· Skoleelever med epilepsi. Handicapforståelse • Det relative handicapbegreb • Funktionsnedsættelsen afhængig af konteksten • Merviden til eleven • Merviden til omverdenen

www.filadelfia.dkFor at ændre teksten, gå i menu: Vis/master 00.00 2008 Filadelfia ©


Hverdagens udfordringer med skolegang

med epilepsi, forholdet til lokale

samarbejdspartnere


Hvem er vi?

Børnekolen Filadelfia | Dr. Sellsvej 23 | 4293 Dianalund | 58271230 | www.boerneskolen.dk

Skole og Specialrådgivning om

Epilepsi består af to afdelinger

• Børneskolen

• Specialrådgivningen


Børneskolen Filadelfia | Dr. Sellsvej 23 | 4293 Dianalund | 58271230 | www.boerneskolen.dk

Vor rådgivning er gratis for alle der kontakter os.

Vi rådgiver typisk:

• Personer med epilepsi

• Forældre/Pårørende

• Sagsbehandlere

• Sundhedspersonale

• Skoler

• PPR

Hvem er vi?

Landsdækkende rådgivning


To typer elever

Børneskolen Filadelfia | Dr. Sellsvej 23 | 4293 Dianalund | 58271230 | www.boerneskolen.dk

Epilepsi

ADHD


EPILEPSI- HVAD SÅ MED SKOLEN?


• Det relative handicapbegreb

• Epilepsi, skolevanskeligheder

– hvad kigger vi efter?

• Pædagogik, metoder og rammer.

• Inklusion

Skoleelever med epilepsi

Handicapforståelse

• Det relative handicapbegreb

• Funktionsnedsættelsen afhængig af konteksten

• Merviden til eleven

• Merviden til omverdenen

www.epilepsihospitalet.dk

Diagnose Barnet


Forældre

Familien

Epilepsi som

sygdom

Barnets klasse

ligestillede


- VIDEN (ORDENTLIG UDREDNING)

ANERKENDELSE:

- ALLE BØRN VIL, HVIS DE KAN

- ET BARN GØR ALTID DET RIGTIGE, HVIS DET KAN


HVAD KIGGER VI EFTER?

• Opmærksomhed og koncentration

• Aktivitetsniveau

• Faglige standpunkter

• Sprog og kommunikation

• Adfærd

• Sociale kompetencer

• Selvværd og selvindsigt


Anerkendende pædagogik

• Ikke en metode men mere en værdi med udgangspunkt i respekt

• Alle børn vil, hvis de kan

• Vi er lidt lidt foran barnet – anviser og guider

• Vi etablerer rammer


Opmærksomhed og koncentration

• Vågenhed/arousal:

• god vågenhed betyder, at barnet er opmærksomt(ikke falder hen, falder i søvn eller styrter rundt for at ”samle energi”). Rammes vågenhed/opmærksomhed, påvirker det de øvrige opmærksomhedsfunktioner.

• Fokuseret opmærksomhed

• at barnet kan fastholde koncentration på opgave og udelukke andre stimuli – ikke blive afledt (eller det modsatte, ikke hænger fast i en opgave)

• Vedvarende opmærksomhed

• Fastholde koncentration over tid også selvom man ikke har lyst

• Delt opmærksomhed

• Fastholde flere elementer på en gang


Hvad gør man ?

Ved opmærksomhedsvanskeligheder skal man:

• Aftale nøje, hvad barnet skal, eventuelt understøttet af visuelt materiale

• Indlægge jævnlige pauser, hvor barnet eksempelvis kan løbe en aftalt rute udenfor

• Evt. bruge en Time Timer, der viser barnet, hvor længe det skal arbejde

• Bruge mange skift i arbejdet. Eksempelvis skift mellem skriftligt arbejde, læsning og opgaveark

• Være opmærksom på miljøet. Forsøg at begrænse baggrundsstøj

• Hold orden i lokalet, det mindsker chancen for, at barnet bliver afledt. Hold lokalet redeligt, men ikke kedeligt.


Ved opmærksomhedsvanskeligheder skal man:

• Lad barnet have to arbejdspladser. Én tæt på og med direkte øjenkontakt til læreren og tavlen. En anden ved afskærmning og front mod læreren.

• Arbejdet ved computer og/eller iPad højner arousal

• Skemaer for ugen og dagen. Skemaerne gennemgås ved dagens start, så barnet er orienteret om dagens gang. Skemaet placeres på barnets opslagstavle.

