DYRLÆGEN udgave 6/6 2014

DYRLÆGEN

DYRLÆGEN 6/2014 · December 7. årgang · ISSN 1903-153X

FAGMAGASIN FOR DYRLÆGER, VETERINÆRSTUDERENDE OG VETERINÆRSYGEPLEJERSKER

På Østergaards Dyrehospital og Virklund Dyreklinik, der i dag udgør ét samlet henvisningshospital, ser man specialisering som en langsigtet investering.

Forbehold for trykfejl. © Royal Canin. November 2014.

Ny appetitlig foderpille i RENAL SELECT til kat med dobbelt-konsistens bidrager til et øget indtag af foder hos katte med nedsat appetit forårsaget af en nyrelidelse.

tak for et spændende 2014

RoyalSLANKEklinik

RoyalSLANKEklinik

1cm

N Y S K A B E N D

E

FODERPILLE MED DOBBELTKONSISTEN

S

Mistet appetitten?Nyrepatienter har nu fået flere muligheder

Verdens mest sofistikerede værktøj til diagnosticering af AFR. ANALLERGENIC® er den første diæt i verdenen, hvor proteinkilden i diæten er under 1 kDa. Proteinkilden i ANALLERGENIC® er som noget helt nyt hydrolysat af fjer,

Anallergenic!Award-winner

Royal Canin glæder sig til et innovativt 2015

De Royale Slankeklinikker kan tilbyde mange forskellige aktiviteter: invitationer til specielle Slanke-aktiviteter, Slanke Klub, før og efter-foto ved brug af specielle foto-paneler, og meget mere... Skal din klinik være med til alle de nye spændende aktiviteter som ROYAL SLANKEKLINIK i 2015?

Det skal være let at være hund og kat!

Kontakt din

Royal Canin

konsulent

eller kontakt os på

telefon 89153560

´´

´

´´

´

Ø N S K E R G L Æ D E L I G S A M T E T G O DT

´

3DYRLÆGEN • 6/2014

Sjove børnebøger om det gode hundelivI samarbejde med Dansk Kennel Klub har Hanne Mathiasen skrevet ni små læse-let bøger om hundeliv. Hver bog fokuserer på én slags hund.

Af Kirsten BrocK, dyrlæge, HøjBy dyreKliniK

I serien Hunde-liv beskrives blandt andet en politihund, en selskabshund, en jagthund og en hvalp. Hundens liv beskrives både i hjemmet sammen med familien og deres oplevelser og funktioner, når de er med på ”arbejde”. Bøgerne er skrevet i et sjovt og let læseligt sprog og giver et rigtigt godt indblik i de forskellige hundeliv.

De ni bøger kan læses helt uafhængigt af hinanden – men læst som en helhed giver de et godt og interessant indblik i, hvor forskelligt et hundeliv kan være og en god introduktion til ”det gode hundeliv” i bred forstand. Jeg synes også, det er en fin idé, at nogle af bøgerne handler om forskellige livsstadier – om hvordan det er at være en lille hvalp, og hvordan det er at være en gammel hund med de udfordringer, der kan være.

Både for børn og voksneBøgerne er delt op i to afsnit. I første afsnit fortælles histo-rien om den enkelte hund. Dette afsnit er skrevet, så børn ned til begynder-læseniveau kan læse det. Sidste afsnit er et ”fakta-afsnit”, som er beregnet til, at en voksen læser højt. Dette afsnit handler dels om den race, hunden i fortællingen er – dels er der et afsnit, der handler om ”børn og hund”. I sidstnævne afsnit kommer der en let tilgængelig forklaring om hundens sprog og signaler. Der er en forklaring på hvilke signaler, den venlige hund viser, og hvilke signaler man skal være opmærksom på, hvis det er en hund, der ikke har lyst til at snakke, og som man derfor bør holde afstand til. Samtidig er der listet en række gode råd ind til børn om, hvordan de generelt skal opføre sig, når de er i nærheden af hunde – og en række gode råd til voksne i forhold til at få et godt samvær mellem deres børn og de hunde, de møder.

Fakta-delen, der omhandler børn og hund – går igen i alle bøgerne. Det er en RIGTIG god idé – afsnittet er meget relevant, og det indeholder en række gode brugbare anvisninger til både

børn og voksne. Hvis bare alle var lydhøre over for disse råd, ville mange uheldige episoder mellem børn og hunde kunne undgås!

Alt i alt er jeg meget begej-stret for disse læse-let bøger, som jeg sagtens kan se for mig som en god bog til nybagte hundejere og deres børn, som læsestof i venteværelset – for eksempel hos dyrlægen, som klassesæt i skolernes mindre klasser – eller bare som hyg-gelæsning derhjemme i børne- familierne.

Yderligere beskrivelse, priser og tilmeldingwww.evet.dk/kurser/aktuellekurser

e-vet ] Ole Rømers Vej 26 A ] DK-6100 HaderslevTlf. 74 53 08 48 ] Fax 74 53 08 04 ] www.evet.dk

SMÅDYRSKURSER:16-17. DECEMBER

Rehabilitering og akupunktur for dyrlæger

23-24. JANUAR 2015Monitorering under anæstesi

6. FEBRUARDepuration /tandrensning)

4. MARTSDiagnostik og behandling af cancerpatienter

HESTEKURSER:29-30. JANUAR 2015Oftalmologi, hest

22-23. APRIL 2015Senior-hesten

Yderligere beskrivelse, priser og tilmeldingwww.evet.dk/kurser/aktuellekurser

e-vet ] Ole Rømers Vej 26 A ] DK-6100 HaderslevTlf. 74 53 08 48 ] Fax 74 53 08 04 ] www.evet.dk

Kommende kurser på

Besøg E-vets WEBSHOP på www.evetshop.dk

Se nye spændende kurser i 2015 på www.evet.dk under VBKC!

Forbehold for trykfejl. © Royal Canin. November 2014.

Ny appetitlig foderpille i RENAL SELECT til kat med dobbelt-konsistens bidrager til et øget indtag af foder hos katte med nedsat appetit forårsaget af en nyrelidelse.

tak for et spændende 2014

RoyalSLANKEklinik

RoyalSLANKEklinik

1cm

N Y S K A B E N D

E

FODERPILLE MED DOBBELTKONSISTEN

S

Mistet appetitten?Nyrepatienter har nu fået flere muligheder

Verdens mest sofistikerede værktøj til diagnosticering af AFR. ANALLERGENIC® er den første diæt i verdenen, hvor proteinkilden i diæten er under 1 kDa. Proteinkilden i ANALLERGENIC® er som noget helt nyt hydrolysat af fjer,

Anallergenic!Award-winner

Royal Canin glæder sig til et innovativt 2015

De Royale Slankeklinikker kan tilbyde mange forskellige aktiviteter: invitationer til specielle Slanke-aktiviteter, Slanke Klub, før og efter-foto ved brug af specielle foto-paneler, og meget mere... Skal din klinik være med til alle de nye spændende aktiviteter som ROYAL SLANKEKLINIK i 2015?

Det skal være let at være hund og kat!

Kontakt din

Royal Canin

konsulent

eller kontakt os på

telefon 89153560

´´

´

´´

´

Ø N S K E R G L Æ D E L I G S A M T E T G O DT

´

4 DYRLÆGEN • 6/2014

DYRLÆGEN udgives af JJ Kommunikation ApS Lykkegårdsvej 15, 4000 Roskilde, tlf. 4659 0550, e-mail: [email protected],www.jjkommunikation.dk

Magasinet sendes gratis til erhvervsaktive dyr-

læger, veterinærstuderende, der er medlemmer

af Veterinærmedicinsk Forening, og veterinær-

sygeplejersker, der er medlem af Veterinærsyge-

plejerskernes Fagforening.

Budskaber i klummer er udelukkende udtryk for

skribenternes egne holdninger og repræsenterer

således ikke nødvendigvis synspunkter hos fag-

magasinet DYRLÆGEN eller JJ Kommunikation.

Ansvarshavende redaktør: Jan B. Jensen

Faglig redaktion:Hanne Kortegaard, dyrlæge, Ph.D,

Institut for Mindre Husdyrs Sygdomme

Amber Quick, veterinærsygeplejeske,

Veterinærsygeplejerskernes Fagforening.

Layout: JJ Kommunikation ApS

Tryk: Rosendahls

Oplag: 3.300

Vil du modtage DYRLÆGEN på en anden adresse, skriv til [email protected]

Næste nr. udkommer 23. februar 2015, deadline for indlæg er 29. januar 2015. Kontakt redaktionen på tlf. 4659 0550 eller [email protected]

Forsiden: Fagdyrlæge Peter Weis udfører artroskopi af albueled på en hund.

Foto: Lars Møller.

INDHOLD

6 Nye efteruddannelser i tænder og ledelse

8 Specialisering er en langsigtet investering

14 Dyrevelfærd: Bedre velfærd for hunde

15 Center for forsøgsdyr sikret frem til 2020

16 Dyrlægens vej til koncernens top

19 Økonomi: Fik flere muligheder med alt på et bræt

21 God respons på nye tiltag ved årsmøde

24 Årets veterinærsygeplejerske er ekspert i kaniner og marsvin

26 Bliv bedre til at lytte

34 Vaccine er en god investering

38 Ret og jura: Registrer dit virksomhedsnavn

39 Bedre virksomhed igennem de fysiske rammer

42 Ultralyd af hesteben

16 26 21

Denne plads er reserveret:www.orionvet.dk


Af Mette KrogsgAArd

To nye efteruddannelser til landets veteri-nærsygeplejersker er nu en realitet. I det kommende år udbydes både en efterud-dannelse i tandbehandling og en efterud-dannelse i ledelse. Erfaringerne fra mel-lemlederuddannelsen fra 2007 er nemlig så gode, at det kalder på en gentagelse af successen, fortæller Malene Brendorp Meyer, formand for Veterinærsygeplejer-skernes Fagforening.

»Flere af de ledende veterinærsygeple-jersker på landets klinikker tog mellemle-deruddannelsen i 2007. Så det har været vigtigt for mig, at efteruddannelsen igen blev et tilbud til vores medlemmer. Det er

utroligt vigtigt for et godt arbejdsmiljø, at veterinærsygeplejersker, der arbejder med ledelse, også er klædt på til at blive kompetente ledere. Og det håber vi, at denne efteruddannelse kan være med til at sikre,« siger hun om uddannelsen, der udbydes i et samarbejde mellem Den Dan-ske Dyrlægeforening, Det faglige Udvalg for Veterinærsygeplejerskeuddannelsen, Veterinærsygeplejerskernes Fagforening og Hansenberg.

Efteruddannelsen løber over to et halvt år og omfatter fag som blandt andet strategi og forretningsforståelse, mødele-delse og økonomi, marketing og kom-munikation. Undervisningen foregår på Hansenberg Organia i Kolding og begyn-

der i marts 2015. Uddannelsens fire mo-duler er opdelt i yderligere fire dele, som varer mellem en og tre dage per seminar.

Tandbehandling med gode erfaringerPå fagveterinærsygeplejerskeuddannelsen i tandbehandlinger underviser Jens Ruh- nau, der er specialdyrlæge i veterinær odontologi og diplomate fra European Veternary Dental College. Her kører mo-dulerne tættere end på ledelsesuddan-nelsen, og uddannelsen tager derfor kun omkring et år.

Det er anden gang, fagveterinærsyge-plejerskeuddannelsen i tandbehandling udbydes. Erfaringerne fra første gang vi-ser, at tandafdelingen vokser på klinikker med en tandspecialiseret veterinærsyge-plejerske.

»Vi ser, at veterinærsygeplejerskerne opnår stor viden og selvstændighed. De kan optage og analysere røntgenbilleder, og de kan undervise andre ansatte på klinikken. De får viden om teorien bag det arbejde, de sidder med hver dag, og det betyder både, at de får en forvisning om, at deres arbejde udføres korrekt, og at de kan give dyrlægen en kvalificeret overlevering,« siger Malene Brendorp Meyer.

Det er et krav, at klinikken, der vil sende en veterinærsygeplejerske på ef-teruddannelsen i tandbehandling, har udstyr til tandbehandling. For der skal være mulighed for, at de studerende kan omsætte teorien til praksis, når de kom-mer tilbage til klinikken, ligesom der skal være faciliteter til at træne de mange teknikker.

Det første af uddannelsens fem moduler begynder i marts 2015.

Nye efteruddannelser i tænder og ledelseVeterinærsygeplejersker får nu flere muligheder for at specialisere sig. To fagveterinær- sygeplejerskeuddannelser tager fart i 2015.

Jens Ruhnau, der er specialdyrlæge i veteri-nær odontologi og diplomate fra European Veternary Dental College, underviser på den nye fagveterinærsygeplejerskeuddannelse.


Denne plads er reserveret:www.idt-biologika.de


Af tinA løvBoM Petersen – foto lArs Møller

Større enheder, øget specialisering og kapitalfonde, der opkøber klinikker, er med til at ændre på den danske praksis-struktur i disse år. Som det sker inden for den humane sektor, ses det også i den veterinære branche, hvor klinikker i stigende grad investerer i udstyr, slår sig sammen og specialiserer sig.

Det gælder også Østergaards Dyrehospi-tal i Tranbjerg og Virklund Dyreklinik. De to arbejdspladser valgte at fusionere per 1. februar i år og udgør i dag et samlet henvisningshospital.

»I takt med at vores klienter oplever, at man kan mere og mere humant, så forven-ter de også, at vi som dyrlæger kan mere. Samtidig ønsker vi at gøre arbejdspladsen interessant for vores dyrlæger, som trives med at arbejde i et miljø, hvor der er fag-lig udvikling, og hvor de kan sparre med dygtige kolleger,« forklarer dyrlæge Finn

Østergaard, som er indehaver af Øster-gaards Dyrehospital og administrerende direktør for de to enheder.

Med sammenlægningen er Østergaards Dyrehospital og Virklund Dyreklinik godt i gang med at styrke deres position som et samlet henvisningshospital med speciale i ortopædi.

»Det, at vi er et ret stort dyrehospital, giver os et andet potentiale. Vi har så at sige fået flere muskler, fordi vi er blevet større, og det gør, at vi har råd til at anskaffe os bedre udstyr og prioritere efteruddannelse og oplæring. Samtidig giver det os mulighed for at prioritere de spe- cialundersøgelser, vi tilbyder, for det ta-ger væsentlig længere tid,« siger fagdyr-læge Peter Weis, der etablerede Virklund Dyreklinik i 1995.

En branche under forandringBåde Finn Østergaard og Peter Weis har gennem deres mange år som dyrlæger op-levet, hvordan branchen har ændret sig i retning mod øget specialisering.

