SOLDATEN | 10. Udgave | 2014

1 SOLDATEN Nr. 10 • 2014

NOVEMBER NR. 10 • 2014

Det stod der i SOLDATEN for 10 og 20 år siden

Afslutningsquiz

Fokus: soldaters psykiske lidelser gennem tiden

Hverdagen som vagtgående værnepligtigHvad bruger garderne egentlig deres tid på?


> LEDER

Udgiver:Forsvarets KommunikationsafdelingDanneskiold-Samsøes Allé 11434 København Ke-mail: [email protected]: 3266 5558

Ansvarshavende redaktør:Vickie Lind

Redaktion:Clara Hennecke Mikkelsen Lasse Bækhus

Korrektur:Klavs Vedel

Layout og tryk:Rosendahls A/S

Oplag:3.550

Copyright:Indholdet i Soldaten kan frit citeres med angivelse af kilde.

Artikler udtrykker ikke nødven-digvis Kommunikationsafdelin-gens eller Værnepligtsrådets holdninger.

KO

LOFO

N

Striber

Kære læser,I skrivende stund går det op for mig, at det halve år jeg skulle være journalist for SOLDATEN er ved at nå en ende. Når jeg bliver aftrådt, har jeg tjent 11 måneders værnepligt. Jeg har set mange sider af Forsvaret, og jeg har oplevet meget i min tid på SOLDATEN. Jeg har vidst, allerede inden jeg fik jobbet som journalist, at jeg ville blive civil igen inden det nye år. Al-ligevel ærgrer jeg mig.Der er ikke meget, jeg så gerne ville, som at få lov at forblive journalist på SOLDATEN endnu en peri-ode. Jeg har elsket dette arbejde, jeg har følt mig mere og mere erfaren og kom-petent jo længere tid, jeg har arbejdet her, og jo flere opgaver jeg har afsluttet, og det har givet mig blod på tanden. Min kollega Clara var så heldig at være her i to perioder, og derved skrive for SOLDATEN et helt år. Det gjorde, at vi på kontoret havde et slags ældste/yngste system, som vi begge lod til at synes virkede optimalt. Det halve års erfaring giver en forståelse for mediet og Forsvaret samtidig med, at man har opbygget en betydelig pulje af kontakter. Og jeg oplevede, at denne er-faring gavnede mig i stor grad og virkede som en guideline, når jeg bevægede mig ud på uudforskede områder.

Denne oplevelse gjorde, at jeg gerne så dette ske oftere. Og jeg foreslog, at jeg kunne tage en periode mere, at jeg skulle agere som ”ældste”. Udover at jeg selvfølgelig gerne ville have længere tid på, hvad jeg synes, er et af Danmarks fe-deste jobs, mente jeg, og mener stadig,

at bare muligheden for at lade en journa-list sidde i to perioder, og derved have en overlevering der varer et halvt år i stedet for en måned, ville give et bedre produkt.

Alligevel modtog jeg et opkald, hvor jeg fik at vide, at jeg ikke kunne blive for-længet. Det gjorde mig frustreret. Jeg ser kun fordele i at gøre dette ældste/yngste system en mulighed, på SOLDATEN så vel som i Værnepligtsrådet. I stedet får jeg at vide, at min forlængelse kræver en lov-ændring, der tillader værnepligt i mere end 12 måneder, og det derfor ikke kan lade sig gøre. –Tænk hvis man levede i en utopisk verden hvor ministerier kunne ændre love, måske endda inden fore-spørgsler om dette har stået på i et årti.

Som den unge mand, jeg er, kender jeg ikke meget til politiske arbejdsprocesser, men jeg håber, at Værnepligtsrådets 10 år lange kamp om forlængelse snart vil bære frugt, og at de, der overtager SOL-DATEN, eller de efter dem, vil smage den.

På vegne af SOLDATEN –Lasse Bækhus

SOLDATEN Nr. 10 • 2014 3

04-05 Sergent- og menigcitater Redaktionens favoritter

06-08 Ukendte uddannelser i Forsvaret Er der andet end sergent og konstabel?

09 Side 9-tøsen Finskyttens babe

10-13 SOLDATEN anno ’04 og ’94 Et kig tilbage

14-15 Min Krig Anmeldelse af DR3’s

dokumentarserie

16-17 Fun facts om firmagear Sløringscremen og hvad der

var før

18-19 Quiz Har du hørt efter de sidste

fire måneder?

20-23 Fra Granatchok til PTSD Soldaters psykiske lidelser

gennem tiden

24-25 Værnepligtsrådet Hvem skal være det næste

råd?

26-27 Interview med tidligere værnepligtig Skrevet af SOLDATENS praktikant

28-30 En dag som vagtgående garder Billedreportage fra Fredensborg Slot

31 Voxpop Hvad vil du savne som civil?

�SOLDATEN�anno�’04�og�’94�� 10-13

IND

HO

LD16-17 Fun facts om firmagear

28-30 En dag som vagtgående garder


> SERGENTCITATER


og menig

Claras favoritter

De menige er ved at få undervisning i PVV. En af de

menige står dog og kigger på et træ i stedet for at

følge undervisningen.

SG: ”Hvad er det, der er så spændende derovre?”

Den menige kigger på sergenten og siger: ”Ingenting,

hr. sergent” SG: ”Jo, hvad er det?”

MG: ”Ikke noget, hr. sergent.”

SG: ”SIG DET SÅ!” Den menige kigger ned i jorden,

mens han mumler: ”Et egern hr. sergent.”

SG: ”Du er sgu ligesom en hund fra filmen UP!”

OS INDEN ALLE SKYT-DAGE:

”I DAG BLIVER EN GOD DAG,

FOR VI SKAL HAVE MADPAK-

KER. DET BLIVER LÆKKERT!”

HØRT FRA BEFALINGSMAND:

”HVIS JEG NU IKKE VAR MIG,

SÅ HAVDE JEG FANDEME

STILLET MIG BAG VED MIG

OPPE I TRÆNINGSCENTERET,

SÅ JEG KUNNE SE DEN DEJ-

LIGE RØV SQUATTE.”

En gruppe menige er i gang med at lære

geværeksercits. I løbet af ti minutter er der

fire menige, som taber geværet. SG: ”Den

næste, der taber sit gevær, kan henvende

sig til mig, og så kan vedkommende få en

farve, som han kan danse, indtil resten af

delingen kan gætte, hvilken farve det er!”

Der blev ikke tabt flere geværer den dag.

Delingen står og venter og småsnakker.

MG til MG: ”Hvornår er vi færdige i dag?”

MG svarer: ”Omkring kl. 12.”

SG: ”Der er ikke noget, der hedder omkring,

med mindre man står i geledderne!”

MG GÅR SJOVT MED SIT

GEVÆR. SG: ”DU HOLDER

PÅ DIT GEVÆR, SOM EN

NONNE HOLDER PÅ EN PIK.”

MG kommer 10 sekunder for sent. OS:

”Det kan godt være, at 10 sekunder ikke

er lang tid, når du ligger og hygger dig

med kæresten, men hvis man tager sam-

me stive pik og holder ind over et tændt

stearinlys, så er 10 sekunder lang tid!”

Sergent til deling: ”I skal huske at

tape remmene på jeres basis op. Hvis

ikke I gør det, kan I hænge fast i en

busk, og så dør I. Eller… hvis der er

ild i busken i hvert fald. Så dør I!”

Det nye værnepligtshold er startet, og delingens

sergenter skal præsentere sig.

Første sergent: ”Jeg er ikke sådan en, I kommer hen

til, når I tuder over, at kæresten er gået fra jer og

så videre.” Sidste sergent træder frem og siger:

”Jeg har fire søstre, har læst samtlige Vi Unge-blade

på markedet, I kommer bare til mig.”

