12
UCSJ Holbæks nye studiemagasin SMiL er på gaden DENNE MÅNED Redaktionen er stolt af endelig at kunne bringe jer studiemagasinet SMiL. For første gang går vi i trykken og giver jer et udvalg af interessante og spøjse artikler, som i fremtiden skal danne rammen om det faste stof hver måned. I jomfruudgaven af SMiL kan du bl.a. se frem til at læse følgende: - Vejlederen (Denne måneds leder) - Månedens offer... (interview) - Månedens WWW sider (anmeldelser og anbefalinger) - Anmeldelser af film & bøger - Frk. Sørens kogebog (mad med mere...tilberedt på et studiebudget) - Lærerværelset (bliv klogere på kort tid) - Tidens musik (toplister og anbefalinger) - Debatsektionen (pædagogiske råd til frustrede lærerstuderende) -Bagsiden (tegneserie striber m.m.) God læselyst... Så udkom det nye studiemagasin på UCSj endelig!!! Idéen til dette blad, som du nu holder i hånden udsprang af medietutternes daglige avis “Camp Daily” under introugen ’09. Efter meget debat og bureaukrati er det nu endelig lykkedes at få en bæredygtig produktion op at stå. Det har dog ikke været nemt, og slet ikke i betragtning af at alt er udviklet og bearbejdet af en redaktion på kun to medlemmer. Derfor er der andetsteds i magasinet en annonce for flere hænder på redaktionen! Dette første nummer indeholder en smagsprøve på noget af det faste stof i magasinet. Men bare vent, der kommer mere. Med venlig hilsen - REDAKTIONEN Vejlederen Eftersøgning: Gruppe af lærerstuderende set uden for landets grænser, og de har de skægt? Oplysninger modtages på [email protected] FILMklubben har nu 48 medlemmer, men søger altid flere engagerede studerende (red. studiner!) Næste arrangement er d. 17 december! Mere info på Facebook. Søg: FILMklubben UCSJ DR sender julekalenderen PAGTEN. Et drama om mobning, venskab og jul. Se den, så du kan relatere til børnenes univers og snakke med på lærerværelset om bla. mobning. Go’ jul! STUDIEMAGASINET FOR INNOVATIVE LÆRERSTUDERENDE STUDIEMAGASINET SMiL December udgave. Årgang: 1

SMiL December 2009

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Studiemagasinet SMiL december 2009

Citation preview

Page 1: SMiL December 2009

UCSJ Holbæks nye studiemagasin SMiL er på gadenDENNE MÅNEDRedaktionen er stolt af endelig at kunne bringe jer studiemagasinet SMiL. For første gang går vi i trykken og giver jer et udvalg af interessante og spøjse artikler, som i fremtiden skal danne rammen om det faste stof hver måned. I jomfruudgaven af SMiL kan du bl.a. se frem til at læse følgende:

- Vejlederen (Denne måneds leder)

- Månedens offer... (interview)

- Månedens WWW sider (anmeldelser og anbefalinger)

- Anmeldelser af film & bøger

- Frk. Sørens kogebog (mad med mere...tilberedt på et studiebudget)

- Lærerværelset (bliv klogere på kort tid)

- Tidens musik (toplister og anbefalinger)

- Debatsektionen (pædagogiske råd til frustrede lærerstuderende)

-Bagsiden (tegneserie striber m.m.)

God læselyst...

Så udkom det nye studiemagasin på UCSj endelig!!! Idéen til dette blad, som du nu holder i hånden udsprang af medietutternes daglige avis “Camp Daily” under introugen ’09.

Efter meget debat og bureaukrati er det nu endelig lykkedes at få en bæredygtig produktion op at stå. Det har dog ikke været nemt, og slet ikke i betragtning af at alt er udviklet og bearbejdet af en redaktion på kun to

medlemmer. Derfor er der andetsteds i magasinet en annonce for flere hænder på redaktionen!

Dette første nummer indeholder en smagsprøve på noget af det faste stof i magasinet. Men bare vent, der kommer mere.

Med venlig hilsen -

REDAKTIONEN

Vejlederen

Eftersøgning: Gruppe af lærerstuderende set uden for landets grænser, og de har de skægt? Oplysninger modtages på [email protected]

FILMklubben har nu 48 medlemmer, men søger altid flere engagerede studerende (red. studiner!)

