LOruL. M1906-1981

SKOVLUNDLOKALFORENING

1906- 1981

JubileumsskriftUdgiver: Skovlund Lokalforening

Omslagstegning: Ove Nørager Nielsen, -idet dog kortet, der er fra 1876, er udlånt fra Ølgod Museum

Tekst- og billedredaktion: Kai KnudsenTryk: Ansager Bogtrykkeri

IndholdForord .Sven GejlHistorie og start . Kai Knudsen

Fra landhandel til industri .... Chr. Rotvig Jensen

Andelsbevægelsenog pengeomsætningen ......Andr. Sand Kristensen

Krigs- ogefterkrigsår 1910-1920 J øtgen Thomsen

Landbrugets 3O-ernes krise ... Magnus Larsen

vilkår i Krigs- og mangelår Ejner Møllerjubilarens 5O-erne ' Laurids Thomsen

leveår... De glade 60-ere Erik E. SørensenoTømmermænd.i 70-erne Ole B. Marcussen

Tilbageblik fra fremtiden.... '... '.Sven Gejl

Virksomhedens dagligdag i jubilæumsåret . Verner Bruun

Hilsener til jubilaren:Handelen .. Holger NielsenHåndværket..... .. Agner NielsenIndustrien ... Ole FlenstedByen. ...... Martin Nielsen

Lidt statistik ..... red.

Epilog. red.

ForordAt kende fortiden er god ballast til styring af fremtiden.I erkendelse heraf, er nærværende jubilæumsskrift blevet tilvirkelighed. Anledningen er foreningens 75 års fødselsdag,

og det er i sidste øjeblik, at foreningens historie bliver sat på

tryk, og derved overladt vore efterkommere i tilgængeligform, hvis stiftelsen og de første leveår ikke skal blive mest

gætterier.Andelsforeninger var ikke noget ukendt i landbruget, - på

afsætningssiden, i 1906. Skovlund andelsmejeri var 25 åtdengang, og det var erfaringer herfra, der blev overført tilindkøbssiden ved oprettelsen af Skovlund Lokalforening.Foreningens udvikling i de 75 år har bevist ideens rigtighed,og de der skal føre foreningen igennem de næste 75 år, skal

være stærke i troen, da de også vil få både medgangs- og

modgangstider.Skriftets indhold er ikke forbeholdt foreningens arbejds-

opgaver alene, men også baggrunden for disse og dermed

samfundets, men især landbrugets situation i de forskelligeårti er ridset oP.

Der skal her lyde en tak til alle de, der har givet et bidragtil dette skrift, og sidst, men ikke mindst en særlig tak til KaiKnudsen, som beredvilligt har påtaget sig arbejdet med at

samle og redigere materialet.Det er mit håb, at skriftet vil blive læst af mange og vække

minder hos den ældre generation, - og optimisme hos den

yngre. At perspektiverne må nå udover nuet og selvom

fremtiden er ukendt, også for dem der skaber den, så harselv bønder kun et liv, og det skal bruges med omtanke.

Sven Gejl.

Historie og startSkovlund Lokalforening fejrer lørdag den 14. februar l98lsin 75 årige beståen.

Forløbet af dette åremål er i sig selv værd at opholde sigved, - men hvad der gik forud for dannelsen af dette hjørneaf dansk andelsbevægelse er interessant og absolutnødvendigt at kende noget til her ved starten til en omtale afjubilaren.

Den der tror, at Danmark altid har været et land fvldt afforeninger og selskaber og ,bevægelser og politiske ogreligiøse vækkelser, tror fejl. - Indtil l83l var enevældens

Danmark et fasttømret hus, hvor alt stod på sin rette pladsmed "kongen af Guds nåde" som topfigur.

Åndslivet tilhørte alene digterne og studenterne, som ikkekendte til kritik af kongens enevældige styre. Det brede folk- almuen -, borger og bonde, stod udenfor i åndeligt mørkeog social nød. - "Folket sov som lig i kiste, - kæmper sov som

kampesten -" skrev Grundtvig i et digt i året 1800.

Londboreformerne

Men så kom landboretbrmerne, - "Kongen bød,,, - stod derpå Frihedsstøtten, og selvom denne ordning kom oven fra,så betød det, at den enkeltes og de enkelte gruppers indsatsnu kunne være med til at omskabe det hidtil så stensattesamfunds struktur.

Fra omkring 1830-erne var vilkårene til stede, for at de

folkelige bevægelser kunne brede sig og trives. Der er imennesket en trang til økonomisk frihed og et ønske om en

social frigjort tilværelse. De frigiorte åndelige kræfter søger

selv deres udfoldelse, hvor trangen er størst. Det gav sig

først udslag gennem de gudelige forsamlinger, som fylkedes

i mange danske hjem omkring højtlæsning og salmesang,

som også øgede fornemmelsen af, at der i almuefolket var

kræfter til selvstændighed i andre af livets forhold, og den

selvstændige tænkning blev giort politisk i Bondebevægel-

sen, - i Den liberale bevægelse, - i Den Nationale opvågning iSønderjylland og i Højskolebevægelsen, og fra alle sider

belejrede de folkelige kræfter således enevældens fæstning,

og mens det jo vides, at det var D. G. Monrad, der skrev

grundloven af 1848, så kunne det med stor ret siges, at det ivirkeligheden var de folkelige bevægelser, der gav kræfter tildet, for uden dem havde det ikke været muligt at

gennemføre lige og almindelig valgret.Havde bønderne ført an i denne åndelige og politiske

frigørelseskamp, så fulgte husmændene og arbejderne snart

efter, og demokratiets forudsætning: - Folkeoplysning, -

krævede sin ret: Højskolerne voksede frem, politiske partier

stiftedes, religiøse modsætninger lejrede sig i hver sin bås, -

alle krævede fremgang, opgang og social frigørelse - "ret tilfrit at tænke, tro og tale -" og ved århundredets begyndelse, -

med systemskiftet, kom den endelige indførelse af fuldparlamentarisme i Danmark.

Frihedsstøtten

l0

Landbrugskrisen - og reaktionen"'

Men - netop som denne strid var på sit højeste, udkæmpedes

i tusinder af danske landbohjem en anden kamp, - foreksistensen, - mod landbrugskrisen. Den var begyndt

omkring. 1877 og varede i over tyve år. Dansk landbrughavde hidtil fortrinsvis klaret sig med korndyrkning til salg

og eksport.Samfærdselen på verdenshavene var blevet bedre og

hurtigere, og det østeuropæiske og oversøiske korn blev en

alvorlig trussel, som konkurrerede det danske kornekspor-terende landbrug ud. Priserne faldt.

Dansk landbrug stod overfor valget mellem fallit ellerhurtig omlægning af produktionen til husdyrbrug og salg afforædlede produkter, så man selv. kunne udnytte kornet ogfå større penge hjem på denne måde.

Omkostningerne herved var store, man måtte selv

afholde dem, og det lod sig kun gøre ved et samvirke.Allerede i bondebevægelsens første år, omkring 1840-

erne blev der dannet landboforeninger, og omkring 1870

kunne man tælle ca. 70 af dem over det ganske land'I l85l stiftedes den første kreditforening og fra 1864 til

1874 voksede sparekassernes antal ftalT t1L253' Begge disse

spare - låneinstitutioners opkomst fremmede bøndernes

økonomiske uafhængighed, men den var ikke stærk nok til,at man kunne ride krisen af. Man havde behov for yderligere

sammenhold til styrkelse af økonomien og forbedring afproduktionen.

Andelsbevegelsen som løftestong

Andelsbevægelsen er en virkelig folkelig bevægelse. Denhavde trådt sine barnesko allerede i 1866, da den første

brugsforening oprettedes. I 1890 var der ikke mindre end

540 af dem i hele landet. Dette sammenhold lå jo imidlertid

1l

Skovlund ca. 1885. Th. ses det første andelsmejeri (1883). - I midten det gamle

møllehus, hvor Brugsen startede i 1888. - Bag i billedet skimtes et hus. Her boede

Lokatforeningen fra Ie06-te22. ;,y:::,:,!,;;r.nr,,,,fra

Rotviggård i 1884 og

på indkøbssiden, hvor man ved fælles indkøb kunne fåbilligere varer hjem og få dem fordelt. Det var således

nærliggende, at man også på forædlingsfronten ogafsætningssiden fik den tanke, at dette måtte kunne ske påandelsvis.

I 1882 oprettedes således Hjedding Andelsmejeri som

landets første. I slutningen af 8O-erne kom så andelsslagte-

rierne.Med disse nye skud på andelsstammen var bevægelsen

slået igennem, som den løftestang den skulle blive for dansklandbrug og dets økonomi og udvikling i årtier frem.

Med produktionsomlægningen stilledes der ændrede kravtil bonden og hans driftsmetoder. Jorden skulle lettes forkalktrang, og mergelselskaber blev dannet. Jorden skullehave gødning, mælkeproduktionen kunne øges, fordi manhavde lært atlave eksportduelig smør, og så gjaldt det om, at

I2

øge køernes ydeevne. Man oprettede lokale kvægavlsfor-eninger for at bedre avlsmaterialet, og man fandt ud af, atkøerne foruden korn og hø også skulle have et tilskud afoliekager, ligesom man nu også kunne få fortjeneste på

slagterisvin ved at fodre dem rigtigt.Landmanden var vant til at hente sine penge hos

købmanden, som hidtil havde afsat hans korn tileksport, og

iøvrigt byttet sig til varer hos de handlende. Nu skulle han istedet hente sine indtægter på mejeriet og på slagteriet, og

fra at være kornsælger blev dansk landbrug nu på få år stor-forbrugere af kunstgødning, foderstoffer og oliekager. -Produktionsgrundlaget var ændret og strukturændringenen kendsgerning. Dansk landbrug kunne stå på andelsbe-

vægelsen og se fremad.

