Skolelederforeningen Første lektion 1 ANNONCETILLÆG I ... · 2 Skolelederforeningen Frste lektion Opbrudstid Vi befinder os i en tid, hvor det er nødvendigt at tænke ... QR-Code

1Skolelederforeningen Første lektion

Første lektionEn hilsen fra Skolelederforeningen til alle, der interesserer sig for vores fælles skole.

Er det 10, 20 eller flere år siden, du har gået i skole, eller har du børn eller

børnebørn, der skal til at begynde? Læs om det nye og

spændende, der sker i folkeskolen.

Side 4

Side 17

Rundt i verden med Sigurd

Hop og lær

Plads til alle

AN

NO

NC

ETIL

LÆG

I PO

LITI

KEN

ØST

O

G JY

LLA

ND

SPO

STEN

VES

T

Side 14

Skolelederforeningen Første lektion2

Opbrudstid

Vi befinder os i en tid, hvor det er nødvendigt at tænke nyt, gøre tingene anderledes og udfordre praksis. Ikke mindst på landets

folkeskoler, hvor størstedelen af vores børn og unge tilbringer 10 afgørende år af deres liv. Og heldigvis sker det også! Med denne avis vil vi

gerne give jer et lille indblik i folkeskolens mangfoldighed – i skoler, der bryder traditionerne og er innovative og rummelige.

Se www.skolelederforeningen.org

Skolelederforeningen organiserer landets 4200 skoleledere, mellemledere og andre med ledelsesbeføjelser i og omkring folkeskolen. Foreningen støtter skolelederne i deres arbejde og varetager deres interesser i øvrigt.

QR-Code Avisprojekt 120629

Læs om…Integration, der lykkes side 4Rullende indskoling side 9 Sigurds verdenskort side 14Hop og lær side 17 International profilskole side 19

Kronprinsessegade 181306 Københavnwww.markedsmedia.dk

-makes you visible

Projektleder: Andreas Elkjær 27 14 97 08 [email protected] Benjamin ElkjærTekst: godtext.dk ved Alice Rosenkvist Knudsen, Anne-Sophie Lunding-Sørensen og Jan KaareLayout: Rebecka Appelfeldt

Markedsmedia producerer indstik i dagspressen,

og vi kan også gøre det for din organisation.

Kontakt Andreas Elkjær.

Foto: Søren Hald Per Andreasen Forsidefoto: Lærer Linda Kolling og skoleleder Henry Thomsen, Veng Skole og Børnehus. Fotograf: Per AndreasenRepro: JMSTryk: Trykkeriet Nordvestsjælland

Første lektion udgives af Skolelederforeningen, Kompagnistræde 22, 2., 1208 København K.

t nyt skoleår begynder, og tusinder af børn har første skoledag. En dejlig begivenhed, hvor sko-len tager godt imod de ny elever, og skolelede-ren byder velkommen og holder tale…

Med Første lektion vil vi gerne give jer et ind-blik i folkeskolens mangfoldighed – i skoler, der er i gang med at bryde traditionerne, er mang-foldige, innovative og rummelige.

For selv om der er krise, og alle skal levere mere for mindre, foregår der rigtigt mange

spændende og udviklende aktiviteter på landets ca. 1350 folkeskoler, hvor langt størstedelen af vores børn og unge tilbringer 10 afgørende år af deres liv. Her tænkes nyt, og tingene gøres anderledes.

Målet er jo, at eleverne skal blive dygtigere og flere tage en ungdomsuddannelse, men også at vi skal have børn, der trives ved at gå i skole og hele tiden har lyst til at lære mere.

Heldigvis er langt de fleste danske forældre tilfredse med deres børns skole; de har en oplevelse af, at deres barn klarer sig godt fagligt, og at det trives med de andre børn og lærerne i skolen. Det viser en helt ny undersø-gelse fra MM/Trygfonden.

Vi håber, at vi med denne lille lektion kan gøre jer klogere på folkeskolen anno 2012. For vi er godt i gang, men der er også energi til at gøre det endnu bedre. Og som skole-ledere vil vi se de kommende år som en opbrudstid, hvor vi gennem mange flere projekter skal nytænke skolen.

Det kunne være i form af ”Ny Nordisk Skole”, som børne- og undervisningsminister Christine Antorini har

foreslået – med fokus på blandt andet nye læringsmiljøer med muligheder for alle og på at skabe dygtige og livsdue-lige unge, der skaber værdi i de fællesskaber, de indgår i.

Vi glæder os til at udfordre vant praksis, så vi endnu bed-re kan give alle børn maksimale udfordringer. For eksempel så undervisningen tilrettelægges fleksibelt af lærerteam, der samarbejder tæt og er mere til stede på skolen.

Ja, vi kunne i det hele taget ønske os en folkeskole, som i højere grad er frisat fra stramme regler, og hvor detail-styring byttes ud med tillid.

Ikke blind tillid. Vi vil som skoleledere systematisk følge op på undervisningen, elevernes læring og skolens resul-tater. Vi tager ansvar for at føre forandringerne ud i livet og står på mål for resultaterne.

Sagt i al beskedenhed er gode medarbejdere og le-delse afgørende for, at skolen får succes. Men mindst lige så vigtigt er det, at der er et godt samarbejde mellem skole og omverdenen.

Skolerne kan ikke klare opgaverne alene. Der er derfor behov for JERES opbakning til vores fælles folkeskole, så den kan fortsætte med at være faglig stærk og inkluderende.

God læsning! Og godt nyt skoleår!

Anders Balle Formand for Skolelederforeningen

E

Ledelse i folkeskolen


Kære forælder

Mikro Værkstedet

Little BridgeLær engelsk med de virtuelle venner i det livagtige 3D-samfund Little Bridge.

Matematik i Måneby+Hjælp de galaktiske Gulopper med at bygge en by, mens du lærer matematik.

LæsehusetLæs fx historierne om Bølle-Bob, og snak med dit barn om fx tyveri, hærværk og overtro.

10FingerKom godt i gang med dansk, og bliv bedre til at skrive med 10 fingre på tastaturet.

CD-ORD og IntoWordsAlle kan læse tekster på nettet og skrive deres egne historier. I CD-ORD finder du også en betydnings- og retskrivningsord-bog.

Nordens største producent af digitale læremidler.

Med venlig hilsen

Vi ses på Tjek Tasken!

Vidste du, at 75 procent af alle folkeskoler sender et læringstilbud med eleven hjem: Fri adgang til sitet www.tjektasken.nu, hvor hele familien kan lege og lære med skolens programmer.

TjekTasken.nu Du får adgang med dit

barns UNI-Login.

Lær gratis med skolens programmer i fritiden

Se en video om Tjek Tasken.


Fra integration til inklusion

år skoleleder Lars Bang Petersen hol-der møder med kommende børneha-veklasseforældre fra skoledistriktet, gør han meget ud af at forberede dem på at være en del af en fælles indsats.

”Jeg fortæller dem, at de er heldige, fordi deres børn kommer til at gå på en rigtig god skole. Men at vi også for-venter, at de bakker op om, at børn,

der har væsentligt vanskeligere forudsætnin-ger end deres egne, får en god skolegang”.

”Det er vigtigt med forældrenes opbakning, hvis inkluderende undervisning skal lykkes. Og hvis forældrene ikke vil medvirke, så har de muligheden for at benytte sig af det frie sko-levalg,” siger skolelederen med en vis selvsik-kerhed i stemmen. Asgårdsskolen har nemlig ingen problemer med at skaffe elever.

Hele anden årgang har danskundervisning sammen. Både 2.a, som er en klasse med 22 børn fra skolens nærområde, og 2.b, som er en centerklasse, hvis 10 elever kommer fra for-skellige kommuner på Sjælland.

Anden årgangs lærerteam oplever, at 2.a’s forældre sagtens har kunnet se fordelene ved den inkluderende undervisning. Deres børn får blandt andet adgang til ressourcer og kompeten-cer, der tidligere var forbeholdt centerklassen, og de får udviklet deres sociale kompetencer.

SLÅ HUL I MURENDet sociale er alfa og omega, når man arbejder med inkluderende undervisning.

”Det står mere og mere klart for os, at det

vigtigste for inklusionen er de sociale kompe-tencer. Jo bedre de er, jo bedre trives børnene, og jo nemmere kan vi give dem noget fagligt,” siger lærer Jette Selmer.

Anden årgangs lærerteam drømmer om at fjerne muren mellem klasselokalerne. To gan-ge om ugen spiser de to klasser frokost sam-men, og lærerne vil gerne have, at det med tiden kan blive hver dag, for det er over fro-kosten, at mange legeaftaler bliver indgået og venskaber uddybet.

”Hvis det sociale skal blive endnu bedre, skal vi have lokalefællesskab, så vi kan spise sam-men hver dag. De vil gerne hinanden, og de in-viterer hinanden med til fødselsdage,” siger hun.

”Tidligere fokuserede vi mest på at gøre den enkelte elev fagligt klar til at blive en del af almenmiljøet. Men nu ser vi på begge sider af sagen,” siger skoleleder Lars Bang Petersen. Den enkelte elev skal styrkes fagligt, men der skal også skabes et miljø i klassen, som åbner sig og inviterer til deltagelse.

INDSTILLINGEN ER AFGØRENDEHvis inklusion skal lykkes, må alle være indstil-let på at skabe et miljø, hvor alle børn kan være med. Det er derfor vigtigt, at samtlige niveauer har samme dagsorden – kommunen, skole-ledelsen og de enkelte lærerteam. At lærerne arbejder i team om hele elevgruppen i stedet for at fokusere enten på eleven med særlige van-skeligheder eller på normalklassen gør, at der kommer flere øjne på den enkelte elev.

”Det er simpelthen ikke en mulighed at eks-

kludere en elev. Øvelsen bliver at finde en løs-ning, hvor alle kan være med og få udbytte af undervisningen.” Når inklusion ikke er en spa-reøvelse, er der også mulighed for at bruge res-sourcerne på at tilpasse undervisningen, f.eks. gennem holddeling og flere lærere på én klasse.

”Noget, der fungerer rigtig godt for os, er at lave specialiserede punktindsatser, når vi får øje på noget, der ikke helt fungerer. Det kan både være, hvis kammeratskabet halter i en klasse, eller hvis der er brug for et fagligt løft. Et eksempel kan være læseløft af de elever, der er længe om at knække læsekoden i første klasse. Det har vi stor succes med,” siger Lars Bang Petersen.

