SOMMER I ØSTRIG

Kitzbüheler Alpen

SAlzburg by

lech zürS

KleinwAlSertAl

St. Anton Am Arlberg

AbtenAu

wAgrAin

gAStein

ÖtztAl

SchlAdming-dAchStein

FAMILIERAPPORTER OG INSIDERTIPS

TO FAMILIER På SOMMERFERIER I ØSTRIG

”Østrig!! Om sommeren!! Det gør jeg altså ikke, mor,” lød det med

himmelvendte øjne fra den 13-årige teenager, da hun blev præsenteret

for årets feriedestination. Hvordan vi fik hende overtalt, lader vi være

usagt her. Men hun gjorde det – rejste på sommerferie i Østrigs bjerge

sammen med lillesøster på ti og forældre.

Østrigs Turistbureau havde bedt mig rejse derned med min familie, så

vi kunne mærke på egne kroppe, hvad landet kan tilbyde fire kræsne

danskere, når bjergene - der i midten af Europa - skifter farve fra hvidt

til grønt.

På de følgende sider kan du læse beretningerne om, hvordan

turen gik.

Det blev til en rejse gennem ufatteligt smukke landskaber til de høje-

ste tinder og til de dybeste dale, men det blev også til en rejse helt ind

i sjælen. Jeg havde ikke på forhånd drømt om, at bjergene i sig selv

kunne skabe så megen livskvalitet og glæde.

Jeg tror på, man bliver smuk indeni af at opleve noget smukt.

Hele familien kom hjem (i god behold) med smil fra øre til øre over de

indimellem hårrejsende aktiviteter, som vi udsatte os selv for – klat-

ring, rappelling, rafting, cykling, vandring. Selv den 13-årige nød det.

Hendes yndlingsdisciplin blev tubing (ned ad en brusende flod iklædt

våddragt, badering og åre).

Vi hører ikke til den kategori, der gider bruge ferien på at ligge og

koge ved en kloreret swimmingpool. Vi vil gerne røre os, dyrke sjove

aktiviteter, se noget smukt og spise lækker mad. Vi havde bare ikke

fundet ud af, hvor den kombination findes. Det har vi nu. Vi har alle-

rede fortalt vidt og bredt til vennerne om rejsen og kan varmt anbefale

det smukke, smukke land.

Det er ikke sidste gang, vi rejser på sommerferie i Østrig. Det gælder

også den 13-årige.

God fornøjelse med læsningen.

Mødet med bjergene Af Metha Loumann

2 INDHOLD

austria.info

”Østrig ? Skal vi til Østrig ? Og hvorfor er det så lige, at vi altid skal

sådan nogen underlige steder hen, hvor der er alt for koldt. Og ingen

swimmingpools?”

Der var ikke den store henrykkelse, for nu at sige det diplomatisk, da

jeg hen over det hjemlige middagsbord bekendtgjorde, at der i den

kommende måned var afsat tid til at se nærmere på, hvad der foregår

mellem Østrigs bjergtinder, sådan i virkeligheden, ved højsommertide.

”Og så skal jeg skrive om vores oplevelser – lige fra kulturen, til den

vidunderlige natur ude i bjergene”, forsøgte jeg mig optimistisk.

”Ja, jeg nægter at spise min frokost i nærheden af køer”, oplyste den

ældste, der pure afviste jobbet som socialrealistisk alpe-forsøgskanin,

ved oplysningen om, at vandring og måske endda en picnic ville blive

blandt højdepunkterne.

”Hvorfor kan vi ikke bare tage hen til Mallorca eller Thailand, hvor der

er varmt. Ligesom de andre fra klassen?”, spurgte den yngste og satte

gaflen i sin stegte kylling med et livstræt udtryk. For en gangs skyld var

de enige...

Det var forår 2010, og jeg var netop blevet briefet af Østrigs Turist-

bureau: Opgaven lød på at afprøve udvalgte egne af sommer-Østrig,

sammen med ægtefælle og to halvstore børn. 1 stk. typisk ferie-familie.

Helt ud i landet , skulle vi. Til køer, kildevand og kærlighed til frilufts-

livet. For at erfare, hvad der er fordomme, hvad der er realiteter og

om de overhovedet hitter for et par unger, der i årevis har plaget om

liggestole-sommerferie under sydens palmer...

To måneder senere stod vi der. Iført fleece, vandrekort og fornuftige

sko. Sure miner og pre-teen skepsis var vendt til henrykte smil i friske

ansigter. På vej mod tinderne i et par tusind meters højde var livet værd

at leve. Træthed, af den type, der kommer af massevis af motion i frisk

luft, er et vidundermiddel til godt humør

Da den 13-årige først havde lagt krisen med manglende mobildækning

bag sig og istedet for at SMS´e havde brugt en rum tid på at prøve

vandrestøvler, var der ingen vej tilbage: Fysiske udfordringer hitter, når

man er ung og har kræfter. Mountainbikers var seje, de veltrænede

bjergguider totalt cool. Og klatring var seriøst udfordrende, for der var

ikke tvivl om, at dette var den ægte vare.... Bjergenes råhed og friheden

under åben himmel samlede familien. Og de østrigske isanretninger

klarede resten.

”Kan vi tage herned igen – så jeg kan prøve mountainbiking og også

få den næste vandrenål ?”, spurgte den yngste forventningsfuldt. Den

ældste bakkede op, da vi sad ved en lækker middag på terrassen, på

hotellet oppe på bjergsiden. Hvor der forresten var både udendørs ten-

nisbane og pool. Så meget for dé fordomme.

Så er det der, man bestemt ikke skal bjæffe ”Hvad sagde jeg?”, til

sine børn. Men blot smile mildt, og skænke et glas af den sartgrønne,

sprøde østrigske hvidvin, hvis kvalitet overraskede os voksne lige så

gevaldigt, som glæden ved sommerbjergenes udfordringer kom bag på

børnene.

Josephine, 13 år: ”Da vi skulle afsted første gang, gad jeg ikke. Men

anden gang glæder jeg mig vildt meget, for nu ved jeg, hvad det er”

Nickolas, 11 år: ”En legeplads nede på jorden er for plat for østrigerne.

De har dem oppe i 2000 meters højde. Det er cool at hoppe fra sten

til sten over en bjergsø. Og så kunne jeg godt lide morgenmaden på

hotellet med udsigt over hele dalen.”

Det bedste var...

Nickolas: ”Mozartkuglerne. De ægte. Men de uægte smagte nu også

godt. Og så var Red Bull hangaren i Salzburg med alle flyvermaskinerne

og racerbilerne vildt cool.

Josephine: ”Da vi klatrede på den rå bjergside i tågen, hvor vi kun

hang fast med sådan nogen karabinhager. Det var vildt spændende,

selv om jeg panikkede på et tidspunkt. Men ikke ret længe.”

Hvorfor Østrig? Af Susser Feit

INDHOLD 3

INDHOLD

TO FaMILIER På SOMMERFERIER I ØSTRIG 2

1 KITZBÜHELER aLPEN 6 Østrig for tØseDrenge, tuDekiks og teenage-piger

2 SaLZBURG BY 9 saLZBurgs sMarte LiVsstiL

3 LECH ZÜRS 12 Den grØnne ring – en Vej, Der går nye Veje

4 KLEINWaLSERTaL 14 gourMetDaLen på grænsen

HENRIK BOSERUP 16 Boserups BjergkØkken

5 SaLZBURGERLaND / aBTENaU 18 såDan Mister Du aLpepusten

6 ST. aNTON aM aRLBERG 20 stantons nye ansigt

7 WaGRaIN 23 jeg er så gLaD for Min cykeL...

8 GaSTEIN 26 gasteins kurBaDe - kiLDen tiL sanD LiVsgLæDe

9 ÖTZTaL 28 ViDunDerLige VanDring i ÖtZtaL – for opLeVeLsens skyLD

10 SCHLaDMING-DaCHSTEIN 30 Barfussweg og Dachstein sky waLk – sanseopLeVeLser Du ikke ViL gLeMMe

Indhold

4

NIEDERÖSTERREICH

WIEN

BURGENLAND

STEIERMARK

KÄRNTEN

OBER- ÖSTERREICH

SALZBURG

ØSTTYROL

TYROLVOR- ARLBERG

austria.info

. . / /

5

6 ST. aNTON aM aRLBERG side 20-22 stantons nye ansigt stantonamarlberg.com

5 SaLZBURGERLaND / aBTENaU side 18-19 såDan Mister Du aLpepusten salzburgerland com

3 LECH ZÜRS side 12-13 Den grØnne ring – en Vej, Der går nye Veje lech-zuers.at

4 KLEINWaLSERTaL side 14-15 gourMetDaLen på grænsen kleinwalsertal.com

7 WaGRaIN side 23-25 jeg er så gLaD for Min cykeL... wagrain.info

8 GaSTEIN side 26-27 gasteins kurBaDe - kiLDen tiL sanD LiVsgLæDe gastein.com

9 ÖTZTaL side 28-29 ViDunDerLige VanDring i ÖtZtaL – for opLeVeLsens skyLD oetztal.com

1 KITZBÜHELER aLPEN side 6-8 Østrig for tØseDrenge, tuDekiks og teenage-piger kitzbuehel-alpen.com/dk/ 10 SCHLaDMING-DaCHSTEIN side 30-31

Barfussweg og Dachstein sky waLk– sanseopLeVeLser Du ikke ViL gLeMMe schladming-dachstein.at 2 SaLZBURG BY side 9-11

saLZBurgs sMarte LiVsstiL salzburg.info

Kontakt vores ferieservice for at få de helt specielle tip, der kan gøre din ferie helt uforglemmelig.