Ande I sfo der s t offor ening erne danne s

Den 5. februar 1898 stiftes i Århus 'Jydsk andelsselskab forfællesindkøb af foderstoffer".

Det var fortrinsvis de mænd, der havde haft medmejeribruget at gøre, der nu tog initiativer på foderstof-området, idet de havde gjort dårlige erfaringer ved indkøbaf foderstoffer, der dels var af for dårlig kvalitet og dels varblevet dem for dyre.

Således kan det læses, at man fra professor Steins labo-ratorium i 1893 i analyseresultater melder om rapskager,som viser 40Vo rcne og60Vo urene. I 1894 er de tilsvarende tal2070 rene og80 7o urene. Om undersøgelserne af klid oplysesdet i 1895, at af ll3 prøver var kun de 23 rene, mens 39betegnes som urene, og 5l prøver indeholdt direkte affalds-stoffer. Tilsvarende oplyses om solsikkekager o. a.

oliekager. Landbrugets tab på disse dårlige kvaliteter varbåde store og forringende for produktionen. Dannelsen afandelsselskaberne til forhandling af foderstoffer fik derfortil formål at søge kvaliteten af de udbudte varer forbedret,

l3

både ved at påvirke lovgivningsmagten og ved selv at

forhandle varerne, for derved også at få de rigtige priser

frem. - Det lykkedes da også i 1898 at få Rigsdagen til at

vedtage 'Lov af 26. marts 1898 om handel med Gødnings-

og Foderstoffer.. - Det gik tillige hurtigt med at få oprettet

lokalforeninger, som skulle forestå hjemtagning og

fordeling af foderstofferne på andelsbasis.

,, /y'? 'h* /rr -/*az- .o^. 7,274*-.--4**{14' z- -.. L.'r, /*,a.. -,n //':2" " 19"*'t'

1 "L-*' rJ t' t* 't - Nn t z 1" '"' " " " u";"'-' '7

z. /-'( i,,-.(-x ^,tt/, c" ' t J1"t-e L"-( '7 '1 "tu- ffiac "/lu/7arr' '''t 1" 2'" //'-'2"'"'- '7/-'r"-l

/1*'!Å^'r r'"^/'-*'z-"2'j. //a /?ø+q ^.r.1"

/f--&-,4,,* 4'.-a.z'" 2 ryJtl-( k a,u ,'-,/

/ {e L/'/rd, y', &.tui44 ^r7'" '9'--'t'.a1'*?ø4. .(tZ-( aa,"zt I z'-'{"rJ

"f"'t7L'',y'' /Z/

/*r,, | *,,'1,.. , 'l'Jlz-t'V Ir. y'tu l'( daz<rt' 7

"/"i^-t -*-I /-. fl-2'- i'^r-t, /*"-/- /* zz*J (^A--t--.L* */;* Lr tø --tLe hn'ta z7"r-- ^7:d*-4', 1^ ,p"*'r 'L< C!r'/2at!"" /- *ft-"" u'-'n//""^ /-*/Å"*, l*s' * ko /* /?4 zt '4{zz'z

t al"z/a* L^? 1* /.('r "'J^ "i!i: "/ '":'kLl ," /.y'*-,-1. ,''/(åzz-"4 ' /'4 /ta'r4'b Lffil"'

6. <,t .zl-; t z tz*.(.4'"< zo",/1 **9 y'(' /'41*' 't/Lq/-utz)u ,*J ø /--l'^

'l--.2*/< 24--t4aaazn+* 'r*/ ""."r/ ,*1** * t - /: 'e/,*L r:*l-

*o ^/ Z'*':7a /a"4:V''%-*t*.

7 t"/z*t2ta..,.-1. /,a4 L<'t t. 7/,,," L-, /',,'-."-, 2 4"'2" 1'4'-[ '/ol^li''z*.1, ,ra&.^..i ^/ &z-(*J u/L/) ;e^

/(,*' ,'/Qft.-.--^- ^7 "1'.t".t71

n / /z,r*(*-.1 ct y'y'1 *, 7r".r/,.4/t,,r,: ; ; Å,-,;l*<L

, //.rd',,V ,/.,,n','/lt',. '

l4

Den første side i protokollen fra stiftelsen

S kovlund Lo kalforening dannes

På Skovlundegnen havde man ret tidlig indset visdommen iandelstanken. Således kom mejeriet allerede i 1883 og

brugsforeningen i 1888. - Mejeriet betød her som andre

steder et større behov for animalske fodermidler. Dels

kunne det nu bedre betale sig at producere mejerivarer, og

dels havde man brug for at fremme kvaliteten. Mejerietstartede i 1883 med ca. I mill. kg mælk på årsbasis og var i1906 oppe pil ca. 2,5 mill. kg. Koantallet i kredsen var isamme periode vokset fra ca.550 stk. til omkring 1000 stk. -

Andelsslagteriet i Esbjerg begyndte sit virke i 1888, og hertilleverede man svin fra denne egn. Der kom gang isvineproduktionen, og dermed strammedes behovet også

for proteinholdigt foder til grisene, og markafgrøderne

kunne udnyttes bedre, og derfor voksede forbruget afkunst-gødning. Salget af kunstgødning stod brugsforeningen forhelt indtil 1964, hvor det overgik til Lokalforeningen.

Brugsen havde da også delvis forestået salg affoderstofferi de første år, men i 1899 ophørte det, og formidlingenovergik til mejeriet, der benyttede et pakhus, som Brugsen

havde i Tistrup, ved stationen. Herefter skete der det, at

Jydsk Andel havde oprette lager i Esbjerg i 1902, og det var

da naturligt, at Skovlunds bønder forsynede sig derfra. Detforegik på den måde, at den enkelte landmand afgav sin

bestilling i Esbjerg, og så blev varerne sendt med toget tilTistrup station, hvor bønderne så selv hentede foder-

kagerne hjem til gårdene. Klid, melasse og korn kom isække, mens foderkager kom i store, pressede plader, som

skulle knuses inden de kunne anvendes som foder.

Knusningen foregik med en hammer. For at rationalisere en

smule gik nogle landmænd sammen om hjemkøb og

skiftedes til at hente varerne hjem fra Tistrup station.Man opdagede ret hurtigt, at disse fælles hjemkøb og

transportfællesskabet gav fordele, og at det måtte udbygges.

Der var ikke langt til næste skridt: Oprettelse af en Lokal-

15

Bertel Strebø|,

formond 1906-1912

forening, som kunne forestå denne trafik i endnu størremålestok.

Med gårdejer Bærtel StrebøI, Bondebo, som initiativ-tager, samledes så en kreds af bønder fra Skovlundmejerikreds onsdag den 14. februar 1906 i forsamlingshuseti Skovlund for at danne SKOVLUND LOKALFORENING.

Den første bestyrelse kom til at bestå af Bærtel Strebøl(formand), Jens Kristensen, Krongård, og Martin Knudsen,Lærkehøjgård. Som revisorer valgtes Peder Kruse,Lærkeholt, og Jørgen Uhd, Uddegård.

Man antog mejeribestyrer A. Møller, Skovlund, til atforestå uddelingen af varerne, ligesom han på en

nyanskaffet knusemaskine skulle forarbejde kagerne tilfoder. For sin ulejlighed skulle han oppebære en nærmere

fastsat procentdel af varernes indkøbspris, han skulle svare

til sække og svind og kunne højest opnå en årsløn på 800 kr.Man lejede et pakhus hos mejeriet og skulle herfor betale en

årlig leje ph200 kr., og så skulle mejeriet levere trækkraft tilknusemaskinen.

Det blev besluttet at foreningen kunne stå åben for andreend mejeriets medlemmer.

Bestyrelsen skulle samles to gange om måneden for atfastsætte udsalgspriserne.

t6

Allerede i april samme år rejste mejeribestyrer A. Møller,og den nye mejeribestyrer Ole Olsen blev antaget somuddeler. Det bestemtes, at der om sommeren kun skullevære åben to eftermiddage om ugen.

På et møde i januar 1907 blev vognmand Jeppe LaugesenJepsen, Skovlund, antaget til at transportere varerne hjemfra Tistrup for en pris af l7t/røre pr. l00pundoliekagerog15 ører pr. 100 pund af øvige varer (korn, klid, melasse

med videre).På generalforsamlingen i 1907 vedtog man, at kunderne

skulle skrive i kontrabøger, når de fik varer udleveret.Medlemmerne skulle selvanskaffe disse kontrabøger. - Manbevilgede formanden 50 kr. i årligt vederlag, idet han jo ogsåfungerede som regnskabsfører og kasserer.

1908 blev P. E. Madsen, Skovlund, antaget som nyfragtkusk og han fik for sin ulejlighed, - som han forøvrigtskulle leve af - 24 ører pr. 100 pund hjemfragtet oliekager ogl7t/o ører for øvrige varer. - Formandens årlige vederlagforhøjedes til 100 kr.

1909 vedtog man at tegne en garantisum på 2000 kr. i Dendanske Andelsbank.

Som ny uddeler antoges Lars Eskilsen, Skovlund. Hanhavde tidligere drevet landbrug på ejendommen Danebo, ogvirkede sammen med sin hustru som bestyrer i missions-huset, som var blevet bygget i 1905.

l9l0 vedtog man, at regnskabet skulle trykkes og udsen-des til medlemmerne hvert år i juni måned. - Det besluttedesogså, at man kunne holde udsalg på beskadiget og usælgeliglagerbeholdning. Udsalget var forbeholdt medlemmerne.

l9l2 nyvalgtes Chr. H. Christensen, Ny Gejl, som

formand og nyvalgt til bestyrelsen blev Rasmus Jensen,Helmegård, mens Martin Knudsen, Lærkehøjgåtrd, gen-

valgtes.l9l3 fremkom der forslag om at foretage en sammenslut-

ning med brugsforeningen.Man afventede Brugsforeningens generalforsamlings stil-

I

L

t7

Chr. H. Christensen,

formand 19l2-1922

ling til spørgsmålet. Protokollen fortæller intet om

resultatet, men begge foreninger eksisterer jo da hver for sig

endnu, så tanken må åbenbart være blevet afvist.

l9l5 oplyser protokollen, at fragtkusken nu får 22ørepr'100 pund fragtet oliekager og andre fodermidler.

