skole

NAVN:

SKOLE:

-UDDANNELSE

1. FØR DU BESLUTTER DIG

2

Kære kommende SP’er

Det er en stor opgave at arbejde i skolepatruljen. Og det er en meget vigtig og nødvendigopgave.

Hvis du beslutter dig for at gå ind i arbejdet, er du med til at give en stor tryghed til demindste elever når de skal til og fra skole. Også forældrene er meget glade for at vide atpatruljen står på sin plads hver dag og ser til at deres børn kommer sikkert over vejen.

Vi forventer en ekstra indsats af dig

Du skal være indstillet på at stå tidligere op og slippe lidt senere de dage hvor du har vag-ten. For du skal stå på din plads når de andre møder og når de får fri.

Du kommer til at stå ude i al slags vejr.

Du skal lægge øren til lidt af hvert fra de øvrige trafikanter.

Men du kan være sikker på at mange vil være glade for det store arbejde du påtager dig.

Når du først er begyndt på din post, regner alle med dig. Dine skolekammerater, deresforældre, lærerne og politiet. Det er et stort ansvar. Derfor skal du gå hjem og snakke meddine forældre om dine planer om at gå ind i SP-arbejdet.

Patruljekort

På næste side findes to patruljekort. Læs de enkelte punkter igennem. Hvis både du og dineforældre synes at det er i orden du starter i skolepatruljen, skal I udfylde og underskrive kor-tene og aflevere dem til skolepatruljeinstruktøren.

Med venlig hilsen

D M

PatruljekortJeg forpligter mig til:

1. At være på min post til tiden og ikke at forlade den før aftalt.2. Ikke at dirigere den øvrige trafik på anden måde end jeg har fået anvist.3. Altid at bære gul fluorescerende vest eller regnslag når jeg er på posten.

Elevens underskrift Jeg er indforstået: Forælders underskrift

Skole

Navn Født

Adresse Tiltrådt Udtrådt

Post nr. By Bemærkninger

Kortet afleveres efter endt uddannelse til skolepatruljeinstruktøren. Videregives til tilsynsførende politibetjent

PatruljekortJeg forpligter mig til:

1. At være på min post til tiden og ikke at forlade den før aftalt.2. Ikke at dirigere den øvrige trafik på anden måde end jeg har fået anvist.3. Altid at bære gul fluorescerende vest eller regnslag når jeg er på posten.

Elevens underskrift Jeg er indforstået: Forælders underskrift

Skole

Navn Født

Adresse Tiltrådt Udtrådt

Post nr. By Bemærkninger

Kortet afleveres efter endt uddannelse til skolepatruljeinstruktøren. Opbevares af patruljeinstruktøren.

2. PATRULJEKORT

✄

3

D M

Trafikanterne skal kunnegenkende en skolepatruljeuanset hvor i landet de fær-des. Derfor skal du altid ha’det obligatoriske udstyr pånår du står på din post.Udstyret gør dig samtidigekstra synlig.

I færdselsloven står der attrafikanter skal vise særligthensyn over for børn og sko-lepatruljer. Og så er det jovigtigt at de kan både se oggenkende dig.

VestEn gul fluorescerende vest.

Det betyder at den er lavetaf et materiale som kaster lystilbage. På vesten er dersvejset refleks på skrå bådefor og bag og langs dennederste kant.

RegnslagDer findes et specielt SP-

regnslag. Det beskytter ikkealene mod vind og vejr, mener med til at gøre dig meget

synlig i usigtbart vejr. Heleregnslaget er fremstillet afet gult fluorescerendemateriale med skråtsid-dende refleksmateriale.

HåndskiltHvis du i ditarbejde i skole-patruljen kom-mer helt ellerdelvist ud påselve køreba-nen, skal duvære forsy-net med et gult hånd-skilt (“slikkepind”),så trafikanternelettere kanse dig.

ID-kortNår du er

færdig med dinSP-undervisning, fårdu et patrulje ID-kort.Når det er forsynetmed politiets stem-pel, er det et bevispå at du har fulgtSP-undervisningenog at du er blevet

medlem af skolepa-truljen. Hvis du ønsker

det kan du få dit fotopå, men det skal duselv medbringe.

3. SKOLEPATRULJE-UDSTYRET

4

D M

Det er vigtigt at de andretrafikanter respekterer ditarbejde. Din påklædning ogopførsel har stor indflydelsepå om de andre trafikantertager dig alvorligt.

Drøft

Se på fotografierne. Hvor-for har man svært ved attage disse SP’ere alvor-ligt?

4. PÅKLÆDNING OGOPFØRSEL

5

4

3

5

1

2

D M

En skolepatrulje arbejderikke ens overalt i landet.Forholdene omkring skoler-ne er nemlig meget forskel-lige. Politiet og jeres SP-instruktør instruerer jer ihvordan I skal løse skolepa-truljeopgaven på netop jerespost.

Forholdene omkringdin skole

Gå sammen i nogle smågrupper, og ta’ ud og se pådet sted hvor I skal stå. Tegnet kort op, og beskriv nøjeforholdene, trafikken, ting Iskal være særlig opmærk-som på osv.

Er der fodgængerover-gang?

Skal I stå i et kryds? Medhøjrevigepligt?

Er det en bred gade, elleren smal vej?

Er der meget trafik i beggeretninger?

Er der cykelsti?

Skal I stå hvor der er lysre-gulering?

Hvor sætter forældrenederes børn af?

Hvor holder skolebussen?

Om oversigtsforholdog blinde vinkler

Mange ting kan være medtil at forhindre overblik

omkring posten. Høje træerog buske eller parkeredebiler kan f.eks. spærre forudsynet. Måske kan SP’ernepå den ene side af gaden seet område som er helt dæk-ket for SP’erne på den andenside. Det kaldes for blindevinkler. Her er det vigtigt at Iorienterer hinanden om det Ihver især kan se. Undersøgom der er blinde vinkler derhvor jeres patrulje skal stå.

DrøftHvordan kan I være sikrepå at I forstår hinandentværs over gaden og gen-nem støjen fra trafikken?

5. SÅDAN ARBEJDER EN SKOLEPATRULJE

6

D M

Som SP’er må du kun diri-gere eleverne på skolen. Dumå aldrig standse, eller påanden måde dirigere denøvrige trafik.

En skolepatruljes arbejds-sted er fortovskanten ellervejkanten hvis der ikke erfortov.

Det er jeres opgave i skole-patruljen at vurdere hvornårder er ophold i trafikken såde ventende skoleelever kankomme over vejen.

3. Skolepatruljeinstruktø-ren vil fortælle dig om duogså skal følge med ud påvejen for at “dække” elever-nes overgang.

Hvis du skal følge med udpå vejen, skal du stille digsådan at du står ansigt tilansigt med bilerne, og hånd-skiltet skal pege mod midtenaf vejen.

1. Så længe eleverne skal vente, skal du skal stå et stykkeinde på fortovet og spærre for dem med armene.

2. Når der er fri bane, tager du armene ned som et tegn påat de nu kan gå over vejen.

1

2

3

D M

7

6.RETNINGSLINIER FOR PATRULJEARBEJDET

På meget trafikerede stedervil det som regel være for-nuftigt at stå flere patrulje-medlemmer i hver side afvejen. Det har flere fordele:

1) I er flere til at over-skue trafikforholdene

2) Jeres mulighed for at blive set af de andre tra-fikanter er større og

3) I har mulighed for at “dække” eleverne bedre af.

Men når skolepatruljen bes-tår af flere medlemmer somskal arbejde på samme post,er det vigtigt at I præcis vedhvem der gør hvad. Vælgf.eks. en ud i hver side til atvære patruljefører.

Nogle steder er der så

meget trafik at det er heltumuligt at få skoleeleverneover ved at vente på fribane.

Disse steder må patruljengive tegn til de andre trafi-kanter om at den gerne vilhave lov til at sende de ven-tende skoleelever over vej-en.

.

7. HVOR DER ER MEGET TRAFIK

1. Når der er så langt til denærmeste trafikanter at dekan standse uden for krafti-ge opbremsninger, løfterpatruljeføreren håndskiltet ivejret så det tydeligt kan sesaf de kørende.

2. Først når trafikanternehar reageret på tegnet og erhelt standset, træder patrul-jeføreren så langt ud påvejen at han/hun er i sikker-hed bag de trafikanter somholder tilbage. Hvis der erflere vognbaner, giver pat-ruljeføreren samme tegn tilnæste række trafikanter her-fra.