SOLDATEN Nr. 10 • 2014 5SOLDATEN Nr. 10 • 2014 5

Lasses favoritterDF til deling: ”Eksercits, det er

ikke svært. Hvad der er svært

er at smøre en leverpostejmad

med en yoyo.”

SG TIL DELING: ”HOLD KÆFT!

ELLER JEG SKÆRER JERES

LÆBER AF OG STOPPER DEM

OP I RØVEN PÅ JER!”

”Om fire måneder er jeg vild med jer alle

sammen, for til den tid er I alle små kloner

af mig, og jeg er tosset med mig selv.”

”Det bedste ved feltrationen

er, at man kan nyde den alle

steder. Min personlige favorit

er i ruinerne af en udbrændt

kirke til lyden af barneskrig i

baggrunden.”

”I kan altid opsøge mig, hvis der er

problemer, dog med det forbehold,

at hvis jeg er på feltlatrinet, bedes

I henvende jer med ryggen til, så I

ikke får varige mén af, hvor meget

mand jeg er.”

”Godt, nu skal vi så til parade og se

pæne ud. Det betyder, at selv hvis hende

pigen, I nedlagde i weekenden, kommer

grædende med sin mor i hånden og en

positiv graviditetstest i den anden, så

står I ret og ser op til højre.”

”GEVÆREKSERCITS ER LIGE

SÅ SVÆRT SOM AT SMØRE

NUTELLA I RØVEN PÅ EN FLUE

MED EN STRIKKEPIND.””Jeg ved godt, du har ondt i foden,

men du har to, så du kan godt miste

den ene. Løb videre, rekrut.”

”Hvis I to ikke lukker røven 110% lige nu,

så stikker jeg begge mine fødder op i hver

jeres røve og bruger jer som et par sutsko.”

6 SOLDATEN NR. 10 • 2014

Du kender sikkert allerede til reaktionsstyrkeuddannelsen i Hæren, men vidste du, at der er mange andre måder at blive professionel soldat på? En konstabelelevuddannelse kan spæn-de bredt og behøver ikke at foregå i skoven. I bogen ”Hvad kan du blive i Forsvaret? ” findes følgende information om uddan-nelserne under kategorien ’professionel soldat’, og ansøgnings-frister kommer løbende op på Forsvarets hjemmeside. Måske er der noget, der vækker interesse?

KommunikationAdgangskrav: Bestået folkeskolens afgangsprøve. Værn: Søværnet. Varighed: 9 måneder. Løn: Løn under uddannelsen. Uddannelsessted: Frederikshavn. Som uddannet kommunikationsoperatør vil du arbejde i skibets operati-onsrum, på radiostationen og på skibets bro. Du uddannes og arbejder med skibets forskellige IT-systemer, radarsystemer, kommunikationssy-stemer samt signalmidler. I det daglige vil du arbejde tæt sammen med skibets øverste ledelse og de taktiske officerer.

Did you know bro’?

Hvis du vil være hundefører i

Forsvaret, skal du først have taget

bevogtningsassistentuddannelsen.

Læs om det benhårde job som

hundefører i Forsvaret i SOLDATEN

03 2014.

Hvad kan du blive i Forsvaret?

Kampinformation Adgangskrav: Bestået folkeskolens afgangsprøve. Værn: Søværnet. Varighed: 9 måneder. Løn: Løn under uddannelsen. Uddannelsessted: Frederikshavn. Som uddannet inden for kampinformationstjeneste vil du typisk arbejde som operationsrummets operatør på Søværnets mindre kampskibe, in-spektionsskibe eller maritime hovedkvarter. På større kampenheder vil du fungere som kampinformationsassistent, herunder varetage ledelsen, vejledningen og uddannelsen af personalet tilknyttet operationsrummet.

SOLDATEN NR. 10 • 2014 7

CLARA MIKKELSEN

Våben- eller forplejningskonstabelAdgangskrav: 9. klasse + har gennemført/er i gang med

Søværnets basisuddannelse. Værn: Søværnet. Varighed: 10 uger. Løn: Løn under uddannelsen. Uddannelsessted: Frederikshavn, Sjællands Odde. Våben:Som våbenkonstabel betjener og vedligeholder du de forskellige våben-typer, der findes om bord, f.eks. håndbårne missiler, dybvandsbomber og tungt maskingevær. Du vil også skulle arbejde som dækgast og udføre forefaldende arbejde på dækket, deltage i motor- og gummibådssejlads og indgå i skibets rutiner som udkig og rorgænger. Er der helikopter om bord, hjælper du med at klargøre skibet ved start og landing.

Forplejning:Inden for forplejning arbejder du som messegast, hvor du serverer, holder orden og i det hele taget går til hånde i kabyssen. Du kan også komme til at arbejde som hovmester for skibschefen. Arbejdet med forplejning kræver ingen forudgående erfaring eller uddannelse. Ud over din primære funk-tion inden for forplejning uddannes du som røgdykker og får Søværnets Våbenkursus på Sjællands Odde.


Forsvaret udbyder praktikpladser. Faglige uddannelser som meka-niker, kontor og transport kan du tage civilt, men have praktikforløb i Forsvaret og efterfølgende blive ansat i en militær stilling.

Hærens reaktions- eller sergent-uddannelseHar du her i slutningen af vær-nepligten fundet ud af, at HRU eller GSU bare ville være det fe-deste i hele verden, har du sta-dig en chance for at komme ind, efter du er blevet hjemsendt.

Hvis det er mellemlederuddan-nelsen, der trækker, er der an-søgningsfrist for hjemsendte d. 30. januar 2015. Derefter er der afprøvning i Varde i uge 9, og hvis man går videre derfra, gen-nemføres der psykologsamtaler mv. i uge 11.

Fristen for at søge HRU som hjemsendt er d. 6. februar 2015. Her afholdes afprøvningen også i uge 9, men i Jonstrup. Hvis man bliver optaget, starter man som konstabelelev d. 4. maj.

BevogtningsassistentAdgangskrav: Bestået folkeskolens afgangsprøve. Værn: Flyvevåbnet. Varighed: 7 måneder. Løn: Løn under uddannelsen. Uddannelsessted: Karup. Som bevogtningsassistent er det dig, der står for de øvrige ansattes tryghed ved at kontrollere både personer og materiel, der kører ind og ud af flyve-stationen samt ved at patruljere. Det er bevogtningsassistentens opgave at sørge for sikkerheden på arbejds-pladsen. Hvis alarmen går på flyvestationen, er det dig, der undersøger, om det skyldes forsøg på indtrængen fra uvedkommende. Du overvåger dit ansvarsområde, foretager adgangskontrol af alle perso-ner og transporter, og du kan desuden yde eskorte til særlige personer eller vigtigt militært materiel.


F-16 våbenassistentAdgangskrav: Bestået folkeskolens afgangsprøve. Værn: Flyvevåbnet. Varighed: 7,5 måneder. Løn: Løn under uddannelsen. Uddannelsessted: Karup, Vojens. Uddannelsen til F-16 våbenassistent kræver, at du er god til at arbejde kon-centreret og intenst i intervaller. Under uddannelsen kommer du også til at lære at transportere farligt gods. Du vil for det meste arbejde i teams med tre-fire mand bestående af en holdfører og to-tre assistenter. Når flyene først er i luften, består arbejdet som F-16 våbenassistent i at vedligeholde og klargøre ammunition og køretøjer, men lige så snart de er landet igen, skal du hurtigt rykke ud og af- eller oplade flyene med nye våben og andet udstyr.

Identification OperatorAdgangskrav: Du er i gang med eller har gennemført en basisuddan-nelse i Forsvaret. Værn: Flyvevåbnet. Varighed: 7 måneder. Løn: Løn under uddannelsen. Uddannelsessted: Karup. En Identification Operator arbejder ved Air Control Wing (ACW) i Operati-onscenteret på Flyvestation Karup, der overvåger det danske luftrum ved hjælp af moderne radar- og kommunikationsudstyr. Under luftrumsover-vågningen samarbejder du tæt sammen med resten af kontrol- og vars-lingsteamet i operationscentret samt med andre tilsvarende centre i NATO. Opgaverne består bl.a. i at opdage, identificere og rapportere al flytrafik i dansk luftrum. ACW opererer døgnet rundt hele året i det døgnbeman-dede operationscenter i Karup.

