Skolernes kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 · 2.2. Skolereform 2014 Regeringen indgik en bred politisk aftale med Venstre, De konservative og Dansk Folkeparti den nye folke-skolereform,

Dokumentnr.: 727-2012-154805 side 1

Skolernes

kvalitetsrapport

for skoleåret

2014/15



Indhold

1. Indledning .................................................................................................................................................. 5

1.1 Baggrund for kvalitetsrapport ........................................................................................................... 5

2. Skolereform, skolestrategi og arbejdstidsregler ....................................................................................... 6

2.1 Skolestrategi ............................................................................................................................................ 6

2.2. Skolereform 2014 ................................................................................................................................... 7

2.3 Nye arbejdstidsregler .............................................................................................................................. 8

2.4 Implementeringsstrategi ......................................................................................................................... 8

3. Økonomi fra 2010 – 2015 ........................................................................................................................ 10

3.1 Besparelser på skoleområdet i 2010-11 ................................................................................................ 10

3.2 Ny elevafhængig ressourcetildelingsmodel i 2012 ................................................................................ 10

3.3 Ny elevafhængig ressourcetildelingsmodel for specialområdet (differentierede tiltag) ...................... 10

3.4 Skolereform: KL’s budgetforudsætninger i ressourcetildelingsmodel .................................................. 11

3.5 Politiske rammebeslutninger 2013 ........................................................................................................ 12

3.6 Tildelte driftsmidler ............................................................................................................................... 12

3.7 Tildelte midler til implementering af skolereform ................................................................................ 14

4. Elevtal ...................................................................................................................................................... 15

5. Demokrati ................................................................................................................................................ 16

5.1 Odder Fælles Elevråd ............................................................................................................................. 16

5.2 Forældresamarbejde ............................................................................................................................. 16

6. Fællesskaber ............................................................................................................................................ 18

6.1 Kommunal handleplan for Børnenes fællesskaber ............................................................................... 18

6.2 Læringsmiljøer og pædagogisk analyse (LP) .......................................................................................... 19

6.3 Diplom-modul i social inklusion ............................................................................................................. 19

6.4 Trivselsundersøgelse ............................................................................................................................. 20

6.5 Elevernes fravær .................................................................................................................................... 20

6.6 Digital mobning ..................................................................................................................................... 21

6.7 Aldersintegration og landsbymodeller ............................................................................................... 21

7. Særlige indsatser ..................................................................................................................................... 22

7.1 Skolernes planlagte fordeling af normaltimer, differentierende tiltag og specialundervisning. .......... 22

7.2 Differentierende tiltag (støtte, holddeling mm.) ................................................................................... 23

7.3 Særlige støttetimer ................................................................................................................................ 24

7.4 Børn i vidtgående specialundervisning .................................................................................................. 24


7.5 Specialundervisningslærere................................................................................................................... 25

7.6 Dansk som Andetsprog .......................................................................................................................... 26

8. Faglighed .................................................................................................................................................. 26

8.1 Lærernes kompetencer ......................................................................................................................... 26

8.2 Afholdte udgifter til undervisningsmaterialer ....................................................................................... 33

8.3 Folkeskolens afgangsprøver .................................................................................................................. 33

8.4 Evalueringsformer ................................................................................................................................. 34

8.5 Lektiehjælp ............................................................................................................................................ 36

9. Nytænkning ............................................................................................................................................. 37

9.1 Digitale læringsmiljøer ........................................................................................................................... 37

9.2 Budget.................................................................................................................................................... 38

10. Balance ................................................................................................................................................ 38

10.1 Det professionelle læringsfællesskab .................................................................................................. 39

10.2 Den professionelle lærer ..................................................................................................................... 40

10.3 Den professionelle pædagog ............................................................................................................... 40

10.4 Anvendelse af pædagoger i undervisningen ....................................................................................... 41

10.5 SFO ....................................................................................................................................................... 42

10.6 Pædagogernes kompetencer .............................................................................................................. 43

11. Medarbejderforhold .................................................................................................................................. 44

11.1 Antal årsværk på skolerne ................................................................................................................... 44

11.2 Sygefravær ....................................................................................................................................... 44

12 Overgang til ungdomsuddannelse ....................................................................................................... 44

Bilag 1 Liste over figurer .................................................................................................................................. 47


1. Indledning

1.1 Baggrund for kvalitetsrapport.

Udarbejdelsen af kvalitetsrapporten sker på baggrund af bekendtgørelse 665 af 20. juni 2014. Hensigten

med kvalitetsrapporten er, at denne primært skal fungere som et mål- og resultatstyringsværktøj for kom-

munalbestyrelsen. Den skal samtidig vise, hvordan kommunen og dens skoler lever op til de enkelte skolers

niveau i forhold til de nationale mål og fire resultatmål, som danner grundlag for en vurdering af folkesko-

lens resultater og faglige niveau.

Kvalitetsrapporterne udarbejdes hvert andet år. I reformens første to år vil der være særligt fokus på sko-

lernes implementering af skolereformen. Derfor skal der som en overgangsordning udarbejdes kvalitets-

rapporter både i skoleårene 2014/2015 og 2015/2016.

Kvalitetsrapporten skal jf. bekendtgørelsen indeholde data på de følgende fire hovedområder, som er

1) Karaktergivning ved folkeskolens 9. -klasseprøver, herunder med socioøkonomiske referencer.

2) Resultater af nationale test i dansk og matematik.

3) Overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse.

4) Resultater af den obligatoriske trivselsmåling.

På BUK-udvalgsmødet den 18.januar 2015 blev der truffet beslutning om, at forvaltningen skal udarbejde

en kvalitetsrapport med en udvidelse af fire temaer, samt at udsætte byrådets vedtagelse af den endelige

rapport. Udvidelsen sker på baggrund af et behov for en rammesammenligning, og dermed for at skabe et

retvisende billede af skolernes implementering af såvel skolestrategi som skolereform.

Kvalitetsrapporten for skoleåret 2014/2015 vil derfor udover de fire lovbestemte områder, også indeholder

oplysninger om følgende fire temaer:

Rammeforhold jf. tidligere lovgivning om kvalitetsrapporter.

Status på implementeringen af skolestrategien.

Status på skolereformens mål og tiltag jf. den nye lovgivning.

Medarbejderforhold (sygefravær, undervisningspct m.v).

Kvalitetsrapporten indeholder data fra lokale skoler og danner udgangspunkt for en analyse af økonomien i

folkeskolen. Analysen skal dels afdække skolernes muligheder leve op til intentionerne i folkereformen ud

fra eksisterende rammer, dels muligheder for at effektivisere i det samlede skolevæsen og på den enkelte

skole. I analysen skal skolerne benchmarkes internt og kommunens ressourceforbrug benchmarkes med

andre kommuner. Kommissorium udfærdiges, når kvalitetsrapporten er færdiggjort. Efterfølgende diagram

illustrerer den samlede proces med kvalitetsrapport og analyserapport.


Figur 1 Proces omkring kvalitetsrapport og analyserapport

2. Skolereform, skolestrategi og arbejdstidsregler I de kommende afsnit vil der bliver redegjort for de politiske beslutninger, der har relevans i forhold til ud-

formningen af kvalitetsrapporten: Odder Kommunes skolestrategi, skolereformen og arbejdstidsregler.

2.1 Skolestrategi Byrådet vedtog den 4. februar 2012 en skolestrategi. Dele af intentionerne fra Børn- og ungepolitikken er

afspejlet i skolestrategien. Kvalitetsrapporten er derfor bygget op omkring pejlemærkerne fra skolestrate-

gien.

Byrådet har i politikken og strategien haft særlig fokus på følgende fem temaer:

- Demokrati

- Fællesskaber:

- Faglighed

- Innovation

- Balance

Nedenstående figur illustrerer skolestrategien.

Status

(kvalitetsrapport)

jan. - maj

Analyse

(Analyserapport)

april - august

Tiltag


Figur 2: Skolestrategien

2.2. Skolereform 2014 Regeringen indgik en bred politisk aftale med Venstre, De konservative og Dansk Folkeparti den nye folke-

skolereform, der trådte i kraft den 1. august 2014. Formålet med den nye folkeskolereform er, at fokus skal

flyttes væk fra rammer og timetælleri og hen mod elevernes læring. Endvidere er formålet med reformen,

at alle elever skal lære mere, end de gør i dag, og at alle elever skal trives. Der er iværksat tre overordnede

mål, hvor folkeskolens styrker og faglighed fastholdes og udvikles gennem:

Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden

og praksis.

Med udgangspunkt i de tre overordnede mål, er der iværksat 3 indsatsområder, der skal sikre, at der sker

en målopfyldelse af ovenstående. Den nye folkeskolereform indeholder bl.a. følgende:


En længere og varieret skoledag

For eleverne betyder folkeskolereformen, at antallet af timer i dansk og matematik er udvidet fra 4.-9. klas-

se. Samtidig er engelsk udbudt fra 1. klasse og tysk fra 5. klasse. Motion og bevægelse skal integreres i alle

elevers skoledag i gennemsnit 45 minutter dagligt. Endelig skal skolerne integrere understøttende under-

visning i skoledagen.

Udvikling af undervisning og læring, kompetencer og viden

For at opfylde de tre mål er lærernes kompetencer af stor betydning. Derfor har regeringen vedtaget mål-

sætning for lærernes kompetencer, hvor alle lærere skal senest i 2020 have undervisningskompetence –

svarende til linjefag – i de fag, de underviser i. Der er fra regeringens hold afsat 1 mia. til at løfte lærernes

kompetencer i de kommende fire år. I Odder tilføres skolerne årligt 450.000kr til kompetenceudvikling.

Midlerne indgår i den samlede ramme (Odder Kommunes omstillingspulje for implementering af folkesko-

lereformen) til at løfte intentionerne i skolestrategi og folkeskolereform.

Skoleledelse og styring

Den nye folkeskole stiller nye krav til en synlig skoleledelse, derfor skal skolelederne efteruddannes, så de

kan sætte mål for og følge op på skolens udvikling og udvikle den pædagogiske praksis i undervisningen.

Samtidig er der sket en forenkling af elevplaner og kvalitetsrapport. Odder Kommune har fået bevilget

200.000kr. fra Undervisningsministeriet til at etablere kompetenceløft for skolelederne. Midlerne indgår i

den samlede ramme (Odder Kommunes omstillingspulje for implementering af folkeskolereformen) til at

løfte intentionerne i skolestrategi og folkeskolereform.

2.3 Nye arbejdstidsregler I kraft af den nye folkeskolereform, har både lærerne og pædagoger fået nye arbejdstidsregler og aftaler.

I Odder er det aftalt, at den fulde arbejdstid udføres på skolerne. Den enkelte medarbejder og leder kan i

særlige tilfælde lave aftaler om udførelsen af arbejdet på andre steder end på skolen. Byrådet har vedtaget

at alle pædagogiske medarbejdere har en bærbar PC og en reol og at der er investeret i arbejdspladser i

forholdet 2 til 1. Arbejdspladserne 2:1 er finansieret gennem omstillingspuljen. Flere af skolerne har priori-

teret, at alle pædagogiske medarbejdere har sin egen arbejdsplads og fundet ressourcer i eget budget.

I forbindelse af aftalerne om arbejdstid har byrådet besluttet, at udvide elevernes antal af skoledage i en

prøveperiode på to år. Eleverne har i skoleåret 2014/15 203 skoledage. I skoleåret 2015/16 har skolerne

207 skoledage.

