LOruL. M1906-1981
SKOVLUNDLOKALFORENING
1906- 1981
JubileumsskriftUdgiver: Skovlund Lokalforening
Omslagstegning: Ove Nørager Nielsen, -idet dog kortet, der er fra 1876, er udlånt fra Ølgod Museum
Tekst- og billedredaktion: Kai KnudsenTryk: Ansager Bogtrykkeri
IndholdForord .Sven GejlHistorie og start . Kai Knudsen
Fra landhandel til industri .... Chr. Rotvig Jensen
Andelsbevægelsenog pengeomsætningen ......Andr. Sand Kristensen
Krigs- ogefterkrigsår 1910-1920 J øtgen Thomsen
Landbrugets 3O-ernes krise ... Magnus Larsen
vilkår i Krigs- og mangelår Ejner Møllerjubilarens 5O-erne ' Laurids Thomsen
leveår... De glade 60-ere Erik E. SørensenoTømmermænd.i 70-erne Ole B. Marcussen
Tilbageblik fra fremtiden.... '... '.Sven Gejl
Virksomhedens dagligdag i jubilæumsåret . Verner Bruun
Hilsener til jubilaren:Handelen .. Holger NielsenHåndværket..... .. Agner NielsenIndustrien ... Ole FlenstedByen. ...... Martin Nielsen
Lidt statistik ..... red.
Epilog. red.
ForordAt kende fortiden er god ballast til styring af fremtiden.I erkendelse heraf, er nærværende jubilæumsskrift blevet tilvirkelighed. Anledningen er foreningens 75 års fødselsdag,
og det er i sidste øjeblik, at foreningens historie bliver sat på
tryk, og derved overladt vore efterkommere i tilgængeligform, hvis stiftelsen og de første leveår ikke skal blive mest
gætterier.Andelsforeninger var ikke noget ukendt i landbruget, - på
afsætningssiden, i 1906. Skovlund andelsmejeri var 25 åtdengang, og det var erfaringer herfra, der blev overført tilindkøbssiden ved oprettelsen af Skovlund Lokalforening.Foreningens udvikling i de 75 år har bevist ideens rigtighed,og de der skal føre foreningen igennem de næste 75 år, skal
være stærke i troen, da de også vil få både medgangs- og
modgangstider.Skriftets indhold er ikke forbeholdt foreningens arbejds-
opgaver alene, men også baggrunden for disse og dermed
samfundets, men især landbrugets situation i de forskelligeårti er ridset oP.
Der skal her lyde en tak til alle de, der har givet et bidragtil dette skrift, og sidst, men ikke mindst en særlig tak til KaiKnudsen, som beredvilligt har påtaget sig arbejdet med at
samle og redigere materialet.Det er mit håb, at skriftet vil blive læst af mange og vække
minder hos den ældre generation, - og optimisme hos den
yngre. At perspektiverne må nå udover nuet og selvom
fremtiden er ukendt, også for dem der skaber den, så harselv bønder kun et liv, og det skal bruges med omtanke.
Sven Gejl.
Historie og startSkovlund Lokalforening fejrer lørdag den 14. februar l98lsin 75 årige beståen.
Forløbet af dette åremål er i sig selv værd at opholde sigved, - men hvad der gik forud for dannelsen af dette hjørneaf dansk andelsbevægelse er interessant og absolutnødvendigt at kende noget til her ved starten til en omtale afjubilaren.
Den der tror, at Danmark altid har været et land fvldt afforeninger og selskaber og ,bevægelser og politiske ogreligiøse vækkelser, tror fejl. - Indtil l83l var enevældens
Danmark et fasttømret hus, hvor alt stod på sin rette pladsmed "kongen af Guds nåde" som topfigur.
Åndslivet tilhørte alene digterne og studenterne, som ikkekendte til kritik af kongens enevældige styre. Det brede folk- almuen -, borger og bonde, stod udenfor i åndeligt mørkeog social nød. - "Folket sov som lig i kiste, - kæmper sov som
kampesten -" skrev Grundtvig i et digt i året 1800.
Londboreformerne
Men så kom landboretbrmerne, - "Kongen bød,,, - stod derpå Frihedsstøtten, og selvom denne ordning kom oven fra,så betød det, at den enkeltes og de enkelte gruppers indsatsnu kunne være med til at omskabe det hidtil så stensattesamfunds struktur.
Fra omkring 1830-erne var vilkårene til stede, for at de
folkelige bevægelser kunne brede sig og trives. Der er imennesket en trang til økonomisk frihed og et ønske om en
social frigjort tilværelse. De frigiorte åndelige kræfter søger
selv deres udfoldelse, hvor trangen er størst. Det gav sig
først udslag gennem de gudelige forsamlinger, som fylkedes
i mange danske hjem omkring højtlæsning og salmesang,
som også øgede fornemmelsen af, at der i almuefolket var
kræfter til selvstændighed i andre af livets forhold, og den
selvstændige tænkning blev giort politisk i Bondebevægel-
sen, - i Den liberale bevægelse, - i Den Nationale opvågning iSønderjylland og i Højskolebevægelsen, og fra alle sider
belejrede de folkelige kræfter således enevældens fæstning,
og mens det jo vides, at det var D. G. Monrad, der skrev
grundloven af 1848, så kunne det med stor ret siges, at det ivirkeligheden var de folkelige bevægelser, der gav kræfter tildet, for uden dem havde det ikke været muligt at
gennemføre lige og almindelig valgret.Havde bønderne ført an i denne åndelige og politiske
frigørelseskamp, så fulgte husmændene og arbejderne snart
efter, og demokratiets forudsætning: - Folkeoplysning, -
krævede sin ret: Højskolerne voksede frem, politiske partier
stiftedes, religiøse modsætninger lejrede sig i hver sin bås, -
alle krævede fremgang, opgang og social frigørelse - "ret tilfrit at tænke, tro og tale -" og ved århundredets begyndelse, -
med systemskiftet, kom den endelige indførelse af fuldparlamentarisme i Danmark.
Frihedsstøtten
l0
Landbrugskrisen - og reaktionen"'
Men - netop som denne strid var på sit højeste, udkæmpedes
i tusinder af danske landbohjem en anden kamp, - foreksistensen, - mod landbrugskrisen. Den var begyndt
omkring. 1877 og varede i over tyve år. Dansk landbrughavde hidtil fortrinsvis klaret sig med korndyrkning til salg
og eksport.Samfærdselen på verdenshavene var blevet bedre og
hurtigere, og det østeuropæiske og oversøiske korn blev en
alvorlig trussel, som konkurrerede det danske kornekspor-terende landbrug ud. Priserne faldt.
Dansk landbrug stod overfor valget mellem fallit ellerhurtig omlægning af produktionen til husdyrbrug og salg afforædlede produkter, så man selv. kunne udnytte kornet ogfå større penge hjem på denne måde.
Omkostningerne herved var store, man måtte selv
afholde dem, og det lod sig kun gøre ved et samvirke.Allerede i bondebevægelsens første år, omkring 1840-
erne blev der dannet landboforeninger, og omkring 1870
kunne man tælle ca. 70 af dem over det ganske land'I l85l stiftedes den første kreditforening og fra 1864 til
1874 voksede sparekassernes antal ftalT t1L253' Begge disse
spare - låneinstitutioners opkomst fremmede bøndernes
økonomiske uafhængighed, men den var ikke stærk nok til,at man kunne ride krisen af. Man havde behov for yderligere
sammenhold til styrkelse af økonomien og forbedring afproduktionen.
Andelsbevegelsen som løftestong
Andelsbevægelsen er en virkelig folkelig bevægelse. Denhavde trådt sine barnesko allerede i 1866, da den første
brugsforening oprettedes. I 1890 var der ikke mindre end
540 af dem i hele landet. Dette sammenhold lå jo imidlertid
1l
Skovlund ca. 1885. Th. ses det første andelsmejeri (1883). - I midten det gamle
møllehus, hvor Brugsen startede i 1888. - Bag i billedet skimtes et hus. Her boede
Lokatforeningen fra Ie06-te22. ;,y:::,:,!,;;r.nr,,,,fra
Rotviggård i 1884 og
på indkøbssiden, hvor man ved fælles indkøb kunne fåbilligere varer hjem og få dem fordelt. Det var således
nærliggende, at man også på forædlingsfronten ogafsætningssiden fik den tanke, at dette måtte kunne ske påandelsvis.
I 1882 oprettedes således Hjedding Andelsmejeri som
landets første. I slutningen af 8O-erne kom så andelsslagte-
rierne.Med disse nye skud på andelsstammen var bevægelsen
slået igennem, som den løftestang den skulle blive for dansklandbrug og dets økonomi og udvikling i årtier frem.
Med produktionsomlægningen stilledes der ændrede kravtil bonden og hans driftsmetoder. Jorden skulle lettes forkalktrang, og mergelselskaber blev dannet. Jorden skullehave gødning, mælkeproduktionen kunne øges, fordi manhavde lært atlave eksportduelig smør, og så gjaldt det om, at
I2
øge køernes ydeevne. Man oprettede lokale kvægavlsfor-eninger for at bedre avlsmaterialet, og man fandt ud af, atkøerne foruden korn og hø også skulle have et tilskud afoliekager, ligesom man nu også kunne få fortjeneste på
slagterisvin ved at fodre dem rigtigt.Landmanden var vant til at hente sine penge hos
købmanden, som hidtil havde afsat hans korn tileksport, og
iøvrigt byttet sig til varer hos de handlende. Nu skulle han istedet hente sine indtægter på mejeriet og på slagteriet, og
fra at være kornsælger blev dansk landbrug nu på få år stor-forbrugere af kunstgødning, foderstoffer og oliekager. -Produktionsgrundlaget var ændret og strukturændringenen kendsgerning. Dansk landbrug kunne stå på andelsbe-
vægelsen og se fremad.
