Sociologisk Arbejdspapir Nr. 30, 2011 - Aalborg Universitet · - I - Sociologisk Arbejdspapir Nr. 30, 2011 Pia Nielsen Den nordjyske sundhedsprofilundersøgelse ~ Social kapital som

- I -

Sociologisk Arbejdspapir

Nr. 30, 2011

Pia Nielsen

Den nordjyske

sundhedsprofilundersøgelse

~ Social kapital som brugbart mål?

Forskningsgruppen CCAASSTTOORR

Institut for Sociologi og Socialt Arbejde

Aalborg Universitet

Kroghstræde 5, 9220 Aalborg Ø

Tlf. 9940 8150, fax 9811 5056

e-mail: [email protected]

mailto:[email protected]

- II -

Pia Nielsen

Den nordjyske sundhedsprofilundersøgelse

~ Social kapital som brugbart mål?

Copyright 2011 forfatteren og forskningsgruppen CASTOR

ISSN: 1399-4514

ISBN: 978-87-90867-33-1

Sociologiske Arbejdspapirer udgives af Institut for Sociologi og Socialt

Arbejde, Aalborg Universitet.

Arbejdspapirerne omfatter mindre arbejder fx. seminar-oplæg, konference-

bidrag, udkast til artikler eller kapitler.

Serien redigeres af professor Lars Skov Henriksen, professor Michael

Hviid Jacobsen og professor Lisbeth B. Knudsen.

- III -

Indholdsfortegnelse

Indledning ....................................................................................................................... 1

Den nordjyske sundhedsprofilundersøgelse ................................................................. 1

Datagrundlaget.............................................................................................................. 2

Vægtning ................................................................................................................... 4

Registerdata .............................................................................................................. 5

Social Kapital .................................................................................................................. 5

Social Kapital og HEPRO ............................................................................................ 6

Kritik af den ”putnamske” sociale kapital .................................................................... 9

Social kapital i afhandlingen ...................................................................................... 10

Mål for social kapital i den nordjyske sundhedsprofil ............................................... 12

Gammatests ................................................................................................................ 14

Elaborering ............................................................................................................. 14

Selvvurderet helbred og diverse baggrundsvariable ................................................. 15

Køn og alder ............................................................................................................... 16

Uddannelse og helbred ............................................................................................... 17

Indkomst og helbred ................................................................................................... 21

Sundhedsmæssig adfærd og diverse baggrundsvariable .......................................... 22

Rygning ...................................................................................................................... 23

Rygning og alder .................................................................................................... 23

Rygning, uddannelse og indkomst .......................................................................... 24

Alkohol ....................................................................................................................... 25

Fysisk aktivitet ............................................................................................................ 26

Kost ............................................................................................................................. 27

Gennemgang af tillidsbegrebet .................................................................................... 28

Forskellige syn på tillid .............................................................................................. 28

Generaliseret tillid og diverse baggrundsvariable ..................................................... 30

Tillidsindeks ............................................................................................................... 31

Køn og alders betydning for generaliseret tillid ......................................................... 32

Køn ......................................................................................................................... 32

Alder ....................................................................................................................... 33

Kontrol for uddannelse ........................................................................................... 36

Kontrol for indkomst ............................................................................................... 37

Uddannelsesniveau og generaliseret tillid .................................................................. 37

Indkomst og generaliseret tillid .................................................................................. 40

Erhvervsaktivitet og generaliseret tillid ...................................................................... 43

Kontrol for køn og alder ......................................................................................... 45

Opsamling ................................................................................................................... 46

Generaliseret tillid og helbred ..................................................................................... 47

Selvvurderet helbred og generaliseret tillid ................................................................ 47

Kontrol for køn ....................................................................................................... 50

Kontrol for alder, uddannelse og indkomst ............................................................ 50

”Infrastruktur” som grobund for social kapital ........................................................ 52

Fritidsmuligheder og tillid til andre mennesker ......................................................... 53

Fritidsmuligheder og socialt netværk ......................................................................... 54

Fritidsmuligheder og institutionel tillid ...................................................................... 54

Kontrol for uddannelse og økonomi - Kulturudbud ................................................... 56

- IV -

Uddannelse ............................................................................................................. 56

Indkomst ................................................................................................................. 57

Mulighed for nabosamvær – tillid og socialt netværk ................................................ 59

Andre mål for på lokalområdets tilstand .................................................................... 62

Tillid til andre mennesker ....................................................................................... 63

Lokalområdets tilstand og institutionel tillid ......................................................... 63

Socialt netværk og lokalområdets tilstand.............................................................. 64

Geografiens indflydelse på lokalområdets tilstand ................................................... 65

Bymæssighed og tilstedeværelse af Kulturudbud og fritidsaktiviteter ....................... 66

Opsummering ............................................................................................................. 69

Tillid til diverse samfundsinstitutioner ...................................................................... 69

Institutionel tillid og tilknytning til lokalområdet ...................................................... 70

Institutionel tillid og socialt netværk samt helbred .................................................... 71

Sociale relationer .......................................................................................................... 72

Den strukturelle dimension af de sociale relationer ................................................... 73

Deltagelsens indflydelse på generaliseret tillid og helbred ........................................ 74

Foreningsdeltagelse og diverse baggrundsvariable .................................................... 78

Den funktionelle dimension ....................................................................................... 78

Praktisk hjælp ved sygdom ..................................................................................... 79

Uønsket alene ......................................................................................................... 80

Konklusion .................................................................................................................... 81

Datagrundlaget............................................................................................................ 81

Analyserne på selve datamaterialet ............................................................................ 82

Fritidsmuligheder og kulturudbud .............................................................................. 83

Hvilken retning skal undersøgelsen tage herfra? ...................................................... 84

Formålet med en kvalitativ undersøgelse ................................................................... 85

Hvad jeg mere konkret ønsker at belyse med interviews ........................................... 85

Tilskæring af interviewfeltet ...................................................................................... 87

Litteratur ....................................................................................................................... 90

BILAG .............................................................................................................................. I

Bilag 1 – Spørgeskema ................................................................................................. II

Bilag 2 – Svarprocenter i kommunerne ................................................................... XIV

Bilag 3 – Sammenhænge ml. bymæssighed og hvor ofte man bruger diverse tilbudXV

Bilag 4 – Tabel for sammenhæng mellem indkomst og selvvurderet helbred ........ XIX

Bilag 5 Sammenhæng mellem indkomst og antal genstande seneste uge ............... XXI

Bilag 6 – Fysisk aktivitet og hhv. alder, indkomst og uddannelse ......................... XXII

- V -

Figurliste

Figur 1 Hvorledes vil du vurdere din nuværende helbredstilstand i al almindelighed? ................................................ 16

Figur 2 Social kapital og helbred - Alternative kausalargumenter ............................................................................... 20

Figur 3 Indkomst i kvartiler * Antal genstande seneste uge (kun respondenter +25 år) ............................................... 26

Figur 4 Spørgeskemaets fire spørgsmål om generaliseret tillid .................................................................................... 31

Figur 5 ”Man kan stole på de fleste mennesker” * Køn ............................................................................................... 35

Figur 6 Uddannelse * ”Man kan stole på de fleste mennesker” ................................................................................... 38

Figur 7 Illustration af mulige sammenhænge mellem uddannelse, indkomst og alder ................................................. 59

Figur 8 Synes du at mulighederne for at omgås med naboer i fælles områder/lokaler er tilfredsstillende? ................. 60

Figur 9 Gennemsnitlig institutionel tillid i de nordjyske kommuner og i Region Nordjylland (hele samplet) ............. 70

Tabelliste

Tabel 1 Alder * "Hvorledes vil du vurdere din nuværende helbredstilstand i almindelighed?" ................................... 16

Tabel 2 Gammaværdier for "Hvordan vurderer du din nuværende helbredstilstand" * Alder..................................... 17

Tabel 3 Uddannelsesniveau * ”Hvorledes vil du vurdere din nuværende helbredstilstand i almindelighed?” ............. 17

Tabel 4 Uddannelse med forskellige kategorier * ”Hvorledes vil du vurdere din nuværende helbredstilstand i

almindelighed?” i forskellige kategorier ............................................................................................................ 18

Tabel 5 Indkomst i kvartiler * ”Hvorledes vil du vurdere din nuværende helbredstilstand i almindelighed?” ............ 21

Tabel 6 Gammaværdier for Indkomst i kvartiler * ”Hvorledes vil du vurdere din nuværende helbredstilstand i

almindelighed?”................................................................................................................................................. 22

Tabel 7 Alder * "Ryger du eller har du tidligere røget?" .............................................................................................. 23

Tabel 8 Uddannelse * "Ryger du eller har du tidligere røget?" (kun respondenter +25 år) .......................................... 24

Tabel 9 Indkomst * "Ryger du eller har du tidligere røget?" (kun respondenter +25 år).............................................. 25

Tabel 10 Køn * Antal genstande seneste uge ............................................................................................................... 25

Tabel 11 Køn * Fysisk aktivitet ................................................................................................................................... 27

Tabel 12 Gammaværdi for Køn * ”Man kan stole på de fleste mennesker”................................................................. 32

Tabel 13 Zero-Order og partiel gamma for Køn * ”Man kan stole på de fleste mennesker”, kontrolleret for Alder.... 32

Tabel 14 Lokale gammaværdier for Køn * ”Man kan stole på de fleste mennesker”, kontrolleret for Alder .............. 33

Tabel 15 Gammaværdi for Alder * ”Man kan stole på de fleste mennesker” .............................................................. 33

Tabel 16 Zero-order og partiel gamma for Alder * ”Man kan stole på de fleste mennesker”, kontrolleret for Køn .... 34

Tabel 17 Lokale gammaværdier for Alder * ”Man kan stole på de fleste mennesker”, kontrolleret for Køn .............. 34

Tabel 18 Lokale gammaværdier for alder * ”Man kan stole på de fleste mennesker”, kontrolleret for Uddannelse .... 36

Tabel 19 Zero-order og partiel gamma for alder * stole på andre mennesker, kontrolleret for Uddannelse ................. 37

Tabel 20 Gammaværdier for Uddannelse * Generaliseret tillid ................................................................................... 38