2.4 Implementeringsstrategi Odder Kommune har siden juni 2013 formidlet implementeringen af folkeskolereformen, skolestrategien

samt nye arbejdstidsaftaler og regler via 5 drejebøger, en analyserapport og politiske rammebeslutninger.

Drejebog 1

Drejebog 1 rummer overordnede tanker om værdier, proces og organisering


Drejebog 2

Drejebog 2 beskriver væsentlige analysetemaer i forhold til skolestrategi, skolereform og arbejdstidsregler.

Den indeholder en beskrivelse af analysetemaer og organiseringen af analysefasen. Analysefasen pågik i

tidsrummet september – november 2013. Arbejdet fra drejebog 2 blev samlet i en analyserapport. Anbefa-

lingerne fra analyserapporten blev samlet i et notat til byrådet ”politiske rammebeslutninger”, som blev

vedtaget den 9. december 2013. Implementeringsprocessen har efterfølgende fulgt beslutningerne i det

politiske rammenotat.

Drejebog 3

Drejebog 3 indeholder en beskrivelse af kommissorier og processer for de første væsentlige udviklingsom-

råder, som skulle være afklaret ved skolestart i august 2014. Fase 1: januar – juni 2014. Der er vedhæftet

et bilag, som fordeler arbejdet med de politiske rammebeslutninger på 3 faser. Nedenstående er et udpluk

af temaerne:

- Det samlede skolevæsen løser opgaven med tysk og fransk

- Fremtidens fritidstilbud

- Specialklasserne og folkeskolereformen

- Trivselsmåling for medarbejdere

- iPad 1:1 – udskiftning og nyindkøb

- Pejlemærker for efteruddannelse og kompetenceudvikling

- Mål og effekt

- Forberedelsesfaciliteter

- En årlig trivselsdag for eleverne

Drejebog 4

Drejebog 4 indeholder en beskrivelse af kommissorier og processer for udviklingsområderne i fase 2: august

– december 2014. Nedenstående er et udpluk af temaerne:

- Ny bekendtgørelse for skolebestyrelser (styrelsesvedtægt)

- Handleplan for børnenes fællesskaber (Inklusionshandleplan 0 – 18 år)

- Evaluering af digitale læringsmiljøer

- Ramme for medarbejdernes uddannelses- og kompetenceplan

- Bevægelse og motion

Drejebog 5

Drejebog 5 indeholder en beskrivelse af kommissorier og processer for de sidste udviklingsområder i fase 3:

januar – december 2015. Nedenstående er et udpluk af temaerne:

- Den åbne skole

- Ny handleplan for digitale læringsmiljøer

- Læringscenteret i en skolestruktur med små og store skoler

- Elevcentrerede læringsmiljøer og skoleledelse

- Kompetenceudvikling i fagene

- Trivselsundersøgelse

- Elevernes trivselsdage

Dokumentnr.: 727-2012-154805 side 10

- Konsekvenser af fremtidens fritidstilbud

- Kurser i bevægelse og motion

- Det tværprofessionelle samarbejde

- Kvalitet og styring

- EUD 10

3. Økonomi fra 2010 – 2015 I afsnittet om økonomi redegøres kort for de væsentligste ændringer ift. skolernes ressourcetildeling inden

for de sidste 5 budgetår.

3.1 Besparelser på skoleområdet i 2010-11 Som et led i et spareforlig blev der iværksat besparelser på følgende områder i skolevæsenet:

nedlæggelse af to skoler

timetallet blev reduceret til minimumstimetal

besparelser på knap 10 mio. på holddeling, lærernes kompetenceudvikling, forældresamarbejde,

frikvarterer mm.

I budget 2012 og 13 blev tilbageført midler til flere timer samt en skole i balance på i alt 2.8 mio.

3.2 Ny elevafhængig ressourcetildelingsmodel i 2012 Byrådet vedtog den 6. februar 2012 en ny ressourcetildelingsmodel for skoleområdet. I den nye ressource-

tildelingsmodel tildeles skolerne ressourcer efter antal elever i faserne. Elevpriserne er exkl.

- særlige støttetimer, AKT og tildelingen til specialklasserne (indgår i tildeling ressourcetildeling for spe-

cialområdet)

- ledelse, funktionslærere mv.

I modellen beregnes et tillæg til eleverne på 9. og 10. klassetrin til prøveafvikling. Dette tillæg er beregnet

ud fra beregning foretaget af overbygningsskolerne.

For at skoler med færre end 110 elever kan bestå, tildeler modellen disse skoler et grundtilskud på 300.000

kr. Dette tilskud angiver således den meromkostning (timetildeling), der er ved at drive skoler med færre

end 110 elever. Modellen er lavet med det formål at sikre, at de mindste skoler kan drive skole. Grundtil-

skuddet på 300.000,- kr. er et anslået beløb. Der er ikke foretaget en egentlig analyse, hvor stort beløbet

bør være.

3.3 Ny elevafhængig ressourcetildelingsmodel for specialområdet (differentie-

rede tiltag) Byrådet vedtog den 12.3.2012 forvaltningens indstilling vedr. ny tildelingsmodel for specialundervisnings-

ressourcerne. Formålet med en ny ressourcetildelingsmodel var, at specialundervisningsressourcerne i vid

Dokumentnr.: 727-2012-154805 side 11

udstrækning skulle lægges ud på de enkelte skoler med henblik på at øge handlemuligheder for den enkelte

skole ift. følgende underpunkter:

At skabe større rummelighed og øge inklusionen.

At øge muligheden for fleksibel udnyttelse af ressourcerne.

At bevare den lokale tilknytning for flest mulige elever.

At styrke den specialpædagogiske udvikling og nytænkning.

At etablere en økonomisk incitamentsstruktur, der fremmer inklusion.

At øge muligheden for at tilpasse ressourceforbruget til de økonomiske muligheder.

Tildelingsmodellen tildeler et beløb pr. elev til skolerne til specialundervisningsindsatsen (differentierede

tiltag). For at give skolerne mulighed for at tilpasse sig den nye tildelingsmodel blev der vedtaget en 5-årig

indfasningsmodel fra skolernes udgiftsniveau i 2012/13 frem til skoleåret 2016/17, hvor den fulde elevrela-

terede tildeling træder i kraft. Indfasningsmodellen ser således ud:

2012/13 Ingen udligning (skolerne får fuldt ud tildelt midler til de takstbeløb, de skal

betale)

2013/14 Indfasning med 15 %



2016/17 Modellen er fuldt indfaset, hvilket vil sige udelukkende en elevrelateret tilde-

ling.

Skolerne betaler fra 2013/14 fuld pris for alle nye henviste børn i specialklasser og specialundervisning med

mindst 12 lektioner ugentligt på hjemskolen.

3.4 Skolereform: KL’s budgetforudsætninger i ressourcetildelingsmodel I forbindelse med forvaltningens analyse af udfordringer og muligheder af skolestrategi, folkeskolerefor-

men og arbejdstidsregler, blev der nedsat en arbejdsgruppe, som vurderede hvorvidt ressourcetildelings-

modellen skulle ændres ifm. det øgede timetal. Til grund for udformningen af ressourcetildelingsmodellen

blev lagt KL’s budgetforudsætninger:

Lærerne skal i gennemsnit undervise 2 klokketimer mere per uge. Det er forudsat, at antallet af un-

dervisningstimer per lærer kan hæves fra 663 timer til 743 timer.

I beregningen af elevpriserne er det forudsat, at effektiviseringen af lærernes tid indarbejdes. Det vil

sige, at udgangspunktet er, at kommunen for samme elevpris kan få læst 12,25% ekstra undervis-

ningstimer.

Lærere varetager 50 pct. af den understøttende undervisning. Pædagoger og andre faggrupper vare-

tager 50 pct. af den understøttende undervisning.

Det er forudsat, at lærerne varetager 1019 timer af den samlede kommunale tildeling til understøt-

tende undervisning og pædagogerne1100 timer.

Forskellen mellem en lærerløn og en pædagogløn er 76.000 kr. Pædagoglønnen er anslået til at være

16,7 % billigere end gennemsnitslønnen for en lærer.

Dokumentnr.: 727-2012-154805 side 12

Det anslås, at skolerne pga. af ændringerne i folkeskoleloven kan omprioritere (afbureaukratisere). fx

- pædagogisk råd gøres frivillig,

- fleksible klasselærerordninger,

- ændrede holddannelsesprincipper

- mindre ressourceforbrug til kvalitetsrapporter

Den anslåede mulighed for at omprioritere ressourcer som følge af regelændringerne anslås til 0,5 pct af

elevprisen, som fordeles efter elevtal.

Den udvidede skoledag betyder 10 timers mindre åbningstid i SFO om ugen. Timerne fratrækkes SFO-tid.

3.5 Politiske rammebeslutninger 2013 I det politiske rammebeslutningsnotat vedtog byrådet den 9. december 2013 følgende:

a. At gældende ressourcetildelingsmodel fortsat anvendes.

b. At gældende ressourcetildelingsmodel kompenserer skolerne for de merudgifter som skolerne får

pga. det øgede timetal indtil skoleåret 2016/17. Herefter skal skolevæsenet have effektiviseret.

c. At gældende ressourcetildelingsmodel evalueres i foråret 2016.

d. At forældrebetalingen til SFO reduceres med 24,4 pct.

e. At byrådet prioriterer at afsætte ekstra ressourcer til kompetenceudvikling i folkeskolen.

f. At de stillinger, der er på nuværende tidspunkt i det fælles skolevæsen, bevares i de kommende 2

år, forudsat at de økonomiske forhold er uændrede.

g. At tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanters rolle anerkendes i implementerings-

processen.

3.6 Tildelte driftsmidler Opgørelsen over tildelte driftsmidler viser skolernes tildelte budget fra 2010 – 2015. Budgetåret 2010 er

medtaget for at illustrere tildeling en til skoleområdet før besparelserne i 2011-12, hvor 2 skoler blev ned-

lagt og hvor lærernes arbejdstid blev genstand for særlige besparelser. Fra 2010 til 2015 er det samlede

elevtal faldet med 287 elever, hvoraf de 210 skyldes to skolenedlæggelser.

I 2013 blev specialressourcerne lagt ud på skolerne. Det samlede tildelte beløb for skolerne fremgår af 4.

kolonne i ”driftsbudget 2015 – før reduktion af takstbeløb” i figur 3.

Da skolerne, som udgangspunkt for ordningen med at omfordele ressourcerne fra BF til skolerne, havde

meget forskelligt udgangspunkt, blev der aftalt en overgangsordning. Det er i 2014/15 40 pct. af forskellen

mellem de faktiske udgifter i 2013 og tildelingen ved fuld indfasning i 2017.

I 5. kolonne ” driftsbudget 2015 – efter reduktion af takstbeløb” ses skolernes ressourcer til normalunder-

visning, særlige indsatser, AKT og indvendig vedligehold efter, når skolerne har betalt for de elever, som er

henvist til specialklasser i Odder Kommune.