Vi så os selv i spejlet og talte blandt andet med tidligere ele-ver om deres skolegang. En del af dem fortalte, at de oplevede

det som meget hårdt at skifte klasse og skole. Og selv om de var fagligt rustede, følte mange sig ensomme og måske endda mobbede i det nye miljø. Det kræver godt kammeratskab og ordentlige spilleregler at få inklusion til at fungere,” siger Lars Bang Petersen.

Inklusion er på dagsordenen landet over, og mange skoler er allerede kommet et godt stykke vej. En af dem er Asgårdsskolen i Ringsted Kommune, der satser på at gøre alle elever til en del af

fællesskabet og at gøre fællesskabet rummeligt. På skolen, der fra dette skoleår er en del af Benløse Skole, går der børn fra lokalområdet og børn

med talevanskeligheder og bevægehandicap fra hele Region Sjælland.

FOTO: SØREN HALD


Roskilde satser stort på LP-modellenAlle skoler og pædagogiske medarbejdere er med i omfattende udviklingsarbejde til gavn for elever, forældre, trivsel og læring.

”Det er lettere at ændre på et system end på et menneske”. Sådan er tankegangen bag LP-modellen, som alle lærere og pæ-dagoger i Roskilde Kommune er blevet ud-dannet til at bruge.

”Det er det største samlede udviklings-projekt, som folkeskolerne i Roskilde har

givet sig i kast med. Vi har store forvent-ninger til, at det vil kunne mærkes både af elever og forældre, fordi vi styrker den kva-litative udvikling af undervisningen og ele-vernes trivsel,” siger skolechef Lars Hansen.

L står for læringsmiljø og P står for pæ-dagogisk analyse, og LP-modellen tager

udgangspunkt i, hvordan den enkelte læ-rer eller pædagog oplever de pædagogi-ske udfordringer, og i at rette den pædago-giske indsats mod de faktorer, som udløser og opretholder problemadfærd i skolen.

Det nyskabende er, at medarbejderne foretager en systematisk og videnbaseret refleksion, der bliver understøttet af kom-munens Pædagogisk Psykologisk Rådgiv-ning samt af en systematisk evaluering.

”Det overordnede formål er at øge ele-

vernes faglige udbytte af undervisningen og at øge elevernes trivsel, personalets arbejdsglæde og faglighed samt foræl-drenes tilfredshed med skolen. Erfaringer fra Norge viser, at det kan blive resultatet,” siger Lars Hansen.

Roskilde Kommune er med i et lands-dækkende forsknings- og udviklingsarbej-de om LP-modellen, som også omfatter en række forskningsinstitutioner.

www.roskilde.dkTelefon: 4631 3133

Tre pletskud fra Roskilde Kommune

Skoler sikrer mere inklusionFolkeskolerne i Roskilde Kommune får økonomi til at inkludere mere i løbet af de næste fem år.

Er du et barn eller et ungt menneske, der ikke er helt som de andre, kan noget af det værste være at blive skilt ud og sendt et andet sted hen. Derfor gælder det om at fællesskabet kan rumme flere børn, uden at det går ud over det enkelte barns trivsel og læring.

Det er filosofien bag Roskilde Kommu-nes satsning på, at folkeskolerne i løbet af fem år skal stå for en større del af special-undervisningen.

”Det er langtfra alle børn med behov for specialundervisning, der kan rummes i almindelige klasser, men ved at give sko-lerne et incitament til at beholde nogle af de elever, der ellers ville være blevet sendt til specialundervisning andre steder, ven-ter vi øget inklusion til fordel for det en-

kelte barn og for fællesskabet,” siger Lars F. Jørgensen, konsulent i Børn og Kultur.

Skolerne får i alt 91 millioner kroner og dermed et godt økonomisk grundlag for at inkludere bedre. Det er penge, som man forventer at kunne spare på færre specialtilbud.

”Børn, der får specialundervisning i dag, skal ikke i stor stil trækkes hjem, men i fremtiden vil skolerne gøre en indsats for selv at give flere elever et godt tilbud,” si-ger skolechef Lars Hansen.

Når der er afsat fem år til at øge inklusio-nen, er det, for at skolerne skal have god tid til omstillingen, og for at kommunen og skolerne i fællesskab kan holde øje med, at inklusionen gavner både det en-kelte barn og fællesskabet.

IT og læring smelter (endnu) mere sammenFlere udviklingsprojekter skal sikre, at digitale læremidler for alvor kommer i spil.

Udsyn og digitale undervisningsmidler går hånd i hånd på Sct. Jørgens Skole i Roskilde, når elever i de ældste klasser lø-ser projekter sammen med elever i Nor-ge og Sverige. Skolen er med i projektet Grænseoverskridende Nordisk Undervis-ning, der, som navnet siger, udvikler nye måder at tænke læring på. ”Det handler om, at eleverne lærer at beherske en række teknologier i deres kommunika-tion med de andre lande, og at de både sprogligt og fagligt bliver skarpe til at finde fælles løsninger og indgå i kompli-cerede samarbejdsrelationer,” siger sko-leleder Flemming Jørgensen.

GNU, som udviklingsprojektet forkor-tes, er blot en af flere digitale satsninger på Roskilde Kommunes skoler. I dette

skoleår satser kommunen på, at it og medier i højere grad inddrages i dansk og matematik, og der er foretaget op-gradering af netværket og udskiftet computere, så forudsætningerne for udvikling er gode. Kommunen har også udviklet Roskilde-Pakken, der er digitale undervisningsmidler, som eleverne kan arbejde med på skolen eller hjemme.


Evaluering handler om dialogKarakternet sikrer, at evaluering bliver et nemt og brugbart værktøj til at fremme elevens udvikling. Både for forældre, lærere og eleven.

Dialogbaseret evaluering er det perfekte grundlag for en elevplan, der fremmer den enkelte elevs ud-vikling. Og det er netop den dialogbaserede evalu-ering, som Karakternets dialogværktøj håndterer.

Karakternets dialogmodul er tilgængeligt via Sko-leintra, så elever, forældre og lærere hurtigt og nemt kan gå i dialog og følge med i evalueringsprocessen uden at skulle logge sig ind alle mulige steder og uden at skulle gemme papirer og dokumenter.

Karakternet gør det brugervenligt og overskueligt at se, hvilken del af evalueringen man skal være med i, og historik er en naturlig del af processen, så man hele tiden kan følge elevens udvikling.

”Der er ikke noget værre end evaluering, som ikke hænger sammen, og hvor eleven har svært ved at se formålet. Derfor har vi udviklet et netbaseret pro-gram, som er let at arbejde med, og hvor der altid er overblik over, hvad evalueringen skal bruges til,” siger direktør Claus Kühle, Karakternet.

Han har flere års erfaring som lærer i bagagen og ved, hvordan man gør evaluering vedkommende og brugbar for eleven.

”Det handler om at kunne få elevens, forældrenes og lærerens vurderinger til at hænge sammen og at bruge dem som afsæt for udvikling og skole-hjem-samarbejde,” siger Claus Kühle.

Hver skole sin evalueringKarakternet har udviklet en evalueringsform baseret på internettet, hvor alle nemt kan følge med i, hvad der bli-ver skrevet, og hvor resultatet er et konstruktivt oplæg til en fællessnak, når forældre, lærere og elev mødes.

Ud over at sætte fokus på eleven og elevens udvik-ling udmærker Karakternets dialogmodul sig ved at være 100 procent dynamisk: Evalueringen kan fore-gå lige præcis på den måde, som den enkelte skole ønsker sig. Det giver pote:

”Forældreadgangen via ForældreIntra fungerer bare,” som en forælder skriver til Karakternet. ”Lærer-nes skepsis over for noget nyt forsvandt hurtigt, da de så fordelene ved systemet,” som en skoleleder skriver.

Karakternet er en samlet evalueringsløsning, hvor alt findes på ét sted: Standpunkter, fraværsregistrering, trinmål, elevplaner og indberetning til optagelse.dk

Online karaktergivning

og evaluering

www.karakternet.dk

Trinmål, elevplaner

og standpunkter

Tilpasset jeres behov

Kontakt os:32 10 59 10

[email protected]

“Med møbler som kan trækkes ‘ud af væggen’, kan man gøre klasseværelset meget fleksibelt. Træk fx katederet ud, når det skal bruges, brug reolen med opbevaring som rumdeler ved gruppearbejde og pak det hele ind langs væggen, så møblerne optager mindst mulig plads, når de ikke bruges”.

Ligeledes kan man med fordel arbejde med, hvordan møblerne kan bruges i forskellige sammenhænge, fx hvordan et elevbord også kan anvendes som scene.

“Derudover er det vigtigt at tænke i lyddæmpende materialer på vægge og møbler, men også at tænke i rumdelere, som giver de, som har brug for ro mulighed for at lukke af for den audiotive og visuelle støj,” lyder det fra Ulla Kristensen.

Et hurtigt skift fra gruppearbejde til fordybelse og plads til vilde drenge og stille piger. De nye undervisningsformer stiller krav til indretningen af klasselokalerne, og det handler om at tænke i nye baner for at gøre innovativ undervisning mulig.

Reolvæg som både rummer tavle, computerstation og læsehule.

Læs mere på www.hojermobler.dk

Eksempel på klasseværelse. Her er der mulighed for både at arbejde alene, i grupper og mulighed for afvekslende arbejdsstillinger.

Møbler som kan bruges i forskellige sammenhænge og som fylder minimalt, når de ikke bruges. Det er et af de bud, som Ulla Kristensen, arkitekt hos Højer Møbler, giver på indretningen af fremtidens klasseværelse. Med en stigende klassekvotient og klasseværelser på 7x8 meter er pladsen nemlig ofte trang.

”Ofte er der brug for skiftende aktiviteter i klasselokalet, men pladsen er sparsom. Der er selvfølgelig en grænse for, hvor mange forskellige funktioner man kan skabe i lokalet, men det gælder om at tænke i nye baner for at udnytte pladsen optimalt”, siger hun.

TransformersEn mulighed er at arbejde med arealet langs væggene og arbejde i transformers-lignende vægge med forskellige funktioner.