Næste arrangement er d. 17 december!Mere info på Facebook. Søg: FILMklubben UCSJ

DR sender julekalenderen PAGTEN. Et drama om mobning, venskab og jul. Se den, så du kan relatere til børnenes univers og snakke med på lærerværelset om bla. mobning. Go’ jul!

STUDIEMAGASINET FOR INNOVATIVE LÆRERSTUDERENDE

STUDIEMAGASINET SMiLDecember udgave. Årgang: 1

Page 2: SMiL December 2009

af Jonas Julin Christiansenco-redaktør

• • •

STUDIEMAGASINET SMIL HAR TAGET EN SNAK MED SEMINARIETS UKRONEDE KUNSTGURU, OLE REINHOLD JENSEN, OM DET AT VÆRE LÆRER, OM INTERNETSIDER OG OM BRÆNDE FOR SIT FAGDet er som altid en veloplagt Ole Reinhold, der møder op til det aftalte interview. Han sætter sig ned på en stol i sit hyggelige kontor, som sjovt nok er præget mere af bøger end af kunst. Hvis man dog kigger sig lidt om på kontoret, ser man dog forskellige kunsterværk, som har sneget sig ind på hylderne.

Jeg sidder overfor en underviser, der med sin stille facon udgyder en enorm professionalisme og respekt, jeg at tænker, at jeg hellere må indlede med et spørgsmål om, hvad Ole tidligere lavede, før han blev seminarielærer.

Ole fortæller uden tøven, at han har rødder i folkeskolen, hvor han var lærer i 17 år, og senere efterskolelærer i seks år. Han har dog altid stræbt efter at dygtiggøre sig, og har derfor læst på DPU og

løbende deltaget i kurser. Han har desuden været meget aktiv i Billedepædagogisk Tidsskrift og i Billedkunstlærerforeningen.

Nu hvor isen er blevet brudt, overvejer jeg at stille ham et mere personlig spørgsmål, men jeg fortryder i sidste øjeblik, og spørger i stedet ind til, hvorfor han synes, at studerende skal vælge faget billedkunst.

Et smil breder sig over Oles ansigt, men eftertænksomt redegør han for, at han synes man skal vælge de fag, som man finder interessant. “Billedkunst handler om billeder, og der er en mystik ved billeder. Hele vores samfund det er jo i den grad præget af visuelle udtryk. Der er levende billeder...og der er billeder alle steder, og vi må have nogle værktøjer til at håndtere de billeder”. Ole understreger også, at man skal have undervisere i folkeskolen, som brænder for faget, ellers bliver det nedprioritet på skolerne.

Nu hvor vi alligevel taler om folkeskolen, så beslutter jeg mig for,

at spørge ind til, hvad Oles eget yndlingsfag var, da han var elev.

Efter en kort tænkepause fortæller han, at han altid har været glad for at gå i skole. Han var glad for historie, men trods alt har han en speciel plads i hjertet for billedkunst (eller tegning og formning, som det hed i Oles skoletid). En rigtig god dansklærer prægede ham dog i en sådan grad, at dansk blev hans yndlingsfag.

Jeg synes efterhånden det er på tide, at snakke om noget andet end skole, og vælger at spørge Ole, om hvad han ville have lavet, hvis han ikke var blevet lærer.

Han sukker dybt og indrømmer, at typegraf eller grafiker altid har haft hans interesse. Ole ville gerne have været noget i den branche, som producer tidsskrifter eller lignende.(Måske kan vi overtale ham til at være konsulent på SMiL redaktionen?). Inden jeg kan nå at spørge videre, indskyder Ole, at han engang drømte om at blive glaspuster. “Jeg kunne så godt lide at lege med ild. Jeg var grøn spejder, og der var en del af lederne, de var lærere. Så jeg tror faktisk at forbilledet fra spejderne og fire lærere i mit liv, har betydet, at jeg valgte lærerjobbet”.

Nå, så fik vi sporet samtalen ind på skole igen. Min erfaring siger mig, at seminarielærere godt kan lide at snakke om teori og teoretikere, så jeg vil egentlig gerne vide, hvem Ole han brænder mest for.

Med et lille grin som indledning fortæller Ole, at han er glad for Kristian Pedersen og Klafki, men dog er i tvivl om de er ved at være lidt outdatet, og overvejer, om han skulle finde nogle nye favoritter.