Dokumentnr.: 727-2012-154805 side 13

Figur 3: Tildelte driftsmidler i kalenderåret 2010, 2012 og 2015

Skole 1 Driftsbudget

2010

2 Driftsbudget

2012

3 Driftsbudget

2015

4 Driftsbudget 2015 - før reduktion af

takstbeløb

5 Driftsbudget 2015 - efter reduktion af

takstbeløb

Gylling 6.572.306 6.418.400 6.658.400 7.400.200 6.716.000

Hou 8.321.571 8.248.348 8.291.000 9.257.600 8.366.600

Tunø 842.100 757.000 766.800 766.800

Hundslund 6.517.450 6.116.026 6.383.900 6.695.800 6.441.500

Parkvejen 31.613.506 27.672.341 33.048.400 36.354.300 33.281.700

Randlev 5.827.176 0

Saksild 7.230.088 6.648.713 7.634.100 8.181.100 7.691.700

Skovbakke 30.699.444 29.088.914 32.095.900 33.556.500 32.328.500

Vestermark 21.529.080 21.587.241 17.541.700 19.769.600 17.615.300

Ørting-Falling

5.942.157 0

10. klasse-center

3.150.387 3.638.400 4.040.200 4.040.200 4.040.200

I alt 127.373.165 110.260.483 116.450.600 126.022.100 117.248.300

Kilde: Institutionsservice

Af ovenstående fremgår det, at skolernes samlede beløb fra BFC til lokale særlige indsatser beløber sig til i

alt 797.000kr for det samlede skolevæsen eller 382 kr. per elev. Det skal nævnes, at skolerne normale

driftsbudget også skal anvendes til særlige indsatser. I efterfølgende figur ses den gennemsnitlige udgift per

elev for budgetåret 2015. I 2015 blev 40 pct. af forskellen af specialundervisningsressourcerne er lagt ud på

skolerne. Det bør bemærkes, at tallene viser den samlede tildeling per elev. Det vil sige, at driftsudgifter til

el, varme vand, administration mm. også er indeholdt i tallene.

Figur 4: Den gennemsnitlige tildeling (udgift) i kr. pr. elev i undervisning i budgetåret 2015

Skoler 2015

før reduktion af

takstbeløb

2015

efter reduktion af

takstbeløb

Gylling 74.002 67.160

Hou 66.601 60.191

Tunø 127.800 127.800

Hundslund 69.748 67.099

Parkvejens 61.203 56.030

Randlev

Saksild 61.512 57.832

Skovbakken 56.683 54.609

Vestermark 55.846 49.761

Dokumentnr.: 727-2012-154805 side 14

Ørting-Falling

10. Klasse 55.345 55.345


3.7 Tildelte midler til implementering af skolereform Folkeskolereformen er ikke fuldt finansieret fra staten, og der lægges op til at kommunerne effektiviserer i

skolevæsenerne. Staten har i reformens første fire år tildelt kommunerne er særtilskud. I Odder Kommune

har særtilskuddet været højt, da skolevæsenet allerede har effektiviseret i 2010 og da skolestrukturen be-

står af få store byskoler og flere oplandsskoler.

Herudover har staten bevilget et kompetencetilskud til kompetenceudvikling for lærere og skoleledere.

Kommunerne skal årligt afrapportere, hvorledes kompetencetilskuddet er anvendt i henhold til de statslige

kriterier.

Figur 5 Udgifter og tildelinger ifm. implementering af skolereformen

Folkeskolereformen i 1.000 kr. - oversigt

2015 2016 2017 2018 Resultat

Merudgift ved reformen -4.022 -4.102 -4.200 -4.270

Permanent bloktilskud 1.245 1.270 1.300 1.320

Netto merudgifter ved re-formen

-2.777 -2.832 -2.900 -2.950

Tilpasning af udgifter når særtilskud bortfalder (sko-lernes yderligere effektivise-ringer)

-1.100 -2.900 -2.950

Særtilskud fra staten 7.896 8.979 4.490 0

Kompetencetilskud fra staten 494 494 494 494

Lokaleindretning -2.168

I alt til rådighed 3.445 7.741 4.984 494 16.664

iPads - leasingydelse - skøn-net (1.8.2015 - 31.7.2018)

-1.265 -1.924 -1.924 -1.262 6.375

Pulje til rådighed til omstil-ling /udvikling af folkesko-len

2.180 5.817 3.060 -768 10.289

Ekstra bevilling fra byrådet (nov. 2014)

1.600 300 300 300

A.P. Møller (2015) 1.875

Arbejdsmarkedsstyrelsen (2015)

1.100

Odder Kommunens centrale sundhedspulje: bevægelse og motion (den åbne skole)

50

Anslået beløb til rådighed 6.805 6.117 3.360 -468 15.814

Byrådet besluttede i november 2014, at øge puljen til rådighed til omstillingen/udviklingen af folkeskolere-

formen. Med 1.6 mio kr. i 2015 og 300.000kr hvert år i 2016, 17 og 18.

Dokumentnr.: 727-2012-154805 side 15

Efterfølgende er Odder Kommune blevet i mødekommet på to ansøgninger til A. P. Møller Fondens på i alt 1.875.000kr, på midler til jobrotationsordninger på i alt 1.1 mio. Endelig har socialudvalget og sundhedsud-valget bevilget 50.000kr i 2015 til bevægelse og motion under den åbne skole. Samlet er puljen øget med 3.075.000kr. Det skal bemærkes, at udfordringer med udbydere af kompetenceudvikling i undervisningsfa-gene har bevirket, at færre lærere har fået tilbud kompetenceudviklingsforløb end budgetteret med, hvor-for anslået 600.000kr. skal tilbagebetales.

4. Elevtal Odder Kommune oplever i øjeblikket et fald i børneantal i alderen 6-16-årige, hvilket desværre været til-

fældet siden 1.1.2010. Det største fald i antallet af skoleelever skyldes lukning af Randlev Skole og Ørting

skole i 2010/11. Skoledistrikterne blev lavet om fra 2011/12.

Figur 6: Udvikling i elevtallet fra skoleåret 2009/10 til skoleåret 2014/15

Skoler 2009/10 2011/12 2014/15 Antal klasser Udvikling 2009/10-14/15

2014/15

Gylling 100 96 100 7 0

Hou /Tunø 148 150 141 7 -7

Hundslund 109 100 *96 7 -13

Parkvejens 581 551 594 26 13

Randlev 98 0 -98

Saksild 152 142 133 7 -19

Skovbakken 609 620 592 27 -17

Vestermark 382 404 354 15 -28

Ørting-Falling 112 0 -112

10. kl center 68 76 73 3 5

I alt 2.359 2.139 2.083 -276

*Gennemsnit 255 267 260

Note: Tallene er ekskl. Specialklasseelever. Tallene er opgjort pr. 1.september.

Hundslund har etableret rullende skolestart. Hvorfor elevtallet skifter flere gange årligt.


Dokumentnr.: 727-2012-154805 side 16

Figur 7 Udvikling i klassestørrelser fra skoleåret 2009/10 til skoleåret 2014/16

Skoler 2009/10 2011/12 2014/15

Gylling 14 14 14

Hou 19 21 20

Hundslund 16 14 14

Parkvejens 20 21 23

Randlev 14 0 0

Saksild 22 20 19

Skovbakken 20 20 22

Vestermark 23 24 24

Ørting-Falling 16 0 0


5. Demokrati

5.1 Odder Fælles Elevråd Odder Fælles Elevråd blev etableret efter vedtagelsen af Fremtidens Folkeskole. Det fælles elevråd har et

årligt dialogmøde med BUK-udvalget. På dialogmøderne drøftes skolepolitiske temaer, samt temaer, som

optager eleverne. På sidste dialogmøde ønskede eleverne en fælles trivselsdag på tværs af skoler, fordi

”Kendskab giver venskab”. Mødet mellem elever fra oplandsskoler og byskoler er særligt vigtigt, når mange

elever skifter skole fra 6. til 7. klasse.

I forbindelse med skolernes omstillingspulje er der i 2015 afsat 100.000kr. til 3 trivselsdage, som afholdes i

Spektrum den 28. – 30. april 2015.

5.2 Forældresamarbejde Skolebestyrelserne er med til at fastlægge grundlaget for dele af skolens dagligdag. Dette afspejles i en

række principper vedtaget af skolebestyrelserne på de enkelte skoler. Nedenfor ses en skematisk oversigt

over de vedtagne principper på de enkelte skoler.

Vores elever og forældre har indflydelse og ansvar

Vi betragter folkeskolen som en væsentlig læringsplatform for vores demokrati. Demokratisk dannelse er kernen i den måde vi er sammen på. Vi støtter fora, som bidrager til den demokratiske dannelse. Elev, forældre og skole samarbejder om elevens læring. Elevernes og forældrenes specifikke viden om egen læring eller barn anerkendes i samarbejdet. Med indflydelse følger ansvar. Elever og forældre har medansvar for klassens trivsel og læringsmiljøer.

Dokumentnr.: 727-2012-154805 side 17

I forbindelse med implementeringen af skolereformen besluttede byrådet, at skolebestyrelserne skulle lave

principper for skolernes arbejde med bevægelse. Tre skolebestyrelser mangler endnu at færdiggøre prin-

cipperne. Alle skoler på nær en har udarbejdet principper ift. arbejdet med mobning og trivsel.

Skemaet viser kun de mest gængse principper, som er vedtaget af skolebestyrelserne. Nogle af skolerne har

redegjort for, at de også har andre principper:

- Ansættelsesudvalg m.v.

- Værdigrundlag

- Krop, kost og bevægelse

- Værdigrundlag

Figur 8 Principper på de enkelte skoler

Sko

le/h

jem

sam

arb

ejd

e

Ko

mm

un

ikat

ion

Sam

arb

ejd

e ve

d o

verg

ange

Lejr

sko

le

Bev

æge

lse

i sko

en

Triv

sel o

g m

ob

nin

g

Tosp

rogs

po

litik

Ord

ensr

egle

r

Kla

re f

orv

entn

inge

r ti

l fo

ræld

re

Hån

dte

rin

g af

ele

vfra

vær

Net

etik

ette

Mo

dta

gels

e af

nye

ele

ver

Elev

fors

øm

mel

ser

Ove

rord

net

ko

mm

un

ikat

ion

spo

-

litik

Gylling Skole X X X X X X X

Hou Skole X X X X X X X

Hundslund Skole X X X X X X X X X

Saksild Skole X X X X X X X X

Parkvejens Skole X X X X X

Skovbakkeskolen X x X X x X X X X

Vestermark X X X X X X

10. klasse X X X X X X X X

Kilde: Skolerne

I forbindelse med nye store indsatsområder anmodes skolerne om at lave handleplaner for implementering

af tiltag. Her skal særlig nævnes ”implementering af digitale læringsmiljøer”. I forbindelse med implemen-

tering af” handleplan for børnenes fællesskaber (inklusion), skal skolerne udarbejde handleplaner for ar-

bejdet på den enkelte skole. Her har fire skoler allerede uarbejdet handleplaner.

Dokumentnr.: 727-2012-154805 side 18

Figur 9 Handleplaner på de enkelte skoler

Ko

st

Mo

bn

ing

Kro

p o

g b

evæ

gels

e

Imp

lem

ente

rin

g af

dig

ita-

le læ

rin

gsm

iljø

er

Inkl

ud

eren

de

læri

ngs

mil-

jøer

An

det

Gylling Skole X X X X

Hou Skole X X X X

Hundslund Skole X X

Saksild Skole X X X X X

Parkvejens Skole X X X

Skovbakkeskolen X X x

Vestermarkskolen X

10. klasse X

Kilde: Skolerne

I ovenstående skema ses, på hvilke områder skolerne har handleplaner. De skoler, der har valgt at sætte

kryds ud for andet, har tilkendegivet hvilke andre områder de har udarbejdet handleplaner for. Hou Skole ,

Hundslund skole og Skovbakkeskolen har udarbejdet handleplan for sorg. Parkvejens skole har udarbejdet

handleplaner for sorg, fravær og vikardækning. Saksild Skole og Børnehus har udarbejdet handleplan for

sorg, modtagelse af nye medarbejdere samt forældredeltagelse i undervisningen. Vestermarkskolen har

udtrykt, at skolen forsøger at minimere antallet af handleplaner på skolen.