MilitærpolitibetjentAdgangskrav: Du har gennemført din værnepligt i ét af de tre værn med tilfredsstillende resultat. Værn: Værnsfælles. Varighed: Ca. 1 år. Løn: Løn under uddannelsen. Uddannelsessted: Aalborg. Som uddannet militærpolitibetjent skal du løse opgaver i Forsvaret, som kan sammenlignes med Rigspolitiets opgaver blandt civilbefolkningen. Dette stiller store fysiske og psykiske krav til dig. Til gengæld vil du få udfordringer og oplevelser, der ikke kan findes andre steder i Forsvaret.

Direkte udsnit fra ”Hvad kan du blive i For-svaret 2013-2014” med tilladelse og ekstra information fra Forsvarets Rekruttering.

Hvad kan du blive i Forsvaret?

LASSE BÆKHUS


Side 9-TøsenSAKO TRG 42 SAKO TRG 42 er Forsvarets finskytte-riffel, og modelen i sig selv er egentlig en finsk jagtriffel. Med det rigtige op-tiske sigte og en effektiv skudafstand på over 1000m sikrer finskytterne sig at deres opgaver bliver løst til fulde. Geværet bruge magasiner der holder fem 8,6mm patroner og med bolt-action skal kammeret fodres med en ny patron ved manuelt at lade efter hvert aftræk. Løbet er fritliggende, hvilket giver højere præcision, og be-står af koldhamret stål der giver mak-simal styrke og minimal vægt.

Længde: 120cmVægt: 5,1 kgMundingshastighed: ca. 91 meter i sekundetAmmunition: 8,6mm Maks. Rækkevidde: 1500-2000m


SOLDATEN anno ’04 og ’94De værnepligtiges magasin eller Landsblad for værnepligtige – uanset navnet, formatet, skribenterne og papirtypen har SOLDA-TEN altid haft samme målgruppe og omdrejningspunkt. Jer. Det betyder også, at bladet har ændret sig mindst lige så meget som selve værnepligten i løbet af de seneste 20 år, blandt andet fra at indeholde artikler om de første værnepligtige kvinder, stueefter-synets nedlæggelse (ja, tænk engang!) og kritik af sergenternes upædagogiske og uinspirerende teoretiske undervisning, til med tekst og billeder at bringe et kokke-tilberedt feltrationsmåltid, integration af nydanskere via Forsvaret og filmanmeldelse af Kill Bill 2.

Når I har slået op i SOLDATEN i løbet af jeres basisuddan-nelse, har I kunnet se billeder af jer selv eller andre værneplig-tige. I har kunnet læse om særlige og måske ukendte nicher i Forsvaret og hygget jer med underholdende indslag som quizzer og konkurrencer samt aktuelle emner som IS og Forsvarets nye kampfly. Men i dette nummer kan I også læse, hvad SOLDATEN bragte for henholdsvis 10 og 20 år siden og dermed få et indblik i fortidens tjeneste. God fornøjelse.


CLARA MIKKELSEN

Soldaten anno 2004For ti år siden var SOLDATEN overra-skende tæt på det hyggelige, informe-rende underholdningsmagasin det er i dag. Frømandskorpset blev besøgt og feltrationen sat under lup – præcis som i et af de seneste blade. Men der blev også taget emner op, som ikke er blevet berørt i år 2014.

De menige læderhalse, SOLDATEN 02 Før Forsvarsforliget 2005-2009 og der-med en omfattende omstrukturering af værnepligten i Danmark var der noget, der hed Patruljedelingen. De-lingen bestod af 40 friske fyre og blev uddannet af – tro det eller ej – elite-soldater fra Jægerkorpset. SOLDA-TENs daværende skribent satte fokus på de såkaldte ’læderhalse’:

Synes du, at livet er hårdt ude i dit regi-ment? Så skulle du nok tage og læse videre her. Der findes nemlig et sted i Danmark, hvor værnepligtige bliver uddannet af sel-veste Jægerkorpset. Stedet er Aalborg. Delin-gen er Patruljedelingen. En kold og våd dag i februar hoppede SOL-DATEN i den støvede kampuniform og tog turen til Jylland for at følge de danske læ-derhalse på deres ultimative test: 14 dages øvelse, bedre kendt som Kold Bjørn.

I dag lyder den hårde værnepligt som en urealistisk, god historie. Ikke desto mindre eksisterede den. Tjene-sten varede ti måneder, og det var to jægere, der forestod uddannelsen. Delingen holdt til på Flyvestation Aalborg, hvor den var nabo til Jæger-korpset. Den gamle artikel forklarer endvidere:

For at Jægerkorpset kan finde de 40 hårde-ste drenge, bliver samtlige 120 mand i den første uge udsat for en masse benhårde prø-ver. Tilbage står der 40 mand, der er klar til at gennemgå en ti måneder intensiv og krævende patruljeuddannelse.

Intensiv fordi der ikke er meget fritid – det, man har, bruges til at indhente den tabte søvn fra de ugentlige feltture. Og krævende som i fysisk krævende, fordi der i Patruljede-lingen stilles langt højere fysiske krav end i den sædvanlige værnepligt.

Det er ikke kun kravene, der er an-derledes i Patruljedelingen. Artiklen fra 2004 fortæller om den alternative uddannelse og de oplevelser, de me-nige fra delingen får med:

Uddannelsen tager udgangspunkt i det be-rømte engelske specialkorps SAS’ håndbog om patruljekrigsførelse. Netop dette gør uddannelsen unik og giver de værnepligtige mange oplevelser, som de aldrig havde kunnet møde i den ’alminde-lige’ værnepligt. Blandt mange ting erhver-ver de menige den blå faldskærmsvinge, som mange måske har set pryde brystet på en officer. Hvem har ikke drømt om at blive omskolet til en Kalashnikov? Eller hvad med et rappelling-kursus i Tyskland?

(…) Spørger man de menige i delingen, hvor-for de har valgt Forsvarets hårdeste vær-nepligt, svarer alle med det samme seriøse tonefald: ”Jeg vil gerne blive udfordret og få en spændende værnepligt”.

En spændende værnepligt fyldt med udfordringer var Patruljedelingen ef-ter alt at dømme sikret. Hele artiklen om de menige læderhalse kan læses i 2. udgave af SOLDATEN fra 2004.

Til krig mod misbrug, SOLDATEN 04 Sidste års mange negative historier i me-dierne om misbrug i Forsvaret har sat sine spor. SOLDATEN har kigget nærmere på, hvad der gøres for at komme problemet til livs.

Sådan stod der i SOLDATEN i maj 2004. Stoffer og militærtjeneste hæn-ger ikke sammen og har aldrig gjort det. Heller ikke i år 2004. Dengang havde der inden for kort tid været fle- ▼


re større sager om misbrug i Forsva-ret, store var de i hvert fald i pressen:

Sidste år blev der i Vordingborg konfiske-ret 16 gram hash og 2,3 gram amfetamin. Fordelt på 12 personer ud af samtlige 400 menige. Altså cirka tre procent af de vær-nepligtige. Et lidt andet billede end det, der er malet af pressen. Tit er det yderst få personer, der er med til at ødelægge det for flertallet.