1916 oprettes Andelskassen, og man får en overenskomst

om at kunne hæve medlemmernes skyld der, idet

mælkepengene gik ind på medlemmernes konto i Andels-

kassen.l9l7 antoges igen en ny uddeler, det blev husejer Laurids

Holt Jensen. Skovlund. Han var tidligere husmand fraKærbæk og kom til Skovlund, hvor han byggede det hus,

der nu ligger på Ansagervej nr' 15. Det fremgår afprotokollen, at der ved generalforsamlingen blev afgivet

25 stemmer om et punkt, hvilket fortæller lidt om

tilslutningen til generalforsamlingen.l9l8 indkøbes en vognvægt, og som vejer antages

uddeleren.

Der holdes flyttedag til egne lokaler1922 udvides bestyrelsen til 5 medlemmer, og en helt ny

bestyrelse vælges med Bertel Mølby, Møldalgård, som

18

Bertel Mølby,

formand 1922-1935

formand. Den øvrige bestyrelse blev Kr. J. Kristensen,Krongård, Jeppe L. Laugesen, Skovlund, HermanHermansen, Skovlund, og Kr. Kristiansen, Lund.

Man besluttede at bygge et nyt pakhus.Privatbanen Varde-Grindsted var blevet indviet i 1919,

og det var nemmere at få foderstofferne hjem direkte tilSkovlund med banen, hvorfor Lokalforeningen fik mulig-hed for at leje et areal lige ved jernbanesporet. Her ijubilæumsåret skal det tilføjes, at banen jo forlængst er ned-lagt, ogat pladsen som Lokalforeningen lejede og beboede imange år, nu er bebygget af husene på den vestre side afSyrenvej. Banen havde sit forløb netop hvor Syrenvej er

anlagt, og stationsbygningen eksisterer endnu som

privatbolig.l. marts 1922 antog man igen en ny uddeler, det blev Jens

Peder Jensen, Skovlund. Han fik hele sin livsgerning iLokalforeningens tjeneste, idet han fortsatte i stillingen i 39

år indtil l. juni 1961.

Det nye pakhus blev indviet i 1923, og udgifterne tilbygning og installationer beløb sig til 18.000 kr. - Forenin-gens omsætning det pågældende år var på 243.000 kr. -Formandens årlige vederlag forhøjedes til 200 kr., men

allerede året efter i 1924 forhøjedes vederlaget endnuengang - til 400 kr.

19

"u,br"i/:;

1926 vedtoges det at optage et lån i BrugsforeningensLånekasse på 4000 kr. til anskaffelse afet foderblandings-anIæg. Renten var 3Vo pro anno. - Brugsforeningen havdegennem en del år drevet en mindre ind- og udlånsforretning,hvilket man imidlertid ophørte med omkring 1917, daAndelskassen var kommet godt igang. Man havde dogendnu nogle midler til rådighed for udlån, og det komLokalforeningen til gode.

1928 bevilgedes formanden fri telefon. Der fandtes ikketelefon hos hverken uddeleren eller i pakhuset.

1929 holdt foreningen for første gang generalforsamlingpå Skovlund hotel, - forsamlingshuset var blevet nedlagt.Man vedtog her at udbygge pakhuset med24 X 9 alen, - ogudgifterne hertil androg 1500 kr. Man anskaffede en kværntil nødhjælpsmaling. Hvilket betød, at bønderne kun undersærlige omstændigheder kunne få malet deres korn. Uddele-ren skulle betjene kværnen, og de der fik malet, skulle selv

betale uddeleren for hans ulejlighed.

20

Skovlund Lokalforenings pakhus 1922- 1960

1930 mærkes den begyndende krise. Jydsk Andeludbetalte for første gang i mange år intet overskud. Detoplystes på generalforsamlingen, at store varegrupper varfaldet med op til20% og andre helt op til5070. Lokalfor-eningens gæld var i 1930 på 11.000 kr., og uddelerens årslønudglorde 4853 kr.

l93l meldes om en omsætningsnedgang på ca.20Vo, ogpåtgeneralforsamlingen vedtages det, at uddelerens løn skalnedsættes i forhold til omsætningsnedgangen. - Formandensårlige vederlag nedsættes samtidig fra 400 kr. til 300 kr. -Såvel formand som uddeler fortsatte dog på deres poster.

1932 er gælden nedbragt til 9000 kr. Tre bestyrelsesmed-lemmer har hver lånt foreningen 3000 kr. - For første gang iforeningens historie oplyses der om medlemmernes skyld,der udgjorde 7.278 kr.

1935 forlod Bertel Mølby formandsposten efter l3 årsforløb, og han efterfulgtes af Niels Jensen, Helmegård,Åtting. - Samme år blev der installeret et foderblandings-anlæg til forarbejdning af hønsefoder. Anlæget kostede 675

kr. - Foreningen havde i 1935 178 medlemmer og enomsætning pi 262.600 kr.

1937 vedtoges det at anskaffe et Triøranlæg til bejsning afsædekorn. Pakhuset blev udvidet og hele investeringenkostede 3.600 kr.

På generalforsamlingen i 1938 behandlede man en sag omet medlem, som var fraflyttet egnen og dermed en skyld tilforeningen på 50 kr. og 08 ører. Protokollen beretterlakonisk: "- Han anses ikke for at være i stand til at betale, -og skylden afskrives som tab på regnskabet -..

l94lhar krigen allerede lagt en dæmper på forsyningerne,og omsætningen faldt det første år med ca.2070.

1950 har omsætningen for første gang bevæget sig overden halve mill. kr. Man kender ikke til begrebet: Restancer.

På generalforsamlingen i 1954 vedtages det, at man vildrikke kaffe på foreningens regning, og forretningen går

tilsyneladende godt.

2l

Niels Jensen,

formand 1935-/958

1958 afgik foreningens mangeårige formand Niels

Jensen, Helmegård, pludselig ved døden. På en ekstraordi-.nær generalforsamling, umiddelbart efter mejeriets ordinæ-

re generalforsamling, valgtes Chr. Rotvig Jensen, Helme-gård, ind i bestyrelsen og efterfulgte straks sin far på

formandsposten i Lokalforeningen.Det skal nævnes som et kuriosum og som afslutning på

beretningen om de da forløbne år, at de skiftende formændjo hidtil havde fungeret som regnskabsførere og kasserere iLokalforeningen. Formanden havde det fulde ansvar formedlemmernes skyld, og uddeleren var UDDELER iordets bogstaveligste forstand. - Han delte ud af varerne, -

men kun med formandens tilladelse. Var en kunde, efter

formandens opfattelse ikke solid nok, eller var han i for storgæld til foreningen, kunne der ikke udleveres varer tilkunden, før formanden blev hørt. Og da der ikke fandtes

telefon i pakhuset, kunne det være en besværlig sag foruddeleren at fil fat i formanden, hvis en tvivlsom kunde

holdt ved perronen og forlangte varer med hjem. Uddeleren

måtte så ud i byen for at ringe til formanden for at.få lov tilat ekspedere kunden.

22

Fra londhandel til industri

Med udgangen af 50-erne var der ligesom sluttet en epoke iforeningens historie. Det gjaldt både forretningsgangen idet daglige som foreningens forhold til varesortiment ogproduktion.

Med 60-ernes opsving på alle områder skulle Lokalfor-eningen hurtigt udvikle sig til et industrielt foretagende påde gamle grundfæstede ideer.

Det vil være naturligt at lade Chr. Rotvig Jensen, derskulle blive foreningens formand de næste l9 år, fortsættedenne beretning om jubilarens 2. epoke.

20 udviklingsårVed Chr. Rotvig Jensen,

Helmegård, Ålttng

Da jeg blev valgt som formand for Skovlund Lokalforeningi 1958, var Jens Peder Jensen foreningens uddeler, og det varderfor ham, der forestod den daglige drift, som bestod i athjemtage de færdige varer, - hovedsagelig fra Jydsk Andel, -

og fordele dem til medlemmerne. Ganske enkelte landmændfik deres korn formalet, ellers skete der ingen produktion.

Omsætningen det første år androg 865.000 kr., og detvedtoges på generalforsamlingen at udbetale 2,00 kr. pr. 100

kg købte varer i overskud. Og som noget helt nyt blev detvedtaget at hensætte 6000 kr. til en fornyelsesfond.

23

Jens P. Jensen,

uddeler 1922-1961

Bestemmelsen var en følge af en foregående drøftelse af en

evt. udbygning af lageret og opstart af nye produktions-former.

Året efter steg omsætningen til 1,4 mill. kr. Den storestigning skyldtes nok en meget tør sommer med en dårlighøst til følge.

Generalforsamlingen i 1960 havde som punkt 3 på dags-

ordenen følgende ordlyd: Nyt pakhus, køb af maskiner,blandingsanlæg og kværn, - evt. køb af Skovlund Tømmer-handel. Bestyrelsen fik bemyndigelse til at fremkomme med

endelige planer.Dermed begyndte en ny og stærk udvikling indenfor

foreningens virke, som nok var affødt afstrukturændring ilandbruget.

Landmændene havde hidindtil selv tærsket og formaletderes korn.

