VetCur Biotec ApS VetCur Naturals ApS Feldumvej 35 DK- 6100 Haderslev

T: +45 7352 0035 F: +45 7354 0035 W: www.vetcur.com M: contact@vetcur.com

Kære Læser

Så er vi godt halvvejs i 2017, og vi har her i VetCur haft travlt med mange nye tiltag. Vi oplever en stadig stigende efterspørgsel på uvildig ernæringsrådgivning samt et støt stigende salg via en jævn tilgang af nye og engagerede forhandlere, som brænder for, at dyrene skal have optimal ernæring, og deres ejere samtidig skal have ordentlig vejledning.

NaturligVis vil fremover komme i et nyt format, så glæd jer til at møde information rundt om dyr på en helt ny og spændende måde.

I dette sommernummer vil vi blandt andet afsløre et par værdifulde fakta om en plante, som egentlig er en rod.

Vores dyrlæge Lonnie Schmidt vil denne gang tage fat i forgiftninger, deres symptomer

og hvordan man kan håndtere dem.

Veterinær Ernæringsterapeut Allan Venzel, giver en dybere indsigt i foderverdenen - denne gang med den måske lidt provokerende men ikke desto mindre meget passende titel “det vilde vesten”.

Sidst, men bestemt ikke mindst, kan du læse om hvordan Bjarne Bjergfelt fandt vejen til VetCur gennem sin hunds prøvelser.

Fortsat god sommer, og må du forblive nysgerrig.

Med venlig hilsen Rebekka M. E. Gadeberg Cand. Scient og ejer.

Sommeren myldrer af liv ...Brilliant thinking is rare, but courage is in even shorter supply than genius"

- Peter Thiel founder of PayPal

S O M M E R - U D G A V E 2 0 1 7

N y h e d s a v i s e n f o r d i g , d e r v i l v i d e m e r e o m d y r

NaturligVis

Inspired by naturePowered by science

Copyright - VetCur all rights reserved

Dioscorea villosa radix - Yams rod

En værdifuld plante…SO

MM

ER-U

DG

AVEN

201

7

Yams

En række vilde afgrøder forbliver uudforsket i denne verden, og nogle af dem har fremragende medicinske og ernæringsmæssige egenskaber. Yams rod er én af disse afgrøder, som gemmer på mange hemmeligheder endnu.

Dioscorea arter, populært kendt som Yam over hele verden og som Ban Aalu i Indien, er en førsteklasses lægemiddelsubstitut for de fleste landlige og lokale folk i Indien. Af de 13 Yamsarter, der er tilgængelige i Indien, er 10 arter kendt for at være bitter i smag og ubehagelig, når de indtages rå.

Slægten Dioscorea tilhører familien Dioscoreaceae, den mest fremtrædende inden for rækkefølgen Dioscoreales. Plantefamilien antages at være én blandt de tidligste angiospermer, og den har sandsynligvis sin oprindelse i Sydøstasien. De forskellige Dioscorea-arter fulgte tilsyneladende forskellige udviklinger på tre kontinenter adskilt fra hinanden via dannelsen af Atlanterhavet og udtørring af Mellemøsten. Som følge heraf forekommer yams i tre isolerede omårder af verden: Vestafrika, Sydøstasien og Tropisk Amerika. Disse områder betragtes også som

områder for uafhængig yam domesticering og fremviser betydelig mangfoldighed.

Dioscorea familien har sunde etnobotaniske værdier i hele det tropiske bælte. Der findes talrige rapporter om lokale indikationer for anvendelse for yams arter verden over. I nogle skovområder i det sydlige Thailand, bruger lokale folk yams til at behandle vorter. Kogte yams knoldebruges til behandling af astma, tuberkulose og feber, til at bekæmpe lus og mider, til skånsom og effektiv behandling af gastritis, diarré, ødemer og hævelser samt som modgift i forbindelse med pilegift, skorpionstik eller slangebid, til behandling ved det inflammatoriske stadium af reumatoid artritis, ved kramper, herunder tarmkramper, dårlig blodcirkulation, lever og organ-problemer/svigt, galdesten, galdeproblemer generelt, kolik samt rastløshed og andre nervøse tilstande. Derudover har videnskabelige studier vist at forskellige yamsarter har antioxidativ (Liu Y. H. et al 2006), fungicid (Chandra S. et al, 2013), anti-mutagen(Zhang Z, et al, 2016), hypoglykæmiske (blodsukker sænkende) og immunomodulære virkninger.