Nultolerancen gør, at selv få misbru-gere er en alvorlig sag. I artiklen kan man også læse, hvad Vordingborg dengang gjorde for at forebygge, at det samme ville ske på næste hold:

Vordingborg er ikke Danmarks mest spæn-dende by. Og når det er sagt, er otte måne-der lang tid at tilbringe som værnepligtig. ’Kedsomhedsdræbere’ som idrætsaktiviteter eller fritidsfaciliteter er i år optimeret. Sam-arbejdet med de lokale og kasernens idræts-foreninger er intensiveret. Et selvbestaltet fodboldhold er endda blevet oprettet. Com-putercafeen og motionsrummet er renoveret – og står nu til rådighed for alle på kaser-nen. Målet er, at der hver eftermiddag kan tilbydes aktiviteter for de værnepligtige.

Selvom det er længe siden, der har været mediestorm grundet misbrug blandt værnepligtige, forekommer det stadig og er lige så alvorligt et

problem. Én påvirket menig kan både skade sig selv og andre, og det er der-for utrolig vigtigt, at I handler, hvis I får mistanke om, at nogle af jeres kol-legaer indtager euforiserende stoffer i forbindelse med tjenesten. Hermed en løftet pegefinger.

Soldaten anno 1994For 20 år siden lignede og lød SOL-DATEN mere som en avis end som et magasin. Det debatterede de vær-nepligtiges forhold og sågar, om der overhovedet burde være en værne-pligt i Danmark. Skribenten var ikke bleg for at være kritisk, især ikke når det gjaldt de værnepligtiges løn og kvaliteten af Forsvarets uddannelser. Her er to artikler, du aldrig ville finde i SOLDATEN anno 2014.

Værnepligtige – bare piger…, SOLDATEN 03Da mange af jer endnu var spæde, startede fire unge kvinder deres vær-nepligtstjeneste på Farum kaserne. De var de første i Danmark og høste-de derfor en masse opmærksomhed. Også SOLDATENs daværende journa-list aflagde Charina, Anja, Lonnie og Maiken et besøg, for at høre om livet som kvindelig menig.

Stuens vægge er nøgne. Ikke nogle ophængte hyggegenstande eller andet opmuntrende.

Men på opslagstavlen er sat en artikel fra B.T. med overskriften ’Kvinder ud af Forsva-ret’. En tidligere kvindelig militærpsykolog udtaler, at piger er komplet uegnede til mi-litærtjeneste. Artiklen gør de fire oprørske, men er en god hjælp, når man har svært ved at komme op om morgenen, fortæller de. Stoltheden vækkes med det samme: Vi skal nok bevise noget andet.

”Jeg kan ikke forstå, hvorfor vi er så inte-ressante,” starter Lonnie Brandt, 25 år og alderspræsident på stuen, ”vi er jo soldater ligesom drengene. Det er, som om folk lige pludselig vågner, når de hører, at piger også kan blive soldater. Men det har de rent faktisk kunnet længe. Vi er bare de første, der uddannes sammen med værnepligtige,” siger hun, mens hun ry-ster på hovedet over den mandschauvinis-me, man som kvinder udsættes for.

De fire kvinder – der jo egentlig ikke er værnepligtige, men på værnepligts-lignende vilkår – har 140 mandlige kollegaer. Selvom fordelingen i dag er mindre skæv, er der stadig et klart overtal af mænd på Forsvarets tre ba-sisuddannelser. Og hvis du er kvinde, kan du sikkert nikke genkendende til Lonnies holdning, selvom den er 20 år gammel. Noget du måske også kan relatere til, er pigernes kommentarer til generelle kønsforskelle:

”Jeg vejer kun 50 kilo, og når jeg er rigtig oppakket, bærer jeg næsten halvdelen af min egen vægt, men det er bare vilkårene,” konstaterer Lonnie. Pigerne ved også, at de to køn har forskel-lige forudsætninger og baggrund for at være soldat. ”Vi skal først til at lære ting, som mange drenge bare er vokset op med og kan. For eksempel har forskellen mellem en panseret mandskabsvogn og en leopardkampvogn aldrig sagt mig noget, men det har de bare styr på,” fortæller Charina. Hun ser det dog ikke som noget problem, for drengene er utroligt hjælpsomme, og de forskelle, der var i starten, er snart udlignet.


CLARA MIKKELSEN

Artiklen afsluttes med at fortælle, hvordan de fire piger fik plads i Fa-rum og dermed blev landets første kvinder, der brugte deres værneret. Det var nemlig ikke sådan lige til.

Inden de startede i Farum, gennemgik pi-gerne to dages omfattende prøver, tests og psykologsamtaler ved Forsvarets Værne-pligt og Rekruttering. ”De ville finde ud af, om man virkelig brændte for sagen. Dem, der ikke helt vid-ste, hvorfor de gerne vil i Den Internatio-nale Brigade, blev sorteret fra, og det var de fleste, fortæller Charina.

Nu afskaffes stueeftersynet, SOLDATEN 06Så sker der ting og sager! I oktober 1994 annoncerer SOLDATEN med store bogstaver, at stueeftersynet bli-ver afskaffet. Følgende underrubrik uddyber:

Stueeftersynet i dets nuværende form af-skaffes. Der må ikke længere bruges eder og ukvemsord i forbindelse med uddannelse og ledelse. Sergenter og overordnede må ikke længere udtale sig nedladende om personer eller deres præstationer.

Moderne og pædagogiske tiltag – og så endda for 20 år siden. SOLDATENs journalist kalder også oplysningerne for ’nærmest sensationelle’. Men sande er de. De kommer fra et nyt di-rektiv fra Hærens øverstkommande-rende, generalmajor O. L. Kandborg, og er sendt til cheferne ved Hærens tjenestesteder. Artiklen afslører end-videre:

Som årsag til det skarpe direktiv nævner ge-neralmajoren blandt andet den kritik, som Forretningsudvalget for Værnepligtige (det der i dag hedder Værnepligtsrådet, red.) har fremført af behandlingen af menige.

Til sidst i artiklen kan man læse om ændringerne under overskriften ’kraftige tiltag’. Bliver tiltagene fulgt i dag, 20 år senere? Bedøm selv:

De tiltag, som remses op, vil på visse tjene-stesteder være af epokegørende karakter. Det vigtigste handler om stueeftersynet, som afskaffes i sin nuværende form. Udrust-ningen skal stadig kontrolleres, ’men uden indbygget eksercits’, og stuen skal først kontrolleres, når personalet har forladt den. Befalingsmænd og officerer må ikke længere bruge eder eller ukvemsord, når de står i ledelses- eller uddannelsessituationer. ’Højrystet tale og råben skal begrænses’, og man må ikke længere kalde rekrut Hansen for ’BOVLAM’, hvis han er for langsom un-der løbetesten. Hvordan man i øvrigt i frem-tiden har tænkt sig at motivere de menige, skal diskuteres på et møde for Hærens chefer i midten af oktober.


Min krigI efteråret 2014 sendte Danmarks Ra-dio en dokumentarserie med titlen Min krig. Serien, der består af fire afsnit, kom helt tæt på krigen og sol-daterne i Afghanistan. Ved at bruge soldaternes egne optagelser fra deres hjelmkameraer kommer seeren, som speakeren siger i introen, ”helt tæt på og uden filter.” Hvert afsnit tager ud-gangspunkt i en specifik situation og derved også soldaterne, der oplevede disse.

Fra IED’er til baghold og relationen til lokalbefolkningen følger serien de danske soldater. Serien er bygget utrolig simpelt op og består næsten udelukkende af interviews med sol-

daterne og deres optagelser. Som seer drages man af ærligheden hos de interviewede soldater, som vi ser direkte i øjnene under optagelserne, der kun viser deres ansigt. Dette giver et stærkt indtryk, hvor man virkelig lægger mærke til deres reaktioner, når de fortæller om deres oplevelser.

Hændelserne, man bliver bragt igen-nem i hvert afsnit, er bygget krono-logisk op og giver en stor indsigt i soldaternes hverdag og de mange ud-fordringer, de stod over for i de 12 år Danmark, har haft kamptropper i Af-ghanistan. Hvert afsnit kommer ind på soldaterne, der på velformuleret vis fortæller, hvad de tænker og føler

i de samme situationer, som man selv ser gennem hjelmkameraerne. Det de så, er det vi ser.