6. Fællesskaber

6.1 Kommunal handleplan for Børnenes fællesskaber Byrådet har længe haft særlig fokus på inklusion. Inklusion er ikke et spørgsmål om at ”bringe nogen tilba-

ge” eller ”at beholde nogen”, men i højere grad et spørgsmål om kvalitet og udbytte for ”alle elever”, uan-

set om de opleves som forstyrrende, fagligt udfordrede eller socialt velfungerende.

Vores elever lærer fællesskabets regler i respekt for den enkelte

Folkeskolen er en dannelsesinstitution, hvor eleverne lærer vigtige spilleregler for samvær. De lærer, at vi alle både er ens og forskellige, og at vi ser forskellighederne som en styrke.

Dokumentnr.: 727-2012-154805 side 19

Dermed kommer inkluderende praksis til at handle om almen skoleudvikling, i langt højere grad end speci-

alpædagogisk praksis. En god (almindelig) skole er en inkluderende skole.

En ”god, almindelig skole” er kendetegnet ved høj faglighed, et godt socialt miljø, god samarbejdskultur,

tydelige fællesskabsmarkører og frem for alt et stadigt ønske om at etablere en dynamisk praksis.

I april 2015 sendes en handleplan for børnenes fællesskaber i høring. Handleplanen omfatter området 0 –

18 år. Arbejdet har været undervejs i 10 mdr. og medarbejdere, ledere fra daginstitutioner, skoler, UU,

jobcenter samt konsulenter fra Undervisningsministerium og forvaltning har været inddraget i processen.

Parterne i processen har været enige i at fokusere på følgende centrale temaer:

a. Organisation

b. Forældresamarbejde

c. Kompetenceudvikling

6.2 Læringsmiljøer og pædagogisk analyse (LP) Skolerne har arbejdet med Læringsmiljø og Pædagogisk analyse (LP) siden skoleåret 2008/09. Skolerne an-

vender stadig metoderne fra LP. Måden at tænke læring og analyse på er en del af kulturen i dag. LP an-

vendes som metode i årgangsteams, fagteams, afdelingsteams mm. Enkelte af skolerne er stadig organise-

ret i LP-grupper.

Der har været mange nye indsatsområder i de seneste år. Det har haft den konsekvens, at nyansatte ikke er

opkvalificeret i LP-tankesættet. I forbindelse med handleplanen for børnenes fællesskaber, anbefaler styre-

gruppen, at det fortsatte arbejde med inklusion hviler på arbejdet med LP og at medarbejdere, som ikke er

introduceret til LP-tænkningen, opkvalificeres.

6.3 Diplom-modul i social inklusion 50 pct. af lærerne og pædagogerne på alle skolerne har fra 2011/12 – 2013/14 fået et diplommodul i social

inklusion. En væsentlig del af indholdet i modulet omhandler mekanismer i fællesskabet, som medvirker til

inklusion og eksklusion.

Indholdet i diplommodulet:

Inklusion og eksklusion - herunder marginaliseringsprocesser.

Normalitet og afvigelse i en samfundsmæssig kontekst.

Udvikling af social deltagelse, iagttagelses- og indsatsformer.

Inkluderende pædagogik, diversitet og fællesskaber – en pædagogik for alle inden for de almindeli-

ge tilbud.

Supervision, konsultation, brugerinddragelse og andre former for strategier og metoder til udvikling

af inkluderende indsats.

Dokumentnr.: 727-2012-154805 side 20

BUK-udvalget har i forbindelse med de politiske rammebeslutninger 2013 givet udtryk for, at der skal findes

løsninger ift. kompetenceløft af de lærere og pædagoger, som endnu ikke har haft mulighed for et kompe-

tenceløft indenfor inklusionsområdet. Medarbejderne efterlyser mere praksisnære forløb.

6.4 Trivselsundersøgelse Alle klasser har gennemført en trivselsundersøgelse i foråret 2015. Resultaterne er ikke tilgængelige før

maj 2015. Undersøgelsen fremlægges for udvalget for Børn, unge og kultur primo juni.

6.5 Elevernes fravær En anden måde at tage temperaturen på kulturen i fællesskabet, på trivslen og på elevernes holdninger til

skolegangen kan være ved at måle elevfraværet.

Nedenstående diagram viser fravær for samtlige skoler i Odder skolevæsen. Denne procentfordeling er

opgjort pr den 31.12.14, hvorfor man ikke vil kunne sammenholde det med andre skoleår, men denne kan

dog give et øjebliksbillede af, hvordan det udspiller sig på de forskellige fraværsparametre. Skolernes af-

rapportering af fravær har de sidste par år været mangelfuld. Det undersøges om der er en systemfejl.

Figur 10 Elevernes fraværsprocent fordelt på sygdom, ekstraordinær fravær og ulovlig fravær


Figur 11 Gennemsnitlige antal fraværsdage pr elev

2009/10 2011/12 2013/14 2014/15*

Gylling 7,3 6,5 7,5 2,5

Hou 8,7 8,7 8,1 4,2

Hundslund 7,8 8,3 8,5 3

Parkvejens 9,4 7,6 10,0 5,2

Saksild 9,5 9,0 7,7 2,9

Skovbakken 10,8 9,9 10,7 4,3

Vestermark 8,4 8,1 6,3 2,3

10. Klasse 4,8 4,9 11,7 5,5

63%

26%

11%

Skoleåret 14/15

Sygdom Ekstraord. Fravær

Ulovligt fravær

59%29%

12%

Skoleåret 11/12

Sygdom Ekstraord. Fravær

Ulovligt fravær

Dokumentnr.: 727-2012-154805 side 21

Kilde: Institutionsservice *tallene fra skoleåret 2014/15 er opgjort pr den 31.12.14.

6.6 Digital mobning Flere børn og unge oplever i dag at blive mobbet på nettet eller mobilen. Det er nemmere at mobbe på

digitale medier, fordi man ikke skal se nogen i øjnene. Derfor bruges der også oftere et hårdere sprog. Til

gengæld er de ord og evt. billeder, der mobbes med også sværere for den mobbede at fjerne igen.

Mobning på mobilen/iPad kan både ske ved, at den mobbede får en masse hadebeskeder. Den kan også

foregå ved ’sms-hviske-mobbe’, hvor man slet ikke får nogen sms’er, samtidig med at man kan fornemme,

at de andre i klassen holder noget hemmeligt for en.

Ifølge det kriminalpræventive råd oplever 5 pct. af børn og unge at blive udsat for trusler og mobning på

nettet. I Odder er der en særlig opmærksomhed på digital mobning, da byrådet har prioriteret at alle skoler

skal arbejde med digitale læringsmiljøer, hvorfor risikoen for digital mobning er øget.

Figur 12 I hvilket omfang har lærere og ledelse observeret episoder med digital mobning

Mellem Børn Mellem voksne Mellem børn og ansat-

te

Meg

et o

fte

Oft

e

Sjæ

lden

t

Ald

rig

Ved

ikke

Meg

et o

fte

Oft

e

Sjæ

lden

t

Ald

rig

Ved

ikke

Meg

et o

fte

Oft

e

Sjæ

lden

t

Ald

rig

Ved

ikke

Gylling Skole X X X

Hou Skole X X X

Hundslund Skole X X X

Saksild Skole X X X


Skovbakkeskolen X X X

Vestermarkskolen X X X

10. klasse X X X

Kilde: Skolerne

6.7 Aldersintegration og landsbymodeller

Den 1/1 2016 etableres 4 landsbyordninger med ensartet ledelsesstruktur i Hou, Saksild, Gylling og Hunds-

lund efter ”Gyllingmodellen”. Skole, daginstitution og dagplejere i de enkelte oplandsbyer samles i 4 lands-

byordninger for henholdsvis: Saksild, Hou, Gylling og Hundslund.

Dokumentnr.: 727-2012-154805 side 22

Landsbymodeller

Landsbyordningerne har således hver især ansvar for skole og juniorklub, daginstitutions- og dagplejedrift

samt ansvar for gæstepasning for dagplejen og tilsyn med denne.

I hver landsbyordning skal der igennem en værdiproces arbejdes med strategierne for Fremtidens Dagtil-

bud og Fremtidens Folkeskole (skolestrategien). Værdiprocessen gennemføres for at der igennem en kul-

turfusion kan skabes en lokal kulturforståelse og opstilles konkrete mål for, hvordan landsbyordningen vil

arbejde med pejlemærkerne fra strategierne.

7. Særlige indsatser Den specialpædagogiske bistand gives fortrinsvis som støtte i den almindelige klasse (differentierende til-

tag).

Elever med et væsentligt behov for specialundervisning (vidtgående specialundervisning) kan i kortere eller

længere tid modtage undervisning i specialklasse eller specialskole. Specialklasseforløb kan organiseres i

samarbejde med normalklasser, hvor eleverne modtager dele af undervisningen i fag i normalklasserne.

Endelig kan eleven modtage støtte i klassen via enkeltintegrationstimer.

7.1 Skolernes planlagte fordeling af normaltimer, differentierende tiltag og spe-

cialundervisning.

Skolerne har anslået deres fordeling af ressourcer til normaltimer, differentierende tiltag og speci-

alundervisning på årsbasis. I nedenstående figur er ressourceforbruget opgjort i normalundervis-

ning og specialundervisning/differentierende tiltag.

Særlige indsatser

Støtte i klassen.

Differentierende tiltag

Enkeltinte-grations-

timer

Special-klasse

Special

klasse med timer i

normal-klasse

Dokumentnr.: 727-2012-154805 side 23

Figur 13 Fordeling af normal- og særlige indsatser i pct.

Normalundervisning Særlige indsatser

Gylling 67 33

Hou 70 30

Hundslund 70 30

Parkvejen 72 28

Saksild 73 27

Skovbakken 84 16

Vestermark 58 42

10. klasse 100 0

7.2 Differentierende tiltag (støtte, holddeling mm.) Skolerne har organiseret hverdagen forskelligt. Nogle arbejde meget med holddeling og lidt støtte, andre

bruger mere støtte. Kategorien differentierende tiltag dækker over de lektioner, som skolerne udbyder ud

over normalundervisningen (støttetimer, to-lærerordninger, faglig støtte (fx læseundervisning), holddeling

mm.). Udgifter til differentierende tiltag finansieres af dels af skolernes normaludgifter (tildeling per elev),

dels af Børn og familiecentrets pulje til specialundervisning.

Figur 14 Antal timer i ugen skolen har afsat til specielle indsatser

Ugentlige timer

til specielle ind-

satser

Lønudgifter til

inklusionsindsatser

Gylling 57 1.303.000

Hou 70 1.180.180

Hundslund 35 999.000

Parkvejen 261 2.945.800

Saksild 60 394.342

Skovbakken 154 3.855.370

Vestermark 137 1.518.000

Ungdomsskolen

Lønudgifterne er forskellige, fordi der bruges lærere, pædagoger, folk i fleksjob og evt. frivillige til at løse

opgaven.

Dokumentnr.: 727-2012-154805 side 24

7.3 Særlige støttetimer Udgifter til særlige støttetimer finansieres af dels af skolernes normaludgifter (tildeling per elev), dels af

Børn og familiecentrets pulje til specialundervisning.