Det foregår sådan:

8

D M

7. FORTSATD M

3. Nu er alle trafikanter ibegge retninger standset.Patruljeføreren stiller sig for-an rækken af køretøjer nær-mest vejens midte, og enSP’er rykker fra fortovet udforan trafikanterne nærmestfortovet. Nu giver SP’ernetegn til eleverne at de kangå over. SP’erne på køreba-nen skal have håndskilt tilhjælp.

4. Når eleverne er kommetover vejen, trækker patrulje-føreren sig tilbage til forto-vet bag om SP’eren vedinderste vognbane. Først nårpatruljeføreren er tilbage påfortovet, går denne SP’erogså ind på fortovet.

9

10

7. FORTSATD M

Husk: Vend aldrig ryggentil trafikken. Sådan går duind

Det er vigtigt at armene ertydelige for trafikanterne,derfor skal de højt i vejret.

I færdselsloven står der atder skal vises særligt hensynoverfor børn og skolepatrul-jer. Det er desværre ikkealtid at de kørende tagerhensyn til det.

I ganske få tilfælde kan dukomme ud for at der er nog-le af trafikanterne som gene-rer dig på posten. Hvis duoplever det, så tag bilensnummer, og indberet sagenfor skolepatruljeinstruktø-ren. Det kan blive en alvor-lig sag for trafikanten, derformå du være helt sikker på atdu har optrådt korrekt og atandre fra patruljen kanbekræfte din forklaring.

Du kan også komme ud forat nogle af skolens eleverikke følger dine anvisninger.Og det kan gå hen og blivefarligt. Både fordi de kanoverse noget i trafikken somdu netop holder dem tilbagefor. Men også fordi andreelever måske følger demuden at tænke over det. Deter vigtigt at du fortæller sko-lepatruljeinstruktøren om deelever så de kan lære hvor-dan de skal gå over hvor derstår en patrulje. Husk, det erikke at sladre i en sådan situ-ation. For at du kan udføredit job, er du helt afhængigaf at skolens elever respekte-rer dine tegn.

8. INDBERETNING

11

D M

9. FIND FEM FEJL

12

Se på SP’erne på billedet. Hvad gør de forkert?

D M

Se på tegningen. Du skalforestille dig at du sidder i per-sonbilen på førerpladsen. Hvil-

ke trafikanter har du (bilisten)svært ved at se pga. de blindevinkler? Hvis du har siddet i en

personbil og oplevet de blindevinkler i praksis, er det nem-mere for dig at løse opgaven.

10. CHECK DE BLINDE VINKLER

13

D M

11. CHECK DE BLINDE VINKLER

14

D M

Se på tegningen. Du skal forestille dig at du sidder i lastbilen på førerpladsen. Hvilke trafi-kanter har du (lastbilchaufføren) svært ved at se pga. de blinde vinkler? Hvis du har siddet ien lastbil og oplevet de blinde vinkler i praksis, er det nemmere for dig at løse opgaven. Detområde som er afgrænset af de stiplede linier, er det område som kun kan ses fra spejlene.

Når du arbejder i skolepatruljen, har du brug for at kunne skelne de forskellige køretøjer frahinanden. Det kan hjælpe dig til at vurdere hvor hurtigt de kan køre og hvordan deres mulig-heder er for at bremse og styre.

Drøft med de andre, og/eller gå ud i trafikken og iagttag:

Køretøj: Kan man kende på:

En cykel

En knallert

En knallert 45

En motorcykel

En særligt hurtig bil

En almindelig bil

En varebil

En lastbil

En traktor

Det kan være svært at bedømme en bils hastighed på længere afstand, og er det en af dehurtige typer, skal man være særlig forsigtig.

15

D M

12. AT KENDE KØRETØJ-ER FRA HINANDEN

I har brug for mere endblot at kunne skelne køre-tøjerne fra hinanden når Iskal vurdere hvor hurtigt dekører. I har brug for erfaring.Det kan I kun få ved at øvejer i at vurdere fart når I fær-des i trafikken. I kan startemed denne lille opgave:

FartmålingI skal arbejde sammen i

grupper på mindst tre. I skalbruge et stopur, et målebåndeller lignende og en lomme-regner i hver gruppe. Finden befærdet vej i nærheden.To personer (A og B) anbrin-ger sig med 50 meters mel-lemrum i vejkanten eller påfortovet uden at være tilgene for trafikken. Når køre-tøjets forende er ud for A,giver A signal ved at slåarmen ned, og B starter sto-puret. Når bilens forende erud for B, standser B uret.Tiden sætter I ind i skemaetpå næste side. De øvrige

gruppemedlemmer skal gæt-te farten på køretøjet. Detskrives også ind i skemaet.

Når I vender tilbage tillokalet, kan I beregne fartenpå følgende måde:

fart = vejlængde . 3,6tid

Eksempel. En bil er 4 se-kunder om at køre de 50meter. Altså ser regnestykketsådan ud:

fart = 50 . 3,6 = 45 km/t4

Beregn farten på alle jeresmålinger, og skriv dem ind iskemaet.

Drøft

Hvordan er jeres gæt iforhold til det I har bereg-net jer frem til?

Hvad har indflydelse påjeres vurdering?

Har køretøjets lyd, stør-relse, udseende og gear /omdrejningstal betydningfor jeres fartgæt?

AfstandHvor gode er I til at gætte

afstande? Test hinanden igruppen. Mål hver 2 eller 3afstande ud og lad de andregætte. Det er en god ide atholde jer inde for nogle beg-rænsninger f.eks. 50 m -100 m - 150 m - 200 mosv. Gættede I for kort? Forlangt? Fortæl hinandenhvordan I forsøgte at findefrem til afstanden.

16

D M

13. AT VURDERE FART OG AFSTAND

Trafikant Tid/sek. Fart/beregnet Standselængde Fart/Gæt 1 Fart/Gæt 2(se side 19)

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

14. FARTMÅLING

17

D M

15. OM STANDSELÆNGDER

Hvor mange meter en bil skal bruge på at standse, afhæn-ger af to ting:

1.Hvor mange meter bilen når at køre fra føreren ser farentil han træder på bremsepedalen = reaktionslængde

2.Hvor mange meter bilen skal bruge for at bremse = brem-selængde

Drøft

Skriv hvad du tror det betyder for din reaktionstid:

- at du er forberedt på at noget sker? ___________________________________________

- at du er uopmærksom? _____________________________________________________

- at du har været til fest hele natten og nu kun tænker på en du har forelsket dig i?

_________________________________________________________________________

- at du er frisk og udhvilet? ___________________________________________________

- at du kører og snakker med en ven?_____________________________________________

- at du lige har været oppe at skændes med dine forældre? ________________________

__________________________________________________________________________

Du kan ikke vide om de andre trafikanter er friske og opmærksomme, eller om de ertrætte og ukoncentrerede. Du ved altså ikke om de vil reagere hurtigt eller langsomt.Hvordan kan du tage højde for det?

Standselængde

Reaktionslængde Bremselængde

18

D M

16. HVOR MANGE METER SKALBILISTERNE BRUGE FOR AT STOPPE

D M

19

Du kan selv regne ud hvormange meter en bil skal bru-ge for at standse når denkører med forskellig fart. Duskal bruge denne formel:

s = v + v2

3,6 150s = Antal meter bilen skal

bruge for at standsev = Fart målt i km/t

Et eksempel:

Hvis en bil kører 40 km/t,ser regnestykket sådan ud:

s = 40 + 402= 22 m

3,6 150

Altså er en bil som kører40 km/t cirka 22 meter omat standse.

Regn eventuelt standse-længder ud for de trafikanterdu lavede fartmålinger på.

Mål standselængderne udfra din patruljepost for atdanne dig et indtryk af af-standen.

Før du giver tegn til bili-sten med dit skilt om at dugerne vil sende de kamme-rater som står og venter overvejen, skal du være helt sik-ker på at der er så langt tildet nærmeste køretøj at detkan nå at standse uden pro-blemer. Det kan du bedrevurdere når du ved nogetom standselængder.

Nedenfor findes en tabelfor standsningslængder vedforskellige hastigheder. Denkan du også finde i Færd-selslov for skolepatruljer.

I tabellen kan du aflæsehvor mange meter en bilkører i reaktionstiden på 1sekund og hvor mangemeter den skal bruge på sel-ve nedbremsningen. De tolængder giver tilsammenstandselængden.

