/Ikke bestået. I teoretiske forløb med interne prøver anvendes 7-trins-skalaen, hvor beståkravet er mindst karakteren 02. Eksterne prøver er teoretiske prøver. Ved eksterne prøver foretages bedømmelsen af eksaminator og en censor, der er beskikket af Undervisningsministeriet. Til bedømmelsen anvendes 7-trins-skalaen, hvor beståkravet er mindst karakteren 02 (BEK nr 262 af 20/03/2007).

Studieaktiviteter Studieaktiviteter er aktiviteter der bedømmes ved, at de studerende gennemfører disse. Fastlagt studieaktivitet indgår som et krav til de studerende i visse moduler, og er her en forudsætning for, at de studerende kan deltage i den prøvevirksomhed, der ligger i et modul. Studieaktivitet omfatter mange forskelligartede aktiviteter som fx aflevering af en mindre opgave eller gennemførelse af en praktisk færdighed. Planlagt studieaktivitet er en aktivitet, som uddannelsesstedet eller det kliniske undervisningssted kan indlægge i form af fx aflevering af mindre opgave eller gennemførelse af et gruppearbejde, hvor de studerende skal fremstille et mindre produkt.. Gennemførelse af planlagt studieaktivitet kan

være forudsætning for indstilling til en prøve eller, for at uddannelsen kan afsluttes.

5

Deltagelsespligt I de teoretiske undervisningsforløb deltager de studerende i undervisning og øvrige uddannelsestilbud samt gennemfører fastlagte og planlagte studieaktiviteter og deltager i prøvevirksomheden. I de kliniske undervisningsforløb har de studerende deltagelsespligt. De studerende skal i gennemsnit være til stede på undervisningsstederne 30 timer pr. uge for at deltagelsespligten er godkendt, og de studerende kan gå til intern klinisk prøve. En tilstedeværelse på 75 % af et klinisk undervisningsforløbs samlede timeantal kan dog godkendes og berettiger den studerende til at gå til prøve. I visse teoretiske undervisningsforløb kan der ligeledes være krav om deltagelsespligt. En tilstedeværelse på 75 % af det samlede lektionsantal kan godkendes og berettiger en studerende til at gå til en eventuelt efterfølgende prøve.

Læseplaner En læseplan er en konkretisering af en fagbeskrivelse. Læseplanen udarbejdes af underviseren i et fag og kan hentes på Fronter. Den beskriver lektionernes fordeling, samt undervisningens forløb, form og det indhold, der vil være centralt i undervisningen. Desuden præciseres pensum, og der kan anvises supplerende litteratur til yderligere belysning.

ECTS - points I hvert modul- og fagbeskrivelse er angivet omfanget af ECTS-points. Dette pointsystem angiver den forventede studenteraktivitet, der knytter sig til de enkelte fag og moduler. ECTS-points er således et udtryk for den studenterbelastning, der skønnes at være for at gennemføre et fag eller et fagområde. I begrebet indgår undervisningslektioner, vejledningstilbud, de studerendes egne læringsaktiviteter, samt prøver og andre former for opgaveløsninger. Studenterbelastningen i sygeplejestudiet bedømmes til ca. 40 timers studierelevant indsats pr. studieuge for den enkelte studerende. Modul 5 og 6 udgør 3. semester. Modul 5 er tilrettelagt med undervisning på 15 ECTS, svarende til 12 ECTS –teoretisk undervisning og 3 ETCS- point klinisk undervisning. På modul 6 er der teoretisk undervisning svarende til 3 ECTS og klinisk undervisning på svarende til 12 ECTS.

Vejledning Vejledning er en professionel assistance til de studerendes læring. Vejledning er en faglig og personlig læringsproces. Den tilbydes de studerende i form af faglig vejledning, opgavevejledning og studievejledning. I visse fagområder og ved opgaveskrivning angiver fagbeskrivelsen og kriterierne for prøver vejledningsform og omfang.

Brug af Fronter Fronter er et undervisnings- og konferencesystem, der skal anvendes af alle studerende på Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle. I Fronter henter de studerende skema, fagbeskrivelser og læseplaner, samt andet undervisningsmateriale til de enkelte fag. På Fronter opdateres uddannelsens aktiviteter af både faglig og social karakter. Herud over meddeles over Fronter fx ændringer eller om muligt aflysning af undervisningslektioner, der indkaldes til semesterstart og gives meddelelser om prøveresultater ved skriftlige prøver. På Fronter ligger en del litteratur, der er indscannet efter kopieringsaftale med Copydan. Der kan lægges materiale ind fra både fagbeskrivelsernes pensumopgivelser og læseplanerne.

6

Aftalen tillader, at der indscannes max 20 sider fra en fagbog, dog max 20 % af en hel bogs omfang pr. hold pr. studieår. Indscanning foretages af biblioteket og sker automatisk for pensumopgivelserne i fagbeskrivelserne. Indscanning fra læseplaner sker kun på undervisernes foranledning. Indscanningen omfatter IKKE de lærebøger, der indgår i lærebogsoversigterne.

Introduktion til modul 5 og 6 Hensigten med undervisningen i modul 5 er, at de studerende får viden om tværprofessionel virk-somhed og tværfagligt samarbejde om patient/klientforløb. Det overordnede formål med modulet er således at bidrage til udvikling af professionsbachelorfagligheden, der kan ses som en faglighed, der ligger på et overordnet tværfagligt niveau i forhold til alle professionsuddannelserne. Modulet er opdelt i en monofaglig og en tværfaglig del. De studerende skal vælge tværfagligt emne på tværs af professionsuddannelserne i University College Lillebælt. Hensigten med undervisningen i modul 6 er, at de studerende får viden og færdigheder inden for sundhedspædagogisk virksomhed og kompetencer indenfor sygeplejen til børn, unge og kronisk syge borgere i eget hjem. Sygeplejefaget på modul 5 og 6 retter sig mod ikke-problematiske, problemidentificerende og pro-blematiske sygeplejesituationer, og de udvalgte fag og fagområder medvirker til, at de studerende kan opnå indsigt og kompetencer inden for disse sygeplejesituationer. Den ikke-problematiske situation er kendetegnet ved, at det ofte er indlysende, hvad patienten har brug for. Patientens behov er kendte, og situationen er stabil. Patienten har brug for at på hjælp til at få dækket sine grundlæggende behov. Den problemidentificerende situation er kendetegnet ved, at det forebyggende aspekt har en fremtrædende position. Hovedsigtet med sygeplejen er at forebygge og / eller identificere sundhedsproblemer og understøtte en så god og normal udvikling som mulig. Den problematiske situation er kendetegnet ved, at situationen er uklar eller ikke-defineret. Patien-tens problemer eller behov kan være uklare og er ofte kendetegnet af individuelle karakteristika ved situationen. Patienten har brug, at sygeplejersken kan tyde og tolke situationen, og dermed afklare patientens behov for sygepleje. Sygeplejersken skal derfor besidde omfattende fagkundskaber inden for området.

Teoretisk og klinisk undervisning Modul 5 omfatter teoretisk undervisning i sygeplejefaget, sygdomslære, folkesundhed herunder epidemiolotgi og miljømedicin, sundhedsinformatik, jura herunder social- og sundhedslovgivning, organisation og ledelse samt sociologi- og sundhedsantropologi. I modulet indgår studiebesøg i kli-niske praksis. Modulet afsluttes med intern teoretisk prøve.. Modul 6 omfatter klinisk undervisning i sygepleje og folkesundhed, og foregår i sundhedsplejen og hjemmesygeplejen i Hedensted, Vejle, Fredericia og Kolding kommuner. På modul 6 indgår et kor-tere teoretisk undervisningsforløb med fokus på gerontologi og sygepleje. Forløbet er planlagt som 2 teoretiske undervisningsuger svarende til 3 ETCS point, og afholdes på Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle. Som afslutning på modulet gennemføres intern klinisk prøve i sundhedsfremmende, fore-

7

byggende, behandlende, lindrende og rehabiliterende sygepleje til udvalgte grupper af patienter og borgere. Prøven afvikles i uddannelsesperioden i ældreområdet. Den teoretiske del på modul 6 kan gennemføres som engelsksproget modul For nærmere information kontakt det internationale Team På Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle afvikles modul 7 fra 4. semester før modul 6, der afvikles på halve hold i vekselvirkning med modul 8.

8

Modul 5 Teoretisk undervisning Sygeplejefagligt tema Tværfagligt modul – Tværprofessionel virksomhed Modulets ECTS points 15 Teoretiske fag og ECTS points Sygepleje (2 ECTS teoretisk og 1

klinisk) Jura herunder social- og Sundhedslovgivning (1 ECTS teoretisk og 1 ECTS klinisk) Sociologi og sundhedsantropologi

3 2 3

Delfag og ECTS points Sygdomslære Sundhedsinformatik Organisation og ledelse Folkesundhed herunder epidemiologi og miljømedicin (2 ECTS teoretisk og 1 ECTS klinisk

1 2 1 3

Teoretiske elementer (ECTS points)

12

Kliniske elementer (ECTS points) 3

Modulets overordnede idé Modulet retter sig mod velfærdsprofessioners forskelligartede bidrag til at fremme kvalitet, kontinu-itet og tværfagligt samarbejde om patient/klientforløb. Modulet retter sig ligeledes mod sundheds-væsenets lovgrundlag. Der er fokus på det enkelte menneske, familien eller grupper af mennesker med forskellige livsopfattelser og livsvilkår. Der er ligeledes fokus på sociale, kulturelle og institu-tionelle faktorers betydning for sundhedsfremmende, sundhedsbevarende og forebyggende tiltag. Modulet afvikles med en vekslen mellem monofaglighed og tværprofessionel virksomhed i samspil med andre velfærdsprofessionsuddannelser. I den monofaglige del vægtes den studerendes kendskab til egen faglighed som udgangspunkt for et velfungerende tværprofessionelt samarbejde. I den tværprofessionelle del arbejdes der med tværpro-fessionelle kompetencer og relationskompetencer med udgangspunkt i konkrete tværprofessionelle projekter. Læringsudbytte At indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners ansvar og kompetence i forhold til en fler-faglig opgaveløsning. At beskrive retlige og etiske aspekter i sundhedsvæsenet og forklare, hvilke rammer disse sætter for udøvelsen af egen profession og et tværfagligt sundhedsprofessionelt samarbejde. At forklare/forstå hvordan kommunikation og informationsteknologien kan anvendes i forhold til sundhedsprofessionelles arbejde med dokumentation og kvalitetssikring.

9

At søge, formidle og anvende praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om sundhedsfrem-mende, forebyggende, diagnosticerende, behandlende og / eller rehabiliterende opgaver. At beskrive klassiske samfundsvidenskabelige forestillinger om viden og give eksempler på sam-fundsvidenskabens bidrag til sygeplejeteori og sygepleje praksis. Undervisningens overordnede tilrettelæggelse

Model for afvikling af Tværprofessionelt modul 5

Uge 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45

IP IP

IP = Intern prøve

Uge 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16

IP IP

IP = Intern prøve

KAPE maj 2012

Tværprofessionel

Monofaglig

Fastlagt studieaktivitet

Udarbejdelse af IP

Undervisningen på modul 5 afvikles i ugerne 35/6 – 36/7 – 37/8 – 38/9 – 39/10 – 40/11 – 41/12 – 42/13 – 43/14 – 44/16 – 45/16 Undervisningen er inddelt i 3 perioder. En monofaglig del på 3 uger En tværprofessionel del på 4 uger En monofaglig del på 4 uger. Undervisningen tilrettelægges i 1. del af det monofaglige område som temauger i ugerne 35/6 – 36/7 – 37/8. De studerende arbejder med følgende temaer 1: Professionsidentitet og værdier i sygepleje 2: Sundhedsvæsenets organisering og borgerens rettigheder 3: Sundhedsvidenskab Undervisningen i den tværprofessionelle del tilrettelægges af de forskellige undervisningsteams. Udgangspunktet er de emner, som de studerende har valgt. Undervisningen vil foregå i ugerne: 38/9 – 39/10 – 40/11 Modulkoordinator og relevante undervisere er til rådighed, hvis de studerende har spørgsmål i for-hold til undervisningens indhold eller valg af emne.