»Da jeg begyndte som dyrlæge, var der ikke mange henvisninger. Det var slet ikke en del af det at være dyrlæge at henvise, for man klarede det hele selv. På det felt er der jo sket rigtig meget, og der er kommet flere decideret uddannede spe-cialister,« understreger Peter Weis.

Samme oplevelse har Finn Østergaard.»Kunderne kommer ind og efterspør-

ger langt flere ydelser i dag, og jeg har gennem årene set, hvordan dyrlægen med den lille enkeltmandspraksis enten er blevet opkøbt eller er lukket. Jeg ser sådan på det, at hvis vi skal være med og overleve på det her marked, så gør vi det kun ved at blive specialiserede og hele tiden blive dygtigere, vedligeholde vores faglighed og være i stand til at kunne konkurrere på alle parametre,« siger han.

Som indehaver har hans rolle i proces-

sen med at etablere et samlet henvis-ningshospital i høj grad været at have modet, viljen og evnen til at investere i de visionære fremtidsplaner.

»Førhen var Østergaards Dyrehospital mere den lokale dyrlæge, som levede af egne kunder. I dag er vores strategi, at vi vil bredere ud. Vi vil også være et dyrehospital, hvor vi får flere henvis-ninger fra kolleger, hvor vi har et bredt fundament at stå på og for mig at se en mere sikker fremtid,« vurderer Finn Østergaard.

I den forbindelse spiller Peter Weis en vigtig rolle, fordi han bidrager med mange års erfaring med at arbejde som henvis-ningsklinik.

»Peter Weis har erfaringen, og han har et ry og en anerkendelse fra mange kolle-ger, som en dyrlæge de gerne vil henvise til. Han skal være med til at lære os, hvordan vi gør det – lære os, hvordan vi taler med vores kolleger, hvad lægger

Specialisering er en langsigtet investeringØstergaards Dyrehospital og Virklund Dyreklinik udgør i dag et samlet henvisningshospital, hvor man har valgt at specialisere sig gennem efteruddannelse af personalet, indkøb af nyt avanceret udstyr og forbedring af de fysiske rammer.

Dyrlæge Finn Østergaard er administrerende direktør for det samlede henvisningshospi-tal, som udgøres af de to enheder Østerga-ards Dyrehospital og Virklund Dyreklinik.

Ifølge fagdyrlæge Peter Weis giver samarbej-det med Østergaards Dyrehospital potentiale til både at anskaffe bedre udstyr og prioritere efteruddannelse og oplæring af personalet.


Fagdyrlæge Peter Weis har oplevet, at samarbejdet med Østergaards Dyreklinik giver ham mulighed for at dygtiggøre sig yderligere, fordi han nu næsten udelukkende laver ortopædi.


de vægt på, og hvordan vi gør det på den mest optimale og professionelle måde,« siger Finn Østergaard.

Tillid giver henvisningerNetop fra sine mange års erfaring fra Virklund Dyreklinik, der har været henvisningsklinik for ortopædi, ved Peter Weis, hvor vigtigt det er med gode relationer til kollegerne.

»For mit vedkommende valgte jeg i sin tid at specialisere mig inden for ortopædi, fordi det var det, der interesserede og fascinerede mig allermest. Så jeg dygtiggjorde mig rent fagligt over flere år, skrev faglige artikler og snakkede derefter med kolleger, som så begyndte at henvise patienter til min klinik. Min erfaring er, at henvisning i Danmark ikke kører så meget på markedsføring, det kører langt mere på tillid. Dyrlæger henviser til specialundersøgelser og behandlinger ud fra tillid,« siger Peter Weis, som ser frem til, at samarbejdet med Østergaards Dyrehospital åbner op for nogle helt nye muligheder for at dygtiggøre sig og specialisere sig yderligere.

»I sin tid i Virklund var det ofte et problem, at vi kun var to dyrlæger. Nogle gange var vi virkelig i tvivl om, hvorvidt vi skulle omlægge praksis helt til henvisninger, fordi det var

svært at nå vores henvisningspatienter, når vi samtidig også skulle tage os af dem, der kom ind af døren med noget akut i den almene praksis,« fortæller han.

I dag er der i alt syv dyrlæger og 12 veterinærsygeplejersker tilknyttet det samlede henvisningshospital, og det gør, at der ud over henvisningsopgaverne altid er kvalificeret personale til også at håndtere den almene praksis og de mange faste klienter.

»Det er vigtigt for os at understrege, at samtidig med, at vi specialiserer os mere og mere inden for diagnostik og be-handling, har vi stadig fokus på det hele dyr i vores praksis. Så sideløbende med den specialiserede behandling, vi foreta-ger, og de henvisningspatienter vi får ind, har vi naturligvis også almindelige konsultationer med fokus på at undersøge patienternes generelle sundhedstilstand,« lyder det fra Finn Østergaard.

Efteruddannelse prioriteresPeter Weis’ speciale er ortopædi og behandling af muskel-, ryg-, led- og knoglelidelser hos hunde og katte, og han er nu i fuld gang med at uddanne to af sine dyrlægekolleger inden for samme felt. For uden de rette kompetencer kommer man ikke langt som henvisningshospital, pointerer han.

»Det hjælper ikke så meget, at man bare går ud og køber nyt avanceret udstyr, hvis ikke man samtidig er i stand til at bruge det professionelt. Udstyret er en nødvendighed for, at vi kan specialisere os og blive henvisningshospital. Men det er først og fremmest de kompetencer, vi oparbejder, der gør forskellen,« forklarer Peter Weis.

Han har derfor dyrlægerne Ulrik Bech og Gitte Strathe Stenholt i en form for mesterlære, hvor de arbejder tæt sammen om at diagnosticere og behandle.

»På den måde får de en anden form for uddannelse end den rent teoretiske. De får hurtigere opbygget kompetencer gennem praksis, når jeg står ved operationsbordet og superviserer dem, mens de arbejder« forklarer Peter Weis.

Tag en værdig afsked med dit kæledyr

Tag en værdig afsked med dit kæledyr

Miljøvej 10 • 9800 Hjørring • Tlf 9623 6680 www.kaeledyrskrematoriet.dk

Med CT-scanneren har personalet mulighed for at få meget detalje-rede oplysninger, som ikke kan ses med konventionel røntgen.

Det samlede henvisningshospital, som er et samarbejde mellem Østergaards Dyrehospital og Virklund Dyreklinik, har et højtuddan-net og professionelt ortopædkirurgisk team.

Denne plads er reserveret:www.elanco.dk


I det hele taget har henvisningsho-spitalet stort fokus på at efteruddanne personalet.

»Helt aktuelt bliver en af vores dyrlæ-ger nu sat på kursus i laporaskopi under European School of Advanced Vetenary Studies, ESAVS. En anden dyrlæge skal afsted på fem kurser á fem dage i hjerte-scanning, mens andre har været afsted på kurser i frakturbehandlinger, i at håndtere CT-scanner og udføre rygkirurgi,« fortæl-ler Finn Østergaard og understreger der-med, at efter- og videreuddannelse er vigtig.

»Det er ikke nok at have de rigtige ram-mer, det nødvendige kundeunderlag og gode henvisende kolleger. Vi skal også sikre kvalitet i vores arbejde, og det sker i høj grad gennem uddannelse af perso-nalet,« siger han.

Også veterinærsygeplejerskerne ud-dannes løbende i, hvordan de håndterer opgaverne på et henvisningshospital.

»Vi sørger også for uddannelse internt. Blandt andet holder jeg interne kurser for sygeplejerskerne, så de er gearet til at være på et henvisningshospital, hvor de skal takle en anden type patienter, som måske kun kommer hos os én eneste gang,« fortæller Peter Weis.

Godt købmandsskabI forbindelse med, at Østergaards Dyreho-spital og Virklund Dyreklinik nu slår sig fast på markedet som et samlet henvis-ningshospital, har der været behov for gode overtalelsesevner over for banken, fortæller Finn Østergaard.

»Da jeg første gang henvendte mig til vores bank, syntes de jo, at det var vold-somt, at jeg ville købe naboklinikken, og det var endnu mere voldsomt, at vi ville bygge et dyrehospital til mange millio-ner kroner. Og bedst som de troede, at nu ville jeg konsolidere mig, kommer jeg med tanken om at fusionere med Virklund Dyreklinik,« siger han og tilføjer, at han hele tiden har fastholdt over for banken, at det er nødvendigt for at være med.

»Nu kommer der svenske kapitalfonde ind over, som har penge i ryggen og en volumen, der gør, at de i forhold til danske forhold generelt er i stand til at markedsføre sig og købe udstyr og per-sonale.«

Ud over at bygge et nyt hospital og indrette det optimalt, er der også blevet investeret i en del nyt avanceret udstyr, blandt andet en helt ny CT-scanner, der står i Tranbjerg. Målet er, at man ikke

kun vil være henvisningshospital inden for ortopædi.

»Vores ambition er, at vi vil kunne tilbyde endoskopi inden for stort set alle disci- pliner; luftveje, mavetarmkanal, urin- veje, operationer i bughulen og så vi-dere. Vi vil også være dygtige på billed-behandling, altså CT-scanning, røntgen, ultralydsscanning og selvfølgelig også kikkertundersøgelser. Men det er en lang-

sigtet proces, og vi går ikke ud og siger til omverdenen, at vi er eksperter i det, før vi virkelig har oparbejdet stor erfaring og har efteruddannet personalet, så vi har den nødvendige knowhow og ekspertise,« forklarer Finn Østergaard.

Kan bedre dygtiggøre sigIfølge Peter Weis er der flere måder at være henvisningsklinik på, og mens nogle

FAKTA OM HENVISNINGSHOSPITALET

Østergaards Dyrehospital og Virklund Dyreklinik er et samlet henvisnings-

hospital, der tilbyder:

• Second opinion på røntgenbilleder samt diskussion af ortopædiske problemer

• Udredning og behandling af ortopædiske lidelser

• Arthroskopi

• CT-scanning

• Ortopædkirurgi: Diverse ortopædkirurgiske operationer, arthroskopi af skulder, albue og knæ, skulderledsstabilisering, ucementerede hofteproteser, albueproteser og rygkirurgi

• Genoptræning ved efteruddannede veterinærsygeplejersker, vand- og tørløbebånd

• Behandlingen kan efter ønske udføres i Virklund eller Tranbjerg, dog udføres CT-scanning kun i Tranbjerg.

Som et af de få dyrehospitaler herhjemme har Østergaards Dyrehospital for nylig investeret i en CT-scanner.


Frysning, langtids-opbevaring og forsendelseaf frisk kølet – samt frossen hundesæd

Tlf. +45 4025 0424 . www.canicold.dkE-mail: [email protected]

H U N D E S Æ D B A N K

Laboklin_ZE.indd 1 10.02.12 10:09

klinikker vælger kun at udvikle et enkelt henvisningsspe-ciale inden for eksempelvis øjne eller tænder, vælger det nyetablerede henvisningshospital i Tranbjerg og Virklund at specialisere sig inden for flere felter.

Men det er i den forbindelse helt afgørende, at man går grundigt og målrettet til værks, pointerer han.

»Vi har udstyret, og vi kan sagtens lave endoskopi og andre former for behandling. Men der er forskel på, om man tilbyder det som et henvisningsspeciale, og på om man kan lave det. I det øjeblik, man går ud til kolleger og siger, at det her kan vi gøre for jer, så kræver det, at man er mere end bare dygtig til det. Det er ikke nok at have udstyret, hvis man vil gøre det på et henvisningsniveau. Der skal man sikre, at personalet har det nødvendige kompetencer,« siger han.

Selv har Peter Weis oplevet, at han med samarbejdet har haft mulighed for at dygtiggøre sig yderligere.

»Fra at jeg før også skulle tage mig af andre ting, så laver jeg næsten kun ortopædi nu. Det vil sige, at jeg laver det, jeg er allerbedst til. Det gør, at jeg kan være fuldstændig dedikeret til det område, både når jeg vælger kursus, læser fagtidsskrifter og den slags, og det er vigtigt for mig,« siger han og pointerer, at det er en langsigtet investering at udvikle specialer og etablere sig som henvisningshospital.

FOKUS PÅ SPECIALISERING

De danske dyreklinikker- og hospitaler skal i en tid præget af konstante forandringer sikre såvel fremgang som kompe- tenceudvikling, og derfor vælger mange at specialisere sig inden for særlige fagområder. I fagmagasinet Dyrlægen sætter vi i de kommende numre fokus på den øgede specialisering, der finder sted inden for veterinærbranchen.

Har du forslag til emner og konkrete tiltage omkring specialise-ring, hører vi meget gerne fra dig på [email protected]

Fagdyrlæge Peter Weis udfører her artroskopi af albueled på en hund. Efter indgrebet kan klienter og henvisende

kolleger se behandlingen optaget på et USB-stik.


Hunde skal ikke være ofre for modeluner – hverken når de avles eller købes. Mange hunde har adfærdsproblemer, fordi deres ejere ikke har sat sig ind i, hvad de gik ind til, da de valgte at anskaffe sig en hund. Andre hunde er avlet, så de får medfødte skavanker, der ender med at give dem store velfærdsproblemer. Det er ikke i orden.

Det ved I dyrlæger bedre end nogen. For det er jer, hundeejerne kommer til, når de vil forsøge at gøre noget ved hun-dens problemer. Og det er jer, de kommer til, når de vil have aflivet hunden, fordi de ikke længere magter situationen. Det sker hvert år i tusindvis af tilfælde.

Succesfuldt partnerskabTidligere på året lancerede jeg en række initiativer, der skal forbedre forholdene for hunde i Danmark. Et af dem var et partnerskab med Dyrenes Beskyttelse, Dansk Kennel Klub og Den Danske Dyr-lægeforening om en kampagne målrettet folk, der overvejer at købe hund, så de gør det på et mere oplyst grundlag.

Med overskriften ”Klar til hund?” har vi siden foråret opfordret nye, potentielle hundeejere til at tænke sig om, inden de købte hund.

Kampagnen er blevet en stor succes med flere end 15.000 følgere på Face-book, og omkring 150.000 danskere har været forbi kampagnens hjemmeside klartilhund.dk. I alt har kampagnen haft en rækkevidde på næsten 750.000 mennesker, der er blevet eksponeret for kampagnens budskab via tv, annoncer, sociale medier og omtale i aviser og blade.

Det viser, hvor meget der kan komme ud af det, når vi samarbejder om at sætte fokus på et problem.