Tabel 21 Gammaværdier for Uddannelse dikotomiseret på Mellemlang/ Længere uddannelse el. kortere uddannelse *

Generaliseret tillid ............................................................................................................................................. 39

Tabel 22 Dikotomiseret uddannelse * ”Man kan stole på de fleste mennesker” .......................................................... 39

Tabel 23 Indkomst i kvartiler * "Man kan stole på de fleste mennesker" .................................................................... 40

Tabel 24 Gammaværdi for sammenhæng mellem indkomst og "Man kan stole på de fleste mennesker" ................... 41

Tabel 25 Indkomst * "Man kan stole på de fleste mennesker" (dikotomiseret) ........................................................... 41

Tabel 26 Gammaværdi for sammenhæng mellem indkomst og "Man kan stole på de fleste mennesker"

(dikotomiseret) .................................................................................................................................................. 41

- VI -

Tabel 27 Zero-Order og partiel gamma for indkomst * "Man kan stole på de fleste mennesker", kontrolleret for

uddannelse ......................................................................................................................................................... 42

Tabel 28 Nuværende beskæftigelse * ”Man kan stole på de fleste mennesker” ("Enig" og "Meget enig") ................. 43

Tabel 29 Gammaværdi for sammenhæng mellem Nuværende beskæftigelse dikotomiseret til erhvervsaktiv/ikke

erhvervsaktiv og generaliseret tillid ................................................................................................................... 45

Tabel 30 Lokale gammaværdier for erhvervsaktiv/ikke erhvervsaktiv * at kunne stole på andre, kontrolleret for Alder

........................................................................................................................................................................... 46

Tabel 31 Zero-order og partiel gamma for erhvervsaktiv/ikke erhvervsaktiv * stole på andre mennesker, kontrolleret

for Alder ............................................................................................................................................................ 46

Tabel 32 Forskellige spørgsmål for generaliseret tillid * ”Hvorledes vil du vurdere din nuværende helbredstilstand i

almindelighed?”................................................................................................................................................. 48

Tabel 33 Indeks for generaliseret tillid * helbredsvariable ........................................................................................... 48

Tabel 34 Spørgsmål vedr. velvære, der viser størst sammenhæng med generaliseret tillid .......................................... 49

Tabel 35 Lokale gammaværdier for ”Hvorledes vil du vurdere din nuværende helbredstilstand i almindelighed?” *

kvartalsindeks for generaliseret tillid kontrolleret for Køn ................................................................................ 50

Tabel 36 Gammaværdier for sammenhænge mellem institutionel tillid og hvorvidt hhv. kulturudbud og

fritidsmuligheder er til stede .............................................................................................................................. 55

Tabel 37 Lokale gammaværdier for Kulturudbud * ”Tillid til De Sociale Myndigheder”, kontrolleret for Uddannelse

........................................................................................................................................................................... 57

Tabel 38 Lokale gammaværdier for Kulturudbud * ”Tillid til De Sociale Myndigheder”, kontrolleret for Indkomst . 58

Tabel 39 Gammaværdier for sammenhænge mellem hhv. institutionel tillid og socialt netværk og hvorvidt man

synes, at muligheden for samvær med naboer er til stede. ................................................................................. 61

Tabel 40 Tanker om lokalområdets tilstand i øvrigt * institutionel tillid ..................................................................... 63

Tabel 41 Gammaværdier for spm. om lokalområdet * socialt netværk ........................................................................ 65

Tabel 42 Forklaring på anvendelsen af spørgsmål om bymæssighed ........................................................................... 66

Tabel 43 Sammenhænge ml. beboelsestype og hvorvidt man synes forskellige tilbud er tilstede i lokalområdet ........ 67

Tabel 44 Gammatests for ”Føler du dig knyttet til dit lokalområde?” * ”Hvor stor tillid har du til følgende

institutioner/personer i samfundet?” .................................................................................................................. 71

Tabel 45 Gammatests for sammenhæng mellem at kunne forvente praktisk hjælp ved sygdom og ”Hvor stor tillid har

du til følgende institutioner/personer i samfundet?” .......................................................................................... 72

Tabel 46 Gammatests for ”Hvorledes vil du vurdere din nuværende helbredstilstand i almindelighed?” * ”Hvor stor

tillid har du til følgende institutioner/personer i samfundet?” ........................................................................... 72

Tabel 47 Frekvenstabel for spørgsmålet ”Hvor ofte benytter du følgende i dit lokalområde?” ................................... 75

Tabel 48 ”Deltager du i foreningsliv, møder eller lign. (f.eks. bestyrelsesarbejde, aftenskole m.m.), og hvis ja, hvor

ofte?” ................................................................................................................................................................. 77

Tabel 49 ”Hvis du bliver syg og har brug for hjælp til praktiske problemer, kan du da regne med at få hjælp fra

andre?” .............................................................................................................................................................. 78

Tabel 50 ”Sker det nogensinde, at du er alene, selvom du egentlig havde mest lyst til at være sammen med andre?” 79

Tabel 51 Gammatest for sammenhænge med "Praktisk hjælp ved sygdom" ............................................................... 79

Tabel 52 Gammatest for sammenhænge med "Uønsket alene" .................................................................................... 80

Side 1 af 93

Indledning

Som led i arbejdet med mit ph.d.-projekt om social kapital og ulighed i sundhed har jeg

arbejdet med data fra en såkaldt sundhedsprofilundersøgelse foretaget i hele Region

Nordjylland i 2007. I dette arbejdspapir vil jeg på forskellig vis fremlægge en række

deskriptive analyser og diskussioner fra dette arbejde. Formålet med teksten her er udover den

rent deskriptive fremstilling af datamateriale fra sundhedsprofilundersøgelsen at give et

indblik i, hvorledes komplekse begreber som social kapital og sociale relationer kan være

vanskelige at afdække kvantitativt. Jeg relaterer desuden løbende analyserne til rapporten

”Sådan står det til med Sundheden i Nordjylland - Sundhedsprofil for Region Nordjylland og

11 nordjyske kommuner” (Rasmussen, N.K. et al. 2007), som er en deskriptiv afrapportering

af datamaterialet fra undersøgelsen. Først lidt om sundhedsprofilundersøgelsen og

baggrunden for dens tilblivelse.

Den nordjyske sundhedsprofilundersøgelse

I 2007 gennemførte Region Nordjylland sammen med de 11 nordjyske kommuner en

spørgeskemabaseret sundhedsprofilundersøgelse i hele regionen. Formålet hermed var at opnå

større viden om sundhedstilstanden i landsdelen, samt at få et solidt grundlag for at planlægge

og prioritere den videre forebyggende og sundhedsfremmende indsats samt at skabe grundlag

for samarbejdet mellem region og kommuner omkring de sundhedsaftaler, som efter

strukturreformen skal udarbejdes mindst én gang i hver valgperiode (BEK nr. 778 af

13/08/2009).

Sundhedsprofilen er udarbejdet efter den såkaldte HEPRO-model (HEalth PROfile), som

blandt andet er kendetegnet ved et forholdsvist bredt sundhedsbegreb, der ikke blot fokuserer

på fravær af sygdom, men både inkluderer fysisk, psykisk og socialt velvære som betingelser

og mål for et godt helbred. Eksempelvis indtænkes sundhedsbegrebet og sundhedsindsatsen i

de fysiske miljøer som borgerne bevæger sig i og benytter. Herunder både boligområder,

institutioner, naturen, arbejdspladser o.a. (Region Nordjylland (2007): s. 2; Rasmussen, N.K.

et al. (2007): s. 10). Det er et såkaldt ”rumligt” sundhedsbegreb (ikke at forveksle med

rummeligt om end dobbelttydigheden er oplagt). Desuden ses social kapital i den nordjyske

sundhedsprofil som en vigtig forståelsesramme i dette brede sundhedsbegreb. I den

udarbejdede sundhedsprofilrapport for Region Nordjylland står konkret om

sundhedsbegrebet:

Side 2 af 93

”Det sundhedsbegreb der ligger bag HEPRO – modellen er et bredt og rumligt sundhedsbegreb, som

ser sundhed som andet end fravær af sygdom, idet sundhed også handler om fysisk, psykisk og socialt

velvære. I det rumlige sundhedsbegreb ligger også en forståelse af, at borgernes sundhed påvirkes af

den mellemmenneskelige kontakt, den generelle tillid og tryghed samt af

samfundets/lokalsamfundet(s) rammer og muligheder – også kaldet social kapital.”

(Rasmussen, N.K. et al. (2007): s. 10).

Spørgeskemaundersøgelsen indeholder foruden spørgsmål om helbred og sundhedspraksisser

blandt andet også en række spørgsmål vedrørende respondentens fysiske miljøer,

foreningsaktivitet og sociale relationer samt om tillid til henholdsvis andre mennesker og

samfundsinstitutioner. Man har altså forsøgt at brede sundhedsbegrebet ud ved at spørge ind

til andet end det fysiske helbred som indikator for helbred (Se Bilag 1 for spørgeskema).

Den nordjyske sundhedsprofilundersøgelse er særligt interessant fordi Region Nordjylland

med den besluttede at arbejde mere systematisk med begreberne omkring social kapital for på

den måde at kvalificere folkesundhedsindsatsen og for at få en bedre forståelse for disse mere

komplekse begreber. Med datamaterialet i hus vurderede man desuden, at det ville være

givtigt for regionen at iværksætte et ph.d.-samarbejde mellem kommuner, Region Nordjylland

og Aalborg Universitet med henblik på at generere yderlige forskning og viden om forholdet

mellem social kapital og den eksisterende ulighed i sundhed. Det er det spændende projekt,

som undertegnede i skrivende stund er i gang med at gennemføre.

Nærværende arbejdspapir skal ses som et led i dette arbejde og fungerer således som et

springbræt fra det kvantitative datamateriale og videre i den nært forestående

interviewundersøgelse som jeg planlægger at gennemføre for at opnå yderligere indsigt i

mekanismerne bag den sociale kapitals indflydelse på folks hverdagsliv.