I første afsnit oplever man soldater, der går patrulje som så mange gange før og angribes af Taleban. Mens de bokser med fjenden, spidser situa-tionen til, og soldaterne bliver om-ringet. Et andet afsnit omhandler operationen ”Panterens Kløer”, hvor man oplever danske soldater, der un-der britisk ledelse skal være de første til at angribe en Taleban-højborg. Ydermere lærer man i andre afsnit om IED’er (miner), og hvor stor en fare dette udgør for soldaterne, når de går patrulje. Dette virker særde-


LASSE BÆKHUS

les uhyggeligt, da man ser en britisk soldat få sprængt benet af. Det går op for en, hvor stor en del af deres dag er optaget af denne ene trussel. Men mest interessant var indsigten i soldaternes arbejde, når det indebar kontakt med lokalbefolkningen, som gør, hvad de kan for at klare sig. De to magtinstanser, nemlig NATO og Tale-ban, er begge interesseret i støtte fra de lokale, som satser på dem, der kan sørge for deres velbefindende. Som en soldat siger i en af udsendelserne: ”Afghanistan er et farligt sted, hvor man ikke har råd til at støtte en taber. Hvor man er nødt til at holde sig til vinderen, og hvis man ikke ved, hvem vinderen er, så spiller man på begge heste”.

Man bliver grebet af det liv og den verden, som hjelmkameraoptagel-serne bringer til os. Generelt virker det hele autentisk og troværdigt. Min krig er en dokumentarserie, der giver stort indblik i krigen i Afghanistan, og udover at være fængslende og spændende er den virkelig lærerig. DR har skabt bund for forståelse og ny viden med denne serie, der ikke alene får Afghanistan tættere på os, vi får også soldaterne helt tæt på.


SOLDATEN lod vores praktikant stifte bekendtskab med slørings-

cremen og agere som model.


LASSE BÆKHUS

Fun facts om firma gear:

M/97 sløringscreme

Værnepligten og sløringscremen går hånd i hånd, og som værnepligtgig går der ikke mange dage, før man første gang smører grøn, brun og sort farve i ansigtet. Det uundgåelige had-/kærlig-hedsforhold til dette velkendte stykke firmagear er en garanti.

M/97 sløringscreme blev, som indikeret af navnet, indført i 1997 og har siden da været ansvarlig for at få soldater til at se ud, som om de bærer mascara, på trods af at have gnubbet sæbe i ansig-tet i en halv time. Men inden slørings-cremens tid var der en anden sløring; sløringsstiften.

Den udfasede sløringsstift skulle påfø-res ved at trække stiften over huden. Dette skulle vise sig at være ikke alene ubehageligt, men også svært, specielt hvis det var koldt. Man fandt derfor hurtigt frem til at varme sløringen op med lighter, inden man påførte den. Det skulle efter sigende have været let-tere, men ikke meget.

Sammenlignet med sløringsstiften fra 67 er sløringscremen kun en smule sværere at tage af end din hue, felt. Stiften bestod af 90 % svinefedt, og derfor var den, udover ufattelig be-sværlig at få af, også grund til endeløse plantager af bumser spredt ud over soldaternes ansigter. Sløringscremen M/97 derimod er vandbaseret og derfor dejlig nem at få af huden.


Afslutnings- quiz

2) Hvor mange point skal man have for at få sølvmærket i førstehjælp?a. 80pointb. 85 pointc. 90 point

3) Kan du søge ind i Frømandskorpset direkte efter din værnepligt? a. Ja,allekan søge – civile og militært ansatte b. Nej, man skal være konstabel for at søge ind c. Ja, du skalbarehavebeståetdinbasisuddannelse

foratsøge

1) Hvad hedder din øverste militære chef – Forsvarschefen? a. Peter Bartram b. Nicolai Wammenc. Bjørn Ingemann Bisserup

4) Hvornår sidder dit basis korrekt? a. Nårskulderremmene er spændt så meget, at taskerne hænger over

hoftenb. Når det er løst og dermed ikke strammer eller irriterer nogle steder.

Livremmen skal hvile på røven, lidt ligesom en teenagers skoletaske c. Når livremmenstøtterpåhoftenogdermedhverkenbelasterryg

ellerskuldre

Har du lyttet efter, når din sergent underviste? Har du læst SOLDATEN?


CLARA MIKKELSEN

Afslutnings- quiz

Svar: a, c, a, c, b, c, c, c, b, b

7) Hvilket jubilæum fejrer Hæren i år 2014? a. 200 årb. 250 år c. 400 år

6) Hvor mange pakker rugbrød er der i din feltration? a. 2b. 3c. 4

9) Hvor mange guldstjerner har en generalmajor? a. 1b. 2c. 3

10) Hvornår aftjente de første kvinder værnepligt i Danmark? a. 1988b. 1994c. 2004

5) Hvad er mundingshastighe-den på din M/95’er?a. 700 m/sb. 945 m/sc. 1425m/s

8) Hvad vejer et skarpt panserværnsvåben? a. 4kgb. 5,7 kgc. 6,7 kg

Fra granatchok til PTSD


Så længe krig har eksisteret, er sol-dater vendt hjem med ar og skader. lige så vel har psykiske skader spillet en stor rolle, posttraumatisk stress eller PTSD er kendt som en seriøs li-delse, og der bliver i dag taget hånd om problemet omgående. Men ar på sjælen har ikke altid været anset som en skade. Først ved Første Verdens-krig begyndte psykiske skader at be-handles, og først da krigen var slut, begyndte samfundet langsomt at ac-ceptere disse skader som lidelser og ikke hysteri blandt svæklinge.Under Første Verdenskrig oplevede man et enormt antal soldater, der blev ramt af psykiske lidelser. Man havde ikke før oplevet så mange sol-dater reagere så kraftigt på krig, og først da begyndte lægerne at under-søge fænomenet nærmere. Dog var den almene holdning, at skaderne var indbildte, og soldaten, der led

under disse skader, manglede ikke alene karakter, men formodentlig også intellekt. Officererne i særde-leshed mente, at disse soldater var kujoner, svæklinge som opførte sig som hysteriske kvinder. Men med det overvældende antal af soldater, der meldte disse skader, måtte det gribes anderledes an. Soldaterne døbte selv denne tilstand ”granatchok”, da de traumatiserede soldaters skader ofte opstod i forbindelse med at være tæt på en nedslående granat.Indtil da havde der været en fast hold-ning om, at en mand var en mand, og hysteri var noget for kvinder. Krigs-skader var et tegn på patriotisme, mod og selvopofrelse, men kun hvis det var fysiske skader. Men med de mange traumatiserede soldater måtte man bortforklare dette fænomen. Læ-ger kom med teorier, der var baseret på, at disse traumer var forårsaget af

fysiske skader, at det kunne være ska-der på nervesystemet eller lignende. Videnskaben ville på dette tidspunkt ikke acceptere psykologi som en an-erkendt lære.Det var her, Sigmund Freud og hans velkendte psykologiske teorier fik or-dentligt fodfæste i lægevidenskabens verden. Dog var læger og eksperter delt i to lejre med hensyn til disse traumer, som soldaterne led under. Den ene side mente, at disse traumer var følger af fysiske skader, og at det derved også kunne kureres ved fysisk behandling, f.eks. elektrochokterapi. Den anden side var tilhængere af teo-rien om, at sindet kunne lide uafhæn-gigt af skade på legemet. Og derved skulle traumerne håndteres ved ek-sempelvis samtaleterapi. USA var fra 1965 til 1975 i krig i Viet-nam, som senere er blevet portrætte-ret utallige gange som en forfærdelig