Ande I sfo der s t offor ening erne danne s
Den 5. februar 1898 stiftes i Århus 'Jydsk andelsselskab forfællesindkøb af foderstoffer".
Det var fortrinsvis de mænd, der havde haft medmejeribruget at gøre, der nu tog initiativer på foderstof-området, idet de havde gjort dårlige erfaringer ved indkøbaf foderstoffer, der dels var af for dårlig kvalitet og dels varblevet dem for dyre.
Således kan det læses, at man fra professor Steins labo-ratorium i 1893 i analyseresultater melder om rapskager,som viser 40Vo rcne og60Vo urene. I 1894 er de tilsvarende tal2070 rene og80 7o urene. Om undersøgelserne af klid oplysesdet i 1895, at af ll3 prøver var kun de 23 rene, mens 39betegnes som urene, og 5l prøver indeholdt direkte affalds-stoffer. Tilsvarende oplyses om solsikkekager o. a.
oliekager. Landbrugets tab på disse dårlige kvaliteter varbåde store og forringende for produktionen. Dannelsen afandelsselskaberne til forhandling af foderstoffer fik derfortil formål at søge kvaliteten af de udbudte varer forbedret,
l3
både ved at påvirke lovgivningsmagten og ved selv at
forhandle varerne, for derved også at få de rigtige priser
frem. - Det lykkedes da også i 1898 at få Rigsdagen til at
vedtage 'Lov af 26. marts 1898 om handel med Gødnings-
og Foderstoffer.. - Det gik tillige hurtigt med at få oprettet
lokalforeninger, som skulle forestå hjemtagning og
fordeling af foderstofferne på andelsbasis.
,, /y'? 'h* /rr -/*az- .o^. 7,274*-.--4**{14' z- -.. L.'r, /*,a.. -,n //':2" " 19"*'t'
1 "L-*' rJ t' t* 't - Nn t z 1" '"' " " " u";"'-' '7
z. /-'( i,,-.(-x ^,tt/, c" ' t J1"t-e L"-( '7 '1 "tu- ffiac "/lu/7arr' '''t 1" 2'" //'-'2"'"'- '7/-'r"-l
/1*'!Å^'r r'"^/'-*'z-"2'j. //a /?ø+q ^.r.1"
/f--&-,4,,* 4'.-a.z'" 2 ryJtl-( k a,u ,'-,/
/ {e L/'/rd, y', &.tui44 ^r7'" '9'--'t'.a1'*?ø4. .(tZ-( aa,"zt I z'-'{"rJ
"f"'t7L'',y'' /Z/
/*r,, | *,,'1,.. , 'l'Jlz-t'V Ir. y'tu l'( daz<rt' 7
"/"i^-t -*-I /-. fl-2'- i'^r-t, /*"-/- /* zz*J (^A--t--.L* */;* Lr tø --tLe hn'ta z7"r-- ^7:d*-4', 1^ ,p"*'r 'L< C!r'/2at!"" /- *ft-"" u'-'n//""^ /-*/Å"*, l*s' * ko /* /?4 zt '4{zz'z
t al"z/a* L^? 1* /.('r "'J^ "i!i: "/ '":'kLl ," /.y'*-,-1. ,''/(åzz-"4 ' /'4 /ta'r4'b Lffil"'
6. <,t .zl-; t z tz*.(.4'"< zo",/1 **9 y'(' /'41*' 't/Lq/-utz)u ,*J ø /--l'^
'l--.2*/< 24--t4aaazn+* 'r*/ ""."r/ ,*1** * t - /: 'e/,*L r:*l-
*o ^/ Z'*':7a /a"4:V''%-*t*.
7 t"/z*t2ta..,.-1. /,a4 L<'t t. 7/,,," L-, /',,'-."-, 2 4"'2" 1'4'-[ '/ol^li''z*.1, ,ra&.^..i ^/ &z-(*J u/L/) ;e^
/(,*' ,'/Qft.-.--^- ^7 "1'.t".t71
n / /z,r*(*-.1 ct y'y'1 *, 7r".r/,.4/t,,r,: ; ; Å,-,;l*<L
, //.rd',,V ,/.,,n','/lt',. '
l4
Den første side i protokollen fra stiftelsen
S kovlund Lo kalforening dannes
På Skovlundegnen havde man ret tidlig indset visdommen iandelstanken. Således kom mejeriet allerede i 1883 og
brugsforeningen i 1888. - Mejeriet betød her som andre
steder et større behov for animalske fodermidler. Dels
kunne det nu bedre betale sig at producere mejerivarer, og
dels havde man brug for at fremme kvaliteten. Mejerietstartede i 1883 med ca. I mill. kg mælk på årsbasis og var i1906 oppe pil ca. 2,5 mill. kg. Koantallet i kredsen var isamme periode vokset fra ca.550 stk. til omkring 1000 stk. -
Andelsslagteriet i Esbjerg begyndte sit virke i 1888, og hertilleverede man svin fra denne egn. Der kom gang isvineproduktionen, og dermed strammedes behovet også
for proteinholdigt foder til grisene, og markafgrøderne
kunne udnyttes bedre, og derfor voksede forbruget afkunst-gødning. Salget af kunstgødning stod brugsforeningen forhelt indtil 1964, hvor det overgik til Lokalforeningen.
Brugsen havde da også delvis forestået salg affoderstofferi de første år, men i 1899 ophørte det, og formidlingenovergik til mejeriet, der benyttede et pakhus, som Brugsen
havde i Tistrup, ved stationen. Herefter skete der det, at
Jydsk Andel havde oprette lager i Esbjerg i 1902, og det var
da naturligt, at Skovlunds bønder forsynede sig derfra. Detforegik på den måde, at den enkelte landmand afgav sin
bestilling i Esbjerg, og så blev varerne sendt med toget tilTistrup station, hvor bønderne så selv hentede foder-
kagerne hjem til gårdene. Klid, melasse og korn kom isække, mens foderkager kom i store, pressede plader, som
skulle knuses inden de kunne anvendes som foder.
Knusningen foregik med en hammer. For at rationalisere en
smule gik nogle landmænd sammen om hjemkøb og
skiftedes til at hente varerne hjem fra Tistrup station.Man opdagede ret hurtigt, at disse fælles hjemkøb og
transportfællesskabet gav fordele, og at det måtte udbygges.
Der var ikke langt til næste skridt: Oprettelse af en Lokal-
15
Bertel Strebø|,
formond 1906-1912
forening, som kunne forestå denne trafik i endnu størremålestok.
Med gårdejer Bærtel StrebøI, Bondebo, som initiativ-tager, samledes så en kreds af bønder fra Skovlundmejerikreds onsdag den 14. februar 1906 i forsamlingshuseti Skovlund for at danne SKOVLUND LOKALFORENING.
Den første bestyrelse kom til at bestå af Bærtel Strebøl(formand), Jens Kristensen, Krongård, og Martin Knudsen,Lærkehøjgård. Som revisorer valgtes Peder Kruse,Lærkeholt, og Jørgen Uhd, Uddegård.
Man antog mejeribestyrer A. Møller, Skovlund, til atforestå uddelingen af varerne, ligesom han på en
nyanskaffet knusemaskine skulle forarbejde kagerne tilfoder. For sin ulejlighed skulle han oppebære en nærmere
fastsat procentdel af varernes indkøbspris, han skulle svare
til sække og svind og kunne højest opnå en årsløn på 800 kr.Man lejede et pakhus hos mejeriet og skulle herfor betale en
årlig leje ph200 kr., og så skulle mejeriet levere trækkraft tilknusemaskinen.
Det blev besluttet at foreningen kunne stå åben for andreend mejeriets medlemmer.
Bestyrelsen skulle samles to gange om måneden for atfastsætte udsalgspriserne.
t6
Allerede i april samme år rejste mejeribestyrer A. Møller,og den nye mejeribestyrer Ole Olsen blev antaget somuddeler. Det bestemtes, at der om sommeren kun skullevære åben to eftermiddage om ugen.
På et møde i januar 1907 blev vognmand Jeppe LaugesenJepsen, Skovlund, antaget til at transportere varerne hjemfra Tistrup for en pris af l7t/røre pr. l00pundoliekagerog15 ører pr. 100 pund af øvige varer (korn, klid, melasse
med videre).På generalforsamlingen i 1907 vedtog man, at kunderne
skulle skrive i kontrabøger, når de fik varer udleveret.Medlemmerne skulle selvanskaffe disse kontrabøger. - Manbevilgede formanden 50 kr. i årligt vederlag, idet han jo ogsåfungerede som regnskabsfører og kasserer.
1908 blev P. E. Madsen, Skovlund, antaget som nyfragtkusk og han fik for sin ulejlighed, - som han forøvrigtskulle leve af - 24 ører pr. 100 pund hjemfragtet oliekager ogl7t/o ører for øvrige varer. - Formandens årlige vederlagforhøjedes til 100 kr.
1909 vedtog man at tegne en garantisum på 2000 kr. i Dendanske Andelsbank.
Som ny uddeler antoges Lars Eskilsen, Skovlund. Hanhavde tidligere drevet landbrug på ejendommen Danebo, ogvirkede sammen med sin hustru som bestyrer i missions-huset, som var blevet bygget i 1905.
l9l0 vedtog man, at regnskabet skulle trykkes og udsen-des til medlemmerne hvert år i juni måned. - Det besluttedesogså, at man kunne holde udsalg på beskadiget og usælgeliglagerbeholdning. Udsalget var forbeholdt medlemmerne.
l9l2 nyvalgtes Chr. H. Christensen, Ny Gejl, som
formand og nyvalgt til bestyrelsen blev Rasmus Jensen,Helmegård, mens Martin Knudsen, Lærkehøjgåtrd, gen-
valgtes.l9l3 fremkom der forslag om at foretage en sammenslut-
ning med brugsforeningen.Man afventede Brugsforeningens generalforsamlings stil-
I
L
t7
Chr. H. Christensen,
formand 19l2-1922
ling til spørgsmålet. Protokollen fortæller intet om
resultatet, men begge foreninger eksisterer jo da hver for sig
endnu, så tanken må åbenbart være blevet afvist.
l9l5 oplyser protokollen, at fragtkusken nu får 22ørepr'100 pund fragtet oliekager og andre fodermidler.