Telefon 8088 6784 | Mail: austria@austria.info | www.facebook.com/oestrig

www austria info dk sommer-i-oestrig

.

Østrig for tøsedrenge, tudekiks og teenage-piger

Servus, lyder hilsenen fra den lidt indesluttede og fåmælte

bjergfører. Hans udseende og oppakning fortæller os, hvad vi har

i vente. Navnet på hans firma gør det ikke bedre: Club Vertikal. Klub

Lodret! Når man er en familie på 4, hvoraf 4 lider af højdeskræk, er

dette en direkte udfordring af dødsangsten.

Vi er på vej til Ellmau, som ligger i Wilderkaiser-massivet i den østlige

del af Tyrol. Vi er otte, inkl. bjergfører Dieter antoni. Vi skal på klatretur.

Det er en angstfremkaldende tanke.

Lad mig give et eksempel: allerede i bilen på vej til Ellmau lyder det

skrækslagent fra den 10-årige på bagsædet, mens hun peger ud ad

vinduet: ”Hvis vi skal klatre i de der bjerge, hvorfor hedder det så

Kinder-klettern?”

Jeg er tilbøjelig til at give hende ret, for foran os toner en grå

bjergkæde af dimensioner frem. Jeg svarer med en muligvis spag

stemme: ”Det er fordi, der er klatring for enhver på kurset, uanset alder

og niveau”, mens jeg tænker for mig selv: Bare de dog ikke også kaldte

det for ”Kletterspass”. Herregud, da! Det er ikke for sjov, det her!

For en familie med højdeskræk kan det virke lettere

modsætningsfyldt at tage på klatretur i bjergene.

Læs rapporten om turen på trods her. Af Metha Loumann1

KITZBÜHELER ALPEN

6 INDHOLD

fokus på udfordringen

Vi er nået frem og bjergfører Dieter pakker klatregrejet om, så vi kan

bære det op til ”muren”. Foran os er en stejl gåtur på småsten op

i 1300 meters højde, tilfældigvis på en dag med 36 graders varme!

allerede her skal vi begynde at fokusere på udfordringen foran os:

Vi må ikke løbe, ikke hoppe, og skal hele tiden se efter, hvor vi træder.

Det må mest være henvendt til de to mindre tyske børn, der har

forvildet sig med på turen sammen med deres mere klatreøvede far.

Vi laver opvarmningsøvelser på stien, hvor vi lærer at gå fra stor sten

til stor sten. Vi møder en del vandrere undervejs. (Bare det dog var

det, man skulle.) amatører som vi er, har vi alle sammen løbesko på.

Undtagen den tyske far, som ligefrem har klatresko på og derfor går

med bøjede tæer.

Ægtemanden er meget mere tavs og indesluttet. Han kæmper en kamp

med sine indre dæmoner, ved jeg. Den 13-årige datter er decideret

teenage-vred: ”Mor, hvorfor gør vi det her?!”

”Øh, ja for at udfordre os selv. Og fordi vi har det godt med os selv, når

vi har gennemført det.”

”Men hvad så, hvis vi ikke gennemfører det”? lyder det.

Vi bliver forsikret om at klatreturen er for absolutte begyndere. Vi har

intet at frygte. Det kan bjergføreren sagtens sige, han har klatret, siden

han var barn.

følelsen af afmagt

Og der hænger man så, klistret til klippen. Med reb om lårene og et reb

sat fast i en talje om maven. Det kan godt være, at den lodrette klippe,

vi skal bestige, kun er 15 meter høj, og at enhver tilskuer med bare en

lille smule erfaring vil trække overbærende på smilebåndet og måske

endda fnise ved denne undselige højde.

Men følelsen af dyb skræk, afmagt og af at have mistet grebet er

altså reel nok. Selv kun ti meter over klippefast grund. Hver en nerve

i kroppen er i alarmtilstand. Musklerne sitrer. Enkelte af dem er så

spændte, at de har nået udmattelsesgrad. Vejen op er uindtagelig og

nedenunder venter døden.

”Rolig nu” lyder det overbærende nede fra den flinke bjergfører. ”Husk,

hvad jeg har lært dig.” Nå ja.

Brug fremspring og forskelligheder i klippen, studer klippen, bevæg dig

langsomt med små skridt, gå lidt tilbage og frem igen, hvis du er endt

i en blindgyde, sæt aLDRIG fingrene ind i kramperne på væggen. Ups!

Træk ikke med hænder og arme, men sæt af med ben og fødder. Jeg

kan ikke!!!!!

Sætningen fra Club Vertikals hjemmeside klinger stadig i baghovedet:

”Probleme sind Gelegenheiten zu zeigen was man kann”. Problemer er

en anledning til at vise, hvad man kan.

kitzbuehel-alpen.com/dk/

INDHOLD 7

På mirakuløs vis og med et opbud af umenneskelige kræfter i højre

lårmuskel lykkes det mig at få mig skubbet op til næste lille fremspring

og sat venstre fod på, og jeg har reddet livet. Det er jeg sådan set ret

stolt over, men jeg er også ret rystet over, hvad det dog må kræve af

teknik og træning at blive god til klatring.

topropeklatring

Det, vi er udsat for hedder toprope-klatring, fordi rebet, der er spændt

fast i karabinhagen på maven, er fastgjort foroven og hænger ned langs

klippen, hvor Dieter står og holder fast i det. Dieter startede klatrekurset

med at klatre op med fingrene uden sikkerhedsbælte for at sætte

tovene fast øverst oppe. Vi lader, som om vi ikke har set det.

alle har til at begynde med lært at binde et ottetalsknob. I dag er et

knob så godt som erstattet af karabinhager. Ikke desto mindre er

det noget, man bare skal kunne. Og man skal huske at kontrollere

hinanden. Det kunne jo som bekendt være fatalt, hvis… jo tak!

alle har hver sin krise på hvert sit tidspunkt, men alle klarer turen op til

toppen og turen ned igen. Undtagen de to tyske børn på 7 og 8 år, der

græder som piskede og ikke kan tales ned, men må hjælpes ned. Det

anbefales da også, at man er mindst 10 år, før man rigtig kaster sig ud

i denne sportsgren.

abseiling

Som om vi ikke har gjort det så rigelig godt og er fuldstændig fyldt med

mælkesyreskræk, vandrer vi efter frokost endnu højere op. Nu skal

der nemlig rappelles, eller rettere abseiles, som det hedder. En kolos

af et bjergstykke er udgangspunktet. abseiling-teknikken bruges af

klatrere, hvis en klippe er for stejl eller for farlig at stige ned ad uden

beskyttelse.

Yep, der findes også en teknik hvor man vender hovedet nedad mod

dalen. Vi vender heldigvis ryggen til dalen. Udfordringen her er, at

man, når man står på toppen, skal lade sig falde bagover med rebet

i hænderne ud i vandret position. Jeg gentager lige: Lade sig glide

baglæns ud over en klippevæg, der er så stejl, at den går indad, og

derfor forsvinder ind under én.

”Er det forsvarligt? Kan jeg stole på, at rebet sidder fast?” ”Det kan du,

men du kan ikke stole på mig!”, lyder det knastørt fra Dieter, lige inden

han giver slip på mig. Som om det er tid at fyre vittigheder af nu. Dieter

antoni har gået i bjergene siden han var barn og har tyve års erfaring,

som bjergfører. Tænk at han kan holde os topamatører ud.

Jeg er så langt nu, at jeg er begyndt at foragte døden. Ork, man skal

bare lade sig falde. Og det er vildt berusende at styre sig selv ned af

klippen.

Ægtemanden og den 13-årige klarer det også, dog gennemblødte

af angstens sved. Det er straks værre for den 10-årige. For det er

naturstridigt at hænge vandret, hun går derfor op i lodret, slår kroppen

ind i klippen og hænger frit svævende i luften og gynger i rebet.

Heldigvis vejer hun ikke ret meget, og hun slår sig derfor ikke ret

meget. Dieter firer hende forsigtigt ned og hun er okay.

Vi har igen fast grund under fødderne. alle fire har gennemført, mere

eller mindre elegant. Man spørger sig selv, hvorfor vi dog gør det - os,

der bor i et land uden høje bjerge og får rystelser bare af at stå på

en trappestige. Men det er vel samme trang, som den, der driver folk

op på toppen af Grossglockner. Det er grænseoverskridende, stærkt

udfordrende og sjovt. Vi troede, vi var de største klatretudefjæs på

østrigsk klippegrund. Det er vi ikke. Og hvor er det skønt.

Mere inforMation

kitzbuehel-alpen.com/dk/

Se flere tips og tilbud her

KITZBÜHELER ALPEN

8 INDHOLD

www.salzburg.info

Salzburgs smarte livsstil

Man bygger en kæmpe glashangar, køber en halv snes skønne

historiske fly af de sejeste, og et par helikoptere oven i handlen,

til det entusiastiske team af dedikerede flyentusiaster ved navn ”The

Flying Bulls”. Dertil en masse racerbiler. Så finansierer man et fodbold-

hold, et ishockey team og Formel 1 Teamet ”Red Bull Racing Team”,

der også har base i denne forrygende månebase agtige glas-hangar,

der ligner en krydsning mellem et giga stort arkitektonisk kunstværk,

en natklub og en rigtig levende flyhangar. Hvilket - stort set - også er,

hvad det er!