Til svin og kalve brugte man returmælken som tilskuds-foder. Men nu var der mulighed for at sælge returmælken tilosteproduktion til en ret fordelagtig pris, så mange

landmænd begyndte at købe tilskudsfoder som erstatningfor mælken.

På samme tid begyndte flere og flere landmænd at lade

deres korn mejetærske og aflevere det til oplagring på

24

foderstofforeningen. Det blev så taget hjem i færdigeblandinger tilsat protein.

3. november 1960 købte man Skovlund Tømmerhandel afS. Chr. Nielsen, og man besluttede at videreføre trælast-handelen. Der skulle så bygges ny lagerbygning med silo-anlæg og tilhørende maskinanlæg.

25. januar 196l ansattes ny uddeler, - det blev VernerBruun, Janderup, som tiltrådte stillingen l. april 1961. På

generalforsamlingen i 1961 besluttedes det at købeforeningens første tørreri. Det mejetærskede korn, som komtil lageret fra marken, var ofte så vådt, at det var nødvendigtat tØfie det. Samme år blev foreningen medlem af DanskAndels Kulforretning, hvorefter man startede handel medbrændsel.

1963 besluttede man at anskaffe en pillepresser, og medde nødvendige ombygninger androg det en investering på

ca. 110.000 kr. - Nu kunne man presse såvel svine- somkreaturblandinger i piller, hvorved disse kunne transpor-teres ud til landmændene i løs vægt og blæses direkte ifodersiloer, hvilket blev brugt mere og mere.

I høsten 1963 var der så mange landmænd, der ønskede ataflevere deres korn, at lagerkapaciteten ikke slog til. Manmåtte leje sig ind i lader hos omkringboende landmænd,ligesom der stod store stabler korn under åben himmeludenfor lagerbygningen.

Det var ikke tilfredsstillende, og som følge af detbesluttedes det i 1964 at bygge en plansilo med nyt og størretørreri og transportanlæg.

Huset kunne rumme ca. 25.000 tdr. korn. Investeringenlød ph 250.000 kr. Dette år blev der leveret endnu mere kornfra marken, så det nye hus blev hurtigt fyldt, men desværrekunne det ikke holde til trykket. Den ene side væltede, og

kornet løb ud over de tilstødende arealer. Det så ret håbløstud, men med medlemmernes hjælp fik vi problemerne løst.

Det var dejligt at mærke det sammenhold, der var omforeningen i denne uheldssituation.

25

Da ansvaret for uheldet skyldtes flere fejl, blev derindgået forlig om fordelingen, så både foreningen og detprojekterende firma måtte tage sin del af omkostningerneved at få huset rejst igen, og siden har det hoidt.

1964 startede man også med at nedfælde ammoniak forlandmændene

Denne udvikling, hvor næsten alle landmænd afleverede

deres korn direkte fra marken til foreningens lager for at

hjemtage det igen i færdige blandinger til dyrene, er noknoget egnsbetonet for Skovlund sogn. Andre steder bygger

landmændene såvel lager- som tørrekapacitet hjemme på

gårdene og forarbejder det selv.

Jeg tror, at det har været en væsentlig årsag til, at

Skovlund Lokalforening har haft stærkt stigende omsæt-

ning år efter år, - en fornuftig bruttoavance, - men alligevel

så gode resultater at anlægene altid har kunne afskrives efter

de gængse normer, ligesom der også har været penge til en

reservefond. Med andre ord en sund konsolidering, som harværet medvirkende til, at man stadig efter 75 år er en

selvstændig forening, og det ikke har været nødvendigt at

fusionere eller integrere i D.L.G.1968 opførtes en tilbygning til plansiloen, som fungerede

både som korn- og gødningslager, ligesom der blev

anskaffet en ny og større brovægt'1972 købte man det gamle baneareal, som man hidtil

havde haft lejemål på. Der foretoges også dette år en

udvidelse af lagerbygningen. Der blev anskaffet truck og

gødningsspreder, for nu var det blevet aktuelt at levere

gødningen spredt på markerne.1973 solgte man det gamle pakhus bag brugsen til ned-

rivning, så nu var det hele samlet på een grund.1976 blev bogholderiet moderniseret, man overgik til

EDB-bogføring.1977 byggedes der igen en ny hal til trælast- og

byggemarked.Da jeg startede min formandsperiode i 1958, var der kun

26

een mand ansat, - nemlig uddeleren. Da jeg sluttede i 1977,

var der ansat ca. l0 mand. Omsætningen var steget tilca.22mill. kr.

Det har været 19 år, som jeg ser tilbage på med stortilfredshed, det var meget interessant at være med i den

udvikling scm skete. Den positive indstilling, som

medlemmerne altid havde til problemerne, når bestyrelsen

fremlagde de forskellige udvidelsesforslag på generalfor-samlingen gjorde, at ideerne altid blev enstemmigt vedtaget.

Denne udvikling med udvidelser af såvel kapacitet som

omsætning kører jo stadig videre til glæde og gavn, for såvel

foreningen som medlemmerne.

AndelsbevØgelsen ogpengeomsætningen

Ved Andreas Sand Kristensen,

Skovlund

Når der er tale om jubilæum indenfor andelsforeningerne i

Skovlund, vil det være naturligt at sætte Skovlund Andels-kasse i midten. Ideen om en Andelskasse skabtes afsamarbejdet mellem de forskellige foreninger.

Andelskassen startede i 1916 med at alle medlemmer iSkovlund mejeri fik det samme nummer i Andelskassen, og

de samme numre blev også brugt i Skovlund Lokalforeningog Skovlund Brugsforening.

For at billiggøre pengeomsætningen mellem foreningerne

oe medlemmerne blev beløbene overført over lister til de

27

forskellige konti, derved blev pengene i Andelskassen og

blev forrentede fra samme dato.Andelskassen åbnede samtidig for indskud fra medlem-

mer på forskellige indlånskonti, og medlemmerne kunne så

optage lån til individuelle formåI. I løbet af forholdsvis korttid gik Andelskassen over til udlevering af checks tilmedlemmerne, og så virkede Andelskassen som et alminde-ligt pengeinstitut.

Formålet med Andelskassen har hele tiden været, - og er

stadig, at fordelene ved at benytte Andelskassen jævnes lige

mellem indskydere og låntagere. På grund af den opbakningog tillid, som Andelskassen har mødt i Skovlund og omegn,har den været i stand til, op gennem årene, at kunne yde det

meste af det lånebehov, som har været, - dels gennem egne

midler og dels ved hjemtagning af lån fra kreditforeninger.Andelskassen har også modtaget udbetalinger fra flere

slagterier, og gennem en længere årrække var den formidleraf ret store beløb gennem Skovlund og omegns Mergelsel-skab.

Udviklingen i Andelskassen har været jævnt stigendegennem hele perioden og har nu en omsætning på ca. 800

mill. kr. - En balance på lidt over 30 mill. kr. Et indlån på ca.

ca. 22 mil. kr. og en egenkapital på ca. 5 mill. kr. - Låne-loftet er for tiden 22,6 mlll. kr.

Der har gennem tiderne været et fortræffeligt samarbejde

mellem Skovlund Lokalforening og Andelskassen, og det ernaturligt, her ved Lokalforeningens 75 års jubilæum atudtrykke håb om, at det vil kunne fortsætte ind i denudvikling, som fremtiden vil bringe. - Ikke mindst til gavn

for den befolkning og medlemskreds, som de to foreningerer fælles om at betiene.

28

Krigs- ogefterkrigsår: I9 10- 1930

Ved Jørgen Thomsen, Skovlund

Bedst som alt pegede på fremgang og en sund, men roligudvikling både politisk og økonomisk, udbrød så l.verdenskrig i 1914. - Danmark blev militært holdt udenfor.Men virkningerne udeblev selvfølgelig ikke.

Allerede ved krigsudbrudet blev unge, danske mændindkladt til sikringsstyrkerne, - 12-18 måneder måtte de

være ekstra itrøjen. Mange unge landmænd måtte undværespå gårdene. -

Der var mangel på næsten alt. Kunstgødning og foder-midler manglede, og produktionen faldt stærkt.

Svineproduktionen dalede i antal, - dels fordi fodersitua-tionen tvang til det, men også fordi svinene nu måtte være

større. Krigsmagterne manglede fødevarer og var ikkekræsne, fordi grisene var lidt fede. -

Man eksporterede heste som trækkraft til Tyskland.Hestene skulle være fuldtandede, - dvs. 5 år gamle og kunneda koste fra 6000 til 10.000 kr. stykket.

I Tyskland manglede man brødkorn, og bl. a. på

hedestrækningerne ved Brogård i Ålling høstede man lyng,som blev kørt til Tistrup station og videresendt til Tyskland,hvor man maledede lyngen og iblandede den rugmelet, som

så blev bagt til brød.En årsløn til en forkarl var i l9l7 ca. 1600 kr. - mens en

daglejer måtte gå for 1,00 kr. om dagen.

Postdagvognen, Mølby kro - Varde

Man havde omkring århundredskiftet lært at dyrkekålroer, og denne afgrøde var selvfølgelig med til at afbødefodermangelen og blev da også brugt i husholdningerne'

Da krigen var ophørt og tilstandene nogenlunde normale,gik produktionen op igen, og tiderne var gunstige forlandbruget. Mange steder byggede man nye bygningerbådetil beboelse og til avl. - Især svinehuse skød oP, og hønsehuse

blev der også bygget mange af.2O-erne blev en periode, hvor landbohjemmene konsoli-

derede økonomien, og hvor både selskabelighed og en

begyndende luksus så småt holdt deres indtog i de lidt størrebondehjem. - Gælden var jo forholdsvis ringe, manforrentede den med højest 3-4%. Skatterne betød ingenting,og i store træk var man jo nærmest selvforsynende.

