Danmark | 13Denne side er redigeret af Heidi HøjgaardKristeligt Dagblad Onsdag 14. november 2012

Følgende ledige stillinger kan du læse mere om på

www.k.dk/job

Stillinger

Stillingsbetegnelse Arbejdsgiver I avisen 1. gang AnsøgningsfristOrganistassistent SilkeborgKirke 2.november 18.november2012

YouthParticipationAdvisor RedBarnet 31.oktober 20.november2012

Administrator Danmission 31.oktober 21.november2012

Sognemedhjælper ØlbyKirke 22.november2012

Administrator AfricaInTouch 2.november 22.november2012

Medarbejdere DanskMissionsrådUdviklingsafd. 7.november 22.november2012

Præst Margrethekirken,Spanien 7.november 23.november2012

Kirketjener SanktJørgensbjergKirke 23.november2012

CRM-koordinator Julemærkefonden 2.november 26.november2012

Telesælger MyData 26.november2012

Frivilligmedarbejder Natherberget 7.november 28.november2012

Organist KirkeHyllingeSogn 29.november2012

Leder KirkensKorshær,Aarhus 7.november 29.november2012

CSRrådgiver RedBarnet 9.november 30.november2012

Leder KirkensKorshær,Fredericia 14.november 20.december2012

www.k.dk/job

Af Morten Mikkelsenmikkelsen@k.dk

I det store undervisningslo-kale, som egentlig er en kan-tine, sidder hele 8. klassetrin på Utterslev Skole i grupper på fire elever omkring hvert af de runde borde. Opmærk-somheden er rettet mod to mål. Dels deres lærere, Trine Stein Graakjær og Nina Thilo Funder, der står ved et smart-board og forklarer, hvad da-gens øvelse går ud på. Dels det elektroniske hjælpemid-del, de hver især har foran sig. En lille bærbar iPad, hvor de kan klikke sig ind i doku-mentmappen og finde den samme tekst, som står at læ-se på tavlen.

Vi befinder os i en danskti-me i den københavnske bydel Bispebjerg, og skønt det elek-troniske udstyr er topmoder-ne, er det Astrid Lindgrens knap 40 år gamle børneklas-siker ”Brødrene Løvehjerte”, der er omdrejningspunktet. Inden eleverne skal lytte til en lydfil, hvor et uddrag af bogen bliver læst op på svensk, skal de arbejde med temaet ”Fantastiske fortæl-linger”. Målet med timen er, at eleverne forstår nogle af fantasy-genrens spilleregler.

Før eleverne får lov at tæn-de iPad’en, får de forklaret, at der grundlæggende findes tre typer fortællinger inden for genren. Der er åbne kon-struktioner, hvor hovedper-sonerne bevæger sig fra en genkendelig virkelighed ind i eventyrverdenen, som når børnene i ”Narnia” går gen-nem garderobeskabet. Der er lukkede konstruktioner, hvor hele fortællingen foregår i en anden verden, som ”Ringe-nes herre”. Og så er der de underforståede konstruktio-ner, som foregår i virkelighe-den, men med magiske ind-slag, som ”Gummi-Tarzan”.

Lidt efter tænder eleverne maskinerne. Tastaturet viser sig på skærmene, og alle ele-ver skriver de tre kategorier op. Først to og to og siden alle fire i gruppen skal de nu fin-de eksempler på værker, som tilhører hver af de tre typer. Astrid Gerhardt kommer hur-tigt på ét bud. Ud for ”åben konstruktion” skriver hun ”Harry Potter”. Hun diskute-rer med sin makker, Tobias Holm, hvordan det er fat med ”Twilight”-sagaen. Titlen bli-ver skrevet op og blokmarke-ret og med en pegefinger flyt-tet rundt i kategorier på trykskærmen, inden den til sidst lander i den underfor-ståede kategori.