1916 oprettes Andelskassen, og man får en overenskomst
om at kunne hæve medlemmernes skyld der, idet
mælkepengene gik ind på medlemmernes konto i Andels-
kassen.l9l7 antoges igen en ny uddeler, det blev husejer Laurids
Holt Jensen. Skovlund. Han var tidligere husmand fraKærbæk og kom til Skovlund, hvor han byggede det hus,
der nu ligger på Ansagervej nr' 15. Det fremgår afprotokollen, at der ved generalforsamlingen blev afgivet
25 stemmer om et punkt, hvilket fortæller lidt om
tilslutningen til generalforsamlingen.l9l8 indkøbes en vognvægt, og som vejer antages
uddeleren.
Der holdes flyttedag til egne lokaler1922 udvides bestyrelsen til 5 medlemmer, og en helt ny
bestyrelse vælges med Bertel Mølby, Møldalgård, som
18
Bertel Mølby,
formand 1922-1935
formand. Den øvrige bestyrelse blev Kr. J. Kristensen,Krongård, Jeppe L. Laugesen, Skovlund, HermanHermansen, Skovlund, og Kr. Kristiansen, Lund.
Man besluttede at bygge et nyt pakhus.Privatbanen Varde-Grindsted var blevet indviet i 1919,
og det var nemmere at få foderstofferne hjem direkte tilSkovlund med banen, hvorfor Lokalforeningen fik mulig-hed for at leje et areal lige ved jernbanesporet. Her ijubilæumsåret skal det tilføjes, at banen jo forlængst er ned-lagt, ogat pladsen som Lokalforeningen lejede og beboede imange år, nu er bebygget af husene på den vestre side afSyrenvej. Banen havde sit forløb netop hvor Syrenvej er
anlagt, og stationsbygningen eksisterer endnu som
privatbolig.l. marts 1922 antog man igen en ny uddeler, det blev Jens
Peder Jensen, Skovlund. Han fik hele sin livsgerning iLokalforeningens tjeneste, idet han fortsatte i stillingen i 39
år indtil l. juni 1961.
Det nye pakhus blev indviet i 1923, og udgifterne tilbygning og installationer beløb sig til 18.000 kr. - Forenin-gens omsætning det pågældende år var på 243.000 kr. -Formandens årlige vederlag forhøjedes til 200 kr., men
allerede året efter i 1924 forhøjedes vederlaget endnuengang - til 400 kr.
19
"u,br"i/:;
1926 vedtoges det at optage et lån i BrugsforeningensLånekasse på 4000 kr. til anskaffelse afet foderblandings-anIæg. Renten var 3Vo pro anno. - Brugsforeningen havdegennem en del år drevet en mindre ind- og udlånsforretning,hvilket man imidlertid ophørte med omkring 1917, daAndelskassen var kommet godt igang. Man havde dogendnu nogle midler til rådighed for udlån, og det komLokalforeningen til gode.
1928 bevilgedes formanden fri telefon. Der fandtes ikketelefon hos hverken uddeleren eller i pakhuset.
1929 holdt foreningen for første gang generalforsamlingpå Skovlund hotel, - forsamlingshuset var blevet nedlagt.Man vedtog her at udbygge pakhuset med24 X 9 alen, - ogudgifterne hertil androg 1500 kr. Man anskaffede en kværntil nødhjælpsmaling. Hvilket betød, at bønderne kun undersærlige omstændigheder kunne få malet deres korn. Uddele-ren skulle betjene kværnen, og de der fik malet, skulle selv
betale uddeleren for hans ulejlighed.
20
Skovlund Lokalforenings pakhus 1922- 1960
1930 mærkes den begyndende krise. Jydsk Andeludbetalte for første gang i mange år intet overskud. Detoplystes på generalforsamlingen, at store varegrupper varfaldet med op til20% og andre helt op til5070. Lokalfor-eningens gæld var i 1930 på 11.000 kr., og uddelerens årslønudglorde 4853 kr.
l93l meldes om en omsætningsnedgang på ca.20Vo, ogpåtgeneralforsamlingen vedtages det, at uddelerens løn skalnedsættes i forhold til omsætningsnedgangen. - Formandensårlige vederlag nedsættes samtidig fra 400 kr. til 300 kr. -Såvel formand som uddeler fortsatte dog på deres poster.
1932 er gælden nedbragt til 9000 kr. Tre bestyrelsesmed-lemmer har hver lånt foreningen 3000 kr. - For første gang iforeningens historie oplyses der om medlemmernes skyld,der udgjorde 7.278 kr.
1935 forlod Bertel Mølby formandsposten efter l3 årsforløb, og han efterfulgtes af Niels Jensen, Helmegård,Åtting. - Samme år blev der installeret et foderblandings-anlæg til forarbejdning af hønsefoder. Anlæget kostede 675
kr. - Foreningen havde i 1935 178 medlemmer og enomsætning pi 262.600 kr.
1937 vedtoges det at anskaffe et Triøranlæg til bejsning afsædekorn. Pakhuset blev udvidet og hele investeringenkostede 3.600 kr.
På generalforsamlingen i 1938 behandlede man en sag omet medlem, som var fraflyttet egnen og dermed en skyld tilforeningen på 50 kr. og 08 ører. Protokollen beretterlakonisk: "- Han anses ikke for at være i stand til at betale, -og skylden afskrives som tab på regnskabet -..
l94lhar krigen allerede lagt en dæmper på forsyningerne,og omsætningen faldt det første år med ca.2070.
1950 har omsætningen for første gang bevæget sig overden halve mill. kr. Man kender ikke til begrebet: Restancer.
På generalforsamlingen i 1954 vedtages det, at man vildrikke kaffe på foreningens regning, og forretningen går
tilsyneladende godt.
2l
Niels Jensen,
formand 1935-/958
1958 afgik foreningens mangeårige formand Niels
Jensen, Helmegård, pludselig ved døden. På en ekstraordi-.nær generalforsamling, umiddelbart efter mejeriets ordinæ-
re generalforsamling, valgtes Chr. Rotvig Jensen, Helme-gård, ind i bestyrelsen og efterfulgte straks sin far på
formandsposten i Lokalforeningen.Det skal nævnes som et kuriosum og som afslutning på
beretningen om de da forløbne år, at de skiftende formændjo hidtil havde fungeret som regnskabsførere og kasserere iLokalforeningen. Formanden havde det fulde ansvar formedlemmernes skyld, og uddeleren var UDDELER iordets bogstaveligste forstand. - Han delte ud af varerne, -
men kun med formandens tilladelse. Var en kunde, efter
formandens opfattelse ikke solid nok, eller var han i for storgæld til foreningen, kunne der ikke udleveres varer tilkunden, før formanden blev hørt. Og da der ikke fandtes
telefon i pakhuset, kunne det være en besværlig sag foruddeleren at fil fat i formanden, hvis en tvivlsom kunde
holdt ved perronen og forlangte varer med hjem. Uddeleren
måtte så ud i byen for at ringe til formanden for at.få lov tilat ekspedere kunden.
22
Fra londhandel til industri
Med udgangen af 50-erne var der ligesom sluttet en epoke iforeningens historie. Det gjaldt både forretningsgangen idet daglige som foreningens forhold til varesortiment ogproduktion.
Med 60-ernes opsving på alle områder skulle Lokalfor-eningen hurtigt udvikle sig til et industrielt foretagende påde gamle grundfæstede ideer.
Det vil være naturligt at lade Chr. Rotvig Jensen, derskulle blive foreningens formand de næste l9 år, fortsættedenne beretning om jubilarens 2. epoke.
20 udviklingsårVed Chr. Rotvig Jensen,
Helmegård, Ålttng
Da jeg blev valgt som formand for Skovlund Lokalforeningi 1958, var Jens Peder Jensen foreningens uddeler, og det varderfor ham, der forestod den daglige drift, som bestod i athjemtage de færdige varer, - hovedsagelig fra Jydsk Andel, -
og fordele dem til medlemmerne. Ganske enkelte landmændfik deres korn formalet, ellers skete der ingen produktion.
Omsætningen det første år androg 865.000 kr., og detvedtoges på generalforsamlingen at udbetale 2,00 kr. pr. 100
kg købte varer i overskud. Og som noget helt nyt blev detvedtaget at hensætte 6000 kr. til en fornyelsesfond.
23
Jens P. Jensen,
uddeler 1922-1961
Bestemmelsen var en følge af en foregående drøftelse af en
evt. udbygning af lageret og opstart af nye produktions-former.
Året efter steg omsætningen til 1,4 mill. kr. Den storestigning skyldtes nok en meget tør sommer med en dårlighøst til følge.
Generalforsamlingen i 1960 havde som punkt 3 på dags-
ordenen følgende ordlyd: Nyt pakhus, køb af maskiner,blandingsanlæg og kværn, - evt. køb af Skovlund Tømmer-handel. Bestyrelsen fik bemyndigelse til at fremkomme med
endelige planer.Dermed begyndte en ny og stærk udvikling indenfor
foreningens virke, som nok var affødt afstrukturændring ilandbruget.
Landmændene havde hidindtil selv tærsket og formaletderes korn.