10

I den sidste uge af den tværprofessionelle del (uge 41/12) vil der være: Gruppe refleksion, IT - fremlæggelser, udarbejdelse af individuel studieaktivitet på sygeplejerske-uddannelsen i Vejle. Undervisningen tilrettelægges i 2. del af det monofaglige område, som temauger i ugerne 42/13 – 43/14 Her arbejder de studerende med temaerne 4: Sundhedsfremme- forebyggelse og rehabilitering 5: Antropologi og sociologi Centrale fagområder Sygepleje – fokus på kernefagligheden og flerfaglig opgaveløsning Folkesundhed, epidemiologi og miljømedicin – der arbejdes med professions-, udviklings- og forskningsbaseret viden og med videnskabsteoretiske aspekter med udgangspunkt i menneskesyn og sundhedsopfattelser. Sundhedsinformatik – udgangspunktet er kommunikations og informationsmetoder, der anvendes i sundhedsprofessionel praksis og deres bidrag til dokumentation og kvalitetssikring. Sygdomslære – fokus her er udvalgte folkesygdomme, herunder faktorer af sundhedsfremmende, forbyggende diagnosticerende, behandlende og / eller rehabiliterende karakter. Organisation og ledelse – der arbejdes med sundhedsvæsenets organisering i samfundet, herunder sundhedsøkonomiske og sundhedspolitiske forhold. Jura – fokus er lovgrundlag og etiske forhold i sundhedsvæsenet. Sociologi og sundhedsantropologi – der tages udgangspunkt i udvalgte samfundsvidenskabelige teoriers betydning for faget. Prøve og bedømmelse Modulet afsluttes med Intern teoretisk prøve. Prøven er individuel og skriftlig. Det skriftlige pro-dukt bedømmes med karakterfastsættelse ud fra 7- trins-skalaen (BEK nr. 262 af 20/03/2007).

11

FAGBESKRIVELSE

Fag/ delfag

Monofaglig del af det tværfaglige modul Videnskabeligt fagområde

Sundhedsvidenskabelige fagområde

Semester- og modulplacering 3 Semester Modul 5

ECTS-points og lektioner 9 ECTS (incl. 2 kliniske) 80 lektioner

Centrale indholdskomponenter Tema 1: Professionsidentitet og værdier i sygeplejen. • Monofaglighed • Kernefaglighed • Professionsidentitet • Videnskabsteori • Sundheds- og sygdomsbegreber Tema 2: Sundhedsvæsenets organisering og borgerens rettigheder. • Sygeplejens organisering, rammer og kvalitetskrav • Lovgivning i sundhedsvæsenet • Et organisationsperspektiv og et patientperspektiv • Sundhedspædagogik Tema 3: Sundhedsvidenskab. • Tværprofessionalitet • Folkesygdomsbegrebet • Telemedicin • Epidemiologi Tema 4: Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering. • Sundhedsfremme og forebyggelse • Rehabilitering

Tema 5: Antropologi og sociologi • Kultur • Stigmatisering • Social ulighed Undervisningens tilrettelæggelse Undervisningen tilrettelægges med en vekselvirkning mellem oplæg på hold eller som

12

auditorieundervisning, gruppearbejde, samt praksisbesøg. Den lægges vægt på, at den studerendes kompetence i at beskrive emner og temaer er baseret på refleksion samt teoretisk argumentation. Der vægtes brugen af IT som støttemiddel til kommunikation og samarbejde, hvilket stiller krav til de studerendes brug af dette medie. Vejledningen i relation til casearbejde, praksisbesøg o.a. vil foregå i grupper. De studerendes læringsaktiviteter Holdundervisning, auditorieundervisning, casestudier, film, praksisbesøg o.a. efterfulgt af gruppe-arbejde. IT- faciliteter Læseplanen tilgængelig på fronter 14 dag før undervisnings start. Øvrige undervisningsmaterialer lægges på fronter Prøve og bedømmelse Gennemførslen af den fastlagte studieaktivitet er en forudsætning for, at den studerende kan gen-nemføre den interne teoretiske prøve på modul 5

Intern prøve indgår i den monofaglige del at modulet – se prøvekriterier. Pensum Tema 1: Professionsidentitet og værdier i sygeplejen:

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje Bekendtgørelse af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed De Sygeplejeetiske Retningslinier Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje Bekendtgørelse af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed

Drew, Dee (2011): Professional identity and the culture of community nursing. British Journal of Community Nursing. Vol 16, no. 3, p. 126-131 Järvinen, Nargaretha og Mik-Meyer, Nanna (2012): At skabe en professionel. I: At skabe en pro-fessionel. Hans Reitzels Forlag. S. 13-23. Grundlagsdokument fra Sygeplejeskolen i Vejle: Sygeplejefaglig profil 2007. Kan findes på Fron-ter. Laursen Per Fibæk (2004): Hvad er egentlig pointen ved professioner? – om professionernes sam-fundsmæssige betydning. I: De professionelle – forskning i professioner og professionsuddannel-ser af Katrin Hjort (red.) Roskilde Universitetsforlag. S.? Madsen, Kirsten Halskov og Winther, Bodil (2011)Sygeplejeprofessionen. I: Basisbog i sygepleje - krop og velvære. (Red.) Suhr, Lis Kristine og Winther, Bodil. Munksgaard Danmark. 2. udgave. 2011. S. 19-33 og 41-45. Nielsen, Niels Grønbæk (2010): Profession i praksis. I: Professionsbachelor, uddannelse, kompe-tence og udvikling af praksis. (Red.) Nielsen, Bodil et al. Professionshøjskolen UCC. S 23-41

13

Tema 2: Sundhedsvæsenets organisering og borgerens rettigheder: Birkler, J og Dahl, M R 2011, Den digitale patient. Munksgaard Danmark 1. udgave. S. 57 – 63. Bruun Jensen, Bjarne (2009): Sundhedspædagogiske kernebegreber. I: Forebyggende sundhedsar-

bejde. Kamper- Jørgensen, Finn; Almind, Gert, Bruun Jensen, Bjarne (red.). Munksgaard Dan-mark. p. 220 – 238. Bruun Jensen, Bjarne (2009): Sundhedspædagogik og intervention. I: Forebyggende sundhedsar-

bejde. Kamper- Jørgensen, Finn; Almind, Gert, Bruun Jensen, Bjarne (red.). Munksgaard Dan-mark. p. 315- 329. Danielsen, Maria 2009, sundhedsvæsenets udvikling, overordnede mål, parter og struktur. I: Sund-hedsvæsenet på tværs – opgaver og regulering. Forlag Munkgaard 1 udg, 3. oplag. S 37-56 Engelund, Gitte (2011): I balance med kronisk sygdom. Sundhedspædagogisk værktøjskasse til patientuddannelse. Steno. P. 11-30 og 33-39. Kan downloades på: http://www.steno.dk/documents/sundhedsfremme/dokumenter/balance_web.pdf Glinsvad, Birthe (2006): Sundhedspædagogik. I: Vidensformer, pædagogik, sundhed. Gads Forlag. Hørdam, Britta og Pedersen, Carsten (red.). p. 114- 118. Juhl, L B, Retlig regulering og sundhedsinformatik. I Erdmann, L W (red.) 2011, Sundhedsinfor-

matik I klinisk praksis. Gads Forlag. 1. Udgave. S. 129 -144. Just, E og Nordentoft, H M, 2012, Tværfaglig praksis. Hans Rietzels Forlag1. udgave s. 25 – 36. Kristensen, K 2011, Sundhedsjura – Patientens retsstilling, Sundhedspersoners ansvar, Myndig-

heders tilsyn. Gads Forlag 4. udgave. S. 164 – 182 og 257 – 263. Kristensen, Kent 2008, Patienters ret til selvbestemmelse. I: Sundhedsjura. Patienters retsstilling,

sundhedspersoners ansvar, myndigheders tilsyn. Gads Forlag. S. 17-54 Kristensen, Kent 2008, Aktindsigt i helbredsoplysninger. I: Sundhedsjura. Patienters retstilling,

sundhedspersoners ansvar, myndigheders tilsyn. Gads Forlag. s.205-217 ICN sygeplejeetiske retningslinjer http://www.icn.ch/images/stories/documents/about/icncode_danish.pdf ( Juni 2012) Nordentoft, H M, 2012, Tværfaglig praksis. Hans Rietzels Forlag1. udgave s. 25 – 36. http://www.sum.dk/Indenrigs/~/media/Filer-dokumenter-IN/Kommuner-regioner/Kommunalreformen/oversigt-nye-kommuner.ashx ( juni. 2012) http://www.sst.dk/ ( juni. 2012) http://www.sst.dk/Om%20styrelsen/Maal_og_opgaver.aspx (juni. 2012) Sundhedsloven https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=130455 ( juni 2012) Sygeplejeetiske retningslinker – Dansk Sygeplejeråd http://www2.dsr.dk/msite/text.asp?id=45&TextID=4650 ( juni 2012) Aadland, Einar 2008, Etik- dilemma og valg. Dansk psykologisk forlag . 1 udg. 7. opl. S 19-25, 37-45, 98-102

14

Tema 3: Sundhedsvidenskab: Andersson, Ingemar. Oversat af Petersen, Alice.(2008): Epidemiologi for sundhedspersonale – en

introduktion. Gads for lag p. 23-35, 81-106. Hulbæk, L, Telemedicin og e-kommunikation. I Erdmann, L W (red.) 2011, Sundhedsinformatik I

klinisk praksis. Gads Forlag. 1. Udgave. S. 73 - 85. Kjøller, Mette; Juel, Knud og Kamper-Jørgensen, Finn (red.) (2007): Folkesundhedsrapporten

Danmark 2007: 2004, 2005, 2006. Statens Institut for Folkesundhed, København, Kapitel 2: Bag-grund og Formål, s. 37-43 http://www.sifolkesundhed.dk/Udgivelser/B%C3%B8ger%20og%20rapporter/2008/2897%20Folkesundhedsrapporten%202007.aspx (juni 2012) Patofysiologi: Det syge menneske, Wyller et al. Gads forlag, 2. udgave. 306-310, 330-339, 366-373, 120-125, 383-384. 355-357, 408-411, 245-249, 255-257, 258-263, 266-267, 268-271, 283-285

Tema 4: Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering: Jensen L., Petersen L. og Stokholm G. (2011) Rehabilitering – teori og praksis. 1.udgave. 3 oplag.

Munksgaard Danmark. København. s. 51-56 Kamper-Jørgensen, F., Almind, G., og Jensen, B.B. (2009): Forebyggende sundhedsarbejde. 5. udg. Munksgaard, København. S. 43-66 og 289-307 Regeringen (2009): Sundhedspakke 2009 – Godt på vej mod et sundere Danmark. København. S. 3-5 + 26-28 + 31-35. http://www.sum.dk/Aktuelt/Publikationer/~/media/Filer%20-%20dokumenter/Sundhedspakken09/Sundhedspakke09.ashx (juni 2012) Vallgårda, S. (2011): Livsstilssygdomme og livsstil. I Brock, S.( red.2011): Folkesundhed – per-

spektiver på dansk samfundsmedicin. Philosophia. S. 13-25.