Men hvordan er det med ”Brødrene Løvehjerte”? Astrid og Tobias er i tvivl, indtil deres gruppefæller, Laura Rimmer Hansen og Rolf Appel, slutter sig til dis-kussionen:

”Vi mener, at den må høre hjemme i den åbne kategori, for de dør jo i den virkelige

verden, inden de kommer til eventyret,” siger Rolf.

eleverne på Utterslev skole er vant til opmærksomhed fra medier, som vil fortælle hi-storien om skolen, som alle-rede i sidste skoleår investe-rede i iPads til hele 7. klasse-trin. I år er satsningen udvi-det til, at hele overbygningen fra 7. til 9. klasse får en iPad hver. På mellemtrinnet, 3.-6. klasse råder lærerne over i alt 30 maskiner, og i indskolen har hver klasse fem iPads. I de små klasser bruges maski-ner meget til spil og legende opgaver, mens de ældste ele-ver i iPad’en har et seriøst ar-bejdsredskab til informati-onssøgning, opgaveskrivning – og til læsning.

”Alt går lidt hurtigere med iPad’en. Man skal ikke lede efter bogen eller tænde for computeren. Det er ét tryk, så går man direkte ind på nettet for at finde en tekst eller en oplysning,” forklarer Kathri-ne Petersen fra 8. b.

At internettets oplysninger ikke nødvendigvis er så tro-værdige som dem, bøgerne indeholder, er Kathrine og hendes kammerater udmær-ket klar over. Men de lærer at søge de rigtige steder.

”Og typisk finder vi flere kilder, så vi kan sammenlig-ne, hvad der passer sam-men,” forklarer hun.

Morten Nydal er it-vejleder og lærer på Utterslev Skole. Han forklarer, at en iPad ikke nødvendigvis er det bedste hjælpemiddel i skolen, og det er i hvert fald ikke det eneste saliggørende. For eksempel er en iPad ikke ideel at skrive længere tekster på, fordi den ikke har et rigtigt tastatur som en computer. Men sko-

len har valgt netop denne maskine, fordi dens pris gør det muligt at give hver elev én enhed.

”Når forholdet mellem elev og iPad er én til én, bringer det undervisningen hen på et andet plan. IPad’en bliver et værktøj. Den er let at arbejde med, og der opstår kun få tekniske problemer. Det fri-gør tid og kræfter til det, det egentlig drejer sig om, nemlig undervisningen,” siger han.

Dermed sætter it-vejlederen fingeren på det, som ellers er faldgruben, når teknologibe-gejstrede kommunalpolitike-re og skoleledelser netop nu køber iPads og andet it-ud-styr for milliarder af kroner. Nemlig at undervisningens fokus bliver, hvad man kan bruge de prægtige, nye ma-skiner til, i stedet for at sko-len forholder sig til, hvornår og hvordan maskinerne kan understøtte det, læreren ger-ne vil lære eleverne.

Med inspiration fra fanta-sy-kategorierne i timen på Ut-terslev Skole kunne man sige, at den gode lærer bruger en iPad eller computer underfor-stået. Som et element, der hentes ind i skolens virkelig-hed. Den dårlige lærer lader eleverne bruge iPad’en til at forlade virkeligheden og til-bringe undervisningstiden alene i et parallelunivers på maskinens præmisser. Et uni-vers, hvor eleverne måske læ-rer noget helt andet end det, der er skolens formål.

Ifølge Jeppe Bundsgaard, lektor og ph.d. ved DPU Aar-hus Universitet og ekspert i danskfagets it-didaktik, bur-de der være meget mindre fo-kus på teknologi og meget mere på at udvikle en god un-dervisningspraksis.

”Der er en overdreven fore-stilling om, at indkøb af et stort antal iPads til skolen i sig selv giver en bedre under-visning. Men en iPad er ikke målet i sig selv. Det er, at sko-len giver eleverne nogle fær-digheder og gør dem kompe-tente til at deltage i det dan-ske demokrati. Den er heller ikke midlet til at nå målet. Det er en dygtigt tilrettelagt undervisning. Men den kan måske være et blandt flere hjælpemidler, læreren kan trække på i denne sammen-hæng,” siger Jeppe Bunds- gaard.