På den nye Ørestad Skole er alle klasselokaler udstyret med en hynde til hver numse. Dette giver utallige muligheder for spontane fordybelsesområder.

til fremtidens undervisning


andet produktudvikling og markedspo-tentiale. Og sluttelig præsenteres de fær-dige produkter på en messe.

”Edison handler om at lære at tænke ud af boksen. At give børnene den erfaring, at de kan være aktive medborgere, som er med til at skabe løsninger,” forklarer Gitte Høj Nielsen:

”Det er meget motiverende for dem, at opgaverne er så tæt på virkeligheden.”

Et eksempel på et virkelighedsnært Edison-produkt er en app, som kan finde ledige parkeringspladser i alverdens stor-byer. Børnene bag appen udviklede den, fordi de syntes, at der gik al for meget tid med at lede efter parkeringspladser, når de var på ferie med deres familier.

”Børnene definerer selv deres egne op-gaver og tager selv ansvar, for eksempel ved at etablere kontakt til en relevant virk-somhed eller ved at finde ud af projektets

økonomi. Så det er mange forskellige kompetencer, som kommer i spil, ” siger Gitte Høj Nielsen og tilføjer:

”Og så har de det så sjovt, at de glemmer tiden. Vi hører meget ofte kommentaren ’ej, hvor har jeg lært meget’ fra dem.”

Fremtidens skole ser dagens lys i EsbjergHvis folkeskolen skal matche de krav som stilles i fremtiden, er der brug for nytænkning og udvikling. Derfor har Esbjerg Kommune sat fokus på innovation i skolevæsenet.

”Det er ikke bare i skolen, men også i før-skolen og hele uddannelsessystemet, der er brug for ændringer,” forklarer udviklingschef Gitte Høj Nielsen, som ikke er bange for at tænke i store visioner:

”Vi skal skabe nogle brugbare modeller for skolevæsenet i det 21. århundrede.”

Hun påpeger en række tegn på, at skole-væsenet i dag er udfordret på flere områder:

”Vi har en dreng-pige-problematik, hvor langt færre drenge får en videregående ud-dannelse. Vi er langt fra målet med, at 95 % af en årgang skal have en ungdomsuddan-nelse. Lige nu er der en tendens til at lappe hist og her, sætte plaster på såret. Men vi skal helt grundlæggende blive bedre til at have fokus på, hvad det enkelte barn får ud af sin skolegang. Vi skal populært sagt bevæge os fra fokus på undervisning til fokus på læring.”

UDESKOLE GIVER NYE RAMMER FOR LÆRINGI Esbjerg Kommune er udeskole et af flere bud på, hvordan fremtidens skole kan se ud.

”Det er vigtigt at slå fast, at udeskole ikke handler om at lave skolelivet om til en lang udflugt. Den undervisning, som foregår bedst i klasselokalet, skal naturligvis blive der, ” forklarer Gitte Høj Nielsen:

”Men når vi flytter undervisning ud i andre rammer end de vante, og eleverne møder en anden type mennesker, giver det en anden form for læring. Forskningen viser, at børn i udeskole bevæger sig meget mere. Udeskole giver også en mulighed for, at børnene bliver set i anden sam-menhæng. Nogle børn blomstrer op, når de kommer i en ny sammenhæng uden for klasseværelset, hvor der er brug for nogle andre kompetencer. Og begrebsindlærin-gen styrkes, når børnene kommer ud og oplever tingene i den virkelige verden. Det er et stort plus, ikke mindst når det gælder børn, som har et andet modersmål end dansk.”

Når undervisningen flyttes ud, skal der være en klar sam-menhæng mellem læringsmiljøet og det faglige emne, så der skabes en merværdi. Det gælder, hvad enten børnene bliver undervist på lokale museer, er en tur på rensnings- www.esbjergkommune.dk

anlægget, interviewer de handlende i Fakta eller besøger lokalavisen. Det er også vigtigt, at udeskolen er en fast tilba-gevendende rutine, som er integreret i årsplanlægningen.

”Jeg møder ofte den anke, at svage børn vil opleve ude-skole som noget meget kaotisk. Men det er jo ikke ander-ledes end i den almindelige skole, nemlig at der altid skal være en ansvarlig voksen, som tager hånd om børnene og deres trivsel,” siger Gitte Høj Nielsen.

Esbjerg Kommune vandt tidligere på året udeskolepri-sen, som uddeles en gang årligt af UdeskoleNet.

FREMTIDENS IVÆRKSÆTTERE – LÆRER MENS DE GØRInnovation, iværksætterånd og kreativitet er kompetencer, som ofte efterlyses, når behovene i fremtidens samfund beskrives. Men hvordan uddanner man børn til at blive in-novative og kreative iværksættere? Edisonprojektet, som er udviklet i Esbjerg Kommune, er et godt bud.

Projekt Edison har kørt siden 2006 for børn på 7. klas-setrin og er i dag udbredt til flere af landets kommuner. Børnene sendes først på camp, hvor ideerne udtænkes og udvælges. Tilbage i skolen arbejder de videre med blandt

Elever fra Vittenbergskolen besøger en genbrugsplads.

Elever fra Rørkjær Skole nyder at være i udeskole.


”Det er paradoksalt, at vi sender lærerne på kursus for at skabe en bedre skole. For samtidig forringer vi undervis-ningen for eleverne ved at give dem vikarer, når lærerne er af sted.”

Sådan siger skoleleder, Søren Trier Høisgaard, fra Hol-megårdsskolen i Hvidovre. Her har man gjort sig de før-ste gode erfaringer med en ny form for efteruddannelse af lærerne: Et uddannelsesforløb, der foregår som ’under-visning i undervisningen’.

”Læreren er den enkeltfaktor, der gør den største for-skel i forhold til, hvor meget eleverne lærer i skolen”, for-klarer skolechef i Hvidovre Kommune Søren Thorborg.

”Når man for eksempel vil blive bedre til klasseledelse, som både handler om styring og relationer, så giver det faktisk hurtigere og bedre effekt, når en konsulent eller skoleleder observerer, hvad der foregår i klassen, og giver direkte tilbagemelding til læreren.”

Derfor arbejdes der nu på at indføre ’undervisning i undervisningen’ på samtlige skoler i Hvidovre. Tiltaget er en del af en vifte af ambitiøse indsatser, der skal løfte kommunens folkeskoler. Talentforløb for særligt dygtige elever, massiv styrkelse af it i undervisningen og forsøg med to-lærerordninger er nogle af de andre blade i viften.

Efteruddannelse af lærerne behøver ikke at betyde vikarer og aflyste timer. I Hvidovre bliver lærerne undervist, mens de underviser.

Lærere påskolebænken– i klasseværelset

FOKUS PÅ TALENTHvidovre-børn, der er særligt dygtige og interesserede i et fag, skal have ekstra udfordring. Derfor opretter Hvidovre Kommune talenthold i fx samfundsfag, engelsk, musik, drama, kommunikation, matematik, it, film, idræt, sundhed og filosofi. Et talenttilbud med naturvidenskabeligt fokus findes allerede.

ER DU AMBITIØS – PÅ ELEVERNES, LÆRERNES OG DINE EGNE VEGNE?Langhøjskolen søger ny skolelederSe www.job.hvidovre.dk

Skoleleder Søren Trier Høisgaard er ikke i tvivl om gevinsterne ved ”undervisning i undervisningen”: – Vi undgår vikartimer, og så kan lærernes egen læring kobles umiddelbart til hverdagens praksis – til de konkrete elever og virkeligheden i en given klasse.

Hillerød rykker: Nyt idrætsmærke motiverer børn og lærere

”Tanken bag mærket har været at højne kva-liteten i idrætsundervisningen,” fortæller Kurt Lund Curth, idrætskonsulent i Hillerød Kom-mune:

”Det er et aldersrelateret koncept, så alle kan være med. Hvor idrætsmærker førhen var øvelser inden for en bestemt disciplin, så kommer man her et omfattende repertoire igennem.”

Børnene skal igennem øvelser inden for syv områder: gymnastik, balance, atletik, bold basis, rytmik, udholdenhed og smidig-hed. Det er kommunens egne idrætskoordi-natorer, som sammen med eksperten Mats Mejdevi har udviklet mærket.

”Alle kommunens 80 idrætslærere har væ-ret på kursus i idrætsmærket, og vi har fået rigtig god respons. Idrætsmærket skaber en

synlighed omkring faget. Det er med til at skabe en faglig stolthed, som er vigtig,” for-tæller Kurt Lund Curth:

”Vi ved fra forskningen, at fysisk aktivitet forbedrer læringen i alle fag. Fysisk akti-vitet forbedrer kognitionen og er et godt redskab til positiv udvikling af mentale, emotionelle og sociale processer. Læringen fremmes bedst, hvis de fysiske aktiviteter er udfordrende, varierede og indebærer suc-cesoplevelser.”

Lektier for i idrætCharlotte Åsell Pedersen er en af de idræts-lærere, som i sin hverdag på Sophienborg-skolen underviser i det nye idrætsmærke, og som idrætskoordinator i kommunen har hun været med til at udvikle ideen bag mærket:

”Alle øvelserne er lavet sådan, at man selv kan øve sig derhjemme. Man kan simpelthen få lektier for i idræt. Og det, at man får lov til at øve sig, gør, at rigtig mange kan få en suc-cesoplevelse.”

Også lærerne har taget godt imod det nye mærke:

”Mærket er udviklet, så man når igennem fagets trinmål. Derfor er det en hjælp i under-visningen. Fra i år har vi mærket i elektronisk form, så det bliver endnu nemmere.” Hillerød Idrætsmærket er med til at sætte idrætsfaget højt på dagsordenen:

”Når man tager mærket, træner man moto-rikken på en måde, som alle kan lære. Vi når bredt ud og motiverer børnene til at røre sig mere. Og ikke mindst lærer de, at det er rigtig sjovt at bevæge sig.”

Fra politisk side er der stor glæde over dette initiativ:

”Børne- og familieudvalget har over en længere periode haft sundhed som indsats-område, og vi er glade for denne konkrete udmøntning, der vil medføre endnu sundere børn og dermed læring, da vi ved, at de to ting hænger sammen,” udtaler Rikke Macho-lm, formand for Børne- og Familieudvalget i Hillerød Kommune.

www.hillerod.dk

Hillerød Kommune står bag nyt idrætsmærke, som gør det sjovt for eleverne og gør dem bedre til at bevæge sig.