Litteratursøgning: Buus, Niels; Kristiansen, Hanne Munch; Tingleff, Ellen Boldrup; Rossen, Camilla Blach (2008): Litteratursøgning i praksis : begreber - strategier - modeller. I: Sygeplejersken. Dansk Sygepleje-råd, nr. 10. Bilag p. 1-8 Bønløkke, Mette (2011): Informationskompetence. I: Erdmann, Lone Withen (red.): Sundhedsin-formatik i klinisk praksis. Gads Forlag. P. 145-158 Internet: http://www.dsr.dk/Sygeplejersken/Sider/SY-2008-10-2-1-Litteraturs¢gning.aspx (26.6.2012)

Tema 5: Antropologi og sociologi:

Brodtkorb Elisabeth, Rugkåsa Marianne (2009): Sociologisk og socialantropologisk tænkemåde. I: Sociologi og socialantropologi. Mellem menneske og samfund. (Red.) Brodtkorb Elisabeth, Rug-kåsa Marianne. Munksgaard Danmark. 2. udgave. 2009. side S. 19-35 Giddens, Anthony (2002): Class, stratification and inequality. I Sociology. Polity Press, Cam-bridge. UK. S. 282-306

15

Lauvås, K og Lauvås, P, 2006, Kommunikation, socialisering og virkelighedsforståelse. I:Tværfagligtsamarbejde. Perspektiver og strategi. Forlag Klim, 2.udg, 1.oplag. S 177-198 Petersen, Helle, 2088, Det kommunikerende hospital. Forlaget Børsen, 1udg, 1 oplag. S 71-93Sundhedsstyrelsen (2011): Ulighed i sundhed – årsager og indsatser. Københavns Universitet. pp. 5,7 - 9, 14 – 18 og 23 – 28. Rapporten kan downloades på http://www.sst.dk/publ/Publ2011/SURA/Ulighed_i_sundhed/UlighedSundhedAarsagerIndsatser.pdf Mogensen Hanne, Oberlander Lars (2006): Antropologiske perspektiver på kultur. I: Samfund og kultur i sundhedsarbejdet. (Red.) Niklasson Grit. Frydenlund. 1. udgave 2006. S. 211-214

Norvoll Reidun (2009): Social afvigelse og social kontrol. I: Sociologi og socialantropologi. Mel-lem menneske og samfund. (Red.) Brodtkorb Elisabeth, Rugkåsa Marianne. Munksgaard Dan-mark. 2. udgave. 2009. side S. 99-117

Thorbjørnsrud Berit (2009): Kultur, sundhed og sygdom. I: Sociologi og socialantropologi. Mel-lem menneske og samfund. (Red.) Brodtkorb Elisabeth, Rugkåsa Marianne. Munksgaard Dan-mark. 2. udgave. 2009. side S. 233-259

Evaluering Dialogbaseret

16

Det tværfaglige modul – TPM Modulets ECTS points 6 ECTS Valgfag og ECTS points TPM - uge 4 ½ ETCS point (tre uger)

TPM – 1 ½ til dokumentation for deltagelse (en uge)

Modulets overordnede idé Formålet med modulet er, at kvalificere de studerendes evne til at studere og løse aktuelle pro-blemstillinger i et praksisfelt, der forudsætter og udfordrer det tværprofessionelle samarbejde. I modulet lægges vægt på, at den studerende deltager med udgangspunkt i egen professionsidentitet og opnår kendskab til grænser og berøringsflade mellem egen og andre professioner. De studerende reflekterer over monofaglige perspektiver af det tværprofessionelle fokus og kvali-ficere og nytænker egen tværprofessionelle indsats.

Hensigten er at medvirke til at uddanne professionsbachelorer, der gennem tværprofessionelt sam-arbejde kan imødekomme behovet for at skabe sammenhæng og overgange mellem forskellige velfærdsydelser med udgangspunkt i borgernes behov. Derudover skal modulet bidrage til at ud-vikle de studerendes professionsbachelorfaglighed, og et fælles professionsbachelorfagligt sprog. Professionsbachelorfaglighed kan defineres som; virke i praksis, udvikling af praksis og forvalte praksis på et etisk og fagligt grundlag. Læringsudbytte Det er målet, at den studerende med udgangspunkt i sin professionelle identitet:

• opnår en indsigt i andre relevante professioner og en forståelse for berøringsfladerne mel-lem og grænserne for egen og andres profession

• kan bringe sin egen profession og faglighed i spil med andre fagligheder i løsningen af pro-blemstillinger i en praksis, der er kompleks, forskelligartet og under stadig udvikling og forandring

• opnår erfaring med at samarbejde med professionelle inden for andre professionsområder, herunder kompetence til at facilitere effektivt teamsamarbejde og netværksdannelse.

Det er målet, at den studerende gennem deltagelse i udviklings- og innovationsprocesser: • kan indgå i et tværfagligt arbejde med henblik på udvikling af problemstillinger inden for

velfærdsområdet • i samarbejde med andre professionelle kan identificere og formulere problemstillinger,

samt arbejde på et professionsbachelorfagligt niveau med udvikling af konkrete løsnings-forslag

• kan arbejde tværfagligt, dvs evne at kombinere viden, forståelser og metoder fra andre fag-områder.

Det er målet, at den studerende på grundlag af faglig og professionel etik: • kan arbejde med problemstillinger inden for velfærdsområderne med en professionel etik

samt personlig og faglig integritet • har forståelse for, at praksis inden for velfærdsområderne både har et nært perspektiv knyt-

tet til den enkelte borger og et større samfundsmæssigt politisk perspektiv • udvikler evne og vilje til at øve personlig og professionel indflydelse på beslutninger i de

17

sammenhænge, den enkelte indgår i.

Undervisningens overordnede tilrettelæggelse Det Tværprofessionelle Modul er et forløb på fire uger, hvor de studerende arbejder med et tvær-professionelt emne, der har en særlig relation til professionernes tværprofessionelle kompetencer og / eller til relationskompetence til aktuelle professionsudfordringer i velfærdssamfundet. Den studerende skal tilmelde sig elektronisk til de emner de ønsker at deltage i. De skal angive en 1. prioritet og samtidig tilkendegive, hvad der vil være deres 2. og 3.prioritet. Der vil være mulig-hed for at vælge emner i Svendborg, Odense og Vejle /Jelling. Emnerne vil i foråret blive udmeldt den 1. marts og i efteråret den 1. september Undervisningen og vejledning tilrettelægges i de tre uger på mandage, tirsdage og fredag.

I den fjerde uge arbejder den studerende med at dokumentere deltagelsen og udbyttet med ud-gangspunkt i den enkelte grunduddannelses anvisninger. For sygeplejerskeuddannelserne vil der her være tale om udarbejdelse af en fastlagt studieaktivitet, som skal rettes mod IT - baseret kom-munikation (Se afsnittet: Fastlagt studieaktivitet modul 5).

Centrale indholdskomponenter I det Det Tværfaglige Modul udbydes emner som vil have en varighed af tre uger. Et emne beskriver den faglige standard for det undervisningstilbud, der tilbydes de studerende i de enkelte emner. Beskrivelsen omfatter: Titel Kort beskrivelse Uddybende beskrivelse Udbudssted: (UCL/uddannelse og adresse) Undervisere: (navn, stilling, titel og ansættelsessted) Valgfagsspecifikke læringsmål Centrale indholdskomponenter Tilrettelæggelse Undervisning- og læringsaktviteter Dokumentation for deltagelse Læremidler/pensum Undervisningens tilrettelæggelse Det Tværprofessionelle modul giver de studerende og underviserne mulighed for at mødes på tværs af ud-dannelsesretningerne.

Modulets indholdsmæssige struktur er bygget op omkring to overordnede kompetencer og temaer, som er fælles for alle uddannelserne.

Kompetencer

• Den tværprofessionelle kompetence

Kan defineres som professionernes forskelligartede bidrag til at fremme kvalitet, kontinuitet et gennem tværfagligt samarbejde.

18

• Relationskompetencer

Kan defineres som den professionelles fokus på det enkelte menneske, familien eller grupper af mennesker med forskellige livsopfattelser og livsvilkår. Der er ligeledes fokus på sociale, kulturelle og institutionelle faktorers betydning for sundhedsfremme, sundhedsbevarende og forebyggende tiltag.

Temaer

Tre temaer som afspejler aktuelle, relevante samfundsmæssige udfordringer for alle de involverede professionsuddannelser.

Temaerne skal medvirke til, at grundlaget for TPM er aktuelt og i overensstemmelse med de behov, der er i praksisfeltet. Temaerne afspejler samtidig nogle af UCL’s centrale indsatsområder. Der er således tale om tre overordnede temaer:

• Inklusion

• Sammenhængende forløb og

• Sundhedsfremme.

Emner

Kompetencer og temaer udgør tilsammen rammen, for udvikling af de enkelte Emner.

Se beskrivelsen af de enkelte emner.

Fastlagt studieaktivitet Gennemførslen af den fastlagte studieaktivitet er en forudsætning for, at den studerende kan gen-nemføre den interne teoretiske prøve på modul 5.

Intern prøve indgår i den monofaglige del at modulet – se prøvekriterier.

Tilmelding Tilmelding foregår på følgende måde:

Du skal tilmelde dig elektronisk.

Tilmelding vil foregå på modul 3, i månederne marts/april og september / oktober

Du skal tilmelde dig på din 1. prioritet – og samtidig oplyse din 2. og 3. prioritet.

Når du har oplyst din kontakt mail vil du automatisk modtage en bekræftelse på din tilmelding.

Du vil modtage et brev fra UCL hvori det vil fremgå, hvilket emne du er optaget på.

19

Fastlagt studieaktivitet modul 5 Formål: At de studerende individuelt dokumenterer deres læringsudbytte af deltagelse i den Tværprofessio-nelle del af modul 5. At de studerende øger deres IT-baserede kompetencer. Afvikling: Afvikles i uge 12/41 Mandag/tirsdag Der skemalægges 3 lektioner med mulighed for vejledning. Basisgrupperne mødes på sygeplejeuddannelsen og diskuterer følgende spørgsmål: • Hvordan er det tværprofessionelle kommet til udtryk i arbejdet med det valgte emne? • Hvordan er egen kærnefaglighed blevet udnyttet i arbejdet med det valgte emne? • Hvordan kan læringsudbyttet anvendes i eget studie? Udbyttet af ovenstående skal præsenteres i elektronisk form. Torsdag Der skemalægges 3 lektioner hvor de studerende præsenterer deres elektroniske produkt. for hinanden, underviserne og andre interesserede. Dette foregår på skolen. Fredag Den enkelte studerende uploader eget læringsudbytte fra det valgte emne i den Tværprofessionelle del af modul 5 (max 1500 tegn eksklusiv mellemrum) senest kl. 23.55. Aflevering af dokumentet på Fronter er en betingelse for deltagelse i intern prøve på modul 5.

20

Intern teoretisk prøve på

Modul 5 – 3. Semester

21

Intern teoretisk prøve modul 5 Prøven er en teoretisk og individuel skriftlig prøve indenfor fagene; Sygepleje, Folkesundhed her-under epidemiologi og miljømedicin, Sundhedsinformatik, Organisation og ledelse, Jura herunder social- og sundhedslovgivning og Sociologi – Sundhedsantropologi. Prøven har fokus på tværprofessionelle problemstillinger og sygeplejeinterventioner knyttet hertil.

Formål Prøven skal vise, at de studerende med udgangspunkt i modulets teori kan foretage en faglig under-søgelse af en udvalgt tværprofessionel problemformulering. Prøven skal vise, at de studerende kan forklare og beskrive sammenhængen mellem problemstillin-ger i praksis og anvendelsen af teori med henblik på at øge deres forståelse for tværprofessionelle problemstillinger i praksis. Prøven skal således øge de studerendes kompetencer i at arbejde med en akademisk arbejdsproces, der er kendetegnet ved analytiske og metodiske færdigheder og evne til argumentation.

Mål for intern prøve Prøven skal vise, at den studerende i forhold til en tværprofessionel problemformulering:

• kan demonstrere en forståelse for hvordan egen professionsidentitet og inddragelse af andre professioners kernefaglighed, kan medvirke til tværfaglige problemløsninger til gavn for patienter og borgere.

• kan beskrive hvordan etiske og retslige principper danner grundlag for de beslutninger, der træffes i forhold til patienten og borgeren.

• kan forklare og udvise forståelse for de retlige og etiske princippers betydning for kom-munikation, dokumentation og kvalitetssikring i relationen mellem de fagprofessionelle, patient og borger.