I 2003 dokumenterede Seetharam et al. (2003) den antimikrobielle

aktivitet af D. bulbifera L. (bulbil) mod Klebsiella pneumoniae, Escherichia coli, Proteus vulgaris, Staphylococcus aureus, Aspergillus niger, Aspergillus flavus, Aspergillus fumigatus og Rhizopus nigricans.

Gosh et al viste at sølvnanopartikler syntetiseret fra yamsrod havde stærk synergistisk antibakteriel aktivitet med kombination af antibiotika (Ghosh et al., 2012).

I den vestlige del af verden er yams desværre næsten udelukkende kendt for og anvendt ud fra sin gavnlige effekt på kvinders reproduktive sundhed, herunder præmenstruelt syndrom og menopausale problemer.

Den store variation i yams familien medfører stor variation i såvel indhold som sammensætning af aktive stoffer, hvilket kan gøre det uoverskueligt for “læg-mand/kvinde” at finde rette yams til et bestemt formål.

Yams til detox og beskyttelse: Blodet, der løber gennem vores kroppe, ligner de floder og vandløb, der nærer jorden. De floder, der løber rent og utæmmet fra bjergene, er fulde af livskraft. Floder giver næring til jorden, de passerer igennem. Floder, der løber gennem byer, bliver træge og fulde af kemikalier, toksiner og miljøaffald.

Dioscorea villosa radix - Yams rod

En værdifuld plante…SO

MM

ER-U

DG

AVEN

201

7

De farvande, der engang var livgivende, bliver til gift meget på samme måde som et menneskeligt system bliver fyldt med toksiner og belastende stoffer fra miljøet.

Yams indeholder blandt andet polyphenoler, alkaloider, steroide saponiner, tanniner, phytosteroler, stivelse samt mange adaptogene plantestoffer, der hjælper kroppen med at klare diverse miljøbetingede udfordringer.

Leveren er et af de mest vitale organer i vores krop. Den har en bred vifte af funktioner, herunder afgiftning, proteinsyntese, hjælpe med at regulere hormonaktivitet og produktion af biokemiske stoffer, der er nødvendige for fordøjelsen, produktion af neurotransmitterstoffer f.eks. anti-depressiv hormonet Serotonin. Alt vi spiser passerer via portåresystemet til leveren hvor det forarbejdes, før det kan fordeles i hele kroppen.

Leveren er nødvendig for overlevelse - i øjeblikket er der ingen måde at kompensere for manglende leverfunktion på lang sigt.

Yams understøtter kroppens naturlige leverregulerende funktioner og arbejder direkte for at “stimulere” dannelsen af sundt levervæv. Roden sænker kolesterol

og blodtryk og reducerer dermed stress og slid i kroppen samt optimerer leverens effektivitet. Ved at styrke leveren forbedres kvaliteten af det blod, der løber igennem og påvirker hvert organ og alle kroppens celler og systemer.

Mange forstyrrelser forbundet med nyrer, hjerte og hud samt åndedræts- og endokrine systemer betragtes i den komplementære behandlingsverden som et direkte resultat af en overbelastet lever.

Leveren er også et vitalt organ i fordøjelsessystemet og håndterer hvert eneste stof vi indtager. Leveren filtrerer og neutraliserer metabolisk affald såvel som kemikalier, stoffer eller andre urenheder, der finder deres vej ind i blodbanen, ligesom leveren også er involveret i nedbrydning af næringsstoffer, forbrugte celler samt absorbtion.

Når dette vigtige organ ernæres rigtigt og holdes sundt, så oplever hele kroppen, sind og ånd samt alle celler og organsystemer resultaterne.

Yams er en rod, som på mange måder kan bidrage til at en udfordret krop kan komme tilbage på rette køl, netop derfor viser de videnskabelige studier så bred anvendelse/ effektivitet. Så yams

kan være en sand livredder og livskvalitetfornyer, samtidig smager den ikke så ringe endda.

Referencer: Chandra S., Saklani S., Mishra A. P. (2013). In vitro antimicrobial activity of Garhwal Himalaya medicinal plant Dioscorea deltoidea tuber. Int. J. Herbal Med. 1, 67–70.

Ghosh S, Patil S, Ahire M, Kitture R, Kale S, Pardesi K, Cameotra SS, Bellare J, Dhavale DD, Jabgunde A, Chopade BA Int J Nanomedicine. 2012; 7():483-96. Synthesis of silver nanoparticles using Dioscorea bulbifera tuber extract and evaluation of its synergistic potential in combination with antimicrobial agents.