Hastighed Antal meter Bremselængde Standselængdekm/t kørt i reaktions- ved en nedbrems-

tiden på 1 sekund ning på 5,8 m/s2

30 8 6 14

40 11 11 22

50 14 17 31

60 17 24 41

70 19 33 52

80 22 43 65

90 25 54 79

100 28 67 95

OpgaveEn bil kommer kørende

med 50 km/t. Denne bil bli-ver overhalet af en andenbil som kører 60 km/t. Ligeda de to biler er ud for hin-anden, ser bilisterne et barngå over gaden 32 meterlængere fremme. Kan biler-ne nå at standse?

20

D M

Når du arbejder i skolepa-truljen, får du brug for atkunne tyde hvad det er deandre trafikanter gør i trafik-ken. Hvis alle gør det som viforventer af dem, og givertegn som de skal, så ville derikke være problemer. Mendet kan man ikke regnemed.

Derfor er der nogle tingsom du specielt skal læggemærke til når du skalbedømme hvad de andrehar tænkt sig at gøre. Duskal lægge mærke til deresalder, deres placering påvejen, køretøjets hældningog hvor deres opmærksom-hed er rettet hen.

Drøft

1. Hvorfor skal man væresærlig opmærksom på trafi-kantens alder?________________________________________________________________________

2. Hvilke ting vil du læggemærke til når du skal vurde-re en persons alder?________________________________________________________________________

3. Hvordan kan du se hvoren trafikant har rettet sinopmærksomhed hen? ________________________________________________

4. Hvordan kan placeringpå vejen være med til at viseen persons hensigt? ________________________________________________

Se på nedenstående teg-

ninger og beskriv trafikanter-nes hensigter:

17. AT VURDERE DE ANDRES HENSIGT

21

D M

Trafikant(fodgænger, cyklist,bilist, alder, osv.)

Skal til at... Det ses på...

18. SE PÅ DE ANDRE

Gå ud i trafikken og lav jeres egne iagttagelser. Beskriv dem for de andre på holdet.

HjælpeordAlder: højde, kropsholdning, påklædning,bagage(medbragte ting som kan sende et sig-nal om alder), bevægelseshastighed, mål-rettet/tøvende...

Opmærksomhed: Synsretning, øjenkontaktmellem...Hensigt: Placering på vejen, bevægelsesret-ning, køretøjets hældning...

22

D M

I Færdselslov for skolepa-truljer §9 kan du læse omForpligtelser ved færdselsu-held. Her står at det er detrafikanter der bliver ind-blandet i færdselsuheldetder først og fremmest skalsørge for at yde hjælp,underrette politiet osv.

Alligevel er der nogle tingsom det kan være nyttigt atvide som skolepatrulje hvisulykken sker:

Et ulykkessted kræver roog overblik. Når ulykken ersket, gælder det om at hin-

dre nye ulykker. Din opgavesom SP’er kan være at

1) holde eventuelt nysger-rige elever på afstand og

2) at advare trafikken

Det er vigtigt at du bliverpå din post netop for atmedvirke til at skabe ro ogoverblik.

Du kan bede en anden omat tilkalde hjælp. Hjælp iform af ambulancer, politiog redningsmandskab kanaltid skaffes ved at trykke1-1-2.

Du behøver aldrig pengeeller kort for at kunne ringe1-1-2.

Fortæl1) Hvor ulykken er sket

2) Hvad der er sket

3) Hvor mange der er kommet til skade

4) Hvilket telefonnummer der ringes fra

19. HVIS ULYKKEN SKER

23

D M

20. PRØVE

24

D M

1) Hvilket udstyr skal du have på når du arbejder på posten?

_______________________________________________________________________________

_______________________________________________________________________________

2) Hvorfor er det vigtigt at du altid har det obligatoriske udstyr på?

_______________________________________________________________________________

_______________________________________________________________________________

3) Hvem skal de andre trafikanter vise særlig hensyn over for?

_______________________________________________________________________________

4) Beskriv eller tegn hvad du forstår ved dårlige oversigtsforhold.

_______________________________________

_______________________________________

_______________________________________

_______________________________________

5) Hvad er skolepatruljens opgave?

_______________________________________________________________________________

_______________________________________________________________________________

_______________________________________________________________________________

_______________________________________________________________________________

6) Må man som SP’er standse trafikken?_____________________________________________

_______________________________________________________________________________

21. PRØVED M

25

7) Hvad vil du gøre hvis du kommer ud for at nogle af skolens elever ikke følger dine anvis-ninger?_______________________________________________________________________________

_______________________________________________________________________________

_______________________________________________________________________________

8) Hvordan kan du skelne køretøjer fra hinanden?____________________________________

_______________________________________________________________________________

_______________________________________________________________________________

9) Hvilke ting vil du se/høre efter når du skal bedømme et køretøjs fart?_________________

_______________________________________________________________________________

10) Standselængden for et køretøj er sammensat af 2 længder. Nævn disse 2.

_______________________________________________________________________________

11) En mand kører med 30 km/t i sin bil. Pludselig løber et barn over vejen 10 m foran bilen.Kan bilen nå at stoppe?____________

Brug eventuelt formlen s = v + v2

3,6 150

12) Hvad gør man som SP’er hvis en trafikant, f.eks. en bilist, ikke respekterer dit arbejde?

_______________________________________________________________________________

13) Hvorfor er det vigtigt at alle SP’ere nøje følger vagtplanen hver dag?_________________

_______________________________________________________________________________

14) Hvordan vil du forholde dig hvis der sker en ulykke i nærheden af din post?__________

_______________________________________________________________________________

_______________________________________________________________________________

DIPLOM

for at du har deltaget i skolepatruljeuddannelsen

År

Navn

Skole

Du har påtaget dig en vigtig opgave. En opgave som er med til at sikre at de små elever kommer sikkert til og fra skole. Fra nu af regner både skolens elever, deres forældre,

lærerne og politiet med dig. God arbejdslyst.Med venlig hilsen

Politiets underskrift Instruktørens underskrift

2623. D

IPLO

M

__________________________________________

har været medlem af skolepatruljen fra ______________ til______________ på

__________________________________________,

og har løst denne vigtige opgave meget pligtopfyldende og ansvarsbevidst.

På skolens vegne

23. S

KO

LEPA

TRU

LJEB

EVIS

27

Skolepatruljebevis

Patrulje ID-kortD M_______________________________________

Elevens navn

____________________________________________________________________Født

____________________________________________________________________Adresse

er godkendt af politet som skolepatruljemedlem ved

_________________________

_________________________Skolens navn Politiets stempel og underskrift

BU

KH

ER

28

Foto


Elevens navn

____________________________________________________________________Født

____________________________________________________________________Adresse


_________________________


BU

KH

ERFoto


Elevens navn

____________________________________________________________________Født

____________________________________________________________________Adresse


_________________________


BU

KH

ER

Foto

✃

Lidt om materialet

Der er stor forskel på hvordan manuddanner skolepatruljemedlemmer rundtomkring i landet. Forholdene omkring sko-lerne varierer, og SP’ernes måde at løseopgaven på er bestemt deraf.

Dette materiale skal derfor ses som et idé-katalog der kan inspirere til at sammensæt-te lige netop det uddannelsesforløb som eraktuelt for jeres SP’ere.

Materialet behandler både generelleemner som er relevante for kommendeSP’ere og forslag til hvordan man giveruddannelsen et lokalt præg.

Materialet er bygget op over nogle sider tileleverne. Til hver af disse sider knytter sigen vejledning til instruktøren.

SP’erne skal vide hvordan de helt konkretløser patruljeopgaven. Det handler en del afelevsiderne om.

De øvrige sider lægger op til nogle prakti-ske opgaver om at vurdere fart, afstand,køreegenskaber, standselængder, hensigtosv. SP’erne skal i deres arbejde have over-blik over hvornår der er „fri bane”. At kun-ne dette kræver netop erfaring med dissebegreber.

Elevsiderne kan printes ud og bruges somde er. Men cd-rom giver nogle nye mulig-heder for at præge materialet med lokaletilføjelser og billeder samt gøre diplomernemere personlige.

Hvis siderne ønskes ændret efter de loka-le forhold, skal de overføres til „klippebor-det” i Windows eller Word. Her kan juste-res, fraklippes, scannes, indsættes og tilføjeshelt efter behov. Der sker ikke derved nogetmed de oprindelige sider.