Skolestarten er mindre kompliceret, fordi børnene kommer ind i etablerede grupper. De større børn er glade for at hjælpe de nye,

og de fungerer som forbilleder for dem. Eleverne er blevet mere selvhjulpne. Det er nemt at dele børnene op i smågrupper på

samme niveau, når der er faglige grunde til det. Det er nemmere at tage hensyn til det enkelte

barns udvikling, så ingen føler sig foran eller bagud. Behovet for specialundervisning er reduceret. Samarbejdet i indskolingens lærer- og pædagog-

team er gnidningsfrit, og det er populært at være medarbejder. Præstemarkskolen har gennem flere år ligget i

top i test af de yngste årganges læse- og skrivefærdigheder. Så godt som alle forældre accepterer, at

skolestarten er rullende.

”Tingene faldt ikke bare på plads fra dag et,” siger viceskoleleder Berit Thaarup. ”Vi fandt for eksem-pel nogle måneder efter starten ud af, at der ikke var fuld klarhed over, hvad lærere, og hvad pædagoger havde ansvaret for. Men det blev der rettet op på, og siden det første år har indskolingen kørt fint.”

EN GRUNDREGELFlemming Sørensen peger på en grundlæggende regel, som skoler, der vil indføre fleksibel skole-start, bør følge.

”Det gælder om at forberede skiftet godt og at inddrage alle på skolen. Så lykkes det nemmere.”

Favrskov Kommune, som Præstemarkskolen lig-ger i, er i færd med at indføre aldersblandede klas-ser på flere af de øvrige skoler.

Det er svært at finde nogen her på stedet, der ikke er glade for vores fleksible indskoling,” siger skoleleder Flemming Sørensen.

Rullende indskoling, hvor barnet begynder i skolen, når det er parat til det, kan give en god start på skoletiden. Det viser forsøg og pilotprojekter gennemført i de senere år. Den fleksible start i skolen kan

understøtte en række læringsprocesser og skabe bedre trivsel. Det ved man på Præstemarkskolen i Søften vest for Aarhus. Skolen har 12 års erfaring

med rullende indskoling, og forældre, børn, ledelse og lærere er glade for resultaterne, som kan måles både fagligt og socialt.

Fleksibel vej til en god skoletid

an er helt ny. Det er derfor, han er så stille.Amalie kigger på Sebastian, der sidder

på den anden side af bordet og skraverer nogle felter på et stykke papir.

Emily supplerer:”Det er hans første skoledag i dag,

men vi har gået her længe. Jeg skal snart op i den ældste gruppe, og det skal Ama-lie også.”

”Det passer ikke,” siger Amalie. ”Du er ikke otte endnu. Der går en, to, tre… 11 måneder. Jeg er snart ældst.”

”11 måneder er ikke ret meget.””Jo, det er. Det er næsten et år.”

GODE VILKÅR FOR FLEKSIBILITETAmalie, Sebastian og Emily er elever i Salamander-gruppen på Præstemarkskolen i Søften og er dermed en del af det, der kaldes indskolingsafdelingen. Her bliver eleverne i 0., 1. og 2. klasse undervist sam-men på tværs af årgange, og de begynder i indsko-lingen dagen efter, at de er blevet seks år, eller når forældrene og skolen mener, de er parate til det.

Skolen har mange års erfaring med fleksibel ind-

skoling, som giver nye mu-ligheder for læring.

”Det er svært at finde nogle her på stedet, der ikke er glade for vores fleksible indskoling,” siger skole-leder Flemming Sørensen. ”Derfor kan vi godt anbefale modellen til andre, men det er selvfølgelig ikke alle sko-ler, der har samme forhold som os. Vi får børn fra kun to børnehaver, og de ligger lige i nærheden, så det er nemt at samarbejde og komme på besøg, når børnene nærmer sig deres første skoledag.”

ERFARINGER I KORT FORMPræstemarkskolens fleksible indskoling er hjem-megjort. Og i dag er den formentlig en væsentlig del af forklaringen på, at de lokale ejendomsmæg-lere bruger nærhed til den ”populære skole” som et salgsargument i deres annoncer.Erfaringerne kan opsummeres:

HFlemming Sørensen,skoleleder.

FOTO: PER ANDREASEN


Mads Christian og Laurits er sammen med Børnehuset Brøndsted

på skovtur. “Skal vi ikke også tage et billede af den her?” Laurits tager

rutineret et billede af edderkoppen. Sammen kigger de på resultatet på

den store skærm. “Den er flot, ikke?”Mens de er i skoven, kan Mads

Christian og Laurits selv redigere billederne. Sammen med pædago-

gerne udforsker de deres edderkop. De bruger internettet og kan på den

måde gennem billeder og produktio-ner fortælle deres venner og forældre,

hvilken slags edderkop de fandt.“De nye teknologier giver børn i

dagtilbud helt nye muligheder for at arbejde med den digitale læring.

Vi ønsker i Egedal Kommune, at den digitale læring skal understøtte de

kommunale indsatsområder, vi alle-rede arbejder med på dagtilbudsom-rådet,“ siger familieudvalgsformand,

Vicky Holst Rasmussen.

Succes i Egedal Kommune: iPads fra vuggestue til afgangsklasse De gode fortællinger står i kø, når det pæda-gogiske personale i Egedal Kommune skal forklare, hvad indførelsen af iPad har betydet for den pædagogiske praksis. Kommunen har haft pilotprojekter i gang siden sommer-ferien 2011 og er dermed en af de første til at tage det nye medie til sig. Det samme gør sig gældende på folkeskoleområdet, hvor Bæk-kegårdsskolen i Ølstykke siden nytår har haft fire forsøgsklasser med iPad.

Dagtilbud har traditionelt ikke arbejdet målrettet med medier, men som noget nyt har Egedal Kommune valgt at tænke områ-det ind i medielæringsstrategien.

“Det har været vigtigt, at vi fra starten

gjorde os klart, hvordan vi som kommune ville samarbejde omkring den digitale læ-ring,” siger Stieg Eriksen, centerchef for Skole og Dagtilbud. ”Vi ønsker at skabe en sammenhæng i børns læring mellem dagtilbud og folkeskole og inddrage børns mediemæssige kompetencer fra fritiden i læringen.”

Masser af medieerfaringBørn og personale i dagtilbud har hurtigt ta-get det nye medie til sig, og børnene begyn-der nu at bruge iPad, inden de er 2 år gamle. Den grafiske brugerflade og den intuitive tilgang gør, at selv de mindste børn kan navi-

gere rundt i de forskellige apps. Den målret-tede indsats betyder, at børnene i kommu-nen fremover møder til skolestart med flere års medieerfaring.Skoleudvalgsformand Karsten Søndergaard:

”Det er en fordel, at børnene kender me-diet fra børnehaven. Børnene er meget dyg-tige, hvilket betyder, at vi bruger vores tid på læring frem for på teknik.”

SammenhængEgedal Kommune har udarbejdet en me-dielæringsstrategi, hvor sammenhængen mellem dagtilbud og folkeskole bliver cen-tral i arbejdet omkring børns digitale læring.

Ved at binde de to områder sammen og ved at inddrage børnenes fritidsbaserede erfaringer lægger medielæringsstrategien op til, at skolen videreudvikler de digitale kompetencer, som børnene tilegner sig i dagtilbud og fritid.

Samtidig fokuseres der i Egedal Kommune på, at børnene tidligere introduceres til at ar-bejde med opgaveløsning og science samt sproglige og skriftlige kompetencer på iPad. Tilbagemeldingen fra kommunens skoler er, at de smarte tablets er med til at give mere tid til undervisning. Børnene har en nem og hurtig adgang til information, og de er langt mere selvhjulpne i deres arbejdsprocesser.

LÆRING UNDER FORANDRINGErfaringerne fra Egedal Kommune viser, at arbejdet med iPad kan være med til at redefinere læringen. IPads mobilitet og intuitive bru-gerflade skaber en ny læringsmæssig virkelighed, hvor der kan flyttes ressourcer fra teknik til pædagogik.

Teknologien har fundamentalt ændret læringens metoder og vilkår, så den nu er baseret på mobilitet, tilgængelighed og bruger-inddragelse.

INKLUSIONI Egedal Kommune bruges iPads i inklusions-arbejdet. Børn, der har svært ved at læse eller på anden måde følge den traditionelle undervisning, får med iPad mulighed for at udtrykke sig på en anden måde. Dermed får de en anden stemme, og de bliver aner-kendt af andre børn for det, de kan.

www.egedalkommune.dk


GLÆDE, TROVÆRDIGHED OG DYNAMIKDansk Skolefoto er en veletableret virk-somhed med mange år på bagen og samtidig fuld af fornyelse, hvilket både kunder og medarbejdere nyder godt af.

”Vi sætter en ære i at levere et godt pro-dukt – og gode billeder bliver til, når foto-grafen skaber den gode kontakt med ele-ven. Derfor er kommunikation en meget vigtig del af oplæringen af nye fotografer. Ved brug af moderne projektledelse bliver ALLE medarbejdere, lige fra produktionen til fotograferne inddraget, når vi skal finde ud af, hvordan vi kan udvikle koncepter og billedkvalitet til gavn for vores kunder,” siger Dansk Skolefotos direktør, Jesper Klausen.

Omstruktureringen til denne moderne projektledelse har internt medført en enorm arbejdsglæde og iver efter at udvikle virk-somheden. Og kunderne kan se resultatet i form af endnu bedre billeder og produkter.

NYE TIDERDen tid, hvor eleven sad foran en hvid el-ler grå baggrund og smilte, når fotografen sagde ”krokodillefis”, er forbi. I dag træder eleverne ind i et moderne studie, klar til at stråle igennem på en baggrund af modlys, og når billederne er taget, kan forældrene se, tilpasse og bestille billederne på Dansk Skolefotos hjemmeside.

Dansk Skolefoto har siden 1948 skabt glæ-de over hele landet og har fortsat dette mål som en mærkesag.

www.danskskolefoto.dk

At begynde i skolen er en stor begivenhed for de fleste børn, og heldigvis går det som regel godt. Alligevel kan den første tid i sko-len være meget krævende. Det ved man på Løgumkloster Distriktsskole, og derfor ind-førte man for to år siden rullende indskoling.