Liu Y. H., Liang H. J., Liu Y. W., Hou W. C. (2006). Comparisons of antioxidant activities of two species of yam tuber storage proteins in vitro. Bot. Stud. 47, 231–237. Seetharam Y. N., Jyothishwaran G., Sujeeth H., Barad A., Sharanabasappa G., Shivkumar D. (2003). Antimicrobial activity of Dioscorea bulbifera bulbils. Indian J. Pharm. Sci. 65, 195–196.

Zhang Z, Wang X, Liu C, Li J Carbohydr Polym. 2016 Oct 5; 150():227-31. The degradation, antioxidant and antimutagenic activity of the mucilage polysaccharide from Dioscorea opposita.

af: Rebekka Gadeberg

Sarah, 2011

I  august 2012 blev vores dengang 7 årige Golden Retriever - Mickey opereret for en kræftknude. Det blev starten på en rejse ind i kæledyrenes og dermed ejernes, muligheder for behandling og rådgivning når sygdom opstår hos vore kære dyr.

Operationen hvor 2 knuder blev fjernet, forløb som forventet og efterfølgende analyser viste, at knuderne var ondartede og alt var ok igen efter operationen.

Oktober 2013 observerer jeg på en gåtur at han er blevet stor omkring maven. Besøget hos dyrlægen samme aften gav ikke svar udover der var tegn på at leveren var let forstørret. 2 dage efter hos et stort dyrehospital i Århus med speciale i særlige problemstillinger, blev det konstateret at leveren var i

færd med at omdannes til “fedtlever” tilsvarende som ofte set hos alkoholikere hos mennesker. Beskeden var at der ikke var mulighed for behandling og vi i løbet af op til 6 uger

skulle forvente at sige farvel til Mickey for denne gang.

Rystet og chokeret over den statusmelding og da han altid havde fået det bedste der fandtes på hylderne hos dyrlægen, tog vi hjem og jeg

gik igang på nettet med at undersøge om det virkelig kunne være rigtigt med den dom, samt ikke mindst hvorfor. Jeg fandt samme aften ud af at leveren som organ kan regenereres, dog afhængig af skadens omfang. Næste formiddag startede han på delvist tørfoder samt økologiske kyllinger som blev omdannet til “smoothie” i en kraftig køkkenmaskine. Det viste sig at han var utrolig sulten og endte med, efter at par dage, at spise BARF købt fra en større råfoder - kæde, hvilket han så valgte fra efter et par dage, selvom alle slags varianter blev tilbudt. Vi forsatte med økologisk kylling og en blodprøve 5 uger efter viste at leveren da var i funktion igen - YES !

I den mellemliggende periode blev han, hos dyrlægen, ugentligt tappet for 3 til 5 liter gul væske fra bughulen.

SOM

MER

-UD

GAV

EN 2

017

Rejsen til VetCur

KUNDEHISTORIE

Vi følte nu at være på rette vej efter det meget positive svar på at leveren var trukket i “arbejdstøjet “ igen. Så vi rådførte os hos dyrlægen i forhold til mængde, type osv. på vores selvvalgte/sammensatte foder, men uden at få en brugbar løsning. Konklusionen blev i stedet at der blev fundet en anden dyrlæge.

Problemet med ophobning af væske fortsatte og mange timer hver weekend blev brugt på at finde den endelige løsning; Sideløbende kontakt til hele 24 andre dyrlæger, Landbohøjskolen, Kranio Sakral Terapeuter, healere, besøg af “dyrehviskere”, 2 naturlæger mfl. Vejen førte til bestilling af urter fra Tyskland. Efter 7 måneders kamp så det endelig ud til at være en løsning i sigte, da ophobning af den gule væske ophørte. Desværre havde det lange forløb med sygdom de sidste

par år generelt været en stor belastning for Mickey, som slutteligt måtte “takke af” kort efter at være blevet 9 år.

For ikke at begå samme fejl igen med forkert ernæring

skiftede vi samtidig foder til Gourmix, hvilket for nu 2 katte har medvirket til vi meget sjældent har behov for at benytte dyrlæge. De er nu begge gode eksempler på det gamle mundheld “man bliver hvad man spiser”. Derudover har det vist sig som værende en “god investering” da budgettet på

udgifter til kæledyr er reduceret til primært køb af foder.