Denne vejlednings første sider handler omen række praktiske ting: Hvem der vareta-ger uddannelsen, hvilken alder de nye SP-elever bør have, SP-pleje- og belønning, SP-faglige møder, inddragelse af færdselslovenog om de praktiske ting i hverdagen.

Herefter er der vejledning til hver elevsi-de. Her er forslag til hvordan siderne kanbruges, hvilke ting det ville være relevant atdrøfte samt ideer til lokale opgaver.

Det er vigtigt at knytte SP’ernes uddannel-se til deres lokale område og gøre opgaver-ne så praktiske som muligt.

Det vil være en god idé at give eleverneen mappe som de kan samle alle SP-sidernei. Elevmateriales forside kan bruges hertil.

Hvordan opretter man en skolepatrulje?

Et ønske om at oprette en skolepatruljekan komme fra alle som har tilknytning tilskolen: Forældre, lærere, skolebestyrelse,leder, politiet osv.

Den endelige beslutning træffer kommu-nalbestyrelsen i samarbejde med skolen ogdet lokale politi.

Alt dette kan du læse mere om i folderen§kole & Færdsel i afsnittet Vejledning omskolepatruljers oprettelse og funktion somdu kan købe hos Rådet for Større Færdsels-sikkerhed.

Hvem skal undervise?Mange steder foregår SP- uddannelsen i et

samarbejde mellem skolens SP-instruktørog den politibetjent som skal føre tilsynmed patruljen.

Hvor patruljen skal stå, hvor mange med-lemmer der skal stå på posten ad gangen,

Vejledning til skolepatruljeinstruktøren

29

hvordan opgaven ellers skal løses osv. fast-lægges i nært samarbejde med politiet.

Selve uddannelsen kan forløbe over fleresammenhængende dage, eller den kan fore-gå lektionsvis. Nogle steder vælger man attage de kommende SP’ere ud af den nor-male undervisning i nogle dage og afholdeet SP-kursus med overnatninger et egnetsted. Det har den fordel at SP’erne rystesgodt sammen og føler sig som noget særligt.Erfaringer mange steder fra melder om enklar sammenhæng mellem hvor meget dergøres ud af uddannelsen og elevernes mådeat løse opgaven på.

Hvornår kan man begynde iskolepatruljen?

De fleste skoler vælger elever fra 6. eller7. klasse til skolepatruljen. Omkring 12 årsalderen har eleverne opnået en modenhedog en erfaring i at færdes i trafikken som ernødvendig for at kunne bestride jobbet iskolepatruljen.

Interessen for skolepatruljeopgavenblandt eleverne afhænger meget af skolensholdning og opbakning.

Er der på skolen en positiv stemningomkring SP’erne fra alle sider, er det somregel en eftertragtet opgave. Ingen SP’er måvære i tvivl om at alle i og omkring skolener glade for deres store arbejde. Og det skalvære noget ganske særligt at være SP’er.Det kan komme til udtryk på mange måder,f.eks. ved:

- at gøre meget ud af deres uddannelse

- at inddrage dem i skolens færdselsarran-gementer

- at skabe rammerne for et fagligt fælles-skab, evt. i form af jævnlige møder

- at tage deres problemer på posten alvor-ligt

- at de store elever, som ellers kan klare sigi trafikken, respekterer deres arbejde

- at skolens lærere er positivt indstilletoverfor at de SP’ere som har vagten måskekommer nogle minutter senere til timerne- at inspektøren husker dem ved særligelejligheder

- at de har fast spalteplads i skolebladet

- at de belønnes på forskellig vis for deresstore arbejde

BelønningRådet for Større Færdselssikkerhed holder

hvert år to fester for landets skolepatruljer:Et arrangement i LEGOLAND og et på Bak-ken. Det er der mange som benytter sig af,men der er også mange som holder lokalearrangementer af forskellig karakter.

Det kan være alt lige fra ture som strækkersig over flere dage til små påskønnelser ihverdagen. F.eks. kan nævnes kanoture,besøg i bade-og vandland, koncerter, strøg-ture med lommepenge, jule- og sommerfro-koster eller gratis adgangskort til den lokalesvømmehal. Det kan også være de småpåmindelser som kage og sodavand til defaglige møder, eller en lille julegave.

Udvælgelse af SP’ere

Der er mange måder at udvælge SP’erepå. Blot er det vigtigt at eleverne er motive-rede og tager deres opgave alvorligt. Herskal blot nævnes nogle modeller:

Nogle skoler udvælger en hel årgang tilopgaven. Det kan f.eks. være alle 6. klassersom uddannes og får tildelt vagter. Når de

30

D M

så når 7. klasse og de nye kommer til, bliverantallet af vagter reduceret, og i 8. klassebliver antallet yderligere sat ned.

Andre skoler lægger stor vægt på frivillig-hedsprincippet og forsøger at gøre opgavenattraktiv ved f.eks. at lade „gamle” patrulje-medlemmer fortælle om det praktiske liv iskolepatruljen, om det sure og om det søde,om kammeratskabet, om SP-festerne osv.Det giver eleverne et grundlag for at meldesig.

Der er også skoler som udpeger elever derhar kvalificeret sig på forskellig vis og somgennemfører ansættelsessamtaler.

Oplæg til SP-faglige møder

Jævnlige møder for SP’erne er en godmåde at vedligeholde følelsen af „fagligtfællesskab” på. Her kan man gøre statusover hvordan alting forløber: Virker vagtpla-nen eller skal der justeringer til? Er der sketnoget på posten som alle skal orienteresom? Har der været indberetninger? Er derproblemer med nogle årgange som harsvært ved at acceptere skolepatruljensanvisninger? Eller er der forældre som derskal snakkes med om hvor de skal sættederes børn af så de ikke er til gene for pa-truljen? Skal der skrives en artikel til skole-bladet som kan udfærdiges i fællesskab?

På disse møder er det en god idé med enfast dagsorden som både elever og instruk-tør kan holde hinanden fast på.

Hverdagen

Inden uddannelsens afslutning er det vig-tigt at alle er helt klar over hvordan hver-dagen vil forløbe, hvilke regler der er ved

sygdom, vagtbytte o.l. Rent praktisk kandette løses ved at lave vagtskemaer hvoreleverne inddeles i hold.

Det er altid en god idé at sørge for en tele-fonkæde så SP’erne kan komme i kontaktmed hinanden, i tilfælde af at noget glipper.I SP- kalenderen er der fortrykt et skemasom I kan bruge.

I hverdagen er det vigtigt at SP’erne jævn-ligt får besøg af enten skolens SP-instruktøreller af den tilsynsførende politibetjent. Deter med til at vise at der er interesse for ogopbakning omkring SP’ernes arbejde.

Færdselsloven

Det er strengt taget ikke nødvendigt athave et grundigt kendskab til færdselslovenfor at arbejde i skolepatruljen. Det må beropå en lokal vurdering hvor meget man vilgøre ud af at inddrage loven i SP-uddannel-sen.

Mange SP’ere har en forventning om atkomme til at beskæftige sig med færdsels-loven når de melder sig til patruljen. Detkan være med til at „løfte” SP’erne at givedem indsigt i lovstoffet. Det får dem til atføle sig som „politiets højre hånd”.

Skal man pege på nogle væsentlige para-graffer, så er det f.eks. færdselslovens §3som definerer regler for al færdsel, §7 omudrykningskøretøjer og §26 om vigepligt.

Eleverne skal selvfølgelig ikke kunneloven fra den ene ende til den anden. En idékunne være at formulere nogle spørgsmålom relevante områder og lade eleverne selvfinde frem til svarene ved at søge i den lillebog Færdselslov for skolepatruljer som erudgivet specielt til brug for skolepatruljer.

ELEVSIDE 1:

31

D M

Før du beslutter dig

Denne side er primært henvendt til ele-ven, sekundært til elevens forældre. Bedderfor eleven vise den til sine forældre sam-men med patruljekortene som findes på detefterfølgende ark.

Siden bør derudover lægge op til en sam-tale i plenum blandt de kommende SP’ere.En samtale om de forventninger alle har tilskolepatruljen og om hvordan man lever optil de forventninger:

At møde til tiden

Alle regner med at patruljen er på sinplads når det er aftalt. Derfor møder man tiltiden hver gang man har vagten. Det kanvære svært for nogle at møde til tiden, spe-cielt om morgenen. På den baggrund kandet være en god idé at tale med eleverneom hvordan deres morgen ser ud. Har dederes eget vækkeur, og skal de selv stå op?Er der søskende som de har ansvaret forogså kommer ud ad døren? Er de alene ommorgenen, eller kan forældrene eventuelthjælpe dem? Hvad gør man hvis alt glipperen morgen?