”Det giver en smidig overgang fra dagtil-bud til skole og betyder, at starten i skolen finder sted, når barnet er parat,” fortæller sko-leleder Tanja Linnet.

Første skoledag afhænger af barnets alder og modenhed. Mange begynder kort ef-ter seksårs fødselsdagen, men er det bedre tidligere eller senere, kan forældre og skole

træffe en anden aftale. For at lette overgan-gen samarbejder skolen desuden tæt med områdets dagtilbud, så barnet tidligt kender skolen, og skolen barnet.

Læring matcher niveauRullende indskoling er i Løgumkloster og di-striktsskolens to andre filialer i Bredebro og Øster Højst knyttet sammen med, at de før-ste skoleår er aldersintegrerede. Det betyder, at børnene i det, der på mange skoler hedder 0., 1. og 2. klasse, udgør en stor gruppe med i alt 18 lærere og pædagoger de tre steder.

”Det lyder af meget,” siger Tanja Linnet. ”Men

eleverne er opdelt i basisgrupper, der har en størrelse som en almindelig klasse. Her har de en lektion sammen om dagen. De andre lektioner foregår i fagbånd, hvor det enkelte barn bliver undervist på sit eget niveau,” siger skolelederen.

Sagt på en anden måde: udfordringerne i dansk og matematik matcher det enkelte barns niveau.

”Vi er blevet meget glade for rullende ind-skoling og aldersintegreret undervisning, for-di testresultater viser, at børnene får et godt fagligt udbytte, og fordi forældrene fortæller, at de er meget tilfredse med deres barns sko-lestart,” siger Tanja Linnet.

En særlig fordel ved den nye indskoling er, at skolen kan inkludere fagligt svage børn, der ellers skulle skilles ud og have specialun-dervisning. De er en del af fællesskabet fra første til sidste rul.

Tønder Kommune:Alle er med, når indskolingen rullerDistriktsskole opnår flotte resultater ved at sige goddag, når det passer barnet.

www.toender.dk

Eheim Serie 700 er markedets mest holdbare og udseendet er både friskt og tidsaktuelt.

Kontakt os for prøvemøbler og indretningsforslag

Auditoriemøbler der holder!Kontakt: Michael Mansa

Telefon: +45 29 27 63 [email protected]

www.eheim-moebel.de


Den opdaterede folkeskole

disse år sker der et ryk i retning af, at it og medier inddrages i fagene; det er ikke længere en it-vejleder, der er ansvarlig for skolens retning inden for it og medier i matematik – nu er det en matematikvej-leder eller en anden lærer med et opda-teret fagsyn - støttet af it-vejlederen.

I Danmarks it-vejlederforening ar-bejder vi for konstruktivt at være med

i dialogen om at finde de genveje, der støtter udviklingsinitiativerne - eksempel-vis med en temadag om vejlederroller 12. september 2012, arrangeret i samarbejde med Skolelederforeningen og Danmarks skolebibliotekarer.

Omstillingen er i gang på de fleste folke-skoler. Skiftet er båret af billigere og mere

stabil teknologi og onlineressourcer, der kræver højere båndbredde, men mindre lokal processorkraft og begrænset installa-tionsbøvl. Processerne er ofte båret af be-slutninger truffet sammen med den lokale it-vejleder, der også er klar til at vejlede om pædagogiske forhold.

I udgivelsen ‘it & undervisning’, der kan fin-des på http://it-vejleder.dk italesætter vi løben-de relevante temaer, og på http://faghæfte48.dk dialog om digital dannelse: Hos elever, læ-rere, ressourcepersoner, ledelse, leverandører og andre, der ønsker folkeskolens udvikling.

Godt skoleår!Thomas Skovgaard Næstformand i Danmarks it-vejlederforening

Vi tænker på naturen og på dine børns fremtid, når vi fotograferer

NYHED

Norberg Foto | Nr. Lyndelse Vej 2 | 5260 Odense S | T. -45 6595 9898 [email protected] | www.norbergfoto.dk

Vi har en god miljørigtig samvittighedNorberg Foto har som en af de eneste fotografer, valgt at være “grønne” og tænke på dit barns fremtid. Vi råder nu over topmoderne maskineri. Vi fremstiller kvalitetsbilleder og digitale print på miljørigtigt materiale. Vi kan som fotografer, ikke gå ud og tage billeder af dit barn og klassen, for derefter at gå hjem og producere billeder, velvidende at vi skader miljøet med kemikalier og tung-metaller, samt risiko for allergi ved indånding af kemikalier.

Hvad betyder det for digNår du vælger den sunde madpakke til dit barn, er det for dit barns velvære. Når du vælger dit barn skal dyrke motion, er det bl.a. for sund-hedens skyld. Når du vælger Norberg Foto, vælger du at være med til at tænke på miljøet, samt på vores ansatte der færdes i et sundere arbejdsmiljø, når de producerer dine

billeder, som nu undgår at komme i berøring med farlige stoffer.Fordelen er også at du kan bestille kvalitetsprint i mindre oplæg til meget fordelagtige priser.

Selvfølgelig bruger vi også miljøvenligt materialePapiret er miljøgodkendt, og er en del af den “grønne” pakken, som giver dig nogle flotte kvalitetsprint og billeder.

“Tiderne har ændret sig, danskerne vælger sundhed, og er mere og mere bevidste om hvad der er godt for miljøet og for deres børn” udtaler Morten Norberg, ejer af Norberg Foto. Derfor vil vi i Norberg Foto gå efter at være den fotograf i landet, der udover at kan tilbyde en god kvalitet med vores nye maskiner, også har valgt at tænke miljørigtigt”.Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Morten Norberg på tlf. 6595 9898.

Sagt om folkeskolen

”Jeg synes, det er sjovt at gå skole. Nogle gange laver vi svære ting, som man ikke lige kan i starten, men så finder man ud af, at man godt kan. Det er en god skole med en masse gode voksne. De laver hverken tingene for lette eller for svære. I min klasse er vi gode til at tage andre med i vores lege og ikke holde nogen udenfor. Jeg har mange venner, og det gør mig glad.”Klara Elisabeth, 9 år, Østerbro

”Da mine egne børn var små, var den lo-kale skole ikke god, men det har ændret sig fuldstændigt – i dag er det en rigtig god skole. Jeg elsker folkeskolen, og jeg synes, at man skal ofre en masse på at give børnene en god start. Det er vigtigt at sikre, at skolen fortsat er god.”Ulla Elin Naumann, København

”Min egen søn går på en lokal folkeskole i nærheden af Næstved. Der kommer børn fra områdets landsbyer, og selvom det er en lille skole, er den rigtig god. Skolen skal skubbe børnene i den rigtige retning, så de kommer til at lave noget, de både har evner for og interesserer sig for. Der har lærerne en vigtig rolle, fordi de ser børnene hver dag og kender dem godt.”Ibrahim Bozkurt, Høje Tåstrup

”Folkeskolen har klædt mine tre børn godt på, især socialt, fordi de har lært mangfol-digheden at kende. I fremtiden tror jeg, at folkeskolen er vigtig, fordi det er en fælles indgang, som giver det nødvendige samfundssind og lærer børnene medbor-gerskab og demokrati. Skolen giver sam-menhængskraft.”Mette Henriksen, København

”Jeg er i høj grad tilfreds med mine døtres folkeskole. Lærerne er topengagerede, og serviceniveauet er meget højt, når det gæl-der information til os forældre. Jeg har en helt grundlæggende tillid til, at de er meget klogere end jeg på, hvordan mine børns skoleforløb bliver bedst muligt. Jeg kan slet ikke genkende det billede af folkeskolen, man nogle gange støder på i medierne.”Jesper Bülow, Gentofte

”Lærerne bliver ikke så let sure. De skælder næsten aldrig ud. Det kan jeg godt lide. Det bedste ved min skole er at have frikvarter. Det værste er at lave opgaver. Især i dansk. Jeg kan i hvert fald bedst lide matematik.”Emil, 7 år, Amager

I


Tabulex - vi hjælper skoler med IT i hverdagen

Tabulex udvikler og leverer integrerede softwaresystemer til skoler og kommuner til administration af børn og ansatte. Softwareprogrammerne er intuitive og nemme at anvende og bruges bl.a. til skemalægning, tjenestetids- og elevadministration. To tredjedele af alle kommuner og mere end 1400 skoler anvender et af Tabulex’ pro-grammer. Tabulex arbejder tæt sammen med centrale myndigheder og interesseorganisationer i udviklingen af sine programmer og indgår i udviklingsprojekter med flere kommuner. Tabulex har 40 medarbejdere, er kåret til Gazellevirksomhed to gange og modtog i 2007 Dansk Industris Initiativpris. Læs mere her: www.tabulex.dk.

Kilango er en lille by på den kenyanske savanne. Her skinner solen konstant og støvet gør det svært at fokusere på noget, der er længere end 1 meter væk. På Kilango School arbejder Agnes. Hun er skoleleder og det er hendes job at fokusere på børnenes fremtid flere år ud i fremtiden.

MenMen hun gør det ikke alene! Vi hos Tabulex har ind-gået et samarbejde med Kilango School for at hjælpe dem ind i internettets tidsalder. Vi har leveret compu-tere og it-support til skolen, således at IT er kommet på skoleskemaet. Børnene lærer at bruge tekst-behandling samt at søge på internettet, og kan derfor nu se gennem støvet til en verden, der ellers kan virke uendeligt langt væk.

Vi mener, at udfordringerne i den danske folkeskole er store og vigtige - men vi mener også, at det er vigtigt at støtte den 3. verdens børn og deres lærere i bestræbelserne for en bedre skole. Vi arbejder derfor på flere fronter for at skabe en nemmere og arbejds-mæssig enklere hverdag med IT for lærere verden over.

Hvis du vil vide mere om Tabulex eller om voresarbejde i Kenya, kan du læse mere på www.tabulex.dk

Lejre Kommune gør skoledagen grønRessourcebevidst medborgerskab og grøn ansvarlighed begynder med indsigt og forståelse for naturen. Det får eleverne i folkeskolen, når undervisningen er konkret, inspirerende og af høj kvalitet, mener man i Lejre Kommune. Derfor sætter kommunen økologi og natur på skoleskemaet i et nyt projekt i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening.