Det skal nævnes, at man i 1930 fik oprettetAndelsslagteriet i Ansager, hvilket jo var en stor lettelse forsvineproducenterne på denne egn, derjo hidtil havde sendt

deres svin med tog til Esbjerg. - Varde-Grindstedbanensoprettelse i l9l9 var også et stort fremskridt for egnen'

Indtil da måtte man jo rejse med dagvogn (hesteforspand)

fra Mølby kro til Varde. - Især på markedsdage var denne

vogn meget brugt.

30

Kriseår i 3}-erneVed Møgnus Larsen, Skovlund

Et erhvervs vilkår er naturligvis ikke bestemt til at skulleændre afgørende indhold, fordi man passerer et rundtårstal. - Men ved overgangen fra 20-erne til30-erne skete dermærkeligt nok en brat forandring.

Tyverne var gode hr, hvor mange veletableredebondehjem havde fået stuerne fyldt op med plys ogmahogni, og dækketøjsskabene i orden. Og i nogle tilfældetillige anlagt livsvaner, som ikke tilsvaredes af de vanskeli-ge kriseår, som begyndelsen af 30-erne bød pil.

3O-erne indledtes med overproduktion og faldende priserpå landbrugsvarer. Det smittede af på håndværker- ogarbejderstanden. -

Krisen var mærkelig, fordi landbrugets gæld varforholdsvis lille, og rentefoden lå mellem 3t/2-4V0. Afskatter havde man kun beskedne ejendomsafgifter, - ogethvert landbrug med respekt for sig selv havde fra 100-300høns, som betalte deres eget foder plus købmandsregnin-gen. Luksus fandtes jo egentlig ikke.

Men, - indtægterne svigtede fuldstændig, - og det betød, atkun sparsommelighed i det daglige kunne klare sagerne.Derfor var tiderne værst for de ældre bønder, som havdetillagt sig bedre vaner i tyvernes gode år, - mens de unge,nyetablerede sparede sig igennem. Samfundet vedtog dog at

3l

indføre kontant krisehjælp, som udbetaltes til landbruget iårene fra 193l-1934. -

Man indførte svinekort. som tildeltes i forhold til lev.

mælkemængde, antal lev. svin og ejendomsskyldsværdien.Denne ordning bedrede i løbet af et par år situationen, og

allerede i 1935 skimtede man igen en begrundet optimisme ilandbohjemmene. - Svinekortordningen ophørte i 1940.

Som eks. på krisetiden skal nævnes, at et slagterisvin i1929 kunne koste 120 kr., - mens det i 1932 kun kostede 38

kr.En såkaldt 1200 punds ko kunne med held hjembringe

65 kr.Yi bør her opfriske den klassiske, men desværre rigtige

historie om manden, der sendte en kalv til slagteriet, og istedet for at få en afregning, fik en regning, idet kalvensværdi ikke kunne opveje slagteomkostningerne. Hanmeddelte slagteriet, at han ingen penge havde, men at hankunne sende en kalv mere.

De fleste gårde havde en voksen karl og en pige, - de lidtstØrre gårde havde to karle.

Årslønningerne var i 1932 for en voksen karl ca. 600 kr.og for en pige omkring 400 kr. - I 1938 var de tilsvarendelønninger ca. 850 og 600 kr. - En dagløn til en daglejer var i1942 ca.3,00 kr. - men kunne på en travl dag i tørvemosensnige sig op på 4,00 kr.

Man malkede jo normalt tre gange om dagen i sommer-tiden og malkearbejdet var et naturligt pigearbejde. - Om-kring 1930 fandtes kun en enkelt malkemaskine i Skovlundmejerikreds, men omkring 1937-38 bredte malkemaski-nerne sig hastigt og var vel begyndelsen til mekaniseringen.Måske den største lettelse i det daglige arbejde, som

landbruget nogensinde har set. Et malkeanlæg kostede i1938 ca. 1800 kr. -

Også det automatiske vandværk på gårdene holdt deres

indtog i 3O-erne og var naturligvis også til stor hjælp. Etautomatisk vandværk kostede i 1937 ca. 800 kr.

32

1940194e^NIt\lvitp,t\tta4JZJ

o$Io)oEgo.ou)

dN

cos.o16'

o,o:tNpU)ouo3go

(oso

Svinekort fra 1940.

33

Om selve produktionsstørrelsen i disse år kan nævnes, atman på en gård pica.30 tdr. land havde et koholdpå l2-13køer med en årlig leverance til mejeriet på omkring 50.000kg mælk. - Man producerede ca. 60-70 slagterisvin og havdeet tilsvarende sohold og tillige omkring 200-300 høns.

Trækkraften bestod af et par heste, og måske havde denene et føI. Smederegningerne var ikke overvældende store.Forbruget af kunstgødning og indkøbte foderstoffer varjævnt, men ikke særlig pengekrævende. Brændsel lavedeman selv, og sædekornet var i regelen af egen avl.

Krisen blev afvist gennem sparsommelighed og måde-hold, - og produktionen tilpassede sig efterhånden for-bruget.

Krigs- ogmangelår i 4}-erne

Ved Einer Møller, Lerkeholt

40-erne begyndte som krigsår, og som følge herafopstod dermangel på alle varegrupper, som måtte rationeres for atfordele de små partier, der var til rådighed, og for at undgåhamstring.

I landbruget mærkede man hurtigt mangelen på

kraftfoder, som også blev rationeret. F. eks. blev derudleveret kort til køb af proteinfoder, som så blev fordelt tilde højestydende køer, men det gik ud over køernes kroppe'

34

Mælkeafregningen var forholdsvis god, og der var jo ikke så

store udgifter at skulle betale.Landmændene lærte hurtigt at udnytte den værdi, der var

i roetoppen, og den del der ikke kunne opfodres ioptagningstiden blev ensileret. Der blev bygget mange siloeraf Iræ, beton eller mursten. Da roetoppen var hel, skulle den

konserveres ved hjælp af syre, som blev bruset ud over hvertlag, der blev lagt i siloerne. Der blev tilsået ret store arealermed lupin og ærter, som blev brugt til såvel grøntfoder som

til ensilering, men en del blev også avlet til modenhed, idetkærnerne jo var ret proteinholdige. - Sommeren gav jooverskud af skummetmælk, og der blev derfor bygget et

indtørringsanlæg på mejeriet, hvori der kunne laves kasein

af den overskydende skummetmælk. Det blev et værdifuldtsupplement til vinterens ensidige foderbeholdning.

Gødningsrationen var jo også ret lille, og det gik udoveravlen på markerne, men mange landmænd reddede en delved at så efterafgrøder i kornet, - som siradelle ogsneglebælg. Disse afgrøder blev så nedpløjet om efteråret ogvirkede som grøntgødning.

For at sikre, at landet havde brødkorn nok, havdelandmændene under krigen afleveringspligt af al brødkorn,som staten betalte med en fastsat pris pr. td. korn. -Afleveringspligtens størrelse stod i forhold til ejendomme-nes antal tdr. hartkorn. - Havde man mere brødkorn end de

antal tdr., man var tilpligtet at skulle aflevere, kunne man fålov til at ombytte de overskydene tdr. med foderkorn. Oghvis man ikke havde brødkorn nok, skulle de manglendetdr. afleveres i foderkorn. - Denne pligt betød jo, at der blevmindre forder til svinene, og derfor steg kartoffelarealernestærkt i disse år. Kartoflerne blev kogt på mejeriet, og derblev anskaffet transportable kogeanlæg, som kørte fra gårdtil gård og kogte kartofler, som blev ensileret for senere

bntg.Også tobak var en mangelvare, og kunne folk ikke klare

sig med den smule, der kunne fås på ration, så måtte de selv

35

avle den, - og næsten alle røg den. En tobaksmark kunnegive et ret godt udbytte, - og en masse arbejde med tørring,snitning og forarbejdning, - og så smagte tobakken jo ret så

dansk.Også kaffe blev brygget på forskellig vis og på næsten alle

tænkelige frugter. Mest anvendt var nok rug og byg, som

blev ristet på panden og derefter malet. Ristningen kunneman lugte over hele egnen.

Der kunne ikke købes udenlandsk brændsel, så,tørv,træog brunkul blev fabrikeret i store mængder. Brunkul kunnejo ligge i store lag, dybt under jorden. Overjorden blevdynget op i bjerge og lavede store ar i landskabet, og endnu ivore dage kan man se hele månelandskaber efter brunkuls-gravningen. - Arealerne er dog næsten overalt blevettilplantet siden. - Tørvemoserne blev hårdt udnyttet. En deldynd var dårlig, men så blev den æltet eller lavet til smuld,som så blev tørret og presset til formbrændsel. Olie ogbenzin kneb det jo også med, og last- og hyrevogne blevudstyret med gasgeneratorer, som blev opfyret med træ. -Mange læhegn og plantager gik med i løbet, og der gikmange timer og dage med at tage rødder op og forarbejdedem til brændsel. Det gav varme, arbejde og en del penge, tilnogen.

Der var således stor mangel på trækkraft, og derfor varder under krigen stor behov for heste. Næsten alle gårdehavde føl og plage, og hesteavlen var en ret stor del aflandbruget i disse år.

Der var knaphed på tøj og derfor kom også høravlenfrem. Mange avlede hør, fik den rusket og sendt tilforarbejdning på hørfabrikker. De fine fibertråde varstærke og gav godt lærred. Af samme grund blev fåreavlenret udbredt. Spinderok og karter kom ned fra lofterne, ogisær de ældre fik megen øvelse i at karte og spinde garn tilgode uldtrøjer og sokker, som varmede godt i vintertiden.