Forløbet med Mickey endte med en samlet udgift på knap kr. 80.000, mange frustationer og endeligt et tab.

7 måneders kamp skulle ikke være spildt på andre dyrs

vegne, så derfor er “rejsen til VetCur" nu blevet en realitet.

Venlig hilsen Bjarne Bjergfelt

SOM

MER

-UD

GAV

EN 2

017

Af: Lonnie Schmidt

En forgiftning kan defineres som en ødelæggende fysiologisk effekt på kroppen fremkaldt ved indtagelse eller indånding af et giftigt stof. Hud- og øjenkontakt kan ligeledes medfører at det giftige stof optages og efterfølgende føre til en forgiftning.

Næsten alle stoffer kan have en giftvirkning hvis de indtages i tilstrækkelig stor mængde, men der kan være stor forskel, dyrearterne imellem, hvad der er giftigt og hvor store mængder der skal til, for at fremkalde forgiftningssymptomer. Dette skyldes blandt andet forskelle i nedbrydningen af giftstoffet i mavetarmkanalen og i leveren, fremkaldt af den artsmæssige variation med hensyn til tarmflora og enzymsammensætning.

Der er store forskelle på hvor hurtigt forgiftningssymptomer viser sig, og det kan variere med lige fra; indenfor en time, indenfor få timer og til flere dage efter at det giftige stof er indtaget.

De hyppigste årsager til forgiftninger hos hund og kat er medicin (menneskemedicin eller overdosering af dyrlægeordineret medicin), pesticider (rottegift, ukrudtsmidler, insekt-, svampe- og sneglegift), giftige planter og blå-grønalger samt kølervæske, men også ganske almindelige fødevarer som chokolade, vindruer og rosiner, løg og hvidløg kan fremkalde forgiftning hos hunde.

Forgiftninger hos heste sker typisk gennem indtag af giftige planter (som f.eks. engbrandbæger,

vårbrandbæger, liljekonvaller og anemoner samt egeblade/agern), men også gødede græsmarker og giftstoffer fra svampe og bakterier, enten indtaget gennem foderet, eller dannet i og optaget fra tarmen eller livmoderen (som f.eks. i forbindelse med forfangenhed eller livmoderbetændelse) kan føre til en forgiftningstilstand.

De fleste forgiftninger er systemiske (i modsætning til lokale) og involverer flere organsystemer. Symptomerne er sjældent særligt specifikke men derimod af mere generel karakter.

SOM

MER

-UD

GAV

EN 2

017

Dyrlægen skriver om forgiftning hos dyr

Ofte ser man symptomer fra central nervesystemet med anfald/kramper, svækkelse, manglende koordinationsevne, lettere eller fuldstændige lammelser, og ofte forekommer disse symptomer sammen med savlen, opkastninger og diarre.

Giftige stoffer kan give akut nyresvigt (vindruer, rosiner, kølervæske m.fl.) og akut leverskade (blågrønalger, giftige svampe m.fl.) og symptomerne herpå er; opkastninger, øget drikkelyst og øget vandladning, mavesmerter og manglende ædelyst. Syrer (f.eks. fra toiletrensningsmidler og afløbsrens), baser (fra batterier og blegemidler) samt andre rengørings- og skyllemidler giver desuden typisk sår i mundslimhinden, svælg og spiserør.

Uregelmæssig hjerterytme, uregelmæssig eller svag puls, fuldstændig tab af bevidsthed og kollaps kan være symptomer på forgiftning fra planter som f.eks. liljekonval, rhododendron, taks og mistelten. Blodmangel (løg og hvidløg) og blødninger (visse former for rottegift) kan også være tegn på forgiftning og viser sig i form af åndedrætsbesvær og træthed samt blod i urin, fæces og fra forskellige kropsåbninger (f.eks. i form af næseblod). Ligesom også akut blindhed kan være symptom på forgiftning.

af Cand.med.vet. Lonnie Schmidt

SOM

MER

-UD

GAV

EN 2

017

Dyrlægen skriver om forgiftning hos dyr

Foderkvalitet og regler

Ovenstående udtryk hører jeg ret ofte i forbindelse med de ernæringsseminarer vi afholder jævnligt (godt 100 gange om året) rundt om i landet. Ufattelig mange har fået det indtryk at det næsten er legalt at gøre hvad som helst når det drejer sig om foder til dyr og især til kæledyrene. Udsagn som “de laver jo bare hundefoder af gamle bildæk, brugt motorolie og træspåner” og “de bruger selvdøde og aflivede dyr til kattefoder” er jævnlige gengangere i forbindelse med seminarerne. Og så er det jo dejligt at være tilstede og derigennem kunne afkræfte ihvertfald disse to myter. En del andre fortællinger er der så lidt mere hold i og for at give et indblik i hvordan foderverdenen egentlig er reguleret, så er denne

artikel i sommerens udgave af NaturligVis dedikeret noget så drøn-interessant som lovstof. Hvad må man og hvad må man ikke? Er der egentlig reguleringer og rammer for hundefoder? Findes der ting man ikke må anvende i foder til dyr?