At tage sin opgave alvorligt

Når man står på sin post, er det vigtigt atman udelukkende har sin opmærksomhedrettet mod arbejdet. Man skal ikke ligesnakke med sine kammerater som kommerforbi, overlade opgaven til sin SP-kammeratet øjeblik mens man selv ordner et ellerandet eller øve replikkerne til skolekomedi-en. De små elever skal føle sig trygge når deskal over vejen hvor patruljen står. Det gørde kun hvis de oplever at SP’erne tagerderes opgave alvorligt.

At være et godt eksempel

De små elever ser op til de store, sådan vildet altid være. Som SP’er er man et forbille-de, og derfor har man et ansvar for at opføresig ordentligt både i hverdagen generelt ogi trafikken. Også når man ikke har SP-uni-formen på. Man er et dårligt forbillede hvisde små elever ser SP’eren i aktion om mor-genen i fuld uniform og senere møder densamme SP’er om eftermiddagen i færd medat cykle over for rødt i et fodgængerfelt. Detsender nogle uheldige signaler til de mind-ste.

ELEVSIDE 2:

Patruljekort

Begge kort skal udfyldes og underskrivesaf eleven og dennes forældre. Det ene kortskal opbevares af den tilsynsførende politi-betjent, det andet opbevares af skolepatrul-jeinstruktøren. Forældrene skal være indfor-stået med at deres barn arbejder i skolepat-ruljen, derfor er en forælders underskrift enforudsætning for at eleven kan blive SP’er.

ELEVSIDE 3:

Skolepatruljeudstyret

Kun Rådet for Større Færdselssikkerhedforhandler det obligatoriske udstyr. Det ermed til at sikre at skolepatruljer er ens uan-set hvor i landet man møder dem.

Det er ikke tilladt at trykke nogen form fortekst på skolepatruljeudstyret f.eks. skolensnavn, sponsornavne o.l. Det er både af hen-syn til ensartetheden og fordi den reflekte-rende overflade derved bliver mindre.

Eleverne skal lære at behandle udstyretordentligt så det holder sig intakt så længesom muligt. Det skal vedligeholdes ogrengøres. Beskidt udstyr mister reflektions-

32

D M

evnen, og det sender nogle sjuskede signa-ler.

Udstyret er lavet af et materiale som er flu-orescerende. Det betyder at materialetabsorberer lys og tilbagekaster det i enmeget synlig bleggul farve. Derudover erdet forsynet med refleks. Refleksstribernesender lysstråler tilbage til kilden. SP’ernekan da ses fra en afstand på ca. 130-140meter når bilerne kører med nærlys. Hvisbilerne kører med fjernlys vil opdagelsesaf-standen være helt oppe på mere end 400meter.

ID-kortet

ID-kortet gives til eleverne når de er fær-dige med uddannelsen.

Udover at det kan være med til at give ele-verne en faglig identitet, kan det bruges tilidentifikation ved f.eks. specielle arrange-menter for skolepatruljemedlemmer.

Nogle steder har man forhandlet sig fremtil lokale aftaler med svømmehal, forretnin-ger osv. om specielle rabatter for skolepa-truljer. Her kan kortet også benyttes. Detkan være en mulighed at plastlaminere ID-kortet. Man kan enten alliere sig med nogender er indehaver af en lamineringsmaskineeller anskaffe en selv.

Ellers kan plastetui bestilles hos Rådet.

ELEVSIDE 4:

Påklædning og opførselSom skolepatruljeinstruktør eller som til-

synsførende politibetjent kan man oplevemange sære ting på skolepatruljeposten:SP’ere som møder med rulleskøjter på,SP’ere som ikke tager det så højtideligt atvesten vender med vrangen ud, SP’ere somstår og skyder efter sten med slikkepindenosv. Situationen fra dette elevark med pigensom står og læser, er autentisk. Hun skulle

lige nå at læse på lektien inden timenbegyndte!

Dette elevark skal danne grundlag for ensamtale om hvordan man virker på andre.Det kan have en god effekt at indlede medat instruktøren kommer påklædt påfaldendesjusket. F.eks. med skjorten halvvejs udenpå bukserne, uniformskasketten omvendtpå, plettet tøj osv. Det vil virke indlysendeforkert.

I kan tale om ark 4 i plenum, eller elever-ne kan arbejde sammen om opgaven i min-dre grupper. Vigtigst er det at I kommer fremtil nogle fælles vedtægter for hvordan jeresskolepatrulje ser ud og opfører sig på pos-ten. Samtidig gør I det legitimt at eleverneminder hinanden om det.

ELEVSIDE 5:

Sådan arbejder en skolepatrulje- Forholdene omkring din skole

Her er det relevant at fremstille noget lo-kalt materiale. Og der er mange mulighe-der:

Eleverne opfordres til at gøre nogle iagtta-gelser omkring det sted hvor de skal stå. Detkunne måske være en fordel at give demnogle kortkopier af det aktuelle områdesom de så kan lave deres optegnelser på.Kommunens tekniske forvaltning kan even-tuelt være behjælpelig med detaljerede kortover området omkring skolen. Disse korthar den fordel at fodgængerovergange,bebyggelser m.v. er indtegnet. Man kanogså forstørre kortet fra den lokale vejviserog bede eleverne indtegne de aktuelle byg-ninger m.v.

Det er vigtigt at der bliver samlet ordent-ligt op på elevernes iagttagelser - bedst af alt

33

D M

på stedet.

Det er en god idé at tage nogle billeder afskolepatruljen i arbejde. De lokale fotogra-fier kan bruges til uddannelsen af de nyeSP’ere. Blandt andet til at fortælle hvordanskolepatruljeopgaven løses hos jer, omsvære oversigtsforhold, om hvor de børnsom bliver kørt til skole bliver sat af osv.Ting som lige netop handler om forholdeneder hvor de kommende SP’ere skal stå.Fotografierne kan overføres til transparenterhos den lokale kopiforretning, eller mankan selv lave dem via pc’en hvis man har etscanningsprogram og en farveprinter.

Videooptagelser er en anden og godmulighed for at illustrere skolepatruljensmåde at arbejde på. Det giver en større for-ståelse af fremgangsmåden hos jer når mankan se alle SP’ernes bevægelser.

Med videoen kan I også lave jeres egen„find fem fejl”-øvelse. I stil med opgaven påElevark 9. I kan filme patruljen som bevidstlaver nogle fejl: Står med ryggen til færd-selsretningen, sjusker med armene, går til-bage til fortovskanten med ryggen tilfærdslen osv. Lad det lokale område inspi-rere til oplagte fejl som vil være typiske påstedet.

Optagelser af trafikanterne omkring sko-len er også en god idé. Det giver et indtrykaf hvordan alle slags trafikanter færdesblandt hinanden og kan være et godt sam-talegrundlag for f.eks. en diskussion omhvor forældre skal sætte deres børn af hvisde kører dem i skole, hvilken retning ele-verne kommer fra, hvad man skal væresærlig opmærksom på osv.

Videooptagelser af fejl begået af trafikan-terne omkring skolen kan være med til atfortælle SP’erne hvad de som SP’er kankomme ud for når de arbejder i patruljen.

Optagelserne må ikke bruges til at hængenogen ud - men alle må finde sig i at delta-ge i almene trafikoptagelser.

ELEVSIDE 6:

Retningslinier forskolepatruljearbejdet

En skolepatrulje må aldrig gribe ind i denkørende trafik. Som skolepatrulje handlerdet alene om at lede skolens elever sikkertover vejen når der er ophold i trafikken. Detvil sige at SP’erne skal have overblik overhvornår der er „fri bane”, eller hvornår derer så langt til nærmeste trafikant at man kanappellere til denne om at standse og få lovat sende nogle elever over vejen.

Mange steder er der lysregulering i over-gangene til skolen. Her er det i førsteomgang SP’ernes opgave at hjælpe elever-ne med at bruge reguleringen rigtigt og læredem at man ikke blindt skal stole på at alletrafikanter retter sig efter reguleringen. Detkan dreje sig om lysregulering i kryds hvoreleverne ikke altid tænker på at når der ergrønt for dem, så er der også grønt for svin-gende biler. Disse svingende biler skal ele-verne især lære at være opmærksomme på.I det hele taget skal de altid bruge deresegen dømmekraft til at vurdere om de øvri-ge trafikanter er opmærksomme på vige-pligten.