Billedkunstlæreren, der legede med ilden

Seminariets rutinerede billedkunstlærer, Ole Reinhold, gik tidligere med en drøm op, at blive glaspuster fordi, som han selv udtrykker det: “Jeg kunne godt lide at lege med ild”.

forsat på næste side

Page 3: SMiL December 2009

Inden det udvikler sig til en pædagogik-eksamen, springer jeg til med et spørgsmål om hans yndlings hjemmeside.

Med begejstring fortæller Ole, at han lige i øjeblikket er ret vild med B&O. “De laver en flot hjemmeside, det æstetiske er det der gør forskellen. Samtidig laver DSB en hjemmeside, som er nem at orientere sig på. Jeg bruger kun hjemmesider, som har en funktion. Jeg har lige bestilt bøger over Amazon.com, og det var meget nemt! Jeg synes jo også Youtube er rigtig god fordi, der kan jeg hente eksempler til undervisningen”.Med stor begejstring forsætter Ole med fortælle om, at han har fundet en reklame fra Honda, som virkelig er æstetisk og fortæller noget om, hvad det æstetiske fag går ud på.

Jeg må indrømme, at jeg er imponeret! Jeg sidder overfor en lærer, som er helt på forkant med teknologien og dens muligheder. Derfor spørger jeg ham, om han ikke har et godt råd til en kommende lærer som mig selv:

“Brænd for søren, brænd! Brænd for faget! Du skal vide noget og du skal gå foran”

Et kort og præcist svar...ikke lige de guldkorn jeg havde håbet på at få med herfra, men jeg må vel nøjes med det her i denne omgang. Jeg beslutter mig derfor for at afslutte interviewet med, at spørge om Ole har en sjov anekdote, som han vil dele med læserne. Efter at han har brugt et par minutter på en historie om en klasse han havde med til Paris , holder jeg op med at høre efter. Jeg tænker i stedet for på den studietur til Sverige som jeg deltog i sidste efterår. Sammen med mine medstudernede på billedkunstholdet, var vi på kunst-tur i Sydsverige, med Ole som vores guide og leder. Det var en fremragende tur, men der er et par ting som jeg husker specielt godt fra denne tur. Den første var vejret, som kan beskrives med ét ord: Regn. Det gjorde det både vanskeligt, farligt og trist at vandre rundt i en skov og lede efter en nedgang til den strand, hvor der var opstillet en bunke brædder, som svenskerne havde valgt at kalde kunst. At finde omtalte kunstværk tog ca. 4-5 timer, da Ole overså afmærkningerne på træerne, og gik for langt. Ca. 1-2 timer ind midt i skoven for langt... Det andet jeg tydeligt husker fra denne tur var, at Ole er en særdeles svær mand at følge efter i en bil. Uden at sige for

meget, så kan jeg fortælle, at vi en dag selv måtte finde hjem til vores vandrehjem, fordi Ole var kørt fra os...

Som afslutning takker jeg Ole for interviewet og fortæller, hvornår han kan forvente at læse det i bladet. Inden jeg går, viser han mig de modeller, som han har stående af kunstværker, som han har lavet i træ. Endnu en gang kan jeg ikke lade vær med at blive imponeret over den entusiasme, som han udstråler, når han snakker om kunst. Han fortæller om de værker, han selv har udskåret med en motorsav, og som står i haven ved hans sommerhus. Min sidste tanke inden jeg lukker døren bag mig er, at dette virkelig er en mand, som brænder for det han laver.

/JJC

forsat fra forrige side

?Det her kunne være dig?

- Går du med en lille journalist i maven?- Har du lyst til at blive involveret i seminariets studiemiljø på en ny og anderledes måde?- Kan du afse et par timer hver måned til at skrive en artikel eller en anmeldelse?

Hvis du kan sige “ja” til bare ét af de overstående punkter, så vil du finde resten af denne tekst interessant!Studiemagasinet SMiL søger engagerede studerende til at blive en del af redaktionen.Lige meget alder, linjefag eller politisk holdning, så vil vi meget gerne høre fra dig.Du kan også kontakte os, hvis du bare ønske at skrive et enkelt indlæg i magasinet.Kontakt magasinets chefredaktøre og hør nærmere:

[email protected]

Page 4: SMiL December 2009

af Søren Rasmussenco-redaktør

• • •

DROPBOX.COM

Et nyt fænomen på nettet. Egentlig er det bare en online harddisk der altid er til rådighed. Hele systemet går ud på at man får stillet 2 GB plads til disposition, helt gratis. Man smutter ind på www.dropbox.com og tilmelder sig. Herefter downloader man et lille program som installerer en mappe på ens computer i fx. “Dokumenter”. Idéen er så at man kan lægge ting ind i mappen “Dropbox” på præcis samme måde som man gør med alle andre mapper. Dropbox’en bliver herefter automatisk synkroniseret med de 2

GB plads man har på nettet, og man kan så gå ind på nettet, fra enhver computer, og se de dokumenter man har lagt i sin Dropbox og downloade dem uanset hvor man er i verden.