Datagrundlaget

Spørgeskemaundersøgelsen er foretaget af Analyseinstituttet Gallup og er gennemført som et

postomdelt spørgeskema med en stikprøve på 23.716 respondenter blandt alle borgere mellem

16 og 79 år bosat i Region Nordjylland i 2006. Efterfølgende har Statens Institut for

Folkesundhed (SIF) stået for bearbejdning af data og har udarbejdet en sundhedsprofil for

Region Nordjylland i form af rapporten ”Sådan står det til med Sundheden i Nordjylland -

Side 3 af 93

Sundhedsprofil for Region Nordjylland og 11 nordjyske kommuner” (Rasmussen, N.K. et al.

2007). Desuden har SIF lavet delrapporter til de 11 nordjyske kommuner.

Data er indsamlet i februar 2007 som en kommunestratificeret stikprøve i alle kommuner i

Region Nordjylland. Man har opstillet det kriterium, at man ønskede mindst 1000 besvarelser

fra hver kommune og har med dette for øje valgt at udsende 2225 spørgeskemaer i hver

kommune. Dog har man i Læsø Kommune på grund af dens størrelse kun udsendt 1466

skemaer1. Brønderslev kommune var med i et oprindeligt HEPRO-samarbejde

2, hvilket dels

har betydet, at man her kun har udtrukket 2000 respondenter og dels, at der allerede i oktober

2006 blev sendt spørgeskemaer til denne kommune. Af de udsendte 23.716 skemaer kom

11.497 retur og man har således opnået en svarprocent på omtrent 48,5 %. Der er tvivl om,

hvordan de returnerede spørgeskemaer er blevet behandlet og hvorvidt man fra Gallups side

har stoppet dataindsamlingen, da det aftalte minimum var registreret. Der har ikke været

klarhed omkring dataindsamlingsprocessen og man kan undre sig over, at der kun er en

forskel på 157 respondenter i den kommune3 der har færrest besvarelser og den der har flest.

Svarprocenten mellem de ni kommuner der har fået lige mange skemaer runddelt svinger

således kun fra 46,8 % i Vesthimmerlands Kommune til 53,8 % i Rebild Kommune4.

Den samme mangel på klarhed gør sig gældende omkring den efterfølgende behandling af

datamaterialet. Der har således ikke kunnet fremskaffes kodebog eller dokumentation for,

hvorledes diverse rekodninger af data er foretaget eller hvilke problemer man er stødt på i

arbejdet med datamaterialet5. Den relativt lave svarprocent og den manglende klarhed om

datamaterialets tilblivelse er vigtige at have in mente, når man overvejer materialets validitet.

1 Befolkningstallet på Læsø var i 2006 kun på omtrent 2000 personer og herunder blot godt 1600 mellem 16 og 79 år, som surveyen er afgrænset til. Målet på Læsø var derfor 600 besvarelser (Rasmussen, N.K. et al. 2007: s. 12). 2 Spørgeskemaet har som sagt sit udspring i den såkaldte HEPRO-model, som i følge den nordjyske sundhedsprofil (Rasmussen, N.K. et al. 2007) er udviklet som led i et samarbejde mellem en række samarbejdspartnere i Østersø-regionen med henblik på at kunne lave en ”... tværfaglig og tværsektoriel sundhedsplanlægning.” (Rasmussen, N.K. et al. 2007: s. 12). 3 Af de 9 hvor der er udsendt 2225 skemaer. 4 Se Bilag 2 for svarprocenter i alle kommuner. 5 Eksempelvis er jeg i arbejdet med datasættet stødt på det problem, at en række spørgsmål vedrørende respondentens ønske om at ændre sundhedspraksisser, ganske enkelt er fejlindtastet og har fået en ekstra svarkategori i det endelige datasæt. Da jeg ikke har kunnet få afklaret denne problematik, har jeg valgt at undlade at bruge disse ellers vigtige spørgsmål i mine analyser.

Side 4 af 93

Vægtning

Kommunestratificeringen betyder, at de indsamlede data ikke som udgangspunkt er

umiddelbart repræsentative for den nordjyske population, da der i store træk er udsendt det

samme antal skemaer til alle kommuner uanset størrelse. Da der jo er meget store udsving i

kommunestørrelserne i Region Nordjylland, har det således været nødvendigt at sikre

repræsentativiteten ved at konstruere en vægt, der kompenserer for den skæve

udtrækssandsynlighed i den enkelte kommune.

I det indsamlede datamateriale er Aalborg kommune med sine 151.011 indbyggere mellem 16

og 79 år, eksempelvis repræsenteret med relativt færre respondenter end Morsø kommune

med 16.686 indbyggere i aldersgruppen6. Aalborg er altså stærkt underrepræsenteret i

datasættet i forhold til sin faktiske andel af populationen. Samtidig er en kommune som Læsø

stærkt overrepræsenteret i forhold til sin størrelse.

Analyser viser, at der udover stratificeringsproblematikken, desuden har været et skævt

bortfald i dataindsamlingen, således at yngre mænd er underrepræsenterede. Det har ført til, at

man i de oprindelige analyser har konstrueret to vægte i datasættet. Man har dels lavet en

”regionsvægt” hvor der er taget hensyn til såvel udtrækssandsynlighed i den enkelte

kommune som det skæve bortfald på køn og alder. Dels har man lavet en ”kommunevægt”

beregnet på analyser mellem kommunerne. I denne vægt tages kun hensyn til det skæve

bortfald (Rasmussen et al 2007: s. 12). Efter konstruktion af vægtene er de blevet korrigeret så

antal respondenter i det vægtede datasæt korresponderer med det faktiske antal respondenter.

Med vægtene opnås en klart bedre repræsentativitet idet samplet hermed gerne skulle ligne

den faktiske nordjyske population.

I mit arbejde med datamaterialet anvendes konsekvent vægtning dog primært med

regionsvægten da de fleste analyser foretages på regionsniveau. Når der arbejdes med vægte

må man som læser huske, at frekvenserne er ”kunstige” således at nogen respondenters svar

er blevet ganget op med en faktor mens andres er ganget ned. Det betyder konkret, at man må

se på andele i stedet for på rå frekvenser når man læser materialet.

6 Kilde på indbyggertal i kommunerne er Danmarks Statistiks Statistikbank

Side 5 af 93

Registerdata

Der er efterfølgende blevet koblet registerdata fra Danmarks Statistik på det indsamlede data,

hvilket blandt andet giver mulighed for at kontrollere for en række baggrundsvariable som

enten ikke har ligget i sundhedsprofilundersøgelsen eller ikke har været fyldestgørende.

Særligt respondentens indkomst og en nuanceret uddannelsesvariabel har været nyttige at få

koblet på det oprindelige datasæt.

Social Kapital

Som nævnt indledningsvist i dette arbejdspapir, så er social kapital et begreb jeg arbejder med

i mit ph.d.-projekt og som har været et vigtigt begreb i den nordjyske

sundhedsprofilundersøgelse. Jeg vil her sige lidt om begrebet og om forskellige måder at

forstå og anvende det på.

Social kapital bliver I stadig højere grad anvendt i samfundsvidenskabeligt arbejde såvel som

indenfor andre felter. Ofte synes det at blive anvendt som et paraplybegreb, der dækker alle de

ønskværdige træk i et lokalområde eller et samfund (Svendsen 2004, s. 30; Portes 1998, 2-3

og 15; Portes 2000, 3). Teoretisk anvendes social kapital således ofte som et begreb, der kan

inkludere stort set alt hvad der positivt indrammer sociale relationer, socialt engagement, og

generaliseret tillid i en mindre gruppe, et lokalområde eller et samfund. Social kapital bliver

ofte forstået som et slags offentligt gode, som et samfund kan have mere eller mindre af og

således også som et begreb, der kan måles gennem ”mængden” af tillid eller ”mængden” af

deltagelse i bestemte typer aktiviteter i et samfund.

Social kapital opfattes altså som noget, der kan måles kvantitativt. Denne forståelse af social

kapital læner sig især op ad den tilgang til begrebet, som er fremført af Robert Putnam

(Putnam 1993). En tilgang som ofte i en eller anden grad bliver grundlaget når der arbejdes

med social kapital (Li et al. 2005). Putnams tilgang til social kapital er relativt nem at

implementere i kvantitativt empirisk arbejde, da den bygger på umiddelbart kvantificerbare og

målbare empiriske begreber, idet man her taler om mængden af social kapital i en gruppe eller

et område og især koncentrerer sig om at måle graden af deltagelse. Tilgangen adopteres da

også ofte i undersøgelser af social kapital.

Side 6 af 93

Udover at være et kvantificerbart begreb, så er social kapital hos Putnam også et begreb der

anskues som et kollektivt begreb. Putnams undersøgelser foregår på et aggregeret niveau og

for ham er social kapital noget, som et samfund kan have en vis beholdning af. Hvor stor en

beholdning det undersøgte samfund eller den undersøgte region eller gruppe besidder, har i

Putnams optik en tæt sammenhæng med andre strukturelle faktorer.

Denne måde at forstå social kapital på er kvalitativt anderledes end en tilgang, hvor begrebet

anvendes om de sociale netværk en person har adgang til og de afkast en sådan adgang kan

give i forskellige sammenhænge.

Putnam mener, at højt engagement fører til en høj grad af tillid og en høj grad af

gensidighedsnormer – eller reciprocitet i et samfund. Når mennesker interagerer og

samarbejder, så skaber det ringe i vandet og genererer en tillid til, at man også selv kan

forvente at andre er engagerede, at man kan stole på andre, at man kan forvente hjælp

medvidere. Høj deltagelse i civilsamfundet fungerer altså som en art smøremiddel i samfundet

og i sidste ende, mener Putnam, har det indflydelse på det politiske og det økonomiske system

og er bestemmende for et samfunds mulighed for at blomstre og udvikle sig i en positiv

retning. Social kapital hos Putnam er altså et begreb der er hævet op over det individuelle

niveau. Med hans optik skal begrebet ikke tolkes som en individuel ressource men som et

fænomen der på et strukturelt niveau kan have positiv indflydelse på et samfunds organisering

og udvikling.

Man kan opridse fire vigtige begreber i målingen af Putnams version af social kapital:

deltagelse, netværk, tillid og reciprocitet (gensidighedsnormer). Mange anvender i en eller

anden form disse begreber i kvantitative studier af social kapital. Putnam har lavet omfattende

analyser af befolkningers deltagelse i civilsamfundet og har i høj grad brugt netop deltagelse

som synonym for mængden af social kapital i et samfund (Putnam 2001).