Men en kampagne gør det ikke alene. Derfor håber jeg, at I, nu hvor kampag-nen er slut, vil fortsætte med at udbrede det vigtige budskab i de sammenhænge, hvor det kan lade sig gøre. Og danskerne vil fortsat kunne finde gode råd og teste,

om de er klar til hund på hjemmesiden klartilhund.dk.

Nye regler på vejKommende hundeejere skal ikke kun fo-kusere på, om de har tid, plads og penge til at have hund – og hvilken slags hund det skal være. De skal også være kritiske i forhold til, hvor de køber hunden.

I dag er der ikke regler for, hvor salg af hunde må finde sted. Men det er jeg i gang med at ændre. Der har netop været et forslag til en ændring af dyreværns-loven i høring, som indeholdt et forbud mod salg af hunde på markeder.

Derudover igangsatte Fødevarestyrel-sen i august en informationsindsats om reglerne for opdræt af hunde og handel med hunde. Indsatsen er målrettet ken-neller og opdrættere, og formålet er at gøre opmærksom på særligt én regel: Alle, som driver erhvervsmæssigt op-dræt og handel med hunde, skal have tilladelse fra Fødevarestyrelsen. Med ”erhvervsmæssigt” forstås opdræt, hvor der ved brug af tre eller flere avlstæver avles tre eller flere kuld hvalpe årligt.

Det skal være med til at sikre, at køb og salg af hunde sker under ordnede for-hold – både af hensyn til hunden og den kommende hundeejer.

Vi skal passe på vores kæledyr, og vi skal tænke på kæledyrenes bedste. Der-for skal vi heller ikke lade modediller diktere, hvordan vores hunde skal avles.

Det sker desværre nogle steder. Der er eksempler på overtypning, hvor man bevidst fremavler bestemte egenskaber, for eksempel i forhold til udseendet, som får negative konsekvenser for hundens sundhed og velfærd. Et eksempel på det er hunde, der avles, så de får så flade snuder, at de har svært ved at trække vejret. Derfor vil jeg indføre regler om, at kæledyr skal avles, så deres fysik og ud-seende ikke hæmmer deres livskvalitet.

Alle disse initiativer er sammen jeres gode arbejde med til at give flere hunde i Danmark et bedre hundeliv.

Bedre velfærd for hundeTusindvis af danskere har bakket op om kampagnen ”Klar til hund?”, som blev søsat sammen med blandt andet Den Danske Dyrlægeforening i foråret. Og selvom kampagnen nu er slut, fort-sætter arbejdet med at forbedre forholdene for hunde i Danmark.

Dan Jørgensen, fødevareminister

Født: 1975 i Odense. Vokset op i Morud på Nordfyn.

Uddannelse:• Har studeret statskundskab på

Aarhus Universitet og University of Washington.

• Cand. scient. pol. fra Aarhus Universitet i 2004.

Politisk karriere:• Formand for Frit Forum,

2001-2002.• Medlem af Europa-Parlamentet

siden 2004. Gruppeformand for de danske socialdemokrater i Parlamentet siden 2009.

• Næstformand i Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed.

• 12. december 2013: Afløser Karen Hækkerup (S) på posten som minister for fødevarer, landbrug og fiskeri.

Andre hverv:• Ekstern lektor på Institut for

Statskundskab på Aarhus Universitet, 2010.

• Ekstern lektor i miljøpolitik på Danish Institute for Study Abroad, 2011.

DY R E V E L F Æ R D


Af Mette KrogsgAArd

Siden 2007 har Novo Nordisk og LIFE – Det Biovidenskabelige Fakultet ved Køben-havns Universitet – samarbejdet om et center for farmakologi, Novo Nordisk-LIFE In Vivo Pharmacology Center. Formålet med centeret er at udklække ph.d.er med speciale i at gennemføre dyrefarmakologi. Aftalen mellem universitet og medicinal-virksomheden ville være udløbet i 2016, men Novo Nordisk har grebet i lommerne og lægger over 40 millioner kroner til forlængelse af centeret.

Koncernchef for forskning og udvik-ling hos Novo Nordisk, Mads Krogsgaard Thomsen, er begejstret for forlængelsen, for der er stadig behov for at uddanne specialister på området.

»Projektet udsprang af den erkendelse, at hvis Novo Nordisk skulle kunne bevare vores hovedkvarter i Danmark, så var det nødvendigt at uddanne flere farmakolo-

ger. I dag uddanner centeret hvert år ad-skillige unge ph.d.er i Danmark med den profil, men udbuddet af farmakologer er stadig for lille. Derfor forlænger vi afta-len med yderligere fire år,« siger Mads Krogsgaard Thomsen, der i 2010 betalte 45 millioner til projektet.

Han understreger, at der ikke er tale om en permanent løsning, for hvis der på et tidspunkt uddannes for mange farmako-loger, er han klar til at afvikle projektet.

»Vi er indstillede på at forlænge med fire år af gangen, for vi kunne jo også havne i den situation, at der er for mange farmakologer i 2020,« siger han.

Plads til fri legI Mads Krogsgaard Thomsens område i Novo Nordisk, forskning og udvikling, ansættes hvert år mellem 500 og 700 personer. En del af dem er dyrlæger, der arbejder med alt fra forskning, kvalitets-sikring og lægemiddelregistrering.

I de syv år centeret har eksisteret, er det ikke blevet udviklet et lægemiddel, som Novo Nordiske har kunnet sætte i produktion. Men det var heller ikke me-ningen.

»Ideen er ikke, at man skal opfinde lægemidler, når man skriver ph.d. – man skal have fri leg, have det spændende og fremfor alt lære nogle vigtige forsknings-metoder. Hvis de studerende senere bliver ansat hos Novo Nordisk, kan vi målrette dem, gøre dem super skarpe og sætte dem ind på nogle specifikke projekter. For når du er fuldt uddannet farmakolog og arbejder på Novo Nordisk, så falder hammeren. Så arbejder du på et projekt, og det er hamrende spændende,« siger Mads Krogsgaard Thomsen.

Hvis det engang skulle ske, at en af de studerende udvikler et lægemiddel, så ejer centeret opfindelsen, og Novo Nor-disk har ret til at forhandle præparatet.

Center for forsøgsdyr sikret frem til 2020Novo Nordisk giver over 40 millioner kroner til centeret for forsøgsdyr ved Københavns Universitet, LIFEPHARM. Det betyder, at centeret får yderligere fire år til at uddanne forskere med dyreforsøg som ekspertområde.

Marsvinestudiet her et blandt mange på LIFEPHARM Centeret, der hører under Sektion for Eksperimentelle Dyremodeller, Institut for Veterinær Sygdomsbiologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.



Af Mette KrogsgAArd

Mads Krogsgaard Thomsen gik på vete-rinærstudiets andet år, da et tilfældigt møde med Poul Hyttel ansporede ham til et liv som forsker. Poul Hyttel var dengang ph.d.-studerende, i dag er han profes-sor i anatomi og biokemi. Han forskede i køer, brunst og reagensglasbefrugtning og inviterede den nysgerrige dyrlægestu-derende med ind i laboratoriet.

»I mikroskopet viste han mig ægceller, sædceller og et lille fostrer, som var et meget hot emne dengang. Jeg blev helt fascineret af det. Så allerede på tredje semester var jeg solgt til stanglakrids. Efter mødet med Poul vidste jeg bare, at jeg ville være forsker. Og fra det tids-punkt gik jeg kun op i at blive forsker. Ikke fordi jeg ikke ville være dyrlæge, men fordi det havde været så vanvittigt spændende at være med ham i laborato-riet,« siger Mads Krogsgaard Thomsen, om den oplevelse, der for alvor tændte en forskergnist i ham.

Fokus på farmaRelativt hurtigt kunne den unge veteri-nærstuderende dog konstatere, at jobmu-lighederne begrænsede sig til farmakologi og mikrobiologi. Derfor lovede han sig selv at skrive en ph.d.-afhandling inden for farmakologi eller mikrobiologi, for så kunne han blive forsker.

Men et ophold på en klinik for små-dyr fik Mads Krogsgaard Thomsen på en mindre omvej.

»Jeg så jo pludselig, hvor helt vanvit-tigt spændende det var at arbejde med hunde og katte. Så det endte med, at jeg

tog tilvalgsfag inden for alle mine favo-ritdyr, hund, kat og hest. Og så sørgede jeg også for at få tilvalgsfag inden for farmakologi og mikrobiologi,« siger den begejstrede Novo-chef, der på den måde sikrede sig en fremtid inden for enten forskning eller arbejdet med smådyr.

En perfekt blanding af forskning og fo-kus på mindre husdyr gik op i en højere enhed, da den dyrlægestuderende sam-men med en lektor på studiet begyndte at forske i hudsygdomme og allergi hos hunde.

»Det arbejde var så spændende, at jeg endte med at søge ph.d. på Institut for mindre husdyr på Københavns Universi-tet,« siger Mads Krogsgaard Thomsen, som endte med at være ansat der i halv-andet år og publicerede flere artikler om hudsygdomme.

»Men jeg kørte sur i det,« siger han. For det var jo forskningen, der for alvor

havde tændt op under ham.

En ombejlet ph.d.-studerendeMidt i sin ph.d. søgte Mads Krogsgaard Thomsen videre. Han ville skifte retning, tilbage til den farmakologi, som havde været en drøm siden mødet med Poul Hyt-tels laboratorium. Efter en snak med rek-tor Folke Rasmussen og farmakologerne på Landbohøjskole lykkedes det at få en ny ph.d. Men der gik kun et år, så fik Mads Krogsgaard Thomsen et tilbud, som han ikke kunne sige nej til.

Løvens Kemiske Fabrik spurgte, om han en dag kunne tænke sig at arbejde for dem. Han måtte skrive sin ph.d. færdig hos dem, og de ville stille laboranter til rådighed.

»Der var nærmest ingen grænser. Jeg må indrømme, at jeg faktisk var meget benovet over tilbuddet, og så manglede jeg penge, som unge mennesker jo gør. Det lød for godt til at være sandt, så jeg

tog derud. Her opdagede jeg, at jeg igen skulle arbejde med hunde, for de brugte dem til nogle specielle forsøg,« siger Mads Krogsgaard Thomsen, der på den måde alligevel endte med at skrive sin ph.d.-afhandling om allergi hos hunde.

Men han havde ikke spildt tiden hos farmakologerne på Landbohøjskole. Også her havde han sørget for at få sit arbejde publiceret. Han siger, at det er en del af hans natur.

»Sådan har jeg altid haft det. Når jeg har lavet noget spændende, så vil jeg gerne dele det med andre.«

Chef for 6.000 ansatteI Mads Krogsgaard Thomsens område på Novo Nordisk arbejder 6.000 medarbej-dere. Her er ganske vist en overvægt af læger, dyrlæger, ingeniører og farmaceu-ter, men de faglige baggrunde er mange.

»Jeg tror – bortset fra kinesisk socio-logi – så har vi alle fag i mit område, og sådan skal det være, når vi er så stort et område. Men dyrlæger har en suveræn bred baggrund. Vi kan tale mus, grise, hunde, katte, fisk, rotter, fisk, får, geder og mennesker, for mennesker er jo bare endnu en dyreart. På den måde har vi en kæmpe fordel, for vi har generelt en bred indsigt i de forskellige dyr, og derudover kan vi sammenligne fra dyreart til dyreart. Humane læger kender jo bare en dyreart, og det er mennesket,« siger han om dyr-lægernes betydning for produktionen i medicinalvirksomheden.

Når ny medicin bliver udviklet, er dyr-læger i de første mange år væsentlige aktører i processen. Deres arbejde kredser om farmakologi, giftighedsundersøgelser eller safety-farmakologi, hvor den gene-relle sikkerhed for præparatet sættes under lup. Senere bliver præparaterne testet klinisk af læger. Mads Krogsgaard Thomsen har taget den farmakologiske

Dyrlægens vej til koncernens topDyr eller medicin. De to emner stod højt på listen med unge Mads Krogsgaard Thomsens frem-tidsdrømme. Han valgte veterinærstudiet som første prioritet, medicin kom på anden pladsen. I dag har han kombineret de to og er koncernchef for forskning og udvikling hos Novo Nordisk.

Mads Krogsgaard Thomsens dr.med.vet. handler om hunde, allergiske sygdomme og betændelsesmediatorer hos hunde.


del af farmakologi-studiet, og det giver ham både en indsigt og en kommunikativ fordel med flere faggrupper.

Jobbet kræver ekstrem ukuelighed Med 20 år i direktørstolen hos medici-nalfirmet har Mads Krogsgaard Thomsen arbejdet i både medgang og modgang. I 2003 og 2004 var hans afdeling, in-novationsafdelingen, uheldig med flere fejlslagne satsninger. Det har taget mange år at vende skuden, men i dag er medicinalvirksomheden i Bagsværd kåret som verdens næstbedste forskningsar-bejdsplads, ligesom deres diabetes-pipe-line betragtes som verdens bedste. Mads Krogsgaard Thomsen er ikke i tvivl om, at hans ukuelighed og optimisme har været nogle af de vigtigste brikker i kampen for at vende skuden.

»Du er nødt til at have en ekstrem ukuelighed, hvor du bare orker at blive ved, og så skal du have et optimistisk sind og tro på tingene. Men det er selvfølgelig også vigtigt at være realistisk og lære af sine fejl. Jeg lærte meget af de ting, der ikke virkede. Og så gjorde vi mere af alt det, som virkede. Det ser ud til at have virket, for billedet er jo fuldstændig vendt om i dag,« konstaterer han og henviser til paletten af ti forskellige biologiske læ-gemidler, som hans afdeling har udviklet inden for de seneste år.

»De er kommet til via fokus, viljen til at lære af sine fejl, optimisme og så en smule held i sprøjten, men heldet tilsmi-ler jo som oftest dem, der er forberedt på at tage i mod det,« siger han og tilføjer, at han for længst havde sagt op, hvis han ikke var optimist af natur.

Med 23 år på samme arbejdsplads kunne de fleste have brug for luftforan-dring, men ikke Mads Krogsgaard Thom-sen. Da uheld og svipsere i 2003 var lidt for talrige i hans afdeling, og aktiekursen faldt, overvejede han alligevel, hvad han skulle, hvis chefstolen røg.

»Der var ikke et firma, som jeg ligeså gerne ville arbejde for. Men jeg havde nok søgt et professorat på Landbohøj-skolen – jeg havde jo en del videnska-belige artikler bag mig. Jeg er helt vild med at undervise,« siger koncernchefen, der er adjungeret professor på veterinær farmakologi og sidder i bestyrelsen for Københavns Universitet.

»Men mit arbejde har virkelig været sjovt alle årene,« siger den innovative optimist fra Novo Nordisk.