”Vi vil styrke undervisningen i de naturvidenskabelige fag, samtidig med at vi fremmer en fælles skolekultur på tværs af kommunens folkeskoler. Blandt andet der-for søsætter vi et nyt skoleprojekt, der skal sætte øko-logi og natur på skoleskemaet i alle kommunens fol-keskoler,” siger Helle Dydensborg, chef for Center for Skoletilbud i Lejre Kommune. I det kommende skoleår vil skolernes medarbejdere blive tilbudt kurser, som kan styrke de grønne og bæredygtige temaer i fag som natur og teknik, fysik-kemi, hjemkundskab og biologi.

Projektet bliver forankret på hver skole af tre med-arbejdere fra undervisningen, skolebiblioteket og SFO´en. Samtidig bliver der skabt et virtuelt lærings-

rum, så alle medarbejdere kan trække på hinandens gode ideer på tværs af kommunen. ”Vi ønsker at ska-be rum og netværk, hvor medarbejdere fra forskellige skoler kan inspireres og dele ideer og erfaringer med hinanden,” siger Helle Dydensborg.

Fremtidens grønne borgereForuden at styrke de grønne fag i skolen skal projektet øge elevernes forståelse for deres egen rolle i en bæ-redygtig fremtid.

”Som fremtidens borgere er det vigtigt, at eleverne bliver rustet til at tage medansvar for naturen som vores fælles livsgrundlag. Derfor er det en vigtig del

af elevernes dannelse, at de bliver bevidste om klo-dens og lokalområdets ressourcer og deres egen rolle i, hvordan ressourcerne bruges bedst muligt,” siger centerchefen.

At økologi er i fokus i naturfagene i Lejre Kommunes skoler er ikke tilfældigt. Kommunen besluttede alle-rede i 2011 at tænke økologi ud i alle kroge af Lejre Kommune. Således arbejder man i kommunen med økologi og bæredygtighed på mange områder, lige fra børnehavemad over grøn turisme til landbrug.


Kuglebane Skriv selv

NYHED! Mymo® alfabet appMotiverende redsk’app’ til træning af skriveretningTril kuglen gennem bogstaverne Lær skriveretningen

Skriv, skriv, skriv inden dynamitten springerTræn skriveretningen

Hør bogstavernes fonetiske lydeLær bogstav-lydene, der sættes sammen med ord

Mange gentagelserBelønning med stjernermotiverer til at prøve igen og igen

Skalvi lege?Design af:

motiverende og inkluderende redskaber

inkluderende fysiske omgivelser

motiverende kommunikation

Når leg er læring:mymo.dk

motivation, design & leg

“Super motiverende app, der gør bogstavernes indlæring til en leg” Helle Gudum, indskolingslærer

Scan koden og kom direkte til app’en ellerlæs mere på mymo.dk

Udviklet i samarbejde med

hugelawn.com

23

1 Røde vokalerBlå konsonanterGår bogstavet ned i jorden eller op i himlen?

Overblik & belønning Træning

Oversigt

Baneoversigt1

2

3

Vind!

”Hejsan,” siger Gösta tit til alle sine venner.Gösta bor i . . . . . . . ligesom alle dem, han kender.

Han er skovarbejder og et rart og dejligt men’ske,fælder . . . . . . træer, som bli’r til møbler, som er . . . . . . .

Gösta rejser tit til . . . . . . . ved den . . . . . . . sydkyst,toget kører jätte snabbt, og det er næsten lydløst.Det er fuldt af slipsemænd og så en enkelt hippie,

som er sjov og læser bøger om Emil og Pippi.

Andre gange rejser han til . . . . . . . oppe nordpå,ser en elg, som står og tænker: ”Hvad mon ham dér glor på?”

Midnatssol betyder, solen skinner midt om natten,og man kan få dejlig rensdyrbøf, hvis man vil ha’ den.

Gösta ta’r til . . . . . . . når han savner byens larmen,eller til en skærgårdsø, når han skal nyde varmen.

Elsker . . . . . . . og . . . . . . . og de . . . . . . . skove,drømmer om sit bjælkehus, når han skal hjem og sove.

Jorma i …….. elsker sin sauna.Vejret er iskoldt, så den har han gavn af!

Sidste år frøs det så meget i …….,at stakkels Jorma fik frost i sin kindtand.

…… kan lave mobiltelefoner,mændene giver dem til deres koner.

Mærkeligt, for …… er meget alvorlige,siger så lidt, at man tror, de er dårlige!

Sproget i ……. er noget for sig selv, ja …Prøv at sige: Yhdeksänkymmentäneljä!

Bus nummer yksi eller bus nummer kaksi?Det er vist nemmere at snuppe en taxi!

Heavyrock-bands gi’r den tit hele armen,spiller helt vildt for at holde på varmen.

…… kan feste, og når natten slutter,sidder de stadig i saunaen og prutter.

LANDET ER: ___________________

1

3 4

På rejse med Sigurd Barrett

Politikens forlag udgiver i løbet af efteråret ”Sigurds Verdensatlas” med Sigurd Barrett-sange om lande hele jorden rundt. Hvis du gætter, hvilket land sangene på denne side handler om, kan du vinde et eksemplar af bogen plus en cd med sangene. Er du rigtig skrap, kan du skrive de manglende ord ind i teksterne.

Send dit svar til: [email protected] senest den 1. september.

FOR BØRN

2

. . . . . . . aflang øja, faktisk fire øerhelt øst for Kina

Farven lyserødblomstrende kirsebærtræer

dejlige dufte

. . . . . . . . . . . . . .Wakayama, . . . . . . .buldrende byer

Små haikudigtegammel . . . . . . . tradition

svære at forstå

Små fine damerarbejdende mennesker

rismarkens forår

Lækreste lakskosødeste, sjove sutsko

krøllet kimono

Fede fabrikkercomputerteknologi

i strålende sol

LANDET ER: ___________________

A ka’ ta’ til ……det wed a da, det kan a da.

Midt i skoven ka’ man nemt bli’ væki . . . . . . .

A ka’ ta’ til . . . . . . .det wed a da, det kan a da.

Dér bor både puma, bjørn og lossammen med os.


I . . . . . . . og i . . . . . . .svømmer de crawl.


Dér er både prærie, is og skov,jow jow.


Ved …….’s vandfald bli’r man kåd,vild og våd.


Sidste stop er …… klokken fem,så ska’ vi hjem.

LANDET ER: ______________________LANDET ER: ______________________

ILLUSTRATION: MALENE HOLM


Folkeskolens digitale fremtid findes (også) i det friDer bliver talt meget om, hvordan folkeskolen bedst kan blive en del af den digitale tidsalder. For udvalgte klasser i Thisted Kommune er det allerede virkelighed. De bruger iPads som en naturlig del af undervisnin-gen – og det giver spændende, nye muligheder.

”Som lærer mener jeg, det er vigtigt, vi klæder vores elever på til det samfund, de skal begå sig i, og her spiller teknologien en stor rolle. Derfor er det fantastisk at se, hvad iPads gør for elevernes motivation for at lære,” siger Eva Sjælland, klasselærer i 5.c på Tingstrup Skole.

iPads er med til at nedbryde skellet mel-lem leg og læring, og de er særligt gode til børn, der lærer ved at røre og gøre ting, forklarer Eva Sjælland.

”De inddrager flere sanser, og samtidigt er iPaden en personlig ting, som eleverne har med hjem og bruger i deres fritid,” siger hun.

”Elevernes produkter bliver mere selv-stændige og kreative, når de bruger iPads, fordi det er nemmere at sætte tegninger og video ind og ændre skrifttype.” Samtidig giver iPad-baseret læring nye muligheder for at variere undervisningen, fordi de er nemme at have med.

”Det giver dynamik og variation i under-visningen at være mobil – f.eks. skrev 5.c sommersansedigte i skoven på en lun og solrig fredag,” siger klasselæreren.

At iPads er et godt værktøj til at lære ele-verne at læse og skrive, skyldes ikke kun motivationen. Når man skriver i hånden, ser bogstaverne anderledes ud end dem,

man ser i bøger – men når man skriver på iPad, er det de samme bogstaver, og det gør det lettere for eleverne at sammenhol-de ordbillederne. Derfor staver de bedre.

Godt for store og små Også i de større klasser er der gode erfarin-ger med at bruge iPads.

”Den største fordel ved at arbejde med iPads i undervisningen er den virkning, det har på elevernes motivation. Som læsevej-leder kan jeg se, iPads motiverer til læs-ning,” siger Jane Christensen, klasselærer i 7. klasse på Sjørring Skole. Klassen låner blandt andet ebøger fra biblioteket og fø-rer læselogbog på wikispaces. Det rykker fagligt og kan bruges på mange måder på forskellige niveauer. ”Eleverne er oprigtigt interesserede i at bruge iPads, og nogle af fordelene i forhold til at arbejde med al-mindelige computere er, at det er nemt at arbejde med film, billeder og lyd – og så er de gode til kommunikation.”

iPad-baseret undervisning kan foregå næsten hvor som helst.

www.thisted.dk

Det kræver sin lærer at holde balancen i en tid med en rivende udvikling af læremidler på den ene side og en presset økonomi på den anden. – CFU’erne er med deres samlinger af og viden om konkrete, analoge og digitale læremidler et oplagt valg for skolerne.

I 1976 blev de daværende skolecentraler landsdækkende med en Amtscentral for Undervisningsmidler i hvert amt. Siden 2008 har Centre for Undervisningsmidler været statsligt forankret i professionshøjskolerne som seks CFU’er med afdelinger landet over

CFU har læremidlerne– og giver skolen overblikMange års tæt samarbejde med skolerne om formidling af læremidler gør Centre for Undervisningsmidler til lærerens forlængede arm, når skolens udfordringer skal løses.

Apps til tabeltræning, fagportaler med tyske filmklip, tv-udsendelser om vulkaner og nye bøger om bæredygtigt design. Med digitaliseringen af undervisningen eksploderer udvalget af læremid-ler til skolerne i disse år, og læreren har nok at forholde sig til. Kan historietimerne i 5.b gennem-føres via en onlineportal? Er den gamle grundbog stadig god nok? Og hvad med tv-udsendelser om historiske emner?