Social Kapital og HEPRO

En sådan tilgang til social kapital, hvor begrebet positivt indrammer en række

samfundsforhold og i øvrigt forstås som et begreb der er kvantificerbart er ligeledes i praksis

adopteret i sundhedsprofilundersøgelsen. Man har i spørgeskemaundersøgelsen specifikt

ønsket at stille spørgsmål om social kapital, og har i den forbindelse valgt netop spørgsmål

om deltagelse (i foreningsliv og i lokalområdets faciliteter), sociale netværk og reciprocitet

Side 7 af 93

(hvem man ser hvor ofte samt forventning om at kunne få hjælp ved sygdom mv.) samt tillid

til andre mennesker og til samfundsinstitutioner. Man har altså fokuseret på den type af

kvantificerbare indikatorer, som med Putnam er blevet anerkendt og brugt i brede kredse. I

sundhedsprofilen ”Sådan står det til med sundheden i Nordjylland…”, hvor fund fra

undersøgelsen analyseres, formuleres forståelsen af social kapital desuden således:

”Social kapital defineres som omfanget af gensidighed, normer om gensidig hjælp, tillid og andre

kendetegn ved den sociale struktur, som er en ressource for det enkelte menneske og fremmer den

fælles indsats. Social kapital betragtes som en ressource for både det enkelte individ og samfundet.”

(Rasmussen, N.K. et al. (2007): s. 38).

I denne definition er omfanget af en række positive karaktertræk ved de sociale strukturer dét,

som indrammer forståelsen af social kapital. Omfang kan her forstås både som mængden og

kvaliteten af gensidighed mv. Social kapital ses desuden som en art offentligt gode – en ”...

ressource for både det enkelte individ og samfundet...”. Social kapital er altså alt i alt de

kendetegn ved den sociale struktur, der er en ressource for individ og samfund. Sådanne

kendetegn kan være mange og det må siges at være en noget bred definition af et begreb, som

står centralt i intentionerne med sundhedsprofilundersøgelsen. En sådan diffus anvendelse af

begrebet er ikke helt ualmindelig, men skaber en usikkerhed om, hvad det er for et fænomen

man mener at have med at gøre og hvilke årsagssammenhænge man forventer at finde i sine

undersøgelser af social kapital og sundhed. Samtidig er det en smule uklart, om man ønsker at

undersøge begrebet på et strukturelt eller et individuelt niveau.

Eftersom det ikke blot er sundhed men ulighed i sundhed og social kapital der ønskes

undersøgt, så er det for mig vanskeligt at se, hvordan man teoretisk kan få enderne til at nå

sammen med de eksisterende data. De ”klassiske” indikatorer på social kapital, som også

anvendes i sundhedsprofilundersøgelsen, er hos Putnam udviklet som spørgsmål, der skal

give svar og viden om samfundet på et strukturelt niveau. Hvis dataene havde åbnet mulighed

for at undersøge specifikke lokalområder og lave komparative analyser af indikatorer på

social kapital og den generelle sundhed i disse områder, så havde man kunnet tilnærme

analyserne den type af strukturelle årsagsvirkningssammenhænge, som Putnam efterstræber.

Det er dog ikke teknisk muligt med det eksisterende datasæt at foretage analyser der bevæger

sig under kommuneniveau.

Side 8 af 93

Kommunerne kunne i princippet udgøre en fin opdeling af materialet i geografiske områder,

men kommunerne er imidlertid så store enheder, at de alle har både ressourcestærke og

ressourcesvage indbyggere og lokalområder som en del af deres kommuneprofil. Det betyder

kort fortalt, at de socialt belastede områder og de særlige karakteristika der måtte følge med i

form af eksempelvis lav deltagelse, lavere indkomst, lav tillid, dårligt helbred og lignende

opvejes af de socialt velfungerende områders modsatrettede karakteristika. På den måde

bliver de fleste sammenhænge på kommuneniveau stort set ens kommunerne imellem da

ingen af kommunerne kun har den ene eller den anden type lokalområde.

Denne problematik er i øvrigt også årsagen til, at der ikke foretages kvantitative analyser på

de enkelte kommuner og samtidig er det en vigtig årsag til, at jeg i en kvalitativ undersøgelse

ønsker at tale med familier fra forskellige socialgrupper i en række lokalområder i flere

nordjyske kommuner. På den måde håber jeg at opnå en viden om forskellige lokale

karakteristika.

Det er altså ikke muligt at lave analyser der sammenligner forskellige lokalområder eller

kommuner. Derfor må analyserne i stedet rette sig mod individuelle karakteristika. Det vil

sige, at jeg står med analyser der har fokus på, hvorvidt individers foreningsdeltagelse, tillid

og andre mål for social kapital, har indflydelse på deres individuelle sundhed. Jeg står altså

med mål for social kapital beregnet på strukturelle analyser, som jeg i praksis kun kan

anvende på individniveau.

Det er naturligvis interessant at undersøge om disse mål har en effekt på individniveau, men

det er samtidig vigtigt at forstå, at der hermed sker et teoretisk skred. Der er stor forskel på at

forvente sammenhænge på et strukturelt niveau og at tro, at man kan trække en lige linje til

individniveau og forvente de samme sammenhænge. Der er altså stor diskrepans mellem

eksempelvis at forvente at et lokalområde hvor der kan måles en stor gennemsnitlig tillid og

en høj foreningsdeltagelse også er kendetegnet ved et højt sundhedsniveau og på den anden

side at tro, at tillid og deltagelse ud fra de samme mekanismer skulle have direkte indflydelse

på enkeltpersoners sundhed. Mekanismerne på struktur- og individniveau er helt simpelt ikke

ens. Jeg går således til dette arbejdspapirs analyser med en sund skepsis og en holdning om, at

sammenhænge eller mangel på samme må testes empirisk i et forsøg på at afdække, hvorvidt

målene for social kapital i en eller anden udstrækning har indflydelse på sundhed på

individniveau.

Side 9 af 93

Kritik af den ”putnamske” sociale kapital

Udover ovennævnte problematik vedrørende måleniveau for social kapital, så er jeg også af

andre grunde kritisk overfor hvad man kan kalde en ”putnamsk” forståelse af social kapital

mere generelt. Det er jeg da jeg blandt andet mener, at man ved primært at fokusere på

mængden af social kapital og på den sociale kapitals positive karakteristika overser hvordan

sociale netværk og engagement i specifikke sociale miljøer kan være ulighedsskabende i sig

selv. Jeg mener desuden, at den måde man også i den nordjyske sundhedsprofil måler

begreber som tillid og deltagelse overser, at den type tillid og den type formelle deltagelse i

lokalsamfundet man måler på, måske indfanger nogle bestemte gruppers relation til sine

omgivelser men ikke andre (og mindre privilegerede) gruppers hverdagsliv.

Et af problemerne ved Putnams teori om social kapital og om tillid er i min optik, at han ikke

skelner synderligt mellem forskellige former for tillid. Mouritsen (2000) argumenterer

eksempelvis for, at Putnam ikke skelner mellem tillid og social kontrol. Folk følger

undertiden normerne for ikke at stikke ud eller fordi de ikke tør andet (Mouritsen 2000).

Putnam skelner dog mellem tillid til andre mennesker som ligner os selv og tilliden til det

fremmede. Han introducerer begreberne bonding og bridging social kapital som netop handler

om sociale netværk og sociale relationer der er bundet op på henholdsvis tætte og nære bånd

og på relationer der modsat går udover det nære og knytter bånd mellem forskelligartede

grupper eller individer. Som Mouritsen (2000) påpeger, så har Putnam en klar præference for

den sidstnævnte type og mener, at bonding social kapital bidrager til et samfunds stilstand. De

meget tætte relationer kan virke som en superlim, der får små homogene grupper til at lukke

sig omkring egne normer, skikke og inkluderingskriterier. Putnam argumenterer netop for,

hvordan man må forsøge at skabe nye sociale netværk i en verden hvor social kapital eroderer

og i den kontekst kan bonding social kapital i en vis udstrækning ses som nedbrydende frem

for skabende. Bridging social kapital er derimod nærmest definitionen på den

netværksskabende og positive type social kapital som Putnam og andre sætter så højt.

Problemet er ifølge Mouritsen, at Putnam ikke udvikler en argumentation eller et rationale

for, hvordan og i hvilke sammenhænge de to forskellige typer social kapital og herunder

forskellige typer af tillid, opstår og trives og hvilke sammenhænge der medierer den ene eller

anden slags tillid. Der mangler simpelthen en afklaring af, hvor og hvordan folk tillærer sig

og reproducerer de hensigtsmæssige ”borgerlige dyder” som ser ud til at være idealet hos

Putnam. I en undersøgelse af ulighed i sundhed og social kapital mener jeg, at et fokus på

Side 10 af 93

hvordan netop sådanne forskellige typer af netværk opbygges og anvendes i praksis, er

vigtigt. På samme måde mener jeg det er interessant at medtænke, hvorvidt visse former for

sammenhængskraft, social kapital eller sociale netværk og relationer kan være af en mindre

heldig karakter. Det kunne være i form af de tætte bånd i en kriminel gruppe eller i form af

familier eller miljøer kendetegnet ved et tæt socialt netværk hvor uhensigtsmæssige

sundhedspraksisser måske er normen der videreføres.

Hos Putnam mener jeg der er et manglende fokus på, hvorvidt forskellige gruppe eller

individer som udgangspunkt er forskelligt stillet idet de ikke har ensartede (og i forskellige

sammenhænge ikke lige hensigtsmæssige) sociale netværk til rådighed. Samtidig mener jeg, i

tråd med andre kritikere, at Putnams fokus på social kapitals store positive indvirkning på det

strukturelle niveau, medfører det, som nogen har kaldt et klasse-bias i hans arbejde. Når man,

som Putnam, i så høj grad fokuserer på, at man må genskabe den sociale kapital i eksempelvis

det amerikanske samfund for at forhindre stigning i kriminalitet mv., så risikerer man

samtidig at lægge skylden for eroderingen af social kapital over på den brede befolkning og

den måde de vælger at bruge deres fritid. Kritikken går på, at man overser, at nedgangen i

social kapital måske i virkeligheden stammer fra en generel ulighed og fra politiske og

økonomiske ændringer på strukturelt plan (Putnam 1998: s. 19; White 2009: s. 76-77). White

(2009) argumenterer for, at man med social kapital til tider ender i at ”blame community”.