Til svin og kalve brugte man returmælken som tilskuds-foder. Men nu var der mulighed for at sælge returmælken tilosteproduktion til en ret fordelagtig pris, så mange
landmænd begyndte at købe tilskudsfoder som erstatningfor mælken.
På samme tid begyndte flere og flere landmænd at lade
deres korn mejetærske og aflevere det til oplagring på
24
foderstofforeningen. Det blev så taget hjem i færdigeblandinger tilsat protein.
3. november 1960 købte man Skovlund Tømmerhandel afS. Chr. Nielsen, og man besluttede at videreføre trælast-handelen. Der skulle så bygges ny lagerbygning med silo-anlæg og tilhørende maskinanlæg.
25. januar 196l ansattes ny uddeler, - det blev VernerBruun, Janderup, som tiltrådte stillingen l. april 1961. På
generalforsamlingen i 1961 besluttedes det at købeforeningens første tørreri. Det mejetærskede korn, som komtil lageret fra marken, var ofte så vådt, at det var nødvendigtat tØfie det. Samme år blev foreningen medlem af DanskAndels Kulforretning, hvorefter man startede handel medbrændsel.
1963 besluttede man at anskaffe en pillepresser, og medde nødvendige ombygninger androg det en investering på
ca. 110.000 kr. - Nu kunne man presse såvel svine- somkreaturblandinger i piller, hvorved disse kunne transpor-teres ud til landmændene i løs vægt og blæses direkte ifodersiloer, hvilket blev brugt mere og mere.
I høsten 1963 var der så mange landmænd, der ønskede ataflevere deres korn, at lagerkapaciteten ikke slog til. Manmåtte leje sig ind i lader hos omkringboende landmænd,ligesom der stod store stabler korn under åben himmeludenfor lagerbygningen.
Det var ikke tilfredsstillende, og som følge af detbesluttedes det i 1964 at bygge en plansilo med nyt og størretørreri og transportanlæg.
Huset kunne rumme ca. 25.000 tdr. korn. Investeringenlød ph 250.000 kr. Dette år blev der leveret endnu mere kornfra marken, så det nye hus blev hurtigt fyldt, men desværrekunne det ikke holde til trykket. Den ene side væltede, og
kornet løb ud over de tilstødende arealer. Det så ret håbløstud, men med medlemmernes hjælp fik vi problemerne løst.
Det var dejligt at mærke det sammenhold, der var omforeningen i denne uheldssituation.
25
Da ansvaret for uheldet skyldtes flere fejl, blev derindgået forlig om fordelingen, så både foreningen og detprojekterende firma måtte tage sin del af omkostningerneved at få huset rejst igen, og siden har det hoidt.
1964 startede man også med at nedfælde ammoniak forlandmændene
Denne udvikling, hvor næsten alle landmænd afleverede
deres korn direkte fra marken til foreningens lager for at
hjemtage det igen i færdige blandinger til dyrene, er noknoget egnsbetonet for Skovlund sogn. Andre steder bygger
landmændene såvel lager- som tørrekapacitet hjemme på
gårdene og forarbejder det selv.
Jeg tror, at det har været en væsentlig årsag til, at
Skovlund Lokalforening har haft stærkt stigende omsæt-
ning år efter år, - en fornuftig bruttoavance, - men alligevel
så gode resultater at anlægene altid har kunne afskrives efter
de gængse normer, ligesom der også har været penge til en
reservefond. Med andre ord en sund konsolidering, som harværet medvirkende til, at man stadig efter 75 år er en
selvstændig forening, og det ikke har været nødvendigt at
fusionere eller integrere i D.L.G.1968 opførtes en tilbygning til plansiloen, som fungerede
både som korn- og gødningslager, ligesom der blev
anskaffet en ny og større brovægt'1972 købte man det gamle baneareal, som man hidtil
havde haft lejemål på. Der foretoges også dette år en
udvidelse af lagerbygningen. Der blev anskaffet truck og
gødningsspreder, for nu var det blevet aktuelt at levere
gødningen spredt på markerne.1973 solgte man det gamle pakhus bag brugsen til ned-
rivning, så nu var det hele samlet på een grund.1976 blev bogholderiet moderniseret, man overgik til
EDB-bogføring.1977 byggedes der igen en ny hal til trælast- og
byggemarked.Da jeg startede min formandsperiode i 1958, var der kun
26
een mand ansat, - nemlig uddeleren. Da jeg sluttede i 1977,
var der ansat ca. l0 mand. Omsætningen var steget tilca.22mill. kr.
Det har været 19 år, som jeg ser tilbage på med stortilfredshed, det var meget interessant at være med i den
udvikling scm skete. Den positive indstilling, som
medlemmerne altid havde til problemerne, når bestyrelsen
fremlagde de forskellige udvidelsesforslag på generalfor-samlingen gjorde, at ideerne altid blev enstemmigt vedtaget.
Denne udvikling med udvidelser af såvel kapacitet som
omsætning kører jo stadig videre til glæde og gavn, for såvel
foreningen som medlemmerne.
AndelsbevØgelsen ogpengeomsætningen
Ved Andreas Sand Kristensen,
Skovlund
Når der er tale om jubilæum indenfor andelsforeningerne i
Skovlund, vil det være naturligt at sætte Skovlund Andels-kasse i midten. Ideen om en Andelskasse skabtes afsamarbejdet mellem de forskellige foreninger.
Andelskassen startede i 1916 med at alle medlemmer iSkovlund mejeri fik det samme nummer i Andelskassen, og
de samme numre blev også brugt i Skovlund Lokalforeningog Skovlund Brugsforening.
For at billiggøre pengeomsætningen mellem foreningerne
oe medlemmerne blev beløbene overført over lister til de
27
forskellige konti, derved blev pengene i Andelskassen og
blev forrentede fra samme dato.Andelskassen åbnede samtidig for indskud fra medlem-
mer på forskellige indlånskonti, og medlemmerne kunne så
optage lån til individuelle formåI. I løbet af forholdsvis korttid gik Andelskassen over til udlevering af checks tilmedlemmerne, og så virkede Andelskassen som et alminde-ligt pengeinstitut.
Formålet med Andelskassen har hele tiden været, - og er
stadig, at fordelene ved at benytte Andelskassen jævnes lige
mellem indskydere og låntagere. På grund af den opbakningog tillid, som Andelskassen har mødt i Skovlund og omegn,har den været i stand til, op gennem årene, at kunne yde det
meste af det lånebehov, som har været, - dels gennem egne
midler og dels ved hjemtagning af lån fra kreditforeninger.Andelskassen har også modtaget udbetalinger fra flere
slagterier, og gennem en længere årrække var den formidleraf ret store beløb gennem Skovlund og omegns Mergelsel-skab.
Udviklingen i Andelskassen har været jævnt stigendegennem hele perioden og har nu en omsætning på ca. 800
mill. kr. - En balance på lidt over 30 mill. kr. Et indlån på ca.
ca. 22 mil. kr. og en egenkapital på ca. 5 mill. kr. - Låne-loftet er for tiden 22,6 mlll. kr.
Der har gennem tiderne været et fortræffeligt samarbejde
mellem Skovlund Lokalforening og Andelskassen, og det ernaturligt, her ved Lokalforeningens 75 års jubilæum atudtrykke håb om, at det vil kunne fortsætte ind i denudvikling, som fremtiden vil bringe. - Ikke mindst til gavn
for den befolkning og medlemskreds, som de to foreningerer fælles om at betiene.
28
Krigs- ogefterkrigsår: I9 10- 1930
Ved Jørgen Thomsen, Skovlund
Bedst som alt pegede på fremgang og en sund, men roligudvikling både politisk og økonomisk, udbrød så l.verdenskrig i 1914. - Danmark blev militært holdt udenfor.Men virkningerne udeblev selvfølgelig ikke.
Allerede ved krigsudbrudet blev unge, danske mændindkladt til sikringsstyrkerne, - 12-18 måneder måtte de
være ekstra itrøjen. Mange unge landmænd måtte undværespå gårdene. -
Der var mangel på næsten alt. Kunstgødning og foder-midler manglede, og produktionen faldt stærkt.
Svineproduktionen dalede i antal, - dels fordi fodersitua-tionen tvang til det, men også fordi svinene nu måtte være
større. Krigsmagterne manglede fødevarer og var ikkekræsne, fordi grisene var lidt fede. -
Man eksporterede heste som trækkraft til Tyskland.Hestene skulle være fuldtandede, - dvs. 5 år gamle og kunneda koste fra 6000 til 10.000 kr. stykket.
I Tyskland manglede man brødkorn, og bl. a. på
hedestrækningerne ved Brogård i Ålling høstede man lyng,som blev kørt til Tistrup station og videresendt til Tyskland,hvor man maledede lyngen og iblandede den rugmelet, som
så blev bagt til brød.En årsløn til en forkarl var i l9l7 ca. 1600 kr. - mens en
daglejer måtte gå for 1,00 kr. om dagen.
Postdagvognen, Mølby kro - Varde
Man havde omkring århundredskiftet lært at dyrkekålroer, og denne afgrøde var selvfølgelig med til at afbødefodermangelen og blev da også brugt i husholdningerne'
Da krigen var ophørt og tilstandene nogenlunde normale,gik produktionen op igen, og tiderne var gunstige forlandbruget. Mange steder byggede man nye bygningerbådetil beboelse og til avl. - Især svinehuse skød oP, og hønsehuse
blev der også bygget mange af.2O-erne blev en periode, hvor landbohjemmene konsoli-
derede økonomien, og hvor både selskabelighed og en
begyndende luksus så småt holdt deres indtog i de lidt størrebondehjem. - Gælden var jo forholdsvis ringe, manforrentede den med højest 3-4%. Skatterne betød ingenting,og i store træk var man jo nærmest selvforsynende.