Da Mads Krogsgaard Thomsen havde orlov fra sin ph.d., stod han i praksis i tre måneder. Ellers har han holdt sig til forskning.


Fik flere muligheder med alt på et brætEn dyrlæge havde problemer med at få overblik over klinikkens mange forskellige banklån og leasingaftaler. Det ændrede sig totalt, da alt blev samlet et sted.

En dyrlæge henvendte sig til os i fru-stration. Han havde mistet overblikket over sine banklån og leasingaftaler, og bankerne viste ikke forståelse for, at kli-nikkens røntgen- og tandudstyr trængte til udskiftning. Manglende planlægning betød, at investeringer i nyt udstyr oftest skulle gå hurtigt, og derfor kunne det være svært at få en aftale i stand med banken.

Af samme grund var blodtryksappa- rat erhvervet på en leasingkontrakt og ombygningen finansieret i banken til alt for høje renter. Nu havde han stået med hatten i hånden for sidste gang og søgte en anden løsning. Ad hoc-løsningernes tid var forbi.

Vi tog ud og besøgte ham. Og sammen lagde vi en strategi.

Dyrlægen havde ikke altid forudset sit behov for at skifte udstyr. Derfor endte han typisk med ubehagelige afslag på finansiering fra banken. Ved at lægge en strategi har vi nu taget højde for, at han blandt andet skal investere i digital røntgen i løbet af to år.

Tag banken i edDet er vigtigt at lægge en strategi, som banken er med inde over. Men det er nok så vigtigt, at tage banken i ed på aftalen. Faren ved at skaffe finansiering fra flere forskellige sted er, at man mister fleksi-biliteten, fordi alle de små afdrag skal betales. Det er alt for belastende i forhold virksomhedens økonomi. Vi ser hellere, at småinvesteringer under 100.000 kroner kan tages ind over driften, men det er langt fra normen hos de klinikker, som søger hjælp hos os. Samtidig kan det blive en dyr fornøjelse at hente finansiering forskellige steder. Renten kan hurtigt blive dobbelt så høj, som hvis alt var samlet et enkelt sted.

I forhold til de mindre investeringer sparer en dyrlæge for eksempel mange penge ved at bruge sin dagligdagslikvi-ditet til at betale, fremfor at spare et afdrag op hver måned. Det betyder færre renteudgifter.

Vi ved, at dyrlæger har brug for både anlægsfinansiering og driftsfinansiering. Derfor arbejder vi altid med det som ud-gangspunkt, når vi rådgiver vores mange dyrlægekunder og lægger strategien sam-men.

Kontinuitet er vigtigDyrlægerne skal vide sig sikre på, at vi hjælper dem både nu, næste år og om fem år. Den kontinuitet betyder, at dyr-lægen ikke skal stå med hatten i hånden, mens banken meddeler, at investeringen må vente til årsregnskabet er godkendt. For det kan let resultere i, at klinikken mister kadencen i forhold til udskiftning af udstyr, som det skete for den dyrlæge, vi netop har hjulpet.

I dag er det mest slidte udstyr udskif-tet, og vi har sørget for luft på deres driftskredit, så de kan foretage småin-vesteringer over de næste to år. På den måde skal de ikke komme og spørge om mindre investeringer.

Vi er heldige at se mange klinikker, fordi vi har valgt at fokusere på dyrlæger, læger, tandlæger og revisorer. Ligesom hestedyrlægen har sit speciale, og kli-nikken for smådyr har sit, er vores fokus rettet mod dette snævre felt. Vi følger brancherne tæt og leverer derfor kvalifi-ceret sparring.

For os er det naturligt, at dyrlæger stiller krav om, at banken for eksempel ved, hvor lang tid et røntgenapparat holde, og at banken kender til nødven-digheden af at følge med den teknolo-giske udvikling.

Ø KO N O M I

Kristian EbdrupErhvervskundechefLån & Spar

Direkte nr. 3378 [email protected]

DROP OPSAMLINGSSØER VED FRAVÆNNING

Forsøg fra VSP viser at fravænning af skravl-grise til en optimeret sti giver lige så gode produktions resultater som ved en ammeso og en bedre økonomi (+17 kr./gris).

Ved at bruge First Feeder® ved fravænning øges det indtjeningen med yderligere 32 kr. pr. gris.

Ring 3368 6000 for bestilling

– til små fravænningsgrise

Forsøg 1 Tørfoder First FeederVægt dag 21 4,31 4,3Vægt dag 35 7,50 8,10 +8%Foderindtag g/dag 219 282 +28%Tilvækst g/dag 228 272 +19%

First Feeder®, den perfekte fodermester:

Forsøg 2 Tørfoder First FeederVægt dag 25 6,0 6,0Vægt dag 37 8,8 9,5 +7%Vægt dag 50 12,5 13,1 +5%Foderindtag g/dag 275 353 +22%Tilvækst g/dag 275 300 +9%

– til større fravænningsgrise

Fordele ved First Feeder®

• Bedre tilvækst• Højere foderoptag• Lavere foderforbrug• Bedre mave-tarmsundhed

DLG_PrimeFeed_ann_First_Feeder_210x297_NOV14.indd 1 13-10-2014 11:02:22


DROP OPSAMLINGSSØER VED FRAVÆNNING

Forsøg fra VSP viser at fravænning af skravl-grise til en optimeret sti giver lige så gode produktions resultater som ved en ammeso og en bedre økonomi (+17 kr./gris).

Ved at bruge First Feeder® ved fravænning øges det indtjeningen med yderligere 32 kr. pr. gris.

Ring 3368 6000 for bestilling

– til små fravænningsgrise

Forsøg 1 Tørfoder First FeederVægt dag 21 4,31 4,3Vægt dag 35 7,50 8,10 +8%Foderindtag g/dag 219 282 +28%Tilvækst g/dag 228 272 +19%

First Feeder®, den perfekte fodermester:

Forsøg 2 Tørfoder First FeederVægt dag 25 6,0 6,0Vægt dag 37 8,8 9,5 +7%Vægt dag 50 12,5 13,1 +5%Foderindtag g/dag 275 353 +22%Tilvækst g/dag 275 300 +9%

– til større fravænningsgrise

Fordele ved First Feeder®

• Bedre tilvækst• Højere foderoptag• Lavere foderforbrug• Bedre mave-tarmsundhed

DLG_PrimeFeed_ann_First_Feeder_210x297_NOV14.indd 1 13-10-2014 11:02:22

Af tinA løvBoM Petersen – foto jj KoMMuniKAtion

Årsmødet for SvHKS, der blev afholdt på Radisson Blu Scan-dinavia Hotel i Aarhus 7. og 8. november, lignede på flere områder sig selv. Der var masser af relevante forelæsninger på et højt fagligt niveau, de cirka 200 udstillere fordelt på 50 stande gav deltagerne mulighed for at orientere sig om nye produkter på markedet – og årsmødet dannede rammen for, at man kunne netværke og være socialt sammen henover to intense dage.

Alligevel var der et par nyskabelser på årsmødet, som koor-dinator Stine Elkjær Madsen fornemmer, deltagerne tog rigtig godt i mod.

»Vi introducerede i år to master class forløb om henholdsvis tænder og brug af røntgenbilleder samt rekonstruktiv kirurgi. Her fik deltagerne mulighed for at tilkøbe undervisning med nogle af de fagfolk, der ved allermest om de to emner. Og fra den respons, jeg har indtil nu har fået på de to master class, vurderer jeg, at det er noget, vi vil gentage. For deltagerne var begejstrede for at kunne fordybe og dygtiggøre sig på den måde,« fortæller Stine Elkjær Madsen.

Hun er selv dyrlæge og medejer af Odsherred Dyrehospital, og har i år haft ansvaret for at sammensætte det omfattende program for årsmødet.

»Ud over en lang række forskellige oplæg på et meget højt fagligt niveau udbød vi i år også et lidt blødere spor, hvor del-tagerne kunne høre om blandt andet stress, præstationsfælden og positiv psykologi. Tanken er, at vi som veterinært personale også har behov for at lære, hvordan vi bedst passer på os selv i en travl hverdag. Og ud fra interessen for det spor vurderer jeg, at det har været en succes,« fortæller Stine Elkjær Madsen.

Feedback fra deltagerneI alt deltog 626 dyrlæger, veterinærsygeplejersker og udstil-lere på årsmødet i Aarhus, og det betyder en lille nedgang i deltagertallet i forhold til sidste år.

»Det er særligt veterinærsygeplejerskerne, der i år er blevet væk, og det er vi da kede af, fordi sygeplejerskerne er en vigtig del af både det faglige og det sociale program. Derfor vil vi nu efterfølgende evaluere på, om det er det faglige program eller måske snarere økonomien i praksis, der har gjort, at vi har færre tilmeldte veterinærsygeplejersker,« lyder det fra Stine Elkjær Madsen.

Hun glæder sig imidlertid over, at stort set samtlige foredrag og oplæg har været velbesøgte på årsmødet.

»Deltagerne har fordelt sig bredt over alle aktiviteter, og det er positivt. Samtidig er det jo skønt at opleve, hvor gode vi er til

at være sociale med hinanden. Jeg har mødt hele dyreklinikker og hospitaler, hvor man har prioriteret at sende alt personale afsted til årsmødet, fordi man her ikke kun får relevant fagligt input, men også har tid til at være sociale sammen.«

Samtlige deltagere har nu modtaget et evalueringsskema, hvor de har mulighed for at melde tilbage til arrangørerne med ris og ros. Derudover holdt Stine Elkjær Madsen som noget nyt allerede på årsmødets sidste dag et evalueringsmøde med udstillerne, hvor de bød ind med mundtlig feedback.

»Jeg fik både masser af god respons og forslag til, hvad vi kunne gøre anderledes. Det er vigtigt løbende at have en tæt dialog omkring forventninger og præmisser, så vi fremadrettet sikrer, at årsmødet rammer målgruppen og fastholder vores position på et marked, hvor der dukker flere og flere kursus-udbydere op,« siger Stine Elkjær Madsen, som ser frem til at organisere og planlægge årsmødet i 2015.

God respons på nye tiltag ved årsmødeFagligt indhold og socialt samvær i kendte rammer vægtes højt blandt deltagerne på årsmødet for SvHKS. Men de takker også gerne ja til nye tiltag, lyder det fra koordinator Stine Elkjær Madsen, som er i fuld gang med at evaluere det netop overståede årsmøde.

Verdensledende online journalsystem

SkyVets ApSRobert Jacobsens Vej 66ADK-2300 København S

+45 8988 4170 - www.skyvets.com - [email protected]

Så du det på årsmødet?

Årsmødet i glimt


Af Mette KrogsgAArd

Prisen som årets veterinærsygeplejerske 2014 blev 7. november tildelt Christina Vildershøj fra Centrum Dyreklinik i Kø-benhavn. Veterinærsygeplejersken har udmærket sig med sin faglighed inden for særligt marsvin og kaniner. For den 36-årige veterinærsygeplejerske er kårin-gen en stor ære.

»Jeg kan ikke forestille mig en større æresvisning,« siger Christina Vildershøj, der har klienter, som gerne kører fra Faxe eller Taastrup, for at komme til klinik-ken på Vesterbro i København med deres kaniner og marsvin.

Og det er en tendens, som veterinær-sygeplejersken er glad for.

»Det gør jo, at vi bliver bedre hele ti-den, for vi får rigtig meget erfaring med de her dyr,« siger Christina Vildershøj,

der er ledende veterinærsygeplejerske på klinikken med ansvar for elever og drift.

Det er hendes håb, at hun med prisen kan henlede dyrlægers opmærksomhed på kaniner og marsvin. Der er nemlig flere punkter, hvor dyrlæger og veterinærsyge-plejersker kan lære mere om de små dyr.

»For eksempel har mange hunmarsvin ovariecyster, så hvis man ikke vænner sig til lige at mærke bugen igennem på mar-svinet, så opdager man dem ikke,« siger Christina Vildershøj.

En anden udbredt misforståelse er, at marsvin og kaniner har bedst af tørfoder. I konsultationerne bruger veterinærsy-geplejersken derfor en alternativ foder-pyramide. Her er der hø i bunden, grønt i midten og tørfoder i toppen.

»Marsvin og kaniner bliver tykke af tørfoder, men det er naturligt for dem at spise bladgrønt og hø,« siger Christina

Vildershøj, der tager skridtet fuldt ud og opfordrer til at være varsom med frugt og sukkerholdige grøntsager som for ek-sempel gulerod.

VSP med egne konsultationerI klinikken på Vesterbro har Christina Vildershøj efterhånden langt de fleste konsultationer med marsvin. Og hun er så småt begyndt at have ansvar for ka-ninerne.

»Jeg har fået så meget erfaring, at jeg gennemfører sundhedstjek og hjælper ejerne med gode råd om foder og ad-færd,« siger årets veterinærsygeplejerske, som mener, at hun er heldig, når hun får den form for ansvar.

»Det er nok ikke alle klinikker, hvor en veterinærsygeplejerske få lov til at lave sundhedstjek og deciderede sygdomskon-sultationer, men jeg har en chef, der viser mig tillid og giver mig plads til at lære nyt,« siger hun.

Christina Vildershøj har været to uger i Australien for at arbejde på et hospital med speciale i de små dyr. Da hun vendte hjem, var det med ekspertise på området. Hendes viden har betydet, at klinikken er blevet efterspurgt blandt klienter med marsvin og kaniner, ligesom klinikken får henvisninger fra andre dyrlæger. Samtidig har Christina Vildershøj lært fra sig, så klinikkens dyrlæger har fået mere viden på området.

Hun er langt fra færdig med at dygtig-gøre sig inden for kanin- og marsvin-om-rådet. Men hun ved endnu ikke, om hun vil rejse tilbage til hospitalet i Australien for at suge viden til sig igen, eller om hun skal søge mod den engelske organisation Cambridge Cavy Trust, der tager hånd om marsvin.

Brancheskift af dimensioner Det lå ikke i kortene, at Christina Vilders-høj skulle arbejde med dyr. Oprindeligt er hun nemlig uddannet cand. mag. i

Årets veterinærsygeplejerske er ekspert i kaniner og marsvinVeterinærsygeplejerske Christina Vildershøj blev kåret som den bedste i sit fag på årsmødet for Sektion vedrørende Hund, Kat og Smådyr 7. november 2014

Det blev fejret med maner, da Christina Vildershøj blev kåret som årets veterinærsygeplejer-ske 2014. Fra venstre Malene Brendorp Meyer fra Veterinærsygeplejerskernes Fagforening, Martin Sciuto fra Merial Norden, Christina Vildershøj og Stine Elkjær Madsen fra Den Danske Dyrlægeforening.