ELEVSIDE 7:

Hvor der er meget trafik

Hvis skolen ligger i et meget trafikeretområde, vil der som regel være en elleranden form for regulering i overgangene tilskolen.

Men i de tilfælde hvor der ikke er regule-

D M

34

ring, er det vigtigt at SP’erne og elevernelære at tackle den situation.

På siden er der en nøje beskrivelse afhvordan man ved at holde skiltet oppe indefra fortovskanten kan sende et signal til nær-meste trafikant om at der nu er nogle eleversom gerne vil over. Det foregår ved at løftehåndskiltet højt i vejret inde fra fortovskan-ten. Det er ikke sikkert at trafikanterne serdette signal eller kender det, derfor er detvigtigt at SP’erne lærer at de først må gå udpå vejen for at dække af når køretøjet er heltstandset. Er der flere vognbaner og flereSP’ere i hver side, må eleverne ikke følgeden første SP’er, men skal vente til beggeSP’ere er på plads foran banerne. Det er engod idé at de helt nye elever går over medgrundig vejledning de første gange.

ELEVSIDE 8:

Indberetning

SP’erne kan komme ud for at der er trafi-kanter som ignorerer skolepatruljen. Hvisder er tale om en grov forseelse, kan SP’er-ne tage bilistens nummer og give det videretil skolepatruljeinstruktøren. Skolepatrulje-instruktøren går så til politiet hvis “sagen”skønnes alvorlig. Det er meget forskelligthvordan man løser den slags sager rundt omi landet. Og der må træffes nogle lokaleaftaler. Vigtigst af alt er det at SP’erne tagesalvorligt: De skal vide at der bliver gjortnoget, og de skal have en tilbagemelding påhvordan “sagen” ender.

Mange sager kan løses med en enkelt tele-fonopringning til den trafikant som haropført sig tåbeligt, andre ender med enanmeldelse.

Øvelse: Hvad har du set?

En sag kan kun indberettes hvis eleverneer helt sikre i deres beskrivelse af hvad der

skete. Og der skal være flere der har setepisoden. På den baggrund kan det være engod idé at lave en lille øvelse som netop ermed til at vise hvad det er vigtig at bemær-ke.

Lav en lokal videooptagelse på nogle fåminutter som beskriver et forløb. Vis den foreleverne, og bed dem om at beskrive nøjag-tig hvad der skete. Hvad foregik, hvemgjorde hvad, hvad havde de på af tøj, hvadvar indregistreringsnummeret på bil 1, bil 2osv.?

Eleverne vil givetvis komme frem til man-ge forskellige udlægninger af samme histo-rie. Det giver mulighed for en drøftelse afhvad det er, vi fæstner os ved.

ELEVSIDE 9:

Find fem fejl

Lad eleverne løse opgaven individuelt ogdrøft derefter fejlene i plenum. Siden kanbruges til at samle op på de foregåendesider, eventuelt senere i forløbet som enslags repetition.

Fejl 1: En SP’er har ikke vest på

Fejl 2: De to SP’er i højre side af billedetstår med ryggen til færdslen

Fejl 3: Ham uden vest har vendt sit skiltforkert

Fejl 4: Alle SP’ernes håndskilte hænger ijordhøjde - de skal op i skulder-hovedhøjde

Fejl 5: En SP’er står med hånd i lommen

Siden kan med fordel suppleres/erstattesmed lokale videooptagelser hvor man laverbevidste patrulje- og trafikantfejl.

D M

35

36

ELEVSIDE 10 & 11:

Tjek de blinde vinkler

Det kan være svært for SP’erne at sætte sigind i hvad de andre trafikanter kan se fraderes synsvinkel. En bedre forståelse for tra-fikanternes blinde vinkler kan de få hvis deselv prøver at sidde i forskellige køretøjer.Lad dem f.eks. sidde i både en personbil ogen lastbil, og placer den forskellige stederomkring stedet hvor de skal stå. På denmåde erfarer de hvor bilisterne kan havevanskeligheder med at se både patruljen ogde øvrige trafikanter omkring posten.

Hvis de selv prøver at sidde i en bil ogoplever hvor udsynet er vanskeliggjort afvinduesrammer og karrosseri, vil de havelettere ved at løse opgaverne på disse sider.

Opgaverne er teoretiske og meget forenk-lede og skal kun være med til at gøre begre-bet “blinde vinkler” mere konkret for ele-verne.

Elevark 10 & 11 kan også med fordel over-føres til transparent og drøftes i plenum.

Udsynet fra en lastbil er meget begrænsetog chaufføren er helt afhængig af bilensspejle. Men selvom spejlene er helt korrektindstillet, er der områder som er vanskeligefor chaufføren at få overblik over - altsåområder som man hverken kan se gennemvinduerne eller via spejlene.

F.eks. vil cyklisten på højre side af lastbi-len ud for førerhuset hverken være til at sefra ruden eller ved hjælp af spejlet. Detsamme gælder damen med hunden og denmodkørende på den venstre side af bilen.På grund af lastbilens højde er der områderlige omkring bilen som også er blinde forchaufføren. Tal med eleverne om lastbil-chaufførens vanskeligheder

ELEVSIDE 12:

At skelne køretøjerfra hinanden

Lad eleverne arbejde med siden i grupper.Her kan de drøfte de forskellige køretøjerskarakteristika. De bilglade drenge vil fæstesig ved nogle ting, de forsigtige piger vedandre. På den måde kan de i fællesskab fin-de frem til de væsentligste kendetegn.

Nedenfor er nævnt de mest tydelige ken-detegn.

Når eleverne har udfyldt siden, er det vig-tigt at de overvejer hvilken betydning deforskellige køretøjers fart-, bremse- og styre-egenskaber kan have for trafikken.

F.eks.:

At en stor tung lastbil er længere tid om atbremse end små og lette biler.

At en lav bil med langt mellem dækkenesom regel er hurtigere end en høj vogn medlille afstand mellem dækkene.

At en cyklist kræver mere plads i stærkblæst fordi cyklen lettere kommer i slinger.

At der bag lastbiler, store busser og andretunge køretøjer ofte er utålmodige bilisterder venter på en chance for at overhale.

At en lastbil kræver meget plads til sving-ning.

osv.

En cyklist:Cyklisten bevæger benene, slingrer let,

D M

37

specielt ved igangsætning, ved langsomkørsel og hvis cyklen er læsset med megetbagage. Cyklen er følsom for sidevind. Cyk-listen kører eventuelt med cykelhjelm.

En knallert:Skal køre med lys, kraftigere stel end cyk-

len, benene er i ro. Knallertkøreren sidderlavere end cyklisten og skal have styrthjelmpå. En styrthjelm er mere rund end cykel-hjelmen og dækker ørerne. Den kan ogsågå helt ned om hagen.

En knallert 45:Kører på vejen blandt de hurtige køretøjer,

har nummerplade og skal køre med lys. Deter meget let at forveksle en knallert 45 medbåde en alm. knallert, en scooter og enmotorcykel.

En motorcykel:Har meget kraftigt stel, nummerplade,

brede hjul og har en dyb motorlyd. Motor-cyklisten bærer som regel speciel påklæd-ning.

En særlig hurtig bil:Lavt karrosseri, stor afstand mellem de

parallelt siddende hjul og særlig brede dæk.

En almindelig bil:Højere karrosseri, mindre afstand mellem

hjulene, smallere dæk.

En varebil:Høj kasselignende bil. Alm. motorlyd.

En lastbil:Høj, brede dæk, tung motorlyd.

En traktor:Stor forskel på dækstørrelse, kører ofte

med brede markredskaber, kommer hurtigtop i fart, men tophastigheden er lav,omkring 30 km/t.

ELEVSIDE 13 OG 14:

At vurdere fart og afstand

Det kan være svært at vurdere hvor hurtigtet køretøj kører. Ikke desto mindre er detvigtigt at kunne når patruljen står på postenog skal bedømme om der er så langt til dennærmeste trafikant at det er muligt for den-ne at standse uden problemer. Denne vur-deringsevne skal SP’eren benytte nårhan/hun skal give tegn til bilisten om at fålov at sende nogle elever over vejen. Derforer det vigtigt at SP’erne øves i at vurdere fartog afstand. Opgaverne på disse ark skalbruges til at træne denne evne.