• Opslagstavler, hvor barnets arbejder sættes op, gør, at barnet straks, når han kommer ind i klasselokalet får et hint om, hvad han er i gang med.• Barnet kan have glæde af høreværn eller hovedtelefoner med musik.


Pres og tempo

• De fleste elever med epilepsi har problemer med pres og tempo.

• Langsommere forarbejdningsniveau giver indlærings og kommunikationsvanskeligheder og sociale vanskeligheder.

• Der skal gives ekstra tid ved eksamen.


• Korte præcise sætninger – en ting af gangen• Hold pauser i informationsstrømmen• Kontroller at eleven har forstået informationen• Sørg for automatisering – mange gentagelser• Sørg for at eleven har mulighed for at gøre

arbejdet færdigt


Faglige standpunkter

Faglige standpunkter påvirkes af opmærksom-hedsvanskelighederne og forstærkes af tilstrækkeligheds oplevelse


Sprog og kommunikation

OrdmobiliseringsvanskelighederBytter rundt på ord eller ledImpressive vanskeligheder

(Opfattelse og forståelse)


•Hav øjenkontakt med barnet, når du taler til det• Tal til barnet i korte og konkrete sætninger.• Undlad at bruge abstrakt sprog.• Forstår barnet ikke ironi, sarkasme og humor, bør det ikke anvendes uden forklaring.• Brug ligefrem ordstilling: “Når du er færdig, må du gå ud.” ikke: “Du må gå ud, når du er færdig.”• Anvis barnet, hvad det skal, frem for at korrigere.• Støt gerne talen med kropssprog, fagter og visuel støtte –billeder/piktogrammer.• Støt barnet i turtagning i samtalen..• Barnet skal have ekstra tid til at udtale sig.• Brug legen til sprogudvikling.• Støt barnet i at holde den røde tråd. • Ved udtalevanskeligheder: Få vejledning af talepædagogen.


Adfærdsvanskeligheder

• Afmystificering. Barnet bevidstgøres omkring sit problem

• Afled barnet, eller før ham væk fra de andre børn. Barnet, der får et raserianfald, kan ikke gøre for det. Vent til “fredstid” med at tale om

adfærden

• Den voksne bør være meget tydelig. Skal skabe struktur, forudsigelighed og overblik

• Giv barnet faste rutiner, der beskrives via skemaer/planlægningskort

• Begræns valgmuligheder til højest to valg

• Træn problemløsningsstrategier: Anvend fx sociale historier

• Anvend belønningssystemer som exempelvis smileys,klistermærker og tommel op. Kan have god effekt.


Et barn gør altid det rigtige, hvis det kan!


Selvforståelse

• Barnet understøttes i, hvor vigtigt det er at forstå sig selv. Målet er, at barnet forstår, at han ikke er den eneste i verden, der har disse problemer.

• • Fortæl barnet om hans stærke sider. Nævn mange eksempler.

• • Drøft de svage sider. Lad barnet gentage med sine egne ord, så forståelsen sikres.

• • Vis optimisme. “Du kan ikke gøre for, at du har problemerne, men du kan gøre for, hvis du ikke arbejder med dem. Du kan blive bedre, det har jeg set der og der…” Det virker motiverende for det videre arbejde.

Selvforståelse og selvindsigt er den bedste kompensation


Grundlæggende

• Forudse, foregrib, forbered

• Anvis, afled, afskærm

• Anderkend


At strukturere

• Hvor skal jeg være?

• Hvor kan jeg finde tingene?

• Hvornår skal jeg lave noget?

• Hvem skal jeg være sammen med?

• Hvad drejer aktiviteten sig om?

• Hvornår er jeg færdig?

• Hvad skal jeg så?


Forældre eller pædagoger?

• Lær pædagogiske tricks MEN vær forældre

• En forælder genkendes ved:

– at man elsker sit barn, kan blive irriteret, kan blive stolt, kan blive rørt osv

• Lektier!!!


Inklusion• Alle skal inkluderes i folkeskolen som

en variation af mangfoldigheden (FNs Salamacaerklæring 1994)

• Nye udfordringer i folkeskolen. Mange modsatrettede tendenser.


HJÆLP I SKOLEN

Støtte til barnet med kognitive problemer

Faglige situationer (dansk, matematik, natur/teknik)

Sociale situationer (frikvarter, idræt, emneuge)

Støtten gives altid i form af ’punktstøtte’

Støtten gives ud fra nærmeste udviklingszone


Foranstaltninger

Udvikling / afvikling?