Dette livsstilsprojekt er salzburgs mest hippe mødested,

og alle er hjertens velkomne til at nyde de enestående flotte fly og

biler. Samtidig har hangaren adskillige spisesteder med hver sin

gennemtænkte og eksklusive profil. Mellem alle flyene er den rammen

om kunstudstillinger, hed natklub og uformelt in-sted. Hele molevitten

er hittet på og skabt af Red Bull-stifteren Dietrich Mateschitz, den

østrigske 65 årige evige legedreng, og det ligger i udkanten af

Salzburg City, lige op og ned af en ekstra hangar, som de bruger til

mekanikerarbejdet på de mange fine gamle fly, der alle er luftgående,

Den checkede atmosfære og de mange hippe køkkener med sund, smart livstilsmad,

får albuet sig indenom alle wienerschnitzlerne og de kogte knödl´er på de Salzburgske

tallerkner, for tiden. Vi checkede et par af de bedste steder ud. Af Susser Feit2

INDHOLD 9

SALZBURG BY

og står tanket op, klar til start.

Samtidig har du har udsigt til lettende og landende fly i Salzburg

Lufthavn, henover kanten af dit hvidvinsglas. Når man hopper ud af sin

bil, på parkeringspladsen, lugter der ganske vist af ko, for bønderne

i omegnen gøder flittigt. Men det er altså også alt, hvad der er

landligt her, for allerede i receptionen støder du på masser af smarte

mennesker, rustfrit stål og stil.

”jeg har altid ønsket mig at køre inden i sådan et

glasrør”, stråler den 13-årige, da vi træder ind i Hangarens

gennemsigtige elevator, op til restauranten. Hele arrangementet er

ganske rigtig glas- og spaceagtigt, og hun finder det næsten lige så

fedt at køre i elevator, som at spise frokost på den smarte ”Mood Food”

restaurant på 2 sal, med åben balkon ud mod de velpudsede fly og

racerbiler.

Mens man venter på maden – du kan vælge mellem menuer, som

du bliver enten smukkere, gladere eller klogere af – kan man lige

checke baren ud: Som en gennemsigtig bikube hænger den oppe

under taget, hvor aftnerne bringer cocktails og livemusik, høje hæle

på smarte natsværmere og futuristisk stemning, mens Salzburg og

landingsbanerne derude gløder i solnedgangen. Forunderligt sted!

Man skal på ingen måde lide af højdeskræk, for vejen dertil er en smal

gangbro i 14 meters højde, oppe under hangarens loft! Så er man da

kommet i byen, så det vil noget

tilbage i midtbyen ligger stadens smarteste hotel ved

navn ”Blaue Gans”, og er den kreative arkitekt Chr. Prasser’s værk.

Eller rettere hans nyindretning af byens suverænt ældste kro, for

de gamle mure har huset overnattende gæster siden 1569. Se lige

skiltet med den fine gås udenfor. Historisk atmosfære er her - og

samtidig totalt smart. Det er her du møder de checkede typer, de

frisindede, de kunstneriske kapaciteter og alle fra IT-, film-, musik- og

mediebranchen. Men hvem som helst er velkommen, familier såvel som

rockstjerne wannabees, for som de siger på hotellet: ”Nutidens luksus

er, at kunne være uforstilt”.

Stemningen er afslappet, med et nip boheme på første klasse.

Og værelserne checkede med retlinede møbler i flot træ og de lækre

badeværelser. Det nye design er rammet ind af de gamle rum og

krydret med jævnligt skiftende kunstværker og installationer, overalt på

10 INDHOLD

www.salzburg.info

gange og trapper og værelser. Selv om du ikke bor der, er det et super

sted at tage en drink eller en frokost i gårdhaven mellem de rå og grå

klipper, der synes allestedsnærværende, her i det indre af Salzburg.

Der er en interessant og skøn spænding mellem

barokbyens velholdte historiemættede sjæl – og alt det spritnye

kreative, der popper op. I kunst, køkken og byggeri. Ikke fordi

Salzburgerne har til sinds at mase den Unesco fredede midtby til side

- den er vidunderlig, og deres erklærede stolthed - men fordi unge

kræfter og kreativitet supplerer byens gamle værdier med nytænkning.

Her er designrestauranter og hot spots på café og natklubfronten.

Ligesom der hvert år udpeges en velrenommeret ung international

kunstner, der får til opgave at skabe et moderne kunstværk, der

opstilles i byen, hvor alle kan se det. Det skaber altid heftig debat og

det er ren underholdning at følge diskussionens brusen i medierne

omkring værket. Det er karakteristisk for byen: Man bevarer det

historiske, man tænker nyt - og intet af det går for sig uden heftigt

engagement.

4 feDe insiDer fif

Morgenmad med festflokken…

Det er i Hangar 7, i den flotte art deco café i stueetagen, med kik

direkte til fly og formel 1 racere, at man mødes til morgenkaffe, når der

er festet igennem i Salzburgs natteliv. Der er schick morgenmad fra

9.00 med enten en salt - eller en sød anretning!

frokost i isvafler…

I starten af den smukke gågade Getreidegasse ligger den hippe

restaurant Carpe Diem, hvor man spiser den lækreste ”Fingerfood”.

Mange småretter serveres i sprøde mini isvafler – så selv en 11 årig

dropper alle betænkeligheder ved både letstegte kammuslinger og

blåskimmelost med radicchio, og guffer i sig!

Middag med kunstnerne…

Restauranten, hvor de kendte og smarte fra især film og teaterverdenen

kommer, hedder Triangel i bymidten. Måske genkender du ikke en

eneste - man kan jo ikke være opdateret på stjernerne i alle storbyer.

Men man kan jo altid få nabobordet til at udpege hvem der er ”talk

of the town” lige nu… Eller blot nyde den gode mad og den livlige og

varme atmosfære!

hæng ud ind imellem …

På afro Coffee er kaffen af håndplukkede arabica bønner og maden

etnisk inspireret, ligesom farver og stil i indretningen: Lamperne er

af genbrugsmateriale, stolene er pink skaller. Sjovt, uhøjtideligt og

trendy sted.

Mere inforMation

salzburg.info

blauegans.at

hangar-7.com

carpediem.com

triangel-salzburg.co.at

afrocoffee com

Se flere tips og tilbud her

INDHOLD 11

.

Den grønne ring - en vej, der går nye veje

Splinterny, anderledes vandretur i Lechs bjerge

med indbyggede sanseoplevelser. Af Metha Loumann 3

Bjergene omkring Lech er vaskede, barberede og friserede med en

kam. Det må de være. alt i og omkring Lech er så nydeligt og så

velplejet, at man må tro, de lokale aldrig nogensinde sidder ned.

Selv på områdets 250 km. afmærkede vandrestier er der ikke et

græsstrå, der generer spadsereturen.

Der er vel også en grund til at Lech ynder at smykke sig med titlen,

vundet i 2004: Europas smukkeste landsby. Som om der ikke er nok at

holde ved lige, bygges der nu også overalt i Lech og nabobyen Zürs.

Golfbaner er på vej, nye hoteller skyder op og nye vandreveje etableres

i denne unikke enklave.

Betagende terræn

Det nyeste skud på stammen af vandreveje er ”Der grüne Ring” - den

grønne ring. Det er en vandresti, der starter i Lech og slutter i Lech.

Eftersom det er en ring, kan man naturligvis stige på, hvor man vil.

Turen går gennem nabobyerne Zürs og Zug og passerer gennem

et fuldstændig betagende terræn med masser af blomster, køer,

murmeldyr – og udsigt.

Meningen med at gå på den grønne ring er at man skal slappe af. Om

vinteren er den grønne ring hvid og er nærmest blevet en institution

blandt skiløbere. Her handler det om fart. Men om sommeren handler

det om nydelse og afslapning – for hele familien. Den grønne ring er i

LECH ZÜRS

12 INDHOLD

modsætning til den hvide ny. Den stod klar til brug sommeren 2010.

Man kan tage hele eller dele af den, alt efter energi, alder og behov.

Men uanset hvilken distance, man vælger, er naturen helt utrolig smuk

og pæn – eller ”herrenice”, som det lyder, når man er 13 år, og har

fundet ud af at man faktisk godt gider vandre (lidt).

Dus over 1.000 meter

Vi, familien på fire, tog én af tre mulige etaper. Fra Lech til Zürs.

Selve byen Lech ligger 1444 meter over havet. Fra Lech tager man

gondolen op til Rüfikopf i 2362 meters højde. Terrænet helt heroppe

over trægrænsen er lidt barsk at beskue og med mange sten.

Men straks man bevæger sig lidt nedad stien - og undervejs lige får

en sneboldkamp i den evige sne - bliver alting meget grønnere og man

forstår, hvorfor turen bliver kaldt den grønne ring.

Når man kommer over 1.000 meters højde bliver alle dus, siges det

i Østrig. Og der er da også kun venlige mennesker at spore, når man

vandrer. Selvom det ikke er mange, man møder.

Til gengæld er der mange nysgerrige murmeldyr. De har ikke travlt med

at komme væk, men skynder sig alligevel i dækning i deres huller under

jorden, selv når man nærmer sig forsigtigt. De evigtgumlende køer er

nærmest ligeglade med ens eksistens.