Foto

: Ch

rist

ian

Radil

Fra granatchok til PTSD


krig, der tog hårdt på begge sider, både på krop og sjæl. I de ti år USA var i Vietnam, var over to millioner sol-dater i tjeneste. Ud af dem har nyere undersøgelser vist, at op mod 800.000 af disse led af psykiske skader. De hjemvendte vietnamveteraner havde svært ved at tilpasse sig og finde en plads i samfundet. De led af depres-sioner, de var voldelige, og mange led af mareridt. Dette blev uden tvivl ikke gjort lettere for dem, da mange amerikanere så enhver hjemvendt ve-teran som en morder og behandlede dem forfærdeligt. Og det var på grund af dette, at myn-dighederne ikke kunne ignorere disse veteraner; der var for tydeligt et møn-ster af krigstraumer til, at det kunne ignoreres. Og i takt med man forsøgte at tage hånd om problemet, dukkede begrebet ”post-Vietnam-syndrom” op. Endelig så det ud til, at psykiske

lidelser i form af krigstraumer ville blive anerkendt, og endnu vigtigere var der nu endnu større interesse i at undersøge behandling og håndtering af disse traumer.Cirka midt i 70’erne begyndte psykia-tere at tage begrebet ”posttraumatic stress disorder” i brug. Herfra blev PTSD brugt som diagnose og generelt begreb for krigstraumer. Og der er fortsat større og større fokus på dem, der arbejder i miljøer, hvor de kan få det, eller dem, der allerede har det.Alligevel var det først i 2005, at PTSD blev anerkendt som en erhvervssyg-dom i Danmark. Vibeke Schmidt, chef-psykolog for Veterancenteret udtalte til freelancejournalisten Lasse Telling, i 2011:”Grunden til at diagnosen først kom i brug der, var simpelthen, at Danmark ikke tidli-gere havde været i krig i moderne tid. Det var mens vi var på Balkan i 1995-96, at vi begynd-

te at få øjnene op for de skader, krigen kunne give. Forsvaret var uforberedt på, hvad det var, soldaterne skulle ud til, og det var meget traumatiserende for nogle soldater.”Man ved ikke, hvor mange af de sol-dater, som tjente i Balkan, der er endt med PTSD. Man kan kun antage ud fra senere undersøgelser. Et hold sol-dater, der i 2009 var i Afghanistan, blev undersøgt af Institut for Militær-psykologi, og 5 procent viste sympto-mer på PTSD.Selvom der er lagt stort fokus på PTSD, og man gør alt, hvad man kan, for at forbygge og helbrede soldater, vil traumer og krig altid høre sam-men, mener Vibeke Schmidt:”Der er noget grundlæggende i menneskers natur, der ikke kan tåle destruktion, som man ser den i en krig. Og noget af de mest destruktive er at se, hvor brutale mennesker kan være over for hinanden. Derfor vil trau-merne være der, så længe der er krig”.

LASSE BÆKHUS

▼

Foto

: Ch

rist

ian

Radil


Men hvad er PTSD så? Landsforeningen for PTSD i Danmark skriver følgende på deres hjemmeside:Post-traumatisk stress syndrom (PTSD) er en psykisk tilstand, som opstår på baggrund af én eller flere traumatiske hændelser, og som har store konsekven-ser for dem, der rammes. PTSD griber omfattende ind i den enkeltes evne til at udføre de mest basale opgaver i hverdagen og for-årsager reaktioner i både sind og krop – meget ofte reaktioner, som om man stadig befandt sig i cen-trum af det traumatiske. Den traumatiske hændelse fortsætter således på flere måder med at bryde ind i tilværelsen hos det enkelte menneske. De daglige genoplevelser og det daglige tankemylder er ukon-trollerbare ”indbrud” i den enkeltes psyke, der efter-følges af lige så ukontrollerbare følelser.Det er traumaforbundne måder at tolke sig selv og verden på. Sådanne følelser kan være særdeles in-validerende og efterlader ofte den ramte med opfat-telsen af ikke længere at kunne kende sig selv. Man taber identiteten - følelsen af at være den samme, hvorved kontinuitet og troen på egen sociale rolle forsvinder. PTSD kendetegnes både ved biologiske ændringer og af psykiske symptomer og kompliceres ofte af depression, angst, misbrug, hukommelses-problemer og andre fysiske og psykiske lidelser. I forbindelse med den traumatiske oplevelse opstår der ofte delvist hukommelsessvigt og vedvarende symptomer på overfølsomhed og anspændthed, så-som søvnproblemer, irritation eller vredesudbrud. De fleste har vanskeligt ved at koncentrere sig og er an-spændte. Vanskelighederne kan komme direkte efter traumet eller først optræde måneder senere.

Kilder:mirdal.psy.ku.dk/granat.htm, lassetelling.dk, Wikipedia, netpsykiater.dk, ptsdidanmark.dk, denstoredanske.dk


LASSE BÆKHUS


Nyt siden sidstVi har i de foregående blade talt gan-ske kort om, at vi har udfyldt en MMR på bl.a. fragmentationsbriller. Vi har efter sidste landstalsmandsmøde, som blev afholdt i Haderslev d. 8 og 9 september, også skrevet en MMR på Magnum-støvlen som mange af jer værnepligtige går rundt i og er utilfredse med, fordi de hurtigt går i stykker.

Vi fik svar fra Forsvarsministeriets Indkøbsstyrelse (FMI), som tidlige-re hed Forsvarets Materieltjeneste (FMT), at de var opmærksomme på de fejl, som Magnum-støvlen har, og der er planlagt et møde med producenten den 29. oktober, således at Magnum fremadrettet ikke producerer støvler med de fejl, som vi har beskrevet. Hvad er en MMR egentlig?MMR står for Materielfaglig Melding og Reklamation. Det er det direkte link mellem soldaterne og Forsvars-ministeriets Indkøbsstyrelse. Hvis du oplever fejl eller kvalitetssvigt på en-ten nyt eller gammelt udstyr, skal du sende din MMR-blanket til FMI.

En MMR er den eneste måde at melde tilbage til systemet på – FMI, der sid-der og behandler din reklamation, kender ikke til de problemer, som du har med dit udstyr, fordi de ikke selv er bruger af det. Det er dig, der ved, hvordan det kan forbedres, så vi vil opfordre dig til at gøre brug af mulig-heden for at reklamere, hvis du ople-ver problemer med dit udstyr. MMR-blanketten kan findes på For-svarets Fælles Intranet, eller du kan gå til dit kommandokontor og bede om en, du kan udfylde. Ligeledes når du skal have sendt den, afleverer du den på dit kommandokontor, som vil sende den videre i systemet.

Brug QR-koden til vores facebook

Brug QR-koden til vores hjemmeside

> SKREVET AF VÆRNEPLIGTSRÅDET

> TELEFON: 32 66 55 50


TIL CIVIL! TRÆD! AF!Nu er jeres tid snart kommet – og det samme er vores. I har været igennem mudder, vand, geværolie og strække-re. Man kan ikke sige det samme om vores tid i Værnepligtsrådet – men vi har været igennem papirarbejde, out-look-mails, møder og foredrag.Vi har været meget tilfredse med det-te hold – der har næsten ikke været noget brok, og så kan man jo diskute-re, om vores dagligdag er lige så fyldt med opgaver, som man skulle tro.Men samtidig med ’intet brok’ kom-mer viljestyrke og gåpåmod. Job som rådsmedlem er ikke altid nemt!Man skal finde sit eget arbejde – når det ikke lige ligger på skrivebordet foran en.Vi går meget op i at være enige om det, der skal skrives eller siges til folk omkring os. Forventningsafklaring er derfor et ord, man skal være bekendt med for at besidde jobbet som råds-medlem.Man har en telefon på sig hele tiden og skal altid være klar til at være på arbejde – også selvom det er midt om natten eller tidligt en søndag mor-gen, hvor hjernen er lagt på hylden.Det er et fuldtidsjob – ment på den måde at man hele tiden skal være på og huske forskellige paragraffer, samt hvad Rådets samlede holdning og mening er.