Når man ser tilbage på 40-erne, er der jo to begivenheder,som aldrig bliver glemt af oS, der oplevede dem:

36

Forårsmorgenen den 9. april 1940, da tyskerne kommasende over vore grænser. Tankerne stod stille, - eller destillede spørgsmålet: - "Skal vi aldrig blive et frit landigen???" - "Skal bomberne ødeIægge os alle???"Forårsaftenen den 4. maj 1945, - stod tankerne igen stille, -men da var det i taknemmelighed over det budskab, vi fikom, at nu var vi frie igen.

Krigen og dens følger lærte os sammenhold og hjælp-somhed, og vi samledes til alsang og til fest. - Økonomiskmå man sige, at disse år var gode og med rimelige indtægter.Landbruget klarede sig igennem ved opfindsomhed og nyemetoder, som siden er blevet videreudviklet på mangeområder.

50-erne

Ved Laurids Thomsen, Uhd

Kriseårene i 30-erne, - de forbandede år i 40-erne, - de glade60-ere, - sådan er vi vant til at høre de forgangne år betegnet.Men når vi tænker tilbage på 5O-erne, er det ligesom der ikkerigtig er nogen samlende betegnelse for dette årti, somvækker bestemte forestillinger.

SO-erne kan således karakteriseres som de stille, rolige år.Ikke sådan at forstå, at tiden stod stille, for det gør denaldrig. Men tempoet var overkommeligt, og der var tid til attygge af munden, inden man tog næste bid.

37

Det var gode år for landbruget, og det var ikke særlig

svært at f å økonomien til at løbe rundt. Der var forholdsvis

meget at rette op efter krigsårene, både ude og inde, og

forsyningerne blev først nogenlunde normale omkring

1953-54.Priserne på svin var ret gode, - ca.230-240 kr. pr' stk' -

Det kunne let klare de faste udgifter, som endnu ikke var så

store. - Smågrisene kostede omkring 80-90 kr. stykket ved

omkring 20 kg. De fleste havde 100- I 50 høns til supplering

af dagligvareregningen. - Jeg bemærkede engang ved en

generalforsamling i Skovlund Lokalforening, at formanden

kunne konstatere, at man ingen udestående fordringerhavde, - det var i 1954. - Der var balance mellem indtægter

og udgifter i landbohjemmene.Mælkepriserne var ikke særlig høje,'vel omkring 25 øre

pr. liter. Det var derfor bemærkelsesværdigt at man på det

tidspunkt gik i gang med en større ombygning af mejeriet tilca. I mill. kr. - Et efter den tids forhold enormt beløb. Men

vi mærkede egentlig aldrig nogensinde denne store

gældsbyrde. Måske var årsagen, at vi på mejeriet havde fået

en ledelse, som magtede osteproduktionen' Skovlund

mejeri var et af de første i Ribe amt, som tog denne

produktion op.

De sorte tal blev rødeI midten af 50-erne begyndte mekaniseringen. - Man byttede

hest og karl ud med en traktor, - den hvide jakke blev til en

kedeldragt, - den lange pibe var i vejen, og cigaretterne kom

til, - de sorte tal i Andelskassens bøger blev røde.

Man begyndte at bruge et nyt ord på landet, som hed:

"Effektivitet., - det gialdt om at producere mere og mere.

Den voksende mekanisering og markvandingsanlægene,

som kom sidst i 50-erne, satte da også vældig gang iproduktionen, - men vel uden at det større økonomiske

udbytte meldte sig. - Effektiviteten betyder nok, at man pr'

38

mand-enhed kan overkomme, - og producere mere, - men

økonomien bedres ikke tilsvarende.Dette tilbageblik over et årti, som måske ikke var så stille

endda, skal være et udtryk for at vi, der begyndte som

selvstændige landmænd i 50-erne, fik en god start og nogelvelafbalancerede år, som har kunnet bære ind i de nærmest

foregående mere usikre tider.

,De glade 60-ere"

Ved Erik Elbek Sørensen

Da vi startede midt i 60-erne, havde vi vel en drøm og et håb

om; hvad landbruget ville kunne give os.

Mine læremestre, - i dette tilfælde mine forældre, sagde, atdet gælder for en ung bonde om at drive sit landbrug sådan,

at han kan blive økonomisk uafhængig i en forholdsvistidlig alder, så der kan blive tid til at beskæftige sig med

andet end Penge.Nu er l0 år jo et kort åremåI, og bønder tænker nok over

længere perioder. De grundforbedrer jorden, hvilket giversIøffe udbytte i årtier, - ja, for kommende slægter. - Deforbedrer bygningerne, så de kan spare arbejdskraft oggøredet mere miljøvenligt for dem, der skal arbejde i dem. Og de

gør avlsbygningerne til et sundere opholdssted for dyrene,som således kan betale med et større udbytte af sundere ogmere velsmagende produkter, til glæde og gavn for hele

befolkningen.

Det er jo bonden, der skal sætte maden på bordet. - Ermaden på Danmarks bord ikke i topklasse? - Er deroverhovedet lande, hvor borgerne lever bedre og billigere? -Dette skønt bøndernes antal er blevet stærkt reduceret i "deglade 60-ere".

Når disse ca. 670 af befolkningen samtidig kan sælge

meget store kvanta fødemidler til en sultende verden, ogbetalingen herfor går i vores slunkne valutakasse, synesjegikke det kan være bøndernes skyld, at Danmark i de glade

60-ere er blevet en forkælet nation.Når man så her først i 80-erne konstaterer en rentefod på

ca. 20V0, - taler om henstandsordninger, gældssanerings-love, rentetilskud, frivillige akkorder fl.ffi., kan hver især jogøre op med sig selv, om man mener at "60-ernes genera-

tion" nåede at blive økonomisk uafhængige.

,rTømmermend<<i 7}-erne

Ved Ole B. Marcussen,Lærkeholt

Dette årti startede med en del optimisme for dansklandbrug, idet der fra alle sider blev arbejdet stærkt for en

dansk tilslutning til EF. - Denne forventning til bedreøkonomiske forhold var begrundet i en mere stabilprispolitik, som også skulle give sig udslag i højere priser.Men det øgede også priserne på ejendommene, idet mangeældre landmænd ikke ønskede at sælge i forventning om

40

endnu højere priser. Dertil kom, at mange unge blevtilskyndet at købe, inden det hele blev endnu dyrere.

Folkeafstemningen den 2. oktober 1972 blev et JA tildansk indtræden i EF, og det blev startsignalet til en megetstor byggeaktivitet indenfor alle erhverv. Også landbrugetbyggede nye, store produktionsbygninger op. Konsulen-terne kunne få alt sort til at være hvidt og rentabelt. Alt er jorentabelt, når forventet udbytte sættes tilstrækkeligt højt.

Landbrugets ledende folk opfordrede til denne produk-tionsforøgelse og lovede, at den nemt kunne afsættes, - udenat man dog lovede, at det kunne blive til priser, der kunnedække omkostningerne.

Den manglende indtjening gav mange steder enormearbejdsbyrder, fordi fremmed hjælp ikke kunne lønnes.

Andre øgede produktionen yderligere og fik endnu størreøkonomisk tilsvar.

Oliekrisen i 1973/74 påvirkede de udefra kommende om-kostninger. Krisen blev dog hurtigt overvundet, - ellerrettere sagt glemt, og vi lærte nok for lidt af den.

Vi husker tørkeårene 1975/76 her i Vestjylland, og mange

bliver nu mindet om den, idet de tørkelån de dengang fik, nu

skal afdrages.Omkring 1977/78 fortsatte landbrugets investeringer, -

stærkt animeret af nye tilskudsordninger fra EF. - Rente-

niveauet nåede op på 1770, oE ejendomspriserne varfordoblet i forhold til først i årtiet. Konsulenterne regnede

med underskud de første år, som så skulle dækkes ind ved

optagelse af nYe lån'Landbrugsproduktionen i EF havde nu nået et omfang,

så man pludselig havde store lagerdannelser, især afoksekød og mejeriprodukter. For at mindske mælkepro-

duktionen indførtes der tilskudsordninger, som skulle

nedbringe kvægbesætningernes størrelse, og dette er sket i et

meget stort omfang, men Danmark er her i 1980 det eneste

EF land, som har nedsat sin mælkeproduktion.I 1978 steg oliepriserne voldsomt. Renten var nu pil ca.

4l

l8-20V0, og disse omkostningsstigninger var med til atmindske troen på fremtiden i danske landbohjem. Prisernepå landbrugsejendomme bremsede kraftigt op i 1979, og detvanskeliggjorde efterfinansieringen af byggeri og andreinvesteringer. - Der blev dog bygget en del i 1979, - men detvar planlagt, mens optimismen endnu var i behold. Nyeudvidelser blev ikke tegnet, og man følte ikke, at man frapolitisk hold fandt nogen forståelse for vanskelighederne ierhvervet.

| 1979 foretog Danmark en kronenedskrivning, og dendevalueringsgevinst som et eksporterhverv som landbrugetderved skulle kunne indkassere til styrkelse af økonomien,blev ,rf et politisk flertal inddraget gennem særskat.Protester hjalp ikke, selvom mange lovende ord blev udtalt.

Ved indgangen til det nye årti måtte vi konstatere, atdansk landbrug trænger til en hurtig og langsigtet løsning afsine problemer, hvis erhvervets udøvere ikke skal slides op iarbejde og øde sig i økonomisk utryghed.

70-erne har været hårde år for landbruget, og ingen kanmed lyst sind håbe, at der er sandhed i det gamle ord om, atårene vender tilbage på godt og ondt med 50 års mellemrum.