Som lærer er det en gevaldig udfordring at vælge til og fra, når undervisningen skal tilrette- lægges. Og det er her, CFU’erne kommer ind i klassebilledet.

CFU kvalificerer valgetDet regionale CFU er en oplagt hjælper for sko-lerne, når det handler om valg af læremidler. Det gælder både konkrete, boglige og digitale lære-midler, hvor lærerne fx kan streame tusindvis af tv-udsendelser direkte ind i undervisningen via CFU.

Alle undervisere på skoler og uddannelsesin-stitutioner kan bruge CFU. Centrene udlåner på landsplan årligt 3,2 millioner materialer og har et

korps på mere end 100 pædagogiske konsulenter.– På CFU har vi overblikket over læremiddel- situationen, og vi har de pædagogiske snuder langt fremme. Men vi kender også skolens virkelighed med alle dens krav og begrænsninger, siger for-manden for CFU’erne i Danmark, Lennart Brylle Svensson. Han understreger, at CFU’s styrke er at kvalificere lærernes valg og dermed løfte den værdifulde samfundsopgave, der placerer CFU på finansloven.– Overblikket over markedet, det alsidige udvalg af læremidler til udlån og ikke mindst det praksis-nære samarbejde med skolerne, samler forman-den op. – Det er denne kombination, der gør CFU til en så stærk medspiller for skolerne.

Se mere om streaming på www.cfufilmogtv.dkSe CFU’ernes placering på www.cfu.emu.dk

Hos os er CFU fuldstændig indgroet som materialemakker. Alle lærerne kender stedet, og når tingene skal lykkes for os – ud over hvad vi selv kan løfte – er CFU stedet, der træder frem på nethinden.”

Karsten Thygesen, skoleleder på Møllehøjskolen i Viborg og tidligere formand for Skolelederforeningen i Viborg”


Udfordringer, oplevelser og

samvær

Tlf. 35274040 [email protected] www.hags.dk

Legepladser - Parkudstyr - FitnessudstyrDanmark a/S

Vi hjælper med indretningen

Kontakt: Michael Mansa

Telefon: +45 29 27 63 [email protected]

Lofthængt medieforsyning med indbygget lavenergi belysning, 230V strømudtag, gas, vand, afløb.

Waldner Scala er systemcertificeret efter de nyeste danske regler og vi har referencer i hele landet.

Kontakt os for studiebesøg og indretningsforslag.

Fleksible faglokaler der højner læringsmiljøet

Tilbudet gælder august og september 2012. Levering kan frit vælges frem til april 2013.

Danfa leverer nu også med kvalitets plastplanker.

9.990,-+ moms, levering og montering.

12.000,-+ moms, levering og montering.

7.450,- incl. parasol pr. stk.

+ moms, levering og montering.

DANSK PRODUCEREDE UDENDØRS MØBLER I HØJ KVALITET

Danfa har forhandling af “Die-Schaukel” gynger.

TILBUD3 STK. BORDBÆNKESÆT uden ryg med douglas planker

3 STK. BORDBÆNKESÆT med ryg og douglas planker

BORD/BÆNKESÆT med Jatoba planker incl. kvalitetsparasol fra Zangenberg

www.danfa.dk +45 96 13 00 05


Skoler landet over er i fuld gang med at udforske, hvad tablets, smartphones, apps, interaktive tavler og sociale fora

som Facebook og YouTube kan bruges til. Mere differentieret undervisning, så den enkelte elev får de rette

udfordringer, er et felt, hvor øget satsning på it giver store gevinster. Bedre inklusion er et andet. Et tredje er inddragelse af flere læringsstile.

Veng Skole og Børnehus i Østjylland har gennem flere år gjort erfaringer med nye elektroniske undervisningsmidler. Det nyeste er et

interaktivt gulv, der både kan bruges til leg og til læring.

Hop... og hør en vokal

an man blive klog af at hoppe? Det spørgsmål stillede lederen og en af læ-rerne på Veng Skole og Børnehus i Skan-derborg Kommune sig selv for to år siden. Anledningen var, at man havde lyst til at gå i gang med et udviklingsarbejde, hvor det blev undersøgt, om bevægelser på et gulv kan kombineres med et program el-ler et template på en computer, så elever i

kraft af interaktionen kan løse opgaver. Skolen søgte midler til det nødvendige udstyr,

blandt andet en avanceret projektor og gik i gang!I dag har man fundet ud af, at svaret på det ind-

ledende spørgsmål er ja, men skolens ledelse og medarbejdere har også lært grænserne for hop-og-lær-teknologien at kende, og de har gjort en masse spændende erfaringer.

”Det er ikke alle lærere på skolen, der har delta-get, men vi har under alle omstændigheder fået en

indsigt, som kan bruges i mange sammenhænge, og som eleverne kan få gavn af, også i forhold til andre former for ny teknologi. Undervisning ved hjælp af it er en naturlig del af den måde, som vi driver fol-keskole på,” siger skoleleder Henry Thomsen.

FIND VOKALENVeng Skole og Børnehus har selv været med til at udvikle den software, der bruges i computerens vidensbrønd. En af opfindelserne er en såkaldt brikspil-skabelon. Den består af et antal brikker spredt tilfældigt i kanten af et stort kvadratisk felt på gulvet. Eleverne skal så kombinere to, tre el-ler flere brikker, der passer sammen. Et spil til de små hedder ”Find vokalen” og går ud på at røre en højtaler-brik, så den giver lyden af en vokal fra sig. Bagefter skal den samles med brikken med det udtalte bogstav og brikken, der forestiller et ord, som begynder med vokalen. En øvelse, som lægger

Et projekt som det her kan være med til at sikre, at mange elever får gavn af den store interesse for ny teknologi, der er

blandt lærerne i folkeskolen, siger pædagogisk it-konsulent Peter Bak-Jensen, Center for undervisningsmidler, VIA University College.

Skoleleder Henry Thomsen og lærer Linda Kolling er glade for at kunne bruge det interaktive gulv i undervisningen.

op til samarbejde hele gulvet rundt, og som giver anledning til masser af snak om bogstaver og ord.

”Øvelsen gør det muligt at udnytte og udvikle elevernes fælles viden, og vi ser et andet samar-

bejde, end vi som lærere på forhånd havde tænkt. Det er en stor styrke,” siger Linda Kolling.

Hun er lærer på skolen og en af de medarbejdere, der bruger projektoren og gulvøvelserne flittigt.

FORDEL FOR DE FLESTEEn anden styrke er, at eleverne kan bruge deres krop og hoved samtidig. Det appellerer til mange børn og gør dem mere motiveret for at være med i undervisningen.

Det er også en fordel, at de store elever kan ud-vikle spil til de mindre elever og til hinanden. Det kan være matematikstykker, som de lægger ind på brikker. På den måde er eleverne med til at udvikle hinandens viden.

”Men det er ikke altid en fordel for alle. Nogle urolige elever lærer ikke mere, selvom der indgår fysisk bevægelse i lektionen. Hop-og-lær skal bru-ges bevidst,” siger Linda Kolling.

Veng Skole og Børnehus har arbejdet sammen med Center for undervisningsmidler på VIA Uni-versity College om Hop-og-lær-projektet.

KFO

TO: P

ER A

ND

REA

SEN


Næstved = Faglighed og inklusionNæstved Kommune satser målrettet på bedre inklusion og mere faglighed i folkeskolen. Det giver resultater.

Inklusion der lykkesFærre børn har behov for vidtgående specialundervisning i Næstveds skoler.Øget inklusion bliver tit omtalt som noget, kommuner griber til for at spare penge på kontoen for specialundervisning.

Men i Næstved Kommune handler inklusion først og fremmest om, at børn har ret til et undervisningstilbud i deres nærmiljø og helst på deres egen skole og sammen med deres kammerater.

Kommunen har sat sig for at bevise, at inklusion kan lade sig gøre, uden at det går ud over undervisningens kvalitet, og at den er til gavn for både elever og medarbejdere.

”Vi er ikke færdige med omstillingen, men vi er kommet langt med at være en inkluderende organisation og med at udnytte de midler, der er til rådighed, til gavn for børnene og deres hverdag på skolerne,” siger formand for Børneudvalget Søren Dysted.

De enkelte folkeskoler har siden 2009 kunnet disponere over de midler, der hidtil er blevet brugt til vidtgående specialundervisning, og de har fået hjælp til at inkludere elever i stedet for at skille dem ud. Resultatet: Antallet af elever, der får over 12 timers specialundervisning, gik sidste skoleår nedad efter at være steget med 75 – 95 gen-nem flere år. Udviklingen fortsætter i år.

”Vores erfaring er, at økonomistyring og inkluderende pædagogik godt kan gå op i en højere enhed, og vores fokus er nu at understøtte udviklingen gennem kompeten-ceudvikling,” siger kontorchef i Skoleafdelingen Jan Heilmann.

Sprog og fag går i klinchNæstveds skoler bruger alle fag til at gøre eleverne gode til dansk.Hvorfor ikke gøre det til en fordel for tosprogede elever, at dansk som andetsprog ind-går i alle fag i folkeskolen? ”Selvfølgelig,” lyder svaret i Næstved. Derfor har kommunen i længere tid satset på, at tosprogede elever bliver klædt godt på sprogligt og fagligt i hele fagrækken.

Dermed følges den sproglige og faglige udvikling ad, og tosprogede elever bliver i normalklasserne i timerne i stedet for at blive skilt ud for at få særundervisning.

”Indsatsen er til fordel for alle,” forklarer tosprogskonsulent Susanne Fjellerad. ”Der bli-ver mindre behov for specialundervisning i form af undervisning i dansk som andetsprog uden for klassen, og alle elever har gavn af en mere bevidst brug af sproget i fagene.”

Konkret tager skolernes lærere i faget Dansk som andetsprog del i undervisningen i forskellige fag, hvor de sammen med faglæreren sørger for, at sprog og fag hænger sammen i lektionerne.

”I et forløb med læsning i danskundervisningen i 3. klasse kan opmærksomheden være rettet mod, hvilke grammatiske ligheder og forskelle der er på forskellige sprog. Det øger alle elevers sproglige bevidsthed. Alle elevers erfaringer med sprog ind-drages i undervisningen, og ad den vej anerkendes tosprogede eleveres modersmål også som en resurse. Sammenligning af sprog er med til at højne det faglige niveau for alle i klassen. Alle vinder,” siger Susanne Fjellerad.