Værnepligtsrådet aftræder dog lidt senere end jer værnepligtige. Faktisk først til juleferien – vi skal lige have givet jobbet videre til dem, der vil påtage sig titlen og de medfølgende opgaver som ”Rådsmedlem hos Vær-nepligtsrådet”.Vi glæder os til at give pinden videre og håber selvfølgelig, at ånden lever videre!

ForlængelseEr du en garvet læser af SOLDATEN, så er en artikel om dette emne ikke nogen nyskabelse. Den omhandler en problemstilling, som opstod for 10 år siden, og igennem årene er der blevet gjort mange forsøg på at ændre den

måde, Værnepligtsrådet er konstitu-eret på. I dag sidder man i Værnepligtsrådet i 7 måneder med valg af nyt råd hvert halve år, så der er en måneds over-lap mellem nyt og gammelt råd til overlevering. Denne opsætning, som ved første øjekast virker ganske god, har vist sig at være modbydeligt util-strækkelig. Når man to gange årligt skifter hele organisationen ud, er det åbenlyst, at konsekvenserne bliver, at man mister erfaring, historik og ikke rigtigt bliver ”stedkendt” i Forsvarets struktur. Igennem 10 år har de siddende Vær-nepligtsråd forsøgt at blive hørt igen-nem systemet, forsøgt at forklare si-tuationens kritiske realiteter. Vi kan ikke udføre vores arbejde tilstrække-ligt godt, og vi kan ikke forsvare vo-res medlemmers interesser over for organer i Forsvaret, som kan afværge vores henvendelser med ren lavprak-tisk og teknisk forvirring. At vi ikke kan fortsætte længere tid i rådet er grundet loven om værne-pligt, som fastslår, at man kun kan være værnepligtig i 12 måneder. Og når vi kommer fra en tjeneste på 4 måneder, har vi kun tid tilbage på kontoen til en enkelt periode. Det, som Værnepligtrådet gerne vil have, er en forlængelse af tiden som repræsentant, så et medlem kan sid-de i to perioder, altså 14 måneder ud-over ens foregående tjeneste. Stadig med valg hvert halve år, så der bliver mulighed for, at både ”nye og gamle” værnepligtige sidder sammen, da det-te vil give et naturligt ældste/yngste- system. Med sådan et arrangement vil sager, som i forsvaret ofte løber over flere år, naturligt bliver overle-veret fra ældste til yngste og skabe en kontinuitet, som rådet ikke har haft i 10 år.

Når problemet grunder i noget lov-mæssigt, er det ikke så overraskende,

at, de myndigheder, vi har rettet hen-vendelse til i Forsvaret, bliver hand-lingslammede. Når der står, sort på hvidt, ”12 måneder” er det ikke i For-svarets hænder at ændre det. Værne-pligtsrådet har i midlertid ikke villet stoppe der. Problemet er fundamen-talt for rådets mulighed for at udføre dets arbejde, og Værnepligtsrådet har derfor henvendt sig til forsvarsmini-steren for derigennem at finde en løs-ning på problemet. Herfra har vi kun fået afslag, også denne gang med begrundelse i loven om de 12 måneders værnepligt. Først troede rådet, at det beroede på en misforståelse, for vi henvendte os jo for at få løst lige netop det problem, ikke for at få konstateret nok engang, at man kun kan være værnepligtig så og så længe. Værnepligtsrådet har således mange gange forsøgt at forklare vigtigheden af at ændre loven eller i hvert fald finde en løsning for at give Rådet en chance for at varetage hvervet. Nu har vi igennem 10 år hjælpeløst måttet modtage afslag på afslag, alle uden at de tackler problemet, blot konstaterer det. Med dette i baghovedet valgte vi denne gang, samtidig med at vi kon-taktede forsvarsministeren, også at henvende os til nogle forskellige forsvarsordførere for at lægge noget pres på ministeren ad politisk vej. Vi har siden haft kontakt med Troels Lund Poulsen fra Venstre, som lovede at tage sagen op. Vi har fået sagen løf-tet igennem samarbejdsordningen og de andre medarbejderorganisationer bakkede os op. Om det skal lyttedes os at løse et 10 år gammelt problem ved vi ikke end-nu. Vi er blevet positive da vi nu har etableret en god dialog med Forsvars-ministeriet og vi nu arbejder på sager sammen. …men vi kæmper kampen!

???


Interview med Kasper

Mit navn er Melanie, jeg er 15 år og går i niende klasse.Jeg har været en uge i praktik hos Soldaten, fordi jeg interesserer mig meget for at skrive og egentlig ikke ved særlig meget om værnepligten. Jeg har valgt at skrive denne artikel, fordi den bedste måde for mig at få viden om værnepligten er ved at spør-ge en tidligere værnepligtig om, hvad det går ud på. Kasper har tidligere været i Hæren. Efter hans værnepligt sluttede, er han begyndt at studere. Hans tid som værnepligtig har haft meget indfly-delse på hans liv og arbejde i dag.

Hvad var dine forventningertilatværeværnepligtig,inden

dustartede?At det ville blive utroligt hårdt. Jeg havde nok forventet, at det ville blive SÅ hårdt, fysisk og psykisk, at det i

virkeligheden var lettere at klare, end jeg havde regnet med. Ellers for-ventede jeg bare at møde nogle nye mennesker.

Hvilket værn valgte du ataftjene din værnepligt i, og

hvorfor?Jeg var en af dem, som ikke trak fri-nummer, og var i virkeligheden ikke specielt interesseret i at være værne-pligtig. Jeg spurgte derfor, hvor jeg hurtigst kunne få det overstået, og det var i Aalborg, og derfor blev det Hæren.

Hvordan så en hverdag somværnepligtigudfordig?

Man stod op om morgenen klokken 05:30 med en stueformand, som var ulideligt morgenfrisk og snakkede med en alt for høj stemme om morge-nen. Så gjorde vi lidt rent, og så gik vi over og spiste morgenmad. Herefter

gjorde vi lidt mere rent. Så gik dagen jo sin gang på kasernen med de akti-viteter, befalingsmændene nu havde valgt skulle laves denne dag. Senere trænede vi lidt i styrkerummet og tog en øl eller ti afhængig af, om det var torsdag eller bare en almindelig hver-dagsaften.

Hvilkeoplevelserhuskerdu?Jeg husker en aktivitetsdag, som blev holdt uden befalingsmænd.Vi lavede en masse teambuildingø-velser med nogle værnepligtige, både fra vores egen deling og nogle fra de andre delinger. Det var en fantastisk sjov dag, og vi endte med at flyve i helikopter hjem til kasernen og vandt flest af øvelser-ne. Det var nok derfor, jeg syntes, det var en sjov dag. Jeg husker en nat, hvor vi havde vand-passage. Det var en kold nat, og de,

?

?

?

LASSE BÆKHUS


MELANIE WERLING

som faldt i vandet, frøs jo helt vildt. Jeg kan huske, at jeg varmede nogle af de andre og lånte dem det tørre tøj, jeg havde. Jeg husker det bare som om, at vi rykkede tættere sammen som gruppe den aften, så det var en fornøjelse at være med til. Så husker jeg den første feltøvelse ret tydeligt. Jeg havde været til noget idrætsstævne og repræsenteret Aal-borg kaserne i Fredericia. Jeg havde på forhånd fået af vide, at jeg ikke skulle være med på feltøvelsen, da vi kom hjem meget sent. Da jeg så kom hjem, hang der en seddel på døren og et koordinat, hvor delingen havde slået lejr. De andre i delingen snak-ker stadig om, hvor stille og negativ jeg var den nat, da jeg endelig fandt de andre ude i skoven. Efter den nat valgte jeg at tage de negative over-raskelser, som man hele tiden bliver udsat for, med et smil, det kommer man simpelthen bare længst med.