42

-

Redaktionen har opfordret foreningens nuværende for-mand til at begå et paradoks ved at foretage Et tilbageblik

fro fremtiden...Det bringes nedenstående som:

Erindringer fra80-erne

Ved 15172I - år 2001

I anledning af95 års dagen for oprettelsen afden koopera-tive virksomhed 572435, som dengang gik underbetegnelsen: "Skovlund Lokalforening", er jeg af lokalhi-storisk nævn, ved Knud Kaisen, Brussel, anmodet om atgive en skildring af landbruget og foderstofbranchen i 80-

erne.Den første del af 80-erne mindes jeg som den romantiske

tid, hvor l5 blev kaldt Skovlund, - l7 gik under betegnelsen:

Lundvej, og 21 hed "Gejlgård". Den tid, hvor kernefamilien(et vedvarende parforhold med nærkontakt til afkom) - og

en landbrugsbedrift kunne udgøre een produktionsenhed.Dengang landbobørn voksede op i et hjem med dyr - ja,kreaturerne gik endog ude på markerne, og der var ingen

"Adgang forbudt"-skilte på produktionsindgangeite. Mankunne frit færdes i "staldene,(, - som de hed, - uden rumtøj.Og de studerende behøvede ikke at opholde sig i den zoolo-giske naturpark i den visuelle studietid for at få indsigt ikøers og grises anatomi.

Sven Gejl

43

Det var dengang almindeligt, at landmanden selv ejede

sin produktionsenhed - "gården., - blev den kaldt. Denbestod af et beboelseshus, - en lille stald, nogle få ha jord,samt nogle små maskiner, og en lille traktor til hjælp. 'Købog salg, ja endog transport af produkterne til små lokalevirksomheder som forarbejdede og distribuerede varerne,

stod landmanden tildels selv for.Det var jo et alsidigt virke i forhold til de specialiserede

arbejdsopgaver, vi i dag bliver tildelt i fødevareindustrien.Den bedste sammenligning vi husker i dag, er vel

græsrodsbevægelsens utraditionelle, biodynamiske drifts-form, men landmændene fik ikke dengang den merpris, som

de velorganiserede giftskrækkampagner har givet disse

varer i de senere år. I dag ved vi, at der ikke findes gift, kunoforkerte. doseringer af stofferne.

Pressionsolderen:Sidst i 7O-erne overtog folketinget overenskomstforhand-lingerne mellem arbejdere og arbejdsgivere. Arbejdsmar-kedets organisationer blev klar over, at fremtidig indflydel-se omkring deres egen situation gik over folketinget.

De politiske partier (grupper med samme grundholdningtil almenvældet), - blev overflødiggjort og befolkningenengagerede sig i enøjede faggrupper, hvor egoismen gikunder betegnelsen: "Solidaritet< - og disse følelser varnemme at spille på indenfor disse sekteriske isolationsgrup-per, hvor man kunne slå politisk mønt pL, at adskille de

reelle værdinormer, - nyde og yde, ved at få folk til at forståen filosofi om, at de skulle nyde efter behov, og at behovs-grænsen ikke skulle sættes af egen arbejdsindsats. Behovetsteg, og da styret havde tømt de offentlige kasser, opstod

"ministeriet for afskaffelse af privat opsparing og formue"under parolen: "Hellere ligedeling af fattigdom enduligedeling af rigdom.. Ministeriet opfandt forskelligemisundelsesskatter, som inddrog de private formuer, og ny

44

opsparing blev gennem statsobligationer ledet over iforbrug.

LandbrugetDen nedgang i landbrugsproduktionen vi oplevede i 80-erne, blev grundlagt i 70-ernes inflationspolitik. Landbrugvar blevet offer for spekulationskøb og denne tilførsel affremmed kapital, ville landboorganisationerne ikke accep-tere af bare skræk for. at andre end de etablerede landmændskulle få del i kapitalgevinsten. En skærpet landbrugspoli-tik med bopælspligt, uddannelseskriterier, o. lign. blevgennemført, for at udelukke ikke ønskede købere, med detresultat, at den gevinst man var så bange for, at andre skullefå del i, blev ændret til et tab. Da ejendomspriserne så faldt,og de sidst etablerede unge, veluddannede og dygtigeproducenter kunne derfor ikke fortsat låne til renterne ogmåtte opgive som selvstændige. Forskellige kreditorer, somkreditforeninger og pengeinstitutter, forsøgte sig somlandbrugsproducenter, men da det var meget lettere at fåfortjeneste ved at handle med pengene, end ved at producerepå gårdene, gik produktionen total i stå, skønt det var de

bedste og mest moderne landbrugsanlæg, de var kommet ibesiddelse af.

Kapitalmangelen og kapitalvindingsskatten umuliggjor-de et generationsskifte efter det dengang.kendte mønster.Dette tvang de ældre landmænd til at blive på gårdene ogindrette bedrifterne efter helbredstilstanden, og mange gikover til k.r.t.-metoden (korn, raps, Teneriffa), ogefterhånden som de blev for affældige til Teneriffaturen blevT ændret til: T elefon. - Den kunne klares fra sengen, og så

ordnede maskinstationen resten, hvis ikke de i gårdenskyldige, tinglyste formue- og særskatter havde overskredetvurderingssummen, og de allerede var overflyttet til en

institution og gården inddraget i et statsejet kollektiv tilbeskæftigelsesfremmende foranstaltn inger.

45

Bestyrelsen 1981. Fra venstre: Svend Aage Marcussen, Jens Vad, Sven Gejl, uddeler

Verner Bruun, Tage U. Nielsen, Knud M. Tranbetg.

GrowarehandelenGrowarebranchen måtte nødvendigvis ændre karakter itakt med landbrugets produktionsenheder, fra små lokaltstyrede detailhandler, hvor sammenhold og solidaritetsfø-lelse var noget som alle, - fra yngste lærling til ejere, havdeoverfor deres virksomhed, - til store centralt dirigeredeenheder, hvor det menneskelige engagement og effektivitetfaldt i takt med de stigende, faglige grupperinger. Skattesy-stemet gjorde generationsskiftet umuligt indenfor den

private growarehandel og tvang disse ind i forskellige sel-

skabsformer.Centraliseringstendenserne udviklede sig stærkt, og den

landsdækkende andelsenhed: DLG fik iflg. sine formåls-paragraffer bl. a. til opgave at overtage f. eks. Skovlund Lo-kalforenings selvbestemmelsesret, idet lokalforeningengennem sine indkøb og sit medlemsskab af DLG måtte

46

Lu.ft.foro - høst 1980

underkaste sig denne. Og da andre indkøbsmuligheder ikkevar til stede, var det alene DLG, som bestemte over hele

pris- og servicepolitikken.Det gik herefter hurtigt med at få dannet andelslandbru-

get, ved sammenslutninger af Slagteriet DANMARK, Me-jeriet DANMARK og Dansk Landbrugs Grovvareselskabog dermed centralt styret indkøb, produktion og afsætning.

ReformerDa landmændene således blev lønarbejdere, kunne de

samles i en enig faggruppe og gennemføre 27 timers arbejds-uge, 6 ugers sommerferie, 2 uges vinterferie, barselsorlov,efterløn, sygedagpenge m. m., og det hele blev hurtig en

realitet. - Effektiviteten og produktionen faldt, efterspørg-selen og dermed fødevarepriserne steg og "når krybben er

tom, bides hestene - - -.. Der opstod kamptilstande faggrup-perne imellem, som sidst i 8O-erne blev afhjulpet ved

udenlandsk indblanding, hvor man solgte fritidsområderne,ytringsfriheden, strejkeretten og øvrige frihedsområder'

47

FremtidenJeg er også blevet opfordret til at give en vurdering affremtiden. Det afstår jeg imidlertid fta udfra denbetragtning, at hvis jeg er realistisk i mine vurderinger, er

der alligevel ingen, som tror på det, og jeg risikerer at bliveerklæret moden til indlæggelse, og hvis jeg holder mig tilromantiske ønskedrømme i profetierne, vil jeg ganske vistblive troet og forfremmet, men jeg har indstillet mig på, atfølge den programmerede aftrapning gennem de migtilstillede retræteposter her i andelsbedriften:"EF Region702".

NB. - De nye magthavere drøftede i går (vinteren år 2001)

mulighederne for at genindføre selvejet i landbruget ierkendelse af, at det er eneste mulighed for "frivillig.gennemførelse af 70 timers arbejdsuge - og dermed billigerefødevarer i tilstrækkelige mængder.

cPR 120737 - 1307...

48

Dagligdagi jubilæumsåret

Ved uddeler Verner Bruun.

Skovlund

For at en virksomhed som Skovlund Lokalforening kanfungere tilfredsstillende i det daglige, er der særlig trefaktorer, som skal være i orden, nemlig: Grundlaget - med-lemmerne, den folkevalgte ledelse og medarbejderne.

I de tyve år jeg har været her, har medlemmerne forståetat vælge de rigtige folk til ledelsen, samt at afstikke de storelinier for bestyrelsens arbejde. Vi har haft aktivebestyrelsesmedlemmer, som har været forudseende iplanlægningen af de rammer, vi skal arbejde i til daglig, ogvihar været så heldige at have gode medarbejdere, og harkunnet beholde den i mange år. Så grundlaget har væretiorden.

Men der er jo sket en vældig udvikling i lokalforeningensdagligdag inden for de sidste 20 år. Da jeg begyndte somuddeler, da var høsttiden en meget stille tid for os, men medmejetærskernes fremmarch er der jo sket en vældig foran-dring på det område, og fra at være et udleveringssted forkorn og foderstoffer, så beskæftiger vi os i dag med mangenye områder, som det har været naturligt for Lokalforenin-gen at tage op. Vi er inden for de sidste 20 årbegyndt handelmed bygningsartikler, gødning,brændsel, kemikalier ogfrøfi. D., dertil kommer hele serviceområdet, produktion afblandinger, tørring, vi driver maskinstation, vi har i dagSkovlunds største vognmandsforretning. Det er også inden

49

for de 20 år, vi har haft den største omsætningsfremgang,men det hele hænger jo sammen med den kolossale

omstilling, der i de år har været inden for landbruget.Alle disse nye opgaver har jo løbende krævet investerin-

ger i bygninger, maskiner og biler. Da jeg kom i l96l havde

vi 400 m2 pakhus, og startede da med at bygge 720m2,detvii dag har kontor og produktion i, men så har det ellers siden

gået slag i slag. I 1963 pillepresser ,i 1964 den første plansilo,som væltede da den var halvfuld af korn, i 1966 fik vi den

første lastvogn, i 1968 byggede vi en ende til den bestående

plansilo, 1973 byggede vi gødningslager samt nyt påslag ogplads til tørreriet,77 /78 trælastafdelingen, 1978 kontorbyg-ningen og i 1980 den ny plansilo.