Livslang tryghed med en god forsikring

Medlem afDyrenes Beskyttelsefår 10% rabat på forsikringen.

Agria er specialister i dyreforsikringer. Vi har forsikret hunde siden 1924.

www.agria.dk – telefon 70 10 10 65

Hvad gør du hvis din hund kommer til skade eller bliver syg? Dyrlægeomkostningerne kan hurtigt løbe op i mange tusinde kroner.

Du kan få sygeforsikring og ansvarsforsikring af din hund fra under 100 kroner per måned. Vi kan sygeforsikre din hund uanset om den er ung eller gammel. Få et skræddersyet tilbud til din hund, som dækker dine ønsker og behov.

Beregn prisen og tegn forsikring online på www.agria.dk eller ring til os på 70 10 10 65.

C296866_Agria DK Hund_102x280.indd 1 2014-08-08 13:19

fransk og spansk, og inden hun kastede sig ind i det veteri-nære fag, arbejdede hun som gymnasielærer i fem år. Først da Christina Vildershøj var 28 år, besluttede hun at skifte branche. Først blev hun trainee og senere butikschef i Maxi Zoo. Og som 32-årig blev hun veterinærsygeplejerske-elev i Centrum Dyreklinik, hvor hun i dag arbejder som ledende veterinærsygeplejerske.

»Det er jo noget af et brancheskift, men jeg har aldrig fortrudt det,« siger hun glad.

Arbejdet med marsvin og kaniner er ikke forbeholdt almin-delig kontortid for Christina Vildershøjs vedkommende. I sin fritid formidler hun nogle af de dyr, som ellers skulle aflives, og så er hun formand for Dansk Marsvineklub. Her står hun blandt andet for at undersøge marsvin, inden de lukkes ind til udstillinger. Det har givet hende en særlig erfaring, som hun kan bruge i sit arbejde på klinikken.

»Jeg er vant til at gennemgår marsvinene meget minuti-øst. Det er nok lidt grundigere, end man ellers ville gøre i branchen,« siger Christina Vildershøj, der ofte opdager lus, som boet i pelsen i flere år.

I sin iver efter at sprede sin store viden om kaniner og marsvin har Christina Vildershøj skrevet lærerbogsmaterialet, som bruges når Hansenbergs veteriærsygeplejerskestuderende skal lære om de små dyr.

Merial Norden er sponsor for prisen som årets veterinærsy-geplejerske og de 10.000 kroner, som følger vinderen mod-tager.

NOMINEREDE TIL MERIALS PRIS SOMÅRETS PRAKTISERENDE VSP’ER

• Sarah Hjort Hansen, Dyrlægeringen, Fyn

• Trine Rasmussen, Gundsø Dyreklinik

• Christina Vildershøj, Centrum Dyreklinik, KBH.

• Marianne Rasmussen, Vordingborg Dyrehospital

• Tine Toxværd-Larsen og Signe Skorstensgaard, Skibby dyreklinik

• Maria Munk Nielsen, Aarhus Dyrehospital

• Maria Paulin og Rikke Schnoor, Haderslev

• dyrehospital

• Tanja Vad Ravnborg, Center Dyreklinik, Viborg

• Elisabeth Normann Wraa Hansen, Vestfyns Dyrlæger

• Maria Ann Povlsen, Rynkeby Dyreklinik

• Anita Sander, Dyrlægeteamet Sydvet

• Stine Borre Langbjerg-Andersen, dyrlæge Susanne Forchhammer

• Ann-Britt Holmegaard Gravlund-Krat, Skibhus Dyreklinik.


Af Mette KrogsgAArd – foto lArs Møller

På al verdens hospitaler har der længe været fokus på god kommunikation mel-lem personale og patient. Men når det gælder den veterinære branche, er kom-munikation stadig et overset område blandt landets dyrlæger og veterinærsy-geplejersker.

Det vurderer Henrik Schøneberg, der har specialiseret sig i at undervise dyr-læger og veterinærsygeplejerske i det, der betegnes som veterinær kommunikation.

»Dyrlæger har længe troet, at god kom-

munikation kom med erfaringen ude i det virkelige liv. Samtidig har de ikke ment, at kommunikation er fagligt relevant. Begge dele er dog forkert,« siger han.

Faget veterinær kommunikation er ifølge Henrik Schøneberg baseret på de seneste 15 års videnskabelige undersø-gelser på området. Selv ser han det som et topmoderne redskab til at blive mere bevidst om, hvordan man kommunikerer med klienterne. Og han oplever, at ind-stillingen til at arbejde med veterinær kommunikation så småt er begyndt at ændre sig på dyreklinikkerne.

»Kommunikation handler i høj grad om rutiner. Man sætter sig for det meste hur-tigt fast på bestemte rutiner, og bruger så de næste 100.000 klientsamtaler på at begå de samme fejl om og om igen,« siger han og tilføjer, at kommunikation er en af de ting, som klienter har særligt for øje, når de skal vælge dyrlæge, og at forbedret kommunikation er nødvendig for at få succes.

Klienter der ikke bliver hørtMisforståelser, klienter der ikke bliver hørt – og dårlige vaner, der i værste fald

Bliv bedre til at lytteStil flere åbne spørgsmål og giv dig tid til at lytte til klienterne. På den måde kan dyrlæger forbedre klinikkens bundlinje, lyder det fra Henrik Schøneberg, der arbejder med veterinær kommunikation.

Når Henrik Schøneberg observerer, hvordan personalet kommunikerer med klienterne, holder han sig diskret i baggrunden. Meningen er, at man slet ikke bemærker hans tilstedeværelse.


fører til konflikter. Det er nogle af de udfordringer, der kan opstå, hvis ikke man er i stand til at kommunikere hensigts-mæssigt med sine klienter, erfarer Henrik Schøneberg, som gennem de seneste år har arbejdet ihærdigt for at få landets dyrlæger til at kommunikere bedre med deres klienter. Han ser en tydelig tendens til ledende spørgsmål, hastværk og klien-ter, der ikke bliver hørt.

Den første dyreklinik han hjalp var Avedøre Dyreklinik. Siden er flere kommet til – blandt andet Kongelundens Dyrekli-nik på Amager. Her oplevede man for et års tid siden, at misforståelser fyldte lidt for meget i hverdagen. Og for at ændre det, allierede klinikken sig med Henrik Schøneberg. Han besøgte klinikken første gang i 2013, og nu et år efter er han til-bage igen. For der er kommet meget nyt personale siden sidst, så ejer og dyrlæge Annette Fugl Thomsen vurderede, at der igen var behov for at sætte fokus på kom-munikationen med klienterne.

Ganske vist er konflikterne blevet væ-sentligt færre på det forløbne år, men hun vil gerne sikre, at alle ved, hvordan de kommunikerer godt med klinikkens klienter.

Færre utilfredse klienterDet kan være en voldsom oplevelse for en dyrlæge eller en veterinærsygeplejerske at stå med utilfredse klienter. På Konge-lundens Dyreklinik er der i det forløbne år blevet væsentligt færre af de situationer, fremgår det af det fællesmøde, persona-let holder med Henrik Schøneberg. Her

får de tilbagemeldinger på deres måde at kommunikere på, efter at han har ob-serveret arbejdsgangene på klinikken i nogle timer.

Dyrlæge Christina Stougaard Plaetner er en af dem, der har oplevet, at der er blevet længere mellem konflikterne med klienter, og det, mener hun, skyldes Hen-rik Schønebergs besøg forrige år.

Selv har hun eksempelvis ændret sin måde at håndtere utilfredsheden på, efter at Henrik Schønebergs oplæg gav hende et nyt perspektiv på konfliktsituatio-nerne. I dag lader hun derfor utilfredse klienter tale ud. Samtidig har hun bevidst

undladt at gå i forsvarsposition, forklare sig eller undskylde, mens klienten taler.

»I Henriks oplæg beskrev han, hvordan klienterne har forberedt en tale, som de holder. Og den tale har jeg nu lært at give dem mulighed for at aflevere. Når de har gjort det, har de raset ud. Faktisk er det tit endt med, at jeg har fået en krammer, inden de er gået igen,« siger Christina Stougaard om den effektfulde forandring.

Åbne spørgsmål er vigtigeBåde Henrik Schøneberg og de ansatte på Kongelundens Dyreklinik ved, at der i huset er en vis tendens til at benytte

Efter at Henrik Schøneberg har været ’flue på væggen’ på Kongelundens Dyreklinik, samles alle ansatte for at lytte til hans observationer og få gode råd til at forbedre kommunikatio-nen med klienterne.

Idexx Telemedicin styrker vores arbejde, fordi det giver en mere sikker diagnose i komplicerede tilfælde. Vi sætter stor pris på tilgangen til en uvildig ‘second opinion’. Og så er tilgængeligheden til en radiolog døgnet rundt god, når man har brug for en andens mening en sen nattetime.

Henrik Jørgensen, Store Havelse Dyreklinik

IDEXX Telemedicine ConsultantsRadiology | Cardiology | Specialty services www.idexx.eu

All

®/T

M m

arks

are

ow

ned

by ID

EXX

Lab

orat

orie

s, In

c. o

r its

affi

liate

s in

the

Uni

ted

Sta

tes

and/

or o

ther

cou

ntrie

s.

© 2

014

IDE

XX L

abor

ator

ies.

Inc.

All

right

s re

serv

ed ·

1408

001-

081

4-D

K

1408001-0814-DK Telemedicine 1/3 AD.indd 1 8/7/14 1:50 PM


sig af ledende spørgsmål. De ansatte vil egentlig gerne ændre det, for det bunder primært i en dårlig vane. Siden forrige besøg er personalet da også blevet langt mere opmærksomme på at bruge åbne spørgsmål, særligt når konsultationerne begynder. Igen handler det om, at give klienterne mulighed for at komme af med den dagsorden, som de har lagt hjem-mefra.

»Måske snyder man i virkeligheden mest sig selv, hvis man ikke stiller åbne spørgsmål. For så får du kun svar på det, du spørger om,« siger dyrlæge Maja Wen-gel, som oplever, at hun får væsentligt information med åbne spørgsmål.

Både hun og andre af de ansatte har oplevet, at de er gået glip af vigtig in-formation, fordi de var for ledende i deres adfærd.

»Så tænker man bagefter, hvorfor fan-den sagde de ikke det til mig?« siger Maja Wengel om de frustrerende situationer.

Særligt et spørgsmål sparer tidDet forløbne år har Maja Wengel særligt taget et bestemt spørgsmål til sig. Hun spørger altid, om der er mere, hun skal se på, inden konsultationen afsluttes. Eller næsten altid.

»Hvis klienten i forvejen har taget 45 minutter, mens der var afsat et kvarter, så spørger jeg ikke. For så skal vi netop ikke se på mere,« siger hun.

De andre dyrlæger nikker genkendende til hendes nye vane. De er stort set alle sammen begyndt at stille det spørgsmål, og effekten er tydelig. Klienterne bliver glade og oplever, at de får bedre service.

»Det spørger jeg nu aldrig om,« lyder det stille fra den nyansatte dyrlæge Trine Kring Rasmussen. Hun har aldrig tænkt over, at det kunne være en god udgangs-replik, for der er jo altid klienter i kø.

Det sætter gang i en sand storm af begrundelser for, at hun skal implemen-tere det i sin praksis. De andre dyrlæger påpeger, at de ligefrem sparer tid ved at spørge, inden konsultationen slutter. De-res erfaring er nemlig, at klienterne ellers kommer i tanke om andre problemer, når de kommer ud i venteværelset.

»Så skal veterinærsygeplejersken ind og

Henrik Schøneberg er cand. mag. i filosofi og videnskabsteori.

Han har tidligere været gæsteforelæser på Institut for Klinisk Veterinær-

og Husdyrvidenskab på Københavns Universitet.

http://ikvh.ku.dk/

http://ikvh.ku.dk/

http://www.ku.dk/


spørge os igen. Det tager hurtigt et kvar-ter ekstra. Så man hjælper sig selv ved at spørge, mens man lige hurtigt kan se på det,« siger Christina Stougaard Plaetner.

Spørg om det er forståetKun omkring halvdelen af de behandlin-ger, som dyrlæger sætter i gang, bliver fulgt til dørs af klienterne, fortæller Hen-rik Schøneberg. Af samme årsag foreslog han for et år siden de ansatte på Konge-lundens Dyreklinik et særligt fokusom-råde: Inden klienten går, skal dyrlægen sikre sig, at klienten forstår, hvad der skal ske med patienten. I dag vil han gerne vide, hvordan det er gået med den del af udviklingsarbejdet.

Der bliver stille rundt om bordet. Nogle har glemt det. Andre har valgt det fra, fordi de synes, det virker upassende og nedværdigende.

»I giver gode forklaringer, men I kan med fordel få klienterne til at gentage forklaringerne. Så ved I, om de har for-stået, hvad de skal gøre, når de kommer hjem,« fastholder han.

Under sine observationer har han be-mærket flere situationer, hvor klienter

virkede usikre på dyrlægernes instruk-ser.

»Men de kan ikke lide at spørge, for de ved, at I har travlt og vil ikke spørge dumt,« siger Henrik Schøneberg og fore-

slår både dyrlæger og veterinærsygeple-jersker, at de skal få klienterne til at gen-tage vejledningen inden de sendes hjem.

For at undgå at virke nedvurderende opfordrer han dem til at tilføje et: »Bare

Telefon 7011 0800 · www.tvc.dk

Har du brug for en stærk og kompetent rådgiver?

Så lad Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen blive din juridiske samarbejdspartner.

Vi dækker alle juridiske spidskompetencer og udvælger altid nøje den eller de af vores juridi-ske specialister, der bedst kan styrke din praksis og tackle de udfordringer, du måtte stå overfor. Det kan eksempelvis være køb og salg af praksis, erhvervslejeforhold, selskabsret, generations- skifte, leasing, personalejura og kontrakter.

Med os er du sikret engagement og rådgivning på et højt fagligt plan.

Som et af de største advokatfirmaer i Danmark med kontorer i København, Aarhus, Roskilde, Kolding og Vejle er vi et landsdækkende netværk med ca. 160 medarbejdere.

Vil du høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig og din praksis, er du velkommen til et gratis indledende møde over en kop kaffe.