Han peger på, at hvis man sammenligner Danmark med andre lande, ligger vi helt i top med hensyn til at have gi-vet skoleelever adgang til computere og internet. I den internationale skoleundersø-gelse PISA 2009 giver danske elever også udtryk for, at de bruger it rigtig meget. Kun norske elever giver udtryk for, at de bruger it lige så me-get. Men når man måler på, hvor gode eleverne er til at bruge it til at lære noget og omsætte den viden, de får, daler de danske elever ned under gennemsnittet af alle lande i undersøgelsen.

”Vi er forholdsmæssigt dår-

ligere til at bruge it til, at ele-verne også lærer noget. Min hypotese er, at det skyldes, at man i andre lande i højere grad mener, at der er noget at lære. Herhjemme er der et alt for børnepositivt syn på, at hvis bare vi giver barnet en iPad eller computer, kommer læringen af sig selv,” siger Jeppe Bundsgaard.

Men ifølge andre kilder går udviklingen nu i retning af mere fokus på selve under-visningen og mindre på be-novelse over smarte nye ma-skiner. Sidste år afsatte rege-ringen 500 millioner kroner til udvikling af digitale lære-midler i folkeskolen frem til 2015, og kommunerne har forpligtet sig til at spendere et tilsvarende beløb. I øvrigt udgør iPads kun én blandt flere mulige løsninger, som også omfatter såkaldte Note-book-maskiner. Og en af de store udfordringer er lige nu at sikre, at internetdæknin-gen er god nok til, at et meget stort antal elever på den en-

kelte skole kan være på nettet samtidig, påpeger Lis Sand-berg, vicekontorchef i Kom-munernes Landsforening.

”Der er utrolig mange mu-ligheder for at bruge it til at engagere eleverne. En anden fordel er, at det giver lærere mulighed for at dele hele de-res forløb med andre, fordi det er lagret digitalt,” siger Lis Sandberg, som ikke deler lektorens vurdering af de kommunale it-beslutninger.

På Utterslev Skole er det åbenlyst, at den konkrete dansktime ikke ville have væ-ret fundamentalt anderledes, hvis lærerne skulle bruge en gammeldags tavle, og elever-ne skrive i et kladdehæfte. Derfor kan investeringen i nyt udstyr virke voldsom. Allige-vel vurderer Morten Nydal og hans kolleger, at den iPad-understøttede undersvisning fører til, at eleverne lærer lidt mere:

”Vi har en ambition om, at eleverne skal være medun-dersøgende. Det er ikke bare os lærere, der har alle svare-ne. Vi tilrettelægger under-visningen. De bidrager med, hvad de hver især kan byde på. Og hver enkelt deler sine resultater med de andre. I den proces oplever vi, at ele-verne hurtigere tager under-visningens mål til sig og gør dem til deres egne.”

Skoler skal bringe it ind i virkelighedenNetop nu investerer kommuner og skoler milliarder af kroner i iPads og andet it-udstyr til undervisningen. Men hvis effekten skal være, at eleverne lærer mere, er det nødvendigt at bruge udstyret med stor omtanke, påpeger eksperter

2 I dansktimen på Utterslev Skole overvejer Astrid Gerhardt og Rolf Appel, hvilken type eventyr ”Brødrene Løvehjerte” er. Deres iPads bliver brugt som en blanding af skolebog, klad-dehæfte og opslagsværk. – Fotos: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen.

Kirkens Korshærs Varmestue i Fre-dericia er et værested for socialt sårbare mennesker, som har brug for vores tilbud om mad, samtale og socialt samvær.

Vi søger en leder til en nyoprettet fuldtidsstilling. Lederens arbejde har udgangspunkt i et kristent livs- og menneskesyn, så man skal have sind og sans for vores brugere og engagere sig i Kirkens Korshærs fol-kekirkelige, sociale arbejde.

Som leder får du ansvar for indhol-det og koordineringen af det dag-lige arbejde samt for at udbygge det økonomiske fundament for varmestuen.

Det forventes, at lederen indgår i de daglige opgaver på varme-stuen i samarbejde med to del-tidsansatte og 25 frivillige. Der vil blive lagt stor vægt på din evne til at skabe gode rammer for sam-arbejde og frivilligt engagement, samt at du har relevant erfaring eller uddannelse. Medlemskab af folkekirken er en forudsætning.