Digitale læringsmidler styrker kvalitetenNæstved satser på at udbrede og bruge it, når den gør undervisningen bedre.

Digitale læremidler lyder som noget med at stirre ind i en skærm og taste løs på et tastatur. Men i Næstved griber man det anderledes an. Kommunen har en strategi for it i folkeskolen, der går ud på, at digitale læremidler skal være motiverende for eleverne og kun skal bruges, når de tilføjer undervisningen noget nyt.

Det kan være applikationer på mobiltelefoner, der gør det muligt at flytte undervisningen i matematik, geografi

eller måske biologi ud i naturen. Eller opgaver, som kan løses på en smart måde på en pc.

”Vi bruger digitale læremidler til at styrke kvaliteten og fagligheden i undervisningen og til tværgående at sikre børnenes trivsel og sundhed. På den måde kan it både være med til at udvikle fagene og til at motivere børnene til at gå op i dem,” siger børne- og kulturdirektør Per B. Christensen.

For at udbrede kendskabet til det, som digitale lære-

midler kan, og som analoge ikke kan, satser Næstved Kommune på skolernes ledelse og på deres vejledere. De sidste ved i forvejen meget om it, uanset om de er vejledere på området, skole- eller læsebibliotekarer.

”På den måde sikrer vi, at den viden, der findes på området, når ud overalt, så den enkelte elev kan få gavn af den,” siger Søren Fini Christensen, leder af Skolernes IT- og Mediecenter.

www.naestved.dkTelefon: 5588 5588


Vi åbner os for den store omverden. Skoler landet over opretter internationale

linjer, underviser på andre sprog og indfører sprogundervisning i de yngste klasser.

Randersgade Skole på Østerbro i København har siden 2009 været International Profilskole. Målet

er at ruste eleverne til en fremtid som globale verdensborgere. Styrket sprogundervisning med engelsk fra 1. klasse samt tysk og fransk i 5. og 6.

klasse er et af midlerne. Satsning på it og besøg fra og kontakter i udlandet er også med til at gøre skolen international. I skolens internationale profil indgår et samarbejde med Microsoft og med RUC-forskeren

Petra Daryai Hansen.

Verden kommer til skolen

i lukkede skolen op til verden, og verden kom til os.” Begejstringen lyser ud af øjnene på skoleleder Marianne Kron, når hun fortæller om Randersgade Skoles status som International Profilskole:

”Det er især alt det uforudsige-lige, som er fantastisk. Som for ek-sempel når urolige børn bliver for-

vandlet til kompetente mennesker, som bliver opfattet på en helt ny måde,” fortæller Marianne Kron.

Lærer Julie Svensson, der underviser i matematik og naturfaglige fag i udskolingen, tilføjer:

”Det har vi oplevet med IT-Kidz, hvor nogle børn har taget megastore skridt, og når elever fra de ældste klas-ser pludselig oplever, at det er så spændende at arbejde med internationale projekter, at de er nødt til at oppe sig for ikke at blive hægtet af.” SPÆNDENDE UDFORDRINGEn styrket it-satsning med blandt andet netbooks til ele-verne fra mellemskolen og op i de ældre klasser, digitale tavler i klasserne, mere sprogundervisning og en gen-nemgående international dimension er skolens faglige fundament. Et fundament, som gør, at børnenes ideer kan omdannes til læring.

”Det er magisk at opleve, når børn har et budskab og er i stand til at kommunikere det til andre børn i andre lande,” siger Marianne Kron.

Det har i det hele taget været en spændende udfor-dring at gøre skolen international:

”Børnene tænker ikke så meget over det – de er bare med på den. Vi har også mange positive tilkendegivelser fra forældre, som gerne vil bidrage. En lille flok ildsjæle startede processen med at brede de nye kompetencer ud til at omfatte alle – både forældre og medarbejdere. Nu er vi der, hvor ringene har spredt sig så meget i vandet, at flere og flere gerne vil være med til at fastholde den internationale dimension,” fortæller Marianne Kron.

Hun er ikke i tvivl om, at eleverne fra Randersgade Skole har en særlig ballast med sig:

”Vores elever kommer til at stille store krav til gymnasi-erne og universiteterne, når de når så langt!”.

GREEN KIDS En af eleverne er den 15-årige Clara Sofie Lindgreen, som går i 8. klasse og er elevrådsformand. Sammen med en veninde startede hun i 2010 organisationen Green Kids, som er blevet en del af skolens internationale profil:

”Vi havde haft klimauge på skolen i forbindelse med klimatopmødet i Danmark,” fortæller Clara, som oplevede, at der ikke skete mere, da mødet var overstået, og de uden-landske politikere var taget hjem:

”Derfor startede vi Green Kids, som er for børn og unge, der gerne vil passe på jorden. Miljøet er hele verdens an-svar, og derfor er det vigtigt at samarbejde med forskellige lande og lære andre holdninger og vinkler at kende.”

Clara Sofie er i det hele taget glad for, at hendes skole er international:

”Jeg elsker at lære sprog. Og i fremtiden kommer vi til at blive mere og mere connected med internettet og de sociale medier, og det skal vi lære at håndtere.”

Vi har som danskere noget at bidrage med i verden – den danske tilgang til skolen bygger på mange års

demokratisk selvforståelse, og derfor er den gangbar i fremtiden,” siger skoleleder Marianne Kron, Randersgade Skole.

V

Skoleleder og elev i international stemning. Marianne Kron og Clara Sofie Lindgreen.

FOTO: SØREN HALD

MindSet giver plads til flere børn

Ny tankegang hjælper Silkeborg Kommunes skoler til at inkludere bedre.

Uanset om et barn skal til at begynde i vugge-stuen, eller en teenager går på sidste år på en ungdomsuddannelse, gælder det om at være en del af et godt fællesskab for at kunne trives. Det er det helt grundlæggende i det MindSet for inklusion, som Silkeborg Kommune er be-gyndt at arbejde efter.

”Mange skal fortsat have specialtilbud, men nyere pædagogisk forskning viser, at fællesska-bet i en almindelig klasse er uhyre vigtigt. Derfor vil vi satse på at inkludere flere i de almindelige klasser. Det er dog i den sammenhæng vigtigt, at der er pædagogiske ressourcer til at støtte den enkelte elev i klassen,” siger Søren Kristensen, for-mand for Børne- og ungeudvalget.

Det nye MindSet går blandt andet ud på, at børn og unge skal have mindst én voksen fagperson, som de oplever som særlig betyd-ningsfuld, børn og unge skal opleve succes ved at kunne mestre udviklingsopgaver, og de skal have et godt grundlag for progression i de-res læring og udvikling.

For at føre tankegangen ud i livet arbejder Silkeborg Kommune ud fra en strategi på fem ben: Et af dem er en organisering af faglighe-den, der sikrer faglig bæredygtighed og fleksi-bilitet. Dette sker ved at oprette inklusionscen-tre på seks skoler, der samler viden på enkelte områder lige fra specifikke indlæringsvanske-ligheder til gennemgribende udviklingsfor-styrrelser, så der er sikkerhed for, at det enkelte barn får de bedst mulige tilbud. Et andet er et massivt kompetenceløft, så alle pædagogiske medarbejdere får mulighed for at tage den in-kluderende tankegang til sig, så de kan bruge den i hverdagen.

”De tre sidste ben i strategien går på mål-rettet arbejde med menneskesyn, økonomi-styring og tildelingsmodel samt formidling til personale, forældre og offentlighed. På den måde sikrer vi, at det nye inkluderende MindSet slår igennem,” siger leder af PPR, Poul Skaarup Jensen.

Inklusion virker!Sejs Skole har arbejdet med inklusion gennem flere år. Resultaterne er til at tage og føle på.”De kan måles på flere måder,” siger skoleleder Kristian Mikkelsen. ”En af dem er antallet af ele-ver, som vi ikke kan rumme. Det er meget lavt. De sidste fem år har der, så vidt jeg ved, kun været tre. Forklaringen er i høj grad en bevidst og prioriteret holdning til adfærd, kontakt og trivsel,” siger han.

AKT-indsatsen handler om uddannelse og accept. Da skolen for seks, syv år siden beslut-tede at opprioritere indsatsen, skete det ved at uddanne en række medarbejdere til AKT-lære-re. Det betyder, at de kan hjælpe den enkelte elev, en gruppe af elever eller hele klassen in-klusive læreren med at opnå bedre trivsel og dermed et bedre læringsmiljø. Det kan de gøre

Kristian Mikkelsen,skoleleder.

Anton Vigen Smolarz,formand for Sejs Skoles elevråd.

på mange måder. AKT-lærerne er dermed lige ved hånden

og kan hjælpe, før problemerne vokser sig store. Blandt andet ved at kigge på og komme med forslag til, hvordan samspillet mellem barn og lærer kan forbedres.

Kommunens AKT-konsulent, Trine Kri-stensen, bakker så den lokale indsats op ved at rådgive og vejlede AKT-lærerne en gang hver 14. dag.

”Ud over uddannelse handler det også om, at det er blevet legitimt at bruge AKT-lærerne. Alle lærere, elever og forældre ac-cepterer, at klassen, gruppen eller eleven kan have brug for hjælp udefra for at være

inkluderende og rummelig,” siger Kristian Mikkelsen.

Eleverne er glade for at gå på en skole, der satser på inklusion, mener Anton Vigen Smolarz. Han går i 8. klasse og er formand for skolens elevråd:

” I min klasse har vi i perioder fået hjælp af en AKT-lærer, fordi nogle i klassen havde det svært fagligt. Det virkede. Inklusion er gene-relt en god idé, fordi det modsatte, altså at samle børn med problemer i særlige klasser, kan virke forstærkende, men inklusion må ikke være noget, man kun gør for at spare.”

Sejs Skole har 660 elever og 60 pædago-giske medarbejdere.

www.silkeborgkommune.dkTelefon: 89 70 10 00

Documents

Skolelederforeningen Første lektion 1 ANNONCETILLÆG I ... · 2 Skolelederforeningen Frste lektion Opbrudstid Vi befinder os i en tid, hvor det er nødvendigt at tænke ... QR-Code