Figur 15 Antal elever med mere end 9 ugentlige specialundervisningstimer

Antal elever med mere

end 9 ugentlige specialun-

dervisningstimer/

særlige støttetimer

Udgifter ifm.

særlig støtte

Hvilken kommune kommer finansieringen fra

Gylling 2 465.000 Odder

Hou 1 171.534 Odder

Hundslund 0 0

Parkvejen 3 1.139.236* Anden kommune

Saksild 0 0

Skovbakken 2 601.954** Odder (Skovbakkeskolens

pulje)

Anden kommune

Vestermark 0 0

Kilde: Skolerne

7.4 Børn i vidtgående specialundervisning Vidtgående specialundervisning

Udviklingen i antallet af børn der henvises til vidtgående specialundervisning fra 2007/08 – 2014/15 illu-

streres i figur 6. Her bemærkes det, at antallet af elever med generelle indlæringsvanskeligheder, som hen-

vises til Skovbakkeskolen, er reduceret med 56 pct. (30 elever) fra skoleåret 2007/08 til 2014/15. Tilsvaren-

de er antallet af elever med autisme og ADHD, som henvises til specialklasserne på Parkvejens skole steget

med 58 pct. (23 elever).

Figur 16 Udvikling i antal elever som henvises til vidtgående specialundervisning

Specialtilbud 2009/10 2011/12 2014/15

Langagerskolen (autisme og ADHD) 5 2 2

Stensagerskolen (svært retarderede) 13 15 14

Møllevangskolen (døve/svært hørehæmmede) 1 1 0

Interne skoler på behandlingshjem (antallet varierer

gennem året)

2-4 2-4 2-4

Øvrige specialskoler 7

Egne kommunale specialklasser

Specialklasser på Skovbakkeskolen (generelle indlæ-

ringsvanskeligheder)

56 37 23

Specialklassen i Hou (generelle indlæringsvanskelighe- 8 10 11

Dokumentnr.: 727-2012-154805 side 25

der)

Specialklasserne på Parkvejens Skole (autisme og

ADHD)

26 36 42

Ungdomsskolens erhvervsklasse 12 14 9

Eneundervisning 0 0 0

Særlige støttetimer (børn med behov for støtte i den

overvejende del af undervisningen)

97 timer til 8

børn

120 timer til

11 børn

45 klokketimer til

5 børn

Kilde: Børn og familiecentret

I figur 18 redegør skolerne for det antal elever, som er henvist fra den enkelte skole til specialklasser. I til-

delingsmodellen for specialundervisning er det aftalt, at udgifter ifm. segregerede fra 7. – 10. klasse fra

oplandet afholdes af Børn og Familiecenterets pulje.

Figur 17 Antal segregerede elever til specialtilbud i Odder og andre kommuner

Antal segregere-

de elever

Skolens udgifter

ifm. segregering af

elever

Antal elever BFC fi-

nansierer (overbyg-

ningselever fra op-

landet og elever i

andre kommuner)

Gylling 4 684.200 3

Hou 6 891.000 1

Hundslund 2 254.300 1

Parkvejen 18 3.072.600 18

Saksild 3 488.400 3

Skovbakken 7 1.228.000 11

Vestermark 12 2.154.300 3

10. kl 0

7.5 Specialundervisningslærere Specialundervisningen (faglig støtte, specialklasse, AKT) varetages optimalt af lærere, der udover sin lærer-

uddannelse har kendskab til og uddannelse i specialpædagogik og eller inklusion.

Figur 18 Omfanget af specialindsatser varetages af lærere med særlig uddannelse i pct.

Specialuddannede medarbejdere

Gylling 87

Hou 65

Hundslund 90

Parkvejen 90

Saksild 49

Skovbakken 99

Vestermark 55

Dokumentnr.: 727-2012-154805 side 26

7.6 Dansk som Andetsprog I Odder er der kun 19 elever, som modtager dansk som andetsprog. De går alle på Parkvejens Skole, hvor

personalet har linjefag i dansk som andetsprog.

8. Faglighed

I afsnittet om faglighed redegøres for

- Lærernes kompetencer

- Afgangsprøver

- Undervisningsmaterialer

- Evalueringsformer

8.1 Lærernes kompetencer Et af de centrale elementer i folkeskolereformen er at opnå fuld kompetencedækning i undervisningen. Af

folkeskoleloven fremgår det, at alle undervisere i 2020 skal have undervisningskompetencer (tidligere linje-

fag) eller kompetencer svarende hertil i de fag, de underviser i. Målet om ’fuld kompetencedækning’ i 2020

defineres mere præcist ved, at 95 % af undervisningstimerne skal varetages af undervisere med undervis-

ningskompetencer eller kompetencer svarende her til.

Det fremgår af kommune aftalen for 2014, at kommunerne skal sikre, at kompetencedækningen i folkesko-

len løbende øges. Målet er et niveau på mindst 85 % i 2016 og mindst 90 % i 2018 – opgjort på kommune-

niveau. Regeringen og KL drøfter i 2018 det resterende løft til 95 % under hensynstagen til de muligheder,

de planlægningsmæssige hensyn tillader. Kravet om fuld kompetencedækning gælder alle fag, alle klasse-

trin og på kommuneniveau og indskrives i folkeskoleloven.

Definition af undervisningskompetence og tilsvarende kompetencer:

At have undervisningskompetence i et fag betyder, at underviseren har haft

det pågældende fag som linjefag på læreruddannelsen

At have kompetencer svarende til undervisningskompetence betyder, at un-

derviseren fx har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende

uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kom-

petencer svarende til undervisningskompetence. Skolens leder må foretage

et skøn i denne forbindelse.

Vores elever er kreative og ligger i toppen fagligt

Vi har fokus på elevernes faglige kompetencer i og på tværs af fag. Kreativitet er en naturlig del af alle fag. Kreativiteten øges med fordybelsen, derfor går kreativitet og faglighed hånd i hånd.

Dokumentnr.: 727-2012-154805 side 27

Skolerne har indberettet data vedrørende kompetencedækning via deres administrative systemer i foråret

2014. Tallene for undervisning i fagene dækker den planlagte undervisning for hele skoleåret 2013/14. I

data for Odder Skolevæsen indgår data fra Gylling Skole, Hou Skole, Saksild Skole, Parkvejens Skole og

Skovbakkeskolen.

Kompetencedækningen er faldet i Odder Skolevæsen

Helt overordnet er kompetencedækningsgraden i skoleåret 2013/14 på 74,1 procent. Dette betyder at knap

3 ud af 4 undervisningstimer i skolevæsenet varetages af undervisere med enten undervisningskompeten-

cer eller tilsvarende kompetencer. Der er tale om et fald på -1,8 procent point siden opgørelsen fra sidste

år, hvor den samlede dækningsgrad blev opgjort til 75,9 procent.

Det politiske mål er et niveau på mindst 85 procent i 2016, mindst 90 pct. i 2018 og mindst 95 pct. i 2020 –

opgjort på kommuneniveau.

Figur 19 Samlet kompetencedækningsgrad i Odder Skolevæsen på tværs af alle fag og 1. klasse – 9. klasse

samlet, faktiske tal for skoleårene 2012/13 og 2013/14 samt politiske målsætninger for 2016, 2018 og 2020.


I opgørelsen skelnes der mellem om underviserne har undervisningskompetence eller tilsvarende kompe-

tencer. I Odder Kommunes skolevæsen varetages 45 procent af timerne af undervisere med undervisnings-

kompetencer (tidligere linjefag), mens 29 procent af timerne foregår med undervisere, der har tilsvarende

kompetencer. De resterende 26 procent af undervisningstimerne varetages af undervisere som hverken har

undervisningskompetencer eller tilsvarende kompetencer (jf. figur 21).

2012/2013 2013/2014 Mål 2016 Mål 2018 Mål 2019

Serie 1 75,9 74,1 85 90 95

70

75

80

85

90

95

100

Ko

mp

ete

nce

dæ

knin

gsgr

ad

Dokumentnr.: 727-2012-154805 side 28

Figur 20 Fordeling af undervisningstimerne efter kompetenceniveau, 2013/2014, Odder Skolevæsen


Figur 21 Fordelingen af undervisningstimerne efter kompetenceniveau. 2013/2014, landsgennemsnit


Kompetencedækning fordelt efter fag

Figur 24, 25 og 26 viser kompetencedækningsgraden opgjort efter fag. De bedst dækkede fag er sløjd,

håndarbejde, fransk, idræt og tysk. Til forskel er de bedst dækkede fag på landsplan fysik/kemi, tysk, fransk

og dansk, der alle har en kompetencedækningsgrad over 90 procent. I Odder Kommune er de dårligst dæk-

kede fag kristendomskundskab, historie og natur/teknik, der har en dækningsgrad på under 60 procent. Det

samme billede gør sig gældende på landsplan.

45%

29%

26%

Undervisningskompetence

Tilsvarendekompetence

Andrekompetencer

64%16%

20%Undervisningskompetence

Tilsvarendekompetencer

Andrekompetencer

Dokumentnr.: 727-2012-154805 side 29

Figur 22 Kompetencedækning fordelt efter fag i Odder skolevæsen samt på landsplan

Kilde: UNI-C

Figur 24, 25 og 26 viser kompetencedækningsgraden opgjort efter fag for de tre faser indskoling, mel-

lemtrin og udskoling I Odder Skolevæsen. Det er en generel tendens, at kompetencedækningen er større i

udskolingen end i indskolingen og på mellemtrinnene.

Figur 23 Kompetencedækning fordelt efter fag i indskolingen, 1. klasse- 3. klasse, 2013/14, Odder Skolevæsen

Kilde: UNI-C

0,00%

20,00%

40,00%

60,00%

80,00%

100,00%

120,00%

OdderSkolevæsen

Tal pålandsplan

0

24,4

42,9

51,1

66,7

69,5

73,5

84,4

100

100

100

75,6

57,1

48,9

33,3

30,5

26,5

15,6

0

0

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Historie

Kristendom

Engelsk

Natur/teknik

Billedkunst

Dansk

Matematik

Idræt

Musik

Håndarbejde

Indskoling 2014

Med kompetencedækning Uden kompetencedækning

Dokumentnr.: 727-2012-154805 side 30

Figur 24 Kompetencedækning fordelt efter fag i mellemtrinnet, 4. klasse- 6. klasse, 2013/14, Odder Skolevæsen

Kilde: UNI-C

Figur 25 Kompetencedækning fordelt efter fag i udskolingen, 7. klasse- 9. klasse, 2013/14, Odder Skolevæsen

Kilde: UNI-C

34,4

40

53,8

54,4

58,9

60,5

67,2

67,9

73,3

97,8

100

100

65,6

60

46,2

45,6

41,1

39,5

32,8

32,1

26,7

2,2

0

0

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Historie

Kristendom

Matematik

Natur/teknink

Engelsk

Dansk

Musik

Billedkunst

Hjemkundskab

Idræt

Håndarbejde

Sløjd

Mellemtrin 2014


0

47,8

50,9

62,5

70

71,9

88,7

91,7

95,2

100

100

100

100

100

100

100

52,2

49,1

37,5

30

28,1

11,3

8,3

4,8

0

0

0

0

0

0

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Billedkunst

Historie

Kristendom

Samfundsfag

Biologi

Geografi

Fysik/kemi

Matematik

Tysk

Dansk

Engelsk

Fransk

Idræt

Sløjd

Hjemkundskab

Udskoling 2014


Dokumentnr.: 727-2012-154805 side 31

Kompetencedækning i dansk, Odder Skolevæsen 2013/2014

Dansk er folkeskolens største fag og dækker ca. en fjerdedel af al undervisning fra 1.-9. klassetrin. Det

fremgår af Figur 27, at faget dansk på tværs af alle klassetrin i Odder Skolevæsen har en kompetencedæk-

ningsgrad på 72,8 procent, på landsplan er kompetencedækningsgraden på 90,7 procent.