En stærk rådgiver i praksis

ROSKILDE · KØBENHAVN · AARHUS · KOLDING · VEJLE

Rune Tarnø,partner, advokat (L)Tlf. 8734 [email protected]

Anders Rynkebjerg,partner, advokat (H)Tlf. 8734 [email protected]

Jørgen Lykkegård, partner, advokat (H) Tlf. 8734 7562 [email protected]

Annette Fugl Madsen er dyrlæge og ejer af Kongelunden Dyreklinik. Hun mener ikke, at de på klinikken har været gode nok til at følge op på Henrik Schønebergs anbefalinger, siden han sidste år var på besøg.


så jeg er sikker på, jeg har udtrykt mig forståeligt«. Den version vinder terræn bordet rundt, for personalet vil gerne sig-nalere, at det jo er dem selv, der er årsag til manglende forståelse, ikke klienten.

»I kan også spørge, om I sammen skal gennemgå det, de skal fortælle familien, når de kommer hjem,« siger Henrik Schø-neberg.

Dyrlæge Maja Wengel byder ind med et konkret tip. Hendes erfaring er, at når hun viser klienten æsken med medicin, begynder klienten at læse teksten op. Og så kan hun supplere med præciserende oplysninger.

I følelsesmæssige situationer kan det dog være vanskeligt. For eksempel afli-vede Maja Wengel akut en hund hjemme hos ejeren. Dagen efter ringede ejeren for at spørge, hvad hunden egentlig fejlede.

»Hun var med på, at den måtte aflives. Men det, vi havde snakket om, havde hun ikke forstået, fordi hun var så ked af det,« siger Maja Wengel.

»Ja, det er svært at høre efter, når man er følelsesmæssigt oprevet. Det svarer til at skulle lære matematik under den kolde bruser,« siger Henrik Schøneberg og an-befaler fysisk kontakt som en mulighed for at trænge igennem til klienter, der er følelsesmæssigt påvirkede.

»Giv et lommetørklæde eller læg en hånd på armen af dem. Det kan gøre hele forskellen,« siger han.

Gør klienten til samarbejdspartnerChristina Lauritzen er veterinærsygeple-jerske. Hun sidder ofte i skranken, hvor hun modtager klienter og patienter. Henrik Schøneberg har bemærket, at hun rosende bekræfter klienterne. Det gælder både, når snakken går på patienten, og når de skal finde et tidspunkt for konsultation.

»Du sagde: ”Det er godt, du er flek-sibel,” da I skulle finde en tid til hen-des hund. Dermed giver du udtryk for, at klienten er en, som du skal samarbejde med. Ved at vise, at I er i et samarbejde, bliver klienten mere samarbejdsvillig. Og det gør jo jeres arbejde lettere,« siger Henrik Schøneberg.

Under en anden af sine observationer i receptionen har Henrik Schøneberg be-mærket, at Christina Lauritsen virkede uinteresseret, da en klient ville vise et billede af sin hunds sår. Hun indvilgede i at se det og så straks, at der måtte en dyrlæge ind over.

»Det var et vigtigt billede. Og derfor var det vigtigt, at hun viste dig billedet. Det er et godt eksempel på det samarbejde, I har med klienterne,« siger han.

Veterinærsygeplejersken medgiver, at det var et vigtig billede, men forklarer at hun synes, det var en svær situation. For klienterne er begyndt at sende billeder til klinikken frem for at tage deres hund med til dyrlægen.

»Derfor vil vi helst ikke se billeder, for vi kan ikke behandle dyret på baggrund af et billede,« siger hun frustreret over det tilbagevendende problem, der tikker ind i skranken. For hvordan kan hun være imødekommende samtidig? Det er en svær balancegang, når man helt vil undgå at antyde, at billederne ikke kan bruges til noget som helst. Men som ansigtet udad-til risikerer man at virke afvisende uden at ville det.

Anbefalingen fra Henrik Schøneberg er at være høflig og klar i spyttet.

»Du kunne begynde med at sige til klienten, at det er godt hun er opmærk-som. Se så på billedet og sig, at du ikke kan vurdere noget ud fra billeder, så du anbefaler hende at komme forbi med sit dyr,« siger han og understreger, at alt kan vendes til noget positivt.

På den baggrund vælger veterinærsy-geplejersken en ny strategi, når klienter tropper op med billeder af deres syge dyr. Hun vil fremover se på det med dyb inte-resse og efterfølgende sige, at hun ikke kan vurdere det ud fra et billede.

Klienter vil vælge selvPå ét område er dyrlægerne på klinikken ikke blevet bedre siden forrige år. De giver stadig ikke klienterne valgmuligheder, når de foreslår behandling. I stedet fortæller de klienterne, hvad de skal gøre.

»Men der er stor forskel på at sige: ”Du skal gøre det her,” og på at stille forskel-lige valgmuligheder op, som I forklarer konsekvenserne af,« siger Henrik Schø-neberg.

Han mener generelt, at det er bedre at lade klienten vælge behandlingsformen på et oplyst grundlag. For på den måde er der større sandsynlighed for, at klienten følger dyrlægens råd.

Dyrlæge Christina Stougaard Plaetner er ikke enig i, at der skal være valgfri-hed. Hvis dyret har ondt, skal det smer-telindres, slår hun fast.

»Klienterne kan vælge, om de vil have det i fast eller flydende form,« lyder hen-des kompromis.

Men Henrik Schønebergs pointe er igen, at dyrlægerne skal sikre sig, at deres be-handling bliver fulgt til punkt og prikke. Og det er der større chance for, hvis kli-

Golden retrieveren, Lucy, er begyndt at halte. Ejeren har fundet en knude på Lucys pote, så dyrlæge Maja Wengel tager en finnålsbiopsi. Hun vil undersøge for cancer.


www.vet-allergy.com · [email protected] · tlf: 7027 2535 Skalcentret · Skalhuse 13 · 9240 Nibe

Heska® Allercept® testPræcis IgE test ved atopisk dermatitis og atopisk luftvejslidelse. Benytter høj affinitets Fc Receptor med specifik binding til IgE.

NB!! KUN 1 ML SERUM

Svar med tolkning af resultat og individuelvejledning vedrørende terapi under danske forhold.

Hund og Kat:• E-Screen2G

(indendørs, græs/ukrudt, træer)• Skandinavisk paneltest (24 allergener)• Indendørs paneltest (12 allergener)• Pollen panel (12 allergener)• Pollen-Indendørs panel

(24 allergener)• Malassezia specifik IgE test

Hest:• Screening panel (husstøvmider,

lagermider, skimmelsvampe, insekter, pollen grp 1 og grp 2)

• Hestepanel (24 allergener)• Helårspanel til hest (12 allergener)• Pollen (12 allergener) • Udvidet pollen (23 allergener)• Insektpanel (6 allergener)

Prøveglas og svarkuverter · Klientbrochurer til hund og kat · Løbende kvalitetskontrol fra HESKA i Schweiz ·

Dermatologisk rådgivning for kollegaer

Vet-Allergy

Når din tid er for dyr!

Dyrlægernes IT-løsning

Novasoft A/S Langdyssen 5, 8200 Århus N, Tlf. 7027 0744, Fax. 7027 0755 Mobil. 2172 6101, Mail. [email protected], www.novasoft.dk

Vetvision programmets journalfaglige dele er udviklet i samarbejde med følgende medarbejdere ved Hospital for Mindre Husdyr på Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole. Lektor Thomas Eriksen,

Lektor Henriette Strøm, Dyrlæge Asger Wenck. Andre Bidragsydere: Lektor A.T. Kristensen, Hospital for Mindre Husdyr (tilpasning til problemorienteret journalisering POMR).

Hjælper med at holde journaler ajour, tidsbestilling, korrekt medicinering, overholdelse af lovgivningen og ikke

mindst fakturering.

Kontakt os gerne for en uforpligtende demonstration

af Vetvision

Hunden Lucys ejer fortæller, at hun er bioanalytiker, og det åbner op for en ny form for samtale, hvor dyrlæge Maja Wengel tilbyder klienten at få et sæt prøver med hjem.

enten var med på holdet, da behandlings-formen blev valgt.

»Måske foreslår I et dyrere alternativ. Mange dyrlæger tænker, at de skal gøre behandlingen så billig som muligt. Men i virkeligheden vil klienterne gerne betale for behandling. De vil bare vide, hvad de får for pengene,« siger han og understre-ger vigtigheden af at forklare konsekven-serne af de forskellige muligheder.

Aflivning er også en valgmulighedHenrik Schøneberg fremhæver endnu et eksempel fra sine observationer på klinik-ken. En klient fik præsenteret prisen på behandling af sin hund.

»Det var dyrt,« lød hendes reaktion.Han fremhæver historien, fordi han

godt vil oversætte bemærkningen. Han mener nemlig ikke, at klienten anså prisen for at være for høj, men hun ville gerne vide, hvad hun fik for pengene.

»Skær ud i pap, hvorfor det er til gavn for dyret at vælge den metode, som I fore-trækker. Og vent så på svaret. I langt de fleste tilfælde vil klienterne følge jeres an-befaling, hvis de forstår, hvorfor det gav-ner deres dyr,« siger Henrik Schøneberg.

Maja Wengel påpeger, at en aflivning

for så vidt også er en valgmulighed, hvis ejeren ikke ønsker, at dyret skal have medicin.

»Man behøver ikke sige det hårdt. Men man kan anbefale, at den bliver aflivet, hvis alternativet er, at den har smerte resten af livet,« siger hun.

Hendes forslag vinder indpas rundt om bordet. Faktisk mener de andre, at hun

på den måde signalerer, hvor vigtig be-handlingen er.

Åbning for akutte opkald gør indtrykEn fast rutine på klinikken er faldet Hen-rik Schøneberg for brystet. Det drejer sig om den første sætning, som veterinærsy-geplejerskerne siger, når de tager telefo-nen, og der er kø.

DYRLÆGEN • 6/201432

Her er Henrik Schønebergs seks vigtigste råd til at skabe god kommunikation på dyreklinikken:

1 Spørg som det første, hvad klienten har på hjertet. Ti stille og lyt.

2 Spørg klienten, om du har forklaret dig godt nok?

3 Giv flere valgmuligheder og forklar konsekvenserne.

4 Spørg: Er der andet, vi skal se på i dag?

5 Vis interesse for klientens følelser og synspunkter, og for patientens ve og vel.

6 Lyt interesseret og uden at afbryde, hvis klienten er utilfreds.

6 GODE RÅD TIL AT LØFTE KOMMUNIKATIONEN

✁

Klip ud og hæng op


GLÆDELIG JUL – OG TAK FOR I ÅRGlædelig jul og tak for et godt samarbejde igen i år. Også tak til alle dem, der kiggede forbi vores stand ved SvHKS’ årsmøde i Aarhus i sidste måned.

Som altid hører vi meget gerne fra jer, hvis I har forslag til, hvordan vi kan understøtte jeres gode arbejde for de danske dyrefamilier – sammen kan vi give kæledyrene og deres familie de optimale betingelser.

Ring til os på 44 74 72 50 eller skriv til [email protected]

52

55

1 1

1.1

4

»Kongelundens Dyreklinik, et øjeblik,« siger de.

»Hvad nu hvis en af jeres patienter er ved at dø i den anden ende?« spørger han.

Christina Lauritzen har også tænkt på det, men hun ved ikke, hvad en løsning kan være. Hvis hun prøver at få et hurtigt svar på, hvad der er galt, sidder hun fast i samtalen.

»Jeg får simpelthen ikke lov til at give slip dem igen, når de først snakker,« siger hun eftertrykkeligt.

Hidtil har hendes taktik været at mul-titaske. Hun hører, om der bliver råbt om hjælp fra klienten, der venter på linjen, mens hun betjener de andre.

Henrik Schøneberg foreslår, at hun spør-ger mere konkret, når hun tager telefonen.

»Jeg kunne godt spørge, om det er akut?« siger hun, men frygten for, at klienterne kategoriserer selv øjenbetæn-delse og lopper som akut sygdom, er stor rundt om bordet.

»Tænk på de klienter, der sidder i ven-teværelset. Hvilket indtryk vil sådan et spørgsmål give dem? Er det godt eller dårligt?« spørger Henrik Schøneberg.

Den ny procedure får en chance, for der er bred enighed om, at det giver et langt bedre indtryk. De kan altid ændre tilbage igen.

Henrik Schøneberg runder af. De an-satte vil gerne have nogle af hans råd

hængende rundt omkring i frokoststuen og ved skranken – måske også i form at et lille kort i lommen. De vil mindes om den gode kommunikation mange gange i løbet af dagen, for denne gang må de gode vaner ikke gå i glemmebogen.

Under rundbordssnakken med Henrik Schøneberg får både dyrlæger og veterinærsygeplejer-sker på Kongelundens Dyreklinik gode konkrete tips til, hvordan de kan kommunikere bedre med klienterne.


Af tinA løvBoM Petersen

Når landmand John Neuman slog stald-døren op om morgenen, lå frygten altid og lurede i baghovedet på ham. Frygten for, at der nu igen lå en flok døde grise, som i løbet af natten var bukket under for ødemsyge. Sygdommen kan sætte ind fra den ene dag til den anden, og derfor oplevede John Neumann og hans ansatte på svinebedriften i Haderslev jævnligt, at sunde grise pludselig faldt døde om, uden at personalet kunne stille noget op.

»Vi har prøvet alt for at komme ødem-syge til livs lige fra skåneblandinger, zink i foderet og en masse flop-medicinering, vil jeg kalde det. Men lige meget hvor meget eller hvor lidt, vi postede i de her forskellige ting, så havde vi fem-seks procent døde i klimastalden. Det satte typisk ind mellem 14 dage og tre uger efter fravænning, og så kunne der en weekend pludselig ligge 50 døde grise,« fortæller landmanden.

I dag er situationen en helt anden. Ef-ter at have kæmpet forgæves mod ødem-

syge i mange år, valgte John Neumann tidligere på året at afprøve den eneste vaccine mod ødemsyge, man kan få her-hjemme. Vaccinen Ecoporc Shiga er en genetisk svækket toksisk vaccine udviklet af det tyske medicinalfirma IDT-Biologika.

»Vores dyrlæge sagde god for det, fordi hun simpelthen ikke havde andre råd. Vi havde prøvet alt. Så vi sagde mere eller mindre, at enten finder du på noget, der virker – ellers finder vi en ny dyrlæge,« fortæller han.

Siden har John Neumann ikke haft

Vaccine er en god investering En ny vaccine mod ødemsyge kommer nu de landmænd og dyrlæger til undsætning, som har oplevet at stå helt magtesløse over for sygdommen. Selvom vaccinen er dyr, er det en rigtig god investering, mener både en bruger og en dyrlæge.

De kliniske symptomer på ødemsyge blandt grise er typisk, at de får ødemer i øjenlåg og på næseryg, går usikkert, får kramper og besværet vejrtrækning.