I den fornyligt overståede fjerdeårs praktik brugte undertegnede Dropboxen med stor succes. Jeg delte en mappe med min med-praktikant som han også havde adgang til. Vi kunne altså i praksis lægge ting ind på hinandens Dropbox mappe, og få adgang til fx. Smartboard oplæg, PDF filer med lektionsplaner osv. osv. direkte på praktikskolens computere, og vi kunne hver især lægge ting ind i en

fælles mappe som begge kan redigere uafhængig af tid og sted.

Dropbox har været nævnt i DR2 programmet “So Ein Ding” og fik en kæmpe anbefaling. Vi på redaktionen giver Dropbox 5 ud af 6 stjerner.

Månedens hjemmeside for lærere

af Jonas Julin Christiansenco-redaktør

• • •

STORYNORY.COM

Jeg elsker når ting bliver gjort for mig, og som færdiguddannet eller kommende lærer vil du også lære at sætte pris på, når nogen letter din arbejdsbyrde!

Derfor vil du, lige meget om du er kommende engelsklærer eller om du har undervist i flere år, helt sikkert sætte stor pris på de muligheder, der åbner sig, når man bliver draget ind i universet på storynory.com.

Kort fortalt er Storynory en engelsk website, som indeholder en blanding af nye historier, klassiske eventyr og historier om mærkedage og højtider. Som på mange andre sider kan man læse/kopiere/printe de originale tekster.

Der er dog meget mere at hente på Storynory end bare tekster. Der er her tale om en website, som udbyder et væld af muligheder for den medieorienterede lærer. Siden november 2005 har folkene bag Storynory offentliggjort en ny

oplæst historie hver uge, og de har en kvart million downloads hver måned.

Der er altså mulighed for, at eleverne kan læse teksten, samtidig med at historien bliver læst op på engelsk. Var der nogen der nævnte differentieret undervisning?

Oplæsningsfunktionen er i sig selv smart, men Storynory giver baghjul til alle andre websites med undervisningsmaterialer. Som bruger af Apple’s popolære program iTunes, har man mulighed for at abonnere på Podcasts (lydbog, som kan høres på iPod). Hver uge vil man automatisk downloade en ny historie eller eventyr.

Hvis man ejer af en iPhone (mobiltelefon fra Apple) kan man hente et program, som henter nye historier til telefonen, hver uge.

Yderligere kan man HELT GRATIS downloade oplæg til Smartboard eller en PowerPoint, som man kan bruge til gennemgangen af

den historie, som man har valgt at arbejde med. Disse oplæg indeholder desuden spørgsmål til teksten, lyd, billeder og meget mere!

Storynory er en overskuelig og nem side at bruge, og tilbyder et overflødighedshorn af muligheder for både medie-hæmmede lærere og til de rutinerede medieorienterede lærere.

Så herfra redaktioner skal der lyde et kæmpe bifald til en af de mest innovative hjemmesider til undervisningsbrug der længe er set!

God læsning.

STORYNORY.COMHvis du står og mangler HC Andersen på engelsk eller om du mangler nogle undervisningsideer til Charles Dickens, så kan du helt sikkert finde det på storynory.com, som er det store fund for engelsklærere.

Page 5: SMiL December 2009

af Jonas Julin Christiansen

co-redaktør• • •

TWILIGHT: NEW MOON

Hvis du er bare det mindste med på moden, så har du helt sikkert hørt om “Twilight”. Og der er ikke tale om TV serien som kørte tilbage i 80‘erne. Det er forfatteren Stephenie Meyers succesromaner om teenagepigen Bella, der forelsker sig i vampyren Edward og efterfølgende løber ind i flere problemer end man ellers vant til i et teenageforhold.