• kan beskrive hvordan forskellige videnskabsteoretiske perspektiver kan få betydning for mødet mellem fagprofessionelle, borger og patienter.

• kan søge, formidle og anvende praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om sundhedsfremmende, forebyggende, diagnosticerende, behandlende og / eller rehabilite-rende opgaver.

Rammer En forudsætning for at kunne gennemføre den interne prøve er, at de studerende har gennemført en fastlagt studieaktivitet rettet mod IT baseret kommunikation og samarbejde. Den fastlagte studieak-tivitet afslutter TPM forløbet. Underviserne udarbejder 2 tværprofessionelle problemformuleringer med baggrund i de formuere der læringsudbytterne for modul 5 og den gennemgående case anvendt på modulet. De studerende vælger en af disse problemformuleringer som udgangspunkt for prøven. Problemformuleringerne offentliggøres på Fronter fredag i uge 14/43.

22

Prøven afvikles i ugerne 15-16/44-45 - afleveringstidspunkt fremgår af prøveoversigten.

Kriterier for den skriftlige prøve Indledning

• En kort argumentation for valg af problemformulering • En kort beskrivelse af casen som danner udgangspunkt for den valgte problemformulering.

Metode

• Formål med opgaven. • Beskrive valg og begrundelse af de teorier, der kommer til at indgå i besvarelsen af den valg-

te problemformuleringen. Her forventes også inddragelse af en national eller international undersøgelse som har fokus på det sundhedsfremmende, forebyggende, diagnosticerende, behandlende og / eller rehabiliterende perspektiv

Undersøgelse

• Problemformuleringen forklares/undersøges ud fra den valgte teori, og der søges efter svar på problemformuleringen.

• Fokus er det tværfaglige samarbejde Konklusion

• Undersøgelsesafsnittets svar på problemformuleringen sammenfattes.

Refleksion

• En sammenfatning og beskrivelse af, hvordan arbejdet med problemformuleringen kan få be-tydning for den studerendes fremtidige tværfaglige samarbejde i praksis.

Prøvens form og referencer

Den individuelt udarbejdede opgave omfatter max 12.000 anslag (bogstaver, tal og tegn - en normal tekstside er 2000 anslag). Heri er forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og bilag ikke medtaget. Antallet af anslag skrives på projektets forside. Overskridelse af max. antal anslag medfører at op-gaven afvises. Til nedskrivning af antal anslag anvendes nyt prøveforsøg. I opgaven skal der indgå litteratur af minimum 500 sider. På referencelisten angives ud for hver reference det antal sider, der er læst. Disse sammentælles til sidst på referencelisten. Referencerne skal have relation til den valgte problemformulering og til indholdet på modul 5. Prøven afleveres i 2 papireksemplarer i Studiesekretariatet. Desuden afleveres et eksemplar kun af opgavens tekstsider i afleveringsmappen på Fronter. Afleveringstidspunktet skal overholdes, ellers bortfalder retten til at få opgaven bedømt ved den prøve, som den studerende er indstillet til, og dette betragtes som første prøveforsøg.

23

Tidspunktet for karaktermeddelelsen og resultatet af bedømmelsen ses på Fronter. Den skriftlige prøve udarbejdes i overensstemmelse med Formalia ved opgaveskrivning, Sygeple-jerskeuddannelsen, University College Lillebælt 09/2011.

Vejledning Under udarbejdelse af prøven tilbydes gruppevejledning til hver basisgruppe - 1 lektion svarende til 45 min. Lektionen planlægges i slutningen af uge 15/44

Bedømmelsesgrundlag Prøven bedømmes ud fra Mål for intern prøve Modul 5, hvor der især lægges vægt på metode, det undersøgende afsnit og konklusionen. Karakterfastsættelsen sker efter 7-trinsskalaen, og karakteren skal være mindst 02 for at præstationen er bestået (BEK nr. 262 af 20/03/2007). Manglende formu-lerings- og staveevne indgår i den samlede bedømmelse (BEK nr. 1016 af 24/08/2010). Prøven bedømmes af intern underviser på modulet. Beskrivelse af karaktererne 12 og 02 Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler.

• Kan søge, formidle og anvende praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om sund-hedsfremmende, forebyggende, diagnosticerende, behandlende og / eller rehabiliterende op-gaver med en tydelig relation til problemformuleringen.

• Kan sikkert identificere egen kernefaglighed og andres professions kernefaglighed, og be-skrive hvordan tværfaglige problemløsninger kan være til gavn for patienter og borgere

• Kan beskrive retslige og etiske principper samt forklare disse princippers betydning for den måde der kommunikeres, dokumenteres og kvalitetssikres i det danske sundhedsvæsen.

• Kan beskrive styrker, svagheder og forskelle i videnskabsteoretiske perspektiver og deres betydning for mødet mellem fagprofessionelle, borger og patienter.

Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål. Det betyder at de studerende:

• Kan søge, formidle og anvende praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om sund-hedsfremmende, forebyggende, diagnosticerende, behandlende og / eller rehabiliterende op-gaver på en måde så minimal relevans for problemformuleringen fremstilles

24

• Kan på minimalt niveau identificere egen kernefaglighed og andres professions kernefaglig-hed, og beskriver mangelfuldt, hvordan tværfaglige problemløsninger kan være til gavn for patienter og borgere

• Kan beskrive retlige og etiske principper; men forklarer mangelfuldt disse princippers be-tydning for den måde der kommunikeres, dokumenteres og kvalitetssikres i det danske sundhedsvæsen.

• Udviser minimal forståelse i beskrivelsen af styrker, svagheder og forskelle i videnskabsteo-retiske perspektiver og deres betydning for mødet mellem fagprofessionelle, borger og pati-enter.

Pensum I eksamenspensum indgår pensum opgivet i modul 5´s fagbeskrivelser.

Praktiske forhold Indstilling De studerende er automatisk indstillet til den ordinære prøve. Prøven skal være bestået inden de studerende kan afslutte bachelorprojektet. Framelding Såfremt en studerende ikke ønsker at afvikle prøven ved det ordinære prøvetidspunkt, skal den stu-derende skriftligt framelde sig på formularen Framelding til Interne og eksterne teoretiske og klini-ske prøver Uddannelsen 2008. Tidspunktet for framelding kan ses på Fronter. Når framelding sker indenfor det fastsatte tidspunkt, har den studerende ikke brugt første prøveforsøg. Den studerende kan herefter indstille sig til næste ordinære prøve på formularen Indstilling til interne og eksterne teoretiske og kliniske prøver uddannelsen 2008. Prøven skal være bestået inden den studerende kan afslutte bachelorprojektet (BEK nr. 29 af 24/01/2008). Regler for sygeeksamen En studerende, der har været forhindret i at gennemføre prøven på grund af dokumenteret sygdom, skal have mulighed for at aflægge prøven snarest muligt. Prøven tilrettelægges derfor således, at den studerendes uddannelsesbehov videst muligt tilgodeses (BEK nr.1016 af 24/08/2010). Ny prøve Ved ikke bestået prøve kan de studerende indstille sig til Ny prøve. Ny prøve kan kun finde sted, såfremt den studerende har indstillet sig til omprøve på formularen Indstilling til interne og eksterne teoretiske og kliniske prøver uddannelsen 2008. De studerende indstiller sig til næste ordinære prø-ve. Tidspunktet for indstilling og afvikling af prøven aftales med bedømmer. Vejlederen og den studerende drøfter prøven, og de områder af prøven, der skal laves om, for at forbedre den studerendes muligheder for at bestå prøven. Tildeling af vejledningslektioner afhænger af, hvor meget den studerende skal forbedre i projektet.

25

Fælles bestemmelser for afvikling af prøver Prøven er omfattet af Undervisningsministeriets Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervs-rettede uddannelser nr. 1016 af 24/08/2010. Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmel-se nr. 262 af 20/03/2007 og Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje nr. 29 af 24/01/2008. Regler for klager over eksamensafgørelser Klager over eksamensafgørelser behandles i overensstemmelse med Undervisningsministeriets Be-kendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser nr. 1016 af 24/08/2010. En klage indgives skriftligt og senest 2 uger efter, at resultatet af prøven er meddelt. Klagen skal være be-grundet.

26

Modul 6

Modul Klinisk undervisning

Modul 6

Sygeplejefagligt tema Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Modulets ECTS points 15 ECTS Teoretiske fag og ECTS points Sygeplejefaget ( 1 ECTS teoretisk

og 11 ECTS klinisk) 12 ECTS

Delfag og ECTS points Folkesundhedsvidenskab, epide-miologi og miljømedicin ( 2 ECTS teoretisk og 1 ECTS kli-nisk)

3 ECTS

Teoretiske elementer (ECTS po-ints)

3 ECTS

Kliniske elementer (ECTS points) 12 ECTS

Modulets overordnede idé Det sygeplejefaglige tema er kliniske sygeplejefaglige forløb inden for sygeplejerskens sundheds-pædagogiske, forebyggende, rehabiliterende, behandlende og lindrende opgaver. Patientgruppen er ældre borgere og borgere med kroniske sygdomme samt gravide kvinder, nyfødte samt børn og fa-milier. Fokus er, at de studerende reflekterer over og opnår kompetencer til at observere og udføre velbegrundet og vidensbaseret sygepleje ”fra vugge til grav”. Sygeplejen i modulet retter sig mod ikke-problematiske, problemidentificerende og problematiske sygeplejesituationer. Læringsudbytte Efter modulet har de studerende opnået følgende læringsudbytte: At forklare menneskets kulturelle opfattelser og samfundsmæssige forholds betydning for sundhed og sygdom At reflektere over etiske problemstillinger i relation til patienter/borgere med kroniske sygdomme At observere og identificere fænomener knyttet til folkesygdomme, kroniske sygdomme og reaktio-ner herpå At begrunde og anvende kliniske metoder til observation, vurdering og intervention i forhold til patienter/borgere med kroniske sygdomme At tilrettelægge, koordinere, udføre og evaluere sygepleje til udvalgte patienter/borgere under hen-syntagen til den kronisk syges livssituation At anvende metoder, procedurer og redskaber til administration af medicin til udvalgte patienter/ borgere At identificere og analysere udvalgte fænomener og sygeplejefaglige problemstillinger, herunder risikofaktorer og sundhedsfremmende tiltag hos gravide, nyfødte, børn, familier og ældre patien-ter/borgere At beskrive samfundets tilbud til gravide, nyfødte, børn, familier og ældre patienter/borgere At indgå i relationer, dialog og samspil med gravide, nyfødte, børn, familier og ældre patien-ter/borgere og undervise, vejlede og informere disse At udvælge og anvende praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om sundhedsfremmende,

27

forebyggende, behandlende, lindrende og rehabiliterende virksomhed. Målbeskrivelse for klinisk undervisning Læringsmålene skal bidrage til den samlede idé, der handler om at reflektere over og udføre sund-hedspædagogisk virksomhed og sygepleje til børn og familier samt til ældre patienter/ borgere med kroniske sygdomme i primær sundhedstjeneste. Læringsmålene for det kliniske undervisningsforløb i sundhedsplejen og hjemmesygeplejen er, at de studerende anvender kliniske metoder til at identificere aktuelle og potentielle behov for sygepleje hos patien-ter/borgere med kroniske sygdomme tilrettelægger, koordinerer og udfører sygepleje til udvalgte patienter/borgere med kroniske syg-domme, så patienternes/ borgernes behov er imødekommet selvstændigt definerer og dokumenterer sygeplejeopgaver og udfører sygeplejen til patienter/ borge-re med udvalgte kroniske lidelser samarbejder med andre faggrupper og borgere/ patienter og koordinerer tilbuddet til borgere med henblik på at opnå den bedste helhedsløsning for en borger /patient redegør for sine refleksioner over risikovurderinger af sundhedsfremmende og forebyggende karak-ter set i et folkesundhedsvidenskabeligt perspektiv under vejledning og i samarbejde med sundhedsplejersken planlægger og udfører sundhedsfrem-mende og forebyggende arbejde i forhold til raske børn i hjem og skole redegør for sine refleksioner over sundhedsfremmende tiltag og tilbud til gravide, nyfødte, børn og familier og intervenerer her ud fra redegør for den forebyggende og sundhedsfremmende indsats hos børnefamilier i forhold til livsstil og livsstilssygdomme. Centrale indholdskomponenter Klinisk undervisning i hjemmesygeplejen De studerende indleder modul 6 med 8 uger i hjemmesygeplejen, der inkluderer 2x1 uges teoriun-dervisning på Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle. Undervisningen i hjemmesygeplejen centrerer sig om, at den studerende udfører sygepleje i pro-blemidentificerende og problematiske sygeplejesituationer. Fokus er, at den studerende får indsigt i og kan udføre det sundhedspædagogiske arbejde til ældre mennesker med kroniske sygdomme. Introduktionsperioden – 1. uddannelsesuge i hjemmesygeplejen Introduktion til områdets specielle opgaver og kultur. Sammen med forventningssamtalen udarbejdes en skriftlig individuel studieplan. Studieplanen ud-arbejdes i et samarbejde mellem den studerende og den kliniske vejleder. Den individuelle studieplan kan ses som bilag 1.4 til Klinisk Studiemappe – et værktøj til læring og vejledning i praksis (University College Lillebælt Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle 2. udgave, aug 2004, red. aug. 2008). Den individuelle studieplan anvendes til planlægning af det kliniske undervisningsforløb, og ud-arbejdes med udgangspunkt i mål for det kliniske undervisningsforløb, uddannelsesmulighederne og ud fra de studerendes uddannelsesbehov.