Efterbehandlingen under Drøft er vigtig.Det er her eleverne skal reflektere overderes gæt i forhold til deres beregninger. Ogde skal forsøge at komme med nogle bud påhvilke faktorer der har indflydelse på vurde-ringen. Drøft i plenum hvordan køretøjetsstørrelse, udseende, motorlyd og omdrej-ningstal påvirker vurderingen. Motorlyd ogomdrejningstals betydning kan konkretise-res ved en praktisk øvelse:

Giv eleverne besked på at de skal gættehastighed. Kør samme strækning tre gangemed samme hastighed men i forskelligtgear. Første gang eleverne passeres koblesud. Anden gang køres i et lavt gear (højtomdrejningstal) og tredje gang med et gearpassende til hastigheden. Tal med eleverneom deres gæt og om hvilken indflydelse enbils omdrejningstal/gear har for gættet. Detvil normalt være sådan at eleverne gætterpå en lavere hastighed der hvor de ikke kanhøre motoren og en højere hastighed derhvor der køres i højt gear.

ELEVSIDE 15:

D M

38

D M

Om standselængder

Reaktionstid

SP’erne skal have forståelse for at det tagertid for en bilist at reagere på en fare. Og atman på den tid kan nå at køre mange meter.Det kan være at bilisten slet ikke ser faren.Det kan være at bilisten er ved at give sut tilbabyen i bilen, skrue op for en god melodieller spiser den morgenmad han/hun ikkenåede at spise hjemme.

For at få gjort begrebet “reaktionstid” kon-kret, kan holdet lave nogle forskellige reak-tionsøvelser.

Øvelse: Stil dig sammen med en elev etsted hvor alle kan se jer. Bed eleven holdearmen udstrakt med hånden i et pincetgreb.Hold en 30 cm lineal lodret over elevenshånd, og fortæl at han/hun skal gribe linea-len om lidt. Afled elevens opmærksomhedmed en god historie, involver også de andrei klassen så eleven er optaget af noget andetend linealen. Slip helt uventet. Gentag øvel-sen hvor eleven får at vide hvornår linealenslippes. Drøft forskellen med eleverne. Ladflere prøve.

Øvelse: Eleverne kan f.eks. også arbejdesammen to og to:

A holder en tavlelineal (meterstok) i hånd-en. Stiller sig eventuelt op på et bord.

B holder sin hånd ved underkanten (0 cm)- klar til at gribe linealen.

A slipper uventet.B griber linealen.

A og B bytter rolle. Lad dem prøve tre gan-ge og bed dem notere det tal ned som degriber om. Sammenlign „reaktionstiderne”.

Den der slipper kan prøve at aflede gribe-ren. Hvilket resultat giver det?

I spørgsmålene under Drøft stilles elever-ne overfor nogle ting som de kan relatere tilsig selv. De skal overveje hvilken betydningkoncentration, opmærksomhed og humørhar for hvordan de reagerer i trafikken. Detskal føre til en drøftelse af at man aldrig kanvide hvordan de andre trafikanter har det oghvordan de som følge deraf vil reagere somtrafikanter.

Bremselængde

For at gøre det lidt mere konkret kan I lavenogle praktiske bremseprøver ved forskelli-ge hastigheder. Instruktøren bremser udforet fastsat punkt og bremser helt op. Elever-ne måler bremselængden ved f.eks. 30, 50,70 og 90 km/t. Er forsøgsbilen en ny bil medgode ABS bremser er det vigtigt at pointereover for eleverne at alle biler ikke er forsy-net med den slags bremser - og derfor skalbruge betydelig flere meter til nedbremsnin-gen. Det kan I også komme ind på hvis Isammenligner jeres målte resultater med detal som findes i skemaet bagest i Færdsels-lov for skolepatruljer. Disse tal bygger påden lavest tilladte bremseevne (5,8 m/s2).

Elevside 16:

Hvor mange meter skalbilisterne bruge for at stoppe?

Formlen på denne side kan f.eks. brugestil at finde frem til standselængderne for detrafikanter som eleverne foretog fartmålingpå (elevark 14). I tabellen på ark 14 er enkolonne Beregnet standselængde som talle-ne kan føres ind i.

Formlen tager højde for at eleverne direk-

te kan sætte hastigheden i km/t ind og fåafstanden i meter.

Se omregningen nedenfor.

Eleverne kan også benytte standselængde-skemaet i Færdselslov for skolepatruljer.Her skal eleverne finde frem til den fart iskemaet som er nærmest den som de bereg-nede sig frem til. Det vil kun blive tilnær-mede standselængder.

Løsning på opgaven:

For bilen der kører 50 km/t vil regnestyk-ket se sådan ud:

s = 50 + 502= 31 meter

3,6 150

For bilen der kører 60 km/t vil regnestyk-ket se sådan ud:

s = 60 + 602= 41 meter

3,6 150

Bilen der kører 50 km/t vil altså kunne nåat standse, mens bilen som kører 60 km/t vilramme barnet.

Sådan kommer man frem til formlen forstandselængde

Standselængde = reaktionslængde +bremselængde

Man lægger formlen for reaktionslængde: s = v·t sammen med formlen for bremselængde:

s = v2

2·a

s = v·t + v2

2·as = bremselængde

a = decelerationv = fart t = tid

Reaktionstiden sættes til 1 sekund: t = 1·s Decelerationen: a = 5,8 m/s2.

I Danmark skal en personbil have endeceleration på mindst 5,8 m/s2 (Udstyrsbe-kendtgørelsen § 5, nr. 530 af 29. maj 1996).Det svarer til at den højst tilladte bremse-længde ved 30 km/t er 6 meter.

Jo større deceleration, jo større bremseev-ne, jo mindre bremselængde.

s = v· 10 + v2· 102

36 362

2·a(omregning fra km/t til m/s)

s = v + 100 · v2. 1

3,6 1296 2·a

s = v + 100 · v2

3,6 1296·2·5,8

s = v + v2

3,6 150

ELEVSIDE 17:

At vurdere de andres hensigt

At kunne forudse hvad de andre har tænktsig i trafikken, er vigtigt når man arbejder iskolepatruljen. Følgende type spørgsmål måSP’eren stille sig mange gange i løbet af envagt:

„Har bilisten set at patruljen har givet tegntil at nogle elever vil krydse vejen?”

„Har eleverne tænkt sig at blive på forto-

39

D M

vet eller skal SP’eren gribe ind?”

„Hvad med knallertføreren? Stopper hanop når han kan se at SP’erne står og dækkerfor elevernes overgang?”

Derfor er det vigtig at man bliver i stand tilat se hvad de andre har tænkt sig at gøre.

Under „Drøft” er der rejst 4 spørgsmålsom det vil være oplagt at tale med elever-ne om. De handler om de tre væsentligstefaktorer når man skal bedømme andre:Alder, opmærksomhed og hensigt.

Disse faktorer skal de kommende patrulje-medlemmer være opmærksomme på så depå den måde bliver i stand til at vurdere deandres hensigt og formåen.

1. Hvorfor skal man være særlig opmærk-som på trafikantens alder?

Alderen har betydning for hvordan manfærdes i trafikken.

Nedenfor er nævnt nogle aldersbestemteforudsætninger.

Forsøg sammen med eleverne at kommefrem til forskellige karakteristika for de for-skellige aldre.

Små børn (under 5-6 år) mangler erfaring.Det betyder at de har sværere ved atafstands- og fartbedømme de andre trafi-kanter.

De er spontane i deres reaktioner. Ser def.eks. noget på den anden side af vejen, erderes opmærksomhed ofte kun rettet moddet, og de glemmer trafikken.

Små børn er usikre i deres bevægelser ogkan let snuble eller falde til fare for sig selvog andre.

Børn i flok kan være mere optaget af hin-anden end trafikken. Og alle tror at de

andre har tjek på trafikken når de krydserkørebanen.

De lidt ældre børn (6-10 år) er rimeligtgode til at forudse farer og kan godt krydsevejen hvis forholdene er enkle og overskue-lige. Men de bruger lang tid til at orienteresig. Og har de besluttet sig til at gå over,holder de sjældent øje med trafikken, mensde er på vej.

Børn på cykel skal både håndtere denøvrige trafik og samtidig beherske dereskøretøj. Det kræver meget træning at bliveen sikker cyklist.

Unge knallertkørere og bilister kræverogså ekstra opmærksomhed.

De har tit svært ved at afpasse farten efterforholdene.

De overvurderer sig selv og undervurdererrisikoen.