ødemsyge i sin besætning. Ud over at glæde sig over at vaccinen har vist sig effektiv, så har han det også rigtig godt med, at han ikke længere behøver at eks-perimentere med behandlingen.

»Når man vælger de der alternative be-handlingsmetoder og måske selv brygger noget sammen, så bevæger man sig på kanten af loven hele tiden. Det er jo pest eller kolera. Enten skal vi lade endnu flere dø, ellers skal vi gøre noget, der er ulov-ligt. Begge dele er noget møg,« siger han.

Kan ikke behandlesOgså for landets svinedyrlæger er ødem-syge en udfordring, der kan være svær at håndtere. Ikke mindst fordi der ikke findes nogen form for behandling af sygdom-men, der skyldes en blodforgiftning med et giftstof, som frigøres af visse typer colibakterier i grisens tarm.

»Ødemsyge er en rigtig grim sygdom. Hvis du kommer ud i en stald, hvor der står ti grise med ødemsyge, så kan du intet stille op. Vi kan komme ind med noget antibiotika i den tidlige fase for at forebygge hos de andre grise. Men den gris, der er syg af ødemsyge, den dør så hurtigt, at du ikke kan nå at gøre noget som helst,« fortæller svinefagdyrlæge Pia Conradsen.

Hun er tilknyttet firmaet Svinevet, hvor en række dyrlæger yder professionel sund-heds- og produktionsrådgivning til svi-nebesætninger i Danmark og udlandet. Og Pia Conradsen har mødt ødemsyge utallige gange i både små og store svi-nebesætninger.

»Når vi har med ødemsyge at gøre, ar-bejder vi meget med at forebygge ved at ændre på foderet, så vi mindsker be-lastningen på grisen. Det er jo ufordøjet råprotein, der spiller ind. Foder, der ikke bliver omsat i grisens tarm, er vækst-medie for alle de colibakterier, der er. Og ødemsyge er en colibakterie. Så når man giver grisene lidt for meget råpro-tein, fordi man vil have dem til at vokse, risikerer man, at colibakterierne vokser frem og danner de to toksiner, der skal til for at give ødemsyge,« forklarer hun.

Cost-benefit analyseTilbage i John Neumanns besætning i Ha-derslev produceres der hvert år 31.000 grise til salg, så her spiller det en væ-sentlig rolle, om man skal slås med en dødelighed på fem-seks procent på grund af ødemsyge. Hidtil har han brugt skåne-blanding til smågrisene for at mindske

belastningen på grisenes tarme og på den måde forebygge ødemsyge. Men ef-ter at have vaccineret med Ecoporc Shiga i nogle omgange, var billedet et andet.

»Vi vaccinerede alle grise med 1 ml, som vi gav på femte eller sjette dag. Og da vi havde det første hold i klimastalden, jamen det var som at komme i en helt ny stald. Første gang turde vi ikke rigtig at tage skåneblandingen fra, men det gjorde vi allerede med det andet hold. Vi steg til 550 gram daglig tilvækst og gik ned på mellem 0,8 og en procent dødelighed, så det var en markant forbedring for os,« lyder det fra John Neumann.

Han satte sig derefter for at lave en grundig cost-benefit analyse på effekten af vaccinen.

»Vi tog alle omkostningerne med lige fra zinktilskud til ekstra mandskabstimer og ekstra behandling. Vi kiggede på den rengøring, vi normalt har efter ødemsyge, hvor vi først lagde sæbe ud, vaskede igen, desinficerede, varmede stalden op, kal-kede og kom kaustisk soda i alle gylle-kanaler, uden at det hjalp. Alt det holdt vi op imod de ti kroner, det koster at vaccinere een gris,« forklarer han.

Det samlede billede viste, at selvom vaccinen umiddelbart er dyr, så bliver det en god forretning at betale den engangs-investering, det er at vaccinere grisene.

»Som svinelandmand skal man gøre op, hvad det koster procentvis per død gris, hvad det koster i manglende tilvækst, i et forøget foderbrug, fordi man kører på skåneblandinger – og i mandskabstimer. Hvis man gør alle de ting op, så er der en positiv gevinst,« fortæller John Neu-mann.

Vaccinen fjerner ødemsygeSamme resultat når svinefagdyrlæge Pia Conradsen frem til. Og som dyrlæge er hun glad for, at hun nu endelig kan til-byde en effektiv vaccine mod en sygdom, der ikke kan behandles.

»Der er jo ingen tvivl om, at vaccinen virker. Vi har simpelthen ikke ødemsyge, der hvor vi vaccinerer. Samtidig føles det rigtig at vaccinere, for som dyrlæge synes jeg da, at forebyggelse er meget sjovere end at helbrede,« siger hun og tilføjer, at det også er lettere at vaccinere små-grisene, når de er i farestalden, som man gør med ødemsygevaccinen.

»De små grise er lettere at håndtere, mens det er sværere at få folk til at vac-cinere i klimastalden. Her er grisene tun-gere, de skal fanges, og du skal måske ind i flere omgange. Så er det altså lettere at gå til opgaven med den her vaccine.«

Alligevel oplever hun ofte, at hendes klienters umiddelbare reaktion på mulig-

Ødemsyge skyldes en opformering af shiga-toksinproducerende colibakterier, der ødelægger de mindste blodkar og forårsager væskeansamling i vævet. Giften rammer især blodkar i subcutis, hjernen og tarmene.


heden for at vaccinere er, at det er alt for dyrt. Derfor vælger mange fortsat at holde dødeligheden mest muligt nede ved at justere foderet.

»Men det er faktisk ret dyrt at fore-bygge med det rigtige foder, og man er nødt til at køre med den dyre blanding i længere tid for at opnå en effekt. Det

skal man også tage med i betragtning, når man som landmænd tænker, at det er for dyrt med vaccine,« forklarer Pia Conradsen.

Hun ved fra mange besætninger, at man – ud over at bruge foder med dyrere råva-rer, der er nemmere at fordøje – også ofte bruger zink til at forebygge ødemsyge.

»Indtil vaccinen kom, kunne vi kun snakke prævention. Og der har vi et helt klart dilemma med hensyn til zink. Du må give zink i 14 dage efter fravænning, derudover er det ulovligt. Vi kan naturlig-vis ikke anbefale brug af zink ud over de to uger, selvom vi kan se, at det virker. Det er da voldsomt frustrerende, når man står der med døde grise. Så jeg er glad for, at der nu er et alternativ,« siger Pia Conradsen.

Klinisk afprøvningSelvom Ecoporc Shiga er et forholdsvis nyt produkt på det danske marked, blev

ØDEMSYGE I KRONER OG ØRER

• Det tyske firma, IDT-Biologika, der står bag Ecoporc Shiga-vaccinen mod ødemsyge, har udviklet et specielt værktøj, hvor man kan indtaste alle data fra en svinebesætning og derfra beregne, hvad det koster – eller hvad man tjener – ved at vaccinere grisene mod ødemsyge.

• I skemaet udfylder man blandt andet udgifter til medicin, dyrlæge, foder til smågrise og indtægter ved afsætning. Dermed får man en grundig cost-benefit analyse af de økonomiske perspektiver ved at vaccinere.

• Læs mere om værktøjet på den danske afdeling af IDT’s hjemmeside, shigatoxin.com/dk

På figuren her kan man se, hvordan Shiga-toksin Stx2e-producerende E.coli-bakterier forårsager ødemsyge. I pattegrisenes tyndtarm hæfter bakterierne sig til cellerne i tarmvæggen og opformerer sig. Bakterierne frigiver herefter det giftige stof Stx2e i tarmens lumen, hvorfra tok-sinet optages i blodet via tarmvæggen og forårsager alvorlig skade på grisenes organer. Kilde: IDT-Biologika


effekten af vaccinen allerede undersøgt i 2012 af Viden-center for Svineproduktion. En klinisk afprøvning blev fore-taget i en dansk besætning med forekomst af ødemsyge. Resultaterne viste, at en enkelt vaccination i første leveuge kunne reducere dødeligheden som følge af ødemsyge fra otte procent til en procent, svarende til en cirka 90 procents reduktion i dødeligheden. Samtidig voksede de vaccinerede grise en anelse hurtigere i smågriseperioden i forhold til de ikke vaccinerede.

»Mig bekendt er det den eneste vaccine, der virker mod ødemsyge. I vores afprøvning forsvandt ødemsygeproblemet fuldstændigt, så der er ingen tvivl om, at vaccinen virker tæt på 100 procent. Og man vaccinerer jo kun en gang, så er grisene så at sige beskyttet, indtil de går til slagtning,« lyder det fra Markku Johansen, dyrlæge og chefforsker i Videncenter for Svineproduktion.

Han ser først og fremmest prisen som en hindring for, at vaccinen udbredes mere herhjemme.

»Mange synes, den er for dyr. Men dødelighed koster jo også, og hvis man skal have et beredskab hele tiden for at forebygge noget som ødemsyge, så løber det hurtigt op,« siger han.

Bruger mindre medicinUdover færre døde grise, bedre arbejdsforhold for medar-bejderne og et mere økonomisk foderforbrug har landmand John Neumann konstateret endnu en gevinst ved at ødem-vaccinere sine grise. Han har mindsket besætningens me-dicinforbrug.

»Vi har længe rigtig gerne ville væk fra flokmedicinering. Derfor har vi ikke kun sat ind med ødemvaccinen, vi er også begyndt at vaccinere mod andre sygdomme som eksempelvis mycoplasma, og det har gjort, at vi mere eller mindre er helt væk fra medicinering. Vi bruger ikke længere det med at medicinere 1.200 eller 2.000 dyr af gangen. Det er en-keltdyrs behandling det hele,« fortæller han.

Så hvor man på besætningen tidligere brugte fem liter Coliplus over en weekend, så holder samme mænge i dag i tre til fire måneder.

»Det giver os langt mere overskud og tid. Før havde vi fast en mand, der brugte rigtig meget tid på at gøre klar til flokmedicinering, hive døde grise og ud og lave foderblan-dinger, som vi håndfodrede. Nu kan vi jo bruge tiden langt mere fornuftigt og hive det bedste ud af dyret, som jo vokser, når de har optimale forhold,« lyder det fra John Neumann.

Og netop væksten er også et område, hvor han hurtigt har kunnet måle en forskel på før og efter Ecoporc Shiga-vaccinen.

»Vi har haft svært ved at nå 30 kilo i afgangsvægt. Hvor vi før lå på mellem 24 og 26 kilo, så er vi nu oppe på mellem 28 og 32 kilo per gris i afgangsvægt, og det tæller jo også i det samlede regnskab,« siger John Neumann.

Men selvom han har besluttet sig for også fremover at vaccinere alle bedriftens grise mod ødemsyge, efterlyser John Neumann et mere naturligt prisleje. For ti kroner per gris er for dyrt, fastholder han.

»Prisen burde nok ligge på mellem 5 og 7,50 kroner per gris. Med den pris vil det være langt mere attraktivt at vælge vaccinen, som jo er en rigtig god løsning. Så jeg håber da, at prisniveauet inden så længe vil falde,« siger John Neumann.

FAKTA OM ØDEMSYGE

Ødemsyge er en dødelig infektionssygdom, der findes i svinebesætninger over hele verden. Sygdommen forekom-mer hovedsageligt hos smågrise de første to uger efter fravænning. Det er oftest de bedre sunde grise, der spiser meget, som rammes af sygdommen.

Ødemsyge skyldes en opformering af shiga-toksinprodu-cerende colibakterier, der ødelægger de mindste blodkar og forårsager væskeansamling i vævet. Giften rammer især blodkar i tarmene, subcutis og hjernen.

Blandt de angrebne grise ses typisk:

• Ødemer i øjenlåg og på næseryg

• Besværet vejrtrækning

• Usikker gang

• Kramper

• Stor dødelighed.

Kilde: Videncenter for Svineproduktion


Registrer dit virksomhedsnavnDet har afgørende betydning for en virk-somheds goodwill, at virksomhedens vi-den, ideer og ikke mindst forretningsken-detegn er beskyttet bedst muligt i mod andres forsøg på ”goodwill-snyltning”. Derfor er det relevant at sikre sit virk-somhedsnavn og den skjulte værdi, der ligger deri.

Mange antager fejlagtigt, at de har foretaget den nødvendige registrering af deres virksomhedsnavn ved at indføre det i registeret hos Erhvervsstyrelsen. Men styrelsens undersøgelser fokuserer kun på, om der i forvejen er foretaget registrering af helt identiske virksom-hedsnavne.

Beviset for varemærkerettens eksistens og omfang er med en varemærkeregistre-ring derfor lettere at føre med en formel registrering. Registrering er også forbun-det med andre praktiske fordele, idet man for eksempel kan få noteret overdragelse eller pantsætning. Hertil kommer, at man med registreringsproceduren får en vis sikkerhed for, at man kan tage mærket i brug uden at krænke andres rettigheder, når indsigelsesperioden er udløbet. Denne relative sikkerhed har stor betydning i forbindelse med virksomhedsoverdragel-ser, hvor det vil indgå i prisforhandlin-gerne, hvis den mulige registrering af virksomhedens forretningskendetegn ikke er foretaget.

Er kendetegnet først registreret, ind-går det i registreringsmyndighedens søg- ningsrapporter. Det medvirker til, at frem-tidige registreringer ikke går for tæt på ens varemærke. Derfor anbefales det, at virksomheder registrerer deres betydende varemærker.

Kendetegn har stor værdiI forbindelse med salg af fysiske varer eller serviceydelser bruger forretningsdri-vende næsten undtagelsesfrit kendetegn, der hjælper kunderne med at identificere enten producenten, forhandleren, butik-ken, varen etc. og derved adskille den pågældende fra konkurrenterne på mar-kedet.

Kendetegnene fungerer typisk som et bindeled til kunderne, og derfor har de ofte en stor værdi for indehaveren – i form af kendetegnsgoodwill. Desto læn-

gere tid et kendetegn har været anvendt og desto mere annoncering og markeds-føring, der har været af det, desto mere værdifuldt vil det typisk være for virk-somheden.

Ud over at kunne anvendes i markeds-føringen af indehaverens ydelser, kan kendetegn gøres til genstand for overdra-gelse, pantsætning eller danne grundlag for licensaftaler.

Beskyt dit varemærkeVaremærker kan opnå retslig beskyttelse, ligegyldigt om det er ordmærker eller fi-gurmærker/logoer. Den mest almindelige beskyttelsesform i Danmark opnås ved indarbejdelse. Når det kan dokumenteres, at varemærket bruges vedvarende gen-nem længere tid eller meget intensivt i en periode, vil der være opstået en ene-retsbeskyttelse.