Han advarer mod at forklare dårlig sundhed i ressourcesvage områder med disse områders

manglende egenskaber – herunder deres manglende opbygning af social kapital. En sådan

forståelse kalder han for en fortsættelse af en konservativ sociologisk forklaring på ulighed i

samfundet generelt (White 2009: s. 76-77). Han advarer om, at denne tankegang stammer fra

en tradition, som er sociologisk på den måde, at man ikke lægger skylden for ulighed på

individet, men konservativ i og med, at man mener at lokalområder selv er skyld i deres

utilstrækkelighed og selv må løse de problemer de har som konsekvens heraf (White 2009: s.

76-77). Man må altså ikke glemme, at det i bund og grund er socioøkonomisk ulighed der

skaber ulige sundhedsforhold og ikke social kapital i sig selv!

Social kapital i afhandlingen

I mit arbejde med social kapital og ulighed i sundhed finder jeg det hensigtsmæssigt at

inddrage en forståelse af social kapital som tager hensyn til begrebets ”mørke side” eller dets

ulighedsskabende potentiale om man vil.

Side 11 af 93

Jeg forstår social kapital som de forskellige former for mere eller mindre stabile og

formaliserede sociale netværk, en person har adgang til og kan mobilisere og trække på i

forskellige situationer. Social kapital i denne forstand er en ressource, der til en vis grad og i

visse situationer kan konverteres til økonomisk eller kulturel kapital. At kende de rigtige

mennesker kan være vigtigt for at få det rigtige job eller være i stand til at gøre de rigtige

investeringer osv. Den sociale kapital er på den anden side også er en ressource, der kan

mobiliseres, når værdien af økonomisk og kulturel kapital skal optimeres eller realiseres.

Bourdieu skriver i “The Forms of Capital”:

“These [social; red.] effects (…) are particularly visible in all cases in which different individuals obtain very

unequal profits from virtually equivalent (economic or cultural) capital, depending on the extent to which they

can mobilize by proxy the capital of a group (a family, the alumni of an elite school, a select club, the

aristocracy, etc.) that is more or less constituted as such and more or less rich in capital.”

(Bourdieu 1986: s. 256)

De sociale ressourcer, som en person har adgang til og i hvilken grad personen er i stand til

faktisk at udnytte disse ressourcer er ulige fordelt. De sociale netværk, der er tilgængelige for

mennesker i bestemte sociale positioner kan siges at have forskellige kvaliteter og være mere

eller mindre effektive i bestemte sammenhænge. I mit arbejde, opfatter jeg social kapital som

en differentierende faktor meget på samme måde som økonomisk og kulturel kapital, og jeg

hævder, at ikke alle former for social kapital modtager den samme grad af anerkendelse i

samfundet. Således skal den sociale kapital ikke så meget måles på dens kvantitet (i form af

graden af deltagelse og tillid), som på dens kvalitet og på, i hvilket omfang den enkelte har

adgang til og er i stand til at drage fordel af den i de rigtige situationer. I relation til helbred

og reproduktion af ulighed i sundhed kunne det eksempelvis vise sig ved, at bestemte grupper

har meget stærke sociale netværk, men netværk som samtidig er præget af helbredsmæssigt

uhensigtsmæssige normer og praksisser. Sådanne normer og sundhedspraksisser vil være

anerkendte som normen i et sådan miljø og vil derfor blive videreført fra én generation til en

anden. En hypotese kan være, at sociale netværk præget af sundhedsvaner der i et

folkesundhedsperspektiv ikke er hensigtsmæssige, samtidig ofte er grupper der føler en vis

distance til sundhedseksperter såvel som andre eksperter og samfundsinstitutioner. Det er

derfor vigtigt at prøve at opnå et indblik i, hvordan de sociale netværk etableres og anvendes i

netop sådanne mere ”lokalt” orienterede gruppe for på den måde at opnå en forståelse for,

hvordan man kan målrette en sundhedsindsats der er forankret i de miljøer hvor indsatsen er

Side 12 af 93

mest påkrævet. Her kan Putnams begreber bonding og bridging social kapital vise sig nyttige

som afsæt for en analyse af forskellige netværks inkluderende og inkluderende strategier. Den

danske antropolog Gunnar Lind Haase Svendsen har anvendt netop disse begreber i en

kvalitativ undersøgelse af forholdet mellem de ”indfødte” i Ravnsborg kommune på Lolland

og tilflyttere fra Københavnsområdet. Han forsøger i sit studie at ”… finde ud af, hvordan

social kapital opbygges og nedbrydes af mennesker processuelt.” (Svendsen 2004: s. 34). I sin

analyse lægger han blandt andet vægt på, hvordan imødekommenhed og lukkethed går hånd i

hånd i den måde både lokale og tilflyttere agerer overfor hinanden. Samtidig viser han

hvordan en både fysisk og mental afstand mellem de to grupper er medvirkende til at

opretholde og reproducere en mistillid og manglende integration af ”københavnerne”

(Svendsen 2004: s. 45). Svendsens undersøgelse er interessant for mit arbejde, da han viser

hvordan Putnams begreber omkring brobyggende og bindende typer af social kapital kan

anvendes i et kvalitativt studie, hvor fokus frem for kvantitet er på kvaliteten af netværk og på

de processer der skaber og nedbryder sociale bånd. Denne måde at anvende Putnams begreber

analytisk bryder klart med hans egen anvendelse af dem, men giver efter min mening et

ganske godt analytisk afsæt for en videre analyse af social kapital i lokalområder belyst i en

kvalitativ optik.

Jeg har altså et noget andet teoretisk udgangspunkt for at forstå og undersøge social kapital

end både den putnamske forståelse og den måde, hvorpå spørgeskemaet i

sundhedsprofilundersøgelsen måler begrebet. Samtidig medgiver jeg, at en kvantitativ måling

af begreberne omkring eksempelvis tillid og sociale relationer kan give en forståelse for

sammenhænge mellem social kapital og sundhed. På samme vis kan

sundhedsprofilundersøgelsens datamateriale hjælpe med til at afklare, om der findes entydige

mønstre i den måde forskellige dimensioner af social kapital måles og disses interne

sammenhæng såvel som sammenhæng med andre variable som netop helbred.

Jeg vil derfor i dette arbejdspapir gennemgå en række deskriptive analyser og løbende

kommentere på dem med henblik på en afklaring af kompleksiteten i social kapital.

Mål for social kapital i den nordjyske sundhedsprofil

I spørgeskemaet til den nordjyske sundhedsprofil er der medtaget en række spørgsmål som

mål på social kapital. Tillid til andre mennesker (generaliseret tillid) er et af disse mål..

Desuden anvendes et mål for, hvor knyttet respondenten føler sig til sit lokalområde samt et

Side 13 af 93

spørgsmål om, hvor ofte man er aktiv i frivillige foreninger mv. Netop tillid og engagement i

det lokale foreningsliv er faktorer der ofte anvendes som vigtige indikatorer på social kapital.

I spørgeskemaet er desuden opstillet spørgsmål der skal indfange ”infrastruktur” der, ifølge

sundhedsprofilen er vigtig for muligheden for at kunne opbygge social kapital (Rasmussen,

N.K. et al. 2007: s. 42). Der er således opstillet spørgsmål om, man synes, at der er

fritidsmuligheder og kulturudbud til stede i lokalområdet samt spørgsmål om tillid til en

række samfundsinstitutioner Spørgsmålene om ”infrastruktur” dækker således både

respondentens syn på, hvorvidt forskellige faciliteter faktisk er til stede i lokalområdet og over

hvorvidt respondenten har tillid til nogle af de mest fremtrædende samfundsinstitutioner.

Som det sidste anvendes en række spørgsmål om sociale relationer. Der er dels opstillet et

spørgsmål om hvor tit man ser venner/bekendte og familie, samt to spørgsmål om ”kvaliteten”

af de sociale netværk. De to spørgsmål om kvaliteten af de sociale netværk er henholdsvis et

spørgsmål om hvorvidt man mener at kunne forvente praktisk hjælp ved sygdom og et

spørgsmål der måler, hvorvidt man til tider er alene til trods for hellere at ville være sammen

med nogen (Se Bilag 1 for spørgeskema).

I de næste afsnit vil jeg gennemgå de ovenstående spørgsmål for på den måde at undersøge

mulige sammenhænge i de anvendte spørgsmål for social kapital. Først vil jeg fremlægge en

række simple sammenhænge mellem på den ene side helbred og sundhedspraksisser og på

den anden side en række baggrundsvariable7. Det gør jeg for at give læseren en

baggrundsviden om sammenhænge, som kan være nyttig i de videre analyser. Herefter ser jeg

nærmere på generaliseret tillid, som jeg til lejligheden har valgt at anvende som målet på

social kapital. Jeg viser, med udgangspunkt i blandt andet en række sammenhænge man har

valgt at trække frem i den nordjyske sundhedsprofil, hvordan sammenhængen mellem

generaliseret tillid og nogle af de mest almindeligt anvendte baggrundsvariable, ikke er så

klare og utvetydige som man kunne forvente i en rent teoretisk forestilling om social kapital.

I sidste del af arbejdspapiret tester jeg en række sammenhænge mellem de forskellige mål for

social kapital. Målene for social kapital kan forventes at have en række interne

7 Herunder hovedsageligt køn, alder, uddannelse og indkomst.

Side 14 af 93

sammenhænge, hvis de måler det samme fænomen. Imidlertid har jeg en præliminær

forestilling om, at social kapital netop er et komplekst begreb, der ikke så let lader sig

indfange, hvorfor jeg heller ikke har en forestilling om stærke og entydige sammenhænge.

Jeg vil løbende kommentere, diskutere og supplere analyserne med elaboreringer for diverse

baggrundsvariable og vil forsøge efterhånden at vise, hvordan social kapital er et komplekst

begreb, der med mit fokus på ulighed i sundhed med fordel kan indgå i en kvalitativ

undersøgelse hvor indholdet snarere end mængden af social kapital kan undersøges.