I Odder Skolevæsen er dækningsgraden i

- indskolingen på 69, 5 procent, på landsplan 89 procent.

- mellemtrinnet er dækningsgraden nede på 60, 5 procent, landstallet er 90,6 procent

- udskoling på 100 procent kompetencedækning

- landstallet er 94 procent

Figur 26 Kompetencedækning i faget dansk i Odder Skolevæsen fordelt efter klassetrin, 2013/14

Kilde: UNI-C

Det skal bemærkes, at kompetencedækningsgraden i dansk set over alle klassetrin er væsentligt under

landsgennemsnittet.

Kompetencedækning i matematik, Odder Skolevæsen 2013/2014

Matematik er folkeskolens næststørste fag, som dækker godt en sjettedel af den samlede undervisning fra

1.-9. klassetrin. Den samlede kompetencedækningsgrad er 71,1 procent, på landsplan er dækningen på 84

procent. Dækningsgraden i matematik er generelt lavere i matematik end i dansk. I Odder Skolevæsen er

dækningsgraden i indskolingen på 73, 5 procent, mellemtrin 53, 8 procent og udskolingen 95,2 procent. Det

kan konstateres, at dækningsgraden på mellemtrinnet er meget lav.

72,8%

54,5%

76,9%

76,9%

60,0%

50,0%

71,4%

100,0%

100,0%

100,0%

27,2%

45,5%

23,1%

23,1%

40,0%

50,0%

28,6%

0,0%

0,0%

0,0%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Alle kl.trin

1. kl.

2. kl.

3. kl.

4. kl.

5. kl.

6. kl.

7. kl.

8. kl.

9. kl.

Undervisningskompetencer/tilsvarende kompetencer Andre kompetencer

Dokumentnr.: 727-2012-154805 side 32

Figur 27 Kompetencedækning i faget matematik i Odder Skolevæsen fordelt efter klassetrin, 2013/14

Kilde: UNI-C

Det skal bemærkes at kompetencedækningsgraden i matematik generelt set er væsentlig under landsgen-

nemsnittet.

Kompetencedækning på tværs af klassetrin

Ser man på kompetencedækningen for alle fag under ét (Figur 29) ses det, at kompetencedækningsgraden i

indskoling og mellemtrin generelt ligger lavere end den samlede dækningsgrad for alle klassetrin, kun gra-

den i 2. klasse ligger over. Der er en højere kompetence dækning i udskolingen.

Figur 28 Kompetencedækningsgrad i Odder Skolevæsen fordelt efter klassetrin, 2013/14

71,1%

70,0%

77,8%

72,7%

61,5%

41,7%

58,3%

100,0%

87,5%

87,5%

28,9%

30,0%

22,2%

27,3%

38,5%

58,3%

41,7%

0,0%

12,5%

12,5%

Alle kl.trin

1. kl.

2. kl.

3. kl.

4. kl.

5. kl.

6. kl.

7. kl.

8. kl.

9. kl.

Undervisningskompetence/tilsvarende kompetencer

Andre kompetencer

74,1%

57,4%

76,0%

72,4%

67,0%

62,1%

69,7%

88,4%

85,3%

91,1%

25,9%

42,6%

24,0%

27,6%

33,0%

37,9%

30,3%

11,6%

14,7%

8,9%

Alle kl.trin

1. kl.

2. kl.

3. kl.

4. kl.

5. kl.

6. kl.

7. kl.

8. kl.

9. kl.

Undervisningskompetencer/tilsvarende kompetencer

Andre kompetencer

Dokumentnr.: 727-2012-154805 side 33

Kilde: UNI-C

8.2 Afholdte udgifter til undervisningsmaterialer Skolerne tildeles et fast beløb til undervisningsmidler per elev. Efter indførelsen af iPad i undervisningen er

udgifter ifm. digitale læringsmiljøer steget. Forskellene i tildelte undervisningsmaterialer per elev skyldes,

at elevpriserne er forskellige i faserne. Disse tal kan være behæftet med en vis usikkerhed.

Figur 29 Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. barn i skoleåret 2014/15

Udgifter til undervis-

ningsmaterialer i kr.

Undervisningsmaterialer

ifm digitale

læringsmiljøer

Samlede udgifter

Tildelte beløb til under-visningsmaterialer per

elev

Gylling 1.446 637 1.362

Hou 1.390 426 1.227

Hundslund 1.154 350 1.381

Parkvejen 1.657 353 1.241

Saksild 1.023 556 1.247

Skovbakken 1.226 542 1.258

Vestermark 1.638 272 1.046

10. kl. 5.263 120 5.191

Kilde: Skolerne

8.3 Folkeskolens afgangsprøver Karaktergennemsnit for Skovbakkeskolen samt Parkvejens Skole fordelt på køn. I diagrammet er medtaget

resultaterne fra elever, der har taget mindst 4 ud af 8 bundne prøver.

Figur 30 Karaktergennemsnit fordelt på køn for Skovbakkeskolen og Parkvejens Skole

Kilde: Undervisningsministeriet

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

2010/2011 2011/2012 2012/2013 2013/2014

Skovbakkeskolen: Drenge

Skovbakkeskolen: Piger

Parkvejens Skolen:Drenge

Parkvejens Skolen: Piger

KaraktergennemsnitKønsfordelt

Dokumentnr.: 727-2012-154805 side 34

Karaktergennemsnit for Skovbakkeskolen og Parkvejens Skole fordelt pr skoleår. I diagrammet er medtaget

resultaterne fra elever, der har taget mindst 4 ud af 8 bundne prøver.

Figur 31 Karaktergennemsnit for Skovbakkeskolen, Parkvejens Skole og landsgennemsnit

Kilde: Undervisningsministeriet

8.4 Evalueringsformer Lærernes måde at synliggøre elevernes progression har stor effekt for læringen. Arbejdet med elevernes

progression er et vigtigt indsatsområde på skolerne i Odder fra skoleåret 2015/16.

Af figur 33 og 34 ses et udpluk af de metoder skolerne anvender til at fastslå elevernes progression.

Figur 32 Anvendelse af metoder for at kunne fastslå elevens sociale- og faglige progression.

Progressions metode:

Gylling Skole Drøftes løbende i klasseteamet.

Elevplaner

lokale test

Hou Skole Elevplaner

Portefølje

Løbende evaluering

Hundslund Skole Via teamarbejde,

Samtaler ml. lærere og pædagoger

Faglige tests

Arbejdet med rul.

Saksild Skole Elevsamtaler efter behov. Følger læ-

seudviklingen med LUS jævnligt.

Læsekonference 1xårligt.

5,6

5,8

6

6,2

6,4

6,6

6,8

7

7,2

7,4

2010/2011 2011/2012 2012/2013 2013/2014

Skovbakkeskolen

Parkvejens skolen

Landsgennemsnit

Karaktergennemsnit

Dokumentnr.: 727-2012-154805 side 35

Hver elev følges på personalemøder,

teammøder og via klasselog. Her

kommunikeres også med hjemmene

udover elevplanen.

Parkvejens Skole Den enkelte lærer og kontaktperson

er ansvarlig for at følge udviklingen.

Klasse- og årgangsteams er fokusere-

de på at sætte de fælles mål, og på at

følge op på elevernes faglige udvik-

ling.

Vejledere deltager i arbejdet med at

udvikle mål og handlinger.

Skolenes ledelse deltager i teamsam-

taler og individuelle samtaler med den

enkelte lærer omkring arbejdet med

både de sociale og faglige mål. Dog er

arbejdet ikke for nuværende systema-

tiseret.

Skovbakkeskolen Individuelle elevplaner

Samtaler med eleven (enkeltvis og i

grupper) om faglige og sociale områ-

der

S/h samtaler med elever og deres

forældre om fagligt og socialt udbytte

Opfølgning på elevernes daglige ar-

bejde og gennem tests

I udskolingen desuden også ved karak-

tergivning.

Digitale porteføljer

Vestermarkskolen Via den enkelte lærer/pædagog.

"Skolen" er ikke nogen veldefineret

størrelse i den her sammenhæng. Sko-

lelederen noterer sig resultaterne af

nationale tests og trivselsundersøgel-

ser. I visse tilfælde inddrages det i

samtalerne med medarbejdere. Får

desuden informationer via deltagelse i

husmøder, på PPR koordinatioonskon-

ferencer m.v.

10. klasse Elevsamtaler med målsætning for den

enkelte

Forældresamtaler

Kilde: Skolerne

Dokumentnr.: 727-2012-154805 side 36

I Odder kommunes læsehandleplan tilbyder læsekonsulenten sparring for nogle indskolingsklasser i forbin-

delse med fortolkning af lokale læsetest.

Figur 33 Skolernes anvendelse af diagnostiske test i læsning og matematik

1.kl. 2.kl. 3.kl. 4.kl. 5.kl. 6.kl. 7.kl. 8.kl. 9.kl. 10.kl.

Læsn

ing

Mat

emat

ik

Læsn

ing

Mat

emat

ik

Læsn

ing

Mat

emat

ik

Læsn

ing

Mat

emat

ik

Læsn

ing

Mat

emat

ik

Læsn

ing

Mat

emat

ik

Læsn

ing

Mat

emat

ik

Læsn

ing

Mat

emat

ik

Læsn

ing

Mat

emat

ik

Læsn

ing

Mat

emat

ik

Gylling X X X X X X X X X X X X

Hou X X X X X

Hundslund X X X X X X X X X X X X

Parkvejen X X X X X X X X X X X X X X X X X X

Saksild X X X X X X X X X X X X

Skovbakken X X X X X X X X X X X X X X X X X X

Vestermark X X X X X X

Kilde: Skolerne

8.5 Lektiehjælp Lektiehjælp er obligatorisk for skolerne at tilbyde, men frivilligt for eleverne at deltage i. Lektiehjælpen

placeres om eftermiddagen i ydertimerne. I nedenstående skema kan det ses, at en generel tendens er, at

lektiehjælp er særdeles anvendt i indskolingen og mellemtrin.

Figur 34 Elever der benytter sig af lektiehjælp på ugentlig basis

Indskoling Mellemtrin Udskoling 10. klasse

0-2

5 %

26

-50

%

51

-75

%

76

-100

%

0-2

5 %

26

-50

%

51

-75

%

76

-100

%

0-2

5 %

26

-50

%

51

-75

%

76

-100

%

0-2

5 %

26

-50

%

51

-75

%

76

-100

%

Gylling X X

Hou X X

Hundslund X X

Parkvejen X X X

Saksild X X

Skovbakken X X X

Vestermark X X

Ungdomskolen X Kilde: Skolerne

Dokumentnr.: 727-2012-154805 side 37

Figur 35 Elev/voksenratio i lektiehjælpen

Gylling 14

Hou 10*

Hundslund 19

Parkvejen 21

Saksild 19

Skovbakken 30

Vestermark 25

10. kl. 0 *Frivillige medvirker i lektiehjælpsordningen

9. Nytænkning

9.1 Digitale læringsmiljøer Odder kommune indførte iPads i undervisningen og indledte arbejdet med digitale læringsmiljøer digitalise-

ring i folkeskolerne med start i 2012.

Byrådet besluttede i forbindelse med budget 2015 at forlænge udviklingsprojektet med digitale læringsmil-

jøer. Elevernes og medarbejdernes iPads fornyes i juni 2015.

Projektet er løbende blevet undersøgt af professor Isa Jahnke, phd. Andreas Olsson og phd Lars Nordquist. I

september blev to forskningsartikler med de foreløbige resultater publiceret. Samtidig blev projektet eva-

lueret internt. Odder Kommune er nået langt i forhold til at etablere digitale læringsmiljøer, hvor elevernes

viden om egen læring anvendes.