28

Studieplanen skal også omfatte følgende aftaler: - fremmøde på det kliniske undervisningssted - tidspunkt for undervisning og vejledning - undervisningens indhold og form - studieaktiviteter, herunder hvilke opgaver den studerende skal aflevere for at kunne gennemføre klinisk prøve samt planen for gennemførelsen af den interne kliniske prøve - aftaler om prøve- og evalueringstidspunkt. Studieplanen sendes pr. mail til Studiekontoret på Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle umiddelbart efter introduktionsperioden, som orientering til den tildelte underviser, der skal være medeksamina-tor ved den interne prøve. I hjemmesygeplejen planlægges: Den studerende vælger at fordybe sig i den kliniske sygepleje, der knytter sig til en af følgende kroniske sygdomme: - diabetes - kræft - hjerte-karlidelser - osteoporose - muskel- og skeletlidelser - astma og allergi - kronisk obstruktiv lungelidelse. Den kliniske vejleder og studerende drøfter og nedskriver de læringsmål, der kan indfries i forløbet i hjemmesygeplejen. Trænings- og selvstændighedsperioden - incl midtvejsevaluering I perioden skal de studerende reflektere over og udføre den sundhedsfremmende, forebyggende, behandlende, lindrende og rehabiliterende sygepleje til kronisk syge ældre inden for én af de nævn-te kroniske sygdomme. De studerende arbejder med progression fra det observerende til det deltagende og skal nå frem til det selvstændigt udøvende niveau i sygeplejen til den udvalgte gruppe. Der opstartes en logbog, der skal følge den studerende igennem hele modul 6. ”Logbog som studiemateriale” findes på Hjemmesiden under klinisk undervisning. I perioden indgår: - læringsaktiviteter, der er kliniske situationer med læringsudbytte inden for det valgte sygeplejeom-råde og med fokus på sygepleje rettet mod problemidentificerende og problematiske sygeplejesitua-tioner - ugentlige evalueringer med vejleder og med udgangspunkt i logbogen - midtvejsevaluering. Eksempler på læringsaktiviteter, hvor fokus er på relationer og samarbejde med ældre borge-re/patienter samt tværfagligt samarbejde: - indsamling af data hos de tildelte borgere/patienter samt identificering af risikofaktorer, der skal danne baggrund for det sundhedspædagogiske forløb - definering af sygeplejeproblemstillinger og udførelse af sygepleje ud fra sygeplejeprocessen i

29

samarbejde med borgeren/patienten og med baggrund i erfaring, viden og intuition, så problemløs-ningen giver mening for borgeren - evaluering og revision af sygeplejen i samarbejde med borgeren - planlægning af og deltagelse i det sundhedspædagogiske forløb ud fra viden om egenomsorg, hel-hedspleje og fagligt skøn - medvirke i aktiviteter, der øger patientens/ borgerens oplevelse af kontinuitet i sygeplejen - deltagelse i grupper, hvor der foregår aktiviteter for/med ældre kritisk syge m.h.p. at opnå indsigt i den enkeltes ressourcer - at være opsøgende i forhold til opgaver, hvor der stilles krav om kommunikative og relationelle færdigheder, der gennem øvelser fører til, at de studerende behersker disse færdigheder - opsøgende i forhold til tilbud og tiltag inden for ældreområdet lokalt og opmærksomhed på den sundhedsfaglige debat i medier og fagblade - drøftelser og refleksioner over etiske dilemmaer - samarbejde og koordinering med andre faggrupper om den bedste helhedsløsning for den enkelte borger - indblik i tværfaglige faggruppers arbejdsområder - fremlæggelse af dele af sygeplejen til den udvalgte sygdomsgruppe i forhold til ældre, kroniske syge borgere. Fremlæggelsen udarbejdes ud fra sygeplejeprocessen og analysedelen. - medvirke til at sikre dokumentation af ovenstående aktiviteter. Intern klinisk prøve De studerende gennemfører individuel og skriftlig intern klinisk prøve i den sidste uge af undervis-ningsforløbet i hjemmesygeplejen. Indholdskomponenter i den samlede kliniske undervisningsperiode Følgende områder inden for folkesundhedsvidenskab og sygepleje, epidemiologi og miljømedicin kan indgå i den kliniske undervisning i sundhedsplejen og hjemmesygeplejen: - Forældrerollen, levevis og livsvilkår - Netværk og dets betydning - Sundhedssamtaler, kommunikation og samspil - Amning - Kostvejledning - Kroniske sygdomme i alderdommen - Kronikermodellen - Sundhedsfremmende, forebyggende og lindrende sygepleje - Egenomsorg - Administration af medicin hos borger/patient i hjemmet, - metoder og redskaber - Viden om at leve med en funktionsindskrænkning - Ældre, identitet og integritet - Ensomhed og isolation - Kommunikation – dialog og samspil - Relationer - Sundhedsfremme og forebyggelse - Lovgivning - Tilbud – offentlige og private - Boligformer og bomuligheder - Aktivitetsmuligheder

30

- Rehabilitering, genoptræning og vedligeholdelsestræning - ADL - Sociale tiltag - Risikovurderinger - Kulturens betydning for ældre med kroniske sygdomme - Arbejdsmiljø, APV - Arbejdsfællesskab - Vold, trusler mod ansatte og konflikthåndtering – voldspolitikker og retningslinjer - Sygeplejeprocessen, dokumentation og EPJ - Anvendelse af lokale hjemmesider (hygiejne, MRSA, procedurer ved forskellige patientkategori-er). Klinisk undervisning i Sundhedsplejen Modul 6 fortsætter med 2 uger i sundhedsplejen. Undervisningsforløbet i sundhedsplejen centrerer sig om, at de studerende får indsigt i de ikke-problematiske og de problemidentificerende sygeplejesituationer. I sundhedsplejen er fokus, at de studerende får indsigt i sundhedsplejerskens sundhedsfremmende og forebyggende arbejde i forhold til raske børn i hjemmet, i pasningstilbud og i skolen. Et andet fokusområde er det tværfaglige samarbejde. Undervisningen er inddelt i: Introduktionsperioden Introduktion til områdets specielle opgaver og kultur. . I introduktionsperioden planlægges: - klinisk undervisningsforløb svarende til deltagelsespligt på 60 timer i sundhedsplejen med fokus på de rutinemæssige forebyggende besøg til småbørn - tidsplan for udarbejdelse og fremlæggelse af den fastlagte studieaktivitet - vejleder og den studerende drøfter målene og nedskriver de læringsmål, der kan indfries i det kli-niske forløb i sundhedsplejen Træningsperioden I træningsperioden skal den studerende observere, reflektere over, drøfte og deltage i de forskellige aktiviteter med sundhedsplejersken og gøre sig overvejelser over den forebyggende og sundheds-fremmende indsats i forhold til livsstil og livsstilssygdomme. Desuden skal den studerende reflekte-re over familiernes levevilkår og deres betydning for børnenes sundhed. Det tilstræbes, at den studerende deltager i sundhedsplejerskens arbejde ved fx - hjemmebesøg til spæd- og småbørn - forskellige former for mødregrupper og åbent hus arrangementer - aktiviteter i forhold til konsulentfunktionen ved dagplejegrupper og institutioner - sundhedssamtaler og undersøgelser rettet mod skolebørn I samarbejde med sundhedsplejersken vil den studerende: - udarbejde risikovurdering, hvor der identificeres aktuelle og fremtidige behov for vejledning i forhold til et barns sundhed - deltage i beslutningen om samt planlægningen af vejledning eller undervisning, der er relevant i den udvalgte situation - deltage i forskellige andre aktiviteter - deltage i det tværfaglige arbejde. I perioden indgår en fastlagt studieaktivitet (se afsnittene Studiemetoder i praksis samt Prøve og

31

anden bedømmelse andetsteds i modulbeskrivelsen ). Forløbet i sundhedsplejen afsluttes med en evaluering, der indgår i logbogen. Undervisningens overordnede tilrettelæggelse Det kliniske undervisningsforløb har en varighed af 10 uger. Forløbet indledes med klinisk periode i hjemmesygeplejen, der strækker sig over 8 uger med 180 timers deltagelsespligt. Der arbejdes fra den observerende, deltagende til de selvstændig udøvende sygeplejefunktioner og med patienter/ borgere med kroniske sygdomme. Modul 6 afsluttes med en klinisk periode i sundhedsplejen der strækker sig over 2 uger med 60 ti-mers deltagelsespligt, hvor der arbejdes med sundhedspædagogisk arbejde igennem ”livsforløb”. Der arbejdes med primær, sekundær og tertiær forebyggelse og med udvikling af kliniske færdighe-der. I den 8 ugers kliniske periode i hjemmesygeplejen indgår 2 x 1 uges teoriundervisning. Undervis-ningen omhandler gerontologi og sygepleje i et folkesundhedsvidenskabeligt perspektiv. Undervis-ningen afholdes på Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle. Forløbet er planlagt, så der minimum er 14 dages klinisk undervisning inden den første uges teoriundervisning afvikles. Teoriugernes placering oplyses af Studiekontoret samtidig med, at det oplyses, hvilke studerende, der kommer på det klini-ske uddannelsessted. Teoriundervisningen indgår ikke i deltagelsespligten i hjemmesygeplejen. De studerende møder ikke på det kliniske uddannelsessted i teoriugerne. Den nærmere beskrivelse af teoriforløbets indhold fremgår af fagbeskrivelse for gerontologisk sygepleje modul 6. Studiemetoder i praksis De kliniske undervisningsforløb er planlagt af og følges af en sygeplejerske, der er klinisk vejleder. Den kliniske vejleder kan delegere vejlederopgaver til andre sygeplejersker, men har det overord-nede ansvar for opfølgning og evaluering samt bedømmelse af de studerende. Vejledning kan fore-gå individuelt eller i grupper. Den studerende deltager i det daglige arbejde inden for modulets fo-kusområder, således at den studerende bliver en del af arbejdsfællesskabet og kan forholde sig kon-struktivt, reflekterende og kritisk til undervisningsstedernes sygeplejepraksis og kultur. Den studerende deltager i autentiske borger/ patientforløb, hvor hun/han skal indgå i relationer og samspil og skal anvende kliniske metoder til at kunne identificere aktuelle og potentielle sygepleje-behov hos borgere. Den studerende skal kunne vurdere og begrunde samt komme med forslag til intervention og senere evaluering. Desuden skal den studerende indgå i de forskellige sygeplejefag-lige aktiviteter sammen med sundhedsplejersken og hjemmesygeplejersken, og skal kunne drøfte og gøre sig overvejelser over den forebyggende og sundhedsfremmende indsats i forhold til livsstil og livsstilssygdomme. De studerende skal anvende praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden i forhold til sygeple-jerskers virksomhedsområder. De studerende arbejder i refleksionsgrupper og ud fra systematiske overvejelser og refleksion, der inddrager praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Den skriftlige refleksion omfatter udar-bejdelse af praksisbeskrivelser samt plejeplaner. Der kan indgå studiedage i forløbet. Disse planlægges og aftales mellem studerende og klinisk vej-leder. Hver studerende opstarter en logbog i uge1 i hjemmesygeplejen. Logbogen skal følge den studeren-de i hele modulet, og skal medvirke til at sikre kontinuitet og progression mellem de to kliniske perioder. Logbogen skal hjælpe den studerende til at se sammenhænge og skabe overblik samt sikre