Gammatests

De gennemførte analyser er primært udført med gammatests, der måler både retning og styrke

på sammenhæng mellem to eller flere variable. Hvor det er fundet relevant er de simple

bivariate analyser som nævnt elaboreret med yderligere kontrolvariable.

Den estimerede Gammaværdi (γ) kan antage værdier mellem ±1,00 hvor +1,00 angiver en

fuldstændig positiv sammenhæng mellem de testede variable, og ÷1,00 angiver en

fuldstændig negativ sammenhæng. I teksten anvender jeg i store træk følgende skelnen

mellem svage, moderate og stærke sammenhænge:

Perfekt

negativ

smh.

Stærk

negativ

smh.

Moderat

negativ

smh.

Svag

negativ

smh.

Ingen

videre

smh.

Svag

positiv

smh.

Moderat

positiv

smh.

Stærk

positiv

smh.

Perfekt

Positiv

smh.

÷1,00 ÷0,30 ÷0,20 ÷0,10 0,00 +0,10 +0,20 +0,30 +1,00

De angivne testværdier er desuden altid statistisk signifikante med P 0,01 hvis ikke andet er

angivet i de enkelte analyser.

Elaborering

Hvor det findes relevant vil de bivariate analyser blive elaboreret med yderligere

kontrolvariable. Når den bivariate analyse elaboreres med yderligere variable, så betyder det

kort fortalt, at man kontrollerer, om den oprindelige sammenhæng (eller mangel på samme) er

under indflydelse af en tredje variabel (eller flere). Hvis man eksempelvis har fundet en

sammenhæng mellem køn og helbred, så kan man kontrollere, om en sådan sammenhæng gør

sig gældende på alle uddannelsesniveauer.

Side 15 af 93

Når man på den måde laver en elaboreret analyse, så fås dels det man betegner ”lokale”

gammaværdier. Det vil sige gammaværdier for hver svarkategori i den variabel man

kontrollerer for, på sammenhængen mellem de oprindelige variable. I ovennævnte eksempel

vil man altså få lokale gammaværdier på alle uddannelseskategorier. De lokale gammaer viser

sammenhængen mellem køn og helbred, på netop dét uddannelsesniveau.

Dels fås en Zero-order og en Partiel Gammaværdi, som kort fortalt er henholdsvis den

oprindelige bivariate gammaværdi og den ”globale” gamma for den trivariate (eller n‟variate)

analyse; altså en gammaværdi for eksempelvis forholdet mellem uddannelse/køn/helbred/.

I tolkningen af en sådan elaborering konkluderes både på, om den partielle gamma er markant

ændret i forhold til Zero-order gamma og om de lokale gammaer er homogene eller om de

enkelte svarkategorier viser et særligt mønster. Hvis de lokale gammaer er signifikant

forskellige siger man at der er interaktion. Interaktion betyder, at den oprindelige

sammenhæng er forskellig for forskellige værdier af kontrolvariablen. Den bivariate

sammenhæng er ganske enkelt afhængig af værdien på kontrolvariablen.

Selvvurderet helbred og diverse baggrundsvariable

Da min afhandling har fokus på ulighed i sundhed vil jeg som sagt kort gennemgå en række

simple sammenhænge mellem på den ene side helbred og sundhedspraksisser og på den anden

side en række baggrundsvariable. Et sådan indskudt afsnit om sammenhæng mellem sundhed

og alment anvendte baggrundsvariable skal ses som en nyttig forståelsesramme for eventuelle

analyser i de senere afsnit i nærværende arbejdspapir.

Som det første i spørgeskemaet har man spurgt til folks egen vurdering af deres helbred ved

spørgsmålet: ”Hvorledes vil du vurdere din nuværende helbredstilstand i almindelighed?”,

hvor man kan svare fra ”Virkelig god” til Meget dårlig”. Her ses fordelingen på det

selvvurderede helbred i hele stikprøven:

Side 16 af 93

Figur 1 Hvorledes vil du vurdere din nuværende helbredstilstand i al almindelighed?

72 % af respondenterne har vurderet, at de har et virkelig godt eller godt helbred og medtages

gruppen der har angivet et nogenlunde helbred så er mere end 94 % af respondenterne

repræsenteret i disse grupper.

Dette spørgsmål anvendes her såvel som i sundhedsprofilen som en primær indikator for folks

helbred. I de bivariate analyser af helbred og en række baggrundsvariable, har jeg desuden

anvendt en omkodet udgave af spørgsmålet, hvor de to yderkategorier i hver ende af skalaen

er slået sammen til ”Virkelig god/ God” og ”Dårlig/Meget dårlig”, så spørgsmålet kun består

af tre kategorier.

Køn og alder

Uanset om det oprindelige eller det omkodede helbredsspørgsmål anvendes, så ses ingen

sammenhæng mellem selvvurderet helbred og køn. Til gengæld ses en relativt stærk negativ

korrelation mellem helbred og alder:

Tabel 1 Alder * "Hvorledes vil du vurdere din nuværende helbredstilstand i almindelighed?"

Alder Virkelig god God Nogenlunde Dårlig Meget dårlig Total

16-24 år Antal 400 679 202 23 4 1308

% 30,6 51,9 15,4 1,8 0,3 100,0

25-44 år Antal 923 2365 693 124 36 4141

% 22,3 57,1 16,7 3,0 0,9 100,0

45-64 år Antal 627 2284 1044 226 64 4245

% 14,8 53,8 24,6 5,3 1,5 100,0

65+ år Antal 168 750 606 132 35 1691

% 9,9 44,4 35,8 7,8 2,1 100,0

Total Antal 2118 6078 2545 505 139 11 385

% 18,6 53,4 22,4 4,4 1,2 100,0

Side 17 af 93

Tabel 2 Gammaværdier for "Hvordan vurderer du din nuværende helbredstilstand" * Alder

Gamma S.E. Konfidensinterval (95%)

Selvvurderet helbred 0,293 0,012 0,27 0,32

Selvvurderet helbred i 3 kategorier 0,324 0,014 0,30 0,35

Andelen med et virkelig godt eller godt selvrapporteret helbred falder således med alderen,

hvilket måske ikke er så overraskende. Selvom en sammenhæng mellem alder og helbred er

forventelig og ikke overraskende, så er det samtidig et vigtigt faktum at have in mente i det

videre arbejde med ulighed i sundhed, da en del af forskellen i folks helbred altså må

tilskrives alder.

Uddannelse og helbred

Ser vi på forholdet mellem uddannelsesniveau og helbred, så er sammenhængen knap så

tydelig som ved alder. Jeg har i dette arbejdspapir valgt at anvende den uddannelsesvariabel

jeg har til rådighed gennem Danmarks Statistiks registre, da den er mere nuanceret end

spørgeskemaets oprindelige uddannelsesspørgsmål. Fordelingen og gammaværdien i den

bivariate analyse mellem uddannelsesniveau og selvvurderet helbred ser i første omgang

således ud:

Tabel 3 Uddannelsesniveau * ”Hvorledes vil du vurdere din nuværende helbredstilstand i

almindelighed?”

Højst fuldført uddannelse

1. Hvorledes vil du vurdere din nuværende helbredstilstand i

almindelighed?

Virkelig

god God Nogenlunde Dårlig

Meget

dårlig Total

Grundskole Antal 563 1652 993 227 53 3488

% 16,1% 47,4% 28,5% 6,5% 1,5% 100,0%

Gymnasial uddannelse Antal 154 399 113 20 3 689

% 22,4% 57,9% 16,4% 2,9% ,4% 100,0%

Faglært Antal 764 2290 929 178 57 4218

% 18,1% 54,3% 22,0% 4,2% 1,4% 100,0%

Kort videregående

uddannelse

Antal 73 316 74 10 1 474

% 15,4% 66,7% 15,6% 2,1% ,2% 100,0%

Mellemlang

videregående

uddannelse

Antal 348 939 254 39 12 1592

% 21,9% 59,0% 16,0% 2,4% ,8% 100,0%

Lang videregående

uddannelse

Antal 99 255 75 9 4 442

% 22,4% 57,7% 17,0% 2,0% ,9% 100,0%

Total Antal 2001 5851 2438 483 130 10903

% 18,4% 53,7% 22,4% 4,4% 1,2% 100,0%

Gamma: -0,151 (S.E.: 0,012). Konfidensinterval (95%): [-0,17; -0,13]

Der ses altså umiddelbart kun svag positiv sammenhæng i retning af, at mere uddannelse øger

sandsynligheden for at have et bedre selvvurderet helbred. Hvis man måler sammenhængen

Side 18 af 93

ved hjælp af omkodede udgaver af de to variable, træder imidlertid lidt tydeligere

sammenhænge frem:

Tabel 4 Uddannelse med forskellige kategorier * ”Hvorledes vil du vurdere din nuværende

helbredstilstand i almindelighed?” i forskellige kategorier


Selvvurderet helbred med

oprindelige svarkategorier

Uddannelse i 6 kategorier -0,151 0,012 -0,17 -0,13

Dikotomiseret uddannelsesvariabel

(Mellemlang/Lang uddannelse vs. mindre

uddannelse)

-0,196 0,020 -0,24 -0,16

Selvvurderet helbred med 3

svarkategorier




uddannelse)

-0,273 0,027 -0,33 -0,22

Kun respondenter på 25 år eller ældre:


Selvvurderet helbred med

oprindelige svarkategorier




uddannelse)

-0,243 0,020 -0,28 -0,20

Selvvurderet helbred med 3

svarkategorier




uddannelse)

-0,310 0,027 -0,36 -0,26

Hvis man reducerer de to oprindelige variable til en dikotom uddannelsesvariabel og en

variabel for selvvurderet helbred med tre kategorier, så opnås en moderat til stærk

sammenhæng mellem de to variable, mens de øvrige kombinationer af variablene kun viser

svage til moderate sammenhænge. Sammenhængene bliver yderligere forstærket hvis man

kun laver analysen på respondenter over 25 år. Argumentet for at gøre det er, at unge under 25

år ikke absolut kan placeres i en lav socialgruppe eller i gruppen af lavt uddannede. Deres

placering i de to laveste uddannelseskategorier skyldes jo ganske simpelt at de grundet deres

alder endnu ikke kan være nået længere i skole- og uddannelsessystemet.