Efter filmatiseringen af den første “Twilight” bog blev en kæmpe succes, er det blevet planlagt, at alle fire bøger skal på det store lærred i de kommende år. Film nummer to i rækken havde verdenspræmiere d. 20 november, og slog alle rekorder med en indtjening på 432 mio. på den første dag! Rekorden var tidligere sat af Batman - The Dark Knight, som dog kun tjente 420 mio. på det føste døgn!

“New Moon” samler nydeligt op, hvor 1‘eren sluttede, og undergår overordnet at løbe

ind i to’er-komplekset. Handlingen er denne gang fokuseret på Bellas sorg over, at Edward har forladt hende, og hvordan hun således indleder et forhold til vennen Jacob, der dog viser sig at dække over en hemmelighed, der truer med at ødelægge forholdet til Bella.

Ligesom 1‘erne er hovedvægten af filmen drama og interne konflikter mellem hovedpersonerne, med enkelt strejf af aktion. Så hvis man har behov for en vampyrfilm med blod og hugtænder, så skal “New Moon” nok ikke stå øverst på din liste. Hvis du tværtimod har lyst til en kærlighedshistorie, der består af 1/4 aktion og 3/4 drama, så vil du ikke gå forgæves med “New Moon”.

Støttet af et udmærket soundtrack, der ligesom i 1‘eren er med til at hæve niveauet på filmen, så efterlader “New Moon” et godt indtryk, når man forlader biografens mørke efter 2 timer. Og der er slet ikke tvivl om, at når man har set 2‘eren, så SKAL man se 3‘eren. der er planlagt til at nedlægge biograferne verden over i juni 2010.

Rådgivning...

I rodekassen

Bare fordi man er studerende og ikke har råd til de store kulturelle oplevelser, så betyder det ikke, at man skal snydes for at være underholdt, når man holder en pause fra læsningen om didaktik og pædagogiske teoretikere. Der er ofte mulighed for at finde nye og spændende titler billigt i butikkernes rodekasser.

Denne måneds anbefaling er ingen undtagelse. Filmen “In Bruges” er kun lidt over et år gammel, men kan allerede nu erhverves for omkring 50 kr.

Filmen handler om de to lejemordere Ray (Colin Farrell) og Ken (Brendan Gleeson), der har kludret et job, og som nu er blevet

sendt til Brugge i Belgien, indtil de værste problmer har lagt sig.Der er ikke tale om en ligge-flad-af-grin-i-halvanden-time-komedie, men en anderledes og lettere syrealistisk film, hvor man fra tid til anden ikke kan lade vær med at trække på smilebåndet.

Set i rodekassen hos

Blockbuster i Holbæk til 30 kr.

Page 6: SMiL December 2009

Brændende kærlighed

af Søren Rasmussenco-redaktør

• • •

Kilde: Karolines Kogebog app til iPhone.

Ingredienser:

- Kartofler

- Lidt mælk

- Bacon i tern

- Salt og peber

Drys: 100-200 g. bacon i tern, tre store løg og lidt hakket purløg. Flere løg hvis man virkelig elsker løg..

Man går frem efter følgende metode, hvis man ellers tør. Kartoflerne skrælles, og her er der naturligvis tale om rigtige kartofler - ingen pomfritter, frosne sjovere eller noget andet kan bruges og slet ikke søde kartofler fra stillehavsregionerne. De smager forfærdeligt!

Når kartoflerne er skrællet skal de koges i en lille smule vand. De skal koge for evigt, så begynd FØR du er ved at flække af sult… Mens kartoflerne koges ihjel tilberedes bacon og løg efter smag og behag.

Jeg plejer at stege til materialet er sprødt og lækkert.

Når kartoflerne er helt smadrede hældes vandet fra, og der tilsættes en smule mælk direkte i gryden mens man rører rundt med en ske eller hvad man nu har af redskaber.

Herefter er det blot at hælde mosen over på en tallerken og drysse med bacon og løg. Et skvæt ekstra jomfru

olivenolie og et frisk basilikum blad kan peppe det hele lidt op hvis man kan lide den slags.

Til retten anbefaler jeg et, eller flere hvis man er meget tørstig, glas rødvin. Gerne noget ukompliceret bordvin fra fx. Argentina eller Chile. Pris; 30-40 kr flasken.

God appetit fra frøken Søren.

FRK. SØRENS KOGEBOG

Sådan så resultatet ud, efter at frk. Søren havde brugt timer på at gennemtæve kartofler til sin landskendte Brændende Kærlighed!