32

den studerende en glidende overgang mellem de forskellige kliniske undervisningssteder, der indgår i modulet (jf Klinisk studiemappe). Pensum Pensum udgøres af pensum fra fagbeskrivelserne på modul 7 og fagbeskrivelserne for temadagene og af følgende pensum: Broden, Margereta (2007): Mor og barn i ingenmandsland. Hans Reitzel Forlag. DSR (2001): Sundhedspolitiske værdier og mål. Hansen, M. Weinreich (2007): Sygepleje i primær sundhedssektor. Munksgaards forlag, Kbh Jahren, Ninna Kristoffersen (2002): Dataindsamlingsguide. I: Jahren, Ninna kristoffersen: Almen

sygepleje bind 2 . Gads forlag p. 28-29. Jensen, Torben K og Johnsen Tommy J.(2006): Sundhedsfremme i teori og praksi.s Philosophia. Kirk Henning, Schroll Marianne (2006): Viden om aldring- veje til handling. kap 6, .p 97-127. Kirkevold, Marit (1997): Vitenskap for praksis, Ad Notam, Gyldendal , p. 48-71. Kirkevold, Marit(2002): Forebyggende og helsefremmende arbeid blant skrøpelige gamle - sentrale sykepleieopgaver eller spild af tid?.: Tidsskrift for sygeplejeforskning 2/2002 p.31-35. Kronborg ,Hanne (2006): Tidligt ammeophør. Det videnskabelige Fakultet, Århus Universitet. Mosbæk, Charlotte (1996): Det nyfødte barn - de nye forældre, Hans Reitzels forlag. Olsen, Ole Fendiger(2005): Skolesundhedsarbejde. Munksgaard. Regeringen (2002): Sund hele livet”- de nationale mål og strategier for folkesundheden 2002-2010. Stern , Daniel N. (2006): Spædbarnets interpersonelle verden. Hans Reitzel Forlag. 3. udg. Sundhedsstyrelsen (2005): Kronisk sygdom- patient, sundhedsvæsen og samfund. Forudsætninger

for det gode forløb, Sundhedsstyrelsen (2007): Guide til patientuddannelse, lær at leve med kronisk sygdom. Sundhedsstyrelsen (2006): Patienten med kronisk sygdom, selvmonitorering, egenbehandling og

patientuddannelse”

Sundhedsloven Lov nr. 546 af 24. juni 2005 Sundhedsstyrelsen (2006): Håndbog i Vellykket amning. 3. udg. Sundhedsstyrelsen (2005): Anbefalinger for spædbarnets ernæring. 2. udg.

Sundhedsstyrelsen (2007): Forebyggende sundhedsydelser til børn og unge.

Sundhedsstyrelsen (1998): Svangreomsorg. University College Lillebælt, Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle (2012): Vejledning for syge-plejestuderendes deltagelse i lægemiddelbehandling og medicingivning. Februar 2012 http://www.ucl.dk/content/dk2/kliniske_undervisningssteder/sygeplejerskeuddannelsen/vejle Vagn-Hansen Per(2005): Sundhed, Miljø og Hygiejne i pædagogisk arbejde. Munksgaard 2005. www.kroniker.dk. Videnscenter rehabilitering og fysisk aktivitet for borgere med kroniske lidelser www.sst.dk/planlaegning_og_behandling/Planer_Indsatser/Kronisk_sygdom.as. Prøve og bedømmelse Undervisningsforløbet i ældresygeplejen afsluttes med en skriftlig intern klinisk prøve. Den sidste uge i hjemmesygeplejen er forbeholdt til udarbejdelse af denne prøve. Prøven udarbejdes ud fra fastlagte kriterier. Prøven bedømmes ud fra 7-trins-skalaen med anvendelse af bestået/ ikke bestået (BEK nr. 262 af 20/03/2007). Se kriterier for den interne klinisk prøve andetsteds i denne semester-beskrivelse.

33

Forudsætningen for, at den studerende kan afvikle den klinisk prøve er, at den studerende har op-fyldt deltagelsespligten i hjemmesygeplejen og har gennemført den planlagte studieaktivitet på teo-ridagene. Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, punkt 11, bilag 2 til BEK nr. 29 af 24/01/2008). Deltagelsespligten i hjemmesygeplejen er 180 timer. Dette dokumente-res på ”Dokumentationsblad for Interne kliniske prøver mv”. Ved overgangen til sundhedsplejen er det den studerendes ansvar at medbringe og opbevare logbog og dokumentationsblad for interne prøver I sundhedsplejen indgår en fastlagt studieaktivitet i form af gennemførelse af skriftlig refleksions-opgave omhandlende barnets og den unges sunde udvikling. Udgangspunktet er en praksissituation med efterfølgende skriftlig refleksion. Opgaven fremlægges for den kliniske vejleder. Se kriterier for Refleksionsøvelse i sundhedsplejen andetsteds i Semesterbeskrivelsen. Gennemførelse af refleksionsopgaven og opfyldelse af deltagelsespligten i sundhedsplejen er for-udsætning for, at den studerendes kliniske prøve kan bedømmes. Gennemførelse af refleksionsop-gave og opfyldelse af deltagelsespligten dokumenteres af den klinisk vejleder på ”Dokumentati-onsblad for interne kliniske prøver mv”. Dokumentationsbladet underskrives og sendes til Studie-kontoret på Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle senest den sidste dag i forløbet i sundhedsplejen. Gerne pr. mail. Deltagelsespligten på undervisningsstedet er 60 timer i sundhedsplejen. Den studerendes deltagelsespligt har i begge perioder et omfang af gennemsnitligt 30 timer pr. uge. En deltagelsespligt på 75 % af et forløbs samlede timeantal kan dog godkendes og berettiger en studerende til at gå til intern klinisk prøve og få intern klinisk prøve bedømt. Evaluering Det kliniske uddannelsesforløb evalueres af de studerende ved uddannelsesforløbets afslutning. Evalueringen foregår på IKT-platformen Fronter. Proceduren er følgende: � Gå ind i Fronter med det sædvanlige password � Find det kliniske uddannelsessted i Fronterrummet Evaluering klinisk Såfremt det kliniske uddannelsessted selv har Fronterrum, udfyldes spørgeskemaet i dette � Åbn spørgeskemaet � Besvar spørgeskemaet � Udskriv en kopi af besvarelsen til drøftelse med den kliniske vejleder ved slutevalueringen � Aflever besvarelsen elektronisk Alle spørgeskemabesvarelserne behandles af de uddannelsesansvarlige sygeplejersker. Evalueringsresultaterne og det kliniske uddannelsessted planer for kvalitetsudvikling af uddannelsestilbuddet kan ses i årsrapporterne fra de kliniske uddannelsessteder, som findes på Fronter fra 2011.

34

Refleksionsopgave i Sundhedsplejen modul 6 - en fastlagt studieaktivitet – klinisk praksis Tema: Refleksionsopgave i barnets/ den unges sunde udvikling Kriterier Målet med opgaven er, at den studerende: Bliver bevidste om barnets/ den unges sunde udvikling Bliver bevidste om faktorer, der har betydning for og påvirker sund udvikling Kan anvende deres viden om barnets/ den unges sunde udvikling i det sundhedsfremmende og fore-byggende arbejde. Udgangspunktet for opgaven er en praksissituation, hvor den studerende skriftligt og teoretisk rede-gør for et udvalgt fokusområde i relation til barnets/den unges sunde udvikling. Det teoretiske grundlag er undervisning og pensum fra modul 7. Den studerende kan fx arbejde med et af følgende områder: - at blive forældre - samspil mellem barn og forældre - tilknytning, - motorisk udvikling - sproglig udvikling - barnets socialisering - barnets psykologiske udvikling - kost, - leg - ulykker - søvn - søskende jalousi - forebyggelse af sygdom eller mobning, Refleksionen skal føre til velbegrundede forslag, der kan fremme barnets/ den unges sunde udvik-ling. Opgaven skal have et omfang af max 4 normale tekstsider (1 normal tekstside er 2000 anslag, bog-staver, tal og tegn). Opgaven udarbejdes i overensstemmelse med Formalia ved opgaveskrivning, Sygeplejerskeuddan-nelsen i University College Lillebælt, gældende fra 1.2.2012. Opgaven fremlægges for vejlederen og der gives mundtlig tilbagemelding fra vejlederen på opga-vens niveau i forhold til målene for aktiviteten. Refleksionsopgaven, der er en fastlagte studieaktivitet skal gennemføres, for at den studerende kan få den interne klinisk prøve på modul 6 bedømt. Gennemførelsen dokumenteres på ”Dokumentati-onsblad for interne kliniske prøver mv.” Dokumentationsbladet sendes til Studiekontoret på Syge-plejerskeuddannelsen, senest den sidste dag, hvor den studerende er i sundhedsplejen. Se nærmere

35

under prøve og bedømmelse i modulbeskrivelsen. Vejledning til udarbejdelse af refleksionsopgave i sundhedsplejen Vælg fokusområde Beskriv hvilket fokusområde du vil arbejde med i relation til barnets / den unges sunde udvikling. Afgræns området så meget som muligt. Eks. Samspillet mellem mor og den nyfødte. Beskriv konteksten Beskriv kort konteksten for situationen. Hvor er vi? Hvordan ser familien ud? Familiens levevilkår og livsstil? Eks. Jeg er med sundhedsplejersken på etableringsbesøg i hjemmet. Mor (Rikke)på 31 år har født sit første barn for 7 dage siden. Graviditet og fødsel er forløbet ukompliceret. Mor er gift med Jør-gen. Begge forældre har uddannelse og er tilknyttet arbejdsmarkedet. Far har 14 dages barselorlov p.t. Familien bor i stort hus. Osv.osv……. Disse 2 punkter ca. ½ side Praksisbeskrivelsen Beskriv objektivt (ikke tolke) den del af situationen, der er relevant i forhold til det udvalgte fokus-område. Følgende kan med fordel indgå i praksisbeskrivelsen: Hvad skete der i situationen? Hvad så og hørte du? Hvad sagde mor? Hvad sagde sundhedsplejersken? Gerne citater. Hvilke reaktioner observerede du? Hvad undrede du dig over? Hvad gjorde situationen ved dig? Praksisbeskrivelsen ca. 1 side Refleksioner over praksisbeskrivelsen Udvælg én til to teorier (som teoretisk ramme) som du vil bruge i din refleksion og begrund dit valg. Eks. Til at belyse samspillet mellem mor og barn har jeg valgt Stern, fordi …(kilde). Eks. Til at belyse etablering af amning har jeg valgt Sundhedsstyrelsens anbefalinger fordi…… (kilde). Jeg vil desuden supplere med Hanne Kronborg fordi……… Husk når du refererer til kilder at angive forfatternavn, årstal, side. I refleksionen udvælges relevante teoretiske uddrag (husk kilde), der kan forklare den konkrete situ-ation. Gerne bruge begreber men brug også egne ord. Det er vigtigt, at refleksionen ikke indeholder lange teoretiske fremstillinger, hvor du blot gengiver teori. Efter refleksionen kan der indgå kildekritik. Hvordan havde situationen set ud, hvis jeg havde an-vendt en anden teoretisk ramme? Refleksionen have et omfang på ca. 2 sider. Forslag til handlinger der kan fremme barnets sunde udvikling. Hvordan kan den valgte teori underbygge sundhedsplejerskens handlinger? Kunne sundhedsplejersken handle anderledes? Hvilke forslag ser du, at sundhedsplejersken kan arbejde med i sit næste besøg? Punktet har et omfang på ca. ½ side. Husk ”Formalia ved opgaveskrivning”. Udarbejdet på pædagogisk netværksmøde i samarbejde med sundhedsplejen i Vejle december 2009/SM