Det skal nævnes, at man i 1930 fik oprettetAndelsslagteriet i Ansager, hvilket jo var en stor lettelse forsvineproducenterne på denne egn, derjo hidtil havde sendt
deres svin med tog til Esbjerg. - Varde-Grindstedbanensoprettelse i l9l9 var også et stort fremskridt for egnen'
Indtil da måtte man jo rejse med dagvogn (hesteforspand)
fra Mølby kro til Varde. - Især på markedsdage var denne
vogn meget brugt.
30
Kriseår i 3}-erneVed Møgnus Larsen, Skovlund
Et erhvervs vilkår er naturligvis ikke bestemt til at skulleændre afgørende indhold, fordi man passerer et rundtårstal. - Men ved overgangen fra 20-erne til30-erne skete dermærkeligt nok en brat forandring.
Tyverne var gode hr, hvor mange veletableredebondehjem havde fået stuerne fyldt op med plys ogmahogni, og dækketøjsskabene i orden. Og i nogle tilfældetillige anlagt livsvaner, som ikke tilsvaredes af de vanskeli-ge kriseår, som begyndelsen af 30-erne bød pil.
3O-erne indledtes med overproduktion og faldende priserpå landbrugsvarer. Det smittede af på håndværker- ogarbejderstanden. -
Krisen var mærkelig, fordi landbrugets gæld varforholdsvis lille, og rentefoden lå mellem 3t/2-4V0. Afskatter havde man kun beskedne ejendomsafgifter, - ogethvert landbrug med respekt for sig selv havde fra 100-300høns, som betalte deres eget foder plus købmandsregnin-gen. Luksus fandtes jo egentlig ikke.
Men, - indtægterne svigtede fuldstændig, - og det betød, atkun sparsommelighed i det daglige kunne klare sagerne.Derfor var tiderne værst for de ældre bønder, som havdetillagt sig bedre vaner i tyvernes gode år, - mens de unge,nyetablerede sparede sig igennem. Samfundet vedtog dog at
3l
indføre kontant krisehjælp, som udbetaltes til landbruget iårene fra 193l-1934. -
Man indførte svinekort. som tildeltes i forhold til lev.
mælkemængde, antal lev. svin og ejendomsskyldsværdien.Denne ordning bedrede i løbet af et par år situationen, og
allerede i 1935 skimtede man igen en begrundet optimisme ilandbohjemmene. - Svinekortordningen ophørte i 1940.
Som eks. på krisetiden skal nævnes, at et slagterisvin i1929 kunne koste 120 kr., - mens det i 1932 kun kostede 38
kr.En såkaldt 1200 punds ko kunne med held hjembringe
65 kr.Yi bør her opfriske den klassiske, men desværre rigtige
historie om manden, der sendte en kalv til slagteriet, og istedet for at få en afregning, fik en regning, idet kalvensværdi ikke kunne opveje slagteomkostningerne. Hanmeddelte slagteriet, at han ingen penge havde, men at hankunne sende en kalv mere.
De fleste gårde havde en voksen karl og en pige, - de lidtstØrre gårde havde to karle.
Årslønningerne var i 1932 for en voksen karl ca. 600 kr.og for en pige omkring 400 kr. - I 1938 var de tilsvarendelønninger ca. 850 og 600 kr. - En dagløn til en daglejer var i1942 ca.3,00 kr. - men kunne på en travl dag i tørvemosensnige sig op på 4,00 kr.
Man malkede jo normalt tre gange om dagen i sommer-tiden og malkearbejdet var et naturligt pigearbejde. - Om-kring 1930 fandtes kun en enkelt malkemaskine i Skovlundmejerikreds, men omkring 1937-38 bredte malkemaski-nerne sig hastigt og var vel begyndelsen til mekaniseringen.Måske den største lettelse i det daglige arbejde, som
landbruget nogensinde har set. Et malkeanlæg kostede i1938 ca. 1800 kr. -
Også det automatiske vandværk på gårdene holdt deres
indtog i 3O-erne og var naturligvis også til stor hjælp. Etautomatisk vandværk kostede i 1937 ca. 800 kr.
32
1940194e^NIt\lvitp,t\tta4JZJ
o$Io)oEgo.ou)
dN
cos.o16'
o,o:tNpU)ouo3go
(oso
Svinekort fra 1940.
33
Om selve produktionsstørrelsen i disse år kan nævnes, atman på en gård pica.30 tdr. land havde et koholdpå l2-13køer med en årlig leverance til mejeriet på omkring 50.000kg mælk. - Man producerede ca. 60-70 slagterisvin og havdeet tilsvarende sohold og tillige omkring 200-300 høns.
Trækkraften bestod af et par heste, og måske havde denene et føI. Smederegningerne var ikke overvældende store.Forbruget af kunstgødning og indkøbte foderstoffer varjævnt, men ikke særlig pengekrævende. Brændsel lavedeman selv, og sædekornet var i regelen af egen avl.
Krisen blev afvist gennem sparsommelighed og måde-hold, - og produktionen tilpassede sig efterhånden for-bruget.
Krigs- ogmangelår i 4}-erne
Ved Einer Møller, Lerkeholt
40-erne begyndte som krigsår, og som følge herafopstod dermangel på alle varegrupper, som måtte rationeres for atfordele de små partier, der var til rådighed, og for at undgåhamstring.
I landbruget mærkede man hurtigt mangelen på
kraftfoder, som også blev rationeret. F. eks. blev derudleveret kort til køb af proteinfoder, som så blev fordelt tilde højestydende køer, men det gik ud over køernes kroppe'
34
Mælkeafregningen var forholdsvis god, og der var jo ikke så
store udgifter at skulle betale.Landmændene lærte hurtigt at udnytte den værdi, der var
i roetoppen, og den del der ikke kunne opfodres ioptagningstiden blev ensileret. Der blev bygget mange siloeraf Iræ, beton eller mursten. Da roetoppen var hel, skulle den
konserveres ved hjælp af syre, som blev bruset ud over hvertlag, der blev lagt i siloerne. Der blev tilsået ret store arealermed lupin og ærter, som blev brugt til såvel grøntfoder som
til ensilering, men en del blev også avlet til modenhed, idetkærnerne jo var ret proteinholdige. - Sommeren gav jooverskud af skummetmælk, og der blev derfor bygget et
indtørringsanlæg på mejeriet, hvori der kunne laves kasein
af den overskydende skummetmælk. Det blev et værdifuldtsupplement til vinterens ensidige foderbeholdning.
Gødningsrationen var jo også ret lille, og det gik udoveravlen på markerne, men mange landmænd reddede en delved at så efterafgrøder i kornet, - som siradelle ogsneglebælg. Disse afgrøder blev så nedpløjet om efteråret ogvirkede som grøntgødning.
For at sikre, at landet havde brødkorn nok, havdelandmændene under krigen afleveringspligt af al brødkorn,som staten betalte med en fastsat pris pr. td. korn. -Afleveringspligtens størrelse stod i forhold til ejendomme-nes antal tdr. hartkorn. - Havde man mere brødkorn end de
antal tdr., man var tilpligtet at skulle aflevere, kunne man fålov til at ombytte de overskydene tdr. med foderkorn. Oghvis man ikke havde brødkorn nok, skulle de manglendetdr. afleveres i foderkorn. - Denne pligt betød jo, at der blevmindre forder til svinene, og derfor steg kartoffelarealernestærkt i disse år. Kartoflerne blev kogt på mejeriet, og derblev anskaffet transportable kogeanlæg, som kørte fra gårdtil gård og kogte kartofler, som blev ensileret for senere
bntg.Også tobak var en mangelvare, og kunne folk ikke klare
sig med den smule, der kunne fås på ration, så måtte de selv
35
avle den, - og næsten alle røg den. En tobaksmark kunnegive et ret godt udbytte, - og en masse arbejde med tørring,snitning og forarbejdning, - og så smagte tobakken jo ret så
dansk.Også kaffe blev brygget på forskellig vis og på næsten alle
tænkelige frugter. Mest anvendt var nok rug og byg, som
blev ristet på panden og derefter malet. Ristningen kunneman lugte over hele egnen.
Der kunne ikke købes udenlandsk brændsel, så,tørv,træog brunkul blev fabrikeret i store mængder. Brunkul kunnejo ligge i store lag, dybt under jorden. Overjorden blevdynget op i bjerge og lavede store ar i landskabet, og endnu ivore dage kan man se hele månelandskaber efter brunkuls-gravningen. - Arealerne er dog næsten overalt blevettilplantet siden. - Tørvemoserne blev hårdt udnyttet. En deldynd var dårlig, men så blev den æltet eller lavet til smuld,som så blev tørret og presset til formbrændsel. Olie ogbenzin kneb det jo også med, og last- og hyrevogne blevudstyret med gasgeneratorer, som blev opfyret med træ. -Mange læhegn og plantager gik med i løbet, og der gikmange timer og dage med at tage rødder op og forarbejdedem til brændsel. Det gav varme, arbejde og en del penge, tilnogen.
Der var således stor mangel på trækkraft, og derfor varder under krigen stor behov for heste. Næsten alle gårdehavde føl og plage, og hesteavlen var en ret stor del aflandbruget i disse år.
Der var knaphed på tøj og derfor kom også høravlenfrem. Mange avlede hør, fik den rusket og sendt tilforarbejdning på hørfabrikker. De fine fibertråde varstærke og gav godt lærred. Af samme grund blev fåreavlenret udbredt. Spinderok og karter kom ned fra lofterne, ogisær de ældre fik megen øvelse i at karte og spinde garn tilgode uldtrøjer og sokker, som varmede godt i vintertiden.