Mytologi i bjergene

Lech by har gjort en del ud af at gøre den grønne ring til en slags

mytologisk projekt. Så ringen er efter sigende fyldt med hemmeligheder

og mystiske væsener. Man kan ikke se dem med det blotte øje, men

i stedet kan man medbringe bogen ”Ein Samurai aus Kriegerhorn”.

Det er en slags litterær vandreguide om den grønne ring af forfatteren

Daniela Egger fra Bregenz. Bogen skal hjælpe vandreren til at åbne

øjnene for alt det, man ikke umiddelbart kan se.

Daniela Egger fletter berømte legender og mytologiske fortællinger

sammen med moderne eventyr og filosoferer over overnaturlige ting på

bakkedragene og på bjergtoppene. Bogen kan købes i Lech for 12 Euro

og fås også på engelsk.

Men først og fremmest skal man gå turen for naturens skyld. For her

er højt til loftet. Man skal nyde blomstervældet, hvoraf langt de fleste

er en del af naturens eget medicinskab, man skal gå over bjergrygge,

gennem dale, forbi bjergsøer og vandløb med vandfald. Man skal

trække vejret dybt ind og man skal stå stille og kigge på den fantastiske

udsigt, der gør én helt blød i knæene. Der bliver også passet godt på

den i Lech!

Mere inforMation

lech-zuers.at

Se flere tips og tilbud her

lech-zuers.at

INDHOLD 13

Gourmetdalen på grænsenMan spiser godt i den - næsten - hemmelige dal, i det allernordligste Østrig. Og nu

spreder rygtet sig, så nysgerrige gourmeter finder vej til Kleinwalsertal. Af Susser Feit4

De er nogen rigtig madører i Kleinwalsertal. Her er hjemmelavede

retter af lokale lækre råvarer, masser af økologi samt biohoteller

og – restauranter, der dedikeret overholder egne mega-høje krav til

kvalitet og omhu i tilberedningen. Så de kan se både kunder og kvæg i

øjnene med ren samvittighed. Det er ikke fordi de er hoppet på nogen

miljøhensyn- eller dyrevelfærdstrend. Næh, sådan har det såmænd altid

været… Måske fordi Kleinwalsertal er afsondret fra resten af Østrig,

ved grænsen mod nord. Man kører ned i dalen fra Tyskland, og vil man

videre, er det til fods over bjergene. God tur! For de gæve Walsere vil

ikke have deres smukke dal med 4 landsbyer på stribe, lavet om til travl

gennemfartsvej. Så de nægter at bygge tunneler eller vejanlæg over

passet.

Denne afsondrethed lærte de gamle walserbønder at stable deres egen

produktion af fødevarer på benene, hvad der ikke var svært, for her er

spruttende frodigt med fine forhold for malkekvæg, svin, geder og andre

husdyr til alt fra mejerivarer, bacon og kød. Ligesom klimaet er godt til

meget frugt, grønt og især urter. Læg dertil vildt i sæsonen, og scenen

er sat for skønne måltider.

jeg sidder ved morgenbordet på naturhotel chesa Valisa,

et såkaldt Biohotel, der har forpligtet sig til 100 % biodynamiske eller

økologiske produkter, og til at fremstille alt fra grunden. Dybfrost er

bandlyst. Og der er jævnligt kontrol med, om reglerne overholdes.

Oversat til livsglæde, kan jeg på denne smukke sommerdag nyde min

fairtrade kaffe med nymalket mælk, en skål fløjlsblød yoghurt fra dalens

egne køer, med økologiske nødder og ravgylden honning, fra lokale

bistader. Brødet er bagt af groft friskmalet mel og juicen presset af

frugt, der aldrig har hørt ordet overfladebehandling. Og på aftenens sa-

latbuffet stod min favorit: Husets aromatiske grønne græskarkerneolie,

nypresset at kærner fra svogers græskarproduktion.

KLEINWALSERTAL

14 INDHOLD

Selv rengøring og linnedvask er økologisk. Poolen er klorfri og ved

håndvasken ligger fed og duftende honningsæbe. Og så er der ture på

mountainbike og kurser i yoga, Tai-chi, Nordic Walking og meget andet,

for gæsterne. Det er den pure sundhed! Men rolig nu, der ér også cho-

koladekager i cafeen – store – og heftige cocktails i baren. Og hver uge

arrangeres vinsmagning af de, naturligvis, økologiske vine. Så det er

både mave, krop og sjæl, der får en ordentlig tur i nydelseskarussellen.

For resten kan du gratis låne mountainbikes, hvis du lader bilen stå i

garagen under opholdet, for at skåne bjergluften for forurening. Det er

imponerende gennemført, og man kan mærke, hvordan man tanker op

på overskudskontoen, dag for dag!

”uden ost, uden kød – er der ikke meget ved livet” står

der, frit oversat, ved træboden i Riezlern by. Walser Buura, hedder

den, og her køber du bjergost fra alpekøernes mælk, honning, gele af

høsirup, der er overraskende godt, og marmelader af bær. Godt øl og

naturligvis en ”Buura –burger”. alt er lokale, økologiske specialiteter, for

Walser Buura er en flok småproducenter, der holder disse dyder i hævd

sammen med traditionel landskabspleje og pleje af vildtbestanden. Få

fat i brochuren ved standen, eller på fredagsmarkedet hele sommeren

i Hirschegg by. Den giver god viden om dalens og bjergenes naturlige

fødevarer produktion, og adressen på de mange bønder, der både

sælger i stalddøren og leverer her til standen.

en af dem er unge christian Beck, hvis hjemmelavede

charcuterivarer er uforlignelige. Han ryger skinker og fremstiller

prisbelønnede pølser og andet godt i Hirschegg, hvor han og hans kone,

anna, også har et B&B. Vi har spurgt, hvad der er, der gør den lækre

kvalitet:

”Det er fordi dyrene har det godt, og får næringsrige

græssorter med mange urter, på vores frodige, usprøjtede alpesider,

hvor de går og hygger sig. Intet kraftfoder. Det smages i både mælken

og kødet. Og så er der højst 10-15 minutter til slagteren i Oberstdorf,

for enden af dalen, hvor der kun slagtes ganske få dyr ad gangen. Så

de ikke bliver stressede,” forklarer Christian.

Metzgerei Beck, som stedet hedder, fremstiller de skønne skinker,

pølser og andre lækkerier til dalens restauranter og hoteller, af dalens

egne råvarer: ”Der er så kort vej fra gård til bord, at nogle restauran-

ter skriver på spisekortet, hvilken gård kødet stammer fra,”, forklarer

Christian, der også er begyndt at sælge på nettet, for det kan sagtens

sendes.

prøv endelig den rustikke mørke ”kaminwurz” af

svine- og kalvekød. Det er stærkt røget salami med en god sjat rom.

Eller den præmierede ”Rauchzipfl”, der er lækkert krydret med hvidløg

og urter fra alpen derude.

Der er også ”Hirschwurzen” af hjortekød med god honning – uhm - og

de uimodståeligt skønne ”Landjägere”, der kommer i par. De er firkan-

tede og giver et herligt knæk når man bider af dem…

Den røgede hjorteskinke er ikke billig, men rækker langt, når man

skærer den papirtyndt til delikate alpetapas: Tril skiverne og sæt en tynd

pind igennem med en syltet miniagurk. Fantastisk sammen med gode

oliven. Køb bare rigeligt med hjem, for det holder fint, vakuumpakket og

er skønne ferieminder, sammen med honningen og græskarkerneolien

fra Chesa Valisa. Eller endnu bedre: Kom tilbage til Kleinwalsertal, for at

smage endnu flere af dalens specialiteter!

Mere inforMation

kleinwalsertal.com

naturhotel.at/en/

walserbura.de

Se flere tips og tilbud her

Man spiser godt i den - næsten - hemmelige dal, i det allernordligste Østrig. Og nu

spreder rygtet sig, så nysgerrige gourmeter finder vej til Kleinwalsertal. Af Susser Feit

kleinwalsertal.com

INDHOLD 15

ForelJochstub’n, er en typisk bjerghytte på bjerget oven

over Brixen im Thale. Hytten ligger lige ved siden

af Jochstubnsee, som er søen hvor forellerne

fluefiskes, når de er store nok.

I søen ligger der desuden en sejlbåd – et kuriøst

syn med bjerge i baggrunden.

jochstubn.at

Barbara´s opskrift på en lækker forel:

1 forel, salt, smør, mel og krydderurter fra bjerget

Se Henrik Boserups video

”Solopgang, fisk og

mountainbike

på Jochberg”

I ØstrIg er en råvare Ikke bare en råvare

For selv om der måske kun er nogle få kilometer fra den

ene dal til den næste, vil du opleve, at råvarerne smager

overraskende forskelligt. En hjorteskinke, en kartoffel,

solsikkekerner, fløde, æg eller foreller. Det hele har en

særegen smag og karaktér, alt efter oprindelsessted.

Det betyder naturligvis også at de retter, man tilbereder

med alle disse skønne sager, smager forskelligt.

Også selv om opskriften er den samme…

Det er, efter min mening, en kæmpe charme ved Østrig.

For det har vi nemlig mistet herhjemme i Danmark, til den

industrialiserede fødevareproduktion. Mange råvarer ser

jo fuldkommen ens ud, som de ligger der i kølemontren…

og man kan overho-

vedet ikke smage

forskel, når de er

tilberedt.