Og nu var jeg jo værnepligtig i Aal-borg, så nogle af byturene har sat sig fast i erindringen. Glemmer heller ikke en dag, hvor vi havde morgenløb dagen efter, og mange havde det rig-tig skidt, og folk lå og brækkede sig i vejkanten.

Hvad var det bedste og detværste ved at aftjene værne-

pligt?Det bedste var, efter de første to uger var overstået, og jeg fandt ud af, at jeg svingede rigtig godt med gutterne i delingen, og kammeratskabet opstod. Det værste var nok at lave ting, man udmærket godt vidste, blot blev gjort, for at nogle befalingsmænd kunne få skrevet nogle ekstra timer på arbejds-skemaet. Husker engang vi gjorde rent til klokken midnat, og der kun-ne ikke blive mere rent på de værel-ser, end der var. Efter jeg fandt ud af, at det bare handlede om, at de skulle have skrevet de timer på skemaet, tog jeg det meget mere køligt og med et smil, de næste gange lignende ting skete.

Hvad har du lært af værne-pligten?

At konstruktiv kritik gør menne-skerne omkring dig bedre, og at brok kommer man ingen vegne med.

Hardinerfaring somværne-pligtigkunnetbrugesiditliv

efterfølgende?Ja, helt bestemt. I dag studerer jeg international virksomhedskommuni-kation. Det, jeg har fået ud af at være

værnepligtig, er, at ligegyldig hvad jeg oplever på studiet, om det er en stor opgave eller en stor læsebyrde i en periode, så har jeg altid prøvet no-get, der var hårdere psykisk og fysisk i værnepligten. At sidde fem timer hver dag i en uge og skrive en opgave er ikke nær så fysisk hårdt som at være på andendagen af en feltøvelse. På sådan en feltøvelse har jeg også prøvet at være presset på søvn, man er træt i kroppen, man fryser lidt. Det er alt sammen et større psykisk pres end noget, man oplever på universi-tetet.

Hvad arbejder du med nu?Hardintidsomværnepligtig

haftindflydelsepåditkarrierevalg?Jeg er som sagt studerende. Jeg vil fak-tisk sige, at min tid som værnepligtig har haft indflydelse på mit foreløbige karrierevalg. Før jeg var værnepligtig, vidste jeg ikke, om jeg ville studere, eller hvad jeg skulle bagefter. Efter at have været værnepligtig, hvilket var en god og sjov tid, vidste jeg godt, at jeg ikke skulle fortsætte i systemet. Derfor var jeg ikke i tvivl om, at jeg skulle studere.

?

?

?

?


Stueeftersyn og appel Kl. 0800 starter tjenesten med stueef-tersyn og udlevering af våben. Præcis som man kender det fra så mange andre kaserner. Derefter stiller den lille gruppe, der udgør 2. vagthold på Fredensborg Slot til appel. Ved mor-genappellen er der gerne relevante beskeder samt opdateringer om de kongelige, og hvor i verden de befin-der sig.

Indøvelse Efter morgenappel skal dagens vagt-skifte indøves, så garderne er helt skarpe, når der senere på dagen er

En dag som garderDu kender dem som de Fætter BR-lignende turistattraktioner med dobbelt så lang værnepligt som dig selv. Men hvad bruger garderne egentlig deres tid på? Hvad laver de, når de ikke står foran et skilderhus, omringet af asiatiske amatørfotografer? Holder de bare fri? Overhovedet ikke. SOLDATEN besøgte Fre-densborg Slot for at følge en håndfuld gardere i timerne op til, de skulle tiltræde en vagt.


CLARA MIKKELSEN

(måske kongeligt) publikum på. I Fredensborg foregår indøvelsen ved Skipperhuset. Indøvelsen er en slags generalprøve og foregår præcis som det ”skarpe” vagtskifte med vagtafløs-ning og de rigtige kommandoer. Dog foregår indøvelsen i grøn uniform, så den blå uniform holdes pæn og ren til vagten. Når der er blevet rettet eventuelle detaljer, fører lyden af en tromme og en fløjte fra tamburkorpset garderne tilbage til kasernegården. Her er de senest tilbage kl. 0930.

Klargørelse til vagten part 1En 24-timers-vagt gennemføres af ét vagthold. Der er tre vagthold i Vagt-kompagniet, der skiftevis tiltræder en vagt, aftræder en vagt og har øvel-sesdag eller fri. Samme tredelte tur-nus ses under hver vagt, hvor garder-ne skiftevis står vagt i to timer, har to timers hvile og to timer i beredskab. I løbet af et døgns vagt kan man få brug for lidt af hvert – toilettaske er for eksempel en god ting at have med. Tingene bliver pakket i den grønne bagagetaske og bliver kontrolleret kl. 1100. Mobiltelefoner må ikke komme med på vagt.

vendigt et sted som Fredensborg Slot, hvor murerne er hvidkalkede og nemt kan blænde med skarpt lys. Solbriller kan dog kun anlæg-ges sammen med skråhuen.


En varm sommerdag kan chefen

give garderne lov til at skifte

”bjørnen” ud med en lille, blød hue

kaldet skråhuen. Ydermere kan der

også blive givet lov til at anlægge

solbriller! Det kan især blive nød-

▼


Klargørelse til vagten part 2Når tasken er blevet kontrolleret, har de værnepligtige cirka en halv time til at hoppe i den blå uniform. Støv-lerne bliver blanket en sidste gang. ID-kortet og andre små genstande, du normalt altid har i din brystlomme, lægges i bjørneskindshuen. Smart. Kl. 1135 står garderne ret og flot ude i gården, klar til inspektion. Lige inden befalingsmanden kommer, er der tid til den sidste buddy-makker hjælp - kraver rettes, og snuder tørres af. Når jeg prøver at fange disse autentiske øjeblikke med kameraet, bliver der dog pludselig ro i geledderne igen.

Inspektion Påklædningen kontrolleres, og fejl udbedres. Inspektionshavende kigger grundigt på hver enkelt garder, og i

hælene på ham går en værnepligtig med børste og kam og sikrer, at de til-trædende kammerater ikke har fnul-ler på uniformen eller uglede bjørne-skindshuer. Herefter lades med skarp ammunition.

VagtskifteKl. 1200 går garderne, anført af Vagt-kommandøren, op til palæet, hvor de aftrædende gardere står klar. De

to vagthold står på snorlige geledder over for hinanden, hvorefter hver en-kelt vagtpost med knivskarp ekser-cits bliver afløst af en ny garder. Der-med er vagten overdraget, og Hendes Majestæts sikkerhed er i nye hænder.


CLARA MIKKELSEN

Hvad kommer du til at savne somcivil?

Akita Bleibach, værnepligtig i Aalborg Jeg vil savne de tømmermændsramte stueeftersyn om fredagen, alle de slag røvhul, der er blevet spillet på pud-sestuen om aftenen – og som har re-sulteret i alt for mange straffe i form af buksevand og farmhouse paté. Den meget interne humor vi deler i 2. deling, døde baby-jokes fra over-sergenten og det fællesskab og sam-menhold, vi har opbygget på kun fire måneder!

William Feldthus, sergentelev og forhenværende menig i Vordingborg

Jeg er lige startet på GSU og kan nemt og hurtigt fortælle, hvad jeg savner mest… Mine kammerater! Det er simpelthen de mennesker, man har gennemgået en af ens stør-ste transformationer med, og de er derfor svære at undvære.

Michelle Pilemand, værnepligtig i SlagelseJeg vil savne udfordringerne. I mili-tæret bliver du udfordret på punk-ter, som man aldrig ville blive i det civile. Man får rykket sine grænser og lært sig selv bedre at kende. Og jeg vil savne enheds-følelsen. At man ikke bare er sig selv, men man ind-går i et hold, en gruppe og deling.

Documents

SOLDATEN | 10. Udgave | 2014