Brændende kærlighed kan også serveres hvis man er single. Det kræver bare lidt ekstra kærlighed.

StudiecaféenVelkommen til Studiecafeen, UCSJ Holbæk.Vi har meget rimelige priser, og med events og levende musik fra tid til anden, gør vi vores for at opretholde et sundt studiemiljø.Hold og enkeltpersoner kan - udenfor normal åbningstid - leje caféen til festivitas, møder m.v.

Vedr. leje; henvendelse til Maria Lou Nielsen, tlf.: 61 18 74 34

Åbningstider:Torsdag+fredag: 12-17

Vi er også på Facebook!

I FILMklubben på UCSJ deler vi filmønsker, anmeldelser, m.m.

Klubbens 50 medlemmer holder til i filmsalen (som ligger i kælderen),der er udstyret med kæmpe projektor og ægte Dolby SurroundSound system, som kan få betongulvet til at vibrere!

Deltagelsen er altid GRATIS!

Vores første arrangement i år var et meget succesfuldt galla-event med hvad der dertil hører

af popcorn, rød løber og bløde sækkestole.

Alle er velkomne, men hvis man ønsker at blive medlem og modtage nyheder og være med til at vælge, hvilke film vi skal se, så tilmeld dig via vores Facebookgruppe.

Vel mødt til alle interesserede!

- JJC & SR

Page 7: SMiL December 2009

Lærerværelset2

8 3 9 5 4

3 1 8 7

7 1 3 8

8 9 6 4

5 6 1 9

9 7 4 6

3 1 5 9 7

3

Soduko...også for dansklærere! DENNE MÅNEDS

I hvilket land designes tøjmærket Vero Moda?

Hvad hed sognepræsten, der stiftede Tjæreborg Rejser?

Hvilket land kæmpede mod Sovjetunionen i Vinterkrigen 1939-40?

D e s i g n

090310 DK1 Categoty Counters.indd 210-03-2009 13:33:44

E r h v e r v s l i v

090310 DK1 Categoty Counters.indd 310-03-2009 13:33:44

H i s t o r i e

090310 DK1 Categoty Counters.indd 610-03-2009 13:33:45

NYHED: Firmaet bag Bezzerwizzer har givet lov til at trykke originale spørgsmål og svar fra spillet, og har meddelt, at de vil sende redaktionen et par Bezzerwizzer spil! Det er vi selvfølgelig enormt glade for og vi takker mange gange!!! Spillene bliver sendt videre til Studiecaféen på UCSJ Holbæk!

En stor tak!

Kryds og bolle for profferReglerBrættet er ni felter (3x3), og hver spiller skiftes til placere en kryds/bolle. Den der først når tre på stribe vinder. Spillet afsluttes senest når alle felter er udfyldt eller man kan nøjes med tre brikker hver, således at man efter at have sat den tredje brik skiftes til at flytte en af sine egne brikker.

God fornøjelse!

Klip dit eget kryds og bolle sæt!

Find svarene i bladet!

Foto

: ww

w.b

ezze

rwiz

zer.d

k

Page 8: SMiL December 2009

1. “Bad Romance” af Lady Gaga

2. “Fireflies” af Owl City

3. “Party i Provinsen” af Hej Matematik

Top 3 downloads på iTunes store Anmeldelse af Owl City - Ocean EyesDet er sjældent, at jeg bliver positivt overrasket over et band, når de ligger indenfor genren: Electropop. Ikke desto mindre, så er det præcis, hvad Owl City har formået. Med singlen “Fireflies” og hittet “Hello Seattle” (samt den remixede version) har de skabt et par ørehængere, som man kan gå at nynne i flere dage med et smil på læben.Albumet som helhed er dog lidt for meget boyband-pop til min smag, men hvis man mangler lidt let musik, som man kan lade spille i baggrunden, når man retter tyske stile, så er Owl City lige sagen.Pr. 13/12-2009

Anmeldelse af Selvmord - SelvmordMange danske rap fans blev nok, ligesom undertegnede, mere end overraskede da Liam O’Conner tidligere på året meddelte, at han var færdig som solo-rapper kendt under synonymet L.O.C. Han har dog langt fra forladt den danske musikscene, men har sammen med en del af medlemmerne fra Suspekt inkl. Rune Rask skabt bandet Selvmord, der har forenet deres bedste kvaliteter til en ny super-rap-gruppe. Hvis man er fan drengenes tidligere projekter, så kan man nok ikke komme uden om debutalbumet. På trods af de mange store kunstnere, er der dog ikke tale om et superalbum. Der er tale om et album på det jævne, uden større fornyelse, men med klassiske træk fra drengenes tidligere projekter.