Se hele stillingsopslaget og stillingsbeskrivelse på www.kirkenskorshaer.dk under Information

Ansøgningsfrist er torsdag den 20. december 2012.

Leder af Kirkens Korshærs arbejde i Fredericia

Kirkens Korshær er en social og folkekirkelig hjælpeorganisation, der har sit virkeområde blandt samfundets marginaliserede og udstødte grupper: ensomme, hjemløse, psykisk syge og misbrugere. Kirkens Korshær har omkring 400 ansatte og 8000 frivillige medar-bejdere. Arbejdet støttes af stat og kommuner, men drives grundlæggende for privat indsamlede midler. Kirkens Korshærs samlede omsætning var i 2011 på ca. 221 mio. kr.

Officielle stillinger

0 En iPad indebærer, at elever-ne kan finde den tekst, de skal læse, blot ved hjælp af et tryk med fingeren. Det er hurtigt og nemt, men ingen garanti for, at undervisningen er god.

/ritzau/

Gerningsmænd i selv gamle drabssager skal ikke sove alt for roligt. Forbedret dna-tek-nologi har senest fået politiet til at genåbne i alt 11 sager om drab – det ene helt tilba-ge i 1967.

Det er politiet i København og på Sjælland, der har fun-det de gamle drabssager frem af gemmerne, og i andre poli-tikredse overvejer man lø-bende, om man skal genopta-ge sager.

I København er det takket være den nye teknologi lyk-kedes politiets eksperter at opdage dna-profiler på for-modede gerningsmænd i fire sager om uopklarede kvinde-drab.

Politiet har endevendt 18

uopklarede drabssager, og foreløbig er seks af dem un-dersøgt af retsgenetikerne. I fire af dem har der været gen-nembrud, som nu har givet flere meget konkrete tip til politiet.

Københavns Politi har alle-rede fået fem konkrete tip fra borgere i to af fire genåbnede sager.

”Der er flere konkrete ting i henvendelserne, to af hen-vendelserne har vi intet hørt om før, og en tredje har vi muligvis hørt om. Vi har ikke anholdelser i nær fremtid, men der er flere muligheder i de tip, vi har fået,” siger vice-politiinspektør Jens Møller fra Københavns Politi.

Midt- og Vestsjællands Po-liti genoptager efterforsknin-gen af seks uopklarede drab,

fordi der er nye muligheder for at trække dna-materiale ud af gamle spor.

”Teknikken til at sikre dna-materiale er blevet forbedret, og det er blevet muligt at få brugbart dna ud af selv me-get små mængder spyt eller andre biologiske spor, som en gerningsmand har efter-ladt,” fortæller vicepoliti-kommissær Ove Pedersen.

Selvom den ældste af de nu genåbnede uopklarede drabssager er fra 1967, er poli-tiet optimistisk.

Nordsjællands Politi gen-åbner efterforskningen af en sag fra 2007, da en bilfor-handler i Smørum blev dræbt under et hjemmerøveri. Det oplyser vicepolitiinspektør Henning Svendsen.

Ny teknologi får politiet til at genåbne 11 drabssagerDet er blevet lettere at finde frem til dna-profiler

Ny aftale fordobler energibesparelserneDanmark skal i løbet af de næste tre år spare energi, der svarer til et års forbrug i om-kring 400.000 husstande. Det fremgår af en aftale, der i går blev indgået mellem klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard (R) og net- og distributionsselskaberne. Aftalen forpligter net- og di-stributionsselskaberne til at hjælpe deres kunder med at reducere energiforbruget. /ritzau/

6131 lærerstillinger sparet væk på 3,5 årPå blot tre et halvt år er hver tiende lærerstilling forsvun-det, viser tal fra Det Fælles-kommunale Løndatakontor, som er trukket for Avisen.dk. Det står langt værre til på de danske folkeskoler, end dan-skerne aner, mener forman-den for Danmarks Lærerfor-ening, Anders Bondo Chri-stensen. /ritzau/

kort Nyt