Så er det jo en luksus, at der endnu findes lande,

hvor råvarer stammer fra rigtig mange små land-

brug, der har hver deres historie, og hvor hver en

bonde gør tingene på sin måde. Ligesom naturen

sætter sine spilleregler, og fx lader forskellige

urter og græsser give én smag til den mælk, der

malkes i Spertental-dalen – og en helt anden

i Windautal-dalen. Så er alle forudsætninger

for råvarer af høj, og ikke mindst individuel

kvalitet til stede.

Det er enkelt – og det er autentisk. Jeg har

nydt at opleve det hele, og jeg håber det er

lykkedes mig at formidle denne nydelse til

Jer alle gennem de mini-film jeg har haft fornøj-

elsen af at lave, sammen med Østrigs Turistbureau.

God fornøjelse med disse smagsprøver på alle de

skønne råvarer – og god tur til madlandet Østrig!

Henrik Boserup

boserups bjergkØkken

16 INDHOLD

HØsuppeI gastronomien anvendes der udelukkende

bjerghø af høj kvalitet, og som aldrig er

blevet gødet. De mange forskellige græsser,

blomster og urter gør bjerghøet så værdifuldt

og aromatisk.

I Østrig findes der utallige anvendelsesmulig-

heder for hø i køkkenet, men dog dog kun på

udvalgte gasthofs og restauranter som f.eks.

restauranten i Steinberg i Windau.

Se Henrik Boserups video ”høsuppen

fra Kitzbüheler Alpen”

IngredIenser 

1 gulerod

¼ selleri

1 lille porre

½ løg

1 fed hvidløg

Olie

100 ml Kochart Welsch Riesling

1 l vand

1 laurbærblad

1 fed

1 god håndfuld hø

Meget vigtigt: Høet skal ikke være gødet på

nogen måde, og det bør indeholde bjergurter

2 spsk majsstivelse

200 ml fløde

Salt og friskkværnet peber

 

 

tIlberednIng: 

Hak grøntsagerne i små stykker og smid dem

på en pande med lidt olie. I med hvidvinen og

1 liter vand, tilsæt krydderierne. Lad bouil-

lonen simre i ca 30 minutter. Fjern urterne og

lav en puré med en stavblender. Lad puréen

løbe igennem en si. Læg høet ned i boullionen

i 20 minutter. Lad bouillionen løbe igennem

sien igen. Brug maizena og smag til med fløde

og urter

Man kan eventuelt ilægge en røget fisk i den

kraftige suppe. Server en stort glas stærkt

mørkt øl til suppen.

 

boserups bjergkØkken

HenrIk boserup på nettet

spIdsbrystet Fra brIxen”Tafelspitz” er samtidigt navnet på én af de mest berømte

retter i Wiener-køkkenet. Den består af et helt oksehale-

stykke, der er kogt i vand eller bouillon sammen med en

suppevisk. Det serveres skiveskåret med ”apfel”- eller

”Semmelkren”, dvs. æble- eller brødpeberrod (en grød af

rundstykker (semmler), revet peberrod og æbler) og noget

af suppen.

Se video

en vandrIng med urterne, og Hvad de kanUrtevandreture tilbydes af Tourismusverband Kitzbüheler

alpen-Brixental.

Brøndkarse (populært i kartoffelsalat især om foråret, virker

blodrensende), Bellis

(til salater og til pynt

af forskellige retter,

indeholder C-vitamin),

Løvefod (til te – lindrer

”kvindeproblemer”),

Dueurt (te – ved

prostata-problemer)

Se video

osten Fra kasplatzlFra juni til september går køerne på sæterne, hvor de

finder lækkert græs og dejlige urter. Denne ernæring giver

mælk af særlig høj kvalitet, og mælken anvendes som

råvare til den fineste ost.

Se video

INDHOLD 17 _

Det er fuldkommen surrealistisk med rødt og grønt lys, her midt

på en græsklædt og blomsterdækket alpeside, imellem alle

kokasserne… Men ikke desto mindre er præcis dette trafiklys

centrum for alles opmærksomhed, for det er startpunktet for de

sommerkælketure, der i hæsblæsende fart bringer den sagesløse

sommergæst 400 højdemeter ned over frodigt blomstrende bjergsider,

hvor klokkebimlende køer ser interesseret til, mens de formodentlig

undrer sig såre over hurlumhejet…

”Kunne du høre, at jeg hylede hele vejen ned?”, spørger et henrykt

hoppende barn sin mor, da der er familiesammenføring for foden

af bjerget, hvor man atter kan hoppe i kabinelifterne, der som

farvestrålende påskeæg fragter forventningsfulde kælkegæster tilbage i

højderne, op til en ny tur!

af sted med sommerlift

Man står på Karkogel-liften ved sportscenteret nede i abtenau by. Det

er godt nok en løjerlig fornemmelse at køre i lift uden skistøvler på,

og alene denne oplevelse hitter totalt hos børn, der aldrig har set et

alpelandskab, uden det var dækket af tyk sne og skiløbere… Liften

bringer kælkegæsterne fra byens beskedne 742 meter over havet, og

op i 1139 meters højde, hvor festlighederne går for sig. Undervejs kan

man se de andre sommerkælkere som små knaldgule oldenborrer, der

Sådan mister du alpepustenNår alperne i Salzburgerland ligger struttende frodige og grønne hen og al

sneen bruser ned i floder, er der gang i adrenalinsport. I alle sværhedsgrader.

Sommerkælk er en af de ufarlige, men supersjove udfordringer! Af Susser Feit5

ABTENAU | SALZBURGERLAND

18 INDHOLD

ræser i vild fart, på rygskjoldet, ned af bjerget. Uha, det går stærkt, men

de ser henrykte ud, dernede!

Vel ankommet til toppen af liften er det bare at stille op i køen, og

sende en frivillig ind på bjergrestauranten ved siden af, efter is og

kildevand, mens resten holder pladsen. Køen må man tage med frisk

humør, for det varer ikke længe, før man runder hjørnet på lifthuset og

kan se de heldige, der er nået frem til selve rampen, hvor man kravler

ned i kælken. De helt små, under 6 år, skal køre med en voksen, mens

de større kaster sig alene ud i sagen med misundelsesværdigt gå–på-

mod. Man sætter sig til rette, og en stor håndfast alpebonde med filthat

spænder sikkerhedsselen godt til og instruerer om, hvordan man kører

alpekælk: Styrepinden fremad, og farten øges. Mens man bremser, ved

at trække den imod sig. Det lyder ikke farlig kompliceret, og jeg træner

på teknikken i min skriggule kælk, i opløbsbanen på vej mod det røde

og grønne lys, hvorfra starten går. Èn ad gangen, med et halvt minut

imellem, for at undgå drengeræs og harmonikasammenstød på pisten.

alle kan sommerkælke…

Sommerkælkning tiltrækker unge fartbisser, men også alle mulige

miksede typer: Her er små ivrige lokale drenge med brune knæ, her er

store fartglade italienske drenge med brune øjne – og det herligste syn

af en godt polstret muslimsk kvinde, pænt hinsides sin bedste alder.

Fruen får ikke desto mindre stuvet sig ned i kælken og den østrigske

lift-kælke-medarbejder spænder diskret sikkerhedsbæltet ud, så det

ligesom kan nå hele vejen omkring… Da hun får grønt lys vender hun

sig, vinker storsmilende i en hjertelig afsked med sin familie i kælkene

bagved, hvorefter hun farer af sted med et skingert hyl og en anseelig

mængde sorte gevandter og slør flabrende omkring sig. ”Hvis hun kan,

så kan jeg vel også”, beslutter jeg, og puffer mig tilrette i den lille gule

skal, der hælder faretruende, allerede i den første kurve. Man skal

læne sig ind i svinget, som en hollandsk ung mand i køen pædagogisk

forklarede mig. Ligesom når man kører på motorcykel!

husk at bremse!

Kælken fræser af sted på en slags monorail, der snirkler sig i muntre

kurver ned over de græsklædte bjergsider, hvor man står på ski om

vinteren. ”Husk at bremse” står der på tydelige skilte inden de skarpe

hårnålesving. Ja tak, jeg klamrer mig hellere end gerne til bremsen på

den hyper-aktive fræserkælk, jeg åbenbart har fået fat i… Blæsten river

i håret, alpeblomsterne svirper i kølvandet, og når man lige har vænnet

sig til det, er det faktisk supersjovt! ”En gang til” siger jeg til ungerne,

da vi når bunden. De er helt med på ideen ”Ved du hvad mor, jeg

bremsede slet ikke”, fortæller den yngste mig henrykt, på vej op i liften,

til endnu en tur med ”Sommerrodelbahn abtenau”!

hvor kan du ellers få fart på?