Ved at måle sammenhængen mellem uddannelse og selvvurderet helbred på forskellige

måder, opnås altså testværdier der strækker sig fra svage og til moderat til stærke

sammenhænge. Uddannelse spiller altså en vis rolle, for i al fald det selvvurderede eller

selvrapporterede helbred, men styrken på sammenhængen er ikke overbevisende, da

variablene skal reduceres noget, for at opnå de lidt stærkere korrelationer. Andre

undersøgelser viser til gengæld ret store forskelle i diverse sygdomme såvel som i dødelighed,

antal ”gode” leveår samt risikoadfærd, målt i forhold til folks uddannelsesniveau (Diderichsen

et al 2006; Ekholm et al 2006: s. 25, 34-35; Forebyggelseskommissionen 2009: s. 46-48), så

Side 19 af 93

udannelsesniveauets indflydelse på helbredet (det selvvurderede såvel som det fysisk

målbare) er ikke helt uinteressant. Uddannelse er samtidig en variabel som er interessant på

den måde, at det er vanskeligt at lave en umiddelbar tolkning af, hvorfor uddannelse

tilsyneladende har indflydelse på helbredet. Det er jo formodentligt ikke de ekstra år på

skolebænken der i sig selv giver et bedre helbred. Sandsynligvis er det en blanding af faktorer

der spiller ind. Man kan formode at højere uddannelse medfører lavere fysisk

arbejdsbelastning. Desuden kan socialt miljø spille en rolle idet uddannelse i høj grad er

bestemmende for, hvilke personer og netværk man færdes i til daglig, hvilket må formodes at

influere på egne vaner og handlemåder. Samtidig er det muligvis sådan, at de der overhovedet

tager bestemte uddannelser, er folk der i forvejen tilhører en bestemt socialgruppe. Hvis man

således vokser op i en bestemt socialgruppe, som statistisk set er kendetegnet ved bestemte

sundhedspraksisser og man så tager en uddannelse der ligger indenfor rammerne af samme

socialgruppe, så kan det være vanskeligt at afgøre om det er uddannelsen der har bestemt din

sundhedspraksis eller om det er din sociale baggrund der er bestemmende for både

uddannelse og sundhedsadfærd. Sammenhængen mellem uddannelse og sundhedsadfærd er

altså måske spuriøs. Det vil sige, at sammenhængen måske kun er tilsyneladende og at det

reelt er social baggrund og eksempelvis folks sociale kapital, der egentlig har betydning for

helbredet.

Det er altid vigtigt at overveje sådanne mulige spuriøse sammenhænge. I forhold til

spørgsmålet om, hvordan social kapital har betydning for folks liv er spuriøsitet særligt

vigtigt. Portes (2000: s. 6) argumenterer for, hvordan en sådan spuriøsitet kan gøre sig

gældende i særligt den kollektive version af social kapital, hvor man som Putnam anvender

begrebet til at foretage strukturelle analyser. Jeg har her konstrueret en figur, der omskriver

hans spuriøsitetsargument til min problemstilling vedrørende social kapital og helbred:

Side 20 af 93

Figur 2 Social kapital og helbred - Alternative kausalargumenter

Spuriøsitetsargumentet i Figur 2 viser, hvordan sammenhængen mellem social kapital og

helbred måske i virkeligheden er spuriøs idet socioøkonomiske faktorer kan være årsag til

både, at folk har en højere deltagelse og højere tillid, til forekomsten af mere eller mindre

sociale kapital (uanset om man måler det som et lokalområdes beholdning af eller individets

adgang til social kapital) samt til et mere eller mindre godt helbred hos individet eller generelt

i et bestemt område.

Man kunne gøre figuren endnu mere kompleks ved også at lade den inkludere tanken om, at

social baggrund i sig selv er bestemmende for valg af uddannelse.

Deltagelse i civilsamfundet Tillid til andre Tillid til institutioner Osv…

Mere social kapital Bedre helbred Bedre sundhedspraksisser

Social Kapital argumentet:

Deltagelse i civilsamfundet Tillid til andre Tillid til institutioner Osv…

Mere social kapital Bedre helbred Bedre sundhedspraksisser

Uddannelse

Økonomi

Social baggrund (normer, habitus, socialisering)

: Mulig kausalsammenhæng

: Spuriøs sammenhæng

Spuriøsitetsargumentet:

(Med inspiration fra Alejandro Portes’ spuriøsitetsargument (Portes: 2000: 6)).

Side 21 af 93

Jeg har medtaget figuren blot for at henlede opmærksomheden på, at social kapital er et

begreb, som skal analyseres med varsomhed, idet det er så sammenvævet med andre

kapitalformer (uddannelse, økonomi mv.).

Indkomst og helbred

Ikke blot uddannelse men også indkomst synes at have positiv indflydelse på folks

selvvurderede helbred. Da en del af de yngste respondenter som nævnt tidligere er under

uddannelse og derfor har en lav indkomst uden dermed at kunne placeres i en bestemt social

position, har det været hensigtsmæssigt at se på sammenhæng mellem indkomst og

selvvurderet helbred både for alle respondenter og for gruppen af respondenter på 25 år eller

ældre. Herunder er den yngste aldersgruppe fjernet (Se Bilag 4 for begge tabeller):

Tabel 5 Indkomst i kvartiler * ”Hvorledes vil du vurdere din nuværende helbredstilstand i

almindelighed?”


Selvvurderet helbred i 3 kategorier

Virkelig god/

god Nogenlunde

Meget dårlig/

dårlig Total

Laveste indkomstgruppe Antal 911 618 241 1770

% 51,5% 34,9% 13,6% 100,0%

Konfidensinterval (95%) [49,2 ; 53,8] [32,7 ; 37,1] [12,0 ; 15,2]

2. kvartil Antal 1719 760 226 2705

% 63,5% 28,1% 8,4% 100,0%

Konfidensinterval (95%) [61,7 ; 65,3] [26,4 ; 29,8] [7,4 9,4]

3. kvartil Antal 2165 524 82 2771

% 78,1% 18,9% 3,0% 100,0%


Øverste indkomstgruppe Antal 2310 438 65 2813

% 82,1% 15,6% 2,3% 100,0%


I alt Antal 7105 2340 614 10059

% 70,6% 23,3% 6,1% 100,0%


I Tabel 5 er det tydeligt, at der er stor forskel på andelen der svarer ”Virkelig god/ god” på

spørgsmålet om deres helbredstilstand i de forskellige indkomstgrupper. Kun omtrent

halvdelen i den laveste indkomstgruppe mod mere end 80 % i den øverste indkomstgruppe

mener således selv at have et godt helbred. Den markante sammenhæng afspejles også i

gammatesten:

Side 22 af 93

Tabel 6 Gammaværdier for Indkomst i kvartiler * ”Hvorledes vil du vurdere din nuværende

helbredstilstand i almindelighed?”

Gamma S.E.

Konfidensinterval

(95%)

Indkomst i kvartiler Selvvurderet helbred i 3 kategorier 0,279 0,014 0,25 0,31


Gamma S.E.

Konfidensinterval

(95%)

Indkomst i kvartiler Selvvurderet helbred i 3 kategorier 0,382 0,014 0,35 0,41

Særligt når man tester uden den yngste aldersgruppe ses en særdeles stærk sammenhæng!

Samtidig er der stærk sammenhæng mellem uddannelse og indkomst og det er interessant at

undersøge, om det eventuelt er uddannelsen og ikke indkomsten i sig selv der har indflydelse

på selvvurderet helbred. Derfor elaboreres analysen med uddannelse som kontrolvariabel. Der

ses dog ingen markante ændringer hvilket altså tyder på, at uddannelse ikke er en

mellemliggende faktor i den fundne sammenhæng. Men forholder det sig mon modsat sådan,

at indkomst så er forklaringen på den sammenhæng vi tidligere så mellem uddannelse og

selvvurderet helbred?

Jeg har kørt en kontrol for indkomst på sammenhængen mellem uddannelse og selvvurderet

helbred for alle over 25 år og det viser sig, at den oprindelige gammaværdi på 0,289 faktisk

reduceres til blot 0,148. Der ses ingen interaktion mellem de enkelte indkomstkategorier, men

den globale sammenhæng mellem uddannelse og helbred reduceres altså til en svag

sammenhæng, når der kontrolleres for indkomst. Det tyder på, at en del af sammenhængen

mellem de to variable reelt handler om den indkomst der følger med en bestemt uddannelse.

Indkomst har altså vist sig at være en forholdsvis vigtig faktor for folks selvvurderede

helbred.

Sundhedsmæssig adfærd og diverse baggrundsvariable

Der er i sundhedsprofilundersøgelsen stillet en række spørgsmål vedrørende respondenternes

sundhedsadfærd i relation til eksempelvis kost, rygning, alkohol og motion (de såkaldte

KRAM-faktorer). Jeg har undersøgt mulige sammenhænge mellem disse spørgsmål og

respondenternes køn, alder, uddannelse og indkomst og vil her kort redegøre for de mere

markante sammenhænge der ses i datamaterialet. Jeg vil således ikke forsøge at tegne et

samlet billede af tendenser i forhold til sundhedsadfærd men blot fremhæve en række

Side 23 af 93

interessante sammenhænge for at give læseren en baggrundsviden om sundhedsadfærden i

den nordjyske befolkning.

Rygning

Rygning er den sundhedspraksis der har de største konsekvenser for folkesundheden, så lad os

starte med at se om vi kan se nogen tendenser i hvem der ryger.

Rygning og alder

Tabel 7 Alder * "Ryger du eller har du tidligere røget?"