I 1961 havde vi 400 m2 under tag, i dag har vi 4.600 m2

samt to beboelseshuse, i 1961 lå pakhuset på lejet grund, idag ejer foreningen 20.640 m2 jord.

I 1961 var vi 2 fuldtidsansatte, i dag er vi 11, deraf 3chauffører, 196I/62 solgte vi 3,1 mill. kg,i79/80 21,5 mill,kg.

I 196l/62 havde vi nogle få tusinde tdr. i såvel kornmod-tagelse som egenproduktion, i 79/80 modtog vi 72'000 tdr.korn, og egenproduktionen var 93.000 tdr.

Det har været en spændende tid med utrolig mange nye

opgaver, vi har haft god medvind, så de er som regel

lykkedes.Men der er også andre ting, som er vokset voldsomt, ting

som er mindre behageligt, her tænker jeg bl' a. på detpapirvælde, vi er blevetpåført af det offentlige. F. eks. davibyggede det første pakhus i 1961, da kunne en telefon-opringning til Ansager kommune klare tilladelsen, i dag

tager det år og giver et bjerg afpapir for at få en byggetil-ladelse.

Vi har nok den største og sværeste opgave foran os,

nemlig at komme nogenlunde smertefri igennem de vanske-

lige tider landbruget er inde i. En af de ting,. som også kan

give problemer i det daglige arbejde for en lokalforening, er

50

Den daglige stab i jubileumsåret

koncernerne med deres tilbudspolitik. Vi kan af vores

bruttofortjeneste - og omkostningsprocent se, at vi på

årsbasis ligger fint, men vi skal jo have vore omkostningerdækket i det område, vi ligger i - der er ingen, som vasker vortavle rent ved årsskiftet.

5l

Gl. treplov

52

En hilsen fra handelen i SkovlundNår man har brugt ret så mange sene nattetimcr til atstudere Skovlund Lokalforenings protokol og så set påforeningens salgstal i de forløbne år, kan man glæde sigover, at der gennem tiderne har været så megen "Grobund iSkovlund..

I en tid hvor de mindre bysamfund har haft storeproblemer med at holde liv i eksisterende erhvervsliv, er

enhver ekspansion noget man hilser velkommen.

"Lokalen" i Skovlund er en god arbejdsplads, derforuden at have en fast stab af ansatte - giver beskæftigelseog omsætning til mange flere i byen.

Det ville værerart at få bremset lidt på tidens tendens til atgøre andels- såvel som privatforetagender til store central-styrede enheder.

Derfor skal lyde ønsket om en fortsat sund og stabilfremgang for Skovlund Lokalforening til glæde for egnen,

hvis handlende hermed ønsker til lykke med jubilæet.

Holger Nielsen,købmand.

53

Svingplov

54

En hilsen fra håndverkerne i SkovlundHåndværkerne i Skovlund vil hermed gerne ønske Denlokale Andel TIL LYKKE med jubilæet og den store

fremgang, som de mange ir har været udtryk for.Når man, som håndværker i byen gennem mange år, har

fulgt foreningens udvikling og set uddeler Jens Peder

Jensen, som eneste beskæftiget, - dog med ekstra hjælp tildet han betegnede, som 'hovedudleveringen., - må det siges

om Den lokale Andel, at der har været "grobund. omkringden. Det har været udnyttet godt af skiftende bestyrelser og

daglige ledere.Mange ældre borgere kan endnu huske pladsen foran det

gamle pakhus, som også var byens krocketbane, - uberegne-lig, som den var med sine mange hjulspor og huller. Hervaraltid velbesøEt, - det var faktisk et slags bystævne, hvornyheder blev udvekslet, og dagens problemer drøftet.

Den lokale Andel er groet godt, ombygget og udvidetgang på gang, og med den siddende bestyrelse og ledelse harvi nok ikke set det sidste endnu.

Et er sikkert; - Lokalforeningen har været et aktiv, som

har bidraget til, at byen i dag er blevet til det, den står for:Skovlund, - Byen med grobund...

Agner Nielsen,smedemester.

55

-,r-+_

56

Industriens lykønskning tilS kovlund Lo kalforening

Udefra virker Lokalforeningen som et sobert og driftigtforetagende, som i den sidste halve snes år har udviklet sigkraftigt med tidens krav om bedre og mere rationelle drifts-og arbejdsmetoder. Dette ses blandt andet tydeligt af denbyggeaktivitet, der er foregået, og som har givet foreta-gendet pæne nye lagre, forretninger og kontorforhold.

Som arbejdsplads er lokalforeningen præget af driftighed,og for byen og egnens beboere må foretagendet betegnessom uundværlig. Både som korn- og foderstofforretning,men også fordi den er med til at give det lille samfund et

forskelligartet industribillede. Foretagendet løser mangeopgaver, som er uhyre vigtige, og som samtidig skaber de

muligheder, der skal være til stede, for at samfundet kanfungere på en god måde.

Under den nuværende dygtige ledelse er der ingen tvivlom, at mange år frem i tiden vil oDen lokale Andel" fremståsom et godt eksempel på byens og lokalbefolkningenssammenhold, og det vil jeg som erhvervsmand se på medstor glæde.

Som repræsentant for industrien og Skovlund Erhvervs-udvalg vil jeg med disse få ord ønske til lykke med 75-års

dagen og ser frem til mange gode år for firmaet, som vi harstor gavn af allesammen.

Ole Flensted,fabrikant.

57

58

Etsamspil ...Skovlund Lokalforening er en driftig virksomhed. Talleneviser en stadig større omsætning, og medarbejderne bliver

'gamle i gårde".Det er to ting, som fortæller om sund ledelse konibineret

med forståelse for menneskelig trivsel.Man kunne fristes til at sammenligne med den for en

menneskealder siden eksisterende store bondegård, hvorfolkene "kom ind om aftenen".

Det er positivt, at vi har en sådan virksomhed, fordi gode

arbejdspladser er forudsætningen for det mindre områdes

eksistens.Med udvikling følger problemer, og dem er Lokalfor-

eningen heller ikke sluppet for, men vi kan vist roligt slå fast,

at beboerne er indforståede med, at vi nu engang skal være

her allesammen.Der er tale om et samspil, som vi synes hidtil har klinget

godt.Skovlund Borgerforening ønsker Lokalforeningen til

lykke med jubilæet i håb om, at der fremover vil være en storkreds af dygtige, optimistiske landmænd at handle med.

f. S kovlund Borgerforening,Martin Nielsen.

59

Omsætningsforløb siden starten,- idet det dog ikke har været muligt at opdrive tallene iperioden 1906-1922. - Protokollen udviser ikke tallene, -kun at regnskabet er blevet godkendt år efter år, -regnskabsbøgerne er enten brændt eller på anden mådebortkommet...

Omsætningsforløb i mill. kr.

to, /

4ro

oj o.zf,J)-u,6u\u. tP,5 rd

60

q5 5o 55

Lastbil ved øerronen 1958

Foreningens formænd:Bærtel StrebøI, Bondebo, 1906-12.Chr. H. Christensen, Ny Gejl, l9l2-22.Bertel Mølby, Møldalgård, 1922-35.Niels Jensen, Helmegård, 1935-58.Chr. Rotvig Jensen, Helmegård, 1958-7'7.Sven Gejl, Gejlgånd, 1977-

6l

Tankvogn 1980

Foreningens uddelere:Mejeribestyrer A. Møller, Skovlund, 1906 (ca. 3 måneder).Mejeribestyrer Ole Olsen, Skovlund, 1906-09.

Lars Eskildsen, Skovlund, 1909-17.

Laurids Holt Jensen, Skovlund, l9l7-22.Jens Peder Jensen, Skovlund, 1922-61.Verner Bruun. Skovlund. l96l-

62

EpilogEvt. meL: ,Se dig ud en sommerdag ---.

Syv-ti-år, - og fem dertil, Frodighed gi'r brød til bord,

har "Lokalen,, levet. forhen Skovlund hede.

Mangen kerne gav sit mel, Ligger Lund for by i nordsom til brød er blevet. på de agre brede.

Kværne snurred, - trisser foer. Tyndkiær deler år for årAksler peb og skreg i kor. Mølbyfolkets travle kår,

Sekkene fik hver sin snor, - for de høster, og de sår

og struttede af,stoffero... på toft og grønne enge...

Mellem å og bakkeø, Sædekorn og frø til jord,

strider Skovlunds bønder. - grunder bondens verden,

Rotvig mark til Åiling sø. setter blomst og brød på bord,

Strakt i nord, som sønder. gavner al hans ferden.Lerkeholt i vest blev sat, Dog han skyttes ej af hegn.

og i øst ved eng og krat, Frost og vind og sol og regn,

Uhd og Åtling er på hat er for ham usikre tegn, -

med rev og rå og harer... men høsten følger våren.

Land og by har fælles tarv,levevis tillige. -Høster gavn affedres arv, -ånds og mammons rige.Jordbund, mer' end teori,-handel, håndver k, industri,Iandbostond og liberi.- For folkets ve og fremme...

k. k.

-

63