For at få hoved og hale i det vil jeg begynde der hvor det hele starter. Nemlig i EU. For at have et fælles marked i Europa har man valgt at det er vigtigt at vi stort set har samme regler overalt. Dette medfører at et produkt produceret i Danmark efter danske regler også automatisk er ok at sælge i Frankrig eller Grækenland. Det er selvfølgelig godt for den frie handel og bevægelighed og gør det nemmere at drive forretning med salg af varer i EU. Samtidig er det også en ulempe, idet regler som disse kun opstår ved en form

for enighed og deraf følgende kompromisser for at få et regelsæt der kan tiltrædes af alle stater.

Typisk er disse regelsæt udformet som forordninger. Disse forordninger bruges så af de enkelte medlemsstater til at implementere reglerne i nationale love og bekendtgørelser. Det nemmeste sted at finde den gældende lovgivning er på Fødevarestyrelsens hjemmeside www.fvst.dk

Jeg vil i denne artikel følge det grundlæggende tema i dette nummer og skrive om det gennemgående tema i bladet nemlig kvalitet og i den forbindelse uønskede/skadelige stoffer.

SOM

MER

-UD

GAV

EN 2

017

Foderverdenen er som det vilde vesten

Foderkvalitet og regler Af Allan Venzel (VET)

Tre meget vigtige forordninger er:

Foderhygiejneforordningen Nr. 183/2005 som overordnet handler om fodersikkerhed, sporbarhed og de helt grundlæggende rammer for foderproduktion, herunder sikkerhed for kvalitets- og risikostyring (HACCP).

Markedsføringsforordningen 767/2009 som omhandler alt det forarbejde en foderproducent skal udføre for at føre et foderprodukt på markedet, dvs. regler om indholdsfortegnelse, datomærkning anvendelse osv.

Tilsætningsstofforordningen 1831/2007 som omhandler regler og henvisninger til de tilsætningsstoffer der er

tilladt at bruge i foder og hvad det er tilladt til.

Jeg vil i det følgende gå lidt i dybden med de tre forordninger og håndplukke et par emner fra hver forordning, der gerne skulle vise at der faktisk er rammer for foderproduktion og at dette ihvertfald i Danmark håndhæves grundigt af Fødevarestyrelsen.

Foderhygiejneforordningen: Forordningen er udsprunget af de ret omfattende fødevareskandaler der igennem årene har fundet sted. Blot for at nævne nogle af dem var der BSE-problematikkerne, melamin i diverse fødevareprodukter og så alle dioxin/PCB skandalerne hvor der blev fundet høje niveauer af disse stoffer i hvedemel, kartoffelmel og citrus pulp.

For at imødegå disse problemer valgte EU at lave

en fælles forordning der skulle give retningslinier for foderindustrien. Og det blev så til 183/2005. Der er en stor fællesnævner for denne forordning: Fødevaresikkerhed. Og da meget af det vi spiser består af animalske produkter (fødevarer) bliver foderet til dem helt automatisk omfattet af fødevaresikkerheden. Vi kan jo ikke have at en ko via mælken giver stoffer videre til os som vi ikke ønsker at indtage fordi det er skadeligt for vores udvikling eller helbred. Derfor har man opsat rammer for at sikre at der foretages en risikoanalyse i den enkelte fodervirksomhed og deraf kan udarbejde et kvalitetsstyringsprogram som skal kunne forhindre utilsigtede hændelser.

SOM

MER

-UD

GAV

EN 2

017

Foderverdenen er som det vilde vesten

Foderkvalitet og regler

Dette kendes indenfor foderindustrien under begrebet Hazardous And Critical Control Points (HACCP). Alle foderproducenter SKAL være registrerede eller godkendte og deraf SKAL de følge HACCP-principperne og bliver kontrolleret derudfra. Så når virksomhed ABC importerer et tørfoder til hund er de lige så meget underlagt reglerne som virksomhed XYZ som producerer et tørfoder til hund. De interne procedurer er naturligvis forskellige, men reglerne gælder for begge parter.