36

Intern klinisk prøve på

Modul 6 – 3. semester

37

Intern klinisk prøve på modul 6 Den interne kliniske prøve i sygepleje til ældre og kronisk syge patienter samt borgere i eget hjem har fokus på sundhedsfremmende, forebyggende, behandlende, lindrende og rehabiliterende syge-plejeopgaver. Prøven er individuel og skriftlig og består i udarbejdelse af en plejeplan for en ældre borger/ patient med kronisk sygdom i eget hjem. Formål Den interne kliniske prøve er en teoretisk redegørelse for de sundhedsfremmende, forebyggende, behandlende, lindrende og / eller rehabiliterende sygeplejeopgaver, der kan imødekomme den ældre kronisk syge patient/borgers behov for sygepleje. Sygeplejen retter sig mod problemidentificerende og problematiske sygeplejesituationer. De studerende skal vise, at de behersker sygeplejeprocessen som klinisk metode til at reflektere over og kan planlægge og udføre sygepleje til en ældre patient/ borger med kronisk sygdom i eget hjem samt kan medvirke til udarbejdelse af risikovurdering. MÅL Målene er, at den studerende: anvender sygeplejeprocessen til observation, vurdering og handlinger samt medvirke til udarbejdel-se af risikovurdering redegør for de sundhedsfremmende , forebyggende, lindrende og rehabiliterende tiltag, i relations til den udvalgte borger/patient med kronisk sygdom samarbejder med borger/patient og relevante faggrupper så det bedste rehabiliteringstilbud opnås til borger/patient anvende sygeplejefagetsfagets terminologi anvende praksis-, udviklingsbaseret- og forskningsbaseret viden om gerontologiske forebyggelses-modeller samt sundhedsfremmende, forebyggende, behandlende, lindrende og rehabiliterende tiltag i relation til den ældre borger /patient med kronisk sygdom Rammer Den interne kliniske prøve udarbejdes på det kliniske undervisningssted i den sidste uge i det klini-ske forløb i hjemmesygeplejen. Den kliniske vejleder tilbyder den studerende 3 vejledningslektioner (à 45 min) i prøveforløbet, heraf anvendes første lektion til udvælgelse og drøftelse af patienten/ borgerens helhedssituation og diskussion af fokusområder ved borger/patients plejeforløb samt planlægning af prøveforløbet i samarbejde med den studerende. Vejledning kan foregå som individuel- eller gruppevejledning. Den individuelt udarbejdede plejeplan omfatter max 12.000 anslag (bogstaver, tal og tegn, en nor-mal tekstside er 2000 anslag). Antal anslag anføres på prøvens forside. Overskridelse af antal an-slag, medfører at opgaven afvises. Til nedskrivning af anslag anvendes nyt prøveforsøg. Litteratur-liste angiver den litteratur, der er anvendt specielt i analyse- og handlingsdelen. Der skal minimum indgå 250 sider på Litteraturlisten. På listen indgår pensum fra den teoretiske undervisning og fra det kliniske undervisningsforløb. Opgaven skal udarbejdes i overensstemmelse med Formalia ved opgaveskrivning, Sygeplejerskeuddannelsen i UCL, gældende fra 1.2.2012. Den kliniske vejleder har ansvar for planlægning af prøveforløbet. Votering foregår pr. telefon og skal finde sted senest 21 dage efter den studerende har afsluttet prak-tikken i sundhedsplejen. Studiekontoret på Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle meddeler lige inden den studerende starter på det kliniske undervisningsforløb, navn og mail på den underviser, der del-

38

tager i bedømmelsen. Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle meddeler den kliniske vejleder, at den stu-derende har opfyldt alle kravene, for at prøven kan bedømmes. Herefter bedømmes opgaven sam-men med underviser fra Sygeplejerskeuddannelsen. Voteringen er fastlagt til at være 15.min. Stu-diekontoret offentliggør resultatet af bedømmelsen (bestået/ikke bestået) på Fronter. Se dato på ek-samensoversigten. Kriterier Kort indledning herunder beskrivelse af borgerens situation Systematisk dataindsamling og dataanalyse Identifikation og argumentation for udvalgte sygeplejeproblemer Udarbejdelse og begrundelse for én sygeplejediagnose, som udarbejdes i samarbejde med borger og klinisk vejleder Udarbejdelse af mål i forhold til den udvalgte sygeplejediagnose, herunder medtænkes samarbejde med borgeren Redegørelse og teoretisk begrundelse for handlinger under hensynstagen til borgerens ressourcer. Fokus er forebyggende, sundhedsfremmede, behandlende, lindrende og rehabiliterende handlinger. Samarbejde med borger og andre faggrupper medtænkes i handlingerne af relevans for den udvalgte borger Evaluering af i hvilket omfang handlingerne har ført til opnåelse af målene Afrunding med overvejelse over, hvordan der sikres kontinuitet i plejen hos borgeren i et fremadret-tet perspektiv Prøveforløbet Det er en forudsætning for at afvikle og bedømme den interne kliniske og skriftlige prøve, at Stu-diekontoret på Sygeplejerskeuddannelsen har modtaget dokumentation på at: • deltagelsespligten i hjemmesygeplejen er opfyldt • den planlagte studieaktivitet i teoriundervisningen er gennemført • deltagelsespligten i sundhedsplejen er opfyldt • den fastlagte studieaktivitet i sundhedsplejen er gennemført. Den praktiske gennemførelse af prøveforløbet På første dag i prøveforløbet tildeles den studerende en borger/patient med kronisk sygdom. Borge-ren/ patienten vælges blandt de borgere, som den studerende aktivt har deltaget i plejen af. Den kliniske vejleder, borger/ patient og den studerende drøfter og afgør fokusområdet for plejeplan ud fra borgerens helhedssituation ved første vejledningslektion. Plejeplanen har fokus på rehabilite-ring samt sundhedsfremmende og forebyggende tiltag samt risikovurdering. Den studerende udfører den daglige sygepleje til borgeren/patienten og arbejder fortløbende med plejeplanen. Den studerende tilbydes vejledningslektioner fra den kliniske vejleder under udarbejdelsen. Den sidste dag i hjemmesygeplejen afleveres prøven på Studiesekretariatet på Sygeplejerskeuddan-nelsen kl. 12.00 i to papireksemplarer. På samme dag afleverer den studerende et eksemplar til den kliniske vejleder, evt. på fronter efter aftale med praktikstedet. Desuden afleveres et eksemplar kun

af opgavens tekstsider i afleveringsmappen på Fronter. Afleveringstidspunktet skal overholdes, el-lers bortfalder retten til at få opgaven bedømt ved den prøve, som den studerende er indstillet til, og dette betragtes som det første prøveforsøg. Efter voteringen udarbejder den kliniske vejleder en kort skriftlig tilbagemelding på prøvens niveau.

39

Denne sendes til den studerende pr mail. Bedømmelsesgrundlag Bedømmere er den kliniske vejleder og underviseren fra Sygeplejerskeuddannelsen. Den interne kliniske prøve bedømmes ud fra formål og mål med intern klinisk prøve på modul 6. Ved bedømmelsen anvendes BEK om Karakterskala og anden bedømmelse, og prøven bedømmes Bestået/ Ikke bestået BEK. Nr. 262 af 20/03/2007. Prøven er bestået, når den studerende som minimum viser en tilstrækkelig præstation, der demon-strerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af prøvens mål. Den tilstrækkelige præstation er kendetegnet ved at være noget usammenhængende og uklar samt præget af flere væsentlige mangler BEK. Nr. 262 af 20/03/2007. Manglende formuleringer og stav-ning indgår i den samlede bedømmelse. BEK. 1016 af 24/08/2010. Overskridelse af antal anslag, medfører at opgaven afvises. Til nedskrivning af anslag anvendes et nyt prøveforsøg. Pensum Pensum til den interne kliniske prøve udgøres af pensum for det kliniske undervisningsforløb på modul 6 og pensum fra undervisningen i gerontologi og sygepleje. De studerende, der har deltaget i det engelsksprogede modul 6, kan med fordel inddrage litteratur fra det tværfaglige modul 5. Praktiske forhold De studerende, der har deltaget i det engelsksprogede modul, påtegner dette på opgavens forside. Indstilling De studerende er automatisk indstillet til den interne prøve, når de er påbegyndt modul 6. Framelding Framelding til prøven indebærer, at de studerende skal gå modul 6 om. Framelding sker på formula-ren Framelding til Interne og eksterne teoretiske og kliniske prøver Uddannelsen 2008. Regler for sygeeksamen En studerende, der har været forhindret i at gennemføre prøven på grund af dokumenteret sygdom, skal have mulighed for at aflægge prøven snarest muligt. Prøven tilrettelægges derfor i afdelingen i et samarbejde mellem vejleder og den studerende BEK nr. 1016 af 24/08/2010 Ny prøve Ved ikke bestået prøve kan studerende på ny indstille sig til nyprøve i afdelingen. Ny prøve aftales i samarbejde mellem vejlederen og den studerende inden den studerende forlader uddannelsesstedet.. Ny prøve skal afholdes snarest muligt BEK. Nr. 1016 af 24/08/2010. Indstilling til ny prøve sker på formularen indstilling til interne og eksterne teoretiske og kliniske prøver. Den studerende meddeler tidspunktet for ny prøve til studiekontoret. Fælles bestemmelser for afvikling af prøver Prøven er omfattet af Undervisningsministeriets Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervs-rettede uddannelser nr. 1016 af 24/08/2010.

40

Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse nr. 262 af 20/03/2007 og Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje nr. 29 af 24/01/2008. Regler for klager over bedømmelsen Klager over eksamensafgørelser behandles i overensstemmelse med Undervisningsministeriets. BEK nr. 1016 af 24/08/2010. En klage indgives skriftligt og senest 2 uger efter, at resultatet af prøven er bekendtgjort. Klagen skal være begrundet og sendes til uddannelsesstedets ledelse. OBS På sygeplejerskeuddannelsen i Vejle afvikles modul 7 fra 4. semester før modul 6, der afvikles på halve hold i vekselvirkning med modul 8.