Når man ser tilbage på 40-erne, er der jo to begivenheder,som aldrig bliver glemt af oS, der oplevede dem:
36
Forårsmorgenen den 9. april 1940, da tyskerne kommasende over vore grænser. Tankerne stod stille, - eller destillede spørgsmålet: - "Skal vi aldrig blive et frit landigen???" - "Skal bomberne ødeIægge os alle???"Forårsaftenen den 4. maj 1945, - stod tankerne igen stille, -men da var det i taknemmelighed over det budskab, vi fikom, at nu var vi frie igen.
Krigen og dens følger lærte os sammenhold og hjælp-somhed, og vi samledes til alsang og til fest. - Økonomiskmå man sige, at disse år var gode og med rimelige indtægter.Landbruget klarede sig igennem ved opfindsomhed og nyemetoder, som siden er blevet videreudviklet på mangeområder.
50-erne
Ved Laurids Thomsen, Uhd
Kriseårene i 30-erne, - de forbandede år i 40-erne, - de glade60-ere, - sådan er vi vant til at høre de forgangne år betegnet.Men når vi tænker tilbage på 5O-erne, er det ligesom der ikkerigtig er nogen samlende betegnelse for dette årti, somvækker bestemte forestillinger.
SO-erne kan således karakteriseres som de stille, rolige år.Ikke sådan at forstå, at tiden stod stille, for det gør denaldrig. Men tempoet var overkommeligt, og der var tid til attygge af munden, inden man tog næste bid.
37
Det var gode år for landbruget, og det var ikke særlig
svært at f å økonomien til at løbe rundt. Der var forholdsvis
meget at rette op efter krigsårene, både ude og inde, og
forsyningerne blev først nogenlunde normale omkring
1953-54.Priserne på svin var ret gode, - ca.230-240 kr. pr' stk' -
Det kunne let klare de faste udgifter, som endnu ikke var så
store. - Smågrisene kostede omkring 80-90 kr. stykket ved
omkring 20 kg. De fleste havde 100- I 50 høns til supplering
af dagligvareregningen. - Jeg bemærkede engang ved en
generalforsamling i Skovlund Lokalforening, at formanden
kunne konstatere, at man ingen udestående fordringerhavde, - det var i 1954. - Der var balance mellem indtægter
og udgifter i landbohjemmene.Mælkepriserne var ikke særlig høje,'vel omkring 25 øre
pr. liter. Det var derfor bemærkelsesværdigt at man på det
tidspunkt gik i gang med en større ombygning af mejeriet tilca. I mill. kr. - Et efter den tids forhold enormt beløb. Men
vi mærkede egentlig aldrig nogensinde denne store
gældsbyrde. Måske var årsagen, at vi på mejeriet havde fået
en ledelse, som magtede osteproduktionen' Skovlund
mejeri var et af de første i Ribe amt, som tog denne
produktion op.
De sorte tal blev rødeI midten af 50-erne begyndte mekaniseringen. - Man byttede
hest og karl ud med en traktor, - den hvide jakke blev til en
kedeldragt, - den lange pibe var i vejen, og cigaretterne kom
til, - de sorte tal i Andelskassens bøger blev røde.
Man begyndte at bruge et nyt ord på landet, som hed:
"Effektivitet., - det gialdt om at producere mere og mere.
Den voksende mekanisering og markvandingsanlægene,
som kom sidst i 50-erne, satte da også vældig gang iproduktionen, - men vel uden at det større økonomiske
udbytte meldte sig. - Effektiviteten betyder nok, at man pr'
38
mand-enhed kan overkomme, - og producere mere, - men
økonomien bedres ikke tilsvarende.Dette tilbageblik over et årti, som måske ikke var så stille
endda, skal være et udtryk for at vi, der begyndte som
selvstændige landmænd i 50-erne, fik en god start og nogelvelafbalancerede år, som har kunnet bære ind i de nærmest
foregående mere usikre tider.
,De glade 60-ere"
Ved Erik Elbek Sørensen
Da vi startede midt i 60-erne, havde vi vel en drøm og et håb
om; hvad landbruget ville kunne give os.
Mine læremestre, - i dette tilfælde mine forældre, sagde, atdet gælder for en ung bonde om at drive sit landbrug sådan,
at han kan blive økonomisk uafhængig i en forholdsvistidlig alder, så der kan blive tid til at beskæftige sig med
andet end Penge.Nu er l0 år jo et kort åremåI, og bønder tænker nok over
længere perioder. De grundforbedrer jorden, hvilket giversIøffe udbytte i årtier, - ja, for kommende slægter. - Deforbedrer bygningerne, så de kan spare arbejdskraft oggøredet mere miljøvenligt for dem, der skal arbejde i dem. Og de
gør avlsbygningerne til et sundere opholdssted for dyrene,som således kan betale med et større udbytte af sundere ogmere velsmagende produkter, til glæde og gavn for hele
befolkningen.
Det er jo bonden, der skal sætte maden på bordet. - Ermaden på Danmarks bord ikke i topklasse? - Er deroverhovedet lande, hvor borgerne lever bedre og billigere? -Dette skønt bøndernes antal er blevet stærkt reduceret i "deglade 60-ere".
Når disse ca. 670 af befolkningen samtidig kan sælge
meget store kvanta fødemidler til en sultende verden, ogbetalingen herfor går i vores slunkne valutakasse, synesjegikke det kan være bøndernes skyld, at Danmark i de glade
60-ere er blevet en forkælet nation.Når man så her først i 80-erne konstaterer en rentefod på
ca. 20V0, - taler om henstandsordninger, gældssanerings-love, rentetilskud, frivillige akkorder fl.ffi., kan hver især jogøre op med sig selv, om man mener at "60-ernes genera-
tion" nåede at blive økonomisk uafhængige.
,rTømmermend<<i 7}-erne
Ved Ole B. Marcussen,Lærkeholt
Dette årti startede med en del optimisme for dansklandbrug, idet der fra alle sider blev arbejdet stærkt for en
dansk tilslutning til EF. - Denne forventning til bedreøkonomiske forhold var begrundet i en mere stabilprispolitik, som også skulle give sig udslag i højere priser.Men det øgede også priserne på ejendommene, idet mangeældre landmænd ikke ønskede at sælge i forventning om
40
endnu højere priser. Dertil kom, at mange unge blevtilskyndet at købe, inden det hele blev endnu dyrere.
Folkeafstemningen den 2. oktober 1972 blev et JA tildansk indtræden i EF, og det blev startsignalet til en megetstor byggeaktivitet indenfor alle erhverv. Også landbrugetbyggede nye, store produktionsbygninger op. Konsulen-terne kunne få alt sort til at være hvidt og rentabelt. Alt er jorentabelt, når forventet udbytte sættes tilstrækkeligt højt.
Landbrugets ledende folk opfordrede til denne produk-tionsforøgelse og lovede, at den nemt kunne afsættes, - udenat man dog lovede, at det kunne blive til priser, der kunnedække omkostningerne.
Den manglende indtjening gav mange steder enormearbejdsbyrder, fordi fremmed hjælp ikke kunne lønnes.
Andre øgede produktionen yderligere og fik endnu størreøkonomisk tilsvar.
Oliekrisen i 1973/74 påvirkede de udefra kommende om-kostninger. Krisen blev dog hurtigt overvundet, - ellerrettere sagt glemt, og vi lærte nok for lidt af den.
Vi husker tørkeårene 1975/76 her i Vestjylland, og mange
bliver nu mindet om den, idet de tørkelån de dengang fik, nu
skal afdrages.Omkring 1977/78 fortsatte landbrugets investeringer, -
stærkt animeret af nye tilskudsordninger fra EF. - Rente-
niveauet nåede op på 1770, oE ejendomspriserne varfordoblet i forhold til først i årtiet. Konsulenterne regnede
med underskud de første år, som så skulle dækkes ind ved
optagelse af nYe lån'Landbrugsproduktionen i EF havde nu nået et omfang,
så man pludselig havde store lagerdannelser, især afoksekød og mejeriprodukter. For at mindske mælkepro-
duktionen indførtes der tilskudsordninger, som skulle
nedbringe kvægbesætningernes størrelse, og dette er sket i et
meget stort omfang, men Danmark er her i 1980 det eneste
EF land, som har nedsat sin mælkeproduktion.I 1978 steg oliepriserne voldsomt. Renten var nu pil ca.
4l
l8-20V0, og disse omkostningsstigninger var med til atmindske troen på fremtiden i danske landbohjem. Prisernepå landbrugsejendomme bremsede kraftigt op i 1979, og detvanskeliggjorde efterfinansieringen af byggeri og andreinvesteringer. - Der blev dog bygget en del i 1979, - men detvar planlagt, mens optimismen endnu var i behold. Nyeudvidelser blev ikke tegnet, og man følte ikke, at man frapolitisk hold fandt nogen forståelse for vanskelighederne ierhvervet.
| 1979 foretog Danmark en kronenedskrivning, og dendevalueringsgevinst som et eksporterhverv som landbrugetderved skulle kunne indkassere til styrkelse af økonomien,blev ,rf et politisk flertal inddraget gennem særskat.Protester hjalp ikke, selvom mange lovende ord blev udtalt.
Ved indgangen til det nye årti måtte vi konstatere, atdansk landbrug trænger til en hurtig og langsigtet løsning afsine problemer, hvis erhvervets udøvere ikke skal slides op iarbejde og øde sig i økonomisk utryghed.
70-erne har været hårde år for landbruget, og ingen kanmed lyst sind håbe, at der er sandhed i det gamle ord om, atårene vender tilbage på godt og ondt med 50 års mellemrum.