I abtenau, den lille hyggelige skisportsby en times tid fra Salzburg, har

de gæve lokale fundet på adskillige kreative bjerg-gys og -grin til glæde

for alle, der holder af et godt adrenalinkick. Noget fra listen er ganske

fremkommeligt – andet er mere ironman-agtigt:

Mountaincart … er fuld-fart nedad bjerget i lave trehjulede cykler, der

ræser vildt af sted, hvis man ikke bremser konstant. Men sjovt er det!

segway… er de løjerlige motoriserede miniløbehjul, hvor du står på en

plade og futter omkring ved motorkraft. God balanceøvelse. Glimrende

begynderbane for foden af Karkogelliften.

hydrospeed… er noget med at iføre sig neopren og smide sig på

maven på en slags surfboard, bare uden sejl - og surfe ned gennem en

brusende flod!

felsensprung ... en sag for vovehalse, hvor man hopper ud fra 10

meter høje klipper, og ned i brusende bjergfloder … Og nej, jeg kan

ikke fortælle, om det er skægt, for jeg turde ærlig talt ikke prøve. Men

efter sigende er det forrygende, og endnu er ingen kommet noget til..

rafting… med gummibåd og guide. I egnens flotte smeltevands

floder!

Mere inforMation

salzburgerland com

karkogel.com/s-sommerrodeln.html

o-c-t.com/outdoor_fun_action/

Se flere tips og tilbud her

salzburgerland com .

INDHOLD 19

.

Stantons nye ansigtHyggelige og traditionsrige St. Anton er undervejs med en

permanent arkitektonisk transformation. Af Metha Loumann6Badeværelset er skrigende gult og loftet er af lakeret beton. Oven på

elevatoren står vaser med bomuldstotter til pynt og i restauranten

ligger kohuderne bredt ud under de sorte borde.

Hotellet, der er tale om her, ligger meget langt fra, hvad de fleste

danskere forbinder med et traditionelt østrigsk hotel i tung tyrolerstil.

Ikke desto mindre ligger hotellet lige i udkanten af den by, der er

indbegrebet af ferie i Østrig.

Vi er på hotel Lux alpinae i St. anton am arlberg. Det ultramoderne

og trendy Lux alpinae ligger et stenkast fra centrum og dets

kæmpestore glasfront er et meget nærværende og synligt bevis på,

at der i St. anton skyder en ny, funktionel arkitektur frem side om side

med de traditionelle østrigske bygninger.

Lux alpinae er et af en række nye, iøjnefaldende byggerier i St. anton

eller Stanton, som er de lokales kælenavn for byen. Byggematerialerne

er som regel i hårdt træ, glas, stål og beton, og arkitekturen er

imponerende, usædvanlig og meget moderne. Den nye alpestil kunne

man kalde den.

Bygningerne skiller sig ud, men passer utroligt nok rigtig godt til de

mange ældre, traditionelle byggerier i byen.

ST. ANTON AM ARLBERG

20 INDHOLD

Masser af lux

Det bærende indtryk på Lux alpinae er de store glaspartier, der lukker

masser af lys – lux – ind, uanset hvor man befinder sig på hotellet. Lux

alpinae er et alternativt og overraskende sted, og inden for er der en

afslappet, faktisk lidt gammelflippet atmosfære, som ejeren alexander

Kertess i sin gamle T-shirt selv er eksponent for.

”Vi ER dette sted. Vi spiller ikke skuespil. Vi er lykkelige her,” siger

alexander Kertess, der også driver hotellet sammen med sin hustru,

Sabine Kertess.

Sabine Kertess er bortrejst til en livsstilsmesse i Wien. Det er hendes

smag, der har formet hotellets interiør. ”Hun har stået for softwaren

på hotellet,” som alexander Kertess siger. Det betyder utraditionelle

udsmykninger med gennemsigtige stoffer, hjortegevirer, kæmpevaser

og sten.

”Lux alpinae er vores livsstil. Det er cool og afslappet, og har samtidig

en høj kvalitet, som er det vigtigste for mig,” siger hotelejeren. Lux

alpinae har da også fået tildelt fire stjerner.

VM blev startskuddet

Springbrættet til at hoppe ud i den nye arkitektur i byen, var VM i

alpint skiløb, der kom til St. anton i 2001. Mesterskaberne og alt, hvad

de trak med sig, satte nye standarder for, hvad der var arkitektonisk

muligt. Jernbanen gennem byen blev flyttet og der blev plads til at

bygge nyt – en ny banegård for eksempel.

VM gav også anledning til at bygge arlberg-well.com – et moderne

fitness- og konferencecenter.

Nybyggeri præger ellers ikke den lille by, i hvert fald ikke private boliger.

For det er dyrt at bygge her.

Men i 2006 kom den nye Galzig kabinelift. arlberger Bergbahnen

investerede 170 mio. kr. i den spektakulære bygning, hvis

kæmpeglasparti giver et kig til en helt ny teknologi med fire kæmpehjul.

I 2008 kom arl.rock til – et aktivitetscenter med ekstravagant arkitektur

og multimange muligheder for indendørs bevægelse. Senest er den

nye Rendl-bahn kommet til, som går op næsten fra centrum af byen.

Hertil kommer så hotellerne arlmont, Garni alpeland, Schihotel

Galzig og Hotel anton og - Lux alpinae – alpint lys – som det vel må

stantonamarlberg.com

INDHOLD 21

oversættes til.

Sjovt nok er Lux alpinae tegnet af samme arkitekt, som har tegnet

Galzig- og Rendlbahn , nemlig tyroleren Georg Drindl (hotelejerens

søster er gift med ham).

Det krævede en stålsat vilje at virkeliggøre noget, der var så

anderledes.

Hotellet er nemlig bygget direkte ind i en stejl bjergside. Før byggeriet

kunne begynde, skulle der skæres 7.000 kubikmeter klippe ud! Der

skulle 650 trucklæs til at få kørt klippeblokkene væk. Efterfølgende blev

der banket 500 styk tre-otte meter lange ”stålsøm” ind i klippen for at

holde den på plads og sikre at den ikke skred.

”Jeg ville aldrig gøre det igen. Risikoen – også den finansielle – var alt

for stor,” siger hotelejer alexander.

to chefer for mange

Tidligere drev han hotel i St. anton sammen med sin mor.

”Men to chefer var én for mange,” spøger han. I stedet købte han

denne grund eller rettere denne klippe!

Hotellet åbnede i 2003, og det var et kapløb med tiden at få det åbnet

til vintersæsonen for at undgå økonomisk kollaps. Men det gik, der var

fuldt booket den første vinter, og økonomien var reddet.

Nu går det fint, og selv her om sommeren er der pænt med gæster

både overnattende og inde i restauranten med den ualmindeligt

veltillavede mad.

Reaktionen i landsbyen på de mange nye byggerier har været ok, mener

aleksander Kertess.

”De undrede sig lidt, da de kom og så vores hotel. Men faktisk oplever

jeg, at gamle mennesker tit er mere åbne over for noget nyt end de

unge, mere konservative,” siger han.

De nye, funktionelle bygninger glider da også godt ind i byen og i

landskabet, selv her om sommeren, hvor den internationale turistby

er rolig og mere landsbyidyllisk. Det er et fornyende ansigtsløft af de

mere vellykkede, der adskiller sig så åbenbart fra andre østrigske

bjerglandsbyer.

Mere inforMation

stantonamarlberg.com

luxalpinae.at/

arlberg-well.com/

arlrock.at/en/arlrock

Se flere tips og tilbud her

ST. ANTON AM ARLBERG

22 INDHOLD

Jeg er så glad for min cykel...

Man tager åbenbart et par typer, der kunne være roadies for et

heavy metal-band eller et par børster, henne fra Tattoo Jack

i Nyhavn. Sender dem i benhård træningslejr og stopper dem i en

Terminator-agtig dragt, benskinner samt en Formel 1 hjelm. Sådan

tænker jeg, da jeg studerer klientellet her i Bikeshoppen, hvor man lejer

udstyr, booker guide og ture i den forrygende seje ”Mountainbike Park

Wagrain”, lige udenfor døren.

Ved nærmere eftersyn er det imidlertid helt almindelige og

venligsindede mennesker, der blot er pænt snavsede og

hensigtsmæssigt klædt til den rå tur, de netop har taget ned ad

bjerget. Du kan køre kilometervis af cykelture på smukke bjergveje

omkring Wagrain. Lige til at gå til - mange hoteller har endda cykler

til udlån. Men her i den specialbyggede bikepark ved ”Flying Mozart”

kabineliften, er der altså udfordringer at hente! Det er ligesom de

funparks, du finder på pisterne om vinteren, hvor folk ikke bare står

på ski og board, men også springer, hvirvler omkring sig selv og slår

saltoer… Det gør de så også om sommeren, blot på cykel. Og ned ad

så bratte bjergsider, at begrebet ”Mountainbike” virkelig giver mening!

Der er ikke meget smilende landvejskørsel med flagrende

sommerkjoler over cyklingen her. Så er det sagt. Til gengæld flagrer

det med biker-udtryk som ”Monsterwall”, ”Old single track”, ”Drop

down” og ”Dirtline tables”, og overalt i shoppen hænger der hårdkogt

udstyr, tøj og solbriller, som mine unger straks kaster sig over, med

ungdommelig sans for avanceret sportsudstyr. Inden jeg kan nå at sige

”cykelklemmer”, har min datter spottet en Ninjaturtle -agtig bluse med

En enkelt formiddag, og du er forvandlet fra hyggecyklist til tough cykel-tiger her

på mountainbike pisterne i Wagrain. Prøv det – og bliv hooked. Af Susser Feit7

wagrain.info

INDHOLD 23

skuldre a la amerikansk fodboldhold. Og en grim kasket.