Hør lige...

Links we like

Månedens bedste links, som enten er sjove, tåbelige, lærerige, eller bare interessante :-)

Go’ tur!

etsy.com - alt gejl håndlavetflickr.com - super fotosidedmi.dk - hvordan bliver byvejret? folkeskolen.dk har du nogensinde været der? http://192.168.1.1 - login til UCSJ’s trådløse internet…(redaktions favorit!)www.deviantart.com - anderledes kunst og fotoswww.tegnebordet.dk - kreativt dansk tegneforum http://interestingwebsitecollection.blogspot.com - interessante websites…

anmeldelser af Jonas Julin Christiansenco-redaktør

• • •

anbefalinger af Søren Rasmussenco-redaktør

• • •

Page 9: SMiL December 2009

HVORFOR HAR SOSU’ERNE DERES EGNE STOLE?Jeg er ny på læreruddannelsen i Holbæk, og der er noget der har undret mig de sidste par måneder! Hvorfor har SOSU’erne stole med deres uddanelses logo på? Men det har læreruddannelsen ikke! Hvem skal man snakke med, for at få det indført?

KH. Anonym

VIGTIGE DATOER I DECEMBER

• For 4. årgang aflevering af bacheloropgaven kl. 10. d. 15/12-2009

• Fredag d. 18/12-2009: kl. 10-11:30 - info om bacheloreksamen

• Juleafslutning d. 18/12-2009 fra kl. 12

• Seminariet starter igen mandag d. 4/1-2010

SIDSTE MÅNEDS VEJR

Hurra for global opvarmning! Efter en november uden nattefrost eller hård kulde (men med en enkelt storm), kan vi endelig konstatere, at det betaler sig at holde med bilmotoren i tomgang! Hvis vi nu alle droppede samkørselsordninger, tog og bus så kunne vi måske finde shorts og t-shirt frem på samme tid næste år.

PÆDAGOGISKE RÅD TIL FRUSTREDE LÆRERSTUDERENDE

SKRIV TIL SMIL!Er der noget i din hverdag der generer dig eller som er fantastisk? Vi på redaktionen og vores læsere vil meget gerne høre fra jer!

Skriv til SMiL og få dit debatindlæg i bladet. Vores email er:

[email protected]

Svar

ene

til d

enne

mån

eds

Bez

zerw

izze

r:D

esig

n: D

anm

ark

Erhv

ervs

liv: E

ilif K

roga

ger

(191

0-92

)H

isto

rie:

Fin

land

BUSSER OG TOG PASSER ALDRIG SAMMEN!!!Hvorfor passer bus, tog og ringetider aldrig sammen? Når man har fri er den ene bus fra seminariet lige kørt... Hvis man er så heldig at nå den næste bus (som alligevel aldrig kører til tiden), så kan man ikke nå toget mod København, der køre lige inden, at bus 101 kommer til stationen! Hvorfor passer den offentlig transport aldrig sammen med uddannelsesinstitutionernes mødetider? Kunne instutioner som seminariet ikke tage en snak med DSB og VT og få dem til at rykke køretiden et minut?

Hilsen Kenneth

FOR GAMMEL TIL JULEKALENDER?Hej SMiL

Jeg har gået at tænkt på, hvornår er man for gammel til at have en julekalender på sit værelse?

Jeg er selv lige fyldt 20 år, men er jeg så for gammel til at både have en julekalender og til at se dem de sender i TV? De jævnalderende venner jeg har siger: JA! Men jeg er ikke sikker selv...

Hilsen Anonym

Page 10: SMiL December 2009

Hver måned vil vi her i SMiL bringe en anbefaling af en podcast.