42
-
Redaktionen har opfordret foreningens nuværende for-mand til at begå et paradoks ved at foretage Et tilbageblik
fro fremtiden...Det bringes nedenstående som:
Erindringer fra80-erne
Ved 15172I - år 2001
I anledning af95 års dagen for oprettelsen afden koopera-tive virksomhed 572435, som dengang gik underbetegnelsen: "Skovlund Lokalforening", er jeg af lokalhi-storisk nævn, ved Knud Kaisen, Brussel, anmodet om atgive en skildring af landbruget og foderstofbranchen i 80-
erne.Den første del af 80-erne mindes jeg som den romantiske
tid, hvor l5 blev kaldt Skovlund, - l7 gik under betegnelsen:
Lundvej, og 21 hed "Gejlgård". Den tid, hvor kernefamilien(et vedvarende parforhold med nærkontakt til afkom) - og
en landbrugsbedrift kunne udgøre een produktionsenhed.Dengang landbobørn voksede op i et hjem med dyr - ja,kreaturerne gik endog ude på markerne, og der var ingen
"Adgang forbudt"-skilte på produktionsindgangeite. Mankunne frit færdes i "staldene,(, - som de hed, - uden rumtøj.Og de studerende behøvede ikke at opholde sig i den zoolo-giske naturpark i den visuelle studietid for at få indsigt ikøers og grises anatomi.
Sven Gejl
43
Det var dengang almindeligt, at landmanden selv ejede
sin produktionsenhed - "gården., - blev den kaldt. Denbestod af et beboelseshus, - en lille stald, nogle få ha jord,samt nogle små maskiner, og en lille traktor til hjælp. 'Købog salg, ja endog transport af produkterne til små lokalevirksomheder som forarbejdede og distribuerede varerne,
stod landmanden tildels selv for.Det var jo et alsidigt virke i forhold til de specialiserede
arbejdsopgaver, vi i dag bliver tildelt i fødevareindustrien.Den bedste sammenligning vi husker i dag, er vel
græsrodsbevægelsens utraditionelle, biodynamiske drifts-form, men landmændene fik ikke dengang den merpris, som
de velorganiserede giftskrækkampagner har givet disse
varer i de senere år. I dag ved vi, at der ikke findes gift, kunoforkerte. doseringer af stofferne.
Pressionsolderen:Sidst i 7O-erne overtog folketinget overenskomstforhand-lingerne mellem arbejdere og arbejdsgivere. Arbejdsmar-kedets organisationer blev klar over, at fremtidig indflydel-se omkring deres egen situation gik over folketinget.
De politiske partier (grupper med samme grundholdningtil almenvældet), - blev overflødiggjort og befolkningenengagerede sig i enøjede faggrupper, hvor egoismen gikunder betegnelsen: "Solidaritet< - og disse følelser varnemme at spille på indenfor disse sekteriske isolationsgrup-per, hvor man kunne slå politisk mønt pL, at adskille de
reelle værdinormer, - nyde og yde, ved at få folk til at forståen filosofi om, at de skulle nyde efter behov, og at behovs-grænsen ikke skulle sættes af egen arbejdsindsats. Behovetsteg, og da styret havde tømt de offentlige kasser, opstod
"ministeriet for afskaffelse af privat opsparing og formue"under parolen: "Hellere ligedeling af fattigdom enduligedeling af rigdom.. Ministeriet opfandt forskelligemisundelsesskatter, som inddrog de private formuer, og ny
44
opsparing blev gennem statsobligationer ledet over iforbrug.
LandbrugetDen nedgang i landbrugsproduktionen vi oplevede i 80-erne, blev grundlagt i 70-ernes inflationspolitik. Landbrugvar blevet offer for spekulationskøb og denne tilførsel affremmed kapital, ville landboorganisationerne ikke accep-tere af bare skræk for. at andre end de etablerede landmændskulle få del i kapitalgevinsten. En skærpet landbrugspoli-tik med bopælspligt, uddannelseskriterier, o. lign. blevgennemført, for at udelukke ikke ønskede købere, med detresultat, at den gevinst man var så bange for, at andre skullefå del i, blev ændret til et tab. Da ejendomspriserne så faldt,og de sidst etablerede unge, veluddannede og dygtigeproducenter kunne derfor ikke fortsat låne til renterne ogmåtte opgive som selvstændige. Forskellige kreditorer, somkreditforeninger og pengeinstitutter, forsøgte sig somlandbrugsproducenter, men da det var meget lettere at fåfortjeneste ved at handle med pengene, end ved at producerepå gårdene, gik produktionen total i stå, skønt det var de
bedste og mest moderne landbrugsanlæg, de var kommet ibesiddelse af.
Kapitalmangelen og kapitalvindingsskatten umuliggjor-de et generationsskifte efter det dengang.kendte mønster.Dette tvang de ældre landmænd til at blive på gårdene ogindrette bedrifterne efter helbredstilstanden, og mange gikover til k.r.t.-metoden (korn, raps, Teneriffa), ogefterhånden som de blev for affældige til Teneriffaturen blevT ændret til: T elefon. - Den kunne klares fra sengen, og så
ordnede maskinstationen resten, hvis ikke de i gårdenskyldige, tinglyste formue- og særskatter havde overskredetvurderingssummen, og de allerede var overflyttet til en
institution og gården inddraget i et statsejet kollektiv tilbeskæftigelsesfremmende foranstaltn inger.
45
Bestyrelsen 1981. Fra venstre: Svend Aage Marcussen, Jens Vad, Sven Gejl, uddeler
Verner Bruun, Tage U. Nielsen, Knud M. Tranbetg.
GrowarehandelenGrowarebranchen måtte nødvendigvis ændre karakter itakt med landbrugets produktionsenheder, fra små lokaltstyrede detailhandler, hvor sammenhold og solidaritetsfø-lelse var noget som alle, - fra yngste lærling til ejere, havdeoverfor deres virksomhed, - til store centralt dirigeredeenheder, hvor det menneskelige engagement og effektivitetfaldt i takt med de stigende, faglige grupperinger. Skattesy-stemet gjorde generationsskiftet umuligt indenfor den
private growarehandel og tvang disse ind i forskellige sel-
skabsformer.Centraliseringstendenserne udviklede sig stærkt, og den
landsdækkende andelsenhed: DLG fik iflg. sine formåls-paragraffer bl. a. til opgave at overtage f. eks. Skovlund Lo-kalforenings selvbestemmelsesret, idet lokalforeningengennem sine indkøb og sit medlemsskab af DLG måtte
46
Lu.ft.foro - høst 1980
underkaste sig denne. Og da andre indkøbsmuligheder ikkevar til stede, var det alene DLG, som bestemte over hele
pris- og servicepolitikken.Det gik herefter hurtigt med at få dannet andelslandbru-
get, ved sammenslutninger af Slagteriet DANMARK, Me-jeriet DANMARK og Dansk Landbrugs Grovvareselskabog dermed centralt styret indkøb, produktion og afsætning.
ReformerDa landmændene således blev lønarbejdere, kunne de
samles i en enig faggruppe og gennemføre 27 timers arbejds-uge, 6 ugers sommerferie, 2 uges vinterferie, barselsorlov,efterløn, sygedagpenge m. m., og det hele blev hurtig en
realitet. - Effektiviteten og produktionen faldt, efterspørg-selen og dermed fødevarepriserne steg og "når krybben er
tom, bides hestene - - -.. Der opstod kamptilstande faggrup-perne imellem, som sidst i 8O-erne blev afhjulpet ved
udenlandsk indblanding, hvor man solgte fritidsområderne,ytringsfriheden, strejkeretten og øvrige frihedsområder'
47
FremtidenJeg er også blevet opfordret til at give en vurdering affremtiden. Det afstår jeg imidlertid fta udfra denbetragtning, at hvis jeg er realistisk i mine vurderinger, er
der alligevel ingen, som tror på det, og jeg risikerer at bliveerklæret moden til indlæggelse, og hvis jeg holder mig tilromantiske ønskedrømme i profetierne, vil jeg ganske vistblive troet og forfremmet, men jeg har indstillet mig på, atfølge den programmerede aftrapning gennem de migtilstillede retræteposter her i andelsbedriften:"EF Region702".
NB. - De nye magthavere drøftede i går (vinteren år 2001)
mulighederne for at genindføre selvejet i landbruget ierkendelse af, at det er eneste mulighed for "frivillig.gennemførelse af 70 timers arbejdsuge - og dermed billigerefødevarer i tilstrækkelige mængder.
cPR 120737 - 1307...
48
Dagligdagi jubilæumsåret
Ved uddeler Verner Bruun.
Skovlund
For at en virksomhed som Skovlund Lokalforening kanfungere tilfredsstillende i det daglige, er der særlig trefaktorer, som skal være i orden, nemlig: Grundlaget - med-lemmerne, den folkevalgte ledelse og medarbejderne.
I de tyve år jeg har været her, har medlemmerne forståetat vælge de rigtige folk til ledelsen, samt at afstikke de storelinier for bestyrelsens arbejde. Vi har haft aktivebestyrelsesmedlemmer, som har været forudseende iplanlægningen af de rammer, vi skal arbejde i til daglig, ogvihar været så heldige at have gode medarbejdere, og harkunnet beholde den i mange år. Så grundlaget har væretiorden.
Men der er jo sket en vældig udvikling i lokalforeningensdagligdag inden for de sidste 20 år. Da jeg begyndte somuddeler, da var høsttiden en meget stille tid for os, men medmejetærskernes fremmarch er der jo sket en vældig foran-dring på det område, og fra at være et udleveringssted forkorn og foderstoffer, så beskæftiger vi os i dag med mangenye områder, som det har været naturligt for Lokalforenin-gen at tage op. Vi er inden for de sidste 20 årbegyndt handelmed bygningsartikler, gødning,brændsel, kemikalier ogfrøfi. D., dertil kommer hele serviceområdet, produktion afblandinger, tørring, vi driver maskinstation, vi har i dagSkovlunds største vognmandsforretning. Det er også inden
49
for de 20 år, vi har haft den største omsætningsfremgang,men det hele hænger jo sammen med den kolossale
omstilling, der i de år har været inden for landbruget.Alle disse nye opgaver har jo løbende krævet investerin-
ger i bygninger, maskiner og biler. Da jeg kom i l96l havde
vi 400 m2 pakhus, og startede da med at bygge 720m2,detvii dag har kontor og produktion i, men så har det ellers siden
gået slag i slag. I 1963 pillepresser ,i 1964 den første plansilo,som væltede da den var halvfuld af korn, i 1966 fik vi den
første lastvogn, i 1968 byggede vi en ende til den bestående
plansilo, 1973 byggede vi gødningslager samt nyt påslag ogplads til tørreriet,77 /78 trælastafdelingen, 1978 kontorbyg-ningen og i 1980 den ny plansilo.