”Se, hun ligner allerede en rigtig biker,” siger personalet i shoppen

begejstret. ”Er det sådan noget man skal have på?” spørger jeg naivt,

og føler mig lidt tantet, i mine nystrøgne lærredsbukser…

Men frygt ej. Du kan snildt prøve kræfter med sporten,

uden hårdkogte Tour de France lår. Og alt udstyret lejer du her. Der

findes også en lille øvebane, erfarer jeg taknemmeligt, da vi har fået

bugseret de lækre, robuste cykler op med ”Flying Mozart” liften,

sammen med et checket slæng, der skal ned ad de stejleste pister,

proppet med hop, loops og skråvægge af træ, hvor man nærmest ligger

vandret i svinget… Dem om det, tænker jeg.

Vi står af ved mellemstationen i 1.244 meter højde, hvor øvebanen

ligger. Her får man lejlighed til at vænne sig til cyklen, der er livlig,

hurtigt reagerende og med langt mere affjedring og bremsekraft end

min trofaste 3 gears Mustang, købt hjemme i Super-Brugsen.

På tilbud…

Nu er det jo ikke lige cykler, der egner sig til børnesæder, for at sige det

mildt. Så glem de yngste. Til gengæld er det fantastisk for de større:

”Børnene føler sig, som midt i deres eget computerspil, der pludselig er

blevet levende. Hér laver de nogen af de ting, de plejer at sidde foran

skærmen og tænke sig ind i. Og dét begejstrer dem,” siger René, der

også arbejder i shoppen. Hun er i åbenlys topform med en skikkelse,

der får Charlotte Bircow til at ligne en marshmallow.

”Denne her sport giver åbenbart både kondition og flotte muskler,”

tænker jeg fornøjet, mens vi studerer de forskellige pister nedad

bjerget, og deres respektive udfordringer: Cykelpister er opdelt efter

sværhedsgrad, præcis som skipister: Fra ekspert til svær, middelsvær

og ”On air”, der er blandet. Dvs. middel med enkelte svære passager,

men her kan du blot køre uden om de værste hop og vanskelige

forhindringer.

”Det udfordrende er, at du er nød til at holde en vis fart,”

forklarer René, der er taget med mig op. ”Der er nemlig flere ret stejle

kurver undervejs, der er så dybe, at du er nød til at følge svinget.

WAGRAIN

24 INDHOLD

Du må ikke blive bange for farten og bremse hårdt op, for så får du

altså rigtig svært ved at holde balancen” oplyser hun diplomatisk.

Er du vant til mountainbiking, er der fri bane på de lette pister.

Og er du rigtig rutineret, kan du snuppe den rå ”angry ants”, med

forhindringer og korte, hidsige og stejle hårnålesving.

Som ny skal du vide, at balance og reaktionshastighed er det vigtigste.

”Mange tror, de kan tage de svære ruter, fordi de går i fitnesscenter og

er bomstærke. Men det handler mere om kropskontrol. Er du vant til

at cykle – også på helt almindelige cykler – og ride, dyrke gymnastik

eller andre sportsgrene, der træner din balance, har du meget bedre

forudsætninger,” fortæller René.

og så skal du ikke være en kylling, vil jeg tilføje for egen

regning, for det går altså tjept, ind imellem. Rundt i sving, ud og ind,

zigzag mellem stubbe og graner. Og heftigt ned ad bakke, her og der,

for bikeparken stryger ned over hele 300 højdemeter.

Bjergpisterne er grusstier, der snirkler sig gennem granskoven i

hårnålesving og krydres af forhindringer som fx skrå trævægge i

kurverne eller høje platforme, som man efter et hidsigt afsæt svæver

henover. Hvis man altså ikke kører roligt over dem. Eller endda

udenom…

Du ender for foden af bjerget ved liften – godt snavset med et stort

bredt smil under din grimme hjelm! For denne her oplevelse scorer

altså højt på ”en-gang-til”- skalaen.

ring i god tid for at booke plads på det ugentlige

”Schnupperkurs” der er en 2,5 times introduktion til cyklerne og

parken. For 25 euro får du guide, cykel og udstyr samt liftturen op.

Så er du i sikre hænder og ingen forventer, du har styr på noget som

helst. Trives du, kan du blive resten af dagen på egen hånd. Børn over

10 år er velkomne.

Er du af hunkøn, så undersøg lige hvornår Bikeparken holder

”Ladies Day”. Her koster det hele kun det halve, men det er dobbelt

så hyggeligt,” forsikrer René mig!

Efter min mening kan det nu komme ud på ét, for det er umuligt at

se, om det er mænd, kvinder, børn eller cyklende schæferhunde, i den

mundering. Hvis du vil have mine bedste tip, så kommer de til gengæld

her: Prøv det, også sammen med dine børn, hvis de er cool og i god

form. Men start med introkurset. Tag altid en guide – og glem bare alt

om at stryge dine lærredsbukser…

Mere inforMation

wagrain.info

bikewagrain.com/en/

Se flere tips og tilbud her

wagrain.info

INDHOLD 25

Gasteins kurbade - kilden til sand livsglæde

Midt i dalen finder du Bad Hofgastein, hvor alpernes velkendte

gæstfrihed går hånd i hånd med international komfort. Med

sports-og fritidsaktiviteter er Bad Hofgastein et ideelt feriemål, hvis

du trænger til en pause fra den hektiske hverdag. Dalens tredje by,

Dorfgastein, er kendetegnet ved sin uberørte bjergromantik. Her findes

alt, hvad hjertet måtte begære inden for sportslige aktiviteter - fra

paraglidning og drageflyvning til talrige vandre-og mountainbikeruter.

Kurbadenes helbredende og beroligende virkning har været kendt

siden oldtiden. Naturens egne skatte – de naturlige termiske kilder og

bjergenes friske, klare luft - er omdrejningspunktet, når Gastein året

rundt inviterer på eksklusiv wellness i rekreative omgivelser.

Ved indgangen til Gasteindalen ligger Bad Gastein – en by med

stolte traditioner. Naturen og wellness-oplevelser tiltrækker hvert år

gæster fra nær og fjern til det skønne område. Af Gastein Tourismus8

GASTEIN

26 INDHOLD

I Felsentherme Gastein vil du opleve en unik stemningsfuld atmosfære.

Mere end en million liter termisk vand fra områdets 18 naturlige kilder

fylder dagligt anlæggets bassiner, og året rundt kan du slappe af i den

34 grader varme udendørspool. Felsentherme Gastein byder på masser

af velvære og afslappende ro - men også på et væld af sjove aktiviteter.

Et helt nyt 600 kvadratmeter stort vandland med to bassiner, gejser,

grotter, rutsjebaner og meget mere garanterer timevis af sjov – ikke

mindst for anlæggets yngre gæster, som i det særlige eventyrland kan

lege med interaktive figurer. Syv forskellige saunaer sørger for, at ingen

kommer til at fryse – uanset temperaturen udenfor, og et veludstyret

fitnesscenter med alt indenfor moderne udstyr sørger for, at de, der

ønsker det, kan få pulsen i vejret. På anlæggets tag – og 1.100 meter

over havets overflade – kan nudister slappe af og nyde den enestående

udsigt.

nyt og moderne, men samtidig med respekt for de

oprindelige spa-traditioner: alpentherme i Bad Hofgastein er den

yngste juvel blandt Gasteins kurskatte. På 14.000 kvadratmeter og

med hele seks forskellige oplevelses- og sundhedsuniverser er der

spaeventyr for enhver smag og aldersgruppe. Saunaområdet er

indrettet med to ”bjergsøer” i det fri, og fra de knap ti meter høje

panoramavinduer har gæsterne den mest vidunderlige udsigt over

alperne. Family World tilbyder masser af sjov for børn i alle aldre,

f.eks. den 110 meter lange ”Black Hole” rutsjebane, og i Ladies World

giver alle former for skønhedsbehandlinger forkælelse til alle sanser.

Sports Worlds højteknologiske fitnessudstyr omfatter også mulighed for

individuel træning samt et omfattende sundhedsprogram med alt fra

ernæringsrådgivning til orientalsk medicin.

Ingen andre steder finder du så bredtfavnende tilbud om velvære som

i Gastein. Her i selve arnestedet for kurbade spiller den århundrede

lange tradition sammen med det absolut nyeste inden for moderne

teknologi og sundhedsfaglig viden. Naturligvis tilsat store mængder af

den berømte østrigske charme og gæstfrihed.

Mere inforMation

gastein.com

Se flere tips og tilbud her

gastein.com

INDHOLD 27

Vidunderlige vandring i Ötztal - for oplevelsens skyld

Det er naturligvis svært at fremhæve en enkelt frem for andre,

men skal en af ruterne forfordeles, må det være dagsruten fra

Gasthaus Fiegl via Brunnenkogelhaus til Sölden. I starten af 1900-tallet

og frem til slutningen af anden verdenskrig, var ruten en meget

populær smuglerrute, hvor der i endog meget stor stil blev smuglet

kaffe, sukker, cigaretter, salt, diverse madvarer og produktionsdyr over

grænsen mellem Østrig og Italien. Ja, du læste rigtigt. Bjerggrænsen til

Italien er faktisk ikke så langt fra Ötztal. Er man rask til bens kan turen

klares på en kort dag. Hvis man ellers er klar i vandrestøvlerne om

morgenen!

når guiden fortæller

Turen starter ved Gasthaus Fiegel. Er man på en guidet tur – og det

er altså at foretrække – bliver man i bus transporteret til Gasthaus

Fiegel. Herfra er det så bare at vandre over stok og sten i tre timer.