De bevæger sig hurtigere end de harværet vant til, og de har ikke erfaring medat vurdere færdslen i det nye tempo.

Ældre trafikanter er også en gruppe somman skal være særlig opmærksom på.

De opfatter og reagerer langsomt, og dehar ofte nedsat syn og hørelse.

De er dårligt gående og bange for at falde.Derfor er de som fodgængere mindreopmærksomme på den øvrige trafik.

2. Hvilke ting vil du lægge mærke til nårdu skal bedømme en persons alder?

Drøft med eleverne de ting man uvil-kårligt vil bedømme folk på. Et kort glimt erofte nok til at man kan vurdere folks alder.Det kan man bl.a. på baggrund af neden-stående kendetegn:

For at bedømme en persons alder kan

40

D M

man først og fremmest se efter:

1. Højde

2. KropsholdningGamle mennesker er ofte sammensunkne

og foroverbøjede, yngre mennesker er mereranke.

3. BevægelseGamle mennesker bevæger sig langsomt

og tøvende og yngre mennesker hurtigereog mere målrettet.

4. Påklædning kan også være med til atfortælle noget om en persons alder. Der erforskel på hvordan børn, unge, voksne oggamle klæder sig.

5. BagageKig på hvad har personerne med sig: En

farvestrålende rygsæk, en lille sort taske, enindkøbstaske med hjul?

3. Hvordan kan du se hvor en person harrettet sin opmærksomhed hen?

Man kan kun være opmærksom på noglefå ting ad gangen og i én bestemt retning.

I trafikken orienterer vi os først og frem-mest ved hjælp af synet. Derfor kan vibedømme andre trafikanters opmærksom-hed på deres synsretning.

Hvis man er så tæt på en trafikant at mankan få øjenkontakt med vedkommende,kan man også på denne måde registrere omder er kontakt og en gensidig forståelse forhvem der holder for hvem m.m.

4. Hvordan kan placering på vejen væremed til at vise en persons hensigt?

Køretøjets placering på vejen kan væremed til at give et praj om trafikanten vil

svinge til højre, til venstre eller fortsætteligeud.

Også hjulenes stilling indikerer trafikan-tens hensigt. Vær opmærksom på hjulstil-lingen på biler der gør klar til sving. Hjul-retning = svingretning.

Tohjulede køretøjer der skal til at svingevil ofte lægge sig ned i svinget. På denmåde vil køretøjets hældning kunne fortæl-le noget om hensigten.

Ved en nedbremsning vil en bils forendetrykkes mod vejen. Bilens forreste del vildermed være nærmere vejen end bagen-den.

Sammenhold vurderingsværktøjerneSammenholder man alderen med op-

mærksomheden, bevægelsesretningen ogsituationen som helhed, har man et rimeligtværktøj til at bedømme andres hensigter.

ProvidaFærdselspolitiet udgiver med års mellem-

rum et videobånd med optagelser af folksom laver nogle grove lovovertrædelser.Provida hedder båndene, opkaldt efterovervågningssystemet. Et Professionelt vi-deo- og dataanlæg som er placeret i en pa-truljevogn. Anlægget optager de forankø-rendes adfærd og kan registrere hastighed,hvor tæt bilerne kører osv.

Politiet ligger inde med disse bånd, og dekan lånes efter aftale. Båndene kan dannegrundlag for en drøftelse om adfærd i trafik-ken. Dog skal man være kritisk i sin udvæl-gelse af episoder: Det er ikke alle der er ligevelegnede.

41

D M

ELEVSIDE 18:

Se på de andreNår du og eleverne har drøftet hvad man

skal fæstne sig ved når man skal prøve atgive et bud på de andres hensigt, er det vig-tigt at eleverne laver deres egne iagttagelseri trafikken.

Det skal skemaet Se på de andre brugestil. Lad eleverne arbejde sammen i grupper.Det kan nemlig være svært både at skulleiagttage og skrive ned på en gang.

ELEVSIDE 19:

Hvis ulykken skerEleverne skal vide hvordan de skal forhol-

de sig hvis ulykken sker. På den måde und-går de bedst at gå i panik. De skal ikke ydeførstehjælp. Den bedste hjælp de kan yde,er at holde nysgerrige elever væk fra ulyk-kesstedet og eventuelt gøre trafikkenopmærksom på at der er sket en ulykke. Detkan de gøre ved at holde skiltet oppe påsamme måde som de vil gøre hvis de gernevil have lov til at hjælpe nogle elever overvejen.

De skal også vide hvordan man tilkalderhjælp. Så har de mulighed for at bede enanden om det.

Hvis SP’erne oplever en ulykke mens destår på posten, så skal man være opmærk-som på at det kan være en voldsom ople-velse. Eleverne har måske brug for at snak-ke om det, og her er det vigtigt at læggeøren til. Skolepsykologen kan eventuelt ind-drages.

ELEVSIDE 20 & 21:

PrøveDer er stor forskel på hvordan eleverne

klarer sig skriftligt. Derfor skal det ikke væreevnen til at formulere sig som ligger tilgrund for en vurdering.

Man kan sige det rigtige på mange måder:Skitsetegninger, stikord og forskellige for-muleringer.

Svarene på prøvespørgsmålene skal derforkun ses som vejledende og ikke som deneksakte ordlyd.

1) En SP’er skal altid bære vest. Hvis detregner/sner eller sigtbarheden er dårlig, kanregnslaget erstatte vesten.

Skiltet skal benyttes hvis man går ud påvejen og dækker eleverne.

2) En skolepatrulje skal kunne genkendesaf de andre trafikanter. Og det obligatoriskeudstyr er af et fluorescerende materiale somgør patruljen ekstra synlig.

3) De andre trafikanter skal blandt andetvise særligt hensyn over for børn og skole-patruljer.

4) Områder som man ikke kan se pågrund af f.eks. træer, parkerede biler, byg-ninger osv.

5) At hjælpe skolens elever over vejen nårde er på vej til og fra skole.

6) Nej, man må kun dirigere elever.

7) Fortælle det til skolepatruljeinstruk-tøren eller den betjent som fører tilsyn medskolen.

8) Tohjulet: Er der pedaler der bevægersig, eller er benene i ro? Har køretøjet lyspå? Siddehøjde. Dækbredde. Motorlyd.Styrthjelm.

42

D M

Firehjulet: Højde, afstand mellem hjulene,motorlyd.

9) Køretøjets størrelse, udseende, moto-rens omdrejningstal og lyd i det hele taget.

10) Reaktionslængde + bremselængde.

11) Ifølge formlen skal bilen bruge over14 meter for at stoppe. Så bilen kan ikke nåat stoppe inden pigen.

12) Tager bilens nummer og fortæller dettil skolepatruljeinstruktøren, som herefterkan gå videre med sagen.

13) Er man først gået ind i skolepatruljear-bejdet, regner de små elever med at der erSP’ere på posten til at følge dem over vejen.Forældrene regner også med at deres børnbliver hjulpet over.

14) Stå på posten og forsøge at holde nys-gerrige elever væk fra ulykkesstedet. Even-tuelt gøre trafikken opmærksom på at deskal passe på fordi der er sket en ulykke.Dette sker ved at holde skiltet i vejret.

ELEVSIDE 22:

DIPLOM

Strengt taget kan man sige at SP’erne får etID-kort når de er færdige med deres uddan-nelse og at det overflødiggør dette Diplomfor deltagelse i skolepatruljeuddannelsen.Men nogle er glade for at kunne give dembegge dele, og så er muligheden tilstede.

Det vil være en god idé at printe diplo-merne ud på noget kraftigt papir, eventueltvandmærkepapir. Det gør dem mere højti-delige.

Diplomerne er der også mulighed for atpræge lokalt. Måske ved at scanne et bille-de ind af skolen og skrive SP-elevernes, sko-

lens og politiets navn ind, farvelægge det ogprinte det ud i farver osv.

ELEVSIDE 23:

Skolepatruljebevis

Skolepatruljebeviset kan bruges til at sige„tak for veludført tjeneste” ved en højtideliglejlighed. Beviset er mange elever glade forat kunne sende med når de f.eks. søger fri-tidsjob.

43

D M

Tekst og idé: Projektleder Lone Christiansen, Rådet for Større FærdselssikkerhedTegninger: Anette CarlsenFotos: Claus ØrstedGrafisk tilrettelæggelse: Mogens PetersenSoftware: Disc-???

Tak til Jesper Poulsen, Flemming Moestrup og ConnyBrøndum for god inspiration.

Documents

skole