Beskyttelsen kan imidlertid også op-nås på baggrund af en varemærkeregi-strering hos Patent- og Varemærkesty-relsen. En dansk varemærkeregistrering, som går uhindret igennem kan foretages for et forholdsvist beskedent beløb. Ret-ten gælder indledningsvis i ti år, men kan forlænges, så længe man er villig til at betale for det. Samtidig er indehaveren af kendetegnet forpligtet til at forhindre konkurrenter i at bruge det samme kendetegn eller kendetegn, hvor der ud fra en konkret vurdering kan ri-sikere at blive forvekslet med indeha-verens kendetegn.

I dag er der også mulighed for at op- nå en EU-varemærkeret på baggrund af en enkelt indgiven ansøgning til EU-va-remærkemyndigheden OHIM i Alicante. Prisen er naturligvis højere end ved en dansk ansøgning, men alligevel favora-bel, for registreringen gælder i alle 28 EU-lande og er indledningsvis gældende i ti år.

SammenfatningGenerelt anbefales det virksomheder at få fortaget en individuel vurdering af virksomhedens strategiske behov for at få foretaget registrering af sine ken-detegn, hvad enten det drejer sig om ordmærker, logoer, virksomheds- eller domænenavne.

Jørgen Lykkegård, advokat med møderet for Højesteret, partner, Ph.D. Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen

Tlf. 8734 7562mobil 5126 [email protected] – tvc.dk

R E T O G J U R A


Af julie BAngsBo MyruP, ProjeKt AssistAnt, reseArcHer And edAc ProfessionAl, ArcHiMed denMArK

I januar 2013 blev Københavns Dyrehospi-tal opkøbt af svenske ’Djursjukhusgruppen’. Det medførte en omfattende ombygning og opdatering af landets største dyreho-spital. En proces der stadig er i fuld gang.

På dyrehospitalet betragtes bygge-projektet som en mulighed for at styrke

den nuværende forretning. Derfor har kundeoplevelse, dyrevelfærd og arbejds-gange været nogle af fokusområderne i udviklingsarbejdet.

»Vi har i høj grad arbejdet med at de-finere og italesætte vores arbejdsgange, vores adfærd, samarbejde, ydelser og øn-sker til, hvordan dyrehospitalet skal være i fremtiden. Vi har været vidt omkring, og jo længere vi kommer med projektet,

des mere mening giver det at snakke om andet end bare mursten og gulvbelæg-ning,« siger Jens Eslau, der er direktør for Københavns Dyrehospital.

Mere end arkitekturStort set alle faciliteter til behandling fornyes, udstyr udskiftes og arbejdsgange optimeres. Det bliver de ved, at virksom-heden i ombygningen bliver betragtet

Bedre virksomhed igennem de fysiske rammerKøbenhavns Dyrehospital er lige nu under stor forandring – både arkitektonisk og organisatorisk. Det skal sikre, at dyrehospitalet også i fremtiden er Danmarks største udbyder af diagnostik og behandling til mindre husdyr.

View fra undersøgelsesområde til operationsgang efter ombygning. Nyt ovenlys og transparens i automatiske døre sikrer bedre lys og sam-menhæng imellem funktionerne.


som et komplekst og sammensat system. De fysiske rammer er en vigtig, men ikke i sig selv afgørende faktor for forandring.

Arbejdsgangen optimeres blandt andet ved at opdele hospitalet i funktionszo-ner. Det vil sige, at kundeområde, ad-ministration, behandling og støttefunk-tioner får hver sit område. Erfaringen er nemlig, at det giver ro, overskuelighed og orden i det enkelte funktionsområde. På den måde bliver hospitalet logistisk optimeret. For eksempel samles al ad-ministration på første sal, og det admi-nistrative flow krydser ikke længere be-handlingsgangene. Undersøgelser viser nemlig, at den opdeling – suppleret med storrumskontor med bedre dagslys, mere plads og overskuelighed – skaber bedre arbejdsmiljø for personalet, roligere dyr og bedre kundeoplevelse.

Rum og overflader i kundeområderne fornyes og opfriskes, for det er bevist, at rolige omgivelser giver rolige ejere, hvil-ket beroliger dyrene. På den måde skaber omgivelserne bedre muligheder for en god behandling.

Skal sikre en bedre forretningDe højintensive områder udstyres primært

med automatiske døre, som sikrer hurtige og hygiejniske flow (se illustration). Dø-renes gøres også bredere, og niveaufor-skel i gulvet elimineres mest muligt, så transport af dyr og udstyr foregår mere ubesværet end tidligere. Samtidig øges mængden af transparente flader for at sikre et bedre overblik og samspil mellem funktionsområderne.

Dyrehospitalet får med ombygningen flere konsultationsrum, så dyrene hurti-gere kan behandles efter ankomst. Formå-let er blandt andet at minimere antallet af stressede dyr i venteområderne. Men det giver også mere plads til at behandle de enkelte dyr og mulighed for, at de for-

skellige dyrearter behandles i hver deres zone. Hunde og katte er adskilt i vente-området, og der etableres direkte adgang fra venteområdet til et udendørs atrium, hvor der er mulighed for et roligt ophold for de ventende.

De fleste klinikker, der har en water-walker, kan nikke genkendende til, at den kan give lugtgener. Også det tages der højde for under ombygningen, hvor luftkvalitet forbedres ved, at der instal-leres udsug ved både water-walker og de fleste bure. Klortanken, der forsyner wa-ter-walkeren, placeres i et aflukket rum med egen udsugning, så lugten af klor ikke spredes. Og så nedsættes mæng-

Mest anvendte behandling (behandling, intensiv, OP)

Specialbehandling (anvendes mindre hyppigt)

124 M²11 M²

401 M²99 M²60 M²

270 M²174 M²333 M²

CASE //KØBENHAVNS DYREHOSPITAL

Mest anvendte behandling (behandling, intensiv, OP)

FØR OMBYGNING EFTER OMBYGNING

Specialbehandling (anvendes mindre hyppigt)

295 M²163 M²410 M²120 M²

81 M²350 M²155 M²

0 M²

KØBENHAVN/ 1. NOVEMBER 2014

KORT OM KØBENHAVNS DYREHOSPITAL

• Dyrehospitalets forandring er baseret på en ombygning af omkring 1.200 kvadratmeter og en udbygning på 70 kvadratmeter.

• Københavns Dyrehospital flyttede til Valby i 1976.

• Dyrehospitalet har hele 100 år på bagen som et initiativ taget af Foreningen til Dyrenes Beskyttelse.

Viser kvadratmeterudnyttelse på plantegning før og efter ombygningen af dyrehospitalet.


den af fugt og lugtgener ved forøget ventilation og øget luftcirkulationen i hundevask.

Kvadratmeter med potentialeGod behandling afhænger især af per-

sonalets kompetencer og ressourcer. Der-for er det vigtigt for dyrehospitalet, at den omfattende ombygning er med til at gøre arbejdspladsen attraktiv for de dygtige medarbejdere. En af løsningerne er afskærmede arbejdsstationer for det personale, som ikke har direkte kunde- og dyrekontakt. Der har medarbejderne ro og kan bedre koncentrere sig.

Desuden vil personalet i fremtiden få egen indgang med større diskretion i forhold til kunder. Omklædning er fjer-net fra området med behandling, hvil-ket også giver større privathed omkring starten og slutningen på arbejdsdagen. At komme i mål med forandringen af virk-somheden forudsætter, at alle kvadrat-meter udnyttes optimalt. I dag bliver 23 procent af de nuværende fysiske rammer ikke udnyttet, men det er kvadratmeter med et stort potentiale. I fremtiden bli-ver kunde- og salgsområdet udvidet, spe-cialebehandlingens område øges med ni procent – og områder med den mest an-vendte behandling øges med 11 procent.

Et paradigmeskifteDen innovative ombygning med fokus på sammenhængen og synergien mellem virk-somhedens fysiske rammer og det, der fore-går i dem, er udtryk for et paradigmeskifte inden for drift og udvikling af virksom-heder, der arbejder med sundhedsydelser. »Når man skal i gang med en ombygning, kan man ligeså godt tænke over, hvilken virksomhed man ønsker sig i fremtiden. Man kan bruge de fysiske rammer som en anledning og et værktøj til en mere grundlæggende gennemgang af forret-ningsmodellen og de praktiske, fysiske vilkår, der er for denne i hverdagen,« siger Pernille Weiss Terkildsen, direktør for Ar-chiMed A/S, der er det arkitekt- og ana-lysefirma, som står for koncept, projekte-ring og gennemførelse af ombygningen.

Arbejdet er baseret på den nyeste viden om dyrehospitaler. Viden, som integreres i de enkelte beslutninger i byggeriet og kobles til valget af blandt andet arbejds-processer, organisationsmodel og udstyr.

I ArchiMed arbejder blandt andet arki-tekter, sygeplejersker, økonomer og funk-tionsplanlæggere sammen om at skabe bæredygtige, strategirobuste løsninger.

Dyrehospitalet har været i drift under hele ombygningen, der er planlagt til at være færdig i april 2015. I forbindelse med ombygningen udskiftes alle lofter, vægge, mure og gulve, og på billedet her etableres der hul i etagedæk til en ny intern trappe mellem reception og kontor på første sal.


Fire store hestebokse var blevet mørke-lagt på Ansager Dyrehospital, da Eicke-meyer og Orion Pharma holdt kursus i ultralydsscanning af hestes bagben i samarbejde med stedets dyrlæger. Dr. Michel Hoegaarts fra Belgien har forsket særligt i det område og underviste de tilrejsende dyrlæger fra både Danmark, Polen og Tyskland.

I den nye stald på Ansager Dyrehospi-tal var fire heste gjort klar til to dage med ultralydsscanninger. Og da de fire af staldens bokse var mørkelagte, kunne de bruges under dagenes praktiske sessioner.

»De store bokse gjorde, at to hold kunne scanne på hver hest samtidig, og dermed få god tid til at få teorien fra forelæsningerne udført i praksis,« siger Christina Frigast, der var en af de tre danske dyrlægestuderende, både deltog og hjalp til under kurset.

Inden hver praktisk session demonstre-rede Dr. Michel Hoegaarts de teknikker, som kursisterne skulle afprøve. Det fore-gik i scanningsrummet, hvor en projektor viste scanningsbilledet, mens en anden projektor viste placeringen af proben på

bagbenet. På den måde kunne alle kursi-ster følge med i demonstrationen.

Anatomien er vigtigstForelæsningerne første dag blev indledt med en gennemgang af ultralydsmaskinen og de mulige indstillinger, som giver det mest optimale billede.

»Michel Hoegaarts’ forelæsninger viste, at han ligger vægt på, at man kender sin anatomi. Og det tog kursisterne godt i mod. Mange følte det som år og dage si-den de terpede strukturer på hesteben un-der veterinærstudiet. Samtidig har Michel Hoegaarts en systematisk tilgang til hver region i bagbenet. Tilgangen fremlagde han både under forelæsningerne og den efterfølgende praktiske demonstration,« siger Christina Frigast, der oplevede, at den systematiske tilgang gjorde de prak-tiske sessioner effektive.

Scanning af flexed ben (hov hvilende på dorsalsiden) var nyt for mange, men det viste sig at være en god metode, når billedet af gaffelbåndet plantart på me-tatarsus skulle optimeres.

Eftermiddagen bød forelæsninger, prak-

tiske sessioner og på ben fra døde heste, som ivrige kursister kunne scanne eller dissekere.

Argh! Det knæ... På kursets anden dag fortalte dyrlæge Jon Vedding Nielsen fra Ansager Dyrehospi-tal om anvendelsen af lameness locator, som supplement til halthedsdiagnostik-ken. Michel Hoegaarts beskrev udførligt den komplekse opbygning af bagknæet. Alle kursister anstrengte sig for at forstå og genkalde den komplicerede anatomi, som snart skulle genfindes på ultralyds-skærmen. Scanningen af bagknæet op-delte Michel Hoegaarts i fem trin. De fire første er de vigtigste, da hovedparten af patologiske forandringer vil findes i disse. Hvert trin blev systematisk gen-nemgået, idet de hver repræsenterede et bestemt scanningsområde: 1. medialt, 2. cranialt(vægtbærende), 3. lateralt, 4. cranialt(flexed), 5. caudalt.

»Den systematiske tilgang opdelte bag-knæet i overskuelige dele. Så på trods af vanskeligheder og frustrationer under de praktiske sessioner, lykkedes det de fleste kursister at opnå optimale scan-ningsbilleder af det svære bagknæ,« siger Christina Frigast.

Hun tilføjer dog, at alle var enige om, at det fortsat kræver en del øvelse at få det optimale billede. Derudover kræver det et kendskab til den individuelle va-riation i normal anatomi.

For dyrlægestuderende Christina Frigast var det første gang, hun deltog i et vete-rinært kursus. Hun anbefaler andre stude-rende på veterinærstudiets kandidatdel at deltage i faglige kurser, men understreger, at det er en fordel at være bekendt med udstyret og kende til normal anatomi og hyppigt forekommende patologi.

»Selvom kurset primært henvendte sig til uddannede dyrlæger, kan jeg kun an-befale andre dyrlægestuderende på kan-didatdelen af veterinæruddannelsen at deltage i veterinære kurser. Det er absolut udbytterigt fagligt og giver samtidig mu-lighed for at skabe gode kontakter blandt de deltagende dyrlæger,« siger hun.

Ultralyd af hesteben Dr. Michel Hoegaarts var trækplaster, da dyrlæger var samlet på Ansager Dyrehospital for at lære, hvordan ultralydsscanninger af hestes bagben bliver optimale.

Kurset fokuserede på, hvordan ultralydsscanninger af hestes bagben bliver optimale.

Denne plads er reserveret:www.merial.com

Sort

eret

mag

asin

post

ID N

R 4

2603

JJ K

omm

unik

atio

n Ap

SLy

kkeg

årds

vej 1

5, 4

000

Rosk

ilde

Tlf.

465

9 05

50

www.idexx.dk 00800 1234 3399 / 80 34 76 18

Komplette diagnostiske løsningerIn house diagnostik | Reference Laboratorie | Telemedicin

Det er altid sjovt at gentage en succes

Undgå at teste flere gange

FilterlagSubstanser som kan ændre resultaterne filtreres fra

med mindre det er en blodprøve, der skal gentages

IDEXX kemianalyser med IDEXX dry-slide teknologi filtrerer dine blodprøver helt automatisk for mere præcise resultater hver eneste gang

1410032-1014-DK Ad innovation Chemistry.indd 1 30-10-14 11:15

Documents

DYRLÆGEN udgave 6/6 2014