• Støtte i klassen ( forsvinder )

• Specialklasse ( børnene skal rummes i klassen)

• Specialskole ( specialskolerne flyttes ind i folkeskolen )


Elevens problemer

pgaepilepsi

PPR

Hjem-skole

Foræl-dre

Eks-perter

MANGE AKTØRER


Folkeskoleloven

kommunens rammer for skolernes virke

PPR

Skolens ledelse

lærernes kollegaer

klassens elever og lærere

Diskurs


Folkeskoleloven

Økonomi

kommunens rammer for skolernes virke

Forvaltning

Visitation

PPR

Diskurs


Merviden til omgivelser (Inklusion involverer alle)

• Forældre

• Lærere

• Andre elever


Afstemning af forventninger (Individuelle mål)

• Lærer og forældre• Ledelse og lærer

Gør brug af:• PPR

• Netværksmøder (vi deltager

gerne)

• Ekstern skoleobs. (I særlige

tilfælde)


6-16 ÅR

Konstant evaluering af:

- Korrekt skoletilbud / støtte

- Relevante faglige krav

- Kognitive problemer?

Risiko hvis man ikke evaluerer:

- mobning, lavt selvværd, ensomhed, skole- træthed, depression, angst / PNES


Særligt for 9.-10. klasse

Forlænget eksamenstid

Støtte til eksamen

Lektiehjælp

Fritagelse fra enkelte fag

For nogle ved meget fravær grundet epilepsi:

- forlænge skole-gangen med 1-2 år

Uddannelsesplan

- skal være realistisk og der skal foreligge en plan,

således at den unge ved hvad der skal ske efter 9. eller

10. kl.


Uddannelsesretning

• Almene ungdomsuddannelser (handelsskole/ gymnasium / teknisk skole)

• EGU (mere praktisk orienteret uddannelse med støtte (mentor) + boglige fag)

• STU / USB (særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse)


Støtte under uddannelse

• Mentor-funktion

• Tid

• Hjælpemidler

• Botræning (STU/USB)


17-18 år

• Fra barn til voksen

Fokus på beskæftigelse / forsørgelse

Støtte i dagligdagen (socialt og personligt)

Bo-forhold (hvor kan / skal jeg bo?)

Fokus på ergo-terapeutisk vurdering, neuropsykologisk test, psykosociale forhold.


Over 18 år

Pension praktisk taget umuligt!

”Alle kan arbejde” (>2 timer/ uge = flexjob.)

Kontanthjælp i ressource-/ afklarings-/ udviklingsforløb

> UDREDNING er vigtig.

Boligen:

- Hjemmevejleder / social mentor / botræning

Arbejdsmarked:

- mentor, nedsat tid, andre kompenserende tiltag.


Sektor ansvarlighed

• Der hvor behovet opstår skal behovet dækkes

Fx:

- it-rygsæk / software = skole/uddannelse

- behandlingsredskaber = sundhedsvæsnet

- pasning/ ledsagelse = hjemmet > handicap-afd.


Gennemgående temaer

Sorg / krise over barnets diagnose (forældre, barnet og søskende)

”Forælder-rollen”– behov for relevant viden og sorg-bearbejdning.

Identitet i ungdomstiden – at være som andre, møde ligesindede

At føle sig på den rette hylde - ikke opleve nederlag, stigma mv.

jeg lever mit liv!


Sundhedsvæsnets opgave

At beskrive funktionsnedsættelsen

At give den optimale viden omkring denne

f-nedsættelse. (undervisning + udredning)

En diagnose er i sig selv ”ligegyldig” for det kommunale system. Her er funktionsbeskrivelsen vigtig.


Udredning og opfølgning

• Alle børn, der går i stå/taber færdigheder bør vurderes pædagogisk, neuropsykologisk og socialt (pædpsyk soc)

• Med relevante mellemrum bør et barn med epilepsi og deraf følgende vanskeligheder vurderes neuropsykologisk

– i forhold til social funktion

– i forhold til generel trivsel

– i forhold til indlæring


Nyttige henvisninger:

• www.sclera.be (pictogrammer)

• www.børnehjernekassen.dk (pædagoiske tips)

• TimeTimer (www.four-esses.dk)

TimeTimer apps:

KidsTimer (android), Time Timer (iPhone), visual time countdown (iPhone)

Undervisningsprogrammer:

- MicroVærkstedets specialundervisningspakke (der er gratis forældreadgang til progammerne)

- Se vedlagte dokument om apps
http://www.sclera.be/http://www.børnehjernekassen.dk/http://www.four-esses.dk/

Documents

· Skoleelever med epilepsi. Handicapforståelse • Det relative handicapbegreb • Funktionsnedsættelsen afhængig af konteksten • Merviden til eleven • Merviden til omverdenen