Undervejs fortæller guiden vidt og bredt om dalens mange muligheder

for aktiv ferie: de uendeligt mange vandreruter, mountainbiking, rafting,

canyoning og klatring for blot at nævne nogle få. Men beder man

guiden fortælle om smuglerruten, kommer der anekdoter og sagn frem

fra gammel tid. Det var således ikke ualmindeligt, at de ofte fattige

smuglere tog sin del af smuglervarerne og tit nåede at fortære en stor

del af mad- og drikkevarerne som de var sendt af sted for at smugle

Som så mange destinationer byder Ötztal på

masser af vandreruter. Af Kim Middelhede9

ÖTZTAL

28 INDHOLD

sikkert hjem til den mere velhavende del af befolkningen. adskillige

gange fik smuglerne en slags medlidenhed fra bagmændende, når de

fortalte, at de var blevet røvet på vej hjem. Hvad gjorde man så? Ja,

man sendte selvfølgelig smuglerne sydpå igen – for man kunne jo ikke

undvære lækkerierne.

Vandreturen er slet ikke er så hård for bentøjet, når man får fortalt

en lille historie fra gamle dage. Det er ikke ualmindeligt, at guiden

”kender en som kender en” der enten var i familie med en af de mange

smuglere, eller også i hvert fald har historierne fra meget pålidelig

kilde.

naturen, dyrene og vilde bær

Undervejs på vandreturen, støder man ofte på vilde bær: tyttebær,

hindbær, jordbær og blåbær. Det er helt okay at plukke dem og spise

løs af dem – der er rigeligt til alle. Også til dyrene som lystigt spiser af

planterne. Er man heldig, kan man få øje på både murmeldyr, egern og

stenbukke. Man skal dog se godt efter, for de falder let i med naturen.

Guiden ved dog oftest hvor de vilde dyr gemmer sig, og så er det

bare om at følge guidens anvisninger, og lade det blotte øje sondere

terrænet.

På vandreturen passeres adskillige rislende bække med rent

smeltevand fra bjergene. Tag en drikkedunk med hjemmefra, og fyld

den op med vand fra bækkene. Det smager himmelsk, og det siger

sig selv, at vandet er helt uden nogen former for tilsætningsstoffer.

Fejlagtigt tror mange, at vandet ikke kan drikkes, men det kan det uden

problemer. De få steder hvor vandet ikke kan drikkes, vil der altid stå et

skilt med påskriften ”Kein Trinkwasser.”

frokost i 2.735 meters højde

Efter cirka tre timers vandring, er man fremme ved Brunnenkogelhaus

hvor man passende kan indtage en frokost i de 2.735 meters højde.

Prøv husets specialitet – en Hauswurst. Den kan varmt anbefales

hvis man er til pølser med en let krydret smag. Er vejret godt, bør

man tage plads på solsiden ude i det fri. Nyd frokosten med udsigt

til Tirols højeste bjerg, Wildspitze – 3.760 meter - som i øvrigt er

det næsthøjeste bjerg i Østrig. Der er også et uovertruffen udsyn

over byerne Obergurgl, Vent og rent faktisk en meget stor del af

Østrigs – måske – mest populære skiområde: Ötztal arena. Fra

Brunnenkogelhaus kan man så for eksempel vælge at fortsætte mod

Timmelsjoch og derfra videre mod Italien, eller man kan vandre til

Sölden.

Vandrerute ned til sölden

På vej ned mod dalens hovedby, efter den velfortjente frokost, fortæller

guiden videre om området, og inden man får set sig om, er der gået en

time af de tre timer man regner med turen nedad varer. Her passerer

man hytten Brunnenberg alm i små 2.000 meters højde. Her kan man

så vælge at tage en lille pause og evt. nyde en forfriskning inden det

igen går nedad. Har man bare én gang før vandret i bjerge, så ved man,

at det tit er hårdere at gå nedad end det er at vandre opad, derfor er

det en god idé lige at få hvilet benene et par gange på vej ned. Man

skal jo gerne kunne gå igen dagen derpå. Man behøver ikke hvile ved

en hytte. I passende afstand er der således opsat bænke til selvsamme

formål. Efterhånden kan man i det fjerne ane en flod der bruser sig

gennem Ötztal-dalen. Det er såmænd bare Ötztaler ache og når man en

halv times tid senere passerer denne, er vandreturen ”Gasthaus Fiegel

via Brunnenkogelhaus til Sölden” ovre.

Mere inforMation

oetztal.com

Se flere tips og tilbud her

oetztal.com

INDHOLD 29

Barfussweg og Dachstein Sky Walk - sanseoplevelser du ikke vil glemme

”Barfussweg” i Donnersbachwald ligger en halv times kørsel fra

Schladming-Dachstein. Barfussweg er en 700 meter lang tur

man bør begive sig ud på uden sko og strømper, og så ellers bare

mærke sanserne op gennem fødderne, mens man traver mod et

velfortjent hvil på toppen. Turen er ideel for både store og små, og

perfekt for en anderledes og sjov måde at vandre i bjerge på.

Turen tager en god halv times tid, og gennem denne halve time, når

man at betræde savsmuld, bark, grankogler, mudder, ler, sten i alle

mulige størrelser, sand, grene, græs, træstykker og en masse andet.

Hver gang et nyt sted betrædes, sanser man et eller andet i fødderne,

og videre op gennem kroppen. Det er virkelig sjovt, og en lærerig måde

for børn at lære sanserne at kende. På toppen af bjerget, er der en lille

Af med sko og strømper og så afsted. Denne meget anderledes

oplevelse er så speciel at det simpelthen skal prøves. Og tag

endelig familien med – ungerne synes det er sjovt! Af Kim Middelhede10

SCHLADMING-DACHSTEIN

30 INDHOLD

plateu hvor man kan nyde et velfortjent hvil, inden turen igen går ned.

For bunden er der en lille hyggelig restaurant.

En helt anden slags fantastisk oplevelse kan du få ved at besøge

Dachstein gletscheren.

the Dachstein sky walk

Ja, det er faktisk som det står skrevet. En gåtur i himlen. Sådan kan

man i hvert fald let komme til at føle det. Lige under dig går det lodret

250 meter(!!) ned og du står ”kun” på et glasplateu. Her er virkelig

tale om en meget spektakulær og uovertruffen udsigt. Måske får du

kuldegysninger og hjertebanken, men det er naturligt nok. Udsigten og

oplevelsen er så betagende, at man let bliver helt opslugt og glemmer

tid og sted. Ved siden af udsigtsplatformen, er der en sti rundt om

Bjergstationen ”Dachstein Gletscherbahn.” Denne sti byder på et af de

mest attraktive udkigspunkter i alperne. Uden tvivl.

Når du alligevel har taget bjergbanen ”Dachstein Gletscherbahn” op,

så kan du ligeså godt fortsætte videre til isslottet. Det tager kun fem

minutter til fods. Dybt inde i gletcheren er det muligt at opleve en

katedral opført i iskrystaller, en kongestol hugget ud i is – og ja, man

må gerne sidde i den - En ”blå stue” opført i is venter ligeledes dybt

inde i den evige is. Det hele bliver akkompagneret af lys i forskellige

farver og en underliggende musik.

Der er endvidere mulighed for at se indersiden af en rigtig

gletchersprække. Den er imponerende 40 meter lang, 17 meter dyb, to

meter bred og fyldt med op til 600.000 liter vand. Gletschersprækken

blev opdaget ved en tilfældighed under opførelsen af isslottet. Stik

bare hovedet gennem det enorme vindue udskåret i isen. Det er et

imponerende syn. Man skulle måske tro, at det udelukkende er lokale

kræfter med forstand på is der har opført det imponerende værk,

men sådan forholder det sig ikke. De store søjler og den detaljerede

udsmykning er skabt af kinesiske billedhuggere. Husk; det hele er

opført i is, og is er i sagens natur et koldt materiale. Derfor er det

nødvendigt at iføre sig varmt tøj, hvis isslottet skal besøges.

Mere inforMation

schladming-dachstein.at

Se flere tips og tilbud her

schladming-dachstein.at

INDHOLD 31

Nærværende indhold er produceret af

Østrigs Turistbureau, som i sommeren

2010 har udsendt to journalister.

Indholdet i dette online magasin er

foranlediget af Østrigs Turistbureau.

artiklerne er skevet med udgangspunkt

i de oplevelser, som de to journalister

Metha Loumann og Susser Feit sammen

med deres familier har erfaret på egen

hånd i Østrig i sommeren 2010.

Formålet er at give læseren en så

objektiv vurdering af sommerferie i

Østrig som muligt, set med en dansk

families synspunkt.

udgiver

Østrigs Turistbureau

Postboks 1087, 1008 København K

Telefon 80 88 67 84

www.austria.info

redaktør

Bo Schou Lauridsen

bo.lauridsen@austria.info

journalister

Metha Loumann, Susser Feit,

Kim Middelhede, Gastein Tourismus

foto

Metha Loumann, anette Sønderby, Susser

Feit, Gastein Tourismus, austrianviews.at

Bureau

addLemon

grafiker

Nathalie Werlberger

Kolofon

Kontakt vores ferieservice for at få de helt specielle tip,

der kan gøre din ferie helt uforglemmelig.

t 8088 6784

m austria@austria.info

www.facebook.com/oestrig

www austria info dk sommer-i-oestrig . . / /