Hvis du nu sidder og har ingen idé om, hvad en “podcast” er, så er der håb forude! I denne første udgave bringer vi også en mini guide til, hvad en podcast er:

Podcasting eller podcast er en metode til udgivelse af lyd- eller videofiler på internet, podcasts. Oprindelig en sammentrækning af ordene iPod og broadcasting, men senere har udtrykket "pod" ændret betydning til "Personal On Demand", sådan at "podcasting" betyder "Personal On Demand Casting" eller "personlige udsendelser til afhentning" . Mediet vandt popularitet i slutningen af 2004. Brugerne har mulighed for at tegne abonnement på en RSS-strøm, og kan dermed automatisk modtage lyd- eller videofilerne. Podcasts kan derefter overføres til en bærbar afspiller.

Mange tak til wikipedia.dk for den gode forklaring...

Jeg vil gerne have lov til at anbefale min egen personlige favorit: So Ein Ding

Selve TV-programmet bliver sendt på DR2 om tirsdagen kl. 20:30. Men med podcastudgaven kan du nyde værten, Nikolaj Sonne, anmelde diverse gadgets og elektroniske dimser. Det er et program som du kan have gavn af at se, lige meget om du er den vilde tekniknørd eller bare vil vide, hvilken bærbar computer du skal købe.

af Jonas Julin Christiansenco-redaktør

• • •

Månedens modetips

Podcast anbefalingen

Fredags Konkurrence

Send et billede ind til redaktionen for at deltage i SMiLs fotokonkurrence!

Sådan vinder du:1)Du skal tage et billede2)Billedet skal være taget

en fredag i timerne fra kl. 8 til 20

3) Send billedet til redaktionen via mail

4)Hvis dit billede er vinderen, vil du få direkte besked via mail

5)Dit billede vil komme i næste udgave af SMiL

[email protected]

Præmien vil blive afsløret i næste nummer samtidig med, at vi kårer den første vinder, som vil modtage en speciel præmie!

Jens Pietras - Historieguru og lærerI denne søde, mørke og KOLDE juletid som vi med hastige skridt nærmer os, er det rart at tænke tilbage på sommeren og det gode vejr.Vi bringer derfor et tilbageblik på augustmoden blandt underviserne på UCSJ Holbæk.(Tirsdag d. 25. august ’09): Jens har i dag iført sig den nyeste mode, og er som altid trendsætter blandt lærerstaben. Efteråret har dog ikke bidt sig fast i Mr. History endnu, da han under interviewet er iført shorts og poloshirt. Fra toppen ses han med briller af mærket Gentleman, rød polo fra Umbro, beige shorts af mærket No Name, grå sokker med sort stribe og fine sorte sko fra “Lacoste”.Historisk har moden været meget lilla, og det er den nok også i år, oplyser Jens P. Men han har selv fravalgt det, da han som altid er på forkant med udviklingen. Ligeledes er der fra Mr. History stor fokus på de smækre romerske sandaler, som er hotteste mode blandt kvinder verden over. Til sidst lidt info til pigerne (på lærerværelset).. Jens oplyser at det inderste lag er hvidt og ikke særligt vildt.. Grrrraw ;)

• • •

af Søren Rasmussenco-redaktør

©So

renr

asm

usse

n.co

m

©So

renr

asm

usse

n.co

m

Page 11: SMiL December 2009

Tag ud og rejs!!! UCSJ har en masse information om rejser til nær og fjern. Du får SU med, helt unikke oplevelser og et CV din kollega ikke kan matche. Brug studietiden fornuftigt! Læs mere på hjemmesiden. Forlad landet og bliv udfordret...

UCSJ tilbyder dig... af Søren Rasmussenco-redaktør

• • •

Page 12: SMiL December 2009

Velkommen til bagsiden

FRA REDAKTØRENEVi håber, at I har nydt det første nummer af Studiemagasinet SMiL, og at I vil bidrage til indholdet i den næste udgave, som vil kunne hentes helt gratis på Seminariet.

Vi håber, at I har kunnet bruge de forskellige artikler, og at I har fundet det lige så sjove at læse, som vi har synes, at det har været at skrive.

På genlæs næste måned!

Studiemagasinet SMiL (StudieMagasin for Innovative Lærerstuderende) vil gerne takke de sponsorer, som gør udgivelsen af bladet muligt:

DSR

I NÆSTE NUMMER...

Det næste nummer af SMiL

udkommer i januar 2010. Der vil

du bl.a. kunne læse:

- Interview med månedens

underviser

- Hvilken er den bedste internet-

browser?

- Artikel om den bedste kaffe i

byen

- Anmeldelser af månedens

musikalbum

Månedens NB!

Ingen dyr har lidt overlast i

udgivelsen af dette blad...