Isa Jahnke har identificeret 5 grundelementer, som kendetegner designet af et elevcentreret, digitalt læ-ringsrum, og som Odder Kommune arbejder videre med i de kommende år:

1. Læringsmål og hensigten med læringens udbytte er klart og synligt 2. Læringsaktiviteter er hovedsageligt rettet mod dybere læring 3. Evalueringer er procesbaserede 4. Støtte til sociale relationer. Lærerne er procesmentorer og eleverne er prosumere (producenter og

consumers) 5. Mobilteknologi med web-adgang er integreret multimodalt

Vores personale ved hvad der virker og er nysgerrige på det der ikke er undersøg

Vores skoler har igennem fire år har arbejdet med analyse af læringsmiljøer og forskningsbaseret viden om hvad der virker. Skolerne vil fortsat have fokus på forskning om læring, men ikke alt er undersøgt. Personalet må anvende og supplere deres professionelle erfaringer og nysgerrighed i arbejdet med nye områder, herunder nye digitale medier.

Dokumentnr.: 727-2012-154805 side 38

Der er nedsat en udviklingsgruppe, der skal udarbejde en handleplan for de kommende års arbejde med

implementering af digitale læringsmiljøer.

Digitaliserings projektet har haft særligt fokus på elevrollen, og der har været et ønske om at inddrage ele-

vernes kompetencer i skolens hverdag. Der blev screenet for elever med særlige innovative kompetencer,

der senere udgjorde et leaduser korps. Leaduserne arbejder videre ude på de to store byskoler hhv. Skov-

bakkeskolen samt Parkvejens skole. De bliver tilbudt forskellige opgaver, ansvarsområder og udviklingspro-

jekter. De deltager i udviklingen af apps, undervisning i programmer og apps til elever og lærere. I 2014 har

skolerne kørt hver deres forløb, da de nu har fundet god brug af leaduserne, og har ikke det store behov for

en kommunal indblanding. I 2014/15 vil der forsøges med kommunale projekter i samarbejde med de min-

dre skoler og ungdomsuddannelserne.

9.2 Budget Byrådet vedtog i budget 2015 at afsætte 6.375.000kr til leasing af nye af iPads. IT anslår at udgifterne til

iPads beløber sig til 7.400.000kr. IT-afdelingen undersøger, hvorvidt den resterende del kan finansieres ved

salg af de gamle iPads.

Hertil kommer de årlige driftsudgifter til undervisningsmaterialer, kurser mm.

Figur 36 Budget til årlige driftsudgifter ved iPad

Årlige driftsudgifter År 1 År 2 År 3 Samlet

Driftsudgifter:

Udviklingspulje 75.000 75.000 75.000 225.000

Aftaler med forlag - 200.000 200.000 200.000 600.000

Kurser og udvikling 100.000 100.000 100.000 300.000

Efter nye covers er skader på glas faldet kraftigt. Indrapporteringen af skader er faldet, eftersom en del

laves internt eller efter aftale med Parkvejens skole, der har en servicemedarbejder, der kan reparere.

Der er et stigende antal reparationer, der skyldes slitage og alder på iPad.

10. Balance

Vores skole indgår i en helhed – vores elever lærer for livet

Det betyder, at vi samarbejder bredt om at udvikle elevernes faglige, sociale og personlige kompetencer. Vi har fokus på elevernes forståelse for balancen mellem krop og kost, idet læring øges i en sund krop

Dokumentnr.: 727-2012-154805 side 39

10.1 Det professionelle læringsfællesskab

En væsentlig ingrediens i kommunens skolestrategi og i skolereformen er samarbejdet mellem det pæda-

gogiske personale om elevernes læring. Det pædagogiske personale betyder samlet lærere, pædagoger,

pædagogmedhjælpere mfl.

Den nye reform kræver professionelle læringsfællesskaber. Forvaltningen er i løbende dialog med de fagli-

ge foreninger i forhold til at drøfte roller, kompetencer og arbejdsforhold. En gang årligt afholdes et stort

dialogmøde, hvor fagforeninger, TR, ledere og forvaltning deltager. På kommende møde i april 2015 drøf-

tes opgaver for de forskellige medarbejdergrupper og opgaver for teams.

Hovedingredienser i et professionelt læringsfællesskab

Professionelle læringsfællesskaber øger trivsel og læring for børn. Ifølge Bonsen & Hübner1 har samarbej-

det størst værdi og effekt, når professionelle læringsfællesskaber bygges på følgende fem søjler:

Figur 37 Professionelle læringsfællesskaber

De fem søjler kan ikke stå alene, for at et professionelt læringsfællesskab opstår og opretholdes i en skole.

De kan betragtes som nødvendige elementer, men de er ikke tilstrækkelige, for at et læringsfællesskab kan

trives.

1 Professionelle læringsfællesskaber – teamsamarbejde og undervisningsudvikling af Thomas R.S. Albrecht-sen, Dafolo

Fæ

lles

værd

ier

og

visi

on

Sam

arb

ejd

e

Dep

riva

tise

rin

g af

pra

ksis

Ref

lekt

eren

de

dia

loge

r

Fo

kus

på

ele

vers

læri

ng

Dokumentnr.: 727-2012-154805 side 40

De fem søjler skal derfor understøttes af måden vi organiserer medarbejdernes samarbejde, skolens ind-

retning og medarbejdergruppernes tid. Man skal med andre ord være opmærksom på, hvorledes den måde

vi organiserer skolen på, understøtter de samarbejds- og læringsformer vi ønsker.

Opbygningen og understøttelsen af professionelle læringsfællesskaber er en vigtig del af Odder Kommunes

arbejde med skolestrategi og skolereform.

10.2 Den professionelle lærer Skanderborg-Odder lærerkreds, Odder skolelederforening og forvaltningen har drøftet lærerrollen i forbin-

delse med skolereformen og er enige om, at den professionelle lærer er kendetegnet ved følgende 10

punkter:

1. ser undervisning af børn som sit primære virke

2. har ansvaret for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen i varierede

læringsmiljøer

3. arbejder målrettet med den enkelte elevs og klassens progression

4. søger at udvikle sin praksis gennem viden om teori, samarbejde med andre professionelle og supervi-

sion

5. har høje forventninger til elevernes deltagelse i egne læringsprocesser og progression

6. samarbejder med lærere, pædagoger, forældre og andre aktører for at fremme elevernes trivsel og

læring

7. vil indgå ligeværdigt og loyalt samarbejde med kolleger og ledelse og påtage sig medansvar for fælles

faglig og pædagogisk refleksion og udvikling på sin skole og i sin kommune

8. påtager sig et ansvar for den enkelte elevs dannelse, elevens og klassens trivsel og er bevidst om sin

rolle som kulturskaber

9. vil med engagement påtage sig medansvaret for hver enkelt elevs opdragelse og læring, så eleven

udvikler sine muligheder bedst muligt, og at den enkelte bliver så dygtig, han/hun kan.

10. vil leve op til professionsidealet fra Danmarks Lærerforening.

10.3 Den professionelle pædagog BUPL Østjylland, Odder Skolelederforening og forvaltningen har drøftet pædagogrollen i forbindelse med

skolereform og er enige om, at den professionelle pædagog er kendetegnet ved følgende 10 punkter:

1. Har som sit primære virke ansvaret for elevernes trivsel, personlige og sociale udvikling.

2. Samarbejder med lærere og andet pædagogisk personale om elevernes faglige udvikling, klassele-

delse og kultur i klassen.

3. Udvikler sin praksis og metoder gennem erfaring, forskningsbaseret viden og samarbejde med an-

dre i det tværprofessionelle samarbejde og supervision.

4. Samarbejder med forældrene om det enkelte barns trivsel, udvikling og læring.

5. Bidrager med at bygge bro mellem barnets arenaer i hverdagen, så der sikres helhed og forståelse

for barnet i forskellige sammenhænge, ex. mellem undervisning og fritidstilbud, ved klasseskift og

ved overgange fra børnehave til skole o.l.

Dokumentnr.: 727-2012-154805 side 41

6. Sikrer barnet deltagelsesmuligheder i et socialt fællesskab, arbejder med børnenes relationer så de

kan indgå venskaber og have respekt for forskellighed, for at alle børn oplever sig inkluderet.

7. Deltager i skolens liv og virke og medvirker til at skabe sammenhæng mellem undervisnings del,

understøttet undervisning og barnets fritidstilbud.

8. Møder barnet i de udfordringer og erfaringer det støder på, hjælper det til at handle samt ruster

det til at blive selvstændigt, tro på eget værd og kunne mestre livet.

9. Vil med engagement påtage sig medansvaret for den enkelte elevs dannelse og læring, så eleven

udvikler sine potentialer bedst muligt, og at den enkelte elev bliver så dygtig som han/hun kan.

10. Har i fritidstilbuddet fokus på balance mellem voksenorganiserede og børnenes selvvalgte aktivite-

ter med henblik på at sikre børnenes medindflydelse og læringen i selv at kunne organisere sin fri-

tid. ( henvises til ”Bekendtgørelse om krav til indholdet af mål- oh indholdsbeskrivelse for folkeskolens skolefritidsord-

ninger” https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=173977

10.4 Anvendelse af pædagoger i undervisningen Skanderborg-Odder Lærerkreds, BUPL Østjylland, FOA, ledere , TR og forvaltningen blev på analysedøgnet i

november 2013 enige om, at understøttende undervisning er et fælles udviklingsarbejde. Hovedformålet

med den understøttende undervisning er at arbejde med mål, evaluering, læring og trivsel. Indholdet i den

understøttende undervisning præciseres og sættes i sammenhæng med den fagopdelte undervisning. Med

afsæt i det skal opgaven løses af de medarbejdere, der har de faglige kvalifikationer til at løse opgaven.

Parterne ønsker ikke at der politisk fastsættes en procentvis fordeling af pædagogisk personale i forhold til

den understøttende undervisning. I Odder Kommune arbejdes der med, at den understøttende undervis-

ning varetages af forskellige faggrupper.

I nedenstående figur ses, hvorledes pædagogerne anvendes i undervisningen.

Figur 38 Deltagelse af pædagoger i undervisning

Stø

tte

Lekt

ieh

jælp

Un

der

stø

tte

nd

e u

n-

der

visn

ing

Fagl

ig u

nd

ervi

snin

g

An

det

Gylling Skole X X X X

Hou Skole X X X X X

Hundslund Skole X X X x X

Saksild Skole X X X X


Skovbakkeskolen X X X

Dokumentnr.: 727-2012-154805 side 42

Vestermarkskolen X X X X X

10. klasse X

Kilde: Skolerne

Udover ovennævnte afkrydsninger, har de skoler med afkrydsning i andet, uddybet hvordan anvendelse af

pædagoger ellers foregår. På Hou skole undervises der i specialklassen. På Hundslund anvendes de i forbin-

delse med bevægelsesbånd. På Parkvejens skole fungerer de af og til som vikarer i indskolingen. På Vest-

markskolen som indsatser i elevernes pauser. På Ungdomsskolen er de en del af E team.

I tildelingsmodellen er der indlagt som budgetforudsætninger, at 50 pct. af den understøttende undervis-

ning varetages pædagoger og 50 pct. af lærere. I nedenstående figur ses i hvilket omfang de enkelte grup-

per varetager den understøttende undervisning.

Figur 39 Den understøttende undervisning der varetages af pædagoger/lærere i pct.