Ja, dagligt

Ja, mindst en

gang om ugen

Ja, men

sjældent

Nej, jeg er

holdt op

Nej, jeg har

aldrig røget Total

16-24 år Antal 188 51 97 61 899 1296

% 14,5% 3,9% 7,5% 4,7% 69,4% 100,0%

Konfidensinterval (95%) [12,6 ; 16,4] [2,8 ; 5,0] [6,1 ; 8,9] [3,5 ; 5,9] [66,9 ; 71,9]

25-44 år Antal 952 49 121 683 2347 4152

% 22,9% 1,2% 2,9% 16,4% 56,5% 100,0%

Konfidensinterval (95%) [21,6 ; 24,2] [0,9 ; 1,5] [2,4 ; 3,4] [15,3 ; 17,5] [55 ; 58]

45-64 år Antal 1136 26 89 1252 1741 4244

% 26,8% 0,6% 2,1% 29,5% 41,0% 100,0%


65+ år Antal 332 10 29 683 637 1691

% 19,6% ,6% 1,7% 40,4% 37,7% 100,0%

Konfidensinterval (95%) [17,7 ; 21,5] [0,2 ; 1] [1,1 ; 2,3] [38,1 ; 42,7] [35,4 ; 40]

I alt Antal 2608 136 336 2679 5624 11383

% 22,9% 1,2% 3,0% 23,5% 49,4% 100,0%

Af de adspurgte ses det, at der er en sammenhæng mellem alder og rygning. Der er langt flere

i den yngste gruppe, som aldrig har røget, ligesom det også er i denne gruppe der er færrest

der ryger dagligt og færrest der har røget men er stoppet. Ser man således kun på daglige

rygere og folk der aldrig har røget, kunne det se ud til, at unge i højere grad fravælger

rygning. Ser vi imidlertid på hvem der angiver at ryge mindst en gang om ugen eller en

sjælden gang, så er netop den yngste aldersgruppe noget overrepræsenteret her. Hele 10,4 %

af de adspurgte 16-24 årige har angivet at ryge engang imellem men ikke dagligt. Det er

vanskeligt at spå om, hvor mange unge med sådanne ”ustabile” rygevaner, der senere vil ende

med at ryge dagligt og hvor mange der vil ende med helt at stoppe. Man kunne forestille sig,

at ”festrygning” er en udbredt grund til den type rygevane, og spørgsmålet er så, hvordan

vanen udvikler sig. Tabellen siger altså med stor sandsynlighed mere om, at de yngstes

rygevaner endnu ikke er etableret og ikke med sikkerhed noget om, at de yngste har fravalgt

rygningen.

Side 24 af 93

Rygning, uddannelse og indkomst

Tabel 8 Uddannelse * "Ryger du eller har du tidligere røget?" (kun respondenter +25 år)

I Tabel 8 er respondenter i aldersgruppen 16-24 år fjernet. Det er de ligeledes i nedenstående

tabel vedrørende indkomst og rygning. Det skyldes, som tidligere nævnt, at den yngste

aldersgruppe ikke kan placeres i en bestemt socialgruppe, blot fordi de har lav indkomst og

lav uddannelse, da de netop ofte ikke har færdiggjort uddannelse endnu.

I Tabel 8 ses en forholdsvis markant uddannelsesmæssig forskel på daglige rygere og på

andelen der aldrig har røget. Særligt den laveste uddannelseskategori, hvor respondenten kun

har grundskoleuddannelse og kategorien ”Lang videregående uddannelse” adskiller sig. Men

de faglærte og de med en kort videregående uddannelse ryger faktisk næsten ligeså meget

som de med grundskole som eneste uddannelse. Antallet af rygere falder altså først markant

når folk har en mellemlang til lang videregående uddannelse.

I forhold til indkomst, ses en knap så markant sammenhæng som ved uddannelse. Kun den

øverste indkomstgruppe skiller sig lidt ud ved at ryge en smule mindre end de øvrige:

17. Ryger du, eller har du tidligere røget?

Ja, dagligt Ja, mindst en gang

om ugen

Ja, men

sjældent

Nej, jeg er

holdt op

Nej, jeg har

aldrig røget Total

Grundskole Antal 771 15 48 758 1058 2650

% 29,1% ,6% 1,8% 28,6% 39,9% 100,0%

Konfidensinterval (95 %) [27,4 ; 30,8] [0,3 ; 0,9] [1,3 ; 2,3] [26,9 ; 30,3] [38 ; 41,8]

Gymnasial uddannelse Antal 77 3 7 77 241 405

% 19,0% ,74% 1,7% 19,0% 59,5% 100,0%

Konfidensinterval (95 %) [15,2 ; 22,8] [-0,1 ; 1,6] [0,4 ; 3] [15,2 ; 22,8] [54,7 ; 64,3]

Faglært Antal 1022 34 98 1076 1914 4144

% 24,7% ,8% 2,4% 26,0% 46,2% 100,0%

Konfidensinterval (95 %) [23,4 ; 26] [0,5 ; 1,1] [1,9 ; 2,9] [24,7 ; 27,3] [44,7 ; 47,7]

Kort videregående

uddannelse

Antal 127 3 19 104 227 480

% 26,5% ,6% 4,0% 21,7% 47,3% 100,0%

Konfidensinterval (95 %) [22,6 ; 30,4] [-0,1 ; 1,3] [2,2 ; 5,8] [18 ; 25,4] [42,8 ; 51,8]

Mellemlang videregående

uddannelse

Antal 259 22 41 413 849 1584

% 16,4% 1,4% 2,6% 26,1% 53,6% 100,0%

Konfidensinterval (95 %) [14,6 ; 18,2] [0,8 ; 2] [1,8 ; 3,4] [23,9 ; 28,3] [51,1 ; 56,1]

Lang videregående

uddannelse

Antal 50 2 14 95 285 446

% 11,2% ,4% 3,1% 21,3% 63,9% 100,0%

Konfidensinterval (95 %) [8,3 ; 14,1] [-0,2 ; 1] [1,5 ; 4,7] [17,5 ; 25,1] [59,4 ; 68,4]

I alt Antal 2306 79 227 2523 4574 9709

% 23,8% ,8% 2,3% 26,0% 47,1% 100,0%

Side 25 af 93

Tabel 9 Indkomst * "Ryger du eller har du tidligere røget?" (kun respondenter +25 år)

17. Ryger du, eller har du tidligere røget?

Ja, dagligt

Ja, mindst en

gang om ugen

Ja, men

sjældent

Nej, jeg er

holdt op

Nej, jeg har

aldrig røget Total

Laveste indkomstgruppe Antal 455 11 30 529 747 1772

% 25,7% ,6% 1,7% 29,9% 42,2% 100,0%

Konfidensinterval (95 %) [23,7 ; 27,7] [0,2 ; 1] [1,1 ; 2,3] [27,8 ; 32] [39,9 ; 44,5]

2. kvartil Antal 728 31 59 699 1191 2708

% 26,9% 1,1% 2,2% 25,8% 44,0% 100,0%

Konfidensinterval (95 %) [25,2 ; 28,6] [0,7 ; 1,5] [1,6 ; 2,8] [24,2 ; 27,4] [42,1 ; 45,9]

3. kvartil Antal 671 16 75 654 1348 2764

% 24,3% ,6% 2,7% 23,7% 48,8% 100,0%

Konfidensinterval (95 %) [22,7 ; 25,9] [0,3 ; 0,9] [2,1 ; 3,3] [22,1 ; 25,3] [46,9 ; 50,7]

Øverste indkomstgruppe Antal 564 27 73 734 1428 2826

% 20,0% 1,0% 2,6% 26,0% 50,5% 100,0%

Konfidensinterval (95 %) [18,5 ; 21,5] [0,6 ; 1,4] [2 ; 3,2] [24,4 ; 27,6] [48,7 ; 52,3]

Total Antal 2418 85 237 2616 4714 10070

% 24,0% ,8% 2,4% 26,0% 46,8% 100,0%

Det kan skyldes, at indkomst ikke fuldstændig er afhængig af uddannelse og social position.

På visse ufaglærte og faglærte erhvervsområder, tjener man ganske godt og eksempelvis

bedre end pædagoger og andre med en mellemlang uddannelse. Det tyder på, at den kultur

medvidere der følger med en bestemt uddannelse, er vigtigere for ens rygevaner end

indkomsten.

Alkohol

I forhold til indtagelse af alkohol, så er den mest markante sammenhæng, den kønsmæssige.

32 % af de adspurgte mænd har angivet at have drukket mere end 10 genstande i løbet af den

sidste uge mod blot omtrent 12 % kvinder:

Tabel 10 Køn * Antal genstande seneste uge

Antal genstande sidste uge i 5 kategorier

0 genstande 1-4 genstande 5-10 genstande 11-20

genstande

Mere end 20

genstande Total

Mand Antal 1125 1336 1491 1195 663 5810

% 19,4% 23,0% 25,7% 20,6% 11,4% 100,0%


Kvinde Antal 2058 1637 1290 531 162 5678

% 36,2% 28,8% 22,7% 9,4% 2,9% 100,0%

Konfidensinterval (95%) [34,9 ; 37,5] [27,6 ; 30] [21,6 ; 23,8] [8,6 ; 10,2] [2,5 ; 3,3]

Total Antal 3183 2973 2781 1726 825 11488

% 27,7% 25,9% 24,2% 15,0% 7,2% 100,0%

Gammaværdi: -0,384; S.E. 0,012; Konfidensinterval for gamma (95%): [-0,40;-0,37]

Side 26 af 93

Desuden har kun hver femte mand slet ikke drukket noget den seneste uge, mod 36 % af

kvinderne.

I relation til indkomst er det interessant, at den øverste indkomstgruppe har den klart største

andel af respondenter, der har drukket mere end 10 genstande indenfor den seneste uge:

Figur 3 Indkomst i kvartiler * Antal genstande seneste uge (kun respondenter +25 år)

I Figur 3 er den yngste aldersgruppe igen fjernet for at kunne måle på socioøkonomisk

baggrund snarere end aldersbetinget indkomst. Fjernelsen af denne aldersgruppe betyder

primært noget i den laveste indkomstgruppe, hvor omtrent 1000 respondenter forsvinder (Se

Bilag 5 for krydstabel). Hvis de yngste havde været repræsenteret, ville omtrent 20 % af den

laveste indkomstgruppe have drukket mere end 10 genstande, mod de 17,7 % i Figur 3.

Fysisk aktivitet

Jeg har konstrueret en skala for fysis

Documents

Sociologisk Arbejdspapir Nr. 30, 2011 - Aalborg Universitet · - I - Sociologisk Arbejdspapir Nr. 30, 2011 Pia Nielsen Den nordjyske sundhedsprofilundersøgelse ~ Social kapital som