41

FAGBESKRIVELSE

Fag/ delfag

Gerontologi og sygepleje Videnskabeligt fagområde

Sygeplejefaget Sundhedsvidenskabeligt fagområde

Semester- og modulplacering 3. semester Modul 6

ECTS-points og lektioner

3 ECTS (sygeplejefaget 1 Folkesundhed 2 ECTS) 30 lektioner

Målbeskrivelse for fag/ delfag Med henvisning til det overordnede formål for modul 6 er undervisningen rettet mod sundheds-fremme og forebyggelse af de folkesygdomme, der er karakteristiske for ældre borgere og patienter i eget hjem. Læringsmålene er, at de studerende: kan beskrive, forklare og forholde sig kritisk til de strategier og rammer, der internationalt, natio-nalt og lokalt er lagt for sygeplejerskens sundhedsfremmende, forebyggende og rehabiliterende arbejde blandt ældre patienter/borger, heriblandt svage og udsatte grupper af ældre mennesker kan identificere og analysere udvalgte fænomener og sygeplejefaglige problemstillinger, herunder risikofaktorer og sundhedsfremmende tiltag hos ældre patienter/borger med henblik på at kunne begrunde og anvende kliniske metoder til observation, vurdering og intervention i forhold til ældre patienter/borger kan udvælge og anvende praksis- udviklings- og forskningsbaseret viden om sygeplejerskens sundhedsfremmende, forebyggende, behandlende, lindrende og rehabiliterende virksomhed i rela-tion til ældre patienter/ borger udviser forståelse for og kan inddrage epidemiologiske grundbegreber kan orientere sig i engelsksproget litteratur, der omhandler forskningsbaserede gerontologiske fo-rebyggelsesmodeller / eller andre relevante modeller for senere at kunne anvende disse som reflek-sionsgrundlag for sundhedsfremmende og forebyggende interventioner hos ældre patienter / bor-ger. Delfagets opdeling på moduler Den specielle sygepleje knyttet til det gerontologiske område afsluttes på dette modul. Centrale indholdskomponenter Introduktion til faget gerontologi og sygepleje, herunder begrebsafklaring, præsentation af internationale, nationale og lokale rammer for ældreområdet Modeller og teorier med fokus på forebyggelse herunder inddragelse af epidemiologiske begreber Sundhedsfremme med fokus på den normale aldring og mestring. Undervisningens tilrettelæggelse Undervisningen er centreret om faglige områder, der er aktuelle problemområder i folkesundhed

42

inden for ældreområdet. Valget af problemområder knytter sig til den overordnede idé for modul 6 og til de kompetencer, de studerende har opnået på modul 5 inden for folkesundhedsvidenskab, epidemiologi og miljømedicin. Undervisningen er overordnet tilrettelagt med holdundervisning, grupperefleksioner, studieforløb, udarbejdelse af opgave samt øvelse i opponentfunktion. Gruppearbejdet vil være struktureret om-kring udarbejdelse af portefolie, gruppekontrakt og læringsplaner. Undervisningsdagene afholdes på Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle .Teoriugernes placering oplyses af Studiekontoret samtidig med, at det oplyses, hvilke studerende, der kommer på uddannelsesstedet. De studerende møder ikke i klinisk praksis i disse uger. De studerendes læringsaktiviteter Undervisningen baseres på de studerendes egen aktive deltagelse, hvor læring foregår gennem re-flekterende dialog med stoffet, medstuderende og underviseren. Der lægges vægt på, at de studerende aktivt tilegner sig ny viden, kundskaber og evne til formid-ling, ved at de studerende selv finder frem til, bearbejder og kommunikerer ny viden, der er rele-vant i relation til opgaven. Læringen og kundskabstilegnelsen foregår via oplæg og opgaveløsning, hvor de studerende identi-ficerer læringsområder og bliver i stand til at forstå og undersøge en problemstilling. Dette sker ved at træne evnen til refleksion og argumentation ud fra teori samt ved at øve mundtlig fremstil-ling af et sagsområde. Litteratursøgning af national og international litteratur med fokus på praksis- udviklings- og forsk-ningsviden.

IT- faciliteter Læseplan gøres tilgængelig på Fronter 14 dage før undervisningens start. Øvrigt undervisningsmateriale lægges ligeledes på Fronter. Øvrige IKT faciliteter herunder virtuelle konferencesystemer Prøve og bedømmelse Opgaven er en planlagt studieaktivitet, der skal gennemføres på modul 6, for at de studerende kan gå til intern klinisk prøve. Pensum Tema 1 Ældreområdets international og nationale rammer: Dahl H, Tora ( 2008): Fra ICD til ICF – fra sygdom til funktionsevne – et nyt perspektiv. I: Rehabilitering for sundhedsprofessionelle ( Claus Vinther Nielsen red.) ,1.udg.1oplag Gads forlag. p. 81-101. Kommunernes landsforening (2009): Værd at vide om fællessprog http://www.kl.dk/ImageVault/Images/id_39519/ImageVaultHandler.aspx (nov 2011) Regeringen (2002): Sund hele livet – de nationale mål og strategier for folkesundheden. p. 51, 54-55

43

Vejledning om hjemmesygepleje ( 2006): Indenrigs- og Sundhedsministeriet : VEJ nr. 102 af

11/12/2006

Vinge, Sidsel, Kilsmark,Jannie (2009): Hjemmesygeplejens opgaver i udvikling. Dansk sun-hedsinstitut. P. 71-78

http://projekt.dsi.dk/uploads/upload_4c403eb012d98.pdf ( Nov 2001) Wester, Jytte (2010): BUM – til glæde for hvem ? DSRNORD vol. 8 p. 8-11 http://www.dsr.dk/Kredse/Kreds%20Nordjylland/medlemsmagasinet-dsr-nord/Documents/DSR%20Nord%201%202010.pdf

WHO (1998): Sundhed i det 21. århundrede. DSR. p. 33-38 TEMA 2 Det forebyggende perspektiv Ranhoff, A.H. ( 2008): Forebyggende og helsefremmende sygepleie. I: Geriatrisk sygepleje- god

omsorg til den gamle patient. Kirkevold, M; Brodtkorb;K; Ranhoff A.H. ( red). Gyldendal Norsk Forlag. 1 udg, 1 oplag. P. 137-147. Ranhoff, A.H. ( 2008): Den gamle patient. I: Geriatrisk sygepleje- god omsorg til den gamle pati-

ent. Kirkevold, M; Brodtkorb;K; Ranhoff A.H. ( red). Gyldendal Norsk Forlag. 1 udg, 1 oplag. P. 75-86 Morley, John E m.fl. (2002): Something About Frailty. I: Journal og Gerontology: Medicin Science, no. 11, M698-M704. TEAM 3 Dahl, K. K. B. ( 2009): Sundhedspædagogik for ældre – mod nye horisonter. I:Sundhedspædagogik og sundhedsfremme – teori og forskning( Carlsson,M; Simovska;V; Jensen, B.B ( red). Aarhus universitetsforlag. P.47-61 Hoff, Morten (2004): Den aldrende krop. Et socialfænomenologisk perspektiv på alder og krop. I: Christensen, Mette & Wichmann-Hansen, Gitte (red.) Krop og kompetence, Fadl’s forlag p. 169-191. Jensen, J.M. ( 2009): Hverdagsliv og Sundhedspædagogik –Konturen af en pædagogik, der er sensitiv overfor det levede liv. I: Sundhedspædagogik og sundhedsfremme – teori og forskning( Carlsson,M; Simovska;V; Jensen, B.B ( red). Aarhus universitetsforlag. P.63-81 Kirkevold, Marit; Brodtkorb, Kari; Ranhoff, Anette, H (2008): Aldringsteorier. I: Kirkevold, Marit; Brodtkorb, Kari; Ranhoff, Anette, H ( red). Geriatrisk sykepleje, god omsorg til den gamle patient. Gyldendals Norsk forlag. 1.udgave. p. 57-69. EPIDEMIOLOGI Nilsson, C.J; Avlund, K; Lund,R ( 2010): Social Ineguality of Mobility Disability Among Danes: The Mediation of Social Reletions. I: Journal af Aging and Health. Aarhus universi-tetsforlag. P.522- 539.

44

Halvordsrud, L; Kirkevold M; Diseth: Kalfoss, M( 2010): Quality of Life Model: Predictors of Quality of Life Among Sick Older Adults. I: Research an Theory Nursing Practice: An In-ternational Journal , vol. 24 no.4. Springer Publish Company p. 241 – 259. Anderson, I ( 2008): Epidemiologi for sundhedspersonale – en introduktion.Gads forlag p. 81-104. Lindahl; M Juhl, C.B. ( 2005): Epidemiologi – Begreber og metoder. Forskning i Fysioterapi. I: Fysioterapeuten p. 1-9. Der vil være yderligere litteraturforslag, der knytter sig til de enkelte temadage. Evaluering Løbende evaluering gennem udarbejdelse af portefolie Afslutningsvis mundtlig dialogbaseret eva-luering.

45

Opgave i gerontologisk sygepleje modul 6 - en planlagt studieaktivitet i den teoretiske undervisning. Tema: Gruppeopgave med fokus på sundhedsfremmende og forebyggende interventio-ner inden for sygeplejen til ældre borgere/patienter Formål At de studerende opnår forståelse for at kunne identificere, analysere og argumentere for problem-stillinger, der er særlig kendetegnende for ældreområdet. At de studerende udviser forståelse for, hvordan begreberne sundhedsfremme og forebyggelse kan ses i et gerontologisk perspektiv. Mål for opgaven i gerontologisk sygepleje Opgaven skal vise, at de studerende: Kan reflektere over problemstillinger af sundhedsfremmende og forebyggende karakter inden for ældresygepleje ved at inddrage gerontologisk teori og epidemiologiske begreber Kan begrunde og anvende kliniske metoder til observation, vurdering og intervention i forhold til ældre borgere. Kan beskrive og afgrænse en problemstilling indenfor den kliniske felt i ældreområdet. Kan fremsætte teoretiske begrundede forslag til sundhedsfremmende og forbyggende sygeplejein-terventioner. Kriterier Indledning Det centrale problemområde præsenteres, herunder en kort argumentation for, at problemområdet kan ses i et sundhedsfremmende og forebyggende perspektiv. Epidemiologiske begreber beskrives. Problemindkredsende afsnit En præsentation af den refleksion gruppen har haft i afgrænsningen og definering af det problem-område de finder særligt centralt at sætte fokus på. I beskrivelsen inddrages ligeledes en refleksion af egne oplevelser fra praksis. Det valgte problemområde belyses fra flere teoretiske synsvinkler, og der foretages en systematisk analyse, der fører frem til en afgrænsning af problemområdet. Problemområdets aktualitet og rele-vans for ældreområdet beskrives, og der udledes en problemformulering. Problemformulering Den endelige udformning drøftes med underviseren. Valg af teori Gruppen identificerer og beskriver kort de teorier, de vil inddrage i besvarelsen af problemformule-ringen. Afslutning Her formuleres forslag til en sygeplejeintervention af sundhedsfremmende eller forebyggende ka-rakter, som gruppen vurderer, vil være realistisk at iværksætte indenfor de bestående rammer i æld-

46

reområdet. Rammer Opgaven er en gruppeopgave med 5-6 studerende pr. gruppe. Opgaven indgår som en planlagt stu-dieaktivitet på det teoretiske forløb på modul 6. En planlagt studieaktivitet skal gennemføres, for at de studerende kan gå til intern klinisk prøve. Gennemførelse af aktiviteten beror på en samlet ind-sats fra hele gruppen. Gennemførelse af aktiviteten attesteres af underviseren på Dokumentationsblad for fastlagte og planlagte studieaktiviteter i teoretisk undervisning Uddannelsen 2008. Der udleveres en kopi til den enkelte studerende, og originalen afleveres i Studiesekretariatet. I gennemførelsen af studieaktiviteten indgår det skriftlige produkt, fremlægning samt opponent-funktion af medstuderendes opgavefremlægning. Opgaven afleveres på Fronter. Den skriftlige opgaves form, referencer og vejledning Opgaven udarbejdes i overensstemmelse med Formalia ved opgaveskrivning, Sygeplejerskeuddan-nelsen i University College Lillebælt, gældende fra 1.2.2012. Opgaven omfang skal omfatte max 12.000 anslag (bogstaver, tal og tegn, en normal tekstside er 2000 anslag). Heri er forside, indholds-fortegnelse, litteraturliste og bilag ikke medtaget. Antallet at tegn skrives på opgavens forside. Opgaven afleveres på Fronter. Tidspunktet aftales med vejleder. Opponent funktion: At sætte sig grundig ind i opgaven, der skal opponeres At udvise en positiv, kritiske holdning At skabe et positivt diskussionsmiljø, så gruppen ikke kommer i forsvarsposition og derved bloke-rer for indlæring - der bør vises parathed til at ”give køb”, såfremt modpartens argumenter erkendes at være bedre At løfte opgaven som helhed - ikke i detaljer At udvise pædagogiske takt, respekt og engagement At evaluere produktet ud fra de opstillede kriterier.

47