Markedsføringsforordningen: Grundlaget for denne forordning ligger faktisk i betegnelsen: regler for at føre noget på markedet. Så i den forordning kan vi

eksempelvis læse alt om hvilke betegnelser vi må bruge om et foder. Er det et fodermiddel (eks. havre), et tilskudsfoder (eks. DiVet) eller er det et fuldfoder (eks. GourMix)? Tilskudsfoder er det der i fødevareregi kendes som kosttilskud, altså et tilskud til den kost der ellers indtages. Fuldfoder derimod er defineret ved at det tilfører dyret AL den næring dyret har brug for og når vi bruger et fuldfoder til hunden bør det ikke være nødvendigt at give andet foder evt. fiskeolie til hunden. Ellers var det jo ikke et fuldfoder.

I markedsføringsforordningen finder vi blandt andet følgende krav til foder: Det må kun markedsføres når det er sikkert, og ikke har en direkte negativ indvirkning på miljø eller dyrevelfærd. Derudover er det pålagt den ansvarlige at foderet er

sundt, uforfalsket, egnet til formålet og af sædvanlig god handelskvalitet.

Denne forordning er nok den man som forbruger nemmest kan gå til, idet den beskriver krav til det produkt vi står med i hånden når vi skal købe et foderprodukt til vore dyr.

Tilsætningsstofforordningen: Tilsætningsstoffer er stoffer/råvarer der tilsættes et foder for at give det specifikke egenskaber. Et eksempel på et tilsætningsstof er Vitamin C. Tilsætningsstoffer skal være godkendte og har typisk en godkendelsesperiode og ofte begrænsning hvor og til hvad det må bruges. Der findes RIGTIG mange tilsætningsstoffer og de går lige fra de mere ernæringsmæssige

SOM

MER

-UD

GAV

EN 2

017

Foderverdenen er som det vilde vesten

Foderkvalitet og regler Af Allan Venzel (VET)

stoffer som Vitamin C over konserveringsmidler som eksempelvis BHA, BHT og etoxyquin til farve- og smagsstoffer som lystigt anvendes indenfor foderverdenen til at gøre et givet foder attraktivt for dyr og dyreejer. Et lidt kuriøst tilsætningsstof er Propylenglykol som både anvendes som et tilsætningsstof til foder og som antifrostvæske.

En af de største kvalitetsmæssige udfordringer foderindustrien arbejder med er mykotoksiner. Det er giftstoffer som svampe udskiller ganske naturligt i den livsprocess de nu har. Et par eksempler på mykotoksiner er aflatoksin og okratoksin. Begge er ekstrem

skadelige for kroppen, især leveren og der er derfor fastsat grænser for hvor højt niveauet af disse stoffer må være i foder til dyr. Disse stoffer kommer i et foder ved at den råvare der er anvendt har været muggen, dvs. svampeangrebet og der derfor er disse toksiner tilstede. Det er rigtig svært at undgå på de enorme lagre af råvarer der er.

En sidste ting vi ikke ønsker at se i foder er lagermider. De fleste lagermider lever af svampe på eksempelvis korn og det er egentlig ikke lagermiden, de som er ejer af en allergihund, skal være trætte af. Det er lagermidens ekskrementer der igen indeholder stoffer der er belastende for kroppen. Lagermiden dør i forbindelse med produktionen af tørfoder. Først formales kornet til mel i meget små

partikler og dernæst kommer foderet igennem en ekstruder der pumper vanddamp på foderpillen i slutningen af processen. Til sidst tørres fodet ved at udsætte det for temperaturer over 90 grader. Senest på det tidspunkt er lagermiderne døde. Men de skadelige stoffer i afføringen er der stadig og det er dem allergihunden reagerer på.

Så derfor virker det gamle trick med at fryse foderet i små poser i 14 dage ikke. Disse giftstoffer er lige så upåvirkede af -20 grader som + 93 grader.

Jeg håber at dette har givet lidt indsigt i reglerne for foder og i sidste ende handler det om tillid til moral og etik hos din foderleverandør. Husk at fodre dit dyr og dig selv med ordentlige råvarer.

Af Allan Venzel (VET)

SOM

MER

-UD

GAV

EN 2

017

Foderverdenen er som det vilde vesten