Indskoling Mellemskoling Udskoling

Pædagog Lærer Pædagog Lærer Pædagog Lærer

Gylling 46 54 28 72 0 0

Hou 75 25 0 100 0 0

Hundslund 50 50 0 100 0 0

Parkvejen 80 80 0 100 0 100

Saksild 100 0 25 75 0 0

Skovbakken 80 20 20 80 0 100

Vestermark 50 50 0 100 0 0

Kilde: Skolerne

10.5 SFO Den nye skolereform med udvidelsen af skoledagen, understøttende undervisning mm. har haft stor indfly-

delse på pædagogernes dagligdag og SFO’ernes mulighed for at organisere længere forløb i SFO’erne.

I foråret 2014 indledte forvaltningen et analysearbejde i forbindelse med Fremtidens Fritidstilbud. Her gen-

nemførte forvaltningen en spørgeskemaundersøgelse blandt forældre fra 0. – 4. klasse. Her af fremgik det,

at nogle forældre ikke længere ville benytte sig af SFO og/eller klubtilbud på grund af den længere skole-

dag. Andre vurderede, at de ville bibeholde tilbuddet. I nedenstående figur ses, at der er stor forskel på

udviklingen i andelen af eleverne som benytter sig af SFO-tilbud. På tre skoler ses en stigning fra skoleåret

2011/12 – skoleåret 2014/15. På tre andre skoler er der et fald. På en skole er antallet uforandret.

Dokumentnr.: 727-2012-154805 side 43

Figur 40: Antal børn i SFO i skoleåret 2009/10 , 2011/12 og 2014/15

Skoler 2009/10 Andel børn

i SFO i pct

af elevtal-

let 0.-3.

klasse

2011/12

Antal

børn i

SFO

Andel børn

i SFO i pct

af elevtal-

let 0.-3.

klasse

Udvikling i

antal af

børn til-

meldt SFO

Fra

2009/10 –

2011/12

2014/15

Antal

børn i

SFO

Andel børn

i SFO i pct

af elevtal-

let 0.-3.

klasse

Udvikling i

antal børn

tilmeldt

SFO Antal

børn i

SFO

Gylling 53 100% 56 90,3% 3 58 98,3% 2

Hou 77 90% 80 89,9% 3 71 89,9% -9

Hundslund 54 95% 57 93,4% 3 50 94,3% -7

Parkvejens 164 92% 168 93,3% 4 159 89,8% -9

Randlev 53 85% 0 0,0% -53 0

Saksild 93 100% 81 95,3% -12 66 86,8% -15

Skovbakken 160 98% 172 95,6% 12 145 85,8% -27

Vestermark 190 78% 190 85,2% 0 176 88,4% -14

Ørting-

Falling

56 93% 0 0,0% -56 0

I alt 898 804 725 -79

Opgjort på normeringstidspunkt 01.09.2014


10.6 Pædagogernes kompetencer I 2012 undersøgte Odder Kommune pædagogernes kompetencer. Undersøgelsen ses i figuren herunder.

Figur 41 Andel uddannede pædagoger opgjort i procent

Andel uddannede

pædagoger

Gylling 68 %

Hou 66 %

Hundslund 75 %

Parkvejen 60 %

Saksild 50 %

Skovbakken 100 %

Vestermark 100 %

Kilde: Skolerne

Pædagogernes rolle i skolen er under forandring i den nye folkeskolereform. Kompetenceudviklingen af

pædagogerne er essentiel for at de kan opleve at også de lykkes i nye roller og opgaver. Pædagogerne ind-

går i kompetenceudviklingstiltagene i de kommende skoleår: elevcentreret læring, motion og bevægelse

samt inklusion.

Dokumentnr.: 727-2012-154805 side 44

11. Medarbejderforhold

11.1 Antal årsværk på skolerne Odder Kommune har gennem UNI-C trukket informationer om lærerårsværk gennem de sidste år. Den

samme mulighed har ikke foreligget vedr. pædagoger og andre pædagogiske medarbejdere. De efterføl-

gende figurer er derfor ikke ens. Lærernes viser udviklingen over 5 år, mens pædagogernes kun viser for et

år.

Figur 42 Antal lærerårsværk på skolerne

2010 2012 2014 2015

Gylling 7,7 6,3 8,4 8,1

Hou 13,8 12,7 12,9 11,65

Hundslund 8,9 7,7 7,5 7,47

Parkvejen 65,8 50,5 62,5 65,4

Saksild 9,1 8 8 8

Skovbakken 61,9 46,8 57,5 53,16

Vestermark 24,1 19,7 23,9 23


Figur 43 Antal timer lærerne underviser i gennemsnit (det udvidede undervisningsbegreb)

Der kan være usikkerhed om tallene, idet der er mange forhold som kan påvirke antallet af det gennemsnit-

lige undervisningstimetal.

Inklusiv timer til

ressourcepersoner

Gylling 743

Hou 710,5

Hundslund 751

Parkvejen 727

Saksild 744

Skovbakken 771,4

Vestermark 766

10. kl.

11.2 Sygefravær Følger.

12 Overgang til ungdomsuddannelse En del af de unge påbegynder en ungdomsuddannelse, men gennemfører ikke.

Dokumentnr.: 727-2012-154805 side 45

Nedenstående diagram illustrerer hvor mange pct. , som har gennemført en ungdomsuddannelse 6 år efter

9. klasse. Ungdomsuddannelserne omfatter gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser samt den

Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). At have gennemført ’mindst en ungdomsuddannelse’ vil sige,

at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse.

Indikatoren er beregnet på baggrund af de elever, som havde bopæl i kommunen ved afslutning af 9. klas-

se, uanset om de senere er flyttet og uanset hvilken institutionstype de gik på i 9.klasse. De elever, som

afslutter deres grundskole på en efterskole, er optalt i den kommune, hvor de havde bopæl inden eftersko-

leopholdet.

Figur 44 Andel elever, der har fuldført mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse, Odder

Figur 45: Andel elever, der har fuldført mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse pr. køn, Od-

der

Dokumentnr.: 727-2012-154805 side 46

Figur 46 Andel elever, der har fuldført mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse pr. køn og

uddannelse, Odder

Dokumentnr.: 727-2012-154805 side 47

Bilag 1 Liste over figurer Figur 1 Proces omkring kvalitetsrapport og analyserapport ............................................................................. 6

Figur 2: Skolestrategien ..................................................................................................................................... 7

Figur 3: Tildelte driftsmidler i kalenderåret 2010, 2012 og 2015 .................................................................... 13

Figur 4: Den gennemsnitlige tildeling (udgift) i kr. pr. elev i undervisning i budgetåret 2015 ........................ 13

Figur 5 Udgifter og tildelinger ifm. implementering af skolereformen ........................................................... 14

Figur 6: Udvikling i elevtallet fra skoleåret 2009/10 til skoleåret 2014/15 ..................................................... 15

Figur 7 Udvikling i klassestørrelser fra skoleåret 2009/10 til skoleåret 2014/16 ............................................ 16

Figur 8 Principper på de enkelte skoler ........................................................................................................... 17

Figur 9 Handleplaner på de enkelte skoler ...................................................................................................... 18

Figur 10 Elevernes fraværsprocent fordelt på sygdom, ekstraordinær fravær og ulovlig fravær .................. 20

Figur 11 Gennemsnitlige antal fraværsdage pr elev ....................................................................................... 20

Figur 12 I hvilket omfang har lærere og ledelse observeret episoder med digital mobning .......................... 21

Figur 13 Fordeling af normal- og særlige indsatser i pct. ................................................................................ 23

Figur 14 Antal timer i ugen skolen har afsat til specielle indsatser ................................................................. 23

Figur 15 Antal elever med mere end 9 ugentlige specialundervisningstimer ................................................. 24

Figur 16 Udvikling i antal elever som henvises til vidtgående specialundervisning ........................................ 24

Figur 17 Antal segregerede elever til specialtilbud i Odder og andre kommuner .......................................... 25

Figur 18 Omfanget af specialindsatser varetages af lærere med særlig uddannelse i pct. ............................ 25

Figur 19 Samlet kompetencedækningsgrad i Odder Skolevæsen på tværs af alle fag og 1. klasse – 9. klasse

samlet, faktiske tal for skoleårene 2012/13 og 2013/14 samt politiske målsætninger for 2016, 2018 og

2020. ................................................................................................................................................................ 27

Figur 20 Fordeling af undervisningstimerne efter kompetenceniveau, 2013/2014, Odder Skolevæsen ....... 28

Figur 21 Fordelingen af undervisningstimerne efter kompetenceniveau. 2013/2014, landsgennemsnit ...... 28

Figur 22 Kompetencedækning fordelt efter fag i Odder skolevæsen samt på landsplan ............................... 29

Figur 23 Kompetencedækning fordelt efter fag i indskolingen, 1. klasse- 3. klasse, 2013/14, Odder

Skolevæsen ...................................................................................................................................................... 29

Figur 24 Kompetencedækning fordelt efter fag i mellemtrinnet, 4. klasse- 6. klasse, 2013/14, Odder

Skolevæsen ...................................................................................................................................................... 30

Figur 25 Kompetencedækning fordelt efter fag i udskolingen, 7. klasse- 9. klasse, 2013/14, Odder

Skolevæsen ...................................................................................................................................................... 30

Figur 26 Kompetencedækning i faget dansk i Odder Skolevæsen fordelt efter klassetrin, 2013/14 ............. 31

Figur 27 Kompetencedækning i faget matematik i Odder Skolevæsen fordelt efter klassetrin, 2013/14 ..... 32

Figur 28 Kompetencedækningsgrad i Odder Skolevæsen fordelt efter klassetrin, 2013/14 ......................... 32

Figur 29 Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. barn i skoleåret 2014/15 .......................................... 33

Figur 30 Karaktergennemsnit fordelt på køn for Skovbakkeskolen og Parkvejens Skole ............................... 33

Figur 31 Karaktergennemsnit for Skovbakkeskolen, Parkvejens Skole og landsgennemsnit ......................... 34

Figur 32 Anvendelse af metoder for at kunne fastslå elevens sociale- og faglige progression. .................... 34

Figur 33 Skolernes anvendelse af diagnostiske test i læsning og matematik ................................................. 36

Figur 34 Elever der benytter sig af lektiehjælp på ugentlig basis ................................................................... 36

Figur 35 Elev/voksenratio i lektiehjælpen ....................................................................................................... 37

Figur 36 Budget til årlige driftsudgifter ved iPad ............................................................................................ 38

Figur 39 Professionelle læringsfællesskaber .................................................................................................. 39

Dokumentnr.: 727-2012-154805 side 48

Figur 38 Deltagelse af pædagoger i undervisning .......................................................................................... 41

Figur 39 Den understøttende undervisning der varetages af pædagoger/lærere i pct. ................................ 42

Figur 40: Antal børn i SFO i skoleåret 2009/10 , 2011/12 og 2014/15 ............................................................ 43

Figur 41 Andel uddannede pædagoger opgjort i procent .............................................................................. 43

Figur 42 Antal lærerårsværk på skolerne ....................................................................................................... 44

Figur 43 Antal timer lærerne underviser i gennemsnit (det udvidede undervisningsbegreb) ........................ 44

Figur 47 Andel elever, der har fuldført mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse, Odder

......................................................................................................................................................................... 45

Figur 48: Andel elever, der har fuldført mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse pr. køn,

Odder ............................................................................................................................................................... 45

Figur 49 Andel elever, der har fuldført mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse pr. køn

og uddannelse, Odder ..................................................................................................................................... 46

Documents

Skolernes kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 · 2.2. Skolereform 2014 Regeringen indgik en bred politisk aftale med Venstre, De konservative og Dansk Folkeparti den nye folke-skolereform,