I 1961 havde vi 400 m2 under tag, i dag har vi 4.600 m2
samt to beboelseshuse, i 1961 lå pakhuset på lejet grund, idag ejer foreningen 20.640 m2 jord.
I 1961 var vi 2 fuldtidsansatte, i dag er vi 11, deraf 3chauffører, 196I/62 solgte vi 3,1 mill. kg,i79/80 21,5 mill,kg.
I 196l/62 havde vi nogle få tusinde tdr. i såvel kornmod-tagelse som egenproduktion, i 79/80 modtog vi 72'000 tdr.korn, og egenproduktionen var 93.000 tdr.
Det har været en spændende tid med utrolig mange nye
opgaver, vi har haft god medvind, så de er som regel
lykkedes.Men der er også andre ting, som er vokset voldsomt, ting
som er mindre behageligt, her tænker jeg bl' a. på detpapirvælde, vi er blevetpåført af det offentlige. F. eks. davibyggede det første pakhus i 1961, da kunne en telefon-opringning til Ansager kommune klare tilladelsen, i dag
tager det år og giver et bjerg afpapir for at få en byggetil-ladelse.
Vi har nok den største og sværeste opgave foran os,
nemlig at komme nogenlunde smertefri igennem de vanske-
lige tider landbruget er inde i. En af de ting,. som også kan
give problemer i det daglige arbejde for en lokalforening, er
50
Den daglige stab i jubileumsåret
koncernerne med deres tilbudspolitik. Vi kan af vores
bruttofortjeneste - og omkostningsprocent se, at vi på
årsbasis ligger fint, men vi skal jo have vore omkostningerdækket i det område, vi ligger i - der er ingen, som vasker vortavle rent ved årsskiftet.
5l
Gl. treplov
52
En hilsen fra handelen i SkovlundNår man har brugt ret så mange sene nattetimcr til atstudere Skovlund Lokalforenings protokol og så set påforeningens salgstal i de forløbne år, kan man glæde sigover, at der gennem tiderne har været så megen "Grobund iSkovlund..
I en tid hvor de mindre bysamfund har haft storeproblemer med at holde liv i eksisterende erhvervsliv, er
enhver ekspansion noget man hilser velkommen.
"Lokalen" i Skovlund er en god arbejdsplads, derforuden at have en fast stab af ansatte - giver beskæftigelseog omsætning til mange flere i byen.
Det ville værerart at få bremset lidt på tidens tendens til atgøre andels- såvel som privatforetagender til store central-styrede enheder.
Derfor skal lyde ønsket om en fortsat sund og stabilfremgang for Skovlund Lokalforening til glæde for egnen,
hvis handlende hermed ønsker til lykke med jubilæet.
Holger Nielsen,købmand.
53
Svingplov
54
En hilsen fra håndverkerne i SkovlundHåndværkerne i Skovlund vil hermed gerne ønske Denlokale Andel TIL LYKKE med jubilæet og den store
fremgang, som de mange ir har været udtryk for.Når man, som håndværker i byen gennem mange år, har
fulgt foreningens udvikling og set uddeler Jens Peder
Jensen, som eneste beskæftiget, - dog med ekstra hjælp tildet han betegnede, som 'hovedudleveringen., - må det siges
om Den lokale Andel, at der har været "grobund. omkringden. Det har været udnyttet godt af skiftende bestyrelser og
daglige ledere.Mange ældre borgere kan endnu huske pladsen foran det
gamle pakhus, som også var byens krocketbane, - uberegne-lig, som den var med sine mange hjulspor og huller. Hervaraltid velbesøEt, - det var faktisk et slags bystævne, hvornyheder blev udvekslet, og dagens problemer drøftet.
Den lokale Andel er groet godt, ombygget og udvidetgang på gang, og med den siddende bestyrelse og ledelse harvi nok ikke set det sidste endnu.
Et er sikkert; - Lokalforeningen har været et aktiv, som
har bidraget til, at byen i dag er blevet til det, den står for:Skovlund, - Byen med grobund...
Agner Nielsen,smedemester.
55
-,r-+_
56
Industriens lykønskning tilS kovlund Lo kalforening
Udefra virker Lokalforeningen som et sobert og driftigtforetagende, som i den sidste halve snes år har udviklet sigkraftigt med tidens krav om bedre og mere rationelle drifts-og arbejdsmetoder. Dette ses blandt andet tydeligt af denbyggeaktivitet, der er foregået, og som har givet foreta-gendet pæne nye lagre, forretninger og kontorforhold.
Som arbejdsplads er lokalforeningen præget af driftighed,og for byen og egnens beboere må foretagendet betegnessom uundværlig. Både som korn- og foderstofforretning,men også fordi den er med til at give det lille samfund et
forskelligartet industribillede. Foretagendet løser mangeopgaver, som er uhyre vigtige, og som samtidig skaber de
muligheder, der skal være til stede, for at samfundet kanfungere på en god måde.
Under den nuværende dygtige ledelse er der ingen tvivlom, at mange år frem i tiden vil oDen lokale Andel" fremståsom et godt eksempel på byens og lokalbefolkningenssammenhold, og det vil jeg som erhvervsmand se på medstor glæde.
Som repræsentant for industrien og Skovlund Erhvervs-udvalg vil jeg med disse få ord ønske til lykke med 75-års
dagen og ser frem til mange gode år for firmaet, som vi harstor gavn af allesammen.
Ole Flensted,fabrikant.
57
58
Etsamspil ...Skovlund Lokalforening er en driftig virksomhed. Talleneviser en stadig større omsætning, og medarbejderne bliver
'gamle i gårde".Det er to ting, som fortæller om sund ledelse konibineret
med forståelse for menneskelig trivsel.Man kunne fristes til at sammenligne med den for en
menneskealder siden eksisterende store bondegård, hvorfolkene "kom ind om aftenen".
Det er positivt, at vi har en sådan virksomhed, fordi gode
arbejdspladser er forudsætningen for det mindre områdes
eksistens.Med udvikling følger problemer, og dem er Lokalfor-
eningen heller ikke sluppet for, men vi kan vist roligt slå fast,
at beboerne er indforståede med, at vi nu engang skal være
her allesammen.Der er tale om et samspil, som vi synes hidtil har klinget
godt.Skovlund Borgerforening ønsker Lokalforeningen til
lykke med jubilæet i håb om, at der fremover vil være en storkreds af dygtige, optimistiske landmænd at handle med.
f. S kovlund Borgerforening,Martin Nielsen.
59
Omsætningsforløb siden starten,- idet det dog ikke har været muligt at opdrive tallene iperioden 1906-1922. - Protokollen udviser ikke tallene, -kun at regnskabet er blevet godkendt år efter år, -regnskabsbøgerne er enten brændt eller på anden mådebortkommet...
Omsætningsforløb i mill. kr.
to, /
4ro
oj o.zf,J)-u,6u\u. tP,5 rd
60
q5 5o 55
Lastbil ved øerronen 1958
Foreningens formænd:Bærtel StrebøI, Bondebo, 1906-12.Chr. H. Christensen, Ny Gejl, l9l2-22.Bertel Mølby, Møldalgård, 1922-35.Niels Jensen, Helmegård, 1935-58.Chr. Rotvig Jensen, Helmegård, 1958-7'7.Sven Gejl, Gejlgånd, 1977-
6l
Tankvogn 1980
Foreningens uddelere:Mejeribestyrer A. Møller, Skovlund, 1906 (ca. 3 måneder).Mejeribestyrer Ole Olsen, Skovlund, 1906-09.
Lars Eskildsen, Skovlund, 1909-17.
Laurids Holt Jensen, Skovlund, l9l7-22.Jens Peder Jensen, Skovlund, 1922-61.Verner Bruun. Skovlund. l96l-
62
EpilogEvt. meL: ,Se dig ud en sommerdag ---.
Syv-ti-år, - og fem dertil, Frodighed gi'r brød til bord,
har "Lokalen,, levet. forhen Skovlund hede.
Mangen kerne gav sit mel, Ligger Lund for by i nordsom til brød er blevet. på de agre brede.
Kværne snurred, - trisser foer. Tyndkiær deler år for årAksler peb og skreg i kor. Mølbyfolkets travle kår,
Sekkene fik hver sin snor, - for de høster, og de sår
og struttede af,stoffero... på toft og grønne enge...
Mellem å og bakkeø, Sædekorn og frø til jord,
strider Skovlunds bønder. - grunder bondens verden,
Rotvig mark til Åiling sø. setter blomst og brød på bord,
Strakt i nord, som sønder. gavner al hans ferden.Lerkeholt i vest blev sat, Dog han skyttes ej af hegn.
og i øst ved eng og krat, Frost og vind og sol og regn,
Uhd og Åtling er på hat er for ham usikre tegn, -
med rev og rå og harer... men høsten følger våren.
Land og by har fælles tarv,levevis tillige. -Høster gavn affedres arv, -ånds og mammons rige.Jordbund, mer' end teori,-handel, håndver k, industri,Iandbostond og liberi.- For folkets ve og fremme...
k. k.
-
63